En Brevvexling mellem Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff og Hertugen af Ohoiseul 1758^—1766. (Udgivet med Understettelse af den Hjemstjerne-Rosenkroneske Stiftelse). Kjøbenhavn 1871. Gyldendalske

Baade i Midten af det 17de og af det 18de Aarhundrede sporer man en mærkelig Stræben hos de ledende dansk-norske Statsmænd efter at sikre Nordens Ro ved en Tilslutning til Frankrig og i Forbindelse dermed ved en Alliance med Sverige. ] Midten af det 17de Aarh. bæres denne Politik som bekjendt af Hannibal Sehestedt og Griffenfeldt, 100 Aar derefter er den ældre Bernstorff en Tidlang en ivrig Talsmand derfor. Paa Griffenfeltits Tid havde der vistnok været Stemning for en saadan Forbindelse hos den franske Regering: men Planen var strandet paa det Had, de ledende Statsmænd i Sverige under Carl Kl's Mindreaarighed nærede imod Danmark. (Se Lunds Universitets årsskrift for 1864. S. 60.) Isledenfor at felge samme Politik under den nærmest paafølgende europæiskeKrigkom de nordiske Folk i blodig Kamp med hinandeniden saakaldte skaanske Fejde. Ogsaa 100 Aar dereftermødteen lignende Politik fra dansk-norsk Side Modstandigjennemde svenske styrende Stormænds Nalionalhad. De i den nyeste Tid udkomne „Historiska skrifter" af den ældre Axel Fersen vidne klart om, hvor stærkt delte var. Fersen og hans Partivenner mente i 1743, at hvis den danske KronprindsFrederikblev valgt til Tronfølger i Sverige, vilde man derved våterfora svenska folkets 6de under Christian IVs bodelsvard .^iC*) En af de Adelsmænd, der dengang havde været ivrigst i at skildre de Farer, som vilde true Sverig igjennem en Union med Danmark-Norge, nemlig Anders Hopken var siden som Cancellipræsident den ypperste Mand i Sveriges Regering og Lederen for det herskende Parti, Hattene, igjennem sit hele Liv bevarede han sin Uvilje mod Danmark,

---

*) I, 116 og- 12^.

og han lagde den id ulig for Dagen. I Aug. 1759 skrev J. H. E. BernstorfF om ham lil Choiseul, at han hadede de Danske „par habitude et par principe" og vilde ønske, at enhverFranskmandgjorde det samme"*), og 14 Aar senere opfatter den yngre Berstorff ham i ligesaa høj Grad som en bitter Fjende af Danmark**). Naturligvis vilde det ikke være let at komme paa en venskabelig Fod endsige lil en Alliance med et Land, hvis ledende Statsmand var saaledes sindet. J. H. E. Bernstorff gjorde sig heller ingen Illusioner herom; men naar han til Trods for dette Nationalhad dog tænkte sig Muligheden af en dansk-fransk-svensk Alliance, da var det, fordi han haabede paa., at den franske Indflydelse ogsaa i dette Punkt skulde vise sin Styrke i Sverige. Det var til Frankrig, at Hatleparti« t ganske havde sluttet sig, og det var efter fransk Tilskyndelse, at det lod Sverige under SyvaarskrigentiltrædeCoalitionen imod Frederik II af Preussen. Men ogsaa Danmark-Norge saa paa den Tid i Frankrig den Stormagt, til hvem det helst sluttede sig. Uden at tage Del i Syvaarskrigen sluttede det dog en Traktat med Frankrig den 4de Maj 1758, hvorved det stillede sig saameget paa dets Side, som det lod sig gjøre uden al bryde Neutraliteten. Og J. H. E. Bernstorffs Forhaabninger om en heldbringende IndflydelsefraFrankrigs Side paa Nordens Forhold maatte stige, da den bekjendte Hertug af Choiseul i November 1758 overtogPladsensom fransk Udenrigsminister, en Plads, der efter Bernstorffs Opfattelse var »den vigtigste i Europa".***) Bernstorffhavdei et tidligere Afsnit af sit Liv, medens han var dansk Gesandt i Paris (1744^—1750), staael i personligt VenskabsforholdtilChoiseul og havde dengang fattet heje Tanker om hans ypperlige Evner og politiske Blik. Det var Tanker, han aldrig opgav siden, selv efterat deres politiske Veje havde fjernet sig fra hinanden, og da Choiseul blev afskediget i

---

*) Brevvexling¹ etc. 55.

