I. Tidsskrifter og Samlinger.

Jahresberichte der Greschichtswissenschaft im Auftrage der histor. Gesellsch. zu Berlin herausg. von F. Abraham, J. Hermann, Edm. Meyer. I —II Jahrg. 1878 —79 Berlin 1880—81.

Oversigterne over Danmarks og Norges historiske Litteratur
forfattes af H. Schjøth i Christiania og findes Jahrg. 1878. S. 382—
392, 592—98; Jahrg. 1879. 11. 320-32, 111. 223-232.

Monumenta Germaniæ historica. Scriptorum Tomus XIII.
Hannoverae. 832 S. Fol.

Ex annalibus Anglorum antiquis, edidit R. Pauli. S. 92—160.
Indeholder talrige Oplysninger til dansk Historie.

F. G.v. Bunge. Liv-, Est- u. Curlåndische TTrkunden-Regesten
bis zum Jahre 1300. Leipzig. X+ 118 S. 4°.

Er et afsluttende Supplement til Bringes store Diplomværk.

Pommersches TJrkundenbuch. Bearb. und herausg. von Rodgero
Pruners. 11. Band. 1. Abtheil. 1254 — 1278. Stettin.
387 S. 4°.

Følgende Nummere angaa Danmark: Nr. 622 (1256), 664 (1259),
712 (1261-64), 713 (1261-1264), 745 (1263), 1035 (1276), 1053
(1277), 1054 (1277), 1079 (1277), 1092 (1278).

Konstantin Hohlbaum. Hansisches Urkundenbuch. Band 111.
I. Abtheil. Halle a. S. 160 S. 4°.

Behandler Tidsrummet 1343—1357.

Svenskt Diplomatarium från och med år 1401, utgifvet af
Biks-Archivet genom Carl Silfverstolpe. 2. Delen. 2. Håftet.
Sthlm. S. 241—456. 4°.

Omfatter Aarene 1410 og 1411.

Liv-, Est- und Curlåndisches TJrkundenbuch. Begrundet von
F. G. v. Bunge, fortgesetzt von H. Hildebrand. 7. Band.
Eiga. XXXII -f 608 S. 4°.

Se ovenfor S. 745—51.

Hanserecesse von 1431—1476. Bearbeitet von Goswin frhr.
von der Ropp. 3. Band. Leipzig. XII -f 608 S. 4°.

Aarene 1443-1451.

Acten der Standetage Ost- und Westpreussens. Herausg. von
M. Toeppen. Band LTI. Lief. I. Leipzig. 400 S.

Tidsrummet 1447—1452.

Hanserecesse von 1477—1530. Bearbeitet von D. Schåfer.
1. Band. Leipzig. XV -f 598 S. 4°.

Aarene 1477—1485.

(Klemming.) Sverige till fremmande magter. I. 1483—1658.
Kongl. Bibliotekets Handlingar. 3. Sthlm. 171 S.

Indeholder det svenske kongelige Bibliotheks Samling af samtidige
Skrifter og Broscliurer angaaende Sverigs Porhold til fremmede
Magter, ordnede kronologisk.

Boysen. TJrkunden, die Geschichte Ditmarschens betreffend.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenburg. Gesch.
XI. S. 25—68.

Breve fra det 16de og 17de Aarhundrede, hvoraf flere berore
dansk Historie. Udgiveren liar vedfojet iudledende Bemaerkninger til
hvert Brev.

E. Tegner. Kongl. Bibliotekets samling af Svenska Brefvexlingar.
Kongl. Bibliotekets Handlingar. 2. Sthlm. 1880.
128 S.

Om&tter Tiden fra 1545 til c 1850.

M. E. Poullet. Correspondence du Cardinal de Granvelle. 1565 —1586. Tom. 2. Bruxelles 1880. XVI -f 719 S. 4°. (Collection de documents inédits relatifs å l'histoire de Belgique.)

Dette Bind gaar fra 4Ao 15(56 til 14/s 1567. Foruden nogle Oplysninger
om Forholdet til det lothringske Fyrstehus findes S. 494
—95 en Bemaerkning angaaende Christian ll.s Trosbekjendelse.

Peter Himmelreichs und Michael FriedwaMs des Lo'wentSdters Elbingisch-Preussische Geschichte. Herausg. von M. Toeppen. Leipzig. 434 S. Die preussischen Geschichtsschreiber des XVI u. XVII Jahrh. IV. 2. Abth.

S. 353, 393 og 404 findes tre Breve af 1572 og 1585 vexlede
raellem Kongen af Polen og Frederik 11.

Sveriges Eidderskaps och Adels Eiksdags-Protokoll. 7. Delen.
1660. Forrå riksdagen. Sthlm. 242 S.

Sveriges Eidderskaps och Adels Eiksdags-Protokoll fran och
med ar 1719. 6. Delen. 1. Haftet. 1731. Sthlm. 561 S.

Politische Correspondenz Friedrichs des Grossen. 6. Band.
1748—49. 608 S. — 7. Band. 1749—50. 434 S. Berlin.

Vi behøve ikke paany at henlede Opmærksomheden paa denne fortrinligt udgivne og for alle evropæiske Staters Udenrigspolitik indholdsrige Samling. De to foreliggende Bind vedrøre Aarene 1748—50.

B. von Schinkel. Minnen ur Sveriges nyare Historia. Bihang,
utgifvet af S. J. Boethius. I—11. Upsala 1880—81. 394 S.
og 396 S.

Indeholder en Samling af diplomatiske Aktstykker i svensk Overs^ettelse
fra Tidsrummet 1770—1811.

Klemming. Ur en antecknares samlingar. 1—3. Hefte. 128 S.
(Uden Sted eller Aar.)

S. 33_—4.3 findes en Eegning fra Islænderen Jon Eggert over Priserne paa de Bøger, som han paa det svenske Antikvitetskollegiums Vegne — imod den danske Eegerings Forbud — indkjøbte paa Island Aarene 1682^—1683. Han blev holdt i Fængsel i 3 Aar af den danske Eegering.

