Eggert Frille.

U nionskampene i det 15de Aarhundrede bære overalt Præg af den fremherskende Slægtfølelse og de mangfoldige Særinteresser, som røre sig i Tiden. Især gjælder dette Tidsrummet før Slaget paa Brunkebjerg. hvor de nationale Modsætninger endnu ikke havde klaret sig saa skarpt ud fra hverandre, som Tilfældet blev efter dette Unionens Vendepunkt.Slægtskabsforbindelserne imellem den svenske og danske Adel bidroge især i høj Grad til at gjøre Partiforholdeneuklare og til. at skabe indviklede og farefulde Situationer, som for enkelte Slægter endog bleve skæbnesvangre.For ingen gjælder dette i højere Grad end for de berømte 9 Axelssønners, som først senere antog Familienavnet Thot. Fra at have været Danmarks mest indflydelsesrige Sla3gt synker den i dette Land ned til at blive en Slægt af anden Rang, medens den i Sverig gaar en smuk og rig Fremtid i Møde. Den Mand, hvis Navn er nævnet i Overskriften, hørte ikke til en Familie, hvis- Medlemmer allerede havde indskrevet deres Navn i Historien.Han var en «homo novus»; ved egen Kraft og Dygtighedsvang han sig op til at indtage en fremragende Plads

Side 2

blandt Landets Stormænd. Da blev han indviklet i den skæbnesvangre Kamp, som Axelssønnerne rejste imod Kong Christiern I; han knyttede sin Skæbne til deres, og ThotternesFald førte hans Undergang med sig. Navnet Frille, som for hans Tid knap havde været kjendt, sank atter tilbage i Mørket, og kort efter Aarhundredets Udgang forsvinderdet for bestandig. Vi skulle i det Følgende søge at gjenopfriske Mindet om denne mærkelige Mand, hvis Liv og Færd er et ikke uvigtigt Blad i Fædrelandets Historie.

1.

I nogle løst henkastede Optegnelser af Anders Sørensen
Vedel findes følgende gaadefulde Vers:

«Herr Eggert Frilde
«Hand gjorde Me,
"Hand drog til Stralsund
«0c skadde Danmark M (o: 1000) Pund.
•■Til autem for skind (!)
" Miserere klipping.

De eodem, [der] hand haftde Voringborg Slot:

i' Siden Biirnmoss ell laerte rostocker maal,
• Pick de paa Voringborg mager kaalo1).

Det er nu umuligt med Sikkerhed at udtale sig om,
hvortil disse Smædevers sigte2). Men de vise, at der endnu
i Slutningen af det 16de Aarhundrede har været bevaret

1) Eørdam, Monum. hist. Dan. 11. 181.

2) Uet er kun en Gisning, hvis man vilde antage, at der sigtedes til det uheldige Tog til Stralsund, som paa Dronning Filippas Foraustaltning blev foretaget Aar 1429. Eggert Frille bar — saavidt bekjendt — aldrig vaeret Hovedsmand paa Yordingborg; men niuligvis cr det en Forvexling med Urbirk (Oregaard og -Birk i Fyn), hvormed ban var forlenet.

Side 3

en Tradition om en Mand, hvis Navn næppe nævnes i samtidige Krøniker, men som dog ikke kan have været en ganske übetydelig Personlighed, siden man endnu over hundrede Aar efter hans Død mindedes karakteristiske Træk af hans Levnet. Men tie Krønikerne, saa tale Aktstykker og Breve. I Hundreder af saadanne findes hans Navn, snart som Udsteder, snart som Modtager, hyppigkun som Vidne eller endog kun nævnt. Det er paa disse hidtil tildels utrykte Breve, at en Fremstilling af hans Liv maa bygges, og det turde da vise sig, at Traditioneni dette Tilfælde har havt gode Grunde at støtte sig til.

Sla3gten Frille nedstammer fra Sønderjylland. I Aaret 1334 tildelte Hertug Valdemar Frillev Hakonssøn i SønderborgAdelsrettighede r¹). Igjennem Sønnen Christiern Frillevssøn blev Familien hjemmehørende i Nørrejylland. Han erhvervede sig Besiddelser i Omegnen af Ribe, og omtrent ved Aar 1369 bosatte han sig i selve Staden, hvortil han og hans Slægt siden vare knyttede med stærke Baand. Christiern Frillevssøn synes at have været en snild og energisk Person, der med Held har forstaaet at benytte sig af de vanskelige politiske Forhold i Slutningen af ValdemarAtterdags og Begyndelsen af Dronning Margrethes Regering til at skaffe sig en ikke ringe Indflydelse, saavel i som udenfor Staden Ribe, samt en betydelig Formue²). Han var to Gange gift, sidste Gang med Ermegaard Altenaaf en i Fyn indvandret holstensk Slægt. Han døde 1418 og efterlod sig et talrigt Afkom. Af første gteskabvare

1) Suhm, Hist. af Danmark XII. 394. Mag. f. dansk Adolsliist. I. 122.

2) Kinch, Eibe Byes Hist. indtil Reform. S. 282 ff., hvor der tindes samlet Efterretninger om. Christiern Frillevssøn.

Side 4

skabvareSønnerne Frillev, sandsynligvis bosat i Ribe, Hagen eller Hakon, som antagelig ved Aaret 1425 drog over til Finland og dér blev Stamfader for en talrig og anset Familie, samt Clavs Christiernssøn, Ærkedegn i Ribe¹). En Datter Hilleborg blev gift med den mægtige Lensmand paa Hindsgavl, Berneke Skinkel, en anden Datter, Kirstine, mod ot Medlem af den dengang meget ansete Slægt van Hagen. Af andet Ægteskab vare Sønnerne Eggert og Johan, den første opkaldt efter sin Morfader Eggert Altenu,og Datteren Tale. Flere af disse Brødre, især Clavs og Johan, vare ansete og indflydelsesrige Mænd. Det er dog kun on af de yngste, som har kastet særlig Glans over Navnet: Eggert Christiernssøn, sædvanlig kaldet Frille, sandsynligvis en Forkortelse af Navnet Frillev.

Eggert Frille er født omkring 1400, Aaret kan ikke angives med Sikkerhed. Han forekommer første Gang tilligemed Broderen Johan og Søsteren Tale i et Dokumentfra 1415, hvorved der tilsikredes dem en Gaard i Lunde Herred i Fyn²). Ligesom vi første Gang møde hans Navn i et fynsk Dokument, saaledes ville vi ogsaa herefter linde ham knyttet til denne Landsdel, hvor hans Slægt paa mødrene Side hørte hjemme og hvor han havde nære Familieforbindelser med Skinkelslægten paa Rugaard og den ansete Slægt paa Sandagergaard i Skovby Herred, hvortil Mester Jesper Henrikssøn, Universitetets første Rektor,hørt e³). Efter Faderen havde han arvet betydeligt Jordegodsi

1) Om denne ansete Mand se Kinch. Kibo Byes Hist. S. 330 ff.

2) Geh. Arch. Lundo Herred Kr. 1.

3) Oin ham se Rordam. Kjøbenhavns Kirker og Klostcre IS. 101^—103. Begge Slægter fore det samme Vaaben. en Stub med to Søblade, s.? H. Petei\MMi, Danske gejstlige Sigiller Xr. 349. Slægten Brock forer et lignende Vaaben, se A. Thiset i Hist. Tidsskrift 5. Række I. 615—16.

Side 5

godsiOmegnen af Kibe, men imellem Aarene 1424 og 1431 maa han have taget fast Ophold i Fyn, hvor han før Aaret 1431 har faaet Oregaard og -Birk med Skam Herredi Forlening af Kong Erik af Pommern efter Ridderen Jon Litles Arvinger, hvem han udbetalte Pantesummen. Lenet kaldes sædvanlig Urbirk, og til denne Gaard er hans Navn knyttet. Eggert Frille til Urbirk — saaledes nævnes han af Samtiden lige til sin Død¹).

Omtrent samtidig giftede han sig med Anna Jul, en Datter af den sønderjydske Væbner, Iver Jul. Dette Ægteskab skaffede ham saavel Midler som indflydelsesrige Forbindelser. Svigerfaderen, Iver Jul, var en velstaaende Mand, Ejer af betydelige Godser i Slesvig og Medlem af Kjøbmandsgildet i Flensborg. Igjennem sin Hustru blev Eggert Frille beslægtet med Familierne Limbæk, Krummedige,Bryske og Mandrup. Hans Svoger var den anseteRidder Niels Mandrup til Barritskov ved Vejle, som var gift med Beate Jul. Eggert Frille har upaatvivlelig forstaaet den Kunst at benytte sig af sine Familieforbindelsertil at skaffe sig Velstand og Indflydelse. Hans SvigerfadersBroder Thomas Jul til Krogsbølle i Fyn synes snart at være kommet i fuldstændigt pekuniært Afhængighedsforholdaf ham. Allerede 1431 maatte han sælge Eggert Frille noget Gods i Skam Herred og samtidig forpligtesig til at lade ham have Forkjøbsret til sit Gods i Krogsbølle og andetsteds i Fy:a. Inden faa Aar er det da osrsaa lvkkedes denne at komme i Besiddelse af alt Thomas

1) 1 Novbr. 1424 or hau bosat i Ribe og kaldes «beskeden Maud Eggerd Christiernsen-. Geb. Arch. Hvidding Herred Nr. 2. 1481, 25 April ntevnes ban farste Gar g Hovedsmand paa Urbirk. Skam Herred Xr. 6. At han bar faaet Lenet efter Jon Litles Arvinger, siges i Kong Cbristierns Stadfaj.stclse af Pantelenet.

Side 6

Juls Gods i Fyn, »hvor det laa eller findes kunden1). Da
Thomas Jul 1444 døde i Flensborg, udstedte Magistraten
i denne By et Vidnesbyrd om, at han for sin NødtørftighedsSkyld
og ikke paa Grund af overdaadig Levemaade
uredelig Vandel havde maattet sælge og pantsætte
sine Ejendomme-).

Saaledes som Eggert Frille har begyndt, fortsætter han. Et stort Antal Kjøbebreve, Pantebreve, Gjældsbreve vidne om hans utrættelige Evne til at gjøre sine rede Midler frugtbringende. Det er et ikke uvæsentligt Træk til Bedømmelsen af hans Virksomhed i denne Retning, at de samme Skyldnere jævnlig komme igjen, stadig med forhøjede Laan og større Panter, indtil det til Slutning gaar dem, som det gik Thomas Jul. Hvad han engang har faaet fast Tag i, det slipper han ikke igjen. Det lykkes ham da ogsaa lidt efter lidt at sikre sig en fast Grundvold og en sikker Plads i Rækken af de fynske Stormænd, blandt hvilke han snart ved sin Deltagelse i Tidens store politiske Begivenheder skulde komme til at spille en Forers Rolle⁸).

Som politisk Person optræder Eggert Frille første Gang 1405. Hans Kavn findes under det bekjendte Forlig i Stockholm den 14de Oktober 1435 mellem Kong Erik og det svenske Rigsraad⁴). 1 Følge den svenske Rimkrønike ledsagedehan Erik af Pommern paa Tilbagerejsen gjennem

1) Gcli. Art-li. Skam Herred Xr. 6 og 7. St. Kgl. Bibi. Danske Adels Breve Fase. 12. Sralgu. Veclel Simonsen, Bidrag til Kugaards Hist. I, 2. S. 7 og Vedel Simonsen, Odense Byes Hist I, 2. S. 128—24.

2) Scjdelhi. Diplomatår. Flensborg. I. 511.

3) Denne Side af Eggert Frilles Virksomhed vil blive behandlet .særskilt i en genealogisk Opsats over Slægten Frille.

4) Hvitfeldt, Danm. Riges Krøn. S. 785. Han maatte her laanc <K) Mark af Herman van Hagen. Optegnelser af Anna Jul i Danske Adels Breve Fase. 12, Nr. 157.

Side 7

Skjærene, hvor Kongen siges at have udøvet forskjellige Grusomheder, der Aaret efter fremkaldte et nyt Oprør i Sverig. Om det er ham eller Kongen, der paa Eogofjård skal have mistet et Skib med meget Gods, er ikke ganske klart¹). Det Sammenhæng, i hvilket Rimkrøniken nævner ham, viser, at han dengang maa have staaet i Yndest hos Kong Erik. Kun to Aar efter linde vi ham imidlertid indvikleti en tilsyneladende højst kompromitterende Sag, hvis Følger skulde føre ham over i det mod Kongen fjendtlig sindede danske Adelsparti. For saa vidt som han overhovedethidtil havde taget noget fast Parti, tør han vel nærmest paa Grund af sine Slægtskabsforhold have været henregnet til det kongeligsindede Parti. I alle Tilfælde giver et Landsthingsvidne ham Vidnesbyrd for, at han, medens Kongen var fraværende fra Land og Rige, havde været dennes tro Mand, «saa at ham burde ske Tak af Kongen og hver Dannemand»²).

I Begyndelsen af Marts Maaned 1438 blev Eggert Frille, paa Tilbagerejsen fra et Besøg i Flensborg hos HertugAdolf, kastet i Fængsel, sandsynligvis paa Tranekjær Slot³), under Paaskud af, at han i Flensborg skulde have talt «paa Kongens og Rigets Værste» med Hertug Adolf⁴). Det var i denne Vinter, at Kong Erik havde gjort det sidste mislykkede Forsøg paa at formaa Eigsraadet til at vælge hans Fætter Hertug Bugislav til Tronfølger⁵). Under den Uro og gjensidige Misstemning, som Forhandlingerne

1) G. E. Kleruming, Svenska mede]tidens rim-kronikor 11. 66, vers 1922: -En dan fulde lianom, heet Eggerd Frilk,-

2) Geh. Arch. Adelige Friheder 5, Fase. 15 a. Smlgn. Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. I, 2. S. V24.

3) De to Mænd, som fængslede ham, Mathias Jensson og Henrik Pors, hørte begge hjemme paa Langeland.

4) Sejdelin, Diplomatår. Flensborg. 1.473 — 74.

5) G. v. d. Eopp, Zur doutach-skandinavisclien Geschichte S. 66 ff.

Side 8

herom selvfølgelig maatte fremkalde, har Kongens Mistankevel særlig været rettet imod den farlige Nabo mod Syd, Hertug Adolf. Om Kong Eriks Frygt har været berettiget,om der fandt hemmelige Aftaler Sted mellem Hertugenog Rigsraadet, og om Eggert Frille var Mellemmanden,derom vide vi Intet. Det er derimod sikkert, at Eggert Frille selv havde ikke ringe Interesser at varetagei Hertugdømmet. Hans Svigerfader Iver Jul havde efterladt betydeligt Gods, som nu tilfaldt hans to Døtre Anna og Beate¹). Ogsaa han selv har havt Arvegods i Sønderjylland, som Hertugen ikke vilde tillade ham at benytte. For at ordne disse Forhold havde Eggert — efter eget Sigende — den 3dje Marts været i Flensborg, men kun faaet et afvisende Svar. Hertugen vilde kun indrømmeham og andre Danske deres Ejendomme, for saa vidt som ogsaa han og hans Undersaatter tik, hvad de gjorde Fordring paa og mente at have Ret til, men som Kong Erik hidtil havde forholdt dem²).

Rigsraadet, som dengang var forsamlet i Nyborg, klagede strax til Kongen over den mod Eggert Frille ud.ovede Vold og forespurgte om Grunden til hans Fængsling. Kongen svarede undvigende, at han ikke kjendte noget til Sagen, før Matthias Jenssøn og Henrik Pors underrettede ham derom. Forøvrigt udbad han sig Raadets Betænkning om, hvad han burde gjøre i en Sag, som havde saa stor Betydning saavel for ham som for dem alle³).

1) I Optegnelser af Anna Jul findes følgende: »700 lybske Mark tog Eggert op i Odense af Eggert Boossen, Borgemester i Flensborg, som vi solgte vort Arvegods for«. Danske Adels Breve Fase. 12, Xr. 157.

2) Sejdelin, Diplomatår. Flensborg. I. 474.

3) Kong Erik til det i Xyborg forsamlede Kaad. jSikoping", crastino annunciaeioiiis 1438 (J6,3).(^J6,3). Geh. Arch. Personalia, Frille.

