Chr. Bruun: Gunde Rosenkrantz. Et Bidrag til Danmarks Historie under Frederik den Tredie. Kjøbenhavn 1885. VI + 251 SS.

Forfatteren til dette Skrift betoner i sin Fortale, at dets. Titel falder i to Dele. Uheldigvis er dette ikke alene Tilfaldet med Titlen, men ogsaa med selve Skriftet. Paa Trods af alle formelle Hensyn ere de to Opgaver, som Forf. har sat sig, Skildringen af Gunde Rosenkrant/'s Historie, saM'lig med Hensyn til hans Flugt fra sit Fædreland, og Fremstillingen af Tydskhedeni Danmark under Christian IV og Frederik 111, ikke blevne organisk sammenarbejdede, og Bemærkningen i Fortalen om, at det ikke har været tilsigtet „at udarbejde dette Skrift i en populær Form'", dækker ikke over denne Mangel. Hellere burde Forf. have værget sig iriod en Kritik i denne Retning ved at fremhæve, at ét Grundsyn gaar igjennem Skriftets forskjelligeAfdelinger, og det i den Grad, at det sikkert har været ham mere magtpaaliggende at bevise Rigtigheden af dette Grundsyn end at skrive Gunde Rosenkrantz"s Biografi. Dette Grundsyn er det, at Frederik 111 fortjener en langt mere rosende Bedømmelse som Konge, end der hidtil er blevet ham til Del, og at Danmark „har Grund til at prise sig lykkeligved. paa hine skjæbnesvangre Begivenheders Tid, at have havt en Konge, der med Sindighed, Klogskab og Uforfærdethed bragte sit Folk gjenneni de store Farer og de overvældende Vanskeligheder". Denne Bestræbelse for at rense Frederik Ul's Minde for de Bebrejdelser, der tidligere ere rettede mod hans

Kegering, er ikke ny hos Bruun; den findes ogsaa i hans Afhandlingom Enevældens Indførelse (Histor. Tidsskrift 5. K. 2. Bd.). Det skal indrømmes ham, at han ikke forlader den rolige Fremstillings Grund og er fri for den Lidenskabelighed, som han ikke uden Føje anker over i et nyere Skrift med modsat Synspunkt, men Ensidighed lider hans Betragtning af lige saa vel som Kapt. Meidells. Og dog, trods Ensidigheden ved Forf.'s Grundbetragtning, vilde det have været at ønske, at han i det foreliggende Arbejde, i Stedet for næsten allevegneat lade skinne igjennem, hvad det egentlig kommer ham an paa, resolut havde ladet sin Hovedinteresse beherske hele Skriftet, dets Gruppering og Ordning. Vi havde da ikke faaet en Biografi af Gunde Rosenkrantz, spaltet i to løst forbundne Dele ved en Undersøgelse af en ganske anden Natur, men vi kunde have faaet en Fremstilling af Frederik lll's Forhold til haus Flugt og en Kritik af den tidligere Opfattelse af Aar.sagernetil

Dette om Skriftets formelle Side. Der synes Grund til at dvæle derved for at hævde, at der selv til saakaldte „upopulære" historiske Skrifter bør stilles andre Fordringer i Ketniug af Enhed og kunstnerisk Gruppering end til Materialsamlinger.

Ogsaa reelt taget lider Skriftet af Uensartethed. Der er Partier, som ere meget vidtløftigt og bredt behandlede, og i hvilke der ogsaa findes talrige nye Oplysninger. Dette gjælder især Fremstillingen af Gunde Eosenkrantz's Flugt og de Begivenheder,som ledsagede den. Der er derimod andre Afsnit, som ere knapt tilmaalte, og hvor Forf. har forladt den Arbejdsmaade,som har betegnet mange af hans tidligere Skrifter, nemlig saa noget nær at ville udtømme Stoffet. Et Exempel herpaa er Kapitlet om Rosenkrantz's tidligere Liv. I og for sig er det nu kun en Kos for en Biografi, at den undlader at fordybe sig i alle Slags ukarakteristiske Oplysninger om vedkomme ude Person. Her synes det dog at være ' gaaet noget for vidt. Naar det omtales, at Gunde Rosenkrantz var Landsdommer i Skaane, havde der vel ogsaa været Grund til at fortælle, at han 1638 blev valgt til Landkommissær i

samme Provins, og at han 1640 fik Bekræftelse paa denne Stilling, efter at Landkommissærinstitutionen var bleven bestemtereoptagen som Led i Landets Bestyrelse^x). Af Interessevilde det ogsaa have været at finde nogle Aktstykker omtalte, som kaste et ejendommeligt Lys over hans Forhold til Bønderne paa de ham overdragne Len. Allerede 1639 var der i Froste Herred Utilbøjelighed til at gjøre Ægt og Arbejde til ham, Gunde Rosenkrantz anbefalede Kongen at sende Hovedlederne til Breinerholm for at arbejde der i Jern²), men Kongens Beslutning gik dog kun ud paa, at der skulde paalægges de ulydige Bønder Bøder. Senere, 1G52, klagede han over en lignende Bevægelse imellem Bønderne i Kalø Len; denne Gang bleve Hovedmændene sendte til det nævnte Straffested³). Selv om man bør være meget forsigtig med ud fra disse Kjendsgjerningerat rette nogen Sigtelse mod (lunde Rosenkrantz for særlig Strenghed overfor Kronens Bønder, vilde det dog have været en ret interessant Kommentar til hans Betragtninger over Bondestandens Kaar.

