Bidrag til Oplysning af Katastrophen den 17de Januar 1772.

Side 679

I.

Den første af de her følgende Beretninger er skrevet af Esaias Fleischer. Hans Oldefader var den bekjendte Mag. Esaias Fleischer, Sopnepræst til Helligaandskirken i Kjøbenhavn,somBircherod har betegnet som «en passioneret Patriot»; det var ham, som ved den Kirkefest, der i AnledningafFreden i Lund i Aaret 1679 blev befalet afholdt i alle Landets Kirker, tillod sig at nævne Freden som «en skiden og skammelig Fred», hvorfor han efter kongelig Befaling blev suspenderet fra sit Embede*). I EggersløvmaglepaaSjælland, hvor Sønnesønnen Hans Fleiseher var Præst, er den yngre Esaias Fleischer født i Aaret 1732. Efter i Aaret 1749 at være bleven dimitteret til Universitetet fra Eoskilde latinske Skole, gjorde han i flere Aar som Hører Tjeneste ved den samme Skole, indtil han,

*) Molbech, Uddrag af Biskop Bircherods liistorisk-biographiske Dagbøger. Kjøbenhavn. 1846. S. 261. Ordene: »Nobili inter Silesios natus prosapia«, hvormed et Universitetsprogram har nævnet denne ældre Esaias Fleischer, skriver sig efter den yngres Tradition derfra, at Familien nedstammede fra en under Religionskampen i Tydskland udvandret, schlesisk Adelsslægt.

Side 680

da hans theologiske Attestats, trods gjentagne Ansøgninger, ikke havde skaffet ham noget Præstekald, og han var træt af den utaalelige Skoletjeneste, i Aaret 1764 opnaaede at ansættes som Regimentskvartermester ved det sjællandske Dragonregiment. For denne Ansættelse kunde han især takke en Anbefaling af Oberst Eickstedt i Nestved, som dengang kommanderede Regimentet, og hvis Yndest han havde vundet. 1 Perioden 1772^—1784, eller under det saakaldte Guldbergske Ministerium , hvorunder Eickstedt selv loftedes saa høit, ble^ hans Regimentskvartermestor heller ikke glemt. Da Eickstedt i Aaret 1772 afgik som Chef for det sjællandske Dragonregiment, bevilligedes der Regimentskvartermesteren en ansøgt Afsked med Løfte om at faae Ansættelse i Civil-Etaten. I Aaret 1773 blev Esaias Fleischer «titulær« Justitsraad og i Aaret 1774 af Arveprindsenbeskikkettil «Inspecteur» ved Jægerspris Slot og Uods; medens han havde denne Stilling og i den viste megen Virksomhed*), blev han i Aaret 1776 forfremmet til «virkelig» Justitsraad, i Aaret 1779 udnævnt til Etatsraad, tik i det følgende Aar, under den 26de Januar, Bestalling til tillige at være Overforst-Inspekteur over Soro Akademies Skove, og strax efter, den 3die Mai 1780, Tilsagn om AntvorskovsogKorsørs Amtmandskab, naar dette blev ledigt; BestallingensomAmtmand over Antvorskov og Korsør Amter kom ogsaa allerede den 15de Jani:ar 1781, blev to Dage derefter ledsaget af en Udnævnelse til Konferentsraad og fulgtes den 23de Januar af en naadig Skrivelse fra Arveprindsen, hvori denne, da Regimentskvartermesteren fra Aaret 1772 nu ogsaaudtræderaf hans Tjeneste, selv lod ham vide, at

*) Wegener, Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og- nyere Tid. Kiøbenhavn. 1856. 11, 168—181.

Side 681

den nye Forfremmelse var sket «efter mit Onske og til min synderlige Fornøielse». Men nu var det ogsaa forbi med Fleischers Stigen, nu havde »hans Stjerne kulmineret«;med Aaret 1784 kom den store Omvæltning ved Hoffet, der gav Arveprindsen en anden Stilling end tidligere,ogi Aaret 1785 gav et Sammenstød mellem General-Vei-Kommissionenogden nye Amtmand Anledning til dennes Afskedigelse. Sine senere Aar tilbragte KonferentsraadEsaiasFleischer i Slagelse, hvor han dode den 18de Januar 1804.

Esaias Fleischer var en flersidig dannet Mand og har udgivet Skrifter i meget forskjellige fletninger*). Hans første Skrift var en Oversættelse af nogle af Ovids Forvandlinger, og han viste som Yngre saa megen Interesse for de orientalskeSprog, at Johan Christian Kali, Orientalisten, fandt sig opfordret til advarende at kalde ham i Erindring, at der i Danmark kun var een eneste offentlig Stilling, der tillod at leve for et saadant Studium. Om hvorledes Fleischer oprindelig var bestemt til at være Geistlig, minde, saavel fra hans tidligere som lians senere Aar, forskjellige Skrifter af kirkehistorisk og theologisk Indhold, og ogsaa paa et andet Omraade af Lituaturen fandt han sig kaldet til at optræde. Af hans ringe Løn som Horer ved Roskilde Skole, der var ansat til hundrede og tredive Rigsdaler, vare otte beregnede at skulle indkomme ved Bortleie af et Stykke Jord («otte Tønder Udsædsland») paa Roskilde Mark, og da han havde Vanskelighed ved at faae samme bortleiet til den beregnede Priis, besluttede han selv at drive Jorden, var derfor om Morgenen vtd Solens Opgang i Marken, indtil

*) Nyerup og Kraft, Almindeligt Litteratur-Lexicon for Danmark Norge og Island. Kjobenhavn. 1820. S. 169 — 170.

Side 682

han skulde læse for Disciplene, og vendte om Aftenen, naar Skoletiden var forbi, igjen tilbage til den. I denne Anledning havde han heller ikke forsømt at læse, hvad han havde kunnetoverkomme af franske og engelske Skrifter om Agerdyrkning,og hans Studier i denne Ketning gjorde ham da senere ogsaa til en i sin Tid bekjendt Forfatter baade om Agerdyrkning og Landvæsen, om Biavl eller Forstvæsen. Hans Strid med Inspekteur Torkild Basen, i Anledning af Udviisningen i de Vordingborgske Skole, blev Anledningentil en af det forrige Aarhundredes heftigste litterære Feider; det er blevet antaget, «at der bag denne lidet interessanteFeide ligger noget høiere og nogle høiere: Bernstorf,Badens Patron, og Guldberg, Fleischers, Forsvarerne og Modstanderne af Bondens Frihed"*). Det Skrift, hvorved han nu er nærmest kjendt i Litteraturen, hans «Forsøg til en Naturhistorie«, ti Dele i sex og tyve Bind, der udkom i Tiden 1786^—1804, var Frugten af det ufrivillige Otium efter hans Afskedigelse.

Allerede i det samme Aar, hvori han blev afskediget, har han ogsaa udgivet sin Autobiographi, og heri berører han Katastrophen den 17de Januar 1772, men uden at han dog har givet mindste faktiske Oplysning om sit Forhold til denne. Her træffes nemlig kun disse Ord: «Og her forefaldt en Casus, hvorved gaves mig Leilighed til at vise Prøve paa den uforsagte Troskab, som enhver redelig Undersaat, endog med sit Livs og Blods Hazard, er det Kongelige Huus skyldig. Hvad jeg vovede og giorde, er de Høikongelige Personer selv bekiendt, her er det nok at sige: at Begrebet om mine Pligter, min Handling efter

*) N. M. Petersen, Bidrag til den danske Litteraturs Historie. Kjøbenhavn. 1853—1860. V. 2, 32.

Side 683

samme, og min Samvittigheds strengeste Bedømmelse derover,ernære min Egenkjærlighed saa meget, at jeg troer derved at have vandret paa en Bane, som var Gud behageligog intet Menneske fornærmende. Men hvad derudi endnu er mig det kiereste, og maa glæde mig og ethvert rettænkende Menneske i lige Tilfælde, det er, at jeg giorde og fandt mig villig til alt, uden derfor at have begiert eller faaet Løfte om Jen allermindste Bekmning, ligesom jeg og med en frelst Samvittighed herved offentlig kan bevidne,at jeg ikke Lerfor har faaet nogen Skilling eller Skillings Værdi. Det var, og det er mig nok, at jeg i den reeneste og mest uegennyttige Hensigt havde, saavidt det stod til mig, opfyldt en imod det Kongelige Huus redelig og troesindet Undersåts Pligt, og derved fik Leilighed til det, som min Stand og Fødsel ellers ikke kunde have givet mig Haab om, nemlig if det Kongelige Huus endog personligat blive kiendt, hvorved endel af Grunden og blev lagt til min paafølgende Skjebne, som jeg nu videre skal lægge for Dagen«*).

Efter disse Ord fortsættes Fleischers Autobiographi, uden at han senere med et eneste Ord vender tilbage til Katastrophen i Aaret 1772. Han har imidlertid efterladt en Beretning om sit Forhold til denne, som han upaatvivlelig havde paatæn d at meddele som et Afsnit af Autobiographien fra Aaret 1785, men som man maa antage, at Hensynet til Stemringen paa heiere Steder dengang har bevæget ham til at Jade bortfalde.

*) Conference-Raad og forbenværende Amtmand over Corsøer og Antvorschou Amter, Esaias Fleischers Liv og Levnets-Beskrivelse, af ham selv skrevet og- udgivet. Kjøhenhavn. 1785. S. 40—41.

Side 684

Denne Beretning, der ikke tidligere har været trykt*)
følger her:

«Da det saakaldte flyvende Corps, som i Aaret 1/71 ved Hirsehholui havde været forsamlet, blev dissolveret og ophævet, tik daværende Generalmajor Eickstedt Ordre med sit underhavende iSiellandske Dragoner-Hegiment at komme ind til Kjøbenhavn og der at giore Tjeneste som Livgarde.

Ved den Leilighed maatte jeg, som Kegimentsquarteprmester og følge med, hvor jeg logerede i min Svoger Hr. Abildgaards Huus, som da var Capellan til Holmens Kirke **).

Jeg blev der bekiendt med den brave Hofpræst, siden
Biskop i Christiania, Hr Schmidt, som var en Ven at
min Vært***).

*) En Afskrift af den findes i den Biilowske Manuskriptsamling i Sorø, Nr. 87. VII. y.

**) Peder Hersleb Ahildgaard, født den 12te December 1727 i Koraas ved Thromlhjem, hvor hans Fader Poder Abildgaard var Præst; hans Moder var Anna Sophie Hersleb, en Søster til Kiskop Hersleb. Han blev sendt til Helsingørs Skole, da hans Farbroder, den bekjendte Mag Christian Ulrich Abildgaard var bleven Rektor ved denne Skole (Hundiup, Lærerstanden ved Helsingør lærde Skole. Roskilde. 1860. S. 11.), og derfra i Aaret 1746 dimitteret til Universitetet. Hans Morbroder, Biskop Hersleb, kaldte ham til anden Hører ved Roeskilde Skole, og han var derpaa Sognepræst til Vor Frue Kirke i Roeskilde, indtil han i Aaret 1766 blev den yngste Kapellan ved Holmens Kirke; han var bleven anden Kapellan, da Fleischer i Aaret 1772 boede hos ham under Forberedelse af den store Katastrophe. Allerede Anret efter denne udnævntes Abildgaard til Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke (Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes og dens Geistligheds Historie. Kjøbenhavn. 1853. S. 42); han gik senere i Aaret 1788 over til at være Sognepræst ved Kikolai Kirke og døde i dette Embede den 2den Marts 1799. Hans Hustrus .Navn var Abelone Marie Gamborg.

***) Christen Schmidt, der var fodt i Norge, var, efter som Skibspræst at have gjort to Chinareiser og efter senere at have været Præst forst paa Lolland, siden i Fyen, i Aarot 1770 bleven Priest i Asminderod (Trovst Frederik Schmidts Dagboger, udgivne i Uddrag if N Hancke. Kjobenhavn. 1368. S. V). Mod Sognekaldet i Asminderod var Tjenesten red Fredensborg Slotskapel foreuet.

Side 685

I Begyndelsen af Aaret 1772 hændte det sig, at Hans Høiærværdighed en Eftermiddag kom for at besøge Hr. Abildgaard, og som jeg i Huset havde de underste Værelser, og min Dør, da han gik forbi, stod aaben, saa at han saae mig siddende ved Bordet at skrive, gik han ind for at hilse paa mig, førend han vilde gaae til min Vært.

Heel bestyrtet og angestfuld forekom han mig strax, saa at jeg spurgte: om noget fortrædeligt var ham arriveret? hvortil han svarede: at han og enhver Undersaat vel havde Aarsag at være bekymret for den Fare, man frygtede for at forestaae det Kongelige Huus: og da jeg atter spurgte: hvori sligt vel skulde bestaae? fik jeg tilGiensvar: Om jeg var fremmed i Israel — saaledes var just Mandens Ord — og vidste ikke, hvad i disse Dage foregik, da al Byen talede om, at Struensoe havde i Sinde at lade sig udraabe som Vicekonge, og node alle til at sværge sig Huldskab og Troskab, til hvil .ten Ende Kanonerne paa Tøihuset skulde være tillavede fjr at fyre paa Byen, ifald den viiste Modstand derudi; og. lagde han til, det som mest bedrøver enhver Eetsindig, det er, man frygter for, at han lader ombringe de af det Kongelige Huus, som han maatte troe at ville sætte sig imod hans Forehavende, eller i det mindste, at han bem.egtiger sig deres Personer, og disse dyrebare Siele skulde da blive tt Offer for hans rasende Stolthed og Ondskab*).

*) Varianter af det for Fleischer omtalte, meget ndbredte Rygte forekoninu; paa forskjellige Steder. Reverdil liar saaledes erindret, at det hed sig. at den sJBd(~ Januar 1772 var bestemt til den Dag, hvorpaa Kotigen skulde briuges til at abdicere, Droii- ning Caroline Mathilde erklæres for Regentinde og Struensee for Protector Mémoiies de Reverdil, publiées par Alexander Roger. Paris 1858 p. 232, 328, 32«), 353, 372, 383). Ifølge Charlotte Dorothea Biohis Historiske Breve (Historisk Tidsskrift. Tredie Række IV, 411) vilde Rygtet endog vide, at det var paa selve Rlotsaltanen, at den tvungne Konge skulde frasige sig Regjeringen, inden Dronningen derpfia udraabtes til Regentinde, og eftersom Rygtet blev berettet Landgrev Carl af Hessen (Mémoires de mon Temps. Dictés par S. A. le Land grave Charles, Prince de Hesse. Coj)pnh;igue. 1861. p. 61) skulde Kongen senere holdes indelukket let Brev til Priorinden i Vemmetofte Kloster, Katharina Vincentina von der Osten, de-er blevet skrevet paa Christiansborg Slot Fredag Aften den 10de Januar 1772, taler Fru Margrete Liiwtov, hvis Mand, Geheimeraad F.ggert Christopher Linstov, var Hofmester hos den gamle Prindsesse Charlotte Amalie, Kong Frederik den Fjerdes endnu levende Datter, om hvorledes man nu befandt sig i den • allerbedraveligste« Sindsstemning fordi Rygtet gik, at Dronning Caroline Mathilde næste Tirsdag den 14de Januar, som var Frederik den Femtes Dødsdag, eller paa Kongens Fødselsdag den 29de Januar vilde lade «,ig udraabe til Regentinde med Struensee som Medhjælper; det tilføies, at der nu gjøres et prægtigt Seletoi til Struensee, ligesom Kongens, af Fløil og med stærk Forgyldning, og at En om Formiddagen havde mødt Dioimingen spadserende med Struensee i dennes Gang paa Slottet, begge iførte Peltse af Hermelin. (Brasch, Veminetoftes Historie. Kbhvn. 1859— 18G3. 111, 123—124). Dagen efter, at Struensee og hans Tilhængere allerede vare fængslede, senderen af Officererne ved Oberst Køllers Regiment, der havde været saa virksomt ved denne Leilighed, i et Brev af 18de Januar 1772, Underretning om det Forefaldne, og endnu her træffer man Tioen paa hiint almindelige Rygte: "Vistnok«, udbryder Brevskriveren, «har man Aarsag til at være glad, naar man hører de frygtelige Anslag, der vare gjerte, den Høieste har, Gud være lovet, gjort dem til Skamme« (Slesvigske Provinsialeftenvriinger. Ny Række. Haderslev. 1860 — 18113. IV. 338). Baade Landgrev Carl, Weverdil og CD. Biehl have med Rette betegnet hele dette Rygte om det herskende Parties Planer som blottet for al Gru ad — Reverdil kalder det »en Chimære« —, men det var netop, fordi det nye Parti, som kom til Roret den 17de Januar, ikke saa sig istand til at godtgjøre en saadan Aukepo^t, at det bi agtes til i alle andre Retninger at lede efter politiske Forbrydelser af de Styrtede og til som saadanne at stemple forskjellige Handlinger, der i Virkeligheden ei kunde kaldes saaledes.

Side 686

Disse Ord, der udtaledes med en Heftighed og Gebærder,
der viiste en Hierte nagende Sorg og næsten Fortvivlelse,

Side 687

rørte mig emfintlig, da jeg hidtil kun havde tænkt paa mine Regiments-Regnskaber, som jeg arbeidede udi, og saare lidt kom i Byen. eller hørte hvad der foregik, saa at jeg svarede ham: det er forfærdeligt; men kunne da de Kongelige Personer ikke gaae ti] Side saa lange, medens denne Fare gaaer over? Ja, var hans Giensvar, vidste de kun, naar Ulykken skulde skee; men man veed ikke, enten den gaaer for sig ved Nat eller Dag, og enten Tragoedicn skal spilles paa Teihuset eller paa Slottet, hvor en af Stederne Cheferne saa vel for den civile som militæie Etat formodentlig vil blive sammenkaldte.

Da jeg ikke før i dette Oieblik havde tænkt paa denne Aflaire — thi jeg havde stedse kun beskjæftiget mig med mine egne Forretninger, og ved den Flid, jeg havde anvendt paa aleene at efterkomme, hvad mig var befalet, havde jeg sielden og næsten aldrig brudt mig om fremmede Sager —, saa svarede jeg hertil ganske uden Eftertanke: Det var dog vel ikke saa umuelig en Sag at faae det at vide,

Neppe havde jeg udtalt Ordene, førend Manden reiste
sig i en Heftighed, tog mig i Haanden og sagde: Opfyld
Ve denne Post, og saa har vi Spillet vundet.

Jeg vaagnede herved som af en Drom, indsaae, hvor umuligt sligt var for mig, som hidtil var uden al Connexion i denne Affaire, og derfor, som Sandhed i sig selv var, forsikrede, at jeg uden nogen Betænksomhed havde ladet disse Ord falde.

Men da jeg saae denne redelige Mand at græmme sig
over denne min Erklæring og igien at beklage de Kongelige

Side 688

Personers Skiebne, anspændte jeg alle IndbildningskraftensÆvner, da jeg nu selv syntes og troede — Gud veed, med hvad Ret eller ikke —, at her var Fare paa Færde, og det faldt mig ind, at da* jeg havde den Lykke at være yndet af Hr. General Eickstedt, og jeg deels troede, at om noget sligt skulde foretages, han da, som den, man supponerede,at Struensee i sin Blindhed satte Tillid til, først maatte faae sligt at vide, deels og vidste, at han til sidste Blods Draabe vilde sætte sig mod alt, hvad der kunde geraadedet Kongelige Huus til Skade, og, aleene for at være allerhøistsamme til desto større Gavn, forstilte sig som en Tilhænger af liiin, hvilket han i den Affaire med Livguardentil Fods i Fortrolighed havde aabenbaret mig, saa faldt det mig ind, siger jeg, at jeg af ham mueligt kunde faae at, vide, naar og hvor det fatale og befrygtede Optrin skulde skee, og jeg gav Biskopen Løfte — skiønt uden at sige ham Middelet — at ville anvende al Umage derudi.

Saa snart var han ikke gaaet fra mig, førend jeg gik for at opvarte Generalen, sagde ham i Fortrolighed, hvad der laae mig paa Hierte, og hvor høilig bekymret jeg var bleven for de kongelige Personer, jeg nu troede at være i Fare.

Denne Herre svarede mig: at han ikke kunde vide, om Ondskaben kunde gaae saa vidt; dog meente han, at man ikke kunde være sikker derfor; bevidnede mig atter med dyre Forsikringer, at han, hvad Fare der end blev paa Færde, vilde vove Liv og Blod til det yderste, for at forsvaredet Kongelige Huus; men efter at han atter havde taget Eed af mig, at holde alt hemmeligt, paa det Struensee ei skulde fatte Mistanke om ham, sagde han ei aleene, at han og vel troede, at om noget sligt skulde prøves paa, han da jo blev een af de første, som fik det at vide, men lovede mig og paa en imellem os aftalt Maade strax at ville lade

Side 689

mig det vide, efter at jeg havde sagt ham, hvad Brug jeg deraf vilde giøre, nemlig: ved List eller M.igt at vove mig ind paa Slottet for at give Arveprint s Friderich Efterretningderom.

Han forundrede si₂ over min Resolution, spurgte, om jeg havde Mod nok til at udføre den, ifald jeg traf Vanskeligheder? og da jeg dertil havde sagt Ja, og at jeg, naar Casus gaves, deels vilde betiene mig af Snildhed, deels og stole paa mit Legems Kræfter, og i Forveien under en anden Dragt end Regimentets Uniform vilde giøre mig alle Gangene til Printsens Værelser bekiendte, saa igientog han sit Løfte, ifald det befrygtede Tilfælde indtraf, at give mig den forlangte Underretning derom, samt sin Forsikring om at vove Liv og Blod til det Kongelige Huses Conservation, og efter fornyet Lofte om Taushed paa begge Sider skiltes vi ad.

I Følge den med Biskop Schmidt tagne Aftale løb jeg glad for at søge ham hos da værende Provst, nu Biskop Hee, hvor han samme Aften skulde spise*). Jeg fandt ham der og aleene, sagde ham, at jeg nu troede mig i Stand, om det befrygtede Overfald skulde arrivere, at kunne i Forveien angive Tiden og Stedet.

Dagen efter kom denne redelige Mand til mig, og forlangte,at jeg om den Affaire vilde tale med da værende Etatsraad, nu Geheimeraad Guldberg; jeg vægrede mig derved, saasom jeg aldrig tilforn havde seet eller kiendt

*) Jørgen Hee, født den 18de November 1714 i Odense, hvor Faderen var Præst, var i Aaret 1764, efter tidligere at have havt andre Præ.stekaltl. bleven Sognepræst ved Holmens Kirke og Provst ved Søetat<"\ og Garnisonen. At' liiins Skrifter er han især bekjendt ved "l'aalidelig Underretning- om den henrettede Enevold Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fængsel. Kjøbenhavn. 1772». Hee blev i Aaret 1777 udnævnt til Biskop i Aarhus og døde i Aaret 1788.

Side 690

denne Herre, og forestillede, hvor yderlig vigtig- Taushed var, da her ved den mindste Mistanke kunde voves mit Liv, men maaskee og al den Hielp spildes, som de Kongeligt - Personer ved den tagne Beslutning og det fattede Raad kunde faae, og min Paastand var, ikke at aabne Sagen eller at tale med nogen derom uden Hans Kongelige Høihed Selv allene. Men man blev ved at drive paa mig, at jeg skulde indlade mig med Guldbcrg, man forsikrede mig om hans übrodelige Troskab mod Printsen og deraf flydende Tausbed i saa betydelig en Affaire.

Jeg gav efter og tillod, at Etatsraad Guldberg følgende Morgen tidlig kom til mig, og dette var forste Gang, at jeg har seet eller talt med ham. Efter besvaret Taushedslofte, sagde jeg ham, hvorledes jeg meente at komme efter, hvor og naar den befrygtede liolle skulde spilles, og iligemaade, hvorledes jeg da vilde vove alt for at give Printsen Underretning derom.

Vi bleve da enige om, at jeg skrev en Seddel med mit Navn under, og som iøvrigt indeholdt de Caraeterer, der skulde betegne saa vel Stederne — enten Slottet eller Tøihuset —, som og Tiden — Nat eller Dag —, og det tilfoiede Tal Klokkeslettet, saa at, naar Printsen blev leveret en anden Seddel med samme Navn og Haand, kunde han af de derpaa satte Caraeterer vide alt.

Hiin min første Seddel har Hans Kongelige Hoihed selv bevidnet mig, at han fik, og med blandet Frygt og Haab i nogen Tid bar hos sig, ligesom jeg og Dagen derpaa h'k Ordre end videre ei alene selv at tale med General Eickstedt,men og at skaffe Etatsraad Guldberg Adgang til ham, hvortil denne Herre dog var vanskelig at overtale, saa som han kiendte sin egen Ærlighed og var forsikret om min, men endnu paa den Tid lige saa lidet som jeg

Side 691

kiendte Etatsraad Guldberg; dog, da jeg allerede med
denne sidste havde indladt mig, lod han sig og overtaledertil.

Jeg giorde mig r.erpaa i adskillig Dragt Gangene til
Hans Kongelige Hoiheds Arveprintsens Værelser paa Slottet
saa nøie som muligt fra alle Sider bekiendt.

Men imidlertid indtraf den til en Skiftesamling efter Salig Hr. Earon og O briste von Weittersheim i Slagelse bestemte Dag, hvori jeg tillige med Hr. Generalmajor v. Roepstorft længe havde været ansatte som Skifteconimissairer*). Herfra kunde jeg ikke blive borte.

Uvis om den omtalte betydelige Affaires Udfald, samt min egen og Medvideres Skiebne, maatte jeg altsaa med et ængstet Sind reise bort. og enhver, som vil sætte sig i mit Sted, begriber da LMtelig en Deel af min Siels Tilstand. Lad Faren være saa stor, som den vil, naar man er nærværende og seer alle Omstændighederne, skrækker den dog ikke nær saa meget, som naar man er fraværende og maae udstaae alle de gyselig.) Forestillinger, som Indbildningskraften, der i slige Tilfælde er frugtbar nok, kan frembringe.

Men imedens jeg paa Reisen og i Slagelse maatte
kiempes hermed, gik den 17de Januarii for sig paa en
Maade, som sandelig var mig übekiendt, da det Overlæg,

*) Den her anførte, i Aaret 1785, hvori Fleiseher skrev, som Generalmajor afgaaede Gotfred Christopher v. Roepstorff stod i Begyndelsen af Aaret 1772 som Major ved det sjællandske Dragonregiment. Han var, da Oberst Carl Eugenius Weittersheim, Chef for Jydske Kyradseerregiment, døde i Aaret 1767, bleven Skiftekommissær i dennes S:ed tillige med Oberst Otto Detlev Kaas; da den Sidstnævnte afskedigedes tre Aar derefter, var efter en kongelig Resolution af 31 Octbr. 1770 Fleiseher indsat i hans Sted. Det jydske Kyradserregiments Stabs-Kvarter var i Slagelse. (Efter Oplysninger i Krigsministeriets Arkiv).

Side 692

hvorudi jeg var deelagtig, og som ved urin Afreise stod ved
Magt, ikkun var defensiv.

Jeg kan altsaa i det, som skeede, ikke tillægge mig nogen Andeel, men det troer jeg med Sandhed at kunne paastaae, at saa vid! Sagen gik, medens jeg var nærværende! giorde jeg alt, hvad der af en tro og redelig Under - saat kunde kræves, og lad end den omtalte Frygt have været Chimære — jeg kan deri hverken sige fra eller til —, nok at Frygten var der, og man troede den da grundet, og saa kan ingen, som vil eftertænke Sagen, nægte mig, at Je_S j° ligesaa fuldkomment, som den, der havde fuldbragt Gierningen, exponerede mig for Faren.

Hans Kongelige Hfljhe;! Arveprintsen har og nogle Gange, strax efter at denne befrygtede Tid var forbi, udtalt sig for mig derom i de naadigste Udtryk og lovet mig, at den Troskab, jeg derudi mod det Kongelige Huus havde viist Prøve paa, aldrig skulde blive forglemt.

Denne Deel af mit Levnets-Historie havde jeg aldrig tænkt at gjere bekiendt, medens jeg levede, og var ei hellerskeet, naar ikke mine Fiender i denne Tid havde übel'oietved deres Bagvadskelse bragt det saa vidt, at jeg har mistet mit Embede og derved givet Publicum Anledning til at troe, at jeg maatte vasre et slet og uværdigt Menneske.Som en ærekier Mand maae jeg da, for at betage Verden den Tanke om mig, lægge alle mine Handlinger for Dagen. Dog, naar jeg vidste, at denne Historie skulde være noget, som det Kongelige Huus ei vilde have bekiendt, skulde det være mig nok, naar alene Hans Kongelige Høihed, min naadigste Kronprints, vilde have den Naade at lade sig samme forelæse; thi af Hoistsamme ønskede jeg umaadelig gierne denne og alle mine Handlinger at vane

Side 693

kiendte, og jeg er da forvisset om, at Hans Skarpsindighed
vil indse, at jeg ikke er den onde Mand, som mine Fiendervist
nok have afmalet mig.»

II.

Med Fleischers Fremstilling af sit Forhold til Katastrophenden17deJanuar 1772 fortjene nogle Optegnelser at jevnføres, der ere blevne efterladte af den som EtatsraadogKæmmereerved øresundstolkammer afdøde Jacob Henric Schou*). Schou, der er det store Publicum bedst bekjendt som Udgiveren af «Schous Forordninger«, var fedt i Kippinge Præstegaard paa Falster den 10de Juli 1745 og havde, efter i Aaret 1762 fra Vordingborg latinske Skole at være bleven di nitteret til Universitetet, allerede i Aaret 1769 taget theoloaisk Attestats, inden han flere Aar senere ogsaa underkastede sig den juridiske Examen. Paa Borchs Kollegium, hvor han var bleven Alumnus i Aaret 1770, boede han endnu, da den 17de Januar 1772 frembrød;hellerikkehan forsømte om Aftenen at forlade Kollegiet,foratblive Øienvidne til de Uroligheder, hvorfor Byen dengang blev Skueplads, eller Dagen efter med en af sine Venner, Nicolai Christoffer Kali, Orientalistens Søn og senere Efterfølger, at gaae om og optælle alle de som »Jomfru- Huse" betegnede Stede c, der i Anledning af Struensees Fald vare blevne stormede og plyndrede om Kaiten. I det følgende Aar 1773 blev han ansat som Hovmester og InformatorforEnkedronningJuliane Maries Pager; hvad han

*) Det Hefte med Sehous Optegnelser, der i sin Tid har tilhørt afdøde Konferentsraad Kolderup Rosenvinge, og hvoraf denne gjerne tillod at tage Afskrift, findes nu blandt det store kongelige Bibliotheks Haandskrifter.

Side 694

i denne Stilling enten selv iagttog eller hvad den gav ham Leilighed til at erfare af andre Personer i DronningensHofstat,harfra en anden Side kunnet yde ham Stof for de Erindringer og Bemærkninger angaaende StruenseesMinisterium,somh,an senere i sin høie Alder har nedskrevet. Til at indhente Oplysninger fra Personer, der rnaatte have nøie Kjendskab til den struenseeske Periodes Begyndelse og Ophør, og som hans kortfattede Optegnelser ogsaa et Par Steder have anført, gav dog især hans senere Embedsstilling ham en god Leilighed, som man vel kunde onsket mere fyldestgjørende benyttet. Efter i Aaret 1778 ogsaa at have underkastet sig den latinske juridiske Examen ved Universitet og i et Par Aar at have gjort Tjeneste som surnumerair Assessor i Kjøbenhavns Hof- og Stads- Ket, opnaaede Schou i Aaret 1781 at ansættes som en af Kæmmereererne ved øresunds Toldkammer, et Embede, som han, skjont allerede sid^n Aaret 1805 paa Grund af svageligHelbredfritagenfor dets Forretninger, med den størsteDeelafIndtægterne beholdt lige indtil sin Død i Kjobcnhavnden10deFebruar 1840. 1 de Aar, hvor Schou selv havde opholdt sig i He'.singor, havde han over sig som Direkteur for Øresunds Toldkammer Geheimekonferentsraad Christian Friderich Numsen, Ridder (Storkors) af DannebrogogsenereBidder af Elefanten — født i Aaret 1741, død i Aaret 1811 —, og denne var gift med en Datter af Generallieutenant, Grev Christian ChristopherHolcktilOrebygaard, Comtesse Margrethe Holck, Enke efter den i Aaret 1778 afdøde Geheimeraad og Overpræsident Volrath August von der Liihe, og en Søster til Christian den Syvendes bekjcndte Yndling. Ligesom Numsen selv i tidligere Dage havde kjendt Hofforholdene nøie, saaledes havde navnlig hans Frue havt god Leilighed

Side 695

til at iagttage baade Dronning Caroline Mathilde og DronningJulianeMarie.Dengang man hensynsløst havde berøvetDronningCarolineMathilde hendes første OverhofmesterindeGrevindeLouisePlessen, født Berkentin, for hvem hun nærede saa megen Hengivenhed*), havde den unge Dronning paa ingen Maade villet taale den Dame i sin Nærhed, som man først havde villet gjere til Grevinde Plessens Efterfølgerske; derimod havde hun fundet sig i af flere andre hende foreslaaede Damer som sin nye Overhofmestindeatmodtageden unge Fru von der Liihe. Allerede dengang Caroline Mathilde, under Christian den Syvendes Udenlandsrejse opholdt sig paa Frederiksborg og herfra foretog de SpaJseretoure, hvorpaa hun venlig og nedladende tiltalte Banderkoner og andre af ringe Stand, især dem, som havde Born med sig, og dengang endnu vandt Hjerterne for sig, saa man gjerne den unge OverhofmesterindevedDronningensSide. Fru von der Liihe beholdtogsaasinPlads

*) Grevinde Louise Plessen var den 26de April 1725 født i Wien, hvor Faderen Kammerhert e Christian August Berkentin dengang var dansk Minister ved det keiserlige Hof; hendes Moder var Susanne Margaretha Boineburg. Deies Datter var, den»ang hun blev Overhofmesterinde hos den unge Dronning Caroline Mathilde, siden Aaret 1755 Enke efter Deputeret i Rentekammeret, Grev Christian Siegfred Plessen til Mockendorf og Fusingø. Da Grevinde Plessen i Aaret 1708 blev forviist fra Hoffet, to? hun først til Kokkedal paa Strandveien; hendes Fader, der i Aaret 1758 var død som dansk Greve og en uf Ministrene i Geheime-Conseillet, havde af Sophie Msigdalene, Christian den Sjettes Enkedronning, der eiede det Hør.sholmske Gods, faaet sig hiin skjønne Plet overladt paa det Vilkaar, at han her skulde opføre en ny smuk Bygning, hvad han ogsaa havde gjort. Senere, da Grevinde Plessen ogsaa var bleven viist ud af Landet, tog hun Ophold i Ctlle, hvor hun længe overlevede Caroline Mathilde og døde i høi Alder den 14de September 1799. Jvnfr. Heimbiirger. Caroline Mathilde, Konigin von Danemark, nach ihrem Leben und Leidem aus zum Theil ungedruckten Qu.ellen. Celle 1851. S. 187.

Side 696

holdtogsaasinPladshos Dronning Caroline Mathilde indtilKatastrophenden17de Januar 1772 og blev derefter i længere Tid ogsaa Overhofmesterinde hos Enkedronningen, indtil hun, der i Aaret 1778 var bleven Enke, sex Aar senere ægtede Geheimeraad Numsen, og ved denne Leilighed forlod Hoffet. En anden Personlighed, hvormed Schou ligeledes maatte komme i Berøring under sit Ophold i Helsingør, og som ogsaa har kunnet meddele interessante Minder, var hans daværendeKollegaogumiddelbare Formand, Etatsraad Nicolai Jacob Jessen, der et Par Aar førend Schou var bleven Toldkæmmereer. Ogsaa Jessen havde spillet en Bolle ved Forberedelsen af den Omvæltning, der gjorde Ende paa den Struenseeske Styrelse, han havde Natten til den 17de JanuarværetVeiviserpaa Christiansborgs labyrinthiske Gange *), og fra denne Kilde stamme især de Erindringer, som 6chou senere har meddeelt om Oprindelsen til hiin navnkundige Katastrophe.

Ue Ord at" hans Optegnelser, hvorpaa det komrner an,
ere disse:

"Følgende haaber jeg, vil vise, at Beringschiold varden første Ophavsmand til Partiet mod JStruensee. Eickstedt yndede Kegimentsqvarteermesteren ved det sjællandske Dragonregiment,Fleischer. Denne havde overtalt ham til at gaae paa Jagt og nyde frisk Luft, hvorved han blev helbredetfor den Hypochrondie, som havde angrebet ham ved hans retskafne og meget lovende Søns Død. Denne tjente i Faderens Regiment, saavidt jeg erindrer, som

*) «Partikulærkassens Regnskab« har for Aaret 1780 en Post saalydende: «Etatsraad og Toldkammereer Jessen med Hensigt til hans Tjeneste den 17de Januar 1772 aarlig efter allerhøjeste Ordre af 22de Okt. 1779: 400 Rd.« (Efter en Meddelelse af Docent F. Didrichsenj.

Side 697

Secondritmester*). Fleischers Frue var i Familie med Beringschiold. Det kan da med temmelig Sikkerhed antages,at denne ved Fleischer har formaaet Eickstedt, der desuden, som alle uinteresserede Danske, ei kunde lide Struensee, til at være i Selskab med dem, der vilde styrte denne despotiske Minister. Om Beringsehiold ogsaa har vundet Køller eller andre, veed jeg ikke.

Etatsraad Jessen har mere end een Gang fortalt mig denne Sag, og hvad jeg har anført efter hans Fortællinger er for det Meste ordret, og i det Mindste anført saaledes, at det væsenlig stemmer overeens dermed. Sagen forholder sig nemlig saaledes:.Nicolai Jacob Jessen, der døde 1800 som Etatsraad ogToldkæmmerer**), huvde i en Deel Aar været Kammertjenerhos Frederik den Femte. Efter dennes Di»d den 14de Januar 1766 levede han af den Pension, ham som Kammertjenervar tillagt. Dronning Juliane Marie agtede og yndede

* Hans Henrick v. Eick >teclt havde i sit Ægteskab med Marie Julie von Krackwitss kun Sønnen Henrick Christopher Valentin v. Eickstedt, født den lstt: Juni 1749, død i Matts 1770 som «Second-Capitain« ved det sjællandske Dragoureginient. Med Hensyn til, at Faderen efter O.nvæltningen i Aaret 1772 blev udnævnt til Kronprindsens Overljofmester, har Johan Bulow i sin, paa det kongelige Bibliothek befarede Fremstilling af Hoffets Historie for 1773—76 (Ny Kgl. Samling. N. 716) udtrykt sig saaledes: »Som Grund og Aarsag til dette ganske besynderlige Valg- anførte man den fortræffelige Opdragelse, han havde givet sin afdøde Søn, men den 17de Januar var endnu i altfor frisk Minde til at nogen kunde tvivle om, at det var en Virkning af Enkedronningens Erkjendtlighed for de hende paa denne mærkelige Dag beviste Tjenester, og hvorpaa de 24,000 Rd-, han samme Aften modtog af hendes Haand, vare et altfor svagt Beviis". I liiilows Fodspor nævner derefter ogsaa Vh. D. Biehl i sin Fremstilling af Kegjeringsforandringen den 14de April 1784 (Historisk Tidsskrift. Tredie Række, V, 305) sotu »Faaskuddet til hans Valg den herlige og ypperlige Opdragelse, som han havde givet .sin eneste Son«.

**) N. J. Jessen, der døde i Helsingør den 16de August 1800, var født den 1 Januar 1718 i Neumiinster, hvor Faderen var Diaconus.

Side 698

ham meget, deels for hans retskafne Forhold og tro Tjenestehos Kong Frederik den Femte, til hvilken en af hans Kammertjenere — saavidt det almindelige Rygte gik, Kammerlaquai Kaas*) — indsmuglede stærke Drikke, hvilket Jessen sogte at afværge saa vidt muligt var, deels fordi han var gift med en Datter af Dronningens meget yndede Kammerfrue Jacobi**). Hun havde derfor, saasom Jessen havde mange Børn, for at skaffe ham en liden Indtægt som Tillæg til hans Pension, overdraget ham Viinleverancen til hendes Hofstat. Hans Viinlager havde han enten i Hoibroelleri Færge-Stræde, hvilket af dem kan jeg ikke erindre***).

Herhen kom Beringschiold til ham i Efteraaret 1771, omtrentiOctober,og begyndte heftigt at dadle den nærværende Regjering og Struensees mod Kongeloven og Landets Love stridende Herredomme, hvilket han paa en saa despotisk og skammelig Maade misbrugte. Jessen, der havde MistilidtilBeringschiold,svarede, at han ikke fandt sig kaldet til at undersøge Regjeringens Foranstaltninger, men fulgte nu som stedse det Princip, med undersaatlig Hørsomhed at adlyde de kongelige Befalinger. Beringschiold vedblev at yttre sin Uvillie mod Regeringens Forhold og forsikkrede, at Struensee skulde og burde berøves sin Magt, hvori saadanneMændvareenige, som nok vare istand til at udføredet.Jessengav

*) Julius Koss anføres so"m Kammerlakai hos Kong Frederik den Femte i Statskalenderne for Aarrækken fra 1758 til 1766.

**) Elisabeth Charlotte Jacobi, fodt Schaffer, Enke efter Peder Jacobi, der i Anret 1738 var dad sora Sopneprsest i Asminderod (VViberg, Personalliistoi iske, statistiske ojr geni-alo^islie Bidrng til en almindelig dansk Prsestehistorie. Iste Rind. Odense. 1870. S. 109). Datteren Marie Christine Jacobi var siden Aaret 1758 gift med Jessen.

***) • Kjøbenhavns politiske Veyviser for 1772. Tredie Aargang. Udgiven fra Adresse-Contoiret« (S. 2"J2) uævner «Justitsraad Jessen« som boende paa Amagertorv Jsr. 60.

Side 699

føredet.Jessengavomtrent det forrige Svar, hvorpaa Beringschiold sagde: «De troer mig ikke, De har ingen Tillid til mig: kom derfor til mig i Morgen noget før Klokken10,tilhvilket Klokkeslet General Eickstedt kommer til mig. De kan da sidde bag mit Skjærmbrædt, høre vor Samtale og derved blive overbeviist om, at der er lagt en saa god Plan, at Struensees Fald vil blive uundgaaeligt»*). Jessen kom da til ham til den bestemte Tid og hørte, at foruden Eickstedt var Oberst Køller ogsaa bestemt paa at styrte Struensee, hvori de ogsaa vare sikkre paa MedvirkningafderesCorpser, ligesom de ogsaa vare sikkre paa Artillericorpsets Understøttelse. Nogle Dage derefter lod Eickstedt Jessen bede om en Sammenkomst. Formodentlig skete denne paa Beringschiolds Værelse, og denne var nok ogsaa den, der bragte Eickstedts Indbydelse til Jessen: om disse to Punkter mindes jeg ikke, at Jessen talte noget. Saasnart Jessen var kommen til Eickstedt, sagde denne, at Aarsagen, hvorfor han havde udbedet sig denne Sammenkomst,var,athan duskede, han vilde reise til Fredensborg, hvor Enkedronning Juliane Marie og Arveprinds Frederik da opholdt sig, og sige dem Tingenes sande Tilstand i Kjøbenhavn, at en Opstand mod Struensee ufeilbarligen vilde bryde løs, at han. Køller og Flere havde lagt en saadanPlan,atStruensee maatte styrtes. Han udbad sig derfor, at Enkedronningen og Arveprindsen vilde sætte sig i Spidsen for det atili-Struenseeske Partie og ved deres

*) Beringschiolds Navn tindes ikke i Veiviseren for Anret 1772, og de senere Angivelser af hans Bopæl stemme ikke overeens. Efter det Sagn, der lader lia.ni boe hos en Enke i Vimmelskattet, paa høire Side af det Petersenske Jomfrukloster, vilde hans Bolig dengang været nær ved Jessens.

