Yderligere Bemærkninger om kirkelig Vielse.

1 min Afhandling om kirkelig Vielse i Hist. Tdskr. 5. R. I, S. 402^—404 har jeg udtalt den Formening, at den nyere Retsanskuelse, hvorefter kirkelig Vielse er den eneste Maade, hvorpaa gyldigt og lovligt Ægteskab kan indgaaes, og altsaa Kjendemærket paa, om der foreligger et saadant eller kun et Concubinat, først er opstaaet i al Fald nogen Tid efter Frederik d. 2dens Ordinants om Ægteskabssager af 1582. Til nærmere Belysning af det Spørgsmaal, hvornaar i Tiden mellem Ordinantsen og Christian d. stes Lov den nævnte Retsanskuelse om Vielses Nødvendighed er trængt igjennem, maa jeg henlede Opmærksomheden paa en Dom af Kongen og Rigens Raad af 19 Juni 1596, meddelt i V. A. Sechers i Aaret 1881 begyndte Samling af Kongens Retterthings Domme Iste Hefte S. 113. Fra Margrethe Friis, Diderik Hockens Enke, paa hendes Datter Jfr. Sophie Hockens Vegne, sagsøgte Marine Andersdatter i Urup og hendes Søn Ulf Jeronymussen¹), fordi de med et Brev af Jeronymus Hocken

---

1) Sophie Hocken inaa som Jeronymus Hockens Broderdatter antages at have været dennes nærmeste Arving, dersom Marine Andersdatter ei kunde ansees for hans Hustru og Ulf Jeronymussen for hans ægte Søn.

vilde tilholde sig Arven efter denne, skjøndt Marine ndersdattereivarhansægteviedeHustru, paastod Brevets Ugyldighed. Dette Brev, som er dateret Viborg 22 Juni 1584, gaaer ud paa, at da Jeronymus H. den Tid, han trolovedeogægtedeMarineA.,i Godtfolks, deriblandt hans to daværende Sognepræsters, Nærværelse havde lovet hende, at hun skulde som hans Hustru efter hans Død nyde hans Gods og Arv, og dersom Gud undte dem Børn sammen, skulde de være hans ægte Børn og Arvinger, saa bestemte Jeronymus H., da de nu havde faaet en Sen, nemlig den nævnte Ulf, at denne skulde være hans Søn og ægte Livsarving,ogathansModerMarine A. skulde være lige god med ham i Arv efter hans Død. I Henhold til dette Brev paastod Marine A. for hende selv og hendes Søn at arve Jeronymus Hockens Løsøre og gjorde i saa Henseende gjældende, at da Mandatet (o: Fr. 11 Juni 1580) udgik til Superintendenterne, at de Adelspersoner, som havde Boelskab,entenskuldetagedemtil Ægte eller skille sig ved dem, eller Superintendenten i Stiftet handle med dem efter Ordinantsen, og den Forordning blev procederet med JeronymusH.,havdehanibegge Sognepræsters og Godtfolks Nærværelse ægtet hende og forskrevet hende og Barnet sit Løsøre, og da der kun var Tale om Løsøre og ikke om Jordegods, paastod hun, at den Forskrivning maatte blive ved Magt. Herimod gjordes der fra Modpartens Side gjældende,atderkunvarforegaaet en Trolovelse, og til Beviis herpaa fremlagdes deels en Missive fra en af de nævnte Sognepræster, hvori det hedder, at han overværede deres Trolovelse, som de lovede at fuldkomme med det snareste, men om de siden vare viede, vidste • han ikke, deels en Seddel fra Præsten i Holstebro, hvori denne bevidner, at sidste Gang, Jeronymus H. var i Holstebro, begjærede han,

