Den gamle Danske Adelsslægt Brockenhuuss.

Side 117

6. De Søndergaarde Brockenhuser.

(Andet til syvende Slægtled).

loruden de tre store fyenske Familier paa Volderslevgaard, Egeskov og Nakkebel, hvilke vi i det Foregaaende have fulgt til de sidstes Udgang og den førstes Bortgang, havde Fyen endnu en fjerde paa Herregaarden Søndergaarde, i Rørup Sogn, Vends Herred. Den blev grundlagt af den fælleds Stamfader Johans yngste Søn, Henrik Brockenhuus, hvis Historie ovenfor er fortalt¹). Hans Slægtskab med Familien Ranzow paa Aagaarde (paa hans Moders Side) og med Familien

1) 4de Bind S. 433—35. At han skulde have været »Befalingsmandpaa Vernø Kloster«, som Stamtavlen fra Geh. A. angiver, maa rimeligvis bero paa en Forvexling med Sønnesønnen af samme Navn, som havde dette Kloister som Pantelehn, og at han skulde være død 1524, er umuligt, da han førte en Sag 1527. Men 1528 er hau vistnok død, da Sønnen Claus i dette Aar nævnes blandt Fyens Riddermandsmænd.

Side 118

Bild paa Bavnholt (paa hans Kones Side) vil finde yderligereStadfæstelse i Sønnernes Historie. De tre Sønner af Henrik Brockenhuus udgjøre altsaa det andet Led i de Søndergaarde Brockenhusers Slægt. Jacob var rimeligviis den Ældste, opkaldt efter den i Aaret 1488 afdøde MorfaderEvert Bild, der ogsaa kaldes Jep og Ib, hvilket er det samme som Jacob. Eiler og Claus kunne begge være kaldte efter Farmoderens Familie, da begge Navne forekomme i Ranzowernes Slægt paa Aagaarde¹). Men skjønt de alle tre høre til de Søndergaarde Brockenhuser som de, der vare fodte paa Gaarden, blev det kun Claus, der blev i Gaarden og hvis Efterkommere udgjorde i engere Forstand den søndergaardske Linie; de to andre Brødre satte sig fast andetsteds og dannede to Sidelinier, der dog tidlig udslukkedes. Vi ville efter Sædvane følge disse først, for til Slutning at vende tilbage til Hjemstavnens mærkeligereSlægt.

Jacob Brockenhuus er den Landsdommer i Fyen, som man saa ofte urigtigen har troet at finde i den langt yngre Jacob til Nakkebøl²). Skulde han benævnes efter en Gaard, maatte det blive til Tisselholt eller Veistrup; men hans Gaardbesiddelse er meget usikker, medens hans

1) Adskillige Stamtavler nævne en fjerde Søn: Oluf til Hermislevgaard, g. m. Ermegaard Urne (saaledes Geh. Arch. Stamtavle, der ved en anden Forvexling har udeladt Eiler); men det 16de Aarhundredes Historie kjender ingen af dette Navn undtagen dem paa Vollerslevgaard , (ovenf. S. 428 og 433), og det maa ansees for en Forvexling med den første, ligesom Hjermislevgaard for en Forvexling med Harridslevgaard, da ingen Urne har ejet Hjermislevgaard. (Trap 2, 72. D. Atl. V, 353). Derimod er der en Mulighed for, at der har været endnu een eller to Sønner af Henrik, nemlig en Otto og en Mickel Brockenhuus, som skulle blive omtalte blandt de spredte Led i 7de Afsnit.

2) Ovenf. S. 512.

Side 119

Henførelse til den søndergaardske Slægt er ophøjet over enhver Tvivl¹). Han nævnes vistnok første Gang, da en Jacob Brockenhuus 1519 findes at være indskrevet som Student i Universitetets Matrikel⁹). Han benyttede imidlertidikkesinUniversitetsdannelsetilatsøge Plads i Kongens Caneelli, men begav sig i den svenske Hofmester Thure Jensens Tjeneste, i hvilken han tilbragte 5 Aar (1526^—31) og engang blev sendt til Norge for at gjøre et Arvekrav gjældende ved Rettergang³). Faa Aar efter findes han bosat i Fyen; da Kongens Tropper 1535 kom til Landet, indstillede han sig for de kongelige Befalingsmænd og aflagde sin Hyldingseed tredie Paaskedag. Han skrev sig i sit Hyldingsbrev Ja c. Brockenhuus til Tisselholt⁴). Men naar og hvorledes han havde faaet denne i Veistrup Sogn, Gudme Herred, beliggende Herregaard, er übekjendt og maa forekomme saameget mere uventet, som denne Gaard igjennem hele det 16de Aarh. tilhørte Familien Baad: Kjeld Hansen Baad nævnes der 1524 0g1528⁵),

1) Slægtskabet skimter allerede igjennem, naar man seer, at Hospitalsbestyrelsen i Odense 1604 henvendte sig til Ejeren af Søndergaarde med sit Krav for en forfalden Hospitalsgaard, som Landsdommeren engang havde fæstet; i Hospitalets Archiv er nemlig Spor af, at en saadan Fordring blev stillet til Fru Thale og Clausßrockenhuus til Søndergaarde (jvf. Regist. i Bispe-Arch.). Men det bliver fuldkommen klart, naar vi i det Følgende ville see ham optræde i Retssager med sine Brødre og Søster og benævnes Broder til Claus og Søstersøn af Niels Bild.

2) Fortegnelsen over Studenterne fra Fyen efter Bircherod meddelt af H. Rørdam i Odense Skoleprogr. 1866 S. 56.

3) Dette erfares af et Vidnesbyrd, som han udstedte 1540 og som findes i Norske Buds tikke 1825 S. 639. Jf. Norske Di pi. 1,787.

4) Ved. Sim., Gr. Feide S. 93.

5) Ny D. Mag. 5, 54 og Hvitf. S. 1310 (hvor Thysted aabenbart maa læses Tislot som paa første Sted). At han hed Kield Hansen, sees af Registr. over Brockenhusernes Breve (nedenf. Note 2).

Side 120

hans Sen Jens Baad 1545—1585 og hans Enke Karine og Søn Kield Baad efter ham^J). Man kan derfor rimeligstkuntænkepaaetSamejemed denne Familie, mulig begrundet i Ægteskabsforhold, saasom Kield Baad havde været gift med den bekjendte Odense Borgermester Mickel Pedersen Akeleis Datter-) og Jacob Brockenhuus's Kone var Dorthe Mickelsdatter; vare begges Hustruer Søstre, forklares det let, at Jacob Brockenhuus ene kunde forestaae Gaarden efter Kjeld Baads Død, indtil Sønnen Jens Baad kunde overtage den"). Men hvormegetellerhvorlidethanendejedeaf Tisselholt, skrev han sig af den, og det er rimeligviis den, der menes, naar det i et Kongebrev af 1535 omtales, at hans Sædegaard var afbrændt og nedbrudt for Kongens Skyld, altsaa vel allerede 1534 i Bondeopstandens Dage. Istedetfor denne gav KongenhamnuBrevpaadenGaard i Veistrup, som BorgemesterHansSkriveriSvendborghavdeforbrudt og i hvilken han allerede var indflyttet⁴). Det kan neppe være den senere betydelige Herregaard Veistrupgaard, der menes dermed, men vel en Begyndelse til den; det er endog

1) D. Mag. 4. R. 1, 145. Eil. Brock. Cal. Ant. 14. Oct. (som 1585 var en Torsdag). Jac. Mads. Visit. S. 182 og Crone om Mickel Pedersen i Saml. t. F. Hist. og T. 3, 241.

2) Blandt Brockenhusernes Breve opføres et Skjøde af »Kjeld Hansen til Tislot, som havde Mickel Pedersens Datter«, udstedt til La ur. Skin c kel (f 1533) paa en Bondegaard, som Borgemesteren 1514 havde kjøbt.

3) For Tisselholts Historie følger heraf, at Mickel Pedersen Akelei maa have ejet den og givet den i Medgift til to Døttre. Dog skulle vi nedenfor see, at Jacob Brockenhuus ikke var blandt de to første Svigersønner, men ægtede Dorthe som Enke efter en tidligere Ægtefælle og med en Steddatter, som havde Arvepart i den efier sin Fader.

4) D. Mag. 3 R. 5, 3.

Side 121

uvist, om Jacob Br. ikke ombyttede den med en anden af Kronens Bøndergaarde¹); men han kan have givet den en saadan Anseelse, at den senere blev Sædegaarden for den anden Familie, som allerede havde Bøndergods i Sogne t²). Som fyensk Herremand stillede Jacob BrockenhuustoSkytteriKongensHæ r³), og selv blev han brugt i den nye Eegjerings Tjeneste og navnlig sendt til Lolland og Falster med en uindskrænket kongelig Fuldmagt⁴). Han var saaledes den tredie Brockenhuus i Fyen, der sluttede sig virksom til den nye Regjering. Efter Krigen mødte han ved Rigsdagen i Kjøbenhavn og var blandt dem, som fra Fyen bleve tilsagte til Kroningen 1537⁵). I Kjøbenhavn sad han ogsaa i Kongens Retterthing 1537, men ide følgende Aar ofte i Fyen⁶), hvor han ogsaa selv blev beskikket til Landsdommer, hvortil hans UngdomsdannelseoghansTroskabmodKongensSag i lige Grad tør have anbefalet ham. Naar han blev Landsdommer, er

1) I Regist. 1535 (i Geh. A.) findes et Kongebrev udstedt i Leiren for Kjøbenhavn 1 Nov., hvori det tillades ham at bytte Gaard med en af Kronens Bønder mod at tilfredsstille Bonden og give Kongen en ligesaa god Gaard igjen (Medd. af Skolel. Jørgensen).

2) Veistrupgaard nævnes ikke tidligere. Thi naar der vel i det 15de Aarh. omtales en Erik Jensen (Rostvig) og Erik Hansen (Bernhoft) til Vigstrup i Fyen (Norske Saml. 1, 405), maa dette Sted søges i det vestlige Fyen, i Gamtofle Sogn. Da. Atlas VI, 660. Endnu 1547 var Jacob Brockenhuus' Gaard ikke anderledes end at Kongen agtede at lægge den ind under Nyborg Lehn som en almindelig Bondegaard (s. nedenf.). Men Hans Gaas ejede Gods i Vejstrup, hans Søn har da formodentlig dannet Herregaarden deraf efterat have erhvervet den Gaard, Jacob Brockenhuus fik til Sædeguard af Kongen.

3) Ved. Sim. a. St. S. 113.

4) D. Mag. 3 R. 5, 110 og 111.

5) Rec. hos Rosenv. S. 159. D. Mag. 3 R. 6, 56. 129.

6) Ny Kirkeh. Saml. 5, 504. 514. 520 og 6, 244. 246. Rosenv. gi. Domme 1, 54 og 2, 92 og Krag Ghst. 3. Suppl. S. 227.

Side 122

vel ikke ganske klart; thi ferst 1540 kaldes han saaledes i flere Aktstykker¹); men da den foregaaende Landsdommer Jørgen Henningsen Qvitzow allerede 1537 var bleven Rigens Canzler²), er det rimeligt, at han allerede før 1540 har idetmindste deeltaget i Landsdommerembedet, hvilket Jørgen Qvitzow synes at have beholdt en Tid ved Siden af Rigscanzler-Embedet, saaledes som Jylland i Reglen havde flere Landsdommere³). I ethvert Tilfælde maa Jacob Brockenhuus dog ansees for den egentlige LandsdommerogvardeteneefterJørgen Qvitzows Død 1545, da Antonius Bryske blev Rigscanzler alene. Men ved Siden af Landsdommerens Gjerning kunde han ogsaa bruges af Kongen i andre Anliggender til at gjennemføre den nye Ordning, som Reformationen og Omvæltningen bragte med sig; tilligemed Jørgen Qvitzow fik han saaledes 1542 en kongelig Ordre om hvad der skulde foretages med Sortebrødre Klosters Kirke⁴); begge forekommeogsaasomReferenteriCancelliregistrantern e⁵). Ogsaa havde Jacob Brockenhuus engang det Hverv at oppebære Skat og oftere forskjellige andre Kommissioner⁶).

1) D. Mag. IV, 171. Krag Chst. 3. Suppl. S. 227, ligesom 1543 og 154.5 i Rosem, gi. D. 1, 76. 86 og Actst. udg. af S. C. D. 2. Saml. S. 157.

2) Han forekommer 1533 som Landsdommer, (Ved. Sim. Od. 2, 1, 194) blev 1535 bortført i Fangenskab, men var Rigens Kanzler allerede 1537 (Rosen. gi. D. 1, 51 og Da. Mag. 3 R. 6, 127), altsaa ikke først 1539, som det siges i Hist. Tidssk. 1, 281.

3) Endnu 1542 kaldes han Landsdommer (Da. Mag. 3 R. 6, 341 og Ved. Sim. Od. 2, 2, 24.

4) Brevets Indhold er anført i Registr. i Hofman ns Fried. V, 172, men dels Adresse til Rigscanzleren og Landsdommeren anføres i en ældre haandskreven Registrant over Graabrødre Klosters Archiv i Bispe-Arch.

5) Da. Mag. 3 R. 6, 127 og 4 R. 1, 92.

6) Smstd. 3 R. 6, 317. 348. 4 R. 1, 3. 125. 126. (284, hvis dette ikke snarere angaaer Jacob til Nakkebøl).

Side 123

Om hans Virksomhed som Landsdommer er iøvrigt Intet bekjendt, saalidt som hvilket Lehn han havde for denne Bestilling, der for Jørgen Qvitzow var lønnet med Skovby Herred¹), men dengang ikke var knyttet til nogen bestemt Forlehning. Men han maa dog have havt ikke uanseelige Ejendomme, saasom han ved Rustningen 1539 blev sat for to beredne Skytter og ved det tvungne Laan 1545 for 100 Mk. C, medens Claus paa Søndergaarde og Jens Baad til Tisselholt kun bleve satte for det Halve²). Han kan ved Arv fra flere Sider have samlet sig Gods; saaledes efter Niels Bild tilEavnholt, som dode 1540, og efter de flere Mænd af Navnet Eanzow, der døde paa Aagaarde. Med Niels Bi Ids Enke førte han i Forening med sin Broder Claus paa Søndergaarde og sin Svoger Eggert Sandberg en Proces i saadan Anledning; de gjorde Indsigelse mod den Handel, hvorved Niels Bild i Aaret 1530 havde kjebt sin Søster Jfr. Ane Bilds Part i Eavnholt;somArvingerefterdenandenSøster fandt de sig brøstholdne derved og satte igjennem, at denne Handel ved Kongens Ketterthing blev kjendt ugyldig, saa at Anes Part skulde gaae til Deling mellem alle Sødskende³). Men hvilken Hovedgaard han beboede, vides ikke; TisselholtvarrimeligviisgaaetovertilJens Baad, senest 1542, og han skrives overhovedet ikke af nogen Gaard efter 1535. Det er kun et usikkert Eygte, der sætter ham

1) Ja c. Mads. Visitatsbog v. Crone S. 5.

2) Da. Mag. 3 R. 6, 228 og 4 R. 1, 146.

3) Om denne Handel see forr. Åfd. S. 435 Note 3. Dommen af 1541 (sab. p. o. sanct.) i Klevenfelds Documents. Den endelige Ordning af hele denne Arvesag oplevede han ikke, da den først fandt Sted 1553, som vi nedenfor skulle see i Claus Brockenhuus's

Side 124

i Forbindelse med Krumstrup i Ryslinge Sogn¹). Men Gaarden i Veistrup vedblev han at eje og tilforpantede sig i samme Egn to Bøndergaarde for 200 rhinske Gylden, som endnu 1602 under Navn af hans Pantegods tilhørte hans Steddatter, Jens Baads Enke⁹). Det eneste Sted. man med Vished veed, at han boede, var i Odense, hvor han 1541 fæstede tvende anseelige Bygninger i det forladteSortebrødreKloster;deskuldefølgeham og hans Hustru og begges Arvinger for en aarlig Afgift af 6 Ørter Korn og 3 #³). De laae ved Siden af to andre Gaarde, som Jørgen Qvitzow og Anders Emicksen indrettede sig i det samme Kloster; de regjerende Herrer deelte Munkenes Efterladenskaber, og da dette Kloster ofte havde afgivet Plads for Kongens Eetterthing og Adelens Forsamlinger,egnededetsigvistnoksærligfor Imidlertid nød han ikke længe godt af denne Erhvervelse; han døde allerede 1546⁴).

1) I Leerbeks Beskrivelse af Ringe Sogn S. 56 fortælles, at en Landsdommer, som boede paa Krumstrup og ejede (!) Ryslinge Kirke, 154! skulde have fældet en Dom i en gammel Trætte til Gunst for Ryslinge Kirke. Efter Aarstallet maatte det være Jacob Brockenhuus; men Krumstrup kunde han ikke eje, da den forlængst tilhørte Familien Hvitfeld, som ejede den i hele 16de Aarhundrede, og skulde det være Mistanken om Partiskhed, der har ledet til at give ham Bolig i Ryslinge Sogn. kunde denne Mistanke ogsaa have sin Grund i, at unægtelig hans Svoger Eggert Henricksen Sandberg boede i Sognet, dog rigtignok paa Tøistrup.

2) Schlegel Samml. 1, 48. Afgiften var da 24 Daler.

3) En Kopibog af 1709 i Graabrødre Hosp. Arch. indeholder Fæstebrevet og en Registrant Gjenbrevet, (B. A. Nr. 56), og dette nævner Konens Navn. Det er denne Ejendom, der efterat være forladt og forfalden, blev Gjenstand for det Krav, der ovenfor er omtalt. Da Ejeren af Søndergaarde ikke kunde tvinges til at istandsætte Gaarden, blev den nedbrudt 1607. (Smstd.l.

4) Han forekommer sidste Gang i Rigens Dombog i Foraaret 1545 og mulig i Odense i Foraaret 1546, (Rosenv. gi. Domme 1,92), men i Slutningen af samme Aar var en Anden Landsdommer. (Smstd. S. 100).

Side 125

Det er ved denne Leilighed, at hans Hustrues Navn bliver bekjendt: Dorthe Mickelsdatter. Slægtnavn angivesikke;men Mickelsen og Mickelsdatter ere den Tids almindelige Navne for Mickel Pedersen Akeleis Børn, hvorfor ogsaa Bircherod, maaskee med Rette, siger, at Landsdommeren var gift med denne bekjendte Odense Borgemesters og Herregaardsejers Datter Dorthe¹). NærmereOplysningom hende giver en Dom af Kongens Retterthing af 7 Marts 1573, da Jens Baad til Tisselholthavdepaaført Landsdommerens Arvinger, navnlig Broderen Claus's Søn Eiler Brockenhuus til Søndergaarde,enProces for sin Kones Krav paa Landsdommeren²). Man seer af denne Dom, at Jens Baads Hustru Karine, som i Slægtebøgerne ogsaa kaldes Mickelsdatter og derforligeledeser ble ven anseet for en Datter af Mickel Akelei³), var Datter af Dorthe Mickelsdatter, som altsaa maa have havt hende i et tidligere Ægteskab, førend hun blev gift med Jacob Brockenhuus. Det var altsaa en Enke, han blev gift med, Enke efter en Mickel, hvis Slægt ikke vides, men som havde efterladt sin Datter en Arv i fædrene Gods⁴). Baade Moder og Datter hed Mickelsdutter,inenkun

4) Han forekommer sidste Gang i Rigens Dombog i Foraaret 1545 og mulig i Odense i Foraaret 1546, (Rosenv. gi. Domme 1,92), men i Slutningen af samme Aar var en Anden Landsdommer. (Smstd. S. 100).

1) Crones Afhandl. om denne Familie i Saml. t. F. Hist. 3, 240, hvor dog denne Beretning ikke ansees for rigtig

2) Dommen findes i Afskr. i Kiev. Saml. i Gen. Arch.

3) Saaledes i Da. Atl. 111, 193 og i Crones anf. Afhdl. S. 241, og Hofm. Fund. VI, 7; men i Lisbet Bryskfis Slaegtebog kaldes hun vel et Sted Fru Karine Mickelsdatter, men et andet Sted blot Fru Karine og i Jac. Mads. Visitatsb. kaldes hun alene Fru Kari ne, som ogsaa i Lehnsregistret 1602 i Schlegels Saml. 1, 48.

4) Dommen angik det Krav, som Jens Baad, der aegtede denne Datter, formeente at have paa Jacob Brockenhuus for «det, han oppebar af hans Hustrues faedrene Gods, siden han flk hendes

Side 126

dutter,inenkunden ene kan være Mickel Pedersen A kel eis Datter, og navnlig kan kun Moderen være det da Mickel Ak el eis Hustru var Mag dalene Drage og forblevugiftefter hans Død. Vi maa saaledes udentvivl give Bircherod Eet i, at J a c. B r. var gift med MickelPedersen Akeleis Datter, og da vi ovenfor (S. 120 Note 2) have fremdragetetBevis for, at ogsaa Kjeld Baad til Tisselholt havde havt (som første Hustru) en Søster til hende, have vi deri en naturlig Forklaring af det Factum, at Jacob Brockenhuus omtrent 1531^—35 boede paa Tisselholt og en Tid, efter Kjeld Baad s Død, styrede Gaarden, der for en Deel tilhørte hans Hustru og hendes Datter og for en Deel Kjeld Baads Arving, som var hans Søn af et senere Ægteskab med en Datter af Otto Emicksen til Refsø¹). Den nysnævnte Dom berører disse Forhold; det sees af den, at Jacob Brockenhuus en Tid forvaltede sin Steddatters fædrene Gods; thi ved en Landsthingsdom af 1542, var han bleven nødt til at give det fra sig, og paa denne Administration var det, at hendes Mand Jens Baad troede endnu 1573 at kunne gjere et Efterkrav gjældende mod hans Arvinger. Disse producerede to Actstykker, der ogsaa kaste Lys over Forholdene;detene var et Slags Skifte eller Testament, dateret Odense St. Thomæ Dag 1543, hvori Fru Dorthe med sin Svogers (o: Svigersøns), Jens Baads, Samtykke fastsatte, hvad hendes Arvinger skulde have efter hende, dersom hun døde før sin Mand. Det andet var en Overeenskomst mellem hende som Enke og hendes afdøde Mands Broder Claus Bro'ckenhuus, hvorved hun alene overtog Bo og

4) Dommen angik det Krav, som Jens Baad, der aegtede denne Datter, formeente at have paa Jacob Brockenhuus for «det, han oppebar af hans Hustrues faedrene Gods, siden han flk hendes

1) Actst. udg. af F. St. 1. S. 1, 193.

Side 127

Gjæld, saa at Mandens Arvinger dermed udtraadte af alt Forhold til Boet. Deres Virkning var, at Sagen henvistes til ny Behandling og formodentlig bortfaldt. Men man kan deraf formode, at Jens Baad omtrent 1542 er bleven gift med Steddatteren og da har overtaget hendes Arvedeel af Tisselholt tillige med sin egen. Jacob Brockenhuus og hans Kone beholdt da ikke Meget tilbage, og man faaer kun ringe Forestillinger om den Arv, hvorover de 1543 toge Bestemmelse; thi dersom Fru Dorthe døde først, skulde han kunne tilfredsstille hendes Arvinger med 4 $. for Løsøret og kun beholde nogle Gaarde af Godset mod at overtage Gjælden; men hvad han ejede som sit Eget, har naturligviis ligget udenfor denne Disposition.

Det maa imidlertid indrømmes, at hvad vi saaledes have antydet om Tisselholts Historie, at den engang har tilhørt tvende Dottre af Mickel Pedersen Akelei og samledes i een Mands Haand ved Jens Baads Ægteskab med Datterdatteren Fru Karine Mick eisdatter, kun er rimelige Formodninger. Men derimod tilfører vor Undersøgelse Mickel Pedersen Akelei to Døttre, medens den frakjender ham den ene af dem, som Andre tillægge ham, idet Karine bliver hans Datterdatter¹). Men det maa ogsaa indrømmes, at Fru Dorthe Mickelsdatter kunde være Mickel Akelei uvedkommende og have sit Navn fra en anden Mickel, hvis Slægt ikke er bekjendt²).

1) Hun opkaldte heller ikke Magdalene Drage i sine L)t>ttre, hvad derimod Mickels tredie Datter Kirstine, gift med Niels Henriksen Sand berg, ikke undlod. Saml. til Fyens Hist, og Top. 3, 241.

2) Navnet Mickel var dog meget sjeldent i den Tids Adel; i Fyen var der neppe Nogen uden Mickel Brockenhuus til Branistrup. Men i Borgerfamilier var det hyppigt, og forekommer hl. A. ogsaa i den anden nobiliterede Borgerfamilie Mule, af hvilken Mickel Mule 1626 var Borgemester i Odense.

Side 128

Børn er det ikke bekjendt, at Jacob Brockenhuus og Fru Dorthe havde. Vel opfører Benzons Stamtavle i Geheime-Archivet en Datter Ermegaard, den samme som ovenfor er omtalt¹), gift med Erik Wadspyr til Søgaard i Sjælland, der døde 1564. Men dersom det skulde være rigtigt, maatte Vaabnene paa hendes Gravsteen være aldeles fejlagtige: hendes mødrene Vaaben er Nor by, og blandt hendes fædrene findes hverken Jacob Brockenhuu s¹³¹ ₃ Moders (Bild) eller hans Mormoders (Skinckel). Ei heller tillader Tidsforholdet denne Opstilling: Ermegaard maa snarere være jevnaldrende med Jacob Brockenhuus end hans Datter⁵). Mere Sandsynlighed kunde der være for, at de havde en Søn Mi c kel, da en Mand af dette Navn synes at spores, som vi skulle paavise i 7de Afsnit. Men i de allerede omtalte Eets- og Arvesager er det en aabenbar Forudsætning, at de ikke havde Livsarvinger, og den stemmer ogsaa alene med det, som skete efter Jacob Brockenhuus's Død. Gaarden i Veistrup gik ikke i Arv til nogen Søn, men blev af Kongen forlehnet til Jacobs Broder Claus Brockenhuus paa IOAar¹), og ved Overeenskomsten mellem Fru Dorthe og ham af 1563 staae Brødrene som eneste Arvinger efter ham. Fru Dorthe levede formodentlig i Odense og synes at være død før 1573.

En længere Slægtrække udgik fra Henriks anden Søn
Eiler Brockenhuus og kan benævnes som den norske
Sidelinie af de søndergaardske Brockenhuser. Eiler nævnesikke

1) Forrige Afdel. S. 422. 427.

2) Hendes Sen dode 1600 og hendes Sonnesen 1611, begge omtrent samtidig med Fru Dorthes Datter og hendes Sen.

3) See Claus's Historie i det Felgende.

Side 129

nesikkei Grevens Feide og ikke iblandt Landets Adelskab 1536; men han maa dog allerede tidlig være traadt i KegjeringensTjeneste; thi allerede 1537 fik han Veraø Kloster i Norge i Forlehning og senere Skiebjerg Lehn¹). En større Lykke gjorde han, da han omtrent 1540 blev gift med den norske Rigsraad og Ridder Erik Eriksens Datter Kirstine Gyldenhorn og derved strax kom i Besiddelse afGaarden Ellinggaard paa Onsøen og senere af denne uddøendeFamilies øvrige Gods²). Men han døde allerede 1547³).

Han efterlod tre Sønner, Henrik, Erik og Peder, af hvilke kun den første fortsatte Sla^tlinien i eet Led. Datteren Margrethe blev 1582 gift med den sidste Mand af den norske Familie Kruckow, der døde 1601⁴).

Henrik Brockenhuus til Ellinggaard eller Elline, født 1542, gjorde Krigstjeneste i den nordiske Syvaarskrig; men at han endnu som dansk Adelsmand skulde have tjent under den fyenske Fane og være bleven saaret ved Svartera a⁵), beroer paa en Forvexling med en Anden, som faldt ved denne Leilighed, hvilket skal oplyses i 7de Afsnit⁶). Sin øvrige Tid levede han i Norge, hvor han havde forskjelligeForlehninger,sad

1) Pont. Ann. Eccl. 111, 233 og Se. Rer. Dan. IV, 418.

2) Norske. Saml. 1, 363.

3) Smstd. 363. 370 og Ve de I Sim. Elvedgd. 1, 1, 188. Paa Benzoos Stamtavle er han sammenblandet med Brodersønnen Eiler til Søndergaarde og derfor begges Hustruer og Børn tillagte ham alene! Lisbet Bryske kalder ham «Gammel Eil. Br. til Søndergaarde«; men hans egentlige Hjem var Norge, om han end nedstammede fra Søndergaarde og mulig havde nogen Arvelod i den efter sin Fader.

4) Smstd. 1, 412. Hun levede endnu 1608. jf. S. 132.

5) Da. Mag. 3 R. 2, 90. 95 og Norske Mag. 1, 300. Not. 1.

6) Liigprædikeneti over Henrik Br. omtaler kun hans Krigstjeneste, ikke at han blev saaret. Norske Saml. a. St.

