Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 6 (1877 - 1878) 1

Karl Hansen: Danske Ridderborge, beskrevne meest efter utrykte Kilder. Kjøbenhavn 1876. (234 SS.)

C. F. Bricka

Side 86

Da Forfatteren til det her anførte Skrift i Aaret 1832 udgav en Bog, kaldet »Danske Kidderborge», der indeholdt Efterretninger om 8 jydske Gaarde, alle beliggende i Randers Amt, var det en ikke meget befærdet Vej i den fædrelandshistoriskeForskning, som han betraadte. Udenfor de større almindeligeTopografier, hvori ogsaa vore Herregaarde omhandledes, var der om dem kun fremkommet meget faa Skrifter. Yedel Simonsen havde i Begyndelsen af Aarhundredet udgivet sine «Borgruiner«, men allerede med andet Hefte standsede Foretagendet,og Bogen kom kun til at indeholde Skildringer af -i fynske Kongeborge og nogle almindelige (ufuldendte) Bemærkningerom "danske Slottes og Ridderborges Oprindelse, Tilvæxtog Undergang)). I Aarene 1830—32 havde Dr. J. G. Burman Becker i sine «Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdømmerne« givet en hel Række (90) kortfattedeHerregaardshistorier; i Fortalen til den tredje (sidste) Samling bebudede han Pastor Hansens Bog som snart udkonimende.Hvad der havdes af enkelte, særskilt udgivne Herregaard.-,tupograh'er.var ogsaa kun lidet; naar vi have nævnet Beskrivelserneaf Stampenborg (o: Xysø og Jungshuved) i Sjælland, Lundsgaard i l<Vn og Thimgaard i Jylland, ere vi nok omtrent færdige med Listen. Senere have Forholdene paa dette sum paa saa mange andre Omraader af vor historiske Litteratur, forandret sig bet} delig. Foruden at der er udkommet store A'ærker om de danske Herregaarde i Almindelighed, have i Tidsrummet 1832—75 alene i Sjælland Abrahamstrup (Jægerspris),Asserbo, Bregentved, Gjerdrup, Gisselfeld, Lyngbygaard, Røunebæksholm, Tygestrup (Kongsdal) og Vemmetofte1) faaet deres Historieskrivere. I Fyn har Vedel Simonsen udrettet meget for denne sin Fødeøs Topografi, og den (man kan, naar man tager Hensyn til Arbejdets Xatur, næsten sige overvældende)Produktivitet, som han udviklede i Løbet af faa


1) Desuden: Gurre, Hjortholm og Søborg.

Side 87

Aar for saa atter at synke tilbage i Tavshed, kom for en stor Del de fynske Herregaarde til gode, og lian er ikke den eneste, som har givet Bidrag til deres Historie. Derimod staa Jyllandog de mindre Øer endnu temmelig1 langt tilbage.

Det er en Selvfølge, at paa samme Tid som disse Skrifter, hvoraf flere skyldes fremragende Historikere, kastede Lys over mange Punkter af Landets hidtil saa uopklarede indre Historie og derved i væsentlig Grad kunde gavne ar.dres topografiske Arbejder, paa samme Tid maatte de paa den anden Side vanskeliggjøre disse, fordi de vaisunede Folk til at anlægge en anden Maalestok end før paa saadanne Aibejder. Idet Forfatteren til »Danske Kidderborge» i Hovedsagen er blevet staaende paa samme Standpunkt som det, hvorpaa han 43 Aar tidligere befandt sig, vil det altsaa kunne vides forud, at Kritiken næppe kan udtale sig übetinget gunstig om hans nye Bog; men det vilde være uretfærdigt ikke med det samme at tage Hensyn til hans Alder og til, at dm største Del af hin lange Aarrække er lu-nlevet fjærut fra Hovedstadens Samlinger.

