H orskjellige historiske Forfattere have foretaget Undersøgelser om Kjøbenhavns Folketal i det 17de og 18de Aarhundrede, idet det nærmest har været dem om at gjøre at præcisere Tallene for enkelte i historisk Henseende mærkelige Aar som 1657, 1660, 1711 o. a. fl. Da jeg ved Udarbeidelsen af Indledningen til Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik Nr. 6, omfattende Folketællingen af Iste Februar 1880, til Sammenligning med Resultaterne af denne og de foregaaende Folketællinger, ønskede at kjende Folketallet paa forskjellige Tidspunkter i forrige og forforrige Aarhundrede, var jeg foreløbig henvist til at søge Oplysning herom i disse Forfatteres Arbeider. Jeg har imidlertid ikke umiddelbart turdet benytte de Eesultater, hvortil man hidtil er kommen. Aarsagen hertil er ikke den, at jeg paa Forhaand kunde have nogen Mening om Sandsynligheden af dette eller hint Eesultats Rigtighed, set i Belysning af øvrige historiske Forhold, men den, at Undersøgelsesmaaden overalt har forekommet mig lidet rationel. Jeg skal i det Følgende søge nærmere at begrunde denne Anskuelse som Overgang til en positiv Undersøgelse om det omhandlede Spørgsmaal.

I.

I Historisk Tidsskrift 111 Række, 2det Bind¹) meddelteProfessor Fr. Hammerich nogle »Bidrag til Belysning af den danske Folkemængde o. s. v. i Midten af det 17de Aarhundrede». Hammeriehs Undersøgelse af Folketallet i Kjebenhavn findes i det citerede Binds pg. 48—51. Paa Grundlag af Fødselsangivelser i «Materialien zur Statistikder dånisehen Staaten» II²) for Aarene 1672 ff. udfindeset Folketal for Halvfjerdserne. Om Angivelserne i «Materialien» ere rigtige, prøves imidlertid ikke; at de i hvert Fald udelade dødfødte og døde før Daaben, omtales ikke, end mindre søges altsaa den derved opstaaede Feil korrigeret. Tallet for fødte multipliceres derefter med et Tal for Forholdet mellem Befolkning og fødte (Tallet 32), der er lidet heldigt valgt. Den eneste Begrundelse, Forf. giver, for at benytte dette fra Tiaaret 1840_—49 hentede Forholdstal er, at dette Tal maa være det mindste, med hvilket Antallet af Fødsler i det 17 de Aarhundrede skal multipliceres for at finde Folketallet, eftersom "Forholdet mellem fødte og døde af Befolkningen stiller sig saaledes, at der jo længere vi gaa tilbage forholdsvis fødes desto færre«. (Anf. Sted pg. 32.) Denne Forudsætning er imidlertidikke alene ikke bevist, men de Data, der staa til vor Kaadighed, vidne snarere det modsatte (jfr. nedenfor). Efter at have fundet Tallet for Halvfjerdserne antager Forf., at samme Tal vil gjælde for Halvtredserne, fordi der paa den ene Side var en Tilbagegang i Landet som Helhed i de mellemliggende 20 Aar, men paa den anden Side en Fremgangfor

---

1) Kjøbeniavn 1860—63.

2) Flensburg und Leipzig 1786.

gangforHovedstaden ved Byens Udvidelse m. v., hvilke to Strømninger da skulde veie op mod hinanden. Den samlede Konklusion af alt dette giver et Folketal for Kjøbenhavni Aaret 1657 af 45000, et Tal, der, som det nedenfor skal paavises, turde være mindst Va for stort.

I »Meddelelser fra Rentekammerarkivet» af 1872 har Kontorchef Johan Grundtvig anstillet en Beregning over Danmarks Folkemængde i 1645, paa Grundlag af et delvis tilstedeværende Regnskab over en i det nævnte Aar udskrevenKopskat.Medens Forf. for en Del af LandkommunernesVedkommendehavde fundet de Mandtal, der bleve benyttede som Grundlag for Skatteopkrævningen, maatte han for Kjøbenhavns Vedkommende lade sig nøie med den nævnte Regnskabsaflæggelse. Det Resultat, Forf. herved kom til — et Folketal for Kjøbenhavn i Aaret 1645 af 10 a 11000 Mennesker —, erklærer han i en senere meddelt Undersøgelse («Meddelser fra Rentekammerarkivet« for 1877) for «overordentlig meget for lavt». Det forekommermigganske vist, at man paa Forhaand kunde vente sig, at Listerne over de indkomne Skatter maatte være lidet anvendelige til en Beregning af Folketallets Størrelse, eftersom disse Lister, fraregnet alle andre Mangler, og fraregnet, at de a priori kun omfatte en Del af Befolkningen, ingensomhelst Oplysning give om det Antal Individer, der var skattepligtigt, men som ikke har udredet Skatten, et Antal, der i hin Tid muligvis var ligesaa stort som det, der virkelig betalte Skatten. Forf. vilde da ogsaa allerede 1872 have foretrukket et Mandtal, thi som han bemærker¹): «ifald dette Skattebrev var udgaaettilhele Danmark, og de tilhørende Mandtal vare

---

1) Grundtvig, anf. Sted pg. 211.

blevne bevarede til vore Dage, saa vilde vi paa en let Maade have kunnet komme til særdeles sikre Eesultater med Hensyn til Landets Folkemængde i 1645». Forf. har da været saa heldig senere at finde Mandtallet for Kjøbenhavnoghar i de ovenfor nævnte Meddelelser for 1877 paa Grundlag heraf foretaget en Beregning over Kjøbenhavns Folketal 1645, som bringer Tallet op til det dobbelte af den tidligere Undersøgelses Tal. Heller ikke et Mandtal for 1645 giver imidlertid en udadlelig Maalestok for BefolkningensStørrelse.Vi have, som bekjendt, nufortiden Mandtalslister i Kjøbenhavn, der to Gange om Aaret optagesafPolitiet ved Lister i hvert Hus og for hvis rette Udfyldning Værterne indestaa. Disse Lister omfatte kun Befolkningen over 10 Aar (fraregnet Befolkningen i Nyboderogforskjellige offentlige Bygninger), og de ere nu ved Anvendelse af den største Omhu paa alle Stadier af Indsamling og Bearbeidelse bragte op til kun at differere ca. 5 pro Cent fra det Tal, Folketællingslisterne 1870 og 1880 have givet for Befolkningen over 10 Aar¹). For Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede vil man ligeledes forefinde aarlige Opgjørelser over Befolkningen,nemligMandtal, som Magistraten lod optage²). Disse afvege over 10 pro Cent fra det ved Folketællingen 1801 fundne Folketal. Gaa vi nu tilbage til den første Folketælling 1769, da viser det sig, at de officielle Meddelelseromdenne gav et Resultat af 70495 som KjøbenhavnsBefolkningi det nævnte Aar. Datidens statistiske

---

1) Se Statist. Oplysn. om Staden Kjøbenhavn, Iste Hæfte, Indl. pg. "VII, og Politidirektørens Aarsberetninger.

2) Se Callisen: Physisk Medizinske Betragtninger over Kjøbenhavn, I, Kbhvn. 1807, pg. 78—79.

Forfattere¹) vare allerede betænkelige ligeoverfor dette Tal og ansaa det for at være noget for lavt, og da TabelkommissioneniTrediverne i dette Aarhundrede optog en fornyetUndersøgelseaf denne Folketælling, viste det sig, at der var beregnet ca. 22000 Individer for lidt, d. v. s. det opgivne Folketal maatte forøges med henved en Trediedel (31,3 p. CL).

Gaa vi nu mere end 100 Aar tilbage i Tiden, da bliver Nytten af at beregne Folketallet efter Mandtalslister vist endnu mere tvivlsom. Selv om det havde været Meningen,at Mandtalslisterne skulde have omfattet samtlige Individer i Byen af alle Stænder og af alle Aldre, vilde der, som vi have sét ved Folketællingen 1769, have været Fare for at finde et meget vildledende Tal allerede af den Grund, at man hverken indsamlede Oplysningerne eller bearbeidededet indsamlede Materiale med Omhu. Man maatte saameget mere befrygte et feilt Resultat som Mandtallet, vitterligt for Alle, optoges til Basis for en Skatteansættelse, og ikke uden Grund har den nyere Tids Statistik overalt, hvor den har søgt Oplysninger om Folketal og Folkets sociale Forhold, undgaaet enhver Forbindelse med Skattevæseneteller med nogensomhelst Person- eller Realbyrde²).

---

1) Jfr. • Materialien« pg. 3 ff.

2) Det Cirkulære, Kjøbenhavns Magistrat omsendte til Veiledning for Folketællingen for 1880, sluttede med følgende Ord: »Ihvorvel det er selvfølgeligt, anses det dog for nyttigt slutteligen at tilføie, at samtlige de Oplysninger, der opgives paa Skemaerne, udelukkende ville blive benyttede i statistisk Øiemed og ikke ville blive anvendte i nogensomhelst Eetning, der vedkommer den enkelte Borgers Skatteevne, hans øvrige Forhold til det Offentlige eller hans Forhold til Private«. Man vil ogsaa have lagt Mærke til den Modstræben fra forskjellige Samfundskredse, der lagdes for Dagen under Forberedelserne til de sidste Folketællinger i Paris og St. Petersborg, idet man — med Kette eller Urette — frygtede for, at Tællingerne skulde blive benyttede i politimæssigt Øiemed. — I Statistisk Tabelværks Iste Hæfte, Indledning pg. VI, gjør Tabelkommissionen opmærksom paa, at man endog for Tællingen 1801 maa gjøre Regning paa Exception fra Tællingen >for Extraskattens Skyld •>.

Man kan gaa ud fra, at et Mandtal, der blev optaget i vor Tid til Grundlag for en Kopskat, vilde give en langt større Afstand fra den almindelige Folketællings Resultat end baade 5 og 10 p. Ct., endsige paa en Tid, der ligger 124 Aar forud for Folketællingen af 1769 — med sine manglende31 p. Ct.

Vi have forudsat, at Mandtallet optoges over samtlige Individer. Dette er imidlertid saa langt fra Tilfældet, at det kun optoges over de færreste. Mandtallet for 1645 omhandler i det Hele taget kun Individer over 15 Aar; Individantallet — og Familieantallet — meddeles imidlertid kun for de virkelig skattepligtige; for en meget stor Del af Befolkningen, der af forskjellige Grunde var fritagen for Skat (jfr. Grundtvig anf. Sted), meddeles kun Familiernes Antal, og for Fattige og Militære meddeles slet intet. For at udfylde Manglerne anvender Forf. en Række af dels tvivlsomt rigtige, dels utvivlsomt urigtige Beregninger, men jeg skal ikke gaa ind paa en Korrektion heraf, fordi den hele Undersøgelse, selv om Beregningerne vare rigtige, dog, efter hvad der ovenfor er udviklet, i hvert Fald som Statistik betragtet svæver ganske i Luften.

I samme Hæfte af Meddelelser fra Rentekammerarkivet, i hvilket Kontorchef Grundtvig opgjør Folketallet for 1645, meddeler han tillige en Opgjørelse af Folketallet for 1660. Da denne Opgjørelse imidlertid for Kjøbenhavns Vedkommendehviler paa et meget defekt Skatteregnskab, og Lakunerneudfyldes ved Beregninger, der atter støttes paa

---

2) Det Cirkulære, Kjøbenhavns Magistrat omsendte til Veiledning for Folketællingen for 1880, sluttede med følgende Ord: »Ihvorvel det er selvfølgeligt, anses det dog for nyttigt slutteligen at tilføie, at samtlige de Oplysninger, der opgives paa Skemaerne, udelukkende ville blive benyttede i statistisk Øiemed og ikke ville blive anvendte i nogensomhelst Eetning, der vedkommer den enkelte Borgers Skatteevne, hans øvrige Forhold til det Offentlige eller hans Forhold til Private«. Man vil ogsaa have lagt Mærke til den Modstræben fra forskjellige Samfundskredse, der lagdes for Dagen under Forberedelserne til de sidste Folketællinger i Paris og St. Petersborg, idet man — med Kette eller Urette — frygtede for, at Tællingerne skulde blive benyttede i politimæssigt Øiemed. — I Statistisk Tabelværks Iste Hæfte, Indledning pg. VI, gjør Tabelkommissionen opmærksom paa, at man endog for Tællingen 1801 maa gjøre Regning paa Exception fra Tællingen >for Extraskattens Skyld •>.

Beregningerne i Opgjerelsen for 1645, skal jeg ikke gaa nøiere ind paa Undersøgelsen om Folketallet 1660, ligesaalidtsom jeg skal fordybe mig i en Paavisning af, at Forf.'s Maade at beregne Tilvæxtprocenterne paa (en Tilvæxt i 100 Aar af ialt 100 p. Ct. sættes == en aarlig Tilvæxt af 1 p. Ct.) trodser alle hidtil gjældende Regler om Rentes Regning m. m. — Det skal endnu omtales, at Grundtvig i den sidstnævnte Undersøgelse har resumeret et i Geheimearkivet opbevaret Mandtal: «Mandtal og Beregning over de Personer, der nu for Tiden i Kjøbenhavn i de for Ildebrand conserverede Distrikter findes«. Paa Grundlag af dette Mandtal af 14de Dcbr. 1728 anslaar Grundtvig Folketallet paa Brandens Tid til 60000. — Som det nedenfor vil ses, maa jeg antage, at medens Grundtvigs Opgjørelse for 1660 (Folketal 30000) vil falde sammen med det formentlig rette Tal, er hans Opgjørelse for 1645 (Opgjørelsen paa de 20000) mindst 33 p.Ct. og for 1728 mindst 25 p.Ct. for ringe.