Side 700

Anseelse og den Agtelse, som Publikum havde for dem, forhindre opbragte Hidshoveder og rasende Pøbel at begaae saadanne Uordener, som kunde ruinere uskyldige Menneskerogforaarsageuforudseelig Skade og Uorden. Jessen reiste derpaa til Fredensborg, foredrog Eickstedts BegjæringogdensMotiver for Enkedronningen og Arveprindsen. Disse lode Guldberg kalde, og efter at de havde overveiet Sagen, besluttede de at sætte sig i Spidsen for det anti- Struenseeske Partie. Man kan altsaa fra nu af kalde det Enkedronningens Partie. Jessen bragte nu Eickstedt denne Beskeed og meldte siden Enkedronningen og Prindsen, hvad Stilling Sagerne i Kjøbenhavn Tid efter anden stode udi. For at undgaae Mistanke addresserede han Brevene ved Omslag eller Convolut snart :il sin Svigermoder, KamrnerirueJacobi,snarttil sin Datter Juliane Marie, en ung Pige paa en halv Snees Aar — siden efter den bekjendte Digterinde —, som da opholdt sig hos Kammerfrue Jacobi*). Da Dronning Juliane omtrent i Slutningen af November var kommen ind til Kjobenhavn — eller maaskee noget for —, holdt hendes Partie deres Sammenkomster hos Herr Peder Hersleb Abildgaard, Capelian ved Holmens Kirke, hvis Hustrue, født Gamborg, var i Familie med Fleischer og Beringschiold. Hans Bolig havde tvende Udgange, den ene til lieverentsgade og den anden til Holmens Canal**). For

*) Juliane Marie Jessen, fodt den lite Februar 1760, dod den 6te Oktober 1832. Hun blev i en Rakke Aar Lectrice lios Enkedronningeii. Erslev, Almindeligt F'orfatterlexicon fra 1814 til lrf-40. Kjobenhavn. 1843—53 J, 784 — 85. Supplement til alniindeligt FortattisrlexicDii. KJol)euhavn. 1858 — IS6B. I, 951—52.

**) 1 KjolienliHvns Veiviser for 1772 nwvnes S. 199 Capellau Abildgaard *om boende i Sttinestrjedet Nr. 293.

Side 701

ikke at gjøre Opsigt gik, naar de havde noget at aftale,
iNogle ind af den ene, de Andre af den anden Udgang«.

III.

Sammenholder man Fleischers Fremstilling af sit ForholdtilKatastrophen den 17de Januar med Schous Optegnelseromdens Oprindelse, stemme disse overeens deri, at det egentlig var gjennem Fleischer, at General Eickstedt blev vunden for Sammensværgelsen. For saa vidt ere de imidlertid forskjellige, at kun, efter hvad Schou vil gjøre gjældende, var Beringschiold den. der ved denne Leilighed havde faaet Fleischer til at gjere sin vante Indflydelse gjældende. Det bør dog bemærkes, at Schou i denne Henseende kun udtalerenFormodning, og denne Formodning, der ogsaa tidligereharværet deelt af tiere Andre, har maaske kun været grundet paa en usikker Slutning fra »len i Aaret 1785 trykte Autobiographi. Thi Autobiographien fortæller, allerede,atBeringschiolds Frue var en Niece af Fleischers Hustru,atdet var Beringsihiold der i sin Tid havde givet ham Tanken om at søge Embedet som Regimentskvarteermester, og ydet ham sin Bistand til at opnaae det, og hvorledes han senere til Gjengja^ld, efter Beringschiolds Ønske, med denne deeltog i at kjebe Nygaard, eller det nuværende Marienborg paa Møen, indtil han, træt af at have den stridbare Beringschiold til Medeier, overlod denne det Hele*). Efter hvad Fleischer derimod meddeler i sin egen, ovenfor gjengivne Beretning, var det aldeles ikke Beringschiold,dergav Anledning til, at Fleischer kom til at spille en Rolle ved Katastrophens Forberedelse. Vil man ikke

*) Esaias Fleischers Liv cg Levnets-Beskrivelse S. 32, 46_—49.

Side 702

antage, at Fleischer, da han skrev i Aaret 1785, har ladet sig paavirke af Hensyn til den Unaade og Straf, som denganghavderammet den urolige og forvildede Beringschiold, — denne sad nu allerede i længere Tid som Fange paa Munkholm —, kan Beringschiold i Aaret 1772 i det Hoieste have været den, der har givet Anviisning paa Eegimentskvarterm ester Fleischer som en Yndling af Eickstedt og som vel skikket til at vinde denne. Fleischer nævner selv Præsten Christen Schmidt og ingen Anden som den, ved hvem han har følt sig tilskyndet til at reise sig mod Struensee, og som et reent Tilfælde omtaler han den Maade, hvorpaa Schmidt kom i nærmere Berøring med ham. 1 denne Henseende vækker dog hans egen Beretning Tvivl; den vækker let den Forestilling, at denne Mand har. som Talemaaden lyder, været «sat ud» paa ham. Schmidt var dengang, da Sammensværgelsen blev indledet, som SognepræstiAsminderød ogsaa bleven Slotspræst hos den paa Fredensborg boende Deel af Kongefamilien*); han blev i det samme Aar 1772, hvori Omvæltningen heldigen var blevenudfort,den 16de Juli udnævnt til Hofprædikant **), og derpaa i det følgende Aar 1773 kaldet til at være Biskop over Aggershuus Stift. Ved denne Leilighed holdt han i de kongelige Personers Nærværelse en Afskedsprædiken, hvori Bønnen har disse Ord: »Velsignet, ævindelig velsignet være Landets Moder, den dyrebare Juliane Maria! for alt det meget Gode, hun ved din Naade haver udrettet i disse Higer og Lande! Velsignet skal hendes Navn være iblandt Slægterne indtil Dagenes Ende, som satte sit Liv i din

*) Danneraarkes, Norges samt Hertugdommernes Schleswig, Holstein etc. Geistlige Stat. Trykt til Aaret 1772. S. 8.

**) Wiberg, Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie. I, 109.

Side 703

Haand for at adsprede Kirkens, Landets. Kongehusets, ja
al Dyds og christelig Ærbarheds Fiender»*).

Der er endnu en anden og dybere Uoverensstemmelse imellem de tvende ovenfor, anførte Beretninger, saaledes som disse her findes gjengivne. Efter Fleischers Beretning bliver det Guldberg, saaledes som allerede Falckenschiold har forudsat **), der opsøger Eickstedt, og knytter denne til Partiet mod Struensee; og efter hans Beretning var det ligeledes først i Begyndelse af Januar 1772, at disse Mænd komme i Berøring med hinanden. Efter de af Schou efterladte Optegnelser skulde det derimod været Eickstedt, der allerede i Slutningen af Aaret 1771 havde rettet Opfordringen til Enkedronningen og Arveprindsen om at sætte sig i Spidsen for det anti-Struenseeske Partie, og som derved havde sat Guldberg i Bevægelse. Her foreligger vistnok en uforligelig Strid. Naar man imidlertid betænker, at Schou ikke, saaledes som Fleischer, personlig havde deeltaget i Forhandlingerne, men derimod først har nedskrevet sine Bemærkninger i Foraaret 1836, sex og tredive Aar efter, at den Mand var død, der var hans nærmeste Kilde, og medens han selv nu var i den heie Alder af to og halvfemsinds tyve Aar, maa det vistnok strax findes rimeligt, at det er Oldingen, hos hvem man træffer Vildfarelse, Misforstaaelse eller Forvexling.

*) Afskedstale holden for det høikongelige Herskab i Christiansborg Slotskirke, anden Sendag efter Paaske, den 17de April 1774, og efter Kongelig a lernaadigst Befaling udgiven af Christen Schmidt, Biskop over Aggerhuus Stift. Kjøbenhavn. 1774. S. 28—29.

**) Je présmne, que ce riit Guldberg, qui, vonlant placer parmi les chefs du parti un honime de sa main, et sur lequel il put compter, y fit entrer Eichstedt. Mémoires de M. de Falckenskiold. Paris 1826. p. 156.

Side 704

Dot bor i denne Henseende bemærkes, at Schou midt i sin Fortælling selv standser, for at gjore opmærksom paa et Par Punkter, hvor hans Hukommelse nu svigtede, og hvorved han da ogsaa selv lægger den Formodning nær, at han lier ved en Distraktion kan være kommen til at tale om Generalmajor Eickstedt og Beringschiold i Stedet for om Generallieutenant, Grev Ranzau og Beringschiold eller om denne alene. Antages kun detr,e, passer Schous hele Fremstillingellersret vel til, hvad der andetsteds iindes anført om Beringschiolds Færd. Saaledes meddeler Reverdil, der havde sin Kundskab fra Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff selv, hvorledes denne, medens han opholdt sig paa sit Gods Wotersen i det Lauenburgske, i September eller Oktober JVlaaned 1771, har modtaget Besøg af Beringschiold, der havde indfundet sig paa Wotersen, for at opfordre Bernstorfftilat række Haanden til den Sammensværgelse, der skulde styrte Struensee*). I Overensstemmelse hermed siger fremdeles Grev Adam Gotlob Moltke i den Autobiographi,dernu er bleven offenliggjort: «Jeg maa endnu her anføre, at mod Slutningen af Aaret 1771 kom Hr. von Beringschiold om Aftenen til mig paa Bregentved og lod mig vide, at hele Landet var høist misfornaiet med den af ham saakaldte Struenseeske Regjering, og at en Deel af de Anseteste vare besluttede paa at bortfjerne Struenseemedalle sine Tilhængere fra Kongen og at indføre en bedre Haandhævelse af Regjeringsforretningerne» **). Og

*) C'est M. de Berustorff qui m'a rapporte le fait la veille du sa mort .... Tula se passait tn septembre on octobre de I'annec 1771. Memoires de Reverdil. p. 325.

**) Grev A. G. Mokkes Autobiographi i det na;rværende liind at' Historisk Tidsskrift. S. 288.

Side 705

lige saaledes lyde ogsaa P. F. Suhms haandskrevne Efterretningeromde danske Konger efter Souveraininiteten som af Forskjellige alerede oftere ere blevne benyttede i historiske Formaal, men som, vistnok ikke mindst paa Grund af den saftige Pensel, hvormed Kjonsforhold udmales, i deres Heelhed ere forblevne utrykte. Ogsaa i Suhms Efterretninger er Beringschiold, ikke Eickstedt, den egentlig fremtrædende Person, der knytter Forbindelsen mellem de Misfornoiede og Hoffet. Suhm fortæller nemlig: "Fire Gange i Sommeren(1771)ere skete Forslag for Dronning Juliane Marie og Prinds Frederik, at fange den hele Oabale, naar de vilde sætte sig i Spidsen. De vare villige til alle Ting, men naar det kom dertil, da bleve de, som gjorde Forslaget, bange. Endelig i December foreslog Beringschiold, en Svensk, som havde havt megen Deel i Peter den Tredies Afsættelse*), forGuldberg et Anslag imod Cabalen, dertil dreven af privatHad,fordi Kammeret havde frakjendt ham noget Gods, som han havde kjobt af Kongen, og Kammeret var indsat af Struensee. Han aabenbarede for Guldberg, at Grev Eantzauvarmed i Partiet, og at han havde endelig, efter at have sonderet nogle O brister, faaet een paa sin Side. Endeligfikhan at vide, at det var Oberst Keller. Guldberg var nogle Gange hos Eantzau. Generalmajor Eickstedt var og i Partiet; om ham havde Struensee sagt: «Von ihin haben wir nichts zu fiirchten, denn er istem guter, einfåltigerDiine».

*) Seb'belovs Skrift (En kort Beskrivelse ovjr Statsfangen Magnus de Beringschiolds Tiansportreyse fra Boro-enshuus Fæstning til Stavanger. Bergen 1796. S. 12) viser, at der endnu meget senere li ar VK-ret dem, der have antaget Beringschiold for Svensk det var maaskee det Navn, hvormed den i Horsens fødte Bering. var bleven adlrt i let tydske Rige, der i denne Henseende har vildledet Ogss« Tidsangivelsen hos Suhm er uden Tvivl urigtig.

Side 706

fåltigerDiine».. . N. J. Jessen var og med, forhen KammertjenerhosFrederik
den Femte.•>

Dengang Beringschiold f9rst udtalte sig for Jessen om Anslaget mod Struensee, yttrede han efter Jessens af Schou gjengivne Beretning, at «saLdanne Mænd vare enige, som nok vare istand til at udfore det.» Paa Bregentved gjorde Beringschiold, som Grev Moltkes Meddelelse lyder, ligeledes gjældende, at «en Deel af de Anseteste« paatænkte at fjerne Struensee med alle hans Tilhængere, og efter den ældre Bernstortfs Ord til Reverdil nævnte han paa Wotersen i Særdeleshed Grev Rantzau-Ascheberg, som den, der stod bag ham —, hvilket væsenlig bidrog til, at Bernstorrf, ikke mindre end Moltke, holdt sig uden for Sammensværgelsen. Grev Rantzau-Ascheberg var altsaa i Førstningen den egentligeBærer af den Sammensværgelse, der endelig naaede at komme til Udførelse. Hans Betydning kom først til at træde tilbage, efter at de kongelige Personer ogsaa vare blevne inddragne i Sammensva^rgelsen, der derved vistnok ogsaa fik en noget anden Retning, end oprindelig paatænkt; men endnu da den forenede Virksomhed den 17de Januar var bleven kronet med Held, kunde han i Begyndelsen, som Grundlægger af Sammensværgelsen, om endog ellers kun med liden Adkomst, i Manges Ørne gjælde for Dagens Helt. »Hvem har tænkt det om Grev Rantzau, som har giort og udvirket alt dette», hedder det saaledes iet Brev Ira Christiansborg, som Geheimeraadinde Linstov «i fuld Glæde» har skrevet den 18de Januar 1772*), og paa en tilsvarende Mande omtales han Dagen efter i en Beretningaf en Samtidig, der med Hensyn til Grev

*) Til Priorinden i Vemmetofte Kloster, Katharina Vincentina von dt-r Osten. Brasch, Venimetuites Historie. 111, 125—127.

Side 707

Rantzau-Ascheberg har saa meget større Betydning, som Forfatteren havde havt nærmere Omgang med ham. Dette var Tilfældet med den daværende svenske Minister i Kjobenhavn, den senere Ambassadeur Baron Johan Vilhelm Sprengporten. Allerede den 17de Januar havde denne fra Kj©benhavn hjemsendt en foreløbig Beretningom de vigtige Hændelser, der vare indtrufne her den foregaaende Nat eller Morgen: idet han den 19de Januar giver en udforligere Beretning om Begivenhedorne og undskylderden foregaaendes Korthed med Hensyn til de »mindrepålitlige utspridelser i borjan forekommit», har han udtrykkeliganført, at ban seer sig istand til at give en udførligereOplysninger om Katastrophen »i stod af det mera stadgade begrepp, man derom nu kimnat fatta.» Om Grev Kantzau-Ascheberg skriver han saaledes:

«General-Lieutenant Grev Kantzau-Ascheberg, der altid har været anseet som den, der har havt den største Deel i den ved Ministeriet her for nogen Tid siden skete betydelige Forandring, nemlig i Geheime-Kaad, Grev Bernstorffs og de øvrige Conseilsmedlemmers Afgang fra Geheime- Conseillet, har derefter efterhaanden maattet see den Agtelse og Tillid tilsidesat, der havde været ham tilsagt, og i de ham ved Krigs-Departementet og paa andre Steder givne Hverv, ved andre nylig indsatte Personers Indtiydelse, fundet sin egen blive mindre gjældende.

Den ikke mindre herved end over den øvrige Stilling i Almindelighed paa bemeldte General-Lieutenants Side opkomneMisfornøielse har ikke utydelig lagt sig for Dagen, idet han under Paaskud af svagt Helbred allerede i flere Ugers Tid ei har viist sig ved Hoffet, hvorved der imidlertidsaa meget mindre er bleven vakt nogen særdeles Opmærksomhed,som de madende Personers Bestræbelser formeentligenhave

Side 708

meentligenhavegaaet ud paa at formaae hain til frivilligat
nedlægge sit Embede og at reise bort her fra
Staden.

Udarbeidelsen af den Plan, hvorefter den skete Forandring er bleven iværksat, har imidlertid været det Æinne, hvortil Hr. Grev Eantzau under alt dette har fæstet sin Opmærksomhed og Sysselsættelse, og hvortil han saaledes er at ansee som den første Oprindelse (såsom det primitive upphof.).

Eftersom han til Planens Udførelse og for med saa kraftige Forestillinger, som udkrævedes, at kunne vinde Hans Majestæt Kongens Samtykke ikke har troet at kunne undvære Hendes Majestæt Enkedronningens samt Hans Kongelige Hoihed Prinds Friederichs Appui og Støtte, er samme Plan i denne Hensigt bleven dem kommuniceret og, efter nogen Betænkning fra deres Side, ere ogsaa de blevne formaaede til at gaae ind paa den og til med Hr. Grev Rantzau at agere de concert« *).

*) Joh. Henr. Schroder, Bidrag til Historien om Statshvalfningen i Danmark 1772. Stockholm 1851. S. 11—13. Den lserde Fort'atter viste sig i deune akademiske Afhandling noget desorienteret, han citerer oftere soui authentisk et af de roinantiserende Skrifter oni Kegjeringsforandringen i Danmark (Zuverlassige Nacliriclit von der letzten Stats^eranderung in Dilnemark von Hirer Majestiit der Koniginn Caroline Mathilde wahrend Ihrer Gefangenscliaf't auf dem Schlosse zu Cronenburg eigenbandig entworfen. Nach dem Original abcopirt und aus dem Englisehen iibersetzt. Rotterdam. 1772.). Med Storre Grnnd liar denne Afhandl>ng, ved Siden at' de ineddeelte Udtog af Sprengportens Beretninger, allerede gjort opina-rksom paa, at der i Upsala, mellem Gustav den Tredies Papirer, ogsaa findes en anden Beretning om Omv*ltningen i Kjolienhavn, der er affattet lier den lSde Januar og bar Sprengporti'iis Haandskrit't, men vistnok maa antages for at hidrore fra en af Sprengportens diplomatiske Kollegaer, hvis Frenistilling det liar vjeret den Minister tilladt at kopiere. Deu stenimer vssentlig oveieens mcd Sprengportens egeu om- meldte Beretning, rren lacier Rantzau liolde sig tilbagetrukken ikke i Uger, men i Maaneder (nßanzow, homine fier et violent, irrite de ce proeede, s'est enfernu' depuis trois mois choz lui, disant qu'il avait la goute, etna ce.sse do declamer hautement avec tous ceux, qui allaient le voir, contre Struensee et sa clique™). Om Oberst Roller siger <len sannne Beretning af 18de Januar: «Un colenel nomine Kuler, officier de nierite. et qui a servi avec distinction dans la derniere guerre en Prusse, cheri des ot'ficiers et des soMats do son regiment, t'nippe des discours que M. de Kanzow lui tenoit, lui (lit: "Monsieur, je suis pret a Vous seconder dans votre projet, pourvn qne Vous me pronviez que la Keine Veuve. .Julienne Marie, et le Prince Frederic, son fils, l'approuvent. M rle Eantzow, sans sortir de sa chambre, trouva niojen de lui en faire connaitre l'e'vidcnee. et tout se prepara k l'execution. •> Det bor maaskee i denne Henseende ogsaa her erindres, at Enkedronningeu i en Billet, dateret «ce 15 de Janv. 1772» tilskrev Oberst Roller saaledes: "Monsieur le Colonel de Kohler. Je connais vos talens militaires, par les recommendations, qui m'ont etes autretbis donues, mais je reconnais de plus relevjition de votre ame et votre noble attachement a votre Koi. Venges-le et Sa Maison. je serai ;i jamais votre tres gracieuse Reiue Julie Marie" (Bidrag til den 17de Januars Historic. Meddelte at'C. Faludan-Muller. Historisk Tidsakrift. Tredie Easkke. VI, 497;.

Side 709

Det vikle især været af Interesse, dersom der Ira OveHoegh Guldbergs Side havdes nogen nærmere Oplysning om, hvorledes hine første Traade ere blevne spundne mellem Hoffet paa Fredensborg og de Misfbrnøiede i Kjebenhavn. Men nogen saadan kjendes ikke. Det kan imidlertid her fremhæves, at der dog fra Guldbergs egen Haand haves et udtrykkeligt Vidnesbyrdom, at hans kongelige Herskab virkelig først udenfra ogsaa er bleven opfordret til den Indgriben, hvori han selv har bavt en saa væsentlig Deel*). Dette Vidnesbyrd faaer overhovedet en særegen Betydning ved det Sted, hvor det er afgivet**). Det findes nemlig i et Exemplar af det nye

*) Guldberg . . . fut ceh i qui rit le plan pour la Reine. Mémoires de Charles, Prince de Elesse. p. 59.

**) J«Jg har Kammerherre Sick, som nu eier hiint Exemplar, at takke for, at jeg har kunnet gjøre mig bekjendt dermed.

Side 710

Testamente, hvori Guldberg i det latinske Sprog har indførten kort Autobiographi, der nævner hans Livs vigtigste Tildragelser fra hans Fødsel i Horsens den Iste September 1731, indtil Kegjeringsforandringen den 14de April 1784 fremkaldte den store Forandring i hans Stilling, eller som han udtrykker sig, «befriede ham fra hans Posts ansvarsfuldeByrde»*); han har paa det anførte Sted, ligeledes i det latinske Sprog, ogsaa anført sine Børns Fødselsdage og Fadderne ved deres Daab — blandt disse da næsten altid Enkedronningenog Arveprindsen_—, og den hele latinske Optegnelse bliverindledet med denne Erklæring: «I)et er min Villie, at dette Nye Testamente, hvoraf jeg i længere Tid har benyttetmig, efter min Død skal overgives til min ældste Søn, og at det skal forblive i hans mulige Efterkommeres Eie»**). 1 Betragtning af disse Forhold vil man da heller ikke let uden en særlig Interesse læse de Ord, hvormed han har omtalt sin Deeltagelse i Katastrophen i Aaret 1772, Ord, der ville kunne oversættes saaledes:

«Da Fædrelandet, rystet ved Struensees rasende Parti, hvert Oieblik truedes med Undergang, og der hverken mere gjaldt Hensyn til Høie eller Lave, tog min Prinds, støttet af sin høie Moders Kaad, og opfordret fra alle Sider af patriotiske Borgere, i sin Frygt for Kongen og for Higet, endeligen sin Beslutning, lod 1772, den 17de Januar, hine Personer fængsle i deres daarlige Tryghed, og hævdede saaledes Kongens og Fædrelandets Frihed.

*) Taudem d. 14. April 1784 statioue niolestissiina libeiatu.s mox dioccesi Arosiensi præfectu.₁- fui otio liberali fructurus bouo cum Deo.

**) Cum novum hoc Testamentum usibus meis diu inserviisset, volo, ut natu maximo filio post mortern meam tradatur, utque in progenie ipsius, si ipsi contingat, restet.

Side 711

Deeltagende i hine store Begivenheder har jeg følt Guds Styrelse, med Hjertet gjennenitrængt af Glæde over, at han ikke forsmaaede mig .som et ringe Redskab til at frelse Kongen, den kongelige Familie og Fædrelandet fra hiin Skjændsels Afgrund.

Udnævnt til Medlem af den Ret, hvis Hverv det var at undersøge og paadømme disse gruelige Forbrydelser, er det maaskee faldet i mit Lod at have ydet mit Fædreland en nyttig Tjeneste: thi Alt blev, for saa vidt det var nødvendigt , bragt for Dagens Lys og godtgjorde vor Sags Retfærdighed. Ogsaa fn betænkelig, ikke ufarlig Strid, som vi havde med England, blev heldig bilagt og endt paa hæderlig Maade«*).

IV

»Store Begivenheder frembragte af smaa Aarsager» er
Titlen paa et fransk skrift, der udkom i det forrige Aarhundrede,ogsom

*) Cum res Patrise in dies, factions amentissinia Struenseiana concussa, ruinam miuareiur. nee amplius verecuudia ueque potentioribus neque subclitis constaret, priuceps ineua, consilio matrix Augustissimse adjutus, regi regnoque timens, postquam hinc inde precess bonorum civinin advneaverant, consilio tandem sumpto, 1772 die 17. Jan. lumines male feriato.s in custodiam dedit, regi patriaeque libertate asserta. Magnis illis rebus implicatus Deum prfesentem sensi, gaudio perfusus, quod ineuni qualecunque ministeriuni non dedignatus, regem, regiam familiar 1 patrianique miseria ilia tbedissima eripuit. Inter Judices sceleribus atroei^simis discutiendis et judicandis destinatos allectus operam forsitan ntileni patrise contuli: oinnia enim in lucem protracta, quantum opus fuit, justam nostram causam probaverunt. Anceps etinin satque difficilis lis, quam cum Anglia habuimus, bene soiiitn fuit atque cum bonore finita. Ordene -male ferintosn har Giildl»tT<r fra en af Horats Oder (4de Hogs 6te Ode, V. 14), hvor de bruges oin Trojauerne, som i Utide og- til deies Ulykke holdt Fest og begave sig til Hvile, efter at de selv havde foil dures (i Hesten) skjulte P^jonder ind til .sig.

Side 712

hundrede,ogsomman har tillagt Advokat Richer:'). Den Betragtningsniaade, som det fremstiller, tilhørte maaskeeogsaaen Deel af det attende Aarhundrede i hoiere Grad end mange andre Tider, skjønt en Tilboielighedtilat fremhæve, hvorledes mange store Begivenhederheroedepaa det efter Udseende Übetydeligste, altid har været tilstede. Det gjælder navnlig om KevolutionerogSammensværgelse;-, at det fra et vist Synspunkt ofte har viist sig som' en reen Tilfældighed, om en Revolution lykkedes eller ikke lykkedes, om en Sammensværgelse blev opdaget eller ikke opdaget i rette Tid. Var kun, saaledes fortælles der ofte, Denne eller Hiin gaaet en anden Vei, end han just gik, var han kommet lidet før eller senere, var blot et Brev blevet aabnet nogle Dieblikke tidligere eller sildigere, da havde Meget vendt sig heelt anderledes. Keverdil bemærker saaledes med Hensyn til Katastrophen den 17de Januar 1772, at han ikke blot selv om Middagen den 16de blev Vidne til en timelang, fortrolig Samtale mellemGreverneStruensee og Brandt. fremkaldt ved en übestemtAngivelseom, hvad der var i Gjære, men at senere ogsaa Grev Uantzau-Ascheberg, der under Forudsætning af et heldigt Udfald af Sammensværgelsen nu allerede havde begyndt at indsee, at den egentlige Ledelse ikke kom til at beroe paa ham, om Aftenen Klokken otte havde indfundet sig hos Struensees ældre Broder, Departementchefen, JustitsraadCarlAugust Struensee. for at aabenbare Alt. »Man svarede ham», fortæller Reverdil, <*at han — den ældre Struensee — ikke var hjemme, men at han vistnok vilde komme hjem Klokken ti for at tage sin Baldragt. Rantzau

*) Cnriosités Historiques (Bibliotheque de poche par une Société de gens de lettres et d'érudits). Paris. 1855. p. 55.

Side 713

kom igjen Klokken ti, men atter forgjæves, Struensee havde sendt Bud efter sin Domino, for at klæde sig paa hos Gåhler, hvor han spiste til Aften. Bantzau tilskrev ham da disse Ord: «Det er af Vigtighed, at jeg seer Deres BroderførMidnat. Vær forvisset om, at dersom De ikke skaffer mig denne Sami lenkomst, vil De komme til at fortrydedetbittert." Billetten blev først overleveret Klokken tre om Morgenen, og dens Indhold først kjendt efter Katastrophen"*).

En tilsvarende Beretning finder man hos en dansk Samtidig; ogsaa denne tiår efter hans egne Ord villet vise, at «paa saa smaae Ting beroer ofte Udfaldet af store Begivenheder".

Justitsraad Jakob Gude, der Aaret 1810 døde som Inspekteur ved Waisenhuset og Sekretair ved Missionskollegiet,eriLitteraturerneppe bekjendt uden af en lille Biographi, hvori han har givet en Skildring af en afdød Ven og historisk Samler, men som tillige viser hans egen historiske Interesse**). Vidnesbyrd om denne Interesse ere ogsaa nogle af ham efterladte Rettelser og Anmærkninger til det bekjendte Skrift »Authentische und hochst merkwiirdigeAufkarungeniiberdieGeschichte der Grafen Struensee und Brandt. Germanien 1788», som hvis egentlige Forfatter man har nævnt forskjellige Personer, men som nu i AlmindelighedogvistnokmedGrund tillægges Helfrich Peter Sturz***).

*) Mémoires de Reverdil p. 331->.

**) J. Gude, Christen Schmidts Biographie, i Nyeste Skilderic af Kjøbenhavn, xidg. uf S. Soldin. XlVde Bind (Kjøbenhuvn. 1810), S. 911 — 917.

***) C. Paludan-Muller, Bemærkninger om Høegh Guldberg- som Statsmand. Odense 1841 S. l'A_—14. Det Exemplar af det tydske Skrift, hvortil Gude har føiet sine Anmærkninger, lindes nu paa det store kongeligc Bibliotl.ek (Sy kongelijj Saraliug. Nr. 25(3;. Guiles Son, den i forrige Aar afdode Etat.sraad Albert Peter Gnde, tidligere Herredsfoged i Artz og Skipjiinge Herreder, liar foran i Bogen skrevet: «Da denne Bog ined Anmserkningerne vistuok er en stor Sieldenhel, skal den foraeres til det *tore kongelige Bibliothek eller til Geheimearkivet. Kallundborg. d. 19de Mai 1861...

Side 714

Gude havde selv oplevet de:i store Omvæltning i Aaret 1772 — han var fodt i Aaret 1753 —, og taler i de af ham efterladteAnmærkningerpaasineSteder som -Øienvidne, som naar han til Exempel siger: "Dronning Caroline Mathilde var det, som, saa at sige, lærte de kiøbenhavnske Damer at gaae. Forend Kongen reiste udenlands, har jeg tit seet hende med sin Oberhovmesterinde Pless. ganske simpelt klædt, at gaae til og fra Frederiksberg med en Lober efter sig. Kongen som Chronprints og hans Broder undtagne, der om Eftermiddagen imellem om Sommeren kunde gaae over Volden til Kosenborg, havde man aldrig for seet en kongeligPersongaaepaaGaden«. Ligeledes i hans Omtale af Struensees Person: «Jeg har selv seet Struensee, og kan ikke sige. han var smuk: men temmelig voxen var han, dertil bredskuldret og stærk af Lemmer. Det kjonneste paa ham var Renene. Hans Haar var lyseguult, og bar han det i sin sidste Levetid næsten altid, som han dermed er tegnet paa et Kobber med Omskrift: < Maia multa Struens se perdidit ipse», som ligner ham meget« *). Paa andre Steder paaberaaber han sig Andre som sin

*) Uklart er det derimod, om det er som Øienvidne, Gude ogsaa har givet denne Meddelelse »Den aftakkede Liv-Vagts Officerer bleve forbudne at bære deres Mundering, paa det at Kongen ikke, ved at see dem, skulde spørge om sin Liv-Vagt. En Aften derpaa, da der var Comoedie paa Hoftheatiet, mødte de alle i Parterret sorte, hvilket foraarsagede megen Opmærksomhed hos Dronningens Partic.«

Side 715

Hjemmel, anfører saaledes, hvad han har hørt af sin Fader, Hof-Proviantsforvalter Mels Gude*), hvad der er blevet ham sagt af Engel Maria Arensbueh, en af Caroline Mathildes Kammerjomfruer, eller hvad han veed fra Fortælling af Kammeradvokat Bang eller af Kongens Foged, Etatsraad Ortwed. For sine Optegnelser har han selv krævet Tillid, idet han i Almindelighed gjør gjældende: «Ved Anmærkningerne i denne Bog har jeg giort mig det til en Regel Intet at tillæggeellerforandre,uienhvad jeg vidste at være sandt, og lade alt det staae, hvor jeg ikke tilforladelig vidste det modsatte, eller at sætte noget andet i Stedet.» Det kan tilføies, at hvor en af Gudes Optegnelser paa en mærkelig Maade fjerner sig fra, hvad der i Almindelighed anføres, savnes der ikke særlig Grund til at kunne give hans Angivelse"Fortrinet.DenfranskeBillet, hvorved Christian den Syvende den 17de Januar forviste Caroline Mathilde til Kronborg, afviger efter Gudes Angivelse fra den Form, hvori denne Billet først er bleven meddeelt i Suhins haandskrevne Efterretninger og derefter i nyere, danske og fremmede Skrifter**), men saaledes som Billetten findes gjengivet hos Gude***), ender den omtrent med de samme Ord, som et

*) Efter ogsaa at have berørt, hvorledes Grev Rantzau-Ascheberg om Natten til den 17de Jannar næsten havde maattet tvinges til at følge de andre Sammensvorne, tilføie Anmærkningerne: »Men op paa Dagen, da alting var forbi, blev han Karl; han lod sig bære op paa Slottet fra det konge lige Palais (o: Prindsens Palais), hvor han boede, i sin Portechaise, og da han kom til Slotsporten, rakte han Hovedet ud til alle de Omstaaemle og raabte: »Ere I nu fornøiede, Børn?« Min Fader kom just ud fra Slottet og hørte det.«

**) Ifølge Suhm lød Biletten saaledes: »Comme vons n'avez pas voulu suivre les bons conseils, ce ii'est pas ina faute, si je me trouve obligé de vous faire conduire å Cronenbourg. •

***) Ifølge Gudes Anmærkninger har Kongens Linier været disse: »Madame, Vous savez, combien je vous ai aimée, mais votre conduite n'a pas repondu a mon attente Elle nVoblige de vons eloigner de ma cour, et je venx, que vous partiez pour Cronborgf, ou je vous souhaits un heureux repentir. Le 17 Jan. 1772. Christian Rex..

Side 716

Brev, skrevet paa Christiansborg paa selve Dagen den 17de Januar, netop har betegnet som Kongens Slutningsord*), og som ogsaa en anden Beretning, der ligeledes angiver sig som affattet i Kjobenhavn den 17de Januar 1772, men som aabenbart hidrører fra en i det franske Sprog kun lidet Kyndig, har havt for Øic, inden den i sammentrængt Udtog

*) Dette Brev blev Fredagen den 17de Januar skrevet til Katliarina Yincentina von der Osten, Priorinden i V'emmetofte Kloster. Deter skrevet af Geheimernadinde Margrete Linstov, derbegynder Brevet med at tolke Glaeden over den lykkelig udfgrte Begivenhed og at nieddele Piiorinden Arrestationerne. Men som him er midt i Brevet, modtager hun et Besyg af Lieutenant Driberg" at' Artilleriet, der havde vteret posteret i Struensees Vffirelser, og- beder nu ham om at forts&'tte, da ban er bedre undcrlettet. I Di\berg.s Fortssettelse gives saa en Fremstilling af den Fremgangsinaade, som de Saminensvorne om Morgenen liavde brugt, for at faae Kongen til at skrive Befalingen med Hensyn til Dronningen, og Enden if Kongens Brev var efter Dribergs Meddelelse denne: "a la fin Madame, je vous souhaite un repentir sincere" (Brasch, Vennnetoftes Historic 111, 124_—12ftj. Carl August Wilhelm Driberg, der i Aaret 1758 var bleven optaget blandt de kongelige Pager og i Aarct 17'iO blev udnaevnt til Sekondlieuteuant i Artilleriet, havde vaeret en af Christian den Syvendes t'olgesvende under den unge Konges af Keverdil. Suhni og C. D. Biehl onitalte Nattesvueriuen i Kjobenhavu. I Aaret 177*2 var ban ogsaa K;mimerjunker; senere blev ban som Kaptaiu i Ami t 17)>3 ved Kabinetsskriv^lse udnavnt til Kammtrherre, og i Aaret 1794 fik han Generalkrigskoromissffireinbedet for Danmark; da han i Aaret 181!) efter Ansogning' entledigedes fra denne Stilling, erholdt ban Dannelirogsurdenens Storkors. Han dude i Aaret 1825 i Odense, efterladen^le sig Xavn for niegLii Velgjtlrenlied (F. Thaarup, Fstdrenelandsk Nekrolog, eller Efterretuiug om de ved Stilling og Virksouibed udmserkede og ellers bekjetidte Afdodc i de sex Aar fra 1821 1826. Kjebenhavn. l-;;5_44. S. 355-058, 507 J.

Side 717

har villet gjengive den kongelige Billets væsenlige Indhold*).

I det tydske Skrift, hvortil Gude har føiet sine Anmærkninger,omtales eb Besøg, som Grev Kantzau allerede nogle Dage efter Nytaar skal have gjort Struensee, for at advare ham, og dette Besøg fremstilles saaledes, at Struensee,naar han kun havde viist en Smule mindre Sikkerhed og storre Imødekommen, allerede dengang vilde have kunnetfaae den Oplysning om Sammensværgelsen, som Rantzau, efter Reverdil, endnu den 16de viste sig beredt til at give. «Af hvor übetydelige Tildragelser", udbryder den fremmede Forlatter her, »kan under saadanne Gjæringer et heelt Riges Skjæbne være afhængig«**). Den samme Betragtning

*) Lieutenant C. F. Becks Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling, dateret Kjøbenhavn den 17de Januar 1772, meddeelt af M. Birkeland i Historisk Tidsskrift. Tredie Række. IV, 95. Her siges det, at 'len kongelige Ordre havde havt ■omtrent« følgende Indhold: «Madame, «votre conduitu ni"en force de vous eloigner d'ici, je vous souhaite une boune repentanco Beretningens Forfatter, Christian Friederich Bech, der var født i Aaret 1743, stod siden Aaret 17tå 1 som Sekondlieutenant, siden Aaret 1767 som Prernierlieuteriant ved det Falsterske Regiment. Han blev den samme Dag, hvorfra Beretningen er dateret, som Belønning for sin Deeltageli-iO i Dronningens Arrestation, udnævnt til Kaptain af Infanteriet og i Aaret 1777 ophøiet i den danske Adelsstand. Senere har han især været omtalt for den Maade, hvorpaa han, under Englændernes Tog til Sjælland i Aaret 1807, som Oberst og Chef for det norske Livregiment ledede Udfaldet i Classens Have. Han blev i Aaret 1810 afskediget med Titel af Generailieutenant o.» døde i Aaret 1813.

**) Authentische Aufl: arungen. S. p. 150. Den 15de Januar, da Rantzau i Generalitets- og Kommissariats-KoJlegiet drog Falckenschiold til Side, for at tale med ham om Rygterne om Anslag mod Struensee og om Nødvendigheden at' strax at anstille en Undersøgelse, tilføiede han, at Struensee selv ikke havde villet høre ham (Mémoires de Falckenschiold. p Ij7).

Side 718

har ogsaa Gude villet vække, men ad en anden Vei, idet
han meddeler den her felgende Beretning:

«-Nær havde hele Planen blevet aabenbaret. En Hyrekudsk,som i den strenge Vinter, da de fleste andre for Betaling havde faaet Havre af Kongens Magazin, hos vedkommende,jeg veed ikke af hvad Aarsag, intet kunde faae, havde henvendt sig til Struensee selv og faaet hans skriftligeOrdre til visse Tønders Udlevering. Hos denne Mand bestilte Beringschiold, een af Medhjælperne til Revolutionen, den 16de Jan. mod Aftenen to Vogne, som skulde holde ved Indgangen til Slotskirken, da Struensee havde sine Værelser i den Gang, som fører til Kirken, om Natten ved et bestemt Klokkeslet. Enten denne Hyrekudsk af sig selv var blevet opmærksom herved *), eller og Beringschiold, som

*) Maaskee kan denne Mand have været den Samme, til hvem de Sammensvorne allerede havde henvendt sig om Vognkjørsel i de foregaaende Nætter. I et Tidsskrift, som Gnde endnu ikke kunde kjende (nemlig i Østs Archiv for Psychologie, Historie, Lileratur und Kunst Kjøbenhavn. 1824—30. 11, 182) træffes denne Bemærkning: »Guldberor boede dengang hos Udgiverens Morfader, afgangne Stadshnuptmand Jurgensen, paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde. — Flere Gange ud paa Aftenen, nogen Tid før den 17de Januar, blev med et vist Signal ringet paa Huusklokken; Guldberg gik da ml, steg i en Kareth, som almindeligen holdt henimod HelJiggeistes Kirke (Petersens Kloster ligger lige overfor) og med de i Karethen værende Personer raadsloges kjørende omkring paa G»derne.» At »Etatsraad Guldberg» dengang boede i Vimmelskaftet Nr. 159, findes anført i Veiviseren for Aaret 1772 (S. 215) og med den anførte Angivelse vilde den Tradition yderligere stemme, hvorefter ogsaa Beringschiold dengang boede paa Vimmelskai'tet, paa høire Side af det Petersenske Joinfrukloster. Efter Gudes Anmærkninger boede imidlertid Beringschiold hos den daværende Stadshauptmai.J Treeld — der om Formiddagen den 17de Januar fremkaldte Hurraraabene paa Christiansborg Slotsplads og om Aftenen væsentlig skal have bidraget til at fremkalde Illuminationen — , og Treeids Bolig var, ifo'ge Yeiviseren for Aaret 1772 (Side 251), paa Nørregade Nr. 45.

Side 719

en bekiendt aabenmundet og mundkaad Mand — hvorfor man og altid har forundret sig over, at vedkommende torde indladesig med ham, ligesom han og nogle Dage før den 17de Januar reent ud skal have sagt, «at man med det Første skulde faae store Ting at høre om Struensee og hans Partic« — har ladet nogle Ord falde, er uvist; men sandt er det, at denne Mand ud paa Aftenen gik op i Forsalentil Hoftheatret, hvor man ved lidet Bekiendtskab kunde komme ind, fik fat paa een af Struensees Tjenere, og forlangte, at han strax skulde skaffe ham Greven i Tale, og, da han vægrede sig derved, som noget han ikke torde giøre, truede med selv at gaae ind til ham i Salen, da han maatte og skulde ta*e med ham i en Sag af Vigtighed. Tieneren gik derpaa ind til sin Herre, og kom tilbage med den Beskeed, at han Dagen derpaa om Formiddagen skulde komme op til Greven, men nu havde han ikke Tid at tale med ham, og Manden maatte altsaa gaae. Havde Struensee nu strax gaaet ud til Hyrekudsken, vilde han, som da allerede var frygtsom og mistænkelig ved det mindste, have taget Anledning af Mandens Beretning til at lade undersøge, hvorfor disse Vogne vare besstilte — og virkelig var det de samme, hvori Greverne mod Morgenen bragtes i Castellet —, og lettelig kunde derved hele Sagen blevet røbet.

Paa saa smaae Ting beroer ofte Udfaldet, af store Begivenheder.«

V.

Som en Overgang til de følgende Smaastykker, der herefterskal fremdrages, vil paa dette Sted passende kunne meddeles nogle Udtog af en Samtidigs Dagbøger. Idet disse dvæle ved, hvad der foregik den 17de Januar 1772 og i den nærmest følgende Tid, omtale de vistnok i det

Side 720

Hele kun, hvad der andetsteds er bekjendt, men de tilføie dog tillige enkelte nye Træk til hiin mærkværdige Epokes Billede og antyde Stemninger, der for den opmærksomme Betragter ikke vil være uden Betydning.

De tilsigtede Dagbager hidrøre fra en Søofficer, der paa hiin Tid endnu var en af de mere ansete i Marinen, men hvis Navn nu især knytter sig til Mindet om den Maade, hvorpaa han senere maatte forlade den. Kaptain Peter Schenning, en Søn af Eenteskriver og KammerraadFeterSchønning, fedt i Kjøbenhavn den 13de August 1733, havde, med en afgjort Lyst til Sølivet, i Aaret 1746 opnaaet at blive antagen paa Sokadetakademiet; han blev Officeer i Aaret 1755, Kaptain i Aaret 1769. Under det Struenseeske Ministerium blev der underhaanden ogsaa gjort ham Tilbud om «en Post af Anseelse at modtage«, men hvor fordeelagtig den endog var, vovede han dog ikke strax at modtage den, da han, som han selv har bemærket, «ikke troede Freden med det Systema, som da var, uagtet adskillige skikkelige Folk havde entreret deri», men forudsaa,atved en Forandring "kunde de vel staae sig, som havde aparte Venner ved Hoffet, eller Kiigdomme nok at leve af, men det vilde da gaae ud over dem, som ikke havde dette«, thi «Grunden til det Alt var ikke god, for svag og skrøbelig, kun btroende paa et Fruentimmers Yndest, endnu langt usikkrere end April Maaneds Solskin, og Partiet derimod altfor vældigt og listigt.« Baade under og ofter den Struenseeske Periode havde Schonning derimodoftereUdkommandoer som Skibschef, indtil han i Foraaret 1781, da han efter endt Togt hjemkom fra VestindienmedFregatten Bornholm, strax blev arresteret den 17de Mai. En af dé kongelige Kabinetsordrer, som det Guldbergske Ministerium dengang allerede hwige igjen havde

Side 721

indført, modtog ham med Udtalelsen af Kongens største Mishag og allerhøiestt Unaade for lians «for ham selv skjændige og for det kongelige Flag uden Exempel vanærendeForhold",og gav Befaling til at der skulde statueresetafskrækkende Exempel, og den Hjem komne dommesafen General krigsret. Da Schønning den 29de Decemberidet forrige Aar havde konvoieret ti paa de danskvestindiskeOerhjemmehørende Skibe fra Guadeloupe til St. Thomas, var han den 29de December under Oen Saba stødt sammen med tre engelske Fregatter, der forte Orlogsflag,mensenere skal have viist sig kun at have været Kaperfregatter, hver tor sig mindre, men samlede den danske Fregat overlegne. Da Bornholm blev beskudt langskibs,ogVindstille va: til Hinder for at lade den, en af Gerners sværeste Fregatter, maneuvrere saaledes, som dens lettere Modstandert. — saa meget mere, som den danske Besætning var svækket ved Dødsfald, ved Landsættelse af Syge og ved Sygdom ombord —, kunde Konvoien ikke blot opbringes af de engelske Fartoier, men Schonning havde, inden nogen af det tjenstgjørende Mandskab var dræbt eller saaret, med sin Næstkommanderendes Samtykke, ladet Flaget og Vimpel paa Bornholm stryge, efter hvad han selv senere forklarede, dog ikke for at overgive sit Skib, hvormed han fortsatte Keisen til St. Thomas, men kun for at tilkjendegive, at han ikke længer modsatte sig Konvoiens Visitation. Det kan vel være. at den Kabinetsordre,sompaa en Maa<le foreskrev Udfaldet, har havt IndflydelsepaaDommen, men hiin af Schonning afgivne Forklaringstredi det Mindste ogsaa imod al Vedtægt, og skjendt Retten i sine Præmisser gav Schionning det Vidnesbyrdvedflere tidligere Lejligheder at have viist sig som en modig og udmærket duelig Sømand, og at han ogsaa under

Side 722

den sidste Affaire havde udsat sin egen Person for større Fare end nodvendigt, lød dens Dom paa Kassation*). Nogle Aar efter, at det saakaldte guldbergske Ministerium var fratraadt,blevder dog, i Betragtning af Schønnings tidligere gode Tjeneste, tilstaaet ham en Pension; efter et tilbagetrukketLivdøde han i Aaret 1813, testamenterende Universitetsbibliotheketsinemeget vidtløftige Dagbøger, der paa flere Steder bære Vidnesbyrd om Uvillig mod den guldbergskeStyrelse**).

