V. Thomsen: The Relations between ancient Russia and Scandinavia and the origin of the Russian State. Three Lectures delivered at the Taylor Institution, Oxford. in May 1876. Oxford and London. 1877. (150 pag.)

Side 169

Det ovennævnte Skrift, der i England og¹ Frankrig er blevet modtaget med fortjent Anerkjendelse, vil ogsaa i horden blive læst med Interesse, om dets Æmne end her turde være noget mere bekiendt, idet dette hos os ogsaa ?. den nyere Tid er blevet behandlet af Piere, deriblandt af Cronholm i „Xordboarne i Austrvegr¹, af P. A. Munch i hans Afhandling „Om Nordboernes Forbindelser med Eusland og tilgrændsende Lande" og i „Det norske Folks Historie'¹, fremdeles af C. ~\V. Smith i Anmærkningerne til hans Oversættelse af Xestors russiske Krønike. Allerede ved Fremstillingsmaadon virker Skriftet tiltrækkende. Forfatteren har, som det kur.de ventes, især havt god Nytte af de mangfoldige Citater om ..de svenske Eodsers Indkaldelse ved Finnerne og Slaverne", der efterhaanden ere blevne samlede af den lærde petersborgske Akademiker Ernst Kunik — eller „this admirable scholar'*, som Forfatteren med en maaskee noget for stor Høflighed nævner ham paa et Sted. hvor han imødegaaer en af Kliniks mislykkede Forklaringer. Men medens Kuniks omfangsrige Fremstilling tildeels allerede fra Begyndelsen var og efterhaanden stedse mere er bleven, for at bruge de ovidiske Ord, en rudis indigestaque moles, der virker afskrækkende, har man en Modsætning til den i de tre Forelæsninger, hvorom der her er Tale, idet disse, der dog i alt Væsentligt ikke gaae mindre dybt end Kunik, udmærke sig ved den Klarhed og Overskuelighed, der i enhver Eetning af historisk Fremstilling altid er Læserne saa velkommen. Endnu gjælder, hvad der allerede blev sagt i Oldtiden: „Nihil est enim in Mstoria pura et illustri brevitatc dulcius" *).

Til nyt Stof, som i Forelæsningerne findes fremhævet,
høre især tvende nye Læsemaader af et Par af de nordiske

1) Cic. Brut. c. 75.

Side 170

Betegnelser for de syv Vandfald eller bratte Steder i DnieprtiodensLøb (porogi), hvis nordiske saavel som slaviske Navne {'I*loolo-1 og Vx/afiivtari) med Tilføielse af deres Betydning paa Græsk findes opbevarede paa det berømte Sted i Keiser Konstantin Porphyrogenitus's Skrift om det græske Riges Styrelse, der nu i over et Aarlmndrede har fængslet saa mange Granskeres Opmærksomhed.Disse to nye Læsemaader gjengives efter det hollandske Tidsskrift „Mnemosyne, Bibliotheca philologica Batava".hvor Professor C. G. Cobet nylig har meddeelt dem efter <t Pergamenthaandskrift fra det elfte eller tolvte Aarlmndrede i det store franske Xationalbibliothek i Paris. Blandt de nye sproglige Oplysninger er der een, der søger at irnødegaae den Betænkelighed, som hidtil har været gjort gjældende med Hensyntil den Maade, hvorpaa Ruotsi, Sverrigs Xavn hos Finnerne,er blevet udledet af den lige over for Finland liggende svenske Kyststrækning, der fordum var særlig forpligtet til at stille Skibe i Krigst ilfælde og derfor ogsaa er bleven kaldet Ros {Rods)-lagen, ligesom dens Beboere bleve nævnte s-oin Rods-karlar eller Rods-mæn. For saa vidt det finske Xavn Ruotsi, hvorfra det slaviske Folkenavn Rus vistnok har sin Oprindelse, er blevet udledet af Ros (Rods)-lagen, har man indvendt, at den første Stavelse i dette sammensatte Ord, nemlig Ros [Rods), paa Svensk jo er en Genitiv. Munch yttrede saaledes: „At antage, at et heelt Folk skulde have faaet Xavn efter en Genitivfonn Rods, er i høi Grad urimeligt '■»g strider mod al sædvanlig Ord- og Xavnedannelse i de oldnordiskeSprog". Thomsen bemærker imidlertid, at det er meget almindeligt i Finsk, naar et sammensat Ord optages fra et andet Sprog, alene at beholde den første Deel af Ordet, og ;it i de Tilfælde, hvor den første Deel af Ordet oprindelig er en Genitiv, kan et saadant Ord uden Bevidsthed herom findes optaget i sin genitive Form. Dette er til Exempel Tilfældet med det finske Ord riksi, der svarer til det svenske Ord riksd(dcr,hvoraf man ved Omformningen har ladet Hovedordet daler reent bortfalde og alene beholdt riks.

