I. Samlinger og Tidsskrifter.

Jahresberichte der Geschicbtswissenschaft im Auftrage der
Historischen G-esellschaft zu Berlin herausg. von F. Abraham,
J. Hermann, E. Mer/er. 111. Jhrg. 1880. Berlin.

Xorsk og Dansk Bibliografi findes 11. 298—314, 111. 193—98.

Momimenta Germanise historica. Scriptorum Tomus XXVI.
Hannoverae. Pol.

S. 90_—137: Ex vita s. Bernardi, Clarevallensis abbatis. S. 118 f.: Abbed Gaufrid af Claravallas Brev til Ærkebiskop Eskil af Lund om den hellige Bernhards Død Åar 1153. — S. 153 ff.: Ex Stephani Kothomagensis Normannico Dracone. —- S. 212. En fransk Krønikes Beretning om Philip Augusts og Ingeborgs Giftermaal og Skilsmisse. Smlgn. S. 256.

Materials for the history of Thomas Becket, archbisliop uf
Canterbury, edited by J. C. Robertson. vol. VI. (Chron. a.
Memor. of Great Britain and Ireland No. 67. VI.) London.

S. 237—39 findes et Brev fra Johannes Saresberiensis til Nicolaus de Monte Rothomagensi af 1167, i hvilket forekommer følgende: „Eex Danorum suum (archiepiscopum) revocans consilio ejus agit omnia, compescit inimicos et eum colit ut patrem". Smlgn. Suhm, Hist. af Danmark VII. 259.

Diplomatarium Norvegicum. Oldbreve til Kundskab om Norges indre og ydre Forhold, Sprog, Slægter etc. i Middelalderen. Udgivne af C. R. Unger og H. J. Huitfeldt. 11. Samling. 1. Halvdel. Christiania. 416 S. .

Indeholder Breve fra Aarene 1247—1525.

K. W. Freiherr v. Tettau. Beitrage zu den Eegesten der Grafen
von Gleichen. 11. (1301—1631.) 1881.

Regesta Hannonensia. Lijst van oorkonden betreffende Holland
en Zeeland 1299 —1345, uitgegeven door P. L. Muller.
's Gravenhage 1881. 342 S.

S. 71 findes en Eegest fra Aaret 1316, som angaar den danske
Konge.

Meklenburgisches Urkundenbuch. XII. Band. Wort- und Sach-
Eegister zu Band V—X. Schwerin. 612 S. 4.

Acten der Erfurter TTniversitåt. Hrsg. v. d. histor. Commission der Provinz Sachsen. Bearb. von J. C. Weissenbom. 1. Theil. Halle a. S. 1.881. XXVIII -f 442 S. 4. (Geschichtsquellen der Provinz Sachsen und angrenzender G-ebiete. VIII.)

Indeholder Studentermatrikel fra 1392—1492.

Urkundenbuch der Stadt Ltibeck. 7. Theil. 1—4. Lieferung.
Ltibeck. 320 S. 4.

Indeholder Aktstykker fra 1427—1429, 29. Juni.

Acten der Standetage Preussens unter der Herrschaft des deutschen Ordens. Hrsg. von M. Toeppen. 3. Band. Januar 1447 bis Juli 1453. (Publication des Vereins f. die Gesch. d. Provinzen Ost- und Westpreussen.) Leipzig. 774 S.

Chr. Meyer. Briefe des Kurfiirsten Albrecht Achilles an die Verwalter der Mark Brandenburg (1470^—1485). Zeitschr. f. preuss. Gesch. und Landeskunde. 19. Jhrg. Berlin. S. 1—97.

S. 56—57: et Brev af 2% 1481 angaaende Giftermaal mellem
on dansk Prinds og polsk Prindsesse.

Chronicon ab anno 1189 ad 1556 ex registro fratmm Londoniae.
Chronicles and Memorials of Great Britain and
Ireland Nr. 4. vol 11. S. 143—262.

S. 189 findes en lille Oplysning om Kong Christiern ll's og
Dronning Elisabeths Ophold i England 1524.

H. Virck. Politische Correspondent der Stadt Strassburg im
Zeitalter der Reformation. I. 1517 —1530. Strassburg.
596 S.

S. 298 og S. 427 findes 2 Breve fra 1528 og 1530 vedrorende
dansk Historie.

Calendar of Letters and State-Papers relatiiig to the nogociations
between England and Spain. IV. 1—2. 1531—33.
London. 1141 + 624 S.

Letters and Papers, foreign and domestic, of the reign of
Henry VIII. Arranged by James Gairdner. VI. 1533.
London. 800 S.

Briefe und Akten zur Gesckichte des 16. Jahrhunderts. II_—111. (Ogsaa med Titel: A. von Druffel, Beitråge zirr Beichsgeschichte 1546—52. 11—IH.) Mtinchen 1880—82. 873 og 648 S.

lste Bind udkom 1873. Indeholder ogsaa Bidrag til den danske
Politik ligeoverfor Kejser Carl og Hertug Moritz i Aarene 1546—52.

(KlemmingJ, Ur en antecknares samlingar. Upsala 1880—82.
279 S.

S. 230—40 findes en Bedegjorelse for Gustav Vasas bekjendte
Skrift mod Danmark: Stycken af Danska Kronikan med Gensvar dera
1558.

Biskop Jens Melssøns Visitatsbøger og Kejseoptegnelser. 1574
—1597. Tldg. af Yngvar Nielsen. 2. Hefte. Christiania.
S. 321—560.

