Om Bedømmelsen af et mindre Spørgsmaal i Bothwells Historie.

Om det Tidspunkt, hvorpaa Dronning Maria Stuarts Ægtefælle, Jarlen af Bothwell kan antages i Danmark at have endt sine Dage, har der allerede længe foreligget tvende Rækker af modsatte Vidnesbyrd.

I een Retning gaves saaledes det egentlige Støttepunkt i den Deel af den franske Minister Charles Dancays Beretninger,som man forlængst har trykt, forsaavidt det nemlig her allerede i November 1575 hedder, at Bolhwell var afgaaet,og

gaaet,oghermed kunde man sammenstille nogle Yttringer i Maria Stuarts Brevvexling fra Aarene 1576 —1577, forsaavidtder i dem føres Tale om, hvorledes Bothwell døende i Danmark for Biskoppen i Skaane og andre Danske nu skulde have afgivet en testamentarisk Forklaring, der frikjendte Dronningenfra al Andeel i den hende tillagte Skyld.

Paa den anden Side havde man den skotske Angivelse, hvorefter Bothwells danske Fangeliv havde varet et Decennium, en Angivelse, der først møder i den Skotlands Historie, som George Buchanan, Bothwells bittre Fjende, udgav i Aaret 1582, og derefter gjentages i den ligeledes samtidige Sir James Melvils Memoirer, i Erkebiskop John Spotliswoods skotske Kirkehistorie og i Lord Herries's Optegnelser. Resens Kong Frederik den Andens Historie henførte ligeledes Bothwells Død til Aaret 1578, og en haandskreven Optegnelse fra en Dansk i det sextende Aarhundrede angav ikke blot Aaret, men ogsaa Dagen for Bothwells Dø-d, idet den henførte denne til den 14de April 1578.

Idet der skulde vælges mellem disse modsatte byrd, have de Forfattere, der tidligere her have dvælet ved Bothwells Skjæbne i Danmark, og der ikke som Udlandets vare uvidende om de danske Kilder, troet at kunne give de sidstnævnte Fortrinet. At Bothwelis Død maatte henføres til den 14de April 1578, blev saaledes „efter de bedste saaveldanske, som skotske Kilder" gjort gjældende af Th. G. Repp (hos Anglicanus, The Travellers Handbook to Copenhagen and its Environs. p. 182, og hos Ellis, Latter years of Bothwell.p. 4), dernæst af T. Becker (Adeiersborg, i Folkekalenderfor Danmark. Aargang 111, 53), „efter de paalideligehistoriske Optegnelser her i Danmark" ligeledes af J. J. A. Worsaae (Bolhwells Grav, i Illustreret Tidende 111, 147), og med ikke mindre Bestemthed af en fjerde Forfatter, der nu har givet Anledning til de nærværende Linier. I „Dansk Maanedskrifl" for Aarene 1861 og 1862 meddelte Capitain J. Grundtvig en udførlig Udsigt over Maria Stuarts Historie, og idet ogsaa han nu tog Parti mod de først anførteaf de ovennævnte Vidnesbyrd_} sagde denne Skildring

med utvivlsomme Ord, at Bothwell „døde efter ti Aars Fangenskab den 14de April 1578" (Dansk Maanedskrift.Redigeret og udgivet af Dr. M. G. G. Steenstrup. Aargang 1862. Ferste Bind, S. 97).

