1. Samlinger.

Qupllcnsanimlun? der Gesellschaft fur Schleswig-Holstein-Lauenburgische Cieschichte. 4ter Band. Scriptores mi no res rerum Slesvico-Holsaticorum. Erste Sammlung. Kiel 1875. (VIII. 395 S. B°.).

Indeholder: I°. Officiura sancti Kanuti ducis, udg. ved R. Usinger. (S. 1—71). Forsynet med en Indledning, indeholdende Oversigt over Knud Lavards Historie. Udgivelsen er foretaget efter samme Haandskrift, som Waitz benyttede 1858, men den iiturgiske Deel gjengives her vidtløftigere.

2°. Visio Godeschalci, udg. ved R. Usinger. (S. 73—126).

3°. Analecta ad historiam Novimonaste*rii, udg. ved
Nikolaus Beeck. (S. 127—204).

4°. De in clito Adolpho comite Holzacie ordinis minorum
in Kyl, udg. ved Nik. Beeck (S. 205—228).

s°. Analecta Cismariensa, udg. ved I)r. Karl Kohlmann. (S. 229^—395). — Hr. ArchivsecretairMatthisen har med stor Liberalitet stillet sine Samlinger til det holstenske Kloster Cismars Historie til Udgiverens Raadighed. Vi skulle tillade os et Par Bemærkninger til det blandt disse Analecta optagne Necrologium cismariense**). KlostTet • Oratorium Daciæ« (S. 284, 317) er ikke Øm men Voer Kloster i Jylland (Langebeks Sigiller). Da Klostrets Historie iøvrigt er saa lidet kjendt, notere vi Navnene paa to Abbeder, Igwarus (16/6)(¹⁶/6) og Nicolaus ('Vi, maaskee den Niels Pedersen, der ogsaa forekommer i Orion, Kvtskr. 11, p. 18, ved Aar 1497). Forøvrigt tør man ikke tillægge Necrologernes Angivelser for Dødsdagen den afgjørende Betydning, som man ofte gjør. S. 287 angives saaledes Kong Hans's Død til 13de Februar istedetfor 20de Februar. S. 295 Erkebisp Absalons til 21de Marts for 20de Marts (?).

---

*) Denne Oversigt er udarbejdet af Cand. mag. V. Mollerup. Dog skyldes de Angivelser af Bogtitler og Bemærkninger om Bøgers Indhold, der enten ere undertegnede med en Stjerne eller med Forbogstaver, andre Meddelere.

**) Efter Meddelelser af Hr. Archivassistent Fr. Krarup.

6°. Analecta Ilambu rgensia, udg. ved Fr. Reuter. (S. 397
—430).

Anhang 1. Annales Hamburgenses brevissimi. (S. 430—434).
— 2. Niedenleutsche Erziihlung von der Ermordung der Konige
Erik (Plougpenning) und 'Weuceslaus. (S. 435—440).

Bremisches Urkundenbiich. Herausg. von D. R. Ehmek und
W. v. Bippen. Zweiter Band. 1—31—3 Lieferung. Bremen
1873—1875. 4°.

Aktstykker fra 24de Marts 1301 til 3die Mai 1342. (Nr. 1— 645/.

Mecklenburgisches Urknndenbiich. Herausg. von dem Vereine
f. Mecklenb. Gesch. und Altherthumskunde. Iseunter Band.
Schwerin 1875. 4°.

Indeholder Aktstykker fra 1337 til 1345 (Nr. 5729 —G602), hvoraf
de, sum berøre Nordens Historie, ere forhen trykte.

Lir- Esth- uml Curlandisches Vrkuudenbuch nebst Regesten.
Herausj:. \on Dr. Fried rich Georg v. Bunge. 6 Band.
Riga 1873. 4°.

Med dette Bind, som indeholder 3 Rækker nye Tillæg til de foregaaende 5 Bind, har Østersøprovindsernes fortjenstfulde Historieforsker sluttet sin Virksomhed som Udgiver af det liflandske Diplomatarium, efterat have ført Samlingen op til Aaret 1423. Værket skal imidlertid fortsættes ved Dr. Hilrtebrand, og dets Existents er sikkret ved et aarligt Tilskud fra Ridderskabet i Østersøprovindserne og fra Stæderne Reval og Riga.

Hausereccsse. Die Recesse und andere Akten der Hansetage von 1256 bis 1430. Herausgeg. durch die hislorische Commission bei uer konigl. Akademie der Wissenschaften. Leipzig. Dritler Band 1875. 4°.

Jvfr. S. L. 1.

Urkundenbuch der Stadt Liibcck. Herausgeg. von dem Vereine
fiir Liibeckische Geschichle und Alterthuniskunde. 5. Theil.
1—3. Lieferung. Lubeck 1875. 4°.

Femte Deels tre første Leveringer indeholde Aktstykker fra Aar
1400—1410, og af disse vedrøre følgende direkte Danmarks Historie:
Nr. 51, 7«, 112, 131, 150.

Srenskt Diplomatarium från och med år 1401, utgifvet af Riks-
Archivet genom Carl Silfverstolpe. Forslå delen. Forslå
haflet. Stockholm 1875. 4°.

