|
Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 5 (1885) 12. Nidrag til dosmer Sogns Fortidshistorie.Thiset Hads Herred hører til Østjyllands frodigste og smukkeste Egne; hist og her kan man vel træffe en lyngbevoxet Skrænt, men den synes kun henkastet som en nødvendig Paamindelse om, til hvilken Landsdeel Herredet hører, og forsvinder næsten ganske i de omgivende frugtbare Marker, herlige Skove og store Moser. Fra Bakkerne haves overalt Udsigt til Kattegat og Horsens Fjord, der begrændse Herredet mod Øst og Syd, og denne Udsigt er navnlig særdeles smuk fra de høitliggende Strækninger ved Odder og fra Bakkerne ved Horsens Fjord. Paa Grund af sin gunstige Beliggenhed og sine forholdsviis gode Jorder var denne Egn alt velbefolket i Oldtiden, hvorom Side 673
noksom vidne de talrige Fortidsminder: Gravhøie, Steendysser, Eunestene o. s. v., som i Mands Minde fandtes og endnu tildeels findes hele Herredet over. Men ogsaa senere hen rørte sig her et frodigt Liv, og blandt Andet vidne de talrige Adelsgaarde,som Herredet i det 14. og 15. Aarhundrede saavel i som udenfor Byerne kunde fremvise, om den Velstand, som har hersket her. Dog maa det strax tilføies, at Fleertallet af disse Gaarde næppe ved Størrelsen af Tilliggendet eller Bygningernes Anseelse have hævet sig over de omgivende Bøndergaarde, og da der heller ikke fra dem er udgaaet berømte Slægter, saa vil næppe Forskningen af deres Historie som Eegel bringe Eesultateraf mere almeen Interesse; men der fandtes dog enkelte Undtagelser, og navnlig har der i Gosmer Sogn ligget et Par Hovedgaarde. som enten paa Grund af deres mere anseelige Bygning, eller fordi de vides at have været "beboede af Medlemmeraf et Par i sin Tid anseete Slægter, vel kunne fortjene et nærmere Bekjendtskab. De Efterretninger, det er lykkedes at samle om dem, ere dog kun faa og übetydelige, men de give et ret godt Billede af den Maade, hvorpaa den talrige Smaaadel ved Middelalderens Slutning gik tilgrunde. Aarsagen dertil var vistnok deels de stedse tungere Byrder, som Eusttjenestenpaalagde Adelen, deels de talrige Bondeoprør, og disse sidste vare vel lige skjæbnesvangre for den lavere Adel, hvad enteu den holdt med sine Standsfæller eller den sluttede sig til Bønderne. Der har i Gosmer Sogn ligget mindst tre eller fire Hovedgaarde,nemlig Gosmerliolm, Høiby, Bjørnkjær og Lindogaard i Fensteen. Om den første, der menes at have ligget øst for Gosmer By, hvor nu Præstegaarden Præstholm ligger, er egentligkun at berette, at den 1444 tilhørte en Væbner, Jens Mikkelseu, der tilligemed Herredsfogden, en Kannik fra Aarhus,Provsten i Hads Herred og flere i Herredet bosatte Adelsmændpaa Hads Herredsthing udstedte et Thingsvidne angaaendeSkifte mellem Hr. Markvard Eostrups Børn v). Hverken 1) Dette Thiugsvidne findes i Aarhus Bispearchiv, Seglene mangle nu under det (Afskrift i Langebeks Diplomatarium). Det er trykt i Qvartalsskriftet Orion li. p. 153. men mindre nøiagtigt. idet Jens Mikkelsens Xavn imellem „Dauid Saxeszen" og „aff Gasmerholm"' er oversprunget. Side 674
Jens Mikkelsen eller Gosmerholm har jeg fundet nævnt oftere. Formodentlig er den sidste ved Reformationen eller før bleven Præstebolig og har da faaet sit nuværende Navn; men den vedblev at være en anseelig Gaard, ja, den var endog saa betydelig,at den hele tre Dage husede en dansk Konge. Det var Christian IV, som opholdt sig paa Præstholm fra den 20. til den 22. Februar 1609 paa Reisen fra Dronningborg ved Randers til Haderslev. Flere Kongebreve ere daterede herfra1), deriblandt betegnende nok et Brev, hvorved Gosmer Præst, altsaa Kongens Vært, Hr. Knud Olufsen, erholdt Tilsagn om. at en af hans Sønner skulde faae Kaldet efter ham, og et andet Brev, hvorved Ridefogden i Hads Herred Mikkel Pedersen i Kanne (det nuværende Rantzausgave) erhvervede Stadfæstelse paa Besiddelsen af nogen Jord og Skov. Saavel Stedets geistligesom verdslige Øvrighed har altsaa vidst at drage sig Kongens Nærværelse til Nytte. Om den næste af Sognets Hovedgaarde Høiby haves heldigviislidt udførligere Efterretninger. Denne Gaard laa syd for Byen Gosmer paa Grændsen mellem Gersdorflunds Jorder og Gosmer Bymark. Voldstedet var endnu urørt for en Menneskealdersiden, men er nu oppløiet, saa at Stedet kun kjende.s ved en svag Ujevnhed i Terrainet og ved en Mængde røde Muurbrokker. Høiby forekommer allerede i det 14. Aårhundrede, men maa ikke forvexles med den gamle sjællandske Hovedgaardaf samme Navn i Ods Herred, ei heller med den skaanske Hovedgaard Høiby, nu Hyby, i Bare Herred. Gaardon nævnes første Gang 1386 i et Brev, dat. Nyborg St. Jakob Apostels Dag (25. Juli), hvorved Kong Oluf gjør vitterligt for Arts Herreds Indbyggere, at han tildømmer Fru Ingeborg, Tyge Puders Efterleverske, alt det Gods i nævnte Herred, som hun arvede efter sin Søn Niels Knudsen af „Howby". Dette Brev kjendes nu kun af en Vidisse, udstedt 1402 af Ridderen Abraham 1) Dette Thiugsvidne findes i Aarhus Bispearchiv, Seglene mangle nu under det (Afskrift i Langebeks Diplomatarium). Det er trykt i Qvartalsskriftet Orion li. p. 153. men mindre nøiagtigt. idet Jens Mikkelsens Xavn imellem „Dauid Saxeszen" og „aff Gasmerholm"' er oversprunget. 1) Jydske Registre 1609 f. 423-29. Side 675
