F. Lunn: Knabstrup i ældre og nyere Tid. Et Bidrag til gamle Herregaardes Historie. Kjøbenkavn 1876. (99 SS.)

Side 96

Hovedgaarden Knabstrup i Sønder Jernløse Sogn i KærhedenafHolbæk hører til Landets gamle Herregaarde. Allerede1289nævnes den, da Dronning Agnes pantsatte til Hr. Anders Kammermester¹) alle de Jorder beliggende i KnappæstorpMarkog Thrikæ Mark, som paa Grund af den forrige Ejer Hr. Miels Henriksens Forbrydelser mod Kongen vare lovlig hjemfaldne til Kongens Kammer. Dokumentet herom er udstedtpaaMolleru p²). Hvem var denne Niels Henriksen? Forf. søger ham blandt Kongemorderne og antager ham for identisk med Niels Hallandsfar; men det maa dog vistnok siges, at Beviset for denne Identitet hviler paa meget svage Fødder. Noget bestemt om Niels Hallandsfars Slægtsforhold vides ikke, men Langebek og Suhm have formodet, at han var beslægtet med Grev Jakob af Halland. Da nu de hallandske Grever i et ældre Led ved Giftermaal vare traadte i Forbindelsemeddet schwerinske Fyrstehus, antager Forf., at

1) Jvfr. Steeustrup, Studier over Kong Valdemars Jordcbog, S. 42. Han dode 1290 (Forf. S. 14). Jvfr. Suhm, Hist, af Danm. XI. 82.

2) Suhni, Hist, af Danm. XL 57.

Side 97

Navnet Henrik, som han paastaar dengang- endnu ikke var i Brug blandt indfødte Danske, er kommet ind i den hallandske Greveslægt ved hint Giftermaal, og at der saaledes er Sandsynlighedfor,at Mels Henriksen og Niels Hallandsfai maa være samme Person. Herimod maa for det første indvendes, at Navnet Henrik slet ikke var saa ualmindeligt i Danmark, som Forf. vil; i Kong Valdemars Jordebog vil man f. Ex. finde adskillige med det Navn¹), 'og kan det end maaske være rimeligt, at en enkelt af dem er en Udlænding, gjælder det dog næppe om dem alle, og dermed er strax et væsentligt Grundlag for den hele Hypothese rokket. Forf. nævner desuden selv en Niels Henriksen, der skal forekomme 1259, og lian kan paa ingen Maade, som Forf. vil, være identisk med don 30 Aar senere omtalte, hvis alt hænger saaledes sammen, som Forf. mener. Antager man nemlig, at Grev Niels II af Halland, en Søn af Grev Niels I og den sdiwerinske Grevedatter, har haft en Søn, som han efter det i hans Møderneslægt brugte Navn har kaldet Henrik, saa vil denne, hvis Fader i,Nielsll) var født 1218 eller 1219 2), umulig kunne have haft en Søn, der allerede 1259 var voxen. P. A. Muneli³) har formodet, at Niels Hallandsfar har heddet Niels Jakobsen, og om Niels Henriksen, der ejede Knabstrup, er der for nogle Aar siden fremsat en ganske anden Forklaring⁴), som Forf. ikke synes at have kjendt, men

1) Dr. O. Nielsens Udgave S. 178 (hvor der ved Henricus Scærpings Navn skal staa Tallet 77, ikke 117).

2) Kønigsfeldt, Genealog.-hist. Tabellor over do n< rd. Eigers Kongeslægter, 2. Udg., S. 27. P. v. Moller, Bidrag till Hallands Hist. I. 25 f.

3) Det norske Folks Hist. IV. 2. 226.

4) Nemlig at Niels Henriksen er den samme som Marsk Stigs Svigerfader Niels Pock. M. H. Eosenørn, (.irovo Gert og Niels Ebbesøn, S. 18, 25. 65 (at disse Sider skulle sa.n menholdes, viser Indholdsfortegnelsen paa Iste Heftes Omslag). Om Niels Peck se Scripteres rerum I>a.nic. IV. 545 Tnb. 3 o^^r \>. 547. Af Morten Pedersen (Biscop Absolous oc Her Esbern Snaris Herrekomst oe Adelige Stamme, Kbh. 1589, 81. Cij™) kalcliN han „Niels Tockeson". — Eosenørn |S. 18) bestrider, vistnok med Eette, den af Estrup opstillede Hypothese,, at Marsk Stig Andersen er = Stig Jurissen, en Hypothese. som vor Forf imidlertiil har optaget paa den Stamtavle over Skjalm Hvides Efterkoniinere, der ledsager hans Bog.