Mellem det gamle Folkenavn Rus og Xavnet Yava'ger,
Jer efter Forfatterens Mening ligesom hiint har en geographisk

Side 171

Oprindelse, vil han have skjelnet saaledes, at Kus blev Navnet for de første til de slaviske Østegne komne Skandinaver, og at Yarægernes senere hos disse opkom som Betegnelse for deres vestbaltiske, i Hjemstavnen forblevne Landsmænd. Navnene Rus og Varæger blive saaledes efter Forfatterens Mening ikke synonyme, men komme til at svare til hinanden omtrent som en „Yankee¹' svarer til en Engelskmand. Det varægiske Navn — russisk Yariag , græsk Bdpayyoc. nordisk Yæringi* — er hidtil som oftest blevet udledet af det a igelsaxiske i-ær, der betyder et Forbund, og er blevet jevnført med det oldnordiskeimr, et helligt Løfte. Denne Forklaring blev allerede fremsat af Ihre og bliver endnu fastholdt "af Munch. Blandt de mange andre Ord, som man har fremdraget til Oplysning af Yarægernes Navn, findes imidlertid ogsaa det angelsaxiske Ord iværgenga, der i et gammelt Glossar ium forklares ved „advena", en Udlænding, og det samme Ord iorekommer ligeledesi den samme Mening i de longobardiske Love. hvor det har Formen icaregang. Paa disse Ord blev der, til Oplysning af Navnet, allerede gjort opmærksom af Du Cange og senere afPenzel¹), og i Henhold til dem, hvis Stamme gjenfmdes i oldnord.væra, Ko, og væri, Ophold, har Thomsen, med Forbi - gaaelse af en anden af ham tidligere ogsaa anført Etymologi⁹), nu foretrukket at forklare Yarægernes Nf.vn saaledes. at Meningenbliver de Fremmede, alienigenæ, fiSTocxoc³).

1) Penzel, De Barangis in aula Byzantinu inilitaiiti'jus. Halæ. 17/1. 4°. p. 19—22.

2) V. Thomsen. Væringer og Varæger. i Udsigt over det philologiskhistoriske Samfund?! Virksomhed i Aareno 1874—187(5. S. 30.

3) Naar denne Udtydning antages, kunde uian ogsaa derved have en Forklaring, for san vidt Navnet maatte forefindes i Stedsbetegnelser. Ligesom Wjogren fandt Varan«vrnavnet i den stitre. fiskerige, mellem russisk Lapland og Ølmarken fra Øst mod Vest indgaaende Var anger-Fjord og fandt en Støtte herfor i den med den russiske gamle Benaivnelse o^erermsteininencle Form Varjag-vuodn, hvormed Lapperne kalde Fiorden (Ueber das Werk des danischen Etatsrathes und Professors Finn Magnussen, Eunamo og Runerne betitelt. St. Pctersburg. 1842. S. 74.). saaledes have i nyere Tid franske Forfattere i Normandiet villet gjenfindc det samme Navn i den ved Bredden af Havet liggende Flække Vurenyiuville sur Mer, i Landsbyen VarengueriUe les deux églisett og i Bækken Varenguébec. Kunik var i sin Tid mod Hensyn til Varanger-Fjordens Navn af samme Mening som Sjogren (Die Bernfung der Schwedischen Eodsen durch die Finnen und Slawen. St. Petersburg. 1844^—1845. 1, 45.), men har senere i denne, som ikke sjcldent i andre Henseender, opgivet sin tidligere Mening og ved samme Leilighed i Forbigaaende bemærket, at den normandiske Flække Yarengueville itprindeligen „urkundlich" forekommer som en „Warengisi villa" (Mémoires de TAcadémie imperiale de St. Pétersbourg. VIIe Serie. Tome XXIII — St. Pétersbourg. 1877 —, p. 380, 406—407.). Hvi.-, saa er. er Sagen dermed afgjort; men hvor findes en saadan ..Urkundo" V