Side 9

At Fængslingen skulde være sket uden Kongens Vidende, lyder dog altfor utroligt. Naar Talen var om Forholdet til Hertug Adolf, var Erik ikke til at spøge med, og enhver nok saa ringe Tilnærmelse til denne fra nogen dansk Mands Side maatte ufejlbarlig vække hans Mistanke. Imidlertid kom Eggert Frille snart paa fri Fod, og i den følgende Tid finde vi ham i travl Virksomhedmed at modbevise Beskyldningerne. Allerede i Begyndelsenaf Maj Maaned har han formaaet Hertug Adolf og Biskop Nicolavs af Slesvig til at give deres Ord paa, at han kun havde været i Flensborg for at bede Hertugen tilbagegive ham hans Gods i Sønderjylland¹). Samtidig fik han en Æresoprejsning paa Fynbo Landsthing: Ingensindehavde han været «paa Kongens Værste» eller gjort denne «noget Overfango, men trofast havde han varetaget sin Konges Interesser paa Tliinge og overalt, hvor han kunde'²). Da Spændingen mellem Kongen og Kigsraadet i Løbet af Sommeren blev stærkere, især efter Kongens Afrejse til Gotland, indskød han paa ny i Oktober 1438 sin Sag for det i Korsør forsamlede Rigsraad. Paa dets Opfordring stævnede han da paa tre Thing de to Mænd, som havde ladet ham kaste i Fængsel, til at staa til Rette og forsvare deres Handling. Ua ingen mødte, stod han selv frem paa Fynbo Landsthing den 22de November 1438 og med oprakt Finger erklærede han: «Saa sandt hjælpe mig Gud og alle hellige Mænd, nu i Fasten, da jeg var i Flensborg for at tale med Hertug Adolf og hans Raad, da var det ej paa min Herre Konges og Rigets Værste,

1) Sejdelin. Diplomatår. Flensborg, I. 473^—75.

2) Fyn'bo Landsthingsvidne af 10 Maj 14?>8 i Geh. Arch. Adelige Friheder 5, Fasc. 15 a. Smlgn.Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. I, 2. S. 124.

Side 10

og ej heller paa nogen Mands Værste, som i disse Riger bor, og ej andetsteds paa Danmarks Værste, hvor jeg haver været i Aar.» Sammen med ham svore 11 fynske Adelsmænd og derefter paa ny tre Adelsmænd, hvoriblandt Eggerts Broder Johan Frille, at de alle havde svoret en ren og skær Ed. Til Slutning erklærede to «Thinghvervinger»,at Eden var ren og fast, som «vor Ret udviser«¹). — Men Eggert Frille glemte ikke de Mænd, der havde voldet ham denne Fortræd. Fem Aar efter har han paa Landemodeti Odense rejst Anklage imod Matthias Jenssan og hans Broder, »fordi de førte Avindskjold mod deres rette Herre og Riget«, og faaet deres Gods tildømt Kronen-). Og endnu 17 Aar efter maatte Henrik Porses Enke og Arvinger pantsætte deres Ejendom paa Langeland til EggertFrill e³).

Om ikke tidligere saa har Eggert Frille i alt Fald ved denne Lejlighed vidst at drage Opmærksomheden hen paa sig, og han forstod fra nu af at bevare den. Hans første Optræden havde kastet en Mistanke paa ham, som det ikke var saa let at befri sig for. Rigsraadet havde tilholdt ham «ined Ret og Skjel» at befri sig for «det Udsagn, Digt og Skrift«, han havde været Gjenstand for; selv har han jo ogsaa vidst at skaffe sig en saa god Oprejsning,som han kunde faa. Men det kan dog ikke nægtes, at han ved sit Besøg hos Hertug Adolf i et saa kritisk -Ojeblik. havde bragt sig ind i en tvetydig Stilling. De politiske Forholds videre Udvikling skulde dog snart bevirke, at hvad der havde truet ham med Undergang

1) Sejdelin. Diplomatår. Flensborg_1. I. 495—96.

2) Gob. Arch. Criminelle Sager Fase. 10, Xr. 1.

3) Goh. Arch. Langeland, Sonder HeiTed Xr. 3. Snil^n. Vedel Siinonsen, Odcnse Byes Hist. I, 2. S. 115.

Side 11

blev en Stige til hans Ophøjelse. Han var fra nu af uigjenkaldelig knyttet til det Parti i den danske Adel, som med Hofmesteren Erik Nielssøn Gyldenstjerne i Spidse n¹) kun saa en Frelse for Riget og det eneste Middel til Unionens Bevarelse i Hertug Christoffer af Bajerns Tronbestigelse.

De begivenhedsrige Aar 1488 —1440 ere altfor bekjendtei deres Hovedtræk til at skulle omtales nærmere her. Vi minde kun om, at Erik af Pommerns Afrejse Sommeren 1438, efter at han tvertimod Rigsraadets bestemteIndsigelse havde indsat Hertug Bugislav til Regent, allerede maatte nødvendiggjøre overordentlige Forholdsreglerfra Rigsraadets Side. Men hertil kom nu den overhængendeFare, som truede fra Bøndernes Oprør, der med Lynets Hurtighed i Løbet af Sommeren havde fra Sjællandudbredt sig over hele Landet og fundet virksomme Støtter hos to saa forbitrede Fjender af hinanden som Kong Erik og Hertug Adolf. Samtidig indehavde Kongens pommerske Fættere store Dele af Smaalandene: Hertug Bugislav Fyn med de tre Hovedslotte, Nyborg, Hindsgavl og Hagenskov, og 4 andre Fættere Slottene Aalholm, Ravnsborg, Tranekjær og Stege. Det truede med en Opløsningstilstand,som kunde have faaet en sørgelig Lighed med Tilstandene 100 Aar før og senere under Interregnet og Grevefejden. Men denne Gang reddedes Danmark ved Rigsraadets energiske Optræden og dygtige Sammenhold. Hurtig følge dets Beslutninger og Handlinger efter hverandre: først Tilknytning til det svenske Rigsraad, derpaa Hertug Christoffers Indkaldelse som Rigets Høvedsmand,

1) Kong Erik siger i sit Forsvarsskrift om Erik Nielsson: "hand er en aff de hoyeste, som den der raed ndi Raad oc Gierning er». Hvitfeldt 5.815.

Side 12

Opsigelsesbrevet Hl Kong Erik og endelig Forliget med
Hertug Adolf, som fik Haderslev og Ærø og Forleningen
med Hertugdømmet som Arvelen.

Om Eggert Frilles Deltagelse i disse Begivenheder vide vi kun lidt. Han underskriver i Llibeck den 23de Juni 1439 Adelens og Prælaternes Opsigelsesbrev til Kong Erik; han har ligeledes medundertegnet Forleningsbrevet til Hertug Adolf den 30te April 1440^l). Men det er dog særlig paa Fyn. at lian maa have vist Christoffer og Rigsraadet vigtige Tjenester. Her besad endnu i Maj 1440 Hertug Bugislav de tre ovennævnte Slotte, medens Befolkningen var i oprørsk Bevægelse; men da vi i Slutningen af Aaret linde Eggert Frille som Høvedsmand paa Hindsgavl Slot, ligger den Formodning nær, at han særlig har medvirket til at faa Befolkningen beroliget og Slottene bragt i Christoffers og Kigsraadets Hænder. Den 30te Oktober 1440 maatte Almuen i Vends Herred afgive den Erklæring til Kggert Frille, deres Høvedsmand, at de aldrig vilde bære Vaaben uden dennes Tilladelse, at de vilde være Kong Christoffer hørige og lydige, betale deres Skatter og aldrig sætte .sig op imod deres Høvedsmand paa Hindsgav l²).

Med Indtrædelsen i denne betydningsfulde Stilling begynderEggertFrilles glimrende politiske Løbebane, og Skridt for Skridt hobes Magt og Indflydelse, men tillige en betydelig Virksomhed paa hans Skuldre. Han maa dengang have været en Mand i sin bedste Alder, maaske henved 40 Aar. Endnu havde han ikke opnaaet Ridderværdigheden.HansFamilies Adelskab var af en saa ny

1) Danske Magaain, 3. Kaekke I. 223—26. Hvitfeldt 825—26.

2) Jahn. Danmarks politisk-militaire Historie under Unionskongerue 8. 511—1:').

Side 13

Oprindelse, og ingen havde endnu kastet en saadan Glans over Navnet, at dens Medlemmer vare selvskrevne til at træde ind i de Virksomheder, som udelukkende vare forbeholdteHøjadelen. Naar det ikke desto mindre nu lykkes Eggert Frille i Løbet af kort Tid at trænge indenfor denne snævre Kreds, maa Grunden dertil vel søges i de Tjenester,hanhar ydet, men tillige ogsaa i usædvanlige Evner og en ualmindelig virksom Natur. Saavidt man kan skimte gjennem de Brudstykker, der ere levnede os af hin Tids indre Historie, møder der os i ham en fremfor Alt praktisk, handledygtig Natur, skarpsindig, snarraadig, lovkyndig, som dengang vistnok faa. Vi finde ham benyttet i Statsanliggender, hvortil der ikke alene udkrævedesetvist almindeligt Kjendskab til Datidens politiskeForhol d¹), men ogsaa diplomatisk Dygtighed, Kjendskabtilfremmed og dansk Lovkyndighed, men fremfor Alt Bøjelighed og Smidighed. Disse Egenskaber maa han have besiddet i ualmindelig høj Grad i Forening med en sjælden Evne til at omgaas og forvalte Penge, en Evne. som ogsaa bragte Statens Finansstyrelse i en Kække af Aar i hans Hænder. At disse Egenskaber ogsaa sikrede ham en fremragende og indflydelsesrig Stilling blandt hans

1) Orn hans Interesse for og Kjendskab til Historien foreligger et godt Vidnesbyrd. I det Store Kongelige Bibliothok findes en Afskrift af et Manuskript i Folio, som Arne Magnussen har ejet, paa hvis første Blad findes følgende Indskrift: «ln dem iare na godes ghebord dusent vierhundert dor na in dem twe vnde veftigesten iare, do let her Eggert Frille, ridder, van Wreberck, houetman to Coppenhauen vnd to Hentzegauel vnd des allersdurchluchtigesten hochgeboren Fursten vnd heren horen Cliristierus, der ryke Denneinarken etc. komiigk, Cammermeyster eta, desse nagescreuen Croniken beyde van den pawesen vnd van den keyseren vthscryuen. • Ny kgl. Saml. 272 Fol. Se Svihm, Xyo Samlinger IV. 107 (b), smlgn. 111. 132.

Side 14

nærmeste Standsfæller, er utvivlsomt. Han blev snart Midtpunktet for den Landsdel, hvor han særlig hørte hjemme, og hvortil ogsaa hans Stilling som Lensmand paa Hindsgavl og Urbirk med tilliggende Vends og Skam Herreder berettigede ham. — Men ved Siden heraf en fuldblods Datids Aristokrat, gridsk paa Penge og Gods, hensynsløs i Benyttelsen af sin Magt, overmodig selv imod Landets øverste Myndighed, Kongen. Som Krigsmand har han derimod aldrig udmærket sig; i saa Henseende har han upaatvivlelig staaet tilbage for mange af sine SamtidigeogLigestillede, særlig da for den Mand, der begyndtesinLobebane samtidig med ham og i meget gjør ham Hangen som Fyns første Stormand stridig, Marsken ('lavs Rønnov.

Nu følger hurtig den ene Gunstbevisning efter den anden. Allerede forinden han overtog Styrelsen af HindsgavlLen, var han bleven Medlem af Rigsraadet¹). I September 1441 bliver han slaaet til Ridder under Kroningshøjtideligliedernei Upsala²). Det følgende Aar bliver Skinkelborg Len i Slesvig lagt til Hindsgavl Slot³). 1443 overtager han i Forening med tre andre Riddere, hvoriblandtAxel

1) Som Medunderskriver af Forleningsbrevet til Hertug Adolf 30 April 1440 maa han upaatvivlelig dengang have været Medlem af Eaadet. Det samme tør derimod ikke sluttes af Opsigelsesbrevet til Erik af Pommern.

2) Dette nævnes ikke udtrykkelig noget Sted, men turde fremgaa deraf, at han den 27 Juli 1441 nævnes pom Væbner (Langebeks Diplomatår.) og første Gang 28 Marts 1442 som Bidder (Geh. Arch. Asseiih Kr. 1). Den mellem disse to Datoer liggende Krouingshøjtidelighed i Upsala synes at have været den mest passende Lejlighed til Bidderslaget.

3) Kong Christoffers Følgebrev for Hr. Eggort Frille, vor Mand og Kaad, til Indb. i Skinkelborg Len. Ludosie, feria 2 post octavas oorp. Christi C.s) 1442. Geh. Arch. Skinkelborg Nr. 1.

Side 15

iblandtAxelPederssøn, de 9 Axelssønners Fader, Bestyrelsenaf Kjøbenhavn Slot og Len, indtil de mellem Kong Christoffer og Bispen af Roskilde paabegyndte Forhandlingervare tilendebragte¹). Samtidig begynder hans diplomatiske Løbebane. Han benyttes som Sendemand i de vigtige Underhandlinger med Hansestæderne og Erik af Pommern 1442 og 1443, hvori man fra dansk Side gjennemkrydsede Liibecks Planer om en Mægling mellem de to Konger. Sidstnævnte Aar udfører han et — forøvrigtukjendt — diplomatisk Hverv i en Strid mellem de brunsvig-luneburgske Hertuger og Staden Liineburg²). Baade 1445 og 1447 er han den, der leder Forhandlingerne i Kjøbenhavn med Hansestædernes Gesandter angaaende disses Privilegier³). Ved Udgangen af Kong Christoffers Regering staar han übestridt som et af Rigsraadets mest indflydelsesrige Medlemmer. For det meste underskriver han som den anden eller tredje i Rækken næst efter Rigshofmesterenog Marsken; og hvor anset han har været, fremgaar deraf, at han umiddelbart efter Kongens Død udnævnes af Rigsraadet til Kammermester⁴).

Dog ikke aldeles uanfægtet har hans Løbebane været i disse Aar. Den 27de November 1442 har Magistraten i Ribe udstedt et Vidnesbyrd om den afdøde Christiern Frillevssøns Ret til at føre Adelsnavn og Vaaben og erklæret, at han ikke havde forbrudt denne Ret ved at drive

1) Hvitfeldt S. 832. O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie 11. 30—31.

2) Hanserecesse 2. Abtheil. 11. 574—75, 111. 22.

3) Hanserecesse 2. Abtheil. 111. 105 S., 215 ff.

4) Under Erik af Pommern nævnes 1431, 5 April Hr. Arendt Clæmeutson, der 1433 blev Biskop i Bergen, som Kammermester (Langebeks Diplomatår.). Kong Christoffers Kammermester var en Udlænding, Friedrich v. Kinspergh (Langeboks Diplomatår. Bl Maj 1445). Smlgn. S. 23, Anm 1.

Side 16

borgerlig Virksomhed, Handel eller lignende. Allerede én Gang tidligere havde Slægten set sig nødsaget til at fremskaffeslige Vidnesbyrd. Det ligger da nær at formode, at der fra en eller anden Side er bleven rejst Tvivl om Slægtens Ret til adeligt Navn og Vaaben, men de nærmere Omstændigheder herved kjendes ikke 1).

Det var atter et Kongeskifte, der skulde blive en ny Kilde til Hr. Eggerts Opkomst og tilføre ham endnu større Magt og Indflydelse, end han hidtil havde havt. Om faa Punkter i Danmarks Historie er man imidlertid saa blottet for nærmere Underretninger som om de Begivenheder, der gik forud for Grev Christiern af Oldenburgs Tronbestigelse. Selv Hanseforbundets rige historiske Kilder lade os her i Stikken. Dog tør der vel næppe være Tvivl om, at Hensynet til Sønderjylland har været Forhandlingernes Tyngdepunkt, og at Hertug Adolf har været den, der har ledet Valget i den Retning, i hvilken Afgjorelsen endelig blev truffet. Det er bekjendt, at ogsaa andre Prætendenter have været paa Tale foruden Christiern, saavel Karl Knutsson som Knud Gyldenstjerne nævnes blandt disse²). Men om de Partidelingor, som herved ere opstaaede indenfor Rigsraadet, vides intet.

At Eggert Frille har været Christiern en trofast Støtte, fremgaar utvivlsomt af den store Virksomhed, han i de følgende Aar faar Lejlighed til at udfolde, og der er al Anledning til at tro — saaledes som det er blevet formode

1) Kiiich, Ribe Bj'es Hist. S. 285. Magazin for dansk Adelshist. I. 124. Yed den Afskrift af Dokumentet, som findes i Langobeks Diplomatariuin, liar Grain tilskrevet: «Ergo filiis cjus hsec controversia rnota forte et suscitata«.

