_A_t der i det forrige Aarhundrede levede en flittig Skribentinde, Jomfru Charl. Dorothea Biehl, have vel de fleste af Tidsskriftets Læsere hørt, nogle have maaske endogsaa læst hendes Oversættelse af Don Quixote, eller i det mindste begyndt derpaa; men hendes mange Skuespil, oversatte saa vel som originale, hendes moralske Fortællinger og (fingerede) Breve mellem fortrolige Venner ere for længst sunkne i Glemsels Nat, hvorfra Ingen kan falde paa at kalde dem tilbage. Mangen en kunde vel efter disse Yttringer undre sig over, at jeg nu søger at opfriske Mindet om hendes Forfattervirksomhed og opfordrer Publikum til at læse hendes Breve; men jeg maa strax bede bemærket, at det ikke er fingerede men virkelige Breve, med et bestemt historisk Indhold, der faa deres Værd som et Øjenvidnes og Samtidigs Vidnesbyrd og Dom om Begivenheder, der ofte ere af den Beskaffenhed, at de dengang ikke kunde meddeles paa Prent. Det er vel ofte kun Smaabegivenheder, der meddeles i disse Breve, men slige Übetydeligheder oplyse mangen Gang de handlende Personers Charakter, og da de ere meddelte uden mindste Forbehold til en fortrolig Ven, har jeg troet, de ville kunne læses med Nytte og Fornøjelse.

Men hvorledes kom Dorothea Biehl til at skrive disse
Breve?

Da Dorothea Biehl (f. 1731 f 1788), om hvis Liv og SkribentvirksoinhedOplysninger findes i hendes Selvbiographi i Birchs Billedgallerie for Fruentimmer I, S. 163 — 224 og derefteri "N. M. Petersens Litteraturhistorie V, 2. S. 279—84, i Aaret 17 77 mistede sin Fader, der døde som Forvalter paa Charlottenborg, stod hun saa godt som ene i Verden og saa en sørgelig Fremtid i Møde. Et Par gode Tilbud, hun havde bavt i sin Ungdom, havde hun afslaaet, hendes Broder var en fattig Lieutenant, der snarere trængte til hendes Understøttelse end kunde yde hende nogen; hendes Fader havde efterladt sig Gjæld, som hun maatte betale; Friboligen paa Palaiet, som Frederik d. ste havde lovet hende, mistede hun; Guldberg holdt ikke sit Løfte om Hjælp, og fra Theatret, som hun havde arbeidet for med ringe Paaskjønnelse¹), var inlet at baabe, saalænge Warnstedt, der var bleven hendes Fjende⁹), havde med dets Bestyrelse at gjøre. . Hendes Anseelse som Skribentindevar allerede falmet noget, og de Skrifter, hun udgav, moralske Fortællinger og' Breve, fandt ringe Afsætning, saa hun saa Nød og Mangel staa for Døren; da lærte hun Johan v. Biilow at kjeude i Vinteren 1783. Ved et Lejlighedsverstil Biilows Navnedag (St. Hansdag 1783) indlededes en Brevvexling , som senere fortsattes og først ophørte ved hendes Død. Johan v. Biilow var da første Kammerjunker hos Kronprindsen (senere Frederik den 6te), om hvis Person han havde været fra 1773, og betragtedes med mere end almindeligOpmærksomhed som den, der, naar Kronprindsen kaldtes til Deltagelse i Regjeringen, havde en stor Fremtid for

---

1) Overskou, Danske Skueplads 2, Side 329.

2) Hun hader Warnstedt uforsonligt og tiltroer ham alt Ondt. At han ikke kunde bruge hendes Arbejder ved Theatret, finder jeg meget tilgiveligt; men hun beskylder ham ogsaa for at have skilt hende ved Suhms Venskab, da hun troer, det er Warnstedt, der har faaet Jomfru Gielstrup til at plage Suhm om at begjære af Jomfru iiiehl, at hun skulde tage hende i Huset; hvilket hun maatte afslaa og derved krænke Suhm.

sig. Forbindelsen mellem Kronprindsens nærmeste Omgivelse mod det saa kaldte Guldbergske Ministerium var allerede stiftet, og i den Tid, der gik forud for Regjeringsforandringen 14 April 84, søgte Biilow at skaffe sig Oplysning om Statsstyrelsensforskjellige Grene, deres Mangler og Midlerne til disses Afhjælpning. D. Biehl forstod ved sine indstrøede Bemærkningerat lade Biilow mærke, at han hos hende kunde faae mange Oplysninger om Ting og Personer, som kunde være ham til Nytte; og han opmuntrer hende til at fortsætte ved Smaaopmærksomheder, ved at sende hende Blomster og Frugter, som hendes sygelige Tilstand¹) næsten gjorde til en Nødvendighedfor hende, og, da han blev bekjendt med hendes økonomiske Forfatning, ved at udvirke hende Understøttelse af Kronprindsens Kasse, og give hende af sin egen, hvad hun iøvrigt maatte mangle. Biilow blev saaledes hendes Frelser i Nøden, og da han lod hende sin Hjælp tilflyde med den ham egne Delicatesse, føler hun for ham en übegrændset Hengivenhed og en Taknemmelighed, der udtaler sig i Udtryk saa varme og sværmeriske, at man maa huske paa hendes 53 Aar og 20 Aars Aldersforskjellen imellem dem, samt hendes legemlige Tilstand, for ikke at dømme urigtig om det Forhold, der bestodimellem dem. Hun er ganske hans, alle hendes Evner og Kundskaber staa til hans Raadighed; hun lever kun, naar hun virker for ham, naar hun broderer, bager Kager, afskriver eller udarbeider Noget for sin mageløse Johan.

Af hendes mange Breve til Biilow (vi have i det hele 449) ere de tidligste de interessanteste; og til disse høre de historiske Breve, hvori hun efter Løfte og Opfordring har nedskrevet,hvad hun vidste om Kongerne Frederik den 4de — Christian den 7de; de ere væsentligt udarbeidede i Tiden henimod Regjeringsforandringen eller kort derefter (22 Febr. — 28 Apr. 84); hvad der er af senere Datum, maa betragtes som et Tillæg, saasom Betragtningerne over Christian den 7de

---

1) Hun var, som hun selv siger, en blodsottig Kvinde.

og Struensee, og Brevet om Fredrik den 4de af 27 Juli. Dette sidste bar ogsaa ulige mindre Værd, da det kun indeholder løse Beretninger om Ting, der ligge længere tilbage i Tiden. Hun har selv udsøgt disse historiske Breve af den store Samling,og Biilow har henlagt dem til Pakken, der indeholder Biographi under Nr. 70, 20.

Ved sin Død 1828 testamenterede Biilow sit Bibliothek og sine Manuskripter¹) til Sorø Academi som en Paaskjønnelse af hvad han skyldte denne Stiftelse, hvor han som ung Officer havde Btnderet i Aarene 1768^—71.

Dorothea Biehl tilføjer undertiden i sine Breve til Bu'low, «nu ere mine Øyne trætte og jeg inaa skaane dem; ret Feylene Belv min Beste». Da dette syntes mig at indeholde en Opfordringtil at udfinde, hvad hun selv betragtede som Fejl, begyndtejeg at notere mig de Ord, som jeg fandt skrevne paa forskjellig Maade, som Tiid, Tid; sat, sadt; viise, vise; siige, sige; endskiønt, endskiøndt; Daatter, Datter; Søster, Syster; Bold, Bolt, Boldt; vidste, vedste; Biefald, Bifald; raat = raadet, torne = tordne; got, godt o. s. f.; men hendes Vaklen er saa stor, at det har været mig umuligt at komme til nogen fast Regel for hvad der er hendes Skrivebrug; ja selv «mm Beste» j som forekommer i lang Tid uden Variant, skrives tilsidst»min bedste« og det ikke en enkelt Gang, men 5 Gange i Træk og saa den 6te igjen «min beste». Nu kunde det vel synes som hendes trykte Skrifter, og navnlig den 3die Tome af hendes Breve, som udkom 1786, maatte vise, hvorledeshun da vilde have sine Ord trykte; men jeg har gjennemlæst46 Pagina og funden lige saa stor Vaklen der, som i de skrevne Breve, og hvad der maatte vække Forundring, en hel anden Skrivernaade i Ord, hvori der hverken før eller senere i hendes skrevne Breve er Vaklen, idet y er trængt ud af Stavelserne ey og øy, der nu skrives ei og oi, som Moie, Oiemeed, Hoieste, Foie, Eiendom, Speil, Feil, ei (kun

---

1) Fortegnelse over den Biilo-vvske Manuskriptsamling i Sore findes i Skolens Program for 1861,

1 Gang ey). Dette var mig übegribeligt, indtil jeg af et Brev erfarede, at «min gamle Lodde» (Bikubens Udgiver B. I. Lodde) havde lovet hende at corrigere 3die Tome af Brevene; og Maaden, hvorpaa hun omtaler den Sag, gjør mig det meget sandsynligt, at han oftere har corrigeret for hende, og at hun sædvanligt har benyttet sig af en Correctør. Men er det saa, da vil det endnu være vanskeligere af trykte Skrifter at udfindehendes egentlige Skrivebrug, end af hendes skrevne Breve. Jeg har derfor troet, at maatte opgive den Undersøgelse,og lader trykke som hun har skrevet, dog saaledes, at hvor hun har betegnet et Navn eller en Titel med et eller to Bogstaver, der har jeg uden videre suppleret det fulde Navn eller Ord, saafremt der ikke kunde være Tvivl om Betydningen.Hvor jeg har næret Tvivl, den være nok saa svag, har jeg brugt () som Mipltke) eller sat et Spørgsmaalstegntil (?). Tegnet () betyder altsaa Indskud af mig; ved Tegnet [] antyder jeg derimod, hvad jeg vil have udeladt, som Side 126: fafnjldt, læs faldt.

I. Om Frederik den Fjerde.

Charlotte Dorothea Biehl til Marschal Billow.

27 July 84.

Jeg er i Deres Gield, min Beste Ven. men for at overbeviiseDem om, at jeg ikke er af de modvillige Betalere, der gjerne kunde men ikke vilde, maae jeg see til at faae; det afdraget, som er i mine Kræfter, ved at meddeele dem hvad jeg veed om hoysalig Kong Friderich den Fierde, og som jeg ingen anden Sikkerhed kan give Dem for Sandhedeni Beretningen, end at jeg tit og ofte har hort det

af dem, som i en Tiid af nogle og Tredive Aar, havde
været dagligen om ham, og det Kongelige fluus1).

At han var en stor, arbeydsom, og god Konge tillige kan ingen nægte ham, og han havde Leylighed at viise Prover derpaa, siden han i sin Regierings Tiid blev hiemsogt med Pest, Krig og Ilds Vaade. Der var noget mistænkeligt i hans Caracteer, som giorde at han idelig frygtede for at blive fort bag Lyset, især hvad Indtægter og Udgifter angik, som han selv paa det noyeste eftersaac og overregnede, der paa drog ham den Beskyldning at være karrig, men alle disse og fleere gode Egenskaber, formorkedes tildeels ved hans *store Tilboyelighed for Fruentimmerne, som hans mange Maitresser noksom bevidner, men enskiont deres Antall var storre end nogen af hans Forfædres, kan han dog ikke beskyldes for Übestandighed, men det syntes snarere at være en Nodtorftighed hos ham, at have noget at beskieltige Hiertet med, og den, som havde bemægtiget sig det, behærskede ham med en saa uindskrænket Magt, at denne Sindslidelse ligesom opslugede alle andre, ligesom Aarons Stav de Egyptæiske Troldmænds, hans foregivne Karrighed blev Odselhed, og det som er det incest forunderlige, at Kierlighed, som ellers ofte avler Mistanke, dyssede hans i Sovn, og sadte en uindskrænket Tilliid forud til hende som han sukkede for.

Om Dronningen enten havde troet sin Rettighed til
hans Hicrte og Kierlighed nok til at forvisse hende den
for evig, og derfor ingen Move giorde sig for at vedligeholdeden,

---

1) Skjøndt dette Afsnit af Dorothca Biehls Breve har ulige ringere Værd som historisk Kilde end de følgende, hvori hun deels fortæller om Begivenheder, som hun selv har oplevet, deels uden Tvivl har havt flere paalidelige Hjemmelsmænd, har Bestyrelsen dog anseet det for rigtigt ogsaa at optage det i Tidsskriftet, for at man her kan have Forfatterindens historiske Breve samlede.

holdeden,eller om hendes hæftige og arrige Sind ikke tillod hende det, men saa meget er vis, at hendes Forhold imod ham var saaledes, at den syntes at være en tilstrækkeligUndskyldning for Kongens Udskeyelser. Det er et overmaade daarligt Foretagende hos enhver Kone, at soge at kalde et Hierte tilbage, som hun enten er paa veye til at miste, eller at deele med en Anden, ved bittre Bebreydelser, Klagemaal, Graad, Skrig og de nedrigste og foragteligste Udtryk om hendes Medbeylerinde, men hos en Dronning har dette Forhold en dobbelt skadelig Virkning, deels fordi, de Baand, som Loven og Velanstændigheden paalægger en anden Mand, ikke kan binde Enevolds Herren, og dernæst fordi hun ikke har alle de Folger at befrygte af en uortlendtlig Tiiboyelighed, som en anden Kone; hun og hendes Born beroves ikke det, som Maitressen faaer; den eenes Underholdning og de Andres Arvepart formindskes i ingen Maade, det er kun Hiertets Ret, der krænkes hos hende, og til at giore det gieldende, er ingen bedre og tryggere Middel end Sagtmodighed, Venlighed, forekommende Opmærksomhed og en paatagen Uvidenhed, men disse betienteDronningen sig saa lidet af, at hun meget meere ved sine hæftige og voldsomme Sinds Lidelser forjagede Kongen fra sig imod hans Hiertes Villie og Tiiboyelighed.

Jeg har hort det af een, som meget ofte har seet det, at naar Dronningen sad meget roelig i sit Cabinet, og Kongen kom ind til hende, saa begyndte hun ikke allene strax at græde, revse sig, og gaae omkring, som en Furie, men naar Kongen med den venligste Miine og den kierligsteAdfærd sogte at formilde og troste hende, saa stodte hun ham endog fra sig med saa megen Foragt og Afskye, at han forlod hende i Forbittrelse, og naar det skeedte, saa indfandt venteliget! Fortrydelsen sig; thi saa lob hun

efter ham for al kalde ham tilbage, men naar det da ikke lykkedes hende, saa kunde hun gaae tree til flire Tiimer paa Gulvet vride Hænderne og svOmme i Taare. Da Cron Prindsen var bleven saa gammel, at hun kunde have nogen Trost af ham, saa blev han gemeenligen om Morgenen derpaa hentet ind til hende, han elskede hende inderligen, det var altsaa naturligt, at han leed med hende, men dette svækkede Kongens Fortroelighed til ham, og da Friderich den Fierde tillige var meget nidkier over sin Myndighed, saa giorde det Cron Prindsens Forfatning meget übehagelig; thi han kunde aldrig erholde noget uden igiennem Mi(ni)sterne, og disse vare somme Tiider uforskammede nok til al afslaae ham smaae Ting, og hans Forbittrelse derover, som han maatte æde« i sig og paa ingen Maade kunde yttre, avlede uden Tvivl den strænge Uforsonlighed i hans Hierte, som hans hele Regierings Tiid bær Mærket af.

At tale om alle Kongens Kierligheds Forstaaelser¹) vilde til Deels blive alt for vidtloftig og til deels tor jeg heller ikke sige, at jeg veed dem alle, jeg vil derfor kun anfore de, som kan tiene til at beviise den Caracteer jeg har tillagt ham, eller og er forbunden med en eller anden besynderlig Anecdote. Hvor stærk Kierligheden betog ham Mistanken var Grevinde SchindeP) et uimodsigeligt Beviis

---

1) I. Møller har i Skandinavisk Literaturselskabs Skrifter 23de Bind, Side 9—569^—56 en Afhandling om Kong Frederik IVdcs tidligere Kjerligheds-Forhindclscr.

2) See Snhms Nye Samlinger I, 143 og 1. Møller 1. c. 52—55. Charlotte Helene Schindel er født 1693 eller 94. Faderen, som var indkaldt fra Tydskland af Christian o for at indrette det kongelige Akademi for Adelsmænd, døde tidlig og i Fattigdom. Ved Grevinde Vierecks Død (1704) fhttede Madam Schindel ind i hendes Gaard som Hofmesterinde for hendes Søn, men da hun kort efter døde, maatte hun flytte til Christianshavn; imidlertid havde Kongen lært den lille Charlotte at kjende og begyndt en Brevvexling med hende, som vedligeholdtes under hans Udenlandsreise 170S—9. Ved sin Hjemkomst gjorde han hende til sin Maitresse. 1710 blev hun Grevinde, fik Gaarden bag Slottet, og Næsbyholm og Bavelse blev oprettet til et Grevskab for hende under Navn af Frederiksholm. Hun fødte Kongen en Datter (andre sige en Søn), der snart døde, og hun faldt selv i Unaade 1711. Efter nogen Tids Forløb blev hun viet til General Bulow, med hvem hun maatte forlade Riget 1716. Da han døde 1721, fik hun af Kongen 2000 Rd. i Pension, som af Christian den 6te nedsattes til 1000 Rd. Hun levede i Hamborg og Tydskland og fik 1750 Lov til at bosætte sig i Flensborg, hvor hun døde i Armod 6 April 1752.

paa; hendes Forhold var allerede meget slet forend hun kom i Kongens Vold, men efter den Tiid gav hun sin Ryggesloshed ganske Toylen, saa at hun i den strængeste og egendtligste Forstand fortiente Titelen af: die H—H_— som Dronningen kaldte hende, saavel som alle Kongens Favoriter,omhun ogsaa talede til den nedrigste Betient om dem, og derved ofte sadte dem i den yderste Forlegenhed, siden de ikke vidste om de torde lade sig mærke med, at de vedste, hvem Hun forstod under denne Titel. Men saa üblue end Grevinde Schindels Opforsel var, saa kunde Kongen dog i lang Tiid hverken see det, eller lade sig overtyde derom, men da han omsider ikke længer kunde være uvidende derom, saa gav han hende Afskeed og en aarlig Pension. Den fandt hun for godt at fortære i Hamborg, hvor hun fortsatte sin Levemaade; saa længe hun havde noget af sin Pension, saa betalte hun, og naar den var oppe tog hun Detaining, og det af enhver som meldte sig. Man forestillede Kongen at han havde Skam deraf, siden hun ikke allene havde staaet i saa noye et Forbund med ham, men endog fornoyede sine betalende Fremmede, med den noyagtigste Fortælling om hvad der var foregaaet imellem ham og hende, og vilde have, at han skulde slutte hende inde paa et eller andet Sted, men han var ikke at overtale dertil, og fik hende i det Sted gift

---

2) See Snhms Nye Samlinger I, 143 og 1. Møller 1. c. 52—55. Charlotte Helene Schindel er født 1693 eller 94. Faderen, som var indkaldt fra Tydskland af Christian o for at indrette det kongelige Akademi for Adelsmænd, døde tidlig og i Fattigdom. Ved Grevinde Vierecks Død (1704) fhttede Madam Schindel ind i hendes Gaard som Hofmesterinde for hendes Søn, men da hun kort efter døde, maatte hun flytte til Christianshavn; imidlertid havde Kongen lært den lille Charlotte at kjende og begyndt en Brevvexling med hende, som vedligeholdtes under hans Udenlandsreise 170S—9. Ved sin Hjemkomst gjorde han hende til sin Maitresse. 1710 blev hun Grevinde, fik Gaarden bag Slottet, og Næsbyholm og Bavelse blev oprettet til et Grevskab for hende under Navn af Frederiksholm. Hun fødte Kongen en Datter (andre sige en Søn), der snart døde, og hun faldt selv i Unaade 1711. Efter nogen Tids Forløb blev hun viet til General Bulow, med hvem hun maatte forlade Riget 1716. Da han døde 1721, fik hun af Kongen 2000 Rd. i Pension, som af Christian den 6te nedsattes til 1000 Rd. Hun levede i Hamborg og Tydskland og fik 1750 Lov til at bosætte sig i Flensborg, hvor hun døde i Armod 6 April 1752.

med en Billow¹) som trængte til Penge, og efter den Tiid hortes, der lidet eller jntet til hende ; i dette Ægteskab avlede hun en Son²), som var ham, der fik sin Afskeed fra Garden og boede paa Petersborg, som Kammer Herre Moltke nu har.

Endskiont det næsten var 200^dc Aar siden Reformationen havde dog Geistligheden saa meget af den Catliolske Myndighedendnu tilbage i deres Hierncr; at de holdte sig pligtig til at torne (tordne) imod Kongens Forhold paa Prædekestoelene.Enten Grevinde Viereck¹*) havde ved en eller anden Leylighed paadraget sig deres besynderlige Had, eller det var Embeds Nidkierhed der bragte dem dertil, saa var næsten alletiider den Babilonske Hore Texten til deres Prædikener, og de giorde Applicationen uden mindste Skaansel; og Doctor Dyrkop*) til Tydsk og Magister Reenberg^) til Hellig Geistes Kirke gik saa vidt, at dem blev befalet at tie. Det forste Dyrkop efter denne Befalning kom paa Prædikestoelen,tog han en af sine sædvanlige Tæxter, og da han havde oplæst den, sagde han: Ich darf dir nicht nennen, du grosse H—H_— aber du hist in alien Vierecken der Welt bekandt, og Reenberg uden at læse Bon, eller giore nogen Indgang, begyndte saaledes: Naar der er Udlos paa Slottet

---

1) General Major Ernst Gotschnlck v. BQIow f. 1671 f 1721, hvis Søster Clara Eleonora v. Biilow (1665 f 1689) var Geheimeraad C. S. v. Plessens 2den Kone. Naar D. Biehl lader Grevinde Schindel flytte til Hamborg, inden hun blev gift med Bulow, er dette urigtigt. Jevnfør Noten forrige Side.

2) Frid. August, v. Biilow, Major, j 1778 paa Petersborg ved Hirschholm.

3) Om Grevinde Viereck see J. Muller 1. 1. S. 23—30; Suhms nye Samlinger 2det Bind S. 87—88.

4) Heinr. Durkop (1671 f 1731) blev 1706 Præst til St. Petri tydske Menighed, var tillige Professor og Dr. theol.

5) Magister Morten Reenberg (IG6O f 1736) blev Præst til Helliggeistes Kirke 1709 og 1720 til Frue Kirke. Hans frimodige og diistige Prædiken ved Fred. 4des Død findes i C. Dcichmanns Optegnelser til Fred. -ides Historie; see Programmet fra Sorø for 1865.

maae da Hellig Geistes Klokke ikke klemte naar Landels Vældige drager ved Synd og Laster Herrens Straf over det, maae da en Guds Ords Tiener ikke vaagne dem af SikkerhedensS'ovn? En smuk Lydighed! En hærlig Tavshed!

Prinds Carl¹) var idelig i vildereede med sine Finandser,idelig trængte han til Laan og Forskudder, og som oftest afslog Kongen dem. En Dag da Carl Plessen²) havde talt til Kongen paa Prindsens Vegne derom, og Kongen forestillede ham, at hans Udgifter var overmaade store, siden han havde Moder, Broder og Soster at betale, og at saa store Udgifter faldt Landet meget besværligt, og trykkede det over maade meget, saa der var jntet at giore store Forskudder af; svarede denne grove Knold ham: Kan det være saa betydeligt, deres Mayestet, at udbetale en Kongelig Prinds sit i Forveyen, naar Deres Mayestet kan forode den Summa han faaer aarligen meere end tredobbeltpaa en H—.H_—. Kongen befalede ham strax at forfoyesig fra hans Ansigt, og ikke understaae sig at komme uden Tilladelse for hans Oyne. Strax derefter gik Kongen til Italien*), Grevinden fulgte med ham, men doue paa Veyen; da nu Kongen kom tilbage vilde han overrumple Dronningen og Kom ogsaa uden noget andet Folgeskab paa Slottet end en Kammertiener. Da han forst den Aften blev ventet til Colding, saa var der sig ingen mindre end ham ventende da han traaedde ind til Dronningen, der spillede Piquet med Carl Plessen. lian blev ikke saa snart Kongen vaer, der kom ind af den eene Dor forend han skyndte sig ud af

---

1) Frederik den4des Broder, født 1680 f -|-1729 paa Vemmetofte, var ugift.

2) Om denne see I. Mollers Mnemosyne-2, 117 ff. Hans Forhold til Prinds Carl er udførlig behandlet i Wemmetoftes Historie af Brasch.

3) Der bør læses: til Norge (1704). Grevinde Viereck, hvem D. Biehl her aabenbart tænker paa, fulgte imidlertid ikke med. men døde, medens han var paa Reisen.

den Anden. Men Kongen kaldte ham tilbage med de Ord: Bliv Msr: Plessen, den deres übesindige Udtryk fornærmede er ikke meere til; jeg tilgiver dem for denne Gang, men tænk herefter forend de taler. Derpaa gik der en temmeligTiid hen uden at man merkede til nogen synderlig Tilboyelighed hos Kongen for nogen¹), der mumledes adskilligtover et par Hofdamers pludselige Giftermaal især da de kom vel tiilig i Barselseng, men det var dog ikke andet end Formodninger; indtil Kongen engang fik den yngste ComtesseRewentlau at see, og blev dodelig forelsket i hende²).

Da hun var den torste Mands, i Riget, Daatter, og besvogretmed de fornemste Iluuse, saa maatte Tilboyelighedenallene bane ham Veyen til at naae sit Onske, men endog den, blev det giort ham vanskeligt at vinde. Faderen mærkede ikke saa snart Kongens Hensigter forend han sogte at betage ham al Leylighed til at faae hende i Tale ved al holde hende fra alle de Stæder hvor det kunde skee. Men ligesaa megen Moye, som han gav sig paa sin Side ligesaa megen, og meere gav Kongen sig. Han betaltefor vel, der var for stor en Lykke at vente ved at befordre hans Kierlighed, at han ikke skulde have funden

---

1) Dette Sted er heelt igjennem meget forvirret. Kongen kom hverken paa Hjemreisen fra Norge eller fra Italien til Kolding, og D. Biehl synes her.at have glemt, at deter Grevinde Viereck, hun nylig har talt om, og at Kongens Forhold til Grevinde Schindel ligger imellem hans Forbindelse med denne og Forholdet til Anna Sophie Reventlou.

2) Anna Sophie, Datter af Storkantsler Grev Conrad Reventlou, er født 16 Apr. 1693, blev bortført af Kongen fra Clausholm 26/₆ 1712, erklæret for Fyrstinde af Slesvig og hemmelig viet til Kongen i Skanderborg. Offentlig viet til Kongen 2 Apr. 1721 og erklæret for Dronning 30/₅ s. A. Efter Kongens Død forvist til Clausholm 11 Nov. 1730, f 7/i 1743. Om hende handler udførlig I. Møller i Skand. Litt. Selsk. Skrifter XXIII. 56 f. Andre Kilder kan sees i Konigsfeldts genealogiske Tabeller Side 67 og 68.

tienstvillige Aander nok til at bringe hans Breve til hende, og efterat de havde giort Indtryk hos hende, at skaffe ham i adskillige Forklædninger til at tale med hende. Der siiges endog, at hendes Fader¹) har ienaf dem ladet ham meget ilde behandle, men aUhan heller holdt denne for ham meget uventede og ilde passende Behandling ud, end at han ved at give sig tilkiende vilde sætte hende blot for sin Faders Vrede; thi saa længe han tav, havde Faderen nodt sig selv til at tie; siden han ikke kunde lade sig forstaaemed, at han saa meget som havde Tvivl om, at den, han havde taget saa übehovlet imod, var Kongen.

Endelig vandt hans B-estandighed Seyer, den deylige Anna Sophia overgav sig og alle sine Yndigheder i hans Vold, paa de Viikor, at hun om Dronningen dode skulde blive hans retmæssige Gemal. Besiddeisen syntes ikke heller at formindske hans Kierlighed til hende; han kunde næsten ikke at'see hende, og da han igiennem Cancellie Longangen kunde komme til hende, saa sagde man, at han endog undertiiden gik ud af Conseillet for at gaae hen og see til hende, i sær naar det lakkede mod Enden af hendes Nedkomst. Han anholdt ogsaa hos Kayseren om at hæve hende i Fyrste Standen, som ogsaa bevilgede ham det.

At dette forogede Dronningens Græmmelse var meget naturligt, io meere Anna Sophia ved sit tækkelige og forekommendeVæsen giorde sig elsket af Kongen og alle io meere voxede Dronningens Forbittrelse imod hende, og hun nævnede hende aldrig uden ved det nedrigste og foragteiigsteNavn, en Person af hendes Kion kan belægges med. Da det aldrig feyler paa Oretudere ved floffet, saa

---

1) Rigtigheden af hvad her fortælles om Kongens Forhold til Storcantsleren er vistnok tvivlsom; denne døde allerede 1708, da Anna Sophie kun var 15 Aar gammel.

manglede det heller ikke paa Personer til at forebringe Fyrstinden hvert et Ord Dronningen sagde, og det eneste, der med Foye kan lægges Fyrstinden ti! Last, var det, at hun ikke var ligegyldig ved deslige Beretninger og ikke beskiemmede Dronningen vad at anvende al sin Magt over Kongens Hierte til at forekomme Dronningens Onsker: men hun tog meget meere det imodsadte Partie. Hun troede at skylde sig selv at hævne sig over Dronningens Skieids Ord og udviiste Foragt, ved at krænke hende ved alle Leyligheder. Forærede Dronningen i sit gode Luune Kongen et eller andet, og undertiiden noget som hun selv havde forarbeydet, saa havde Fyrstinden ingen Hist eller Roe forend hun fik det af Kongen, og det havde kun været faa Tiimer i hendes Vold uden hun io vidste at mage det saa, at det blev Dronningen sagt. Var der et eller andet, som hun fik Lyst til at kiobe saa overbod Fyrstinden hende strax; Hun havde sine Spioner endog i Staldene, og aldrig saa snart fik hun at vide, at Dronningen vilde kiore ud forend hun lod spende for med og modte hende, og dette Syn var Dronningen saa afskyeligt, at hun tilsidst ikke vovede at komme ud af Slottet. Anholdt hun hos Kongen om en Betiening for een af sine Betientere, og Kongen endog havde megen Lyst til at foye hende deri, saa havde Fyrstinden en Anden som hun bad for, og hvilken af dem han foyede tildrog ham Bebreydelser af den Anden; men da han fandt uliige storre Behag i at være hos Fyrstinden, saa var hun ogsaa den, som fik mindst Anledning til at beklage sig, men Dronningen desto meere.