Brodersen (Baad), Lindorm Eibbing med Flere '), i hvilken Yidisse er optaget flere andre Breve, nemlig først nogle Dombreve af 1383—84, hvorved Tyge Puder tildømmes det Gods „Ælvedorp"(Illerup i Arts Herred), som ham var tilfaldet med hans Husfrue, og hvori han var indført af Herlug Brynile, Hans van See, Hans Drilleben og Niels Degn, og dernæst af et Arts Herredsthingsvidue, dat. 1388 Torsdag næst efter St. Knuds Dag, at „hæderlig Frue og velbyrdig1 Fru Ingeborg, Tyge Puders Efterleverske", tilskjødede Fru Marine Knudsdatter, Peder BibbingsHusfrue, alt sit Gods i Yhvedorp i Arts Herred og alt det Kjøbe- eller Pantegods i Sverrig, hun fik efter sin HusbondTyge Puder, og det for den Arv, Fru Marine skulde have havt efter sin Broder Niels Knudsen. Her faae vi altsaa en heel Deel at vide om den første kjendte Eier af Høiby eller rettere om hans Familieforhold, uagtet han selv dengaug var død. Eimeligviis er han død ugift, eftersom ban blev arvet af sin Moder Fru Ingeborg og sin Søster Fru Marine. Peder Eibbings. Shegten har været meget velhavende, thi foruden, at Niels Knudsen har eiet Gods i Sjælland og Jylland, var Stiffaderen Tyge Puder ogsaa Godsbesidderi„Sverrig".Yivide Besked med idetmindste noget af dette sidste Gods. 12. Juli 1378 skjødede nemlig Ebbe Pik, Bidder, til velbaaren Mand Tyge Puder det Gods. som han havde kjøbt af Am und Degn, som var Orethorp (Ørup) i Ørby Sogn (Ingelstad Herred i Skaane); dette Skjøde er beseglet af Peder Eibbing og Bent Knudsen og datoret in castro Ørsten,dervistnokerOppenston i Yestgøtland, hvor Tyge Puder var Høvidsmand2). Da Tyge havde en Søn Bent Puder, var den her nævnte Bent Knudsen mulig en Broder til Niels Knudsen, og Fru Ingeborg, deres fælles Moder, har da antageligheddetIngeborgBentsdatter;men denne Bent Knudsen maa i saa Fald være død før sin Broder Niels. Medens jeg desværrehidtilsavnerenhverOplysning om. til hvilken Slægt Niels Knudsen liørto. saa siger allerede Navnet, hvem hans 1) Geb. Arch. Top. Saml. Arts H. Nr. 79. 2) Molbech og- Petersens danske Diplomer 5. Side 676
Stiffader var. Slægten Puder førte i sit Vaaben et af Blaat og Sølv fiirdeelt Skjold *). Saa lidt vi nu end vide om denne Slægt, der forsvinder ved Aar 1500, saa maa den dog i sin Tid have været meget anseet, thi ikke mindre end tre af dens Medlemmer, nemlig Aage, Christiern og Tyge Puder, have 1377 forseglet Kong Olufs Haandfæstning2). Men det gik snart tilbage for den. Tyge Puders skaanske Gods gik, som vi have seet, til hans Stifdatter, der ogsaa fik det sjællandske Gods, og Fru Ingeborg havde altsaa ved Tyge Puders Død kun Høiby, som hun havde arvet efter sin Søn af første Ægteskab, og her synes hun at have taget Ophold. Fattigere var hun dog ikke, end at hun havde Gods tilovers til Kirken. 1397 gav nemlig „Ingeborigh Pudder" (o: Puders) Øen Vorsø i Horsens Fjord til Horsens Kloster3), men at det gik tilbage for hende, sees af, at „Ingeborigh aff Høybye" 1403 pantsatte en Gaard i Halling (Xaboby til Gosmer) til en vis Mikkel Xielsen4). Dermed forsvinder Fru Ingeborg; af sit Ægteskab med Tyge Puder har hun vistnok haft to Sønner Bent og Tyge Puder, af hvilke den sidste formodentlig er fø:lt efter Faderens Død, eftersom han er opkaldt efter ham. Bent Puder skrev sig 1406 til Høiby i et Brev, hvorved han pantsatte noget Gods i Vester- og Øster-Kjeld strup i Hids Herred5). Han døde imidlertid kort efter, thi 1408 udstedtes en Vidisse af hans Testamente, i hvilket han havde givet Halvparten af Høiby og en Broderdeel i den anden Halvpart til Aarhus Domkirk e6). Han har saaledes omtrent været Eneeier af Gaarden, hvad enten han nu har udkjøbt sine Sødskende, eller disse have faaet udlagt Arv andensteds. Største Parten af Gaarden var imidlertid nu uigjenkaldelig tabt for Slægten, og det var endda ikke Bents eneste Gave til Kirken, thi til Vor-Kloster havde han 1) Adels Lex. 2) Geh. Arch. Aarsberetn. 11. p. 25. 3) Ældste Archiv-Kegistraturer 11. 4) Sammesteds. 5) Sammesteds. 6) Sammesteds. Side 677