F. v. Bezold. Briefe d. Pfalzgrafen Johann Casimir. I.
Mimehen.

Heri findes flere Breve vexlede mellem Kong Frederik I og tydske Fyrster, særlig Pfalzgreven, Kurfyst August af Sachsen, Hertug Ulrik af Meklenburg og Kong Henrik af Navarra i Aarene 1578^—82 angaaende Bestræbelserne for at faa bragt en evangelisk Synode i Stand. S. 456 og S. 470 findes nogle Oplysninger om en Pression fra Kejserens Side for at opnaa Sundets Spærring for Nederlænderne.

Calendar of State Papers. Domestic series of the reign of
Charles I. 1640—1641. Edited by W. Ilamilton. London.
708 S.

Norske Bigsregistranter. tildels i Uddrag. Udgivet af Otto
S~i T 77 O ~T>...- .1 -. -i TT _i\L_ /~l n A ~l "1 f* A A \ m .•_!.*vrr.
o. jjinus x. xxuit« (jlu^±x — xu^t^tj. oxiiiwtictuict.
320 S.

Calendar of State Papers. Domestic Series. 1655—1656.
Edited by Mary Green. London. 683 S.

Konglige bibliotekets handlingar. 4. Sthlm. 11 S. -j- S.
173—284.

Indeholder Fortssettelsen af „Sverige till fremmande makter"'
1659—1700.

Journal van Constantin Huygens, den zoon, gedurende de veldtochten der jaren 1673, 1675_—1678. "Werken van het historisch genootschap gevestigd te Utrecht. Meuwe Beeks. Xr. 32. Utrecht 1831. 276 S.

S. 41, 109, 166 f., 186, 193, 199, 261 f., 266 og flere Steder
omtales de samtidige Krigsbegivenheder i Norden.

J. A. Wynne. ISTégociations de monsieur le comte d'Avaux, ambassadeur extraordinaire å la cour de Suéde, pendant les années 1693, 1697, 1698. T. l^er- 630 S. Werken van liet histor. genootschap gevestigd te Utrecht. Meuwe Eeeks. STr. 33. Utrecht.

Er af den største Interesse for Nordens, særlig Sverigs Historie.

Traités entre la France et la Moscovie. 1613—1718. Collection
de documents relatifs å l'histoire de Russie. XXXIV.
St. Petersb. 560 S.

Indberetninger fra franske Gesandter i Rusland. S. 99 f. omtales Peter d. Stores Misfornøjelse med Danmarks Optræden 1714. 5.228f. og 8. 240: en interessant Meddelelse om Bussernes Besættelse af Gotland, som skete for at forhindre de Danske deri; smlgn. S. 255. S. 311: Meddelelser om den danske Gesandt i St. Peterstrarg, Westphalen.

Calendar of Treasury Papers. 1714—1719. Prepared by Joseph
Redington. London. 593 S.

S. 372 og 423 Meddelelser om store Laan og Udbetalinger fra
den engelske Eegering til Kongen af Danmark.

Politisene Correspondenz Friedrich's des Grossen. 8. Band.
1750—1751. 605 S. — 9. Band. 1752—1753. 462 S.
Berlin.

Preussen im Bundestag 1851 bis 1859. Documente der K. Preuss. Bundestags-Gesandtschaft, herausg. v. Ritter v. Poschinger. 1^—3. Theil. Publikationen aus d. k. preussischen Staatsarchiven XII, XIV^—XV. Leipzig.

Den slesvig-holstenske Sag danner et vigtigt Afsnit af disse
Depeselier.

Meddelanden från Svenska Eiks - Archivet, utgifna af R. M.
Bowallius. V—VI. Sthlm. 1881—82. 196 S.

Indeholder bl. A.: B. Taube. Eeseberåttelse. S. 21—68. (Beretning om Arkiverne i Berlin, Dresden, Wien, Miinchen og Paris.) — E. W. Bergmann. Forteckning ofver rådslag i konung Johan lII.s tid. S. 69 — 130. — Kunna alla slags archivalier vara foremål for enskild eganderått? S. 147-54. — E. W. Bergmann. Eegister ofver rådslag i konung Sigismunds och hertug Carls tid 1593_—1597. S. 155 — 86. — Forteekning ofver i Riks - Archivet forvarade ininisteriella handlingar. 111. Polonica. S. 187 — 96.

Historisk Tidsskrift, utgifven af svenska historiska foreningen
genom E. Hildebrand. 2. årgangen. Sthlm. 365 -\~ CVI S.

Af Indholdet bemærkes foruden de særskilt anførte Afhandlinger: H. Hildebrand. Historia och Kulturhistoria. S. 1-28. — O. Fyhrvall.Om det botniska handelstvånget. S. 29—66 og 103-48. — E. Hildebrand. Den svenska kolonien i Rom under medeltiden. S.

211-60. — E. Hildebrand. Freden vid Varela. S. 295-820. — C. T. Odhner. Ett bidrag till Anjalaforbundets historia. S. 70—76. — Samtal mellan Gustaf IV Adolf och grefve A. G. Morner. S. 76_— 80. — Ur frih. Carl Magnus Posses korrespondens (1700—1709). S. 81 og 159. — H. W. Gregorius Borastius. S. 149-58. (Kong Sigismunds svenske Kansler, Forfatter af politiske Stridsskrifter og af en vidtløftig svensk Historie.) — B. Arkivviisendet i Norden (Anmeldelseaf V. Secliers Afhandling i Lohers Arkivtidsskrift). S. 171 — 78. — Nytt bidrag till historien om Saxarnes forstå infall i Lifiand 1700 samt till O. A. v. Paykulls biografi. S. 261—64. — Kr. Erslev. Ofversigtofver Danmarks bistoriska litteratur åren 1881—82. S. LXIII — LXXX.

Historisk Tidsskrift, udg. af den norske historiske Foreiiiiig.
2. Bsekke. 4. Binds 1. Hefte. 128 S.