Geheimearkivets Mandtal for 1728 frembyder ganske vist en høi Grad af Interesse, særlig naar man sammenlignerdet med den ligeledes i Geheimearkivet tilstedeværende Fortegnelse over Huse og Gaarde, der ere brændte 1728, disses Antal, Bygningsmaade, Antal af Fag, Eiere, Leiere, Prioriteter m. v. Der er her et fortrinligt Materiale til Benyttelsei kulturhistorisk Henseende, et Materiale, som næppe nogen Forsker af den Tids Historie kan lade ligge brak. Men selve Mandtallet kan, som sagt, ikke anses for paalideligt. Listerne ere leverede af Rodemestrene til Befolkningen,for at denne kunde udfylde dem, men en saadan TællingsSammenhæng med Skattepaalægene var for intim til, at man, fraregnet alle andre Grunde, tør lægge for megen Vægt paa den. Jeg forbigaar ogsaa her de ligeledes i Geheimearkivetberoende Eiendoms- (og Eier-) fortegnelser for Slutningenaf

ningenafdet 17de og Begyndelsen af det 18de Aarhundrede,med vedføiede Opgivelser til Brug for Beregning af Indkvarteringsportioner, ligesom ogsaa de i Kongerigets Arkivberoende Kopskatlister for det 17de Aarhundrede.

Det vil endelig være rigtigt at nævne, at Mansa¹) anfører som Kjøbenhavns Folketal i Pestaaret 1711: 60000. Tallet er, efter de Beregninger, vi nedenfor anstille, formentlig kun noget over 10 p. Cfc. for ringe, men da, saavidt jeg har kunnet finde, Mansas hele Begrundelse indskrænker sig til: »Kjøbenhavns Folkemængde ved den Tid anslaar jeg til omtrent 60000 Mennesker«, vilde der allerede af den Grund være al Anledning til at underkaste det en nøiere Prøvelse.

II.

Hvormeget man end nutildags maa sætte Pris paa ved direkte Undersøgelser, Tællinger o. L. at lære de sociale Forhold at kjende, maa man for Datiden med dens — tidt saare berettigede — Sky ikke blot for at svare, men endog for at blive spurgt af Avtori te terne vente at erhverve de fyldigste og korrekteste Oplysninger ad indirekte Vei. Hvis man kunde tænke sig, at man fra en Bys Konsumtion af en enkelt Hovedartikel, f. Ex. i Kjøbenbavn Rugmel, kunde slutte sig til Byens Folketal og man f. Ex. gjennem Konsumtionsafgiftenda og nu kjendte Forbrugets Størrelse, vilde denne Maade ikke være ilde til at lære Indbyggerantalletpaa en given Tid at kjende. En saadan Konsum - tionsafgift kan man i en vis Forstand siges at besidde i Datidens Indkvarteringspaalæg, i Anledning af hvilke der foreligger Opgivelser om Antallet af Eiendomme til forskjelligeTider;

---

1) Historisk Tidsskrift, I, 367.

skjelligeTider;disse Opgivelser kunde suppleres med de Data om Eiendommenes Antal, der kunne uddrages af Mandtallene o. s. v., og man kunde da, som iøvrigt ogsaa de Forfattere have gjort, som have beskjæftiget sig med dette Emne, søge at slutte fra Mængden af Eiendomme til Mængden af Indbyggere. Da man imidlertid hverken i Fortid eller Nutid har nogensomhelst samlede paalidelige Angivelser om Beboelsestætheden, vil en saadan Undersøgelseblive endnu mere svævende end en Undersøgelse paa Grundlag af Mandtallene¹).

Den Vei, man maa gaa, er vistnok at søge at komme til Kundskab om Fødslernes Antal paa hin Tid og med saa tilnærmelsesvis Sikkerhed som muligt udfinde Forholdet mellem Antal af Fødsler og Befolkningens Størrelse for derefter at beregne Indbyggerantallet. — At en tilsvarende Beregning ikke kan foretages paa Grundlag af en Statistik over Dødsfaldene, ligger i, at disse, navnlig i Datiden, langtfra vare i Besiddelse af den Regularitet, som til enhver Tid har været Fødselsforholdene egen.

Det er klart, at man ikke kan føre Spørgsmaalet om Forholdet mellem Antal af Fødsler og Befolkningens Størrelselængeretilbage end til en Tid, hvor man har paalideligeFolketællinger;thi man vil jo ellers kun opnaa at bevæge sig i en Kreds og komme til at gaa ud fra saadanneberegnedeFolketal, hvis Rigtighed netop skulde bevises.Deter af den Grund, at vi maa lade de Undersøgelser,mani saa stor Maalestok foretog om dette Emne i forrige Aarhundrede, ligge übenyttede. Man prøvede sig

---

1) I de til Optagelse i Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik Nr. 6 udarbeidede Tabeller over Beboelsestætheden i Kjøbenhavn vil man for første Gang for Kjøbenhavns Vedkommende faa udførlige Oplysninger om dette Forhold.

frem ad alle Veie, jugerede et Tal paa Grundlag af Fadslerneudfra spredte Oplysninger, der modtoges uden Kritik, satte dette Tal i Forbindelse med Tallet for Dødsfald og Vielser og lod den ene løse Beregning kontrollere den anden¹). Den følgende Undersøgelse omfatter da kun ForholdenemellemFødselsan tallet og Befolkningens Størrelse i Kjøbenhavn og Stockholm i de sidste 120 Aar. Der kunde vel have været Anledning til at føre Sammenligningenvideremed forskjellige andre Byer²). Men da de Opgivelser, der foreligge andetstedsfra, for den største Del selv ere baserede paa Beregninger, har jeg foretrukket at nøies med de officielle Data, som staa til Raadighed for de nævnte to Byer og som med Lethed lade sig kontrollere. Ganske vist foreligger der for Stockholms Vedkommende kun egentlige Folketællinger for den nyere Tid, medens man tidligere nøiedes med Rodemestrenes Opgjørelser, men den fortrinlige svenske Statistik og, om man tør kalde det saaledes, den Indøvelse i Opgivelser af statistisk Art, den svenske Befolkning allerede saare tidlig erholdt — Sveriges regulære officielle Befolkningsstatistik, den ældste i Europa, skriver sig fra Aaret 1749 —, turde berettige til at bruge de her benyttede Data, saameget mere som Tabellerne for de nedenfor anførte Aar endnu ere opbevarede uden Lakuner,ogFolketallet

---

1) Se Siissmilchs, iøvrigt fundamentale, Værk »Die gottliche Ordnung. I. Berlin 1775.

2) Ved de i de seneste Aar udkomne Folketællingsbearbeidelser fra de tydske Stadbureauer, navnlig.ang. Tællingen 1875, er der fremkommet en Kække Undersøgelser om de tydske Byers Folketal i tidligere Tid, Undersøgelser, der imidlertid, som i Texten nævnt, kun have kunnet udmunde i kalkulerede Eesultater. Se: Die Berliner Volkszåhlung 1875 I og Berl. stådt. Jahrbuch 11, Jahrgang 1875, pg. 109, fremdeles Mittheilungen des stat. Bureaus der Stadt Miinchen m. fl.

kuner,ogFolketalletfor disse Aar uden Anmærkninger
optagne i den officielle svenske Statistik.

Naar man sammenholder den gjennemsnitlige aarlige Befolkning (Middeltallet mellem to Folketællinger) med det gjennemsnitlige aarlige Antal af Fødsler, viser det sig, at Befolkningen i Kjøbenhavn og Stockholm har udgjort følgende Multipla af Fødslerne i nedenstaaende Periode¹).

Som man ser, variere Befolkningens Multipla af Fødslerne
i et Tidsrum af 120 Aar i de tvende nordiske Hovedstæder
mellem 27 og 33, dog saaledes, at hvert af disse

---

1) Se Statistisk Tidskrift I, Stockholm 1862, pg.42—44 og Berattelse angående Stockholms Kommunalforvaltning for Aaret 1880 og foregaaende Aar. Disse Værker indeholde saavel Folketalsangivelserne som Fødselsangivelserne for Stockholm, saaledes at jeg efter de nævnte Kilder har sammenlagt levendefødte og dødfødte for hver Periode. — For Kjøbenhavns Vedkommende er benyttet Folketællingstabelværkerne, saaledes at Tallet for 1769 er efter Stat. Tabel værk, Iste Hæfte, og Tallet for 1850 efter Davids Opgivelser i Meddelelser fra det stat. Bureau HL Med Hensyn til Fødselsangivelserne er benyttet den hos Callisen (11. pg. 651—53) meddelte Fødselsliste med Tillæg af 6 p. Ct. for de dødfødte (jfr. nedenfor i Texten, Afenit III); Fødselsangivelserne efter 1801 ere uddragne efter de officielle Angivelser, der ere meddelte fra stat. Bureau. Jfr. Stat. Oplysn. om Staden Kjøbenhavn,

to Multipla kun optræder i en enkelt Periode. Man kunde da vel forsvare at benytte Gjennemsnittet 30 til Udregningen af Befolkningen i en tidligere Periode, hvor Antallet af Fødsler var bekjendt, og da have nogenlunde Sikkerhed for ikke at begaa nogen Feil, der var større end 10 p. Ct. Imidlertid tror jeg, at man vil gjøre rettest i hellere at benytte det laveste Multiplum fra det 18de Aarhundredes Forholdstal, nemlig 28, hvilket da ogsaa, med Undtagelse af et enkelt Decennium for Stockholm, er det laveste af samtlige Multipla.

Den i Tabellen meddelte Række af Multipla udviser ganske vist indenfor dette Aarhimdrede snart Opgang, snart Nedgang, uden at nogen bestemt Lov lader sig til Syne, men dette turde nærmest bero paa, at det 19de Aarhundrede,i hvilket Dødeligheden, om end noget i Aftagende, dog ikke har været undergiven særlig store Forandringer, har været udelukkende paavirket af de forskjellige Perioders økonomiske Forhold, og at Ægteskaber og dermed Fødsler have rettet sig efter disse. Derved forklares ogsaa det forholdsvisringe Antal Fødsler i Kjøbenhavn 1801—39 (Multiplum33), idet Befolkningen i denne dels Tilbagegangs-, dels Stagnationsperiode havde en aarlig Tilvæxt fra 1801^—33 af kun 0,60 p.Ct. og fra 1834—39 af kun 0,34 p.Ct.¹), og paa samme Maade kan det forholdsvis større Antal Fødsler i 1870—79 end i 1860—69 forklares ved det førstnævnte Decenniums større økonomiske Fremgang. Gaa vi imidlertidtilbage til det 17de og den første Halvdel af det 18de Aarhundrede, tror jeg, at disse Svingninger ingen Kolle spille i Sammenligning med den Hovedfaktor, at saavelFødsels - som Dødelighedsforholdene vare i høi Grad

---

1) Stat. Opl. om Staden Kjøbenhavn, 11, Tabel 7 b.

forskjellige fra Forholdene i dette Aarhundrede, og det saaledes,at vi formentlig maa akkviescere ved det laveste af de foreliggende Forholdstal mellem Fødsler og Befolkning. Aarsagen hertil er følgende.

Om Antallet af Fødsler i en vis Periode er større eller mindre i Forhold til Befolkningen end i en anden Periode, maa for det første afhænge af den voxne Befolknings Forholdtil den hele Befolkning og dernæst af dens Tilbøielighedtil at gifte sig tidlig eller sent. Det eiendommelige er jo imidlertid, at selve den voxne Befolknings Størrelse er afhængig af Antallet af Fødsler, thi, ceteris paribus, jo talrigere disse ere, des talrigere er ogsaa Børnealdersklassernei Forhold til de andre Aldersklasser, og des mindre talrige de produktive Klasser. I Frankrig er Antallet af Fødsler ringe, hvoraf Følgen er, at de produktive Aldersklasserere stærkere repræsenterede her end i Evropas andre Lande; i et Land eller i en Periode, hvor Fødslernes Antal er stort, kan man omvendt faa som Resultat, at de produktiveAldersklasser ere svagt repræsenterede (NordamerikanskeFristater, Kanada, Argentinske Republik)¹). Det store Fødselsantal kan imidlertid modvirkes af en tilsvarende Dødelighed; ingen Alder er saa udsat for Dødsfald som Børnealderen; ovenikjøbet voxer Børnedødeligheden ikke alene forholdsvis (proportionalt), men progressivt ved forøgetFødselsanta l²), og det kunde derfor vel tænkes, at en stærk Fødselsintensitet forenedes med en saa stærk Dødelighed, at de produktive Aldersklasser fik Overvægt

---

1) Einleitung in das Studium der Statistik. Vorlesungen von Prof. Dr. Wappåus, herausgeg. von Dr. 0. Gandil. Leipzig 1881. Pag. 162 ff.