Udghelsen af Svenskt Diplomatarium var oprindeligt et pmat
Foretagende, ledet af Johan Gustaf Liljegreen og Rigsantikvar Bror

Emil Hildebrand, som i fem Bind førte Samlingen af svenske Diplomer og Aktstykker op til Aar 1347. Arbeidet er nu gaaet over til Rigsarkivet,som ved den i Aaret 1868 afdøde Grev Posses Testament har faaet tildeelt en betydelig Sum med den Forpligtelse at fortsætte Liljegreensog Hildebrands Arbeide. Ifølge Planen skal Diplomatariet udgivesi 2 Serier, den ene begyndende med 1348 under Redaktion af Dr. Emil Hildebrand, den anden med Aar 1401 under Redaktion af Kammerherre Carl Silfverstolpe, begge Embedsmænd ,i Rigsarkivet. Af 2den Serie er første Hefte udkommet og naar til 22 April 1403. Materialet er ikke alene hentet fra svenske Arkiver og Bibliotheker, men ogsaa fra udenlandske, af hvilke Geheimearkivet og Universitetsbibliotheketi Kjøbenhavn samt Arkiverne i Reval og Kønigsberg have leveret de fleste Bidrag. I Samlingen optages alle Dokumenter, som berøre Sveriges Historie i dets nuværende Udstrækning saavel i statistisk,topografisk som kulturhistorisk Henseende, ligesom ogsaa biografiskeOplysninger om svenske Personligheder mediages.

Diplomatariets Betydning for den danske Historie er saa indlysende, at vi ikke behøve at dvæle nærmere derved. Det indeholder talrige nye Oplysninger om Dronning Margrethes Forhandlinger med den tydske Ordens Stormester angaaende Gulland, og endel Dokumenter vedrørende Kong Eriks Frieri til Priiidsesse Philippa at' England.

Urkundensammlung der Gesellschaft fur Schleswig-Holstein- Lanenburgische Geschiehte. 4 Band. Registrum KO ni g Christian des Ersten. Herausgeg. von Dr. Georg Hille. Kiel 1874—75. 4°.

Kong Christian den Førstes Registrum er en Samling af 484 Regester og Diplomer fra 1394^—1492, dog fortrinsviis fra Christian den Førstes Tid, systematisk ordnede i 21 Kapitler, som hvert er forsynet med en til Indholdet svarende Overskrift. Det er udgivet efter 2 Haandskrifter i det Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn og Universitetsbibliotheket i Kiel, af hvilke Udgiveren Dr. Hille betegner det første som en original officiel Statsprotokol, anlagt efter Christian den Førstes Død, nærmest som Forarbeide til Delingen 1490 mellem Kong Hans og Hertug Frederik. Det andet Haandskrift er nedskrevet etter 1495, og antages at have været bestemt for Kongens danske Cancelli.

Registret er saaledes at betragte som et selvstændigt, afsluttet Værk, hvorfor det offentliggøres fuldstændigt, og hvorfor ogsaa Udgiveren har undgaaet den Fiistelse at tilføie utrykte Dokumenter fra Christian den Førstes Tid.

En stor Hjælp ved Benyttelsen er den foran Registret trykte kronologiske Fortegnelse over samtlige Dokumenter, som tillige kan betragtes som et Itinerar. Udgiveren gjør dug i Fortalen opmærksom paa, at flere Dokumenter ere udstædte paa Steder, hvor Kongen bevislig ikke betandt sig i det angivne Øieblik. — Vi skylde Udgiveren Hr. Dr. Hille en Tak for dette værdifulde Bidrag til dansk Historie, og en varm Anerkjendelse for den omhyggelig udarbeidede Form, i hvilken det foreligger.

Handlingar rorande Sveriges Distoria. På Kongl. Mai:ts nådiga
befallning med understod af statsmedel i Iryck utgifna af

Kongl. Riksarchivet. Forstå serien. Konung Gustaf den
Forstes Registratur. 6 Bind. 1529. Stockholm 1875. B°.

Calendar of State Papers. Foreign Series, of the Reign of
Elizabeth. 1569—71. Edited by A. J. Crosby. London
1875. 4°.

Historiska Handiingar, till trycket befordrade af Kongl. Samfundet
for utgifvande af håndskrifter rorande Skandinaviens
hisloria. 9 delen. Stockholm 1874. B°.

Indeholder Fortsættelse af Karl den Tolvtes Brevvexling med Raadét.
J Oktbr. 1711 — 27 Juni 1712. Nr. 1—503.

Samlingar ulgifna for de skånska landskapens historiska oeh
arkeologiska forening af Martin Weibull. 111. 1875
Lund. B°.

Vi træffe i dette Hefte en Samling af Breve (1766—86) fra Sven Lagerbiing, der, som Udgiveren bemærker, kunne betragtes som en Kommentar til hans svenske Historie eller rettere dens Tilblivelse. Endvidere Optegnelser af Carl Christopher GjoTwell, af hvilke vi lillade os at meddele følgende Notits om Salget af Warmholtz's Myntkabinet til Kongen af Danmark 1755. "Cancelliraad Berch«, beretter han, »udtog hemmelig 5—65^—6 Nummere som deels vare 'unici« deels "rarissimi«, en lærd Hemmelighed, som ei i Hast faar transpirera til Danmark«. (S. 140). — Vi notere ogsaa en Bemærkning om den danske Kirke under Chr. VI. (S. 72).

Endelig findes en Afhandling af A. Benz om det skaanske Erkestift i Katolicismens sidste Tid (1497 —1521), i hvilken Forfatteren ,ei\er en Characteristik af de to Erkebisper Birger Gunnersen og Jørgen Skodhorg.