Indeholder foruden de særskilt nævnte Afhandlinger: Fr. Brandt.
Retshistoriske Brudstykker. 11. Nordmændenes gamle Strafferet.
S. 20—113.

Zeitschrift der Gesellschaft filr Schleswig-Holstein-Lauenburgische
Geschichte. 12. Band. Kiel. 4-39 S.

Indeholder foruden de særskilt nævnte Afhandlinger: Eckermann. Zur Gesch. der Eindeichungen in Norderdithmarschon. S. 1—72. — G. v. Buchwald. Schleswig-Holsteinische Fischereiverhaltnisse im XV. Jahrhundert. S. 73—112. —A. Wolff. Flensburgs alte Stadtmauern. S. 113—129. — Chr. Jessen. Kiel als Mitglied der deutschen Hanse. S. 131^—61. —H. Jellinghaus. Ein sehleswigscher Sackmann. S. 163—178. — W. Brehmer. Aus liibeckischen Testamenten. S. 203-215. — C. Carstens. Geheimrath Michelsen. S. 301-13. — H. Handelmann. Antiquarische Miscellen. S. 375_—400. — P. Hasse. Die Gruft der Schauenburger zu Itzehoe. S. 401—11. — Kleinere Mittheilungen: A. Wolff. Das Gildehaus der Knutsgilde und Heinrich Rantzaus Haus in Flonsbnrg. S. 183—91. — Tagg. Ein alter Rechtsbrauch. S. 191. — Chr. Walther. Zum Vorbleib der Bibliothek Heinrich Itantsau's. S. 192_—196. — H. Finke. Die „Contrefaiters" Heinricli Conrad Bauditz aus Rendsburg und Mathias Black aus Liibeck. S. 196—98. - Eckermann. Der Ulendam. S. 199. — J. G. Schiiffer. Nachtrage und Berichtigungen zu der Familie von Pogwisch. S. 200—202.

Mittheilungen des Vereins fur haraburgische Geschichte. Herausg.
von Karl Koppmann. 5. Jhrg. Hamburg. IGO S.

Af Indholdet bemærkes: J. Lieboldt. Nachtragliches vom Schauenburgischen Hof. 1. Grundriss von 1780. 2. Der geheime Traktat von 1710. 3. Veit Winsheim. S. 14—17. — K. Koppmann. Chronologische Kleinigkeiten zur Deutsch-Danischen Geschichte. 1. Die Freilassung Herzog Otto's von Liineburg im -December 1228. S. 26 —31. 2. Die Eroberung Ploens 1261 Septbr. 16. S. 31—35. — J. F. Voigt. Melchior Lorich's Wappen. S. 95.

De Navorscher. Een Middel tot gedachtenwisseling en letterkundig
verkeer, onder bestuur van Jacobus Anspach. 32.
Jaargang. Amsterdam. 592 S.

S. 80^—82 og 311. Bemærkninger om Christiern II og Dyveke, hvor der bl. A. henvises til en Opsats i „Europa" Decbr. 1882: Koning Christiaan II van Denemarken en Duifje van Amsterdam, 36 S. — S. 545 Omslag: En Meddelelse om et Portræt af Jacob I. og Dronning Anna af Danmark.

C. Flood. I Havskjserene. Fortaellinger og Skildringer. Kristiania.
235 S.

Foruden nogle novellistiske Skildringer, findes ogsaa to mindre historiske Skizzer: „Fra Hvaløerne. Lidt Fortidshistorie". S. 77 —103, hvori findes Meddelelser bl. A. om Tordenskjold og Christian VIII, samt „Noget om det norske Lodsvæsen i ældre og nyere Tid", begge med flere — som det synes — utrykte Kongebreve.

C. J. Bergmann. Gotlandska skildringar och minnen. Visby.
386 S.

II. Afhandlinger.

Frederik Sander. Eddastudier. Sthlm. 155 S.

Forf. bebuder i Fortalon en Undersagolse af Tegnene paa Guldhornene.

A. Edzardi. Zur Eddametrik. Beitråge z. Gesch. d. deutschen
Sprache u. Literatur. Hrsg. von H. Paul u. W. Braune.
8. Bd. 2. Heft.

A. Edzardi. Tleber die Heimath der Eddalieder. Smstds.

A. Edzardi. Kleine Beitrage zur Gesch, und Erklårung der Eddalieder. 15. Nachtrågliches zur Gripisspå. Germania. Vierteljahrsschrift fiir deutsche Alterthumskunde. Hrsg. v. K. Bartsch. N. E. 15. Jhrg. 4. Heft.

Serfling. Die nordisch-germanische Mythologie und der Mytlras
von Thor. Plauen. 4. 28 S.

Bazing. Belsenberg. Eine Balderskultstatte. Wurttemberg.
Vierteljahrshefte f. Landeskunde. 4. Jhrg. 1881. S. 283—86.

Ch. A. Parker. The runic crosses at Gosforth, Cumberland.
London. 22 S.

Et Stenkors, som indeholder Fremstillinger af den nordiske
Mythologi (Thor og Loke) og sandsynligvis er rejst for det 9de Aarhundrede.

N. Nicolaysen. Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Med
1 kort, 10 træsnit og 13 plancher. Norsk og engelsk text.
Christiania. 5 81. 78 S. 4.

Heinzel. Beschreibung der isl&ndischen Saga. Kaiserliche
Akademie d. Wissensch. zu Wien. Sitzungsberichte. XCVII.
Bd. Heft 111.

Gering. Islandzk Aeventyrie. Islåndische Legenden, Novellen
u. Marchen. 1. Bd. Text. Halle a./S. XXXVIII + 314 S.