Wilhelm Mantels. Beitrage zuf Liibisch-Hansischen Geschiclite.
Jena. XXXI + 391 S.

Indeholder: 1. fjiibeck als Hiiterin des Land- und Seefriedens im 13. Jahrhundert. 2. Ueber die beiden iiltesten Liibeckischen Burgermatrikeln. 3. Herr Thidemann von Giistrow, Biirgermeister der Stadt Liibeck. 4. Liibeck und Marquard von Westensee. 5. Johann Wittenberg, Brun Warendorp und Tidemann Steen. 6. Der im Jahre 1367 zu Kblln beschlossene zweite hanseatische Pfundzoll. 7. Kaiser Karls IV. Hoflager in Liibeck. 8. Die Eeliquien der Eathskapelle zu St. G-ertrud in Liibeck. 9. Aus dem Memorialbuche des Liibecker Kråmers Hinrich Dunkelgud. 10. Hermann Bonnus, Liibecks erster Eector und Superintendent, als liibscher Chronist. — Smlgn Anmeldelse af Fr. Krarup i Hist. Tidsskrift, 5 Eække, 2. S. 718—22

Mittheilungen des Vereins fiir Hamburgische Geschichte. Herausg.
von Karl Koppmann. 1—4. Jahrgang. Hamburg

Af Indholdet af de første 4 Aargange, som væsentlig bestaa af Notitser og mindre Afhandlinger, kan anføres: Koppmann. Aus dem Eegistrum Konig Christian I. I. 15. 20. — Hille. Tratziger-Handschrift.I. 71 (Om Christan III.s Hylding i Hamburg 1538). — Om Stortebeker findes Oplysninger I. 75. 89. 136. 111. 128. IV. 134. 152. 153. — Koppmann. Zur Gesch. Heinrichs des Eisernen. I. 94. — Koppmann. Handel der Hansestadte nach. Bergen. 11. 28. — Lieboldt. Die Zerstorung Altonas 1713. 11. 82. — A. Wohlwill. Die Occupation Hamburgs durch die Dånen im Jahre 1801. 11. 97. — Koppmann. Der Feldzug der Schweden nach Holstein im Jahre 1700. 11. 153. — J. Lieboldt. Dr. Liider Eeventlow. IH. 24. — Koppmann. Die angeblicheSchlacht bei Eppendorf. 111. 34. (Slag mellem Normannerne

og Sachserne Va 880.) — Koppmann. Tycho de Brahe's Bildsåiile. 111. 40. — Heinemann. Die Niederlage der Sachsen durch die Normannen880. HI. 58. — A. Hach. Hamburg im Jahre 1590. Bericht Michael Franks. IV. 20. (Indeholder bl. A.: Von der Koniginn aus Danemark Einzug in Hamburg 1590.)')

Eighth report of the royal commission on historical manuscripts.
Pars I—11.I—II. London. Fol.

Af Indholdet bemærkes: I. S. 258—59: Memorial fra C. de Lento, extraord. Gesandt fra Kongen af Danmark, angaaende Handelsforhold af 24/₅ 1684, og det engelske Svar af 3O/₇ 84. — S. 584. Oplysninger om: Letters and despatches af Joseph Avery, envoy from Charles 1. to Denmark, Sweden and Saxony 1631_—40. — Smstds. en interessant Notits om et Rubinhalsbaand, som den engelske Kegering havde tilsendt Christian IV. 1627 som Pant for de lovede Subsidier. — S. 366. En genealogisk Tavle over Jarlerne af Chester fra Elisabeths Tid, i hvilken det hedder, at Hugh Lord Mortimer havde Overanførselen i det Slag, hvori Wilhelm Erobreren overvandt Edgar Atheling og Kongen af Danmarks Søn »Swane« i hans Regerings tredje Aar. — S. 52 findes et Brev fra Dronning Anna af England af 13/n 1705 angaaende et projekteret Ægteskab mellem Kongen af Preussen og en Prinsesse af Danmark. — 11. S. 68 S. findes en Brevsamling, som indeholder talrige Uddrag af Breve vedrørende den store nordiske Krig. — 11. S. 102 et Brev, hvori omtales Kong Christian IV.s Eustninger 1642—43.

Meddelanden fran Svenska Eiks-Archivet, utgifna af R. M. Bowallius.
V. Sthlm. 130 S.

Af Indholdet fremhaeves: Kegister ofver Kadslag i Konung Johan
Ills tid, af V. Ekstrom och E. W. Bergmann. S. 98—130.

Historisk Tidsskrift, udg. af den norske historiske Forening.
2. Eaekke. 3. Binds 2—3. Hefte. S. 145—393.

Indeholder foruden de særskilt nævnte Afhandlinger: L. Daae. Utrykte Optegnelser om Thelemarken. S. 145_—205. — G. Storm. Om Gravstenen fra Fjære og en Sidegren af det norske Kongehus i 14de Aarh. S. 206—221. — L. Daae. Nogle Smaabidrag til det bergenske Contoirs Historie. S. 246—266. — J. E. Sars. Til Oplysning om Folkemængdens Bevægelse i Norge fra det 13de til det 14de Aarhundrede. S. 281—387. — Smaastykker. S. 267—280 og 388—93. 9. En Visdomsbog fra det 16de Aarhundrede. 10. Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass's Biographi. 11. Et Bidrag til den norske Lægestands Historie. 12. Et mislykket norsk Udvandringsforsøg.

II. Afhandlinger.

/. Undset. Jernalderens begyndelse i Nord-Europa. iEn studie
i sammenlignende forhistorisk arkæologi. 464 S. Christiania.

---

1) Uddrag af samme Reisebeskrivelse fra Aar 1590 findes i Baltische Studien. XXX. 57—100 og i Zeitschr. d. Vereins f. liibeck. Gesch. IV. 124 ff. Haandskriftet findes i Zittau, og Rejsebeskriveren har ogsaa besøgt Danmark.