Side 130

skjelligeForlehninger,sadi Kongens Retterthing 1580—85 og døde 1588; Biskoppen af Opslo holdt Liigprædiken over ham¹). Ved Ægteskab med Lisbet Pedersdatter Little, hvis Fader Peder Hansen til Foss fra Danmark var kommen til Norge og havde tilgiftet sig en Deel af de norske Gyldenløvers Gods, forøgede han baade sin Anseelse og sin Ejendom; hans Svoger Hans Pedersen til Sem blev Norges Riges Canzler. Denne Hustru, som var opdragetiDanmar k²), døde ung 1578, og Biskoppen af StavangerholdtLigprædiken over hende^s). Hans anden Hustru var Dorthe Juel, Datter af Niels Juel til Aaberg i Jylland; hun var ejrinu 1608 i Besiddelse af et Pantelehn af Vernø Kloster9 crods og levede endnu 1625⁴). Af begge Ægteskaber havde Henrik Brockenhuus vel flere Børn, af første Eiler og Niels og to Døttre⁵), af andet en Søn

1) Han havde Stavanger Lehn, fik Onso Skibsrede 1582, Biatsborg Lehn 1583, og mulig Mandals. Norske Saml. 1, 364. N. D. Mag. 1, 79 og 2, 237—39. \bsalon Pedersens Capitelsbog i Norske Mag. I, 363. 404.433. 443, og Suhms Saml. 2, 2, 105 og 106. Langes Norske Saml. 2, 28. I Danmark forekommer han kun som Medlem af det kjøbenhavnske Skydeselskab, Nielsen Tref. Gilde S. 30. Han døde 6 Mai 1588, Liigprædiken af J. Nielsen Kbh. 1590.

2) Forr. Afsn. S. 519.

3) Jørgen Ericksen Liigpr. Kbh. 1578.

4) Norske Saml. 1. 370. Grundtvig Medd. af Rentek. 2, 90. Deres Bryllup i Opslo er anlegnet af Eiler Brockenhuus, 19 Sept. 1585, ligesom Henriks Død. Naar Lehnsregistret 1593 opfører Peder Brockenhuus's Efterleverske som foilehnet med Onsøen (G rund tv. a. Sk. S. 26), maa det være en Forvexling af Navnene Henrik og Peder; thi ingen Peder Br. efterlod sig Enke, og Henrik havde 1582 faaet Onsøen i Forlehning.

5) Niels døde som Barn, Eiler før sit Bryllup. Inger blev 1610 gift med Morten Mormand, Landsdommer i Halland, og døde 1656. (Norske Saml. 1, 370 og Lisbet Bry9ke fol. 197). Jomfru Margrethe omtales 1632 som Ejer af en Skov (Lange Norske Saml. 1, 593). Om Sønnen af andet Ægteskab, s. 7de Afsnit.

Side 131

og Datteren Sophie Brockenhuus; men da Sønnerne døde unge, udslukkedes Mandslinien med dem, og det Meste af Slægtens Ejendomme samledes hos Datteren Sophie, der 1610 blev gift med Jens Bielke til Østerraad og blev Stammoder til alle senere Bjelker¹).

De tvende Brødre til Henrik Brockenhuus forbleve ligeledes i Norge og besad anseelige Ejendomme. Erik Brockenhuus tjente i sin Ungdom Lehnsmanden paa Aggershuus og havde 1567 Mandals og fik 1574 Bradsberg Lehn efter Erik Munck og senere tillige Skiabjerg. Ogsaa blev det ham overdraget 1569^—70 at oppebære Halsløsningenaf de norske Bønder, som havde svoret til de Svenske. Selv ejede han Herregaarden Strøm (Kanestrøm), der var gaaet i Arv fra Gyldenløverne og ved hans Død 1583 tilfaldt Henrik til Elline²). Den anden Broder Peder Brockenhuus til Sande tjente først tilsees og fik 1583 Livsbrev paa Skiabjerg Sogn imod at afkorte Indtægtenderaf i sin Besoldning; selv ejede han Eviegaard og Høvindsholm foruden Sande³), og efter at han 1598 havde afstaaet Eviegaarden til Fru Dorthe Juel, tilfaldt ved hans Død ogsaa det -Øvrige hendes Datter Sophie Brockenhuus og Jens Bjelke, saa at disse Arvefald væsentlig bidroge til at gjøre denne norske Adelsmand til Norges største Jorddrot i det 17de Aarhundrede. Peder Brockenhuus var vel gift, nemlig med Lisbeth Juel af Knivbolt i Jylland, men havde ikke Børn, og da han

1) Henning Stockflets Liigpræd. ov. Sophie Br. 1656.

2) Norske Saml. 1, 364—66. 371. 417 Lange, norske Saml. 1, 172; 2, 15. 28. Rentek Regnsk. 22 Marts 1570 (Medd. af Capt. Grundtvig).

3) Norske Saml. 1, 370—71 og 508. Schlegel Samml. 1, 88. O. Bangs Saml. 2, 650. Hofman n Da. Adelsmd. 2, 35, (hvor han paa Tab. 1 urigtigen kaldes «til Sunde*, istedetfor Sande). Grundtvig Mecld. fra Rentek. 1872 S. 27.

Side 132

døde 1608, uddøde denne norske Green af de Søndergaarde Brockenhuser¹). Af sex Mænd, der i denne Gruppe naaede den voxne Alder, blev saaledes kun een over 60 Aar, alle de andre døde mellem 30 og 40 eller 45 Aar; var det Klimaet, der udslukkede Livskraften, eller Tidsalderens Leveviis? Vi have seet næsten det samme paa Egeskov, Nakkebø], Pilegaard, saa at Livsmaalet i det Hele dengang for de Fleste maa have været kort. En anden Bemærkningpaatrænger sig ved denne Gruppes Historie: de danske Adelsmænd, som indvandrede i Norge i det 16de Aarh., hentede deres Hustruer fra Danmark eller fra andre indvandrededanske Familier med Undtagelse af den Første, som giftede sig ind i den norske Adel: denne Omstændighedkan have bidraget til at trykke den indfødte Adel ned, medens det modsatte altid skete med de norske Adelsslægter,der indvandrede i Danmark.

Fra disse tvende Sideskud vende vi nu tilbage til den
Linie, som dannede den egentlig søndergaardske Slægt,
hvis første Led er Henriks Søn Claus.

Claus Brockenhuus til Søndergaarde nævnes rimeligviisførsteGang1528vedden Udskrivning til Tog til Hertugdømmerne, som Kongen maatte tage tilbage²); men i Gaardens Historie er det første Spor af ham 1533, da en den tilhørende Skov kaldes Claus Brockenhuus's

1) Hans Dedsaar, som omtales tvivlsomt i Norske Saml. 1, 371, constateres ved en Begjaering af Fru Margr. Brockenhuus om at faae en Laugvaerge, fordi Peder Br. yarded 1608 (Ad. Br. p. Kgs. liibl i.

2) Hvitf. S. 1311. Det Tvivlsomme beroer paa, at der ogsaa var en auden Glaus Brockenhuus i Fun, idetmindstc 1636. (See 7de Ai'suit).

Side 133

og hans Sødskendes¹). I det offentlige Liv nævnes han dernæst i den fyenske Adel 1536²), paa Rigsdagen i Kjøbenhavn,vedRustningen1539,vedhvilken han var sat for 1 Skytte, og ved det tvungne Laan 1546, hvorved han blev sat for 50 % I.³). Men ligesom han ikke forekommer i Grevens Feides Historie, saaledes synes han heller ikke senere at have taget Deel i andre offentlige Anliggender end Retssager. Han nævnes ved Landbosager og andre baade i det nordlige og i det sydlige Fyen 1545_—58⁴) og sad oftere i Kongens Retterthing i Odense 1557 —1562⁵); men selv havde han ogsaa saamange Processer, at dette maa synes at characterisere hans Liv, medens det tillige kaster ikke lidet Lys over hans Slægtforhold. Navnlig havde han flere Retssager om Arv baade paa hans Kones Side med Jørgen Sk in c kel til Lammehave, og paa hans Faders Side med de ranzovske Arvinger, og paa hans ModersSidemedFamilienBild.De kom alle for Kongens Retterthing, eller ere os kun forsaavidt bekjendte. En af dem er ret mærkværdig som et Vidnesbyrd om Følgerne af den lange Udsættelse og ufuldstændige Udførelse af Adelens Samfrændeskifter; thi han tiltalte 1549 Arvingerne efter Claus Ranzow for Skifter, der laae 20 og tildeels 40 Aar tilbage i Tiden; men han anstrengte sig da ogsaa forgjæve s⁶). Denne og flere Sager med den ranzovske Slægt

1) Brockenh. breve i Geh. Arch.

2) D. Mag. 3H. ti, 56, hvor der opføres to Claus Broc kenhuus, hvorom see 7de Afsnit.

3) Recessen og D. Mag. 3 R. 6, 228 og 4 R. 1, 146. Grundtvig Medd. af Rentek. 1871 S. 93.

4j D. Mag. a. St. S. 117. 126 og Actst. udg. af F. 1. S. 1. S. 180 192 og 193. 2 S. 167. Rosenv. gi. Dom. 1, 299.

5) Rosenv. gi. Dom. 1, 301. 2, 174. 178.

6) Rosenv. a. St. 1, 121. En auden Sag med nogle af de samme Personer 1549 angik en Arv, han paastod efter Borquart Ran- sov, men den befandtes at være falden efter Godske Ranzov Klevenfeld Doc. Saml. i Geh. Arch.

Side 134

beviser, at han nedstammede fra Claus Ranzow og altsaa var Son af Johan Brockenhuus's sidste Ægteskab med Bertha Ranzow. To Sager med Jørgen Skinekel beroedepaaderesfælledsArverettil Fru Mette Skinckels (y 1546) Efterladenskab, paa Grund af hans Kones Slægtskabmedhend e¹), formedelst hvilket ogsaa han selv tilligemedhendesøvrigeArvingersagsøgtes1549 og dømtes 1551 og 1555 til at betale Gjældsfordringer efter hende⁰). Hans Kone var nemlig Marine Friis, Datter af en übekjendtFriisiAarslevogOtto Skinckels Datter fra Lammehave, som var en Broderdatter af Fru Mette SkinckeP). Arveforholdene efter Moderen Margrethe Bild af Ravnholt, som levede endnu 1549, gave allerede ved Niels Bilds Død Anledning til den Proces, som ovenfor er omtalt, hvorved han i Forening med Landsdommeren1541fikenMostersAfstaaelse af sin Arvepart i Ravnholt kuldkastet ved Dom⁴), og derefter varede det endnu til 1553, inden det kom til Endelighed med denne Familie, da han omsider i dette Aar paa egne og«Brødrebørns«VegneudfærdigedeetAfkaldtil Evert Bild paa alt videre Krav med Hensyn til Arv efter sin Moder og

1) Da. Mag. 4 R. 1, 245. En af Sagerne angik en Bondegaard, som Claus mente at være indløst af hans Kones Moder; men Dommen faldt 1546, at den skulde komme alle Fru Mettes Arvinger tilgode. Rigens Domb. i G. A.

2) Rosenv. gi. Domme I, X og 125 og Klevenf. Doc. Saml. i Geh. A. og Rigens Domh. p. 25.

3) Den nærmere Begrundelse af dette Slægtskab lindes i min Afhandl, oui de Aarslev Frisér i Saml. t. F. Hist. og Top. 6 Bd. S. 185. At hun ikke var af Hessel, som en Stamtavle i Geh. Arcli. har, sees allerede af Vaabenet, de tre Egern.

4) Ovenf. S. 123.

Side 135

hendes Arv efter sine Forældre, «som (i sin Tid) var salig Niels Bild og Henrik Brockenhuus skiftet, lignet og loddet imellem ham og Niels Bilds Børn efter Jf. Ane Bilds Datter«¹). Hvad Claus Brockenhuus fik for sin Part, vides ikke; hans Strøgods spores vidt omkring i Baagherred, Sunds Herred o. s. v. og var ofte Gjenstand for Handel. Han solgte saaledes en Gaard i Qverndrup 1553 til Frands Brockenhuus og fæstede samme Aar en Mølle af Graabrødre Hospital i Odense, med hvilket han ogsaa havde en Trætte om Jordegods, der dog bilagdes ved Forlig²). Efter sin Broder Jacob fik han den Gaard i Veistrup, som denne havde faaet 1535, som kongelig Forlehningpaa10Aarmodat udlevere alle de Breve, Broderenhavdepaaden;mendersom der er skeet KongebrevetFyldest,hardetaltsaaikke været nogen varig Erhvervelse,thidenerda1557 inddraget under Nyborg Slot³). Dette er i ethvert Tilfælde den eneste Gunst, der fra det Offentliges Side vides at være blevet ham til Deel. Han døde 1566. Baade han og hans Kone Marine Friis ere begravede i Rørup Kirke, hvor deres fælleds Gravsteen endnu findes og viser begges fædrene og mødrene Vaaben; hans ere Brockenhuus og Bild, hendes Friis og Skinckel (Søblade-Skinckel). Stenen har ogsaa en Indskrift,menenbesenderligSkjæbnehar

1) Dette Brev, udstedt paa Pergament, findes i Ravnholt Arch. (meddeelt af Past. Crone) dateret Onsd. eft. H. 3 Kg. Dag og beseglet af Peder Bild, Henrik Friis tii Ørlund, Hans Skinckel i Gjerskov, Christoph. Ulfeld til Jershave,- Di deri k Qvitzow til Rørbek, Povl Skinckel til Østrup og Christopher Walkendorph. Den første var Everts Broder; Henr. Friis og Hans Skinckel vare deres Svogre, saa at her vistnok foreligger en Deel af et stort Samfrændeskifte.

2) B rocke nu. Breve. Ved. Sim. Od. 2, 2, 82 og 64.

3) D. Mag. 4 R. 1, 248 jf. ovenf. S. 128.

Side 136

skrift,menenbesenderligSkjæbneharvillet, at Titallet i begges Dedsaar er udslidt, medens det sidste Tal i begge er tydeligen 6. Det Foregaaende godtgjør, at hans Dødsaarikkekanværeandetend 1566, og hendes Død maa udentvivl sættes til 1576¹). Genealogerne tillægge dem kun een Søn, den Eiler Brockenhuus, som arvede Søndergaarde;menenGravsteenoveren Jacob Br. i Rørup Kirke skal være lagt over en tidlig afdød San²); en anden Søn tør være den Henrik, der faldt ved Svarteraa (s. 7de Afs.); der omtales en Søster Gese i Eilers Historie, og med Rimelighed kan ogsaa den Margrethe Brockenhuus,som1567blevgiftmed Palle Ulfeldt til HaldageranseesforenDatteraf dem (opkaldt efter Bedstemoderen).Hunkjendesaleneafen Proces, hun 1571 førte med sine Stedbørn om den Morgengave, som Palle Ulfeld ved deres Ægteskab 1567 havde givet hende Brev paa; han var dengang Lehnsmand paa Kugaard og døde 1571³). Maaskee er det ogsaa hende, der under Navn af Fru Maren Brockenhuus til Estrup 1595 tilligemed sin

1) Del Følgende vil vise, at hun var død 1582,. men da ogsaa saa nylig død, at der enduu kunde bolde sig onde Rygter om hendes Dødsmaade. 1 Aaret 1561, som det siges i Ved. Sim. Od. By 3, 18, er hun ikke død.

2) Hofm. Fund. V, 382 og Da. Atl. 6, 647. Stenen er nu ganske udslidt og ligger i Skolen. Dersom Inscriptionen ikke skulde have været aldeles klar, kunde man ellers let tænke, at det var Landsdommeren, der laa begravet i sin fædrene Kirke. Er det en Søn af Claus, maa han antages at have faaet Landsdommerens Navn og altsaa være født efter hans Død 1546.

3) Ved. Sim. Rugd. 2, 3, 24. Hverken Lisbet Bryske eller Ulfeldernes Stamtavle kjender dette Palle Ulfelds audet gteskab. vandt Processen 15 Juni 1572. At Palle Ulfeld allerede 1567 var Lehnsmand paa Rugaard, sees al Rosenv. gi. Domme 1, 301, hvor Riibegaard skal læses Rugaard som 3, 10; 4, 162.

Side 137

Svigerinde og hendes Sen blev indstævnet for en omstridt Bondegaard af Søndergaardes Gods¹); Landsbyen Estrup, som nu er forsvundet, laae i Gamhorg Sogn, og SøndergaardehavdeGodsde r²).

Efter Faderens Død tilfaldt Søndergaarde Sønnen Eiler Brockenhuus, der er bekjendt af den ulykkelige Skjæbne, hans Levnet paaførte ham og som gav ham Tilnavnet «den Indsatte« til Adskillelse fra hans samtidige lykkeligere Navne paa Nakkebøl. Om han strax 1566 tiltraadte Gaarden, vides ikke³), saalidet som der vides Noget om hans Undgomsliv. Men som den, der var født 1540—50⁴), maa han antages at have gjort Krigstjeneste i Syvaarskrigen—en Skole, hvis Indflydelse paa den unge Adelsmandvihave seet i Laurids Brockenhuus's Ungdomsliv.EfterKrigen træffe vi ham i Kongens Omgivelse, da han 1573 var Bisidder i Kongens Retterthing i Ringsted,dengangBirgitte Gjøes Testament blev paakjendt⁵); men Grunden til, at vi finde den unge fyenske Herremand der, kan være den, at han selv havde Sager for Kongens Domstol. I den ene blev der fældet Dom 10 Dage senere paa Tryggevælde. Det var den Sag, som ovenfor (S. 125) er berørt, som Jens Baad til Tisselholt havde paaført ham for det Krav, han mente at have paa hans afgangne Farbrodér,LandsdommerenJacobßrockenhuus,

1) Da. Herregd. XIX (Erholm). Dog kunde denne Fru Marine ogsaa være Eiler Br.'s Datter.

2) Da. Atl. 3, 485. Den omtales som øde 1664, og er nu kun een Gaard. 1 Eilers Historie omtales tilfældig en af hans Bønder i Estrup (Bisp.-Arch. Vends H. Nr. 29).

3) Han nævnes første Gang til Søndergaarde 1573. Rosenv. gi. Dom. 3, 185.

4) Rimeligviis er han fodt 1547 og opkaldt efter den da nylig afdøde Eiler til Ellingaard.

5) Rosenv. a. S(.

Side 138

brodér,LandsdommerenJacobßrockenhuus,fra den Tid han (for 1542) havde forvaltet hans Hustrues fædrene Gods: Claus Brockenhuus havde arvet ham, og nu skulde Sønnen tilsvare Kravet. Det er ovenfor bemærket, at han havde Breve at fremlægge, som bevirkede Sagens Henviisning til ny Granskning, og som formodentlig godtgjorde,atdette Forhold var fuldkommen afviklet. Den anden Sag angik et 15, 10 og 5 Dages Brev, som han erhvervede over Fru Vibeke Podebusk og hendes Børn for et Krav, han havde i en Bondegaard ifølge et Brev af hendes Mand Evert Bild¹). Ellers forekommer hans Navn ikke i det offentlige Liv, saa at hans Færd maa have indskrænketsigtil de nærmeste stedlige Forhold. Med sine Naboer paa Erholm, som laae i samme Sogn, stod han neppe i nogen god Forstaaelse: Claus Basse havde en Part i den-) og var tilligemed sin Hustru begravet i Rørup Kirke, og da Døttrene og deres Mænd Otto og Johan Nor by derfor havde skjænket en Kalk og Disk med deres Vaabener paa til Kirken, tillod Eiler Brockenhuus sig at gjøre denne Gave i Penge til Haan og Fornærmelse for Giverne. Disse paaførte ham derfor en Proces, som, efterat Underretterne havde viist den fra sig, 1582naaede til KongensRetterthing,men da fordunkledes af den større Sag, der samtidig svævede over hans Hoved³). Man seer heraf, at Eiler Brockenhuus har betragtet sig som Kirkeværge

1) Dateret 7 Marts 1578, Rigens Dombog. (Medd. af Past. Cronc.)

2) I danske Herregd. XIX (Erholm) er det overseet, at samtidig med Claus Basses Arvinger ejede ogsaa Fru Inger Ravensberg sin lige Arvelod og opføres endog 1589 som eneste Ejer og efter hende Helvig Hardenberg, i Jac. Mad sens Visitatsbog S. 389.

3) Dommen i Rigens Dombog af 13 Juni 1582 (Medd. af Past. Crone) viste Sagen tilbage til Underretten.

Side 139

for begge Heriregaardes fælleds Kirke; i denne Egenskab nedrev han ogsaa Kirkeladen og opførte en slet Ringmur af Materialet¹), og han har rimeligviis i alle Forhold været en egenraadig og herskesyg Mand²). Dog var det ikke derfra,athans Ulykke udgik, men fra hans Levnet.

Omtrent 1573_—75 rnaa han være blevet gift med Thale Emicksdatter (Tagsteen), hvis Forældre vare Mourits Emi oksen til Refsø i Slesvig og Hi 11 eb or g Qvitzow³). Hendes Broder Otto Emicksen var i Aaret 1571 bleven Lehnsmand paa Rugaard, i Nærheden af Søndergaarde, og dersom den foregaaende Lehnsmand Palle Ulfelds Kone, som vi mene, var Eilers Søster, maatte Overleveringen af Lehnet allerede føre ham i Forbindelse med den nye Familie paa Rugaard, hvis Damer i al Fald sees at have tiltrukket ham. Men hans Ægteskab med Thale har neppe været efter hans Moders eller hendes Families -Ønske paa Aarslevgaard, og denne gjemte hvad Rygtet ymtede om i Henseende til Brudens Kydskhed, indtil En af dem længe efter Moderens Død troede at kunne benytte det til sin Fordeel. Eiler Brockenhuus selv paadrog sig imidlertid et langt større Vanrygte, der vistnok ikke var ugrundet, men efterhaanden antog forfærdelige Dimensioner og i Forening med hans øvrige lidenskabelige Adfærd styrtede ham i Ulykke.

1) Jac. Mads. Vis. a. St. Eiler Brockenhuus lod formodentlig Kirketienden fore lige ind paa Herregaarden.

2) Det Kom senere for Dagen, at han havde tilegnet sia en Bondegaard fra Enken paa Erholm uden tilstrækkelig Hjemmel (s nedenf. S. 157 ug Da. Herregd. XIX. (Elholm).

3) Naar Ved. Sim. Rugd. 2, 1, 24 mener, at det \ar Mouritz til Jershave, er det en Foivexling, som allerede er rtltet i Hosen*, gi. Dom. 4, 135: den sidste var hans Sønnesøn.

Side 140

Eiler Brockenhuus's sørgelige Historie har hidtil kun været meget ufuldkommen bekjendt af enkelte Notitser i nyere Skrifter¹), og hans Behandling har staaet som en gaadefuld Magthandling af kongelig Vilkaarlighed. Det er nu muligt at give lidt mere Lys i Sagen, om end ikke Alt lader sig opklare²). Vi skulle ikke gjøre noget Forsøg paa at paavise, naar Rygterne begyndte eller hvorledes de efterhaandenvoxedeiOmfang;men det, som blev det historiske Udgangspunct for offentlig Omtale, kunde ikke finde Sted før 1580. I Aaret 1579 var hans Svoger Otto Emicksen paa Rugaard død; med hans Enke Margrethe Ranzow meentes Eiler Brockenhuus at leve i et usædeligt Forhold,somblevdestomereforargeligt, som det efter den Tids Lovgivning var Blodskam at leve med sin Svogers Kone eller sin Kones Svigerinde. Et Barn meentes at være født i Foraaret 1581 og hemmelig anbragt hos en fjerntboende Bonde. Dette blev bragt til Kongens Kundskab paa den meest iøinefaldende Maade. Ved hans Nærværelse i Odense i Nov. 1581 fandtes nemlig en Dag et Opslag paa Slottets Port, som forkyndte dette og mulig Mere. Kongen skrev strax under 15 Nov. til Herremanden i den Egn, hvor Barnetskuldefindes,ogpaalagde ham at forhøre Bonden. Det

1) Forneml. Vedel Simons. Od. 3, 17 og Eske Broen 1. 31.

2) Hvad her skal meddeles af Nyt, skyldes tildeels Brevsamlingen paa Kgs Bibi., men for en langt større Deel den Henviisning, der i Gel). Arch. blev mig velvilligen givet til Antegnelser i Voss's Excerpter, hvor de hidtil have undgaaet Opmærksomheden, fordi de staae under Navnet Emicksen. Endelig har Hr. Capit. Grundtvig opdaget og meddeelt mig endel Actstykker, som ere forefundne i den til Geheime-Archivet afleverede Deel afCancelli- Archivet, hvilke tildeels afgive Kilden til Voss's Excerpler, men ogsaa indeholde endeel flere Enkeltheder og et Andragende fm Eiler Br. selv, som nedenfor skal omtales. Ogsaa Pastor Crone har meddeelt mig, hvad han var i Besiddelse af, som for ended var samlet fra samme Kilder af Bibi. Wecke.

Side 141

var Eiler Brochenhuus til Nakkebøl, som fik dette Hverv, da Barnet var i Aastrup, og de to kongelige Lehnsmænd Breide Ranzow og Laurids Brockenhuus fik Befaling at overvære Forhøret. Bonden og hans Kone bekjendte, at Eiler havde bedet dem om at modtage Barnet, og af Forhøreterfaresogsaa,atEiler Brockenhuus tidligere havde staaet i Forbindelse med Konen og havde et Barn med hende¹). Under 8 Jan. 1582 beordrede derpaa Kongen Lehnsmanden paa Rugaard Axel Brahe at tage Eiler Brockenhuus i Forhør. Dette skete den 1 Febr. i OverværelseafSteenBille,Hans Lindenow og Tønne Bryske; Eiler foregav Intet at vide, men havde hørt af Andre, at Aage Lauridsen var Fader til det omspurgte Barn, og havde seet hans egen Bekjendelse derom; hans Moders Søsterdatter Jf. Mette Axelsdatter (Kruckow) havde skrevet til hans Kone om at faae Barnet anbragt, og denne havde arrangeret det Hele. Et andet Forhør paa Rugaard over en Bonde bragte for Dagen, at Barnet var født i Ebdrup i Christopher Clausens Huus, der var en Slegfredbroder til Eiler, og flere andre Detailler, som satte Sagen udenfor al Tvivl. Under 8 April udstædte derforKongenStævningensaaveltil Eiler Brockenhuus som til Margrethe Ranzow at møde til næstkommende Herredag Hellig Trefoldigheds Søndag i Kjøbenhavn «for deres kjætterske Hoerlevnet»: Stævningen til Eiler blev læst for hans Hustru, Margrethes paa Gudum i Jylland og ved Fyenbo Landsthing, og Laurids Brockenhuus til Bramstrup blev beordret at føre Sagen mod dem for Herre -

1) Hendes Navn var Johanne Jens's (Jens Hansens eller Gravers), og det er mulig hende, der ogsaa forekommer i Hexeprocesseu 1596 (ovenf. S. 528 og N. D. Mag. 1, 381). Hun flk 2 Kjoler og 2 Søl vskeer med Barnet, men ikke en Kaabe, som ogsaa var lovet hende.

Side 142

dagen. Samtidig fik Absalon Gjøe og Breide Ranzow Befaling at gjøre Eiler haandfåst o: tage hans Løfte om at blive tilstede, og han lovede d. 15 Apr. med Haand og Mund,paa Tro og Love, ikke at undvige, men mode for Herredagen. Han greb nu til den Udvei at ansøge Kongen om Sagens Udsættelse,mendadetikke kunde opnaaes, unddrog han sig trods sit Løfte ved Flugten og søgte Sikkerhed i de hertugeligeLandsdeleiSlesvig.Undersøgelserne, som imidlertidfortsattes,bragtebl.A. for Dagen, at Christopher Cl au se ns Kone havde været sendt forklædt til Aastrup med det Hverv at forlange Barnet udleveret, idet hun erklæredeforPræsten,athun var dets Moder. Derved inddrogesPræsteniAaby,den Hr. Mads, der ogsaa blev nævnet i den nakkebølske Hexeproces, i Sagen, og Kongen selv befalede ham i et Brev af 27de Mai at drage til RugaardforatconstatereKonens Identitet og at meddele Axel Brahe alt hvad han vid&te om den hele Sag¹). Han gjenkjendte Konen, men vidste ellers Intet. Ogsaa fastholdt man Forsøget paa at skaffe Barnet en anden Fader. Fru Thale, som istedetfor den undvegne Mand, begav sig til Kjøbenhavn, da Herredagen skulde holdes, havde et Brev med sig, som sagdes skrevet til Eiler Brockenhuus af Aage Lauridsen (Rosengjedde) og hvori denne Mand erklærede sig for Fader til det Barn, som var i Aastrup: men enten det nu var sandt eller ikke, blev det uden al Virkning. Thi samtidig var Eilers Sødskendebarn, Jf. Mette Kruckow fra Aarslevgaard, ogsaa i Kjøbenhavn, og hun satte sig i Besiddelse af Brevet for aldrig at udlevere

1) Orig. med Kgs. egenhændige Underskrift i Bispearchivet. (Vend- H. 29.)

