G. A. IJssel de Schepper, Lotgevallen van Christiern II en Isabella van Oostenrijk, koning¹ en koningin van Denemarken; voornamelijk gedurende hunne ballingschap in de Nederlanden. Zwolle, 1370. (VII + 366 -f XXIX SS.)

Side 861

Naar en Udlænding optræder som Forfatter til el Skrift om danske Forhold, er det ikke mer end billigt, at vi ved Læsningen, og senere Bedømmelsen, af det stadigt bevare hans Nationalitet in mente for derved at forhindres fra at glemme, at de Fordringer, vi kunne anse os berettigede til at stille til ham, ikke maa sættes højt. I de historiske Videnskaber vilde saaledes de faa, som vide, fra hvilke spredte Kanter de Oplysninger skulle sankes sammen, hvoraf en tilfredsstillende Fren stilling ene lader sig danne, og som kjende den Mylr af Tidsskrifter og Samlinger, hvor disse maa søges, men hvoraf største Delen sikkert aldrig er naaet ud over Fædrelandets Grænser, — de vilde begaa en stor Uretfærdighed, om de af den fremmede krævede Kjendskab til disse Detailler, navnlig i vore Dage, da en dybere Indsigt i og deraf følgende større Fortrolighed med Litteraturen synes at høre til de Omraader. som de historiskeForfattere i det hele laget kun ofre liden Opmærksomhed,ja ofte endog behandle med en Ringeagt, som straffer sig selv. Man kan heller ikke sige andet, end at den Maalestok, som saaledes simpel Billighed opstiller for Bedømmelsenaf Udlændinges Arbejder, ogsaa i Regelen anvendes Med vort Sprogs ringe Udbredelse for Oje, ere vi næsten tilfredse, naar vedkommende Forfatter blot forstaar det, og at han skulde have brugt andre danske Værker end de, som særligt angaa Gjenstanden for hans Behandling, falder det os vist ikke ind at forlange. Derimod ere vi langt strængere mod de Landsmænd, som videnskabeligt ville fremstille Episoderaf fremmede Folks Historie, ihvorvel der intet er, som

Side 862

begrunder denne Strænghed uden det, at vore Forhold ere saa smaa, at vi med Glæde hilse den fremmede, som viser dem selv en tarvelig Deltagelse, medens den rige fremmede Litteratur oftest gjore os kræsne overfor de Danske, som i deres Undersøgelser forlade det hjemlige.

Ussel de Schepper vil være mange bekjendt som en af Forfatterne til det 1856 i Bryssel udkomne Skrift om Cornelius de Scepper, den i Chrisliern ll's Tjeneste en Tid lang værende Diplomat, og i Tidsskrifter har han leveret et Par Bidrag til Christiern ll's Historie¹). Han har saaledes i mer end almindelig Grad sat sig ind i vor landflygtige Konges Skjæbne, og netop fordi denne Fyrste var saa neje knyttet til Nederlandene, niaatte det være kjært at modtage et Bidrag til hans Historie fra detle Land. Men de Forventninger, som baade Forfatter og Gjenstand have vakt om i dette Arbejde at faa mere end en blot og bar Gjenlagelse af det alt bekjendte, ere desværre ikke paa nogen Maade gaaede i Opfyldelse, og istedenfor et Arbejde af Betydning for vor historiske Litteratur have vi ikkun faaet en Fremstilling, ved hvis Bedømmelse vi stadigt mindes om at maatte gjere det ovenfor omtalte Hensyn gjældende. Dens videnskabelige Værd for os er dermed betegnet, men da dens Omfang er temmelig betydeligt, fortjener den dog lidt nærmere Omtale, inden den lægges hen blandt de mangfoldige Beger, som Forskeren — rnan fristes i vor produktive Tidsalder næsten til at sige: heldigvis — ikke behøver at skjænke videre Opmærksomhed.

Allerede Fortalen viser os Forf.s Stade. Med stor Anerkjendelseomtalerhan

1) I Berigten van het historisch gezelschap te Utrecht 11. 1. (Utrecht 1849) p. 1 —14 har han skrevet: Verblijf van Christiern 11, koning van Denemarken, Zweden en Norwegen, in den Nederlanden ten jare 1521, og i Krouijk van het histor. gezelsehap te Utrecht V. (1849) p. Ll3—15 har han ineddelt Uddrag af Staden Leidens Regnskaber fra 1521 med Hensyn til den danske Konges Opliold der.