Cron Prindsen var, som sagt hendes eneste Trost, endskiondt hendes Klagemaal til ham ikke forskaffede hende anden Lindring end Haabet, at forplante hendes Had og Afskye i hans Hierte. Lige saa villige Aander, som der

vare til at berette Fyrstinden alleting, lige saa villige fandtes, der ogsaa til at forebringe Dronningen, at Fyrstinden sagde, at hun ikke kunde begribe, hvorledes det gik til, at Dronningens indtændte Arrighed ikke tog Livet af hende, allerhelst da hun paa sin Side giorde alt sit til, at hun ikke skulde pines længe. Det allermindste Onde som Dronningen altsaa folede troede hun at forkynde hendes sidste Tiime, og at man maaskee havde skyndet paa den, og ved de Leyligheder sagde hun alletiider til Cron Prindsen : Christian, Christian ! nu varer det ikke længe, saa bliver H—H^— din Moder.

Men hvad enten nu det var denne Mistanke hos Dronningen,derved hendes Dod gik over i andres Hierter, eller om Kongen virkelig havde giort sig skyldig i den Misgierning¹) at befordre Dronningens Dod ved overnaturlige Midler kan ingen med Vished sige, men næsten alle troede det, og de, som ikke troede det, frygtede i det mindste derfor, hvortil Andledningen var denne. Weise, som var Liv Medicus, var paa nogen Tiid kommen meget i Gunst hos Kongen, han blev meget oftere end sædvanlig kaldet til Kongen, naar han kom maatte alle lige indtil Hofmann, som var Kongens Kammertiener og Fortroelige gaae ud,

---

1) Den Mistanke, D. Biehl her lader falde paa Frederik den 4de, er vist aldeles ugrundet og taabelig, og jeg mindes heller ikke at have seet den anden Steds fremsat paa Tryk; thi Antydning derom kan næppe siges at findes i Gasparis Urkunden zur nahern Kenntniss-der Geschichte nordischer Reiche I, S. 177, Anhang betitlet "Windbeutel Muller ein Muster von Niedertrachtigkeit und Frechheit, in drey Briefen an den Konig Friederich IV», hvor der blandt andre Skjændigheder, denne Muller vil aabenhare, siges om Gabel, at han er en Majestætsforbryder: weilen er, Gabel und sein Weib an der Gott seoligen Konigin solche entsetzliche Dinge, iimb der Maitresse den Weg gar zum Thron zu halmen, auszgeiibet". Men at der paa D. Biehls Tid har været dem, der have troet paa Muligheden af en slig Forbrydelse, kan sees af hendes Anmærkninger i et Brev af 27de Juni 1786. Sorø Acad. Manuscripts. Nr. 47.

uden at nogen kunde mærke at Kongen feylede det mindste; og i een af disse hemmelige Conferentzer blev han Etats llaad, som paa de Tiider var noget ganske usædvanligt. Da enhver stedse vil udfinde en Aarsag til Regenternes Foretagende, saa sluttede man sig til at i Fyrstindens sidste barselseng maatte være stødt et eller andet Tilfælde til, som Weise enten havde eller skulde afhielpe. Et par Maaneder efter syntes Dronningen ikke at være vel, og Weise forskrev hende nogle graae Pulvere, Dronningen brugte dem, men omtrent en Bto8^t0 Dages Tiid derefter, begyndteDronningenat blive incommederet med Brækninger. Weise sagde at det var meget godt, og et Tegn til at Naturenvildehielpe sig selv, og kaste fra sig hvad der faldt den til Besvær, men Brækningerne tog dagligen til, og i steden for Lindringen Dronningen skulde funden derved bleve de ledsagede af en umaadelig Beængstelse, og saa stor en Mattighed, at hun maatte holde Sengen; tig io stærkere Mattigheden blev io meere tog Brækningen til, saa hun til sidst neppe var et Qvarteer frie. Om Dronningenentensaa længe hun var oppe ingen Bækken havde betient sig af, eller om man ikke havde givet Agt derpaa, men hun havde ikke saa snart maattet holde Sengen forend det faldt hende selv og alle i Oynene, at der ikke saa snart kom noget af det hun kastede op i Solv Bækkenet lorend det blev grorit og sort, og bragte enhver paa de Tanker, at Dronningen havde l'aaet Gift i steden for Medicamenter. Der var en Froken Bonneborg¹) Hof Dame hos Dronningen, som hun elskede overmaade for sin store Troeskab og Hengivenhed til hende, denne stod to Dage for hendes

---

1) Navnet skrives LSonneborg os strax efter Den —; jey formoder det er Lovise von lioineburg, der blev gift med Niels Baron v. Gersdorff.

Dod, da alt Haab til Liv allerede var ude, og holdt BækkenetforDronningen, da Kongen kom ind og spurgte: hvorledes staaer det sig? Dronningen kunde ikke svare, men Froken Benneborg tog i sin Heftighed Ordet, og sagde: Hvorledes kan det vel staae, Deres Mayestet! Dronningen er forgivet, det sees tydelig paa Farven Solvet faaer. Kongen havde neppe hort hende sige, at Dronningen var forgivet forend han kom i den alleryderste Forbittrelse og befalede hende strax at gaae fra hans Ansigt og inden en Tiime at være af Slottet. Alle Dronningens Taare og væmodigeBonnerom at forunde hende den Trost at beholde hende hos sig de faa Tiirner hun havde tilbage at leve i vare ganske forgieves, hun maatte bort, og Dagen efter af Byen. Denne yttrede Forbittrelse opvakte Mistanke hos mange, som ikke havde*havt den, allerhelst da der ikke blev foyet mindste Anstalt til at undersoge om der var indloben nogen Uforsigtighed, eller ved at sende MedicamenternetilPaakiendelse ved Medicinske faculteterj man mumlede imellem sig, at Kongen ikke kunde taalt at man sagde ham Sandheden saa dristig i Oynene. Faa Tiimer forend Dronningen dode, og allerede laae i den sidste Dods Striid, kaldte hun Cron Prindsen til sig og sagde ham: Om faa Oyeblikke er din Moder ikke meere til, man har myrdet hende for at giore Plads for H—n,H^—n, men let mig Dodens Angst ved det Lofte at Du i sin Tiid vil hævne min Dod. Derpaa giorde Prindsen hende den helligste og dyreste Eed, som han ogsaa troeligen holdt.

De vil venteligen synes, min heste Ven, at, denne Attraae efter Hævn ikke var den beste Forfatning til at gaae ind i Evigheden, men det kan tillige lære dem, hvor hæftige og voldsomme hendes Sinds Lidelser har været, naar hun i det Oyeblik, da hun skulde mode for Dommeren

ikke kunde tilgive og forlade, eller i det mindste overlade det til Prindsens sonlige Folelser, hvad han engang i sin Tiid troede at skylde hendes Minde, og den Forurettelse, der i hendes Person var tilfoyet ham selv; uden at giore ham forbunden dertil ved Eed.

Naar man veed dette, og tillige det, at Kongen ikke engang tog Velanstændigheden i Agt imod den afdode, saa vil Christian den Siettes Forhold imod sin Stivmoder finde en stor Undskyldning; thi det er meget naturligt, at det var en 20 Aars Cron Prinds meget smerteligt og maatte opirre ham i hoyeste Grad, at hans Fader under Forevendning,at han ikke kunde holde det ud for Bedrovelse forlod Kirken det forste Liig Prækenen over Dronningen var begyndt, og begav sig til Fyrstinden, hvor han blev i steden for at folge Liiget. Samme" Dag, da man var kommen tilbage fra Roeskilde fik Conseillet og de som vare beslægtedemed Fyrstinden, Befalning at mode Aftenen derpaai Fyrstindens Gemak i deres Ordens Dragter, men da der endnu blev ringet med Klokkerne, saa skulde de tage Sorge Kapperne over dem, og kiore i deres overtrokne Vogne. Greve Laurvigs¹) Kammertiener havde ved den Leylighed nær bleven jaget af sin Tieneste for lutter Nidkierhed.Han fa[n]ldt hoylig i Forundring da hans Herre befaledeham at hente hans Ordens Dragt, men da han lod ham give sig den sorle Kappe over den, troede han at hans Herre var gaact fra Forstanden, og i steden for at befale Vognen at kiore frem, som hans Herre havde sagt

---

1) Ferdinand Anton Greve af Laurvig, Søn af Ulrich Friderich Gyldenløve (som Frederik den 3die avlede med Margrete von Pappen) er født 1688, j- 1764. Han var Ridder af EJephanten, Geheimeraad o. s. v. og anden Gang, i Aaret 1713, gift med Dronning Anna Sophies Søster, Ulrica Eleonora Reventlou.

ham, sendte han een af Tienerne efter en Doctor, og brugte al sin Veltalenhed til at forrnaae de andre at staae ham bie i at holde ham med Magt hi emme indtil Doctoren kom. Greven, som det varede for længe inden Kammertienerenkom ind igien, og var bange for at komme for sildig, gik derpaa ud, men den nidkiere Kammertiener havde saa fuldt og fast overtydet de andre Folk om deres Herres Afsindighed, at han maatte true dem med at jage dem bort en og hver inden han kunde faae Tilladelse at komme i sin Vogn.

Da de ansagte Personer vare forsamlede, kom Kongen ud til dem og forkyndte dem, at han havde ladet dem kalde derhen for at være Vidner til hans ægte Forbindelse med Fyrstinden, som han havde besluttet endnu samme Aften at fuldbyrde, hvorpaa han befalede dem at foige med ham, og Vielsen gik for sig. Kort derefter blev hun indlemmet i Kirke Bonnerne, men under ingen anden Titel end: Hans Mayestets hoy elskelige Gemal Anne Sophia, og efter al Formodning havde hun ikke bekommet nogen anden, dersom man ikke havde opirret Kongen.

Hans Soster, Princesse Sophie Hedewig var den stolteste,myndigste og arrigste Person, nogen kan forestille sig, hendes Broder Arve Prinds Carl, var just det modsadte af hende, og hendes Hæftighed havde erholdt saadan et Herredomme over ham, at han kun var en blot machine, der levede og rorte sig efter Hendes og hans Ober KæmmererCarl Plessens Villie og Velbehag, hvorfor Kongen ogsaa altiid sagde: Broder Carl og Prinds Plessen. Da man mumlede om en overmaade noye Fortroelighed imellem ham og Princessen, saa blev det alletiider overlagt og besluttet imellem dem, hvad Prindsen skulde giore eller lade, og naar det var skeedt, lystrede han Ordre. Princessen blev

ikke saa snart vis paa, at Kongen var viet til Fyrstinden, forend hun skrev ham et meget uartigt Brev til fuldt af de bitterste Bebreydelser og de meest fornærmende Talemaaderimod hans Gemal; Prinds Carl skrev ham et ligelydendetil, hvorpau de begge forlode Hoffet og begav sig til Wemmeltoft; og for at give hende Erstatning for den Fornærmelse hende var skeedt ved de brugte Talemaader, og den mod hende udviiste Foragt, saa sadte han en Gour Dag¹) paa Friderichsberg i det Han var kommen til Taffels Cronen paa hans Gemals Hoved og erklærede hende for Dronning til Dannemark og Norge.

At dette Skridt var Cron Prindsen meget übehageligt er let at slutte, endskiont han ikke lod sig mærke med det ringeste, men begegnede hende med al den rbodighed tilkom, men tillige overmaade kold og fremmet. Hun derimod gav sig al optænkelig Umage at giore sig ham forbunden ved alle Leyligheder, og saa at sige at forekomme hans Onsker, og Kongen, enten for at foye hende, eller i den Tanke, at Cron Prinsens Erkiendtlighed skulde undertvinge hans Fortrydelse, understottede hendes Attraae saa kraftigen, at det var en Umuelighed for Cron Prindsen at erholde det ringeste uden igiennem hans Stivmoder. Men efter mine Tanker var det en meget gal Politique; thi io oftere man tvang ham til at tage sin Tilflugt til hende, io dybere og stærkere prægede man den Forestilling i hans Barm og lige som dagligen erindrede ham om, at Fodselen havde bestemt ham til at beviise men ikke at imodtage Gunst og Naade af hende, som idelig pustede Hævnens Ild op, der ulmede i hans Barm.

Princesse Charlotta Amalia derimod-), hvis sagtmodige,

---

1) 30 Mai 1721.

2) f. 1706 f 1782.

forsonlige og ædle Hierte stedse havde giort Hende langt hoyere elsket af Faderen end Moderen, besvarede sin StivmodersVenskab med den storste Oprigtighed. Hun holdt sig saa lidet berettiget enten at undersoge eller finde sig fornærmet ved et Foretagende, som hendes Fader fandt Behag i, at hun meget meere ansaae hans Villie for rettesnoerenaf alle hendes Onsker, saa at fra samme Oyeblik af at han bandt sig ved et uoploseligt Baand til hans fodte Undersaat, elskede hun hende som sin Moder, og ærede hende som sin Dronning, og denne Tænkemaade var Aarsagentil Kongens store Gavmildhed imod hende, hvor ved hun blev til den riigeste Princesse i Europa, og Brugen hun giorde af sin Rigdom, giorde hende ikke allene til en Velsignelse for Landet imedens hun levede, men endog efter hendes l)6d.

Dronning Anne Sophia syntes ogsaa at fole hendes Hoyhed saa lidet, at det eeneste hvori hun viiste en slags Forfængelighed, var at holde som Dronning, et offendtlig Indtog i en Bye, hvori det mindste Barn kiendte hende og havde seet hende utallige Gange. I ovrigt var hun from, venlig, beleven mod alie, og megel gavmild mod trængende; der er endnu mange af hendes milde Stiftelser tilbage, hvoraf Waisenhuuset er et. Ved Ildebranden 1729') gik hun saa vidt, at. hun greb til sine Smykker for at forlindre de Himsvildes Elendighed, men forst og fremmest blandede hun sig paa ingen Maade i Regierings Sagerne eller sogte at befordre sine Yndlinger.

Men den Fornuft og Beskedenhed, som hun heri viiste,
viisle ikke hendes Paarorende, i sær ikke hendes ældste
Soster Gros Canclerinden-), hun havde saadan en Magt over

---

1) 20—23 Oct. 1728.

2) Christine Sophie gift t7OO med Grev Ulrich Arlolph Holstein, som 1712 blev Danmarks Riges Storcantsler.

Kongen, at han aldrig nægtede hende noget, og hun betientesig saa vel af den, at hun næsten gav alle Betieningerog Æres Tegn bort, og Adgangen til hendes Gunst var for somme ligesaa let, som for andre vanskelig at faae. Hun var meget hengiven til Spill, der spilledes dogligen og overmaade hoyt i hendes Huns, og det stod stedse aabent for alle de, der vilde eller kunde det. Det var altsaa ganske bekiendt, at hvem der vilde have hende til at tale for sig, maatte iorst i lang Tiid viise sig ved hendes Spilleborde, og tillige tabe anseelige Summer; thi da det kun var Ulykkelige, som hun tog sig af, saa kunde og de, som vandt, ikke regnes blandt deres Tal, men havde man paa anforte Maade erhvervet sig denne Titel, og man saa aabenbarede hende sine Onsker og Attraae, saa var man ogsaa fuldkommen vis paa at naae sit Maal. Der meentes, at Kongens store Foyelighed imod hende reyste sig af det, at hun havde været den, der med storste Fyndighedhavde talt Kongens Sag hos hendes Soster, og den, som han især havde havt sit Onskes Opfyldelse at takke, og til Vederlag der for, holdt det übilligt at nægte hende noget. Er det saa, min Ven, da seer man deraf, at Mennesketstedse er og bliver Mennesker, og at io storre den er, og io meere Gaver den besidder, der giver SindslidelserneToylen, io s.krobeligere og svagere viiser han sig.

Endskiont Kongen og Dronningen syntes begge at have naaet deres Hiertes hoyeste Onske, kan man dog ikke sige, at de vare lykkelige; thi Anne Sophia havde ikke saa snart indtaget den afdode Dronnings Sted forend Frygten for hendes Skiebne bemægtigede sig hendes ganske Siel. Denne qvælende Angst bragte hende ikke allene til at bevogte Kongen Dag og Nat, som en Gierrig sin Rigdom,og aldrig lade ham slippe sig af Oynene uden de

Tiimer han enten var i Conseillet eller arbeydede i sit Cabinet. Var det endda bleven derved, saa maaskee Kongen allene var bleven hendes inderiige Kierlighed, og langt fra ikke Mistanke vaer i dette Forhold, men da han aldrig kunde see paa eller tale til noget Fruentimmer, uden hun kom i den yderste Mistrostighed, saa han havde nok at giore med de ommeste Forsikkringer og kierligste Forhold at sætte hendes Sind i Roelighed igien. Engang paa Operaen i Elamborg kom der et meget deyligt Fruentimmer i en loge, og da Kongen derpaa ikke allene erkyndigede sig hvem hun var, men endog kastede Oyet lige saa ofte til Logen, hun var i, som til Skuepladsen, saa fandt Dronningendet ikke raadeligt at blive der længere, men tog bort forend den forste Act var til Ende, og enten Kongen fandt Behag deri eller ey, saa maatte han folge med hende.

Men hvad enten Vanen hos Kongen var stærkere end hans Kierlighed til Dronningen, eller den Fornoyelse at bedrage hendes Argus Oyne blev ham en nye Tillokkelse, saa kunde dog al hendes Paapassenheu ikke hielpe; ellerforekommeat han ikke nu og da begik en liden Utroeskab.Hun valgte en ganske anden Maade end Dronning Sophie Magdalene. Denne sogte sig de styggeste Skabningerud til Hof Damer, og Dronning Anna Sophie de deyligste Piger i heele Landet, hvad enten hun nu troede, at de skulde giore mindre Indtryk hos Kongen naar han saae dem dagligen, eller at hun kunde desbedre vogte dem, men hvilket det var, saa befandt Kongen sig ret vel derved.Den deylige Froken Enghaven vidste at spille sin Rolle saa vel, at hun fyldestgiorde Kongens Begiering og var tillige Dronningens Fortroelige, og den, der skulde hielpe hende at passe paa Kongen, og at hun udrettede

det meget troelig, kan enhver let slutte. En Dag kom der en Froken ind til hende, og bad hende, som sin beste Veninde at give hende et godt Raad i en Sag, hvori hun havde overiilet sig og ikke vedste hvorledes hun skulde rædde sig ud derfra; men forst og fremmest love hende en übrydelig Tavshed. Froken Enghaven gav hende de dyreste Forsikkringer derpaa, men blev ikke lidet forundret og fornærmet da hendes Veninde fortalte hende, at Kongen havde i lang Tiid plaget hende om at tage imod en IJesogelseaf ham, at hun idelig havde afslaaet det af Frygt for Dronningen, men at hun om Morgenen havde faaet en Sæddel fra ham, hvori han saa indstændig havde bedet hende at være allene paa sit Kammer imod Tie, da han vilde forlade Dronningen under Forevendning at have bestilt sin Cabinets Secretaire til at gaae Ting af Vigtighed igiennem med ham, at hun havde lovet ham det, i sær da han havde giort hende det meget sandsynligt, at Dronningen, som ventede sin Nedkomst hvert Oyeblik, og ikke meere kom af sine Værelser, ikke kunde fatte mindste Mistanke derom; men at dette Lofte nu ængstede hende, uden at hun kunde udiinde et Middel til at komme fra det paa en god Maade. For at sætte sin Veninde i Stand til at raade hende desbedreflyede hun hende Kongens Brev at læse.

Hun læste det, og syntes at tage saa megen Deel baade i de onde og gode Fdlger dette vovelige Skridt kunde have for hende, og talede derom med saa megen Fynd og Eftertryk,at den arme Pige blev endnu meere beængstet og forvirret end hun var, og gav i den Forfatning hverken Agt paa, at Froken Enghaven havde puttet Brevet hun flyede hende i Lommen, eller huskede at kræve det. Da hun havde forladt hende, skyndte Froken Enghaven, som det laae meget om Hierte at blive skildt ved denne Medbeylerinde,sig

beylerinde,sigtil Dronningen, forebragte hende den heele Handel, flyede hende Kongens Brev, og overlagde med hende hvorledes hun best kunde forebringe Kongen det og overtyde ham om sin Skyld, uden at opirre ham, som Dronningen lovede at folge.

De spiiste allene, men Dronningen var saa munter, spogende og carressent, at Kongen ikke selv vidste hvorledes han skulde slippe fra hende; hver gang han vilde reyse sig, bad hun ham under saa mange og forskiellige Paaskud at blive, at han ikke kunde undslaae sig derfor, men da allerede noget af den bestemte Tiid var forloben, og han blev bange at forspilde sin rendezvous, om han blev længere, saa giorde han Alvor af at vilde gaae; hvorpaa Dronningen forandrede Batterier, og begyndte at lade sig forstaae med at hun vidste, hvad det var for en Cabinets Secretaire, og hvad der skulde bringes i Rigtighed med ham. Kongen nægtede det, sagde det var een af hendes sædvanlige og ugrundede Mistanker, indtil hun viiste ham sit eget Brev; og da han ved det var overtydet paastod hun at Frokenen endnu samme Aften skulde fra Slottet. Som Elsker havde han maaskee strax adlydet, men som Mand vilde han forst vide, hvem der havde været hans Angiver, og da hun nævnede ham Froken Enghaven, saa var der hverken Bonner eller Overtalelser i Stand til at bringe ham fra det Forsæt, at tage samme Hævn over hende, som Dronningen krævede over den Anden, og vilde hun have sin Medbeylerinde af Slottet, saa maatte hun lade hendes Anklagerske folge med, som Dagen efter ogsaa skeedte.

Kongen dode i Odense paa hans Fodsels Dag, hans eneste Sorg var Dronningens Skiebne, han vidste, at Cron Prindsen havde arvet baade hans Moders Had til hende saavel som hendes Kieriighed til Plesserne, han tog altsaa

omtrent en Tiime for hans Dod sit eget Baand med en overmaade kostbar Elephant i og hang over Carl Pless med den Begiering at være og viise sig Ven af hans efterladte Gemal; men han efterlevede sin ddende Konges Bon saa ilde, at han meget meere blev een af hendes storste Forfolgere.

Det forste Dronningen havde sagt sin afdode Herre det sidste Farvel, og vædet hans kolde Ansigt med sine Taare, sadte hun sig i sin Vogn, og tog til¹) Clausholm, og de 12 Aar hun tilbragte der kunde hverken formindske hendes Græmmelse eller hendes Kierlighed til ham. Hver ll^te October var meere end en Poenitents Dag for hende; hun nod intet paa den uden koldt Vand, ingen af hendes Hofstat maatte nærme sig hende, men havde Befalning at gaae ud hvor hun kom ind, og da hendes Angst næsten ingen blivende Sted tillod hende saa kunde de ogsaa finde et igiennemvædet Torklæde i alle de Gemakker hun havde været; og den 12^te hun oplevede, syntes hendes Smerte heftigere end den Forste. Der var et overmaade prægtigt Gemak paa Clausholm, Dagen efter hendes Ankomst kom hun uden at vide det i samme, men ved at. kaste Oynene om i det steg hendes Jammer næsten til Fortvivlelse. Fra samme Oyeblik blev det tilsperret, under Forevendning, at hun ikke kunde taale at see det; fordi hendes Fader var dod i det, men man paastod at det ikke forholdt sig saa, men at det var det Gemak, hvori hun for forste Gang havde opfyldt Kongens Onske, og at han, af den Aarsag, da det efter Faderens Dod blev hendes, havde udmærket det Gemak, med alt hvad Kunst og Pragt kunde udfinde.

Næsten i hvert Gemak, som hun beboede, havde hun

---

1) Bulow liar tilføict: til Bramstrup til Gen: M. Brochenhuus, da det blev hende afslaaet at tage til Nykiøping Slot paa Falster, som af Salig Kongen var hende bestemt til Enkesæde, og derefter Clausholm hende anviist.

sin Herres Portrait, og det var ikke noget usædvanligt, at hun, naaer hun kom til Taffelet hæftede sine Oyne saa længe paa det, indtil Taarene flod Stromme viis ned af hendes Kinder, hvorpaa hun reyste sig og gik bort, endskionthunofte ikke havde spiist tree Skeer fulde. Hun havde et Par Armbaand med Kongens Portrait paa det eene, disse havde Froken Holst¹), som fik Grev Laurvig, og som Dronningen elskede meget hoyt, formaaet hende til at lægge bort, og ikke bære dem meere, siden de allene tiente til at fornye og foroge hendes Smerte, og hun havde givet efter for hendes idelige Beden. Hendes sidste Sygdom var Smaaekopper, som man paa den Tiid curerede ved at holde den Syge i Sengen med tiltrokne Gardiner og vel Varme; og Kopperne lod sig saa vel an [sic) at Doctoren ikke allene gav Haab om hendes Liv, men endog at hun om faa Dage skulde være uden al Fare, naar man vogtede hende for alle stærke og pludselige Sinds Bevægelser. Hun, som folede Sygdommen mindre end Savnet af den smerteligeFornoyelse,at græde over sin Herres Portrait; befalede Froken Holst en Eftermiddag at „flye hende et lille Skrin, som hun betegnede hende. Frokenen, som vidste at ArmbaandelmedPortraitet laae i det, og erindrede Doctorens Befalning stillede sig an, for at forebygge Folgerne af dette Syn, som om det ikke var hende mueligt at finde Noglen til det. Dronningen sagde ikke videre dertil, end: Det gior mig meget ondt, men see dog til at finde Dem til i Morgen. Noget derefter klagede hun over Qvalme og Beængstelser,ogbad dem trække Gardinerne fra ved den eene Side. De giorde det, uden at tænke paa hvad DronningensHensigtvar

---

1) Sophie Dorothea v. Holstein (1714 f 17G6) gift med Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig (1723 f 1783). Med deres Datter Anna Sophia, som var gift med Baron og Staldmester F. L. E. v. Biilow, var D. Biehl nøje bekjendt.

ningensHensigtvardermed; men næppe kom Gardinet til Side, forend hendes Oye hæftede sig med Begierlighed paa Kongens Portrait, der hang lige for Sængen, og efter at hun havde betragtet det indtil Taarene forbod hende det, sagde hun: JNu kan I trække til igien om 1 vil; snart, snart skal jeg see ham med andre Folelser, og en halv Tiime efter var hun dod.

Hvorvidt Misundelsen kan drive et nedrigt Ilierte, maae jeg fortælle Dem et Beviis paa. Forend salig Grevinde Laurvig kom til Dronningen, som Hoff Dame, var een af hendes Kammer Piger den, som hun af alle hendes Betientereviiste meest Yndest for; denne mærkede ikke saa snart, at Dronningen fattede Kierlighed til Froken Holst forend hun hadede hende af sit inderste Hierte, og kiendte intet hoyere Onske, end at finde Leylighed til at skade hende. Frokenens storste Delicatesse var en stegt Agerhone,men den Dag, da der forste Gang i det -Aar kom Agerhons paa Taffelet, befandt Frokenen sig ikke vel og spisede paa sit Kammer. Dronningen skiar strax det heele Bryst af en Hone, som den omtalte Kammer Pige, skulde bringe hende, men denne, som Dronningens Opmærksomhed for hendes Medbeylerske var en nye Anledning til Had og Efterstræbelse, tager Brystet med sig paa sit Kammer og bestikkerdet ganske tæt med de smaae Knappenaale, der ikke ere saa store som et halvt Silde Been; og bringer det derpaa til Froken Holst. Hun, som var intet mindre end hierte syg, og maaskee oven i Kiobet sulten, spiiser de tre, fiire forsle Mundfuld med den Graadighed og Begierlighed,som noget man længe har onsket sig, opva-kker; men efter at hun havde faaet Smagen af sin Steg, gav hun sig Slunder til at tygge bedre, og blev meget forundret over at noget stak hende i Tungen, og faaer ved meere Umage

et par Naale frem, og da hun derpaa soger i det, der endnu var urort, finder hun det fuldt af Naale, bringer det strax til Dronningen, og viiser hende denne ganske besynderligeSpækning. Sagen blev derpaa undersogt, Kammer Pigen maatte gaae til Bekiendelse og slap med at blive jaget bort. Imidlertiid havde endeel af de Naale, som Frokenen havde faaet ned, sat sig fast i de indere Deele, og voldte hende ikke allene en lang og smertelig Sygdom, men forvandlede hende endog fra een af de deyligste Piger til een af de hæsligste. Her kan man have Anledning til at sporge; hvor standser Folgerne af en ond Handling? Thi det er meget naturligt at Forliisen af hendes Yndighederhar havt en meget skadelig Indflydelse paa hendes Livs Lyksalighed, og er maaskee bleven Udspringet til manges Ulykke.

