Blidemestere, Balistarii og Værkmestere i Kjøbenhavn ca. 1375—1550.

Side 64

tra gammel Tid har der til Rigets Hovedtøihus i Kjøbenhavn været knyttet et Korps af Bøsseskytter, o: Artillerister. Der har vel været Bøsseskytter paa alle Landets Slotte og Fæstninger, saalænge disse overhovedet have været udrustede rned Bøsser, o: Kanoner. Allerede tidligt under Kristian d. 3die maa Kronen have havt Artillerister i sin stadige Sold, eftersom det 1540 og 1542 paalægges enkelte af de kongelige Len, Dragsholm og Vordingborg, at modtage Bøsseskytter i Borgeleie¹). Men en særegen Interesse for vort Artilleris Historie knytter der sig dog til Bøsseskytterne ved Kjøbenhavns Tøihus, fordi de i lange Tider ligetil henimod Midten af det 17de Aarhundrede, fra 1573 eller ialfald fra 1582 dog i Forening med dem paa Kronborg, vare de eneste Artillerister, der stode umiddelbart i Kronens Sold. I dette Korps af Bøsseskytter maa man derfor søge Oprindelsen til det kongelige Artilleri, Søartilleriet saavelsom Landartilleriet, og dette bliver derved den Del af Rigets staaende Krigsmagt, hvis Historie gaar længst tilbage i Tiden.

1) Eralev og Mollerup: Dansko Kancelliregistranter 1535 —1550. 143. 144 og 243.

Side 65

Længere tilbage end til Aaret 1551 kan man dog ikke følge dette Korps af Bøsseskytter i Kjebenhavn. Fra dette Aar kan man følge den hele Række af Arkelimestere og Tøimestere¹), som lige til Nutiden i 333 Aar have forestaaet Kjøbenhavns Tøihus, og som i ældre Tider førte Kommandoen over hint Korps af Bøsseskytter. I Rigets Regnskab for 1551 forekommer Korpset paa en saadan Maade, med en Styrke af ca. 70 Mand i Aarstjenesten foruden Arkelimesteren og en Krudtmester, at det dengangneppe kan have været ganske nyligt oprettet. Om man besad Rigets Regnskaber fra endnu tidligere Aar, er det meget rimeligt, at man ogsaa i dem vilde have truffet paa Arkelim estere og Bøsseskytter ved Kjøbenhavns Tøihus i Kongens stadige Tjeneste idetmindste ligesaa længe, som Kjebenhavn har været Hovedstationen for en kongelig Sømagt, altsaa fra Kong Hans's Tid. Og til selve Kjøbenhavns Slot har der alt fra Midten af det 15de

1) Det er niaaske ikke overflødigt at fremhæve, at Ordet «Arkelimester - i Tidernes Løb har betegnet tre meget forskjellige Stillinger ved Artilleriet. I største Delen af det 16de Aarhundrede kaldtes den Øverstbefalende over Artilleriet ved en i Felten staaende Hær med denne Titel; saaledes forekomme Anders Bille under Kong Hans. Henrik Krummedige under Frederik d. Iste og Niels rifstand under Frederik d. 2den som Arkelimestere. I Tidsrummet c. 1540—1650 bruges dernæst denne Titel om den Befalingsmand ved en Fæstning eller et Tøihus, der førte Kommandoen og Regnskabet over Artilleriet; kun ved de større Tøihuse som Kjøbenhavns og Kronborgs kaldtes han stundom Tøimester. Endelig brugtes Benævnelsen Arkelimester fra c. 1550 indtil 1775 om den Artilleriunderofficer, der ombord paa Krigsskibene: havde Skibets Artillerimateriel i Eegnskab; først 1775 gik denne Benævnelse helt af Brug ved Søartilleriet, idet den ombyttedes med Kanoner, samtidigt med at den gamle Benævnelse for en menig Artillerist, Bøsseskytte, ombyttedes med Konstabel, saaledes som det alt 100 Aar forud var sket ved Landartilleriet. — Ordet Arkeli er ikkun en fra Tydskknd" indført Fordreielse af Artilleri.

Side 66

Aarhundrede hort et efter Tidens Leilighed saa anseligt Forraad af Skyts, at det er lidet tænkeligt, at der ikke allerede dengang i Slottets faste Tjeneste har været idetmindsteen Mand, til at forestaa dets Artilleri, til at rogte det og til at forestaa dets Brug. Der haves ogsaa fra Kong Hans's, Kristian d. 2dens og Frederik d. Istes Tid Spor af, at der her i Landet har existeret professionelleArtillerister under Navn af Bøssemestere og deres Svende samt Bøsseskytter; muligvis kunne nogle af dem have været knyttede til Kjøbenhavns Slot og Tøihus. Men det er i hvert Fald paafaldende nok, at man f. Ex. ved at gjennemgaa de hidtil udkomne 6 Bind af Dr. Oluf Nielsens fortræffelige Kjøbenhavns Diplomatarium blandt de utalligederi navngivne Indbyggere i Staden ikke finder nævnt nogen eneste Bossemester eller Arkelimester før 1550 og selv af menige Bøsseskytter kun en eneste, som 1532 synes at have staaer i Stadens Tjeneste 1).

Aarsagen til denne paafaldende Taushed er vel næppe helt tilfældig: for en væsenlig Del kan den vel stikke deri. at Artilleristerne allerede i hine Tider i det Hele taget ikke have hørt til den mere formuende Klasse af Stadens Indbyggere, hvis Navne fortrinsvis ere blevne bevaredetil Nutiden ved saadanne offenlige Dokumenter som Eiendomsskjøder, Gavebreve til Kirker og Klostre o. desl. Den, der saavidt muligt vil tilbunds i vort Artillerisældste Historie, kan dog ikke uden Undersøgelse se bort fra Muligheden af en anden Forklaring af Fænomenet,den

1) At denne Poter Bøsseskytte har staaet i Stadens og ikke i Slottets Tjeneste, kan man vist temmelig sikkert slutte deraf, at lianß Hns ved Nørreport er bekostet teglhængt af Staden, saa at det vel-har været en denne tilhørende Tjenestebolig. Kjbhvns Dipl. I, 345.

Side 67

menet,dennemlig, at Forstanderne for Slottets Artilleri og Tøihuset før 1550 kunne have ført Benævnelser, hvis Identitet i Betydning med følgende Tiders Embedstitleraf Arkelimester og Tøimester ikke strax falder i ømene.

