|
Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 6 (1877 - 1878) 1Troels Lund: Mogens Heinesøn. Et Tidsbillede fra det 16de Aarhundrede. Kjøbenhavn 1877. (248 SS.)C. F. Bricka Side 139
Da Dr. T. Lund for et Par Aar siden udgav en Bog. kaldet „Historiske Skitser", vakte den megen Opmærksomhed og fremkaldte meget forskjellig'e Domme, mindre dog blandt Historikerne, der vist i det hele taget vare temmelig enige i deres Bedømmelse af den, end hos det store Publikum. Til hvilken Genre af Litteraturen man saa end vil henregne nogle af Stykkerne i den, er det imidlertid sikkert nok, at det Skrift om Mogens Hejnesen, som Dr. Lund udgav ifjcr. er et historisk Arbejde. Selv synes han ikke at være sig Forsk]ellen videre bevidst; han bemærker 'kun, at han i højere Grad end tidligere har ledsaget sin Fremstilling med Henvisninger til Kilderne. I Virkeligheden har han dog til samme Tid betydelig indskrænketsin Fantasis skabende Virksomhed og mere end før holdt sig til det historisk overleverede. Man tro derfor ikke. Side 140
at Bog-en er bleven kjedelig. Tvært imod, fra første til sidste Side udmærker den sig ved en ualmindelig Livlighed. Overalt foler man, at Forf. er en Kunstner, der i Besiddelse af et stort Freinstillingstalent ikke alene formaar at udmale enkelte Scener med glimrende Farver, men som ogsaa tilfulde forstaar at gruppere alt om Hovedgjenstanden, saa at der er fremkommet et vel afrundet og tilpasset hele, der maa fængsle enhver, som indlader sig paa nærmere at gjore sig bekjendt med det. Valget af Emnet har derimod været mindre heldigt. Hvor mange kjende nutildags Mogens Hejnesen? Og hvor mange ville ikke, naar de gjennem Bogen have stiftet Bekjendtskab med ham, vende sig med Afsky fra denne ryggesløse Sørøver og finde, at en saa lidet fremtrædende og saa lidet tiltalende Person ikke fortjener en saa vidtløftig Monografi? En saadan Anskuelse skal dog ikke gjøres gjældende her; men vel vil jeg bemærke, at Valget for saa vidt synes mig uheldigt, som Forf. derved er kommet til at give en Skildring af en Mand, hvem han ikke kan stille sig sympathetisk til. Og mon ikke dette skulde være Grunden eller dog en af Grundene til, at der oftere spores en vis Mangel paa Varme i hans Fremstilling? Ikke alene overfor Hovedpersonen, men ogsaa overfor de andre i Fortællingen optrædende staar han kold; hvad han med øjensynligtVelbehag dvæler ved, er de snilde Manøvrer, hvormed den ene Part søger at fange den anden og denne at slippe ud af Fælden; hvor han kan faa en „kostelig" Scene udmalet, lader han ikke Lejligheden übenyttet. Fremstillet i let og elegant Form kan dette jo tage sig meget net ud; men ved al denne Livlighed, der dog ikke, som sket er, maa forvexles med Aandrighed, og ved al denne Lethed gaar noget tabt: den Værdighed, man kunde ønske at træffe hos den, der tjener Musen med den alvorlige Pande, og det vilde være meget beklageligt,om man for i vore Dage at skaffe et historisk ArbejdeUdbredelse i en stor Læsekreds maa gjøre Afkald paa et mandigt og alvorligt Sprog1). 1) Jvfr. C. Molboens Blandede Skrifter. 2. Saml. IH. 4i>. Side 141
Mogens Hejnesen er en übetydelig Person, der taber sig mellem de mærkelige Mænd, som Norden da var saa rig paa1). Det er meget muligt, at han af Naturen har været godt udrustet,ogdeter meget muligt, at han hai udført mangen kjæk Daad med en Aandsnærværelse og Uforsagtked, som kommerTordenskjoldsnær:det kan dog ikke overses, at, hvad der adler Bedriften, fattes hos ham. Det er hverken for Troen eller for Friheden, hverken for Konge eller for Fædreland, at han kæmper, men for at 'plyndre andre og berige sig selv; ikke en eneste Handling af ham, hvor ikke Egenkjærligheden er Motivet; overalt skinner saa at sige hans Køvernatur igjennem. I hans Hjemstavn, paa Færøerne, mindes mm ham endnu; uforstyrret af ydre Begivenheder har Traditionen faaet Lov til at fastholde mange Smaatræk af lians Liv, me:i den har, som næsten altid, forskjønnet og forherliget sin Hei. Her i Danmarkharmanpaa en mere kunstig Tis villet opfriske Mindet om ham, men det var en lidet heldig Idé, da nan i Slutningen af forrige Aarhundrede gav et Monument over ham Plads i det Pantheon, bestaaende af Mindestøtter for fortjente Danske, Nordmænd og Holstenere, som vistnok na^nnest efter Guldberg^ Plan-) gnindlagdes ved Jægersprif-. Ogsaa i Litteraturen har man lovprist ham, og endnu kan man i nye, bekjendte og yndede Kompendier af vort Fædrelands Hismrie finde ham omtaltmedmegenVeneration. Dog er det nu snart en halv Snes Aar siden, at der her og i Norge har hævet sig Stemmer imod den gængse Opfattelse3), og at man har paavist Skyggesiderne ved hans Liv. Efter det butydeligere Arbejde, som nu foreligger, takket være Dr. Lund, tør man haabe, at Mogens Hejnesen og hans Modstander, Christoffer Valkendorf, for Fremtiden ville finde en retfærdigere Bedømmelse. Skjønt Mogens Hejnesens 1) Eet betegnende er det;, at man i Kancelliet gjentagende har indført lians Xavn i de ifticielle Kopibøger som Mogens Henriksen (Norske Eigsregistrantor, 11. 401. 59JTi. Don Fejl begaas ikke med et Xavn, som er paa alles Læber. 2) "VYegenor, Hist. Efterretnn. om Abrahamstrup Gaard, 11. 178 f. 3) C. E. Sechor i: Folkokalender f. Danmark, 186£, S. 35 f. L. Daae i: Et Kornbaancl til Jul, 1869, S. 1)9 ff. Side 142
sidste Biograf1) ikke lægger Skjul paa det meget hæslige, der klæber ved ham, har han dog vistnok indrømmet ham for stor Betydning. Saafremt denne Fejl nu virkelig, som jeg mener, er tilstede, er den imidlertid saare tilgivelig i en biografisk Skildring, hvor man ved selve Arbejdets Xatur nødes til at gruppere Begivenheder og Personer om Bogens Helt, om ogsaa denne har staaet i et løsere og mere underordnet Forhold til dem; snarere synes det mig anerkendelsesværdigt, at Forf. ikke har ladet sig forlede til at gaa videre, end han har gjort. Men om han nu end sætter Mogens Hejnesen noget højere, end denne fortjener, maa han dog have haft en Fornemmelse af, at Personen var for lidet betydelig eller dog for lidet kjendt til, at en hel Bog om ham kunde gjøre Regning paa at interessereandreenddem, for hvem Historiens Detailler ere dens „SjæP', og han har da grebet til en anden Udvej for at hæve Skriftet i Publikums Øjne: han har kaldt det „et Tidsbillede fra det 16de Aarhundrede". I Forordet forsvarer han sin Berettigelsehertil,menfor de fleste, som have læst Bogen igjennem, maa det sikkerlig staa klart, at han har begaaet et Misgreb ved at anvende en saadan Titel, selv om man vil give ham Eet i, at han har meddelt nye Oplysninger om nogle i meget faa) af Datidens bekjendteste Personligheder, og at han har kastet Lys over enkelte af Samfundsforholdene i hine Dage. Han har leveret et Livsbillede, og man maa indrømme, at det er udført med Omhu og Dygtighed, men han har ikke givet en Smule mere, og naar han dog selv kalder det et Tidsbillede og altsaa vil, at det skal bedømmes som et saadant, da er lian selv Skyld i, at Kritiken, der ellers næppe vilde vove at stille en saadan Fordring til hans Arbejde, nu maa erklære Maalet for forfejlet. Det er netop betegnende for Mogens HejnesensLiv,atdet, i al Fald som det foreligger efter de nu kjendte Kilder, i saa paafaldende ringe Grad griber ind i de store Begivenheder eller er knyttet nøje til anseligere Personligheder.Undtagerman.den 1) Udtrykket er ikke aldeles korrekt, da l)r. Lunds Skildring allerede er blevon efterfulgt af en anden, forfattet af C. E. Seohor (Hist. Archiv, udg. af Granzow. 1877; 11. 59 ff.j. Side 143