Side 172

Jaroslav I Yladimirovic's Eegjering (1015^—1054) sætter Thouiseu som den Tid, hvorpaa de Baand aldeles overskares, der endnu bandt de russiske Fyrster til den skandinaviske Nationalitet.Maaskee turde dette dog være noget for tidlig; en Antydning¹ af. at det oldnordiske Sprog endnu senere ikke forsømtesved de russiske Storfyrsters Hof, har man med nogen Grund villet linde i en Yttring i Storfyrst Vladimir Ysevolodovic Moiiomachs (1113-^—1125) Testament eller „Formaninger¹¹ til hans Sønner: „Min Fader lærte fem Sprog uden at forlade sit Hjem: det prise do Fremmede hos os". Blandt disse Sprog maa vel, som Karamsin antager, ogsaa det nordiske have været¹). De Familieforbindelser, der forbandt Konger, Kongesønner eller Kongedøttre af nordisk Slægt med Medlemmer af Euriksætten, strakte sig i alt Fald ud over Jaroslav I's Tid, og som en Tilfældighed kan det vel overhoved ikke betragtes, at saa mange Forbindelser af den Art bleve knyttede mellem fyrstelige Personer i de nordiske og i de russiske Lande. Som Kong Oluf Skotkonnungs Datter Ingegerd havde ægtet Storfyrsten Jaroslav I Yladimirovic, saaledes blev Harald Haardraade gift med Jaroslavs Datter Elisabeth, Kong Harald Godvinsøiih Datter Gyda med Storfyrst Vladimir Ysevolodovic Monomach, den svenske Kong Inge den Ældres Datter Christine med Storfyrst Mstislav I Vladimirovic (1125^—1132), Kong Sigurd

1) Karamsin, (Jesehichte des russischen Reiches. >.'ach der Originalausgabe iibersetzt. Kiga. 1820—1833. H, 134.

Side 173

Jorsalafarer og efter ham Kong Erik Emun med Mstislavs Datter Malmfrid, Knud Lavard med Ingeborg, en anden Datter af Mstislav, og Knud Lavards Sø:n. Kong Valdemar den Store, med Sophia, en Datter af Fyrst Vladimir Volodarovic i Køderusland (1126^—1152). Brugen af det varægiske Navn har ogsaa holdt sig i Rusland, efter at Tiden for det varægiske Vælde forlængst var forbi i Kusland selv. Karamsin gjorde allerede opmærksom paa, hvorledes Ivan IV Vasiljevic i en Skrivelse af Aaret 1573 nævner Svenskerne &jm Varæger, og Kunik har senere fremhævet en i Novgorocl forfattet russisk Monographi, der giver en Skildring af Svenskernes frugtesløse Beleiring af Tikhvin i Aaret 1613, og hvori Angriberne ligeledesgjentagne Gange kaldes Varæger¹). Det kan her efter et gyldigt Vidne tilføies, at man endnu i \ore Dage i „de slaviske Russeres Island", det vil. sige i Tobolsk, har kunnet høre danske Fabrikater falbudte .'-om :^,varægiske" Varer²).

I Slutningen af de her omtalte Forelæsninger meddeles forskjellige Exempler paa den Paa virkning, som det russiske Sprog fordum har modtaget af det oldnordiske. Med Hensyn til Paa virkningen i andre Henseender udtaler Forfatteren, at der ogsaa i Ruslands Sæder og Skikke, i dets sociale Liv og politiske Institutioner længe er blevet bevaret Spor af skandinaviskIndflydelse, men til denne almindelige, meget forsigtige Udtalelse indskrænker Forfatteren sig ogsaa; hele denne Side af Spørgsmaalet har han ladet blive liggende urørt. I een Retning vilde det efter Anmelderens Mening især endnu være ønskeligt, om en Gransker med de fornødne Forudsætninger vilde efterspore saadanne Træk. Hermed sigtes til det hele Kosakvæsens Oprindelse. I en af de af Friilin udgivne araluskeBeretninger

1) Karamsin, G-eschichto des russischeiiEeiclios. VIII. 178. Kunik, Dio Berufung der Sdiwodischen Rodsen. 1. 11<>_—118.

