Den Forstyrrelse i Danmarks Finantser, som paa mange Maader lagde sig for Dagen i Slutningen af Christian den Fjerdes Leveaar, gik som en trykkende Arv over paa hans Efterfølger. Grundene til denne uheldige Tilstand vare mange og rodfæstede, men en af de vigtigste maa vistnok søges i den alderstegne og i de seneste Aar haardtprøvede Konges Mangel paa Kraft til at bekjæmpe Ondet i dets Rod, og der behøvedes derfor nye og friske Kræfter til at bringe Forandring tilveie. Om Frederik den Tredie just forenede alle Egenskaber til at gjennemføre passende Reformer,kan maaskee være et Spørgsmaal, men af Naturen var han en god Huusholder, og der spores derfor, navnlig i de første Aar efter hans Regjeringstiltrædelse, en fortsat Stræben efter at raade Bod paa de Misbrug, der havde indsnegetsig.

snegetsig.Mon deels havde han samtidigt at kjæmpe mod en mægtig Adels Sneverhjertethed og Modstræben, og deels stillede snart efter en uheldig Krig, der bragte Riget nær Afgrundens Rand, saa store Krav til Kongens og Landets Hjælpekilder, at den Arv, Frederik den Tredie efterlod sin Søn, ikke, hvad Landets Pengevæsen angik, var synderlig bedre end den, han selv havde overtaget efter sin Fader.

En af de Foranstaltninger til en bedre Ordning af Forholdene, som Frederik den Tredie sees først at have været betænkt paa, og som ogsaa laa Kongen nærmest, var en Indskrænkning i Udgivterne til Hofstaten. Nye og nøiere redigerede Instruxer bleve udfærdigede for høiere og lavere Hofbetjente, Forslag bleve æskede og Betænkninger afgivne angaaende den hensigtsmæssigste Indretning af Bestyrelse og Forbrugsmaade; Reglementer og Bestemmelser, der sigtede i samme Retning, bleve afFattede og Contracter afsluttede, hvorved Udgivterne søgtes holdte indenfor et bestemt Omraade; men igjennem alle disse Foranstaltninger gik der dog en Vaklen frem og tilbage, som vedvarede, lige indtil Krigen bragte fuldkommen Forstyrrelse i Forholdene og skød deres endelige Ordning ud i en übestemt Fremtid.

Paa et saa ufuldendt Standpunkt befandt altsaa Sagerne sig, da den svenske Konges uventede Angreb paa Kjøbenhavn i August 1658 gav Frederik den Tredie og hans Raadgivere meget alvorligere Ting at tænke paa og ikke alene bragte Forstyrrelse i, hvad der allerede var opnaaet til Ordning af Bestyrelse og Pengevæsen, men tillige lagde Beslag paa enhver vaabenfør Mand til Bekjæmpelse af Fjenden, hvorved den Enkeltes daglige Sysler og Virken selvfølgelig traadte i Baggrunden.

Det er bekjendt nok, hvilken Sjælsstyrke Frederik den

Tredie lagde for Dagen i hiint kritiske -Øieblik¹), og hvor villigt Kjøbenhavns Indvaanere sluttede sig til Kongen og fulgte hans Opraab til Hovedstadens Forsvar. Borgere og Soldater, Studenter og Adelsmænd, Matroser og Hoffolk vare besjælede af det samme Mod og den samme Iver for at støtte Kongen i hans Beslutning og underordne sig Regjeringens Foranstaltninger; Enhver erklærede sig beredt til at gaae «til Volds», og for med mere Orden og Kraft at kunne bidragetil Forsvaret sluttede man sig sammen i særlige Corps, der hver for sig anvistes en bestemt Plads til at mode Fjendens Angreb.

Dannelsen af et saadant Corps var for Hofpersonalets Vedkommende ikke noget Nyt. Allerede fra ældre Tid havde det, idetmindste for en Deel af dette, været Pligt at underordne sig den militaire Indretning, som i saa Henseende var paabudt, og var der end hengaaet en længere Aarrække, siden «Hoffanen» havde været samlet i et saadant -Øiemed, stod dog Bestemmelsen herom fremdeles ved Magt, hvilket fremgaaer af Befalingen af 25de September1G52 til Hofmarskal Pentz: «at Du Hoff Officererne saavelsom Hoffjuncherne forstendiger, at de deris heste och folch, som de under Hofffanen at holde schyldig ere, straxea holder udi god beredschab til at bruge til voris tieniste, huor och naar paaestillt och befalitt vorder«¹). Ved den

---

1) De bekjendte Ord «jeg vil de i min Rede> synes Kongen at have hentet fra Hjobs Dog, i hvis XXIX Cap. 18_—20 Vers det hedder: Og jeg taenkte «med min Rede skal jeg dee Og mangfoldiggjore mine Dage ligesom Sandet. Min Rod skal vaere aaben for Vandet, Og Dug blive om Natten paa mine Grene. Min Haeder sknl blive frisk hos mig, Og min Bue skal fornye sig i min Haand«.

1) Geheimearchivet. Sjaell. Tt'gnelser.

pludselige Indeslutning af Kjøbenhavn 1658 forhindredes imidlertid Hoffanen i at samles overensstemmende med sin Organisation, og derved blev Hofpersonalets Deeltagelse i Forsvaret af Eesidentsen mere et frivilligt Offer, der bragtes Fædrelandet, hvilket tillige foranledigede, at Hoffanen olier Hofcompagniet udvidedes til ogsaa at omfatte saadanne Personer, hvem slig Tjeneste ikke paahvilede som en til deres Bestilling hørende Pligt.

Allerede forinden den egentlige militaire Sammensætning af Hofcompagniet blev iværksat, sees en Deel af de Personer, hvoraf det kom til at bestaae, at være traadt i Virksomhed. Den Ilte August, samme Dag Carl den 10de Gustav naaede frem til Valdby Bakke, afsendtes nemlig Fodermarsken, Christian Viborg, med Enspænderne¹) til Amager for som fast Strandvagt at patrouillere langs Kysten og bringe Melding, dersom de Svenske skulde forsøge nogen Landgang paa Qen fra de 12 Krigsskibe, som allerede den Bde August havde lagt sig til Ankers ud for Dragør, og samme Dag udgik aabent Brev af følgende Indhold:

«Frederik den Tredie etc. helse alle vore kiere tro Undersaatteraf Adel, som her udi vor Kiøbsted Kiøbenhafn findes, baade af Landsaatter, saavelsom af Hoffet, som alle andre Hoftiennere, som pligtige ere at tiene os oc deris fæderne Land med Lif oc blod, vij bede eder oc naadigst ville, at j, naarKlocken er tov, møder ved den runde Kircke ved østerpoert oc det til hest, det meeste mueligt er, oc de,

---

1) «Einspenniger« kaldtes de bevæbnede Mænd, der havde paataget sig for deres egen Person at tjene Kongen tilhest, hvorimod • Zweirosser« og •Vieirosser« havde taget Tjeneste Selvanden og Selvfjerde. Enspænderne benyttedes jevnlig som Budbringere.

som icke heste hafver, til foeds, hvor j videre vores naad.
Villie hafver at erfare1).«

Hvilken Bestemmelse, der paa denne Dag var forbeholdt de i Brevet omhandlede Personer, erfarer man vel Intet om, men da man netop den Dag beskjæftigede sig med at afbryde de Bygninger i Fæstningens nærmeste Omkreds, som kunde tjene til Dækning for den fremrykkende Fjende, maa man antage, at denne Trop har tjent til Dækningscommando for de Arbeidere, der foret'oge Nedbrydningen.