Speculum regale. Ein altnorwegischer Dialog nach cod. Arnamagn.
243 Fol. B. u. den altesten Fragmenten herausg.
von O. Bremer. Miinclien 1881. XVI -j- 212 S.

K. Lehmann. Verlobung und Hochzeit nach den nordgermanischen
Eechten des fruhcrcn Mittelalters. Mtinehen. 134 S.

En Undorsagelse af de Retsnormer, som de skandinaviske Love i
Middelalderen opstillede for iEgteskabet.

Shakespeare's Hamlet-Quellen: Saxo Grammaticus (lateinisch u. deutsch). Belleforest u. the hystorie of Hamlet. Mit Vorwort, Einleitung u. Nachtrågen von weil. Rob. Gericke herausg. von M. Moltke. Leipzig 1881. CVIII S.

W. Thomsen. Kyska rikets grundlågning genom skandinaverna. Med forfattarens tillstånd ofversatt af S. Soderberg. Jemte tillågg af H. Hildebrand. 164 S. („Ur vår tids forskning" Nr. 30.)

En tydsk Oversasttelse af L. Bornemann er recenseret i Svbels
Historische Zeitschrift, 48. Band, S. 374—78 af G. Sorting.

W. von Gutzeit. Waragen und Warangen. Eiga. 30 S.

C. van der Fist. Les Kormans; leurs faits et gestes en
Belgique. Messager des sciences historiques de Belgique.
1882. 1—2. livr.

M. Vable Delarc. Les Scandinaves en Italie 859—862. Eevue
des questions historiques. XXXI. S. 193—217.

Lainé de Néel. Recherches sur les guerres de Normandie.
Histoire de ses six premiers dues et de Guillaume le conquérant
jusqu'å la conquéte en 1066. Caen. 88 S.

Kaiser. Die Entdeckungen der Normannen in Gronland u. in
Amerika. Leipzig. 4.

./. Leclercq. Notice historique sur les Islandais et leurs découvertes
géographiques. Bulletin de la société royale Beige
de géographie å Bruxelles. 6. année. Nr. 4. Juillet-Aout.

R. Tønder Nissen. De nordiske Kirkers Historie. Efter Forfatterens
Død udgivet af Th. G. B. Odland. 1. Hefte. Christiania.
80 S.

R. Foss. Die Anfange der nordischen Mission mit besonderer Beriicksichtigung Ansgars. Th. I. Berlin. 4. Jahresbericht der Louisenstådtischen Bealsehule in Berlin, Ostern 1882.

H. v. Breska. TJeber die Zeit, in welcher Helmold die beiden
Biicher seiner Chronik abfasste. Porschungen zur deutschen
Gesch. 22. Band. S. 577—604.

Forfatteren beviser, at Helmolds forste Bog er sluttet 1167, den
anden Bog 1172.

Niemeyer. Das Slavenland unter Herzog Heinrich dem Lowen.
Meldorf. 4. 20 S.

M. Baumann. Die Handelsprivilegien Liibecks im XII., XIII.
und XIV. Jahrhundert. Inaugural Dissertation. GOttingen.
93 S.

S. 8—448—44 indeholder en Skildring af Liibeeks Handelsforbindelser
med de nordiske Eiger.

Das alteste Stader Stadtbuch von 1286. Hrsg. v. d. Verein f.
Gesch. u. Altth. d. Herzogth. Bremen u. Verden u. des
Landes Hadeln in Stade. Heft 1. 144 S.

G. v. Buchwald. Bischofs- und Fiirstenur kunden des XII.
und XIII. Jahrh. Beitråge zur Urkundenlehre. Eostock.
484 S.

Skarpsindige Undersogelser angaaende JEgthcden af og Saimnenhsengen
i forskjellige tydske og danske Diplomer.

H. Hildebrand. Konung Magnus Eriksson och Skåne. Svensk
historisk Tidsskrift IL S. 183—210 og 321—48.

Forfatteren angriber Munchs og Reiahardts Opfattelse af Begivenhederne ved Skaanes Indlemmelse i Sverig og dets Tilbageerobring af Kong Valdemar, men udtaler dog selv til Slut: vi vide endnu for lidt om de virkelige Forhold til at kunne faelde en gyldig Dom.

Hobbing. Die Expedition der Hansestadte gegen die ostfriesische Ktiste im Pruhjahr 1400. Jahrbuch d. Gesellsch. f. bildende Kunst u. vaterland. Alterthumer zu Emden. 4. Bd. 2. Heft. S. 20—44.

M. Hoffmann. Der Friede zu Wordingborg und die hansische Sundzollfreiheit. Historische Untersuchungen, Arnold Schaefer zum 25jåhrigen Jubilaum seiner akademisenen Wirksamkeit gewidmet von fruhern Mitgliedern der histor. Seminare zu Greifswald u. Bonn gewidmet. Bonn. S. 344_—62.

Indeholder bl. A. Brudstykker af det af Kong Erik udfærdigede
Exemplar af Vordingborg - Freden 17/? 1435, som endnu ikke er
trykt. Hanserecesserne indeholde kun Stædernes Udfærdigelse.

J. V. Ruuth. Tutkimuksia Suomen ja Hansan valisista sukteista
eunen vuotta 1435. Akad. Afh. Helsingfors. 80 S.

Undersøgelse af Forholdet mellem Finland og Hansestæderne før
1435.

F. Crull. Michael Koppniann's Chronik St. Nicolai zu Wisniar.
Jahrbilcher d. Vereins f. nieklenburg. Gesch. 47. Jhrg.
S. 53—93.