ligheder.Undtagerman.denene Omstændighed, at Christoffer Yalkendorf nødes til at trække sig tilbage fra FormynderregeringenpaaGrundaf sin Adfærd mod Mogens Hejnesen, kan man vel næsten sige, at denne ikke har foranlediget en eneste Tildragelse af større Betydning, og drister man sig desuagtet til at stemple en Skildring af hans Liv som el Tidsbillede, ja saa har man Eet til noget nær at kalde hver Mands Biografi med dette Navn. Nej, tag Tidens Stormænd i Statslivets eller Aandslivets Verden, tag en Xiels Kaas, en Christoffer Yalkendorf,enTygeBrahe, Mænd, i hvis Liv man føler Samtidens Puls slaa, paa samme Tid som man mærker, at de rage op over Tiden og i visse Henseender beherske den, og idet deres Liv skildres, kan et Tidsbillede rulles op for os. Man kan ogsaa gaa en anden Yej for at frembringe et saadant, idet man fremstiller en mindre betydelig Mand, en af de mere stille i Landet, men til hans Livshistorie knytter i vidtgaaende ExkurserogrigholdigeAnmærkninger Oplysninger snart om det ene og snart om det aniet. Det er ganske vist, at en saadan Biografi ikke vil blive et kunstnerisk hele, og at den kun kan tiltale et færre Antal Læsere, og for saa vidt. synes den ganske at ligge udenfor den Opgave, som Dr. Lund har foresat sig; jeg skal ikke heller opfordre ham til at forsøge sig i den Retning,denliggervist aldeles ikke for ham. Hvor meget der imidlertid kan udrettes paa den Vis, det véd enhver, som med Taknemmelighed har læst og atter læst det lærde Skrift, vor Litteratur ejer i Anders Sørensen Vedels Levnetsbeskrivelse. Naar Kilderne tillade det, kan der gives en tredje Art Biografier,somtilligeero virkelige Billeder af Tiden, naar der nemlig om det daglige Liv blandt en enkelt Klasse Mennesker kan skaffes saa fyldige Oplysninger tilveje, at man, idet man skildrer den enes Levnet, saa at sige fremstiller alles. Ingen, som er bekjendt med Overlærer Kinchs Afhandling om EaadmandAndersSørensenKlyn i Eibe og hans Slaigt1), vil kunne nægte, at der her indenfor en snæver Ramme er givet et Tidsbillede,ogdetet 1) Saml. t. jydsk Hist. u- Topogr. I. 219—004. Side 144
billede,ogdetetfortræffeligt Tidsbillede, af det urolige, blodigeLiv,somførtes i en dansk Kjøbstad i det 16do Aarhundrode.MenvenderTanken saa tilbage til Mogens Hejnesens Biografi, foler man levende, hvor langt et Spring- der er mellem Bogens Indhold og dens fordringsfulde Titel. For dem, der ere noget fortrolige med vort Fædrelands Historie i det 16de Aarhundrede og de Kilder, hvorefter den skal fremstilles, maa det ved første Øjekast se mærkeligt ud, at det har været muligt at skrive en Bog paa halvtredje Hundrede Sider om en Mand som Mogens Hejnesen, hvis Xavn ikke engang forekommer i den store af Resen udgivne Frederik ll's Krønike, skjønt hans Levetid omtrent falder sammen med denne Konges. Og Forundringen bliver kun saa meget »tørre, naar man opdager, at Anmærkningerne kun indeholde Henvisninger, og at ikke et eneste Aktstykke er meddelt bag i Bogen som Bilag. Ved Læsningen vil man imidlertid for en stor Del finde en Forklaring af denne Mærkelighed i den brede Form, Forf. anvender. Men uagtet den er meget bred, er den dog langt fra trættende, og om der end hist og her er medtaget Ting, som ikke ligefrem angaa Hovedpersonen, men hvoraf det har været nødvendigt at give en Skildring for at gjøro hans Færd og Stilling forstaaelige, ere disse Udviklinger, naar en enkelt undtages, ikke af et saadant Omfang, at de enten i følelig Grad afbryde Fortællingens Gang eller bortdrage Interessen fra dens Helt. Den ene Undtagelse, jeg mener at burde gjøre, er den temmelig vidtløftige Fremstilling af Christoffer Yalkendorfs Liv, som gives i Begyndelsen (S. 8 —24); men jeg vil skynde mig med at føje til, at den er anbragt paa et Sted, hvor den i al Fald ikke kan indvirke afbrydende, idet den gaar forud for den egentlige Fortælling. Der er imidlertid et andet Punkt, som ikke strax, men netop først under Læsningen vil opvække den kyndiges Forundring,og det er den mærkværdige Sammenhæng, der hersker mellem de enkelte Begivenheder, og den forbavsende Sikkerhed,hvormed næsten alt vides. Man tænke paa de andre Biografier, vi have, og øjeblikkelig dukker der op for Ens Erindring en Bække mer eller mindre hullede Billeder, som Side 145
den umilde Tids Ødelæggelser end ikke have tilladt den flittigsteog dygtigste Haand at udfylde. Af hvilken Natur ere da de Kilder, hvoraf Forf. har øst sine Kundskaber? Af samme Beskaffenhed som de, hvorfra overhovedet hin Tids Personalhistoriemaa hentes, kun, om muligt, endnu fattigere, idet her ikke engang er det faste Underlag for en Biografi, som ellers haves i saa mange gamle Ligprædikener. I samtidige Optegnelser forekommer Mogens Hejnesens Navn knap, derimod er der en Del Kongebreve, som angaa ham, og ligeledes et Par Processer med deres tilhørende Aktstykker. Endelig er der forskjellige Sagn om ham, men de drej o sig om hans Liv paa Søen, fortællende om dristige Overfald og snilde Paafund, og skjønt de ere os vigtige nok til en Karakteristik af ham, have de derfor, bortset fra deres tvivlsomme Paalidelighed, ringe Betydning ved en Skildring af hans Konflikter med Statsstyrerne,Konflikter, som netop i Forf.s Fremstilling spille Hovedrollen.Hvad nu de Oplysninger angaa i", som hentes fra retslige Dokumenter, da er det klart, at de kunne være af meget stort Yærd i biografisk Henseende cg indeholde Vink, som man ellers hyppig maa undvære, og i nærværende Tilfælde have de ydet Forf. en fortrinlig Hjælp: men et Par Processer er ikke meget til derefter at skildre et helt Liv, og hvor deres Efterretninger slippe, maa man da næsten udelukkende holde sig til Kongebrevene. Et sørgeligt Materiale til der ud af at skabe et Livsbillede! Lutter Stumper og Stykker, der hvert Øjeblik falde fra hverandre, naar man vil føje dum sammen til et hele, og som ofte trodse enhver Bestræbelse for at lokke Livstegn ud af de kolde, formelle Ord! Det er et udmærket Stof til i visse Tilfælde at konstatere enkelte Fakta, men i Keglen det sletteste til at finde Bindeleddet imellem dem. Af dette sprøde Materiale er det imidlertid dog lykkedes Forf. at opføre en smuk Bygning. Spørgsmaalet bliver da, om den er solid. Det kan kun lidet nytte, at den tager sig prægtig ud, hvis Kritikens Aande kan blæse den om som et Korthus. Lad os da se lidt nærmere paa enkelte Del-/ af den, thi der kan ikke være Tale om her at gjennemgaa det hele Arbejde. Side 146
Hvad der vides om Mogens Hejnesens Barndom og første Ungdom, indskrænker sig til det mindst mulige. Først fra Aaret 1578, da han antages at have været omtrent 33 Aar gammel1), træffe vi hans Navn i Aktstykker. I Januar 1589 henrettedes han, og over de mellemliggende 11 Aar bevæger sig altsaa Forf.s Fortælling, men Slutningen af denne optages af et Efterspil, der strækker sig over næsten lige saa lang Tid. Da Mogens Hejnesen nævnes 1578, er det i Anledning af Handelen paa Færøerne, og om den dreje sig ogsaa Kongebrevene fra de nærmest følgende Aar. 1579 tillodes det ham at udruste sit Skib paa Orlogsvis formedelst Usikkerheden til Søs og at angribe de Sørøvere, han mødte, og Dagen efter, at han havde erhvervet sig denne Tilladelse, fik han Kongens Befaling til at anfalde og bemægtige sig de hollandske Skibe, som til Trods for de herskende Forbud dristede sig til at sejle nord om Norge for at handle paa Rusland. Men naar Kongen i sit Brev herom9) erklærer, at han har „befalet og Fuldmagt givet'1 Mogens Hejnesen at optræde saaledes overfor de hollandske Skippere, er det mindre klart, med hvad Ret Forf. siger (S. 43 f.), at det var „et ypperlig beregnet Tilbud" af Mogens Hejnesen at ville hjælpe med til at jage de ukjærkomne fremmede bort. I det højeste er der da kun en Mulighed for, at Tilbuddet er udgaaet fra ham. Paa en lignende Maade forklarer Forf. imidlertid ogsaa et andet Hverv, som kort efter overdroges Mogens Hejnesen. Denne besøgte i Februar 1581 Frederik II paa Skanderborg, hvor han opnaaede en Del Begunstigelser for sig; men, hedder det, han maatte tage sig i Agt for Rentemesteren Christoffer Yalkendorf, der var ham imod. For at afværge mulige skadeligeFølgeraf Rentemesterens Fjendskab, fattede han en Plan, „der højlig "vidner om hans Kløgt og Snarraadighed. Under sit Ophold paa Skanderborg fremkom han pludselig med et uventet Forslag: han tilbød at opsøge Grønland" (S. 60). Og et Par Sider længere hen læses, efter at do tidligere, resultatløseGrønlands-Expeditionerere 1) "Wegener. Abrahamstrup, IL 224. 2) Xiirske Ritrsrogistranter. 11. 357. Side 147