Yed dette Kendez-vous gave de Madende formodentlig Tilsagn om fremdeles at ville stille sig til Kongens Raadighed, thi anden Dagen efter, den 13de August, skriver Kongen til Generalkrigscommissair Lauritz Powisch:²) «at Du udi en Kulle lader forfatte de af vores troe Landsaatter af Addel (som ville lade sig bruge oc iche vores egen Person fulger) saa vel som vores Hof Junckere, hvor af Du en Trouppe hafuer at formeere oc dennem at commendere, saa at Du, naar behof giores, med dennem kunde vere ved haanden os at Secondere; men deris Tienere schal udi en anden Troupe for dennem self af dend, som de self der til forordne \ille. forsamles oc coinmanderis, oc paa en visze plads dem at Secundere ordineris, heller oc at de kunde undergifves Fodder Marsehalchens Commando, som ellers en Troupe Einspendiger commanderer n).»

---

1) Gcheimearchivet, Sjæll. Tegneiser f. 6G9 b.

2) Geheimearchivet, Sjæll. Tegn. f. 673 b.

3) Samtidig modtog Hofmarskal Korbitz Ordre om »at Du, ald confussion oc disordie at forekomme, giører den Anordning, at os altid folger 16 Trabanter, nemlig for os 4, oc paa hver side fire oc bag ved fire Trabantere, samt for os trei eller fire Laqveijr. Uesligeste hafver Du Adelen saavelsom oc Hof Herremændene, som her tilstede ere, at notificere, at de sig af os Elschl. Otto (Lauritz?) Påavisen lader cummandere oc udi Trouppe sætte.« (Smsts.) En lignende Skik gjaldt som Regel i ældre Tid ved de norske Kongers Hof, thi ifølge den norske Hirdskraa skulde 4 Drabanter gaae tæt bag Kongen og 2 paa hver Side af ham for at paasee, at Ingen nærmede sig Kongen undtagen de, med hvem han vilde tale.

Ifølge denne Ordre bestod altsaa det samlede Compagni af 2 Hovedafdelinger, den ene dannet af Adelspersoner og Hofjunkere, den anden af det øvrige Hofpersonale samt Hofjunkernes Betjente. Overcommandoen førtes af Powisch, medens «Major och Fægtemester« Toussaint deßeaufort var Næstcommanderende eller Oberstlieutenant og tillige specielt havde Befaling over Betjentenes Trop. Hvor stærk den samlede Styrke har været, lader sig ikke nøie angive; derimod haves over Compagniets 2den Afdeling en Styrkeliste, der, omendskjøndt først optaget den 12te Januar 1659, dog ifølge dens Indhold lader formode, at omtrent de samme Personer have befundet sig ved Troppen fra første Færd.

Roula

offuer de personer, wores respective hof officerer oc andre betiente hafuer belofued endnu fremdeelis udi denne farlige tiid til wores tienniste under hof compagniet at holde, oc paa dend ordinarie daglige wagt saa wel som ellers til deres Assignerede Post, naar Allarm scheer, wil fremkomme lade¹):

Officerer.

Obersle Laurilz Povisk.
Oberste Leuln Tausenet de Baufort,
Leutenant Johan Adolf Meyer,
Fendrich Harman Hoge,
Capt. d'Armis Hendrich Neurnan,
Sarg. Johannis Altez,
Sarg. Michel Skouvert,

---

3) Samtidig modtog Hofmarskal Korbitz Ordre om »at Du, ald confussion oc disordie at forekomme, giører den Anordning, at os altid folger 16 Trabanter, nemlig for os 4, oc paa hver side fire oc bag ved fire Trabantere, samt for os trei eller fire Laqveijr. Uesligeste hafver Du Adelen saavelsom oc Hof Herremændene, som her tilstede ere, at notificere, at de sig af os Elschl. Otto (Lauritz?) Påavisen lader cummandere oc udi Trouppe sætte.« (Smsts.) En lignende Skik gjaldt som Regel i ældre Tid ved de norske Kongers Hof, thi ifølge den norske Hirdskraa skulde 4 Drabanter gaae tæt bag Kongen og 2 paa hver Side af ham for at paasee, at Ingen nærmede sig Kongen undtagen de, med hvem han vilde tale.

1) Geheimearchivet, Sjællandske Registre 24 fol. 812 11'.

Sarg. Jorgen Donnikeler, Gefryele Corporal Johan Hoyer, Feldtscherer — — — ■— — Munslerskrifuer Johan Madzen, Tambor Lauritz Jensen, for Johan Adolf Meyer.

9 Personer.

---

1) Bemeldte Hertel Jensen var Skriver ved Kongens Uryghuus og undsaae sig ikke for, uagtet den store Mangel paa Levnetsmidler under lieleiringen, at serge for egen Fordeel ved at begaae Underslaeb med Miilt og 01. Under 17de Marts 1659 aflbrdredes der ham Erklrering-angaaende den Malt, som «er funden» i Bryggerset, og Dagen derpaa fik Slotsfoged Joachim Waltpurger og Fodermarskallen Ordre at visitere i Bryghuset, om der endnu fandtea Malt, 01 eller Ved skjult. Samme Dag befaledes OverskjcEnken og Jochum Wind at forsegle hos Bertel Jensen.

1) Bemeldte Hertel Jensen var Skriver ved Kongens Uryghuus og undsaae sig ikke for, uagtet den store Mangel paa Levnetsmidler under lieleiringen, at serge for egen Fordeel ved at begaae Underslaeb med Miilt og 01. Under 17de Marts 1659 aflbrdredes der ham Erklrering-angaaende den Malt, som «er funden» i Bryggerset, og Dagen derpaa fik Slotsfoged Joachim Waltpurger og Fodermarskallen Ordre at visitere i Bryghuset, om der endnu fandtea Malt, 01 eller Ved skjult. Samme Dag befaledes OverskjcEnken og Jochum Wind at forsegle hos Bertel Jensen.

Den tvungne militaire Orden og de uvante Anstrengelserhave vistnok, efterat den første Begeistring var kjølnet, gjort enkelte af Compagniets Medlemmer noget lunkne i deres Dont, saa meget mere som den Post, der var bleven anviist Compagniet, ikke herte til de mindst farefulde. Kongen skriver nemlig den 13de September 1658¹): »Frederik d.Tredie etc. helsze eder vores Hofbetiente, som den Post her bag ved wort Slot Kiøbenhafn betroed er, med Gud oc wor Xaade. Enddog vi vel hafde formodet, at vores samtlige Hofbetiente, som vi icke en ringe, mens meget fornemme Post, nemlig: Lengangen oc der fra indtil Batteriet ved siden Brøggerset og saa porten her oppe ved Slottet betroed hafver-), schulle udi denne store paahengende fare oc vanschelige tids tilstand frem for andre, som sig iligemaade godvilligen lader bruge ved Posterne paa Volden, ladet sig finde omhyggeligere oe fyrigere til vores tieneste, saa fornemmes dog med vores største mishag, at en part af dennem, end oc de som til

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegneiser.

