|
Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 6 (1877 - 1878) 1Af Ulrich v. Werdums Rejsebeskrivelse (1673).Meddelt af Xaver Liske 1) Ulrich v. Werdum er født den Iste Januar 1632 i Werdum i Østfriesland; Landsbyen, i hvilken han saa Lyset, til— herte hans Forældre. Til sit trettende Aar blev han sammenmed sin yngre Broder Alexander undervist i Hjemmet af Huslærere, derpaa besøgte han Skolen i Jever, senere Universitetet i Francker i Vestfriesland og endelig det i Hejdelberg. Efter at han i Aaret 16(32 havde mistet sin Fader og i 1667 sin Moder, og Sødskendene havde delt den efterladte Formue mellem sig, begav han sig i Aaret 1670 med sin Broder Alexander »for at se sig om i Verden» først til Hamborg, derpaa til Lybek. Her besluttede de, at Alexander skulde gaa til Sverige, Ulrich til Polen. Alexander udførte sit Forsæt d. 17. Maj 1670, Ulrich sit ti Dage senere. Paa Skibet, som førte ham over fra Travemundetil Danzig, gjorde han Bekjendtskab med en Franskmand,som han først kjendte under Navnet Monsieur Beauval, men senere lærte at kjende som Jean de Courthonne,abbé de Paulmiers et Harchagrat(s). Denne var 1) Ikke blot Professor Liskes Bemaerkninger om Ulrich v. Werdum, men ogsaa dennes Rejsebeskrivelse gjengives her i Overseettelse fra Tysk. Side 330
hemmelig diplomatisk Agent for den franske Regering, hvem den havde afsendt til Polen, for at han skulde conspireremed de polske Stormænd af det franske Parti mod den daværende Konge Michael Wisnioviechi, styrte denne fra Thronen og gjøre Hertugen af Longueville til Konge i hans Sted. Ulrich v. Werdum traadte i Tjeneste hos denne Agent og gjennemgik med ham i Løbet af to Aar de farligste og interessanteste Aeventyr. Den franske Agent førte sin Sag saa dygtigt, at Michaels Fald allerede var besluttet, da pludselig d. 10. Juli 1672 den skjæbnesvangre Efterretning kom til Warschau, at Hertugen af Longueville var falden ved Rhinovergangen ved Tollhuys. Agenten og hans Ledsagerflygtede strax, først til Danzig, derpaa tilbage til Paris. — Den 12. August naae de begge til Paris. Her bliver han til d. 16. Marts 1673 og begiver sig saa til England; den 22. Marts er han i London, men forlader allerede d. 4. April denne Stad og strax efter England og begiver sig over Dover, Calais, Diinkirchen, Brtigge, Gent, Briissel, Antwerpen, Rotterdam, Haag, Haarlem, Amsterdam,Groeningen, Emden, Hamborg og Holsten til Danmark og derfra tilsøs til Sverige. Den 24. Maj 1673 ankommer han til Stokholm. Her træffer han atter sammen med sin Broder Alexander og træder i Tjeneste hos Grev Bengt Oxenstierna som Hovmester. Denne svenske Diplomat ledsagerhan i Aaret 1674 som Hovmester paa hans Ambassadetil Wien, vender tilbage med ham til Wismar og tager her Afsked med ham. Oxenstierna gaar til Sverig, Ulrich hjem: til Werdum og Petkum. Senere træffer han atter sammen med Greven i Nimwegen paa Congressen her, men modtager ingen Tjeneste hos ham. Stillingen som Hovmester ved Ambassaden hos Grev Oxenstierna modtager Side 331