**) Depeche til Gesandten i Stockholm af 18de December 1773.

***) Brevvexling o. s. v. S. .1. jvfr. S. 2, 5 og 10.

Slutningen af 1770, omtalte Bernstorff det i et Brev til en
politisk Ven som meget beklageligt. *)

Dette personlige Venskabsforhold imellem de tvende Slatsmænd kom strax til at indvirke paa deres gjensidige Stilling som Udenrigsministre, nemlig igjennem en Privatcorrespondance. Bernstorff ferte overhovedet en omfattende Privatcorrespondance med saadanne Statsmænd i Europa, til hvem han stod iet personligt Forhold. Der skal saaledes i Rigsarchivet i Haag findes en Brewexling imellem ham og den hollandske Diplomat de Larrey**). der havde virket i Paris som Gesandt, medens Bernstorff havde været der; men ellers er denne Privatcorrespondance gaaet tabt, naar undtages at det er lykkedes i det danske Udenrigsministeriums Archiver at samle hans og Choiseuls Brewexling. Det er denne Brewexling, der iaar er forelagt Almenheden, i Forbindelse med en Indledning, som i Korthed men særdeles klart giver en Oversigt over Hovedtrækkene i Bernstorffs politiske Synsmaade. Desto værre har den kyndige Udgiver ikke ment at burde navngive sig. Forhaabentlig vil det ikke være übetimeligt, her at henlede Opmærksomheden paa denne hejst interessante Brewexling, der er dobbelt værdifuld, jo fattigere vi ere paa Breve eller selvskrevne Optegnelser af Mænd, der have spillet en fremragende Rolle i vor Historie. Ovenikjebet har denne Brevvexling særlig Krav paa at blive omtalt i Historisk Tidsskrift, da den neje slutter sig til den omfattende og vigtige Afhandling om Grev Ostens Gesandtskaber, som findes i Iste Bind af dette Tidsskrifts 4de Række.

Brevvexlingen, der for største Delen var forfattet i et eget Chiffer, som de tvende Ministre havde til deres særlige Brug, begynder med et Brev fra Bernstorff til Choiseul, dateret2Ude Novbr. 1758, i Anledning af dennes Overtagelse

---

*) Brev til Seliack-Rathlov af Ilte Jan. 1771. Samlingen paa Eavnholt«

**) "Overzeigt van het Nederlandsche Rijks Archief. Eerste stuk, Gravenhago bij Martinus Nijhoff 1858 8° S. 67.

af Udenrigsmiriisterporl'pfeuillen og fortsættes derpaa uden nogen længere Afbrydelse indtil 7de Septbr. 1761. I denne Tid have Brevskriverne skrevet 41 Breve til hinanden; de 24 ere fra BernslorfT til Choiseul, de 17 fra Choiseul til Bernslorff. Fra don Tid bliver Brevvexlingen mindre livlig, maaske som en Folge af at Choiseul i Oktober 1761 nedlagdeUdenrigsministerportefeuil/en for kun at tage sig af Krigs- og Marineministeriet; der vexlcs i 1762 og 1763 kun 4 Breve imellem dem., og derpaa ophore de. 1 April 1766 tiltræder Choiseul vel igjen Pla'dsen som Udenrigsminister;men det fører dog ikke til nogen stærkere Fornyelse af Brevvexlingen. Den politiske Stilling imellem Frankrig og Danmark-Norge var nu ikke den samme som tidligere; Choiseulskriver kun et Brev (15 April 1766) til Bernstorff for at meddele ham sin Udnævnelse og bestemt angive sit Syn paa, hvordan Frankrigs Politik i Fremtiden maalte være med Hensyn til Danmark-Norge. Bernstorff takker for Meddelelsenog svarer med en lignende Fremstilling af sit Syn paa Forholdet mellem de tvende Stater (24 Maj 1766). Af alle disse 47 Breve mangle kun to, der begge vare fra Choiseul, det ene fra Begyndelsen af 1709, det andet fra de første Maaneder af 1761. Det er ikke Smaabilletter, der saaledes ere vexledemellem de tvende Ministre; kun faa af Brevene ere af ringe Omfang; de fleste ere endog meget lange; man træffer imellem dem Breve paa ikke mindre end 13—14 Sider. -