Senere har ogsaa Undertegnede, ved en Afhandling til den danske historiske Forenings Tidskrift, ydet sit Bidrag til Maria Stuarts og Bothwells Historie. Ligesom jeg har segt at oplyse, hvorledes den hele Tale om en testamentariskBekjendelse, som Bothwell døende skulde have afgivet,formeenllig tør ansees for utroværdig, saaledes har jeg, blandt forskjellige andre upaaagtede Bidrag til den nævnte Historie, ogsaa kunnet fremhæve tvende, der navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet om Bothwells Død syntes at kunne have særlig Betydning. Det ene, med Hensyn til hvilket man især kunde undre sig over, ¥f (TeT saa længe er blevet overseet af saa mange Forfattere baade i Skotland og i Frankrig, var et Sted hos den berømte franske Historieskriverde Thou, der allerede ved Overgangen fra det sextendeAaihundrede vidste at berette, hvorledes Bothwell, efter her at have tilbragt ti Aar som Fange, endte sine Dage paa Slottet Dragsholm — en Beretning, der kunde have fritagetMignet, Labanoff, Teulet og saa mange Andre for den Vildfarelse, hvormed de i deres lakoniske Notitser dog stadig Jade Bothwell døe i Malmø. Det andet her tilsigtede Bidrag var nogle Ord i Murdins nu halvt forglemte Udgave af WillisrnC6ci!s Eftcrlsdenslisbsr. I hiin rr_'srne ve! underrettede Statsmands Dagbøger fandtes nemlig under Juli 1575 denne Melding fra Skotland om Bolhwell og om den anden samtidigeskotske Statsfange i Danmark: „Der kom Efterretninger fra Danmark om, at Jarlen af Bothwell og Kaptain Clark vare døde i deres Fængsel, men senere har alene Kapitain Clarks Død bekræftet sig, hvorimod Bothwell kun er stærkt ophovnet og ikke død". Selv om jeg for min Deel mulig kunde være bleven lilbøielig til at tillægge de af mig fremhævedeSteder noget for stor Vægt som yderligere Støtte for de sildigere Angivelser af Bothwells Død, eller som Bidragtil at forklare, hvorledes de tidligere Rygter om hans

Død kunde tænkes opstaaede, indsees det i al Fald ikke, hvorledes disse af mig fremhævede Vidnesbyrd skulde kunne svække det Resultat angaaende de modsatte Angivelsers relative Værdi , hvortil Kritiken allerede i Forveien var kommen.

Noget fremmed er det derfor ogsaa forekommet mig, naar Raplain J. Grundtvig, der i det sidstbegyndte Bind af „Danske Samlinger" atter opkaster Spørgsmaalet: „Naar døde Bothwell«, og hvis Besvarelse nu søger at nedsætte de Angivelsers Vægt, der lade Bothwells Fangetid vare i ti Aar og henføre haqs Død til Aaret 1578, i denne Anledning har foretrukket at „holde" sig til mig. Hvad derimod det nye Vidnesbyrd angaaer, som den ærede Forfatter har fremdraget,forekommer dette mig ikke at eie den Evne til at afgjøre Spørgsmaalct, som han vil tillægge det. Selve Regnskabernefra Dragsholm savnes nu, men naar man tager de „korte Extracter" af Lehnsregnskaberne for sig, viser det sig, at de Extracter, der gjælde Regnskabsaarene 1573^—1574, 1574_—1575 og 1575_—1576 angive, at Udgifterne fra Dragsholm,blandt de forskjellige, ikke altid specificerede Anvendelser,ogsaa havde været til „den skotske Greve". Extracterfor de næste Regnskabsaar bringe derimod, under Extraheringen af Regnskaberne fra Dragsholm, ikke længer hiin lakoniske Angivelse, og heraf sluttes da, at Bothwell altsaa nu maa være død. Men Extracten, der gjælder Regnskabsaaret157 1^—1572, angiver ogsaa, at Udgifterne fra Dragsholm, blandt de forskjellige andre Anvendelser, dengang ogsaa havde været til „Captain Klerk, som der sidder fangen". Extracten for det næste Regnskabsaar har derimod, under Extraheringen af Regnskabet for Dragsholm, ikke nogen saadan Angivelse, og dog er det fra alle Sider uimodsagt, at Captain Clark ogsaa efter delte Aar sad som Fange paa Dragsholm. Naar det imidlertid i dette Tilfælde altsaa er aldeles umuligt at uddrage nogen Slutning om en indtruffetDød fra RegnskabsextractensTaushed, skjønnes det ikke, hvorfor den modsatte Slutning nødvendigviis skal udledes af andre Regnskabsextracters tilsvarende Taushed. Mærkeligt

er det iøvrigt at sammenholde den Maade, hvorpaa Extracten for 1575—1576 og Extracten for 1576^—1577 anfere, hvad der af Rug og Meel er blevet bagt og fortæret paa Dragsholm;thi medens den ferstnævnte lun melder om 8 Skpr. „till fangerne", har derimod den anden ikke mindre end UVs Skpr. „till fange nu".