Scriptores rerum Danicarum medii ævi, partim hactenus inediti, partim emendatius editi, quos collegit et adornavit Jacobus Langebek. Ejus vero post mortem recognoverunt, illustrarunt et publici juris fecerunt primum Pet. Frid. Suhm, deinde Laur. Engelstoft et Er. Chr. Werlauff. Nunc denique locupletissimis adjectis indicibus opus absolvendum curaverunt legati Hjelmstjerne- Rosencroniani curatores. Tomus IX. Hauniæ 1878. Fol. (XII + 834 pp.)

Ovennævnte ved Format, Omfang og Udstyrelse fremragendeRegistertil Scriptores Rerum Danicarum er ledsaget af en Fortale af Konferensraad, Gehejmearkivar Dr. C. F. Wegener, hvori denne højt ansete Veteran blandt vore historiskeVidenskabsmændmeddeler udførlige Oplysninger om Værkets Genesis. Han beretter saaledes, at Bestyrerne for den

hjelmstjerne-rosencronesko Stiftelse i Aaret 1863 henvendte sig til ham med Begjæring om, at han vilde foreslaa dem et historiskArbejde,hvorpaa Stiftelsen kunde anvende en Del af sine Midler, særlig et saadant, som ikke vilde kunne udkomme uden offentlig Understøttelse. Under Overvejelsen af hvad der burde svares paa dette Spørgsmaal, henvendte Kfrd. Wegener sine Tanker dels paa et dansk Diplomatarium, dels paa et Eegister til Ser. Ker. Dan.; men da Videnskabernes Selskab i sin Tid havde lovet at udgive et Diplomatarium Danicum, naar de paabegyndte Eegesta dipl. hist. Danicæ vare fuldendte¹), foretrak han at anbefale Udgiveisen af et Eegister tii S. E. D., saa meget mere som Ønsket om et saadant var udtalt fra flere Sider og navnlig paa en saadan Maade stillet i Udsigt af Udgiverneafottende Bind af S. E. D., L. Engelstoft og E. C. "Werlauff, at alle maatte vente, at Samlingen skulde afsluttes

---

1) Soin Medlem af selve don Komitté, som Videnskabernes Selskab har nedsat til Udgiveiso af Eegesta dipl. hist. Dan., kan Anni. dog ikke tilbageholde, at skal Paabegyndelsen af Udgivelsen af et dansk Diplomatarium vente, til Kegesta Dan. er fuldt afsluttet, saa vil næppe ret mange af de nulevende faa noget deraf at se. Thi vel er man kommen saa vidt, at man i Aar har kunnet paabegynde Trykningen af Supplementet eller rettere anden Kække af Kegesta Dan., men medens allerede denne vil blive omfangsrigere end første Række eller Hovedværket, saa er det tillige at forudse, at naar Supplementet er trykt, vil et nyt gjøres fornødent, da Offentliggørelsen af historiske Dokumenter bestandig skrider fremad baade hor og i Udlandet. Skal et dansk Diplomatarium altsaa so Lyset i en overskuelig Fremtid — hvad i den historiske Gransknings Interesse meget er at ønske —, saa bør dets Paabegyndelse ikke gjøres alhængig af Begcsternes Afslutning. Begge Værker kunne og bør gaa ved Siden af hinanden, idet Diplomatariet indtil vidore ikke optager saadanne Aktstykker og Breve, der alt findes anførte som trykte i Eegesterne, med mindre man skulde so sig i Stand til at give dera ien væsentlig forbedret Skikkelse. I øvrigt kan det vel hellur ikke være tvivlsomt, at man helst bør følge samme Fremgangsmaade, som er brugt ved Udgivelsen af Diplomatarium Xorvegicum, idet hvert Bind til en vis Grad udgjør et Hele for sig".

med et niende Bind, der blandt andet ogsaa skulde indeholde
et Eegister til hele Værket.

Da Konferensraad Wegeners Porslag vandt Bifald hos Bestyrerne af den nævnte Stiftelse, begjærede de tillige hans gode Eaad, hvorledes det paatænkte betydelige litterære Foretagende paa bedste Maade kunde sættes i Værk. For at efterkomme denne Opfordring, og da Kfrd. W. indsaa, at en enkelt Mands Tid og Kræfter ikke vilde være tilstrækkelige til et saa stort og møjsommeligt Arbejdes Fuldendelse, foreslog han at fordele det mellem flere dertil skikkede Videnskabsmænd, og paaviste tillige den Fremgangsmaade, der burde følges under Arbejdets Gang.