*) Garde (Den dansk-norske Sømagts Historie 1700—1814. Kjøbenbavn. 1852. S. 271) antager, «at et utidigt Ønske om at spare Blod har forledet ham, der i et sløvende Klima i næsten 24 Timer havde været i bestandig Uro og Bevægelse.« Sekond- Heutenant Johann Hartvig Ernst v. Berger, der havde fungeret som Næstkommanderende, da Premierlieutenant Steen Andersen Bille var syg i Land, skulde efter Krigsrettens Dom degraderes til Matros i eet Aar, men medens Schønnings Dom blev stadfæstet, blev v. Bergers formildet til sex Maaneders Arrest, og da denne havde varet fire Uger, blev han benaadet. De øvrige Officerer paa Fregatten, Sekondlieutenanterne Christiau Waltersto rff og Hans Lemming, fik en Irettesættelse.

**) Saaledes til Exempel, hvor Schønning i den guldbergske Tid omtaler sin Deeltagelse i Søetatens kombinerede Ret, under Sagen mod KaptainlieutenanterDe Lorentz Peter Stibolt og Christian Neuspitzer. Den første, der var Viceequipagemester paa Holmen, var tiltalt for til en Reparation i sit Huus i Nyboder, der var en kongelig Bolig, at have benyttet fire kasserede Brædder fra Spaandehaugen, der vurderedes til 78 Skilling, den anden, fordi de vare bortførte, medens han havde Vagt. Den siden den Struenseeske Tid ved Hoffet ilde ansete, men ved stor privat Formue uafhængive Coni;readmiral Anthon Nicolay de Fonteuay havde Forsædet i Retten, der havde dømt Stibolt til tre Maaneders Fængsel, fordi der var forsømt at udstede en ordentlig Passeerseddel, og frikjendt Neuspitzer; om Sagens endelige Udfald skrev Schønning derimod under 19de April 1777: »Var i Krigsret, da Kaptain-Lieutenant L. Stibolt:* Dom, som nu var kommen fra Kongen, blev oplæst og var af Kongen saaledes skjærpet: Han skulde et Aar degraderes til yngst Premier-Lieutenant og de første sex Maaneder sidde paa Hovedvagten, Kaptain-Lieutenant Neuspitzer have en Keprimande at' Retten, og Retten af Collegiet erindres om en anden Gang nøiere at observere Sagernes Omstændigheder. Collegiet havde i Følge samme Ordre skrevet en saadan Erindring paa det høfligste og hosføiet, at det ikke gjordes nødig den blev oplæst ved Retten, men allene cirkulered om fra en til en anden, og saa tilbage sendes uden at tilføres; men vi, som vidste at have dømt i denne Sag saa retfærdig, som vi burde, og endog paa det strængeste, fbrlangede ikke denne Skaansel, men lod Auditeuren oplæse den med alle sine Ceremonier, at Eftertiden og kunde erfare, hvorledes Krigsretterne nu bleve trykkede, naar de ikke dømte, ■■om man vilde have det._■> Længere hen i det samme Aar sad Schønning atter i den kombinerede Ret i en Sag mod Premierlieutenant Johannes Matthæus Brøhjer, der med Skonnerten Støren havde været sendt til Norge, men som i Øresundet var kommet i Strid om Salut med en hollandsk Skipper og havde ladet denne for personlig Grovlred korporlig afstraffe med syv og tyve Slag. Gjennem den hollandske Konsul i Helsingør havde Skippereii i denne Anledning henvendt sig umiddelbart til Hoffet, som d3ngang opholdt sig paa Fredensborg, og en Kabinetsordre bestemte her strax, at Brøhjer skulde arresteres, hvor han blev antruffen. Dette skete i Frederiksværn, hvor Sekondlieutenant John Christian Schrødersee overtog Befalingen af Skonnerten og medførte Brøkjer som Arrestant paa hans eget Skib. Det traf sig saaledes, at den kombinerede Ret Aaret i Forveien havde dømt i en Sag mod Kaptainlientenant Jens Knudsen, der tiltaltes for ei at have hævdet Flagets Ære, fordi han som Chef paa Vagtskibet paa Elben, Galioten Dristigheden, havde ladet det beroe ved, at et hollandsk Kotfardiskibs Kaptain, der havde udskjældt de Danske, var bleven revset med nogle Tampeslag; Rotten havde dengang t'rikjendt Knudsen, og da ogsaa Admiralitets Kollegiet i denne Anledning netop havde indskjærpet, at Vagtskibschefeu skulde straffe personlige Fornærmelser med tilbørlig korporlig -Straf, frikjendtes nu saa meget mere Lieutenant Brøkjer; Schønning havde begge Gange havt Sæde i Krigsretten, og ligesom hau henførte Strengheden mod Stibolt til Guldberg, saaledes bemærker han ogsaa den 23de Oktober 1777, i Anledniug af den hastige Kabinetwordne fra Fredensborg: «Thi saadanne glubske Cabinetsordrer var Guldberg strax færdig med at udstede.« Fru det samme Aar have Dagbøgerne fremdeles (den 17de April) denne Optegnelse: «Commandeur Bendix Bille, som snakkede for meget om Guldberg og deu nye Regie- ring-, blev sendt til Thrunc.heim som Enrollerings-Chefu ; i det ttilgeiide Aar, da ved et Avancenient i Soetaten nogle Officerer vare blevne eensidig frentrjkue ved en Kabinetsordre — "den Canal ved Guldberg, som jeg paa iugen Maade kunde overtale mig til" —, anf&res (uuiler I3de April og 18de Mai) Kaptain Christopher Buddes Ord mod «de lumske og forbandude Cabinetsordrer», og Schonnino¹ ■vadner selv, at "saadanne Urolighedur op Uleiligheder niaatte nan ofte have, formedelst Guldbergs .store Lvst til at skrive Cabinetsoidrer, der nu var langt mere l)rugt_ligt end selv i Struetisees Tid.»

Side 723

Da Aaret 1772 oprandt, saa han endnu med et lysere

Side 724

Blik paa Livet*). Han havde i begge de to foregaaende Aar. saaledes som det dengang var Skik. havt Vagtskibet i Oresundet, og derfor kun opholdt sig lidet i Kjtfbenhavn. 1 Slutningen af Aaret 1771, da Farten i Sundet næsten heelt var ophort, og Vagtskibets Mandskab længtes efter »Julen og Friheden paa Holmen», savnede Hovedstaden heller ikke Tillokkelser for ham: efter at -den hvide Urn» den 14de December havde forladt Helsingors Rhed og samme Aften var ankret «i Maaneskin ved Skovshoved eller lidet Nord for Gyldenlund«, varede det kun faa Dage, inden man saa Fregatten aftaklet og fortoiet inden for Bommen og Kaptain Schønning paa «Torres Concerter». paa den franske Komedie eller paa italiensk Opera. Notitser om hans idelige • Besøg til disse Theaterforestillinger og Koncerter indtage fra nu af en fortrinlig Plads i hans Dagboger, men ved Siden af disse Notitser, der i det Følgendesom oftest forbigaaes, finder man dog ogsaa andre af en mere politisk Betydning, og nogle Udtog af dem skulle her meddeles:

»Den 18de December. Lodsen tog fra Borde Middag
Kl. 12. Jeg gik i Land i Formiddag, gik til Hr. Ober-Eqvipage-

*) Schønning var Forfatter il det anonymne Skrift: «Klage og Formaning til Ægteskab af jn gammel Frøken™ , der udkom i Kjøbeuhavn i Aaret 1771. Nyerup og Kraft, Literatur-Lexikon. S. 531.

Side 725

Mester, Commandeur A. Fontenay og meldte ham Fregattens Ankomst. Alle forundrede sig over, at denne Mand havde af Struensee ladet sig overtale til at tage imod denne Post, endog kuns under Navn af Ober-Eqvipage-Mester, da den var endog Captainer underhaanden tilbuden, blandt andre Grotchchilling med Tital af Holmens Chef; men Fontenay higede stedse efter at glore Lykke. Struensee, sagde man, havde va?ret i stor Forlegenhed for at faae en til den, da han havde givet Keiersen Afskeed, uden at være betænkt paa, hvem han kunde laae til den igien. Fontenay havde derfor i dette Tilfælde gjort ham en stor Tieneste*).

Den 21de December blev ved Cabinets-Ordre Liv-Vagten til Fods, bestaaende af 5 Compagnier nu og afskaffet, hvorved en Eevolte nær var opkommet i Staden; thi da de erfarede, de skulde stilles under andre Regimenter, satte de sig med Magt imod samme; en stor Deel af dem saae jeg i mit Logement paa Kul-Torvet kom løbende ud af Norre-Port med deres Geværer, dog uden i det -Øjeblik at vide deres Hensigt eller Aarsagen dertil**). Vagten i Porten trod i Gevær. Bommen for Porten blev nedladt, men de agtede

*) Den 4de November 1771 var den daværende Kommandeur Friderich Keiersen af Struensee bleven afskediget fra sin Tjeneste ved Holmen i Anledning af nogle Uordner med Mandskabet der. Den daværende Kommandeur, senere Kontreadmiral Anthon Xieolay de Fontenay, var i hans Sted den 28de Xovember 1771 bleven beskikket til Interims-Overequipageinu'ster, men efter Struensees Fald blev Keiersen den 27de Maj 1772 igjen udnævnt til Holmens Chef. Grot-schilling er den daværende Koinrnandeurkaptain, senere hen Kontreadmiral Friderich Grod^chilling.

**) Dette skete den 24de December 1771. Om Livvagtens Modstand paa denne Dag eller den saakaldte Juleaftens Feide findes den bedste Oplysning lios Løvenskjold, Efterretninger om den kongelige Livgarde til Fods Kjøbenhavn 1858. S. 217_—225; jvnfr. ogsaa Artiklen »Den neiske Livgarde i Kjøbeiihavn», ineddeelt af H. J. Hvitfeldt i Norges »Illustreret Nvhedsblad'. 1861. Nr. 14.

Side 726

intet, dukkede under den, og Vagten udrettede intet. Jeg erfarede, de løb til Frederiksberg for at ville tale med Kongen, og fik og udvirket, at de blev fri for at tiene videre: intet var heller billigere, og det andet meget despotiskogueftertænksomt. En temmelig Uorden ogAHarm havde Sted, førend det* ret blev afgiort. Grotschilling fortalte mig siden, at ved den Lejlighed, da Cabinets- Ordren blev oplæst for dem, og de derved begyndte at giere sig rebelske, vilde Winterfeldt*) persuaderet ham til, da de just vare derved tilstede, at de nu med hvad Matroser,somvare i Nærheden, skulde slaget sig til Liv-Vagten og iværksætte en Revolution, som man længe havde havt i Sinde, og hvortil man sagde, Ænke-Dronningen og Printz Friederich opmuntrede og vilde understøtte; men da Grotschillingnægtededette, paastod Tiden hverken var anstændigellerbeleilig dertil — som den nok heller ikke var, vilde kostet meget Blod og dog ikke lykkes —, kaldte Winterfeldt ham adskillige Gange for Cujon og blev meget opbragt derover, saa Winterfeldt har været altfor ivrig den Gang. I en By, hvor der er en Garnison af mod 10,000 Mand maae nok en Revolution iværksættes med langt mere Snild - hed og Forsigtighed, hvor det regierende Partie har saa

*) Scbønning, hvis Dagbøger oftere bruge Forkortelser, have her Wnthfl., senere Wntrf. eller blot W., men derved kan kun være sigtet til den daværende Kaptain, senere Admiral Jørgen Balthasar Winterfeldt. Ved den Revolte, der skulde have fundet Sted ved den saakaldte Forsoningsfest, der den 28de September 1771 blev givet Holmens Arbeidsfolk paa Plainen nedenfor Frederiksberg Slot, men som Baronesse Anna Sophie Bu'low, først Conitesse Danneskjold-Laurvig, blev istand til at angive i rette Tid, havde Winterleldt allerede været en af Hovedmændene for det mislykkede Anslag. Mémoires de Reverdil. p. 285_—288. Charlotte Dorothea Biehls Historiske Breve, i Historisk Tidsskrift. Tredie Kække, IV, 415-418.

Side 727

mange bevæbnede Arme strax til sin Tieneste og Befaling. Da jeg nu næsten i to Aar ikke havde ret været tilstede i Byen, men for det meste fraværende, og nu først i disse Dage var hiemkommen, vidste jeg ikke meget af Hemmelighederne,somingen havde dristet sig til at skrive om til Fraværende. Man sagde ellers, Struensee hemmeligt vilde flygte, men maatte ikke for Dronningen. Det var ikke let at mærke ham hans Hensigter af, synes mig. At afskaffe Liv-Vagten synes at kunde blive til hans egen Skade, thi saa længe den, som var at vor/te, fremfor andre blev KongenogDronningen tro, saa var han jo og sikker for surprice,dersaa nøje var lieret med dem.

Anno 1772 den Iste Januari — meldte mig til Tieneste i Dag paa Admiralitetet. Ved dette Aars Begyndelse var jeg tillige med Commandeur Stephansen bleven forflyttet fra 4de Divisions Bde Compagnie til Iste Divisions 6te Compagnie. Dette skulde være en Grace, da man sagde, Struensee vilde have 4de Division skulde indgaae og Officererne derved have Afsked *).

Den Ilte om Formiddagen vare alle Officererne ansagdeat være ved Parolen for at bekiendtgiøres, at ingen Statz-Mundering skulde have Stæd mere, men at en Munderingnu skulle anlægges som den daglige tilforn, men tillige med rød Krave og Rabatter samt en stor Guld- Epaulet paa hver Skulder. Denne havde Struensee selv opfunden, og Hansen, sagde man, entreret med alt i ham, som han vilde have det**). Munderingen kunde ellers

*) Om Søetatens Inddeling jvnf'r. Garde, Efterretning-er om den danske og norskis Seinagt. Kjobenhavu. 1832 — 35. IV, 124_—126. Koniinandeiu Stephariseu kan kun være den senere som Viceadmiral afdøde Ole Stepliensen.

**) Kontreadmiral Ole Hansen, een af de den 17de Januar 1772 Arresterede, afgik den i:_Ide Mai s. A. .som Deputeret i Admirali- tets- og-Kommissariats-Kollegiet, men belioldt sin Dads som Kontreadmiral. Efter Strueu:secf Fald hlev det bestemt, at Saetaten skulde beholde den Uniform, der var bleven approberet, medcns Admiral (jrev Christian Conrad af Danneskjold-Laurvig liavde vseret Intondant for Sa-Etatrn.

Side 728

være ganske artig og militairisk, men for Liberieagtig, og desuden for simpel for Søe-Officerer, der stedse komme udenlands. Kod Krave og Rabatter har stedse noget haardt og Surtoutmessig, synes mig, dersom der ikke tillige er en Omfatning af Galuner.

Den 17de om Morgenen blev den regierende Dronning Caroline Mathilda arresteret tilligemed Greverne Struensee og Brandt, don tørste i Castellet, den anden i Stokhuuset*). General Gia'ler og hans Frue, som og General Gude tillige med i CastelU't. Justitzraad Struensee og Doctor Berger tilligemed i Stokhuuset. Admiral Hansen, Obriste FalckenschioldogLieutenantAbo i deres Huuse ete.**). Klokken omtrentmellem9og 10 stod jeg i mine Vinduer paa Kultorvet***)02saaeDronningen kom der forbie og kiorte ud

*) Brandt førtes, som bekjendt, Dgsaa til Kastellet, ligesom Justitsraad Ptruensee og Professor Burger; Generalmajor Gude fik kun Arrest i sin Bolig- paa Landkadeta tademiet.

**) Sekorullieutenant Thøger Abo, der havde været den yngste af elleve Søofficerer af forskjt-llig Kang, som i Aaret 1771 ansattes til skifteviis at forrette Generaladjutaiit Tjeneste hos Kongen — og der ogsaa, efter det Guldbergske Ministeriums Tid, den lfide Mai I7*i9, igjen blev udnævnt dertil med sin Anciennitet tra Aaret 1771 —, omtales af Schønning ogsaa i Breve til hans senere Svigerfader, den daværende Kaptam Jeremias Xægler, der dengangmed det Holsteenske Infaut<;riregiment garnifionerede i Helsingør. 1 et af disse Breve, der opbevares med Dagbøgerne, skriver Schønning under ;">te Juni 1772: «Abo, som vilde været i Admiralitetet, skal rejse udenlands i 3 Aar, tor at habilitere sig til det, han er. nemlig Second-Lieuteuant i Søe-Etaten«. De den 17de Jam.ar arresteredo Personer tre iøvrigt tilstrækkelig bekjendte.

***) Schønning nævner sig paa et andet Sted i sine Dagbogsoptcgtegnelser for Aaret 1772 — under den 14de Mai — selv som dengang boende "i 2den Etage j>aa Kultorvet ligefor Rosenborg- Gadeii'>. Herfrn lira" han altsaa kunnut see Vognen og- en Deel af Rytterne ved Nerreport, <om }ian den 23de Decemhei i det forrige Aar dertra havde kunnat .see Livvagten bam; sig Vei igjennem den. Over selve Kultorvet fortes Dronningen ikke.

Side 729

af Porten med en Escorte af 12 Dragoner, uden dog at viide, livad vigtige Tins der vare passerede i Nat og Morgenstunden,ogdenRevolution, som havde havt Sted, som man sagde Ænke-Dionningen egentlig stod for, men Guldbergogfleerei Henseende til Overlæg, og General, Grev Eantzov især var Siælen i ved Udforeisen, der nu var bleven vred paa Dronningen og Struensee, som han for kort siden var onig₁ mod. Dronningen blev fort til KronborgiArrest,havende Castenskiold paa Forsædet hos sig med blottet Kaarde*j: han**) havde valgt ham dertil, sagde man, fordi han vidste Dronningen ikke kunde lide ham: ligesom man og sagde, han med en vietoriserende Mine, da hun steeg i Vognen, havde raabt til hende: Adieu Madam. Om Formiddagen mod Middag kiorte KongenomiByen i sin kiste Parade-Vogn med aaben Himmel,GHeste,Prinds Friederich hos, for at viise alle hans Person og som til en Glæde for den Fare, han var bleven befriet fra ved ovenmeldtes Arrestering. Jeg stod til Professorv.Aphelensi

*) Joachim Melchior Holten Castenskjold, dengang Major ved det sjællandske Dragonreg:ment. Ligesom deiv ved Caroline Mathildes Arrestering virksomme Chr. Fr. Beck er ogsaa Castenskjold efter den 17de Januar 1772 især bleven alnrindeligere bekjendt ved Krigsbegivenhederne under Englændernes Expedition til Sjælland i Aaret 1807, da han var Befalingsmand over det sjællandske Landeværn. Han åødi i Aaret 1817 som Generailieutenant, Storkors af Dannebrog og Eier af Borreby. Hundrup, Stamtavle over Familien Cu«tcnskiold, Roskilde. l~C>O. S 12.

**) o: Grev Kantzan A^cliel trg.

Side 730

fessorv.AphelensiEosenborg-Gaden *) og saae ham komme der forbie kiorende opad Kultorvet til, og hvorledes Pøbelen, da Vognen var lav og aaben, ligesom kasted sig ind paa ham, hujede og skreeg, saa jeg kicndelig kunde see hans Forlegenhed derved, og hvorledes han selv med Hændernevildeholdedem fra sig, dog uden at tale noget Ord; men hans Ansigt udviste tilfulde hans Fortrydelse*"). Det blev bekiendtgiort, at Kongen tog mod Cuur om Middagon,hvorforjegog tog derop; Trængselen var saa stor ved Slottet og rundt om ved Slottet, at man havde stor Moie med at komme frem. General Eickstedt reed paa en Hest et lidet Stykke forud ved min Vogn. ret som jeg var kommen over Heibro, hvor Trængselen begyndte; da Hesten kom ind i Trængselen, blev den uregierlig og giorde et mægtig aabent Rum for sig, som forhialp min Kudsk og til at komme frem, ved hvilken Lejlighed P-oblen og raabte Hurra for Eickstedt, som den dog og ofte bestandig skreeg; andre bleve vreed paa hans Hest. Jeg saae adskillige af Stand endog staae udenfor Slotzporten blot for at see til. Paa Slottet saae man nogle og de fieeste med en virkelig

*) Hans v. Aphelen, Professor i det franske Sprog ved Universitetet. Nyerup og Kraft, Litteratur-Lexicon. S. 17 —18. v. Aphelen var gift med Dagbog.skriverens Søster, Helene Dorothea Schøuning, og nævnes i Kjøbenhavns Veiviser for 1772 (S. 200) som boende i liosenborggade Nr. 63.

**) Det tilsvarende Sted i C. I). Biehls historiske Breve lyder saaledes: «Jeg veed aldrig, min Bedste, at have grædt bitterligere, end ved at see Kongen bleg som etLiig, og den heftigste Sjæleangst i sit Ansigt, at slæbss af Bte hvide Heste omkring i den prægtige Fløjels Vogn, der ikke var brugt uden til hans Formæling, og omringet af en skrigende og huiende Pøbel, der ikke vidste hvad den raabte Hurra for og alt for blind til at blive vaer, at ved hvert et Glædes Skrig, den udstødte, tog Kongens Skjælven og Bæven til » Historisk Tidsskrift. Tredie Række. IV, 45'2.

Side 731

Glæde i Ansigtet, især alle som vare af Adel, nogle med en forstilt, andre med ingen Forandring, Kongen saae ud som han pleiede. Om Aftenen var heele Byen illumineret; da Pøbelen og begyndte at plyndre Gabels tfuus*), som uagtet alle de Vagter, der bleve sendte derhen, gik dog for sig bestandig, ikke allene indtil alt Boskabet, men til— sidst og indtil Vinduer, Dørre, ja Kakkelovne og Betræk, som saavel med dette Huus som en stor Deel fleere, man ansaae for berygtede, vedblev til Klokken 4 om Morgenen,daGuarden**)omsider maatte ride i Gaderne. Om Eftermiddagen var [jeg| paa fransk Comoedie, da der opførtesI/Obstacledel'Amour, der kunde synes at være vælget medFliid, og en Ballet***). Man hk stedse fleere og fleere Anecdoter at vide om denne mærkværdige Morgen, men hvoraf lidet kuns kunde troes. General Eickstedt, Obriste Koller, Kam mer-Herre Beringschiold havde og spilt Hoved-Koller, de første ved at arrestere de Paagrebne og laane deres Regimenter dertil.

Den 20de blev Kømeling virkelig Admiral og Geheime-
Cabinets-Raadt).

*) Den bekjendte Alekleuborger (jabels (jaard paa Østergade var dengang IS'r. 34 (Yeivisereu for 1772. !S. i!l3], tidligere (Jrev Schulins, nu Efterslægtselskabet tilhørende.

**) o: De sjællandske Dragoner.

***) Om Christian den »Syvendes Ankomst til Theatret til denne Forestilling skriver en af Olfieererne ved det falsterske Regiment Dagen efter, den 18de Januar: «Sobald der Kunig erschienen, fingen Hohe und Niedrige, au:;h ansvarlige Ministers, an mit den Hånden zu klattschen«. Slesvigske Provinsialefterretninger. Ny Række. IV, 338.

+) Ved Siden af Admiral Hans Hendrich Rømeling-, der nu ogsaa blev første Militair-Ueputeret i Admiralitets- og Konjmissariats- Collegiet, udnævntes samme Dag til anden Militair-Deputeret den under det Struenseeiske Ministeriuni efter det uheldige Tog til Algier ilde ansete Kontreadmiral Friderich Christian Kaas. Thi med Strueusees Fald opg&ves ogsaa Tanken oin et nyt Tog mod Algier, og Dagbogenie melde senere, at •den 3Ote Juni' koin Lieutenant Roineling aom Expres fra Algier og berettede, Freden med Algier var sluttet den Hide Maj; man sagde, at den havde kostet bravj og paa den JJaade havde vi stedse kmide faaet den-.

Side 732

Den 21de paa fransk Comoedie, da der opførtes OparetDeserteuren og en Ballet. I Comedien begyndte et Barn at skrige, det blev strax udbragt paa Gangen, men hvorved det skreeg endnu meere; alle vendte sig hen til det Sted, Skraalet kom fra, og nogle raabte med en Slags Urolighed: ciHvad or det?» Ved denne Lejlighed kom der som en Slags panisk Skræk over alle, der troede, en ny Revolution var paafærde, og man sagte i en Hast ud af Logerne og begge Parterrer, stoppede hinanden derved udenfor; paa det Parterre nærmest Theatret, hvor jeg var, blev blot allene 3 å 4 Mennesker tilbage, hvoriblandt Commandeur-Captain Louri::), som sprang op paa en af Bænkene og raabte hmt nogle Gange, hvad det var? og at de kunde jo dog sige, hvad det var? Ved denne Lejlighed svarede jeg ham, som og blev tilbage, at det var b ind Allarm. Kongen blev strax altereret, gik op og ned i Logen og vilde været ud, som Ænke-Dronningen havde Møje med at holde ham fra, ved at forsikre, det intet havde at sige: det syntes, han troede, at nogle vikle angribe ham, hvilken Tanke og fteere havde, og at dette skulde være som en Mod-Revolution af Dronningons,Struensees og fleeres Partie, som dog synes at være en urimelig Tanke paa en saadan Tid og Sted. Kongen kan mulig have faaet denne Tanke ved det, at hans Vagt udenfor, formedelst den Trængsel og Allarm, som blev foraarsaget rundt om dem, tog Tempo og derved larmede endeel med deres Geværer, isærdéleshed og udenfor KongensLoge,

*) Kommandeurkaptain, sencre Viceadmiral Andreas Lous.

Side 733

gensLoge,samt da han og for faa Nætter siden endog havde havt Visiter om Natten i sit Sove-Gemak, i sin dybeste Søvn. Efter 1 Qvarteers Forløb saa man alle Folk komme ind. igien halv skamfulde og indtage deres forrige Pladser; jeg spurgte adskillige, hvad de troede det var, men de svarede,at da de saae, alle Løb ud, løb de med. som nok og har været de fleestes Aarsag. Comoedien blev udspilt*).

Den 23de. Var til Ball paa Slottet fra om Aftenen KL 10 til om Natten Kl. I\<>; jeg saae adskillige dandse, som ellers aldrig plejede dette, blandt andre Baron Juul Wind, som alt var for denne lykkelige lievolution, og, som man sagde, den kongelige Families Frelse**).

*) I Kjøbenhavns Adressa-Contoirs Efterretninger for Onsdagen den 22de Januar læses en Bekjendtgjørelse fra Hofmarschal, Kammerherre Henrich Christopher Friderich Bielke, der herefter forbyder Børn Adgang til Theatret og slutter saalede: »Iligemaade bliver enhver ombedet at komportere sig saaledes, som det sommer sig udi det høvkongelige Herskabs Nærværelse, og ikke ved at tale høyt eller gioit Tumult enten inden for Gangen, eller ude paa Gangen, foraars;ige Konfusion udi Ppectaclets Fremgang; de, som derimod forset sig, kan vente, at Entreen dem derefter bliver nægtet». Om den samme Tildragelse skriver Roman (Mémoires historiques et inédits sur les Revolutions arrivées en Danemark et en Suéde pendant les années 1770 , 177 1, 1772. Paris 1807. p. 34): «On sautait des log-es dans l'amphithéåtre, de l'amphithéåtre dans la parterre, du parterre dans les loges. Le roi et le prince Frédéric veulent fuir et entrainer la reine qui eut plus de discernement et de courage qu'eux, et bien de la peine å les retenir*.

**) Dagen efter Ballet deu "24de Januar 1772 skriver Schønning som Øienvidne til Kaptain Nægler i Helsingør: »Kongen og Printz Friederich dantzdee brav til Ballet i Nat og ofte giorde Touren lieelt ned.» Med G^heimeraad, Baron Jens Krag-Jnel-Wind, til Steensballegaard, Ju>ti:iarius i Høiesteret, havde Sehønning havt god Lejlighed til n stifte Bekendtskab , idet han i Aaret 1770, som Chef for Vagtskibet, Fregatten «den hvide Ørn», havde faaet Befaling til en Tid lang at lade sig afløse af Fregatten • Vildmanden«, for selv til Bornholm at overføre de tre Kommissærer, Geheimeraad Wind, den daværende Deputeret i Finant.-ikollegiet, Jorden Erik Holgersen Skeel (snuere* Geheinie raad og Statsminister; og Konfereutsraad Gothiird Albrecht Braem, dengang Deputeret i Generalitets- og Konnnissariats-Kollegiet, som skulde undersøge Aarsagerne til den Misfornøielse, der havde viist sig blandt Indbyggerne; foruden Fregatten skulde iorskjellige Huggerter, Kongebaade, Barkasser, og tre Transportskibe ined 1100 Mand. Infanteri og 4 Kanoner have været derhen, men disse kom ikke, da der indløb den Etterretning fra Bornholm, at Roligheden der var sikkret. Baron Wind døde i sit sHde Aar den 30te April 1776, og Schønning har ved denne Dag anmærket: «Jeg mistede i ham en meget god Ven«.

Side 734

Den 24de. Fra om Middagen Kl. 12 til den 25de om Middagen Kl. 12 havde Inspection ved Patroulleringen i Byen; Lieutenant Bruun gik tilhaande *). Ved den Lejlighed var paa Gaden næsten heele Natten rundt omkring i Byen som den farligste Tid for Oplob. Disse nødvendige Patroulleringer vare nu anordnede for Sikkerhedens Skyld **).

Den 26de. Taksigelse i Kirkerne for Kongens Frelse.
Grotstilling, Rømmeling, Kaas &c.***).

*) Daværende Sekondlieutenant Hendrik Bruun.

**) I det anførte Brev til Kaptain Nægler af 24de Januar tales nærmere herom saaledes: «At hele Byen var illumineret den mærkælige 17de Januar, 50 til 60 Huuse, hvoraf Gabels det første, ved denne Leilighed er bleven plyndret af Pøbelen, er vel ikke übekiendt, og som aldrig paa saadan Maade tilforn er skeet i Dannemark. De har flyttet alting bort, indtil Kakkelovne, Dørre, Kækværk og Trapper, sa.a Skaden kanskee løber op mod 80,000 Rdlr., som uden Tvivl igjen maa erstattes dem. Mange ere blevne Riige ved den Lejlighed De har truet, siger man, endnu at ville plyndre fleeie Huuse, og deriblandt nogle af Distinction, hvorfor Patrouller gaae bestandig i Byen .... Nu ikke en Smule meere Nyt, Vægteren raaber alt 2, og jeg skal endnu engang ud at see til Patroullerne og tage galante Fruentimmer med deres Huuse i Forsvar«.

***) .1 Kjøbenharns Adresse-Contoirs Efterretninger for Fredagen di n 24de .Januar meldes : »Ha:js kongelige Majestæt har allernaadigst befalet, at paa førstkommende Søndag skal i alle Stadens Kirker af Geistligheden gjøres Taksigelse for den guddommelige Varetægt og Forsyn over Kongm, det kongelige Huus og ganske Laud». De af Si-liuimiug ved deniie Dag¹ tilfoiede Navne vil vistnok kun sip-i.-, at han nn havde scet de tilaigtede Admiraler og andre Soofficerer i Holmeus Kirke.

Side 735

Den 28de. Havde Vagt paa Nye-Holm. Ordet: Cron- Printzen leve. Lieutenant Ravn*) paa Bommen. Obrist- Lieutenant Hesselberg ved Falekensehiolds Regiment, som ivan og havde Mistanke til, sad arresteret her neden under i Vagten, hvor Canapeen eller Sovkammeret er, rned en Underofficeer og 4 Mand for Dørrene samt en Soe- Officeer inde hos sig. Han maatte ikke betroes Kniv og Gaffel, men Officeren skulde skiære hans Mad for ham; maatte ikke faae Mad fra sit Hiem, men samme kuns hentetfra et vist dertil anvist Spise-Quarteer: dog var det Captainentilladt at give ham af sin Mad; alt hvad der kom til ham, og alt hvad han sendte bort, skulde paa det nojestevisiteres. Bad saavel Officeren, som var hos mig, spise hos mig til Middag, som og sendte Hesselberg Mad. Idag blev der sat Jernstænger i Vinduerne og for Dorrene paa den øverste saakaldte Adnriral-Sahl i Vagten, hvor Falckenschioldskulde sidde arresteret, og som forventedes i Dag hertil. Om Aftenen Kl. 9l9^li _<> blev O briste og Kammerherre Falckenschiold transporteret herud ved Captain Bud.de**) og 2de andre Officerer i en Caret og en V^ragt af Matroser om Vognen: han ble\ opsat paa ommeldte Sal, og foruden en S^e-Officeer inde hos ham og en I"nderofficeer inden for Dåren med en Huggert, samt 2 Mand udenfor Doren, en paa den øverste i>g en paa den nederste Trappe. Ved hans Opkomst blev han efter Ordre visiteret paa Salen, o<i

*) Davctreride Secomllieutenant Niels Kavu.

**) Davitrende Kaptainlieutenant Christopher Budde. Feni Dage forend Kata-itrophcn. den I2te Januar 1772. liavde Schonning, blandt anrlrc^ Rygter, skrevet til N;egler, at Falckonschiold «sknlle vajre Miuistie de Guerre.'

Side 736

alt hans Tøj; paa ham selv fandtes forborgen to 10-RigsdalerSedler og nogle Sedler fra Hesselberg. Med en taus Forbittrelse lod han denne Visitation foretage, efter at ham var giort Undskyldning derfor, som selv Militaire og kiendte de militaire Love og Coutumer. Han bad mig ellers megetvenlig Godaften, da han kom og saae jeg havde Vagt, da han kiendte mig fra Cadet-Academiet, hvor han i min Tid og havde været Land-Cadet*).

Den 3die Februar. I Dag blev Captain Grollous og Captain-Lieutenant HammeLøvs Dom publiceret; den første,som havde givet den anden et Ørefigen offentlig paa Dækket, blev casseret, den anden, som og havde fort sig uanstændig op, blev degiaderet til Premier-Lieutenant i 3 JVlaaneder. Krigs-Rettens Dom, som var haard, og den andre havde havt Fingre i, især for Grollou, blev i alt confirmeret, og ikke noget Tegn paa Mildhed fra den nye Regieving**). Haimnelev havde (h)vidsket Skiældsord til Grollou,der var et hidsigt Menneske; men som selv og tilforn havde giort Ulykkelige, nu selv blev straffet. Man sagde,

*) Det attende Aarhundredrs Pro.ekt om at indordne Sokadetakademiet under Landkadetakadeniet liavde svaict til en nyere Tids om at lseg-ge Marineministeriet ind under Krigsininisteriet eller om til Ministre for hele Forsvar.svaesenet at foretrstkke umilitaere Personligheder. Den i flere Henseender uhel<lige Forening af de to Korpser, hvorved Sokadetternes Chef underordnedes Landkadetternes, var hegyndt i Aaret 1728, indskra>nkodes i Aaret 1737 eg l>ortfaldt iddeles i Aaret 1768. A. Hedemaim, Bokadet-Ak;idemiets Historie fra dets Stiftelse indtil 1827, i Tidsskrift for Sov*sen. 1861. S. 452—54, 1862. S. 127, 185.

**) Kaptain Emanuel Grolou, der havde slaaet Kaptainlieutenant Daniel Hammelew, kassererles, men erlioldt dog senere Afsked den Bde Juli s. A. Garde, Efterretninger om den dauske og uorske Semagt. IV, 662.

Side 737

at Sevel*) og Commandeur Eeiersen havde liavt Fingre i denne Dorn ved Auditeuren, og Guldberg, der nu raade for alt, var en Fiende af de Militaire. Var om Aftenen til Apartement paa Slottet fra Kl. 6 til 9Ve. Geheime- Kaadinde Juul Wind kom til mig os talte meget med mig.

Den 6te. Havde i24 Timer Inspection ved Patroulleringen
i Byen; men som det nu aldeles ingen meere Fare
havde med.

Den 24de. Var til Apartement paa Slottet

Den 25de. Var til Ball paa Postgaarden efter Indbydningog for Betaling; jeg var der fra Kl. 10 om Aftenentil om Morgenen; der var 70 Mandfolk og omtrent 60 Fruentimmer. Dette Ball var foranstaltet af See-Etaten i Anledning af Revolutionen; Winterfeklt havde været den Virksomste for dette, og for endeel stod for det. Man giorde ellers overalt i Byen Feter og Ball i denne Anledning,Hof-Etaten, Land-Etaten etc. ligeledes; naar det indtraf,at der var meere end et paa den samme Dag, som nu i Dag, gik man fra det ene til det andet, for at give sit Bifald tilkiende og ftr at have Tæret der; saaledes var det og her i Dag, hvortil en Hob af de Fornemste ved Hoffet indfandt sig for nogle Timer, og da atter gik til sit eget igjen. Commandeur-Captain Krabbes Kone — en Frøken Se(he)sted — var meg^t mundter til dette Ball, og bod adskillige først op til Dands, blandt andre og Geheimeraad

*) Etatsraad Friderich Christian Sevel gjorde dengang Tjeneste som Generalauditeur i Søetaten. Han var bleven Medlem af den den 21de Januar 1772 nedsatte Inkvisitions -Kommission, der skulde dømme de i Kjobenhavn Fanigslede, blev om Sommeren udnævnt til Deputeret i Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet, og døde som Konferentsraad i Aaret 1780.

Side 738

Sehak-Rathlov, som niaatte dandse Menuet med hende, og som lian endnu dandsede ret vel*:. Alt, hvad der var henhnrende til var her, blandt andre og Professor Kofocd-Anker som jeg tal:e med, der syntos ret mundter; han sad og i Commissionen over Struensee**).

Den 2den Mari i, Fastelavns Mandag, havde Inspeetion
Dag og Kat ved Patroullerinoen i Byen.

Den 15de begyndte man ved Land-Etaten at commander«'
Armeen paa Dansk, hvortil Liv-Vagten i Dag giorde
Begyndelsen**").

*) Knniintiudeurkaptaiii Friderich Michael Krabbe var i Slutningen af Aaret 1771 anden Gang¹ bleven Enkemand; hans tredie lier nævnte Hustru var den netop to og t.yveaarige Edel Margrethe Sehested, ældste Datter af Oberstlieutenaut Anders Sehested, Stamherre til Broholm i Fyen og Wibecke Maria von Pultz. Postgaarden var i Aaret 1772 ikke den miværende, t'orst i Aaret 17i<0 kjøhte Gaard, men fandtes dengang i den Ministeriebygning, der ligger mellem Kancellibygningen og den Lercheske (Jaartl.

**) Etatsraad og Professor Peder Kofod-Ancker havde havt Embedet som Generalauditeur ved føetaten siden Aaret 1753, men havde, efter hvad Schonning paa et andet Sted bemærker, i Overensstemmelse med en dengang ei usædvanlig Skik, i Aaret 1765 afstaaet Embedet ttl Prafes^or F. C. Sevel saaledes, at Kofod-Ancker selv dog beholdt Embedslønneu. Ua Etatsraad Sevel om Sommeren udnævntes til Deputeret i Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet, overteg den daværende Konferentsraad Kofod- Aneker renere hen i Aaret 1772 atter Generalauditeurembedet, indtil han i Aaret 1776 igjen tik det afstaaet til Justitsraad og Professor Jakob Edvard Colbjørnsen paa samme Maade som forhen til Sevel.

***) Allerede den 3die Februar 1772 havde den kongelige Bestemmelse fastsat, at Hærens Befalingsord herefter skulde være danske. Gården til Fods, som var bleven afskaffet ved Struensees Kabinetsordre af 21de December 1771, var, tre Dage efter hans Fald, bleven gjenoprettet ved eu kongelig Kabinetsskrivelse af 20de Januar 1772; Hestgarden, der allerede var bleven ophævet ved den Struen^eeske Kabinetsordre af 22de Mai 1771, blev derpaa ligeledes gji lioprettet den 3die Juni 1772. Tie Dage efter den oven- anforte Dagbogsoptegnelse, den 18de Marts 1772, skriver Selionning til Kajitain Nseglei i HelsingOr: >At heele Armeen skal herefter exercere paa Dansk, og- Parolen udgives paa Dausk, som man alt her begynder med, veed De vel. I Steden for «Heraus» skal i-aabes «Yagt i Geviei'», .som De paa mine Ord alt; kau begynde med i Helsingor, i<ni De lyster. Dttte vil vist s;ette vores Sprog i meget giOtt det nddvendig og, at man herefter ikke skal liOie saa meget Tjdsk af Laud-Officerer meere. Dog kan de endau ikke her lied le op dermed, det synes mig endog, de i den korte Tid, som er tilbage, vil suakke det reeut ud. Jeg var just i Afteu paa Opera til malhenr koininen til at sidde imellem saadaune, da Dido Abondonnata blev opfort, hvilke pratede forfordelig Tydsk, at man inte kunde hare, hvad paa Theatret blev sagt, saa ingen kunde naegte det jo var hoj Tydsk. Jeg horte taalmodig paa det i Hasten 3 Timer, men da den allersmukkeste Arie i hele Operaen kiin: «Io d'amore, ohDio!, ni moro», som Didos Syster synger, torlod jeg af Utaalmodighed mit Srede, for at kunde bore paa den med Attention, da den forekom mig nieget smukkere, end al deres Tydsk, i hvor vel de end prouuucerede». I sine Dagbogsoptegnel.ser liar Schynning nogle Aar senere, under •Sde Juli 1775, kunnet tilffjie denne Bemterkning om Manoeuvrer, som den kjobenhavnsikt Garnisons Kegimenter dengang. deelte i to Brigade]-, under (Juvomoren, Hertugen af Brunsvig-Beverens Befaling, og i \\a\v, Kongehusets Na rva-relse, foretoge paa Norrefelled: "Mauoeuvreringen var i den Fald mierk\serdig', at det var den forste, som var skeet for Kongen og Generalitetet, hvor Coniroanderingen var skeet paa Dansk efter den nye Anordning, og som gik godt».

Side 739

Den 23de, Mandag. Vagt. Ordet: Joseph. Adeler paa Bommen*), Hammrlov hos Falckenschiold, hvilken forste nu forrettede Lieutenants Tieneste, Ravn hos Hesselberg. Falckenschiold fik iclag for forste (lang Tilladelse at raseres, som hidtil havde seet meget vild ud, deels formedelst Skiæget, deels formedelst Ærgrelse og Forbittrelse, da han ikke troede at kunne tilkomme en saadan grum Medfart. Man sagde, man ikke kunde faae nok med dem allesammen,til at lade dem s ("ralle saa haardt for, som man havde

*) Den daværende SekoudKeuteiiaut Theodorus Adeler.

Side 740

foresat sig, men derfor oprippede gamle Sager, og Sevel
skulde især distingvere sig i Commissionen.