Uistoriskt Bibliothek utgifvet af Carl Silfverstolpe. Forslå
delen. Stockholm 1875. B°.

Under ovenstaaende Titel har Hr. C. Silfverstolpe, Amanuensis ved Rigsarkivet i Stockholm, paabegyndt Udgivelsen af et periodisk Tidsskrift, hvis væsentlige Formaal angives at være det, at drage hidtil ikke offentliggjorte historiske Aktstykker, Brevvexlinger, Dagbøger, ældre Krøniker og historiske Skrifter frem for Lyset. Aktstjkkerne ville blive samlede i større Grupper, som omfatte bestemt angivne Emner; desuden vil der i hvert af Tidsskriftets Bind blive indrømmet Specialafhandlinger en mindre Plads. Naar endnu tilføies, at Udgiveren har formaaet Prof. Xaver Liske i Lemberg til at give en Oversigt over polsk Literatur, som berører Sverigs Historie, vil det sees, at der ikke er draget snevre Grændser for Tidsskriftets Virksomhed, men at man har søgt at gjøre Indholdet saa afvexlende som muligt.

Det første Bind indeholder en af Udgiveren forfattet Skildring af
Vadstena Klosterhistorie, Joh. Messenius versificerede Slockholmskiønike,endvidere

nike,endvidereen Række af Aktstykker, der belyse Johan den Tredies Bygnings- og Befæstningshistorie, samlede og ordnede af Hr. W. Granlund,og endelig Xaver Liskes ovenomtalte Literaturoversigt med til— føiet Bilag af Originalaktstykker. Iblandt disse findes ogsaa Carl Gustafs Instruction for Johan Fr. v. Friesendorff til Oliver Cromwell, dat. Wedell an der Elbe 3 Aug. 1657, et Aktstykke, som forud er trykt i Ny danske Magazin, 3 Bind, S. 73—84.

Historisk Tidsskrift udgivet af den norske historiske Forening.
Tredie Binds tredie Hefte. Kristiania 1875. B°.

Indeholder følgende Afhandlinger: Kvægholdet i Norge 1657 af Yngvar Nielsen. — Den komparative Methodes Betydning for den nordiske Mythologie af G. Storm. — Bidrag til Danmarks Historie under Grevefejden af L. Da ae. — Matrikel over nordiske Studerende ved Universitetet i Køln i det 16de Aarh. ved L. Daae. — Hvem er Forfatter til Digtet Querelae Suedicae? af L. Daae. — Hvormange Gange har Chr. IV besøgt Norge? af Y. Nielsen. — Smaastykker ved L. Daae og Y. Nielsen.

Den med skoldebref forlanade, men ej å riddarhuset inlroducerade Sveuska Adelns Attartaflor, samlade oeh utarbelade af Bernhard Schlegel och GarJ Arvid Klingspor. Stockholm 1875. 4°.

Dette fortjenstfulde Arbei<le , som er fuldført i Løbet, af 2 Aar, er i Planen overensstemmende med Anreps Svenska Adelns Attartaflor, og supplerer dette Værk med over 800 Slægter, som ere optagne i Adelsstanden, men ikke introducerede paa Ridderhuset.

Svoriges Adel under 16—1700-talen. Saratida minnesteckningar
jemte anmarkningar utgifna af C. A. Rlingspor. Forsta
bandet, Cpsala 1875. B°.

Et Sidestykke til Bricka og Gjellerups < Den danske Adel i det 16de Aarhundmle« , fuldstændigt svarende til dette Arbeide i Plan og Indhold, men tillige lige saa uheldig stillet i ydre Henseende. — Vi møde i dette Bind Ligtaler over Johan Baner, Axel Oxenstjerna, Adler Salvius, Lennart Torstenson, Gustaf Horn, Jakob de Ja Gardie, foruden talrige mindre berømte Mænd og Kvinder.

Sveriges Ridderskaps och Adels Protokoll. V. 2 haft. 1655.
B°. Stockholm 1875.

Sferiges Ridderskaps och Adels Rigsdags-Protokoll fran och
med ar 1719. 1 delen, 1—2 haftet. 1719—1720. Stockholm
1875. B°.

Paa det svenske Adelsmøde 1872 besluttede Standen at yde et aarligt Bidrag af 600 Rdlr. til Udgivelsen af de paa Rigsdagene 1719 — 1778 forte Adelsprotokoller. Der er nu udkommet 2 Hefter, som indeholde Forhandlingerne paa Rigsdagsmøderne 1719 og 1720, tilligemed Bilag. Protokollen for 1723 kan ventes i den nærmeste Fremtid. Dr. phil. E. V. Montan besørger Udgivelsen.

Sveriges ech Srenska Konungahusets flinnespenningar, Praktmynt
och Belbningsmedaljer, beskrifna af Bror Emil Hildebrand.
2 Delen. Stockholm 1875. B°.

Omfatter Tiden fra Karl den Tolvtes Død til Nutiden. Iblandt de Begivenheder, over hvilke der ere slaaede Medaljer, skulle vi nævne Forsvarsforbundet mellem Sverig og Danmark af 24 Septbr. 1734, den bevæbnede Neutralitetskonvention 1780, Forbundet mellem Sverig og Danmark af 27 Marts 1794 og Karl den Femtendes Besøg hos Frederik den Syvende Juli 1562.

