Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 4 (1873 - 1874) 1

Et nyt Bidrag til den kjøbenhavnske Herredags Historie 1533.

Tillægsbemærkninger til Historisk Tidsskrift, 4 R. 2 B Af

A. Heise.

Ved Hertug Albrecht af Preussens Ægteskab med Kong Frederik den førstes Datter Dorothea fremkaldtes mellem de to Fyrstehuse et meget fortroligt Forhold, der har givet sig Udtryk i en Række Breve, hvoraf Waitz i sin udførlige Fremstilling af «Jiirgen Wullenwever und seine Zeit» allerede har benyttet en stor Del, medens disse Breve tidligere desværrehavde undgaaet de danske Historikeres Opmærksomhed, uagtet der dog i vort Geheimearkiv findes en Række Afskrifterfra Arkivet i Konigsberg, tilsendte 1841 paa Foranstaltningaf den preussiske Historiker Voigt. Af nordiske Historikere har, saavidt vides, Universitetsbibliothekar L. Daae i Kristiania Fortjenesten af først offentlig at have henledet Opmærksomheden paa denne for dansk Historie saa overordentlig vigtige Samling, der omfatter Tidsrummet omtrentfra Valdemar Atterdags indtil Kristian den 4des Tid, men som navnlig er af største Vigtighed for Frederik den førstes og Kristian den 3dies Tid. Men Fortjenesten af først at have benyttet denne Samling i større Omfang tilhører

Side 635

unægtelig All en; derom vidne Kildeangivelserne i Anmærkningernetil hans store Værk tilstrækkelig, og endnu mere ses dette af de Samlinger, han har efterladt sig, og hvori findes udførlige Excerpter eller hele Afskrifter af de Tusinder af Breve, som han med fast utrolig Flid har gjennemgaaet. Da der iblandt Allens Samlinger, efter de kønigsbergske Afskrifter, ogsaa findes et ret mærkeligt Bidrag til at oplyse Partistillingen paa Herredagen 1533, meddeles det her som et Tillæg til Afhandlingen om denne Herredag. Allen har ved sit udførlige Udtog tilføjet: »Burde trykkes, hvis Afskriftenikke var saa slet«. Jeg har senere haft Lejlighed til at efterse den kønigsbergske Afskrift og maa indrømme, at den er af en saadan Beskaffenhed, at der efter den næppe kan gives en bogstavret Gjengivelse. Jeg foretrækker derfor her at meddele Allens Udtog, der tager omtrent alt med, indtil der maaske en Gang kan faas en bedre Afskrift fra Kønigsberg.

Stykket, der er af en lignende Beskaffenhed som Klagemaaletmod Biskopperne, men tillige medtager de verdslige Kigsraader, navnlig Tyge Krabbe, maa være forfattet efter 1536, siden Modet i Hamborg «furschienen 1536 Jahre« omtales, formodentlig i Aaret 1537, og det er vistnok overleveret Hertug Albrecht, medens han i Aug.—Septbr. d. A. var i Kjøbenhavn i Anledning af sin Svogers Kroning. Paa den Tid var nemlig de to Bisper, som det særlig behandler,Joachim Rønnov og Styge Krumpen, som bekjendt endnu i Fængsel og Tyge Krabbe i Unaade (han havde mistet Forleningen af Helsingborg). Forfatteren turde mulig være den tyske Kansler, Mester Wulfgang von Utenhoff, der stod i et forbavsende intimt Forhold til Hertug Albrecht, hvem han mere end nogen anden havde gjort til Kong Kristians Mentor, og som maa anses for det

Side 636

danske, og tildels ogsaa det holstenske, Aristokratis farligste og mest ihcTrdige Modstander som tysk, ikke-holstensk Fyrstetjener, Forhold, hvorom de kønigsbergske Papirer give mærkelige Vink, og som jeg maaske ved en senere Lejlighed skal komme tilbage til, naar et større Materiale er indsamlet til en Skildring af denne Frederik den ferstes fortroligste Raadgiver.— At Stykket, der har til Overskrift: «Ist beantwordt»,ender afbrudt og nærmest har Udseende af at være et ufuldendt Udkast, men dog findes i det kønigsbergske Husarkiv, giver det endnu mere Præget af en fortrolig Meddelelse. Det lyder:

«Es war dennoch nicht heimlich, wie sie (die Bischofe) sich in Zeiten seines sel. Herrn Vaters kon. f. Lebtagen, iiber das wie sie k. f. gehalten, mit spitzigen Worten und anderin Schraach, fiirnemlich der Bishoff aus Seelandt, Jacob Konnow genannt, der dem Ftirsten eins måls auf Copenhagen Schlosz solehen Schimpf mit Worten angeboten, dasz ein jedlicher billich sich entsehe einem Stallknapen zu thun, und auch Hr. Tygke Krabbe, gegen kon. Durchl. beweiset und sich gehalten haben». — Uagtet «die freiwilligeTage und hobe Wolffart», som de havde haft af hans salige Hr. Fader, saa havde de dog sat alt i Bevægelse imod hans fyrstlige Naade og hans umyndige Brødre for at hindre, at hans fyrstlige Naade skulde blive Konge. I tre Aar havde de hindret et Kongevalg, »unangesehen, dasz sie doch den jungen Herrn Herzogen Hansen wolwilligchen zusamen erwiihlet anzunehmen«, men rigtignok kun for at hindre h. f. Naades Valg. Hans fyrstelige Naade vilde dog gjerne have tilgivet dem det, naar de ikke altfor grovelig havde forgrebet sig paa ham og hans Brødre. Saaledes havde flere af dem, navnlig den førnævnte Bisp af Sjællandog Bispen af Vensyssel, som hedder Styge Krumpen,

Side 637

og Tyge Krabbe og nogle flere ofte paa Rigsdagen efter Frederik den førstes Død svaret Borgerne i Kjobenhavn og Malme, som opfordrede dem til endelig at vælge en Konge for Riget, offentlig uden al Sky med mange andre spidsige Ord, «ob sie den Narren, den Herzogen zu Holstein, dem doch nicbts denn die Schellen mangelten, fur ihren Konig haben wollten, und nicbt gedencken konten, wenn sie denselben(Herz. v. Holst.) hatten, dasz sie alsdann die andern seinen Anhang, den Churfiirsten von Sachsen, Landgrafen von Hessen, als Ketzere auch wtlrden mit haben. Sie haben auch gesagt, wo er Konig sein solte, so wtirde er ein groszererTiran sein, denn Konig Christiern nie gewesen. Sie solten1 s gewisz sein, hat der Bischoff in Seelandt mehr denn einmal mit hohen Pochen und Furachtung iiber kon. Durchl. gesprochen und gesagt, er wollc ihnen Konigs genug in Seeland sein noch die nåchsten drei oder vierjahr, ob es gleich dem Herzogen zu Holstein (hat ihn doch so geburlich nicht genannt) entgegen und leid1). Gleicherweise hat Hr. Tyge Krabbe auch horen lassen und beriihmt, dasz er ihnen Konigs genug sein wolle in Schonen: welches alles die Gesandten von Copenhagen und Elbogen (iiber das es gewisz und oftenbar) fiirschienen 1536 Jahres zu Hamburg angezeigt, mit erbårmlicher Bitt, dasz solches an f. Durchl. zu Liineburg und die andern Unterhåndlern auf gemeiner Tagefart hatte mo'gen angezeigt werden, mit Anhange, dasz sie es (die von Copenhagen, Elbogen etc.) bei der Pene und Verlust ihrer Leiber und Gitter gestehen, beweisen und vormachen (sie) wollten.-.

«Über das hat sichs auch zwischen gemeinem Reichs
Rath zugetragen in Copenhagen, dasz die Herren Hr. MagnusG


1) Jvni1. Klageskriftet mod Biskopperne, Rordam, Hist. Kildeskr. I, 174.

Side 638

nusGGie des Reichs Danemarken Marschalk, Erik Erikson und Olof f Ni el son Rittere aufgestanden und gesprochen:«Herren und Freunde, Ihr werden nicht aufhoren, so lange bis Ihr ein Spiel zurichtet, dasz es unser Kindeskinder entgelten werden». Dieser Worter halben sie bei den andern in grosze Noth gekommen, alszo dasz sie sich (die genanntendrei) gegen die Nacht1) heimlich aus Copenhagenin ihre Bewarsam gemacht».

Kongen (Kristian 3) vilde heller ikke glemme, til Advarsel for sig selv, hvorledes de først sluttede sig til Greven af Oldenborg, der doch nicht iiber 1000 w&rhafftiger Mann stark gewesen', da han faldt ind, og siden igjen forlode ham«.

(Efter endnu et Par Bemærkninger af mindre Betydning
ender Stykket afbrudt).