Side 98

enten man vil tage disse Formodninger for gode eller ej, synes det nødvendigt at afvise den nye Hypothese, som her er imødegaaet,indenden skaffer sig videre Udbredelse i Litteraturen¹). Skal den optages paa ny, maa det ske med nye Grunde.

Faa Dage efter Pantsættelsen til Kammermesteren Hr. Anders optræder en anden Ejer af Knabstrup, Niels Absalonse n²), der til Roskilde Bisp pantsatte alt sit Gods, løst og fast, i Knapstorp, men derpaa følger et langt Tidsrum, henved 100 Aar, hvori vi intet høre om Gaardens Skæbne. Omkring Aaret 1400 nævnes den i et Par Aktstykker, som Forf. meddele r³), og hvoraf det fremgaar. at den kom til Kronen, men dermed indtræder atter en stor Pavse i Efterretningerne, ug om Forf. just altid har været ganske heldig i at bøde lidt paa disse Huller ved Gisninger, turde være tvivlsomt. Endnu i det 16de Aarhundrede, medens Gaarden var i Familierne Laxniands, Trolles⁴) og Gyldenstjernes Besiddelse, vides kun

1) I den nye (anden) Udgave af Traps Beskr. af Danmark (111. 250) findes den allerede som en Kjendsgjerning. Dette Hefte udkom 1871. altsaa laenge for Bogen om Knabstrup, men formodentlig er det demies Forfatter, fra hvem Stykket om Gaardens Historic skriver sig.

2) Mon han er den samme som den Nicolaus Absalonsen, der 12i*l nævnes som Vidne i et af Erik Menved i Reval udstedt Brc\ (J. G. Arndt, Lieflandische Chronik, 11. Halle 1753, S. (39)? \)n skulde hans Pantsættelse staa i Forbindelse med hans foivstaaende Rejse til Landene hinsides Østersøen? Om den Nh'l> Axelsen. der 1296 var Statholder i Reval (F. G. v. Bunge. Liv-. Esth- u. Curliind. Urkundenbuch, I. Regesten S. 166), er sammr Mand, vod jeg ikke. men det synes rimeligt at antage det. Munchs Paastand (Nordisk Universitets-Tidskr. U. 1. 27; Saml. Afhandll. 111. 634 f.), at Navnet Axel ikke findes for Aaret IoOU. lader sig, hvis man ellers tør holde sig til Dokunientangivel&en fra 1296, ikke hævde.

3) Er det S. 18 aftrykte Dokument nøjagtig gjengivet? Det syne.-, ikke saa. '

4) Borge Trolle. sum blev slaaet til Ridder 1559 (ikke 1560). var i næsten en hel Menneskealder forlenet med Jungshoved i'Repholt/.. Beskriv, over Baroniet Stampenborg, S. 30 ff.: jvfr. Dsk. Mag. 3. R. VI. 201, 223, hvor han kaldes -Byne Dieffuell-). og dér døde han 1571 (Ny kirkehist. Saml. 111. 497). Han har da vist næppe opholdt sig most i Skaano (Forf. S. 32).

Side 99

lidet om den, og navnlig er Sameje-Forholdet langt fra at være klaret. I Gabriel Sparres og Lisbeth Trolles Besiddelsestidforetoges1589et Oldingetog' for at gjøre Markeskjel mellemKnabstrup,Torbenfeldog Tygestrup¹), en Forretning, som i de Tider var noget saa almindeligt, at den næsten taber Karakteren af at være «pudsig« (S. 41), og endnu mindre forstaarman,aten Stævning til den følgende Ejer, Johan Sparre, en Sønnesøn af Lars Siggeson (ikke Stigsen) Sparre og Brita Trolle, fra 1614 eller 1.617⁹) meddeles (S. 45) bogstavret «for Originalitetens Skyld«. Johan Sparre solgte 1622 Knabstrup til