Det nye Bind, der uheldigvis paa Titelbladet ikke er betegnetsomAndet Bind, hvorved mange fremtidige Fejltagelser kunde have været forebyggede, indeholder Efterretninger om fire Herregaarde — eller «Kidderborge», som Forf. kalder dem, brugende en Betegnelse, som tydelig viser sig at være bleven til i en romantisk Tidsalder, men som synes lidet naturlig, naar Talen er om Gaarde, til hvis Historie i «Eiddertiden»mankjender lidet eller intet, —- nemlig tre fynske: DailundiSøndersø Sogn og Margaard og Langesø i Vigerslev Sogn, og en Jydsk Gaard, Møllerup i Feldballe Sogn (Kanders Amt). De utrykte Kilder, Forf. har benyttet, findes i et Par Herregaardsarkiver, Stiftamtsarlrivet i Odense og det kgl. Gehejmearkiv, og ved en nærmere Undersøgelse af Bogen vil man ogsaa overtydes om, at ikke faa nye og interessante Oplysningererefremdragne af disse Samlinger, men til at drage Grænsen mellem det gamle og det nye mangler Læseren desværrepaade allerfleste Steder de vejledende Vink, som Citater yde. Denne Udeladen af Kildeangivelse, enMethode, som Forf. ogsaa tidligere har brugt, kan ikke noksom beklages, da den

Side 88

i høj Grad forringer Nytten af Bogen, og det indses ikke, hvad der paa den anden Side opnaas ved denne Sparsommelighed.Manfortæller rigtignok, at mange Læsere lade sig skræmme blot ved Synet af Anmærkninger, men hvis dette Udsagn ogsaa gjælder Skrifter, hvor Noterne ere indskrænkede til en simpel Angivelse af Kilden til Texten, s}Ties det, som om det Tab, man lider ved ikke at faa slige Læsere med, hører til dem, hvorover man let kan trøste sig. Det er en grundfalsk, men ikke desto mindre temmelig almindelig, Tro, at en Bogs Læselighed aftager med dens Citaters Tiltagen, og at den, naar den fremstiller sig ganske fri for saadanne, er populær. Dersom det var Tilfældet, kunde man i Sandhed paa en billig Maade blive Historieskriver. At Forfattere, som i kortfattede Oversigter ville behandle større Emner, maa udeladeCitaterne,følger af sig selv, men nærværende Skrift henhørerdatil alt andet end til den Art Litteratur; det forbyde baade dets begrænsede Stof og Behandlingsmaaden. Ogsaa den Anskuelse kan man høre blive gjort gjældende, at en Forfattervedat træde frem uden Bevissteder kan angive, at han* Arbejde kun bør betragtes som et dilettantmæssigt Forsøg, hvormed Fagmanden intet har at bestille. Jeg skal ikke fordybemigi det store Spørgsmaal om Dilettantismens Betydning, men kun gjøre opmærksom paa den Selvmodsigelse, der ligger i, at man af lutter Beskedenhed forlanger, at Folk skulle tro Kn paa Ens Ord alene. Det kan da heller ikke være den nævnte Tankegang, som har rørt sig hos vor Forfatter, siden han paa Titelbladet siger, at han har skrevet «mest efter utrykte Kilder«, og derved ligefrem angiver, at han bringer hidtil übenyttet Materiale frem. Foruden Fagmanden kan der ogsaa være mange andre, som sætte Pris paa at kunne gaa til Kilden; men for dem vil det blive endnu besværligereatopdage den, naar den ikke er angivet. Enhver, der blot én Gang saaledes har staaet overfor en historisk Beretning,hvisKilde det var ham magtpaaliggende at finde, men som han af Mangel paa Citat trods al Søgen ikke har kunnet opspore, forstaar vist tilfulde, hvor ærgerlig man kan

Side 89

blive over i historiske Specialskrifter at møde en systematisk
Udeladen af Citater.

