Danske Samlinger for Historie, Topographie, Personal - Og Litteraturhistorie, udgivne af Chr. Bruun, O. Nielsen og A. Petersen. 1 Bind. Kiøbenhavn 1865 —66: 413 Sider. 2. Bind. Kbhvn. 1866—67: 398 Sider. 3. Bind. Kbhvn. 1867—68: 396 S. Gyldendalske Boghandel (F. Hegel). Bvo.

Saa mange Materialier og Samlinger af Kildeskrifter til vor Historie, der end, især i ældre Tider, ere udgivne: er der dog, som Enhver veed, der har giort et nok saa loseligtStudiumaf en hvilkensomhelst Periode, endnu stedse Meget at samle, og endnu Mere at ordne, og at bearbeide, for at faae et nogenlunde klart og livligt Billede af hvorledesdethar seet ud i Kirken, i Skolen, i Staten eller Folkelivet, i denne eller i hiin Tidsalder. Til flere Perioder savnes mange og væsentlige Kilder, eller de ere i alt Fald

ikke opsøgte eller ordnede, og det tør vel siges, at, jo mere man nærmer sig vor egen Tid, desto sparsommere flyde Kilderne til Kundskab endog om de vigtigste og lærerigste Tildragelser. Og skulde man troe det: hvad der er skeet i de foregaaende Aarhundreder, og hvad der fortælles fra Christian IVs Tid, at man tog Papirer af Archiverne, og anvendtedemtil Fyrværkerisager, det Samme er gientaget i en Tid, som ikke ligger mere end nogle og halvtredsindstyve Aar fiern fra vor Levealder? Nyborg Amts gamle Archiv, der i sin Tid var opsat enten i Klokketaarnet i Faaborg, eller i Klosterkirken i Svendborg, er i Krigsaarene 1807^—14 blevet anvendt til Patroner. (Aktstykker udg. af Fyens Stifts literære Selsk. (I. 11. Odense 1843—45), 11. Fort. S. IV.). Saa ofte har der ogsaa været klaget over den i vor historiske Literatur herskende Mangel paa samtidige Optegnelserafog om de paa Begivenhedernes Skueplads fremtrædendePersoner.„Saadan er Historiens og Biographiens Tilstand heri Danmark", skrev for Fem og Tyve Aar siden Molbech, ved at omtale det Merke, der hviler saavel over Samlingen og Tilvæxten af den store, Grev Otto Thott tilhørendeBogsamling,som over den berømte, virksomme og fortiente Eiers Privatliv, „saa at af hans hele rige Efterladenskaber,hvad ham selv angaaer, neppe et Blad tilovers,derkunde oplyse hans Levnet" (Videnskabernes SelskabsHistoriei dets første Aarh. 1742—1842. Kbh. 1843. S. 158). Lignende Klager ere ofte førte. Det var disse Hensyn, som fremkaldte de Danske Samlinger, hvis Udgivere,hveri sin Stilling, have daglig Leilighed til at benytteBibliothekerneog Archiverne; „idet de saae, hvormangeinteressanteBidrag der endnu ere übenyttede, opstod Ønsket hos dem om, ved forenede Kræfter, at bringe, idelmindsteNogetderaf, til større Kundskab". De have i at udføre deres Forsæt, som er: „at meddele utrykte Sager, som maae antages at være aflnteresse, og som kunne enten bringe noget ganske Nyt frem, eller stille hvad der tidligere er kiendt, i et klarere og bedre Lys", taget de Suhmske Samlinger og disses Fortsættelse til Forbillede, saaledes, at

Bidragene optages ikkun med de nødvendigste orienterende Bemærkninger. „Grændsen for hvad der gives, er, for at giere Indholdet saa righoldigt som mueligt, dragen meget vid, og Tiden, udover hvilken Udgiverne ei ville gaae, er rykket indtileeteller to Decennier ned i det nittende Aarhundrede. Foruden hidtil utrykte Stykker, vil der blive givet biographiske Oplysninger til den danske Literaturhistorie; af og til vil der blive meddeelt selvstændige, historiske, topographiske og literære Afhandlinger af mindre Omfang, og nu og da ville meget sieldne ældre Smaaskrifter af Vigtighed blive optrykte.Idet Hele vil der blive stræbt efter, at Indholdet kan blive afvexlende og interessant". Forord til 1. B.

Trende Bind foreligge nu af disse „Samlinger", og Referenten skienner ikke rettere, end at Udgiverne have indfrietderesLøfte i Fortalen til Iste Bind, om Indholdets Mangfoldighed og Interesse. De have ogaaa været saa heldigeatvække endeel Opmærksomhed for deres smukke og patriotiske Foretagende, hvilket især har viist sig i, at man fra forskiellige Sider er kommen dem imøde med Bidrag af megen Interesse. Vi skulle nu søge at give en saadan Meddelelse om Indholdet af det hidtil Udkomne, at den almindeligeDom,som vi nys have udtalt over denne Kildesamlingtilden danske Historie, derved kan begrundes. Hovedindholdeterbestemt til at udgiøres af forhen utrykte BrevskaberogOptegnelser. Til Kundskab om den ulykkelige Krig, som i Midten af det 17. Aarhundrede bragte den danske Stat, saa nær som mueligt, til Undergangens Rand, har en af Udgiverne, Herr Dr. Nielsen, meddeell trende interessante Actstykker (I. 29^—40): om Forsvaret af Thy og Vendsyssel 1657, hvilke Landskaber OberstlieutenantNielsLykke, efter el Kongebrev af d. 16. August 1657, havde at bemægtige sig og til „Louplatz" at bruge, indtil han kunde blive saa bestaaende, at han kunde gaae Fienden under Oine; om Fæstningen Nakskovs første Overgivelse til den svenske Krigsmagt i 1658, i en Indberetning fra e« Oberst Both til det danske Rigsraad, og endeligen om UdskrivningenafSoldater i Dronningborg Lehn, i en Skrivelse

fra Rigsraad Henrik Thott til Mogens Høeg til Arreskov(dat.d. 13. Mai 1657). Vi henlede især Læsernes Opmærksomhed paa det sidste Stykke, som giver et nyt Vidnesbyrd om, hvor slet der var draget Omsorg for Stridskræfter,daden danske Regiering i Foraaret 1657 besluttede sig til at angribe Sverrige, medens dets Konge var beskieftigetiPolen, og der raabtes fra alle Sider: „Melius est prævenire quam præveniri^u. Som der vides, havde man mere sat sit Haab til Bistand af Fremmede, der, da det kom til Stykket, ikke giorde det ringeste Skridt til Danmarks Frelse,' end man havde serget for at opbyde en saadan Krigsstyrke, at der i Landet kunde være en behørig Modstandskraft mod den Fiende, som man daarligen havde udæsket. Brevskriveren Henrik Thott, der skulde forestaae Soldater-Udskrivfringen i DronningborgLehn,melder sin Embedsbroder de jammerlige Resultater, dette Opbud af den vaabendygtige Almue havde havt. „Hvorvel der baade til Thinge og ved Kirkestevne var udgaaetRekiendtgiørelseom den forestaaende Udskrivning, havde dog af det unge Mandskab, som regnedes til 300, neppe en Snees indfundet sig, og af disse vare ikkun 9 skikkede tii Soldater. Hvor streng end Anordningen var, lod den sig dog ikke sætte i Kraft. Stævnede man den, garn udeblev, skulde han have 8 Dages Varsel; mødte han da ikke, vilde Herredsfogeden udsætte Sagen i 6 Uger; med at slevne Sagen til Landsthinget gik 14 Dage, og der opsattes den atter i 6 Uger, og let kunde een eller anden Formfeil bevirke,, at Retten afviste Sagen. En Vanskelighed frembødes ved de mange i Lehnet liggende Hovedgaarde. Blev en Bondekarl fra Krongodseteftersøgt,saa tyede han ind paa Adelens Godser, og mange Bønder, som ellers ikke havde 1 Karl, holdt nu 3, som alle havde Tilhold og Beskyttelse paa Adelsgodserne. Dette giorde Forholdet saa misligt, og den Haandfuld Folk, der var samlet, vidste han ei, hvad han skulde giøre med. Officererne vilde ikke modtage dem, og de vare for faa til at skikke nogensteds hen. Vilde man udrette Noget, behøvedesstrengereMidler. Fik man Dom over de Gienstridige,vildeder kræves mange Jern og stor Bevogtning og