Det har utvivlsomt været et stort Held for Foretagendet, at en saa kyndig og vidtskuende Historiker har udkastet Planen til samme; thi hvilke mindre Mangler end Udførelsen mulig kan lide af, vil man næppe med Eette have synderligt at udsætte paa Planen, hvilken det vistnok for en ikke ringe Del skyldes, at vi her have ikke blot det største, men sikkert ogsaa det mest instruktive historiske Eegisterarbejde, vor Litteratur har at opvise.

I fjorten Aar er der arbejdet paa Værket, og ikke faa Videnskabsmænd have deltaget deri; men blandt disse synes Arkivar Dr. O. Melsen og Arkivassistent Fr. Krarup at have de største Fortjenester. Sammenarbejdeisen og Eedaktionen til Trykken af det samlede Materiale skyldes især den sidste, medens den første er den eneste af Medarbejderne, som har deltaget i Værket lige fra først til sidst.

I den nævnte Fortale har Kfrd. Wegener gjort Eede for de forskjellige Hindringer, som have forsinket Arbejdet, deriblandt ogsaa en delvis Omarbejdelse, begrundet i en Deltagers Mangel paa fornøden Nøjagtighed. Derved skulle vi dog ikke opholde os her, men udtale vor Glæde over, at det er lykkedes at fuldende dette lige saa store som besværlige Arbejde, og at fuldende det saaledes, at det utvivlsomt vil være et fortrinligt Hjælpemiddel ved Benyttelsen af de mange vigtige Kildeskrifter, som Seriptores Eerum Danicarum indeholder.

Vistnok kan det Spørgsmaal opkastes, om det overhovedet

er rigtigt at anvende en saa stor Kapital — som der øjensynligmaa være gaaet med¹) — til Kegister til et Yærk, hvoraf en stor Del er hundrede Aar gammel, og om hvilken det derforkan antages eller vel endog paavises, at noget deraf i sin Tid er mindre omhyggelig udgivet; ikke at tale om, at den fremskridende historiske Granskning har stillet adskilligt i et noget andet Lys, end der ved den første Udgivelse faldt derpaa,idet man mere end forhen har lært at skjelne mellem det oprindelige og = det afledede. Men da dog Ser. Rer. Dan. nu engang er Hovedkilden til vor Middelalders Historie, og det mere er at ønske end at vente, at en ny, kritisk og ordnet Udgave af vore historiske Kildeskrifter skulde se Lyset i vor Levetid, maa vi, som er henviste til Benyttelsen af S. R. D. saaledes, som dette anselige Værk nu engang foreligger, være glade ved, at der er rakt os et saa fortrinligt Hjælpemiddel til Benyttelse af de mangfoldige uundværlige Oplysninger, dette Værk yder; og det skal nok vise sig, at Arbejdet ikke er spildt, men at det vil blive flittig benyttet af vore Historikere. Hvem der har prøvet at sejle paa det mare vastum, som S. R. D. unægtelig er, vil mange Gange have savnet en saadan Vejleder, som dette Register for Fremtiden vil være.

For nærmere at godtgjøre dette skulle vi henvise til Artiklerne, der svare til vore Kongers Navne. Hvem der gjennemgaar dem, vil sikkert erkjende, hvor fortræffelig Stoffet er ordnet, og at her tillige er givet noget mere end et blot Registerarbejde, nemlig en kronologisk Mantissa i vedkommende Regenters Historie, ikke at tale om de Rettelser samt Henvisninger til andre, berigtigende Kilder, som Registeret jævnlig indeholder. Som Exempel kunne vi ogsaa henvise til de Artikler, der angaa de større Byer (saasom Roskildæ, Hafnia o. a.). Enhver, der gjennemgaar disse, vil sikkert indrømme, at Registeret her yder en fortrinlig og vel ordnet Vejledning til disse Byers Historie i Middelalderen.

Forfatterne af Registeret have gjort sig Flid med at oplyseog

---

1) Efter Opgjarelsen i Ministerialtidenden f. 1879 B. S. 400 have Udgifterno bclobet sig til 29,687 Kr. 4 0. (Red.)

lyseogberigtige, hvad de formaaede, og meget have de ganske vist klaret, som var dunkelt eller urigtigt. Åndre ville kunne oplyse andre Punkter¹); men om alle Danmarks Historikerehavde forenet sig, vilde de dog ikke have kunnet klare ethvert forskrevet eller urigtigt Navn eller ethvert forvansketForhold, som forekommer iS.E. D. Man bør dog takke de Mænd, som have nedlagt et stort og møjsommeligt Arbejde i et Eegisters som oftest lidet paaskjønnede Skikkelse.

