Lieutenant C. F. Becks Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling

1 Sammenhæng med de Bidrag til Danmarks og Norges Historiei forrige Aarhundrede, som dette Tidskrifts sidste Bind have indeholdt, har jeg troet at den nedenfor følgende samtidigeBeretning om en Del af Begivenhederne den 17de Januar1772 kunde have Krav paa Offentliggjørelse. Der er vistnok ingen Mangel paa Fortællinger om Udførelsen af dette Revolutionsforetagende, men de fleste ere saa lidenskabeligt farvede eller romantisk udsmykkede, at de kun med stor Forsigtighedkunne benyttes som historiske Kilder. Et Øienvidnes Beretning er under saadanne Omstændigheder naturligvis af Vigtighed, om der end ikke kan tillægges Hjemmelsmanden nogen særdeles Upartiskhed. Forfatteren af den her nævnte Relation havde som Lieutenant ved det falsterske Infanterißegiment,der besatte Slotsvagterne Natten mellem den 16de og 17de Januar 1772, en underordnet Rolle ved Foretagendet og belønnedes strax efter dets Udførelse med Udnævnelse til Capitaine. Jomfru Biehl omtaler ham i sine tidligere i dette Tidsskrift trykte Optegnelser paa en lidet hæderlig Maade. Hun fortæller (IV. 438 ff.), at han ved Dronningens Fængsling «udmærkede sig saaledes ved sin formastelige Uforskammethed, at Dronningen i Forbittrelse over hans dumme Grovhed tog ham i Haartotten og ruskede ham» ; hun tillægger ham ogsaa Træk af raffineret Grusomhed mod den fangne Struensee.

Der er saaledes, om man fæster Lid til Jomfru Biehls Anecdoter,gode Grunde til at mistænke hans Troværdighed ; imidlertidtør det maaskee antages, at hans Beretning mere kan feile i hvad den fortier end i hvad den fortæller.

Originalen, der, efter Underskriftens Form at dømme, muligens kan være Forfatterens egenhændige Haandskrift, findes i det Wedelske Familie -Archiv, der er i Hr. Hofintendant, Kammerherre F. I. Wedel-Jarlsbergs Besiddelse. Den er skreven paa Tydsk og har følgende bogstavret afskrevne Titel: «Ausfuhrliche und wahre Begabenheit von der am 17ten Jan. Ao. 1772 bey die Koniginn Carolina Matilda unter Anfuhrung Sr. Excellence den Herm Grafen von Rantzow gehabten Expedition». Meddeleren har ikke lagt nogen Vægt paa Tydsken, og Beretningen følger derfor i Oversættelse.

Da jeg den 16de Januar 1772 om Morgenen, som det falsterske Regiment skulde besætte Slotsvagten, kom paa Paraden, spurgte Oberst v. Køller mig i Forbigaaende, om jeg om Aftenen vilde komme paa Ballet en domino. Jeg svarede hertil Ja. Han sagde derpaa videre: De maa tage med Dem Deres Kaarde, og den kan De sætte fra Dem i Lieutenants-Vagten, hvor Deres Fætter, Lieutenant Biilow, idag har Vagt; men forbød mig indtil Videre at sige Noget til Nogen om denne hans Samtale med mig. Da Paraden var forbi, kom min daværende Compagni-Chef, Capitaine v. Pingel, til mig tilligemed Lieutenant Oldenburg, der stod som Secondlieutenant ved Gompagniet, og sagde mig, hvad Obersten havde sagt dem med Hensyn til Ballet, og hvorledes han havde befalet ogsaa at underrette mig derom. Jeg svarede strax, at Obersten allerede selv havde sagt