skjænket en Gaard i Saaby i Vor Herred1), hvilken Gave hans Enke Fru Karine i „Moszborgh" (Vorbjerg i Nim Herred) 1427 bekræftede2). Broderen Tyge Puder synes at være bleven Eier af den tiloversblevne Deel af Høiby, dog først efter Skifte med sin Halvsøster Fru Marine Knudsdatter, som efter Peder Eibbings Død havde ægtet sn anden Adelsmand ved Navn Iver Munk, thi 1409 udstedtes et Thingsvidne om, at Iver Munk lod Tyge Puder og hans Arvinger kvit for al Arv og Rettighed, som ham var tilfalden med hans Hustru Fru Maren Knudsdatter i Høiby og Høiby Fan g og alt det Gods, som ligger til Høiby med Retteii). Hvormeget dette Gods har været, vides ikke. men det lykkedes Tyge at bevare det for Kirkens gridske Arme. Selv er han vistnok død forholdsviisung,thihannævnes ikke oftere. Han vides ikke at have efterladt sig flere Børn end en Datter Abel Tygesdatter, der var gift med hans Nabo paa Bjørnkjær Niels Kalf, men da denne Datters Svigersøn David Saxesen i et Brev af 1446, hvorved han tilskjøder Biskop Ulrik i Aarhus noget Gods i Fillerup, skriver sig „af Høiby"4), saa bar han altsaa med sin Husfrue Mette Nielsdatter (Kalf) arvet Part i Gaarden. Uagtet David neppe var nogen go i Huusholder, thi hvergang han nævnes er det i et Skjøde eller Pantebrev til Kirken — saaledes pantsatte han 1442 sin Ret i Husby Mark i Halling Sogn til Bisp Ulrik, der alt havde den samme Mark i Pant af Fru Abel Tygesdatter si, og 1422 (?) og 1442 pantsatte han Gods i Brørop i Vor Herred til samme Bisp6)—, saa var det dog først hans Enke, Fru Motte Nielsdatter, der 1483 tilskjødededendaværendeBiskop,Eiler Madsen (Bølle), Høiby 1) Æ. A. K. I. 2) Sammesteds. 3) Æ. A. R. 11. 4) Sammesteds. 5) Sammesteds. 6) Æ. A. R. I. Da David Saxesen eiede Gods i Brørup, synes det. at hans Moder har været af Slægten Rostrup, der ifølge det furhen citerede Thingsvidne af 1444, af hvilket David var Hedudsteder, eiede denne Bv. Side 678
samt en Gaard i Dyngby1). Bispen tog Aaret efter kongelig Stadfæstelse herpaa2), og denne har sikkert været haardt fornøden,thiforskjelligeThingsvidnerog Forfølgninger vidne om. at Fru Mettes Arvinger have søgt at gjøre Bispen hans Bytte stridigt; ja, det synes endogsaa, at deres Anstrengelser ikke have været uden Held, aldenstund Biskop Niels Clausen (Skade) endnu 1518 klager over, at Høiby blev brugt fra Kirken uden dens Minde3). Arvingerne synes nemlig at liave benyttet det ikke ualmindelige Fif rit overdrage deres formeentlige.Rettighedertilenmægtigere Mand end de selv, en Mand, M)iu bedre kunde træde op mod den forøvrigt nu ikke længere almægtigeKirke.Detvartil Otte Holgersen (Rosenkrantz), som alt 1509 lod b}gge paa Husby Mark Kirkens Tjener til Trængsel4), og Otte har sikkert ogsaa vundet Høiby fra Kirken, thi 1559 tilskjodede hans Søn, Jørgen Koscnkrantz. Kronen Høiby og Porsborg5). Men da var Høiby alt ophørt at være Hovedgaard.Kronenbenyttedeidet følgende Aarhundrede Gaarden eller Gaardene, thi den blev deelt i to Halvgaarde, til Officeersbolig;saaledesbestemmerKongenunder 9. Oktbr. 1632 i et Brev til Lehnsmanden paa Aakjær, Laurids Ebbesen iLdsøn). at en Fænrik skal have den Halvgaard i Høiby, som Peder Rasmussen ibocde6j: men Gaardene opnaaede endnu en Gang at faae en Beboer af gammmel Adel, idet Major Eiler GabrielsenAkeleye1054tikBrev paa Høiby7). Faa Aar efter bleve Gaardene tilligemed det øvrige Krongods i Hads Herred udlagte til Hr. Joachim Gersdorf som Vederlag for det Gods, han ved Skaanes Afstaaelse havde mistet, og ved Gersdorfiunds Oprettelseblevedeheeltnedrevne og Jorderne henlagte under denne nye Hovedgaard. Endnu længe bevaredes Navnet dog ved en lille Skovrest, der kaldtes Høibyluud, og tindes afsat 1) Æ. A. K. 11. 2) Sammesteds. 3) Sammesteds. 4) Æ. A. K. 11. 5) Eegister over alle Lande 1559 p. 67. 6) Jvdake Tegneiser 1632 f. 422. 7) J. Reg. 1(554 f. 286. Side 679
paa de ældre Matrikelkort; men ogsaa den er for en Menneskealdersidenblevenborthugget,og for hvert Foraar og Efteraar Ploven nu gaaer over Stedet, udslettes mere og more de sidste Spor af Høiby. Paa Grændsen mellem Gosmer og Halling Sogne findes i en lille afsides Skov, kaldet Vandmosen, et betydeligt Voldsted bestaaendeaf to af Grave omgivne Forhøininger, omsluttede af en Yold og udenom denne atter en Grav. Denne Fortidslevning er det af Steen Steensen Blictier besungne Bjørnkjær M. Til Stedet knytte sig flere Sagn. Blicher skildrer i sit Digt, hvorledes Venderne afbrænde Borgen, medens dens Eier Bjørn kjæraper i Bretland; men anderledes fortælles Borgens Undergangblandt Omegnens Beboere. Paa Bjørnkjær boede i fordumsDage en mægtig Viking, der hvert Foraar med sine Skibe drog paa Plyndringstog mod fjerne Lande, hvorfra han først vendte tilbage, naar Vinteren stundede til. Dengang var den lille Aa, som fra Skoven løber ud til Kattegat, meget større end nu og seilbar, og den stod i Forbindelse med Gravene om Borgen. Saa hændtes det en Julekvæld, at der var stor Travlhed paa Bjørnkjær, thi