2) M. Bubin. De epidemiske Sygdomme som Dødsaarsager. V. Hospitalstidende 1882.

i Kraft af den overordentlige Dødelighed i de uproduktive Aldersklasser. — At skulle slutte sig til Noget om dette Forhold ud fra almindelige Antagelser er en saare mislig Sag. Med Hensyn til den Periode, vi her omhandle, have vi intetsomhelst Materiale; det er kun ved Kjendskab til de enkelte Aldersklassers relative Dødelighed, vi kunne naa til en Bedømmelse af Spørgsmaalet, eller i hvert Fald ved positivt Kjendskab til Dødeligheden i de første Børneaar, men dette Kjendskab mangle vi. Der kan være Grund til at tro, at Fødslerne vare saameget i Overvægt, at de virkeliggjorde Befolkningen mindre produktiv (de produktive Aldersklasser mindre talrige) dengang end nu, men Mulighedenfor, at Dødeligheden i Børnealderen (og den senile Alder) var saa stor, at de produktive Aldersklasser vare talrigere da end nu, tør paa ingen Maade udelukkes. Naar vi derfor lade Spørgsmaalet om Aldersklassernes Fordeling i Datiden — hvor vi maa se bort fra den Indflydelse, Indvandringeller Udvandring kunde have — staa uafgjort, maa vi vende os til det næste Spørgsmaal: om de produktiveAldersklassers Tilbøielighed til at gifte sig.

Det tør vistnok antages, at den voxne Befolkning dengangsatteforholdsvis flere Børn i Verden end nu for Tiden. Saavel ifølge Sagens Natur som ifølge de historiske Forhold tør den Resignation, der hører til at indgaa sene og dermed forholdsvis ufrugtbare Ægteskaber, anses eiendommeligforvor Tid og hørte ingenlunde Fortiden til. At gifte sig tidlig, det var ikke blot en religiøs Pligt, men ogsaa en Statsborgerpligt; Staten havde Brug for saa mange Mennesker som muligt, og netop hine Tiders Forfattere gjorde Spørgsmaalet om, hvorledes man hurtigst og stærkestskuldebefolke Landene til Gjenstand for talløse Spekulationer.Deindsaa ikke, at det ikke var nok at sætte

Individer ind i Verden, naar disse eller en uforholdsmæssig stor Del af dem ligesaa hurtig forlod den igjen. Læren om, at Overbefolkning indtræder overalt, hvor der er flere Mennesker end Landet kan ernære, arbeidede sig først frem i det sidste Afsnit af forrige Aarhundrede og kommer først til Gjennembrud, ved Malthus' Værk (1798). Den særdeles store Dødelighed i den Periode, her omhandles, staar da ogsaa, som allerede omtalt, i den nøieste Sammenhæng med det større Børneantal, thi hvad der karakteriserer det lavere Kulturtrin i Forhold til det høiere, det er mange Fødsler og mange Dødsfald, med andre Ord et Spild af Kræfter, som ikke alene den fremmeligere Tidsalder i høiere Grad undgaar end de ældre Tider, men ogsaa indenfor samme Periode det høiere stillede Land overfor det mere tilbagestaaende, og indenfor samme Land den bedre stillede Del af Befolkningen overfor de übemidlede Samfundsklasser. Om det end saaledes selvfølgelig ikke er min Mening, at man — hverken dengang eller nu — indgik Ægteskaber ifølge religiøse eller statsborgerlige Pligter eller ifølge StatsøkonomernesLærdomme,kan man dog vistnok sige, at den Forskjel, der viser sig i Datidens og Nutidens Opfattelse af disse Forhold, ogsaa, om end i Reglen kun übevidst, har gjort sig praktisk gjældende ude i Livet. Der fødtes dengangflere,og der døde (uforholdsmæssig) flere end nu. De faa statistiske Data, der staa til vor Raadighed for Kjøbenhavnisaa Henseende (jfr. Tabel 4), vidne da ogsaa om en større Frugtbarhed i Ægteskaberne dengang end nu, hvad der omvendt tyder paa tidligere Ægteskaber, større Tendens til at stifte Familie, større Antal Børn i Forhold til den voxne Befolkning og — under iøvrigt lige Forhold med Hensyn til dennes Størrelse — større Antal Børn i

Forhold til Befolkningen som Helhed i Datiden end i Nutiden*).

Vælge vi saaledes til Multiplum Tallet 28, da vide vi, at selv om dette Tal mod al Sandsynlighed skulde være for lavt, kunde Feilen i ethvert Fald ikke vel naa udover 10 p. Ct., thi vi vilde derved naa til Tallet 31, hvilket Tal er 1 høiere end Gjennemsnitstallet af samtlige Multipla, og er høiere end noget Tal for Kjøbenhavn, naar undtages de Multipla, der gjælde for Kjebenhavn i den første Halvdel af dette Aarhundrede, hvilken, som nævnt, var en i økonomiskHenseende lavt staaende Periode, der dog ikke som Modsætning havde de tidligere Tiders eiendommelige Fødsels - og Dødsforhold. Vi vilde endvidere naa ud over noget af de Multipla, der overhovedet foreligge for StockholmsVedkommende. Hvorvidt Tallet 28 derimod skulde være for høit, er det ikke muligt at udtale nogen bestemt Mening om. Ogsaa her kan det imidlertid siges, at hvis vi gaa nedenfor dette Tal med 10 p. Ct. og derved naa Tallet 25, staa vi ved en Grændse, der baade er betydelig lavere end nogen af de i Tabellen angivne Multipla, og der jo svarer til et Fødselstal af 4 p. Ct., ud over hvilket

---

1) I sin »Danmarks og Norges Historie«, I. 1. Pag. 113 ff., anstiller Dr. Troels Lund nogle Betragtninger, der dels samstemme med, dels divergere fra forskjellige af de her anførte Bemærkninger; men naar der henses til det Materiale, Forf. har at bygge paa, er den Sikkerhed, hvormed han udtaler sig, saa ganske uforstaaelig, at jeg ikke tør indlade mig paa en Debat om hans Bemærkninger som Helhed. Imedens Dr. Lund dog saaledes reiser Spørgsmaalene og søger dem besvarede, har, som ovenfor nævnt, Prof. Hammerich kun en enkelt Passus at ofre til Begrundelse af det Forholdstal (32), han vælger for Forholdet mellem Fødsler og Befolkning (jfr. pg. 488), og Kontorchef Grundtvig har — til Begrundelse af at han beregner Datidens Aldersklasstr under 15 Aar til 50 p. Ct. af Aldersklasserne over 15 Aar — intetsomhelst.

de officielle Angivelser i den evropæiske Statistik saa sjældentnaa, at vi sikkert tør tage dette Tal som Minimum*). Vi regne altsaa med Tallet 28 som Forholdstal imellem Fødsler og Befolkning, idet vi formode, at dette i ethvert Fald ikke kan differere 10 p. Ct. fra det rette.

Selv om man kjender Forholdet imellem Fødsler og Folketal i hin Periode, er der dog, naar vi, for at lære Antallet af Fødsler at kjende, gaa til vore Kilder, Kirkebøgerne,endnu en Mangel, idet Datidens Kirkebøger ikke opgive Antallet af fødte, men kun Antallet af døbte. Hvad der endnu er i Brug i endel evrdffælske Stater, at Indskrivningen først foregaar nogen Tid efter Fødslen, praktiseredesi Datiden paa den Maade, at Børnene først indførtesi Kirkebøgerne ved Daaben. Hvis der nu havde været en ligesaa lang Tid mellem Fødsel og Daab dengang som i vor Tid, vilde dette have vanskeliggjort vore Beregningeri høi Grad. Imidlertid vidner Datidens Lovgivning²) saavelsom hvad vi efter personalhistoriske Optegnelser kjende af Datidens Praxis³) om, at Børnene, navnlig i Byerne, døbtes allerede i den første Uge af deres Levetid. Da jo

---

1) Det maa ogsaa erindres, at det er Antallet af Fødsler, der skal multipliceres med det valgte Tal, og om end det Materiale, der i saa Henseende staar til vor Raadighed, maa anses for i det hele og store at være fyldestgjørende (jfr. nedenfor), maa jo de Feil, som desuagtet kunne klæbe ved det, nærmest antages at gaa i Eetning af manglende Angivelser, hvad der derfor ogsaa vil formindske Faren ved, om vi i Bestemmelsen af Forholdstallet havde grebet for høit et Tal.

2) Se .Christian IV's Befaling af 1646; D. L.'s 2—5-6 til 9; jfrßeskr. af 19de Marts 1745.

3) Se f. Ex. Claus Seidelins Levnetsbeskrivelse, Hist. Tidsskrift, 3die Række, 2det Bind; Lambert Jensens Optegnelser, Personalhistorisk Tidsskrift, I; jfr. ogsaa Kinch: Ribe Byes Kirkebøger i det 17de Aarhundrede, Samlinger til jydsk Historie og Topografi, I. Pg. 181.

imidlertid de herved givne Oplysninger dels kun kunde være af indirekte Natur dels vare temmelig spredte og tilfældige,var det saare heldigt, at jeg i Slotskirkens ældste Daabsbog — den bedst bevarede og den udførligste, vi have af Datidens kjøbenhavnske Daabsbøger — fandt Fødselsdatoerneudfyldte for mere end et helt Decennium af den Periode, som her omhandles. — Daabsprotokollen indeholderfor det første Angivelser om Fødslerne i det kgl. Hus i Tidsrummet 1671_—1746, hvoraf det fremgaar, at de i disse Aar døbte 20 Prinser og Prinsesser samtlige bleve døbte i samme Døgn, i hvilket de vare fødte. For Tidsrummet Juli 1715 til Juli 1725 er dernæst, ifølge Protokollen,følgende Antal Børn blevet døbt:

Den Difference, der opstaar mellem fødte og døbte, kan herefter formentlig uden stor Feil sættes lig med DatidensAntal af dødfødte — saameget mere som et skrøbeligt Barn døbtes snarest muligt — og dette fremgaar ogsaa af, at man hos forrige Aarhundredes Forfattere ved Omtalen af de ikke-døbte stedse betragter det som en selvfølgelig Sag, at disse fuldkomment svare til Antallet af dødfødte¹). Kunde det altsaa lykkes os at bestemme Antallet af dødfødtefor hin Tid, vilde man hermed kunne anse Differencen mellem døbte og fødte for udfyldt. I selve hin Tids Materialefindes imidlertid ingen Midler hertil. Jeg har i de endnu opbevarede, kun enkeltvis existerende, trykte Ugelisterfor det 17de Aarhundrede²) kun et eneste Sted fundet

---

1) Se navnlig Si'tssmileh. I. pg. 163.

2) Ortlinarie Postzeitung 1667 og 1669.

Antallet af dødfødte nævnt. Men en saadan isoleret Optegnelseer selvfølgelig uden Betydning. Hos forrige Aarhundredesstatistiske Forfattere findes vel forskjellige Angivelser om Antallet af dødfødte, men Tallene ere hyppigst saa meningsløs smaa — sandsynligvis fordi de dødfødte i Reglen aldeles ikke ere anmeldte —, at disse Opgivelser blive ganske værdiløse¹). Vi maa altsaa atter her søge hen til Nutidens Opgivelser for derfra, saavidt muligt, at kunne bestemme Forholdene i Datiden.

Naar vi undersøge Dødfødselsstatistiken for Staden Kjøbenhavn i dette Aarhundrede, da er det saa heldigt, at en Uoverensstemmelse i denne, der ellers paa flere Punkter kommer de sammenlignende Mortalitetsberegninger til Skade, her kommer os til Gode. Medens man nemlig i de nuværendeFødselsopgivelser kun henregner til dødfødte saadanneBørn, der, saavidt det kan skjønnes, ikke ere komne levende til Verden, henregnede man indtil Aaret 1860 til dødfødte foruden de nysnævnte ogsaa saadanne Børn, som døde inden 24 Timers Forløb efter Fødslen²). Det tør, som sagt, antages, at egentlig dødfødte Børn eller Børn, døde i det første Døgn af deres Liv, nærmest ville svare til Datidens ikke døbte Børn; men det er ikke uden Betydningat erindre, at i hvert Fald vil den Feil, der begaas,snarere bidrage til at gjøre de Folketal, vi beregne, for smaa end for store (jfr. Pag. 503 Anm.). I den nedenforanførte Tabel vil der blive meddelt Forholdet mellem levendefødte og dødfødte i den første Trediedel af dette Aarhundrede (dog paa Grund af mulige Unøiagtigheder

---

1) Se saaledes »Materialien-, Tabel 26 og CaUisen. 11. Pg. 656—59; sidstnævntes Tal for 1801—08 navnlig jævnførte med Statistisk Tabelværk, Iste Hæfte.

2) Jfr. Stat. Tabelværk, 3die Kække. 25 B. Indl. pg. XVI.

for Aaret 1801 med Udeladelse af Aarene 1801—03), den første Periode nærmest ved den Tid, hvis Forhold vi her undersøge, paa hvis Oplysninger vi kunne stole. Tabellen er uddraget af Statistisk Tabelværk^x), idet dettes Opgivelser for de 30 Aar 1804—33 ere inddelte i 10 Triennier og Forholdet mellem levende- og dødfødte derefter beregnet for hvert enkelt af disse.

