Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 2 (1880 - 1881) 1

4. Et Aarstal i Mariager Klosters Historie.

C. F. Bricka

Af Hr. Erik Otteseu Rosenkrands (f 1503) stiftedes der i Mariager Kloster Sjælemesser for liain, hans Hustru og deres „Forældre" (o: baade Forældre og Forfædre). Fundatsen synes at være gaaet tabt, hvorimod man har det af Hr. Erik udstedte Brev om den Aftale („Forening"), der er truffet mellem ham og Klostrets Søstre og Brødre om disse Sjælemesser. Det lyder saaledes efter Langebeks Aftryk i „Danske Magazin" (VI. 82—83):

„Alle Mænd, dette Brev seer heller høre læse, helser ieg Erich Ottesen, Ridder, til Biørnholmb kierligen med Gud oc kundgiør med dette mit obne Brev, at ieg med beraad Hu med min kiære Faders, Her Otte Nielsøns, og min kiære Hustrucs, Sophia Henrichsdatters, Samtykke ogVillie, Gud til Lov og St. Maria og St. Birgitta og alle Helgen til Ære, begge voris Forældre med alle Christne Siæle til Roe og Liise, aldeeles foreenit med Reenlivede Personer, Søstre og Brødre i vor Frues og St. Birgittes Closter i Mariager i Nør Jutland, for en daglig Messe og Begængelse til 4 Tiider om Aaret til ævig Tiid at holde for alle de, som dennem mcrkoligen til gode giør med Jordegods, og skulle der indskrive med Navne i fornefnte 4 Begængelser mig og min Hussfrue Sophia og begge voris Forældre, levendes og døde, til hvilken fornefnte Messes Begengelse og Opholdelse ieg haver oprett en Capell uden til i thcre

Side 483

Kirke og ladet bygge etAltere og færdiggiort med Messe-rede, Tafle, Liuss og Alter-Kleder, Kalk, Bøgger og anden Ornament, fornefnte Convent og deris Efterkommere skulle færdigholde til ævig Tiid og aldrig noget deraf borttage heller i nogen Maader mindske lade, og skal fornefnte Cappel bygges nest vesten ved Jens Olufsens Cappell paa then syndre Side i dend nye mimrede Kirke, naar Gud vil hun bygges og reede vorder efter min egen Villie, og skulle fornefnte Convent og deres Afkom have mig og min Huussfrue Sophia med alle forskrefne vore Venner udi deris gudelige Bønner, ydermeere end fornefnte Messe tilsiger, som di ville antsvare for Gud. Item skulle di tilskikke en Præst af uden til paa deris Kost og Lønn, som denne fornefnte Messe dagligen skal holde, med Kuoll, Ilding og Liuss og et friit Huus østen ved Kirkegaarden, som Her Lauritz, min Cappellan, nu iboer, og dette fornefnte Huus at bygge og færdig at holde, saa tidt som det fornøden giøres, til ævig Tiid. Item naar det saa skeer, at fornefnte Præst syg vorder eller bortdøer, da skal fornefnte Messe ingenlunde falde, men der skal bekiendeligen tilskikkes en Broder af inden til, som fornefnte Messe dagligen holde skal, saa lenge di kunde snareste igienfaae en anden Præst inden 2 Maaneder derefter i det seeniste, med viidere, som Fundatzen derom indeholder. Datum 1457."

Originalen til dette Brev kjendes imidlertid ikke heller, det foreligger kun i en Afskrift af Peder Dyrskjøt. Efter denne Afskrift har Langebek trykt det, men allerede i samme Bind, hvor han havde meddelt det, ytrede han Tvivl om Eigtigheden af dets Aarstal 1457, „som synes rettere at skulle være 1475" 1). I Modsætning hertil har en nyere Forfatter, Kammerherre K. Barner, søgt at hævde Aarstallet 1457 som det rette2). Lad os undersøge Sagen lidt nøjere.

