F. R. Friis: Historiske Efterretninger om den danske Adelsfamilie Rosensparre. Med Understøttelse af den Hjelmstjerne- Rosenkroneske Stiftelse. Kjøbenhavn 1872.

Skjendt en ikke ringe Del at vore Historikeres Arbejde i den senere Tid har været rettet mod den gamle danske Adels Historie, henligger der dog, som bekjendt, store utrykte Materialier lil den baade i Geheimearkivet og paa Bibliothekerne, som hidtil kun ien forholdsvis ringe Grad ere blevne benyttede, og da især de klevenfeldtske Stamtavler og Samlinger og »Breve til den danske Adels Historie«. Forsaavidt som det under vore litteraire Forhold vel maa antages at være forbundet med store Vanskeligheder at faae foranstaltet en ligefrem Textudgave af dette omfangsrige Stof, maa det ansees for en heldig Tanke at tage hver enkelt Adelsslægt for sig og i en Bearbejdelse af dens Histone optage det væsentlige deraf, hvad enten man — som vel i visse Tilfælde kunde være muligt — vilde søge at lade del ejendommelige ved selve Slægten og dens Udvikling som en Ramme omgive de enkelte Personers Historie, eller man — hvad vel som oftest vilde være nødvendigt — vilde lægge Hovedvægten paa hver enkelt af disse Biographier. Kunde en saadan Række af Bearbejdelser gjennemføres af kyndige Hænder, vilde man mindre løbe Fare for at optrykke det uvæsentlige, et Hensyn, som under vor historiske Litteraturs knappe Kaar synes at have afgjørende Vægt, og Arbejdet

vilde blive mere tilfredsstillende for den, der gav sig af
dermed, end det blotte Optryt.

Forsaavidt kan Hr. F. R. Friis siges at have betraadt en heldig Vej ved at have villet, efter Vedel-Simonsens og Skeels Exempel, samle i en Monographi Efterretningerne om Rosensparrerne og benytte de l.levenfeldtske Samlinger (og Adelsbrevene) som Grundlag for sit Arbejde. Det er ogsaa lykkedes Forfatteren at bringe en Del übekjendt Stof frem, saavcl fra de allerede nævnte Kilder, som fra Cancelliregistranterne og enkelte andre Haandskrifter. Men idet Hr. F. har foretrukket at give en Bearbejdelse af Rosensparrernes Historie fremfor ligefrem at optrykke disse nye Efterretninger, er ogsaa Opgaven bleven saameget desto sterre , og saameget betydeligere Forudsætninger blevne krævede, ligesaa vel som en Bedømmelse maa stille større Fordringer til Arbejdet. Kræver en blot og bar Udgave væsentligt kun Omhu og Nøjagtighed, og er dens Værdi betinget af det vigtige i det udgivne, da kan derimod Fortjenesten af i en Bearbejdelse fra temmeligt let tilgængelige Kilder at optage noget hidtil übekjendt ikke være betydelig, undtagen der i Arbejdet forøvrigt er lagt de Egenskaber for Dagen, som ere nødvendige til ethvert historisk Arbejde, Flid, Kritik og navnlig Kjendskab til de Efterretninger, som findes i allerede foreliggende trykte Kilder — i hvert Tilfælde de almindeligste — og i de absolut nødvendige utrykte. Forsømmer man i en tilstrækkelig Grad at samle, hvad tidligere Forfattere og Udgivere allerede have bragt frem til Belysning af det omhandlede Emne, kommer man i Modsigelse med sig selv; thi hvad vilde Udbyttet af Ens eget Arbejde blive, hvis fremtidige Forfatter bar sig ad paa lignende Maadc? Og undlader man at medtage de utrykte Kilder, uden hvilke det er umuligt at trænge noget dybere ind i Sagen, løber man Fare for, at Opgaven ikke bliver løst.

Rosensparrernes Slægts første Historie mangler en Vanskelighed,som er tilstede ved ikke faa andre danske Slægter; der er næppe nogen Grund til at tvivle paa dens Hjemstavn i Danmark, dens oprindelige skaanske Charakter synes at