Om de tre fynske Herregaarde kan siges i Almindelighed, at det kun er højst übetydelige nye Oplysninger, som Forf. giver om deres Historie i Middelalderen. Først naar vi komme ind i det 17de Aarhundrede voxe de i Antal og Værdi. Saaledesvil man fra den første Halvdel af det nævnte Aarhundrede finde interessante Bidrag til Oplysning om den fynske Adels slette økonomiske Tilstand, og i den anden Halvdel af Aarhundredetvil man stifte Bekjendtskab med adskillige af den Klasse Herremænd, sum opkom efter Statsomvæltningen, Parvenuer,der til liden Baade for sig og Bonden overtoge de Gaarde, som Adelen maatte skille sig ved. Naar man saa er kommen et godt Stykke ind i det følgende Aarhundrede, tager det nye igjen af. For den ældre Tids vedkommende vil man, hvad selve Gaardenes Historie angaar, finde det meste spredt om i Vedel Simonsens Skrift om Rugaard; de Efterretninger, som ikke forekomme i dette Tærk, men ere hentede andet Steds fra, dreje sig for største Delen om Ejernes personlige Forhold. — Spørges der om, hvilket Princip Ydif. har fulgt med Hensyn til, hvad han har medtaget, og hvad han har udeladt, vil Svaret efter en nøjere Undersøgelse snart blive det, at han egentlig slet ikke har fulgt noget Princip. Man kunde, som det i Kegelen sker, lægge Eftertrykket pa.i det biografiske Element og levere en Cyklus af Levnetsbeskrivelser for hver Herregaard, idet denne blev den Nexus, som forbandt Biografierne,eller man kunde lade Gaardens og Godsets Historie med alle dertil knyttede Landboforhold være Hovedsagen, hvortil der saa kunde føjes personalhistoriske Efterretninger af mindre Omfang. Hver af disse Methoder har sine Fortrin, men ingen af dem er Forf. slaaet ind paa: snart giver han lidt af det ene, snart lidt af det andet. For en stor Del kan dette vel finde sin Forklarning i Beskaffenheden af de benyttede Arkivalier,idet de ikke have været righoldige nok hverken i den ene eller i den anden Henseende, men Forklaringen strækker ikke helt til, thi ogsaa i det, som er hentet fra trykte Skrifter, viser sig samme underlige Planløshed. Da det aabenbart ikke

Side 90

kan have været Forf.'s Hensigt at levere udførlige Biografier, skulde man tro, at han havde gjort et strængere Udvalg af de biografiske Notitser og kun medtaget de vigtigste; men dette er saa langt fra at være Tilfældet, at det undertiden næsten ser ud, som om han har givet, hvad han mere eller mindre hændelsesvis havde ved Haanden. Om nogle af Ejerne siges der derfor meget lidt — undertiden kan det rummes i et Par Linier —, om andre fortælles der en Del mere, men Personerneselv synes ikke at være Skyld i den ulige Behandling. Man sammenligne f. Ex. Efterretningerne om Lensmanden Ejler Bryske (f 1529) S. 9—16,9—16, hvor der nærmest efter Yedel Simonsen, Allen og Christiern Ils Kancelliregistranter er samlet adskilligt om hans Liv, med de magre Oplysninger, der gives S. 107—8 oin Eigskansleren Axel Urne. Egentlig staar der kun nogle faa Ord om ham; det meste af det lille Stykke handler slet ikke om ham og endnu mindre om hans Gods Margaard, men om en Kapellan i Hunseby paa Laaland (efter en Eetssag, som er trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger). — Det maa beklages, at der er anvendt saa liden Omhu paa Korrekturen. Helt igjennem findes der kjedelige Trykfejl, ogsaa i Navne og Aarstal1). I Forbindelse hermed han nævnes den Besynderlighed, at enkelte Ord anføres med gammel Skrivemaade og undertiden med et kritisk Spørgsmaalstegn, uden at man forstaar Grunden til nogen af Delene-).

Jeg skal nu dvæle lidt ved hver enkelt Gaards Historie og nævne nogle af de mere bekjendte Mænd, om hvem der lindes nye Oplysninger, hvortil jeg hist og her skal knytte nogle Bemærkninger.