Det træffer sig nu saaledes, at medens man fra 1551 kan opstille den sammenhængende Række af Arkeli- og Tøimestere i Kjøbenhavn lige til Nutiden, kan man fra 1548 gaa den modsatte Vei indtil 1433 med en Række Balistarii og Værkmestere i Kjøbenhavn, de ældste iblandt dem udtrykkeligt betegnede som ansatte ved Kjøbenhavns Slot, til hvilke der endnu maa føies en Blidemester og en Balistarius fra den sidste Fjerdedel af det 14de Aarhundrede. Er Sammenhængen da ikke i Virkeligheden den, at de to Rækker supplere hinanden og egenligt kun udgjøre den fortløbende Række af de Mænd, som i de sidste 450_—500 Aar have forestaaet Kjøbenhavns Toihus, kun med den Forskjel, at før 1550 kaldtes de Balistarii og Værkmestere, efter 1550 Arkelimestere og Tøimestere

Ja lad os se ad, om denne ved første Øiekast ganske bestikkende Gisning taaler en nærmere Undersøgelse. Men inden vi gaa ind paa en Granskning af det Spørgsmaal, hvad der hertillands i Perioden 1375_—1550 er blevet forstaaet ved en Blidemester, en Balistarius og en Værkmester, er det vel foreløbigt bedst at gjennemgaa Rækken af de Indbyggere i Kjøbenhavn, som i det omtalte Tidsrum findes nævnte med disse Betegnelser; de ere ni eller ti i Tallet.

Hans Blidemester nævnes med denne danske Betegnelse
i en omtrent 1375 paa Latin affattet Liste som Eier-

Side 68

mand til en Grund paa den østre Side af Bjørnebrogade,
den nuværende Kjobmagergade1).

Mathias Balistarius nævnes i en Fortegnelse fra omtrent samme Tid, dog noget yngre, som Loier eller Fæster af en Gaard i St. Nikolai Sogn, der tilhørte Roskilde Bispestol²).

Niels Pedersen, Værkmester paa Kjøbenhavns Hus, fik d. 23de Marts 1433 Skjøde paa en Gaard ved Vommestrædo og Smedegade i St. Klemens Sogn, altsaa sendenfor Vestergade³).

Jes Pedersen, Værkmester paa Kjøbenhavns Hus, nævnes 1438 som Eiermand til en Gaard i samme Nabolag mellem Vommestræde, Smedegade og Vestergade⁴). 1446 anføres han i et paa Latin affattet Skjøde som Johannes Petri Balistarius in Cas tro Hafnensi⁵). 1463 solgte han en Del af sin Eiendom, der faa Aar efter kjøbtes af Antvorskov Kloster⁶). D. 28de Marts 1466 skjødede hans Enke hans grundmurede Gaard paa den søndre Side af Vestergade, norden for Vommebadstuen, som Sjælegave til Frue Kirke⁷).

Isak Mathisen Værkmester var 1466 Medbesegler
af Jes Pedersens Enkes ovennævnte Gavebrev, lige-

1) Kjbhvns Dipl. I, 108. Geheimearkivar A. D. Jørgensen henfører denne Stadens ældste Jordebog til Tiden mellem 10de Juli 1373 og 18de Febr. 1374, altsaa endnu til Valdemar Atterdags Regeringstid; se: Aarb. f. Nord. Oldk. o. Hist. 1877, 281 i Anm. Dr. O. Nielsen giver imidlertid i sin Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse 11, 24 i Anm. Grunde for, at den ruaa være affattet 1377-1380.

2) Kjbhvns Dipl. I, 112, jvfr. 94.

3) Kjbhvns Dipl. I, 159, 11, 60.

4) Kjblivns Dipl. IV. 34.

5) Kjblivns Dipl. 11, 80.

6) Kjbhvns Dipl. IV, 35.

7) Kjbhvns Dipl. IV, 92.

Side 69

som 1474 og 1479 paa andre Eiendomsskj øder. D. 28de Juni 1488 var han selv Eiermand til en Gaard paa den søndre Side af Vestergade¹). Efter hans Død overlod hans Datter 1501 sin Arvepart i Gaarden til sin Broder, Herr Jesper Isaksen, Præst i Birkerød, der 1516 afstod Gaarden til de hellige fem Vunders Alter i Frue Kirke, ved hvilken han tillige var Vikar²).

Oluf Værkmester synes at have staaet i Kong
Hans's Tjeneste 1487, da han St. Mariæ Magdalenæ Dag
fik Løn udbetalt i Kjøbenhavn3).

Gyde Værkmester boede 1496 i en Staden tilhørende
Gaard paa Nørregade4).

Niels Værkmester nævnes i en 1510 affattet Fortegnelse
over Kjøbenhavns vaabenfore Mandskab som boende
i Stadens vestre Rodemaal5).

Oluf Værkmester, der nævnes i samme Fortegnelse, er muligvis, men neppe sandsynligvis, den samme Mand af dette Navn, der forekommer 1487. Den 18de Novbr. 1504 eiede han en Grund paa den søndre Side af Vestergade,der stødte op til afdøde Isak Mathisens Gaard, og som ham først kan have kjøbt efter 10de Mai 1501⁶). Paa denne Grund byggede han en Gaard, som Kristian (1. 2dens Befalingsmand i Kjøbenhavn, Herr Henrik Gjøe, under Beleiringen 1523 overdrog Bøssestøberen Mester Fadder, rimeligvis uden nogen retslig Hjemmel for Overdragelsen,eftersom det fandtes nødvendigt udtrykkeligt at faa det stipuleret i Stadens Kapitulation d. 23de Decbr.

1) Kjbhvns Dipl. 11, 132, 140 ojj 158.

2) Kjbhvns Dipl. VI, 0 og 9.

3) Danske Magasin, 4de E., I, 88.

4) Kjbhvns Dipl. I, 241.

5) Kjbhvns Dipl. I, 282

6) Kjbhvns Dipl. IV, 287, jvfr. VI, 3 og 9.