Hvad der fængsler ved denne Brevvexling er for det første den smukke Form.. Ikke blot Choiseul er en Mester i at skrive for sig — det er kun , hvad man maa vente af en Mand, der stod i det Forhold som han til sit Fædrelands literaire Kredse — men Bernstorffs Breve ere ikke mindre fuldendte i formel Henseende. Det er muligt, at der er Ucorrectheder i Sproget; men foibavsende er den Lethed,hvormed Bernstorfi, uagtet han skriver paa Fransk, altsaa i et fremmed Sprog, forstaar at udtrykke Alt, hvad han vil sige, og den Mangfoldighed af Tone, der er i hans Breve. Darinut i det fine Pariserselskab, forstaar han saa godt som Noger at dreje de zirligste Complimenter;

men mere tiltalende er dog den Fasthed og Alvor, som jævnligmeder Læseren, og som kan bryde frem næsten med en lidenskabelig ild, naar han, som f. Ex. i det mærkelige 25de Brev (den 23de April 1760) skildrer de Farer, der true Danmark-Norge fra Rusland. Der er overhovedet en sterre Rigdom paa Stemninger i Rernstorffs Rreve end i Ghoiseuls. Man feler en varmere, paa en Gang bledere og alvorligere Natur hos den danske Minister, og hans Sprog har mere af den overstrømmende Veltalenhed, som kun kommer frem, naar Hjertet er fuldt. Men mærker man hos Choiseul stærkereden politiske Sehakspiller, saa er det dog ikke blot skarp Forstand og klar Logik, der giver hans Udviklinger deres Præg; idelig har man ogsaa det velgjørende Indtryk af en levende fransk Nationalfølelse, som lige stærkt lader ham fele, hvad Frankrigs Ære kræver, og harmes baade over, hvor slet det gaar i Krigen og hvor jammerlig hans Forgængerehave ledet hans Fædrelands Sager.

Delle bestemte Indtryk af de tvende Ministres forskjelligePersonligheder træder saa meget stærkere frem, som det overhovedet er med en paafaldende Aabenhed, at de udtalesig for hinanden. Man mærker, al de kjendte hinanden og havde Tillid til hinanden. Ganske ligefrem kritisere de ikke blot gjensidig de Diplomater, der repræsentere deres respektive Stater, naar de have noget at udsætte paa dem; men de polemisere ogsaa imod hinanden, og de give paa den klareste, mest aabne Maade en Fremstilling af deres egen politiske Synsmaade. Enkelte Gange spiller deres gjensidigeKritik noget over i det spydige, naar Choiseul f. Ex. lader Bernstorff høre, hvor liden Gavn Frankrig i Virkelighedenhar havt.af Danmark (S. 42 og 182), eller ved de Bemærkninger, Bernstorff gjer i Anledning af et Forslag Ira (Ihoiseuls Side til politiske Skridt af den danske Regering (S. 173). Men disse Stænk af Spydighed fordunkle ikke det stærke Indtryk af gjensidig Højagtelse, som Brevvexlingen gjør, og som i det Hele saa tydelig viser sig igjennem den hele Maade, hvorpaa de tvende Statsmænd ville lære hinandendet berettigede i deres egen Synsmaade. Ligesaalidt

som Choiseul undser sig for at omtale sine Forgængeres Statsmandsfeerd med blodig Kritik, ligesaa villig er han ogsaa til at anerkjende Fejl fra de franske Diplomaters Side, som virkede under ham. Han giver fuldstændig Bernslorff Ret, naar denne angriber den franske Gesandt i Petersborg L'Hopital, hvem han endog selv kalder n^le plus inepte ambassadeurqui existe* (S. 24).

