Quellensammlung der Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft fur vaterländische Geschichte. 1—3 Band. Kiel 1862—65.

Da det nævnte Værk neppe er kjendt hertillands uden af de faa, som med Flid følge den fremmede Litteratur, turde der maaske være Anledning til at henlede Opmærksomheden derpaa, saa meget mere som det indeholder flere historiske Bidrag, der ere af ikke ringe Interesse for os.

Af de tre hidtil udkomne Bind indtages første og tredie af tvende Krøniker fra Middelalderen, udgivne af den nu afdøde, fortjente hamborgske Historiker J. M. Lappenberg, det andet Bind (i to Afdelinger), der er udgivet af Professor G. Waitz i Gottingen, bestaar af Aktstykker og mindre Bidrag til det lode, 16de og 17de Aarhundredes Historie.

De to her udgivne Krøniker ere: Chronicon Iloltzatiæauctore Presbytero Bremensi, og Die Chronik der nord elbischen Sassen. Af disse indtager den første Krønike som bekjendt en fremragende Plads blandt Kilderne til Holslens Elistorie i Middelalderen; ikke dog saa meget ved sin Paalidelighed, som ved den stærke Brug, senere Forfatterehave gjort af den, samt ved sin anskuelige Fortælling og ved de mange karakteristiske Træk, den indeholder. I vore OJne skjæmmes den ganske vist af det bitre Had til alt Dansk, som den paa mange Steder aander; men desto kjærere har den været sønden for Ejderen, og en Mængde Sagn og historiske Anekdoter, som have faaet rigelig Anvendelsei deu schleswigholsteinske Litteratur, stamme fra den gamle Presbyter Bremensis. Ogsaa den danske Historie har denne Forfatter at takke for ikke saa ganske faa karakteristiskeTræk, f. Ex. Anekdoten om Valdemar Atterdag og

Ridder Kalf. Den Ros, der saaledes kan tilkomme Forfatterensom en livlig Fortæller, svækkes imidlertid betydelig,naar det bemærkes, at hans Fortælling langt fra altid er at lide paa. Tvertimod fortalte han lest og fast, saaledes som det paa hans Tid (Midten af det 15de Aarhundrede) gik i Folkemunde i Holsten, idet han tillige lod sit Nationalhadmod de Danske udove en utilbørlig Indflydelse paa Fremstillingen. Ukritisk som han var, sammenblandede han Tider og Begivenheder paa en Maade, der maa gjere enhver alvorlig Historiker, der vil benytte hans Krønike, meget mistænkelig ved alt, hvad der ikke ved Hjælp af andre Kilder kan afhjemles eller dog støttes. Dette er nu vel erkjendtaf de fleste, for hvem det virkelig er om den historiskeSandhed at gjøre, og det er end yderligere godtgjort af den lærde og omhyggelige Udgiver, som har erhvervet sig ikke ringe Fortjenester af den gamle, med alle sine Fejl uundværlige Historiebog, ved de mange oplysende eller berigtigendeAnmærkninger, hvormed han har ledsaget den.

Presbyler Bremensis har skrevet paa Latin, men hans Latin spotter alle Klassicitetens Regler; del er plattydsk Latin, men netop derfor gjør det et ejendommeligt trohjærtiglIndtryk. Da man har en gammel plattydsk Text af Krøniken (trykt tilligemed den latinske Text i 3die Bind af Westphalens Monumenta inedita), var der længe Strid blandt de lærde, om Plattydsken eller Latinen var Originalsproget. Lappenberg har imidlertid med fuldkommen overbevisende Grunde godtgjort, at V⁷ærket fra først af er skrevet paa Latin. Den bedste nu bevarede Text findes her i Kjøbenhavni det store kongelige Bibliothek¹); den erlagt til Grund

