Om en hidtil ukjendt Prindsesse af det danske Kongehus.

Nm bekjoudl gav det mellem Christiern Fs Datter Margretheog Kong Jakob 111 af Skotland i Aaret 1469 indgaaedeÆgteskab Anledning til en livlig saavel politisk som social Bero ring mellem Skotland og Danmark. Under Margrethes Son, Jakob IV, som 1487 efterfulgte sin Fader i Regeringen, fortsattes disse venskabelige Forbindelser. Forbund bleve indgaaede og endog i Agt tagne af de kontraherendeParter, og især viste Kong Jakob sit venskabeligeog ridderlige Sindelag imod det nærbeslægtede danske Kongehus ved den Redebonhed, hvormed han baade med Raad og Daad stod Kong Hans bi i Striden med Sverig og Ltibeck. Det er let forstaaeligt, at der endnu er bevareten rig Samling af Breve og Aktstykker, som oplyse disse Forhold, og danske Historikere have da ogsaa jævnlig havt Opmærksomheden henvendt herpaa, saaledes P.W. Becker i sin 1838 skrevne Disputats: De rebus inter Johannem et Christianum 11, Daniæ reges, ae Ludovicuin XII et Jaeobum IV, Galliæ Scotiæque reges, a MDXI—MDXIV actis, ligesomAllen paa forskjellige Steder i sit store Værk har

Side 89

givet en livlig og udtømmende Fremstilling af disse Forhol
d1).

Der turde saaledes ikke være nogen Anledning til paany at berøre saa bekjendte Ting, og det er derfor kun Hensigten her at henlede Opmærksomheden paa et hidtil übenyttet, skjøndt længe tilgængeligt Kildeskrift, hvori der tindes Oplysninger om politiske Forhold i Begyndelsen af det l(sde Aarhundrede, og i hvilket vi stifte Bekjendtskab med en Dame af det danske Kongehus, hvis Tilværelse hidtil — saavidt vides — har været upaaagtet.

I det 24de Bind af Chronicles and Memorials of Grreat Britain and Ireland, som udkom i Aaret 18G4, har James Gairdner meddelt en Række Breve fra Richard lll's og Henrik YLTs Tid. Samlingen indeholder imidlertid ogsaa Breve fra og til Kong Jakob IV af Skotland, og af disse skulle vi gjengive følgende to i Oversættelse fra den latinske Original. Det første er skrevet iet meget højttravende og forskruet Sprog, som det er næsten umuligt at gjengive paa dansk. Det er stilet til Kong Jakob, er dateret Kjøbenhavn den 22de Juli 1507 og undertegnet Elisabeth, Kong Christierns Datter. Det lyder saaledes:

»Held og Lykke følge stadig Eders Majestæt. Min Trang til at skrive Eder til kjender ingen Grænser, min Kjærlighed kan ikke tie, min Lidenskab tillader mig ikke at skrive pynteligt. Derfor maa Du ikke forundre Dig over, høje Fyrste, at Alt dette i Forening forstyrrer min Stils Veltalenhed. Kun disse faa Ord vil Du modtage med Venlighed, thi ikke med mange Ord vil jeg forstyrreDin Højhed, skjøndt jeg er saa glad, at intet

1) Forovrigt henvises til PJpistolfe Jacobi IV, Jacobi V et Maria3, reguiu Scotorum, ab anno 1505 ad annum 1545. I—11, Edinburgi 1722,_oor^ ^r Aarsberetn. fra Goheimearch. 1. 51 ff.

Side 90

Ord formaar at udtrykke min Glæde. Ikke for min Skyld, mon af din egen übeskrivelige Godhed og af Venskab for min kjære Brodér, Danmarks, Sverigs og Norges Konge, har Du behandlet min Søn Christiern med saa stor Venlighed.Derfor er jeg Dig mere taknemlig, end om Du havde vist mig selv langt større Velgjerninger, derfor er Du mig kjærere end selve Lyset, derfor slaar mit Hjærte siu\ varmt for Dig, at min Tunge næppe formaar at udtaleet Ord, hvortil dit kongelig Navn er knyttet. For Dine Velgjerninger imod Christiern, min Søn, ja ogsaa Din, kan jeg kun byde Dig min egen ringe Tjeneste og ønske, at Dit Herredømme stedse maa blomstre. Gud almægtigbeskytte Dig i al Evighed. — Ex Haffnia, die beatæ Mariæ Magdalena? anno 1507.