mange Folk, for at faae dem sendte til Kiøbenhavn, og det
var endda et Spørgsmaal, om man der vilde have dem.
Straffede man dem efter Krigsrettens Strenghed, var
vanskeligt at ramme de Skyldige, og det vilde maaskee ikke
blive vel optaget af den heie ØvrighedI. I Mangel paa
Patriotisme og Ulyst til at bære de Byrder, som Fædrelandets
Tarv krævede, gav Bondestanden ei de andre Stænder det
mindste efter; ,,En Bonde havde svaret Herr Henrik Thott,
paa hans Spørgsmaal, hvor hans Karle vare, at de gik og
pleiede til Byg; det var Noget, hvorpaa der laa mere Vægt.
Denne Mand blev kastet i Taarnet". Reber alt dette liden
Patriotisme hos den danske Bonde, saa røber det paa den
anden Side, at han ikke, under den saakaldte ,,Adelsvælde1'
var saa forkuet eller saaledes traadt paa Nakken, som man
har fundet for godt at fremstille.

Herr Dr. Nielsen skyldes Meddelelsen af Ivar Juels og hans Sen Kield Juels Familieoptegnelser (I. 47^—59), som efter en meget eventyrlig Fortælling om den juelske Families første Begyndelse i Danmark, indeholde en Oplysningom,hvorledes den danske Adel forstod at drage Nytte af den ved Reformationen skete Troesforandring. Ivar Juel, fedt i Ribe 1494, kom i Ribe Skole 1504, og til ,,^Studium" i Kiebenhavn 1514; han drog derpaa til Celn 1517, og fik der tilligemed Johan Friis, den senere Cantsler, Magistergraden 1519. Han giorde derpaa et OpholdiRom, og, efler udentvivl at have giennemgaaet det til Forfremmelse paa det) geistlige Embedsbane fornødne Cursus, og efter siden som Kong Frederik l's Secrctair al have sat sig i Yndest hos denne, blev han befordret til Biskop i Oslo, et Embede, som dog Vincents Lunge senere skilte ham ved. Som hos Mange af hans Standsfæller paa den Tid, var ogsaa hos ham den religiøse Bekiendclsc ikkun et Middel til at stige i Ære og verdslig Glands , og, da den lutherske Lære gik af med Seieren, stod den forrige Biskop i deres Rækker, der droge Fordeel af de nye Lærdomme. Ved Kirkeordinatsen af 1537, fik Nonneklostrene Lov til at staae ved Magt, med saadanne Ændringer i deres Forfatning,

som de nye Religionsskikke krævede (Kirkeord. Blad 80, Krag og Stephanius. Chr. lll's Hist. ved Sandvig, I. 602). Men idet de, som alt andet geistligt Gods, betragtedessomLehn, der vare hiemfaldne til Kronen, fik hvert Nonnekloster en Lehnsmand, som skulde give de i Klostret værende Søstre, og dem, som i Fremtiden maatte ville indgivesig,deres tilbørlige Underholdning. Under saadanne Vilkaar, og forøvrigt mod en aarlig Afgift af 50 Daler, fik lvarJuel, det anseelige Stubberkloster, i det nuværende Ringkiøbing Amt, som Lehn (1538). Der var dengang i Klostret, som forresten i de lovløse Tider 3 Gange havde været ,,^røvet og plyndret", endnu 11 Nonner tilbage. At det har været Magthavernes Villie, at Jomfruklostrene, vel nærmest som Forsørgelses-Anstalter for adelige Damer, skulde bestaae i Fremtiden: derpaa tyder den kgl. Forordningaf1. August 1545, som bestemmer den rigelige Underholdning,somLehnsmanden skulde give Klostersøstrene; men den umættelige Adels Krav paa mere Andeel i det beslaglagteKirkegods,vare saa høirøslede, at det ene Nonnekloster,efterdet andet, trods alle Lovbestemmelser, gik over enten i selve Lehnsmandens Eie, eller bortskienkedes til andre Adelsmænd. Bo si6 Nonnekloster i Skaane, som var overladtdensidste Erkebiskop i Lund, To rbe n Bil le, som Lehn, blev, medens denne endnu levede, givet den pommerske Adelsmand Hans Barnekow, som havde lovet at bosætte sig i Landet og at ægte en dansk adelig Dame. (Wi es el gren, De la Gardiska Archivet, 111. 29. 32). Den forhenværende Biskop i Oslo kiøbte 1547 det Nonnekloster, hvormed han havde været forlehnet, for den, selv under Hensyn til Pengenes større Værdi, übetydelige Sum af 12,765 Daler. I Kiøbet fulgte den Forpligtelse at underholde, paa deres Levetid, de tilbageværende Klostersøstre; de vare siden 1538 stegne med 1. Under den hele Omvæltning i alle Forhold, som charakteriserer Reformationens Indførelse her, var Stubberklosterblevetstærkt medtaget. Alt var, efter Ivar Juels Optegnelser, i største Forfald. Over Kirken laa et gammelt Straatag; alle Huse og Muurledder vare raadne, og uden

Grund. Gierder og Lukkelse var der ikke Spor af. Nogle Bygninger savnedes reent, og andre maatte understøttes med Stiver". Til Bygningernes slette Tilstand svarede den maadeligeForfatning,hvori Klostrets Avling befandt sig.

Naar det senest omtalte Stykke giver os et Bidrag til Kundskab om Forholdene hertillands i Reformationsperioden: da giver et andel os et Indblik i de Stemninger, som fandtes i den politiske Revolutionstid i Aarene Halvfems af forrige Aarhundrede. At der paa den Tid, da de revolutionære Grundsætninger vare paa det høieste Punkt i Frankrige, her har været Folk, som lode sig smilte, og som pønsede paa Midler til at bane Veien for Oprør og Anarchie: er bekiendt nok. Et Vidnesbyrd herom er det I, S. 108 f. af Conferentsraad Werlauff meddeelte Brev fra Malthe Conrad Bruun til den for ikke mange Aar siden i Kiøbenhavn afdøde ProkuratorN. C. Bierring. Brevet, som af indre Grunde maa henføres til A. 1799, og ikke som er skeet, til 1796 (jvfr. Rettelser S. 401), omtaler, at Bruun havde meddeelt den hollandske Legation i Paris — thi at Brevet er skrevet fra Paris, er klart af den af B. selv tilføiede Bemærkning, og ikke, som Udgiverne have antaget, fra Hamborg — sine revolutionærePlaner, og at den havde bifaldet dem, og ytlret, at det ikke vilde være umueligt i Holland at finde Folk, som vilde paatage sig de Omkostninger, der vilde kræves for at tilveiebringe en Revolution i Danmark. Han havde sat sig i Forbindelse med Høvdingerne for de forenede Irlændere, som havde udtalt deres Haab om i de nordlige Egne af Irlandat tilveiebringe en Rustning, som skulde gieide Norge. Andensteds fra er det bekiendt, hvilke Demonstrationer de til Paris, efterat den irske Rebellion var dæmpet, flygtede Oprørere gave, da man der, d. 13. Juli 1798, høitideligholdtAarsdagen for Bastillens Ødelæggelse (Hegewisch, Übersicht der irl. Gesch. Altona 1806, S. 235). Ogsaa disse Folks Bistand paakaldte den danske Demagog. Han taler om „en Landgang paa Sielland, om en Overrumpling af Frederiksberg Slot, om en Bortførelse af den kongelige Familie, om en jakobinsk 17. Januar, om den „feige Nation",