2) li. Daae, Kong Christiern den Førstes norske Historie 1448^—58 S. 7.

Side 17

modet¹) —, at han har været en af Hovedlederne for ChristiernsPartiog særlig anbefalet denne af Hertug Adolf. Ogsaa til Enkedronningen stod han i et venskabeligt Forhold,ogden eneste Regeringshandling, som hun under Interregnet vides at have udøvet, angaar netop Eggert Frille²). I de første Aar af Kong Christierns Styrelse indtager han da ogsaa en fremragende Plads blandt Landets Stormænd og tager Del i saa godt som alle Regeringshandlinger.Vise ham paa alle Omraader udfolde den mest rastløse Virksomhed, og naar han senere mindede Kongen om sin. lange og tro Tjeneste, da maa man indrømmeham,at han vel kan have havt Ret til at rose sig deraf. Det er særlig ved sin Virksomhed for Kong ChristiernsValgi Norge, at han gjør sig fortjent af denne. I Aaret 1449 er han to Gange i Norge, første Gang i Februar senere i Juni Maaned, begge Gange i Forening med Aage Axelssøn Thot³). Det følgende Aar 1450 ledsagerhanKongen paa dennes Hyldingsrejse i Norge. Han er utvivlsomt her hans vigtigste Raadgiver og har blandt Andet undertegnet Foreningstraktaten som den første af de danske Raader, umiddelbart efter Norges Rigshofmester Sigvald Jonssøn⁴). Atter 1452 bliver han sendt til Norge i Anledning af Krigen med Kong Karl, denne Gang med

1) L. Daae, a. St. S. 25. Amu. 1.

2) Dr. Dorothea, Danmarks, Sverigs. Norges Dronning, forlener rned Rigsraadets Vilje og Bamtykke Hr. Eggert Frille rned Montgaarden i Odense. In castro Haffuensi, dominica Trinitatis (19 Maj) 1448. Geh. Arch. Odense Nr. 20. Smlgn. Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. I, 2. S. 137. Om hendes Stilling under Interregnet se Daae S. 9—10.

3) Nye Danske Magazin I. 72^—74. Diplomatarium Christierni primi S. 4—5.

4) Diplomatarium Christierni primi S. 25. 28. J.lO.

Side 18

den mest udstrakte Fuldmagt. Hans Foranstaltninger til Forsvaret — især af Bahus — stadfæstes forud, og han fritages for alt Ansvar. Han forblev i Norge indtil Midten af Juni 1453, da Freden blev sluttet¹).

Ved Siden heraf træffe vi ham i Juli 1449 som en af Underhandlerne med engelske Gesandter angaaende Fornyelsen af de gamle Forbund mellem England og Danmark, og kort efter ledsagende Kongen paa dennes Tog til Gotland²). Samme Aar forhandler han med Hertug Adolf iim et Pengelaan³). Det følgende Aar deltager han i Forhandlingerne i Halmstad⁴). 1451 gaar han som Sendebud til Kong Erik af Pommern, et Hverv, som aabenbart ikke har været ganske uden Fare, da det forudsættes som en Mulighed, at han ikke vender tilbage derfra⁵). Selvfølgelig or han ogsaa selvskreven til at lede Forhandlingerne 1454 og 1455 med Hansestæderne om deres Privilegier⁶). Hvorledes det har været muligt for ham samtidig med denne store politiske Virksomhed, der ofte holdt ham i længere Tid borte fra Landet, at bestyre Kentemesterembedet, er næsten en Gaade. Men endnu bevares i Geheimearchivet et lille Hæfte, i hvilket han nøjagtig har ladet indføre alle de kongelige Kvitteringer for Regnskabets Aflæggelse⁷).

1) Diplomatår. Norveg. VIII. 879-80. L. Daae, a. St. S. 87-88, Anni. 8.

2) Diplomatår. Christiorni primi S. 9—10, 13. Hadorph, Swenske Kimkronikor. Bil. S. 156—58.

3) Geh. Arch. Gemeinsch. Arcbiv XII, 44 b.

4) Diplomatår. Ohristierni primi S. 18, 22.

5) Diplomatår. Ohristierni primi S. 37, smlgn. en Optegnelse i Geh. Arch.: Kom,' Cbristierns Fuldmagt givet Hr. Eggert Frille og Niels Eriksen paa sine Vegne at handle med Kong Erik. Personalia,

6) Langebeks Diplomatarium. Sml. Diplomatår. Norveg. VII. 450.

7) Geh. Arch. Danske Kongers Hist. 3, Xr. la. En stor Del af Kvittoringerne findes aftrykte i Diplomatår. Christierni primi.

Side 19

Med Aaret 1455 indtræder der imidlertid pludselig en Standsning i denne uafbrudte Virksomhed. Det foregaaendeAar havde han maattet opgive Befalingen over Kjøbenhavn Slot og Len, som nu overdroges til Johan Oxe¹). Samme Aar afskedigedes han fra Kammermesterembedet:»Kongen annammede igjen sit Kammermesterdømmeo, som det hedder²), og ien Eække af Aar findes hans Navn ikke under noget politisk Aktstykke³), uden at dog Grunden hertil tør søges i Unaade fra Kongens Side imod Hr. Eggert. Herimod vidne flere venlige Breve fra Kongen og Dronningen til ham og hans Hustru. Fra Aaret 1462 træder han da ogsaa paa ny ind i Række med de af Kongen mest betroede Mænd. Saaledes er han 1462 i Liibeck, hvor der blev forhandlet om Fred med Kongen af Polen. Han er til Stede ved de vigtige Underhandlinger med Jons Bengtsson Oxenstjerna 1464 og 1465, og sidstnævnteAar er han tillige Kongens Befuldmægtigede i Forbundsforhandlingerne med Kongen af England og i Underhandlingerne med Markgrev Albrecht af Brandenburgom Dronningens Medgift⁴). Endelig bliver han 1466 sendt til Sverig for i Forening med Iver Axelssøn og Clavs Rønnov at hidføre en Forsoning med Stormandspartiet i Sverig. Men hermed ere vi ogsaa naaede til

1) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium IV. 51.

2) Diplomatår. Christierni primi S. 56^—57.

3) Han ledsager Kongen paa Toget til Sverig 1457 og underskriver i Forening rned Bigshofmesteren, Marsken og Oluf Axelssøn Kongens Forsikring til de svenske Stænder. Hadorpb, Bil. S. 199. Fra 1457^—1462 synes han fuldstændig at have trukket sig tilbage.

4) Diplomatår. Christierni prirni S. 144—46, 155—57, 158, 166_—67, 170. Hvitfeldt S. 834. Det hos Hvitfeldt omtalte Dokument findes i Geh. Arch. Brand»3nburg, Nr. 6a og er dateret: Kolding, feria 5 ante festum b. Thome apostoli.

Side 20

Enden af hans politiske Løbebane. Netop dette Hvervskuldeblive
Udgangspunktet for et Angreb paa ham, for
hvilket han inden kort Tid skulde bukke under.

2.

Man vild»? dog kun faa et ufuldstændigt Billede af denne virksomme Mand, hvis man helt forbigik hans Stillingog Betydning som dansk Magnat. Grundvolden for hans Indflydelse var selvfølgelig hans Forleninger: Kjøbenhavn,Hindsgavl og Urbirk. Over førstnævnte Slot har han kun havt Befalingen i faa Aar. Sandsynligvis kort efter Kong Christierns Tronbestigelse og maaske som Len for sin virksomme Hjælp har han alene overtaget Slotsloven,uagtet Kongen inden Valget særlig havde maattet forpligte sig til ligeoverfor Biskop Jens af Roskilde at lade Striden om Retten til Kjøbenhavn bringe for Rigsraadets Domstol¹). Men nogen retslig Afgjørelse synes hverken at være blevet truttet nu eller senere²). Som Høvedsmand paa Kjøbenhavn Slot nævnes Eggert Frille i Aarene 1451_—1453^y). Allerede 1449 har han dog kjøbt en Gaard i selve Staden i Nærheden af Helligaandskirken⁴). I Aaret

1) O. Nielsen. Kjøbenhavns Diplomatår. I. 184—85.

2) O. Nielsen. Kjøbenliavn i Middelalderen S. 39 — 40.

3) 1447 nævin's Væbneren Evert Moltke som Høvedsmand. Nielsen. Kjblivns. Diplomatår. IY. 170. Eggert Frille kaldes Høvedsmand i Breve daterede 24 Novbr. 1451 (Geh. Arch. Gudme Herred Nr. 1), 18 Oktober 1452 (Langebeks Diplomatår.) og 22 Juni 145:5 i Diplomatår. Cliristierni primi S. 54—55). I den i Geheinio archivet opbevarede Eegistrant over Billernes Breve paa Taarnot i Søholm findes opført: -Kvittans af den Kongens Skat, som Hr. Eggert Frille oppebar af Kjøbenhavns Len». Der lindes saa godt som ingen Oplysninger til Lenets Historie i disse Aar. Nielsen, Kjøbenhavns Historie 11. 40 — 41. Lokaliteter paa Slottet omtales i Hanserocesse, 2. Abtheil. 111. 108, 215.

4) O. Nielsen, Kjobenhavns Diplomatår. 11. 89.

Side 21

1454 overtager — som ovenfor anført — Johan Oxe Befalingen,og Eggert Frille synes fra nu af ikke mere at være knyttet til Sjælland. De enkelte Ejendomme, han hist og her vides at have havt, bytter han bort imod Gods paa Fyn¹).

Man skulde vente at finde ham særlig knyttet til Hibe By og Omegn, hvor han havde betydelige Ejendomme særlig i Øster- og Vester-Vedsted og i Kibe, og i sidstnævnteBy iblandt Andet Præsentatsretten til Helligaandsgaardenpaa «de rette Limbæks» Vegne — som det hedder²). Men man finder kun yderst sjældent Spor her af hans ellers saa travle Virksomhed for at øge sit Gods. Derimod er Fyn hans egentlige Hjem, Hindsgavl og Urbirk hans sædvanlige Opholdssteder. Her samler han sig efterhaandenet ikke übetydeligt Jordegods spredt over hele øen, men særlig dog i de to Herreder, som han havde i Forlening af Kronen, Skam og Vends Herreder. I lige Linje langs Hovedvejen mellem hans to Len Hindsgavl og Urbirk (Oregaard) har han lidt efter lidt tilpantet sig en Del mindre Gaarde og Gods. I Skam Herred omkring sin første Godserhvervelse, hans Hustrus nære Slægtning Thomas Juls Gaard Krogsbølle, har han samlet nogle smaa Ejendomme, væsentlig som Pant for laante Penge. Føjes hertil Rynkebygaard i Bjerre Herred og talrigt Strøgods i de øvrige fynske Herreder, vil det ses, at om han end

1) Dokument i Univ. Bibi. i Dipl. Arn. Magn. Fase. LXV. Nr. 14. Diplomatår. Christierni primi S. 55, 92-93. Geh. Arch. Bjerge Herred Nr. 4.

2) Johan Gummesen og Kapitlet i Eibes Brev, dateret Ripis, b. Joh. ap. ante portam latinam (6/s)(⁶/s) 1466, at Eggert Frille har jus patronatus til Helligaandsgaarden paa -the rette Limbecks« Vegne, og at han har præsenteret 4 Gejstlige dertil, deriblandt hans ældre Broder Clavs Christiernssøn. Danske Adels Brevo Fase. 12, Nr. 163.

Side 22

ikko har lagt an paa at erhverve sig et større samlet Godscomplex, saa har han dog ved at skaffe sig Jordbesiddelseoveralt i Fyn tilstræbt en Indflydelse paa det Hele, som dengang kun kunde hævdes gjennem Godsbesiddelse.Imidlertid har hans Familieejendomme utvivlsomtstaaet tilbage for andre fynske Magnaters, som den rige Jørgen Urnes og Clavs Rønnovs, eller for Slægters som Skinkels og Bryskes. Naar han ikke desto mindre i Indflydelse har raget op over dem alle, skyldes det væsentligsthans Stilling som kongelig Tjenestemand. Men heri laa paa engang hans Styrke og hans Svaghed. Kun saa længe den kongelige Naade kastede sin Glans over ham. kun saa længe han sad som den mægtige Lensmand paa Hindsgavl og Urbirk, formaaede han at hævde sin overlegneIndflydelse.

En Hovedgrund til, at Eggert Frille ikke har samlet større Familiebesiddelser, kan maaske ogsaa søges deri. at han ingen mandlige Arvinger efterlod sig. Kun en eneste Datter, Ermegaard, var Frugten af hans Ægteskab med Anna Jul. Allerede 1450 har han sikret hende Urbirk for Livstid. Kong Christiern tillod, at hun, hvis hun overlevede sin Fader og Moder, maatte beholde Lenet som frit Len for Livstid og hendes Arvinger et Aar efter hendes Død, hvorefter Kongen da skulde have Ret til at indløse det for den pantsatte Sum^l).

Det er umiskjendeligt, at han ved at grunde sin Stillingvæsentligst
paa sine Len, som han — vel at mærke —
ikke besad som Pantelen2), men kun som Tjenestelen,

1) Kong Cliristierns Bevilling, dat. Kiøpenhafii slot. then anden .soudagh efter Paasche (19(¹⁹'₄) 1450. Greh. Aren. Danske Kongers Hi.^t. Fase. 2, Nr. 1 a.

2) Kun Urbirk var et Pantelen.

Side 23

indtog en Særstilling blandt Rigsraadets mere fremragende Medlemmer. Ogsaa Kammermesterembedet var et udelukkendekongeligt Embede, der altid fer og senere blev besat med Gejstlige¹). Fra 1448—1454 har han bestyret de kongelige Indtægter, og om det end ikke synes at have bragt ham nogen pekuniær Fordel²), saa har han dog i andre Henseender kunnet drage Nytte deraf. Igjennem Bestyrelsen af dette Embede er han kommet i Berøring med de store Finansmænd i Amsterdam og Hansestæderne og er stadig blevet benyttet som Mellemmand i Pengeomsætningermellem danske Adelsmænd og Pengemændene i Stæderne³). Den Anseelse, han havde erhvervet sig som dygtig Finansmand, spores ogsaa deri, at han jævnlig har overtaget Bestyrelsen og Fordelingen af Afdødes Boer. Særlig kan nævnes et meget vidtløftigt og for ham selv meget indbringende Skifte efter Elsebe Kabel, Enke efter Gert Bryske, fordum Lensmand paa Næsbyhoved⁴).

1) Efter Eggert Frille var Biskop Knud Glob i Viborg Kammermester. Han kvitterer Eggert Frille for 84 Mark, dateret: Hafnis in carnera, in profesto b. Martini 1459. Geh. Arcli. Top. Saml. paa Papir, Ure Birk Nr. 2. 1460 3/n nævnes Conrad Cordes. Ærkedegn i Slesvig, som Kammermester. Langeb. Dipl. Smnl. S. 15, Anm. 4.

2) Kong Christiern forbøjer Eggert Frilles Pant i Urbirk og Skam Herred med 800 rhinske Gylden, som han udlagde til Eiget.s Nytte, den Tid ban var Kammermester, dateret Kjøbenhavn Slot. S. Gertrudes Jomfrues Dag (17/3)(¹⁷/3) 1455. Geh. Arch. Danske Kongers Hist. Fase. 3. Nr. la.

3) Saaledes Borgemestrene Reinold Arildsen i Amsterdam, Hans v. Kålen i Liibeck og Peter Langejohann i Wismar. Se Geh. Arch. Gjældsbreve Fase. 21, Nr. 32 og 35, Danske Samlinger 581a. Langebeks Diplomatår. 1. Novbr. 1455. Smlgn. Jahrb. d. Verein* f. meklenb. Gesch. XXXVI. 95—97 og Jahrb. f. d. Landesk. d. Herzogthiimer IX. 500.

4) Denne vidtløftige Sag vil blive behandlet andetsteds. Særlig henvises til Eggert Frilles aflagte Kegnskab i Danske Adel* Breve Fase. 12, Nr. 154-55.