Elisabeh*

Christierni regis filia etc."

En Paaskrift udenpaa Brevet lyder saaledes: Danmarks
Konges Datter anbefaler sin Son Christopher, Herre til
Brechene, lil Kongen af Skotland1).

1) i rrosporitatis et salutis tuy excellentissiinæ regiæ majestatis contiimum inerementmu. Magnus scribendi conatus ordinern non håbet, aniur tacerc nescit. hnpetus quoque ornatum scribendi non admittit. N^ron ergo miraberis. princeps excellentissimo, si h»c mimia pariter conjuucta eloquentiæ styluni perturbant. Hæc pauca de plurimis gratanter reciporo [velis], ut verboruni raultiplicationo tuam colsitudineni non videar perturbare, qnod magnu* luihi lætitia¹ cumulus accrevit iiuem nullis litteris explicare valeo; quia non mei gratia, sed ex tua singulari bonitate, et amore illu-trissimi principis. Daciæ, Sueciæ [et] Norvegiæ regis, fratris mei carissimi, filium meum Christiernum multa hilaritato el benignitate tractasti: qua de ro, me tibi obligatioreni teneo quani si in personani nieain propriam longe majora contulisses; quo tit ut ipsa luoe mihi carior es affectus, et aniinus mens adeo in te incaluit. u1 vix nimm de regno tuo exprimere valeani, cui mox nomeu tuuni regium sit cominixtuin. Nil amplius tuæ excellentissimæ majestati regiæ pro tvis beneticiis præfato Christierno, HJio uieo. unuio verius tno. exhibero potoro, nisi ineipsain ail servitia tua. potestate regia semper salva. Quaui Deus Oinnipotens conservet per tompora longseva. Ex Haffnia. die boat* Maria? Magdalena?. anno Domini etc. quingentesirao septimo. Elisabeh* Cliristierni regis tilia etc. Suprascriptio: Excellentis.sinjo principi ac potcnti domino, Jacobo, Dei gratia Scotornin regi, domino suo carissimo. Headed in 31. S.: -Daci?e regis filia regi Scotias scribit pro Cristoforo, filio suo, domino Brecheno". James Gairdner, Letters and papers illustrative of the reigns of Richard 111 and Henry VII, 11. 245 (Chron. a. Meinor. Xo. 24).

Side 91

Det andet Brev er fra Kong Jakob IV af Skotland. Det
er stilet til Elisabeth, Christierns Moder, og er dateret
Edinburgli, 31te Marts 1509.

«Kjære Frænke. Med denne Budbærer have vi modtaget Eders Brev og deraf set, at I lever vel og at Eders Kjærlighed til Eders Søn er lige usvækket. Vi mærke ogsaa. at Christiern er Eders eneste og højeste Livets Glæde og at Eders moderlige ømhed længes efter at so ham i Hjemmet. Skjøndt vi holde af ham, ikke alene fordi han er vor Slægtning, men ogsaa fordi han virkelig er os kjær, og skj.ondt vi stadig ville vise ham saa megen Godhed, at han ikke skal fortryde sit Ophola hos os, saa ville vi dog ikke modsætte os hans Moders Onske, og vi skulle sørge for at -^ende ham hjem, naar han vil, forat han kan være Eders Alderdoms Trøst og Støtte. Levvel, kjæro Frænke. — tøx Edinburgho, ultimo Martii, anno 9 etc.»

Paa Brevet findes felgende Paaskrift: »Matri Christierni«
Jj.

1) .lames IV to Elizabeth of Denmark*). Consanguinea nostra carissima, salutem. Ex hoc nuntio litteras vestras accepiinus. quibus bene vos valere et hlii amore toneri inU'llexima.-. lllud quoque sentirnu.s præcipuum vubih '~'^m' Cliristiernuiu uniciun vitæ solatimu, quem domi sese recipore jnaterna i.'iira affectat. Est nobis non sanguine carior quani afteetione. et ea benignitate prosequimur ut sui apud lios loci minime pa'niteat. Tamotsi, materno obstare voto nolentcs, isme oum volet transmittere curabinius. ut sit seneeta¹ vestræ solarnen et fomentiim. Consanguinea carissima, vale. Ex Edinburghu. ultimo Martii anno nono, etc. J. Gairdner, a. St. IL. 277.