Side 863

erkjendelseomtalerhanProfessor Allens ufuldendte Udgave af Aktstykker og Breve fra Christiern Ils og Frederik Ts Tid¹) og den Dissertats,, hvormed Allen for 27 Aar siden begyndte at opklare Christiern ll's Historie, og gjentager derpaa om dette sidste Arbejde dets Forfatters Bemærkning om, at det kun er at betragte som et Fragment af et storre Værk, der skulde udkomme paa Dansk og fremstille KongensheleLandflygtighed Historie. „Var dette sket", siger han, „da havde vi kunnet spare os Møjen med vort Arbejde og havde kunnet indskrænke os til at tilbyde det nederlandskePublikumOversættelsen af et Værk, hvori Forfatteren har givet Prøver ikke alene paa udmærket Lærdom og utrætteligIveri at efterspore Kilderne, men ogsaa paa sjælden Sandhedskærlighed og Upartiskhed". Disse Ord vise os ganske klart Forf.s He isigt med sin Bog, nemlig at han ikke har sat sig den Opgave at ville yde nye Bidrag til Christiernll'sHistorie, men at han kun har haft det Formaal at skildre for sine Landsmænd den nordiske Konges mærkeligeLivslildragelser,som de vare bekjeridte af Skrifter i den danske (især af Allen), svenske (Ekdahl), tyske (navnlig Lanz's forskjelligc Aktstykke - Samlinger) og nederlandske (Meerman, Willems og Altmeyer) Litteratur. Men hvad Forf. ikke har vidst, da han i Avgust 1868 nedskrev hine Ord, er, at „De tre nordiske Bigers Historie 1497 —1536" da allerede for 4 Aar siden var begyndt at udkomme. Det er den anden Kjendsgjerning, vi lære af ham, og den er ikke

1) Om Fortsættelsen af dette Værk siger han: „De schrijver — — meldde ons in een brief dat het weinig-e debiet, dat aan het eerste deel was te beurt giivallen zoo wel Lem als de uitgevers voorshands van de voortzetting hadden doen afzien. Wij acliten dit hoogelijk te betreuren vooval om de ophelderende aanteekeningen door den schrijver aan het werk toegevoegd, welke van eene verwondering barende biographische kennis van al de handelende personen van dien tijd getuigen". Det er da altsaa ikke alene her i Hjemmet, at man med saa stor Beklagelse s-er, at det begyndte Værk aldrig er bleven fuldendt.

Side 864

glædelig: vor lærde Landsmands betydningsfulde Værk var endnu i Sommeren 186S, kort før Ussel de Scheppers Dod — thi den her omtalte Bog er et opus poslhumum —, ganskeukjendti Hollands videnskabelige Verden, selv for en Mand, der særligt maatte have sin Opmærksomhed henvendt paa vor litterære Virksomhed¹). Endnu mærkeligere er det dog, at endnu i Foraaret 1871 kunde en lysk Skribent rebe samme Uvidenhed²).

Ligesom Christiern II sendte Indbydelser til at overvære hans Bryllup til de vendiske Stæder og Danzig³), saaledes udgik lignende Breve til nederlandske Byer, og Forf. har (p. 35) aftrykt det til Zwolle. — Hvor spændt Forholdet en Tid var mellem den danske Konge og det habsburgske Hof paa Grund af hins Forbindelse med Dyveke, derom have vi foruden i det af Allen⁴) meddelte et Vidnesbyrd i den Omstændighed,at Ridderne af den gyldne Vlies's Orden 1516 nægtede at optage ham i deres Broderskab „å cause qu'il était accusé de vivre en adultfere public et qu'il traitait fort mal la reine son épouse" (p. 56)⁵). Senere opstod, som

1) For den historiske Litteraturs Vedkommende gjælder altsaa ikke, hvad Lobedanz har fremhævet om den temmelig¹ udbredte Kjendskab til dan&k Litteratur, som man trætfer i Holland. For Ide og Virkelighed, 1871, 11. 179.

2) Nemlig F. v. Helhvald i hans Anmældelse af Ussel de Scheppers Bog i Allgemeine Zeitung 29. Apr. 1871 (S. 2093—95). Det er en ufortjent Lovtale, som anser Bogen for „det bedste og fuld*tændigste Livsbillede", der hidtil er givet af Christiern 11, og paa det varmeste anbefaler den til Fagmanden, da Sproget gjør, at den ikke vil blive læst af det store Publikum. Men Hensyn til Stedet, hvor denne Anmældelse har været indfort, paalægger en Forpligtelse til skaansom Omtale, thi det vilde jo tage sig lidt underligt ud, om vi her i Danmark, hvor den litterære, navnlig videnskabelige, Side af Dagbladene i det hele er i en saa ynkelig Forfatning, vilde, glemmende denne sørgelige, men übestridelige Kjendsgjerning, gjøre ideelle Fordringer til Udlandet.

