F. V. Mansa: Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Historie i Danmark, fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 18- Aarhundrede. Kiøbenhavn 1873. IV. 607 S. S. 8vo. Gyldendalske Boghandel. Trykt hos J. H. Schultz.

Alt for mange Anr siden begyndte danske Lærde, og navnlig danske Læger at bearbeide den Deel af Lægevidenskaben, som man har kaldet den historiske Pathologie. Gaae vi tilbage til det 17. Aarhundrede, da indeholder den i alle Henseender uvurdeerlige Samling af Breve til og fra Ole Worm, der udkom i Kiebenhavn 17.-2, talrige Bidrag til den nævnte Videnskab, og en neppe mindre rig Kilde ere de af Worms berømte Samtidige Thomas Bartholin udgivne Brevsamlinger: epistolarum medicinalium centuriæ IV (1663 — 67), hans cista medica (1661), hans historiarum anatomicarum centuriæ VI (1651^—60), samt hans Bog de medicina domestica Danorum (1661). Alle disse Skrifter ere selvfølgeligen benyttede i de forskiellige Meddelelser om Thomas Bartholin, men kunne dog antages, ved en ny Bearbeidelse at ville give en betydende Efterslæt.

Vende vi os til vort eget Aarhundrede: da giøres det neppe nødigt at minde om de Arbeider i den omhandlede Deel af Videnskaben, der skyldes udenlandske Lærdes (i Tydskland Heckers og Schnurrers, i Sverrige 11 mo nis og i Frankrig Lit tres) Flid. At ogsaa vort Fødelands Literatur i denne Henseende ei har staaet tilbage, skyldes navnlig den i saa mange Henseender berømte Læge, J. D. Herholdt, og den høitagtede Forfatter af det Skrift, der nu ligger for os, og om hvilket vi skulle give en Beretning:

Her holdts Discipel og mangeaarige Medarbejder, Etatsraad, Dr. Med. F. V. Mansa. Det var i 1»12, at FI erholdt som et Program til Universitetets aarlige Reformationsfest udgav sit ferste Arbeide over Medicinens Historie: Selecta ex Historia årtis medie_æ. Det var efter Herholdts Tilskyndelse, at Forfatteren til det ovennævnte Skrift valgte Æmnet til sin Disputats for den medicinske Doctergrad (1831): De Epidemiis maxime memorabilibus, qua: in Dania grassatæ sunt, deque Medicinæ statu. Som det hedderiindledningen til det for os liggende Skrift, var det Forfatterens Agt at fortsætte disse Undersøgelser, efter den Plan, efter hvilken Disputatsen var udarbeidet. I al udføre dette Øiemed hindredes han, deels ved en omfattende Lægepraxis,deelsved de ansvarsfulde offentlige Stillinger, han i Embedslivet kom til at beklæde. Desto mere maa det paaskiønnes,at,medens hans Arbeide i den lidende MenneskehedsTieneste,i Forening med hans Embedsgiernings Byrde, oplog det meste af hans Tid, fandt han dog Leilighed til at sysle med enkelte Punkter af den medicinske ViddnskabsHistorie.Han nævner adskillige af disse i Indledningentildet nærværende Skrift. Hans Bcarbeidelse af eet af disse Æmner kan forudsætles at være i Erindring hos endeel Læsere af dette Tidsskrift. Vi have her for Oie Hr. Dr. Mansas paa authenliske Kilder byggede Skildring af den Pestepidemie, der midt under den uheldige og uhæderlige Krig med Sverrige rasede i Kiøbenhavn og Helsingør, i Aaret 1711: en Fremstilling, der tillige oplyser mange af vore Culturforhold og Samfundstilstande i hiin Tid (Hist. Tidsskrift18.1840, 38. 1842). Blandt Qere saadanne deels paatænkte, deels mere eller mindre udførte Arbeider hørte ogsaa en Fremstilling, den ærede Forfatter længe har havt under Hænder, af Lægevidenskabens Historie i Danmark fra de ældste Tider til K. Frederik ll's Død; men blandt de samme Arbeider er ogsaa det, som han i sin høie Alder, da saamange af de Omstændigheder, der hidtil paa anden Maade sysselsatte ham, ere Gernede, har fundet Tid til at offenlliggiøre,underTitel af Bidrag til Folkesygdommenes og

Sundhedsplejens Historie i Danmark. Det er dette Skrift, der nu giver os Anledning til nogle Betragtninger. Men idet Referenten overlader til mere Sagkyndige at fremstilledetUdbytte, der ved Forfatterens Granskning er vundetforLægevidenskaben, har han for Oie at betragte de Æmner, der her fremstilles for os, fra, om han saa maa udirykke sig, et mere universelt Standpunkt. Det er tilvisseenstorFeil, i hvilken altfor mange historiske Forfattere have giort sig skyldige, naar de indskrænke Historiens Stof til en Beretning om de Begivenheder, der ligge indenfor den menneskelige Vilkaarligheds Omraade, og udelukke af dens Blade de Maader, hvorpaa en heiere Ilaand ved uforudsete og uventede Skiebner, griber ind i Begivenhederne, og snart bruger som sine Redskaber dræbende Sygdomme, snart Storrn og Uveir, snart Jordskielv og underjordisk Ild, snart Dyrtid og Hungersnødens Rædsler. En Storm, som den, der rasede overalt i England d. 26. Novbr. 1703 (Stanhope, hist. of Engl. 1701—13. Tauchnitz éd 1870 I —11. I. 117 — 121), ødelagde Frugterne af mange Aars Flid, bragte Vandeneoveralttil at reise sig, og krævede utallige Menneskeliv paa Havet som paa Landjorden; en Ildsvaadc, som den, der rammede London i Sept. 1666, og vor Hovedstad i Oct. 1725; et Jordskielv, som det, der edelagde Lissabon Allehelgensdag 1755 (Schafer Gesch. von Port. V. 295 ff.); en Sygdom der, som Choleraen i vore Tider, som d e*n sorte Død i det lå. Aarh., bragte Ødelæggelse ind i alle Samfundskredse; en Hungersnød, som den der nu raser i Bengalcn og bringer Elendighed over talløse Mennesker: alt Dette og alle lignende Tilskikkelser ere Aabenbaringer af skiulte, i Menneskelivet dybt indgribende Kræfter, hvis Virkningeroftestrække sig over flere Slægter, og som alle høre ind under Historiens Stof. Og hvis man, som de Gamle giorde, sætter HisLoriens Nytte deri, at den giver os Exemplerbaadetil Efterligning og til Advarsel, og udtaler en Dom over Menneskenes Færd (Tac. Annall. 111. 65): da er det netop under de store Calamileter, at baade de gode og de onde Egenskaber skinne i det klareste Lys. Paa den ene

