Et Bidrag til historisk Belysning af Tanken om Slesvigs Deling som Luning af den dansk-slesvigholstenske Strid.

l/et af mig i October 1850 som daværende Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet indgivne Andragende til Statsraadet, som jeg hernedenfor lader aftrykke, har forhenværetoffentlig omtalt af mig selv i mit 1864 udgivne Skrift (iDen nationale Politik og det danske Monarki« (S. 62) og derefter af H. N. Clausen i hans «Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie» (S, 380). Allerede for næsten ti Aar siden, da jeg ved ikke at modtage Gjenvalg til Landsthinget afsluttede min aktive Deltagelse i det politiske Liv, tænkte jeg paa at udgive dette Aktstykkehelt;det forekom mig, at jeg derved baade^■ udøvede en Retfærdighed mod mig selv ved at fremlægge et Bevis for, at jeg med alsidig og streng Overvejelse baade af samtlige Klogskabs- og Billighedshensyn havde søgt at danne mig en klar Overbevisning om den bedste Løsning af den skæbnesvangre Kamp om det danske Riges UdstrækningogOrdning og stræbt i rette øjeblik at gjøre denne Overbevisning gjældende, og at jeg tillige ydede et

Bidrag til fremtidig upartisk og sand, men tillige skaansomBedømmelseaf, hvad der i denne store, for os saa ulykkelig endte Sag er handlet, forsømt og fejlet. Jeg opgav eller opsatte i det Ringeste Udførelsen af min Tanke af Ulyst til uden praktisk Nytte at fremkalde ny Strid om en saa sørgelig Gjenstand. Da Tanken atter vaktes ved Clausens Yttringer, der hverken stillede mit Andragendes Foranledning og Fremkomst eller dets IndholdogRetning i et ganske rigtigt Lys, tilbagetrængtes den ikke blot af den samme almindelige Ulyst, men tillige særlig af Utilbøjelighed til ligesom at rejse en Klage mod den højt agtede og kjære Afdøde. Hvad der bevæger mig til just nu at gjenoptage og udføre det tidligere Forsæt, er, som man let vil formode, de Yttringer og Forhandlinger,derdels gik forud for, dels fremkom i det almindeligeMødeaf akademiske Borgere Tirsdag den Bde Maj dette Aar, hvortil nogle senere Artikler i Pressen have sluttet sig. I de Ord, jeg selv udtalte i hint Møde, gik jeg især ud paa at fremhæve det Übillige og Usande i de Domme, der dels gav enkelte Mænd, Tilhængerne af en særlig politisk Retning, den saakaldte nationalliberale, Skylden for, at Tanken om Slesvigs Deling ikke var gjennemførtellerforsøgt gjennemført, dels intet Hensyn tog til de Vanskeligheder, der i sin Tid havde stillet sig i Vejen for Tankens Gjennemførelse; det kunde derfor næsten se ud, som om jeg med Opgivelse af mit tidligere Standpunktnutillagde selve Delingstanken ringere Berettigelse og mindre beklagede, at den ikke i sin Tid havde kunnet bane sig Vej, eller som om jeg i ethvert Tilfælde betragtededeHindringer, der stillede sig i Vejen for den paa den Tid, da der skulde handles, som saa store og uovervindelige,atdet var temmelig undskyldeligt, at intet

Forsøg var blevet gjort; ja, fejler jeg ikke, ere vel mine Ord endog forsøgte tagne til Indtægt for en saadan Anskuelse.Dettekan jeg nu ingenlunde godkjende; naar den hadefulde og uretfærdige Fordeling af Skylden opgives, og det erkjendes, at alle Partier have deres Lod deri, det formartslige helstatlige, der ikke begreb Umuligheden af at fastholde den overleverede uklare og løse Aggregattilstandligeoverforde nye Krav og Forhold, det rent demokratiske, der ikke vilde underordne sig og Folkelidenskabenundernoget højere politisk Hensyn, og det nationalliberale,somikke havde den Forening af Fordomsfrihed og Mod og Kraft, der behøvedes til at tage alvorlig fat paa Opgaven, som dog i det Mindste fremtraadte for enkelte af dets Mænd (^— jeg selv hørte ikke til det sluttedePartieller dets Førere —)■. naar saaledes Spørgsmaaletbefriesfra uvedkommende Bihensyn, formaar jeg ikke at skille mig fra dem, der betegne det som en saare beklagelsesværdig Mangel og Forsømmelse fra den danske Statskunsts Side, at der ikke fra 1848 til 1864 gjordes noget alvorligt og grundigt Forsøg paa gjennem eget Initiativ eller Griben af fremmede Forslag nt Igse den dansk-tyske Strid ved en Deling af Slesvig; ifølge de menneskelige Tings Yilkaar kan Ingen nu sige, om den fulde Ulykke, som nu er overgaaet os, derved vilde være afvendt; men der er den største Sandsynlighed for, at vort Lands og Folks Skæbne derved vilde have taget en ikke lidet bedre Vending. Til Forklaring af dette mit Standpunkt og Begrundelse af Adskilligt, som dermed staar i Forbindelse, finder jeg Anledning til at indlede Aftrykket af det ovennævnte Aktstykke med nogle korte Bemærkninger.

Naar Clausen og jog sædvanlig, f. Ex. i Clausens OptegneiserogiA.D.Jørgensens

tegneiserogiA.D.JørgensensFortællinger af FædrelandetsHistoriesamtidenSidstes Foredrag i det ovenomtalteMødeafakademiskeBorgerebetegnes som de, der ufravigelig holdt paa, at man maatte sætte Slesvigs faste konstitutionelle Forbindelse med Kongeriget over Fastholdelsen af dets fulde territoriale Omfang, da er dette vel i denne Form af Udtrykket ganske rigtigt og sandt; men der ligger dog bagved, hvad maaske her første Gang ret bestemt offentlig udtales, og hvad der neppe vil undlade at tildrage mig Daddel og Uvilje fra visse Sider, en ikke ringe Forskjel i vor Opfatning. Clausen, der langt anderledes end jeg, navnlig ved sin hele Virksomhed før 1848, var forbunden med det særlig saakaldte nationalliberaleParti,ogsomunderen lang Polemik i nær ForbindelsemedFlorogKristianPaulsen ikke havde kunnet holde sig fri for en sær bitter Stemning mod det tyske Væsen i Slesvigholsteinismens Klædebon, mod Universitetet i Kiel og deslige, betragtede stedse Eidergrændsen som det, der i Forening med Slesvigs konstitutionelle TilslutningtilKongerigetmedydersteAnstrengelse maatte tilstræbes;kunnødtvungengikhansubsidiært ind paa en Afstaaelse eller Deling og vilde, at Forhandlingerne eventuelt,rnenførstvedbydendeNødvendighed skulde føres over i dette Spor, medens han dog (som det ogsaa fremgaarafhansOptegnelserS.354 og 381) klamrede sig fast til den Overbevisning, at tilstrækkelig dygtige Diplomater maatte kunne overtyde de fremmede Stormagter om vor Ret til det Hele og bevæge dem til at understøtte os heri; jeg derimod ansaa ligefra Begyndelsen af og erkjendte efterhaanden stedse klarere en Afstaaelse af det sydlige Slesvig og dets Forbindelse med Holsten, medens det øvrige(isaastorUdstrækningsom retfærdigt og muligt)

sluttedes til Kongeriget, som den Løsning, der i og for sig burde søges, og til hvilken man, naar øjeblikket var kommet, selv burde styre hen. Det er i denne Betydning, at jeg har sagt, at der i det første Folkething kun gaves tre Mænd, der ligefrem vedkjendte sig Tilbøjelighed til Slesvigs Deling, nemlig foruden mig Andræ (^— jeg haaber, at han tilgiver mig, at jeg nævner ham her —) og H. E. Schack. Til denne Overbevisning førtes jeg først, ved Siden af Hensynet til den derved alene mulige Simpelhed i Ordningen af Monarkiets Forhold og den fremtidige Bestyrelse,veddenBetragtning,aten saadan Ordning var den eneste, der gav en sandsynlig Sikkerhed for Fremtiden,idetdenfradetSlesvig, som blev ved Kongeriget, fjernede en stedsevarende Opposition af en mod NabolandetHolstenogdettyskeUdland Blikket og Tanken henvendende og dets Indblanding paakaldende Befolkning, derimellem det hele sydslesvigske Aristokrati og de mere dannede Klasser, og afvendte en ligesaa let forudseelig Tiltrækning og Tilbøjelighed sydfra til saadan Indblanding, samt i dot Hele, uden at fremtræde ydmygende eller krænkendefordetdanskeFolksÆre og Følelse, rier meget mere i Sammenligning med den faktiske Tilstand før 1848 vandt en betydelig Tilfredsstillelse, dog forsaavidt havde en beroligende Karakter ogsaa for den ånden Part, som den ikke gik den aldeles imod; men dernæst har jeg aldrig kunnet skjule for mig selv, at trods den ældre HistorieogtrodsdetstatsretligeForhold, der fornyedes eller begrundedes Aar 1720, havde den danske Regjering dog i Overbestyrelsen (ingenlunde blot fra 1834 af), i den lokale Forvaltning gjennem forskriftsmæssig (ifølge det kielske Biennium) tyskdannede Embedsmænd, der naturligendrogenDelafBefolkningen i samme Retning, og

ved de materielle Forholds Ordning, navnlig ved PengevæsenetogToldgrændsen,saaledesbegunstigetden Udvikling og Samkvemmet og Sammenslutningen med Holsten, at Befolkningen i den sydligste Del, der var udsprungenaftyskRodellerældgammel tysk Indvandring, ikke uden Grund følte sig overrasket og forurettet ved det Krav, at den for Fremtiden skulde adskilles fra Holsten og rykkes Kongeriget saameget nærmere, især under den Forudsætning, der naturligvis fastholdtes fra dansk Side, at Holsten vedblev at have samme Landsherre, en Følelse, der ikke lod sig tilfredsstille og berolige blot ved en skaansom og billig Behandling af det tyske Element i det rent provindsielle Liv. Selve den Pleje og Omhu, der maatte og burde ydes det saa længe og saa haardt fortrykte,mensaasejgtbevarededanske Liv og Sprog i Hertugdømmets større Del, vilde forøge og skærpe RivningerneogModsætningenidetoffentlige Liv, naar Alt skulde holdes sammen. Der var her ikke Spørgsmaal om vilkaarlig at rette Stats- eller Provindsgræ.ndsen efter en skarp theoretisk Betragtning af Nationaliteten som den sande Bærer af Statslivet, men om et baade billigt og forstandigt Hensyn til det særlige Forhold, hvorunder de to Nationaliteter, en større og mægtigere og en svagere, her stødte sammen; at fastholde et Stykke tysk Befolkning,deriAarhundrederhavdelevet i uforstyrret KontinuitetmeddetrenttyskeNaboland og derigjennem med Tyskland i det Hele uden ret at erindres om den politiske Grændses Betydning, indenfor den mindre Stats Omraade, der nu skulde fremtræde skarpere, og indenfor den Landsdel,dernuskuldesættesi fastere og klarere Forhold til denne mindre Stat, var højst uklogt. Denne min Opfatningmedførteimidlertidingenlunde,atjeg maatte misbilligeMartsministerietsOpstillingafEidergrændsensoni

Danmarks Fordring ved Krigens Udbrud. Ligeoverfor OprøretogdeafdetsFørere i Spidsen stillede og længe udbredte Sætninger om Holstens og Slesvigs uadskillelige Forbindelse og særegne Arvefølge, ligesom overfor det tyske Forbunds Indblanding var der foreløbig intet andet Standpunkt, der kunde indtages og fastholdes, end det rent folkeretlige og traktatmæssige, for hvilket GarantimagternesUnderstøttelsemaattekræves.Vistnokblev Delingstanken i en vis Form, nemlig som Forslag om en mulig, paa Afstemning beroende Afstaaelse af en mindre Del af det nordlige Slesvig til Kongeriget, et Forslag, der allerede tidligere var antydet f. Ex. af Historikeren Waitz, optaget og udtalt i den provisoriske Regjerings Opraab af 31te Marts 1848 og tiltraadt i den forenede holstenske og slesvigske Stænderforsamling i April; men, vel at mærke, under den baade i sig selv højst betænkelige og for Kongen uantagelige Forudsætning af Hertugdømmernes særlige Arveret og eventuelle Adskillelse fra Danmark. Foruden at nu Krigen allerede da var i fuld Gang, vilde den danske Regiering ved især paa den Tid at lytte til Forslag, der gik ud fra en saadan Forudsætning om de slcsvigholstenske statsretlige Paas landes Gyldighed ikke blot have tabt ethvert Fodfæste overfor de udenlandske Magter, men tillige være kommen i den skarpeste ModsætningtilStemningenbaadehosKongerigets og især Slesvigs tro Befolkning; den vilde ved frygtsom at vige tilbage for Kampen og lade sig nøje med det usikre TilbudomenringeAffindelseogsaa være gaaet Glip af selve denne Del under Tryk af den tyske Indflydelse, den slesvigske Befolknings da endnu urokkede Hængen ved Hertugdømmets Helhed og de fremmede Magters PassivitetellerendogUvilje.Detmaa

vitetellerendogUvilje.Detmaai den sidste Henseende og med Hensyn til den hele diplomatiske Stilling ogsaa i den paafølgende Tid ikke overses, som det ofte sker. at, medens England hurtig tilegnede sig og fastholdt Tanken om en Deling, dog under Forudsætning af Monarkiets Helhed, var denne Tanke ligefrem anstødelig for den Magt, der praktisk støttede os, i det Ringeste ved sit Tryk paa Preussen; Kejser Nicolaus afskyede Oprøret og interesseredesigfordetdanskeMonarki i den Form, det havde faaet navnlig ogsaa ved Traktater med Rusland, men aldelesikkefordetdanskeFolk som saadant; i Petersborg hos det fra Gottorp stammende Kejserhus fastholdtes i Grunden stedse den slesvigholstenske Anskuelse, hvad Hertugdømmernes Sammenhæng og Stilling ligeoverfor Kongeriget angik, naar de kun blev i dynastisk Forbindelsemeddette,ogdenkrænkede Regent fik Satisfaktion¹).