nu hans Broder Alexander. Fra Nimwegen vender Ulrich atter tilbage til Petkum og Werdum og ankommer hertil d. 11. April 1677. Dermed ophøre mine Efterretninger om denne Person; hvad der videre hændte ham, er mig ikke bekjendt. — Han har efterladt sig en udførlig Beskrivelseaf sine Hændelser i Manuskript. Dette Manuskript,et stærkt Foliobind paa 508 Sider, tindes i det kongelige Bibliothek i Berlin (Ms, germ. fol. 68) og bærer Titlen: «Journal der Reisen, die ich durch die Konigreiche Polen, Frankreich, Engelland, Dennemarck und Schweden auch durch Ober- und Nieder-Teutschland samt andern hier und dort angråntzenden Låndern gethan in den Jahren 1670—1677. U. von Werdum«. Den interessanteste Del af dette Skrift danner Beskrivelsen af lians Ophold i Polen; det er en Kilde af første Rang for Bedømmelsen af de daværende indre polske Forhold og de franske lntriguer. Mindre vigtige ere de andre Dele, men ogsaa de indeholde, saa vidt jeg kan skjønne, meget Interessant. I Danmark har han ikke opholdt sig ret længe; han har kun lært Landet overfladisk at kjende paa sin Gjennernrejse i Aaret 1673: derfor indtager ogsaa Beskrivelsen af hans danske Rejse intet stort Rum. Naar jeg her meddeler den fra Flensborg af, saa troer jeg, at man dog hist og her vil finde mangt et interessant Datum, saa meget mere som Werdum overhovedet i sin hele Journal, hvad topografisk Nøjagtighed angaaer, virkelig yder noget beundringsværdigt. Denne Beskrivelse
af hans danske Rejse skal altsaa Side 332
Den 28. April (1673) lil Flensburg. Denne Kjøbstad er i sin hele Længde lukket ved Omkredsen af sine Huse, og ligger mellem Højder og en Bugt af Østersøen, som skyder sig vel fire Mil ind i Landet og her danner en meget smuk, dyb og sikker Havn. L'd i denne Bugt løber en stor Bæk, der kommer saa langt inde fra Holsten, at den der berører Eyder, og saaledes ligesom samme Flod strækker sig tvers gjennem Holsten fra Nord- til Ostersøen. Slottet i Flensburg ligger i Flækkens nordvestlige Del og er ikke ilde bygget, behersker ogsaa Staden, men er i og for sig ikke fast, fordi der ligcoverfor ligger et højt Bjerg, imod hvilket ingen kan dække sig paa Slottet. Dette beskyder iøvrigt ogsaa Havnen. Derfra over sandet og slenet Mark en halv Mil lil Bow, en lille Kirkeby og videre til Krippele1) lo Mil. Denne sidste ligger en Smule til højre, og til venstre ser man her ligeoverfor Kirkebyen Woldersleben") med et højt Spir. Derfra gjennem sumpigt Land ad en stenlagl Vej til Tollstede, en Landsby uden Kirke, en Mil. Kirken i
Landsbyen Yørnkars3) ligger nær herved og begge Derfra gjennem
middelmaadigt Land til Ryk4), en Mil. Derfra over stenet Sandmark til Liinne5), en Mil. Delle er en lille Kirkeby med firkantet Taarn. Derfra over Jordbund af samme Slags lil Ammerbadl'5), halvanden Mil. Delte er et Herberge ved en Bæk, over hvilken man endnu engang kommer ind i det kongelige Holslen. Alle disse Marker ere fulde af opkastede Gravhøje. 1) Kliplev. 2) Bolderslev. 3) Hjortkjær. 4) Maa vtere Ris. 5) Kan ikke v;tre nogen anden Bj end oster Legum 6) Immervad. Side 333
Derfra gjennem bakket Land med Smaaskov, hvorimellem der dog ligger god Agerjord, lil Hadersleben , halvanden Mil. Dette er en lille B,y med en god Beliggenhed, men næslen brøslfældig. Paa den ene Side har den en Ann af Østersøen, paa den anden en Indso med frisk Vand og rundl omkring frugtbare Jorder. Kirken or stor, men meget broslfældig, Torvet kun lille og Husene slette. Den 29. April derfra over sandet .Mark til Starrnp, som er en Kirke, beliggende ved den Arm af Østersøen, som gaar ind til Hadersleben, en Mil. Derfra over gud Kl.rgjord til Kirkebyen Assboy1), '..N'Orira man slrax kommer lil Fajrgen til Assens, en Mil. Dette er det Sled, hvor man fra Holsten færges over til Fy en over lille Belt, som er to Mil bredt. Faa Fyen ankommer