Side have slige Tidsrum af Menneskenes Historie Exempler at tilbyde paa tro Pligtopfyldelse, paa Sclvopoffrelse, paa Barmhiertighedogpaa Kierlighed, paa den anden Side paa Haardhed, Egennytte og Übarnahiertighed 1). Del er netop delte, der gier, at Studiet af de store Epidemier bliver saa lærerig (jvf. Li t tre, des grandes cpidémies, Révue des deux mondes Fev. 1536, Pag. 221 sqq.). Desværre maa det indremmes, at Historiens Ad\arsler saa tidt overbøres; under den forfærdelige Epidemie i det 14. Aarh. gik det ud over Jøderne; det hed om dem, at de forgiftede Brøndene; næsten 500 Aar forløb; da udbrød i Jb2l den gule Feber i Barcelona; nu hed det om de Læger,derpaastode Sygdommens smitsomme Charakleer, at de forgiftede de Syge, og en fransk Læge. der af sin Regiering var sendt til Spanien, beretter, at de municipale Auctoriteter i Barcelona og dens Forstad giorde den ophidsede Folkestemningdenene Indrømmelse efter den anden (Adouard: la (ievre jaune a Barcelona 1821. Paris, 1822). Endnu sildigere hørte slige Beskyldninger mod Læger og andre Personer til Dagens Orden, i de af Choleraen hjemsøgte Byer.

Holde vi os til Indholdet af Hr. Dr. M_ansås Værk, da er dette deels en Skildring af de Former, under Inilke Sygdommene optraadte i de nordlige Lande, tilligemed en Angivelse af de Forhold med Hensyn til Kulde og Hede, frugtbare og ufruglbare Aar m. m. der kunne antages at have havt Indflydelse paa Sundhedstilstanden; deels en SkildringafdeForanstaltninger,der tiente til at læge de Syge, til at lindre de Uhelbredeliges Plager, til at sørge for de Forladles og Hielpeløscs bedre Pleie, og til, hvor der var Smitstof, at hindre dette fra at gribe videre om sig. Een af de Former, under hvilken Sygdom yltrede sig saare almindeligtiældreTidervar Spedalskhed, hvortil man har meent, at Smitstoffet medbragtes med de fra Østen hiemvendendeKorsfarere.Hvoralmindeligudbredt denne Sygdomvar,viserMaengdenaf

---

1) Exempelviis kunne vi anfore Beretningen om den gule Feber i Barcelona i 1821 s. Lacretelle Hist. dé Fr. depuis la Rest. 111. 3->G. 2. éd. Paris 1844.

domvar,viserMaengdenafde for Spedalske bcstemte Helbredelscsanstaker:Frankrigealenehavde2000 den ovrige Christenlied omtrent 19,000. Tilsidst var der hos os ei nogen By, ei nogen Flekke, udcn den havde sit Hospital, hvor Patienter indlagdes, og hvor de, saa laenge de vare hiemsegte af denne Sygdom, holdles fiernede fra Samq\emmcddeSunde.EnFortegnelse over de danske AnstalterafdenneArtfindes S. 36. Disse Huse stode under Tilsyn af en Geistlig, og vare anbragte udenfor Byerne, om mueligt i Naerheden af Vand, heist rindende, fordi Bade ansaaessomdetvigtigstcLaegemiddel for de Spedalske. Det var ievrigt ei alene Personer af de laveste Samfundsklasser, der tiiemsegtes af hiin Sygdom. Fra Samfundets heieste Punkter kunne vi naevne den beiemle Andreas Sunesen, der 6 Aar ler sin Ded trak sig tilbage fra sit Embede som lidende af denne Plage (P. E. Miiller, vita A. Sunonis, Hafn. 1831. 4to, P. 28). Bekiendt er det, hvilke strenge Forholdsregler der brugtes hos Jederne (Lev. 13. 14, PaulusCom.iiberdasN. T. 2 Ausg. Liibeck ISO7 1. 194 ff.) lor at holde Spedalskheden borte fra de Karske. Winer Bibl. Ueahv. 3 Ausg. (1848) I. 114. De , der vare angrebne af Sygdommen, maatte boe udenfor Byerne, ikkun omgivne af dem, der vare ligesaa elendige som de selv; de maatle baere en saeregen, let kiendelig Dragt; de maatte tilraabe Enhver, der kom dem imede, at de skulde vogte sig for at komme dem naer; Ihi selv deres Aande ansaaesforsmitsom(Michaelis, Mos. Ret, d. d. Overs. 11, 163). «Overbeviisningen», skriver Dr. Mansa (P. 37), «om Sygdommens Uhelbredelighed var forevrigt saa stor, at de Syge, ferend de indfertes i de for dem bestemte Opholdssteder,hoitideligbleveudelukkedefra alt Menneskesamfund, ved en religios Ceremonie, der meget lignede den, der brugtes ved de Dodes Jordefaerd». Forf. anforer Dette underHenviisningtilOgee,Dictionnaire de Bretagne, et Veerk, der ei er os bekiendt. Efter en anden Kilde, Martene Ritus antiqui, Ed. 11. Antv. 1736 f. anferer Michelet, Hist, de France, ed. a Bruxelles 1837. IV. 256, at <.der

