Om Danmarks Deeltagelse i Forhandlingerne om en væbnet Neutralitet fra 1778—1780.

Hvilken Rolle Danmark har spillet i Forhandlingerne om det væbnede Neutralitetsforbund, der dannedes i Aaret 1780, har hidtil næppe været tilstrækkelig klart. Efterat det længe herhjemme havde været almindeligt at betragte Andreas Peter Bernstorff som den, der ikke blot havde væretivrig for at lade Danmark tiltræde dette Forbund, men ogsaa havde givet Ideen til dets Dannelse *), blev der med Rette af Schiern 2) og Ørsted³) gjort opmærksom paa, hvorledesde paalidelige Fremstillinger, som udenlandske Forfatterehavde givet af disse Begivenheder, vidnede om en heelt anden Opfattelse, hvorledes de lode Bernstorff være en Modstander af Neutralitetsforbundet og gjøre, hvad han kunde, for at hindre dets Dannelse. Der var imellem disse

1) Hovedkilden for denne Opfattelse har været Eggers: Denkwiirdigkeiten aus dem Leben des Grafen Andreas Petrus von Bernstorff.

2) Historiske Studier I, Afhandlingen »Om den bevæbnede Neutralitet.«

3) Af mit Livs og min Tids Historie 111, 98 ff.

Side 2

Forfattere navnlig to, hvis Ord maatte have Vægt, nemligGoertz ') og Harris⁹), hvoraf den første var preussisk,den anden engelsk Minister i Petersborg i Aaret 1780. Senere er der i 1863 kommet et paa Aktstykker i det svenske Rigsarchiv bygget Bidrag til dette Forbunds Historie,som giver vigtige Oplysninger om Sveriges Deeltagelse i det, nemlig G. A. Zachrissons Afhandling «Sverigesunderhandlingar om bevånnarl npntraii|»» åren 1778_—80«. Hvad der her er fremkommet, taler ogsaa for, at Bernstorff har været en Modstander af Forbundet.Imidlertid er der dog endnu meget Uklart med Hensyn til Danmarks politiske Stilling i disse Aar. Navnligtrænger det til at oplyses, hvilket Forhold der var imellemdet hidtil utrykte og übekjendte Bernstorffske Forslag til Rusland fra Efteraaret 1778 og det russiske af 1780; fremdeleshvori Bernstorffs af Goertz og Harris saa stærkt fremhævedeForkjærlighed for England bestod, og paa hvilke Maader han viste Uvillie imod Forbundet. Ogsaa vækker hans Afskedigelse den 13de Novbr. 1780 stærkt Lysten til nærmere at undersøge hans Stilling i dette Aar til Rusland.Nærværende Afhandlings Forfatter har derfor i UdenrigsministerietsArchiv søgt at gjennemgaae de Aktstykker, der kunde give de nødvendige Oplysninger, og paa Grund af den overordentlige Velvillie, der er bleven viist mig, har jeg været saa heldig at kunne samle det Stof, hvorpaa følgende Fremstilling er bygget.

1) Mémoire ou precis historique sur la neutralité armée. Basel 1801.

2) Diaries and correspondence of James Harris, first earl of Malmesbury vol. 1, London 1845.

Side 3

1. Den vanskelige Stilling, de neutrale Staters Skibsfarthavdehavt under de store Søkrige i 17de og 18de Aarhundrede, viste sig ogsaa stærkt under den nordamerikanskeFrihedskrig.Allerede inden Frankrig havde begyndt at tage Deel i denne, meente Danmark at have Grund til at beklage sig over engelske Kaperes vilkaarlige Opbringelse af dansk-norske Skibe. Men for Danmark saavelsom for de andre neutrale søfarende Stater blev Stillingen særlig vanskelig, efterat Frankrig i Aaret 1778 havde stillet sig paa de nordamerikanske Fristaters Side. Krigen blev nu ført i alle Have, og baade amerikanske, indiske og europæiske Farvande maatte blive en Tumleplads for de krigførende Magters Kapere. Frankrig udstedte den 26de Juli 1778 et Reglement med Hensyntilden neutrale Skibsfart, som Danmark i det Hele var tilfreds med. Selv om det ogsaa, som man har paastaaet *), ikke var saa gunstigt, som Frankrigs tidligere Traktat med Danmark havde ladet haabe, at det vilde blive, beklagede den danske Regering sig dog ikke over Frankrig i denne Henseende²). England derimod vakte stort Misnøie. Masser af Handelsskibe, især tilhørende Holland, Sverige og Danmark-INorge, bleve i Sommeren 1778 under et eller andet Paaskud opbragte af engelske Kapere og maatte blive liggende i engelske Havne, indtil vedkommende Domstolehavdefældet Dom over, hvad Skjæbne de eller deres Ladninger skulde have. De neutrale Stater vare dobbelt uheldig stillede, fordi Krigen imellem England og Frankrigvarbegyndt uden Krigserklæring, og uden at der

1) Hennings: Abhandlung über die Neutralitåt i hans Sammiungvon Staatschriften etc. I S-30 ff. Altona 1784—85.

2) See Bernstorffs Yttringer om Frankrigs Holdning i Depecherne til Dreyer af ste Septbr. og 21de Novbr. 1778, samt i Konventionsforslaget til Rusland af 28de Septbr. 1778 S. 20.

Side 4

altsaa i rette Tid havde kunnet udstedes de nødvendige Bekjendtgjørelser til de Handlende om at tage Hensyn til den udbrudte Krig. Som en Følge heraf gjorde baade Danmark,Sverigeog Holland Indsigelse imod Opbringelsen af deres Handelsskibe, forsaavidt Englands Krig med Frankrig havde fremkaldt den. Men ogsaa andre Spørgsmaal maatte komme frem, de samme, som vare blevne reiste under alle Søkrige i den nyere Tid, Spørgsmaalet f. Fx nm hvnrv^i fjcnd!; ligt Gods paa neutrale Skibe skulde betragtes som ukrænkeligtellerikke, hvad der skulde bestemmes som Kontrebande,eller naar en Havn kunde opfattes som blokeret. Om disse Punkter førtes der for Danmarks Vedkommende en levende Ordvexel imellem den daværende danske MinisterresidentiLondon, Dreyer, og den engelske Minister, under hvem disse Sager hørte, nemlig Lord Suffolk. Danmarkhavdevistnok en Handelstraktat med England fra Aar 1670, der maatte betragtes som Rettesnor; men vigtige Paragrapher i denne opfattedes paa meget forskjellig Maade af England og Danmark. Uagtet denne MeningsforskjelvarLord Suffolk, hvem Dreyer i det Hele skildrer som en baade talentfuld, besindig og elskværdig Mand, dog villig til at indrømme, at de engelske Kapere gjorde sig skyldige i mange Overgreb, og at de neutrale Staters Handel var bleven særlig ugunstig stillet ved den Maade, hvorpaa Krigen imellem Frankrig og England var begyndt. Der blev derfor den 19de Oktober overrakt Danmarks, Sveriges og Preussens Gesandter i London en Erklæring fra den engelske Regering¹), hvorved denne indrømmede, deels

1) Trykt i Zachrissons ovenfornævnte Afhandling som Bilag 4. Den er vedlagt ved Dreyers Depeche af 20de Oktober. Den Erklæring, der blev overrakt Hollands Gesandt, var i flere Punkter forskjellig fra den anden; den findes ved Dreyers Depeche af 10de Novbr.

Side 5

at ville løsgive saadanne Skibe og Ladninger, der vare opbragte eller bleve opbragte inden den 10de November 1778, deels at ville give Erstatning for dem. Efter denne Termin skulde Krigen betragtes som almindeligbekjendt,og de Skibe, som da bleve opbragte, vilde faae deres Sag paadømt ved de engelske Domstole i Henholdtilde Traktater, England havde indgaaet med de forskjelligeMagter.Denne Erklæring blev imidlertid kun gunstigoptaget,forsaavidt man var enig i at opfatte den 10de November som en passende Termin; men forøvrigt var hverken Danmark eller Sverige tilfreds med Erklæringen, da de paastode *), at, naar England selv maatte anerkjende Umuligheden for de neutrale Stater af i rette Tid at advare deres Handlende om, at der var udbrudt Krig imellem EngrlandogFrankrig, saa maatte konsequent alle paagjældende Skibe og Ladninger løsgives, selv om de vare ladede med Kontrebande eller fransk Eiendom; man kunde ikke være tjent med Englands Tilbud, at ville give Erstatning for Kontrebanden, som det konfiskerede, eller for Fragten af Ladninger, der vare fransk Eiendom, og som ligeledes bleve konfiskerede. Endelig var man lidet tilfreds med, at den engelske Regering ikke bestemt havde angivet, hvilke Principerdervilde blive fulgte ved Domstolene i Fremtiden, men var bleven staaende ved almindelige Udtalelser, om at der ved disse Retter vilde blive dømt „selon l'équilé des cas, le droit des gens et les stipulations des trattes particuliers."

Dette Misnøie skaffede sig Luft igjennem Udtalelser
baade af den danske og svenske Gesandt i London.

1) Jævnfør Zachrisson 1. 1. S. 5 og 6.

Side 6

Man yttrede fremdeles sin Harme over, at de Handelsskibe, som vare opbragte inden den 10de November, ikke øieblikkelig bleve løsgivne, men at Domstolene undersøgte,hvorledesdet hang sammen med deres Ladninger og deres Opbringelse *), en Fremgangsmaade, der forøvrigt var i god Sammenhæng med selve den engelske Erklæring. Denne bestemte nemlig, som allerede anført, at i visse TilfældevildeLadningerne ikke blive løseivne. men konripmneredeimodErstatning til de danske Eiermænd eller Rhedere,ogdet hed desuden her, at Erstatningen kun vilde blive givet „pourvu que les maitres de ces navtres neutres ri_'auroni _'pas fait quelque prevarication ou malversation, ni délaide leurpart." Paa samme Tid fortsættes naturligviis Ordskiftet,omhvorledes Englands Traktater med de neutrale Magterskuldeopfattes. Bernstorff meddeler Dreyer ien Depeche af 7de November, hvilke Grundsætninger han skal gjøre gjældende. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Kontrebande, var Danmark villigt til „sans restrictions¹¹ at følge BestemmelserneiUtrechterfreden 1713 og i Englands Traktater med Holland, særlig i den af 1674, men saaledes, at Danmarkdogi Kraft af g 40 i den dansk-engelske Traktat af 1670²) kom til at nyde godt af enhver mere fordeelagtig Bestemmelse, som England maatte indrømme Holland. Fremdeles var den danske Regering bestemt paa at hævde Sætningen: Frit Skib gjør fri Ladning; thi denne Sætning var overeensstemmende med Naturretten³), selv England havde tidt anerkjendt den, f. Ex. i Traktaten med Hollandaf1674 og i Utrechterfreden 1713, og hævdede den

1) See Bernstorffs Depeche til Dreyer af 21de Novbr. 1778.

2) Om denne Paragraph see S. 9.

3) Smnlign hans Udvikling heraf S. 45.

Side 7

endnu stedse ligeoverfor Tyrkerne og Barbareskerne. iVled Hensyn til Bestemmelsen af, hvad der skulde forstaaes ved en blokeret Havn, gjorde Danmark gjældende, at ingen Havn maatte ansees derfor, medmindre der var et tiltrækkeligtAntalKrigsskibe tilstede til at hindre Indseilingen. Visitationen af de neutrale Handelsskibe, mener Bernstorff endelig, maa under almindelige Forhold indskrænkes til en Undersøgelse af Skibspapirerne. Men hvad Dreyer underalleOmstændigheder nøie skal vaage over, er at England optræder paa ligelig Maade imod de forskjellige neutraleMagter;enhver Indrømmelse, som England vilde vise en enkelt af disse Magter fremfor de andre, „seroit une bréctie presque irreparable dans nos liaisons."

Flere af de Fordringer, som Bernstorff her opstillede, og hvoraf Dreyer allerede tidligere havde gjort nogle gjældende,vakte stor Modstand hos den engelske Regering. Saaledes for det Første Fordringen med Hensyn til Bestemmelsenaf Begrebet Kontrebande. Englænderne vilde ikke nøies med at lade dette omfatte de enkelte Gjenstande, som vare opregnede i de ældre Traktater, men indbefattedederunder ogsaa de saakaldte „munitions navales" det vil sige Gjenstande, der brugtes til Krigsskibes Bygningog Kqvipering, som f. Ex. Skibstømmer, Hamp, Tjære og Beg; ja der var endog Grund til at antage, at de vilde betragte salt Kjød og tørrede Fisk som Kontrebande,fordi de brugtes som Fødemidler af Mandskabet paa Krigsskibene. Et dansk Skib, som tildeels var ladetmed salt Kjød og Planker, var paa Reisen fra Aalborgtil Bordeaux blevet opbragt af en engelsk Kaper *), og da Dreyer havde gjort Indsigelse imod, at slige Ladningerbleve

1) Dreyers Depeche af Bde Septbr.

Side 8

ningerblevebehandlede som Kontrebande, havde han ikke kunnet faae noget tilfredsstillende Svar af Lord Suffolk *). Utvivlsomt har Englands Overmod og Lyst til at udøve et despotisk Herredømme paa Havet bidraget til, at det forsøgtepaa at udvide Begrebet Kontrebande udover, hvad man ved de tidligere Traktaters Afsluttelse havde tænkt paa; men under den amerikanske Frihedskrig havde det en særlig Grund, som Lord Suffolk offsaa med St.yrkp. oj^rrip gjældende under sine Samtaler med Dreyer. Det var nemligi en meget farlig Stilling. Foruden den ødelæggende Krig med Amerikanerne var det blevet angrebet af Frankrig,og efter det nære Forhold, der siden den bourbonske Familietraktats Afsluttelse var imellem dette Land og Spanien,maatte det vente med det Første at see den spanske Flaade slutte sig til Frankrigs. Under saadanne Forhold var det ikke forunderligt, om Lord Suffolk erklærede, at England var nødt til at hindre, at Noget, der kunde tjene til den franske Flaades „construction et armement¹¹« blev ført til de franske Havne 2).

Det var desuden for Danmarks Vedkommende ikke heldigt, at der i den dansk-engelske Traktat af 1670 § 3 (ligesom i Traktaten af 1669), efterat først forskjellige Gjenstandevare nævnte, som de kontraherende Magter ikke maatte indføre til et Land, med hvem en af dem var i Krig, derpaa tilføies: „et alia hello gerendo apta." Hvad Betydningdette übestemte Udtryk skulde have, kunde man stærkt tvistes om. Den danske Regering indsaae godt dette, og dåden derfor meente kun ved Indrømmelser at kunne faae England til at give efter i det, der var den det Vigtigste, fik Dreyer

1) Dreyers Depeche af 30te Oktbr.

2) Dreyers Depecher af 6te og 20de Novbr.

Side 9

Fuldmagt til at erklære, at Danmark vilde indrømme EnglænderneRet til at betragte „munitions navales" somKontrebande,naar de til Gjengjæld vilde opgive deres Fordring paa at indbefatte vigtige dansk-norske Produkter som saltet Kjød og tørrede Fisk herunder l).

Om muligt endnu større Vanskelighed havde Bernstorff og Dreyer at kjæmpe imod, naar de vilde have England til at anerkjende Sætningen: Frit Skib gjør fri Ladning.Danmark var nemlig ugunstig stillet, forsaavidt den dansk-engelske Traktat af 1670 havde slaaet det modsatte, ældre Princip fast, hvorefter fjendtligt Gods i neutrale Skibe blev betragtet som god Prise, medens til Gjengjæld neutraltGods i fjendtlige Skibe ikke maatte konfiskeres. Man benægtede dette ingenlunde fra dansk Side; men man gjorde for det Første gjældende, at det vilde være übilligt, om Englænderne i Kraft af deres Traktat med Hollænderne af 1674 vilde indrømme disse, der vare deres gamle og i Grunden eneste Handelsrivaler og dreve en omfattende Fragthandel, denne Sætning, men vilde nægte de Danske den, som vare deres gamle og naturlige Forbundsfælle r²). Og fremdeles meente man at kunne støtte sig til g4O i den dansk-engelske Handelstraktat, hvori der stod, at hvis den ene af de kontraherende Magter indrømmedeHollænderne eller nogen anden Nation Betingelser,som vare gunstigere end de, der indeholdtes i denne Traktat, skulde disse Begunstigelser ogsaa indrømmes den anden af de kontraherende Magter³).

1) See Bernstorffs Forestilling til Kongen den 16de Juni 1780.

2) Bernstorffs Depeche til Dreyer af 21de Novbr.; Dreyers Depeche af 6te Novbr.

3) Bernstorffs Depeche til Dreyer af 21de Novbr.; Dreyers Depecher af 29de Septbr. og 20de Novbr.

Side 10

Den engelske Regering holdt sig derimod nøie til TraktatensOrd i g 20 og benægtede Uetten til at lade Ordene i g 40 gjælde ogsaa med Hensyn til Bestemmelser om, hvorledes det fjendtlige Gods i neutrale Skibe skulde behandles;den paastod, at denne Paragraph kun hentydede til §§ 8 og 13 om Begunstigelser med Hensyn til Told. Suffolk var høflig nok til at indrømme Dreyer det Übillige i, at Danmark skulde være nheldie-erfi stillet end Holland i saa Henseende; men han beklagede Umuligheden af at kunne indrømme det denne Ret i bestemt Strid mod den dansk-engelske Traktats Ord 1). Danmark kunde efter en saa bestemt Udtalelse kun have lidet Flaab om at faae England til at behandle det paa samme Maade som Holland, og det var ikke heldigere, da det søgte at gjøre sin Fortolkning af I 40 gjældende ved den engelske Admiralitetsret; Dommengik det imod²).

Saaledes havde Forhandlingerne i den nærmeste Tid efter den engelske Erklæring af 19de Oktober ikke givet Udsigt til, at man nogenlunde vilde komme til Enighed om Stridspunkterne. Dog havde Dreyer den 20de Novemberkunnet melde Bernstorff, at Suffolk havde indrømmet ham, at.saltKjød og tørrede Fisk efter hans Overbeviisning ikke kunde betragtes som Kontrebande, og at de Skibe, der havde fjendtlig Eiendom ombord, ikke vilde blive konfiskerede.Disse to Punkter, siger Dreyer, vare ikke blevne indrømmede Danmark under den sidste Krig³), og han

1) Drejers Depeche af 20de Novbr. Smnlign hans Depecher af 29de Seplbr. og 6te Novbr.

2) Drejers Depeche af 27de Novbr.

3) I en Forestilling fra Bernstorfi" til Kongen den 16de Juni 1780 hedder det, at England i de sidste 80 Aar ikke havde villet respektere Danmarks Ret til at lade indføre Varer som de nysnævnte til krigførende

Side 11

tvivler stærkt paa, at Suffolk kan drive dem igjennem imod
de andre Ministre.

2. Samtidig med denne Forvikling havde den engelsk-franskeKrigfremkaldt andre diplomatiske ForhandlingerforDanmarks Vedkommende. Trods MisnøietoverEnglands Holdning i Skibsfartsspørgsmaalet, var det langtfra, at den danske Regering i dybere Forstand nærede fjendtlige Følelser imod det. Vi ville siden faae at see, hvor stærkt Bernstorff ønskede, at Krigen i det Væsenlige maatte faae et heldigt Udfald for England; den danske Regering havde i det Hele langt mere Sympathi med det end med de Bourbonske Stater. Dette hang sammenmedde politiske Forhold i Norden. Medens Frankrig i den største Deel af den saakaldte Frihedstid havde havt stor Indflydelse hos Magthaverne i Sverige, medens det var til Frankrig, at Gustav den 3die havde støttet sig, da han foretog den bekjendte Statsomvæltning i 1772, og medens der endnu stedse var et nært Forhold imellem ham og den franske Regering, havde Rivaliseringen imellemFrankrigog England bragt den sidste Stat til at slutte sig sammen med Rusland og Danmark under disse Magters IntrigueriSverige. Den danske Regering meenté derfor, under sin stadige Frygt for Sverige, at Venskabet med England udgjordeenvigtig Deel af dens politiske System ved Siden af den nøie Forbindelse med Rusland. Det var ikke en Tilfældighed,atbaade Frederik den Femte og Christian den Syvende bleve gifte med engelske Prindsesser. Imidlertid havde Caroline Mathildes sørgelige Skjæbne fremkaldt et stærkt Brud imellem det engelske og det danske Kongehuus, og efter den store Afhængighed, hvori det daværende engelske Ministerium stod til Georg den Tredie, bevirkede dette et mindre godt Forhold imellem de to Staters Regeringer.Englandtilbagekaldte

Side 12

ger.Englandtilbagekaldtei 1773 sin Gesandt fra Kjøbenhavnognøiedes i den følgende Tid med at have en Udsending her af ringere Rang med Titel af Resident. Da venskabelige Forestillinger fra dansk Side ikke hleve besvarede, tilbagekaldte det danske Hof sin »envoyé« fra London, for ligeledes kun at have en Resident der¹). Ogsaa i 1778 meente de danske Diplomater, oftere at kunne spore Virkninger af Georer den Tredies personlige Had i den engelske Regerings Fremfærd imod de danske Handelsskibe; men desuagtet fandt der netop i dette Aar en Tilnærmelse Sted imellem de to Stater. England havde siden Slutningen af 1777 igjennem sin Gesandt i Petersborg,Harris,søgt at vinde Rusland for sig, og disse Forhandlingerfortsattesi det følgende Aar. Vel nærede den engelske Regering ingen Tvivl om, at hvis det lykkedes den at knytte et Forbund med Rusland, vilde Danmark paa Grund af sit nære Forhold, for ikke at sige Afhængighedsforhold, til denne Magt, være nødt til at tage Deel i Forbundet; men den ansaae det dog for passende at vise Danmark i det Mindste en formel Imødekommen paa en Tid, da den rigtignok med tlensyn til den danske Skibsfart viste alt Andet end en reel Imødekommen. Den udnævnte derfor i Sommeren 1778 sin daværende Resident i Kjøbenhavn De Laval til »envoyé extraordinaire«, hvorved det diplomatiskeForholdtil Danmark antog samme Form som før 1773. Dette gjorde et godt Indtryk paa den danske Regering. I Overcensstemmelse med sit politiske System,hilsteden med Glæde, hvad der tydede paa, at der igjen kunde knyttes et godt Forhold til England. Denne Stat havde endog havt den Takt at lade De Lavals UdnævnelsefindeSted

1) See BernstorfTs Depeche af 30te Juni 1778 til den danske Gesandt i Petersborg, General Ahlefeldt.

Side 13

nelsefindeSteduden at føie nogen Fordring dertil om et lignende Skridt fra Danmarks Side*); men Opmærksomhedenblevnaturligviis snart gjengjældt, idet Dreyer i London blev udnævnt til »envoyé extraordinaire« -).

Imidlertid havde den danske Gesandt i Petersborg, General Ahlefeldt, mældt³), at ifølge Udtalelser af Harris til den russiske Udenrigsminister, GrevPanin, var den engelske Regering bange for Hannovers Skjæbne, nu da den var kommen i Krig med Frankrig og frygtede for en Forbindelse imellem dette Land og Østerrig. Panin havde herpaa svaret, at England ikke kunde gjøre noget klogere end at henvende sig til det danske Hof og forsøge paa at opnaae dets Mægling og Understøttelse i denne Henseende. Harris havde fundet Behag i dette Raad. — Umiddelbart fulgte England det vel ikke; men da den danske Regering snart efter modtog en Opfordring fra den preussiske Konge om at indgaae et Forsvarsforbund med forskjellige nordtydske Lande, opfattede Bernstorff, i Henhold til den Ahlefeldtske Depeche, det med Grund, som om Preussen her var gaaet Englands Ærinde, og som om Forslaget egentlig var udgaaet fra dette Land for at faae Hannover beskyttet. Da han ingen Lyst havde til maaskee at blive indviklet i en Krig med Frankrig og Østerrig, svarede han undvigende 4).

1) See herom Drejers Depeche af 23de Juni, Bernstorffs Svar af 7de Juli og hans Depeche af 30de Juni til Ahlefeldt.

2) Bernstorffs Depeche til Dreyer af 29de Aug.

3) Depeche af Juni.

4) Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt af 18de Juli. Jævnfør Ahlefeldts Depeche af ¦ e_a "' hvori han fremsætter den Mening, at det rusr 10de August 3I siske Hof har meddeelt Berlinerhoffet sit Raad til England, og at dette Land umiddelbart vil rette en Opfordring til Danmark med Hensyn til Hannover. En anden Depeche fra Ahlefeldt ~- Aus?. udtaler 1 14de D ' at detvarPanin kjært, at Preussen havde henvendt sig til Danmark.

Side 14

Forsaavidt Englands formelle Imødekommen ved De Lavals Udnævnelse havde bragt Danmark til at haabe, at dette Skridt skulde være et Varsel om større Velvillie med Hensyn til den dansk-norske Skibsfart, var det, som tidligere er viist, snart kommet ud af Illusionen. Det saae sig derfor i Efteraaret 1778 om efter andre Midler til at sikkre sin Handel. Anledningen hertil kom fra Rusland. Gouverneuren i Archangel havde nemlig gjort Indberetning til Petersborg om Kaperier fra Amerikanernes Side imod engelske Handelsskibe, der fore paa Archangel. Kejserinden gav strax Befaling til at sende den russiske Gesandt i Kjøbenhavn, Sacken, en Note, som han skulde oplæse for den danske Regering, og hvori denne blev opfordret til i Forening med Rusland at værne om Skibsfartens Ukrænkelighed i den Deel af det nordlige lishav, der stødte op til de to Souverainers Lande 1). ISoten blev udstedt den |^ August, og kom omtrent den 12te September til Kjøbenhavn. Dens Indhold \ar følgende:

Le gouverneur d'Archangel vient de faire rapport au collegedes affaires étrangéres , que dans le courant du mois dernier on avoit apercu dans la mer du nord des corsaires americains qui croisoient dans ces parages pour attaquer et piller leg vaisseaux anglois qui venoient dans cette ville et en partoient avec des marchandises, et qu'en effet de huit vaisseaux qui faisoient voile de compagnie, ces corsaires en ont amené trois, disperse les autres et dépouillé le huiliéme,¹ qui n'avoit d'autre charge que son lest, de ses cables et ancres, l'ayant abandonné å la merci des flots, mais secouru par nos pécheurs å la hauteur de l'isle de Kieldominie dans le district de Kola, il y avoit fait la deposition que je viens d'éerire, y ajoutant, qu'il avoit été mal-traité ainsi pres du cap de Nord par un

1) Ahlefeldts Depeche af August.

Side 15

corsaire Américain ayant k bord cent - cinquante hommes d'équipageset vingt canons. Aussitot que l'impératrice eut ree,u cette nouvelle elle m'a donné ordre, monsieur, de vous préßcrired'en conférer avec le ministére de Sa Majesté Danoise. Il est å présumer, que vu la proximité des lieux, il a été å méme d'apprendre eet événemeut aussi t6t que nous, et qu'il n'a pas manqué de sentir de lui-méme les suites facheuses [et] qui en peuvent resulter pour notre navigation respective, et de penser k prendre quelques mesures dans lesquelles nous nous flattons que l'objet de l'intéréfc du commerce de son allié a été pris en consideration. Vous lui ferez done connoitre au uom de Sa M= Imperiale, que Sa Majesté Danoise ne sauroit lui donner une tneilleure preuve de l'amitié qui les unit ensemble,que d'entrer avec elle dans un concert pour le printems prochaiu, pour réprimer ces sortes de brigandages, inconnus jusqu'ici dans ces parages de nos edtes. Nous croyons, monsieur,qu'on pourra convenir k former une petite escadre de force egale, de part et d'autre pour la faire croiser dans cette partie de la mer du Nord, ou il n'y a d'autre navigation que celle de notre commerce respectif. L'insolence de ces rebelles ne connoissant point de frein, peut t6t ou tard se porter jusques å insulter nos propres cotes et celles de la Norwége Danoise, il est done d'un intérét evident et commun pour les deux cours de prévenir un pareil danger, et Sa MJJ: Impål s'attend, que non seulement le roi ne se refusera pas au concert qu'elle propose , mais qu'il fera indiquer par son ministére les moyens les plus convenables qui peuvent étre å sa connoissance pour le mettre dans une forme la plus propre pour en sortir l'effet désiré.

Bernstorff gik ind paa dette Forslag, men saaledes, at han rigtignok søgte at give det en anden Vending. Allerede den \ sde September skriver han Ahlefeldt til derom. Han siger, at vistnok vil den danske Konge med Glæde ¦være med at sikkre Handelen ved de nordiske Kyster;

Side 16

men at han forøvrigt har nogle Bemærkninger at gjore om det russiske Forslag. Man kan saaledes, siger han, ikke opfatte de amerikanske Kapere som Sørøvere, da Englænderneselv behandle dem anderledes, og hvis de engelske Handelsskibe ikke vare bleve opbragte nær ved Kysten, vilde man næppe have kunnet hindre deres Opbringelse ved at have Krigsskibe stationerede deroppe. Le but principal,fortsætter han deroaa. de la Rusmi« *>°t °"~>c donic de prévenir que le commerce d' Archangel ne soit trouble: le veritable hut rien sera pas de paroitre en force dans des rners qui ri¹ en sont presque pas susceptibles, mais de se joindre aux autres puissances neutres pour obtenir d'Angleterrequelle adopte comme la France et l'Amérique le principe que le pavillon neutre couvre la charge du vaisseau:alors le pavillon anglois se verra h la vérité moins dans les ports de la Sussie, mais celui des autres nations neutres y seroit d'autant plus frequent etc. Disse Ord tyde paa, at Bernstoff vilde forsøge at give det russiske Forslag en stor Udvidelse, at han tænkte paa en Forbindelsetil Fordeel for den neutrale Handel i det Hele. Det blev ikke blot ved løse Tanker herom; men den 28de September overrakte han Sacken følgende Forslag til et væbnet Neutralitetsforbund.

Sa Maj= a rec.u Touverture amicale que Mr. le baron de Sacken a été instruit de faire de la part de Sa MajM l'lmpéiatrice de Russie, avec les sentiments les plus conformes å l'amitié étroite si heureusement établie entre elle et cette auguste souveraine. Elle reconnoit toute la sagesse que ces idées présentent, et loin de se refuser å un plan fonde sur une parité d'intérets entiére, elle se håte de faire connoitre son empressement particulier å concourir å des vues si salutairespour le bien de leurs sujets réciproques, dont Ja tranquillitédans

Side 17

quillitédansune époque critique et orageuse ne peut étre
mieux aesurée que par un concert parfait entre deux puissances
liées par le méme systéme et animées du méme esprit.

Sa Maj= m'ordonne, monsieur, de vous faire connoitre ses idées préliminaires sur le plan en general, et sur la maniére qu'elle regarde comme la plus avantageuse pour son execution. Elle se flatte qu'elles répondront å celles de sa M= l'lmpératrice, ambitionnant tres-parti culiérement de les rencontrer, et ne désirant que de pouvoir lui prouver aussi dans cette occasion son attachement inviolable et son empressement å adopter ses vues et ses propositions.

Le roi est persuade, qu'une convention entre la Russie et le Dannemarc pour proteger la sureté de leurs sujets et de leur navigation, la tranquillité de leurs cotes et l'honneur de leur pavillon, sera trés-utile. Elle est susceptible de beaucoup de formes, mais Sa MEne croit point se tromper aux intentions de Sa M= l'lmpératrice, en supposant, que les articles essentiels en seroient:

1) que les deux puissances font, relativement aux objets désignés dans cette convention, entiérement cause commune : que les instructions des officiers commandant leurs vaisseaux porteroient de ne faire aucune distinction entre les sujets respectifs, mais qu'ils les defendroient, protégeroient et vengeroient également contre quiconque vou droit les molester; que si contre toute espérance ce cas arrivoit, elles s'adresseroient en commun aux cours que cela regarde, pour en obtenir satisfaction et reparation;

2) que cette convention seroit communiquée, aux articles secrets de pres, aux puissances en guerre en Europe, accompagnée de toutes les protestations ordinaires de neutralité;

3) qu'elle s'étende aux terns que la guerre maritime actuelle
durer a:

4) qu'elle ne soit point bornée å de certaines mers, mais
qu'elle spécifie nommément la Baltique et les mers du Nord;

Side 18

5) qu'elle suppose des armements de mer conformes aux circonstances selon que celles-ci les rendront nécessaires, ou qu'on en conviendra, ce qui se fera assez å tems pouv qu'on puisse pvéparer vers le printems de chaque année les armements convenus;

6) qu'on defendroit aux sujets respectifs tout commerce de contrebande, mais qu'on n'admettroit et n'entendroit sous cette denomination que les articles specifies par les trai+i^? quo !~ H„„_Ul^ ou ic Daunemarc pourroit avoir avec les puissances en guerre, ce qui feroit loi pour chacune d'elles séparément, ou ceux que ces puissances regardoient et traitoient comme teis en general vis å vis de toutes les autres puissances neutres de l'Europe conformément au droit des gens universel et avoué comme tel.

Le reste seroit dans les formes ordinaires.

Les articles secrets seroient:

1) qu'on équipperoit actuellement de part et d'autre au printems 1779 six vaisseaux de guerre et quatre frégattes: qui ne se joindroient cependant point et ne sortiroient aussi point en escadre combinée, tant que la tranquillité de la Baltique ne seroit point menacée, mais dont une partie seroit tonjours occupée å croiser dans les mers infestées par les armateurs qui en troubleroient la sureté;

2) que les croisiéres seroient établies depuis l'Elbe, mais principalement depuis Sohagen, ou la pointe de Jutlande, jusques å Archangel et dureroient aussi longtems que la saison-_le permettroit;

3) que les officiers seroient instruits d'accorder le convoi aux vaisseaux neutres destines pour les ports de Russie ou de Dannemarc dans le voisinage de ces ports, å la distance de 8 ou 10 lieues, et ne souffriroient point, qu'on les inquietåt tant qu'ils se trouveroient sous leur canon;

4) que la Eussie joindroit ses efforts les plus sérieux å ceux
du Dannemarc et useroit de toute son influence en Ang-

Side 19

leterre, pour porter cette nation å des principes équitables, conformes å ses traités avec nous et au droit des gens, sur la nature des prises et sur l'inviolabilité du pavillon neutre.

Voila, monsieur, les premieres lignes d'une convention dont il sera aisé de dresser le projet désque les articles prineipaux auront été réeiproquement agrees. Ceux qu'on pourroit y ajouter, regarderoient principalement les assurances de neutralité générales pour rassurer les puissances aisément inquiétes dans les moments de crise, et l'égalité avec laquelle les vaisseaux des deux nations seroienfc indistinctement re<jus et traités dans les ports réciproques.

Les reflexions suivantes sont destinée3 å justifier les
motifs du plan propose qui out besoin de quelque éclaircissement.

L'expérience la plus constatée semble avoir prouvé, que la jonction des escadres a bien des inconvénients: et qu'elle ne répond pas å son but, lorsque celui-ci ne consiste qu'å réprimerl'insolence des armateurs. Elle améne des longueurs nécessaires: elle fixe trop les moments de sa sortie pour ne pas avertir ceux auxquels on veut imposer, elle est lente dans. ses operations, et méme incertaine, si les amiraux ne sont pas entiérement d'accord. Elle inquiéte l'Europe sans nécessités et ellene paroit nécessaire que lorsqu'on attend une flotte ennemie. C'est pour cela que Sa M= propose, que les deux puissances soient prétes å faire sortir des escadres pour le, unir désque la Baltique sera menacée, mais de se contenter des préparatifs énoncés qui suffiront å annoncer leur fermeté et leur resolution, mais de se contenter actuellement de faire croiser dans les mers du Nord, tant que la saison le permettra,å la fois toujours de part et d'autre au moins deux vaisseaux de guerre et deux frégattes, qui en se reneontrant, se portant partout et se multipliant par lå, paroissent pour le moment entiérement suffisants å soutenir la dignité des couronneset å assurer la tranquillité des c6tes: surtout, comme

Side 20

les armateurs Anglois ne sont point interesses å venir dans ces parages, et que ceux-ci sont trop peu connus, et trop dangereux pour les Franc,ois et pour les Américains, pour qu'on puisse supposer, qu'ils y viendroient en grand nombre. Tout le monde cbnnoit d'ailleurs le respect que les båtiments de ce genre portent aux vaisseaux de guerre, et qu'ils évitent volontiers leur rencontre et les niers ou ils peuvent en attendre.

,p hnt r»i«iT>nipoi n~ ,^ «v,.^v-.^ bh u assurer une libre navigation non seulement aux sujets respectifs, mais aussi aux vaisseaux marchands de toutes les nations qui portent leurs denrées, et qui cherchent celles des etats réciproques. Il a la connexion la plus intime avec les principes adoptés å eet égard par les puissances en guerre. Nous connoissons ceux de la France: elle les a declarés par un édit: ils sont équitables et conformes å ses traités anciens avec le Dannemarc. Mais elle ya ajouté la clause qu'elle ne s'y croiroit tenue que pendant six mois, å moins que l'Angleterre n'adoptåt les mémes régles: tout paroit done actuellement presque dépendre des déclarations et des procédés de celle-ci. Elles ont été jusques å present trés-arbitraires et tres enveloppées: c'est avec un regret veritable que nous sommes obligés de nous piaindre de sa conduite. Elle nous a rendu quelques fois justice, mais elle l'a souvent refusce, et nous retient encore nombre de vaisseaux, quelques uns sans prétexte, d'autres å l'ombre de leurs loix les plus contraires k nos traités avec elle et au droit general des gens et des nations. Les plus fortes instances ont été sans effet, tout comme celles de la Hollande et de la Suéde, et il n'y a que Sa Maj= l'lmpératrice, qui en y joignant les siennes, comme une puissance également neutre et interessée, pourra decider ce différend le plus important et le plus décisif pour le commerce d'exportation des produits du Nord.

Tout ce qu'on demande å l'Angleterre se peut réduire å
cinq points si évidents et si équitables, que le roi se flatte

Side 21

que Sa Mil l'lmpératrice ne balancera point å donner les
ordres nécessaires k son ministre k Londres de se joindre au
sien, pour presser, qu'ils soient irrévocablement fixés et adoptés:

1) que les vaisseaux neutres puissent naviguer librement de
port en port et sur les c6tes des nations en guerre;

2) que les effets appartenant aux sujets des dites puissances
en guerre doivent étre libres sur les vaisseaux neutres,
å l'exception des marchandises de contrebande;

3) que celles-ci doivent étre également fixées: et que par consequent TAngleterre n'étende sous aucun prétexte cette denomination plus loin que la France le fait actuelleuient (å quoi les articles 19 et 20 du traité d'Utrecht de l'année 1713, ainsi que nos anciens traités avec la France et l'Angleterre pourroient servir d'explication) 5

4) qu'il faut determiner ce qui caractérise un port bloqué, denomination qu'on ne peut accorder qu'å celui ou il y a, par la disposition de la puissance qui l'attaque avec des vaisseaux arrétés et suffisamment proches, un danger evident d'entrer;

5) que ses principes soient rendus publics pour servir de
regie manifeste, connue aux armateurs, décidant sans
autre procedure et forme de proces etc.