Side 143

det mere¹). Hendes Navn var, som ovenfor fortalt, strax ved Sagens Begyndelse af Eiler selv bragt i Forbindelse med dette Barns hemmelighedsfulde Behandling; maaskee var det Forbittrelse derover, som ledede hende; hun selv retfærdiggjorde sig senere med Omhu for Aage Lauridsen|s Ære, hvem hun kalder «sin Svoger, som altid havde levet hæderlig med hendes Søster»²), og mulig beroligede hun sin Samvittighed med sin Overbevisning om, at Brevet ikke indeholdt Sandhed. Men det kan ogsaa tænkes, at hun handlede af det Had, hvormed hun forfulgte Familien paa Sendergaarde, og hvorpaa en senere Sag vil give et nyt Beviis. JMaaskee havde Eiler ved Sagens Begyndelse benyttetsigafhendesNavn i lige saa venlig Tanke. Men hvad end Grunden har været til Jf. Mettes Rov, saa var Brevet nu borte, og Fru Thale var saaledes berevet det Værge, hun skulde have ført. Sagen blev foretaget paa

1) Dette erfares af den Proces, som (5 Aar efter førtes for Kongen? Retterthing om dette Brevs Udlevering, der ikke heller da blev opnaaet. Dommen i denne Sag er trykt hos Rosen vinge (gi. D. IV, 130) og giver de Oplysninger, som her ere fremstillede, om hvad der skete 1582. Man vil let see, at den Trinitatis Søndag, dette skete, ikke var 1583, da den faldt paa 26 Mai, men 1582, da den faldt paa 20 Juni. At iøvrigt Dommen ikke er rigtig forstaaet af Udgiveren, naar den sættes i Forbindelse med den foregaaende, som handler om et ganske andet Barn (hvorom nedenfor], er let forklarligt, da Sagen hidtil har været saa lidet kjendt.

2) Disse Benævnelser maa ikke tages efter Nutidens Sprogbrug, saaledes som Hosenvinge deraf har gjort den Beretning, at Aage Lauridsen var gift med hendes Søster Ane (a. St. S. 140); thi Ane Kruchows Jomfrustand til det Sidste constateres til vore Dage ved den Gades Navn i Aalborg, som efter hende endnu hedder Jomfru Anra Gade. Men da Mettes Fader var andengang gift med Ane Falster og en Lauridsen (som rigtignok kaldes C'orfits) var gift med en Soster til denne, (Hofm. Da. 1, X og Lisb. Br. fol. 221) maa Svoger og Søster linde sin Forklaiing i disse, lidet bekjendte, Forhold.

Side 144

Herredagen, Vidnesbyrdene fremlagte, og da begge de Anklagedevareudeblevne,endteden, efter hvad der sees af et senere Kongebrev, med den Afsked, at Kongen vel efterlod af Retten, men Eiler Brockenhuus maatte ikke lade sig spørges eller findes i Kongens Ri^er og Lande¹). Dommen selv er ikke bekjendt, og det vides derfor ikke heller, hvad der blev Margrethe Ranzows Skjæbne⁹). Eiler Brockenhuus er rimeligviis demt i KongensNaade og Unaade, og de dunkle Ord, "at Kongen efterlod af Retten,sigteformodentligtil,at han ikke inddrog hans Gods, medens der dog er Spor af, at der blev erlagt en klækkelig Bøde i Jordegods³). Fru Thale beholdt Søndergaarde, og Kongen selv beskikkede under 24 Aug. Otto Emicksen til Steensgaard til hendes og Børnenes Værge, da hendes Mand var stævnet og havde undvigt Retten.

Hidindtil havde der saaledes, idetmindste officielt, ikke været Tale om Andet end den ene Forseelse med Margrethe Ranzow. Men Eilerßrockenhuus trodsede fra sit Exil, og Rygterne om enorme Forbrydelser, han skulde have begaaet, udbredte sig over Landet. Det kom til Kong Frederiks Kundskab, at han havde fordristet sig til at komme tilbage til sit Hjem efter Herredagsdommen, og at han havde slaaet Fru Thale, saa at hun laae syg deraf; om begge Dele spurgte han hende under 28 Oct., men hendes Svar kjendes ikke*). Fremdeles kom det til hans Kundskab, at Eiler

1) Kongens Brev af 2S Oct. til Fru Thale. (Afskrift i Crones Saml.).

2) Eiler selv kalder hende i en Skrivelse af 1589 «det elendige Menneske«, formodentlig i samme Betydning, som han kalder sig selv elendis i sit Fængsel.

3) I samme Skrivelse skriver han, at han "saa dyre (dyrt) havde aflagt sin Forseelse med godt Jordegods«.

4) Man kan ikke Andet end. tænke paa hendes Uheld med Urevet som Aarsag til hans Vrede.

Side 145

tillod sig at true og undsige Kongen og nogle af hans gode Mænd, som om han vilde stræbe Kongen efter Livet og gjøre hans Embedsmænd Ufred. Endelig naaede ogsaa de grulige Rygter til ham. I Efteraaret 1582 (13 Oct.) udstedte han derfor Ordre til alle fyenske Lehnsmænd og LehnsmandeniAabenraaatpaagribeham enten levende eller død, og sendte nogle Enspændere og Tjenere for at opsøgedenUndvegneiSlesvig.De tog ham i Hertugens Amt Aabenraa, i Løit Præstegaard, hvorfra de førte ham ind paa Kongens Grund, medens det Gods, han havde med sig, forblev hos Præsten i Leit. At Paagribelsen gav Anledning til en diplomatisk Notevexling, vedkommer ikke denne Sag, men vel at Hertugen i denne udtalte, at det var i sin Orden,atFormastelsenfiksinStra f¹). Den Fangne blev bragt til Kjebenhavn. Kongen satte nu alt i Bevægelse for at faae Vished om hans Forbrydelsers Omfang. Under 28 Oct. udstedte han da det Brev, hvoraf vi ene kjende disse Rygter; det er stilet til 2 Rigsraader og 3 Lehnsmænd i Fyen, Breide Ranzow, Abs. Gjøe, Erik Lykke, Axel Brahe og Laur. Brockenhuus, og efterat have berørt hans Forhold med Marg. Ranzow, hans Undvigelse og Trudsler, opregner Kongen de «uhørlige og skrækkelige«

1) Kongen gjorde twrst Hertugen en Undskyldniug i Brev at" 26 Okt. Denne svarede under 4 Nov., at Overskridelsen af hans Tei ritoriuni kunde vel tilgives, naar Hertugens Folk i lignende Tillaelde flkLov til at gjere det Samme. Men Kongen haevdede Kronens Ret, og rnindede i Skr. 16 Nov. Hertugen om, at Forholdet ikke var ganske lige: han kunde vel gjare Hegning paa Overbaerelse, men Lehnshenen kunde dog overfor sin Lehnsmand tillade sig, hvad just ikke var denne tilladt. Det efterladte Gods, to luster blev stillet til Fru Thales Raadighed med Forbehold af I'raestens Krav for Eilers og hans Folks og Hestes Fortaring. Selv sendte Kongen 10 Daler til Erstatning for den Skade, Praestegaarden havde lidt ved Paagribelsen. (Meddelt af Krarup og Croneh

Side 146

Forbrydelser, som han erfarede, at et almindeligt Rygte i Fyen tillagde ham, at han skulde have avlet Barn med sin Søster, forgivet hende og ombragt Fosteret med egne Hænder,ogforgivetsinegenModer; Kongen befaler dem alle at randsage herom, indberette hvad de opdagede, og derhos at tage Vidnesbyrd af alle Kjøbsteder i deres Lehn, hvorfor der medfulgte Kongebreve til Borgeraestrene i disse. Et af disse Breve, til Borgemester og Raadmænd i Odense, er endnu til, og desuden skal Kongen særlig have henvendt sig til Borgemester Hans Mule, som Den, der tidligere skulde have foreholdt Eiler hans forargelige Levnet¹). Større Offentlighed kunde der ikke gives et Rygte; men ResultaterneafUndersøgelserneogdevistnok afgivne Raadstuvidnererehidtilforblevneübekjendte.Axel Brahe var nærmest ved Stedet, saasom Lehnsmanden paa Hindsgavl, i hvis Lehn dog Søndergaarde laae, ikke havde faaet nogen Ordre, og han synes ogsaa at have taget Sagen an med en vis Lyst; han skrev under 6 Nov. til Absalon Juel, at han havde modtaget «Kongens Brev og Befaling at forfare om Eiler Brockenhuus's Bedrifter«; der var allerede kommet saameget frem, at en Kone i Vissenberg Birk havde bekjendt, at have været Fostermoder til et Barn, som hans Søster Gese havde faaet; en anden Søsters Barn var man paa Spor efter, og han ventede Mere. Men her ophøre pludselig Historiens sparsomme Kilder at rinde. Hvad der blev oplyst til Anklage eller til Frikjendelse, vides ikke, eller skjuler sig i Indberetninger i Aaret 1583, som endnu ikke ere fundne. Dog maa der i Løbet af de følgende ll^ Aar være udbragt saameget, at Kongen i Foraaret 1584 kunde være betænkt paa at stille Eiler Brockenhuus for RigsraadetsDomstolpaaenHerredag,som

1) Medens det almindelige Brev er anført i Voss collect., omtales Brevet til Hans Mule i Ved. Sim. Od. 3, 17.

Side 147

raadetsDomstolpaaenHerredag,somskulde holdes i Odense, og hvortil han havde givet Christopher WalkendorfBefalingatsendehamhen. Men Kongen opgav dette Forsæt, da han havde talt med Kanzleren (N. Kaas) om Sagen, og befalede fra Skanderborg under 14 Mai 1584, at han skulde forblive i Kjøbenhavn i Fængsel som hidtil paa nærmere Besked •). I Juni Maaned var Kongen i Odense og tillige paa Kugaard, saaat han paa Stedet selv kunde modtageAxelBrahesBeretnin g³). Det blev da omsider hans endelige Beslutning at indsætte Forbryderen i Statsfængslet paa Draxholm, hvilket skete samme Dag, som han afsatte en Borgemester i Kjøbenhavn, der havde forseet sig i sit Ægteskab³). Maaskee tog Kongen denne Beslutning for at undgaae end større Forargelse ved en Proces og Dom; maaskee vilde han skaane den Skyldige for Lovens yderste Strænghed. Vi vide ikke, hvad Kanzleren kan have forestilletham.MenomdetJKetfærdige i Eilers Indespærring tvivlede Ingen; endnu 10 Aar efter talte man om hans utugtige Levnet og meente i en Dreng, der gik udøbt paa Søndergaarde, at see en af dets Frugter⁴). Han betragtedes som borgerlig død og forblev i dette Fængsel, der næsten heller aldrig aabnedes for Nogen, som kom derind. For

1) N. Da. Mag. 1, 103.

2) Ved. Sim. Rugd. 2, 1, 37.

3) «Den 14 Aug. blev Eiler Brockenhuus indsat paa Draxholm«; dette er den eneste Antegnelse dm ham i Eiler Br. Calenderantegnelser. Dersom dermed menes Ordrens Datum, er den bleven udstedt paa Frederiksborg samme Dag som den om den kjøbenhavnske Borgemester, som var en Benaadning tillige. N". D. Mag. 1, 105.

4) Ja c. Mads. Vis. S. 389. I et af de første Forhør angaaende Barnet i Aastrup var der blevet spurgt, om det var døbt, men Eiler vidste det ikke; maaskee er derfor deune Dreng det samme Dam, da Biskoppen just tilføier: an baptizatus?

Side 148

ham kunde det saameget mindre aabne sig, som han i Fængslet nærede sin Harme og forfaldt til sære Tanker og vilde Phantasier. Efter Kong Frederiks Død tilstillede han de regjerende Rigsraader et Bønskrift, der endnu kun bar svage Spor af hans forvirrede Tankegang, dateret 30 April 1589¹). I en vidtløftig Fremstilling, der iøvrigt viser ham i Besiddelse af Tidens almindelige Dannelse, gjør han dem det Tilbud at ville lære dem, hvorledes de kunde forege Kronens Indtægter med 36,000 Daler aarlig og skabe en Krigsmagt, som ingen udenlandsk Konge kunde bestaae imod, naar de vilde forhjælpe ham med Lov og Eet mod hans forræderske Vederpart. Ligeledes lover han at skjænke den unge Konge en Herregaard, som han havde i Pant af hans Hustrues afdøde Broder Otto Emicksen (formodentligaltsaaGudum)til5000Dal. Værdie, naar Kegjeringen vilde lade hans Sag om hans forræderske Vederparts løgnagtigePaasagnomudædiskeMisgjerninger,som han aldrig havde tænkt paa end sige gjort eller villet gjøre, komme til retlig Behandling i Fyen; han bevidner gjentagne Gange sin Uskyldighed i dette, medens han indrømmer «sit SamqvemsForseelsemedMargretheRanzowog sin fremgangneSyndsDaarlighed«,oghantilbyder at føre Brev og Segl og mere end hundrede Sandemænds og Qvinders Vidnesbyrdmoddetiellertolv Personer i Sognet og NabosognetvedhansGaard,somalle fortjente at hænges ved Bøddels Haand. Andre Steder kalder han dem forrædderske Uvenner, Judas og J.esabels efterladte Børn; men han har

1) Det bestaaer af G Folio Blade. Paa den første Side har en Anden givet det Titelen: •Eiler Brockenhuus's Skrift til forordnede Regjeringsraad. Indeholdende en fast umulig Løfte, om han maa erlediges«.

Side 149

ikke nærmere betegnet dem¹). Oftere beklager han sine egne arme Barn, derimod nævner han ikke sin Hustru i noget Forhold til hans Skjæbne. Efter Skrivelsen har han tilføiet en lang Række af Bibelsteder, og i Marginen er et Sted tilskrevet et dunkelt Stykke om de Übehageligheder, Erik Muncks Forsøg paa at undvige havde paadraget ham, fordi han havde understøttet det²); maaskee ere disse Stykker Antydning af, at den hele Skrivelse ikke er afgaaet eller dog først længere Tid efter Affattelsen. I ethvert TilfældeblevdendaudenVirkning. Senere opsatte han et andet Skrift, hvori han beskyldte Rigsraadet for at have taget Kong Frederik af Dage og at tilsigte det Samme med Christian den Fjerde, hvilket Engle havde aabenbaretham;detskalhavefremkaldt en formelig Dom, hvorvedhaniAaret1600blev dømt til livsvarig Indespærring. Uskyldigere vare hans andre Phantasier, Syner og Profetier, hvilke han tilsendte Kongen fra sit Fængsel, deels i Breve, deels tilsidst i en heel Bog 1607. Han er rimeligviis død kort efter dette Aar, altsaa efterat have tilbragt 27 Aar i det sørgelige Fængsel³).

1) Ved de sidste Benævnelser kunde man tænke paa hans Slegfredbroder og hans Mosters Døttre paa Aarslevgaard.

2) Om denne Erik Munck see Da. Mag. 3 R. 5, 333. Norske Saml, 1, 191. Hertil kan føies, at man finder hans Dødsaar antegnet af Eiler Brockenhuus paa et Blad bag i hans Galendarium: han hængte sig i Arresten 1594.

3) Hans Dødsaar kan ikke nærmere opgives, da Regnskaberne for Draxholm Lehn ikke haves for Aarene 1606_—9; men i Aaret 1610 synes hans Kammer at have staaet tomt, da der i et Inventarium af 1 Mai 1610 ikke som i det tidligere af 1595 opføres Sengklæder i det. Disse Regnskaber og andre Data lade iøvrigt spore Forandringer i hans Behandling, der vistnok stode i Forbindelse med hans Opførsel og mentale Tilstand; det var formodentlig i Anledning af Erik Munks Undvigelsesforsøg, som ovenfor er omtalt, at han blev sat i et fuldkommen mørkt Fængsel i Taarnet, hvorover han beklager sig for Rigsraaderne, uagtet han forsikkrer, at han ikke selv havde i Sinde at undvige, da han ikke vilde volde Lehnsmanden, som han kalder Henrik Wind, Fortraed; et Kongebrev af 17 Aug. 1590 paalagde dog Lehnsmanden Hermann Juel at anbriuge et lidet Vindue, for at hau kunde laese i Faengslet. 1 Aaret 1605 arbeidede to Tommermaend i 14 Dage paa at skjaere tykke Begeplanker til hans Faengsel; det synes altsaa da at vaere blevet beklaedt som en Daarekiste, og laenge efter hans Ded bar endnu 1631 en striengere Arrest paa Slottet Navn af ■Brockenhuus's Faengsel-. (Medd. til Past. Crone af Bibl. Weeke). Dommen omtales iPont. Ann. Eccl. 3, 539. Resenius skal endnu have havt nogle af hans Breve, men nu ere de tabte, og vi kunne derfor saanieget niindre vide, hvorvidt Samvittigheden kan have havt Ueel i hans tiltagende Sindsforvirring. I det Brev, vi have (til Rigsraaderne) 1589, kalder han det et stort Under, at han ikke «over slig Elendighed og Lttgns Forgift er bleven slet blind, dev, ganske gal eller ded^. Staerke Lidenskaber beherskede ham utvivlsom altid.

Side 150

Det er under disse Omstændigheder naturligviis umuligtatdanne sig en bestemt Mening om Omfanget af EilerBrockenhuus'sBrøde. At han selv erklærer sig uskyldig i hvad Rygterne tillagde ham, er lidet betydende, naar man mindes, at han, saalænge han kunde, ogsaa anstilledesiguskyldig i Forholdet med Margrethe Ranzow¹). Kong Frederiks Historieskriver indskrænker sig til at berette,atEiler Brockenhuus maatte vandre til Draxholm <>for sin store og grove Forseelse«, og han stiller denne BegivenhediSpidsen for de Ulykkestilfælde, der indtraf i det Aar²); men det Forhold, der regnedes for Blodskam, og den politiske Forbrydelse at rømme af Landet og undsige sin Konge kunde være tilstrækkelig til at betegne ham som skyldig i en stor og grov Forseelse, uden at medtage de enorme Forbrydelser, som Rygtet tillagde ham. Men man kan neppe betvivle, at et letfærdigt Levnet paa Sondergaardehargivet

1) I Brevet til Rigsraaderne characteriserer han sin Paalidelighed, naar han med de mest bindende Løfter forsikkrer, at han ikke vil undvige Retten eller løbe fra dem, der skulde fore ham fra Fængslet til og fra Retten.

2) Resen S. 342.

Side 151

gaardehargivetKygterne Næring og Tiltro¹). Det lader sig derfor vel forklare, at Kong Frederik tog Sagen saa alvorligt, oni han end ikke troede Alt eller fik Beviis for Meget; og dette saameget mere, som han just kort far havde begyndt sin Kamp mod de usædelige Bolskaber, der fandt Sted paa mange Herregaarde, og mod hvilke han 1580 i Skrivelser til alle Biskopperne havde paalagt Geistligheden uden Personsanseelse at anvende Kirkens Tugt og Bansættels e²), medens der samtidig blev arbeidet paa den nye Ægteskabsret, som 1582 saae Lyset. Det behøvedes vistnok ogsaa dengang; thi Sendergaarde stod ikke alene. Paa mange andre Herregaarde var den sædelige Tilstand mere eller mindre forargelig eller mistænkt. For at blive ved Fyen, skulle vi kun minde om Krumstrup, hvor en Adelsmandmedal Føie blev haardt tiltalt og formanet af en nidkjær Præst i Ryslinge i et Brev, som endnu haves³); om Veilegaard, Veirup og Steensgaard, hvor Biskop Jacob Madsen omtaler Forholdene⁴); om Tisselholt i Henning Brands og i Isac Maanenskjolds Tid⁵). Og det stod

1) Det sees af det Foregaaende, at baade Eiler selv havde Born udenfor iEgteskabet foruden det, han blev straffet for, og at bans Fader for ham ligeledes havde idetmindste eet Slegfredbarn, som var etableret paa Godset. Det Felgende vil vise, at hans Kone var Gjenstand for lignende Paasagn. Om Forholdet mellem /Egtefolkene giver det ikke heller den bedste Formodning, at Eiler Br. ikke omtaler hende som En af dem, der led ved hans Ulykke, eiler hvis Skjaebne laae ham paa Sinde. (Ovenf. S. 149.)

2) Et Originalexemplar findes i Bispe-Arch. (Nr. 223) dat. Koldinghuus 11 Juni 1580.

3) Hr. Sones Brev til Claus Hvitfeld f1591 (i Bispe-Arch.). Han havde som Enkemand havt 4 Bolskaber efter hinanden og vidste allerede at bruge den Undskyldning, at han sørgede for Mødre og Børn.

4) Visitatst. S. 154. 281. 258.)

5) Ane Urnes og Karen Urnes Ægtemænd, Hofm. D. Ad. 3, 271 Stamt. og Doc. i Bispe-Arch. og Geh. Arch., jf. Claus Brockenhus's Historie nedenfor S. 162.

Side 152

ikke bedre i andre Provindser, hvor endog i adskillige TilfældedeSkyldige endte paa Skafottet¹). Med Straffe og Lovbud udrettedes imidlertid ikke meget, og dette er saameget forklarligere,somKong Frederik selv lod sig forlede til at undergrave sine egne Bestræbelser for Bolskabets Udryddelse ved lovlige Ægteskaber, idet han opfyldte Adelens Ønske at udstede den Lov 1582, at Adelsmænds Børn med en ufri Ægtehustrue ikke kunde arve adeligt Gods²). Bolskabet vedblev derfor, og Adelens slappe Grundsætninger turde endog, efter Kong Frederiks Død, træde saa aabenlyst frem, at selv Rigshofmesteren kunde i sin Kirke (Svindinge) gjere den Anordning, at uægte Børn skulde døbes som de ægte, og ingen Mødre til dem staae aabenbare Skrifte³). Naar man derfor spørger om Aarsagerne til den gamle danske Adels pludselige Nedfald i det 17de Aarh., bør man ikke oversee, at i disse Forhold turde ligge en af de største; thi hvorlidet end det menneskelige øic kan følge Aarsags og Virknings forborgne Gange, staaer det fast, at «Synden er Folkets Fordærvelse«. En anden Aarsag skulle vi paaviseidet

Paa Søndergaarde sad nu Fru Thale ene med to Børn og synes at have styret sin Ejendom med Forstand og Dygtighed. Men hun blev ikke uanfægtet. Den samme Jomfru Mette Kruckow, som havde bortsnappet det vigtigeBreviKjøbenhav n⁴) og derfor blev forfulgt med StævningafFruThale,

1) F. E. Birgitte Rosenkrants, som omtales i Eilers Kalender Antegnelser 9 Juli 1601; hun og Gjord Kaas bleve begge henrettede 1603 og 1616 (iydske Saml. 5, 82) og deres Søu paadrog sig samme Skjæbne.

2) Forordn. 19 Juni 1582.

3) Jac. Mads. S. 174. Hans egen Broder Erik Walkendorph levede som Enkemand med en ufri Kvinde, hvis Børn han dog forskaffede personlig Adelskab.

4) Oveof. S. 142.

Side 153

ningafFruThale,pjorde et Forsøg paa at fælde hende ligesom Manden. Hun var denne Families onde Aand, ligesom man troede det samme om Søsteren Christence paa Nakkebøl, eller mulig har hendes Opførsel bidraget til at kaste Mistanken der paa Christence. Sagen om det bortsnappede Brev var langt fra ikke afgjort, da Eilers Sag var tilende; Fru Thale havde vel allerede 1583 ført Vidner baade paa Salling og paa Vends Herredsthing om hendes Brevrov og derved faaet en Herredsthings Æskning imod hende; men hun agtede den ikke; Brevet beholdt hun, og da det nu ogsaa ved Eilers Indspærring var blevet af mindre Vigtighed, maa det deraf forklares, at Fru Thale lod denne Sag hvile indtil 1588, da hun havde faaet en ny Sag med hende¹). Eilers Indespærring var neppe den Udgang af Sagen, som Jf. Mette havde ønsket; man kan ikke tilbageholde den Mistanke, at hun havde smigret sig med, at naar Eiler var bleven dømt og hans Gods inddragetunderKronen,kunde de fjernere Arvinger have ventet nogen Andeel i Byttet, og hun var som Søsterdatter af hans Moder blandt de Nærmeste paa den Side. Nu saae hun tvertimod Fru Thale i rolig Besiddelse af det Hele. Derfor greb hun Sagen an paa en anden Maade. Scandalen tilbød sig ogsaa her som Udgangspunct; thi Rygtetsagde,atFru Thale havde født et Barn, før hun blev gift. Nu var det Tid at gjøre Brug af dette Rygte. Dog var det ikke saameget Fru Thales Ære, hun derved vilde anfægte, som hendes Gods, hun vilde frarøve hende. Hun meente at forstaae sig paa Lov og Ret, og efter hendes Lovfortolkning var Fru Thale überettiget til at beholde Søndergaarde.HendesegenTrang og Armod, som hun selv fremhævede i Sagen, kan have havt sin Deel i denne hendes

1) Rosenv. gi. Domme IV, 139.

Side 154

Lovfortolkning; thi det var unegtelig ringe Kaar, der ventededen,derkun havde Udsigt til en Søsterlod i AarslevgaardiForeningmed 2 Brødre og 2 Søstre, saaat en Andeel i Søndergaarde kunde være meget velkommen. Men personligt Had kan ogsaa have tilskyndet hende til at forkynde Verden Fru Thai es Skyld. I Aaret 1586 ell. 1587 lod hun læse og paaskrive ved Vends HerredsThingenaf hende selv forfattet Opsats, hvori hun æskede af Fru Thale, at hun skulde bevise, med hvad Ret hun tilholdt sig og sine Børn Søndergaarde og hvad der overhoved udgjorde Eilers Arv efter hans Forældre, saasom hun ikke var kommen i Ægteseng med ham som en ærlig Adelsjomfru, men burde, dersom hendes Broder (Otto Emicksen) havde gjort sin Pligt som Værge, have været indmuret og gjort arveløs tilligemed sine Børn. Hun selv kunde derfor ikke miste sin Ret efter Guds Lov, og da hun meente, at det var en bekjendt og beviislig Sag, at hun havde et Slegfredbarn, med hvilket hun havde været flere Steder, begjærede hun Dom over hende efter Gaardsrettens 16 Art. Fru Thale indlod sig ikke paa denne SammenblandingafEjendoms - og Æressag, men svarede med at indstævne hende som Æreskjænderske for hendes eget Værnething,Sallingherre d¹), og for Landsthinget, og da hun ikke her kunde bevise sin Beskyldning, og Vends Herredsthing, for hvilket hun forsøgte at føre Beviset, afviste en Sag, som angik en Adelsdames Ære, gik Sagen tilsidst til KongensRetterthing,hvorJf. Mette personlig førte sin Sag, men ligesaa forgjæves æskede Kongens Dom om Arvespørgsmaalet:Dommenlødkun paa en Afviisning, da SagenikkeangikJordegods eller Gjeld, men som Æressag

1) l)a Aarslevgaard ligger i Aasum Herred, maa hun have boet enten hos En af sine Bønder i Ølsted eller andensteds i Salling Herred.

Side 155

maatte henvises til Kongen og Rigens Raad. Samme Dag paakjendtes den anden Sag mellem dem om det bortrøvede Brevs Udlevering, hvilken Jf. Mette nu snildt skaffede samme Udfald ved at fremstille det som en Æressag for Aage Lauridsen, dersom hans Brev til Eiler blev udlevere t¹). Om nogen af Parterne fulgte Anviisningen, at søge til Rigens Raads Domstol, vides ikke; men det er ikke rimeligt. Fru Thale beholdt Sondergaarde, og Jomfru Mette vedblev at beskjæftige Domstolene med Processer, (med sin Brodér, sine Bønder og selv med ham, som havde bragt hendes Opsats til Vends Herredsthing)²), hvilke hun selv førte og som i lige Grad vidne om hendes UfordragelighedogdenArmod, der fulgte hende, selv efterat hun 1591 var bleven gift, ligetil hendes Død i Svendborg 162O^1<1).

Hvorvidt Fru Thales Ære led væsentlig ved Jomfru Mettes Beskyldning, er ikke klart. Denne gjentager vel til det Sidste, at hverken hun eller Nogen paa hendes Vegne havde sagt Nei til Beskyldningen, og paastod, at den, som

1) Begge Domme hos Rosen v. IV, 135 og 139".

2) Smstd. S. 318, 4.51.

3) I Saml. t. Fyens Hist. G, 189 har jeg samlet, hvad jeg dengang vidste om denne Familie. Jeg kan nu, næst at berigtige, at Søsteren Ane ikke blev gift, (s. ovenf. S. 143) tilføie om Mette, at hun rimeligviis allerede 1695 var skilt fra sin Mand eller forladt af ham, da der blev beskikket hende en Laugværge, (Rosenv. IV, 452) og al, hun 1602 levede ene i Svendborg, under Navn af Fru Mette, Bendix Peitersens; der stiftede hun et Legat paa 100 Rdl., halv til Fattige i Aarslev Sogn, halv til 6 Skoledisciple, og underskrev sig »Medarving til Aarslevgaard«, men døde 1620 saa fattig, at hun skyldte Nicolai Kirke 4 Mk. Legatet er forsvundet; mulig var det hendes Arvepart i Aarslevgaard, i hvilken det indestod. (Af Svendborgs gamle Kirkebøger i Bispe-Arch.) At Søstrene i Aalborg ogsaa stiftede et Legat til Skolen der, er bebekjendt, (N. D. Mag. 1, 379) ligesom at Christences hele Efterladenskab tilflød Universitetet. De holdt fast ved en adelig Tradition i denne Henseende.