som, naar Nogen blot tog Magten, ogsaa lod ham beholde den", og beder sig meddeelt, hvad man kunde giøre i Kiøbenbavn,og hvilke Personer man der kunde sætte sig i Forbindelsemed. Selv studerer han Krigsvidenskaben, for at deeltage i en „militær coup de main". Der lod sig maaske skrive en interessant Afhandling om, hvordan Stemningen var i Danmark under den franske Revolutionsperiode. Vi skulle blot giere opmærksom paa, at det neppe var Andre end nogle heist exalterede, tildeels unge Mennesker, som hyldede de jakobinske Grundsætninger, og at Alt hvad der her repræsenterede den høiere Videnskab, Intelligents og Dannelse,var afgiort paa Ordenens og Loyalitetens Side. Som et mærkeligt Modstykke til den ovenfor omtalte Skrivelse fra M. C. Bruun, er det værd at læse det Brev, som een af Landets meest ansete og fortiente Mænd, Secretairen i det danske Videnskabernes Seiskab, P. C. Abildgaard, paa Selskabets Vegne, tilskrev (19. Mai 1800) den bekiendte Grev C. F. Horn, som, efter at have dellaget i Gustav lll's Mord, søgte Tilflugt til Danmark (M o 1 b ec h Vidsk. Selsk. Hist. S. 256).

Et meget interessant Stykke ere de af Hr. Justitsraad Bruun (I. 149^—157), efter et Haandskrifl paa det store kgl. Bibi., meddeelte Regler for Kronprinds Frederik, af EnkedronningJuliane Marie, overgivne den unge Fyrste, saasnarthan, efter sin Confirmation log Sæde i Statsraadet. Man har ikke uden Grund antaget Statssecretairen O. H. Guldberg for disse Reglers Forfatter; men de grunde sig dog paa hvad der iforveien var aftalt mellem Enkedronningen og ham. Flere af disse Regler ere mærkværdige, og der er adskillige af dem, om hvilke man ei kan sige Andet, end at de bleve troligen fulgte af den, for hvis Skyld de vare nedskrevne,saavel medens han styrede Staten som sin svage Faders Medregent, som i de 31 Aar, i hvilke han selv bar Kronen, saaledes det Raad, at han skulde vaage over og holde paa Souverainiteten, og det, at han skulde betragte Semagten som Rigets fornemste Værn. Henblik til de Tilstande,som havde hersket under Struensees Styrelse savnes ikke i disse Forskrifter. Naar man er vant til ikke

at sce Dronning Juliane Maries Navn nævnet uden med Had og Bitterhed, og at finde hende beskyldt for Herskesyge og Underfundighed, uagtet det ikke vides, at hun nogensinde,medens hendes kongelige Ægtefælle levede, tragtede efter, end sige opnaaede, mindste Indflydelse paa Statens Anliggender: giør det et godt indtryk at læse den Anviisning,som hun gav den tilkommende Regent, og netop den Fyrste, hvem hun, efter de indtil denne Dag, giennem meer end to Menneskealdre, cirkulerende uhiemlede Rygler, beskyldesfor at have villet fortrænge fra Thronen..

Jo sieldnere det er at see Brevskaber og Actstykker offentliggjorte, som berøre den Tids Historie, som ligger vore Dage nærmest: desto mere maa man være disse SamlingersUdgivere Tak skyldig, fordi de have draget Tidsgrændsen,ud over hvilken de ikke ville gaae, til et Stykke hen i det nittende Aarhundrede. Tvende Meddelelser, som kaste Lys paa vore Forhold i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede, ere optagne i de foreliggende Bind. Det ene (11. S. 18) er en af Dronning Marie Sophie Frederikke opsat Fremstilling af Danmarks politiske Forhold fra KrigsurolighedernesBegyndelse i 1807 til Rielerfreden: et Skrift, som skal være oplæst i det første.Møde af Slatsraadet, i hvilket Hendes Majestæt førte Forsædet, medens K. Frederik VI var i Wien, i Anledning af Congressen (6. September 1814 til 22. Mai 1815). Den er skreven med en fast Overbeviisning om den retfærdige og loyale Politik, som K. Frederik VI havde fulgt, og med en dyb Uvillie over det Rænkespil af de øvrige europæiske Monarcher, hvorved de opløste Forbindelsen imellem Danmark og Norge, og i lang Tid lode det være uvist, om det første Rige skulde vedblive at bestaae. Med Engelstoft, hvem del her aftrykte Haandskrifthar tilhørt, maa man beklage, at den ophøiede Forfatterindeikke har fortsat sin Meddelelse, og at hun navnlig Intet har efterladt om Kongens Reise til Wien, og om den egentlige Anledning til denne, og om de Resultater, den ledede til, og om det var saaledes, som Rygtet vilde, at der, medens Norge var i Opstand, og ei, paa Basis af Kielerfreden,vilde

freden,vildeunderkaste sig Sverrige, var en ny Plan i Gierde om at opløse det danske Rige, og at oprette et cimbrisk Storhertugdømme ti! Fordee! for Hertugen af Oldenborg,et Project, hvorom Keiser Frants skal have underrettet Kong Frederik VI., og saaledes forhindret dets Iværksættelse.

En anden Meddelelse til vor nyere Historie, er den sidstnævnte Lærdes Dagbogsoptegnelser i Tidsrummet 11. August 1807 til 2. April 1808, Hl. 97—192. Størstedelen er nedskreven, medens En gel s loft var borte fra Kiøbenhavn, med den Deel af Regieringspersonalet, som fulgte Kongen og Kronprindsen, da disse den 12. August 1807 reiste til Kolding,hvorfra hiin senere begav sig til Rendsborg, og denne til Kiel. Hvad Engelstoft, saa nær ved det Punkt, hvorfra alle Regieringsforanstaltninger udgik, og i daglig og tildeels fortrolig Omgang med Flere af de Mænd, som spilledeen Rolle i det offentlige Liv, har fortalt, føier vel egentligen intet Nyt til hvad der findes paa tusinde Steder om Begivenhedernes Gang i det Hele, men indeholder dog adskillige Træk til yderligere at belyse de ulykkelige Forhold, hvori den danske Stat dengang var stedet. De mange Rygter, som Engelstoft har meddeelt, og de Anekdoter, han har ført til Bogs, navnlig om den Feighed og Malconduite, som de danske Befalingsmænd skulle have viist, især under KiøbenhavnsBombardement, ere vel for en Deel upaalidelige. Imidlertid maa Engelstoft have været indtagen i disse Fortællinger, siden han har gientaget flere af dem i næsten uforandret Skikkelse (s. S. 172 og 184). De vise i alt Fald Stemningen i Landet imod dem, hvem Forsvaret var betroet; og have fra denne Side en vis Interesse. Men at Engelstofthar anført i sin Dagbog den S. 172 berettede væmmelige Yttring af en mundkaad Malros: er ikke mindre übegribeligt, end at Meddeleren af disse Optegnelser ei har skaaret den bort. Af større Interesse er det, som Dagbogen indeholder om Engel stofts Reise (il Kiel i October 1807 med Hertugen af Augustenborg (S. 160 —171), om Kronprindsens Hofholdningder, og om de akademiske Forhold i denne Universitetsstad.Naar Engelstoft anker over den Politik, som