Idet Langebek udtaler sin Tvivl, begrunder han den ikke
nærmere; han nøjes med at henvise til en foregaaende Side i


1) Dsk. Mag. VI. 289.

2) Barner, Familien Bosenkrantz's Historie I. 197. Jvfr. Daugaard, De danske Klostre S. 399.

Side 484

samme Bind af Tidsskriftet, Men efterser man dette Sted*), vil man let forstaa, hvad det er, der har gjort hani mistænksom overfor Afskriftens Aarsangivelse. En 1584 udarbejdet Registratur over Mariager Klosters Breve anfører nemlig, at der 1475 af Hr. Erik Ottesen til Skjern tr udstedt „Fundats paa et Kapel, Alter og Messer at opholdes udi Mariager Kloster". Altsaa maa Langebek have anset det for usandsynligt, at der baade 1457 og 1475 er stiftet Kapel, Alter og Sjælemesser af samme Mand i samme Kloster, og da saaledes det ene Aarstal formentlig burde udgaa som urigtigt, har han dertil valgt det tidligere. Men hvad der har bestemt ham til at gjøre dette Valg, derom giver han os hverken direkte eller indirekte noget Vink. — Kammerherre Barners Opfattelse af Forholdet fremgaar af følgende Udtalelse af ham: „Da der i Afskriften staar 1457, maatte det vel udfordre Bevis, med hvilken Hjemmel 1475 skulde være „rettere", hvorimod Bevis for, at 1457 er rigtigt, skulde være ufornødent. Imidlertid skal det dog bemærkes, at Hr. Erik i ovennævnte Brev [det fra 1457] ikke nævner Børn og Afkom, og i 1475 havde han mange Børn og vistnok ogsaa Børnebørn, og at der fra 1475 haves et andet lignende Brev, nemlig et Gavebrev paa en Gaard i Kjøbenhavn til Helligaands-Klosteret sammesteds, i hvilket Udtrykkene i Formen ere noget forskjellige med Hensyn til Raadigheden over Gjenstanden for Gaven."

Af de to Dokumenter, som skulle prøves mod hinanden, foreligger det ene, det ældre, altsaa kun i en Dyrskjøtsk Afskrift fra Slutningen af det 17de eller Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, og det andet, det yngre, haves alene i det meget kortfattede Udtog fra 1584. Men medens man ved at undersøge hvert af de to Stykker for sig næppe vil finde sig foranlediget til at formode Fejl i Udtoget, kan Kritikken ikke tage saa lemfældig paa Afskriften. Det af Dyrskjøt afskrevne Brev mangler, hvad der unægtelig ser besynderlig ud, ikke alene Navne paa Medudstedere, men ogsaa al Steds- og Dagsangivelse. Dets „datum 1457" tager sig noget fattig ud, saa


1) Dsk. Mag. VI. 104.

Side 485

at man nærmest bringes til at tro, at Kopisten har forkortet Originalens Slutningspassus1). Allerede den Omstændighed svækker Tilliden til Aktstykket i dets foreliggende Skikkelse, især hvor det netop kommer an paa Dateringen. Og denne Indvending er ikke den eneste, thi selv en flygtig Gjennemlæsning af Dokumentet vil overbevise En om, at det er en slet Afskrift, der ikke alene helt har forbigaaet Ord, men ogsaa, som det synes, har indsat urigtige Ord i Stedet for de rette2). Hvem der har disse Fejl paa sin Samvittighed, vides ikke. Det er muligt, at Peder Dyrskjøt har taget sin Afskrift ikke efter Originalen, men efter en Kopi, og at han saaledes selv kan gaa fri for Tiltale; men i øvrigt var den gode Bondemand, hvor flittig han end var, og hvor meget man end i den nyere Tid har fremhævet hans Fortjenester, just ikke nogen særdeles kyndig Afskriver3).