Hvor Knapheden imidlertid er mest til at føle, er i Behandlingenaf Gunde Kosenkrantz's Skrifter. Man mærker her stærkest, at Forf. ikke har havt nogen større Interesse for den strengt biografiske Del af sit Arbejde; thi i saa Fald vilde han ikke være vegen tilbage for en fuldstændig Analyse, især af de politiske Memoirer. De Udtug, der nu ere givne af disse, vilde nemlig have vundet ved at være fyldigere; saaledes kunde det have været af Interesse at høie nærmere om Kosenkrantz'sForslag med Hensyn til Hærvæsenet, Lenene og Regnskabsaflæggelsen, tilmed da T. Becker i sit Udtog i „Orion^u heller ikke har udtømt Indholdet. Men Forf. henviser os til, at Memoirerne fortjene at udgives fuldstændig, ledsagede

---

1) Brev fra Henrik Hvitfeldt til Kongen af 20. Maj 1639 (Indlæg fra alle Lande; og Kongebrev af 3. April 1646 (Skaanske Reg.).

2) Breve af 4. Maj 1639 (Indlæg fra alle Lande) og 6. Maj 1639 (Skaanske Tegn.).

3) Klagen af 10. Marts 1652 (Jydske Indlæg) og Kongebrev af 22 Decbr. 1653 (Jydske Tegn.).

af en Kommentar; en saadan kunde dog let blive en hel Tidens
Historie.

Forf. gjør en Del træffende Bemærkninger om de politiske Memoirers Karakter og fremhæver især, hvorledes Konservatisme og Reformlyst ere blandede med hinanden. Imidlertid har Grupperingen af Stoffet ogsaa her voldet nogen Fortræd. Idet Spørgsniaalet om „de Fremmedes" og „de Unges" Stilling er henvist til et særligt Afsnit, og Rosenkrantz's Bemærkninger om dem i sine Memoirer ogsaa først anføres dér og kun strejfvis ere berørte paa det Sted, hvor den samlede Analyse af hans Skrifter ellers er given, faar man ikke et tilstrækkeligt Indtryk af, hvilken Rolle „de Fremmede" spille i dem. Selv i Forslagene til Ordningen af Kollegierne og disses Sammensætning kan man saaledes tydelig mærke, hvor meget det gjælder om „indfødt" eller „fremmed". Det hedder her, at det er hensigtsmæssigt at bruge danske Herremænd eller andre Indfødte i det tydske Kancelli; i Krigsraadet bør Rigsrøarsken. to liigsraader, Generalerne samt to danske Oberster og Tøjhusforvalteren have Sæde, og hvad denne sidste Embedsmand angaar, klages der et andet Sted over, at man nu betror Tøjhuset til en Fremmed, medens man burde give det til en Rigsraad eller en anden dansk Adelig¹). Det kan i denne Sammenhæng bemærkes, at der synes at være adskilligt, som taler for, at den Kollegialordning, som baade Rigsraadet som saadant og særlig Gunde Rosenkrantz toge Ordet for i 1658 og 1659, for en ikke ringe Del blev anbefalet for at modarbejde de vilkaarlige Indgreb i Administrationen, som man klagede over fra Kongens private Raadgiveres Side. hvad enten man nu kaldte dem „de Fremmede" eller „de Unge". Og hvad Gunde Rosenkrantz's Udtalelser i det Hele angaar, ere de ganske vist en Kritik paa engang af Følgerne af hans Standsfællers Regimente og af den faktiske Forandring i den hele Styrelse, som var i Færd med at indtræde, men Hovedbraadden maa dog vistnok siges at være vendt i den sidste Retning.

---

1) Ztlemoiren af Januar lt>s9.

Det vilde derfor ikke være usandsynligt, om Rosenkrantz ved disse Skrifter, hvis deres Indhold er blevet Kongen bekjendt,kan have vakt Uvillie mod sig hos denne. Bruun tror imidlertid i og for sig ikke paa Muligheden af, at Frederik 111 kan have behandlet en slig Hædersmand, „der saa rigtigt og fordomsfrit saa paa Tidens svage Sider og frimodig udtalte sig om dem", med utilbørlig Strenghed (S. 46). Dette hænger sammen med hans Grundsyn paa Kongen og Tiden, men beror dog vist paa en Misforstaaelse. Uden at nægte Enevældens gode Sider maa det dog hævdes, at Frimodighed ikke under den har været en særlig paaskjøunet Dyd. og at dens første Tid i høj Grad bærer Præg af Smaalighed, Hævnlyst, Haardhedog Pengegridskhed. Fremgangsniaaden mod Leonora Christinaog mod Sperling, mod Kaj Lykke og juridisk sét ogsaa mod Korfits Ulfeldt er tilstrækkelig betegnende, og man kan ikke fritage den enevældige Konge for Ansvar i denne Henseende.Ganske usandsynlig var derfor ikke den tidligere Opfattelseaf Aarsagerne til Gunde Rosenkrantz's Flugt fra Danmark.Men trods dette har Brum rent faktisk godtgjort, af. Hovedgrunden til denne Begivenhed maa søges et andet Sted. Det er Bogens Betydning at have bevist, at Gunde Rosenkrantz havde vævet sig ind i et Urede af finansiel Elendighed, som gjorde det meget tilladeligt for en Regering at berøve ham hans Æresposter, og som. da h?n tilmed næppe havde været fri for at plette sig med de Fejl. der i Reglen følge med Svindel, gjorde det ønskeligt for !uan selv at søge sig et nyt Opholdssted. Med Hensyn horti. staar Forf.'s Bevisførelse, endskjønt man kunde have ønske" den en støvre Samniensluttethed,fast. Dog er hermed ikke udelukket, at hans Blik ogsaa paa disse Forhold kunde ha\e været mere alsidigt. Fordi Gunde Rosenkrantz selv har havt Hovedskylden for sin Skjæbne. er det derfor ikke afgjort, at jo politiske Hensyn kunne have spillet med ind, og at han kan have havt Uvenner ved Hoffet, der have benyttet sig af hans Fejl. Der er nogle Træk, som pege i denne Retning. Saaledes Mogens Friis's Ytringer (S. 185 if.), som gjøre Indtrykket af at vane nogenlunde paalideliggjengivne