Den demokratiske og konstitutionelle Retning i den
kjjøbenhavnske Regjering stod i Kejserens -Øjne ikke overmaadehøjtoverOprørernei

---

1) En af de første Ting, der ved Holstens saakaldte Paeifikation i 1851 fra Petersborg bragtes i Erindring, var Opretholdelsen af Bestemmelsen om Bienniet i Kiel som Betingelse for Ansættelse i Slesvig som i Holsten. Som en ejendommelig Modsætning hertil og som en Prøve paa den ensidige Opfatning, hvortil Clausens Bitterhed forbigaaende kunde henrive ham, anfører jeg, at han engang i Statsraadet, da Kongens Overtagelse af Eegjeringen i Holsten var paa Bane, yttrede, at imellem Kongens første Eegjeringshandlinger vel maatte være Ophævelsen af Universitetet i Kiel. Naturligvis veg denne Tanke snart for Henvisningen til det Uretfærdige i at berøve Undersaatterne deres gamle Højskole, til det Ukloge i at tvinge alle studerende Holstenere til at tilbringe deres hele akademisko Tid ved andre tyske Universiteter, for ikke at tale om de fremmede Begjeringers Indsigelser og allermest den russiske Regjerings let forudseelige Forbittrelse over Tilintetgj øreisen af det af de gottorpske Hertuger stiftede og plejede Universitet.

maadehøjtoverOprørerneiHolsten. At Martsministeriet eller dets Flertal efter Afslutningen af Malmøerstilstanden forgjæves søgte at opnaa Kongens Samtykke til ligefrem at opstille en Afstaaelse af en Del af Slesvig som subsidiærtGrundlagforFredsunderhandlingerne,er ligesaa bekjendt,somatderi den Anledning opstod en stærk AgitationogstærkeMeningsyttringerimod enhver Delingstanke,omhvilkenAgitationdet kan være tilstrækkeligt her at henvise til Dr. C. Plougs Artikel i Dagbladet for dette Aar Nr. 112. log for sig havde denne Agitation, forsaavidt den udgik fra en Del lidet indflydelsesrige Mænd i Kjøbenhavn og rejstes i Kongeriget, trods de 30000 Underskrifter paa den til Rigsforsamlingen indgivne Adresse, neppe nogen afgjørende Betydning; Paaberaabelsen af HærensStemning(ogsaahosPloug) og Frederik den Syvendes Tilslutning til denne igjennem de siden ofte gjentagne Ord: «Det skal ej ske» beroer, ogsaa aldeles afset fra, hvor let nogle patriotisk lydende Ord i en Sang lægges Soldaterne i Munden ved en Revue, oprindelig paa en ligefrem Misfortolkning; thi i K. F. Kolsc's Sang var Tale om «Landets» (Rigets) Deling (ved Opgivelsen af Slesvig), slet ikke om den særlige Deling af Slesvig; betænkeligere var det, at de dansksindede Slesvigere selv endnu ingenlundehavdegjortsigfortrolige med Tanken og sluttet sig til den, men overvejende endnu hængte ved Forestillingenometheltog «selvstændigt« Slesvig. Hertil kan føjes, at en Delingsforhandling i et -Ojeblik, da den danske Hær var trængt ud af Slesvig med Undtagelse af Dybbøl og Als, og det tyske Herredømme fuldstændig gjorde sig gjældende i Hertugdømmet, kun gav Udsigt til et saare tarveligt Resultat for Danmark, og at det Samliv, der derefterskuldeværeførtimellem

efterskuldeværeførtimellemKongeriget og en liden Del af Slesvig med Holsten og den større Del efter et Felttog,dertrodssaarehæderlige Kampe ikke havde givet det danske Folk nogen ret fyldig Oprejsning ligeoverfor Oprørets Overmod, sandsynligvis vilde være blevet meget trykkende. Novemberministeriet overtog altsaa den OpgaveatledeFredsforhandlingernevidere uden noget nyt Grundlag. Ved min Indtrædelse i dette Ministerium udtaltejeg^baadeimin foreløbige Samtale med Grev A. W. Moltke og i det nydannede Ministeriums første Møde tydelig og bestemt min ovenfor udviklede Anskuelse, idet jeg erkjendte, at Underhandlingerne foreløbig maatte fortsættesidethidtilfulgte Spor, men forbeholdt mig, naar det viste sig, at der ad denne Vej intet brugbart Resultat kunde naaes, at forlange en anden Basis, Delingen, taget under fornyet Overvejelse. Hvorledes nu Underhandlingernefortsattesellerrettereslæbte sig hen under den hæderlige Grev Moltkes og hans Medhjælperes, A. H. Billes og Reedtz's, lidet kraftige og sikre Styrelse af de udenlandskeAnliggenderogunderen Mangel paa Initiativ og Drift fra vor Side, der navnlig vakte Lord Palmerstons Utaalmodighed, hører det ikke herhid at omtale. Imidlertidlykkedesdet,efteratBebrejdelserne for Opsigelsen af Vaabenstilstanden i Foraaret 1849 efterhaanden vare forstummede, og det andet Felttogs ugunstige Begyndelse var bragt i Forglemmelse ved Sejren ved Fredericia, først at opnaa en Overenskomst, der bragte Slesvig under en kombineret dansk og preussisk Bestyrelse, og dernæst, efterat Preussen ved Omstændighedernes Gunst og fremmedTrykvedFredenaf 2 Juli 1850 var ført over til en foreløbig neutral Holdning, ved Slaget ved Isted og de

paafølgende Kampe ved Midsunde og Fredriksstad at bringe og holde hele Hertugdømmet Slesvig med UndtagelseafdetomstridteKendsborg og nogle ganske smaa Stykker i den danske Eegjerings Hænder og under den danske Hærs Beskyttelse, medens det tyske Forbundsland Holsten ikke turde berøres, og vor egen Hærs Stilling derforhenmodVinterensNærmelse blev vanskelig. Hertil kom, at det i Londonerprotokollen af 2den August 1850 var udtalt som de styrende europæiske Magters -ønske og Vilje, at samtlige de Lande, der hidtil havde staaet under den danske Konges Scepter, fremdeles skulde blive samlede,ogatdetaltsaa vidstes, at en Forening af det sydligsteSlesvigmedHolstenikke var ensbetydende med dets Overgang til en fremmed Stat, en Sikkerhed, der ikke forelaa i Efteraaret 1848. Hele denne Stilling indeholdtdenstærkesteOpfordringtil nu under sammenligningsvisgunstigeForholdatsøge at sætte nyt og frisk Liv i de hidtil saa mat fremskredne Forhandlinger om Stridens endelige Løsning og Monarkiets definitive Ordningogalfremmedem til en endelig Afslutning. Naar det nu efter de hidtil en orte Erfaringer og; efter det vuuune Kjendskab ikke blot til de tyske Magters, men ogsaa til Ruslands Stemning rnaatte anses for givet, at en for DanmarktilfredsstillendeLøsningikkekunde naaes med FastholdelseafEidergrændsen,var-Øjeblikket givet til ved selvstændigt Initiativ eller rettere ved frejdig og bestemt Tilslutning til den af England atter og atter yttrede Anskuelseatforeslaaenny Basis, Delingen, Slesvigs SydgrændsesFlytningtildetPunkt, der kunde fastholdes med Befolkningens overvejende Sympathi og vinde fremmedBilligelse;kunaltforlænge havde man navnlig fra

engelsk Side ladet os høre, at vi ikke syntes ret at vide,
hvad vi selv vilde af det Mulige1).

Det er saa langt fra, at Delingstanken, som Ploug nylig (Dagbladet Nr. 112) har udtalt, muligvis lod sig udførei1848,men ikke i 1850 (jvfr. Clausen S. 380), at jeg endnu efter saa mange Aar paa det Bestemteste paastaar,atden,medens den i 1848 havde ringe Udsigter til en nogenlunde taalelig Gjennemførelse, i 1850 vilde være bragt frem under saa gunstige Vilkaar, som overhovedetkundetilvejebringes,en Erkjendelse, hvortil jeg ser, at ogsaa A. D. Jørgensen er kommen (S. 434). De mæglende Magter vare trætte og utaalmodige ligeoverfor det hidtil Forsøgte; det danske Folk havde fuldkommen hævdet sin Ære og kunde tillidsfuldt gaa ind paa SamlivetmedMonarkietstyske Bestanddel efter en ny Ordnin g₂); Regjeringen kunde med saagodtsom hele Slesvig

---

1) Uheldigvis har det ikke været muligt i Udenrigsministeriet at finde og derved til et bestemt Datum at henføre en Billet af faa Linjer i Sedezformat fra Lord Palmerstor« til den daværende engelske Gesandt i Kjøbenhavn, H. Wynn, som Gesandten havde leveret Grev Moltke, og denne fremlagt i Statsraadet, og hvori Palmerston med den ham egne overmodige Korthed paalagde Wynn at spørge, hvad Danmark egentlig vilde, om det vilde acceptere en Linje fra Nordsiden af Flensborgby til Okholm.

2) Den her antydede Betragtning havde jeg i 1849 givet et Udtryk, der i en vis Kreds blev temmelig bekjendt og vakte en vis Bevægelse. Under Belejringen af Fredericia skrev den da fungerende Feltprovst Boisen (siden død som Stiftsprovst i Eibe) til mig som Minister et Brev, hvori han skildrede den efterhaanden fremkomne mistrøstige Stemning, der foruden hos de Menige ogsaa begyndte at gjøre sig gjældende hos brave Officerer, og Længslen efter Fred. Jeg svarede ham øjeblikkelig, at han overalt i sin rent præstelige Virksomhed og ved andre Lejligheder burde udtale den Overbevisning, at Kegjeringen oprigtig søgte Udjævning og Fred, men at et fremtidigt fredeligt og taaleligt Samliv imellem Monarkiets Dele betingedes ved en hæderlig Afslutning af Kampen ved en elier anden lykkelig Vaabendaad. Da disse Yttringer af Brevets Modtager vare blevne omtalte for Andre, troede Enkelte deri at se en skjult Bebrejdelse eller dog en Opfordring til mere aktiv Optræden, en Opfatning, der imidlertid snart maatte vige for den Erkjendelse, at det ikke kunde falde Kultusministeren ind at ville indvirke paa militære Foretagender. Den ønskede Yaabendaad kom ikke længe efter i fuld Glands.

i sin Haand (ganske vist, nærmere beset, under noget prekære Forhold) gjøre Tilbuddet om en Afstaaelse uden Ydmygelse, ja med en vis Overlegenhed; Holstenerne og Sydslesvigerne havde følt Krigens Byrder og Uheld saa haardt, at de maatte formodes at længes efter og gjerne at modtage en Afgjørelse af en anden Art end den, der foresvævede i 1848, en Stemning, hvorom ogsaa de to i Slutningenaf1849og i April 1850 skete Forsøg paa at knytte direkte Forhandlinger med Eegjeringen i Kjøbenhavn vidnede(Departementstidendefor1850 Nr. 11 og Fædrelandet for 1850 Nr. 89 og senere); endelig —og dette er et meget væsentligt Punkt, ja Hovedpunktet — hos den mod DanmarktroslesvigskeBefolkning havde Krigens Tryk og vexlende Skæbner og tillige Samkvemmet med den danske Hær frembragt en Stemning, hvori en Adskillelse fra den virkelig tyske Del af Hertugdømmet og en inderligere og nærmere Forbindelse med Kongeriget, end den tidligere slesvigske Selvstændighedsfølelse kunde gaa ind paa, alleredefandtellerkunde vente at finde Bifald og Tilslutning. (Det maa herom være nok at henvise til A. D. Jørgensens Vidnesbyrd i det ovenfor nævnte Skrift S. 432.) Den alleredeiManifestetaf 14de Juli antydede Forhandling med Notabler var saa langt fra at lægge Hindringer i Vejen, at den meget mere let kunde benyttes som Udgangspunkt. For mig var da øjeblikket kommet til at søge den Tanke gjort gjældende, med Hensyn til hvilken jeg havde taget

---

2) Den her antydede Betragtning havde jeg i 1849 givet et Udtryk, der i en vis Kreds blev temmelig bekjendt og vakte en vis Bevægelse. Under Belejringen af Fredericia skrev den da fungerende Feltprovst Boisen (siden død som Stiftsprovst i Eibe) til mig som Minister et Brev, hvori han skildrede den efterhaanden fremkomne mistrøstige Stemning, der foruden hos de Menige ogsaa begyndte at gjøre sig gjældende hos brave Officerer, og Længslen efter Fred. Jeg svarede ham øjeblikkelig, at han overalt i sin rent præstelige Virksomhed og ved andre Lejligheder burde udtale den Overbevisning, at Kegjeringen oprigtig søgte Udjævning og Fred, men at et fremtidigt fredeligt og taaleligt Samliv imellem Monarkiets Dele betingedes ved en hæderlig Afslutning af Kampen ved en elier anden lykkelig Vaabendaad. Da disse Yttringer af Brevets Modtager vare blevne omtalte for Andre, troede Enkelte deri at se en skjult Bebrejdelse eller dog en Opfordring til mere aktiv Optræden, en Opfatning, der imidlertid snart maatte vige for den Erkjendelse, at det ikke kunde falde Kultusministeren ind at ville indvirke paa militære Foretagender. Den ønskede Yaabendaad kom ikke længe efter i fuld Glands.

mit Forbehold ved Indtrædelsen i Ministeriet; i Andragendetaf13deOctober 1850 udviklede og anbefalede jeg den med al den Omhu og Kraft, jeg formaaede, men tilligemedalden hensynsfulde Forsigtighed, hvorved jeg kunde haabe at betage den noget af det Stødende for dem, der hidtil ikke havde kunnet gjøre sig fortrolige med den, og med den snævre Begrændsning, hvortil jeg ogsaa selv hjærtelig ønskede den indskrænket, uden at jeg skjulte for mig, at det kunde blive nødvendigt at gaa ind paa en noget mindre gunstig Linje og opgive visse Kauteler (Overhøjheden),ogudenat jeg fordybede mig i de enkelte Spørgsmaal, som derved kunde fremkomme. Med den Memorial, som Clausen S. 361 omtaler, at han indgav den 15de Juli (altsaa førend Aabningen af Felttoget og hele den ved dette fremkomne Stilling), stod mit Andragende ikke i nogen Forbindelse; hvad han ønskede at fremkalde, var kun en foreløbig Overenskomst imellem Statsraadets Medlemmer om en subsidiær Fredsbasis for en mulig fremtidig Eventualitet, medens det var mig at gjøre om strax at fremkalde en resolut Handlen med bestemt Formuleringafdet,der skulde opstilles. Mit Forslag sluttedesignaturligvistil og anbefalede sig ved den ved Londonerprotokollen givne Forudsætning, dog saaledes, at denne bestemt opfattedes og betegnedes som Union, i Modsætning til alle kunstige Helstatsforsøg; men det vil uden Tvivl kunne læses imellem Linjerne, at jeg tillige havde Blikket rettet paa det Tilfælde, at Holsten kunde blive løsrevet fra Danmark og da tage det dermed forbundneStykkeafSlesvig med sig, men da forhaabentlig heller ikke mere. Dette udover Londonerprotokollens ForudsætninggaaendeHensynlaa mig saameget nærmere, som jeg, dengang i Modsætning til de fleste af mine

Landsmænd, havde en stærk Følelse af, at den tyske Enhedsbestræbelse, som jeg i og for sig fandt fuldt berettigettrodsallede den ledsagende Forvirringer og Forkertheder,tilsidstvildetrænge igjennem, i det Kingeste i Form af en stærk og vidtudstrakt preussisk Hegemoni over det nordlige og vestlige Tyskland¹).