1) So f. Ex. Ligstensindskriften S. 6 (jvfr. Paludan-Miiller, Om St. Haus Kloster i Odonse, S. 38) og Doinmen S. 18, livor der i Stedet for -ad Aar« skal laeses: et Aar o: om Aaret (Kolderupßosenviuge, Gamlo danskt* Doraine, I. 152). I Stedet for Balzer (S. 37) skal laeses Balslev, for Hummelstrup (S. 53) Himinelstrup, for Joachim v. Quateu (S. 156) Josva v. Qvalen, for Bondesen (S. 181) Brodcrscn o. s. v. S. 107 tales der om en «Greve» af Famillen Bryske.

2) Se f. Ex. S. 9, 81, 51, 119.

Side 91

Dallunds1) ældste bekjendt-e Ejermand var Gert Bryske (f 1441), o*g til Aaret 1614 var Gaarden i Bryskernes Besiddelse, men gik saa over til Familien Høg. Af denne maa fremhæves Ejler Høg, hvis Pengeaffærer trods det betydelige Jordegods, han ejede, fuldkomment derangeredes-), men som desuagtet maatte forsirække Kronen med otntr. 1000 Edl. (S. 24). Han antages at være død i den første Halvdel af Aaret 16603), og nu skiftede Dallund hyppig Ejere, blandt hvilke kunne anføres de i Fyns Godshistorie ikke übekjendte Mænd Assessor Morten Mikkelsen, Borgmester Jens Eriksen i Odense og Krigskommissær Otto Pedersen Himmelstrup, indtil den 1722 tilskjødedes Meklenborgeren Oberst G. D. v. Fineke. hvis Søn Kammerjunker Theodosius v. Fineke (f 1801) skildres som en stor Bondeplager. Gaarden gik derpaa over til Familien

Marga ard s Historie kan forfølges betydelig længer tilbageiTiden. I Erik Menveds Dage ejedes den af Timme Lavritsen og Niels Jonsen, som vare med paa Toget ind i Sverrig 1309 (ikke 1308) og deltoge i det Mytteri, som udbrødderi Hæren4). Men først fra den anden Halvdel af det 15de Aarhundrede, da Gaarden ligesom Dallund kom i BryskernesEje,vides noget mere om den. Den sidste af denne Slægt, der skrev sig til Margaard, var Gert (Karlsen) Bryske, som var meget forgjældet og efterhaanden maatte afstaa sine Godser; Margaard solgte han 1626 til Jomfru Ingeborg


1) Vedel Simonsen synes at have udarbejdet Dallunds Historie (so hans Kugaards Hist. I. 2. 35), men om dette Arbejde endnu er til — dot maatte vel soges i Oldnordisk Museums Arkiv —. vides ikke.

2) Jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. V. 224 f.

3) Forf. S. 26. Man kan ogsaa finde hans Dod henfort til 1659 (Samlinger til Fyens Hist, og Topogr. IV. 226) og 1661 (Vedel Simonsen. Rugaard, 111. 132).

4) De domtos til at have Liv og Gods forbrudte. men hvorpaa Forf. grunder sit Udsagn (S. 104), at de sjnes ikke at vsere blevne henrettedo, kan ikke ses: det staar i bestemt Modatrid mod Efterretningerne hos Suhru (Hist, af Danmark, XI. 725 f.).

Side 92

Friis1). Hende gik det i Tidernes Løb ikke bedre, om hun end beholdt Gaarden til sin Død 16599); men hendes Bo var da i en saa slet Tilstand, at hendes Lig maatte vente i et Par Aar, før det kunde komme i Jorden3). Endnu en Tid lang bevaredes Margaard i adeliges Besiddelse4), men tilsidst gled


1) En gammel Notits (S. 111) omtaler et Skjøde paa Margaard af 22. Juni 1626. Forf. tror, at Gert Bryske har ejet Gaarden efter den Tid, oer at Skjødet er udstedt af hans Faders øvrige Arvinger (til ham), men heri har Forf. øjensynlig ikke Eet. Gert Bryske kaldes vel i en Herredagsdom af 1626 »til Margaard«, men denne Dom (der i Udtog findes i Matzen, Den danske Panterets Hist. S. 436 f.) er af 8. Juni og kan altsaa intet bevise med Hensyn til det 14 Dage yngre Skjøde. Dommen gik ham imod og paalagde ham at udrede en Sum Penge, hvad der under hans fortrykte Forhold snarere maatte bevirke et Salg end paafølges af et Kjøb. Jomfru Ingeborg Friis, hvem Forf. først 1638 har fundet skrevet »til Margaard«, betegnes allerede 11 Aar tidligere, 1627, paa denne Maade (Danske Samlinger, 2. K. 111. 143). Man kan da vistnok fremstille Sagen, som jeg bar gjort i Texten.