Side 24

Den Tillid, som saaledes ofte er vist ham, har dog ogsaa sit Modstykke, og ikke faa Exempler tyde hen paa, at Rygtet har havt travlt med at stemple hans Virksomhedsom uhæderlig. Paa Skam Herredsthing fremstod Eggert Frille den 13de Avgust 1461 og tiltalte Lasse Degn tværs over Thinget med disse Ord: «Lasse Degn, man siger her i Herredet, at jeg skulde have taget nogle Penge fra Dig, den Tid Du og Din Hustru var hos mig i Aar mellem Paaske og Pinse. Er det sandt, da véd Ingen det bedre end Du. Thi beder jeg Dig, at Du nu siger Sandheds Vidne, om Du har beskyldt eller beskylder mig for, at jeg nogensinde i min Levetid har taget Penge eller (iods fra Dig eller paa Dine Vegne imod Din Vilje eller med Urette.» Da stod Lasse Degn op og svarede: «Kjære Hr. Eggert, jeg takker Eder for Alt godt og siger her aabenbart paa Thinge i Tro og Sandhed, at I aldrig tog Penge eller Penges Værd fra mig imod min Vilje, og aldrig har jeg beskyldt eller vil jeg beskylde Eder for sligt, men takker Eder kjærligt for det meget gode, 1 hidtil har bevist mig.« Herpaa fik Hr. Eggert et Thingsvidne,dog med den Tilføjelse, at han for 10 Aar siden havde faaet fire Oxne af Lasse Degn, fordi denne ikke »havde besiddet» sit Bondegods i Utterslev som han burde¹). Mere bekjendt er hans Strid med Nis Unkerssen, Borger i Odense, som beskyldte ham for »med Stok og Jern o at have tvunget ham til at erklære, at han havde Græsholmen som Pant af ham og ikke som Ejendom. Rigtignok kommer denne Beskyldning først frem efter hans Fald, og ikke mindre end tre Vidner erklære at have været til Stede, da Nis Unkerssøn godvillig gjorde dette

1) Geh. Arch. Skarn Herred Xr. 45.

Side 25

og tog imod Pengene af Hr. Eggert¹). Men der gives jo mange Maader at »nøde og tvinge» paa, og Hr. Eggert har som saa mangen anden Stormand paa den Tid sikkert ikke været nøjeregnende med de Midler, han brugte for at faa sin Vilje sat igjennem₂).

Det er en Selvfølge, at med Hr. Eggert kommer ogsaa hans Sla^gt til Ære og Anseelse. Hans ældre Halvbroder Clavs døde 1460 som Ærkedegn i Kibe. Hans yngre Broder Johan følger Eggerts Spor. Ogsaa han er fremfor Alt kongelig Tjenestemand. 1449 bliver han Høvedsmand paa Aalholm Slot efter Oluf Axelssøn; nogle Aar efter er han Befalingsmand paa Nykjøbing Slot paa Falster, men heller ikke han synes at have besiddet noget større samlet Familiegods. Han døde 1476 paa Nielstrup G-aard i Fyn hos Povl Laxmand, der havde modtaget sin første Uddannelsehos Eggert Frille³). Derimod havde en Brodersønaf ham, Vilhelm Frille, Vejlegaard i Salling Herred i Fyn i Besiddelse, og en anden Brodersøn, Johan, skrev sig til Uggerslevgaard i Skam Herred. Deitmes to Søstre, Kathrine og Ida, vare gifte henholdsvis med den ansete Joakim Henrikssøn Keventlov til Søbo og med Ridderen Paine Marsk, der maaske er beslægtet med den Marsti Palæssen,der i Følge Folkevisen maatte lade sit Liv i Bondeoprøreti Jylland⁴). Føjes hertil det nære Slægtskab med

1) Matzen, Den danske Panteret S. 222. Geh Arsh. Vends Herred Nr. 72. Danske Adels Breve Fase. 12, Nr. 165.

2) Klostret Antvorskov beskylder ham tor at have taget »halv Oreby Mark« fra det. Archivregistraturer IV. 210.

3) Povl Laxmands Kvittering til Bent Bille for a,l Oppebørsel og Udgift, som Hr. Eggert Frille paa hans Vegne havde oppebaaret og udgivet, den Tid han var »i hans Befaling". Ottonie, die b. Margareta (13(¹³'₇) 1480 (?). Geli. Arch. Gjældsbreve Fase. 21, Nr. 40.

4) Sv. Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser 111. 604.

Side 26

Skinkel - Slægten paa Eugaard, Svogerskabet med en saa mægtig Mand som Niels Mandrup til Barritskov, det fjærnere Slægtskab med Familierne Bryske, Limbæk og Podebusk, kan der ingen Tvivl være om, at Hr. Eggert og hans Slægt havde hævet Navnet Frille op af den Dunkelhed, hvori det hidtil havde levet. Størst — men ogsaa skæbnesvanger— Betydning fik det, da Eggert Frille omtrent ved Aaret 1455 giftede sin Datter Ermegaard med den unge Filip Axelssøn Thot, og saaledes traadte i den nærmesteForbindelse med denne saa berømte Slægt, som han allerede jævnlig i sit bevægede Liv var traadt i Berøring med.

3.

Vistnok ingensinde har en enkelt Slægt indtaget en saa fremtrædende og indflydelsesrig Stilling i Danmark, eller rettere i Norden, som den, de berømte ni Axelssønner indtoge i Midten af det 15de Aarhundrede. Forskjellige Grunde medvirkede hertil. Store Godser og indbringende Len dannede den materielle Grundvold for deres Magt. Enkelte Medlemmer af Slægten vare utvivlsomt i Besiddelseaf fremragende Evner som Statsmænd og Krigere. Men først og fremmest maa Aarsagen til deres store Magt søges i den stærke Slægtskabsfølelse og det faste Sammenhold,som er et saa ejendommeligt Kjendetegn for denne Familie. Allerede i Faderens, Hr. Axel Pederssøns Levetid var Grundvolden lagt til dette mærkelige Nimandsforbund. I Aaret 1442 havde alle Brødrene forpligtet sig til at staa last og brast med den af Brødrene, hvem Faderen efter sin Død vilde overdrage det store Varberg Slot og Len, som Arvingerne i Følge Lensbrevet havde Eet til at beholde sex Aar efter Faderens Død. Og da den gamle Hr. Axel i Aaret 1447 døde, overtoge ogsaa Sønnerne Aage og Iver

Side 27

i Fællesskab Lenet hver paa sine Søskendes Vegne. I det Forbund, som da paa ny stiftedes, udtaltes endnu skarpere end for, at alle skulde holde sammen og være enige, og at eventuelle Tvistigheder imellem dem kun skulde komme for Brødrenes Domstol og afgjøres af dem¹).

Axel Pederssøn Thot havde været to Gange gift, begge Gange med Kvinder af svensk Slægt. Med sin første Hustru, Margrethe, Datter af Axel Kettilsson og Datterdatter af den svenske Marsk Erik Kettilsson Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kettil; med sin anden Hustru Ingeborg, Datter af Ivar Niklasson Red, Sønnerne Erik, Iver, Anders, Filip og Lavrits. Desuden havde han en Datter af første Ægteskab, Eline, gift med Ridderen Oluf Stigssøn Krognos til Bollerup. Ved Aarei 1448 da det nye Kongehus besteg Danmarks Trone, vare Brødrene Oluf og Aage, Erik og Iver Slægtens Hovedrepræsentanter. Af de øvrige vare Anders, Filip og Lavrits endnu umyndige, men de maa alle have naaet Myndighedsalderen i og omkring Aaret 1450.

Slægtskabsforbindelser stillede denne Slægt naturlig som et Bindeled mellem Danmark og Sverig. Knyttet til begge Lande ved stærke Familiebaand, var den ligesom forudbestemt til at spille en afgjørende Rolle i Unionskampene.I Begyndelsen af Christiern den Førstes Regeringer Oluf Slægtens Hovedrepræsentant i Danmark. Det er hans virksomme og kløgtige Bistand, at Kongen skyldte Besættelsen af GJotland og Visby. Paa Visborg sidder da ogsaa Hr. Oluf fra 1449 til sin Død 1464 som mægtig Pantehaver og en trofast Kongens Mand. Ved

1) Til Axelssørmernes Historie findes talrige Bidrag samlede af 1\ v. Moller, Bidrag till Hallands Historia I. 108 ff.

Side 28

sine to Ægteskaber var han forbunden med de to danske
Slægter Falk til Vallø og Present.

Ogsaa Broderen Aage slutter sig til det nye Kongehus. I Forening med Eggert Frille er han i de første Aar en af den unge Kong Christierns virksomste Støtter. Ved Giftermaal var han knyttet til den svenske Vinstorp- Slægt (Ulfsparre). hans Datter endog gift med Karl Knutssons heltemodige Marsk, den unge Thord Bonde, der blev snigmyrdet Aaret efter sit Bryllup. Senere trolovede han sin Datter med Sten Sture, uden at dog nogen af disse Forbindelser synes at have svækket den Tillid, han nød. Hans Stilling som Høvedsmand paa Varberg og de store Forleninger, han besad i Halland, knyttede ham til det nye Kongehus med saa stærke Baand, at han længst af alle Brødrene tovede med at slutte sig til den af Slægten rejste Fejde imod Kong Christiern.

Erik Axelssøn har allerede fra sin tidlige Barndom været knyttet til Sverig. Hans Opdragelse som Smaadrengved Karl Knutssons Hof og hans Giftermaal mod Kvinder af de svenske Slægter Lilje og Sture drog ham ligesaa meget til Sverig som lignende Forhold drog Oluf til Danmark. Han er Karl Knutssons Lensmand paa Aabo og Nykoping Slotte og viser sig i Begyndelsen som dennes tro Tilhænger. Men den stærke Slægtfølelse paavirkerogsaa ham. Sandsynligvis tilskyndet af Broderen Oluf og Eggert Frille forlod han 1457 Kong Karls Parti og sluttede sig til Ærkebiskop Jons Bengtsson. Efter Sejren styrede han i Forening med denne Sverig indtil 14G4; han blev belønnet med Forleningen med Viborg Slot i Finland og udnævntes til Rigshofmester i Sverig. Fra nu af er han knyttet til Unionspartiet, han har bidragettil

Side 29

dragettilÆrkebiskop Jons Bengtssons Fald, han har maattet forlade Sverig, da Karl Knutsson for anden Gang holdt sit Indtog 1464. Men da Lykken paa ny vendte sig, kom han ikke til at spille den Kolle, han. havde ventet, og misfornøjet begav han sig 1465 til sin Broder Iver paa Gotland.

Denne er upaatvivlelig Slægtens genialeste Personlighed, fuld af Virkekraft og højtflyvende Planer. Født c. 1420 var han kun 24 Aar gammel, da han 1444 blev slaaet til Ridder. Som Herre paa Lillø Slot og Hærløf Gods i Skaane, som Ejer af Knapstrup i Sjælland, som Pantehaver af Gærs Herred og Væ, som Befalingsmand paa Sølvisborg Slot og Len og Medindehaver af Varberg paa sine Søskendes Vegne, indtog han allerede en fremragende Stilling blandt Brødrene, da Oluf Axelssøns Død 1464 skaffede ham Gotland og Visborg Slot i Pant. Fra nu af staar han übetinget som Slægtens første Mand, som den, der giver Løsenet til dens Optræden.

En mindre fremragende Mand synes Familiens gejstligeMedlem, Peder Axelssøn, at have været. Han var Provst i Lund og Oommendator i Dalby Kloster. 1460 tragtede han efter Bispehatten i Odense, men blev tilsidesatfor Kongens og Dronningens tro Tjener Mogens Krafse. Han døde i Lund den 7de Juni 1463. Af de yngre Brødre har Anders aldrig spillet nogen Kolle. Lavrits Axelssøn var som sine Brødre paa Vejen til at blive en mægtig Pantehaver i Danmark. Han ejede Næsbyholm i Sjælland og betydeligt Gods i Sverig og var desuden forlenet med Skjelskør. Men især synes Filip Axelssøn at have været bestemt til at skulle tage en fremragende Del i de politiskeBegivenheder. Han ejede Sandholt i Fyn og Orderupi

Side 30

derupiSjælland¹) og fik 1456 Tranekjær Slot og Langeland i Panteforlening for en meget betydelig Pengesum; 1457 blev han Ridder, to Aar efter Kigsraad. Da han 1464 paa Tilbagerejsen fra Stockholm besøgte Gotland, døde hans ældste Broder Oluf, og han satte sig da, strax i Besiddelseaf Lenet «som en Høvding paa Kongens Vegne«, uden at oppebie Forleningen dermed. Men næppe to Maanederefter døde han paa Visborg den 4de November 1464 og blev begravet i S. Marie Kirken i Visby.

Omtrent ved Aaret 1466 vare følgende store Len i Slægtens Besiddelse: Varberg med hele Halland nord for Ætrim samt Favraas, Aarstad og Halmstad Herreder, Visborg med Gotland, Lillø og Sølvisborg Slotte og Len samt Gærs (»g Villands Herreder med Staden Væ i Skaane, Skjelskør Slot og Len samt Stævns og Bjeverskov Herreder i Sjælland, Tranekjær Slot med Langeland; endelig i Sverig Nykoping samt Viborg, Tavastehus og Olofsborg i Finland. Den største Del af disse Len vare Pantelen. Men hertil kom endvidere de store Jordbesiddelser rundt omkring i Landet: Hjuleberg i Halland, Hærløf i Skaane, Næsbyholm, Orderup og ValLø i Sjælland, Sandholt i Fyn foruden talrigt Strøgods overalt. Det var en overvældende Magt som disse store Besiddelser gav Brødrene, en Indflydelse, som forøgedes end yderligere ved deres Sammenhold og gjorde dem til en Slags Stat i Staten²).

Det var med denne stærke og enige Slægt, at Eggert
Frille allerede var traadt i Forbindelse, da han i Aaret

1) Denne Familiens gamle Fædrenegaard kaldtes (jrubbeordrop ug laa i Sonnerup S., Voldborg Herred. Den 9 Juni 1457 tilskjøded« Brødrene Hr. Filip denne Gaard. Geb. Arch. Voldborg Herred Nr.9B.

2) Moller, Bidrag till Hallands Historia I. 129.

Side 31

1443, i P'orening med den gamle Axel Pederssøn Thot, overtog Bestyrelsen af Kjøbenhavn Slot. Under Interregnet1448maa han have staaet i nær Berøring med Oluf Axelssøn, som dengang var Rigets Marsk og i Følge en nordtysk Krønike havde gjort sig til Dronningens Værge og — som det fortælles — red med 300 Mænd i Panser og Plade¹). Det ligger nær at formode, at der allerede i Kong Christierns første Regeringsaar, da Hr. Eggert og Axelssønnerne i Forening toge en saa virksom Del i Regeringen, er paatænkt den Forbindelse, som skulde kaste saa stor Glans over Navnet Frille. Omtrent 1455 blev den unge Filip Axelssøn gift med Hr. EggertsenesteDatter, Jomfru Ermegaard, og her maatte Rigdom og Indflydelse give Erstatning for, hvad der mangledeiBrudens Byrd. Eggert Frille optræder ide følgende Aar som sin Svigersøns tro Støtte. Da denne Aaret efter fik Tranekjær i Pant, have Svigerfaderens Penge ogsaa faaet Anvendelse, og i de faa Aar, Filip Axelssøn levede efter sit Giftermaal, har Hr. Eggert fundet rig Lejlighed til at benytte sine mæglende og finansielle Talenter. Thi Hr. Filip var i ligesaa høj Grad som sine Brødre behersketafsin Slægts Overmod. Vi høre blandt andet Tale om, at hans Tjenere have plyndret hanseatiske Skibe, at han har ladet Bønder baste og binde. Efter sin SvigersønsDødovertog Eggert Frille Formynderskabet — saaledessomLoven bød — for sin Datter og hendes umyndigeBørn.Filip Axelssøn havde selv, da han i Begyndelsenaf1464 drog til Sverig, overdraget Hr. Eggert

1) Stralsundische Cbroniken, herausg. von Mohnike und Zober I. S. 188—89. Den 21 April 1448 er Oluf Axelsson Yidne under et Brev, ifolge hvilket Fynd Lavridsson solgte til Hr. Eggert Frille en Gaard i Lynge, i Gjelsted Sogn. (jreh. Arch. Vends Herred Nr. 12.

Side 32

Tranekjær Slotslov «at holde til hans Børns og Arvingers
Haand, hvis han døde».

4.