mig det, og at jeg vilde indfinde mig. Imidlertid spurgte vi hinanden, hvad dette vel kunde betyde, men Ingen kunde indsee Sammenhængen eller Resultatet, og vi skiltes altsaa fra hinanden uden videre Mistanke med det Løfte at indfindeospaaBallet.OmtrentlighenimodKlokken8om Aftenen indfandt jeg mig hos min Fætter paa Vagten, hvem jeg fandt i et meget ærgerligt Humør. _Da jeg spurgte om Aarsagen dertil, sagde han mig, at Commandantenv.Guede[Gude]havdeforbudthamatgaaepaa Ballet og desuden givet ham en Næse. Han spurgte mig derpaa, hvad det skulde betyde, at vi toge vore Kaarder med og satte dem efter i hans Vagtstue, hvorom jeg ikke kunde give ham nogen Besked, forføiede mig strax til Hoftheatret, hvor Alle, uden at have nogen Mistanke, dandsede roligt i al Glæde. Henimod Kl. 12 forlod Kongen Salen og Grev Brandt fulgte ham, hvilken sidste imidlertid kom ned igjen, saasnart Kongen var gaaet til Sengs. Da Klokken var henimod 2, gik Dronningen med Grev Struensee ogsaa bort, og herom underrettede jeg strax min Oberst v. Køller, som havde paalagt mig at passe paa dette. Derefter forsvandt ogsaa Prinds Fredrik, og overhovedet begav nu Alle sig hjem som herte til Hoffet. Derpaa sagde Obersten mig, at jeg skulde underrette Major Pingel og Lieutenant Oldenburg, der vare de eneste af Expeditionen,somhavdebivaanetBallet,foratvitrekundefølge ham, naar han gik bort. Da vi vare samlede, gik Obersten med os op i Salen, og hver drak endnu et Glas Punsch, og strax derefter forlod vi Salen og gik ned i Lieutenants- Vagten, hvor Obersten sagde til os, at vi maatte saa hurtigtsommuligtkjørehjemogklædeosom,forsyne med Echarpe og Ringkrave og indfinde os hos ham. Imidlertid underrettede Obersten Lieutenant Biilov tilligemed

Capitaine Walterstorff (der som Capitaine havde Vagten paa Slotlet) om den ham overdragne Expedition og indskjærpededempaadetBedsteogOmhyggeligsteAarvnagenhed og Stilfærdighed hos deres Undergivne. Omkring Klokken 3 vare vi tre ovennævnte allerede i Hr. Oberstens Bolig, som, efterat han havde befalet sine Tjenere at forlade sig, aabenbarede os Alt og fremviste den ham titstillede kongeligeOrdrefraDronningJulianeMarie.Forundringen og Glæden i vore Hjerter var overordentlig, Enhver takkede Gud og udbad sig i Stilhed hans naadige Bistand. ImidlertidvarOberstv.KøllerbestandiguroligmedHensyn til Grev Rantzow, formodentlig fordi han frygtede for, at Greven kunde vende sig til det andet Parti, da det i saa Fald ikke vilde være løbet altfor vel af med ham og hans Undergivne. Men Gud være lovet, en høiere Haand havde sat en Grændse for dette Væsen [«hatte dies Ziel ein Ende gesetit«] og givet sin Velsignelse til delte Forehavende. Vi ledsagede altsaa Hr. Obersten, da Klokken slog 33³ _/4, til det kongelige Palais, hvor Grev Rantzow boede, hvem vi fandt i fuld Paaklædning, ganske alene med en Kop ChocoladeogrøgendeenPibeTobak.OgdaOberstv. var forsynet med en Nøgle til Palæets Bagport, kom vi i al Stilhed ind, uden at Nogen blev os var. Nu var Spørgsmaalet,hvorledesGrevv.Rantzowskuldekommepaa Slottet, eftersom det var meget glat at gaae, og det heller ikke var muligt at faae fat i nogen Vogn. Jeg proponeredederforathenteetParafdeFolk,som stod paa Vagt, for at bære Greven derop i hans Porte-Chaise, hvilket blev befundet hensigtsmæssigt og af mig udført i største Hast. Saasnart jeg var kommen med Folkene fra Vagten, satte Greven sig i sin Porte-Chaise, gav mig Nøglen til Cavaller-Løngangen, og Oberst Køller gik med de to andre