fra Stranden var der kommet Budskabom, at Husherren med sine hjemvendende Skibe øinedes ude paa Havet. Da lød dæmpede Toner op fra Borggraven,en Havfrue laa tæt under Vinduerne og spillede. En Terne ilede op til Bovgfruen for at vise hende dette sære Syn, men den stolte Frue befalede, at der skulde kastes en Kjedel kogende Vand over Havfruen. Det skete, men strås sank Borgen med alt, hvad deri var, ned i Jorden, og der blev en lille Sø, som først længe efter tørrede ud. Fra den Tid laa Pladsen øde hen, ilde berygtet for Spøgeri, og ofte sees et stærkt Lys over Stedet. Man veed endnu at fortælle om en dristig Skytte, som inlgik det Væddemaa], at han vel en Julenatturde gjæste Bjørnkjær, naar han kun maatte tage sin Bøsse og sin Hund med sig. Han begav sig ogsaa paa Vei, men Væddemaaletvandt han ikke, thi efter kort Tids Forløb kom han dødbleg, forvildet og aandeløs tilbage, og først længe efter 1) Digte af Steen Steen&en Blicher: Bjørnkjærs Ruiner. Side 680
kunde ban berette, hvorledes ban, da ban nærmede sig Skoven, havde seet et stærkt lysende Skær paa Træstammerne. Han var dog gaaet videre, skjøndt han blev mere og mere sælsomt tilmode; men pludseligt udstødte hans Hund et langt Hyl og vendte om, saa hurtigt dens Been kunde løbe. og da blev ogsaa Skytten greben af Angst, kastede sin Bøsse fra sig og flygtede over Hals og Hoved*). Andre dunkle Sag henføre Borgens Anlæggelse til Marsk Stig, og herved føres vi til dens egentlige Historie, saavidt denne kjendes. En gammel Præsteberetning fra 16222) fortæller,atMarsk Stig havde sin Lade- eller Avlsgaard i Bjørnkjærpaaet meget bekvemt Sted. idet den havde Havet til Værn mod Øst og paa de andre tre Sider en fersk Sø og et stort utilgængeligt Morads samt stor, tyk Skov; samme Ladegaardvarvel forvaret med Grave og Volde, „som endnu kan findes, hvordan den haver været". Dernæst omtaler PræsteberetningenMarskStigs Forskandsninger paa Helgenæs og slutter med Fortællingen om, at Marsken fra sin Ladegaard i Bjørnkjær drog over paa Helgenæs paa Jagt i en svar Hede, og under Jagten overfaldt ham en Besvimelse, saa at han maatte stige af Hesten ved en Steen paa Forup (o: Feirup) Mark, hvor han døde med det samme. Men samme Præsteberetningsiger,at dette Bjørnkjær laa tvært over fra Hjelm, sønden fra Ebeltoft, altsaa paa det gamle Hasnæs, samt at Marsk Stig kunde reise did fra Hjelm paa balvanden Times Tid, og skjøndt man nu forgjæves paa Kortet søger efter Navnet Bjørnkjær i hele Mols, saa maa der dog fordum her idetmindste have været en Skov af dette Navn; Kong FrederikIIforunder nemlig 1553 Aarhus By Tømmer fra Bjørnkjær 1) Denne sidste Fortælling kan vel forholde sig rigtig, thi jeg hajselv en Sommeraften, da jeg passerede Veien fra Søb}' til Halling, seet et stærkt Lysskjær inde i Vandmose Skoven. Ved nærmere Undersogelse viste dot sig at væro Fyret paa Tunø, der paa Grund af, at Skovon netop ved Voldpladsen er af ringe Brede, paa dette Sted kunde sees imellem Træerne. 2) Trykt i Xy danske Mag. 111, p. 145. Side 681
Skov tii Bygning af deres Skibsbro, og 1584 faaer Ebeltoft By en lignende Bevilling, og begge disse Kongebreve ere stilede til Lehnsmaudeii paa Kalø, henholdsviis Erik Banner og Jørgen Kosenkrantzl), og ikke til Lelinsmaiideu paa Aakjær. Er da Sagnet fra Mols urigtigt bleven knyttet til Bjørnkjær i Hads Herred? Ja, det er muligt, men det Omvendte kunde jo ogsaa tienkes, især da delte sidste Bjørnkjærs senere Eiere synes at have været beslægtede med Marsk Stig. I en Forening, som Marsk Stigs Sønnesøn af samme Navn i Aaret 1362 sluttede med Pir. Claus Limbek'), er Hr. Erland Kalf den første af den yngre Hr. Stigs Forlovere og nævnes før Hr. Stigs BrodersønHr.Anders Ovesen; lian maa altsaa antages at have staaet Hr. Stig nærmere, end Brodersønnen gjorde det, og det er netop i Kalf Sla3gtens Eie, at vi siden træffe Bjørnkjær. Om den noksom bekjendte Hr. Erland selv har eiet Gaarden. vides vel ikke. men hans Søn Hr. Jep Kalf besad ialtfald Gods i Hads Herred, bl. A. i Gylling3). Hr. Jep var vel ikke slet saa betydelig en Mand som sin Fader, men hans Navn forekommer dog hyppigt i Breve fra Slutningen af det 14. og Begyndelsen af det 15. Aarhuudrede. Han eiede PalsgaardligeoverforGyllingnæs og syd for Horsens Fjord, hvilken Gaard han efterlod til sin Søn Axel Kalf. der siges at have opbygget den 1412 4). Gylling og Gyllingnæs beholdt Hr. Jeps Enke, Fru Mette5), men hun gav 1438 dette Gods til Maribo Kloster6). Endnu have vi ikke naaet at finde Navnene Kalf og Bjørnkjær i direete Forbindelse; det skeer først ved et Brev fra 1427, og ligesom den vedkommende Eier da alt selv var død, saaledes synes ogsaa selve Gaard en dengang allerede at være tilmtetgjort. Brevet, ja det er naturligviis atter et Skjøde til Kirken, thi i Hovedtrækkene er Bjørnkjærs Historie 1) Tg. o. a. L. 1553 f. 285. Jydske Tg. 1584 f. 466. 2) Trykt i Barrier's Fam. Rosenkrantz"s Historie I Dipl. p. 9. 3) .E. A. R. 11. 4) Traps Beskrivelse af Daumark. 5) Slaegtebogerne berette, at Hr. Jop Kalfs Fine bed Jytte Axels datter Thott. 6) .E. A. E. 11. Side 682
