Fra hvilken Tid skriver Sundtolden sig?

U. L. Båden var den første Forfatter, der underkastede Spørgsmaalet om Sundtoldens Oprindelse og Tiden for dens Indførelse en egentlig Dreftelse. Tidligere Historikere havde enten som f. Ex. Holberg ganske forbigaaet Toldens ældste Periode¹) eller som Hoffmann lejlighedsvis omtalt UndersøgelsensVanskelighe d²) eller endeligt som Suhm indskrænketsigtili Almindelighed at berøre de Forhold, hvorpaa dens Oprindelse og Berettigelse beroede³), og til at antage den for ældre end den Tid, hvortil den med fuld Vished kunde føres op⁴). Badens Afhandling, der blev trykt 1820⁵),

1) Danmarks Riges Historie II (1733) p. 816—17.

2) Danske Atlas VI, 37.

3) Danmarks Historie 111, 229, 313.

4) Historien af Danmark, Norge og Holsten udi tvende Udtog til den studerende Ungdoms Bedste. Kbh. 1776, p. 107. Henvisningen til dette Sted skylder jeg Professor V. Schiern.

5) I Høst's Politik og Historie I (1820) p. 265 S. Senere optoges den i hans Afhandlinger i Fædrelandets Cultur-, Stats-, Kirke- og Litterairhistorie II (1821) p. 221 ff.

Side 2

bragte imidlertid ikke Spørgsmaalet synderligt videre. Han henlagde Sundtoldens Oprindelse til Oldtiden, men uden at fremføre noget virkeligt Bevis derfor, og Selvmodsigelsen og Svaghederne ved de fleste af de Betragtninger, der skulde tjene som Støtte for hans Paastande, bleve allerede kort efter paaviste¹). Han havde paa engang søgt Sundtoldens Oprindelse i "Oldtidens barbariske Folkeret, ifølge hvilken en Fremmed og en Fjende vare et», og i «en ældgammel Forening mellem vore Konger og de Nationer, som handlede paa Østersøen«. Og han havde endvidere troet at finde en Stotte for Tolden i Haløre Marked, som han efter DatidensalmindeligeMeninghenlagde til Helsingør, uden at bemærke, at, selv om dette var rigtigt, hvad nyere Undersøgelserhavegjorttvivlsom t²), vilde de Toldafgifter, der opkrævedes ved et Marked, som var ensstillet med adskillige andre i Danmark, ikke have det ringeste at gjøre med en Transittold, som Sundtolden var. Med større Ret havde han dog tillige i Almindelighed, ligesom før ham Suhm, fremdraget de danske Kongers Højhedsret og Herredømme over Sundet som Grundlaget for Tolden, og hertil sluttede J. F. V. Schle gel sig, da han faa Aar efter igjen optog Spørgsmaalet i sin »Danmarks og Hertugdømmernes Statsret«a).HvadTiden for Toldens Indførelse angaaer, da antoghan,atden allerede var svaret i det 12. Aarhundrede, og det ældste skriftlige Datum for dens Opkrævelse mente han at kunne finde i et Kongebrev af 1328. Schlegels Undersøgelse, der langt mere end Badens støttede sig til

1) I en Anmeldelse (vistnok af i. F. Schlegel) i Dansk Litteratur Tidende 1823, p. 7Oi—706.

2) Se O. Nielsens Undersøgelser om Kjøbenhavns ældre Forhold i Danske Samlinger VI, 297—99.

3) Kbh. 1827. 1, 282 fif.

Side 3

Aktstykker, blev Kilden til de følgende Fremstillinger af Sundtoldens Historie lige til den nyeste Tid¹). For en stor Del uafhængigt af ham havde desuden flere fremmede Forfattere*),derlejlighedsvis kom ind paa Sagen ved at behandleHansestædernesForhold,og som fulgte det af Wachs allerede 1786 givne Exempel³), paa Grundlag af de samme Bevissteder som Schlegel hævdet Sundtoldens Tilværelse idetmindste i anden Halvdel af det 14. Aarhundrede. Imidlertid blev endeligt den almindelige Mening om ToldenshøjeAldermodsagt af Th. Hirsch i hans «Danzigs Handels- und Gewerbsgeschichte unter der Herrschafft des deutschen Ordens«⁴). Han gjorde opmærksom paa, at, saavidthanvidste,fandtes der i Hansestædernes Skrivelser og Kecesser ingen Klager over Sundtolden før 1425, viste Urigtigheden af et af de hidtil gængse Beviser for dens tidligereOpkrævelseogbragte forskjellige vigtige Aktstykker fra Erik afPommerns Tid for Dagens Lys. Hans Bemærkninger,derikkesynes at være blevne paaagtede af nogen dansk Forfatter⁵), vare imidlertid ikke nogen indgaaende

1) Jeg skal blot nævne Monographierne: Scherer, Der Sundzoll (Berlin 1845) p. 5—7 og v. der Hoeven, Bijdrage tot de geschiedenis van den Sonttol (Leyden 1855) p. 27 ff., samt Dahlmann, Geschichte Danemarks IN, 135. Selv Allen følger Schlegel (Haandbog i Fædrelandets Historie 7. Udg. p. 200, 354; jvfr. De tre nordiske Rigers Historie JV, I; 303-304).

2) F. Ex. Saitorius, Geschichte des hanseatischen Bundes I, 221; Grautoff, Historische Schriften 11, 360—61; Schlozer, Die Hansa und der deutsche Ritterorden p. 114.

3) I hans Afhandling "Historisch-diplomatischer Beweis von der oeresundischen Zollfreyheit, besonders in Absicht auf die Hansestadt Colberg». Gadebusch, Pommersche Sammlungen 11, 144 ff.