Hållristningar från Bohuslån, tecknade och utgifna af L. Baltzer.
Med forord af Viktor Rydberg. 1. Haftet. GSteborg. Fol.

I et Forord omtaler V. Bydberg de hidtil i Sverig fremkomne
Arbejder om Helleristninger, men synes" ikke at kjende den danskarkaeologiske
Litteratur om samme Gjenstand.

Der Fund im Dejbjerger Moor. Das Ausland, redig. von Fr.
v. Hellwald. 54. Jhrg. Nr. 35.

H. Handelmann. Ein Eiesenbett bei Broacker (Kreis Sonderburg). Gesammtverein d. deutschen Geschichts- u. Alterthums-Vereine in Darmstadt. Correspondenzblatt etc. Jhrg. 1881. Nr. 4—5.

H. Handelmann. Funde auf Sylt. Smstds. Nr. 6.

Joseph Anderson. Notes on the contents of two viking graves in Islay, with notices of the burial customs of the nolse seakings, as recorded in the sagas and illustrated by their grave-mounds in Norvay and in Scotland. Proceedings of the society of antiquaries of Scotland. New Series. Vol. 11. S. 51—94.

A. Grienberger. Das Museum fur nordische Alterthumer in Kopenhagen und dessen Bedeutung fur die Prahistorie Nordund Mittel-Europas. Zeitschr. f. das Eealschulwesen. 6. Jhrg. 6—8. Heft.

Sophus Bugge. Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns
Oprindelse. 1. Række. 1—2. Hefte. Christiania. 288 S.

V. Rydberg. Sibyllinerna och VSluspå. I—11.I—II. Nordisk Tidskrift
for Vetenskap, Konst och Industri. 1881. S. 1—29,
113—162.

S. Bugge. Nogle Bemærkninger om Sibyllinerne og Vo'luspå.
Smstds. S. 163—172.

V. Rydberg. Astrologien och Merlin. I—11. Smstds. S. 377
—409, 447—480.

R. B. Anderson. Die Zerstorung der germanischen Mythologie
durch Bang und Bugge. Daheim. Hrsg. von R. KOnig u.
Th. H. Pantenius. 17. Jhrg. Nr. 16.

A. Chr. Bang. Om Midgardsormens Prototyper. Norsk historisk
Tidsskrift. 2. Række. 3. Bind. S. 222—232.

H. Handelmann. TJeber Denkmåler und Oertlichkeiten, an
welche sich die Sage von Nerthus-Dienst ankniipft. Kiel
1880. 4°.

Sralgn. Auineldelsen af A. L. J. Mickelsen, Von vorckristlichen
Culturstatten in unserer Heimatb, i Hist. Tidsskr. 5. E., 1., S. 574
—591.

M. F. Lundgren. Spår af hednisk tro och kult i fornsvenska
personnamn. Upsala 1880. VI -J- 58 S.

E. Beauvois. Les sorciéres de Macbeth et leurs congéuéres
chez les Scandinaves.

Smlgn. Revue Critique 1881. No. 51.

Richard Heinzel. Beschreibung der islåndischen Saga. Wien
1880. 204 S. Sitzungsberichte der philos.-histor. Classe der
Wiener Akademie 1880. S. 105—308.

G. Schalk. Nordisch-gernianische Gatter- u. Heldensagen. 01denburg.
198 S.

Volsunga- und Kagnars-Saga nebst der Gesch. von Nornagest.
Uebersetzt von F. H. v. d. Hagen. 2. Aufl. Vollig umgearb.
von Anton Edzardi. Stuttgart 1880. LXXX -f- 438 S.

Die Saga von den Volsungen und Mebelungen. Aus der altnordischen
Volsunga-Saga frei libertragen von Anton Edzardi.
Stuttgart. XVI -f 123 S.

En vidtloftig Eecension over disse 2 Boger i Literar. Centralblatt
1881. S. 1145—47.

E. Page. Ueber zwei prosaische Darstellungen der Niebelungensage
in der nord. Literatur. 23 S. Chemnitz. 4°. (Programm.)

Hattatal Snorra Sturlusoyiar. Herausg. von Th. Mobius. 11.
(Gedicht und Commentar.) Halle a. S. 138 S.

E. Sievers. Die faeroische Sigmundsrima. Beitråge z. Gesch.
d. deutschen Sprache und Literatur. 8. Band. 1. Heft.

K. Maurer. TJeber die norwegisch-islåndischen gagnfostur. Sitzungsberichte d. philosoph.-philol. und histor. Classe der k. bayer. Akademie d. Wissensch. zu Mtinchen. Jhrg. 1881. 2. Band. S. 225—268.

Sveriges Historia från åldsta tid till våra dagar, foifattad af Oscar Montelius, Hans Hildebrand, Oscar Alin, Martin Weibull, Rudolf Tengberg och John Hellstenius. 4. Delen. 4. 6. 9—10. Haftet. 6. Delen. 1—6. Haftet. Sthlm.

Med de udkomne Hefter er Værket sluttet.

J. Steenstrup. Etudes préliminaires pour servir a l'histoire

des Normands et de leurs invasions. Extrait du Bulletin
de la société des antiquaires de Normandie. Paris.

Ch. Hdliday. The scandinavian kingdom of Dublin. Edited
by John Prendergast. Dublin. 300 S.

Bogen indeholder en Skildring af Kjøbmanden ogForf. Ch. Haliday og hans Studier, dernæst i 3 Bøger dennes Undersøgelse over de skandinaviske Kiger i Dublin og deres Forbindelser med Naborigerne, over skandinaviske Antikviteter i Dublin, samt endelig topografiske Studier over Dublin.

W. Berhlinger. Gerhard der Grosze und seine Eesidenz Eendsburg.
Rendsburg. 50 S. 4°.

Smlgn. en Anmeldelse af P. Hasse i Gb'ttingische gelehrte Anzeigen
1881. S. 1153—56.