ganske som Høibys, melder, at 1427 tilskjødede Abel Tyg esdatter,XielsKalfs Efterleverske, Biskop Ulrik Bjømkjærs Gaardsted, Husby Mark og Husby Skov, tre Gaarde i Halling,tiroGaarde i Smederup, en i Ørting, en i Morshoit. en i Ondrup, et øde Byggested i G3*llmg, samt en Gaard i Søvind og to Gaarde i Brigsted i Vor Horred1). Hvormeget of alt dette Gods der bar været Fru Abcls eget, og hvormeget der bar været bendes Husbonds, vides ikke, da det originale Skjødo forlængst er tabt; men vi behøve ikke at søge længe fur at finde, hvem Fru Abel er; thi paa Xabogaarden Høiby havde kort forinden de to Tyge Pudere levet, og det ligger nær at antage, at hun er en Datter af en af disse og da sagten- af den yngste. Men et Beviis for. at hun var en Datter af Tyge Puder, haves ogsaa; thi som bekjendt findes der i St. Knuds Kirke i Odense en stadselig Liigsteen over Jomfru Margreto Skovgaard, bvorpaa findes Jomfruens Billede omgivet af hendes sexten Åbner og deriblandt, som hendes Farmoders Morfaders og Mormoders Yaaben, Kaifernes Jomfru i FjederhammenogPuder'nes fiirdeelte Skjold, med Overskriften ..de Uuf-Kalfrder (?)'• og „de Pøder"2). og Jomfru Margrete var netop en Sønnedatter af Fru Abel og Niels Kalfs Datterdatter Karen Lauridsdatter (Dan), der var gift med Jep Jensen (Skovgaard). Det var formodentlig Størstedelen af sit Gods, Fru Abel saaledes begravede i Kirkens Skjød, men hun rnaa dog paa en eller anden Maade have beholdt idetmindste en Deel af nævnte Husby Jlark, thi tre Aar efter laante hun 40 lødig Mark i hvide Penge af Biskop Ulrik, hvorfor hun pantsatte ham halve Husby Mark i Gosmer Sogn3). Hun forbeholdt sig rigtignok Indløsningsret til Godset for samme Suin, men denne Ket er sagtens hverken bleven benyttet af hende eller hendes Arvinger;tværtimod pantsatte Svigersønnen David Saxesen, som 1) M. A. E. 11. 2) Jfr. Muruine, St. Knuds Kirke p. 116 og Afbildningen af Gravstenen. 3) JE. A. E. 11. Side 683
-ilt omtalt, 1442 sin Eet i Husby Mark til samme Bisp. Fru Abel lovede endnu 1435, thi da gav hun Henrik Davidsen (altsaa sin Dattersøn) noget Gods i Hads Herred til Faddergave,„for han skulde bede godt for hendes Sjæl"1). Han fristes til at tro, at Fru Abel har betinget sig, at Drengen skulde være Præst, vel gaaende ud fra, at havde Kirken taget alt Slægtens Gods, kunde den gjerne tage den lille Arving med og ialtfald føde ham til Gjengjæld. Det secs ikke. hvor i Hads Herred Faddergaven iaa: maaskoe det har været i Dyngby. thi 1468 (eller 73) tilskjødede Henrik Davidsen, der da var Kannik i Aarhus, <?n Gaard i Dyngby til sin Bisp2). Men forøvrigt besad jo ogsfa han". Moder Fru Mette Nielsdatteren Gaard i Dyngby, .som først 1483 havnede i BispensEie. Kun Skade, at der haves se.a faa p]ft< om Fru Abel, thi hendes Navn er besynderligt nok endnu efter halvfemtehundrede Aars Forløb ikke uddød pai Egnen. En Sænkning i Nærheden af Bjørnkjær hedder nemlig clen Dag i Dag ..Fru Abels Forte", uden at Nogen kan forklare Grunden til dette Navn. Kun en enkelt Fortæller vilde vide, at Yeien var opkaldt efter en adelig Frue, som her var væltet med sin Vogn i et Kjær og omkommen. Om imidlertid dette „Sagn" var lavet for Tilfældet eller virkelig staaer i Forbindelse med Fru Abels Død, skal jeg lade være usagt, men at Navnet hidrører fra Fru Abel Tygesdatter, kan næppe være tvivlsomt. Fru Abel havde flere Børn. En Datter, Anne Nielsdatter, havde til Ægte Laurids Dan til Alsbjerggaarcl og Faddersbøl i Thy, en voldsom og trættekjær Mand, der navnlig er bekjendt ved sine langvarige Stridigheder med Banner'ne paa Kokkedal. En anden Datter var sikkert den oftere omtalte Fru Mette Nielsdatter, David Saxesens af Høiby. Ogsaa en Søn har der vistnok været, nemlig den Mikkel Kalf, der 1444 nævnes i det førnævnte Thingsvidne af Hads Herredsthing og 1458 fik fire Gaarde i Kørt i Pant af Niels Munk i Ballebo, der formodentligvaren 1) Æ. A. E. 11. 2) Sammesteds. Side 684