Danmark dengang fulgte, hvorved det selv skal have draget det forfærdelige Uveir over sit Hoved, og over Regieringens Utilbøielighed til at lytte til de Varselsrøster, som deels giennem udenlandske Blade, deels giennem de danske Consuleri London og Amsterdam, lede formanende til at man skulde være paa sin Post: da er Dette ikkun et Echo af hvad der mange andre Steder er skrevet. Uden at ville forsvare den daværende Regiering enten i den ene eller den anden Henseende, tør Ref. dog ikke undlade at giere opmærksompaa hvad der af en Mand som A. S. Ørsted herom er sagt i: Af mit Livs og min Tids Historie. [11. 210_—34.

Der er ikke ret mange Dele af vore ældre Forhold, uden at de kunne modtage ny Oplysning ved de i ,,^Danske Samlinger" indførte Brevskaber. Til Personalhistorien tiener, foruden de alt omtalte Optegnelser om Ivar Juel, den lærde Sognedegn i Taarnby paa Amager, Jochum Hallings Levnet (I. 60^—72, efter et Haandskrift paa det kgl. Bibi.) samt H olger-Jaco bæi (111. 234—249) Optegnelser til hans Livs Historie (1650^—1701). Disse biographiske Optegnelser ere, efter hans Død 1701 — han kom syg hiem fra Gientofte li. Juni, og døde, som det synes, samme Nat — fortsatte af den nysomtalte Jochum Halling, som havde været Huuslærer hos Jacobæus, og gaaet ham tilhaande med Udarbejdelsen af Museum Regium.

Et Bidrag til Kundskab om kiøbenhavnske Tilstande indeholde de Danske Samlinger i den 11. 71^—118 meddeelte Beretning fra et Øienvidne om Stadens store Brand i Oktober 1728. Denne Brand, som i Løbet af de 21/«2¹/« Døgn, i hvilke den rasede, lagde over 1640 Gaarde og Huse i Aske, og giorde henved 1000 Familier huusvilde, og foraarsagede uoprettelige Tab, var for den danske Hovedstad det Samme, som den store Brand, der i Sept. 1667 lagde en stor Deel af London i Aske (400 Gader, 13000 Huse og 89 Kirker), var for denne Stad. Saavel over den ene som over den anden af disse Ildebrande savnes en fuldstændig og detailleret Skildring, og navnlig har endnu Ingen giort sig den Møie at samle, hvad der i adspredte Kilder maatte være giemt om de Rædselsdage, som

Kiebenhavnerae giennemgik, medens Luerne fortærede deres Stad. 1 lang Tid var, naar undtages R eisers naragtige Bog, Hojers Fortælling i Leben Friedrich IV (jvfr. dog E nge 1 st o ft og Werlauff, Kiøbenh. Univ. Bygnings Hist. Kbh. 1836. Fol. p. 47), den eneste trykte Meddelelse om denne i sit Slags enestaaendeBegivenhed.I sildigere Tider, er der blandt det kgl. Hibliotheks Haandskrifter fundet et Par Beretninger o/n denne Ildebrand. Den ene er for endeel Aar siden offentliggiort i Nyt Historisk Tidsskr. V. (1854) 283 ff. Den anden seer første Gang Lyset paa det nysanfarte Sted af de danske Samlinger. Den skriver sig fra den bekiendte Jon O lafs en fra Gunnavik (s. om ham Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, 111. 4—6),4^—6), der som Arnanuensis for Arne Magnussen var kommen ti! Kiøbenhavn 1726, opholdt sig der under Branden, og selv angiver i sin Dagbog, at han udførligen har beskrevet Stadens Ildebrand. Vi nævnede i Øjeblikket den store IldebrandiLondon, September 1667. Mellem denne og den Ildsvaade, der 1728 overgik den danske Hovedstad, er der adskillige interessante Paralleler. Paa begge Sider var man redebon til at udlede Branden af onde Menneskers Anstiftelse.MedensMange i Kiøbenhavn, hvor der virkeligen skal være grebet adskillige Mordbrændere, kastede Skylden paa Hamborgerne, som meentes at ville hævne sig for nogle deres Handel skadelige Forordninger af den danske Regiering:varder Andre, som væltede Brøden over paa Jøderne, som man ikke lang Tid iforveien havde tvunget til at indfindesigi Vaisenhuskirken for at høre Prædikener, sigtende til deres Omvendelse (s. Kongebreve af d. 18. Mai 1728 og 7. Juni s. A., i Kirkehist. Saml. L 123; Pontoppidan, Menoza 111. 460^—61). Saavidt gik den religiøse Fanatisme, at endog adskillige Jøder bleve, efter Jon Olafsens Fortælling,lagtepaa Pinebænken, uden dog at bekiende det Mindste om deres Deelaglighed i Ildspaasættelsen. 1 England maatte Katholikerne bære Skylden for Londons Brand, og hvorvel der, ved de anstillede Undersøgelser, Intet kom for Lyset, som kunde begrunde denne Beskyldning: forkynder dog, indtil denne Dag, en Indskrift paa den til Erindring om

denne Tildragelse opreiste Stette „the Monument", at det
var Papisterne, som havde sat Ild paa Staden.

Et Bidrag til Kundskab om Tilstande i vor Hovedstad især i de literære Kredse, i den 2. Halvdeel af det 18- Aarh., giver den af nærværende Referent meddeelte Dagbog over et kort Ophold i Kiøbenhavn af den svenske Professor I. H. Liden (11. 328—53). I de 11 Dage, han var i Kiebenhavn (6. Juni —17. Juni 1763), maa man tilslaae, han saae sig godt omkring, og giorde Bekiendtskab med de i den danske lærde Verden meest betydende Mænd, til hvis Charakteristik og Leveviis interessante Træk ere meddeelte. Naar Langebek ellers ikkun er os bekiendt som den alvorlige og grundige Lærde, syslende med at samle den danske Histories Kilder: da fremtræder han her som den muntre Selskabsmand, der saae Fremmede hos sig, og beværtede dem overfledigen med Mad og Viiri, og som havde Tid og Lejlighed (il at fere de ham anbefalede Udlændinge omkring i Stadens Samlinger og i ansete Mænds Huse. Den Tid, da Liden var i Kiobenhavn, var een af de flere Perioder, i hvilke Rosenborg Have var et yndet og søgt Spadserested. Den første Aften Liden var i Kiøbenhavn, fandt han her en ,,^anseelig Folkemængde". Den anden Aften, efter at have spiist hos Langebek, fulgtes de ad til denne Have og „promenerede der indtil langt ud paa Natten". En anden Spadseregang i Kiøbenhavn, som besøgtes i vore Bedsteforældres Dage, var Philoso p hgange n; der spadserede Liden i „et godt Selskab" til langt ud paa Aftenen d. 15. Juni.