W. Preger. Beitråge und Erorterungen zur Geschichte des Deutschen Reichs in den Jahren 1330_—34. Abhandl. d. histor. Classe d. kOnigl. bayer. Akademie d. Wissenschaften. 15. Band. 2. Abth. S. 1—82.

I Bilagene findes S. 68 et Brev af 16 Juni 1332 fra Pave Johan angaaende Striden om Valget af Hellembert til Bisp i Slesvig, og S. 74 en Skrivelse fra Kong Christoffer II af Danmark til Kardinalkollegiet angaaende Striden mellem Paven og Kejser Ludvig. Om Datoen jvfr. S. 14 Anm. 1.

A. L. Faye. Den sorte Død i det 14de Aarhundrede. Foredrag
holdt i det medicinske Selskab i Kristiania. Kristiania
1880. 119 -f 4 S.

K. Koppmann. Die Einnahme Kopenhagens durch die Hansestådte,
1368 Juni 16. Festgabe fur Prof. W. Crecelius.
S. 198—204.

En Beretning fra en Eaadsherre i Thorn, som deltog i Stædernes
Angreb paa Kjøbenhavn 1368.

Ad. Daehne. Der Kampf um Schleswig von 1405—1435.
42 S. Berlin. (Promotionsskrift.)

En lidet tilfredsstillende Sammenstilling af Begivenhederne i
Striden om Slesvig under Erik af Pommern.

C. Bullo. Il viaggio di M. Piero Querini e le relazioni della
republica Veneta colla Svezia. Venezia. 103 S.

Indeholder foruden en Fremstilling af Venedigs og Sverigs Forbindelser med hinanden tillige et Aftryk af Pietro Querinis Eejse i Norge og Sverig 1431—32, som afviger fra den i Battista Eamuaio, Eaccolte degli navigationi et viaggi 11. 199—211 trykte Beretning. Smlgn. Svensk histor. Tidskrift. I. S. CIX— CXI.

P. Hasse. Aktenstticke zur Geshichte der Jahre 1440 und
1443. Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenburg.
Gesch. XI. S. 151—163.

Indeholder: 1. Bericht iiber die Verhandlungen zu Kolding. 1440. April 24. 2. Entwurf der Belehnung Herzog Adolf s mit dem Herzogthum Schleswig. 3. Entwurf zu zwei Geleitsbriefen Konig Christof s fiir die Hansestadte und Konig Erich.

L. Daae. Didrik Pining. Norsk historisk Tidsskrift. 2. Række.
3. Bind. S. 233—45.

Didrik Pining var, efter Forf., en norsk Adelsmand, der af
Christiern I. var forlenet med Island og i en lang Aarrække drev
Sørøveri mod Hanseaterne og Englænderne.

Bidrag till den katolska hierarkiens historia i Sverige 1463—
1515. Historiska Handlingar. YHI. No. 1. 72 S.

28 hidtil utrykte Breve, som alle have stor Interesse for Unionshistorien,
meddelte af C. G. Styffe.

E. Bodemann, Beitråge zur Geschichte der Stadt Luneburg
im 15. und 16. Jahrhundert. Zeitschr. d. histor. Vereins
fur Niedersachsen. Jahrgang 1881. S. 100—134.

Indeholder bl. A.: „Vorramynge, alse de konyng van Dennemarcken vnde vele andere heren etc. eynen dach hyr tho Luneborgh gelecht hadden am dage Conceptionis Marie anno Domini 1487 vnde doch voroleff."

G. Schanz. Englische Handelspolitik gegen Ende des Mittelalters.
I—11. Leipzig. XIX -f- 684 S., XIII -f 672 S.

Det er særlig Handelsforholdene under Henrik Vll's og VIII's Eegering, som Forf. efter møjsommelige Kildestudier har gjort til Gjenstand for sine Undersøgelser. Iste Bind indeholder Bearbejdelsen, 2det Bind Aktstykker. 11. 4de Capitel, S. 247—67 fremstilles Englands Haridelsforhold til de skandinaviske Eiger; i det 3dje Capitel Forholdet til Hansaen. I 11. 485—92 findes flere utrykte Breve fra 1532, 1535, 1552 angaaende Handelsberøringer med Danmark.

K. E. H. Krause. Zur Ditmarschenschlacht von 1500. Zeitschr.
d. G-esellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenburg. Gesch. XI.
S. 1—25.

Indeholder et samtidigt latinsk Digt om Ditmarskerslaget, hvis Forfatter er Dr. Hinricus Boger i Eostock. — Smlgn. smstds. S. 364 f. en af G. v. Buchwald meddelt Liste over de i Slaget ved Hemmingstedt

Robert Schmidt. Die ehemalige Stiftskirche der regulirten
Chorherrn Augustiner-Ordens zu Bordesholm. Darmstadt.
10 S. Fol.

Heri findes bl. A. Afbildning af det Gravmæle, som Hertug Frederik (senere Frederik I.) i Aaret 1514 lod sætte over sig selv og sin afdøde første Gemalinde Anna af Brandenburg, med Portrætstatuer af begge. Tillige Fotografi af Hans Briiggemanns Altertavle smstds.

Geffcken. Liibeck in der Mitte des 16ten Jahrhunderts. 2. Aufl.
Liibeck. 53 S.

C. Silfverstolpe. Om Joran Persson och konungens namnd.
Svensk historisk Tidskrift. I. S. 303—396.

Forf.. giver en fyldig og interessant Skildring af Joran Perssons Liv og af hans Character. Afhandlingen faar forøget Interesse derved, at Forf. særlig bygger sin Fremstilling paa en Kilde, som. vel ofte er bleven benyttet, men aldrig saa udtømmende som i foreliggende Skrift, den Dombog, som blev ført i den af Kong Erik oprettede Domstol „Konungs Nåmnd". Den endnu bevarede Protokol begynder med Aaret 1562, og iblandt de talrige Sager, som ere blevne indførte heri, have mange ogsaa Interesse for dansk Historie. S. 326 f. findes en af Joran Persson paa Kongens Vegne rejst Klage af 9/71563 angaaende Inddragelsen af det saakaldte „Jutegods", o: den dansknorske Adels Gods i Sverig, som Kongen paa Grund af Krigen med Danmark vilde have lagt Beslag paa. S. 350 ff. findes fremstillet Eettergangssagen imod Knut Soop, som anklagedes for ikke at have i rette Tid kommet Claude Collart til Hjælp i Norge. Endnu skulle vi kun fremhæve den S. 324 f. fremstillede Anklage mod Jakob Brockenhus, som af Namnden dømtes til at anses for en „æreløs, ordløs og utro Mand".