Side 70

1523, at denne Overdragelse skulde staa ved Magt, samt at erhverve en særegen Stadfæstelse af Frederik d. Iste paa Mester Fadders Eiendomsret til Gaarden, for hvilken Staden Kjøbenhavn maatte give Oluf Værkmester en Grund ved Vestre Mag i Vederlag¹). Ogsaa efter Mester Fadders Død ansaa hans Enke det for nødvendigt d. 20de Oktbr. 1539 at erhverve Kristian d. 3dies Bekræftelse paa Besiddelsenaf den for 16 Aar siden erhvervede Gaard paa Vestergade²); og dog nævnes Oluf Værkmester kun to Maaneder efter, d. 21de Decbr. 1539, som paany boende paa Vestergade³); og at det er sin gamle Eiendom eller ialfald en Panel af denne, han har beboet i sin Alderdom, synes at fremgaa deraf, at endnu i Stadens Jordebog at 1581 betegnes den Gaard, Herr Jesper Isaksen 1510 havde skjænket Frue Kirke, som liggende wsten for eden Bod. Oluf VærkmGster fordum iboede»⁴), o: for den Grund, han havde eiet og bebygget mellem 1504 og 1523.

Mogens Værkmester nævnes d. 10de Juli 1547
og d. 21de Aug. 1548, første Gang som Beboer af en af
Universitetets Gaarde i Stadens Strandrodemaal5).

Der lader sig neppe reise nogen begrundet Tvi\l om Betydningen af den Benævnelse «Blidemester», som findes brugt en enkelt Gang omtrent 1375, altsaa paa en Tia, da lldvaabnene vel vare kjendte her i Landet, men saavidtvides endnu ikke i almindelig Brug. Hans Blidemestermaa sikkert antages at have, enten i Staden Kjøbenhavnseller i Slottets Tjeneste, havt at gjere med de

1) Kjbhvns Di] .I. I. 328, 11, 22u og I, Jo(i.

2) Kjbhvns Dipl. 11, 256.

3) Kjbhvns Dipl. VI, 30.

4) Kjbhvns Dipl. I, 531.

5) Kjbhviib Di_L.l. I. 410 og VI, 68.

Side 71

store Kastemaskiner, Blider, Valslynger, Manger, Bukke og hvad de ellers kaldtes, der endnu paa den Tid brugtes til Angreb og Forsvar af Fæstninger. At Ord^t Blidemesterforekommer i et paa Latin affattet Dokument, er vel noget paafaldende, men naturligvis ikke noget tilstrækkeligtBevis for, at man helt savnede et tilsvarende latinsk Ord.

Forsaavidt er der ikke noget til Hinder for, at den omtrent samtidigt og atter midt i det 15de Aarhundrede brugte Benævnelse Balistarius kan betegne den samme Stilling som Blidemesterens¹), en Formodning, som ligger snublende nær, da Balista i den klassiske Latin er Navnet paa en af Oldtidens Kastemaskiner. Formodningen modsiges heller ikke i og for sig ved den Kjendsgjerning, at en og samme Mand 146G paa Latin kaldes Balistarius in Castro Hafnensi og 1438 og 14G3 paa Dansk Værkmester paa Kjøbenhavns Hus. Det vilde ikke være utænkeligt, at Ordet «Værkmester», foruden den mere omfattende Betydning af en Haandva^rker, kunde have den specielle Betydning af en Blidemester, idet det kunde have sin Oprindelse fra den middelalderlig høitydske Benævnelse for allehaande Krigsmaskiner uAntwerk», eller fra de nedertydske Benævnelser «Driwende Werk» og »Schietende Werk» for Krigsmaskiner, der vel ikke have været identiske med Bliderne, men om hvilke man iøvrigt kun ved saameget, at de ligesom disse vare en Slags store Kasteeller Skydemaskiner²).

1) Det var ikke blot ved Kjøbenhavns Hus, at der var ansat en Balistarius ; en vis Hans Hudthemacker, Balistarius in Castello Ørkell, har 1429 været med at udfærdige en Vidisse af Erik af Ponimerns Privilegium af 1409 for Byen Svendborg. Se Aktst. t. Oplysn. af Danmarks indre rorhold, udg. af Fyens Stifts litt. Selsk., I, 145.

2) At • Driwende Werk« har været en anden Krigsmaskine end Bliden, ftvmgaar deraf, at af do Skibe, Hanscstæderne 1368 udrustede mod Valdemar Atterdag, var der nogle, som førte baade Blider og Værker; Raadet i Lybek anskaffede 1363 -iinum machinamentum sagittaruin. vulgariter eyn Schietende Werk»; da denne Maskine skjød med Pile, kan den ikke have været en Blide, men maaske snarere en Slags Armbryst i meget stort Format. Se Fuck: Rugonsch-Pfiinmorsclie Geschichten 111, 146.

Side 72

Den Opfattelse, at Blidemester er det samme som Balistarius og dette Ord igjen ensbetydende med Værkmester, or dog endnu kun en Gisning, som trænger til kritisk Undersøgelse.

Saafremt Balistarius i Middelalderens Latin har betydetenBlidemester,saamaa en Blide i samme Sprog have været gjengivet ved Ordet Balista; men dette synes ikke at have været Tilfældet. Hvor Saxo i sin 13de Bog omtaler den Blide, som Roskildeborgerne reiste mod HaraldsborgmedsaamegenVirkning, at Borgen overgav sig efter det andet Blidekast, bruger han om den ikkun saadanne almindelige Udtryk som Tormentum og Machiliamentu m¹); og Machina er ligeledes det omfattende Udtryk,haniden14de Bog bruger om de Beleiringsmaskiner, Valdemar den Store begyndte at lade hugge Tømmer til under Beleiringen af Arkona, men som ikke kom i Brug, fordi Fæstningen faldt for et improviseret Stormangreb, inden de naaede at blive færdige²). De enkelte Steder, hvor Saxo bruger Ordet Balista, mener han oiensynligt ikke en Blide, men meget snarere en Armbryst. Det ligger ialfald nærmere at se et Vaaben af denne sidste Slags end en Blide i den Balista, som Odin, da han fulgte HadingpaaTogetmodBjarmelænderne, tog frem af sin Pose, og hvormed han skjød ti Pile paa engang, som alle

1) P. E. Miilleis Udg. af Saxo I, 650.

2) P. E. Miillers Udg. af Saxo I, 828.