Naar saaledes Tilliden til Afskriften er svag, kan man ikke forlange, at dens Aarstal skal respekteres, hvis der kan anføres Grunde, som gjøre det blot sandsynligt, at Tallet er urigtigt. Og saadanne Grunde haves. Det vilde, som sagt, for det første være underligt, om samme Mand baade 1457 og 1475 havde stiftet Kapel, Alter og Sjælemesser i samme Kloster. Dernæst taler mod Aaret 1457 den Omstændighed,


1) AtAarstallet er skrevet mod arabiske Tal, er i hvert Tilfældo en vilkaarlig Forandring af Afskriveren.

2) Beror saaledes „bekiendeligen" mon ikke paa en Fejllæsning? Kan der ikke have staaet „betimeligen" ?

3) Om Peder Dyrskjøt (t 1707) se Dansk Folkeblad 7. Aarg. (1841—42) Nr. 37—38. Dansk Maancdsskr. ndg. af Steen strup 1861 11. 410— 22. Eugaard, Fremragende danske Bønder før og nu S. 94—111. Hans Breve til Biskop Jens Bircherod ere udgivne i Brudstykker af Nyorup i Borgervennen 1799 Nr. 46—49 og 1800 Nr. 19 og siden fuldstændigere af N. Hancke i Samll. til jydsk Hist. og Topogr. 111. 225 — 83. Jvfr. om hans Samlinger en Notits hos Weiiauff, Efterretnn. om det st. kgl. Bibliotliek, 2. Udg., S. 98. Mod Paaridelighedcn af hans Afskrifter har Langebek gjentagende udtalt sig (Dsk. Mag. IV. 8. VI. 72), og nyere Forskere have ytret sig paa lignende Maade (s. f. Ex. Allen, De tre nord. Eigers Hist. I. 687).

Side 486

at cu Fundats fra dette Aar af det nævnte Indhold ikke or optaget i Kegistraturen fra 1584. Det er i højeste Grad usandsynligt, at dette vigtige Aktstykke, da Klostrets Arkiv registreredes 1584, skulde være forkommet eller ganske have unddraget sig Opmærksomheden, skjønt saa mange übetydelige Dokumenter vare tilstede [og bleve optegnede. Men, er der sagt, hvis det omstridte Brev var fra 1475, er det underligt, at Erik Ottesens Børn ikke nævnes i det. Maaske, men dog ikke saa underligt, at man af den Grund bør holde paa Aarstallet1457,thi netop fra 1475 have vi, som anført, et GavebrevfraHr. Erik Ottesen til Helligaands-Klostret i Kjøbenhav n1), og deri nævnes ikke heller hans Børn. Naar der endvidere henvises til, at dette Gavebrev bruger andre Udtryk end det rnariagerske, hvoraf saa skulde følge, at de rimeligvis ere affattede til forskjellige Tider, siger dette ikke heller noget, da man jo slet ikke kjender det egentlige mariagerske Gavebrev, men kun har det af Hr. Erik udstedte Brev om den mellem ham og Klostret trufne Aftale2). Mærkeligere end det, at Hr. Eriks Børn savnes i dette Brev, turde maaske en anden


1) Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostere i Middelalderen, Tillæg S. 68 f. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. IV. 119 f.