Il seroit superflu de remarquer, que ces regies adoptees de l'Angleterre rendroient la navigation et le commerce presque entiérement tranquille et sur. L'exportation générale, et nommémentcelle d'Archangel, se feroit alors avec une sureté entiéresous pavillon neutre, et celui-ci augmenteroit dans la méme proportion que celui des puissances en guerre diminueroit, ce qui pour la Kussie et le Danneinarc est sans importance. Ceci bien constaté, avec l'effet certain des autres mesures, qui éloignent les corsaires et les armateurs, rempliroit toutes les vues qu'on peut se proposer, ce qui paroit å Sa Majesté d'une vérité evidente et palpable. JLes colonies Aniéricaines se sont assujetties elles-mémes å des regies entiérement satisfaisantes et conformes aux droits des gens rec,us en Europe. La résolutiondu

Side 22

lutionducongrés du 9. de May 1778 n'admet aucun doute å eet égard, et il n'y a que les Anglais qui par un iutérét surement tres malentendu balancent encore. La gloire de les determiner paroit reservée å Sa Mil llmpératrice qui par-lå deviendra, comme elle l'a déjå été si souvent, la bienfaitrice de l'Europe entiére et particuliérement du Nord. S'il arrivoit cependant que I'Angleterre se fut déclarée dune maniére satisfaisanteavant la conclusion de la présente convention, eet réciproque de coopérer par les ministres residents pres des puissances belligérantes, å l'exécution et å la inanutention fidele de tous les arrangements relatifs k la liberté du pavillon neutre, et de réunir ses efforts å écarter tout nouvel incident qui pourroit la troubler å l'avenir.

L'article secret qui statue la mesure rnoins usitée du convoi des vaisseaux neutres, paroit avoir toute l'étendue dont il est susceptible; il est visiblement dirigé contre les Américains dont le roi ne reconnoit ni l'indépendance ni le pavillon, mais qu'on ne peut cependant traiter ni en ennemis, ni en pirates, l'Angleterre elle-méme admettant leurs lettres de marque, négociant avec eux, et traitant leurs captifs en prisonniers de guerre.

Les deux puissances pourroient se reserver au reste la faculté d'étendre les mesures dont on sera convenu dés que les circonstances pourroient l'exiger: et aussi de prolonger la conventionaprés la guerre, quand on aura reconnu l'efficacité et l'utilité réciproque. Sa Majli fera aussi dépendre ces accessoiresdu jugement éclairé de Sa Maj^S l'lmpératrice, å qui elle confie avec tant de plaisir et de confiance ses propres intéréts, qu'elle ne sépare plus des siens qui lui sont égalementchers. C'est åla suite de ces sentiments qu'elle commenceaussi déjå dés å present de prendre les arrangements nécessaires pour Tequippement projeté, et qu'elle m'a ordonné de vous donner l'aesurance positive, que ses vaisseaux seront

Side 23

préts de mettre å la mer, aussitot que la saison pourra le
permettre au printetns prochain.

A Copenhague le 28 Septembre 1778.

Vi ville senere komme til at see, hvor stor en Lighed der i visse Henseender er imellem dette UdkastogdenKonvention,som i 1780 blev afsluttet imellem de fleste neutrale Magter i Europa. Hvad vi her ville fremhæve om det, er, hvor forbausende en UdvidelseellerrettereOmdannelseBernstorff havde givet det russiske Forslag. Fremdeles ligger det nær at sammenlignedetmeddenTraktat om et væbnet Neutralitetsforbund,somi1756var indgaaet imellem Danmark og Sverige, og det er da værdt at lægge Mærke til, at denganghavdeDanmark,hvisydre Politik lededes af den ældre Bernstorff, paa det Bestemteste modsat sig, at Sætningen:»FritSkibgjørfri Ladning« blev optaget i Overeenskomste n¹). Andreas Peter Bernstorff derimod gjorde i Efteraaret 1778, hvad han kunde, for at drive denne SætningsAnerkjendelseigjennem.Deelshavde han, som vi have seet, ladet Dreyer gjøre indstændige Forestillinger derom i London, deels var det aabenbart mees.t for at sætte denne Sætning igjennem, at han fremsatte Forslaget af 28de September. En anden Eiendommelighed ved dette er, at det alene blev tilsendt Rusland. Der forekommervistnokiSlutningenderaf den Sætning, at „les deux puissances pourroient se reserver au reste la faculté d'étendre les mésures, dont on sera convenu, dés que les circonslances pourroient Vexiger"; og disse Ord kunde maaskeeantydeTankenomogsaa at optage andre Magter

1) See Denkwiirdigkeiten des Freiherrn von der Asseburg, S. 77.

Side 24

i Forbundet; men foreløbig i det Mindste tænkte BernstorffkunpaaenForbindelse med Rusland. Det er af Vigtighed at lægge Mærke hertil. Thi ligesaalidt som han havde Lyst til at blive staaende ved et Forslag, som det russiske af 28de August, der i Virkeligheden kun vilde blive til Fordeel for den engelske Handel med Rusland, ligesaalidt stemte det med hans Politik at gjøre noget Skridt, der kunde opfattes som fjendtligt imod Eneland. Et ForbundimellemRuslandogDanmark alene, hvem England betragtede som sine naturlige Allierede, og til hvis VenskabdetforØieblikketbeilede igjennem Harris's UnderhandlingeriPetersborg,vildeikke kunne vække dets Mistro,ognaardetteForbund netop nu vilde hævde Sætningen:FritSkibgjørfri Ladning, maatte en saadan FordringfaaeenegenVægt i Englands Øine; Lysten til under de fortsatte Forviklinger at knytte de to forbundne Stater nærmere tilsig, vilde paabyde det Eftergivenhed¹). Derimod var det ikke den danske Regjerings Plan at ville have Sverige med i Forbundet. Bernstorff havde vistnok, inden den russiskeNotevarkommentil Kjøbenhavn, tænkt sig Mulighedenaf,atDanmark,Sverige og Holland, som de tre vigtigste søfarende neutrale Stater, kunde sikkre deres fælles Interesser «par un concert congu avec sagesse et soutenu avec fermeté»; men han ansaae det for meget vanskeligt at gjennemføre en saadan Forbindelse og vilde derfor ikke bemyndige den danske Gesandt i Stockholm, Guldencrone, til at gjøre «des ouvertures ministérielles a eet égardn 2). En af Hovedvanskelighederne, som Bernstorff

1) Sammenlign Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt af 29de September.

2) Depeche til Guldencrone af 2ode August.

Side 25

tænkte paa, laae sikkert i det politiske Forhold, hvori DanmarkdengangstodtilSverige. Gjensidig Mistillid fjernede Broderfolkenes Regeringer fra hinanden. Medens man fra dansk Side frygtede for, at den urolige og ærgjerrige Gustav den 3die nærede Erobringsplaner med Hensyn til Norge, var den svenske Regering forbittret over den nøie Forbindelse, som den danske Gesandt i Stockholm tilligemeddenrussiskevedligeholdtmed i Landet. Den danske Regering betragtede Sverige som en Vasalstat af Frankrig, den svenske Danmark som Ruslands lydige Tjener. Fra begge Sider var man enig om at tillægge hinanden „faiblesse" og „duplicité". Netop i Efteraaret 1778, da Gustav den 3die sammenkaldte en Rigsdag, der varede fra 19de Oktober til 26de Januar 1779, var den danske Regering ivrig for at ophidse OppositionenimoddensvenskeKonge, ja langt ivrigere end den russiske Regering, som deels paa Grund af ForviklingermedTyrkietogLyst til at blande sig i den baierske Arvefølgestrid i Tydskland, deels fordi Gustav den 3die i dette Øieblik havde formaaet at stemme Catharina den 2den gunstigere imod sig, aldeles ikke var villig til at følge Danmarks ivrige Opfordring om med større Kraft at understøtte det i Sverige¹). Et saadant Tidspunkt passede

1) Ved Siden af det Uhyggelige i Danmarks Indblanding i Sveriges indre Forhold fortjener det at bemærkes, at ligesaalidt som der i de danske Regeringsdepecher kan spores nogen Antydning af, at der var et nationalt Slægtskab imellem Danske og Svenske, som burde fremkalde et venskabeligt Forhold imellem de to Riger, ligesaalidt mærker man til noget Nationalhad imod det svenske Folk. Der tales stedse, som om det var det nationale og patriotiske Parti i Sverige, Danmark understøttede. Fremdeles føler man, at den danske Regering meente, for Selvforsvars Skyld, at maatte følge den Politik, den fulgte. En Depeche fra Bernstorff til den danske Gesandt i Stockholm, Guldencrone, af 14de Februar 1778 er i den Henseende charakteristisk. Det hedder her: Nous ne voulons ni asservir la Suéde ni la detacher de ses alliances actuelles, ni attenter h son bonheur et h sa gloire, mais la ramener settlement a cette forme du gouvernement dont I'anéantissement est déploré par le Comte de Fersen lui viévie et par tous les andens et visibles patriotes: qui n'étoit pas sans défaut mais qui est susceptible dune grande perfection, si le moment de la faire revivre est également saisi pour l'améliorer. Hvorledes Forfatningen i det Enkelte skal ordnes, maae Svenskerne naturligvlis selv afgjøre; deres Venner maae indskrænke sig til «des conseils donnés avec une impartialité parfaite. 11 nous suffira comme fai eu Vhonneur de vous dire et comme jesvis persuade que la Russie pense avec nous, que le roi ne soit pas indépendant des etats, que ceux-ci s'assemblent assez souvent pour veiller a la sureté de la constitution, dans des periodes irrévocablement fixées par la loi, et que le souverain ne pidsse point faire de guerre ni lever des impots nouveaux sans leur participation et sans leur aveu. Le but oVassurer le bonheur individuel de la nation s'accorde si bien avec notre desir de conserver autant que les hommes peuvent y contribuer la paix avec ses voisins, que je ne puis pas douter du concours sincere de tous les Suédois assez instruits et assez citoyens pour connoltre et, pour préferer h tout leur bonheur passé et la gloire dont ils sont déchus sans avoir trouvé la compensation, dont on les avoit fiattés. Dermed kan sammenstilles en Yttring af Bernstorff i en Depeche uf 13de November 1779 til Schumacher i Petersborg, oin at Danmark kun ønsker at leve i god Forstaaelse med Sverige: il ne depend que de notre voisin de ne jamais avoir le moindre désagrément a craindre de la part du Dannemarc.

Side 26

vistnok kun slet til at at indgaae en nær Forbindelse med den svenske Regering; og desuden var det Bernstorffs Overbeviisning, at Sverige var nøie forbundet med Frankrig, og at England havde stor Mistillid til det. Allerede dette maatte være en Grund for ham til ikke at ville have Sverige med i Forblindet, i det Mindste ikke i Begyndelsen. Det laae nær for ham at tænke sig, at det vilde vise fin Tv' P.r for franslfP Tntprpcepr Aar vilrl« ofi»!rln '»""^cl *"*""£ politiske Synsmaade; og hvor rimeligt var det ikke, at England i sin Mistro til Sverige vilde føle Uvillie imod

Side 27

Forbundet. Men hans Ønske var netop med det Gode at faae England til at gjøre Indrømmelser, og saa forøvrigtatstaaeiet venskabeligt Forhold til dette Land. Efter en saadan Opfattelse var det naturligt og rigtigt kun at lade Konventionen omfatte Danmark og Rusland, og man maa tilstaae, at han greb Sagen an paa den rette Maade, naar han i sit Forslag stærkt gjorde gjældende, hvilken Ære Keiserinden kunde vinde ved at gaae ind paa hans Plan, at hun da med Hensyn til Skibsfarten kunde blive, som hun allerede saa tidt havde været, „la bienfaiirice de VEurope entire et particulihement du Nord^u. Smiger var nødvendig, naar en fremmed Magt vilde vinde Catharina for en Plan.

Den russiske Regering modtog Forslaget med høflig Velvillie, men Ahlefeldt meldte dog strax til Kjøbenhavn, at man ønskede nogle Forandringer i Forslaget¹). Efterhaanden som Tiden gik, maatte den danske, Regering faae Indtryk af, at Rusland ikke havde nogen stærk Tilbøielighed til at gaae ind paa dens Plan. Det er næppe urimeligt, at Harris i Petersborg af al Magt har søgt at modarbeide den. I det Mindste fortæller den daværende Legationssekretær ved det danske Gesandtskab i Petersborg, P. C. Schumacher, iet chiffreret Rrev²) til en Embedsmand, Klingenberg³), at Bernstorffs Forslag i høi Grad havde mishaget Harris, som egentlig havde været Fader til den russiske Note af 28de August og derved „se flattoit surernent de nous entrainer dans la guerre".

1) Depeche af 23de Oktober/3^ie-NoveDlber -

2) Dateret J3de_oktobe_r/_3die November Forøvrigt omtales det danske Forslag ikke i den udgivne Samling af: Diaries and correspondence of James Harris, first earl of Malmesbury.

3) Maaskee Justitsraad Klingberg, der var Sekretær ved Depechekontoret under Admiralitets- og Kommissariatskollegiet.

Side 28

3. Disse Forhandlinger med Rusland havde Indflydelse paa det Sprog, Bernstorff lod Dreyer føre i London. Saalænge han haabede paa et gunstigt Svar fra Ruslands Side, holdt han stærkt paa at fremhæve Nødvendigheden af, at England indrømmede Grundsætningen: Frit Skib gjør fri Ladning, og han havde endog i en Depeche af 31te Oktober slaaet paa, at Danmarks Sag ogsaa var de andre neutrale Mae-t.ers. nor nt ftp, Vivic rir. kwq drevne til det Yderste, vilde forene sig paa en Maade, der ikke vilde være England behagelig. Men i December Maaned skiftede han noget Tone, man fristes til at opfatte det som en Følge af, at Rusland viste saa liden Tilbøjelighed til snart at give et tilfredsstillende Svar paa hans Forslag. Han meente ikke foreløbig at burde lægge Vægt paa sin tidligere Yndlingssætning: Frit Skib o. s. v., og underrettede Dreyer i en Depeche af 3die December om, at „nous rCinsisterons plus que pour la forme et pour sauver un principe qui est vrai par lui meme et que nous ne saurions abandonner, sur la pretension que le pavillon doit couvrir la marchandise". Han seer nu nemlig godt, at Englænderne i Virkeligheden aldrig havde anerkjendt denne Sætning, men stedse bemægtiget sig franske Ladninger, hvor de traf dem, og at de fleste Magter, som i de sidste Aarhundreder havde ført Krig, havde fulgt den samme Fremgangsmaade. Hvad Dreyer derimod skal lade være Hovedsagen, er Bestræbelsen for at sikkre Handelen med dansk-norske Produkter, og saadanne franske, hvoraf danske Undersaatter vare blevne Eiermænd. Den danske Regering fastholdt i det Hele dette Standpunkt under Forhandlingerne med England i det følgende Par Aar.

4. Imidlertid havde Skibsfartsspørgsmaalet ogsaa fremkaldtForhandlingerimellemDanmark
og Sverige. I BegyndelsenafSeptemberhavde

Side 29

gyndelsenafSeptemberhavdeden franske Gesandt i Stockholm,Grevd'Usson,for den derværende danske Gesandt Guldencrone paa den ene Side stærkt paaviist Englands Vilkaarligheder i Modsætning til de humane Grundsætninger,somFrankrigfulgte med Hensyn til de neutrale Staters Handel; paa den anden Side havde han fremhævet Nødvendigheden af et godt Forhold imellem Danmark og Sverige, for at Ligevægten i Norden kunde blive oprethold t¹). Frankrig ønskede aabenbart Intet hellere end en Forbindelse imellem Danmark og Sverige som den af 1756. Det var bange for, at den engelske Gesandts Bestræbelser i Petersborg skulde seire, og Rusland baade selv slutte sig til England og drage Sverige og Danmark med sig; et dansk-svensk Neutralitetsforbund kunde maaskee være en Hindring herimod. Men Intet var Danmark netop mere bange for i dette Øieblik end for at blive draget ind i de franske Interesser; det blev let det Samme som en Krig med England. Paa den anden Side faldt imidlertid mange af de danske Klager over Englands Vilkaarligheder sammen med de svenske, ligesaa vel som med de hollandske; og da en fælles Optræden af de neutrale Magters GesandteriLondoni flere Tilfælde kunde blive nyttig, havde Dreyer faaet Befaling til at virke sammen med Hollands og Sveriges Gesandter, forsaavidt Interesserne vare de samme. Men, fortsætter Bernstorff i den sidste af de Depecher til Guldencrone-), hvori han fortæller ham dette, og som netop er et Svar paa Meddelelsen om de nylig anførte Yttringer af Grev d'Usson: „un concert plus general et plus particuli&rement discuté ne peut point avoir

1) Guldencrones Apostiile til Depechen af 11 te september, samt hans Depeche af 15de September.

2) Depecher til Guldencrone af 25de August og 3die Oktober.

Side 30

encore lieu", man maatte vente Englands sidste Svar paa de mange Klager, førend man kunde tage afgjørende Bestemmelser.SaaledesskrevBernstorff med Hensyn til Sverige omtrent i de samme Dage, hvori han havde sendt sit detaillerede Forslag til Rusland. Den svenske KancellipræsidentUlrikScheffer,der i denne Tid ledede Sveriges Udenrigspolitik, blev glad ved at høre, at Dreyer havde faaet Befaling til at hnndip i PnrpnJnn- ™oA <jn« *ych"lic Gesandt i London, og baade han og Grev d'Usson omtalte paany for Guldencrone, hvor nyttig „un concert plus détailléetplusou moins ouveri" imellem Danmark og Sverigevildeværemed Hensyn til Forholdet til England, saafremtdettesendeligeSvar viste sig utilfredsstillende¹). Snart efter ankom det engelske Svar; det var den tidligere omtalte Erklæring af 19de Oktober, som hverken tilfredsstilledeDanmarkellerSverige. Under Indtrykket af denne udtalte Scheffer sig for Guldencrone om Nødvendigheden af i Fællesskab at træffe Forholdsregler for at sikkre Handelen,ogomhvor villig den svenske Konge var til at indgaaeen„convention'"med den danske Regering, hvis denne var tilbøielig dertil. I Mellemtiden, indtil der kom Svar fra Kjøbenhavn, vilde han nøiere overveie en Plan til en saadan Forbindelse, og han haabede, at Guldencrone vilde blive sat i Stand til at meddele ham den danske RegeringsTankerligesaaaabent, som han selv vilde udtale sig. Han meente, at Overeenskomsten burde sluttes saa hemmelig som muligt, og at ingen Udrustning imidlertidburdeforraade,at man tænkte paa Sligt. Holland vilde han nødig have Noget at gjøre med, da det ved sin Handel og sine Traktater med England var anderledesstillettildette

1) GuJdencrones Depeche af 16de Oktober.

Side 31

ledesstillettildetteLand end de nordiske Riger¹). —Da Guldencrone slog paa at tage Rusland, med, var det strax, som om Scheffer havde Betænkeligheder; men han vttrede dog derpaa, at han allerede havde skrevet til det russiske Hof om Sagen³). •

1 den nærmest paafølgende Tid skyndede Sverige stærkt paa den danske Regering, og den 12te December sendte Bernstorff Guldencrone et Svar, som han skulde oplæse for Scheffer. Bernstorff var ganske enig med denne i, at Englands Holdning var utilfredsstillende, at Danmark og Sverige havde fælles Interesser i denne Sag, og at man ikke kunde tænke paa at slutte nogen Forbindelsemed Holland; men han meente, at man skulde gjøre Begyndelsen med at udruste Eskadrer; det vilde da altid, naar det passende Øieblik kom, være let at enes om, hvilke Beslutninger der skulde tages; ellers vilde Overeenskomstenblive en tom Trudsel, der kun kunde tjene til at forvikle Forholdene. Hvad man fremdeles maatte være enig om, var de Principer, man vilde følge under de fortsatteForhandlinger med England; Danmark ønskede at kjende Sveriges Meninger i den Henseende, medens det til Gjengjæld vilde udtale, at det var beredt til med væbnet Magt at hævde Ukrænkeligheden af Ladninger, der vare' dansk Eiendom, forudsat naturligviis at de ikke bestode af Kontrebande, i hvilken Henseende Danmark havde foreslaaetEngland at holde sig til § 13 i Utrechterfreden;

1) Sammenlign en Udtalelse af ham i Guldencrones Depeche af 16de Oktober.

2) Guldencrones Depeche af 20de November. Om Sveriges Forhandlinger i Petersborg taler Anlefeldi i sjne Depecher af — December 15 og — December, og Harris i en Depeche af 11 December 18 22 (Diaries and Correspondence etc.).

Side 32

Principet «Frit Skib gjør fri Ladning" ansaae Danmark vel for retfærdigt, men det havde intet Haab om at kunne sætte det igjennem, og det meente derfor, at man ikke maatle fastholde det til det Yderste. Bernstorff foreslog, at man i Fællesskab skulde arbeide paa at faae England til at udtale sig afgjørende om disse Punkter og da fatte Beslutningerderefter.

Dette Svar var aabenbart undvigende nnr a_V depeche til Guldencrone, hvormed Bernstorff ledsager det, viser tydelig, at den danske Regering ingen Lyst havde til at slutte noget Neutralitetsforbund med Sverige. Man møder ogsaa her den Tanke, som i denne Tid idelig gaaer igjen i de danske Diplomaters indbyrdes Skrivelser, at Sverige havde paataget sig store Forpligtelser imod Frankrig og arbeidede for dette Rige. Dertil knytter sig Misnøie over, at Sverige ikke fuldstændig havde sat Danmark ind i sine Forhandlinger om Sagen med Rusland,over at det ligesaa lidt havde meddeelt Noget om sit Forhold til Frankrig, og over at det skjulte for Danmark,at det lod 8 Linieskibe udruste i Carlskrona. Endelig fremhæver Bernstorff, at Sveriges og Danmarks Interesser med Hensyn til Skibsfarten vel i adskillige Punkter lignede hinanden, men dog ingenlunde faldt sammen. Danmark havde den Opgave at beskytte sine Koloniers Handel, og da denne let smeltede sammen med Handel med Produkter fra de fransk-vestindiske Øer, fremkaldte det særegne Vanskeligheder. Sverige derimod var i den uheldige Stilling,at dets vigtigste Udførselsgjenstande netop vare, hvad Englænderne charakteriserede som „munitions navales" og altsaa vilde have opfattet som Kontrebande, Varer som Kobber, Tjære, Beg, Skibstømmer. Kontrebandespørgsmaaletvar derfor ulige vanskeligere for Sverige end for

Side 33

Danmark. Resultatet af Alt dette er da, at Bernstorff anseeren „concert parfait" for vanskelig, og at Guldencrone faaer Ordre til at trække Forhandlingerne i Langdrag, uden dog at afbryde dem. Samme Dag, denne Depeche afgaaer til Guldencrone, sender Bernstorff en anden til Åhlefeldt i Petersborg, hvori han omtaler, at Sverige presser paa Danmark, men at man aldeles ikke er tilsinds at indlade sig paa dets Forslag; „il faudroit grue les Anglois nous poussassent entierement a bout pour nous forcer dagir contre notre systeme et contre tous nos souhaits".

Det Undvigende i Bernstorffs Svar undgik ikke Scheffers Opmærksomhed, og han yttrede sig derfor ingenlunde meget tilfreds med det. Dog gjorde han Forslag til, hvorledes en fælles Optræden fra Danmarks og Sveriges Side kunde indrettes, nærmest i Overeensstemmelse med, hvad der havde været bestemt ved det dansk-svenske Forbundaf 1756. Han fastholdt i Modsætning til Bernstorff, at man først skulde slutte Oyereenskomsten og saa ruste. Disse Udtalelser vare ingenlunde istand til at stemme Bernstorffgunstigere for Forbindelsen, og det bidrog visselig til yderligere at svække hans Lyst til at indlade sig med den svenske Regering, naar Guldencrone, idet han underrettedeham om Scheffers Yttringer¹), tillige udtalte, at han havde været meget forbauset over at høre Scheffer erklære, at det var falske Rygter, der udbredtes om, at Sverige havde begyndt at udruste Skibe. Guldencrone vidste af sikker Kilde, at det ikke forholdt sig saaledes,

1) Depeche af 25de Decbr. Zachrisson lader S. 9 Guldencrone meddele Scheffer Bernstorffs Depeche i de første Dage af Januar; men denne Tidsangivelse er, som den Guldencroneske Depeches Datum viser, urigtig.

Side 34

og saae sig istand til at godtgjøre det ved Afskrifter af
officielle Aktstykker, som han med det Sajnme indsendte 1).

Forhandlingerne fortsattes i de følgende Maaneder. Ligesom den svenske Gesandt i London, Nolcken, var ivrig for at faae Dreyer til at gjøre fælles Sag med sig hos det engelske Ministerium med Hensyn til Behandlingen af Handelsskibene⁹), saaledes trængte den svenske Regeringstedsestærkt paa hos den danske, for at faae den til at gaae ind paa dens Forslag. Dreyer var kun lidet tilbøielig til at forene sig med Nolcken, saameget mere som Sverige ved en Note, det havde ladet overrække den engelske Regering den 4de December 1778, havde fremkaldt meget skarpe Yttringer fra dennes Side³). Det var Dreyers Haab, at jo mere England blev uvillig stemt imod Sverige, desto mere vilde det ansee det for nødvendigtatbehandle Danmark med større Hensyn⁴). Paa samme Tid vedblev den danske Hegering at give übestemte Svar paa Forslagene fra Stockholm. Foruden sin Ulyst til at have Noget med Sverige at gjøre, „medmindre England bragte den til det Yderste", følte den sig ogsaa lammet ved den Tilbageholdenhed, Rusland iagttog ligeoverfor dens eget Forslag af 28de September. Den maatte have et

1) Dog tilbagekalder han denne Meddelelse i Apostillen til Depechen af Bde Januar, forsaa\idt som han her siger, at han troer, at de Ordrer, der ere afgaaede til Carlskrona, kun ere af en foreløbig Natur, og at der altsaa endnu ikke er begyndt paa Udrustninger.

2) See Dreyers Depecher af 22de December 1778 samt 4de og Bde Januar 1779.

3) See Zachrisson 1. 1. S. 6 og Bilag 5; sammenlign Dreyers Depeche af Bde December 1778, hvorefter Nolcken havde fortalt ham, at ifølge Suffolks Ord vilde England hellere vove en Krig med alle de forenede neutrale Magter end give efter med Hensyn til sit Princip at behandle „munitions navales" som Kontrebande.

4) Depecherne af 4de og Bde Januar 1779.

Side 35

Svar herpaa, inden den kunde indlade sig paa en ForbindelsemedSverige, og den foretrak langt et Forbund med Rusland „a laquelle notre sistéme nous lie a jamais"¹). Først-naar dette Forbund var bragt istand, kunde man tillade Sverige „d"acceder aux dispositions"*). Det har under saadanne Forhold ikke stor Interesse at følge Forhandlingerneidet Enkelte. Kun skal det omtales, at Scheffer ifølge Guldencrones Depeche af Bde Januar ønskede en Artikel indsat i den eventuelle Overeenskomst, hvorved alle de neutrale Magter skulde indbydes til at tage Deel i Forbundet. Han synes altsaa i dette Øieblik at have opgivet sin tidligere Uvillie imod en Forbindelse med Holland,ogdet er første Gang, i det Mindste under disse Forhandlinger, at Tanken om et Forbund af samtlige neutraleMagterkommer frem. Men først og fremmest vilde Scheffer have Forbindelsen istand med Danmark, han vilde ikke bie dermed, indtil Rusland, som ogsaa tøvede med at svare Sverige, havde givet en afgjørende Erklæring. Endeligden23de Januar sendte Bernstorff en Depeche til Guldencrone, som han ogsaa oplæste for den svenske GesandtiKjøbenhavn, Sprengtporten, og som Guldencrone skulde læse for Scheffer. Her blev det for første Gang meddeeltdensvenske Regering, at Danmark i September 1778 havde faaet Opfordring fra Rusland til at enes med det om at beskytte Skibsfarten, at man havde meddeelt Rusland sine Tanker om, hvorledes dette bedst kunde ordnes; Hoffet i Petersborg syntes^ at billige Forslagene, men inden det havde givet et bestemt Svar, kunde Danmark ikke paatage sig Forpligtelser ligeoverfor andre Magter. Noget nærmere

1) See Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt den 9de Januar 1779.

2) Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt den 30te Januar.

Side 36

om Indholdet af de danske Forslag fik Sverige ikke at vide. BernstorfY gjentog forøvrigt sin tidligere Udtalelse, at det var rigtigst, først at ruste sig; man kunde saa altid bag efter blive enig om en Overeenskomst. Elan viste desuden det Uhensigtsmæssige i Scheffers Forslag, at man, hvis et Forbund kom istand, skulde gjenoptage Bestemmelserne fra Konventionen 1756 om at stille Eskadrerne under fælles Kommando.

Denne Depeche indeholdt, som man seer, et tydeligtAfslag,idet Mindste saalænge, indtil den danske Regering fik Svar paa sit Forslag til Rusland. Panin havde i den sidste Tid flere Gange sagt til Ahlefeldt, at Svaret meget snart vilde komme, og endelig blev det overrakt denne den 12te Februar¹). Dette Svar var en Forkastelse af Danmarks Forslag; Rusland vendte igjen væsenligtilbagetilsit eget Forslag fra August 1778. Keiserindenerklærede,athun ved Foraarets Begyndelse vilde lade 3 eller 4 Linieskibe og Fregatter stikke i Søen, som skulde krydse langs. Ruslands Nordkyst indtil henimod Nordcap; hun foreslog nu den danske Konge at lade omtrent et lignende Antal Skibe krydse i de samme FarvandelangssineLandes Kyster, og disse Eskadrer skulde da, idet de ligesom dannede en Kjæde med hinanden og understøttede hinanden, naar det var nødvendigt, sikkre „toute navigation étrangdre sans exception" i disse FarvandeimodethvertAngreb. Hun opfordrede den danske Regering fremdeles til samtidig med hende at tilstille HofferneiParisog

1) See Ahlefeldts Depeche af jTj Februar. Hos Eggers i hans ovenfor nævnte Skrift S. 133 siges det, at den russiske Regering afgav sit Svar den 25de Februar; men denne Angivelse maa efter Ahlefeldts Depeche at dømme være feilagtig.

Side 37

ferneiParisogLondon en Meddelelse herom, og for at denne kunde blive saa eenslydende som muligt, lod hun et Udkast hertil medfølge¹). Det kunde visselig ikke være den danske Regering kjært, nu at faae det Forslag tilbage, som den havde søgt at afværge i det forløbne Efteraar, og hvor tilbøielig den end var til at tage endog meget vidtgaaende Hensyn til Rusland, vilde den dog ligesaalidt gaae ind derpaa nu som tidligere. Overeenskomsten skulde denne Gang efter Ruslands Mening ogsaa gjælde Sverige. Rigtignok havde Panin en af de sidste Dage af 1778 yttret til Ahlefeld t⁹), at han ansaae Sveriges Forslag til et Forbund for en Snare, og sagt, at han meente, det var det Bedste, at man slet intet Hensyn tog til dette Land, men at Rusland og Danmark enedes om at træffe de nødvendige Forholdsreglerforatsikkre Handelen i de nordlige Farvande. Men snart efter sagde han til Ahlefeldt³),' at Rusland vilde gjøre nogle Forslag til Sverige i samme Retning, hvori dets Svar til Danmark vilde gaae, „for at kige nærmereiSverigesPlaner"; det vil med andre Ord sige f6r at neutralisere dettes formeente Bestræbelser for at virke i Frankrigs Interesse. Bernstorff opfattede⁴) paa sin Side RuslandsForslagnuligesom i September 1778 som værende partisk for Englænderne, thi der kom ingen franske Skibe

1) Dette Forslag og Erklæringen til de krigførende Magter er trykt flere Steder før, f. Ex. hos Albedyhl: recueil de mémoires et autres pieces authentiques relatives aux affaires de l'Europe . . . pendant la derniére partie du 18 iéme siécle, Stockholm 1798 og hos Zachrisson 1. 1. De aftrykkes derfor ikke her.

2) o i r^ lste Jannar 1779 a_l See dennes Depeche af aidToieember 1778.

3) See dennes Depeche af Januar.

4) Depeche til Ahlefeldt af 6te Marts.

Side 38

i det nordlige lishav, og naar Rusland talte om at sikkre Handelen her, vilde det ikke sige Andet, end at man skulde konvoyere de engelske Handelsskibe heroppe¹). Det forekom ham, som om den russiske Regerings Skridt ligesaameget sigtede til at udforske, i hvilken Grad Danmark var EnglandsSaghengiven-),som til at undersøge, hvorvidt Sverigehavdebundetsig ved Forpligtelser til Frankrig. BernstorffsØnskeathævde en fuldstændig Neutralitet tillod nam nverken at slutte sig til Forholdsregler, som han antog vilde begunstige Frankrig, eller at være med i Skridt, der bare Præg af Partiskhed for England, selv om han i Virkeligheden sympathiserede mere med dette Land end med Frankrig. Hans Svar paa Ruslands Forslag blev altsaa et Afslag, som den 13de Marts oversendtes igjennemAhlefeld t³). Afslaget motiveredes væsenlig ved Umulighedenafide vidtstrakte nordlige Farvande at skabe et saadant Værn for Handelen, som Rusland havde paatænkt,ogdernæstved at den danske Regering ikke kunde forsvare et Skridt af denne Natur ligeoverfor de krigførende Magter. Danmark kunde nok indlade sig paa at værne om sine egne Handelsskibe og en anden neutral Magts, der vilde følge samme Principer som det selv; men det vilde bryde sine høitidelig indgaaede Forpligtelser og Traktater, hvis det paatog sig at forsvare selve de krigførende Magters Handelsskibe. Hvad man kunde og vilde gjore, det var at lade nogle Krigsskibe krydse langs den norske Kyst

1) Dreyer erklærer i en Depeche af 2den April i Anledning af dette Forslag, at han veed, at den engelske Regering har anmodet Rusland om at beskytte Handelen i det nordlige lishav imod amerikanske Kapere.

2) Sammenlign Chifferdepechen af 13de Marts til Ahlefeldt.

3) Dette Svar er trykt hos Eggers og meddeles derfor ikke her ordret.

Side 39

indtil Nordcap og give dem Befaling til, naar det gjordes
fornødent, at række de russiske Skibe og Kystboere en
hjælpende Haand imod fjendtlige Overgreb.

5. Den Fremstilling, der her er givet af DanmarksStillingtil Rusland og Sverige med Hensyn til Forhandlingerne om Skibsfarten, indtil dets afslaaende Svar paa det russis-ke Forslag, er afvigende fra, hvad der hidtil er blevet sagt derom. Albedyhl¹) og Egger s⁹) have begge ladet Danmark i Efteraaret 1778 ligesaagodthenvende sig til Sverige som til Rusland for at sikkre Skibsfarten ved fælles Udrustninger, og denne Opfattelse er gaaet over i senere Fremstillinger. Den er, omendog i en noget anden Form, nylig kommen frem i Zaehrissons Skildring af Sveriges Forhandlinger om Neutralitetsforbundet.Hanomtaler S. 7, at ifølge en Skrivelse fra Scheffer af 24de November 1778 til Sprengtporten, havde den danske Regering Jadet Guldencrone foreslaae Sverige en Overeenskomst „till gemensamt beslcydd for håda rikenas handel". Scheffer havde hertil erklæret, at Sverige maatte oppebie Englands Udtalelse angaaende dets mange Klager, inden det kunde give Danmark noget afgjørendeSvar.Siden da den engelske saa lidet tilfredsstillendeErklæringaf 19de Oktober var bleven.den svenske Regering bekjendt, fortæller Zachrisson S. 8, at Sverige var beredt til at gaae ind paa Danmarks Forslag om en Konvention. Det var fra denne Tid af, at det, som tidligereeromtalt, bestræbte sig for at bringe en Forbindelse istand med Danmark og Rusland. Men deter paa den ene Side af de danske Depecher klart, at Bernstorffs Forslagaf28de

1) I. I. S. 14—15.

2) 1.1. S. 132—33.

Side 40

slagaf28deSeptember kun har været rettet til Rusland¹), og paa den anden Side findes der i de danske Depecher Intet, der vidner om, at Danmark i September eller Oktoberharforeslaaet Sverige nogen Konvention, selv blot i de almindelige Udtryk, der findes nævnte hos Zachrisson. Der er ganske vist først gjort Skridt fra Danmarks Side til at faae Sverige til at forene sig med det om en fælles Optræden ligeoverfor England. Men herved tænktes blot yaa, rtiDic^ei ug Nuickeii skuiue Kiage i forening nos negeringeniLondon, „forsaavidt Interesserne vare de samme" (see S. 29). Dette var Dreyer bleven instrueret om den 25de August, det var meddeelt Sverige igjennem en Depecheafsamme Dag til Guldencrone og en anden af 3die Oktober, og Scheffer havde udtalt sin Glæde over denne Imødekommen fra dansk Side²). Men et saadant Skridt var meget langt fra at kunne kaldes et Forslag til en Konvention,saamegetmere, som den fælles Optræden kun 'skulde finde Sted, forsaavidt Interesserne faldt sammen, og det gjorde de, som ovenfor er viist³), i flere vigtige Tilfælde slet ikke. Og for at man ikke skal troe, at Forslagomen nærmere Forbindelse kunde skjule sig i Depecher,dertilfældigviis manglede i de næsten altid fuldstændigePakkeri Udenrigsministeriets Archiv, saa bekræftesdenher fremsatte Opfattelse af Danmarks Holdning ved en Depeche fra Bernstorff til Dreyer af 22de December 1778. Han siger her med Hensyn til Forhandlingerne om en fælles Optræden ligeoverfor England: „La Buede paroit vouloir insinuer quon la presse a ce sujet et comme cest

1) Jævnfør S. 16 ff.

2) Guldencrones Depeche af 16de Oktober.

3) See Side 32.

Side 41

le Dannemarc seul quelle paroit designer par la, il est juste, que vous soyez entierement instruit ace sujet. Nous avons été les premiers a proposer a la Suede de réunir nos representations en Angleterre pour obtenir le redressementdenos griefs et cela dans le sens des instructions que vous avez regu a eet égard. Nous ne sommes pas allé plus loin, la reponse fut amicale sans ttre détaillée. Depuis on a pris un ton plus vif a Stockholm et depuis quatre semaines c'est la Suéde qui nous presse tres vivementd'entreravec elle dans un concert des mesures definitives.Hanudvikler derpaa, hvad der gjør det usandsynligt, at en saadan Overeenskomst vil kunne finde Sted; deter væsenlig de samme Grunde, der allerede tidligere ere fremstillede som bestemmende den danske Regerings Mangel paa Imødekommen ligeoverfor Sverige i denne Tid. Der kan altsaa efter de danske Aktstykker ingen Tvivl være om, at Bernstorff ikke har gjort saadanne Forslag til Sverige,somman har tillagt ham. Og deter af Vigtighed at lægge Mærke hertil. Den Yaklen, der efter den almindeligeFremstillingviser sig i Danmarks Optræden i disse Maaneder, idet det i et Øieblik vil have en KonventionmedSverige, i det næste Øieblik slet ingen, og endog nødig vil have det med, selv om Rusland er Trediemand, falder ganske bort; Bernstorffs Politik bliver let forstaaelig og konsequent.

Men nu Zachrissons Behandling af dette Punkt, der jo er bygget paa Aktstykker i det svenske Rigsarchiv! Det være langt fra mig at tvivle om, at han, der allevegne, hvor jeg har kunnet kontrollere hans Fremstilling, er nøiagtig, her citerer Scheffers Depecher rigtig; og den Strid, der altsaa bliver imellem de danske og svenske

Side 42

Aktstykkers Vidnesbyrd'), kan kun forklares, ved at Scheffer har misforstaaet Guldencrones Meddelelser om de fælles Skridt i London, som om de antydede Skridt af et videre Omfang. Hvem der har Skylden heri, Scheffer eller Guldencrone, er umuligt at sige; Bernstorff er ansvarsfri.Deter ogsaa værd at lægge Mærke til, at man fra dansk Side meget snart har mærket denne Misforstaaelse hos den svenske Regering. Allerede Begyndelsen af de citerede vyTu i c/muotujLiio i^cpccuc o. ti i>yu« utsrpudj men endnu klarere sees det af en Depeche fra Guldencrone til Bernstorff af 19de Marts 1779 Nr. 2. Han fortæller her, at det svenske Hof lader udsprede det Rygte, at det er Danmark, som efter at have foreslaaet „une convention relative a une jonction descadres" og tilskyndet Sverige til Rustninger, nu holder sig tilbage, og at man altsaa ikke kan stole paa Danmark o. s. v. Bernstorff svarer med Bitterhed²): ,,_} ^Vous le savez aussi Men que personne que nous navons jamais propose a la Suede que la reunion de nos demarches en Angleterre et de mesures capables a leur procurer de l'efjicacité et de respect 7 soit en faisant des armemens (smlgn. S. 31³)) soit en interessant h notre cause la Bussie et d'autres puissances neutres. Cest elle qui nous a propose et qui nous propose encore en y joignantlesinstances les plus vives la conclusion d'une conventionetla jonction de nos escadres. Nous Vavons toujoursdeclineet

1) Det heclt igjennem uklare Uddrag af en Depeche fra Sackeu af 26de oktober^ gom findes hog Hennann: Geschichte des rus-6te sischen Staates, 6terßand S. 469, kan der intet Hensyn tages til.