være given. Men paa den anden Side varede det temmeligt længe, inden dens Medlemmer optog Vaabenmærket i deres Navn, og Opgaven bliver derfor at finde de forskjellige Personer,som desuagtet hore til Slægten, udsondre dem, som tidligere med Urette ere henferte dertil, og knytte, hvad vi vide om deres Liv, til de rette. Hr. Friis har imidlertid til disse Speigsmaals Besvarelse for de af ham opstillede fire ferste Led af Slægten indskrænket sig til at hente sit Stof fra Klevenfeldts utrykte Samlinger, Ljunggréns Skånske Herregårdar under Skarhult og Trollenæs foruden en Notits fra Klevenfeldts »Nobililas Daniæ ex monumentis« og Brunius's«Skånes konslhisloria» samt nogle Bemærkninger fra «Danske Magazin« og Paludans «Beskrivelse af Kallundborg«, der imidlertid, som nedenfor skal vises, hellere burde have været udeladte. Men det mærkelige, ja umulige i at undersøgeen dansk Adelsslægts Historie i Middelalderen uden at benytle Hvitfeld, Suhm og for et enkelt Tidspunkts VedkommendeKnudsens ((Diplomatarium Christierni Imi» og af utrykte Kilder Langebeks Diplomatarium¹), samt at undersøgeen skaansk Slægts uden at benytte Barfods "Markvårdigheterrorande den skånske adeln« og Styffes bekjendte Topographi((Skandinavien under Unionstiden«, der er vigtigere for Skaane end for Vest-Danmark, vil vistnok slrax falde enhver Sagkyndig i Ojnene. At det ikke kan være af Mangel paa Efterretninger i disse Kilder, at Forfatteren har undladt at benytte dem, skal Anmelderen nu sege at vise.

Den ferste Rosensparre, som Hr. F. kjender, men rigtignokkun af Navn, nemlig Ib, er uden Tvivl den Jacob Jensen af Skarholt, Væbner, om hvem vi vide, at han d. 12. October 1388 i Ringstadholm (i Oslergetland) stadfæstedesin Farbroder, Hr. Nicolaus Feeth, Kannik i LinkepingsTestamente til Linkeping Kirke⁹). Vi feres herved et Led længere tilbage i Slægten, hvor uJohannes Niclessonde

---

1) Den ganske vist besværlige Benyttelse af dette Værk lettes jo for Personalhistoriens Vedkommende i meget høi Grad ved Langebeks Excerpter paa det kgl. Bibi.

2) Suhm, Historie af Danmark XIV, 225.

clessondeScarholthæ« som d. 9. Februar 1353 er med at udstede et Thingsvidne paa Skaane Landsthing'), vistnok er den nævnte Jacob Jensens Fader, uden at det dog bestemtkan siges, om han og hans Broder med Tilnavnet Feeth have fort Rosensparrernes Vaaben.

Jacob havde Sennen Jens, som Hr. F. ogsaa kun ijender af Navn, men som kaldes Væbner, var gift med Fru Mæritzløff-) og var dod før d. 25. Juni 1480³). Men dennes Broder var Niels Jepsen eller Jacobsen, som (og ikke den af Forfatteren nævnte Niels Jensen) 1427 og 1432 findes som Landsdommer i Skaane⁴).

Kun Jens vides at have forplantet Slægten med SønnerneIb og Torben Jensen. Medens Hr. F. ved Gjengivelseaf et Aktstykke hos Klevenfeldt har faststillet det rette Aar for, at den førstnævnte blev slagen til Ridder ved den hellige Grav⁵), er der derimod ingen Grund til at være

---

1) Langebeks Diplomatarium. Skulde den i Lunds ældre Gavebog nævnte Joon Feet (Script, rer. Danic. 111, .481) være den samme?

2) Fru Mæritzloff Jens Jepsøns a wapn Efterleverske i Skarholt kjobte d. 2. Aug. 1473 en Gaard i Lund. Lang. Dipl.

3) Document af denne Dag i Lang-. Dipl.

4) Styffe, Skandinavien under Unionstiden p. 53. For Klaiheds Skyld skal her vedføjes Hr. F.'s Stamtavle over de første Led, og den, som det nu er muligt at opstille: Hr. F.'s: Den sandsynlige: Ib Niels. I __ I Jens Ibsøn. ' Jens Nielsen Nicolaus Feeth. 1353. I Jacob Jensen 1388. 1 Jens Jacobsen, Niels Jacobsen g. Fru Mæritzløv, 1427, 1432. f før 1460.

5) I et Thingsvidne udstedt paa Malmø Bytbing d. 26. Maj 1427 omtales den Gaard i Malmø, som «Hr. Jæypp Scharholtæ« gav til en evig Messe i Lund. Lang. Dipl. Er det denne eller den ældre Jacob Jensen?

ham taknemlig for hans Undersøgelse om Torben. Han antagerblandt andet, at det er den samme, som 1424 var Foged paa Kallundborg og døde 1435 og blev begravet i Sora. Det er her for det første underligt, at Forfatteren i sin Tro paa, at disse Efterretninger gjælde en Rosensparre, ikke har bemærket, at den i dem omtalte Torben Jensen var gift med en Kntorina og i Virkeligheden først døde 1438 *), og at der forøvrigt vistnok om samme Mand findes forskjelligeandre Oplysninger²). Hr. F., der allerede burde have faaet Betænkeligheder ved det under Adelens provindsielle Stilling i Middelalderen i ethvert Tilfælde paafaldende i, at en Adelsmand af en Familie, der paa denne Tid og meget længere hen udelukkende vides at have havt Godser i Skaane, viser sig nøje knyttet til Sjælland, synes imidlertid slet ikke at have havt Oje for [den største Fare ved Behandlingen af de tidligste Rosensparrer, nemlig at sammenblande dem med Sparrerne, hvem de i Navne paa den Tid ligne i høj Grad. Hvad han nemlig formoder, gjælder en Rosensparre, bør uden Tvivl henføres til Torben Jensen Sparre, saaledes som Vaabnet i Sorø tydeligt viser³). Hertil kommer, at Torben Jensen Rosensparre levede meget længe efter 1438. Han udstedte d. 25. Juni 1460 i Lund et Revers for al have lejet af Lunde Kapitel alt dettes Gods i Skydsherred, sa;;velsomdet til St. Laurentii Allar i Lunde Kirke hørende Gods i Vimmeløv (i samme Herred), og var tilstede paa Lunde Landsthing d. 10. Juni 1477 og 20. Juni 1478⁴).