lideliggjengivneaf Rosenkrantz¹). Endnu mere er det Tilfældetmed det ene af de to vistnok halvofficielle Breve, der bleve opsatte som Svar paa Rosenkrantz's Skrivelse til Rigsraademeefter hans Flugt. Der tales i det ikke alene, som sædvanlig paa den Tid, om Vigtigheden af at bevare Kongens Suverænitet, men der stikles ogsaa paa dem, som lure paa ..forrige Tiders fordærvelige Væsens Restitution"²). Det er et Symptom paa, at man i alt Fald efter hans Flugt har betragtetGunde Rosenkrantz som en Fjende af den nye Regering.

Hvis det imidlertid kunde godtgjøres til Fulde, at Frederik111 ogsaa efter 1660 havde, som Bruun siger (S. 216), „i Virkeligheden vist Gunde Rosenkrantz Xaade og Velvilje'", saa vilde det dermed være inodbevist, at der havde gjort sig andre Momenter gj ælde ude overfor ham end rene Billigheds- eller Xødvendighedshensyn. B. indrømmer nu, at Rosenkrantz, der selv var i saa stor Gjæld, har havt en Fordring paa Kronen, sum ikko fuldt kan opredes, men som ikke er bleven betalt. Der skal ikke lægges videre Vægt paa, at denne Omstændighed inaaske burde have paalagt Regeringen en større Skaansomhed tAcrfor ham, og Bruun har desuden fuldkommen Ret i at hævde, at han ikke led mere end mange andre, og at det i det Hele mere var Evne end Vilje, som det manglede Staten paa, naar don ikke opfyldte sine Forpligtelser. Dog kan man ikke frigjøre sig for det Indtryk, at Hofgunst betød en Del med Hensyn til, hvad Penge man fik af Staten, og de Exempler,

---

1) Det er i det Hele ikke Hensigten i denne Anmeldelse at indlade sig paa Undersøgelsen af. hvorvidt Bruun maatte have Uret i furskjellige Detailler. Kun skal lier med Hensyn til Rosenkrantz's Paalidelighed bemærkes, at Bruun ikke har læst hans Beretning (S. 183) om Pariserkjøbmanden med tilstrækkelig Opmærksomhed, naar han S. 191 og 212 mener at gribe ham i en urigtig Meddelelse. Stedet maa netop forstaas derhen, at E,. selv har transporteret Kjøbmandens Fordring over paa Skatkammeret til Betaling af hans resterende Gage, og Skatkammeret, der ikke havde rede Penge dertil, viste da efter Kongens Ordre Kjøbmanden den Velvilje, ssom det ikke havde vist R.. at give ham ludvisning¹ i Aarhus Told.

2) Wolffs Journal for Politik 1821, I, 116. Jvfr. Bruun S. 213.

soin Bruun anfører (S. 217 ff.) paa uheldige Kreditorer, afkræfte ikke den Kjendsgjerning, at det betalte sig godt at være vel anskreven ved Hove. Vigtigst er det dog. at Beviset for Kongens Maade og Velvilje ikke er ført tilstrækkelig fyldestgjørende. Bruun henholder sig særlig (S. 216 og 221 f.) til Aktstykker af Juni 1661, hvorved der tilskjødedes Kosenkrantz Gods i Kalø Amt for oratr. 21.000 Rdl. og tilstodes ham en aarlig Pension af 1000 Edl. Men i sin "Fremstilling af disse Forhold omtaler han aldeles ikke, at dette i Brevet af 7. Juni siges at være en Erstatning til ham for en aarlig Pension paa 6000 Edl., som var tilsagt ham tidligere. Dette forandrer Sagen, thi disse 6000 Edlr. kunne sikkert ikke have været en blot Gunstbevisning, men niaa vistnok i alt Fald for en stor Del have været en Erstatning fer det ham fvatagne SkanderborgLe n¹). Hertil kommer saa den Omstændighed, at Pensionenpaa de 1000 Edl. ikke blev betalt ham i to Aar; thi det er sikkert den, han taler om i sit Brev af 29. Juni 1665 (S. 182). Størrelsen af Kongens Naade formindskes under disse Forhold i ikke ringe Grad.