Side 73

ramte¹). Naar Saxo i den 14de Bog fortæller om den haarde Træfning paa ølands Kyst mod de liflandske Sørøvere,ogomhvorledesEsbern Snare i sin Ærgrelse over at have skudt tre Pile med en Balista uden at ramme brød den sønder for at gribe til Sværdet, saa kan han her ved Balista ikke have tænkt paa en Blide, der hverken skjød med Pile eller Smaaspyd (spiculis) eller ret vel lod sig sønderbryde med Hænderne i et øiebliks Hidsighed; det «Tormentum», som Saxo paa samme Sted benævner det sønderbrudte Vaaben, kan neppe have været nogen større Krigsmaskine end en Armbryst. Den som maatte undre sig over, at Saxo skulde have kjendt Annbrysten, eftersomdetteVaabensædvanligtantages først at være bragt i almindelig Brug i Europa af Richard Løvehjerte, altsaa lige mod Slutningen af det 12te Aarhundrede, vel en god Stund efter Slaget ved Øland og rimeligvis efter at Saxo har affattet sin Fortælling om dette, vil det være tilstrækkeligtathenvisetil,at man har Miniaturer fra det 10de Aarhundrede med Billeder af Armbrystskytter²), samt at et Lateranconcilium allerede 1139 fandt det nødvendigt at forbyde Brugen af dette morderiske Vaaben undtagen mod de Vantro. Ved at bruge en Armbryst mod LiflænderneharEsbernSnarealtsaa ikke overtraadt den kirkeligeBestemmelse,dermegetmindre kan have generet Kong Hadings Ven, den enøiede Gubbe i den side Kappe. Fra Middelalderens senere Aarhundreder lader det sig med større Sikkerhed paavise, at man har brugt Ordet Balista til at gjengive Ordet Armbryst, der selv ligesom det franske 'Arbaléte» kun er en Fordreielse af det latinske Ord «Arcubalista». Naar den ringstedske Tavle, der, som den

1) P. E. Mullers Udg. af Saxo I. 52.

2) Viollet le Duc: L'arclntecture miiitaire au Moyen-age, p. 9,

Side 74

nu foreligger, hidrører fra Middelalderens Slutning, men muligvis, er en Afskrift af et tidligere affattet Dokument, fortæller, at den udvalgte Kong Valdemar 1231 døde ved et Yaadeskud med en Balista, saa kan der ved dette Ord ikke være tænkt paa en Blide, men kun paa en Armbryst, eftersom det udtrykkeligt anføres, at det var paa en Jagt, at han fik sit Banesaar¹). Fra det 15de Aarhundrede haves et bestemt Exempel paa, at Ordet Balista er blevet oversat paa Dansk ved Armbryst, i den danske OversættelsefraLatinafJehan de Mandevilles æventyrlige Reisebeskrivelse '²). Naar et Inventarium for O'rum Slot af 3dio April 1373 opfører 3 Balistas, 2 Tylvter Telorum og 1 Armborstvinde, og man dermed sammenholder, at der i den pommerske Stad Greifswaldes Regnskab for 13G7 nævnes et «lnslrumentum Balistarum dictum Armborst- Avinde_'> ^a), saa paatrænger der sig en meget stærk Formodningom,atdetre Balister paa O rum maa have været Armbryster. Endnu sikkrere kan dette siges om »tres Balistas quæ dicuntur Kyggearmbyrsth», som fandtes paa Kjøbenhavns Hus ifølge et Inventarium af Bde September 1328⁴). Mod fuld Sikkerhed lader det sig vel ikke oplyse,hvilkenArtafArmbryster der netop menes med den underlige Betegnelse Kyggearmbyrsth; men det har neppe været den største Sort. Greifswaldes Regnskaber 1361 —63 nævne Indkjøb af «AVintnrborste», «Balistae dorsales^

1) Kongegravene i Ringsted Kirke, 47. Det er Herr Arkivar. Dr. pbilos. O. Nielsen, der har gjort mig opmærksom paa Brugen af Ordet Bali.sta i dette Dokument. Naar Kammerherre Worsaae paa det anførte Sted oversætter Balista ved »Staalbue«, er det kun at bemærke, at Armbrystens Bue vel stundom var af iStaal, men vist nok saa tidt af Træ eller Horn.

2) Lorenzen: Mandevilles Keiser. VSo.

3) Pyl: Pommersche Geschichtsdenkmaler 111, 14(J.

4) Kjbhvns Dip], I, li 9.

Side 75

og «Balistae strepales vel Stegherpes Arborste«, o: Stigbøile■armbryste r¹). Netop af de tre selvsamme Sorter anskaffede Eaadet i Hamborg 20 i Aarene 1307 og 8, nemlig 4 Wintarmbruste(magnasBalistas),10Eucarmbruste dorsales) og 6 Stegerepsarmbruste (Balistas stegerepas)-). Vindearmbrysterne, der med tilhørende Armbrystvinder ogsaa forekomme i danske Slotsinventarier (Ørum 1378, Dragsholm 1536), vare altsaa den største Art, hvorfor de ogsaa betaltes dobbelt saa dyrt som de andre³); dens Staalbue var saa stiv, at den maatte spændes med en paa Bagenden af Skjæftet anbragt Vinde med to Haandsving, hvilken med to smaa Tallier drog Buestrængen tilbage til Laasen. Stigbeilearmbrysten maa have havt Navn efter den iøvrigt paa enhver ikke aldeles svag Armbryst paa Forenden af Skjæftet anbragte Boiie, i hvilken Skytten satte Foden, medens han spændte Buen, rimeligvis alene ved Armens og Haandens Magt. Om Kygarmbrysten maa man formode, at dens Bue har været stivere end den sædvanligeStigb-øilearmbrystes,mensvagereend Vindearm - brystens, saa at den maatte spændes ved Hjælp af en Jernhage eller Spændehage, befæstet paa et Spændebæite (tysk Spanhaken og Spangerdel, Spanzeel), som Skytten havde om Livet eller over Skulderen som et Bandoler⁴);

1) Pyl: Poinmersche Geschichtsdenkinaler 111, 146..

2) Koppmann: Kanimereireclnningen der Stadt Hamburg I, Indledningen

3) Koppmann: Kammereireclinungen I, xcvm.

