Vad P. W. Becker.

S. 436. Om Ch. Ogier, i Spøg kaldet «Ogier le Danois«, haves adskillige Notitser i Tallement des Réaux's historieltes, ligeledes Yttringer af Corfits Ulfeld i Paris om Ogiers Ophold i Danmark. Dette Værk haves fuldstændigt i Paulin Paris's og Monmerqués Hovedudgave (Paris 1854^—56 6 Voll.).

S. 446. Selv Borgeren Grouvelle, der, saasnart en ordnet Regiering alter "sar indført i Frankrige, efter Kongedømmets Afskaffelse, blev sendt hertil som Republikens Gesandt ved det danske Hof, syslede under sit Ophold i Kiøbenhavn med Literatur, og kom i Kast med Rahbek (see dennes Erindringer ste Del, Nyerup lit. Lexikon, 1., 201—2). Hans 2 Legations- Secretairer (Brødrene J.-J. og A.-F. Désaugiers. hvoraf den Ene kom til Danmark med Grouvelle 1796, og forblev her til 1815, vare ligeledes i-ysselsatte med flere lilerære Arbeider i Kiøbenhavn (Nyerup a. St., S. 137; Erslev, Forf. Lex. I. 335).

S. 440. AbbéGosset havde alt, inden Plélo kom hertil, været fransk Legation&præst i Kiobenhavn. Efter en Meddelelse af Justitsraad Chr. Bruun, kiøbte han endeel Bøger paa Auctionen over Grev Danneskjolds Bibliolhek. I et Andragende til den franske Storseglbevarer, skrevet, som det synes, ikke lang Tid efter Plélos Død, hvori Hr. Go s set beklager

S. 240. Plélos Frues Navn var Jeanne Phélypeaux, Datter af marquis de la Vrilliére (Hauteri ve, annuaire de la Pairic et de la noblesse de France, Paris 1845 p. 92**). Hun var Søster til L ouis - Philippe comte de S t. Fl orentin, der 1725 efterfulgte sin Fader som Secrétaire d'Élat, og hendes Søster ægtede 1718 sin Fætter, Jéan-Frédéric Phelypéaux, comte de Maurepas, i mange Aar Stalssecretair under Ludvig XV, indtil han i 1749, som mistænkt for at være Forfatter til nogle satiriske Vers mod Mad. Pompadour, blev forviist Hoffet. Efter 26 Aars Forløb kom han atter i sin gamle Værdighed, og blev, efter Anbefaling af Kongens Tante, Mad. Adélaide, en Art Mentor for den unge Ludvig XVI, en Tillidspost, hvortil han viste sig aldeles uværdig (Wachsmuth, Gesch. Frankreichs im Revolutions Zeitalter (Hamb. 1840—1844 1—IV.) I. 30—31). Han døde 1781 (Michaud, Biogr. univ. XXVII 385 sqq). Da han i 1749 kom i Unaade, efterfulgtes han af sin Svoger, St. Flor en tin. Han hialp til at styrte Herlugen af Choiseul, og overlog inidlertidigen Bestyrelsen af Udenrigsministeriet, men fortrængtes af sin Fætter,

S. 444. En Vens Hemiisning til le Prince, essai sur la bibliothéque du roi, i Forbindelse med Annales de la bibliothéque par Louis Paris, Paris 1836, sætter mig istand til at give følgende Oplysning om hvad Plélo, under sin Ambassade i Kiøbenhavn, udrettede for det kongelige Bibliothek i Paris. Det hedder i det forstna:vnte Skrift pag. 83_—84: «les ambassadeurs et envoyés de France dans les différentes eours de l'Europe, persuadés, que c'était plaire au roi que de contribuer å l'accroissement de sa bibliolnéque, étabJirent entre eux et l'illustre Bibliothécaire l'abbé Bignon une correspondance littéraire;delå vinrenl une immensité de volumes, tant imprimés que manuscrits, de Danemark environ sept cents volumes, partie en Danois et Suéd o is, partie en Is land ais ctFinnois avec des copies des manuscrils importants envoyés par le comle de Plélo.« I de nævnte Annales læses under 1734: "Pendant cette année el les précédentes, les rapports nombreux, que l'abbé Bignon, aidé de M. de Maurepas, avait forme avec la plupart de nos ambassadeurs, tournérent au profit de la bibliothéque royale; ainsi le comte de Plélo eonsentil å réunir tout ce que pouvait lui manquer touchant l'histoire et la litté-

Til S. 456. Det lader li], at det var holdt skiult, hvorhen Plélo agtede sig, da han med de franske Skibe gik tilDanzig, og at man har meent, al han var gaaet til Sverige, maaskee for der at træde i Forhandling med den franske Ambassadeur Grev Casteja i Stockholm, der, ligesom han selv, arbeidede paa at bevirke en Optræden af de skandinaviske Riger imod Rusland til Fordeel for Stanislaus (F. Schiern: Hist. Studier, 11, 327). I Nachr. des Hamb. Correspondenlen 1734 Nr. 95, 15de Juni, skrives fra Kiøbenhavn: «Dass der franzosische Gesandte, comte de Plélo, nicht nach Schweden, sondern nach Danzig gegangcn, ist durch die am Sonntag erfolgte Ankunft seines erblasslen Korpers auf einem Kaufarthey Schiffe genugsam beslåliget. Seine Gemahlin, die sich hoch schwanger beflndel, und welche er verlassen ohne von derselben ånders als in einem zuriickgelassenen Billet Abschied zu nehmen, ist untrostbar. Er wird auch selbst von Allen, die ihn gekannt haben, sehr bedauert, weil er ein Herr von ungemeinen Eigenschaften, gelehrt, hoflich, von geselzten gar nicht fliichtigen Wesen und von anerkannten tapfern Muthe, von welchem letzteren und der Treue gegen seinen Konig sein letzeres Verhalten das beste Zeugniss giebt. Die Fregatte «der weisse Adlem*), ist aberraals auf