2) Depeche al' 27de Marts 1779.

3) Den „sjoudrustning", hvorom Bernstorff ifølge en Depeche fra Sprengtporten til Scheffer (Zaehrisson 9) har lait til Sprengtporten i „hogst allmiinna ordalag", tyder sikkert ikke paa Mere.

Side 43

joursdeclineetnous continuerons de le faire, puisque les
motifs qui ont fonde nos refus se verifient et se mitltiplientjournellement."

Medens man har gjort Danmarks Forslag til Sverige mere vidtgaaende, end de i Virkeligheden vare, har der ogsaa med Hensyn til Danmarks Forslag til Rusland i September¹) været fremsat mindre rigtige, Meninger. Ørsted har saaledes i Skriftet „Af mit Livs og min Tids Historie "²), idet han, i Modsætning til den Eggersske Opfattelse, vil hævde»Bernstorff som en Modstander af den væbnede Neutralitet, udviklet forskjellige Grunde, der skulde vise, at det danske Forslag af 1778 ikke har kunnet indeholde de folkeretlige Bestemmelser, der i Aaret 1780 bleve fremsatte i det russiske Udkast. Ørsteds Beviser ere ikke uheldig valgte; men desuagtet viser selve Forslaget, som det nu foreligger trykt, at han har Uret; der er, som allerede antydet, en stor Lighed imellem dette Forslags folkeretlige Grundsætninger og Neutralitetskonventionens i 1780.

6. I Begyndelsen af 1779 havde Danmark altsaa afviistbaade Sveriges og Ruslands Forslag. Regeringen haabede med en vis Selvtillid at kunne staae paa sine egne Been og selv hævde sin Neutralitet; den meente ovenikjøbetat have kunnet see Vidnesbyrd om, at England vilde vise Eftergivenhed³). De danske Skibe vare blevne givne fri paa 4 nær, som man snart ventede vilde blive det. „L¹ Ångleterre sadoucit evidemment a notre égard", skrev Bernstorff den 2den Februar til Guldencrone. Og vistnok havde Rusland i det foregaaende Aar oftere lovet at ville

1) Ikke Oktober, som det sædvanlig hedder.

2) 111, 103.

3) Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt af 13de Februar 1779.

Side 44

understøtte de danske Forestillinger i London; men det
var aldrig blevet til Alvor dermed, og BernstorfT vidste
godt, at det ingen Deel havde i den større Imødekommen,
som man nu troede at finde hos England. Den væsenlige
Grund til denne laae utvivlsomt i selve den danske Regeringsforandrede
Holdning ligeoverfor England. Uernstorffhavde,
som tidligere er seet, den 3die December
1778 instrueret Dreyer om ikke mere med Styrke at fast-
- —o"— • jj**" •»»«¦¦» oj^i "• """"'"b ) "6
paa samme Tid havde Danmark stillet sig imødekommendemed
Hensyn til Kontrebandespørgsmaalet. Medens
Sverige derfor i Løbet af Vinteren idelig gjorde skarp
Indsigelse imod den engelske Opfattelse af „mum'tions navales"som
Kontrebande, kom dette Spørgsmaal ikke frem
for Danmarks og Norges Vedkommende, hvis naturlige
Produkter ikke vare af den Natur. Den dansk-norske
Fragthandel med „munitions navales" var for übetydelig
til, at Bernstorff af den Grund vilde gjøre Forviklingerne
med England større1).

Imidlertid følte Bernstorff Trang til for Kongen og de andre Ministre at hævde det Rigtige i det Standpunkt,hvorpaahanhavde stillet sig under Drøftelsen af Stridsspørgsmaalene med England. Maaskee var der blevet yttret Tvivl derom i Statsraadet. Der findes nemlig i Udenrigsministeriets Archiv en Betænkning, affattet af Bernstorff²) og indgivet til Kongen om den neutrale Skibsfart, som heelt igjennem dreier sig om Grundsætningen:FritSkibgjør fri Ladning. Den er af Betydning, forsaavidt som Bernstorff der udførligere end noget andet

1) See hans Udvikling i den som Bilag 2 trykte Memoire af 10de November 1780.

2) Dateret 22de Februar 1779.

Side 45

Sted har udviklet sine Meninger om denne Grundsætnings almindelige folkeretlige Gyldighed og særlige Betydning for Danmarks Vedkommende. Han siger strax i Begyndelsen,atuagtetDanmark stedse vil fastholde denne Sætning,harHansMajestæt dog billiget at man „riy insiste que mollement'¹; Bernstorff vil skriftlig udvikle det Rigtige heri for ikke at lade nogen Tvivl blive tilbage angaaende et saa vigtigt Spørgsmaal. Principet, mener han, stemmer med den naturlige Folkeret, da et neutralt Skib bør betragtespaasammeMaade som et neutralt Territorium, hvor fjendtligt Gods utvivlsomt, altid er i Sikkerhed. Men tidt har et neutralt Flag været misbrugt til at skjule en krigførende Magts Handel; derved ere Krigene ofte trukne i Langdrag, og man har altsaa seet sig nødt til at gjøre Spørgsmaalet til Gjenstand for Traktater. Danmarks Traktat med England af 1670 maa være Rettesnoren for SpørgsmaaletsAfgjørelseimellemdisse to Magter. Danmark har vistnok i den senere Tid, støttende sig til § 40 i denne Traktat¹), villet hævde sig den samme Ret som Hollænderne,hvemEnglænderneutvivlsomt havde indrømmet hiin Sætning. Men Bernstorff maa erkjende, at vægtige Grunde tale imod, at Danmark kan paaberaabe sig denne Paragraph. For det Første mener han, at den kun gjælder II 8 og 13 og de der fremsatte Løfter om gjensidige Begunstigelser med Hensyn til Told og lignende Forhold; fremdeles havde, hvad der var af væsenlig Betydning, Hollænderneallerede1668faaet Principet indrømmet af Englænderne,altsaaindenden dansk-engelske Traktat var bleven sluttet, og § 20 i denne viser, at man nu tvertimod vilde hævde det modsatte Princip og altsaa ikke tænkte sig, at

1) See S. 9.

Side 46

Sætningen: Frit Skib o.s.v. kunde indbefattes med under g 40. Denne Sætning kunde fremdeles ikke forenes med Retten til Visitation, som er uadskillelig fra Retten til Konfiskation. Men $ 21 i Traktaten, der fastsatte Danmarks Ret til at visitere engelske Skibe paaElben, og som den danske Regering tidt havde paaberaabt sig, var uforstaaelig, saafremt man ved TraktatensAfslutninghavdetænkt paa hiint Princip. Hvis Danmarkhavdemeentat kunne paaberaabe sig §40, burde det h"VC v.Ci I jCi tt, ua r\iuoipci yanuy mcv lasisai i uen engelsk-hollandske Traktat; men der var intet Spor, til at man havde gjort det. Tvertimod havde Danmark i sine egne Krige hævdet den modsatte Grundsætning, havde bemægtiget sig svensk Eiendom paa engelske og hollandske Skibe og begrundet Dommene ved sine Priseretter netop paa det samme Princip, som England nu gjorde gjældende. Danmarkhavdeforsvaretdet „avec ardeur et succes". Han mener altsaa, at man maa være forsigtig i at Jtjæmpe for en Sætning, „aussi difficile a soutenir que nuisible peutétre au Danvemarc méme, si le royaume étoit dans le cas d'avoir une guerre avec un royaume voisin, qui manquant de bien des choses indispensables, et ne pouvant pas se soutenir sans les recevoir, a un besoin bien plus pressant que le Dannemarc a défendre et a insister sur la liberté du pavillon". Hvad der imidlertid gjør, at Danmark ikke ganske vil opgive en Fordring, der er saa vanskelig at sætte igjennem, er, at den i og for sig er retfærdig,denharoftere været hævdet af Kongens Forfædre, den vil i Øieblikket være meget fordeelagtig for Nationen, og den stemmer med de fleste europæiske Magters Fordringer, som man ikke kan erklære sig uenig i „sans une apparence de faiblesse". Endelig vil Frankrig, hvis den danske Regering heri giver efter for Englænderne, utvivlsomt stille sig i samme

Side 47

Forhold til Danmark som disse, uagtet det i sine Traktater har indrømmet Danmark hiin Sætning. Overhovedet antager han, at det er Frankrig, der fra først af har faaet den danske Regering til at hævde den og i det Hele været ivrig for den paa Grund af sin lille Handelsmarine ved Siden af sin store Produktrigdom. — Bernstorffs Betænkning blev approberet af Kongen, og han fortsatte Forhandlingen med England i det Spor, han havde fulgt siden December. Paa samme Tid som han haabede en Udjævning af Stridspunkterne,fikhanBudskab om, at den hidtilværende engelske Gesandt De Laval skulde kaldes tilbage og en ny, Morton Eden, sendes istedenfor ham¹). Det blev opfattet som en Opmærksomhed fra engelsk Side. De Laval havde været Resident under Spændingen imellem det engelske og det danske Hof, og skjøndt han nu havde faaet høiere Rang, syntes man, det tog sig bedre ud, at der paa en Tid, da de tvende Regeringer vare komne hinanden nærmere, blev sendt en ny Gesandt, hvis Person ikke mindede om den tidligere Spænding²). Denne nye Gesandt kom til Kjøbenhavn den 31te Marts eller Iste April.

Men til Uheld for Danmark var Lord Suffolk død den 9de Marts. Medens denne i det foregaaende Efteraarhavdeerklæret Dreyer³), at han ikke vilde betragte saltet Kjød og tørrede Fisk som Kontrebande, viste det sig nu i den nærmest følgende Tid efter hans Død, at den engelske Regering ikke tillagde hans Løfte mindste Betydning.Etsvensk

1) Det omtales af Dreyer i hans Depecher af 23de Februar og 2den Marts.

2) See Bernstorffs Betragtninger i denne Retning i Depechen til Dreyer af 9de Marts. Harris omtalte det paa samme Maade (Ah!e-12 feldts Depeche af 23 Marts).

3) See S. 10.

Side 48

ning.EtsvenskSkib ved Navn Concordia¹), der i Aalborg havde indtaget en Ladning salt Kjød, bestemt til Bordeaux, var tidlig i 1779 blevet opbragt af engelske Kapere-), i April blev et dansk Skib med samme Ladning og ligeledes bestemt til Bordeaux, indbragt til Falmouth, og snart efter hændtes det Samme et Skib fra Randers, der ogsaa var ladet med saltKjød og bestemt til en fransk Havn³). ConcordiasLadningblev kondemneret ved den engelske Adnrlralli^loicionjenueise,hvorved der deels var blevet lagt Vægt paa, at Svenskerne ifølge g 11 i deres Traktat med England ikke havde Ret til at tilføre Englands Fjender Provisioner, og deels var fremhævet, at man under den forrige engelsk-franske Krig havde kondemneret danske Ladningerafsalt Kjød, der vare bestemte til Frankrig⁴). Ikke stort gunstigere vare Rettens Kjendelser i Løbet af Sommerenomde danske Skibes Ladninger⁵), og Dreyer appelleredetildet engelske Geheimeraad, som var høieste Instansislige Sager, samtidig med at han gjenoptog ForhandlingerneomSpørgsmaalet med det engelske Ministerium.Detrak heelt ind i det følgende Aar, og Dreyer havde fuld Grund til at beklage Suffolks Død. Naar han vilde støtte sig til dennes Løfte, blev der svaret ham, at Suffolk ikke havde havt Bemyndigelse til at give noget saadant, og Lord Weymouth, der havde overtaget dennes Forretninger i den nærmeste Tid efter hans Død, gjorde

1) Eggers har S. 135 ikke lugt Mærke til, at dette Skib var svensk, hvad der fik Betydning under Rettergangen, ogsaa med Hensyn til Dommen om Ladningen, der var dansk Eiendom.

2) liernstorffs Depeche til Dreyer af 23de Februar. Jævnfør Drejers Depeche af 9de Marts.

3) See Dreyers Depecher af 30te April og 9de Juli.

4) Dreyers Depeche af 7de Mai.

5) Dreyers Depecher af 22de Juni, 9de og 13de Juli.

Side 49

endog gjældende, at i det Hele burde Provisioner, der bleve bragte til Englands Fjender, betragtes som Kontreband e¹). Dette var utvivlsomt en for Danmarks og Norges Handel i høieste Grad farlig Sætning. Intet vilde være lettere end ogsaa at udvide Begrebet Provisionertilat omfatte Korn saavelsom Kjød og Fisk, og næsten al Handel med Englands Fjender vilde være Danske og Norske formeent.

En saadan Optræden fra den engelske Regerings Side stemmede kun lidet med den Tanke, som man endnu i Sommeren 1779 kan see komme frem i en af Dreyers Depeche r²), at England vilde gjøre direkte Skridt for at slutte en Forbindelse med det danske Hof. Edens Sendelse istedenfor De Laval havde ikke viist sig at staae i Forbindelse med nogen Tilbøjelighed fra Englands Side til at gjøre Indrømmelser for at vinde den danske Regerings Velvillie.

7. Medens Danmark i Marts havde afviist det russiske Forslag til en Overeenskomst, var Sverige gaaet ind derpaa.Dethavde troet ved en saadan Imødekommen at kunne afværge Fjendskab fra Ruslands Side; men paa samme Tid erklærede det, at det vilde- gaae videre og ved Konvoyersikkresine Handelsskibes Fart igjennem Kanalen³). Uagtet det altsaa kun tildeels sluttede sig sammen med Rusland, modtog man dog her dets Tiltrædelse⁴), imidlertidhavdedet trods den danske Regerings tilbagetrukne Holdninggjortnye Forsøg paa at knytte denne nærmere til sig. Scheffer havde allerede den 23de Februar, inden Ruslands

1) Dreyers Depeche af 28de Mai.

2) Bde Juni.

3) See Zachrisson 1. 1. S. 15 ff og Bilag 10.

4) Ruslands Svar til Sverige findes i Ahlefeldts Depeche af ~_ul M^Pa" •

Side 50

Forslag var sendt til Stockholm, erklæret Guldencrone, at han vilde lade Sprengtporten forelægge Bernstorff et Udkast,somden svenske Regering havde udarbeidet til et Reglement for dens Undersaatters Handel, og han havde udtalt, hvor kjært det vilde være ham, hvis Danmark vilde udstede et lignende¹). Sprengtporten drøftede nu dette Forslag med Bernstorff; men ligesom denne erklærededetfor en Umulighed for Danmark at indlade e\cr noo «t cdcddnt Skridt, Ju ud «m Luiiuei veu sine Traktater med England og Frankrig, Traktater, som ikke engang vare eens , saaledes gjorde han opmærksom paa, at Sverige næppe vilde kunne hævde sin Opfattelseaf,at hvad der ikke i Utrechtertraktaten var nævnt som Kontrebande, heller ikke maatte opfattes som saadan, eller vilde kunne sætte Principet: Frit Skib o. s. v. igjennemligeoverforEngland. Ogsaa i flere mindre Punktervildedenne Stat opfatte Reglementets Bestemmelser som særlig rettede imod sig₂). Scheffer blev vel misfornøietmedBernstorffs Afslag³); men efter hans egen Yttringseneretil Guldencrone⁴), bevirkede Bernstorffs Bemærkningerdog,at han paany tog Reglementet under Overveielse, og Resultatet blev Udstedelsen af et nyt Reglement,dervar ganske anderledes spagfærdigt end det Forslag, som var blevet forelagt Bernstorff. Man antidaterededetnye Reglement fra 18de Februar⁵). Deter næppe urimeligt at antage, at den svenske Regering har villet benytte Reglementet som Begyndelsen til en Konvention;ensaadan

1) Guldencroncs Depeche af 23de Februar.

2) Bernstorffs Depeche til Guldencrone af ste Marts.

3) Guldencrones Depeche af 19de Marts Nr. 2.

4) Dennes Depeche af 30te Marts.

5) Jævnfør Zachrisson S. 17 og Bilag 9.

Side 51

vention;ensaadanvilde være den naturlige Konsequens af et Reglement, som begge Stater enedes om at udstede, og hvori Grundsætninger som de nylig nævnte bleve hævded e¹). Havde Danmark afviist Tanken om en Konvention, maatte det ogsaa forkaste Reglementet.

Selv efter at Sverige i det Mindste lildeels havde erklæret sig enig i Ruslands Forslag, vedblev det at underhandle med Danmark om en nøiere Forbindelse. Det opfordrede den danskeRegering til ogsaa at gaae ind paa det russiske Forslag, men paaden Maade, at Danmark og Sverige samtidig skulde forene sig endnu nøiere om at beskytte deres Handel og Skibsfartimod de krigførende Magter, konvoyere deres Handelsskibeog tage Represailler, hvis lidte Forurettelser ikke bleve dem erstattede. Scheffer meente, at Rusland ikke vilde misbillige dette. Men den danske Regering vilde om muligt endnu mindre gaae ind paa dette Forslag end paa Sveriges tidligere. Naar den svenske Regering talte om at beskytte Handelen imod de krigførende Magter, vilde dette ifølge den danske eller rettere den almindelige europæiskeOpfattelse af det venskabelige Forhold, der var imellem Sverige og Frankrig, sige det Samme som at beskytteHandelen imod England. Bernstorff indsaae ikke rettere end, at man ved denne Kombination vilde komme i det underlige Tilfælde at indgaae en Konvention med Rusland og Sverige, som var til Fordeel for England, og paa samme Tid en Forbindelse med Sverige alene, som vilde være rettet imod England²). Unægtelig var Sveriges

1) Smlign. Bernstorffs Yttringer i Depechen til Guldencrone af ste Marts Nr. 2.

2) Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt af 23de Marts; jævnfør Guldencrones Depeche af 12te Marts og Bernstorffs til Guldencrone af 20de Marts. Dette svenske Forslag til Danmark omtales ikke hos Zachrisson.

Side 52

og Danmarks Stilling i dette Øieblik meget forskjellig. Sverige søgte naturligviis at tage saa meget Hensyn som muligt til Frankrig, og naar det havde seet sig nødt til at gaae ind paa den russiske Regerings Forslag for efter bedste Evne at holde gode Miner med denne, var det paa den anden Side af Vigtighed for det at give Frankrig et Vidnesbyrd om, at det ikke havde ladet sig trække ind i de engelske Interesser¹). Danmark derimod, der havde IT!C?C -j'mpCLthi fer uu_Biuuu Ciiu "vi c-iau&ug, uavue uueii Grund til at deeltage i dette Skridt.

8. Danmarks Stilling, som i dette Øieblik var isoleret, vedblev at være det i den følgende Tid under Bernstorffs Bestræbelser for at følge en selvstændig Politik. Medens Forholdene i England paa Grund af Suffolks Død havde taget en mindre heldig Vending for det, var Rusland stødt over, at det ikke havde villet gaae ind paa dets Forslag. Vistnok skrev Ahlefeldt, at Danmarks aabne Svar paa dette havde vundet almindelig Anerkjendelse i Petersborg²); men Sagens rette Sammenhæng var sikkert, som Schumacher, der blev Chargé d'affaires i Rusland i Julimaaned, fremstillede den, naar han skrev³), at han vidste fra sikker Kilde, at DanmarksSvar havde vakt Anstød, blandt Andet, fordi det tydelig havde viist, „at man vovede at være af en anden Mening end Rusland." Det var ogsaa en Kjendsgjerning, at den russiske Regering ikke med større Iver understøttede de danske Klager i London nu end i det foregaaende Aar, og paa samme Tid

1) Sammenlign den interessante Depeche af 9de Mai 1779 fra SchelYer til den svenske Gesandt Creutz i Paris, der findes hos Zachrisson S. 17 ff.

2) Depeche af 23de April/Tde-j,7r.

3) Depeche af 24(te September/ -^"^„er •

Side 53

følte Bernstorff sig saaret ved den Maade, hvorpaa den havde udstedt Deklarationen om den paatænkte Forbindelse med Sverige og Danmark. Det var blevet erklæret den danske Regering i de tydeligste Udtryk, at de russiske Ministrei Paris og London først skulde overlevere Deklarationentil Regeringerne her, naar de danske Gesandter havde faaet Ordre fra deres Regering til at føre samme Sprog. Men desuagtet havde Ruslands Gesandt i Paris, Fyrst Bariatinsky, i Virkeligheden havt Befaling til at overrækkeden, selv om den svenske og danske Gesandt ikke havde faaet Ordre til at forene sig med ham, og, vel at mærke, den russiske Deklaration talte ogsaa i Danmarks og Sveriges Navn. Bernstorff troer, at deter enestaaende, at et Hof saaledes har talt i Andres Navn, uden at disse have givet deres Samtykke dertil¹). Disse Forhold i Forbindelse med den Ulyst, Rusland havde viist i 1778 og stedse viste til i mindste Maade at ville blande sig i de svenske Anliggender,en Ulyst, der endog var skjærpet til, at de russiskeMinistre kun med yderste „dégout" hørte tale herom²), alt dette har ganske sikkert gjort Forholdet imellem Danmark og Rusland i Sommeren 1779 noget kjøligere, end det havde været i længere Tid.

Men fordi den danske Regering ikke havde villet tage Deel i de af Sverige eller Rusland foreslaaede Forholdsregler, havde den dog ikke indskrænket sig til blot ved diplomatiske Forestillinger at ville søge Sikkerhed for sine Undersaatters

1) Bernstorffs Depeche til Ahlefeldt af 20de April; smlign Zaehrisson S. 20.

2) Schumachers Depeche af 21de September/ ste Oktober~~; sammenlign hans Depeche af jy August, hvor han udtaler den Anskuelse, at Kusland ikke for Alvor nogensinde vil tænke paa at gjenoprette den svenske Forfatning.

Side 54

Handel. Den havde gjort Alvor af den Tanke, som den havde udtalt for Sverige under Forhandlingerne i den nærmestforegaaendeVinter; den havde udrustet 10 Linieskibe og 6 Fregatter, og medens den største Deel af denne Eskadre holdtes samlet i Øresund, vare enkelte Skibe i Overeensstemmelse med, hvad der var udtalt i Svaret paa Ruslands Forslag af Februar 1779, blevne udsendte for at krydse langs de danske og norske Kyster fra Elben til mirdcap. raa samme nci Dieve anare Skibe sendte bort i fjerne Farvande for at være til Handelens Beskyttelse her og navnlig konvoyere¹). En Fregat, der efter Skik i Begyndelsenaf.1779 bragte „Presenter" til Deyen i Algier, havde Ordre til, medens den i Løbet af flere Maaneder opholdtsigi Middelhavet, at konvoyere de danske Handelsskibeher,som maatte ønske det²). Guldberg havde vistnokværetbetænkelig ved overhovedet at lade konvoyere paa anden Maade, end at det skulde tillades de krigførende Magter at visitere Konvoyen³); men denne Betænkelighed satte man sig dog ud over. Siden i Efteraaret, da Spanien havde begyndt Krig, meente Bernstorff, at man burde sende flere og det stærke Fregatter til Middelhavet for at værne om Fragthandelen her⁴); men Arveprindsen udtalte sig i en af Guldberg affattet Betænkning af 7de September⁵)

1) See derom Garde: Efterretninger om den danske og norske Sømagt 4de Bind S. 259 ff og samme Forfatters: Den dansk-norske Sømagts Historie fra 1700—1814. S. 263 ff.

2) See Instruxen til Chefen for Fregatten Bornholm i Marineministeriets Archiv, og BernstorfFs Betænkning om Konvoyer af 27de August 1779 i Udenrigsministeriets Archiv.

3) Skrivelse til Bernstorff af 23de Januar 1779 i Udenrigsministeriets Archiv.

4) See Bernstorffs foranførte Betænkning.

5) I Udenrigsministeriets Archiv.

Side 55

imod dette som altfor kostbart og unyttigt, og ifølge en
Statsraadsbeslutning blev Spørgsmaalets Afgjørelse udsat1).

De Krigsskibe, som vare blevne udsendte paa Krydstogt langs Danmarks og Norges Kyster, havde, som det var lovet Rusland²), tillige faaet Befaling til at beskytte de russiske Handelsskibe, som de mødte paa deres Vei og som kunde trænge dertil. Dette blev ogsaa paalagt Chefen for Linieskibet Holsteen, der i Begyndelsen af August blev sendt til det gode Haabs Forbjerg, tildeels for at konvoyere hjemvendende Ostindiefarere, og ligeledes Chefen for Fregatten Bornholm, som i Januar 1780 sendtes til Middelhavet. Ja, ifølge Anmodning fra Preussen blev den samme Opmærksomhed viist imod dette Lands Skibe³).

9. Imidlertid var en meget vigtig Begivenhed indtruffen i Løbet af Sommeren. Spanien havde sluttet sig til EnglandsFjender.Alleredetidligere havde Bernstorff anseet Englands Stilling for vanskelig; men fra denne Tid betragtedehandensom overordentlig farlig; han meente, at Spanien og Frankrig tilsammen vare det overlegne tilsøes⁴).

1) Ifølge en Bemærkning, Bernstorff har tilføiet den ovenfor nævnte Betænkning.

2) See Side 39.

3) Forestilling fra Bernstorff til Kongen af 21de Mai og 25de Juni 1779, og Instruxerne for Aaret 1779 i Marineministeriets Archiv. Garde har i de ovennævnte Skrifter ladet Regeringen i det Hele give de udsendte Skibschefer Instrux om ogsaa at beskytte de russiske Handelsskibe; men det er mindre rigtigt, da de Skibs - chefer, som i første Halvdeel af 1779 sendtes til Middelhavet eller til Vestindien, udtrykkelig fik Forbud imod at tage nogen fremmed Nations Handelsskibe under Konvoy. Han har heller ikke nævnt Forholdet til de preussiske Skibe. At Preussen ogsaa søgte at faae Sverige til at tage sig af dets Handelsskibe, omtales hos Zachrisson S. 22—23.

4) See Depeche til Schumacher af 26de Juni, inden han endnu vidste, at Krigen var erklæret, Depechen af 27de Juli til Samme og af 16de November til Dreyer.

Side 56

Blot et eneste Nederlag tilsøes, skriver han¹), og Englands Sag er fortvivlet. Unægtelig saae man ogsaa nu det mærkeligeSyn,aten forenet fransk-spansk Flaade viste sig i Kanalen, uden at Englænderne vovede at angribe den. Tanken om de Følger, Englands Ydmygelse kunde drage efter sig, begyndte derfor stærkere end tidligere at beskjæftigeham.Viskulle snart see, at han frygtede for, at de vilde blive fordærvelige for Danmark. Paa samme Tid ™__..C _C— —~L~, .^»..jj.uuvi xjivivo muu ot7gc ai aiKKru sig ved Alliancer, træde mere levende frem for ham. Dette Land havde, som tidligere er omtalt, allerede siden 1777 bearbeidet Rusland for at drage det over paa sin Side; men uagtet saadanne Skridt som de russiske Forslag til Danmark i August 1778 og til Danmark og Sverige i Februar1779iForbindelse med den lunkne Understøttelse, Husland gav Danmark under dets Klager i London, unægteligvidnedeomengelske Sympathier, havde den russiske Regering dog hidtil afholdt sig fra mere vidtgaaende Skridt. Bernstorff modtog imidlertid i Foraaret 1779 den ene Meddelelseefterdenanden fra Ahlefeldt om, hvor engelsksindetdenrussiskeRegering var²), og det laae derfor nær for ham at antage, at den Forandring til det Værre, der var foregaaet i Englands politiske Stilling ved Spaniens Krigserklæring, vilde bringe Rusland til at træde mere virksomt op. Denne Tanke kommer tydelig frem i hans Depecheaf27deJuli til Legationen i Petersborg. Men kort

4) See Depeche til Schumacher af 26de Juni, inden han endnu vidste, at Krigen var erklæret, Depechen af 27de Juli til Samme og af 16de November til Dreyer.

1) Depeche til Dreyer af 20de November.

2) See f.Ex. Depecherne af 8/19 Marts, 19/30 Mart5_' 26de Marts ete April '^20de Marts ' .y, Mai og .^ Mai.

Side 57

efter begyndte Efterretningerne fra denne at lyde paa en Maade, der ikke kunde bestyrke ham heri. Peter Christian Schumacher, som efter tidligere at have været Legationssekretær,iJuliblev Chargé d'affaires, idet Ahlefeldt reiste hjem, saae Forholdene paa en. skarpere Maade, end hans Forgjænger havde gjort. Ligesom denne begavede Mands Depecher i det Hele udmærke sig ved Liv og Aand i Sammenligning med andre samtidige danske Diplomaters Indberetninger, saaledes vidne de ogsaa om, med hvor stor Iver han søgte at lære Stemninger og Personligheder at kjende i Regeringskredsene i Petersborg. Han var alt Andet end en Beundrer af de russiske Tilstande, og han har paa mange Steder med skarpe Træk skildret det Skrøbelige i Ruslands indre Forhold, hvor forarmede dets Finanser vare, i hvor daarlig en Tilstand dets Hær og Flaade var, og hvor lidt dets virkelige Styrke svarede til den Rolle, dets Regering paa den Tid spillede i Europa. Denne indre Svaghed gjorde det efter hans Overbeviisning umuligt for Rusland at være England til nogen kraftig Hjælp, og han meente derfor, at hvis det var nogenlunde forstandigt, vilde det indskrænke sig til at mægle¹). Paa samme Tid gav han et andet Billede af den russiske Regerings StemningerimodEngland,end Ahlefeldt havde givet; strax i en af sine første Depecher²) fortalte han, at Panin havde yltret, hvorledes Rusland foreløbig ingen Grund havde til at optræde til Fordeel for England; dette kunde have godt af at blive noget ydmyget. I denne Aand ere hans Depecherfradenfølgende Tid væsenlig skrevne. I September

1) See hans første Depeche (23 Juli).

2) Depeche af 23de JU1_'/ 3dieAaBust-

Side 58

Maaned meddeler han endog¹), at Panin havde erklæret ham, at Rusland ikke vilde tage Parti, førend den ene eller den anden Magts Ruin gjorde det nødvendigt. Bernstorff vilde i Begyndelsen nødig gaae ind paa hans Synsmaade.Hankundeikke troe, at det var Ruslands oprigtigeønskeatsee England en Smule ydmyget; dette Land kunde ikke miste sine amerikanske Kolonier og dervedenDeelaf sin Handel, uden at det vilde blive det iiiuuiigt loongcic at uævue rurraugeu mituiein ouiuagterne,somFrankrighigede efter at fravriste det. Men det var utænkeligt, at Rusland, der ved HandelsforholdogPolitikvar saa nøie knyttet til England, kunde ønske dette. Naar det nu ikke viste Iver for Englands Sag, kunde det kun være en Maske for at holde Europa i Uvished, indtil det meente, at det rette Øieblik var kommet²). Imidlertid ændrede han dog sine Meninger i Løbet afEfteraaret;hansluttedesig nu mere til Schumachers Anskuelse, at Rusland nok kunde ønske at see England ydmyget og kun vilde hjælpe det, hvis det saae dets Tilværelse truet.

Naar Schumacher fremhævede en kjølig Stemning hos den russiske Regering, tænkte han særlig paa Panin. Men Spørgsmaalet var, hvorvidt denne i Virkeligheden bestemte den russiske Politik. Det var Schumacher som alle Andre bekjendt nok, at den, der havde den største Indflydelse hos Keiserinden, var hendes tidligere Elsker Potemkin. Harris havde efter i nogen Tid ogsaa at have søgt at gjøre Indtryk paa Panin, efterhaanden samlet sine Bestræbelser paa at vinde Potemkin og derigjennem selve Catharina den

1) Depeche af September.

2) Depeche af 31te August til Schumacher.

Side 59

Anden. Endog storartede Bestikkelser sparedes ikke. Der var ingen Tvivl om, at Harris i Efteraaret 1779 havde en høi Stjerne hos Potemkin. Men skjøndt Ingen vel i stærkereUdtryk har kunnet skildre Potemkins næsten almægtigeIndflydelse hos Keiserinden, end Schumacher har gjort, tillagde han dog hele denne Harris's Stræben kun liden Betydning. Det var hans Overbeviisning, at om Panin end, paa Grund af sin svage Hukommelse og sit Hang til Ladhed, i mange mindre Sager kun havde Lidet at sige, havde han dog en overordentlig Indflydelse, saasnart det gjaldt en vigtigere Sag, og Schumacher troede ikke, at Potemkin trods sin store Magt dristede sig til imod Statsraadets,det vil sige Panins Ønske, at gjøre noget Skridt, som kunde styrte Rusland i Krig¹). Panin vilde ogsaa efter hans Mening have et godt Støttepunkt i Keiserindens Forfængelighed.„En general, skriver Schumacher³), je croirois que pour envisager la conduite de la Russie dans son vrai point de vue, il faut partir du principe que la cour d 'id désire pardessus tout au monde d'etre chargée de la mediationde la paix et de figurer par la dans les gazettes et dans les annales comme l'arbitre de VEurope.^u Men denne Fredsmæglerstilling vilde ikke opnaaes ved at kaste sig ind i Krigen paa Englands Side.

Paa samme Tid imidlertid som England stærkt bearbeidededetrussiske Hof, havde det igjen begyndt at nærme sig den danske Regering. Allerede det var et tydeligt Vidnesbyrd derom, at Harris i Petersborg søgte at stille sig iet venskabeligt Forhold til Schumacher. Der frembødsigen bekvem Leilighed dertil, idet den danske RegeringiEfteraaret

1) Depeche af 29de Oktober/ 9de SoYen,be,"

2) Depeche af 15/26 November.

Side 60

geringiEfteraarethavde gjort et Skridt, som Englandvarmeget tilfreds med. En nordamerikaask Kaper, der havde opbragt et Par engelske Handelsskibe, var nemlig ved Storm bleven nødt til at løbe ind med dem i Bergens Havn, og da den danske Regering ikke anerkjendteAmerikanernesom krigførende Nation, lod den disse opbragte Skibe strax udlevere til Englænderne¹). Skjøndt dette Skridt var en simpel Følge af Danmarks Stilll» - u.Lti, Ar.l A \r__J- • TI .. I • Oi . • m.in 1 1 t OJ * ""~ ~ ***** ii \j\jl\j J. 1. i Ull»l Ig I UQ OlUl AllllVvUOllVJU i England³). Det var dette, hvoraf Harris benyttede sig til at nærme sig Schumacher, som om der var et nært Forhold imellem England og Danmark. Men den egentligeTilnærmelseaf Betydning havde fundet Sted i Kjøbenhavn.Efteret Brev fra Harris til Eden⁴) maa det betragtessomsikkert, at den sidste ved sin Afreise til KjøbenhavnhavdeInstrux til at indlede Underhandlinger med det danske Hof om en Alliance⁵); og dette bekræftes desuden ved Bernstorffs Depecher af 10de April til Ahlefeldt og Dreyer, hvorefter hans første Samtaler med Eden havde viist ham, at man i England ansaae Danmark for at være villigt til at stille sig paa engelsk Side. Det er klart heraf, at den engelske Gesandt har bragt en Alliance paa Bane. Bernstorffblevlidet glad derover. Han yttrer, at han aldeles ikke veed, hvoraf England har sluttet, at Danmark skulde have antagetsaavelvillig en Stemning imod det; den engelske Regeringhavdevisselig

1) Bernstorffs Depeche til Dreyer af ste Oktober.

2) Bernstorffs Depeche til Schumacher af 25de November.

3) Dreyers Depeche af 19de og 22de Oktober.

4) Brev af Juni 1779, i Harris Diaries etc, vol. 1, 206.

5) Harris's Ord ere: „my instructions, lihe yours, have been, to use my endeavours to ohtaiii assistance from this court^u.

Side 61

geringhavdevisseligIntet gjort for at vinde det. Han kan kun forklare sig det, ved at Panin, som han dengang ansaae for engelsk sindet¹), har yttret sig i den Retning, og at Harris har overdrevet disse Yttringer i sine Indberetninger til den engelske Regering. Desuden veed han ogsaa, at man i England anseer Danmark for at være afhængigt af Rusland²), og at man derfor stolede paa, at naar det sidste Rige viste engelske Sympathier, vilde Danmark gjøre det Samme. Ikke blot fremkaldte Tanken herom som altid, naar den kommer frem hos Bernstorff, harmfulde Yttringer om den Miskjendelse, den danske, efter hans Overbeviisninguafhængige,Politik var Gjenstand for; men han beklagersærligi dette Tilfælde Englands feilagtige Anskuelser, fordi de let kunde føre til übehagelige Skuffelser og deraf følgende Misstemning fra engelsk Side imod Danmark. Det Svar, Bernstorff har givet, kan derfor ikke have været Andet end koldt, og Harris's ovenfor anførte Brev viser ogsaa, at Eden ingenlunde har været tilfreds dermed. Men snurrigt nok, medens Bernstorff opfattede Rusland som i det Mindste middelbart havende Deel i Englands nye Skridt ved det danske Hof³), viser Harris's Brev, at han meente, Rusland havde benyttet sin Indflydelse i Kjøbenhavntilat stemme Regeringen der kjølig imod England.

Hvor lidt imødekommende den engelske Regering i

1) Smlign. S. 56.

2) Dette berører Dreyer oftere i sine Depecher, f. Ex. Depechen af 26de Marts 1779.

3) Ifølge en Depeche fra Ahlefeldt af de April Nr. 2 havde Panin 51 4de Mai yttret til Sacken, som dengang opholdt sig i Petersborg, at Edens Afsendelse til Kjøbenhavn var en Følge af russiske Forestillinger i London.

Side 62

Sommeren 1779 viste sig imod Danmark med Hensyn til Skibsfarten, er tidligere omtalt. Denne Holdning fra dets Side var særlig paafaldende, fordi det lod Sverige uanfægtet konvoyere Handelsflaader igjennem Kanalen, som Alle vidste havde Varer ombord, der vare bestemte til franske eller spanske Havne og hørte til de af Englænderne som Kontrebandestemplede„munitions navales". Det er vel næppe usandsynligt, at den engelske Regering har følt sig stødt uver tiet miuure gunstige svar, &ven navue iaaet ira aei danske Hof, og at dette har forøget dens Utilbøielighed til at gjøre Danmark Indrømmelser i Spørgsmaalet om Skibsfarten.Denholdt sig overbeviist om, at i paakommende Tilfælde vilde den, naar den havde vundet Rusland, ogsaa være vis paa at kunne faae Danmark til at være med i Forbundet. Underhandlingerne om en Alliance ere derfor næppe blevne fornyede fra engelsk Side førend i Slutningen af Aaret, da Harris troede at have vundet Potemkin og Keiserinden og ret med Iver trængte ind paa den russiske Regering for at faae den til bestemt at slutte sig til England.Daseer man Bernstorff den 25de December skrive til Dreyer om en Samtale, han har havt med Eden, og som gjør ham det klart, at England nu ønsker at nærme sig til Danmark. Eden har talt med stor Varme om det engelske Ministeriums Ønsker i den Retning, og om hvorledesInteti den Grad var i de tvende Rigers Interesse som at forene sig ved saa nær en Alliance som muligt. Han har tillige gjort gjældende, hvor farligt det vilde være for de andre europæiske Magter, men især for Danmark, hvis den franske Sømagt fik Overhaand over den engelske, og hvor skadelig en Virkning det i Forening med Amerikas Uafhængighed vilde have paa den danske Handel. EnglandsMeningmaatte

Side 63

landsMeningmaatteda efter Bernstorffs Tanke være at ville indgaae „une Alliance defensive, jointe h des facilités réciproques pour le commerce*¹. Han meddeler ikke, hvad han har svaret Eden, men instruerer blot Dreyer om at svare forsigtig, naar Stormont, den daværende Minister i England for det nordlige Departement, bragte Sagen paa Bane for ham.