Side 156

tier, samtykker; men andet Beviis bristede, og der tales saa übestemt om dette Slegfredbarn, at den Mulighed ikke udelukkes,at Eiler selv kunde være Fader til det; der er kun Tale om hendes Børn og deres Ret under Eet. Skammen blev derved altid mindre og synes i ethvert Tilfælde ikke at have gjort Indtryk paa Dommerne. Fru Thale styrede sit Gods og sit Huus, som om hun var Enke, i en Række af Aar. Hun oprettede 1589 Herregaarden Skjærbek (nu Minendal) af en Deel af det fjernere Gods, og paa andre Steder spores større Avlsgaarde, der synes at have en lignendeOprindelse, som Estrup i Gamborg Sogn og Faldemosei Fjeldsted Sogn¹). Af sine to Børn giftede hun 1594 Datteren Maren ell. Marine med Jørgen Aschersleben til Jerstrup, af en meklenborgsk Adelsslægt, som var kommentil Danmark under Frederik den Anden og i Fyen kjøbte betydelige Eiendomme, navnlig Jerstrup, Norskov 1604, Klingstrup og mulig Damsbo, men ligesaa hurtig forsvandt igjen. Som Enke (fra 1618_—22) kaldtes hun Fru Maren Brockenhuus til Norskov²).

1) Paa Estrup boede saaledes 1626 endnu Adelsfolk (Ved. Sim. J. Brahe S. 39) som 1595 (ovenf. S. 137), og paa Faldemosegaard boede Fru Thale selv 1598, efterat hun havde opladt Søndergaarde til Sønnen, (fg. Note 1.)

2) Eil. Br. Ank. 11 Aug. 1594. Jac. Mads. Vis. S. 127, 263, 282. Deres ene Søn Moritz, der 1625 Mcv gift med den li-aarige Ellen Gjø, spillede en fremtrædende Rolle i Odense som Befalingsmand ved Rytteriet 1626, men blev afskediget 1628 formedelst Svaghed og døde 1641. Datteren Hilleborg reddede nogen Formue (gift med N. Skinckel til Søholm), medens de Øvrige af denne tydske Slægt udvandrede igjen og efterlode en betydelig Gjæld. (Wieland 1. Tid. 1724, S. 294. Ved. Sim. Jø. Brahe S. 23. 32. 34. 39. 155 og Rugd. 2, 1, 100; Chst. de 4 Breve S. 307 og Saml. til Fyens H. V, 386. 398. [Geneal. Saml. i Geh. A.) Fru Maren selv levede i det mindste til 1649, men neppe i stor Velstaud, da hun engang boede paa en Bondegaard i Høirup, som 1649 laae øde. (Gudme Herreds Thingbog y 16 49; meddelt af Skolelærer Jørgensen).

Side 157

Sendergaarde aftraadte Fru Thale 1595 til sin Søn Claus Brockenhuus, som indtil 1611 skrives til den, men ellers er meest bekjendt under Navn af Claus Br. til Broholm, medens han ogsaa findes skrevet til Gaasevad, Skjærsnæs, Norskov o. fl. Gaarde; thi hans Liv er optaget af en urolig Erhvervelse og Afhændelse af Gaarde tilligemed en stor Mængde Ketstrætter. Allerede det Første, der vides om ham, er en Retssag, som Ejeren af Erholm 1595 paaførtehamog hans Moder og Faster for en Gaard, som de regnede til Søndergaardes Gods¹), og 1608 havde han en Proces med sin egen Moder, under hvilken der blev beskikkethendeen Værge-). I Aaret 1609 blev han med JacobogCorfits Ulfeld og Ove Bille beordret til at afgjøre en Strid mellem to Adelsmænd i Fyen³). Hvorvidt han 1611 var med de danske Tropper i Kalmarkrigen, er uvist og skal blive nærmere omhandlet i 7de Afsnit. I ethvert Tilfælde hindrede Krigen ham ikke i at gifte sig samme Aar⁴) med Emerence Jernskjæg, som var Enke efter Palle von Mehlen. Hun tilførte ham den ene af sin afdøde Mands Gaarde, Broholm i Gudme Sogn, og desuden Andeel i meget andet Gods, der tilhørte hendes Familie. Fra denne Tid datere sig Claus Brockenhuus's vidtløftigeGodshandeler,og dersom mange Gaarde og idelige Handeler kunde være et Tegn paa Velstand og Magt, saa maatte Claus Br. ansees for en af de mægtigste Mænd af

1) Rigens Dombog 1498 p. 359 i Geh. Arch. og D. Herregd. XIX (Erholm), hvor hun dog urigtig kaldes Enke og Enke efter Claus Br.! I Højesteretsdommen kaldes hun Fru Thale til Fornemose, hvilket vistnok skal være Faldemose, hvor der ogsaa 1633 sees at have boet Adel (Ved. Sim. Rugd. 2, 1, 131.)

2) Voss coll. i Geh. Arch. Under 8 Dec. blev Knud Rud beskikket.

3) Ved. Sim. Ruderne 2, 171).

4) Ikke 1606, som der siges i N. Kh. Saml. 6, 735, da Palle v. Mehlen først døde 1609.

Side 158

Familien, thi ingen Mands Navn er knyttet til saamange Herregaardes Historie som hans. Men det var dengang, idetmindste i Fyen, en critisk Tid for de mindre HerregaardesEjere;den Storm, som i den sidste Deel af Aarhundredetbredløs over de store Godsejere af den gamle danske Adel, hjemsøgte de mindre allerede i Begyndelsen af det. Medens Landets -Ødelæggelse ved Krigene og RegjeringsformensForandringvare de væsentligste Aarsager til de store Adelsgaardes Ruin, maa Grunden til de mindres søges i andre Forhold. Familielemmernes store Tilvæxt og den dermed felgende Udstykning af Eiendom og Gods, der ofte steg ned til utrolig smaa Arvelodder¹), tør have været en væsentlig Aarsag, da det sjeldent lykkedes den lavere Adel at forbedre sine Kaar ved Ægteskaber eller Forlehninger.Detvar Følelsen af denne Fare, der allerede ved Thronskiftet 1588 havde fremkaldt den menige Adels FordringpaaLehnenes Udstykning i mindre Dele; men de regjerende Herrer havde afviist Andragendet, og ingen ny Kilde til nye Herregaardes Fremkomst aabnede sig, saaledes som i det 16de Aarh. Reformationen havde givet Adelsgodsetdenstore Tilvæxt af de inddragne Kirkegodser. Fremdeles indtraadte flere Gange, 1602, 1625 og 1630 en Dyrtid, der tildeels betegnes som en Forandring i Pengenes Værdi, hvilken i lige Grad kunde blive til Fordeel for den Rige og til Tryk for den Fattigere-). Ogsaa det bekjendte Factum, at saa særdeles mange af de gamle Adelsslægter uddøde i Begyndelsen af det 17de Aarh., kan have været

1) Allerede 1590 var der en Herregaard (Hestholm) med kun een Bonde til, og en anden (Urup) med to. Ja c. Mads. Visitatsbog S. 343 og 147.

2) Anders Perlestikkers Bog i N. Hist. Tidssk. 5, 145 og 163. N. Khist. Saml. 4, 186 og Ved. Sim. Jerg. Br. S. 59. C. F. Tiemroth i Julebog, Odense 1874 S. 100.

Side 159

en medvirkende Grund til Gaardsalgene, endskjønt de fleste dog fortsatte sig paa Spindesiden eller havde andre Arvinger, der kunde have bevaret Godset, dersom de havde havt Evnen dertil. Paa samme Tid synes ogsaa fremmede Penge at have søgt ind paa det fyenske Marked baade fra Udlandet (A schersleben, Schu 11) og fra Hertugdømmerne (Ranzow, Buchwald, Hartvigsen) og fra andre Provindser(Rud,Høgh, Å. Bille, J. Brahe), og de fremkaldte mulig en Speculation i Jordegods, der rystede de ældre roligere Forhold: om den førstnævnte udenlandske Slægt berettes det, at Hans v. Aschersleben, som giftede sig her i Landet, men atter udvandrede, efterlod sig «en considerableGjæld,for hvilken han gjorde sine Creditorer ForsikkringiObligationer paa de anseeligste Summer, som Stederne Stettin, Rostok og Barts vare ham skyldige, men som aldrig bleve indfriede«¹). Men hvorfra end denne Crisis hidrørte, saa var det blevet en Tid, da Laan (til 6 pc. og ofte med ulovlig Rente), Cautioner, Pantsættelse, Indmaning, Indførsel og Opbud hørte til Dagens Orden og naturligviis medførte utallige Processer; Følgen blev, at mange Herregaardeopløstestil Bøndergods-) eller indlagdes under større Gaarde^a) eller gik fra Haand til Haand ved Kjøb og Salg⁴).

1) Wieland lærde Tid. 1724 S. 294.

2) Vollerslevgaard er omtalt S. 455. Aarslevgaard, Aagaarde, Paarup, Skovbo, Urup, Halager, Stubberup, Tange i Krarup Sogn, Hønnerup, Brobygaard i Næsbyhoved Broby, Istrup, Frøbjerg, o. fl.

3) Rynkebygaard er omtalt S. 453. Jershave, Nakke, Vestergaard, Hestholm, Bisbo, Haastrupgaard, Kiilsgaard, Agisbol i Ullerslev Sogn, Hundslevgaard, Torslundgaard, Skovsgaard i Espe Sogn, Orelund, Høgsgaard, gamle Østrupgaard, Øxendrup, Tange, Hadsmark, Ringstedgaard. Rolfstedgaard, Ferridslevgaard.

4) Rødkilde er omtalt S. 444. Brobygaard, Jerstrup, Østrupgaard i Lunde Herred, Damsbo, Sanderumgaard, Findstrup, Torpegaard, Steensgaard, Søholm, o. fl. foruden dem, der ville blive nævnte nedenfor.

Side 160

Claus Brockenhuus deeltog i alt dette, baade underactiv og passiv Form; 1622 holdt han Hans Povisk til Damsbo og Ravnholt, Lehnsmand paa Hindsgavl, indmanetfor Gjæld i Kjøbenhavn'); men 1627 var han selv indmanet i Kiel af Fru Dorethe Buchwalds og maatte erhverve kongelig Tilladelse til at forlade Kiel for at møde for Eigens Raad i Kolding i sin Proces med hende, og da han derefter ikke opfyldte Dommens Paalæg, blev han atter 1628 truet med Indmanelse, naar han ikke contenterede Claus Buchwalds Arvinger. Deres Mellemværende angikNedergaard paa Langeland, som han engang maa have kjøbt, og da han havde laant paa den af Cl. Buchwald, afstod han den til ham 1625, men Salget var ikke endelig berigtiget endnu 1639²). I Fyen overtog han 1609 sin Morbroders Søns Moritz Emicksens Bo paaJershave, da Enken frasagde sig Arv og Gjeld³). I Løgismose fik han Indførsel 1624, og den blev tilkjendt ham ved Dom 1629, hvorefter han maa have afhændet den til Ja c. Ros enkrant s⁴). Søsteren Fru Maren, der ogsaa deeltog i mange Pengeforretninger, afstod ham 1626 sin Indførsel i Torpegaard,hvilken han ejede 1627, men snart efter solgte til Iver Vind.⁵). Fremdeles har han ejet Veilegaard, som han 1625 solgte til Ellen Marsvin⁶). Men midt under deslige Handler var han engang saa trykket af Kreditorer,

1) Voss. coll. i Geh. Arch. Kongen begjærte, at han vilde tillade ham at holde dette Indlager i Fyen. Jf. Ved. Sim. Borgruiner 2, 131.

2) Voss coll. og Ved. Sim. Jørg. Brahe S. 29.

3) Voss. coll.

4) Kiev. Doc. i Geh. Arch. Da. Atl. VI, 686.

5) Kiev. a. St. Bruun Da. Saml. 2 R. 3, 143. Da. Atl. 111, 479. En Proces med Ped. Straale hænger vel sammen dermed. (Ved. Sim. Jørg. Br. S. 145).

6) Ved. Sim. a. St. S. 39. Da. Atl. VI, 819.

Side 161

at han 1626 beredte sig til Opbud; Commissairerne mødte i Odense, rnen han udeblev med Opbydelsen¹) og undgik ogsaa denne Skjæbne. Fremdeles nævnes han som Ejer af den ene Deel af Lammehave³), og tilsidst kjøbte han HerregaardenKlingstrup, som 1627 tilhørte hans Søstersøn MoritzAschersleben, men 1631 ham selv; han skal have opført Borggaarden, men solgte den ipjen 1637³). I Norskov,som 1604 tilhørte hans Svogers Broder Hans Aschersleben og senere Jørgen Aschersleben og Fru Maren, maa han ogsaa idetmindste have havt Andeel, skjønt Søsteren ogsaa ejede den som Enke⁴). Ved Siden af disse mange fyenske Herregaarde har han naturligviis ogsaa ejet og afhændet meget Strøgods, blandt hvilket kan nævnes Tangaa og Sulkendrup Mølle og Bøndergaarde i Brudager og paa Taasing⁵), og omsider opnaaede han ogsaa et fyensk Lehn, som vi nedenfor skulle see.

I Odense firasagde han sig vel, som ovenfor berørt, den tvivlsomme Ejendomsret til en forfalden Gaard i Sortebrødre Kloster⁶); men han kjøbte der den gamle catholske Bispegaard(nu Frøkenklostret), som en Tid havde været Kongsgaard,men senere tilhørt Oluf Bager og flere Borgere.

1) Ved. Sim. a. St. S. 37.

2) D. Atl. 111, 569. Formodentlig var det Ny Lammehave, han ejede, og han har mulig kjøbt denne under Glorup hørende Gaard, dengang da Arvingerne efter Henning Walkendorf (f 1626) skiftede Godset (Ved. Sim. Jø. Brahe S. 33. 36.) eller da Sønnen Henn. W. kjøbte Klingstrup af ham 1637.

3) Skjødet af 2 Juni 1637 findes i Bispe Arch. I Bruun s Da. Saml. 2 R 3, 145 nævnes Mor. Ascherleben til Klimstrup 1627.

4) Han skrives til Norskov 1615, i Saml. t. Fyens Hist. 6, 226 (hvor der nemlig skal læses Claus og ikke Peder) o. oftere. At Hans Asch. kjøbte den 1604, sees af Ja c. Mads. Vis. S. 282.

5) Actst. udg. af F. St. 1. S. 1, 175 og Matriklen 1688.

6) Ovenf. S. 119 Note 1.

Side 162

Hans Søstersøn boede i den som Oberst 1625: men Claus Brockenhuus stod paa samme Tid i Begreb med at sælge den igjen til den fyenske Adel (for 3,000 Rdl.) til Forsamlingssted.Senere solgte han den til Jergen Brahe alene, men paadrog sig derved en Proces med En af de tidligere Parthavere (Torben Akelei), i hvilken dog blev sluttet Forlig paa Herredagen 1630 *).

Men baade hans Ejendomme og hans Virksomhed strakte sig langt ud over Fyens Grændser. Med sin Hustru fik han hendes fædrene Gaard Gaasevad i Halland og endeel Gods, som denne Familie ejede i Norge, navnlig Skjærsnæs, Fritsø og Brunlaug, (o: Laurvigens Fogderi), og selv paa Ørkenøerne tilskrev han sig en Ret til Gods, som han ad diplomatisk Vei bestræbte sig for at gjere gjældende. Man har Kong Christian den Fjerdes Skrivelse til den engelskeEegjering af 1622, hvori han fremstiller den Besværing,som Claus Brockenhuus til Broholm og tre andre Adelsmænd havde ført, fordi de ikke nøde deres Ret til den norske Familie Gyldenløves Gods paa disse Øer, hvortil de vare Arvinger²). Som Ejer af Gaasevad (nu Gaasevadholm) havde han Leilighed til at kjende Nordmanden Is ae Petersens(Maanenskjolds) Forhold i Halland, og han benyttededenne Kundskab, da denne Mand senere, efterat have faaet Tisselholt med sin Kone Karen Urne, ved sit forargelige Liv og ærerørige Beskyldninger forulempede Naboerne, blandt hvilke Claus Brockenhuus modtog den flygtende Hustru paa Broholm; han reiste da en Anklage over ham, som 1626 bragte ham paa Draxholm³). Som

1) Ved. Sim. Jø. Br. S. 23, 143. Da. Herregd. XII (Frederikslund).

2) Brevet af 28 Sept. 1622 er tildeels trykt i Daae's Afhdl. Fru Inger Ottesdatter i Norsk Hist. Tidsskr. 1874. S. 7.

3) Norske Saml. 1, 379. Doc. S. i Geh. A.

Side 163

Ejer af Skjærsnæs havde Claus Brockenhuus en Retssag i Norge 1613, i hvilken han blev frifunden for et indgaaet Forløfte¹). Han kjøbte ogsaa Gaarde i Norge, som Halsoug 1629 og rimeligviis de Gaarde, hans Søn senere ejede-); men han handlede ogsaa i Norge med Gaarde og havde inden sin Død solgt Skjærsnæs og de fleste norske Ejendomme;men Gaasevad i Halland beholdt han³).

Disse mange Handeler i egen Interesse synes tilstrækkeligetil at optage en Mands Tid; men ikke destomindre forekommer han ofte i Andres Anliggender. Værgemaal overdroges ham for Adskillige⁴); han var født Værge for sine Søsterbørn; Skiftet paa-Orbeklunde og flere andre Documentervidne om hans udstrakte Virksomhed⁵). Ogsaa en Mængde Retssager maatte være uadskillelige fra den hele Livsidræt, selv om vi ikke havde seet hans Historie begynde med en Proces med hans egen Moder. Foruden de alleredeberørte ikke faa Processer havde han en med Torben Akelei 1633, en med Peder Straale 1626, en med Borq. Rud og Flere 1629, en med sin Søster Fru Maren til Norskov 1626, og en med hendes Datter Birgitte

1) Geh. Arch. smstd.

2) Norske Saml. 1, 375.

3) Møller, i hallandske Herregaarde, siger, at han fik den 1611 med E nieren ce, men opfører alligevel 1620 en Jens Pedersen Laxmand eller v. Raden (skal være Båden, som er samme Familie som Jernskj æg); maaskee menes Emerences Broder Iver Pedersen, der døde tidlig (1615) og mulig var Medejer. Naar det ogsaa der hedder, at Claus Br. døde 1634 (ligesom i Norske Saml. 1, 395), vil det Følgende vise, at det er urigtigt. Men at han beholdt Gaasevad, sees deraf, at det ogsaa tilhørte hans Søn.

4) Kongelig Beskikket 1628 for Jf. Mgr. Anefeld', 1629 for Jf. Mgr. Wenzin (Geh. Arch).

5) Saml. t. Fyens Hist. 5, 385, 399. 6, 226. Hofm. Fund. VI, 319. Ravnholt Arch. 1621. Taxering af Tisselholt 1641 i Geh. A. Veirups Archiv 1618. Svendborg Frue Kirkes Kirkebog.

Side 164

Aschersleben 1639 *). I Sagen med Søsteren stævnede han hende, fordi hun i sin Enkestand havde afhændet af sit Gods til Skade for Børnene, hvis nærmeste Værge han var; hun blev forsvaret af en Johan Brockenhuus, som ikke kan være nogen Anden end Johan til Leerbæk, der ved sit Ægteskab med Hel vi g Bille af Kjærsgaard naturligkunde være inddraget i fyenske Forhold og 1626 var fordrevet fra sit Hjem²).

Omsider fik Claus Brockenhuus i en temmelig høi Alder et Embede og et Embedslehn. Da Kong Christian 1627 i Vrede havde afskediget Landsdommeren Torben Gabrielsen Akelei, fordi han ikke havde fundet Bevisernemoden Qvinde, som han forfulgte, tilstrækkelige til at fælde hende som Troldqvinde, saae Kongen sig i en ikke ringe Forlegenhed for at finde en Mand, der kunde overtage dette Embede. Han tænkte paa at tage Hans Oldeland til Trellerup³); men enten han nu forandrede denne BeslutningellerOldeland frabad sig Embedet, saa blev Claus Brockenhuus Landsdommer i Fyen, senest 1629⁴). Dette Embede havde dengang i længere Tid været aflagt med øen Lyø og noget Strøgods i Fyen, og dette Lehn fik nu ogsaa Claus Brockenhuus til alle sine andre

1) Ved. Sim. Jø. Br. 66. 145 og Ruderne 2, 224. Klevenf. Doc. Saml. i Geh. A., Gudme Herreds Thingbog 1639 (ifølge Meddelelse af Hr. Skolelærer Jørgensen).

2) See forr. Afdel. S. 463 og det dertil hørende Tillæg i Rettelserne ved Slutningen af denne Afdeling.

3) »Jeg har ledet baade op og ned om Landsdommer her i Landet«, skrev han paa Dalum Kloster 4 Nov. 1627, «og finder ingen bedre end Hans Oldeland, som foreslagen er, hvorfor jeg ham ogsaa dertil vil tage«. (Molbech Chst. 4 Breve S. 290). Han levede endnu 1638 (Ved. Sim. Jørg. Br. S. 153 og Hofm. Fund. V, 275).

4) Bisk. Hans Mickelsens Dagbog i fynsk Saml. 5, 128, 158.

Side 165

Ejendomme¹). I hans Embedstid kaldte han Præsten paa Lye 1632, og Kirken fik sit Taarn 1645; men saavel der som andetsteds truede han Præsterne med Retsforfølgelse-). 1 Odense havde han en Strid med en af Præsterne i AnledningafLandsthingslocalet, som dengang var i Graabrødre Hospital³). Om hans Virksomhed som Dommer er intet Særligt bekjendt, skjønt han fungerede i en ualmindelig lang Tid; dog var han fra 1640 ikke ene Landsdommer, da Henning Povisk til Hollufgaard var beskikket for de Sager, hvori Landsdommeren selv var Part, og han blev ogsaa hans Efterfølger 1646⁴). Embedslehnet kunde være ham saameget vigtigere, som hans tidligere Velstand ikke holdt ud til Enden. Endnu 1638 var han blandt Fyens større Jordegodsejere, da han blev taxeret til 696 Td. Hartkor n⁵); han havde dengang solgt Klingstrup og pantsat ikke lidet⁰); men han ejede endnu Broholm, Søndergaarde,

1) Lyø og Bjørn_ø havde forhen udgjort et Naadeslehn , som Peder Lykke fik 1514 (Suhm Saml. 2, 2, 10 og Da Herregd. XII Hverringe), men 1517 fik Laurids Sk in c kel det som Pant for 1500 Mk. Dansk. (Suhm Saml. 2, 2, 30 og Alle ns Nord. Hist. 2 Bd. 2 Afd.); med hans Datter kom det til Frands B rock enhuus, men det var et af de Lehn, som Kong Frederik d. Anden lod Laurids Brockenhuus afstaae i Anledning af hans store Bøde 1571 (ovenf. forr. Afd. S. 492). Derefter blev Lyø tillagt Landsdommerembedet, dog neppe f«r Eiler Qvitzows Tid, som 1603 og ISOS havde det som Embedslehn, (Schlegel Saml. 1, i<s og Grundtvig Medd. af Rentek. 2, 43 jf. Formandens Gabriel Knudsen A kel eis Lun S. 23). Det øvrige Gods laae tildeels i det nordlige Fven og \ar af det første, paa hvilket Kongen lod Hoveriet afløse (Ved. Sim. Jø. Br. S. 143). Det Hele ansloges IGOB til 310 Daler.

2) H. Mick. Dagb. a. St. S. 143 og C, 135 og 7, 45. 4.8. 52. f>s. D. Alb. VI, 745.

3) H. Mick. Dagb. a. St. 5, 147.

4) Saml. t. F. H. og T, 3, 596.

5) Ved. Sim. J« Br. S. 152.

6) Saaledes var bl. A. Gods i Brudager for 4212 Rdl. pantsat til Henning Walkendorph, der 1040 lod det lo\byde og formodentlig erhvervede det til Klingstrup, og meget andet Strogods til Andre som Skadesløsbrev for Cautioner. (Gudme Herreds Thingb., medd. af Skolel. Jørgensen).

Side 166

Ny Lainmehave og sin Andeel i Norskov. Men 1641 solgte han Broholm til Otto Skeel til Katholm og Hessel¹), og kort efter (men Aaret vides ikke) maa han ogsaa have solgt Søndergaarde²), efterat han først havde afhændet forskjellige Dele af dette sit fædrene Gods, af hvilket Skjærhek kom til Henrik Oldeland, Faldemose til Jørgen Lykke og Istrup gik ud af Herregaardenes Tal. Ved hans Død efterlodhanderfor neppe Andet i Fyen end sin Anpart i Norskov,derdog har indbefattet det Meste af Godset, samt Ny Lammehave og noget Strøgods. Han døde 1646³).

I sit Ægteskab med Emerence Jernskjæg, som mulig overlevede ham⁴), havde han vel 4 Sønner og 4 Døttre; men kun een af Sønnerne overlevede Forældrene, Peder Brockenhuus, opkaldt ikke efter Slægtens berømte Peder, men naturligviis efter Morfaderen Peder Ivers n Jernskjæg. Af de 4 Døttre blev Karen gift med Christen Nielsen Lange (f 1660) af Haldager og Romerholm; de tre forbleve ugifte, og den ene havde den Skjæbne, som Rygtet havde paasagt Bedstemoderen⁵). I Aaret 1640 vare kun to af de ugifte ilive; men hvor de endte deres Dage, er übekjendt⁶).

1) Skeel. Famil. Skeel S. 211.

2) Gaanlen blev kjebt af Hans Linden ow og kom gjennem hans Sons edsle Haender til Trinitatis Kirke i Kjebenhavn. Rsc. 8 Oct. 1668.

3) Eftermandens Bestalling er af 7 Nov. 1646. Da. Atl. VI, 580.

4) Hun levede endnu 1639, da hun blev stævnet for et Gjældsbrev af 1622.

5) Suhm. Saml. 52, 152. Lisb. Bryske fol. 290.

6) Karen, Margrethe og Emerence nævnes tilligemed Faderen i en Retssag i Gudme H. Thingbog.

Side 167

Ved Aaret 1646 var nu Peder Brockenhuus den eneste Mand af dette Navn i Fyen, hvor forhen saamange havde glimret i Velstand og Anseelse, og han stod kun paa Ruiner af sin Faders flygtige Ejendomme. Han havde tjent som Hofjunker fra 1640 til 1644^x) og deeltog rimeligviis under Hoffanen i Krigen 1645. Ved Faderens Død kastede Creditorer,især af Familien Buchwald, sig over Norskov og fik som interesserede Arvinger Indførsel i Gaard og Gods: kun Bygningen tilhørte Søsteren Fru Maren. Alligevel lykkedes det Peder Brockenhuus at komme i Besiddelse af denne Gaard. Fru Maren tilskjødede ham 1646 Bygningernemed 2 Skp. Hartkorn og en Bondegaard i Gjestelev,og 1649 udstedte de nævnte interesserede Arvinger et Skjøde paa Hovedgaardens Tilliggende, 45 Tdr. Hartkorn og underliggende Bønder, til Peder Brockenhuus, som saaledes kom i fuld Besiddelse af den Gaard, hvorefter han stedse kalder sig₂). Hvorledes han blev istand til at indløseEjendommen, er vel ikke bekjendt; men da han solgte sit hallandske Gods Gaasevad og tillige 1649 blev gift med Jytte Gyldenstjerne af Skovsbo, Datter af den rige Henrik Gyldenstierne, kan det vel forklares³). Tillige arvede eller kjøbte han noget Gods i Norge, Nørholm og Birkisvold, som hørte til Moderens Familiegods, saa og den hallandske Herregaard Skedale⁴); men Norskov var hans

1) Grundtvig. Meddel, fra Rentek. 1872 S. 151.

2) Begge Skjøder findes i Landsthingsprotocollen, som haves iLandsoverrettens Archiv i Kjøbenhavn fra 1646. Det sidste Skjøde er først thinglæst 1652. (Medd. af Skolel. Jørgensen).

3) Møller hallandske Herregaarde. Brun D. Saml. 2 R. 2, 62.

4) Norske Saml. 1, 375 og Møller hallandske Hervegd. Ogsaa Skedale hørte engang til Henrik Gyldenstjernes Gods.

Side 168

egentlige Hjem, og da han ogsaa 1663 solgte Lamraehave,
var den hans eneste betydeligere Ejendom1).