For hele Perioden 1804—33 udgjorde de dødfødte 6,15 p. Ct. af de levendefødte; i det Treaar, hvor Procenttalletvar lavest (1819—21), udgjorde de dødfødte 5,34 p. Ct. og i det Treaar, i hvilket det var høiest (1804—06), 8,09 p.Ct. af de levendefødte. Naar vi skulle vælge mellem et af disse Tal til Supplering af Antallet af de døbte, vil man ifølge Sagens Natur ikke betænke sig længe paa at vælge Tallet for det længst tilbageliggende Treaar og med den høieste Procent. Men der vil i hvert Fald allerede af den Grund ingen Anledning være til at gjøre dette til Gjenstandfor nærmere Overveielser, at hvad enten vi vælge Minimums- eller Maximumsprocenten, vil Procenten, kombineretmed Tallet 28 (som vi ovenfor udfandt vilde være det Gjennemsnitstal, indenfor en Feilgrændse af 10 p.Ct., med hvilket Antallet af Fødsler burde multipliceres for at

---

1) 1ste Hæfte, Tabel 14 a.

finde Folketallet), naar vi se bort fra Decimalerne, give Sluttallet3
0x).

Naar vi altsaa nu, paa Grundlag af den foregaaende Undersegelse, ville udfinde Folketallet paa forskjellige Tidspunkter af Seklet 1630—1730, kunne vi — selvfolgelig forudsat dels Tilladeligheden som Helhed af den anvendte Konklusionsmaade, dels Korrektheden af hver enkelt Del af Undersegelsen — fastslaa felgende Resultat: Det gjennemsnitlige Folketal af et af Aarhundredets Decennier udfindes ved at multiplicere Decenniets gjennemsnitlige aarlige Antal af dabte med 30; den Feil, som herved kan begaas, overstiger ikke 10 p. Ct.

III.

Medens samtlige Kjøbenhavns Kirkebøger, paa enkelte og uvæsentlige Undtagelser nær, ere opbevarede for Tiden efter Kjøbenhavns Brand, er det kun Brudstykker af disse, der ere tilbage for Tiden før Branden. Udførlige —om end ikke altid korrekte —■ Lister findes da ogsaa for Perioden efter 1728 dels i «Materialien», dels hos Callisen, og ville i hvert Fald med forholdsvis Lethed kunne korrigeresog suppleres ved Hjælp af Kirkebøgerne. Men de Lister, der foreligge trykte før 1728, indeholde saa store Lakuner og ere saa spredte, at man maa søge mange forskjelligeSteder,

---

1) Kalde vi Befolkningen for Bog Antallet af dobte for D, faas enten B = (d + • 28 = 29,50 D eUer B-{p+ .28= 30,27 B. Med Bortkastelse af Decimalerne — hvad man vil indrßmme er rimeligt i en Undersogelse som naervserende — bliver altsaa D's Multiplikator ved Tallets resp. Forhoielse eller Formindskelse i begge Tilfselde 30.

skjelligeSteder,for blot nogenlunde at faa en Oversigt til— veiebragt. Det er da for Perioden 1728 — og saalangt jeg har kunnet naa tilbage —, at jeg har søgt at samle et saa udførligt og paalideligt Materiale, som det har været mig muligt. Den Kilde, hvortil man hidtil i Reglen har henvist,for at søge Oplysninger om Fødselsangivelser i det 17de og det 18de Aarhundrede, er den ofte citerede «Materialien»; de Angivelser, som «Materialien» indeholder for denne Periode,ere imidlertid atter hentede fra «Stats-Journal for Aaret 1769 og tilbage i Tiden«¹), hvilken atter for Aarene 1725^—28 benytter Tallene hos Lorck: Beytråge zu der neuesten Kirchengeschichte²). I Statsjournalen findes summariskeOpgivelser af de døbte (kaldet fødte) for Aarene 1672—82, 1689-, 1691—98, 1702—04, 1711—12 og 1725 28; for de mellemliggende Aar bemærkes i Journalen, at "Efterretning mangler«, og for Tiden før 1672, at «Aar 1672 begyndtes først med dødes og fødtes Antegnelser". Da de i Journalen meddelte Oplysninger saaledes baade vare faa og tvivlsomme og med Hensyn til de sidst citerede Bemærkninger endog positivt urigtige, har jeg, saavidt som muligt, søgt at samle alle trykte og utrykte Kilder til Erfaringom Antallet af døbte paa hin Tid.

Man har fra forskjellige Sider med stor Velvillie været mig behjælpelig med at fremskaffe Materiale til denne Undersøgelse,ligesom man saavel paa Bibliotheker og Arkiver som ved Kirkerne med megen Liberalitet har stillet Materialettil min Disposition. Særlig maa jeg nævne Forf. af "Dagspressen i Danmark», kgl. Fuldmægtig P. M. Stolpe, der har meddelt mig, hvor i Datidens Aviser jeg skulde

---

1) I, pg. 66—67. Kbhvn. 1770.

2) I, pg. 639. Kopenh. und Leipzig 1758.

søge Oplysninger om Daabslister, og Dr. phil. J. A. Friderieia,sammen med hvem jeg blev opmærksom paa en Række af udførlige Lister for hele Staden i Frue Sogns Kirkebøger, og hvem jeg tillige skylder den nedenfor omtalteListe over Medlemmer af Laugene paa Pestens Tid.

Af trykt Materiale har jeg benyttet følgende Aviser,
der alle findes paa det store kgl. Bibliothek:

"Extraordinaire Maanedlige Relationer», indeholdende aarlige Oversigter over dabte i hvert Sogn, segte og usegte Bern, for Aarene 1676—85 foruden summariske Aarsoversigter for Aarene 1672—75;

«Maanedlige Relationer«, indeholdende aarlige Oversigter
over døbte i hvert Sogn (kun ægte Børn) for Aarene
1685—97;

••Extraordinaire Relationer«, indeholdende summariske aarlige Oversigter over døbte (ægte og uægte Børn) for Aarene 1720_—26 og specificerede Oversigter for hvert Sogn for Aarene 1727—29; ■

I «Nye Tidender« indeholdes Oversigter for Aarene
1698—1704, hvilke imidlertid findes udførligere i Frue
Sogns Kirkebøger;

I »Ordinarie Fostzeitung« findes spredte trykte Ugeoversigter over døbte i Aarene 1667 og 69, af hvilke en enkelt ovenfor er omtalt, men som iøvrigt ikke frembyde brugeligt Materiale.

Af trykte Ugeoversigter, jfr. Reskr. 19 Aug. 1664, eller Aarsoversigter ere endvidere bevarede paa det kgl. Bibliothek en Aarsoversigt for Aaret 1711 (hvilken ligeledes findes paa Universitetsbibliotheket og er aftrykt hos Callisen, Mansa o. fl.) og en Aarsoversigt for Aaret 1721, specificeret for hvert Sogn; endvidere findes paa Universitetsbibliotheket spredte ugentlige Oversigter fra Aarene 1700, 1709, 1710

og 1730 (i alt 8), uden særlig Interesse, og Aarsoversigter, specificerede efter Sognene, for Aarene 1712 og 1728. Disse Oversigter hedde: »Fortegnelse paa dennem, som udi dene kongl. Residenz-Stad Kjøbenhavn fra den — til den — ere copulerede, Fede og døbte, Døde og begravne«.

Af utrykt Materiale har jeg benyttet: Frue Kirkes Daabsbøger, hvilke indeholde Antal af døbte, ægte Børn i Frue Sogn for Aarene 1631^—37, og ægte og uægte Børn for Aarene 1638^—40, ægte Børn 1648_—50, ægte og uægte Børn 1651 ff. Tillige indeholde de Antal af døbte, ægte og uægte Børn for hvert Sogn i hele Staden for Aarene 1638—40 og, med enkelte Lakuner navnlig for de uægte Børns Vedkommende, for Aarene 1648^—85, samt Antal af døbte, kun ægte Børn, for Aarene 1686^—1704. — Findes paa Universitetsbibliotheket.

Nicolai Kirkes Daabsbøger over døbte ægte Børn i
Nicolai Sogn i Aarene 1694—1721 og uægte Børn i Aarene
1658—1701. — Findes paa Universitetsbibliotheket.

Trinitatis Kirkes Daabsbøger over døbte i Trinitatis
Sogn, ægte og uægte Børn 1660 ff. — Findes paa Universitetsbibliotheket.

Helliggeistes Kirkes Daabsbøger over døbte i Helliggeistes
Sogn, ægte og uægte Børn 1713 ff. — Findes ved
Kirken.

Holmens Kirkes Daabsbøger over døbte ved Kirken, ægte og uægte Børn, for Aarene 1618_—85, ægte Børn for Aarene 1686—1712, ægte og uægte Børn 1713 ff. — Findes fra 1618^—94 i Geheimearkivet, derefter i Søetatens Arkiv.

Frelsers Kirkes Daabsbøger over døbte i Frelserens
Sogn, ægte og uægte Børn, for Aarene 1686—1707 og

1712—13, og ægte Børn for Aarene 1708—1711 samt
1714 ff. — Findes ved Kirken.

Garnisons Kirkes Daabsbøger over døbte ved Kirken, ægte og uægte Børn, for Aarene 1698^—1724 for den danske Del af Garnisonen og for Aarene 1698 ff. for den tydske Del. — Protokollerne over den danske Del af Garnisonen, over den tydske Del indtil Marts 1720 og over de uægte Børn findes ved Garnisonskirken; Protokollerne over den tydske Del af Garnisonen 1720 ff. findes ved Frederiks tydske Kirke.

Slotskirkens Daabsbøger over døbte i Slotskirkens Menighed
1686 ff. — Findes ved Kirken.

Tydsk-reformert Kirkes Daabsbøger over døbte i den
tydsk-reformerte Menighed 1686 ff. — Findes ved Kirken.

Fransk-reformert Kirkes Daabsbøger over døbte i den
fransk-reformerte Menighed 1685 ff. — Findes ved Kirken.

St. Petri Kirkes Kirkebøger ere gaaede til Grunde ved Branden 1728. — Citadellet Frederikshavns Kirkebøger synes bortkomne i Aaret 1807. — Jødiske Ministerialbøger ere først paabegyndte i dette Aarhundrede.

Man maa saaledes i det Hele sige, at trods de Lakuner,der for enkelte Åar eller i enkelte Henseender (uægte Børn) ere tilstede, forefindes Materiale til i alt Væsentligt at faa Opgivelser tilveiebragt for hele det Tidsrum, for hvilket der overhovedet er ført Kirkebøger ved de forskjelligeKirker. (Ved Fd. af 20 Mai 1645 bestemmes, at Præsterne,under Embeds Fortabelse, skulle holde rigtig Fortegnelseover fødte, døde og ægteviede, jfr. det føromtalte Keskr. af 19 August 1664 om Trykning af Ugeoversigter.) Hvad der er gaaet tabt af Betydning, skyldes Ildebranden 1728. For Helliggeistes Kirkes Vedkommende synes saaledeskun den Protokol at være reddet, som i Aaret 1728

var fremme og i Brug; en Protokol over uægte Børn ved denne Kirke fra Midten af det 17de Aarhundrede, der ifølge en nyere Fortegnelse over dens Kirkebøger maatte antages at være tilstede, findes ikke mere.

I Daabsbøgerne findes jævnlig indlemmet Dele af Copulationsprotokoller, Dødsfalds- og Absolutionsprotokoller. Da det imidlertid laa udenfor min Plan at behandle Kirkebøgerne som saadanne, idet jeg kun .ønskede at benytte dem, til Grundlag for en Undersøgelse om Folketallet, har jeg i den efterfølgende Tabel (Tabel 4) saavel udeladt Opgivelser over copulerede og dede, naar de fandtes sammen med Daabsopgivelserne, som naar de fandtes i særlige Protokoller. Derimod hår jeg meddelt Antallet af copulerede og døde, hvor summariske Opgivelser herom fandtes indførte enten i de ovenomtalte trykte Fortegnelser eller i Frue Sogns Protokollers samlede Opgjørelser for hele Staden. Ligeledes har jeg i Tabellen bortset fra Delingen af døbte i Mandkjøn og Kvindekjøn i de enkelte Sogne, ihvorvel en saadan Sondring vel delvis lod sig foretage, men da en stor Del af de summariske Opgivelser anfører hvert Kjøn for sig, vilde det formentlig ingen Interesse have at foretage en saadan Deling sognevis. Med Hensyn til Delingen mellem ægte og uægte Børn har jeg derimod søgt at gjennemføre denne overalt, hvor det lod sig gjøre. Dette Forhold har en virkelig Interesse gjennem den vexlende Størrelse, det frembyder — medens Forholdet mellem Drengeog Pigefødsler, som det nedenfor vil ses, i Keglen falder sammen med det endnu bestaaende —, og det var saameget nodvendigere at specificere Forholdet mellem ægte og uægte Børn, som man maa benytte de kjendte Opgivelser til gjennem Beregninger at udfylde de jævnlig forekommende Lakuner med Hensyn til Opgivelsen af uægte Børn.

De i Tabel 4 anførte Data ere altsaa uddragne ved Hjælp af samtlige ovenanførte Kilder. I Tabellen er intet Tal beregnet. Tallene ere meddelte saaledes som jeg har forefundet dem, selvfølgelig med Undtagelse af paaviselig urigtige Tal, og saaiedes at jeg, hvor to Kilder differerede — hvad iøvrigt sjældent har været Tilfældet —, har valgt det Tal, som ifølge Summaopgivelser o. L. maatte anses for at være det rigtige. De inde i Tabellen forekommende Lakuner ere betegnede ved en Streg (^—), saaledes at denne overalt ikke betyder "ingen», men «übekjendt».