2) Linien fra Lon^angen til Bryghuset svarer omtrent til Jen uuvaerende

Hofve oc udi Empterne inttet synderligt hafuer at forrette, tid efter anden findes meget forsømmelige oc efterladne, j det at de gaae hiem oc qviterer Posterne, naar det dennem self lyster, j synderlighed om Morgenen, naar Keveillen er slagen, deris. officerer aldeeles U-adspurt oc imod vores forige derom udgifne Kongl. Ordre oc befaling, hvorfore vi endnu ydermeere ere foraarsagede alle oc enhver hermed at paaminde, at de, som ville vere anseet oc holden for tro Tienere, oc derforuden nogen Naade i fremtiden hafve at forvente, schal vere tiltenckt deris Post oc Vagt bedre, end som hid indtil scheed er, at forsee, tagendes herudi Exempel af vores tro oc oprigtige Borgerschab her i Staden, som iblant dennem self hafuer stadfæst, at de icke achter den for en Erlig Mand, som sin Post uden hej vichtig aarsag oc officerernes forlof qviterer, hvilcket vi oc saa formoder, at vores egne Tienere imellem sig self indgaa, wij wille det igien i sin tid med ald Kongel. Naade imod en hver tilborligen vide at erkiende.*

Det var imidlertid ikke alene til Indvaanernes personligeTjeneste, at Regjeringen maatte tage sin Tilflugt i disse betrængte Tider; Pengemidlernes Utilstrækkelighed og Vanskeligheden ved at forskaffe saadanne andetstedsfra til den beleirede By nodte Kongen til ogsaa at tye til frivillige Bidrag. En Fortegnelse over saadanne fra saakaldte Kgl. Tjenere¹), hvilken som Bilag fulgte med en fornyet

---

1) Benævnelsen • Kgl. Tjenere« involverede ikke, at Vedkommende derfor henhørte til Hofstaten, thi det var Datidens Betegnelse i Almindelighed for Kgl. Embedsmænd. End ikke Enhver, som i hiin Periode førtes i Hofstatens Lister, var übetinget at henregne til Hofpersonalet, thi det hændte jevnlig, at En eller Anden, navnlig efterat de Kgl. Privilegier vare udstedte 16G1, indskreves i «Hof- rullen_•, naar Vedkommende af Kongen var "forundt at nyde de benaadninger voris betiente her i Staden giU'uet er». Man maa derfor vzere varsom ved Uenyttelsen af Fortegnelser over Hofstatens Personale fra hiin Tid, idet man ved en uneiagtig Udskillen let komnier til at henregne Personcr dertil, som i Virkeligheden kun stode i Beroring med Hofstattn, forsaavidt de nade samme Privilegier, som dennes virkelige Personule.

Anmodning om lignende Bidrag for endnu 5 Maaneder, giver herom følgende Oplysninger: »Eftersom os daglig dags forberettes dend store nød oc mangel, som vores egen guarnisonher udi Staden lider for underholdning, oc vores middel nu iche ere saaledis ved haanden, at guarnisonen deraf tilbørligen kunde forpfleges, hvorfore vi ere foraarsaged, i hvor ugierne vi det giorde, af forskrefne wores Hofbetiente naad. at; begiere, at de fremdeelis vilde imod nøjagtig forsichringcontinuere endnu paa fem Maaneders tiid fra dato an at reigne En hver sin quotam, som forskreiVit staaer at contribuere oc til guarnisonens underholdning rigtig oc uden restantz at betale, hvortil vj osz iche alleeniste wisszelig oc u-feilbar forseer, mens vi erbiuder os ocsaa derhos naad. en hver sin forsichring, for hvis hånd i saa maader foistrecher,ligesom til forne effter billighed at lade wederfare, oc ellers sligt mod alle oc enhver med Kongl. Naade at erkiende,formoeder oc, at ingen sig herudj til fæderne Landets oc egen frelse weigrer eller undslager. Hafn. den 31 December1659 (Sjæll. Keg.).

Rulla

paa de Kongel. Tiennere, som hafuer forstragt til
guarnisonens underholdning inaanetlig.

---

1) Benævnelsen • Kgl. Tjenere« involverede ikke, at Vedkommende derfor henhørte til Hofstaten, thi det var Datidens Betegnelse i Almindelighed for Kgl. Embedsmænd. End ikke Enhver, som i hiin Periode førtes i Hofstatens Lister, var übetinget at henregne til Hofpersonalet, thi det hændte jevnlig, at En eller Anden, navnlig efterat de Kgl. Privilegier vare udstedte 16G1, indskreves i «Hof- rullen_•, naar Vedkommende af Kongen var "forundt at nyde de benaadninger voris betiente her i Staden giU'uet er». Man maa derfor vzere varsom ved Uenyttelsen af Fortegnelser over Hofstatens Personale fra hiin Tid, idet man ved en uneiagtig Udskillen let komnier til at henregne Personcr dertil, som i Virkeligheden kun stode i Beroring med Hofstattn, forsaavidt de nade samme Privilegier, som dennes virkelige Personule.

At disse Afdrag kunde tynge haardt nok paa Yderne, var ikke saa forunderligt, al den Stund det jo efterhaanden maatte blive ligesaa knapt med Penge for Private som for Kegjeringen, og det tillige trak i Langdrag saavel med BidragenesVedbliven som med den belovede Erstatning. De frivillige Bidrag, hvis første Indsamling vistnok er gaaet ret godt fra Haanden paa Grund af den herskonde patriotiskeStemning, fløde allerede ved den 2den Opkrævning mindre villig, saa at Kongen endog saae sig nødt til den 19de Januar 1659 ') at befale Hofmynsterskriveren at inddrivede Beløb, som de Kgl. Tjenere vare pligtige at tilskydetil Soldatesquens Underhold, og dersom Nogen af dem vægrede sig, da at give dem saamange Officerer og Soldater at underholde, som svarede til deres Bidrags Størrelse⁹);

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegn. XXXV 25.

