Rettelser til Hist Tidsskr. 4 R. 3 Bd.

S. 20, L. 1 f. n. tilfojes: Brevet er af 23. Febr. 1626.

- 34, - 11 — Kyphe, lacs: Kypke.

- 62, - 9 f. o. Menellius, lses Minellius.

- 79 og 86: Wasserchlebe, lacs: Wasserschlebe.

- 120, L. 10 f. o. affost, laes: aflost.

- 135, - 11 f. o. prosionelle, laes: provisionelle.

- 168, - If, n. 1772, lacs: 1773.

-214, - 23 — tydske, laea danske.

- 219, Slutningen af Noten forandres saaledes, at det kommer til at hedde: og det i det af Junghans selv som Bilag aftrykte Brudstykke af et Haandskrift i det kgl. Bibliothek i Hannover, der synes at vaere en plattydsk Oversaettelse eller rettere Bearbejdelse af Corner S. 53 hedder: «sin veddere greue Alff».

- 239, Lin. 7 ff. Det beror paa en Misforstaaelse af Aliens Breve I, 424, naar det angives, at Hertug Christian var i Kbhvn, i Anledning af Brudefaerden 1526. Han var netop dengang i Hertugdommerne som Statholder. Jvfr. Allen, de tre nordiske Rig. V, 256.

- 261, L. 8 Knud Bilde, laes: Klavs Bilde.

- 280, - 16 f. o. Lyngsholm, lass: Lyngsgaard.

- — - 20 — Knud Pedersen Gyldenstjerne var ikke Fatter til
Biskop Knud Henr. Gyld., men en fjernere Slsegtning.

- — L. 5 f. n. Schinckelsio, lacs: Stinckelsio. Blandt de her naevnte Rigsraader, som havde biskoppelige Forleninger, kan tilfoies Truid Ulfstand; thi Varbjerg liorte midlertidig til Lunde Erkestol som Erstatning for Bornholm, der var i Lybekkernes midlertidige Besiddelse, og Lavrids Schinkel til Egeskov, som efter Biskop Niels Klavsens Dod (Decbr. 1531) var bleven forlenet med Silkeborg af Biskop Ove Bilde (Brev fra Mogens Bilde til Eske Bilde af 23 April 1532 i N. kgl. Saml. 1301 e fol., kgl. Bibl. Dette forklarer ogsaa, hvorledes denne fynske Rigsraad korn til at deltage i Modet i Karup Maj 1533. (Smlgn. S. 264 Anm. 1).

S. 296, L. 10 f. n. Vindeby Kirke i Fyn, 1. Laaland.

- 325, - 20. Kand. C. F. Bricka har gjort Forf. opmaerksom paa, at Fru Elisabeth Krabbes Optegnelse om sin Forlovelse, som findes i Resens Fortale (fol. fij-fijj) til den tydske Oversaettelse af jydske Lov (Kbhvn. 1684, 4.) og i Hofmans Danske Adelsm. 11, 205 ff., er upaalidelig, idet Henrik Rparre (f 1531) og Albert Ravensberg (f 1532) opfbres blandt de 28 Rigsraader, som skulle have overvseret Trolovelsen i Frue Kirke 18. Juni 1533. Blandt de tilstedevserende Rigsraader anfores desuden Henrik Rosenkrans til Bjornholm og Holger Rosenkrans til Boiler, der neppe nogensinde opnaaede denne Vsurdighed, desuden Mogens Gyldenstjerne og Jorgen Kvitzov, som forst senere indtiaadte i Raadet, medens Ejler Ronnov anfores som ikke va-rende Rigsraad. Biskop Hans Reff nsevnes som tilstedev£Erende, skJont ban dengang ikke var i Kbhvn. — Noget gyldigt Bevis for, at hele Rigsraadet netop den 18 Juni har vseret samlet i Kbhvn., kan saaledes ikke udledes af Beretningen i Dsk. Mag. 3R. 3 Bind S. 85. Desto vigtigere bliver det da at kjende Beseglingsforholdet ved de den 16de og 17de Juni udstedte Rigsraadsbreve. Af fornyet Undersogelse af Tillseg 5 b. fremgaar, at folgende Rigsraader have sat deres Segl under dette Brev, foruden dem, der have beseglet Brevet af 18 Juni til Norge (Tillaeg 6): Predbjern Podebusk. — Erik Banner. — Joh. Bjorn (Vaabnet utydeligt; Navnet er skrevet paa Seglremmen). — KlavsPodebusk. — Mogens M unk (Vaabnet utydeligt; Navnet paa Seglremmen). — Niels Arenfeld. — Da ogsaa Langebecks Paategning paa Tillteg 5 c. tyder paa, at flere have beseglet dette Brev end Brevet af 18 Juni, er der i al Fald stor Sandsynlighed for, at de her naevnte Maend have vseret i Kbhvn. i disse Dage, og at det ikke er ganske tilfseldigt, at deres Segl fattes under det vigtige Brev af 18 Juni. — At ogsaa Oluf Rosenkrans har varet tilstede i Kbhvn. d. 18 Juni, fremgaar af Fru Elsebets egen Optegnelse: «Anno 1533 Onsdag for St. Hans Dag blev jeg af min Fader og min Morbroder Oluf Rosenkrans fort til Trolovelse i vor Frue Kirke». Selv om Hukommelsen har svigtet Fru E. i den Grad, at bun lader de afdode Rigsraader staa op af Graven for at fejre hendes Forlovelse, bar hun dog vel neppe taget fejl af Brudeforeren. Sligt plejer man dog at kunne huske, selv paa sine gamle Dage. — Ogsaa Joh. Rantzov anforer hun som tilstedevserende (smlgn. denne Afhl. S. 318, Anm.).