---

1) Dette Hdskr., hvoraf et Facsimile er vedføjet Udgaven, ejedes i sin Tid af Mag. Albertus Meiger, Præst i Lindholm i den slesvigske • Marsk. Det er urigtigt, naar han gjøres til Professor i Kjøbenhavn. Kong Christian 111 foreslog ham rigtignok dertil 1550, men de øvrige Professorer undslog sig for at antage ham paa Grund af hans Ungdom og Mangel paa tilstrækkelig grundige Studier, (se Nyerup, Hist. stat. Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre Tid. IV, 16—19). Kort efter blev han Præst i Lindholm, hvor han levede til 1603 (se Cimbria literata. I, 390). Lappenberg synes ikke at have kjendt hans store historiske Exempelsamling: Nucleus Historiarum. Hamburg 1599. Fol., i hvilken han blandt mange andre Kilder ogsaa har benyttet Presbyter Bremeii3is.

for nærværende Udgave, dog med Benyttelse af andre Haandskrifter,forsaavidt de have noget kritisk Værd. — Endnu kunde det bemærkes, at Lappenberg har ledsaget sin Udgavemed flere værdifulde Tillæg, hvoriblandt vi skulle fremhævede omhyggelige Stamtavler over de holstenske Greveslægter.

„Die Chronik der nordelbischen Sassen" har i Sammenligning med Holsterkrøniken af Presbyter Bremensis mindre selvstændig Betydning. Den første og største Del af den er en plattydsk Oversættelse (med enkelte Indskud) af Helmolds Chronica Slavorum; siden har Aarbogen fra Ry Kloster afgivet en Del Stof. Krøniken har tidligere været udgivet af Michelsen i Staatsbiirgerl. Magazin IX. efter et Haandskrift, som findes i det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn. For nærværende Udgave er et Haandskrift i det kielske Universitetsbibliothek lagt til Grund, og flere andre Haandskrifter ere benyttede. Men da Texterne afvige temmelig stærkt fra hinanden, har Udgivelsen været meget besværlig. Det hele gjør ikke saa meget Indtrykket af at være eet Værk, som at \ære to eller flere sammenstykkede Optegnelser. For Danmarks Historie har denne Krønike mindre Interesse, da de Efterretninger, den indeholder om danske Forhold, for det meste haves bedre andensteds. Dog fortjener den at efterses; Hamborgernes og Lybekkernes mislykkede Tog til Øresund 1427 er f. Ex. fortalt rneget anskuelig.

Medens de ovennævnte Krøniker ialfald i Hovedsagen vare forhen kjendte, og den ene af dem (Presb. Brem.) endogsaaermeget stærkt, ja man kan uden Overdrivelse sige altformegetbenyttet af tidligere Historikere, ogsaa af danske¹),

---

1) Dette Hdskr., hvoraf et Facsimile er vedføjet Udgaven, ejedes i sin Tid af Mag. Albertus Meiger, Præst i Lindholm i den slesvigske • Marsk. Det er urigtigt, naar han gjøres til Professor i Kjøbenhavn. Kong Christian 111 foreslog ham rigtignok dertil 1550, men de øvrige Professorer undslog sig for at antage ham paa Grund af hans Ungdom og Mangel paa tilstrækkelig grundige Studier, (se Nyerup, Hist. stat. Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre Tid. IV, 16—19). Kort efter blev han Præst i Lindholm, hvor han levede til 1603 (se Cimbria literata. I, 390). Lappenberg synes ikke at have kjendt hans store historiske Exempelsamling: Nucleus Historiarum. Hamburg 1599. Fol., i hvilken han blandt mange andre Kilder ogsaa har benyttet Presbyter Bremeii3is.