Som fyensk Adelsmand og Eier af Norskov nævnes han ikke blot i Samtidiges Dagboger⁹), og blandt dem, der gav Bidrag til Krigen 1653^a); men Kegjeringen overdrog ham ogsaa efter Regjeringsforandringen forskjellige Hverv i Provindsen tilligemed andre Godsejere⁴). I Krigen har han vistnok gjort Tjeneste, mulig i det Rytterregiment, som havde Navn af Brockenhuus's; han var i den beleirede Hovedstad og ansatte sig til at holde to Ryttere 1658⁵). Efter Krigen fik han Plads i den staaende Hær som Capitain- Lieutenant og senere Major i Cavalleriet"), men i den skaanske Krig faldt han i Slaget ved Lund 1676⁷). Hans Hustru var død 1670. Deres Bo var endnu 1679 under Commissairer⁸). De efterlode 3 Sønner og 1 Datter, Gisel, der døde ung. Af de 3 Sønner dødelver ung, og de to andre forbleve ugifte, saaat denne fyenske Linie af Brockenhuser uddøde med dem.

1) 1 Fortegnelsen over Adelen 1665 op Fores han alene for Norskov (Suhms Saml. 2, 2, 171). For Lammeliave opføres Ane Qvitzow, Claus Uks Enke, (S. 175) som ejede den anden Halvdeel siden 1632. Jf. Leerbek Ringe Sogn S. 38.

2) Ved. Sim. Jø. Br. S. 99. 102. 109. To af hans Børns Fødsel omtales der.

3) Han tegnede sig kun for 100 Sdt. Da. Mag. 3 R. 2, 124.

4) Navnlig 1661 at taxere Hagenskovs Bønders Evne efter en Misvæxt og Korutiendens Værdi i dette Lehn; 1664 at overlevere Hindsgavl Gods til Kjeberen Jens Lassen; 1665 at taxere nogle Skovparter, som Tolderen L. Jørgensen i Nyborg ønskede sig udlagte. (Medd. af Cap. GrundUig af Rentek. Exp. Prot.).

5) Raadets Forsaml. 1 Sept. 165«. (Medd. af Oberst Vaupelli.

6) Han kaldes Capitain-Lieutennnt i Møllers hall. Herregd.: 1670 og 1(572 Major i det norrejydske Rytter-Regiment (Bruun Da. Saml. 2 R. 3, 1171, 1676 i den sjællandske Rostjeneste. (Medd. ni" Cap. Grundtvig og Ob. Vaupell).

7) Vaupell Dansk Na. Hærs Hist. 2, 133. 147. Norske Saml. a. St.

8) Salling Herreds Thingbog (medd. af Skolel. Jørgenseni.

Side 169

Claus Brockenhuus, ejede Norskov endnu en Tid; men Landbostandens almindelige Ruin førte dertil, at den 1689 blev tildømt Kongen for Skatter¹). Rimeligviis havde de øvrige Børn Part i den ligesom i Strøgodset, der i Matriklen betegnes som tilhørende Peder Brockenhuus¹ s Arvinger og paa Taasing udgjorde endog 50 Tdr. Hartkorn. Desuden havde de paa deres Moders Side Arveret til Skovsbo, og virkelig findes begge Brødres Navne, Claus og Eiler, opførte for denne Gaard i Matriklen tilligemed Erik Lykke; men den rigere Medarving udløste snart de andre, og de vare saaledes henviste til at fortære Levningerne af deres Fædres Gods. Eiler drog ud af Landet og levede i sachsisk Statstjeneste. Claus havde tidlig været Officier og svingede sig op til Major i den skaanske Krig, men blev 1682 afskediget * med 200 Rdl. Pension og ansat ved Reserven²). Han kaldes paa Stamtavlen Oberstlieutenant og døde 1728 som sidste Mand af de Søndergaarde Brockenhusers Slægt³), der i 200 Aar havde holdt sig gjennem 7 Led.

7. De spredte Led.

Efterat vi saaledes have fulgt de 4 store Linier af Brockenhusernes Slægt til deres Afslutning omtrent med det 17de Aarhundrede, vil det være naturligst her at efterhentede enkelte Mænds Historie, som have levet i samme

1) Efter Thingbogen (medd. af Skolelærer Jørgensen).

2) Medd. af Ob. Vaupell.

3) Stamtavlen har endnu en Broder, kaldet Jens Bvockenhuus, der skal være død 1709; men hverken hos Lisb. Bryske eller i Historien har jeg fundet hans Navn.

Side 170

Tidsrum, men ikke have kunnet henføres til nogen bestemt Familie. Det er nemlig ønskeligt, at Læseren har de ældre Tiders Personer og Forhold i frisk Minde, naar vi skulle stræbe at anvise disse Mænd deres Plads i de Tider, vi hidtil have betragtet, hvorimod det vilde føre Tankerne over til de nyere Tiders Forhold, dersom vi først skulde omhandle den store Gruppes Historie, som endnu staaer tilbage, da den først begynder i det 17de Aarhundrede og har fortsat sig lige til vore Dage. De spredte Led af de gamle Brockenhuser ville vi derfor her føre frem i chronologiskOrden og meddele de Oplysninger om dem, der kunne gives.

1. En Kield Brockenhuus i clet Isde Aarhundrede

2. hans Son Johan Kieldsen'til Leerbæk ere omtalte
i forrige Afdeling (5. 427. 437. 456—60).

3. Sidstnævnte tillægges fremdeles en Søn Erik, som skal være død 1517 og begravet i Graabrødre Kirke i Odense'); hvis dette er rigtigt, maa han være død saa ung, at det let forstaaes, at han intet Spor har efterladt sig i Historien, som derimod kjender to Andre af dette Navn.

4. En Jørgen Brockenhuus tjente 1496 og 1504 ved Dronning Christines Hof⁹); men han er ellers fuldstændigübekjendt. En Mulighed, at han var Søn af JohansSøn Claus Brockenhuus og Maren Friis og Fader til Ermegaard Brockenhuus, er omtalt i forrige Afdeling, S. 427, i Anledning af Gravstenen i Asminderup Kirke, og i Henhold dertil er han anbragt paa Tabel 1.

1) Wi el an.l Lseide Tid. 1725 S. 258.

2) Molbeck Nord. Tidssk. 1, 448 og 569. Han tjente for 20 $ anrlig Lori som Otto Porsfeld, Niels Walckendorf og andre

Side 171

Navnet Jørgen har ikke heller vedligeholdt sig i nogen Efterslægt; kun Mickel Brockenhuus kaldte en Sen saaledes 1526 *), og naar det senere kom ind i de VollerslevBroekenhusers Familie, hidrørte det fra Familien Venstermann.

5. Jochim ell. Joachim Brockenhuus nævnes som Lehnsmand paa Krogen og Gurre 1511-); men da Lehnsmanden paa Krogen og Seborg Lehn andensteds kaldes Johan Brockenhuus³), maa det ansees forenUnaiagtighed, der er indlebet i Navnet. Ellers svarer Joachim nærmest til Jacob.

G. En Jacob Brockenhuus nævnes i Mette Jespersdatters Testament⁴), som maa antages skrevet mellem 1515 og 1020. Eftersom det følgelig hverken kan være Landsdommeren, der først blev Student 1519. eller Jacob til Nakkebel, der først blev født 1521, er det meget rimeligt, hvad der ogsaa antages⁵), at han er en Søn af Peder Brockenhuus (Tab. 2). Men i Historien har han ikke efterladt sig noget Spor; mulig er han død ung, mulig just da Broderen Mickel Brockenhuus gav sin Søn Navnet Jacob; maaskee paa Toget til Sverrig.

7. En Lave eller Laurids Brockenhuus levede paa samme Tid. Han blev i Aaret 1519 forlehnet med en Kronens Gaard Sludegaard i Frørup Sogn, Vinding Herred ved Nyborg") — den eneste Gunstbevisning, som ChristiandenAnden

1) Maaskee er det et Tegn pna, at Fætteren da var død, men mulig hidrører det fra Fru Karen Lykkes Familie. (Jf. Ovenfor S. 476-77).

2) D. Mag. 4 R. 2, 158 (hvor dog i Registret angives 1507).

3) Smstd. S. 300 og Suhins Saml. 2, 1, 10S. Ovenfor S. 437 og 457.

4) Jf. forr. Afdel. S. 433.

5) Da. Mag. 3 R. 3, 231.

6) Suhm Saml. 2, 2, 43 ihvor Sjørup er trykt for Frorupi. Den Lteboedes dengang af Søren Law og svarede o S Byg, 1 Skjæppe Smor og 1 $ Aiilspenge, og til den hørte tvende Gaardsæder (Fæstebønder, i Sludeby, som svarede hver 18 Skj. Byg og 1 /.'> Penge. Den er nu en Gaard paa 22 Tønder Hartkorn.

Side 172

stiandenAndenviste en Brockenhuus. Det var vel kun en Bondegaard, der svarede Landgilde til Kronen; men ligesom han skulde have den frit, (ad gratiam), saaledes forvandlede han den vistnok snart til en Herregaard ved at udsige Fæsteren og tage Bolig i den, og han maa tillige have besiddet mere Gods, thi da Rigsraadet 1524 ansatte Adelen til Rustning, blev Laurids Brockenhuus sat for 2 Glavind¹). Hvad Adkomst han havde til Forlehningen af Kongen, vides ligesaa lidt som hvad andet Gods han mulig ejede som Arvegods; men var han en Sen, som der menes, af Peder Brockenhuus, kunde han skylde Lage Urnes Indflydelse Forlehningen ■) og have Part i det fyenske Familiegods,forhvilket heller ingen anden Repræsentant findes opfort i Rustningslisten. Men han kom ikke til at stifte varig Bo paa Sludegaard, da han snart mistede Gaarden paa en Maade, som mindedos paa Stedet 70 Aar efter. Biskop Jacob Madsen skriver nemlig 1589 om Sludegaard: «der boede i gamle Dage En, som hed Laurids Brockenhuus, forbrød den til Kronen« ■?). Vi kunne ikke oplyse, hvorved han forbrød sin Forlehning; men da det skete allerede 1525⁴), kan man lettest tænke paa Kong Christierns Bestræbelser for at komme tilbage til Riget og formode, at Lauridsß rocke nhuuserblevet

1) Ny Da. Mag. 4, 54.

2) Forlehninasbrcvet er i Rccistranten indledet nied en Overskrift, som mulig antyder dette: Jesus nostra redemtio; men dog findes denne Overskrift ogsua i et andet Tilfaelde (smstd. 2, 3, IG7).

3) Visitatsbog v. Crone S. 85 —86. Man maa erindre, at Biskoppens Stiftslehnsmand ogsaa hed Laurits Brockenhuus.

4) Sludegaard blev nemlig 1525 forlehnet til en Anden, som vi nedenfor skulle see.

Side 173

huuserblevetsin gamle Konge tro, i saa Fald den eneste Brockenhuus, som tog hans Parti. Om han senere forsonede sig med Kegjeringen og er den Lave Br., der døde i Kjobenhavn156 4¹), kunne vi ikke sige; men det er ikke rimeligtefterden Maade, Biskoppen omtaler ham paa, som en sporløst forsvunden Skikkelse. , Hvis Søn denne Laurids har været, kan ikke heller siges med Vished: dersom der i Mette Jespersdatters Testament skal læses Laures istedetfor det ganske fremmede Navn Tam es, som der staaer i den ikke meget paalidelige Afskrift, som maa træde i den tabte Originals Sted-), og dersom de i Testamentet opregnede 6 Mænd ere Peder Brockenhuus's Sønner, vil han være at regne blandt dem (Tab. 2). Tidsforholdet passer meget godt paa en Son af Peder til Bramstrup og Leerbæk,derkunde etablere sig i Fyen og staae for dette fyenskeArvegods,medens den ældre Broder Mie kel endnu regnedes til den sjellandske Adel som etableret paa BispegodsetSaltø;først efter Laurids's Bortgang spores MickelsomBesidder af Bramstrup. Dog mangler ethvert positivt Vidnesbyrd om hans Slægtforhold saavelsom om hans mulige Efterslægt.

8. Otto Brockenhuus nævnes 1524 ved Siden af Mickel Brockenhuus i Regjeringens Tjeneste og blev navnlig af Rigsraadet sendt til Søren Nor by, endog tidligereendMickel Brockenhuus blev afsendt i lignende Ærinde³). Naar de ansees for Brødre, er det vel ogsaa rimeligt; men det har dog ingen udtrykkelig Hjemmel; thi at han nævnes i Mette Jespersdatters Testament, er ikke afgjørende,. og ellers vides kun om ham, at han fik

1) I forr. AM. S. 479.

2) Forrige Afd. S. 42.

3) All en Nord. Rig. Hist. 4, 405. 419.

Side 174

Brev paa Sludegaard, som Laurids Br. havde forbrudt. Kongebrevet, dat. Nyborg St. Mgr. Dag (13 Juli) 1525, tillæggerhamog hans Hustru for deres Livstid Sludegaard og de to Gaardsæder, dog mod aarlig Landgilde, samt SkovstrækningerneLangebleog Strandskifte¹). Ikke heller han blev længe i dette Fæste; 1529 var han død, da hans efterladteEnkeAnna Gjordsdatter i dette Aar fik en Pensionaf70 Rdl. af Ribe Byskat, maaskee for at afstaae Fæstet,somvar givet paa begge Ægtefællers Livstid'-). Dette er Alt, hvad der vides om denne Otto Brockenhuus; men naar han døde 1529, ligger det nær at formode, at det er hans Navn, der er optaget af Johan Brockenhuus til Vollerslev, som kaldte sin 1529 fødte Søn Otto³); deraf

1) Kgbr. lindes i Reg. over alle Lande (ifølge Medd. af Skolelærer Jørgensen). Landgilden er nu noget mindre end 1519, nemlig 5 "3 B\g og 1 # af Hovedgaarden og 2 Ort. og 8 jS af Gaardsæderne. Konens Navn anføres ikke.

2) Langebeks Doc. Saml. i geneul. Saml. i Geh. Arch. Om Anna Gjordsdatter varen Datler af Gjord Nielsen (D re fe 1 di, som 1499^—1519 var Lehnsmand paa Hindsgavl (Ved. Sim. Borgruiner 2, 12:5) og havde endeel af det laxmanske Bøndergods i Forlehning iSuhm Saml. 2, 1, 42. 44), vides ikke. Skulde denne Fru Ane imidlertid være en Drefeld, kan det være muligt, at vi i hende og hendes Mand have det Ægtepar, som var tørmegaard Brockenhuus's Forældre, om hvilke vi ovenfor (forr. Afd. S. 427) har antaget, at de efter Vaabnene paa hendes Gravsteen vare Brockenhuus og Norby; thi Drefeld s Vaaben kommer Norbys tredeelte Skjold saa nær, at man vel kunde ansec Ermegaards mødrene Vaaben for en ufuldkommen eller varieret Gjengivelse af Drefeld. I saa Fald vil denne Otto Brockenhuus være at ansee for Søn af den Claus Brokenhuus, om hvem vi skulle handle under Nr. 10, og altsaa for en Fætter til Peder Brochenhuus's Sønner og være at indsætte paa Tab. 1, hvor vi formodningsviis have sat Jørgen Brockenhuus og Hustru N o r h y.

3) Dette er en rimeligere Forklaring af dette Navn, end den, som er givet i Otto Brockenhuus's Historie i forrige Afdel. S. 445.

Side 175

kunde atter opstaae en Formodning om, at han havde været Broder til Johan, Sen af Oluf til Vollerslev; men da Johan ogsaa kunde opkalde sin afdøde Fætter, have vi givet ham Plads paa Stamtavlen iblandt Peders Børn.

9. Erik Brockenhuus var Kong Frederik den Førstes Seeretair og blev 1526 sendt til Kong Gustav i Anledning af Vigens Tilbagegivelse¹). Om ham er det inere vist end om de førnævnte, at han hørte til Peder Brockenhuus's Sønner: thi en Samtidig har sagt om ham, at han var i nær Slægt med Biskop Lage Urne'-); som Son af Peder var han Biskoppens Søsterdatters Son. Ogsaa han dode tidlig, allerede 1529³). Om han var gift og havde Efterslægt, vides ikke. Han er den Sidste af dem, der kunne være Peder Brockenhuus's Sønner, og da vi her have fundet fire, om hvilke det er muligt at antage dette, (Nr. 6—9) maa det indrammes, at Kali RasmussensFormening, at det er alle hans 6 Sønner, der nævnes i Mette Jespersdatters Testament. kan bestaae med Historien⁴). Men sikker forekommer denne Forklaring mig dog ikke; thi dersom Johan skulde være Peders ældste Søn, Johan til Leerbæk, maatte Testamentet være skrevet før 1512, da han døde i detAar⁵), og man antager i Almindelighed,at det ikke kan være skrevet før henved 1520. Dernæstvilde

1) Tegel Gustav 1 Hist. 1, 125, hvor hans Instrux læses. uNorske Saml. 1, 327, 335).

2) Eckdahl Khst. 2 Arch. 3, 984 (D. Mag. 3 R. 3, 231).

3) Norske Saml 6, 25.

4) Det paagjældende Stykke af Testamentet lyder saaledes: »Item gifuer Jeg min Morbroder Henrik Brockenhuus en rsk. gldeii, Item Johan Br. en Hest og en ungl. gid. Item Michel Br. en Hest og en ungl. gid. Item Otto Br. en Guldring, Item Tames Br. en Guldring, saa god som 11 gid., Item Jacob Br. en Guldring, Erik Br. 1 rhinsk gid.« ....

5) Forrige Afdel. S. 456.

Side 176

næstvildehendes anden Morbroder Oluf til Vollerslev og hans Sønner aldeles være forbigaaede, eftersom hun da alene havde betænkt den ene Morbroder Henrik til Søndergaarde og den andens, Peders, Sønner, men ikke Olufs.* Rimeligereer det derfor, at det første Navn i Rækken er Olufs Son Johan til Vollerslev, saaat hun har givet de to afdøde Morbrødres ældste Sønner hver ligemeget, og derefter mulig valgt frit mellem forskjellige yngre Mænd, uden at de just alle skulde være Brødre til Mie kel og Erik¹). Men selv om de ikke alle vare Brødre, er dog allerede 4 å 5 unge Mænd af samme Familie i Regjeringens Tjeneste et mærkeligtPhænomen, der tyder paa Slægtens opstræbende Dygtighed.Den Omstændighed, at flere af dem døde saa tidlig,tillod Peder Brockenhuus's Gods at samle sig paa de tvendes Hænder, der grundede Familierne paa Leerbæk og Bramstrup.

10. En Claus Brockenhuus, som maa være forskjelligfra Claus til Søndergaarde, nævnes i den fyenske Adels Mandtal 1536, hvor ogsaa denne opføres-); men han seges allerede forgjæves paa Rigsdagen s. A. og senere³), Det Eneste, der mulig kunde gjælde ham, er den Angivelse, at en Claus Brockenhuus 1531 skal have ejet Klingstrupi Skaarup Sogn⁴); men det ansees med Grund for en Forvexling med, hvad der fandt Sted 1631, saasom Niels

1) Skulde det tvivlsomme Lawes ell. Tames mulig være at læse Claus, ville vi under næste Numer finde En, som kunde menes ved denne Erindring, foruden Claus til Søndergaarde.

2) Da. Mag. 3 R. 6, 56.

3) Den Claus Br., der 1545 fik Befaling at deeltage i en Landbokjendelse tilligemed Landsdommeren og Henrik Glob, maa nemlig \aere Claus til Sondergaarde. (Da. Mag. 4 R. I, 126;.

4) Hofm. Fund. VI, 48 (Da. Atl. 111, 517).

Side 177

Steen ejede denne Gaard 1527 og 35*). Derimod er det ovenfor bemærket, at han mulig kan være at henføre til Oluf Brockenhuus's Børn²), og haner derfor stillet blandt dem paa Stamtavlen (Tab. 1). Men muligt var det ogsaa, at han kunde være den Søn af den ældste Johanßrockenhuus, der spores i Ermegaards Ahnerække som hendes Bedstefader og paa Frisernes Stamtavle findes opført som gift med MarenFrii sⁿ); kun maatte han da have opnaaet en høi Alder som født omtrent 1460, hvilket imidlertid svarer ret vel til, at han saa pludselig forsvinder ved 1536; han maa da antagesat have levet übemærket paa en eller anden liden Gaard i Fyen og have havt den Sen, som blev Fader til Ermegaard, mulig den Otto Brockenhuus, der er omtaltunder IS'r. 8.

11. Fremdeles nævnes en Otto Brockenhuus 1545 og 1548, som ikke kan være Otto til Vollerslev, der var født 1529 og var udenlands 1551⁴). Han fremtræder under saa smaa Forhold, at man kan tænke ham i en kort eller underordnet Hoftjeneste; Kongen gav ham et AnbefalingsbrevtilLehnsmanden paa Aggershuus for af ham at opnaae Belehning med Eidsbjerg og Schoen Skibsrede, saafremt han kunde undvære det fra Slottet⁵). Han har neppe faaet det eller har snart mistet det igjen, thi 1548 kaldes han kun Kongens Mand og Tjener, ikke Lehnsmand til Noget. Han

1) Da. Atl. VI, 808. Ved. Sim. Gr. Feide S. 93. Han er derfor udeladt i den fuldstændige Række af denne Gaards Eiere, som er meddeelt i Trap Kg. D. 2 Udg. 2, 1, 222, og hvortil nu kun i Henhoid til det ovenf. S. 161 Anførte bliver at tilfaie Moritz Ascherslebcn 1627.

2) Forr. Afdel. S. 430.

3) Smstd. S. 420—27 og Tab. 1.

4) Forr. Afd. S. 445.

5) Da. Mag. 4 R. 1, 96.

Side 178

synes derimod at have gjort sin Lykke paa anden Maade i Norge, maaskee gjennem Forbindelse med en svensk Familie; thi 1547 var han i Besiddelse af Herregaarden Jorde i Vigen eller Bahuuslehn med tilhørende Gods. Denne Gaard var Niels Ravaldsens gamle Ejendom, der 40 Aar tidligere var blevet ham fradømt og skjænket til Otto Brahe, hvis Arvinger den dog stadig blev gjort stridig af Niels Ravaldsens svenske Arvinger, hvoriblandt FamilienKrumme.Vel er det übekjendt, hvorledes Otto Brockenhuus kom i Besiddelse af Gaarden; men det ligger nær at formode, at det skyldes Ægteskab med en Dame af sidstnævnte Familie; thi 1547 førte han og Niels Krumme i Forening Proces med Otto og Jørgen Brahe om Jorde, og den Opsættelsesdom, de opnaaede 1548, lød paa, at Otto Brockenhuus og hans Medarvinger skulde indtil endelig Dom beholde Jorde, saaledes som han det da i Værge havde¹). Om Sagen kom til ny Paakjendelse efter Bestemmelsen 1549, er ikke bekjendt; men da Kong GustavtiAar senere antog sig de svenske Arvingers Sag, sees det, at Braherne atter vare komne i Besiddelse af Gaarden, og Otto Brockenhuus omtales ikke mere²). Hvis Søn han kan have været, er det umuligt at sige, saamegetmeresom Intet fremlyser om hans Alder; var han en ældre Mand, da han kom til Norge 1545, kan han være Søn af Henrik til Søndergaarde, af hvis Sønner vi have seet to andre, Jacob og Eiler, søge udenlands og den ene forblev i Norge³); tilhørte han derimod et yngre

1) Kongens og Rigsraadcts Dom af 17 Juni 1548 læses i Da. Mag. 4 R. 2, 93—94 (hvor Udgiveren neppe har forstaaet, at Jorde er Navnet paa en Gaard). Jf. iøvrigt L. Daa Jng. Ottesdatter. Chstiania 1874 S. 10, Særsk. Aftr. af Norsk Hist. Tidssk. 3 lid.

2) Kong Gustavs Brev af 1559 i Geli. Arcli. (Sverr., Reg. 27 — 28).

3) Ovenf. S. 119 03 128.

Side 179

Slægtled, kunde han være Sen af en af Peder Brockenhuus'sSønner, hvis Familieforhold er übekjendt. Vi have givet ham Plads paa Stamtavlen efter den sidste Forudsætning.(Tabel2).

12. Lave Brockenhuus er et Navn, der foruden ovennævnte Laurids til Sludegaard bæres af flere Personer i Midten af det sextende Aarhundrede. Naar vi tillægge Mickels Søn af dette Navn, hvad der vides om den kongelige Secretair og Archidiaconen i Roeskilde¹), blive to Data tilbage, der antyde en eller to andre Personer. En Lave Brockenhuus laae i Borgeleie med kongelige Soldater paa Holmekloster i Fyen kort før 1552²), og En døde i Kjøbenhavn 1564^a). Begge Data kunne gjælde een Person, der havde tjent i Kongens Gaard og døde under Krigen. Navnet henviser nærmest til Peder Brockenhuus's Familie, i hvilken Biskop Lage Urne kunde opkaldes; maaskee var da Lave Søn af en af Peders lidet bekjendte Sønner, og var der to af dette Navn, kunne de begge ogsaa finde Plads der. (Tab. 2).

13. En Anders Brockenhuus nævnes blandt dem, der faldt i den nordiske Syvaarskrig⁴), men er ellers aldeles übekjendt. Navnet viser ikke hen til nogen af Linierne fremfor de andre; dog var det ikke unaturligt, om det var givet efter Anders Keventlow, der faldt ved Assens 1535 og var Sødskendebarn til alle Peder Brockenhuus's Sønner. Vi sætte ham derfor paa Stamtavlen under de Sønner af Peder, hvis Familieforhold er übekjendt. (Tab. 2).

1) Forrige Al'del. S. 477—79.

2) Ny Kirkeh. Saml. 6, 694.

3) Rørdam Univers. Hist. Actst. 152.

4) Klevenf. Doc. Saml. i Geh. Arch.

Side 180

14. En Henrik Brockenhuus nævnes ligeledes blandt de Fyenboer, der bleve saarede ved Svarteraa, og siges at være død af sit Saar¹). Han nævnes ide officielle Rapporter som saaret, og da det er blevet overseet, at han døde af sit Saar, er det almindelig blevet forstaaet om Henrik Brockenhuus til Ellin, der ganske rigtig var med i Syvaarskrigen, men levede længe efter²). Det maatte allerede forundre, at en Mand, som var født i Norge 1542, skulde have gjort Tjeneste under den fyenske Fane; men endnu mere, at Liigprædikenen over denne Henrik til Ellin ikke med et Ord omtaler, at han blev saaret. Nu er det aabenbart, at det ikke er ham, eftersom han døde af sit Saar ligesom Axel Walkendorf, der nævnes i Rapporten ved Siden af ham som endnu levende, og vi maa søge denne Henrik Brockenhuus i Hjemstavnen. Det har rimeligviis været en Søn af Claus til Søndergaarde, i hvis Familie Navnet Henrik har lige saa naturlig sin Plads som i den norske Linie. (Tab. 3).

De sidste Oplysninger have saaledes forøget de Otteres Tal, som denne langvarige Krig krævede, med to eller tre foruden de hidtil almindelig bekjendte. Det foranlediger nu, da vi skride ud over denne Krigs Tider, et Tilbageblik paa Familiens Deeltagelse i det Hele: der var 7 bekjendte Mænd af Navnet Brockenhuus, som gjorde Tjeneste i den; men rimeligviis gjælder det endog om 11 eller 12. Foruden Marsken Frands Br. og Admiralen Jacob kunne vi paavise Oluf til Sebberkloster, Henrik til Ellin, de her nævnte Anders og Henrik, Laurids til Egeskov, og med Rimelighed kan det antages om Eiler til Søndergaarde,En

1) Smsld.

2) Saaledes i Noten til Daniel Rantzows Rapport i Da. Mag. 3R. 2, 90. Jf. Norske Mag. 1, 300.

Side 181

gaarde,Eneller flere af Navnet Lave og om Otto Brockenhuustil
Vollerslev1), og af disse 11 ell. 12 faldt tre
og en fjerde blev saaret.

14. 15. Navnet Frederik Brockenhuus forekommer to Gange i det 16de Aarh. Historie, i Krigen 1564 og i Kongens Cancellie 1590—1602⁹); men begge Gange tør det beroe paa en Feiltagelse; thi den Brockenhuus, som 1564 førte Skibet Solen under Herluf Trolle, var Frands til Egeskov³), og den, som kom i Cancelliet 1591, var Otto Brockenhuus's Søn Frands til Vollerslev⁴).

16. En Eiler Mickelsen Brockenhuus nævnes ved Frederik d. Andens Begravelse⁵) og kan dog vistnokikke være Eiler til Nakkebøl, der skulde være benævnt efter sin Bedstefader istedetfor sin Fader. Den Forretning, der tillagdes ham, at føre en Hest, er øiensynlig for ringe for hans Rang,, Men Historien kjender ingen Mi c kel, hvis Søn denne Eiler kunde være. Stamtavlen i Geheime Archivet har rigtignok troskyldig sammensat de eneste Brudstykker, Historien frembød; Jacob til Nakkebol havde en Søn, som hed Mick el, og derpaa er saa strax bygget, at Eiler Mickelsen var Søn af ham"). Men Chronologien

1) Skjønt han kun omtales som Rentemester, viser hans Billede paa hans Liigsteen ham i fuld Rustning, saaat det ogsaa er rimeligt, at han har ført Sværdet. Om foruden disse ogsaa Johan til Leerbek og de to norske Brodre Erik og Peder gjorde Krigstjeneste i denne Krig, maa henstaae som uvist, (see ovenf. S. 131).