J. Lieboldt. Der Streit tiber die Jurisdiktion im Schauenburgischen Hofe zu Hamburg. Zeitschrift des Vereins f. hamburg. Gesch. Neue Folge. 4. Band. 2—3. Heft. S. 401 —420.

Forfatteren har samlet en Del Oplysninger om den Strid angaaende Jurisdiktion over det saakaldte Schauenburgske Gods i Hamburg, som i det 17de og 18de Aarhundrede førtes mellem Eaadet i nævnte Stad og Kongerne af Danmark, indtil disse sidste endelig ved Gottorpforliget 27 Maj 1768 gav Afkald paa alle Fordringer.

M. G. Schybergson. Sveriges och Hollands diplomatiska fo'rbindelser
1621—1630, belysta genom aktstycken ur svenska
riksarkivet. Helsingfors. C -\- 530 S.

Er et Aftryk af Finska Vetenskapssocietetens Bidrag. Hefte 36.
Jvfr. ovfr. S. 550 ff.

Fr. Mares. Die maritime Politik der Habsburger in d. Jahren
1625—28. 11. Institut fur o'sterreichische Geschichtforschung.
Mittheilungen. 11. Bd. 1. Heft. Innsbruck.

Franz W. v. Ditfurth. Die historisch-politischen Volkslieder
des dreiszigjåhrigen Krieges. Herausg. von K. Bartsch.
Heidelberg. 355 S.

Om Slaget ved Lutter am Barenberg handle Viserne No. 39—40.
Smlgn. ogsaa No. 43-47 og S. 148, 325 f.

Kiksrådet Gabriel Gustafsson Oxenstiernas berattelse om m6tet mellan k. Gustaf II Adolf och K. Kristian IV i prestgården Ulfsback i Markaryds socken i Småland Pebruari 1629. Historiska Handlingar. VIII. No. 4. 17 S.

J. Mankell. Om Gustaf 11. Adolfs politik. Sthlin. 4 -f- 234 S.

G. Droysen. Hoicks Einfall in Sachsen im Jahre 1633.
Neves Archiv f. sachsische Gesch. u. Alterthumskunde. I.
14—65, 129—184.

Strebitzki. Das Tagebuch des Franzosen Charles Ogier. Ein
Beitrag zur Kulturgesch. des nordlichen Europas im 17 Jahrh.
Altpreussische Monatsschrift. 16. Band. S. 385—420.

A. Cronholm. Trettioåriga kriget och uuderhandlingarna i Tyskland
från Gustaf 11. Adolphs do"d till Westfaliska fredsslutet,
2. delens fQrra afd. Kap. I—IX. Sthlni. 1880. 282 S.

Den afdøde Forfatter naaede ikke at fuldende sit Værk.

F. F. Carlson. Bref upplysande svenska historien. Svenskt
historisk Tidskrift. I. S. 203—207.

Indeholder Breve vexlede mellem Carl X Gustaf og Carl Gustaf
"V rangel angaaende den svenske Hærs Overgang over Belterne 1658.

Gilbert Goudie. Notice of a charter of confirmation by king Frederick the third of Denmark and ISTorway (1662) and other documents in the norse language relating to Shetland. Proceedings of the society of antiquaries of Scotland. New Series. Yol. 11. S. 13—45.

Frederik den Tredjes Stadfæstelse af 28/_s 1662 paa et Brev, udstedt af to Borgere i Kjøbenhavn, hvori de pantsætte det Apostelkirken i Bergen tilhørende Gods paa Shetlandsøerne til Lorentz Medelton. Desuden findes en Del norske Breve fra Midten af det 16de Aarh.

B. Goecke. Nachtrag zu dem Aufsatze: „Brandenburgisch-
Danische Beziehungen etc.". Zeitschrift fur Preussische Gesch.
u. Landeskunde. XVII. S. 621—625.

Forf. har havt Lejlighed til at gjennemgaa Statsraadsprotokollerne i det danske Gehejmearchiv for Aaret 1679, og finder heri nye Vidnesbyrd for sin i samme Tidsskrift XVI. S. 145^—175 udtalte Anskuelse, at saavel Danmark som Brandenburg 1679 gjorde Forsøg paa at faa sluttet en Separatfred med Frankrig.

F. F. Carlson. Carl XII:s forstå regeringsår. Svenskt historisk
Tidskrift. I. S. 9—52.

Joh. W. Kjellberg. Forsok till en teckning af rådets stållning
och verksamhet 1700—1709. I. 1700—1701. Akademisk
Afhandling. Lund. 97 S.

O. v. Schimpff. Heinrich Friedrich Graf von Friesen, kOn. polnischer und kurftirstlich sachsischer Geheimer Kabinets-Minister und General der Infanterie. Neues Archiv f. Sachsische Geschichte. 11. S. 129—179.

Grev Friesen blev i Begyndelsen af 1715 sendt af Kurfyrsten af Sachsen som overordentlig Gesandt til Kjøbenhavn. S. 139—150 findes en Beretning om denne S endelse efter Friesens egen Relation. Interessante personalhistoriske Notiser, Karakteristik af Kongen og de ledende Mænd ved Hoffet.