Blandt Vanskelighederne ved at udarbejde et Eegister til en Kildesamling, hvis Hovedpunkter alt i hundrede Aar have foreligget Offentligheden, er nemlig ikke blot den, at adskilligt — navnlig af det, Suhin har besørget — ikke er udgivet med Ann r>i->-.'U-n nn-m <r>ii 1-*~-cr\T'nn TmA HA ™'-r, ,-.„„ n£ 1-.-I r,4-^i.^ -V,-. TT-11/3 «••• U.VJU VIUUU, OUlli UU JYICCiVCO ICU l/UgIVDIDCU OiL XJ.Ii3IJIIJLJ.OAU JUIJ.IU.CIj men ogsaa den, at undertiden har den senere Forskning fremskaffetbedre Codices end dem, som ved Udgivelsen ere ben}rttedé;undertiden har den historiske Granskning paavist Misforstaaelserog Fejltagelser. Her bliver det nu et Spørgsmaal: skal Eegisterforfatteren udelukkende holde sig til den foreliggendeText, eller skal han ogsaa tage Hensyn til de senere Berigtigelser og Oplysninger? Forfatterne af nærværende Eegisterhave gaaet den sidste og besværligere Yej, hvad ganske maa billiges. Kun havde det maaske været at ønske, at de vare gaaede endnu videre i denne Eetning, end sket er, skjønt vi ikke lukke Øjnene for. i hvilken overordentlig Grad Arbejdet

---

1) Saaledes f. Ex. VI, 604 i Fortegnelsen over Eoskilde Domkirkes Vicarier forekommer »Olavs Theophilus«; lidt længere nede paa samme Side: «M. Oluf Jostensen«, og derunder: "Theophilus til Agate Alter«. Deraf er i Eegisteret blevet tre forskjellige Personer, medens det virkelige Forhold er, at det er een og samme Mand, idet Jostensen er en Læsefejl for Tostensen — en af de mange Fejl, som denne slet udgivne Liste indeholder. (Om 01. Theophilus se min Kbh. Univ. Hist. 1537-1621. H, 710 ff.) — Magister Wilgrips (VI, 416) Stilling, nemlig som Kannik i Aarhus, kunde have været oplyst af Ny kirkehist. Saml. 111, 378. — Om "Colomannus, vir doctus- (Jill, 526) kunde Werlauffs Kjøbenhavns Universitet fra dets Stiftelse indtil Reformationen (Progr. 1850), S. 71, Not. r, have givet den Oplysning, at han havde Tilnavnet

derved vanskeliggjøres, navnlig fordi der ogsaa kan blive Spørgsmaalom, hvorvidt det ny virkelig er en Forbedring, eller maaske kun en Variant, som ved nøjere Undersøgelse maa forkastes.Anni. ser ikke bestemt, om Lappenbergs „Dånische Annalen, ein Nachtrag zu Langebek Scriptores rerum Danicarum,"(i Archiv fur Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthiimer11, 187 ff.) er benyttet; men derfra er vel heller ikke mange Forbedringer at hente. Derimod synes H. N. A. Jensens„Mittheilung iiber den liber censualis Episcopi Slesvicensis" (i samme Archiv Y, 417 ff.) ikke at være benyttet, i alfald ikke fuldstændig¹), skjønt det her er Uddrag af en Original, der er meddelt, medens Udgaven i S. E. D. kun støtter sig til en mindre god Afskrift. — At der af haandskrevne Kilder kunde have været en og anden Berigtigelse at hente, kan næppe betvivles, og Forfatterne have vel ogsaa oftere raadført sig med saadanne, naar Lejlighed gaves. I Forbigaaende skal Anm. gjøre opmærksom paa, at Fortegnelsen over Kong Knud den Helliges Lidelsesfæller (S. E. D. I, 270 og VII, 218) uden Tvivl kan berigtiges efter et Hdskr. i Univ.-Bibliotheket, Addit. 114. 4to. Det besynderlige Navn Altejus eller Altoi, hvorefter følger Turgatus, er saaledes vistnok kun en Læsefejl af Hamsfortfor alter Trugotus. Der findes nemlig foran i Listen en Turga, eller som Addit. 114, 4to vel rigtigere har: Thurgod.

---

1) Naar der saaledes i Begisteret staar: „Fratoft [i S. E. D. staar for Kesten: Fratost], olim parochia, territ. Viding (Horsbøl), VII, 504", saa ser man af Jensens Meddelelse, at den rette Læsemaade er Fortoft, d. e. det endnu bestaaende Sogn Faartoft. I Eegisteret staar: „Buxhoren, Bupshem (?), Bupshever, parochia submersa in Nordstrand, VII, 501 (?), 505". Men Jensen har vist, at Originalen har Buphever. Dette Navn, under hvilket dog enhver vil søge, da det er Navnets rette Form, savnes imidlertid i Eegisteret. Af lignende Smaarettelser til Eegisteret lod der sig fremdrage flere af Jensens Meddelelser; men for øvrigt har Forfatternes Indsigt i Slesvigs Topografi sat dem i Stand til at rette de fleste af de forskrevne Navne i Udgaven af Liber censualis. Benyttelsen af Jensens Afhandling vilde dog have lettet Arbejdet for dem og gjort Navneformerne sikrere.