4) Leipzig. 1858 p. 135—36.

5) Allen, der ellers benytter Bogen, har vistnok overset dem. Jvfr. De tre nordiske Rigers Historie IV, 1; 146, 303.

Side 4

Kritik af den tidligere Anskuelse, saaat der formentligt er Grund til at tage Sagen for paany og dels undersøge den tidligere Bevisførelse, saaledes som den er repræsenteret af Schlegel, dels søge at bestemme det virkelige Tidspunkt for Toldens Indførelse.

Naar Schlegel antager Sundtolden for endog ældre end 1328, beviser han det egentligt ikke, men støtter det først paa, at Toldens Retsgrundlag, nemlig Kongens Højhed oYer Sundet, er ældre. Dette forholder sig nu ganske rigtigt¹); men det gaaer derfor ikke an at slutte fra Højhedsrettens Tilstedeværelse til Tilstedeværelsen af alle de Fordele, man senere drog af denne Højhedsret, tilmed da det maa anerkjendes, at Kongens ganske lignende Herredømme over de andre Sunde i Danmark jo kun paa eet Sted har fremkaldt en lignende Fordring, nemlig Belttolden i Nyborg, der endda var nøje knyttet til Sundtolden.

Schlegel siger dernæst, at da Christoffer II (skal være Valdemar) 1328 tilstod Sorø Kloster Fritagelse for at svare Told ved Gjennemfarten igjennem Beltet, og da det kan antages som afgjort, at øresundstolden er meget ældre end Belttolden, saa kan heraf sluttes til hin Tolds Ælde. Som Kilde anfører han Pontoppidans Annales ecclesiae Danicae 11, 136. Men her hedder det kun: Denen Monchen des Closters Sora schenkte der Konig die Zollfreiheit im Belt. Intet er her angivet, om det er en Told for Gjennemfarten gjennem eller Overfarten over Beltet. Heldigvis er imidlertidBrevet, der er udstedt den 14. Maj 1328, bevaret i Afskrift-),og det fremgaaer tydeligt af dets Ordlyd, at der

1) Jvfr. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog p. 340.

2) Mss. Bartholin. T. VIII, p. 206—207 (U. B.).

Side 5

kun er Tale om Overfarten1), altsaa om den almindelige
Færgefart, som svaredes over hele Landet2).

Schlegels næste Bevis lyder saaledes: Da Lybek og de øvrige Hansestæder under Krigen med K. Valdemar havde en kort Tid faaet Herredømmet i Øresundet, oppebar de selv Tolden, saalænge denne deres Besiddelses Tid varede. Som Støtte anfører han Suhm XIII, 483, hvorefter det paa en Hanseforsamling i Wismar d. 23. April 1363 skal være blevet vedtaget at tage Told af det Gods, som gik igjennem Øresund. Beviset kan imidlertid opløses i lutter Fejl og Misforstaaelser. Efter Suhm var Forsamlingen saaledes for det første ikke d. 23. April, men d. 17. Marts. I Foraaret 1363 vare dernæst Hansestæderne ingenlunde i Besiddelse af Herredømmet i Øresund; tvertimod havde de efter et

1) Waldemarus dei gratia Danorum Sclavorumque rex omnibus presens scriptum cernenlibus salutem in domino sempilernam. Noveritis, qvod nos viros religiosos abbatem et conventiim monachorum de Sora servitores nostros specinles benigno favore proseqvi volentes ipsos, ipsnrum conversos ac famulos nniversos eos sequentes, qvotienscunque et qvanclocunque ipsos aut ipsorum aliqvem ad mare Balticum transeundi causa declinare corttigerit, ab omni solutione theolonei apud dictum passagium Halticum exsolvendi dimittimus et habere volumus liberos, exemptos et penitus excusntos. — — Datum Naesthwedis anno Domini millesimo CCC vicesimo octavo, sabbato infra octavam ascensionis Domini — —. Et saadant Privilegium var langtfra noget nyt. D. 18. Novbr. 1288 havde Erik Menved frilaget «priorem ecclesiae Sancti Kanuti Othoniensis et omnes monachos sui conventus — — ab omni solutione theolonei apud passagium, qvod dicitur Baelt_«■. Langeb. Dipl. Jvfr. Scriptor. rer. Danic. I, 294. Og d. 15. Marts 1310 havde han ligeledes fritaget for Told «abbatem et fratres Esromensis monasterii necnon famulos suos et nuntios, qvandocunque ipsos cum eo ad passagium venire contingat." Pontoppidan, Annales ecclesiae 11, 101. — Suhm havde forstaaet Brevet af 1328 paa retle Maade. Danmarks Historie XII, 162

2) Se herom Gehejmeark. Aarsberetning. V, 52. Jvfr. Steenstrup anf. St. p. 117—18.

Side 6

frugteslest Felttog d. 16. Novbr. 1362 sluttet Vaabenstilstandmed Kong Valdemar¹). Endeligt — hvad der er det vigtigste — er den Told, der omtales, ikke nogen, der opkrævedesi -Øresundet af forbipasserende Skibe, men en Afgift,den saakaldte Pundtold, der erlagdes i Hansestæderne af alle de Skibe, der skulde sejle gjennem Sundet, for at bestride Omkostningerne ved, som det hed, at fredeliggjere Øresund²) mod Sørøverne. Dens Indførelse var første Gang bleven vedtagen d. 7. Septbr. 1361³); men efter den nævnte Vaabenstilstand havde de preussiske Stæder ikke ønsket dens Fortsættelse⁴), hvilket gav Anledning til Forhandlinger paa Hanscdagene i Stralsund d. 1. Januar, i Rostock d. 5. Februar og i Wismar d. 17. Marts⁵).