Med Hensyn til Karen Rosensparre (p. 2) burde
Forfatteren have gjort opmærksom paa det mærkelige Sagn
om hendes Forsvinden ved at blive optagen i et Bjerg5).

---

1) Scriptor. rcr. Danic. IV, 573. 1435 er en Fejl, som Hr. F.'s Kilde, Paludan, vistnok har fra Pontoppidan, Marmora Danica I, 153 (jvfr. Wieland, Tabula Cisterciensium Sorana p. 58).

2) Se Danske Magaziu V, 43, 300, 319.

3) Wendelboe, Beskrivelse over Miudesmserkerne i Sore Akademics Kirke, p. 45.

4) Lang. Dipl.

5) Vidtlpftigt fortalt i Baribds "Markvardigheter raraude den skanske adeln., p. 32—33.

Jens Torbensen den ældre, siger Hr. F. (p. 2), var i Raadet 1465. Ja, hvis dette var rigtigt, vilde det være en noget tarvelig Oplysning. Hvorfor da ikke omtale, at den samme Jens Torbensen var Danmarks Riges Kantsier i en Række Aar, Rigsraad ikke alene 1465, men ogsaa 1464 og endnu 1471^J), og vistnok ogsaa Dronning Dorotheas Hofmester 1463⁹)? Men atter her er Forf. falden i den samme Snare som fer. Han har sin Kundskab fra Klevenfeldt, men denne har vistnok sin fra Hvilfeld, hvor der i Christiern l's Brev af 1465 til Ærkebispen af Upsala anføres en Jens Torbensen blandt de medunderskrivende Rigsraader³). Men dette Brev er nu trykt i Knudsens Diplomatarium Chrislierni Imi p. 170^—71, Seglene for Brevet sees at være bevarede, og uden Tvivl i Henhold derlil er i Registret Jens Torbensen henført til Sparrerne⁴). Hr. F. burde i hvert Tilfælde have modbevist Rigtigheden heraf.

Gaae vi over til Jens Torbensen den yngre (p. 5 —7), har Forf. undladt at meddele nogle, dog mindre væsentlige Oplysninger⁵) om hans Forleninger, med Hensyn til hvilke han ellers synes at have tilstræbt Fuldstændighed. Meget vigtigere er det dog, at hvad man allerede tidligere har anet, her bliver til Vished, idet Forf. har undladt — i hvert Tilfælde omhyggeligt og med noget Rrsultat — at søge Oplysninger hos Hvilfeld, der nævner Jens Torbensen blandt de skaanske Adelsmænd, der under Oprøret 1523 svore Christiern II anden Gang Lydighed paa Skaane Landslhing⁰). Men ogsaa el andet Hovedværk sees af dette og et følgende Sted at ligge udenfor Hr. F.'s Rækkeevne, nemlig; GehejmearkivetsAarsberetninger, hvor Jens Torbensen nævnes (11,66)

---

1) Knudsen, Diplomatarium Christierni I; Register p. 309.

2) Ny danske Magazin I, 155.

3) Folioudg. p. 902.

4) Anf. Sted p. 390, 399.

5) Ny danske Magaz. VI, 284, 330.

6) Folioudg. p. 1207. At Torben Jensen den yngre 1487 var med at hylde Hertug Christiern (p. 2), angiver Hr. F. heller ikke, at Klevenfeldt har fra Hvitfeld p. 992.

mellom de Adelige, der vare tilstede med Rigsraaderne i
Roskilde, da Frederik I underskrev sin Haandfæstning d.
3. August 1523.

I Sten Rosensparre den æld re s Levnetsbeskrivelse (p. 7—19)7_—19) har Forf. bragt en Del hidtil ukjendle Oplysninger frem; men Fortjenesten herved fordunkles i en ikke ringe Grad ved det, der i det Hele er gjennemgaaende for Bogen, Undladelsen af at udtømme eller aldeles benytte de mest bekjendte Kilder, som i dette Tilfælde Danske Magazin, Historisk Tidsskrift, og — hvad der synes særligt charakteriserende ved en biographisk Skizze af en Mand, hvis Livs Hovedbegivenheder falde under Frederik II —, Ryges Peder Oxe og — Resen, Frederik ll's Krenike. Der skal her angives, hvad der af disse og et Par andre Kilder kunde være fremdraget.