Naar nu Clausen S. 380 siger, at han i December 1850 har nedskrevet sit Votum i Anledning af mit Andragende,da strider dette ikke mod min Yttring, at jeg ikke havde kunnet bringe Andragendet til en alvorlig Forhandling.Hvormange af mine Kolleger der læste Andragendet,ved jeg ikke; noget skriftligt Votum derover har jeg aldrig set, heller ikke Clausens, og naturligvis skulde Sagen efter Cirkulationen forhandles mundtlig i Statsraadet. Cirkulationen gik uden Tvivl overmaade langsomt og blev ingenlunde paaskyndet af Grev Moltke, der just ikke længtes efter slige Forhandlinger; imidlertid kom Grev Sponnecks Kejse til Wien i Januar 1851 og derefter Forberedelsernetil Notabelforsamlingen i Flensborg og dennes egne Forhandlinger imellem; mit Forslag blev aldeles virkningsLøst.Det var ikke i Stand til at overvinde de hos nogle af mine Kolleger tilstedeværende mere eller mindre klare helstatlige Tendentser eller den hos andre sig rørende Frygt for en ny og derhos ganske vist foreløbig upopulær Vending. Det ligger nu nær at spørge, hvorfor jeg efter

---

1) I Sonaren 1848 spurgte en daværende Minister mig ved et tilfældigt Møde i Bredgaden i Anledning af Optrin i Frankfurt, om jeg ikke syntes, at Tyskerne vare blevne gale-, jeg svarede, at de vistnok næsten teede sig saalodes, men at der bagved laa en Sandhed og Fornuft, som vilde komme frem. Jeg havde paa en kort og hurtig Rejse igjennem Tyskland 1846 faaet mine af Litteraturen øste Forestillinger bekræftede ved mange Slags Indtryk, navnlig i Egnene paa den højre Ehinbred.

dette mislykkede Forseg ikke stille traadte ud af Ministeriet;thi udenfor Statsraadet at forsage at rejse en Understettelse for mit Forslag var ligesaa haablest sorn under den vanskelige Stilling til Udlandet uforsvarligt. Jeg kan hertil kun svare, at jeg under de givne Forhold endnu ansaa mig forpligtet til at blive, saalsenge der af Notablerne forhandledes om det ferste bestemte og detailleredeForslag til en Forfatning for det hele og udelte Slesvig i en vis Selvstaendighed, frigjort fra tyske Overgreb og sat i nserrnere Forbindelse med Kongeriget, idet Spargsmaaletom Deling atter maatte fremdrages, naar ogsaa Notabelforhandlingen, som jeg anede, tilsidst blev uden Frugt.

Imidlertid var et andet højst vigtigt Anliggende, Thronfølgeordningen, betydelig fremmet og ligeoverfor Udlandetvæsentligbragt til en Afslutning ved den i Warschaudenste Juni 1851 undertegnede Protokol. Men fra Warschau havde Udenrigsminister Reedtz tillige hjemsendt Underretning om Kejser Nicolaus' vedvarende Forstemning over, at et demokratisk Element endnu havde Plads i det danske Statsraad, og om hans Yttring, at Clausen og Madvig, hvis de, som man forsikkrede ham, vare personlig hæderlige og ærekjære Mænd, selv burde føle sig opfordrede til at trække sig tilbage, en Yttring, mod hvilken Reedtz næppe ved Sympathi og endmindre ved Mod og Aandsnærværelse var skikket til at tage til Gjenmæle. Dette førte til MinisterietsOpløsningog Dannelsen af et nyt den 13de Juli, i hvilket jeg, medens Clausen forlod den efterhaanden i det Hele noget skævtblevne Stilling som Minister uden Portefeuille, efter mine Kollegers indstændige Opfordring beholdt min Plads, fordi jeg endnu vilde gjøre et sidste Forsøg under den Forhandling, hvortil Afgivelsen af NotablernesBetænkning,der

tablernesBetænkning,derindgaves 17de Juli, maatte give Anledning. Naar A. D. Jørgensen (S. 439), som rnig synes, i temmelig paafaldende Modsigelse med, hvad han selv kort forud (S. 434) har fremsat, antyder, at Frederik den Syvende kunde og burde have sat det af NotabelforsamlingensFlertal(alle de danske Medlemmer og de slesvigske paa et nær) vedtagne Forfatningsudkast i Kraft, kunde Statsraadet dengang, og vist med Kette, ikke tilegne sig den Overbevisning, at dette Forslag kunde gjennemføres og opretholdesligeoverforde fremmede Magter, særlig heller ikke ligeoverfor dem, hvem man havde søgt at faa til at interesseresigfor Notabelforhandlingen, Preussen og -Østerrig; det vilde endog ikke have været let at imødegaa den Indvending,atdet meget stærke slesvigske Flertal var tilvejebragtveden noget vel beregnet Udelukkelse af den tyske og sydslesvigske Indflydelse. Man var altsaa ikke kommet Maalet nærmere, og der føltes Nødvendigheden af en fornyet alvorlig Forhandling og Beslutning om Planen for de fremtidige Underhandlinger, til hvis Ledelse det tillige baade af Keedtz og hans Kolleger erkjendtes, at en anden Udenrigsminister krævedes. Den friø og grundige Drøftelse, hvorpaa jeg og tildels nogle andre Kolleger havde ventet, kom imidlertid slet ikke. Den Mand, til hvem Grev A. W. Moltke med sine Kollegers Samtykke i Slutningen af Oktober havde henvendt sig om Overtagelse af Udenrigsportefeuillen, Gehejmeraad Bluhme, havde ikke, som vistnok af Statsraadets Flertal var forudsat, holdt sig fri og übunden, indtil han, endnu uden definitiv Udnævnelse,havdedeltaget i den antydede Forhandling; han havde tværtimod uden Indsigelse fra Grev Moltkes Side strax sat sig i Forbindelse med den russiske Gesandt, Baron Ungern-Sternberg, og forelagt og faaet billiget et

temmelig udførligt og bestemt Program i den Betning, som han siden fastholdt og udførte videre. Da han nu derefter mødte i Statsraadet, var det umuligt uden stor Forvirring og Fare at desavouere ham, og Flertallet stod ham enten nær eller havde dog ikke en saadan bestemt afvigende Mening, at de kunde eller vilde opponere mod den begavede Mand, omend Nogle fandt sig stødte over Fremgangsmaaden; Politikken efter «Tilsagnene af 1851 og 1852« var begyndt; for mig, der heller ikke i andre Henseender passede til den nye Situation, blev kun tiloversattrække mig tilbage, og blot underordnede Forhold,derimellemBestemmelsen af min Efterfølger, forhaledeminAfskedigelse indtil den 7de December.

Spørgsmaalet om Slesvigs Deling kom herefter ikke mere frem, hverken under det Bluhme-ørstedske Ministeriumellerdem,der fulgte efter indtil Katastrofen 186³/4. Men, sige nu nogle Medborgere, der forekomme mig altfor ivrige i deres Afvisning af enhver Tvivl eller Klage, enhver Antydning af nogen begaaet Forsømmelse i at søge og prøve Udveje, og hvis Stemning har fundet sit Udtryk i en Artikel i Dagbladet Nr. 109 for 14de Maj dette Aar: Hvorfor skulde man ogsaa have tænkt paa eller forsøgt noget Andet end det, der med Opretholdelse af EidergrændsenfastslogesiForfatningen af November 1863 og vilde have holdt sig og staaet oprejst, hvis ikke Frederik den Syvendes Død saa pludselig og uventet var indtruffen? Højesteretsassessor Eimestad har jo selv (se Dagbladet Nr. 106, S. 2, Sp. 1) set en Depeche fra Quaade af 1863, hvori denne erklærede, at Bismark havde sagt til ham, at nu gjaldt det om, hvorvidt Danmark virkelig vilde et Eider-Danmark og et Eider-Holsten. Det er med største Ulyst, at jeg gaar ind paa dette Punkt, ved hvilket man

saa let udsætter sig for, at det, man siger, benyttes til Anklage mod den Mand, der med rent Fædrelandssind og med Kløgt og Smile ledede den danske Politik i tunge Tider og i ethvert Tilfælde midt i sine Bestræbelser overraskedesafenuventet og skæbnesvanger Begivenhed; men den historiske Sandhed gjør sin uafviselige Eet gjældende, og det gaar ikke an at lade den allerede oftere fremsatte eller antydede Fortælling om Bismarks Yttringer og Quaades Indberetning vinde i Tiltro ved at henstaa uimodsagt,selvomman ikke vilde bryde sig om, at der her skete Bismark lidt Uret, og at der faldt et mindre gunstigtSkinforTroskyldighed paa en dansk Diplomat, der ingenlunde har fortjent det. Der hører rentudsagt en ikke ringe Naivetet til at tro, at Danmark i 1863, omend Frederik den Syvende havde levet i mange Aar, ved en herhjemme vedtagen Forfatning skulde endelig have kunnet fastsiaa og opretholde Eiderpolitikkens hele Paastand, og at enten de øvrige fremmede Magter, opraabte til Hjælp af Slesvigholstenerne og det tyske Forbund, skulde have sanktioneret dette Resultat, eller Bismark, selv om han havde givet tvetydige Løfter, skulde have paataget sig at understøtte det. Da jeg som Præsident i Eigsraadet, som man med Rette har sagt, med dyb Bevægelse forkyndte Udfaldet af den endelige Afstemning over Novemberforfatningen,havdejegden fuldeste Overbevisning om, at den ikke i sin Helhed vilde kunne bestaa, og jeg holder mig endnu overtydet om, at heller ikke Hall paa nogen Maade ansaa Striden om Slesvig for hermed afsluttet, om han ond troede, at en fuldt formuleret og af de kongerigske som af alle de tro slesvigske Rigsraadsmedlemmer vedtagen Forfatningslov for Kongeriget og Slesvig kunde være ham af Betydning og til Støtte ved, hvad der stod tilbage,

det uafgjorte internationale Spørgsmaal. Hvad nu særlig Bismark og Quaade angaar, da forholder det sig, som jeg tør paastaa efter gjentagen fuldstændig GjennemlæsningogOvervejelseaf de i October fra Gesandten i Berlin indgaaede Beretninger, hermed saaledes. Striden med de da forsamlede holstenske Stænder, navnlig om deres Bevillingsret og om Normalbudgettet, havde stillet i umiddelbar Udsigt en Forbundsexekution, der, som det var let at forudse efter det af Forbundet indtagne Standpunkt,straxvildemedføre Forsøg paa Indblanding i Slesvig. En saadan Indblanding og den dermed let følgendeevropæiskeBevægelsevar i dette øjeblik Bismark übelejlig, og han stræbte derfor at formaa den danske Kegjering til ved Indrømmelser ligeoverfor Stænderne med Hensyn til Budgetspørgsmaalet at forekomme Exekutionen og Indblandingen, saa at der forsaavidt for øjeblikket vedblev at bestaa det faktisk tilstedeværende Forhold af et Holsten til Eideren og et Danmark til Eideren; men han betegnede paa det Tydeligste denne Tilstand som ganske provisorisk, idet Afgjørelsen af det internationale Spørgsmaal (imellem Holsten, Slesvig og Kongeriget), som han bestemt adskilte fra det føderale, henvistes til en fornyetMægling,derønskedes lagt i Englands Hænder. Det i Kjøbenhavn Eigsraadet forelagte Forfatningsudkast værdigede han (før den 13de November) ikke et Ord, idet han aabenbart betragtede dette som Noget, der ligeoverfor den forestaaende Mægling ingen Betydning havde; om man i Kjøbenhavn lagde noget Andet i denne Tavshed, ved jeg ikke. Først i Noten af 13de November fremtraadte en ganske anden Tone og en aaben og indtrængende Opfordringtilatstandse med Forfatningens Vedtagelse og Ikraftsættelse. Man har villet sætte dette Omslag i ForbindelsomedPlaner,der

bindelsomedPlaner,dergrundede sig paa de til Berlin bragte Efterretninger om Frederik den Syvendes Tilstand, en Formodning, der savner al Grund, idet Bismark, hvis han anede Frederik den Syvendes forestaaende Dad og vilde benytte den, meget mere maatte onske at lade den Situationen forvirrende, Tyskland og hele Udlandet udseskendeVedtagelseafForfatningen i Thronskiftets ojeblikforegaa.Detligger meget nsermere at antage, at Bismark simpelthen fastholdt sit tidligere Stanupunkt, men, da han mserkede, at Forfatningsforhandlingen i Kjebenhavnskreduventetrask frem og nsermede sig Afslutningen,vedenkraftig Indsigelse vilde fjerne en ny Komplikation;iethvertTilfselde staar Indsigelsen og Advarslen af 13de November, ved hvilken atter henvistes til den paatsenkte Msegling og til Tilsagnene af 1851 og 1852, ikke i nogensomhelst Strid med noget tidligere givet eller antydet Tilsagn. Det er vanskeligt for mig at have eller yttre nogen Formodning om, hvad Hall vilde have forsagt og gjort, naar Mseglingen i det hele aabent holdte Sptfrgsmaalvarrykketham stserkt paa Livet; maaske er det lrn™ w.iv. ™-r..-. rXviinrlonci7iial£!n f\ar \nr\av -.-.-.4.-.- Ml ■■'■ -— KUII HUH ■--g-" urrUtlUansKUclsU, uui ii/iii/j. u-"g m au iuimodeellerdoganse det for saare muligt, at han da (forsaavidtKongengikind derpaa) vilde have forsagt at opretholdedenvedtagneForfatning i dens vsesentlige Indholdvedatindremme en sterre eller mindre IndskrsenkningidensGyldigheds territoriale Omraade, det er, en Deling eller Afstaaelse; thi man maa ikke glemme, at Hall, just paa Grund af Tilsagnene fra 1851 og 1852, kun ad Omveje kunde komme til en Delingspolitik¹).

---

1) Ogsaa med Hensyn til dette senere Tidsafsnit forekommer der mig at være en ikke ringe Modsigelse i Gehejmearkivar Jørgensens Yttringer S. 450, hvor Delingspolitikken übetinget billiges som den sande, der kun savnede den stærke Haand til Gjennemførelsen, og S. 454.