Endeligt antages Sundtolden for at være omtalt i de af Kong Albrecht af Sverig d. 25. Juli 1368 til HansestædernegivnePrivilegier,som vare beregnede paa, at han skulde erobre Danmark⁶). Heri findes nemlig en Liste over den forskjellige Told, alle Slags Varer skulde give, og i denne følgende Afsnit: De harinch, den men schepet vmme lånt dor den -Ørssund, de is neynes tolnen plichtich, men dat schip, dar men den harinch in schepet, dat ghift to tolue eluen schillinghe grote vire grote myn, dar mede is de harinch vri. Toldlisten gik med ringe Forandringer over i det danske Eigsraads Fredsslutninger med Hansestæderneaf30.Novbr.

1) Die Recesse und anderc Akten der Hansetage I, 209 — 10.

2) Stds. I, 214.

3) Stds. I, 187. Jvfr. Manteis, Der im Jahre 1367 zu Koln beschlossene zweite hanseatische Pfundzoll (Lubeck 1862) p. 3 og Mittheilungen aus dem Gebiete d. Geschichte Liv-, Ehst- u. Kurlands X, 206—207.

4) Hanserecesse I, 214—15.

5) Slds. I, 215—16, 217, 22?.

6) Lubeckisches Urkundenbuch 111, 718—22.

Side 7

stæderneaf30.Novbr.1369¹) og 24. Maj 1370-), og heri har man da troet at finde en Stæderne tilstaaet Sundtoldfrihe d³). Betragter man imidlertid Toldlisten nærmere, viserdetsig,at Afgifterne ikke gjælde for hele Danmark⁴), men kun paa eet Sted, og tillige at dette Sted ikke kan være -Øresund eller Helsingør. Dernæst seer man, at Betegnelsen«vmmelant»staaer i Modsætning til en foregaaendeBestemmelseomTolden af Sild «binnen landes«, og at der paa et andet Sted omtales Afgiften af Kvæg «dat men ouer de see voren wil», hvorved vistnok sigtes til det, som føres til Tydskland. Heraf kan nu sluttes, at Talen er om en Udførselstold, og Stedet, hvor den fordres, maa efter hele Toldlistens Plads i Privilegiet være Skaane. Men hvad der gjælder for hele Toldlisten, maa ogsaa gjælde for alle dens enkelte Afsnit. Meningen med det omhandledeStederaltsaa blot den, at naar Silden føres mod Nord igjennem -Øresund, betales der ingen Told af den i Skaane, men kun en Afgift af Skibet. At Afgifternes Størrelse afhangafRetningen,hvori Varerne skulde føres, var heller ikke noget nyt. Allerede Kong Abels Toldforordning for Skanør af 24. Septbr. 1251⁵) adskiller mellem Tolden af

1) Hanserecesse I, 477.

2) Grautoff, Die liibeckischen Chroniken in niedersåchsischer Sprache I, 480.

3) F. Ex. GrautofT, Historische Schriften 11, 360—61. Sartorius antager, at denne Bestemmelse laa til Grund for den senere Sundtoldfrihed. Anf. St. 11, 404.

4) I saa Fald maatte de have været mere forskjellige, da Tolden i hvert Tilfælde i Skaane ikke var ens med den i det øvrige Danmark.

5) Trykt første Gang hos Suhm X, 970—71 og derefter i Liibeekisches Urkundenbuch I, 160—61. I disse Aftryk kaldes de, for hvem Forordningen er given, • Vindlandsfare«, hvilket Udtryk af Lappenberg i hans Udgave af Sartorius's Geschichte des hansea- tischen Bundes I, 166 er forstaaet som tydsko Søfarende fra Venderlanrl. I Diplomatarium Norvegicum V, 1; p. 5—6 er Aktstykket trykt efter Originalen i Kampens Arkiv, og lier er Ordet læst som • Vmlandsfare« (saaledes ogsaa i Register van Charters en Bescheiden in het oude Archief van Kampen I, 1), men rettet til «Vinlandsfaro«. Junghans beholder (i en Afhandling i »Forschungen znr deutschen Geschir-htei IX, 5?2) Originalens Ord og forklarer det som Kjstlarere eller dem, som sejle til fjernere Strækninger. Det er vel ikke urimeligt at antage det for et lignende Udtryk som det, der findes i den ovfr. nævnte Toldliste, og at der betegnps dem, som sejle uden om Landet (Danmark), og at der maaske saavel er lænU pna nederlandske Skibe, der passere Sundet indad, som paa østersøiske, der passere det udad.

Side 8

Skibe, der gaae mod Vest, og af dem, der gaae mod Ost, og i Erik Menveds Privilegium for Borgerne i Harderwick af 29. Juni 1310 antydes ogsaa Forskjel efter Skibenes Bestemmelsesstedl).Hertilkommer, som allerede Lappenberg har gjort opmærksom paa²), Betydningen for Hansestæderne af en toldfri Udførsel af Sildene fra Skaane mod Vest, da disse udgjorde den vigtigste Handelsartikel. Det er tilmed muligt at hæve enhver Tvivl om Udtrykkets Forstaaelse. Den 24. Maj 1370 overlod Rigsraadet Hansestæderne to Trediedelen af Indtægterne, særligt Tolden, i Skåner, Falsterbo, Malmø og Helsingborg³); Tolden i Skaane blev altsaa for en væsentlig Del hanseatisk, og om den er bevaret en Notitsfra1371'),hvori

1) Item qvod pro qvolibet coggone, qvem ad predictas nundinas Skanor adduxerint, et pro omnibus rebus, qvas ibidem posuerint in eundem coggonem duos solidos schillingorum de Anglia ad telonium solvere tenebuntur. Item qvod pro alecibus et aliis rebus, qvas forte portare et deducere voluerint in aliis navibus alibi in Daciam vel Allemaniam teloneum solvere tenebuntur, sicut ceteri mereatores. Lang. Dipl. Forøvrigt er Aktstykket trykt i Schrassert, Harderwicum an.tiqvum 1, 14(5_—47 (jvfr. Lappenbergs Udg. af Sartorius 11, 294).