I det danske Blad E xtrao rdinære Relationer 1734 Nr.4o, 1. Juni skrives fra Kiøbmhavn: «Igaar Morges ankom her til Staden paa Rheden den til de preussiske Kyster for at krydse afseilede Fregat «hvide ørnen» kaldet, med hvilken man haver erholdet denne Tidende, at de for nogen Tid siden herfra bortseilede franske Skibe have den 23. passato afsat deres indehavende Tropper paa Land ved Weichselmiinde; den 27de derefter have de ved 9 slet under hans grevelige Excellences Greve af Plélo, Ambassadeur ved vores allernaadigsle Konges Hof, hans Anførsel, med al optænkelig Bravour angrebet de imellem Danzig og Weiehselmunde i en stærk Forskandsning staaende Russer , som skulle have været over 6000 Mand stærke, men vare saa ulykkelige at have mistet over 300 Mand med en temmelig stor Deel høie og brave Officerer, og deriblandt Hs. Exe. forommeldte Greve af Plélo, som skal have faaet tf dødelige Blessurer. Hans Død beklages saameget destome ne, som hans rare Conduite og anstændige Opførsel haver fortient Alles Ynde og Kiærlighed. Udi Dag fornemmes lians døde Legeme med et Skib at være hertil Staden overbragt.»

Til S. 458. Til de, flere Vidnesbyrd, der ovenfor ere samlede om den almindelige Paaskiønnelse af Grev Plélo, som fra de forskielligste Kanter lod si;_ij høre efter hans Bortgang, kan endnu føies hans Skriftefaders, Abbé Gossets Yttringer om ham. I den omtalte mémoire pour la justification de M. l'abbé Gosset skriver han, i Anledning af den mod ham giorte Beskyldning, at lian havde bagvadsket Plélo: «quel mal aurais-je pu dire dan si habile ministre? Ne l'ai-je pas vu plusieurs fois l'année approcher des sacremens, édifier tous les catholiques de Gopenhague par ses beaux exemples, et leur faire des aumones, je ne crains point de le dire, souvent

Til S. 457. I. P-A. de la Place, piéces intéressantes et peu connues pour servir å l'histoire et å la littérature, Bruxelles 1785, 111. 282—311 findes et Stykke: «Lettre å Mr. le chevalier *** dateret Schottsbourg en Danemark le 29. aout 1732.« Del tilskrives Plélo, er forfattet Halvdelen i Vers, Halvdelen i Prosa, og indeholder for en Deel en Skildring af den skiønne Egn, i hvilken det er skrevet. I Plélos Arlikel i Michaud Biogr. Univ. saml hos Lacretelle, histoire de France pendant le 18. siécle 11. 143 not., siges, efter Fortællingen om hans Fald: »C'est å lui, qu'on doit l'idylle gracieuse et naive connue sous ce titre: la maniere de prendre des oiseaux».

Efter en Oplysning, som skyldes Hr. Prof. F. Schiern, er Retraite og Skodsborg ikkun 2 Navne paa den samme Eiendom. I en Panteprotokol, l'ørt af Birkeskriveren paa Kjøbenhavns Rytterdistrikts nordre Birk. Conrad Hegelund, er indført et Skiøde, thinglæst d. 23. Juli 1760 paa en Lystgaard, tilforn Schotsborg nu Retraite kaldet, beliggende paa Kjøbenhavns Amt udi Søllerød Sogn, med alle derpaa staaende Bygninger , Fiskeparker, Indhegninger, Hauger, Pladse og Jordveie. Det er udstædt i Kiøbenhavn d. 23. Mai 1760 af Carl von Hols tein, R. E., Hs. Kongl. Majestæts Geheimeconferenlsraad, Kammerherre, Overkrigssecretair og Deputeret udi det Kgl. com-

Til S. 462. Efter Michaud: Biogr. univ. var Pierre- Joseph Alary, prieur ile Gournay- sur- Marne, født i Paris 19. Marts 1690. Han var en Ven og Discipel af Abbé de Longuerne. 1718 ank'.agedes han for at være medskyldig i Hertugen af Cellamares Sammensværgelse,, som havde til Hensigt at føre Hertugen af Orleans fangen til Spanien, og derpaa at udnævne Philip V af Spanien til Formynder for Ludvig XV. Frikiendt, blev han sous-précepteur de Louis XV, som han lærte at læse. Samme Stilling beklædte han «aupres du dauphin et des enfans de France». Han blev 1723 Medlem af academie francaise. Han døde d. 10. Decbr. 1770, uden at efterlade sig noget Skrift. Efter Tocqueville, Histoire phil. de Louis XV. (Paris 1847 I—II)I^—II) I 32:», var Abbé Alary den Første, som i Paris stiftede en politis <. Klub. Den holdt sine Moder i en Mezzaninetage paa Vendorae Pladsen. Af disse Sammenkomster, som kaldtes les conférences de l'entresol, (Littré, Dict. de la langue fr., Paris 1863, I. 1440), siges Plélo at have været eet af de virksomsle .Medlemmer. Tocqueville I, 380.

Til S. 459. Om Plélos Ven, Pére Etienne Souciet see Augustin et Alouis de Backer, Bibliotheque des écrivains de la compagnie de Jésus, 2 serie (Liége 1854 p. 571). Han var født i Bourges 12 Octbr. 1671, var Forfatter til mange Skrifter, deels Skriftfortolkningen vedkommende, deels af historisk, mathematisk og antiquarisk Indhold. Han skal ogsaa have havt betydelig Andeel i det store Lexikon Dictionnaire de Tré-