Anvendelsen af flere Medarbejdere i Begisteret har, som Fortalen allerede gjør opmærksom paa, haft forskjellige Misligheder, "blandt andre den, at om end Planen for Værket er nok saa omhyggelig udarbejdet og nøje foreskreven, vil det næppe kunne undgaas, at de forskjellige Deltagere i Arbejdet komme til at anvende Eeglerne paa noget forskjellig Maade, navnlig hvor det ikke er Person- og Stednavne, men Sagangivelser, om hvis Optagelse eller Forbigaaelse Spørgsmaalet drejer sig. Ogsaa med Hensyn til Udførligheden af de Oplysninger eller Henvisninger, Registeret giver, vil der let opstaa en Uregelmæssighed i forskjellige Artikler. Medens saaledes Henvisningerne i Begelen ere ret udførlige, vil man maaske hist og her savne noget. Som EAempel skal Artiklen „Landiskrone" anføres. Herunder staar saaledes: conventus, 11, 565, 568, hvor det vilde have været heldigt, om der havde været tilføjet: Carmelitarum, da man uden en saadan Tilføjelse snarest maatte tænke paa et politisk Møde. Under samme Artikel burde vel „civium parochus" (VIII, 523) særlig have været fremhævet i Begisteret, saa meget mere, som derved menes den fra Beformationstiden hæderlig bekjendte Lektor Anders Ljung, af hvis Virksomhed der her meddeles et mærkeligt, men hidtil næppe paaagtet Træk. Denne Mand er i det hele kommen til at træde i Skygge, da en Linie er udfalden i Udgaven af den skibyske Krønike (11, 568), hvor han ellers vilde have fundet Omtale.

Spørgsmaalet: skulle alle Personerne, ogsaa de i enhver Henseende uvæsentlige, medtages; eller skulle nogle udskydes, — har vistnok fremkaldt en Del Usikkerhed. Enhver, der har forfattet Begister til et historisk Arbejde, kjender de Tvivlsspørgsmaal, som her paatrænge sig₁; thi hvor er Grændsen mellem det væsentlige og det uvæsentlige? Og er der flere om Arbejdet, vil Usikkerheden blive saa meget desto større, da den ene ikke med Vished kan vide eller slutte sig til, hvad den anden medtager eller forbigaar. Forfatterne af nærværende Begister have optaget mange Navne, til hvilke der ikke knytter sig nogen historisk Mærkværdighed. Absolut Fuldstændighed have de ikke naaet og vel heller ikke tilstræbt.

For nogle vil formodentlig Eegisterets overordentlige Omfangvære

fangværeen Anke mod samnie. Thi vilde man tænke sig alle andre Historieværker forsynede med Eegistere af samme Omfang (for 7 Ark Text mindst 1 Ark Eegister), saa vilde dog nok de fleste sige: det gaar for vidt, lier maa paa en eller anden Maade gjøres en Begrændsning. Mange ville maaske mene, at f. Ex. den Masse estlandske, for os ganske betydningsløse,Lokaliteter, som nærværende Register indeholder; uden Skade kunde have været forbigaaet, eller at det ikke havde været fornødent i Registeret at optage alle de Forfattere, der citeres i Noterne, — man se blot hvilken Plads Artikler som Saxo eller Snorre Sturlesøn optage, om hvilke man dog med Vished kan forudsige, at de aldrig ville blive efterslaaede af nogen! Men har man, saaledes som Tilfældet er med Anmelderenog sikkert de allerfleste danske Historikere og rimeligvisogsaa en god Del fremmede, faaet dette store og prægtigeVærk bragt i Huset, uden at det har kostet os en Øre, da føle vi os ikke kaldede til at gaa i Rette med Vidtløftigheden,som dog visselig ogsaa har sine Fordele, men takke meget mere for Gaven, der i Fremtiden i høj Grad vil lette ethvert Arbejde, der maatte have vor Middelalders Historie og Samfundsforhold til Gjenstand¹).

---

1) Anm. finder det rigtigt at tilføje, at han ikke har gjennemlæst hele Kegisteret, og at han har fundet det for srnaaligt i denne 4nuieMeko at anfsre enhver Tlettclsc eller Bc-mærkniiig, suia han under Læsningen og Sammenligningen med S. E. D. er bleven opmærksom paa.