4) Spændobæltet lindes ncppe nævnt i noget dansk fcjlotsinventarium, men i et svensk for Gripsholms Slot 1554 i Forbindelse med to Staalbuer med tilhørende »Knjhaker«. So Handl. ror. Skandinaviens Hist. XXXVII, 68. I de Odense Smedes Lavsskraa af 1496, der omfattede ikke blot Grov- og Kleinsmedo, men tillige Knivsmede, Kjedelsmede, Grydestøbere, Fladeslagero, Eemmesnidere. Sværdfciere, Sadelmagere og Kandestøbere, bestemmes •let, nt bliindt andre Ting skal KMnsmodene som Mesterstykke Ljjøre en «Kriihtige•, og Kernmesniderne et Spændebælte. Se: Aktst. t. Oplj'sn. om Danmarks indre Forhold, udg. af Fycns Stir s litt. Selsk.. T, 4«.

Side 76

naar Skytten satte den ene Fod i Bøtten paa Forskjæftet og beiede sig eller knælede dybt nok til at kunne hugge Spændehagen paa Buestrængen, maatte han kunne drage denne tilbage med hele den Kraft, han udviklede ved igjen at reise sig₁).

De Udgifter, der forekomme i Staden Hamborgs Regnskaberfra Perioden 1351_—1500 under den stadigt tilbagevendendeKonto: «ad Balistas», ere saadannc, der referere sig til Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af Armbryster med Tilbehør, f. Ex. 1872 «vor pile», »vor twe spanhaken», »vor one windeii'), «thene to snidende«, «pro 10 novis balistiset quibusdam antiquis reformandis«, «pro una statua ad balistam», «vor ene zule», «pro lignis tho thonen«, 1375 «vor ene armborstes zule» o. s. v.'-). Kun ide allerførsteAar, efter at Ildvaabnene komme tilsyne i Hamborgs Regnskaber, 1372 — 78, kan man finde Udgifter til saadanneunder Kontoen «ad Balistas»; allerede fra 1379 have

1) 1 sin Ancient Armour and Wcapons in Europe, 11, 278 omtaler Howitt en Fremstilling af en Armbrytstskytte paa et Maleri af St. Sobastians Martyrium fra 1473 i Xationalgalleriet i London med følgende Ord: -Tho soldior placjs his foot in the stirruj). a cord is then fixed by one ond to the bntt of the stock, the other end boms? fastenod to a waistbelt. A pulley, running upon tho cord, is hooked to the bowstring, and the bow is then bent by raising the body and keeping the leg firm.« Man tør heri maa-ske so beskrevet en noget mere raffineret Form af det 14de Aarliundredei Kvgarmbryst.

1) iSo Koppmanns Kammereirechnnngen. Zule og paa Latin Statna or Skjæftet paa Armbryston; Tliene er det ogsaa paa Dansk almindelige Ord for Pileskafter. Man træffer ogsaa i Hamborg ligesom i danske Slotsinventarier større Kvantiteter af Pile og Piletene optalte i Tønder, hvoraf hver udgjorde et Tal af 800 Stk.

Side 77

Ildvaabnenc faaet deres egen Konto kaldet «ad Vurschot«, «ad Pixides» eller fra 1468 «ad Bombardas». Udgifter, der kunne henføres til Blider eller lignende Krigsmaskiner, findes aldrig opførte som medgaaede «ad Balistas». Med Balista kan der altsaa ikke være ment Blider, men kun Armbryster. Og det Samme bestyrkes ved den historiske Oplysning, at Staden Stralsund 1270—1280 eiede 53 «Balistasi )¹); saamange Blider har neppe nogen Stad i Verden eiet paa en Gang.

Er det slaaet fast, at Balista i vor Middelalders Latin betyder en Armbryst, saa volder det ingen Vanskelighed at forstaa Roskildebispen, Johannes Krags Klager i et Aktstykko af 30te Januar 1290, over at oprørske Borgere i Kjøbenhavn havde angrebet Slottet, medens han var tilstede der med sit Følge, og «sagittas acutas in dictum castrum per balistas miserunt»²). Man kan saa godt forstaa, at Biskoppen i sin Alteration over denne Frækhed har taget det hele Optrin meget alvorligt; men ogsaa nyere Historikere have maaske tillagt det en Betydenhed og et Omfang, der nøiere beset vistnok beror paa den Misforstaaelse, at det var Blider, altsaa store Krigsmaskiner, Tumultuanterne bragte i Batteri mod Slottet; Sagen ser noget mindre betydelig ud, naar man ved, at det var med et saa sædvanligt og mod et grundmuret Hus saa afmægtigt Vaaben som Armbryster, at Skuddene ere faldne; det ligger allerede deri, at det ikke var med tunge Stene o. desl. der blev skudt, men kun med Pile.

Er Balista Betegnelsen for en Armbryst, saa maa
Ordet Balistaritis betyde en Mand, som har med Armbrysterat
gjore. At Ordet skulde betyde en professionel

1) Fock: Kiigensch-Pomniersche Geschichten 11, 137

2) Kjbhvns Dipl. I. 63.

Side 78

Armbrystskytte, or ikke rimeligt; dertil maa Færdigheden som saadan idetmindste mod Slutningen af Middelalderen have været for almindeligt udbredt, saa at Eiermanden til en vistnok anselig Gaard og Grund i Kjøbenhavn neppe vilde betegne sig selv som Armbrystskytte paa Slottet; dettes Besætning maa 1446 have talt flere end en Mand, der kunde skyde med Armbryst. Forholdet maa paa den Tid have vær^t et helt andet end 200 Aar forud, da jydske Lov fandt dot nødvendigt at paabyde, at der paa hvert Ledingsskib skulde haves ikke blot en Armbryst, men ogsaaen Mand. som forstod at skyde med den. Den rette Udlægning af Ordet Balistarius i kjøbenhavnske Aktstykker fra 1375_—89 og 1440 kan man formentlig finde i de alt forud omtalte, paa Latin forte Regnskaber for Staden Hamborg fra 1350 til 1500. Det vides, at fra Begyndelsen af d<>t 14d^ Aarhundrede havde Staden Hamborg en Balistariusi sin Tjeneste med den Forpligtelse aarlig at levere4 nye Armbryster, og denne Funktionair opføres i Regnskaberne lige til 1500 blandt Raadets fastlønnede Tjenere samt enkelte Gange desuden leilighedsvis under Kontoen »ad Balistas» i Anledning af Arbeide, han extraordinairthar præsteret. I Regelen er han betegnet som < Balistarius ■>, men enkelte Gange, 1370 og 1374 som «Balistifexi),og atter andre Gange, 1356 og 1386, har Regnskabsførerenombyttet Titelen med det om muligt endnu mere utvetydige Ord «Arrnborstmakere» midt i den latinskeTcxt. Destoværre forekomme denne Art af høist oplysendeForsyndelser mod Latiniteten ikke i de af Regnskaberne,der haves i Behold fra det 15de Aarhundrede; ellers havde det maaske været muligt at finde Ordet <\Verkmeister'> brugt iflæng og synonymt med « Balistarius» og »Armborstmakero".