I den Tiid Friderich den Fierde opholdt sig i Italien spillede han meget hoyt paa alle Masquerader og overmaade lykkelig. En Aften da han faaer et meget stærkt besat og forceret Kort Hiem; horer han, at en Masque, som staaer bag ved ham, siiger til en Anden paa Tydsk, som han venteligen troede, at ingen forstod: O, at det Kort var mit! det kunde ikke allene betage mig alle mine nagende Sorger, men endog giore mig lykkelig for min heele Livs Tiid, og det i en dobbelt Hensigt, siden jeg kunde giore en Kone, der fortiener det saa vel, glad og fornoyet. Kongen tog Mærke paa disse Masquer, og da de forlode Banquen, strog han sin Gevinst i en Pung og fulgte efter dem. Det iorste de vare lidet ude af Trængselen, sagde han paa Tydsk til ham, der havde giort Onsket, min Herre! jeg Ihar baade hort og forstaaet hvad de sagde til deres Ven i Anledning af min Gevinst, at kunde biedrage noget til en værdig Mands Lykke er en storre Vindning for mig,

end om jeg havde vundet heele Banquen, og i Folge deraf var min Gevinst i samme Oyeblik Deres. Her er den, og er den ikke tilstrækkelig, saa siig mig hvad de behover. Masquen vægrede sig paa den taknemmeligste Maade ved¹) at tage imod Pungen, som Kongen bod ham, hvorpaa denne sagde: Tag den, jeg beder Dem, og paa det De skal giore dem saa meget mindre Betænkning derover, saa vil jeg siige Dem, at den kommer fra en Haand, som De endog uden Masque kunde tage imod en Foræring af, uden at rodmes. Som han sagde det, slap han Pungen, trængte sig ind i Hoben og blev borte fra Salen, uden at nogen mærkede hvor han blev af.

.I Rom. var der en meget deylig og fornemme Dame, som en Mand, hun havde giort alting for, havde efterladt i meget kummerfulde Omstændigheder. Kongen var for stor en Elsker og Kiender af Skionheder til ikke at udmærke hende, og da han erkyndigede sig om hende, fik han den anforte Beskrivelse over hende med det Tillæg, at hun var ligesaa dydig, som hun var deylig. Om nu Kongen haabede at bane sig Veyen til hendes Gunst ved Erkiendtlighed, eller om hans hove Siel blot folede en ædel Medynk over hendes Omstændigheder er meget vanskelig at bestemme; men da hun engang stod ved Siden af ham ved Banquen paa en Masquerade bad han hende trække et Kort ud, og da hun havde giort det, slog han va Banque paa Kortet. Har de Borgen Masque spurgte Banqueurenf Den er jeg, svarede den fornemste Kiobmand, der kiendte ham, og tog tillige sin Masque af. Ved det andet eller tredie Opslag vandt Kongen Kortet, skiod derpaa heele Summen til den Skionne der havde trokken ham Kortet, med de Ord. Deter Deres

---

1) Biilow har skrevet »for« over Ordet «ved»

Lykke Signora, som har fuldt (fulgt) Kortet, jeg var saa viss paa, at det maatte vinde, at jeg vovede intet, men jeg burde skamme mig, dersom jeg kunde tilegne mig mindste Deel i den; Gevinsten er Deres og ikke min. Som han sagde det, var han ude af Salen, og ingen saae ham meere for den Nat. Han var ikke saa snart borte forend alle plagede Kiobmanden der havde sagt god for ham, om at sige dem, hvem, den Masque var, og da han ingen Aarsag havde til at fortie det, saa sagde han dem, at det var Kongen af Dannemark.

Dette min Bedste er det betydeligste jeg veed at sige dem om denne store Konge, der som Menneske ikke var frie for Feyl og Skrobeligheder. Har det moeret Dem, er det meere end Belonning for Deres uforanderlige Dorothea.

II. Om Christian den Sjette.

Den 22de Februar (17 8å).

Da min beste Ven synes at finde ligesaa megen Fornoyelse i at læse det jeg skriver, som min Siel smager Glæde i at foretage noget, hvorved den kan have den stolte Tanke, det er for din elskede Johan. Ja, da hans Partiiskhed endog gaaer saa vidt, at han troer, at det, som ligger giemt i min Hukommelse af Ting, som næsten ere forglemte, eller i det mindste ikke meere tales om, og mine Anrnerkninger over dem, kunde være ham nyttige, hvor uundskyldelig var jeg da ikke, om jeg ikke med den Oprigtighed meddeelte ham mine Betragtninger over Tiiderne og deres Forskiellighed, som om han kunde læse i mit Hierte.

Ved et Arbeyde¹), der endskiont det har tusende Tillokkelser for mig, dog ikke ganske kan beskieftige Geisten fuldt det mig ind i Aftes, at det synes, som om de Cronprindser der hedder Friderich ere bestemte til at være Dannemarks Glæde, Haab og Trost, ja, endog tilbedede af heele Folket, forend det har nogen anden Grund til dets Kierlighed end dets glade Haab. Om det har været saa bestandig, veed jeg ikke; men at det er rigtigt i Henseende til de To, som jeg har kiendt, det veed jeg sikkert. Aarsagen herlil drister jeg mig ikke at bestemme, om den skulde ligge i en slags Overecnstemmelse imellem begges Tids Alder vil jeg overlade Dem selv at domme om, og derfor giore dem en Afbildning over Forfatningen paa den Tiid de ikke var til, og som, endskiondt jeg var Ung, dog staaer mig endnu for Oye.

Christian den Siette var en Gudsfrygtig, aarvaagen, og flittig Regent, han vilde see med sine egne Oyne, og Gud naade den, der sogte at forblinde dem, men tillige stræng og Hævngierrig i hoyeste Grad, og hans Vrede mod Dem, som havde fortornet ham strakte sig til Bom og Borne Born; hvorpaa jeg vil anfore Dem et Exempel. To Aar forend han tiltraadde Kronen havde han en Rideknægt, som han onskede vel forsorget; Fyrboderen paa Canceliet dode, og han bad Ober Secretaire Miinnnch, at give hans Karl dette Brod, Men han havde den uforskammede Dumdristighedat svare Cron Priudsen at det skulde været ham en Fornoyelse at efter komme H. K. H. Befalning, men han havde allerede givet sin Kudsk det. Cron Prindsen tav, men glemte det ikke, som Tiden lærte; thi halv gaaen Tolv om Natten dode hans Fader to Aar efter, og Klokken

---

1) Hun broderede paa en Vest til Bulow.

To underskrev Christian den 6te Miinnichs Afskeed, uden mindste Pension, og med Befalning at forfoye sig til en af Provindserne¹). De vil sige, at han havde fortient det, jeg nægter det ikke heller, men gik Straffen ikke forvidt, og var den en Lands Fader anstændig, at den afdode Konges C. S.°) fordi han var en Svigerson af Munnich ogsaa blev berovet sit Levebrod uden Pension, og i de sexten Aar han sad paa Thronen aldrig kunde erholde noget i hvor ringe et Stykke Brod han end paa det væmodigste bad om?

Den Maade, pa;\ hvilken han behandlede³) Dronning Anne Sophia, giorde ham heller ingen Ære, hun blev saa at sige udplyndret, endog Meuhler og Pretiosa som hun havde havt forhen blev hende frataget, naar man fandt at det var for Godt, de Eyendomme hendes Herre havde skienket hende tog man med, Clausholm, som hun havde arvet efter hendes Fader var det eneste hun beholdt med en meget maadelig Summa aarligen. Hoysalig Prindsesse C. A.⁴) var den eneste, der dristede sig til at forestille ham, at han vanærede sin Fader ved denne Handling; at han beskiemmede ham og sig selv, ved at lade hendes Navn slette ud af Kirke Bogen⁵), og at han svækkede Ærbodigheden for det Kongelige Navn og folgeligen for sig selv med hos Almuen, men da det ikke hialp, gik hun saa vidt, at hun vilde forlade Hoffet, og leve hos sin Stivmoderog han maatte bruge sin Kongelige Myndighed for at faae hende til at staae fra dette Forsæt, men alle hans

---

1) Christian af Møinichen levede 13 Aar i Viborg, blev derpaa Stiftamtmand i Bergen, hvor han døde 1747.

2) Cabinetssekretair Ramshart.

3) See I. Møller, Skand. Litt. Selsk. Skr. XXIII. S. 146 ff.

4) Charlotte Amalia.

5) Maaskee Fejlskrift for Bønnen.

Bonner og Befalninger, kunde ikke holde hende fra at vexle
Breve med Dronningen saalænge hun levede.

Alle de, som man troede Anne Sophia havde baaren Yndest for bleve deres Embeder berovede, mange Famillier blevé derved bragte i den yderste Armod, og enhver skielvede i sit Hierte naar han erindrede sig, at Anne Sophia ved en eller anden Leylighed havde seet mildt til ham. Hvad man kan sige til hans Undskyldning er dette, at hans Faders stolte Syster, og de endnu hovmodigere Plesser bragte ham til at gaae videre end han ellers havde giort, ved det de ideligen pustede til Ilden, og forestillede ham hans Moders Geist, der raabte til ham om Hævn. I hans forste Regierings Aar giorde han Brug af en ved Souverainiteten overdragen Ret, som ingen Konge for ham eller efter ham har ovet. Han erklærede en Hoyeste Rets Dom, der var falden imod hans Yndling Baron Gersdorf¹) for null og nigtig, og skrev egenhændig en Kiendelse paa Dommen, der var tvert imod den Retten havde givet.

At alt dette jndjog hans Undersaatter meere Frygt end Kjerlighed, begriber De lettelig, dog havde den sidste dog vel ikke faaet saa haardt et Stod, dersom Han med al sin Alvorlighed og Strænghed ikke havde ladet sig saa aldeeles beherske²) af sin Gemalinde, at han ingen anden Villie havde haft end hendes, og denne til al Ulykke ikke havt ligesaa mange Herrer, som hun havde Slægtninge; Kierlighedenforhendes Fædreneland og Foragten for det hun

---

1) Niels Baron af GersdorfF, R. a. K., Geheimeconfen ntsraad, Ordenssecretair, Stiftsbefalingsmand i Sjælland, f. 16S8 f 1748. Hans Fader kom til Danmark under Christian den ote, og giftede sig anden Gang med en rig Farverenke Munchhausen, fedt Søegaard. Sønnen var af første Ægteskab.

2) See Dansk Maanedsskrift. 1865. I. S. 58 et Brev fra Christian den Gte til Dronningen.

skulde være Moder for ikke (havde) udviist sig i al hendes Foretagende, og Geistligheden ikke havt et uindskrænket Herredomme over hende. Hun var neppe kommen paa Thronen, forend Moder, Brodre, Soster, Fættere og Fætters Fættere deels indbudne og deels übudne indfandt sig, og efter at de vare komne, syntes her saa godt at være, at de byggede Dem meere end tree Boeliger. De storste og beste Betjeninger blev dem til Deel, men da Gagen var langt fra ikke tilstrækkelig nok, at betale den Ære, disse Herrer viiste saa uselt et Land som Dannemark ved at tiene det, saa maatte der udsættes dem en storre Gehalt. Margrevinden¹) levede ved Hoffet og bekom 50000^de lldl. til Haandpenge om Aaret; den ældste²) Broder 80000, den yngste³) 60000. Hertugen af Wurternberg% som commandeerteGardentil Hest, foruden sit Gehait som General 24000, Prinds Georg af Bevern⁵), der havde det nuværende

---

1) Dronningens Moder Sophie Christiane Markgrevinde af Brandenburg Culmbach (Baireiith) kom til Danmark allerede under Frederik den 4de og boede her ide senere Aar paa Sorgenfri Dsde 23 Aug. 1737 paa Fredensborg.

2) Friederich Ernst Markgreve af Brandenburg Culmbach, f. 1703. 1729 R a. E., Statholder i Holsten, f 1762, var gift med Sophia af Bevcrn.

3) Friederich Christian, Markgreve af Brandenburg Culmbach, f. 1708. R. a. E. 1731, f 1769, opholdt sig ofte i Tydskland.

4) Carl Christian Erdman Hertug af Wurtemberg Oels, f. 1716 (Faderen var Oberst i dansk Tjeneste, men blev Catholik 1723), blev 1737 dansk General Major og Oberst for Livgarden til Hest og R. a. E. 1 Aaret 1746 blev han General Lieutenant, men traadte i Octbr. 1747 i preussisk Tjeneste, f 1792.

5) Georg Ludvig Friederich af Braunschweig Luneburg-Bevern (Sødskendebarn til Dronning Juliane Marie og den bekjendte Prinds Ferdinand af Braunschweig) f. 1721 , kom i dansk Tjeneste og fik et Regiment 1742 f 1747. Broderen Carl Frid. Ferdinand f 1729, fik etCompagnie 1742, var senere General og Guvernør i Kjøbenhavn.

Gronprinske Regiment 12000, og saa videre. Havde disse Penge endda bleven fortærede i Landet, saa havde det endda kundet være hvad det var, men de vare her ikke længere, end de havde faaet Pungen vel fyldt, saa gik de til Tydskland og tommede den, hvortil den ældste Margræveisær havde ypperlige Gaver, han var som et bundlostHav,der opslugede alt hvad hans Soster kunde skrabe sammen, og naar hans Kammerjunker eller Page kom med Brev til Dronningen saa kunde man være vis paa, at ingen af dem reyste bort med mindre end 10000 Rdl. som Kongen ikke maatte vide, og skulde De tvivle derom, saa kan De sporge Koplauch derom, som selv har hentet slige Forfriskninger.

Da disse Herrer ikke nok kunde betales, saa er det ogsaa en Folge, at de ikke noksom kunde æres, i Folge deraf bekom Margreverne Hangen over alle Prindserne af Blodet hvorved disse saa godt som bleve Hoffet forbudne. En Fremet, som ikke havde vidst Sammenhænget og var kommen her skulde aldrig have bildt sig ind at han var ved et Dansk Hof. Kongen og de Kongelige Born undtagen var der ikke en eneste, som kunde tale Dansk. Dronningen besadte alle disse Pladser, og de fleste Betieninger med, men forskrev ideligen fra Tydskland, dersom ingen indfandt sig af dem selv, og det lige indtil Kokke, Kammerpiger og Jordemodre, og den sidste af disse bevidnede hende og sin Erkiendtlighed derfor ved at sætte hende i en Tilstand, at hun intet Foster kunde bære længere end 16 til tyve Uger.

Til et Beviis paa, hvorvidt hendes Myndighed gik, vil Jeg fortælle Dem noget, som meget faa veed; Pontopidan, der dode som Procansler, var Slots Præst, og havde valgt sig den Maxime, som han befandt sig vel ved sin heele

Leve tid: plus paraitre que étre. Han skrev en Bog hvoraf Titelen nu ikke vil falde mig ind, men lob Surr i en Pokkers Tiid, dette fandt den. bekiendte Langebek, som den Tiid var Student for got at overtyde ham om i en lige saa grundig, som fyndig Afhandling; hvorved den geistlige Stolthed kom i fuld Giering; det var en Formastelse, som var uhort, at en Student torde angribe en viet Guds Tiener, en hellig Mand og Herrens Villies Forkynder. Han lober til Dronningen, beklager sig over en Medfart, der raabte Hævn over Land og Rige, og naar en slig Formastelse ikke blev hæmet i Tide saa truede den Religionen, og Kirken med Undergang. Hun lover ham at ansee denne Fornærmelseimodham, som om den var tilfoyet hende selv, og være vis paa, det skulde blive paatalt. Hun forsomte heller ikke at besvære sig derover for Kongen og begiere Langebek straffet; men hvad enten han selv havde læst den og funden den rigtig, eller han mærkede, at GeistlighedensMagtvar bleven for stor, saa vilde han dog for den Gang ikke lade sig bevæge men svarede: at det ikke skikkede sig for en viis Regiering, at fælde Dom i slige Stridigheder, der undertiiden tiente til at udleede og udvikleSandhedendesnoyere. Hun, som venteligen troede, at tabe af sin Anseelse ved at sige, at hun ikke havde kundet faae Kongen dertil fatter den Slutning, at skrive selv Consistorio til; som hun ogsaa giorde. Brevet kom, blev aabnet, og den eene af disse Herrer saae med Forundringpaaden Anden da det indeholdt en alvorlig Befalningatkalde Studenten Langebek for sig og i hans Modstanders Pontopidans Nærværelse at give ham en skarp Irettesættelse, og var underskreven Sophia Magdalene¹). De

---

1) Anderledes fremstilles Sagen hos N. M. Petersen: Bidrag til den danske Litteraturs Historie IV, 330 ff.

vidste hun lod sig ikke sige imod, De fandt altsaa for godt at adlyde; Langebek og Pontopidan bleve kaldte, men til Uhæld for den sidste var Holberg det Aar Rector magnificus, og den gode salig Mdlmann¹), har forsikkret mig, det heele Consisforium havde Moye med at bare sig for Latter; Ihi Irettesættelsen var saa satirisk, at man kunde have Ffiye til at holde den for en Næse til ham, der skulde hore, at den anden fik den. Besynderligt er det ellers, at den samme Langebek som i sine unge Aar efter en Dronnings Befalning fik en Irættesættelse for et grundigt og vel skreven Værk, fik paa sine gamle Dage en stor Guld Medaille af den nu levende Dronnings ilaand for et Vers, der var en Vanære for hans Navn, om man ellers kan kalde nogle platte Tanker udtrykkede ved endnu plattere Ord og usle elendige lliim for Vers²). En hærlig Anledning for en Satiricus til at beviise, at Fruentimmerne ikke ere de noyeste Kiendere af virkelige Fortienesler.

Papiiret er næsten fuldt, min Beste, og Soelens kiere Straaler blænder mig; De sætter saa megen Priis paa mit Syn, at jeg ikke tor giore noget endog for Dem selv^ som kunde svække det, af Frygt for at paadrage mig Deres Mishag,moerer det dem hvad De faaer her, saa skal Fortsættelsenfolge, og De kan ansee det, som et Udkast til den nyere Danske Historie, men som i de forste hundrede Aar ikke tor skrives med den Oprigtighed , og imidlertid gaaer de smaae Handlinger, hvoraf Menneskets Tænkemaade hest kiendes i Glemme Bogen. Med hvad enten De nu læser det med det samme partiiske Oye, som det ovrige

---

1) Bernh. Mollmann f. 1702, blev Professor 1741, kongelig Historiograph 1755. f 1778.

2) Sigter til: Etatsraad Langebeks trende Skjaldedigte til Oplysning i vore Tiders Historie. Kbh. 1772. 4to.

eller ey, saa lad det i det mindste tiene Dem til et Beviis paa den glade Beredvillighed hvormed jeg soger at forekommeDeres Onsker, det værste herved er, at min Fortienestebliver overmaade liden, siden alt hvad jeg er i Stand at giore for Dem, mere i'oroger end formindsker min Forpligtelse. Men min Siel smager for stor en Vellyst i at være min Billow forbunden, at jeg ikke skulde glædes over at være hans lige saa hoyt forbundne som oprigtige

Veninde.

Den 13 de Fbr, (1784),

Er det Under min beste Ven, at Menneskene i lmindelighedere vrangvillige, da Velvillighed næsten alletiider misbruges saaiedes at det bliver den, der viiser den til en Byrde. Jeg tog med ligesaa aabne Arme, som Hierte imod min Broder¹) i mit lidet Rum, han kan ikke beskylde mig for, at jeg gior en suur Miine, ihvor stærk de, der kommer til ham, end indskrænker mig, jeg gaaer ofte i en kold Stue og kiæder mig for at lade harn barberesog friseres ved Kakkelovnen, men burde han da ikke have saa megen Eftertanke at unde mig den halve Tiime frie; hvori jeg undertiiden seer Dem? Det er nu næsten tree Maaneder, at jeg ikke har kundet talt et Qvarteer allene med Dem, og dersom han ikke vedste, at Venner finder en Vellyst i at udose Deres llierter for hinanden, saa burde han io dog mærke af det at jeg saa ofte enten hvidsker til Dem eller svarer: det kan jeg ikke sige nu, at jeg onskede ikke stedse at have ham nærværende ved at tale med Dem. I Sandhed, han gior mig Aaget saa tungt, at jeg er bange jeg kaster det af, og det var skeedt, det

---

1) Stabscapitain i Kronprindsens Regiment.

nægter jeg ikke, dersom jeg ikke havde frygtet for at mishageham,
som min heele Attraae er at tækkes.

De mærker nok, min Billow at jeg er vranten, jeg er det ogsaa og det med Foye; De opoffrer mig Deres kostbare Oyeblikke, for at giore mig mine behagelige, og en andens Behag til at hænge over en Ovn skal berove mig Livets eneste sande Glæde, er virkelig dog haardt. Men da jeg nu har skaffet min Harme Luft, saa vil jeg gaae til min Historie igien.

For at forevige sit Navn i Dannemark blev Wallb'e Stift oprettet¹), men hun forevigede paa en vis Maade ogsaa sin Foragt og Ligegyldighed for Nationen derved; thi de fleeste Stifts Damer bleve forskrevne fra Tydskland, og de ovrige bleve tagne af de Tydske, som allerede vare her, paa en eneste nær, som var en Froken Rosenkrands og beslægtet med Cron Prindsens Ober Hovmester¹-'), en Fader til den gamle Geheime Raad, og som hun ikke, hvor gierne hun end vilde, havde tordet nægte det, men hun dolgede det heller ikke; thi da hun besaae Stiftet, og ved hvert et Værelse hun korn i spurgte om Besidderens Navn, og hun omsider horte Froken Rosenkrands sagde hun: Es riecht hier auch so Dånisch, som hos hende venteligen var Synonima med gemeent. Uagtet vi havde Princesser af Plb'en og Glucksborg var dog ingen af Dem værdige nok til at blive Abeddisse, men en Prindsesse af Wilrtemberg^), med en Pukkel for og een bag, jngen halv anden Fod hoy,

---

1) Af Sophie Magdalene 13de Mai 1737.

2) Iver Rosenkrands f. 1674 f 1745. See 1. Møller Mnemosyne I. S. 315 f.

3) Friderique af Wurtemberg Neustadt f. 17/7 1G99, blev Abbedisse 13/s 1738, levede endnu 1778, men fra 1748 af anføres Louise Sophie Frid. af Holstein Glucksborg som Abbedisse.

hæslig som Arvesynden og Hovmodig som Beelzebub blev beklæd med denne Værdighed. Da hendes fiine Constitution ikke kunde taale dette barske Clima, saa fik hun Tilladelse at forlade sit Stift og fortære dets Indkomster i sit kiere Fædreneland, men paa det, at samme maatte bekomme JVlelken med samt Floden, saa blev det hun skulde have in Natura, saasom Vildt, Fisk, Hauge Frugter o. d. s. anslagettil reede Penge og hende udbetalte.

Saa længe Friderich den 4de levede, var der ingen Forlystelse at nævne som io Cron Prindsen og hans Gemalinde tog Deel i, der var hver Dag nogle nye ved deres Hof; men neppe havde de bestegen Thronen, forend hendes Jalousie iritet sikkrere Middel fandt til at unddrage alle Fruentimmere hendes Herres dyne end Bonne Bogen. Alle Slags Skuespill blev paa det strængeste forbuden, Dands var en Vedderstyggelighed og Satans Paafund; Musick og Kortspill nod ingen mildere Dom; Bonnen allene kunde drage Velsignelse over Landet, og Menneskets Leve tid var ikke langt nok til at begræde sine Synder.

De vil maaskee troe, at om hun end derved kunde holde Byens Damer fra sin Herres Oyne, saa kunde hun io. dog staae Fare for Hoffets, og man kan tilgive Dem denne Indvendning, siden De ikke har seet dem, som jeg har; thi havde de det, saa vidste De, at der jntet styggere kan være til i Naturen end Dronning Sophia Magdalenes Hof Damer og Cammer Piger, man burde alletiider væddet tie imod een, at de med samme Fliid og Moye vare sammenhentedefra alle Jordens Parter, som Skionhederne til Stor Tyrkens Serail. Overeenstemmelsen imellem dem var det eeneste, der giorde dem Oyet taaleligt; thi de vare alle lange, magre, gustne, stor Næsede og plir Oyede. Favoriterneiblandt dem fik dog uden Moye en Mand, men de

andre Stakler vilde det seet ilde ud for, dersom Deres Velgiorerskeikke havde sorget for dem heri, saavel som i alt andet; thi naar hun enten var kied af at see dem længere, eller nogen Anden af hendes gamle Bekiendtere trængte til Befordring, saa lik en af Hof Damerne Befalning af hende, at soge sig den ud, som hun syntes best om. At Valget stedse faldt paa een af de smukkeste Cavalierer kan De let slutte, og naar det var giort, melte hun sin Beherskerinde det, hun sagde det til Kongen, denne gav den Udvalgte en JNogel eller Baand, og gratulerede ham tillige for een af disse Hæsligheders Brudgom. Enhver vidste, at han vilde være adlydet, ingen dristede sig derfor til at giore lndvendninger, om han end i sit Hierte bar den uovervindeligste Afskye for den paabyrdede Brud og en oprigtig Kierlighed for en Anden. Siig mig min Ven, om De ingen kiender, paa hvis vegne De glæder sig, at denne Mode er gaaet af Brug; jeg veed i det mindste een, som ikke vilde finde sin Regning ved, at den blev optaget igien; giem den derfor, som en stor Hemmelighed endnu en foye Tid; thi med Himlens Biestand vil der snart ikke være noget at frygte for, om den endog blev visse Personer bekiendt.

For nu at give Herren noget at moere sig med, og tillige at fyldestgiore sin Hovmod, der ikke tillod hende at beboe Værelser hvori Anna Sophia havde været, maatte der bygges hende et nyt Slot. Til det der stod, var der to Aar forhen bygget en heel nye Floy, det ovrige nyt udpyntetog betrokken, forsynet med nye Meubler og (havde) kostet nogle Tonder Guld, men det hialp altsammen jntet, det maatte neer til Grunden, og alle de, der havde Huuse i Nærværelsen maatte sælge dem enten de vilde eller ey. Af en foregiven Kierlighed til det ISavn Hirscholm, fordi

han, som Greve deraf havde giort Bekiendtskabet med hende i Sachsen maatte ogsaa en umaadelig Summa forodespaa det. og det syntes, som om vi havde meere end Perus Guld Miiner. Uagtet Fridericus 4'^, havde fort store og kostbare Krige, været hiemsogt med Pest og Ildsvaade, giort Reyser til Italien og betalt sine Maitresser umaadelig dyre, saa efterlod han sig dog et Skat kammer paa hen imod tie Millioner, men det varede ingen tie Aar efter hans Dod forend de vare forsvundne og der maatte laanes.

Naar De vil overveye, hvad de Tydske Slægtninga kostede Aarligen, de umaadelige kostbare Bygninger, der bleve opforte, Fiaadens istandsættelse, hvoraf Christianits 6f^L med Rette kan bære Navn af Uestitutor; siden der ved hans Regierings Tiltrædelse neppe var et Skib, der kunde holde Soen, og Docquens Forfærdigelse, saa kan De let see, at Cassen maatte være udtommet, og endskiont han, ved den forste udsædvanlige Udgift der modte, som var Flodens Udrustning og Armeens Sammentrækkelse 1743, hvoraf den forste dog ikke kom længere end paa Reeden, og den Anden uden for Byen, udskrev en stærk Kop-Formue- og Rang Skat, der langt overgik Omkostningerne, saa stoppede det dog ikke, Landet kom hver Aar dybere og dybere i Gield, og det er Oprindelsen til Saaret. hvis Svie endnu foles, fordi der siden den Tiid aliene er bleven trokken en Hinde over det, men ingen enten har tænkt paa, eller haft Kræfter til at læge det fra Grunden af.

At Hoffets Andagt blev efterfulgt af Byen begriber de lettelig, men Foigen af alle anstændige Forlystelsers Fordommelseblevden,at man holdt sig ved den eneste man kunde nyde, uden at giore Opsigt, man Drak, og det undertiidenheeleNætter.Det var en Skam at gaae ædrue i Seng, den *der kunde beviise kun at have mistet tree Qvart

Sandser, naar de ovrige af Sælskabet havde slet ingen, var en Helt, der fortiente Severs Palmer. Hyklerie foreenet med Ryggesloshed giorde Parodier og skiendige Viiser paa P[h]salme Melodier, for at Pastor Bhimes Spioner skulde bedrages ved Lyden, og berette ham hvor andægtige de vare. Dette var Virkningen hos den storste Deel af Adelen og Middelstanden, men hos Almuen blev den endnu værre. Endeel uforsorgede Geistlige og nogle som vilde have videre Forfremmelse sogte at sætte sig i Gunst hos den alting formaaende Blume ved at holde Forsamlinger paa visse Tiimer i deres Huuse til Trost og Husvalelse for den sonderknuste Synder. Men disse vare enten skammelige Hyklere,dermisbrugtederes Tilhoreres i sær Fruentimmernes, Tilliid paa den skiendigste Maade, eller og De vare Uvidende og Sværmere, som ikke forstode Dem selv. Ingen Pest kunde være smitsommere end dette Sværmerie, HaandværksmandenkastedesitVærktoy bort folede Aandens Gaver at være kommen over ham, stod og prædikede paa Torve og Hiorner, og i en kort Tid blev Byen opfyldt med meere Apostler og Igienfodte ved Naaden, end den havde fornuftigeMennesker.DetOnde gik saa vidt, at Kongen blev nodt til ved de haardeste Straffer at hæmme Mord, Blodskam,ÆgteskabsBrydelse kort sagt de groveste Laster, som gik aabenbare i Svang under den Forevendning, at Mennesket i Naadens Tilstand ikke kunde synde, men handlede allene efter den hellig Aands Indskydelse. Nogle iblandt Dem vare saa forhærdede, eller rettere sagt forvildede,atSkafottetsBetrædelse ikke kunde forandre deres Tanker, og Doden de maatte lide giorde dem i deres MedbrodresOynetilMartyrer, og bestyrkede deres Vildfarelser. Dette var Anledningen til den haarde Forordning om de 9 Ugers Pidsken, Radbrækning og at blive liggende levende

paa Steylen*). Den forste der udstod denne Straf var en Garder til Hest. Al den Moye Hertugen af Wiirtemberg gav sig for enten at faae hans Dom formildet eller Deliquenten overgivet til den civile Ret, siden det var en Skam for Garden at formeere Kredsen, saa var dog Christianus 6'J^ ikke god at bringe fra sin Meening, han svarede ham, at Garden saa vel som hans andre Rigementer og Borge(r)ne kunde alle behove lige hoyt at see Exempel statueret og siden han havde begaaet Misgierningen, som Garder, skulde han og som Garder afstraffes. Hertugen maatle adlyde, men da han forlod sig paa Svogerskabet, saa lod han ham af egen Myndighed give Naade Stodet³), men nær havde han givet

---

1) Forordning af 27 Jan. 1738.