at han vilde stadfæste den Ægteskabs Trolovelse, som var skeet mellem ham og Marine A. (uden at dette dog blev iværksat). Derhos gjordes ogsaa gjældende, at Brevet stred mod Frederik d. 2dens Forordning, hvori det vel formeldes, at en Adelsmand maatte give sine Ægtebørn sit Løsøre, men derimod ikke formeldes noget om, at de maa forskrive deres Bisloppersker deres Løsøre fra deres rette Arvinger¹). Marine A. indvendte hertil, at Sognepræstens foran omtalte Missive stred mod Brevet, han selv i Forening med JeronymusH.ogAndrehavdeunderskrevet, hvorimod Modpartenbemærkede,atdennævnteMissive og Brevet stemmedemedhinanden.Dommenkomda til at lyde saaledes: »Efter den Sags Leilighed befinde Vi fornævnte Ægteskab ikke at være den hellige Kirke og Menighed vitterlig gjort efter den christne Kirkes Indskikkelse med de Ceremonier, som dertil hører, og derfor ikke saa lovlig som sig bør; og efterdi nævnte Gavebrev er funderet paa Ægteskab, da kan det ikke komme Sophie Hocken til Hinder eller Skade paa Jeronymus H.s Arv i nogen Maade.« For ret at vurdere Betydningen af denne Afgjørelse, maa det erindres, at den ældre, med den almindelige protestantiske Kirkeret stemmende,Lære,somfremstillesf.Ex. af N. Hemmingsen i hans Libellus de conjugio fra 1572 (jfr. min Afhandling

---

1) Jeg seer ikke rettere, end at der ved disse Ord er sigtet til Vrå. 19 Juni 1582 om Adelen, der tager Boelskab. Denne Frd.s Indhold kan aldeles rigtigt gj en giv es saaledes, at Adelsmænd, der tage uadelige Kvinder (deres Boelskab) til ægte og avle Børn med dem, kunne efterlade disse Børn, som i og for sig ere Ægtebørn, deres Løsøre, og kan ere udelukkede fra at lade dem arve deres Jordegods, og det kan ogsaa med fuld Eet siges, at Frd. af 1582 intet indeholder om, at der kan efterlades Børnenes Moder noget, eftersom den slet ikke omtaler hende. En anden Sag er, at Argumentationen fra andre Sider kan angribes, og derfor in casu ingen videre Vægt kan have.

1. c. S. 393), gik ud paa, at Trolovelse (matrimonium inchoatum)kundefuldbyrdesogdervedgaa over til at blive egentlig Ægteskab (matrimonium consummatnm) ikke blot ved Vielse, men ogsaa alene derved, at de Trolovede havde kjødelig Omgjængelse med hinanden. Ordinantsen af 1582 indeholder Intet, hvoraf kan sluttes, at den heri vil gjere Forandring; thi det, at de Trolovede skulde straffes, hvis de begyndte at samleve uden først at have ladet sig vie sammen,erintetBeviisfor,at et i borgerlig Henseende gyldigtÆgteskabjokundestiftesalene ved Trolovelse og derpaa følgende copula. At Ordinantsen af 1582 heller ikke, strax efter at den var udkommet, forstodes saaledes, at gyldigt Ægteskab aldrig var tilstede, undtagen hvor der forelaa kirkelig Vielse, freragaaer yderligere af Sagen mellemHerlufDaaogVeinickeVillumsdatter og den mellem dem faldne Herredagsdom af 12 Sept. 1586, jfr. herved min Afhandling 1. c. 398—399. Det er derfor en meget vigtig Forandring i .Retsopfattelsen, naar den oven citerede Dom af 19 Juni 1596 maa siges at statuere, at Trolovelse ikke gaaer over til at blive Ægteskab paa nogen anden Maade end derved, at Parterne blive viede til hinanden. Det er, for at bruge et moderne Udtryk, in confesso fra Sophie Hockens Side, at Jeronyraus H. og Marine A. ere blevne trolovede paa behørig Maade efter Ordinantsen, men det gjøres gjældende, at den Vielse, hvorved Trolovelsen skulde fuldbyrdes, aldrig er paafulgt, og at derfor Ægteskab ikke er kommen i Stand mellem dem, skjøndt de efter Trolovelsen aabenbart havde levet sammen i KjønsforbindelseogendogavletenSøn med hinanden, og denne OpfattelsefaaerMedholdiDommen.At det ikke er nogen paa specielle Omstændigheder ved denne Sag grundet, men en almindelig principiel Afgjørelse, Dommen vil give,

