I Fjerde Bind foruden de S. 214—20 meddeelte Tillaeg:

S. 414 Lin. 3 f. n. Skjcervad — laes: Skjaerbek ogPileganrd, Torpegaard,
Veilegaard, Nedergaard o. fl.

- 416 Lin. 10 f. n. Gottschalich — laes: Gottschalck

- 417 Lin. 4 f. n. den la>s: denne danske Form

- 430 Lin. 1 f. n. Peder Brocke nhu us nmtales ogsaa 1489 i Orion
2, 16 og Danske Selsk. Beg. S. 251

- 438 Lin. 4 — 161 Ises: 261

- 439 Lin. 10 — 230 laes: 239

- 442 Lin. I. Denne Margrethe Br. maa antages at have vaeret Enkc, da Henrik Norby siges at vaere bleven gift med «Fru Margr.» Maaskee kunde det da va;re hende, som 1567 blev gift mcd Palle Ulfeld, og som i det Felgende (5 Bd. S. 13G) og paa Tab. 3 er henregnet til C la us 15 rocken huus's Born. Og delte bliver saa meget rimeligere, som det beflndes, at Lave Venstermann ferte hendes Sag, og han var Svoger til Sonncrne paa Vollerslev. I saa Fald bliver altsaa Palle Ulfelds Navn at tiHere paa Tab. 1 og denne Margrethe at udelade poa Tab. 3.

- — Lin. 10. Godske Brockenhuns var allerede 1552 Hofjunker (Grundtvig Medd. af Rentek. 1873—76 S. 150) og tjente 1561^—64 ved Enkedronningens Hof i Colding, hvor han ogsaa 1564 blev gift (Bricka Frederik 2.9 Ungdomskjaerlighed S. 47 —48.)

• 445 Lin. 8. Job. Brockenhuus var i Cancelliet 1572—1588.
(Grundtvig a. St. S. 184.)

- — 11. Knud Brockenhuus var fadt 1552, tjente udenlands i Hof- og Krigstjeneste, i catholske Magtes Armeer. Han havde i sit jEgteskab to Bern, som dade tidlig, og ejede Herregaarden Nebstrup i Vendsyssel. (Et Overblik over hans Liv, som blev oplaest ved hans Begravelse 1599, emu trykt i Bricka og Gjellerup den danske Adel.)

S. 445 Lin. 4 f. n. 4, 76 laes: 4, 73.

- 44G Lin. 1. Otto Br. blev ansat i Rentekamret 1569 (Grundtvig
a. Sk. S. 188), og omtales som Rentemester 1571 (Adelsmag.
S. 158).

- 417 Lin. 2. En Bennebog i Karen I3rah.es Bibliothek, der baerer
Navnet Gese Brockenhuus, liar formodentlig tilhert hende.
(Vogelsangs Catal. S. 48.)

- 451 Lin. 1. 1649 laes: 1646.

- 452 Lin. 9. Jergen Brockenhuus havde reist udenlands, da han 1595 kom i Cancelliet (K. hist. Saml. 3 Raekke I, 116 og Grundtvig a. Skr. S. 185), og ligesom han tidlig stod i Brevvexling med Holger Rosenkrands, saaledes er der i hans hele Liv flere Traek, som tyde paa Interesse for Videnskaberne og vel isaer Psaturvidenskaben (N. K. hist. Saml. 5, 219. Et Haandskrift i den Gl. Kgl. Saml. 4to Nr. 1724.)

- 453 Lin. 2 f. n. liver tredie laes: hver tiende (Norske Rigsregistr.
111, 676.)

- 459 Lin. 10 f. n. Supplem. — laes: 2 Deel.

- — Lin. 5 tilfnies Jydske Samlinger 5, 59

- 462 Lin. 13 f. n. En anden Proces med Ribe Domcapitel s. A diet
Kibe VIII, 81.