10. Dette skete imidlertid ikke. Den engelske RegeringdrevForhandlingen udelukkende i selve Kjøbenhavn og Petersborg. Deter andre Steder i det Væsenlige oplyst,hvorledesdet gik med Underhandlingerne i Petersborg, saa at de her kun i Korthed skulle berøres. *) Harris havde i December erklæret, at England var villigt til at gaae ind paa ethvert Forslag, der kunde befæste den nære Forbindelseimellemde to Riger. Med andre Ord, England vilde gaae ind paa den Betingelse, som Keiserinden nogen Tid iforveien havde opstillet som nødvendig for en Alliance, nemlig at udvide Forbundet til ogsaa at omfatte Porten og de orientalske Anliggender. I dette Øieblik troede den engelske Regering at være vis paa Ruslands Hjælp; men Panin arbeidede ivrig imod den. Han forsikkrede baade Schumacher og den preussiske Gesandt Goertz²), at Harris vilde faae et Afslag; Schumachers Mening, som han havde udtalt i en Depeche af f^ \™£Z_> at Fotemkin ikke vilde vove imod Panins Ønske at styrte Rusland i en

1) Med Hensyn til Underhandlingernes nærmere Detail henvises foruden til Harris's og Goertz's Kildeskrifter til Hermann: Geschichte des russischen Staates VI, S. 83 ff. Dog er der en Feil hos denne, som siden vil blive paaviist.

2) Schumachers Depecher af December, gj December, gj De-31te 1779 cember og llte Januar 1780 •

Side 64

Krig, viste sig rigtig; Harris fik et Afslag. *) Efterat dette var skeet, indtraf i Begyndelsen af 1780 de bekjendteBegivenheder,der førte til Udstedelsen af den russiske Deklaration af som blev Grundlaget for det store væbnede Neutralitetsforbund. Et hollandsk Skib, der var fragiet fra Archangel til Barcellona og et russisk, der var bestemt til Malaga og Livorno, bleve kaprede af Spanierne, som dengang blokerede Gibraltar og derfor opbragtealleSkibe, der under beitadsen igjennem det smalle Stræde opvakte Mistanke hos dem, om at være bestemte med Provisioner til Gibraltar. Catharina blev forbittret herove r²), og gav snart efter Ordre til at udruste 15 Linieskibe foruden dem, som vare bestemte til Udrustning i dette Foraar. Utvivlsomt var hun i dette Øieblik tilbøielig til at lade SpanienføleVægten af sin Vrede og slutte sig til England.Hunlod, som vi siden nærmere skulle see, sende Opfordring til den danske og andre Regeringer om at indgaaeetForbund, hvorved hun nærmest tænkte at ramme Spanien. Men Panin forstod at tage hende fra hendes svage Side, Forfængeligheden. Uden ligefrem at træde i Veien for hendes Vrede imod Spanien, viste han hende, hvor skjøn en Rolle hun netop i dette Øieblik havde Leilighed til at spille, ved at tage sig af den neutrale Skibsfart i det Hele. Hun gik ind derpaa, og nu udstedtes Deklarationen af ?|^^p) til de krigførende Magter, hvori Keiserinden

1) Schumachers Depeche af t Febrntf" Svaret til Harris findes trykt i hans Diaries etc. I, 241—242 og omtrent ordlydende hos Goertz 1. 1. S. 24—25.

2) Efterretningen kom til Petersborg den 6te Februar.

3) Sædvanlig angives denne Deklaration ogsaa i officielle Aktstykker, som udstedt den 28de Februar, uden at der tilføies, om det er efter gammel eller ny Still. Paa en Afskrift af den, der findes 27de Februar i Udenrigsministeriets Archiv, staaer d. 9de Mart 3 > og en Depeche , 28de Februar fra Schumacher af lOde Marts ¦ Nr. 1, siger, at den er bleven underskrevet den foregaaende Dag af Keiserinden.

Side 65

hævdede de bekjendte Grundsætninger, 1) at erhvert neutraltSkibskulde kunne seile frit fra Havn til Havn hos de krigførende Magter og anløbe deres Kyster; 2) at frit Skib gjorde fri Ladning, undtagen hvad saadanne Varer angik, der hørte ind under Begrebet Kontrebande; 3) at det skulde afhænge af de indgaaede Traktater, hvad der burde anseeg for Kontrebande; 4) at en Havn kun skulde betragtes som blokeret, naar det var forbundet med aabenbar Fare at seile. ind i den, idet den blokerende Magt havde ladet Krigsskibe lægge sig tilstrækkelig nær; 5) at disse Grundsætninger skulde tjene til Rettesnor ved Bedømmelsen af, hvorvidt Handelsskibes Opbringelse havde været lovlig eller ikke. Der kunde ingen Tvivl være om, at England langt snarere end de Bourbonske Riger vilde opfatte denne Deklaration som rettet mod sig; thi det var England, der havde gjort Modstand imod den anden af de opstillede Grundsætninger og været tilbøielig til at give Begrebet Kontrebande et altfor stort Omfang. Harris'^s Underhandlinger havde altsaa, i det Mindste foreløbig, ført til et meget uheldigt Resultat.

Paa samme Tid var der blevet underhandlet i Kjøbenhavn. Bernstorff havde strax meddeelt Kongen og Statsraadet den Samtale med Eden, hvoraf han den 25de December havde givet Dreyer et Referat, og han havde derefter underrettet Eden om, hvorledes Regjeringen stillede sig til Sagen. Nedenstaaende Forestilling, som han indgav til Kongen, skildrer hans Forhandling ved denne Leilighed med den engelske Gesandt.

Side 66

Allerunterthånigste Vorstellung.

Der hier au Ew. Konigl. Maj. Hofe accreditirte Englische Gesandte hat auf ausdriicklichem Befehl den Antrag gethan: wie Engelland nichts mehr wiinscbe, als die vollige Freundschaft von Dannemark zu gewinnen und sich mit demselben, durch die genaueste und vertraulichste Alliance zu anbinden. Der Konig, sein Herr, bofFe Dannemark hiezu bereitwillig zu finden, da Er das grb'sste Zutrauen zu Unsere Art zu denken und zu handelen håbe, selbst bereit sey, Uns alle Beweise der aufrichtig~*~. - T? J_-l-_fl - .1. ... J .I*- T* • 1 • —. land, die Uebermacht des Bourbonischen Hauses zur See, und die Unabhangigkeit von America, so wohl fur das politische als fur das Handlungs System von Dannemark, die nachtheiligsten und nicht abzuleugnenden Folgen håbe.

Der Englische Gesandte fugte die Versicherung hinzu, dass diese proposition mit keiner anderen, so etwa anderen Måchten gethan werden konnte, in Verbindung stehe, sondern Dannemark allein zur Absicht håbe.

Nachdem Ihro Maj. diesen Antrag reiflich erwogen, so haben hoehstdieselben mir den Befehl ertheilet, in Antwort darauf zu erwiedern, dass mann hiesiger seits die freundschaftliche Gesinnung des Koniges von Engelland mit Vergniigen empfienge, dieselbe aus einem iibereinstimmenden Gesichts Punkte beurtheile, und bereit ware, Vorschlage zu der freundschaftlichsten, beyden Nationen vortheilhaften Verbindung anzunehmen, doch mit dem ausdrucklichen Vorbehalt, dass dieselbe mit dem System der Neutralitåt von Dannemark vereiniget werden konnte, und keine Verbindlichkeit, wieder Unseren Willen, Tbeil an den gegenwårtigen Unruhen von Europa zu nehmen, mit sich fiihrten.

Ihro Maj. haben mir zugleich die Erlaubniss ertheilet, in einer ministerialischen Unterredung den Gesandten mit vielem Vertrauen auf die Spuren unserer Wiinsche in beziehung auf die Uns zu machenden kiinftigen Antrage zu bringen. Ich håbe dieses hauptsåchlicb dadurch zu bewerkstelligen gesucht,

Side 67

dass ich ihm zu erkennen gegeben, wie wir den Einfluss der Folgen des gegenwårtigen, Engelland drohenden krieges, auf die Lage von Dannemark nicht verkennten, dass nieht wir sondernEngelland selber Schuld' daran seye, dass die so lange bewåbrt gewesene genauere Freundschaft erkåltet seye, dass die Wiederherstellung derselben unmoglich seye, so lange eine Streitfrage existire, so uns bey jedem Seekriege nothwendig trennen, und entfernen miisse: und dass daber Englands eigenes Interesse erfordere Uns den Satz, dass die dånische Flagge feindlichesGut decke, zuzustehen. "Wir hatten ein Recht dasselbe zu forderen, und zwar ein eben so grosses als die Hollander, nåmlich ein tractatm'åssigea. Engelland babe, so lange es diese Freiheit den Hollåndern zustånde, nicht allein nicht dea geringstenNachtheil davon, sondern sogar einen dreyfachen Vortheil: 1) Bey alien Kriegen, so Dannemark fiihren wiirde, em gleichesVorrecht zu erhalten; 2) fur ihre eigene Wahren in UnserenSchiffen Sicherheit zu finden, da so wohl Frankreich als Spanien dieselbe davon abhången lies; 3) Holland, welches Ihr so viel Wiederwillen zeige, nicht ausschliessend zu bereichern, sondern alleine auf dessen und also fremden Unkosten andere neutrale Machte zu gewinnen und ihre den Englandern so niitzlicbe Schiffart zu begiinstigen.

Ich that die Betrachtung hinzu, dass es nicht moglich seyn wiirde, von Englands freundschaftlicher Gesinnung iiberzeugt zu seyn, so lange Uns dasselbe ein wiirkliches Recht versagte, welehes Uns ohne ihr Nachtheil von Ihr zugestanden werden konnte.

Hierauf Hess ich mich in allgemeine Untersuchungen über den gegenwårtigen Zustand von Europa ein, sie zielten såmmtlichdahin, deutlich zu zeigen, dass Dannemark und Russiand die einzigen Machte von Europa wåren, so England nutzlich seyn konnten. Jede von Ihnen wåre nicht im Stande, es alleinebinreichend zu thun: Russiand wiirde selber sich niemals entschliessen, weder wiirkliche Hiilfe zu leisten, noch eine bewaffneteVermittelung zu übernehmen, so lange es nichfc darin

Side 68

von Dannemarks Zutritt, oder Beystand sicber ware. Es konne seine ohnehin etwas erschopfte Kråfte nicht brauchen, ohne fiir Schweden ge.sichert zu seyn, und eine zur See machtige alliirte vollig auf seiner Seite zu haben. Wir selbst konnten obne vollig armirt zu seyn, keinen wabren Einfluss haben: Schweden hatte darin den Vortbeil, dergleichen Ausrustungen mit Frankreicbs Geldern zu macheu, wodurch es seine Gleichheitmit uns herstellte: wir hatten die dringendste Ursache mit der grossten Vorsicht zu Werke zu gehen. Unsere Neutralitat,die Verptlichtungen und die Vortheile derselben, die critischeLage von Engelland, die Gedenkungs Art von Preussen, Schweden und Russiand, und die Nothwendigkeit mit dieser letzteren Macht immer in gleichen und verhåltnissmåssigen Schritten zu gehen, erfordere es, und keine Macht konne von Uns eine iibereilte Entscbliessung, die nicht durch wahre Vortheilefik Dannemark gerecbtfertiget ware, erwarten.

Der Gesandte, so voller Aufmerksamkeit war, mir fast in allem beystimte, und sich des freundscbaftlichsten Tones befliss, ausserte sich dahin, dass er von allem den getreuesten Bericht erstatten wollte, aber auch schonjezo iiber sich nehmen konnte, dabin zu ausseren, dass England keine Zuriistung von Uns verlangen wiirde, ohne die kosten derselben zu sichern (?), und dass es sehr bereit ware uns hinreichende Subsidien zu geben. Ich erwiederte hierauf, dass ich mich jezo nicht darauf einlassen konne. Sein Hof ware nun itn Stande gesetzt, zu beurtbeilen was es fik Antråge machen konne, und in wie ferne sie annehmlich seyn wiirden. Ich konne und miisse selber voraus sehen, dass in denselben auch von Tragung sammtlicher Unkosten die Rede seyn wiirde, man behalte sich aber hier die Freyheit vor, ohne nur die geringste Verbindlichkeit anzuziehen, dieselben als dann nach ihrem Inhalt und nach der Lage der Sache zu beurtheilen.

Dieser abgestattete Bericht berechtiget mich Ew. Konigl.
(Maj.) unterthånigst anzugehen, alles was darin bisher gescheben,
so wie auch meiiie auf Dero Befehl gethane miindliche Ausserung,mit

Side 69

serung,mitdem allergnådigsten schriftlichen Beyfalle zu vorsehen,j und mich dadurch in dem Stande, zu setzen, nach diesen'vorlåuffig festgesetzten Planen, alle kiinftige Maassregel vorzurichten.

Coppenh. d. 14 Januar 1780.

allerunterthanigst

A. P. Bernstorff.

I Margen er skrevet: approbirt

Christian Rex.

Naar England her¹ havde givet det Udseende af, at dets Opfordring til Danmark ikke stod i Forbindelse med noget Forslag til en anden Magt, var det blot en ,fjøflighedsform. Den engelske Regering kunde iklSfe, være uvidende om, hvor pirrelig den danske Regering og særlig Rernstorff var ligeoverfor, hvad der kunde tyde paa, at man ansaae Danmark for afhængigt af Rusland, og den valgte derfor denne Form som et Vidnesbyrd om den Selvstændighed, den tiltroede den danske Regering.¹) Det kunde aldrig faldeÆngland ind at ville skjule sin Forhandling med Rusland for denne, saaledes som ogsaa Bernstorffs næste Beretning viser.

Forøvrigt var det danske Svar meget forsigtigt. Danmarkvil endnu hævde\in Neutralitet; i det Mindste vil det ikke binde sig saaledes, at det kunde blive nødt til imod sin Villie at tage Deel i de daværende Stridigheder. Det er, som om den danske Regering nærmest tænkte sig i Forening med Rusland at optræde som væbnede Mæglere i Striden; men naar England til Vederlag skulde give Subsidiertil Udrustning af Skibe, er det vanskeligt at see, hvorledes en ,saadan Mægling kunde forenes med en vir"keligNeutralitet. Det Hele er aabenbart stillet paa Skruer

1) Smlign. Yttringerne S. 71.

Side 70

for at faae England til at udtale sig besterntere, og imidlertidbenytter man Leiligheden til at optage Kravet, paa at frit Skib skal gjøre fri Ladning, og man opstiller naturligviis Danmarks Ret dertil som meget stærkere, end man i Virkelighedenselv fandt, at den var.¹)

Hvorledes den engelske Regering opfattede dette Svar
Ira den danske Regering, og hvorledes Eden fortsatte Forhandlingen,
kan sees af efterfølgende Beretning, Bernstorff

Allerunterthånigster Bericht.

Nachdfilim åpr bier subsistircndc EngJiseljc Gesandte Seinem Hofe von derjenigen Antwort Bericht erstattet hat, welche icli Ihm vermoge der von Ew. Maj. am 14. Jan. dieses Jahres genehmigten Entschliessung gegeben hatte, so hat er deri Auftrag erhalten, sich weiter einzulassen und sich in einer ministerialischen Gonferentz folgender maassen gegen mich geåussert.

Die Konig, sein herr, erkenne mit der freundsehaftlicbsten Dankbahrkeit die offene und vertrauliche Art mit welcher ihm Dannemark geantwortet; und Ihr£ Sprache wiirde dasselbe Gepråge haben. Sie sahen den Nutzen eines neuen Tractats volkommen ein, wiirden auch gar keine Schwierigkeiten machen, in Unterbandlungen dariiber zu treten, denselben auch fiir beyde Nationen sichrer, vortheilliafter, und den gegenwartigen Zeiten angemessener zu machen. Sie waren auch iiberzeugt, dass man bald und ohne Miihe übfcv die Punkte, woriiber bisher Zweifel gewesen, iibereinkommen wurde. Doch miissten sie wiederhohlen, dass es allezeit Ihr, Uns auch nicht verborgeneAbsicbt gewesen ware, einen solehen Tractat zu machen, der zugleich ein Commertz und Alliantz Tractat sey, und sicl) dergestalt auf die gegenwartige Lage der Sachen und Urnstandebezoge, dass diese eigentlich den Casum Foederis aus' machten. Ihr Wunsch bestehe hauptsachlich darinnen eine

1) Smlign. Bernstorfls Udtalelser derom S. 45_—46.

Side 71

Tripel Attiantz zwischen Dannemark, Russiand und Engelland zu Stande zu bringen, welche jezo fåhig ware, das Gleichgewichtvon Europa zn erhalten, und das Bouibonsche Haus zu bewegen, billige Friedensbedingungen einzugehen. Dass sie Uns von Russiand nicht trennten, auch zu Petersburg gleiche Antråge als in Copp: gethan, den Antrag aber nicht verbunden hatten, um aueh dadurch an Dannemark ein Zeichen ihrer Achtung zu geben. Sie waren iiberzeugt, dass eine solche Tripel Alliantz vollig hinreichend seye, den gesuchten Zweck zu efhalten, daes es aber freylich ungewiss bleibe, wie gross die Nothwendigkeit Ernst zu gebrauchen seyn wiirde; dieses setze eine Ausriistung zur See voraus (und wiirde es schon sebr entscheidend seyn, wenn jede Macht ohngefåhr 12 Schiffe von der Linie, mit den zuhorigen Fregatten in Bereitschaft hatte), und hatte er der Gesandte den Befehl zu erklåren, dass England bereit seye, alle Kosten zur ersten und folgenden Ausriistung,ohne Einschrånkung zu tragen.

Der Gesandte fiigte noch hinzu, dass Russiand bishero keine entscheidende Antwort an Engelland gegeben, dass mann p.Hso deshalben noch in Ungewissheit ware, und vieles daher bey der UnzeHrennliehkeit des Plans noch in Ungewisfcbeit bleiben miisste. Es bleibe ihm allso nur noch iibrig Uns auf Befehl seines Hofes die freundschaftliche Frage vorzulegen, ob wir, falls Russiand sich nicht geneigt erklaren sollte, willig wåren, das Unserige dazu beyzutragen, die Meynung dieses Hofes umzustimmen, und es zu reifere, und ihretn und unserem Interesse mehr gemåssere Entschliessungen zu bringen.

Wiewohl sich diese Åusserungen von seiten Engellands nicht sehr von den Absiehten die Ew. Maj. genehmiget haben, entfernen , so håbe ich doch meine Antworten, auf das Versprechenmeinen Bericht davon so bald als moglich abzustatten,auf die Bemiihung, einige in unsern vorigen Unterredungenbehauptete Såtze noch in ein helleres Licht zu setzen, und auf die allgemeirie Bemerkung einschianken rniissen, das es mir beynahe unrnoglich voikame I Ure letzte Frage zu be*

Side 72

antworten, ehe Uns Engelland selber von der in Russiand erhaltenenAntwort
und von den dieselbe begleitenden Umståndenunterricbten

Ich schmeichle mich dass Ihro Maj. dieses allergnadigst genehrrigen, und auch zugleich billigen werde, dass ich keine schriftliche Versicheruhg der verschiedenen Anerbietungen gefordert, da dieses Gelegenheit zu der, noch wohl bedenklichen Forderung, auch eine schriftliche Antwort zu erhalten, geben wiirde.

CoDD. fl- 'A. Mnvf-, non

allernnterthånigst

A. P. Bernstorff.

Stillingen var hermed bleven langt klarere. Skjøndt England opsatte at svare paa Opfordringen til at indrømme det omstridte Princip om det neutrale Flags Ret til at beskytte fjendtligt Gods, udtalte det ganske klart, hvad det ønskede, Danmark skulde gaae ind paa, nemlig en Triplealliance med det selv og Rusland, og at casus foederis skulde betragtes som foreliggende, med andre Ord, at Danmark skulde være beredt til, hvis de Bourbonske Magter ikke gik ind paa billige Fredsvilkaar, da at tage aktiv Deel i Krigen. Derimod fremstillede England Forholdet til Rusland unægtelig meget gunstigere, end det var, ved de temmelig übestemte Ord, at Rusland endnu ikke havde givet noget afgjørende Svar. Men det er ret charakteristisk, naar der dertil føies det Spørgsmaal til Danmark, om det vil være tilbøieligt til, hvis Rusland viser sig uvilligt, da at bidrage til at omstemme det. England maa have følt sin Stillings Svaghed, naar det kom til en mindre Stat som Danmark med slige Anmodninger.

De Betragtninger, Bernstorff knyttede til de engelske
Forslag vise, at han var tilbøielig til at gaae ind paa dem.
Derimod synes det, som om Guldberg og den af ham

Side 73

stærkt paavirkede Arveprinds Frederik have anseet det for at være altfor voveligt; i det Mindste bragte Bernstorffs Beretning Arveprindsen til at skrive efterfølgende Brev til Statsraadets Medlemmer. *) Det er skrevet med Arveprindserisegen Haand, men efter Stilen at dømme utvivlsomt affattet af Guldberg.

Christb. d. 9. Mart. 1780.

Til Hr. Græv Thott og de øvrige Stats Ministre* Omendekiønt jeg finder, at det svar som Græv B&rnstorff i sin allerunderdanigste Raport af 3 Mart. har foreslaget at gives til Eden, paa de af ham fra sit Hoff gjorte propositioner, kan for dette Øieblik være meget passende: saa kan jeg dog ikke andet, da disse propositioner ere af yderste Vigtighed for Kongen og Landet, end bede de samtlige Stats-Ministre at ville, saasnart mueligt, hver for sig affatte Deres meening over følgende

1) Kan en Alliance med Engelland midt i denne Stats
Krig og en Alliance, som setter, at Casus Foederis nu er, være
at tilraade?

2) Kan Subsidier til 12 skibes udrustning være klækkelig for alt det tab, som handelen ved saadan Deeltagelse ville lide, og for alle de omkostninger, som Udrustninger mod Sverrig og til Convoier og til Vore Vestindiske Øers sikkerhed ville fordre?

3) Kan Danmark, ved at stille sig gunstig for Engeland, med grund udsette sig for Ruslands Mistillid, Preussens Misfornøielse, Spaniens og Frankrigs Had og Nord-Amerikas Fiendtlighed

4) Er det for Engelland, eller er det for Dannemark, naar
vi i det nærværende Tilfælde ville søge paa nogen Maade at

1) Disse vare dengang Thott, Schack Rathlou, Eichstedt og Bernstorff.

Side 74

overtale Rusland til at tage Engelsk Parti, NB saafremt vi
og skulle træde dertil, da Rusland har derved intet at vove,
men vi alt?

Det er disse Posters bedømmelse, som engang for alle coaae gjøre vor Plan vis, og bestemme, hvad man for Guds Ansigt skal tilrande Kongen i disse betydelige omstændigheder at følge.

To af Stats-Ministrene har af mine skriftlige Tanker seet min meening; de ville nu alle og give Deres, paa det eu vis Vw»ei»+«;_"£ hr™ i,„₆ _oa ug aen lyksalige Enighed ogsaa heri herske i vore Beraadslagninger. Jeg er iøvrigt

Deres gansk« bevasgnc Frldvrich.

Da Sagen kom til Bernstorff, saae han let den Opposition, der traadte frem imod ham selv i Arveprindsens Brev; han følte sig endog temmelig saaret ved det 4de Punkt i Brevet, og han affattede derfor følgende omstændelige Betænkning, der nærmere skulde motivere den Politik, han ansaae for den rette.

Ich sehe die von S. KSnigl. Hoheit denen Mitgliedern des Staats-Raths vorgelegten Fragen, als einen Wunsch und als eine gnådigst gegebene Gelegenheit an, die Grundsåtze nach welchen Dannemark, in den gegenwårtigen auserst eritischen Zeiten, seine Lage und sein Interesse zu beurtheilen hat, zu sammlen, um dadurch auch fiir die Nachwelt einen Beweiss derjenigen Sorgfalt und Unpartheylichkeit abzulegen, womit jezo die wiehtigsten Entschliessungen genoinmen und erwogen werden. Ich diirfte mir sonst wohl nicht erlauben, Såtze als unentschieden anzusehen, die Ihro Majt bereits gebilliget haben, oder Sachen als zweifelhaft zu beurtheilen, die bereits bey Ge- Jegenlieit des ersten Antrages von Engelland aus einander gesetzt und gepriifet worden, und damals auch nothwendig entschieden werden mussten, ehe die Erste zu gebende Antwort festgesetzt und mir vorgeschrieben werden konnte.

Side 75

Die vorgelegten, und von Mir, nach meinen besten Einsichten, mit der vollkommensten Ehrfurcht zu beantwortenden Fragen, lassen sich auf folgende, die freylich die wichtigste von alien ist, zuriickbringen: hat Dannemark ein natiirliches Interesse und ein System, und wird dasselbe eingeseben und befolget? Bey meiner vorziiglichen Verpflichtung, mich mit diesem Gegenstande zu besebaftigen, und fur die Ausfuhrung der erhaltenen Befehle in diesem Fache zu stehen, fiihle icb es sehr, wie wichtig flir mich die Beantwortung, und wie einleuchtend gewiss es seye, dass, Dannemarks wahres System nach vieljahrigem Nacbdenken zu verkennen, oder nicht immer vor Augen zu haben, fiir mich, entweder den hochsten Grad der Unfahigkeit bezeichnete, oder gar Treulosigkeit ware. Die Weissheit und Gttte des Kichters, die Kraft der Wabrheit, und die unabweichliche Standhaftigkeit, womit Dannemark bishero dieses, nicht etwa neu erfundenes, sondern seit Jahrhunderten bewåhrtes System, behauptet hat, benimmt mir indessen alle Bekiimmerniss, und ich gebe ruhig zu der Erorterung iiber.

So lange kein verderblicher Geist der Eroberung die Haupttreibfeder eines Staates ist, so kann das wahre System desselben, welches Sicherheit und Wohlstand zur Hauptabsicht hat, nur dureh die Kentniss seiner natiirlichen Feinde und durch die Beschaffenheit seines zu seinem wohl unentbehrlichen handels bestimmt werden. So lange allso die an holstein angranzenden Provintzen, in den hånden und in dem Besitz soleher geringerenMachte seyn werden, die sich mit Dannemark weder vergleichen noch messen konnen, hat Dannemark keinen natiirlichenFeind als Schweden; dieser ist es; und allezeit wiireksam und unvei'sohnlich. Hieraus folgt dass Schwedens natiirliche Feinde, auch Dannemarks natiirliche Freunde sind. Dieses sind Russiand und Engelland: jenes wegen seiner in dieser Absicht Daunemarks gleichen lage und des unausloschlichen Andenkens der aiten Zwistigkeiten, und dieses wegen SchwedensAbhangigkeit von Frankreich, die alle wahre Neutralitet

Side 76

ausschlieset, und in Gedanken und nach politisch richtigen
Begriffen, keine Trennung dieser beyden Reicbe zulåsst.

Nichts in der Welt kann diese wahre Lage der Sache verrucken, weder personliche Misshelligkeiten, noch ministerialische Irthiitner. Jede Sache kann aus ihrem Gleise gebracht werden, allein dannist es ein Pehler, der durch die Anhånglichkeit an denselben nur gvoszer, und durch seine Folgen nur bedenklicher

Wie ist aber die gegenwiirtige Lage von Europa. Engello~^, "L-^ailw iiaiuiiicner J^reund, geschwåcht durch den Abfall seiner, mit ihm in off'enbahrem Kriege begriffenen Colonien, von Frankreich und Spanien zugleich angegriffes, furchtet nun der Uebermacht zu unterliegen, und sucht Hiilffe bey Russiand und Dannemark. Es findet sich durch seine eigene Schuld von Beystand entbloesst. Es hat seine freunde vernachlåssigt und Sich seiner ueberwiegenden Macht zur See mit Stoltz und Uebermuth bedienet. Wir selbst haben Ursache genug gehabt zu wunschen es gedemiithiget zu sehen: ein unverzeihlicher Fehler aber wiirde es seyn, an die Stelle dieses Wunsches, denjenigen, es geschwåcht zu sehen, zu setzen. die schritte, so Engelland gegen Uns gethan, beweisen schon, dass es gedemiithiget ist. Es bietet Uns ja eine solche Abanderung Unseres Tractats an, die allen kunftigen Irrungen vorbeugen, und allso Dannemark die Fahigkeit verschaffen kann, sein wahres System in der Folge ohne krånkung befolgen zu konnen.

Engelland ist ohnstreitig in der grossten Gefahr, åusserst geschwåcht zu werden. Einige seit kurtzem zu seinem Vortheil ausgefallene Abwechselungen des krieges, sind zu wenig entscheidendum uns blenden oder tauschen zu konnen. Es ist sichtbahrlich entkråftet, hat seinen Credit beynahe erscbopfet, und verlieret ohnfehlbar sein Uebergewicht zur See, wenn Nordamericadie Unabhangigkeit erhalt, und das Bourbonsche hauss seinen Familien Verbindungen treu bleibt. Dieses Uebergewicht zur See erhålt aber hernach Frankreich, der wegen seiner unauflosclichenVerbindungen

Side 77

auflosclichenVerbindungenmit Sehweden naturliche Feind von Dannemark: ein Reich das uns nicht furchtet, weil wir ihm zu wenig scbaden konnen, und das seit 150 und inehreren Jahren Dannemark ohnzåhlige mahl aufs empfindlichste gekrånkt, meiues Wissens aber niemals wesentlich genuzet hat. Soil nun Dannemark hiebey gleichgiiltig, und wenn es sich nicht ohne Krafte und Auswege fiihlet, gantz unthåtig seyn? Wachsen Uns vielleicht durch die Unabbångigkeit von America solche Vortbeilezu, die Uns wegen aller übrigen zu besorgenden Folgen schadlos halten konnten. Nein! gerade das G^gentheil. Es ist kein eintziger Staat von Europa, Engelland selber nicht ausgenommen,fiir den diese Unabbångigkeit so drohend und so nachtheilig ist, als fiir Dannemark: und es ist Pflicht fiir naich, die Hauptbeweise dieses von mir langst behaupteten Satzes anzuftihren.

1) Jst es eine Unmbglichkeit fiir Dannemark seine Colonien, die als Zuckerinseln ein besonderer Gegenstand des Neides der Nordatnericaner sind, gegen kiinftige Angriffe derselben zu vertheydigen.

2) Konnen wir verschiedene producten dieser Lander, als z. E. des Reisses, Tobacks und Indigo, nicht ganzlich entbehren, haben aber selber keine, die ihnen niitzlich seyn konnten und zum Tausche dienlich waren: miissen sie also mit baarem Gelde oder mit Zucker bezahlen.

3) Sind sie in Ansehung aller unserer zur Ausfuhr dienlichenWahien, fast ohne Ausnahtne, unsere Rivale: Insonderheitwas das Korn, das Holtz, und was noch bedenklicher ist, die Fiscberey betrifFt: Ja sie haben in Ansehung des WallfischundCabliauf&ags wegen ihrer Lage solche naturliche Vortheile, dass so bald sie nicht mehr werden gezwungen seyn, diese Ihre Wahren nach Engelland zu fiihren, sondern nach alle Markte tind Hafen von Europa bringen konnen, sie Uns ohnfehlbar von denselben ganzlich ausschliessen werden. Der Aussicht nicht zu gedenken, dass sie einen eigenen handel nach Ostindien anfangenund

Side 78

genunddadurcb den vortheilhaftesten Absatz unserer daher
geholten wahren endigen werden.

4) Wird durch ihre directe Farth nach den Håfen der Mittellåndischen See, der handel mit den producten der an dem Ostsee belegenen Lander, dergestalt fallen, dass der Sundzoll so betiachtlich leiden wird, dass der Schade wohl vorausgesehen, aber gewiss nicht berechDet werden kann.

Diese Betrachtungen fiihren mich auf die zweyte Basis unseres Systems, nemlich auf Unsere Vortheile im Handel, die •^««V> Aon nonrotiwartiffon Vftvhaltnissftn VOn EufOtXZ VOXX den politischen Verbindungen nicht mebr getrennt werden konnen. Das Resultat, welches wohl von keinem handlungskundigen bestritten werden wird, ist dieses, das bh'ossbritannien das einzige Land ist, mit welchem Wir einen bedeutenden wortbeilhaften Verkehr und die Balance fur uns haben, mit Frankreich hingegen diese dergestalt gegen uns ist, dass es zu einer nothwendigen Absicht aller unserer inneren Einrichtungen werden muss, das Verkehr mit diesem Reiche zu verringern, mit jenem aber zu vermehren und zu begiinstigen. Norwegen verkauft alle seine producten nach England: sein Wohlstand ist allso mit dem Wohlstande dieses Landes auf genaueste verbunden: dass aber die Ausfuhr von Norwegen die Handels Balance an Dannemark alle in unterstiitze, ist zu bekannt um eines Beweises zu bediirfen.

Alle Grunde der inneren und aiisseren Politik von Dannemarkkommen allso zusammen, den, seit so langer Zeit von alien wahren und einsichtsvollen Patrioten angenommenen Satz, dass das Interesse und sogleich das System von Englaud und Dannemark nicht zu trennen sind, zu beweisen und zu beståtigen.Konnte man die Stimme der långst vertwigteu weisesten dånischen Statsmanner horen, man wiirde sie gewiss zu der Frage vereiniget finden, warum hat Dannemark so lange angestandenseinen eigenen nicht zu verkennenden Grund-Såtzen gemåss zu handeln, warum will es zogern biss sein natiirlicher

Side 79

Freund erschopft und die Gefahr nahe ist- die so ihm helffen sollten, mit sich ins Ungliick zu ziehen ohne selbst gerettet werden zu konnen. Aucli hier ist eiue Rechtfertigung nothig. Engellands eigenes, wieder alle Klugheit lauffendes Betrageu ist Schuld daran. Sein Stoltz und seine Kåke stiess alle seine Freunde zurtick. Es beleidigte Uds und alle neutrale Machte, verabsåumte Russiand, und lehrte durch sein Beyspiel, wie gefahrlich es seye, persbnliche Leidenschaften an die Stelle einer gesunden Staatsklugheit zu setzen; dieser Schwindel ist vergangen: es erklaret sich nunmehr bereit, Uns alle von seinem Willen abhangende Beweise einer verånderten Denkungsartzu geben, und Wir befinden Uns also wieder in einer Lage, wo keine zufållige Ursachen uns abbalten konnen, das wahre System von Dannemark zu befolgen, und das zu einer Zeit, wo Engellands Untergang durch einen von gewafneten Freunden zu ermittelnden Frieden noch wermieden werden kann. Mann scheint zu London keinen Einwurf raehr .zu scheuen, als dass es zu spat seye Engelland zu retten. Es suchet demselben sorgfaltig zu begegnen. Es spricht aus dieser Ursache nieinals von seiner Gefahr ohne zugleich von seinen noch iibrigen Kraftenzu reden: es macht dårum wegen der Grosse der. allenfalls von ihm zu gebenden Hiilfsgeldern nicht die geringste Schwierigkeit,es behauptet dårum so zuversichtlich, dass eine Triple Alliantz mit Russiand und Dannemark ohnfehlbar den gehoften Endzwerk erreichen, und dazu nicht einmahl die grosste Anstrengungder Krafte dieses Reiches erfordert werde.

Es ist meiner Einsicht nach, noch nicht moglich die Gewissbeitvollkommen zu berechnen, mit welcher Engelland gerettet werden kann: sie wird erst nach dem Ausfall dieses Feldzuges, in welchem beyde Theile die grossten krafte anwenden, mit zuverlassigkeit beurtheilet werden konnen. Nichts ist wichtiger als diese Zwischen-Zeit anzuwenden, uns zu allem zu bereiten, allé Wege zu ofnen, und Uns im Stande zu setzen, jeden Umstand zum Vortheil von Dannemark nutzen zu konnen. Wir

Side 80

¦wissen noch nieht ob und wie weit wir Unseren Zweck erreichen konnen: worinnen derselbe aber bestehe, ist aus den ober erortertenGrundsålzen leicht zu folgern. Doch wird cc mir erlaubtseyn, denselben, in Verbindung mit verschiedenen S. Konigl. Hoheit und alien Staats Ministern vollig bekannten, hier aber, um nicht ins Weitlåuftige zu fallen, bloss anzufiihrenden Absichten,stiickweise auseinander zu setzen.

Unser Hauptzweck muss folgender seyn:

1) So viel als es unsere Sicherheit erlauben kann dazu beyzutragen, dass das Gleichgewicht von Europa nicht verriickt, Engelland allso nicht geschwåcht, sondern in seinen politischen Verhåltnissen und im Rpsitze seiner Colonien eiualien werde.

2) Allen Nutzen von der gegenwårtigen Lage der Sachen zu ziehen, um von Engelland alle mogliche Vortheile fiir Unsere Handlung, sicheve Regeln fiir sein kiinftiges Betragen, hiilfsgelder zur vermehrung unserer inneren Starke, und zu Abtragung Unserer auswårtigen, Uns so sehr driickenden Schulden, und wo moglich die Abstehung seiner vermeintlichen Rechte auf Crabben Insel¹) zu erhalten.

3) zu verhindein dass keine andere Macht, als unsere vertrautesten Alliirten, als Russiand, die Vermittelung zwichen den kriegenden Staaten und den Haupt-Einfluss auf die Bedingungen des friedens erhalte.

Zugleich aber

4) vorzubeugen dass wir nicht von dieser Macht, als ein von Ihr abhångender Staat fortgerissen zu werden scheinen, und es aus dieser Ursache darauf anzulegen, die Ehre und den Nutzen der Mediation, wenn die Uinstånde es in der folge

1) En lille 0 i de vestindiske Farvande, som den danske Regering gjorde Fordring paa. Ogsaa Guldbergs Betænkning af (ite December 17.50 om Danmarks Forhold til de fremmede Magter viser, at den danske Regering satte stor Priis paa al komme i Besiddelse af denne 0.

Side 81

uns an rath en konnen, mit Ihr zu theilen, und dadurch den Hauptvortheil zu erreichen, nacb geendigtem kriege, mit vermehrterWiirde, und mit erworbenen zuverlåssigen Freunden und Bundesgenossen, Uns an denjenigen Platz gesetzt zu sehen, den Dannemarks Ebre und Sicherheit und der Ruhm Seiner jetzigen Beherrscher erfordere.

Je grosser ein Plan ist, je grossere sind auch allemahl die Schwierigkeiten. Diese miissen freylich gekannt und berechnet werden, allein wenn sie einmahl erwogen und kleinev als der Zweck selber befunden worden, nicht mehr gegeu denselben angefuhrt werden. Es ist nicht moglich Antheil in den grossen an der Folge fiir Dannemark selbst entscheidenden B egebenbeiten in Europa zu haben, ohne solche Maassregeln zu nehmen, die bedenklich werden konnten, wenn sie nicbt mit der grossten Klugheit und Vorsicbt behandelt wtirden, und es ist nicht moglich, allezeit und in jedem Augenblick, vollkommen ruhige Sicherheit mit ruhmvoller Thatigkeit zu verbinden.

Es kommt allso auf Beurtheilung der zu wahlenden Mitlel und Maassregeln an: diejenige welche nach der gegenwårtigen Lage der Sachen, zuerst, und bis vieles sich nåher entwickelt, gewåhlet und festgesetzt werden konnten, sind folgende:

Als Mittel:

1) Mit Russiand in nåberer Erwagung der Situation von Europa zu treten, und dasselbe mit der grossten Behutsamkeit, bloss unter Vorstellung seines eigenen Vortheils, und seiner eigenen Ehre, in den schon selbst geausserten Entschliisse(n) zu bestarken, Engelland (nicht etwa grosser oder starker zu machen, denn dieses haben wir gar keine Ursache zu wunschen sondern) nicht fallen zu lassen.