Det har ikke været Meningen med disse Bemærkninger at levere noget Forsvar for Gunde llosenkrautz. Tvertimod skal det anerkjendes, at Briiuns Slutningsdom om hans Personligheder særdeles rolig og retfærdig, og at man snarere kunde have Lyst til skarpere at fremhæve don Hulhed eller Halvhed hos ham, som i mange Henseender sukker frem i Modsætningen mellem Ord og Gjsrning, end til at rose ham mere, end sket er i Skriftet. Det har kun været Hensigten at vise, hvorledes Sagen har flere Sider, og særlig at betone, at ihvorvel den enevældige Konge og hans Eaadgivere i Hovedsagenere

---

1) De 1000 Rdl. kunne ikke være m Erstatning derfor, som Bruun mener S. 216; det vilde være altfor lidt; jvfr. Opgivelserne om Lensmændenes Indtægter 1650 ros Erslev, Danmark-Norges Li>n og Lensmænd 1596—1660, S. 97. Dog maa det bemærkes, at naar Anders Bille 1650 havde over 6300 Edl. i vis Indtægt af Skanderborg Len, kan det have været hans Stilling som Rigsrnarsk. der havde bevirket saa gode Vilkaar. Gunde Rosenkrantz's Forleningsbetingelser kjendes ikke (jvfr. anf. Skr. S. 41).

sagenereuskyldige i den meget omtalte Begivenhed, saa er det dog ikke udelukket, at Partihensyn kunne have spillet med ind, og i alt Fald kau man ikke opfatte Episoden som et Tegn paa Regeringens Retfærdighedssands.

Men Bruun har ikke indskrænket sit Forsvar for Frederik 111 til selve denne enkelte Begivenhed. Han har ikke ladet sig nøjo med at ville bevise, at det ikke var Kongen selv eller hans fremmede Raadgivere, der, som den ældre Opfattelse antog, jagede Gunde Rosenkrantz ud af Landet. Han har tillige sat sig til Formaal at godtgjøre, at Rosenkrantz og andre i deres Angreb paa Kongens „fremmede'¹ eller „unge" Raader dels have overdrevet meget, dels ere blevne niisforstaaede. Thi Tydskheden under Christian IV og Frederik 111 er efter Bruuns Mening (S. 157 ff.) ikke noget nyt indført, men en« Fortsættelse og Udvikling af tidligere Forhold; der herskede ingen bitter Stemning mellem Dansk og Tydsk, og- Gunde Rosenkrantz's og Christen Skeels Angreb angaa særegne Forhold, ikke Tilstanden under Frederik 111 i Almindelighed. Det er klart nok , at Forf. her er i sit rette Element, det er «'t Hovedslag. han vil levere for sin Grundopfattelse af den nævnte Tid. Og vist er det, at vinder han det, har han vundet en Del; thi hele dette Punkt er særdeles vigtigt for Bedømmelsen af hin Tid.

Sagen er nu den, at der i Bruuns Paastande er noget rigtigt, men at dette noget bliver gjort til det hele, hvorved Paastandene i deres Almindelighed blive urigtige. Lad os se lidt nærmere paa hvor enkelt af dem.

„Tydskheden under Christian TV og Frederik 111 er ikke noget nyt indført, men en Fortsættelse og Udvikling af tidligereForhold."Deter bedst her at begynde med en Sondring;ladosskille Christian IV ud, Talen er jo dog væsentlig om Frederik 111. Det rigtige i den anførte Sætning er nu det, at Danmarks Udvikling Aarhundreder igjennem har været stærkt paavirket fra Tydskland af, middelbart og umiddelbart, ved tydsk Ideindflydelse, tydske Konger, tydske Dronninger, tydsk Indvandring. Det er endvidere rigtigt, at ved Reformationen og" ved Christian III"s Sejr i Grevefejden forøges denne Paavirkning.Dentrængesderpaa

virkning.Dentrængesderpaaen Tid tilbage, vinder saa atter Terræn og spiller selv under en Konge med saa nationale Træk som Christian IV en betydelig Bolle. Men denne Rolle har.sin Begrænsning, vel at mærke ikke i den Forstand, at man med Linealen kan afstikke den. men dog saaledes, at man bestemt kan føle den. Vi kunne jo her begrænse Spørgsmaalet til det politiske Omraade, og det er da i denne Henseende fremmedeAdeligesIndvandring,Forholdet til Udlandet, Hærvæsenet og til Dels Hoffets Sammensætning, hvor vi mærke TydskhedensBetydningunderChristian IV. Det er tilstrækkeligt herom at henvise til Bruuns og mine egne tidligere Undersøgelser*).VedFrederik lll's Tronbestigelse indtræder, som jeg nedenfor skal komme tilbage til, en Forandring, den danske Adel sejrer for en Stund, men efterhaanden som Kongens Magt stiger, vender atter den tydske Indflydelse tilbage. Officersstandenbefolkesstærktmed Tydskere; der finder adskillige Naturalisationer Sted af fremmede Adelige; i den ydre Politik bliver Ønsket om Bretnens Tilbageerhvervelse en lige saa stærk Faktor som Ønsket om Halland?'²), og den tydske KammersekretærTheodorLontefungerer som en Slags Udenrigsminister, og det skjønt Frederik 111 ikke. saaledes som Tilfældet ofte var med Christian IV, residerer i Gliickstadt. Men ved Siden heraf breder den tydske Indflydelse sig tillige til den indre Styrelse. Gabel havde uden Tvivl tidlig, som Duvals Brev fra Septbr. 1651 viser³), meget at sige; som paa engang Kongens Kammerskriver og Omslagsforvalter stod han i nøje Forhold til den egentlige Finansstyrelse. Fra de slesvig - holstenske EegeringsraaderiGllickstadtindhentede Kongen Erklæringer om særlig danske Forhold⁴), ligesom senere om selve den nye Statsforfatning⁵). Og jo mere Forholdene opløstes henad IGGO,

---

1) Danmarks ydre politiske Historie 1629—1660 I, 73 f.