man til Assens, en lille Stad med Derfra over frugtbar høj Sandmark, som dog er noget stenet og ikke meget gejl (?), til Snyholm'-'), to Mil. Det er el Hus, som tilhorer en Adelsmand, Monsr. Seliinekel. Det ligger meget yndigt med en Sø mod Sydsiden og mod Nordsiden da^kket af en lille Skov. Landet her bliver for slørsle Delen pløjet, dog gik der ogsaa Faar derpaa, som temmelig store; det øvrige Kvæg var kun smaat. Derfra over Høje og Dale af sauune Slags Jord lil Oddensee, Hovedstaden paa Fyen, lo Mil. Den er temmelig stor og har fire Kirker, af hvilke den fornemste er stor og \el bygget med forskjcllige Epilaphier og Grave. Her og i Holsten og i hele Danmark lade de Kisterne, som er pynteligt overlrukne og beslagne, staa over Jorden i mange Aar paa Begravelsessledet i Chorene og Kirkerne. Byen er aaben og ligger i en smuk Egn ved en Bæk, der var forsynet med en Del Redouter og Traverser. De fleste Kirker i hele Danmark, i Landsbyerne saavel som i Stæderne, ere byggede i Ivorsfonn. 1) Østby. 2) Søholm. Side 334
Den 30. April.
Derfra over frugtbare Græsgange lil Lisen1), Derfra over samme Slags Jordbund til Nevburg, hvor Færgen er fra Fycn til Sjælland over store Belt, to Mil. Denne Stad or ikke stor; den ligger ved Kysten af store Bell. Den er befattet med temmelig brede Grave, flere svære Jordvolde, Bastioner og Platfonder, men ganske uordentlig. Kirken er temmelig stor, og inden i den stode helt forgjldte Kister, for at prange over Jorden. Derfra over store Bell lil Korsør, fire Mil. Man har paa højre Haand den danske 0 Langeland, paa hvilken der ligger et Slot og flere Herregaarde. — Paa venstre Haand har man Sprbo, som er en Sandbakke med to grønne Høje og et Hus. Korsør er en aabcn Stad med en lille Kirke. Slottet ligger tæt ved Nord derfor og er befæstet med temmelig svære Volde og fire irregulærc Bolværker (Zwinger); Bygningen, som staar deri, duer ikke meget. Derfra gjenncm Klægland, som dog just ikke var del fedeste, ved et stort Nor, som fra Beltel her gaar ind i Sjælland, til Slagels, to Mil. Dette er en lille By med daarlige Huse, ved hvilken mod Syd Slottet Anderschou ligger, som er stort og bygget meget smukt paa en stor Høj. Derfra gjennem sandet Land med Smaaskov lil Soor, to Mil. Dette er en Flække, som ligger meget yndigt mellem smukke Agre og Smaaskove og tæt ved en Sø. Den har kun en Gade, og i Udkanten ligger enkelte Huse rundt omkring i Haver. Her har forhen været et Akademi med allehaande Øvelser. Den Iste May derfra gjennem en yndig Bøgeskov, hvori forskjellige store Søer med frisk Vand ligge,, og derpaa over stenet Mark med Smaaskov lil Staden Rings lede, som kun er lukket ved Omkredsen af sine Huse, og slet bygget. Den er temmelig stort anlagt med et rummeligt Torv og en stærkt bygget Kirke, men altsammen næsten øde; — to Mil fra Soor. 1) rilcrslev. Side 335
Derfra gjennem