Om en saadan Svingning eller Standsning havde været tilraadelig og mulig lige efter Modtagelsen af Noten af 13de November, hvis Kongen havde levet, er vanskeligt at sige. Da kom, fordærvelig for Alt, hvad der kunde tænkes paa og forsøges, Frederik den Syvendes pludselige Død, der ved atter at fremkalde Arvespørgsmaalet og de dertil knyttede Lidenskaber og ved at lade den nye Konge fremtræde umiddelbart ved eller før Eegjeringens Tiltrædelse underskrivende den nye Forfatning skabte en aldeles ny og yderst farlig, næsten fortvivlet Stilling, ogsaa derved, at en Standsning, Suspension, Tilbagekaldelse eller Modifikation, der havde været mulig for Frederik den Syvende, var umulig eller næsten umulig for Christian den Niende ligeoverfor Folkets Stemning¹).

Da jeg henimod Midnat den 23de December 1863 skulde overbringe Hans Majestæt Beretningen om de frugtesløse Forhandlinger i et samme Aften i AllerhøjstsammesPalais afholdt Møde af Mænd af de forskjellige politiske Anskuelser og Partier, som det havde været mig overdraget at lede, om eventuel Dannelse af et nyt Ministeriumog Grundlaget for dettes Politik, rørte sig unægteligden Tanke hos mig ved Siden af Beretningen paa egen Haand at foreslaa et Ministerium dannet paa Grundlagaf Delingstanken i Forbindelse med en øjeblikkelig Erklæring til Udlandet, navnlig Preussen, om indtil videre at lade Forfatningen hvile; men ligesom jeg selv savnede

---

1) Ogsaa med Hensyn til dette senere Tidsafsnit forekommer der mig at være en ikke ringe Modsigelse i Gehejmearkivar Jørgensens Yttringer S. 450, hvor Delingspolitikken übetinget billiges som den sande, der kun savnede den stærke Haand til Gjennemførelsen, og S. 454.

1) Som en Prøve herpaa henviser jeg til de Grovheder, hvormed jeg overvældedes i »Fædrelandet«, fordi jeg i Rigsraadets Navn og med dets fulde Tilslutning i sømmelige Udtryk hilsede den nye Konge, da han efter en kort Betænkningstid havde undertegnet Forfatningen.

Betingelserne for at tilvejebringe et saadant Ministerium, faltc jog tillige, at den, der vilde forsage at gjere det, foruden sig selv kunde bringe Andet og Hejere i Fare. Da Underhandlingerne i Foraaret 1864 skulde aabnes i London, har jeg atter paa det eneste Sted, hvor det da var nrig muligt, udtalt mig for en territorial Afstaaelse som den eneste taenkelige Udvej. Naar man til Forsvar for den Afvisning, som det herom fremkomne Forslag fandt, ogsaa har anfort, at den Voldgiftsafgj^relse, som Preussen vilde forbeholde med Hensyn til Alt, hvad der laa imellem det forelebig Danmark tilkjendte Stykke og det sydlige,der strax forbandtes med Holsten, rimeligvis vilde give et meget ugunstigt Eesultat, har jeg destovserre kun at svare, at Noget, selv Lidet, er bedre end Intet. Men Et bar jeg ikke her undlade at tilfoje: Enhver, der enten da eller endnu mere tidligere havde paataget sig Ansvaret for SlesvigsDeling, isaer da for en saa ugunstig, som dengang maatte forudses, vilde have maattet vente meget lsenge, ferend han fandt en billig Dom hos det danske Folk og dets Ordfarere, selv hos mange af dem, der nu domme oi>i viiLUOl OHI J-' Ox o^JxiiiiiiJibiJii*

Jeg kan ikke slutte disse Bemærkninger uden udtrykkeligatforvare mig imod enhver Delagtighed i den uklare og forvirrede Tale, der nylig herhjemme er ført om den Uret, der fra dansk Side skal være gjort de tyske Slesvigere og Tyskerne i det Hele. Hvad jeg ansaa ikke blot for den klogeste, men ogsaa for den billigste Løsning,harjeg aabent sagt: men det kan ikke lægges Danmark til Last, at et Forslag i denne Eetning, udenforogudover det givne folkeretlige Grundlag, ikke kom frem, naar det heller ikke fra den modsatte tyske Side er fremsat uden under en aldeles forkastelig Forudsætning

og henkastet i en utilfredsstillende, aldrig af Forbundet tiltraadt Form. At under den provisoriske Tilstand, som Oprøret og de uafsluttede Underhandlinger medførte i Slesvig fra 1850 til 1863, og den Styrelse, som herved blev nødvendig, ethvert Misgreb enten af Ministeriet for Slesvig eller af enkelte lokale Embedsmænd skulde være undgaaet, kan ikke paastaas, men Fordringen herpaa er ogsaa aldeles urimelig; at der i det Hele styredes baade retfærdigt og mildt, synes mig fuldstændig godtgjort, ikke mindst ved de taabelige og i Virkeligheden aldeles übetydeligeKlager,der med bedste Vilje og største Iver fremkom fra tysk Side i Tidsskrifter, der særlig spekuleredeideres tyske Læseres Godtroenhed. At vor politiskeStridmed Tyskland ikke bør lede os til at miskjende Nødvendigheden og Betydningen af det aandelige Samkvem med det tyske Kulturliv, den tyske Litteratur og Videnskab,harjeg til alle Tider udtalt og hævdet og derfor lidt Forkættring som en Befordrer af vor Fortyskning; jeg beklager, at vort Undervisningsvæsens Styrelse i de senere Aar synes mig heri at have forladt det rigtige Spor; men ved Siden af denne Overbevisning, ved Siden af den Billighed, jeg stedse i det Hele og ligeoverfor enkelte Personer har ydet den naturlige Retning og Drift, der drog den Tyske i Holsten og i den virkelig tyske Del af Slesvig mod Syd, vil jeg paa ingen Maade opgive Erindringenomal den Overlast og Uret, der er tilføjet mit Folk og dets Liv fra tysk Side ikke blot i Slesvig, men i Kjøbenhavn; jeg vil fastholde det som en Trøst for alt, hvad vi have tabt og lidt, at vi have opnaaet et rent Nationallivomendindenfor stærkt indsnævrede Grænser, at selv de Levninger og Spor ere endelig forsvundne, der endnu i Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes

Tid vare tilbage af en Tilstand, som nylig en tysk Historiker(Treitschke,Deutsche Geschichte im neunzehnten Jahrhundert, zweiter Theil, S. 459) naivt har betegnet som «die vielhundertjahrige deutsche Adelsherrschaft in Danemark«,ogmod hvilken han finder, at det var «ein unduldsamerNationalstolz»,der rejste sig hos -©folket under Frederik den Sjette, da man vovede at gjøre Niels RosenkrandstilUdenrigsminister.

Hvis Nogen i det Aktstykke, som jeg nu lader følge, finder Betragtningen af visse almindelige statsretlige Punkter og dernæst især Fremstillingen af Nationalitetens Betydning for smaalig og vidtløftig, beder jeg ham betænke, hvorledes Stemningerne da vare, og hvilke Mænd det kom mig an paa at overbevise.

Juni 1883.

T
Xre Maaneder ere forløbne siden Danmark sluttede
en Fred, som det maaskce i disse Dage lykkes al fatie
næsten fuldstændig ratificeret; mere end to Maaneder ere
hengaaede efter Slaget ved Idsted under lagttagelse af
den Indskrænkning i Førelsen af en os paatvungen Krig,
som Hensynet til Tydskland og Stormagternes, navnlig
Englands og Ruslands, Raad har paalagt os; omtrent
ligesaa lang Tid er det, siden den Protocol undertegnedes
i London, der skulde bidrage til at løse Forviklingerne;
— og indtil nu er hverken den øieblikkelige Krigsbyrde
lettet eller en varig Ordning af Forholdet imellem Delene
af det Monarchi, hvis Integritet hiin Protocol vil beskjerme,
begyndt at indledes; der er neppe skeet et Skridt fremad,

den mindste Tilnærmelse til Maalet. Landets Kræfter fortæres under Krigstilstandens Anstrængelser; det hidtil og endnu til enhver Opofrelse beredvillige Folks Stemning trykkes og kan snart trættes af den resultatløse Kamp; Armeen staaer, hvis denne Sagernes Stilling vedbliver i længere Tid, i Fare for at oprives af Udmattelse og Sygdommeellerforat maatte opgive en meget stor Deel af Slesvig, hvorved let kan frembringes et for vor Sag baade i Slesvig og andensteds fordærveligt Indtryk; selv hos Mænd, der have Deel i Anliggendernes Ledning, synes stundom den Tanke at dukke op, at man, naar ikke snart en Udvei til Afgjørelse viser sig, til hvis Udfindelse og Betræden dog Ingen gjør et Forslag, helst paa eengang maa opgive Alt som tabt, medens Andre (og til dem hører jeg selv) frygte for, at en fremmed, ikke af BekjendtskabmedForholdeneog den sande Stridsgjenstand fremgaaet Beslutning skal foreskrive os en for os fordærveligEndepaaden Stormagterne trættende og generendeStrid,hvisvi ikke selv af Udmattelse lade den falde. Til fuldstændig at kunne oversee og bedømme vor StillingsavnerStatsraadetvistnok endnu et vigtigt Bidrag, nemlig en Indberetning fra den commanderende General om Armeens Forfatning og en bestemt Erklæring om Mulighedenforden,Vinteren over eller i en vis længere Tid uden altfor stort Tab at holde sig ved Dannevirke eller dog i Vinterqvarteer noget længere tilbage at dække en betydelig Deel af Slesvig, Flensborg deri indbefattet. Men hvad der er Statsraadet bekjendt, er nok til at indeholde den stærkeste Opfordring for dets Medlemmer til ikke blot at overveie de enkelte Forholdsregler, der høre til Fortsættelsenafdeallerede indledede Forsøg paa at fremme Sagen, men til med fornyet Omhu at prøve det hele System,derunderde

stem,derunderdeforskjellige sandsynlige Eventualiteter kan være at følge for at opnaae enten ganske eller saavidtmuligtetbestemt tilsigtet Kesultat. Forsaavidt som muligviis en større Enighed i det Væsentlige, en mere decideret Mening om det, der bør stræbes efter og kan opnaaes, maatto erkjendes for en Betingelse for at vinde for Danmark den Indflydelse paa Spørgsmaalets Løsning, som det overhovedet kan vente at faae, ved en naturligviis efter Danmarks Kræfter, men ogsaa -efter Situationens Alvor og Kraft afmaalt, mere positiv, mindre afventende Optræden, bliver det Pligt at forsøge paa at tilveiebringe en saadan Enighed. Ængstlig at omgaae Forhandlinger, ved hvilke Manglen paa en saadan Enighed i Hovedsagen kunde fremtræde skarpere, turde snart være uforsvarligt. Selv om den Vaklen og Passivitet, der i større eller mindre Grad maa være en Følge af mindre fast Overbeviisning og mindre Eerisstemmighed om Endemaaiet, antages for ikke i den nærmest forbigangne Tid at have skadet os eller i den all er nærmest forestaaende at ville skade os, — uagtet Bebreidelser for ikke selv at vide, hvad vi ville, ikke at give bestemte Antydninger af vore Hensigter i den senere Tid flere Gange er gjort os, — vil dog Øieblikketkomme,hvorBestemmelsen tages, Valget skee, og dette Øieblik tør ikke træffe os uforberedte og uvisse; det vil komme selv i det bedste Tilfælde, der kan tænkes foreløbig at indtræde (^— skjøndt det er saare tvivlsomt, om det vil indtræde —), at Holsten ved Forbundsforanstaltningafvæbnes,vorArmee for største Delen drages hjem og Forhandlingerne imellem de derpaa sammenkaldte Mænd komme istand. Thi at der ikke skuide til Slutning fremkommemodsatteogved ingen Lempning forenelige Forslag,mellemhvilkeStatsraadet maa anbefale Hans Majestæt

eet og søge det sat igjennem, tør dog neppe Nogen vente. Jeg har selv stemt for, at intet Udkast skal forelægges disse Mænds Forsamling som Grundlag for dens Forhandlinger,menjeghar ligesaa bestemt udtalt, at der ere og maae vedkjendes visse Grændser, indenfor hvilke alle Forslagmaablive,der ikke forfra skulle betegnes som afviiste,ogdeter ikke aldeles vist, at Statsraadet er saa fuldelig enigt om disse Grændser, at det med tilbørlig Energie kan opstille og overholde dem. At vi ikke kunne vente og i mine Tanker ikke bør kræve, at Eigsdagen under saa vanskelige Forhold finder sig i, at Sagerne fremdeles ledes af et Ministerium, der ikke styrkes af Enighed om det Væsentligste, er en nærliggende Betragtning,somjegikke længere skal forfølge.