Side 79

At Ordet Værkmester her i Danmark er brugt som ensbetydende med Balistarius, have vi nemlig et Exempel paa, deri at den samme Jes Pedersen, som 1438 og 1463 kaldes Værkmester paa Kjøbenhavns Hus, 1446 forer Titel af Balistarius in Castro Hafnensi. Vi føres derved til den Slutning, at en Værkmester er det samme som en Balistarius, altsaa det samme som en Armbrystmager, men ikke det samme som en Blidemester. Denne Slutning udelukker naturligvis ikke, at Værkmesteren paa Kjøbenhavns Hus foruden at forfærdige nye Armbryster kan have havt det Hverv at røgte og vedligeholde Slottets Forraad af saadanne, saa at hans Stilling forsaavidt har svaret til den, Rustmesteren nuomstunder indtager ved et Teihus.

Destoværre er det kun yderst sjældent, at Ordet Værkmesterforekommer i saadanne Forbindelser 1).) at den ovenforanførte Slutning enten stadfæstes eller modsiges. Den af Maribo Kloster 1488 for den underliggende Kjøbstad givne Stadsret indeholder følgende kuriøse Paragraf: "Item vil Mikkel Værkmester bøde imod Klosteret, for Klosterets Tjenere vorde ihjelslagne af hans «biudh» (?) og i hans Brød, da maa han bo her i Byen og ikke ellers. Men siden ville vi aldrig have nogen Værkmester boende her i Byen»²). Denne Artikel maa siges at udelukke Mulighedenaf,

1) I Navnefortegnelser forekommer det tidt nok; de i Seidelins Diplomatarium Flensborgense meddelte Navnelister over Medlemmer af flensborgske Gilder fra det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarh. navngive mindst 11 forskjellige Mænd med Betegnelsen Werkmeister, som dog for en af dem, Mathias "VYerkmeister, der levede 1476, maa skrive sig fra Faderens eller Farfaderens Stilling, aldenstund han selv tituleres Herre og Dominus og altsaa var Præst. Saavidt vides forekommer Ordet Værkmester endnu som Familienavn i vore Dage.

2) Nye Danske Magasin, VI, 228.

Side 80

hedenaf,at Værkmester kan betyde det samme som en Biidemester; thi ingen saadan — og ligesaalidt da en Artillerist — vilde falde paa at slaa sig ned i Maribo og udøve sin Kunst der med Fare for de Omboendes Liv og Lemmer, hvorimod det nok kan tænkes, at en Armbrystmagerkan have søgt sit Brød der, uden at Klosteret har skjflttet om dette Naboskab, især om han ved Vaade har kommet til at dræbe en af dets Vornede uden at ville svare Mandebod derfor. Et mere positivt Vink om, i hvilken Retning man skal søge Værkmesternes Virksomhed,har man i et Regnskab fra Bergens Kongsgaard fra Aaret 1522. i hvilket der forekommer en Udgiftspost paa 4 /3, som Slottets Værkmester fik til Garn til Hornbuer, der netop vare en Slags Armbryster¹).

Fra kj o benhavnske Diplomer kj ender man fra 1433 til 1548 Navnene paa 8 Værkmestere; fra flensborgske Aktstykker fra et lignende Tidsrum kj ender man 10. Disse Tal kunne tilvisse ikke anses for urimeligt store for Antalletaf Armbrystmagere i disse to Byer, naar man dermedsammenholder, at i Hamborg toge alene i de 36 Aar 1461 —90 14 Mænd Borgerskab som Armbrystmagere'²), og at de Lavsartikler, Armbrystmagerne i Lybek fik 1425, bestemme Antallet af Mestere til 16³). Forbrugen af Armbryster baade som Krigs- og som Jagtvaaben maa have været saa stor, at man snarest maa formode, at baade i Kjebenhavn og i Smaabyerne have flere kunnet erhverve Brødet ved at lave og reparere Armbryster, end de Faa, hvis Navne ere komne til os med Tilnavnet Værkmester.Vil man antage, at denne Titel ikke er blevet

1) Norsk Hist. Tidsskr., 2den Række, 11, 300.

2) Koppmann: Karurnereirecnnungen der Stadt Hamburg, 111, xvi.

3) Wehrmann: Die alteren Liibeckischen Zunftrollen, 160.

Side 81

tillagt enhver Arinbrystmager, men kun den, der havde en Embedsstilling som saadan ved et Vaabenforraad eller Tøilms,saa lader ogsaa denne Gisning sig godt forlige med den Kjendsgjerning, at der til visse Tider før og efter 1500 har været to Værkmestere samtidigt i Kjøbenhavn; Intet er rimeligere, end at det kongelige Slot endnu dengangligesom 1433^—1463 har havt sin Værkmester, og samtidigt Stadens Raad en anden til at varetage det kommunaleForraad af Armbryster.

Formodningen — og andet er den ikke — om, at Værkmester kunde have den specielle Betydning af EmbedsstillingensomTilsynshavende med et større, kongeligt eller kommunalt Forraad af Armbryster, kunde maaske linde et Slags Støtte ved det Tidspunkt ved Midten af det 16de Aarhundrede, da Benævnelsen gik af Brug. MiddelalderensstoreKrigsmaskiner som Blider og Mangelvaredengangfor længe siden forladte, maaske allerede for Ordet Værkmester nogensinde er blevet brugt paa Dansk; af alle de ikke faa Inventarier for danske Slotte og FæstningerfraAarhundredet 1450_—1550, der kjendes. er det for Visborg af 1509 det eneste, som opfører «en gammel Blide i); i Inventariet af 1530 er den forsvunden: allerede 1509 maa den have staaet paa Slottet som en Antikvitet; det er gaaet med den, ligesom det derefter gik med 30 Armbryster, der opføres i Visborgs Inventarium 1509 som nye; allerede 1530 ere de reducerede i Tal og Værdi til 24 »gamle fordærvede Armbryster, som intet du»; men det synes dog bestandigt at være Levningerne af den samme Beholdning, der troligt opføres i Slottets Inventarier,ligeindtil de 1645 efter Brømsebrofreden ved VisborgsRømningafleveres med alt det øvrige RustkammergodstilKjøbenhavns Teihus. Tidspunktet, hvor BenævnelsenVærkmesterophører