2) Garde den danske Sømagt S. 61, hvor Frederik Br. siges at have ført Skibet Solen, og Da. Mag. 4 R. 4, 13, hvor Sivert Grubbe opfører en Fred. Br. blandt dem, der kom i Cancelliet i hans Tid.

3) Forrige Afdl. S. 489.

4) Smstd. S. 447,.

5) Res en Fr. 2. S. 360. Forrige Afd. S. 522.

6) Forr. Afdel. S. 518.

Side 182

er Stamtavlernes svage Side; denne Mick el var fedt 28 Dec. 1554 og døde d. 7 Juli 1578, og 10 Aar efter skulde pn Søn af ham gjøre Tjeneste ved Kongebegravelsen! Mickel var slet ikke gift, han tjente som Hofsinde til sin Død¹). Vi have allerede seet saa mange Exempler paa de historiske Kilders Taushed om Mænd, der maa have levet, at det ikke kan falde vanskeligt at opgive den eneste historiskbekjendte Mickel Br. og søge denne Eilers Fader i en anden. Hvor nær det end kunde ligge, at LandsdommerenJacob Brockenhuus og Dorthe Akelei kunde have kaldet en Søn Mickel efter Konens Fader, saa er dog denne Forestilling afviist ved deres Historie, som lader deres Ægteskab see som barnløst. Derimod kan enhver af Peder Brockenhuus's Brødre ligesaa godt som han have kaldet en Søn Mickel, og vi maatte da lettest tænke paa Henrik til Søndergaarde, i hvis Familie det Navn, som denne Mickels Søn fik, fra Begyndelsen af forefindes, og altsaa formode, at Eiler Mickelsen 1588 har været en Mand af den sondergaardske Linie, der mulig i Mangel af en Ejendom kaldtes med sit patronymicum for at skjelnes fra de to samtidige Godsbesiddere af samme Navn paa Nakkebøl og Søndergaarde. I alt Fald synes han at kunne anbringes der, naar han skal gives en Plads paa Stamtavlen.(Tab.

17. I Aaret 1611 siges en Claus Brockenhuus at være faldet ved Christianopels Overrumpling²). Da vi paa den Tid kun kjende Claus Brockenhuus til Broholm, maa det enten være ham, der i saa Fald kun er bleven saaret, eller en aldeles übekjendt Mand. Vistnok ombyttes

1) Alt efter Eiler Br. Calenderantegnelser, der ikke heller indeholde mindste Spor af nogen Eiler Mickelsen.

2) SchJegel. Slances Chst. 4 Hist. 2, 509.

Side 183

— dog især i ældre Tider — ofte Navnene Claus og Niels som to danske Former af det samme latinske Navn, og vi have derfor ovenfor paapeget den Mulighed, at det kunde gjælde den Niels, der var Søn af Kjeld Brockenhuus til Leerbæk, eller en Søn af Henrik Brockenhuus til Ellinganrd i Norge¹). Men det maa henstaae som aldeles uafgjort, hvorledes det forholder sig med denne Notice, som er taget af en fremmed Beretning, -r- Calmarkrigen danner en Modsætning til Syvaarskrigen; der kjendes kun een eneste Brockenhuus, som deeltog i den, Frands til Vollerslevog Hjulebjerg. Familiens forhen saa mandstærke Rækker vare ogsaa just da blevne overmaade fortyndede; i Fyen vare kun Claus til Broholm og de to Brødre til Vollerslev; i Jylland to hensygnende Slægter paa Leerbæk og Sebberkloster: i Norge Ingen. Det blev den vollerslevske Linie, som paa Sebberkloster tog et nyt Opsving.

Endnu bør det omtales her, at der i det 17de Aarhundrede findes nævnet en Jacob Brockenhuus i Norge, som gift med Margrethe Juel, hvis Fader Børge Juel boede ved Bergen²). Men dette beroer paa en Misforstaaelse eller Trykfeil; thi denne Dame blev gift med en engelsk Officier, der nedsatte sig i Bergen, ved Navn Bortwick³). En lignende Misforstaaelse ligger til Grund for en Notice i Doc. Saml. i Geh. Arch.og Mag. til den danske Adels Historie (1,96), naar der findes antegnet, at Marq. Brockenhuus blev dræbt i Duel 1593; thi dette gjælder M. Brockdorff.

1) Forrige Afd. S. 463 Note 1, og ovenfor S. 130. Hans Navn angives

2) Julernes Stamt. hos Hofmann. 2 D. S. 35. Tab. 1.

3) Lange Norsk. Saml. 2, 513. Allerede, i Bangs Saml. 2, 715 Nr. 179 er rigtigere anført, at begge B. Juels Døttre bleve gifte mod to Borsere.

Side 184

8. De Sebbergaard-Brockenhuser.

(Sjette til niende Slægtled).

Den sidste Gruppe af Brockenhuser, der kan benævnes efter en Gaard, er den temmelig talrige Familie, som i det 17de Aarhundrede besad Sebberkloster eller Sebbergaard, i Slet Herred, Aalborg Amt, ved den Arm af Limfjorden, som kaldes Sebbersund. Familien var en Green af de Vollerslev Brockenhuser, af hvilke først En, Oluf, 1581 havde erhvervet dette kirkelige Krongods, og derefter en Anden, som var hans Brodersøn, Jørgen Brockenhuus, 1620 arvede Gaarden og forlod Fyen for at tage Bolig paa den nye Ejendom. Om der altsaa end var en Familie Brockenhuus paa Sebbergaard før Jørgen Brockenhuus, blev dog han Stifteren af den Familie, som længe kaldte sig efter Gaarden, og det er den samme Green, der har skudt de Skud, som ene have holdt sig under den gamle Adels almindelige Ruin og endnu den Dag idag bære idetmindste tildeels det gamle Navn. Vi skulle imidlertid her kun omhandle denne Greens Historie, saalangt som den kunde bære Navnet af de Sebbergaard Brockenhuser i Lighed med de gamle Adelsslægters Tilknytning til deres fædrene Gaard, omtrent til Slutningen af det 17de Aarhundrede.

Jørgen Brockenhuus, hvis Historie som kongelig Secretair og Lehnsmand ovenfor er fortalt som Slutning af de Vollerslev Brockenhusers Historie¹), arvede 1620 SebberklosterellerSebbergaard (stundom ogsaa kaldet Sæbygaard) efter sin Farbroder Oluf Brockenhuus, da dennes Børn vare døde før ham og havde ingen Børn efterladt sig.

1) Forr. Afd. S. 454.

Side 185

Arven maatte han dog dele med en anden Farbroders Datter,Jf.Alhed Brockenhuus (Datter af Godske BrockenhuustilPilegaar d¹), og da hun havde udstedt et Livsbrevpaasin eventuelle Deel af Gaarden til en af Olufs afdøde Sønners Enke, Kirst. Eosenkrants, maatte han føre en Proces med hende, hvorved dette Livsbrev blev afkræfte t²). Uagtet saaledes alle den Vollerslevske Families Eiendomme synes at have samlet sig i hans Eie³), vedbleve dog de trykkende Pengeforhold at følge ham, og han kom ikke til at nyde godt af den sidste kongelige Naade, at han 1634 fik Brev paa Stavanger Lehn⁴), saasom han døde samme Aar. Haii har derfor ikke efterladt sig det bedste Minde i Fyen, idet han som Provst for de Kirker, der laae under Assens Provsti, sees at have ladet Kirkernes Indfæstningerogandre Capitaler indestaae hos sig selv, saaat han var i betydelig Gjeld til Kirkerne, da han døde; Enken kunde ikke betale den, og hans Navn vedblev derfor i en Snees Aar at staae i Kirkernes Regnskabsbøger for Summer, der stadig voxte ved tillagte Renter for 18 til 20 Aar⁵).

1) Forr. Afdel. S. 443.

2) Dom af 18 Juni 1621 i Klevenf. Doc. Saml.

3) Efter Broderen Frands til Hjulebjerg kunde vel hans Søn Oluf Brockenhuus (f. 1611) have havt Krav paa Arvelod; men han spores hverken før eller tidligere, da en Gjæld, som Olufs afdøde Søn havde efterladt sig 1619, kun faldt paa Jørgen og Alhed, som Medarvinger med Enken (Doc. i Geh. Aren.).

4) Doc. i Geh. Arch.

5) Kirkernes Regnskabsbøger (i Bispe-Arch.) vise ogsaa, at uagtet Jørgen Brockenhuus's første Eftermand i Provstiet, den kongelige Dandsemester A. Kyckelsam (Saml. t. Fyens H. og T. 3, 292) strængt iagttog Kirkernes Ret og intet Ulovligt tilegnede sig, har derimod den næste Provst, Henning Povisk til Hollufgaard, som tillige var Landsdommer og Rigsraad, fortsat Jørgen Brockenhuus's Forvaltningsmaade i end større Udstrækning, og da han omsider inddrev idetmindste en Deel af dennes Gjæld, lod han det fra 1655 betale til sig selv og lod Kirkernes Krav i Hegn- skabet overføre paa sit Navn. Han stod tilsidst i Gjæld til eu Kirke for 3132 # (Flemløse) og til eu anden for 1030 (Ureslette). Men ved hans Død 1664 var hans Bo insolvent, og Kirkerne maatte nøies med Bøndergaarde i Jylland, der allerede udlagdes for betydelig mindre Beløb, end Kirkerne havde tilgode, og neppe engang kunde udbringe, hvad de udlagdes for.

Side 186

Han døde 1634. Hans Hustru var Margrethe von der Lune af en meklenborgsk Slægt,, der til forskjellige Tider er indkommen her i Landet og i det lSde Aarhundrede blev naturaliseret¹). De havde 2 Døttre, der døde tidlig, og 6 Sønner, med hvilke Moderen i lang Tid ejede SebbergaardiFælledsska b²).

Den ældste Søn Otto Brockenhuus var i Kongens Cancelli 1636—45 og maa have havt en meer end almindeligIndflydelse, saasom der haves flere Skrivelser til ham, hvori flere Personer udbede sig denne kongelige Secretairs Protection'"⁵); men han omkom allerede 1645 ien Duel tilligemedsin Modstander⁴). Han maa have ejet noget særligtGods, thi endnu 40 Aar senere opfører Matriklen en Bondegaard i Fyen som tilhørende Otto Brockenhuus's

1) Hendes Forældre var Cort von der Luhe og Agathe Oertseu. (Geh. A. Stamt.), men Lisb. Bryske kalder ham Sivert. Deres Ægteskab falder rimeligviis ikke lidet før Aaret 1520 og hører saaledes til Vollerslevs Historie. To af Sønnerne vare tilstede ved L. Ulfelds Bryllup 1640 og den fjerde var født 1623.

2) Suhms Saml. 2, 2, 127. 162. 169 og 180 opføres endnu 1655 de tre tilligemed Moderen som Eiere af Sebbeikloster: to vare døde, og een nævnes for en anden Gaard (S. 172).

3) G rundt v. Medd. af Rentek. 1872 S. 164 og Saml. t. Fyeus Hist. 3, 296. Geh. Arch. Aarsb. 3, 123. Da Herregd. Xlll (Krastrup). Han var tilstede ved Laurids Ulfelds Bryllup 1640 (Da. Mag. IV, 158) og var Medlem af Trefoldigheds Gildet i Kbh. (Nielsen om dette Gilde S. 36).

4) Den 27 Mai 1645. Bruun Da. Saml. 2 R. 3, 391. Lisb. Bryske fol. 312: Erik Holck levede endnu 3 Dage. Jf. Gruudtv. a. Skr. S. 152.

Side 187

Arvinger; formodentlig var det en Gaard, som havde været
øde og intet Herskab havde villet vedkjende sig1).

Den anden Søn Sivert Brockenhuus tjente som Hofjunker 1639_—46-) og inaa altsaa antages at have taget Deel i Krigen 1644; men han forlod snart Tjenesten og sin fædrene Gaard, da han blev Ejer af Herregaarden Ullerup paa Mors. Han fik den rimeligviis ved sit Ægteskab med Helvig Sandberg, Datter af Ulrik Sandberg til Qvelstrup(f1636) og Anna Gyldenstjerne, omtrent 1647-164 ³). Senere arvede han efter en Broderdatter en TrediepartafHarritslevgaard og Gods i Fyen⁴); men han blev i Jylland og skrev sig stedse til Ullerup. Hans Historie bærer endnu Præget af den gamle Landadels Liv: for sin Tjeneste havde han Romsdalens L.^n i Norge, hvilket dog Statholderen 1649 tog til sig og som da blev erstattet ham af Landskatten⁵). Han gjorde 1649 et betydeligt Magelæg med Kegjeringen til Forbedring af Ullerups Gods⁶), og han erhvervede Kongebrev for Livstid paa det Korn, som hele Øen skulde svare til Færgernes Vedligeholdelse'). Paa den gamle Adels Viis sendte han sin Søn Jørgen udenlands, og da han faldt i en Duel i Paris 1671, lod han udgive den tydske Liigprædiken over ham, som den svenske Legationspræsthavdeholdt — den sidste Liigprædiken over en Brockenhuu

1) I Matriklen UiBB hos Ved. Sim. Rugaaid 2, 3. 43. Man kjender ingen senere Otto Brockenhuus, som kunde menes dermed.

2) G rund tv. a. St. S. 151.

3) Da. Atl. V, £.89 og 563. Da. Herregd. XVIII. Suhms Saml. 2, 2, 172. S. 151.

4) Da. Herr. XI. Ved. Sim. Rugd. 3, 18. Rasmussen Gisseltelt S. 102. Brasch Vemmetofte 2, 215.

5) Da. Mag. 3 R. 4, 5. 17. Erstatningen udgjorde 800 Rdl. (Reutek. Res. Pr. 1 Ocl. 1661).

6) Da. Herregd. XVIII, 3.

7) Rsc. 24 Juli 1661 og 29 Mai 1662 i Rescriptsaml.

Side 188

ckenhuus¹). Som Adelsmand tog han vistnok ogsaa Deel i Krigen 1G57, uden nogen militair Titel-). Men efterat han havde underskrevet Souverainitetsacten i Kjøbenhavn IG61³) og endnu i de forste Aar derefter tjent Regjeringen i forskjelligeLandbohver v⁴), traf Landadelens almindelige Skjæbne ogsaa ham, saaat han maatte ligge under for Tidernes Tryk, der hvilede lige tungt paa Eegjering og Folk: han havde 2,800 Rdl. tilgode hos Regjeringen, hvorfor han 1664 fik Anviisning paa Kongens Tilgodehavende hos Tyge Sandberg,dadenne var død⁵): han selv var En af hans Arvinger,ogdersom Boet, som de Flestes dengang, var insolvent,bliverdet tvivlsomt, hvormeget han fik paa den Maade. Af hans fyenske Gods blev endeel udlagt for Skatter, som Bønderne ikke længere kunde betale, og Resten blev tilsidst udlagt for Gjæld. Ikke heller synes han at have beholdt Ullerup⁶), idetmindste arvede ingen af hans Døttre den, og kort efter tilherte den Amtsforvalteren i Thisted. Han levede endnu 1688, men er formodentlig død kort efter⁷). Hans mandlige Linie uddøde med ham, da hans eneste Søn

1) Ritter Leichenpredigt üb. Georg Brochenh. 1674.

2) Han spores under Krigen i Kjøbenhavn 1657 (Bruun Da. Saml. 2R. 2,84), og hans Kone var der 1660. Ny Khst. Saml. 5, 675.

3) Geh. Aroh. Aarsb. 2, 128.

4) Han blev saaledes beordret til at besigtige Krongodser, der skulde afhændes, hvoriblandt Skarpenbergs, Ørum, Vestervig, og til at besigtige «de sandflygtige« Strækninger. (Rentek. Res. Prot. 1661, niedd. af Cap. Grundtvig) jf. Brasch Vemmetofte 1, 215.

5) Rentemest. Regnsk. i Rentek. Arch. 16 Apr. 1664.

6) Han blev nemlig ikke begravet i Ullerups Sognekirke, som han 10 49 havde foræret en Messehagel og hvor et af hans Børn laae begravet; men i Seierslev Kirke (Da. Atl. V, 563—65), saa at han mulig kun har beholdt en Levning af Godset i dette nordligste Sogn paa Mors.

7) I Matriklen forekommer hans Navn i Fyen for endeel Bøndergaarde, men ved Hovedgaarden Harritslevgaard nævnes det ikke. Ved. Sim. Rugd. 3, 40—64. 91.

Side 189

var omkommen 1671. Døttrene bleve gifte, een af dem endog
tre Gange og var sin første Mands femte Kone, hendes anden
Mand var af den nye og den tredie af den tydske Adel1).

Den tredie Broder Frands Brockenhuus , født 1623,. saae en glimrende Fremtid imøde, da han efterat have tjent som Hofjunker fra 1648²), blev Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot^ og 1655 gift med den rige Frands Lykkes Datter Christence. Hans Brud var Hofdame, hvorfor Kongen gjorde deres Bryllup⁴), og hun tilbragte sin Mand Overgaard og Rødsiet i Jylland, Svanholm og KindholmiSjælland og mere Gods, hvorfor Frands Brockenhuusfradenne Tid skrives ikke blot til Sebberkloster, men ogsaa til Overgaard og Svanholm, rettest kaldes han til Overgaard. Men Krigen hængte Danmark over Hovedet, og den unge Officier tør have seet den imøde med Lyst som den, der forbandt en krigersk Aand med Marskens berømte Navn. Han var den Første, der allerede i BegyndelsenafAaret 1657 stillede sig i Spidsen for Oprettelsen

1) Det kan \ære tilstrækkeligt at henvise til Stamtavlen, og vi skal kun for sidstnævnte Datters (Helvigs) Vedkommende bemærke, at hendes første Mand ogsaa døde 14 Dage efter Brylluppet (Hofm. D. Ad. 1, 41 Tab.) og at den anden Ritmester Cl. Beenfeldt, som 1674 var nobiliteret, faldt 1676. Naar han i Adelslexicon 1, 336 siges død ugift, berigtiges det herved; men vistnok døde han uden Efterslægt. Jf. Da. Atlas V, 112, 467, 491.

2) 1 Rentek. Arch. spores han fra 16 Juli 1648 til 1 Sept. 1651 i denne Tjeneste, og i Aaret 1649 omtales han som Den, der vandt Prisen i Ringrenden (Bruun Da. Saml. 2 R. 2, 71).

3) Han havde det 1 Mai 1656—1658 (Rentek. Arch.). En uforklarlig Notice i Adelens Breve p. Kgs Bibi. indeholder, at Kongen 1656 gav Ordre til at forsegle Alt i hans Huus og Gaard; men den maa enten antyde et übekjendt midlertidigt Misforhold, eller angaae en anden Frands Brockenhuus, hvorom see Slutn. af dette Afsnit.

4) Indbydelsesbreve af 7 Juli 1655 findes blandt Adelens Breve paa Kes Bibi.

Side 190

af et Kytterregiment¹) og hans Svoger Cai Lykke gjorde det Samme. Begge ble ve derfor nævnede -ved Siden af hinanden i den svenske Residents Beretning²). Brockenhuus fik 200 jydske Sogneryttere til sit Regiment, som allerede var færdigt i Mai Maaned, da det blev mynstret i Odense, og udgjorde med en Styrke af 650 Heste et af de anseeligste Corps i Begyndelsen af Krigen⁸). Det kaldtes først DronningensLivregiment,senere Brockenhuus's Regiment og dette med saa meget mere Grund, som ikke alene dets Oberst var Frands Br., men dets Oberstlieutenant og Majorvarehans Brødre Johan og Ove⁴). Det laae i Skaane og Sjælland; men der blev kun liden Brug for Vaabnene, og efter den roeskildske Fred bleve to Compagnier under Ove Brockenhuus udleverede til Fjenden; de øvrige overførtes til Jylland, hvor Regimentet 1658 levede op igjen, men under en anden Oberst. Frands Brockenhuusvar1658 blevet belehnet med Halsted Lehn, maaskee i Anledning af det Krav, han havde paa Statskassen for sit Regiment, og tillige som Løn for hans Tjeneste som Oberst⁵). Hans Godser havde naturligviis lidt meget, saameget mere som Fjenden deri tog Hævn for hans virksomme Deeltagelse i Krigen: Carl Gustav skjænkede det Gods, han ejede ved Skjærn, til Corfitz Ulfeld⁶). Da Krigen atter udbrød,varban

1) Bevill. af Konge og Rigsraad af 26 Jan. 1657.

2) Becker Saml. t. Daum. Hist. 1, 151 og 157.

3) Dets Historie er nu givet i VaupelJs dansk norske Hærs Historie, •>, 579, og hvad mere her tilfeies, skyldes Meddelelse af samme Forf. cg Kap. Grundtvig.

4) Hans tredie Broder Sivert, Ritmest. Peder Br. af Norskov, Erik Br. af Lerbæk og Oluf til Hjulebjerg tjente i samme Krig.

5) Da. Herregd. IV (Juell.). Han fik Lehnet 1 Mai 1658, og lians Enke aflagde Regnskab 1661 (Rentek Arch.).

6) Da. Herreg. Vil (Overgaard) og Jydske Saml. 2, 367.

Side 191

brød,varbani Kjøbenhavn; ved Adelens Ansættelse til Krigsstyr 1 Sept. 1658 overtog han at holde 4 Byttere, senere 6; men iøvrigt omtales han ikke under Beleiringen eller Stormen, og han oplevede hverken Fredsslutningen eller Regjeringsforandringen, da Døden bortrev ham i den unge Alder af 37 Aar d. 7 Apr. 1660^l). Af hans store Ejendomme maatte hans Enke strax afhænde Halvparten, og da hun efter et andet Ægteskab med den tydske Oberst F. Arnstorf døde 1667²), fik Frands Brockenhuus's eneste Datter Sophie Amalie³) kun en ringe Arvelod, Anpart i Svanholm og Harritslevgaard og endeel Strøgods, og ved hendes tidlige Død 1681 blev endog det, som kunde tilfalde hendes Faders Slægt, formindsket med hvad der kunde regnes for Cai Lykkes Part, som inddroges under Kronen, saaat kun noget Strøgods i Jylland og den ene Trediedeel af Harritslevgaard blev tilbage; den sidste tilfaldtSivertBrockenhuus, der havde været sin BroderdattersFormynde r⁴). Saaledes udgik ogsaa dette Skud af de Sebbergaard-Brockenhuser.

Den fjerde Broder Ove Brockenhuus var 1648—51
Hofjunker og 1655 Hofofficier5). Han tjente som Major i

1) Huns Liig blev bragt til Jylland og begravet i Randers Kirke. Hofm. Fund. 11, 342. Staffeldt Randers Besk. S. 183.

2) Resen inscr. Haun. p. 161, i hvilken hendes første Mand slet ikke nævnes.

3) I dette Navn saavelsom i Regimentets Benævnelse sees hans Tilslutning til det nye Hof, og Enkens Ægteskab med Arnsdorf, der 1661 blev Chef for Gården, viser i samme Retning.

4) Da. Herr. XI (Harritslevgaard og Svanholm). Rasmussen Gisself. S. 103. Ved. Sim. Rugd. 3, 18.

5) Rentek. Arch. og Suhms Saml. 2, 2, 183 og 169. Man kan snarest tænke paa ham (skjent det ogsaa kan gjælde En af de andre Brødre), naar Sperling fortæller, hvorledes et pludseligt Udbrud af en ung Brockenhuus gav Stødet til den uventede Vending i Dinas Sag. Suhms Nye Saml. 3, 236.

Side 192

Broderens Kegiment 1657 og blev 1659 Oberst tilligemed sin anden Broder Johan, saaat han maa antages at have faaet et andet Regiment at føre¹). Efter Krigen havde han i Kjøbenhavn formedelst fornærmelige Udladeiser mod den svenske Nation et Sammenstød med en Landsmand Oberst Chr. Urne, som gik i svensk Tjeneste, hvilket ansaaes vigtigt nok til at meddeles af den svenske Resident²). Senere blev han forsat til Norge, hvor han omtales 1671 og 1674, men kun benævnes Oberstlieutenant³), og skal (efter BroderenJohans Død) have været Chef for den Norske Rostjeneste.Han maa da atter være blevet Oberst, da det maa være ham, der førte sit Regiment i Krigen 1676, blev saaret i Stormen paa Malmø og laae indqvarteret i Aalborg i Vinteren 1677-78⁴). Hans Død anføres paa Stamtavlen 1681. Han var gift med Sophie Spang, om hvis Familie Intet berettes.De havde tre Børn: Jørgen Otto, Frands og SophieAmalie; men da de neppe skrev sig til Sebberkloster, kunne vi ikke henregne dem til denne Gruppe; men vi skulle i følgende Afsnit vende tilbage til den førstnævnte som Stamfader for en talrig Slægt. Om de to sidstnævnte vides Intet; maaskee var det denne Frands, der 1675 blev Fændrik i Iste jydske Regiment og 1678 Lieutenant⁵). Han spores ikke senere.

Den femte Søn af Jørgen til Sebberkloster var JohanBrockenhuus.Skjønthan

1) Bestallingerne haves daterede 8 April 1659.

2) Becker a. Skr. S. 296. «Det kunde imidlertid ogsaa gjælde hans Broder Johan; men han var dog allerede dengang i Norge.

3) Baade i et Kgehrev af 26 Marts 1673 og i Ove Juels Dagbog 'Udg. af Crone S. 218) benævnes han Oberstlieutenant, og det forklares mulig af den Fornyelse af alle Bestallinger 1670, hvorved tiere bleve forandrede. (Vaupell).

4) Kentek. Arch. Vaup. 1, 178.

5) Medd. af Oberst Vaupell.

Side 193

hanBrockenhuus.Skjønthanrimeligviis var den ældste Søn, omtale vi ham sidst, fordi han maa ansees for den, der meest egentlig kan kaldes til Sebberkloster og efterlod denne Gaard til sin Son. Han tjente allerede 1639 i KongensGaardunderHoffanen, men udtraadte 1643*), formodentligfordihanda blev gift. Hans Hustru var Anna Ranzow, Datter af Johan Ranzow til Estvadgaard og Dorthe Gersdorf. De havde mulig deres første Hjem paa Hindselsgaard paa Thyholm, hvilken han ejede 1650, og som kort efter gik over til Konens Familie²). Men Fjendens Indfald i Jylland 1644 og Krigen, i hvilken han maa have deeltaget, forklare let, at de forefindes paa forskjelligeStederbaadei Sjælland og i Jylland: af deres Børn bleve et Tvillingepar fødte i Roeskilde 1645 og begravedeiMaglebyi Stevns³); deres Søn Jørgen blev født paa Haubjerg Hovgaard ved Holstebro⁴). Men naar det ogsaa berettes, at de engang, endog før 1641, ejede HagestedgaardiSjælland,er det en Vildfarelse, der afgiver et godt Exempel paa, hvorledes en Misforstaaelse kan skabe Historie, som gaaer fra Haand tilHaand⁵). Efterat de vare

1) Grundtvig a. Skr. S. 151.

2) Da. Atl. V, 482. Gaspar Gersdorf ejede den 1653 og 1655 (Suhms Saml. 2, 2, 151).

3) Da. Atl. VI, 382. Suhin Saml. 1, 2, 124. Paa Soholm boede dengang Fru Annas Faster Sophie Ranzow.

4) I en militair Rulle opgives »Hanbehre Hochgard in Jutland». Jf. Da. Atl. V, 764.

5) Da. Herreg. X (Hagested) og Da. Atl. 11, 389 stille Joh. Br. og Anna R. blandt Besidderne af Hagestedgaard ved Holbck, idet der paa sidstnævnte Sted derhos røber sig den Forvirring i Brockenhusernes Historie, der ogsaa hersker i Opregningen af Eierne af Sebbekloster (V, 91). Hagestedgaard, som Canzler Johan Friis opførte, har utvivlsomt ganske rolig hvilet i hans Broderdatters Eje, indtil hendes Søn Henrik Hvitfeld 1641 tiltraadte den. Om Johan Brockenhuus og A. Ranzow kan saameget mindre være Tanke, som han forekommer ved Laurids Ulfelds Bryllup 1640 som ugift og ikke kunde være gift, før han forlod Hoftjenesten 1643. Hvad der har foranlediget Fortællingen, lader sig let oplyse. Der findes ganske rigtig Vaalmene Brockenhuus og Ranzow paa den øverste Fruentimmerstol i Hagested Kirke, men paa den øverste Mandfolkestol staae Vaabnene Friis og Bild, og disse 4 ere tilsammen Canzler Johan Friis's fædrene os mødrene Vaaben. Da han ikke var gift, kunde han ikke betegne Herskabsstolene anderledes: paa Kvindesiden staae hans Moders Anna Brockenhuus's fædrene og mødrene Vaaben (Johan Br. t. Leerbæk og Bertha Ranzow, jf. forr. Afdel. S. 424) og paa Mandsstolen hans fædrene og mødrene Faders. (Stedets nuværende Præst har velvillig meddelt mig den fornødne Oplysning om disse Vaaben, til hvilke en senere Kirkeejer har feiet sit og sin Hustrues).