blev opstillet et Stillads i Kirken foran Alteret; der behængtes med sort Klæde; den Spedalske knælede, og horte i denne Stilling Messen; Præsten tog nogen Jord, kastede denne paa den Spedalskes ene Fod, forte ham ud af Kirken, og udtalte et Forbud mod, at han maatte fade sig see udenfor sin fremtidigeBolig,medmindrehan var iført den for de Spedalske brugelige Dragt (Martene 1. c.) Dog stode disse Elendige ei ganske ene i Verden. Ved flere Pavebuller var det bestemt,at,naarSygdommenvar paakommen et Menneske, efterat han havde indladt sig i Ægteskab, saa \are Manden og Hustruen forpligtede til ei at forlade hinanden (De ConiugioLeprosorum,Decr.GregoriiLib. IV. Tit. VIII, der indeholder pavelige Breve af det nævnte Indhold, Behmer Corp. Juris Can. Haiæ Magdeb. I—II 4to (II 650). Men idet Kirken ci lagde Hindringer iveien for Fortsættelsen af de Spedalskes ægteskabelige Samliv: gik den modbydelige Sygdom i Arv paa kommende Slægter. De, som vare plagede af hiint Onde, bleve snart en Byrde for Samfundet, og sank ned til en Kaste, der var til Plage for Alle, og igien laa i Kamp med hele det Samfund, hvoraf de vare udstødte. Underdenidet14. Aarh. opstaaede Pest maatte de med Jøderne dele Beskyldningen for at have foranlediget den Sygdom, der bortrev Menneskene skareviis (Depping Gesch. der Juden im Mittelalter. Stuttgart 1834. S. 23. Michelet,1.c.jvfr.Mil man Hist. of Latin. Christianity V. 280_—81). En Epoche i Middelalderens, maaskee i hele Verdens Sygdomshistorie danner den i Oieblikket berørte Pestsygdom, der hos os er kaldet den sorte Død, i Norge den store Mandedød, i Sverrige Digerdødcn, i Frankrigelapestenoire.Forfatteren har fulgt denne ødelæggendeSygdomunderdenshele Løb, fra dens første BegyndelseidetøstligeAsien, omtrent et Decennium, inden den naacde vore Enemærker. At intet væsentligt nyt Stof er tiiiet til hvad man alt i lang Tid har vidst om denne Sygdom, med hvis ødelæggende Virkninger de blodigste Krige ei kunne taale den fierneste Sammenligning, er en Følge af KildeskrifternesoverordentligeMagerhed.Verdensberomter den Pest

bleven, der i den peloponnesiske Krigs ffirste Aar, efterat have hærget Ægypten, Libyen og Endeel af det persiske Monarchie, udbred i den atheniensiske Havn Piræus, og strakte sig videre over Attika. Dens Navnkundighed skylder denne Epidemie den Omstændighed, at den store HistorieskriverThukydidhargiveten Skildring af Sygdommen, til hvilken han ei blot var et Oievidne, men af hvilken han selv var angreben. Thukydids Beretning om denne Pest (de Bello Pel. Lib. 11. c. 47_—54), eller som Grækenlands nyeste Historieskriver G. Gro te (Hist. of Greece 2 ed. 1870, V, 419) kalder den «an eruptive typlioid fever«, som han tillægger en vis Lighed med Børnekopper, giver os en Beskrivelse over de Symptomer, med hvilke Sygdommen angreb sine Offre, over de Lidelser, den medforte, og den Angest og Bekymring, hvormed den betog alles Siæle (jvfr. Krauss Disq. de natura morbi Athen, a Thurydide descr. Slutg. 1831, 8vo). Hvor langt er det ei fra, at nogen samtidigHistorieskriverharværetfor den sorte Dod, hvad Thukydid var for den atheniensiske Pest? Og dog vare de Offre kun faa, hvilke denne sidste krævede, imod de 30 Mil I. hvilke den sorte Ded, efter Hec k er s Beregning, (H eck er, die grossen Volkskrankheiten des Mittelalters, herausgeg. von Hirsch. Berlin, 1865. S. 54), skal have revet med sig. Pesten naaede allerede saa tidligt som 1347 Constantinopel.DendaværendeKeiserJohan Ka n takuzen us, der 1355 nedlagde Regieringen, og ombyttede Thronen med en Celle i et Kloster, skrev Memoirer over sin Tids Historie, og giver heri (Lib. IV c. 8—9) en Skildring af den Sygdom,hvortilhanselvhavde været el Oievidne, og som havde bortrevet hans egen Sen Andronikus. Hvad man ellers har erindret mod denne Forfatlers Charakteer som Historieskriver, kan ikke svække Troværdigheden af hans Skildring af Det, han selv havde oplevet, saa langt han end staaer under Thukydid, hvem han kiendelig efterligner. Han omtaler »at ingen Diæt, ingen nok saa kraftig LcgemsbeskaffenhedkundesikkreimodPestens Angreb; den rev de Stærke med sig saavel som de Svage«; han omtaier de forskiellige Symptomer, under hvilke den yttrede sig hos de forskiellige

Individer; snart vod Pestbylder paa Armene, Kiæberne og andre Legemsdele; skares der Hul paa disse, udflød der en ildelugtende Materie, og stundom kom den Syge sig. Hos Andre viste Sygdommen sig som Brand i Lungerne (Joh. Can tak uz en i, Opp. ed. Schopcn, Bonnæ 1828, Vol. 1—III).