Smaaskove og sandet Land til Oosteede1), Derfra over noget frugtbart Land, som ikke er saa fuldt af Stene, til Ro s kild, to Mil. Delte er en aaben men iøvrigt velbygget Stad. Den ligger ved en E?ugl af Østersoen, som lier gaar vel syv Mil ind i Landet. Den store Kirke er meget smuk med lo høje Taarne paa den vestre Side og et mindre bagved paa Korskirken. Taget er helt over af Kobber; her ligge Danmarks Konger begravede. Frederik d. 2dens og Christian d. 4des Gravkapeller paa Sydsiden af Kirken ere overordentlig prægtigt byggede; Frederik d. 3die ligger paa Nordsiden og Castrum doloris stod endnu paa hans Grav. I denne Kirke er der ogsaa et smukt Orgel og Kongens Stol er meget pynteligt forarbejdet. lovrigt laa der ogsaa mange gamle Ligstene over Konger overalt derinde. Derfra gjennem smukt Land, dels mod Klægjord, dels sandigt og helt over bestroet med smukke Kiker og Landsbyer; blandt andre to Mil fra Roskild lil højre Side Kirkebyen Ilartru p2), og en halv Mil fra Kjøbenhavn ogsaa en stor Landsby Moorbuy (?) uden Kirke. Fra Roskild lil Kjøbrnhavn er fire Mil. Dette er Hovedstaden i Kongeriget Danmark og Kongernes sædvanlige Residens. Den er temmelig stor og vel bygget, ogsaa paany stærkt befæstet med svære Volde og Bastioner, og paa dens Nordside ligger desuden et fast Citadel ved Soen, som er forsynet med alt nødvendigt. 1 disse sidste Aar er Staden bleven meget udvidet mod Nord, og i denne nye Stad har Kongens Fru Moder anlagt et prægtigt Hus med en pyntelig Have, ligesom ogsaa Kongens Lystslot, kaldet Rosenhaven, ligger i den. I den gamle Stad ligger Kongens Slot, beslaaende af mange Bygninger, men meget uformeligt og med en meget uanselig Port. Tæt derved ligger Bibliotheket. Tøjhuset, Proviantgaarden, Børsen og flere andre Bygninger. Paa Holmen er Skibsbyggeriet samt en smuk Kirke, og Havnen er udmærket 1) Osted. 2) Maaske fejl skrevet eller læst for Høje Taastmp. Side 336
god, saa al de allerstørste Skibe med liele Ladninger for fulde Sejl sejle hen lil Skibsbroen og iforvejen udenfor næsten overall have en god Red. Bagved Bryghuset er der efler det svenske Angreb lagt smukke, svære Bolværker, medens Byen tidligere her næslen laa aaben; ogsaa Christianshavn er ovcrordenlr%t stærkt befæstet som en lille Slad a part, hvortil en smuk Bro forer over fra den gamle Stad; overfor Broen har Admiral Adler bygget el herligt Palatium. Af Kirkerne er den fornemste Si. Maria Kirke; paa den ene Side af dens Kirkegaard har Corfitz Clefelds Hus staaet, som nu er nedrevet, og paa hvis Plads der er oprejst en slor Skamstøtte med følgende Indskrift: Forræderen Corfitz Olefeldl til evig Skam og Styggel se. Ellers ere de betydeligste Kirker i Kjøbenhavn endnu St. Nicolaus. St. Peter, Helligaands Kirke og Trefoldigheds Kirke, paa hvilken er et saa tykt Taarn, at man kan komme op eller ned ad dets Vindelgang med Hest og Vogn. Der er anlagt tre eller fire store Torvepladser i Byen, og Grev Giilden- Low har ladet opføre et meget smukt Hus det ene nye Torv, ved hvilket — ligesom ogsaa ved den gamle Dronnings Hus — der er førl to smukke, brede Kanaler fra Stranden ind i Byen, i h\ilke de allerstørste Skibe godt ville kunne losse og lade; — en lignende Kanal findes ogsaa allerede nu mellem Ammunitions- og Provianlhuset. Den 3. May derfra over sandet Mark lii Jågersburg, en halv Mil. Delte er Kongens Jagtslot; ganske tæl ved ligger Kirkebyen Jenloff og ligeoverfor lilhøjre Grev Giilden-Lows Dyrehave, Kukueksholm. Gjennem hele Danmark har Kongen foruden de almindelige Landeveje en særlig Vej for sig selv fra et Sted til el. andet, som er bred og jævn, desuden aflukket og ellers ikke afhenyttelig for Nogen. Derfra \ idere
over sandet og ikke videre frugtbar Mark til