D. A. Korssdkow. Kejserinde Annas Thronbestigelse. (Eussisk.)
Kasan 1880. IV + XLIII -+- 303 -f 88 -f VI S.

Skriftet, som er forfattet paa Eussisk, har flere Bilag med hidtil utrykte Dokumenter. Bilag 111. indeholder den danske Gesandts Depescher fra Aaret 1730 in extenso og ere af stor Interesse. Han modarbejdede Peter d. Stores Datter Elisabeths og Hertug Peter af Holstens Kandidatur, og roser sig af at have i særlig Grad medvirket til Kejserinde Annas Valg. Smlgn. ogsaa A. Briickner. Die Thronbesteigung der Kaiserin Anna im Jahre 1730. Russische Revue. 11. Jhrg. I. S. 1-42.

Joh. Gust. Droysen. Geschichte der preussischen Politik. 5. Theil.
Friedrich der Grosse. 3. Band. Leipzig. 410 S.

Dette Bind behandler Aarene 1746-48. S. 341 ff. findes en
Fremstilling af Forholdet til Danmark, særlig af Frederik 2.s Alliancetilbud.

Droysen. Projekt zu einer preussischen Flotte 1751. KOnigl.
preuss. Akademie der Wissensehaften zu Berlin. Monatsbericht
etc. Decbr. 1880 und Januar 1881.

C. Sprinchorn. Ett bidrag till den vapnade neutralitetens historia
i Norden. Svenskt historisk Tidskrift. I. S. 247—73.

En Fremstilling af Forhandlinger mellem Danmark, Sverig og Rusland om Indgaaelsen af en væbnet Neutralitet i Anledning af Englands Overgreb under den engelsk-franske Kolonialkrig 1755—63. De førte til Oprettelsen af den saakaldte Union maritime af 1756 mellem Danmark og Sverig, som 1759 tiltraadtes af Rusland.

Apercu des transactions politiques du Cabinet de Eussie. Collection
de documents relatifs å l'histoire de l'empire de
Eussie. XXXI. 197—416. Si Petersbourg.

Indeholder Oversigter over de vigtigste Begivenheder i Ruslands
Historie fra 1766-1815.

C. T. Odhner. Gustaf lILs besok i Kopenhamn 1787 och
forslag till ett skandinaviskt forbund. Svenskt historisk Tidskrift.
I. S. 161—194 og S. 296—302.

E. Tegner. Folkvåpningen i Sverige 1788. Anteckningar ur
Gustaf IILs och G. M. Armfeldts efterlemnade papper. Svenskt
historisk Tidskrift. I. S. 213—46.

En Skildring af den Bevægelse, som greb det svenske Folk, da
Danmark 1788 i Henhold til Forbundet med Rusland af 1773 angreb
Sverige fra den norske Grænse.

Arvid Ahnfeldt. Ur svenska hofvets oeh aristokratiens lif.
111—IV. Sthlm. 300 og 263 S.

Adolf Wohlwill. Hamburgische Beitråge zur Geschichte der
Jahre 1798 und 1799. Zeitschrift d. Vereins fur hamburg.
Geschichte. Neue Folge. 2—3. Heft. S. 345—386.

Handler ora de Forholdsregler, som fra de nordiske Magters Side — hvoriblandt ogsaa Danmark — bleve gjorte for at afværge de Projekter, som man i de ovennævnte Aar fra fransk-hollandsk Side tilsigtede mod de tyske Nordsøkyster.

Const. Flood. I Krigsaarene. Optegnelser. 185 S. Chrania.

Yngvar Nielsen. Bidrag til jSForges Historie i 1814. Afkandlinger
og Aktstykker. TJdgivet af den norske liistoriske
Forening. 1. Binds 1—2. Hefte. Christiania. 224 S.

N. A. Larsen. Fra Aaret 1814. Den norske Marine umiddelbart
efter Adskillelsen. 4 81. -j- 118 S. Christiania.

C. G. Starback. Berattelser ur Svenska Historien. 23. Delen.
Sthlm. XVIII + 769 S.

Indeholder Oscar I.s og Carl XV.s Historie.

TI. v. Sybel. Kleinere historische Schriften. 3. Band. Stuttgart.
643 S.

I sin Afhandling om Napoleon 111 (S. 535—643) kommer Forf.
S. 606—617 vidtløftig ind paa den dansk-tyske Krig 1864.

V. Hanisch. Biographie des Generals August von Goeben.
Beiheft zum Militar-Wochenblatt. 1881. Heft 4—5.

Af Interesse for den anden slesvigske Krigs Historie. Smlgn.
ogsaa: Zernin, August v. Goeben, i Allgein. Militår Zeitung. 56 Jhrg.
No. 7—16; ogsaa særskilt, Darmstadt. 66 S.

Allgemeine deutsche Biographie. Herausgeg. von R. Frhrr.
v. Liliencron und F. X. Wegele. 13—14. Band. Leipzig.

Af de i dette Bind forekommende Biografier (Holstein—Kåhler) skulle vi nævne følgende: Ulrik v. d. Horst, General i den slesvigholstenske Armee 1850, Fyrst Jaromar af Bugen, H. N. A. Jensen, slesvigsk Historieskriver, d. 1881, G. F. Jenssen-Tusch, Officer i den danske Hær, og Oversætter af talrige tydske og danske Skrifter, f. 1789, d. 1865, P. W. Jessen, Sindssygelæge i Slesvig, f. 1793, d. 1875, "•"■ hannes, Ærkebisp af Bremen 1310—16 (Jens Grand), Johan den Milde, Greve af Holsten, Johan, Greve af Hoya, f. 1529, d. 1573, Johan den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, f. 1545, d. 1622, Johan Adolf, Hertug af Sl.-Holst.-Gottorp, Ærkebisp i Bremen og Bisp i Liibeck, f. 1575, d. 1655, Johan Frederik, Hertug af Sl.-Holst.-Gottorp, Ærkebisp af Bremen og Bisp i Eutin, f. 1579, d. 1634, Johan Giinther, Greve ai Schwarzburg, f. 1532, d. 1586, Joh. Chr. Johannsen, Præst ved S. Petri Kirke i Kjøbenhavn, f. 1793, d. 1854, Justus Jonas d. Yngre, berømt Eetslærd, henrettet i Kjøbenhavn 1567, E. J. Jungmaiin, preussisk Officer, deltog i Slaget ved Eckernførde, d. 1862, Joh. H. G. Justi, f. 1720, d. 1771, bekjendt ved sine Forslag til at opdyrke de jydske Heder.