Sten Rosensparre var i Egenskab af Hofsinde med i Prindsesse Annas Felge paa hendes Bruderejse til Sachsen 1548¹). Ligeledes som Hofsinde drog han i November samme Aar med 5 Heste i Borgeleje fra Kolding til Aalbor g²). Han og hans Hustru betænkles i Biskop Ove Bildes Testamente af 1554³). Han fik 1555 kongelig Befaling til at have Tilsyn med et Markeskæl, som efter Peder Oxes Ønske skulde gjores mellem Nielslrup og Olstrup⁴). Den 24. April 1559 overleverede Fru Mette Oxe Inventarium i Bosje Kloster til ham⁵). Et Brev af 1560 fra ham⁶), rimeligvis til Sidsel Ulfstand, burde have været omlalt, da det angaaer et Mageskifte, noget som jo paa denne Tid spillede en saa slor Rolle i Adelens Liv. Den 29. Aug. 1562 udgik Brev til Christen Munk , at Sten Rosensparre havde Lov til at kjebe

---

1) Ny danske Magaz. I, 366, 369, 372. Danske Magaz. 4R.1, 351. 11, 95.

2) Danske M.tgaz. 4 R. 11, 180.

3) Ny danske Magaz. I, 246.

4) Ryge, Peder Oxes Levnet p. 87.

5) Wieselgreen, De la Gardiska Archivet 111, 33—35.

6) Dunske Adels Breve, Fase. 54.

30 Tylvter Savdeler i Norge¹). I August 1563 lod Kongen ham fere de tre fangne svenske Gesandter paa et Skib op til sig i Varberg-). I Septbr. 1564 afslog han med de andre kongelige Commissairer Grev Gynther af Schwarzburgs Ønske om at drage i Vinterkvarter³). Hr. F. omtaler Sten Rosensparre som Commissair i Krigen i Aaret 1565, men overseer, at P. V. Jacobsen har i alt Fald gjort det tvivlsomt,omhan formelt var det og ikke snarere fulgie Otte Krumpen som tilforordnet Rigsraad⁴), en Stilling., som Forf. i det Hele kun rent i Forbigaaende nævner, at han beklædte. Med Hensyn til hans Fald i Svarteraa Slaget, om hvilket forovrigt Resen fortæller⁵), at han «den Dag var OverstecommissariusiKongens Sted«, berettes det, at da han red irem alene eller forfulgte en Flygtning, blev han dræbt af en Svensker ved Navn Peter Skriver, som laa skjult bag en Sten og efter hans Død berovede ham hans Klæder og Guldkjæde samt besteg hans Flest⁶), en Fortælling, hvori det stedlige Sagn, der endnu i Begyndelsen af dette Aarhundredevidsteat paavise den Sten paa Uafvig Bys Mark, hvor den svenske Jæger laa⁷), vistnok stærkt feles, men som ikke desto mindre sikkert burde have været omtalt. Hr. F., der jo selv har sat sig til Opgave at forevige RosensparrernesMinde,burde i det Hele mindre have undiadt at forholdesineLæsere, hvad andre tidligere have gjort i samme Øjemed. Hvorfor ikke fortælle, at den, som opreiste det af

---

1) Norske Rigsregistranter I, 356.

2) Resen, Frederik Il's Krønike p. 91

3) Resen, anf. St. p 120.

4) Historisk Tidsskr. V, 431. Naar Hr. F. p. 10, Anni. 4 omtaler et i Historisk Tidsskr. IV, 667 —68 trykt Brev og jævnfører det med et af ham i Texten omtalt i Danske Mag-azin IV, 88 trykt Brev, er det høist besynderligt, at han ikke har bemærket, at de to Breve øjensynligt ere et og samme, medens en Note p. 668 i Historisk Tidsskr. omtaler et andet Brev af lignende Indhold, hvilket han ikke berører.

5) Resen, anf. St. p. 138.

6) S. Bring-, Monumenta Scanensia p. 319.

7) Bexell, Hallands Beskrifning 11, 28—29.

ham efler Arent Berentsen saa kort bererte Stenmonument for Sten Rosensparre ved Landsbyen Keinge, ingen andre var end dennes egen Sen, Oluf Rosensparre, og hvorfor ikke omtale, at Monumentet tidligere er udferligere beskrevet¹), og at det 1728 allerede var edclagt, med Undtagelse af den firkantede Grundsten, som paa Biskop Erik Benzelius's Opfordring1731blev transporteret til Falkenberg, hvorfra den skulde have været fort videre til Bjerkeris Præstegaard; den kom dog ikke derhen, og er vistnok senere bleven brugt som Mur i en Kjælder²). Men denne Mangel paa Kjendskabtil,hvorledes Efterverdenen har erindret Rosensparrerne,bliverendmere paafaldende ved, at Hr. F. ikke synes at vide, at det paa den hallandske Fornminneforenings Aarsmede1866blev vedtaget at oprette en ny Mindesten, hvis Indskrift billigedes af det kgl. svenske Vitlerhets-, HistorieogAntikvitetsakadem i³). Hvad vilde Hr. Friis vel sige, hvis en fremtidig Forfatler om Rosensparrerne gierate det Minde, han selv har sat Slægten?