2) Engelland den Rath zu geben, jezo nicht Oesterreich zu suchen, sondern den Kb'nig von Preussen, welcber vielleicht mehr aus personlichem Hass als aus systematischen Absichten demselben entgegen arbeitet, zu besanftigen.

Side 82

Als Maasregeln und Grund Satze:

a) Uns in keinem Stiicke von Russiand zu trennen, aber
auch keine abbångige, sondern nur anstandigere und wirksamere
Rolle zu spielen.

b) Keinen Antrag von keiner Seite abzuweisen.

c) den freundschaftlichen Ton mit Engelland sorgfaltigzu unterhalten, aber keine bestiminte Verbindlichkeiten eher einzugehen, als bis es entweder mit volliger Sicherheit oder mit dem wahrscheinlichst gliicklichen Erfolge geachehen kann und wir alle gewunscbte Vortheile erhalten baben.

Wir verbinden uns allso in diesem Augenblicke wo nocb so viele Umstånde unentschieden sind, zu nichts. Wir setzen Uns bloss mit Unseren natiirlichen Preunden auf den Fuss_r den dieses verhaltniss erfordert, und verscbaffen Uns die Moglichkeit, von jedem Umstande, von jeder Verånderung, ja fast von jeder wichtigen Begebenheit, so bald és das Interesse von Dannemark und die Ehre seines Beherrschers erfordert, einen ehrvollen, ruhmvollen und entscheidenden Gebrauch zu macben.

Nacb diesen Vordersåtzen glaube ich die vorgelegten Fragen, mit der Ihrer konigl. hoheit schuldigen Ehrfurcht und Ergebenheit kurtz und leicht beantworten zu konnen: ohne verscbiedene Nebenfragen deren Erorterung jezo nicbt gefordert worden, zu beriihren.

ad 1. Unser gegenwartiger Tractat mit Engelland¹) ist bereits ein sehr genauer Alliants und Commertz Tractat, der jetzige Casus foederis besteht in einer Tripél Alliantz zwicben Engelland, Russiand und Dannemark, Engellands Fall, durcb eine wirksauie und gewafnete Mediation zu verhindern. Der Zweck ist von Dannemarks Interesse vollig unzertrennlich: denselben bestandig vor Augen zu baben, ist allso Pflicht: wie weit derselbe aber erbalten werden kann, wird von den Umstånden abhången, und kann nocb nicht entscbieden werden.

1) Tractaten af 1670.

Side 83

ad 2. Es ist bishero noch gar nicht von der wirklichen Bestimmung einiger Summen oder Festsetzung der htilfsgelder die Rede gewesen. Engelland hat sieh nur erboten alle kosten zU tragen. Eine Zahl von 12 Krieges Schiffen ist nur beylauffig und in dem Verstande angefiihrt worden, wie Engelland glaube, dass eine Mediation die dnrch eine Flotte unterstiizet wurde, wozu Dannemark von seiner Seite etwa 12 Scbiffe von der Linie hergåbe, ihren Zweck nicht verfehlen konne. Uebrigens da wir uns. selbst bisher nur in allgemeinen Ausdrucken erklaret, und noch keine bestiminte Forderung gemacht haben, so konnte Eugelland auch nur die Versicherung seiner »Bereitwilligkeit iiberhaupt geben, und Uns allso weder durch seine Weigerung kranken, noch einen Versuch machen Uns durch seine Anerbietung zu tauschen.

ad 3. Der ganze Plan wurde fehlerhaft seyn, wenn er Uns der Gefahr aussetzen konnte Russiands Vertrauen zu verlieren: er scheinet aber eher die vortheilhafteste und erwunschteste Gelegenheit an die Hand zu geben, dasselbe zu vermehren. In einem Augenbliche wo die kayserinn iiber Spanien aufgebracht ist, bey der bekannten Gesinnung derselben, und der nicht minder zuverlåssigen Redlichkeit des Grafen Panin, darf ich dann die Biirgschaft wohl auf mich nehmen, und getraue mir dazu Entwiirffe zu machen, die des Beyfalls von Ihrer Koniglichen Hoheit nicht verfehlen werden.

Der Konig von Preussen achtet gewiss den Staat am hoehsten, der seine wahren Vortheile am besten kennet und mit dem grossten Muth behauptet. Er verlangt es aucb gewiss nicht von Uns, und hatte auch gar kein Recht es zu verlangen, dass Dannemarks wahres Interesse seinen mit den Unsrigen in gar keiner natiirlichen Verbindung stenenden Absichten aufgeopfert wiirde: am allerwenigsten aber in einem Falle, wo Wir nichts ohne Russiand thun werden, und wo, wenn auch alle Absichten die wir haben konnen, erhalten wiirden, die Erreichung derselben, mit dem Vortheile seiner Staaten auf keine Weise in Collision stehen.

Side 84

ad 4. Da ich hoffen darf, dass diese Frage keinen Vorwurf enthålt, so weiss ich sie kaum zu beantworten. Ist es wahr, dass Engelland« Erhaltung von Dannemarks Interesse nicht getrennt werden kann, so ist es Pflicht fur jeden aechten Patrioten, fiir jeden wahren Dåne dazu nach Moglichkeit beyzutragen. Fiir Engelland sprechen, heisst alsdenn fiir Dannemark reden: und mein gantzes Herz emporet sich gegen den Gedanken, dass diese Verhaltnisse verwechselt werden, und die reinsten Absichten, in jedem Falle, wo Dannemark ein gemeinschaftliches Interesse mit anderen Staaten hat, verdunkelt werden' konnten. Doch diese Besorgnisse finden bey der gnådigsten Regierung nicht statt. Der Wunsch den Ihre Konigliche Hoheit in so gnadigen Ausdriicken åussere, eine gliickliche Einigkeit im Staats-Rathe befordert zu sehen, belebet alle meine Empfindungen, und wie konnte ich darann in einem Falle zweifeln, dessen Entscheidung auf die unumstosslichsten, fast nocb nie bestrittenen Grundsåtze beruhet, da ohnehin in den Berathschlagungen allezeit die feurigste Vaterlandsliebe herrscht, und da es die zuverlassige beruhigende hofnung eines Christen ist, dass Gott wohl iiberlegte und redliche Absichten und Entschliessungen segnen, und zum allgemeinen Besten lenken und bestimmen werde.

Coppenhagen d. 17 Mårtz 1780

unterthanigst

A. P. Bernstorff.

Man seer Bernstorff i denne Betænkning ikke blot som andre Steder i den Grad grebet af Frygt for „den utrætteligeoguforsonlige Fjende Sverige", at denne Frygt dannerdetvæsenlige Grundlag for hans politiske System; men man seer ham ogsaa som en meget vidtgaaende Tilhænger af Merkantilsystemet, der endnu dengang havde saa stor Indflydelse paa de fleste Staters Handelspolitik¹). Baade

1) Om Bernstorlls Deeltagelse i det saakaldte Guldbergske Ministe- riums uheldige Skridt for at fremme Handelen her i Landet see Nathansons Danmarks National- og Stats-Huu sholdning (Udgave 1844) S. 399.

Side 85

i den ene og i den anden Retning udtaler han GrundsætningerogSpaadomme, som den senere Tid fuldstændig har underkjendt. Han er ingenlunde hævet over sin Tids Fordomme. Men ligesom man ikke kan miskjehde den patriotiske Varme, der gaaer igjennem denne som igjennem Bernstorffs Betænkninger og Depecher i det Hele, saaledes kan man vel forstaae, at han i dette Øieblik var ivrig for en Tilslutning til England. Ikke blot krævede hans politiskeSystemdet konsequent; men han havde Grund til at haabe, at Danmark ved en saadan Optræden baade vilde vinde i politisk Anseelse og, hvad der var endnu vigtigere, vilde faae den engelske Regering til at gjøre Indrømmelser med Hensyn til den danske Skibsfart i Krigstid. Han følte sig saa meget mere tilbøielig til at nærme sig England, som han var forbittret paa Spanien. Den samme Vilkaarlighed,somdette Lands Regering havde viist imod russiskeSkibe,var foruden imod andre neutrale Magters Handelsskibeogsaai høi Grad bleven viist imod danske og norske Skibe; 16 vare blevne opbragte i Løbet af 6 Uger. Ligesaa vilkaarlig som deres Opbringelse var, ligesaa utilbørligvarden Fremgangsmaade, der fulgtes imod dem ved de spanske Domstole; og Bernstorff havde baade ved Frankrigs og Ruslands Hjælp søgt at faae den spanske Regeringtilat gjøre en Ende herpaa¹); men han tvivlede stærkt paa, at dette vilde føre til Noget; thi, som han siger i en Depeche til Schumacher af 4de Marts, det spanske Hofs Grundsætninger ere i den Grad forskjellige

1) Bernstorffs Depeche til Schumacher af 4de Januar 1780.

Side 86

fra, hvad alle andre Hoffer pleie at være enige om, at man ikke kan beregne, hvad det kan falde paa; man anerkenderikkeder Principer, som man alle andre Steder vilde rødme ved at drage i Tvivl.

Da Bernstorff indgav sin Betænkning om det engelske Allianceforslag, vidste han endnu ikke Andet, om den russiskeRegeringsHoldning i Slutningen af Februarmaaned, end at Kejserinden var bleven opbragt paa Spanien, og han havde stedse hørt, at hun var personlig vel stemt imod England. Det var ikke underligt, om han i dette Øieblik ansaae det for muligt at faae Rusland til at optræde med større Kraft paa Englands Side, selv om Harris, som han vidste, for ikke længe siden havde faaet et Afslag. Vistnok havde Schumacher flere Gange omtalt¹), at det russiske Hof stærkt ønskede de nordamerikanske Koloniers Uafhængighed, for at England ikke skulde have en altfor stor Overmagt; men deels troede Bernstorff ikke ret paa denne Meddelelse, da den russiske Handel efter hans Mening vilde lide overordentlig meget, hvis Amerika blev uafhængigt²), deels maatte selv Schumacher, der kun lidet var tilbøielig til at troe paa nogen Interesse hos den russiske Regering for England, udtale det som sin Overbeviisning,atden ikke ønskede dettes Fald, og at den, naar den saae det bragt til det Yderste, vilde gjøre Skridt til dets Redning³). Og selv om Bernstorff ikke, hvad han sikkert gjorde, havde anseet Schumachers Opfattelse af

1) Depeche af September 1779 og 13 21de Januar/ lsteFebru~ 1780.

2) Depeche til Schuniacher af 2den November 1779.

3) Depeche af .^ Januar 1780.

Side 87

Forholdene for at være noget eensidig, laae det da ikke nær at tænke sig, at et personligt Lune hos Kejserinden, paavirket af Potemkin og under Indtrykket af Spaniens Overgreb, kunde bringe hende til at erklære sig for England?Kundeman være vis paa, at den Schumacherske Anskuelse om, at det til Syvende og sidst vilde komme an paa Panin, var den rigtige? Det var allerede nu klart af Schumachers Depecher, at denne havde fattet en overordentligHøiagtelsefor Panin, hvem han ansaae for Ruslandsenestestore Mand, og at den preussiske Gesandt Goertz, der ivrig modarbeidede de engelske Interesser i Petersborg, var den af de fremmede Diplomater, som han satte høiest og meest havde Samkvem med. Laae det ikke nær at tænke sig^, at hans Synsmaade var stærkt paavirket af dem? I ethvert Tilfælde var der ingen Grund til at opgiveTankenom Muligheden af en nøie Tilslutning fra RuslandsSidetil England, og Bernstorff gjorde det Lidet, han formaaede, for at fremme en saadan, ved at lade Schumacherfremhævefor den russiske Regering, at England var dens naturlige Allierede, at det for Øieblikket var svagere end sine Modstandere paa Havet, at Rusland, selv om det nu afviste Englands Forslag til en Alliance, dog burde holde sig den Mulighed aaben, at kunne træde hjælpendetil,inden England sank altfor dybt; kun derved kunde Rusland spille en glimrende Rolle, der svarede til 4ets Interesser; det vilde være urimeligt at frygte for, at hvis det sluttede sig til England, skulde Frankrig kaste sig i Armene paa Østerrig og en almindelig Krig blive Følgen, thi Englands Fald laae ikke i Østerrigs Interesse¹). Schumachersøgteat efterkomme Bernstorffs Ønsker; men det

1) Depeche tfj Schumacher af 18de Januar.

Side 88

Svar, som Panin altid gav ham paa slige Forestillinger, var, at ganske sikkert var det i hele Europas Interesse, at England ikke blev knuust, men at Muligheden deraf endnu var fjern. Imidlertid fik han dog det Indtryk af den russiskellegeringsSvar til Harris, som han havde faaet Lov til at læse, men uden at maatte tage en Afskrift af det, at trods Afslaget holdt Rusland sig en Udvei aaben til at blande sig i Sagerne, naar det engelske Hof gav det Leilighedderti l¹). Dette Svar syntes ikke at kunne tilintetgjøreBernstorffsForhaabninger; men naturligviis blev hans Plan stærkt rokket,, da han fik Budskabet om Keiserindens DeklarationatTude mtU-.

11. Allerede inden Efterretningen om denne kom til Kjøbenhavn, havde Bernstorff faaet nys om en Plan til et væbnet Neutralitetsforbund, som den russiske Gesandt i Haag, Fyrst Gallitzin, var ivrig for at sætte i Værk. HollandsStillingtilEngland var paa denne Tid bleven vanskelig.DenengelskeRegering havde vel i de nærmest foregaaende Aar viist Hollænderne en udpræget ForkjærlighediSammenligningmed de andre neutrale Magter, da den havde haabet, at den i Henhold til tidligere Traktater kunde knytte dem til sig ved en Alliance. Men den havde forandret sin Fremgangsmaade, da den mærkede, at det fransksindede Parti i Holland havde Overvægten her. Den 31te December 1779 havde nogle engelske Krigsskibe begjæretatvisitereen Deel hollandske Handelsskibe, der seilede under Konvoy; men da den Søofficeer, som havde Kommandoen over de konvoyerende Krigsskibe, nægtede dem det og ved Kanonskud vilde holde dem borte, var Konvoyen bleven opbragt og ført til engelske Havne. Forholdetmellemdeto

1) Depeche af 4/15 Februar.

Side 89

holdetmellemdetoStater blev fra nu af meget spændt. Den engelske Regering erklærede, at da Republiken ikke vilde yde den Hjælp, som den traktatmæssig var forpligtet til at yde, vilde den heller ikke længere give de hollandske Handelsskibe noget Fortrin fremfor andre Staters. Fransk og spansk Eiendom skulde ikke mere betragtes som sikker under det hollandske Flag. Under denne Sagernes Stilling skriver Bernstorff den 14de Marts til Schumacher¹), at han har faaet Efterretninger fra Haag, som han endnu ikke ganske kan forstaae. Fyrst Gallitzin havde nemlig henvendt sig til Statholderen, Storpensionairen og Hertug Ludvig af Brunsvig²), for at forestille dem, at Holland kun havde eet Middel til at bevare sin Existens og Uafhængighed, nemlig at slutte en defensiv Handelstraktat (un traité de commerce défensif) med de nordiske Stater, særlig Rusland og Danmark,damanikke kunde regne Sverige med paa Grund af dets „dépendance excessive de la France". Generalstaterneburdederforhenvende sig til de nævnte Stater for at opnaae denne Bistand, som skulde kunne udvides til, at deres Flaader forenede sig med den hollandske. Gallitzin havde endog sat sig i Forbindelse med Amsterdams Borgemestre;dissevaregaaede ind paa hans Plan og havde sendt to Deputerede til Haag for at virke derfor hos PrindseuafOranienog

1) Efter en Depeche fra denne af 27de Marts/ 7de . it havde Harris viist ham et Brev fra den engelske Gesandt i Haag, der nøie stemmede med Bernstorffs Depeche. Kun var der her fremhævet, at det "var efter flere Forhandlinger med den franske Gesandt, at Gallitzin gjorde sine Skridt.

2) Denne, der tidligere havde været Formynder for Statholderen, Vilhelm 5, udøvede ogsaa, efterat hans Formynderskab var endt i Åaret 1766, en overordentlig stor Indflydelse paa Regeringen. Statholderen havde ved en hemmelig Akt forpligtet sig til stedse at følge hans Raad og beskytte ham imod alle Angreb.

Side 90

seuafOranienogGeneralstaterne. Sagen var ogsaa alleredeblevenordnetsaaledes, at der forelaae et Forslag om en saadan Alliance fra Statholderen til den russiske Gesandt med Anmodning til ham om at meddele det til sit Hof, og en Coureer var afgaaet med Meddelelse derom til Petersborg. Bernstorff venter, at denned det Første vil komme et lignende Forslag til Kjøbenhavn og har hørt, at ogsaa Kongen af Preussen vil blive indbudt¹). Han har endnu ikke kunnet komme paa det Hene med, hvorledes det hænger sammen med denne Plan; men han er tilbøieligtilattroe, at Fyrst Gallitzin ikke har havt Befaling fra sit Hof til at handle, som han har gjort, men at han, maaskee uden at vide det, er et Redskab i Kongen af Preussens Haand²), at denne, som er Englands bittre Fjende, i Overeensstemmelse med Frankrig har sat Sagen i Gang, at deter et Skridt, som alene er rettet imod England, og at Preussen, som ikke selv har nogen Marine, vilde have den væsenlige Fordeel deraf. Han er overbeviist om, at England vil gjøre, hvad det kan, for at modarbeide det. — Aabenbart behagede denne Plan aldeles ikke Bernstorff, som heri saae et Forsøg, der vilde krydse hans egne Tanker om

1) Denne Bernstorffs Meddelelse er et tro Uddrag af Depecherne af 2Gde og 29de Februar og 27de Marts fra den danske Gesandt i Haag, St. Saphorin. Denne havde faaet Underretningen umiddelbart fra Fyrst Gallitzin, der havde talt i Fortrolighed til ham derom. Imidlertid blev Sagen ikke officielt fra hollandsk Side bragt paa Bane for St. Saphorin; kun Amsterdams første Borgemester talte under Haanden med ham derom. (Saphorins Depeche af 1 lte Marts.) Smlign hermed, hvad Zachrisson fortæller S. 48^—49 om et Ferslag i en lignende Retning fra Amsterdams første Borgemester til den svenske Chargé d'affaires Heidenstam. Den 3die April forelagde Gallitzin Kejserindens Deklaration af 28de Februar for den hollandske Regering.

2) Ogsaa i en Depeche til Drejer af 21de Marts omtaler han, hvad her var skeet i Holland, som en preussisk Intrigue.

Side 91

et Forbund til Fordeel for England. Om Gallitzin har
handlet uden Ordre eller efter Tilskyndelse fra Panins
Side, vil kun kunne afgjøres ved russiske Aktstykker;
men man er stærkt fristet til at troe, at Dernstorff har
Ret i den Tanke, at Preussen og Frankrig havde hjulpet
ivrig til. Det bekræftes ogsaa ved en Yttring af den
franske Udenrigsminister Vergennes til den svenske GesandtiParisCreutz
om den russiske Deklaration af
der ved at blive Grundlaget for det store væbnedeNeutralitetsforbundstemmedegodt
med dette Skridt
fra Gallitzins Side. Han sagde nemlig: ~ „cette declaration
est louvrage de mr. de Panin, et je Py ai poussé par la
Hollande et par des insinuations indirectes d'un autre
coléul). Forøvrigt forlod den Coureer, som Gallitzin afsendtetilPetersborgmed
Underretning om det hollandske
Forslag, først Haag den 3die Marts og kunde ikke komme
til Petersborg, førend efterat allerede Keiserindens Deklarationvarudstedt.Selv
om derfor de omtalte Forhandlinger
i Holland have Interesse som tidligere end Beslutningerne
i Petersborg, have de ikke havt anden praktisk Betydning
end at have forberedt Stemningen i Holland paa Forbundet.

Den første Underretning om den russiske Regerings Beslutninger i Slutningen af Februar Maaned fik Bernstorff ved en Depeche fra Schumacher af ,^ Februar. Den fortalteomKeiserindensVredeimod Spanien og, at hun uden Panins Vidende selv havde givet Ordre til at lade ruste lo Linieskibe og 6 Fregatter. Harris, som i denne Tid stillede sig paa en meget fortrolig Fod med Schumacher og var glad over disse Rustninger, havde fortalt ham det, og Schumacher vovede ikke at tale derom til Panin. Endnu

1) Zachrisson 1.1. Side 31, Note 1.

Side 92

den ~ Februar troer Schumacher ikke, at Panin veed Noget om Rustningerne; men han er dog ikke tilbøielig til at troe, at dette Skridt vil skaffe England nogen afgjørende Fordeel. Faa Dage efter, at Bernstorff havde modtaget denne Depeche, ankom der „ordres de cabinet" fra PetersborgtilSackeniKjøbenhav n¹), hvis Indhold denne meddeeltedendanskeRegering.De gik ud paa at undersøge, hvorvidt Danmark var stemt for at deeltage i fælles Skridt til at værne om den neutrale liandel og for at affatte en Deklaration derom til de krigførende Magter, som navnlig skulde tilsigte at fjerne al Usikkerhed med Hensyn til Fastsættelsenaf,hvaddervar Kontrebande. Nogle „éclaircissements",somdenrussiskeRegering lod følge med, viste, at det var Spaniens vilkaarlige Fremgangsmaade, der havde fremkaldt dette Skridt i Forbindelse med Rustninger fra Ruslands Side²). Naar Bernstorff sammenholdt disse Udtalelsermed,hvadSchumacherhavde fortalt ham om Rustningerne,kundehanikke opfatte dem som tydende paa Fjendskab imod England³). Ja han havde endog ifølge en Depeche fra Schumacher⁴), som ankom samtidig med den russiske Note, Grund til at troe, at denne var bleven afsendtudenPaninsVidend e⁵). Schumachers Meddelelse

1) Omtrent den 21de Marts; Koureren var afsendt fra Petersborg den 29de Februar.

2) Det har destoværre ikke været muligt hidtil at finde nogen Afskrift af denne Note i Udenrigsministeriets Archiv. Hvad her meddeles om den, er hentet fra Bernstorffs Depeche til Schumacher den 21de Marts.

3) Smlign Ordene i hans Depeche derom af 21de Marts til Kønemann, der dengang var Chargé d'affaires i Stockholm: L'impératrice ria pensée quh VEspagne en prennant une resolution si decidée.

4) Depeche af lBde Febr"". 29de Februar

5) En Depeche fra Schumacher af — April indeholder følgende nærmere Udtalelse herom: C'est en ejfet covime fapprend avec certi- tude a Vinscu de mr. de Panin que les ordres de cabinet envoyés par ce premier courrier, dont V. Exe. fait mention (i Depechen af 24de Marts) ont été expediés et rCayant pas été communiqués en entier h ce Ministre (qui n'a eu que le temps de les accompagner de quelques lettres particuliéres de sa part pour les ministres) je ne suis pas surpris quHls ont été peu favorables h VEspagne. Afsendelsen af disse ordres de cabinet af i? Februar er ikke omtalt i nogen tidligere Fremstilling af Neutralitetsforbundets Historie. Men det er aabenbart dem, som Harris hentyder til i sin Depeche af 25de Februar ti] Lord Stormont og endnu tydeligere i 7de Marts sit Brev af samme Dato til Eden i Kjøbenhavn. Hermann har misforstaaetham (Gesch. des russ. Staates VI. 87). Da han ikke har lagt Mærke til, at den 28de Februar, som Datum for Keiserindens Deklaration, er regnet efter gammel Stiil, lader han Harris's Udtalelser i dette Brev angaae denne Deklaration. Han har derfor lagt en urigtig Betydning ind i Brevet, hvori man ingenlunde kan sige, at Harris udtaler nogen Ærgrelse. — Bernstorff siger i sin Depeche til Schumacher af 21de Marts, at lignende „ordres de cabinet" ere afsendte til Stockholm og Berlin; men Zachrisson taler ikke herom. Indeholder det svenske Rigsarchiv virkelig Intet, der tyder derpaa?

Side 93

om, hvorledes den preussiske Gesandt Goertz havde truffet Panin i et saa slet Humør, at han ikke havde vovet at bringe Udrustningerne paa Bane, som han havde hørt tale om, og om den Ængstelse, hvori Goertz selv var, Alt dette kunde nok give BernstorfT Indtrykket af, at den engelske Indflydelse, støttet af Potemkin, i Øieblikket havde OvervægtenvedPetersborgerHoffet.Men han saae klart, at det endnu var umuligt at danne sig en Forestilling om, hvad det hele Skridt tilsidst vilde føre til, da der rimeligviisvildeværestorStrid imellem de Styrende i selve Rusland, og England ligesaa ivrigt vilde søge at drage Fordeel deraf, som Preussen vilde stræbe efter at give det en imod England fjendtlig Retning. Schumacher skulde altsaa svare forsigtig, og i almindelige Talemaader, at den danske Regering ikke vilde holde sig udenfor en Samvirken

Side 94

i et saa ædelt og ophøiet Formaal som det af den russiske Regering angivne₁). En Depeche fra Schumacher af 2b_*L M^r'!"²) fortalte vistnok om, hvorledes Panin forstod at omstemme Kejserindens Sind, og at Ruslands Skridt vilde blive rettet i det Mindste ligesaa meget imod England som imod de bourbonske Stater; men paa den anden Side omtalte han ogsaa, hvorledes Panin var bange for, at hvis Spanien vedblev at vise Mangel paa Imødekommen, vilde Potemkin let kunne give Sagen en for England heldig Vending.Detkundederforendnu ikke være Bernstorff ganske klart, hvorledes Rusland tilsidst vilde stille sig. Nu var det, at den russiske Deklaration til de krigførende Magter af '^^—^ den 26de Marts ankom til Kjøbenhavn for at meddeles det danske Hof i Forbindelse med en Opfordring til det om at gjøre Udkast til et Neutralitetsl'orbund, som kunde beskytte den neutrale Handel i det Hele og var bygget paa de Grundsætninger , der vare udtalte i Keiserindens Deklaration³). Med det Samme fulgte en Depeche fra Schumacher, hvori han gav et Referat af Panins Udtalelser til ham om, hvor naturligt det vilde være for Danmark at slutte sig til de af Rusland paatænkte Skridt. Det blev fremhævet, hvorledes den russiske Deklarationfuldstændigvarbyggetpaa de Grundsætninger, Bernstorff havde udtalt i sit Forslag fra Efteraaret 1778.

1) Depeche af 21de Marts, sammenlign Depecherne til Schumacher af 24de og 28de Marts og Depecherne til Dreyer af 21de og 28de Marls.

2) Allerede Depechen af 21de Februar j\r. 2 tvder paa, at Panin havde 3die Marts * r vundet Indflydelse igjen.

3) Paa samme Tid sendtes lignende Opfordringer til Stockholm, Haag og Lissabon. Zachrisson omtaler S. 26 ff. de Forhandlinger, der fremkaldtes herved for Sveriges Vedkommende.

Side 95

Og naar Sacken havde faaet Ordre til at foreslaae DanmarkatslutteetForbund, da meentes der et Forbund med næsten samme Forrnaal som det af Danmark i 1778 foreslaaede, og ligesom man ønskede at benytte de af Bernstorff dengang gjorte Forslag som Grundlag, saaledes vilde det staae ham frit for at gjøre yderligere Forslag, hvis han meente, der var Noget enten at tilføie eller at borttage; Panin, som havde den meestuindskrænkedeTillidtilham,vilde være usigelig glad ved' at høre hans Udtalelser i den Henseende. Og da det var Panins Ønske, at hele Europa skulde blive overbeviist om den nøie Forbindelse, der herskede imellem Hofferne i KjøbenhavnogPetersborg,vildehan være „infiniment enchanté", hvis Danmarks og Ruslands Traktat kunde blive afsluttet førend nogen anden, for at tjene som Grundlag for den Ordning, man vilde træffe med de andre neutrale Magter,iblandthvilkedetvilde være af Vigtighed at tage Holland, Portugal og især Sverige med. Det danske og russiske Hof vilde have det i deres Magt at gjøre sig til „les législateurs de VEurope d'une fagon dont meme la posterité la plus reculée se rappellera avec gratitude et reconnaissance".

Utvivlsomt havde Panin her gjort, hvad han formaaede, for at smigre den danske Regering. Intet kunde være en bedre Anbefaling for Deklarationen og Forslaget om et Neutralitetsforbund, end naar man kunde fremhæve den store Lighed, der var imellem dem og Bernstorffs eget tidligereForslag.I Virkeligheden var der ogsaa en stor Lighed, forsaavidt den russiske Regering fuldstændig havde optaget de af Bernstorff opstillede folkeretlige Grundsætninger. Men dog kan man have Grund til at tvivle paa, om denne syntes om nu paa en Maade at faae sit eget Forslag tilbage.Selvom

Side 96

bage.Selvomhan endnu ikke havde opgivet Haabet om, at det engelsksindede Parti tilsidst vilde faae Overmagten i Petersborg, saae han dog tydelig, at Forhaabningerne, om ved en væbnet dansk-russisk Mægling paa eengang at hjælpe England og skaffe Danmark vigtige Indrømmelser fra dettes Side, ved det russiske Forslag vilde blive betydelig mindre. Og omend dette, hvad Principerne angik, var ligt med hans eget, saa var der den store Forskjel, at det var bestemttilstrax at omfatte alle vigtigere søfarende neutrale Stater, medens han selv havde foreslaaet et Forbund, der, i det Mindste i Begyndelsen, kun skulde omfatte Rusland og Danmark, Englands gamle Allierede. Man vilde efter det russiske Udkast ikke blot strax faae det fransksindede Sverige med, men ogsaa Lande, der laae Norden saa fjernt som Portugal og Holland, hvoraf det sidste ovenikjøbet med sin store Handel for Øieblikket stod i et meget spændt Forhold til England. Der synes hos adskillige danske Statsmænd ingen Tvivl at have været om, at den hele Plan stærkt nærmede sig til at være en Chimære. Schumacherkritisererden skarpt¹). Han mener, at medens Rusland og Danmark vilde kunne hjælpe hinanden meget ved et Forbund, vilde Sveriges, Hollands og Portugals Tiltræden,daethvert af disse Lande havde sine særegne Interesser,svækkedet Hele, saaledes at det næsten vilde blive uden Betydning. Ideen, siger han, kan være smuk nok; men hvorledes vil man bilde sig ind, at Hollænderne f. Ex., hvilke Traktater de end sluttede, vilde tage Repressailler,fordiet portugisisk Skib var blevet opbragt af Spanierne,ogsæt at Englænderne paa samme Tid bemægtige sig et hollandsk Skib, hvor skal man da først sende den

1) Depeche af — Marts. 14

Side 97

forenede Flaade hen. Hvor forbausende en Plan er det ikke, at Rusland,- en Stat, som aldeles ingen Søhandel driver¹), og som maaskee sender 4 Skibe ud om Aaret, vil paatage sig at beskytte Hollændernes Handel, som have mere end 4,000 Skibe? Schumacher antager ogsaa, at Panin selv har indseet dette, men at det Skridt, han har gjort, var hans eneste Middel til at hindre Harris fra at trække Rusland ind i Krigen paa Englands Side²). Han mener forøvrigt, at man kan vædde 1000 imod 1 paa, at de russiskeSkibe,efterat være blevne udrustede „tellement quettement"villeblive liggende og raadne i Havnene. Ligesaa skarpt kritiserede Dreyer Forslaget³), og hvad Rernstorffangaaer,da seer man ham i flere Henseender være misfornøiet med Ruslands Fremgangsmaade, man seer ham fremhæve Vanskeligheder, som Sagen medførte i sin Udførels e⁴), og, hvad der er nok saa vigtigt, prøve paa efter Evne at give den en heldigere Vending.

Han indsaae imidlertid Nødvendigheden af, at den russiske Regering fik et imødekommende Svar. Allerede den 29de Marts afsendte han efter dens Ønske et Udkast til et væbnet Neutralitetsforbund, som her følger.

L'étroite et fidele araitié, qui se trouve si heureusement
établie entre Sa Majesté le Roi de Dannemarc et Sa Majesté
L'lmpératrice de Toutes les Russies ayant engage L.L. Mt^S k

1) Man maa huske paa, at Rusland dengang ikke eiede Finland, og efter hvad dets Regering selv erklærede, var den russiske Skibsfart kun meget ringe (see S. 131—132).

2) Heller ikke Goertz mener (1.1. S 38), at nogen Interesse for den neutrale Skibsfart havde Deel i dette Skridt.

3) Depeche af 4de April.

4) Stærkest maaskee i Depechen til Schumacher af 25de April; see ogsaa Depechen til Samme af 9de Mai.

Side 98

réunir leurs soins pour pourvoir k la seureté souvent troublée du commerce et de la navigation de leurs sujets, etparticuliérement convaincnes de la necessité de défendre dans le moment actuel d'une guerre allumée entre plusieurs puissances de l'Europe, et de mettre å couvert leurs droits et leurs interéts, ont trouvé bon de faire la présente convention et de donner pour eet effet pleinpouvoir k qui aprés s'étre communique et avoir echangé leurs pleinpouvoirs teis qu'ils sont inserés k la fin du present acte, ont conclu le traité et arreté les conditionssuivantes:

§ I.

LL. MlMf déclarent d'un commun accord, que c'est leur resolution sérieuse et sincere, de vouloir continuer å observer la neutralité la plus exacte entre les puissances belligérantes et å ordonner å leurs sujets sans exception et sous les peines les plus graves, de se conformer k eet égard k leurs intentions sans y donner la moindre atteinte de quelque maniére ou sovs quelque pretexte que ce soit.

§ H.

Mais autant que L.L. Ml^ll ont et auront toujours å coeur d'observer, et de faire observer ce qui est dit ci dessus, autant eroyent elles aussi de leur devoir, de défendre et de soutenir le commerce de leurs sujets et la liberté de leur navigation, et de ne pas souffrir que ceux qui n'ont aucune part k la guerre actuelle, se trouvent exposes aux inconvenients qui en resultent. Pour eet effet et pour y parvenir plus seurement, L.L. MSM? sont convenues de se lier par un traité actuel, d'unir lenrs intreéts et de veiller chacune k ceux de l'autre comme aux siens propres, de faire par consequent cause commune, et d'employer pour eet effet autant que le ,besoin l'exigera, toutes les forces de leurs empires et royeaumes, en commeneant dés k present de faire equipper et de mettre en etat d'agir, une partie considerable de leurs flottes.

§ 111.

Mais comme il est tres nécessaire de fixer ce qu'on eutendpar

Side 99

tendparles droits des peuples neutres, fondes sur la liberté naturelle et sur le code primitif des nations, toujours avoué lorsqu' un interét particulier ne s'y est oppose et servant de base å la plupart des conventions conclues par les puissances actuellement en guerre, L.L. M^sii| declarent et conviennent, qu' Elles n'étendent pas leurs pretensions au delå de celles, qui suivent:

1) que leur pavillon, et tout vaisseau et båtiment armé
en guerre, qui le porte, soit parfaitement respecté.

2) que les vaisseaux marchands de leurs sujets puissent
naviguer librement de port en port et sur les cotes des nations
en guerre.

3) que leur pavillon couvre les efféts appartenants aux
sujets des nations en guerre, les seules marchandises de contrebande

4) que rien ne soit compris sous le terme de. contrébandey relativement aux sujets de Sa M?M le roi de Dannemarc, que ce qui est declare comme telle dans ses traités actuellement subsistants avec la France et la Grande Bretagne, ce que Sa dite Majesté consent aussi å avouer comme telle vis å vis de toutes les autres puissances de l'Europe, et relativement aux sujets de Sa M!li Impii, ce qui est énoncé expressement comme telle dans ses traités avec la Grande Bretagne, ce que Sa MiH Impli adopte également comme une regie générale vis å vis de toute autre nation.

5) qu'on n'étend par un port bloqué, dont selon un usage universel l'entrée est défendue å tousles vaisseaux neutres, qu'un port, dans lequel un tel båtiment ne peut entrer sans un danger evident, å cause des dispositipns faites pour l'empécher par des vaisseaux de guerre, stationnés de pres, formant une attaque veritable et un blocus serieux et effectif.

6) que les vaisseaux neutres ne soient arretés que sur de justes causes et sur de soupcjons évidents, qu'ils soient jugés sans retard, uniquement aprés leurs documents et aprés Jes reglements communiques auparavant aux puissances neutres et

Side 100

concertés avec elles, puisqu'il est évidemment juste, que les gouvernements des deux peuples conviennent entre eux des ordonnances qui doivent servir de regies å leurs sujets, que la procedure soit toujonrs uniforme, prompte et legale, et qu'on accorde des dedommagements suffisans å ceux qui ont fait des pertes, sans avoir été coupables.

§ IV.

L.L. M= déclarent expressément, qu'elles ne prétendent point deroger par cette convention aux traités qui sont reconnus subsister entre elles et les puissances en guerre, qu'elles les regardent toujours comme obligatoires pour les parties interessées, qu'elles n'unissent réciproquenaent point leur cause relativement aux doutes ou aux differends, qui pourroient exister ou s'elever sur leurs interpretation, et qu'elles ne s'engagent réciproquement qu'å s'employer dans tous les cas de ce genre, å intervenir l'une pour l'autre d'une maniére amicale, å coneilier les différends, et å rapprocher les principes contestés, de ceux, qui ont été énoncés ci dessus.

§ V.

L.L. M^ff s'engagent egalement å avouer ces niernes principes dans la suite du terns, vis å vis de toutes les puissances qui s'uniront avec elles pour les soutenir ou qui les reconnaitront et les adopteront pour. la regie de leurs procedures, de leurs decisions, et de leurs demarches.

§ VI.

Ou convient aussi de part et d'autre de ne point prendre une part directe aux suites des différends entre les puissances qui pourrpient accéder å la présente convention, et celles qui sont en guerre, nés avant la signature du present traité, å moins que leur decision ne fixe les principes généraux, qui regleront finalement cette liberté de commerce et de la navigation, dont le soutien et la conservation fait l'objet de l'acte present, ou qu'il s'agisse d'actes de violence continues, destines å fonder un systéme oppressif pour toutes les nations neutres de l'Europe en general.

Side 101

§ VII.

S'il arrivoit malgré tousles soins les plus attentifs et les plus amicals employes par les deux puissances, et malgré l'observation de la neutralité la plus parfaite de leur part, que leurs sujets souffrissent prejudice ou dommage par les vaisseaux de guerre ou par les armateurs de quelque autre puissance, de quelque maniére que ce fut, que le fait fut averé et manifestement contraire contre les traités, le droit des gens et les principes ci-dessus énoncés, alors L.L. M|lS^ denaanderont incessamment et de concert, sans jamais separer leurs interéts et ceux de leurs sujets, une satisfaction entiére et un dédommagement en plein des abus, au souverain de la nation, dont ils auront å se piaindre, et uniront leurs representations, qui seront toujours conformes å leur amitié pour ces puissances et a leur désir de vivre avec elles dans la meilleure intelligence, tnais d'ailleurs remplies de force et de dignité.

§ VIII.

L.L. M*JM ne doutent aucunement de l'effet de ces demarches dans chaque cas particulier. Seures de suivre toujours les lois de l'équité la plus parfaite, decidéés å n'insister sur leurs droits méme les plus evidents gu' avec cette moderation qui caractérise tous leurs procedés, elles ne peuvent que se flatter d'un retour conforme å leurs voeux; elles attendront aussi un terns entiérement suffisant, que la satisfaction qu'elles seront dans le cas de demander, leur soit donnée, mais si on la leur refusoit, elles ne balanceront plus å procurer par la voye des répressailles (qu'on n'étendra cependant jamais au délå de leur objet) ou de telle maniére que les cireonstances pourront l'exiger dans toutes les mers de l'Europe, la seule Baltique exceptée, å Elles et å leurs sujets, la justice qui leur est due, et aucune des parties contractantes ne sera en droit de refuser å l'autre une jonction et union entiére d'interéts, des vues, et d'efforts pour obtenir le but propose.