Til den danske Lileraturhistorie indeholde de „Danske Samlinger" foruden de mangfoldige Breve til og fra danske Lærde (I. A. Cold, K. Ancher, Langebek, Thura, Chr. Falster, O. Sperling, Stephanius, Suhm, Schoning,Zoéga, Malthe Møller, O. Worm, A. Magnusseno. m. Fl.) de interessante Uddrag af Rentemestrenes Regnskaber i Tidsrummet 1571 —89 (I. 91^—98), der oplyse de betydelige Gaver og Understøttelser, som Regieringen lod tilflyde danske saavelsom fremmede Videnskabsmænd. Man

havde dlngang ikke Rangtitler, Ridderkors eller Fortienstmedailler,hvormed Dedicationer af Beger eller andre fyrstelige og kongelige Personer viste Opmærksomheder kunde vederlægges; derfor betaltes disse med rede Penge, og det, efter Pengenes Værdi, rigeligen. M. Anders Mariager, Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn, fik 50 Daler for de 12 Prædikenerover Bennen, som han 1580 havde dediceret Kong Frederik II; Dybvad den Ældre for den Bog, som han havde tilegnet Kongen om den Comet, som saaes 1577, 30 Daler; Anders Serensen Wedel 100 Daler for Dedicationenaf Adamus Bremensis o. s. v. Især var det uden landske Versemagere, som besang glædelige Begivenheder i det danske Kongehuus, f. Ex. Fred. ll's Bryllup med Sophia af Meklenborg og Christian IV's Fødsel, som betænkles. De samme Regnskaber give os ogsaa en Forestilling om hvad der anvendtes paa Beger, som Kongen, ved HovedstadensBogførere, lod forskrive fra Udlandet (for Ariæ MontaniBiblia Polygotta Antv. 1569—72, 8 Voll. Fol., betaltes Peder Andersen Bogfører 70 Daler — sandsynligviis ikke for det hele kostbare Værk) — og hvad der gik med til videnskabelige Foretagender, som Kongen lod fremme i selve Landet f. Ex. Anders Vedels „Reise og Vandring i Rigel og i Fyrstendømmerne."

Til Oplysning i vor Literaturs Historie, tiene ogsaa, foruden mange andre Smaabidrag, af hvilke vi blot skulle nævne den 11. 277 meddeelte Oplysning om Resens danske Atlas, de i 111. 358—370 aftrykte Forslag til en Undersøgelse af Universitetets Tilstand og denne Stiftelses Reform (1725). Forslaget var af Andreas Hojer, som selv var een af dem, der vare udsete til at indtræde i den Cornmission, som begieredes nedsat til at undersøge de „Enormiteter^u som gik i Svang ved Universitetet, og Betænkningen derover var opsat af den bekjendte Christian å Moinichen, som var Hovedhiulet i den ,,^hemmelige Commission^u; der 1725 blev nedsat, og hvis første Forretning var Afsættelsen af Frederik Rostgaard (23. Jan.) fra hans Stilling som Oversecretair i Cancelliet, og Moinichens Indsættelse, efter 2 Dages

Forløb, i dette Embede. Moi nichen saavelsom Biskop Deichman, Hojer og Lintrup, der alle vare Dronning Anna So phies Clienter, skulde, tilligemed LectorTheologiæ, Cancellieraad Jacob Rase li i Christiania, udgiøre den Commission,som skulde visitere Universitetet. Det er en Mærkelighed,at den hele Plan er stilet til bemeldte Dronning. Del var vel Ildebranden, der qvalte den i Fødselen; men flere af de Anskuelser, som dette Møinichens Project udtalte,fik Gyldighed, da faa Aar efter den nye Universitetsfundatsudkom 1732. Men den blev til under Andres Auspicier, end Dronning Anna Sop hi es og hendes Kreaturers.

Til Literærhistorien regne vi ogsaa de 111. 193 ff. af Etalsraad Regenburg meddcelte Brevskaber om den 1634 tilsigtede Oprettelse af et Universitet i Flensborg, en Menneskealder, inden Christian Albrecht grundede Høiskolen i Kiel , og de af nærværende Referent indrykkede (Hl. 351—58) Dr. B. Munter s Forskrifter 1772 for hans Søn, Frederik M lin ters Underviisning og Opdragelse. Herhen hører vel ogsaa det ved Hr. Birket Smith første Gang udgivne danske Skuespil Kortvending, og den tidligere utrykte Heltesang af den bekiendte Digter, Præsten Sorter up i Lydersløv (111. 227^—33). Den besynger de danske Vaabens heldige Fremgang i Norge, og Kong Carl Xll's Fald.

Til Danmarks Søkrigshistorie tiene de meddeelte Breve af Tordenskiold til hans Velyndere General Baron Løvenda I og Generallieutenant Hausman (fra Aarene 1711 og 1712 (11. 306—325) samt nogle fra Tord en skiold til Admiral Ju die hær af 1719 (11. 286), Bidrag til Sømagtens Historie i Grevens Feide (11. 289—305), ved Capt. Grundtvig, bestaaendeiMeddelelser af de omtrent 1000 Stykker, deels Breve, deels Quittancer og Regnskaber, vedkommende Flaaden i den omtalte Periode, som nylig ere fundne i et afsides Sted, i eet af de ældste Archivlokaler; Orlogsskibet DannebrogsDeeltagelsei Kampen i Kiøgebugt, 4. Oct. 1710 oplyses11.25 8_—269 ved Afskrifter af Skibsjournalerne. Til Landkrigsmagtens Historie gives Oplysning i et Stykke,

meddeelt af Werlauff, pra Landeværnets Forhold under Krigen i 1807, bestaaende i en Proclamalion, udstedt af General Oxholm (11. 95) ti! de opsætsige møenske Landeværnsfolk.Ogunder Bidrag til Landkrigstjenesten ter vi vel ogsaa regne den 111. 280—87 meddeelte Extract af LandkadetakademietsStraffeprotokol(1738—1777), medd. afCancellistDittm ann. Til La nd brugets Historie giver et (medd. af Hr. Kammerrraad Rasmussen paa Gisselfeld) saakaldet Videbrev fra Nordby paa Samsø (11. 235 —246) et Bidrag, og dette har den Mærkelighed, at, medens de øvrige gamle Byskraaer,medde i disse indeholdte Vedtægter og autonomiske Forskrifter for Jordbruget og for Bøndernes indbyrdes Forhold,nuikkun have Betydning som historiske Curiositeter og som Minder om en Tingenes Tilstand, der for længesiden er forsvunden, og tildeels maaskee som Kilder til flere Lovbestemmelser(s.den i Hist. Tidsskr. J. 417 aftrykte Østrup Bylov og Gildeskraa; Rad sted Byskraa sammesteds IV. 477; Bierregrav Bylov s. St. V. 523; Rønninge ByskraaiBendtz: Beskr. over Rønninge og Rolsted Sogne (Odense 1820) S. 103 ff.) og mueiigen flere andre af disse ved Almuens Autonomie i ældre Tider vedtagne Bestemmelser, som Ref. ikke kiender): er det her aftrykte Vi d ebrev, der i den Skikkelse, hvori det nu foreligger, bærer Aarstallet 1697, men udentvivl er ældre i alle væsentlige Punkter, indtil denne Dag bleven i fuld Kraft som Regel for Agerbruget og hvad dermed staaer i Forbindelse i den omtalte Bymenighed. Nordby er nemlig eet af de ganske faa Sogne i Landet, hvor Jordfælledsskabet endnu bestaaer med alle de dertil knyttede eiendommelige Vedtægter; det vil snart udentvivl ogsaa forsvinde der, ligesom det i vore Dage er blevet aflagtiandre Egne, hvor man med størst Stivsindighed havde hængt ved de sammenbyggede Gaarde, og det dermed forbundneTrevangsbrug,f. Ex. paa flere Steder paa VemmetofteKlostersGods, hvor der forløb over 70 Aar, efterat Lovgivningen havde budet Ophævelsen af Fælledsskabet (Fdn. 23. April 1781), inden man fik Oinene op for de for JordbrugetfordærveligeFølger ai Jordernes Drift i Fællig