2) Til de Kgl. Tjeneres Rettigheder hørte blandt Andet, at de henhørte under en særlig Jurisdiction. Frederik den odie skriver i den Anledning den 19de Januar 1659 til Kjøbenhavns Magistrat, at den ikke maa bebyrde de Kgl. Tjenere med Indqvartering, eftersoni de ikke sortere under Magistratens Jurisdiction, og hvis saadant allerede var skeet, skulde denne Indqvarteriug strax liaeves.

og da Tilskuddene efterhaanden endog gik over til at blive et tvunget Paalæg, er det let forklarligt, at Opkrævningen stedte paa saa store Vanskeligheder, at der endog til de Gjenstridiges Afstraffelse maatte nedsættes en Ret, hvis Medlemmer under 15de Januar 1660 fik følgende Kgl. Confirmationpaa Udstrækningen af deres Myndighed¹): »at efftersoin wores samptlige hof betiendte af deris middel 12 Personer hafver benefnt, som med enhver af de andre voris hoftiennere kunde handle, at en hver effter Proportion af hans formue kunde underholde eller sin quota effter proportionentil guarnisonens underholdning erlegge, nemblig os Elskelig, Hæderlig oc Høylærd D. Petrus Bulchius etc, Jacob Petersen etc, Michel Langemach etc, Johan Bayesen etc, Hansz Hansen etc, JensSøfrensen etc, Jacob Eylersen etc, Mattias Hasz etc, Hendrich Køllen etc, Peder Knudsen etc, Samuel Biner, vores llenteskrifver, oc Johan Adolph Meyei, vores Viinskienck,

Da hafver wi saadan bemelte wores hofbetiendtes forretning oc election confirmeret, saa oc hermed confirmerer oc stadfæster, saa at ofven forskrefne 12 udnefnte maa hafve dend magt og myndighed effter samptlig betenchsomhed effter billighed, som enhver effter quotam worder Taxerit fore, wed Millitarisch Execution at tilholde dend eller dennem, som ofverherig eller motvillig befindes sin tillagde quotam at udgifve eller betahle, hvor effter alle oc en hver, som vedkommer, sig kand viide at rette».

Hvad Hofeonipagniets active Deeltagelse i Hovedstadens
Forsvar under Beleiringens Fremadskriden angaaer, indskrænkededensig

---

2) Til de Kgl. Tjeneres Rettigheder hørte blandt Andet, at de henhørte under en særlig Jurisdiction. Frederik den odie skriver i den Anledning den 19de Januar 1659 til Kjøbenhavns Magistrat, at den ikke maa bebyrde de Kgl. Tjenere med Indqvartering, eftersoni de ikke sortere under Magistratens Jurisdiction, og hvis saadant allerede var skeet, skulde denne Indqvarteriug strax liaeves.

1) Geheimearchivet, Sjaell. Registre.

skrænkededensigtil Besættelsen af de Poster i Forsvarslinien,dervare Compagniet anviste, og udstrakte sig næppe til de Udfald, som af og til med Held foretoges imod Beleirernes Lobegrave og Angrebsværker. Derimod maa det antages, at Fodermarskallen med Enspænderne, hvilke, som vi have seet, dannede en særlig Afdeling udenfor Hofcompagniet,haveværet brugte ved saadanne Leiligheder, og navnlig veed man med Bestemthed, at der iblandt de 3 å 400 Kyttere, som under Ulrich Christian Gyldenleve deeltoge i Overfaldet paa de svenske Tropper paa Amager den 10de October 1658 under Frederik den Tredies egen Anførsel, befandtsigKongens Enspændere, ligesom at de beredne HofcavalererledsagedeKongen paa denne" vel udførte og heldige Expedition.Menved Siden af at deeltage i saadanne Foretagender sees det, at Fodermarskallen og de ham undergivne Personer ogsaa bleve benyttede paa forskjellige andre Maader. Kongen skriver saaledes den 7de Januar 1659 blandt Andet til HofmarskalKørbit z¹): «.... at Du anbefaler foeder Marskalen, at hånd strax ordinerer Tre eller fiire af vores Enspendere, som med deris Geyæhr fil Foeds paa Rosenborg nat oc Dag hos dend Svenske Rigensßaad Steen Bielche²) kand holde wagt uden for gemackerne, oc i synderlighed flittig at gifve agt paa, at ingen, som icke vel er kendt eller oc af slig condition, at om hannem indted fortencheligt er at præsumere,tilladesat maa gaa ind eller ud hos hannem eller

---

1) Geheimearchivet., Sjæll. Tegneiser XXXV 10.

2) Steen Bielke, svensk Gesandt i Kjøbenhavn ved Krigens Udbrud, holdtes under Beleiringen i Forvaring paa Rosenborg Slot tilligemed sin Hustru. Den danske Regjeriog angav senere som Grund til denne Adfærd , at man derved vilde beskytte ham imod Overlast fra Befolkningens Side, men ifølge Kongens Ordre til Hofmarskallen synes oesaa andre Aarsager at have været medvirkende.

hans folch, i synderlighed ingen gemeen Soldat eller anden gemeene folch heraf Byen, som lettelig kunde Ir de sig bestichemedpenge, kundskab eller brefve frem eller tilbage at føre, til hvilchen Ende formelte Foeder Marskalch hafver sig self undertiiden en gang hver dag derud at begifve, wagten at visitere oc fornemme, hvem der sammesteds ind oc ud Passerer«.

Omtrent ved dette Tidspunkt foretoges nogle Forandringer ved Compagniets Fordeling til de forskjellige Poster, foranledigede saavel ved Angrebsarbeidernes Fremskriden, som ogsaa i Forventningen om det Hovedangreb, man dagligt forudsaae, og om hvis Nærmelse man igjennem Spioner og paa anden Maade var bleven forberedt. Den 7de Januar 1659 skriver Kongen til Oberstlieutenant Beaufort¹): »Eftersom wj befinder, at Posten ved Batteriet bag Bragerhuuset oc indtil Arbeidsstaldene iche tilbørligen kand blifve besat med de 9 Soldater og brøgersets betiendte, da ville vi hermed alvorligen hafve befalet, at efterskrefne skal der sammesteds indtil paa videre anordning holde vagt hver nat, nemblig Halfparten af alle vores saavelsom vores Elskelige kiære Gemahls Dronningens Ride Staldfolch, saavelsom Kudskerne, fire af Proviant-Skriffverens tiennere, toe af Rustwogen Staldene oc trei af Arbeidsvogen Staldene, hvilche for^ne Personer wores Obr. Lieutnant Tousainct de Baufort hafver paa forskrefne Plads at anordne, oc ingen af dennem sig derudi at veigre: under wor Hyldest ocNaade,« og faa Dage efter, nemlig den 13de Januar udgik (Sjæll. Reg.):

»Anordning anlangende Kongl. thienneres wagt oc indstilling,
naar Allarm paakommer: F. 3 giorer alle witterligt,

At efftersom samptlige hof betiente hafuer udi denne

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegn. XXXV 9 b.

farlige tiids tilstand fra den første thime an, der de svenske kom her for Staden, oc saa fremdeelis beteed oc nied største Ifuer ladet paakiende deris underdanigste Affection til vores tieniste, i det at een Deel iche alleniste sig Personligen, mens end oc saa med nogle af deris folch oc tiennere hafuer præsenteret paa wagt oc den Assignerede Post, een deel holdet oc betald til dend samme ende en wissz antal Soldater, hvilchet altsammen wi billigen med ald Kongelig Naade om alle oc enhver erkiender, oc effterdi wi joe lengere joe mindre (mere?) kundskab erlanger, at fienden giør adskillige stercke præparatoria til en hoiuet storm, som mueligt med det første skal foretages, saa vi baade derfore oc ellers høyligener foraarsaged altingest udi goed ordre oc bereedskab til at tage imod slige attaque at stille, hvorfore vi nu ocsaa udi denne vissze forhaabning er, at wores troe hofbetiendte dog fremdeelis willigen skal continuere udi førstbemelte deus berømmelige Ifuer til wores tieniste oc securitet, hafuer ladet befatte en Rigtig Rulle :l), efftersom wi dennem for nogen tiid self hafuer seet, oc de ellers sig hafuer præsenteritfremdelis oc saa lenge, at fienden ligger saa nær Staden, eller oc at wi meere folch bekommer, under det oprettedeHof Compagnia at holde, och paa det, at der kunde observeris dis bedre skichelighed dermed, da er det af os for got anseet efifterskrefne puncter hermed udi Pennen at lade befatte, oc til enhvers effterretning at Publicere.