Svenskt biografiskt Lexikon. Ny Foljd. 8. Bandet. 2—3. Haftet.
Sthlm. 1880—81. S. 225—552.

Indeholder Bogstaverne P—E (BisiDg).

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatterlexicon 1814—1880. 1—3.
Hefte. Aabel—Bekkevold. 192 S. Christiania.

Vserket, der vidner om en overordentlig Samlerflid, horer til de
bedste Arbejder af denne Art, som ere udkomne i nyere Tid. Fort
til Ende efter den lagte Plan vil det blive en uundvasrlig Haandbog
for alle, der sysle med Norges nyere Litteratur og Personalhistorie.
Det indeholder ogsaa Oplysninger, man ikke venter at traeffe her, som
naar det f. Ex. hedder (S. 12) om Jacob Aall, at et utrykt Brev fra
ham viser, at han efter Udgivelsen af sine „Erindringer" delvis forandrede
sin oprindelige Anskuelse af Christian Frederik, paavirket af
Jonas Collett, noget, som vil have Interesse for Lseserne af Oberst
Brocks Anmaerkninger til disse Erindringer (ovfr. S. 426 ff.).
Red.

A. E. Eriksen. Norske studentei, og magistre ved
Københavns universitet i aarene 1611—1685. Indbydelsesskrift
til aarseksamen ved Tromsø skole 1881. S. 1—46.1—46.

Navnene ere uddragne af Universitetsmatriklen i Konsistoriums
Arkiv. Forfatteren har forsynet Fortegnelsen med biografiske Notiser.

F. Warnecke. Wappen des holsteinischen Adels im Sibmacherschen
Wappenbuch v. J. 1668. Thi. V. Der deutsche Herold.
1880. Nr. 12.

F. Max Muller. Scbiller's Briefwechsel mit dem Herzog von Schleswig-Holstein-Augustenburg. Nene Briefe des Herzogs. Deutsche Bundschau. Hrsg. von Jul. Eodenberg. 8. Jhrg. 1. Heft.

Smlgn. Hist. Tidsskrift, 4. Kække. V. L. 41.

TJcb?r T™11" "Rrabft's ..Neuen Stem". Die Natur. Hrsg.
v. K. Muller. N. F. 7. Jhrg. Nr. 5—6.

W. Hosaus. Herzogin Luise von Anhalt-Dessau und Friederikka.
Brun. Verein fur Anhaltische Greschichte und Alterthumskunde.
Mittheilungen. 2. Band. 9. Heft.

Aug. Sach. Asmus Jakob Carstens' Jugend- u. Lehrjahre nach
urkundlichen Quellen. Halle a/S. VII -f 277 S.

Passarge. Herr Petter Dasz. Ein norwegisches Literaturbild
aus d. 17. Jahrh. Heidelberg 1880. 42 S.

C. Ilumbert. Moliére und Holberg. Neue Jahrbiicher f. Philologie
u. Pådagogik. Hrsg. von Alfr. Fleckeisen u. H.
Masius. 123. u. 124. Bd. 9—10. Heft.

E. Feuerlein. Lavater's Reise nach Kopenhagen. Im neuen
Reicb. Hrsg. von Wilh. Lang. 1881. No. 37.

F. Warnecke. Das "Waffen des Malers Melchior Lorch (Lorich)
von Jost Amman. Der deutsche Herold. 1881. Nr. 1.

,/. F. VoigL Zu den Arbeiten des Melchior Lorichs in Hamburg.
Mittheilungen d. Vereins fur hamburg. Gesch. 4. Jhrg.
Nr. 3—5.

Gust. Richter. A. L. J. Michelsen und seine Bedeutung fiir die
thiiringische Geschichtsforschung. Zeitsehr. d. Vereins f.
thiiring. Gesch. u. Alterthumsk. Neue Folge. 11. S. 441—60.

Indeholder en Levnedsbeskrivelse af den bekjendte slesvigholstenske
Historieforsker.

L. v. Ahlefeld. Verzeichniss der mit der Familie „von Eantzau"
verbundenen Geschlechter. Vierteljahrsschrift flir Heraldik etc.
1881. 1. Heft.

C. D. Jansen. Ueber Johann Georg Eist. Zeitsehr. d. Gesellsch.
f. Sehleswig-Holstein-Lauenburg. Gesch. XI. S. 207
— 227.

H. Eggers. Die Stemann und ihr Familienkreis. Vierteljahrsschrift
flir Heraldik, Sphragistik und Genealogie. 1880.
3. Heft.

G. Zimmermann. Helfrich Peter Sturz. Preussische Jahrbiicher.
48. Band. S. 273—306.

En Biografi af den bekjendte tyske Prosaist, der fra 1764— 1771 arbejdede som Sekretser i det tyske Kancelli i Kjebenhavn og sserlig som Privatsekretaer hos Hartvig Ernst Bernstorff. Smlgn. Max Koch, Helfrich Peter Sturz. Miinchen 1879 (Hist. Tidskr. V R. 11. S. 478).

Oberst iV. Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i
Norge og Danmark 1766—1828. Udg. ved C. J. Anker.
1—3. Hefte. 223 -j- VIII S. Christiania.

Ret mserkelige Memoirer til Oplysning isser af de militsere Forhold
under Frederik VI, af hvilko Forf. viser sig som en skarp, noget
ensidig lagttager. Red.

H. Pfundheller. Thorvaldsen und die Frauenkirche in Kopenhagen.
1—2. Protest. Kirchenzeitung. Hrsg. v. J. Websky.
1881. No. 29—31.