1) Der nasvnes en Del Adelsmsend. som vare tilstede, og Listen ender med .Niels Henriksen til Helsingor-. Atter en Niels Henriksen! Vi maa gjsette os frem for at erfare, hvem deter. Enten maa Stedsnavnot vrere lsest fejl, eller ogsaa inaa der, hvad jeg langt snarere skulde tro, vaere udeladt Ordet "Borger» eller noget lignende. "Niels Henriksen, Borger til Helsingor* vilde give god Mening, og det vilde da vrere dea Niels Henriksen (Kosenvinge), som 1585 blev Toldskriver i Helsingor (Hist. Tidsskr. V. 479). — Adelsmanden Klavs Hundertmark gjor Forf. med Urette til en Tydsker (S. 48). Han horte til en SUegt, som l.Tnge havde vaeret her i Landet. maasko aUerede fra det 15de Aarhundrede. hvis den Hans Enndritmark, som mi'vnes 1485 (Aktstykker, udg. af Fyens Stills lit. Selsk., 1. 109), var af Sbiegten: mulig vare dog flere af de Msend med dette Navn, som levede i Fyn, ikke adelige, som i*. Ex. Marr|vard H., Herredsfoged 1506 i Gudme Herred (Aktstykker, udg. af F. St. lit. S. I. 164), Hans H. og Henrik H., Praster paa Eeiormationstiden i Sonip og Kjalstrup (Saml. t. Fyens Hist, og Top. 1. 16 f.; V. 334). Slaegtens Uddoen i Danmark lienfores af Adels-liexikonnet (I. 250) til 1612 og af Danske Atlas (HI 37) til 1613, men begge fejle, thi den Erik Klavsen H.. der anfores som 3idste Mand, levede endnu 1615 (Danske Selskabs Begynd. og Tilvext. S. 238). Efterretningen i Wielands Nye Tidender f. 1727 (S. 402), at den uddode 1615, kan maaske vsere rigtig. Jvfr. Hofman, Dsk. Adelsm?end, I. 157 Tab. 2. I Midten af det 17de Aarhundrede fandtes dog en Mand af samme Navn i Norge (Holberg, Dannemarkes Kiges Hist., 2. Ed., HI. 154).

2) Begge Aarstal anføres. Hvilket der er det rigtige, kan ikke ses.

Side 100

Frederik Parsberg og drog tilbage til Sverrig, af hvis Konge lnm var ni eget yndet¹). I over 60 Aar var Gaarden nu i Parsbergernes Besiddelse, altsaa baade under de Svenskes OpholdiSjælland,hvortil der knytter sig et Sagn om, at en Del svenske Officerer bleve overfaldne og nedhuggede paa Gaarden (S. GO), og i de vanskelige Tider, der fulgte efter Fredslutningen i Kjøbenhavn og Kegeringsforandringen. Om Landets sørgelige Tilstand i disse Aar bringer Skriftet enkelte nye og ret interessante Oplysninger (S. 65 ff.), som naar det f. Ex. hedder, at i Aaret 1670 laa en Tredjedel af BøndergaardeneiSonderJernløse øde. Jørgen Parsberg solgte 1685 Knabstrup til Assessor Sidenborg i Kjøbenhavn, og da denne strax efter døde-), gik den ved et nyt Salg over til Frederik v. Yittinghoff^;ij, som 1680 var bleven ophøjet i den danske Friherrestand⁴). Han forøgede Godset, hvorved hans Hustru Eleonore Marie Sehested især optraadte som virksom paa en mærkelig 31aade, idet hun først, skjønt forgjæves, søgte at faa Christian V til at forære hende den øde Landsby Bonderuph Jorder. Om Yittinghoff har været en mild Herre, kunde syne* noget tvivlsomt, naar man hører, at der 1690 nævnes 15 Personer,somereKnabstrups rette vornede, men ere bortrømte (S. 75). Han døde imidlertid allerede 1691⁵), og i han.s

1) Anrep, Svenska Adelns Attar-Tatior, IV. IJS.

2) Altsaa er han forskjellig fra den Assessor Sidenbor«;", som levede i Begyndelsen af det 18do Aarlmndredo. Wciiauff, Hist. Antegnelser til L. Holbergs 18 første Lystspil, S. 294. Brasoh. Gamle Eiore af Bregentved. S. 525. Thottske Saml. 4°. Xr. 1908.

3) Deter vist naeppe rigtigt at skrive Navnet Wittinghoff, da Vet formentlig skal udtales som et F. Dog finder mau ogsaa i sanitidige Aktstykker denne Skriveruaado, s. Nielsen, Kjobenhaviis Diplom. 11. 813.

4) ilagazin t. don Danske Adels Hist. I. 331. Han tik ikke dengang, som man skulde tro efter Forf.'s Fremstilling (S. 68). Tilnavnet Schoel: det var et gammelt Tilnavn i Familien, brugt allerede i <let 14de Aarhundrede (Knescbke, Deutsches Adelh- Lexicon. IX. 390).

5) Forf. angiver i en lille Exkurs efter hans Død i korte Hovedtræk Jernløsegaards Historie (S. 71 ff.). Den har været ejet af Fa- milien Schwendi, Otto Sperling don ældre, Generaladjutant Christoffer Hagedorn. Christoffer Ga'tel og Vittinghoff.