Dr. Mansa ledsager Epidemien paa dens Vei gienncm det evrige Europa, inden den naaede de nordiske Lande. Med et norsk Skib, paa hvilket alt Mandskabet var udded, kom den til Hundborg Sogn i Thy, og derfra udbredte den smitsomme Sygdom sig over det hele Land. Ad samme Vei, som den var kommen til Danmark, kom den ogsaa til Norge, med et Skib, der kom ind i Borgens Havn. Fra de gamle danske Provindser Øst for Sundet, skal Smitten have udbredt sig til Sverrigej om den fra Slesvig og Holsteener kommen til Tydskland, eller omvendt, er ikke afgiort. De samme Ødelæggelser, der betegnede dens Vandring giennemde evrige europæiske Lande, vare ogsaa charakteristiske for dens Vei igiennem Norden. Som alt bemærket, er det faa og ufuldstændige Efterretninger, der ere levnede om dens Fiemtræden i det Enkelte. Men hvilket uudsletteligt Minde den har efterladt sig i den almindelige Bevidsthed, sees bedst af Folkesagnene (Thiele, Danske Folkesagn, 11. 57 f. f., i hvilket Va;rk dog Sagn om pestagtige Sygdomme fra meget forskiellige Tider ere sammenfattede; Faye, Norske Folkesagn,Arendal 1533, S. 136 f. f.). Enkelte offentlige Foranstaltningertyde paa, at man ved overordentlige Forholdsreglerhar maattet raade Bod paa den Uorden, der under Pesten havde indsneget sig i alle Forhold. Pave Gregor XI (1370—78) tillader Erkebiskop Thrønd i Nidaros at dispensere 20 uægte Fedte og 10 Præstesenner fra Manglerneved deres Fedsel, og at forfremme dem til alle geistligeVærdigheder, «efterdi det var oplyst, at Erkestiftets Geistlighed,der tilforn havde bestaaet af 300 Personer, nu ikkun talte, efter den stere Dødelighed, under Pesten, 40 svage og affældige Præster (en Pavebulle, Avignon 3- Decbr. 1371 Norske Dipl. V. 201). En lignende Indremmelse havde

Gregor Xl's Formand paa Pavestolen Clemens VI (1342^— 52) givet Erkebiskop Oluf af Nid ar os og Kiskop Giesebrechti Bergen (Avignon 18. Juli 1351) Sammesteds VII. 229. I samme Værk findes flere Brevskaber, der til Punkt og Prikke bekræfte Sagnenes Fortællinger om den Forvirring, der havde grebet om sig overalt under Pesten (11. 109, V. 194, VII. 160. 311). En Mærkelighed er det, som Reuterdahlanfører (Sv. Kyrkans Hist. 2 B. 2 H. S. 137), at hverken den svenske Riimkrønike eller noget hidtil bekiendt svensk Diplom omtaler denne Sygdom. Betydende maae dog dens Virkninger have været i alle 3 nordiske Riger. Om det end ei forholder sig saaledes, som man tilforn antog, at Jyllands Heder skrive sig fra den sorte Død (Olufsen i Vidensk. Selsk. Skrifter, Hist. og Phil. Afd. I. 311 f. f.): saa er der dog Vidnesbyrd nok tilbage, der tale om de Ødelæggelser, Pesten i det Par Aar, den rasede, anrettede i Danmark. Naar forøvrigt Forf. er af den Mening, at den Masse af Menneskebeen, man har fundet ved at anlægge en Brønd paa Hiultorvet i Viborg (Ursin, Sliftsstaden Viborg S. 191), og det lignende Fund, man har gion i Skielskør af Lig der ei vare i Kister (Brasen, Skielskør Bymark, Hist. Tidsskr. VI 58S^—91), skulde være Levninger fra den sorte Døds Tider: da ville vi ei negte Muelighcden heraf, men mene dog, at denne usædvanlige Begravelsesmaade lige saa vel kan henføres til sildigere Pestepidemier. Værre end i Danmark var Tilstanden dog i Norge; det var under Mandedød en, at alle Rigets Biskopper paa een nær døde, at mange af Domcapitlernes Medlemmer, og mange ansete og erfarne Geistlige gik bort; man greb da til det Middel al præstevie ganske unge Mennesker. Dette i Forening med adskillige sammenstødende, ligeledes fra Pesten hidrørende, Omstændigheder, tiente til at forberede den forhen saa mægtigenorske Kirkes Opløsning (Keyser, den norske Kirkes Hist. 11, 240 f. f.).