- 463 Lin. 12. Johan Br. til Leerbaek omtales 1627 og 1649 i D.
Saml. 2 R. 3, 139 og 2, 62.

- 465 Lin. 9 f. n. 2, 29 laes: 2, 79.

- — Lin. 1 f. D. tilfeies: Hvass Meddelelser om Fain. H. 2, 119

-475 Lin. 6 og Note 1. At Gese Brockenhuus skulde have vae_ret gift med en andeu Bille, fer nun aegtede Erik Bille, beroer paa en Misfurstaaelse af Vedel Simonsen (a. St.), der har laest Stifdatter, hvor der kun stud kjeere Datter paa Gravmindet (Aim. Saml. 34 Bd. S. 158).

- 477 Note 3 tilfoies: Ny Minerva 1807, 102.

- 496 Lin. 16. Som et Exempel paa Laurids Brockenhuus's Hoftjeneste kan anferes, at han 1576 var beordret at felge Kongen paa Beseget i Mecklenborg med 3 Heste. (Grundtv. Medd. af Rentek. 1873—76 S. 162.)

- 496 Lin. 16. Som Kilde kan anfores Ved. Sim. Ruderne 2, 265.

- — Lin. 2 f. n. IV laes: 111.

- 506 Lin. 8 f. n. Dersom der behevedes yderligere Beviis for, at Fred. Rosenkrands ikke ferst blev demt 1601, er det nu fremkommet i Tygeßrahes Brev af Maj 1600, hvori han omtaler Rosen krands's Ankomst til Behmen paa Heisen til Keiseren for at tage Tjeneste i hans Armee. (Friis Breve og Actst. angaaende Tyge Brahe. Kbhvn 1575 S. 137.)

- 509 Lin. 9. — De to Vaaben ere Thott og Sappi.

S. .r)O9.r)09 Lin. 12. Laurids Brochenhuus's Ligkiste i Qveerndrup Kirke
var beslaaet med Solv, men Svenskerne revede det alt (Lucopp.
Saml.)

- 510 Lin. 2. f. n. forvexles med laes: kaldes.

- 511 Lin. 2_—8. Rigborg Brockenhuus (om hvis langvarigc Fangenskab er givet ny Oplysning i ste Bil. S. 218₁ bar dog neppe eiet nogen Gaard i Odense, da hun tilsidst boede tilleie i en Gaard, som tilhorte Biskop Hans Michel sen (Fyenske Saml. 7, 193—194). Men Nybellegaard blev erkjendt for hendes Eiendom; tin da hun dode 1641, arvede hendes Sonnesonner den. De solgte den 1647 til Anders Bil le. (Landsth. Thingbog.)

- 518 Lin. 13. Mickel Brockenhuus blev 1577 sendt i et diplomatisk
jErinde til Sverrig. (Resen Fred. 2. S. 299.)

- 526. Lin. 1 f. n. tilfeies som Kilden: Ny Da. Mag. I, 379.

- 535. Lin. 12. Fru Anna Bille dude d. 22 Nov. IG4O. (Gravplade.)

I det ste Bind:

S. 130 Lin. IG. Ilratsborg lacs: Bratsberg

- 131 Lin. 16. Pederßr. tilSande varHoljunkerls72-73 iGrundtv.
a. Skr. S. 158).

- 134 Lin. 2. Sen laes: Sennesan

- 136 Lin. 11. At denne Margrethe mulig var Margrethe fra Vollerslevgaard, der senere aegtede Henrik Norby, (hvorpaa Past. Crone liar henledet min Opmaerksomhed) er bemaerket ovenfor ved S. 443 i 4de Bind.

- — Lin. 6 f. n. 2, 3, 24 laes: 2, 1, 3.

- 137 Lin. 3. Gamhorg laes: Gamborg

- 156 Lin. 3 f. n. Fru Maren Br. omtales i en Retssag iMatzens Panterett. Hist. S. 423. Hun dede 1648 og ejcde da Saalidet, at samtlige tre Dettre og Svigerdattercn frasagde sig Arv og Gjaeld efter hende. |Landsth. Domb. 9 Febr.)