Side 82

nævnelsenVærkmesterophørerat være i Brug, ved Midten af det 16de Aarhundrede, falder vistnok temmelig nøie sammen med det, hvor Armbrysten som Krigsvaaben omsiderheltmaatte vige Pladsen for Ildvaaben som Hager og Rør. Som Jagtvaaben og i Papegøiegilderne holdt Armbrysten sig i Brug en Stund endnu; de allerfleste Armbryster, der nu findes i Musæer og Samlinger, rebe noksom ved deres Udstyrelse og deres kunstige SpændeogLaasemekanismer,at de ikke ere ældre end sidste Halvdelafdet 16de og første af det 17de Aarhundrede. Endnu efter 1550 var der altsaa Brug for Armbrystmagere: mon de kaldtes ikke længere Balistarii eller Værkmestere. Kristiand.3die gav d. Bde Febr. 1555 en vis Elias Kliichtzersz og Frederik d. 2den gav d. 22de Oktbr. 1571 Hans Schenck Bestallinger, udfærdigede paa Tydsk, som «Armbrustirer>i med Forpligtelse til at tilse og vedligeholde Kongens Armbryster¹). Endnu i Aarene 1601—04 var ifølge ØresundsToldregnskaberen af Bøsseskytterne paa Kronborg, Kristoffer von Augsburg, særligt engageret ved Bestalling af 14de Juli 1602 til som «Armbrustirer» at tage Vare paa Kongens Armbrystkammer. Engang i Tiden maa SøgningentilArmbrystmagernes Værksteder dog omsider være blevet for ringe til, at Haandværket kunde bestaa. En sælsom Udvei grebe Armbrystmagerne i Lybek til i denne Vaande, idet de lagde sig efter at syde Lim, fra først af vel kun som et Bierhverv, der imidlertid ved Tidernes Ugunst efterhaanden blev i den Grad til det virkelige Erhverv,at«Armbrustirer» i Lybek i lange Tider kom til

1) Disse to Bestallinger findes begge i en Kancelliregistrant i Uebeiruearkivet med Afskrifter af kongelige Bestallinger, 1554 — 1573.

Side 83

ligefrem at betyde en Limkoger¹). Det er desto værre ikke oplyst, naar det var, at Armbrystmager-Haandværkets «tilbageskridendeUdvikling«,naaede denne Yderlighed; hertillandserdet vistnok død en naturlig Død uden den Tort at friste en slig Orjengangertilværelse.

Resultatet af den foranstaaende Undersøgelse bliver da, at de Balistarii og Værkmestere, der nævnes i kjøbenhavnske Aktstykker fra før 1550, have rimeligvis været Armbrystmagere, af hvilke idetmindste nogle have staaet i Slottets og maaske i Stadens faste Tjeneste som Tilsynshavende med disses Forraad af Armbryster. Men kunde de ikke med Bibeholdelse af den fra Fortiden nedarvede Titel tillige have havt de øvrige Vaabenforraad, navnlig af mere moderne Skydevaabeu i deres Varetægt og saaledes dog have indtaget faktisk den samme Embedsstilling, som eftor 1550 Arkeli- og Tøimestrene?

Spørgsmaalet vilde kunne besvares med stor Sikkerhed,hvisder for Slottet eller Staden Kjøbenliavn havdes ligesaa gamle Regnskaber i Behold som f. Ex. for Staden Stockholm eller Hamborg. Vi maa nøies med at vide, at der 1487 i Danmark gaves professionelle Artillerister, der kaldtes Bøssemestere; i Malmøhuses Regnskab for Aaret 1541 føres der en Værkmester i Lønning, men foruden denne en Arkelimester, hvilken sidste har været Forstanderen for Slottets Artilleriforraad; og Formodningen om, at dette udelukker Værkmestrene fra de professionelle Artilleristers Kreds, bestyrkes ved, hvad man ved fra Staden Stockholms Regnskaber, at Staden nemlig 1431_—1440 havde en BøssemesterogBøsseskytter, ci at tale om Bøssestøbere og

1) VVehmiann: Die alteren Liibeckiscken Znni'trollen, ltiO.

Side 84

Krudtmagere¹). Endnu længere tilbage, saagodtsoni til Ildvaabnenes Indførelse, kan man folge Forholdenes UdviklingiHamborg. Som før nævnt havde Staden altid en Balistarius i sin Tjeneste ligefra 1350 til 1500 og længere:paaen aldeles utvetydig Maade nævnes Ildvaaben i Stadens Regnskab fra 1372, mærkeligt nok netop det samme Aar. In or Krudt nævnes første Gang i noget dansk Dokument.Hvemder ide første Aar efter 1372 har havt Stadens Bøsser med Tilbehør i Varetægt, kan ikke ses af Regnskaberne: men i Aarene 1381_—87 føres der stadigt blandt Udgifterne til Stadens Artilleri en Post: «ad respieiendumetcustodiendum pixidem et vurschot Waltero Westfaal": og denne Walter Westfal, der altsaa foreløbigt har fungeret som Bøssemester eller Arkelimester, og som leilighedsvis faar Betaling for at fernissere den store Bøsse og for at hugge Bøssestene, han er ikke Stadens BalistariusellerVærkmester, men tjener Raadet blandt det> Sagittarii eller Skytter'²). Fra 1388 til 1460 mangler man nu Hamborgs fuldstændige Regnskaber: de gik tilgrunde ved den store Brand 1842. Men fra 1461 til 1500 havde Staden stadigt <'Bornbardisti», o: Bøssemestere, i Regelen to. i sin Tjeneste, hvilke vare ligesaa høit eller høiere lønnedeendBalistarius

1) Murberg: ■Anmarkniugar am Krutets Alder uch i>ruk i syimerbet i Sverige* i Vitterhets Historie ocb Antiquitets Academien* Handlingar, IV, 335.