Det er alt ovenfor .omtalt, hvilke Kirkebøger der ere gaaede til Grunde, og i hvilket Omfang de endnu existerendeindeholde Daabsopgivelser. For at kunne benytte Opgivelserne i den følgende Tabel, rnaa det imidlertid endnu tilføies, at Kirkebøgerne, hvis Paabegyndelse som Helhed skriver sig fra første Halvdel af det syttende Aarhundrede, for Kjøbenhavns Vedkommende næppe have existeret tidligereend Aaret 1617, i hvilket Aar (26de November) HolmensKirkebøger begynde. I Holmens Kirkes Daabsbøger er indtil 1640 Christianshavn indbefattet. I Aaret 1640 indviedes en Trækirke paa Christianshavn og bestod indtil den i Aaret 1696 afløstes af Vor Frelsers Kirke. Vi have altsaa Christianshavn medtaget i det hele her omhandlede Tidsrum: indtil 1640 under Holmens Kirke, indtil 1696 som «Christianshavn« (saaledes kaldet i Frue Sogns Daabsbøger)og derefter under Frelsers Kirke. — Under Holmens Kirke ere ligeledes de Garnisonen vedkommende Daabshandlingerindregistrerede, om man end ogsaa finder Børn af Soldater m. m. døbte ved andre Kirker. Nogen stor Betydning har dette Spørgsmaal vel næppe før 1660. SærligeDaabsopgivelser for Garnisonen foreligge allerede spredte fra 1679 og samlede fra 1690, altsaa en Del Aar forinden

Garnisons Kirkes Indvielse i Aaret 1706. I Aaret 1720 ansattes der en Præst ved «den tydske Del af Garnisonen" og Vor Frelsers Kirke. Derfra skriver det sig, at ihvorvel Frederiks tydske Kirke først indviedes 1769, forefindes Daabsbøger for den tydske Del af Garnisonen allerede fra Aaret 1720 ved denne Kirke (jfr. ovenfor). De Beregninger,vi anstille, omfatte saaledes for det hele Tidsrum ogsaa den i Staden værende Garnison.

Medens Holmens Kirke indviedes 1619, og Frue, Nicolai og Helliggeistes Kirker samt St. Petri Kirke jo havde bestaaet længe forinden, opførtes (og benyttedes ved Daabshandlinger m. m.) af nye Kirker i dette Tidsrum, foruden de ovenfor omtalte Kirker paa Christianshavn og foruden Garnisonskirken, «den nye Kirke» udenfor Nørreport, hvilken Kirke indviedes i Aaret 1628 og nedbrødes i Aaret 1658. Som det vil ses af Tabellen, haves Opgivelser om Daabshandlinger i denne Kirke for en stor Del af det nævnte Tidsrum. At Kirken som beliggende udenfor Byen ogsaa modtog Børn fra Omegnen til Daab, vil ikke kunne komme til at spille nogen Rolle af Betydning med Hensyn til Summatallet for hele Staden. — Trinitatis Kirke indviedes i Aaret 1656. Den var oprindelig kun Kirke for Universitetet, hvad der ogsaa kan ses af de kun ganske enkelte Daabshandlinger (begyndende med 1 i Aaret 1660), der i de første Decennier af dens Bestaaen foretoges i den. I Aaret 1683 blev den Sognekirke, fra hvilken Tid, som det fremgaar af Tabellen, Antallet af Daabshandlinger var c. 150—200 aarlig.

Citadellet Frederikshavns Slotskirke indviedes 1704, men Daabsopgivelser fra Citadellet foreligge allerede fra Firserne. Derimod foreligge Daabsopgivelser fra Christiansborg Slotskirke først fra Aaret 1696. — Fra Midten af Firserne meddeles ogsaa

Daabsopgivelser fra den hollandsk-lutherske Menighed*), der imidlertid atter forsvinder ved Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, og for de tvende reformerte Menigheder, der som bekjendt, tildels ved Charlotte Amalies Protektion, indkomher i Landet i Aaret 1685. Ligeledes blev det fra denne Tid almindeligere, at Medlemmer af den jødiske Nation fik Tilladelse til at nedsætte sig her i Landet²). Imidlertid findes der for disse kun spredte Fødselsopgivelser for det 18de Aarhundrede.

De enkelte døbte, der med flere Aars Mellemrum opgives snart fra Børnehuset, snart fra Pesthuset, Helliggeistes Hospital eller Kvæsthuset, har jeg, ogsaa af Hensyn til Pladsen, taget under Et, og har ikke troet det at være af tilstrækkelig Interesse at foretage Undersøgelser om Antallet af døbte paa hvert af disse Steder i de Aar, for hvilke Oplysninger mangle, da de foreliggende Opgivelser af det samlede Antal døbte for alle 4 Steder ikke noget Aar naar over 10 og hyppigst ikke naar Halvdelen³).

Ifølge det foreliggende Materiale fordelte Antallet af døbte i hvert af Aarene 1618^—1729 og i hver af Staden Kjøbenhavns Kirker sig paa den Maade, som omstaaende Tabel 4 udviser.

---

1) Pontoppidan. Annal. eccl. Dan. IV. 686.

2) Se Cohen. De mosaiske Troesbekjenderes Stilling i Danmark. Odense. 1837.

3) Med Hensyn til de ovenstaaende Data om Kjøbenhavns forskjellige Kirker m. v. skal jeg anføre, at forskjellige af Kirkebøgerne, saasom den reformerte Menigheds, Frederiks tydske Kirkes og Garnisons Kirkens, indeholde enten inde i Protokollen eller foran den første Daabsprotokol spredte Opgivelser om Kirkens og Menighedens Historie. Disse Bemærkninger ere benyttede i Texten, der iøvrigt refererer sig til de almindelige Haandbøger, navnlig Wiberg: Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie. 11. Odense 1870.

Antallet af døbte i Holmens Sogn udgjorde i Tidsrummet 1618—30 gjennemsnitlig aarlig 160. At bestemme Antallet af døbte i hele Staden efter dette Tal lader sig imidlertid ikke gjøre; thi selv forudsat at alle de døbte i Holmens Sogn allerede de første Aar findes i Kirkebøgerne, kan Forholdet mellem døbte i Holmens Kirke og i Stadens samtlige Kirker først bestemmes ved Slutningen af Trediverne, og dette Forhold kan i det mellemliggende Tidsrum meget vel have forandret sig. Foretager man Beregningen, viser det saare ringe Antal døbte, der udkommer for hele Staden, at Forholdet sandsynligvis i Virkeligheden ogsaa har forandret sig. En Beregning af Folketallet for denne Periode kan altsaa endmindre ske.

Antallet af døbte 1631^—40 lader sig derimod bestemme med nogenlunde Sikkerhed. For Aarene 1638_—40 haves Opgivelser for hele Staden, og for Aarene 1631—37 haves Opgivelser for de to Kirker, der paa den Tid omfattede over Halvdelen af de døbte. Antallet af døbte i Holmens Kirke og i Frue Kirke udgjorde i Forhold til Antallet af døbte i hele Staden:

Antallet af døbte — ægte og uægte fødte — ved HolmensKirke udgjorde i Aarene 1631—37 ialt 1667; Antallet af døbte — ægtefødte — i Frue Sogn udgjorde i Aarene 1631—37 ialt 1149. Lægges hertil for uægtefødte, der for Frue Sogns Vedkommende i Aarene 1638—40 udgjorde 21 p.Ct. og i Aarene 1651—60 18 p. Ct. af de ægtefødte, en Femtedel, udkommer for Frue Sogn et samlet Antal døbte

af 1379. Det samlede Antal døbte i Kjebenhavn (og Christianshavn,jfr. ovenfor) i Aarene 1631—37 maa altsaa arrtagesat have udgjort 5538; lægges hertil Antallet af døbte i Aarene 1638_—40 med 2748, udkommer Summatallet af døbte for Tiaaret 1631—40 med 8286. Hertil svarer altsaa et Folketal 'for det nævnte Tidsrum af 24858, d. v. s. at ved Slutningen af det 17de Aarhundredes første Trediedel (i Trediverne) havde Kjøbenhavn en Befolkning af ca. 25000 Mennesker.

Antallet af døbte for det følgende Decennium opgives i Aarene 1641—47 kun for Holmens Sogn og for Aarene 1648 og 49 ganske vist for hele Staden, men kun for ægtefødte Børn. I Begyndelsen af dette Decennium ophørte jo Christianshavns Beboere at søge Holmens Kirke, og i Aaret 1648 findes der ogsaa allerede 115 døbte i Christianshavns Kirke. Men allerede af den Grund,, at det er vanskeligt med Sikkerhed at vide, om Holmens Kirke dog ikke endnu delvis benyttedes af Christianshavns Beboere i Begyndelsen af Fyrrerne — af Holmens Kirkebøger har jeg ingen Slutning kunnet drage —, tør jeg ingen Beregning anstille for Tidsrummet 1641—47 paa Grundlag af Forholdet 1648 og 49. Da det aarlige gjennemsnitlige Antal døbte i Holmens Kirke 1641—47 udgjorde 244, maatte, hvis man virkelig kunde lægge Forholdstallet for 1648 og 49 til Grund (ca. 28 p. Ct.), Folketallet være steget meget betydelig i Fyrrerne, hvad jo iøvrigt ogsaa Daabsopgivelserne for hele Staden paa Slutningen af Decenniet kunde tyde paa. Men, som sagt, Materialet er for ringe og for usikkert til at man tør anstille nogen Beregning paa Grundlag af det.

Antallet af døbte — ægtefødte — udgjorde i Aarene
1648—50 3049; lægges hertil, paa Basis af Forholdet
1651—60, 11 p. Ct. for de uægtefødte, udkommer Tallet

3385. I Tidsrummet 1651—57 var Antallet af døbte 6259, og det samlede Antal døbte i Tiaaret 1648_—57 bliver altsaa9644. Beregne vi Folketallet herefter, udkommer 28932. Vi tør saaledes antage, at Kjøbenhavn ved Krigens Udbrud 1657 havde et Folketal af ca. 29000^x).

I Beleiringsaarene 1658 og 1659, navnlig i sidstnaevnte Aar, var der, som venteligt, Nedgang i Fedslerne (resp. 902 og 766 debte). Hvormange Individer der paa Grund af Beleiringen have forladt Staden, og hvormange der omvendtfra det omkringliggende Land og af Militsere ere indkomne i Staden, er det vanskeligt at sige, men som vi skulle se, havde ogsaa det felgende Decennium, 1660—69, et Folketal af ca. 30000. Da Byen i det hele tog et stserkt Opsving efter 1660, og da Krigen dog ikke, som nde i Landet, havde fort til Brand og Plyndringer, er det ogsaa rimeligt nok, at Byen hurtig forvandt den eieblikkelige Tilbagegang, som fulgte med Krigen, og som ogsaa viser sig i Fedselsantallet i Aarene efter Krigen. — I Aaret 1660 var Antallet af debte 874. I Aaret 1661 foreligger kun Antallet af debte for Holmens og Frue Sogne med i alt 391; underseger man imidlertid, i hvilket Forhold de debte i disse tvende Sogne paa denne Tid stod til de debte i alle Stadens Sogne, viser det sig, at med Femaaret fer 1661 - 1656—60 — og med Femaaret efter 1661 — 1662_—66 — til Udgangspunkter udgjorde de 44 p. Ct. af samtlige debte (resp. 46 og 42 p. Ct. i de to Femaar), og

---

1) Dette Tal er vistnok Maximum af, hvad man tør anslaa Befolkningens Størrelse til; det er nemlig sandsynligt, at der har fundet en stærk Nedgang i Folketallet Sted i den første Halvdel af Halvtredserne, paa Grund af de i disse Aar herskende Epidemier i Kjøbenhavn, hvilke kulminerede i Pesten af 1654. der endog skal have bortrevet ca. 9000 Mennesker. (Jfr. Mansa. Bidrag til Folkesygdommenes Historie i Danmark. Kbhvn. 1873. Pag. 391 ff.)

lægger man da dette Forholdstal til Grund, bliver det hele Antal døbte i 1661: 889. I Aarene 1662—68 var Antallet af debte i alt 7170. I Aaret 1669 var Antallet af døbte — ægtefødte — 1185; for de uægtefødte mangle Opgivelserfor de enkelte Sogne, men denne Mangel er, som det vil ses af Tabellen, kun af nogen Betydning for Christianshavns Vedkommende, hvor en Beregning af Forholdstalletved Hjælp af de nærmest liggende Aar paa hver Side af Lakunen giver 10 p. Ct. uægtefødte. De i dette Aar uægtefødte døbte paa Christianshavn maa da anslaas til 12, og for hele Staden bliver derefter uægtefødte 74 og samtlige døbte 1259. Lægges alle de forannævnte Tal for Aarene 1660^—69 sammen, faas Antallet af døbte for hele Decenniet med 10192, og Folketallet i dette Decennium bliver herefter 30576. Decenniet efter Krigen med sine henved 31000 Indbyggere, sammenholdt med Decenniet før Krigen med sine henved 29000 Indbyggere, frembyder altsaa endog en lille Tilvæxt i Befolkningens Størrelse.