Saa forfærdende Ødelæggelser Pesten end havde anrettet
i hine Aar, saa havde den dog ikke udraset i de nordlige
Lande; der var mange andre Epidemier, der rasede endog

i det 16 og 17 Aarhundrede; i A. 1504 dede i Kiøbenhavn saa stort et Antal Personer, at, som en Samtidig beretter, der i een Nat afgik 60 Personer, og der jordedes i Aarets Leb paa Frue Kirkegaard alene 700 — 800 Lig, medens Antalleti almindelige Aar beleb sig til 60—70 (S. 194). I 1378 hiemsegtes Kiebenhavn og Odense alter af Pesten; paa det ferstnævnte Sted ophørte Universitetet sin Virksomhed, hvad der oftere tilforn havde været. Tilfældet under lignende Forhold. Det Samme skete i 1583; 1599 indtraf under en meget lang Vinler Dyrtid; saasnart Foraaret kom, begyndte man fra Kiøbenhavn at hente Kornvarer fra Havneneved Østersøen; men med Sæden indførtes Pest i Staden, der rasede med en saadan Voldsomhed at der efter Slanges Fortælling (Chr. IV. Hist. I, 155) af en Folkemængdepaa 30,000 bortrykkedes over 8,000. Det vilde blive vel omstændeligt, dersom vi skulde omtale alle de pestagtige Sygdomme, der i det 17. Aarh. hærgede Danmark. De antages gierne bragte med Varer fra Provindserne ved Østersøen. Af Yttringer hos Th. Bartholin de med. dom. Dan. P. 337 fremgaaer, at man ikke var enig om, hvorvidt Pesten ved indførte Varer fra smittede Sleder havde udbredt sig her i Landet. 1 1661, da en I'est greb om sig" i Landene ved Østersøen, indhentedes i denne Henseende det medicinske Facultcts Betænkning. Den gik ud paa, at «det ei var sikkerL at indføre fra de befængte Sleder Hamp, Hør, Uld, Klude, Dyrehuder, Skind, Humle, Mcel og andre Varer, der kom fra Preussen og Landene ved Østersøen, inden de af de sanjme Mænd, der havde bragt dem hertil, vare førte til et übeboet Sted, og der i et Tidsrum af 6 Uger vare spredte og udsatte for Luftens Paavirkning, medens imidlertidVarernes Eiermænd holdtes indespærrede«. Den samme Betænkning lilraader, at de Sække eller Hylstre, hvori Varerne vare forte hertil, skulde soles og luftes og ryges. Bartholinusde med. dom. Dan. p. 328^—59.

Interessant vilde det være, dersom en nøiagtig Optællingvar
skeet af de Døde for hvert Aar, navnlig saa tidt en
Pestepidemie herskede: men herpaa er ikke at tænke. Mod

Enden af Chr. IV's Regiering udkom en Kgl. Forordning (1645), der bød at Præsierne i ethvert Sogn skulde holde Bog over Døde, Fedte og Ægteviede; mange af disse oprindeligeKirkebøger ere levnede (de af dem, vi have seet, tage alle deres Begyndelse midt paa Sommeren 1645) SoderupSognekalds begynder 4. Søndag eft. Trin. 29. Juni 1645, Kr.-Eskild strups 6. S. eft. Trin. 15. Juli 1645, men mange af dem ere førte unøiagtigen, og ere fulde af Huller. For St. Olai Sogn i Helsingør er der saaledes et Hul fra 1652^—66 (Mansa S. 544). I Kiøbenhavn begyndte 1. Jan. 1652 en Klokker ved Frue Kirke, Poul Sørensen, en Ligbog, der tillige skulde indeholde en summarisk Angivelse af de paa samtlige Stadens Kirkegaarde Jordede; foruden vor Frue, Helligeistes, St. Petri, St. Nicolai, Christianshavns, den nye Kirkegaard, Holmens, «Kgl. Maiestæts udenfor Nørreport«;denne Ligbog blev Poul Sørensen ved med at føre i Aarene 1652, 1653, 1654, men standser med Aug. 1654; den ender med den Bemærkning, at der i den ene Maaned August 1654 var, blot fra Frue Sogn, jordet 229 Mennesker. Vi meddele disse Angivelser, udentvivl den første Opgiørelse af Dødelighedsforholdene i vor Hovedstad, som ei synes at være komne (il Hr. Dr. Mansas Kundskab, og al den omtalte Ligbog, hvoraf vi have laant hvad der er anlørt i Noten¹),

---

1) Klokker Poul Sørensens Ligbog fra Nytaarsdag Hii>2 til Aarsdagen 1653 Begravede: Vor Frue 235. H. Geistes 118. St. Nicolai 1!JO. St. Peders 132. Christianshafn 134. Den Nye 872. Holmen 84(J. Kai. Mai. Kirkegaard udenfor Norreport 26. Summa 2559. Nytaarsdag 1653 til Aarsdagen 1654: Vor Frue .153. H. Geistes 56. St. Nicolai 109. St. Peders 76. Christianshafn .... .... 102. Den Nye ... 615. Holmen • • 983. Kgl. Mai. Kirkegaard . . . • ■ 1«. Suinma 2110.

bevares paa Universitetsbibliotheket. Vi tilfeie ikkun, al ved den unye Kirkegaard og Hs. Majestæts Kirkeg.iard udenfor Nørreport» er der at forstaae — den Begravelsesplads udenfor Staden, i hvilken flere af Hovedstadens Kirker havde Part, og som under en tidligere Epidemie var udlagt til Begra\elsessted, hvorom kan sees O. Nielsen: Kiobenhavns Diplomatarium I, 432. Det kan her bemærkes, at der, foruden disse Assistent skir kegaarde var adskillige andre i Staden (jvfr. Olufs en : Collectanea til et antiqvarisk- topographisk Lexicon over Danmark S. 9—10.)9^—10.)