S. 77 findes en "Beretning om Kong Hans' Besøg i Wisniar (1.
29. August 1489.

Vu de Meaux. La France dans les luttes religieuses de
l'Europe. 3e3e art.: les Etats scandinaves. La Correspondance.
1882. 10 juin.

Pauli Petersen. Die Entstehungsgeschichte der schlesw.-holst.
Kirchenordnung vom Jahre 1542. Zeitschr. d. Gesellsch.
f. Schleswig-Holstein-Lauenb. Gesch. XII. 217—299.

Julius Bernhard. Bericht ilber eine Handschrift a. d. Zeit
der Reformation. Neues Archiv f. sachs. Gesch. 111. S.
177—200.

S. 189: Fol. 412. Der Konig v. Danemark liisst sich den Frankfurter Abschied gefallen. „Austzugk aus der kon. Wirde zu Dennemarck etc. schreiben am Dato Eotschilden den 22. Mai 1558 an den Churfiirstenn zu Sachsen etc."

Al Szilagyi. Gabriel Bethlen und die Schwedische Diplomatie.
Budapest. 76 S.

Særtryk af „Ungarische Eevue" 1882

C. Raszfeld. Zwei Monate Wallensteinischer Kriegsfiihrung,
Sept. bis Oct. 1627. Inauguraldiss. Halle-Wittenberg. 46 S.

Omhandler 1. Begivenhederne kort før Kampen ved Heiligenhafen
24'9 1627. 2. Selve denne Kamp. 3. Indtagelsen af Slesvig og Holsten
og de Danskes Nederlag ved Aalborg d. 18/io 1627.

E. Hildebrand. Nya Bidrag till Gustaf II Adolfs historia.
Svensk historisk Tidskrift 11. S. 277—94.

Indeholder en Redegjørelse af Gabriel Oxenstjernas Beretning om Mødet mellem Gustav Adolf og Kristian IV i Ulfsbiick Febr. 1629, tilligemed et Bilag indeholdende: Conditiones foederis curn Dano Ao. 1629 propositæ sed non acceptæ.

S. R. Gardiner. The fall of the monarchy of Charles I.
Vol. I—11. 1637—1649. London. 462 og 508 S.

S. 449. Anm. 2 findes en Notits om Forhandlinger mellem Christian
IV og Carl I angaaende Hjælp, meddelt Forf. af Dr. Fridericia
efter Oplysninger i Geheimearchivet.

Gustav Storm. Om Forfatteren til det statsretlige Skrift fra
1656: „Norges Rige Arve-Rige". Norsk historisk Tidsskrift.
2. Række. 4. Bind. S. 114—28.

Jyden Jens Dolmer, Lærer for Ulrik Christian Gyldenløve, Oversætter og Udgiver af den norske Hirdskraa 1666, skal ifølge G. Storms Undersøgelse ogsaa være Forfatter til ovenanførte Statsskrift, der 1656 overleveredes til Kong Frederik 111 ved dennes Hylding i Norge. Han skal have skrevet efter Kongens Tilskyndelse og udtaler dennes olier hans Omgivelsers Tanker.

Erich Joachim. Zur Geschichte des Schwediscli - Dånischen
Krieges 1658—1660. Zeitschr. f. preuss. G-esch. und Landeskunde.
19. Jhrg. S. 163—96.

Correspondance mellem Kurfyrsten og Fyrst Wilhelm Frederik af
Nassau-Diez, Statholder i Friesland, Groningen etc, samt imellem
denne og Frederik 111.

Erich Joachim. Einige Briefe des groszen Kurfiirsten. Beitrage z. G-esch. d. niederlåndischen Beziehungen desselben. Zeitschr. f. preuss. Gesch. und Landeskunde. 19. Jhrg. S. 157—162.

S. 159 findes 2 Breve af 1675 12/7 og 6/» angaaende den Kurf.
af Brandenburg af Holland lovede Flaades Forening med den danske
Flaade imod Sverig.

C. v. Stamford. Die Feldziige der Regimenter Ufm Keller und von Hornumb von Hessen-Cassel in dem Beiehskriege gegen Schweden auf Schonen und auf Rugen 1677 und 1678. Mit 6 Anlagen. Cassel. 199 S.

Forf. har benyttet mange utrykte Kilder, som give Arbejdet
Værdi. Derimod har han aldeles ikke benyttet danske Kilder.

O. Sjb'gren. Johan Reinhold Patkul. Historisk Karaktersbild.
Stockholm. 139 S.

Tager skarpt til Gjenmæle mod den særlig af tyske Historieskrivere
og senere af Fryxell fremførte Opfattelse af Patkul.

K. von Jarochowski. Patkulls Ausgang. Neues Archiv f.
såchsische Gesch. 111. S. 201—228 og 257—289.

Forfatteren har benyttet Geheimearchivet i Kjøbenhavn og særlig
Indberetningerne fra den danske Gesandt i Dresden, Jessen.

E. Holm. Arvid Horn og Forholdet mellem de skandinaviske
Riger paa hans Tid. Nordisk Tidskrift fdr vetenskap, konst
och industri etc. 1882. 3. Hefte.

D. Thrap. Politiske Forhold ved Fimiemissionen i 18. Aarhundrede.
Norsk historisk Tidsskrift. 2. Kække. 4. Bind.
S. 1—19.

Forf. giver en kort Oversigt over Stridighederne mellem Danmark og Sverig om Grænserne i Lapmarken i 16de og 17de Aarhundrede, samt Meddelelser om Povel Hansen Eesens Sendelse dertil 1706, og dennes Indberetning om Forholdene i Lapmarken.

D. Thrap. Thomas von "Westen og Finne -Missjonen. Særaftryk
af „Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske
Kirke i Norge". 8. Bind. 3—4. Hefte. Christiania. 133 S.