I Aarene 1670 og 1671 var Antallet af døbte — ægtefødte — tilsammen 2470 og af uægtefødte, med Beregningaf 10 p. Ct. for Christianshavn, 161, i alt 2631. I Aarene 1672 og 73 var Antallet af døbte tilsammen 2770. I Aaret 1674 var Antallet af døbte ægtefødte 1287 og af uægtefødte, ifølge Beregning som ovenfor, 65, tilsammen 1352. I Aarene 1675—79 var Antallet af døbte i alt 7134. For hele Decenniet 1670_—79 bliver saaledes Antallet af døbte 13887, hvad der vil svare til et Folketal af 41661. — I Aarene 1680—85 var Antallet af døbte i alt 11461. I Aarene 1686_—89 var Antallet af døbte ægtefødte i alt 8138. I Opgivelserne af uægtefødte for de sidstnævnte Aar mangle enkelte Sogne, men af disse er det, som det fremgaaraf Tabellen, kun Holmens Kirke, der spiller nogen Rolle. Beregnet paa Grundlag af Opgivelserne i det forudgaaendeDecennium,

gaaendeDecennium,udgjorde de uægtefødte 4p. Ct. af de ægtefødte i dette Sogn. Samtlige døbte uægtefødte i Aarene 1686—89 udgjøre derefter 352 (deraf Holmens Sogn: 103), og tilsammenlagt med de ægtefødte, bliver Antallet af døbte for disse 4 Aar saaledes i alt 8490 og for hele Tiaaret 1680—89 i alt 19951. Folketallet for dette Decennium er altsaa steget til 59853.

Det kan ikke nægtes, at det er med nogen Undren, at man ser en Gjennemsnitsbefolkning for Treserne af 31000, for Halvfjerdserne af 42000 og for Firserne af 60000. Tilvæxten er paa saa kort Tid saa stor, at man maa gaa til vor Tid og til den nye Verden for at se en By paa 30000 Indbyggere i tyve Aar fordobles og faa 60000. Da samtlige Summatal af Daabsopgivelserne ere multiplicerede med 30, træffe vi selvfølgelig den samme Stigning med Hensyn til Antallet af døbte: i Treserne gjennemsnitlig aarlig 1013, i Halvfjerdserne 1379 og i Firserne 1995 døbte. Da vi jo, paa nogle faa uvæsentlige Lakuner nær, have Antallet af døbte for hvert Sogn og for hvert Aar i denne Periode, kunne vi imidlertid dels med Lethed følge Bevægelsen, dels derigjennem faa den stærke Stigning belyst.

Ved at opgjøre Antallet af døbte i hvert af Stadens
Sogne faas følgende aarlige Gjennemsnit for hver:

Som det vil ses, er Tabellen delt i fire Grupper, idet jeg har taget de almindelige Sognekirker inde i Byen i et Rubrum, Christianshavn i et, den tyske Petri Kirke og de øvrige fremmede Menigheder i et, og endelig Holmens Kirke, til hvilken Garnisonen søgte, og de øvrige Daabsopgivelser vedrørende Garnisonen i et. Sætte vi nu overalt Opgivelserne for Decenniet 1660—69 = 100, faaes følgende Resultat:

Der viser sig, som man ser, allerede en betydelig TiivæxtiAntallet af døbte for de Sognes Vedkommende, der ere samlede under Rubrum 1. Medens Tilvæxten i hele Staden imidlertid beløber sig til henved 100 p. Ct., har den i disse Sogne kun andraget noget over 50 p. Ct., og denne Tilvæxt kan vistnok finde sin Forklaring i den store Udvikling,Kjøbenhavni det hele undergik i Christian V's Regjeringstid, og der hang sammen med den tættere BebyggelseafStaden og det større begyndende moderne Opsving,densuveræne Konges Hoved- og Residentsstad paa saamange Omraader maatte erholde. Paa tvende Punkter faar denne nye Udvikling stærke og eiendommelige Udslag, der tillige forklare den overordentlige Stigning i Befolkningen,deter ved Indvandringen og ved Garnisonens Tilvæxt.Hvorstor en Del af Tilvæxten i den egentlige By (Rubr. 1) der skyldes Indvandring fra det øvrige Danmark og fra Norge, kan vistnok vanskelig konstateres; men selve Sagens Natur taler for, at den opblomstrende By har draget en ikke helt ringe Del af Befolkningen fra det forarmede

Land til sig₁), og at dette i hvert Fald har været Tilfældet for Folk, der søgte Universitetet, Hoffet og lignende centraleInstitutioner.Med Hensyn til Indvandringen fra Tydskland giver imidlertid Tabellen, os betydningsfulde OplysningeriHænde. En ikke ringe Del af Tilvæxten paa Christianshavn maa saaledes tilskrives den tydske Indvandring,eftersomder, saavidt man kan skjønne af Kirkebøgerne,harnedsat sig adskillige tydske Familier paa dette Sted, hvad der bl. a. ogsaa bestyrkes ved, at det ved IndvielsenafKirken paa Christianshavn i Aaret 1640 paalagdesPræstenat prædike baade Dansk og Tydsk for de udlændiske Folks Skyld²). End mere utvivlsomt er jo ForholdetmedHensyn til Petri Menighed og — i Firserne — den hollandsk-lutherske og de reformerte Menigheden At de reformerte Menigheder dog tilsidst fik Adgang, er alleredeetTidens Tegn, men de have, som Tabel 4 udviser, dog ikke i nogen særlig Grad bidraget til at forøge Befolkningen.Derimoder den overordentlige Stigning ved St. Petri Kirke et uomtvisteligt Bevis for den stedse stærkere Indvandring, eftersom de oprindelige Familier vistnok ligesomnu,om end ikke i saa stærk en Grad, have indgiftet sig m. m. i de danske Menigheder, og en Stigning paa 20 Aar af over 100 p. Ct. vil i hvert Fald være umulig uden en fortsat stærk Indvandring. Det vides da ogsaa, at den overhaandtagende Indvandring fortydsker Haandværkerne, Kjøbmandskabet, Hoffet, Garnisonen o. s. v., og at selve Præsterne klage, over Indvandringen af tydske og over de

---

1) Se om Bybefolkningens Tilvæxt ved Trediveaarskrigen Eoscher. Geschichte der Kationalokonomie in Deutschland. Miinchon 1874. Pag. 219 ff.

2) Jfr. H. F. Rørdam. De tydske Menigheder i det 17de Aarhundrede. Xy Kirkehistoriske Samlinger. Kbhvn. 1864—66. Pag. 154 ff.

danskes Giftermaal med de fremmede¹). Hvorledes denne Indvandring fortsattes i det følgende Aarhundrede og paa den Tid navnlig stod i Forbindelse med den stadige Forøgelseafden tydske Garnison, skal omtales nedenfor.

Med Hensyn til Garnisonen i denne Periode, da træffe vi, som allerede ovenfor nævnt, dens Børn indskrevne i Holmens Kirkes Bøger, omend Landmilitæret paa Slutningen af Perioden, i Firserne, jo begynder at faa sine egne Kirkebøger. Garnisonens Forøgelse er da den sidste og den mest afgjørende af de Forklaringer, selve Tallene byde os, til Forstaaelse af Byens overordentlige Tilvæxt i dette Tidsafsnit. Antallet af døbte i Holmens Sogn m. v. stiger fra Tredserne til Halvfjerdserne med 100 p. CL og til Firserne med andre 100 p. Ct. Tilvæxten er altsaa henved den firedobbelte af Tilvæxten i Frue Sogn m. v., den er den mest bestemmende Faktor for Befolkningens Forøgelse og et talende Udtryk for den absolute Konges Regime, hvilket man sikkert i det hele taget paa mange Maader vilde kunne se afspeile sig i Bestanddelene af hans Hovedstads

I Tiaaret 1690—99 var Antallet af døbte — gtefødte i alt 20032. Desuden var Antallet af uægtefødte ialt 601 (hvoraf Holmens Sogn, beregnet med 4 p. Ct. af de ægtefødte: 217); tilsammen 20633. Folketallet for dette Decennium bliver herefter 61896 eller ca. 62000.

I Aarene 1700—1704 var Antallet af døbte — gtefødte(og i Garnisons Sogn, jfr. Tabel 4) — i alt 10770; Antallet af uægtefødte udenfor Garnisons Sogn var, med Beregning af uægtefødte for Nicolai Sogn af

---

1) Jfr. Stolpe. Dagspressen i Danmark. I. Kbhvn. 1878, pag. 228-29.

3 p. Ct. og for Holmens Sogn af 4 p. Ct. 392; tilsammen 11162. — Fra Aaret 1705 har Tabellen Lakuner for enkelte Sogne, der imidlertid saameget lettere lade sig udfylde, som disse Sogne, nemlig Helliggeistes og St. Petri Sogne, foruden Citadellet Frederikshavn, i de Aar, hvorom her er Tale, hørte til Stadens mindste. For at kunne udfylde disse Lakuner, skal jeg meddele følgende Forholdsberegning paa Grundlag af Opgivelserne i de 10 Aar af Tidsrummet 1700—1729, i hvilke der er Materiale til Beregningen. Antallet af døbte i hver af de nævnte Kirker udgjorde i Forhold til samtlige døbte:

Antallet af døbte i Aarene 1705—09 — med Beregning af 3 p. Ct. for de uægtefødte i Nicolai Sogn og 4 p. Ct. for de uægtefødte i Holmens Sogn og med Udfyldning, ved Hjælp af Opgivelserne i det foregaaende Decennium, af Lakunerne i Aarene 1708—09 for Vor Frelsers Sogn — bliver for de kjendte Sogne 9647. Det samlede Antal døbte for det nævnte Femaar bliver derefter — idet de manglende Opgivelser udfyldes ved 12 p. Ct. af Helheden (jfr. Tabel 8) — 10961. For hele Decenniet 1700—1709 bliver Antallet af døbte saaledes 22123, og Folketallet maa anslaas til 06369. Kjøbenhavn havde altsaa ca. 66000 Indbyggere i Aarene umiddelbart før Pesten.

Treaaret 1710—12 affolkede for en stor Del Staden.

1 Aaret 1710 var Antallet af døbte (paa Grundlag af samme Beregning som ovenfor) 1964; dette ringe Antal døbte i Forbindelse med et meget stort Antal døde (nogen positiv Oplysning foreligger ikke) hænger øiensynlig nøie sammen med de store Forepidemier, som i dette Aar hærgede Stadenog varslede det kommende Aars Ulykke¹). I Aaret 1711, det egentlige Pestaar, var Antallet af døbte 1464 og Antallet af døde 22535. I Aaret 1712 var Antallet af døbte, selvfølgelig under Paavirkning af det foregaaende Aars -Ødelæggelse, 1503 (Beregningen foretaget som ovenfor);Antallet af døde foreligger ikke. Fradrage vi Antallet af døde i Pestaaret fra Folketallet ved Treaarets Begyndelse— og i øvrigt antage, at fødte og døde, indvandrede og udvandrede i de 3 Aar balancere mod hinanden —, faa vi et Folketal ved Treaarets Slutning af ca. 44000. Dette Tal kan vistnok anses for det høieste, der vil kunne være Tale om, navnlig naar man ser hen til de kalkulerede Dødstal, der anføres for Aaret 1710 (jfr. Mansa 1. c). Pesttidenhavde saaledes bragt Byen et Trediedel Aarhundrede tilbage i Tiden med Hensyn til dens Folketal (1670—79: 42000). Men Staden skulde snart indvinde det tabte.

Den nu følgende Periode, Tiden fra Pesten til Branden, betegnes ved en meget betydelig Tilvæxt. Til Beregning af Folketallet tager jeg de følgende 15 Aar — 1713—27 — under et, hvorved ogsaa den stærke Tilgang af Fødsler i Aarene nærmest Pesten vil blive neutraliseret ved den forholdsviseAftagen af Fødsler i Aarene nærmest Branden. — I Aaret 1713 var Antallet af døbte 2222. I Aarene 1714—19 var Antallet af døbte (ved Beregning af de uægtefødte i Frelserens Sogn med 8 p. Ct. og i Holmens

---

1) Mansa i Hist. Tidsskr., I, pag. 166.

Sogn med 4 p. Ct. af de ægtefødte og ved Udfyldning af Aaret 1719 i Trinitatis Sogn ved Hjælp af en Gjennemsnitsberegningfor Decennierne før og efter) for det første 14015; det samlede Tal bliver herefter, ved Tillæg af de døbte i Petri Sogn og Citadellet, i Overensstemmelse med Forholdstallene i Tabel 8, 15234. Antallet af døbte i Aarene 1720—27 var i alt 20546. Det samlede Antal døbte i de 15 Aar 1713—27 bliver saaledes 38002, hvad der giver et gjennemsnitligt aarligt Antal døbte af 2533 og et gjennemsnitligt Folketal af 75990 eller ca. 76000.