Vi ere naaede til det afgjørende Vendepunkt i Eggert Frilles Liv. Ved Overtagelsen af Formynderskabet over Filip Axelssøns Børn træder han selv ind i dennes Plads i Axelssønnernes Række; han kan umulig undgaa at blive paavirket af deres Slægtfølelse; ethvert Slag, der rammer Slægten, enhver Bevægelse, som denne foretager sig, maa føles af ham, som om han virkelig selv var en af deres. Og dette gjælder saavel de politiske som de mere private Forhold, der havde Betydning for dem alle. Hidtil havde han kun som Statsmand og Diplomat taget Del i Unionsstridighederne , og der tør vel ingen Tvivl være om, at han i Følge sin Fortid, sin særlige Stilling som kongelig Tjenestemand, sin diplomatiske Virksomhed ved Gjenoprettelsen af Unionen under Christiern den Første maa have delt de Anskuelser om det danske Elements Overvægt i Unionen, som vistnok dengang var hele den danske Adels. Men nogen personlig Interesse havde han ikke derved havt at varetage. Før sin Overtagelse af Formynderskabet for sine Datterbørn synes han ikke at have staaet i nogen nærmere eller fjærnere Forbindelse med den svenske Adel. Han er endog forholdsvis sjælden bleven anvendt som Sendebud ved de talrige Møder mellem begge Landes Rigsraader, som mere forhalede end fremskyndede den politiske Udvikling. Men herefter er Forholdet anderledes. Han har fra nu af en personlig Interesse at varetage, som i højeste Grad berøres af Axelssønnernes politiske Optræden.

Disses Historie er endnu uskrevet og vil maaske aldrig

Side 33

blive fremstillet i fuld og klar Belysning. Thi li vor vel de diplomatiske Kilder ere rigere end dem, man ellers i det 15de Aarhundrede er vant til at .ose af, saa brister det netop i de afgjørende øjeblikke paa Kjendskab til BegivenhedernesindreSammenhæng og til den rette Forstaaelse og Opfattelse, som kun en samtidig Historieskrivning kan give. Om intet Punkt gjælder dette mere end om de indholdsrige Aar 1466 og 1467, da Slægten ved en dristig udført politisk Kombination paa engang satte sig paa Hej sædet i Sverig, men samtidig mistede Fodfæstet i Danmark. Det er bekjendt, at Ærkebiskop Jons BengtssonsTilbagekomsttil Sverig 1465 for anden Gang omstyrtedeKarlKnutssons Kongedømme. Den vældige Prælat tvang den gamle Konge til fra Balkonen paa Stockholms Eaadhus knælende at forkynde den forsamledeMængde,at han frivillig nedlagd_#e Kronen, for at der atter kunde blive Ro i Landet. Iblandt dem der havde ledsaget Ærkebispen til Sverig og deltaget i RejsningenmodKong Karl var ogsaa Erik Axelsson, Sverigs fordums Rigshofmester. Men Jons Bengtsson vilde ikke som tidligere dele Magten med den, som havde tilraadet Kong Christiern at fængsle ham, og Erik Axelssøn fik da foreløbig kun den Opgave at Ledsage den afsatte Konge til Finland. At der paa denne Rejse er truffet Aftaler mellem Kong Karl og hans fordums Smaasvend, skulde snart komme for Dagen. Efter sin Hjemkomst til Sverig begav Erik Axelssøn sig i Løbet af Sommeren 1465 til Broderen Iver paa Gotland, og endnu samme Aar eller Begyndelsen af Aaret 1466 forkyndtes der en Række Trolovelser,sommaatte vække den største Opmærksomhed. Iver Axelssøn forlovede sin Datter Beate med en af Kong- Karls mest trofaste Støtter, Arvid Trolle: Aage Axelssøn

Side 34

sin Datter Agnete med Kong Karls Søstersøn Sten Sture¹), og endelig trolovede Hr. Iver sig med Kong Karls Datter Magdalene. Disse Slægtforbindelser skulde danne Indledningentilet Forsøg paa at styrte Ærkebispen og bringe Sverigs Styrelse i Axelssønnernes Hænder.

Det var ingen Hemmelighed, at Ærkebispens Fald forberedtes.Man fortalte allerede i Marts 1466, at Hr. Erik modtog alle, som vilde tjene Guld og Penge, og at Paven havde tilladt Giftermaalet mellem Hr. Iver og Karl KnutssonsDatter. Hvorledes opfattedes nu denne nye Partistillingi Danmark? Om Samtidens folkelige Opfattelse foreliggerder et interessant Vidnesbyrd i Folkevisen om Hr. Iver. Heri fremstilles Trolovelsen med Karl Knutssons Datter som don eneste Aarsag til Iver Axelssons Opstand. Han maa love sin unge Fæstemø, forinden Giftermaalet finder Sted, at erklære sig for Kong Christierns Fjende og strax sende denne et Fejdebrev, som Kongen da ogsaa modtager i Møntmesterens Stue i Malmø²). Men at denne Opfattelse først har udviklet sig efter Hr. Ivers Fald og efter Kong Karls Tilbagekomst til Sverig, tør dog være det sandsynligste. En saa nærliggende Aarsag og tilmed af saa dramatisk Virkning vil Poesien aldrig undlade at tage til Indtægt. Der er derimod al Grund til at tro, at Kong Ohristiern og det danske Rigsraad kun have opfattet AxelssonnernesForbindelser med det Karl Knutssonske Parti som rettet mod Ærkebispen og ikke mod Kongen. Jons Bengtssonhavde som Eigsforstander en højst vanskelig Stilling. Paa den ene Side anklagedes han i svenske Partiskrifter for paa ny at ville gjenindsætte Kong Christiern, og denne

1) Da him dado, indlededes der paa ny Underliandlingcr cm Gifterruaal mod Sosteren Ingeborg.

2) S. Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser 111. 606 ff.

Side 35

havde paa den anden Side Grund til at klage over. at lian hidtil intet alvorligt Skridt havde gjort for at faa Kongen anerkjendt i Sverig. Saaledes kunde AxelssønnernesRejsning meget let faa Udseende af en Kamp for Unionspartiets Sag. De vare jo endnu Kong Christierns svorne Raad og Mænd, de havde altfor meget at tabe ved at opgive Forbindelsen med Danmark; en nok saa stor Indflydelse i Sverig kunde ikke give dem Erstatning herfor.Der mærkes da heller ikke Spor af Misstemning. Hr. Iver og hans Brødre deltage i Kaadsmøder i Danmark i Løbet af Sommeren, og Iver Axelssøn er en af de fire Mænd, som Kongen i Juli Maaned 1466 sender til Kalmar for at forhandle med det svenske Rigsraad om en endelig Afgjørelse af Kongevalget. De andre Sendebud vare: Ærkebispen af Lund, Marsken Clavs Konnov og — EggertFrille.

Det blev en uheldsvanger Sendefærd for Eggert Frille. Selv har han med god Fortrøstning begivet sig afsted. Hans gode Ven Benedikt Ahlefeld paa Terning takkede ham i de samme Dage for de gode Efterretninger, han havde sendt ham, og ytrede ogsaa sine gode -Ønsker for, •iat Alt efter Guds Vilje maatte komme til en lykkelig Afslutning')¹). I de sidste Dage af Juli har han i Lund overværet Skifteforhandlinger efter de tre afdøde Brødre Peder, Kjeld og Anders Axelssønner²). Herfra har han og Iver i Forening med de andre Sendebud begivet sig til Kalmar, hvor der i Avgust Maaned har fundet foreløbige

1) Benedictus van Aleuelde til Eggert Frille, dat. Dorning, am dingesdage in den achte dagen de hilligen lickamrnes (^KVr>) 14G6. Geh. Aren. Personalia, Frille.

2) Geh. Arch. Færs Herred Nr. 14 og Sverig, Personalia Ni. 48 og 49.

Side 36

Forhandlinger Sted med de svenske Kigsraader¹). De endelige Aftaler skulde træffes i Nykoping, hvorhen alle begave sig i Midten af September. Her var det, at Hr. Iver den 22de September fejrede sit eget og sin Datters Bryllup i Overværelse af de danske Sendebud og en glimrendeForsamling af svenske Kigsraader og Adelsmænd, iblandt hvilke en stor Del tilhørte Unionspartiet. Forberedelserog Aftaler bleve her trufne til at styrte rkebispen,og traf man Overenskomst med de danske Kigsraader om et Fællesmøde i Kalmar det følgende Aar i Juli Maaned, hvor man — som det hedder — vilde overveje, hvad der var til Gavn og Bedste for disse tre Higer. Næppe en Maaned efter kom Sammensværgelsen til Vdbrud. Paa Slottet i Stockholm blev Ærkebiskop Jons Bengtsson den 18de Oktober tvunget til at nedlæggeliigsforstanderværdigheden og overdrage denne til Erik Axelssøn.

Paa Mødet i Nykoping var der imidlertid blevet vedtagetendnu en Beslutning, som kom til at danne det egentlige Udgangspunkt for Striden mellem Kong Christiern og Axelssønnerne. Paa Forslag af Kong Karls Svigersønner, Erik Eriksson Gyldenstjerne og Iver Axelssøn, havde de forsamlede Kaadsherrer indrømmet Karl Knutsson, hans Bom og deres Arvinger Ret til at tilbagefaa ikke alene deres Arve- og Kjøbegods, men ogsaa alle de Slotte, Len og Pantegods, hvorpaa de havde det svenske Kigsraads Breve. De, som havde kjøbt Karl Knutssons forbrudte Gods, bleve henviste til at søge Erstatning hos Kong Chiistiern²). Det er ikke let at forstaa, hvorledes man har kunnet l'aa en saadan Beslutning vedtaget i en Forsamling,der

1) Suilgn. Styffo, Bidrag t. Skand. Hist. 111, Indl. S. CLXXXIII.

2) Jahn, Uni'inshistorie »S. 554—55.

Side 37

samling,dertalte saa mange af Kong Christieras og Unionspartiets Tilhængere i sin Midte¹). Hvor kunde man være blind for, at der heri laa en blodig Fornærmelse imod Kongen, eller hvorfor ophidsede man denne paa en Tid, da man skred til et saa dristigt Foretagende som at styrte Ærkebispen og bringe Sverigs Styrelse i AxelssønnernesHænder? Lutter Spørgsmaal, som trænge sig paa, men ikke kunne besvares, saa længe man ikke kjonder mere til Begivenhederne end Besultaterne.

Det er i denne paa Mødet i Nykoping fattede Beslutning, at man maa søge Aarsagen til Kong Christierns forste fjendtlige Skridt, som skulde gjoro Axelssønnerne til aabne Fjender og kaste dem i Armene paa Kong Karl. Slaget ramte først Filip Axelssøns Arvinger og derigjennem Eggert Frille. Efter hans Tilbagekomst fra Mødet fordrede Kongen, at han skulde udlevere Tranekjær Slot og Len. Da Hr. Eggert imidlertid — som han skriver — «ingen rede Betaling fornam % og da Kongen ikke vilde forhandle med ham om Pantesummens Udbetaling, nægtede han at indlade Kongens Høvedsmænd paa Slottet. Kongen tog det da «voldelig«. Om Tidspunktet, da dette skete, kan kun siges med Sikkerhed, at det maa være indtruffet inden den 10de Maj 1467. Paa denne Dag har Høvedsmanden paa Tranekjær Slot, Erik Sture, forpligtet sig til at betale Eggert Frille, Fru Ermegaard og hendes Arvinger 500 Mark lybsk inden Mortens Dag²).

1) Saaledes Magnus Uren, Ture Turesson Bjælke, Erik Nipertz, Erengisle Nilason, Eskild Isaksson Baner, Eggert Krmnmedigo, Fader Ulfsson, Lavrits Snakenborg o. s. v.

2) Eggert Frille til Rigsraadet, dat. Lubeck, feria 2 prox. p. doruinicam Palmarum (27/3)(²⁷/3) 1469. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Xr. 15 b. Erik Stures Gjældsbrev i Geh. Arch. Gjældsbreve Fase. 21, Nr. P»9. Udt. i Geneal. Archiv I. 10_—11 og i Vedel Simonsen, Odense Bros Hist. I, 2. »S. 1(37. Erik Sture trætfes senere som Høvedsmand paa Yarberg under Aage Axelssøns Landflygtighed. Styffo, Bidrag IV. 45—4(3.

Side 38

Var Kongen berettiget til denne voldsomme Fremfærd?Herpaa maa utvivlsomt svares nej. I Følge Lensbrevetaf 23de Juli 1456 var Tranekjær Slot og Len pantsat til Filip Axelssøn og Arvinger for en Sum af 1100 rhinske Gylden, 800 engelske Nobler, 100 lødige Mark, 200 ReynoldsGylden og 300 lybske Mark. Den 26de Septbr. 1462 havde Hr. Filip betalt Kongen 1000 Marsk lybsk og dervedsikret sig Ret til at beholde Lenet uløst i sex Aar¹). Disse O Aar vare endnu ikke udløbne, og Kongen havde saaledes ikke engang Indløsningsretten. Kun iét Tilfælde hjemledes der ham Ket til at kræve Lenet tilbage. «Føre de Avindskjold mod deres Fædrenerige, saa at vort menige Kaad i Danmark finde for Ket, at de have forbrudt deres Arv,» hedder det i Lensbrevet, da har Kongen Ket til at tage Slotsloven med Magt. Men et saadant Tilfælde forelaa ikke her. Hr. Eggert var i Følge den danske Lov sine Datterbørns rette Værge, og dette Værgemaal kunde Kongen ikke fratage ham uden Rigsraadets Samtykke. Men selv i dette Tilfælde kunde Værget og dermed TranekjærSlotslov ikke tilkomme Kong Christiern, men maatte gaa over til Børnenes ældste Farbroder Hr. Aage Axelssø

1) Lensbrevet, dat. Hafnie, c.rast. b. Marie Magdalene (237)(²³7) 1456 i Geh. Arch. Top. Samling paa Papir, Tranekjær Xr. 1. Becker. Danske Herregaarde. Artiklen Tranekjær. Bde Bind. Srnlgn. Styffe. a. St. Indl. S. CLXXXII. Anni. ;>. Filip Axelssøn maatte laane den sidstnævnte Sum hos Markvard Tegemads Børn Peter, Anders og Kirstine og pantsætte en Del Gods paa Langeland derfor. Geh. Arch. Langeland, Xr. log2. Jvfr. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker ug Kloster«; S. 102. Det er som Formynder for Børnene, at M. Jesper Honrikssøn udbetaler Pengene. I samme Samling findes ?n Opgjørelse af Eggert Frille om de Penge, som Filip Axelssøn havde staaoude i Tranekjær.

Side 39

søn¹). For Bestyrelsen af Fru Ermegaards og hendes Børns Gods maatte Hr. Eggert baire Ansvaret, og vi kunne derfor ikke se andet, end at Eggert Frille var i sin fulde Ket, da han nægtede at give Slotsloven tilbage i Kongens Haand, saa længe denne ikke havde udredet Pantesummen.

Men — kunde man spørge — forelaa her ikke et Nødstilfælde?Havde Hr. Eggert ikke indladt sig i forræderske Forbindelser, har Kongen ikke havt Beviser i Hænde herfor,som vi ikke kjende, og har det ikke været en politisk Nødvendighed for ham at sikre sig et saa vigtigt Punkt som Tranekjær Slot? En saadan Mistanke har utvivlsomt været til Stede. Eggert Frille skal — saaledes berettes det — i Nykoping have talt «paa Kongens Værste» og tillige have lovet at holde Tranekjær Slotslov til Iver Axelssøns Haand²). «Han er gaaet Kongen under -Øjnene« hedder det senere i et Brev fra Kigsraadet til Borgemestrenei Liibeck³). At Kongen imidlertid kun har havt disse løse Antydninger at støtte sig til, fremgaar deraf, at Hr. Eggert fik Lov til at beholde sine øvrige Forleninger endnu en rum Tid efter Axelssønnernes Oprør, som jo først brød ud efter at Kongen havde taget Tranekjær med Magt. Og imod disse Rygters Sandhed staar Hr. Eggerts eget Vidnesbyrd. Aldrig — siger han, idet han tager Gud til Vidne — havde han fornummet, at Axelssønnernevilde

1) Det var — efter Eggert Frilles Sigende — udtrykkelig bestemt af Filip Axelssøn. at efter Eggerts Død skulde Aage Axelssøn overtage Yærgemaalet.

2) Eggert Frille til det danske Eigsraad, Liibeck, die vndecini niilium virginum (2)/io)(²⁾/io) 1468. Geli. Arch. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Nr. 15 a 2.