Det turde i flere Henseender være hensigtsmæssigt først noget nærmere at betragte det danske Statsraads Stilling med Hensyn til Competentsen, hvilket ikke kan skee uden at fatte Stridsgjenstanden lidt nærmere i -Øie. Der deels affordres, deels forelægges det danske Statsraad Forslag til Monarchiets Reconstruction og Reorganisation, aabenbart, og som vi alle vide, til Reconstructionen af et Monarchie, der indbefatter Mere end hvad Statsraadet inddragerundersinalmindeligeBeføielsesomHansMajestæts Raad og som Regjeringsautoritet; og dog er det Document,derskaltjenesometHovedudgangspunktogsikkrendeGrundlagforReconstructionen,Londonerprotocollen, for dette Monarchies Vedkommende underskrevet af en alene efter Overlæg med det danske Statsraad instrueret Gesandt; Statsraadet maa under de nuværende Omstændigheder,vedSidenafatværeHansMajestætsansvarlige Raad for Danmarks Rige efter Grundloven, tvunget af Forholdene indtil en vis Grad optræde som Statsraad

for hele det ældre i det europæiske Statssystem indordnede danske Monarchie. Den Kamp, der føres, indbefatter deels dynastiske, deels ikke dynastiske statsretlige Spørgsmaal af forskjellig Art, der krydse og complicere hverandre; i Udlandet sammenblandes disse Spørgsmaal hyppigt, i Tydskland forvanskes deres Forhold forsætlig. Danmark fører en Krig med Holsten og, ikke blot forhen, men i Virkeligheden endnu, med Tydskland om og for Slesvig, som det anseer sig for berettiget til at holde og vil holde i et Eenhedsbaand med sig; forsaavidt som en Deel af Slesvigs Befolkning i denne Krig har sluttet sig til HolstenogstilletsigunderTydsklandsAutoritet,erdette efter dansk Anskuelse et Brud paa det danske Riges Høihed,enLøsrivningogFrafaldafenRigsdeel,omman vil, et Oprør mod Kronen og Staten Danmark. Den danske Konges og den danske Stats Ret falde her sammen; idet man angriber Kongehusets Arveret til Slesvig efter Kongeloven, angriber man en Arveret, som det besidder som dansk Kongehuus, en Arveret, der følger med den danske Krone. Det tydske Forbundsland Holsten derimod^ der aldrig har været en Deel af Staten og Riget Danmark,har,forudenAngrebetpaaDanmarkiSlesvig, krænket og tilsidesat Kongens hertugelige Regentrettighederog,vedvoldeligogeensidigatvilleafgjøreArvespørgsmaaletforHolsten,hansdynastiskeInteresser:omendDanmarkligesaavelsærligsomdeneuropæiskePolitik i Almindelighed kan have en ikke dynastisk, politisk InteressevedatseeForbindelsenimellemDanmarkogHolstenvedligeholdt,erdog,naarderafseesfraSlesvig, Retskrænkelsen egentlig og væsentlig rettet mod Konge- Hertugen. Holsten er i en Oprørstilstand mod Hertugen, i en Krigstilstand mod Danmark. Skjøndt det nuværendedanskeStatsraadingenlundestaaeridetForhold

til Slesvig som til Danmark, fordi der savnes den VedtagelseafGrundlovenforSlesvigsVedkommendeogden Folkerepræsentation, der skulde begrunde og fastsætte Forholdet,maaStatsraadetikkedestomindrenødvendigtillæggesigenCompetentsforSlesvig,detmaaogbor staae Hans Majestæt bi i at fastholde de danske RettighederiogtilSlesvigbaadeiKongerigetsogSlesvigs Interesse ogsaa som slesvigske Eettigheder. Derimod kan det ikke tillægge sig og har aldrig tillagt sig en lignende Competents for Holsten. Det kan, medens det forfægter Danmarks Eet ligeoverfor Holsten, tillige, med Folkets Villie og Bistand, understøtte sin Fyrste i at gjøre hans personlige og dynastiske Eettigheder gjeldende i Holsten (skjøndt hidtil Anvendelsen af Vaabenmagt ikke er udstrakthertil);detkan,daHansMajestæterhindretiat danne sig en holstensk Eegjering, efter Hans Majestæts Opfordring staae ham bi ved Førelsen af hans Stemme i det tydske Forbund, ligesom det i ethvert Tilfælde under de nuværende Forhold, forsaavidt Hans Majestæts HandlingersomHertugafHolstenberøreDanmarkogHolstensForholdtildette,vildeværeberettigettilatvente, at Hans Majestæt, den fælles Eegent, vilde tage Hensyn til dets Forestillinger ogsaa i denne Eetning, saalænge han erkjendte — som han erkjender —, at der fra dansk Side ikke tilsigtes noget Indgreb i Holstens Rettigheder; men Statsraadet kan ikke betragte sig som varetagende Holstens Interesser, som handlende for det; saalænge ForholdetimellemHolstensFyrsteogFolkerbrudtvedOprøret,maa,paavortStandpunkt,detlovligeForsvarfor Holstens Eet ansees for, nedlagt i Eegentens Hænder alene. Statsraadet har derfor ogsaa foreslaaet og tilraadet en

Form, under hvilken holstenske Stemmer, naar Hans MajestætsAutoritetforeløbigeranerkjendt,kunneudtalesig om Stridens Gjenstand i fredelig Forhandling, saaledes at den endelige Afgjørelse tilveiebringes under den fælles Kegents Auspicier, idet der, naar Anskuelserne ikke kunne forenes, ikke gives nogen anden Udvei til Løsning end den, der viser sig ved Hans Majestæts Erklæring for den ene Side, i ethvert Tilfælde under Mægling og Sanction ai Stormagterne. For det danske Statsraad nia«. det danske Folks Ret og Vel være det første Hensyn, og det var ikke umuligt, at Statsraadet, hvis alle Forsøg paa en billig Udjevning blive frugtesløse, kunde bringes til fra sit StandpunktatmaattefraraadeatudtømmeLandetsKræfter paa Gjenoprettelsen af Regentens Autoritet i Holsten, saafremtdevæsentligedanskeInteresserudendetkunde sikkres. Londonerprotocollen har derimod stillet i Spidsen den almindelige europæiske Interesse ved Vedligeholdelsen af det danske Monarchie i videre Betydning i dets hidtilværendeUdstrækning,hvorivistnokogsaaunderen rigtig og heldig Ordning kan indeholdes Noget, DanmarkforsitVedkommendemaasættePriispaa,ogden dertil svarende dynastiske Interesse, der dog maa underkastesigetArvefølgearrangement.DennedetreStormagters(ogSverrigs),afdenfjerdemednogenReservationtiltraadte,ErklæringharsinstoreBetydningvedbestemtatvilleafskæredeInteresserogBestræbelseriog udenfor Hertugdømmerne, der kun kunde finde en TilfredsstillelsevedbeggeelleridetRingesteeetHertugdømmestotaleAdskillelsefraDanmarkstraxelleriden nærmeste Fremtid og æggedes ved Udsigten dertil, saaledesatderderefterkunblivertilbageStridenimellem Danmarks Krav med Hensyn til Slesvigs Stilling og de

slesvigholstenske Interesser, forsaavidt disse vedblive at øve Indflydelse og kunne og ville søges realiserede under Forudsætning af en vedvarende Forbindelse af begge HertugdømmermedDanmarkundereenKegent.Slesvigs Forhold til Danmark kan under den ved Protocollen garanteredeForudsætningordnesefterhvadvianseeforretfærdigtogfornuftigt,udennogenFareogFrygtforfuldstændigOverskæringafethvertBaandogafdetnaturlige og tilvante materielle Samqvem med Holsten. Men forudenatdetendnueruvist,medhvilkenKraftdenikke udeblevne Protest mod Erklæringen vil blive afviist og denne praktisk opretholdt, har Protocollen den meget betænkeligeSide,atden,directrettetalenemodeenaf Slesvigholstenernes Bestræbelser, den fremtidige fuldstændigeAdskillelsefraDanmarkifølgeAnerkjendelsenafen særlig for Hertugdømmerne fælles Arveret, let kan blive Udgangspunktet for en Afgjørelse, hvorved et saakaldet dansk Monarchie i den Udstrækning, som interesserer den europæiske Politik, foreløbig bevares — thi den varige Bestaaen vilde vistnok af Mangel paa indre Sammenhold være lidet sikkret mod fremtidige Bevægelser — paa det danske Folks og den virkelig danske Stats Bekostning, let kan føre til en, om man saa vil kalde det, loyal, det vil sige, Kongens dynastiske Eet ikke angribende, men vel anderledes fordelende Slesvigholsteinismes Seir. Idelig kommer det ogsaa hos de i det Hele mod os velsindede Magter tilsyne — og det første Udkast til LondonerprotocollenbarudtrykkeligtVidnesbyrdderom—,atde kun ufuldkomment eller slet ikke opfatte eller bekymre sig om det, hvorpaa det for det egentlige Danmark kommeran(ogsomtilsidstogsaavilværeBetingelsenforen virkelig Sammenhængskraft i Monarchiet i videre Betydning),atderskeerdetdanskeFolksEetogTrangFyldest

i en rigjig og klar Stilling af Statens og Monarchiets Dele til hverandre. Det synes for denne Opfatning nok, at Landene blive sammen, og at der forsaavidt finder en Underkastelse og Tilbagevenden under den kongelige MyndighedSted,omendogdenOpgivelseafForholdsregler, der mishage de Frafaldne, hvormed Kongen skal komme Underkastelsen irnøde, maaskee indeholder Opgivelsen af det, hvorfor det danske Folk virkelig har kæmpet. Thi Danmark har i Sandhed ikke i tre Aar ført Krig for at have fælles Regent med to Hertugdømmer, der forresten indbyrdes forenede stilles ligeoverfor Kongeriget og tage sig den danske og trofast blevne Deel af Slesvig til IndtægtforenreentydskUdviklingogBestræbelserrettede alene mod Syd, men for Bevarelsen af den Kreds, indenforhvilkenendansknationalogpolitiskUdviklingerberettiget,isaavidtOmfang,somRettentillader,ogisaa fast og utvivlsom Skikkelse, som tilveiebringes kan. Ogsaa her hjemme har stundom en eensidig Fremhævelse af Op rør er navnet bidraget iil for de mindre Indsigtsfulde at fremkalde eller vedligeholde en uklar Forestilling om, hvad der skal opnaaes, medens den paa samme Tid har ladet miskjende Beskaffenheden af den Modstand, vi have for os, og hvad der rører sig hos Befolkningen paa den anden Side. Men ogsaa af de Dannede og ellers IndsigtsfuldebeherskesmangesaaledesafTankenomMonarchiets Udstrækning, at de i Betragtningen af Midlerne til at vedligeholde denne ikke tilstrækkelig overveie, om HeelhedenudadogsaaerenHeelhedindad,omdenvilholde sammen. Vistnok er Statens Udstrækning af Vigtighed. Den mindre Stat, ikke at tale om dens Regjerings oftest forholdsviis større Kostbarhed, er mere indskrænket i BetingeiserneogForudsætningerneforOrganisationogUdvikling;denharstørreVanskelighedvedatgjjøresig

gjeldende i det Hele og i det Enkelte udad og ligeoverfor andre Stater; den bæres og drives af en ringere Tillid og derved af en ringere Kraft. Men uden at indlade mig paa Undersøgelsen af, hvilke Trin og Afstande der her kunne give et Udslag, indskrænker jeg mig til at kræve det tillige overveiet, at Omfanget for en stor Deel taber sin Betydning, naar ikke en virkelig Eenhed, et FællesskabafOrganerogenCirculationafLivsbevægelsen,en Sammenhængskraft mod det Ydre er tilstede. Er der nu Noget, der hindrer den fuldstændige og inderlige Sammensmeltning(somderforHolstensVedkommendeer ikke blot i Nationalitet, men ogsaa i anerkjendt politisk Stilling og Eet), da modstrider Intet mere Integritetens Bevaring end en Deling af Monarchiet i to tilnærmelses - viis lige betydelige Dele (man tænke paa Holland og Belgien),isærnaar,somher,deneneDeelharenbestemt og stærk Tiltrækning, staaer (for Holstens Vedkommende) under en legitim Indflydelse udenfra. Der maa just iet saadant Hele, naar det skal blive sammen, være en overveiendefast,indadstræbendeMasse,derbestemmer Tyngdepunktet; og denne fremkommer i det Tilfælde, som her omhandles, ved Slesvigs Tilknytning til Danmark ved politisk Forfatning og nationalt Samliv ifølge historisk Eet, saavidt denne gaaer og kan lægges til Grund. DernæstmaadetFolk,derskalgivedetMonarchie,hvis Heelhed man vil bevare, sin Characteer og Selvstændighed, ikke paa noget Punkt indenfor det hele Monarchie see sin Continuitet truet eller ophævet, see en Deel af sig selv afskaaret ved en statsretlig og administrativ Grændse. Jeg veed meget vel, at Mange, der have beskjæftiget sig

meget længere rned Politik end jeg, ikke lægge stor Vægt paa Nationaliteten som Grundlag for Statsorganismen, ja næsten betegne denne Betragtning af Nationaliteten som en tydsk Professor-Opfindelse; men jeg veed ogsaa, at, forsaavidt man ikke forvexler Paastanden om NationalitetensomdetsandeindreBaandidetpolitiskeLegeme med Fordringen om de nationale Grændsers absolute Sammenfaldenmeddepolitiskeellerdesidstesvilkaarlige Kettelse efter de første, eller forsaavidt man ikke, som Tydskerne stundom selv, forvexler Nationalitetens BetydningmedEenhedeniModsætningtilConføderationen (i hvilken Henseende man forresten ogsaa ofte liøist overfladiskspotterTydskerne,fordidetragteefter,hvad Andre allerede have), da kan kun den miskjende NationalitetensBetydningfordenpolitiskeOrganisme,der,for ikke at tale om Betragtning af Sagens eget Væsen, aldeles overseer Erfaringens Vidnesbyrd. Politisk Styrke og Fasthedhverkenbestaaerellerharbestaaetudender,hvor een Nationalitet enten udelukkende bærer hele Staten eller dog er dens aldeles overveiende Grundlag, idet, hvad der findes a,f afvigende Nationalitet, enten er et forholdsviis übetydeligt Brudstykke (som det Tydske i Frankrig) eller dog foruden i Antal, staaer saa langt tilbage i CulturudviklingogidenneHenseendeersaaledesisoleretog afskaaret, at det ikke kan gj-øre sig gjeldende (som de irske og kymriske Elementer i Storbrittanien); Rusland holder ved den fastsluttede Hovedstammes Overvægt de modstræbende, indbyrdes adsplittede Bestanddele i tjenende Underordning; i -Østerig beherskede den ogsaa i de magyariskeogslaviskeLandestærktindsprængtetydskeBefolkningvedCulturensOvervægtdeindbyrdesadskilteog fra directe Berøring med det øvrige Europa næsten udelukkedeStammer,dogudenidetIndreatkunneunderordneMagyarerne;menligesomøsterrigaldrigharudvikletentildetsMassesvarendeintensivKraft(f.Ex.i