Officierer langsmed Canalen, hvor han havde sat de andre Officierer af denne Expedition Stevne [«apointieret hatte«], til den store Slotsport. Strax jeg var kommen ind i Slottet med Greven og vilde gaae opad Trappen til Lieutenants- Vagte*n, kom i det samme Øieblik General v. Eichstedt og Oberst v. Køller med alle. d^ til Expeditionen udvalgte Herrer Officierer, og Alle forsamlede sig i Lieutenants- Vagten, hvor ogsaa Kammerherre Bierenschiold Beringskjold]vartilstede.DerpaakomdenvedDørenvagthavendeVægterogerkyndigedesigomAarsagentilet saa stærkt Besøg saa tidlig paa Slottet, og mente, at det var hans Skyldighed strax at melde det. Grev v. Rantzow betydede ham strax, at han skulde blot uden Indvending aflevere Nøglerne til de vagthavende Officierer; han indestodmedsitHovedforAlthvadderherblev idag. Endelig maatte han slaae sig til Taals dermed og blev indtil Videre i Arrest i Vagtstuen. Efterat Oberst Køller havde givet hver Officier sin Post, bad han Grev Rantzow nu at begive sig videre med de ham tildelte Officerer.Grevenfulgtesaltsaaaf:i,Generalv.Eichsted, 2, Major Berbandt, 3, Major Trappaud, 4, Capitaine Pingel, 5, Lieutenant Oldenburg og mig. Vi gik Alle op i Prinds Fredriks Forgemak, hvor Dronning Juliane Marie tilligemed Prindsen allerede ventede paa os. Strax ledsagede vi Allesammen begge disse høie Herskaber ned i Hans MajestætKongensSovegemak.DronningenogPrindsFredrik traadte strax hen til Hans Majestæt Kongens Seng og overgav ham et Document [«eine Schrift»] med Bøn om, at han vilde have den Naade at underskrive samme, da hans Thrones Sikkerhed og den hele kongelige Families Vel tilligemed Undersaatternes Lykke helt og holdent beroedederpaa.GrevRantzowogGeneralEichstedtgjorde

denne Bøn med Knæfald for Kongens Seng. Vi andre Tilstedeværende stode ved Døren til Indgangen til Kongens Sovegemak, og ved Døren ligeoverfor, som førte til Dronning Caroline Matiides Sovegemak, bleve strax to Officierer posteredeforatnegtehendeatkommeindaddenne om hun muligens skulde børe nogen brut [bruit, Støi]. [Forskrækket] over det uventede Besøg reiste Kongen sig op i Sengen, fuld af Forundring over hvad han skulde besluttesigtil,forlangtederefterudennogenIndsigelse strax Blæk og Pen, som hans Kammertjener Briil strax bragte ham, og underskrev paa Sengen det ham af DronningenogPrindsenoverleveredeDocument.Saasnartdet var underskrevet af Kongen, underskrev Prinds Fredrik ogsaa, og med denne Ordre blev General Eichstedt sendt afsted, som formodentlig indeholdt Commandant Guedes, Oberst Falckenschiolds og Oberstlieutenant Hesselbergs ArresteringogAfsættelse.DerpaalodKongensigialHast klæde paa, og medens dette skede, vaagnede den i Kongens Gemak sovende Kammerjunker v. Sehack og steg ud af Sengen, kun iført Benklæder og Strømper, ganske forvirret. Da han blev Dronningen og Prindsen var, vilde han forladeGemakket,daDronning-ensagdetilham,hanmaatte blive og indtil Videre ikke gaae bort. Da Korigen var færdig, gik han strax med Dronningen og Prindsen op i Dronningens Gemakker; Major Berbandt og Trapaudt fulgte efter, og vi andre tre bleve tilbage i Kongens Værelser hos Grev Kantzow for at holde et aarvaagent Øie med den nævnte Dør til Dronning Matilde. Imidlertid beskjæftigedeGrevensigmedatlalem^dKammerjunkerSehack om denne Affaire. Paa samme Tid var Oberst Køller i fuldt Arbeide med at arrestere Greverne Struense og Brandt, ligesom ogsaa Livmedicus Berger, og i denne Anledning