Vi komme nu til Oluf Rose ns parre (p. 19^—27), den al Slægten, til hvis Virksomhed og Liv vi kjende mest. Men atter her vende de samme Anker mod Bogen som tidligere tilbage, om muligt i en endnu mere forstærket Form. Vi finde de samme Hovedkilder som tidligere aldeles ikke eller kun utilfredsstillende benyttede, hvortil bl. and. nu kan fejes Cronholm, Skånes historia og Norske Rigsregistranter. Men hertil kommer — hvad der synes fabelagtigt, naar Opgaven er at skildre en Adelsmands og Rigsraads Liv, som levede under Christian IV —, Værker som Slanges Christian IV's Historie, Nyerups Christian IV's Charakteristik, Molbechs Christian IV's Breve, alle de forskjellige Udgaver af Christian IV's Dagbeger, kort sagt alle Hovedkilderne til den nævnte Konges Historie med deres mange Oplysninger om Oluf Rosensparre have ikke efterladt ringeste Spor af sig i Resultatetaf

---

1) S. Bring, anf. St. p. 319—21.

2) Bexell, anf. St. 11, 25—28.

3) Hallandske FornminnefiJrenings Årsskrift 1868 p. 14_— 1G

tatetafHr. F.'s Forskninger. Der skal her søges at vise, væsentligt i chronologisk Orden, hvad der fra de nævnte og et Par andre Kilder bunde være skaffet til Veje til Oluf Rosensparres Historie.

Han synes ikke 1580 at have været i Udlandet, men i Danmark, da hans Navn med dette Aarstal findes i et Visehaandskrift*).Hanvariblandt de 32 Adelsmænd, som bare Frederik ll's Lig ved hans Begravelse d. 8- Juni 1588⁹). Samme Aar havde han en Strid med Birgitte Rosenkrands til Ostervallø angaaende et Galleri og en Vindeltrappe, som hans Moder havde paabegyndt og han fuldført paa Vallø, i hvilken Anledning nogle af Kongen udmeldte Adelsmænd d. 22. August fældte en Kjendelse, tildels til hans Disfaveur; han lod da en Sten med sit og Gyldenstjernernes Vaaben og derimellem et Psalmesprog indsætte i Muren³). 1591 nævnes han som Lensmand over Fers Herred⁴). Den 7. Marts 1592 fik han og Peder Knudsen Ordre til at ligge i SlotsloveniBahus; men d. 11. samme Maaned beordredes Anders Green til at træde i hans Sted⁵). Den 17. August 1596 var han med al underskrive Christian IV's Haandfæstning⁶). 1 de sidste Dage af August og Begyndelsen af September 1596 deltog han i Kroningshøjtidelighederne⁷), ligesom han d. 11. Juni 1598 var med at bære Himlen over Anna CathrinevedhendesKronin g⁸). Den 11. December 1598 skreve Rektor og Professorer ved Universitetet til ham om at anbefale til Superintendenten en Student Niels Vognsen til at blive Skolemester i Landskrone⁹). Den 22. Juli 1599 udgik Brev lil ham om Tømmer til Reparation paa LandskroneSlo

---

1) Molbech, Historisk-biographiske Samlinger p. 28.

2) Resen anf. St. p. 361.

3) Ryge, anf. St. p. 423—25.

4) Cronholm, Skånes historia I, 459.

5) Korske Rigsregistranter 111, 240.

6) Gehejmeark. Aarsberetn. il, 103, 109

7) Slange, Christian IV's Historie p. 95. Brock, Rosenborg p- 19.

8) Slange, anf. St. p. 137.

9) Danske Magaz. 4 R. 11, 116.

kroneSlot¹). Han var tilstede paa Grændsemødet ved Kongsbæk d. 9. Februar 1601²). Omtrent 1604 lod han fore Kalk fra Mariager til Bahus³). 1606 havde han og Preben Gyklenstjerne Tilsyn med Skaane, Halland og BlekingunderKongensFraværelse i England⁴). 1 Juli og August 1607 ledsagede han Christian IV til en Herredag i Stavange r⁵). Han talte over Fru Sophie Bildes Grav d. 14. April 1608°). I Juni 1608 er der Tale om en Forhandling mellem ham og Sten Maltesen Sehesled"). Den 4. Novbr. 1608 indbetalte han iblandt andre Lensmænd 293 Dir. af en paalagt Skat⁸). Med Hensyn til hans Virksomhed som LensmandpaaMariagerKloster (1602_—10) klagedes der 1615 over, at han havde undladt at istandsætte Glenstrup Kirke¹'). Omtrent 1610 fik han Befaling til at opføre en Øxenstald ved Dragsholm¹⁰). Han gav 1611 et Messing Dobefad til Herfelge Kirke¹¹). Efter Rigsraadets og den sjællandske Adels Indstilling af 21. Marts 1612 om en Kystmilits i Sjællandskuldehanog Sten Brahe sørge for dens Oprettelse i Arts, Skipping og Ods Herreder samt Dragsholm Birk; dog nævnes han ikke i den endelige Forordning af 14. Maj¹-). Den 26. Januar 1613 underskrev han med de andre RigsraaderFredeniKnærø d¹³). Enevold Kruse fik d. 2. Maj. 1614 Ordre til at skaffe ham Bjælker lil det nye Hus paa Dragsholm¹*). Den 16. Marts 1615 var han tilstede hos