Sammenligning med Preussen), saaledes have de sidste to Aar noksom viist, hvilken Svaghed det østerrigske Statslegemebærerisig,omendfordenneGangdenmagyariske og den slaviske Stammes Antagonismus, Traditionens Magt og fremmed Hjelp reddede det fra Opløsning. Men hvor forskjelligt vilde Forholdet have været og Udfaldet blevet, hvis de østerrigske Magyarer havde havt en større ikkeøsterrigsk,-ØsterrigoverlegenMasseafStammefæller?Vil man altsaa styrke det danske Monarchies Heelhed, da maa man fremfor Alt indrømme den Nationalitet, der bærer dets Selvstændighed og dets Berettigelse til at være et eget Monarchie, hvad der tilkommer den, og ikke ved den politiske Ordning meer eller mindre afløse Noget derfra eller hindre det, der allerede har været i Fare for Undergang,fraatleveopigjenundernaturligereForhold.Det danske Folk har Intet af sig selv at miste, Intet at overladetiltvivlsomrieie.Deterbeklageligt,atDanmarks diplomatiske Personale, saadant som det nu engang er givet og maa bruges, for en Deel, dets øvrige Dygtighed og Hæderlighed ufortalt, ja i en høi Maade anerkjendt, dog er lidet skikket til at lade sig gjennem_trænge af denne hele Betragtning og til med indtrængende Varme at gjøre den gjeldende. I Rusland, hvor Nationalitetens Betydning for dets eget Vedkommende høilig erkjendes og hvor det maatte være os saa vigtigt at frembringe en Forestilling om Nødvendigheden af den danske NationalitetsPleieogSikkringividesteOmfangforatholdedet danske Monarchie selvstændigt udenfor Tydskland, støde vi paa den særegne Vanskelighed, at de russiske Diplomater,

fra Nesselrode af nedad, for en stor Del ere Tydskere, der udenfor Busland drages af en naturlig Sympathie for Tydskland og ikke let bringes til at tilstaae det lille danske Folks Nationalitet en politisk Betydning, ligesom de heller ikke i deres egen übetingede Underordning under den russiske Interesse finde en endog blot i fjerneste Maade paalidelig Maalestok for det tydske Elements ForholdtilDanmarkogdetsInteress e¹). Baade Uklarhed og i visse Henseender ligefrem Ugunst og for os farlig Tendents møder os i denne Henseende hos -Øtøterrig. østerrig har en meget ringe umiddelbar Interesse ved Ordningen af Forholdet imellem Danmark, Slesvig og Holsten; men medens det paa den ene Side ledes af en os gunstig Uvillie mod Forøgelsen af Preussens Indflydelse og Magt, benytter det paa den anden Side Forhandlingerne om den danske Freds Ratification og hvad dermed staaer i Forbindelse, for at fremme sine egne Planer i Tydskland;dernæsterdetligesaalidetsomPreussenfritfor deels virkelig at nære, deels for Folkestemningens Skyld i- ,11"/-] * *T £r\ rp 1-rV, /I i- 1 1 åb YGujJijciiuc Sig en Vid jIVGi iui xy uDn.jueu.ciio ug tyCiSKG Rettigheders Udbredelse, helst lige overfor den svageste Nabo; endelig maa det efter -Østerrigs hele Politik være det meget imod, at Danmark for sit Vedkommende vil drage en stræng Grændse imellem hvad der hører til Tydskland og hvad der slet ikke hører dertil. Uagtet Statsraadet endnu ikke kjonder den af Fyrst SchwarzenbergopstilledeUdviklingafBetydningenafForbundsbeslutningenaf17deSeptember1846,feilermanvistikke

---

1) Anmaerkning 1883: Den slesvigholstenske Udsending i Petersborg 1848, Schleiden, fortaeller, at en af den danske Kegjering til Eusland afsendt Mand (ikke Gesandten, Baron 0. Plessen) i Petersborg havde yttret, at det vaesentlige Sporgsmaal ikke var, om der skulde tales Dansk eller Tysk i Kjobenhavn, men om Monarkiets Sammenhseng.

ved at forudsætte, at den ikke vil fornægte den her antydedeCharacteer,atdenvilfastholdeSlesvigsogHolstensnødvendigeForbindelseogTydsklandsderaffølgende indirecte Indflydelse paa og Ret over Slesvig.

Det danske Riges Integritet (i Protocollens Betydning) kan tænkes opretholdt enten under Heelstatens Form eller under Unionens, enten som een politisk Organisme ogsaa i det Indre eller som en udad som Eenhed fremtrædende, tractatmæssig fastsat, ved dynastiske Baand uopløselig befæstet Forbindelse imellem to politiske Organismer, maaske endog imellem tre. Under den absolute RegjeringsformlodModsætningenimellemHeelstaten og Unionen sig trænge tilbage; Adskillelsen mellem Monarchiets Dele traadte frem i Lovgivningens materielle Forskjel og i Administrationen,ogherivistesig en efterhaanden uddannet og i den nyeste Tid endmere ligefrem sanctioneret, skjøndt ikke til alle Grene gjennemtrængt Tvedeling, som foruden det Tab, den tilføiede den danske Nationalitet i Slesvig, aabenbart modarbeidede Integriteten af Monarchiet og maatte blive den fordærvelig, naar det absolute Kongedømmeikkelængerkundebevare sig selv og Magten til at holde OpLøsningsbestræbelsen nede. Om Nogen nu troer, at under den constitutionelle Form en virkelig, det danske Monarchie i videste Betydning omfattende Heelstat med en fælles lovgivende Forsamling, saaledes som i Begyndelsenaf1848tilsigtedes,er mulig eller nogensinde har været mulig, veed jeg ikke; i ethvert Tilfælde er vistnokAntalletafdem,der troe paa den vedvarende Mulighed(udenTankenpaaden absolute Regjering i Baggrunden),megetringe,ogdet er neppe nødvendigt at

dvæle ved de uovervindelige Hindringer, der ligge i HolstensStillingtilTydskland,i Nationalitetens og Sprogets Forskjellighed, i den danske Grundlov, i den Modvillie, som en saadan Plan vilde støde paa fra alle Sider, fra Danmark som fra Holsten. Kun maa det udtrykkelig udhæves,atdensandeHeelstat vilde forudsætte en saadan Sammensmeltning, der ikke tillod en vilkaarlig Forstærkelse af Kepræsentationen for een Deel af Monarchiet for at opveie Repræsentationen for en anden Deel, og allermindst en Forstærkelse af Holstens og Slesvigs Repræsentation i Forening i Forhold til Danmark; thi derved vilde ligefrem Kongeriget, og det paa en høist ugunstig og upassende Maade, være stillet som det ene Partie ligeoverfor Slesvigholstensomdetandet,altsaa Dualismen med SlesvigholstensomdeteneLed være optagen i den saakaldte Heelstat; Danmark vilde kjøbe den Ære at give et større Monarchie Navn, med Opoffrelsen af ikke blot Selvstændighed,menVærdighed.løvrigter det klart, at et fra KjøbenhavnudgaaendeHeelstatsproject,naardet Siesvighoistenerne — og hvordant maatte det ikke være for ikke at mishace å^vn? —. fra Holsten vilrln m^d"? med en ikke ugrundet Klage over, at det danske Statsraadeensidighavdetiltagetsig Initiativet ogsaa for HolstensVedkommende.Derbliverda kun Unionen tilbage. Intet berettiger Danmark, om det end ønskede og kunde det, til at paatvinge Holsten et andet Forhold. Hvilke Former der kunde opstilles for Forhandling og Udjevning af unionelle Spørgsmaal og Fællesanliggender og hvilke Modificationer allerede herfor den danske Grundlov (for ikke at tale om den, Regentens Vedtagelse savnende, slesvig-holstenske) maatte modtage, er det ikke her Stedet nærmere at undersøge. Spørgsmaalet bliver da om Slesvigs

Stilling til de to givne Led af Unionen, Danmark og Holsten.Danmarkkanogtør for det Første paa ingen Maade tillade et andet og nærmere Forhold i statsretlig Henseende og deraf følgende politisk og administrativ Organisation imellem Slesvig og Holsten end imellem Danmark og Slesvig; enhver nærmere Stilling danner et Slesvigholsten ligeoverfor Danmark og medfører, foruden hvad der ellers tabes, en Svækkelse af Monarchiets Hovedpartie,enTvedelingmedmodstræbende Tendentser; det er i det Væsentlige ligegyldigt, om Forbindelsen optræder mere ligefrem som Fællesskab i Lovgivning og Administration,sometaabenbartSlesvigholsten, eller mere skjult, saasom indskrænket til fælles Ministre, medens Lovgivning og den øvrige Administration siges at skulle være adskilte;thifællesansvarlige Ministre danne i Virkeligheden nødvendig en politisk Eenhed og stille Slesvig i Unionen paa Holstens Side som Deel af det ene Led; Adskillelsen vilde kun være en besværlig Form. Men Danmark maa nødvendig gaae videre; det kan ikke blive staaende ved dette selvstændige Slesvig som det tredie i Midten stillede Led af Unionen. Ikke blot er en Forbindelse af tre forskjelligeStaterundereenMonarch en høist besværlig og unaturlig Sammensætning, hvorved den politiske Udviklingskraftaldelessvækkesogopløses og Regentens Stilling, der allerede ved et enkelt Unionsforhold er vanskelig, bliver aldeles uholdbar og utaalelig; men der kan fra dansk Side ikke erkjendes at være nogen Grund til at stille det aldrig fra Danmark afløste eller til nogen anden Statsforbindelse knyttede Slesvig, med for en stor Deel dansk Nationalitet, udenfor den danske Rigseenhed og for dets Vedkommende at gaae ind paa -et Forhold, der ved Holsten er betinget af ganske andre Grunde. Danmark maa kræve Slesvig

sat i organisk Statsforbindelse med sig selv ved en i høieste Instans fælles Folkerepræsentation, hvormeget der end indrømmes dets Eiendommelighed og hvormeget end det ikkepolitiske Saraqvem med Holsten, ja Fællesskab i visse Instituter paa tractatmæssig Grundvold lettes. Danmarkmaakrævedetteikke mindre i Heel-Monarchiets end i sin egen specielle Interesse. Naar det ofte er sagt, at Danmark skulde holde paa Holsten ved Hjelp af Slesvig,maaSlesvigselvførst politisk og nationalt knyttes saa fast, at det uden Fare for egen Løsrivning kan lade de Baand bestaae, der fæste det til Holsten. Dette er da den eneste Form, hvorunder det danske Monarchies Heelhedbaadcisigselv fast og for Danmark selv gavnligen kan opretholdes, saafremt det omstridte Led, Slesvig, skal bestaae aldeles i dets afsluttede Begrændsning og givne Omfang og saaledes knyttes til den ene eller den anden Side uden noget Forsag paa, just ved Hjelp af ForudsætningenafMonarelnetsHeelhedat betage det slesvigske Spørgsmaal Noget af dets Skarphed og paa at udjevne Fordringerne- Endnu være den Bemærkning hensat her, at, forsaavidt der stundom fra en eller anden Side er tænkt paa Holstens mulige Udtræden af det tydske ForbundsomenVending,der vilde lette Løsningen af det slesvigske Spørgsmaal enten ved Constructionen af en Heelstat eller paa anden Maade, forekommer en saadan Udsigt mig saa fjern eller rettere saa usandsynlig og de Forhold, under hvilke den kunde virkeliggjøres, saa überegnelige,atderpaafor-Øieblikket slet ikke kan tages Hensyn. Saalænge et almindeligt tydsk Forbund bestaaer, det faae nu hvilken Form det vil, vil det være lige umuligt at bevæge Holsten til at træde ud deraf, fordi Sammenhængen med det tydske Legeme vil overveie enhver

materiel Fordeel, selv om virkelig nogen kunde tilbydes, der var og maatte af Holstenerne selv erkjendes for stor og for uopnaaelig under Forbindelsen med Tydskland. Opløser Tydskland sig i tre Bestanddele, de to store Magter og Mellem- og Smaastaterne, forsaavidt de ikke slutte sig til Preussen, vil naturligvis Hertugen af Holstenafsinsærligeholstenske Interesse være opfordret til at gjøre, hvad ogsaa Danmarks Interesse tilraader, at slutte sig til Mellemstaterne. Men deler Tydskland sig i to Dele, den nordlige under Preussens Protectorat, da vil vistnok Hertugen af Holsten have Grund til at søge at bevare en isoleret Stilling, og for Danmark maa dette være saa vigtigt, at det i mine Tanker nødvendigviis maatte søge Holsten løsnet fra sig, saasnart det var stillet under en anerkjendt og berettiget preussisk Indflydelse; men om Midlet til at holde Holsten ude af den preussiske Forbindelse vilde være at søge i en nærmere Tilslutning til Danmark i den politiske Form, tvivler jeg meget; en saadan Bestræbelse vilde meget mere fjerne Holsten; i Virkeligheden vilde jo vistnok et isoleret Holsten støtte sig mere mod Nord.

Men er nu det, som ovenfor betegnedes som det nødvendigeMaal for Danmarks Krav og Bestræbelse med Hensyn til Slesvig, naar dette fastholdes i aldeles uforandretBegrændsning, Noget, der kan ventes opnaaet, Noget, der maa forfægtes indtil det Sidste, indtil alle Midler til at opnaae Nogetsomhelst ere udtømte, saa at heller ingen Mulighed for en subsidiair Bestræbelse bliver tilovers? Jeg tvivler derpaa. Denne Tvivl paa Mulighedendele Mange, om end Faa skulde være tilbøielige til med mig næsten at tvivle om ønskeligheden i Sammenligningmed et lidt mere indskrænket Maal. At imidlertid,

naar Umuligheden af at opnaae det lier opstillede Maal er given, et mere indskrænket maa søges og vel ogsaa kan findes, derom er, haaber jeg, atter Overbevisningen mere udbredt.

Jeg vil et -Øieblik antage, at en foreløbig Pacification af Holsten og den tilsigtede Forhandling imellem de fra Slesvig, Danmark og Holsten sammenkaldte Mænd indtræder;jegvilforudsætte,atveddenneForhandlinget Forslag vinder de fleste Stemmer, der i det Væsentlige, omend kun nødtørftigen, tilfredsstiller, hvad. Danmark under dette Forhold maa kræve (hvilket forresten er tvivlsomt nok); det er da klart, at Minoriteten, der i ethvert Tilfælde vil blive stor, og det Partie, den repræsenterer,vil,klagendeoverenvilkaarligdannetMajoritet, henvende sig til Tydskland, det preussiske eller det østerrigske,ogatdettevilerklæreTydsklandsEettigheder (Holsiens Eet til Forbindelse med Slesvig) for krænkede ved Forslaget. Danmark vil da atter være henviist til at underkaste Sagen Stormagternes Kjendelse og til at anraabeomderesBistandmodTydsklandsfornyedeIntervention.Mendettøranseesforgivet,atde vention.Mendettøranseesforgivet,atdemod os vel stemte Stormagter dog ikke erkjende Danmarks Eet til et fra Holsten adskilt Slesvig og Nødvendigheden af dets faste og inderlige politiske Forbindelse med Danmarks Eige til een Statseenhed for saa übetinget, at de med Iver og Kraft ville understøtte os ved Gjennemførelsen eller i det Hele optræde for en Afgjørelse, der i de væsentligePunkterlæggerdendanskeAnskuelsetilGrund; tvertimod, de ville bebreide os eensidig Haardnakkenhed og, naar det i deres Oine Væsentlige, Hertugdømmernes dynastiske Forbindelse med Kongeriget, er sikkret, forlangeFøielighedmodTydsklandogmodSlesvigholstenernes