Hvor to Udenrigsministre, der begge ere fremragende Mænd, staa paa en saadan Fod med hinanden og udvexle aabent deres Tanker om de europæiske Personligheder og Tilstande, er det en Selvfølge, at en Brevvexling imellem dem har historisk Værd." Særlig da, naar det er midt under en Krig som Syvaarskri^en. Selve denne Krigs Gang mærker man idelig igjennem Brevene; ja det var netop den, der fremkaldte Brcvvexlingen. Stedet til denne er nemlig kommet fra Choiseul (se S. 16), der har ønsket al skrive i Fortrolighed til Bernstorff, rimeligvis for paa den Maade lettere at faa Danmark-Norge til at gjere Frankrig diplomatiske Tjenester. I det mindste ser man ham nytte Lejligheden til ikke blot at forhandle om mindre vigtige Forhold, der stode i Forbindelse med Krigen (saaledes om Mecklenburgs Stilling til Preussen), men endog til at bruge Danmark-Norge som et Mellemled for maaske at opnaa Fred med England. Dette Ønske kommer frem to Gange (i Begyndelsen og i Slutningen af 1759, (se Side 19 og 73 ff) og opfyldes af den dansknorske Regering, men uden at den udretter Noget. Ligesom Bernstorff herigjennem ci bleven Choiseuls Fortrolige, saaledes meddeler denne ham bag elter andre Skridt, som Frankrig gjer for at lette Vejen til Fred. Han beder ham f. Ex. ytre sig i Anledning af et Udkast til Fredspræliminairer, som han med Spanien som Mægler vil prøve paa at foreslaa England (S. 117). I høj Grad træffende og profetisk udtaler Choiseul selv i Anledning af denne engelsk-franske Krig, at hvis den fortsattes vilde baade Englands og Frankrigs Indflydelse paa Fastlandet tabe sig, medens det vilde blive Landmagterne, der vilde faa Overvægten (S. 134). Sandheden deraf skulde Polens Skjæbne vise.

Men har det sin Interesse igjennem Choiseuls Udtalelser at følge de stigende Vanskeligheder i Frankrigs Stilling, fængsles naturligvis en dansk Læser mest ved, hvad der angaarNordens Forhold. Bernstorff havde strax i Begyndelsen af Brevvexlingen hedt Choiseul om at maalte udtale sig herom n^avec la plus grande confiance" (S. 20)* og da Choiseul villig gik ind herpaa (S. 23), er del nelop disse Forhold, der komme til at spille Hotedrollen i Brevene. Fra to Sider saa BernstorffFarer for Norden, nemlig fra Preussen og fra Rusland. Mere end engang har han i Depescher til danske. Diplomater forudsagt, at Preussen, hvis man ikke standsede dels Udvidelser,vilde komme til at trykke sirre Naboer paa en Maade som den. det er faldet i vor Lod at blive Vidne til. Ogsaa i Brovene til Choiseul taler han med Bitterhed om Preussen som n^une monarchie toute mihtaire, dont le bras de fer écraseraitbientdt les princes faibles et tombcrait ensuite sur les plus puissans^ pour leur arracher au ntoiiis leurs droits, leur autoriteet leur gloire" (S. 2(5; jv r. S. 11G) Men endnu farligere for Norden og særlig for Danmark holder han dog Rusland for at være , denne K^pouvuir destrucleur habitué å subjuguer ses voisins et å les asservir å ses imperieuses lois^a. (S. 190 jvfr. S. 56 og 13S). Faren er for Danmarks Vedkommende ovenikjebel skjærpet ved Storfyrst -Tronfølgeren Carl Peter Ulrichs gledende Had. Vi cre nemlig paa dette Punkt midt i de endeløse Forhandlinger om det holsten-gottorpske Spørgsmaal,som hidtil havde vist sig fuldstændig frugtesløse. Storfyrstener i Bernstoiffs Øjne en saa meget farligere Personlighed,som det var bekjendl. nok, hvorledes han beundrede Frederik 11. vQue deviendrions nous, udbryder Bernslorh" (S. 27), que deviendratt la Suéde, enclavce de toutes parts, el quc deviendrait eujin CAllemagne, si le czar, d''intelligence avec le roi de Prusse, se trouvait comme prince de C empire (o: Allemand)dans le cas de se meler directement de ses affaires.^ Da Choiseul ganske deler Bernstorffs Syn herpaa (S. 23 og 42), saa griber denne af al Magt Lejligheden til at faa Frankrig til at hjælpe imod den truende Fare, dels ved at støtte Danmark-Norgeunder dets Underhandlinger i Petersborg, dels