modentligvarenEfterkommer af den Iver Munk, som havde ægtet Mikkels Morfader Tyge Puders Halvsøster, Fru Maren Knudsdatter. Mikkel Kalf synes strax at have ladet de nævnte fire Gaarde gaa videre til Bispen i Aarhus1). Endelig forekommerder1492 en Tyge Kalf i Tvenstrup i Hads Herreds nordligste Deel, der nævnte Aar med Lelmsmanden paa Kalø Oluf Friis reed Markeskjel mellem Gangsted og Vedslot2). Navnet viser, at han er en Descendent af Niels Kalf og Fru Abel Tygesdatter, altsaa formodentlig en Søn af Mikkel Kalf. men dermed forsvinder denne, vistnok den længstlevende Linie af Ætten Kalf. — Bjørnkjær, der alt 1427 kun var et Gaardsted,findesikke oftere knyttet til etAdelsnavn: i en Lavhævd af 1509 tales der dog foruden om Husby Skov baade om Bjørnkjær og al Bjørnkjærs Vold3), maaske menes der dog her kun Bjørnkjær og Bjørnkjærs Tilliggende, men mulig kan det ogsaa opfattes, som om der i Nærheden af Voldstedet var bygget et nyt Bjørnkjær, om end kun en Bondegaard. ImidlertidharStedet nu i umindelige Tider ligget øde hen; de mægtige Træer, som dække Volde og Grave med deres Kroner og huse talrige Rævehuler mellem deres Rødder, vise, hvor uforstyrret af Menneskehaand Stedet i lang Tid har været. For en Deel Aar tilbage blev en Grøft til Vandledning gravet igjennern en Deel af Volden, og der skal ved den Leilighed være fundet adskillige gamle Sager, der tales baade om Sølv- Skeer og Sølv-Sporer. Stedet fortjente tilvisse en uøiere Undersøgelse og en — Fredlysning, thi Overtroen, som hidtil har værnet om det, vil vel snart ei længere slaae til. — Xavnene Husby Mark og Husby Skov ere oftere blevne nævnte i det Foregaaende, men uagtet denne Mark maa have været saa betydelig,atden rummede flere forskjellige Gaarde — 1432 eiede Hr. Eske Brock en Gaard i Husby Mark4), altsaa samtidigmedat 1) Æ. A. E. IL 2) Sammesteds. 3) Sammesteds. 4) Æ. A K. II: denne Gaard har niaaskee ligget under don furforsvuudno Hovedgaard Søtrup i Falling Sogn, som Hr. Eske scimnie Ar.- >olyte til Bisp Ulrik. Side 685
tidigmedatFru
Abel Tygesdatter nævnes som Eier af De hidtil omtalte Gaarde have ligget i Gosmer Bys nærmeste Omegn, men ogsaa i en af Sognets andre Byer, nemlig i rensteen, har der ligget en større Eiendom. 1372 solgte lluard Andersen sin Gaard Lindegaard i Fensteen til Thomes Vestenie, der atter 1401 solgte don til Povl Stigsen. Denne sidste var langt ude beslægtet med Bjørnkjærs Beboere, thi han var en Sønnesøns Sønnesøns Søn af den ældre Marsk Stig, men der er her ikke tilstrækkelig Anledning til at omtale ham nærmere, da han endnu s. A. solgte alt sit Gods i Fensteen til Biskop Bo i Aarhus1). Egentlig vides vel ikke, om denne Lindegaard har været en selvstændig Hovedgaard, men der ligger endnu tæt udenfor Fensteen By en eenlig Gaard kaldet Fensteen Hovgaard, om hvilken der siges, at den i fordums Tid har været beboet af Adel. N"u er der intet særligt Mærkeligt ved Gaarden, men den har tidligere været omgivet af Grave, hvoraf endnu en betydelig Levning sees paa de ældre Matrikelkort. Mere vides der ikke om disse gamle Gaarde s og deres Eieres Historie. Saavidt man af det fattige Materiale kan skjønne, var det Kirken og da navnlig de Aarhus Bisper, som voldte deres Ruin. Hvad enten Talen var om timelig eller aandelig Nød, var Kirken beredvillig til at hjelpe, men Hjelpen var dyr, saa dyr, it den Hjulpne gik fattigere fra end til. Ihærdigt samlede Kirken Gods, som i Gosmer Sogn saaledes i hele Herredet; men da den ret skulde nyde det heldige Resultat af sine Anstrengelser, da stod Reformationen, som i en Haandevending berøvede den Rige sin hele jordiske Vælde, for Døren. I Hads Herred blev Kronen største Arvtager, og gjennem hele det 16. Aarhundrede stræbte Kongerne, og da navnlig Kong Frederik 11, ved talrige Mageskifter med Adelen, som her eiede Bøndergods, at forøge og afrunde deres Besiddelser, vel nærmest for Jagtens Skyld. Men snart var 1) Æ. A. R. 11. Side 686
don gode gamle Tid, da Kjngen skifteviis residerede i hver enkelt Landsdeel, forbi; i det syttende Aarimndrede groede Kongehuset mere og mere fast i Kjøbenhavn og dennes nærmesteOmegn.Dermed tabte Interessen for Krongodsets Bevarelseide andre Landsdele sig; Slottene forfaldt, og Godset afhændedes til Private. Saaledes erholdt den bekjendte Hr. Joachim Gersdorf Kronens Gods i Hads Herred som Vederlag for det Gods, han ved Skaaues Afstaaelse mistede i dette Land. Hans Arvinger oprettede heraf Hovedgaardene Eathlovsdal. Eantzausgave, IJodsteenseie, samt i Gosmer Sogn Gersdorflund. Hvor denne sidste Gaard nu ligger, laa der oprindelig en Eondegaard, der hed Porsborg. Om dette Navn skrev sig fra et eller andet Medlem af Slægterne Pors, vides ikke, men en nærliggende Gaard, Skovsgaard i Søby, tilhørte 1881 en Jens Pors1). 1572 fik en vis Adser Sørensen Brev paa Kronens Gaard Porsborg2); Kronen havde som alt omtalt 1559 kjøbt Gaarden sammen med Iløiby af Jørgen Eosenkrantz. Faa Aar efter afsto.l Adser den atter til Kronen og fik istedet for 1577 Brev paa Hansted Hovgaard i Vor Herred3). 