K. Th. Heigel. Aus drei Jahrhunderten. Vortråge aus der
neueren deutschen Geschichte. Wien. V -\- 211 S.

Et af disse Foredrag behandler Thorvaldsens Forhold til Kong
Ludvig I af Baiern.

Philip Joseph v. Eehfues. Ein Lebensbild. Zeitschrift f.
preuss. Gesch. u. Landeskunde. XVIII. S. 89—224.

En bekjendt tysk Romanforfatter og Professor i Bonn. Vinteren 1803^—1804 opholder han sig i Rom, hvor han omgaas Thorvaldsen, som han i sin Autobiografi (S. 127 ff. smlgn. S. 192) omtaler mod den starste Begejstring.

Chr. Meyer. Corfitz Ulfeld und Leonore Christine von Schleswig-Holstein.
Im neuen Eeich. Hrsg. v. W. Lang. 1881.
Nr. 29.

L. J. Vogt Slægten Vogt i gamle Dage. Christiania. (Trykt
som Manuskript.)

R. Rb'hricht und H. Meisner. Deutsche Pilgerreisen nach dem
heiligen Lande. Berlin 1880. VII -f 712 S.

Indeholder en Samling af Beretninger om tyske Pilegrimsrejser til Palsestina i det 14—16 Aarh. ledsagede af en historisk Indledning. S. 344, 359, 458 findes omtalt Danske, som have vseret Deltagere (Mogons og Sten Bilde 1502 og 1587).

H. Hildebrand. Sveriges Medeltid. Kulturhistorisk Skildring.
1. Delen. 1—3. Haftet. Sthlm. 1879—81. 400 S.

Y. Nielsen. Træk af den norske bondestands kulturudvikling
ide sidste 300 aar. Fem populære forelæsninger. 159 S.
Christiania.

Nitsch. Ueber niederdeutsche Kaufgilden. Monatsbericht d
kb'nigl. preuss. Akademie d. Wissensch. zu Berlin. 1880
S. 370—403.

Eva Wigstrom. Skånska visor, sagor och sågner. Lund.
72 S. (Utg. af de skånska landskapens hist. och arkeologiska
fo'rening.)

jjui<,Jo»v,*. ILzllzzizl:?. ""z™. camladft bland folket. Lund.
V+ 155 S. (Ligesaa.) "

L. Daae. Norske Bygdesagn. 1. Samling. 2. Udgave.
Christiania. VIII -f- 243 S.

Smlgn. en Tilfojelse og Berigtigelse af Y. Nielsen i det norske
Aftenblad 23 Avg. 1882.

Rod. Dareste. Les anciennes loi du Danemark. Journal des
savants. 1881.

Olaf Rist. Af Danmarks Kirkehistorie i vort Aarhundrede.
Trondhjem. 157 S.

V. A. Secher. Das Archivwesen im skandinavischen Norden.
I—111.I—III. Abdruck aus dem IV—VI. Bande der archivalischen
Zeitschrift. 13 -j- 13 -f- 32 S. Munchen 1879—81.

P. Mitzschke. Die Staatsarchive in Kopenhagen. Correspondenzblatt
deutscher Archive. 111. Jhrg. Nr. 8—10.8—10.

G. v. Buehwald. Die Wachstafeln der grossen kgl. Bibliothek

zu Kopenhagen. Westpreussischer Geschichtsverein in Danzig.
Zeitschrift etc. 1881. IV. u. V. Hefte.

A. Bertling. Erlåuterungen und Ergebnisse der Kopenhagener
Wachstafeln. Ibid. 1881. IV. u. V. Hefte.

Aug. W. Franks. On two manuscript Psalters in the collection
of William Bragge. Archaeologia. Vol. XLVI. S. 241
—48. Loudon.

Det ene af de her naevnte Manuskripter er et dansk Psalterium, som synos at have tilhart Hvideslsegten i det 12te og 13de Aarhundrede. Senere er det kommet til Hamburg, hvor de gamlo Optegnelser ere blevne udraderede, dog ikke mere, end at deter lykkedes Udgiveren at bringe dem for Lyset igjen. De findes trykte her med historisk-biografiske Oplysninger af Udgiveren.

M. Posselt. Die Bibliothek Heinrich Eantzau's. Zeitschr. d.
Gesellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenburg. Gesch. XI.
S. 69—123.

Forfatteren giver en Beskrivelse af Breitenburg Slot og sager at
haevde, at Henrik Rantzaus 6,300 Bind store Bibliothek er gaaet
fuldstiendig tilgrunde, da de Kejserlige 1627 indtoge Slottet.

F. Posselt. Die kirchliche Kunst in Schleswig-Holstein. Zeitsehr.
d. Gesellsch. f. Schleswig-Holstein-Lauenburg. Gesch.
XI. S. 251—339.

J. B. Loffl&r. Die Kirchen zu Altenkirchen und Schaprode
auf Bugen. Uebersetzt von G. von Eosen. Baltische Studien.
31. Jhrg. S. 211—230.

Fr. Rickmann. Die Domkirche zu Eatzeburg in geschichtlicher,
architectoniseher und monumentaler Beziehung. Ratzeburg.
72 S.

E. von Notibeck. Siegel aus dem Eevaler Eathsarchiv nebst
Sammlung von Wappen der Eevaler Bathsfamilien. Lubeck
1880. 62 S. 4°. 21 Tavler.

Heri findes Afbildninger af de danske Kongesegl fra Christoffer I
til Valdemar Atterdag.

S. Bergsøe. Danische Mittelaltermiinzen des elften Jahrhunderts.
Zeitschrift f. Numismatik. Eed. von A. v. Sallet.
8. Bd. 4. Heft.

C. F. Herbst. Einige bisher unbekannte norwegische Milnzen
des Mittelalters. Numismat.-sphrag. Anzeiger. Munzforscher-
Verein zu Hannover. 12. Jhrg. Nr. 1—2.