Tillæg og Berigtigelser til den i dette Tidsskriftes 3die Række, 6te Bind S. 135 ff. optagne Beretning om Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn.

Skjøndt de Tillæg og Berigtigelser, jeg har al gjore til min Fortælling om de kjøbenluivnske Marlsdage. lnerken ere mange eller belydelige, har jeg dog troet ikke at burde holde dem tilbage, da det er mit Ønske at give hiin Meddelelse al den Fuldstændighed og Nøjagtighed, som det staaer i min Magt.

Som en almindelig Bemærkning vil jeg forudskikke, at, naar man læser Dagbladene fra hin Tid, saavel Hovedstadens som Provindsernes, i hvilke man med Føie kunde vente at finde en nogenlunde udførlig Beretning om hvad der foregik, charakteristiskeSmaatræk o. desl., vil man i saa Henseende finde sig i en mærkelig Grad skuffet. Bladenes Spalter ere opfyldte af varme patriotiske Udtalelser og indtrængende Henvendelser til det danske Folk; men Meddelelser om det Factiske ere overordentligsparsomme og tildeels upaalidelige. Det er som om man ligeoverfor det, der foregik i Eens Indre, ikke har bekymretsig om at fortælle hvad der foregik i den ydre Verden, eller maaskee har anseet dette som noget almindeligen bekjendt. Det vilde være interessant at undersøge, om det Samme har

viist sig hor og andre Steder i lige saa stærkt bevægede
Tider.

.Til Side 160. Da Deputationen ved Ankomsten til Toldboden saae den her forsamlede store Menneskemasse, tabte den ganske Modet. D'flrr. Olshausen og Engel erklærede, at de slet ikke onskede at gaae iland og bade den commandcrende Officeer (Premierlieulenant Seidelin) om at maatte blive i et Lukaf paa Skibel, indtil del atter afgik til Kiel; da delte nægtedes, bade de om at maatte blive der indtil det blev mørkt; men ogsaa delte blev afslaaet. Lidt efter kom en af Studenterforeningens Seniorer ombord med Anmodning til Skibschefen om al ti 1_— kjendegive Deputationens Medlammer, at Befolkningen var opfordret til ei at molestere dcra, og al endeel Studenter havde indfundet sig paa Toldboden for at ledsage dem gjennem Byen.

Til Side 165 IT. Om Forhandlingerne ved Ministeriets Dannelse findes nogle Oplysninger i det i samme Bind af hist. Tidsskr. meddeelte Brev fra Ilerr O. Lchmann, S. 198 — 204, hvilket Brev var mig übekjendl, da jeg overleverede mit Manuscript i Tnkken.

Til Side 172. lifter hvad Hs. Ex. Generallieutenan! Hansen har meddelt mig, blev han ikke ved denne Leilighed anmodet af Kongen om at overlage Krigsministeriet, hvortil han heller ikke havde \a-ret villig. Men Obersten, som havde indfundel sig hos Kongen for at referere Gencraliletets Sager, opholdt sig nogen Tid i det Værelse, hvor netop de Herrer befandt sig, der vare hidkaldte for at forhandle med Kongen (eller Grev VV. Moltke) om at indtræde i Ministeriet; og delte gav Anledning til, at Oberst Hansen af de andre Tilstedeværende (fra hvilke Meddelelsen til mig hidrører) antoges at befinde sig der i samme Anliggende. At Kapt. Tscherning ved denne Leilighed ytrede det Onske for Obersten, at denne \\\åe overtage den mililaire Ledelse, og selv stillede sig til Oberstens Disposition, er rigligt (see og Tschernings egen Ldlalelse i det cit. JNumer af Fædrelandet).