2) Anf. St. I, 191.

3) Hanserecesse I, 486.

Side 9

titsfra1371'),hvorifindes omtrent den samme Toldliste som den fra 1368 og blandt andet ogsaa følgende Afsnit: »Van deme schepe, dat seghelen wil umme land, 10 /3 grote unde 8 grote«. Men det er jo klart, at den Told, Hansestæderneopkrævede,ikkevar nogen Sundtold.

Saaledes har det været muligt at paavise Uholdbarhedenafalle Schlegels Argumenter for Sundtoldens Tilværelse før Erik af Pommerns Tid²). Det skal yderligere bemærkes, at der i hele den talrige Mængde Aktstykker fra det 13. og 14. Aarhundrede, der i den senere Tid er draget frem fra de nordtydske og liflandske Arkiver, saavidt vides, ikke findes noget, hvor Tolden omtales. I Langebeks Diplomatariumfindesden heller ikke nævnet før 1433 undtagen i et eneste Aktstykke, som derfor bør nærmere undersøges. Foran Aaret 1387 er nemlig indsat en Afskrift³) af en i Kjebenhavn sluttet, udateret Overenskomst mellem Kongen af Danmark og Rigsraaderne paa den ene og de vendiske Stæder paa den anden Side, og i denne findes følgende Stykke, som det idetmindste ikke er usandsynligt har HensyntilSundtolden: «To Helschenor scholen de wendesschen Steder, wor orer eyn in des anderen Schip schepet, vp borlikecertificatienvrygh weszen; auer in vnfryen schepen scholen ore guder lick anderen vam Schipperen na gewonte

1) Sstds. 11, 26.

2) Det skal endnu bemærkes, at naar Barthold i sin »Geschichte von Rugen und Pommern« 111, 174 mener at finde Sundtoldfriheden tilstaaet Stæderne Prenzlau, Pasewalk og Templin i det af Hertugerne Otto og Vartislav af Pommern i Christoffer ll's Navn givne Privilegium af 23.Aug. 1320, stemmer dette aldeles ikke med Aktstykket selv, der nu er trykt i Riedel, Codex diplomaticus Bvandenburgmsis. 1. Hauptth. XXI, 121—22, og hvori Sundtolden slet ikke er nævnet.

3) Den betegnes at være tagen: Ex cop. vet. membr. archivi civit. Rostock. 1754.

Side 10

gefryget wesen«. Er dette Aktstykke nu virkeligt ældre end Erik af Pomraerns Tid? Det skal her for det første bemærkes, at det maa være yngre end 1387. Midt inde i det findes nemlig et Afsnit angaaende Vrag og Strandret, som er betegnet med: Desse nageschreuen artikel steyt in den priuilegien Koningk Olaui vnde Woldemari; hvilket tyder paa Kong Olufs Tid som en forbigangen. Overenskomstenfindesdesuden ikke optagen i den store nye UdgaveafHanserecesserne, der hidtil er naaet til 1390, og intet der nævnet ilede i Kjøbenbavn kan bringes i Samklangmedden. I Indledningen findes tillige Kongen af Danmark nævnet som «koninglike Maiestat«, hvilket næppe var brugeligt i det 14. Aarhundrede; dog kan dette rigtignokværesenere tilføjet. Men Recessens Alder maa endog skydes ikke saa lidt frem i Tiden efter 1387. Dels findes den nemlig ikke i den ledreborgske, dog ganske vist ikke fuldstændige Codex af Hanserecesser, som gaaer til 1405¹), dels fremgaaer det af dens to ferste Punkter, at den er afsluttetefteren nylig foregaaende Krig og derpaa følgende Fred, idet der omtales, at de tydske Kjøbmænd atter skulle have deres Kompagni med dertil hørende Klenodier og Rettigheder tilbage, og at alle Kjebmændene tilhørende Boder,derere nedbrudte (afgebraken) efter den sluttede Fred (na gemakedem frede), atter skulle istandsættes eller erstattes.Menimellem 1370 og 1422 har der ingen Krig været mellem de vendiske Stæder som Helhed og Danmark. Hertil kommer, at Overenskomsten ikke behandler noget af de Stridsspørgsmaal (om Vitaliebrødrene, Hertugerne af Meklenborg, Slesvig m. m.), som ellers i Slutningen af det 14. og Begyndelsen af det 15. Aarhundrede vare Gjenstand

1) Jeg har benyttet den i Langebeks Afskrift i Geh. Ark.

Side 11

for Forhandlinger paa alle Møder mellem Hansestæderne og de danske Konger. Af denne sidste Grund vil den næppe heller kunne finde Plads i Perioden mellem 1422 og 1435, men maa vistnok tidligst henlægges til Tiden efter Vordingborgfreden1).

Heller ikke dette Aktstykke kan derfor godtgjere Sundtoldens Opkrævelse før Erik af Pomrnerns Tid. Derimod skal det følgende formentlig vise, at det er denne¹ Konge, hvem dens Indførelse skyldes²).