Den Bde April. Vagt. Ordet: Helsingoer. Oxholm paa Bommen, Kester hos Falckenschiold, Schultz hos Hesselberg*). Falckenschiold var i Dag i Forhor i Castellet, fra i Morges Kl. 99^l _/a til heel ud paa Eftermiddagen. Han syntes heel forbittret, da han kom tilbage.

Den Ilte. Saae paa Nye-Holm Orlogsskibene Holstein
og Dannebrog, hver paa GO Canoner, lnbe af Stablen**;.
Kongen var der.

Den 21de. Vagt. Ordet: Holbeck. Koster paa Bommen,Søbødker hos Hesselberg, Dam hos Falckenschiold***;. Det blev stedse Officererne anbefalet, ikke at maatte fortælledem det ringeste Nyt, hvad som foregik med Dronningeneller de andre Arresterede, ingen Rygter eller noget,saa de stedse vare uvidende, saavel om de Andres som deres egen Skiæbne. Hesselberg var stedse i got Humeur og stedse forsikred, ingen med Rette skulde kunne give ham Skyld i noget. Falckenschiold klagede, man kom med gamle Ting, for at kunne faae ham skyldig, blandt andet, at han engang ikke skulde have, da hans Regiment exercerede,havt eller viist Respect nok for Prints Friderich. Han ønskede helst at maatte skrive sit Forsvar paa Fransk, som han bedre kunde end paa Dansk eller Tydsk. Da de nu havde faaet flere Diet-Penge om Dagen, bade de ofte Officererne, som vare hos dem, at spise med dem. I

*) De her anførte nye Navne tindes alle i Søetateu for Aaret 1772: Friderich Christian Køster som Premierlieutenant, som Sekontllieutenanter Lorentz Oxholm og Han« Schultz.

**) De bcrcnitc, af Englamderne den 2den April KSOI tagne Skibe.

***) Ogsaa de her liccvntc Voptere ere Soofficerer, de davasrende Sekondlieuteunnter Hans Jacob Sobotker og Soreu Iver Dam.

Side 741

Førstningen sagde man. de fik kun 28 S. daglig, som da vist neppe var nok til dem selv, endog med største Menage og for endeel uhørt, især da de selv ingen Penge maatte have. Beskyldte, synet det dog, indtil de ere dømte, at ber underholdes paa den Maade, de i Henseende til deres Stand er vant til, ifald man ikke ved en nye, pludselig, dem usædvanlig Uiet vil forud odelægge dem.

Den 28de, en Tirsdag, blev Greverne Struensee og Brandt rettet om Formiddagen Kl. 9'A> paa £)ster-Fælled, efterat alle deres Værd.gheder, Rung, Ordener, Adelskab, Ære vare dem berøvede. Et stort Eshafot var dertil opbygget.Manhavde hastet med Dommen og Executionen,sagdeman, fordi man frygted, der fra nogen UdenlandsMagtskulde blive begiært Formildelse i Dommen, at den blev mindre vanærende. En mægtig stor Magt var tilstede derved i adskillige Kredse, selv næsten hele Søe-PJtaten med. Provst Hee geleidede Brandt dertil i en Vogn, den tydske Præst Mynter Struensee*). De eonserverede begge Modet vel; Struensee sagde paa Vejen ud til Eshafottet, at det fornoiede ham, hun saae adskillige, han havde været til Tieneste. De mistede først Haand og Hoved med en -Oxe; Struensee, som først blev rettet**), sagde man fik Convulsioner i det Øieblik Haanden blev afhugget, som han lidet skal have været genegen til. Derefter bleve Kroppene parteret, enhver i 4 Dele. slaget et Keeb om enhverFodeller Part, og saaledes hidset ned af EshafottettilRakker-Slufl'en, som holdt der neden under,

*) Dr. thool. Balthasæ Munter, født den 24d0 Marts 1735 i Liibeck, havde været Superintendent i Tonna i Sachsen-Gotha, indtil han i Aaret 1765 var bleven valgt til Præst ved Petri tydske Menighed i Kjøbenhavn.

**) At han blev henrettet tørst, er som bekjendt urigtigt.

Side 742

som skal have seet barbarisk og aftreux ud. Partern*¹ bleve derefter lagte paa 4 Stejler ved den murede Gallie, samt, Hænderne og Hovederne paa Stager'). Saaledes blev mig fortalt af adskillige (rMenvidner, da jes- ikke selv saae Kxecutionen nær ved, formedelst Vagterne maatte staae over den Dag, Lsaal at jeg først blev attest Kl. V'oi. Dog saae jeg den fra Vagten i Kikkert, forsaavidt samme kunde saaledes sees. De vare demte for Primen læse Majestatis i hnjeste Grad, Brandt dog meest, som sagdes, for at hav«' VrTrot Struensees Medvider. Begge Præsterne beskyldte Greverne for at have weret Fritænkere, men flaterede sig af at have faaet dem omvendt. Brandt skal og have siungel og læst med enthoussiasme paa Retterstedet, og syntes modigere at gaae sin Dud imøde end Struensee. Han var opvandt meget, religieust, hans Moder sagde man og var en af de saakaldte Hellige eller henhorende til Uniteterne *:;_l Jeg havde kiendt Brandt næsten fra Barn af og stedse anseet ham for et meget skikkelig, høflig og artiii Menneske,derviste megen Modesti, endog i sin Ungdom til Undseelse***). Struensef kiendte jeg meget for Andseende.

*) Den murede Galge stod et Par hundrede Alen Syd tor Koeskilde Landevei. skraat over foi «Sorte Hest«. Jevufør Oehlenschlabgers Erindringer. Kjøbenhavn. 1850. I, 90--91.

**) Hcbønning, der især ikke er heldig i Brugen af fremmede Ord, der til Exempel .stadig skriver Oparet for Operette, mener her formodentlig Unitarierne. Enevo'.d Brandts Moder, Else Berregaard, en Datter af Konferentsraad Christian Berregaard. havde fyrst været gift med Konferentsraad Carl Brandt, Kabinetssekretær og Kasserer hos Sophie Magdalena, Christian den Sjettes Dronning; hun ægtede senere Gehehneraad Friherre Søleuthal, Administrator af Grevskabet Rantzau, under Christian den Sjettes Kegjering bekjendt som en Støtte for Pietismen.

***) En Modsætning til denne vistnok lidet træffende Omtale af den Voltaireianiserende Brandt er, for kun at henvise til een Samtidig, Karakteristikken i Mémoires de Kevenlil. |). 68_—70

Side 743

men kuns engang talt nogle faa indifferente Ord med ham pæa fransk Comoedie; hans Væsen forekom mig meere haardl, ligesom indbildsk og Jidet stedende, men som han og vidste at formilde; hans Brodér var en artigere og indtagnere Mand, som jeg har no^le Breve fra*).

Var i Aften paa iransk Comcdie, da doi opførtes Le
Distrait, en Ballet og Oparet Annette et Lubin.

Den 2Ude April 1772. Var om Eftermiddagen ved den mimrede Gallie og saa Struensees og Brandts Hoveder. Den Sidstes lignede sig endnu meget, den førstes syntesforvendt, mulig formedelst Convuisionerne. Deres Kroppe laae paa 8 Stejler. Præsten Munter var der samme Tid og ude og saae meget med sit Glas paa dem. Disse Stejler og Stager Jaae ganske i Synet, paa FrederichsbergSlot, hvor Herskabet opholdt sig**). Kroppene begyndtealt at dryppe ved det Solen skinte varm paa dem. At Struensee havde fortient Døden, det vil jeg gierne til— staac, men som dog vel uden skade kunde skeet paa en anstændigere Maade; forresten fandt jeg Haardhed og Grusomhedi

*) Ministerens Brodér, Justitsraad Carl August Strue.isee, Departementschefen i Finantskollegiet, havde, medens Schønning havde Vagtskibet i Sundet, meget høflig fra «Hirtzhohn« tilskrevet ham, med Anmodning om. naar et fra Fred>_-riksværn ventet Skib ankom med et Par Mfcntpresser, at tage den ene ombord til sig, indtil den kunde forsendes til Altona.

**) Johan Biilows ovenfor citerede Optegnelser om Aarene 1773_—76 have ogsaa herom en stærkere Udtalelse: "Nogle Dage efter Struensees Henrettelse gik Hoffet til Fridirichsberg Slot; fra Slotsvinduerne d<;) kuade man see Stejlen, han var lagt paa; enten det var skeet ved Stormen eller Menntr-kehænder, saa laa Stejlen paa Jorden nogle Dage efter. Men aldrig saa snart savnedes dette Seiers Tegn for deres Øine, som mættede Had og Havn paa ddin, førend der blev sendt Ordre til Politimesteren: strax at opreise den igjen og saa stærk befæste, at intet uden Tidens mægtige Haand kunde ødelægge den».

Side 744

somhedialt dette tillige, men den, som ville lade sig merke med saadant, og ikke i alt tage imod den Stemning, man vil have, alle skal have ved denne Lejlighed, ved alt det, som bliver foretaget, ansees. for en Landsforræder, et farligtMenneske, der strax rnaa eloigneres. Ingen veed ret, hvem der er den rette Autor til al denne Strenghed, om en, hVeiv, eller alle af de, der nu regierer os. Wivet havde været Actor imod Struensee, Bang imod Dronningen, Uldal til hendes Forsvar. Juristerne veed man vel i alle saadanne Tilfælde ingen Skyld kan have, der stedse giore alt, hvad dem befales, og pligtskyldigst giere sig en Ære af at være Regieringens allerunderdanigste og allerlydigste Tienere, hvorved Rang. Indkomster og Naade bedst erhvervesfor alle de, som hige derefter.

Var i Aften paa Italiensk Opera, da der opførtes Hadrianus
i Syrien og en Ballet.

Den 4de Maj. Til Apaitement om Aftenen paa Slottet.

Den 10de, Søndag. Vagt. Ordet: Kongsberg. Paa Bommen Dam, hos Falckenschiold O. Gerner, hos Hesselberg Gyldenfeldt *). Man sagde, de slet inte kunde faae med Hesselberg, og at han var aldeles uskyldig. Baron Juul Wind, der og sad i Commissionen, og jeg ansaae for en ærlig Mand og redelig Jurist, havde og nylig roest ham, da jeg talte med ham paa Slottet, og blandt andet sagde, han got kunde svare for sig.

Den Ilte. Gratulerede Grotschilling og hans Frue i
deres Huus, der nu vare komne til Byen**). Grotschillingsagde

*) De daværende Lieutenanter i Søetaten Otto Jacob Thamsen Gerner og Niels Sehested Gyldenfeldt.

**) Kapitain Friederich Grotschiiling der dengang var bleven Enkemand, havde den 29de April i Helsingør havt Bryllup med Lovise Liitken, en Datter af Frederik Liitken. Hvorledes Stemningen i demies Huns dengang var, fremgaaer at' det af ham efterladte Haandskrift: • Friderich Liitkens Liv og Lidelse under Guds foruuderlig-e Forelse og Fr«jlse», hvoraf kun et mindie Stykke er trykt (Kapitain Frederik Liitkens militaire Liv, skrevet af ham selv, meddeelt af Sgnnesonnen M. Liitken. Nyt, Arkiv for Sovsesenet. I, 71_—84, 130_—158). Liitken liar i Haaudskriftet bemffirket: «1772, iJanuar, da det n<erniede sig til en Opstaud i Kiolienhavn, skiev jeg etßlad for at fjrhindre det, som skulde vorden indrykket i Adresse-Contoiret-i Bibliothek for nyttige Skrifter: men som den I7de Januar, den uforglemmelige Herrens Dag, forhindrede det, saa nudes det blandt mine Manuscriptem. — Grotschilling blev senere. den 18de Juni 1784, optageii i Adelsstanden.

Side 745

lingsagdeman og paa nogen Maade havde havt Deel i Revolutionen, som regntes ior en Ære, og skulde nobliteres og siden vane (.'ammer-Herre, som han dog ikke vikle tilstaae for mig at have havt. Men sagde, at han viste nok, at til Grev Hachsthausens*) var nogle Dage før samme bleven udtogt imod 30 Sne - Officerer, man troede at kunne forlade sig paa, ifald Revolutionen ikke havde lyktes saa vel, men skulde været sat igiennem med Magt, og der iblandt, sagde han, vidste han nok, han havde været, ligesom han og nævnte mig og fleere der iblandt, hvilket alt dog var mig übekiendt.

Den 12te. Saae igjen Struensees og Brandts Hoveder;
det sidste lignede sig endnu noget.

Den 19de. Oberst-Lieutenant Hesselberg kom ud af sin Arrest paa Nye-Holm i Aften og, som man sagde, aldeles frikiendt, da man ikke kunde overbevise ham om noget.

*) Geheimeraad Greger.s Christian, Greve af Haxthauseu, dengang foiste Civil-Deputeret i Admiralitets- jg Komniissariats-Kollegiet, var af Sttuensee ogsaa hleven gjort til Medlein af den Geheiine- Konference-Konnnission, som traadte i Stedet tor det ophaevede Geheime-Konseil. Han blev i Aaret 1783 Riddei af Elephanten.

Side 746

Den 29de. 3 Russiske Orlogsskibe kom idag paa Koden, ved hvilken Lejlighed Lieutenant Wigandt*i, som laae paa Vagt-Skibet, forsaae sig med Salut, og saluterede dem først, hvorfore han st.rax blev arresteret og ført til Retten idag i Foihor. Da jeg just var i Vagten og saae Wigandt var meget inquiet, intet vidste at undskylde sig med, som og kunde være fornøden især i disse Tider, da man syntes at vilde gjore alt til capitale Forbrydelser, sagde jeg, han jo kunde sige, at det havde forekommet ham, de alt ved Castrup havde saluteret, som Russerne i Almindelighed giore, saa man ofte har Umage med at tælle deres Skud, og tit kuns maae iagttage samme ved Kogen, men at det altsaa maa have været nogle Signal-Skud, og hvorved han havde fejlet. Retten, som ikke vilde ham ilde, var meget vel tilfreds med denne Undskyldning.

Den 27de Junii. Vagt. Ordet: Kiel. Gyldenfeldt paa Bommen. Falckenschiold var Aftenen tilforn bragt ombordpaa et Skib, han skulde gaae til Trundheim med. Hans Dom, sagde man, var falden saaledes, at han skulle tasseres og have sit Liv forbrudt, men forandret til at hensættespaa AJunkkolm paa Livstid og ansees som borgerlig død, hans Broder**) altsaa arve hans Indbo, der var overen halv Snees 1000 Rd.; nogle sagde, de for det første skulle

*) Den daværende Premierlisutenant, senere Kommandeur Johan Hinrich Michael Wigaudt gjorde i Aaret 1772 under Kaptain lieutenant Georg Alexander Thaae, Tjeneste ombord paa Fregatten Vildmanden , Vagtskibet paa Kjøbenhavns Rhed.

**) Den fem Aar yngre Arnoldus Falckenschiold. Denne var dengang, efter at være forfremmet med de andre Officerer af det sjællandske Dragonregiment, skjønt han selv ei havde deeltaget i Revolutionen, siden den 17de Januar Major; i Aaret 1783 fik han Af-ked som Oberst. Efter tidligere at have eiet Sæbygaard, eiede han ved sin Død i Aaret 1819 ved Hørsholm.

Side 747

sættes i Kongens Casse — maaskee var hans Boeslod da tilfalden Kongen*_—, dog skulle der af Renterne aarlig gives ham 100 Rdl. til Bøger og Instrumenter. Han besværgede sig bitterlig over denne Dom, men gik med Mod tilskibet. Skipperen vilde og afféetere at være Patriot og have Eoes ved denne Lejlighed ved at sige, han vilde gierne tage een saadan med sig endnu derhen uden Betaling*).«

VI.

Biskop Mynster har i sine Meddelelser om sit Levnet bemærket, at han ikke veed i sin Barndom at have hørt Nogen tage Struensees Parti, men at de daværende Magthaveredesuagtetikkevare elskede, og at man navnlig allerede dengang misbilligede den unødvendige Grusomhed, der ledsagede Katastrophen i Aaret 1772**). Efter de Aar, hvortil han har sigtet, er Fordømmelsen af denne Grusomhed, især fra tydsk Side, senere fremtraadt stærkereogstærkere,og i Nutiden ville Yttringer, der gik i samme Retning, ikke længer have Krav paa megen Opmærksomhed.Mondethar sin historiske Betydning, at Grusomheden strax har kunnet vække Dadel, at Samtidige i Danmark strax følte Uvillie over de blodige Skrækkescener, og i denne Henseende er det ikke uden Interesse, at flere af de ovenanførte Dagbogsudtog bære Vidnesbyrd om en Misbilligelse, der i det Hele kan siges at være gjennemgaaendeidem,og

*) Nogen egentlig "Dom" var ikke bleven fældet over Falckenschiold, hvorover lian især beklagede sig. Om den Skibsfører, der bragte ham til Munkholm, har han selv talt anderledens gunstig i sine Mémoires. p. 268.

**) J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet. Kjøbenhavn 1854. S. 32-33.

Side 748

gaaendeidem,ogsom stærkest fremtræder, hvor Forfatterenunderden29de April 1772 antegner: «For Kesten fandt jeg Haardhed og Giusomhed i alt dette tillige«. Det er aabenbart den samme Misbilligelse, der kommer til Orde, naar et Brev fra Kjobenhavr, skrevet den 28de April, begyndersaaledes:«IDag mellem Klokken ni og ti er den frygtelige Dom over begge de forrige Grever bleven fuldbyrdetudendenallerringeste Formildelse«; Brevet blev skrevet af den daværende Sekondlieutenant ved det falsterskeInfanteriregiment,AdolphChristopher Normann og sendt til den sidste Hertug af Slesvig-Holsteen-Gliicksborg,deniAaret 1779 afdode Hertug FriderichHeinrichWilhelm,der var dansk Generalmajor¹").

*) Hente, swischen 9 und 10 Lhr, ist das furchterliche Urtheil der beeden geweseneu Grafen, oline die geringste Milderung¹, vollri'ihret vorden. Brevet, dateret fra Kjøbenhavn den 28de April 1772, i Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny Række. IV, 343. Brevet er lier, tillige med fire foregaaende, af Udgiverne, uden nærmere Oplysning¹, blevet meddeelt som "Fem Breve fra en Samtidig til Hertugen af GJiicksborg«. Da imidlertid Brevene ere undertegnede «von Normarm«, og da Brevskriveren taler om Oberst Køllers Regiment som »uuser Regiment", kan Forfatteren vistnok kun antages at være den Otfieeer af Navnet Normann, der udtrykkelig findes anført som dengang tjenstgjørende ved Regimentet. Denne Adolph Christopher Abraham Normann var i Aaret 1747 født paa Rugen, hvor hans Fader Jiirgen Ernst Normann var Eier af Godset Lebbin; han var iAaretl7G6 blnven ansat ved det falsterske Regiment som Sekondlieutenant uden Anscieunitet, og i Aarel 1770 bleven virkelig Sekondlieutenant. Han gjorde senere Tjeneste bat'de ved det i Aaret 1778 oprettede fyenske Infanteriregiment, ved det slesvigske Jægerkorps og ved det .slesvigske Infanteriregiment, indtil han i Aaret 1803, da han var avanceret til Major, blev udnævnt til Land- og Søkrigskommissær i sja'llandske Distrikt; han blev afskediget i Aaret 1815 og døde i Aaret 1821. Han havde en to Aar yngre Broder, der ligesom ham var Kammerherre og ligesom han døde i Aaret 1821, Generalmajor Philip Gottlieb Normann, og da det netop om denne tindes anført, at Lian, inden han i Aaret 17G9 udvævntes til Lieutenant i den clnnske Arme, havde gjoi't Tjeneste ?om Pago hos Hertug Friderich at Gliicksborg (Thaarup, Ftedrenelandsk Nekrolog fra IR2I^— IS2<? N. 43), da han durp.ia, i Auret 1772, lilev ansat i Garden til Fods, hvori han avancerede gjennem alle Gradei ne til Oberst, >g da der i do her henyttede Breve til Hertugen af Glucksbor^ netop oftere tales om cb forestaaencle Forfremmelser og Ansasttelser v«:d den paa ny oprettede Livvagt, kunde miilig Nogen siMrere vsere tilboielip til at finde Brevskriveren i denne yngre Broder; men oin at deiine skulde have gjort Tjeneste ved det falsterske Keyimei.t, vide-; [utet.

Side 749

Til disse Udtalelser fra den 28de og 29de April 1772 svare senere Vidnesbyrd af andre Samtidige. Dette gjælder saaledes baade om Charlotte Dorothea Biehls historiske Breve, hvorefter det strax havde været Tilfældet, at «den fornuftigeDeelafByen betragtede de dode Legemers Mishandling som en Virkning af den yderste Hevngjerrighed« *), og om JacobGudesovenanførteAnmærkninger, hvori han ikke lægger Skjul paa den almindelige Forbittrelse mod de Styrtede**), men selv har røbet, storre Mildlied. Endnu tydeligere har den sidstnævnte Samtidige udtalt sig paa et andet Sted, nemlig i en af ham efterladt, haandskreven Autobiographi, hvori han har optegnet sit Livs vigtigste Tildragelser, og hvori de Indtryk, som han havde bevaret fra den 28de April 1772, frembyde megen Lighed med de Stemninger,

*) Charlotte Dorothea Biehls Historiske Breve, i Historisk Tidskrift. Tredie Række. IV, 457.

**) Gude bemærker saaledjs, efter Kammeradvokat Bangs Fortælling, at da denne, som havde fort Brandts Sag for Kommissionen, kom ud til ham i Kastellet for at underrette ham om Dommen, sagde Brandt: "Ja, denne er, som jeg havde ventet den, men naar bliver mig tilkjendegivist, at jeg faaer Pardon V» og da Bang nu forsikkrede , at han ikke vidste det Mindste om nogen saadan, yttrede Brandt: • Skulde det ikke skee førend paa Retterstedet, saa er det mig ligegyldigt, om Pardon gives mig; thi i saa Fald sønderriver Pøblen mig, inden jeg føres derfra«. Gude har iøvrigt her tilføiet, at da senere Kongens Foged, Etatsraad Ortved paa Henrettelstsdagen havde indfundet sig i Kastellet, for at besørge Fangernes Udførelse, og først kom ind til Brandt, spurgte denne ham, «om han eller Struensee først skulde henrettes«, og da Ortved ha.vde svaret: «De skal være den første», udbrød Brandt nu: «Saa veed jeg, at alt Haab om Pardon er ude«.

Side 750

som de meddeelte Dagbogsudtog have afsløret*). I Autobiographienlæsermansaaledes:

«Da jeg i disse Optegnelser er kommen til Aaret 1772, og har nævnet den Struenseeske Periode, saa vil jeg her ikke forbigaae, at jeg sidst i April samme Aar saae denne ulykkelige Mands Henrettelse. Aarle om Morgenen gik min Fader og jeg fra vort Huus ud paa Oster - Fælled, paa hvis Midte et Skafot dertil var oprettet. Ved adskillige Leiligheder havde jeg vel forhen seet en stor Mængde Mennesker forsamlede, men aldrig saadan en Vrimmel,som her var og blev, hvilket ikke heller kunde være andet, thi foruden alt det Militaire i Staden og hele HolmensMandskab, som var her udkommanderet, vare næsten alle Byens Indvaanere strømmede derud, til Vogns, til Hest og til Fods, af begge Kiøn og alle Aldre. De faae, som vare blevne hjemme, og meest vare svagelige og aldrende, har forsikkret, at naar man saae ud igjennem Vinduerne paa de fornemste Gader, efter at Folk havde begivet sig ud paa Fælleden, skulde man troe, at der havde været Pest i Staden, og at dens Indbyggere vare uddøde. Jeg erindrer endnu, at jeg ved Synet af den Mængde Mennesker, jeg saae paa Marken, tænkte paa den almindelige Domme-Dag, da det hele menneskelige Kjøn skal forsamles for dets fælles Dommer. Det var vel en saare ufuldkommen Lignelse; men

*) Haandskriftet tilhører nu Forfatterens Sønnesøn , Domprovst Gude i Roskilde, der velvillig har tilladt mig dets Afbenyttelse.

Side 751

hidindtil har jeg endnu ikke seet saamange forsamlede paa
eet Sted, og faaer det vel heller aldrig at see*).

Brandt og Struensee kom hver i en Hyre-Kareth, hvori tillige sadde tre Officerer hos hver**), klorende fra Castelletunder Bedækning af Dragoner. Jeg stod et Stykke fra Skafottet, hvor jeg, som desuden altid har havt et skarpt Syn, meget godt kunde see. De vare, som jeg siden saae, indhyllede i [de samme] hvide Vildskurer eller Pelse med det laadne udad, som de den 17de Januar samme Aar om Natten vare førte i fra Slottet til Castellet, og med hvilke de samme Nat vare komne fra Bal paré til deres Værelser. Brandt havde derunder en lysegrøn Klædes Klædning med brede Guld-Galoner, Struensee en lyseblaae FLøiels. Den første trak selv sine Klæder af, da han skulde henrettes, men Struensee maatte formedelst hans yderlige Svaghed tage mod Bøddelens Hielp. Brandts hele Adfærd paa Skafottet var inaaskee Standhaftighed, men blev af de fleste anseet for Forbittrelse eller Forstokkelse, og stødte dem; mig stod det ikke an. I saa rædselsfuldt et øieblik skulde en vis Modestic uden Tvivl have anstaaet den kiekkeste,om han endog døde uskyldig. Her var desuden ikke Stedet for Brandt at spille Heltens Rolle, og hvem vilde

*) Rahbek (Erindringer af mit Liv. Kjøbenhavn. 1824—1829. 1,95) bemærker ligeledes: »Mellem disse Erindringer af mærkelige Begivenheder, som jeg har oplevet og været Vidne til, tør jeg vel ikke forbigaae, at jeg med Adzer var mellem den uhyre Mængde, som den 28de April indfandt sig paa Østerfælled, at være Vidner til Struensees og Brandts Henrettelse«; idet han iøvrigt tilføier: »Hvad paa selve Echafauttet foregik, hindrede mit svage og korte Syn mig at see og skjelne saaledes, at det paa mig kunde gjøre noget videre Indtryk«.

**) Rettere een Officeer og to Underofficerer. Normanns Brev af 28de April 1772, i Sles/igske Provindsialefterretninger. Ny Række. IV, 343.

Side 752

ikke under saadanne Omstændigheder tilgive en Helt, selv om han folede, at han var Menneske?*) Skiønt man tilfornhavde været meere opbragt paa Struensee, skiænkede man ham og derfor nu meere Medlidenhed, helst da han sidst blev henrettet, og i Vognen nedenfor Skafottet kunde hore hvert et Hug, som først borttog hans Vens Haand og Hoved og siden delede hans Legeme. Sporgsmaal, om Brandt havde været saa kiek, om han havde prevet denne græsseligeSituation og blevet den sidste. Jeg anseer Foranfortofor det haardeste i Struensees Lidelser**).

Under Henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt var opstillet. Et ungt Menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: «Nu er det nok, det andet— han meente Parteringen — kunne de gierne lade være». Hvor menneskelig tænker ikke ofte den ringeste

*) Lieutenant Normann, der med andre Officerer af det falsterske Regiment oftere havde gjort Vagttjeneste hos Fangerne, skrev allerede under den 3die Marts 1772 til Hertugen af Gliicksborg om Brandt, at denne nu selv i sin Skjæbne saa en høiere Styrelse til sit Livs Forbedring, men tilføier: »Seine Munterkeit verliert er aber noch nicht, und versichert auch ofters, er wiirde bis an seinem Ende so verbleiben«. I Brevet af 28de April anfører Normann, at han havde talt med Struensee og Brandt, kort førend man kjørte bort med dem, og bema:rker: «Zur allgemeinen Freude und Trost der Christen haben diese Uuglucklichen sieh bis zu ihrem letzten Augenblk-k standhaft und glåubig bewiesen«. Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny Række. IV, 341, 343.

**) C. D. Biehl (Historiske Breve Historisk Tidskrift. Tredie Række. IV, 457) dømmer ligeledes: »Alle de til Ravaillac udfundne Piinsler vare i mine Tanker et blot intet imod det Struensees Siel maatte lide ved at holde under Echafauttet og høre alt det, der foregik med hans Ven, som han idelig og stedse bebreydede sig at have draget i Ulykken. Menneskelige Følelser allene bnrde hnve bevæget Vedkommende til at skaane en Medskabning i sine sidste og- vigtige Øyeblik fra Fortvivlelse, som saa græsselige Følelser kunde drage efter sig«.

Side 753

Almue?*) ...Man fortæller, at et Fruentimmer, som Brandt nøie havde kiendt, havde i al sin Puds stillet sig lige ved Trappen, som han skulle gaae op af til Skafottet, og er, det saa, havde hun for denne Uforskammethed fortient Forbedringshuus - Straf, skiondt hun var en hekiendt BorgermandsKone. Men at General Eickstedt, som havde kiendt Struensee saa nøie, og havde været med i Revolutionen den 17de Januar, fordi hans Dragon-Begiment havde lagt paa Hirschholm og i Kiøbenhavn just paa den Tid, — hvorfor han og fik det hvide Baand og sprang fra General-Major til General, — var dum eller ond nok, for at ride henimod Vognen og hilse Struensee i samme, hvilket jeg selv saae, da han kom kiorende over Fælleden, kunde jeg aldrig tilgive ham**). Som den, der siden var bleven Commandant i Kjebenhavn,var han vel nødt til at være derude; men jeg i hans Sted kunde aldrig have overtalt mig til at komme for nogen af de to Ulykkeliges 43ine, om de endog havde været min Moders Mordere.

Steilerne vare opreiste paa Vester-Fælled tæt ved den
der da staaende murede Galge, som var bygget strax efter
Ildebranden 1723, og som ganske forfalden nogle Aar derefterblevnedrevet.

*) Jvfr. dog Rahbeks Bemærkning (Erindringer. I, 96), at det, • næst den saakaldte høie.re Klasse, især var den lavere, mellem hvilken Hadet til Strucnsee var hyppigst og heftigst«.

**) C. D. Biehls Historiske Breve, i Historisk Tidskrift. Tredie Række. IV, 458, har den samme Bemærkning, «at General Eickstedt nogle Øieblikke førend Struensee skulde beiræde Retterstedet, red ham forbi og hilseJe ham, og det paa en Hest, som Struensee havde holdt nieest af, og betjent sig ofte af til sine Spadsereture med Dronningen«. Johan Biilovv, til hvem hun skriver, havde efter sin egen Fortælling til G. L. Båden (Kong Christian den Syvendes Regjerinajs Aarbog. Kjøbenhavu. 1833. S. 114), selv staaet tæt ved Trappen til Skafottet, iført den nu gjenoprettecle Livvagts Unifoim.

Side 754

efterblevnedrevet.Denne lange Vei maatte altsaa de Henrettedes Legemer føres; havde de været opsatte paa ■Øster-Fælled og vare de Henrettedes Legemsdeele strax efter Henrettelsen lagde derpaa, vilde det formedelst den store Mængde Tilskuere have foraarsaget et stort Spektakel, da alle skulle have trængt sig til, og da maatte der have været holdet en stærk Vagt derved. Om Eftermiddagen gik jeg ud paa Vester-Fælled for at see dem paa Steilerne. Som jeg havde ventet, fandt jeg her mangfoldige Tilskuere; men med største Harme saae jeg, imod min Forventning, en Mængde, endog pyntede, unge Fruentimmer — saavidt var allerede da Fordærvelsen i Tænkemaaden og Sæderne kommen — at gaae til og fra Steilerne Natmandens Karle bleve efter Befaling tampede i Stokhuset, fordi de beskyldtes for med Villie at have tilsmuurt de Henrettedes Ansigter for at gjore dem ukiendelige, — saavidt gik Kogles Forbittrelsemodde Aflivede endog efter Døden, eller maaskee Smiger og Oientieneste for det Partie, som havde styrtet dem. Brandts Ansigt var sig selv dog længe ligt. Langt ud paa Sommeren vedblev Folk af og til at gaae ud og see dem paa Steilerne, indtil man tilsidst blev kied deraf*).

*) Nathanael Wraxall, der besøgte Kiøbenhavn i Foraaret 1774 og i det følgende Aar udgav en Beskrivelse af sin Udflugt til Norden, omtaler i denne Reiseskrivelse (A Tour through some of the northern parts of Europe, particularly Copenhagen, Stockholm and Petersburgh. London 1775. p. 49), at han endnu her saa de uhyggelige Levninger af de den 28de April 1772 henrettede Grever: »The skuils and bones of these unhappy men are yet éxposed on wheels about a mile and a half out of town. I have viewed them with mingled commiseration and horror. They hold up an awfull and effectuous lesson for future statesmen». Det var først Kronprindsens (Frederik den Sjette) Formæling og Kronprindsessens Indtog i Aaret 1790, der gav Anledning til Galgens Nedtagelse og Stedets Befrielse for at bære nye Tegn paa Barbariet.

Side 755

Af alt det, jeg fornævnte Eftermiddag saa, var dog intet, der satte mig i større Forundring, og hvilket altid har været mig ganske uforklarligt, end her at finde SognepræstentilPetri Kirke med sit Glas i Haanden at betragte Struensees Levninger, og det i sin geistlige Dragt, og naar jeg nu tilføier, at det var en aldrende JVland og den selvsammeDr.Munter, som efter Kegieringens Befaling gik til ham i Fængselet, buredede ham til Døden og selv samme Morgen havde været med ham paa Skafottet, hvor han til de derværendes Forundring blev endnu staaende med Glasset for øiet, indtil hans Partering var fuldendt, saa maa dette sidste overtyde enhver om, at jeg om Eftermiddagen ikke saae feil, om jeg endog ikke havde kiendt ham saa nøie*). Naar jeg siden har læst den af ham udgivne «BekehrungsgeschichteStruensees« *^:c), har jeg ønsket ikke at have seet ham ved Steilerne paa Vester-Fælled«.

Sine Ungdoms Indtryk fra den Tid, hvorved der her
er dvælet, har Gude sammenfattet saaledes:

«Jeg har seet adskilligt og flere med mig, hvad de aldrighavde

*) Det vil af Schonnings Dagbøger være bemærket, at Dr. Miinter endnu ikke har liavt nok af Synet den 28de April, men ogsaa den 29de April- har været ude ved Rteilerne.

**) Bekehrungsgeschichte des vormaligen Grafen und Konigl. Danischen Geheimen Cabinetsministers Joh. Friedrich Struensee. Zum Druch gegeben von Dr. Balthazar Munter. Kopenhagen und Leipzig. 1772. Bogen blev ikke blot oversat paa Dansk, men tillige paa Svensk, Hollandsk, Fransk og Engelsk. I Nyerups og Krafts Literatur - Lexicon (S. 413) anføres ogsaa de fremmede Recensioner, men de have ikke kjendt den mærkeligste af disse: ogsaa i »Frankfurter gelehrten Anzeigen« for Aaret 1772 findes der en Recension af Miinters Bekehrungsgeschichte« og dennes Forfatter er ingen anden end Goethe (Goethe's Werke. Volhtandige Ausgabe letzter Hånd. Stuttgart und Tiibingen. 1827—42. XXXIII. 81—85).

Side 756

drighavdekunnet vente. Da jeg saae Dronning Caroline Mathilde paa hendes Indtogs Dag her i Staden i kongelig Dragt, i Stats Carosse med otte hvide Hingster, at indføres under Folkets Fryderaab; da jeg Aaret derpaa saae hende i Kronings Dragt, og førende en virkelig smuk Person, i den høitideligste Procession at gaae over Slotsgaarden til Slotskirken for at salves — Kongen, som gik noget foran i lige Costume, kunde man tydeligen see paa, hvormeget det heele var ham til Byrde, og var det her bogstaveligen sandt, som moralsk er rigtigt: «at Kronen tynger» —; da jeg før og efter den Tid stod tæt ved i Riddersalen og saae hende danse under Diamanternes Lyn og tusind Voxlyses Skin, — drømte jeg ikke om, at jeg nogle Aar derefter skulde see hende i en rød eller hvid Mands Frakke med smalle Guldtredser, Vest af samme Klæde og Farve, gule Skindbuxer,Mands Støvler med Sporer, Mands Hat paa Hovedet og upuddret, opflettet Haar at ride overskrævs paa Ridebanen ved Christiansborg Slot, undertiden fire Heste, een efter anden — forglemmende saaledes ikke allene, at hun var Dronning, men at hun var Fruentimmer; og sandelig, naar hun kunde glemme dette sidste, kunde hun snart tabe det første af Sigte.

Jeg var kun ung og uerfaren, da jeg saae Struensee ofte kiøre med Kongen, Dronningen og Brandt i en firesædig Kareth fra Hirschholm til Hof - Theatret i Kjøbenhavn og derfra ud igien om Aftenen, staae ved Siden af Kongen og Dronningen i deres egen Loge paa Comedien med Mathilde- Ordenen om Halsen, ride jevnsides med hende, men jeg forestillede mig dog ikke andet, end at hans Fald vilde forestaae ham; aldrig havde jeg derimod kunnet falde paa, at jeg skulde see Bøddelen brække hans grevelige Vaaben

Side 757

paa Skafottet i hans Paasyn, hans Henrettelse der, og de
foranførte Skjændighedcr med hans aflivede Legeme*)«.

VII.

Gude har ingen Antydning om, fra hvilken Kilde den Strenghed, som han misbilliger, nærmest maatte udledes. Schønning havde ikke heller herom storre Kundskab end han; »Ingen veed», saaledes har han ovenfor udtrykkelig vidnet, »hvem der er den rette Autor til al denne Strænghed,omen,fleere eller alle af dem, der nu regiere os». Endnu har ei heller Eftertiden opnaaet Sikkerhed i denne Henseende. Der har været dem, der have villet henfore Alt til den sørgelige Skikkelse, som førte Kongenavnet; naar Brandt med Hensyn til den Handling, som Dommerne stemplede som Majestætsforbrydelse, blandt Andet havde henviist til Kongens paafolgende Tilgivelse, havde Dommen udtalt at «overalt har han i denne Henseende slet Intet beviist, og hvorvidt dette strækker sig, er Hans Majestæt Kongen alene istand til at dømme om», men ved det endeligeSpørgsmaalomSkaansel mod Brandt skal Kongen, efter hvad der fra flere end een Side berettes, kun have yttret, at Skaansel da snarere maatte vises Struensee — og den fjerneste Tanke herom var hans nye Omgivelser utaalelig**).

*) Da Landgrev Carl har udtalt: «Je regarde toujours la revolution du 17 Janvier 1772 comme un éclat fatal et qui. j'avoue, me peine quand j'y pense» (Memoires de Charles, Prince de Hesse. p. 56), kunde han synes at staae ved Siden af de ovenanførte Samtidige; men naar Processen ogsaa i hans Øine blev ført • trés-séVérement", synes han dog herved nærmest at have tænkt paa Dronningen.

**) Memoires de Reverdil p. 420. Memoires de Charles, Prince de Hesse p. 57. C. D. Biehls Historiske Breve. Historisk Tidskrift. Tredie Ksekke. IV, 455_—459. At Kongens Steinning havde modsat sig nogen Formildel.se. har Osten gjort gjaeldende for den danske Charge d'AfFnires i Petersborg i Skrivelse af 28de A])ril 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

Side 758

Blandt disse Omgivelser have Nogle lagt Hovedansvaret for den hele Strenghed paa de Statsmænd, som Katastrophen den 17de Januar havde kaldet til Plads i det nye Statsraad, eller til Indflydelse paa anden Maade, hvad enten disse Mænd ievrigt lededes af personlige Hensyn, eller af nedarvedeForestillingerom,hvorledes Kongeva^senets krænkede Høihed ikke tilstedede nogen Skaansel, men maatte forsonesmedBlod*).Andre have fundet det rimeligere at

*) Reverdil (Mémoires. p. 421) fremhæver efter et «on dit« fortrinsviis Greverne Osten ogßantzau som stemte for skaanselsløs Strenghed og Gustav Ludvig Båden (Kong Frederik den Femtes Kegjerings Aarbog. Kjøbenhavn. 1832. S. 89) har medHensyn til Juliane Marie bemærket: »Den haaide Omgang mod Struensee og Parti bør ikke tilskrives Hende, men Schack-Rathlau, Eickstedt, Guldberg og selv Stampe, der, sorn de især fortroede Raadgivere, kunde og burde have raadet til en mildere Fremgang •. For saa vidt Båden her ogsaa har nævnt Stampe, kan det det dog anføres, at denne, der havde havt væsenlig Deel i Affattelsen af Dommen over Brandt, netop, efter hvad han selv betroede Johan Biilow, skal -have forudsat, at denne Dom ikke vilde blive stadfæstet. Da dette dog skete, kjørte han strax, men forgjæves, til Otto Thott, til hvem han traadte ind med et • Gud bevares, har deres Excellence ladet Brandts Dødsdom approberes«. Johan Biilow fortalte dette Træk til en ham nærstaaende, i Aar afdød, anseet Historiker, fra hvem jeg har det. At ligeledes Guldberg, efter først at have deeltaget baade i Sammensværgelsen og derefter i Domfældelsen, tilsidst, men forgjæves, skulde have søgt at f;iae Juliane Marie til dog at udvirke nogen Formildelse i den Brandt idømte Straf har Giessing (Struensee cg Guldberg. Kjøbenhavn. 1849. S. 122), som han udtrykker sig, ogsaa fundet nogen »Grund til at antage«. Han har anført, at han i denne Henseende ikke har savnet Hjemmel, men at han ikke ønskede at nævne samme. Denne Hjemmel vil imidlertid, efter hvad der om den er blevet mig meddeelt, neppe findes vægtig; den bestod i en Yttring af Generallieutenant Guldberg, der ikke støttede sig til Noget, som Faderen havde betroet, men kun gjengav en ældre Huusjomfrues Opfat- telse. Generallieutenait (Juldberg var endnu ikke fodt, da Katastrophen i Aaret 1772 foregik; Faderens ovenanforte Optegnelse om "Struensees rasendt Parti» og sammes ■ gruelige Forbrydelser* tyde vistnok heller ikke paa, at han i nogen synderlig Grad kan have folt sig kaldet til Forbon.

Side 759

søge Skylden hos de Personer af Kongehuset, som opfyldte af Forbittrelse mod den tidlige Styrelse havde stillet sig i Spidsen for Sammensværgelsen, og hvis Stemninger derefter, under hiin Tids sædvanlige Uselvstændighed ligeover for Kongehuset, gjerne fik afgjerende Betydning, hvor de kun selv lagde Vægt derpaa. Vist er det i det Mindste, at man ingenlunde med Falckenschiold kan fralægge EnkedronningJulianeMarieog hendes Son enhver Andeel i hiin Tids Gjerninger*). Ene vold Brandts Moder, Geheimeraadinde Solenthal, og hans Broder, Kammerherre Christian Brandt, henvendte sig til Enkedronningen og Arveprindsen omatgaae i Forbøn for den Ulykkelige, der stod dem saa nær**), men

*) Je ne pense qu'on doive leur imputer aucun des actes de cette revolution Mémoires de Falckenskiold. p. 255.

**) Memoires de Reverdil. p. 421. Enevold Brandts Moder, Geheimeraadinde Solenthal — der i Aaret 1795 dode i Gliickstadt — boede i Aaret 1772 hos sin anden Son, Kammerherre Christian Brandt, der dengnng var Administrator i Grevskabet Rantzau. Christian Brandt var siden Aaret 1768 gift med Regitze Kirstine Charlotte Holgersdattcr Skeel, der havde vaeret Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde, og var en Soster til den senere Statsminister Jorjren Erik Holgersen Skeel. Efter en Tradition i den Skeelske Familie skal den Sidstnsevnte, som Landdrost i Pinneberg, i Aaret 1772, da Christian Brandt en Dag havde et stort Selskab hos sig og udbragte en Skaal for «den retfserdige Regjeiing», indigneret over, at Svogeren vilde udbringe en saadan Skaal for den Regjering, der havde larlet Enevold Brandt benrette, eieblikkelig have reist sig fra Bordet og vsere kjort bort fra Selskabet, hvilket Juliana Marie aldrig kunde tilgive ham. Deter iinidlertid allerede paa det samme Sted, hvor denne Tradition mnldeles, ikke uden Grund blevet bemierket, at den ikke stemmer synderlig med den Maade, hvorpaa Christian Brandt, ikke mindre end Skeel selv, blev fremdragen efter Regjeringsforandringen i Aaret 1784 (Vilhelm Samuel Skeel, Optegnelser om Familien Skeel. Kjøbenhavn. 1871. S. 815_—31G, 3'2Oj. Chrihtian Brandt blev, yndet at' den yngre Bernstorff og af Kronprindsen, i det samme Aar, hvori denne var traadt i Spidsen for Kegjeringen, kaldet fra Holsteen til at være første Deputeret i Generaltoldkammeret, og blev senere ved Schaek-Rathlaus Afgang. Gehehneraad, Prætide:it i det danske Kancelli, samt Patron for Herlufsholm. Tilsidst var Enevold Brandts Broder steget til Statsminister i Danmark — som Struensees Broder havde været det i Preussen —, inden han af Hensyn til Alderdomssvaghed nedlagde sine Embeder og trak sig tilbage til Herlufsholm, hvor han dode i Aaret 1805. Jacob Gude, der i ham tabte eD Velynder, og som i sin Autobiographi har omtalt harn nærmere, siger at man aldrig hørte et eneste Ord af ham angaaende den Struenseeske Tid, som man ogsaa i hans Huus gjerne undgik at berøre. Gude kom derfor en Dag i stor Forlegenhed, da han var Gjæst paa Bakkehuset, Geheimeraadens Lyststed, og da Geheimeraadinden, der efter Bordet stod og talte med ham, kom til at sige, at hun havde kjendt hans Fader fra den Tid, da hun selv havde været en af Caroline Mathildes unge Hofdamer, og nu med Eet gav sig til at tale om Dronningens Dage. I Modsætning til en anden Dom om Christian Brandt skriver Gude: «I Omgang var han høflig, artig og blid, samt havde slet Intet af det, man kalder Minister-Air; Godmodighed var et Grundtræk i hans Karakteer; med sin Frue omgikkes han kjærligere, end man er vant til at see det i de Fornemmes Huse«.