1) Presbyter Bremensis har vistnok allerede været kjendt eg benyttet af Vedel, ja vel endog af ældre danske Historikere; thi den • holstiske Krønike«, som Vedel anfører som en af Kilderne til den i Midten af det 16de Aarhundrede forfattede korte danske Krønike, som gaar fra Valdemar Atterdag til Frederik H's Thronbestigelse, er neppe, som jeg i min Afhandling om Historieskrivningen i Danmark og Norge efter Reformationen S. 31 Note 2, har antaget, Joh. Petersens Chronica oder Zeitbuch, men derimod Chron. Holsatiæ auct. Presb. Bremensi.

gjælder dette derimod ikke Indholdet af anden Del af „Quellensammlung",derbestaar af „Urkun den und andere ActenstiickezurGeschichte und Holstein unter dem Oldenb ur gisc he ti Hause." Disse Aktstykker vare nemlig for den allerstørste Del forhen übekjendte, uden forsaavidt Udgiveren alt har benyttet Indholdetafdem i sin „Schleswig-Holsteins Geschichte". En opmærksom Læser af delle Værk vil jo nemlig have bemærket,atForfatteren i anden Dei har havt en Del forhen übenyttede historiske Matcrialier til sin Raadighed. Disse, som ere hentede fra forskjellige tydske Arkiver, navnlig Oldenburg, Schwerin, Lybek, Kasse! o. a.; ere nu her meddeltedelsin extenso dels i Uddrag, undertiden ledsagede af oplysende Bemærkninger og Henvisninger. Enkelte af de meddelte „Urkunden^u ere vel forhen kjendte, undertiden endog i en rigtigere Form¹); men i Hovedsagen er Indholdetdognyt, og ikke lidet deraf er af Interesse for den danske Historie. Exempelvis kan saaledes nævnes Bidragene til Christiern li's og Christian IV's Historie. Af særlig InteresseforekommeOplysningerne om Enkedronning Sofia (ChristianIV'sModer) os at være. Man faar ved Hjælp af dem tildels et andet Billede af hende, end man har faaet ved Werlauffs Skildring: „Sophia af Meklenborg, Dronning af Danmark og Norge" (Hist. Tidsskrift. 111, 1—80). — UdgiverensBidragtil Historien om Ditmarskens Underkastelse (I, 146 ff.) give Anledning til den Bemærkning, at det er

---

1) Presbyter Bremensis har vistnok allerede været kjendt eg benyttet af Vedel, ja vel endog af ældre danske Historikere; thi den • holstiske Krønike«, som Vedel anfører som en af Kilderne til den i Midten af det 16de Aarhundrede forfattede korte danske Krønike, som gaar fra Valdemar Atterdag til Frederik H's Thronbestigelse, er neppe, som jeg i min Afhandling om Historieskrivningen i Danmark og Norge efter Reformationen S. 31 Note 2, har antaget, Joh. Petersens Chronica oder Zeitbuch, men derimod Chron. Holsatiæ auct. Presb. Bremensi.

1) Saaledes er det i Waitz's Urkunden 11, 34 i Udtog meddelte Dokument af 17 Juni 1556 fuldstændig trykt hos Westphalen, Monum. ined. IV, 3171 ,*og med den rigtige Datering: 17 Juli. (Jfr. mine Bidrag til Slesvigs Kirkehistorie i det 16de Aarh., i Ny kirkehistoriske Saml. IV, 630—31). \

besønderligt, at han har overset den noget nær vigtigste Kilde til Oplysning om denne Begivenhed, nemlig den kongeligeBaadsLic. jur. Gaspar Paslicks samtidige og udferlige Beretning, skjent den er trykt i et Tidsskrift, som er Udgiverennoksombekjendt, nemlig i Michelsens Archiv fiir Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthumer Sehleswig, Holstein und Lauenburg. 111, 339_—70. Hvad Hieronymus Osius har skrevet om Krigen er væsenlig kun stilistiske OmarbejdelserafØjenvidnet Paslicks Beretning. Bortset fra slige mindre Mangler og fra den Omstændighed, at Udgiverenoftekun har haft Afskrifter og sjeldnere selve Originalernetilsin Raadighed, indeholde disse „Urkunden^u dog saa mange gode historiske Bidrag, at Udgiveren fortjener Tak for den derpaa anvendte Tid og Flid.