§ IX.

L.L. MiM? conviennent outre cela de continuer a veiller å

Side 102

la seureté entiére de la mer Baltique, et de maintenir aussi
la tranquilité de la mer du Nord, autant que les circonstances
et l'interét de leurs etats le rendront nécessaire.

§ X-

S'il arrivoit que l'une ou l'autre des deux puissances, ou toutes les ensemble, å l'occasion ou en haine de la présente convention, ou pour quelque cause qui y eut rapport, fut inquietée, molestée ou attaquée, il a été également convenu que les deux puissances feront cause commune pour se défendre réciproquement, et pour travailler et agir de concert å se procurer une pleine et entiére satisfaction.

§ XI.

Ce traké subsistera dans toute sa force et vigueur jusqttes å ce que la paix ait mis fin å tous les differends actuels subsistants entre les puissances de l'Europe, ou que les circonstances du tems et des affaires exigeront ou donneront lieu å d'autres arrangements plus conformea au but qu'on se propose.

§ XII.

Désque cette convention sera ratifiée et que l'échange en aura été faite, les hautes parties contractantes prendront soin de la communiquer de bonne foi et conjointement, et d'un cominun accord, par leurs ministres accredités aux cours etrangéres, et nomnaément å celles qui sont actuellement en guerre, en y joignant les protestations et les asseurances de la plus parfaite neutralité, et en leur faisant connoitre, combien L.L. M— attendoient et se promettoient de leur amitié et de leur esprit de justice, qu'elles reconnoitroient l'équité et l'intention pacifique de cette convention, et donneroient å tous leurs officiers et commandants de leurs vaisseaux de guerre, ainsi qu'å leurs arinateurs des ordres et des instructions en consequence.

§ XIII.

Le but et Tobjet principal de cette convention étant d'asseurerla
liberté générale du commerce et de la navigation,
L.L. MlMl conviennent et s'engagent d'avance de consentir que

Side 103

d'autres puissances également neutres y accédent, en partageant
les priucipes, ainsi que toutes les obligations et les avantages.

§ XIV.

La ratification de ce traité et son echange doit étre faite
dans 4 semaines, ou plutot si faire se peut, aprés le jour qui
sera marqué et indiqué dans la suite.

Ainsi fait et conclu en vertu de nos pleinpouvoirs respectifs,
et confirmé par la signature de nos noms. En Foi de
quoi nous avons signe et apposé le cachet de nos armes.

Articles secrets et séparés.

§ I.

L.L. MiHf conviennent de mettre dés å present un nombre considerable de leurs vaisseaux de guerre en etat de mettre k la voile, pour agir ou le besoin l'exigera: et de les entretenir dans le méme etat, aussi long terns que la guerre durera entre les puissances belligérantes. Sa Ms= Impli fixe pour eet effet le nombre å 15 vaisseaux de ligne et 4 frégattes, et Sa MHI Danoise å 10 vaisseaux de ligne et 4 frégattes.

§ 11.

L.L. MåHf s'engagent cependant réciproquement d'augmenter cette force dans la méme proportion qu'elle vient d'etre fixée ci-dessus, aussi tot que les circonstances l'exigeroient, ou qu'on aura une force plus redoutable å combattre, ou que les autres puissances neutres refusassent d'aecéder å la méme mesure.

§ 111.

La situation des lieux rendant le terme tres court, ou les flottes de Sa M^å Imp!! peuvent agir hors de la Baltique, lorsque la durée de la campagne doit étre calculée sur la nécessitéde rentrer de bonne heure dans les ports de sa domination,ou sur la seureté retardée dans le printems. Dans cette consideration et pour ne pas donner lieu par lå å des plans et å des entreprises nuisibles de la part des ennemis communs, Sa Mii? Imp= s'engage de faire hiverner, aussi souventque

Side 104

ventquele cas de faire agir ses flottes existe, ou qu'il puisse se supposer comme tres procbain, une partie considerable de ses vaisseaux, å Copenbague, pour que rien n'arréte la jonetiondans les moments ou l'utilité commune l'exigera. Sa M= Danoise s'engage de son coté de faire tous les arrangements nécessaires pour que ces vaisseaux et leurs equipages puissent étre soignés ici comme les siens propres.

§ IV.

Ou convient de part et d'autre de s'entendre aussi tot que le cas d'uue jonction des escadres existera, de tout ce qui regardera le commandement å son tour, ainsi que les instructions communes et toutes les formes qui en dependent. L'amitié

et l'uiiiou la plus intime guidéra ces arrangements et Sa MtU Danoise consent d'avance avec plaisir, que le tour commence par l'amiral de la Russie et que le premier commandement lui soit dévolu.

§ V.

L.L. MIH? conviennent d'inviter les autres puissances neutres et nommément la Hollande, la Suéde et le Portugal d'acceder å la presente convention, et comme l'utilité de cette accession est evidente, elles ordonneront leurs ministres accrédités dans ces cours d'employer tous leurs soins et tous les nioyens possibles pour les y engager. Ces articles separés et secrets seront censés et. regardés comme faisant partie de la convention méme et seront signés et changes de la méme maniére, en foi de qvoi nous soussignés en vertu de nos pleinpouvoirs ont signe et apposé les cachets de nos armes comme ci dessus.

Som tidligere er omtalt, havde Bernstorff dengang endnu ikke opgivet Haabet om, at den engelske Indflydelse vilde faae Overhaand ved Petersborger-HofFet, og klog Politik bød saa hurtig som muligt at indsende et Forslag til Rusland; maaskeekunde han ved den Form, haa gav det, bidrage til at stemme den russiske Regering i den Retning, han ønskede, inden der gjorde sig Indflydelser gjældende fra andre

Side 105

Sider. Hvor naturlig en saadan Tanke var, kan man see af en Depeche fra Schumacher af Marts, hvori denne fremhæver, at alle Panins Samtaler vise, at han ønsker en nærmere Sammenslutning med Danmark end med de andre Magter. Schumacher opfordrer derfor Bernstorff til at skynde sig med Svaret, han vil da have Leilighed til at forme Traktaten efter eget Ønske og paavise de Vanskeligheder,„qu.une demarche trop étendue et trop generate" kunde volde. Men uheldigviis blev Coureren, som afsendtesmed det danske Svar, forsinket paa Veien. Han kom først til Petersborg dermed omtrent i Midten af Mai, og den Indflydelse, som den danske Regering herigjennem havde haabet at kunne udøve, medens der endnu var Leiligheddertil, fik ingen Betydning. Det var saa langt fra, at Danmark og Rusland i denne Tid kom hinanden nærmere,at tvertimod Forholdet i flere Henseender blev spændt.

Et Punkt, hvori Bernstorff strax var misfornøiet med den russiske Regering, var af formel Natur, nemlig med Hensyn til Bekjendtgjørelsen af Deklarationen af ™l™i""' Det var ikke blevet sagt den danske Regering med tydelige Ord, om denne Deklaration var sendt til London, Paris og Madrid, eller om man blot havde meddeelt den til de neutrale Magter, i den Tanke, først at bekjendtgjøre den for de krigførende Stater, naar Forbundet var blevet sluttet. Sacken var ikke istand til at give en bestemt Oplysning derom¹). Men Bernstorffhavde Grund til at troe, at den virkelig var afgivet, og han ansaae det i saa Fald for at være et urigtigt Skridt fra Ruslands Side, da Deklarationen kun vilde faae Betydningved Neutralitetsforbundets Dannelse, og den derfor

1) Depeche til Schumacher af 31te Marts Nr. 1.

Side 106

ikke burde bekjendtgjøres, førend Forbundet var dannet; Danmark kunde ikke indlade sig paa at udstede en sa,adan Erklæring, blandt Andet fordi det var forskjellig stillet til de forskjellige krigførende Magter. Det havde Handelstraktater med England og Frankrig, men ingen med Spanien; og medens Frankrig anerkjendte de Grundsætninger, Danmark opstillede med Hensyn til den neutrale Skibsfart, og Englandgjorde det enkelte af dem stridige, saa krænkede Spanien dem alle¹). Derfor havde han ogsaa i en Note, som blev overrakt Sacken d. 26de Marts²), bedt den russiskeRegjering, naar den udstedte Deklarationen, da at sætte deri „que dest de concert avec le Dannemarc, autant que ses trakés subsistants avec les puissances helliger antes peuvent le permettre.^u I April fik ban Vished om, at Deklarationenvirkelig var afgivet³). Man tager næppe Feil i at antage, at Bernstorff ikke blot misbilligede dette Skridt, fordi han fandt det uhensigtmæssigt, men væsenlig, fordi Rusland her havde handlet alene, fordi det vilde have Æren af at opstille Grundsætninger, som kun kunde faae Gyldighed,ved at de andre søfarende Stater sluttede sig til dem. Ligesom den svenske Regering fandt Tonen i Deklarationen hovmodig⁴), saaledes fandt Bernstorfl sikkert det hele Skridt fra Ruslands Side anmassende⁵).

Fremdeles var det Bernstorff i høi Grad übehageligt,jomere
han fik sikker Underretning om, at det

1) Depeche til Schumacher af 31te Marts Nr. 2.

2) Om denne Note see nærmere S. 113.

3) Depeche til Schumacher af Bde April.

4) Zachrisson S. 27.

5) Man erindre hans Misnøie det foregaaende Aar over Ruslands Deklaration med Hensyn til Forbundet, som det havde foreslaaet Danmark.

Side 107

imod England fjendtligsindede Preussen havde stor IndflydelseiPetersbor g¹), og at Forbundet maatte tage en Cbarakteer, der var lidet gunstig for England²). Et Hovedpunktvari denne Henseende Spørgsmaalet om Hollands Tiltrædelse. Ligesom han i og for sig betragtede HollændernesomDanmarks værste Handelsrivaler, med hvis Skjæbne han kun havde liden Sympathi, saaledes havde han ogsaa fundet Englands Skridt imod den hollandske Konvoy den 3lte December 1779 ganske naturligt³). Han var ganske af den Anskuelse, som Harris havde udtalt for Schumacher, at Danmark var langt fra at kunne have nogen Interesse af, at Hollands Handel blev beskyttet, da tvertimoddetsegen Handel vilde vinde, naar Hollændernes led⁴). Det vilde derfor, siger Bernstorff, være „une faute incroyable",hvisde neutrale Magter forenede sig for at bevare Hollænderne en Fordeel, som var til Skade for deres egen Handel⁵). Og han vidste fremdeles, at det ikke var tomme Ord, som Harris ved samme Leilighed havde åagt til Schumacher,atskjøndt England gjerne saae Danmark i et nøie Forbund med Rusland, vilde det blive „grfåvement offensée", naar det mærkede, at Forbundet tilsigtede at værne om HollandsHandel.Men Fjendskab med England var det, han sidst

1) Herom taler Schumacher i sine Depecher af Marts, n A n^>

2) I en Depeche af 30te Mai til Dreyer udtaler han sin Frygt for, at al den Virak, der offres Keiserinden, skal bringe hende ud af Ligevægten, og at der deraf skal komme „des situations tres critiques pour VAngleterre et pour le petit nombre des puissances qui en désirant de voir son orgueil humilié voudroient cependant la conserver dans la balance de son pouvoir". Cfr. Depecherne til Samme af 10de og 24de Juni.

3) Depeche til Dreyer af 22de Januar,

4) Schumachers Depeche af 13/24 Marts.

5) Depeche til Schumacher af 15de April.

Side 108

vilde have. Det var ham under- saadanne Forhold dobbelt trykkende at see, hvor nøie en Forbindelse der i Haag var imellem den russiske Gesandt og, deels det franske Parti her, deels Preussen, eller at høre om, hvorledes Preussen tog sig af Hollands Interesser i Petersborg¹). Og paa den anden Side var han misfornøiet over, at man i Rusland ikke nok tænkte paa Spaniens Overgreb. Disse havde været langt større end Englands; men Preussen og Frankrig arbeidedeog,som det syntes, med Held paa at faae Keiserinden til at oversee dem i Sammenligning med de engelske.

Omvendt viste der sig ogsaa Misstemning fra den russiskeRegerings Side imod Danmark. Ligesom Bernstorff havde været utilfreds med, at Deklarationen var bleven afgivet saa tidlig til de krigførende Magter, saaledes var det Peterborger Hoffet übehageligt, at Danmark ikke vilde indladesig paa at udstede en lignende Deklaration²). Det har aabenbart ønsket det, for at Danmark derved skulde gaae saa langt frem, at det var nødt til fuldstændig at følge Rusland, naar det kom til Konventionens Afslutning. Men Bernstorff vilde ikke indlade sig derpaa; det var længe forgjæves, at Schumacher skrev³), at man ikke kunde afslaae Ruslands Anmodninger i den Retning uden at saare dets Regering paa en følelig Maade, og at han troede, man endog vilde tage Danmark det ilde op, hvis det var den af de neutrale Magter, der tøvede længst med at rette sig efter de russiske Ønsker i denne Henseende. Bernstorff misbilligede baade et saadant Skridt i og for sig, og ansaaeRuslands

1) Schumachers Depeche af 20/31 Marts.

2) See Bernstorffs Depeche til Schumacher af Bde April og 10de 7 Juni, og Schumachers Depeche af j^ Juli.

3) Depecher af Mai.

Side 109

saaeRuslandsFordringer for anmassende. Il est, skriver han i den Anledning til Schumacher¹), tres difficile de convenir entiérement avec une cow qui ne concerte point ses demarches avec ses amis mais qui execute les siennes et demandeensuite qu'on les imite avec exactitude. C'est plutdtle plan dune puissance qui se croit décidée (?) h tous égards, dont Vamitié est protection et les resolutions un oracle infdtllible.

Fremdeles var den russiske Regering ingenlunde udeelt tilfreds med det Forslag til en Konvention, som Bernstorff havde sendt den. Schumacher skriver ~ April til Bernstorff,atmani det russiske Ministerium haaber, at Danmark„purementetsimplemen t^u vil tiltræde dets Forslag, og at Udtalelserne derom have en saadan „ardeur", at Danmarkaabenbartikkevil kunne vægre sig derved uden stærkt at støde den russiske Regering. Men baade BernstorifsKonventionsforslag,ogendnu mere en Note, han med det Samme overrakte Sacken, gav Rusland et levende Indtryk af, at han ønskede at give det hele Forbund en for England saa heldig Vending som muligt. Panin yttrede om hans Forslag til den svenske Gesandt i Petersborg, at det var saa fuldt af Yttringer af Ængstelse, Hensyn og Partiskhed for England²), at det nødte Rusland til -at opstilleetKontraforslag.Det var dette russiske Forslag, som med nogle Smaaforandringer blev vedtaget som ForbundsaktimellemRuslandog Danmark den 9de Juli³), og siden blev tiltraadt af næsten aile andre neutrale Magter i Europa. Undersøger,man nu, hvori de Mangler bestode, der ifølge en russisk Opfattelse skulde findes i det danske

1) 13de Juni.

2) Zachrisson S. 37.

3) Trykt bagved nærværende Afhandling som Bilag I.

Side 110

Udkast, og man derved lægger en Sammenligning til Grund imellem dette og det endelig vedtagne russiske Forslag, da er det for det Første ganske vist, at hele Tonen er forskjellig.BernstorffledsagerUdtalelserne om de Skridt, som de forbundne Magter kunde blive nødte til at gjøre, med Forsikkringer om Venskab og Forhaabninger om at bevare den gode Forstaaelse med de krigførende Magter; naar han taler om, at man i visse Tilfælde'*_maa tage Repressailler, tiiføier han strax, at man aldrig vil lade disse gaae videre end til selve den Gjenstand, de angaae (g VIII) o. L. Han viser en større Varsomhed, f. Ex. ved den bestemte Forsikkring om, at Konventionen ikke skal gjøre noget Skaar i de Traktater, der ere indgaaede imellemdekontraherendeMagter og de krigførende Stater, og at Foreningen slet ikke skal angaae Stridigheder, som kunne opstaae i Anledning af disse ældre Traktaters Fortolkning o. s. v. (g IV). Denne Bestemmelse findes ikke i det russiskeForslag,ogden er vistnok bleven opfattet af Panin som fremkaldt ved Bestræbelsen for at undgaae et Brud med England. Thi skjøndt her tales om Forholdet til alle de krigførende Magter, kunde det ifølge russisk Opfattelse kun faae Betydning med Hensyn til England, da det vilde blive denne Magt, som efter Panins Politik maatte komme til at føle sig saaret ved Forbundets Stiftelse. Det danske Forslag havde imidlertid værre Mangler. Hvor charakteristisk er ikke f. Ex. Forskjellen paa dets og det russiske Forslags Begyndelse? I det første tales simpelthen om, hvorledes Venskabet imellem Danmark og Rusland har bragt de to Stater til at slutte Konventionen; men i det russiske fremhæves Keiserindens Deklaration af 28de Februar paa en paafaldende Maade; det er Keiserinden,somharvillet „veiller au maintien des droits communs

Side 111

des peuples", det er hende, der har forenet de neutrale Magter om en Sag, som er af yderste Vigtighed for dem alle, og ogsaa vil være det i Fremtiden, da det gjælder om at fastsætte et „systtme permanent et immuable" for de neutrale Staters Rettigheder og Forpligtelser. Det blev utvivlsomt taget Bernstorff ilde op, at han ikke med et Ord havde berørt denne Keiserindens store Fortjeneste. Fra alle europæiske Stater, undtagen England, modtog hun de meest smigrende Udtalelser over det Store og Skjønne i hendes Plan; man kaldte hende „la Ugislatrice de VEuropeetlarédactrice dun code maritime pour touten les nations". Men med med al Catharinas Talent og Dygtighedbesadhunogsaa en meget stor Fruentimmerforfængelighed.Schumacherhavdemed Rette i Efteraaret 1779 udtalt, at Tanken om at kunne figurere i alle Aviser som den, der spillede en glimrende Rolle, utvivlsomt vilde faae en afgjørende Indflydelse paa de Beslutninger, hun vilde fatte¹). Han hævdede allerede dengang, hvor nødvendigt det var at smigre for hende, og han omtalte²), hvorledes næsten alle Diplomater derfor i deres ikke chiffrerede Depecher,sommanvidste bleve læste og afskrevne af det russiske Postvæsen, omtalte hende med den største Smiger og gave hende høitklingende Benævnelser som „larbitre de VEurope" og „protectrice de ses voisins". Navnlig undloddenfranskeGesandt aldrig i sine Depecher at sætte en Fortale med en stærk Panegyrik over hende. Under saadanne Forhold fandt man det vistnok utilgiveligt af det sædvanlig saa opmærksomme Danmarks Minister at undlade

1) See Side 59.

2) Depeche af 29de Oktober/ 9deNovember 1779.

Side 112

alle slige Udtalelser i et Konventionsforslag. Enten har Bernstorff ikke tænkt derpaa, eller ban var for stolt til at ville prise den russiske Regering for Ideer, som den for en stor Deel havde laant fra ham selv.

Endnu et Par andre Forskjelle imellem det danske og russiske Forslag maae mærkes. Det første indeholder i sin 3die hemmelige Artikel, at Keiserinden paa Grund af, at de russiske Havne pleie at være tilfrosne saalænge, lover, naar det behøves, at lade en Deel af sine Skibe overvintre i Kjøbenhavn. Dette Løfte mangler i det russiske Forslag, som kun fremhæver Forpligtelsen for den danske Konge til at lade de russiske Krigskibe overvintre i sine Havne. Fremdeles vil det russiske Forslag (g IX, smlign. Indledningsordene og I V i de separate Artikler) gjøre Traktaten til Grundlaget for en Slags permanent Lov i Fremtiden; men det danske Forslag (g XI) begrændser Traktaten indenfor de da udbrudte Stridigheder, eller saalænge indtil nye Forhold kunde bevirke, at andre Forholdsregler bedre vilde føre til det foresatte Maal. Men, hvad der vistnok er det Vigtigste, §§ IV og V i det russiske Forslag mangle i det danske. Derefter skulde de Eskadrer, man udrustede, indtage saadanne Stationer, at de kunde tjene til Konvoyer, og det ikke blot for Skibe fra deres eget Land, men ogsaa for den medkontraherende Stats Handelsskibe. Denne Bestemmelse vilde den danske Regering vistnok ikke have noget imod, hvis Talen kun havde været om Rusland, der havde en saa lille Handelsmarine; men efter g X vilde den ogsaa komme til at lade sine Skibe konvoyere andre Staters Handelsfartøier, der tiltraadte Forbundet¹).

1) At den hemmelige Årtikel, som er tilføiet til det russiske Forslag, mangler i det danske, kan man næppe tillægge Betydning.

Side 113

Medens flere af de tidligere nævnte Forskjelle imellem det danske og russiske Udkast ogsaa findes, naar man sammenligner det sidste med det, den svenske Regering indsendte til Petersborg¹), indeholdt det svenske netop denne vigtige Paragraph. En tydelig Udtalelse fra BernstorffsSidevidner om, hvor meget han havde imod en saadan Bestemmelse. n^Je prévois, skriver han den 17de Juni til Schumacher, avec peine, qu'on voudra nous faire accéder au plan du stationnement des escadres aux paragesfortéloignés, trhs distans Vun de l'autre ou leur utilitéseroitpetite et peut Mre mtme nulle, si ce tiest point le dessein daccorder des convois indistinctement a tous les pavillons neutres, idée si remplie de difficultés, d'embarras et de véritables inconvéniens que je le croirois å peine possibledyentrer." Bag ved denne Udtalelse stikker utvivlsomtdensamme Frygt hos ham, som ovenfor er omtalt, for at nemlig Danmark ved at værne om andre Stater, som optoges i Forbundet, navnlig Holland, skulde komme til at modarbeide sine egne Interesser og endog blive indviklet i Strid med England. Derfor havde Bernstorff ogsaa, skjøndt han efter Ruslands Ønske havde optaget en Paragraph i sit Konventionsudkast, hvorefter Sverige, Bolland og Portugal skulde indbydes til at tiltræde Forbundet, dog med det Samme ladet overrække Sacken den S. 106 omtalte Note, hvorved han fraraadede at nærme sig for meget til disse Magter. Efterat han her først har nævnt, at de danske Gesandter i Haag, Lissabon og Stockholm ville faae Ordre til at understøtte de russiske Gesandter i deres OpfordringertilRegeringerne i disse Stæder, fortsætter han saaledes: „11 ne faut cependant point se cacher que Vaccessiondeces

1) Zachrisson Bilag 15.

Side 114

siondecespuissances ne sera ni aussi utile ni aussi parfaite,quelledevroit l'etre. La Hollande est dechirée par des factions, qui l'empécheront toujours de prendre un parti decisif on de le soutenir, lorsquil aura été arrtté. Sa marineesten mauvais etat: elle manque de matelots¹), sa constitution defectueuse rend I'execution de ses mesures dunelenteur, qui les fait presque toujours échouer: ilrCy a dailleurs plus de vraie dignité dans son systéme, étant trop habitué de la sacrifier aux intéréts de son commerce, qui est trop étendu, pour quil puisse etre défendu partout avec succes. La Suede na dautre droit au titre dune puissance neutre que parce quelle ne prend point une part directe ala guerre. Sa dépendance entiere de la France, rend une neutrality veritable impossible. Elle parlera sans doute, mats elle nagira jamais contre la France et ses allies, et sa marine est dailleurs sur un pied trop peu respectable,pourqui on puisse compter sur elle. Ce dernier cas est aussi celui du Portugal, qui par son éloignement et par sa situation, qui I'oblige a des menagements forces, ne peut gueres devenir utile, que par la retraite, que ses ports offrent aux flottes, qui naviguent dans la mer orageuse,quilenvironne. 11 en resulte que la Russie et le Dannemarc ne peuvent compter avec sureté que sur leurs propres mesures: que c¹ est dans leur union, que la force du noeud reside et quon peut s'en consoler, quand on considere,quunallié foible ou peu stir, est souvent plutot une charge, quun benefice et que la Svede et la Hollande ont outre cela déja des querelles facheuses sur les bras, sur

1) Der var af Storpensionairen for Holland og af Amsterdams Øvrighed rettet Forespørgsel til den danske Regering, om denne vilde overlade Republiken en Deel Matroser som Mandskab paa dens Skibe (St. Saphorins Depecher fra Foraaret 1780/. Dei blev afsiaaet.

Side 115

des objets dune nature fort delicate, cest a dire sur l'attaquedeleurs convoys¹) et le mépris de leur pavillon de guerre, quil est utile de ri avoir ni a partager, ni a venger." Utvivlsomt skal denne Udvikling paavise, at Rusland har betraadt en urigtig Vei, og der fremsættes med ForsigtighedenOpfordring til ikke at indlade sig med disse Magter,ogi ethvert Tilfælde til at vogte sig for en altfor nær Forbindelse med dem. Netop i denne Henseende vilde det være vigtigt at undgaae Forpligtelsen til at konvoyere deres Skibe. Endelig greb Bernstorff i den samme Note Leiligheden til at hentyde paa, hvor nyttigt det vilde være, hvis Ruslandvildeoptræde mæglende til Fordeel for England. Det er aabenbart dette, der er hans Mening, naar han taler om den smukke Rolle, Keiserinden kunde spille ved at „tenir la balance de VEurope, trop visiblement en danger d'etre alterée", og ved at optræde som Mægler ien ødelæggendeKrigog støtte dem, hvem Begivenhederne true med at knuse. Der bør, siger han, Intet staae i Konventionen,somgjør en saa glimrende Rolle vanskelig. — Skjøndt England ikke nævnes, kan der efter hans hele Opfattelseafdettes Stilling dengang og efter hans SympathieringenTvivl være om, at det er dette Land, han vil have Keiserinden til at støtte, inden det knuses²).

1) For Hollands Vedkommende see S. 88. Hvad Sverige angaaer, da hentydes der vistnok til, at nogle svenske Handelsskibe, der seilede under Konvoy, ved Storm vare blevne adskilte fra de konvoyerende Krigsskibe og opbragte af engelske Kapere. Disse Handelsskibe bleve forøvrigt ikke behandlede med Strenghed, smlign S. 119.

2) Zachrisson omtaler S. 42, efter Depecher fra den svenske Gesandt i Petersborg, at England skulde have været indviet i denne Notes Indhold, og at Harris havde kjendt den, længe inden den kom til Schumaeher. Om dette Rygte har været sandt, er vanskeligt at sige; men der er intet Usandsynligt i, at Bernstorff har meddeelt Eden Indholdet af Noten til Sacken. Paa en Tid, da Danmark var midt i Underhandlinger med England om en Alliance, var det naturligt, at dette Land fik at vide, hvorledes Danmark søgte at give Ruslands Forslag saavidt muligt en for England gunstig Retning. Den svenske Gesandt omtaler fremdeles, at Keiserinden skulde have sendt et af hende selv forfattet alvorligt Svar paa den danske Note. Intet i de danske Depecher tyder imidlertid derpaa.

Side 116

Denne Note viste utvivlsomt langt tydeligere end BernstorffsKonventionsudkast, hvor liden Sympathi han havde for den Retning, som Rusland vilde give Neutralitetsforbundet.Det er muligt, at den først er kommen til det russiske Hof med den samme Koureer, der overrakte det danske Konventionsudkast, altsaa i Midten af Mai; men længe forinden have sikkert Depecher fra Sacken underrettetden russiske Regering om de Ideer, der vare udtalteheri. Dette i Forening med den danske Regerings Ulyst til at udstede en Deklaration som den russiske, gjorde Rusland misfornøjet med den¹). Harris's Optræden kunde kun forøge denne Misstemning, forsaavidt han stadig i denne Tid søgte at fremhæve, hvor engelsksindet Danmark var²), og den preussiske Regering skubbede paa sin Side stærkt til. Vistnok stod Goertz, i det Mindste tilsyneladend e³), paa en god Fod med Schumacher, og under en af deres Samtaler i Begyndelsen af Februar, havde han endog villet give denne et tydeligt Vidnesbyrd om det venskabeligeSindelag,

1) See f. Ex. Schumachers Depeche af jg Mai om den Tilbøjelighed, der var i de russiske Regeringskredse til at tillægge Danmark Partiskhed for England.

2) See f. Ex. Schumachers Depeche af jg Mai.

3) Man nodes til at bruge dette Udtryk, naar man seer den i høieste Grad skarpe og uretfærdige Dom, Goertz fælder over Schumacher i sin memo ire etc. S. 51 Note 2.

Side 117

skabeligeSindelag,hans Konge nærede imod den danske Regering. Han havde derfor viist ham en Paragraph i sine Instruxer, hvori der stod, at den danske Gesandt var den, med hvem han kunde tale med størst Tillid; men Schumacher, som saae bedre end han, opdagede strax, ved at kaste et Blik paa Instruxerne, at der bag efter de nævnte Ord fulgte en Sætning, der viste, at denne Tillid kun gjaldt Forholdet til Østerrig¹). Goertz's noget plumpe Fif var altsaa ikke lykkedes ham. Siden troede Schumacher at have opdaget, at Frederik den 2den havde befalet Goertz ingen Tillid at have til Danmark i Alt, hvad England angik³), og efter det nøie Forhold, der netop nu var imellem den preussiske og russiske Regering,er det utvivlsomt, at Goertz bidrog Sit til at stemme Panin ugunstig imod den danske Regering. Denne Stemningblev end yderligere forøget ved den Bitterhed, hvormedDanmark omtalte Spaniens Optræden, en Bitterhed, som visselig havde sin gode Grund, da Spanierne til Trods for alle Forestillinger vedbleve at opbringe alle danske og norske Skibe, som de med eller uden Grund kunde beskylde for at rette deres Kurs til Gibraltar. Den danske Regering søgte at faae Rusland til at understøtte dens Forestillingeri Madrid; men naar Sligt blev bragt paa Bane i Petersborg,hed det strax, at de danske Klager kun vare en Yttring af Partiskheden for England; havde Danmark udstedten Deklaration som den russiske, vilde det ikke længerehave havt Anledning til at klage³). Ny Grund altsaa til Misstemning mellem de tvende Hoffer.

1) Schumachers Deppche af 28de Januar/ Bde febraar.

2) Depeche af j^ Marts, Nr. 2.

3) Schumachers Depeche af 9de Mai og 53 Juni.

Side 118

Forhandlingerne om Konventionens Afsluttelse gik imidlertid langsomt. Forsinkelsen af den Koureers Ankomst til Petersborg, der skulde overbringe det danske Forslag, bidrog naturligviis Meget dertil, og Hurtighed var i det Hele ikke den russiske Regerings Sag i disse Tider. Selv Panins Beundrere bebreidede ham nu som gammel Mand „indolence". Men endelig blev Sagen afgjort; den 30te Juni kom det russiske Konlraprojekt til Forbundsakten til Kjøbenhavn, og efter at der var blevet foretaget en übetydelig Ændring i den første af de separate Artikler, blev det den 9de Juli undertegnet, paa den ene Side af det danske Statsraads Medlemmer, paa den anden Side af Sacken. Dagen iforveien havde den danske Regering udstedt en Deklaration¹) til de krigførende Magter, der stærkt lignede den russiske af 28de Februar, og hvori Danmark erklærede i nøie Overeensstemmelse med Keiserinden at ville hævde de af denne fremsatte 5 Grundsætninger. Heller ikke nu ansaae Bernstorff det for rigtigt at udstede en saadan Deklaration. Men Rusland havde „udtrykkelig forlangt det", for at det kunde være hele Europa et Beviis for, at Danmark vilde gjøre fælles Sag med det, og for denne Fordring meente han, at man burde vige₂).

Selv om Bernstorff ingenlunde har kunnet være tilfredsmed det russiske Forslag heelt igjennem eller kunnet glæde sig over den Stilling, hvori Danmark kom derved, har han utvivlsomt ikke fremsat nogen Hindring imod at antage det. Danmark havde intet Valg; en isoleret Stilling, under Forhold som de daværende, vilde være en Umulighed;man

1) Trykt adskillige Gange, f. Ex. hos Eggers som Bilag XXIII.

2) See hans Forestilling uf Bde Juli til Kongen, som findes i Udenrigsministeriets Arch iv.

Side 119

hed;mankunde ikke udsætte sig for et saadantßrud med Rusland, som vilde have været en uundgaaelig Følge af en Vægring, og desuden vare de Grundsætninger, der forfægtedesved Forbundet, de samme, Danmark selv havde opstillet.Vistnok vilde Bernstorff, som han udtalte i en Depechetil Dreyer af 15de April, ulige hellere have seet England indrømme sig disse Sætninger frivillig, end være med at tvinge det dertil ved et saadant Forbund, saameget mere som det var hans Overbeviisning, at dette aldrig vilde kunne faae England til at anerkjende de Principer, der laae til Grund for det¹). Men han maatte bøie sig for Forholdenes Magt.

12. Hvor lidt Bernstorff imidlertid meente, at Forbundet vilde faae nogen varig gavnlig Betydning, viste han tydelig derved, at han i det første Halvaar af 1780 stedse havde ført særlige Underhandlinger med England om det Spørgsmaal, der allerede i de foregaaende Aar havde været stærkt paa Bane, hvorvidt nemlig vigtige Udførselsgjenstande fra Danmark og Norge, som saltet Kjød og tørrede Fisk, skulde regnes for Kontrebande eller ikke.

Dreyer havde staaet ganske udenfor AllianceforhandlingerneimellemDanmark og England i Aarets første Maaneder,oghan havde ikke med Hensyn til Skibsfartsspørgsmaaletfundetden Imødekommen hos det engelske Ministerium,somhan efter Bernstorffs Meddelelser om Edens Henvendelse til den danske Regering havde ventet. Han meente endog, at nogle svenske Handelsskibe, der havde seilet under Konvoy, men ved Storm vare blevne skilte fra de konvoyerende Krigsskibe og opbragte af engelske Kapere, vare blevne behandlede med Partiskhed i Sammenligning

1) Depeche til Schumacher af 26de September.

Side 120

med den Fremfærd, der vistes danske Handelsskibe. Den engelske Regering vilde aabenbart ikke forandre sine Grundsætninger,saalængeindtil Spørgsmaalet om den politiske Alliance var blevet afgjort. En Ladning salt Kjød, som var ombord i et dansk Skib, der var blevet kapret i Slutningenaf1779 *) og som flere tidligere opbragte havde Navnet Concordia, var nok bleven frigivet i de første Dage af Marts³); men Frifindelsesdommen var kun motiveretved,at denne Ladning tilhørte Skibets Rheder og var saa lille, at den kunde betragtes som nødvendig Proviant for Skibets Besætning paa en lang Reise. I Slutningen af Marts eller i de første Dage af April modtogdenengelske Regering den russiske Deklaration af 28de Februar, der vakte stor Utilfredshed hos den. Skjøndt den i nogen Tid ligesaalidt som Bernstorff ganske opgav Haabet om, at den russiske Regering kunde bringes til en nærmere Tilslutning til den, var Stillingen dog ulige ugunstigereendtidligere, og hiint Haab maatte stedse svinde mere og mere. Men dermed var ogsaa Tanken om et ForbundmedDanmark bleven betydelig svækket³). Kun havde

1) Dreyers Depeche af Ilte Januar.

2) Dreyers Depeche Nr. 20 fra Begyndelsen af Marts.

3) Der findes i Udenrigsministeriets Ardiiv i en Pakke med Sager, \edrørende Neutralitetsforbundet, ogsaa følgende Brev fra Arveprindsen til Bernstorff: ce 20 d'Avril 1780. Mon cher Comte. Votre lettre du 17 d'Avril rriassure que le parti que vous aves pres par raport aux propositions Angloises, est assés con/orme ama faqon de penser. Vous connoissés pleinement mes idéen, et Vous saves, que je ne saurois rrCen départir. Uaffaire étant assés discutée, je Vous rernets les papiers y relatifs: une copie de mon avls joindra les autres quand on aura eu le loisir de la tirer. Sa Majesté qui connoit Votre zéle et Votre travail, wi'a ordonné de Vous envoier Vincluse. Enfin jesvis toujours bien sincérement Votre tres affectionné Fr i der i c h. Skjøndt det er umuligt med Vished at sige, hvilke Forhandlinger dette Brev hentyder til, er der dog stor Sandsynlighed for, at denne Sag „assés discutée" er Allianceforhandlingen, formodentlig paa dens sidste Stadium. Siden hører man Intet om den.

Side 121

den engelske Regering faaet Indtrykket af, at Danmark var velsindet imod. den, og hvad der i den følgende Tid kunde erfares om Bernstorffs Stilling, maatte bekræfte dette Indtryk.Derkunde allerede heri ligge en Grund for den til at komme Danmark imøde, om end ikke med Hensyn til dettes Ønske at faae indrømmet Sætningen: Frit Skib gjør fri Ladning, saa dog med Hensyn til den Fordring, det igjennem flere Aar havde fastholdt, at de ovenfor nævnte Udførselsgj ens tande ikke skulde opfattes som Kontrebande.Dervar saa meget mere Grund dertil, som det var sandsynligt, at Danmark paa sin Side vilde gjøre IndrømmelsertilVederlag, og der paa denne Maade maaskee kunde kastes et Splidagtighedens Element ind i det Neutralitetsforbund,Ruslandvar ved at danne.

Der var netop i Foraarsmaanederne indtruffet flere Tilfældeigjen, som gjorde det magtpaaliggende for Danmark at komme til Ende med dette Spørgsmaal¹); navnlig tog den danske Regering sig det meget nær, at det engelske Geheimeraad havde stadfæstet Admiralitetsrettens Dom om den danske Ladning saltKjød, som var bleven opbragt paa

1) Saaledes det engelske Geheimeraads Dom over et dansk Skib „Johannes og Elisabeth", hvis Ladning, bestaaende af salt Kjød, nok var frigivet, men uden at Eierne havde faaet fuld Erstatning for de Tab, Skibets Opbringelse havde voldt dem (Dreyers Depecher af Ilte og 14de April).

Side 122

det svenske Skib Concordia¹). Bernstorff erklærede derfor Eden i en „alvorlig Samtale", at den danske Konge havde taget den uigjenkaldelige Beslutning at ville hævde og forsvaresine Rettigheder, som vare krænkede ved det engelskeGeheimeraads Kjendelse. Denne indirekte Trudsel hjalp, og Bernstorff kunde den 16de Juni gjøre Indberetning til Kongen om, at Eden havde meldt, at han havde faaet Ordre til at foreslaae den danske Regering at revidere Traktaten af 1670 i det Hele. Da en saadan Revision imidlertidvilde tage længere Tid, blev man enig om foreløbig at slaae en bestemt Fortolkning fast af den omstridte § 3 i denne Traktat, og det blev fra engelsk Side foreslaaet at tage selve det af Danmark i sin Tid til Lord Suffolk gjorte Forslag som Grundlag²). Den danske Regering gik ind herpaa, og Forhandlingerne førte i Konsequens hermed til en Traktat, som blev afsluttet den 4de Juli³). Det blev nu bestemt, at Skibstømmer, Tjære, Beg, Kobberplader,Segl, Hamp og Tougværk skulde betragtes som Kontrebande, ligesom i det Hele Alt, hvad der direkte kunde tjene til Skibes Equipering, dog med Undtagelse af Raajern og Fyrreplanker. Det blev fremdeles udtrykkeligerklæret, at man ikke under Kontrebande maatte indbefatte Fisk, fersk eller sallet Kjød, Meel, Hvede og andre Kornsorter, Grøntsager, Olie, Viin og i det Hele Alt, hvad der tjener til Næringsmidler.

Denne Overeenskomst blev sluttet omtrent i de samme

1) Dreyers Depeche af 18de April; see Bernstorffs Udtalelse derom i den, rigtignok uchiflrerede, Depeche til Schumacher af 2den Mai.