Sammenstilles denne Beretning om det evangelisksindede Partis Opbrud fra Herredagen med de tre tidligere bekjendte samtidige Beretninger herom-), vil det ses, at den slutter sig noje til det i Ny dansk Mag. V, 226 meddelte Brev fra Malmos Raad til Hertug Kristian og i Virkeligheden støtter sig til samme Kilde, idet den som Hjemmel netop paaberaabersigUdsagn af Marinos og Kjøbenhavns Udsendinge paa Fredsmodet i Hamborg; men idet den er mere fuldstændig, udjævner den den Modsigelse, der hidtil har været mellem den katholske Beretning (den skibyske Krønike), ifølge hvilkenMogensGøie og Erik Banner hemmelig unddrog sig (clam se subduxit), for ikke at blive nødte til at besegle Recessen af 3de Juli, og den protestantiske Beretning i Klageskriftet, ifølge hvilken disse Mænd forlode Herredagen


1) Afskriften har her «Macht». At Allens Rettelse er rigtig, fremgaar af N. tisk. Mag. V, 226.

2) Jvfr. -Herredagen 1533» S. 392 (171) ff.

Side 639

efter en bestemt udtalt Protest; thi begge Dele kan siges at have fundet Sted: først nedlægge de Indsigelse mod Flertallets Færd, og paa Grund af den derved vakte Forbitrelseforladede saa hemmelig om Natten (eller Aftenen) Kjøbenhavn. Men forøvrigt maa det indrømmes, at denne nye malmøske Beretning end mere forøger Vanskelighederne ved at bestemme, naar og i hvad Anledning dette Brud egentlig skete. Atter her sættes det paany i Forbindelse med Kongesagen, skjønt baade Malmøs Brev og den skibyskeKrønikelader det ske, fordi vedkommende Mænd ikke vilde besegle Recessen i Religionssagen. Dertil kommer, at Oluf Nielsen (Rosenkrans) netop har beseglet Recessen af 3die Juli, og han synes übetinget at have deltaget i HerredagensForhandlingerefter denne Dag lige til det sidste, siden han anføres blandt Hans Tavsens Dommere d. 14de Juli, hvorimod hans Segl allerede fattes under det første Brev af 18de Juni, hvori Kongevalgets Udsættelse omtales1). Har han altsaa deltaget i Opbruddet, maa dette være sket sent, og det maa da snarere antages at være sket i Anledning af Udstedelsen af det saakaldte «Enighedsbrev» d. 13 Juli; thi saa meget er vist, at Oluf Nielsen hverken var LutheranerellerTilhænger af Hertug Kristian; ellers havde man ikke betroet ham Lensmandsposten paa Nyborg, hvor Hertug Hans nu fik Bolig; men at han ikke har billiget KongevalgetsUdsættelseog forsaavidt kan have sluttet sig til Mogens Gøies Protest, er ikke utænkeligt. — Hvor stærk Bekymring Mogens Grøie forøvrigt nærede for, at de paa Herredagen tagne kirkelige Bestemmelser skulde volde UrolighederiRiget, og hvor meget han misbilligede Rigsraadets


1) Herredagen 1533, Tillægene 6, 17 og følg.; jvfr. S. 39G (175) og 431 (210) med Anm.

Side 640

Overgreb mod Kronens Rettigheder, har han selv aflagt
et smukt Vidnesbyrd om i det af C. F. Bricka i «Danske
Samlinger« 2 R. 11, 354—56 meddelte Brev.

Maerkelige ere ligeledes Beretningens Ytringer om, at Eigsraadet (tidligere) «havde velvillig valgt at antage» Hertug Hans til Konge, hvorved der utvivlsomt maa sigte til, hvad der var foregaaet i Aaretls29; thi naar jeg tidligere har ytret Tvivl oin Eigtigheden af Hvitfelds Beretningom,at Eigsraadet paa en Herredag i Nyborg 1529 indgik «en Forskrivning» om Hertug Hanses Valg, fordi der ingen Herredag kunde paavises i Nyborg dette Aar, men Aaret forud, da Eigsraadet allerede bavde opfordret Kongen til at sende sin Sen ind i Eiget1), saa maa dertil bemserkes, at efter Kongebreve, jeg senere har haft Lejlighed til at se, opholdt Kong Frederik sig paa Nyborg Slot i det mindste fra den 27de April til den 25de Mai 1529, og at i det mindste flere Eigsraader have vseret om ham her, om der end maaskeikkeer blevet holdt nogen egentlig Herredag, hvilket ferst skete senere om Sommeren i Kjobenhavn. Kongens lsengere Ophold her paa Gjennemrejsen til Kjobenhavn synes nemlig at have sin Grund i en farlig Sygdom; i det mindste berettes til Kristian den anden under 14 Juni d. A., at en Spejder havde bragt den Efterretning fra Danmark, at "Hertug"Frederiklaa syg i Fyn og »var rort» (af Slag), men nu var kommen sig og rejst til Kjobenhavn med sin yngste Sen-). Samtidig faar Kristiern 2 fra en helt anden Kant ligeledes den Efterretning, at «Hertug» Frederik havde taget sin yngste Sen med sig til Kjobenhavn, hvor «Eigsraadet