Side 760

denne Forbon formaaede ikke at bringe Arveprindsen fra den Tanke, at ikke blot Struensee, men ogsaa Brandt, i ethvert Tilfælde maatte miste Livet; den attenaarige Prinds stemte derfor som Medlem af dets Statsraad, hvor Alle Oine dengang vare vante til at see hen til hans ModerEnkedronningen.

Arveprindsens «Tanker» med Hensyn til Dødsdommen
over Brandt, der ved deres Form vise den Mangel paa Evne,
som almindelig har været ham tillagt, havde været disse:

»Dommen kan formilde« lidet, thi l) kan Kongen nogetnedsætte
Stratten for en Forbrydelse mod sig selv; 2)
nogen Forskjel bør være paa Struensees og Brandts Straf,

Side 761

som der og er paa begges Mishandlingers Mængde, den
ene har kun eet, den anden har mange Grimen læsæ majestatis.

Brandt maa dog miste sit Hoved ved Sværd og komme i Christen Jord, afsættes fra hans grevelige Værdighed og hans Midler være confisquerede, dog behøver hans Vaaben ikke at synderbrydes af Boddelen. Dette er al den nmelige Forandring, der nogensinde ber skee, thi ]) hans Forbrydelse er forskrækkelig, Kongens Person bor være sikker, ingen kan sige andet, end at han bor d«e. 2) Hans Misgierning er af alle bekiendt. V^l nu at bede for hans Liv hos Kongen, hvad maa da hele Nationen tænke om mig og om Conseillet, som ei ag\de, hvad forbrudt er mod Kongen? Hvad vilde Kongen selv tænke, der har saa levende erindret, hvad Brandt har giort? At Kongen har tilgivet ham, det er enten ci sandt, thi Kongen har siden altid været vred paa ham, eller ogvsaa har han været midt dertil, for at slippe ud af dette onde Menneskes Hænder. Kongen kan pardonnere Forseelser mod sig som Menneske, men ej mod sig som Konge, Majestæten har dog en 'Vægt. og Kongen bor ei bære Sværdet forgiæves.

Jeg erklærer, at jeg i dette Tilfælde foler og bor føle saa meget for Kongen, at det overveier alt, hvad Intercession nogensinde bor formaae. Er Kongen ej sikker for Overfald i sine Gemakker, hvo er da sikker? Man bor dog engang i Danmark tænke paa at straffe Misdædere. Gud har jo forbandet den, som siger den ugudelige at være retfærdig".

Med Hensyn til Stadfæstelsen af Dommen over Struensee
havde Prindsen end mindre havt Tvivl, han havde i
sin Betænkning erklæret:

«Den Straf, som Loven har fastsat for et eneste Crimenlæsæ
majestatis, skal Struense lide for saa mange
Misgierninger. Her at ville have Formildelse er at begaae

Side 762

Uretfærdighed, og det hverken kan eller vil jeg begaae. Jeg føler, hvad Kongen og Kongehuset, ja Staten og Efterkommerneer, thi mod alt dette har han paa eengang forgrebetsig*).»

Der er ingen Grund til at antage, at Arveprindsens Betænkning om Dødsdommenes Stadfæstelse i nogen væsenlig Henseende har fjernet sig fra hans Moders, Enkedronningens Tanker, og der kan vistnok lige saa lidet næres Tvivl om, at Enkedronningens Villie dengang har havt en afgjørende Betydning. At Enkedronningen efter Januarkatastrophen flere Gange selv overværede de nye Statsraadsmedlemmers Forhandlinger, berettes ikke blot af Beverdil**), men heromharogsaa Johan Biilow i sine Optegnelser om Aarene177 3_—1776 denne Oplysning: «Uagtet EnkedronningJulianeMarie ved Kongeloven var som Stifmoder udelukket fra al Deeltagelse i Eegjeringen, endog i KongensMindreaarighed,saa bivaanede hun alligevel Statsraad,underPaaskud af at holde Kongen rolig ved sin Nærværelse.Dogsad hun ikke ved Bordet, men tre å fire Alen fra det bag ved Kongen og Prinds Frederik; paa samme Tid stod Cabinets - Sekretær Schumacher bag ved Kongens Stol, som vedvarede til hans Afgang***). Men da

*) Efter den Biilowske Samlings Afskrift af Arveprindsens egen liaendige "Tanker angaaeude Brandts Dora« og «angaaende Struensees Dom», daterede den 25de April 1772.

**) Le prince Frédéric fut r.ommé président du conseil .... La rerne douairiére et le prince FréJdric présidaient anssi å une espéce de eonseil du cabinet, d'oii partaient les ordres, que le roi était censé donner spontanément. Mémoires de Reverdil. p. 346 - 347.

***) Konferentsraad Andreas Schumacher, tidligere Legationssekretær ved Gesandtskabet i Rusland, var siden Aaret 1767 Deputeret i det danske Kancelli og Geheimekabinetssekrelær. Den sidstnævnte Stilling blev ham fratagen af Struensee, men tilfaldt ham igjen efter Katastrophen den 17de Januar 1772, indtil han i Marts 1773 af'gik fra deii for at tiltrsede Aintmandsembedet i Segeberg, livor lian dode i Aaret 1700: lians Son var den bekjendte Astronom Heinrich Christian Schumacher.

Side 763

hun nogen Tid derefter stødte sin Fod, kunde hun ikke komme, men lod sig referere af Guldberg, som imidlertid fik hende overtalt til at lade det blive saaledes for Fremtiden«.Underde Forhandlinger med England, hvortil Katastrophen af 17cU^j Januar gav Anledning, undlader Grev Osten ikke heller at stile Beretninger til EnkedronningenomAlt, hvad der var foregaaet eller skulde foregaae *), og ligesom Juliane Marie — til Exempel ved hendes sidste Ord til Reverdil, inden denne forlod Danmark**), — utvivlsomt her bred Staven over den styrtede Dronning, saaledes har ogsaa Caroline Mathilde, naar hun senere i Celle undtagelsesviisberørtedet danske Drama, givet Enkedronningen en Hovedrolle deri ***). Hvor mægtig imidlertid Enkedronningen nu endog var bleven, har hendes Villie dog ikke kunnet udføres, uden at Andre have været enige med hen/le,

*) Den Biilowske Manuskriptsamling i Sorø har Afskrifter af tire saadanne Skrivelser fra Osten, hvormed han den 28de Marts, den Iste April, den 2den April og den 9de April 1772 henvender sig til Enkedronningen. Skrivelsen af Iste April, hvor et Møde at Statsraadet var beramiiet til samme Dags Aften, slutter saaledes: «J'ai voulu en rendre tres humblement compte k votre Majesté, en la suppliant d'en préVenir Son Altesse Royale, Monseigneur le Prince, et s'il est possible Mr. de Thott et de Schack, et méme, les autres, avant l'assi'mblée du conseil^ å tin que munis de ses ordres nons puissions unaniment en proposer nos sentimens au Roi°.

**) Mais la Reine avant oublié tout ce qn'elle devait k son sexe, k sa naissance et å son rang. Mémoires de Reverdil. p. 396.

***) The Queen told me, tliat the very ©nterprising and dangerous part, which Queen Juliane has acted in Denmark, has created greater astonishmest in Brunswick, where the abilities of that princess are known, than, perhaps, in any other city of Europe. Skrivelse fra Sir Robert Murray Keith til Lord Suffolk, dateret Celle den 2den November 1772, i Mémoirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. London. 1849. I, 303.

Side 764

gaaet hende til Haande eller beiet sig for hende, og naar hiin Samtidige ikke vidste, om den hele Strenghed efter Januarkatastrophen skrev sig «fra en, fleere eller alle af dem, der nu regiere os», turde den seneste Mulighed vel endnu ligge nærmest. Af hine Dages Mægtige har Eftertiden ogsaa senere troet at kunne nævne flere end een, hvis senere Aar formørkedes eller sidste øieblikke besvært'desvedMindet om den 28de April 1772.

Inden denne Dag endnu oprandt, tilfaldt det een af de Mænd, der havde faaet Deel i den nye Kegjering, over for Udlandet at skulle forsvare den Strenghed, hvorom man allerede var væsentlig enig, længe førend den fuldt bragtes i Udforelse. Thi der var een fremmed Magt, der i Menneskelighedens Navn søgte at forekomme den Blodsudgydelse, der. har gjort den 28de April 1772 til en saa mærkelig Dag i den nyere Historie., og den Maade, hvorpaa denne Magt nu optraadte, havde saa meget større Betydning derved, at den netop tidligere havde viist sig som en bitter Fjende af den Struenseeske Kegjering. Denne Magt var — Kusland. 1 Petersborg, der i det attende Aarhundrede havde sept saa mange heldige Hofrevolutioner, havde Rantzau- Ascheberg og Beringschiold, under deres Ophold i Rusland, hert at kiende Forbilleder for den Revolution, der var bleven iværksat her den 17de Januar; fra det samme Petersborg kom nu ogsaa Formaning om Skaansel.

Det var ikke unaturligt, om Catharina den Anden, der havde været knyttet til den aandssvage Peter den Tredie, dømte anderledes end 'mange Andre om Adskilligt af det, der havde tildraget sig i Danmark. Hun havde seet CarolineMathilde,ene og forladt, komme til Danmark i den samme unge Alder, hvori, hun selv, som en femtenaarig Prind&esse, forhen var kommen til det hende dengang saa

Side 765

fremmede Rusland; som hun her var bleven formælet med sit Næstsøskendebarn, den russiske Storfyrste, der paa saa mange Maader havde lr.det hende vide, at han ikke elskede hende, saaledes havde ('aroline Mathilde i Danmark maattet ægte en kongelig Fætter, hvis Hensynsloshed ikke havde staaet tilbage for den, hvorover Catharina har klaget; den Uforsigtighed, hvorfor Caroline Mathilde nu rammedes, var den samme, hvorved Catharina som Storfyrstinde havde seet sig selv Afgrunden nær og i Færd med at drage Andre i den*). Det falder ikke heller vanskeligt at forstaae, at Grev Grigory Grigorjevitsch O.:¹ loft", Keiserindens daværende Yndling, der endnu havde stor Indflydelse, med sit Parti ikke har kunnet fole sig tiltalt ved at skulle see Struensee som en Majestætsforbryderføresti] Døden**). Vist er det. at den danske

*) Catharina den Anden havde viist sig' til Hest, i Mandsklæder ug' Garderuniform, med Kaarden i Haarden (17'5"2), længe førend Caroline Mathilde viste sig paa lignende Maade ved ludvielseu af den Fane, som liiin havde givet sit Regiment (1770). Hvorledes Catharina allerede som nug Storfyrstinde i Rusland var bleven en ivrig₁ Rytterske, og især yndede — som Caroline Mathilde senere —at ride å califourchoim , har hun selv fortalt i Mémoires de L'lmpé'ratrke Catharine 11, éerits par elle-méme» et précédés d'une pn'ace par A. jHerzen. Londres. 1859. p. 144—145.

**) «I1 (Le Comte d'Orloffj s'u.st beaueoup interesse au soitde Struensee aprés les rapports ijue lui en a fait son ami Rehbiiider«, hedder det i en Apostille til Dreyers Beretning af 10de Mai 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. V^red Rehbinder sigtes her til den russiske Staldmester at' dette Navn, der af Keiserinden i Aaret 1771 havde været sendt til Danmark for at kjøbe nogle af det kongelige Stutteries Heste, som Struensee dengang for største Deel lod bortsælge, og der ved denne Ledighed havde, maaskee nærmest paa Grund af sit Forhold til Orloff, fra Stiuensees Side nydt en særdeles Oprnaiksomhed. Roman, Mémoires historiques et inédits. p. 20. Molbeeh, Til Kong Christian den Syvendes, Hoffets og Struensees Historie og Charakteristik i Aarene 17G6 — T772, i Nyt historisk Tulskrift. IV, 68-2 —3.

Side 766

Chargé d'Afiaires i Petersborg. Christopher Wilhelm Drejer, efter at det russiske Hof havde faaet Kundskab om Katastrofenden17de Januar, ikke kunde unddrage sig fra at indkomme med en for de nye danske Magthavere übehageligMeldingom, at Keiserinden havde yttret Deeltagelseforde Mænds Skjæbne, som de havde styrtet, og udtalte denne Deeltagelse for Forskjellige. Keiserinden havde paalagt Udenrigsministeren — Grev Nikita Ivanovitseh Panin — at sige ham, at «selv om de her fængslede Personer virkelig havde fortjent en saa exemplarisk Straf, at de kunde dommestilDøden, ønskede hun dog indstændigen, at det maaile behage Kongen ei at fuldbyrde saadanne Dødsdomme, mon at formilde dem til Fængsel- og Livstraffe, idet hun nærede en stor x\fsky for Blodsudgydelse ved denne Leilighed *).»

Det kan neppe Andet end gjore et uhyggeligt Indtrykatsee den Maade, hvorpaa Grev Osten søgte at afvende eller tilbagevise en saadan Forbon. Det havde vistnok ingenlunde været Tilfældet, at han havde følt sig tilfredsstilletved den Stilling som han havde indtaget under den forrige Styrelse, han havde vistnok været langt fra at nare Velvillie for Struensees Ministerium, men det havde dog været Struensee, der havde kaldet ham til at være Udenrigsministerog gjort ham til Medlem af den Geheime-Konference-Kommission,som traadte i Stedet for det ophævedeGeheime - Konseil, der havde ladet Dronningen give

*) L'inipératnce a chargé Mr. de Paiiin de nie dire, que quainl méine les crimes des personnes mises aux fers méritent une punition si exemplahe, qu'ils furent eondamnés å la mort, ello souhaitoit bien fortement, qu'il phlt au roi, que les sentences de mort ne furent pas executées, mais adoucies par des prisons et peines pour la vie, ayant une si grande aversion pour Teffusion du sang. Dreyers Beretning af 1 lte Februar 1772, i Udenrigsministeriets

Side 767

ham Mathilde-Ordenen, og der i det Mindste, hvad hans ot'konomisko Stilling angik, havde viist at kunne være imodekommende*). Der havde da ogsaa været den Dag, hvor man i Struensees Forværelse, da Grev Osten traadte ud fra den mægtige Minister, havde kunnet hore ham lydelig udtale: »Det maa jeg sige, Grev Struensee er et af de bedste Hoveder,som jeg nogensinde har kjendt**). Hvad Grev Brandt angaaer, da havde Osten, da han tilsidst fandt det altfor trykkende at skulle samarbeide med Struensee, og derfor nogle ©ieblikke tænkte paa selv at skaffe denne bort, netop søgt at finde sig en Hjælper dertil i Ministerens fortrolige Ven ***). Nu, efter Januarkatastrophen , seer man den kolde Osten med stærke Ord optræde mod Tanken om, at disse Mænd, hvormed han paa den ene eller andenMaade havde været i Forbindelse, skulde kunne beholdeLivett). »Skulde det virkelig være muligt», saa-

*) Holm. Styrelsen af Danmark-Norges Udenrigspolitik under Strusnsee. Historisk Tidskrift. Fjerde Række. 11, 431.

**) Mémoires de Charles, Prince de Ilesse. p. 58. Osten nævnes ogsaa. her fp. 54) som ■liomme fanx et hypocrite, s'il y en eut jamais".

***] Memoires de Revenlil. p. 292—290. •',-; Med Hensyn til den Maade, hvornna Reverdils ugunstige Fremstilling af Ostens Karakteer er bleven imodegaaet i Afhandliugen mn •< Ostens Gesandtsk iber» (Historisk Tidskrift. Fjerde Rsekke. I, 4G7—1378), tor det maaskoe her bemserkes, at Reverdil dogikke staaer ene mcd sin Onitale af Ostens Forliold til Poniatowski rig Grev Oginski. Rulhiere liar i sit Va?rk om Polens Oplosning et Kapitel om Intriguerne af den danske Minister i Petersburg. Efter her at have fortalt, hvorledes Osten mcd den danske Resident i Var^cliau tjente som Mellemmaincl mellem (.'atharina den Anden og Poniatowski, efter den Sidstes Bortviisning tin Petersborg — Brevene siges at vaere blevne skrevne i Ciffre, som Osten afskrev, uden selv at kjende dem —, hedder det saaledes om donnes eget Ophold i Warsehan efter Forflyttdsen til Polen: • Oginski etait alors dans la premiere flour de lTige et dans tout Teclar de sa ngnn-. Osten, dont la depravation rendait tons les attachemens suspects, s'etait vivenient attache a ce jeune hounne, et en avoit epouse tons "es sentiments eontre Poniatowski. .... l'amitie pour le comte Oginski etait une veritable passion . Dengang Osten efter Petfr den Tredies Fald, og da det polske Kongevalg forestod, igjen liavde tiltraadt Ministerposten i Peter-;borg, var hau, ifolge Rulhiere, utrsettelig i at lovprisc Ogin-ki for Keiserinden, for hendes Ministre og Favoriter, gjentagende ved enhver Leilighed, at Michael Czartoryski, Storkantsleren foi Lithaueu, var for hadet, Broderen August, Palatinen for Rfchleßusland, for gamniel, dennes SOll Adam Casimir Czartoryski. t'ol ung, og Adams Fretter Pcniafowski, Constance Czartoryskis Son, for lidet elsket, men at Oginski vilde vaere Mauden: Osten siges ogsaa her at have va'ret den, som fik Oginski til at gjore sit Besog i Petersborg, der c.og snart viste sig frugteslost. Kulhii'it var selv dengang kommen til Petersborg som fransk Ambasadesokretosi og kjendte personlig Adam Casimir Czartoryski. Ira livem ban maaskee har jn Angivelse, at CzartoiTskierne liavdcyivet Osten fire tusinde Di kater (Revolutions de Pologne pai Claude Carloman de Rulliieie. Quatrieme Edition, revue mv l< texte et complete par Christian Ostrowski. Paris. 18G2. 11,14^—IG. "27_—281. Men ogsaa POl iatovski selv liar udtalt sig om O.^trij-. Forhold til Oginski: «Le baron Osten qui, par ordre de sa com, avoit favorite ma correspondance avec la grande duchesse pendant cju'il etait a Petersbourg et depuis, lorsqu'il fut envoye ti. Pologne, se lia d'une amitie si etioite et si singulierc avec Oginski, alors Piarz et depuis grand general de Lithuauie, qu'clle donna lieu a une opinion etablie <]iii faisait rive aux depuu« iVOAcu>. Poniatowski tilf&ier, at dette Forhold dog ikkc lianlt bragt ham til at opgive sin Tillid til Osten, at ban, da Ostci. igjen skulde tiltrsede Ministcrposten i Petersborg, betroede luni. et Brev til Keiserinden, livori der meldtes uoget Uguustigt om hendes Yndling Czernichetf, og vedbliver derpaa saaledes: <-Ost<_ii porta la lettre (jue je h.i ecrivis a ce sujet. L'lmpdratiice n.c rej>ondit coiuine ne croyant pa? k la realite de cet avis. Mais j'ignorais longtemps, qu' Osten avait averti les Czerniolnrt' eux-memes de ce dont j'aver.issais par lui I'lmperatrice. Cela hit cause <jue les deux freres Czernicbeff, c'est-4-dire Zachar et Iwan, devinrent mes ennemis: mais snrtout Zachar le fut de inoi et de la Pologne jusqu'a son inort, et on un verra un eft'et funestc pomla Pologne dans Panuee 1772». Disse Ord ere tagne af de endnu, som nere nyere Skrifter robe, oesaa i Frankrig lidet kjendte Udtog at' Poniatowskis efterladte Memoirer, der i Aaret 1862 ere Idevne trykte i Lei]>zig, og fra Poniatou skis cgen Haand give de interes.'anteste Oplysninger oin lians Elskovsforbindelse med Katharina fMemoires secrets et inedits do Stanislas Auguste, Comte Poniatowski, dernier Roi de Pologne. Leipzig. 1862. p. 35—36;.

Side 768

lede& skrev Udenrigsministeren i en Depesche til Dreyer af 7de Marts 1772, -«at en lige saa retfærdig som oplyst Souvcrain vilde nedlade sig til at have Interesse for Personer, der ere anklagede og overbeviste om Crimen læsæ

Side 769

inajestatis af høieste Grad. Mildheden har, som alle andre Dyder, sine Grændser, som den ikke kan eller bør overskride uden at tabe hele sin Værd. Der er Tilfalde, hvor Tilgivelse eller blot Formildelse i de Skyldiges Straf vilde være en Uretfærdighed og endog en Grusomhed, naar de Skyldiges Liv vilde udsætte de 'Retfærdiges og Uskyldiges. Og i et saadant Tilfælde befinde vi os»*). Han tilfoiede: »Keiserinden kjender selv disse Nødvendighedstilfælde. idet hun selv et Par Gange har seet sig nødt til ikke at vise Naade mod Skyldige. hvor Retfærdigheden og Nationens Stemme krævede Døden. Det vil ikke falde Dem vanskeligt at faae Grev Panin overbeviist om Sandheden heraf og derved at faae den Übehagelighed afveridt fra Kongen at see sig nødt til at afslaa.e sin ophøjede Venindes Forbon, hvad Retfærdigheden, Religionen og Pligten forbyde ham at tilstaae« **).

Der er ingen Grund til at antage at Osten med de i
hine Dages diplomatiske Sprog saa sædvanlige Vendinger
om, hvad Retfærdigheden, Religionen og Pligten tilsagde,

*) Tel est notre cas. Ostens Depesche til Dreyc-r af 7de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) 11 ne vous sera pas difiicile de couvaiucre le Comte de Panin de cette verité et )>ar \\ I'engager å détourner du Roi le désagrement de se voir oi »lige de refuser a l'interces.sion de son auguste amie, ce que la justice, la religion et le dévoir lui défendent d'aecorder. Depe.schen til Drcycr at 7de Marts 1772, i Udenrigsminister i et.s Arkiv.

Side 770

har gjort meget Indtryk i Petersborg, hvor man var fortroligmedsaadanne Vendingers Betydning. Paa den anden Side lod man sig heller ikke i Danmark af Hensyn til Stemningerne i Petersborg, bevæge til at forandre sine Hensigter. Den samme Dag, Løverdagen den 25de April 1772, hvor Dødsdommene i Kjebenhavn om Formiddagen afsagdes af Inkvisitionskommissionen, blev Statsraadet om Aftenen hurtigt færdig med Sporgsmaalet om deres Stadfæstelse,saatidlig, at Ko]ler, eller, som han nu hed, Generiillieutenant Kuller - Banner — der selv ikke havde taaet Plads i det nye Statsraad, men som der nu havde saa noie Forbindelser — kunde medbringe Efterretningen til »len italienske Opera; han kunde allerede her fortælle, som Den, til hvem han meddeelte Nyheden, selv beretter, at Dødsdommene nu vare blevne stadfæstede uden nogensonihelstFormildelse,tilføiende: «Ku er det klart, paa Tirsdag holde de to store Grever aaben Taffel for Ravne og Krager« *). Det var denne lilfærdighed med Dommenes Stadfæstelse, der fremkaldte Rygtet, som Schønnings Dagbogerhaveopbevaret, at, "man havde hastet med Dommen og Executionen, fordi man frygted, at der fra nogen Udenlands Alagt skulde blive begjært Formildelse i Dommen«.OgRygtet synes ikke grundløst. Den russiske Keiserinde havde i Begyndelsen af Aaret i længere Tid havt en syg Haand, der hindrede hende i at skrive, men

*) C harlotte Dorothea Biehls Historiske Breve, i Historisk Tidskrift. Tredie Rsekke. IV, 405. I)e at Grev Otto Thott og nf de Deputerede i (let danske Kancelii parapherede, kongelige Resolutiolier, livorved Diadsdomincne approberedes, ere af Christian den Syveude underskrevne «paa vort Slot Christiansborg den 27ilc April 1772 >, men Stadfestelsen var allerede vedtaget i Statsraadet den 25de, hvortil Konjien om Et'termiddagen vendte tilbage fi a en Tour til Churlottenluiid.

Side 771

den 20de April, Dagen efter Dødsdommenes Stadfæstelse, ankom Jog et Brev til Chrisian den Syvende, undertegnet af hans «gode Søster, Cousine og Allierede Catharine«, der skulde tolke dennes Deeltagelse med Kongens Meddelelse om sine huuslige Sorger, og hvori det da læses: «løvrigt bringer den Menneskelighedsfølelse, som er ethvert hæderligtogfølsomt Hjerte, saa naturlig, mig til at interessere mig for og til at opmuntre Deres Majestæt til at foretrække Mildhedens Kaad for Strenghedens og Haardhedens i Henseendetilde Ulykkelige, der have paadraget sig Deres Unaade, hvor retfærdig denne iøvrigt ogsaa maatte være» *)•

To Dage efter dette Brevs Ankomst, da Skafottet paa *)ster-Fælled om Formiddagen havde gjort sin Tjeneste, tilfaldtdet da Grev Osten atter at retfærdiggjøre Strengheden. Den 28de April 1772 skjiver han saaledes til Dreyer: »KommissionensDom over Brandt og Struensee er bleven stadfæstetaf Kongen, og i Dag blev den fuldbyrdet. Overbeviste om Grimen læsæ majestatis i høieste Grad have begge faaet Haanden og Hovedet afhugget, og deres Kroppe ere efter Døden blevne parterede. Deres Forbrydelses Afskyelighed krævede en saadan Straf, og enhver Formildelse vilde i et Tilfælde som dette have været en Uretfærdighed**). Et saadantExempel paa Strenghed skyldte Kongen sin Værdighed, sin Thrones Majestæt, Nationens Hæder og Folkets Sikkerhedog

*) Au reste l'humanitu naturelle å tout coeur honnete et sensible mengage a m'interessei' pres de Votre Majesté et a l'exhorter a préférer les conseils de la donceur k ceux de la sévérité et de la rigueur vis å vis des malheureux, qui ont encouru sa disgrace, <juelque juste qu'elle puisse étre. Catharina den Andens Brev til Christian den Sy vendt: af 22de Marts 1772, efter Afskriften i Geheimearkivet.

**) L'atrocité de lenr crime demandoit une telle. punition, et tout adoucissement dans un eas pareil auroit été une injustice. Ostens Depesche af 28de Apri! 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

Side 772

hedogLykke, for hvilket del er af Vigtighed, at Forbrydelseral" denne Art blive straffede efter Lovene. Det var nødvendigt at revse og straffe Misbrugene af den Favoritisme,der har bragt Monarkiet nær til Afgrunden, og som vilde have tilintetgjort det, dersom man ikke havde anvendt det eneste Redningsmiddel, der var os levnet, for at opreise det og forebygge dets fuldstændige Fald. Det maa haabes, at de Ærgjerrige nu vilde betænke sig to Gange, inden de vilde foretage det. som disse have foretaget. En saa forstandig Souverain som Keiserinden af Rusland og et saa oplyst Ministerium som hendes vilde indsee Nødvendigheden og følgelig Retfærdigheden i vor Fremfærd. Hadet hos Publikumvar saa stærkt og saa uforsonligt mod disse Ulykkelige, at deres Benaadning utvivlsomt vilde have foranlediget et Opror. Et løst Rygte om en Formildelse i deres Straf, som var kommet i Omløb, fremkaldte allerede Knurren og Opløb, som Klogskab bød at dæmpe og forebygge*). lovrigthar jeg ikke været deres Dommer, og jeg har ikke paa nogen Maade grebet ind i deres Proces, men dersom jeg havde været det, vilde jeg ikke have dømt anderledes. Ogsaa De vilde have gjort dat Samme, og overhoved enhver Mand, der elsker sin Æic, sit Fædreland, sin Religion og Dyden».

At der virkelig ved enhver Formildelse i Straffen, skulde have været megen Fare, tør vel betvivles, og da den forste Efterretning om Struensees og Brandts Henrettelse ved Skibe fra Øresund naaede Petersborg, vakte den ogsaa stoi Opsigt her, hvor Mange stode i den Tro, at man vilde have

*) Un bruit sourd qui s'etoit repandu d'un adoucissenient dans lcur supplice causoit deja des murrnnres et des attroupemens, ijue la prudence demandoit do dissiper et de preveuir. Ostens Depesclie af 28de Aj>ril 1772, i irdenrigsmiuisteriets Arkiv.

Side 773

ladet dem beholde Livet*). Osten fik vel don Tilfredsstillelse, at Grev Panin, den russiske Udenrigsminister, fandt Henrettelsernenødvendige, om han endog fremdeles misbilligededen Maade, hvorpaa Dødsdommene havde været affattede,men Catharina den Anden forandrede selv ikke sin Stemning. Efter at Steilerne paa Vester-Fællod allerede i længere Tid bare de uhyggelige Minder fra den 28de April, og efter at engelske Skibe havde ført Caroline Mathilde bort fra Sjællands Kyster, skrev Catharina den Anden den Bde Juli 1772 et Brev til Christian den Syvende som Svar paa en Skrivelse, hvori man havde ladet hnm i sit eget Navn give hende Underretning om sin Skilsmisse fra Dronningen. Keiserinden yttrede sin Tilfredshed med. at det ved denne Skilsmisse dog ikke var kommet til et Brud mellem Danmarkog Storbrittanien, hun havde ogsaa selv med Glæde bidraget Sit til Forsoningen, men endnu her har Catharina heller ikke villet lægge Skjul paa, >at hun af mange Grunde havde ønsket, at Kongens Maadehold og Menneskelighed, ved Dommen over Statsforbryderne, havde seiret over LovensStrenghed og bogstavelige Efterlevelse »**).

*) Elle (la^■ noiivelle) å lait beaconp de .sensation ici, ou bien du moude croyoit (ju'on leur avoit laissé la vie. Apostille til Dreyers Beretning af 16de Mai 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) Quoique en mcine teins Je ne puisse point Lui dissimulcr qae j'avois souhaité par bien des considérations, (jne dans le jugement des criminels d'état Sa moderation et Son luunanité eussent provalu sur la rigucur et l'observation stricte tU- la loi. Catharina den Andens Brev til Christian den Syvende af Bde Juli 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. Jeg maa takke Professor Holm for at have meddeelt mig dette Brev tillige med I'reyers første Vidnesbyrd om Keiserindeus Stemning og Ostens Svar. Afskriften af Catharinas tidligere Brev om Skaansel fandt jeg i Geheimearkivet mellem de Sager, der crc blevne afgivne dertil fra Udenrigsministeriet-, og i dette Arkiv Ostens markelige Skrivelse fra Hen.ettel.sesdagen De samtidige Skrivel- <er Ira def danske Gesaudtskab i London, hvormed Udenrigsministeriets Arkiv ogsaa har gjort mig bekjendt, vise tydelig, at Storbrittaniens <>g- Ruslands lengang noie forbundne Magter og•<aa liave havt Forbinde'lse med Hen*yn til Januarkatastrophen i Danmark, og for saa vidt kunde dot liggo nser at ant.ige, at dot har va?ret fra ongelsk Side, at man i Kusland har vseret sat i lU'vaegelse til at gjore Porbon for de den 17de Januar Styrtede; til den eiigelske Ambassndeur i Petersborg, Lord Charles Catlicart — Fadereu til Lord William Shaw Cat heart, til hvem Kjohenhavn senere maatte overgive sig — kan dct Hverv tsenkes betroet gjennetn dct russiske Hof at virke for Skaansel for dem, :'or livem man ikke fandt det jiassende, at der fra engelsk Side liger'rem gjordes Skridt. Herimod tale imidlertid de danske Gesandtskal)sberetuinger fra London, for saa vidt disso udtrvkkeligen kun tilla-ggc de britiske Ministre Omsorg for Caroline Mathilde .lleiio. Den danske Gesandt skriver under 13do Marts 1772 fra London til Osteu: «Je dois au reste rendre cette justice aux Ministres, que tontes leurs inquietudes sont pour la Reine et pour l't'clat gui pouroit rejaillir sur Sa Majeste Brittanique et la nation ... 11s abandoiuient tout le reste de cette affaire a .son i-ours naturel et ne prononcent qu'avec mepris ou indifference les noms dc certaines autres personnel».

Side 774

VIII.

Den 17de Januar 1772 saa man den kongelige Vogn kjøre ind paa Kronborg, der medbragte den unge Dronning CarolineMathilde;medhende kom en af hendes Hofdamer, •len treogtyveaarige Frøken Frederikke Louise Mesting, der var blevon vakt om Morgenen og befalet at felge Dronningen/vodhvisSide hun, stærkt rystet ved denne pludseligeForandring,havdetaget; Plads*); lige over for DronningensadenGoldamme

*) Frøken Frederikke Louise Mosting, en Datter af Geheimeraad ug Amtmand paa Møen, Fred. Christ. Møsting, blev senere Hofdame hos Kronprindsesse Marie Sophie Frederikke og døde i Aaret 1810 som Stiftsdame i Vallø. I Stedet for hende nævner Braseh (Temmetoftes Historie 111, 125, 263) vistnok mindre rigtig den tre Aar yngre Soster, Frøken Sophie Charlotte Møsting, sum den, der fulgte Dronningen til Kronborg og derefter paa SøreiVen til Hannover. Denne yngre Søster blev derimod senere af Kukedronningen ansat som Hofdame hos Prind>es«e Louise Augusta.

Side 775

ningensadenGoldammemed den lille Prindsesse Louise Augusta, som Dronningen selv havde givet Die, og som man tilsidst havde maattet lade følge med, for at bevæge Dronningentilat*tage bort; endelig havde ogsaa Major ved det sjællandske Dragonregiment Joachim Melchior Holten CastenskioldtagetPladsi Vognen, medens den ham medgivne Kommando af Dragoner, under en Lieutenant og en Vagtmester,meddragneSabler dannede Eskorten*). I Kjobenhavnhavdemanladet Dronningen tage Veien fra ChristiansborgoverStormbroenog Stormgaden, og derefter langs ad Volden til Nørrepoit**); da man var kommen ud fra Rjabenhavn og havde den snart saa bevægede Stad liggendebagvedsig, iulgtes Veien over Hørsholm, den samme, ad hvilken Dronningen endnu i Slutningen af det forrige Aar, ofte var taget ind til Forestillingerne paa Hoftheatret. Den hele Vei mellem Christiansborg og Kronborg medtog kun lidet over tre Timer, thi Klokken havde været mellem 8 og 9, da Dronningen om Morgenenvarblevenfort ned til Vognen i Longangsporten

*) Lieutenant Becks Beretning, dateret Kjobenhavn den 17de Januar 1772, i Historisk lidskrift. Tredie Række. VI, 99. Lieutenaut Normanns Brev. dateret Kjobenliavn den 18de Januar 1772, i Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny Række IV, 337. Baade «Autentisehe Aufkliirungen* (S. 172) og Roman (Mérnoires historiques inédites p. 33) angive to Vogne, og dette findes efter dem senere ofte men de feile i det Mindste forsaavidt, at de ikke give Hofdamen og Goldammen med Prindsessen Plads i Dronningens Vogn, men i Stedet for lade tvende Officerer stige ind i denne. Da iøvrigt en af Christian den Syvendes Ordrer fra Morgenstunden bestemte, at ogsaa Kammerjomfru Ahrensbach skulde tage til Kronborg (Hirorisk Tidskrift. Tredie Række. VI, 500), er det vel muligt, at en anden Vogn senere kan have fulgt Dronningens

**) Efter Gudes Optegnelser.

Side 776

ved Hoibro*), og Tiden angives kun at have været lidet over Klokken 12 Middag, da de sjællandske Dragoner, der havde dannet Eskorten, rede ind i Helsingør. De fik efter Ankomstenhertil«paaGrund af det hurtige Ridt« extra Forpleining,menenDeel af dem synes dog ikke at have formaaet at folge med i denne Hurtighed, idet den ovenfor oftere paaberaabteUfficeerveddet falsterske Infanteriregiment har bemærket,atdaToget satte sig i Bevægelse fra Christiansborg, saa man en Vagtmester med sex Dragoner ride foran DronningensVogn,ogen Lieutenant med fire og tyve følge efter den**), hvorimod en Attest af Helsingørs Magistrat fra den lsde Januar kun anfører et Antal af atten Dragoner, under en Lieutenant og en Vagtmester, som den Kommando, der Dagen i Forveien var ankommen til Byen og af den havde modtaget Forpleining***). Disse sjællandske Dragoner forlodeigjenByenpaa den samme Dag, da de vare komne, men det holsteenske Infanteriregiment, der laa i Garnison i Helsingor, blev nu indkvarteret paa Kronborg til Forstærkningafsammessvage Besætning, og den 21de Januar ankomennyAfdeling af tredsindstyve Dragoner og et mindre Detachement af Artillerister for under Dronningens Ophold paa Kronborg at indkvarterer i Byen. To Dage i Forveien havde Slotsforvalteren paa Kronborg, Generalkrigskommissær

*) lt'olge Suliins haandskrevne Efterretninger ujr Gudes Optegnelser.

**) Lieutenant Normarms Brev i Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny Række. IV, 337.

***) V. Lassen Indbydelsesskrift til de offentlige Examina i Helsingors høiere Realskole i Juli 1870. Helsingør. 1870. S. 33. Om Veiens Slethed kan henvises til Lassens Indbyilelsesskrift i Juli 1868. S. 64. Nathaniel Wraxall (A Tour through some of the uorthern parts of Europe. p. 12) anfører, at han den 19de April 1774 i en tiirspændt Vogn brugte fem Timer til Veien mellem Helsingør og Hovedstaden, •whieh in this country is driving at a great rate*.

Side 777

Vincent Otto Bartholin tilskrevet Magistraten i Helsingør, at Kommandanten paa Kronborg — Generallieutenant Andreas Hauch — og han selv ved en Stafet havde modtaget Ordre til at anskaffe Alt, hvad der behøvedes til «Suitens> Modtagelse og Huusholdning, og derfor anmodede Magistraten om dens Bistand, hvilken Magistraten ogsaa lovede «n.eiagtigen og med al mulig Vigilance> at skulle yde*). Suiten eller de nye Personer af Dronningens Hofstat, der nu ogsaa sendtes til Kronborg, vare Overhofmesteren, Grev Christian Friederich Holstein til Lethraborg, Kammerjunker Carl Adolph Eaben og Hofdamerne Frøken Margaretha Wilhelmine Schmettau og Frøken Sophie Magdalene Sperling, foruden nogle andre Personer i ringere Stillinger**).

Caroline Mathilde havde under sil; Ophold paa KronborgfaaetBoligi den lavere Kække af Slottets Værelser. Hun blev her strengt bevogtet og det var, med Undtagelse af hendes befalede Omgivelser, længe ikke Nogen tilladt at komme i Berøring med hende. En af hendes Venner i England omtaler dengang hendes Stilling paa Kronborg som • den sørgeligste og ulykkeligste, idet hun hor var indespærret,udenStøtte,uden Ven, uden Kaad, uden Midler til at retfærdiggøre sig »***); det kunde være tilføiet, til at

*) Lassen, Indbydolses.skvift i Juli 1870. fc>. 38.

**) GrevC.F.Holstein var født i Aaret 1735; han blev i Aaret 1783 Ridder af Elephanten og døde i Aaret 1799. Kammerjunker Råben, født i Aaret 1744, blev inden sin Død i Aaret 1784 Kammerherre, Geheimeraad, Ridder (Storkors) af Dannebrog, Overhofmester paa Sorø og' Amtmand; han eiede Næsbyholm og Bavelse. De nævnte Hofdamer hos Dronning Caroline Mathilde bleve senere Hofdamer hos Enkedronningen og døde som Stiftsdamer i Vallø (i Aarene 1808 og 1814^; Frøken Schmettau havde ogsaa været ansat som Hofdame hos Arveprindsesse Sophie Frederikke.

***) Lord Suffolks Ord, anførte i en Beretning af 20de Marts 1772 fra det danske Gesandtskab i London, i Udenrigsministeriets Arkiv.

Side 778

fuldstændiggøre Skildringen, at hun nu ogsaa &aa sig ude af Stand til at gjøre det Mindste for dem, der havde staaet hende nær, og paa hvis Skjæbne hun dog bestandig kun kunde tænke med Bekymring og Skræk. Lige over for Omgivelser, hvorfra man forsætlig havde søgt at udelukke dem, hvorfor hun især havde havt Hengivenhed *), viste hun sig gjerne taus og indesluttet; den 9de Februar melder KommandantenpaaKronborgi sit gammeldags Sprog: «og er det sandelig at undre sig ofver, naar man seer den Contenance her holdes, mens det som derhos er det sellfsomste er denEenlighed, her søges, thi ingen af Frøknerne taales bestandig om hende: mens naar hun een eller toe Gange om Dagen taler med den Ene eller Anden, er alting forbi, og saa amuserer hun sig med Barnet eller med Læsning"**). Det var den Ode

*) 1 Geheimeraadinde Linstovs Brev til Priorinden i Vemmetofte af 18de Januar 1772 omtales det, hvorledes man dengang var i Fsttd med at »bestille« Frøkener til Kronborg, men ikke vilde have • Troilt ■ derhen; dette var netop Tilfældet, fordi denne Hofdame, den een og ryveaarige Frøken Charlotte Amalie Trolle, en Datter af Kammerherre og Oberst Herluf Trolle til Kiersgaard, havde væiet den af Caroline Mathildes Hofdamer, som var Dronningen kjærest (Mademoiselle Trolle, celle des filles d'honneur, que la reine aimait le plus. Eeverdil. p. 332). Keverdil fandt hos hende oprigtig Hengivenhed for Dronningen, og Brasch (Vemmetoftes Histone. 111, 126) har senere bemærket, at «en Nulevende, der har bevartt Erindringen om hende fra sin Ungdom i Roskilde, skildrer hende ogsaa som en meget værdig Dame i sin Alderdom»: denne »Nulevende« var den nu afdøde Geheimeraad Tresehow.

**) Generallieutenant Haucts Skrivelse af 9de Februar 1772, i Geheimearkivet. I en følgende Skrivelse af 13de Februar 1772 melder Hauch, at Dronningen nylig havde læst »Histoire du Vicomte de Turenne« og nu var i Færd med at læse »Polybe avec les Commentaires militaires de Toland«, «som jeg vil haahe holder hende noget længere op, thi ellers faaer hun snart en Ende paa min militairiske Bibliotheque^. I sine officielle Indberetninger røber Hauch selv ikke den Deeltagelse for Dronningen, som hans Familie synes at have havt; naar Schttnnings DagbOger bemierke, at man havds vaeret meget streiig mod Dronningen under Fangenskabet, fremhjEives sserlig, at «Hanch havde iagttaget mange ceremonieuse Forsig'tighedsroglor der%^red».

Side 779

Marts, at hun saa Grev Thott, Geheimeraad Schach-Ratlau, Baron Juul-Vind og Generalprokureur, Konferentsraad Stampe fremtræde, for at tage imod hendes Forklaring*), og efter at den overordentlige, store Ret, der den 16de Marts i Kjøbenbavntraadtesammeni det kongelige Rentekammers Sal, den 6te April havde afsagt Skilsmissedommen, blev denne den Bde April paa Kronborg forkyndt Dronningen, i GenerallieutenantHauchsOverværelse,af Justitiarius i Hof- og Stadsßetten,EtatsraadFrederikHorn. Fra dette Tidspunkt haves en Rapport, afgivet af den nu til «Sekond-Kaptain» avanceredeOfficeerJørgenFriderich Tileman v. Schenck, der under Castenskiold havde befalet den Trop af Dragoner, som førte Dronningen til Kronborg, og der senere synes at være bleven ansat hos Kommandanten paa Kronborg, for at gaae denne til Haande **). Ifølge denne Rapport havde Dronningen sagt,

*) Schønnings Dagbøger have under 20de April 1772 disse Ord: •Af den Commission, som var sendt til Kronborg, for at forhøre hende, eller tage imod hendes Udsigende, sagde man Schackßathlou havde opført Mg meget lumsk imod hende, som den største juridiske Intriguant, for at faae hende til at sige, hvad han vilde, og dertil benyttet sig paa en nedrig Maade af den Godhed, han troede hun endnu havde for Struensee«. Dette er dog ikke det Samme som den vistnok utroværdige Fremstilling i «Autentische Aufklarungen«. S. 222^—228, men stemmer med Landgrev Carls senere Fortælling, i Mémoires de Charles, Prince de Hesse. p. 62.