løseGrønlands-Expeditionerereomtalte: „Frederik den Anden havde hidtil trods alle Anstrængelser kun opnaaet at faa fejlslagneForhaabninger.et af Skørbug ødelagt, Mandskab og overordentlige Udgifter til ingen Nytte. Og nu, nu tilbød denne Mogens Hejnesen at besørge det hele pia egen Haand. Ikke en Skilling skulde det koste Kongen, al Risikoen skulde være Mogens Hejnesens. al Fordelen Frederik den Andens. Det var et Tilbud saa storartet som vel muligt og gjort under en Form, saa at selv en Konge kunde tage derimod" (S. 67 f.). Hvilken Hjemmel haves herfor? Selv fremstillede Mogens HejnesenenMaaned senere Sagen saaledes. at lian „efter Kongens alvorlige Befaling, som han ingenlunde havde kunnet undgaa. havde maattet love og Tilsige Kongen at ville udgjøre to Skibe i denne Sommer til at lede efter Grønland" (S. 71). men mod denne Fremstillings Sandfærdighed rejstes der dog snart IndsigelserafKongen (S. 122, 151, 172). Fordi Hejsen til Grønlandikkevar en Følge af en ligefrem Ordre fra Kongen, er det dog dermed ikke sagt, at Planen dertil var undfanget i Mogens Hejnesens Hjærne; det ligger i hvert Fald lige saa nær at tænke sig, at Kongen har opfordret ham til at forsøge sin Lykke paa Opdagelsestoget, og at han saa mer eller mindre frivillig er gaaet ind derpaa. Holder man -åg :il Kongebrevets Ord, kan denne Formodning kun vinde i Styrke. I Søbrevet,somudstedtes d. 18. Febr. 1581. hedder det nemlig, efter at Kongen i Indledningen har beklaget sig over, at Grønlandsaalænge har været übesøgt, skjønt dot hører under Korges Krone: „Da have vi nu handlet med denne Brevviser,oselskelige Mogens Hejnesen, Borger uli vor Kjøbstad Bergen, saa han haver lovet og tilsagt med tvende hans Skibe u at skulle gjøre sit bedste for at opsøge det tabte Land1). Fire Aar senere fik Kongen Lejlighed til paa ny at udtale sig om Sagen, da et Par bergenske Borgere, som havde været Mogens Hejnesens Medredere i lians færøske Handelsforetagender,forespurgte,hvorledes det i Virkeligheden forholdt sig med Grønlandsfarten, om den, som Mogens Hejnesen foregav, 1) Gronlands hist. Mindcsmserker, 111. 652. Side 148
var udført i Følge kongelig Befaling paa alle MedinteressenternesBekostning.Kongen svarer, at dette er forekommet ham „meget fremmed og uforvarendes", „efterdi vi det ikke have tænkt, end sige at skulle være sket, at vi forskrevne Mogens Henriksen [o: Hejnesen] den Eejse for sig og forskrevne hans Medredere Søren Andersen og Hans Pedersen1) skulle have paalagt, men han sig for sin ene og egne Person haver til samme Kejse godvillig erbødet og paataget, som og vor Bestilling,vihannem derom givet have, skal udvise og befindes ikke anderledes lydendes end paa hannem alene"9). Heraf fremgaar det. at Kongen ikke har paalagt Kompagniskabet at bekoste Rejsen, men mere ligger der aldeles ikke i Ordene; ■le indeholde ingen Angivelse af, at Forslaget „uventet" og „pludselig'" er fremkommet fra Mogens Hejnesenn). Derimod henvises der til Bestillingen, det ovenfor nævnte Søbrev, der temmelig bestemt synes at sige det modsatte. Forf. skal vist have ondt ved at bevise Eigtigheden af de Ord, han udtaler med saa megen Sikkerhed. Mortensdag 1582 skulde Mogens Hejnesen og den norske Lagmand Peder Hansen møde for Kongens Domstol i Anledning af de Bekjendelser, den sidstnævntes Hustru, Margrethe Gyntersberg,varfremkommen med om sit tidligere Forhold til hin, der nu var gift med hendes Søster Sofie4). Lagmanden indfandtsigi 1) Saaledcs hed do to Borgero fra Bergen. 2) Korske Eigsrogistr. 11. 596 f. 3) Der staar vel. at han har „godvillig erbødet" sig, men dermed skal aldeles utvivlsomt kun betegnes, at han godvillig har paata^ot sig Hvervet. 4) Beretningerne om denne uhyggelige Historie ere forvirrede og ufuldstændige (Nicolaysen, Norske Magasin, 1. 258: 11. 37. Lidt underligt er det, at Forf. (S. 81) citerer Sandvigs Udtog af „don norske So" i Stedet for Mcolaysens, hvad dog i nærværende Tilfælde omtrent kommer ud paa ét). Naar Forf. (S. 83) paastaar, at ogsaa Margrethe Gyntersberg „efter Lovens Ord og den almindeliye Betsbevidsthod" maatte straffes med Døden, har han (hvis ellers hans Fremstilling, at hun var den først forførte, er den rette, hvorom jeg ikke tør udtale nogen Mening) aabenbart Uret. De Lovsteder, han beraabor sig paa, godtgjøre det aldeles ikke, og det synes ligefrom at modbevises af Fiederik II"s Ordinans om Ægteskabssager af 1582 (Koldemp-Eosenvinp-e, Gamlf* danske Love, IV. 307 nederst). Side 149
fandtsigiKjøbenhavn, lians Modstander derimod ikke1). „Det er sandsynligt", skriver Forf. (S. 99), „at der iblandt Kigsraaderneharværet Stemning for at erklære hans TTndvigen for en Tilstaaelse af hans Brøde og dermed hans Sag for tabtu. „Men", tilføjes der (S. 100), „i hvert Fald har Frederik den Anden ikke givet sit Minde til denne hanrle Fortolkning; Udeblivelsen blev fra hans Side taget saa mildt, som Omstændighederneoverhovedettillode." Mod denne Fremstilling lader sig imidlertid adskilligt indvende. Da den almindelige HerredagforAaret 1582 var bleven afholdt i Juni Maancd2), maa det have været et lille Udvalg af Rigsraadet cg andre Adelsmænd,forhveni Sagen var indstævnet. Mon lad det nu have været nok saa lille, er det saa rimeligt, at det, naar det var samlet for at afsige en Dom, i den Giad skulde lade Myndighedenglidesig af Hænderne, at det først indhentede den fraværendeKongesMening, før det turde afgive sin Kjendelse? Da Kongen dengang opholdt sig hinsides Lille Bælt, skulde man altsaa først korrespondere frem og tilbage, før man vovede at afgjøre Sagen. Hvilken besynderlig Antagelse! Forf.'s Maade at fremstille Sagens Gang paa sta.ir imidlertid i den Højeste Forbindelse med hans stadige Bestræbelse for at drage Kongens Person frem i Forgrunden for at. faa ham til overalt at gribe ind i Begivenhederne. Mogens Hejne^n og Christoffer Yalkendorf vises os helt igjennem som kæmpende om Kongens Gunst, hin for at tilvende sig Fordele, denne for at faa hin 4) Beretningerne om denne uhyggelige Historie ere forvirrede og ufuldstændige (Nicolaysen, Norske Magasin, 1. 258: 11. 37. Lidt underligt er det, at Forf. (S. 81) citerer Sandvigs Udtog af „don norske So" i Stedet for Mcolaysens, hvad dog i nærværende Tilfælde omtrent kommer ud paa ét). Naar Forf. (S. 83) paastaar, at ogsaa Margrethe Gyntersberg „efter Lovens Ord og den almindeliye Betsbevidsthod" maatte straffes med Døden, har han (hvis ellers hans Fremstilling, at hun var den først forførte, er den rette, hvorom jeg ikke tør udtale nogen Mening) aabenbart Uret. De Lovsteder, han beraabor sig paa, godtgjøre det aldeles ikke, og det synes ligefrom at modbevises af Fiederik II"s Ordinans om Ægteskabssager af 1582 (Koldemp-Eosenvinp-e, Gamlf* danske Love, IV. 307 nederst). 1) „Man ledte alle Vegne i Kjøbenhavn efter ham ig fik lidelig at ride, at han var — rejst til Hamborg" (S. t) 8). Det er vel overflødigt at bemærke, at man ikke har nogensomhelst Efterretning om denne efter Forf.'s Sigende meget, omhyggelige Eftersøgning, der ikke engang har Sandsynligheden for sig. 2) Samling af kgl. aabnn Breve, trykt i Kbh. 1590 af Mads Vingaard, 81. O°. J. v. Boklen-Bohlendorf, Der Bisehofe-Iloggon u. die Guter des Bisthunis Eoeskild auf .Engen in orblichem Besitz der Barnekow, Stralsund 1850, S. 82, 85. Nye Dsk. Mag. I. 79. Ny kirkehist. Saml. V. 375. Side 150