2. Tidsskrifter og Afhandlinger.

Rire, Friedrich, Dr. Geschichte der deulschen Vormundsschaft.
1—2i1—2i_2. Braunschweig 1862, 1866,
1875. B°.

Første Deel indeholder: 1. Das Recht der germanischen Volker
des Nordens.

Haurer, Konrad. Die Entstehungszeit der alteren Frostutingslog. Af «Abhandlungen der k. bayerischen Akademie der Wissenschaften. 1 Cl. XIII Bd. 111 Abth. Munchen 1875. 4°.

Maurer, Konrad. Das Alter des Gesetzsprecheramtes in Norwegen. Festgabe zum Doclor-Jubilåum des Herrn Hofraths und Professors Dr. Ludwig Arndts im Auftrage der Juristen-Facullal zu Miincben. Munchen 1875. B°.

Werner, Karl. Be da der Ehrwiirdige und seine Zeil.
Wien 1875. B°. (VIII & 236 S.). *

flildebrand, Emil. Engelska Samhållsforhållanden fore
den normandiska erofringen. ELI bidrag Lill de ger-

maniska forfatlningarnes historia. Stockholm 1875. B°.
(103 S.). (Cps. Disserl.).

Heinrich, Jos., Die Reiche der Angelsachsen zur Zeit
Karl's des Grossen. Breslau 1875. B°. (106 S.).

Zoorn. Staat und Kirehe in Norwegen bis zum
Schluss des 13 Jahrhunderts. Miinchen 1876.

Carlyle, Th. The early kings of Norway; also an essay
on the portraits of John Knox. London 1875.
Smlgn. Edinburgh Review, .luli 1875.

The constitutional History of England in its origin and development
by William Stubbs, M. A. Regius Professor of
modern History. Vol. I. Oxford 1876.

Det Tigholdigste og mest betydningsfulde Skrift til Oplysning om Englands ældre Historie, der er udkommet i de sidste Aar. Første Bind gaar fra de ældste Tider til Magna Charta, og indeholder talrige Oplysninger til Normannernes Historie i England, Normandiet og Italien.

J. S.

llowarth Henry H. Saxo Gram m aliens i The Athens um
17 April og 31 Juli 1875.

Forfatteren foretager en Undersøgelse af Saxos Beretninger om Gorm Anglicns. I det første Afsnit søger han at godtgjøre, at der i det 9de Aarhundrede kun har været én Konge i Danmark ved Navn Gorm. 1 det andet forsøger han tillige at faststille en dansk Kongerække i samme Aarhundrede.

Bugge, Sophus. Ueber die Iluneninschrift von Ohlershof,
i Yerhandlungen der gelehrten eslnischen Gesellsehaft
zu Dorpat. 8 Band. 2 Hefte. S. 1—9. Dorpat 1875. B°.

Runestenen er funden i Ohlershof, et Gods i den lettiske Deel af Lifland. Desværre var Stenen saa ødelagt og Bogstaverne saa forhuggede, at det har været umuligt at tyde Skriften. Prof Bugge antager Runerne for sydsvenske eller danske fra Slutningen af det 10de eller Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede. Forøvrigt er Opdagelsen af ikke ringe Betydning, da det er den første oldnordiske Runeindskrift, som er funden i Lifland, og vidner om tidlige skandinaviske, særlig svenske Udvandringer til Østersøprovindserne.

Schwippel, Carl. Die Karolinger und die Normannen.
Ein Fragment (Schluss). Briinn 1874. 4°. (40 S.) Progr.

Dondorff, 11. Die Normannen und ihre Bedeutung fur das eurpiiische Culturleben im Mit telalter. (Sammlung gemeinverst. wissensch. Vortrage. X Serie. Heft 225). Berlin 1875. B°.

I korte og klare Træk sammenfatter Forfatteren Normannernes Betydning for den europæiske Kultur, idel han fremstillet dem som Idbredere af de nordlige og sydlige Folkeslags Saanskat og poetiske Indhold, som Grundlæggere af ejendommelige Statsformer og nye Nationaliteter, som Kirkens Forsvarere og Korstogenes Førere, og som Skabere af en ejendommelig middelalderlig Arkitektur.

Korting, G. W. Wilhelm's von Poitiers Gesta Guilielmi ducis Normannorum et regis Anglicorum. Km Beitrag zur anglogermanischen Historiographie. Dresden 1875. 4°.

Les Sagas islandaises. La Saga de Nia 1 par M. A. Geffroy de I'lnstilut de France. Ilevue des deux mondes, XLV année, troisieme periode. Tome douziéme, 1 nvbr. 1875. S. 112 —141.

SchultZ; Joh. Die Kriegsziige der Oltonen g egen
Danemark. Ludwigslust 1875. 4°. (13 S.). ijnaug.
Dissert.).

Forfatteren vil vise, at hverken Otto den Første eller Oito den Tredie have foretaget noget Krigstog mod Danmark, saaledes som Adam at Uremen beretter. Han fastslaar derimod Otto den Andens Tog, og sætter det med Giesebrecht til 974.

Ulrici, Alb. Die Yolker am Ostseebecken bis zur Anfange
d. 12 Jahrh. Eine hislorisch-geographische Abhandlung.
Inauguraldissertation. Halle 1875. B°. #

fiuchner, Alexandre. La cathédrale de Lund et sa legende.
Caen 1875. B°. (15 S.) (Extrail du bulletin de
la Société des beaux arts de Caen).

