2. Handes Lemlæstelse for Jagtens Skyld.1)

Paabud om Hundes „Lemmelse" fAfhugnina- af (\p,t pno i?orDen over Knæet) kan i Danmark føres en rum Tid længere tilbage end til Frederik Ils Paabud af 1562 for Laaland og Falster eller 1566 for Sjælland (Ods Herred). I nogle Vedtægter for Bornholm, som stadfæstedes af Ærkebisp Birger d. 6 Juli 1499, men som kun vare en Bekræftelse af en Vedtægt, der er udstedt af hans Formand Jens Brostrup, rkebisp _—97, hedder det saaledes:

Item have vi forfaret, at vort Vildt, som vi nu have lagt Fred oppaa i nogen Stund her paa Landet, er nær ødelagt af uvanefulde Hunde. Ville vi, at ingen Bonde skal have herefter mere end to Hunde; ere de saa store, at de kunne nogen Hinder gjøre vore Dyr, Hind, Eaa eller Hare, da skulle de lemmes paa den ene Fod; hvor saadanne findes herefter,

---

1) Jfr. Hist. Tidsskr. 5 R. H, 415 ff. og 734.

bøde 3 Mark. Hvo i Rævejagt vil være, lian rede sig paa
Ræverecker og Smaahunde, som dertil tjene1).

Endnu er det altsaa kun de store Hunde, der skulle „lemmes", og Bonden faar endnu Lov til at have to. — Forbudmod, at Bønderne maatte holde saa mange Hunde, de vilde, forekommer forøvrigt allerede i „Laalands Vilkaar" 1446; thi her fastsættes, at ingen Bonde maa jage med Myndehunde;ingen maa have mere end én Hund, fordi Almuen klager over, at mange holde mange Hunde, og de bide Almuens Faar og Fæ ihjel²). I Overensstemmelse hermed er det, at Maribo Kloster 12_/2 1546 byder, at ingen maa holde mere end én Hund, og den skal han holde hjemme i sin G-aard, uden saa er, at han har „en føje Rakke", og den skal han og holde hjemme³). — Kristiern II forbød 1515 iet Brev til Fogeder og Lensmænd i Jylland og Fyen Præster, Bønder og andre ufri (uadelige) Mænd at holde Hunde, Mynder og Støvere eller andre Hunde, til Jagt mod en Bøde af en Oxe, og FrederikI forbød 1532 ligeledes Præster, Borgere og Bønder i Nørrejylland at holde Mynder „at bede Harer med"; men ellers indeholde disse Kongers Jagtlove intet Forbud mod Hundehold eller Bud om Hundenes Lemmelse⁴). Derimod fremkommer den barbariske Lov i hele sin Strænghed, atter paa Bornholm,idet Kristian 111 1556 forbyder Bønder og menige Almue her at holde mere end én Hund, „og den skal det ene Ben af hugge s"⁵). Videre kunde man ikke godt gaa, naar man ikke rent vilde forbyde Bonden at holde Hund. I de øvrige Landsdele kommer man lidt efter lidt med. 1562 og 1566 er man endnu her ikke kommet videre, end at Hundene enten altid skulle være bundne eller have deres ene fremmer Forben afhugget. Først 1573 kommer Loven i hele sin

---

1) Geh. Ark. Aarsb. V, 85.

2) Hvitfeldt S. 939-40.

3) Kali Kasmussen, Musse Herred, I, 152—58.

4) Sunm, Nye Saml. 111, 2, 152; Fred. Is dske Kegistranter S. 328; jfr. Sr. His Xthvnskc Seces 1537, § 26.

5) Hiibertz, Aktstykker til Bornholm, S. 262.

Strænghed som et almindeligt Bud til alle Bønder, „at ingen efter denne Dag skal holde mere end én Hund udi sin Gaard, ug ociJLuiuD Hiuiu skal tiel wue ireuuuer .oen være amugget oven for Knæet"; hvis Hunden ikke er „lemmet" paa ovenanførteMaade, skal Ejeren bøde en god Staldoxe til Kongen eller til sit Herskab. — I de følgende Aar indskærpes Forbudethyppi g¹).

At Forbudet saaledes forst forekommer paa Bornholm og ferst lidt efter lidt traenger ind i de ovrige Landsdele, er ret det her i Landet skulde kunne fdres endnu laengere tilbage end til Tiden 1470^—90, og ad hvilken Vej deter kommet til Bornholm, isaer da det viser sig, at Lemmelsen allerede findes i England paa de normanniske Kongers Tid og i Brahand 1355, medens det forst senere end i Danmark synes at forekomme i Tyskland, og i Sverig forst 1572²).

---

1) Saml. til jydsk Hist. og Topografi, VII, 92.

2) Hist. Tidsskr. anf. Steder.