ønsker. Vi befinde os da paa samme Standpunkt som nu, og paa dette kunne vi ikke holde ud. Endnu værre vilde Sagen stille sig, hvis der i den omhandlede ForsamlingkunfremkometMindretalforenforDanmark antagelig Løsning. Det Sandsynligere er imidlertid, at ingen Pacification af Holsten ved tydsk Bistand finder Sted, ingen Forhandling af sammenkaldte Mænd kommer istand. Til selv at betvinge Modstanden i Holsten, om vi end ville og kunne paatage os denne Opgave, ville vi visselig ikke faae en saadan Tilladelse, der sikkrer os mod en fornyet Krig med Tydskland, i det Ringeste den preussiskeDeelderaf;endnumindrevildeBesættelsenindbefatte en indrømmet Eet til alene at ordne Forholdene og afgjøre Spørgsmaalene eller en Evne til at gjennemføre og opretholdeenpaadenneMaadefremkommenAfgjørelse.Det kan da synes, som om Danmark intet Andet vil have at gjøre end enten at opgive Alt, hvad Slesvigs Stilling angaaer,trækkeArmeentilbageogselvtilbydeenFred Slesvigholsteinismens Basis, høist med en Personalunion, eller at modtage den Fred, som Stormagterne ville dictere, det er, under Betingelsen af en Personalunion, overlade til Tydskland at foreskrive os, da de ikke ville anvende Vaabenmagt for vor Sag i den Form, hvori vi hidtil have fastholdt den. Der er kun een Vei, ad hvilken der er Haab om at komme ud over dette Dilemma, og den er, idet vi holde paa Noget og det Væsentligste, paa den anden Side at indrømme Noget, hvorved vor Paastand befries fra Skinnet af Haardnakkenhed, hvorved StormagternekunnefaaeenvirkelignyImpulstilpositiv Handling, hvorved Modstanden hos Slesvigholstenerne, der visselig ogsaa føle Krigens Tr.yk, i dette øieblik i meget høi Grad, kan svækkes og nedstemmes, hvorved Tydskland

kan trække sig tilbage med den Trøst ikke ganske og aldeles at have tabt og opgivet Sagen. Men dette Noget, der skal indrammes, kan ikke ligge i den Stilling, der gives hele Slesvig til Danmark og til Holsten; thi her kan og maa ikke blive noget Halvt, Uklart, Upraktisk; her er ingen til Enden holdbar Mellemvei imellem et Danmark- Slesvig med Holsten eller et Danmark og Slesvigholsten, omend Begrebet Danmark - Slesvig kan omfatte forskjellige Gradationer i Fællesskabet og den partielle Selvstændighed; hvad der opstilles som Mellemtilstand, vil slaae om til Slesvig - Holsten. Der maa da, naar der virkelig skal komme en Ende paa Striden og en rolig Fremtidsudviklingimødesees,vælgesenandenUdvei.Ensaadan for Danmark taalelig, i sig selv ikke aldeles übillig (efter min personlige Følelse vilde jeg, hvis ikke Oprøret og al ■ den dermed forbundne Forurettelse mod Danmark var kommen imellem, sige: billig) Udvei gives der nu i mine Tanker, og jeg troer heller ikke paa nogen Maade, skjøndt det enkelte Gange er antydet, at det er umuligt at komme frem med Forslaget derom og faae det optaget, naar man erkjender Nødvendigheden deraf og vil, skjøndt jeg vistnokindrømmer,atSagenmaaforberedesogindledes,og at det ikke er nok pludselig at udsige Stikordet. Man vil betegne det, hvortil jeg sigter, med et ikke behageligt klingende Navn, hvortil knytte sig meget uklare og übestemteForestillinger,SlesvigsDeling;ogvistnokgaaer min Mening ud paa, at vi ved en Indskrænkning af vor Paastand i territorial Henseende skulle vinde et rigtigt og klart Forhold for det, vi beholde; dog har Forslaget for mig meget mere Characteren af en, endda ikke absolut, Afstaaelse og Afsondring af et Stykke fra HovedbestanddelenendafenDeling.Danmarkbør,menerjeg,

Priis for Freden finde sig i, at det sydligste, reent tydske Slesvig i legislativ og administrativ Henseende forbindes med Holsten under Forbehold af den danske Krones Høihedsret og af den saaledes med Holsten forbundneDeelsForblivenudenfordettydskeForbundog under Betingelse af det .øvrige Slesvigs inderligere TilslutningtilDanmark.HvorGrændsenskaldrages,vil jeg ikke her forsøge at afgjøre; at den maa falde sønden baade for Flensborg, det materielle Støttepunkt for Nordslesvig,denidenlavereBefolkningforenikke Deel danske og i en endnu større Udstrækning dansksindedeBy,ogforTønder,ommuligtikkelidet Forbindelse med Danmark, anseer jeg for en Betingelse for Valget af denne Udvei. Der kan ikke være Tale om en Linie dragen nøiagtig efter den paa mange Steder neppe bestemmelige Sproggrændse, men vel om, under Bestræbelsen for at opgive det Mindste muligt, ved Siden af Hensynet til de bestaaende Inddelinger at lægge Vægt paa den i det endnu ikke fuldstændig uddøde danske Sprog bevarede Erindring om Oprindelsen og paa den dertil knyttede Tilgængelighed for danske Sympathier. En udførlig og udtømmende Udvikling og Prøvelse af Grundene for og imod en Løsning af Stridsspørgsmaalet paa denne Maade skal her ikke forsøges gjennemført; det maa være nok at berøre og antyde Hovedpunkterne. Ved Afveiningen af det, der taler for og imod, maa det for Alting ikke glemmes, at Forslaget, hvad end Enkeltmand kan dømme, dog ikke fremtræder som førefade til det i sig selv ønskeligste Resultat; det indrømmes aldeles, at Bevarelsen af hele Slesvig, naar den kunde opnaaes

paa en tilfredsstillende Maade vilde være at foretrække; men Sandsynligheden heraf maatte da eftervises under en bestemt Angivelse af, hvad der ansaaes som ueftergiveligt og ufravigeligt med Hensyn til den Form, hvorunder Slesvigkundeanseesvirkeligbevaret.Førstdabliveret Forslag, der indeholder en Indrømmelse, i det Hele unødvendigtelleridetRingestefor-Øjeblikketübetimeligt, uaar der er rimelig Udsigt til at opnaae Alt og ingen Fare for ved yderligere Venten at tabe Alt eller det Meste. Enhver Tanke om Indrømmelse med Hensyn til Grændsen af det Slesvig, der skal knyttes nærmere til Danmark, afvises af Mænd, der forresten i deres BetragtningafdetslesvigskeSpørgsmaalogvorSagsStilling staae paa et meget forskjelligt, ja modsat Standpunkt; just derfor kan man ved ikke at ville forsone sig med det Nødvendige arbeide for Noget, der tilsidst vil være En meget haardere at underkaste sig og bære. Paa een Side staae Mænd, der tidligere ikke have tillagt Bestræbelsen for Slesvigs særlige nærmere Tilslutning til Danmark noget Værd eller nogen Berettigelse, idel de billigede den dualistisk sig udviklende Heelstat (Kongeriget og Idet vil sige, =j Hertugdømmerne) og troede paa dens Fasthed; for dem har det, naar de see bort fra Oprøret og fra hvad det danske Folk har lidt for at gjennemføre et andet Krav, i sig selv ikke noget særdeles afskrækkende at kjøbe hele Slesvig med en halv eller heel slesvigholstensk Stilling, saafremt de ikke indsee, at, hvad der før Krigen lod sig tænke muligt, nu i ethvert Tilfælde er blevet umuligt og uholdbart. Paa en anden Side bekæmpes den her antydede Tanke af Mænd, der forfægte baade Danmarks fuldstændige Ret til og Nødvendigheden af at knytte Slesvig, adskilt fra Holsten, paa det Nærmeste til Kongeriget, tildeels

forfægte den saa ivrigt, at de, hvad Eetten angaaer, ikke i den danske Paastand, taget i fuldeste Udstrækning, øine Spor af Eensidighed eller Conflict med indtil en vis Grad berettigede Forhold og Tilstande, men som deels endnu sangvingsk fastholde Haabet om at gjennemføre den hele Paastand, deels, uagtet de mistvivle herom, dog heller ville opgive Alt end nogen Deel, enten i fortvivlet Trods eller i den Tanke, at den første Indrømmelse vil igj ennem en Række følgende føre til det samme Slutningsresultat, som det da er bedre at tage strax end igj ennem nye Kampe at trænges hen dertil. Den sidste mørke BetragtninggivereniethvertTilfældeusikkerFremtidsberegning en meget for stor Indflydelse; paa den vrede Fortvivlelses Standpunkt tør man ved at tage Beslutninger om Sager af denne Vigtighed ikke stille sig. I Striden om Slesvig beraabe begge Partier sig paa Historien og Statsretten; men det er den nulevende Slægts nationale Sympathier, Nutidens nationale og politiske Krav, der for en ikke ringe Deel bestemme Fortolkningen af Acterne og Bedømmelsen af Forholdene og skaffe Fortolkningen Indgang, dens EesultaterTiltroogGyldighedividereKredse.Medden fuldelste Overbeviisning om Retfærdigheden og NødvendighedenafDanmarksKampomogforSlesvigi det Væsentlige,kanjegdogikkelukkemitøicfor, at den historiske Eet og det statsretlige Forhold, vi gjøre gjeldende,tildeelskommeriStridmedenFolketilstand, som i Aarhundreder har uddannet sig, med en Folkebevidsthed,somdendanskeEegjeringharladetbefæste sig og hvis Krav det er vanskeligt at forsone med hvad vi maae forlange. Det er ikke først fra 1834 af at i det Væsentlige et administrativt Slesvigholsten har bestaaet, som i det sydligste Slesvig, men ogsaa kun der, fra en

fjern Fortid blev baaret af tydsk Nationalitet, og i det sydlige Melleinslesvig (og hist og her videre) efterhaanden destoværre nedtrykkede og overvældede den danske (men saaledes at her Betten til at gribe standsende ind ikke er tabt). Kongeriget Danmark og dansk Væsen er blevet fremmed for Sydslesvig (— kun en Deel af Embedsmændene,deivrigsteSlesvigholstenere,ognogleSoldater lærte Kjøbenhavn at kjende —), og det maa forekomme den Befolkning, der enten er oprindelig tydsk (f_s Ex, i Dånischwold) eller hos hvem Mindet om det danske Slægtskab er uddøet, hvis Blik sjelden i vigtige AnliggenderogiSamqvemsforholdvendtesigmodNord,vilkaarligt,atdennuhenvisestilatseefortrinlig ligt,atdennuhenvisestilatseefortrinligderhen. Den frygter ikke uden al Grund, at dens Andeel i det politiske Liv, der her i Norden vil udvikle sig, kun vil blive ringe, baade formedelst dens egen Ulyst og fordi Betingelserne ville være den ugunstige; og i Sandhed ikke blot de Fanatikere, der ville have Slesvigs hele tydske Befolkning indlemmet i Danmarks Rige, uden at jier tages mindste Hensyn til dens Sprog og Nationalitet i det offentlige Liv, men Enhver, der ønsker det danske offentlige Liv et. reent og skjønt Præg, en bestemt Characteer, maa være stræng i Begrændsningen af det tydske Elements Fremtrædenderi.JegforminDeelkanikkeuden dyb BekymringogModstræbentænkepaaenRigsdag,hvorto Sprog skulle være berettigede. Imidlertid vil baade BillighedogNødvendighedbringeDanmarktil,naarhele Slesvig skal sættes i samme Forhold til det og dette Forholdskalværesaanært,somdetkanblive, da baade i hele Riget at tilstaae det tydske Element en vis Berettigelse og i Slesvig selv — da man dog ikke kan eller vil vende tilbage til den heelt eller aldeles overveiende tydske

Bestyrelse — at overholde Nationaliteternes lige Stilling og Berettigelse paa en Maade, der baade (hvo kan nægte det ?) vil medføre stor Besværlighed og til en vis Grad en administrativ Deling, maaskee, ja sandsynlig, efter ugunstige Grændser, medens Udsondringen af den større Deel af det tydske Slesvig vilde tillade at give AdministrationenenoverveiendedanskCharacteer,udenatudelukke billigt Hensyn til de tydske Bestanddele, der blive tilbage. Under Erkjendelsen af og Bestræbelsen for at bevare hiin lige Stilling vil imidlertid paa den ene Side fremtræde en Stræben efter at komme tilbage til den tidligere Form, paa den anden Side vil i lang Tid en i sig selv ikke übeføietMistrokræveForanstaltninger,f.Ex.medHensyn til den høiere Underviisning og Embedsmændenes Dannelse,derikkevildekunnegjennemføresudenVilkaarlighedogHaardhedogderformaaundlades.Detdanske Eige vil have, ikke en Indblanding af nogle fremmede Bestanddele i sin Befolkning, ikke en blandet Grændsebefolkning,ikkenoglemindreDistrictermedganske fremmed. Nationalitet — thi alt dette er uundgaaeligt og naturligt —, men en i Forhold til hele Eigets Befolkning ikke ganske liden compact Masse af Undersaatter, der, misfornøiede og uden Ki ærlighed for og Deeltagelse i det danske offentlige og folkelige Liv, med Længsel skue hen til den holstenske Nabobefolkning af, samme Sprog og Stamme og, hvis en ny Bevægelse og Kamp opstaaer, let ville slutte sig til den og, hvori det Farlige ligger, trække Mere med sig. Danmark vil ligeoverfor Tydskland vedbliveatbæreHadetforatbeherskeettydsk Land, hvis Tydskhed da i Forestillingen, ligesom hidtil, vil udstrækkes meget længere end den i Virkeligheden gaaer. Intet er vanskeligere og farligere for et ikke stort Folk end at

have til berettiget Medeier af Statslivet en Afdeling af et stort og mægtigt Folk. Denne fremmede Bestanddeel vil bestandig, naar den kun nyder en forholdsmæssig IndflydelseogHensynstagen,klageoverUndertrykkelseog stræbe at fremkalde Indblandingsforsøg. Den vil bestandig staae under Indflydelse af en fremmed Presse; at troe, at vi paa Tydsk kunne i Pressen møde separatiske BestræbelsermedenkraftigogtilstrækkeligModvægt,er,i Tanker, et aldeles falskt Haab. Naar jeg overveier samtligedisseHensyn,sommaaskeeerefremhævedenoget ved Bestræbelsen efter at see det Gode, som indeholdes i det alligevel Nødvendige, men som jeg mener, man ikke kan eller tør frakjende Vægt, forekommer det mig, at Danmark, naturligviis under de ovenfor angivne Forudsætninger,udøverenklogBillighed,naardetsøgerat udjevne de modsatte, paa Fortiden sig støttende KetspaastandevedattageHensyntildenationaleSympathier og de i nyere Forhold begrundede Anskuelser indenfor den Grændse, inden hvilken det hos den større Deel af BefolkningenhverkentørregnepaaTiibøielighedtilelleri det Mindste nogenlunde villig Underordning under en nær Tilknyttelse til det selv. Der er for mig, som jeg allerede har sagt, ikke Tale om en nøiagtig Deling efter Nationaliteterne;tvertirnod,daBlandings - og Overgangsdistricter maae findes, maa og skal Danmark, hvis det vælger den her antydede Vei til et Forlig, støttende sig paa sin Eet, holde fast paa disse og slet Intet opgive (^— opgive dog kun i den før angivne Betydning —) uden hvad der er reent og üblandet tydsk lige ned til Grunden.