I Tidernes Løb antoge det menneskelige Legemes Sygdomme nye Former, og saaledes blev Spedalskhed, der i Middelalderens tidligere Aarhundreder gav Anledning til saa mange ofFentlige Foranstaltninger, efterhaanden usædvanlig heri Landet: De saakaldte St. Jø rgensgaarde bleve derfor ved K. Christian lll's Riber Artikler, 1542, ophævede, og lagte til de større almindelige Hospitaler, der oprettedes i ethvert Landskab (Krag og Stephanius Chr. 1 lis Hist. I, 633). Men andre og det endnu værre Sygdomme kom istedenfor de gamle. Blandt nye Sygdomme nævnes Skiørhug, der, efterat den først var indkommen i Landet i det 15. Aarh., var bleven overmaade almindelig, og paatrykte næsten enhver anden Sygdom sit Stempel, eller forværrede den i høi Grad (p. 325). De Aarsager, der havde foranlediget Skiørbugens Overhaandtagen vare «ei alene Landets kolde og fugtige Klima, Befolkningens usunde og ureenlige Boliger, dens hyppige Færd paa lange Søreiser, men fornemmelig Nydelsen af uhensigtsmæssige, og for Sundheden skadelige Næringsmidlen). Dr. Mansa omtaler (S. 325) at den almindelige Mands daglige Kost var saltede Kiød- eller Fiskespiser, og »jo federe de vare, med desto større Velbehag nødes de». Han anfører Ord af Thomas Bartholin

---

1) Klokker Poul Sørensens Ligbog fra Nytaarsdag Hii>2 til Aarsdagen 1653 Begravede: Vor Frue 235. H. Geistes 118. St. Nicolai 1!JO. St. Peders 132. Christianshafn 134. Den Nye 872. Holmen 84(J. Kai. Mai. Kirkegaard udenfor Norreport 26. Summa 2559. Nytaarsdag 1653 til Aarsdagen 1654: Vor Frue .153. H. Geistes 56. St. Nicolai 109. St. Peders 76. Christianshafn .... .... 102. Den Nye ... 615. Holmen • • 983. Kgl. Mai. Kirkegaard . . . • ■ 1«. Suinma 2110.

(de Med. dom. Dan. p. 391) at o Sveden brast frem paa hans Pande, naar lian saae eller lugtede disse umaadelige Saltmadsanretninger.il Han dvæler ved et Ord af den samme Forf. (af samme Skrift), at det ikkun var «paa LækkermundesBord,atder kom Suppe af ferskt Kiod, Æggesebe og Mælkemad, thi dette stred imod de Danskes gamle Sædvane«.MedHensyntil det Spisereglement, han anfører (p. 320) hvorefter 12 fattige Disciple i Vordingborg Skole skulde bespises i Tidsrummet 1615^—32, i hvilket de ovennævnteSpiserindtageen Hovedplads: da ville vi henvise til andre Spisereglementer fra omtrent samme Tid, der gialdt for offentlige Stiftelser, og hvori en Fremgang til en sundere Kost er utniskiendelig; Melchior Herlufsholm 1. Udg. 1822 S. 176. et Spisereglemenl fra 1620. Nyerup Univ. Ann. S. 195 et Spisereglement fra Midten af det 17. Aarh. for Communitclet. I 1645 antog den nævnt? Sygdom en saa farlig Charakteer, at der ved en Regieringsforanstaltning blev udarbeidet af Universitetets medicinske Facultet en Veilcdningtilatbehandle Sygdommen; i denne anbefales liere indenlandske antiskorbutiske Urter. Under d. 25 Juni 1645 overdrager Kongen «de Høilærde« at udarbeide en dansk Urtebog, der skulde indeholde Planternes danske og latinske Navne; de Steder, paa hvilke de pleiede at voxe, samt de Sygdomstilfælde, i hvilke de kunde anvendes. Det var paa denne Maade at Simon Paulis Flora Danica udkom i Kong Chr. IV's Dødsaar (1648). En anden Sygdom, der tilhører Overgangen mellem Middelalderen og den nyere Tid, der i en længere Aarrække herskede epidemisk i England,menogsaaderfra hiemsøgte de nordiske Lande, var den saakaldte engelske Sved, the sweeting Sickness «la suette anglaise», som de Franske kalde deri. (Holberg Epistler ved Bruun IV. 406 f.) Den yttrede sig første Gang efter den Seier, Henrik VII vandt ved Bosworth (1183), der giorde Ende paa den langvarige Feide mellem den hvide og den røde Rose, og menes at have udviklet sig hos de tøjlesløse Leietropper, der udgiorde den seirende Fyrstes Hær. Det var en Sygdom, der lagde mange MenneskeriGraven.Vi

skeriGraven.Viville lade det staae ved sit Værd, hvad selv en endnu levende engelsk Forfatter siger, at „den valgte sine Offre udelukkende blandt indfødte Englændere. Bred den ud i en fremmed Stad, søgte den de der boende Folk af engelsk Herkomst, med en Sikkerhed, der ikke slog feil." Det var i Regelen Mænd mellem 30 og 40 Aar, den angreb, og de Stærkeste vare meest 'udsatte for Smitten. Sygdommens Symptomer vare et kort Aandedrag, Mathed og Tilbøielighed til Sovn. De der bleve angrebne med fyldt Mave, dede strax; de, som gave efter for deres Tilbøjelighed til Sovn, var det endog ikkun for eet Qvarteer, vaagnede blot for at doe. Saa hurtig var Sygdommens Fremgang, at af 7 Mænd der spiste sammen til Aften i London, vare de 6 Lig inden Morgenen brod frem" (Fro ude, Hist. of Engl. from the fall of Wolsey to the defeat of the Spanish Armada V. 252_—53). Denne Sygdom, der først havde viist sig i 1483, brod 4 Gange los i det følgende Aarh., 1506, 151?, 1528 og 1551. Under dens 3die Fremtræden yltrede den sig ogsaa paa Fastlandet. Medens der var lutler Glæde i Hamborg over Reformationens Seier, viste „den engelske Sved" sig med Eet, d. 25de Juli, dræbte i de 22 Dage, den rasede i denne Stad 1100 Mennesker, yttrede sig den 29. Juli i Lybek, den 31. August i Stettin; derfra gik den over til de nordiske Riger, og rasede i dern alle med Voldsomhed.Hvadmanhavde erfaret paa andre Steder, blev ogsaa her kundbart, at Sygdommen var mere dræbende for unge og stærke Folk, end for gamle og svagelige; ogsaa herfra haves Vidnesbyrd om at et Redningsmiddel var at finde i at nyde varm Drikke (S. de anforle Steder S. 132^—43). (Overhovedet kan om del hele Æmne mærkes Hecker, der Engl. Schweis, Berlin 1834, 8vo). En Mærkelighed var det, at samtidig hermed udbrod i Tydskland en Sygdom mellem Fiskene og Fuglene (Hecker S. 93^—94) og i Vigen i Norge blandt Bierne (Mansa S. 141). Lighed med den eng. Sved har man troet at finde i den af Oldtidens Læger (C el s., de Med. L. 111 c. 19) omtalte morbus cardiacus, (maladie aordiaqus,Littrédictde la langue franc, I. 487). Mørkere