Til Side 177. Om Oberstl. Fabricius's Afrejse herfra den

22de Marts er fortalt i et nyligt udkommet Skrift *), at F. reiste herfra med Kapitain RnasløiT, der havde Courerpas. Dette er rigtigt; men det er urigtigt, naar sammesteds fortælles, at den Embedsmand, hvem del var overdraget al fratage F. Ccurerpassel(Cancelliraad Thaysen), anbefalede ham til Kapl. Raasloff. som den Dag i Ærinde for Regjeringen afrciste med Courerpas. uden blot at antyde for R., at F. havde liavt Courerpas, der paa Regjeringsforanstaltning igjen var blevet liam frataget. Det var Raasloff selv, der paa Banegaarclen tilbod Fabricius, som han kjendte, Plads i sin Vogn; og del vilde have været en aabenbar pliglstridig Handling af Thaysen, og i ligefrem Modsigelsemed hans egen foregaaende Færd samme Dag. om han havde handlet saaledes. Kiler den af mig meddeelle Beretning kan det heller ikke kal:ies «en RegjerJngsforanslallning» , at Passet blev fralaget Fabrieius.

Til S. 179. Den lur nævnte Lesser (Vilhelm Losser) var
Kammerraad og Conloirch:f under det daværende Rentekammer
(Broderen var Cancelliraad).

Til Side 180. Det horer med til Forladningen om den 22de Marts, at man denne Dags Morgen havde truffet nogle forberedende Skridt lil snare sI muligt at afsende en Expeditiontil Ekernforde for dermed al standse Insurrectionen og sikkre Rendsborg. Strax efter at den nye Krigsminister havde overtaget sin Pos.l, blev han fra flere Sider, navnligaf D'Hrr Kapilaintr Dincsen og Harbou, indtrængende opfordrettil ufortøvet al. lade en saadan Expedition afgaae, med alt det disponible Mandskab, der havdes i Kjobenhavn. Men den nye Krigsminister vægrede sig med Bestemthed ved at indladesig paa dette Forslag, der efter hans Overbevisning kun havde saare ringe l'dsi^t til at lykkes, og Begivenhedernes Gang turde og have viisl. at han heri har handlet rigtigt. Det Troppekorps, man kunde lave bragt tilveie, 16 lil 1800 Mand,

---

*) Generalmajor Joh. Hartou, Erindringer og Betragtninger, Juli 1870. S. 17.

fordeelte i 12 Rammer, kunde ikke før den 24de have fuldendt
sin Landgang; men allerede den 24de var Rendsborg overrumplet,og
Dagen efter kom Friskarerne fra Berlin*).

Til Side 182. I O. Lehmanns oven cit. Brev findes S.
206 ff. det JNærniere om hvad der foregik i disse Møder, navnlig
om Plessens Deeltagelse i samme.

Til Side 188. Ifølge Ordre af det da\ærende Admiraliletsog Commisariats-Collegium skulde Krigsdampskibet HeTda ledsage Dampskibet Skirner, der var et Postdampskib, til Kiel, begge Skibe under Commando af Capitain Steen-Bille, hvis Hverv det tillige var at fore Hertuginden af Gliicksborg til Kbhvn., saafremt hun dertil havde været villig**). — Francke var samme Dag gaaet ombord paa Hekla, tilligemed Deputationens Medlemmer. Henad Aften, medens der ankredes op ud for Amager, bleve disse Herrer satte ombord i Skirner. hvor de andre Passagerer befandt sig. Disse vare 98 i Tallet, alle Tydskere. Nogle vare løbne fra Alt, med Klæderne som de gik og stode; uden engang at tage Nøglerne af deres Gjemmer; men Mange vare sig og bevidst, at de havde gjort sig skyldige i Spioneri og forræderske Planer.

---

*) I det oven cit. Skrift af Generalmajor Harbou findes Oberst Tschernings egne Udtalelser om denne Plan S. 14. Allerede den 20de vidste man i Generalacljutanturen, at Opstanden var forberedt og Ophidselsen stor.

**) See det Nærmere herom samt om Soreisen i Herr Vice-Admiral Steen-Billes Meddelelser, i samme Bind af Tidsskr. S. 408 Si.