Side 194

komne til Ro paa Hindsel, ombyttede de den formodentlig snart med Sebberkloster. Som Len for Hof- og Krigstjeneste fik Johan Brockenhuus 1651 et Canonicat i Opslo Capite l¹), og senere fik han Tønsberg Amt i Norge og efter Svenske Krigen endeel Gods i Jylland. I Krigen tjente han 1657, som ovenfor berørt, som Oberstlieutenant i BroderensRegimen t²). Han førte Levningerne af det over til Jylland efter Roeskilde Freden, og da saa Krigen saa pludseligudbrødigjen1658, gjenoprettede han Regimentet til en anseelig Styrke; det laae først i Aalborg, og derfra førte han det som Oberst til Holsteen, hvorfra det med en Styrke af 500 Heste deeltog i det glimrende Tog til Fyens Gjenerobringefterdetblodige Slag ved Nyborg ■''). Han blev nu staaende i Fyen, hvor han under 23 Febr. 1660 fik GeneralensAnviisning;paa100 Rdl. maanedlig af Bogense By til sin Stab og med Ret til selv i manglende Fald at inddriveBeløbe t⁴); hans Mandskab laae lige til Assens, hvor

1) Klevenf. Doc. Saml. i Geh. A.

2) Han førte endog Regimentet, da det i Efteraaret 1657 gik til Skanne (Brev fra Axel Ur up i Rentek. Arch.).

3) Da. Mag. 3. R. 2, 113. Vaupell a. St. 2, 579.

4) Ved. Sim. Rugd. 2, 2, 95.

Side 195

der omtales Rivninger med de hollandske Tropper¹), og om Sommeren blev Regimentet indqvarteret i Odense, «den ganske Stad til Ruin«, siger den daværende Biskop²). Da Freden imidlertid var sluttet, blev Regimentet indskrænket til 4 Compagnier og forlagt til Jylland, hvorfra det 1661 ved den nye Ordning af den staaende Hær fik sin endelige Plads i Norge for at danne Stammen til det norske Rytteri e³). Norge blev saaledes hans andet Fædreneland; han var 1662 Medlem af den Commission, der skulde udvise Ryttergaarde i._Norge ⁴), og var Chef for den norske RostjenestetilsinDød.

I Danmark fik han imidlertid sin Eiendom betydelig forøget, da der 1664 udlagdes ham Krongods paa 100 Tdr. Hartkorn i det nordlige Jylland i Aalborg Lehn, for 5000 Rd. af den Sum, han havde Krav paa for sine Officierers Len (12,631 Rd.)⁵), og selv var han nær ved at være kommen tilbage til Danmark, da Kongen samme Aar udnævnte ham til Stiftsbefalingsmand over Aarhuus Stift, maaskee til Erstatningfor det øvrige, han havde tilgode; men da han frabad sig denne for en Oberst besynderlige Befordring, bevilgede Kongen ham at beholde Tønsberg Amt med en Løn af 1000 Rdl. og tilhørende Residents og Ladegaard qvit og frit. I denne Stilling fik han 1671 Ordre til at aftræde Herregaarden Sem, som laae i Lehnet, til Indlemmelsei det Grevskab, Kongen skjænkede Griffenfeldt; dog skulde han have Erstatning-i en af de Gaarde, der

1) Hist. Tidssk. 4 R. 3, 658.

2) La ur. Jacobs. Dagbog 12 Juli 1660 (i Bispe Arch.).

3) Det anslaaes der til 660 Heste. Uecker Sanil. t. Danm. Hist. 1, 235.

4) Vaupell 1, 75—78.

5) Kenlek. Arch.

Side 196

vare ham udlagte som Oberst, og desuden et Tillæg af
500 Rdl.1).

Uagtet Johan Brockenhuus saaledes maatte synes at have en gunstig Stilling som Oberst, Amtmand, Lehnsmandog Jordegodsejer paa eengang, seer man dog, at han i Aaret 1672 fandt sig af Pengemangel nødsaget til afhændeaf sit Jordegods. Han tilbad Kongen, iet Andragendedat. Kjebenhavn 2 Jan. 1673, den pligtskyldige Forkjøbsret;men Salget kom neppe til Udforelse; thi her afbrødes pludselig hans Liv. I et Kongebrev af 25 Fehr. omtales han allerede som død, og under 26 Marts bevilgede Kongen hans Datter Jf. Margrethe det Cannikegods, han havde havt i Forlehning. Han er altsaa død i Kjøbenhavn, og vistnok som Enkemand, saasom Datteren tik Forlehningen,og han er død som Oberst. Det er altsaa en Feiltagelse,at Stamtavlen i Geh. Arch. benævner ham Generallieutenant:Kongen kalder ham endnu efter hans Død Oberst. Men mærkeligere er den Tilføielse, som samme Stamtavle gjør ved hans Navn: »skudt for Mord«²); thi der er intet andet Sted det mindste Spor af en saadan Tildragelse, som maatte have vakt den største Opmærksomhed. At en Mand paa omtrent 60 Aar kunde døe under et Ophold i Hovedstaden,behøver ingen særlig Aarsag; mellem 2 Jan. og lidt ind i Febr. er Tiden kort til en Forbrydelse, Rettergang og Exsecution³); Kongens Resolutioner tale simpelthen om

1) Alt efter Rentek. Res. Prot. I flere af disse Actstykker kaldes han paa eengang baade Oberst og Amtmand, og Oberst og Stiftsbefalingsmand, saa at der ikke kan \ære Tvivl, at det Alt gjælder een Person.

2) Paa en Stamtavle i Justitiarius Rergs Samling i Christiania staaer ligeledes, at "Oberst Johan Brockenhuus blev arqvebuseret for et Drab«. (Medd. fra norske Rigsarch.).

3) Den foran omtalte Resolution af Kongen af 25 Febr. forudsætter endog nogen Tids Forløb efter hans Død ; thi Rentekamret havde ind- stillet om en Deling af hans Canonicat, og Kongen siger, at han havde lovet Datteten det udeelt.

Side 197

«afgangne Oberst Br.». Man kan ikke tilbageholde Mistankenom en Forvexling med en anden Begivenhed, naar man i Ove Juels Dagbog under hans Ophold i Norge rinder antegnet i samme Aar, men 6 Maaneder senere, «at d. 9 Juli blev Overtoldinspecteuren Albert Schumacher ihjelstukken af Johan Frederik Broekenhuus«¹). Denne Begivenhed er ligesaa lidet oplyst; Toldinspecteurens Død er sikker nok, saavelsom hans Dødsmaade; men Drabsmandener übekjendt og ligesaa hans mulige Straf²). Vi skulle nedenfor søge en Plads for Manden af dette Navn, der jo ikke heller ganske er Oberstens, da han aldrig kaldes Andet end Johan Brockenhuus, og her maa det være nok at have fremdraget denne Begivenhed som et rimeligt St^ttepunct for Mistanken om en Forvexling, maaskee af Fader og Søn.

Johan Brockenhuus og Annaßanzow havde mange Børn, og de sees tidligere end noget andet Ægtepar af Familienat have begyndt med den nye Skik at give dem mere end eet Fornavn. Allerede de i Roeskilde fødte Tvillingerfik hver to (samtlige de 4 Bedsteforældres Navne)% de følgende Børn fik snart eet, snart to, og de vare tildeels nye Navne, indkomne fra den gersdorfske tydske Slægt. Det Sidste gjælder udentvivl det Navn, som ellers var gammelt i Brockenhusernes Slægt, Peder, som den Søn blev kaldet⁴),

1) Ove Juels Dagb. udg. af Grone S. 217 (i Hist. Tidssk. 3 R. 3, 633).

2) Ifølge en Meddelelse, som velvillig er givet fra det Norske Rigsarchiv, findes ei heller der nogen Oplysning om Drabsmanden; men da Rullerne for 1670_—80 mangle der, bliver det muligt, at der har været en Officier af dette Navn.

3) Suhms Saml. I, 2, 124. Johan Jørgm, Doritte Margrethe.

4) Det hænger formodentlig sammen med Moderens Farfader Peiter Gersdorf, ligesom den samtidige Peder til Nordskov havde sit Navn fra Peder Jernskjæg. (Ovenf. S. 166).

Side 198

der nærmest maa betragtes som Faderens Efterfølger i Gaarden,i hvilken dog tillige hans Sødskende og vel endog Farbredrenemaae antages at have havt Deel. Der vides kun det om Peder Brockenhuus, som Traditionen beretter, at «han blev ruineret ved at gjøre Guld«¹); som et Offer for don da herskende Lyst til Guldmageriet har han, der havde Ord for en stor Alchymist, vist nok ogsaa fremskyndet den Undergang,som det gamle Stamgods alligevel gik imøde. Imidlertid synes han ogsaa at have gjort Tjeneste i den skaanske Krig som Ritmester-). Han var gift med en Margrethe, hvis Slægt ikke kjendes, og havde tre Sønner Johan, Sivert og Ove. Disse maatte tilsidst overlade den fædrene Gaard til Fremmede (1690—1700) og forsvinde af Historien-¹) tilligemedPeders fire Søstre, ligesom det skete med man^e andre Led af de udgaaende danske Adelsslægter, der fristede Livet i det Skjulte hos Slægt og Venner eller paa en eller anden Bondes Gaard af det adspredte Gods⁴).

Den anden Søn af Obersten var Jørgen Brockenhuus,almindelig

4) Det hænger formodentlig sammen med Moderens Farfader Peiter Gersdorf, ligesom den samtidige Peder til Nordskov havde sit Navn fra Peder Jernskjæg. (Ovenf. S. 166).

1) Da Atl. V, 91. Wiel. lærde Kft. 1725 S. 260.

2) En Ritmest. Brockenhuus, der nævnes i Dec. 1676 under Grev Holch, synes ikke at kunne være en Anden end ham.

3) En Johan Brockenhuus, der 1659 var Fændrik i Manneregimentet, (Medd. af Ob. Vaupell) kan være den Ene af disse tre.

4) I Skjern Sogn mellem Viborg og Randers, hvor Frands Brockenhuus's Datter havde arvet 40 Tdr. Hartkorn, kan man formode, at flere have fundet et Asyl, da der i Kirken er en Begravelse, hvori flere af denne Familie skulle hvile. (Da. Atl. IV, 662. 692). Det stemmer godt dermed hvad der fortælles, at den sidste Rest af Skjernslot beboedes af to Jomfruer, som tilsidst ikke kunde holde Gaard og Gods, saaat det hjemfaldt til Kongen, og at Christian d. ste da skjænkede det til General Arnstorf, hvis første Kone havde været Frands Br ocke nhuus's Enke. Dog blev mulig en af Oberstens Døttre gift med Hans Meding i Norge. Ste nedenf. S. 204.

Side 199

huus,almindeligkaldet Georg, fordi hans Navn meest forekommer i de militaire Beretninger, der da affattedes paa Tydsk eller dog antoge det tydske Sving. Det vides ikke, hvor tidlig han betraadte den militaire Bane: men 1671 var han allerede Major, og da der endnu i den skaanske Krig blev kjæmpet med privat hvervede Tropper, tog han Capitulation først paa et Compagni i Ranzows Dragonregiment,hvilket han ogsaa selv førte som Oberst 1676; derefter indgik han Capitulation om at recrutere Kegimentet 1677¹), men samme Aar blev han saaret i Stormen paa Malmø og faldt i Slaget ved Billeberg 14 Juli 1677, som den tredie Brockenhuus, der faldt i denne Krig. Han var gift med Cathrine Magdalene v. Lohausen, men vides ikke at have efterladt sig Børn²).

Den tredie Søn af Oberst Johan var Casper ChristopherBrockenhuus ,¹ som endnu 1687 havde Anpart i Sebbergaard; men han stod saa lidet i Forbindelse med denne jydske Ejendom, som ogsaa opløstes i hans Tid, at vi hellere ville henregne ham til den næste Afdeling, i hvilken han er den ene af Stamfædrene til den nyere Tids Brockenhuser. Den sebbergaardske Slægt maa som saadan ansees for afsluttet med Gaardens Salg: en Kjobmand i Aalborg kjøbte den for 14,148 Rdl., og en driftig Forvalter og Forpagter fra det gamle Herskabs Tid efterfulgte ham³), medens samtlige Skud af den gamle Adelsslægt med Undtagelseaf de to, som i Norge grundede en ny Slægt, forsvindeaf Historien. Men det Eftermæle skyldes de sebbergaardskeBrockenhuser, at da der 1681 blev anstillet Undersøgelserom de formeentlige Misbrug af den herskabelige

1) Capit. af 5 ian. 1677 i Rentek. Arch.

2) Vaupell a. Sk. 2, 557 og Medd.

3) Trap Danm. 2den Udg. 2, 306.

Side 200

Patronatsret, blev det befundet, at «de Brochenhuser«, som 1673 havde kaldet Præsten til Sebber og Lundby, havde holdt sig rene for de Misligheder, der opdagedes paa saamangeStede r1).

Naar denne Udgang af den sidste talrige Familie paa en dansk Herregaard forbindes med hvad vi ovenfor have seet at være skeet i det samme Aarhundrede med de andre Linier af Familien, med Oluf Brockenhuus, der forfulgtes af Creditorer i Kjøbenhavn, med den leerbækske Linie, der endte med Opbud, med den søndergaardske, der fristede Livet i Fyen eller segte ud af Landet, saa kunne vi forstaae, at de, som gjorde den saakaldte Characteristik af den danske Adel, kunde kalde den engang saa rige og mægtige Slægt «de fattige Brockenhuser«⁹). Der var ved Slutningen af det 17de Aarhundrede ikke en Eneste tilbage der havde beholdt Nogetsouahelst af Familiens gamle Godser. Men for de Individer, i hvem der var Kraft og Dygtighed, havde Regimenterne Brockenhuus anviist den Vei, ad hvilken de atter kunde hæve sig til Ære og Velstand. Slægtens gamle Dygtighed til at arbeide sig op fornægtede sig ikke heller: to af Jørgens Sønnesønner sendte fra Norge en talrig Efterslægt tilbage til Danmark, af hvilke de fleste tjente Staten som Krigere, medens saagodtsom alle andre gamle danske Adelsslægter fortrængtes (især fra Landkrigstjenesten) af den nye udenlandske Adel eller nobiliterede Borgerlige. Men forinden vi til Slutning kaste et Blik paa disse den nyere Tids Brockenhuser, vil det være nødvendigt at omtale nogle tvivlsomme Led, der maae antages at høre til de sebbergaardske Brockenhuser.

1) N. Kirkeh. Saml. 4, 447.

2) Suhins Saml. I, 2, 111.

Side 201

Den ovenfor omtalte Johan Frederik Brockenhuus, der blev skudt for Mord eller Drab eller Duel i Christiania 1673, turde snarest være en Kitmester Johan Br., der i Aaret 1672 tjente i det norske Cavallerie¹); han nævnes ikke senere i nogen Stilling, og at Den, som dræbte Albert Schumacher, maa have været en Militair, antydes i hans Straf. Den haarde Retfærdigheds Anvendelse mod en Ritmester kan have sin Grund i übekjendte Forhold: den Dræbte var vel ikke Storcantslerens Broder Albert, som blev iKjobenhavn; men han kan have været en Fætter eller en fjernere Beslægtet af ham, og vi kjende ikke heller de nærmere mulig skjærpende Omstændigheder. Brockenhusernes Familie har dog maaskee dømt anderledes om denne Sag; thi den nylig nævnte Caspar Christopher Brockenhuus kaldte en af sine kort derefter fødte Sønner Johan Frederik, og vi tør vel ogsaa deri see en Antydning af, at Drabsmanden har hørt til samme Familie, rimeligviis da været en Søn af Oberst Johan Brockenhuus og Ane Ranzow, som tidligere havde havt en Søn af Navnet Johan²). I ethvert Tilfælde har der været en Ritmester Johan Brockenhuus i Norge 1672, om endog Johan Frederik ikke skulde være fundet i ham.

Paa samme Sted nævnes en Cornet, ung Officier, Ole
Brockenhuus i Norge 1672. Dette Navn gjenfindes intetsted:det
kunde være en Forvexling med Ove, som var

1) I en «Generalliste der nationalen u. geworbenen Gavallerie* af Aaret 1672 opferes en Ritmester Johan Br. og en Cornet Ole Br. i Norge. (Rentek. Arch. Div. Doc. VII A no. 77, meddeelt af Cap. Grundtvig). Ogsaa naevnes en Johan Frederik Br. IC7O, men uden naermere Oplysning i Jahns Optegnelser. (Mcdd. af Ob. Van pell).

2) Ovenf. S. 197 Not. 3. Han er derfor formodningsviis stillet som deres Søn paa Stamtavlen.

Side 202

en Søn af Peder til Sebbergaard, dersom denne ikke vilde være for ung til, at der kan tænkes paa ham. I Oluf Brockenhuus's Familie søges ogsaa dette Navn forgjæves, skjønt Formen Ole ikke sjeldent findes for Oluf Brockenhuusselv. Men dersom Ove Brockenhuus var gift tidligere end ovenfor (S. 192) antaget, kunde vel en 16-17aarigCornet være hans Søn. Spørgsinaalet har imidlertid ikke nogen Interesse, da han ikke forekommer senere¹).

En mere frapperende Skikkelse er Johan Hofmann v. Brockenhuus, som kaldes reformeret Lieutenant og tjente i den skaanske Krig 1677 i Ram steds Dragonregiment, hvilket han fulgte fra Neumunster til Skaane, hvor det indlemmedes i Ranzows Dragonregiment, i hvilket Georg Brockenhuus var Major. En Indberetning fra ham er tydsk som hans Navn, og han maa vistnok ansees for at være den danske Familie uvedkommende. Benævnelsen antyder, at han tidligere havde staaet i Armeen, men var sat k la svite og nu i Krigen havde fundet Anvendelse. Han laae dødelig saaret d. 6 Aug. 1677 og nævnes ikke senere²).

Et dansk Præg har derimod den Beretning, at en Otto Brockenhuus 1665 skulde have faaet Archidiaconatet i Aarhuus efter Dr. Ernst og have mistet dette Beneficium i Jan. 1666 ved Domcapitlets Opløsning³); men den maa ikke desto mindre udvises af Historien. Der kjendes ingen Otto Brockenhuus, hvem dette kunde gjælde⁴), og mod

1) Idetmiudstc forekommer han ikke med Vished; men 1677 nævnes en Lieutenant Brockenhuus uden Fornavn blandt de Syge i det Ramstedske Regiment, om hvem ellers Intet vides.

2) Rentk. Arch.

3) Saaledes fortælles i Herteis Ueskr. af Aarhuus Domkirke 2, 663.

4) Otto, Jørgens Sen, var død 1645 (ovenf. S. 196), og en Søn af Frands Brockenhuus, der hed ligesaa, siges død som Barn, altsaa vel 40 Aar tidligere. (Forrige Aid. S. 448).

Side 203

den uciitiske Kilde kan nu sasttes den rneest paalidelige Autoritets Meddelelse, der ogsaa i andre Henseender vil vaere Historikeren velkommen¹). Manden og Prsebendet og den angivne»Tid lade sig ikke forene; men om der i Fortaellingenskjuler sig en historisk lvjerne, lader sig vanskelig afgjore;det var rauligt, at det var Kongens Secretair Otto, Jorgens Son f 1645, der i sin Tid kunde have havt et Prsebende i Aarhuus Capitel, og ikke umuligt, at Ove Brockenhuus kunde have det, ligesom ogsaa Oberst JohanBrockenhuus's Udnsevnelse til Stiftsbefalingsmand i Aarhuus (omtrent i ligesaa lang Tid, men eet Aar tidligere) maaskee kunde ligge til Grund for Fortsellingen-). Men i inlet Tilfselde kan der paavises nogon Otto Brockenhuus i 1665⁸).

En Fru Margrethe Brockenhuus omtales i Norge

1) Fra Geheimearchivet har jeg paa min Forespørgsel om denne mistænkelige Beretning faaet følgende Oplysninger, som tildeels tillige supplere, hvad der i forrige Afdel. (S. 446) er fortalt om Otto Brockenhuus til Vollerslev: "Skulde det ikke være en Forvexling med den ældre Otto Brockenhuus, Kongens Secretair, der den 19 Dec. 15G2 fik Archidiaconatet {Reg. ov. alle Lande Vlll fol. 35) og dermed forbandt Præbenda sacristiæ, som ved hans Død 1594 perpetueredes til St. Clemens Sognekald? (Top. Saml. Aarh. 84). En Jordebog over Aarhuus Capitels Gods af 12 Apr. 1662 har overstreget alt Archidiaconatets Gods som afhændet, og de samtidige Vedtegnelser anføre Størstedelen deraf som udlagt til Ludvig Lorenz 1665 £ (Skjødebog til ham af 27 Juli 1665). Resten udlagdes 16G6 og 1667. Derhos viser en udateret Jordebog over «•Archidiaconi bona, som Dr. Ernst var med forlehnet«», at Dr. Ernst dengang ingen Efterfølger havde faaet, saaat der bliver noppe Plads for en saadan». Denne Dr. Ernst havde faaet Archidiaconatet d. 9 Oct. 1660 og døde d. 7 Apr. 1665.

2) Ovenf. S. 195. Kongen udnævnte ham under 12 Aug. 1664 og tog Beskikkelsen tilbage under 23 Dec.

3) Mærkeligt er det dog, at der, som ovenfor er omtalt (S. 18R)i Matriklen findes Eiendom, som tilhørte Otto Brockenhuus's Arvinger.

Side 204

1686 som Enke efter Hans Christian Meding: Kongen tilskjødede hende i dette Aar en Gaard til Erstatning for en Halvdeel af en anden Gaard, som hun havde faaet af Kongen IGB4 og nu aftraadte til ham igjen₁). Vi kjende ingen anden Margrethe, som dermed kunde menes, end Oberst Johan Brockenhuus's Datter, som ved hans Død fik hans Kannikegods og altsaa maa antages senere at være bleven gift med H. C. Meding, et Navn, der ogsaa senere forefindes i den norske Armee").

Ligeledes forekommer en Fru Margrethe Cathrine Brockenhuus, som var gift med Frederik Paslich, der 1695 var Capitain i den norske Armee³). Det er rimeligt, at hun var Datter af Ove Brockenhuus og Sophie Spang, saasom det er naturligt, at alle tre Brodre have opkaldt deres Moder, Margrethe v. d. Ltihe. Vi have derfor givet hende Plads som Saadan paa Tab. 3.

Endnu skulle vi nævne et dunkelt Navn: Det er ovenforberørt, at Kongen pludselig 1656 gav Befaling at forsegleen Frandsßrockenhuus's Ejendom i Kjøbenhavn⁴). Dot falder vanskeligt at forstaae det om Oberst Frands Br., der paa den Tid var Lehnsmand paa Kjøbenhavns Slot. Ti Aar efter Oberstens Død omtales atter en Frands Brockenhuus,der fik Afsked og Passeport af Oberst Rosenkrands167 0⁵). Denne synes vanskelig at kunne være Ove Brockenhuus's Søn, som dengang endnu neppe var

1) Skjede af 27 Februar 1686 i Rentek. Arch. (Meddeelt af Cap. G rund tvigl.

2) Vaupell a Sk. 2, 540 og Mag. for d. d. Add 1, 51.

3) Lange Norske Saml. 1, 137. Frederik Paslich var fodt 1645 paa Rannebeksholm af en norsk Moiler og er den sidste bekjendte Mand af denne pommerske Familie, der kom herind i Frederik d. 2. Tid. Jf. F. Carlsen Rennebeksholm S. 232. Adelsl. 2, 68.

4) Ovenf. S. 189, Note 3.

5) Da. Selskabs Tilvæxt S. 243.

Side 205

voxen¹). Skulde begge disse Data gjælde een ældre Person, blev en saadan at tilføre Stamtavlen; men ingen rimelig Plads kan findes for dette Navn. Antages de at gjælde to Personer, skulle vi bemærke, at det første Datum mulig kunde finde sin Forklaring ved at forstaaes om Frands Brockenhuus til Hjulebjerg, uagtet han var død mere end 30 Aar før 1656: hans Enke Ane Thott til Hjulebjerg levede nemlig endnu til den Tid⁹), og dersom hun havde en Gaard i Kjobenhovn, kunde den vel have beholdt Navn af Francis Brockenhuus's; naar hun da døde 1656, kunde Kongen i Ordren af 29 Juni for Skiftets Skyld befaleat »forsegle Alt i Fr. Br.s Huus og Gaard». Det andetDatum maa derimod henstaae uforklaret, med mindre man kunde ansee Ove Brockenhuus's Søn for gammel nok til at faae Afsked 1670 fra Cavalleriet som Cornet eller hvis der var nogen Tjeneste for endnu yngre Personer.

9. Den nyere Tids Brockenhuser

(Ottende til trettende Led).

Medens saa mange Led af Familien (som vi have seet) i Stilhed gik tilgrunde i Danmark, havde to Sønnesønner af Jørgen Brockenhuus til Sebbergaard, de to Fættere Caspar Christopher (Johans Søn) og Jørgen Otto (Oves Søn) opnaaet og sikkret sig anseete Stillinger ad samme Vei som begge deres Fædre og i det samme Land. Begge bleve Stamfædre til de to Linier af Slægten, som bestaae endnu; Caspar Christopher blev endog forsaavidtStamfader

1) Ovenf. S. 192.

2) 1 Fortegnelsen over Lehnsbesiddere og Herregaardsejere af 1655 i Suhms Saml. 2, 2, 174 staaer i Spidsen for de Enker, der eiede Herregaarde: »Anne Tott, Frands Urockenhuus's«, for Hju le bjerg.

Side 206

vidtStamfadertil dem begge, som det var hans Datter,
der blev Stammoder til Jørgen Ottos Efterslægt.

Caspar Christopher Brockenhuus har udentvivl tidlig fundet Ansættelse i den norske Hær enten under sin Fader (f 1673) eller under sin Farbroder (f 1681)¹). I Norge blev han i hvert Fald etableret, da han 1675 blev gift med en Datter af Generalmajor Hans Løwenhjelm til Yeirup og flere Gaarde, en Forbindelse, der fik stor Betydningforhans Slægt. Den berømmelige Helt fra SvenskekrigenHansSch rød er, som havde tjent sig op til Generalmajor og 1669 var hleven adlet med Navnet Løwenhjel m²), satte sine Penge, som" han formodentlig havde erhvervet ved Krigsbytte, i Jordegods baade i Danmark og i Norge. Fra sidstnævnte Land hentede han 1673 ogsaa sin anden Hustru Sophie Bielke, der var en Datter af Jens Bielke og Sophie Brockenhuus, dengang Enke efter Otto Skade^:i), og fra Norge deeltog han i den skaanskeKrigved Siden af Ove Brockenhuus⁴). Da nu hans Datter af første Ægteskab Cathrine Hedewig Løwenhjelmblevgift med Caspar Christopher Brockenhuus, kjøbte han Høvindgaard og skjænkede den til denne sin Svigersøn, hvorved denne gamle Familieejendom igjen vendte tilbage i en Brockenhuus's Besiddelse og blev en Begyndelse til un ny Erhvervelse af Jordegods, hvori han i Norge fandt Erstatning for Sebbergaard, som ved samme Tid gled ud af hans Hænder. Han ejede tilsidst tre norske Gaarde⁵); men

1) RulltTiie for 1670—80 mangle saavel i noiske som i danske Archiver.

2) »låns Historie i Hofm. D. Ad. 1, 8—10 og Dan. Herreg. XX (Veirup).

3) Sophie Brockenhuus var Datter af den sidste Mand i den norske Linie af de Søndergaarde-Brockenhuser. Ovenf. S. 131.

4) Vaupell a. Sk. 1, 184. 147.

5) Tjerne og Skridshol (i Hedemarken) foruden Høvindsholm eller Høvindsgaard. Lange Norske Saml. 1, 132.

Side 207

om han ogsaa kom i Besiddelse af Jordegods i Danmark, er mindre sikkert, da dette Arvegods snaiere gik umiddelbarovertil hans Søn. • I ethvert Fald forblev han i Norge og var fra 1682 Chef for det Iste oplandske Kegiment, til— sidst Brigadeer og Generalmajor; han gik af 1711 og døde 1713; hans Hustru døde 1719¹). Af deres Sønner blev det især den ene, der blev Arving af Hans Løwenhjelms store Ejendomme; thi da han selv ingen Søn efterlod sig og den anden Datters Sen var død, bestemte han deres ældste Søn Hans Brockenhuus'-') til sin Hovedarving paa Vilkaar, at han skulde antage Familien Løwenhjelms Navn og Vaaben: den kongelige Bevilling dertil blev givet 1697, og ved Bedstefaderens Død 1699 tilfaldt ham saaledesflereGaarde, navnlig Veirup og Selleberg i Fyen³), der gik i Arv til hans Efterslægt tilligemed det nye Navn, han havde antaget. Hans Løwenhjelm blev nemlig ved sit Ægteskab i Aaret 1700 med Ida SophieGersdorfaf Bramstrup Stamfader til en udbredt Slægt, der bærer Navnet Løwenhjelm (eller stundom Brockenhuus Løwenhjelm), men ikke har bevaret den heraldiske Forbindelse med den gamle Adelsslægt ved nogen Antydning af Brockenhusernes Vaaben. Stamfaderen var Officier i Cavalleriet, førte det sjællandske Rytterregiment i Slaget ved Gadebusk, hvor han efter kjæk Kamp blev taget

1) Smsted og Vaupell a. Sk. 1, 245.