straffet, og i denne Kamp skal Kongen saa for det meste have hældet over til Færingens Side og med sin kongelige Magt have beskyttet hans Hoved mod Retfærdighedens straffcnde Sværd. For at faa Kongen til at spille denne Eolle skal ethvertKongebrevudtrykke hans personlige Stemning, og er det ikke nok. træde Gisninger i Stedet. Saaledes ogsaa hor. Vi have et Kongebrev til Lensmanden paa Bergenhus. Hans Lindenov, hvori denne befales at foreholde Mogens Hejnesen,at han med det første skal begive sig til Kjøbenhavn i Anledning af Trætten med Peder Hansen1). Dette Brev ir udfærdiget paa Skanderborg d. 9. Decbr. 1582, altsaa næsten en hel Maaned efter den til Retssagens Afgjørelse fastsatte Dag: i ni den Tid skal man have ladet den bero, fordi Kongen vilde hjælpe sin betrængte Yndling. Forf. fortæller nu, at Kongen med dette Brev henvendte sig til den rette, da Hans Lindenov stod i Ledtog med Mogens Hejnesen. og at det havde den forønskede Virkning. Mogens Hejnesen mødte, og d. 25. Januar 1583 paabegyndtes Sagens Forhandlingpaa Kjøbenhavns Slot. Tiden synes imidlertid ikke at være tagen tilstrækkelig med i Beregningen. D. 11. Sovbr. skulde de indstævnte gixe Møde, d. 'J. Decbr. blev der skrevet til Hans Lindenov om at skaffe den udeblevne tilstede, og d. 25. Januar vare begge Parter tilligemed Dommerne samlede. Betænker man, hvor længe det havde varet, inden Kongebrevet udgik, maa man tilstaa, at den bergenske Lensmand og han.- A'en hastede saa meget desto mere-). Det hed sig, at Mogen-* 1) Norske Eigsregistr. 11. 406. Begyndelsen lyder saaledes: „Vid. eftersoni dig selv vitterligt er oin den Sag og Traettc, som sig begiver iniellom Mogens Hejnoson og Peder Hansen af Norge. og vi have ladet vor Befaliug udgaa til nogen vore Raad og gode Maend, soin med det forste udi Kjobeiiliavn skullc forsamlea og samrne Sag foretago og furkore til Eetto. om hvis Skyld derudiuden befiudes kunde" o. s. v. Her tales kun om det Udvalg. der skal trade sammeu for at deninic. og ikke et Ord finde.s der i Brevet oiu, at Doiuinorne allerede forgjaeves liavde vaeret samlede. Har Yori. freinstillet Sagen gauske korrekt? 2) Dette vil tydeligst fremgaa af et Par Exempler. Et Kongebro udstedt paa Frederiksborg 26. I>ecbi\ 15(3'.> l,on 2'-». Febr. f. A. til Bergen, et Skattebrev af 20. Juli 1570 bragtes til Bergen 2. Sept., en kongelig Stævning til Magistrat mi i Bergen af 4. April 1571 oplæstes paa Eaadhuset der 26. Maj. Nicolaysen. Norsko Mag. I. 808, 382, 425. Side 151
Hejnesen var rejst til Hamborg. Hvor var det muligt at faa ham hidkaldt saa hurtig midt om Vinteren? Hans Lindenov opholdt sig i Slutningen af Januar 1583 i Kjøbenhavn (S. 113). Der er da Mulighed for, at han allerede i Begyndelsen af den foregaaendeMaaned kan have været i Danmark; der er ogsaa nogen Mulighed for, at man paa Skanderborg kan li av o vidst Besked herom; og det er endelig vel ikke ganske umuligt, at man kan have sendt Brevet til hans midlertidige Opholdssted, uagtet det angik ham som Lensmand. Hvilken Itækkc ;.f Muligheder maa der ikke opstilles blot for nogenlunde "bi'tidt at skaffe ham Brevet i Hænde, og dermed er endda km en Del opnaaet. Saa skal han atter have skikket Bud efter Mogens Hejnesen, som sagdes at være i Hamborg. nen ganske vist godt kan have været et andet og nærmere Stal, <>g saa skal denne have faaet Ordren og i Henhold t'A den have begivet sig afsted og være indl-ruffen i Kjøbenhavn føi" d. 25. Januar. Det grænser stærkt til Umuligheilerne1). Man bør derfor vist heller, indtil man faar noget bestemtere at :iolde sig til, antage,at Mogens Hejnesen er mødt uafhængig af den kongelige Befaling, og saaledes snarere betragte hans Udebliven i Novembersom en Følge af Forsinkelse eller slig:. Den 25. Januar 1583 samledes man altsaa paa KjøbenhavnsSlot. Ogsaa her skydes Kongen ind. .,Mogens Hejnesen mødte altsaa. Det har vel ikke faldet ham vanskelig at finde paa en Undskyldning, Kongen var venlig stemt, den blev tagen 2) Dette vil tydeligst fremgaa af et Par Exempler. Et Kongebro udstedt paa Frederiksborg 26. I>ecbi\ 15(3'.> l,on 2'-». Febr. f. A. til Bergen, et Skattebrev af 20. Juli 1570 bragtes til Bergen 2. Sept., en kongelig Stævning til Magistrat mi i Bergen af 4. April 1571 oplæstes paa Eaadhuset der 26. Maj. Nicolaysen. Norsko Mag. I. 808, 382, 425. 1) Selv om man vilde opstille den ikke urimelige Formodning. at baade Hans Lindenov og Mogens Hojnesen h;ive opholdt sig i Bergen, at de der have modtaget Kongebrevet, og at de saa i Fællesskab have begivet sig til Kjøbenhavn, bliver Tiden dog overordentlig knap tilmaalt. Dertil kommer, at Vejret ide tre første Uger af A. 1583 var alt andet end gunstigt for en Kejso til Kjøbenhavn: der regerede næsten uafbrudt Søndenvinde (Tyge Brahes meteorolog. Dagbog 1582—97, S. (3—7). Side 152
for gode Varer" (S. 101). Enhver, der læser dette, maa tro, at Meningen er den, at Kongen har taget mod Undskyldningen: men han var slet ikke i Kjøbenhavn, han var endnu stadig ovre i Jylland, og uden Skade for Sandheden kunde hans Stemningoverfor Anklageren her vistnok være forbigaaet med Tavshed.Mogens Hejnesen var Anklager. Dommen frifandt den tiltalte. Kort efter, ret som Christoffer Valkendorf var begyndt at komme paa Spor efter Mogens Hejnesens uredelige Adfærd paa Færoerne og i den Anledning havde befalet ham at møde for Kaadstuerctten i Kjøbenhavn, forlod den saaledes truede Hovedstadenuden at agte paa Stævningen'). .,Christoffer Valkendorf blev naturligvis i boj Grad forbitret, da han fik Underretning om Flugten. Kongen var i Haderslev, men saa snart han kom til Kjøbenhavn, gik Valkendorf til ham og fremstillede ham hele Sagen. Der maatte gjøres noget, det gik ikke an, at man saaledes aldeles ustraffet satie sig ud over alt, hvad der hed kongelig Befaling. Frederik den Anden indsaa dette, og han gik ind paa rimeligvis det mildeste af Kentemesteren> Forslag" (S. 110 f.). Forf. gjør sig her atter skyldig i at udgive,hvad der i det højeste er en Formodning, for en Kjendsgjerning.Det Brev, som saaledes skal være næsten fravristet Kongen, og som forbød Mogens Hejnesen indtil videre Sejladsen paa Færøerne, findes i Kopibogen over norske Kongebreve-), men det er ligesom et forudgaaende Brev, der angaar samme Mand, udateret. De staa mellem Skrivelser af 4. April og 1) Forf. skildrer, livorledcs Mogens Hejnesen gyuger paa Sundetn Bolder, medens Stadens velvise Padre forgjseves vente ham paa Raadhuset paa Norregade, skraas for Frue Kirke (S, 11U). Vil man endelig skildre paa denne Maadc, maa man under alle Omstaendigneder sorge for, at man ikko i sin Ivor for at kaste et vist realistLsk Skjaer over Frernstillingen begaar Fejltagelser. De tagc sig dobbelt uheldig ud, naar de kun ere medtagne for at tjeno som Staffage. Kjpbenhavns Raadhus laa 1583 ikke paa Nerregade, 8. Danske Samlinger. \I. 97 ff.; 0. Nielsen, Kjobenhavn i Middelalderen, S. 88 ff. 2) Norske Ki-sregistr. 11. 522 f. Side 153
18. April 1583. Deraf følger nu visselig ikke, at de ogsaa ere udstedte i Mellemtiden, men Sandsynligheden taler dog derfor,og i livert Fald maa den, der vil henlægge dem til en anden Tid, anføre sine Grunde. Det gjør Forf. imidlertid ikke, skjønt han maa mene, at de ere af en senere Dato, naar de skulle være Eesultater af en Samtale mellem Frederik II og hans Eentemester i Kjcbenhavn; Kongen kom nemlig først d. 24. April til Hovedstaden1). Man. gjør vist sikrere i foreløbig at lade den hele Scene udgaa, om man ogsaa derved skulde berøve sig en Lejlighed til at se Kongen og hans Eaadgiver strides om den fraværende Sørøver9). I Sommeren 1584 skulde Mogens Hejnesen møde for Herredagen, for at den i sidste Instans kunie dømme mellem ham og Lagmanden Peder Hansen. Han indfandt sig, men flygtede, før Sagen kom for. Strax sendtes cter et Orlogsskib til Bergen for at fange ham, idet Kongen efter Forf.'s Udtryk (S. 140) „glemte alt tidligere og med ét slog Haanden af sin Yndling". Denne Vrede skal dog snart have lagt sig, hvad der menes at fremgaa af et Kongebrev fr;1. d. 22. Decbr. 1584. Det er et Lejdebrev3), hvori det hedder, at da Mogens Hejnesenforegiver,at Grunden til lians Flugt ikke var Følelsen af at være skyldig, men Frygt for Dommens Udfald, tillades det ham frit og sikkert at komme til Danmark og Norge og 1) Hist. Tidsskr. 4. R. 111. 546. 2) I Begyndelsen af 1584 vexles Breve mellem Kongen og Christoffer Yalkendorf om Mogens Hejnesi.sn. Man kan, bemærker Fori'. iS. 132), ikke kontrollere, hvilken Virkning Rentemesterens Oplysninger have gjort: han fonnoder, at Grunden hertil er den. at Frederik II snart efter er kommen til Kj»benhavn, „saa at han mundtlig har givet Valkendorf sin Mening tilkjende". Nej. det er ikke Grunden. Valkendorf skrev til Kongen d. 10." Febr.. og først i August kom denne til Kjobenhavn (Hist. Tidsskr. 4. B. 111. 565) 3fter i den første Halvdel af Aarot at have opholdt sig i Nørre- og Sønderjylland. (Aarstallet paa den Skik og Ordning for Norge, som er meddelt hos Paus, Forord au. f. Norge, S. 409 ff., med Dateringen: Frederiksborg d. 28. Maj 1584, er urigtigt der skal læses 1574. s. Norske Eigsregistr. 11. 118 ff.) 3) Norske Eigsregistr. 11. 587 f. Side 154