*) Ilp.idud in M. S. ..Marri Cliristifcrni

Side 92

Brevene aande en varm og inderlig Følelse for den unge Mand, saavel fra Moderens Side, der har sendt Sønnen til det fremmede Land og nu længes efter at gjense ham, som fra den ældre Slægtnings Side, der har paataget sig at lede hans Opdragelse og nu lover at gjøre Alt. forat han ikke skal fortryde at have skiftet Fædreland. Vel ere Udtrykkene overdrevne og opstyltede, men meget heraf hør skrives paa Latinens Regning, og Følelserne ere i alle Tilfælde ægte; de fremkalde ønsket om at lære disse Personers nærmere Forhold at kjende. Men forgjæves raadsporge vi vore egne Kilder. I intet Skrift, i intet Brev findes — saavidt bekjendt — Elisabeths og hendes Søns Navne nævnte¹).

Imidlertid give jo Brevene selv nogen Besked. Angheiserne i det forste Brev ere saa tydelige og bestemie. ;it de ikke synes al lade nogen Tvivl tilbage om Elisabeths Herkomst. Hun kalder sig selv «Kong Christierns Datter.. (»g omtaler Kong Hans som sin Broder. Hun maatte da \ære født eller 14(58: thi i Ægteskabskont:rakten mellem Kong Jakob 111 og Margrethe, kalder Kong Christiern denne c sin eneste Datter« (»filiam nostram unigenitaiii")²). Dronning Dorotheas Alder lægger imidlertid ingen Hindring*₁!¹

1) Upaatvivlclig vilde Allen ikke have undkdt at omtale hende, hvis han noget Sted havde truffet Elisabeths eller Chriritiern> Navn.

2) Diplomatarium Christicrni I^mi S. 202.

Side 93

i Vejen for denne Antagelse. Hendes yngre Søn Frederik or som bekjendt først født 1471¹). Der er altsaa for saa vidt Intet ti] Hinder for at opføre Prindsesse Elisabeth paa Christiern Fs Stamtavle som lians og Dronning Dorotheas yngste Datter. Hvad vi forøvrigt vide om hende er kun, at hun er Moder til den i Brevene omtalte Christierneller

Om Elisabeths Søn er det derimod lykkedes at skaffe fyldigere Oplysninger. Vi tor saaledes formode, at han er identisk med den Yngling, som Kong Jakob i et Brev til Kong Hans af ste April 1505 omtaler i saa venlige og smigrende Udtryk. Det ses heraf, at han i et af de foregaaende Aar er optaget blandt Kong Jakobs Pager'²). Det laa da nær at formode, at man i Skotland ikke kunde være helt übekjendt mer] hans senere Skjæbne, og det er da ogsaa ved den forekommende Venlighed, hvormed Hi. Thomas Dickson, Udgiveren af de skotske Skatmesterregnskabe r³), har besvaret en Forespørgsel desangaaende, blevet muligt at forfølge hans Skjæbne i Skotland lige til hans Død. Vi tillade os at gjengive i ordret Oversættelse hvad Hr. Dickson ved Hjælp af Skatmesterregriskaberne har set sig i Stand til at oplyse.

o Disse Regnskaber vise 1°: Fra Februar 1504 til
September 1507 opholder en ung Dansk ved Navn Christophersig

1) Jvfr. Allen. De tro nordiske Eigers Hist. 1.632, Anni. 68.

2) »Puer illo tuus. <jui ad nos venerat, placet, viuit atque valet. et. inter nostros honorarios luuenos receptus, suorura nobilitatem probat. Et quanaquam incertum sit ex primis annis virilern etatera judicaro, placida tamon pueri indoles maturam promittit probitatom, et virnm sepius prestat optimum." Aarsberetn. fra Geheimearch. I. 52. Disse Ord kunne muligvis ogsaa hentyde til Mogens Bille. Se S. 04, Anm. 1.