Skygger kastede en anden med den engelske Sved næsten samtidig Sygdom over Forholdene, deels fordi den ikke senereharkunnetbringes til at vige, deels fordi den skylder den menneskelige Usædelighed sin Fremtræden og Udbredelse.Deter,som bekiendt, den almindelige Mening, at den syphilitiske Smitte først udbrod under de Franskes Tog til Neapel 1495, eller i alt Fald, om end maaskee tidligereeialdelesübekiendt, dog under dette Tog naaede sin hoieste Udvikling. Tidsalderens over alle Grændser gaaende Usædelighed, hvorpaa Exempler anfores (S. 122^—23) bidrog betydeligen til at forøge Sygdommen; men det tor vel ikke negtes, at den ogsaa angreb aldeles Uskyldige, og at den, inden Lægevidenskaben havde faaet Bugt med dens værste Yttringer, viste sig som en ondartet smitsom Sygdom, der overfaldt Alle uden Forskiel. Den naaede snart vort FodelandlsGrændser,(S.de af Dr. Mansa S. 131 samlede Beviissteder);derantogesen egen Læge, for at helbrede dem, der i Vestergotland laa af denne Sygdom; han havde saa meget at bestille blandt Bønderne, der lonnede ham, at han ikke kunde yde Rigsrnarken Svante Nielsen Sture, der led af samme Onde, sin Bistand. Det var ved de dengang saa meget brugte Badstuer, at Smitten udbredtesig,ogpaa Reformationstiden afskaffWles disse, navnlig under det Paaskud, at de tiente til at udbrede hiint Onde. Der var enkelte Byer, baade i Danmark og i Norge, der fremfor de øvrige vare i Vanrygte for deres Usædelighed saaledes Bergen, hvor endnu for 50 Aar siden Sporene af de hanseatiske Kiobmænds deoioraliserende Indflydelse ikke havde tabt sig (Sagen og Fos s Beskr. over Bergen1824).ThomasBartholin, (med. Dan. domesticap.401)roser, at i Danmark «nulla publica lupanaria conceduntur», og har Ret i, at disse Anstalter vare strengt forbudne i Lovene; et andet Spargsmaal er det, om LovhudeneholdtesiKraft, hvad man maa betvivle, baade efter hvad man læser i Ch.Dorothea Biehls (siiakaldte) »historiskeBreve«somi Langebeks Skaldedigte, og «Piecerne om Froken-Kontorerne« i 1772. (Jvfr. Werlauff Anm. til

Holbergs Lystspil S. 246, Falster, Amoen. Phil. 111. 123 sqq.)- Naar som Steder, der tiente til at vedligeholde Usædeligheden, Klostrene nævnes, og den bekiendte AnekdotegientagesiDr. Mansas Skrift (p. 123) om at «paa eengang Kokken , Bryggerkarlen og Riddersvenden i St. Knuds Kloster i Odense kom i Barselseng: da sætte vi ingen videre Lid til dette Æventyr, der herer ind under samme Kategorie, som Sagnene om den utrolige Masse Been af spæde Bern, der opdagedes i hule Træer i Vadstena Klosterhaveogfandtesindmurede i Bygninger i Alvastra, Skokloster og flere Steder (S. Brunius, KonstanteckningarunderenResa År 1851, S. 76), eller som Fabelen om Pavinden Johanne, der midt paa Roms Gader skal have barsiet A. 855 (Gieseler K. G. 11. 1 Abth. 29; Dellinger,die Papst-Fabeln, Munchen 1863, S. 1—44). Det var altfor meget i det ved Reformationen seierrige Parties Interesseatudbredeslige krænkende Rygter om deres Modstandere,tilatman ikke skulde være meget varsom med hvad man troer af Saadant. Der er Exempler nok, der vidne om de lese Sæder, der til hine Tider herskede her i Landet,ogdeere anferte af Dr. Mansa i tilstrækkelig Mængde (S. 121 f. f.)- Hvorledes Biskop Arreboe i Trondhiem bar sig ad, er bekiendt nok, og om man endog ei fælder saa stræng en Dom over ham som Pont. Anall. Eccl. 111, 790, bliver der dog nok tilbage til at begrunde det Retfærdige i den Afsættelsesdom, der overgik ham. Arreboes Portrait — hvis man ter demme deraf_—synes at tyde paa grov Sandselighed. Capellanen i Vordingborg sattes under Tiltale og kastedes i Fængsel for begaaet Leiermaal (1627). Rer dam: ArreboesLevnetogSkrifter I. 193.