Det er bekjendt, at den i hvert Tilfælde forholdsvis ret venskabelige Stemning, der under Dronning Margretes Levetidhavde hersket imellem Danmark og Hansestæderne, og som for Lybeks Vedkommende var bleven styrket ved de indre Uroligheder i Staden, efterhaanden forværredes samtidigtmed og tildels som Følge af Erik af Pommerns Strid med Hertugerne af Slesvig. Allerede 1417 erklærede HamborgKongen Krig^a), og det «evige» Forbund, som. efter en kort Fejde⁴), i Aaret 1423 sluttedes mellem Kong Erik paa den ene Side og Lybek, Eostock, Wismar, Stralsund, Lyneborg, Greifswalde og Anklam paa den anden Side⁵),

1) Det kan mærkes, at der 1436 og 1441 fandt Mørler Sted i Kjobenhavn af hanseatiske Sendebud. Hansische Geschichtsblåtter, Jahrg. 1872, p. XLIX og Jahrg. 1873, p. XLIX.

2) Allerede Suhm har bemærket (Historien af Danmark, Norge og Holsien udi tvende Udtog p. 107), at Sundtolden ikke med fuld Vished kan føres højere op end til Etik af Pommern; men uaar han dog antager den for »uden al Tvivl ældres og støtter dette paa, at Havnepenge længe forhen ere blevne fordrede, adskiller han ikke disse fra Transittolden. Werlauff gjentager Suhms Bemærkning i sine Udgaver af Bogen. Kbh. 1813, p. 111 og Kbh. 1832, p. 100.

3) Hvitfeldt, Danmarks Riges Krønike 3. Part, p. 275 (4to).

4) Sartorius anf. St. 11, 254. Jahn, Danmarks Historie under Unionskoneerne p. 79.

5) Hvitfeldt anf. St. p. 322-31, 333, 462. Jvfr. Bunge, Liv-, Ehst und Kurlåndisches Urkundenbuch V, 76, 947.

Side 12

blev kun af kort Varighed. 1426 sendte de vendiske StæderKongen deres Fejdebreve¹). Men iblandt Aarsagerne hertil, hvorimellem adskillige, som den danske Konges Begunstigelseraf den hollandske Handel, Kaperierne tilsøes, den slesvigske Strid, ere noksom bekjendte, er der Grund til at antage, at Sundtoldens Indførelse har indtaget en ikke uvæsentlig Plads, og det skjøndt ingen af Hovedkildernefor Krigen, hverken Hvitfeldt eller de lybske Annaler,Herman Korners Chronica novella og dens to sandsynligeBearbejdelser, den saakaldte Kufus's Krønike og DetmarsFortsættels e²), nævne den.

Det er allerede af Betydning, at Chronicon presbyteri Bremensis, der er forfattet omtrent 1448, omtaler StædernesivrigeBestræbelserfor under Krigen at ødelægge «den nye Borg Helsingør, opført af Kongen til at aftvinge SkipperneenuvantTold ved det Stræde, som fører fra ØstersoentilOceanet «ⁿ). Dog vilde man, hvis dette Sted stod alene, ikke være istand til fuldstændigt at modbevise Dahlmann s⁴) og Waitz's⁵) rigtignok i hvert Tilfælde for den førstnævntes Vedkommende paa schlegelske Forudsætninger beroende Mening, om at der herved kun sigtes til en ForandringiSundtolden.Men medens det allerede har sin

1) Jahn anf. St. p. 85.

2) Om disse Kilders Forhold til hinanden se Archiv der Gesellschaft fur altere. deutsche Geschichtskunde VI, 61S fif; W'iiitz's Afhandling • Ueher Hermann Korner und die Luhecker Chroniken« i Abhandlmigen der konigl. Gesellschaft d. Wissenschaften zu Gottingen Bd. 5; og Hansische Geschichlsblåtter Jahrg. 1871, p. 82—83.

3) Noviim castrum Helsinghoer, per regem constructum ad extorqvendum theolonium insolitum a nautis per passagium maris baltici ad oceanum. Qvellensammlung d. schleswig-holstein-lauenb. Gesellschafft f. vateilånd. Geschichte I, 152.

4) Geschichte Danemarks 111, 135.

5) Geschichte Schleswig-Holsteins I, 326.

Side 13

Betydning, at der paa Hansedagen i Kostock 1425, hvor man forbandlede om at fratræde Forbundet med Danmark¹) saavidt vides for første Gang førtes Klager over Sundtolden"),erdetmuligt ved et hidtil ikke tilstrækkeligt benyttet Aktstykke at bringe Klarhed i Spørgstaaalet. Det er et af den danske .Regering i Anledning af en Forhandling med de vendiske Stæders Gesandter opsat Udkast til en Instrux³), der uden Tvivl med Rette af Jahn⁴) er henført til Mødet i Svendborg 1433. Iblandt de Klager, som det her forudsættes,atModpartenvil komme frem med⁵), spiller netop Sundtolden en fremragende Rolle. Det hedder nemlig deri, at Stæderne beskylde Kongen for imod al Ret og imod deres Privilegier at have paalagt ved Krogen en utilbørlig ny Told paa en fri, aaben Strøm, som Ingen med Rette har Magt til at besvære eller gjøre ufri med nogen Slags Told eller Afgift⁶). Det er her af Vigtighed at lægge

1) Hvitfeldt anf. St. p. 404. Gadebusch, Pommersche Sammlungen I, 25.

2) Hirsch, Danzigs Handels- und Gewerbsgeschichte p. 136.

3) Lang. Diplom.

4) Anf. St. p. 108.