Derfra langs med
Kongens Dyrehave, som hører til del Side 337
søen lil
Riimsterharborge1), en Mil. Dette er en Kro, som
Derfra bestandig ved Østersøens Bred eller med Udsigt lil den gjennem sandel Land, Krat og Skov til Elsenør, halvtredie Mil. Delte er en aaben Stad beliggende ved en Snevring af Østersøen, som kaldes Sundet, hvor Sjælland og Skaane nærme sig til hinanden paa trekvart Mils Afstand; paa den skaanske Side ligger Staden og Slottet Halschenburg2). men paa Sjælland Slottet Kronenburg med den omtalte Stad Elsenor. Denne er mod Sydsiden noget lukket ved Søen og en Mur; det øvrige er aabent og den har kun Slagbomme som Forte. Før har den været bygget helt op til Kronenburg, men Svenskerne have i den sidsle danske Krig sløjfet saa meget derimellem, at der nu paa de lo Sider omkring Slottet er gjort en stor place d'armes, ligesaa rummelig som den i Antwerpen, ligesom da dette Slot er meget stærkt befæstet med regulære Baslioner, som tilligemed Voldene indtil Brystværnet ere fodrede med Teglsten og indvendig forsynede med en statelig Bygning. Denne har mange Taarne og deriblandt et, som er fladt og saa tykt, at der staar Feldtstykker derpaa som paa et Batteri. Sundels Dyb gaar langs under Kronenburg, saa at delte Slot bekvemt beskyder alle forbisejlende Skibe. I Elsenør er der en tysk og en dansk Kirke samt el Hospital. Den 7. May derfra i Skibet St. Jakob fra Maestrandt, paa hvilket Chresten Rasmus var Skipper, tilsøs lilbage igjen (il udfor Kjobenhavn, er fem Mil Man har først lilvenslre Helschenborg og Skaane, derpaa Øen Fluen, paa h\ilken der ligger en Kirkeby og det Hus, i hvilket Tyko Brahe gjorde sine astronomiske Observationer; derpaa ser man til venstre paa en anden Pynt af Skaane Fæstningen Landskroon og Staden Malinøe. Til højre ser man paa Sjælland den Egn, som jeg var kommen igjennem, og som i Forvejen er beskreven. 1) Rungstedherberge. 2) Helsingborg. Side 338
Den 8. May derfra lil udfor Draakoorl1), lo Mil. Til hojrc har man Øen Araager, som ligger lige ved Christianshaven og er beboel af Hollændere, som her have deres Kirke og Landsbyer. Til venstre ligger udfor Skaane Øen Saltholm og længere mod Øst ser man Valsterbon2), som er det sydvestlige Pynt af Skaane med et Caslel, By og et Fyrtaarn (Brandaris). Vandet mdllem Valsterbon og Draakoort er kun tre Mil bredt, og det sidsle er den osllige Spids af Amager. Den 9. May derfra til Øen Bornholm, fjorten Mil. Til hojre ser man kun Havet og Øen Moen, som er dansk og skinner meget hvid herover; der ligger en By og et Slot paa den. Til venstre ser man paa Skaane og Blecking Slæderne Trolberg3) og Ostede4) og Pynterne Sandhammer og Sommerhaven saml mange hvide Kirker inde i Landet, som for største Delen ligge en Mil fra hinanden. Bornholm er syv Mil lang og ligger godt fjorten Mil fra den pommerske og fire Mil fra den nærmesle skaanske Kyst, som ved Bugten ved Christian- Stadt her trækker sig noget tilbage mod Nord. Paa Bornholm ligger fire Byer, af hvilke Riinne er den betydeligste, som dog kun har en Kirke og er aaben og slet bygget. Den bedste af de ovrige er Svanike. Slottet, fra hvilket Øen bliver styret og behersket, hedder Hammershus og ligger paa en Klippe ved Øens nordlige Kyst. Det er Jille. men skjøndt uformeligt dog fast nok bygget med stærke Mure og lykke Taarne, naar kun ikke alle de omkringliggende Bakker vare højere end Fæstningen, løvrigl ligger der endnu ogsaa en Del smukke Landsbyei og Huse paa denne 0, hvis Jord er frugtbar saavel til Græsning som lil Agerbrug, fornemlig paa Sydsiden. Den er dansk. Den 10. May