2) See S. 9; jævnfør Bernstorfl's Forestilling til Kongen af 16de Juni 1780 og hans Depecher til Dreyer af 22de September og 21de November

3) Trykt hos Eggers som Bilag XXII.

Side 123

Dage, hvori Akten om den væbnede Neutralitet blev underskrevet,ognaar man seer, at Danmark ved den opgav Rettentilat indføre en Deel Artikler til Frankrig og Spanien, paatrænger sig let den Tanke, om det ikke havde kunnet slippe for dette Offer, om det ikke, efter at have indgaaetNeutralitetsforbundetmed Rusland og de andre Magter,damed en saadan Støtte i Ryggen havde kunnet tvinge England til at anerkjende dets Ret til at indføre de forskjellige Artikler, hvorom der kunde være Tvivl. Men for ikke at tale om, at Danmark, naar det vilde have en endelig Overeenskomst med England, naturligviisvarstærkt bundet ved det Forslag, som det selv havde gjort og i flere Aar ivrig kjæmpet for, saa havde Bernstorff endnu ingen ret Tillid til, at det væbnede Forbund vilde føre til Stort; han ansaae det for rimeligt, at der, naar det ogsaa skulde omfatte Portugal og navnligHolland,kunde opstaae saamange Vanskeligheder, at det Hele maaskee faldt sammen. Det var fremdeles hans Overbeviisning, at selv om England for Øieblikket gav efter for de forbundne Magters Fordringer, vilde det ikke anerkjendedemsenere hen, og, om han end skulde offre Noget,ansaaehan det dog for langt vigtigere at sikkre sig en fordeelagtig Afgjørelse med Hensyn til de vigtigste Artiklerigjennemen venskabelig Overeenskomst, som han kunde være vis paa, ogsaa vilde gjælde i Fremtiden. Han havde sikkert Ret heri. Som bekjendt førte FredsslutningeniVersailles 1783 ikke til Fastsættelsen af en saadan „code maritime", som Keiserinden havde smigret sig med at kunne faae indført i Henhold til de af hende opstilledeGrundsætninger.Havde Danmark derfor ikke indgaaetdennysnævnte Overeenskomst, vilde den efter Freden have været ulige ugunstigere stillet i Tilfælde af,

Side 124

at en ny Krig udbrød, end det nu blev det. Endelig var det kun en forholdsviis ringe Indrømmelse, han gjorde, da, i det Mindste efter hans egen Paastand, Danmarks og Norges Handel med de Artikler, som man blev enig om, skulde gjælde for Kontrebande, var høist übetydelig; og man maa ogsaa erindre, at efter Bernstorffs politiske Standpunkt var han ingenlunde interesseret i at lette Tilførselen til Frankrig og Spanien af saadanne Varer, der havde Betydning for dem til Udrustning af deres Flaader.

Overeenskomsten af 4de Juli blev i den nærmest følgende Tid holdt hemmelig; selv Dreyer i London fik Intet at vide derom, førend den danske Regering havde ratificeret den. Endnu den 18de Juli skriver Bernstorff kun til ham, at han haabede snart at see Stridspunktet med England afgjort; Dreyer skulde derfor ikke appellere til det engelske Geheimeraads Kjendelse i Anledning af en Sag om en dansk Ladning salt Kjød paa et Hamburgerskib, som for kort siden var bleven paadømt ved den engelske Admiralitetsret. *) Først den 29de August meddeler han Dreyer Forhandlingerne og det heldig vundne Resultat, og giver ham Ordre til at modtage den engelske Ratifikation, naar Regeringen i London udsteder den, for at gjemme den til sikker Leilighed. Han ønsker, at Dreyer ikke taler om denne Forhandling, men instruerer ham om, hvorledes han skal begrunde Danmarks Fremgangsmaade, hvis nogen Diplomat udspørger ham derom.

Imidlertid havde England gjort et Forsøg paa at drage Danmark bort fra Forbindelsen med Rusland og fremkalde Splid i Forbundet. Det ligger i det Mindste nær at tænke sig, at dette har været dets Tanke, da det i Juli, paa en

1) See Dreyers Depecher af lGde Juni, 7de og 28de Juli.

Side 125

Tid, hvor det maatte vide, at Afslutningen af en Konvention imellem Danmark og Rusland enten havde fundet Sted eller var nær forestaaßnde, lod overrække den danske RegeringForslag til Afgjørelsen af de Stridspunkter, f^der endnu fandtes imellem England og Danmark. Der var heri flere Indrømmelser, og Bernstorff tog Spørgsmaalet under Overveielse, saaledes at han den 28de Juli indgav en Forestilling derom til Kongen, som blev approberet af denne. Men skjøndt den danske Regering ifølge denne Betænkning vilde erklære, at den efter Konventionen med Rusland ikke havde noget Valg mere, men maatte fastholdeden heri udtalte og af den selv saa tidt hævdede Sætning, at frit Skib gjør fri Ladning, saa kunde det ikke være den skjult, at dette ikke vilde være tilstrækkeligt i de Forbundnes Øine, men at man vilde betragte det som et Forræderi fra Danmarks Side, hvis det førte en saadan Separatforhandling med England. Det kom derfor ikke til videre end den Bernstorffske Forestilling; Forhandlingernemed England bleve ikke fortsatte.¹)

13. Paa samme Tid som Bernstorff haabede at skulle see gode Følger af Overeenskomsten med England, trak det sammen til Misstemning og Forviklinger paa andre Steder, et Forhold, som endelig skulde have hans eget Fald til Følge. Netop Overeenskomsten med England fik en væsenlig Betydning i denne Henseende.

Kort Tid efter at Danmark og Rusland havde undertegnetKonventionen,
var den samme bleven undertegnet
imellem Sverige og Rusland i Petersborg, nemlig den

1) See Bernstorffs Forestilling i Udenrigsministeriets Archiv med hans tilføiede egenhændige Bemærkning om, at Forhandlingen ikke var ført videre.

Side 126

lste August. Sverige havde naturligviis med langt større Lethed end Danmark kunnet slutte sig til Ruslands Skridt. Vistnok havde Gustav den 3die i første Øieblik været i Tvivl om, hvad Meningen var med den russiske Deklaration af 28de Februar og det dertil knyttede Forbundsforslag; han, saalidt som Bernstorff eller den engelske Regering, kunde klart see, hvorledes Hoffet i Petersborg endelig vilde komme til at stille sig. Men de af dette udtalte Principer vare netop de samme, som Sverige i det foregaaende Aar havde forfægtet, og de bare tydeligst Præget af at være rettede imod England.Gustav var derfor tilbøielig til at tiltræde dem, ligesomhan i det Hele i denne Tid ønskede at staae paa en god Fod med Rusland. Kun begjærede han først nogle Oplysninger for at vinde Tid til at overskue Forholdenes Udvikling i den nærmeste Tid, og for at see, hvorledes Frankrig opfattede dette Skridt fra Ruslands Side. Han fik snart Vished om, at de Bourbonske Magter vare tilfredse dermed, og Intet kunde altsaa hindre ham fra at gaae ind paa Forslagene. Selv om den svenske Regering ligesaavel som den danske var misfornøiet med Ruslands Fordring, at en Deklaration saa snart som muligt skulde udstedes til de krigførende Magter, og den heller ingenlunde var glad ved at skulle have Holland med i Forbundet, saa var dette dog af forsvindende Betydning i Sammenligning med det Gode, at der nu blev dannet et Forbund, som maatte blive til langt større Fordeel for Sveriges gamle Allierede Frankrig end for England, og som vilde give det selv Leilighed til at sikkre sin Handel med saadanne Produkter, som Englændernestemplede som Kontrebande. *)

1) Om Sveriges Forhandlinger og Politik i denne Tid see Zachrisson S. 27 — 40; hvad dets Forhold til Holland angaaer, see smstds S. 46—50.

Side 127

Imellem Danmark og Sverige havde Forholdet i den første Halvdeel af 1780 været det vante, med gjensidig Mistillid, skarp Kritik og Klage over Mangel paa Aabenhed. Den danske Regering var navnlig en kort Tid misforneiet med, at Scheffer ifølge en Indberetning fra den danske Chargé d'affaires Konemann i Stockholm havde misbrugt en Meddelelse fra denne. Konemann indberettede, at han efter et Ønske, Scheffer havde udtalt, om at han vilde „aider a sa memotre", havde skriftlig fremsat nogle Punkter med Hensyn til Danmarks Lyst til at tiltræde en Konvention og det Haab, at Sverige vilde være med.*) Han havde, som det synes, begaaet den Feil, at anvende en Form til disse Meddelelser, som brugtes ved Noter af en mere officiel Natur, og Scheffer havde derfor tillagt dem en saadan. Konemann fik en, forøvrigt skaansom, Næse af Bernstorff²) for den Feil, han havde begaaet; men den danske Regering var utilfreds over den Maade, hvorpaa Scheffer havde benyttet Meddelelsen, da det maatte støde andre Magter, hvem Danmark ikke havde gjort saadanne skriftlige Meddelelser.³) Senere havde Danmark og Sverige ikke blot begge sluttet Konventionen med Rusland; men da den danske Regering den 9de September udstedte en særlig Accessionsakt, der ogsaa kom til at gjælde Sverige, ligesom dette Land samme Dag udstedte en Accessionsakt, der skulde omfatte Danmark, vare de begge at betragte som hinandens Forbundne.

Stemningen imellem de to Riger vedblev imidlertid at

1) Konemanns Depeche af 21de April; smlign Bernstorffs Depeche til ham af Bde April.

2) Depeche af 13de Mai.

3) Bernstorffs Depeche til Dreyer af 13de Mai. Smlign Zachrisson S. 43.

Side 128

være den samme. Gustav den 3die skrev den 6te Augusttil Scheffer om sin Mistillid til Danmark, der altid havde spundet lumske Intriguer imod Sverige¹), og Bernstorfftalte i en Depeche til Schumacher af 22de August med Haan og Bitterhed om det Taabelige i, at Sverige ved sin Deklaration²) til de krigførende Magter havde fremhævet,hvorledes det for længe siden havde gjort et lignendeSkridt, som det, Keiserinden i dette Aar havde gjort. Fra begge Sider gjorde man sig som sædvanlig skyldig i store Overdrivelser.

Af større Betydning var det dog, at Danmarks Forhold til den russiske Regering ingenlunde havde forbedretsig synderlig. Den sidste kunde ikke glemme, at Danmark havde opsat at udstede Deklarationen, indtil det ikke kunde undlade det uden fuldstændig at bryde med den. 3) Panin havde, som gamle Folk saa tidt, den Egenskab,vanskelig at kunne opgive Noget, han havde sat sig i Hovedet, og dette gjaldt netop nu Tanken om, at Danmark paa enhver mulig Maade vilde begunstige England.4) Dette maalte blive saameget misligere for Danmark,jo mere den russiske Politik viste sig uvenlig imod England. Et Besøg, som Keiser Joseph 2 i Sommeren 1780 gjorde hos Catharina, og som baade Bernstorff og den engelske Regering havde haabet, skulde faae gode Virkninger for England, viste sig betydningsløst. Det saae imidlertid efter Schumachers Beretning et Øjeblik ud, som om Stemningen mod Danmark havde forbedret sig, deels

1) Zachrisson S. 40.

2) Bilag 17 hos Zachrisson.

3) Schumachers Depeche af August.

4) Schumachers Depeche af 7/jg August.

Side 129

fordi der var kommet Underretning om, at den danske Flaade var stukken i Søen *), deels paa Grund af gode Presente r²) til den russiske Regerings Medlemmer. Men netop da fik Hoffet i Petersborg Meddelelse om den Overeenskomst,der den 4de Juli var bleven sluttet imellem Danmark og England.

Det var uheldigt for den danske Regering, at den ikke selv kom til først at underrette det om denne og tillige motivere dette Skridt. Bernstorff havde endnu i Midten af September ikke modtaget Underretning om, at England havde ratificeret Traktaten, og han kunde derfor endnu ikke omtale den til andre Regeringer som fuldstændig bragt i Orden. Men han gav desuagtet netop nu ved en Depecheaf 16de September Schumacher Meddelelse om Forhandlingernemed den engelske Regering; og, uagtet han, som han skrev, i faa Ord havde antydet for Sacken, at Danmark var ved at komme til et Resultat med England med Hensyn til Fortolkningen af g 3 i Traktaten af 1670, gav han Schumacher Ordre til at meddele den russiske Regering detaillerede Oplysninger om Sagens Gang; han udviklede, hvorledes Danmark siden 1777 3) havde ført Forhandlinger om denne Sag med England; dengang havde Dreyer mundtlig truffet den Aftale med Lord Suffolk, at hvis England vilde tillade, at danske og norske Produkter, navnlig salt Kjød og tørrede Fisk, bleve

1) Depeche af 7/jg August.

2) Depeche af 25 September/„ Oktobef .

3) Her er en Hukommelsesfeil hos Bernstorff. Depecherne vise tydelig, at Forhandlingerne herom først bleve aabnede i 1778; i Memoiren, der er trykt som Bilag 11, hensætter han Aftalen imellem Suffolk og Dreyer rigtig til 1778.

Side 130

indførte til krigførende Magter, vilde Danmark opgive Retten til at tilføre disse munitions navales, en Ret, det vel aldrig havde hævdet med Bestemthed, men dog heller ikke reent opgivet; Danmark havde stedse beklaget sig over, at det Tilsagn, Lord Suffolk i sin Tid havde givet, var blevet brudt af den engelske Regering, og da det var nødt til at søge en Afgjørelse med denne om Stridspunktet, var det naturligt, at det maatte blive staaende ved, hvad det tidligere havde erklæret sig tilfreds med. Det var endeligaf Vigtighed ogsaa for de andre Magter, der havde Deel i Neutralitetsforbundet, at et saadant Spørgsmaal ikke blev staaende uafgjort. Ifølge Forbundsaktens Ord vedrørte de Uen-igheder, som en af de forbundne Magter havde med en Stat udenfor Forbundet i Anledning af ældre Traktater, ikke Forbundet. Dette gjaldt netop Stridspunktet imellem Danmark og England, der bestod i Uenighed om Fortolkningenaf den gamle Handelstraktat; Danmark var ikke blot berettiget til at afgjøre det paa egen Haand, men det gjorde sine Forbundne en Tjeneste derved; thi hvor let vilde ikke en fortsat Strid have kunnet trække dem ind i Forviklingerne.Udviklingen af dette Punkt var blandet med Udtalelser om alt det Hensyn, der i saa Henseende skyldtes Rusland, som i det hele Forbundsanliggende havde viist saa stor Uegennyttighed.

Inden Schumacher imidlertid fik meddeelt Panin dette, kom der en Indberetning fra den russiske Konsul i Portsmouth,derfortalte om Overeenskomsten. Den russiske Regering blev i høi Grad opbragt, saaledes som SchumachersDepecheaf -| Oktober levende viser. Efter Panins Ønske meddeelte han denne nu „toute la partie ostensible" af Bernstorffs Depeche; men Panin udtalte sig for ham med den største Bitterhed om den danske Regerings Adfærd.

Side 131

Han hævdede, hvorledes denne i 1778 havde foreslaaet Ruslandatgjøre fælles Skridt i London for at faae England til ikke at udvide Begrebet Kontrebande ud over, hvad Frankrig gjorde, men nu havde den truffet en Ordning med England, der var til Danmarks egen Skade, og dog vilde den have Rusland til at troe, at Underhandlingerne med England havde varet siden 1777. I Martsmaaned havde Danmark indsendt et Konventionsudkast, der gik ud paa at sikkre Skibsfartens Frihed, og paa samme Tid begyndte det UnderhandlingermedEngland for at opgive denne Frihed. I Julimaaned undertegnede det en Traktat for at værne om Skibsfarten; men faa Dage iforveien gav det sit Samtykke til en Traktat, hvorved det for evig Tid gav Afkald paa denne Frihed. — Ligeoverfor dette stærke Angreb søgte Schumacher at henlede Samtalen paa et andet Æmne og fremhævede det Besynderlige i, at den svenske Eskadre efter ganske faa Dages Krydstogt i Kattegat var vendt tilbage til Carlskrona; han omtalte dette, saaledes som Bernstorff ogsaa havde gjort det i en af sine Depecher til ham¹), som et Vidnesbyrd om, hvor lidt man kunde vente sig en kraftig Optræden fra Sveriges Side; men Panin svarede med Skarphed: „il pent y avoir de la faiblesse dans les mesures Suédoises, mais du moms riy a-t-il pas de la duplicité et de la mauvaise foi.^u Endelig erklærede Panin, at han samme Aften vilde forelægge Sagen for Keiserinden. Et Par Dage efter udtalte han sig igjen nærmere om den danske Regerings formeentlig store Forseelse. Han lagde da særlig Vægt paa, hvorledes Rusland, der havde en stor Produktrigdom, men liden Skibsfart, behøvede andre Landes Skibe, altsaa i Krigstid neutrale Skibe, for at faae sine

1) Depeche af 9de September.

Side 132

Varer udførte. Men netop de russiske Produkter, som Hamp, Skn^^mmer, Jern, Kobber og Korn¹), vare de, hvortil England havde udvidet Begrebet Kontrebande. Naar nu Danmark opgav Retten til at føre disse Varer til de krigførende Lande, der havde saa megen Brug derfor, saa var Rusland indskrænket til at benytte sig af hollandske eller svenske Skibe; men hvad Hollænderne angik, da var man bange for, at de, skræmmede af Englands Trudsler, skulde træffe en Overeenskomst med dette Land til RuslandsSkade;og vistnok stolede man for Øieblikket paa Svenskerne, men man kunde kun med „un chagrin secret" tænke paa den Afhængigbed, man herved vilde komme i ligeoverfor Sverige. Fremdeles udtalte Panin sin Frygt for, at Danmark i det Hele ikke vilde holde sin KonventionmedRusland, som nu blev næsten unyttig for det, efter at det ved en anden Overeenskomst for en Deel havde opgivet den frie Skibsfarts Sag.²) Schumacher føiede til sin Beretning derom Meddelelsen om den almindelige Forbittrelse,derherskede i Regeringskredsene og i HandelsverdenenimodDanmark, og hvorledes den russiske Gesandt i London, Simolin, skjøndt han altid havde foregivet VelvillieimodDanmark, havde fremstillet det hele Arrangementpaaen meget ugunstig Maade. Uvillien imod Danmark, fortalte han videre, bragte ogsaa den russiskeRegeringtil at vise overordentlig Velvillie imod Sverige, og der blev givet meget store Presenter til de svenske Statsmænd, der havde havt med Forbundskonventionenatgjøre.

1) Den dansk-engtlske Overeenskomst undtog iriiidlertid baade Korn os Raajern fra Kontrabande.

2) Schumachers Depeche af 6/17 October.

Side 133

Den Schumacherske Depeche af Oktober kom til Kjøbenhavn i de første Dage af November og vakte stort Røre hos den danske Regering. Følgende Brevvexling imellem Bernstorff og Arveprindsen er et Vidnesbyrd derom. Bernstorff skrev den ste November til Arveprindsen:

Monseigneur.

Je. suis seur que V. A. R. sera étonnée de la Maniére passionée et injuste avec laquelle le C= Pauin s'est expliqué au Sujet de notre Arrangement avec l'Angleterre. J'ai personnellement bien des raisons d'y étre sensible, et j'avoue que je ne suis aussi pas tres content de Scbumacher, qui paroit ne pas avoir seu faire valoir les Instructions detaillées dont il étoit nouni, et qui sont connues å V. A. R. Personne ne sait mieux qu'Elle, tout ce qui s'est passé dans cette Affaire; je crois cependant lui devoir, et devoir aussi å moi méme, de rassembler dans un petit Mémoire tout ce qui peut éclaircir et détruire le Reproche de mr de Panin, et je prendrai la Liberté de le mettre le vendredi prochain sous les yeux de V. A. R.

Il suis avec le devouement etc.

Herpaa svarede Arveprindsen egenhændig samme Dag

Mon cher Comte. Il est arrive ce que j'ai toujours craint, que la Russiene nous taxåt de duplicité, et que nous ne courionsrisque de perdre la confiance de ndtre Allié. La facilité surprenante qu'aporta l'Angleterre å l'arrangement de ces points, m'a été suspecte comme n'ai'ant pour but que de sémer la zizanie entre les Confédérés. Mais la chose étant en elle méme juste et ai'ant été longtems en négociation, et ne fésant que l'explication d'un traité, que la declaration et la convention avoient elles -mémes établi pour regie et norme de toute la conduite réciproque de l'Angleterre et du Dannemarc: je donnoisde conviction mon consentement aux articles arranges avec la Grande Bretagne: et jesvis tres persuade, que Vous saurez donner å ces bonnes et fortes raisons toute clarté imaginable

Side 134

dans le mémoire que Vous medités. Pour conjurer la tempéte, rassurer notre Allié et regagner la confiance par tout, il est tres nécessaire, que le Roi fasse å la Russie en méine terns une declaration formelle de la teneur suivante: que Sa Majesté croi'ant ferinement que I'lmperatrice vise å faire agréer å toutes les Puissances dans la conclusion de la Paix un Code maritimeuniversel, et étant toute resolue d'y coopérer efficacementet selon un plan, dont Elle attend avec impatience la communication de la Russie: Ellene pourra régarder les traités de commerce réspectif's que comme des arrangemens provisoires, qui feront å la paix future place au Code définitif, que les Puissances conféderées feront agréer å toutes les Cours. Cette declaration du Roi étant seule capable de déraciner toutes les mauvaises impressions, doit accompagner le mémoire, que Vous prepares. Alors la Russie sentira que nous agissons de bonne foi, et dans les principes, qu'elle a raison de nous suposer. Voici mon avis, Monsieur, qui a toujours été dans mon coeur, et qui seul m'a persuade de conseiller au Roi de faire eet arrangement avec l'Angleterre. NouS' ne soinmes pas doubles, quand nous professeron3 les vues qui feront la substancede la declaration du Roi; mais nous le sommes, si comme le Comte de Panin le supose, notre idée a été de faire de ces articles arranges avec l'Angleterre une convention permanente.Ce soupc,on étant aussi deshonorant pour le Roi que nuisible å Ses interéts, je liens, qu'il est de toute nécessité,que nous envoions k Petersbourg un Courrier avec la declaration et le mémoire. Aussi je Vous prie, Mon chér Comte, de faire d'abord circuler dans le Conseil de l'Etat la depeche, Votre lettre et ma reponse.

le suis avec estime et amitié

Votre bien affectionné

Friderich.

Side 135

Den stærke Bevægelse, hvori den russiske Regerings Opfattelse havde sat Bernstorff, udtalte sig ogsaa igjennem hans Svar paa Schumachers Depeche af 13de Oktober. Nous ne méritons pas, skriver han her, un pareil traitement d'une cour qui se dit de nos amis et h qui nous sommes attachés par tous les liens possibles et par une amitié assez sincere de notre part pour lui en donner dans toutes les occasions decisives les preuves les plus incontestables. Nous ne sommes en vérité pas faits pour endurer les reproches si peu mérités de duplicité et de mauvaise foi. Ils auroient du étre supprimés et je Vaurois fait si cela avoit dépendu de moi. N'oubliez pas quHl rty a point de pays qui outre VintérU quil partage avec ses allies rien a(it) encore un a lui qu'il nose jamais perdre de vue. Votre zele est tres louable. Monsieur, mais qu'il ne 's'étende pas au dela de vos instructions. Bornez vous h present h faire valoir tout ce que je vous ai dit dans plusieurs de mes lettres, addoudssez les cftoses de part et d'autre et servez vous habilement de cette preuve que nous venons de donner de notre attachement aux principes de la convention en acceptant I'accession, si delicate par ses suites probables, de la Hollande, pour etoujfer les soupcons qui ne seroient pas dans le coeur du comte de Panin, si des puissances jalouses de notre union ne les y avoient pas semé avec autant d'artifice que d'industrie.

Denne Depeche tyder ligesom hans Brev til Arveprindsenpaa,at
han meente, at Schumacher ikke havde
viist tilstrækkelig Konduite1), og ligesom man unægtelig af

1) En Enkelthed, hvorover Bernstorff særlig er kommen i Harnisk, er den formeentlige Beskyldning fra russisk Side for Mangel paa Ærlighed. Han anseer det utvivlsomt for en Feil af Schumacher ikke at have protesteret derimod. Jeg tvivler ogsaa paa, at man kan læse det anførte Citat af Panins Ord uden at faae Indtrykket af, at han virkelig har fremført denne Beskyldning imod den danske Regering. Men Schumacher blev siden forbauset over, at man havde opfattet det saaledes, og paa hans Udtalelse derom svarede Bernstorffs Efterfølger i Udenrigsministeriet, Rosencrone (Depeche af 19de December), at denne Opfattelse havde beroet paa en Misforstaaelse.

Side 136

dennes egen Depeche faaer det Indtryk, at han ikke havde gjort store Anstrængelser for at berolige Panin, saaledesharman Grund til at formode, at Bernstorff ikke har været tilfreds med den Holdning, han i den senere Tid havde indtaget. Schumacher havde aabenbart slet ingen Sympathi for England; ikke et eneste Sted i hans Depecher mærker man en Beklagelse over, at de engelske Planer ved det russiske Hof ingen Fremgang havde. Han siger endog med Bitterhed om England, at han vilde „skjælve", hvis en Stat, der misbrugte sin Magt paa en saa uhørt Maade som denne, havde Held med sig₁). Man seer ham idelig holde sig op over Harris's Bestræbelser og Forhaabninger,oghan søger at undgaae nærmere Forbindelse med denne. Da Bernstorff ienaf sine Depecher²) har talt om Harris som en baade klog og velunderrettet Mand, svarer Schumacher med en vis Spydighed, at han ikke tvivler derom, men at Harris i saa Fald har villet have ham for Nar, thi Alt, hvad han har fortalt ham, med Undtagelse af Efterretningen om de 15 Linieskibes Udrustning i Februarmaaned,harværet falsk³). Paa den anden Side lægger han intet Dølgsmaal paa sin store Beundring for Panin-; og medens han nu saavel som tidligere er en blodig Kritiker med Hensyn til russiske Forhold, kan man see, at han

1) Depeche af *" An*ust . ste September

2) Depeche af 27de Juli.

3) Depeche af ™ juni.

Side 137

mere og. mere bliver gjennemtrængt af den Anskuelse, at Danmark i Sagen om Neutralitetsforbundet fuldstændig maa slutte sig til Rusland. Han indrømmer vel, at denne Slat er en anmassende Forbundsfælle, der blindt vil adlydes *), han seer nu ligesaa godt som strax, efter at Rusland havde begyndt sine Forhandlinger i Marts Maaned, at Forbindelsen med Sverige og navnlig med Holland kan blive mislig og farlig²); men han søger paa den anden Side at berolige Bernstorff med Hensyn til hans Ængstelse, for at Rusland skal bringe Danmark i et Uføre ved sine Ideer om at konvoyere de forbundne Magters Handelsskib e³), han holder ikke alene Lovtaler over Panins Uegennyttighed,menogsaa over den „désintéressement", hvorved Rusland i Neutralitetssagen erhverver sig en evig Hæder*), og.han hævder, at Faren, hvori Holland kan bringe, vel opveies ved, at det øvrige Europa kommer til at staae paa Danmarks Side, og at dette derved knyttes nærmere til den Magt „qui nous est la plus cliére de toutes", nemlig Rusland⁵). Intet var altsaa naturligere end, at Rernstorff frygtede for, at Schumacher havde ladet sig altfor meget paavirke af Panin. Der udviklede sig i dette Aar en politiskMeningsforskjelimellem de to Statsmænd, som vistnokharsin Deel i den ugunstige Maade, hvorpaa Schumacher senere i sine Privatbreve har omtalt Bernstorff⁶).

1) Depeche af 26de •lun-i. 1 * 7de Juli

2) Depeche af ~ Juni og j^ August.

3) Depeche af 30te Juni og AI Juli. ' v ilte Jali °28

4) Depeche af i§ August.

5) Depeche af 1? Juni.

6) En Samling saadanne Breve findes i den Biilowske Manuskriptsamling i Sorø. Naar forøvrigt Goertz i sin Memoire etc. S. 51 Note 2 stempler Schumacher som en lav Intriguant, der ved Siden af sin officielle Korrespondance med Bernstorll" førte en hemmelig med Arveprindsen og Guldberg og ved sine „doubles rapports" undergravede Bernstorffs Stilling, saa at han bevirkede hans Fald, da gjør man vist rettest i at betragte dette som en blot paa Rygter grundet løs Insinuation. Schumachers hele Korrespondance med Bernstorff har netop en paafaldende ærlig Charakteer; han siger Meget, som han veed, ikke er efter dennes Hoved; men man faaer bestemt Indtrykket af, at han gjør, hvad han kan, for at faae ham til at slutte sig til Rusland. Saaledes vilde ikke en Intriguant skrive, der maatte ønske, at Bernstorff i den Grad vilde forløbe sig imod Rusland, at Arveprindsen og Guldberg maatte lade ham falde. Hvis han var en saadan Intriguant, vilde han heller ikke, saatidt som han gjør det, bede om at maatte blive kaldt tilbag' fra sin Post, som er ham piinlig.

Side 138

1 de samme Dage, hvori Bernstorff besvarede den Schumacherske Depeche af 13de Oktober, affattede han den Memoire, Arveprindsen ved sit Brev af ste November havde bemyndiget ham til at udarbeide. Deter et omfattendeAktstykke, som findes i Udenrigsministeriets Archiv, skrevet med Bernstorffs egen Haand¹). Ifølge hvad der er tilføiet paa denne Koncept, er den bleven afskrevet den 10de November, og den er formodentlig strax overleveret til Arveprindsen og Regeringens andre Medlemmer. Dens hele Form og fremfor Alt de skarpe Udtalelser, som findes heri om Grev Panins eensidige Opfattelse, vise, at den kun har været bestemt "til at gjøre det klart for selve Regeringen, at den fulgte Fremgangsmaade havde været den rette; i den Form, hvori den foreligger, kan den ikke have været bestemt til at overrækkes den russiske Regering. Men skjøndt Arveprindsen og Guldberg, i det Mindste efter Regeringens senere Optræden at dømme, vistnok deelte den Opfattelse, Bernstorff her gjorde gjældende, besluttedede

1) Trykt bag efter denne Afhandling som Bilag 11.

Side 139

sluttedededog at gjøre et forsonende Skridt imod Rusland,— nemlig at lade ham gaae af. Den 13de November fik han sin Afsked, under den Form, at det blev befaletham selv at søge den, og den 14de November meldte han sin Afgang til de forskjellige danske Gesandter. Efter en Beretning fra den svenske Legationssekretær i Kjøbenhavn, v. Schewen¹) til sin Regering havde Bernstorff faaet sin Afsked umiddelbart efter, at der var kommet en særlig Kabinetsskrivelse fra den russiske Keiserinde til Dronning Juliane Marie; men dette er vistnok en løs Efterretning²), som i det Mindste ikke har mere for sig end utallige tomme Rygter. Derimod er det sikkert nok, at den russiske Regering blev meget tilfreds ved Budskabetom hans Afskedigelse. Panin talte til den svenske Gesandt i Petersborg, Nolcken, om Bernstorffs „for de nordiskeRiger ligesaa nødvendige som heldige Fald", og berømmedeDronning Juliane Marie, Arveprindsen og Guldberg for deres Iver for den væbnede Neutralitets Grundsætninge r₃).

Bernstorffs Politik i Aarene 1778—1780 havde sigtet til at lade Danmark spille saa selvstændig en Rolle som muligt. Det var ikke tomme Ord, naar han udtalte sig i høi Grad opirret, saatidt han hørte Hentydninger til, at Danmark var en Vasalstat af Rusland, eller naar han følte sig saaret ved den Stilling, denne Stat indtog ligeoverfor den

1) Zachrisson S. 46.

2) At Catharina selv under en Samtale med Harris (see dennes Diaries etc. I 5.309) omtaler det som „une fausseté abominable de dire que fai contribué h faire chasser Bernsdorff", beviser ikke Stort, men fortjener dog altid at omtales.

3) Zachrisson S. 46.

Side 140

danske Regering. Ifølge den usalige Misstemning, der siden den yngre gottorpske Linies Thronbestigelse i Sverigevar kommen frem igjen imellem dette Land og Danmark,var det let forklarligt, at Blandingen af Frygt og Skinsyge imod Sverige fremkaldte en nær Tilslutning til Rusland hos den Tids ledende Statsmænd i Danmark, og Bernstorff var, som hans Betænkning fra Marts 1780 og mange Steder i hans Depecher vise, en ivrig Forfægter af denne Politik. Men han arbeidede med Styrke paa at forene dette Forhold med Selvstændighed fra dansk Side. Derfor havde han afviist det russiske, for England saa eensidigeForslag, af August 1778, idet han havde søgt at skabe et Forbund af en heelt anden og mere omfattende Natur. Derfor havde han reent ud afslaaet det russiske,for England igjen saa gunstige, Forslag af Februar 1779, og i Marts 1780 bestræbt sig for at give de russiske, for England nu saa mislige, Forslag en anden Charakteer. Derfor havde han endelig indgaaet Overeenskomsten af 4de Juli, hvorved Danmark paa egen Haand kom til Enighed med England om det vigtigste Stridspunkt med denne Stat. Alle Gange var Tanken om, hvad han ansaae for at være Danmarks Vel, det, der ledede ham, selv om han udsatte sig for at vække Misnøie i Petersborg. Men det var efter det russiske Hofs vante Holdning ogsaa naturligt, at han kom til at støde an derved, og at han fik at føle, hvilken Selvmodsigelse der laae i at ville være en selvstændig Forbundsfælle af en Stormagt som Rusland. Hans Politik førte kun til hans eget Fald.

13. Da Bernstorff traadte af, overtog Thott Udenrigsministerietmidlertidig,indtilden danske Gesandt i Berlin Rosencrone kunde blive kaldt hjem og overtage Ministerportefeuillen.!enDepeche af ste December meldte

Side 141

denne Schumacher sin Tiltrædelse. Imidlertid havde Uveiret i Petersborg begyndt at lægge sig. Vistnok søgte de Bourbonske Hoffer, der vare meget forbittrede over den dansk-engelske Overeenskomst, og hvoraf navnlig Spanien sendte den danske Regering en overordentlig grov Note, at stemple Danmarks Optræden som i høieste Grad partisk for England¹). Harris gjorde paa sin Side ikke Stillingen lettere for Schumacher, idet han fremstillede Overeenskomstensomenfuldstændig Opgivelse fra dansk Side af Neutralitetsforbundet²), og søgte at vise den russiske Regering, hvorledes selv Danmark havde fundet Keiserindens Fordringer til England übillige, og hvorlidt hun vilde kunne stole paa sine Forbundne til Gjennemførelsen af sine Ideer³). Schumacher maatte ogsaa høre drøie Übehageligheder af de russiske Regeringsh«rrer, navnlig af Vicekantsleren Grev Ostermann,derefterhans Indberetning havde brugt „expressions en efetpeu mesurées"⁴}. Imidlertid synes Bernstorffs Depeche af 7 November at have gjort god Virkning, da Schumacher nu kunde forsikkre, at det var den danske Regerings faste

1) Begge de store Bourbonske Stater havde fra tidligere Tid havt en stærk Mistanke om, at Danmark var gunstig sindet imod England (Smlgn for Frankrigs Vedkommende Dansk Magasin, 111,4-, S. 90—105). Men da den danske Deklaration af Bde Juli, som nøie stemmede med Keiserindens af 28de Februar, var bleven dem tilsendt, havde den gjort et godt Indtryk paa dem. Medens England, ved en Note af 25de Juli besvarede den med Kulde, var det franske og det spanske Svar (af 27de Juli og 7de August) meget venskabelige (see Claussen: Recueil de tous les trailés etc. Berlin 1795). Desto stærkere blev disse Staters Misnøie, da de fik Efterretning om Uvereenskomsten af 4de Juli.

2) Schumachers Depeche af ~ Oktober.

3) Schumachers Depeche af i^ Oktober.

4) Schumachers Depeche af || Oktober.

Side 142

Beslutning, nøie at overholde de Forpligtelser, den havde paataget sig ved Konventionen med Rusland og Sverige, og at den derfor blandt Andet bestemt vilde hævde Sætningen:FritSkibo. s. v.; en Forsikkring, han forøvrigt allerede kunde have givet i Henhold til Bernstorffs Depeche af t6de September. Selv om Panin flere Gange kom tilbagetildetUrigtige i Danmarks Fremfærd, og klagede over, „i hvor übehagelig en Afhængighed af Holland og Sverigedenhavdebragt Rusland med Hensyn til Udførselen af dets Produkter"¹), saa tabte hans Tone dog mere og mere sin Bitterhed²). Ja Schumacher indberettede endog, at Panin var ivrig for at stemme Keiserinden forsonlig imod Danmark, som hun havde været saa opbragt paa, at hun havde besluttet sig „å prendre h ce sujet un parti qyd nous auroit été tris désagreable", og at han opnaaede det³). Den Iste December (n. St.) melder han, at nu har Bevægelsen ganske lagt sig, og at han haaber, der ikke vil blive Tale mere om den dansk-engelske Overeenskomst. Faa Dage efter kom Meddelelsen om Bernstorffs Afgang, der var saa behageligfordenrussiske Regering. Skjøndt den danske Regering ingenlunde desavouerede Bernstorffs Politik, skjøndt den erklærede, at Ministerforandringen ikke vilde gjøre nogen Forandring i de Grundsætninger, der fulgtes, og ved en „Memoire", som i Novembermaaned blev overrakt Sacken i Kjøbenhavn⁴), forsvarede Overeenskomsten med Englan

1) Depeche af -^23de oktobef . 3die November

2) Schumachers Depeche af — November. 24

3) Depeche af £ November og 2Me WoTember. 24 iste December

4) Denne Memoire har ikke kunnet findes i Udenrigsministeriets Archiv, men indeholdt sikkert de samme Hovedtræk, der findes i BernstorfTs ovenfor omtalte Memoire.

Side 143

land1), saa gav dog Bernstorffs Fjernelse en Sikkerhed for,
at Danmark nu mindre vilde prøve paa at staae paa sine
egne Been.

Imidlertid havde ogsaa andre Magter viist Tilbøjelighed til at tiltræde Neutraliletsforbundet, baade Holland, Portugal og Preussen. Det var, som vi tidligere have seet, fremfor Alt Spørgsmaalet om Hollands Tiltrædelse, der havde gjort Bernstorff ilde stemt imod det russiske Forslag i Marts 1780. Men han havde heri som i andre Punkter seet Nødvendigheden af at maatte give efter, da hans Forestillingerderom bleve uden Virkning i Petersborg. Den 18de Oktober udstedtes Fuldmagt til Schumacher om paa Danmarks Vegne at modtage Hollands Tiltræden til den sluttedeForbund spagt³). Heller ikke Sverige lagde nogen Hindringi Veien for at optage Holland i Forbundet, og dette var altsaa en afgjort Sag, forudsat at Hollænderne jselv besluttedesig dertil. Men deels den langsomme. Forretningsgang, som den hollandske Forfatning gjorde nødvendig, deels Strid

1) I den bekjendte Guldbergske Betænkning om Danmarks Forhold til de fremmede Magter af 6te December 1780 fastholdes ogsaa Overeenskomsten af 4de Juli som £t berettiget Skridt fra dansk Side. Men med det Samme udtales Haabet om, at „Forandringen herhjemme", d. v. s. Bernstorffs Afskedigelse, i Forening med den afsendte Memoire har gjort Ende paa den ugunstige Stemning hos det russiske Hof.

2) Endnu i Bernstorffs Forestilling til Kongen, hvorefter denne Fuldmagt blev udstedt, seer man hans gamle Betænkeligheder med Hensyn til Hollands Tiltrædelse komme frem, og han fastholder ogsaa her sine tidligere Udtalelser om, at Forbundet kun burde have omfattet Rusland og Danmark; men han indseer paa den anden Side, at al Vægring imod at tage Holland med eller selv blot Forslag, som vilde have sinket dette, vilde blive høist ugunstig opfattede af Keiserinden under hendes Stræben efter at vinde personlig Berømmelse ved at forene de neutrale Stater med sig. Han foreslaaer derfor, at man skal give efter for Nødvendigheden.