synes ogsaa at maatte sluttes deraf, at den benytter saa almindelige Udtryk, som den gjør (vi befinde »fornævnte Ægteskab ikke at være den hellige Kirke og Menighed vitterliggjortefterdenchristneKirkes Indskikkelse med de Ceremonier, som dertil hører, og derfor ikke saa lovlig, som det sig bør»). Denne Herredagsdom er altsaa et Beviispaa,atdennyereKetsanskuelse om Vielses NødvendighedtillovligtÆgteskaballeredei 1596 begyndte at gjøre sig gjældende, og der kan næppe være Tvivl om, at den, efterat have faaet den Støtte, som ligger i et kongeligtRetterthingspræjudikat,iLøbetafnogen Tid er trængt fuldstændigt igjennem. Derfor finde vi o'gsaa, at J. BrochmannihansiAaret1633 udkomne bekjendte Skrift SystemauniversætheologiæIIp.6014—15 uden Tvivl eller Betænkelighed antager, at intet gyldigt Ægteskab kan stiftes uden ved kirkelig Vielse. Paa det citerede Sted afhandler han det Spørgsmaal «An Benedictio sacerdotalis ad conjugiumnecessarioreqviritur»,oghanudtaler derom: «Nobis interim certum est, qvod conjugium sine benedictione sacerdotaliplanenullumsit»,forhvilken almindelige Sætning han derefter anfører forskjellige Argumenter, hentede fra Bibelen, fra Jødernes og Grækernes Exempel m. m., Betragtninger,somfraenhistoriskUndersøgelses ere uden Værd; men hvad der har Interesse for heromhandledeSpørgsmaal,deter,athan ender sin Beviisførelse med at sige: «Qvare pie et prudenter sancivit in ConstitutionibusMatrimonialibusregnorumDaniæetNorvegiæ datissimæmemoriæRexFredericus11,neulla conjugia haberentur rata, quibus sacerdotalis benedictio non intervenisset«.DetteVidnesbyrdom,atden kirkelige Vielse i 1633 blev anseet for uomgjængelig nødvendig Betingelse for gyldigt Ægteskab, er vistnok uforkasteligt, thi det kan neppe

antages, at en Mand som Brochmann skulde feile i et saadantSpørgsuaaal.Meniøvrigtafgiverhans Ord et godt Beviis for Rigtigheden af den Bemærkning, jeg har gjort i min ofte citerede Afhandling S. 402, nemlig at den nyere IMsanskuelse om Vielses Nødvendighed ikke skriver sig fra noget bestemt Lovbud, men at der kun er foregaaet en Forandring i Opfattelsen, hvorefter man har læst de gamle Lovbud i Overensstemmelse med de nyere Forestillinger. Thi der staaer, som bekjendt, intetsteds i Frederik d. 2dens Ordinants om Ægteskabssager, at gteskabikkeergyldigtudenkirkelig Naar Brochmann læser dette ud af Ordinantsen, kan det kun være, fordi han i Buddet om, at Trolovede ikke maa søge Seng sammen, førend de ere viede eller givne sammen i Kirken, og at de ellers skulle straffes og forelægges en vis Tid til at lade sig vie m. m., seer en Tilkendegivelse om, at Ægteskabet ikke er gyldigt uden Vielse, hvilket ikke behøver at ligge i disse Ord og vistnok ikke oprindeligt har været ment med dem.

I det sidstudkoinne Hæfte af nærværende Tidsskrift har Dr. A. Heise viist sin Interesse for Spørgsmaalet om kirkelig Vielse ved at henlede Opmærksomheden paa et Kongebrev af 21 Aug. 1555 for Oslo og Hammer Stifter, der er trykt i Paus's Norske Forordninger S. 315 og i Krags Chr. lll's Historie. Dette Kongebrev befaler Lehnsmændene at straffe dem, som begynde ægteskabeligt Samliv, forinden de efter den menige kristelige Skik have ladet dem i Præstens Overværelsetroloveog vie for Kirkedøren, en Uskik, som benævnedes»atbegynde Ægteskabet af Løsagtighed-« (incipere conjugium a libidine). Hvad der frembyder Interesse ved dette Kongebrev, er, at det viser, at der i Norge gaves egentlige Straffebestemmelser herimod en halv Snees Aar