2) I Suhnis Samlinger, 11. 2. 150, nævnes 1655 Albert Griis paa Margaard. I Stedet for Griis skal læses Friis. Men hvad har Albert Friis, der dengang allerede havde været gift et Par Aar (jvfr. Hist. Tidsskr. 3. R. HI. 546), med sin Fasters Gaard at gjøro?

3) Exempler paa adeliges Lig, der stode übegravede i Aarevis, haves i Biskop Jens Bircherods Dagbøger, S. 62—66. Jørgen Svave, der dødo i Slutningen af Sommeren 1612 «udi Indmaning«, var endnu ikke begravet i Januar 1614, da hans Kreditor Sivert Grubbe havdo forbudt ham Jorden (Yedel Simonsen, Rugaard, 11. 1. 8—9).

4) Ejendomsforholdene ere ikke klare. Paa én Gang skreve tre Adelsdamer sig til Margaard, nemlig Jomfru Mette (Andersdatter) Friis. Fru Mette (Iversdatter) Friis. Enke efter Henrik Sandberg, og Jomfru Anne Sofie Seefeld. Den sidstnævntes Moder Karen Friis var en Søster til Fru Mette (S. 133 Anm. staar „Moder" i Stedet for Moster), og disse to Søstre vare ligesom Jomfru Mette Broderdøtre af Ingeborg Friis. Dot kunde derfor synes tvivlsomt, om det virkelig forholder sig saa (S. 118), at alle Ingeborgs Arvinger med Undtagelse af Jomfru Mette Friis renoncerede paa Arven efter hende, med mindre de paa anden Maade have haft nogen Ret til Gaarden, hvorpaa det i en foregaaende Anmserkning om Albert Friis anforte maaske nok kunde tyde. — Jomfru Mette Friis dede 1690 (Vedel Simonsen, Eugaard, lE. 63, 128).

Side 93

ogsaa den over i borgerliges Hænder, da den 1680 enten helt eller for en Del solgtes til Dr. Jakob Seemand. Dog fik den allerede 1708 en ny adelig Ejer i Major Jørgen Tyge Seefeld, hvis Enke efter hans Død ægtede Gustav Grimer,, der døde 1763 som kommanderende General i Norge1). Siden har den tilhørt Familien Schøller.

Herregaarden Lange sø forekommer paa Dronning MargrethesTid,da den tilhørte Hr. Berneke Skinkel2). Senere gik den over til Bryskerne og havde til Dels samme Ejere som Dallund, indtil den ved Ejler Bryskes Død 1529 tilfaldt hans Søn Antonius Bryske, der døde 1566 som Rigskansler og som «den betydeligste Mand af Slægten«. Han er sikkert af de ældre Herregaardsbesiddere den, om hvem Forf. har samlet flest Efterretninger sammen (S. 153 ff.), men det er dog blot løsrevne biografiske Notitser af stor Ufuldstændighed. Kun et Par Smaating synes at være hentede fra utrykte Kilder3). Derimod meddeles der nyt om Søsteren Sidsel Bryske, idet blandt andet hele hendes Testamente af 1571 er optaget


4) Ejendomsforholdene ere ikke klare. Paa én Gang skreve tre Adelsdamer sig til Margaard, nemlig Jomfru Mette (Andersdatter) Friis. Fru Mette (Iversdatter) Friis. Enke efter Henrik Sandberg, og Jomfru Anne Sofie Seefeld. Den sidstnævntes Moder Karen Friis var en Søster til Fru Mette (S. 133 Anm. staar „Moder" i Stedet for Moster), og disse to Søstre vare ligesom Jomfru Mette Broderdøtre af Ingeborg Friis. Dot kunde derfor synes tvivlsomt, om det virkelig forholder sig saa (S. 118), at alle Ingeborgs Arvinger med Undtagelse af Jomfru Mette Friis renoncerede paa Arven efter hende, med mindre de paa anden Maade have haft nogen Ret til Gaarden, hvorpaa det i en foregaaende Anmserkning om Albert Friis anforte maaske nok kunde tyde. — Jomfru Mette Friis dede 1690 (Vedel Simonsen, Eugaard, lE. 63, 128).