sendtes der ham bestandig Ordres fra Kongen. Da alle Arrestanter vare førte bort fra Slottet, erholdt Grev Rantzow en Ordre, med hvilken han blev befalet nu at begive sig med sine Officierer til Dronning Matilde, og som havde omtrent følgende Indhold: Madame votre conduite m'en force de vous éloigner dici_} je vous souhaite une bonne repentance.DetvaromtrentlighenimodKlokken7,daGrevenlod kalde til sig i Kongens Værelse den ældste af Dronningens Kammerjomfruer ved Navn Ahrensbach. Til denne overgavhandenhamtilstilledekongeligeOrdremeddenBefalingatovergivesammetilHendesMajestætDronningen og strax at melde Hans Excellence hos høistsamme Dronning.DennævnteJomfruvægredesigiBegyndelsenved at modtage denne Ordre, men blev af Greven paany befaletdertil,saaathunikkekundeundslaaesigderfor, gik strax med samme ind til Dronningen i Sovegemakket. Vi fulgte hende i Hælene og bleve i Dronningens Forgemak.Omtrent9a10Minutterefterathunhavdeforladt os, traadte Dronningen ud til os i Forgemakket i fuldkommen Neliger [Negligé] og sagde: Ak jeg kan ikke lade mig see, dog som man behandler mig, saa maa jeg vel vise mig. Hun spurgte derpaa Greven med bestyrtet Stemme, hvem det var, som havde spillet hende disse Cabaler, og hvor Kongen var, til hvem hun forlangte øjeblikkelig at blive indladt. Vi undlode ikke med Knæfald og allerunderdanigst at bede Hendes Majestæt selv at skaane sin høie Person og at finde sig i Kongens Villie; at adlyde vor Konges Befalinger holdt vi for vor høieste Pligt. Dronningen svarede derpaa:MineHerrer,naarDekjendtemigbedre,saavilde De vide, at jeg ikke er for mange Gomplimenter, men ligefrem. Derpaa gik hun løs paa Greven, der hele Tiden holdt Stokken foran sig og sagde til os: Messteurs,

failes vos devoirs. Dronningen raabte i Et væk: Hr. Greve, lad mig dog tale, faaer jeg ikke tale? Greven bad Dronningen,attmndogvildehavedenNaadeat læse Ordren ret, som hun bar iHaanden, da vilde hun blive overbevist om,, at det var Kongens egen. Dette gjorde Dronningen og sagde, idet hun slængte den hen paa Bordet med en Slags Arrighed [«indem sie selbige mit einer Art von BosheitaufdemTischehinschmiss«]:'Ja,jegseer,athan selv har skrevet den. Imidlertid skjendtes Dronningen bestandigmedGreven,somheleTidenkunbadhendeat adlyde Ordren og ikke at exponere sig selv. Hun løb derpaa fra det ene Værelse til det andet og søgte bestandig Dørene for at komme ud til Kongen, men hvor hun kom hen, fandt hun bestandig en Officier, som med den største Ærbødighed negtede hende Gjennemgangen. Dronningen sagde videre: Slip mig dog ud og vis Deres Lydighed paa en anden Maade; De behøver ikke at være bange for Grev Rantzow; thi de store Herrer narre Dem dog [«den die grossen Herren fiihren ihren doch an»]. Medens Dronningenendnuupaaklædtløbfremogtilbage,komJomfru Arensback med en Underkjole og et Par Sko, som hun iførte Dronningen staaende. Strax løb hun til Døren til sit Sovegemak, hvor en Offieier havde posteret sig; denne bad hun dog at lade hende slippe ind med det Foregivende, at hun havde Noget der at bestille, som disse Messieurs umulig kunde overvære, eller for at klæde sig videre paa; men da hun ikke kunde opnaae dette ved gode Ord, vilde hun med Magt rive ham fra Døren, og da dette ikke var hende muligt, sagde hun: Naar De ikke vil, maa jeg vel blive, thi imod fire Mennesker formaaer jeg Intet. Greven bad Dronningen, at hun dog vilde lade sig klæde 'paa, men hun mente ikke at kunne gjøre dette i vor Nærværelse.