2) Til Oplysning af hvad derved forstaaes og tillige for at vise, at Chr. 6 ikke var saa übarmhjærtig, som D. Biehl synes at tro, sætter jeg her et Brev fra ham til Bluhme, dateret Walløe 28 Juni 1739. Manuscripts. 73, I, 5. Sein schreiben erhieJten wir gestern (als wir eben von Ringsted wieder zu riicke) mit einen expressen hier angekommen wir konten Ihm aber nicht gleich darauf antworten weil der expresse bald wieder zu rucke miiste damit der delinquent fur welchen Er bahte nicht nothig hatte langer zu ieyden, nun wird er hoifentlich wohl schon tod sein, wir haben keinen theil hieran, dass urtheil hat wohl so gelautet dass Er solt lebendig geredet (o: gerådet) werden um ein schrecken zu machen, aber wir hatten eine a parte Order an General major Volckersahm gegeben wie es in solehen fallen zu geschehen pflegte, dass er den so genanten coup de grace bekommen mochte welches so geschieht dass man Ihm mit einen seil den Hals zu schnerret dieses muss der General major Volckersahm nicht recht gelesen haben, oder es auss der acht gelassen haben oder es denen umstehenden zum schrecken dienlich gefunden haben, wie es aber ist so ist ailezeit ein versenen gegen unsere Order dabey vorgegangen und wir wollen solches weiter untersuchen lassen, der arme mensch dauert mich sehr, Gott lob der Ihm solche Gedult verliehen hat, vielleicht kan dieses exempel bey andere viel frucht schaflen, wir lesen fleisig" in den Buch welches er uns zu geschicket Zeiigniss der wahrheit vom Buss Kampf und finden es sehr gut, bitten auch Gott dabey dass Er uns selber den rechten -Buss Kampf lehren wollcn, sondcrlich ist uns dass exempel von Augustino sehr erbaulich vorgekommen. Ch. R.

sig selv det sidste Stod med; thi Kongen blev saa opbragt,athanikke vilde see ham for Oyne, Hertugen maatte i mueligste Hurtighed begive sig til Tydskland, og havde Dronningens Herredomme ikke været saa uindskrænket, var han sikkert aldrig kommen tilbage.

Hvad enten hun af Naturen var haard, som de Hovmodigealmindelig ere, eller og hun troede at bringe sine Born ved Grumhed under Lydigheds Aaget og det saa stærkt, at de aldrig kunde afkaste det, veed man ikke, men vist er det, at de bleve tyrannisk medhandlede ved den mindste Forseelse. Prindsesse Lovue blev stammende af lutler Pidsk og Rædsel, og jeg har hort Henning sens *) Fader, der var Informator hos hende meget ofte sige, at naar der ingen var tilstæde, som hun var bange for, saa kunde hun tale i lang Tid uden at man mærkede noget til hendes Stammen, men det forste hun enten saae eller allene horte sin Hovmesterinde, der var en Grevinde Reuss, saa stammede hun saa umaadelig, at man havde storste Moye med at forstaae hende. Cron Prindsen kunde hun ikke saa længe tyrannisere over, men hun holdt ham saalængesom hun kunde; thi han var over Syv Aar forend han kom til Mandfolkene; og saa længe blev han i det mindste engang om Ugen hudflettet, de fleeste Tiider var hun selv nærværende derved, og naar Hovmesterinden enten af Medynk eller en Folelse af Retfærdighed holdt op under Forevendning at være træt, saa tog Moderen Riiset, og holdt ved saa længe hun kunde. Dette blev han nu vel

---

2) Til Oplysning af hvad derved forstaaes og tillige for at vise, at Chr. 6 ikke var saa übarmhjærtig, som D. Biehl synes at tro, sætter jeg her et Brev fra ham til Bluhme, dateret Walløe 28 Juni 1739. Manuscripts. 73, I, 5. Sein schreiben erhieJten wir gestern (als wir eben von Ringsted wieder zu riicke) mit einen expressen hier angekommen wir konten Ihm aber nicht gleich darauf antworten weil der expresse bald wieder zu rucke miiste damit der delinquent fur welchen Er bahte nicht nothig hatte langer zu ieyden, nun wird er hoifentlich wohl schon tod sein, wir haben keinen theil hieran, dass urtheil hat wohl so gelautet dass Er solt lebendig geredet (o: gerådet) werden um ein schrecken zu machen, aber wir hatten eine a parte Order an General major Volckersahm gegeben wie es in solehen fallen zu geschehen pflegte, dass er den so genanten coup de grace bekommen mochte welches so geschieht dass man Ihm mit einen seil den Hals zu schnerret dieses muss der General major Volckersahm nicht recht gelesen haben, oder es auss der acht gelassen haben oder es denen umstehenden zum schrecken dienlich gefunden haben, wie es aber ist so ist ailezeit ein versenen gegen unsere Order dabey vorgegangen und wir wollen solches weiter untersuchen lassen, der arme mensch dauert mich sehr, Gott lob der Ihm solche Gedult verliehen hat, vielleicht kan dieses exempel bey andere viel frucht schaflen, wir lesen fleisig" in den Buch welches er uns zu geschicket Zeiigniss der wahrheit vom Buss Kampf und finden es sehr gut, bitten auch Gott dabey dass Er uns selber den rechten -Buss Kampf lehren wollcn, sondcrlich ist uns dass exempel von Augustino sehr erbaulich vorgekommen. Ch. R.

1) Der levede da to Justitsrnader Henningsen i Kjøbenhavn, den ene var Renteskriver, den anden Professor ved det chirurgiske Akademie; om der sigtes til nogen af dem, og hvilken da, veed jeg ikke.

befriet for ved at komme af hendes Vold; thi Rosenkrands¹) var for fornuftig en Mand til at troe, at Kieiiighed til Pligterne indpræntes medFærle, men i Ovrigt var han ikke noksom Herre til at bestemme Opdragelsen. Pastor Blumes Principium, at Lysten til syndige Daarligheder blev best hæmmet ved Uvidenheden om dem, og Lysten til at tiene Herren fordobblet ved at vænnes dertil fra Ungdommen, blev fuldt (fulgt), alle de Tiimer der vare tilovers fra Underviisningeni de Scholastiske Videnskaber bleve anvendte til Bonne Bogen. At den idelige og aftvungne Beden ingen Andagt og Lyst til Bonnen opvækker veed en hver, og at Religionen afbildet med nedhængende Hoved og et blegt, indfalden og bedrovet Ansigt ikke har megen Tillokkelser for unge Mennesker er lige saa naturligt, det bor altsaa meere beklages end dadles, om de, som ikke kiender den under anden Skikkelse forvildes paa Afveye, de aldrig vare komne paa, naar de havde lært at kiende den som den eneste Troster og tryggeste Stottestav i Livets Bekymringer og paa dets tornefulde Bane.

Gior Dem nu, min Beste, af det jeg sagde dem i mit forrige Brev, og hvad jeg her har sagt Dem en Afbildning om Tilstanden paa den Tiid, og De vil finde det ganske naturligt,at den de Danske medfodte Kieiiighed for deres Konge forvandlede sig deels til Frygt, deels til Medynk — til Frygt for hans Strænghed og Uforsonlighed naar han blev fortornet,og til Medynk over det Slaverie Dronningen og hendes Creaturer holdt ham i, hvorved han blev fremmet for sine egne Undersaatter, der ingen Adgang kunde faae til hans Naade uden igiennem. Tydske Præster, Cammer

---

1) Iver Rosenkrands blev Geheimeraad og Kronprindsens Ober Hovmester 17/io 1730.

Piger eller Hof Damer, som det var vanskeligere at komme til, end de Kongelige Personer forhen havde været. De saae neppe deres Konge to Gange om Aaret, han kom sielden eller aldrig ud uden med Dronningen og naar hun var med blev stedse Spring Gardiner nedladte, saa de saae en Hoben Pragt, saasom to Vogne med Kammer Junkere, en med Ober Hovmesteren, een med Ober Hof Marechallen foran, ridende: to Gamerpager og en Liv Karl tillige med to Husar Ojficierer, gaaende: 4^re Lb'bere og 12 Laqyaier med Kaarden paa Skulderen, ved Dorene 4^re Heydukker med store Hellebarder, omkring Vognen 16 Husarer, bag efter den 30 Mand Garder med to Officierer og tree Vogne med vederstyggelige Damer, men Deres Konge, Fader og Beskiermer saae de ikke. De hadede Dronningen indtil Navnet, der var jntet Ondt mueligt som de io tiltroede hende, hvad Under da at Gron Prindsen blev Maalet for alle deres Onsker, deres Omhed og Haab, og ligesom hans Koldsindighed imod hans Moder yttrede sig tog deres Kierlighed og Tilliid til ham til. Naar han lod sig see enten ridende eller kiorende stimlede Folket til fra alle Kanter, de velsignede ham med hoy Rost, fra meere end tusende Stemmer kunde han hore sig kalde Deres kiere, deres deylige Prinds, og hans heele Forhold viiste, at han folede i det inderste af sit Hierte, hvilken Lysalighed Folkets Kierlighed var.

Nu nærmede den vigtige Tids Punct sig, at han skulde aflægge sin Troes Bekiendelse, og da han var den fiirste Prinds i Dannemark der havde forrettet denne hoytidelige Act offendtlig, saa var heele Landet i den storste Forvendtningefter den. Dronningen som ved alle Leyligheder forte Ordet forkyndte ham ogsaa, at han maatte vente Pastor Blume til at tale med ham om denne vigtige Sag.

Men han havde den Kiekhed at svare hende, at han tog ikke imod ham, at han var en Dansk Prinds og skyldededet Folk, som han var fodt til at herske over engang i Tiiden, den Trost og Fornoyelse at hore, at han vedste hvad han skyldede sin Gud, det, og sig selv. Og dersom Undersaatterne havde elsket ham forhen, saa tilbad de ham nu 1).

Da denne Act var forbie tilbragte han dagligen to til tree Tiiiner hos sin Fader i hans Cabinet og Aaret efter forte Kongen ham i Conseillet og Hoyeste Ret. Da han havde naaet sit Tyvende Aar begyndte man at tale om hans Formæling og alle svævede i en dodelig Angst for en Tydsk Prinds^sse. Man havde længe frygtet for, at DronningensBroder Daatter²), som blev opdragen ved Hoffet, var bestemt ham, men da hun endnu var for Ung-, saa forsvandtvel den Frygt, men ikke den, at Dronningen havde udsogt ham en Anden. Juliane Marias Soster Theresia Nathalia, der bar Navn af den storste Skionhed i Europa kom ogsaa virkelig paa Valget, men man formodede at det var skeedt af blot Foyelighed imod Dronningen, og at Kongen selv, som folede hvor meget det tydske Svogerskabtrykkede Landet, havde stemt hans Valg for Lovisa; thi efter at Sagen havde været for i Conseillet og Valget af een af de to overladt ham, tog Kongen ham ind med sig til Dronningen, hvor begge Portraiterne vare, og uden at han, som det hedde, vidste hvilken der var den Engelske

---

1) Bluhme maa dog have forrettet Confirmation en; thi i et Brev 10U 1740 takker Kongen ham fiir seine miihe und Arbeit und Fleiss so Er angewendet so wohl bey der confirmation selbst auch vorheero. 73, I. 13.

2) (1740) 10. Dec. Sonnabend Kahm die kleine Princess von Coulmbach auss dem Pallais hier im Schloss zu wohnen. (Christian 6tes Dagbog. 73, 12. d.)

og hvilken der var den Tydske. Men hans Oyne faldt neppe paa Lovise forend hans Valg var giort, og uagtet alle Dronningens Bonner om at betænke sig, blev han ved, at han ingen Betænkning behovede; hun bad ham derpaa at tage Portraiterne med sig, og besee dem noyere. Han bukkede uden at svare, og da hun derpaa foyede til: at han skulde, saa adlydede han. Men da han kom op i sine Værelser, lod han den Tydske sætte mod Væggen i Forgemakket med Maleriet ind ad, og den Engelske blev hængt lige for hans Seng; og da begges Navne stode bag paa, saa var det ogsaa inden Aften bekiendt over heele Byen, og den store Skionheds Skiebne foraarsagede en almindelig Glæde.

Dersom det Udtryk at være drukken af Glæde nogensindehar været passende, saa var det paa Kidbenhavns Indbyggere da hans Formæling med en Engelsk Prindsesse blev bekiendtgiort. Deres Utaalmodighed og Længsel efter hende var übeskrivelig, det var som om enhver ventede en Brud, og de som havde Formue og Leylighed dertil kunde ikke bie at see hende til hun kom, men kappedes med hinanden om at faae hendes Portrait. Forberedelserne til hendes Komme vare übeskrivelige; jeg har scet det, men om nogen sagde mig det, saa troede jeg at man vilde sætte min Lettroenhed paa Prove, Byen lignede et fortrylletSted, Folk som vare vante til at komme ofte i et Huus og ellers kunde finde det i Morke tog feyl af det ved hoy lys Dag, some vare forvandlede til Grotter, some til Lovhytter, somme vare beklædte med Sindbilleder og Krandse, andre paa en ande(n) Maade, fure til fem store Gaarde vare beklædte med to forskiellige Sorter Dammast fra overst til nederst, meere end tyve private Personer havde opfort Illuminationer til 1000 Rd. og derover. Fem

Ære Porter vare opreyste fra Norre Port til Slottet, og da Adelen, der gierne lukker for Pungen, saae Middelstandens og Borgerens Forberedelser maatte tlen folge Strommen enten den vilde heller ey, ja endog de fremmede Ministre kappedes med hinanden. Jeg nægter Dem ikke, at det kostede store Penge, men de Formuende gav dem ud, og den Arbeydende vandt dem, som om Vinteren har lidet eller intet at fortiene, hvor ved de altsaa ikke allene fik rigelig Vinter Underhold men kunde endog bestride de Omkostninger, som de ved denne Leylighed maatte giore. Det er den Arbeydendes Overdaadighed der svækker en Stat, de Riiges derimod tiener til at underholde og forsyne de ringere. I de sidste Otte Dage reed Kongen næsten een Gang om Dagen omkring og besaae alleting, og som det syntes med megen Fornoyelse Prindsesse Charlotte Amalia ligesaa men Dronningen ikke til enhvers store Glæde, siden de antog det, som et Beviis paa at det ærgrede hende.

Men var Byens Forberedelser prægtige, saa var Oharlottenborg hvor de skulde residere desto tarveligere, det var overdraget Dronningen at besorge, og jeg forsikkrer dem helligen, at naar man undtager Sove Gemakket og de to Baldachins, saa var alt det ovrige meere Borgerligt end Kongeligt. Hendes Natbord var der ikke meere end 4 Æsker paa, og allsammen kun Solv forgyldt, og hun viiste sig saa lidet fornærmet derved, at hun meget meere havde den Beskedenhed, at lade sit Guld Toilette, der var meget fulustændigere staae indpakket over to Maaneder efter at det var kommen fra Engelland.

Endelig brod den glade Dag frem, hun kom, og man
kan med Sandhed sige, at hun blev imodtaget med Fryde
Skrig. Alle vare blevne eenige om at lade deres llluminationerbrænde

nationerbrændei BJJ Dage, som var til hendes Geburts Dag og da at forandre Sindbillederne og Inscribtioner, men Sophia Magdalena kunde ikke taale det, den 4!H Dag gik Rodemesterne Huus fra Huus og takkede paa Kongens Vegne enhver for sin ved denne Leylighed udviiste Kierlighedog Glæde, men forbod dem tillige paa en hoflig Maade at gaae videre, man adlydede, men da Geburts Dagen kom satte Byen sit Forsæt i Værk, og da det kun var i FormælingsAnledningen det var dem forbuden saa syntes det ikke at kunde strække sig til Fodsels Ho'ytideligheden. Uagtet denne elskværdige Prindsesse vandt alles Hierter, og Christian 6. selv gav hende de overtydenste Prover paa sin Kierlighed, saa var hun dog stedse Dronningen en Torn i Oyet. Denne kunde ikke elske noget uden sine Slægtninge, men disse elskede hun ogsaa med en saadan Bestandighed at endog Smerten over sin Herres og Herredomsforliis ikke engang i det samme Oyeblik hun blev berovet begge, kunde bringe sines Vel af hendes Tanker.

Uden at være syg, uden at Medici kunde udfinde nogen Aarsag dertil, svandt Christian den 6if i en Tiid af nogle Aar bort, som en Skygge, og hans Kræfters daglige For mindskelse forkyndte ham hans nær forestaaende Ende. Den sif Augusti 1746 efter at Conseillet var borte vilde han ride en liden Tour men maatte strax ride hiem igien for en paakommende Svindel. Da han var stegen af Hesten og stod i Hirschholms Hauge vilde han smække med Pidsken, men tabte den af Mattighed afHaanden, og da det skeedte anden Gang, sagde han: Her kommer jeg ikke meere. Hvorpaa han vendte sig, gik ind og til Sengs. Han faldt strax i Sovn og endskiont han syntes adskillige Gange at vaagne, saa slumrede han dog strax hen igien indtil Klokken var Fem da han folede Doden var ikke langt borte han

befalede strax at hente Cron Prindsen fra Kidbenhavn, siden han Onskede inderlig at tale med ham, men uagtet at denne jlede af fulde Kræfter fandt han dog ikke sin Fader meere i Live. Da han steg af kom Oberhof M:¹) ham i Mode og condolerede Hans Majestet. Min Gud! sagde han med Taarene ned af Kinderne, saa kommer jeg dog for sildig. Men i det samme saae han sig omkring og blev en stærk bepakket Rust Vogn vaer, som han spurgte om, hvor den skulde hen? Og da han fik til Svar: til Margreven, forbod han den at kiore bort, indtil der kom nærmere Ordre. Derpaa gik han til sin Moder, og da han havde condoleret og paa heste Maade sogt at troste hende, bad han om Noglerne til de Kufferter og Skriine, der holdt i Gaarden og skulde bort, siden han ikke kunde lade dem forsendes forend han havde seet hvad der var i dem. Hun svarede: at da det var Ting, som hendes Herr Broder havde ladet staae der, saa havde han Noglerne med sig. Han fornyede sin Bon, med den Forsikring, at dersom Pligt og Samvittighed paa nogen Maade kunde tillade det, saa vilde han ikke holde det ringeste deraf tilbage. Men da hun blev ved, at hun ingen Nogler havde reyste han sig med de Ord: Saa nodes jeg til at bruge den Nogel, Gud har i Dag betroet i mine Hænder. Og da han derpaa vilde gaae, kom Noglerne frem med den Bebreydelse: Frits Frits du har stedse været en trodsig Son, men nu mærker jeg, at Du vil blive mig en haard Son! Det er sandt, svarede han, at jeg er Deres Son, men nu er jeg tillige Fader for mange Tusende og jntet uden Kierlighed for disses Beste, Omhuen for Deres Vel og Beskiermelsen jeg skylder dem mod Forurettelser, skal være mægtigere end min sonlige Ærbodighed. Rust Vognen blev afpakket,

---

1) Oberhof Marschall Joh. Christopher Reitzenstein?

alting blev aabnet, men jntet sendt bort. Man regnede Værdien deraf henimod tre Tonder Guld, det kostbareste der var paa Slottet og kunde bortskikkes var derpaa; etheelt Guld The og Cafe Service, Dronningens beste og næsten uskatteerlige Perler og en stor Mængde andre Pretioser.

Da hoy salig Kongen blev aabnet fandtes hans Mave at være Aarsagen til hans Sygdom og Dod, den var saa tynd som en Blære, og alle de Folder og det Lodne der findes i alie Maver var saa reent borte af den, som om den havde været skrabet med en Rage Kniv, og da disse Læddiker ere Giemme Stæderne for de Safter, der skal gaae i Blodet og styrke Legemet, saa var deres Forliis Aarsagen til hans Afmægtighed og Kræfternes Tab. Alle de ovrige deele vare af den sundeste Beskaffenhed og kunde givet ham Haab om at naae en hoy Alder. Alle vare eenige om, at han maatte have nydt noget der havde giort denne dodelige Virkning, og venteligen har den Frygt, hans Uforsonlighed indskiod alle, kostet ham Livet; thi en ringe Forseelse kunde bringe ham til at glemme mange Aars troe Tieneste, og den, der engang paadrog sig hans Vrede, tilgav han aldrig. Hvad jeg nu vil fortælle Dem har Wolert kort for sin Bortreyse¹) herfra betroet mig med den Bon at giemme det for enten selv at giore Brug deraf, heller efter lang Tids Forlob at betroe det i samme Hensigt til en Anden, at det kunde tienc til et Beviis paa, at endog Kongernes Feyl, har deres Straf i Folge med sig.

Fiire til fem Aar for hans Dod fik han en Byld inden
til paa Tand Kiddet, og da der var noget Fistelagtigt ved
den fandt man det raadeligt at touchere den med Laxos-)

---

1) Hans Friderich Wohlert, Hofchirurgus, reiste under Christian den 7«ie tilbage til Holsten.

2) Laxos for lapis.

Infemalis. Denne Forretning blev overdraget hans Kammer Tiener Putcher¹), og gik lykkelig og vel indtil mod Enden; thi om enten Putcher ikke havde sadt den Smule fast nok paa Instrumentet heller om Kongen ikke holdt Tungen stille nok, men stodle Stykket af med den, men nok det gled af og sank ned i Halsen. Putcher blev overmaade forskrækket, Kongen mærkede det, og spurgte: hvad det var? Men han, som ansaae sin Unaade for vis, om han sagde det, fortiedeSandheden,og svarede, at han var bange, at han havde trykket for haardt. Dersom hans Angest for Kongens Vrede ikke havde været, saa havde et Bræk Pulver strax kunde giort alting godt igien, og havde han tænkt eller troet, at det kunde havt slige Folger, saa bor man troe, at han heller havde sadt sit Vel end Kongens Liv i Fare; men da han var slettere Medicus end Chirurgus, saa ansaaehanet Middel lige saa virksomt, som et andet, og raadede Kongen at tage etLaxetiv for at fordrive deVædsker der endnu kunde hindre Bylden at læges ganske. Kongen giorde det, og efter Wolerts Meening var det det værste han kunde giore, siden Steenen rnsaskee snarere i Mave Mundingen havde sat sig i den ordendtlige Fode ved dens Kaagning og var gaaet bort med den, da den nu tvert imod blev skyllet ned i Maven ved det overflodige flydende, og i Kraft af sin egen Vægt blev liggende der. Imidlertiid var Putcher ganske roelig og troede at have giort sine Sager meget vel, og hverken under Kongens Svaghed eller ved hans Dod faldt det ham ind at hans af Frygt fortiede Uforsigtighed kunde have mindste Deel deri. Men da han og Wolert forrettede Obductionen og han saae Maven, havde han nær taget sin Dod af Forskrækkelse, og i den Siele Angst fortalte han ham det ovenanforte og spurgte

---

1) Johan Gotlieb Putscher, Leibchirurgus.

ham om lian meente at det kunde være Skyld deri? Wolert var en sand Menneske Ven, han saae, at Frygt og ikke Ondskab havde voldet hans Forseelse, Kongen var dod, det var en Umuelighed at giore Skaden ugiort; han trostede ham altsaa med, at hans brugte Middel sikkert maatte have giort sin forhaabede Virkning, og lovede ham Tavshed, han holdt ham det og indtil han af ovenmeldte Aarsag betroede mig det, dog maatte jeg love ham ikke at betroe det til nogen saa længe den gamle Putcher levede, paa det at Rygtet derom ikke skulde komme ham for Ore og fylde hans sidste Dage med Græmmelse, og dette har jeg troeligen holdt.

Christian den Siette blev kun begrædt af meget faa, men disses Taare vare desto overflodigere. Jeg har seet mange Mennesker græde, men aldrig nogen som Hertugen af Wiirtemberg, man kunde kalde Vandet, der flod over hans Kinder, en Strom, da han tillige med Garden skulde sværge den nye Konge, lokkede hans Syn Taarene frem i mine Oyne. Man maae have seet det for at kunde giore sig et Begreb om det; thi beskrives kan det ikke; men en stor Maler havde i ham kunde faaet det værdigste Modeli til at afmale den inderligste og smerteligste Kummer.

At Folelserne yttrer sig paa forskiellige Maader hos forskiellige Mennesker er noget ganske almindeligt og naturligttillige, Men at een og den samme Folelse i lige Tilfælde viiser sig i en ganske forskiellig Virkning, har jeg aldrig hort eller seet hos nogen uden hos Dronning Sophie Magdalene. Bedrovelsen over hendes Moders Tab forjagedehende i det samme Oyeblik hun dode, fra Fredensborgog indskiod hende en saadan Afskye for dette Sted, at hun ikke var til at bevæge at korne det nær paa

tusende Skridt, og da hendes Soster¹) nogle Aar efter overtalede hende til at kome der, som til Erkiendtlighed af Kongen derfor bekom det til Foræring, var det hende dog ikke mueligt at kome det Gemak nær, hun var dod i, ligesaavel som hun ikke kunde taale at see hende dod. Kongens Forliis maatte være et Tab af langt storre Vigtighedfor hende; hans umaadelige Hengivenhed til hende fortiente at besvares med den inderligste Kierlighed; Han doer paa Hirscholm hun bliver der, Han ligger der paa Parade Sengen, og bun gaaer ikke allene hver Morgen ind til ham, lader hans Ansigt, som ingen uden Væmelse kunde see, dække af, men hun laae endog saa længe hun levede og opholdt sig der, hver Nat i den Seng, han var dod i.

Jeg veed meget vel, min elskede Ven, at meget af det De har læst her er intet betydende Ting, men da man af dem, som oftest lærer Mennesket best at kiende, og de tillige maae være min kiere Billow übekiendte, siden de fleeste ikke holder det Umagen værdt at lægge Mærke til Dem, saa har jeg ikke vilde udeladt noget af hvad, der er falden mig ind. Naar De lader Oyet falde tilbage paa alt hvad De har læst, og betænker hvor meget jeg fylder paa en Side, saa kan De ikke finde det utroeligt, at Klokken er nærmere Et end Tolv, og at jeg siden de forlod mig ikke har giort andet. Hvad Slutning jeg onsker, at De skulde drage heraf, fatter de let, den, at ved hver Gang mit glade Oye hefter sig paa deres blide Ansigt foroges min Hengivenhedtil dem, og giver mig en ustridig Vished om, at mit uforfalskede og reene Venskab til Dem maae ideligen

---

1) Sophie Caroline, Enke efter Georg Albert af Ostfriesland kom 1734 til Danmark og boede hos sin Moder Markgrevinden til dennes Død 1737. Den 16 Aug. 1740 kom hun til at boe paa Fredensborg, f 1764.

tiltage, og da det gior min sande Lykke, saa maae jeg alt
meere og meere blive Deres lykkelige

Dorothea.

III. Om Frederik den Femte.

Charl. Doroih. Biehl til Johan v. Billow.

26 Febr. (1784.)

Endskiont mit sidste Kladderie med Foye kunde gieide for fiire Breve, saa jler mit Hierte dog med sand Glæde til r_en Forretning, der ved Modtagelsen den nyder giver mig det ustridigste Beviis paa min Vens partiiske Kierlighed, siden den allene kunde giore ham det taaleligt end sige behageligt at læse slige lange og gammeldags Efterretninger.

Hvad enten nu Sophie Magdalene frygtede for, at det maatte blive hende nægtet, at forskrive sine Bekiendtere længere fra Tydskland, eller om hun i et andet Forhold sogte at kaste det feylagtige, der indtil Kongens Dod havde været i det, tilbage paa hans Minde kan vel ingen med Vished sige, men vel, at hun forandrede det ganske. Hun, som næsten aldrig lod sig see, som neppe boyede sit Hoved naar nogen hilsede hende, hun trak nu aldrig Spring Gardinerne for, hun bukkede sig for den ringeste med Mildhed og Bevaagenhed, hun taalede Danske om sig, og umagede sig for at vinde Deres Kierlighed. Men det var for sildig; Mistanken var for stærk indgroet, og man undsaaesig ikke ved, da hun besadte sine gamle og vederstyggeligeHof Damers Pladser med de yngste og deyligste Piger i Landet at beskylde hende for Hensigter derved,

som vare endnu langt utilgiveligere end de, hvorfor man
troede, at hun havde valgt de hæslige.

Jeg har sagt Dem, at man troede, at Faderen havde stemt Sonnen for den Engelske Prindsesse, og det som gav Anledning dertil var noget, som Gron Prindsen havde sagt til Hertugen af W(urtemberg) for end man vidste at der var en Engelsk Prindsesse paa Valget. Cron Prindsen havde faaet en overmaade deylig Mynde eller de saa kaldte Engelske Vind Spiller. Hertugen roeste den en Dag meget, og Cron Prindsen svarede ham: Jeg giør mig Umage for at bringe de Engelske Vindspillere i Moden, og synes Dem ikke ogsaa, at de baade ere smukkere og nyttigere end de tydske Mopser. For at forstaae dette, maae jeg sige Dem, at da Margrevinden kom her til Hoffet, bragte hun tre fiire Stykker Hunde, af den beste Mopse Art med sig, og neppe havde hun været her i fiire Uger forend ikke allene alle Fruentimmerne ved Hoffet lige indtil Gang Konerne, havde hver sin Mops, men endog i heele Byen saae man (ikke) en Dame du bon ton, som ikke havde een under Armen, og man kunde ikke tilfoye dem en storre Fornærmelse end at yttre Tvivl om, at deres Mopser ikke vare ægte. Men Byen fandt en Tvetydighed i det Cron- Prindsen havde sagt, som fornoyede den overmaade, siden den udtolkede den efter sine Onsker.