3) »wo vnde in wat inathe he vnsern allergnedigste liern'Koninge vnder ogen treden is». Rigsraadet til Liibeck, Kalundeborcb, am sontage negest vor Martini (e/n)(^e/n) 1468. Geh. Arch. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Nr. 15 a 5.

Side 40

sønnernevildesætte sig op imod deres Konge og Herre, og aldrig havde han «syslet« andet med dem — hemmeligteller aabenbart — end Kongens Bedste. Paa den direkte Anklage, at han skulde have lovet at overdrage Iver Axelssøn Tranekjær Slotslov, svarer han, at selv om han havde gjort det — «hvad jeg ikke gjort haver» —, saa havde dog Tranekjær ikke derfor været forbrudt, thi Hr. Iver var endnu Kongens Mand og Tjener, da denne ..annammede^ Tranekjær. De Forsvarsskrifter, vi endnu have fra Hr. Eggerts Haand, ere skrevne med et Liv og en Varme, som indgyde den storste Tillid til deres Sanddruhed,og paa intet Punkt have de nejeste Undersøgelser formaaet at rokke Sandheden i hans Fremstilling. Vi kunne derfor ikke se Andet, end at Kong Christierns Fremfærd var et übesindigt Overgreb begrundet i en überettigetMistanke.

5.

■>Kong Christiern lik Tranekjær, men han mistede Sverig«¹). Den umiddelbare Følge af Lenets Inddragelse maatte blive Axelssønnernes Rejsning. Ved Pinsetid 1467 indtraf Hr. Ivers Fejdebrev, hvori han opsagde Kongen Huldskab og Troskab. I Følge Folkevisen skal han have modtaget det i Malmø i Møntmesterens Stue, men desværrekjendes ikke Ordlyden deraf. Erik Axelssøn har i et Brev til liaadet i Liibeck skildret, hvorledes Kong Christiern efter Tilskyndelse af nogle af sine Raader havde frataget ham, hans Brødre og Broderbørn og deres Venner deres Arve- og Pantegods i Danmark, hvorfor de vare

1) P. v. Moller. Bidrag t. Hallands Historia I. 130.

Side 41

blevne tvungne til at sætte sig til Modværge¹). Ogsaa han har saaledes erklæret Kongen Krig; samtidig har Broderen Lavrits maattet forlade Danmark, efter at hans Godser og Len vare blevne inddragne. Kun Aage Axelssøn synes i lang Tid at have holdt sig udenfor Striden, skjøndt ogsaa han paa forskjellig Maade blev forulæmpet og tilsidst maatte forlade Varberg og begive sig til Brødrene i Sverig. Hvem kjender ikke de følgende Begivenheder: Ærkebiskop Jons Bengtssons og hans VennersOpstand imod Erik Axelssøn, dennes vanskelige Stilling i Stockholm, da han i Juli og Avgust Maaned 1467 belejres af en forenet dansk-svensk Hær under Anførsel af Clavs Eønnov og Erik Karlsson; Iver Axelssønsmesterlige Tog til Stockholms Undsætning, de DanskesNederlag den Iste September og Erik Karlssons og Ærkebispens Flugt; endelig det svenske Folks og StormandspartietsOpfordring til Kong Karl om atter at bestigeTronen og dennes Ankomst og Indtog i Stockholm den 12te November. Det var med Axelssønnerne at Kong Christiern havde vundet Sverig, det var Bruddet med dem, som berøvede ham Udsigten til den svenske Trone og som førte til Brunkebergslaget.

For Eggert Frille var Stillingen nu yderst vanskelig — hans nærmeste Venner i Oprør mod Kongen, han selv følende sig højlig forurettet af denne. Ikke desto mindre er der Tegn til, at han i Løbet af 1467 har søgt en Tilnærmelsetil Kongen. Denne fandt særlig Anledning til at takke ham for den Undsætning saavel med Folk som med Fetalie, som han havde sendt ham under Felttoget i Skaane i Eftersommeren 1467, hvor Sylvisborg erobredes

1) Styffe, Bidrag 111. 181—83.

Side 42

fra Hr. Iver og dennes faste Borg Lillø blev belojret af Kongens Høvedsinænd¹). Men Tilliden kunde dog ikke vende tilbage paa nogen, af Siderne. Eggert Frille harmedesover, at hans Datter ikke kunde faa de 500 lybske Mark, som Erik Sture paa Kongens Vegne havde forpligtetsig til at betale. Da denne ikke, som han havde lovet, til den fastsatte Tid indstillede sig i Odense i «et ærligt Indlager», forfulgte Hr. Eggert ham og Bisperne Mogens Krafse af Odense og Jep Fris af Børglum, som skulde udbetale Pengene af den opkrævede Skat, med stadigeManingsbreve. Karakteristisk for Opfattelsen af dette Forhold er et Brev fra Biskop Mogens til Eggert. (Ville I,» skriver han, «at Eders Datter skal faa sine Penge uden Uvilje baade paa Eders Vegne og hendes, da raade vi Eder, at I tove saa længe, indtil vi have ladet opkræve saa mange Penge af denne Landehjælp. Vel maa I mane Erik ind og have Uvilje, ikke faar Eders Datter derfor sine Penge»-).

Dette Brev er skrevet af Bispen den 26de December 1467 og dateret Hindsgavl. Det tyder hen paa, at HindsgavlSlot og Len maa være bleven frataget Eggert Frille og forelobig stillet under Bispens Værge. Det er i saa Henseende værd at lægge Mærke til, at den samtidige lybske Krønike siger, at det var med Bispernes og andre Adelsmænds Hjælp, at Kong Christiern i dette Aar fratog mange Adelsmænd de Slotte, de havde i Værge³). I April Maaned havde Kongen og Dronningen opholdt sig paa

1) Kong Cliristiem til Eggert Frille, Kaseby, dom. ante festum purificat. b. Murio virg. (³¹'i) 14G8. Geh. Arcli. Danske Kongers Hist. Fane. 3, Nr. 12.

2) Biskop Mogens til Eggert Frille. Hindzegawell, sabato prox. ante s. Thoine (28/i2)(^2B/i2) 1467. Geh. Aren. Personalia, Frille.

3) Liibeckischo Ckrouiken 11. 305, 306.

Side 43

Hindsgavl, hvorfra forskjellige Breve angaaende DronningensMedgift og Arv ere daterede¹), en Sag, som Hr. Eggert havde særlig Kjendskab til. Kongens Ophold i Fyn var dog især foranlediget ved hans Ønske om at faa sin Søn Hans valgt og hyldet som Tronfølger. I FynboernesHyldingsbrev, som er dateret den 2den Maj, findes Eggert Frilles Navn som Nummer to, lige efter Marsken Clavs Rønnovs Navn. Ved samme Lejlighed tilbød Kongen at staa til Ansvar for enhver, som -havde noget at klage. «Men — hedder det i Hyldingsbrevet — ingen Mand eller Kvinde gav ham der Skyld eller Sag, de takkede Alle for Ære, Skjel og Eet-)²). Vi tør formode, at Hr. Eggert endnu dengang sad som Lensherre paa Hindsgavl. Men i Løbet af Aaret er Kongens Mistanke voxet, og da Lenet ikke var noget Pantelen, har han utvivlsomt efter AxelssønnernesOpstand berøvet Eggert dette Len, ligesom Lavrits Axelssøn mistede Skjelskør.

Da modtog Eggert Frille i de første Dage af Januar Maaned 1468 følgende skarpe Skrivelse. «Vid, at vi oftere have tilskrevet Eder at komme med et Antal Folk, som endnu ej er sket, hvilket os ganske forundrer. Vi befale Eder under vor højeste Hævn uden al længere Tøven at komme til os i egen Person med al Eders yderste Magt til Hest og Fod. Fange vi eller Riget nogen Skade for Din Forsømmelse, da lider Du saadan Pligt (Straf), som tilbør»³).

1) Eieclel, Codex. diplom. Brandenb. 3 Hauptth. I. 436_—37: smlgn. Stemann, Gescli. d. offentl. u. Privatrechts d. Herzogth. Sclileswig 111. 97-98.

2) Genealogisk og biograph. Archiv S. 11—12. Smlgn. Diplomatår. Christierni primi S. 186—87.

3) Cliristiern I til Eggert Frille, Ørekrogh, dio innocentium martirum (³"'i₃) 1467. Geh. Arch. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Nr. 8.

Side 44

Saavel Brevets hvasse Form som dets Indhold maa forbavse. Men endnu mere stiger Forundringen, naar man læser det Svar, Kongen gav paa Eggert Frilles Klage derover. «Maa 1 vide i Sandhed«, skriver Kongen, «at vi ikke havde befalet nogen af vore Skrivere at skrive Eder saaledes til, og var det os uvitterligt, at I skulde faa noget saadant Brev fra os. Vi takke Eder kjærligst for den Spisning, I sendte os i Sommer, og tillige for Eders Tjenere, hvilket vi gjerne med Eder forskylde vilde«¹). Ogsaa Rigshofmesteren Erik Ottessøn Kosenkrands fandt sig foranlediget til at bevidne saavel sin egen og Kanslerens som og Kongens Udelagtighed i hint Brevs Afsendelse. «Det var den galne Mester Nielses Digt, han var da hos min Herre med Signetet. Han faar derfor saadan Tak, som tilber. Hr. Oluf Lunge og flere hans Lige fik ligervis saadanne Breve som I»^a). Det er imidlertid klart, at om ond Formen maaske kan skyldes oden galne Mester Niels >^b), saa maa Indholdet i alle Tilfælde være udgaaet fra Kongen selv. Brevets Fremkomst giver da Vidnesbyrd saavel om, hvilke Følelser der næredes imod Eggert Frille og — som det synes — ogsaa andre Adelsmænd af Kongens umiddelbare Omgivelser, som tillige om det Regimente, de kongelige Skrivere udøvede.

Som en Uvejrsbebuder maa denne Brevvexling have
forekommet Hr. Eggert. Følelsen af lidte Krænkelser og
Forurettelser, af det store Ansvar, som han havde paatagetsigfor

1) Kongen til Eggert Frille, Naseby. dom. ante festum purif. b. Marie virg. (31/ i)(³¹/i) 1468. Geh. Aren. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Nr. 12.

2) Erik Ottessøn til Eggert Frille. Naseby, prof. purif. Marie (^i;v) (jfeh. Arcli. Danske Kongers Hist. Fase. 3, Nr. 12 b.

3) I Diplomatår. Christierni primi S. 284 nævnes: Mag. Nicolaus Laurentii, scriptor regis.

Side 45

tagetsigforBestyrelsen af sine Datterbørns Ejendom, af Umuligheden for ham i at kunne erstatte det Tab, de uforskyldt havde lidt, maa have forenet sig med en — sikkert falsk Følelse af, at han i sine Standsfæller havde en Støtte imod Overgreb fra Kongens Side. Dette er det formodentlig, som har foranlediget den ellers saa forsigtigeogkloge Mand til et Skridt, som skulde faa de alvorligste Følger for ham selv. Det var i Foraaret 1468, at Kong Christiern paa alle Landsthing i Danmark lod tage Vidnesbyrd om sin Eegeringsførelse. Den umiddelbare Anledning hertil var de imellem Kongens Sendebud og Karl Knutsson og Iver Axelssøn i April Maaned trufne Overenskomster. I Følge disse skulde et Møde afholdes i Halmstad den 29de Juli, hvor blandt Andet Iver Axelssøn vilde forebringe sine Klager over den Uret, der var vederfaretham,hans Brødre, Broderbørn og Venner. Forinden skulde imidlertid Afsendinge fra begge Sider træde sammeniHalmstad S. Hansdag for at træffe nærmere Aftale om det forestaaende Møde. Det maatte derfor være af Vigtighed for Kongen at have fuldgyldige Vidnesbyrd om, at Striden med Hr. Iver ikke var foranlediget af noget Overgreb fra Kongens Side, og at Hr. Iver i alle Tilfælde havde forbrudt sin Eet ved ikke forinden sin Hejsning at klage paa Thinge over den ham formentlig tilføjede Uret. I Begyndelsen af Maj Maaned træffe vi hans Sendebud ved alle Landsthing i Danmark, og overalt fik de Vidnesbyrdsaavel af Adel og Gejstlighed som af Borgere og Bonder, at Kongen havde holdt sin Ed som en ædel Herre og Konge, og at han offentlig paa Thinge havde tilbudt at staa til Eette, hvis nogen havde noget at klage over ham. Tillige vidnede alle, at ingen havde set eller hørt, at Hr. Iver Axelssøn havde selv eller ved noget Bud ladet

Side 46

klage over Kongen paa Tliinge, hverken før eller efter at han sendte denne sit Undsigelsesbrev. Ej heller var det nogen vitterligt, at Kongen havde ladet tage Privilegier og Breve ud af Landkisten eller krænket nogen Mands Frihed her i Landet siden sin Tronbestigelse. Tværtimod—han havde hjulpet alle, saavel Fattige som Rige, til Eet og Skjel efter yderste Evne. Til Slutning erklærede alle, at. ingen havde fornummet, at Kongen havde til Hensigtatrejse Almuen mod Ridderskabet eller havde øvet Vold mod nogen Riddersmand hverken paa hans Person eller hans Gods¹).

Det fremgaar heraf, at Axelssønnernes Klager have været overordentlig omfattende. De sigte ikke alene paa den Vold og Uret, de selv og deres Venner mente at have lidt, men endog paa saa graverende Ting, som at Kongen skulde have opbrudt Landkisten og udtaget Privilegier og Adkomstbrevo, og fremfor Alt at han skulde have villet soge en Stotte i Almuen mod Ridderskabet. Denne sidste Anklage finder et Støttepunkt i den lybske Krønikes Efterretning om, at Kongen ogsaa benyttede Almuens Hjælp til at fratage nogle Adelsmænd deres Slotte. Vi vide, at Kongen i dette Aar havde betydelige lejede Troppemasser samlede, men af Mangel paa andre Oplysninger er det umuligt at ftui fuldstændig klart Lys over disse Begivenheder, og især om hvorvidt ogsaa andre danske Adelsmænd have været mistænkte for Delagtighed i Axelssønnernes Rejsning. Det er kun Eggert Frille, der har vovet at træde i Skranken og nedlægge Protest.

To Dage før Kongens Forlangende blev fremført paa
Fynbo Landsthing, den ste Maj, indsendte Hr. Eggert en

1) Diplomatarium Christierni primi S. 191^—98.

Side 47

skriftlig Indsigelse til Eaadet i Fyn med en Angivelse af de Grunde, hvorfor han ikke mente at turde underskrive Fynboernes Erklæring om Kongens Regeringsførelse. Den lød saaledes: «Hvad jeg kan tale, skrive eller besegle, som kan være min naadige Herre til Gavn og Bedste, det gjør jeg gjerne, som en tro Tjener ogsaa bør gjøre, selv om jeg forsømmer mig selv derved. Gud forbyde, at jeg ved en lille Forsømmelse skulde blive fattigere end en fattig Mand, thi hvo der skylder mere, end han formaar at betale,han er saa. Den, som er rette Værge for umyndige Børns Gods, bør gjøre Eegnskab derfor, naar Børnenes Frænder og Venner æske det; men alt det Gods, jeg nu ejer, kan ikke række til at vederlægge Hr. Filips Børn deres Fædrenegods, hvis nogen Forsømmelse med Rette kan tillægges mig. Da var jeg, som foran skrevet staar, armere end en fattig Mand. Derfor beder jeg Eder, kjære Herrer, om Eders gode Raad, hvorledes jeg kan gjøre og tale min Herre til Vilje, uden at forsømme mig selv derved.«Dette Brev oversendte Hr. Eggert til Kong Christiern,for at hans Ord ikke skulde blive forvrængede og fordrejede. Han bad tillige Kongen om ikke at lægge ham dette alvorlige Svar til Last, med mindre det netop skulde være Kongens Hensigt at styrte ham i Fordærvelse, hvad han dog ikke formodede. Det var kun nødtvungen og fordi Loven bød det, at han havde paataget sig Værgomaaletfor Børnene, aldrig havde han havt andet end Skade og Besvær deraf. Til Slutning bad han Kongen at optage hans Ord kjærligt og i en god Mening¹).

1) Eggert Frille til Kong Christiern, Ottonie, prof.. s. Johannis ante portam latinam (⁵/.i) 1468. Geh. Arch. Danske Ko agers Hist. Fase. 3, Nr. 13 b. Smstds. 13 b findes en plattydsk og en latinsk Oversættelse med Tilføjelse: sub sigillo. Paa Bagsiden af det latinske Brev er skrovet af Eggert Frille: «Vdi thesse iij scriffter or swar po dansk. tydske oc latine po thet breff, myn herris nade vilde haffue besegle i Fyen, tbet iegb icke torde besegle.»