---

1) Cronhnim, Skånes historia I, 522.

2) Slange, anf. St. p. 162.

3; Norske Rigsregistranter IV, 43.

4) Slange, anf. St. p. 231.

5) Slange, anf. St. p. 236.

6) Vedel-Simonsen, Eske Brocks Levnet I, 54.

7) Vedel-Simonsen, anf. St. I, 68.

8) Schlegel, Snmmlungen zur danischen Geschichte 11, 3; 81.

9) Danske Magazin 3 R. VI, 91.

10) Norske Rigsregistianter IV, 399.

11) Pontoppidan, Atlas VI, 397.

12) Skandinav. Litterat. Selsk. Skrifter 1808 p. 139, 156.

13) Slange, anf. St. p. 344.

14) Norske Rigsregistranter IV, 523.

Kantsleren ved dennes Forhandling med Johan Skyttes Sekretair,ogdeltogd. 18- i Kongens Taffel til Ære for den nævnte svenske Gesandt¹). Den 4. Septbr. 1617 fik han Ordre til at modtage en brandenborgsk Gesandt paa Kronbor g²). Han var tilsagt til at skulle overvære den norske Herredag i Skeen i Juli 1619, men skal være bleven fritagen derfor³). Han og Anders Bilde undersøgte 1620 Niels ArnfeldsLejermaalssa g⁴). Efter kongelig Befaling forhandlede han 1623 med Bønderne i Dragsholm Len om at betale Arbejdspenge istedenfor at gjøre Ægt og Rejser⁵). — Med Hensyn til hans Stilling som Rigsraad kunde der have været Grund til at nævne de forskjellige Rigsraadsmøder, hvori han vides at have deltaget, nemlig: 13. Novbr. 1608 i Randers''), 31. Maj 1613 i Kjebenhavn⁷), Slutningen af August og BegyndelsenafSeptbr.1614 i Kjebenhavn⁸), August 1620 i Odense⁹), Januar 1623 i Horsens¹⁰), og Marts samme Aar i Odense¹¹). — Hr. F. berører det gode Forhold, der var imellem Oluf Rosensparre og Tyge Brahe og Eske Brock; men han undlader aldeles at omtale noget lignende, som dog har større Interesse, nemlig hans selskabelige Omgang med Kongen, hvorpaa vi navnlig have Exempler fra Aarene

---

1) Nyerup, Christian IV's Charakteristik p. 38, 40 (e^rtor Neikter, legatio Johannis Skytte in Daniam 1615, p. 9, 12, 32).

2) Molbech, Christian IV's Breve I, 50.

3) Schlegel, Oversætt. af Slanges Christian IV's Historie 111, 121. Dog berettes der i Bangs Samlinger af nyttige Materier p. 353 efter Theatrum Europæum om en Fortælling om en Havfrue, der blev fangen i et Skib i Oluf Rosensparres og Christen Holks Nærværelse, da de 1619 i kongelige Forretninger kom fra Norge.

4) Rørdam, Lyskanders Levnet p. 80. Ny kirkehistoriske Samlinger VI, 397—402.

5) Danske Magazin, 3 R. IV, 147.

6) Vedel-Simonsen, Eske Brocks Levnet I, 70.

7) Vedel-Simonsen, anf. St. 11, 31.

8) Schlegel, Overs af Slange 111, 23.

9) Historisk Tidsskr. VI, 301.

10) Molbech, Christian IV's Breve I, 120

11) Slange anf. St. p. 494.

1616 og 1618¹). At han og hans Hustru vare tilstede paa Frederiksborg i de ferste Dage af Januar 1616, er blevet sat i Forbindelse med, at han som Næstsedskendebarn af KirstineMunkkanantages at have overværet dennes Vielse med Kongen, vistnok d. 31. December 1615²). — Forf., der i det Hele viser Godsforhold en altfor ringe Opmærksomhed, kunde, i hvert Tilfælde i en Bemærkning til Skiftet 1588, have nævnt, at Oluf Rosensparres Gaard i Kjøbenhavn omtalesflereStede r³). — Slange roser Oluf Rosensparre for hans Ærlighed og Sanddruhed⁴).