2) Dette Fornavns danske Form, som møder os her første Gang, hidrører naturligviis fra Hans Schrøder, som var født i Angeln,

3) Hindema, Nonlskov og Lammehave regnes urigtigen til bans Ejemlomme: Hindema og Nordskov vare allerede fer 1699 gaaet over til Hans Lewenhjelms anden Datteis Mand Fred. Eil. Gjedde, der 1700 solgte Nordskov til Grev Ahlefeldt (Medd. af Skolel. Jorgensen). Lammehave var allerede solgt 1697 (D. Atl. 111, 669). Sanderumgaard kjobte ban 1707. De fyenske Gaardes Arvegang sees af Stamtavlen.

Side 208

til Fange¹). Han døde som Generalmajor 1734 og er begravetiMarslev Kirke²). Af hans 16 Børn, af hvilke dog 8 døde smaae, traadte alle Sønnerne i hans Fodspor, og blandt de følgende Slægtled ere, som Stamtavlen viser, de allerfleste Mænd militaire Befalingsmænd³). Stamtavlen viser ogsaa, hvorledes denne Slægt trods det store Omfang, den havde i det 18de Aarhundrede, er indsvunden til faa Linier, af hvilke kun een har beholdt en af de Gaarde, med hvilke Navnet fulgte, netop den første, som Hans Schrøder kjøbte for mere end 200 Aar siden, 1667.

De øvrige Børn af Caspar Christopher BrockenhuusogFru Cath. Hed. Løwenhjelm beholdt det fædreneNavnog Vaaben. De Fleste bleve i Norge, hvor en afDøttrene blev gift med Oberst Jørgen Otto Brockenhuus.Toandre Døttre bleve gifte med Generaler i den norske Armee⁴); en legitimeret Son blev Oberstlieutenant⁵). Kun een Son fortsatte den mandlige Linie, og han blev tillige dansk Godsejer, nemlig Johan Frederik Brockenhuus,somfra 1730 til 1742 var Chef for de fyenske Dragoner, tilsidst Commandant paa Kronborg og Generallieurenan t⁰). Han var gift med sin Moders Søsterdatter

1) Riegels Fred. 4 Hist. I, 327; 2, 747. Vaupell a. Sk. 1, 457 466. 468 og 2, 585.

1) Han kaldes i alle offentlige Forhold kun Løwenhjelm. Hofm. Fund. V, 277 og Doc. i Bispe-Arch.

3) 1 Militaircalenderen og i Slalscalcnderen kaldes de stedse blot Løwenhjelm, kun Enkelte Brockenhnus v. Løwenhjelm, hvorimod to Klosterdamer i sidstnævnte (f. E. 1822) findes benævnede li rocke n huus -L«\ve nhj elm , medens en tredie kaldes alene Løwenhjelm.

4) Til Skildring af Generallieutenant Liizaus Huus paa Tom og hans Character findes tiltalende Bidrag i Erik Pontoppidans Selvbiographie, udg. af N. E. Hofmann (Bang) S. 30—34. Jf. iøvr. Lange Norske Saml. 1, 104 og Mag. for d. Da. Adel S. 44.

5j Samme Magaz. S. 171.

6) VnnDcll a. Sk. I. 19. 48. 457 os 2. 5G7 og 585

Side 209

Chr. F. L. Gjedde (altsaa Datterdatter af H. Schrøder) og kom 1722^—24 i Besiddelse af Herregaarden Brainstrup, som hans Broders Svigerfader Gen. Lieut. F. Gersdorf ejede fra 1686, og hvortil dengang hørte Lindvedgaard i Steenløse Sogn og Landkilde i Fraugde Sogn¹). Det var paa Bramstrup hos dem, at Dronning Anna Sophie ved Frederik d. Fjerdes Død fandt et roligt Opholdssted, indtildennye Konge havde bestemt hendes fremtidige Vilkaar: hun holdt Hof der og havde en Livvagt af 40 Mand, og først da Kong Frederik var ført til Roeskilde, drog hun til Clausholm²). løvrigt vides Lidet om Johan Frederik Brockenhuus; efterat han 1748 havde fratraadt CommandantpostenpaaKronborg, døde han som Generallieutenant1756og blev begravet i Nerre-Lyndelse Kirke, hvor denne Green af Brockenhuser indrettede sig et Gravcapel, der nu er tilmuret³). Han havde to Sønner, af hvilke den ene døde ugift 1750 og den anden Caspar Christopher Brockenhuus, Oberstlieutenant, døde uden Børn 1762, saaat denne Green af Slægten uddøde paa den samme Gaard, som engang havde huset berømte Forgjængere af samme Navn; men det er dog kun uegentlig, at det kan siges, at <■ Bramstrup kom tilbage til de gamle Herrer»; thi den Linie af de sebbergaardske Brockenhuser, som uddøde her 1762, nedstammede ikke fra Peder Brockenhuus,

1) Gersdorf, som dørle 1724, var allerede 1722 i Begreb med at afstaae Bramstrup, (Doc. i B. A) saaat den rimeligviis har været Gjenstand for Arrangement. Gersdorf flyttede til Kjærgaard i Jylland, hvor han døde (D. Atl. V, 7Oy).

2) Torms Beretn. i Suhms N. Saml. 2, 47 og et samtidigt Brev i Bangs Bidrag til Fr. 4 Hist. S. 53 (Progr. fra Sorø 1850). At hun skulde være givet under militair Bevogtning, som det stundom fremstilles, (Brasch Vemnietoft 2, 188) stemmer ikke med den Hofstat, hun vedblev at holde paa Bramstrup.

3) Hist. Tid s sk. 3 R. 2, 373. 388. D. Atl. VI, 60 og 558.

Side 210

men havde allerede udskilt sig fra hans Linie, før han blev Ejer af Bramstrup. Men mærkeligt er det altid, at det saaledes skete andengang, at en Linie af Brockenhuser uddødepaaBramstvup, thi Laurids Brockenhuus til EgeskovogBramstrup, var ogsaa 1604 død paa denne Gaard som sidste Mand af den bramstrupske Linie¹).

Den anden Hovedlinie af den nyere Tids Brockenhuser begynder samtidig med den første og ligeledes i Norge. Jorgen Otto Brockenhuus tjente ved Siden af sin Fætteriden norske Hær og blev hans Efterfølger som Oberst for det Iste oplandske Regiment 1710 og ligeledes Brigadeer.IKrigen 1715 var han Næstcommanderende under General Sehested. Han ejede Ager og Disen og skrev sig til Akkersgaard. Han var først gift med en Enke

1) Forr. Afd. S. 508. Jf. D. Herregd. XIII. Da vi her naevne Bram. strup sidste Gang, kan det mulig vrere passende at tilfoic endnu nogle Herigligelser og Tillaeg til denne Gaards Historic loruden hvad der allerede (forr. Afd. S. 431, 470, 486 og 500) er meddeelt. Det var farst Laurids Brocken hu us, der nedlagde Landsbjen Bramstrup, 5 Gde og 2 Huse, for hvilke der tillagdes Praesten en Refusion af 2 Pil. Rug og 2 Pd. Byg. Derefter lagde Henning Walkendorf 1623 Bondegaarden Tvedegaard under Hovedgnarden: Prsestcn fik dens Stuehuus, som blev flyttet til Piaestcgaardcn, men tabte I Pd. Byg i Tiende. Kort efter lagdes Brenilgaarden under Herregaardsmarken. Hans Sen, der ogsaa hed Henning Walkendorf, maa have solgt Bramstrup til Holger Rosenkrantz, hvem den allerede tilherte 1640. Efter ham tilherte den hans Son Ebbe Rosenkrantz, der ikke dede, som det siges, 1653, men overlevede sin Hustru indtil 1683. 1 Aaret 1674 var der Tale om Opbud fra hans Side; men han beholdt dog Gaarden til sin hod. Frederik Gersdorf kjebte Gaarden 1686; det folgende Aar kjabte han iNerre-Lyndelse Kirke af Grev Ranzou til Kraenkerup og 1691 Lindved af Oberstl. Schiitz; med sin anden Hustru fik han tillige Kjaergaard i Jylland, hvor han er begravet. (Disse Data skyldes meest en vidtleftig Proces om Praesteembedets Ret 1725 i Bispe-A. og Aasum Herreds Thingbog).

Side 211

Blanceflor Sophie Due og senere med sin Fætters Datter Bertha Magdalene Brockenhuus, og døde 1728, medens hans Enke levede til 1769*). Af deres mange Børn døde de fleste smaae. Den ene Søn Ove Frederik Brockenhuus blev i Norge og paa den militaire Bane, Major ved det gevorbne Dragonregiment; Commandant i Frederiksstad og Generallieutenant-); skjønt to Gange gift døde han uden Børn 1795, den sidste Militair i de hoieste Charger af denne Adelsslægt, som i det 18de Aarhundrede havde indtaget saa mange og saa betydelige Pladser i KongerigernesAnnee.Den anden Søn Henrik Adam Brockenhuusindslogden anden Vei, ad hvilken Familien hævede sig til ny Anseelse: født 1720 var han omtrent jevnaldrende med Kronprinds Frederik (den Femte), og han blev Kammerjunker hos ham og hans fortrolige Yndling,hvorforhan ogsaa senere steeg til de høieste Ærestrin og Stillinger og døde som Stiftamtmand i Sjælland 1803. Han fik Jungshoved Gods 1761 og forbandt det en TidlangmedNyso eⁿ). I sit Ægteskab med Joh.Ludv. HolsteinsDatterhavde han 4 Børn. Den ældste Søn FrederikBrockenhuusforlod Landet og tog Bolig i Neapel, hvor han har stiftet en italiensk Linie af Brockenhuser, som er den eneste, der har bevaret det gamle Slægtnavn uforandret til vore Tider og dermed sandsynligviis ogsaa

1) Vaupell a. Sk. 1, 539. 581. 586. Lange Norske Saml. 1, 138. 2, t3S. 513. 532. 546. Mag. f. d. danske Adel. S. 44. Hans Hustrues norske Navn var Barthe Malene.

2) Vaupell a. Sk. 78. 99. 138. 154. 172. Moe Tidsskr. f. d. Norsk. Personalhistorie 1, 432.

3) Hist. Tidssk. 3 R. 4, 241. Thorsø Frederik den Femtes Ungdom S. 48 50. Repholtz Baroniet Slampenborg S. 67, 71—72. 97. 99. Da Atl. VI, 367. Skjønt han solgte Nyse 1755, er hans Grav dog i Jungshoved Kirke, som han prydede meget, ligesom han skjænkede Præstegaarden.

Side 212

Slægtens gamle Vaaben¹). De øvrige Børn, som bleve i Hjemmet, vare alle i Hoftjeneste: Datteren, som var Hofdame, blev gift med Overhofmarskalk Hauch. Den ene Søn, JohanLudvigBrockenhuus, var Kammerjunker hos JulianeMarie1784 og tilsidst Overhofmester hos Dronning Marie Sophie Frederikke og døde 1830-); han var gift to Gange, og da hans anden Hustrue var fedt Grevinde af Schack, medførte dette Ægteskab en lignende Følge for hans Efterslægt, som Caspar Christophers Ægteskab med Løwenhjelms Datter havde medført i den anden Linie: den eneste Søn af deres Ægteskab blev nemlig 1822 optaget i den danske Grevestand som Brockenhuus- Schack, Stamherre til Gram og Giesegaard m. m. Denne Familie har imidlertid med Navnet ogsaa bevaret Slægtens Vaaben i det grevelige Vaabens Hjerteskjold, og den fornyer iblandt os to af de smukkeste Minder fra de gamle BrockenhusersDage,en udstrakt Godsbesiddelse og en betydningsfuldEmbedsgjerning,og denne nu endog paa det samme Sted, hvor Mickel, Frands og Laurids Brockenhuus i det 16de Aarh undrede stode i Spidsen for Landets Styrelse.

Som Anhang skal endnu tilfeies, at der ere Spor af tvende Personer i det 18de Aarhundrede, som vi ikke ere istand til at bringe i sikker Forbindelse med de bekjendte Slægtlinier: en Capitain Brockenhuus siges at være ded 1749 og begravet i Grinderslev Kirke i Salling³); efter Tidsforholdet kunde det være en Søn afPederßrockenhuus til Sebberkloster. Den

1) Det niaa vsere tilstraekkeligt at henvise til Stamtavlen, hvis Indhold skyldes en velvillig Meddelelse af Kjebenhavus Overfoimynderie.

2) Hist. Tidssk. 3R.5, 394. Bruun Da. Satnl. 3, 163. Werlauff det kgl. danske Selskabs Historie S. 142. 190. Skeel Fam. Skeel. S. 329. lit.. * . i 11/ T i r

3) Da. Atl. IV, 745.

Side 213

anden er en Dame, der synes at spores gjennem en Fru Hedevig Brockenhuus Selle til Ulstrup i Thy, som var gift med Kammerraad Ped. Mads Jensen og 1732 legerede en betydelig Capital til Thisted Hospital og dede 1760—70'). Hun angives at være Datter af Assessor Ped. Mortensen Selle, der var Forpagter og kjebte Ulstrup efter 1704²); det maa altsaa formodes, at han har været gift med en Jf. Brockenhuus, hvis Familienavn han har tilføiet sit eget. Man kan af deres Datters Navn i saa Fald snarest formode, at Moderen hørte tilSivertßrockenhuus'sog Helvig Sandbergs Børn (Tab. 3); men Historienkjender ikke hendes Navn. Mærkeligt er det, at denne übekjendte Dame er den eneste, der foruden Johan(Kjeldsen) Br. til Leerbæk³) har bragt Navnet Brockenhuusi Forbindelse med en gudelig Stiftelse, hvilket ellers var saa almindeligt i de Dage, da denne Familie var rig og mægtig.

Derimod maa endeel andre Personer af Navnet Brockenhuus ansees for at være den danske Adelsslægt uvedkommende: Vilhelm Peter Brockenhuus ejede Ryomgaard i Jylland 1825 — 1834, og hans Enke og Søn eje nu Udbygaard⁴); de høre til den samme Slægt, af hvilken En 1848 var Amtsforvalter i Slesvig og flere andre ere i forskjellige Stillinger i Hertugdømmerne⁵).

1) Smsteri. V, 434. Hofm. Fund. IV, 437. Resc. 30 Juni 1797.

2) Da. Atl. V, 500.

3) Forr. Afd S. 464.

4) Trap Danm. 2, 512 og Statscal. 1875 Tillæg S. 23.

5) Jf. Statscal 1848 S. 319, 411. 1861 S. 230 og 1864 S. 612.

Tillæg og Rettelser¹).

I 4de Bd. foruden de S. 665 anførte Trykfeil,

S. 417. Lin. 11. Af den samtidige tydske Familie tjente Henning
v. Brockenhuus i Guslav Vasas Hær 1521.
(Al len Nord. Rig. Hist. 3, 2, 195).

- 431. L. 16. Peder Brockenhuus n;evnes allerede 1478
i Jjlland. (Barner Famil. Rosenkranls).

- 436. L. 4 f. ned. Laurids Br. dode ikke paa Egeskov,
men, som deter anfert S. 508, paa Bramslrup.

- 438. L. 3 f. n. Joh. Rr. til Vollerslev blev allerede af Kong Hans belehnet med en Anpart i en Bondegaard i Tofle i Skovby Herred efter Clemens Hogen - s child, som var i Sverrig, og denne Forlehning blev stadfaestel af Frederik d. Farste ved Kongebrev dat. Hverringe St'. Mickelsdag 1523, rel. Hr. Peder Lykke. (Reg. ov. alle Lande, medd. af Skolel. Jergensen).

S. 439.. L. 5. Paa tvende Gaarde i Pemmestrup flk han Forlehning 1536; Felgebrevet er dateret Torsd. eft. Alle Helgensdag , (Srnsld. ved Samme), og disse Gaarde bleve i Familien til 1616, jf. S. 448.

— L. 6. I Aaret 1538 var Job an Br. blandt de fyenske Addsmctjnd, der samledes i Sorlebrodre Klosler'i Odense mcd Biskoppen og Lehnsmsndene for at forberede de kirkeligo Forholds nye Ordning. (Da. Atlas VI, 591) jf. S. 471.

_ _ ivolo 2. 230 lses 239.

- 442. L. 14. At denne Anna Venstermann skulde v?ere Frederik den Andens Ungdomskjaerlighed, menes at antydes af Kail Rasmus sen i Reg. til Geh. Arch. Aarsberetning 1 Bd. S. 45; men Cand Mag. Bricka, bar i sin Undersogelse: «Kong Fred. 2 Lngdomskjaerlighed Kbh. 1873», med sterre Sandsynlighed paaviist en anden Anna, som Sagnet maa mene med det, som berettes om delle Forhold. Sammesleds meddeles ogsaa flere Oplysninger om Godske Brockenhuus S. 47_—48, og henvises til Hist. Tidssk. V, 44, hvoraf sees, at Thisted By indlil 1578 horle til nans Forlehning.

- 445. L. 10. Johan (Olufsen) Br. ejede 1608 Herregaarden Thostrup, formodenllig i 01s Sogn ved Hobro, (en Herredagsdom i Matzens Panteretlens Hist. S. 401), og naevnes som Medlem af Kjebenhavns Skydeselskab (Nielsen Hell. Tref. Gilde S. 30). Ligeledes forekommer baade han og Broderen Knud som Ejere af Bendergods i Vendsyssel (JV. Hist. Tidssk. 3, 545 og 48).

- 446. L. 9. Otto Brockenhuus's Forlehninger kunne angives naermere saaledes: han fik Archidiaconatel i Aarhuus 1562, Ventrup i Greve 1569, Romsdalen 1570 og Christ. Walkendorfs Canonicat i Roeskilde 1571. (Kiev. Doc. Saral. og det ovenfor S. 203 Anferte). Som

Cannik i Roeskilde var han blandt dem, som Kongen 1570 fritog for Skat (Jacobs. Skatlevæs. S. 142). Hans Navn forekommer desuden i Werlauffs H. Tre Kg. Capel S. 16. Det danske Selskabs Tilvæxf S. 265. Bricka Fred. 2 Cngdomskjærlighed S. 139.

S. 448. L. 7. At Frands Br. var paa Hjulebjerg 1616, sees
af en Paaskrift af ham paa en Visebog. Molbech hist,
biog. Saml. S 41.

- 449. Nole 4. Til de Olul Brockcnhuus overdragne Hverv kan feies, at han 1660 var en af de 4 Evacuationscommissairer i Sjaelland (N. H. Tidssk. 6, 540) og 1661 taxerede Soroe Gods (N. D. M. 4 222).

- 450. Nole 5. Oluf Brockenhuus's ferste norske Lehn var Lyse Rloster, sora han havde 1643 (Orion 3, 406 og Bruun Da. Saml. 2 R. 1, 204), og foruden de anferte havde han ogsaa Hvaler Skibsrede og var cndnu 1666 i Besiddelse af dern (Renlek. Arch.). Til hans Historic kan fremdeles lilfeies, al han 1653 antog sig den borlflygtede U lfelds Sag (Hist. Tidssk. 4 R. 3, 604) og blev ham tro til det Sidste, hvorfor ogsaa Ulfeld og Leonora Christine fulgle bam rued venlig Deeltagelse; de tilskrev Svogeren Henrik Bielke hans Forfremmelse til Landsdommer, men forudsaa, at han mulig gik glip af det Lehn, som herte til Embedet. (Da. Saml. 2R. 1, 204 og 231). Sit andet Mgleskab indgik han forst 1663, 29 Juni; Fru Vivike var fodl 1625 og levede til 1699. (Orion Qv. Skr. 1, 135). levrigt forekommer hans Navn ogsaa i Slange Chst. 4 S. 1389, Holberg D. H. 3, 460. N. Hist. Tidssk. 1, 465, Norske Saml. 3, 157, Ussing Kallundborg S. 46, Nielsen Hell. Tref. G. S. 37, Leonora Chr. Jammersminde ved Smith S. 35, Becker to Fortaellinger S. 135.

- 452. L. 10. Jergen Br. naevnes allerode 1595 i det kjobenhavnske
Skyttelag. Nielsen a. St. S. 31.

S. 462. L. 9. Kield Brockenhuus havde dog 1593 el Lehn i JjHand, Mm Birk og noget Kirkegods (Grundtvig Medd. af Rentek. Arch. 2, 25). Han naevnes i Herredagsdoinmen af 1608 som en af Mo gens Juels Credilorer (Malsen Panterettens Hist. S, 401).

- 463. L. 15. Johan Brockenhuus til Leerb&'k var under de Keiserliges Indfald i Fyen og Sjaelland; han er naevnt i en fyensk Retssag (ovenf. S. 164) og dceltog 1627 i Adelens Klage og Andragende til Marsken paa Herredagen i Slagelse (Hist. Tidssk. 4R. 3,592). Senere naevnes han i Aarhuus 1637 som Joh. Br. til ostergaard tilligemed Mosleren Jf. Helvig Ulfeld (Hiibertz Saml. t. Aarh. 2, 206) og 1639 ved et Magelaeg (Da. Selsk. Beg. S. 241). Et Portrait af ham omlales i Struncks Catalog.

- 465. L. 9 f. n. 29 lacs 79.

- 470. L. 11. Til Bramslrtips Historie gives flere Bidrag i
denne Afdeling S. 210.

- 472. L. 14. Ved lirigstilberedelserne 1539 blev det Mickel Brockunhuus overdraget at menstre alle Kjebstaedernes Matroser i Fyen og Langeland. (N. Hist. Tidssk. 1, 162).

- 480. Note 2: tilfeies Crag. Ann. p. 240.

- 485. L. 15. Af sit Gods stillede Frands Brockenhuus i Aaret 1556 saamange (18) Mand til Menstring, at man deraf seer, at hans Jordegods var det storste i Fyen naest Canzler Johan Friis's (N. Hist. Tidssk. 1, 205).

- 491. L. 1. Felttoget gjennem Hulveien og bans inodige
Forhold omtales i Tegel Er. 14 Hist. S. 270.

— Note 8. Resens Berelning, at Fr. Br. blev saaret den 6 INov., hidrorer mulig fra Morlen Pedersens Dagbog, hvor det urigtigen berettes, at han dode paa den Dag. N. Khist. Saml. S. 503.

S. 498. >ote 5. Kan tilfeies en Sag niellem Bogense og Skovby
1583. Ved. Sim. Rugd. 2, 1. 44.

- 499. L. 13. Laurids Br. nedlagde Landsbyen Bramstrup,
hvorom see delle Afsnil S. 210.

- 501. Note 4. Kan tilfeies samme Forf. Lyscanders Levnet
S. 105 og Iver Bertelsens (i N, Kb.. Saml. 3, 551)
og allerede Werlauff Hell. Tre Kgg. Capel. S. 52.

- 507. L. 11 og 510, L. 14. Al Rigborgs Faengsel aabnedesfor liende ved Faderens Ded, er en urigtig Berelning,der hidrerer fra de n\ere Fremstillinger. T\ertiiuodblev Dommen taget meget alvorligt, hvilket ogsaa godt steamier med den Fremslilling at Sagen, vi have givet. Der er fremkommet et hoist inleressant Mdnesbyrdderoni i et Kongebrev af 1616, som Dr. ph. Re rdamhar fundet i Fyenske Reg. og vehillig meddeelL mig. IModeren Fru Karen Skram til Bramslrup, oni hvem Kongebrevet siger, at hun i nogen lid paa kgl. Anordning havde anholdt hende hos sig, forespurgle, hvor Kongen efler hendes Ded \ilde have Rigborg anviist Ophold. Kongen rescriberede da under 18 Juni 1616, «at del lillodes hende efter Moderens Ded at tage sig Ophold enten i Odense eller i Aybolle Bj, men inlet af Slederne at niaalle drage laengere bort end til sin Sognekirke». Man seer saaledes, at der 14 Aar efler Faderens l)i)d ikke var Tanke om StraffensOpha3vel»e, men om end den egentlige Indmuring. maaskee ved en tidligere kongelig Anordning, var forandrettil Bevaring under Moderens Varelaegl, (paa Bramslrup ?), forudsatle man endnu, al Kongen ogsaa efter Moderens Dod maatte anvise hende hendes Opholdssled.Fru Karens Forespergsel har formodentlig vaerel foranlediget ved del Skifte, der landl Sled 1615 mellem hende og Bernene og h\orved Egeskov blev udiagl hende som Enkesaede; hun ble\ der imidlerlid ikke, men drog til Urup og afslod 1618 Egeskov til

sin Svigersen Jac. Ulf eld. Formodenllig have de da ladet det skee, som var befalcl i Tilfaelde af hendes Ded, og Rigborg har altsaa valgt Nybellegaard til sit Opholdssled; men det sees af hendes senere Historic, at hun faerdedes frit mellem Odense og N.vbolle, enlen der nu er indhentel en ny kongelig Bevilling til denne Forandring i hendes Stilling eller Tiden uvilkaarlig modforteen sterre Frihed, saa at hun kunde bo paa begge de Sleder, mellem hvilke Kongebrevel gav hende Valg.

S. 510. JNole 2. Birgilte Br. dede 1656, blev begravet
1657. Da. Saml. 2 R. 2, 81.

- 513. L. 7. Thoreby Birk havde Familien Belle allerede forud i Pant (Kriis Musse Herred 2, 122), saaat Erhvervelsen af del ikke behover at seges gjennem Familien

— Note 7. Som Lehnsmand i RoesUilde er del forniodenllig, at han ogsaa omtales i Forbindelse rned Regnskaberne for Bibelen. Kirk eh. Saml. 2, 410 og Langebekiana S. 296.

— L. 12 og Note 4. Delte Vicarial i Aarhuus Domcapilel er mulig del sannne som Skjerring Gods, hvilket i Aarene 1572^—73 blev indlosl fra Jacob Brockenhuus, bl. A. med H92l>aler af Nyborg Lehn. (Renlek. Regnsk. Ext. for Nyborg Lehn). Kun steinmer del ikke med hvad der angives ora Skjerring Munkegaards Ejere i Trap. Kg. D. 2, 568, hvorefter man snarere maatte antage, at han ferst havde faael del. senere, maaskee da han 1570 indbetalte de 5000 Rd. til Kongen. som er omtaH S. 517.

- 517. L. 6. Den besonderlige iEresdom, der overgik ham i
Fangenskabet 1566, OQitales hos Gejer 2, 195—96.

— L. 14. Skjerring Gods lod Kongen indlese 1572.

- 522. Note 5 kan tilfoies, at han deellog ien Skovrebning paa
Lolland 1582, Hist. Tidssk. 2, 139.

- 532. L. 24 og 534 L. 8 er Vester Aaby og Aaby urigligen

naevnl isledetfor Annexet Aaslrup, som S. 518 rigtigen
kaldes Nakkebels Sognekirke.

- 164. L.I kan tilfoies Proces med Mogens Kaas 1539 og
Otlo Braho s. Aar. (Thingb.).

- 166. L. 6. Thale Oldeland naevnes til Skjaerbek 1646 (Thingb.) og Henrik Oldeland 1653, da han paa haarde Vilkaar erhvervede kongelig Tilladelse til sil iEgleskab med Sophie Markdanner (B. A.).

- 168. L. 8. Peder Brockenhuus lil JN'orskov var Ritniester i Obersl Jens von Hadersleben genannt von Lewenklous Regimenl, dcr i Foraarel 1657 laae i Moisten (Renlek. Arch.). Efler den forsle Fredslulning var han Medlern af Evacualionscommissionen for Fjen (Instrux af Apr". 1658 i Rohmanns I dr. af Thingb., hvoraf sees, al de evrige Medlemmer \are H. Lange lil Rygaard, M. Roths len til Lundsgd. og Christen Scheel (Jergensen) lil Soslrup).

Paa Tabel 1, L. 8 er urigtigt opfort Mgr. Friis for Mgr.
Bild (jf. Tab. 3).

— — 2, L. 8. 1677 for 1577.

— — - - 10—11. Albert Karon for Albert, Karen.

_ — - - Uorlhe dede ikke 1598, men 1553
jf. S. 493.

1) Disse Tilføjelser skyldes for en Deel de samme Videnskabsmænd, som velvilligt have meddeelt mig mange Bidrag til det hele Arbeide, men for den største Deel Hr. Bibi. C. F. Bricka, som ved Udarbeidelsen af det fortrinlige Register til forrige Bind har nøie gjennemgaaet den første Afdeling og mulig vil kunne yde Bidrag ogsaa til denne, hvilke da skulle meddeles sidst i delte Bind.

Tab. 3.

Tab. 4.