3) Alleu, De tre uord. Rig-ers Hist. 11. 201, 203.

4) Anf. Skr. 11. 208, 301 ff.

5) Notitsen er hentet fra Reiffenberg, Histoire de l'ordre de la toison d'or (Bruxellcs 1830) p. 307. Den er tidligere benyttet af A. Henne, Histoire du regue de Charles-Quint en Belgique, 11. (Bruxelles 185S) p. 246. — Et 15 ov fra Kejser Maximilian til Karl (V), dat. Augsburg 15. Jan. 151(1, om Christiern ll's forargelige Liv „avee une concubine" og om Kejserens llensigt at sende Sigisnmnd v. Herberstain til Danmark er trykt i Kronijk v. h. List, gezelsch, te Utrecht IV. 239 (efter v. d. Bergh, Gedenkstukken tot opbeldering der Nederl, gescliiedenis). Den ..Michel Raid", som fulgte med Herberstain tilbag-e til Danmark (Allen 11. 304), er vel Adelsmanden Mikkul Rud (jvfr. Vedel Simonsen, De danske Ruder I. 130).

Side 865

bekjendt, nye Forviklinger mellem de to Regjeringer, da man i Nederlandene viste saa stor Ulyst til at udbetale den stipuleredeMedgift, men efter lange Forhandlinger, udjævnedes dog Sagen ved Overenskomsten af 22. Febr. 1520¹). Dette var ikke opnaaet uden en betydelig Udbetaling til de nederlandskeStatsmænd-): til Gjengjæld fik ogsaa de danske AfsendingeGaver, ja seh til Sigbrit (aiant credit vers ledit Sgr. Roy) sendtes en forgyldt Solvskaal (p. 51, efter Altmeyer).

Om Christicrn ll's Beseg i Nederlandene 1521 giver Forf. nogle Meddelelser (p. 67 ff.), men de ere, saa at sige, alle bekjendte, om ikke fra andre Steder saa fra hans egen lille ovenfor anførte Afhandling i det ulrechtske Tidsskrift. Kun skal det her bemarkes, at naar han (p. 68) lader Kongend. 11. Juli være med at nedlægge Grundstenen til et nyt Kor i Vor Frue Kirke i Anhverpen, medens Allen³) henfører

1) Se Allen 111. i. 90 ff. I sine Bilag har Forf. aftrykt Traktaten af 22. Febr. 1520 (p xii_— _xix). Sammesteds findes en latinsk Skrivelse fra Jørgen Skodborg („Geor Stoeborg") til Regentinden, dat. 20. Avg. [1519]. hvori han tilkjendegiver hende, at Christiern II ikke vil gaa ind paa hendes Forslag, med mindre der sker Forandring i det (p. xi;i —xxiii). Endvidere findes den danske Konges Udkast til en Traktat af 6. Decbr. 1519 og hans Fuldmagt for Sendebudene Anton v. Metz og Herman Willemsen af 21. Deebr. 1519 (p. i— :d,xviii^—xix). Allen har — maa.ske med Undtagelse af J. Skodborgs Brev — kjendt og benyttet alle disse Dokumenter efter Afskrifter ise 111. 1. 3751.

2) Allen 111. 1. 108—09.

3) Anf. Skr. 111. 2. 103, 411.

Side 866

dette til den folgende Dag, har den sidste, som dog udtalersig med en vis Varsomhed om sin Kildes Paalidelighed, Ret, da en Indskrift der paa Stedet har Datoen d. 15. Juli (Idibus Julii)¹).

Fejes til det anferte, at Forf. har (p. 136) et maaske nyt lille Bidrag til Oplysning om den danske Konges Salg af Orlogsskibet Maria i Aaret 1525 og to smaa Notitser om Cornelius Sceppers Pengenød under Opholdet i Madrid 1525 (p. 110);) og om hans Virksomhed ved Udrustningen af en nederlandsk Flaade 1536 (p. 335), saa er dermed nævnet ■alt det nye, han har³). Det er ikke meget.