derfra mellem Erdlholmene, som er nogle 1) Dragor, 2) Falsterbo. 3) Trelleborg. 4) Ystad. Side 339
og derfra videre lil vi fik de Klipper i Sigte, som ligge i den skaanske Sø og hedde Uytleggers1), elleve Mil fra Erdtholm, (ilsammenfjorten Mil. Man ser ogsaa her Hamme, en Klippe i Blekingk; denne og den folgendc Dag var det ganske stille. Coursen gik mod Sydost, uden at vi saae andet Land end de omtalte Klipper. Den 12. May rejste der sig en stormende Modvind, dog laverede Søfolkene den hele Dag med lidt Fordel, dog kun saa at vi mod Aften fik Sujderoorden i Sigte, den sydlige Pynt af Oelandl, som er en Mil fra Uylleggers. Den 12. May ved Midnat blev Vinden saa voldsom, at den nodle Sømændene til at vende om igjen, saa at vi da i kort Tid med en stærk Nordostvind tilbagelagde Vejen og endnu lidligt paa Morgenen kom (il Ankers under Bornholm, et Kanonskud fra Riinne, hvilkel igjen tilbage fra Suyderoorden var 15 Mil. Reden langs med hele Bornholm har skarpe stenede Grunde og er meget frjgtet af Skipperne, da mange Skibe forgaae paa den. Modvinden, som oile voxede til en Storm, opholdt os her sex Dage. Den 19. May var den anden Dag i J'indsen; vi lettede Anker og sejlede den Dag saa langt, at vi om Aftenen Kl. 5 tabte Bornholm af Syne. Her, mer end sex Mil ude paa Søen fløj Svalerne omkring. Den 20. May blæste det stærkt om Natten, og Coursen gik mod Nordost. Om Dagen blev det ganske stille, og vi drev om uden at se Land. Sælerne gjorde denne Dag stor Støj, og der fløj bestandig en stor Mængde Traner over Skibet. Den 21. Maj om Morgenen Kl. li fik vi Øeland i Sigte, hvis hvide Kirker, byggede i en Mils Afstand fra hinanden, skinne langt ud over Søen. Denne 0 ligger tre Mil fra Fastlandetforan Kalmar-Sund henimod Blekingen og Smaaland og sexten Mil fra Bornholm. Vi sejlede videre langs med Øeland, der har en Kirke paa hver Mil, som man tydeligt kan se langt 1) Vistnok de Klipper, hvor Ufklippans Fyrlaarn nu ligger. Side 340
ude paa Søen, og denne Dag naaede vi lil denne Øs Kastel, kaidel Borckholm, som langvejs fra har et smukt Udseende og ligger paa en Høj, der er omgivet af en bred Dal, som i en vid Strækning omringes af smukke Bjerge og Skove. Del er anlagt temmelig storartet og har tre tykke, høje Taarne. Fra Suyderoorden er det femten Mil. Den 22. May ved Solopgang var vi komne henimod den nordlige Ende af Øeland, som hedder JVorderudden og er fem Mil fra Borckholm. Herfra gik Coursen mod Nordvest uden at vi saa noget Land, fordi lil venstre Kyslen eller Siranden indlil Westerwyck, Grev Konigsmarcks Grevskab, og indtil Suderkoping, .Nordkoping og Nukoping i Siidermanland og Cpland trækker sig saa langt tilbage, at man ikke kan se noget deraf, og lil højre i Søen Øen Golhland, der er næslen ligesaa lang og megel bredere end Øeland, ogsaa ligger ude af Syne. — Hovedstaden paa Golhland er Wisburg. Den 23. Maj Kl. sex om Morgenen saae vi Landsoort, den sydlige Spids eller Hjørne af Sverig, foran hvilken der ligger en Række Klipper langt ude i Søen, som kaldes Skjær; mellem dem sejlede vi ind ved Middagslid. Landsoort ligger tvve Mil fra Øeland. |