Hos ikke ganske faa Mænd, der baade ønske en
Løsning og føle, at den ikke kan opnaaes uden nogen
Indrømmelse, fremkaldes Utilbøieligheden til at gaae ind

paa et Forslag i den Ketning, som her er angiven, af en, vistnok af en almindelig Respect for det Bestaaende og Overleverede understøttet, Retsfølelse, der stødes ved ForestillingenomenDeling,enSønderlemmelseafet der fra den fjerne Fortid har udgjort et særeget Hele; idet de selv skye ligesom at forgribe sig paa et, om jeg saa maa sige, historisk individualiseret Legeme af Folk og Land, frygte de tillige for en uovervindelig Modstræben hos Befolkningen i Slesvig. Det turde nu, foruden at vise tilbage til al den Adsplittelse, Slesvig har været underkastet,tildetsMangelpaaenselvstændigHistorie i nogen Periode, vel være værd at overveie, om ikke den her betegnedeFølelse,deripolitiskeForhandlingerogved Fredsslutninger saa ofte har maattet vige for den raaVilkaarlighed,idetteTilfældehefterBlikketforstærkt den historisk givne Forestilling i Modsætning til den nuværendeVirkelighedsKravogoverseer,atForslaget,der gaaer ud paa Fraskillelsen af en mindre Deel uden OverrivelseafalleBaand,hvoraftvertimodmangeville tilbage, lægger en Modsætning til Grund, der i de sidste Aar i høieste Grad er kommen til Bevidsthed hos Beboerne.Vistnokvilikkeblotdenslesvigholstensksindede Deel af Befolkningen, der ønsker at drage hele Landet til sin Side, være imod Adskillelsen; ogsaa en reent slesvigsk Følelse vil være derimod hos Mange, i forskjellig Grad, og det er vel muligt, at Nogle, der forresten helde til Danmark, ja hænge derved, dog kunne troe i det fuldstændigeSlesvigogiForbindelsenmedenbetydelig (maaskee overmægtig) tydsk Befolkning at have det sikkresteVærnmodenIncorporationogUdslettelseaf Eiendommelighed, de ville hevare; men for uovervindelig kan jeg ingenlunde ansee denne Modstræben, der ikke er

uden Modvaegt i den samme Befolknings avrige Ftflelser, naar man i den hele Ordning af den slesvigske Bestyrelse baade giver Betryggelse mod vilkaarlig Indferelse af KongerigetsFormerogIndretningeroggj#rdenopnaaede Side anfcrer, at den mindste Deel af Slesvig, der paa nogen Maade afstaaes, vil drage Eesten efter sig, fordi Garantierne for Slesvig da falde bort og ingen Grsendse kan ssettes for Fors^g paa at lesrive andre Stykker, da ville for det F^rste ved en saadan Indrammelse af legislativogadministrativForbindelseafenDeelaf med Holsten som den, hvorom her er Tale, Garantierne ingenlunde falde bort, om hvilke vi forresten have erfaret, at de ikke engang ansees for übetinget at modstride en legislativ og administrativ Forbindelse af hele Slesvig med Holsten; men i det Hele undrer det mig at see tillagtdegamleidenblotdynastiskePolitiks givne og derfor (i det Eingeste efter den ene HovedgarantsFortolkning)mindrestringentaffattedeGarantier saa stoi VtSiui og ueriuiod den folkeretlige Sanction, sooi det nye Arrangement i bestemtere og tydeligere Form vilde faae (ogsaa med Hensyn til vedbiivende Graendse for det tydske Forbund), saa liden. Det sikkreste Vsern mod nye Lasrivningsfors^g forekommer mig just at ligge i UdskillelsenafdensterreDeelafdetElement, som indeholderLystentilLasrivelse,ogFastssettelsenafGrsendsen (med Hensyn til Lovgivning og Bestyrelse) der, hvorhen danske Sympathier, omend ingenlunde üblandede, naae, isser naar det ved denne Udskillelse bliver muligt at ssette det avrige Slesvig i et langt neiere Vexelvirkningsforhold med Kongeriget end ellers. Lader man sig derimod, for at holde paa hele Slesvig aldeles uformindsket, tilfredsstille

ved en Ordning, der er Slesvigholsteinismen modbydelig nok til at vedligeholde en stærk Opposition, men for løs til at en organisk Sammenhæng med Kongeriget kan befæstes,frygterjeg,atSlesvigikketabesefterhaanden, men er tabt strax, skjøndt det mulig først senere bliver fuldstændig aabenbart. Naar Eidergrændsen opgives, siger man fremdeles, savnes en i militair Henseende holdbar Sydgrændse. Men Eideren danner først da en Grændse af nogen Betydning, naar man har Kendsborg med, og at faae denne Fæstning erkj endt som slesvigsk og udleveret og dernæst saaledes behandlet, at det bliver en for DanmarkpaalideligGrændsefæstning,vilefterminfuldeOverbeviisningiethvertTilfældebliveenUmulighed,saa der for Danmark ikke bliver Andet tilbage end at arbeide paa, at Rendsborg bliver sløifet som Fæstning, og at søge en nordligere Plads for en dansk - slesvigsk Grændsefæstning.AtbindesitForsvartilenfremskudt hed,naarTalenerometForsvarmoden større tydsk Magt, og kun imod den vilde (efter Rendsborgs Sløifning) en fast Grændse være af Vigtighed¹). Jeg har oftere hørt fremhævet Vigtigheden af at beholde Frederiksort for at beherske Kielerfj orden og hindre Kiel fra at blive en tydsk Orlogshavn; de, der lagde Vægt herpaa, tænkte dog ligesaalidtsomjegpaa,atKongenafDanmark skulde ophøre at være Hertug i Holsten, hvorved han dog vil have nogen

---

1) Anmserkning 1883: I disse Ord vil man allerede iinde den Mistro, hvormed jeg altid betragtede Befaestningen af Dannevirke og Tilknytningen af vort forste Forsvar til en Stilling, der i militser Henseende var utilfredsstillende ved sin Udstrsekning, og hvis Opgivelse eller Tab maatte virke paa en Gang nedslaaende og tirrende paa Nationalstemningen.

Indflydelse paa Bestemmelsen om Kieler Havns Benyttelse. Tænker man sig forresten Holsten stillet under en saadantydskIndflydelse,atentydskOrlogsflaadebygges og lægges der, da vil sandelig Frederiksort være et ringe Værn mod Flaaden, naar vi ikke ved Siden kunne stille en Arrnee, som Tydskland ikke kan tilbagetrænge. Men iøvrigt er dot aldeles foreneligt med det Forslag, som her er antydet, ja det kan optages som en Bestanddeel deri for at give den danske Krones vedblivende Landshøihed til Eideren en ydre Betegnelse, at Danmark beholder og med dansk Garnison besætter et fast Punct i den Deel af Sydslesvig, der legislativt og administrativt forbindes med Holsten, med Eet til at give det den Styrke, som ansees nødvendig og ønskelig; og dertil egner sig fortrinlig det ved Søen liggende Frederiksort. Det kan vistnok ikke undgaae Nogen, at Valget af et Forligsgrundlag som det her angivne i Førstningen vil vække Misnøie hos en stor Deel af det danske Folk; denne Misnøie maa man imidlertidunderkastesigogfindesigi,naar man har den Overbeviisning, at den beroer paa en Miskj endelse af, hvad der kan opnaaes, og af det endelige Resultat, der ellers vilde fremkomme. Unægtelig vil det være vanskeligere at overtyde Mængden om Nødvendigheden af den Indrømmelse,dermaagjøres,efterSlagetvedIdsted og efterat vor Hær efter halvtredie Aars Kamp og Anstrengelse atter staaer seierrig paa Dannevirke; den Følelse, der stræber imod, forstaaer enhver Dansk; men det vil være ikke vanskeligt, men umuligt at forsvare, hvis Folket forlokkesmedetGjøglebillede,derskjulerlangtstørre, farligere Indrømmelser. Uden Slaget ved Idsted, bekræftet ved Midsunde og Friederichsstadt, vilde et saadant ForligstilbudfraDanmarksSidealdelesikkehavenoget

paa at ansees for en Imødekommen; og vi vide, at vor* Hær endda ikke har aldeles kunnet befrie Slesvig indtil den yderste Grændse, fordi politiske Hensyn traadte iveien, omend de militaire Hindringer antages beseirede. NordogMellemslesvigsfasteogsikkreBesiddelsemedForbeholdafogsaaSydslesvigsstatsretligeGrundforholdtil den danske Krone vil i Forbindelse med Hævdelsen af de dynastiske Bettigheder til Holsten og fremfor Alt i ForbindelsemedFolketsstyrkedeKraftogTillidvære Kesultat vel værd den overstandne Kamp. At GjennemførelsenafdenherfremstilledeTankevilhave endog ikke smaa praktiske Vanskeligheder at overvinde, naar Enkelthederneskulleordnes,negterjegingenlunde;mendisse ville ved ingen Ordning af de slesvigske Forhold udeblive. En Indvending, hvorpaa sandsynligviis af Adskillige lægges stor Vægt, er, som allerede ovenfor antydet, at det, efterat Delingstanken tidligere engang har været paa Bane og faldt hen, nu ikke er muligt at komme frem med den paa en passende Maade og uden at udsætte os for at skade os selv i andre Henseender, medens det er uvist, om Forslaget fører til Noget. Jeg tilstaaer, at jeg (uden at tale om den ikke ringe Afvigelse fra den Form, hvori Delingstanken tidligere er fremtraadt, eller den, saavidt jeg veed, løse Maade, hvorpaa den et i Forbigaaendeberørtes)ikkefatterdenneUmulighed,saafremt det ikke overhovedet er umuligt for os at optræde med et selvstændigt Forslag eller at forandre Retning, uagtet vi ingen Hjelp faae til at komme frem eller endog blot blive staaende paa samme Punkt i den, der nu udelukkende forfølges. Kommer en Forhandling af sammenkaldte Mænd istand, vil Forslaget meget let ikke blot kunne bringes frem — thi det vil komme frem af sig selv —, men

vinde mere og mere Plads som subsidiair Indstilling, hvorom Partierne samle sig, medens hvert først holder paa sine egne principale Paastande. Kommer en saadan Forhandling ikke istand, da tilbyder, synes mig, Snccessionsspørgsmaalet,naardetherfraskalfremmestilvidere Behandling og Afslutning, en god, næsten nødvendig Anledningtil,idetSuccessionenmaaordnesunderForudsætningafenanerkjendtstatsretligStillingafMonarchiets Dele, tillige at andrage paa en directere Deeltagelse fra Magternes Side i at fremkalde en Løsning og til at' antydeetForslag,fremgaaetafDanmarksTrangtil en Afgjørelse,mensomafsammeGrundkanregne paa nogen Imødekommen fra Slesvighblstenernes eller Holstenernes Side. At nemlig ogsaa der Trangen til Fred gjør sig gjeldende, er i den sidste Tid øiensynligt, og de mislykkedeForsøgpaamilitaireForetagender,skikkedetilat holde Modet oppe, ville sandsynligviis ved deres Udfald have forøget denne Stemning ikke lidet. Jeg anseer det for muligt, at en Antydning fra Stormagternes Side kan fremkalde Andragender fra holstensk Side direct til Hans Majestæt olier til en mæglende Stormagt, nærmest England,somgaaeidenherangivneKetning og i den kunne imødekommes; men i andet Tilfælde maatte Forslaget til en saadan Udjevning efter den herfra givne Antydning udgaae fra Stormagterne, som kommende fra dem, til os og til Holsten og Tydskland, og, efter foreløbig Antagelse af Grundlaget, gjennemføres ved en Forhandling imellem Danmark og Holsten under kraftig Mægling. Kun den allernødvendigste Satisfaction for Landsherrens Person ved Statholdernes Tilbagetræden maatte (foruden Sikkring af Vaabenhvilen og Armeernes Formindskelse) kræves forud; men det vilde være aldeles nødvendigt klart at fastsætte,

hvorledes Forhandlingens Eesultat i Holsten skulde gjennemføresmodenmuligModstandafetrevolutionairt Partie og fornyet Indblanding fra tydsk (preussisk) Side holdes ude. Om en ret alvorlig Fremstilling af den absoluteNødvendighedfordendanskeArmee,saafremtden nuværende Tilstand fortsættes, at opgive den hidtil iagttagneblotdefensiveHoldningogdenængstligeRespect for Holstens tydske Jordbund endnu, efterat Aarstiden er rykket saa langt frem, kan tjene til at sætte lidt Liv og Bevægelse i Sagen, er vanskeligt at bedømme.

Gjennemtrængt af Følelsen af det Betænkelige og Farlige i Landets Stilling, en Følelse, som jeg veed, at Statsraadets øvrige Medlemmer dele, overtydet om Vigtigheden af, at Statsraadet i et saadant Tidspunkt har et fast Udgangspunkt og Grundlag for den Politik, det tilraader Hans Majestæt at følge, overbeviist for min Deel om Hensigtsmæssigheden af, at Danmark snarest muligt skrider frem ad den ovenfor betegnede Vei, men vel vidende, at jeg her befinder mig i Uovereensstemmelse med: andre af Statsraadets Medlemmer, skjøndt i forskjellig Grad, kan jeg ikke tilbageholde det -Ønske, at Statsraadet paa det Snareste vil tage under uforbeholden Overveielse og komme til en Beslutning,

a, om det endnu fremdeles vil holde fast paa en saadan Stilling for Slesvig, der sikkrer dets Forbindelse med Kongeriget som en Deel af Danmarks Eige og udelukker en legislativ og administrativ Forening med Holsten;

b, om det har Haab om, under Fortssettelsen af en
exspectativ Politik i samme Ketning som hidtil, at
opnaae et sligt Kesultat og ter paatage sig Ansvaret

for i dette Haab at afholde sig fra Forsag i anden
Ketning, eller

c, om det erkjender Nadvendigheden af at optrsede med
bestemte Forslag, der kimne foranledige Forhandlinger
med Udsigt til et Forlig, samt

d, om det, fordi det under a Opstillede og det under c Forlangte ikke paa anden Maade lader sig forene, vil tilraade Hans Majestaet at indramme en legislativ og administrativ Forbindelse af den sydligstc Deel af Slesvig, under Forbehold af det Heles vedblivende Henharen under den danske Krones Haihed, med Holsten for derved at opnaae en mere tilfredsstillende Stilling for det avrige Slesvig til Danmark og en endelig Fred.

Kjøbenhavn, den 13de October 1850.

J. >. Madvig.