2) Et Bevis herpaa er Forhandlingorne med Kejseren 1657.

3) Anført af Bruun S. 109.

4) So forskjellige Kongebreve til dem, i. Ex. af 5. Aug. 1652 og 81. Marts 1655 om Korn'ts Ulfeldt (Geh. Ark., Overretsark., Kongerigerne Danmark og Norge, Nr. 1 B og 3 B).

5) Deres Betænkning af 22. Oktbr. 1661 (Geh. Ark.. Eeg. 90).

desto mere traadte de fremmede Raadgivere til, Mænd som Tscherning, Livlægen Peter Biilche¹), Korbitz, adskillige Officerer,forudenGabelog Lente. Naar man ser hen til den Betydning, disse fik ved selve Statsforandringen, da er det en tilladelig Slutning at forudsætte en større Indflydelse ogsaa tidligere, end der ligefrem kan godtgjøres af de ora slige ForholdmagreKilder.Vigtigst er det, at i Modsætning til ChristianIV'sTidbliver det selve Midtpunktet i Statslivet, Magtfordelingen,somdisseMænd interessere sig for at faa forrykket. Hertil kommer saa, at der nærmest ved Kongens Side stod en kraftig, men herskesyg Personlighed, selv tydsk, stadig nøje knyttet til sine tydske Slægtninge og af de Danske sikkert med Rette opfattet som den, hvis Sympathier vare for Tydskern e²). At Sophie Amalie fra tidlig Tid har udøvet en politiskIndflydelsepaasin Ægtefælle, derom kan der heller ingen Tvivl herske³). Det er et Moment af stor Betydning, naar man sammenligner hende med Christian IV's tydske Dronning, Anna Kathrine, der jo tilmed døde saa tidlig og afløstes ved Kongens Side af Kvinder, af hvilke de fleste vare danske, og den eneste, der sandsynligvis var af tydsk Herkomst, nemlig Vibeke Kruse, lignede de danske i at spille en i alt Fald ganske underordnet politisk Rolle. Alt dette i Forening gjør det berettiget, i Modsætning til Bruun, at tale om Tydskheden under Frederik 111 allerede før 1660 som væsenlig forskjellig

---

1) Goes omtaler ham i sin .Relation af 27. Xovbr. 16(30 som en af dem. der have ladet sig bruge ved Statsforandringen (Statsark. i Wien_I.

2) 'Regina, nemini Dano bona, regit regein-, siger Karl X Gustav om hende i et Møde af de svenske Rigsraader d. 19. Maj 1658, støttonde sig til en Ytring af Henrik Bjelke (Rigsraadsprotokol i i Rigsark. i Stockh.).

3) Den mærkes vistnok allerede for Christian IVs Pod ved Forhandlingerne om, hvor Hertug Frederik skulde residere (se Memorial for Ove Skade af 26. Marts 1646; G-eh. Ark.. Dan. Kong. Hist. Xr. 116). Jvfr. Satiren Bibliotheca Danica i Suhms nye Samlinger IH, 369. Se ogsaa et Brev fra Peder Vibe til Peder Carisius af 19. Maj 1654 om Umuligheden af at skaffe én et vi^t Privilegium, naar en anden har Dronningens Anbefaling dertil iGeh. Ark.; Holland Nr. 131).

fra Tydskheden i tidligere Tid. Og hvad Perioden efter 1660 angaar, da skal det villig indrømmes, at man ofte har overdrevetAntalletaffremmede Embedsmænd; men der havde dog maaske været Anledning for Bruun til at mindes en Ytring af den samtidige Præst Hans Rhuman (f 1G76). en Ytring, som han selv i sin Tid har ladet trykke¹). Den gjælder Forholdeneefter1660og lyder i Oversættelse saaledes: „Under denne Regeringsform oversvømmede Tydskere Danmark og knejsedemedHovedet,hengivne i den Grad til Overdaadighed, Hovmod og en umættelig Havesyge, at alt. gejstligt og verdsligt,blevtilFals '¹²).

Kan Foif.'s ovenfor anførte første Paastand saaledes ikke antages uden en meget væsentlig Modifikation, gjælder det. samme om hans to andre Hovedsætninger. Han siger (S. 158): „Der herskede ingen bitter Stemning imellem Dansk og Tydsk, begge Tungemaal levede fredelig ved Siden af hinanden; den danske Adel kunde tage godt imod de tydske Adelige, den kunde gifte Sønner og Døtre med dem, de Tydske kunde erhverveJordegods,de bleve naturaliserede som hørende til den danske Adel, men den danske Adel saa ikke gjeme, at disse Tydske opnaaede Embeder i Statens Tjeneste udenfor Hofstaten."Janaturligvis var der dengang ikke nogen Nationalitetsmodsætningafden Art sam i det 19de Aarhundrede. Men naar man læser de her gjengivne Ytringer af Bruun, da kan man ikke ane, hvilken Rolle Kampen mod den fremmede Adel og de fremmede Officerer har spillet i den danske Adels Liv allerede under Christian IV og endnu mere under Frederik 111. Forf. anfører vel nogle Exempler paa dens Bestræbelser for at forhindre de Fremmedes Indflydelse, men han er meget karrig dermed. Exemplernes Antal kan forøges i høj Grad. For Christian IV's Tid har jeg tidligere paa et andet Sted³) nævnet

---

1) Danske Samlinger 2. E. 11, 182.