1647 fik Eiler Gabrielsen Akeleye Brev paa Porsborg (see ndfr.), men han var alt fraflyttet Gaarden 1652, da dens Beboer Kasmus Tøgersen,iAnledning af at Gaardeu var brændt, fik eftergivet et Aars Landgilde samt udviist en Deel Tømmer til Hjelp til Gaardens Opbyggelse4). — Foruden Gersdorflund findes nu en anden lille Hovedgaard. ved Xavn Dybvad, i Gosmer Sogn. Ogsaa den var oprindelig en Bondegaaid, mest mærkelig ved. at de to lærde Dybvad'er stammede fra den, idet deres Fader Christoffer Eriksen boede paa denne Gaard 15505). Senere hen blev ligeledes den brugt til Officeersbolig. 1617 havde den oftere omtalte Eiler Gabrielsen Akeleye, dongang endnu kun Capitain, Bolig paa Dybvad, men Gaarden var meget forfaldei,.hvorforLeluismanden. 1) Æ. A. E. 11. 2) J. Rog. 1572 f. 3. 3) J. Reg. 1577 f. BS7. 4) J. Tg. 1652 f. 100. 5) Jfr. Dansko Mag. 4, K. 2. B. \,. 105 fi1. Side 687
faldei,.hvorforLeluismanden.Laurids Ebbosen fik Ordre til at forslå'le ham Bygningstømmer1). 1630 synes Eiler at have paatæjivt at forlade Dybvad, thi under 29. Mai æskedes LauridsEbbesensErklæring - i Anledning af, at Morten Knudsen Balle havde berettet for Kongen., at han havde fæstet Dybvad af Laurids Ehbesen for 100 Rdl. og et Par Øxne, men efterat han havde begyndt at pløie og saae, formeente Eiler GabrielsonhamGaarde n2). Lehnsraandens Erklæring var naturligviistilGunst for Morten Knudsen, og 15. Jani næstefter bevilgede derfor Kongen, at denne maatte beholde Dybvad og endog faae anvist noget Bygningstømmer, men dog skulde han vederlægge Eiler Gabrielsen, hvad denne havde kostet paa Gaarden siden de Keiserliges Udmarsch, og hvad Eiler havde saaet ni Gaarden3). Men Eiler Gabrielseu var heller ikke ledig, og allerede 27. Juli s. A. erhvervede han Livsbrev paa at beholde Dybvad, som han hidtil for sin Capitains Bestilling havde liavt i Brug, dog mod sædvanlig Landgilde, men ForskacmtdfteforÆgt og Arbeide4). Eiler beholdt Gaarden til 1647. da hans Eftermand Valdemar Lykke fik Brev paa Dybva d5), hvorimod Eiler flyttede til Porsborg'5) og derfra 1659 til Hoiby. Dybvad hørte ikke til det til Joachim Gersdorf udlagde Gods, men blev forenet med Aakjær og har den Dag i Dag fælles Ejer med denne Gaard. — I Dybvad Mølle opbevares den berømte Svend Feldings Davrepotte, der gjør Tjeneste som Gruekjedel. Den har tidligere været paa Aakjær, hvor der opbevaredes tiere Eeliqvier fra denne Sagnhelt, men allerede i Kong Christian IV's Tid havde man begyndt at bortføre dem derfra, thi i et Kongebrev af 2. Febr. 1604 paalægges det Laurids Ebbesen at forskaffe Svend Feldings Klokke fra Aakjær til Drenningborg7). 1) J. Tg. 1617 f. 276 2) J. Tg.. 1030 f. 250, 3) Sammesteds f. 254, 4) Sammesteds f. 203. 5) J. TV. IGI7 f. 311 og :;,i:> 6) Saiumostocls f. 370. 7) J. Tg. 1G34 f. 30. Side 688
De ..gode Mænd og Kvinder", som fordum sade paa Høiby, Bjørnkjær o. s. v., have efter alt at dømme været fromme Christne, der hver Søndag samledes til Messesangen i Gosmer Kirke, og sikkert har Kirken ogsaa undt dem et sidste Hvilested indenfor sine Mure. Da Kirken i 1866 underkastedes en omfattende Restauration, som gav den det smukke Ydre, den nu har. optog man i Kirkegulvet 28 hele Skeletter, der bleve nedgravede paa Kirkegaarden. Vare nogle af disse de Kaifer og Puder'e, eller skrev de sig fra en senere Tid? Ja, Spørgsmaalet kunne vi stille, men Svaret udebliver. Ingen gammel Gravsteen, intet Epitaphium oplyser derom. Selv det Epitaphium over Major Eiler Gabrielsen Akeleye, som ifølge Danske Atlasl) forhen hang i Choret og bl. A. berettede, at han havde været gift i 30 Aar og avlet 12 Børn2), er forlængst forsvundet. Under Choret og Prædikestolen fandt man ved Restaurationen to Begravelser, hvori henstod 24 Kister, der bleve udflyttede paa Kirkegaarden, alle uden Indskrift. Derimod fandt man i den ene Begravelse en Trætavle over en Frøken Lasson fra Aakjær, som havde lidt af fast alle tænkelige Legemsfeil; men da Tavlen blev udsat for Sollyset, blev Indskriften ulæselig. Kisterne bleve aabnede, før de bleve nedsænkede paa Kirkegaarden. og det viste sig da, at fra Begravelsen under Prædikestolen et af Liigene, der var af en høi, stærk Mand, havde en lang, grov, afrevet Lærredsstrimmel slynget mange Gange om Halsen og lagt ned langs hans Side, hvoraf alle Tilstedeværende sluttede, at han var bleven taget voldsomt af Dage. Hvo dette har været, bliver vol skjult til evig Tid. — Synes Gosmer Kirke saaledes under Gulvet at have rummet mørke Hemmeligheder, saa er der ikke mindre til de Begravelser, som endnu findes over Gulvet i Kirken, knyttet en Historie, der er nok saa uhyggelig. Der er nu to
Gravkapeller oven Jorden, begge for ældre 1) IV. p. 240. 2) Af disse mange Børn vides kun et at være bleven i Hads Herred, nemlig en Datter Jomfru Anne Akeleye , som døde 16. Marts 1698, 76 Aar gammel, i Torrild (Torrild Kirkebog). Side 689