F. S. Ilark. Der Konflikt der kursachsischen Begierung mit
Herrnhut und dom Grafen von Zinzendorf. 1735—1738.
Neues Arehiv f. sachs. Gesch. 111. S. 1—65.1—65.

S. 17—19 findes Oplysninger om Hernhutter i Danmark i Aareno
1735—1736.

A. v. Devitz. In Danisch-Westindien. 150 Jahre der Brudermission in St. Thomas, St, Croix und St. Jan. 1. Teil. Die erste Streiterzeit in des Grafen von Zinzendorf Tagen. Von 1732 bis 1760. Mit 4 Illustrationen. Niesky. 374 S.

Smlgn. foregaaende Afhandling.

B. Stubel. Ein Bericht tiber das Armen- und Zuchthaus zu
Waldheim. Neues Arehiv f. såchs. Gesch. 111. S. 152—68.

Indeholder: „Acta die von des Konigs zu Dennemark Majestat verlangte u. gefertigte Nachricht von der Verfassung des Armen-, Waysen- und Zucht-Hauses zu Waldheim, und was dem mehr anhångig betreffend etc. Anno 1754."

Ernst Herrmann. Der russische Hof unter Kaiserin Elisabeth.
Historiohes Taschenbuch. 6. Folge. I. Jhrg. S. 265—326.

S. 304 ff. findes en Eedegjørelse for de under Kejserinde Elisabeth
førte Forhandlinger med Danmark om Mageskiftet.

R. Koser. Friedrich der Grosze im Jahrzehnt vor dem siebenjåhrigen
Kriege. Historisches Taschenbuch. 6. Folge. 2. Jhrg.
S. 201—70.

Med Benyttelse af Frederik ll.s politiske Correspondance og af hidtil utrykte Breve gives en interessant Fremstilling af de indviklede politiske Forhold, som indlede Syvaarskrigen, og i hvilke Danmark ogsaa indblandes.

E. Wertheimer. Zwei Schilderungen des Wiener Hofes ira
XVIII Jahrliundert. Archiv f. osterreichische Gesch. 62. Band.
S. 199—238.

S. 210, 222, 235 findes Karakteristiker af de daværende danske
og svenske Gesandter ved Hoffet i Wien, Grev Bachoff og Grev
Niels v. Barck.

A. Berghaus. Graf Johann Friedrich von Struensee. 1—3.
Europa. Eed. von H. Kleinsteuber. 1882. No. 37—39.

Count Struensee and Queen Caroline Mathilde. The Westminster
Eeview. New Series. LXII. S. 336—61.

Indeholder intet nyt, men er ene grundet paa — til Dels seldre
— Litteratur. Red.

A. Fryxell Bidrag till Sveriges Historia efter 1772. Uppsatser,
beråttelser och minnen. Sthlm. 264 S.

P. W. Koersner. Gustaf lII.s yttra politik under tiden nårmast
fsre ryska krigets utbrott. Akad. Afhandl. Falun.
VII + 80 S.

A. Ahnfelt. Ur svenska hofvets och aristokratiens lif. VI.
Stockh. 285 S.

S. 198—207 en underholdendo Beretning om en svensk adelig
Families Besog i Rjobenhavn 1798.

Yngvar Nielsen. Indberetninger fra de østerrigske Gesandter
i Kjøbenhavn 1807—1812. Forhandlinger i Videnskabs-
Selskabet i Christiania. Aar 1882. Nr. 23. 76 S.

W. Oncken. Aus den letzten Monaten des Jahres 1813.
Historiches Taschenbuch. 6. Folge. 2. Jhrg. S. 1—41.1—41.

S. 36 findes Beretning om de Fredsbetingelser, der i Slutningen af 1813 bleve stillede Danmark (Trondhjems Afstaaelse, osterrigs Garanti for det ovrige Gorges Forbliven ved Danmark og Skadeserstatning for Tabet af Trondhjem).

J. E. Sars. Historisk Indledning til Grundloven. Kristiania.
224 S.

L. Daae. Om J. E. Sars's Skrift „Historisk Indledning til
Grundloven". Kristiania. 42 S.

Y. Nielsen. Bemærkninger ved det af Professor, Dr. J. E.
Sars udgivne Skrift „Historisk Indledning til Grundloven".
Kristiania. 75 S.

J. E. Sars. Historisk Polemik. Nyt Tidsskrift, udg. af
J. E. Sars og O. Skavlan. 1. Aargang. S. 490—506.

Y. Nielsen. Bidrag til Norges Historie i 1814. Afhandlinger
og Aktstykker. 1. Binds 3—4. Hefte. Christiania. S. 225—
504.

Y. Nielsen. 1814. Det første overordentlige Storthing. Optegnelser
og aktstykker samlede og udgivne. Christiania.
64 S. 4.

L. M. Aubert. Statsraad Peter Motzfeldts Dagbog fra det
overordentlige Storthing 1814. Med en biografisk Skizze
af Dagbogens Forfatter. Christiania. 80 S.

A. Shavian. Norge i 1814. En Nydannelses Historie. Christiania.
260 S.

Som en karakteristisk Sprogprove meddoles her on Pass us af Forordet, hvori Forf. vender sig mod den Anmeldelso af lnins „Historiske Billeder" og saerlig af den deri optagne Biografi af Christian IV, sorn har staaet her i Tidsskriftet (5. E. I. 649 ff.): „Men naar man heri har stottet sig til det danske historiske Tidsskrifts Kritik af Christian den Fjerdes Biografi i min for naevute Bog, da er det kun et Skin af videnskabehghed, Ststtcpunktet liar. Hin Historieopfatnings Afvisning af det populfere som uvidenskabeligt var ligesaa foraeldet som nogle Uvaesentligheders Rettelse som Bevis derfor i dette Tilfa3lde ved Siden af de stasrkeste Bobrejdelsers latterlige Misforstaaelse som en Fordommelse geografisk paa Grundlag af den kjobenhavnske Fortolkning af „Sundet" mellem Jylland og Fyn som oresund og Trykfejlen i en anden Afhandling Eingsted for Eungsted o. 1.!" Ecd.