Atter staa vi overfor en overordentlig Tilvæxt, en Tilvæxt,derikke alene erstatter det Tab, Pesten havde til— føiet, men endog bringer en Forøgelse af 10000 udover det Folketal, Byen maa antages at have havt ved Pestens Begyndelse.Atder foregik en stærk Forøgelse af Befolkningen,erder i og for sig intet mærkeligt i. I Løbet af 70 Aar var Kjøbenhavn Gjenstand først for en Beleiring, dernæst for en Pest, der bortrev en Trediedel af Byens Befolkning,ogendelig for en Ildebrand, der lagde en stor Del af Staden i Aske. Disse tre Kalamiteter havde imidlertidikkeensartede økonomiske Følger. En Krig, der jo stedse bringer Tab baade af Formue og af Menneskeliv, kan .ødelægge Landet, men den kan ogsaa ad indirekte Vei bringe Landet eller i det mindste Dele deraf i Opkomst. Saaledes her. Krigen før 1660, der i saamange Henseender var til Ulykke for Landet, var det ikke for Kjøbenhavn. Borgernes forøgede Mod og Selvfølelse, Byens Udvidelse og nye Privilegier, den forandrede Statsform, den store Indvandring—alle disse indirekte Virkninger af Krigen kom Staden til gode, og vi have ovenfor set Kesultatet. En Ildebrand, som Ildsvaaden i 1728, medførte ganske vist de gavnlige Virkninger,aten Del af de gamle, usunde Boliger gik til Grunde og

erstattedes af større og luftigere, og selve Gj en opbyggelsen af de nedbrændte Kvarterer har givet Liv og Virksomhed. Men i alt væsentligt repræsenterer en Brand som den nævnte kun Formuetab — uden Tab af Menneskeliv — og vil derforafden hjemsøgte Befolkning udelukkende føles som en stor økonomisk Ulykke. En Epidemi endelig behøver ikke at medføre direkte Formuetab, hvor den da ikke er af den Art, at alle Samfundsbaand løsnes, og Byen prisgives til Plyndring; en Epidemi som Pesten i Kjøbenhavn 1711 maatte føles som en Ulykke for alle dem, den rammede med Sygdom og Død, og disses nærmeste; men den bragte Luft og Plads i Erhvervene ved de mange Menneskeliv, der gik til Grunde, uden samtidig at bringe Tilbagegang i Forraadetafmaterielle Midler; den virkede som en stor UdvandringafIndivider, der lade deres Formue blive tilbage. Hvad der skulde fremhæves i denne skizzerede Betragtning er altsaa, at man i en Krig som Krigen før 1660, i hvilken der baade gaar Formue og Mennesker til Grunde, vil træffe Armod og Elendighed det ene Sted, Velstand og Fremgang det andet Sted, idet det afhænger af mangfoldige forskjellige Forhold, der hyppigst ad indirekte Vei staa i Forbindelse med Krigen, hvorledes de økonomiske Virkningervilleblive; at man efter en Ildsvaade, som Ildebrandeni1728, hvor der er gaaet Formue og ikke MenneskertilGrunde, vil træffe økonomisk Tilbagegang; og at man efter en Epidemi som Pesten i 1711, hvor der er gaaet Mennesker og ikke Formue til Grunde, vil træffe økonomisk Fremgang. Ad denne Vei rnaa vi forklare os den store Tilvæxt i Folketallet efter 1711. At den var tilstede,liggerklart for Dagen; man behøver kun at henvise til selve Tabellen over Daabsopgivelserne. Antallet af døbte

stiger Aar for Aar og vidner om Befolkningens baade Villie
og Evne til at fylde Rækkerne ud.

Et Bevis paa, hvor hurtig de forskjellige Erhverv fik deres gamle Mandtal igjen, afgiver den føromtalte Tabel over Medlemmerne af Laugene paa Pestens Tid, der findes paa Universitetsbibliotheket. Den »Allerunderdanigste Tabell over Amterne og Laugene udi dend Kongelige Kesidentz- Stad Kiøbenhafn« er dateret Folitikammeret den 21de Januar 1716 og giver en Oversigt over Mestere, Svende og Drenge i hvert Laug, til hvilken der atter slutter sig en Sumrnaopgjørelse med følgende Resultat:

Medens Pesten saaledes for Mestrenes Vedkommende bortrev 41 p. Ct., bortrev den for Svendenes Vedkommende 30 p. Ct. og for Drengenes 48 p. Ct. Imidlertid erstattedes Tabet for Svendenes og Drengenes Vedkommende, ja mere end erstattedes, idet Antallet af Svende i Aaret 1715 var 43 p. Ct. større end i Aaret 1710 — 106 p. Ct. større end i Aaret 1712 —, og Antallet af Drenge i Aaret 1715 var 59 p. Ct. større end i Aaret 1710 — 208 p. Ct. større end i Aaret 1712. For Mestrenes Vedkommende holder TilvæxtenikkeSkridt med Tabet, idet der i Aaret 1715 endnu manglede 32 p. Ct af Antallet i 1710. Om dette skyldes særlige Forhold, muligvis — hvad der i Datidens Historie ikke er ukjendt — en Benyttelse fra Mestrenes Side af de gunstige Forhold til at formindske Konkurrencen indenfor Laugene ved at begrændse Adgangen til at blive Mester

ved Hjælp af nye og særlige Bestemmelser, eller om Forandringen,der,som det nedenfor vil ses, ikke var noget forbigaaende Fænomen, skulde kunne skyldes Aarsager, der staa i Forbindelse med Datidens industrielle Udviklingsgang,skaljeg ingen Mening udtale om. At det ikke kan have været Mangel paa Mennesker, der fremkaldte Forholdet,viserselve de her anførte Tal; thi tager man Mestere, Svende og Drenge under et, fremgaar det jo af Tabelien, at uagtet Pesten bortrev 40 p. Ct. af Antallet i 1710, var dette Antal dog voxet med 5 p. Ct. i Aaret 1715, hvad der atter skyldes en Tilvæxt fra 1712—15 af 73 p, Ct. Tabellen anfører for Aaret 1715 Antallet af Mestere, Svende og Drenge i enkelte Næringer, der ikke ere optagne i Listen for 1710 og 1712, og som derfor ligesaalidt i Originaltabellensomher ere medtagne i Summaerne for hvert af de tre Aar¹). Tager man de kun for Aaret 1715 opførte

---

1) Denne Omsorg for Conformitet vidner i det hele taget om den Omhu, med hvilken Tabellen er udarbeidet. Imidlertid er der et og andet, der kunde tyde paa — om det end langtfra tør anses som givet —, at man inde i selve Tabellen ikke altid har været lige opmærksom paa at faa conforme Opgivelser, navnlig med Hensyn til Svendenes og Drengenes Antal i Aarene 1710 og 1712. Det kunde derfor tænkes, at man ogsaa ad denne Vei vilde kunne finde en af Aarsagerne til den forholdsvis langt stærkere Tilvæxt af Svende og af Drenge end af Mestere. Udskyder man imidlertid, selv med den ængsteligste Kritik, alle de Laug, om hvis conforme Opgivelser af Mestere, Svende og Drenge der kan herske nogensomhelst berettiget Tvivl, udviser Tabellen dog, at de i Texten paa Grundlag af samtlige Opgivelser i Tabellen anførte Forholdstal ere et korrekt Udtryk for Udviklingens Gang, idet man i saa Fald faar en Tilvæxt af Mestere, Svende og Drenge fra 1712 til 1715 af 40 p. Ct. og af Svende og Drenge alene af 73 p. Ct., d. v. s. en Tilvæxt, der allerede faa Aar efter Pesten var tilstrækkelig til at kunne dække Tabet, og der var forholdsvis langt stærkere for Svendenes og Drengenes (jfr. ogsaa den i Texten omhandlede Liste hos Callisen) end for Mestrenes Vedkommende.

Næringer med, faas: »Tilsammen af forskrevne Lauge Mestere,Svendeog Drenge udi Aaret 1715 foruden Kiøbmænd,Paruquemagere,Hackere, Brændevinsmænd, Kieldermændogøltappere etc. 3985 Personer; Mænd, Karle og mest fuldvoxne Drenge; udi hvilken Summa ickun gandske faa Lucker». — For Aaret 1727 findes hos Callisen *) en lignendeFortegnelseover Mestere, Svende og Drenge i de forskjellige Laug; da der imidlertid er medtaget flere Næringer,somikke ere anførte i den nys omhandlede Tabel, og den hele Deling af Laugene ikke synes conform med Delingen 1715, anfører jeg kun følgende Tal, til Bevis paa, hvilken overordentlig Tilvæxt Antallet af Svende og Drenge atter her udviser, navnlig i Forhold til Antallet af Mestere, der stadig holder sig nede. Summatallene udvise: InteressenterogMestere: 1731, Svende: 2012, Drenge: 1709, ialt 5452. Medens Antallet af Svende og Drenge i Aaret 1715 var 180 for hver 100 Mestere, var det saaledes i 1727 voxet til 215 for hver 100 Mestere.

Naar vi vende tilbage til Tabellen fra Pestens Tid, bliver det En klart, at en Rehabilitering paa 3 å 4 Aar af Antallet af Mestere, Svende og Drenge, som den her omhandlede,umulig vilde kunne finde Sted uden en betydelig Indvandring. Thi selv det størst mulige Hastværk med Ægteskaber af den resterende Befolkning og den størst mulige Sætten Børn i Verden kunde dog i Løbet af faa Aar ikke skabe «Karle og mest fuldvoxne Drenge«, saa lidt som man kan antage, at der har været et saa stort Eeservekorpsaf disse tilstede, at det strax har kunnet ikke blot udfylde Kækkerne, men endog forøge dem. Det maa derfor anses for givet, at der har fundet en stærk Indvandringtil Staden Sted baade fra Indland og Udland,

---

1) I, pag. 518—23.

hvorved ikke blot Befolkningen er bleven forøget med selve Antallet af Indvandrede, men disse, ved at gifte sig, væsentlighave bidraget til, at det aarlige Antal af fødte hurtig naaede, ja endog kom udover Antallet af fødte før Pestens Tid.

Der er et Omraade udenfor de borgerlige Erhverv, paa hvilket Antallet af Fremmede kan konstateres igjennem Daabsopgivelserne, nemlig Garnisonen. Jeg liar af Kirkebøgerne uddraget Antallet af døbte Børn, tilhørende resp. den danske og den tydske Del af Garnisonen, for et Tidsrum af 20 Aar, og skal anføre, i hvilket Forhold disse to Dele af Garnisonen stode til hinanden.

Der viser sig gjennem denne Tabel for det første en stærk Stigning af Garnisonen, en Stigning, der er betydelig større end Gjennemsnitstilvæxten for hele Befolkningen, og som paany vidner om, hvilken Rolle Garnisonen spillede i Hovedstadens Populationsforhold paa denne Tid. Sætte vi Antallet af døbte i de 6 Aar 1705—10, der gaa forud for Pesten, — 100, faa vi Antallet af døbte i de 6 Aar 1713—18 = 80 og Antallet af døbte i de 6 Aar 1719—24 = 126. Dersom Garnisonsbefolkningen svarer hertil, vil den altsaa i de sidste 6 Aar være voxet med mere end en Fjerdedel udover dens Størrelse i de 6 Aar fer Pesten. — Benytte vi den samme Inddeling af Perioden i 3 x 6 Aar og udelade Antallet af uægte Børn i Aarene 1712^—24, faa vi den danske og den tydske Del af Garnisonen bestemt ved følgende Forholdstal:

Den tydske Dels Overvægt er saaledes kjendelig i hele
Perioden og i stærk Stigning ved Slutningen af Perioden.

I dette Tidsrum synes ogsaa de indvandrede Jøder at have taget mere fast Ophold i Landet, og hvad enten de hørte til den «portugisiske« Del af Nationen eller til den * tydske» Del, er deres Vei vistnok for største Delen gaaet over Tydskland. At dømme efter de spredte Fødselsopgivelser, der foreligge, har Samfundet vel paa den Tid bestaaet af en ca. 300 Medlemmer¹).

---

1) Dette stemmer ogsaa med Motiverne til Reskr. 2den Septbr. 1726, hvilket Reskr. fremkom ved, at man havde fundet 13 fremmede Jøder her i Staden foruden de 65 Familier, der ifølge Reskr. da vare bosatte her.

Selv om man tillægger den tilstedeværende Befolknings Reaktion mod den skete Ødelæggelse den sterste Betydning, vilde, som sagt, Forøgelsen efter den Maalestok, den fandt Sted i, utvivlsomt have været umulig, naar ikke den her omhandlede stærke Indvandring havde givet sit Bidrag dertil. Men at Indvandringen ikke stedse var lige velkommen for Stadens Indbyggere og dens -Øvrighed, derom vidner den Udvisning, som fandt Sted efter Branden 1728, og som jeg har omtalt i Kjøbenhavns Fattigvæsens Historie 1). Af Fattige, der ikke vare fødte i Staden og ikke havde opholdt sig i den saa længe, at man. uagtet de vare udenbys, ansaa sig for forpligtet til at forsørge dem, bortvistes efter Branden følgende Antal:

Ogsaa en saadan Udvisning af henved 500 Fattige giver En ad indirekte Vei Forstaaelse af, hvilken Tiltrækning allerede dengang den store By har havt for Folk af alle Professioner — og for Folk uden Profession —, og en Forstaaelse af, hvordan den uhyre Tilvæxt kunde finde Sted²).

---

1) Dette stemmer ogsaa med Motiverne til Reskr. 2den Septbr. 1726, hvilket Reskr. fremkom ved, at man havde fundet 13 fremmede Jøder her i Staden foruden de 65 Familier, der ifølge Reskr. da vare bosatte her.

1) Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik, Nr. 4, pg. 32.

2) Med ovenstaaende kan jævnføres, at der med offentlig Hjælp umiddelbart efter Branden emigrerede — men altsaa ikke som ved de 500 fremmede Fattige udvistes — 436 trængende kjøbenhavnske Familier, som navnlig toge Ophold i forskjellige Byer paa Sjælland. (Nyt historisk Tidsskrift. V. Kjøbenhavn 1854. Pg. 293 ff.)