tidligere end i Danmark. Det er idetmindste, som bemærketimin ofte nævnte Afhandling S. 391, ikke lykkedes mig at tinde noget lignende Bud for Danmarks VedkommendeferendAaret 1566, og da det under det nævnte Aar i de Roskildske Synodalier i Ny kirkehist. Saml. JI 489—90 bemærkes som «Svar paa fremsatte Spergsmaal«, at Biskoppendagligenarbeider paa at faa et almindeligt Kongebrevudimod dem, som begynde Ægteskabet af Løsagtighed,ogat Præsterne «derimellem» skulle advare Folket for slige Ægteskaber, synes det at ligge nær at antage, at der dengang ikke endnu var emaneret noget Kongebrev af den Art, idetmindste for Sjællands Stift, og det ter vel formodes, da ei heller for andre danske Stifter. Men andet og mere beviser det omtalte Kongebrev af 1555 heller ikke. Det vilde være at lægge formeget ind i det, dersom man — som Dr. Heise — vilde antage, at det godtgjør en bevidst Stræben efter at gjøre kirkelig Vielse til den eneste Form for lovligt Ægteskab. En saadan legislativ Tanke er det ikke sandsynligt, at den dansk-norske Regjering allerede dengang har næret. Det vilde ial Fald, om det virkelig kunde godtgjeres, være et højst paafaldende Phænomen, da Forestillingen om, at den kirkelige Vielse var det egentlig constitutive Moment ved Ægteskabs Indgaaelse, først senere gjorde sig gjældende i den almindelige protestantiske KirkeretsDoctrinog Praxis. Det er det Naturligste og Rimeligsteatantage, at den dansk-norske Regjering i 1555 har staaet paa samme Standpunkt, som den protestantiske kirkeretligeOpfattelsei det Hele stod dengang, nemlig at gteskabetvarretsgyldig ved Parternes Overeenskomst (Trolovelsen), forsaavidt denne virkelig var at opfatte som consensus de præsenti og ikke at ansee som hemmelig, og at Vielsen kun var en efterfølgende Forkyndelse af

Ægteskabet for Menigheden, hvormed forbandtes Kirkens Velsignelse af den indgaaede Forening, jfr. herved Synodalbestemmelseraf1546 i H. Rordams Danske Kirkelove 2 H. S. 256. Det blev vel anseet for ønskeligt fra et christeligt Standpunkt, at denne Forkyndelse og Velsignelse fandt Sted, førend Ægtefællerne begyndte deres Samliv, jfr. Luthers i min Afhandling S. 382 Note citerede Udtalelse, og det kom efterhaanden dertil, at man søgte at fremtvinge saadant ved Straf, ligesom man i hiin Tid søgte ved Straf at afværge eller fremkalde saameget andet, som nu ansees for at ligge indenfor den individuelle Sædeligheds Sphære, men selve Ægteskabet stiftedes ikke ved Vielsen, og dets juridiske Virkninger vare uafhængige af den.

Naar Dr. Heise dernæst yttrer: «Interessant er det ogsaaatsee,hvortidligt i Danmark-Norge Præstens OverværelsevedTrolovelsenerpaabudt; i den katholske Kirke paabødes den først ved Tridentinerconciliet, men var forøvrigtengammelSkiko. s. v.», turde det være fornødent noget nøiere at belyse disse Ord, da de ellers let fremkalde Vildfarelser. Ordet »Trolovelse« har nemlig til en vis Grad forandret Betydning i Løbet af Tiden fra Reformationens Ind_førelse og til Frederik d. 2dens Ordinants af 1582. Efter Luthers Mening maatte Trolovelse i Almindelighed opfattes som sponsalia de præsenti, hvor ikke undtagelsesviis enten en tilføiet Tidsfrist eller Betingelse gjorde det klart, at Meningen kun var at indgaa sponsalia de futuro. Den ældre Opfattelse var i Overensstemmelse hermed ogsaa her i Landet den, at Trolovelse var Ægteskab, og at Trolovede vare Ægtefolk, jfr. min Afhandling om Vielse S. 375 ft'., 388—389. Men allerede N. Hemmingsen staar paa et andet Standpunkt i Skriftet de conjugio af 1572, og hans Opfattelseerden,dergjenflndes i Frederik d. 2dens Ordinantsaf1582ogi

