4. Tillæg til Afhandlingen om Eggert Frille i Hist. Tidsskrift 5. R. V. 1 ff.

Forskjellige Træk hos Eggert Frille tyde hen paa, at han i Dannelse og Kundskaber har staaet over de fleste af sine samtidige Standsfæller. Den Lethed, hvormed han fører Pennen og finder det rette Udtryk for sine Tanker og Følelser, den Slagfærdighed i Dialogen, hvorom hans Deltagelse i forskjellige politiske og juridiske Forhandlinger bære Vidnesbyrd, endelig hans Interesse for boglige og videnskabelige Sysler, hvorom der endnu findes et smukt Bevis i et paa Universitetsbibliotheketopbevaret Haandskrift l), synes at vidne om. at han har modtaget en højere Dannelse, end der dengang sædvanligblev Adelsmænd til Del. Denne Formodning stadfæstes ved en Notits i de af Professor Daae for nylig udgivne Matriklerover nordiske Studerende ved fremmede Universiteter 2_{_>.} Blandt de Xordboer, som 1419 ble ve indskrevne ved Eostocks Universitet, nævnes en Eggardus Christierni, som efter al Sandsynlighedikke

---

1) Se min Afhandling S. 18, Anm. 1. Bibliotheksass. Gjellerup har gjort mig opmærksom paa, at Originalen endnu finde3 paa Universitetabibliotheket.

2) 1. Hefte, Christiania 1885.

synlighedikkekan være nogen anden end Eggert Frille. I Dokumenter fra 1415 og 1424 kaldes denne kun Eggert Christiernssøn,og først efter 1431 føjes til dette Navn „som kaldes Frille". Broderen, den bekjendte Ærkedegn i Ribe, kalder sig altid Clavs Christiernssøn. Overhovedet findes der — saa vidt mig bekjendt — ingen anden nævneværdig Personlighed af dette Navn (Eggardus Christierni) i Danmark i det 15de Aarhundredeend Eggert Frille. Yi tør derfor med temmelig Sikkerhed antage, at Hr. Eggert har faaet en videnskabelig Uddannelse efter Tidens Vilkaar, og at han i ikke ringe Grad skylder denne Omstændighed sin hurtige og glimrende Løbebane.

Et andet ikke uinteressant Bidrag til hans Karakteristik er opbevaret i Hanserecesserne x). Den 24de Juli 1484 ere Hansestædernes Sendebud forsamlede i det tyske Kompagnis Hus i Kjøbenhavn. De tale sammen om Rigshofmesteren Erik Ottessøn Rosenkrans, som de mene er dem ugunstig. Borgemesteren af Liibeck fortæller da om Eggert Frille, som — siger han — „i fordums Tid var en mægtig Mand her i Landet, men dog tilsidst faldt i Unaade og lod sig give Lejde til Liibeck og her tilbød at staa til Rette for alle og enhver, skjønt han selv forhen, da vi Lilbeckere vare her hos Kongen og hans Naade tillod os at føre 6 å 7 Heste ud af Landet, traadte frem for Kongen og sagde: Eders Naade maa ikke gjøre det, thi det strider mod Eders Ed. Dog da vi senere vare hos Kongen alene, fik vi Lov til at udføre saa mange, vi vilde. Og dog var det først paa vor Forbøn, at Hr. Eggert maatte komme tilbage til Danmark." Derpaa tilføjede Borgemesteren, af Wismar: „Jeg var selv til Stede dengang i hans Velmagtsdage; han kastede Kongens Breve for sin Fod og vilde Ikke tillade os at udføre Hestene." Et talende Vidnesbyrd om Stormandens hensynsløse Overmod og Kong Christierns bekjendte Svaghed og Eftergivenhed lige over for Hansekjøbmændene.

Jeg skal endnu rette en Fejl i min Afhandling om Eggert

---

1) Hanserecesse. 8. Abtheil. I. 478.

Frille, som d'Hrr. Thiset og V. Secher have gjort raig opraaerksompaa. Hr. Eggert dflde ikke 5. Febr. 1472, men to Aar tidligere, 1470. Det af mig omtalte Brev af 4. Maj 1470, hvori Kongen erkiaerer, at Striden ikke skal gjenoptages til Skade for hans Arvinger (jcg har ved en TJagtsomhed skrevet „for ham og hans Arvinger"), er et Bevis for, at han allerede da var dod. Imidlertid tar man ikke heraf slntte, at Hr Eggert ikke selv naaede at se Enden paa sin Strid med Kongen, og at farst hans Arvinger, saerlig hans maegtige. Svigersfln Bent Bille, udvirkede Forsoningen. Thi dels har hans Dattersan Anders Bille efterladt et kort Udtog af Overonskomsten,hvori han siger: „De Artikler, Hr. Eggert maatte gaa ind paa, for han kunde faa Venskab, vare" o. s. v., dels erklaerer Kongen selv i et Brev til Niels (Lykke?), at han har givet Eggert Frille Brev paa alle hans Arve- og Kjobegods x). Sandsynligvia er det kommet til Forlig paa det store Made i Kjebenhavn i Avgust Maaned 1469, og Hr. Eggert har da kun overlevet dette et halvt Aar.

---

1) Se min Afhandling S. GI.