ved at virke for en dansk-svensk-fransk Alliance. Netop om Betydningen af ,en saadan Trippelallianee er han ganske af samme Mening som Choiseul, at nemlig Nordens Ro kun kan bygges paa r^une union sincére entre le Danemark et la Svede, cimentée par la France* (S. 52). Baade for ham og for Choiseul er Nationalhadet imellem Danske og Svenske en sørgelig Kjendsgjerniug, der kunde være en Hindring for en saadan Forbindelse; men Bernstorff paastaar at kunne tilintetgjørealle Virkninger deraf for de Danskes Vedkommende (S. 53). Vanskeligere mene de₇ det i saa Henseende vil gaa med Svenskerne, fordi flapken er saa gjennemtrængt af disse Fordomme.Sagen maa der gribes an fra fransk Side, om end med Forsigtighed, da, som Choiseul skriver „/a jalousie suedoisese porte sur tous its objets et principalement sur nos liaisonsavec le Danemark (S. 71).

Men destoværre er det kun et usikkert Ilaab, Bernstorff tør nære om at en saadan Trippelallianee vil lade sig sælte igjennem med Svenskerne, og imidlertid udvikle Forholdene sig paa en Maade, der dobbelt lade ham frygte for det rimeligvis nærforestaaende (øjeblik, da Carl Peter Ulrich skulde bestige den russiske Trone.

I Efteraaret 1759 tager Syvaarskrigen en uheldig Vendingfor Frederik 11, vul at mærke, ikke ligeoverfor Franskmændene,hvad Bernstorff gjerne havde set, men ligeoverfor Russerne, og BenistortV kommer, som det siden viste sig med Grund, til den Formodning, at Rusland vilde benytte sit Held til at sikre sig Besiddelsen af Ostpreussen. I saa Fald vilde Rusland efter Bernstorffs Opfattelse vinde en saadan Overmagt ved Ostersøeu, at det vilde være dobbelt farligt i Fremtiden at faa en russisk Kejser som Nabo i Holsten. Det er tidligere skildrei: her i Tidsskriftet, hvorledes Bernstorffsatte Himmel og Jord i Bevægelse for at hindre delle og endog i værste Tilfælde var villig til at lade Danmark- Norge tage Del i Krigen paa Frederik ll's Side::). Her skal

---

*) 4de Række, førstc3 Biml. Den ovennævnte Afhandling om Grev Osten S. 518 ff.