Side 144

imellem det fransk-sindede og det engelsk-sindede Parti i Republiken fremkaldte en saadan Forsinkelse i Forhandlingerne,at man først i November besluttede at tiltræde Forbundet. Da var det allerede for silde. England benyttedesig som bekjendt af Paaskud, der heldig frembøde sig, og erklærede Republiken Krig den 20de December, medens dennes Traktat med de forbundne Magter først blev undertegnet den 3die Januar 1781. Da Krigen var erklæret, inden Traktaten var bleven undertegnet, og man ikke ønskede at komme i Krig med England, erklærede Forbundet sig for at være uden nogen Forpligtelse til at hjælpe Holland, der altsaa aldrig blev Deeltager deri. Var dette ikke skeet, men var Holland virkelig bleven optaget i Forbundet, da vilde Forholdet imellem dette og England sikkert være blevet langt mere forviklet, end det nu blev; Følgerne vilde have været überegnelige.

Bilag I. 1) Convention maritime pour le maintien de la liberté du commerce et de la navigation neutre entre le Dannemarc et la Russie fait à Copenhague le 9 Juillet 1780.

La présente guerre maritime allumée entre la Grandeßretagned'un c6té et la France et l'Espagne de l'autre, ayant porte un prejudice notable au commerce et å la navigation des Nations neutres, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue, et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, toujoursattentives

1) Til Sammenligning med det danske Konventionsudkast af 29de Marts 1780 trykkes her den endelige Konvention imellem Danmark og Rusland, uagtet denne tidligere er trykt. Dog er det første Gang, at den tilføjede hemmelige Artikel trykkes.

Side 145

joursattentiveså concilier leur dignité et leurs soins pour la sureté et le bonheur de leurs sujets avec les égards qu'elles •ont si souvent manifestés pour les droits des peuples en general, ont reconnu la nécessité, ou elles se trouvent, de regler dans les circonstances présentes leur conduite d'aprés ces sentimens.

Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies a avoué å la face de l'Europe au moyen de sa declaration en date du 28. Fevrier 1780, remise aux Puissances actuellement en guerre, les principes puisés dans le droit primitif des nations, qu'elle reclame et qu'elle a adopté pour regie de sa conduite pendant la guerre actuelle. Cette attention de I'lmpératrice å veiller au maintien des droits communs des peuples, ayant été applaudie par toutes les Nations neutres, les a réunies dans une <iause, qui regarde la defense de Leurs intéréts les plus chers et les a porte å s'occuper sérieusement d'un objet précieux pour les temps présens et å venir, en tant qu'il importe de former et de réunir en un Corps de systéme permanent et immuable, les droits, prerogatives, bornes et obligations de la neutralité.

Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue, pénétré de ces mémes principes, les a également établis et reclames ¦dans la declaration, qu'il a fait remettre le 8. Juillet 1780 aux troix Puissances belligérantes en conformité de celle de la Russie, et pour le soutien desquels S. M. Danoise a méme fait armer une partie considerable de Sa flotte. De lå il est résulté l'accord et l'unamité, avec lesquels Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, en consequence de Leur amitié et de Leur ¦eonfiance réciproque, ainsi qué de la conformité des intéréts de Leurs sujets, ont jugé å propos de donner au moyen dune ¦Convention formelle une sanetion solemnelle aux engagetnens mutuels å prendre. P<sur eet effet Leurs dites Majestés ont choisi et nommé pour Leurs plénipotentiaires, savoir Sa Majestéle Roi de Dannemarc et de Norvegue le Sieur Otto

Side 146

Comte de Thott, Conseiller privé de son Conseil, Chevalier de l'ordre de l'Elépbant, le Sieur Joachim Otto deSchack Rathlow, Conseiller privé de son Conseil, Chevalier de l'ordre de l'Eléphant &c, le Sieur Jean Henri d'Eickstedt, Conseillerprivé de son Conseil, Gouverneur de S. A. R. le Prinee Royal, Chevalier de l'ordre de PEléphant et le Sieur André Pierre Comte de Bernstorff, Conseiller privé de son Conseil, Secretaire d'Etat pour le Departement des affaires étrangéres, Directeur de la Chancellerie allemande, Chevalier de l'ordre de TEléphant &c. et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies le Sieur Charles d'Ost en nommé Sacken, Conseiller d'Etat actuel, Chevalier de l'ordre de St. Anne_r Envoyé extraordinaire et Ministre plénipotentiaire de Sa dite Majesté pres de la Cour de Dannemarc. Lesquels aprés avoir échangé entre eux leurs pleinpouvoirs, trouvés en bonne et due forme, ont arrété et conclu les articles suivans.

Art. I.

Leurs dites Majestés étant sincérement résolues d'entretenir constamment l'amitié et l'harmonie la plus parfaite avec les. Puissances actuellement en guerre, et de contiuuer å observer la neutralité la plus stricte et la plus exacte, déclarent vouloir tenir la main å la plus rigoureuse execution des defenses portées contre le commerce de contrebande de Leurs sujets, avec qui que ce soit des Puissances déjå en guerre, ou qui pourroient y entrer dans la suite.

Art. 11.

Pour éviter toute equivoque, et tout mal-entendu sur ce qui doit étre qualifié de contrebande, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies déclarent, qu'elles ne reconnoissent pour telles que les marchandises, comprises sous cette denomination dans les traités, qui subsistent entre Leurs dites Majestés, et l'une, ou l'autre des Puissanees belligérantes; Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies se référant nommément å eet égard aux Art. X. et XI. de son traité de commerce avec la Grandeßretagne.Elle

Side 147

ßretagne.Elleen étend les obligations entiérement fondées dans le droit naturel aux Couronnes de France et d'Espagne, qui n'ont point été liées jusqu'ici avec son Empire par aucun engagement formel purement relatif au commerce; Sa Majesté le Roi do Dannemarc et de Norvegue de son coté se rapporte aussi nommément å l'Art. 111. de son traité de commerce avec la Grande-Bretagne, et aux Art. XXVI. et XXVII. de son traité de commerce avec la France, et étend les obligations de celui-ci å l'Espagne, n'ayant point avec cette Couronne des éngagemens, qui décident å eet égard.

Art. 111.

La contrebande determinée, et exclue du commerce des Nations neutres, en conformité des traifés et stipulations expresses, subsistantes entre les hautes Parties contractantes et les Puissances en guerre, et nommément en vertu du traité de commerce conclu entre le Dannemarc et la Gran de-Bretagne le 11. Juillet 1670, et de celui conclu entre le Dannemarc et la France le 23. d'Aout 1742, ainsi que du traité de commerce, conclu entre la Russie et la Grande-Bretagne, le 20. Juin 1766, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies en tendent et veulent, que tout autre trafic soit et reste parfaitement libre.

Leur Majestés aprés avoir déjå reclame dans Leurs declarations , faites aux Puissances belligérantes, les principes généraux du droit naturel, dont la liberté du commerce et de la navigation, de méme que les droits des Peuples neutres sont une consequence directe, ont resolu de ne les point laisser plus longtemps dépendre d'une interpretation arbitraire, suggérée par des intéréts isolés et momentanes. Dans cette vue Elles sont convenues:

1. Que tout vaisseau peut naviguer librement de port en
port, et sur les cotes des Nations en guerre.

2. Que les effets appartenans aux sujets des dites Puissances
en guerre soient libres sur les vaisseaux neutres, å l'exception
des marchandises de contrebande.

Side 148

3. Que pouv determiner ce qui caractérise un port bloqué, on n'accorde cette denomination qu'a celui, ou il y a par la disposition de la Puissance, qui Pattaque avec des vaisseaux arrétés, et suffisamment proches, un danger evident d'entrer.

4. Que les vaisseaux neutres ne peuvent étre arrétés que sur de justes causes et faits evidens; qu'ils soient jugés sans retard; que la procedure soit toujours uniforme, prompte et legale; et que chaque fois outre les dédommageinens, qu'on accorde å. ceux, qui ont fait des pertes, sans avoir été en faute, il soit rendu une satisfaction complette pour l'insulte faite au pavillon de Leurs Majestés.

Art. IV.

Pour proteger le commerce commun de Leurs sujets, fondes sur les principes ci-dessus établis, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue, et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, ont jugé å propos d'équiper séparément un nombre de vaisseaux de guerre et de frégates, proportionné å ce but; les escadres de chaque Puissance ayant å prendre sa station, et dévant étre employees aux convois, qu'exigent son commerce et sa navigation conformément å la nature et la qualité du trafic de chaque Nation.

Art. V.

Si pourtant il arrivoit, que les vaisseaux marchands de Tune des Puissances se trouvassent dans un parage, ou les vaisseaux de guerre de la méme Nation ne fussent pas stationnés,et ou ils ne pourroient pas avoir recours å leurs propresconvois, alors le Commandant des vaisseaux de guerre de l'autre Puissance, s'il en est requis, doit de bonne foi, et sincérementLeur préter le secours, dont ils pourroient avoir besoin,et en tel cas les vaisseaux de guerre et frégates de l'une des Puissances serviront de soutien et d'appui aux vaisseaux marchands de l'autre, bien entendu que les réclamans n'auroient

Side 149

fait aucun commerce illicite, ni contraire aux princip es de ia
neutralité.

Art. VI.

Cette Convention n'aura point d'efFet retroactif, et par consequent orme prendra aucune part aux différends nés avant la conclusion, å moins qu'il ne soit question d'actes de vio . lences continuées, tendant å fonder un systéme oppressif pour toutes les Nations neutres de l'Europe entiére.

Art. VII.

S'il arrivoit malgré tous les soins les plus attentifs et les plus amicals, employes par les deux Puissances, et malgré l'observation de la neutralité la plus parfaite de Leur part, que les vaisseaux marchands de Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue et de Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, fussent insultés, pilles, ou pris par les vaisseaux de guerre, ou armateurs de l'une ou l'autre des Puissances en guerre, alors le Ministre de la Partie lésée auprés de la Cour, dont les vaisseaux de guerre, ou armateurs, auront commis de teis attentats, y tfera des representations, réclamera les vaisseaux marchands enlevés, et insistera sur les dédommagemens convenables, en ne perdant jamais de vue la reparation de l'insulte faite au pavillon. Le Ministre de l'autre partie contractante se joindra å lui, et appuyera ses plaintes de la maniére la plus énergique et la plus efficace, et ainsi il sera agi d'un comtnun et parfait accord. Que si Von refusoit de rendre justice sur ces plaintes, ou si l'on remettoit de la rendre d'un temps å l'autre, alors Leurs Majestés useront de repressailles contre la Puissance, qui la Leur réfuseroit, et Elles se concerteront incessamment sur la maniére la plus efficace d'effectuer ces justes repressailles.

Art. VIII.

S'il arrivoit, que l'une ou l'autre des deux Puissances ou toutes les deux ensemble, a l'occasion, ou en haine de la présente Convention, ou pour quelque cause, qui y eut rapport, fut inquiétée, molestée, ou attaquée, il a été égaleznent convenu,que

Side 150

venu,queles deux Puissances feront cause commune pour se défendre réciproquement, et pour travailler et agir de concert de se procurer une pleine et entiére satisfaction, tant pour l'insulte faite å Leur pavillon, que pour les pertes causées å Leurs sujets.

Art. IX,

Cette Conventoin arrétée et conclue pour tout le temps, que durera la guerre actuelle, servira de base aux engagemens, que les conjonctures pourroient faire contracter dans la la suite de temps, et å l'occasion des nouvelles gueires maritimes, par lesquelles l'Europe auroit le malheur d'etre troublée. Ces stipulations doivent au reste étre régardées comme permanentes, et feront loi en matiére de commerce et de navigation , et toutes les fois, qu'il s'agira d'apprécier les droits des Nations neutres.

Art. X,

Le but, et l'objet principal de cette Convention étant d'assurer la liberté générale du commerce et de la navigation, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue, et Sa Majesté Imperiale de toutes les Kussies, conviennent et s'engagent d'avance å consentir, que d'autres Puissances également neutres y accédent, et qu'en en adoptant les principes, Elles en partagent les obligations, ainsi que les avantages.

Art. XI.

Afin que les Puissances en guerre ne prétendent cause d'ignorance rélativement aux arrangemens pris entre Leurs dites Majestés, les deux hautes Parties contractantes communiqueront amicalement å toutes les Puissances belligérantes les mesures, qu'Elles ont concertées entr' Elles, d'autant moins bostiles, qu'elles ne sont au detriment d'aucune autre, mais tendent uinquement å la sureté du commerce, et de la navigation de Leurs sujets respectifs.

Art. XII.

La présente Convention sera ratifiée par les deux Parties
contractantes, et les ratifications écbangées en bonne et due

Side 151

forme dans l'espace de six semaines, å compter du jour de la date de la signature, ou plut6t, si faire se peut. En foi de quoi nous soussignés en vertu de nos pleinpouvoirs l'avons signée, et y avons apposé le cachet de nos armes.

Fait å Copenhague le 9. Jour du mois de Juillet, l'an
de grace mil sept cent quatre-vingt.

(L. S.) O. Thott.

(L. S.) J. O. Sehack Rathlow.

(L. S.) J. v. Eickstedt.

(L. S.) A. P. v. Bernstorff.

(L. S.) Charles d'Osten nommé Sack en

Articles separés.

Art. I.

Comme Sa Majesté Danoise et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies sont toujours également interesses å veiller å la sureté et å, la tranquilité de la mer Baltique, et å la mettre å l'abri des troubles de la guerre et des courses des armateurs, systéme d'autant plus juste et plus naturel, que toutes les Puissances, dont les etats l'environnent, joui'ssent de la plus profonde paix: Elles sont mutuellement convenues de continuer å soutenir, que c'est une mer fermée, incontestablement telle par sa situation locale, ou toutes les nations doivenf «t peuvent naviguer en paix et joui'r de tous les avantages d'un calme parfait, et de prendre pour eet effet entre Elles des mésures capables de garantir cette mer et ses edtes de toutes hostilités, pirateries et violences. Elles maintiendront aussi la tranquilité de la mer du Nord dans Leurs Parages, au tant qne les circonstances et l'interét de Leurs Etats le rendront nécessaire.

Art. 11,

Leurs dites Majestés ne désirant aussi rien plus ardemnrient,que
le rétablissement de la paix sur des principes équitables,sentimens,
que l'amour de l'humanité et Tenvie de prévenirune

Side 152

veniruneplus grande effusion de sang, Leur ont inspire dés le commencement des dissentions, qui divisent l'Europe, se protnettent réciproqueinent de s'attacher å ce méme objet efc aviser aux moyens, qui pourront conduire å ce but, et lorsqu' une occasion se présenteroit de la saisir, et de concourir avec de sentimens d'amitié et de eonfiance å un ouvrage si salutaire.

Art. 111.

La situation des lieux rendant trés-court le terme, pendant lequel les flottes de Sa Majesté Imperiale peuvent agir hors de la Baltique pour la sureté du commerce neutre dans les autres mers, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue s'engage de recevoir dans ses ports et de traiter abso- Jument sur le méme pied, comme les siens propres, tout vaisseau ou båtiment Russe qui y entrera pour hiverner, de lui faire délivrer de ses magasins toutes sortes d'appareils et de provisions, dont l'équipage pourroit avoir bésoin aux mémes prix, auxquels en sont fournis les vaisseaux de Sa Majesté, de faire prendre en un mot tous les arrangemens nécessaires,, pour que ces batimens et leurs equipages puissent étre bien soignés.

Art. IV.

Que si la jonction des escadres étoit trouvée necessaire_r on agira en ce cas en tout d'aprés les principes d'une parfaite egalité et lorsqu'un ou plusieurs vaisseaux viendroient å se trouver ensemble, celui des Commandans, qui aura le grade sur l'autre, ou bien å grades égaux, celui, qui sera le plus ancien, prendra le commandeinent sur les vaisseaux de guerre et frégattes des deux Nations. On tåchera en general de combiner les croisiéres autant que possible sans une jonetion formelle, afin de former de cette maniére une espéce de chaine et de se donner la main au bésoin. Quant au salut on se conformera constamment å ce qui est stipule å eet égard dans les conventions entre les deux Nations.

Side 153

Art. V.

A l'époque plus ou moins éloignée de la paix entre les Puissances belligérantes, Sa Majesté le Roi de Dannemarc et de Norvegue, et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, s'employeront de la maniére la plus efficace auprés des Puissances maritimes en general pour faire recevoir et recevoir et reconnoitre universellement dans toutes les guerres maritimes, qui par la suite du temps pourront survenir, le systéme de neutralité et les principes établis dans la présente Convention servant å former la base d'un code maritime universel.

Art. VI.

Dés ce que cette Convention sera ratifiée et que l'échange en aura été fait, les Hautes Parties contractantes prendront soin de la communiquer, aux articles séparés pres, de bonne foi et conjointement et d'un commun accord par Leurs Ministres accrédités aux cours étrangéres et nommement å celles,, qui sont actuellement en guerre. Pour agir avec une parfaite uniformité pour cette fin, on joint ici la formule de la note_r que les Ministres respectifs remettront å cette occasion.

Ces articles séparés seront censés et régardés comme faisant partie de la Convention méme, et auront la méme force et valeur, que s'ils étoient inférés de mot å mot dans la dite Convention, conclue le méme jour entre les deux Hautes Parties

Ils seront ratifiés de méme et les ratifications échangées dans la méme temps. En foi de quoi Nous soussignés en vertu de nos pleinpouvoirs les avons signés et y avons apposés les cachets de nos armes. Fait å Copenhague le 9. Jour de Juillet, l'an de grace mille sept cent quatre-vingt.

O. Thott.
(L. S.)

J. O. Schack Rathlau.
(L. S.)

H. J. v. Eichstedt.
(L. S.)

A. P. v. Bernstorff,
(L S.)

Charles d'Osten nommé Sacken.
(L. S.)

Side 154

Article secret.

Sa Majesté le Roi de Danneinarc et de Norvegue et Sa Majesté Imperiale de toutes les Russies, toujours occupées du soin de resserrer de plus en plus la liaison intime et naturelle, qui se soutient si heureusement entre Elles, se protnettent formellement de regarder la présente Convention en tous ses points et stipulations avec tous ses articles separés comme un engagement perpetuel et permanent entre les deux Nations. Pour eet effét Elles veulent, qu'elle soit censée faire partie de l'alliance perpétuelle, conclue entre les deux Puissances å SL= Petersbourg le 1 Aout 1773.

Ce present article secret aura la méme force et valeur, que s'il étoit inseré de mot å m6t dans la Convention conclue le méme jour entre les deux Hautes Parties contractantes, sera ratifié de méme, et les ratifications échangées en méme terns. En foi de quoi nous ministres plénipotentiaires l'avons signe et y avons apposé le cachét de nos armes. Fait a Copenhague le 9 Jour du inois de Juillet, l'an de grace mille sept cent quatrevingt.

O. Thott.
(L. S.)

J. O. Schack-Rathlou.
(L. S.)

H. I. v. Eickstedt.
(L. S.)

A. P. Bernstorff.
(L. S.)

Charles d'Osten nornmé Sacken.
(L. S.)

Bilag II. Mémoire sur les reproches de Mr. le Cle de Panin, renfermés dans le rapport de Mr. Schumacher du 13 8bre 1780 1).

Le Dannemarc avoit toutes les raisons qu'une puissance
peut avoir, de se flatter de trouver toujours dans Mr. le C=
de Panin un défenseur zélé, un ami veritable dont le premier

1) Bernstoril's Haandskrift, der i det Hele er vanskelig at læse, nærmer sig i Koncepten til denne Memoire mange Steder stærkt til det Ulæselige. Det har derfor ikke altid været muligt at blive ganske sikker paa Læsemaaden; hans Orthographi har heller ikke fuldstændig kunnet følges.

Side 155

mouvement seroit d'expliquer de la maniére la plus favorable tout ce qui pourroit paroitre douteux, å des puissances moins amies, moins intimement liécs avec nous. Mais il s'est montre d'une maniére bien différente dans la conversation telle que Mr. Schumacher l'a rapportée dans sa depeche du 13. du mois passé. Il a chargé tous les faits, il les a denatures, il s'est permis les reproches les plus injustes et les plus arners, il a été le simple echo des clameurs du parti Francois en Hollande, au point de se servir des mémes expressions et de tous leurs arguments.

Il est de mon devoir d'examiner ces objections et ces reproches: de les détruire ou d'avouer qn'elles (ils) me paroissent fondé[e]s. La relation dans laquelle nous sommes avec la Russie, notre alliance avec elle qui fonde notre systéme politique, et la nature de nos derniers engagements qui exigent une union parfaite de sentiments et de principes , ne permet point qu'il existe entre les deux souverains des doutes injurieux sur la sincérité ou sur la bonne foi de l'autre. Il n'est point nécessaire de prouver que notre dernier arrangement avec TAngleterre est avantageux au Dannemarc; e'est ce que S. TM. a reconnu, et personne n'a eu et n'a pu avoir un sentiment oppose. Cela devroit aussi suffire pour en faire recevoir la nouvelle avec plaisir en Russie: mais cestun sentiment dont Mr. le C= de Panin ne paroit pas avoir été susceptible. Son penchant le plus decide l'emporte dans ce moment vers un parti dont les intéréts ne sont pas les notres, et ou il pense si différemraent de ee qu'il faisoit autrefois, et surtout dés l'année 1765, ou une légére marque de confiance, que nous donnåmes ala France¹), pensa le brouiller sans retour avec le Dannemarc et faire échouer toutes les négociations tres avancées qui subsistoient alors⁹).

1) Herved sigtes vistnok til Forhandlinger om en Subsidietraktat med Frankrig.

2) Forhandlingerne om Mageskiftet.

Side 156

Tout ce que Mr. le C= Panin a dit peut se réduire a
quatre chefs ou a quatre accusations principales:

1) Que nous estions entrés avec l'Angleterre dans une convention secrete au moment que nous avions signe avec la Russie ud traité pour assurer la liberté de notre navigation.

Ceci n'est un reproche qu'autant que notre arrangement avec l'Angleterre put étre censé contraire å notre convention avec la Russie, mais ellene Test absolument point. Je commence par remarquer que ce n'est point un traité ou une convention que nous avons faite avec l'Angleterre: ce n'est qu'un simple arrangement sur l'explication d'un seul article de nos traités , source constante de différentes disputes, et obscur par la généralité des termes qui en constituoient l'essence, auxquels on a substitué des determinations précises, qui ne laissent pas d'obscurité, et qui en partageant le differend, et en assurant å chaque partie contractante des avantages essentiels, repose sur la base du monde la plus simple et la plus naturelle.

Il n'est point contraire å la convention, 1) puisqu'il l'a précédée, 2) puisque celle-ci exclut expressément de sa guarantie tous les différends nés des traités, dont la teneur a été déclarée sacrée, et dont l'explication n'appartient qu'å une partie contractante, 3) puisqu'il est entiérement conforme, autant qu'il regarde les articles qui nous sont défendus, å l'usage constamment re<ju entre le Dannemarc et l'Angleterre.

Nous n'avons jamais prétendu pouvoir porter des effets de guerre aux ennemis de l'Angleterre, et n'avons jamais permis å celle-ci de le faire, quand nous avons été en guerre avee la Suéde. Jamais aussi la France ne nous a animé d'insister sur ce point. Toutes nos prétentions se bornoient å écarter l'incertitude et l'étendue chicaneuse du sens des expressions générales du traité, et (å garantir) la liberté des exportations de nos produits, et c'est ce que nous avons obtenu.

Il y a plut6t des raisons tres fortes, puisées dåne le

Side 157

sens et dans l'esprit de la derniére convention, qui auroient åt engager le CEI Panin d'applaudir particuliérement å notre arrangement. Elle impose évidemment l'obligation å chaque partie interessée de fixer, autant que cela pourra dépendre d'elle, tous les cas oh il est juste et possible de réclamer l'appui et le secours des puissances unies. L'incertitude est le veritable fléau de ce genre d'union. Elle n'est bonne qu'å embarrassertoutes les parties, et elle devient d'une consequence supérieure dans un moment aussi critique que celui ou nous sommes, ou la moindre étendue donnée de plus å une conventionaussi sérieuse par ses suites nous entraineroit tous dans une guerre inevitable qui n'est point le but de la Russie, et dont l'interét evident est d'eviter les extrémités.

Mr. de Panin paroit aussi oublier que les conventions des puissances neutres ne sont pas directement et uniquement contre l'Angleterre, mais en general contre toutés les puissances belligérantes et en- particulier contre celles , qui ne peuvent point •eouvrir par des traités des prétentions outrées, et contraires aux principes de la declaration commune.

Notre bonne foi est intacte; nous remplissons tous nos engagements: ceux-ci ne consistent qu'en défendre les droits d'autrui: il depend de nous de faire valoir les n6tres, et metne d'y renoncer, si nos intéréts l'exigeoient: il n'y a point de souverain, qui puisse ou qui veuille s'imposer des loix contraires: et ce n'est point en faveur de l'Angleterre, e'est pour notre intérét que nous nous sommes entendus avec elle.

II n'est aussi pas exact que nous ayons fait un secret å la Russie de notre négociation: il n'estoit pas possible de la rendre entiérement publique: elle auroit été alors traversée, et la maniére dont on l'envisage å present ne le prouve que trop. II n'y a que la Russie qui a été instruite il y a 2 ans de I'arrangement verbal du 15 (?) nov. 1778 entre Mr. Drey er et Milord Suffolck. Le premier avoit l'ordre de communiquer tout au ministre de la Russie: et ses rapports prouvent qu'il l'a fait spécialement sur tout ce qui regarde nos diffiérendssurla

Side 158

rendssurladetention des vaisseaux charges de nos productionsdontl'arrangement actuel est la suite. La Russie aeu métne la copie des ordres donnés a Mr. Dreyer, aprés que les tribunaux anglois eurent condamné nos viandes salées: Elle a eu également celle des mémoires les plus importants que nous avons fait parvenir k cette cour. Tous nos principesontété mis sous ses yeux, et elle y aura vu que nous n'avons jamais prétendu porter aux ennemis de l'Angleterre des munitions navales et de guerre. Elle se rappellera aussi nos plaintes améres de ce que l'Angleterre hésitoit d'avouer Mil. Suffolck que la mort avoit enlevé incessamment aprés l'explicationavecnous. La nature de celle-ci prouvoit assez qu'il ne dépendoit que de l'Angleterre de ratifier un accord mutuel que nous réclamions incessamment. Cela a fait l'objet perpétueldemes entretiens avec le ministre de la Russie, et j'ai mis particuliérement Mr. le Bar. de Sacken au fait du juste de cette matiére et de toutes nos plaintes contre l'Angleterre quand il partit pour la Russie, et j'ai eu la satisfaction de l'en faire convenir, quand je le lui ai rappellé. J'ai fait davantage:désqu'il y eut, au commencement de l'été, de l'apparencequenous pourrions convenir avec l^Angleterre, j'ai dit, et je l'ai répété plus d'une fois å Mr. de Sacken, que nous etions occupés å fixer les articles de contrebande avec l'Angleterre:quela convention nous imposoit une nouvelle obligationd'ytravailler, que nous désirions fort d'y reussir, et que nous etions surs que la Russie nous sauroit gré de diminuer les embarras , ou la violence de l'Angleterre pourroit nous entrainerdansla defense des principes qui nous estoient communs:etdés que nous apprimes que le Roi d'Angleterre avoit ordonné å Mil. Stormont de remettre le document a Mr. de Dreyer, nous avons tout communique åla Russie. Il ne faut pas méme de l'impartialité pour convenir que nous n'avons pu faire davantage, surtout comme la légéreté avec laquelle les successeurs de Mil. Suffolck avoient désavoué ce ministre et les changements frequents du ministére ne pennettoient pas

Side 159

de se reposer sur ses ouvertures, et de s'y fier avant que
l'écbange des actes eut mis le sceau å une transaction si
longtemps suspendue.

2) Que nous avions renonce pour nous et pour
notre postérité å la liberté de la navigation.

Au lieu de renoncer å un droit dont nous estions en possession, c'est l'Angleterre qui a renonce å sa prétention si longtemps débattue, de mettre la viande salée, le fer et les planches de sapin au nombre des articles probibés: je dois le répéter, nous n'avons non seulement jamais prétendu de pouvoir porter des effets relatifs å la guerre aux ennemis de l'Angleterre, mais nous avons adopté vis å vis d'elle tous ses principes dans la derniére guerre que nous avons eu å soutenir. Il n'a méme jamais existé lå-dessus, que je sache, un différend avec elle: Toutes les disputes ont roulé sur la nature des effets, et s'ils pourroient étre censés avoir un rapport å la guerre. Si la clause qui se trouve dans le traité n'avoit pas esté générale, et s'il avoit été possible de l'expliquer en notre faveur avec équité et sous l'appui des puissances que la convention a réunies, nous n'aurions pas songé å adopter en faveur d'une puissance, avec qui nous avons encore des différends tres sérieux, et qui n'a rien fait pour nous, des theses qui nous sont préjudiciables. Mais l'explication d'uu article douteux ne peut avoir lieu que par un accord mutuel entre les deux parties, et je dois y ajouter, que la puissance la moins forte est toujours celle, qui gagne le plus å voir toutes les incertitudes écartées, et que le traité de 1670 nous est d'ailleurs å bien des égards si avantageux que nous avons un tres grand intérét de le voir maintenu et reconnu comme une loi inviolable entre les deux nations.

3) Que nous avions mis dans le projet de 1778 que la cour de Russie devoit insister avec nous k Londres que les marchandises de la contrebande fussent fixées, et par consequent point étendues au delå que la France ne le fait.

Side 160

Aprés avoir reinarqué qu'il n'est point juste de citer contre nous tin projet qui ne fut point adopté, je dois y ajouter, que nous avons effectivement requis alors les bons offices de la Russie pour porter l'Angleterre k fixer avec precision les effets dits de contrebande, mais que nous n'avons jamais propose la regie suivie dans notre traité avec la France pour modéle, et que la Russie n'ayant rien effectué en notre faveur et n'ayant méme fait pour cela que des efforts extrémement légérs, il ne nous restoit que de chercher nous mémes des remédes plus efficaces. C'estoit d'ailleurs alors le moment ou nous avions les plus fortes raisons de nous piaindre de l'Angleterre, qui donnoit alors journellement plus d'étendue au sens du mot de contrebande, et ou il y avoit le moins d'apparence que nous réussirions k applanir les différends qui existoient. Les paroles de notre projet ne renfermant d'ailleurs d'autre but que ce que nous avons actuellement obtenu, c'est å dire la determination des effets de contrebande, et l'éloignement de notre incertitude, il ne peut par consequent point «stre allégué contre nous.

Jusque au printems de cette année et par consequent dans un espaee de 3 ou quatre années que nous lui avons porte nos plaintes contre l'Angleterre, elle n'y a répondu que par le conseil d'user de ménagement et de prudence, et par la promesse d'instruire ses ministres å Londres d'appuyer notre cause, ce qu'ils ont fait sans doute, mais sans que nous en ayons vu les moindres effets, aussi peu qu'en Espagne, ou nous avons été plus maltraités encore qu'å Londres.

Mais si nous avions aussi modifié nos prétentions vis k vis de l'Angleterre, S. M. n'auroit fait que d'user d'un droit incontestable: qui ne, peut estre censé nuisible k aucune puissance étrangére, ni sujet k ses reproehes: surtout si c'est dans la vue si digne (?) d'un roi pére de ses peuples et dun allié fidele et prudent, de finir des différends, qui ont causé pendant un siécle entier des maux infinis k ses sujets , et qui devenoient nécessairement dés ce moment

Side 161

une cause prochaine d'une guerre dont la sagesse et l'intérét
méme de toutes les puissances unies et neutres rejette Viåée
sans balancer.

4) Que notre arrangement portoit un coup funeste au commerce d'exportation de la Bussie, qui deviendroit irreparable, surtout si la Suéde et la Hollande excitées parl'exemple duDannemarc s'arrangeroient de la méme maniére avec I'Angleterre.

S. M. n'a jamais fait la moindre demarche pour animer d'autres puissances å suivre son exemple. Elle n'y a jamais pensé et croiroit se contredire elle méme si elle le faisoit. Notre traité avec I'Angleterre de 1670 nous est k bien des égards tres avantageux: sa conservation nous importe, mais la généralité de la clause de l'article 3 nous enveloppoit dans chaque guerre dans les discussions les plus facheuses. Nous avons eonstamment travaillé å fixer les Marchandises (?), et la Russie voudroit-elle nous envier l'avantage d'y avoir réussi ? Toute nation qui n'a point un traité pareil contre lui (elle) seroit insensée de renoncer sans compensation k des avantages quelconques, et le Roi ne feroit aucune difficulté de s'expliquer dans ces termes å Stockholm et å laHaye: il prouvera eette maniére de penser dans toutes les occasions, vis a vis de l'Angleterre aussi bien que contre toute autre puissance de l'Europe, et ne la démentira jamais ni par faiblesse, ni par partialité.

Il est au reste difficile de concevoir que le commerce d'exportation de la Russie puisse souffrir par notre arrangement,et que cette crainte aussi puisse venir å nous arréter.Jamais un vaisseau danois n'a encore chargé des chanvres ou des mats pour les porter aux ennemis de l'Angleterre.On n'a certainement jamais compté sur nous. Nos vaisseaux qui ne suffisent presque méme aux objets plus importantsqui les occupent en terns de guerre, ne suffiroient absolumeatpas k une branche nouvelle qui cesse entiérement en tems de paix. Et cependant notre dernier arrangement méme ouvre une facilité de plas au cabotage danois et dont

Side 162

la Russie pourra profiter. Il nous assure la liberté entiére du transport du bled de Livonie et d'Archangel, de tout le fer non ouvragé de Russie ainsi que des planches de sapin, et ces deux premiers articles sont si considerables que la Russie est déjå tres intéressée de les voir sous le pavillon danoiså l'abri de toute irrégularité (?) et de toute avanie. Il dependra méme eucore de la Russie, å quel point elle voudra soutenir que ses exportations sont libres, méme sous le pavillon des puissances qui se soht pen liées å ces egards. Cela regarde la question si la charge doit étre jugée aprés le pavillonou aprés les droits appartenant au pays dont le proprietairede la charge est habitant. La question est douteuse. Nous avons soutenu le dernier principe contre l'Angleterre. Elle soutient le premier, mais la chose n'est point terminée, et notre dernier arrangement n'en parle point.

La France tire les mémes avantages de notre arrangement avec l'Angleterre que la Russie: elle devroit les soutenir d'autant plus qu'elle nous a toujours extrémement animé de soutenir la liberté des viandes salées et de nos productions. Elle nous a dit souvent, qu'elles lui étoient importantes en terns de guerre, et n'est point habituée de compter sur nos vaisseaux pour les transports des munitions navales. Toute puissance en guerre avec l'Angleterre en jouit également. Si nous ne pouvons pas leur porter tous leurs besoins, nous pouvons du moins les fournir avec siireté de plusieurs articles, pendant que nous etions génés auparavant sur tous presque sans exception.

C'est done aprés ma conviction la plus entiére que je puis regarder les reproches qu'on nous fait en Russie comme entiérement détruits: Je pourrois done m'arréter ici, mais il y a encore quelques remarques Irés essentielles k faire, qui répandent du jour sur une matiére, qui, par les insinuations des puissances jalouses de notre influence en Russie, a été obscurcie au délå de ce qu'elle en paraissoit susceptible.

Le choix du moment ou nous avons fixe l'arrangement

Side 163

attaqué n'a pas dépendu de nous. La premiere proposition se fit f quand nous etions abandonnés de tout le monde. Elle étoit simple et naturelle, puisqu'elle se fondoit sur des notions recues entre le Dannemarc et l'Angleterre. Nous la regardons comme tres avantageuse puisque elle nous assurera la liberté de nos productions, qui avoit occupé depuis le commencement de ce siécle Tattention de nos rois, et que l'idée de renoncer å des avantages que nous n'avions jamais possédés, ne pouvoit pas nous paroitre un sacrifice. L'Angleterre a assez prouvé qu'elle ne croyoit pas y gagner. Ses délais, ses désaveux, ne laissent aucun doute å eet égard. Ellene s'est porte å l'arrangementquelorsqu'elie nous vit résoius au printems passé de pousser nos différends aussi loin qu'ils pourroient aller. Cela se fit lorsque la sentence des tribunaux inférieurs fut portée selon nos trakés par appel devant le roi et son conseil, et qu'on y prononc,a que nos viandes salées seroient effets de contrebande et par consequent confiscables. Il n'y avoit alors plus å balancer pour nous. Il falloit acquiescer et perdre pour toujours des droits tres importants, ou en venir aux derniéres extremités. Toutes les raisons possibles se réunissoient å éviter celles ci: et je n'en cite ici qu'un seul qui me paroit frappante, e'est que nous nous serions exclus par lå nousmémesdela convention des puissances neutres, et cette seule consideration doit suffire pour tranquilliser la Russie. C'est ce qu'elle fera aussi, tout comme elle le fit en 1779, quand nous lui refusåmes de faire conjointement avec elle cette declarationpourla protection des cotes et des mers du nord, qui étoit sans en porter le nom (?) en faveur de l'Angleterre. Et c'estoit (?) cependant du premier refus, qu'elle avoit essuyé depuislongtemsd'une puissance amie, qu'elle auroit å se piaindre. Actuellement il ne s'agit que d'un arrangement qui ne blesse aucun de nos engagements avec elle, qui lui est rnéme avantageuxatous les égards, et qui lui₁ épargne bien des embarras inevitables et tres grands pour une puissance qui, loin de vouloirlaguerre, ambitionne le role glorieux de médiatrice des

Side 164

différends actuels de l'Europe. C'est å elle de ne pas oublier que tout avantage du Dannemarc doit lui estre cher: Ellene voudroit seurement pas (?) que le Roi cessål d'avoir des vues et des interests å lui, pour n'adopter et ne respirer que les siens. Ni l'un ni l'autre n'est juste, et le dernier ne sauroit estre. Le Roi ne peut jamais cesser d'agir en grand prince indépendant,quia des allies et des amis, in ais point de cbef ni de guide. Il ne peut jamais embrasser un parti au point de s'oublier soi méme, mais il est et sera toujours l'allié le plus fidele et l'observateur le plus exact de ses engagements. Voila tout ce qu'un souverain peut demander et promettre å l'autre: en vouloir ou en faire espérer d'avantage, ce seroit se tromper,etpour pouvoir exiger qu'un prince pense et se conduise en allié, il faut que l'(amitié?) soit réciproque.

Le Dannemarc vient de donner k la Russie les preuves les plus fortes de son attacbement et de sa fidélité au systéme qui lui est commun avec elle. En acceptant l'accession de la Hollande, nous nous exposons évidemment aux dangers de la guerre; En assurant que nous armons pour défendre les productions (?) de la Russie, que nous ne pouvons (?) point transporter nous mémes en France, et en armant en effet nous mettons le sceau å nos conventions. Au prés(?) des preuves aussi décisives, les autres sont peu de chose, et quand il en exiete de telles, un allié perd évidemment le droit d'en demander davantage.

Med Afskriverens Haand staaer:

Copenhague le 10 Nov^l 1780.

Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 5 (1866 - 1867) 1

Om Danmarks Deeltagelse i Forhandlingerne om en væbnet Neutralitet fra 1778—1780.

Bilag I. 1) Convention maritime pour le maintien de la liberté du commerce et de la navigation neutre entre le Dannemarc et la Russie fait à Copenhague le 9 Juillet 1780.

Bilag II. Mémoire sur les reproches de Mr. le Cle de Panin, renfermés dans le rapport de Mr. Schumacher du 13 8bre 1780 1).