(Brasch, Vemmetoftes Hist. 111. 228). Hvessinge Gildeskraa(111.22
1—226) oplyser en svunden Tids Folkeliv.

Der er ingen Materie af vore ældre historiske Forhold, som mere belyses i disse Samlinger, end hvad der angaaer Theatret. Hvad der andensteds er samlet til Skuepladsens Historie i dens første Aaringer, vil kunne modtage megen Berigtigelse ved de Notitser og Aktstykker, der her ere bragte for Lyset (I. 41—46; 11. 354—384; 111. 1— 46; 111.278_—80). Det er saaledes sat saa godt som udenfor al Tvivl, at Frederik Rostgaard var een af>dem, som især antoge sig den begyndende danske Skuepladses.Tarv, og dette stettes især paa et Vers, som samtlige Acteurer sendte ham paa Nytaarsdag 1723, I. 44^—46. At det tillige var ham, som antog sig de Studenter, der sloge sig til Skuepladsen, er godtgiort ved et rimet Benskrift til ham fra Studenten Jens Heberg, som, fordi han havde betraadt Scenen, maattc, efter en Beslutning af Consistoriet, forlade Walkendorfs Collegium (I. 41 ff.). Om de Mænd, som forestode den første danske Skueplads, om deres personlige Forhold, og de Vanskeligheder, med hvilke de havde at kæmpe, og om den Beskyttelse, som de fandt hos den Tids formaaende Mænd. ere interessante Oplysninger meddeelte paa de anførte Steder af Samlingernes andet og tredie Bind. En Skrivelse fra Skuespildirecteuren Mon ta gu til Levenern strax efter Hovedstadens Ildebrand (30. Oct. 1728), viser den fortrolige Fod, hvorpaa han stod med denne Herre, og giver adskillige Oplysninger om hiin Kataslrophe 111. 33 ff.

Naarßef. endnu har tilføiet, at de hidtil udkomne Bind af disse Samlinger ogsaa indeholde Bidrag til Kundskab om tvende af de i Danmark i det 17. Aarh. værende udmærkede Konstnere, og disses personlige Forhold, ved Meddelelsen af en Kiendelse,afsagt af Consistoriet i en Reistrætte betreffende en Pengesag, mellem Svogrene, Maleren Abraham Wuchlers og Kobberstikkeren Albrecht Elaelweg (I. 289—306), og at de ved Meddelelsen af Frederiksborg Slots Inventarium 1650 (11. 118) give et Bidrag til at kiende de der samledeaf danske og fremmede Mestre forfærdigede Malerier og andre Konstsager: troer han at have givet en saadan Udsigt

over Indholdet af de udkomne Bind af „Danske Samlinger", at den Dom er begrundet, som han i Almindelighed har udtaltom dette Hefteskrift som et fortrinligt Repertorium for viglige hidtil utrykte Oplysninger om vort Fædrelands Tilstandi ældre og nyere Tider.

Foruden forhen utrykte Stykker, ere de ,,^Danske Samlinger"bestemte til at optage mindre Afhandlinger af historisk,topographisk og literær-historisk Indhold. En saadan Afhandling aabner Samlingernes første Bind; thi, ved at meddeleen ikke forhen offentliggiort Tale af den berømte Skolemand,Falster, holdt eller bestemt til at holdes i Ribe, i October 1726, i hvilken han udbreder sig over de formeenlligeFornærmelser, som den hollandske Philolog i Utrecht, P. Burma n, havde tilladt sig imod den danske Nation:tager Hr. Justilsraad Bruun Anledning til at belyse den hele Polemik, hvortil el misforstaaet Ord af Burman i et Angreb paa den franske Udgiver af Quinctilian, Capperonier,havde givet Anledning, og i hvilken nu de tre berømte danske Lærde, Falster, Gram og Holberg, deeltoge.Efter den af Bruun givne Fremstilling af Sagen, synes det klart, at, naar hine.tre danske Mænd reise en saa heftig Anke irnod Burman, som den, der havde haanet det danske Folk, da klage de over heelt Skind, og det er os utorstaaeligt,at tre saa skarpsindige Mænd have kunnet construereel af sin Sammenhæng udrevet Ord saaledes, som de have giort det. Sees Sagen i det Lys, hvori den nu er sat, er det saa langt fra at de Yltringer, som bragte de danske Lærde saaledes i Harnisk imod Burman, indeholdt det Allermindste til Vanære for det danske Folk og dettes Lærde, at de tvertimod indeholdt megen Roes over disse. Udentvivl maa det ogsaa snart være gaaet op for Holberg, at han havde forløbet sig, ved at udgive sit Smædeskrift mod Burman: Holgeri Da ni ad P. Burmannum EpistoJa (1727), og ved, endog i tvende forskiellige Udgaver, strax at lade det komme i en dansk Oversættelse. Som et Beviis for, at Holberg har erkiendt sin Vildfarelse, er det sagt (1.8), at han ,,^aldrig har nævnet denne Epistola i sine evrige Skrifter,

eller anfert den i den Oversigt over disse, som han flere Steder har givet. Men hvorfor optog han den saa, efterat et Decennium var forløbet, i sine Opuscula Latina, og vedkiendtesig saaledes at være dens Forfatter, medens den oprindelige Udgave ikke har nogen Auctors Navn paa Titelbladet,og hvorfor optog han den atter, efterat der paany var hengaaet over et Decennium, i sine mindre poetiske Skrifter 1749? Det var Synd at sige, at Holberg ei havde giort Alt hvad han formaaede til at udbrede Skandalen. Gram var alt mange Aar iforveien af Wolf i Hamborg giort opmærksom paa, at han havde befundet sig i en reen Vildfarelse.