Giesebrecht, W. t. Geschichte der deutschen K aiserzeit.
Vierter Band. Staufer und Welfen. Braunschweig
1875. B°.

Det fjerde Bind af Giesebrechts Keiserhistorie behandler Lotliuvs og Konrad den Tiedies Regjering 0 125_—1152), den hellige Iji-mhards Tidsalder, Kirkens Overmagt over Kejserdømmet. Forfatteren drager bestandig Nordens Historie med ind i sin Skildring af Kejsertiden, ot;

her dvæler han særlig ved Lothars Forhold til Knud Lavard og hans
Optræden efter dennes Død ligeoverfor Magnus og Niels, hvorved Keiserensikkrede
sig en betydelig Indflydelse i de nordiske Forhold.

S. 108 og 442 har Forf. en Notits efter Annales Rodenses om Herman, Kannik i Lund, der underhandlede i Rom om det lundske Erkestifts Uafhængighed af Bremen. — S. 203 omtales en dansk Kongesøn Pelrus, der Pindsen 1142 skal have opholdt sig ved Keiser Koniads Hof i Wiirzburg. Da vi ikke kjende nogen ciansk Prinds af dette Navn, men derimod vide, at Erik Émuns Søn Svend just da færdedes i Tydskland, maa man antage at en Navneforvexling finder Sted, skjondt Forf. ordret citerer sin Kilde: et Diplom hos Stumpf-Brentano, Die Reichskanzler Nr. 3442.

Plitzsch. JNordalbingische Sludien I—111,I_—III, i Preussische Jahrbiicher, herausg. von H. v, Treilschke und YV. Wehreiipfennig. 35 Band. Berlin 1875. B°. S. 62—85, 113— 143, 221—245.

Disse Studier sive et interessant Overblik over Hovedpunkterne i Danmarks og Nordtydsklands politiske Vexelberøiinger indtil Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. De i del; sidste Decennium fremkomne talrige nye Kilder til Østersøstaternes Historie i Middelalderen, have givet Anledning til disse lagttagelser, som paa mange Punkter afvige fra de gængse Synsmaader.

fiunge, Dr. Fr. G. r. Baltische Geschichtsstudien. I.
Li viand, die Wiege der deutschen Weihbischofe.
Leipzig 1875. B°.

«Weihbischofe« kaldtes de Biskoper, som mimede geistlige Functioner udenfor deres Dioceser. Ue første livlandske Biskoper maatte opholde dem udenfor deres Stift, saalænge Landet eimnu var i Hedningernes Hænder. Det er disse Geistliges Virksomhed, som Bunge skildrer, og deriblandt ogsaa de første af de af de danske Konger indsatte Bisper i Estland.

Hasse, Paul. Der Kampf zwischen Liibeck und Diinemark
vom Jahre 1234. ! Hansische Geschichtsblatter.
Jahrgang 1874. Liibeck 1875. S. 119 — 151.

Beretningerne hos Detmar og flere andre Krønikeskrivere om Kampen 1234 mellem Lybæk og Valdemar Seir, søger Forfatteren at vise ere af Sagnet udsmykkede og henflyttcde til dette Aar, medens Beskrivelserne derimod have paafaldende Lighed med Begivenheder i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede.

Zeitschrift der Gesellschaft fur Schleswig-Holstein-Laueiiburgisehe
Geschichte. 5 Band, 1—2. Eiel 1874—1875. B°.

Af Indholdet skulle vi fremhæve Kieler Universitetets theologiske
Fakultets Historie ved C. E. Carstens (S. 1— 132, Tillæg S. 3731, end-

videre en Række antikvariske Notitser (S. 139—214)', en Afhandling af Dr. Georg Hille om tiet arvelige Generalpostmesterembede hos Familien Wedderkop i den gottorpske Del af Slesvig og Holsten (S. 301—348) os noale Bemærkninger af Dr. P. Hasse om Forbundet mellem Lybæk og Hamborg 1241 (S. 350—360).

Beitrage zur Geschichte Mecklenburg herausgeg. von Fr.
Schirrraacher. 2 Band. Rostock 1875. B°.

Tre Afhandlinger til Meklenburgs Historie, af hvilke den anden, en Undersøgelse af H. Thoms om Kilderne til Ernst von Kirchberg9 nieklenboigske Rimkrønike, ogsaa har Interesse for dansk Historie, da Kirchberg har benyttet danske Kilder, og tillige har flere Efterretninger om Berøringer mellem Danmark og Nordtyskland under Erik Menved og Christoffer den Anden.

Pauli, C. W., Dr. Liibecks Mangeld und Caper wesen.
Lubeck 1875. B°.

To smaa Afhandlinger, af hvilke den sidste, «Das liibeckische Capcrwesen in den Kriegsjahren mit Danemark 1510 — 1511«, indeholder en Skildring af Kapervæsenets Udvikling i Begyndelsen af det I (sde Aarhundrede.

Styffe, C. 11. Bidrag til Skandinaviens historia ur utlandska arkiver samladc. 4de Delen: Sverige i Sten Sture den aldres lid. 1470—1503. B°. (CCCXLIV og 346 S.). Stockholm 1875.