1) Naar som helst fornødenhed det udkrefuer, oc af wores Hof Marschalch eller oc, om hånd iche saa lige war tilstede, af de fornemste Officerer, som vi ofuer Compagniet Naadigst hafuer ordinerit, advares, skal alle oc en hver, som findes udi Rullen indført, sig strax oc u-forteffuet med

---

1) see Liste pag. 357 —390.

sit gewehr her oppe paa Slotted, eller hvor det kand blifue anordnet, indstille; hvem som slig forsømmer oc ingen vigtig forfald, som hans camerader kand eragtes louglig at vere, hafuer at befrie sig med gifue 1 Eix^rtr til Straf.

2) Ordinarie fordeeles Compagniet udi Toe deele, hvoraf dend eene hver afften ved 4 Slet u-feilbar skal giøre parade her oppe paa Sloedspladsen, oc siden om Natten at hafue deris corp de Guardes udj Borrig- oc Portstuffuen eller, om fornødenhed udkrefuer, udi den store stue paa brøgersed, efftersom officererne det best kand ordineris; om Dagen forblifuer ickon en Eotte Musqueter med en under officerer udi portstuen, om ved Porten at holde wagt, oc de andre forløfues hiem igien om Morgenen, saa tidlig reveilen er slagen; hvem som nu forsømmer, oc om natten uden louglig forfald sig -icke lader finde, gifuer til Straf den første gang 1 Rix^ort, den anden gang 1/21_/2 Rix^dlr oc den tredie gang 1 Rd^lr, oc dersom hånd endaa forsettelig oc modtvilligvisz u-deblifuer oc icke will Parere, skal sligt vores hofmarskalch gifues til kiende, som effter standens Condition det enten os sielfuer hafuer at andrage eller os slig u-lydighed med hofretten hafuer at søge oc forfølge.

3) Naar Allarm paakommer, da begifuer officererne med fornefnie gandske reserve, undertagen dem som holder vagt i Porten, sig paa timen til Posten imellum løngangen oc Brøgersed, der sammesteds at giere Defense, hvorfore oc saa de andre, som iche ere paa vagt, mens i Byen, dennem miden nogen forhaling, oc saa tidlig de fornemmer, at forgadring*) slaaes, eller Klocherne Ringis, med deris gewehr

---

1) «Vciizadeiung, die Yersammlung; item der Trommelschlag, womit die Soldaten zusammen gebracht werdeii". tßrem.Niedersachsisches Worterbuch I, 474.

forføyer oc uden officerernes forlof, villie oc samtøche sig
derfra ingenlunde begifuer, medmindre de derfor wil were
straffed som denne wores naadigste forordnings ofuertrædere.

4) Hvad officererne de andre deris underhafuende commendcrer, skal med tilbørlig lydighed effterkommes, oc ellers officererne den respect gifues, som vedbar, hvorimod ey paatvifles, at officererne ocsaa en hver effter sin stand oc Condition fiinlig oc med beskedenhed omgaaer, saa at paa begge sider inted andet Tenteris, end hvad som til Eenighed oc fornemmelig voris Tienistes fortsettelse gafnlig oc best eragtes kand.

5) Udi lige maader vil vi ocsaa, at en officerer dend anden skal beviise tilbørlig Ære oc respect, som en hvers Charge udkræfuer, hvem som derimod handler, stande derfor til rette.

6) Ligesom vi nu ey paatvifier, att vores troe hofbetiente sig ald dette lader, som forskrefuit staar, welbefalde, saa forseer wi os ocsaa, at alle oc en hver, som det vedkommer, sig her udi underdanigst, willig oc hørsom lader finde, hvilchet vi i sin tiid med ald Kongl. Naade wil wiide at erkiende.»

Blandt de Arbeider, som fra det øieblik, den stærke Frost havde dannet naturlige Broer over alle Vande, vare blevne foretagne for at forhindre Fjendens pludselige Fremtrængen til Volden, og som under den senere paafølgende Hovedstormviste sig at gjøre væsentlig Nytte, var Vedligeholdelsen af en aaben Rende i Isen paa Fæstningsgravene. Enhver dertil brugelig Person, hvad enten Soldat eller Borger, maatte deeltage i Arbeidet, og navnlig blev dette med Strænghedoverholdt, alt som Afstanden imellem de Beleirede og Angriberne blev mindre og mindre. At Hofbetjentene ogsaa maatte medvirke til denne Deel af Forsvaret, er en Selvfølge,

og denne Forpligtelse blev endog indskærpet ved aabent Brev af 12te Januar 1659 (Sjæll. Tegn.), i hvilket det hedder: »Vores naadige Villie oc befaling er, at samptlige vores Hofbctiendle, saavel dem som her paa Slotted oc ellers i vores Tieniste ere, ingen undtagen, endten de hafver huse oc gaarde eller iche, skal, saa lenge denne haarde windter oc frost wedholder, hver Morgen, saa tillig" som daug, enhverlade fremkomme en eller Toe Personer med øxer oc Baadshager eller oc Sielf Persohnlig at møede til at Jise paa de stæder, dennem anvisendes worder.« Men da Flere sogte at unddrage sig dette anstrængende og mindre behageligeArbeide, anvendtes der Tvang imod de Udeblivende;thi Kongen skriver under 4de Februar til Mynsterskriveren,igjennem hvem de Vedkommende erholdt Tilsigelse om, naar de skulde møde til dette Arbeide, at han samme Dag vil have modtaget Kongens Ordre om at tilsige de Kgl. Tjenere til Isning, men da mange af dem ere udeblevne fra Arbeidet, paalægges det ham at sørge for, at saadant ikke skeer i Fremtiden (Sjæll. Tegn.).