Niels Hojer. Norges Storting. Forra afdelningen. Norska
grundlagen och dess kallor. Stblm. 198 S.

Allgemeine deutsche Biographie. Herausgeg. von R. Frhrr. v.
Liliencron nnd F. X. Wegele. 15—16. Band. Leipzig.

Af de i disse Bind forekommende Biografier (Kåhler^—Kotzebue) skulle vi nævne følgende: Karl af Hessen-Cassel f. 1744, d. 1836. Karl X Gustav. Wilhelm Karup, f. 1829, d. 1870 i Leipzig, dansk Literat og Katholik. Thomas Kaske, Baadsherre i Eostock, Deltager i Begivenhederne i Norge 1532. Michael Kirsten, f. 1620, d. 1678, Læge og Digter, studerer 1643—46 Anatomi i Ki«benha.vn og har skrevet: poema heroicum in theatrum anatomicum Haffniense 1644. G. E. Klausen, f. i Nordslesvig 1762, d. 1851, Skolemand og Digter bl. A. af: Der Mordbrandraub der danischen Flotte 1808, Farbroder til Prof. H. N. Clausen. Poul v. Klingenberg, Overpostmester i Danmark og Norge til henholdsvis 1685 og 1694. Digteren Klopstock. Claus Kniphoff. Knud Lavard (af Waitz). Poul Knufflock, Boghandler og Bogbinder i Liibeck fra c. 1550, har indbundet den danske Foliobibel af 1550, og 1572 udgivet „Dat Denische Seerecht". Johan Knutzen, d. 1546, Domherre i Schwerin, Liibeck og Slesvig, Søn af Frederik I.s naturlige Datter Margarethe. Mathias Knutsen, f. i Slesvig c. 1645, vandrende Student og Atheist. Albrecht Kochen, f. 1776 i Kiel, d. 1847 (1816-24 Præst ved S.Petri Kirke i Kjøbenhavn). Eeimar Kock.

Svenskt biografiskt lexikon. Ny foljd. 9. Bandet. 1. Haftet.
Sthlin. 268 S. (Rooberg—Eook).

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatter-Lexikon 1814—1880.
4—5. Hefte. Bekkevold—Bjarnson. Christiania. S. 193—320.

Verzeichniss gedruckter Familiengeschichten Deutschlands und der angrenzenden Lander und Landestheile. Zusammengestellt von H. von Pritwitz und Gaffron. Vierteljahrsschrift fiir Heraldik. Berlin. 1882. 1. Heft.

A. Leesenberg. Wappen des holsteinischen Adels im Siebmacher'schen
Wappenbuch v. J. 1668. Thi. V. Der deutsche
Herold. Zeitschrift etc. XIII. Jhrg. 4.

Frhr. O'Byrn. Die Herzoge von Holstein -Wiesenburg in
Sachsen. Mittheilungen von Freiberger Altertumsverein,
herausg. v. H. Gerlach. 17. Heft, S. 1— 17. 1880.

Slaegten nedstammer fra Hertug Philip Ludvig af Slesvig-
Holsten, som 1663 kom i Besiddelse af Wiesenburg.

H. K. Eggers. Aus dem Familienkreise der Eggers: Die
Helm, Satow, Carstens und Karstens. Vierteljahrsscbrift fiir
Heraldik. 1882. 111. Heft.

F. J. Meier. Der Bildhauer Diderik Gercken. Bremisches
Jahrbuch. XII. S. 77 — 85.

Levnedsbeskrivel.se af Billed- og Stenhuggeren Diderik Gercken
ra Bremen, som fra 1718 til c. 1750 har udfort talrige Arbejder
saavel i Marmor som i Stuk paa danske Slotte.

A. Berghaus. Ludwig Holberg. 1—2. Europa. Red. von.
H. Kleinsteuber. 1881. Nr. 51—52.

C. Humbert. Moliére und Holberg. Neue Jahrbiicher f.
Philologie u. Pådagogik. Hrsg. von A. Pleckeisen und H.
Masius. 123 u. 124. Bd. 11. Heft.

Bibliographie des æuvres de Jacobus Jasparus ou Jesperson, poéte latin et professeur de grec, å Anvers, né å Aarhuus en Danemark. XVI. siécle. Gand. 33 S. (Extrait de la bibliotheca belgica ou Bibliographie générale des Pays-Bas.)

Ed. Jacobs. Der Naturforscher Chr. Gottlob Kratzenstein
(geb. 1723 f 1795). Harz-Verein fiir Gesch. u. Alterthumskunde.
Zeitschrift etc. XIV. Jhrg. Wernigerode.

Kr. var Professor ved Kjabenhavns Universitet i Physik og
Chemi fra 1753-1795.

Wehrmann. Testament des Herming Putbus. 1436, October 9.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenb. Gesch.
XII. S. 181—83.

Henning Podebusk, „krank an lyue doch wolmechtich myner zinne vnde redelicheid", udstseder i sin Vsertindes Hus i Liibeck ovennsevnte Testamente, hvori han skjsenker Kongen af Danmark sin graa Hingst og betsenker sine danske Tjenere og forskjellige Kirker og Klostre med Gaver.

Ur Esaias Tegners papper. Urval af samtidas breff till Esaias
Tegner. Stockholm. 526 S.