1) Forf.'s ret vidtløftige Biografi af ham (S. 136 ff.) støtter sig paa Autobiografien i Samlinger til d, norske Folks Sprog og Hist. IV. 305 ff. Om hans Virksomhed som dansk Minister i Sverrig 1740—43 se Wegener, Aarsberetn. fra det k#l. Geh. Archiv, 5. Bd.

2) Forf. siger (S. 152). at han døde 1408, men da det lige i Forvejen hedder, at han • paategnede" et Dokument 1411, synes hin Gjentagelse af en ældre Efterretning (se Vedel Simonsen, Rugaard, I. 1. 132) her ikke at være paa rette Sted.

3) Nemlig, saa vidt jeg kan se, Brevet af 15EJ8 om Kannikedømmet i Roskilde (jvfr. Werlauff, De hellige tre Kongers Kapel i Roskilde-Dornkir ke, S. 16). Skiftet 1551 (jvfr. Ved?l Simonsen, Rugaard, I. 2. 106) og Forleningen med Provstiet i Viborg 1559 (jvfr. Ursin. Viborg, S. 171). — Forf. gjentager (naturligvis uden at nævne sin Hjemmel) den Fejl, som sagtens ved en lapsus calami er kommen ind hos Rørdam (Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621, 11. 575; rettet i HI. 752), at Antonius Bryske har ejet Runehaandskriftet af jydske Lov. Som bekjendt menes der Skaaneloven.

Side 94

(S. 158 ff.)1). Med Truid Bryske gik det stærkt tilbage, og den gamle Historie om frivillige eller tvungne Godssalg, om Laan og brudte Løfter om Tilbagebetaling, om übesindige Kautioner, om Pantsættelser og Retsforfølgelser gjentager sig her. Enden blev, at Langesø gik tabt for ham 1622. I Løbet af faa Aar skiftede den flere Gange Ejere, men 1631 tiJskjcdedes den Jocnum v. Buchwald2). Han og hans Hustru synes at have siddet ganske godt i det, men under deres ældste Søn Bendix Hans v. Buchwald, der fik Langesø, forandredeForholdenesig, og da han døde 1683, gik hans Enke fra Arv og Gjæld. Adolf Hans v. Holsten kjøbte Godset. Denne Mand har selv forfattet en Beretning om sit Levnetsløb. hvoraf der er meddelt et Udtog3). Han fødtes 1630 i Lybæk og kom efter Freden 1645 til Sorø Akademi, der dengang besøgtesaf56 unge Adelsmænd. Nogle Aar senere begyndte han sine Udenlandsrejser, der med Afbrydelser strakte sig over lang Tid og gik viden om, men efter at han 1667 havde kjøbt Godset Gjelskov i Fyn, ophørte denne bevægede Del af hans Liv, og Resten af det tilbragte han i forskjellige Embeder og paa sine Godser. Han døde 1694. Hans Enke Ida Rathlou har just ikke efterladt sig det bedste Rygte blandt Landbefolkningen,derret har øvet sin overtroiske Fantasi paa hendes Minde og ladet hende blive hentet bort af Fanden gjennem et Tindue4). Heller ikke Sønnerne vare velsete, da de, uaar deres Lidenskaber kom i Brand, i hensynsløs Yoldsomkedikkesparede


1) Næppe efter en god Afskrift, thi nogle af Navnene ere forkvaklede, som naar der omtales en Fru »Birthe Ida«, en Sammenstilling af Fornavne, som hører til Umulighederne paa den Tid. Afskriften i GI. kongl. Saml. 4°. Nr. 3039 har da ogsaa i Stedet: Birgitte Gjøe. Ligeledes maa Morten Beck rettes til Morten Broek.