dette Forhold kun nævnes, fordi det giver Anledning til et højst ejendommeligt Ordskifte imellem Bernslorff ogChoiseul. I dette kulminerer Interessen ved Brevvexlingen. Paa den ene Side træffer man Bernslorffs næsten voldsomme Udtalelse om at Danmark er nødt selv til de yderste Skridt for at undgaa et saadant Naboskab, der vil være det samme som Afhængighed.Der er ikke en Dansk, siger han, der bekymrer sig om at leve, hvis han skal se sin Konge og sit Fædreland i Afhængighed af Rusland (S. 143); Frankrig skal tage sig iagt; lader det Rusland hæve sig, da støtter det derved en Magt, der vil være den naturlige og stadige Ven af dets Fjender i Fremtiden (S. 147), og man maa ikke fra fransk Side bebrejde Danmark, om det følger en Politik, der er nødvendig,hvis det siden i Tiden skal kunne være Frankrigs Ven „car pour étre l\imi de la France il faut étre, et le Vanemarkn'existera plus, s¹ iI rcussit au grandduc de regner en mémc temps sur la Russie sur la Prusse (d. v. s. Øsfpreussen) et sur le 1101-itein (S. 193). Paa den anden Side viser BrevvexlingenChoiseuls Forsøg paa at paapege det Overdrevne i Bernstorffs Frygt og hvilken Fare Danmark-Norge vilde komme i ved en Politik, der maatte føre til et Brud med Frankrig og dets Forbundsfæller og derimod vilde stille det ved Siden af Frederik11, som naturligvis vilde ofre det, saasnart han kunde have nogen Fordel deraf. Unægtelig var dette sidste Argument ikke uden Vægt. Fra den fuldstændige Enighed om det politiskeSystem vare Bernslorfl" og Choiseul saaledes komne i en Polemik med hinanden; men netop denne Polemik viser deres gjensidigc Højagtelse og er mærkelig ved den fuldstændigeAabenhed, hvormed de udtale sig for hinanden. Imidlertid varede den ikke længe, thi Rusland opgav sine Fordringer paa Ostpreussen, netop som en Følge af FrankrigsAnstrængelser, et Bevis paa, at Bernstorffs Forestillingerikke ganske ha\e været uden Indflydelse paa Choiseul.

Uheldigvis formaaede Frankrig dog ikke at skaffe nogen Løsning paa det gottorpske Spørgsmaal. Aaret efter løfter den franske Regering ikke en Haand for at afværge Ruslands Angreb paa Danmaik-Xorge 1762, og efter at Bernstorffs Forhaabninger

om Fordelen ved en fransk Alliance havde faaet et Dedssted herved, saa han Frankrig slutte sig til Hofpartiet i Sverige, og virke for en Tilnærmelse imellem det og Hattepartiet. Men Hofpartiets Sejr i Sverige var efter Alt, hvad Bernstorffvidste om dets Stemninger, i hans Øjne det samme far Danmark som en hrlig Krig om Norge. Dels for at afværge dette, dels for at vinde Udjævningen af den gottorpske Tvist nærmer Bernstorff sig da til selve den Magt, han hidtil havde frygtet mest, nemlig Rusland. Visselig var det ikke sine Sympathier, han fulgte her. 1 det Brev han skrev til Choiseul, efter at Danm;irk-Norge og Frankrig saaledes havde fjernet sig fra hinanden (24de Maj 176(5), udtalte han (S. 247): 5%/ e croirai toujours, que le Danemark doit dans tous les cas honorer et aimer la France". Det var kun, fordi Erfaringenhavde vist ham, at han ikke kunde finde Hjælpen hos det, at han vendte sig til Danmark-Norges tidligere Fjende. Baade han og Brodersønnen A. V Bernslorff have havt en underlig Skjæbne. Den ene af dem felte sig ved alle Sympathier knyttet til Frankrig, dette Land, om hvilket han skrev, at han elskede det „d la fureur" (S. 16), den anden havde, som han selv siger, altid havt Forkjærlighed for England *). Begge ønskede de al knytte Danmark-Norge nærmere til den af de tvende Vestmagter, der var deres Yndlingsstat; begge bleve de ved Forholdene tvungne ind i en Politik, der netop maatte fjerne Danmark-Norge fra en sa;idan Forbindelse, og som var trykkende for dem selv. Sligt herer med til det pinlige ved Ledelsen af en lille Stats Udenrigspolitik!

---

*) Depesche af 28de Decbr. 1793 til Gesandten i London.