Biihren, Heiur. Isabella von Burgund, eine habsburgische
Prinzessin auf dem dånischen Konigsthrone.
Ung. Hradisch. 1874. 4°. (20 S.). (Programm).

Scholz, Oscar. Hubert Languet als kursåchsischer Berichterstatter
und Gesandter in Frankreich wahrend
d. J. 1560—1572. Halle 1875. B°. 62 S. *

Goll, Jaroslaw, Dr. Der Convent von Segeberg (1621). Af «Abhandl. der k. bb'hmischen Gesellschaft der Wissenschaflen. VI Folge, 8 Band. Phil.-histor.-philol. Classe i\r. 1. Prag 1875. 4°. (33 S.).

Et værdifuldt Bidrag til Oplysning af Christian den Fjerdes og Generalstaternes Politik ligeoverfor Fredrik af Pfalz og den evangeliske Union 1620 og 1621. Forf. støtter sig paa Arkivoplysninger fra Rigsarkivet i Haas.' og paa den engelske Gesandt Robert Anstruthers Beretninger fra Danmark (overladte ham af S. R. Gardiner).

1. S. R. Gardiner. The thirty year's war 1618—1648.
London 1874. B°. (Epochs of hislory, edited by Edward
E. Morris).

2. S. R. Gardiner. A history of England under the
duke of Buckingham and Charles I. 1624—1628.
In two volumes. London 1875. B°.

I°. En kort, klar og sammenfattet Skildring af Trodiveaarskrigen. Paa flere Punkter formaar Forf. ved sit Kjendskab til de engelske Arkiver at opponere imod tydske Forfatteres Opfattelse. Han hævder saaledes imod Droysen, at Christian den Fjerde ikke af Jalousi mod Gustaf Adolf kastede sig ind i Trediveaarskrigen, og støtter sig her paa Robert Anstruthers Depescher. — 2°. I sin Englands Historie giver han en levende Skildring af Carl den Førstes og Buckinghams holdningsløse indre og ydre Politik, og dvæler i Modsætning til andre engelske Forfattere, som have skildret denne Periode, særlig ved Englands ydre Politik.

Lett res relating to the mission of Sir Thomas Roe to Gustarus
Adulphus 1629—1630, by S.R.Gardiner. Printed for the
Camden Society 1875. 4°.

Interessante lagttagelser af en skarpsindig Statsmand, som paa nært Hold havde Leilighed til at danne sig en klar Forestilling om de nordiske Forhold i Tiden lige før Gustaf Adolf greb afgjørende ind i Trediveaarskrigens Gang. De give endnu et Vidnesbyrd om, hvilken stærk Mistillid de ledende svenske Statsmand nærede til Danmarks Politik, og Sir Thomas Roe forudsiger allerede nu den Strid mellem de to Lande, som skulde afgjøre Spørgsmaalet om Herredømmet paa Østersøen.

Parieiij E. de. Histoire de Gustave-Adolphe, roi de
Suéde. Paris 1875. B°.

Parieu, £. de. Le chancellier Axel Oxenstjerna i Seances
et travaux de l'acadernie des sciences morales et politiques.
July 1875. S. 5 —21.

Scheber, Edniund, Dr. Wallensteiniana in Memoiren, Briefen und Urkunden i Mittheilungen des Vereines f. Geschichte der Deutschen in Bohmen. 13 Jahrg. su. 6 Hefte. Prag 1875.

S. 14 —15 findes en interessant Skrivelse fra Wallenstein til Grev Colloredo angaaende Feltmarschallen General Henrik Holcks Død 1633. Den vidner om stor Deltagelse fra Wallensteins Side for Holcks Personlighed.

De Narorscher. Amsterdam 1875. Mai. S. 219—222.

Indeholder en Opfordring fra den danske Rigshofmester Joachim Gersdorf af 1653 til den i Brandenburg bosatte hollandske Admiral Arnold Gysel van der Lyr om at komme til Danmark og gjøre Aftale med Kongen om at etablere et Handelsselskab paa Ostindien.

Carlson, Frederik Ferd. Sveriges historia under konungarne
af pfalziska huset. 4 delen. Carl XI. 3. Slockholm
1875. B°.

Carlson, freil. ¥. GeschichteSchwedens. 5 Band. Gotha
1875. B'. (Gesch. der europ. Staaten, herausgeg. von A.
H. L. lleeren, F. A. Uckert und W. v. Giesebrecht).

Den svenske Udgaves fjerde Deel fører Sverigs Historie fra Rigsdagen 1652 til Rigsdagen 1689 og til Congressen og Forliget i Altona, medens den tydske meget forkortede Oversættelse i femte Bind sammenfattor tredie, fjerde og den endnu ikke udkomne femte Deel af den svenske Udgave, oa saaledes behandler Sverigs Historie fra Freden 1679 til Carl den Éllevtes Død 5 April 1697.

Zobelnunn, Vi. H. Die Reichsexeculion gegen Carl XI von Schweden in den Hrzgth. Bremen und Verden 1675 — 1680 i Archiv des Vereins f. Gesch. und AHherlhumer der Hrzglh. Bremen und Verden. 5. 1875.

Kelch, Christian. Lieflandischer Historiæ oder Kriegsund Friedensgeschichte Continuation, in sich haltende wass von Anno 1690 ab bis Anno 1706 in dieser Provinz denkwiirdiges vorgegangen, welches dem Geschichlsliebenden Leser und insonderheit unsern Nachkommen zu Diensle zusammen getragen und zum Druck gegeben. Nach der Original-Handschrift zum ersten Mal abgedruckt. Mit Einleitung, Nachweisen und Personenregister versehen von Johannes Lossius. Dorpat 1875. B°. (XXX & 629 S.)