2) • Sub hoc statu Germani Daniam inundarunt, ibique caput extulerunt, nimiruin dediti luxui, superbiæ et inexbaustæ habendi cupiditati, ut sacra profanaque ornnia venalia fuerint.«

3) Se det ovfr. S. 631 anf. Sted

en Del saadanne, som Bruun nu forbigaar. ■ Talrige andre kunne endnu føjes til. Saaledes Adelens og LandkommissærernesiAarene 1646, 1647 og 1648 stadig gjentagne Ønsker om, at det danske Rytteri og Landfolket skulde exerceres paa Dansk og af danske adelige Officerer, samt Adelens Forlangende 1645, at danske Mænd af alle Stænder skulde have Tilsyn med Kontributionerne til Krigen¹). Det er tydeligt nok, at Spændingen mellem Dansk og Tydsk, til Dels under Paavirkningafadskillige Begivenheder under Svenskerkrigen, var i stærkt Tiltagende i Slutningen af Christian IV's Regering. Da saa Frederik 111 skulde bestige Tronen, var der dobbelt Grund for den danske Adel til at passe paa. Dels af Hensyn til den Erfaring, som Fortiden havde givet, dels af Hensyn til de Omgivelser,somden nye Konge hidtil havde levet under. Der indtræder ogsaa en Periode, som man kunde give Navnet dansk. Man søgte særlig at dække sig ved nye Bestemmelser i selve Haandfæstningen. Naturalisationen af fremmede Adelige blev gjort afhængig af Rigsraadets Samtykke (§ 19), og man forpligtedeKongentil i sit Hof at bruge indfødte Adelsmænd (§ 4). Ligesom mange andre Bestemmelser i Haandfæstningen, gav dette sidste Punkt Anledning til Tvist og Forhandlinger. Bruun har for første Gang (S. 86) trykt et Aktstykke fra disse Forhandlinger,mendet eT altfor lidt. Man faar ikke at vide, at den omtalte Sætning i § 4 i Frederik lll's Haandfæstning ikke fandtes i Christian FTs, endnu mindre, at den var et Kompromis,somKongen dog kun under en vis Fortolkning vilde tage imod. Adelens Befuldmægtigede havde i deres Indlæg til Rigsraadet af 17. April 1648²) foreslaaet i Stedet for nogle Udtryk i § 45 af Christian IV's Haandfæstning at optage følgendeOrdaf §30 i Kong Hans's: „Item skulle vi have indlændiskeHofmester,Kansler og alle Embedsmænd og Hofofficerer,somvor Gaard daglig forestaa og efterfølge", og betegnendenokfor Situationen havde de ikke nøjedes hermed, men

---

1) Indlsog af 25. Juni 1645, 16. AprU 1646, 9. Oktbr., 9. og 10. Novbr. 1647 og 14. Jan. 1648 (Geh. Ark., Rigsraadsbreve, Fasc. 53—56).

2) Geh. Ark., Rigsraadsbreve Fasc. 57.

tilføjet: .,^hvilken Lejlighed i lige Maade med Dronningens Hofstatatregeres i sin Tid at maatte haves i Agt venlig begjæres".Omdette kunde man naturligvis ikke opnaa Enighed; man blev da staaende ved den Sætning, isom blev indført i § 4, men Frederik 111 forlangte den fortolket derhen, at han ikke skulde være forpligtet til at afskedige sine nuværende Hofembedsmænd,ogat han maatte have Lov til at have Holstenere eller andre Fremmede ved sit Hof, til at bruge i Ærinder udenfor Riget. Rigsraadet gik da ogsaa ved den af Bruun trykte Erklæring ind paa Kongens Fortolkning, men udelod rigtignok Ordene: „eller andre Fremmede". Der er opbevaret et karakteristisk Exempel paa, at det var Alvor med de Danskes Bestræbelser for at hindre Frommedes Ansættelse ved Hoffet; Exemplets Interesse forøges ved, at det var Sophie Amalies Ønske, man her kom i Strid med. En vis von Oynhausen skriver i December 1660 til Fru Haxtkausen, der var HofmesterindehosSophie Amalie, og takker hende for den Tjeneste,somDronningen havde tilbudt ham; han tilføjer, at han saa meget hellere vil bestræbe sig._for at kunne modtage den, som Dronningen allerede for 10 Aar siden ved sin Moder, som da var i Kjøbenhavn 1), lod ham tilbyde en Tjeneste hos hans kgl. Højhed (altsaa Prins Christian), „welches aber die dånischedamahlsvbermachtige Patrioten, so balt sie nachricht davon bekomen, verhindert" 2).