Det er ikke Hensigten her at give en Fremstilling af de Svenskes Storm paa Kjøbenhavn Natten imellem den 10de og Ilte Februar 1659, tilmed da denne er beskrevet saa fuldstændig af Datidens og senere Forfattere, at vistnok intet Nyt af Betydenhed kan være at tilføie. Med de meddeelte Data om Hofpersonalets Opstilling for øie og i Erindringen om, at det netop var mod den Deel af Fæstningen, hvor dette var opstillet, at Hovedangrebet rettedes, maa der imidlertidindrømmes Hofpersonalet en værdig Plads blandt Kjøbenhavnsheltemodige Forsvarere hiin Vinternat. Uagtet Fjenden med overlegen Styrke rettede tre samtidige Angreb mod denne Front, nemlig mod Ravelinen ved Vandkunsten, mod Bolværketved Løngangen og over Isen paa Kallebostrand mod

Batteriet ved Bryghuset, hvilket Værk saa godt som udelukkendevar besat med Bryghusets Betjente og Staldfolkene, medens Resten af Hofpersonalet havde Post paa Linien imellem dette Batterie og Løngangsbroen, og uagtet de Svenske i Lobet af 4 Timer gjentagne Gange fornyede Angrebetmed friske Tropper, bleve de dog hvergang med stor Bravour slaaede tilbage og til Slutning saa eftertrykkelig tilbageviste, at de efterlode deres Døde og Saarede paa Pladsen samt et stort Antal Stormstiger og andre Angrebsredskaber,som de Beleirede maatte anvende flere Dage paa at opsamle. Endnu den 12te Februar befalede Kongen General- Heutenant Schack, at han ved Trommeslag skulde opfordre dem, der vare i Besiddelse af svenske Stormstiger, at afleveredem til Tøihuset mod Godtgjørelse *).

Efter det mislykkede Stormangreb indskrænkede de Svenskes Operationer mod Kjøbenhavn sig til at forurolige de Beleirede ved Ilden fra Batterierne og ved Streifcommandoer,som af og til nærmede sig Fæstningen, og da Forsvarerne derved fik mere Luft, saa at den daglige Tjenestepaa Volden kun fordrede de nødvendigste Udkigsposter,gav dette ogsaa Hofpersonalet nogen Lettelse, og dets militaire Virksomhed udstrakte sig derfor, foruden til de daglige Vagtposter, kun til nu og da at udskikkes i særlige -Øiomed. Blandt saadanne kan anføres, at det under 29de April 1659 befaledes, at Tolv af Hofstaten skulde sendes ombord i Krigsskibene i Havnen, og under 26de Mai s. A. at «Vores Foeder Marskalen, Christian Viborg, halver sig at antage oc føre vores betiendters udlofvede folch oc heste, naar nogen Rit med dennem foretages skal, oc til dend Ende riglig roulle ofuer dennem holde. Men de hes.'

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegneiser.

hvortil ey findes Ryttere, hafuer hånd ved überedene Enspennerat
lade montere.«1)

At den paa Grund af Byens Indeslutning tiltagende Pengeknaphed samt Mangel paa regelmæssig Tilførsel af Levnetsmidler og andre Fornødenheder ogsaa maatte gjøre sin Indflydelse gjældende paa Hofetaten, er en Selvfølge. I de første Maaneder af Beleiringen, medens Magasiner og Oplag endnu vare nogenlunde forsynede, føltes disse Ulemper vel ikke i nogen høi Grad, og for en Deel blev den begyndende Mangel ogsaa afhjulpen ved den hollandske Flaades Ankomst til Kjøbenhavn ved Udgangen af October Maaned; men alt som Vinteren lagde Hindringer i Veien for Communicationen til Søes, medens det hollandske Hjælpecorps til samme Tid forøgede Forbrugets Størrelse, og Svenskernes senere paafulgte Besættelse, af Smaaøerne²) end yderligere besværliggjorde Tilførselen, blev Mangelen større og større og fordrede med bydende Nødvendighed en Nedsættelse i det daglige Forbrug.

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegneiser.

2) Fra August Maaned 1658 indtil Udgangen af April 1659, da de Svenske overfortc Tropper til Oerne, blev der fra Lolland, Falster, Meen o. fl. St. indsendt til Hotlets Brug 47 Stkr. Storvildt, 10 Stkr. Daavildt, 2o Slkr. Raavildt, 8 Regnsporer, 13 Hurer, 54 Yildgjaes, 3 Gravgjses, 13 Par Vildaender, 20 Agerhens, 8 Fasaner, 5 Snese, 5 Stkr. Staer og Brokfugle, 7'/s Tde saltet Vildt og 14 Par Kapuner. Desuden leverede Amagerne, saalrenge deres egnc Forraad strakte til, et Letjdeligt Qvantum Provisioner, hvis Vserdi senere skulde fradrages i deres Landgilde (Rentekammerarchivet). De Personer, der i saa Henseende \are bedst stillede under Beleiringen, vare de fremmede Gesandter, idet de forsynedes med Levnetsmidler og Andet fra de Svenske, og fra dem indkom igjen Foraeringer af Spisevarer til det Kgl. Kjekken, ligesom ogsaa Admiral Montaigue, der ankom med en engelsk Flaade til oresund hen paa Sommeren 1559, skikkede Kongen et Skib ladet mcd liguende Gjenstande.

De Omraader, paa hvilke Mangelen paa tilstrækkelige Oplag først viste sig, eller i det Mindste maatte lade forudsee, at Forbrugene vanskeligere lode sig erstatte, vare Viinbeholdningen og Belysningsmidlerne; de sidste paa Grund saavel af Mangel af Talg som af det Omstændelige ved at støbe det fornødne store Antal Lys. Det var ogsaa i denne Retning, at man først henvendte Opmærksomheden, thi Kongen skriver allerede den 21de October 1658 til Overrentemester Peter Reetz og Hofmarskal Kørbitz om at undersøge det daglige Viinkjælder- og Lyseforbrug, sammenligne det med, hvorledes det havde forholdt sig dermed paa Christian den 4cles Tid, og derefter at fremkomme med Forslag til Indskrænkninger paa Grund af Beleiringen. Man erfarer vel Intet, om der allerede paa dette Tidspunkt er foretaget tilsvarende Foranstaltninger, og ifølge Lyseregnskaberne synes ei heller nogen Indskrænkning at være indtraadt før i Juni Maaned 1659, da Udleveringerne, ventelig paa Grund af den lysere Aarstid, nedsattes til noget under Halvdelen af det Ordinaire; derimod foreligger der et Reglement for Udlevering af Tællelys for Tidsrummet fra 17de September 1659 til Midfaste 1660, som vel atter fremkaldte nogen Forhøielse i de ugentlige Udleveringer, men som dog, sammenlignet med det daglige Forbrug før Beleiringen, udviser en temmelig betydelig Nedgang, især naar der tages Hensyn til, at det ordinaire Reglement fastsatte en gjennemgaaende eens Belysning i alle Maaneder af Aaret, medens Formindskelsen derimod indtraf paa den mørkeste Tid.