3) Th. Dickson, Accounts o.f the lord high treasurer of Scotland 1. 1473—98. Edinburgh 1877.

Side 94

stophersigved Jakob IV's Hof. I Forening med to eller tre andre Udlændinge, Magnus, en ung dansk Adelsmand¹), Baroun, en ung Franskmand, og Martin, en ung Spanier, modtage de Klæder og andre Fornødenheder paa en saadanMaade, at man ikke kan antage dem for at have været ordinære Medlemmer af Kongens Husholdning, men Personer, som. i Overensstemmelse med Tidens Skik, kun opholdt sig midlertidigt ved Hoffet, gjorde Tjeneste som Tager og opdroges i Ridderlighed og fine Sæder.

2". Efter September 1507 findes en Række af lignende Gaver til en Person, som benævnes «Schir Christiern, kniclit». Uheldigvis kan man ikke forfølge disse i Tidsrummet August 1508 til August 1511, da det Bind, hvori disse [{egnskaber vare indførte, er gaaet tabt. Vi ere saaledes ude af Stand til at konstatere, om han i dette Tidsrum er forblevet i Skotland.

3". Vi se af Lensprotokollen (the register of the Great Seal), at Kong Jakob den 24de September 1511 forlenede (granted) sin Fætter Christiarn Stewart, Ridder, og hans retsmæssige Arvinger med Brechin og Nevar, forenet til Baroniet Brechin. Den følgende 23de Oktober vise Skatkainmerregnskaberne os Sir Christiern paa Vej iil Brechin, formodentlig for at tage det i Besiddelse.

Ved Parlamentsakt af 1455 var Herskabet Brechin blevet lagt under Kronen, og kort Tid før Udstedelsen af ovennævnte Lensbrev (fra Iste Maj til 20de Avgust 1510) bestyredes det paa Kronens Vegne af den senere Earl af Krrol, som ifølge Rentemesterregnskaberne har indbetalt Indtægterne af Godset. Fra den 20de Avgust 1510 forsvinderdenne

1) Mogens Billo, Søn af Bent Bille og Ermegaard Frille, om hvilken Becker har samlet nogle Oplysninger. Se a. St. S. 80—81, Anm. \'Å. Sinlgn. Aarsberetn. fra Geheimearch. I. (57.

Side 95

svinderdenneIndtægt i nogle Aar af Regnskaberne, imedens Sir Christiern besad Godset. Da han saaledes er blevet Godsbesidder, maa det formodes, at han har bestemt sig til at bosætte sig i Skotland. Men hans Ophold synes kun at have været kort, thi allerede den 2den Avgust 1515 indleverer Earlen af Huntley Indtægterne af Brechin og Nevar til Rentekammeret for de tre foregaaende Terminer,nemlig fra 30te April 1514.

Set under et, synes det naturligt at henfore alle disse Oplysninger til en og samme Person. Det er ikke usandsynligt,at den unge Danske efter sin Ankomst til Skotlander bleven kaldt Christopher, et Navn, som endskjøndt det ikke er almindeligt i Skotland, dog ikke lød saa fremmedsom Christiern. Men efterat han har modtaget Ridderværdigheden — maaske ved en Fest, som afholdtes i Slutningen af Juni 1507 —, har man anset det for mere passende nu at kalde ham ved hans Døbenavn. Denne Hypothese finder en Støtte deri, at Navnet Christopher forsvinder af Regnskaberne fra den første Gang «Schir Crestiern» bliver nævnet, og tillige deri, at den samtidige Paaskrift i det af Mr. Gairdner trykte Brev viser, at den Person, som i Brevet kaldes Christiern, var Skriveren bekjendtsom Christopher. Den samme Paaskrift identificererham ogsaa med »Christiarnus Stewart, miles, consanguineusregis«, som modtog Brechin og Nevar i Forlening;og hvor overraskende det end kan synes, at han i Lensbrevet bærer Kongens Slægtnavn, saa er det dog muligt, at han har faaet Tilladelse til at føre dette Navn under den udtrykkelige Betingelse, at han bosatte sig i Skotland som Kong Jakobs Undersaat. Endelig tør man maaske vove dens Gisning, at han har ledsaget Kongen til Flodden og er faldet med ham her den 9de September