2) Dette synes ogsaa at væro overset af Dr. A. Heise, soin bemærker, at Brevene af 1457 [Afskriften] og 1475 [Udtoget] ikke ere identiske. „1457 kaldes Erik Ottesen „til Skjern", 1475 „til Bjørnhornr' [nej, omvendt]; heller ikke Godset synes at falde sammen" (Hist. Tidsskr. 5. E. I. 539). Nej, det er vist, at de to Brevo ikke ore identiske; det, som bærer det urigtige Aarstal 1457, ender jo med de Ord: „med videre, som Fundatsen derom indeholder". Medens Fundatsen af 1475 henlægger 10 Bøndergaarde til Mariager Kloster, nævner Brevet af „1457" i Følge sin Natur slet intet Gods; men til sin Afskrift har Dyrskjot føjet denne Bemærkning (Barner, Fam. Eosenkrantz"s Hist. I. Dipl. S. 95): „Hor er givet til 9 Gaarde og nogle Gaarde i Mariager By, som Fundatsen forklarer (denne kan ikke findes)." Detto med Undtagelse afParentheseu maa altsaa have staaet paa den Original eller Afskrift, som Dyrskjøt havde for sig. Dr. Heisc har Eet i, at de to Godsangivelser ikke falde ganske sammen. Mulig er den ene Bondegaard blcven ombyttet med nogle Kjøbstadgaarde.

Side 487

Mangel være: han beraaber sig i det paa sin Faders og sin Hustrus Samtykke, men omtaler ikke sin Moder. Hvorfor ikke, da hun dog levede lige til 1470? Ja, hvis Brevets rette Datum er 1475, er Spørgsmaalet dermed besvaret.

Vi kunne dog formentlig naa videre end til Sandsynligheder. Et bestemt Bevis for Urigtigheden af Datoen 1457 synes nemlig at ligge i den Passus, hvor Opførelsen af det nye Kapel omtales: „og skal fornævnte Kapel bygges næst Vesten ved Jens Olufsens Kapel paa den søndre Side i den nye murede Kirke". Den nye murede Kirke niaa nemlig være den, hvis Opførelse omtales som forestaaende 14681). I øvrigt er Kirkens Historie i det 15de Aarhundrede ikke meget kjendt, og vi vide derfor ikke, naar Jons Olufsens Kapel er opført, men det synes, som om det endnu ikke existerede i Aaret 14572). Det er vel først bygget efter 1468.

Kesultatet af denne lille Undersøgelse er da det, at Aårstallet 1457 or urigtigt, og at det maa rettes til 1475. Jeg mener altsaa, at man maa holde fast ved Langebeks Formodning, og denne min Mening har kun kunnet bestyrkes derved, hvad jeg senere har bemærket, at Kall-Easmussen paa


1) Dsk. Mag. VI. 92. For at forebygge Misforstaaelso bør dot bomærkes, at, naar der i Brevet af „1457" efter Ordene „i den nyo murede Kirko" tilføjes: „naar Gud vil hun bygges og rede vordor efter min egen Vilje", da gaar „hun" ikke paa Kirken, men paa det Kapel, som Hr. Erik vil lade bygge.

2) Jens Olufsen til Bustrup skjænker 30. Sept. (die S. Hieronymi conf.) 1457 med sin Hustru Marine Melsdatters Eaad og Samtykke Gaarden Østrup i Skader Sogn til Mariager Kloster til Afholdelse af en særdeles Begængelse hvert Aar til S. Laurentii Aften „over de fire Begængelser, de pleje at gjøre for deres særdeles Venner". Gaven gives „os og bogges vores Forældres Sjæle og min kjære Husfrues Sjæl Barbara, som jeg tilforn havde," og alle kristne Sjæle til evig Salighed. (Vidisse fra Sønder Hald Herred af 81. August 1612 i Geh. Ark, Hist.-geneal. Ark., GI. Estrup, Papirsdokk. Nr. 51. Jvfr. Dsk. Mag. VI. 80.) Hvis Kapellet havde været til, da denne Sjælemesse stiftedes, kundo man vist have ventet, at det havde heddet, at Bogængelscn skulde holdes i Kapellet.

Side 488

den Kopi af Dyrskjøts Afskrift, som er indlemmet i Gehejinearkivets store Diplomatarium, har skrevet Aarstallet 1475. Men den lærde Forsker har rigtignok i endnu højere Grad end Langebek undladt at anføre sine Grunde. Maaske dog de vigtigste af dem ere fremsatte i det foregaaende.