Ved Omtalen af Birgitte Stensdatter Rosensparre (p. 27) havde det uden Tvivl været rimeligt at omtale Niels Elernmingsens «Ny Vise» om Christus »skreven 1570 Jomfru Birrethe Rosensparre til Undervisning!)³). Hun havde ikke een, roen to Detre, Jytte og Anna⁶).

Hr. F. fortæller (p. 29 — 30) efter Ligprædikenen Sten Rosensparre den yngres sidste Kamp d. 21. Febr. 1612; men han forbigaaer rent den samtidige, ejendommelige Beretningomhans Ligs Skjæbne, som findes i et Brev fra en Præst paa Varberg Slot til den bekjendte Oluf Kok, og som Ægidius Lauritsen opbevarede i sine Samlinger til KalmarkrigensHistorie.Del hedder der, at han, Frands Rantzau, Christen Barnekov og Peder Stygge faldt om Fredag Aften Klokken o, «bleve afferle alle deres Klæder, laae saa under aaben Himmel udi Frost og Kulde den Nat over, Lerdagen, Sandagenogsaa indtil Mandag Aften, som var d. 24. Februar, paa hvilken Tid de bleve førte til Varberg Slot i Kongens Rustvogn, kolde som Jern og stive som Staal og nøgne som

---

1) Suhms nye Samlinger 11, 2; 104. Nyerup, Christian IV's Dagbøger, p. 2, 3, 4, 31. Jvfr. Schlegel, Sammlungen zur dånischeii Geschichte, 11, 3; 65.

2) Nyt historisk Tidsskr. IV, 306, 354.

3) Vedel-Simonsen, De danske Ruder 11, 189. O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium I, 611.

4) Slange, anf. St. p. 518.

5) N. M. Petersen, Bidrag til den danske Litteraturs Historie 111, 94

6) Ny danske Magazin 11, 319, 320.

de vare fedte af Moders Liv, undtagen Blodet, som var rundel af Saarene«¹). Medens Forf. her har undladt at meddeleenlivlig, malende Skildring, stemmer en noget dramatiskBeretningaf ham paa et andel Sled ikke med Virkeligheden.Hanomtaler Sten Rosensparres Fæstensel paa Vemmetolle d. 20. October 1611 og tilfejer: »men allerode den følgende Dag ilede han tilbage til'Felten«. Men saa stor var den unge forlovede Helts Opofrelse virkeligt ikke og kunde heller ikke være det. Thi d. 20. October 1611 hvilede Krigsbegivenhederne allerede som sædvanligt henad Vinteren i de nordiske Krige-). Ligprædikenens af Forf. sammentrukneBeretninglyder da ogsaa kun paa, at Sten Rosensparreeftersit Fæstensel drog tilbage til Kongen (der vel at mærke dengang var i Kjebenhavn³)) og opvartede ham. og da han mærkede, at Kongen atter vilde drage ind i Sverig, drog han terst til sine Forældre paa Dragsholni lor der al nyde Sakramentet d. 6. Januar 1612, og saa tilbage til Kongen paa Frederiksborg og fulgte ham tørst derpaa i Krigen. — Forf. har i dette som i flere af sine tidligere Arbejder hyppigt anvendt den Fremgangsmaade ordret og i Anferselstegn at gjengive Udtryk i sine Kilder, som synes at have været, ham paafaldende, noget, der i Sten RosensparresLigprædikenejensynligt har været Tilfældet med hvad der fortælles om den saakaldte M. Jens N., Skolemester i Malme. Men den Grund, som efter al Rimelighed har bevirket,atLigprædikenetis Forfatter i saa gaadefulde Udtryk omtaler denne Mand, nemlig at han, M. Jens Åagesen Raaby, i Begyndelsen af 1005 blev afsat Ira sin Post formedelstsinjesuitiske Propaganda⁴), behevede dog ikke at

---

1) Ny danske Magaz. 11, 41—42. Jeg har for et Far Aar siden havt Lejlighed til i Herfølge Kirkes Gravkapel at see Sten Rosensparres Lig, som var særdeles godt bevaret.

2) Se Jahn, Kalmarkrigens Historie p. 157—62.

3) Se Molbech, Christian IV's Breve I, 25-26.

4) Schlegel, Oversættelse af Slange 11, 399. Kietz, Skånske skoiv-isendets historia p. 360—61.

afholde Hr. F. fra at forklare Sagens Sammenhæng — eller
fra at sege Opljsninger om den.

Ved Birgitte Olufsdatter Rosensparre burde Stcrrelsen af hendes Jordegods i Fyen 1638^—39 have været omtalt¹). Ligprædikenens Notits om, at hun skriftligt havde udtrykt Ønsket om, at ikke alle hendes Aner maatle opregnes i den lil Ligprædikenen knyttede Levnetsbeskrivelse, burde ikke heller være forbigaaet som et charakteristisk Træk.