Side 96

1513. Den Omstændighed, at hans Besiddelse af det nylig
erhvervede Gods netop ender samtidig, støtter Formodningen.»

Som det fremgaar af disse Meddelelser, ter det antages, at Christopher og Christiern ere identiske med Christiern Stuart, Ridder, Kongens Frænde. Kong Jakob har saaledos fuldt ud indfriet det Løfte, som lian i Brevet af 31te Marts 1500 havde givet sin Frænke, Elisabeth. Men hvem var dennes Ægtefælle, Faderen til den unge Mand. hvem Kong Jakob har vist saa stor Gunst? Det ligger nær at formode, at Christiern har været Frugten af en Forbindelse mellem Elisabeth og en Mand af ringere Byrd. Den fuldstændige Mangel paa Efterretninger om Elisabeth i danske Kilder maa vække Forundring og nogen Mistanke, ligesom det ogsaa forekommer usædvanligt, at hun i sit Brev kun undertegner sig »Kong Christierns Datter«. Det turde heller ikke lades upaaagtet, at den bekjendte skotske Statsmand, Robert Forman, der jævnlig som Kong Jakobs Sendebud besøgte Danmark, anklagedes for at have beskyldt de danske Damer for Ukydskhed, en Beskyldning, som han dog selv med Kraft forsøgte at fralægge sig *). Det er dog selvfølgelig kun med største Forbehold, at denne Gisning fremsættes.

Endnu et Spergsmaal paatrænger sig: Var Elisabeth en Datter af Kong Christiern? Ja, hun siger det jo selv, og der synes hverken med Hensyn til hendes eller Sønnens Alder at kunne rettes nogen berettiget Indvending herimod. Imidlertid forekommer dog Navnet Christopher mistænkeligt.At Sønnen har baaret dette Navn, kan der jo ingen Tvivl være om, Christiern kaldes han jo først efter at have modtaget Ridderværdigheden 1507, og det

1) Aarsberetu. fra Gebeimearch. I. 60.

Side 97

Brev, hvori Elisabeth kalder ham saaledes, er først skrevet Juli 1507, og mulig endog fremkaldt af denne Begivenhed. Men i den oldenborgske Kongeslægt kjendes dette Navn ikke. Den sidste Christopher, der har siddet paa DanmarksThrone, var Christopher af Baiern, Dronning Dorotheas første Gemal. Vilde det være for dristigt at formode, at Elisabeths Son er opkaldt efter ham? Men i saa Tilfælde ligger den Formodning nær, at Elisabeth selv var en Datter af Kong Christopher, født efter dennes Død i Interregnet mellem Januar og September 1448, da Kong Christiern blev .valgt. Denne Antagelses Rigtighed vilde kaste et helt nyt Lys over Interregnets Historie. Man vilde forstaa den lange Opsættelse af Kongevalget, naar Dronningen var frugtsommelig og der endnu var Udsigt til, at den gamle Kongestamme kunde sætte ot nyt Skud. Man vilde kunde forstaa, at Giftermaalet mellem Kong Christiern og Dronning Dorothea først fuldbyrdedes et helt Aar efter Kongens Thronbestigelse. Man vilde endelig kunne forstaa, at Elisabeths Navn var glemt, men tillige, at hun selv kunde kalde sig Kong Christierns Datter, thi som saadan maa hun jo i saa Tilfælde væn* blevet opdraget. Det vilde da endelig ikke forefalde saa unaturligt, at Kong Jakob i sit Brev af 30te Marts 1509 udtaler, at Sønnen er hendes Alderdoms Trøst og Støtte.

Men alt dette er kun Gisninger, som vi dog have vovet at fremsætte i det Haab, at de kunne give Vink, der kunne hjaßlpe andre til at komme paa det rette Spor, og derved nye Oplysninger fremkomme, som kunde stille dette Spørgsmaal i den rette Belysning.

Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 5 (1885) 1

Om en hidtil ukjendt Prindsesse af det danske Kongehus.