- 163 Lin. 8. Claus Br. vides ikke at have taget Deel i andre Statssager end Adelens Fordring paa Marskens Optagelse i Rigsraadet paa Herredagen i Kbhvn 1627. (Molbech Chr. 4. Breve S. 293.)

- — Lin. 14. Flere Gaarde kunne naevnes: med Skinnernp (Ulriksholm) har Claus Br. idetmindste havt saameget at gjore, at han 1638 udleverede den til Anders Bille (Mskr. i det danske Selsk.), og 1623 underskrev han et Magrskifte paa Glorup. (Aktst. i Saml. 170.) Indfersel i flere omtales ogsaa.

S. 165 Lin. 7. Ended Domme af ham omtales i Malzen Panter. 11.
S. 265. 404. 508.

- 166 Linie 10. Ved Claus Brockenh uus's Dod 1646 frasagde Sonnen Pcder paa Lammehave sig under 22 Sept. Arv og Gjaeld paa egne og de to Sostres Vegne, som han var Vaerge for, Margrethe og Emerence. (Landsth. Dombog 1G Sept. 1646.) Han havde vaeret udenlands, da Fadereji dede. Svigersonnen Chr. N. Lange, som skrev sig til Rannovsholm, havde gjort det samme under 10 Aug. (smstd.), saa at Claus 15 r. maa vsere dod i Sommeren 1646, og hans Kone maa vaere ded tie!ligere.

- — Lin. 3 f. n. 52, 152 laes: 2, 2, 152.

- 168 Lin. 3. Peder Br. til Norskov medte \ed Valget til Rigsraadct i Odense 1648 (Aktst. 2 Saml. S. 97) og efter Krigen, i hvilken han var Ritmester (s. 5 Bd. S. 220), havde han bl. Audit det Hverv at registrere et Bo paa Vemmeloft. (Brasch Yemmct. I, 178.)

- 168 L. 13 f. n. Sdt la?s: Sldr

- 171 Lin. 1. Otto Brockenhuus blev 1525 forlelinet med Svendborg By, • indtil han fik et andet Lehn>, og deter riineligt, al han saaledes forbandt denne Forlening med Sludegaard, som tillagdes ham samme Aar, eftersom denne Gaard neppe kunde regnes for et fuldstaendigt Lehn, hvilket hans tidlige Ded kan have forhindret ham i at opnaae.

- 175 Lin. 6. Erik Brockenhuus blev 1525 sendt til Norge ou, var af sin Patron LageUrne (hans Moders Morbroder) besteml til at opnaae Provstiet i Beigen, hvad dog Vincents Lunge forhindrede (Dipl. Norv. VII, 643. 650. 667).

- — L. 9 f. n. Khst laes: Chr.

- 17S Lin. 7. Otto Brahe Ices: Otto Rud

- 183 Lin. 16. Til de übekjendte Sla?gtled maa feies en Claus Brockenhuus, som 1629 var paa Sore Academi (Taubei Soro Acad. S. 38). Han forekommer ikke senere, og deter uklart, til hvilken Familie han skal henfares, da han intetsteds naevnes i Sleegtebflgerne. Mulig var han Sun af Cl aus til Broholm, og i denne Forudsaetning er han anbragt paa Tab. 4.

- 185 Lin. 13 f. n. fer laes: her.

- — Lin. 11 f. n. 2, 3, 43 laes: 3, 43.