Under ordinaire Forhold udleveredes der nemlig maanedlig
Ira Skriverstuen*) paa Kjøbenhavns Slot

---

1) Skriverstuen var formentlig Kjøbenhavns Lehnscontoir, hvor Regnskabet over Forbruget af Tællelys førtes, og hvorfra disse Lys udleve- redes. Hofmarskal Kørbitz havde foruden sin Hofcharge tillige dette Lehn. Foreningen af disse tvende Stillinger har hos forskjellige Forfattere fremkaldt Misfortaaelser af de til Kørbitz udgaaedeßefalinger, idet mange af dem ere blevne betragtede som udgaaede til »Hofmarskalien« , medens de ere udfærdigede til Kørbitz i hans Egenskab af Lehnsmand.

5594 Herrelys,
4830 Skrivelys og
84 Mellemlys1),

medens det niaanedlige Forbrug nedsattes fra den 17de September
1G59 til

2960 Herrelys,
2876 Skrivelys og
84 Mellemlys.

En anden følelig Mangel, som navnlig indtraadte tidlig paa Grund af Vinterens Strenghed, var Savnet af Brændselsmateriale.Til Lykke havde man dog i saa Henseende i Fæstningens Nærhed et godt Hjælpemiddel i Dragar Lund, der laa indenfor Omkredsen af det Terrain, paa hvilket det endnu ikke var lykkedes Fjenden at sætte sig fuldstændig fast. Men dermed maatte der holdes sparsomt Huus, og det meddeeltes følgeligt Kørbitz — ikke i hans Egenskab af Hofmarskal,men som Lehnsmand over Kjøbenhavns Lehn, hvorunderAmager

---

1) Skriverstuen var formentlig Kjøbenhavns Lehnscontoir, hvor Regnskabet over Forbruget af Tællelys førtes, og hvorfra disse Lys udleve- redes. Hofmarskal Kørbitz havde foruden sin Hofcharge tillige dette Lehn. Foreningen af disse tvende Stillinger har hos forskjellige Forfattere fremkaldt Misfortaaelser af de til Kørbitz udgaaedeßefalinger, idet mange af dem ere blevne betragtede som udgaaede til »Hofmarskalien« , medens de ere udfærdigede til Kørbitz i hans Egenskab af Lehnsmand.

1) Herrelys var den bedste Qvalitet Tællelys, af hvilke der gik 4 Stkr. paa et Skaalpund; derefter kom Skrivelys med 6 Stkr. paa Skaalp' idet og endelig JMellemlys med tO Stkr. paa samme Vægt. Forovrigt fremgaaer det af Regnskaberne, at Udleveringen af Tællelys under normale Forhold var eens for alle Maaneder af Aaret; en slet Oeconomi, men en god Indtægtskilde for Vedkommende. Lamper sees ikke at have været brugte. Voxlys, der alene anvendtes paa Kongens Taffel samt i Lysekronerne i Kongens, Dronningens og de Kgl. Rørns Gemakker, besørgedes støbte ved Foranstaltning af Solvkammeret, som til saadanne Lys og til Fakler i Regelen erholdt leveret maanedlig 16 L<g guult Vox å 5 Rd. 2 $.'. Under Belejringen ophørte Brugen af Voxlys formodentlig ganske. (G. A. o. r. a.)

underAmagerhørte — specielt, hvergang der maatte hugges Træer i Lunden enten som Gave til enkelte Personer eller til Hofholdningens Fornødenhed. En naturlig Følge af denne begrændsedeBenyttelse af Træ var tillige et ringe Udbytte af Træaske, et Afsavn man følte saavel ved Linnedvadsk som ved Fiskeudblødning. Man hjalp sig imidlertid paa bedste Maade uden dette Materiale, men samlede dog med Omhu, hvad der fandtes, og navnlig paalagdes det under 16de Mai 1659 Hofmarskallen at tilholde Kokkene og Andre, som samlede Aske, at sælge denne til Oldfruen paa Slottet for 4 % Tønden »).

Hvad Mundprovisionerne angaaer, da er der vel hengaaet længere Tid, inden man ret følte Mangel i denne Retning, og det var først langt hen under Beleiringen, at man troede at burde tage alvorlige Forholdsregler til at forebygge fuldstændigHungersnød; thi saalænge man endnu havde Forraadskamrei og udenfor Staden at tye til og tillige nærede Haab om, at Hovedstadens Indeslutning snart maatte ende, meente man endnu ikke i nogen væsentlig Grad at behøve at frygte for Fremtiden. Men da Forsyningskilderneefterhaanden lukkedes, og der heller ikke viste sig nogen Udsigt til, at Blokaden snart vilde blive hævet, indsaae man Nødvendigheden af at være betænkt paa Forholdsregler ogsaa i denne Henseende. Det sees derfor ogsaa, at der, omtrent samtidig med Svenskernes Besættelseaf Smaaøerne, hvorfra Kjøbenhavn hidtil havde erholdtbetydelig Tilførsel, under Ilte Juni 1659 udgik Ordre til Hofmarkallen om at foretage en Nedsættelse i de Qvanta, der hidtil daglig vare blevne satte paa de forskjellige Tafler og Borde, ligesom at den, en Deel Betjente hidtil til—

---

1) Geheimearchivet, Danske Samlinger 244 "s.

staaede Bespiisning ved Hoffet, fra samme Dag tildeels skulde substitueres med Kostpenge. Befalingen herom er denne¹): "Eftersom, formedelst denne onde Tiids store Besverlighed,idet at Tilførselet her til Staden mest gandske er betagen, da ferske Victualier iche som tilforn kan erlanges, oc ellers for reede Penge oc paa det dyreste daglig skal indkiebes, det falder umuelig, Spisningen paa den Maneer, som den hidtildags været hafver, at kand forblifve, hvorfore vi befinder høynødvendig at være, at Du det dermed saavelsommed Kostpengenes ugendtlig Betaling paa efterskrefneMaade oc indtil wi anderledis derom tilsigendes worder, skal forholde oc dermed at lade begynde fra imorgen, som er den 12te Junii.

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegn. XXXV 258 b.

2) Ordet «Ret« har i Datidens Sprog en dobbelt Betydning forskjellig fra den nuvaerende Brug: 1) betegner det en Anretning, hiiietiuldende tilstnekkelig Fade til 8 Personer (see herom blandt Andet Arent Berntsen Pag. 571 og 574) af den angivneArt; 2) er det en hvilkensomhelst Tillavning, der fra Kjekkenet kommer paa Bordet, altsaa t. Ex. ogsaa Gemjse, Syltetei etc. 2i Retter kan derfor efter Uatidens Talebrug gjerne vaere det Samme som 8 i Nutidens, idet t. Ex. Steg med Gernyse og Syltetei regnes for lig 3 Better.