forblive der, til der holdes Herredag og Sagen kan blive paakjendt;mender lægges udtrykkelig til. at Lejdet kun gjælder, til Dommen er falden. Dette tilstaas ham, for at han ikke skal kunne beklage sig over „al være imod lietten sket for kort". I Modsætning til Forf., der kalder dette „et glimrende Resultat'1, som Mogens Hejnesen havde opnaact (S. 144), vil jeg heller betegne det som et meget tarveligt. Hvad han frygtede,var,at Dommen skulde ramme ham haardt. og herimod ydedes der ham ikke den ringeste Sikkerhed. Kun de Efterstræbelser,hanellers, naar han viste sig. vilde være udsat for ira Kongens Folk i Følge Befalingen fra om Sommeren, kunde han nu være rolig for. Men at dette ikke var ham nok, viste lian tilstrækkelig ved foreløbig at blive borte. Xaar Forf. nemlig opstiller den Formodning (S. 146 f.'i. at han er vendt tilbage ..og i en Sammenkomst med Kongen har opnaaet mundtligt Tilsagn om. at alt skulde være glemt, mod at han for nogle Aar fjærnedosigfra I)anmark-Xorge'\ maa jeg bestemt modsige Sand.^ynlighedenheraf.Der er nu for det første slet intet, som Tyder paa, at Frederik II paa dette Tidspunkt var ham gunstig stemt, thi Lejdebrevet kan umulig bevise dette. For det andet maa det bemærkes, at det ikke stod i Kongens Magt saaledes at gribe hemmende ind og standse letfærdighedens Gang. Mogens Hejnesen havde vel hidtil været Anklageren, men Rollernekundehurtig byttes om, og naar Anklagen da rettedes mod ham, maatte han staa til Ansvar. Sagen var jo af en ganske privat Xatur. og Regeringen havde hele Tiden i Overensstemmelsemedden da gængse Opfattelse holdt sig udenfor den. Det beroede derfor ene og alene paa Parterne selv, om den skulde føres videre eller falde bort1). Endelig er der næppe heller paa dette Punkt taget tilbørligt Hensyn til BegivenhederneskronologiskeFølge. Da Lejdebrevet udgik, d. 22. Decbr. 1584, var Mogens Hejnesen, som det fremgaar af det. i Udlandet, og senest i Februar 1585 træffe vi ham i 1) Forf. fremsætter det som on Mulighed, at Margrethe (ryntorsborg var død inden Udgangen af A. 1584 (S. 147). Udtrykket i Lejdebrevet synes dog at betegne hende som endnu levende. Side 155
Holland (S. 151). Det er ligefrem en Umulighed, at han med Datidens Kommunikationsmidler til sin Kaadighed kan have modtaget Kongebrevet, være rejst til Sjælland, have talt med Kongen og saa være dragen til Holland, alt sammen i Løbet af nogle faa Uger1) af den for Rejser ugunstigste Aarstid. Ikke med et eneste Ord berører Forf. disse Vanskeligheder2); for ham har den Ytring, som Hans Lindenov fremkom med 13—14 Aar senere, at Mogens Hejnesen i Felge Lejdebrevet „kom igjen tilstede og svarede hver Mand til Rette" (S. 146), langt større Betj'dning, skjønt den, uden Hensyn til. at den er mistænkelig ved den Mund, hvorfra den er udgaaet. er holdt i saa almindelige Udtryk, at den paa ingen Maade siger, at Mogens Hejnesen indfandt sig i Januar 1585, for nu ikke at tale om den formodede Sammenkomst med Kongen, som mangler enhver Hjemmel. Der. hvor Mogens Hejnesen opholdt sig „senest" i Februar 1585. der har han formodentlig ogsaa været i de nærmest foregaaende Maaneder, nemlig i Holland. en Maaned efter Lejdebrevets Udstedelse finde vi Mogens Hejnesen omtalt i to Kongebreve iaf 21. og 24. Januar 1585), foranledigede ved Klager fra et Par bergenske Kjøbmæn d3). Efter alt det foregaaende kan det nu ikke længer undre os at høre Forf. kalde det en kjedsommalig og übehageligSag for Kongen (S. 149). Han mener, at den ene Klage — som han, mere for at give sin Fortælling et vist anskueligt Liv end for art gjøre den historiske Sandhedskærlighed Fyldest, lader bliver forebragt af begge Købmændene fjr Kongen personligunder en Audiens paa Frederiksborg4'4 ' — dog har gjort 1) Efter Forf.'s egen Fremstilling (S. 151—54) iiiar Mogens Hejnesen' .senest i Begyndelsen af Februar væro kommen til Holland. 2) Ved Hypotlieser kunne de nok formindskes, næppe derimod overvindes. 3) dorske Eigsregistr. 11. 593 f., 596 f. 4) Det hedder (S. 150) om disse Kjøbmænd. der havde henvendt sig til Rentekammeret: ..De bade derfor om at faa Erklæring om, hvorledes det egentlig forholdt sig med denne Grønlandstur og med den kongelige Befaling til Mogens Hejnesen desangaaende. Christoffer Yalkendorf kunde desværre ikke give dern mindste Oplysning i saa Henseende, men maatto henvise dem til Kongen personlig: Hs. Majestæt vilde sikkert give dem hver ønskelig Forklaring, naar do blot tydelig fremsatte, hvorom Sagen drejede sig. De to Kjøbmænd toge da til Frederiksborg, fik Audiens hos Kon- og bade ham" o. s. v. I Kongebrevet af 24. Jan. 1585. Forf.'« eneste Kilde til denne Skildring, hedder det blot, at de to Bergensere „have underdanigst ladet give os tilkjende, hvorledes Mogens Hejnesen" o. s. v. Det er mere end en dristig Udfyldning af Kildens Udsagn, Forf. tillader sig. Enhver véd, at Ordet „lade" netop betegner, at Kongen ikke har faaet Tilkjendegivelsen mundtlig. Side 156
et stærkt Indtryk paa Frederik 11, saa der føles' „noget særlig irriteret" i Tonen i det kongelige Brev. Jeg skal ikke dvæle ved at gjøre opmærksom paa, hvor lidet tiltalende og hvor lidet kongelig den Skikkelse er, som Forf. danner og giver ud for at være Kong Frederiks; ogsaa uden nogen Paavisning vil enhver føle det. Derimod vil jeg hidsætte de Linier, hvormed Forf. afslutter denne Periode af Mogens Hejnesens Liv: „Selv om imidlertid disse Afsløringer kunde være Kongen personlig nok saa übehagelige og i mange Maader forringe hans Velvilje for hans uregerlige Yndling, saa bevirkede de dog ikke nogen Forandring i Hovedsagen. Mogens Hejnesen slap virkelig ud af den hele Klemme, hvori han var kommen, han forlod Danmark,og med kongelig Syndsforladelse for hele sin Fortid begyndtehan nu forfra som et nyt og bedre Menneske i Egenskabaf nederlandsk Kaper i Xordsøen" (S. 151). Al Tale om Formodninger er her forstummet, hver Antydning af, at Overenskomstenmellem Kongen og Fribytteren, ja saa at sige hek' Forholdet imellem dem ene og alene er Gjætværk, fattes. Med sikker Haand henkastes en Tegning, som skal være en tn> (Jjengivelse af Virkeligheden. Tor nogen anerkjende den som saadan? Til Opholdet i Holland knytter sig en ret interessant lille Begivenhed. Den unge Herluf Daa1) var paa en Udenlandsrejse kommen til samme Land og havde der forelsket sig i en af Landets Døtre. I den Anledning henvendte han sig til Mogens 4) Det hedder (S. 150) om disse Kjøbmænd. der havde henvendt sig til Rentekammeret: ..De bade derfor om at faa Erklæring om, hvorledes det egentlig forholdt sig med denne Grønlandstur og med den kongelige Befaling til Mogens Hejnesen desangaaende. Christoffer Yalkendorf kunde desværre ikke give dern mindste Oplysning i saa Henseende, men maatto henvise dem til Kongen personlig: Hs. Majestæt vilde sikkert give dem hver ønskelig Forklaring, naar do blot tydelig fremsatte, hvorom Sagen drejede sig. De to Kjøbmænd toge da til Frederiksborg, fik Audiens hos Kon- og bade ham" o. s. v. I Kongebrevet af 24. Jan. 1585. Forf.'« eneste Kilde til denne Skildring, hedder det blot, at de to Bergensere „have underdanigst ladet give os tilkjende, hvorledes Mogens Hejnesen" o. s. v. Det er mere end en dristig Udfyldning af Kildens Udsagn, Forf. tillader sig. Enhver véd, at Ordet „lade" netop betegner, at Kongen ikke har faaet Tilkjendegivelsen mundtlig. 1) Han var (i Følge Kolderup-Eosenvinge, Gamle danske Domme. IV. 250) født 1565. Side 157