1) ..Herredagen lo33», S. 242 (21).

1) Knud Nielsen Skriver til Kr. 2, dat: Suerindagen nest fore W'iti et Modestj, 1529. Miinchener-Saml. Nr. 2848 (Allens Exe. Nr. 53, n. 5, pag. 560).

Side 641

endrægtelig havde hyldet og kaaret ham til deres Konge«1). Kongens farlige Sygdom har vel saaledes atter bevæget Rigsraadettilat foretage Skridt til Fordel for Hertug Hans, og at denne virkelig med det samme blev i Danmark og fik sin egen Hofstat her i Riget, faa vi atter at vide gjennem Kristiern 2, hvem denne Efterretning i hej Grad lader til at have foruroliget. I et udateret Udkast mcd hans egen Haand til Regentinde Margrethe i Nederlandene, som maa være fra Begyndelsen af Aaret 1530, da Kongen atter gjorde sig Haab om Kejserens Hjælp, ytrer han, «at de danske nu have kaaret Hertugen af Holstens Taarige Søn til Konge og allerede indrettet ham en Hofstat i Danmark»2), og endnu tydeligere fremgaar det af en ligeledes udateret Skrivelse fra Kong Kristiern til Kejseren, 'men som er skrevet paa en Tid, da denne ventedes fra Italien til Tyskland, altsaa for Rigsdagen i Augsburg Juni 1530: i'Fredericus superiori anno (altsaa 1529) obtinuit, ut filius ejus junior, septem natus annos, in futurum regem a Danis assumeretur, cui etiam filio status in Dania continuo est ordinatus3)». — Noget maa der altsaaværesket — det berettes baade af Kristiern 2 og Hvitfeld og bekræftes fra Kristian 3dies Side i den ovenfor meddelte Beretning —; men at det intet «endrægteligt» Valg har været, og at det, som Hvitfeld udtrykker sig,


1) Jørgen Hansens Breve til Kr. 2, dat. Campen 5 og 23 Juni 1529, Saml- til norske Folks Spr. og Hist. I, 550—52.

2) »Aengemcrct, die densken des hertogen van Holsten soen van sewen jaer olilt nu tot oeren Coninck geecorer hebben ende deme all reede een stået in Denemarken verordent«, Afskr. fra Ark. i Haag i Allens Saml. Nr. 52, jvfr. Ny kyl. Saml. Nr. GO4 b, Nr. 98 fol. — Hertug Hans var født 1521.

3) Ny kgl. Saml. 004 b Nr. 103, fol.

Side 642

«aldrig gik for sig af almindelig Stemme« og saaledes
retslig ingen forbindende Kraft havde, er klart af de følgendeAarsBegivenhede
r1).


1) Jvfr. Joh Vezes Beretning om Stillingen i Danmark kort efter Frederik den Istes Død, i ISnrdalb. Stud. 11, 27; i fgd. og hos Lanz, Staatspapiere 118 ff: (Fridericus filium) decem non omnino natuni annos Danis tradidit suis ipsorum moribus institiiendum et in spem regnorum alendum. Hic ab ipsis Danis in castro Copenhagen hueusquc splendide educatus est. Nec tamen eum hactenus solito more solemniter in regem elegerunt«. — At Hertug Hans havde sit Ophold paa Kjøbenhavn Slot og ikke, som Hvitleld siger, paa Nyborg Slot, hvortil han først flyttedes 1533, fremgaar ogsaa af flere Breve fra 1531, h\ori Befalingsmanden paa Slottet, Johan Urne, giver Kongen Efterretninger om Sonnen. (Geh. Ark. Dske Kong. Hist. Fase. 12).