**) Slesvigeren J. F. T. v. Schenck var, efter tidligere at have været ansat ved det oldenborgske Kyradseerregiment, Meven forflyttet til det sjællandske Dragonregiment; han fik den 17de Januar 1772 Second-Kaptains Karakteer, og blev den 18de Juni 1772 udna;vnt til virkelig Second-Kaptain ved Regimentet (Staatsverzeichniss aller bey des allerdurchlautigsten, groszmachtigsten Konigs und Herrn Christ.an des Siebenten, Konig zu Dannemark, Norwegen etc. hochstpreislichem Land- Krieges-Etat befindlichen hobeu und andern Officiren. Altona. 1773. 8. 19). Den 16de April 1777 blev han udnfevnt til en af Kongens Genera.adjutanter, fra hvilken Tjeneste Lan den lste October 1780 afgik raed Rang af Oberstlieutenant.

Side 780

at hun havde kun underskrevet, for at frelse Struensees og Brandts Liv; hun var ogsaa (bleven meget bevæget og bestyrtetvedathøre Skilsmissedommen, havde neppe holdt Taarerne tilbage og havde kun bedet om Tilladelse til at tale med Kongen eller at skrive til ham; Dronningens Hensigtmedatskrive havde hun sagt blot at være at bede for Greverne Struensees og Brandts Liv». Schenck tilføiede blandt Andet, at Generallieutenant Hauch havde yttret, at DronningenefterhansMening vilde taale al Modgang, naar Grev Struensee blev i Live, og at hun troede, at Alt endnu kunde blive godt, naar hun engang kunde tale med Kongen*).HeromudbadGenerallieutenant Hauch sig Forholdsordre,skjontSvaretikke kunde være tvivlsomt; DronningensBortførelsetilKronborg var fra Begyndelsen kun bleven iværksat efter den faste Beslutning om derved at afskjæreenhverMeddelelsefra hende til Kongen.

Udenfor Kronborg, fjernt fra de Mure, bag hvilke Dronningen holdtes indesluttet, havde hendes Stilling imidlertidallerede længe, inden hun selv endnu kunde vide det, været Gjenstand for Deeltagelse, og havde sat denne i virksom Bevægelse. Fra dansk Side vilde man gjerne gjøre gjældende, at Spergsmaalet om Dronningens fremtidigeSkjæbne ikke havde nogen international, eller som man dengang sagde, nogen national Karakteer, men den britiske Begjmng indtog snart det modsatte Standpunkt, den blev i Foraaret 1772 utrættelig i at gjentage, at der ved Bestemmelserneangaaende Dronningen ogsaa maatte tages

*) Efter Udtoget af Schencks Hap port i den Biilowske Samling i Sorø.

Side 781

Hensyn til, at hun var «Hans britiske Majestæts Søster og en Englands Datter«. Med en tilsvarende Paastand var hendes Broders Minister i Kjøbenhavn her allerede fremkommen,da hun blev ført til Kronborg.

Den britiske Regjering var siden Sonaren 1771 ved Hoffet i Kjøbenhavn repræsenteret af Skotlænderen Robert Murray Keith, tilhårende den Green af Slægten Keith, der nævnes efter Craig i Kincardine Shire. Hans Fader Robert Keith, hvis Hustru, Margaret Cunningham, ogsaa tilhørte en skotsk Slægt, havde som britisk Minister i Wien og Petersborg været Sønnens Forgjænger paa den diplomatiske Bane; af hans Sødskende blev Broderen Admiral Sir Basil Keith, der havde vundet et anseetNavn i den britiske Marine,i Aaret 1773 Gouvernør paa Jamaica, hvor han døde i Aaret 1777, og Søsteren Anna Murray Keith, der døde i Aaret 1818, en fortrolig Veninde af Walter Scott, som har taget hende til Forbillede ved Skildringen af den Karakteer, der i «Chronicles of the Canongate« nævnes som Bethune Baliol.Slægten Keith tæller baade i Skotlands Historie og i fremmede Landes Tjeneste et stort Antal bekjendte Krigere, og ogsaa Robert Murray Keith havde vundet Laurbær i Krigen, inden han kaldtes til at betræde en anden Bane. Han havde først tjent i de saakaldte «Scoteh-Dutch», eller i den skotske Brigade, der var i Nederlandenes Tjeneste,indtil den blev reduceret og opløst, men efter at den ældre Pitt, senere Lord Chatbam, havde fattet den dristige Tanke at søge Støtte for Huset Hannover blandt de samme skotske Høilændere, der tidligere netop havde været de meest frygtede Bærere af Stilarternes Sag, finder man barn som Fører af et af disse luilandske Regimenter eller «Keiths Highlanders» blandt de britiske Hjælpetropper paa Fastlandet. I Syvaarskrigen, hvor hans Fætter James Keith som Feltmarskalki

Side 782

marskalkipreussisk Tjeneste faldt i Slaget ved Hochkirchen,kjæmpede Keiths Høilændere rned de andre britiske Kegimenter som Preussernes Allierede mod Franskmændene; Prinds Ferdinand af Brunswig, Enkedronning Juliane Maries Broder, under hvis Overbefaling ogsaa de britiske Hjælpetroppervare stillede, priste gjentagende Gange især HøilændernesTapperhed og udmærkede særdeles Oberst Keith. Da Freden kom og de hollandske Kegimenter opløstes, blev Überst Keith først ansat som britisk Minister ved Hoffet i Dresden, og herfra var han efter et Par Aars Ophold i Aaret 1771 bleven sendt til Kjebenhavn for i Stedet for Sir RobertGunning at repræsentere Kong Georg den Tredie hos dennes kongelige Svoger. Han havde starre Sprogkundskaber end hans Landsmænd i Almindelighed, men det Navn, han medbragte, grundede sig dog vistnok mindre paa nogen særegendiplomatisk Dygtighed, end paa hans Karakteer; en af hans Samtidige har bemærket, at Ingen som Keith kunde minde om Montroses ridderlige Karakteer, saaledes som denne findes skildret hos Hume.

For en saadan Karakteer kunde der, hvad hans Souverainmulighavde forudseet, ogsaa være Brug under den stormfulde Tid, hvori Keiths Ophold i Danmark falder. Ved Keiths Ankomst til Kjøbenhavn, havde Byen selv tiltalt ham, men Forholdene, hvoraf han saa sig omgivet, vare ham snart utaalelige. Det var ikke blevet lettere for ham end de andre fremmede Ministre at faae private Audientser, han kunde med de andre Diplomater tilbringe en Times Tid om Ugen ved Hoffet, men ogsaa han havde i de fem første Maaneder af sit Ophold i Danmark neppe fundet Leilighed til at vexle ti Ord med hans Souverains Søster, og over Struensee, hvem han fra Begyndelsen tilskriver den Beslutningathindre hans Tilna^rmelse til de allerhøieste Personer,

Side 783

var hans Dom ikke bleven mindre streng, end dennes danskeFjenders,maaskee stundom altfor streng. Men om der ogsaa i hans Domme om «Medico-Ministeren» eller «denne Paddehat af en Minister« kan have været noget af Tidens aristokratiske Stemninser, der saae ned paa den Borgerligfødte,oghvorfra selv Preussens «store» Frederik ikke formaaedeatfrigjore sig*), var det dog ikke fra noget politisk Standpunkt, at Keith, naar han for sin Slægt i Skotland udtaltesigom sit eget neutrale Forhold til den eneraadige Minister,iEfteraaret 1771 ogsaa tilMer: «Der ere nogle Omstændighederihans Stilling, ikke som en Minister, men som en Mand, der, jeg tilstaaer det, af og til vække min Uvillie, men jeg har en rigelig Hævn i den Ængstlighed, den Mistankeogde Skrækkebilleder, der jøiensynlig og uafladelig tynge paa hans Sjæl**)■>. Nogle Uger senere, da han atter

*) Det karakteriserer Tiden, at ogsaa Kong Frederik den Anden af Preussen udtalte: «La iamiliarité, que ce médcein eut å la cour, lui fit gagner impereeptiblement plus d'ascendant sur l'esprit de la reine, qu'il n'était convenable k un komme de cette extraction«. Disse Ord ere tagne af Kongens «Mémoires depuis la paix de Hubertsbourg, 1763, jusqu' a la fin de la partage de Pologne. 1775« (Oeuvres de Frédéric le Grand. Berlin. 1546—1856. VI, 50), hvori han o°saa dvæle-: ved Jannarkatastrophen i Danmark. Det kan fortjene at tilføies, at Frederik den Andons Svigerinde, Enkedronning Juliane Marie allerede Dagen efter Januarkatastrophen, den 18de Januar, tilskrev ham om den nye Stilling, hun nu havde indtaget, og at denne Henvendelse blev saa imødekommende besvaret, at den nye Regjering i Danmark gjorde Regning paa preussisk Hjælp, hvis det skulde komme til et aabenbart Brud med England. Horace Walpole meente dengang ogsaa, hvis Bruddet ei blev undgaaet, at »a Prus3ian army would sail by land to Hannover, uithout waiting for a wind» (Letters ofHorace Walpole, Earl of Oxford, to Sir Horace Mann. London. 1843. 11, 207).

**) Keiths Skrivelse af 30te Oktober 1771, i Memoirs and Correspondence af Sir Robert Murray Keith. I, 228.

Side 784

karakteriserede den diktatoriske Minister og igjen anfører baade Fortrin og Feil, fremhæver han tydeligere blandt de mørke Sider især «den Utaknemlighed, hvormed han, ved sin hovmodigeogbydende Adfærd, behandler Hende, som med uovervindelig Bestandighed vedbliver at overøse ham med Velgjerninger*)».

Den »Storm«, som ogsaa Keith havde forudseet, udeblevikke, skjent den, da den frembrød den 17de Januar, kom fra en anden Side, end han havde ventet, og med andre Virkninger. Den nedslog Dronningens Omgivelser, men Dronningen blev ikke, som han havde ventet, frigjort ved Stormen, den styrtede o^saa hende. Katastrophen den 17de Januar forandrede imidlertid ikke hans Dom om de tidligere Magthavere**), men den kaldte ham ufortøvet lige over for de nye til en Optræden for Dronningen, hvortil han baade troede at kunne linde Opfordring i sine Instruktioner,og hans egen Følelse tilskyndede. Fra den Dag, da Caroline Mathilde var bleven ført bort fra Kjøbenhavn, gjorde den britiske Minister her gja?ldende, at Dronningens endeligeSkjæbne ikke skulde bestemmes af den danske Kegjeringalene, men kun i Farening med den Souverain, som han repræsenterede, og om Aftenen paa den samme Dag sendte han sin Sekretær Ernst til London for at give Beretningom den Stilling, han havde troet at burde indtage,

*) Keiths Beretning af 18de November 1771, i Fr. v. Raumers Beitrage zur neueren Geschichte aus dem britischen und franzosischen Eeichsarchive. Leipzig 1836—39. 111, 188.

**) I et Brev til Faderen, dateret den 9de Februar 1772, skriver han om Struensee og Brandt: »Never, never was blind ambition and presumptuous infatuation carried farther than by these men, and their fate, though shocking, is by no means surprising«. Memoirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 253.

Side 785

og for mundtlig at oplyse, hvad Tiden ei tillod udførlig at
skrive.

Dagen efter, den 18de Januar, ilede ogsaa den danske Koureer Jacob Holberg, den første af de fem «Kabinets-Kourerer»*),fra Kjøbenhavn, for til Kong Georg den Tredie og til Enkeprindsessen af Wales at overbringe et Par Breve, hvori Christian den Syvende i al Korthed gav dem Underretningom, at han havde fundet sig nødsaget til at fjerne sin Dronning — Kongens Søster, Prindsessens Datter — fra sit Hof, og hertil føiede et Tilsagn om, at hun dog skulde blive behandlet med alle de Hensyn, der skyldtes hendes Fødsel**). Skjønt Keiths Sekretær kavde forladt Kjøbenhavn fjorten Timer tidligere, lykkedes det den danske Koureer at

*) Koniglich danischer Hof- und Staatscalender fiir das 1772 Jahr Christi. Altona. S. M.

**) Til Georg den Tredie skreves: »Monsieur mon Frére, Les raisons les plus grave.-; et les plus importantes au bonheur de ma personne et de mes etats m'ayant mis dans la necessité triste, mais absolue, d'éloigner de ma cour et de ma personne la Reine mon Epouse, Soeur de Votre Majesté, Je n'ai pas vonlu perdre un moment pour lui faire part de cette demarche, en l'assurant que cela n'alterera d'iiucune maniére I'amitié et la bonne intelligence, qui a subsisté si heureusement entre nos maisons royales, si étroitement liées par les liens du sang et par l'interét comraun de nos couronne,?. Quelque juste que soit mon mécontement de la Reine mon Epouse, Elle sera cependant traitée avec tous les égards dus åSa nai.ssance«. I den tilsvarende Henvendelse til Enkeprindsessen af "Wales: »Madame ma Soeur et Belle Mere, La conduite de la Reine, mon Epouse, Fille de Votre Altesse Royale, m'ayant mis dans la triste necessité de l'éloigner de ma cour et de ma personae, je ne saurai me dispenser d'en informer Votre Altesse Royale en la priant d'étre perenadée, qu'il n'a pas été dans mon pouvoir de faire autrement, et que la Reine, quoiqu' éloignée de rrioi, sera traitée avec tous les égards dus å sa naissance». Af begge Brevene, der ere daterede Christiansborg den 17de Januar 1772, findes en her fulgt Afskrift i den Bulowske Samling i Sorø.

Side 786

vinde Forspring for ham, men Forskjellen udjevnedes, da Modvind i otte og tredive Timer hindrede Paketskibet i Helvoetsluys fra at lebe ud, og begge Sendebud naaede samtidigførst London om Morgenen den 29de Januar.

Den danske Minister i England, Friherre Diede von Fiirstenstein, en Diplomat af den ældre Bernstorffs Skole, var dengang ikke i London, men havde med Regjeringens Tilladelse forladt sin Post for at reise til Tydskland og der at holde Bryllup*). I hans Fraværelse besorgedes Forretningerne af Legationssekretæren Friderich von Hanneken, der i over tyveAar havde været ansat ved Legationen i England og var meget fortrolig med de engelske Forhold. I en Skrivelse til Grev Osten giver han denne Beretning om den Vei, ad hvilken han, i Overeensstemmelse med Ostens Ønske, den 20de Januar strax havde vidst at faae de ham overdragne Breve afgivne i Paladset St. James:

••Saasnart jeg havde løst Seglet fra Deres Excellences Depesche af den 18de, begav jeg mig, saa naturligt som muligt, og uden at blive lagt Mærke til, som om jeg gjorde mig en Fodtour i Parken, til Dronningens Palais, for at finde Demoiselle Schwellenberg, Dronningens afgjorte Favoritinde,som nyder den Begunstigelse til enhver Tid at kunne gaae ud og ind hos Majestæterne, og betroede til hendes Omsorg begge Kongens Breve, baade det til Hans britiske Majestæt og det til Prindsessen af Wales, under Foregivende af, at da jeg troede, at de blot indeholdt rene Familiesager, og ikke Statssager, fandt jeg det mere passende at lade dem gaae igjennem hendes Hænder, end gjennem Ministrenes,

*) Han blev en Uge forend Xatastrophen af 17de Januar, den lOde Januar 1772, gift nied den unge (jreviude Ursula Margrethe Constantia Louise Callenherg, hvis Fader var saxisk Gebeimeraad.

Side 787

der desuden maaskee ikke engang i dette Oieblik vare i Byen. Jeg erfarede snart af hende, at Kongen tillige med Prindsen af Wales endnu var til Hest i Kidehuset, der støder op til Palaiet. Hans Majestæt foretrækker meget ofte dette i de Morgener, hvor Veiret ei er gunstigt for Kidetourei det Frie. Efter at have snakket et Kvarteerstid med hende om ligegyldige Ting, om Friherre Diedes Keiser, om hans Planer om at gifte sig eller ikke at gifte sig, om Grev Bothmar o. s. v., reiste hun sig og bragte Brevene til HendesMajestæt, der beholdt dem liggende paa sit Bord til Kongens Tilbagekomst fra Ridehuset. Det gjaldt mig kun om at blive ret sikker herpaa ved den tilbagevendende Demoiselle,for saa at forkorte al yderligere Konversation og at anbefale mig.

Jeg havde allerede været to Timer hjemme igjen, da jeg af en Person, som kom tilbage fra St. James, erfarede, at den sædvanlige Morgen opvartning hos Kongen om OnsdageniDag ikke havde fundet Sted, at man sagde, at Kongen var meget bedrøvet, og at Nogle tilfoiede, at daarligeNyhederfra Danmark vare Skyld deri. Denne tjenstfærdigeOverbringeraf uanmodede Nyheder skaffede jeg mig fra Halsen saa hurtig, som jeg kun paa en hoflig Maade kunde, idet jeg anstilleJe mig forundret og tillige nysgjerrig efter at vide, hvad det kunde være for Nyheder; Klokken var vel dengang halv Eet. Kort efter kom en fremmed Minister til mig, som var bedre underrettet, men dog ikke ret bekjendt med mange Enkeltheder. Den engelske Koureerharhavt en Tjener med sig, og det er hoist sandsynligt,atdenne kjender andre, der tjene hos de fremmede Ministre, har snakket af Skole, hvorved der iovrigt dog denne Gang ikke er Meget tabt, da Nyheden alligevel ikke kunde hemmeligholdes i mange Timer, saameget mindre,

Side 788

som den ikke var fuldkomment uforudseet her*). To Timer senere, da jeg endnu sad til Bords, sendte Hendes kongeligeHøihed,Prindsesse Amalia, der kun boer fyrgetyve Skridt fra Friherre Diede**), Bud til mig og lod mig sige, at flere Herrer fra Hoffet havde været hos Hende — de vare der endnu, i det mindste flere af dem, saa vidt jeg veed —, for at underrette Hende om, at Hans britiske Majestæt var i Fortvivlelse over en fra Kjøbenhavn kommen Efterretning.Hunvidste ogsaa, at jeg havde faaet en Koureer, og bad mig blot med to Linier, som hun lovede strax at kaste i Ilden, at lade hende vide, hvad der var paaFærde. Af Agtelse for min Herres Tante ***) skrev jeg hende, at jeg

*) D'autant moins, qu'elle n étoit pas absolument imprevue ici. Hannekens Skrivelse til Ostea af 31te Januar 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. Det har større Betydning, at ogsaa Horace Walpole nogle Dage senere, i et Brev af 3die Februar 1772, skriver saaledes om den danske Drcnning og den danske Kabinetsminister: «It is certain that lame has been busy with their amour3 these two years«, hvortil han dog strax føier: »yet, at I look on revolutions as I do on private quarrels, in which both sides are generally in the wrong, I do not doubt but that it will came out that Her Majesty's galantry has been amply balanced by ambition and treachery«. Letters of Sir Horace Walpole to Sir Horace Mann. 11, 193.

**) Det danske Gesandtskab? Hotel var dengang i Harley Street.

***) Prindsesse Amalie Sophie Eleonore, Kong Georg- den Andens Datter, var en Soster til Dronning Louise, Christian den Syvendes Moder. og til den i Aaret 1751 afdode Prinds Frederik Ludvig af Wales, Faderen til Kong Georg den Tredie og til Dronning Caroline Mathilde. Prindsesse Amalie havde, da hendes Xeveu, Kong Christian den Syvende besogte England, til -<Ere for ham den 19de August 1768 givet et stort Festbal paa hendes udenfor London liggende, med mange tusinde Lamper oplyste Slot Gunnersbury. Hoick, Kong Christian den Syvendes Reise til fremmede Lande i Aaret 1768. Kjobenbavn. S. 13. Olsen, Kong Christian den Syvendes udenlandske Reise i Aaret 1768. Randers. 1837. S. 33.

Side 789

havde modtaget to Breve, det ene til Kongen, det andet til Hendes Kongelige Høihed, Prindsessen af Wales, uden at Kopier vare vedlagte, at jeg havde ladet dem komme til deres Adresser, og at dette var Alt, hvad jeg vidste.

Førend jeg gik til Seng, erfarede jeg endnu, at mellem Klokken tre og fire om Eftermiddagen havde hele Underhuset i nogen Tid gjort en Pause i sine Forhandlinger, hvorunder Medlemmerne havde underholdt sig indb)⁷rdes om et besynderligt Rygte, som Nogle af dem havde medbragt — formodentlig nogle af de Personer, der havde maattet vende tilbage fra St. James ved den til Morgenopvartningen bestemte Tid; man fortalte mig, hvorpaa dette Rygte gik ud; det var omstændelig og nogenledes rigtig, i det Mindste i Hovedpunkterne').

Den samme Dag, den 29de Januar, havde imidlertid Keiths Sekretær ogsaa fuldført sit Hverv, og den samme Dags Aften blev han sendt tilbage til Kjøbenhavn, som han efter en besværlig Reiso i den strengeste Aarstid, gjennem Snee og lis, endelig uaaede den 12te Februar. Han bragte Oberst Keith en fuldstændig Anerkjendelse og Billigelse af den Maade, hvorpaa han havde meent strax at burde optræde til Fordeel for Dronningen, og overbragte ham flere Breve fra Georg den Tredie og Enkeprindsessen af Wales, som han skulde afgive til den danske Konge. For denne udtalte Georg den Tredie sit Haab om, at det nu saa længe bestaaendelykkeligeForhold mellem Rigerne ei maatte afbrydes,Prindsessenaf Wales den Smerte, som Kongens Skrivelse havde voldt Lende*). I Forening med disse Breve

*) Georg den Tredies Brev til Christian den Syvende, dateret St. James den 31te Januar 1772, og Prindsessen af Wales's Brev til Samme, dateret Carlton-House den 31te Januar 1772, begge i Geheimearkivet.

Side 790

afgaves to andre, bestemte for Caroline Mathilde. Broderen lod hende vide, hvorledes den danske Konge havde tilskrevetham,at der vilde blive viist hende alle de Hensyn, der skyldtes hendes Fødsel, og gav denne Forsikkring: «Du maa intet -Øieblik tvivle om at have en varm Talsmand i mig, hvis Kaad, om det var blevet fulgt, kunde have bevaret Dig for denne Ulykke«)*). Moderens Hilsen lod saaledes: «Min kjære Datter, Du kan selv sige Dig, hvad en øm ModersHjertemaa føle ved at erfare din nærværende Tilstand. Gud vise Dig den Naade at vaage over Dig og give Dig Kraft til at overvinde dine Fjender. Hvis Du har Tilladelse til at skrive, lad os da saa snart som muligt høre fra Dig. Himlen bevare Dig, som det ønskes af din hengivne Moder Augusta»**). Moderens Hilsen skulde blive hendes sidste. Enkeprindsesse Augusta havde i Aaret 1770 forladt England, for at besøge Hannover og her i Liineborg at træffe sammenmedChristian den Syvende og sin Datter, DronningenafDanmark og Korge; hun havde under den flygtigeSammenkomst,som den ogsaa her tilstedeværende Struensee vel ogsaa havde gjort Sit til at afkorte, forgjæves sogt at advare sin Datter mod hendes nye Omgivelsers Indflydelse,hvisegentlige Grund Moderen selv neppe kjendte: i Begyndelsen af Aaret 1772, da hun fra Danmark modtog

*) You can nevcr doubt of hav'ng a warm advocate in me, whose advice if followed might have preserved you from this misfortune. Kong Georg den Tredies Brev af 29de Januar 1772, efter Afskriften i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) M«i chére fille, Vous pouvez juger ce qu'un coeur d'une tendre mere sent de savoir votre presente situation. Dieu vous fasse la grace de veiller sur vous et vous donner la force de succomber vos ennemies. Si vous avez la permission d'écrire, donnez moi au plutot de vos nouvelles. Le ciel vous conserve, étant Votre affectionnée niere Augusta,. Prindsessen af Wales's Brev af 29de Jauuar 1772, efter Afskriften i Udenrigsministeriets Arkiv.

Side 791

Budskabet om sit yngste Barns Ulykke, havde Enkeprindsessenalleredelænge lidt af Kræft i Brystet, hendes Sygdomforværredesuafbrudt, siden hun den 29de Januar endnu havde kunnet sende Caroline Mathilde den anførte Hilsen, og Samtidige have antaget, at Enkeprindsessen af Wales's Død den Bde Februar 1772 er bleven fremskyndet ved SorgenoverDatterens Fangenskab paa Kronborg⁴).

Om Bestemmelsen af Dronningens Skjæbne, har Reverdilskrevet,at «Hr. von der Osten havde den Snildhed at faae Kongen af England overbeviist om, at denne Sag aldelesikkeherte til dem, der burde forhandles gjennem Ministrene,mellemKation og Nation, men at den var reent personlig, at hans Broder, Kongen af Danmark, skulde tilskrivehamselv egenhamdigen, og at Hans britiske Majestætskuldesvare paa samme Maade»**). Som det vil sees, var det virkelig ogsaa fra dansk Side lykkedes at faae Sagen bragt i et saadant Spor, man havde vidst at træde i ForbindelsemedGeorg den Tredie uden derved at komme i Berøring enten med hans Repræsentant i Danmark eller med hans Ministre i England. Man havde herved den Fordeel,atman ikke blot længe kunde formene Oberst Keith enhver Adgang til den fangne Dronning, og saaledes sikkre sig mod maaskee at see ham optræde som en Mellemmand mellem Dronningen og Kongen, men ogsaa kunde paaberaabesighiin Forhåndlingsmaade som Paaskud til længe at unddrage Keith enhver nærmere Meddelelse om Sagens

*) She could not be unapprised of her approching fate, for she had existed upon cordials alone for ten days, from the time she had reoeived the fatal news from Denmark, and died before she could hear again of her daughter. Horace Walpoles Brev af 12te Februar 1772, i Letters of Horace Walpole to Sir Horace Maun. 11, 196.

**) Mémoires de Reverdil. p. 387.

Side 792

Gang; naar han blev utaalmodig over den langvarige Hemmelighedsfuldhed,anstilledeman sig kun forundret over, at han kunde være saa paatrængende for at vide Noget, som den danske Konge ikke fandt det passende at sige enten sine egne Ministre i Hjemmet, eller sin Kepræsentant ved Hoffet i London. Men Keitbs Klager over disse »krogede Veie» bragte snart Sagen i et andet Spor*); det varede ikke længe, inden den engelske Statssekretær for de udenrigske Anliggender, Jarlen Henry af Suffolk og Berkshire, med stor Bestemthed gjorde gjældende, at der ved denne Forhandling ikke blot var Spørgsmaal om et Familieanliggende, men at Sagen ogsaa var af national Betydning**). Da den danske Minister ved det britiske Hof, Friherre Diede von Fiirstenstein,derhavde faaet Befaling til over Hals og Hoved at skynde sig tilbage til sin Post, den 4de Marts igjen var kommen til London, bragte den danske Koureer ham et Par Dage derefter, den 6te Marts, en ny Skrivelse, der som et privat Brev fra Christian den Syvende skulde tilstilles Kong Georg den Tredie ad den samme Vei som det foregaaende.Ministerenvar endnu syg efter sin besværlige Tilbagereise,menlod Sekretæren atter henvende sig til DronningensFavoritinde,for at Brevet ogsaa denne Gang gjennemhendekunde naae frem til Kongen. Men nu var DemoiselleSchwellenbergbleven bedre belært, hun vilde ikke

*) Jvnf. Keiths Skrivelse af 14de Februar 1772, i Memoirs and Correspondence of Sir Robert Murraj Keith. I, 25G.

**) Om en Samtale med Lord Suffolk skriver den danske Minister fra London: ije luy dis encore que j'avais vu, avec surprise, qu'on avoit pen^é a faire de cette affaire »nc affaire nationale. Mylord repondit, que cette sffaire en étoit une sans doute, qui interessoit la nation, puisque Sa Majesté la Reine éroit Soeur de Sa Majesté* Britannique et Fille d'Anfrleterre«. Diedes Beretning af 13de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

Side 793

modtage Brevet, som Hanneken bragte hende, og det frugtedeIntet,at Friherre Diede selv i denne Anledning et Par Gange tilskrev hende meget venskabelige Billetter. Ministerenfikikke heller større Udbytte ved derefter i samme Anledning at henvende sig til Hr. Hiniiber, Kong Georgs hannoveranske Sekretær, og saa sig da tilsidst nødt til ligefremattilskrive Lord Suffolk, hvorledes han vel endnu befandtsigupasselig, men dog ønskede personlig i en Privataudientsatkunne bringe Hans britiske Majestæt et Brev, som han til Høistsarame havde modtaget fra sin Souverain. Den engelske Statssekretaer tillod sig i et Par Linier, noget ironisk, at gjøre Friherre Diede opmærksom paa, at Brevet, allerhelst da Friherren var syg, ikke kunde afgives paa noget mere passende Sted. end i Statssekretærens Hænder, og da den danske Minister lod, som om han heri kun havde fundetenprivat Meningstilkendegivelse og i sit Svar bemærkede,athans Helbred ikke skulde kunne hindre ham i at efterkomme sin Pligt, endte Lord Suffolk med klart og godt at lade ham vide, at det var hans kongelige Herres Villie, at saavel det ommeldte Brev til ham, som alle andre til ham, hvilke Friherre Diede senere maatte faae sig tilsendt fra det danske Hof, kun skulde overleveres til ham gjennem Lord Suffolks Hænder*).

Det kan il^e forundre, at de britiske Ministre snart kun

*) Diedes Beretninger af 10de Marts og 13de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. Blandt Tillægene til den tørste er Lord Suffolks Skrivelse, dateret Duke Street, den 7deMarts 1772, hvori Statssekretæren lader den daiuske Minister vide, at «he has just received His Majestys Coirmands to acquaint Baron Diede, that His Majesty thinks it mos: proper that this and any subsequent Letter, which Baron Diede may receive from His Court, to His Majesty, should be transmitted to His Alajesty, through Lord Suffolks hånds_•.

Side 794

havde seet et tomt«Spil» i den Hemmelighedsfuldhed, hvormedmanfra dansk Side havde villet give det Udseende af, at det var Kongen alene, som forhandlede med sin britiske Svoger. Denne Rolle egnede sig ikke for Christian den SyvendesdaværendeTilstand. Keiths Beretninger fra Kjobenhavnhaveikke undladt at oplyse derom. Om hine franske Breve kunde det siges, at den underskrivende Haand havde været Esaus, men Rosten var Jacobs. Et af dem, dateret Christiansborg den 6te Marts 1772, hvormed Kongen oversendteentydsk Oversættelsn af de danske Vidneforklaringer mod Dronningen og tillige Struensees TiLstaaelse for Inkvisitionskommissionen,begyndersaaledes: «Min Hr. Broder og Svoger! Dersom det er naturligt for et ømt og delmodigtHjerteat baade over egne Ulykker og over andres, er det ikke mindre naturligt, at et retfærdigt og dydigt Hjerte søger og finder sin Trøst i sin Sags Retfærdighedogi sin Uskyldighed lige over for andres Lidelser. Jeg har, Gud være lovet, denne Trøst i min nærværende Stilling«; et Sprog som dette passer kun lidet for den ChristiandenSyvende, som man i Aaret 1738 havde lært at kjende i England*). Brevets Vendinger om, hvad Retfærdigheden,Religionenog Pligten krævede, eller om hvorledes,»Religionen,der befaler os at elske vor Næste, foreskriverGrændserfor denne Kjærlighed, som den Retfærdige ikke kan eller tor overskride«, svarer derimod sa-aledes til

*) I et af Walpoles Breve, hvoraf flere omtale Christian den Syvendes Ophold i England, skriver han saaledes om Kongen eller, som han gjerne kalder ham «the little kingi: «At the play of the »Provoked Wife» he clapped whenever there was a sentence against matrimony: a very civil proceeding, when his wife is an English priucess«. Brevet fra Strawberry Hill, den 22de September 1768, i Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann. 11, 3.

Side 795

de lignende Vendinger, hvoraf Osten Dagen efter benyttede sig, da han i sin Skrivelse til Petersborg hævdede DødsstraffenesNødvendighed,at der ikke lades Tvivl om hvem den britiske Konge egentlig havde til Korrespondent*). Det bliver da ogsaa saa meget lettere at forstaae, hvorfor den danske Udenrigsminister, da Christian den Syvende senere, den Bde April, igjen havde sat sit Navn under et nyt Brev, hvormed en Oversættelse af Skilsmissedommen skulde tilstillesGeorgden Tredie, bagefter lod Kongen tilføie et Par egenhændige Linier: «Jeg har givet mine Befalinger til, at Dronningens Navn ikke skal anføres i Dommen over Struenseeellerover de andre Statsforbrydere«; det skulde hervednavnligopnaaes, som Osten selv forestiller Enkedronningen,atKongen af England maatte blive overbeviist om, at Kongen her havde kjendt, hvad han havde underskrevet, og ikke været Gjenstand for nogen Overrumpling**). At denne Hensigt blev opiiaaet. at der virkelig herved i Londonervakt synderlig større Forestillinger om Kongens Selvvirksomhed,erlidet rimeligt, og i Sagen selv havde man i al Fald allerede dengang i Kjøbenhavn maattet give efter. Da man fra britisk Side saa bestemt havde tilbageviist TankenomSagens Henviisning til fortrolig Brevvexling mellem de to Souveræner, havde Grev Osten, som han kundgjorde Keith, nu faaet Kongens Befaling til at indlade sig i konfidentielleMeddelelsermed ham, og den danske Minister i London havde ligeledes maattet afgive en tilsvarende Erklæringomnu at være bleven indviet i Sagernes Stilling.

*) En Afskrift af Christian den Syvendes Brev af Bde April 1772 findes, blandt andre Steder, i den Biilowske Samling i Sorø.

**) Pour convaincre le Roi d'Angleterre que le Koi savoit le contenu de la lettre et qu'il ne l'avoit point signée pur surprise. Ostens Skrivelse til Enkedronning Juliane Marie, af 9de April 1772, efter Afskriften i den Biilowske Samling i Sorø.

Side 796

I England var det ikke blot Hoffet, der med Deeltagelse fulgte Caroline Mathildes Skjæbne, men hun var ogsaa hos det store Publikum en Gjenstand for den Interesse, hvormeddet gjerne omfattede Alt, hvad der var engelsk eller paa nogen Maade berørte England. «Jeg finder«, skrev Friherre Diode til Osten, kort efter sin Tilbagekomst til London,«at vore Sager her staae temmelig daarlig; vi have ved denne Leilighed baade Folket og Oppositionen og Hoffet imod os»*). Man holdt Isende fast ved den Tanke, at det dog ikke vilde komme til nogen egentlig Skilsmisse. Dette gjælder især om Pressen, der ved denne Leilighed som ved saa mange lignende, viste sig lidet fortrolig med de fremmedeForhold, som den omtalte**), men det gjaldt ogsaa om flere af Ministrene. Endnu den 26de Marts søgte et af Medlemmerne af Ministeriet, Jarlen af Rochford, i en KonlVrentse med Baron Diede, at hævde, at naar der fra dansk Side fra Begyndelsen og altid taltes om at ville tage alle Hensyn, vilde dette enten aldeles Intet sige, eller ogsaamaatte Meningen være, at man ikke vilde gjore den yderste Ret gjældende, og som en saadan Yderlighed betegnededen engelske Minister en Skilsmisse***), I Kjøbeuliavn,hvor Keith gjorde alt Muligt for at forebygge en

*) Diedes Beretning af 20de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) Bladet -The public Ledder« var saa sangvinsk, at det (Nuin. 3882) endnu efter Skilsirisstn lader en Korrespondent fra Kjøbenhavn skrive: »Preparatious are making in the royal palaee for the reception of our most amiable Queen Caroline Mathilde, who is hourly expected from tliecastle ofCronenburg. It is imagined, that a reconciliation will Le brought about between the two Queens by means of Sir Robert Murray Keith — — The Queen Dowager proposes to spent some ft:w wueks in Brunswick, and prepares to set out with her son PriL.ce Frederich for that city«.

***) Diedes Beretninger af 27de Marts og 3die April 1772, i Udenrigsministeriets

Side 797

Skilsmisse, og, ført bag Lyset, eller skuffende sig selv, længe meente at skulle kunne opnaae dette, modtog han allerede i Februar Baihordenens røde Baand, der denne Gang, da der ikke var nogen ledig Plads i Ordenen, ikke blot var et ualmindeligt Vidnesbyrd om kongelig Gunst*), men ogsaa lige over for det danske Hof et Udtryk for, hvor meget Ministerens Bestræbelser stemmede med hans Konges ønsker. Endnu den 2den April, da den danske Kegjerings Hensigt var kommen tydeligen for Dagen, foreslog Oberst Keith, eller, som han nu kaldtes, Sir Robert Keith, at den indledede Proces skulde standses, men at Dronningen skulde reise; man vilde da fra britisk Side indestaae for, at hun skulde vedblive at opholde sig uden for Landet. Det skal ved denne Leilighed især have været Schack-Rathlou, som modsatte sig enhver Eftergivenhed, og med stor Styrke gjorde gjældende, at man burde gaae videre frem paa den Vei, hvorpaa man allerede havde gjort de første Skridt**). Svaret,som Osten meddeelte Keith, gik ogsaa ud paa, at KongensVærdighed krævede Skilsmisse, at Kongen maatte opnaaeFrihed til igjen at gifte sig, at den danske Lovgivning, som han paastod, ikke kjendte til nogen Separation i Modsætningtil Skilsmisse, og, med et for Englænderne passende Argument, at Kongen ved nu at gribe ind og standse Processen,vilde komme i Strid med juridiske Former***).

I England beklagede man sig over den danske Regjerings

*) Walpole skriver den ste Marts 1772: «Mr. Keith's spirit in behalf of the Queen has been rewarded. The red riband has been sent to him, though there was no vacancy, with orders to pul it on directly himself, as there is do Sovereipn in Denmark to invest him with it». Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann 11, 201.

**) Efter Suhms haandskrevne Efterretninger.

***) Keitbs Forslag og Ostens Svar i Geheimearkivet.

Side 798

Fremgangsmaade. Man havde vistnok ogsaa ladet Kong Georg modtage Oplysning, man havde tilstillet ham Meddelelser om Vidneforklaringerne, om den styrtede Ministers Tilstaaelse eller om Dronningens Forklaring*), men medens disse Meddelelser fremkom under et Skin af Tillid og Fortrolighed, havde man, som det nu sagdes, i Virkelighed kun med Kingeagt selv afgjortAlt,udenatoppebienoget Svar, og-dog havde der i de første Tilsagn, der vare blevne givne Keith, indirekte ligget, at man kun i Fælleds skab vilde komme til en Afgjerelse.ModdennebritiskeOpfattelsehavde den danske Minister i London, allerede førend Skilsmissen blev fastsat, vel erindret, at det var Keith, der havde Uret, at han havde lagt mere i de første Forsikkringer, end han havde burdet, men Lord Suffolk var ikke bleven bevæget herved, han paastod, at han tilfulde kjendte disse Forsikkringer, og at Keith havde Eet**). I en anden Henseende følte Kong

*) Herom meldte en af de kongelige Skrivelser, dateret Christiansborg den 13de Marts 177 L': "Monsieur mon Frére et Beaufrére! Les quatre conseillers, savoir Mr. de Thott, de Schack, de Juel Wind et Stampe, dont j'ai annonce derniérement å Votre Majesté le dé*part pour Cronbourg, en sont revenus, s'y étant acquitté de leur commission de la maniére que Votre Majesté le lira dans l'écrit que pour eet effet je joins ici, et qui est la traduction verifiée du protocolle qu'ils ont tenu. Votre Majesté y verra que la Reine, loin de desavouer Strueensée, a confirmé sa confession par son propre aveu et par sa signature«. Efter Afskriften af Brevet i den Biilowske Samling i Sorø.

*_*) Mylord repondit, qu'il les avoit aussi, ces piéces, et qu'il avoit eu des rapports tres detaillees de tout ce qui s'était passé entre Votre Excellence et lui, et qu'il pensoit que Mr. Keith avoit raison. Diedes Beretning til Osten af 20de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. En omtrent samtidig Skrivelse fra den hannoveranske Minister i London, Ur. von Alvensleben, til Geheimeraadskollegiet i Hannover (Heimbiirger, Caroline Mathilde. S. 151) klager i Majestætens Navn ligeledes over, «das Betragen, so der diinische Hof gegen dieselbe persoulich und gegen seine eigene Zusage bei dieser Gelegenheit gehalteii". Suhrn har i sine liaandskrevne Efterretninger denne Bemærkning': »Osten fordærver det med den Engelske M nister red at lyve og give ham godtHaab«.

Side 799

Georg sig ikke mindre, og her uden Tvivl med Feie, personligenkrænket.DaKeithhavdeovergivet Christian den Syvende Georg den Tredies og Prindsessen af Wales Breve af 29de Januar, vare de for Caroline Mathilde bestemte vel blevne hende tilstillede, men det blev hende nægtet at svare. «Hendes Majestæt har villet svare«, saaledes lød herfra den kongelige Motivering af denne Nægtelse, anen hvor tilhøieligjegogsaaertilat formilde hendes Stilling ved enhver Opmærksomhed, som Omstændighederne tillade, har jeg i dette #ieblik ikke kunnet rette mig efter hendes Ønske, idet jeg med Grund frygter, at hun i et saa bevæget )iebliksnarerevildeforbittre,endberolige, der vilde fjerne mig fra mit Maal, som er og altid skal blive at bevare og pleie Venskab med Deres Majestæt« *). Kong Georg indvendte:«Jegvilaldrigopgiveen levende broderlig Medfølelse,ogdajegvelveed at skjelne mellem Klager, der maae rare, og saadanne, der kun sigte til at forbittre, vil det falde mig altfor vanskeligt at finde mig i Afbrydelsen af den reent familiære Brevvexling mellem Dronningen min Søster og mig, og jeg kan ikke forestille mig, at denne Afbrydelse vil blive opretholdt, naar Deres Majestæt har overveiet mine Grunde')**). Dengang Kong Georg sendte

*) Aprehendant avec raison, que dans ce moment d'agitation Ellene cherchåt plutot k aigiir qu' å calmer, ce qui m'auioit éloigné de mon but qui est et qu sera constamment d'entretenir et de cultiver l'amitié de votre Majesté. Christian den Syvendes Brev til Georg den Tredie, dateret Christiansborg den 22de Februar 1772, efter Afskriften i Geheimearkivet.

**) Je ne scaurois supposer qu'elle (l'interruption) puisse subsister aprés que Votre Majesté aura bien consideré les raisons que je Lui expose. Georg den Tredies Brev til Christian den Syvende, dateret St. James den 10de Marts 1772, i Geheimearkivet.

Side 800

sin Svoger disse Ord, var man i England endnu ikke sikker paa, at Skilsmissen skulde betragtes som uundgaaelig, men Fortrydelsen var dog allerede umiskjendelig; den tiltog, da Visheden kom og i dens Følge et andet stødende Budskab.DaSkilsmissedommenvarblevenforkyndt for DronningenpaaKronborg,blevderhende tilstaaet nogen større Frihed; hun havde i Foraarsdagene faaet Tilladelse til at tage sig nogen Bevægelse paa Kronborgs Volde, men det var tillige blevet hende forkyndt, at hun maatte holde sig beredttilsnarestmuligtatfores videre bort. Det var dog ikke til Norge, som man havde fortalt i England*), eller til Clausholm, som Rygtet havde gaaet i Danmark**), at man vilde sonde hende, men man havde — og i det Mindste efter hvad Osten har bemærket, allerede lige fra den 17de Januar — bestemt Aalborghuus til hendes fremtidige Opholdssted***); herhen var Hofbygmesteren, Professor Harsdorff, allerede blevet sendt, for at forestaae nogle nødvendige Forandringer; en Deel af det for Caroline Mathilde bestemte Tjenerskab var allerede ankommen dertil, og Vagtskibet i Sundet, Fregatten Tranquebar,underKaptainZiervogel,Vagtskibeti Storebelt, Hukkerten Amager under Kaptainlieutenant Neuspitzer, og Hukkerten Ararum under Kaptainlieutenant von Hemmert vare allerede beordrede til at overføre hende selv med Felgef). Det er

*) Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann. 11, 200

**) Lieutenant Normanus Brev i Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny Ka^kke. IV, 341.

***) Tout cela e'tait deja- decide et regie du jour merae de la revolutiou, skriver Osten deu 28de April til Dreyer i Petersborg.