Men hvad enten hans Valg var frie villig, eller bestemt,saa elskede de hinanden overmaade hoyt; uden at hun hang idelig over ham, som Dronningen over Kongen, saa bevidnede deres Spog, deres Munterhed naar de vare sammen, hvilken sand Glæde de smagte i hinandens Nærværelse;i den Tid de vare paa Charlottenborg har jeg meere end een Gang funden en sand Fornoyelse i at see paa Dem, uden at de saae mig, i sær erindrer jeg mig den

sidste Juule Aften, som om det var i Gaar. Prindsessen stod foran sit Totilette, som stod for et meget stor Fag Vinduer der gik ud til Gaarden og som det syntes sogte efter noget i Æskerne, da Cron Prindsen kom ind til hende med en Tallerken med Kirsebær. Hun gav ham et Kys for dem, og har ventelig bedet ham spiise med; thi han sadte Tallerkenen paa Toilettet og nu gik det paa en spisen los. Men hvordan spiiste de? Af det Kirsebær han skulde have tog hun Stilken i Munden og han maatte tage det ved hendes Læber; hun fik sine paa samme Maade af ham, men formodendtlig maatte hun et par Gange have trokken Bæret ind i Munden, saa han ikke fik andet end Kysset; thi han truede hende, og ved den næste Gang maae han ved sin Hurtighed have trykket Bæret i tu, siden hun viiste ham at det var stænket paa hendes Bryst, men som hun viiste ham det, laae hans Læber paa Stædet, og hendes til hans Pande, siden det ovrige af hans Ansigt var skiult. I denne Stilling bleve de i nogle Minuter, begyndtederpaa at spise Kirsebær igien, og da Tallerkenen var tom, slog han sin hoyre Arm om hendes Liv og gik ud af Gemakket med hende.

Siig mig, min Beste om dette kielne Malerie har deres
Biefald; thi staaer det Dem ikke an, skal De ikke faae fleere.

Men i jntet yttrede hans inderlige Kierlighed til hende sig tydeligere end i hans umaadelige Siele Angst for hende, da hun den lÉå Julii 1745 fodte sin forste Prinds. I al den Tiid hun var i Barns Nod græd han, som et Barn, der blev pidsket, hans Utaalmodighed var saa stor, at som et Bud kom tilbage med Beretning, hvorledes det var med hende, sendte han et andet bort. Jorde Moderen, som troede at standse den idelige Loben, lod ham sige, at hendes Kongelige Hoyhed vel havde Ondt, dog ikke Ondt

nok endnu; men han som ikke forstod hendes Meening, tog det i den værste Forstand, kastede sig paa Knæe, bod Gud sig selv, Riget og alt til et Offer for at lindre hendes Smerter. Endelig kom M(oltke) der havde giort Aftale med sin Kone om at sende ham Bud det samme Oyeblik, Prindsessen var forlost, ind til ham og raabte: En Prinds, en Prinds. Prinds eller Prindsesse, svarede han, det er ligegyldigt, naar kun Lovise er frelst, saa faaer vi nok Prindser. Da man derpaa havde forsikkret ham, at hun befandt sig saa vel som mueligt og var uden al Fare, saa lob han med sine tyk grædte Ovne, uden Hat og Kaarde ud af Palaiet for selv at bringe sin Fader det glædelige Budskab. Men da han kom uden for Palaiet, fandt han meere end tree hundrede Mennesker, som Rygtet om, at Lovise var i Barns Nod havde draget derhen for at faae desfor Udfaldet at vide. Hvad enten nu, at hans Hierte var saa opfyldt af Glæde, at det trængte til at faae Luft, eller han syntes, at dette Tegn paa deres omme Kierlighed fortiente en Belonning, saa var han neppe kommen ind i Hoben forend han raabte til dem: en Prinds, mine BGrn, en Prinds, og det, som Gud bor endnu mere Tak for, min elskede Gemalinde er vel. Derpaa lob han igien, saa M(oltke) med sine lange Been neppe kunde folge ham. Hans Glæde var saa sværmende, at den stak hans Fader an, Han, som aldrig, i det mindste ikke offendtlig, havde betraaet Broesteenene, gik nu til Fods tilbage med Cron- Prindsen, men Byen sagde, at det kom allene deraf, at hans Hovmesterinde ikke var hiemmc, og kunde erindre ham om Etiquettens Love.

Naar De nu vil erindre Dem hvad jeg skrev i mit
forrige om den Kierlighed enhver bar til hende forend
nogen saae hende, og jeg saa siiger Dem, at hun i de

Nitten Maaneder hun havde været i Byen havde giort sig hver Dag meere og meere elsket, saavel af Hove som Lave, af Riige og fattige, og De saa til denne Kierlighed lægger de Danskes bekiendte Hengivenhed for deres Konge Huus, saa kan De maaskee giore Dem et, skiont meget ufuldstændig,Begreb om den henrykkende Glæde der opfyldte heele Byen da Canonemes Losning giorde en Prindses Fodsel almindelig bekiendt. Vel havde de, som Cron Prindsen selv havde sagt det ingen Moye sparet paa at giore det bekient, og naar nogen af Deres Bekiendtere, som de fortalte det, spurgte men er det ogsaa vist? saa kan De forlade Dem til, at den som kunde sige: Cron Prindsen har selv sagt mig det; syntes i sine Tanker at være en storre og vigtigere Mand, end en Etats Raads Titel nu kunde giore ham til.

Endskiondt det var, som jeg har sagt Dem, den 71| lulii og næsten ingen Nat, saa var dog meere end den halve Bye Illuminer et; fra Amager Torv, Nye og gammel Torv, Kongens nye Torv, kort, alle store og rummelige Pladser stege meere end tusendc Raquetter i Luften, og da dette var imod Politie Anordningen, saa torde Politiemesteren ikke heller undlade at sende sine Folk ud for at faae det hæmet, men naar De vare paa et Sted, stak de an paa et andet, hvorved Betienterne bleve utaalmodigeog umagede sig nu alvorlig for at gribe nogen, da de i Forstningen kun havde sogt at skræmme dem. Dette blev berettet Cron Prindsen, og han befalede strax et par af sine Laquaier at gaae ud, og see til at faae dem til at holde op, ved at foregive, at deres Skyden foruroeligedeog forskrækkede Prindsessen. Intet Middel kunde være virksommere eller giore en hurtigere Virkning; thi ingen Qvarteer efter, at det var bleven bekiendt, var

alting saa stille, som om der ikke var et Menneske i
heele Byen.

26 Aar efter forkyndte Canoneme paa samme Dag ogsaa Konge Huusets Formeerelse¹), men min Gud, med hvilken Forsk'iel, ikke engang et Skin af Glæde viiste sig, man maatte snarere have troet, at de forkyndte et Dodsfald end en Fodsel, og dog var det den elskede Lovises Sonne Daatter, der blev fod og ikke af en Tydsk, men af en Engelsk Priadsesse, et sikkert Beviis, at den Deel Hiertet tager i en Ting, gior det vigtigt eller ligegyldigt for os.

Vil De sporge: Men hvad giorde da Lovise saa elsket? Ved hvilke Begivenheder udmærkede hun sig? Hvad giorde hun for Land og Rige? Saa veed jeg ingen glimrende Handlinger at anfore, hun kunde lige saa lidet kaldes Landets Frelserinde, som dets Plagerinde, hun foretog sig i al den Tiid hun var her jntet, og aldeles jntet uden hvad hun burde. De som kiender og foler dette Ord i sin ganske og noycste Bemærkelse, vil maaskee naar De noye har overveyet det med Henrykkelse bryde ud: Saa har hun været magelos! Ikke i heele Otte Aar foretage sig noget uden hvad hun burde! De dommer rigtig min Ven, hendes Hengivenhed for Kongen, hendes Omhue for sine Born, hendes Moderlige Kierlighed for alle hendes Undersaatter fra den storste til den mindste uden Undtagelse var mage-10s.Den hvormed hun i alle Ting underkastede sin Villie Kongens viiste, at hun ikke gav efter for Magten, men af den Vellyst et elskende Hierte nyder ved at tækkes sin Elskede. Hvorpaa jeg allene vil anfore Dem et ringe Exempel. Hun var en stor Elsker og Kiender af Musiquen,

---

1) Louise Augusta f. 1771 f 1843.

og af den Aarsag lod Kongen den Italienske Opera komme; og lod et lidet Theater bygge til den i Ridder Salen paa Charlottenborg¹), han fandt selv liden eller ingen Fornoyelse i den, men kom der dog almindelig om Onsdagen og Fredagen, det der meest mishagede ham ved den, var, at den varede ham for længe, og han gad gierne gaae til Taffel strax efter Otte, naar han altsaa ikke var med, kom hun gemeenligen et got Stykke for Fem, neppe "halv sommetiider, jeg har seet, at de harstukken Lyse Kronerne an i hendes Nærværelse, medens Symphonien blev spillet af to Violiner, siden de andre ikke vare kommen, og mærkede hun, at det endda ikke forslog, saa havde hun anmærket nogle Arier, som skulde springes over for at være paa Slottet Klokken Otte, paa det han, som undte hende sin Lyst ikke skulde forstyrres i sin.

Hendes Born havde hun ideligen om sig, hun afforte dem den besværlige Hoyhed, hun lærte dem det sode Faders og Moders Navn, som deres Fader aldrig havde maattet nævne, Hun sogle at aabne deres unge Hierter for Broder og Sosterlig Kierlighed, ved at vænne dem til det fortroelige Du og at kalde hinanden ved Navn uden at lægge Prinds eller Prindsesse til.

Som Landets Moder deelede hun sin Kierlighed imellem alle sine Lndersaatter, ingen nod et udmærket Fortrin, og ingen blev anseet med Ligegyldighed. Det er sandt, at ingen kunde roese sig af at have hendes Forbon noget at takke, men ingen fortient Mand kunde heller beklage sig over at en uværdig var ved hendes Gunst bleven ham foretrokken; hun stiftede ikke et eneste Egteskab, men hun hindrede heller ingen for at faae en Yndling forsorget, med et Ord hun blandede sig i Intet uden hvad der tilkomhende,hvorpaa folgende maae tiene Dem til Beviis :

---

1) Den nuværende Figursal.

Hun havde en Kammer Laquai, som hun holdt meget af, og (som) havde været hos hende, siden hun kom herind. Denne kom et par Aar for hendes Dod til hende, og bad om hendes Mayestets Forbon til at erholde en Tieneste, som var bleven ledig. Nev; svarede Dronningen, det hverken har jeg giort eller gior for nogen, enhver har sin Bestemmelse i Verden, min er at fode Dannemark Prindser, og Kongens, ved sine Ministres Hielp at vælge Embeds Mænd, men giv han sin Ansogning ind, og sporges der mig hvordan jeg er fornoyet med ham, saa skal jeg sige hvad hans Forhold har fortient, men meere kan jeg ikke giore. Kammer JLaquaien sogte Tienesten og fik deu ikke. Nogen Tiid derefter syntes Dronningen, at han saae nedslagetogbedrovet ud, og spurgte ham om han havde noget Haab om at faae Tienesten? Han svarede: ikke det mindste siden den alt var givet bort. Er han da saa ilde tilfreds med at tiene mig længere, spurgte hun, siden han seer saa nedslaget ud? Han forsikkrede, at han ingen storre Lykke vilde on ske sig, naar ikke een Omstændighed var. Dronningen vilde vide hvad det var, han vægrede sig derved, men da hun befalede ham at sige det, saa tilstod han, at han var i Gield, og at han allene havde onsket sig Tienesten i Haab om at komme derved ud af den. Hvor stor er Gielden spurgte hun — Næsten 4= hundrede Rigsdaler, Deres Mayestet — Og hvor meget havde han forbedret sig ved at faae Tienesten? — omtrent 200 aarligen.—Derpaa reyste hun sig, gik til sit Chatott, tog flire hundrede Rigsdalers Sæddeler og flyede ham med de Ord: Der er til Gielden, der ængster ham saa meget, og paa det han aldrig skal komme i den meere, saa skal han faae de 200 som Tienesten bragte meere ind aarligen af min Haand; jeg gior mig en Glæde af at belonne Fortienester,jegkiender

tienester,jegkienderingen storre Lyksalighed end at kunde giore glade Ansigter og Hierter, men det maae skee paa min egen Bekostning og ikke paa andres, hvis Omstændighedermaaskeekan være meere trængende, og folgeligen meere Hielp værdige.

Hun besad tillige den sande Gavmildhed, ikke den, der enten ved Skrig eller llaab lader sig bevæge¹) til at give i Flæng, eller og for at faae Roes af mange giver uden at hielpe nogen i den egendtligste Forstand, men hun gav allene for at hielpe; som De kan see heraf: Nogle Uger forend hun kom herind, brændte der en Præste Gaard af i Jylland for en fattig Mand, der havde et lidet Kald og Kone med syv Born. Ilden havde med saadan en Hast greben om sig, at han intet havde faaet ræddet uden dem, Hosten, Q\æg og Boe have var alt sammen gaaet i Lobet. Forsynet med Beviiser og Attester om deres Forhold og Ulykke kom Konen her til Byen for at samle noget til Hielp. Med det samme Tilliids fulde Hierte, som enhver Undersaat bar til Cron Prindsen sogte hun til Charlottenhorg,mendet var en Mandag og han var i Conseillet. Hun erkyndigede sig derpaa naar Prindsessen tog ud, og bad Schweitzeren om Tilladelse at staae i Porten og give Prinsessen en Ansogning. Han torde ikke tillade det, men viiste hende til min Fader; denne torde ikke heller, men da han ikke gierne viiste nogen Trængende af, saa bad han hende bie i sit Kammer, tog hendes Papiirer, gik til Hovmester luul²}, foreviste ham Attesterne og spurgte om han vilde tillade at hun maatte levere Prinsessen en Ansogning. luul læste Papiirene igiennem og sagde: o

---

1) Sigter til Guldberg.

2) C. Juel, R. a. D., f. 1706 f 1767.

Ja, min kiere Biehl sæt hende ved den nederste Repose, maaskee Prinsessen giver hende en Tie Daler, og hun er virkelig trængende. Med dette svar gik han tilbage til Konen, sagde hende til hvad Tid Prinsessen kiorte til Slottet og at hun skulde gaae til hans Kammer, da han vilde viise hende Stedet hvor hun skulde bie paa Prinsessen. Hun kom, han viiste hende hvor hun skulde slaae, og i det Prinsessen kom ned af Trappen, kastede hun sig paa Knæe for hende og bad om Hielp. Med storre Hurtighed end hun havde knælet kastede den Engle Lovise sig over hende og reiste hende op, hvorved hun tillige spurgte, hvad hun sagde; thi Konen talede Dansk. luul sagde hende det, og hvad Ulykke der var modt hende. Stakkels, beklagelige Kone, sagde Prinsessen med Taarene i Oyncne, gaae i Morgen Formiddag til Hovmesteren og lad ham betalehendehundrede Rdl. paa mine Vegne. Konen forstod Prinsessen ligesaa lidet, som hun hende, men da hun merkede det og saae luul blegne maatte hun venteligen frygte, at han vilde formindske Summen, (og) bad min Fader, at han vilde sige hende det paa Dansk, hvad hun havde sagt. han giorde det meget villig, og Konens Glæde kan De forestille Dem, der fik saa meget af hende, som hun neppe havde ventet sig af det heele Kongelige Huus; thi hverken Christian den 6i£ eller Sophie Magdalene vare meget beromte for deres Gavmildhed. For nu at være vis paa at Befalningen blev efterlevet sagde hun til min Fader om han ikke vilde være tilstæde naar hun hentede Pengene,ogifald hun ikke kunde skrive da at qvittere paa hendes Vegne for de hundrede Rdl. Det Ord hundrede Rdl. giorde samme Virkning hos luul, som det Ord sans Dote hos Molieres Harpagon, han kunde ikke bare sig for at igientage 100 Rd. Ja, synes Dem, Mons: luul sagde hun

med et skielmsk Smiil, at det ikke er nok, saa l<rg lige saa meget til, som Dem lyster. Nok! Deres Kongelige Hoyhed, svarede han, 20 Daler havde været meget rigelig. Ney; deri tager De feyl, sagde hun, naar man kan og vil hielpe, saa maae det skee med en rund og ikke karrig Haand, ellers drager det kun en Hinde over Saaret, men det læger ikke. Hun maatte enten have sagt Cron Prindsen hvor misfornoyet hun havde giort luul, eller denne Klaget sin Nod for MoltTce, og han igien sagt Prindsen det; thi om Morgenen der (efter) sagde Moltke til min Fader, at naar Præste Konen kom, der skulde hente sine 100 Ildl. hos luul, saa maatte han bringe hende til ham, siden Cron Prindsen havde givet hende lige saa meget. Efter den Tiid vilde luul ikke tillade noget Menneske at flye Ansogninger til Prinsessen og omtrent en Maaneds Tid derefter spurgte hun min Fader i Haugen, om der ingen havde været siden for at begiere Hielp hos hende. Han sagde hende Hefalningenhanhavde faaet af luul, og hun bad ham derpaa, at naar, der kom nogen, der virkelig trængte til Hielp, saa maatte han \iise dem til Cammer Fruen, som han og saa giorde, og ingen gik trosteslos fra hende.

De vil maaskee forundre Dem over hvor hendes Casse kunde holde den store Gavmildhed ud, men for det forste fik hun store Haand Penge aarligen fra sin Fader og dernæstbestod hendes Udgifter for den storste Deel i det. hun gav bort. Det bor forekomme Dem utroeligt naar jeg forsikkrer Dem, at hendes Regninger for Pynt og Klæder ikke belob sig i de SE Aar Dannemark eyede dette Klenodie,saa hoyt, som Sophie Magdalenes i otte Maaneder. Jeg saae hende den sidste Gang hun var ude i den samme Kiole, som jeg saae hende i Dagen efter hendes Indtog, og hendes Skrædder, som tillige var min, har forsikkret

mig, at han i den og to andre havde tree Gange maattet fælde Stykker under Armene, siden hun ikke casserede dem fordi de passede hende saa vel. I al den Tid hun var her, blev Moden een og den samme. Hendes Haar havde den samme Frisure og hendes Klæ(der) det samme Snit, Kongen var heri sindet, som hun, jeg veed næsten aldrig at have seet (ham) i andet* end en simpel brun eller graae Kiole med en blank Knap og i Mundering, og da han dode var hans Garderobe i en saadan maver Tilstand, at De for at faae en Klædning at lægge paa Rosenborg maatte tage hans Brudgoms Klædning med Lovt'se, som han havde taget fra saa ofte han efter den Tiid, havde sat ud af Garderoben.

Hvor virksomme elskede Kongelige Personers Exempler ere, saae man den Tiid; det faldt aldrig nogen ind, at viise sin Indbildnings Kraft enten i Hoved Toyer eller Garneringer, enhver sogte en Ære i det, der er en Skam nu, i at have havt sine Klæder i mange Aar, dog har jeg lagt Mærke til, at det stærke Kion heri folger det svage, og retter sig langt meere efter det end noget andet; thi saa snart var ikke luliane Marie kommen forend alting fik et andet Udseende, i det mindste hver halve Aar fik Fruentimmerne en nye Coeffure, Klæderne bleve lige saa ofte forandrede, og paa mange forskiellige Maader behængte med Lapper, som jeg gav Navn af Daarligheds Flag, og Mandfolkene fulgte dem troelig efter endskiont Kongen blev sin Mode og sin Tarvelighed troe.

Men for at komme til Lovise igien, saa vandt endog hendes Betientere ved hendes Sparsomhed i Klæder; thi i stæden for at cassere aarligen i sin Garderobe prægtige og kostbare Ting, som de ikke kunde bruge og fik lidet eller jntet for imod hvad det havde kostet, naar de solgte

det, saa brugte hun den Maade at lade hente heele Stykker Silketoy paa Magasinet¹), som de fik, Holsteenske Kniplingerog Lærreder ligesaa, der blev deelt imellem Kammer Betienterne hvert Aar, men meere og mindre alt eftersom hun (havde) havt deres Opvartning nodig. De fik altsaa meere Nyt af hendes llaand end de kunde kiobt sig for Pengene de havde faact "for det aflagde, Dronningen beholdtsine Klæder og Points-), Fabriquerne blev Vahre qvit, og Hoffet ikke opfyldt med Contrabander.

Da hendes heele Liv var den huuslige og godgiorende Huusmoders, saa var det eene Aar det andet saa ligt at jeg allene maatte fortælle Dem de samme Handlinger med nogle forandrede Omstændigheder, jeg vil derfor forlade hende indtil den ulykkeligste Tids Punct for Dannemark kommer, den hvori det mistede hende, et Tab, hvorfra efter al Sandsynlighed, alle de Ulykker det har sukket under siden, har sit Udspring.

De har seet, at den kiere Friderich elskede sin Lovise inderlig, men da man den Tid ikke kiendte den smeltende Folsomhed, der kunde forode heele og halve Dage paa at fordybe sig i Betragtninger over en Ende Baand, eller en vissen Blomst, og hans Kierlighed desuden ikke meere var den haabende og uvisse, men den trygge og besiddende, saa kunde den heller ikke opfylde al hans Tid. Naar de par Tiimer paa de to Dage om Ugen var forbie, hvori der var Conseil, saa vare alle de ovrige hans, og han havde ingen anden Resoursse imod Kiedsomheden end Jagten og hans Dreyer Bænk. Den forste var hans Hoved Forlystelse, og han nod den ikke allene heele Sommeren igiennem

---

1) Om "det almindelige Magazin« jævnfor Holst: Kjøbenhavn og Kongerigets Kjøbstæder for omtrent 100 Aar siden S. 72.

2) syede Kniplinger.

naar han laae paa Jægerspriis, men endog efter at de vare komne fra Landet tog han hver Mandag Eftermiddag, saa længe Aarets Tid tillod det, til jægerspriis paa Jagt, og kom igien Onsdag Eftermiddag; disse Reyser lagde paa meere end een Maade Grundvolden til hans tiilige Dod og Landets Vanhæld; thi saa længe Sommeren varede, deelede Lovise bestandig denne Forlystelse med ham, og for at skaane hende, skaanede han sig selv, men nu han var allene, overgav han sig til denne Tilboyelighed med al den Voldsomhed, der ligger i et fyrigt og muntert Temperament, hvis Villie ikke er underkastet nogens. Den Uforsigtighed hvor med han satte sit Liv og Helbred i vove, som saa manges Vel beroede paa var ikke den eneste farlige Folge disse Reyser havde; thi da de gemeenligen varede til hen i lanuari Maaned, saa var Aftenerne de længste, morkeste og übehageligste. Alt det andre unge Prindser i lige Tilfældekundetaget sin Tilflugt til var ham übekiendt, Dandse havde han aldrig lært; Kort kiendte han neppe; de skionne Videnskaber og Kunster vare noget ganske fremmet for ham, hvad kunde han altsaa gribe til, uden aliene til det Middel, som heele Landet betiente sig af, at hylde Bachus i nogle Tiimer med hoy Rost og Glasset iliaanden. Desværreforham og os, blev Ædruelighed i den Tiid meere anseet, som en qvindagtig Skrobelighed end en Dyd, naar man ret vilde roese nogen, som en Mand, saa sagde man: Han er Karl for at stikke sine Bte8^te til tie Flasker hos sig, uden at Farven i hans Ansigt forandres. De troer maaskee, at jeg for at besmykke den tilbedede Friderichs Feyl overdriverdet,men jeg forsikkrer Dem ved alt det helligt er, at det er den reene Sandhed, og der er mange, som kan vidne det med mig. Jeg spiiste engang i Sælskab med

General Major Rdmling^x) fra Norge, der udbad sig det som en Gunst hos Værten ikke at node ham til at drikke, som ham ogsaa blev lovet, og til den Ende hans Flaske sat ved Siden af ham, at han kunde skienke saa lidet og meget, som han vilde. Han giorde og saa, og naar Flasken var tom, blev der sat en fuld hen, men ved hver Flaske han fik puttede han Proppen i Lommen. Da vi vare komne fra Bordet, spurgte Verten ham, af hvad Aarsag han havde taget Propperne til sig? Det skal jeg sige Dem, svarede han; jeg skal et Steds hen i Aften, hvor"der drikkes meget stærk, jeg vilde altsaa skaane mig til Middag, og for at være vis paa det, vilde jeg holde Regning over hvad jeg drak, og jeg har heller ikke meere end Bi£ Propper, som han derpaa tog op og lagde paa Bordet. Hvad tykkes Dem vel om dette Beviis paa Sobreté, kun at drikke 8^ Flasker til et Maaltid for at belave sig paa at drikke stærk om Aftenen?

I hvor strænge end Christian den 6^? Sæder vare, saa drak han dog sine 412 til 5 Flasker burgunder Viin hver Dag. Hertugen af W(urtemberg) drak som en Tydsker, og da han tillige var en ivrig læger, saa giorde han næsten alletider Cron Prindsen Sælskab paa Jagten. Ungdom og Viisdom folges sielden ad, det er ikke Overlægs og Eftertankens Alder, hvad Under da at en ung og fyrig Prinds, ukiendt med al anden Tidsfordriv sogte en Ære, saa vel som andre, i at kunde drikke sin Mand under Bordet. Foruden disse Jagt Tourer var der endnu en Omstændighed, som gav

---

1) Enten R. W. v. Rømeling, Chef for det ls'e Smaalehnske Infanterißegiment, siden Genenilliputenant og Commandant i Frediikstad, f 1776; eller J. C. v. Rømeling, Chef for det ene norske geworbne Inf. Reg., f 1706.

Anledning- til deslige Samqvem; den kiere Lovise kom baade i Aaret (17)451£ og 46x£ i Barselseng i lulii Maaned og da de Tiders etiquette indsluttede hende en Maaned for og 5(?) Uger efter hendes Nedkomst i sit Gemak, saa maatte han ikke allene tilbringe den beste Tiid af Aaret i Byen, men han var endog berovet hendes Sælskab, uden naar han .imellem Taffelet kunde være nogle Tiimer hos hende. Hvad var naturligere end at onske sig at nyde Aften Luften i det Gronne: i Charlottenborg Hauge var en deylig Grotte med kiolende Vandspring, foruden den Behagelighed Stedet kunde have i sig selv, elskede han Charlottenborg lige indtil Navnet, endnu den sidste Gang han var der, sagde han i det han gik op af Trappen: jeg kommer her aldrig uden at erindre mig med FornOyelse, at jeg har nydt de lyksaligste Oyeblik af mit Liv her. Han spiiste altsaa i den benævnte Tiid almindeligen to Aftener om Ugen der, og Sælskabet bestod foruden hans Cavallierer af Hertugen af W(urtemberg) gamle General Majorer og Oberster, der alle drak, som Svampe, og havde det ikke været ham en uaftvættelig Skam at svige saa mange brave Folk i saa hæderlig en Kamp?

Forend Lovise kom i Kirke efter sin forste Prinsesse, dode Christian den 66^l~l _~ og i Salomons Alder tog han Scepteret,og forte det med Salomons Viisdom. Han viiste den sandeste Agt og Ærbodighed for sin Faders Minde, ingen af hans Indretninger bleve kuldkastede, men allene forbedrede,jngen blev sit Embede frataget, men hvor Posterne maatte forandres, skeedie det altiid paa den Maade, at de Afgaaende syntes at finde Fordeel derved; alle de, som hans Faders Hævngierrighed havde ladet svælte, vare de forste, der bleve befordrede, men det storste Beviis paa hans Ærbodighed for hvad hans Fader havde giort, var

det: at uagtet han ved Dronning Anne Sophies Dod havde forenet sine Bonner med Prindsesse Gharlotta Amalias, om at lade Hævnen ophore med Doden, og give hende en Begravelse, der var Friderich den Fierdes Enke værdig, uden at hans Fader vilde lade sig bevæge, saa lod han det dog blive, som det var, efter at han kom til Regieringen.

For hans Moders mange Slægtninge rensede han Landet paa en Maade, der var Landsfaderen og Menneskevennen værdig. Da Listerne paa hvad enhver havde nydt, kom op, lod han dem kalde til sig, og sagde enhver i sær hvad Indkomster hans Charge var reglementeret for, spurgte Dem om de for denne Lon vilde blive i hans Tieneste, saa vilde han ansee det for en stor Lykke, men da Landets Omstændigheder ikke taalede, at udbetale Dem, hvad de hidindtil havde havt meere, saa vilde han sætte det i deres eget Velbehag. Men da det der blev dem betaget udgiorde meere end to tredie Deelen af hvad de havde, saa betakkede de fleeste sig for den dem tilbudne Naade, (og) forfoyede sig som snarest af Landet, til Undersaatternes store Glæde.

Det var ikke allene deres Pung, men ogsaa deres Stolthed som ingen indskrænkelse kunde taale; de saa kaldte Prindser af Blodet, saasom Hertugerne af Sonderborg, Gliicksborg og Ploen havde under Christian den 6i£? heele Regierings Tid ikke været ved Hoffet, siden de ikke vilde gaae under Margreven, men da de bleve kaldte til hans Begravelse indfandt De sig, om de kom paa Vilkaar, heller om de forlode dem paa Kongens Retfærdighed kan jeg ikke sige. Hertugen af Sonderborg kom nogle Dage for Margreven og spiiste den forste Cour Dag ved Kongens Taffel. Da der var Cour igien var Margreven der, som kom til Kongens Taffel, og Hertugen gik til Marchals

Taffelet, men da Margreven derpaa næste Gang blev ansagttil det, fik han Næse Blod og befandt sig ikke vel meere næsten ial den Tiid han var her. Da regallerne skulde lægges ved Kongens Kiste reyste der sig en nye Stridighed, Hertugen af Wurtemberg paastod, at han som var af et langt ældre regierende Huus en(d) nogen af de Holsteenske Hertuger vilde bære Cronen, men Kongen svarede ham ganske kort, at de, som stammede ned fra en Dansk Konge, ved denne Begivenhed vare de nærmeste og meest berettigede, men dersom han troede sin Ære fornærmet" derved, saa stod det i hans eget Behag, om ban vilde viise denne Pligt imod hans Konge og Ven heller ey, hvorpaa han beqvemmede sig til at bære Sværdet.