Til den danske Stats. Jordbeskrivelse og Statistik i ældre og nyere Tider, tiene de med saa megen Flid af Herr Dr. Nielsen samlede Efterretninger om Vester Home Herred i Ribe Amt (I. 111—148; 11. 18—70; 97—117), og samme Forfallers Efterretninger om Slaugs Herred, ligeledes i Ribe Amt (NI. 289—350). De Egne, som her skildres, høre aabenbart til de af Naturen meest stedmoderligen behandledeStrækninger i vort Fædreneland. De havde ovenikiøbetlidt særdeles i det 17. Aarh., ved gientagne Indfald af fremmede Tropper, og til de Bidrag, som i andre Skrifter ere meddeelte om de Plyndringer og Udskrivninger, som ledsagede de Keiserl iges Indmarsch 1626_—28, de Svenskesi 1643^—45, og.atter i 16)7^—59, og endeligcn Brandenborgernes og Polakkernes i de sidstnævnte Aar, hvilke Hære vel vare sendte Danmark til Hielp mod Fienderne, men som, i at røve og plyndre, ei slode tilbage for disse, ere nye føiede i de her meddeelle Afhandlinger af Dr. Nielsen. Hvad et enkelt fattigt Hedesogn, Grin sled, Slaugs Herred, maatte yde hine Fremmede, kan læses 111. 296, hvor en Indberetninger aflrykt, som Sognebeboerne, efter kongelig Befaling,maatle afgive om deres Lidelser i Krigsaarene. I Alt var der af det omtalte Sogn udgivet, under Besættelsen af de fremmede Hære, 1414 Udlr., 261 Tdr. Korn, 666 Stk. Fæ, 159 Heste og Hopper, 2201 Faar, Geder, Lam og Sviio, foruden hvad der til den store lndqvartering var medgaaet,

og hvad der var røvet, hvorom Intet var optegnet. len særlig Beretning skildrer Sognepræsten hvad han havde maattet udgive, og hvorledes han var bleven plyndret. Lignende Indberetningerforeligge fra flere Sogne i Omegnen.

Til de Ulykker, som Krig og fiendtlig Overvold bragte over denne Deel af Landet, og som foranledigede Mange af Beboerne til at forlade deres gamle Boliger og at tye tit Klitterne, hvor de levede som Troglodyter, indtil Fienden var borte (111. 301), kom endnu Ødelæggelsen ved den forfærdeligeVandflod Natten mellem den 10. og 11. October 1634. Hvorledes Vandet trængte ind i Jandrup Præstegaard, saa at Præsten, som vaagnede, og sprang ud af Sengen, stod i Vand til Knæene, er beskrevet 11. 35. Overhovedet var Jylland i langsommelig Tid hiemsøgt med allehaande Plager, saa at Tilstanden der var bedrøvelig. Grevens Feide og Jydernes Andeel i Skipper C lem en ts Stempling, forringede de jordegne Bønders Antal, idet de, som havde deeltaget i dette Oprør, og ikke kunde udrede de dem paalagte Bøder: maatte afstaae deres Gaardetil Kronen, og gik over fra Eiendomsmænd til Fæstere. Jo mere det gik tilbage med den gamle danske Adel, der efter Souverainiteten enten uddøde med forbausende Hastighed, eller sank i Armod, medens dens Eiendomme gik over til Personer, der ofte fra ganske underordnede Stillinger havde svunget sig op til Herremænd: desto værre bleve Bondens Kaar. Især gik det ud over de jydske Herresæder, som i Aarene efter ITJ6O ofte kom i Hænderne paa Folk, som ,,^havde arbeidet sig op fra Bondestand, og som, for at kunne holde ud, maatte plage deres Bønder til at udrede de nødvendige Paalæg". Det er et stærkt Vidnesbyrd, som anfores i Beskr. over Slaugs Herred, 111. 316, om Agerbrugets og den øvrige Landbonæringsusle Vilkaar i den nysomtalte Periode, at HerremandenChristen Krabbe, som med sin Hustru, en Datter af den giennem Aarhundreder navnkundige AdelsslægtNorby, havde 'faaet Gaarden Ur up i Grinsted Sogn, der, efler Malrikelen af 1664, stod for 14 Tønder Hartkorn, 1689 maatte, for en Skatterestance af 30 Daler, frasige sig

Gaardens Herligheder og Privilegier, saa at Urupgaard, med Hensyn til alle Beskatningsforhold, faldt ned til en almindelig Bondegaards Stilling. Gaardens hele Udsæd var dengang ikkun 8 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, og der avledes 30 Læs He (111. 316 — 17). Deltrene af de Adelsslægter, som vare sunkne i Armod, ægtede Personer af simpel Stand. Saaledesgiftede en Datter af en følgende Eier af den nævnte Herregaard,Birgitta Sophia Munk, sig med en simpel Mand, Lars Andersen Møller, som i Tieneste hos en Landraadi Holsleen, havde lagt sig lidt til Bedste. Denne Mand maa selv med sine Børn have forreltet det Arbeide, som forefalder paa en Landgaard; thi om en Søn af ham er det berettet, at han 1732 omkom, idet et Tag, paa hvilket Faderen sad og arbeidede, faldt ned og knuste ham. La rs Andersen Møllers Efterkommere leve endnu i Grin sted Sogn, blandt Bønderfolk, og saaledes er, paa Spindesiden en Æt, som hørte til de anseeligste i vort Fødeland, forplantet indtil vore Dage (111.318). Men ogsaa Descendenterne af de Personer, som fortrængte hine gamle Adelsslægter og tildeels grundede deres timelige Velstand paa deres Ruin, have prøvet den samme Skicbne, og ere komne i Ringhed og Armod. Saa- Jodes Efterkommerne af den i vor Historie altfor bekiendte Parvenu, Holsteneren Henrik Muller, som melede sin Kage, under Landels Finantsnød i det 17 Aarh. saa vel, at han kom i Besiddelse af marfge tusinde Tønder Hartkorn af Krongodset. S. Orion 11. 107.

Det var til den af Dr. Nielsen skildrede Landsdeel, der nu ikkun frembyder det sørgelige Skue af en gold Hede, men som, baade at dømme af de Spor af Ploven, der ikke have ladet sig udslette, og af de mange Gravhøje, eengang i en svunden Fortid har været ulige bedre bebygget, end nuomstunder,og til dens Opdyrkning, at, ved en Regieringsforanstallning,endeel pfaltziske Bønder indkaldtes omtrent1760, imod Løfte om Skattefrihed i 20 Aar og nogle andre Fordele (PI. 28. Mai 1759). Det hørte til det 18. Aarh. philanthropiske Bestræbelser, at ville opdyrke slige ufruglbare Egne; saaledes begyndte Kejserinde Catharina

II omtrent paa samme Tid som den danske Regiering, med at indkalde tydske Nybyggere til at colonisere det saratowske Gouvernement i Sydrusland (Wichmand, Chronol. Ueber-*' sicht der russischen Gesch. (Leipzig 1825, I—11.I_—11. 4lo.) 11. 19). Og det var henved et Decenninm senere, at PeruanerenOlavides begyndte sine Colonisalionsforsøg af Sierra Morenas Biergegne. Saa udbasunet end det sidstnævnte Forsøg blev giennem alle Aviser, saa var det dog endnu sleltere anlagt (s. A. L. Schlozer Briefwechsel (Gott. 1776—82, I—X.) IV. 149 ff.; 387 ff.; Schlosser, Gesch. des 18. Jahrh. 3. B. 1. A. S. 88 tf.), end den danske RegieringsAgerdyrkningsforsøg i Hederne paa den jydske Halve. Hvad der er beretlet i forskiellige Skrifter (D. Atlas, IV. S. 509^—16; Carstens, Colonierne paa Alheden (Viborg 1839), og Anmeldelsen deraf i Hist. Tidskr. I. 540 ff.) om Forsøgene paa at coionisere andre Hedestrækninger i Jylland, er et Sidestykke til hvad der her fortælles om de i Slaugs Herred anlagte 3 Colonier: Fre de rik shaab, hvor man samlede Nybyggere af reformeert Troesbekiendelse; Moltkenborg, som bebyggedes af Lutheranere, og Fredriksnaade,hvis Beboere vare Kalholiker. Forskiellige Kilder have sat Dr. Nielsen istand lil at give en meget udførligog instructiv Fortælling om disse Colonier (111. 303 —307).