Som ovenfor bemærket, varede imidlertid „de danske Patrioters"Magtikkelænge. De Fremmedes Indflydelse voxede paany. Saa møde vi igjeu Klagerne. 1651 omtaler den svenske Resident de Fremmedes Magt, 1652 forlanger Adelen atter danske Officerer³), omtrent, 1653 jamrer Sten Holgersen Bille i Almindelighed over, hvorledes Fremmede begunstiges

---

1) Dronningens Moder, Anna ELionore af Brunsvig-Lyneborg, var i Danmark i Marts 1649. Duvd omtaler, at Eigsraadet beklagede hendes Nærværelse (Becker I, 15).

2) Brev af 14. Decbr. 1660 (Geh. Ark., Kancelliark., Adskillige Breve til forskjellige Personer 1563—1660).

3) Indlæg af 10. April 1652 (Geh. Ark., Rigsraadsbreve, Fase. 60).

paa de Indfødtes Bekostning¹), 1654 klager Adelen over Naturalisationenafdensfremmede Standsfæller²). Da saa de skjæbnesvangre Aar 1658 og 1659 komme, høres om Spænding mellem danske og holstenske Officerer³), og vi blive Vidne til de stærke Klagesuk fra Christen Skeel, Gunde Kosenkrantz og Otte Krag. Det er nu om de to førstnævnte Rigsraaders bekjendteUdtalelser,atBruun har opstillet den Hypotese (S. 99), at de Mænd, imod hvem deres Vrede var rettet, ikke bør søges „blandt de Kongen umiddelbart omgivende Mænd, de, som hørte til hans Hof, thi de vare Eigsraaderne velbekjendte i mange Aar", men „blandt de Fremmede, som vare i Kjøbenhavn,saaatsige midlertidig, baade før Belejringen og under den, enten som Underhandlere og som Repræsentanter for de udenlandske Magter, eller som Militære". Jeg skal ikke lægge videre Vægt paa, at Bruun ikke er ganske konsekvent, thi medens han benægter Rimeligheden af, at Rosenkrantz og Skeel kunne have sigtet til Mænd som Nansen, Gabel og Lente i deres Omtale af „de Fremmede", saa gaar han derimod (S. 102 if.) ind paa, at de kunne have tænkt i det mindste paa Lente og Gabel, naar de tale ilde om „de Unges og i Xandsens Lov og Tilstand Ukyndiges Raad". I saa Fald har jo dog deres Vrede været rettet imod de Kongen umiddelbart omgivende Mænd, skjønt de sikkert vare Rigsraaderne velbekjendteimangeAar. Men Forf.'s Bevisførelse holder i det Hele ikke Stik. Kun deri har han Ret, at han nævner de tydske Officerer mellem dem, hvem Harmen særlig var rettet imod, og at han i det Hele tillægger de ved Krigen opløste Forhold deres store Betydning. Derimod er det Fantasi, naar han ved Siden af de Militære stiller de fremmede Diplomater. Det er ikke til at forstaa, hvorfor Christen Skeel skal have ment saadanne med Udbrudet i sin Dagbog for 2. Aug. 1658: Disse fremmede Raadgivere (Bruun S. 100). Det vilde have

---

1) Udat. Udkast til en Ansogning (Gek. Ark., topografisk Sainl., Sejlstrup Nr. 11).

2) Bruun S. 71.

3) v. Beuningens og Goes's Breve (Arkiverne i Haag ug Wien).

været at ønske, at Bruun havde nævnet, hvilke Diplomater han skulde have tænkt paa. Skulde det være van Beuningen, der var en gammel Bekjendt i Kjøbenhavn, eller den østrigske Baron Goés, fredsommelig, endog adelsvenlig som han var? Eller hvem ellers? Der er heller ikke i Christen Skeels andre Udtalelser noget, der kan lede Tanken hen paa fremmede Diplomater.Kanhansaaledes have sigtet til saadanne, naar han i sit bekjendte Brev til de andre Rigsraader af 24. Novbr. 1658 skriver, at Rigsraaderne gaa her for et Nul, „men ved nogle faa tilhobe skal altsa-mmen forrettes af Rigets Sager; imod gammel Brug og mod al Billighed gaas Raadstuen forbi, og andre, som det ikke vedkommer, forrotte Rigets Sager og Raadets Bestillinger, og gjøre nogle det saa grovt og blive saa kjække og dristige, at de tør sige os i Øjnene, at de agte intet om Rigets Raad, de ere saa gode som de, det kommer dem intet ved"? Eller naar han i sit Brev til Kongen af 27. Februar 1659 taler om de Fremmede, som nu ere i største Naade, men søge deres egen Forfremmelse og Profit, og om hvem han bemærker, at do .,^kunne være gode nok for den Charge, de tjene for, men at indlægge sig i Statssager, og, Rigets Raad uafvidende, bringe Eders Majestæt paa adskilligt usædvanligt og skadeligt, det hverken kan eller bør tillades"¹)? Nej, det er øjensynligt de samme Fremmede, som Otte Krag omtrent samtidig sammenligner med andre Fremmede fra DanmarkstidligereHistoriemed den Tilføjelse, at „Danmark har altid ilde lidt, at Fremmede hos dem ere deres egne foredragne".,oghvemlian sikkert ogsaa sigter til, naar han bemærker,atderlindes øjentjenere, soru foregive, at „Kapitulationer(Haandfæstninger)ereHerrer præjudicerlige og betage dem deres Myndighed, under Prætext derved atter selv hos Herren at naa Kredit og Anseelse, Profit og tidt altfor stor og ulidelig Myndighed"²). Det er uden Tvivl ogsaa de samme, som Rigsraadet allerede i Forvaret 1658 havde advaret Kongen

---

1) Suhrus nye Samlinger I, 308. oO^a.