Det syntes som om Himlen havde udost al sin Velsignelse over Landet ved den nye Begiering, det var de onskeligste og beste Tiider, overalt og i alle Stænder fandt man glade og fornoyede Ansigter, og da det ikke meere var et Gudsfrygtigheds Tegn at hænge med Hovedet, saa[e] begyndte Halsen at blive lige paa de fleeste. Det forste Skaar der skeedte i Glæden var Cron Prindsen DOd¹), men da Dronningen var hoy frugtsommelig saa haabede de at see Tabet snart erstattet, men dette Haab blev forst opfyldt halvandet Aar efter, da vor nu regierende Konge blev fod⁹). Da Undersaatternes Kierlighed var voxen dagligen for Deres Konge, saa begriber De ogsaa let hvor gladelig Cron Prindsen blev imodtagen, i sær da Kongens Glæde derover saaes tydeligen i hans Ansigt.

Det forste borge Tiiden for den hoysalige Konge var
forbie fik alting et andet Udseende, Der blev Opera og

---

1) 3 Juni 1747.

1) 29 Jan. 1749.

danske Comedier, man trængte nu ikke meere til Flasken for at faae Ende paa Tiden, og den afskyelige Drikke Lyst tog merkeligen af. Det forste Kongen var bleven gilt havde hans Fader tilladt, at der om Tirsdagen og Torsdagenvar Apartement ved hans Hof, men ingen Dands, og uagtet alle hans Bonner kunde han aldrig bringe det dertil, at hans Soster Prinsesse Lovise maatte komme der. Da han var bleven Konge kunde han ikke nægte Enke Dronningen at beholde sin Daatter hos sig, men han forkyndtehende tillige, at Prinsessen skulde for Fremtiiden være hans Gemals Sælskabs Soster i alle hendes Forlystelser.Alle Udflugter hialp ikke, det maatte skee, og til den Ende fik Dandse mesteren sine bestemte Tiimer om Dagen, og et par Damer blev det overdragen at lære hende de brugelige Commerce Spill.

Med. hvilken Glæde Prinsessen lagde Sorgen af for sin Fader kan man let indsee naar man forestiller sig en ung Pige omringet af lutter gamle, hæslige og stive Damer; hvis Andagt yttrede sig i hver et Ord og hver en Mine, som fordomte det mindste skiemtende Ord som den groveste Last, og stod nu paa Nippet at ombytte deres Sælskab med en Engels i Jordisk Skikkelse, og i det tillige nyde alle muelige Forlystelser. Havde denne Forandring skeedt noget for, saa maaskee hendes Broder var bleven befriet fra en stor Krænkelse; thi da den idelige Beden og Læsen faldt hende alt for Kiedsornmelig, saa fandt hun Leylighed at familiarisere sig lidet for meget med Pagerne og de yngere Kammerjunkere. Hun var vild som en Kat, og folgeligen uforsigtig i hoyeste Grad, hvorfor ogsaa et par, der havde Fornuft nok til at indsee, hvor farlig Folgerne kunde blive trak sig i Tide tilbage, saa at hun maatte see sig om efter nogen til at besætte Pladsen med.

I Aaret (17)482! gik Kongen til Norge, og da Drikke Sygen herskede der endnu med storste Magt, saa begriber De selv, at Kongen vilde glæde sine troe Undersaatter ved at viise dem, at han var Mand for at bære sin Flaske. I medens han viiste sig som en Helt paa denne Bane, værdig at bekrandses med Vedbender; Kiededes hans Soster overmaadepaaHirschholm. Hun havde nyelig faaet en Froken Alefeldt¹), der just ikke var meget ung, men dog den yngste Hof Dame hun havde haft, og blev derfor meget fortroelig med hende. Hun havde en Broder, der var Capitainidet Regiment, som nu hedder Kongens og Gammer Junker tillige. Da Kongens Fraværelse befriede ham fra Opvartning, saa tilbragte han det meeste af Sommeren hos sin Soster, og blev ved den Lejlighed meget vel bekiendt med Prinsessen. Hvad han var for en dum og opblæst Giek, kan De slutte deraf, at han giorde Regning paa at ægte Prinsessen; hans Soster var den Fortroelige i denne Handel. Hendes Cammer var Samlings Stedet for de Forelskede,oghvad enten deres Oyekast og Adfærd robede dem eller det skeedte ved hans Formastelse, saa blev Kongen opmærksom. Man sagde, at han havde skreven een af af hans Venner til, at han stod paa Nippet at giore den storste og utroeligste Lykke; at Kongens Syster havde forelsket sig i ham, at De havde svoret hinanden evig Troeskab, og at alting allene beroede paa, at hendes Kierlighedtilham bragte hende saa vidt, at hun blev frugtsommelig;thisaa forbandt Kongens Ære ham til at samtykkeEgteskabet,og giore ham enten til Statholder i Norge eller Holsteen. Denne Fortroelighed var den gode Mand meget übehagelig, han sluttede saa, at dersom der

---

1) Marie Elisabeth v. Ahlefeldt.

var intet om, saa var hans Fætter saa afsindig, at han burde indesperres, og var han ved sine Fem Sind, saa var Sagen af slig en Beskaffenhed, at det kunde drage hans Undergang efter sig om han blev anseet som Medvider, og hans Fætters Fortroelige, hvorfor han greb til den Slutning at sende Brevet til M(oltke) og overlade det til ham, hvad Brug han vilde giore af det. For denne Beretnings Vished staaer jeg ikke inde, men vel for, at hvad, han lod sig dagligen forlyde med hos sine Kammerater, gjorde det meget troeværdigt, at han var Nar nok til at skrive saadan et Brev. En Fredag havde han sin sidste Opvartning, og man paastod, at Kongen for Taffelet havde talt til ham med sin sædvanlige Mildhed, men efter Taffelet havde Forbittrelsenstaaettegnet i hans Oye, naar det faldt paa Alefeldt. Jeg saa dem om Aftenen paa Operaen, da Cavallierenekomind og bukkede for Logen giorde Kongen et Ansigt til dem, hvorved jeg skiælvede, Han, som ellers talede bestandig med dem, som stode uden for Logen, aabnede den Aften neppe sin Mund, Dronningen var meget alvorlig, og Prinsessen saae snart paa den ene og snart paa den Anden, ligesom hun sogte deraf at faae Underretningomnoget, som hun ikke begreb. Da Taffelet var til Ende og Capitain Detharding efter de Tiiders Brug ventede i Forgemakket at Oberhof Marchallen skulde komme ud og sige ham, om Kongen havde noget at befale, kom M(oltke) ud og kaldte ham ind til Kongen. Denne befaledehamat tage to Grenadierer af Vagten med sig, forkyndeCammerJunker Alefeldt Arrest, forsegle alle hans Papiirer i hans Paasyn, og naar det var giort, da at levere Alefeldt paa Hovedvagten, og bringe alle Papiirene til ham. Alefeldts Tunge havde været saa uforsigtig, at Detharding ikke tvivlede om hans Brode, men han maatte adlyde

og satte sig med sine to Mand ien Hyre Vogn. Da de holdt uden for Alefeldts Huus var Klokken halv Tolv; alle Dorene ilukket, og de maatte ringe paa. Alefeldt lukkede derpaa Vinduet op og spurgte hvem der var? Detliarding i den Tanke, som han selv har sagt mig, at io mindre Beviiser han bragte Kongen, io bedre tiente han ham, vilde ikke lade nogen af sine Folk svare, men svarede selv: det er mig, der skal tale med Dem Herr Kammer Junker. Han havde om Aftenen spiist med ham i Rosen folgelig vidste han, at han havde Vagt, han kunde altsaa let slutte, at hans Komme ikke meget godt kunde betyde, men i steden for afc benytte sig af den Advarsel han gav ham ved at give sig tilkiende, og i mueligste Hurtighed at putte alle fordægtige Papiirer i Kakkelovnen, saa var han saa taabelig, at lade et Brev, som han skrev paa endog blive liggende og gik lige fra Vinduet hen at lukke op. Da Detharding forkyndte ham sin Ordre, vilde han tage Papiiret han skrev paa til sig, Men Detharding hindrede ham deri, og sagde: det skulde De gjort for, nu er det for sildig. Da han altsaa havde overleveret ham til Hoved Vagts Capitainen, bragte han Kongen Papiirene, og da Foraaret kom blev han bragt til Munklwhn i Forvaring. Men da Kongen formodendtligen fandt Aarsag til at frygte, at det maatte gaae saa med fleere, saa blev hun samme Host gift¹); og efter at hun havde været noget borte blev hans Fængsel meget formildet. Hun dode 56 hvorpaa han ikke allene blev sat i Friehed igien, men Qk endog Levebrodogblev Commandant paa Helgoland⁹).

---

1) Oct. 1749 med Ernst Frid. Carl af Sachsen Hildburghausen. f 8 Aug 1756.

2) Bendix von Ahlefeldt, Capitain og siden Major i Infanteriet, Llev allerede 1753 Commandant paa Helgoland; senere blev han Landraad i Uetersen, hvor han endnu var 1771.

Bcste nu er jeg træt af at skrive, men Fortsættelsen
skal folge. — — —

den iUL Martii 84.

Alle de uriimelige Historier der bleve opfundne i Anledning af den Begivenhed jeg endte med i mit forrige ere utroelige og übegribelige, og da De synes at finde Behag i at vide alt, saa vil jeg fortælle Dem det besynderligste af disse Eventyrer. Der kom en Nat Klokken Tolv to Masquerede Personer til en Jorde Moder, som tvert mod Masquers Brug havde dragne Kaarder i Ilaanden: een af dem sagde hende, at der var en Person, som havde hendes Ilielp nodig, hun maatte derfor strax folges med dem, men med forbundne Oyne, og hendes Moye skulde blive godt betalt. Hun giorde adskillige Indvendninger, men det var Karle, der vilde have deres Villie frem, De forbandt hende Oynene, sadte hende i Vognen, de selv med, og derpaa gik det i fulde fiire Spring. De havde kiort en lang Tiid, og saa vidt som hun kunde mærke uden for Byen, da Vognen holdt stille, hun taget ud af den, fort igiennem mange Værelser, indtil man omsider loste hende fra Oynene, saa hun kunde see sig om, og befandt sig i et meget prægtig Gemak. En af hendes Ledsagere floytede derpaa med Munden, en anden Dor blev aabnet, hun befalet at gaae derind og Doren slaget i Laas efter hende. Dette Værelse var endnu prægtigere end det forrige, næsten en Favn Ved brændte paa en Camin, der hang en stor Lyse Crone med brændende Lys i, Paa en Seng der stod i det eene Hiorne, laae et ganske hvid klædt Fruentimmer med en sort Masque for Ansigtet, der sig meget ynkelig, og en lille, men bredskuldret Mand, med ligesaadan en Masque gik med stærke Skridt op og ned af Gulvet. I det hun kom ind, pegede han, uden at sige et Ord, hen

til Sengen, hun adlydede, og efter nogle Tiimers Forlob bragte hun en Daatter til Verden. Medens hun hialp den Forloste i Sengen, holdt denne bestandig dye med ham, som gik op og ned, og imellemstunder kastede nogle forbittrede Oyekast til den Nyefodte. Da Jordemoderen var færdig med. Barselkonen krævede hun noget til Barnet, hvorpaa han, som gik i Stuen, tog det og slængte det paa(?) Caminen, i det han greb efter det, raabte Moderen: skaan det Grumme, det er dit eget Blod, og dræb heller mig! Det havde Du fortient sagde han, gik ud, og vinkede Jordemoderen at folge efter ham, hvorpaa hun fik en Pung med Ducater, og blev bragt hiem paa samme Maade, som hun blev hentet. Til Trost og Opbyggelse far Dem har jeg just ikke anfort den hærlige Fortæling, men for at viise Dem, at om man endog paa den Tiid fandt Fornoyeise i at lyve saa vel, som nu, saa kan man dog ikke nægte vore Tiider den Roes, at de gior det fiinere, og med meere Sandsynlighed i Omstændighederne.

I Oct. (17)49n var Jubilæum for Regieringens Tiltrædelse af den Oldenborgske Stamme, og man kan med Sandhed sige, at Indbyggerne Jubilerede over at finde en nye Leylighedtil at lægge deres Kierlighed for Dagen, og det Fremmedesaa vel som Indfodte. Den spanske Ministers Marquis Puertos Illumination kostede ham henimod 4000£ l Rdl. Magistratens for Raadhuuset og Kiobmændenes ved Borsen var endnu langt kostbarere, og enhver i sær stræbede tilligeat udmærke sig i sit eget Huus; den anden af disse Hoytids Dage vilde Kongen lægge Grundstenen til Fridericlis Kirke, og Borgerne blev befalet at paradere ved den Leylighed.De saa kaldte Frieskyttere¹) ved hver Compagnie bad om Tilladelse, at lade sig giore som en Art Uniform

---

1) Vistnok det Samme som Skarpskytter.

efter Fahnens Farve, med Solv eller Guld paa, som ikke allene blev dem bevilget, men Kongen skrev af egen Drift paa Ansogningen, at det end ydermeere skulde være dem forundt, at bære den ved eget og Famillic Bryllupper, saa vel som alle offendtlige Iloytideligheder. De smukkeste og udsogteste Borger Gompagnier stode paa Kongens Nye Torv, da Kongen kom tilbage fra Steenens Læggelse lod han sin Vogn holde det fors te han kom af Store Kongens Gade, steg af, gik alle Raderne igiennem, besaae Mand for Mand; talede med saa mange, som han kunde, og da han var til Ende dermed, sagde han meget hoyt: «Hvilken Fiendes Magt skulde jeg ikke kunde trodse, ved saa kiekke Mænds bekiendte Troeskab og deres udmærkede Kierlighed for mig og mit Huns, dog skal jeg stræbe at vaage saaledestil deres Vel og Sikkerhed, at de stedse kan viise mig den ved glædelige Leyligheder.»

Den Aften var Opera, alle Frieskytterne og Officierne bleve sendt par terre Billetter med den Befalning, at tage deres Plads rundt om Logen, hvor ellers Ministrene stode, og heele Skuespillet igienuem talcdc Kongen snart med den eene, snart med den anden af dem. Alle tre Aftener efter Taffelet kiorte Dronningen og Kongen reed for at besee Illuminationerne, det ved Raadhuuset forestillede et chinesisk Tempel og var meget kunstig indrettet, uagtet Dronningen var hoy frugtsommelig med Princesse Lovise, steg hun dog af for at besee alleting, og da hendes store Panter¹) var hende i Veyen, gik hun ind paa Raadstuen, lod een af Damerne tage det af hæftede Kiolen op med Naale og gik heele Tempelet igiennem med sin korte Underklokke.

---

1) Fiskebensskjørl.

Jeg anforer Dem ikke dette som Fortienester, men som et Beviis paa, at gamle Folk kan fornoye sig lige saa meget over Korthuuse, som Born; thi dette Forhold, som i Fornuftens Oye ikke engang kunde kræve Opmærksomhed giorde saa dan en Virkning hos porgerne, at om Kongen havde forlangt alt hvad De eyede og havde, saa var de med Glæde gaaet nogne fra Huus og Hiem for hans Skyld. Men denne deres udviiste Henrykkelse over hans Nærværelse blev baade ham og dem skadelig; thi han, som sadte sin sande Lyksalighed i at være elsket, blev derved bevæget til at soge sine Borgeres Sælskab ved alle Begivenheder han kunde, saasom Fugle Skydningen, Asiatiske Vahres Beskuelse, Skibes Udlob fra Biorns¹) Plads og deslige, og ved alle disse Leyligheder blev overmaade stærk drukken.

I Augusti Ma,a.nQå (17)50 var han i stor Livs Fare paa Amager, og havde den Hoyeste den Gang ikke holdt sin beskiermende Haand over ham var sikkert ingen Konge nogensinde bleven saa hæftig og almindeligen begrædt, og endskiondt det ikke feyler, at Tildragelsen maae være Dem bekiendt, vil jeg dog igientage den. En Capitain Streuben, som informerede Cadetterne i Fortification og Artillerie opfandt en Canon, som i nogle Minuter kunde lades og affyres mangfoldige Gange; det blev holdt for utroeligt, adskillige Prover bleve anstillede og gik lykkelige og vel af. Nu plagede han Mol(tke) Dag og Nat for at naae den Lykke, at viise sin Kunst i Kongens Paasyn, det blev ham bevilget, et Bræde Huus slaget sammen paa Amager, og uagtet mange af hans Venner bade ham at betiene sig af

---

1) Agent Andreas Bjørn eiede flere Skibsværfter og drev stor Handel. Bjørns Plads = Wilders.

gamle erfarne Artillerister til Haandlangere, saa vilde han dog endelig beliene sig af Cadetter dertil, hvad enten det saa var, at han var sig meere Lydighed ventende af dem, eller han haabcde, at det skulde blive et Middel til deres Lykke, saa udvalgte han sine Yndlinger blandt sine Scholarer, tre smukke og haabefulde Mennesker. Kongen kom¹), Uhret blev holdt for Kongen, og Proven begyndte lykkelig og vel, men da den var noget meere end halv forbie, og den ene Cadet skal omskifte Lunten med Vidskeren, kaster han i Hurtighed den brændende Lunte saa uforsigtig af Haanden, at den falder i den nærmeste Pulver Karre, og Virkningen deraf begriber De let, Taget rog af og med det Cadetten, som den, der var Karren nærmest. Hvor Kongen var at faae at see, var sikkert stedse en 10004? Mennesker forsamlede, de horer Knallet, seer en græsselig Rog og Damp og i den et Menneske med solv eller Guld paa Klæderne. Frygt og Kierlighed indskyder dem strax, at det er deres Konge, som havde Generals Mundering paa, Luften opfyldes med Jammer Skrig, Garden der havde fulgt med ham trænger med oploftedeSablerind for at Massacrere alle de der vare i Huuset. Kongen med afbrændt Haar paa den eene Side, og uden Strompe paa det Been, maae lobe ind i Hoben og raabe til den: Værer roelige, mine Born, den Almægtigeharbevaret mig, jeg er frisk og vel. Nu stod han næsten ligesaa stor Fare for at qvæles af Kierlighed, som han havde været i for at flyve i Luften ved Uforsigtighed, enhver trængte til, enhver vilde see ham, og han havde Moye med at naae sin Vogn. Knallet var bleven hort i

---

1) 6te August 1750. I Badens Frederik den Femtes Regjeringsaarbog kaldes Capitaineii Steuben, ikke Streuben.

Byen, og den Angst og Forskrækkelse det forvoldte er übeskriveligt, enhver slap sin Forretning, jilede af fulde Kræfter til Amager for enten at faae Stadfæstelse eller med egne Oyne at blive overbeviiste om det Modsadte-. Folke mængden, der modte ham var saa stor, at Hæstene maatte ofte standse, deres Angst bemestrede sig, saa aldeles deres Ærbodighed, at de holdt Hestene, og raabte: Vi maae see, vi skal see om vi endnu har vor kiere, vor gode Konge! og der vare dem, som gik saa vidt, at de stodte HeydukkernetilSide, sprang op paa Vogn trinet for at see om han var übeskadiget. I stæden for at fornærmes over denne Dristighnd trak den Taarene i hans Oye, og han gav dem de kierligste Forsikkringer om, at han var frisk og vel. Uagtet han maatte tilbringe nogle Tiimer paa denne Vey, saa kom han dog ikke saa snart paa Slottet, forend han foyede Anstalter til de to andre forbrændte Cadetters Frelse. Liv Medici og Chirurgi bleve sendte dem med Befalning, at anvende den samme Fliid, som om det var ham selv, og da de bragte ham den Beretning, at de vare uden Redning, bad han dem, ikke at skaane de kostbareste Midler der allene kunde forskaffe dem Lindring i deres Smerter. Da de dode, erkyndigede han sig om hvem deres nærmeste Paarorende vare, og da ham blev sagt, at den eene havde en Broder og den anden en Soster, gav han dem en aarlig Pension paa 200^ Ildl. til at erstatte dem Forliiset af den Understottelse, de med Tiiden kunde ventet sig af disse unge haabefulde Mennesker.

Det som nu folger vii uden Tvivl overbeviise Dem, min Beste, at jeg hverken har været partiisk eller overdrevet Tingene i mindste Maade, men for at giore Beretningen saa fuldstændigt som mueligt maae jeg gaae tilbage i Tiiden.

De offendtlige Forlystelser toge efter Sorge Aaret ikke saa snart deres Begyndelse forend adskillige af Byens Skionheders Forhold viiste, at de af Kongens tindrende Oyne og Mundterhed sluttede sig til, at han ikke var foleslosi henseende til det smukke Kion, og at han, ifald hans Valg faldt paa nogen af dem, ikke vilde faae Aarsag til at beklage sig over Grumhed. Iblandt disse udmærkede sig dog den nærværende Fru C. 11. Hersleb¹} og den bekiendte Frue Agerskow sig allermeest. Det artigste herved var det, at disse to ved alle Leyligheder holdt sig op over hinandens Forhold og Hensigten de derved lagde for Dagen, og dog ved alle Leyligheder giorde sig oyensynlig Umage for at tage Priisen fra hinanden i at giore dem meest kiendelige og forstaaelige; hvori Frue Agerskow dog beholdtOverhaanden. Da Gallerierne²) snart bleve fyldte, siden Rummet var meget lille, saa toge de Fruentimmere, som ingen Plads meere kunde faae paa mellemste Gallerie, sig den Friehed at tage Sted paa Parterret, der var i den lige Priis og kostede 8^ Mark for Personen. Frue Agerskow havde ikke saa snart seet det forend hun, som ellers var een af de Forste for at udvælge sig det Sted, hvor hun best kunde sees og see, [for end hun] blev een af de sidste, og tog stedse Plads paa den anden Bænk fra Logen, Saalænge Herskabet ikke var kommen sad hun som andre Folk med Ryggen til Logen og Ansigtet til Skuepladsen, men saa snart det Kongelige Iluus kom, og hun med det

---

1) Conferentsraad Hans Cristoph. Hersleb var lste Borgermester. Gift 1755 med Catharine Magdalene Munck, Datter af Etatsraad, RViesteretsassessor L. Munck.

2) I Theatret paa Charlottenborg, hvor Mingotti gav italiensk Opera. Overskou danske Skueplads 11, 49 har: Parterret 8 #, mellemste Gallerie 6 £*.

heele Parterre havde vendt sig for at hilse det, valgte hun sig, naar de andre mod Enden af Symphonien vendte sig til Skuepladsen, det allerubeqvemmeste Sæde, nemlig: hun lagde de to Ender af sit store Panier, paa Ryggen af anden og tredie Bænk, betiente sig af Giorderne til en Stoel, hvorved den eene Side blev vendt til Logen og den anden til Skuepladsen, og endskiont hun med lige Beqvemmelighed kunde see til dem begge, saa var der dog noget der hæftede hendes Ovne med saadan en Magt til Logen, at Skuepladsen ikke formaaede at drage dem til sig.

Det eneste Træk af Lovises Forhold, der kunde bekræfteden Beskyldning, de sagde mig, at være giort imod hende var det, jeg har seet af hende ved denne Leylighed; thi hun blev hende ikke saa snart vaer, forend hun med en skielmsk Miine hviskede noget til Kongen, der ofte havde megen Moye at bare sig for Latter over det, hun sagde ham. En Aften i sær var det oyensynligt at hun holdt sig op over hende; thi da der uventende blev rort Trommen i Coulissen forskrækkede det et andet Fruentimmerpaa Parterret saa stærk, at hun faldt i Besvimelse, medens endeel kom hende til Hielp, foer Frue Agershow ud af Bænken og hen under Kongens Loge paa den Side hvor han sad og greb med begge Hænder i det Floyels Dækken, endskiondt der var nesten heele Salens Længde imellem hende og den besviimede, Kongen blev temmelig forvirret ved denne Adfærd, Dronningens Latter forogede den ikke lidet, men han havde ikke liden Moye med at bare sig selv, da Dronningen med en udmærket Tienstfærdighedrev sit Etui fra Siden, tog Cassen med Guld Pulver ud, og flyede det til General Adjudanten, der maatte give hende en god Dosis af det for Skrækken. Da han overleverede Dronningen sin Casse igien, hvidskedehun

skedehunnoget til ham, og hvad enten det skeedte efter en bestemt eller übestemt Befalning kan jeg ikke sige men han fik hende til at flye sig hendes Kaabe for at faae desbedreLuft, og da de Tiiders Snorlive vare meget udstaaendefra Brystet, saa forskaffede det Kongen, der stoed lige over hende saa frie en Udsigt at han reyste sig og stod inde i Logen, i steden for at han ellers laae bestandig med Armene paa Brystværget. Endskiont den besviimede var længe kommen til sig selv igien, tænkte Frue Åg er show dog paa intet mindre end at forlade et Sted, hvor hun befandt sig saa meget efter Onske, men da Kongen vilde have Ende paa et Optog, der drog heele Verdens Opmærksomhedtil sig og fra Skuepladsen, saa vinkede han den gamle Greve Lærke¹) til sig, og ban, enten af enNodvendighed, eller om han troede det var Kongens Hensigt, bad Frue Agerskow meget hoflig om sin Plads. Da Dronningens Forhold heri saa vel kunde ansees for en Politique, at hun ligesom vilde offendtlig bevidne at hun ingen Anledning havde til Jalousie og det tillige er den Fornuftiges Rettighedat belee modvillige Daarer, saa er det heller aldrig falden mig ind at ansee den Fornoyelse, hun fandt i at sætte hende i et latterligt Lys, for en Natur Feyl.

I hvor megen Moye end de benævnte og adskillige andre giorde sig for at behage ved deres fremlagte og næsten faldholdte Yndigheder, saa havde ingen engang den mindste Formodning om, at de havde giort mindste Virkning,hvad enten saa Aarsagen var en Mishag til tilbudne Vahre eller nogen Anden. Efter Haanden tog ogsaa denne Beleyring af, og Frue Agerskow var den eeneste, som

---

1) Christian v. Lerche f. 1692 f 1757, blev Greve 1751, var Geheimeraad, General, Overkrigssekretair, R. a. E. og D.

holdt ved. Omtrent en fiire til fem Aar efter gik der det Rygte, at hendes Bestandighed havde faaet en slags Belonning,som bestod deri, at Kongen havde havt en hemmeligSammenkomst med hende paa von K(roghens) Kammer, men ikke flere end denne samme. Men een, som kunde vide noget derom, har efter hans Dod forsikkret mig, at der ikke var det mindste om, men at von K(roghen) havde bestilt hende i Kongens Navn paa sit Kammer, og der betient sig af Kongens Klæder og en Slags Lighed somme vilde finde imellem dem, til at forestille hans Person, eller og hun havde godvilligen samtykket i Byttet, men hvilket det var, saa er saa meget vist, at von K(roghen) siden den Tiid var den meest kierkomne og flittigste Besogelsehos

(Af et tidligere Brev af 13 Febr. 84 indskydes efter
hendes egen Anvisning folgende:

Da det synes, som om Tydsklands fattige Prindser og Grever var meddeelt et Patent paa at underholdes af DannemarcJc og foragte det, saa har vi heller aldrig haft Mangel paa slige Giester, endskiondt de ikke stedse har faaet Oouvernemenler og Regimenter, men saa Durc7ilauchtige_y som De end vare, dog toge til Takke med Compagnier. En saadan Herre indfandt sig 1742, hans Titel var en Prinds af Stolberg, han fik et Compagnie i Garden til Hest, hans Forstand var som de fleestes af hans Ligemænd, og hans Sæder var, som de vi kiender hos en Anden¹), dog lidet anstændigere, og med den Forskiel, at han var i Stand til at være Anforer, og denne har trængt til en for at gidre smukke Bekiendtskaber.

---

1) Formodentlig Prinds Carl af Hessen, som D. Biehl dømmer meget ugunstigt om paa flere Steder i sine Breve.

Det var naturligt, at hoysalig Kong Friderich den Femte, der som Cron Prinds blev holdt overmaade strængt og ikke turde giore et Skridt uden efter Etiquettens Love, var meget fornoyet over at finde en Person, som han torde tale friere med, dog mærkede man ikke til nogen synderlig Fortroelighed eller Folger af samme. I Aaret (17)43^1 i DecemberMaaned kom Cron Prindsen til at residere paa Char lottenborg, Moltke blev hans Kæmner (Ober-Kåmmerer und Marschall) ng T., som var Gainrner Tage blev yngst Cammer Junker. Neppe havde de været der i 14 Dage forend Moltke en Morgen sagde til min Fader: Han maae lægge et Hænge Laas for den Dor, der gaaer fra Kammer Junker T.'s Kammer ud til Galleriet paa Riddersalen¹); een Udgang kan gierne være nok, og (da) det venteligen er hans Tieners Magelighed, der volder den jdeligen Loben igiennem Salen, saa behover han ikke at sige Kammer Junkeren det, og sporger han hvorfor det er skeedt, saa kan De sige, at jeg har har befalet det. At Hænge Laaset strax blev besorgetog lagt for var en Folge, men Iree til 4^T± Dage efter, sagde Moltke til min Fader, De har vel ikke seet efter om Hænge Laaset ligger endnu for Doren? Nei; jeg har ikke svarede han, men det er der sikkert; thi det maae slaaes fra med Magt. — Vær saa god og see strax efter, det forekommer mig som om jeg har hort nogen Tummel der oppe. Min Fader gik og bragte til sin store Forundring den Beskeed: at Laasen var slaaet fra. Læg et andet for, sagde Moltke i den koldeste Tone, og hver Morgen, naar De kommer til mig, saa see forst efter om Laasen er for. Han giorde saa, og da han i tree til fure

---

1) Riddersalen, den nuværende Figursal, havde dengang et Galleri, hvortil der var Udgang fra Værelserne i øverste Etage.