Noorden, Carl r. Europåische Geschichte im achtzehnten
Jahrhundert. Erste Abtheilung. Der spanische
Erbfolgekrieg. Zweiter Band. Diisseldorf 1875. B°.

De første Afsnit skildrer Forholdene i Norden fra 1700—1707.

Nilsson, Oloflf. Danmarks upptrådande i den svenska
tronfoljarefrågan åren 1739 —1743. 11. I Redogorelse

for Elementarlåroverket i Malmo, Yslad og Trelleborg 1875.
Malmo 1875. B°.

Afhandlingen er bygget paa Oplysninger, hentede i det danske
Geheimearkiv og i Geheimearkivets Aarsberetninger.

Droysen, Joh. Gustaf. Geschichte der preussischen Politik.
Fiinfter Theil. Friedrich der Grosse. Zweiter Band.
Lcipzig 1876. B°.

Behandler Frederik den Andens Historie fra Freden i Breslau 1742 til Freden i Dresden 25 Decbr. 1745. — S. 125—219 gives en Udsigt over de nordiske Forhold og disses Indvirkning paa Frederik den Andens

Fryxell, And. Beråttciser ur Svenska Historien. 43
Delen. Stockholm 1875. B°.

Karakteertegninger af Adolf Frederik, Louisa Ulrika og deres samtidige
Statsmænd, Krigere, Embedsmænd og Præster, tilligemed en
Skildring at" Emanuel Svedenborgs Liv og Lære.

Oplysning om Dr. Erik Pontoppidans Virksomhed som Biskop i Bergens Stift i Aarene 1748_—1755, i Kirkelig Kalender for Norge. Redig. af Th. C. Bernhoff. 2 Aargang 1876. Kristiania 1875. S. 160—230. B°.

Svenska Yitterhetens Uåfder efter Gustaf lll's Dod af Gustaf Ljungreen. Andra Delen: Svenska Vitterhetcn under Guslaf IV Adolfs Minreårighet 1792 — 96. Forstå Haflet Lund 1875. Andra Haflet. Lund 1876. B°.

Schillcrs Briefwechsel mit dem llerzog Fricdrich Christian v«»
Schlcswig-Holstein-Augustenborg, herausg. von F.Max Midler.
Berlin .1875. B°. Aftrjk af Deutsche Rundschau. April 1875.

Prof. Max Muller i Oxford har indfattet denne lille Samling af Breve i en overordentlig smagfuld og livlig Skildring af Tidens Aand og Væsen. Som et ejendommeligt Udtryk for denne skildrer han Baggesens og hans Venners berømte Fest i Hellebæk ved Efterretningen om Schillers Død, og Hertugens ædle! og line Optræden ligeoverfor den store tydske Digter giver ham Anledning til i veltalende Ord at fremhæve Datidens umiddelbare Forstaaelse af cg Kjærlighed til Kunst og Poesi i Modsætning til Nutidens realistiske og kritiske Aand. — tie Breve, som Udgiveren havde folt Savnet af og som vare antagne at være gaaede tilgrunde ved Kjøbenhavns Slots Brand, er Red. af Deutsche Rundschau saa heldig at kunne otfentliggjøre i April Heftet 1876 efter Afskrifter, fundne i Slesvig af Geheimeraad Michelsen, tilligemed flere hidtil ukjendte Svarskrivelser fra Hertugen, som lindes i Schillers efterladte Papirer.

Crer fon Platens Statholderskab (1827—29) af Yngvar
Melsen. Kristiania 1875. P. T. Mallings Forlag. B°. 244 S.

Det er bekjendt, at der i de senere Aar i Norge er udkommet en Række interessante Bidrag til Oplysning om dette Lands Udviklingshistorie siden 1814. De talrige Enkeltheder, der herved ere braste frem, lette Forstaaelsen af den i sine Hovedtræk bekjendte Brydning imellem Nordmændenes Iver for at vaage over deres Forfatning o;; Karl Johans Uvilje over forskjellige Ytringer af deres demokratiske Liberalisme. Denne Brydning er saameget mere interessant at følge, som Uenigheden gaar Side om Side med Træk af gjensidig Agtelse og Sympathi. Hr. Y. Nielsen, der tidligere med Hensyn til denne Tids Historie har udgivet to Samlinger »Breve fra Grev Essen til Karl Johan« og -Grev Sandeis's Statholderskab (ISIS—1827). , har i det Skrift, hvorpaa Opmærksomheden her henledes, behandlet et fremspringende Punkt i Forholdet mellem Karl Johan og Nordmændene.

Da den svensk-norske Konge 1527 sendte den af Gotakanalens Anlæg saa hojt fortjente Grev B. B. von Piaten til Norg<- som Statholder, var det for at have en særlig kraftig Personlighed at stille i Spidsen for Regeringen i Norge paa et Tidspunkt, da flere vigtige konstitutionelle Stridsspørgsmaal vare paa Bane, og da desuden Kongen havde sat sig i Hovedet at ville gjøre en Ende paa Nordmændenes Højtideligholdelse af 17de Maj som den norske Grundlovsdag. For Karl Johan var denne Dag kun et Minde om, at Nordmændene havde stillet Kristian Frederik op imod ham og givet sig en Forfatning, der skulde umuliggjøre Foreningen med Sverige. Han hævdede, at 4de November, paa hvilken Dag Foreningen mellem Sverige o<i Norge, med Anerkjendelse af den norske frie Forfatning, havde fundet Sled, burde gjælde for den rette Grundlovsdag. Man kan i denne Sag lige godt l'orstaa Nordmændenes og dires Konges Opfattelse.