Hejnesen, og- denne anholdt paa hans Vegne hos Pigens Forældreomhendes Haand. Svaret var et Ja. Men det varede ikke længe, kun en Maaneds Tid, førend hendes Forældre bleve betænkelige og lode spørge deres tilkommende Sv: gersøn gjennem samme Mellemmand, om han ikke agtede at opfylde sit Løfte om at lade sig vie i Kirke til Datteren. Herluf Daa svarede, at det var hans Ønske, men at han for Øjeblikket manglede Penge. Forf., der er den første, som har fremdraget dette lille Træk af Mogens Hejnesens Historie, fortæller ru videre, hvorledesdennefandt paa Eaad mod Pengemanglen: „Det var jo Kirken, der kostede Penge. Hvad om man sprang Kirken over og indgik, hvad Nutiden vilde kalde et borgerligt Ægteskab, et Begreb, hvortil Datiden endnu intet Xavix havde. Som tænkt, saa gjort. D. 8. Marts 1585 mødte Herluf Daa hos ForældreneiMogens Hejnesens Xærværelse og underskrev følgende kortfattede Dokument: ..Bekjender jeg, Herluf Daa. at jeg har trolovet Woinike Willums til min Hustru, at leve og dø med og aldrig at skilles ad førend Døden, det bekjender jeg med mit Signet undertrykt. Xærværende: Mogens Hejnesen og Matthis Fordt. D. 8. Marts 1585."») Hvis Mogens Hejnesen har sat Dokumentet i Snl, maa man tilstaa. at det ikke var ilde; det udelukkede vel ikke Misforstaaelser, men paa den anden Side var Datidens Omstændelighed lykkelig undgaaet, og det maa bedømmes skaansomt som et første Forsøg. Den 1) Paa hvilket Sprog er denne Attest udstedt:' Sagtens paa Xederlandsk. Men hvilken Tidsregning er der benyttet? Forf. gaar aabenbart ud fra, at det er den .ilniindeligv, o^ at det ikke er Tilfældet, tinder jeg1 ingen Urund, til at antage. Jeg har derfor her og i det foregaaende i saa Henseende holut mig til Forf.'s Fremstilling, da jeg mangler Adgang til hans Kilder, sum maaske, men ogsaa kun rnaaske, kunne bi utrydde hver Tvivl. Man kan nemlig tænke sig, at der, hvis Aktstykket er udstedt af en Hollænder, er brugt den ældre hollandske Tidsregning, hvorefter Aaret først begynder mod Paaske. og i saa Fald vilde 8. Marts 1585 svare til 8. Marts 1586. Man. indser let, at der, hvis det skulde forholde sig saaledes, kan blive adskilligt at forandre i det ovenfor udviklede oin Tiden tor Mogens Hejnesens Ankomst til Holland. Side 158
Kreds, for hvem det var bestemt, var i hvert Fald tilfreds dermed. Det kostbare Kirkebesøg var lykkelig- undgaaet, og desuagtet kunde det unge Par med Eette herefter anse sig selv og anses af andre for Mand og Hustru1' (S. 154 f.). Strax efter skrives om Mogens Hejnesen: „Skjønt hans Billede, saaledessomdet her er gjengivet efter do hollandske Tingsvidner, har faaet lidt vel salvelsesfuldt ved sig, skinner dog Ligheden frem navnlig i det Træk med den borgerlige Vielse'1 (S. 155). Men hvad er dog dette? Trolovelsen, den højtidelige Handling,hvorvedManden fæstede sig sin Brud, og hvorefter i Følge Datidens Begreber de to vare forpligtede til at ægte hinanden, dersom ikke visse i Le ven udtrykkelig fastsatte Tilfældeindtraf),kaldes et borgerligt Ægteskab! Ja, saa maa man ogsaa kunne sige, at hvert Ægtepar i Danmark havde indgaaet et saadant, thi forud for ethvert Bryllup gik jo Trolovelsen. Undertiden var der kort, undertiden lang Tid mellem de to Højtideligheder, men Trolovelsen med F'æstensøllet kunde man ikke springe forbi. Men naar Forholdet er dette, hvad Forf. ikke paa nogen Maade kan være uvidende om, hvad forstaar han da ved sine Udtryk .,borgerligt Ægteskab" og üborgerlig Vielse-, og hvad er det for en snild Udvej, Mogens Hejuesen har fundet paa? Det er mig en fuldstændig Gaade. Dokumentet, som Herluf Daa har udstedt, synes kun at vise en eneste Ting. nemlig at hans Svigerforældre2) frygtede for, at han, Udlændingen og Adelsmanden, skulde bryde sit givne Løfte, og for at berolige dem er det vel saa, at han, maaske først givende efter for et vist Tryk, med sort paa hvidt bevidner,athan virkelig har trolovet sig med Datteren, en Attest, som altsaa i paakommende Tilfælde kunde bruges imod ham. Det er det hele. Men lad den Sag nu hvile, Forf.'s Mening er og bliver mig uforstaaelig. 1) Kolderup-Kosenvinge, Gamle danske Love, IV. 302 ff. 2) Da Faderen hedder Isebrand Klavsen (S. 152) og hendes Navn er Weiuike Willunis(datter), kan han vel i det højeste have været hendes Stiffadcr. Side 159
Morits af Oranien gav Mogens Hejnosen et Kaperbrev. At Færingen, som Forf. antager (S. 159), skulde være mødt med en Anbefaling fra den danske Konge, forekommer mig alt andet end sandsynligt. I Prinsens Kaperbrev, som udfærdigedes d. 7. Juni 15851), stod at læse, at Mogens Hejnesen med sit Skib skulde „ gjøre hans og de Nederlænders Fjender Afbræk". Saaledes hedder det hos Forf. (S. 160), og dette Udtryk giver ham Anledning til den Bemærkning, a,t man næppe kan tro, at Fribytteren har været „naiv:L nok til at fortolke Ordene som gjældende hans egne private Fjender foruden Nederlændernes (S. 161). Skulde ikke denne Bemærkning være ganske overflødig, idet det tvetydige Ord „hans" slet ikke har staaet i Kaperbrevet? Maa man ikke tænke sig, at Prins Morits er indført talende i det originale Brev og har sagt: Fejd mod mine og de Nederlænders Fjender? Hvorfor ikke heller opstille denne Formodning, der i hvert Fald ligger meget nær, end gjøre et tarveligt Forsøg paa at være morsom? Længe forblev Mogens Hejnesen ikke i Nederlandene. I Forsommeren 1586 var han tilstede paa Kjøbenhavns Slot, indstævnet af Christoffer Valkendorf i Anledning af nogle Udtryk,han havde brugt om denne i et Brev (S. 168). Det er muligt, at han allerede forinden havde forladt Nederlandene, thi et Kongebrev af 15. Februar 1586 til Lensmanden Hans Lindenov begynder saaledes; „Vid, at vi komins udi Forfaring om et Brev, som Mogens Hejnesen der til Bergen skal have tilskrevet os elskelige Hans Møller, Byfoged der sammesteds", o. s. v.2). De her fremhævede Ord og den Maade, hvorpaa Lensmanden faar Ordre til at gjøre Mogens Hejnesen bekjendt med Kongens Vilje, synes at tyde paa, at Mogens da havde Ophold i Bergen, eller dog, at man i Kjøbenha^n havde denne Tro. Dette strider mod Forf.'s Fremstilling, der lader Hans Lindenov sende Kongebrevet til sin Ven i Udlandet (S. 167 f.). At Mogens Hejnesen paa den Tid skulde være bosat i Norge, 1) Dengang v;ir Morits endnu ikke Statholder i I Frovinseu) Holland. Det blev ban forst i November 1585. 2) Xorske Kigsregistr. 11. 647. Side 160
vilde jo ikke passe med den Overenskomst, han og Kong-en formentlig havde indgaaet; at Eegeringen skulde være galt underrettet om hans Opholdssted, vilde jo ikke heller stemme godt med det intime Forhold mellem ham og Kongen eller med Theorien om Kongebrevene som sikre Udtryk for dennes personlige Mening og Vilje. Men om ogsaa Mogens Hejnesen havde taget Stade i Bergen, kunde han godt vedblive at virke som Kaper i nederlandsk Tjeneste. Som saadan tog han først Afsked i Juni 1587 (S. 176), og i Slutningen af samme Aar antager Forf., at han er vendt tilbage til Hjemmet (S. 180). Han bosatte sig nu i Aalborg. Kort efter døde Frederik 11, og Formynderregeringen, hvori, som bekjendt, Christoffer Yalkendorf havde Sæde, viste sig ret naadig mod ham i Begyndelsen. Snart tog det dog en anden Vending. Fra England kom der Klager over hans tidligere Sørøverier, og for at undgaa det truende Uvejr forlod han hastig Danmark og sejlede til Bergen for derfra, som Forf. formoder (S. 193), at flygte til Udlandet. Det lykkedes ham ikke. Det lader til, at han er bleven grebet i Bergen, hvis nye Lensmand, Niels Bild, ikke var ham venlig sindet1). Han førtes til Kjøbenhavn, og denne Gang undgik han ikke sin Straf: han dømtes til Døden og henrettedes d. 18. Januar 1589 9). Af det, jeg her har fremhævet, vil det formentlig være klart, at der i den foreliggende Bog er adskilligt at rette, navnlig med Hensyn til den Rolle, der tildeles Kongen i Dramaet.Mulig kunde dette føres videre, men da de fleste Aktstykkerere utrykte, kan jeg ikke strække Undersøgelsen videre, og jeg maa derfor nøjes med at raade til at være forsigtig med Godkjendelsen af Forf.'s Fremstilling i det hele taget. Det er overhovedet det sørgelige Resultat af den Methode, han anvender, at han vækker Mistillid. Har man først et Par 1) Antiquarisk Tidsskrift, 1849—51, S. 168. 2) Poder Hcgelund noterer i sin Almanak ved denne Dag: ..Mogns Hemssøn bleff halsshuggen i Københaffn oc dømt aff xxiiij Skipper oc Stvreinond." En Notits om Stedet, hvor Henrettelsen skete, i Rørdams Hist. Kildeskrifter, I. 658. Side 161