og rummer Medlemmer af Slægten Rathlov; i det andet, der er tilbygget den nordlige Kirkemimr, hviler Statsminister Schaek- Eathlov med sin Frue og deres Datter i pragtfulde Marmorkister;et tredie Kapel ved Taarnets nordre Side, der rummede Medlemmer af Slægten Holstein-Rathlov, er nu nedbrudt og Kisterne førte til Rathlovsdal. Ogsaa i det første Kapel findes to smukke Marmorkister, i hvilke Creheimeraad og Jægermester Christian Rathlov, der døde 1752 som sidste Mand af sin gamle Slægt, og hans Frue Dorothea Sophie Schack hvile. Men her findes endnu en Deel andre med sort Klæde betrukne og med Metalplader og Yaabenskjolde prydede Kister saavel for Yoxne som for Børn. Det skal være Christian Rathlovs Børn og hans Forældre, som hvile deri, men Indskrifterne paa Pladerneere ulæselige, og forgjæves vil en Genealog prøve paa af Ahneskjoidene at tyde, hvem de enkelte Kister rumme. Allerede en flygtig Undersøgelse vil vise, at samtlige Yaabenskjoldeengang maa have været aftagne af Kisterne, derefter blandede mellem hverandre og saa atter paa Maa og Faa anbragteigjen uden andet Hensyn end til, hvad der tog sig ud, ja end ikke de til Ahnerækkerne svarende Tal 2, 4, S, 16 ere fulgte. Og saaledes forholder det sig virkelig. For en Menneskealder siden bleve disse Kister restaurerede. Arbeidet blev overdraget til en i Odder bosat Haandværksmester, der uden nogetsomhelst kyndigt Tilsyn baade fjernede og paasatte Kisternes Prydelser. Da man nu ikke berettiget kan vente heraldiske og genealogiske Kundskaber hos en Landsbyhaandværker,er det intet Under, at Resultatet blev, som skeet er, men mærkeligt er det, at man ikke senere, da selve Kirken blev fortrinlig restaureret, udstrakte dette Eftersyn til Gravkapellerne. Yed hiin Restauration, fortælles der, bleve selvfølgelig Kisterne aabnede. De viste sig da at bestaae a;: en ydre, svær Kiste, inden i hvilken der stod en lettere og mindre; men en af disse Kister frembød et underligt Syn. Da Laaget af dan ydre Kiste blev aftaget, saae man, at den indre var sprængt ved Ligets Hoved, og at der af den ydre Kistes Laag var Side 690
revet store Splinter, som endnu laae i den. Selve Liiget laa i en usædvanlig Stilling, den ene Arm var løftet op til Hovedet, og den anden var med stærkt udspilede Fingre presset fast ind mod Underlivet, og det uagtet Underlivet i en ganske særlig Grad var indsvundet i Sammenligning med, hvad Tilfældetvarved de andre Liig. Kort sagt, dot Hele gjorde paa Oienviduer et stærkt Indtryk af, at den Afdøde ikke blot var levet op i Kisten, men endogsaa, at han ved Sprængning af den indre havde faaet tilstrækkelig Luft gjennem Aabninger i den yderste, ikke tæt sluttende Kiste til, at han i længere Tid har kunnet bearbeido Laaget paa denne sidste, og til — at dø en langsom Død af Sult, da han ikke formaaede at fjerne det yderste Laag. — Naturligviis meldte Haandværksmesteren strax sin Formodning til Kirkeeieren, hvorefter, saavidt mindes, Præsten og Godsforvalteren besaae Kisten, men indskrænkede sig til at erklære, at Liiget formodentlig ved at overføres fra Kjøbenhavnvarbleven omtumlet i Kisten. Maaskee havde de liet og maaskee ikke. Mesteren1) erindrer endnu dengang paa Kistens Plade at have læst Navnet Gregorius, og den før omtalte Christian Katlilovs Fader Gregorius liathlov, der var Hofmester hos Prindsesse Yilhelmine Ernestine og gift med Hr. Joachim Gersdorf* Datter, døde i sin kraftigste Alder 30. Juni 1681 paa sin 45aarige Fødselsdag'2). Naar man mindes det 16. og 17. Aårhundredes Umaadelighed i alle Nydelser, træder den Mulighed frem, at Fødselsdagens Festligholdelse kan have foranledigetetSlagtilfæld e3), der brat har afbrudt Festlighederne. Den formeentlig Døde er strax bleven henført til et Kapel eller afsides liggende Kammer, Aarstidens Tarme paabød Hurtighed;Adgangentil dette Sted er derefter bleven tilmuret, 1) Som selv har meddelt mig det her Fortalte. 2) Hofmans Stamtavle Gersdorf har rigtignok, at han var født !->O. Juli, men i do Benzon'ske Stamtavler i Goheimearchivet er Fødselsdagen udtrykkelig rettet til 30 Juni. 3) Jeg har engang truffet en Angivelse om, at Gregorius Rathlov døde pludseligt, men jeg kan ikke mindes Kilden hertil og har renere forgjæves søgt efter den. Side 691
for at generende Lugt ikke skulde trænge udr), og lier har da den Begravede kunnet vaagne op igjen og tumle, saa meget lian vilde, uden at Nogen hørte ham, og selv om Lyden af hans Arbcide naaede til en Forbigaaende, vilde den vel kun bevirke, at Vedkommende saa meget hurtigere fjernede sig, opfyldt af Frygt for Spøgeri. 1) Ældre Folk mindes endnu, hvorledes Adgangen til det Holstein- Kathlovske Gravkapel i Gosmer Kirke- holdtes tilmm-et et halvt Aar.s Tid efter hvert nyt Liigs Indbringelse. |