Det foreliggende Skrift skildrer Grtiv Platens Sendelse til Norge og Holdning her, Karl Johans Komme til Kristiauia, Sammenkaldelsen af et extraordinært Slorthing i Foranret 1828 og den tilsyneladende Udjævning af Spliden imellem Kongen og Nordmændene, idet navnlig disse af Hensyn til Kongens Vilje undlode at fejre 17de Majtesten 1828. Lageren føres dernæst over til at se, hvorledes nogle Studenters.haardnakkede Lyst til desuagtet at fejre Festen det følgende Aar og nogle norske Embedsmænds altfor store Iver for at hindre Festen hidførte hint Opløb i Kristiania 17de Maj 1829, under hvilket Grev Piaten gav sit Samtykke til, at Militæret blev brugt for at adsplitte Folkesværmene. Virkningen af dette üblodige Sammenstød blev, at Nordmændene siden den Tid sluttede sig saa stærkt sammen om at festligholde denne Dag, at den stedse siden har holdt sig som deres Grundlovsdag, og at Karl Johan selv endog mente at maatte lukke Øjet derfor. For Piaten blev Følgen en til det uretfærdige gaaende Uvilje fra Nordmændenes Side, hvis bitre Udtalelser næppe vare uden Indflydelse paa at Jægge den kraftige Mand i Graven.

Den Upartiskhed, hvormed Forfatteren opfatter Forholdet imellem Nordmændene og Karl Johan, og det smukke Billede, han giver af Grev Piaten, skjønt denne ikke i Norge kom til at give virkningsfulde Beviser paa sin Aandskraft, bidrage i Forening med Fremdragelsen af forskjellige Træk af Livet i Kristiania i hine Aar til at gjøre Læsningen af dette omhyggelig udarbejdede Skrift tiltrækkende. E. H.

E. H.

Statsraad Poul Christian Holst's Optegnelser om sit Liv og sin
Samlid, udgivet af den norske historiske Forening.
Kristiania 1875. Iste Hefte. B°.

Le droit public et PEurope moderne par le Vte de la Guéronniere.
Tome 1—2. Paris 1876.

Første Deel, Cap. IX: le traité de Prague (S. 387—V29) indeholder
en Oversigt over den dansjc-tydske Strid 1848 — 1864 og Udviklingen
af de Forhold, som førte til Pragerfreden.

Intrådestal i Svenska Akademien den 20 Decbr. 1874 af Anton
Niclas Sundberg. Svenska Acade:miens Handlingar. 50
delen. Stockholm 1875. S. 13—88. B°.

Mindetale over Grev Kristoffer Manderstrom, i hvilken dvæles
vidtløftigt ved den dansk-tydske Strid.

J. Hansen. A travers la diplomatie (1864—1867). Avec
une préface par J. Valfrey. Paris 1875. B°.

Raasloff, U. J. A. Das constitutionelle D.inemark, i
Deutsche Rundschau. 5 Bind, S. 387—403 og 6 Bind,
S. 87—100. Berlin 1875—1876.

Cooke, W. J., captain. The armed strength of Denmark, compiled in Ihe lopographical branch Quartermaster General's Department. Wilh map showing the military subdivisions of Ihe kingdom. London 1875. B°.

Fridericia, J. A. Deensche en Noordsche historische letter kunde in de jaren 1863^—1873. i Bijdragen voor Vaderlandsche Geschiedenis en Oudheitkunde. 9 Reeks. 8 Deel. 4 Stuck. 's Gravenhage 1875. B°. S. 70—80.

Dahlmann^s Quellenkunde der deutschen Vorzeit; neu
zusammengesetzt von G. Waitz. Gottingen 1875. B°.

Allgemeine deutsche Biographie. Auf Veranlassung u. m. Unterstiilzg. der histor. Commission bei der konigl. Akademie der Wissenschaften in Miinchen hrsg. von R. Frhr. v. Liliencron und Prof. F. X. Wegele. Lex. B°. Leipzig 1875. I—II Band.

Af Biographierne skulle vi fn mhseve en med stor Sympathie
skreven Artikel om Joh. Bernhard Basedow, den bekjendte Philantrop

og Pædagog, som fra 1753—1761 var Professor i Moral og Æsthetik. ved Sorø Akademie. Biographieu er forfattet af Basedows Dattersøn Prof. Max Muller i Oxford. J. Caro og K. Lorentzen have skildret de tre Bernstoflers Liv og Virksomhed, dog uden at fremdrage noget hidtil übekjemlt.

Srenskt biografiskt Handlexicon. Alfabeliskl ordnade lefnadsleckningar af Sveriges narnnkunnige man och qvinnor från reformationen til nårvarande tid. Bfler tryckta kållor och medelst nya bidrag samlade och utarbetade af Herm. Hofberg. Lex B°. Stockholm 1873—75. I og 11. (S. 1—144). (Abelin—Post).