Under 13. Marts 1686 fik Magister Peter Lange, Præst i Sore, og Barbara Hansdatter, Præsteenke fra Herfelge, kongelig Opreisning for «begaaet Leiermaal» (SiellandskeTegneiser). Lignende Exempler paa Gejstlighedens forargelige Levnet i hine Tider forekomme i Mængde. Man kan paa en vis Maade sige, at det foreliggende Skrift, med dets mange Culturbilleder, er en Commentar over den gamle

Adam af Bremens Ord om de Danske og Nordboerne i
Almindelighed: »in gula et muliebribus oranes excellunt«.

Om Drukkenskab heri Landet ligefra den Tid, da Abbed Vilhelm advarer Valdemar den Stores 2 Dettre, der havde taget Sleret i St. Maria Kloster i Roeskilde (1188) mod at slaa sig til Drik, og indtil den Tid, langt ud over Grændserne for det foreliggende Arbeide, da Rahbek, efter sin Faders Meddelelser om Skik og Brug i hans Ungdom, giver et Bidrag til Kundskab om Tilstanden i den nævnte Henseende i Landet i Midten af forrige Aarh. (K. L. Rahbek,Erindringer om mit Levnet 1825, I, 7) lod der sig skrive en indholdsrig Bog. For det Tidsrum, der ligger indenfor de Grændser, Dr. Mansa har valgt for sit Arbeide, er en stor Deel samlet, navnlig S. 365, der giver os et Indbliki det udsvævende Liv, der i Chr. IV's Tid fandt Sted ved Hoffet, og derfra spredte sig udover alle Samfundets Classer, efter det gamle Ord «Regis ad exemplar totus componiturorbis«. Hvilket Levnet der fertes i Kongeborgen, derom giver den engelske Gesandt, Greven af Leicester, der var her i 1631, et Billede, naar han skildrer Chr. IV som drukken Dag efter Dag (D. M. 3 Række I 21^—27 og fl. Steder). Hvilket Levnet de ferte, der skulde i Kirken advare og formane, sees bedst af Landemodernes Acter, og deraf, at Biskop Res en endog navngav 22 af sit Stifts Præstersom hengivne til Drik (Pont. Ann. 111 770 ad a. 1629), og hvilket Fylderi der herskede mellem Dommerstanden viser Forordningen af 9. Sept. 1638. Men mueligt er det en Trøst, at det ei saae bedre ud paa andre Steder. Der foreliggeren Beretning om en stor Fest, der gaves af den beremteengelske Statsmand Ceci) i Anledning af Chr. IV's Nærværelse i England 1606. En Dame skulde forestille Dronningen af Sheba, men var saa overstadig fuld, at hun faldt, og kastede i Ansigtet paa Kongen de Gaver, hun skulde frembære. Kongen dandsede ligefuldt derpaa med Dronningenaf Sheba, men faldt saa lang han var, og maatte bæres ien Seng, som han i høi Grad tilsolede. Lignende Skandalergiorde 3 Personer, der skulde fremstille! Troen, Haabetog

betogKie rI igh eden (S. Lingard's Hislory of England,
ed. in 4to, London 1825 IV. 79 Anni.).

Efter disse Exempler, som gaves af de Fornemste, vil man ikke undre sig over, at der behovedes en Staffebeslemmelse som den, der Ondes i Skræddersvendenes Laugsartikl. af 23. Septbr. 1612, angaaende dem «der af Drukkenskab spyede i Laugshuus eller udenfor« (Oluf Nielsen, Kbhvn. Diplom. 11. 585; jvfr. Werlauff a. St. S. 243).

Meget interessante ere de Oplysninger, det foreliggende Skrift indeholder om Sundhedspleien i ældre Tider, om Stiftelser til Optagelse af nødlidende Mennesker. Der er fra forskiellige Kilder samlet en stor Deel Træk til en Skildring af den Omsorg, der vistes de Syge. Det kunde have været tilfoiet, at ligesom Klostrene i gamle Dage vare Anstalter, inden hvilke Mange, naar Alderen kom, og Verden vendte dem Ryggen, fandt et roligt og stille Opholdssted: saaledes savnes der ei Exempler paa, at man kunde kiebe sig en Plads i en saadan Stiftelse, og der «mod at betale en vis Sum indgive sign paa Livstid (S. Dueholms Diplomatarium ved O. Nielsen, Kbh. 1872, S. VII—VIII, XIII, XLI: Lange, de norske Kloste, S. 704 om Johaniterhospitiet Varne, der var Invalidehospital for Kongens Hirduiændj. Det er en ny Side, hvorfra det i vore Tider saa ilde ansete Klostervæsen kan betragtes.

Idet vi til Slutning giere opmærksom pa;i de mange adspredteBidrag til Kundskab om de hygieiniske Forhold her til Lands, som Dr. Mansas Bog indeholder, bemærke \i endnu, at den giver en interessant Tilgift ved en Angivelse af alle de Kilder, hvoraf Forfatteren har laant de rige Materialier,han har givet os til Kundskab om Sundhedstilstandeni vort Land giennem Aarhundreder med mange i Forbindelsehermed staaende Samfundstilstande. Selv et løseligt Blik paa denne Angivelse af benyttede Kilder, vil kunne vise Omfanget at Forfatterens Studier. Et Værk, som Hr. Di. Mansas nærværende, vilde være ufuldstændigt, hvis det ei var ledsaget af neiagtige Navne- og- Sagregistre. Saadannc savnes ei helier, og de ere udarbeidede med al ønskelig

Fuldstændighed. Men os forekommer det at være en Affectalion,naar det ene af disse Registre kaldes en Navne^ og det andet en Ærnneviser. Disse nybagte Ord ere mere udanske end Ordet Register; de ere en Germanisme og dannede efter det i nogle nyere tydske Beger forekommende Udtryk «ein Blattweiser», Dette er igien en Efterabelse af det i ældre hollandske Beger brugte «Bladwijzer».