2) Yedel Simonsen. Rugaard, 11. 1. 129 (efter Papirer i Gaardens Ai-kiv). Naar Buchwald nævnes som levende 1655 i den gamle Fortegnelse i Suhms Saml. 11. 2. 163, er det uden al Tvivl urigtigt (jvfr. Vedel Simonsen, anf. Skr. 11. 2. 26).

3) Ogsaa i Danske Herregaarde, 6. Bd. (Langesø). findes et ret vidtløftigt Udtog af denne Autobiografi.

4) Jvfr. Vedel Simonsen, Rugaard. 111. 148.

Side 95

somkedikkesparedeBøndernes Liv og Lemmer, hvorom flere af Forf. meddelte Eetssager indeholde karakteristiske Træk. Den ene af dem, Godske Ditlev v. Holsten if 1745), oprettede Stamhuset Holstenshus, hvori Langesø indlemmedes. Hans Søn Gehejmeraad Adam Christoffer v. Holsten (f 1801) var Fader til den fra Danmarks Søkrigshistoiie i Begyndelsen af dette Aarhundrede hæderlig bekjendte Admiral Hans v. Holsten (t 1849).

Behandlingen af den jydske Gaard Mø 11 er up s Historie afviger noget fra den, der er bleven de fynske Gaarde til Del. Det Grundlag, som for disses vedkommende hivdes i Texten til „Prospecter af danske HerregaardeI', fattedes for hin, og den væsentlige, man kunde sige eneste, Kilde for den ældre Tid, som Vedel Simonsens Bog om Eugaard var, standsede ligeledes, da Scenen flyttedes til Jylland. Det har medført den Fordel, at det er første Gang, at Mølkrips Historie er bleven skrevet, og det er maaske ogsaa det. der har bevirket, at Forf. her har været lidt mindre sparsommelig med at anføreBevissteder. Møllerups Historie kan føres tilbage til Marsk Stig, der skal have opbygget Gaarden. [ over 100 Aar blev den i hans Familie, indtil den i Erik af Pomnierns Dage ved Giftermaal gik over til Slægten Flemming-1) for 100 Aar senere at komme i Vifferternes Eje. Christen Maltesen Viffert døde 1592, efterladende sig en barnløs Enke, Fru Anne Tidemand,hvem han forinden havde givet Livsbrev paa alt sit Gods; men hans Broder Anders MaLtesen gjorde Vanskeligheder, skjønt han i sin Tid havde indvilget i Bestemmelsen, og mellem ham og hans Svigerinde kom det gjentigende til Processer.Endnu medens hun levede, solgte lian 1600 Gaarden til Niels Krabbe, dog først at tiltrædes efter liendes Død, men dette Skjøde dømtes magtesløst efter hans Død, der indtraf før hendes. Brødrene Herman og Hartvig Knas arvede Gaarden.


1) Medens Forf. (S. 209) lader Auders Jakobsen Flemming have en Datter vecl Xavn Thale, der blev gift mod Emmike Emmiksen til Brendore, heikler denne Datter hos Barner (Fam. Rosenkrantz"s Hist. I. 132) Margrethe. Hvilken Augivelse der er den rigtige, ter jog ikke afgjore.

Side 96

men Hartvig Bilde fik 1621—26 de forskjellige Arveparter samlede paa sin Haand. Hans Datter bragte Mollerup til sin Mand Predbjørn Gyldenstjerne, efter hvis Død (1682) den tilfaldtSvigersønnen Christian Trolle. I Følge det af Sønnen, Kammerherre Knud Trolle, og dennes Hustru oprettede Testamenteskulde Møllerup og Bogensholm efter deres Død tilfalde Besidderen af Stamhuset Eosenholm, men da denne ikke vilde overtage de nævnte Gaarde paa den fastsatte Betingelse, at de skulde inkorporeres i Stamhuset, bortfaldt Bestemmelsen. Siden har Møllerup oftere skiftet Ejere.