+) El"ter Schonnings Optegnelser under 15de April 1772. Schynniiig fik pa.i denne Dag Ordre til at forestaae Kammerherre, Kommandeur Scliindels Kompagni, under dennes Fravsserelse, der skulde forestaae Dronningons Overfart til Aalborg, «hvor hun nu som i Arrest skulde opholde sig med en liden Hofstat».

Side 801

vel muligt, at den engelske Statssekretær, saaledes som den danske Minister i London har bemærket, kun har havt lidet rigtige Forestillinger om det Sted, hvortil hine Skibe skulde føre Dronningen*), Aalborghuus har maaskee i Lord Suffolks Oine snarere været som et Slags Tower, end et kongeligt Slot, men deri havde han dog neppe saa megen Uret, at Dronningens Overførelse til Aalborg for ham nærmestfremstilledesigsomenOverforelse til et nyt Slags Fangeliv. Den Mand, der var udseet til paa Aalborghuus at være Dronningens nye Overhofmester, Oberst Gottfried Penz, havde været en af de to Repræsentanter for Landetaten,derhavdedeellagetiat afsige Skilsmissedommen den 6te April; til hendes Kammerjunkere paa det nye Opholdssted havde man udséet et Par andre Officerer, »hvilke tvende«, som en Samtidig skriver**), «ikke nogen Tid havde været i hendes graee«; for de mere Fjerntstaaende kunde man vel give det Udseende af, at det slesvigske Dragonregiment,derunderDronningensOpholdpaa skulde indkvarteres i Byen, og hvoraf de to Eskadroner

*) Mylord fit d'abord semblant que le divorce seul brouilleroit les Cours et puis me dit de nouveau avec beaucoup de force, s'approchant de moi avec un air fort aiume": «Et que ferez vous de la Reine? Le Roy moti Maitre ne soufrira jamais que Sa Soeur soit enferniee (•lock'd up\); II veut la revoir: II vent, qn' Elle ait sa liberty; qu' Elle quitte leDanemarc; II souhaite me me ardement qu' Elle n'y re.nette jamais les pieds». Je luy repondis que je ne savois pas c|u'il fut question de tenir la Reine enfermee .... II me repliqua: "Comment? Elle ne sera pas enferm^e? Qu'est ce dorc que votre Alborg?" Je luy repondis: Alborg, Mylord, nest pas line prison, c'est une ville; il y a un palais, comme il y en a d'autres dans les pays du Roy, on la Reine pourroit etre assignee*. Diedes Peretning af 17de April 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) Schønnings Bemærkning i hans Dagbogsoptegnelse af 30te, Mai 1772. Bemærkningen gjælder Winterfeldt og Castenskiold.

Side 802

allerede vare ankomne til den*), havde den Bestemmelse at danne en Æresvagt, men i Virkeligbeden var der dog vistnok ikke tiltænkt den nye Garnison nogen nærmere Opgave,endhidtilGarnisonenpaaKronborg, nemlig at bevogteDronningen:selvFriherreDiedekunde, idet han lige over for Lord Suflolk bekæmpede Forestillingen om det paatænkteOpholdpaaAalboighuussomet nyt Fangeliv, dog ikke gaae videre end til den Forsikkring, at Dronningen der vilde kunne faae «al den Frihed, som Omstændighederne kunde tillade» **). Forsikkringen tilfredsstillede ikke***). EfteratderfradanskSide var bleven sat fuldstændig Skilsmisse mellem Christian den Syvende og Caroline Mathilde, vilde Georg den Tredie ikke tilstaae den danske Kegjering nogen Adkomst til at raade over Søsterens Skjæbne, og hendes egen Tilskyndelse gav ham nu snart ogsaa yderligere OpfordringtilstærkereOptræden,idetde første Linier, som Caroline Mathilde siden den 17de Januar havde kunnet henvendetilBroderen,endeligkundenaae til ham fra Kronborgf).

*) Jvdske Efterretninger for 1772. Aalborg 1772. Nr. 16, S. 186, Nr. 17, S. 199, Nr. 28, S. 329.

**) Toute la liberte, que les circonstances pourront permettre. Diedes Beretuing af 17de April 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

***) Da Osten i det følgende Aar var bleven entlediget som Udenrigsminister og udnævnt ;il Stiftamtmand i Aalborg, skriver en af de engelske Admiralitetsberrer, J. Bradshaw, en Ven af Keith, saaledes til denne, der nu var Ambassadeur i Wien: »Lord Suffolk talked of you every day; and he desired me to tell yon that Osten is sent to the very castle which was intended for the Queen«. Skrivelsen af 2(ide Marts 1773, i Memoirs and correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 377.

+) Det tilsigtede Brev lyder saaledes: »A la fin, mon chér Frére jai re<;u la permission de repondre k Votre Lettre du 10^me Mars, que je fais avec beaucoup d'empressement, d'autant plus que j'ai été inquiéte de n'avoir pas eu de reponse å ma derniére lettre datée de Friderichsberg. elle sera peat-étre arrivé'e depuis que je suis ici et qu'on n' aura pas su comment me la faire parvenir. Je me flatte, que vous vons souviendrez de ce, que je vous ai dit, et que vous ne vous laisserez pas imposer par les rapports qu'on ne manquera pas de vous donner. Votre gloire est trop interessée dans cette affaire pour que vous puissiez rester spectateur ou vous eoinenter des vagues promesses qu'on vous donne de me laisser les lionneurs dus a mon rang. Cela ne peut que me gener et en rien adoticir mon séjour ioi et me faire ma liberté; c'est å vous, mon frére, de me la procurer. J'aurois depuis longtemps demande å parler å Votre Ministre, mais je n'ai pas voulu m'exposer .\ un second refus, comme on m'avoit méme refusé de voir le Conte d'Osten, qu'on ne pouvoit pas supposer dans mes interets, ou il ne seroit pas å la poste on il est. Je ne vous fais pas le ret:il; de la facon impertinente, qu'on m'a arretée, je me contento de vous dire que le Conitts de Ranzau s'est reserve ce plaisir; il étoit accompagne' de trois Officiers qui avoient la garde au chateau. Donnez moi bientot de vos nouvelles, pour que je j uisse avoir dereehef le plaisir de vous escrire, et n'oubliez pas nos amis. et celle, qui ne cessera qu' avec sa vie d'étre votre tres affectionnée soeur, Caroline Mathilde. De ma prison å Cronbourg le 3léme avril 1772. — Je suppose, que cette lettre sern ouvsrte å Copenhague, comme mon cachet doit etre renvoyé avec celleci; on pretend, que ca tst pour estre plus sur que je n'ucrive pas». Brevet er her meddeelt efter Afskriften i den Biilowske Samling i Sorø, dog med Rettelse af aabenbare Skjødeslosheder_> der maae antages at hidrøre fra Afskrivningens Hastighed, og i det Mindste ikke kan hidrøre fra Caroline Mathilde selv. paa hvis franske Brevstil man kan finde Prøve i hendes Breve til hendes Overhofmesterinde i Hannover, Baronesse Ompteda Neues vaterlånclische Archiv oder Beitråge zur allseit. Kentn. des Eonigreichs Hannover und der Herzogthiimer Braunschweig. Begrundet von G. H. G. Spiet. fortgesetzt von E. Spangenberg. Jahrgang 18H1. Liineburg 1831. Iler Band. S. 282_—294). Jeg antager Brevet for ægte, deels fordi Kong Georg den Tredie netop vides den 10de Marts igjen at have tilskrevet Søsteren (ifølge Diedes Skrivelse til Osten af 13de Marts 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv), deeh af Hensyn til to Billetter fra Overhofmesteren, Grev Holstein, til Osten, daterede Kronborg den Iste og tde April 1772, begge i Geheimearkivet. Den første omtaler, hvorledes Grev Holstein har modtaget, den anden, hvorledes han igjen tilbagesender Osten Dronningens Signet, og i den første hedder det udtrykkelig, at Dronningen vilde tilskrive sin Broder «paa Fredag«, det vil sige den 3die April. Hendes Brev er formodentlig blevet aabnet i Kjøbenhavn.

Side 803

Georg den Tredie havde ladet sig det være magtpaaliggendeiegen
Person at vise den danske Konges Repræsentant,hvormeget

Side 804

sentant,hvormegethan fandt sig fornærmet. Søndagen den 12te April, da der var Cour i Palladset St. James, og da Kongen var ankommen til det Sted, hvor Friherre Diede stod, mellem den hollandske Minister og Sir Eobert Gunning,KeithsForgjænger i Kjøbenhavn, afveg Kongen fra sin Sædvane at henvende et Par Ord til enhver af de Tilstedeværendeogforbigik den danske Minister; denne var endnu ei fuldkomment sikker paa, om dette maaskee dog ikke var et Tilfælde, og stillede sig derfor, da Dronningen ogsaa gjorde sin Omgang, saaledes, at hun ikke kunde undgaaeham,men det Par Ord, hun henkastede, vare for kolde til at kunne berolige, og for at komme til Vished om Stillingen,som ogsaa efter andre Tegn syntes at være truende, indfandt den danske Minister sig igjen den paafolgende Onsdagvedden sædvanlige Morgenopvartning hos Kongen. Da Kongen traadte ud af sit Kabinet, stod den sardinske Ministernærmestved Døren, derpaa kom den preussiske, den neapolitanske og den saxiske Minister, og efter dem fulgte den danske. Georg den Tredie talte længe med enhver af do fire førstnævnte Ministre og underholdt sig især med Grev Briihl, Friherre Diedes Nabo, meget længe om de meest übetydelige Ting, men da han tilsidst sluttede sin Samtale med den saxiske Minister, vendte han den danske Minister Byggen, uden at værdige ham et Blik, paa en saa ioinefaldendeMaade,at der ikke kunde lades Tvivl om, at dette

Side 805

skete med Forsæt. Horace Walpole skriver i et af sine Breve til Horace Mann, den britiske Minister-Resident i Florents, at Diede ved denne Leilighed havde været uforskammetnoktil paa Kongens Bekostning at lee til den preussiske Minister*), men efter den minutiøse, næsten høitideligeMaade,der ret betegner Diplomatiet fra det forrige Aarhundrede, hvorpaa den danske Minister senere i en af sine Beretninger har gjort Rede for hiin Opsigt gjørende Hofbegivenhed**),maaWalpoles Angivende ansees for grundløs,saameget mere, som Lord Suffolk siden fandt sig kaldettilat meddele den danske Minister, at Kongens Holdningikkehavde gjældet Friherre Diede personlig, men kun Repræsentanten for det danske Hof. Hvad Kongens Væsen havde bebudet, erfarede Friherre Diede strax efter sin NærværelseiSt. James, da det blev bekjendt, at en Krigsflaade allerede var begyndt at samle sig, idet Ministrene i denne Anledning endnu ikke hårde henvendt sig til Parlamentet, men gjorde Brug af Vagtskibene og andre Skibe, hvorover de allerede havde Raadiglied. Skjønt det ikke udtrykkelig tilføiedes, at Flaaden skulde afgaae til det baltiske Hav, herskede der dog kun een Mening om, at Skibene rustedes til et Tog imod Danmark, og Statspapirerne sank***).

*) It is certain that Baron Die den, the Danish Minister, behaved with great insolence to the King the other day at the levee, laugh ing indecently to the Prussian-Minister on the King's not speaking to him. His wife is just arrived, but has not been at court, nor is visited by the great ladies. Brevet af 21de April 1772, i Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann. II , 209.

**) Diedes Beretning af 17de ipril 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

***) Diedes Beretning af 17de April 1772, i Udenrigsrninisteriets Arkiv. I Horace Walpoles ovennaivnte Brev af 21de April 1772 findes ogsaa disse Ord: «We have, a strong fleet preparing, that has a formidable appearance. The world destines it against Copenhagen". Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann. 11, 207.

Side 806

Førend den danske Ministers Budskab om Faren, med hans Beklagelse over, at man i London ikke havde villet lade ham kjende den tidligere, kunde naae frem til den danske Regjering, havde Skipperefterretninger allerede i Helsingør fortalt om en forestaaende Ankomst af en britiskFlaade,ogKeith i Kjøbenhavn ved en engelsk Koureermodtagetdensidste og bestemte Fordring, som han her skulde gjøre gjældende. Fordringen gik ud paa, at Hans britiske Majestæt ikke vilde taale, at Dronningen blev fastholdt i Danmark, efter at hendes Forbindelse med Danmarkvarblevenopløst*), men at han vilde have sin Soster tilbage, og var, hvis dette :ikke tilstodes, fast bestemt paa at fremtvinge (to enforce) sit Krav med Magt; Fordringen, der ogsaa berørte den Dronningen tilkommende Livrente, maatte tilstaaes strax, uden Ophold eller Forhaling, thi Sir Robert Keith havde Befaling til ikke at indlade sig paa den mindste Underhandlingomden,men skulde i Tilfælde af Afslag strax forlade Danmark, ligesom den hannoveranske Minister-Resident AndreasGottliebReiche,der nu i en lang Aarrække havde været ansat ved det danske Hof, for det samme Tilfælde havde modtaget en tilsvarende Befaling**). Da Keith faa Dage,

*) A daugther of Englaud, confined in Denmark, after her connexion with Denmark was dissolved. Memoirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 287.

**) Reiche døde i Kjøbenhavn den 28de Oktober 1776, efter at have gjort Tjeneste her i syv og halvtredsindstyve Aar. Det var om ham Suhm har skrevet (Samlede Skrifter. XIV, 239;: .Reiche blev hannoveransk Resident hos os et Aar, førend Friderich den Fjerde sluttede Freden til Friderichsborg. Han har mere end eengang fortalt mig, at Folk var da meget glade, og at han aldrig hørte her [i Kjøbenhavn] nogen klage, endskjønt Danmark havde da havt en langvarig Krig, og der vare mange Skatter, blandt andre Dagskat; nu derimod i Friderich den Femtes Tid hørte han klynke og klage af alle«.

Side 807

førend han modtog hiin bestemte Befaling, havde erklæret Osten, at han vel endnu ikke var bemyndiget til at gjøre et saadant Krav, men at han dog ikke betvivlede, at hans Herre, efter at man i Danmark havde fældet en Skilsmissedom,snartvilde«reclaniere» sin Søster, og lade nogle af sine Skibe hente hende, og at han derfor bestemt maatte udtale sig mod Dronningens Overførelse til Aalborg, hvor Seiladsen var Englænderne mere fremmed, havde den danske Udenrigsminister aldeles ikke viist sig imødekommende; nu, da den truende Fordring fremsattes den 15de April, skete dette lige ved den Tid, da man netop vilde skride til at udføre Beslutningen om Dronningens Overførelse. Det synes,somommere end eet Medlem af den nye Eegjering ikke har følt sig tiltalt ved strax at skulle opgive Bestemmelsenefterdetfremme le Bud, men paa den anden Side maatte i al Fald een Hovedbetænkelighed nu fremstille sig for Alle mod at fastholde hiin Beslutning. 1 de første Maaneder af Dronningens Ophold paa Kronborg havde man nægtet den britiske Minister enhver Adgang til hende, han havde kun i sit Hofs Navn kunnet forespørge om hendes Befindende; men efter at Skilsmissedommen nu var falden, havde man ikke længer troet at kunne fortsætte paa samme Maade, men havde indrømmet ham en, om endog begrændset,Adgangtilat tale med hans Konges Søster *). Sir RobertKeithhavdestrax benyttet sig af denne Tilladelse, han

*) Keith maatte for hver enkelt Gang, ban onskedc at see liende, i denne Anledning foist hcnvende sig til Osten. Soni Grund anfortes, at Kronborg var en Foestning, hvortil ingen Fremmed kunde faae Adgang udeii Konomandantens Tilladelse, men Osten skulde, naar Keith enskede at begivo sig derhen, hos Kongen udbede sig de fornodne Befalinger til Kommandanten. Ostens Skrivelse til Keith af 18de April 1772, efter Afskriften i Geheimearkivet.

Side 808

havde nyligen været paa Kronborg, og det maatte nu ligge nær at antage, at Dronningen, der saa længe havde gjort Modstand mod at føres bort fra Christiansborg, efter hans Paavirkning vilde vise sig endnu mindre villig til nu at føres længere bort. Enhver Tanke om i denne Hensigt at bruge Magt, har dengang navnlig Schack-Kattlau fraraadet som lidet passende til Forholdene. Naar den engelske Flaade virkelig skulde vise sig i Sundet, vilde efter hans Formening, da Dronningen dog ikke havde noget Parti i Landet eller Hovedstaden, Stillingen ikke være mere farlig, fordi den endnu traf Dronningen paa Kronborg, maaskee snarere endog mindre, end om hun var paa Aalborghuus, naar man kun ellers iagttog de fornødne Forsigtighedsregler mod at hun kunde komme til at tale eller skrive til Kongen*).VednærmereOverveielse viste det sig dernæst overhovedtvivlsomt,omOpfyldelsen af hele den fremmede Fordringvirkeligkundekaldes noget Offer; i Førstningen har man vel snarest tænkt sig betrygget mod nye Omslag ved at beholde Dronningen i Landet, men selv om man ikke i Udlandet kunde kontrollere hendes Færd og Forbindelser, saaledes som her, kunde dog fra en anden Side Meget tale for, at Forholdene i Fremtiden vilde blive nok saa sikkre, naar hun var reent ude af Landet. Naar man tillige kun skyndte sig med at tilstaae den fremmede Begjæring, førend den kom til at fremtræde mere truende ved den bebudede Flaades Nærværelse, vilde denne Eftergivenhed ikke heller saa let kunne stemples som Svaghed, men man kunde give sig Udseende af, at man lige saa gjerne gav Slip paa Dronningen,somdenengelske Konge syntes gjerne at ville have

*) Avec les precautions n^cessaires pour qu'elle ne parle ni derive au Koi. Udtoget af en Forestilliug fra Schack-Rathlou til Arvoprindsen, i den BiilowsUe Saiuling i Soro.

Side 809

hende*). Denne Tankegang vandt Indgang hos den danske Regjering; allerede den 18de April meddeelte Osten Keith, at den danske Konge «med Glæde« vilde imødekomme hans britiske Majestæts Onske om at hjemføre Dronningen til sine Stater, og ligeledes indrømmede, at hun forblev paa Kronborg lige til sin Afreise.

Ved denne hurtige Imødekommen blev Bruddet forebygget,mendog indtraadte der endnu nogle-Oieblikke, hvor Skyerne igjen syntes at trække sig sammen: efter at man var bleven enig om Sagen, syntes Formen at skulle bringe ny Strid. Eftergivenheden fra dansk Side fulgtes nemlig dog af en Paastand om, at der nedvendigviis burde gives en særegen Forsikkring mod, at Dronningen ikke vilkaarlig skulde kunne vende tilbage og derved berede ny Urolighed; i denne Henseende gjorde Osten baade Paastand paa en fra britisk Side udtrykkelig indgaaet Forpligtelse, og ønskede tillige at gjore en saadan endnu fastere ved at opnaae en fremmed, og da navnlig en russisk Garanti. Sir Robert Keith i Kjøbenhavn, ligesom Lord Suffolk i London, udtalte i denne Anledning, at deres kongelige Herre paa ingen Maade ønskede at see sin Søster vende tilbage til Danmark, og at dette maatte være den danske Regjering nok; om nogensomhelsthøitideligereForsikkring, Konvention eller Traktat om dette Punkt, kunde der derimod, som de erklærede, ikke længer være Spnrgsmaal, efter at Skilsmisse nu var fastsat, og lige saa lidet vilde deres Herre hore Tale om, at der i denne Henseende skulde gives Garantier af Fremmede;dendanske Minister i London mindede forgjæves om,

*) Et en apparence avec au tant de plai.sir que le Roi d'Angleterre semble en avoir d'étre mis en possession de la personne de la Heine. Udtoget af Scliack-Rathlou« Forestilling, i den Biilowske Samling i Sorø.

Side 810

hvor let mundtlige Ord kunde glemmes og tilsidesættes, han traf en saa absolut Uvillie mod enhver Overeenskomst, som den ommeldte, at han for det Tilfælde, at man ei her vilde opgive ønsket om en saaclan, maatte befrygte Krig, og raade Regjeringen til selv at ruste og til at meddele ham sin Beslutning saa betimelig, at han kunde være istand til at give de danske og norske Skibe, der maatte befinde sig i britiske Havne, fornoden Underretning*). Men ogsaa Paastanden om en særlig Stipulation mod Dronningens mulige Tilbagevendenvar,navnlig efter russisk Tilskyndelse, snart igjen opgivetiDanmark, og den danske Legation i London, hvis Medlemmer ogsaa af private Hensyn kun med Beklagelse havde tænkt sig et fuldstændigt Brud som nærforestaaende**), aandede igjen friere. At denne fredelige Udjevning ogsaa stemmede meest med de engelske Ministres Ønsker, kan vel ei betvivles, men idet Lord Suftolk den Iste Mai, ved Slutningen af Sir llobert Keiths Forhandlinger i Danmark, atter tolkede ham Kongens Tilfredshed og særdeles gav ham sin Anerkjendelse af den ..Vlaade, hvorpaa han nu havde tilbageviist den paatænkte Stipulation ***), vilde han dog heller

*) Diedes Beretning af 28de April 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv.

**) Ministeren, der havde flere Kreditorer, vilde ikke alene gaae Glip af den sædvanlige Afskedspresent af 500 Pund, men frygtede endog for, at det ved en pludselig Tilbagekaldelse kunde gaae ham, som den sidste venetianske Minister-Resident Imberti, der, da han skulde bort, var bleven sat i Gjældsfængsel. Hanneken, der som mangeaarig Legationssekretær i London baade havde været behjælpelig ved Oprettelsen af Dronning Louises og af Dronning Caroline Mathildes Ægteskahscontract, tabte nu ogsaa en ham tidligere givet Udsigt til et anseeligt Honorar ved hans eventuelle Afgang. Diedes og Hannekens Skrivelser til Osten af 28de April 1772, i Udeurigsministeriets Arkiv.

***) The care yon have taken to distinguish between a claim of right, and the subjects of negociation, and to prevent the mixture of stipulations with a denrand, is perfectly agreeable to your in- structions. Lord Suffilks Depesche, dateret St. James den lste Mai 1772, i Memoirs and Correspondence of Sir Hubert Murray Keith. I, 287.

Side 811

ikke lade ham være uvidende om, hvor forberedt man havde været paa at naae Maalet ved andre Midler. Lord Suffolk tilskrev ham dengang ogsaa disse Ord: «Til Deres egen Underretningindeslutterjeg en Liste paa de Skibe, der vare bestemte til at fremtvinge Dronningen af Danmarks Frihed, dersom samme var blevet nægtet. De fra Plymouth vilde allerede været seilet, dersom Kontra-Ordren kun var kommennoglefaa Timer senere, end Tilfældet var. De andre vare netop nu færdige til at gaae til Dunerne, og hele Flaadenvildesandsynligviis paa denne Tid have været paa sin Vei til Kjøbenhavn, under Befaling af Sir Charles Hardy«*). I en Depesche fra Osten til Friherre Diede, der krydsedes med Lord Suffolks Skrivelse, trøstede den danske Udenrigsministersigmed spottende at bemærke: "Englands Eustninger havde kunnet foraarsage en Kuldkastelse af det politiske System i Norden, til Skade for England selv, men alle de engelske Flaader vilde ikke kunne gjøre Dronning Mathildes Last til Dyd, ligesom man i hele Verden siden Alexanders Dage ikke vilde have seet en Krig i en saadan Anledning«**).

*) Lord Suffolks Skrivelse til Sir Robert Keith, dateret St. James den Iste Mai 1772, i Menoirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 286. Skibslisten findes ikke nieddeelt i det citerede Skrift, men en Fortegnelse over Skibene findes ogsaa vedlagt Diedes Beretning af 21de April 1772. Efter denne Fortegnelse talte Fli aden dengang Linieskibene : Marlborongh, Albion, the Resolution, the Thriumph, the Centaur, Egmont, Torbay, Asia, Romerset og Worcester, foruden Fregatter og Bombeskibe.

**) Comme dans runivers Jepuis Alexandre on n'auroit pas vu une guerre pour un pareil irotif. Osten:* Depesehe af ste Mai 1772 i Geheimearkivet.

Side 812

Da Friherre Diede igjen kunde indfinde sig i Palladset St. James og hans Gemalinde der kunde forestilles, fandt han endnu noget Nag hos Kong Georg den Tredie*), og det er bekjendt, at Andre endog have rneent, at en fra denne Tid nedarvet Uvillie ved det britiske Hof ikke skal være bleven uden al Indflydelse paa langt senere Forhold til det Land, hvor Caroline Mathilde var bleven forskudt: <>hoc fonte derivata clades»**). Men efter at man her havde rettet sig efter den britiske Konges Fordring, kunde den danske Minister derimod kun yttre sig tilfreds med den Maade, hvorpaa den engelske Statssekretær for sin Person nu igjen viste sig forekommende, og navnlig i Henseende til et Punkt, hvorpaa den danske Regjering lagde Vægt. Da man i Danmark var gaaet ind paa den af Keith fremsatteFordring,atden britiske Konge vilde have sin Søstertilbage,vardet tillige blevet forudsat og tilstaaet, at hun uden for Landet kunde oppebære en hende tillagt Livrente; men hellere end Aar for Aar at skulle udredeenPensiontil den forrige Dronning, ønskede dog den nye Regjering een Gang for alle at komme ud af hele dette Forhold, ved i Stedet derfor at tilbagebetale hele den af Dronning Caroline Mathilde bragte Medgift; Ønsket var et Udtryk af de samme efter den 17de Januar herskende Stemninger, der efter at Mathildeordenen var afskaffet, og Dronningens Navn udeladt af Kirkebønnen***), ogsaa gav

*) Le Roi de la Grande Bretagne a encore quelque peine å vaincre sa sensibilite, mais II y viendra. Skrivelse fra Diede til Osten af ote Mai 1772, i Uden rigsministeriets Arkiv.

**) N. Wraxall, Posthuinous A^emoirs of his own time. Philadelphia 1843. p. 143.

***; Ifølge Reskript ar 23de April 1772. Af Biskop L. Harboes Skrivelse af 24de April 1772, hvorved Reskriptet meddeles Stiftsprovsten, findes en Afskrift i den Biilowske Samling i Sorø.

Side 813

et nyt Navn til Orlogsskibet Caroline Mathilde, som alleredeførenddenunge Dronnings Ankomst, den 12te Juni 1766, her var løbet af Stabelen paa Ny-Holm*), og der senere ogsaa befalede, at "Stipendium Carolino-Mechthildianum»,somvarblevet oprettet i Anledning af Caroline MathildesIndtogsdagdenBde November 1760, — i Stedet for en af Kommunitetet dengang paatænkt Æreport paa Nørregade—herefterskulde kaldes »Stipendium domus regiæ» **). Lord Suffolk opnaaede Kongens Bifald til at opfylde den danske Kegjerings Onske, og undertegnede derefter med Friherre Diede en Overeenskouist, hvorefter fyrgetyve tusind Pund Sterling, som Dronning Caroline JMathildes Medgift fra den britiske Krone, og fyrgetyve tusind Rigsdaler, som hendes hannoveranske Medgift, den Iste Januar 1773, skulde efter Hans britiske Majestæts Ordre udbetales i Hamborg af Huset Bauer og Son i Altona, med en Rente af fem Procent fra den Dag, da Dronningen havde forladt Kronborg***).LordSuffolkerklærede ligeledes, at man nu, »for ei at gjøre den mindste Parade« kun vilde afhente Dronningenmednoglemindre Skibe, at Sir Robert Keith skulde følge med hende og ikke vende tilbage til sin tidligere Stilling,menatden biitiske Konge dog i Stedet for ham, der under den foregaaende Forhandling havde liavt haarde SammenstødmedGrevOsten og den danske Regjering, vilde sende en ny Repræsentant til Kjøbenhavnt)- Paa den andenSidefandtesKong

*) Garde, Efterretninj:er oin den danske og nor*<ke Soniagt. IV, 595.

**) Nyerup, Efterretnir.ger oin Regentsen. Kjobenhavn. 1809. S. 24-26.

***) Overeenskonisten blev f.i Lord Suffolk o<; Friherre Diede at'sluttet i London den I'Hle Juli 1772, men Medgifteu blev allerede i August, ved Kjobmandshuset Claus Heyde et Conip. i London, udbetalt i norske Vexler.

+) Keith fik som britisk Minister i Kjøbenliavn til Efterfølger Radulph Woodford, der tidligere havde været ansat i Hamborg. Selv blev han, da han havde fulgt Dronningen til Stade, efter et Besog i Hjemmet og et )3esog hos Caroline Mathilde i Celle, i tyve Aar britisk Ambassador i osterrig, og deeltog som saadan i Kongre.ssen i Sistovo. Efi:er den franske Revolutionskrig? Bcgyndelse tog han Afskeed, og dode i Aaret 1795 paa sin Villa ved Hammersmith udenfer London.

Side 814

denSidefandtesKongChristian den Syvende villig til at gjere Afkald paa den Andeel i Arven efter Prindsessen af Wales, der efter den engelske Lovgivning skulde tilfalde ham, som endnu ikke skilt fra Caroline Mathilde dengang, da hendes Moder døde den Bde Februa^. Idet Lord FrederickNorth,Premierministerenog Georg den Tredies bekjendteYndling,dersom Kommissær behandlede Boet, for Friherre Diede anmeldte det Beløb, der efter forskjellige Gaver til den afdøde Prindsesses Hoffolk, vilde være at fordelemellemhendesfem levende Børn, og foreløbig angav, at enhver Femtedeel kun lidet vilde overstige 8,000 Pund Sterling, henstillede han, hvorvidt mulig Kongen af DanmarkogNorgevilde gjøre Afkald for sin Person til Fordeel for Dronning Caroline Mathilde eller nogen Anden; efter denne Henstilling renoncerede Kongen paa ethvert Krav til Fordeel for Dronningen. Denne Renunciation maatte dog synes at være en saadan Selvfølge af de givne Forhold, at en modsat Færd ved denne Leilighed ei vel var mulig, men som en Imødekommen fra dansk Side blev det betragtet, at man her vedblev at nævne Kong Georgs Søster som "Dronningn Caroline Mathilde, om endog ikke som DronningafDanmarkog Norge*). Da Lord Suffolk havde røbet

*) 'Elle a cess^ d'etre Reine de Dann;mark, quoiqu¹ k l'exemplo de bi Reine Marguerite, epcuse de Henry Quatre [o: Henry Six] Kile continue d'etre appellee Reine Caroline Mathilde_•, skriver Osten den 2den Juli 1772 til Diede, i en af hans Depescher i Geheimearkivet. Fra britisl? Side naevnte man Caroline Mathilde som Hendes danske Majestjet, til Exempel i de juridiske Akt- stykker angaaende C'l ristian den Syvendes Afkald paa Arven efter hendes Moder, men dette fremkaldte her stadig Mistro og Indfigelse.

Side 815

et ønske om, at Dronningen, naar hun forlod Danmark, ikke maatte savne et passende Følge, blev det ogsaa overladtDronningenpaaKronborg blandt hendes hidtilværende Omgivelser der, selv at vælge de Personer, som skulde ledsagehendepaaSøreisen*).

Dengang den femtenaarige Prindsesse Caroline Mathilde skulde forlade sit Fødeland for at blive Danmarks og NorgesDronning,havdehun viist sig levende bevæget; den berømte engelske Hofmaler, Sir Joshua Eeynolds, der havde faaet det Hverv at male hendes Billede, pleiede senere at sige: «I)et var et svært Arbeide, thi Prindsessen var næsten altid i Graad, medens hun sad for mig». Da den unge Dronning, inden hun endnu havde fyldt sit eet og tyvende Aar, skulde forlade Kronborg og Danmark, skete det under Forhold, der ikke lod hendes Bevægelse være mindre; en ny Tid oprandt atter for hende, de Aar, hvori hun, inden sin tidlige Død, skulde voxb under Sorgen, og med hende fulgte uforgjængelige Indtryk, blandt dem sikkert ogsaa MindetomhendesOphold paa den anden nærliggende Kongeborg,hvorhunhavde seet sig efterladt, medens Kongen, allevegne modtaget med Pragt og Herlighed, færdedes i Udlandet,hvorhunhavde sukket: «O keep me innocent, make others great» **). Men medens det under disse Forhold da

*) Diedes Beretning af 19de Mai 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv. I en ciffreret Skrivelse fra Diede af 19de Mai melder han senere Osten, at han havde fundet Lord Suffolk »se louant particuliérement du trait concernant les lettres de Struensee, dont il me fit eonfidence«. Gaves eller gives der Breve mellem Struensee og Caroline Mathilde?

**) Feldborg, Denmark delineated. London. 1821. I, 90. Rasbech, Frederiksborg Slots Beskrivelse. København 1832. S. 151. Den Rude i Frederiksborg, hvorpaa Dronning Caroline Mathilde med en Diamant havde skrevet hine bekjendte Ord, blev odelagt ved Slottets Brand i Aarct 1859. Feldborg, der bar givet en Facsimile af Indskriften, tilfoier. at Kong Frederik den Rjette saa meget mere havde paalagt Slotsforvnlteren paa Frederiksborg at vaage over denne Rude, som en Rude i Kronborg, hvorpaa bans unge Afoder under sit Fangenskab der havde efterladt et tilsvarende Udtryk af Sindets Bevsegelse, allerede dengang var itubrukket.

Side 816

ogsaa skulde ventes, at Beretningerne om hendes sidste Dage paa Kronborg og om hendes Afsked fra Danmark maatte have særlig Interesse, er det Modsatte Tilfældet; medens de romantiserende Skildringer af Dronning Caroline Mathilde have havt let ved at udmale hendes Bortseiling, ere de faa historiske Beretninger herom kun yderst fattige. Dette gjælder navnlig ikke mindre om de engelske Dagblade, end om de danske Aviser. Til de lakoniske Breve eller Billetter,hvoriKommandanteneller Overhofmesteren tidligere give en eller anden, dog som oftest übetydelig Melding om Forholdene paa Kronborg, træffes ei engang tilsvarende fra Slutningen af Dronningens Ophold*). I den trykte Samling af Sir Robert Murray Keiths Skrivelser findes et Brev til hans Soster, hvori han skriver: «Kan Du forestille Dig, hvad din Brodér maa have felt, da han gik gjennem den hvælvede Indgang til Hamletsßorg, for at bringe en sorgfuldogkrænketFyrstinde de velkomne Beviser paa broderligKjærlighedoggiengivet Frihed?*)«, men den Forventning,ensaadanBegyndelse kunde vække, bliver imidlertid senere aldeles skuffet ved den ufuldstændige og mangelfulde

*) Can you ligure to yourself, ■vvhat he must hawe felt in passing through the vaulted entrance of Hamlets Castle, to carry to an afflicted and injured Princess the welc.ome proofs of fraternal affection, and liberty restored. Keiths Brev, dateret Kjøbenhavn den 4de Mai 1772, i Memoirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 290.

Side 817

Maade. hvorpaa hans Korrespondance er udgivet; idet alle Keiths officielle Beretninger om sine Besøg paa Kronborg ere udeladte, træfler man senere, i et af hans følgende Breve til Søsteren, endnu kun dette Vidnesbyrd fra ham om CarolineMathilde,at«en ømmere Moder end denne Dronningvaraldrigfødt i denne Yerden»*); om hendes Afreise fra Kronborg anfører han aldeles Intet. Under denne MangelpaasamtidigeOplysninger herom, eller sammes Utilgjængelighed,torenhidtil utrykt Beretning fra Helsingør, der er affattet umiddelbart efter Dronningens Afreise, vel endnu have Krav paa at meddeles. Beretningen er skrevet af Generalkrigskommissær Christian de Tuxen, der var født i Skanderborg i Aaret 1713 og egentlig hed Christian Møller Friis, men i Aaret 1749 var bleven adlet under Navnet de Tuxen; han havde tidligere havt Embedet som Notarius publicus i Kjobenhavn, men levede nu i Helsingør, hvor han døde i Aaret 1792. Hans Beretning angiver sig

*) I am just returned from her Majesty, who is, Heaven be praised! in perfect healtli, notwithstanding the danger she has run of catching the nieasles from the youg princess, whom she never quitted duringi her illness. A more tender mother than this Qneen never was born in this world. Keiths Brev, dateret Helsingør den 24de Mai 1772, i Mtrnoirs and C'orrespondenee of Sir Robert Murray Keith. I, 294. Et tilsvarende Vidnesbyrd forekommer i et senere Brev fra Celle til Lord Suffolk, dateret den 2den November 1772 (Memoirs and Correspondence. T, 302). Her anfører Keith , at Dronningen nu især yttrede stor Frygt for de Forestillinger om hende, som man vilde indgive hendes Børn; Keith bemærkede i denne Anledning, at Hendes Majestæts Børn endnu længe vilde være saa smaa, at saadanne Indtryk i al Fald længe ikke vilde kunde blive dybere, end at de jo senere let kunde udviskes, men han li ar tilføiet: »The Queen seemed willing to lay hold on that hope, yet could not help bnrsting into tears, •wheri she mentioncd the danger of losing the affections of her children«.

Side 818

selv som stilet til hans Efterfølger som Notarius publicus, og dette var den i Aaret 1810 afdøde Justitsraad Christian Schmidt; Tuxen havde i Aaret 1756, paa den dengang sædvanligeMaade,faaetTilladelse til at afstaae denne sit Embede,saaledesathan selv bevarede den største Deel af Indtægterne. Hans Efterfølger, der var født i Aaret 1721 i Landsbyen Kelleklinte ved Kallundborg, havde, efter at være bleven dimitteret fra Kallundborgs latinske Skole og derefter taget theologisk Examen, faaet et Navn som OversætteraffremmedeSkrifter*); bekjendtere er han dog blevensomBogsamler,ved sit især paa historiske Skrifter rige Bibliothek, som han, da Alder og Svaghed i Aaret 1797 tvang ham til at opgive sit Embede, fik solgt til JustitsraadScaveniustilGjørsløv, men som blev ødelagt under Englændernes Bombardement i Aaret 1807, da Scavenius'sGaardiKlædeboderne gik op i Luer. Den samme historiske Interesse, som Schmidt lagde for Dagen ved at samle sit Bibliothek, kan vel i Aaret 1772, under de daværendeAvisersOrdknaphed,have ladet ham forudsee, at en omstændeligere, faktisk Beretning om den unge DronningsAfreisemaaskeeikke vilde blive Eftertiden uvelkommen.

Tuxens Beretning lyder saaledes**):

• Helsingør den Iste Juni 1772.

Velædle Hr. Notarius, allerhøystærede gode Ven! Ifølge Deres kiærkomne Skrivelse, som jeg rigtig har bekommet, har jeg ey villet undlade at melde, hvad jeg tilforladelig veed om Dronning Caroline Mathildes Afreyse.

*) Nyerup og Kraft, Litteratur-Lexikon. S. 534.

**) Den meddeles her efter Afskriften i den Biilowske Samling i Sorø. En skjødesløs Skrivernaade, som Råbe for Råben, er her rettet.

Side 819

De tre Capitainer af de to Fregatter og Konge-Jagten paa 10 Kanoner, af hvilke den fornemste forestiller en Commandeur, med sammes Flag paa Stor-Masten, hedde Mac Bride, Davis og Commons, alle anseelige og smukke, vel equiperede Folk, dog med det engelske strute Væsen*). Commandeuren gav ingen Visite til Kammerherre Schindel**)-, efter at have meldt sig hos General Hauch ved General-

*) Kjøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger for Fredagen den 29de Mai 1772 have under «Handels-Beretninger» denne Artikel: "Helsingør den 2£de May. I Gaar ankom med liden Vind af N.V. 80 til 90 Skibe af adskillige Nationer til Østersøen, hvoraf de fleste vare Engelske, og deriblandt vare og to Engelske Fregatter og et Snauskib, hvilke skulle afhente Dronning Caroline Mathilde«. "De kjøbenhavnske Tidender" for deu 29de Mai, der ligeledes anmelde de tre engelske Skibes Ankomst i Sundet, anfører dem som «to Fregatter og en saakaldt Slup eller Snau», men heller ikke her angives Skibenes Navne, som man ogsaa forgjæves søger i de forskjellige Skrifter om den engelske Marines Historie. Flagskibet, hvorpaa Dronning Caroline Mathilde gik ombord, var Fregatten •Southhamptoii« paa 30 Kanoner, den anden Fregat var «Seaford» paa 20 Kanoner, det tredie Skib har Diede, der na;vner Fregatterne, kun vidst at anføre som «une chaloupe , dont le nom étoit échappé å Mylord (Suffolk), de 10 piéces« (Skrivelse til Osten af Iste Mai 1772, i Udenrigsministeriets Arkiv). I Stedet for Kaptain Mac Bride, der tilhørte en irsk Slægt (William Anderson, Genealogy and Surnames. Edinburgh. 1865. p. 19, 74) anføres paa andre Steder urigtig en Kaptain eller Kommanc.eur Hamilton som Eskadrechefen (Høst, Struensee und sein Ministerium. 11, 375. Heimbiirger, Caroline Mathilde. S. 155). Da Mac Bride senere, som en af de to Repræsentanter for Plymouth, spillede en Rolle i det engelsku Parlament, viste han sig som «a man of blunt manners« (N. Wraxall, Posthumous Memoirs, p. 100), men i de engelske Officerers «strute Væsen« i Helsingør tør man dog vistnok og&aa see et Udtryk for den almindelige Misstemning i England over Caroline Mathildes Behandling; og denne Misstemning har vel ogsaa gjort Sit til, at man kun vilde see Damerne paa samme Skib som Dronningen.

**) Kammerherre, Komrnandeur Conrad von Schindel, der i Aaret 1794 døde som en af Flaadens Admiraler, var kongelig Jagtkaptain.

Side 820

Consul Fenwich, som sig altid blev liig, men gik strax ombordigien.Dagen efter, da Keith var kommen, præsenteredehandisse Officierer til Schindel med Sigende: at det var den Mand, Kongen havde befalet at gaae ham*) til Haande i alt og see efter, intet manglede, samt med Konge-Chaloupenatsætte Dronningen ombord; hvortil han svarede, at de behøvede ingen Assistence i nogen Maade, og at han ey vilde lade sig betage Æren, selv at bringe Dronningen ombord. Da Keith videre sagde ham, at han tillige med Grev Holstein og Kammerjunker Råben, Oberhofmesterinden**) og en Hof-Dame skulde være paa samme Skib, som Dronningen,forat opvarte hende, og at man meente Flag- Skibet dertil, som det største, var og det bedste, svarede han, at den liden Jagt egentlig var indrettet dertil, og kunde nok rumme dem, saasom der var Mængde af Værelser,justbygde for sligt, skiøndt han vel og vilde tilstaae, at den derfor var ingen god Seyler, men dersom Dronningenskuldevære paa hans, som Flag-Skibet, saa tog han ey mod mere end Dronningen, hendes tvende Hofdamer og Kammer-Jomfru, og maatte Keith, Holstein og Råben gaae ombord paa et andet Skib***). Keith sagde, at han fra sit

*) o: Mac Bride.

**) Ved »Overhofmesterinden« kan her kun menes Overhofmesteren, Grev Holsteins Hustru; sictan Aaret 1769 var Greven, i sit andet Ægteskab, gift med Baronesse Charlotte Elisabeth Henriette Knypog Inhausen, der i Aarst 1809 døde som Diakonisse i Vallø.

***) Kammerjomfruen, der med Grevinde Holstein og Frøken Møsting kom ombord paa Southhampton, findes i »Staats- und gelehrte Zeitung des Hamburgischen unpartheyischen Correspondenten« for Løverdagen den 6te Juni 1772, i en Notits fra Kjøbenhavn om Dronningens Afreise, nævnt som ndie Karcmerjungfer Mullern«. Det er vistnok til den samme Kammerjomfru, at der sigtes, naar det i Præsten Lehsens Skildring af Dronningens Død senere hedder: • Gegen Mademoiselle M. **, mit der Sie gemeiniglich D&nisch sprack, hat.te Sie verschiedentlic.h was von »Kindern» gcsjigt, und man zweifelte nicht, Pie hatte ihre eigenen Kinder dam it gemeint» (Die letzen Stunden Hire MajestJit, rler hocbseeligen Konigin von Diinnemark, Caroline Nfathilde. Dritte Auflnge. 1776. S. 30).