Greven svarede, at vi vilde Alle vende Ansigterne til Dørene,ogdakundeHendesMajestætgjerneladesigklæde paa i vor Presance, og videre sagde han, at Hendes Majestætdog - maatte skynde sig, da Dagen allerede nærmede sig med stærke Skridt, og naar dette blev rygtbart, kunde Saadant foraarsage Hendes Majestæt übehagelige Følger. Dronningen løb derpaa til Vinduet, vilde lukke det op og raabe om Hjælp. Greven svarede, at han. tvivlede meget om, at Hendes Majestæt vilde finde den haabede Assistance.Hunsvarede:Onmetraitecommeunebaet[bete] og ikke som en Dronning, jeg har ogsaa en Broder, som er Konge, ham vil jeg skrive til, og han skal snart skaffe mig Revange; hvad har jeg gjort Folket; at mange Forandringerereskete,ermigbekjendt,menjegharefter Pligt og Samvittighed søgt saameget som muligt at befordreKongensogLandetsVel.HvorpaaGrevensvarede: Deres Majestæt, vi ere Danske og ingen Englændere, vi undersøge aldrig vor Konges Handlinger, men vi ere som Undersaatter vante til blindthen at adlyde Befalingerne, og jeg beder Deres Majestæt i dette Tilfælde at gjøre det Samme. Dronningen svarede: Hr. Greve, De skal ikke lære mig de danske Love, men endnu mindre de engelske; jeg begjærer kim simpelthen at tale med Kongen, og mine Herrer, sagde hun, idet hun vendte sig til os Andre, vis De Deres Lydighed i et andet Tilfælde, imidlertid skal jeg godt mærke mig Dem, ja jeg lærer nu for anden Gang de danske Officierers Lydighed at kjende. Imidlertid var General v. Eichstedt og Kammerjunker v. Schmettau hos Prinds Fredrik ogsaa* kommen ind, og den Sidste gjorde sig ogsaa Umage for at persuadere Dronningen til Afreise. Hun spurgte ham derpaa, hvad han havde her at gjøre, og paa hvis Side han var tilstede. Han svarede: paa

Kongens. Dronningen sagde, han kunde gaae sin Vei, thi hun vidste vel, paa hvis Anordning han kom. Derpaa spurgte Dronningen efter Kammerherre Falkenschiold, som hun forlangte slrax at tale med. Vi svarede, at han var arresteret. Derpaa efter Baron Bulow, og man gav samme Svar. Videre spurgte hun efter Etats [Raad] Reverdil og Livmedicus Berger; thi, sagde hun, jeg er syg, og der blev givet hende samme Svar. Det lod til, at der herover overkom Dronningen en Slags Sittren, og hun forlangte et Glas Vand, som man bragte hende, men hun vilde ikke smage det, men holdt sig til Ryggen af en Stol, idet hun næsten overfaldtes som af en Afmagt, og Taarerne randt hende.ned over Kinderne. Men hun søgte at beherske sig og tog et Tørklæde og aftørrede übemærket sine Øine. Dronningen spurgte efter Grev Osten, som ogsaa strax blev hentet, og da han kom, spurgte hun ham paa Fransk, om han ogsaa var Medvider i dette Oprør. Han svarede dertil Nei, sigende, at han netop var bleven hentet ud af Sengen efter Hendes Majestæts Befaling og vidste intet videre om Sagen. Dronningen begjærede at faae tale alene med Grev v. Osten. Grev Rantzau svarede dertil Ja, men vi skulde alle være tilstede i Stuen. Derpaa gik hun med ham ind i Sideværelset i et Hjørne, hvorhen Grev Rantzow og en Officier fulgte efter, og sagde ham Noget i Øret. Men han rystede paa Hovedet, og Dronningensagde:NaarjegaltsaaikkemaatalemedKongen, saa vil jeg dog som Moder have mine Børn med mig. Grev Osten gik bort og kom strax efter tilbage med den Besked, at Prindsessen kunde følge med, men Kronprindsen maatte blive her. Strax kom Kammerjomfruerne og hjalp Dronningen med Paaklædningen i vor Nærværelse, hvilket Antræk bestod i Følgende: et Par Strømper, et Par Damestøvler,noglefaaeUnderkjoler,etParLommer,somhun

bandt om Livet, en Damehat paa Hovedet, et lille Flors Halstørklæde og en stor Pelts, som hun tog over sig. Derpaa gik hun ud af Døren, hvor Vaagekonen med Prindsessen og Frøken v. Møesting ventede paa hende i Forgemakket. Hun gik ganske stille ned over Trappen, General Eichstedt og en Officier gik foran, og Grev Ranlzow med de Øvrige nogle Skridt bagefter. Frøken Møesting henflød næsten i Taarer, da hun ikke vidste hvad og hvorhen. Dronningen satte sig i Hjørnet af Vognen til Venstre og trykkede Hatten dybt ned over Ørnene; Frøken v. Møesting satte sig ved hendes Side, og Vaagekonen med Prindsessen ligeoverforogvedhendesSideOberstlieutenantCastenschioldt, hvem denne Commando var anbetroet. At dette saaledes og* ikke anderledes er passeret, bevidner jeg overensstemmendemedSandhedensomettilstedeværendeØienvidne.

Kjøbenhavn den 17de Januar 1772.

C. F. v. Beck.