Side 48

Dette var dog aabenbart at forlange for meget af
Kongen. Dennes Mistanke mod Eggert Frille var bleven
forøget derved, at Iver Axelssøn havde ønsket Hr. Eggerts
Nærværelse paa Mødet i Halmstad saavel for at aflægge
Regnskab for sit Yærgemaal for hans Broderbørn som for at
deltage i Voldgiftskjendelsen mellem Hr. Iver og Kongen1).
Den 9de April havde Kongen underrettet Eggert Frille om
den med de Svenske sluttede Stilstand og befalet ham i
den Anledning at møde i Kjøbenhavn Pinsedag (ste Juni)
tilligemed det øvrige Rigsraad. Dette Brev er endnu helt
igjennem affattet i en venlig Tone2). Men den 22de
Maj — altsaa efter Modtagelsen af Hr. Eggerts Skrivelse,
gjentager Kongen sin Opfordring, og denne Gang i en af
disse korte Skrivelser, som Kancellistilen kunde give saa
mange forskjellige Afskygninger: ((Som vi Eder tilforn
tilskrevet haver at komme til os i Kjøbenhavn næstkommende
Pinsedag, saa bede vi Eder nu og endeligen
i
ville, at I det ingenlunde forsømme med nogen Undskyldning
eller længere Tøven»8).

Om dette vigtige Møde ere vi desværre kun sparsomt underrettede. Endnu 1551 fandtes paa Folen i Kallundborgen Æske signeret: Breve om Hr. Iver Axelsson og Hr. Eggert Frille. Iblandt disse nævnes Danmarks Raads Dom mellem Kong Christiern og Hr. Eggert Frille og

1) Dette freingaar af Eggert Frilles Brev af 21de Oktober 1468.

2) Kong Christiern til Eggert Frille, in castro Haffnensi, sabbato Paliuarum {*U). Geh. Arcb. Dauske Kongers Hist. Fasc. 3, Nr. 18.

3) Kong Christiern til Eggert Frille, ex civitate Koskildonsi, dominica Kogacionum (22/s).(²²/s). Geh. Arcb. Danske Kongers Hist. Fasc. 3, Nr. 14,

Side 49

mellem Kongen og Iver Axelssøn. Tillige et Brev, som i det korte Registrantudtog angives med følgende Indhold: «Et Brev, hvorledes at Hr. Eggert gik af Raadhuset fra Kong Christiern og ej vilde sætte Borgen"¹). Disse Hovedaktstykkertil Hr. Eggerts Historie maa sandsynligvis endnu have været til Stede i Arild Huitfeldts Tid, uden at han dog har benyttet dem. Fra hans Bo gik de over til Universitetsbibliotheket, hvor de endnu findes opførte i Haandskriftskatalogerne 1662, men de maa da sandsynligvisvære gaaet under i den store Ildebrand 1728²).

I al sin Korthed giver dog det lille Brevudtog et Vink, som i Forbindelse med de Antydninger, der findes i senere Breve fra Eggert Frille selv og de tilstedeværende Rigsraader, sætte os i Stand til at give et Omrids af de i Kjøbenhavn stedfundne Begivenheder, som skulde ende med den gamle Raadsherres Fald og Landflygtighed. Paa Raadhuset i Kjøbenhavn i Kongens og Rigsraadets Nærværelsestod Eggert Frille i Pinseugen 1468 til Rette for at svare paa de Klager, som Kongen havde at fremfereimod ham. Han er bleven beskyldt for at staa i hemmelig Forbindelse med Iver Axelssøn med særlig Henvisningtil dennes Fordring, at ogsaa Eggert Frille skulde møde i Halmstad. Herpaa har Hr. Eggert svaret, at hvis det var Hr. Ivers Mening, at han paa den Dag skulde aflægge Regnskab for sit Værgemaal over sine Datterbørns Fædrenegods, da vilde han ikke sige Ja dertil uden Kongensog Raadets Tilladelse. Men var det Hr. Ivers Mening,at han skulde slutte sig til det Parti, som var Kongens aabenbare Fjender, da vilde han sige Nej dertil,

1) Danske ArcMvregistraturer IV. 19.

2) S. Birket Smith, Om Kjøbenhavns Universitetsbibliotek før 1728 S. 129 M, 148.

Side 50

»thi saadant lærte jeg ikke den Tid jeg gik i Skole«. Kongen har nu forelagt de Vidnesbyrd og mundtlige Udsagn,som skulde bevise Hr. Eggerts Brede, og fordret, at ban skulde stille Borgen for sig, for at Rigsraadet nærmerekunde undersøge og paadømme Sagen. Hertil har Hr. Eggert svaret, at «han vilde staa Alle til Rette for Ære, Liv og Gods», men Borgen vilde han ikke stille. Det ene Ord har da taget det andet; i Stridens Hede har Hr. Eggert ladet falde skarpe og dumdristige («übillige og übetænksomme") Ord imod Kongen — »talt ham til Æren», som Kongen senere beskylder ham for, saa at denne kun ved Rigsraadets Mellemkomst «og ydmyge Bøn» er bleven forhindret i at lade ham dræbe eller fængsle. «Hr. Eggert gik da af Raadhuset og vilde ikke sætte Borgen.« Han inaa umiddelbart herefter have begivet sig paa Flugten. Igjennem Sjælland og Fyn naaede han skarpt forfulgt og, som han selv siger, med Livsfare over Slesvig og Holsten, hvor han havde mægtige og formaaende Venner, til Lllbeck 1).

I en Skrivelse fra nogle danske Rigsraader til Raadet i Liibeck sigos det, at Hr. Eggert selv maatte vide, hvorledeshanvar gaaet Kongen under øjnene, og at Bevidsthedenheromselvfølgelig har gjort ham «sky» og været den egentlige Grund til hans Flugt. Men saavel fra Hr. Eggert selv som fra andre Sider vide vi, at han er bleven forfulgt, og at det har været forbundet med Livsfareforham at blive i Landet. Hans berømte Dattersøn,

1) Fremstillingen er bygget paa Skrivelser fra Eggert Frille til Kigsraadet af 21 Oktober 1468 og 27 Marts 1469, til Kong Christiern af 21 Oktober 1468, samt Rigsraadets Skrivelse til Raadet i Liibeck af 6 Novbr. 1468 og dettes Skrivelse til Rigsraadet af 18 Oktober 1468, alle i Danske Kongers Historie Fase. 3.

Side 51

Anders Bilde, klagede senere over, at han ikke havde maattet forfølge den, som havde taget hans Morfaders Gods, og at denne havde maattet tilgive dem, c som red efter ham«)¹). Her henpeges paa bestemte Mænd som Angivere og Forfølgere, men Kilderne ere saa sparsomme, Udtrykkene saa übestemte, at der knap tor voves en Gisningom,hvem den Mand eller de Mænd vare, som førte det afgjørende Slag mod Eggert Frille. Det tor neppe antages, at nogen af Landets verdslige Stormænd have deltaget i Forfølgelsen af ham. Dels synes han ikke at have havt nogen Fjende blandt dem, og dels maa han i sin nye Svigersøn Bent Bille, der c. 1466 var bleven gift med Filip Axelssøns Enke, have havt en mægtig TalsmandogStøtte. Rimeligere vilde det være at søge iblandt Kongens nærmeste Omgivelser, Bisperne og SekretærerneiKongens Kancelli. Men ogsaa her er Antydningernesaasvage, at de ikke tør benyttes²). NærmesthenledesTanken paa den Mand, som senere fik Eggert Frilles Gods under sin Bestyrelse, og som Kongen i et Brev kalder «Niels«. Da Hr. Eggert flere Aar efter fik sit Arvegods tilbage, fik denne Mand Ordre til at udleveredetog tillige Ret til at tiltale ham for det Gods, som han selv mente at have Ret til. I Aaret 1474 fik imidlertid Bent Bille et Thingsvidne, at kun Hans Jenssøn og Niels Lykke havde gjort saadanne Krav gjældende, og Tanken henledes da uvilkaarlig paa denne Mand, med hvem Eggert Frille ikke stod paa nogen venskabelig Fod.

1) Optegnelser af Anders Bilde i Geh. Arch. Personalia, Frille.

2) Jvfr. ovenfor om «den galne Mester Niels«. Bisp Mogens Krafse i Odense synes ogsaa at have staaet skarpt imod Eggert Frille, jvfr. ovenfor hans Brev, hvortil kan føjes, at hans Valg udelukkede en af Axelsønnerne fra at blive Biskop i Odense.

Side 52

Saavel 1458 og 1461 som især 1466 har der været Ejendomsstridimellemdem, og sidste Gang maatte Kongen personlig skride ind og «kjærlig bede dem give sig til Minde for begge deres Venner«. Det bør tillige fremhæves,atdet kongelige Brev om dette Forlig opbevares i Geheimearchivet i samme Pakke som ovennævnte BefalingfraKongen til »Niels«*). Det turde da ikke være for dristigt at gjætte paa denne Mand som en af Hr. Eggerts virksomste Fjender.

6.

Shax efter sin Flugt har Eggert Frille sørget for at forebringe sine Klager paa rette Sted. Paa Fynbo Landsthinghar han havt sit Brev og Bud og kæret over, at han ikke maatte faa Lejde til at klage over den Vold og Uret, som Kongen havde paaført ham. Herved har han — siger Kongen — «villet j^rppe Tvedragt mellem os og vore kjære Undersaatter«. De Skridt, som Kong Christierni denne Anledning foretog sig, have dog ogsaa været begrundede i det lidet heldige Udfald, som Mødet i Halmstadhavde faaet. Den 29de Avgust vare de danske Sendebudkomne tilbage til Kjøbenhavn med uforrettet Sag. Kong Karl havde ikke villet modtage de Tilbud, som vare blevne gjorte fra dansk Side, og Iver Axelssøn havde ikke engang givet Møde hverken til den foreløbige eller endeligeSammenkomst i Juli. En Afgjøreise af Mellemværendetmellem Kongen og hans oprørske Undersaatter maatte træffes, og efter Eigsraadets Opfordring indkaldte Kong Christiern den 29de Avgust en almindelig Rigsdag

1) Top. Samling paa Papir, Kynkeby Nr. 1 og 2. Sinlgn. Bjerge Herred Isr. 4—6.

Side 53

til den 28de Oktober i Kalundborg. Det hedder i Indkaldelsesbrevet:«Dér ville vi da komme for vort Raad og gjøre Alle Ære og Ret, paa det at Gud og hver retvis Mand indenlands og udenlands kan erfare, at vi ville lade os nøje med Ret og Skjel og ikke gjøre nogen Mand Vold eller Uret. Og skulle da alle, som have noget med os at «segle eller ende«, og især Hr. Eggert Frille, have frit og sikkert Lejde til at komme did og atter i deres Behold igjen»¹).

Med dette almindelige Lejde var Hr. Eggert ikke tilfreds.FraLlibeck tilskrev han Kongen og Raadet i Fyn, paa hvilke Betingelser han vilde komme til det i KalundborgberammedeMøde, men han fik intet Svar, og da senere paa Aaret Borgemestre og Raad i Liibeck under en Sammenkomst med Kong Christiern i Kiel opfordrede denne til at give Hr. Eggert et særskilt Lejde, fik de kun til Svar, at han ikke fik andet Lejde, — om han vilde komme eller ej, det stod til ham selv. Han kom da heller ikke til Kalundborg-Mødet, men i Stedet for indtraf Breve saavel fra Raadet i Liibeck som fra Hr. Eggert selv, i hvilke han forsvarer sig imod de Beskyldninger, der vare rejste imod ham, angiver Grunden til sin Udebliven, samt fordrer Lejde til et nyt Møde²). Disse Breve ere sande Mesterstykker i Fremstillingskunst, skrevne med en Ild og naturlig Harme over de ham formentlig tilføjede Krænkelser, som kaste Lysglimt over hans Personlighed.

1) Kong Christierns aabne Brev til »alle. som bygge ocli bo i Fyens biscopsdømme_•. Datuin in castro Haffnensi, die decollat. Joh. baptist« ("/₈) 1468. Geh. Arch. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 15.

2) Eaadet i Liibeck til »dominis consiliariis regni Dacie-, Liibeck, am dage Luce ewang. (18/io)(¹⁸/io) 1468. Geh. Arch. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 15 a. Concepterne til Eggert Frilles Breve til Kongen og Kigsraadet af 21 Oktober, smstds.

Side 54

(Jeg tør skule rnig ind under hver Dannemand i og udenfor Danmark, som jeg har havt Omgang med, hvorledesjeghar tjent min Herres Naade og hans Kige fra den første Dag, jeg tilsagde hans Naade min Tjeneste, og til den Dag, jeg hlev dreven af Danmark. Jeg kan, Gud være lovet, ikke spørge nogen Forræder i min Slægt, rig eller fattig, hverken paa fædrene eller mødrene Side, og ej heller har jeg selv havt det i Sinde eller med Guds Hjælp tænker nogensinde at faa det.» Han beder Rigsraadettilgiveham de mange og vidtløftige Ord han bruger, «thi de ere ikke nær saa mange, som gjøres behov. Det er aldrig hørt i Danmark i min Tid eller i hundrede Aar, at nogle i Danmark og især den, som skulde kaldes sin Herres og Rigets Raad (endskjøndt jeg er uviis og uværdig dertil), er bleven saa forvældet, saa forurettet og saa fordreven som jeg.» Han frygter ikke for, at nogen retfærdig Mand skal kunne dømme ham fra Ære, Liv og Gods. «I vor danske Lov findes skrevet, hvorfor og i hvilke Maader en dansk Mand kan forbryde sit Arvegods, men dér findes jeg med Guds Hjælp ikke iblandt. Jeg har aldrig fort Rov eller Brand paa Riget eller gjort nogen af de Gjerninger, hvorfor jeg bør miste mit God?. Fik jeg end i Sinde, som jeg med Guds Hjælp aldrig agter at faa, at jeg ikke vilde tilbage til Danmark, da véd jeg efter vor danske Lov, hvad jeg hvert Aar bør sende Kongen i hans Fadebur og dog med Rette nyde alt mit Arvegods, som jeg har i Danmark. Kjære Herrer og Venner, I vide alle fuldt vel — om I ville —, hvorfor der vederfares mig denne store Vold og Uret; det er fordi jeg er Formynder for Iver Axelssøns Broderbørn, og dertil trængte mig vor danske Lov.» — Kongen minder han om sin lange og tro Tjeneste, han tilbyder at ville staa til

Side 55

Ansvar for Retten, hvis Kongen vil give ham sikkert Lejde. Han frygter ikke for, at han jo nok skal kunne bevise, at han har tjent Kongen som en tro Dannemand,menkan han ikke det, saa vil Kongen jo have endnu større Eet imod ham. «Lad mig ej saa haanlig mod al Ret og Skjel være dreven af Danmark fra Arv og Eje paa min Old.» Han tilbyder til Slutning, at han vil gjøre Alt, hvad Kongen og Raadet forlange, hvis det befindes,athan paa Raadhuset i Kjøbenhavn har «talt KongentilÆren».

Men paa denne Rigsdag have hans Ord lydt forgjæves. Det var paa den, at Processen blev ført mod de tre Axelssønner,Iver, Erik og Lavrits, som fik det Udfald, at alt deres Fædrenegods i Danmark tilkjendtes Kongen. Det var her, at denne for anden Gang i sin Regeringstid fik Ret til at tilbagekalde alle Forleninger af Krongodset og af andre Kronens Indtægter, som ikke vare pantsatte, og at en Kommission blev nedsat til at undersøge Pantebrevene.Kongen fik endog en Tredjedel af Aarsindtægterne af alle Pantelen og Byskatten af alle Kjebstæder. Udtrykkeligfremhævedes, at man gjorde disse store Indrømmelser,for at Kongen kunde bestride de store Udgifteri den Krig, som «hans svorne Mænd og Raad» havde paaført ham. Her har sandsynligvis ogsaa Rigsraadetfældet en Dom over Hr. Eggert, men om dens Indhold vide vi aldeles Intet¹). Det Vælde, som Kongen paa denne Rigsdag har øvet, maa være bleven støttet af Gejstligheden, af Almuen og den lavere Adel. Vi vide

1) Se den ovenfor S. 49 efter Archivregistraturerne citerede Kigsraads-Dom. Nogen endelig Dom kan det ikke have været, da Kigsraadet jo samtidig udvirker et nyt Lejdebrev for Hr. Eggert til at komme ind i Landet og staa til Kette.