C4ange opdaget, at den Beretning, som tilsyneladende er grnndet paa sikre Bevissteder, i Virkeligheden hviler paa mer eller mindre løse Formodninger, saa bliver man tvivlende selv der, hvor Tvivlen maaske er ugrundet, saa véd man til sidst slet ikke, hvad man tør holde sig til. Foruden Frederik II indtager ogsaa Christoffer Valkendorf en fremtrædende Plads i Dr. Lunds Skrift, der, som tidligere berørt, indledes med en kortfattet Biografi af ham. Xaar der her (S. 22 ff.) drages en Sammenligning mellem to Portrætter af ham, hvoraf det ene1) siges at fremstille ham i hans kraftigste Alder, medens det andet'-) skal vise os ham som den gamle, som den, der har sejret over Mogens Hejnesen og bødet for Sejren, tror jeg, at der med Katte kan rejses Indvending herimod, for saa vidt det sidst omtalte Portræt formentlig ikke kan være taget af ham i en saa sildig Alder. Han var født 1525 og altsaa 1590, da lians fældede Modstanders Ære restitueredes, 65 Aar gammel. Jeg vil opfordre andre til at tage Billedet i Øjesyn og spørge d?m, om de vel tro, at den Mand, det fremstiller, kan være saa gammel, og for det Tilfælde, at de mangle nogle af de Forudsætninger, som ere nødvendige for at kunne dømme rigtig, \il jeg med det samme .gjøre nogle almindelige Bemærkninger til Vejledning. For med de rette Øjne at se paa et Portræt fra gammel Tid rnaa man nemlig sætte sig tilbage i denne. Det er ikke nok af Trækkene alene at danne sig et Billede ;if Personligheden, man maa tilHge, for at Billedet hos En selv skal blive sandt, se paa dem med et historisk Blik. et Blik, som uden at fortabe sig i Betragtningen af det underordnede, det med Moderne vexlende, opfatter det individuelle i dets Forhold til det for hele Tiden karakteristiske Præg. 1) Kobberstik i: C. P. Eothe, CristorFcr Walck^ndorffs Liv og Levnet, eller i sammos: .Brave danske Mænds og Qvinders berøm. Eftermæle, 2. Bd. 2) Staalstik i: Folkekalender f. Danmark 186!>. Fotografi i: Gold, Photographisk Album ov. Christian IV og »loinie Konges berømte Samtidige, 1862. Side 162
Naar Statistikere og Historikere have hævdet, at Nutidens gjennemsnitlige Levetid er længere end Fortidens, maa man vistnok give dom Eet. Paa dette store Thema i sin Almindelighedskaljegimidlertid ikke indlade mig, jeg vil holde mig til en enkelt Klasse Mennesker her i Landet, nemlig Adelen,ogafden endda kun til den ene Halvdel, Mændene. Hvorledesforholderdetsig da med Livsvarigheden hos de danske Adelsmænd i det 16de og 17de Aarhundrede? Uden at tage det ringeste Hensyn til den store Masse Børn som bortreves i den spæde Barndom, eller dog forinden de naaede den voxne Alder, kan det næppe andet end slaa den, som har sin Opmærksomhedhenvendtpaadette Punkt, med Forundring, hvor forholdsvisfaaAdelsmændder opnaaede en høj Alderdom, og hvor overordentlig stort deres Tal er, som gik bort i en Alder, man nutildags vilde betegne som den kraftigste. Naturligvis var der adskillige, som bleve gamle, endogsaa meget gamle. KanslerenJohanFriisvar ved sin Død (1570) næsten 77 Aar gammel, og det foregaaende Aar havde Danmarks højeste AristokratimistettoOldinge: Mogens Gyldenstjerne udaandede i en Alder af 84 Aar, og Otto Krumpen, der ved Christiern IT's Kroning 1514 havde baaret Kronen, og som 1520 førte den danske Hær ind i Sverrig, var endnu ældre1). Det kan være tilstrækkeligt endnu at nævne, at Eigsadmiralen Peder Munk (f 1623) blev 89 Aar gammel. Disse Exempler kunne forøges, men det er og bliver rene Undtagelser. Det er nu endda ikke 1) At han ved sin l)ed skal have vseret 96 Aar ganimel, er benaegtet af en i slige Sager stor Autoritet, Eall-Basmussen (s. Allen, Do tre nord. Rigers Hist. 111. 1. 382). Ovurhovcdet ber man vseru forsigtig mod at tage Aldersangivelserne, isier naar de lyde paa store Tal, for gode Varer. Saalcdcs fortajller Peder Skrams egen Dattor om ham, at han blev 90 Aar gammel, men Kall-Rasmussen har vist, at ogsaa dette Tal er et godt Stykke for hejt (Dsk. Mag. 3. R. 111. 96. 99 f.). Noget lignende "gjselder om Holger Gagge, dor efter en gammel Optegnolse skal vsere fedt 1540, saa at han ved sin Dod, der indtraf 1680, havde naaet samme Alder. Hans Fodeaar maa antage? at vsre lagt for langt tilbage (s. Rordam, Kjebenhavns Universitets Hist. 15LJ7—1621, HI. 486 f.). Side 163
saa mærkeligt, men langt betydningsfulde re er det, at man overhovedet temmelig sjælden trætfer Mænd p.m henved eller over 70 Aar blandt Adelen i Sammenligning med deii Skare af Adelsmænd, som sank i Graven, før de havde naaet denne Alder1). Da Livets Maal saaledes for de fleste vat* afstukketkortere,erdet 1) Dette er kun og skal ikke heller udgives for at vaere andet end detlndtryk, som en lang Tids Hyslen med vor asldre Adels Personalliistorie har efterladt sig hos mig. Det bor maaske udtrykkelig bemserkes, at jeg her ikke har haft Lavadelen for oje, hverken den i Kjobstrederne eller den paa Landef. Deter muligt, at den sidste, som ikke hsevede sig stort over den mere velstaaende Del af Boiukstanden, var andre Vilkaar underkastet end dens fornemmere Standsfaeller; af Mangel paa Materiale lader sig vist ikke sige noget bestemt heroni. Vil man anstille en Prove paa min Paastands Kigtighed, maa man naturligvis ikke udtago en Del af de bekjendteste Adelsmaend. tbi netop ved et saadant Udvalg forrykker man Udgangspunktet for Undersogelsen i en vaesentlig Grad. Ligo saa lidt 30m man tor bedomme Adelens Dannelse efter den Laerdoni, der fandtes hos enkolte Medlemmer af Standen, lige saa lidt eller snarere endnu mindre tor man fra de fremragende Adelsmsends Levedygtighed drage en Slutning om hele Standens Vitalitet. Den, som f. Ex. vilde tage den af Vedel Simonsen (Esto.! Brocks Levnetsbeskr. 11. 96 ff.) meddelte Liste over Kigsraaderne 1596—1625 og efterse liver enkelts Fodeog Dodsaar, vilde nueppe finde, at disse Adelens Kepnesentantor dude i en paafaldonde ung Alder.. Men deraf folger ikke, at den af mig opstillede Saetning er urigtig. Ikke heller maa man holde sig til en enkelt eller et Par enkelte Familier, thi der kan jo Arveligheden gjere sin maegtige Indflydelse gjaeldende i den ene eller den anden EetnLiig. Saa ber man snarere, skjent ikke heller det giver noget paalideligt Kesultat, tage en hel Del Adelsm;¥iul ligesom paa Slump. I Eothes ,,Brave danske Msends og Qvinders berom. Efterma?leu og i „Den danske Adel ndg. afßricka ogGrjellerup" (hvoraf hidtil kun et Bin<l er udkommet) findes Efterretninger om 55 Adelsmsnd, men af disse ere kun 13 blevne over 65 Aar gamle. Dette vilde jo saa temmelig bekraefte Sandheden af min Paastand, hvis ikke de 55 vare altfor fan til at begrunde noget. Dertil kommer, at Here af dem leve saa langt ned i det 17de Aarhundrede, at de falde udenfor det Tidsruin, jeg her njermest har tcenkt paa, Tiden for 1660. Maaske man endog vilde kunne paavise en ikko ganske ringe Forskjel niellern Livsvarigheden ho.s vor Adel for og efter 1600. Side 164
