Trykfejl og Rettelser.

4de Række 3dje Bind

Side 669 L. 1 f. n. Ordning, 1. Arving.

4de Række 4de Bind.

Side 97, L. 8 f. n.: Hugleissen laes: Hugleikssen.

— 103, L. 2 f. o.: den lede Djaevel, laes: Djsevelen selv.

— 109, L. 14 f. n.; faldt for Nidiugers Dolke, laes: blev snigmyrdet
af Nidinger.

— 121, L. 10 f. n.: myrdedes, lacs: myrdes.

— 127, L. 3—22 f. o.: Men til at antage o. 8. v., læs: Thi man
kunde vel faae Betænkeligheder, da der i den prosaiske Beretning, som
findes hos enkelte af Middelalderens Skribenter, ikke yttres Noget om,
at Morderne vare forklædte, skjøndt der i samme Beretning dog meddeles
Adskilligt om dem, nemlig, at de vare syv i Tallet, at de vare
bevæbnede, at de havde en Lygte med, at de listede eller sneg sig ind
til Kongen, og at de vare fuldstændig ubekjendte. Først Hvitfeld har
i sin Krønike tildeels vel efter et Stedsagn og i Overeensstemmelse
med Visens Anskuelse fortalt, at de sammensvorne Herrer selv drog
• Kappede og formummede« til en Høi udenfor Finderup, hvor de besvoer
dem atter, at lide og undgjælde hvad derefter kunde hændes ').
Den prosaiske Beretning træffe vi første Gang i en svensk Aarbog,
der skal være fra Begyndelsen af det 14de Aarhuudrede; [Note: Anteckningar
om tilldragelser i åren 1208 — 1288. Trj''t i Danske Samlinger,
5te Bind. Kjbh. 1869—70.] men kun flygtig og heelt mangelfuld
staaer den optegnet her. «Da Kongen«, hedder det nemlig, <>paa Grund
af Jagten overnattede ved en Torp og laa i en Lade, hvortil Doren
stod aaben, og Lyset var slukket, listede syv Mænd sig ind til ham og
dræbte ham«. [Note: Anno eodem dolose interfectus est Ericus rex
dacie. filius christoforj'. nam accidit ipsum regem venacionis causa, apud
oppidum guoddam hospitarj. cumque in horreo quodam aperto hostio
accubuisset. et extincta candela. septem rirj latenter super eum intrauerunt
et ipsuvi ibi interfecerunt.] Der siges hverken at det var i Set
Cecilies Nat, eller at det var ved Finderup; ikke engang, i hviken Egn

Samme Side L. 5 f. n.: «Med Folkevisens Fremstilling» udgaaer.

Side 128, L. 1—2f. o.: laes: Feilfri kan denne Beretning dog ikke
erklcEres for at veere.

— 129, L. 1 —li f. o: læs: med Stridshamre¹). Stødet er rimeligviis b!e\en fort mod Tindingen. Ifolge en af Ericus Olai benyttet Aarbog, som nu er forsvunden, skulde det tillige være trængt gjennem Haanden, og den Dræbtes Indvolde være revne ud^a). I det Ghejsmerske Compendium

Samme Side, L. 10 —22 f. o.: læs: Men forøvrigt maa den prosaiske Beretning staae til Troende og indeholder ikke Noget, som er uforeneligt med hvad der andensteds staaer optegnet. Rigtignok siges i ilere Annaler, at Kongen blev myrdet i en Seng [Anmk. s], og man har derfor ræsonneret som saa, at dersom han blev myrdet i en Seng, laa han næppe i en Lade, men i etlluus. Af Hensyn til den bekjendte Tradition, der ligeledes er benyttet i Visen om Marsk Stig saavel som i Visen om Kongemordet,_— har man da tænkt, at der i disse Annaler med Ordene in leeto suo rimeligviis kun er bleven udtalt, at han blev myrdet «paa sit Leie«. [Note: Molbech: Bland. Skr. Anden Saml. 11, 243]. Men for ikke at tale om, at

Side l::0, L. 8 f. o.: skulle, læs: skulde.

— 132, L. li—26 f. 0., læs: Erik Glipping blev altsaa myrdet ien Seng, hvor han afklædt laa og sov. Men er dette uforeneligt med Traditionen, at han blev myrdet i en Lader Der kan jo have staaet Senge i Laden, og naar Erkebiskoppens Prokurator karakteriserer Stedet som suspectus og desertus, stemmer denne Karakteristik netop med Traditionen. Thi som et "mistænkeligt" Sted kunde dog næppe med Føie noget ensomt Bondehuus betegnes. Ordene passe derimod, naar det var en af de afsidesliggende, übeboede Lader, hvor det var farligt at overnatte. [Note: Jfr. en Replik i Shakespeares Othello, Act I, Scene I; da Senatoren Brabantio er ble\en kaldt op om Natten, og det fortælles ham, at han er bleven plyndret, siger han:

Side 133, L. 1—2 f. 0., lses: vil den prosaiske Beretning endnu vide,
at Ooren stod aaben, medens Kongen sow [Note: cumque in liorreo

Samme Side. Mellem L. 14 og L. 15 indsættes: »Han var den, som gav Manddraberne Kundskab om Kongens Natteleie i Finderup og for.årede Døren med en Langhalms-Kerre istedenfor anden Lukkelse», skrov da Hvitfeld i sin Krønike. [Note: Folioudg. 305.]

Side 141, L. 15 f. n., læs: sine gode Hofmænd o: Huuskarle, [Note:
Hofmænd var eenstydigt med dem der gjorte Tjeneste som Ryttere.]
alle i Jern,

Side 114 L. 10 f. o.: af do Ire Opskrifter, lees: af Opskrifterne.
298 - 17 f. o.: Flidt, I.: Flindt.

— 416 - 15 f. n.: tigligere, 1.: tidligere.

- 416 - 10 f. q.: Gottsclialick, 1.: Gottschalek

— 427 - 2f. n.: 1596, 1.: 1496.

438 - 4f. n.: 161, !: 261.

— 439 - 10 f. n.: 230, 1.: 239.

— 441 - Bf. n.: Bengstrup, 1.: Bendstrup

— 442 - 10 f. n.: 1561, I.: 1564.

— 445 - 4f. n.: 76 1.. 73.
i tt OP ~ _ 27/ 1.28/

- 447 - 3f. o.: 27/9, 1.: 28/9.

- 447 - 3f. n.: 1602, i.: 1601.

-- 450 - 2f. n.: 2R. 1, 1.: 2R.6.

— 451 - If. o.: 1649, 1.: 1646.

— 455 - 6f. n.: Spangenberg, 1.: Stangenbeii:.

- 459 - 10 — Suppl., 1.: 2 Deel.

— 462 - 6 — Kesenfeldt, 1.: Klevenfeldt.

_ 469 - 16 — Trolle, I.: Krabbe.

— 481 - 1 — Qvittering et, 1.: Qvittering for.

— 500 - 10 — Vaeret, 1.: Veiret.

— 502 9 — Jorgen, 1.: Christian.

— 507 - 2 — Anna, 1.: Karen.

— 520 4 — Christen, 1.: Christoffer.

— 540 - II — 3 R., L: 4R.

— 574 2 — Herluger, I.: Hertugen.

— 588-2 — 3 Rsekke, 1.: 4 Rakke.

— 615 - 13 f. o.: Rigsdag, 1.: Rigsstad.;

622 - sf. n.: Kejseren, 1.: Kejserinden

— 625 - 10 f. n.: 1776, 1.: 1771.