Ildebranden 1728 bragte, som det vil ses af Tabel 4, Antallet af døbte til at formindskes ret betydelig i Aarene 1728 og navnlig 1729. Tabellen udviser, at Formindskelsen, som forstaaeligt er, i Særdeleshed ramte de Sogne, der mest led under Ildsvaaden. Den forholdsvise Tilvæxt i nogle af de andre Sogne har ogsaa sin Grund i, at man, som det fremgaar af det ovenfor omtalte Mandtal i Geheimearkivet, flyttede fra de ødelagte Kvarterer til de Kvarterer, der vare i Behold.

I Aarefc 1769 foretoges den første Folketælling her i Kiget, hvilken, som meddelt, gav et Folketal for Kjøbeahavn af 92571. Følgerne af Ildebranden og af andre Forhold havde i de 40 Aar, der forløb mellem Branden og Folketællingen, gjort Tilvæxten langsom, men i ait var dog Kjøbenhavns Folketal i Aaret 1769 voxet med x/sx/s af det Indbyggerantal, Staden maa antages at have havt ved Ildebranden i 1728.

IV.

Ihvorvel jeg kun har gjennemgaaet Kirkebøgerne med Antallet af døbte for -Øic, for paa Grundlag heraf at beregne Folketallet, afgive dog selve Daabsopgivelserne, som vi have set, et og andet Bidrag til Belysning af Datidens øvrige sociale Forhold. Ved Siden heraf frembyder vort Materiale forskjellige Data, som ogsaa i videre Forstand vedkomme Befolkningsforholdene: Forholdet mellem ægte og uægte fødte, Drenge- og Pigefødsler o. s. v_M og jeg skal her samle de Hovedmomenter, der i saa Henseende ville være af Interesse.

Delingen mellem ægte- og uægtefødte, (som jeg i det
Følgende for Kortheds Skyld stiller = døbte ægtefødte o. s. v.)
foreligger for hele Staden for Tidsrummet 1651—1685. I

disse 35 Aar er der Lakuner for fem Aar, og jeg har da delt de øvrige 30 Aar i 3 x 10 Aar. I hvert af disse 3 Decennier stillede Forholdet mellem ægte- og uægtefødte sig paa følgende Maade:

At Moraliteten er stegen i et tilsvarende Forhold til den stærke Nedgang i Antallet af uægte Fødsler, er lidet sandsynligt og dobbelt usandsynligt, naar man husker, at Byen efter 1660 fik langt mere Karakter af Storstad end tidligere, hvad der ikke pleier at fremkalde en forøget Sædelighed. En muligvis strængere Kirketugt kan have bidraget til at formindske Antallet af uægte Fødsler, men maaske snarest derigjennem, at man har søgt at slippe bort fra Følgerne af de skete Uregelmæssigheder paa alle de Maader, der stode til Raadighed.

For Tiden efter 1685 foreligger ingen samlet Opgjørelseaf de uægtefødte, og Opgivelserne fra de enkelte Sogne indeholde formange Lakuner i saa Henseende, til at man vilde kunne sammenstille en saadan samlet Opgjørelse.Jeg skal minde om, at vi i Løbet af den foregaaende Undersøgelse, paa Grundlag af det givne Materiale, for forskjelligeAfsnit i denne Periode have udregnet og benyttet følgende Tal, som angive, hvormeget Antallet af de uægtefedteudgjør

---

1) I disse 15 Aar mangle Opgivelser for Aarene 1661, 1669—71 og 1674. Opgivelserne omfatte altsaa ogsaa her kun 10 Aar.

fedteudgjøraf Antallet af ægtefødte: for Nicolai Sogn 3 p. Ct., for Holmens Sogn 4 p. Ct., for Frelserens Sogn 8. p. Ct. og for Garnisons Sogn 10 p. Ct. At Garnisons Sogn meder op med det største Antal uægtefødte i Forhold til ægtefødte, er let forstaaeligt, og saare betegnende er det, at de uægtefødte i dette Sogn i Aaret 1712 — Aaret efter Pestaaret — udgjorde 66 imod 139 ægtefødte (47,5 p.Ct.) eller med andre Ord henved Halvdelen af disse! Paa den anden Side træffer man her som under alle lignende Forholdet saare ringe Antal uægtefødte i Separatmenighederne. Naar man samler alle de Aar (38), om hvilke der i saa Henseende foreligger Oplysninger for St. Petri Menighed, viser det sig, at de uægtefødte ikke udgjorde 1 p. Ct. (0,8) af de ægtefødte, og saavidt det kan ses af Daabsprotokollerne,have de reformerte Menigheder slet ingen uægtefødte at opvise. Dette bekræfter den almindelige lagttagelse, at Minoritetssamfundene paa alle slige Omraaderstaa høiest. De nærliggende Aarsager til dette sidste Faktum skal jeg imidlertid ikke her komme ind paa.

Det eneste Sogn, for hvilket der foreligger en uafbrudt Kække af Oplysninger om Forholdet mellem ægte- og uægtefødte, er Frue Sogn. Jeg skal da for dette Sogn meddele Forholdstallene for den hele Periode fra 1651—1729, idet jeg tager de 9 Aar 1651—59 under et og den øvrige Del af Perioden tiaarsvis.

Nedgangen fra Midten af det 17de Aarhundrede til Aarhundredets Slutning og da, med en ringe Svingning, gjennem den første Fjerdedel af det 18de Aarhundrede, er atter her i høi Grad iøinefaldende. For endnu klarere at lægge Materialet til Rette, kan man dele de 80 (79) Aar i 4 x 20 Aar, hvorved der fremkommer følgende Forholdstal: De uægtefødte udgjorde af de ægtefødte 1651_—69: 14,9 p. Ct., 1670—89: 6,5 p.Ct., 1690—1709: 6,5 p. Ct. og 1710—29: 3,7 p.Ct, Forholdet mellem uægtefødte og ægtefødte er saaledes i de sidste 20 Aar sunket lige til V* af, hvad det var i de første 20, medens Forholdstallet i de mellemliggende 40 Aar er henved det halve af Forholdstallet i de tvende forudgaaende og henved det dobbelte af Forholdstallet i de tvende efterfølgende Decennier.

At Fostermord, Fødsler i Dølgsmaal med paafølgende Ibjelligning eller anden Bortrydning af Barnet gik i høi Grad i Svang og har bidraget til det ringe Antal uægte Børn, Daabsprotokollerne udvise, synes at fremgaa af forrigeAarhundredesHistori e^x). Det var den overhaandtagende Udstrækning, disse Forbrydelser fik, der gav Anledning til det kgl. Reskr. af 13de Marts 1750, ved hvilken Hittebørnsstiftelsenoprettedes.Denne Stiftelse, der havde en vexlende Skjæbne, under Struensee fik den berygtede «Kasse«,

---

1) Om Ihjelligningen af Børn baade dengang og i tidligere Aarhundreder og om den samtidige stærke Løsagtighed se Mansa. Folkesygdommenes Historie i Danmark, pag. 42, 178, 371^—72 og 535.

hvor man hemmelig kunde henlægge Børn, og der i ForbindelsemedAccouchementsstiftelsen senere omdannedes til den endnu bestaaende Fødsels- og Pleiestiftelse *), modtogalleredei Femaaret 1752—56 ca. 350 Børn aarlig. Mærkelig nok blev Antallet af disse, for den allerstørste Del uægte Børn, ikke optaget i de officielle Fødsels- eller Daabslister²), og selv om man antager, at de officielle ListersOpgivelserkun omfatte ægtefødte Børn (2640 aarlig), og samtidig betragter Hittebørnsstiftelsens Børn som svarendetilhele Stadens uægtefødte, bliver Forholdet endda, at de uægtefødte udgjorde 13, i p. Ct. af de ægtefødte, altsaa endog udover, hvad det var for hele Staden 100 Aar tidligere. At Stiftelsen i sin daværende Form — før Struensee — har fremkaldt Ussedelighed, er meget tvivlsomt;Usædelighedenskabes vistnok ligesaalidt ved et kgl. Reskript, som den fordrives ad denne Vei; derimod er det sandsynligt nok, at Stiftelsen har bragt en Del Frugter af Usædeligheden frem for Dagslyset, som forhen forsvandt i Mørket. — Med Hensyn til Forholdene i vor Tid, viser Opgjørelsen for 1860_—69 for hele Danmark³), at de uægtefødteudgjorde12,5 p. Ct. eller Vs af de ægtefødte. SamtidigudgjordeAntallet af uægtefødte i Kjøbenhavn 27,9 p.Ct. af de ægtefødte. I Tiaaret 1870—79 var det gjennemsnitligeaarligeAntal af ægtefødte i Kjøbenhavn 5660 og af uægtefødte 1471, Forholdet altsaa 26,0 p. Ct. Sammenlignermanhermed Antallet af Børn, der ere fødte paa Fødselsstiftelsen, faar man et aarligt Gjennemsnit af 1139 fødte, samtidig med at der aarlig af de fødende Mødre paa

---

1) Tabelvaerk til Kjobenhavns Statistik, Nr. 4, pg. 23-24.

2) Lorck: Bevtriige, I, pg. 656.

3) Stat Tabelvaerk, 111 Rsekke, 18 B.; Opgjerelsen for 1870-79 for hele Landet er endnu ikke offentliggjort.

Stiftelsen var 848 ugifte¹). Den overveiende Del af de i Kjøbenhavn uægte fødte Børn — hvad enten Mødrene ere fra Kjøbenhavn eller ere komne herind fra Landet for at føde — er saaledes født paa Fødselsstiftelsen. — At imidlertid Fødselsstiftelsen skulde bidrage til at forøge Antalletafuægte Fødsler, kan næppe Nogen urgere, snarere vil den bidrage til at formindske Antallet af Fostermord og Barnemord, og de Slutninger, man kan drage heraf — ligesom af Tilstrømningen til Hittebørnsstiftelsen —, synes uundgaaelig at maatte finde Anvendelse paa tidligere Tiders Forhold²).

Delingen mellem Drengefødsler og Pigefødsler (døbte) foreligger i vor Tabel (4) for Tidsrummet 1684 — 1704 og 1720—26. I den førstnævnte Periode er det vel kun Antallet af ægtefødte (og uægtefødte i Garnisons Sogn), der er opgjort, men Mangelen af de uægtefødte vil i denne Sammenhæng ikke spille nogen Rolle. Undersøge vi, hvorledes Forholdet stiller sig i de nævnte 28 Aar, som vi her dele i 4 x 7 Aar, bliver Resultatet følgende:

---

1) Statistiske Oplysninger om Staden Kjøbenhavn. Hæfte 1 & 2.

2) De her anførte Betragtninger finder jeg bestyrkede ved Dr. L. Pfeiffers Undersøgelser om Børnedødeligheden (Jahrbiicher fur Nationalokonomie und Statistik, Jena 1882, Januarheftet), navnlig Afsnittet: Beziehungen zwischen Kindermord, Todtgeburt und der specifischen Sterblichkeit der unehelich geborenen Kinder.

Som man ser, gjenfinde vi her det længst bekjendte Faktum: Mandkjønnets Overvægt over Kvindekjønnet ved Fødslerne, og det endda nøiagtig i samme Forhold, som vi kjende det fra den kjøbenhavnske Statistik i vor Tid, idet Forholdet mellem Drenge- og Pigefødslerne i de fire Femaar 1860-64, 1865-69, 1870—74 og 1875-79 var resp. 103 107 105 105 • t , m. j i -tanr\ r-n 105 i\ WWwiw °S i hele Tidsrummet 1860— i9 w^x). En Udvikling af Aarsagerne til saavel det konstante som det variable i dette Forhold vilde være af saa ren statistisk Natur, at jeg ikke her tør komme ind derpaa. Det er i nærværende Undersøgelse tilstrækkeligt at have faaet konstateret, at det i Kjøbenhavn nugjældende Forhold mellem Drenge- og Pigefødsler, ca. 105 Drengefødsler for hver 100 Pigefødsler, ogsaa kan paavises for Datiden.

Tabel 4 indeholder jo, foruden sine Opgivelser om Daabsforholdene, en Række summariske Opgivelser om Antallet af copulerede og Antallet af døde i Dele af den her omhandlede Periode. En Sammenligning imellem Tabellens Antal af copulerede og Antallet af døbte ægtefødte i de tilsvarende Aar vil bestyrke den ovenfor udtalte Antagelse, at Datidens Ægteskaber vare mere frugtbare end Nutidens. Men man maa dog herved erindre, at det foreliggende Materiale er i høi Grad begrændset. — En Undersøgelse af Antallet af Ægteskaber i Forhold til Befolkningens Størrelse lader det foreliggende Materiale sig endnu mindre benytte

Til en Undersøgelse om Datidens Dødelighedsforhold er Materialet jo noget rigeligere tilstede. Men da Forholdetsandet Led er det beregnede Folketal, vilde jeg ikke kunne komme ind paa dette Spørgsmaal uden en udføriigerestatistisk

---

1) Statistiske Oplysninger om Kjøbenhavn. 2. Tabel 15.

iigerestatistiskRedegjørelse, til hvilken jeg ikke tør beslaglæggePladsen i nærværende Tidsskrift. Jeg skal da her kun henvise til selve de meddelte Tal. — En Udskrift og en Bearbeidelse af Datidens Kirkebøger for DødsfaldsogGopulationsprotokollernes Vedkommende, saaledes som jeg her delvis har forsøgt det for Daabsprotokollernes, vilde sikkert i faa Siders Tal give et rigeligere Bidrag til DatidensKulturhistorie end mangfoldige baade trykte og utrykte Dokumenter.