stukketkortere,erdeten Selvfølge, at ogsaa Livskraften hurtigeretabtesig,og at Aarenes Vægt tidligere kom til at hvile som en trykkende Byrde. Derfor kan der være god Sandhed i, hvad Peder Skrams Datter fortæller om ham, at han 1555 .,begyndte at blive aldrende", hvorfor han begjærede Afsked som Admiral, skjønt det for os lyder komisk eller som et blot og bart Paaskud. naar vi betænke, at Manden da vistnok kun var 52—53 Aar gammel1). Den samme Følelse af at nærme sig Livets Ende lægger sig for Dagen, naar hans Hustru, Fru Elsebe Krabbe, 1566, da hun var i samme Alder, i et Brev taler om „os arme gamle Folk"2), eller naar den 51aarige Tyge Brahe 1597 beraaber sig paa sin høje Alder3), og skjønt Niels Kaas kun blev 60 Aar gammel, gjør han i Slutningen af sit Liv Indtrykket af at være en Olding4). Den stærke Dødelighed hos vor gamle Adel har forskjellige Grunde. BlodigeKrigekrævedeog maatte nødvendig kræve mange Ofre i denne Stand; Kaarden sad løs i Skeden og voldte selv i FredstiderjævnligDødsfald,om end i langt ringere Grad, end man .skulde tro5); den Usikkerhed, som de daværende almindelige Forhold førte med sig, fordrede ikke faa Menneskeliv ogsaa i den adelige Stand; Epidemierne, hyppige og ondartede, som de vare, gik ikke Herregaardene skaansomt forbi6). Men dybere liggende og mægtigere virkende Grunde til sin tidlige AffældighedbarAdelenhos sig selv. Nogle af dem ere nylig blevne antydede i en smuk Skildring af en kyndig Forfatter:). 1) Dsk. Mag. 3. R. 111. 90, 99 f. Dog bør det ikke overses, at Datteren er uvidende om hans virkelige Alder, sum hun anslaar hojcre (se en foregaaende Xote). 2) Rørdam. Hist. Kildeskrifter, 11. 78. 3) Dsk. Mag. 11. 331, 342 („in diesen nieinem hoben Alter, nun ich vber die funfftzig Jahr bin"). 4) Jvfr. Rordam. Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1021, 11. 394. 5) Jvfr. Kvartalsskr. Orion, I. 177. 6) Det forekommer mig dog, at Pastor Brasch i sit fortjenstfulde Værk ,.Gamle Eiere af Bregentved" gjør for meget ud af de pestagtige Sygdomme ved paa flere Steder at se deres Virkninger i Dødstald, om hvis Aarsager Kilderne intet udsige. 7) S. M. Gjellerup i Hist. Tidsskrift. 4. R. IV. 30 f. Side 165
andre ere endnu ikke tilbørlig blevne paaagtede, men da jeg ikke har til Hensigt her at give en Udvikling af de fysiske Aarsager til den danske Adels Forfald, gaar jeg ikke nærmere ind paa denne Sag1). Det er imidlertid indlysende, at det umaadeholdne Liv, som forkortede Adelsmandens Dage og gjorde ham til Olding før Tiden, ogsaa maatte efterlade sig Spor, som endnu den Dag idag ere synlige, selv hos kraftige Naturer, som ikke bukkede under for de haarde Prøver, hvorpaa de sattes. Tale ikke disse fyldige, kjødrige Ansigter fra det 17de Aarhundrede tilstrækkelig tydelig om, at Sla'gten var hengiven til voldsomme materielle Nydelser? Vilde det ikke være en forunderligTroatmene, at Heltene fra saa mange Drikkelag ikke hjemførte Mærker og Skrammer som Vidnesbyrd om deres Sejre og Nederlag ved Vinkanden og Ølkruset, saa at de bevaredeetungdommeligtUdseende endnu paa deres gamle Dage? Vende vi efter denne Digression tilbage til Portrætterne af Christoffer Valkendorf, da vil man vist give mig Medhold i, at det Portræt, der fremstiller ham yngst-), ikke kan vise os ham „i hans kraftigste Alder, saaledes som han maa have set ud, da han første Gang mødtes med Mogens Hojnesenli. Det maa vel altsaahave været i Aaret 1578, men saaledes, saa ungdommeligser sandelig ikke en 53aarig Mand ud , aller mindst i de Tider. Snarere vil jeg antage, at det andet Portræt, som Forf. vil skal give et Billede af Rentemesteren , som han saa ud ved Aar 1590, er taget paa hint tidligere Tidspunkt, hvis 1) Hvad Præsterne og maaske ogsaa Borgerne i det 16de og 17de Aarhundrede angaar. stode de vist ligeledes langt under deres Standsfæller i vore Dage med Hensyn til Livsvarigheden. Mulig vil man derimod finde, at Bondestanden dengang har været forholdsvis bedre situeret. Det har i al Fald vieret riig paafaldende. hvor mange højt bedagede Bønderfolk — iiav-ten af en mistænkelig høj Alder —. der omtales i det 17de A;u hundrede i Kirkebogen for Nordborg paa Als (Danske Saml. V. 'J 77 f., L'Bo. 283— 88, 200 o. s.v.). Jvfr. Th. Bartholini Acta medica et philos. Hafn. IV. 36 (en 127aarig). Men der maa fremdrages et laiiift rigere Materiale, før man kan komme til Vished herom. 2) Dets Lighed synes for ovrigt at rtragos no;_vt i Tvivl af Forf., næppe uden Grund. Side 166
ikke ogsaa det er fra eu yngre Periode af hans Liv. Det forekommer mig derfor, at det havde været heldigst, om Forf. havde undladt at dvæle ved disse to Portrætter og at øjne en Sammenhæng mellem deres Forskelligheder og Mogens HejnescnsSkæbne. Det hele Forsøg tager sig noget forceret ud. Ckristoffer
Valkendorf lod Hejnesen henrette i Slange fortæller, at Christoffer Valkendorf ikke alene betalteMogens Hejnesens Enke den idømte Bøde, men gav hende angt mere, ..snart dobbelt saa meget':, at han afsonede sir. Forseelse ved store Almisser til de fattige, ug at han, saa længe han levede, var Enkens Forsvar og Børnenes Fader-). Medens dette gjentages af alle, som have skrevet om Sagen, berører Dr. Lund det mærkelig nok slet ikke. Det er meget 1) Cinuidtviy. Meddelelser fra licntekaminerarchivet. 187:3— ti. lb'J. 2) Slange, Christian IVs Hist., S. 13. Side 167
muligt, at
Efterretningen er urigtig, det lader sig under alle
For saa vidt man vil undre sig over, at jeg i denne Anmældelsenæsten ganske har forbigaaet med Tavshed Forf.'s Fremstilling af Sammenstødene mellem Christoffer Yalkendorf og Mogens Hejnesen, vil jeg svare, at del er sket, fordi jeg mangler Adgang til hans Kilder, og fordi han selv ikke har meddelt en eneste af dem paa en saadan Maide, at andre i hans Bog kunne studere dem. Enten m,ia man tage hans Fremstilling for god, eller ogsaa maa man gj'?nnemgaa forfra alt hans utrykte Materiale. Da man nu næppe tør gjøre det første, bliver den Fortjeneste af vor Historieforskning, han har indlagt sig, meget stærkt reduceret. Kan dette være ham kjært? Jeg tror det ikke. Nu er det hans Maal „at henvende sig til den størst mulige Kreds af Læsere i Almindelighed-, nu lader han haant om „at være begrænset af Lavsvedtægter'\ Der vil vel komme en Tid, da lian uden at svigte den Overbevisning, han nu nærer om Historieskrivningens store Opgave, dog tillige vil sætte Pris paa, at hans Arbejder, Frugterne ikke alene af et umiskjendeligt Talent, men ogsaa af utvivlsom Flid, tjene til andet end til Underholdning o,j.,n virkelig gavne den Videnskab,han dyrker, idet andre Forskere kunne bygge videre paa dem. Det kan ske ved. at han tøjler sin Fimtasi endnu langt mere, ved, at han kæmper mod Fristelsen til at frembringe dramatisk Liv der, hvor Kilderne ikke tilstede det, ved, at han. saa vidt muligt, holder sine Formodninger og E ildernes Udsagn ude fra hinanden, saa man kan skjelne det ene fra det andet. Da vil han ganske vist se et mere tilfredsstillende Udbytte af sin litterære Virksomhed, og da ville Historikerne, glædende sig over det nye, han fører frem, og over den Friskhed, han bringer med sig, beredvilligen yde ham den Kos, der tilkommer ham, selv om han har maattet slaa noget af paa sir. Skildrings Livlighed.Set fra et vist Synspunkt er der unægtelig noget smukt ved, at et Arbejde i den Grad viser sig som et organisk hele, at man overalt, endogsaa i Gjengivelsen af det übetydeligsteDokument, føler Forf.s Personlighed. Men Sandheden, Side 168
ikke
Skjøuliedon, er nu engang den højeste Lov i den
historiskeVidenskab. Det er allerede bemærket, at Forf.s Arbejde røber et flittigt Studium, især af de utrykte Kilder. I det foregaaende er vel omtalt et og andet, som han ikke saa gjerne burde have overset, og et Par andre Forbigaaelser kunne endnu anføres. Saaledes lindes et ret vigtigt Bidrag til Mogens Hejnesens Historie i en utrykt Skrivelse fra ham til Frederik II om den færøske Handel, som Forf. ikke synes at have lagt Mærke til. Den er udateret, men øjensynlig fra Aaret 1583, og gaar ud paa at tilbagevise de Beskyldninger for Svig, som Fogden Søren Flue og Kjøbsvendene Palle Christensen og Hans Didriksen havde rejst imod ham1). En Notits om Sofie Gyntcrsberg er ligeledes undgaaet Forf. Den indeholder Oplysninger om hendes Mands Pengesager og viser, at hun efter hans Død gik fra Arv og Gjæld2). Desuagtet vil man ikke kunne fragaa, at Forf. virkelig har foretaget et grundigt Kildestudium og saaledes opfyldt en væsentlig Fordring til ethvert historisk Arbejde. 1) Jvfr. Forf. S. 107 ff. Brevet findes i Geliejmearkivet, Topogr, Saml., Fseroevne, Xr. 5. 2) Norske Samlinger, I. 268 ft". |