Herhos ville oc befale vi, at Du skal strengeligen oc alvaarligen holde derofver, at udi Henseende baadetildend hove Priis, som Victualierne koster, og til Eetternis Ringhed, som nu i denne Tiid, saaledes som forskrefvit staar forordnet, Kochene ikke alleniste flyer Maden overalt renlig oc, som det sig bør, velsmagend til, mens endogsaa at de giver, fordeler oc anretter udi Fadene fuldkomne Retter, saasom de det af Kiøchenskrifveren annammer, i Synderlighed Kiod oc Fiskmad, Salladt oc Gem.es, saa derudofver ingen Klagemaal kommer; til hvilchen Ende Kiøchenskrifveren dermed skal hafve flittig Tilsiun, at paaminde oc ærindre, naarsomhelst hånd befinder, Sligt iche tilbørlig efterkommes, oc det uden

---

1) Kjøkkendepartementet falk i 2 Afdelinger: Herresiden og Riddeisiden; rlen første bestemt for Tillavning af Mad til de Kgl. Tafler, den anden for Bespiisningen af Hofpersonalet, ligesom Kokkene gaves tilsvarende Benævnelser, nemlig Kgl. Majestæts Kokke og Ridderkokkene.

nogen modsigelse af Kochene eller deris betiendt e. Herforuden vil vi ocsaa, at udi denne besverlige Tiid alle oc enhver af vores Betiente med det, som af os ordinarie anordnet er, sig lade benoye, oc af Kiechenskrifveriet Intet extraordinarie affordrer, være sig enten Froekost, oc hvad det ellers være maa. Oc efftersoni det falder meget besværligt for Veed, da hafver Du denne Anordning at giøre, at vores saavelsom Prindzens Koche kaager udi eet Kiechen oc ved een Ild.

Roula

paa Kaastpenge, som hver Maaned for ud af Kiechenskrifveren skal betales til de Personer, soin tilforne er blefven spist her oppe paa Slotted, oc hvilche derhos skulle niude deris ordinarie Vin, 011 och Bred 1).

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Reg. 24. f. 387 b.

Roulla

paa de Kostpenge, som for Kom tiid siden af os naadigst
hafver vered bevilget oc udgifves til efftei skrefne vores
bethiente, som oc saa derhos skal nyede deris ordinarie Viin,
øl ocBrøed1).
' DJI 9-

---

1) Geheimearchivet, ibidem.

2) 1 Spiskjelderen opbevaredes de ringere Olsorter; i Viinkjelderen derimod •Herreellet".

Hvad sig Lif Balbirens Svend oc en dreng, item Lifkarlen, Hof Fouriren oc Vognmesters tiennere belanger, efftersom de i forrige tiider, naar det fait bequemmelig oc paa Reyser, undertiiden er blefven hos andre spised, hvorfor de oc af Kiechenskrifveren ingen Kaastpenge kand hafve at Prætendere, anseende de paa andre oc beherige steder nyeder deris underholdning och kostpenge.

Tvende Wildskøtter pleyer oc af Kiøchenskrifueren Kostpenge
bekomme, mens niuder nu deris Tractement, siden
Beleyringens foregaaende, ved Hof.

Tvende Ammer pleyer oc paa nogen kort tiid af Kiøchenskrifverieed at bekomme Kostpenge paa deris Børn, som een Deel nu bortdøde ere, tilmed de sielf nyeder her oppe deris kaast, hvorfore de ey heller videre hafver at fordre, mens samme kaastpenge at ophøre paa de tiider, deris Børn døde ere, og de sielf iche meere for Ammer behøfdes.«

Det synes, som om man i Slutningen af Aaret fandt paa en mere beqvem og maaskee ligesaa oeconomisk Maade at sikkre sig de fornødne Midler til HofholdningensFørelse. Under 9de November 1G59 *) udgik nemlig Ordre til Rentemester Steen Hondorff, KammerskriverGabel og Hofmarskal Kørbitz om at «slutte« med HofmynsterskriverHans Boyesen, der havde tilbudt at levere Varer og Contanter til Hofholdningen til et Beløb af 12000 Rdl., og ved samme Leilighed tage Bestemmelse om, hvormeget han deraf skulde præstere i Varer og hvormeget i rede Penge. Til Viinkjælderens Fornødenhed havde samme Boyesen tilbudt Leverancer for en Sum af 4000 Rdl., og Overskjænken, Christoffer Sehested, tilskreves derfor samme Dag om at ordne Contracten desangaaende. Om der tidligere har bestaaetet

---

1) Geheimearchivet, Sjæll. Tegn. XXXV 521.

staaetetlignende Contractsforhold med Hofmynsterskriveren, fremgaaer ikke ganske klart af hans Regnskaber; men at han derimod undertiden har staaet i betydeligt Forskud til Hof bestyrelsen, viser hans Opgjørelse den Iste August 1659, ifølge hvilken han siden den Iste August 1658 havde 14154 Kdl. tilgode, for hvilke han beregnede sig eet Aars Rente med 829 Rdl. *). Det er derfor ikke saa forunderligt, naar man finder, at han ved samme Tid blev indstævnet for Retten til Betaling af Gjæld²).

Til Slutning skal endnu berøres nogle herhenhørende Udleveringer, der fandt Sted for Hof holdningens Regning udenfor Hovedstaden, uagtet saa godt som hele det danske Hof paa den Tid var indesluttet i denne. Hermed gik det saaledes til. Ved Efterretningen om de Svenskes Landgang ved Korsør var det blevet befalet, at en Deel kostbare og let transportable Gjenstande i al Hast skulde føres til Kjøbenhavn fra Frederiksborg Slot; men Fjendens hurtige Fremrykning tillod kun dette i en ringe Udstrækning. Hvad der befandt sig paa Slottet af Hofholdningens Forraad, maatte forblive der, og navnlig den Viinbeholdning, som laa i Kjælderen under Varetægt af en særlig, til Slotspersonalethørende Mund- eller Viinskjænk. Ifølge dennes

---

1) Rentekammerarchivet.

2) Bemeldte Boyesen var ikke den Eneste af Hofpersonalet, der paa den Tid havde Vanskelighed ved at erholde sit Tilgodehavende. Den 19de Januar 1659 befaler Frederik den 3die Rentemesterne at betale Johan Hacke, Foged paa Rosenborg, 69 Rdl. 2 $ 10 ji til sex • Quindfolch« for 101 Dages Arbeide i Slotshaven, og deu 3die Februar minder Kongen Rentemesterne om dette Tilgodehavende, som endnu ikke var betalt. Den 17de Februar 1659 skriver Kongen til de Samme «at J lader samptliche vore Staldbetiente af vort Provianthuus bekomme Korn for eet Aars Besolding-, og den 25de Mai s. A. om at lade Hof- og Staldfolkene bekomme et halvt Aars Besoldning, »naar Midlerne sig dertil saaledis kand strecke«. iGeh.)

Regnskaber, der gaae til Foraaret 1659*), da han døde, har han til forskjellige Tider, snart efter Befaling af RigsmarskalOxenstjerna eller den svenske «Commandant» Frantz Horn, snart ifølge Requisition af svensk Kjældermester, Verner Schmer, udleveret Viin til Brug for Kongen og Dronningen af Sverig, Hertugen af Holsteen - Gottorp og den svenske Dronnings Hofmesterinde og Damer samt for den svenske Rigsmarskal og Hofmarskal og endnu flere baade svenske og andre fremmede Cavalerer og Officerer. Forbruget var dog mindre betydeligt og indskrænkede sig til Rhinskviin, Franskviin og Pedro Ximenes.

---

1) Reutekammerarchivet.