2) Zur Erkliirung dieses Ansicht dient es, veim man ddnische Fabrikate in dem Kauihofe von Tobolsk noeh ;etzt, so wie auf Euriks russischon Markten, mit dem Xaiiieu tvarågischer Waaren bezeichnot hiirt. Ernian, Eeise iuh die "VVelt durch Nordasien und die beiden Ocoane in den Jahren IS2S, 1829 und 1830. Berlin. 1833—1841. Erste Abtlieilung, erstor Band, S. 507.

Side 174

luskeBeretningerom Oldtidens nordiske Russere ved Dnieprtiodenomtales disses røveriske Væsen paa en saadan Maade, at Safafik i denne Skildring har fundet et aabenbart Vidnesbyrdom Kosaklivets første Begyndelse¹). Det kan ogsaa bemærkes,at Kosakkerne jo ogsaa senere allerførst netop vise sig i Nærheden af hine Dnieprflodens Vandfald, hvis baade russiske og slaviske Navne ere blevne opbevarede af Konstantin Porphyrogenitus; de zaporiske Kosakkei'S Navn betyder, som bekjendt, ligefrem Kosakkerne hUnsides Vandfaldene (za-poroyi). Ikke heller viste Kosakkerne sig oprindelig nærmest som et Rytterfolk, men fra den store Dnieprflod seilede de som Vikingerpaa deres lette Fartøier — deres saakaldte „Maager". tschaiki — ud i det sorte Hav og plyndrede de tyrkiske Kystegne,netop ligesom Varægerne lier paa deres Seilbaade, som Konstantin Porphyrogenitus kalder jiov6s'j?m og axavidca. havde hjemsøgt Grækerne. Naar Nogen med Erindring om Nordens Fortid læser om Kosakkernes første Samfundsvedtægter, om deres almindelige Forsamling eller saakaldte „rada^u, hvori de valgte deres Høvding, eller til Exempel om den Lov hos dem, der under Dødsstraf forbød at have nogen Kvinde hos sig, kan han let komme til at tænke paa et eller andet Træk hos Jomsvikingestaten.

Ligesom Væringerne i Konstantinopel efter deres Hovedvaaben,somde støttede til Skuldrene²), af de græske Forfatteregjerneomtales som „de øxebærende" {r^Xex'jifopot) Barbarer, saaledes findes ogsaa Stridsøxen fortrinsviis nævnt som det Vaaben, hvoraf de oldnordiske Russere betjente sig. Den tillægges saaledes disse af Niketas David, der ved Aaret 880 var Biskop i Dadybri i Paphlagonien, og som har efterladt en Biographi af den konstantinopolitanske Patriark Ignatius; han lader ogsaa dem nedhugge uden Skaansel „med deres

1) Schems-ed-din Demeschkys Beretning hos Frahn, Ibn-Fuszlans und andoror Arabor Borichte iiber dio Russen alterer Zeit. St. Pt>tersburg. 1823. 4ⁿ. S. 28—29. Schafariks Slawische Alterthiimer. IVutseh von Mosig von AehrenfeM. Loipzig. 1843—1844. 11.119.

2) "Ext tS)v w/jojv. Annæ Coninensp Alexiadis libri XV. Roe. Lndtiviciis Sehopenuß. Bonnæ. 1829. I, 120.