nantsaf1582ogiChristian d. stes Lov, jfr. min Afhandling S. 392—393. Herefter er Trolovelse i dens her sædvanlig forekommende Skikkelse at betragte som sponsalia de futuro og ikke de præsenti, og derfor er Trolovelsen ikke selve det fuldbyrdede Ægteskab (matrimonium consummatum), men kun en Begyndelse dertil (matrimonium inchoatum). Trolovelseervistnokmereend et slet og ret Pactum de ineundo matrimonio, der blot falder ind under og bedømmes efter almindelige Contractsregler; den er et religiøst-sædeligtRetsforhold,ifølgehvilketParterne ere bundne til hinandenvedetobjectivt,over deres Villie staaende Baand, der vel ikke er saa stærkt som det af et fuldbyrdet gteskabflydende,idetdetlettere Trolovede at skilles end Ægtefolk, men dog heller ikke kan løses efter Behag, blot fordi begge Parter ere enige derom. Men iøvrigt træder efter denne Opfattelse Forskjellen i Retsvirkningerne mellem Trolovelse og Ægteskab meget skarpt frem paa mange Punkter. Thi saalænge Trolovelsen ikke er fuldbyrdet, indtræde ikke de formueretlige VirkningerafÆgteskab(detpartielle Formuefælledsskab), Fæstemandenharikkeblotsom saadan Værgemaal eller HusbondretoverFæstemøen,og— hvad der i denne Forbindelseerdetvigtigste— de Trolovede ere vel pligtige at holde hinanden deres Tro, og kjødeligt Samkvem med andre er Hoer, men den ene har ikke, blot i Kraft af Trolovelsen, nogen Ret til at kræve ægteskabeligt Samliv af den anden, saaledes at f. Ex. Vægring herved skulde være at ansee som desertio, hvorimod saadan Sammenfiytten meget mere er forbudt under Straf. Paa denne Forskjellighed i Begrebet Trolovelse maa man være opmærksom, naar man rettelig vil forstaa Betydningen af de Bestemmelser, der knytte sig dertil. Man maa gjere sig klart, om man har med sponsaliadefuturoellermed

saliadefuturoellermedsponsalia de præsenti at bestille. Og denne Bemærkning gjælder baade Forskjellen i Tid og i Rum. Det er saaledes en meget vildledende Udtalelse, naar Dr. Heise uden videre Forklaring siger, at Præstens Nærværelse ved Trolovelsen for den katholske Kirkes VedkommendepaabødesvedTridentinerconciliet.Thi de fleste Læsere ville heraf faa det Indtryk, at Tridentinerconciliet paabød, at sponsalia de futuro, altsaa det, som Frederik d. 2dens Ordinants og Christian d. stes Lov kalder Trolovelse,skuldeindgaaesforPræsten; men dette er paa ingen Maade Tilfældet. Tridentinerconciliets berømte Ord i Decretum de reformatione matrimonii af 11 Novbr. 1563 «Qui aliter, qvam præsente parocho, vel alio sacerdote de ipsius parochi seu ordinarii licentia, et duobus vel tribus testibus matrimonium contrahere attentabunt, eos Sanela Synodus ad sic contrahendum omnino inhabiles reddit, et hujusmodi contractus irritos et nullos esse decernit, prout eos præsenti decreto irritos facit et annullat», angaa alene sponsalia de præsenti, altsaa hvad vi kalde Ægteskabs Indgaaelse.Hvadangaaersponsaliade futuro, er det derimod en Ejendommelighed ved den katholske Kirke i Modsætning til den protestantiske, at den hverken før eller efter Tridentinerconcilietharfastsatnogenbestemt Form for Indgaaelsen deraf. I denne Henseende skal henvises til Pave Benedictd.14desReferaterangaaende Fortolkningerne af TridentinerconcilietsBeslutninger,meddelteafE. L. Kichter i hans Udgave af Canones et Decreta Concilii Tridentini, Lipsiæ 1853, navnlig S. 221: «Sancta Congregatio sæpius declaravit, sponsalibus per verba de futuro contrahendis nullam formampræscripsisseConcilium,ideoqueeo modo contrahi posse, qvo poterant ante ipsum Concilium,« og S. 222, hvor det hedder: <«Petiit achiepiscopus Bracarensis, ut pro evitandisfraudibusinsponsalibus....