Side 101

Svigersøn, Baron Schack Brockdorf (f 1730), og dennes Frue fik Bønderne et venligt Herskab. De næste Ejere vare General MaximilianVilh.v.Dombroick*), der foretog en Del Forandringer ved Gaarden, Johan Lorens Castenschiold (1745^—47) og lians Søn Carl Adolf Castenscliiold (til 1764). 1776 solgtes Gaarden ved Auktion til Chr. Ditl. Lunn, der ved sin .Død 1814 efterloddentilSønnen Tillads Knudsen Lunn (j 1865). Skildringen af disse Mænd, Forf.'s Bedstefader og Fader, og af Gaardens Historie i deres Tid bører til det bedste i Bogen, og navnlig vil man med udelt Interesse læse Beskrivelsen af den Kamp med finansielle Forlegenheder, som den sidste af dem, Major V. K. Lunn, niaatte udstaa ide slemme Aar efter 181-3. Man maa kun beklage, at der ikke er skjænket disse Forhold en langt vidtløftigere og mere indtnengende Omtale, men man kan paa den anden Sidt) baade forstaa og respektere Forf.'s Bevæggrunde til ikke at indlade sig derpaa.

Unægtelig frembyder Bogen ellers som Hellied taget ikke meget, der har mer end lokal Interesse. Forf. har, mærker man tydelig, ikke haft noget rigt Materiale til sin Raadighedmed Hensyn til Gaardens Historie, og han har ikke bødet paa Fattigdommen ved at drage større Forhold ind under sin Behandling uden ved de Hypothe-ier, hvormed han begynder, dem jeg ikke kan andet end betragte som forfejlede. Overhovedet skal man, naar man ikke er fuldstændig Herre over Emnet, være lidt fcrsigtig med at opstille Hypotheser, thi om det end i en vis Forstand kan synes at være den letteste

1) "Hans Navn liar jeg ik'ke kunnet fiiide noget anilet Sted. ej heller liana Herkomst eller Slsegt*, skriver Forf. (S. 78). Biografiske Notitser om ham findes hos Biorn (Xye Samling ov. Bidderne af Elephant- og Dannebrog-Ordenen 1660^—1776, S. 140) og i Danske Samlinger, 2. E. IV. 150, 272. Han nsevnes oftere i Vaupell's Den danske Haers Hist. (11. 53, 631, 734 o. fl. St.: er forbigaaet i Eegistret). Most er ;ukkert samlet om ham i X. Mollers Haandskrift. Ny kgl. Saml., Fol., Xr. 744, der indeholder saa mange Oplysninger om Datidens Personer, nddragne bl. a. af Aviserne. Han dode 1752.

Side 102

Ting af Verden, kræver det dog i Virkeligheden dybtgaaende Kundskaber. Det biografiske Element spiller en aldeles underordnet Rolle i Bogen; de fleste af Ejerne kunne blot skilles fra hverandre ved Hjælp af Navnene, de ere rene kjødogblodløse Skygger. Men heller ikke til det, som man skulde tro var et Hovedøjemed med Bogens Udgivelse, siden den betegnessom «et Bidrag til garde Herregaardes Historie«, nemlig at give Vink og Oplysninger til Forstaaelse af vore gamle Herregaardsforhold med denne ene (Jaard som Udgangspunkt, ydes der mer end faa og übetydelige Bidrag. Medens man saaledes ikke tør anvise den nogen høj Eang i vor topografiske Litteratur og navnlig ikke tør stille den sammen med det Arbejde,der i Følge Forordet fra først af har fremkaldt den, Estrups Skrift om Tygestrup, der netop udmærker sig ved at indeholde saa meget til Middelalderens indre Historie og røber, at det Indrører fra en Historiker, maa man dog anerkjende den Fordringsløshed, hvormed den fremtræder, og glæde sig over det gode, den virkelig bringer. Man kunde ønske, at mange Hero af vore Godsejere, besjælede af samme Aand som EtatsraadLunn, vilde anvende noget af deres Otium og lidt af deres Rigdom paa at samle og frede om deres Gaardes Fortidsminder,uden at man jo derfor behøver at tænke sig dem optrædende som Forfattere.

Den net udstyrede Bog er ledsaget af et Grundrids af det gamle Knabstrup før Aaret 1600, en Afbildning af Gaarden, som den nu (efter 1861) er, og den i en foregaaende Anmærkning omtalte genealogiske Tavle.

Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 6 (1877 - 1878) 1

F. Lunn: Knabstrup i ældre og nyere Tid. Et Bidrag til gamle Herregaardes Historie. Kjøbenkavn 1876. (99 SS.)