5) Allerede paa Madet i Nykjabing 1430 skal efter en at' de ikke faa Bemaerkninger, som flndes i den saakaldte Rulus's Krmiike og ikke i dens Grundkilde Herman Korners Chronica novella, Kongens Berettigelse til at paala*gge, hvilke Tolde han vilde, have vaeret Gjenstand for Strid. GrautofT, Die Jiibeckischen Chroniken 11,575. Rufus's Beretning er gaaet over til Reimar Kock. Grunden til, at man ellers i det Hele ikke finder denne Sag omtalt i de mangfoldige Forhandlinger, maa vistnok viEre, at den som oftest indbefattedes i Stiedernes Klager over Brud paa Piivilegierne.

6) — — «Item schuldegen se vns, dat wij redder alle rechte, vnde jegen ere priuilegien vpgelecht hebben to deme Kioke enen vuplichtigen nygen tollen, vppe enen vrigen openen strom, den mit rechte nijmand macht heft to beswarende edder to vntfiigende mit ginigerleige tollen edder vngelde, dar se menen, dat se vnde ere kopman sere an vervnrechtiget, vnde vorweldiget werden vnde menen dar vtnrne, dat wij schuldich sint den aff to leggende •.

Side 14

Mærke til, at Stæderne ikke begrunde deres Klage alene med en Henvisning til deres Privilegier, men bestemt fastholdeStrømmensnaturligeog hidtilværende Charakter af fri og aaben. Det er Spergsmaalet om Havets Frihed, der i de følgende Aarhundreder saa ofte skulde sættes i ForbindelsemedSundtolden,som her møder os. Men medens man senere mere angreb Tolden som Brud paa et Princip, klages her over den som Ophævelse af den tidligere bestaaendeFrihed,ogTidspunktet for dens Indførelse angives ogsaa paa et andet Sted i Instruxen at ligge efter det 1423 sluttede Forbund¹). Der synes derfor i det Hele ikke at kunne være Tvivl om, at Udtrykkene nødvendigvis maae forstaaes om en aldeles ny Told, ikke om nogen Forhøjelse af en tidligere. Kongens paatænkte Svar er ogsaa i Overensstemmelsehermed.Hanhenviser først til alle Kongers og Fyrsters almindelige Ret til at paalægge, hvilke Afgifter de ville i deres Lande, og gaaer saaledes ikke ud fra noget tidligere Bestaaende, men fra et statsretsligt Princip. Hvad Privilegierne derimod angaaer, henstiller han det dels som juridisk tvivlsomt, om han var bunden til de af Kong

1) — — •Item effte se vns schuldigen vmme den tollen to deme Kroke bynnen desser tosate, so mogen wij dar alsus to seggen, dat wij dessen vorgenanten vpslach to laten hebben in sodanpr mate, dat giwelike siide schal segelen , varen vnde komen, alse dat de vorgn. dedinge utwiset, doch giweliken dele an sineme rechte unvorsumet, vnde nadem male wij niit dem suluen rechte dar andere koninge vnde fursten in eren riken costumen vnde plichte mede setten vnde maken to bestande erer rike edder lande, ok dat sulue vnde des gelikcs mogen don, so menen wij wes dar ane scheen is, dat de vorgn. vpslach van vnser wgene darmede nicht sij gebroken, sunder dat id sij gescheen vnder der beholdelikheit vnses rechtes vorgeschreuen* . Af hele Aktstykket fremgaaer det, at der ved Ldtrykket tdesse tosate» er taenkt paa Forbuudet af 1423 (Jvfr. Hvitfeldt anf. St. p. 323 •Zusatz>).

Side 15

Valdemar tilstaaede¹), dels hævder han, at Stæderne havde forbrudt dem ved at begynde Krig⁹). Man kunde i denne begge Parters Omtale af Privilegierne ville see et Bevis paa en tidligere directe Fritagelse for Sundtolden; men, som det er seet før, findes der intet Spor til nogen saadan, og Meningen er sikkert ogsaa kun den, at Fredsslutningerne af 1369 og 1370 tilsikrede Hansestæderne kun at skulle give de pligtige Tolde³), hvorved enten, som Ordlyden synesatføredet med sig, alene sigtedes til Toldene i Skaane eller til de tidligere Privilegier, som i Almindelighed bekræftedes,ogsomi det Hele fritog Hansestæderne for nye Toldafgifter⁴).

Det er nu muligt tilnærmelsesvis at bestemme TidspunktetforSundtoldens Indførelse; den har efter al RimelighedfundetSted enten mellem 15. Juni og August 1423 eller, hvad der er sandsynligere, da Kongen vel ikke strax efter Forbundets Afslutning har villet krænke de vendiske

1) Det skal dog bemærkes, at Kong Erik d. 28. August 1398 havde bekræftet Hansestæderne alle dem af hans Forgængere tilstaaede Privilegier. Liibeck. Urkundenb. IV, 765—66.

2) Forsvaret synes her at gjøre sig skyldig i en Anakronisme; thi Forbrydelsen af Privilegierne ved Krigen kunde fkke begrunde deres Overtrædelse før Krigen.

3) De skulde maatte øve Kjøbmandskab i Danmark og Skaane tillands og tilvands «doch eren rechten tollen tho gevende, wor se des plichlich sijn, alse de hir nageschreven steyt«. Men i Aktstykket findes kun den før omtalte Toldliste for Skaane.

4) Se f. Ex. Kong Erik Glippings Privilegium af 14. Juli 1280 for Lybek (Lubeck. Urkundenb. I, 367—(58), Christopher H's af 16. Decbr. 1319 for Stralsund (Lappenbergs Udg. af Sartorius 11, 301 —302) og af 2. Febr. 1323 for Wismar (Meklenburg. Urkundenb. VII, 83), Valdemars af 5. October 1326 for Stralsund (Lappenberg anf. St. 11, 316), Christopher Jl's af 25. Juli 1328 for Rostock (Meklenburg. Urkundenb. VII, 597) samt Optegnelsen af 6. Novbr. 1363 om Kjøbmændenes Friheder i Danmark og Skaane (Lappenberg, anf. St. 11, 536 ff.).