Af danske Brevskrivere kunne nasvnes: H. C. Andersen, Molbech
og Oehlenschlager.

G. Portig. Die Darstellung der Venus bei den Alten u. bei
Thorwaldsen. Wissenschaftl. Beilage der Leipziger Zeitung.
1882. Tr. 77.

Portrætgalleri over den gamle adelige Familie von Wedel-
Jarlsberg i 7 fotograferede Plader. 1—7. Hefte. Christiania.
Fol.

Larifari. Historiska Skizzer och Silhouetter från Christianstad.
Christianstad. 144 S.

Et Kapitel handler om Byens Anlæg.

W. Berg. Gamla Elfsborg. Bidrag till kannedom om Goteborgs
och Bohuslåns fornminnen och historia. 2. Bandets
3. Hafte. S. 393—427.

En Skildring af Slottets Historie fra dets ældste Tider indtil
c. 1673, da det nedreves.

W. Berg. Slottsruinen på Kagnhildsholmen. Bidrag till
kannedom om Goteborgs och Bohuslåns fornminnen och historia,
2. Bandets 4. Hafte. S. 1—132.

Forf. har undersøgt Levningerne af det gamle Kongholle Slot i
Bohuslen og fundet talrige Bidrag til middelalderlig Kulturhistorie i
dets Ruiner, særlig henhørende til Ler- og Stenvarefabrikationen.

P. v. Moller. Strodda utkast rorande svenska jordbrukets historia.
Stockholm 1881. 288 S.

Undersøgelser om Stedsnavnes Oprindelse, om de forskjellige Husdyrs Forekomst, om Sædarternes Oprindelse, om Agerbrugsredskaber etc., hvortil Forfatteren har hentet sit Stof fra alle Landes Literatur, ogsaa Danmarks.

J. Kreuger. Studier rorande de agrariska forhållandenas
utveckling i Sverige till slutet af unionstiden. Lund. 106 S.
(Tr. som Manuskript.)

Do her behandlede Forhold have saa megen Lighed med de tilsvarende
danske, at det vel lønner sig at gjøre sig bekjendt med
denne Undersøgelse.

M. Th. Goudsmit. Geschiedenis van het nederlandsche Zeerecht.
's Gravenhage. 472 S.

S. 142—67 behandler Forfatteren den visbyske Søret.

L. Fay,e. Hospitaler og milde Stiftelser i Norge i Middelalderen. Foredrag, holdte i det medicinske Selskab i Kristiania 1881. Aftryk fra Norsk Magazin for Læger. 12. Bind. 3—4. Hefte. Kristiania. 80 S.

J. N. Mohn. Folkemængdens Forandringer i forskjellige Dele
af Eiget siden 1769, delvis 1665. Særaftryk af „Norsk
Eetstidende" for 1882. Christiania. 22 S.

Rob. Hoeniger. Der schwarze Tod in Deutschland. Ein Beitrag
zur G-esch. des 14. Jahrh. Berlin. VI. 180 S.

L. Weber. Nachtråge zu den Erlåuterungen der Koppenhagener
Wachstafelen. Westpreussischer G-eschichtsverein zu Danzig.
Zeitschrift etc. Heft VII.

A. Edzardi u. E. Mogk. Kopenhagener Bruchstticke von Eudolf's Weltchronik. Germania. Vierteljahrsschrift f. deutsche Alterthumskunde. Hrsg. von K. Bartsch. N. E. 15. Jhrg. 1. Heft.

M. Toeppen. Ueber einigre alte Kartenbilder der Ostsee.
Hansische Geschichtsblatter 1880—1881. S. 39—66.

Forfatteren anstiller en Sammenligning mellem et hidtil ukjendt Kort over Østersøen fra Middelalderen og det berømte Verdenskort i det catalaniske Sprog fra 1375 samt Italieneren Andrea Biancos Kort fra 1436.

Ph. Schweitzer. Die Entwickelung der nationalen Dichtung
in Norwegen 1758—1858. Jena 1881.

Paul Doring. Der nordische Dichterkreis und die Schleswiger
Litteraturbriefe. Sonderburg 1880. 60 S.

Forfatteren støtter sig væsentlig paa Dr. Max Kochs indholdsrige Arbejde: Helferich Peter Sturz. Miinchen 1879, og giver Charakteristiker af den Kreds af tydske Digtere (Schlegel, Klopstock, Cramer, Gerstenberg, Sturz, Schonborn etc.), som i anden Halvdel af forrige Aarhundrede levede i Kjøbenhavn og leverede Bidrag til de i Slesvig i Aarene 1766—1770 udkomne „Literaturbriefe".

E. Hildebrand. Den svenska Tidrakningen 1700—1712.
Sthlm. 18 S. 4. Stockholms Eeallaroverks arsprogram
1882.

Indeholder en Fremstilling af Sverigs Deltagelse i de Forhandlinger, som i de sidste Aar af det 17de Aarh. førtes i Eegensburg om Indførelsen af den gregorianske Kalender. Jævnlig berøres ogsaa den danske Eegerings Optræden.

A. Bergsøe. Zur norwegischen und dånischen Munzkunde.
Zeitsclir. f. Numismatik. Ked. v. Alfr. Sallet. 9. Band.
3—4. Heft.

v. Schmidt-Phiseldeck. Die Siegel des herzogl. Hauses Braunschweig-Liineburg.
Wolfenbiittel. XIX -j- 108 S.

Abrisz der Geschichte der skandinavischen Musik. Berlin.

Ch. Beiszel. Die daniselie Rechtsclireibung. Zeitschrift fur
Orthographie, herausg. v. W. Victor. 1881. Nr. 3.