Ogsaa i de af Dr. Nielsen beskrevne Hedeegne møde os Exempler baade paa tyranniske Jorddrotter, især af den Classe, vi nys have omtalt, og paa den Selvtægt, som de forpiinte Bønder toge over deres Bødler. En saadan Bondeplagerog Huustyran, der i alleMaader kan stilles ved Siden af de siællandske Bondeplagcre: Rasmus Ibsen paa Frøslevgaard(s. Brasch, a. St. 11. 3 ff.), Beringskiold paa Rønnebeksholmog Sparresholm, og Landsdommer Knud Ahasverus Becker paa Bekkeskov, skildres os, efter Retsacterog andre Kilder, i Eieren af Lydumgaard, Lydum Sogn, V. Horne Herred: Jørgen Jensen Bramming, som havde samme Skiebne som den nysnævnte Bondeplager paa Bekkeskov. Flere Planer vare lagte lil at skille harn

ved Livet; hans egen Hustru havde deeltaget i dem, idet hun endog havde lovet en Mand for al dræbe ham, et Spand af Gaardens bedste Heste og 60 Daler; de vare imidlertid mislykkede; da sammenrottede samtlige Godsets Bønder sig og betalte en Mand for at skyde ham. Mordet blev fuldbragt Natten mellem d. 25. og 26. October 1702, og een af Gaardens Karle holdt en Hest i Beredskab, hvorpaa Morderen red sin Vei, og saa tryg var han, at han endog gav sig god Tid til at drage omkring og opkræve de Penge, som vare ham lovede for hans Ugierning, og saa sløv og langsom var Retfærdigheden, at der hengik over eet Aar, inden Ovrigheden tog sig af Sagen, og ferst i Dec. 1703 blev en Belønning udlovet for Morderens Paagribelse (I. 142—144). Denne og flere Medskyldige havde imidlertid fiernet sig.

En Iredie selvstændig Bearbeidelse af et, indenfor de „Danske Samlingers" Plan liggende Æmne er givet i Cand. Mag. Sechers Afhandling om Poul Juels Projecter og hans Sammensværgelse, et Bidrag til Enevældens Historie, 111. 47—69.

Det var> som man veed, en Plan, som PoulJuel, der, efterat være bleven afsat fra sit Embede som Amtmand i Lister og Mandals Amter, opholdt sig i Kiøbenhavn, havde lagt om at indtage Grønland for den russiske Zar, der fældede ham, og bragte ham til at lide Dødsdom som Landsforræder,d. 8. Marts 1723. Samme Dag udkom fra den bekiendte Slyverfænger, Phonixbergs Pert et Vers i Anledningaf Juels Endeligt. (Werlauff om Phonixberg. Hist. Tidsskrift, 3. Række, 11, 15.) I Hovedsagen er P. Juels Brøde bekiendt; men de Hr. Sechers Afh. tilfeiede Aktstykkerog Oplysninger, som ere samlede fra forskielligeKilder, vise hans Charakteer og hans Projecter i et klarere Lys, men vise ogsaa tillige den underfundige Maade, hvorpaa man kom under Veir med hans Forehavende, og den lumpne Rolle, som Postmesteren Er I und, spillede, idet han, ikke nøiet med at have, ved at giøre Brud paa Brevhemmeligheden,bragt Juel i Fortred, ogsaa paatog sig at fængsle ham; et Hverv som han synes ret con amore at

have udført. Efter det Lys, som denne Afh. kaster paa P. Juels forræderske Planer og Drivefiederen til disse, maa man indrømme, at Werlauff giør ham alt for stor Ære ved at kaJde ham en talentfuld Sværmer (Antegnelser til Holbergs18 første Lystspil, S. 115). I endnu høiere Toner (S. 68) har en anonym Forfatter, citeret af Secher, talt til hans Roes. Med al Grund kalder Hr. Secher ham „en uredelig, forfængelig, rænkefuld og hævngierrig Projectmager" (S. 68). Vi skulle, idet vi slutte vor Omtale af denne Artikel, giøre den Bemærkning, at i P. Juels Levnet komme flere Træk frem, som vise, at han har besiddet i en mærke- Grad den Rangsyge, som er saa charakteristisk for hans Samlid. For at kunne giøre et rigt Giftermaal, søgte han, under 29. Marts 1715, en høiere Rang, „Charakteer af noget anseeligt Raad", og da han tilbød Zaren sin Bistand til Erhvervelsenaf Grønland, ,,^kaster han sig for Kejserens Fadder, i Haab om at han^a, med Geheime-, Cancellie- eller Commerceraads-Charakteer,maa sysselsætte sig med disse vidtløftigeLandskabers

Udgiverne have lovet nu og da at ville optrykke sieldnereældre Smaaskrifter af Vigtighed. Af saadanne indeholdede udkomne Bind et Par ret interessante. Det ene (I. 369 ff.) er en paa Høitydsk forfattet Oversættelse af det imod den danske Adel paa Plaltydsk forfattede og i Malmø 1535 trykte Stridsskrift, hvorpaa Adelens Svar findes i D. MagazinV. 304 —16. Det er en Henvendelse til Tydsklands Stænder om hvad der havde givet Anledning til den daværendeBorgerkrig, nemlig „Rigsraadernes Forræderi og tyranniske Regimente". Dette Skrift, bestaaende af 8 Pagg. 4to. er ordret aftrykt, efter etExemplar, hvoraf det Kgl. Bibi. i Kiøbenbavn er kommet i Besiddelse. Tilføiet er, efter Originalen i Malmø Raadstuearchiv, et Brev fra Mogens Goye og Erik Banner, til Borgerne i Malmø, hvori de tilbagevisede i det omtalte Feideskrift imod Rigsraadet giorte Beskyldninger (T. 333—86). Det andet sieldne Skrift, der her paany optrykkes, er en plattydsk Vise om K. Christian 11. som landflygtig, efter de paa det kgl. Bibliothek værende

defecte Exemplarer (1. 173_—176). Den er i en dansk Bearbejdelse optagen i Anders Sorensen Vedels 100 danske Viser, hvor der fortælles, at den menes at være digtet af Kongen selv, medens harv sad i Fængsel.

Et Bidrag til den danske Bibliographie i det 16, Aarh. indeholder P. Palladius's Skrifter, disses forskiellige Udgaver og hvad der ellers hører til en reen bibliographisk Fortegnelse (I. 73 ff.; 158 ff.; 387 ff.). Det er en Fortsættelse af et større Arbeide som Justitsraad Bruun meddeler paa et andet Sted (Aarsberetninger og Meddelelser fra det St. Kgl. Bibi., hvoraf 3 H. ere udkomne for 1865—67), og som er bestemt til at behandle hele den danske Literatur fra Bogtrykkerkonstens første Indførelse i Danmark 1482, da, som bekiendt, det første Skrift udgik fra en Presse i en dansk By, i Odense, en Historie om Belejringen af Rhodus, ved Sultan Muhomed 11, og ned til Aaret 1550.

Vi slutte denne Artikel med det Ønske, at der med de 3 Bind, som foreligge af de ,,^Danske Samlinger'¹, maa være giort Begyndelse til en lang Række af ligesaa vigtige Bidrag til vor Historie, som de, der indeholdes i hvad der af Værket alt er udkommet.