Side 16

Stæder, imellem Maj 1425 og dette Aars Udgang. Til TidenfraAugust 1423 til Maj 1420 kan den vistnok ikke henføres, da Erik af Pommern i den Periode var fraværende fra Danmark¹), og Rigsraadet næppe paa egen Haand har udført et saadant Skridt-). Afgiftens Størrelse var een engelskNobelfor hvert Skib³). Hvad Aarsagerne til Toldens Indførelse angaaer, er man kun henvist til Formodninger. Sandsynligheden taler for, at Kongen under Forholdenes Tryk har villet skabe sig en ny Indtægtskilde. Men mærkesbørdet tillige, at der allerede 1421 findes Exempler paa, at der i Helsingør er blevet aftvunget fremmede Skibe Varer til en vilkaarlig ansat Pris⁴); og at de danske KongersOpfattelseaf deres Højhedsret over Rigets Strømme i det Hele var i stærk Udvikling paa denne Tid, viser sig ogsaa derved, at det ikke varede synderligt længe, inden de indskrænkede Farten fra Kattegat sydpaa til Øresund⁵).

1) Slyffe, Bidrag til Skandinaviens historia 11, p. LXXIX—LXXXI.

2) Efter en Skrivelse af 15. Juni 1437 fra Haadet i Danzig til den tydske Ordens Stormester har Kong Erik senere erklæret, »dast der Zoll ware aufgesetzt mit gemeinem vollen Rathe seines Reichs Ralhsi. Hirsen, anf. St. p. 138. Det er dog tvivlsomt, om dette sigter til Toldens egentlige Indførelse eller til de 1436 tagne bestemmelser. I liver Tilfælde viser det, forsaavidt Kongens Ord vare mere end en Udflugt, at Sundtolden ikke oprindeligt har hørt under Kongen alene. Det var i det Hele en gammel Regel, at Kongen ikke paa egen Haand kunde paalægge nye Tolde. Jvfr. Geh. Ark. Aarsberetu. V, 36.

3) Hirsen anf. St. p. 136, 138—39.

4) Hirscli anf. St. p. 142. Af Vigtighed er det ogsaa at lægge Mærke til, at det i et udateret Brev fra feter de Volme til Raadet i Reval, som vistnok er fra Aarhundredets Begyndelse, hedder: — — • dorch den Ortsunt kan men nicht gekomen sunder anleggende«. Bunge, Liv-, Ehst- und Kurlandisch. Urkundenbuch IV, 511.

5) 1453 klagedes herover i Danzig (Hirsch, anf. St. p. 142) og d. 4. Juli samme Aar tillod Christiern 1 hollandske Kjøbmænd at besøge sine Riger paa Betingelse af, at de vilde sejle gjennem Øresuudet og ikke gjennem Beltet. Diplomatarium Norvegicum V; 564. I intet tidligere Diplom findes, saavidt mig bekjendt, denne Begrændsning omtalt, skjøndt man sikkert maatte antage at see den berørt i Privilegier for og Fredsslutninger med Hansestæderne. Man kan derfor næppe tillægge det nogen Betydning, naar efter Hvitfel.lt (Christiern l's Hist. 4to, p. 60) Christiern I 1457 skal have skrevet til Kongen af Polen, at Beltet »har været alle fremmede Nationer af Arilds Tid forbuden«. Exempler paa Anvendelse af lignende langt tilbagegaaende Udtryk paa kortere Tidsrum forekomme ogsaa i Sundtoldens Historie, idet Tolden 1522 af nederlandske Sendebud angives «i umindelig Tid» at have været tre og to Nobler af ladede Skibe (Allenske Samlinger, Nr. 53 f. 2. p. 230; Kgl. Bibi.; jvfr. De tre nordiske Rigers Historie 111, I; 12S og 3191, medens den bevisligt indtil 147 1 eller 1475 kun har været een Nobel (Allen anf. St. 111, 2; 461; Register van Charters en Bescheiden in het oude Archief van Kampen I, 23D_—41; Urkundensammlung der Gesellschafft fur schleswig-holstein-lauenb. Geschichte IV, 229-31).

Side 17

At Opførelsen af en ny Borg ved Helsingør og denne Stads Flytning og Udvidelse¹) sikkert hang sammen med Tolden? Indførelse, havde allerede Samtiden, som tidligere bemærket, klart Blik for.

Det er ikke Hensigten her at forfølge Sundtoldens videre
Historie; kun nogle enkelte Bemærkninger skulle endnu
gjøres om de vendiske Stæders Opnaaelse af Sundtoldfrihed.

Da Tolden, som ovenfor seet, har været Gjenstand for Forhandling paa de Møder, der forgjæves søgte at standse Krigen, er der temmelig stor Sikkerhed for, at den ogsaa har været under Drøftelse i Vordingborg, da Freden endeligt bragtes i Stand mellem Kongen og Hamborg, Lybek, LyneborgogWismar,altsaade vendiske Stæder med Undtagelse af Kostock og Stralsund, der allerede tidligere havde sluttet Forlig med Erik af Pommern. Men Detmars Fortsætters Beretning-) om, at Fredsbetingelserne iblandt andet gik ud

1) Se herom Danske Atlas 11, 289 og Gehpjmeark. Aarsberetning 111, Till. p. 5—6.