tandisfraudibusinsponsalibus....constitueretur, sponsaliainfuturumperpublicarn tantum scripturara probari debere. Quibus tamen precibus Sancta Congregatio non esse annuendum censuit (26 Jan. 1715)«. Det sees altsaa, at Kirken, efter som før Conciliet, ikke foreskrev nogen bestemtFormforsponsaliade futuro, og at endog et Forslag om paa et enkelt Sted at indføre en saadan (Notarialaet) afvises. Vende vi os til vore egne Forhold, maa det fremhæves, at naar Ordet Trolovelse forekommer i Tiden mellem Reformationens Indforelse og Ordinantsen af 1582, er det nødvendigt at see neie til, om dette Ord bruges i den oprindelige Betydning af consensus de præsenti, altsaa Ægteskab, eller om det bruges i den senere udviklede Betydningafsponsaliadefuturo, hvorved forudsattes, at en senere consummerende Act (Vielse eller copula) maa komme til for at danne fuldbyrdet Ægteskab. I det Hele taget kan det vistnok antages, at Ordet Trolovelse i den første og største Deel af dette Tidsrum, i Overensstemmelse med Luthers Mening, betyder consensus de præsenti eller gteskab,menhenimod1582trænger anden Opfattelse, bl. a. paa Grund af N. Hemmingsens Auctoritet, igjennem. I Forbindelse hermed bliver at bemærke, at Overgangen fra den ene til den anden af de nævnte Betydninger selvfølgeligikkeerskeetmed et Slag eller paa en bestemt Dag og Datum, men efterhaanden, og det kan derfor ikke forundre, at der i Overgangsperioden jævnligen forekommer en vis Uklarhed og Tvetydighed i Ordets Brug. Naar disse BemærkningerhavesiMinde,vil man vistnok komme til det Resultat, at Trolovelse i Kongebrevet af 21 Aug. 1555 betyder consensus de præsenti o: Ægteskab. At dette paa den Tid -var den herskende Opfattelse, synes at bestyrkes ved de nogle Aar senere Forhandlinger i Consistorium angaaendeMag.IverBertelsensSag

gaaendeMag.IverBertelsensSagfra Aaret 1567, under hvilke N. Hemmingsen udtaler, at »Folk, som hinanden have trolovet og derover har været Vidnesbyrd og Beviisning, og de have givet hinanden Fæstensfæ, de Folk er Ægtefolk for Gud og Verden«, jfr. min Afhandling S. 389. Et Exempel paa, hvorledes man undertiden var i Vilderede med Ordets Brug, afgiver netop det af Dr. Heise anførte Citat angaaende Synoden i Kjøbenhavn Mai 1555, thi i det bruges Ordet TrolovelseisammeAandedragom to forskjellige Ting, nemlig først om Trolovelsen «udi Fæstensøl«, ved hvilken Præsten ikke maa indtage nogen anden Stilling end at være Vidne — hvilket aabenbart er sponsalia de futuro —, og dernæst om den derefter følgende Trolovelse, ved hvilken Parterne gives sammen for Kirkedøren, og hvor Præsten optræder handlende, nemlig som den, der giver Parterne sammen — hvilket aabenbart er consensus de præsenti eller Ægteskab. Efter Ordinantsen af 1582 derimod maa Ordet Trolovelse antages udelukkende at betyde sponsalia de futuro og ikke andet. Hvad jeg har at bemærke ved Dr. Heises Notits, er altsaa det, at der maa skjelnes imellem de forskjellige Betydninger,hvoriOrdetTrolovelsetil de forskjellige Tider bruges, og at det derfor er to forskjellige Spørgsmaal, der maa holdes vel ude fra hinanden, om og hvorledes Præsten medvirkede ved sponsalia de futuro, og om og hvorledes han medvirkede ved sponsalia de præsenti eller den egentligeÆgteskabsindgaaelse.Kundettesidste Spørgsmaalet om den kirkelige Vielses Nødvendighed.