Elisabeth Rosensparres mærkelige Strid med Præsten Albret Samuelsen og hans Hustru, der omtales i en saa simpel Kilde som Molbech, Christian IV's Breve (I, 195 — 97), er forbigaaet. Af nogen Interesse er det ogsaa, at hun gjorde to af sine Pigers Bryllup i Nakskov²). Det er muligt, at hun er Forfatterinde til to Psalmer³).

Efter saaledes at have gjennemgaaet det overvejende Antal af de i Bogen nævnte Rosensparrer og segt at vise, hvad der kan fejes til og rettes i det af Hr. F. berettede,skal Anmelderen endnu omtale et Par ejendommelige Steder. P. 9 siges, at Christian II ferst 1550 kan være kommen til Kallundb'org, og i en Note til p. 10 anføres et Bevis derfor. Næst al sperge, hvad der egentligt begrunder Optagelsen af denne Bemærkning ligesom i det Hele af Stykket p. 9—109_—10 om Christiern 11, der har den Fejl at være uden nogen Forbindelse med Resten — og være sagt mange Gange fer paa en bedre Maade, maa man gjøre Forf. opmærksompaa, at hans Paasland dog er urigtig, da Allen har bevist, at Aktstykket hos Behrmann intet beviser til Fordelfor 1550⁴). — P. 14 og 41 kalder Hr. F. Ida Munk for Sten Rosensparre den ældres Bedstemoder, men han har selv p. 8 rigtigt sagt, at hun var hans Hustrus Moder. — P. 17 forundrer Forf. sig over, at Birgitte Rosensparres Bryllup ferst stod 1580, skjøndl der allerede 1578 efter

---

1) Vedel-SSimonseii, Jørgen Brahes Levnet p. 152.

2) Nyt historisk Tidsskr. V, 180.

3) Vogelsang, Fortegnelse over Haandskrifterne i Karen Brahes Bibliothek p. 44.

4) Allen, De rebus Christierni II exsulis p. 89—90.

hans Mening indbødes dertil; men det er imidlertid snarere Læserne, der har Grund til at forundre sig over Hr. F.'s Forundring; thi er Fæstensel og Bryllup da virkeligt det samme, eller blive de det, fordi Hr. F. i denne Sammenhængbruger Ordet "Festen«, der i Udtale ligner «Festensøl»? P. 30 gjengives Pridie Cal. 1. April, ved d. 1. April.

Endnu kun nogle enkelte Bemærkninger. Der gives Beger, hvor Tankens Grundighed tildels kan opveje Manglen paa hvad N. M. Petersen har kaldt Tallets Grundighed, Bøger, hvis nye Synspunkter, almindelige Betragtninger eller hele Aand kunne findes rigtige og veje tungt i Vægtskaalen, omend Detaillerne lade meget tilbage nt ønske, Det maa siges, men kun til Forklaring, ingenlunde til Bebrejdelse, at der ikke kan være Tale om noget saadant ved et Bog som denne, der selv om nok saa god efter hele sit Anlæg i højere Forstand kun kunde naae Rang som Materialsamling og netop derfor maatte søge sin Betydning i den omhyggelige Detailundersøgelse. Der kan endeligt tænkes Bøger, hvor Stil og Form kunne dække Skrøbeligheder ved Indholdet. Nogle Ord derfor om denne Side af Bogen. Hr. F. svinger i Henseende til Form imellem to Yderligheder, enten en for stærk Sammentrækning af sin Kildes Beretning, der som et Exempel, der kan forøges med flere¹), har vist, bringer den nøjagtige Gjengivelse i Fare, eller en ligefrem Compilation, der, som Tilfældet f. Ex. er p. 19 med Beretningen (tagen fra Klevenfeldt) om Jens Stensen Rosensparre og p. 23 —2i med Fortællingen om Oluf Rosensparres Forhold til Lyskander, næsten er et blot og bart Optryk af Kilden⁹). En saadan Stil uden Selvstændighed k;in næppe dække el daarligt Indhold.

Hr. Friis's Skrift bærer paa Titelbladet Ordene: Med
Understøttelse af den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stiftelse

---

1) Citaterne p. 5 fra Suhms nye Samlinger 11, 2; 144 og 171.

2) Skulde det ikke ogsaa vaere Ussings Beskrivelse af Kallnndborg, p. 20—21, der har givet Anledning til det far omtalte besynderlige Stykke oni Christiern II?

Derved stiller det sig absolut frem med Fordring paa \idenskabeligGrundighed og Værdi, og derved er det givet, at det er fra detle Synspunkt, at Bedømmelsen maa udgaae, tilmed da Skriltets hele Charakter er saa fjernt fra det, man i daglig Tale kalder populairt. Men naar Arbejdet er af en saadan Art, som det ovenanførte turde have godtgjort, naar Mangel paa Kundskab og Omhu er gjennemgaaende fra Begyndelsen til Slutningen, kan der da for en videnskabelig Domstols Prevelse være mere end een Mening om dets Værdi?