2) GrautofF, anf. St. 11,69. Denne Beretning er gaaet over til Hrantz's Chronica regnorum aqvilonarium (Argentorati 1546) p. 339. Hos Historisk Tidsskrift. 4 R. V. 9 Reimar Kok og i Krantz's Vandalia (Francofurti 1575) p. 268 berettes endog, at Forhandlingerne vare lige ved at brydes i Anledning af Toldsagen og kun bragtes videre ved Rigsraadets Forestillinger hos Kongen.

Side 18

paa, at de tydske Kjøbinænd ikke skulde svare anden Told eller Told paa andet Sted i Danmark, end Tilfældet havde været for 100 Aar siden, hvorved kunde været sigtet til Sundtolden, kan ikke fastholdes mod selve Aktstykkernes Taushed¹). Fritagelsen for Sundtolden kan end ikke fra begge Sider være tænkt indbefattet under den almindelige Bekræftelse af Privilegierne; man har vistnok ladet det staae som et foreløbigt uafgjort Spørgsmaal. Thi da Erik 1436 sogte sine tidligere Fjenders Mægling i de svenske Stridigheder,ogetMøde i den Anledning var aabnet i Kalmar i Sommeren samme Aar⁹), gjorde Stædernes Sendebud det til Betingelse for deres Mægling, at Kongen tilsagde dem ikke alene i Almindelighed Bekræftelse af deres Privilegier, men særligt Fritagelse for Tolden ved Ørekrog. Tvungen af Nødvendigheden maatte den danske Konge da gaae ind derpaa³). Herfra skriver sig saaledes Hamboigs, Lybeks, Lyneborgs og "VVismars Sundtoldfiihed, der kort efter ogsaa udstraktes til den femte af de vendiske Stæder, nemlig Stralsund⁴), men derimod endnu ikke til Rostok⁵). Særligt

1) Kong Eriks og Stædernes Breve om Freden af 17. Juli. Gadebusch, Pommersche Sammlungen I, 37_—40 og Lang. Dipl.

2) Styffe, anf. St. 11, p. CVIII.

3) Se Skiivelse fra Lybck til Uanzig af 23. August 1436, omtalt i Danzigs Skrivelse til Lybek af 15. Juni 1437. Hirsen, anf. St. p 138. Baade Detmars Fortsætter (GrautolF 11, 71—72) og vel efter ham Reimar Kock omtale, at Stæderne ved denne Mægling opnaaede Løfte om, at deres Privilegier skulde blive, som de vare for 100 Aar siden. Muligvis er dette Møde blevet sammenblandet med Vordingborgfreden.

4) Anf. Skrivelse fra Danzig til Lybek.

5) De fire Stæder arbejdede tværtimod imod Rostock paa Kalmarmø- det. Styffe anf. St. 11, 274—75. Hvornaar Rostock senere har faaet Sundtoldfrihed, kan jeg ikke angive.

Side 19

tilstodes den ogsaa, om end kun som en Naadesbevisning, der kunde tages tilbage, i Aaret 1437 Greifswalde¹), hvilkenStadKongenskyldte en Begunstigelse paa Grund af, at den ikke havde hjulpet hans Fjender under Krigen²). Om de fire Stæder nu som tidligere^<n) have arbejdet paa ogsaa at skaffe de andre Medlemmer af Hanseforbundet denne Fordel og have været nødte til at opgive denne Bestræbelse,elleromde af Hensyn til den ringe Hjælp, de havde havt af dem under Fejden, ikke have interesseret sig derfor, er uvist. Derimod kan det antages, at Lybek ikke er optraadt ganske redeligt ved i August 1436 at forsikre Danzig, at Sundtoldfriheden var tilstaaet alle Hansestæder⁴), medens dog Kong Erik udtrykkeligt i dets og dets SøsterstædersSendebudsPaaheri Kalmar havde givet HøvedsmandenpaaØrekrog,Peder Oxe, Befaling til at opkræve Tolden af alle, undtagen de fire Stæders Skippere³). DanzigmærkedesnartFejltagelsen; men om denne Stad end et Øjeblik senere under Christoffer af Bajern synes at have

5) De fire Stæder arbejdede tværtimod imod Rostock paa Kalmarmø- det. Styffe anf. St. 11, 274—75. Hvornaar Rostock senere har faaet Sundtoldfrihed, kan jeg ikke angive.

1) D. 27. Novbr. 1437 udstedte Kong Erik Brev om, at han overfor Borgemester, Raad og hele Menigheden i Greifswalde havde «vordreget vnnd vordregen den thol to geuemle in Oresunt vor vnns vnd der Crone Sloth Orekrock, alse ein Noblen tho geuende von ein jewelck Merschip, alse lange vnse gnade thosecht. Darvmme so bidde wij vnd bedcnn vnse vogede vnd amptlude darsuluest, dat sie nenen Thol von den ehr genanten nhenien scholen, vnnd en dar neien hinder an dohn, men en darmit am besten forderen, also lange dat sie dat van vnser gnade hebben«. Laug. Dipl.

2) Grautoff, anf. St., 11, 41.

3) Dette fremgaaer af Kong Eriks ovfr. nævnte Instrux.

4) Hirsch, anf. St, p. 138—39.

5) Se Skrivelse fra Raadet i Danzig til den tydske Ordens Stormester af 15. Juni 1437. Hirsch, anf St, p. 137—38.

Side 20

udvirket en foreløbig Sundtoldfrihed for hele Hansen *), blev dog Forholdet snart det, at kun de vendiske Stæder samt Greifswalde vare i Besiddelse af denne særlige Begunstigelse.

1) Hirsch, anf. St, p. 141—42.

Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 5 (1875 - 1877) 1

Fra hvilken Tid skriver Sundtolden sig?