Side 56

blandt Andet, at Adelen paa Langeland klagede over Vold og Uret, som Eggert Frille havde tilføjet den¹). Det var et Forsøg paa at rykke Kronens Gods og Indkomster ud af Panthavernes Hænder til Forbedring af de kongelige Finanser, et Forsøg, som har sit Sidestykke i hvad Hertug Gerhard samtidig paatog sig at udføre i Hertugdømmerne²). At Stormændene ikke aldeles godvillig have givet deres Minde til disse Beslutninger, tør vel næppe betvivles. Det var jo deres Slægt og gode Venner, som det gik ud over, og et Slag, som ramte Toppen af den danske Adel, maa hele Standen have følt. Ét har dog Rigsraadet sat igjennem.Paa dets Bøn har Kongen maattet love at udstede et særskilt Lejdebrev for Hr. Eggert til frit og uhindret at komme til Kjøbenhavn S. Valborgs Dag 1469 og atter tilbage i sit Behold. Her vilde Kongen — som det hedder — «staa ham til Orde og hænde og gjere ham Ære og Ret»^;5).

Men heller ikke dette Møde kom istand. I Følge BeslutningerneiKalundborg kunde Kongen strax inddrage de Panteforleningor, som vare givne af ham og hans Forfædre«afGunst og Kjærlighed», men ingenlunde dem, hvorpaa Kronen skyldte Penge. Ikke desto mindre er Urbirk Len kort efter blevet inddraget og alt rørligt Gods bortført derfra⁴). Men Kongen er gaaet endnu videre. Ogsaa alt Hr. Eggerts Arve- og Kjøbegods er foreløbig

1) Ældste Archivregistraturer IV. 19.

2) Palndan-Miiller, De første Konger af den oldenborgske Slægt S. 85 ff., som har gjort opmærksom paa Forbindelsen mellem Kongens og Hertugens samtidige Forsøg i Kongeriget og i Tlertu gdømmerno.

3) Eigsraadet til Eggert Frille. Kalundeborgh, dom. prox. post festum omnium sanctorum (6/n)(⁶/n) 1468. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Xr. 15 a4.

4) Anders Bilde nævner «et Skrift, hvori Alt staar, hvad der blev taget paa Urbirk".

Side 57

blevet beslaglagt og stillet under Bestyrelse af den ovennævnte«Nielso. Vi kunne ikke fortænke Eggert Frille i, at han efter denne Kongens Fremfærd ikke har villet komme til det berammede Møde i Kjøbenhavn. Det er ikke uden Interesse at læse de Grunde, som han anfører i et Brev af 27de Marts til Rigsraadet. «Jeg har spurgt i Sandhed, at alt mit rørlige Gods, som kunde opspørges, er borttaget, og hvorledes man har forfaret med mit urørligeGods,det faar I med Guds Hjælp at vide, om Gud vil jeg lever. Den Overlast har jeg lidt, siden jeg fik det Lejdebrev, og det holder mig tilbage. Jeg tør ikke søge fornævnte Dag og Møde i Kjøbenhavn. Thi jeg frygter, at de samme, som raadede Hans Naade til at tage mit Gods, de samme ville vel raade til at tage mit Liv med, om de fik Magt over mig, saa at Enhver, der har nydt og endnu nyder, som har faaet og endnu har mit Gods, kunde beholde det uden Modsigelse, hvis jeg var af Vejen og altsaa ingen kærede derpaa. Ja, da havde de i Sandhedilderaadet for mig, først taget mit Gods og siden mit Liv. Men skal der nu sættes en anden Eet og af andre over mig, da frygter jeg visselig for, at dette ikke gjøres til mit Bedste; thi jeg har været for den højeste Eet i Danmark er, den Tid min Herres Naade talte mig selv aabenbar til paa Raadhuset i Kjøbenhavn for alt Hans Naades aandelige og verdslige Raad.» Han foreslaar,athans Sag indskydes for en Domstol, bestaaende af Grev Gerhard, Bisperne i Liibeck og Slesvig, EidderskabetiHolsten og Borgemestre og Eaad i Liibeck, og at Sagen føres i Liibeck. «At jeg gjør det, det sker, fordi her er den strængeste Ret, jeg kjender. Retten findes ikke her mild eller naadig for dem, der befindes skyldige og brødefulde. Men hver, som uskyldig og brødefrikommerher

Side 58

frikommerherfor Retten, er sikker for Vold og Uret.« I lidenskabelige og heftige Ord anker han over, at hans Arvegods er bleven ham berøvet, og forsvarer sig imod Beskyldninger for at have tilskrevet sine Venner fornærmeligeBreveimod Kongen. Han har kun underrettet dem om den Overlast, han har lidt, og vil ogsaa vide at forsvaredette,som en Dannemand bør.

Det nye Forslag om at underkaste Sagen en Voldgifts - kjendelse havde selvfølgelig ingen Fremgang. Kong Christiernhavde i Vinteren 1468 — (39 foretaget gjentagne heldige Indfald i Sverig og tilføjet sine Fjender alvorlige Tab. Hans Breve fra denne Tid vidne om en fast Tillid til, at det nok skulde lykkes ham med Magt at knække sine Modstandere. Ved hans Tilbagekomst fra Sverig i Begyndelsen af April lykkedes dot dog Dronningen og tiere af Hr. Eggerts Venner at formaa ham til at udstede et nyt Lejdebrev for Eggert Frille, som skulde gjælde fra H)de April til 21de Maj. Med dette Lejde blev hans Broder Johan Frille sendt til Liibeck, hvor han ankom den 14de April. Men paa ny vægrede Hr. Eggert sig ved at mode, denne Gang under Paaskud af, at Tiden var altforknap tilniaalt, da han først kunde være i Kjøbenhavn den Iste Maj. Han synes at have havt en Følelse af, at hans Sag foreløbig var tabt. I en ny Skrivelse forklarer han vidtløftig Aarsagen til sin Vægring, og i mere underdanigeog modfaldne Ord end tilforn beder han Raadet formaa Kongen til atter at være ham gunstig og naadig og lænke tilbage paa, hvad Nytte han har gjort Kongen og hans Rige, og atter lade ham nyde sit Gods paa sine iiOlderdage*)¹). Det er en Selvfølge, at Kongen opfattede

1) Eggert Frille til Rigsraadet, Lubich, feria2post dominicani misericordiaDoniini (¹⁷ _M) 1469. Geh.Arch. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 15 c.

Side 59

hans gjentagne Afslag som et Vidnesbyrd om, at han ikke vilde eller turde lade sin Sag paadømme. Han sendte en Skriver med Brev til Eaadet i Liibeck, som indeholdt Klager over Eggert Frille og en Fremstilling af dennes Adfærd, som Overbringeren havde Befaling til nærmere at forklare, for at Sagen ikke skulde blive fremstillet for dem i et urigtigt Lys¹).

Denne Skrivelse gav Anledning til, at Liibeck nu tog Sagen i sin Haand og hurtig bragte den i en god Gænge. Raadet affordrede strax Eggert Frille en Erklæring, som denne ogsaa indleverede den 10de Maj, kun 6 Dage efter Afsendelsen af Kongens Brev. De indflydelsesrige Statsmændi Hansestaden lykkedes det derpaa at faa Kongen til den 25de Maj at udstede et nyt Lejdebrev til Eggert Frille, som indeholdt Alt, hvad denne kunde ønske sig. Han skulde frit og uhindret kunne komme til Kjøbenhavn eller andetsteds, naar han vilde, og blive saa længe, indtil Sagen mellem ham og Kongen var forhandlet til Ende. Kunde de ikke blive forligte, skulde han have frit Lejde til at drage bort i sit Behold igjen₂). Samme Dag har Kong Christiern efter Opfordring af det lybske Eaad, som hele Vinteren havde arbejdet paa Fredens Gjenoprettelse i Norden, ogsaa udstedt Lejdebreve til Karl Knutsson og Iver Axelssøn til et Møde i Kalmar. Saaledes have ogsaa denne Gang Eggert Frilles og Iver Axelssons Forhold

1) Kong Christiern til Raadet i Liibock, Koponhauen, am donredage na des liilgen crucis dage inuencionis (4/»)(⁴/») 1469. Geli. Arch. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 16—17 (2 Afskrifter).

2) Eggert Frilles Erklæring til Eaadet i Liibeck, Lubick, auende ascenscionis Domini (10(¹⁰/₅) 1469. Geh. Arch. D. Xgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 17 b. Kongens Lejdebrev, in castro Haffnensi, feria 5 ante dominicam s. Trinitatis (25/5)(²⁵/5) 1469 i en Vidisse af Eaadet i Liibeck, dat. 2 Juni. Geh. Arch. De Friller 11.

Side 60

været neje sammenknyttede. Men det er ogsaa sidste
Gang. Det skulde endnu vare længe, inden det kom til
Forlig mellem Kongen og Axelssønnerne.

Støttet af den indflydelsesrige Hjælp, han nu havde faaet, vender Eggert Frille atter tilbage til Danmark. Hos sin Svigersøn og Datter paa Søholm finder han foreløbig Tilhold. Paa det store Møde, som i Avgust Maaned 1469 fandt Sted i Kjøbenhavn mellem Kongen, de vendiske Stæders Sendebud, Grev Gerhard og Udsendinge fra den holstenske Adel¹), finde vi ham i travl Virksomhed med at faa Striden bilagt. Endnu findes et lille Brev fra ham til Svigersønnen, hvori han skriver: «Jeg er endnu ikke kommet til Ende med mit Ærinde, men med Guds Hjælp vil jeg arbejde Dag fra Dag og faa en Ende derpaa,Gud give den vorde god.» Han formoder, at alle de tilstedeværende Sendebud ville understøtte ham, og beder Bent Bille sende ham et Par gode, fede Qxne til de lybske Raadsherrer, som havde vist ham «saa stor Ære og Værdighed«²). Med deres Hjælp har han hele Aaret 1469 og Begyndelsen af det følgende Aar kæmpet en haard Kamp med Kongen for at faa ikke alene sit ArveogKjøbegods, men ogsaa sit Pant i Urbirk³). Endelig den 4de Maj 1470 kunde Hr. Eggert se en Ende paa sin pinlige og farefulde Stilling. I et aabent Brev erklærede Kongen, at det nu var kommet til et endeligt Forlig mellem ham og Eggert Frille, saa at Striden aldrig mere

1) Om dette Møde se Palndan - Muller, Do første Konger af den oldenborgske Slægt S. 97—98.

2) Eggert Frille til Bent Bille, Haffnis, feria 3 ante »Bartholornei apostoli (",'*) 1469. Geb. Arch. D. Kgrs. Hist. Fase. 3, Nr. 17 c.

3) Eaadet i L'ibeck bar 27 Januar 1470 udstedt en Vidisse af Kong Christierns Fantebrev paa Urbirk af 18 Januar 1466. Geh. Arcb. Viborg Nr. 4.

Side 61

skulde gjenoptages til Skade for ham eller hans Arvinger¹). Overenskomstens Ordlyd kjendes ikke, men Anders Bilde har efterladt et kort Udtog af den, som lyder saaledes: «De Artikler, Hr. Eggert maatte gaa ind paa, før han kunde faa Venskab, vare, at han skulde give Afkald paa alle Forleninger, Pant og alt andet, som han havde mistet, dernæst tilgive alle dem, som toge hans Gods paa Urbirk og andetsteds, endelig love aldrig at o arge«' paa dem eller nogen Mand derfor samt tilgive dem, som havde redet efter ham»²).

Hvis dette Udtog var det eneste, vi vidste om dette Forlig, maatte man jo tro, at det virkelig var bevist, at Hr. Eggert havde gjort sig skyldig i Forræderi og til Straf derfor mistet alt sit Gods, baade Pant og anden Ejendom. Men heldigvis er der endnu bevaret et Kongebrev, som viser, at man ikke fuldt ud tør stole paa Anders Bildes Udtog. Det er stilet til den ovenfor nævnte «Niels« og lyder saaledes: «Vi bede Dig og ville, at Du lader Hr. Eggert Frille følge alt det Gods, som Du paa vore Vegne af hans Gods annammet og i Værge haver, eftersom vort aabne Brev, vi ham paa alle hans Arve- og Kjøbegods givet haver, ydermere indeholder. Mener Du og at have nogen Ret til noget af hans Gods, da lad ham dog strax følge uhindret alt hans Gods og tal ham siden til efter Loven med Rette«³).

Saaledes kunde nu Eggert Frille atter vende tilbage
til sin Hjemstavn, men rigtignok som en slagen Mand.

1) Kong Ckristierns aabne Brev, dat. Harildzborg, feria, 2 prox. p. dom. Jubilate (14/s)(¹⁴/s) 1470. Geh. Aren. De Friller 12.

2) Anders Bildes ovenfor anførte Optegnelser i Geh. Arcli.

3) Kong Christierns Brev til Niels (uden Udskrift). Udat. Concept i Top. Saml. p. Papir, Rynkeby Nr. 2.

Side 62

Hans Forleninger, som havde dannet det faste Støttepunkt for hans Magt og Indflydelse, vare ham berøvede, hans rørlige Ejendom splittet som Avner for Vinden, hans Stilling som Rigsraad undergravet. Og som en falden Stormand forsvinder han da ogsaa n-u af Historien. Hans Navn findes ikke oftere under noget offentligt Dokument, af hans rastLose .Forretningsvirksomhed findes ikke længer noget Spor. Kun faa Aar endnu har han levet. Hans Hustru var sandsynligvis død forinden hans Fald, han &elv dode den ste Februar 1472. Han ligger begraven i Odense S. Hans Kirke, hvortil han kort for han drog til det skæbnesvangre Møde i Kjøbenhavn — maaske i Forudfølelseaf hvad der vilde ske — havde skjænket betydeligt Gods til Sjælemesser for sig og sin Hustru¹). Men endnu efter sin Død har han paakaldt sine Landsmænds Vidnesbyrdfor sin Ret. Paa Baag Herredsthing have Sandemændvidnet — uden at noget Vidne gik imod, — at Hr. Eggert Frille baade levede og dode som en Dannemand2).

Og naar en sen Eftertid af de mange spredte Træk,
som ere levnede os af denne mærkelige Mands Levnetsløb,
vil forsøge at danne sig et fyldigt Billede af hans Karakter

1) 1 Bircherods Inscriptiones Othinionses findes Indskriften paa hans Ligsten i S. Hans Kirke. Den lyder saaledes: >Anno Domini MCDLXXV] die Agathe virginis obiit strenuus miles Eggardus Frille cum uxore doinina Anna.« At Aarstallet 1476 er en Fejlhesning for 1472, fremgaar af Kong Cbristierns aabne Brev om Skifte efter Eggert Frille, som er dateret Kjøbonhavn Slot, S. Olafs Lag (29/7)(²⁹/7) 1472. G-eh. Arch. Skiftebreve Xr. 9. Gavebrevet findes i Hofman, Fundationer V. 191^—92.

2) Baag Herredsthingsvidne, S. Peters Dag ad vincula ("s) 1474. Geh. Arch. Baag Herred Nr. 21.

Side 63

og hans Handlemaade, da maa den tilvisse indrømme, at han gjentagne Gange — frivilligt eller ufrivilligt — har bragt sig ind i tvivlsomme og vovede Situationer, af hvilke han ikke gik ud, uden at Mistanken kastede sin Skygge paa ham. Men paa den anden Side maa den ogsaa hævde, at Modstanderne ikke formaaede at føre noget gyldigt Bevis mod ham, og at han faldt som et Offer for den Stærkeres Ret. Hans Fejl var utvivlsomt et Rethaveri, som under de daværende Forhold ikke kunde hævdes ligeoverfor Kongemagten, hvor godt hans Ret — saa vidt man kan dømme efter de foreliggende Vidnesbyrd— end var begrundet. Men ligesom denne Fejl vel kan berøve ham den Sympathi, som man føler ligeoverfor en varm og opofrende Fædrelandsven, saa kan den dog ikke udviske det fyldige Indtryk af en overlegen Personlighed,af en betydelig Statsmand, en virksom og pligtopfyldendeStatstjener og af en Mand, som paa Livets forskjellige Omraader har vidst at sætte sig et Eftermæle.

Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 5 (1885) 1

Eggert Frille.

1.

2.

3.

4.

5.

6.