Man maa nemlig lægge Mærke til, at Forf. intet nyt oplyser om Kongens LandDyglighed⁴), uagtet dette særligt er fremhævet paa Tittelbladet. Det er hovedsagelig atter og atter Allen, som udskrives, og efter 1531, hvor „Breve og Aktstykker" ende, er han derfor uden Vejledning⁵). Ved det forste Blik paa Bogen overraskes man ved at se, at det fjerde Afsnit, der handler om Forsøgene paa at befri ChristiernII af hans Fangenskab, er svulmet op til at være over

1) Verzameling van graf- en gedenkschriften van de provincie Antwerpen I. (Antw. 1856) p. xxxiv (hvor Texten clog ogsaa liar 14. Juli).

2) Tidligere berort af Allen. Do rebus Christierni Sec. exnlis p. 85, og af Saint-Genois et Yssel de Schepper, Missions diplomatique* de Corneille Duplicius de Schepper p. 23. Qplj'sningen er kommeu fra Kjobenhavn.

3) Af seldre, nu lidet kjendte Kotitser, som ban har otntalt, maa uaevncs den, at de danske Stormstnd, som 1523 opfordrede Hertug Frederik til at gribe Kronen, erklserede, at livis hau ej vilde modtage den, vilde den ikke blive afslaaet af Hertug Karl af Geldern (p. 97); endvidere et Brev, hvori Dronning Elisabeth synes at beklage sig over sin Forbindelse (p. 38), og Efterretningen om, hvorledes Frederik I bestak flere Nederlasndere tor at modarbejde Christiern ll's mulige Indflydelse (p. 151).

4) Sick"s Arbejde (Nogle Bidrag til Christiern den Andens Historie nnder Landflygtigheden, 18G0) er ham übekjendt.

5) Det maa bero paa en eller anden Misforstaaelse, naar han angiver (p. 109), at Kong Christiern bivaanede Luthers Bryllnp, tin Kongeu var dengang i Nederlandene.

Side 867

en Tredjedel af hele Arbejdet (p. 218_—366), hvad der fra et biografisk Standpunkt ikke lader sig forsvare, men Sagen er den, at Forf. med stor Udforlighed giver sig til at skildre Grevefejden (især efter Waitz)¹). Det sidste i Bogen er en lille Exk'irs om Sigbrits Skjæbne efter Flugten fra Danmark (p. xxiv_— _xxix). Forf. gjør opmærksom paa, at Prof. Allen har udtalt sin Forundring over, at man i Holland ikke har sagt at sprede det Mørke, der hviler over hendes Person og Familie. Forf., sorn tror at kunne paavise, at. Slægten Slagheck stammer fra Utrecht, hvor Navnet fandtes blandt Kannikernes, meddeler derpaa flere Oplysninger om Sigbrit, men glemmer at tilføje, at de alle skyldes — Allen.

Udgivelsesmaaden er ikke heldig. De mange latinske Aktstykker, som findes i Noterne og i Bilagene, vrimle af Fejl, men det maa ikke skrives paa Forf.s Regning, da han var ded, før Trykningen begyndte, ikke heller den ofte vildledende Forvanskning at' Navne, som f. Ex. „Hendrik Farrom" (p. 6) for Henrik Parrow, Ærkebispen af .;Sund" (p. 36), „Wante Sture" (p. 232₁ for Svante Sture — skulde være Sten Sture — og „Kanaan* (p. 235) for Rantzau. Derimod lader det sig ikke gjore at anse det for Trykfejl, naar der to Gange (p. 253, 270) tales om Christiansborg Slot i Kjøbenhavn i det 16de Aarhundrede.

1) Naar Forf. (p. 235) uærer nogen Tvivl om, hvorvidt Grev Christoffer af Oldenborg var ombord paa den nederlandske Flaade, som 1533 gjæstede de danske Farvande, og- mener, at man muligt har forvexlet ham med Morits af Oldenborg:, der bevisligt deltog i Toget, lader denne hans Tvivl sig gjendrive ved Henvisning til Aktstykker t:l Grevefeidens Hist. I. 560.

Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 2 (1870 - 1872) 1

G. A. IJssel de Schepper, Lotgevallen van Christiern II en Isabella van Oostenrijk, koning1 en koningin van Denemarken; voornamelijk gedurende hunne ballingschap in de Nederlanden. Zwolle, 1370. (VII + 366 -f XXIX SS.)

G. A. IJssel de Schepper, Lotgevallen van Christiern II en Isabella van Oostenrijk, koning¹ en koningin van Denemarken; voornamelijk gedurende hunne ballingschap in de Nederlanden. Zwolle, 1370. (VII + 366 -f XXIX SS.)