Side 175

Øxer^k- ¹). De langskaftede Øxer, hvorpaa Knud den Store satte saa megen Priis-), vare baade i det skandinaviske Vesten³) og i det skandinaviske Østen blevne det nationale Taaben. Og Aarhundreder efter, at det nordiske Tungeinaal var forstummet ved de russiske Fyrsters Hof, have Gesandter fra Norden, der sendtes til Euslands nye Herskere, naar de bleve stedte til Audients, endnu fundet disse omgivne af Ynglinger af de fornemmeSlægter,som bare Stridsøxer støttede til Skuldrene. Jørgen Ulfeld, der stod i Spidsen for det Gesandtskab, der af Kong Frederik II i Aaret 1578 blev sendt til Moskou, og som selv har beskrevet dets Reise, beretter om den GesandternegivneAudients, ;it der under den ml Siden af Czaren Ivan IV Vasiljevic og dennes ældste Søn va: opstillet russiskeYnglinge,der vare iførte hvide Klæder, og som holdt Øxer i Hænderne⁴). Ligeledes skriver Axel Gyldenstjerne i sin Dagbog over det Gesandtskab, hvormed ogsaa han i Aaret 1602 fulgte Hertug Hans, Kong Christian IV's Broder, til Moskou og her overvairede dennes snart paafulgte Død, idet han omtaler den de danske Gesandter af Czaren Boris Godunov givne Audients, at „paa den venstre Haantl af Keiseren stode fire stærke, lange Karle, og havde hver en langskaftet Øxe paa Axelen"⁵). Disse øxebærende Drabanter vod det russiske Hof,

1) Hzé>atg. Niketas Davids Skildring hos Harduuiii, Acta Conciliorum. Parisiis. 1714—1715. fol. V. 965.

2) Snorre, Olaf den Helliges Saga. Cap. 26i.

3) Securim Danicaru in lmmero sinistro, hastile ferrum dextra manu gestantes. Wilhelmi Malraesburensis de gestis Anglorum lib. 11, cap. 12, ko* Savilo, Kerum Anglicarum scriptores post Bedam praecipui. Londini. 1596. fol. p. 4?>. Danicarn securim auro argentoquo redimitam in sinistro huniero pendontem. Eogeri do Houeden Annales hos Savile. 1. c. p. 251.

4) Coram iis steterunt juvenes quatnor, secures manibus ferentes, (|iii albis vestibus ex bysso erant aiuicti. Jacobi. nobilis Dani, Hodoeporicon Euthenicum. Editum ex bibliotheca M. H. Goldasti. Fraucofurti. 1(508. 4°. p. 32.

5) Udtog af Kiy.sraad Axel Gyldenstjernes Dagbog, i Historisk Kalender udgiven af L. Engelstoft ug J. ilollcr. Kjobenhavn. 1814 —18. 1, 130.

Side 176

der stundom vare tilstede i større Antal, blevc nu kaldte Ryndy, og i en bekjendt Samling af Afhandlinger til den russiskeHistoriekan man et Sted træffe den Oplysning, at dette Ord (pfciEWbi) ikke lader sig forklare af det russiske Sprog¹). Maaskee Nogen derved kunde komme paa den Tanke, at Ordet Ryndy var af nordisk Oprindelse, men man vil dog i de oldnordiskeOrdbøgerforgjæves søge efter noget tilsvarende'-). Muligtvardet jo ogsaa, at baade Ordet og de Hofmænd, som det betegner, stammede fra den tatariske Tid, hvis ellers noget saadant øxebærende Følge virkelig kunde lade sig paavise hos Ruslands Herrer i Middelalderen.

1) Was diosos "Wort fur einen Ursprung hat, ist aus der russischen Spraclie uicht zu orklarcn. Samlung russischcr (.ieschiehte. St. Petersbnrg. 1732—1816. Y, 29.

2) Samryndir — Fleertallet af samryndr —, der hos Jonsson (Oldnordisk Ordbog-. Kjøbenhavn. 1803. S. 448.) forklares som „fortn dige Kammerater", har uheldigviis kun Betydning som sammensat Ord. Og man tør vel ikke tænke paa reyndir, Fleertallet af reymlr, Particip. pass. af reyna, at prøve, altsaa ..de Prøvede, Mændene af prøvet Tapperhed eller Troskab"?

Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 6 (1877 - 1878) 1

V. Thomsen: The Relations between ancient Russia and Scandinavia and the origin of the Russian State. Three Lectures delivered at the Taylor Institution, Oxford. in May 1876. Oxford and London. 1877. (150 pag.)