2) Disso Skytter. der vel egenlig vare Eaadets bevsbnede Tjeuero, bleve ellers fortrinsvis brugte til at reise me<l dets Breve oj; Bud til Xabostajderne og de naermeste Fyrster. Forsaavidt svarede do til de til Kjobenhavns Slot knyttede'«Skytter i Porteu-. der i det ltJde og Begyndelseri af 17do Aarhundrede brugtes til at besorgo Kongens og Regoringens Breve og Bcfalingor til ovrighederne i Danmark og Norge. medens 'Enspnenderne- oftest brugtos som Kurerer til Udlandet.

Side 85

nedeendBalistariusog øiensynligt ikke vare ham under -
lagte1).

Kun et Sted have vi fundet Noget, der kan tjene som Støtte for den Gisning, at Værkmesteren i Middelalderens sidste Aarhundrede har havt noget at gjøre med de egenligeArtilleriforraad foruden med Armbrysterne. Den for sin Tid meget fortjenstlige »Bremisch - niedorsåchsisches Worterbuch« anfører nemlig i Artiklen «Werkmester»²), destoværre uden nærmere Angivelse af Kilden, følgende Ord af et Bremensk Dokument fra Aaret 1419: »Wer ok, dat ik Armborste behovede, de mach ik nemen van der Stat Werkmesteren to des Slotes behoff Ok schullen /e my don Bussen, Steyn, Kmt und Schot.» Da der imidlertidikke er oplyst noget Nærmere om de særlige Forhold,hvorunder disse Ord ere brugte, savne de den Beviskraft,de ellers kunde tænkes at have for, at man i Bremen (og da muligvis ogsaa i Danmark) kan have brugt Ordet Værkmester om den virkelige Forstander for et helt Tøihus. Ordet er iøvrigt utvivlsomt kommet til os fra det nedertydske Sprog og findes brugt i dette snart om Formanden for et Haandværkslav, snart om den Kirkeværge, der særligt bestyrede Kirkens Bygningsvæsen³). Ogsaa i Sverrig brugtes Va;rkmester i det 15de Aarhundrede som Betegnelse for Oldermanden for ot Haandværkergilde *). Dette er Betydninger, som ikke synes ret at passe paa de Exempler, der foreligge fra danske Kilder, og fra hvilke der overhovedet kan drages nogen Slutning om dets Brug

1) Disse Oplysninger ere hentede fra de tire hidtil adkomne Bind af Koppmanns: Kiimmereirechnungen der Stadt Hamburg.

2) V. 193.

3) Schiller og' Liibbeu: Mittelniederdeutsches Worterbuch, V, 685.

4) H. Hildobrand: Sveriges Medeltid, I, 358.

Side 86

hos os for 1550. Endnu i Lavsskraaen for Bødkerne i Odense 1551 nævnes Værkmestrene blandt de øvrige Embedsmænd, o: Haandværkere, nemlig Sudere, Skrædere, Bagere, Smede, Skindere, Snedkere og Tømmermænd, der ligesaalidt som Kjøbmændene maa gjøre Bodkerne Indgreb i Næringen, saa at der her med Værkmestere maa være ment en Art af Haandværkereog ikke Oldermændene for disses Lav¹). Derimod kan Betydningen af en Bygningsforstander nok bringes i Forbindelse med den, hvori Kristian d. 4de 1618 bruger Ordet, hvor han taler om den Værkmester og de Værkbaser,der arbeidede paa Gliickstadts Fæstningsværker, og hvormed han maa mene den overordnede og de underordnedelngenieurer. der forestode Arbeidet.

Mon ikk^ den egenlige Aarsag til, at det volder Vanskelighedat udfinde den rette Betydning af Ordet Værkmester,ligger deri. at Ordet oprindeligt i det nedertydske Sprog har havt en mere omfattende og noget svævende Betydning, oc derfor har kunnet gaa over i det danske mod flere om! en mere speciel Betydning, som dpr nu skal et eget Held til at faa klaret ud i det enkelte Tilfælde?Har Ordet paa Nedertydsk oprindeligt havt den almindelige Betydning af en haandværkskyndig Mand. hvad man nuomstundei¹ \ilde kalde en Tekniker, saa syn«¹ _* det ikke uforklarligt, al det allerede paa Tydsk kan være blevet brugt snart om en Lavsformand, snart om en Bygmester,en Armbrystmager eller en Tøihusforstander, og overført til Dansk, tankeløst som slige Overførelser altid ske, med flere eller færre af disse specielle Betydninger, mon uden at den oprindelige, omfattende Betydning er fulgt med.

1) Aktstykker til Oplysning ai Danmarks indre .Forhold, udgivne ;il Fvens. Stift> litt. Selskab. I. s<i.

Side 87

Man har Analogier dertil fra det franske Sprog. Ordet «Artillerie» er ældre end Ildvaabnene; det har oprindeligt betydet den Del af en Hærs Krigsforraad, som der behovedesHaandværksduelighed og teknisk Indsigt efter Tidens Leilighed til at benytte; derfra er det kommet til at betyde det sværere Skyts, og senere hele det Personale, der er knyttet dertil. Omvendt betød «Engeigneur» oprindeligtden, som specielt havde med Middelalderens Krigsmaskiner, «Engins>, at gjøre, men er efterhaanden i don fordreiede Form, Ingenieur, kommet til at betegne enhver, militair eller civil Tekniker, der beskjæftiger sig med Teknik i nogenlunde omfattende Betydning, uden al han behøver at have det ringeste med Maskiner og allermindstmed Krigsmaskiner at gjøre.

For til Slutning at vende tilbage til det Spørgsmaal. som fra først af har ledet os ind paa denne Undersøgelse, kan man vel som dens Resultat udtale, at om det end ikke kan modbevises strængt, maatte man dog være meget dristig for at hævde, at den Kække af Balistarii og Værkmestere i Kjøbcnhavn. der kan paavises i Tidsrummet 1433^—11348, danner Begyndelsen til den Kække af Arkelimestere og Tøimestre, der have forestaaet Kjøbenhavns Toihus fra 1551 til Nutiden.

Det er for saa vidt kun et übestemt Resultat, Undersøgelsen har givet; men maaske kan den give Anledning til, at der kan blive fremdraget et og andet hidtil uændset Sted i Fortidens Efterladenskab af Dokumenter, Regnskaber o. desl., der kunde kaste mere Lys over Spergsmaalet eller endog fore det til en endelig Afgjørelse.

Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 5 (1885) 1

Blidemestere, Balistarii og Værkmestere i Kjøbenhavn ca. 1375—1550.