2) Otte Krags i 1659 eller 1660 skrevne Komiiientarer til Frederik Ill's Haandfestning (Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol. 634 c).

imod, da der var Tale om at undlade at overgive de Svenske de i Roskildefreden fastsatte Ryttere¹), og da man i Sammenhænghermednæppeuden Grund maaske frygtede for Planer om en Statsomvæltning²).

De forskjellige her anførte Udtalelser ville formentlig have godtgjort, at der ved Ordet „Fremmede" ingen Grund er til at tænke paa virkelig Fremmede o: i andre Staters Tjeneste staaende Mænd, men at Talen maa være om Kongens militære og civile Omgivelser. Der er dog i disse Udtalelser endnu intet, som absolut er i Stand til at afkræfte Bruuns Formening om, at de fremførte Klager kun gjaldt Krigstiden. I Gunde Rosenkrantz's Memoire af Januar 1659 forekommer derimod et Udtryk, som bestemt viser, at han i sine Tanker om disse Forhold ikke alene har holdt sig til den nævnte forholdsvis kortvarige Periode. Det er i det af Bruun S. 95 f. anførte Stykke, supleret S. 100 fra en anden Afskrift. Det hedder her: „Naar en Part, som vore Arcana og Correspondentser have været betroet, og de have erkyndiget sig om vor Tilstand og vel spækket dem hos os, da drage de bort og begive sig paa suspekte Steder og til dem, som have været enten vore Fjender eller Misundere, som Kansler Ens, Kansler Memmius og flere Tydske have gjort." Bruun opkaster den Formodning, at Ens og Memmius ere fingerede Navne. Dette er dog i alt Fald ikke Tilfældet med Memmius³). Der kan ikke være nogen Tvivl om. at Memmius er Memmius Burinus, en født Østfriser, ansat i Slutningen af Christian IV s og i Begyndelsen af Frederik lll's Regering som Præceptor for Ulrik Christian Gyldenløve og som Sekretær i det tydske Kancelli. Det vides, at han har staaet i Forbindelse med den svenske Resident i Danmark og . til denne udtalt sig med Bitterhed mod den danske Adel. I Aaret 1649 fik han Tilladelse til at rejse bort fra Danmark paa et Aar, underlig nok i Selskab med Kaj Lykke. Hans senere Skjæbne kjendes derimod ikke , men

---

1) Bruun S. 9t».

2) Til dette Spørgsniaal haaber jeg ved Lejlighed at komme tilbage.

3) Hvem Kansler Ens er, er jeg derimod ikke i Stand til at angive.

han findes fra den Tid ikke i Listerne over Hofembedsmændene i Hofmønsterskriverens Regnskaber, og det maa vel derfor antages,at han ikke er kommen tilbage¹). Det tør nn altsaa anses for givet, at Gunde Rosenkrantz til at skildre de FremmedesSkadelighed har hentet i det mindste et Exempel fra Begyndelsen af Frederik lll's Regering. Og det anførte Exempelviser tillige, at man maa være noget varsom med altfor bestemt at begrænse Antallet af de Fremmede, som have spillet en vis Rolle, thi den omtalte Memnrius Burinus, om hvem dette dog sikkert synes ;it gjælde, har jo hidtil været saa godt skjult, at Bruun endog har antaget hans Navn for fingeret. Hermed skal det ikke være ment, at der har været saa overmaade mange, men det maa jo ogsaa erindres, at Klagerneogsaa kun tale om „nogle faa". Det er ikke altid Kvantiteten, det kommer an paa.

Forf. kommer oftere tilbage til, at der har været vægtige Grunde for Frederik 111 til at benytte Tydskere saavel ved Hoffet som særlig i Hæren: han fremhæver iier den trykkende Haandfæstning, Hensynet til Holsten og clen. Mangel paa dygtige Kræfter, som fandtes hos det danske Folk. Jeg kan i meget slutte mig hertil, allerede af den Grund, at en Udvikling af den Art, som her foregik med Tydskhedens Indtrængen, og som var af en saa langvarig Rækkevidde, ganske sikkert har havt sine vigtige og naturlige Aarsager. Men Spørgsmaalet er for omfattende til, at jeg her skal komme ind derpaa; det kan og bør adskilles fra det rent faktiske: hvilken Karakter har Tydskheden havt under Frederik 111, og hvorledes har Samtiden opfattet clen, og med Hensyn til dette rent faktiske Spørgsmaal tror jeg ikke, at at maa vil kunne blive staaende ved Bruuns Fremstilling af Forholdene.

Endnu kun en enkelt Bemærkning. Det er en særdeles fortjenstfuld Samling Bidrag til Christoffer Gabels Historie, som Bruun har givet mellem sine Biografier af de mest fremragendeTydskere. Nogen endelig Bedømmelse af hans Dygtighedog

---

1) Om ham tindes Oplysninger i Christian IY's egenb. Breve ved Bricka og Fridericia 1645—1648, S. 179 f.

tighedoghele Personlighed har han dog ikke villet give. Ét er i alt Fald sikkert. Gabel er en interessant Modsætning til Gunde Eosenkrantz. Han, der havde saa megen Del i Finansstyrelser),led ikke under den finansielle Elendighed.