Morgener ideligen havde meldt, at den var fra og ideligen faaet til Svar, Læg en Anden for, saa lagde Mokke til, og for ikke at sende hver Dag i Jsenboeden, saa tag to Dosin paa eengang.

Dette bragte min Fader paa de Tanker, at der maatte være andre Personer i Leegen med T., og Nysgierrigheden efter at vide hvem det var, bragte ham til at lukke sig inde i et ledigt Sengeskab, der stod i Gangen de maatte over, og blev et par gange vaer at T. bragte sin Soster efter Elleve i sit Kammer, hvor hun blev til imellem to og tre, men da han adskillige Gange havde seet T. gaae ud paa samme Tiid med to andre, hvoraf han kiendte Cron Prindsen i T.s Liberie eller rettere sagt hans Tieners Ov.erkiole, men den anden var ham übekiendt, uagtet han vidste han havde seet ham (for); saa havde han faaet sin Nysgierrighed stillet og saae ikke videre efter. Han mærkede,at Cron Prindsen for ikke at blive seet af C. P., (Cammer pagen eller pager) og Laquaier gik op af LontrappeniLe Fevre(s)¹) Kaminer, der var frietaget for Opvartningom Aftenen og laae hiemme hos sin Kone, derfra ind i T.s Kammer over Riddersalen ned af Trappen i den store Port, hvorved han undgik alles Oyne undtagen Schweitzerens og Skiltvagterne uden for Porten. Venteligenmaae nogen have givet Moltke et Vink derom, og han for at blive vis derpaa giort et Forsog med Hænge Laaset, og der gik ogsaa rigtig et i LObet hver Dag indtil omtrent i Midten af Februar; thi da min Fader da en Loverdag [dagj Morgen meldte ham, at han havde lagt et for igien, svarede han med sin sædvanlige Kulde: Nu bliver det nok liggende. Strax efter Taffelet, hvorved Gron

---

1) lean Pierre Le Fevre, Kronprindsens Kammertjener.

Prindsen var som sædvanlig meget munter kom Kongens Lober med et Brev til ham og et til T. Han havde et med til Prindsen af Stolberg, og de to sidstes Indhold bleve i en Hast bekiendte siden de bestode i en Ordre at være inden 241£ Tiimers Forlob ude af Byen og Prindsen inden 14' iS Dage af Kongens Riger og Lande, T. blev derimod anviist en liden Pension og et vist Sted at opholdesig paa, og ikke under Straf af Fængsel at komme uden for de ham foreskrevne Grændser.

Hvad der stod i Cron Prindsens Brev maae ikke have været meget behageligt; thi han holdt Kammer Spiise om Aftenen, og under Forevendning af Upasselighed tog han hverken paa Slottet om Sondagen eller i Conseillet om Mandagen, men da Kongen derpaa om Tirsdagen besogte ham, og venteligen holdt ham den Straf Prædiken, som han gruede for saa var ogsaa Sygdommen forbie.

Af det at T. og Prindsen kom i lige Fordommelse begreb min Fader let, hvem den havde været, som han ikke kiendte. Ingen fik nogensinde deres Forbrydelse at vide, de begriber let, at min Fader tav med hvad han vidste, og forst efterat denne Konge var paa Thronen, og i Anledning af hans Omstreyfen med Sp(erh'ng)? og HfolckJ? fortalfg]te han mig det ovenstaaende. Han troede stedse, at Mokke havde berettet Christian den Siette det, saa vel af det han havde sagt ham, som af nogle Trudsler T. udstotte imod (Mokke) i Forbittrelsen ved hans Bortreyse, og er det saa, da er han den eneste, der veed meere af denne smukke Historie end De og jeg, og dette saa vel som endeel andet, har været Aarsag i, at jeg stedse har forsvaret ham imod de Beskyldninger, at han for egen Fordeels Skyld havde forleedt sin Herre og Ven til Feyltrin.

Men siig mig, om De kan giore Dem et Begreb om hvorledes saadanne Mennesker, som T. tænker, ikke allene at være Redskabet til en ung Herres Forvildelse, som saa mange Menneskers Vel og Lyksalighed beroer paa, men endog at giore sin egen Syster til et Offer for Vellysten, i det Haab at giore Lykke, om de Fordeele ellers kan kaldes Lykke, som man kiober med sin Vanære. Jeg nægter ikke, at om nogensinde et Menneskes Ulykke har glædet mig, saa[e] var det da jeg saae, at T.s Haab feylede. Han fik aldrig saa snart at hore, at Christian den Siette var dod forend han skrev Fridertch den Femte til, men uagtet al hans Overhæng kunde han aldrig faae Tilladelse, at komme til Byen, hvad enten nu Mokkes Magt over Kongen hindrede det, eller denne folede selv, hvor skadelig han havde været ham. Har det været det sidste, saa kan hans saa vel som tusende andres Exempler være et nyt Beviis paa, at det koster uliige mindre at holde sig fra at giore Bekiendtskab med Lasterne end at rive sig los fra dem, naar det forst er giort. Efter nogle Aars Forlob erholdt, han et meget maadeligt Amtmandskab i Norge, og da nogen Tiid derefter von Krog(h)ens Yndest var paa sin hoyeste Spidse¹), saa ægtede T. hans Soster, venteligen i det Haab, at trænge igiennem ved sin Svoger, men enten Kongen ikke .var at bevæge i den Post, eller von Kroghen havde al den Naade han kunde faae selv nodig, saa blev det som det var. Hvor hans Soster blev af veed jeg ikke, mange har mumlet om, at den saa kaldte

---

1) Godske Hans v. Krogh, Søn af Generallieutenant G. F. v. Krogh, er født 1726, og kom 1740 til Hoffet, hvor han i 20 Åar var Page og Kammerjunker, blev 1760 Kammerherre og var siden Stiftamtmand over Lolland og Falster (1764—1782). f omtrent 1807.

Madame Hansen var en Froken T—,T—, men mange Ting
synes at giore det usandsynligt.)

Fortsættelse af Brevet, der blev afbrudt p. 235.

1 de forste 6 Aar efter T.s Forviisning, horte og merkede man ikke til nogen Udskeyelse i den Post, uden at der mumledes om en Madame Hansen, som giorde Adskillige Reyser til Fyen for at ligge i Barselseng. De som havde noget Nys om den Erode T. havde beguaei, troede med Vished, at det var hans Soster, min Fader, som kiendte hende, lod sig Madame Hansens Person beskrive og syntes at kiende hende igien. Andre derimod, hvori blandt C(onfr.) R(aad) Nielsen¹), har vildet paastaae, at det var en Pige, der tiente Berider Neppe, og som Kongen havde faaet Lyst til paa Jægersborg, men naar saa var, saa kan man ingen Aarsag finde, hvor for hun da ikke snarere blev lagt i Barselseng i hans Huus, da Kongen holdt meget af ham, og han, som hendes forrige Hosbond dog maatte vide noget derom, men blev sendt til Fyen i Heins Huus, og paa den anden Side synes det ogsaa utroeligt, at Søsteren kunde vedligeholdt hans Attachement uden at formaae at udvirke sin Broders Tilbagekomst, med mindre man vilde slutte, at det har været den samme Person, og dog ikke T.s Soster, men at han allene havde givet hende det Navn paa det hun uden Mistanke kunde komme paa hans Kammer og undgaae Moltkes Opmærksomhed.

Indtil Slutningen af Aaret (17)50 havde Kongen baaren
sin Flaske, som juan den Tid sagde, uden at man kunde

---

1) Informator sammen med Reverdil hos Christian den Syvende som Kronprinds.

mærke ham det af, men saa ofte han nu hyldede blev Druens Virkning meget kiendelig og oyensynlig, som dog ikke kom af det, at han tog meere til sig, men af en Forhærdelse i Leveren der var foraarsaget af et Stod, som hans Hirschfænger havde givet ham under det venstre Bryst, da han nogle Aar forhen havde styrtet meget farlig paa Jagten og maatte holde Sengen i nogle Dage. Saa længe Viinen han drak, ingen Folger havde, tav Moltke, men nu begyndte han at giore mange Forestillinger derimod,og gik endog saa vidt, at han, da han mærkede, at hvad der skulde skiules for ham gik i Svang paa BrocJcenhuusesVærelse r²), forbod at ingen maatte faae nogen Viin af Kielderen, uden hans egenhændige Beviis, og Schweitzerenfik Befalning at undersoge paa det noyeste hvad der blev baaren ind og til hvem. Men til Trods for al hans Forsigtighed fandtes der desværre, og som De selv veed tienstfærdige Aander nok til at forskaffe alt hvad der behovedestil disse Aften Fester.

Det var saadan en Yderlighed af grove Vellyster Brockenhuusder sogte at giore sin Lykke ved at giore sin Herre bekiendt med, at man ikke uden Skamfuldhed kan nævne dem. De gemeeneste og liderligste Fruentimmere i heele Byen vare Gratierne i disse Forsamlinger, for nogle Ducater fandtes de meget villige til at affore sig deres Klæder, og i samme Stand, som de vare komne paa Jorden at dandse omkring paa Borde og Stoele for de forsamlede Herrer. Den Begierlighed de haabede at antænde ved denne Leylighed slog dem for det meeste feyl, men en anden opsteg derimod hos Kongen, som det syntes umueligt

---

1) Henrick v. Brockenhuus f. 1720, Kammerjunker og Staldmester hos Frederik d. ste som Kronprinds. R. af D. 1760; R. af E. 1783.

for en Menneske Ven at falde paa, og som man allene burde vente sig af een grum Tyran. Det var nemlig hans storste Vellyst at pidske disse Elendige indtil Blodet; io meere de vaandede og krympede sig derved, io meere kildrede det ham, og fornoyede ham saa at sige ind i Sielen og sielden eller aldrig holdt han op forend han saae Blodet strime efter; og det eneste, der kunde ligne en Undskyldning for en saa uværdig Handling maatte være det, at naar Viinen havde berovet hans Forstandens og Sandsernes Brug han da smagte en slags Soedhed i at hævne alle de Pidsk, han havde faaet af sin Moder og llovmesterinde paa disse Skamflik for Kionnet.

At disse Foretagender bleve snart bekiendte over heele Byen var ganske naturligt, Nympherne holdt det for en al for stor Ære at have været til disse Gilder; det gav dem al for stor[e] en Triumph over deres Medsostre, som troede sig bedre end de, at de havde spiist til Aften med Kongen, at de skulde have fortiet det, men at Fortællingen end ikke af den allerringeste blev anhort med den Glæde, som den blev fortalt (med), var iligemaade en Folge. Det Indtryk, det giorde hos enhver er utroeligt, alle syntes som at vaagnes af en behagelig Drom, som med Forskrækkelse, og den Melanc(h)olie, som enhver nogle Maaneder efter syntes at læse i sin Afguds Dronningens forhen saa muntre og blide Ansigt forogede deres Rædsel ved at give dem en Bekræftelse paa det, de saa nodig vilde troe.

Omtrent et halv Aars Tid havde Kongen været bekiendtmed disse smukke Forlystelser uden at de havde havt andre Folger end de anforte, da Kongen fandt een af disse skiendige Creaturer, sin Opmærksomhed værdig. Den store og hastige Forandring, der skeedte i hendes Omstændighederopdagede i en Hast Kilden; thi hun som

havde for tree Maaneder siden ikke havt det hun kunde skiule sig i, havde nu et stort og beqvemt Huus i BoldhuusGaden, paa det prægtigste meublerei og Vinduerne bedækkede med de rareste og kostbareste Blomster. Nu lagde enhver sin Misfornoyelse tydeligen for Dagen, man talede endnu friere og meere overlydt end nuomstunder, og jeg horte engang i et offendtlig Sælskab fortælle, at Matroser og Soldater havde givet en Ansogning ind om Forogelse i Gagen til at kunne betale fornemme H(ore)r eller og et Forbud, at de, som kunde betale dem, ikke maatte berove dem Deres. Havde hun ikke været sendt af Landet en Sex til Syv Maaneder for Dronningens Dod, saa troer jeg sikkert at Almuen havde grebet til Yderligheder.

Moltke havde h6rt Byens Misfornoyelse, Dronningen havde tvert imod den Egensindighed, som ved adskillige Leyligheder yttrede sig hos hende, nedladt sig til at beklagesig for ham, og han foresadte sig at vove alt. En Morgen imod sædvane blev han saa længe inde hos Kongen at Conseillet maatte bie over tree Qvarteer efter Kongen. Hvad han har sagt ham, veed ingen, men at han maae have talt af Fliertet og intet let Arbeyde (have) fundet saaes deraf, at hans Oyne vare opsvulmede af Graad. Han kom ikke saa snart i sine Værelser forend han befalede at hente Politiemesteren til ham i mueligste Hast. Confr. R. Horn var det paa den Tiid, og han har siden efter fortalt mig, at han flyede ham tie tusende Rigsdaler, som han skulde overlevere Magistraten i Hamborg som Formyndere for Mad: Dyssel, og en af Kongens Haand underskreven Ordre til ham, om at forfoye sig til Mad. Dyssel forkynde hende i Kongens Navn inden Forlob af to Tiime(r) at være reyse færdig for at blive ledsaget af to af hans Betientere til Hamborg med det Forbud ikke meere at sætte sin Fod

i Landet under Straf af evigt Fængsel. Dog skulde det ikke være hende tilladt at tage andet med sig end Lintoyetog Klæderne til hendes Krop. For det ovrige hun kunde troe sig berettiget til betaltes hende af besynderlig Naade den ovenmeldte Summa der skulde leveres Magistrateni Hamborg til Forvaring, dog skulde det staae hende fridt for at gaae videre ned i Tydskland.

Dette var den skriftlige Ordre og den mundtlige bestod deri: at han ikke rnaattc vige derfra hverken medens hun endnu var i Huuset eller efter hun var borte, forend han havde taget alle forefundne Kostbarheder til sig og giort en noyagtig Fortegnelse over alt det ovrige. I den Tiid maatte han tillige give noye Agt paa, om nogen bragte Breve eller deslige til hende, bemægtige sig dem, og om endog deres Indhold syntes at kuldkaste eller tiljntetgiore den ham tilstillede Ordre, desuagtet [at] holde sig den forste efterrettelig, tilstille ham de andre, da han skulde være ham Borgen for alle de Uleyligheder der kunde flyde af. Far vel for denne Gang, min velsignede Billow/ og tænk stedse med Omhed

paa Deres

uforanderlige Dorothea.

cl. SIA5lA Martii (17)84.

Horn tog lige fra Slottet til Boldhuus Gaden, og medens han sendte sin Tiener efter Betienterne og loyede Anstalter til hendes Reyse, forkyndte han hende Kongens Villie. Hun blev sat i den yderste Bestyrtelse, yttrede sin Tvivl om, at den Befalning var udstædet Kongen uafvidende, siden BroclcenhuusAftenenforhen havde bragt hende Noglen til LongangenogTrappen, og det med den f]fterretning at hun den Aften skulde indfinde sig for forste Gang i Kongens egne Værelser,ogbad ham derfor paa det indstændigste, at hun maatte

lade BrocJcenhuus henle, og med Lofter om en tilstrækkelig Belonning for denne Tieneste. Men hertil havde han ingen Oren, han forsikkrede hende, at der ikke kunde bæres mindste Tvivl om Ordrens Rigtighed, at han i det mindste for sin Part var saa overtydet om den, at han fulgte den til Punct og Prikke, og saa fremt hun spildte den hende forundte Tiid paa unyttige Forestillinger og Bonner, saa tog han naar Vognen kom og sadte hende i den som hun gik og stod. Hun maatte altsaa beqvemme sig til at pakke ind saa nodig, som hun end vilde, og nu begyndte der en nye Striid. Uhre, Ringe og Daaser vilde hun have regnet med ti! Klæder og folgeligen pakke ind, men Horn betydede hende, at det var Smykker og tog dem til sig. Endeligen forlob de bestemte to Tiimer, Vognen var kommen,etpar Kufferter pakket paa den og Madem: Dyssel blev sadt i Vognen, med to Betientere til Livvagt; hun var ingen 30S Skridt fra Huuset forend en af Brockenhuuses Tienere kom med en stor Pakke og et Brev til hende, han studsede lidet ved at forefinde Politiemesteren der, og i fuld Registration, men torde dog ikke forholde hvad han havde. I Pakken var flire Stykker overmaade prægtige Silke Toyer: Brevet var fra hans Herre og indeholdt: at da han ingen Leylighed lod gaae forbie til at sorge for hendes Fordeel, saa haabede han ogsaa, at hun paa sin Side, ikke heller forsomte at befordre hans. Omtrent et Qvarteer eller noget der efter udviiste det sig, hvor nodvendig Moltkes brugte Forsigtighed havde været; thi en anden af BrockenhuusesTienerekom lobende med Tungen af Halsen, og bragte Horn et Brev fra hans Herre, der i Kongens Navn befalede ham at forhale Fuldbyrdelsen af den ham tilstilledeOrdreindtil videre. Da han havde sanket alle Smykkerne sammen, og giort et noyagtigt Inventarium over

det ovrige, bragte han Mokke det altsammen tillige med begge de indliibne Breve, og hvor gierne Mokke havde skaanet sin Herres Ære, naar det havde været ham mueligtkundetydeligen sees af det, han sagde til Horn da denne flyede ham Brevene og berettede ham deres Indhold.Jegvar mig den Frækhed ventende af Brockenliuus, han misbruger ved alle Leyligheder sin Herres Navn og gior det til et Skiul for sine egne Laster, fordi han forladersigpaa Kongens Godhed, og den Fornoyelse han tinder i, at antage alle Undskyldninger, hvormed de, han engang har fattet Naade for, besmykker deres Feyl. Siig nu selv, min Beste, om ikke Moltke ved denne Leylighed viiste sig som en retskaffens og veltænkende Mand, og om han ikke virkelig sadte alt det paa Spill, som Pligt og Kierlighed for hans Herre krævede af ham. Det eneste man endnu kunde krævet af ham, var at (han skulde) anvendt al sin Magt over Kongen, til at faae den nedrige og i de groveste Laster indhyllede Siel forjaget fra Hoffet, men Sporgsmaal, om det stod i hans Kræfter, om ikke den afskyelige Forforer havde giort sig saa nodvendig hos den svage og forleedte Konge, at han ikke har vildet miste ham.

Værdien af de forefundne Smykker forsikkrede Horn mig, belob sig over tredive tusende Rigsdaler, og for at viise Dem, at jeg over den samme Retfærdighed imod den tilbedede Friderich naar jeg taler om hans Feyl, som naar jeg taler om hans Dyder, maae jeg sige Dem', at der var et Bracelet med hans Portrait iblandt, omsat med Brillianter.Venteligen maae hun have viist det til sine Venner og Bekiendtere, siden ikke alleene heele Byen vidste det, men endog den liderlige la Beaumelle¹) var uforskammet

---

1) Franskmanden L. A. de la Beaumelle, f. 1727 f 1773, opholdt sig i Kjøbenhavn til 1751.

nok til i sin Qiien dirat'on, at giore en Reflection i den
Anledning og sætte det forste Bogstav af hendes Navn
der ved.

Nogle Uger efter denne Tildragelse gik Hoffet til Fredensborg, og endskiont Bachus ikke kom i mindste Maade i Forglemmelse, blev han dog ikke hyldet paa saa nedrig en Maade og med slige vanærende Folger. Da Someren var til Ende, var denne anforte Tildragelse næsten glemt, og om Indtrykket den havde giort ikke var ganske udslettet var det dog meget stærk svækket. Hoffet blev imodtaget med. den sædvanlige Glæde, i sær da Dronningens forestaaende Nedkomst gav Haab om en P rind s endnu, som alle onskede. Lovise var for. hoyligen elsket til at det mindste, der angik hende ikke skulde opvække Agtsomhed; man havde altsaa lagt Mærke til, at hun havde brugt henimod to Aars Frist for at bringe en Prinds til Verden, men til Princesserne neppe et Aar fyldest, og da Princesse Lovise¹) kun feylede nogle Maaneder i to Aar, saa ventede alle en Prinds med den storste Vished, og at deres Udregning var rigtig lærte Tiiden, men iii fordobblet Kummer for det heele Land.

Nu kom den ligesaa smertelige, som i sine Folger uheldige Tids Punct for Dannemark, da det mistede sin saa inderlig elskede Dronning, og io meere uventet dette Slag kom, io haardere ramte det. Hun havde i sin Barsel Seng med Prinsesse Wilhelmine Caroline-) faaet et Navle Brok, men af en særdeles Grille havde hun dulgt dette Tilfælde for alle, undtagen hendes Carnmer Frue³) der var den eneste af hendes Betientere hun yttrede nogen Fortroelighedtil.Hunaabenbarede

---

1) f. 30 Jan. 1750.

2) f. 10 Juli 1747.

3) En Capitainsfrue Helmich.

troelighedtil.Hunaabenbaredehende den Uleylighed hun folede, med den Befalning at sporge een af Medici derom, saaledes, som om en Bekiendter paa Landet havde skrevet hende det til med den Begiering at foresporge sig hos dem hvad det kunde være, og hvad man kunde bruge derfor. Frue Ilelmig giorde saa, og bekom til Svar: at det formodendtlig var eller i det mindste kunde blive et Navle Brok, men at det havde intet at betyde, saa fremt hun strax forsynede sig med et Baand derimod, og sagde hende tillige hvordan det skulde være indrettet og hvorledesdetskuldebæres. Hun berettede hende det, og Dronningen befalede hende at lade et par Baand giore, og da Frue Helmig hver Morgen naar Dronningen stod op, bandt det paa hende, saa gik alting lykkelig og hun bragte Kongen [Christian 7<^)^x) og Prinsesse Lovise til Verden, uden at hendes Jorde Moder mærkede til noget. Kort efter Prindsessens Fodsel dode Fru Helmig, som Dronningen tog sig meget nær, men vilde desuagtet ikke betroe sig til nogen Anden, men hialp sig selv med Baandet saa godt, som hun kunde. Forend hun blev frugtsommelig og en god Tiid efter lod det sig giore, men da over den halve Tiid var forbie, og hendes Tilstand var den Gang meget kiendeligere end den forhen havde været, saa giorde denne tiltagende Forlighed hende det umueligt at Naae saa langt, at hun kunde befæste Baandet. Ingen vilde hun betroe sig til, selv kunde hun ikke giore det, hvorover hun tog den uhældige Slutning, at lægge Baandet reent af, vel syntes hun nogen Tiid efter at Skaden tog kiendelig til, og i stæden for at giore den fornuftige Slutning, at det greb med dobbelt Hæftighed om sig ved at være bleven befriet fra den Tvang Baandet hidentil havde holdt det i, saa gik

---

1) 29 Jan. 1749.

det hende, som det gaaer Menneskene i Almindelighed, de smiggrer sig det de onsker, saa regnede hun det ogsaa til en Folge af den stærke Udspendning hendes Frugtsommehedfortemedsig. Imidlertid forte det ingen stærk Uleylighed med sig, hun dandsede ugendtlig en gang som sædvanlig indtil December Maaneds Begyndelse, da Jordemoderen blev om Natten paa Slottet. Da hun var meget tykkere end hun pleyede, saa var hun ogsaa meere übeqvem til at hielpe sig selv, og ved den Anledning opdagede Jorde Moderen Madam: Labes hendes Svaghed. Hun vilde formaaeDronningentilat tage Baandet paa igien, men det var hende for besværligt, og Mad: Labes foyede hende deri, paa Vilkaar, at hun ikke skulde klæde sig meere forendhunvarforlost. Men med alle hendes gode Egenskabertaalcdehunikke at man skrev hende Love for. det hun maaskee havde giort af egen Drift, giorde hun vist ikke naar man fordrede det, undtagen det var Kongen ; thi hendes Hengivenhed i hans Villie var saa magelos og bekiendt,atnaarhun vilde giore noget Medici havde forbudet,saatruedehendes Cammer Folk hende med₅ at de maatte sige Kongen det. Den 8^ December var han kommen fra Jægersborg for sidste Gang i denne Vinter, siden han ingen Nat meere vilde være ude af Byen, forend Dronningen var kommen ned; den 9^ havde han spiist i Cabinettet med hende og den 10£ l som var en Cour Dag vilde hun skiont hun havde havt en meget uroelig Nat og slet ikke var vel, snore sig, for at tage imod Cour og gaae til Taffels. Men dette vilde Mad: Labes ikke tillade, hun beraabte sig ikke allene paa Dronningens givne Lofte, men truede hende tillige at aabenbare Kongen hendes Svaghed og hvad Grad den var stegen til, siden Samvittigheden ikke tillod hende at tie, naar Dronningen ganske vilde raade

sig selv. Enten nu Dronningen troede, at det var blotte Trudsler, eller hun ærgrede sig over hendes Dristighed, saa bestod hendes heele Svar deri, at hun befalede Mad: Labes at gaae ind i sit Kammer, og ringede efter sine Cammer Piger til at klæde hende. Om Mad: Labes virkelig fandt Dronningens Forfatning saaledes, at Samvittigheden paalagde hende det Skridt hun giorde, eller om hun blot for at trodse Dronningen lod bede om at faae Kongen i tale, saa var det dog det forste hun foretog sig, og da det blev hende bevilget, afmalede hun ham Dronningens Tilstand saa farlig, og af slig en Beskaffenhed, at han kom i den yderste Angst. Han gik ikke allene strax ind til Dronningen og fik hende til at staae fra sit Forsæt, men forestillede hende endog hvor nodvendigt det var, al det medicinske Facultæt blev sammen kaldet for at raadslaae om at sætte hendes saa vel som Fosterets Liv uden for al Fare. Hun forsikkrede ham, at der var intet at befrygte,naarmanallene vilde overlade hende til Forsynet og Naturen, at slige Beraadslagninger sielden eller aldrig svarede til den Nytte man ventede sig af dem siden den Fornuftigste de fleeste Tider blev overstemmet ved Mængden. og hun haabede ved sit Forhold at have fortient, at han kunde forlade sig paa hendes Ord. Han svarede: at naar det gialdt om hans og ikke hendes Liv, saa vilde han bevidnehendebaadesin Tilliid og Kierlighed ved at overgivedetganskei hendes Hænder, men at den blotte Tanke om at miste hende var ham saa græsselig, at det nodte ham til at anvende al muelig Forsigtighed til at forebygge dette for ham saa übodelige Forliis.

Facultætet blev samlet mod Aften, Mad: Labes indkaldt for
plisse Herrer til at giore sin Beretning, men da de iDgen tilforladeligSlutningkunde
giore sig af den, saa maatte Dronningen

enten hun vilde eller ey, underkaste sig, at de selv undersogteSagensBeskaffenhed. Da dette var skedt, vare de endnu lige saa uvisse som forhen, indtil de omsid&r langt ud paa Natten bleve eenige om, at Brokket havde drevet Navle Strengen, og naar saa var, kunde Fosteret ikke faae sin behorige Næring men maatte omkomme af Hunger, og dets Forraadnelse tænde Moderen an, hvorved begges Liv maatte gaae der paa, og at det eneste Middel, hvorved denne Ulykke kunde forekommes var en Operation hvorved Navle-Strængen kunde dreyes i sin naturlige Orden. Denne Dom blev underskreven af dem alle, og Dronningen forelagtmenhun vilde paa ingen Maade beqvemme sig dertil. Hun sagde, at naar hun skulde doe, saa vilde hun i det mindste ikke selv vælge sig den visseste og piinagtigste Maade. De toge deres Tilflugt til Kongen om at formaae hende dertil, men han var i lang Tid lige saa haardt derimod,somhun. Endelig fik de ham ved deres Bonner og Forestillinger overtalt, at han bad hende derom. Da han havde udtalt tog hun hans Haand trykkede den til sine Læber, og sagde: Det er i Dag B^= Aar, at jeg svoer Dem Lydighed, jeg har i den Tid ingen anden Villie havt end deres, og siden De forlanger det vil jeg i Dag besegle den med mit Liv og mit Blod, Men bliv hos mig, deres Nærværelse vil forsode mig den Marter jeg skal udstaae. Han lovede hende det, med det Tillæg, at naar Gud som han haabede, sparede hende, saa vilde han for fremliiden ingen anden Villie have end hendes. Da nu Cammer Pigerne havde biulpet Wolert at berede Levet til Operationen,ogDronningen var lagt paa det, kom Kongen og det heele Facultet ind igien. Kongen stod med den storste Væmodighed ved hendes hoyre Side, og onskede, at han

kunde lide for hende, og hun trostede ham med at TilberedelserneogForestillingen derom, maaskee var værre end Tingen i sig selv. Imidlertiid havde Wolert fort sig af Kiolen og ladet Skiorte Ærmene binde op for ikke at have noget, til Hinder om Haanden, men da Kongen saae ham nærme sig med de opsmogede nogne Arme og lægge de fornodne Instrumenter hos sig, forlod hans Standhaftighedham,han kastede sig over hende, ligesom for at bedække hende, igienkaldte det Samtykke han havde givet dertil, og sagde, at han vilde opfylde sin elskede Gemals Bon og forlade sig paa Forsynet. Men det vilde Dronningen ikke, hun forsikkrede ham, at Snittet ikke kunde blive hende dodeligere, end den Sinds bevægelse Forberedelserne og det Moeds Samling, som hun behovede, havde kostet hende; og om hendes Tiime var kommen, saa vilde hun i det mindste skilles fra ham med den Overbeviisning, at hun havde giort alt sit for at forhale denne gruelige Skilsmisse, hun bad ham derpaa meget indstændigen at forlade hende, som han ogsaa paa hendes igientagne Begiering giorde.