- 329, Anm. 2, Lin. 2 ff. Lees: Deter en lignende Skrivelse fra

S. 374, Anm. 2. — 1414, 1.: 1417. — Kand. Bricka har desuden gjort opmserksom paa, at Hvitfelds Efterretning (S. 620), at Erkebiskop Peder «Laxmand» og 3 Adelsmeend i Aaret 1401 sad Retterting i Helsingborg, er urigtig; thi der har aldrig vseret nogen Erkebisp af dette Navn; den davaerende Erkebiskop hed Jakob Gertsen (1392^—1410). At der i August 1401 har vseret et almindeligt Mode i Helsingborg, fremgaar af N. dsk. Mag. V, 6, men i Kongens egen Nservaerelse, saa at Hvitfelds forkvaklede Efterretning neppe beviser noget med Hensyn til Biskoppernes dommende Myndighed under Erik af Pommeren. Hvorledes det forholder sig med Erkebiskop «Peder Laxmands* mystiske Personlighed, faar indtil videre staa uafgjort hen. Hr. Bricka antager det for rimeligst, at Hvitfeld eller hans Skriver har set Roskilde Biskop Peder (Jensen Lodehats) Navn i et Dokument sammen med de af Hv. naevnte 3 Adelsmsend; thi denne Biskop, der vistnok allerede 1401 var kgl. Kansler (jvfr. Dausk Mag. IV, 300; 308; Hist. Tidsskr. I, 283), var, foruden under Rigsmodet i Aug., ogsaa i Novbr. s. A. i Helsingborg sammen med andre Rigsraader (Dsk. Mag. IV 310—13; Molbech og Petersen, Dipl. S. 139^—41). — Dertil maa dog bemaerkes, at ogsaa en Ridder Peder Laxmann paa den Tid var Rigsraad og tilstede i Helsingborg ved Modet i Aug. (Ny dsk. Mag. V, 6; seldste Archivreg. I fl. Sted.), saa at deter muligt, at deter hans Navn, Hvitfeld paa en eller anden Maade har faaet fat paa og gjort til Erkebiskop, saa meget mere som en «Laxmand« kort efter beklsedte Erkesaedet.

- 384, Anm. 2. I Rugaards Skrift: Fremragende dske. Bonder, S. 73^—74 findes en Dom afsagt paa Odense Raadhus den 5 Febr. 1532 af Bisp Knud Gyldenstjerne og 4 Adelsmsend (Peder Lykke, Peder Ebbesen, Anders Jakobsen til Sobo og Anders Henningsen til Stensgaard) om Besiddelsen af en Bondegaard i Aarup. Ved Rettertingsordningen 1531 vare Bispen og de to Rigsraader Peder Lykke og Lavrids Skinkel indsatte til Dommere (Ny Dsk. Mag. VI, 130). Maaske Laurids Skinkel alt da havde faaet Silkeborg i Forlening.

- 499, — Tillaeg 24, a: 1533, 7 Juli, Kbhvn. Anders Glob, Provst
i Odensa og Degn i Bergen, udva^lger Bent Bilde til sin
aandelige Son og det bergenske Degnedommes Ordning.

S. 554, L. 12 f.n. F. H., hes: P. V-

- 555, - 1 — 1671, lses: 1611.

- — - 1 — 97, lses: 99.

- 556, - 6 — Hailing, lses: Hads.

- 557, -10 - Rud, las: Rude.

- 562, - 1 — Rygaard, Gudme Herred, Svendborg Amt, læs:
Rugaard, Skovby Herred, Odense Amt

- 564, L. 1 f. u. Somme, Ises: Ramso

- 569, - 1 — 349, lses: 347.

-610, - 1 — Indberetninger, lses: Indvendinger.