_ 187—S9. Til Sivert Brockenhuus's Historie har Hr. Lieut.
C. Mansa til So af sine Samlinger til Mors's Beskrivelse god-

S. 189 Lin. 5. Oberst Frands Brockenhuus havde ligesom Broderen Ove gaaet i Soro Skole 1635 (Tauber a. Skr. S. 41). Hans rige Drud Ghristence Lykke havde som Barn vaeret bestemt for Kongcns Son Ulrik Christian G viden love (N'yerup Chst 4 S. 154); men Foraeldrene havde forbehoMt

S. 194 Lin. 9 f. n. faedrene og modrene Faders — laes: Faders fedrene
og medrene.

- 196 Lin 6 f. n. tilfeies: Da. Saml. 2 R. 2, 366 og 3, 117. Hvass
Medd. om Fam. H. 2, 100

- 207 Lin. 2 f. n. 669 laes: 569

- 213 Lin. 2. Fru Hedevig, eller rettere Helvig Brockenhuus Selle emu ikke laengere tvivlsom og henviser ikke til en übekjendt Datter af Sivert Brockenhuus; men medens hun ganske rigtig cr en Datterdalter af ham, har hun (ifolge de til S. 187_—S9 givne Oplysninger) den samme af hans Dettre til Moder, som havde levet i tre andre yEgteskaber. I sit JEgteskab med Peder Mortensen Selle har hun neppe havt Here Hern end denne Datter, som kunde faae Navnet Helvig efter Bedstemoderen, og man seer, at disse havdo isinde at forbinde det adelige Slaegtnavn med Faderens borgerlige som et dobbelt Efternavn. Datteren giftede sig ogsaa to Gange med borgerligeßangspersoner, Kammerraad^Peder Mads Jensen og Cancellieraad Poulstrup (D. All. V, 434), og tilferte dem Ulstrup, i hvilken hendes Lecat blev perpetueret. Om hun havde Bern, vides ikke; i ethvert Tilfaelde cr Navnet Brockenhuus ikke gaaet i Arv til dem.

- 213 Lin. 11. Tab. 3 laes: Tab. 4.

Tab. 3 i andet Led 135 laes: 435
i fjerde Led 256 laes: 207

Tab. 4 i tredie Led: Ped. Mortensen Selle henfores blandt Helvigs Maend.
i femte Led: Hadein laes: Hadeln.

Tilføjelse til A. D. Jørgensens Afhandling om Danebroges Oprindelse.

Hr. Kand. V. Mollerup har gjort forfatteren opmærksom på, at Danebrogskorset til sin tid har været at se i staden Revals våben. Det hedder nemlig i Arndts LiefUindische Chronik (fol. 1747—53) II 310, efterat stadens almindelige mærke, de tre løver, er omtalt:

•Zu andern Sigillen bedienet sich auch die Stadt des dånisehen silbernen Kreuzes von Dannebrogge itn rothen Felde. Das Wapen dieser Art decken 2 Strausfedern, eine rothe und eine silberne, die auf einem Helm ohne Krone stehen. Beide "Wapen hat die Stadt von Waldemar 11, Konig von Dannemark, erhalten —.»

Hvor gammelt dette våben er, lader sig ikke afgure efter de monumenter, som for tiden foreligger for offenligheden; det som Arndt synes at have havt for øje, tyder med sine tvende strudsfjer vistnok på en langt senere tid end det 13. århundrede. — Korset skal iøvrigt også findes på nogle af Revals mønter.

Andre Rettelser og Trykfejl i Afhandlingerne i ste Bind.

S. 62 Lin. 11 f. o. Ville læs: Lille

-226 — 11 f. n. klæde læs: kjende

-229 — Bf.o. Gaad las: Gaard

-301 — 3f.n. 1526 læs: 1527

-330 — 14 — Tirsdag læs: Torsdag

-348 — 13 —• Haraldsøn læs: Svendsøn

— 3 — 12 læs: 11

-366 — 10 — Fjerdes læs: Førstes

- 391 — 6 — oe læs: oc

-425 — 15 f. o. Henrik af Estland læs: Henrik af Letland.

-465 — 9 — Schultz læs: Schoultz

- — — 14 — Meggendorf læs: Meggerdorf

-481 — 15 — Vaabcnstilstand læs: Vaabenstilstand

-483 — 12 — Folket læs: Folket