Side 821

Hof havde expresse Ordre at være paa samme Skib, og Commandeuren replicerede, at Hoffets Ordre gik ham lidet an, han havde Admiralitets-Befaling at indtage Dronningen og ingen anden end til Nød de ommeldte tre Fruentimmer, og ingen flere indtoges, hvormed de da maatte lade sig neye*). Samme Dag blev de tre Chefs præsenterede for Dronningen,ogde knælede med eet Knæe, da de kyste hendes Haand. Man begyndte strax at embarquere Proviant i stor Mængde af Stude, Kaikoner, Lam, Kaponer, Høns, Ænder eta, samt Dronningens Bagag.e, svære Kister og Kasser, hvoraf jeg har seet Nr. 40 med hendes Navn paa**).

*) Det vil sige, at de to danske Hofmænd maatte, ligesom Keith, gaae ombord paa Fregatten Seaford, medens d^t Ovrige Følge fik Plads paa det tredie Skib (jvnfr. Hamb. Corresp. for 10de Juni 1772). Det kunde til den ovenstaaende Beretning føies, at Englænderne, der selv havde deres Skibslæger, ikke heller vilde have nogen dansk Læge med. J. C. Tode skriver i sin Autobiographi (i Lahdes og Nyerups Samling af fortjente danske Mænds Portrætter med biographiske Kfte r etninger Kjobenliavii. 1798_—1806. 111, 8. 29): «Som Hofmedikns fik jeg ogsaa 1772 Befaling at følge med Dronning Caroline Mathilde, og jeg begav mig derfor til Helsingør; men Comniodore Mac-Bride havde ingen Plads mere paa Skibet«.

**) Keith bemærkede senere, onder sitßesog hos Dronningen i Celle: «She mentioned, with a smile, some of tho jultry things, which had been sent as part of her baggage from Denmark, adding that this new instance <>f their meanness had not surprised her». Keiths Skrivelse af 2den November 1772, i The Corresponden.ee of Sir Robert Murray Keith. I, 303. Selv havde Caroline Mathilde, da man ogsaa havde ser.dt alle hendes Diamanter til Kronborg som Osten meddeelte Diede, kun uddtaget dem, som hun selv havde medbragt til Danmark, og givet de andre tilbage. Apostille til Ostens Der.esche af 9de Mai 1772, i Geheimearkivet.

Side 822

Da Skibene kom, stod hun paa Volden vel i 3 Timer, men var saa vel inde som ude øynsynlig bedrevet; sagde det og til hvem som talte med hende, saasom Holstein, Råben og Damerne, Hauch og Putscher*). Hun har og i nogen Tid været meget hæftig mod de om Hende værende, ladet sig give Jerusalems «Wahrheiten der Christlichen Religion«,tagetdendanske Psalmebog med sig, for ey reent at glemme Sproget, og vilde ladet kiøbe en dansk Bibel; og som da ingen strax var forhaanden, blev hende af Hauch en foræret, med Undskyldning, at han dertil fordristede sig. Hun har sagt til mere end til een, at hendes eneste TilflugtvarGud,og har ey kunnet tvinge sit Hiertes store Bedrøvelse, saa de eller den, som har været nærværende, vemodig med hende har maattet græde. Det haardeste Pust var i Overgaars noget over Middag; da hun leverede PrintsessentilGeneralindeHauch, svømmede de i Taarer, og med mange 100 Kys, endog efterat Generalinden havde hende paa Armen**). Med eet Ord, hun var inderlig bedrøvet. Dog recolligerede hun sig, og bad Putschers lille Datter, et meget smukt Barn, af 7 Aar, som hun noget forhen selv havde ført ind til Printsessen for at kysse og spøge med

*) Etatsraad Johann Gotlieb Putscher, tidligere Livehirurg hos Kong Christian don Sjette (jvfr. C. D. Biehls Historiske Breve. Historisk Tidskrift. Tredie R;sekke. IV, 201), nu en af Ksmnierererne ved Oresunds Toldkammer. Han dode i Aaret 1781 som Konferentsraad og forste Toldkaemmereer; det var lians tidligere Eiendom, der allerede I Aaret 1772 blev kjobt af Regjeringen til atvaere Embedsbolig lor Direkteurerne, og vedblev at vsere dette til Oresundstoldens Ophor. V. Lassen, Indbydelsesskrift i Juli 1870. S. 45.

**) Generallieutenant Haucts anden Hustru, fodt Anna Cathrine von derMaase, Enke efter Kammerherre og Staldmester Adolf Henrik StaflFeldt.

Side 823

hende, komme ind til sig igien*), og sagde til Putscher, at hun vilde stræbe at holie sig overfor Engelænderne, hvortil Putscher sagde, det maatte hun ikke, men give sin BedrøvelseLuft,forey at skade sig selv, allerhelst hun var søsyg;hvorpaahunerklærede sig at ville giore det saa godt, søm hun kunde. Derpaa sagde hun, at hun vilde tage frisk Luft; gik saa ud med Generalen Hauch, Frøken Møsting — thi Frøken Schmettau og Sperling vare reyste med Printsessen**)—,Fru Grevinden Holstein, hendes Mand, Keith og Eaben samt Frøken Hauch; hist og her med megen kiendeligHierteklemmelse,skiendtman stræbte at tale med Hende om indiferente Ting, indtil Klokken var 6, da de Engelske Officierer kom og sagde, at det nu var Tid. Hvorpaa HolsteinogRåbengik foran, og Dronningen mellem Hauch og Keith, Frøken Møsting og Frøken Hauch bagefter***), ned af

*) Den nævnte lille Pige, Juliane Charlotte Putscher, født i Aaret 17R4, blev senere, i en Alder af neppe sytten Aar, gift med Kasserer ved Kongens Partikulær-Kasse, Conrad Daniel Linde. Hendes endnu levende Datter, Fru Agnete Amsinck, erindrer meget nøie, hvorledes det mange Gange er blevet hende fortalt af hendes afdøde Moder, at Putscher i sin tidligere Egenskab af Læge daglig skulde besøge Caroline Mathilde under hendes Fangenskab, at Dronningen nærmest for Prindsessens Skyld havde ønsket, at han vilde tage sin Datter med sig, og at hun, den lille, fremmede Pige, ved sine Besøg af Caroline Mathilde var bleven modtagen med en Venlighed og Kjærlighed, der aldrig senere gik hende af Minde.

**) Jvfr. «De Kjøbenhavnsko Tideuder» for Mandagen den Iste Juni: • Løverdag Eftermiddag Klokken 4 afrejste Hendes kongelige Høyhed, Kronprincesse Louise Augusta fra Cronborg i en kongelig Carosse med 6 Heste forspændt, ledsaget af tvende Dronning Caroline Mathildæ hidtil værende Hofdamer og Prindsessens Vart- Frue , og ankom om Aftenen her til Staden«. Den saakaldte • Vart-Frue« eller Goldammen, Madam Knudsen, hnvde allerede den 17de Januar fulgt med til Kronborg.

***) Frøken Margarethe Sophie Hauch, Datter af Generallieutenant Hauchs første Ægteskab med Sophie Styrup, en Datter af General Georg Christopher Styrup. FrOken Hauch gik dengang, fodt deu 16de October 1757, i sit femtende Aar og var nylig blevcn koiitirmeret; him var senere gift med General Adam Ludvlg Moltke, og efter demies Dod med bans Broder, Statsministeren Frederik Moltke. Begge de unge I'iger, der her fulgte den unge Droiining - ned til Stranden, eller ombord paa Skibet, saae senere en Broder i hui Yndest og hfe'ie Stilliuger hos Caroline Matbildes San.

Side 824

Slottet og over et Batterie mod grønne Hauge; steeg deraf ned paa en Steenkiste, der saavelsom en ny Bro ud i Vandetvarbeklædtmed Bræder og rødt Klæde, hvorfra hun steeg ned i den Engelske Chaloupe, der strax hidsede Konge- Flag, hvori hun adskillige Gange, med Tørklædet for 6ynene,vendtesigog hilsede Hauch meget venlig, slog ad ham med Haanden, og strabte at tvinge sig, men kunde ikke. Da hun gik ud af Slottet, hilsede Fæstningen hende med 27 Skud, og Vagtskibet med lige saa mange*). Saasnarthunvari Skibet, heisedes Konge-Flag**) og kanonerede

*) Derimod var Rheden paa denne Løverdag Eftermiddag og Aften, den 30te Mai, aldeles tom. Dagen i Forveien havile saavel Kommandanten paa Kronborg, som Helsingørs Magistrat bekjendtgjort Kongens Villie, at «for at al Opsigt og Sammenstimlen af Tilskuere kunde undgaaes, maatte ingensomhelst Baade eller Fartøier under Dronningens Indskibning og Bortseiling under noget l'iiaskud opholde sig paa lihedeui. V. Lassen, Indbydelsesskrift i Juli 1870. S. 34.

**) Allerede den 14de Mai 1772 skriver Horace Walpole: «The yacht to convey her (the Danish Queen) is to hoist the Danish flag as soon as sin- goes on board (Letters of Horace Walpole to Sir Horace Mann. 11, 21Oj, og renere har John Carr givet den tilsvarende Beretning: »Wheii she came on board, Captain Mac Dride hoisted tli« Danish colours, and insisted upon the fortres.s of Cronborg aaluting her as Queen of Denmark« (A northern Summer, or Travels round the Bdltic, through Denmark, Sweden, Kussia, Pussia and part of Gerinany, iu tbo year 1804. London. 1805. p. 100. Hvad der ligger lil Grund for disse engelske Angivelser, bliver oplyet ved en iransk Opregnelse. Idet ogsaa Schøunings Daghøger nævne, at der ved Dronningens Afrei.se blev saluteret fra Kronbcrg, fra Vagtskibet, Fregatteu Tranquebar, fra Helsingborg og fra d<3 engelske Skibe, beiuturker ban om det paa Chet'skiliet hebte Flag: "Kongeflaget pan Toppen var dertil indrettet med baade de: dauske og engelske Vaabeu i, eftersom Commandeur Schindel har sagt niig»-

Side 825

Skibene for det Engelske 3 Gange; men som Vinden med eet var bleven contrair, laae Hun der i Gaar Nat og hele Dagen, da hun i det mindste har været 10 Timer paa Dækket,skiøndtdetmaa have gaaet hende meget nær der at ligge lige under Landet og Fæstningen*) — indtil Klokken 10 i Dag, da de lettede Anker for en sagte Syd-Ost-Vind, hvormed jeg saae dem avancere en Miils Vej herfra, og fik hun da herfra fra Flag-Batteriet og de tvende næste de sidste Æréskud af 27.

Et ynkeligt og bedrøveligt Syn for ethvert retsindigt Gemyt, at-see en Dronning i sit 21de Aar paa saa fatal en Maade at forlade Rige og Lykken, Mand og Born, allene fordi hun ey har holdt sig til Gud, der kunde have bevaret Hende fra de onde Hænder, hun faldt i. Herren være Hende naadig, og os samtlige, som have seet dette slette Optog, der endte paa saa tragisk en Maade.

P. S. Da Vinden n S. O. og følgelig meget god for
Dronningen, saa kan man sikkert slutte, at hun i Dag, som
er den 2den Juni, maa være ude af Cattegattet» **).

*) At Skibene maatte ligge stille om Matten, hele Søndagen over og indtil Mandag Moipen, var ogsaa Generallieutenant Hauch meget imod. Han skriver fra Kronborg, Søndag Morgen Klokken 8, til Osten: »Gud give, at Vinden maatte gaae om til Synden eller Østen, at den Engelske Esquadre nu maatte og kunne komme af Sted, og man ey settes udi den embarrnssente Omstændighed, at Dronningen blev syg og lorlanged« at komme i Laud. Jeg- haaber, næst Guds Hjelp, at den eas ci skeer, mens poneret, at den skeede, saa aeder jeg at give mig nogen Underretning, hvorledes jeg i dm Fald hafde at forholde mig, eftersom jeg uden allerhøyeste Betaling ikke kunde tage imod hende«.

**) Denne Forventning opfvldtes saa fuldstændig og Farten omkring Halvøen fuldførtes saa hurtig, at Grev Holstein kun tre Dage senere, i nogle hastige, i Geheimearkivet opbevarede Linier til Osten, daterede Stade den ste Junii 1772, kunde melde Dronningens Ankomst til denne hannoveranske Stad. Allerede i November Maaned i det samme Aar have deretter Suhms haandskrevne Efterretninger denne Bemærkning: «Hr. Cramer skrev mig til, at Dronning Caroline fører sig saa vel op i det Hannoverske, at hun næsten tilbedes der«. Naar denne Angivelse hos Suhm bliver saa meget mærkeligere, som han i sine Optegnelser tidligere er saa bitter mod Dronningen, maae paa den anden Side de Vidnesbyrd vistnok forkastes, hvorved Caroline Mathilde inden sin snart paafølgende Død skulde have frikjendt sig for enhver Skyld i Danmark. Om det. ene af disse Vidnesbyrd, Brevet til hendes Broder, cier findes heftet til den tredie Udgave af Præsten Lehsens Skildring af hendes sidste Dage, og som hun indeu sin Død skulde have overgivet ham, er det allerede andetsteds fremhævet, at der ikke træffes nogensomhelst Antydning af et saadant Brev enten i hele Lehsens Skildring eller i Udgivernes Forord; det kunde tilføies, at Brevet heller ikke findes i de to første Udgaver, der begge ere fra Aaret 1775. Mod det andet Vidnesbyrd, nemlig de af Præsten Roques den 7de Marts 1780 for Philip Secretan fremførte og af denne samme Dag optegnede Yttringer om , hvorledes Caroline Mathilde skulde have udtalt sig for den nævnte Præst i Celle, er det ligeledes med Føie blevet fremhævet, at denne franske Præst selv ikke vides at have opskrevet Dronningens Ord strax efter at have hørt dem (C. Paludan-Miiller, Bemærkninger om Ove Høegh-Guldberg som Statsmand. S. 8). Derimod er der hidtil ikke blevet gjort opmærksom paa, hvor nær Misforstaaelsen i dette Tilfælde ligger. Ogsaa efter at Struensee var bleven henrettet, vedblev Suhm at tillægge »Kabalen« «et snedigt Anlæg, som sigtede til endda k.ngt høiere Ting«; skjønt Suhm maatte tilstaae, at InWisitionskDmraissionen ikke havde overbeviist Struensee om noget Saadant, vilde han dog kun finde Forklaringen deri, at «vore milde Love ej tillade at bruge pinlig Forhør, og han paa Friderichsberg havde opbrændt utallige Brevskaber, da Bulderet var med Livvagten« (Til mine Landsmænd, de Danske, Norske og Holstenerne. Samlede Skrifter. XVI, 58). Paa samme Maade seer mau Kong Frederik den Anden, efterat Caroline Ma- thilde allerede henved tre Aar havde opholdt sig i Hannover, gjentage en Fortælling ora hende, hvorefter »la Reine et le médecin imaginérent que sous prétexte de donner des remédes au Roi, on lui ferait prendre de l'opium, pendant lequel le Roi éta't hors d'état de le:s troubler. L'usage trop fréquent de ces soporofiques altéra considérablement l'esprit de ce jeune prince. — On découvrit enfin, que le projet de la Reine et de son ministre était de faire déclarer le Roi incapable de regner, et, sous ce prétexte apparent, de .s'emparer de la tutelle du royaume«. Det var kun faa Maaneder førend Dronningens Død, at Juliane Maries Svoger slutter denne sin Fortælling om Caroline Mathilde saaledes: • Elle s'établit å Celle, on elle fut traitée par son frére avec des distinctions, dont ses crimes l'avaient rendue indigne«. (Oeuvres de FrédéVic le Grand. VI, 51, 52). Lige over for disse eller lignende Sigtelser, hvis Betydning i Aaret 1772 fremtræder saa levenJe i Fleischers Fremstilling af hans Andeel i Januarkatastrophen, men som Reverdil og andre Samtidige med Rette betegnede som blottede for al Grund, og der ikke kunne være blevne Caroline Mathilde heelt übekjendte, kunde Dronningen ikke uden Aarsag have følt sig opfordret til at yttre hine hende tillagte Ord: •M. Roques, je vais paroitre devant Dieu; je proteste que jesvis innocente des crimes qu'on m'impute« (Mémoires de Falckenskiold. p. 235), — Ord, der senere meget let, navnlig blandt Fremmede, der vare mindre fortrolige med de danske Rygter fra Aaret 1772, kunde faae den lille Ud%⁷idelse eller den Mistydning, der var tilstrækkelig til at forvanske dem.

Side 826

IX.

Da Jubelfesten i Anledning af den for et Aarhundrede
siden indførte Souverainitet afholdtes i Aaret 1760, fremtræderderoveralti

Side 827

træderderoveraltiDanmark kun Lovprisninger af KongernesEnevældesomden bedste af alle Forfatninger, eller Enevoldsmagten omtales i det Mindste saaledes, at der her med den, paa en velsignet Dag, var grundet en ny Æra af Lykke og Tilfredshed far Folket. Tolv Aar senere, ved .Katastrophen i Aaret 1772, viser der sig allerede nogen Forandring; man træfler nu under den store Bevægelse, hvad der ofte er overseet, den første Tanke om at indskrænkedensidenAaret 1660 saa übundne Kongemagt. I denne Henseende ha yde især den nye Konges Personlighedvirket.Daen Forfatter, der i Aaret 1771 her udgav et nyt Skrift, dedicerede dette til «Deres Heygrævelige Excellence,Høy-velbaarneHerre,Herr

Side 828

lence,Høy-velbaarneHerre,HerrJohan Friderich von Struensee, Hans Kongelige Majestæts til Danmark og Norge høystbestaltet Geheime-Cabinetsminisler og Maitre des requétes», meente han vel endnu i denne sin underdanigsteDedikationatkunne nævne den Konge, der havde forstaaet at vælge sig en saadan Minister, som «vor nordiske Salomon»*), men dem, der stode Thronen og Eegjeringen nærmere, havde Kongen ved hele sit sindssyge Væsen, ved sin lunefulde Ustadighed, ved sin Frygtsomhed og Mistænksomhed, ved en særegen Skadefryd og Ødelæggelseslyst,ellerpaaandre Maader, snarere kunnet minde om en eller anden af de sindsforvildede romerske Keiscre**), Tanken var lagt nær, hvor farlig Enevoldsmagten kunde blive, naar Alt skulde beroe paa en Personlighed som denne unge Konges***). Den eneraadige Ministers Væsen havde virket i samme RetningsomKongens.Den anførte Dedikation fra Aaret 1771 priser Kabinetsministeren for hans «vise Raad«, der havde antaget sig «den fattigste og uanseeligste'Stand i Landet, nemlig Bondestanden" og sat «6rændser for de Mægtiges

*) Kejer Gjellebøls Ord om Christian den Syvende i Dedikationen til Struensee af »Naturlig og oekononiislt Beskrivelse over Hølands Præstegjæld i Aggeishuus Stift i Norge. Kjøbenhavn 1771._• Etter Struensees Fald skrev Forfatteren den 23de Februar 1772 i et Brev til Luxdorph: »Jeg udbeder mig' tusinde Gange Forladelse, Deres Høivelbaarenhed! for den Feil, som jeg begik med min Dedication til Struensee« (Nyerup, Luxdorphiaua. Kjøbenhavn. 1791. 11, 476 j, og fik da ogsaa derefter et Præstekald i Noige.

**) Niebuhr, der ikke blot i Vanviddet, men ogsaa i Søvnløsheden tinder Berøringspunkter mellem Caligula og Christian den Syvende, har bemærket, hvor let den Sidstnævnte »unter amieren Unistanden sich wie ein Caligula gezeigt haben wiirde." VortrUge iiber romische Geschichte. Berlin 1848, 111, 178.

***) Saaledes have Suhm.s h".an Iskrevne Efterretninger, blandt flere tilsvarende Bemærkninger orn Kongen, ogsaa denne: -Da han var paa Frederichsborg, slog han for Moroe Speile, Borde og Stole itu, alt dette giorde, at inan frygtede for et anbenbare Tyiauuie.«

Side 829

Begjærlighed«, men den feberagtige Lyst til at reformere, som den nyere Tid fandt saa betegnende for den politiske Umodenhed og Vigtighedssyge, havde hensynsløst fulgt med «de vise Baad», det havde været i høi Grad træffende,naardenengelske Minister i det samme Aar 1771 i en af sine Beretninger bemærkede, at der «gives vistnok noget raaddent i Danmark, men det var Synd at sige, at der gives noget rustent*)«.

Tanken om en Indskrænkning af Kongemagten har formodentligved Januarkatastrophen foresvævet Flere, der nu ikke kjendes, som dens første Talsmand nævnes imidlertid fra den Tid kun den daværende Konnnandeur-Kaptain og Fabrikmester Friderich Michael Krabbe**). Han var, som Schønnings Dagbogsoptegnelser omtalte, een af de Søofficerer,der deeltoge i Festen paa Postgaarden, hvorved man lagde sin Glæde for Dagen over, at Revolutionen var lykket — det var hans unge Frue, der ved denne Leilighed tik en af de nye Ministre til at dandse Menuet —; han hilsede, for at nævne hans egne Ord, den 17de Januar som den Dag, da »de over de danske Stater optrukne sorte Skyer vare med Eet forsvundne, og Lys og Liv syntes igjen udbredetnæsten over alle Ansigter«; i Struensees Ministerium havde han kun seet «den uforglemmelige Epoque, da en dristig

*) There may be something- rotten in the state of Denmark, but there is nothing rusty. Keiths Skrivelse fra Kjiabonhavn af 30te Oktoljer 1771 , i Metr.oirs and Correspondence of Sir Robert Murray Keith. I, 2'27.

**) Fodt i Esruni den 28de Mai 1725. Han blev i Sommeren 1772 udnaevnt til Deputeret i Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet, og ved samme Leilighod overfort i Civil-Etaten soni Etatsraad; senere (1771) udntvvnt til Kammerherre, derpaa (1781) Ridder af Dannt:brog og stiax darpaa i samme Aar Geheimeraad. Han blev efttT Ansoguing afskediget den 3die Juui 1785, og dode i Skjelskor den 25de Oktober 179«>.

Side 830

Voldsmand havde bemægtiget sig Statens Roer, og forjaget alle dem, i hvis Hænder det var»*). Disse Ord ere tagne af Krabbes Autobiographi, hvori han ogsaa dvæler ved sit Ophold i Udlandet, da han som ung Søofficer var bleven udsendt for at uddanne sine Kundskaber i Skibsbyggeriet. Han omtaler her England som «dette blomstrende og tillige vel dyrkede Land», nævner Englænderne som »denne efter mine Tanker agtbare og lykkelige Nation«**), og Erindringerfra hans tidligere Ophold i England kan mulig ogsaa hos ham have næret den Tanke, som han under Sammensværgelsenmod Struensees Ministerium prøvede paa at skaffe Indgang.

I den samme Uge, hvori Sammensværgelsen kom til Udførelse, faa Dage førend Katastrophen den 17de Januar, begav Krabbe, der ikke var uden Kundskab om eller Deel i hvad der forberedtes, sig til Suhm i dennes Gaard i Pustervig, liggende i en Have der, hvor Hanserpladsen nu er. For Suhm, der selv ogsaa var blevet indviet i Sammensværgelsen, udviklede Krabbe her en Formiddag, «at det var ei nok at dæmpe den nuværende Cabale, man maatte og sætte sig i Sikkerhed for Fremtiden, at saadant ei kunde skee mere, da Kongen var foible, og Dronningens Kron-Prinds kom uden Tvivl engang til Regieringen, og kunde da kalde sin Moder tilbage og hun hævne sig; det eneste Middel var at indskrænke Regieringen. » Han henvendte derfor det Spørgsmaal til Suhm, om denne «ei vilde skrive en Plan dertil*.

At denne Opfordring netop blev rettet til Suhm, har
maaskee nærmest været fremkaldt ved det lille franske Skrift

*) Friderich Michael Krabbes Levnets-Beskrivelse, skrevet af ham selv i Aaret 1791. Kjobenhavn 1793. S. 131, 133.

**) Krabbes Levnets-Beskrivelse, S. 21.

Side 831

om Videnskabernes og Kunstens Tilstande i Danmark og Norge, som Suhm, skjærmet af den nye Skrivefrihed, Aaret forud havde ladet trykke. Thi i dette Skrift, der ei bærer Suhms Navn, men som udgiver sig for at være forfattet af «en Englænder«, havde Suhm, hvad der dengang var et Særsyn, ikke betænkt sig paa at prise den engelske Forfatningi Modsætning til Regjeringsformen i Danmark, «da Friheden opløfter Sjælen, medens Slaveriet nedtrykker den*)«. Om Struensees hele Styrelse dømte han heller ikke anderledesend Krabbe, det var dengang ogsaa hans Mening, at »hvad Virkning hastige Forandringer tilveiebringe i Staten, det have vi i nogle Aar havt bedrøvelige Prøver paa, Alting bliver da uvist, vaklende, maa stedse omgjøres«**); en repræsentativ Forfatning skulde, eftersom man dengang tænkte sig den, ikke mindst tjene som et Værn mod en Tilbagevenden af et tilsvarende Eegimente. Suhm viste sig da ogsaa villig til at efterkomme Krabbes Opfordring og nedskrev det nedenstaaende Udkast til en ny Regjeringsform;Krabbe læste denne hans «Plan», «og», som Suhm bemærker, «syntes godt om den».

Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ei kan rykkes, og heller intet Indgreb gjores i Indersaatlernes Velfærd. Til den Ende bør alle Gralialia blive i Kongens Magt, men Ingen afsættes uden Stændernes Samtykke ved Lov og Dom***); ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oekonomie og indvortes Bestyrelse uden dem.

*) Essay sur l'état present des sciences, des belles lettres et des beaux arts dans le Da.ne.marc et dans la Norvégue. Par unAnglois. A Friebourg (o: Copenhague). 1771. p. 4_—5.

**) Suhm, Til mine Landsmænd og Medborgere, de Danske, Norske og Holstenerne. Samlede Skrifter. XVI, 67.

***) Med Hensyn til denne længere hen nærmere fastsatte Bestemmelse kan henvises til den dog ei fuldstændige Liste over • Embedsmænd af høiere Grader, som Struensee gav Afsked efter den 15de September 1770»,«der efter en Optegnelse fra Aaret 1771 er meddeelt i Nyt historisk Tidsskrift. V, 325—328.

Side 832

Et Parlament af 48 Personer, samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars Forløb skulde fornyes, og de samme Personer ei igjen vælges førend efter ni Aar, skulde foreslille Stænderne.

Dannemark skulde inddeles i sex Portioner: Kjøbenhavn være den ene; Sjælland den anden; Fyen den tredie, hertil regnes Langeland; Øerne Lolland, Falsler, Møen, Bornholm etc. den fjerde; Aarhuus og Aalborg den femte; Ribe og Viborg den sjette. Fyrstendømmene deles i tre Portioner: Slesvig i to; Holsteen og Oldenborg i een, saaledes at een Person af de tre skulde altid være fra det Oldenborgske eller Delmenhorsliske. Norge skulde inddeles i sex: Christiania Stift i to; Christianssand i een; Bergens i een; Trondhjems i to, saaledes at Trondhjems og Romedals Amter skulde beslaae af een og Nordlandene og Finmarken af een. Island skulde have een. Hver Porlion skulde bestaae af tre Personer. Hertil maatte vælges Adelige og Tadelige, saa og Geisllige, dog ingen uden Bisper eller Præster. Ingen maatte vælges paa Landet, uden al han havde faste Eiendele, og ingen i Byerne, uden han var en anseelig Embedsmand. I hver Porlion maatle i det mindste een være fra Landet, og ligeledes een fra Byerne.

Vælgerne skulde være i det Geistlige alle Præster i hver Porlion. For Byerne to Deputerede af Magistraten fra hver Byc og lo Borgere af de anseeligste Byer, men af de smaa Byfogden og een Borger. Paa Landet Fogderne, Sorenskriverne, og een Bonde af hvert Fogderi. Christiania Stift skulde inddeles saaledes, at Byerne udgjorde den ene Porlion og Landet den anden. Ligeledes skulde Slesvig inddeles.

Paa Island skulde vælges af Sysselmændene, Amtmændene, Fogderne, Bisperne, Præsterne og een Bonde af hvert Syssel. Alling skulde gaae efler de fleste Stemmer. I Dannemark og Fyrstendømmene skulde vælges ligesom i Norge, undtagen at

Side 833

paa Landet skulde være een Herremand af hvert Amt iblandt
Vælgerne, og i hele Kjøbenhavn den hele Magisirat og de 32
Mænd, som igjen burde indsættes*).

Udi Parlamentet burde i alle almindelige Ting gaaes efter de fleste Stemmer og ligeledes i alle vedkommende hver Province, hver Stand for sig. De skulle alle bestaa af Bystanden, Landstanden og Geislligs tanden. Kom Tvist imellem Portionerne, da skulle alle Provincer i Dannemark efter de fleste Stemmer afgjore Sagen, og ligeledes i Norge etc. Kom Tvist imellem Stænderne i hvert Rige. skulle alle tre Riger, hvorunder jeg forstaaer Fyrstendøniniene, afgjøre den efter de fleste Stemmer. Kom Tvist imellem Rigerne, som Gud forbyde. da skulde det tredie Riges Stemme give Udslaget.

Samlingen skulde holdes paa Kongens Palais.

Hver Deputeret skulde aarlig have 500 Rd., at udrede af
hver Portion. De fra Island og Nordlandene skulde salareres
af hele Landels Kasse.

Naar Nogen blev tiltalt paa sit Embede, da skulde Parlamentet
træde sammen med Højesteret og dømme tilhobe uden
Appel.

I Parlamentet maatte Ingen sættes , som havde Betjening til Hove, eller var i Conseillet. Og blev det befundet, at Nogen af Parlamentet tog Salarium af Hoffet, da maatte hans Vælgere i hvert Rige strax kunne votere ham ud.

Kongen har Magt at afsætte sine egne Hofbetjentere efter
eget Behag.

Conseillet skulde bestaae af otte Personer. Derudi maatte ingen sidde, som havde Forestilling. De skulde conferere med Kongen og tillige med Parlamentet i at afgjore Landets almindeligeSager. Intet maatte deri besluttes, uden Kongen og Parlamentetvare enige. Alle Ting, som ei vedkomme det Hele og Store, lader Kongeu expedere ved Conseillet og Collegierne.

*) Kjøbenhavns Magistrafs og de 32 Mænds Afsættelse var bleven kundgjort den 3die April 1771; de gjenindsattes, saaledes som det her blev fores laaet, ved Reskriptet af Iste Oktober 1772.

Side 834

Hver Conseils-Minister skulde have 3,000 Rd. Thott og Schack
skulde sættes deri. Ministeren af de udenlandske Affairer er
den eneste af dem, der har Forestilling, som bør være deri.*)

De Artikler om Successionen og den augsborgske Confesfession
staa ved Magt.

Delte bør Kongen nu strax besværge, og siden hver Konge ved Regjeringens Tiltrædelse. Prinds Friderich bør være den første i Conseillet og Statholder i Dannemark, ligesom Prindsen af Hessen i Fyrstendømme ne, og Benzon, der igjen bør indsættes, i Norge**).

Magistraten i Byerne og Borgernes Formænd komme sammen og ved Kugler udvælge den ene Repræsentant. De Geistlige i den Portion, som skal indbegribe al Søkysten indtil . . , meder og i Christiania, 16 i Tallet, tilligemed Bispen og Rector, og udvælge den geisllige Repræsentanl. Den Deel af Stiftet, som ligger inde i Landet, samles paa Hedemarken, og handler paa samme Maade, undtagen at Bispen maa og være der tilstede i den geistlige Forsamling. Ligeledes handles i Dannemark.

Valget kan i Dannemark skee i Juni Maaned. I Norge i Februarii og Marlii. Repræsentanterne bør være samlede i Kjubenhavntil Mikkelsdag. Alle Valg skee ved Kugler. Beflndes nogen at have søgt ved Penge eller anden Fordeel at kjøbe

*) Ligesom Grev Otto Thott og Geheimeraad Schack-Rathlou, saalede« som det her var forudsat, bleve Ministre efter Januar- Katastrophen, saaledes blev ogsaa den sidstanførte Bestemmelse optaget i Forordningen af 13de Februar 1772. Idet denne gjenoprettede Kongens gamle Konseil under Navn af et Geheime-Statsraad, blev det fastsat, at »intet Lem af dette Statsraad maa tillige være Præses for noget Collegio, Departementet for de udenlandske Sager alene undtagen«.

**) Geheimeraad Jacob Benzon, Ridder af Dannebrog og af Elephanten, Herre til Aggersvold, Mørkegaard, Bjørnekjer, Aastrup, Cathrineberg og Rugaard (fodt den 31te Oktober 1688), var den Bde Februar 1771 bleven afskediget som Statholder i Norge. Han døde den 25de November 1775.

Side 835

sig Stemmer til, være for evig udelukt fra at komme paa
noget Valg.

Kongen udgiver strax en Declaralion, at han, for at sætte Souverainiteten paa en fast Fod, og bevise den Kjærlighed, han bær for sine Undcrsaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette underskrives ogsaa af Prinds Friderich, at han samtykker dette. Siden udgives en nærmere Declaration, hvorudi Stændernes Rettigheder fastsættes, efter flette og Mere, som efter videre Overlæg kan tillægges, fratages og forandres. Denne Declaration underskrives ogsaa af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinger, og bliver en Grundlov.

Naar Stænderne ere samlede, aflægge alle Embedsmænd, Borgere og Militien en ny Eed, at de ville vedligeholde Souverainiteten og Regjeringsiformen paa den Maade, som den er fastsat i Grundloven , navnlig, at Kongen og alle Friderich den 3dies Descendentere vedblive, efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven, at regjere Higet, og det med en Enevolds-Magt overdraget dem af Stænderne, og fastsat paa den Maade, som den nu er bestemt i £en sidste Grundlov, na\nlig at ingen Skatter maa paalægges, ingen Formering eller Forandring skee i Krigshæren til Lands oo_D _' Vands, ingen Beljent afsættes uden Stændernes og Kongens overensstemmende Villie, og at disse Stænder forestilles ved en Samling af 48 Personer, som stændig opholder sig i Kjobenluivn, og hvilke 48 Personer sidde i 3 Aar, da de afløses med andre 48, og saa videre, som kan sees af Grundloven.

En Provinee eller Portion maa ei udvælge andre end dem, som bo og stadig ophold« sig i deres egen Provinee. Naar Parlamentet skal støde lil Hflieste-Ret, da udvælger dot ved Kugler 12 eller 16 af sine Lemmer, at det ei skal hindres i sine øvrige Forretninger.

Kongen lader ved een eller to af Conseilel proponere i
Parlamentet.

Ingen Skatformering eller Foranding af Milicen eller andre
saadanne vigtige Ting maa gjælde. inden derom er bleven

Side 836

voteret tre Gange efter hinanden paa adskille Dage i Parlamentet,og Tingene da alle tre Dage haver faaet de fleste Stemmer. Men har den kun een eller to Gange havt det, da maa den ei igjen proponeres førend efter et Fjerding Aar. Bliver den reent tre Gange efler hinanden afslaaet, da maa den ei proponeres forend efter et Aar.

Ingen Parlamentsmedlem kan udstødes eller fængsles, uden al han overbevises om Bestikkelse. Skulde han forsee sig med usømmelige Ord mod Kongen eller del kongelige Høs, da kan han af Parlamentet forenet med Høieste-Ret dømmes i Bøder, afsættes fra sit andet Embede etc.

Skulde, som Gud forbyde, enten Kongen eller Parlamentet gjore Indgreb i hverandres Rettigheder, da viser Grundloven, hvo der haver foruretlet hinanden, og da ere alle Collegier, Militaire e!c. forpligtede til, efler deres Eed, at holde Grundloven ved Magi.

Ingen Undersaat maa fasngsles eller skee nogen Llempe, uden eller Lov og Dom. Skeer det enlen af Kongen eller Parlamentet, da har den ene af dem Magt til at søge dette rettet paa en god Muade*).

Selv om man vilde antage, at Suhm i længere Tid havde beskjæftiget sig med Tanken om, hvorledes en Samstatsforfatningfor alle Kongens Lande kunde tage sig ud, inden han af Krabbe opfordredes til at fremkomme med en saadan Plan — hvad der i det Mindste ikke bekræftes ved Udkastets Ord om, at Adskilligt endnu «efter nærmere Overlæg kan tillægges, fratages og forandres" —, fremgaaerdet dog af hans egen Fremstilling, hvor hurtig Nedskrivelsen er gaaet for sig. Af denne Hurtighed

*) Suhms Samlede Skrifter. XVI, 79—86. Paa dette Sted meldes Intet om Auledningen til dette Udkast eller om sammes Skjæbne; i Suhms haandskrevne Efterretninger, der give Oplysning om Krabbes Opfordring og om Guldbergs Forkastelse, fattes derimod Udkastet.

Side 837

kunne de umiskjendelige Skrøbeligheder udledes, der ikke vare en ligefrem Følge af Tidens politiske Umodenhed overhoved; Spergsmaalet var jo her om en repræsentativ Forfatning,der skulde været indført tolv Aar førend den danskeBondestands Emancipation. I een Henseende kunde dog vel allerede dengang Forslaget være ventet anderledes, især af en Mand, som allerede nu havde lagt en levende Nationalfølelsefor Dagen. Slesvig skulde efter Udkastet vel have sex Kepræsentanter, medens det kongelige Holsten, Oldenborg og Delinenhorst kun skulde have tre, men den hele Stilling, der var blevet Slesvig til Deel, røber her ingen klar Erindring om, hvad der var foregaaet i Aaret 1721, ingen Sikkerhed som den, der nogle Aar senere, da den slesvig-holsteenske Kanal blev anlagt, lod Guldberg bestræbesig for hellere at faae en anden Kanal nordligere, mellem Slesvig og Husum, «fordi Slesvig er Danmark, og Holsteen kunde i Tiden ved en quindlig Linies Bestigelse paa Thronen tabes for Danmark»*).

Guldberg var ogsaa den, der saa afgjørende tilbagevisteSuhmsUdkast, at Tanken om en Indskrænkning af Kongemagten dengang forsvandt lige saa hurtig som den var opkommen. Guldberg havde vistnok nærmest været den, ved hvem Suhm var bleven indviet i Sammensværgelsen; da Suhm, under den fortrolige Forhandling mellem ham og Krabbe, betroede den Sidstnævnte, at der arbeidedes paa at vinde to Regimenter for «den gode Sag», kunde han udtrykkelignævneGuldberg som den, af hvem han vidste dette. Efter Suhms Fortælling havde han selv egentlig ogsaaskuldetaget Deel i Værkets Udførelse; han ventede,

*) Guldbergs Ord i Brevet af 16de December 1788, i Historisk Tidsskrift. Fjerde Række. I, 238.

Side 838

som han ligeledes allerede meddeelte Krabbe, at Guldberg, efter dennes foregaaende Ytiringer til ham, i rette Tid skulde lade ham tilflyde den fornødne Underretning i saa Henseende.HvorforOpmærksomheden var bleven henledet paa ham som en brugelig Medhjælper, omtales derimod ikke i hans egne Optegnelser,, men man vilde i denne Henseende have Forklaringen, naar man turde stole paa Reverdils Fortælling.IfølgeReverdil havde nemlig netop Suhm for Enkedronningenangivetden «Kabalen« tillagte Plan om at tvinge Kongen til at abdicere; Suhm skal, efter BeretningenhosReverdil, der naivner ham som «exalteret» og •fanatisk_i), have overrakt eller tilsendt Juliane Marie en ham tilkommet Afskrift af den Proklamation, hvorved Kongens Abdikation skulde forkyndes, og ved denne Meddelelseafen imaginær Proklamation og om en Abdikation, der i Virkeligheden aldrig havde været paatænkt, have fremskyndetEnkedronningensIndgriben *). Reverdils Fortælling kan vel lige over for Suhms egen Taushed herom i dette Tilfælde neppe være afgjørende, men den vilde ikke passe mindre til Suhms senere Utilbøielighed til at opgive Indbildningenomden Struensee tillagte Plan, eller til hans stærke og idelige Lovprisninger af Enkedronningen, som han til Exempel efter den 17de Januar nævner som «vor Telesilla »**), end den naturligen kunde forklare hans for

*) Mémoires de Reverdil. p 328, 348.

**) Suhm skrev i Aaret 1779: »Intet uden den sande Ære drev vor Telesilla hin store og mærkelige Dag den 17de Januarii, hvilken vil gjøre hende uforglemmelig for Efterslægten, som den allerede har gjort hende kjær for den nærværende.« Samlede Skrifter. XVI, 113. Ved Festen Hybristika, hvor Kvinderne viste sig klædte som Mænd, Mændene s.om Kvinder, feiredes i Argos især Mindet om Argiverinden Telesilla, der, da Fjender vare trængte ind i Landet, satte sig i Spidsen for Forsvaret; hendes Billede i et af Argos's Templer viste hende rustende sig, i Færd med at sætte Hjelmen paa Hovedet.

Side 839

Krabbe udtalte Forventning om, at han selv skulde være med ved det afgjørende Tidspunkt. Hans Forventning blev imidlertid skuffet, Suhoa blev ikke kaldet til nogen nærmereDeeltagelsei det store Foretagende, fordi, som han skriver, «Guldberg holdt ei Ord», og som Guldbergs BevæggrundharSuhm selv i det Mindste antaget, at denne kan have frygtet for, at Suhm skulde prøve paa at skaffe sine »republikanskePrinciper«Indgang. Da Hovedstaden vaagnede den 17de Januar, var Alt fuliført i den af Suhm saakaldte «herligeNat».Opad Dagen undlod Suhm dog ikke at fremstille sig forGuldberg, for at gjøre denne bekjendt med sit Grundlovsudkast,menhans egne Ord bevidne tilstrækkelig den üblide Modtagelse: «Jeg leverede Guldberg min Plan om EegjeringensForandring,men han forkastede den, vant til Slaverie.«* Det var altid Guldbergs faste Standpunkt, at «efterat Kongelovenerbleven kundgjort, kand aldrig nogen Dansk Undersaat tale om en Eigsdag, uden at angribe Souverainiteten*)»;for ham kunde Udkastets Begyndelse, at «Souverainitetenbørsættes paa en fast Fod», kun være tomn&e Ord, der modsagdes af alt det øvrige.

I Stedet for at give Stødet til en ny Statsforfatning, maatte Suhm lade sig nøie med en langt mindre Rolle, idet han den 21de Januar i Forening med den nu til Generallieutenantbefordrede Køller, med Konferentsraad Schumacherog med Guldberg blev udnævnt til Medlem af en Kommission, hvis Hverv det var at gjennemgaae Fangernes Papirer, at fordele dem og afgive dem paa rette Sted. Suhms egen Overbeviisning om, hvad Tidsforholdene krævedeeller

*) Guldberg-s Ord i Brevet af 19de Oktober 1790, i Historisk Tidsskrift. Fjerde Kække. I, 294.

Side 840

vedeellertillode, synes heller ikke at have været saa fast, som hans egne Ord om hans »republikanske Principer» kunde antyde, navnlig naar man seer hen til det Flyveskrift, som han skyndte sig med at faae udgivet et Par Dage efter den 17de Jannuar. I dette berømte Skrift »Til Kongen« fremsættesvel forskjelligeønsker og Savn, men under Forudsætningaf, at disse opfyldes eller afhjelpes, hedder det derpaa, at «da skal Enevolds-Magtens Land være Friheds, Glædes, Overfledigheds,Trygheds Land, mere end det fri Engelland selv.»*) Da Suhms Plan til en Indskrænkning af Kongemagten, som i Aaret 1772 blev lagt til Side og snart var glemt, under den franske Revolution igjen blev fremdragen, viste dette Udkast sig endnu som noget saa Fremmed og Uhørt, at Christian Colbjernsen rneente, at den, der nu havde gjort opmærksom derpaa, egentlig kunde fortjent at sidde paa Christians« eller Munkholm **). Ogsaa i vore Dage har dette Udkast fra Aaret 1772 paa flere Steder, hvor der kunde forudsættes Bekjendtskab dermed, viist sig saa upaaagtet, at det her syntes at turde forenes med den Oplysning, som dets egen Forfatter paa et andet Sted har meddeelt om dets Oprindelse; baade ved det Territoriums Omfang, hvorfor det var bestemt, og ved dets indre Karakteer egner dette Grundlovsudkast sig, som en Modsætning, til at sammenholdesmed de Forfatningsforhold, hvorunder Staten indtræder i Aaret 1872.

*) Til Kongen. Af Peter Frederik Suhm. Samlede Skrifter. XVI, 6.

**) Strom, Nverups Levnetslyb, beskrevet af ham selv. Kjobenhavn. 1829. S. 50.

Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 2 (1870 - 1872) 1

Bidrag til Oplysning af Katastrophen den 17de Januar 1772.

I.

II.

III.

IV

V.

VI.

VII.

VIII.

IX.