Operationen gik for sig og en halv Tiime efter var det ingen Hemmelighed meere paa Slottet, at Dronningen ikke var til at rædde, der mumledes meget om, at Dronningenhavde haft fuldkommen Ret til at sige, at slige Raadsforsamlinger vare til ingen Nytte; thi ingen af deres Slutninger vare trufne ind, Operationen havde ikke allene været unodvendig men endog skadelig, siden Sygdommen den voldte, var stridig imod den, der var, og de Læge Midler der skulde helbrede det eene Onde forværrede det det andet. Men hvad enten det nu var saa heller ey, drister jeg mig ikke til at sige med Vished; thi ingen af alle Medici vilde ud med Sproget, som bestyrkede enhver

i den Tanke, at Sagens Beskaffenhed maatte dolges for Kongen, paa det hans Smerte ikke skulde foroges ved den indvortes Bebreydelse, at hans Overtalelser havde voldt hende Doden. I Doden saavel som i Smerterne var hun den samme, som hun stedse havde viist sig. Hun trostede alle der nærmede sig hende, og vedligeholdt sit Sinds Mundterhed indtil det sidste Oyeblik. Liv Medicus Pipsr var den eneste af det heele Concilium, der ikke var til— stæde ved Operationen; da hun havde seet hans Navn paa resultatet, der var forelagt hende, saa spurgte hun om ham, da det var forbie; og fik til Svar, at han var bleven upasselig, og havde maattet taget hiem. Dagen derpaa kom han, og blev imodtaget med de Ord: Hvor var De i Gaar, jeg savnede Dem? Han undskyldte sig med, at han havde faaet meget Ondt. Det vilde gaae mig nær om det var saa, sagde hun, men vær oprigtig og tilstaae, at de vel havde Hierte til at underskrive Dommen, men ikke Moed nok til at bivaane Executionen.

Den Skræk, der overfaldt alle Mennesker, da der Dagen efter i alle Kirker baade for og efter Prækenen blev bedet for hendes Mayestets Liv, der var i den yderste Fare, kan ingen forestille sig, meget faa havde engang bort at hun var upasselig, og fik nu med et at hore, at der næsten ingen Haab var til hendes Frelse. Det var den eneste Begivenhed, hvori jeg har seet, at alle Stænder i en Stat har viist sig, som Sodskende, Bedrovelsen var almindelig, hvem der modte hinanden talede hinanden til med Taarene i Ovnene, i Bi| Aar var der neppe bleven sendt saa mange og ivrige Bonner til Himmelen, som ide Bå± Dage. I de ugendtlige Bede Tiimer, hvor man ellers neppe finder en halv snees Mennesker, vare Kirkerne lige saa fulde, som ellers til Præken. Slodspladsen var ikke forend langt ud

paa Natten frie for nogle hundrede Mennesker, der i den bedroveligste Stilling, hæftede Oynene paa hendes Sove Gemak, og imellem stunder ved deres oploftede Hænder gave Tegn paa, at de bade til Gud for hende. Imod den Tiid, at Fregadderen¹) skulde slaaes fra Hoved Vagten var Torvet næsten opfyldt med Mennesker for ved Trommen at blive underrettet, om der endnu var Haab, og naar de havde hort de forste Slag af den, skyndte de sig saa hurtigebort,som om euhver havde nogen han skulde troste med denne glædelige Tidende. Men da Tambourene den 1911 slog Trommen paa Ryggen, blev Kummeren saa overlydt,oglammeren udtrykkede sig ved saa forskiellige Toner, at jngen kunde hore det uden den storste Beængstelse. I det mindste veed jeg, at det er mig efter tree og TrediveAarsForlob umuelig at erindre mig det uden en stærk Bevægelse i Sielen. De, som havde taget Sted paa Slods Pladsen, bekom Efterretningen ved Klokkerne, og Skriget hvormed de Dovede Lyden af dem, bragte Kongen i en lang og farlig Besvimelse, da han kom lidet til sig selv igien, befalede han at Slots Klokkerne skulde holde op at ringe, siden hvert et Slag af dem knusede hans Hierte. Det skeedte ogsaa, men da Conseillet noget efter kom ind til ham, spurgte den gamle Bernsdorff: hvorfor Slots Klokkerne ikke gik, og da Kongen havde sagt ham det, forestillede han[d] ham, at saa vigtig og gyldig som denne Aarsag end var for enhver, som vidste den, saa var det dog en limuelighed at den kunde blive Byen og heele Almuen bekiendt at dens heftige udviiste Smerte let kunde avle Bitterhed i dens Hierte, og bringe den til at troe, at

---

1) Fordreiet af Tydsk Vergadderung eller Vergaderung, convocatio militum, Signal givet med Trommen til at samle sig til Aflåsning og at holde sig marschfærdige.

Byen men ikke Hoffet sorgede over en magelos Dronnings
Tab. Kongen takkede ham for denne Erindring, og gav
Befalning at Klokkerne skulde begynde igien.

Det forste Gud havde kaldt Dronningen, giorde man sig den yderste Fliid for at frelse Fosteret; man havde alt i nogle Dage troet, at det var dodt, men Dronningen havde den sidste Aften saa alvorligen bekræftet at det var i Live, at man strax sogte at faae det levende til Verden. Det lykkedes ogsaa, men lidet meere end et Qvarteer efter fulgte det sin Moder i Evigheden. Ingen Bonner, jngen Forestillinger vare mægtige nok til at bevæge Kongen at forlade Slottet uden at have sagt sin Lovise det sidste Farvel. Hun var allerede saa ukiendelig, at han studsede, da Dækket, efter hans Cefalning blev taget af Ansigtet, men desuagtet kastede han sig over hende, bad hende paa det bevægeligste om Forladelse for alt hvad han havde giort hende imod, og kyssede hendes kolde Ansigt og Hænder saa længe, indtil de maatte bære ham bort uden Folelse og Sands.

Hans ved hendes Uod udviiste heftige Smerie, de Taare Stromme, der endnu oversvommede hans Ansigt da han fulgte hende til Graven, syntes at have fornyet Undersaatternes ganske Kierlighed til ham igien, og det havde været en Lykke baade for ham og Landet om hendes Dod, som han selv ansaae for en fortient Straf over sig, havde formaaet ham til at skye alt det, hvorved han troede at have opirret den Hoyeste, og maaskee var det skeedt dersom Molthe havde beticnt sig af disse Oyeblikke til at faae hans Forforere fra ham, og maaskee har han giort det, uden at kunde trænge igiennem, og vanskeligt var det ogsaa, siden deres Tal var saa stort, at han næsten maatte havt lutter Fremmede om sig.

Til et Beviis paa det smukke Kions Medlidenhed og Deeltagelse i deres Konges Græmmelse maae man tilstaae dem, at de giorde sig al Umage for at troste ham, og de syntes saa overbeviist om den Satz, at et Som driver det andet best ud, at endog Modrene paa visse Vilkaar til— bode ham deres Dottre til Trost og Husvalelse. Generalinde Numsen *) udmærkede sig i Besynderlighed ved denne Omhue; hun forsomte ved ingen Leylighed at vise sin Daatter²) der siden efter fik Greve Knuth, i det fordeelagtigste Lys; det havde ogsaa den Virkning, at Kongen indlod sig i Tractater med Generalinden des angaaende, men han fandt hendes Fordringer saa umaadelige, at han strax afbrod dem, og, som man sagde, til storste Græmmelse for Frokenen.

Hendes yngre Soster³), som nu har Bielcke, fandt det derfor ikke raadeligt, omtrent Fiire Aar derefter at blande sin Moder i den Handel, som hun stod i, men betingede sig enten sine Vilkaar selv, eller overgav sig paa Naade og Unaade, men efter nogle Ugers Forlob var alting ude. Denne Handel blev forraadt ved en dristig Tyv, som var Dreng enten i Solv Kammeret eller hos Kammer Laquaien, som jeg ikke ret erindrer. Han havde den Formastelse, at snige sig om Aftenen i Kongens Sove Gemak, ligge heele Natten under Kongens Seng, og om Formiddagen, naar alle vare ude, da at rand sage alle Ting for at giore Bytte. Han blev greben, og endskiondt Retten ikke vilde vide andet, end hvad han havde stiaalen, flikkede han dog ind i sin Fortælling, at han aldrig havde udstaaet storre

---

1) Gift mcd Generalliculenant Numsen, Commandant i Kjobenhavn 1750, f 1757.

2) Maria Numsen, født 1737, f 1765.

3) Benedicte Øllegaard Margrethe, født 1742 f 1809, gift 1777 med Johan Rudolph Bjelke, Geheimeraad og Amtmand, f 1813.

Angst, end en Nat, da Froken Numsen havde lagt hos Kongen og stodt af Vanvare sin eene Skoe saa langt ind, at hun nodvendig maatte blevet ham vaer, dersom han ikke havde vovet at flytte den ganske sagte ud. Dette blev vel ikke fort til Protocols, men dog glemte ingen det. Nogle Uger efter at han var bleven rettet fandt Prinds Friderichs Oberhovmesterinde¹) for got at spadsere i CharlottenborgHaugemed ham, og Frokenen var med. Denne Spadsere Gang behagede ham nok saa meget, at hun Onskedesigen Koppe The. Min Fader tilbod hende, at lade den bringe ned, Tilferudet .blev imodtaget med Taksigelse, og Jomfrue Dorothea, maatte saa nodig, som hun end wilde, forfoye sig ned og skienke den. Jeg har sagt Dem, at det var min Maade i deslige Sælskaber at lade Tungen hvile, og bruge Oynene destomeer, og ved denne Leylighedhavdedet været en Nodvendighed, da vi saae hinanden iiun for nogle Oyeblik, og formodendtlig for forste og sidste Gang. Det maae ikke være vanskeligt for Dem, som saa ofte maae have været Vidne til med hvilken Begierlighed visse Folk griber efter alle muelige Materier til Samtale, at slutte Dem til, at den hængte Tyv maatte holde for med; thi hans Dristighed var ikke allene meget besynderlig men han var endog den forste Tyv der i Mands Minde havde maattet bode sin Forseelse med Livet. Da nu Hovmesterindenligesomfor at retfærdiggiore Kongens Haardhed i denne Post, meget vidtloftig demonstrerede, hvor nodvendigt det var at statuere Exempel, siden man kunde befrygte, at saadan et formasteligt Menneskes Fortvivlelse kunde bragt ham meget vidt, dersom Kongen havde opdaget ham under Sengen, naar han havde været allene, faldt mine Oyne

---

1) Geheimeraadinde v. Schmettau.

machinalement hen paa Froken Numsen, der sad lige for mig, men om de enten sagde meere end jeg selv vidste, eller om det blot var den indvortes Overbeviisning, der giorde hendes Ansigt og Bryst meere end blod rodt, det veed jeg ikke, men hendes Forvirring var overmaade stor. Jeg tog strax Oynene til mig igien, og sagde til mig selv; uskatteerlige Samvittigheds Fred og Iloe, hvad har Verden at give, der i mindste Maade kunde veye op imod dit store Tab.

Efter Dronningens Dod gik de sædvanlige Aften Sælskaber meget tavse til, men de maae dog have givet Anledning til Frygt, siden Molthe plagede Kongen saa meget over den Fare slige Fruentimmer underkastede hans Liv og Helbred, og naar der endelig skulde være slig en Person nærværende, saa maatte han dog vælge sig een dertil, hvorved der vovedes mindre. Dette troede man at være Anledningen til Forstaaelsen med Froken Briand de Crete coeur, som lever endnu og har Pension. Da hun fik den bortsendte Mad. Dyssels Huus og efterladte Meubler, saa var det heller ingen Uge til Ende nogen Hemmelighed for heele Byen, men jeg har aldrig hort nogen, som med et Skin af Rimelighed har kundet anfore Leyligheden til Bekiendfskabet, eller hvem Anbringeren havde været.

Det varede heller ikke noget halvt Aar forend hun blev sat af sin Post og kom paa Pension, siden hun stillede sig saa bagvendt og Tosset an ved disse til Venus og Bachus anstillede Offringer. Foruden det, at man ikke kunde vente andet, af et Fruentimmer, som ikke havde sagt al Velanstændighed og Blyefærdighed god Nat, saa kunde enhver ogsaa let indsee at der ikke var det mindste hos hende, der stemmede overeens med Kongens Smag; thi hvad enten det nu var en Levning af hans Kierlighed

til Lovise eller en naturlig Tilboyelighed hos ham, saa havde alle mavre Skionheder ikke det mindste tillokkende for ham, og man tilskrev det den liden Virkning, af Frue, Agerskows fremviiste Yndigheder; thi een Dag da hun blev nævnet for een af Byens Skionheder, skal han have sagt: ja; hun er ikke hæslig, men var hun lidet fyldigere, var hun ulige smukkere. Froken Briand var ikke allene overmaademaver men tillige af et meget ærbart og suuri Væsen, taabelig i en Grad der grændsede til Dumhed, og meget skranten og sygelig. Havde hun nu med disse Egenskaber forbundet alle muelige Fuldkommenheder, saa havde det dog ikke været mueligt at tækkes ham, der allene sogte en dovende Glæde, der nærmede sig til Vildskab, og horte til de groveste Vellyster.

Havde det behaget Gud, enten at spare den forste Cronprinds, eller ladet den Prinds, Dronningen dode med, bleven i Live, saa. havde han sikkert ikke giftet sig anden Gang, men da vor nu levende Konge kun var 3 Aar, og folgelig mange Farer underkaste[^e](£), saa lod Conseillet ham ingen Koe, forend Geheime Raad De/m blev bortsendt til at hente luliane Marie. Forskiellen imellem hendes og Lovises Modtagelse var Oyensynlig; dog syntes det meere at behage end mishage Kongen. Thi da han om Morgenen, som hun blev fort ind om Eftermiddagen, kiorte Byeri igiennem i en Jagt Vogn og der om Middagen blev talt derom, sagde han: jeg har seet meget meere end jeg kunde vente af de heste Undersaatters Pligt, den (det?) viiser sigtydelig, deres Kierlighed og Hierter tog min Lovise med sig, og ingen kan giore hende Rettigheden til den stridig.

Da han for at nytte en deylig Host til Indtoget var
kommen tiiligere end sædvanlig fra Landet, saa begyndte
han ogsaa strax sine lagt tourer. Den anden eller tredie

var i Dyre Haugen, og da Veyret var meget deyligt, saa troede Dronningen at overrumple ham paa det behageligste ved at mode ved Hendes votis en paa Eremitagen, men han gav hende temmelig tydelig at forstaae, at hendes Komme meere forundrede end fornoyede ham. Desuagtet giorde hun det samme nogle Uger efter, men da lagten var forbie, og alle tog Veien til Eremitagen, reed han ganske allene til Jægersborg, paa Veyen derhen modte han een, som han gav Befalning at sende Mo(ltke) til ham og bede Dronningen gaae til Taffels, og efter den Tid kom hun ikke meere paa lagten efter at de vare komne fra Landet.

Endskio'nt man tydelig kunde mærke, at han ikke elskede hende, saa viiste han hende dog megen Agt, indtil han troede, at blive en Familiaritet var iraellem hende og en vis Cavalier, som ingen har kundet eller vildet Navngive, somme troede, det var den ældste Greve Laurvig¹), og atter andre paastode at det (var) een af hendes Kammerjunkere;og hendes foregivne Frugtsommelighed forogede ikke allene hans Mistanke, men endog hans Forbittrelse; thi da man i tree Maaneder havde lagt Nat og Dag paa Voldene for at af fyre Canoneme, og der i næsten 6 Maanedervar bedet i alle Kirker om en lykkelig Forlosning for hende, og man maatte tage Ladningen af Ganoneme og holde op at bede uden at kunde takke, vil man ikke allene vide, at han sagde hende, at efter hun havde faaet ham til at spille denne latterlige Uolie, saavel for sine egne Lande, som for heele Europa, saa maatte det hverken forundre eller fortryde hende, at han for Fremtiiden ved det allerufeylbareste Middel sadte sig i Sikkerhed for dette

---

1) Om denne se Noten S. 279.

ham saa anstodelige Optog; men man paastaaer endog, at
han blev sin Beslutning troe.

At dette mere forogede end formindskede hans begyndteUordendtligheder, var en nodvendig Folge, og det var ingen Hemmelighed meere, at Kongen ingen Aften kom til Sengs med sine fulde Sandser. En af disse Aftensellerrettere sagt Natte Sviirer berovede von Krogen ikke allene sit Oye, men tildeels sin Lykke med. Der var drukken saa meget, at ingen havde meere sine fem Sind, og i denne, Mennesket saa uværdige, Tilstand, glemte von Krogen, at det var hans Konge og Enevolds Herre han havde for sig. og sagde ham noget meget fornærmeligt; Kongens Forstand var ham alt for meget betaget til at overveye den andens Tilstand og undskylde hans brugte Friehed med den, han glemte alt uden hvad han var, og kastede Glasset han havde i Haanden efter von Krogen, og da Kongen ikke var i Stand til at sigte, saa kan man allene sige, at det traf saa uhældig, at Glasset gik i tu imod hans Ansigt og tree til fure Stumper ind i Oyet. Skriget, Smerten tvang ham til at udstode, og Forskrækkelsen over Blodet der strommede ud af Oyet ned over Kinderne, fordrev Viinens Dunster og Vrede(n) hos Kongen, han foer op fra sin Stoel, omfavnede ham og bad ham med de kierligste Ord og nedrindende Taare om Forladelse. Foden af Glasset var gaaet forbie, ved det Slaget kom paa den eene Side og havde giort samme Odelæggelse i et stort Speyl, som det overste i v. Krogens Ansigt, der blev strax sendt Bud efter Wolert og imidlertiid blev den Aftalegiort, at man skulde foregive, at have leeget Bold, og han i Leegen lobet med Ansigtet imod Speylet og saaledes beskadiget sig. Kongen gik bort, Wolert kom og forbandt ham, og endskiondt han meget godt saae, at det ingen

Speylglas var han trak ud af Oyet, saa lod han sig dog ikke mærke dermed, men B(roclcenhuus)s Tienere, som vartede op ved disse Gilder vare langt fra ikke saa tavse, Historien blev enhver bekiendt, og jeg har selv hort mange, som offendtlig beklagede den C lykke der var modt v. Krogen, der ved at vilde undgaae at rammes af en Bolt havde lobet sig Glasset af et Speyl i Oyet. Men i det samme han holdt op at tale hvidskede han til sin Naboe: Kongen har slaget det ud paa ham i Fuldskab. Alle Kunstens Midler bleve udtommede, alle de store Belonninger Kongen lovede den, der kunde rædde Oyet hialp ikke, han maatte miste det og fra den Tid kunde Kongen ikke taale at see ham, han vendte Oyet bort i en kiendelig Sinds Bevægelse, saa snart det faldt paa ham, og i Folge deraf blev han ikke heller la&nge meere ved Hoffet.

Om B(rockenhuus) fandt sin Regning ved at være Ruffer eller om Kongen forlod sig meest paa hans Smag i den Post, og anmodede ham derom, er vanskeligt at sige, men den forste havde næsten udtomt al sin Kunst i dette Fag. foreviist baade sine egne og hans Tieneres Bekiendtere, uden at nogen fik Biefald, da Hændelsen forte ham een til, der opfyldte hans llaab. En Dag kom der et næsten halv nogent eller dog med de usselste Pialter bedækket Fruentimmer til ham og bad ham for gammel BekiendtskabsSkyld om en liden Understøttelse i hendes nærværendeElendighed. Den Mundterhed hvormed hun frembraglesin Bon, og et slags Huld, som midt i hendes Mangel ikke havde forladt hende bragte ham paa de Tanker, at giore et Forsog med hende. Han gav hende altsaa noget at leve af og tillige en Summa at leye sig reenlige og anstændige Klæder for, og [Ordre) at være færdig at mode i dem, naar han lod hende kalde, som hun lovede og holdt,

da Tiden kom. I den brugte hun sig saa vel at hun opfyldteBrockenhuus'' s Forventning, rev sig af sin nedsiunkne Tilstand, og bragte sig til en Hoyde, som hverken hun eller nogen havde troet. Naar jeg faaer sagt Dem, at del var den Navnkundige Froken Bonde, saa har De vist hort tale om hende, om ikke kiendt hende, og for at give Dem et rigtigt Begreb om hendes Fortienester, vil jeg kortelig meddeele Dem hendes Levnets Lob.

Hun nedstammede virkelig fra de gamle ægte Bonder, hendes Fader havde været Landeværn Capitain i Norge, og da han dode uden at efterlade hende noget, tog den gamle General Arnold, der var beslægtet med ham, Daatteren i sit Huus. Hun havde kun været der en kort Tiid, saa lod hun sig besvangre af en Lieut. Slangebusk, som forbittrede den Gamle saaledes, at ban jagede hende af Huuset og hun maatte tage sin Tilflugt til sin Lieutenant. Nogen Tiid efter blev han forflyttet her ned i Garden; hun fulgte med ham, forrettede en Tieneste Piges Gierning med Navn af Hiuisholderske, og jeg har ofte seet hende med en rod rundoret Hue, og en Torvespand, og i den Tid var hun meget smuk. Da Slangebusk enten ikke havde, eller ikke vilde give hende meget, saa fortiente hun sig hvad hun behovede ved Besogelser hos gode Venner hvor i blandt Brockenhuus var en af de fornemste. Da hun havde fort dette Levnet en halv snees Aar og derover fik Slangebusk Compagnie i Norge, hvorhen han ikke vilde tage hende med. Nu hialp hun sig en syv til otts Aar igiennem ved at gaae hos Soldaterne paa Vagten, men da disse nu ikke heller meere skiottede om hende tog hun paa ovenmeldte Maade sin Tilflugt til Brockenhuus.

Far vel min Beste, og bliv ved at elske

Deres bestandige Dorothea.

d. 5£ Martii (17)84.

Froken Briand havde ved sin Afgang beholdt Huuset₇ hun havde faaet, der maatte altsaa kiobes et til Froken Bonde og for at være i Nærværelsen blev der kiobt et af JNummerne lige for Holmens Kirke. Den forste Gang jeg: saae hende efter sin Ophoyelse var ved et Skuespill, men man havde megen Moye med at overtale mig til at troe_r at det var den samme Person, jeg saa tit og ofte havde sect, som Slangebuskes Huusholderske, saa forandret var hun bleven, men ingenlunde til hendes Fordeel, hvad enten det nu kom deraf, at der ingen god Smag var i hendes kostbare Pyndt eller om det frie og utvungne i hendes afstivedeTroye syntes Frækhed og Overmoed i et stort Fiskebeensskiort, det veed jeg ikke, men hun forekom mig uliige meere modbydelig end tiltrækkende, Corps de Garde Præget stak ideligen frem, dog ikke i de indfaldne Kinder, og den gustne guule Farve, som Lasterne efterladersig hos deres Dyrkere, men i noget opsvulmet og en blaa rod Hud, der gav Formodning om, at hun ikke undslog sig for at giore Beskeed med Glasset i Haanden. Hun vedligeholdt sin Yndest i en deel Aar, og enhver troede, at hun ikke meere kunde tabe den, da hun uformodentligfik Befalning at forfoye sig til sit Fodeland. Der blev hun gift, og kom nogle (Aar) efter her ned igien og giorde Ansogning om, at skilles ved sin Mand fra Seng og Bord, og bringe det han endnu havde lævnet af 70,000^ Rigsdaler, som hun i den forbemeldte Tid havde bragt for sig, i Sikkerhed til Underholdning for sine ovrige Dage. De Fortienester, hun kunde berommes for var Gavmildhed imod Fattige, og at hun ikke blev hovmodig, men tillod sine Bekiendtere, at dutte hende i hendes Ophbyelses Stand, som de havde giort forhen. En af dem har selv

fortalt mig, at hun kaldte paa ham en Morgen da han kom fra Paraden], og gik hendes Vinduer forbi. Da han kom ind og saae Guld og Solv i hver en Krog, sagde han: Det havde du dog vel aldrig dromt om, at blive Eyere af slige Sager? Det har du Ret i, svarede hun, men jeg betaler dem dyrere end nogen troer eller tænker. See engang, hvor ved hun viiste ham tykke rode og blaa Striimer paa Kroppen, saaledes forpidsker han mig, naar han har drukken for meget. Det forste hun var kommen i Velstand, tog hun den Daattter til sig, som hun havde med Slangebusk, og hun fik derved [;] saadan en Smag paa at kaste Penge bort, at hun var en langt stærkere Aarsag til den rige Holstes, en Fætter af Greven¹), hans Odelæggelse, end hans udmærkede Tilboyelighed for Heste.

Efter den Tiid horte man ikke tale om nogen Anden forend Forstaaelsen med Madame Wingc blev bekiendt, men hvorledes og ved hvem det ttekiendtskab skeedte veed jeg ikke at sige Dem, ikke heller om hun ved Bachus Festerne. Det synes paa en vis Maade troelig, at hun ikke har giort det, deels fordi Kongen allerede havde meere end til Maade forend Tiiden kom, at de skulde begynde, og deels fordi han viiste meere Agt og Tilliid til hende ved at finde en slags Husvalelse i hendes Opvartning og Pleye naar han var syg; Og da Dronningen ansaae det baade for sin Pligt og fandt en Fornoyelse i, at række ham Haanden ved slig en Leylighed, saa har hun mange Gange funden MadameWinge hos ham, naar hun kom for at see til ham og tilbyde ham sin Tieneste. Mad. Winge var iiigemaade den eneste, der udvirkede noget til sine Paarorendes Beste;

---

1) Vistnok den bekiendte Grev Ulrich Adolph Holstein, der spillede en Rolle under Struensees Ministerium.

thi saa skrobelig som Kongen end var i mange Poster, saa fas I syntes han at vaage over sin tagne Beslutning aldrig at lade Fruentimmerne faae Haanden i Ilegierings Tommet. Det Winge udrettede var ogsaa af liden eller ingen Betydenhed.Hun skaffede sin Soster Frue Nernst en aarlig Pension, som hun endnu har, sin Svoger en Controlleur Betiening, og fik to Soster SOnner bragt an, den ene til Soe Cadet, den anden til Lieutenant.

Da jeg har vildet meddeelc Dem iSßistoire scandaleuse i en uafbrudt Kiede, saa nodes jeg nu at gaae langt tilbagei Tiiden. Uagtet Juliane Marie giorde sig al Moye at vinde Nationens Yndest, saa vilde det dog ikke lykkes hende, hvad enten nu hendes paatagne Mildhed og Venlighed,syntes mindre Natur end Kunst, eller om det var en Umuelighed at tækkes ved det hun fulgte paa Lovise, eller om det, som Matrosen sagde, stak deri, at hun var Tydsk, men hun vandt ikke mindste Tilliid, man frygtede hende meere end man elskede hende, og da Kongens Forhold blev Borgen for, at hendes Indflydelse aldrig vilde blive mægtig, kan man dog ikke engang sige, at hun var Folket ligegyldig, siden de ligesom kappedes om, at give hendes Foretagende et tvetydigt Udseende, og da det forste hun udmerkede sig ved, var at stifte Egteskab, saa raabte alle, at hun begyndte med at blande sig i fremmede Famillie Sager for at ende med at befale i det heele, naar hun forst havde vant dem til Lydighed. Egteskabet hun var Mæglere i var imellem Cammer Junker Ræder, der dode som Jægermester i Jylland, og en Jomfrue Thompson, som lever endnu, og er Major Undahls Svigermoder. Disse to havde iet par Aar været forlovede, men da Faderen ikke var at bevæge dertil fordi han, som han sagde, ikke vilde see sin Daatters 30,000^ Rdl. satte overstyr og hende for

agtet, saa holdt han sin Daatter saa nove bevaret, at Ræder ikke, som han havde truet med, kunde bringe det dertil, at Faderen selv skulde faae Lov, at give ham gode Ord for at ægte Daatteren. Han maae ventelig strax have klaget sin Nod for Dronningen og begiert hendes Biestand; thi hun havde ingen 6 Uger været i Byen forend hun lod Faderen kalde til sig og slap ham ikke forend han havde givet hende Lofte paa, saa snart han kom hiem, at lade Ræder hente og give ham Lofte paa sin Daatter. To Dage efter blev Giftermaalet erklæret ved Hoffet, og da det var den forste Kammer Junker der havde ægtet en Person af Middel Standen i Mands Minde, saa blev den arme Piges Hoved saa fortumlet ved at ansiges til Cour hos Dronningen, og ikke see andet end sine Overmænd ved Apartement og Bal, at hun ikke vidste andet at tale om hvor hun kom. Hvor let Mennesket, ved at vilde vogte sig for det latterlige, det er bleven vaer hos en Anden, glemmer, at Dyden bestaaer i at holde Middel Veyen, og falder derfor i den modtsadte Yderlighed, har jeg aldrig seet tydeligere Beviis paa, end da Froken Lehn fik Walrnoden;thi ligesom den forste var færdig at tale med Sælge kierlinger om hvad der gik for sig ved Hoffet, ligesaabange var den Anden for at nævne det Ord, og meere end en Gang har jeg troet, naar nogen spurgte hende om hun havde været ved sidste Apartement, at hun vilde svare: hun vedste ikke hvad det var; og da den forste var en saa kaldet Cousine af mig, og den sidste til min Ondes Kone, saa har jeg ofte moeret mig med begges Forlegenhed.

Saa vel, som de unge Piger syntes om Dronningens
Medynksomhed over lidende Elskende, saa lidet stod det
Fædrene og Folk af en sat Alder an, og endeel fattede

det alvorlige Forsæt at holde bedre Stand om Raden skulde komme til dem, som de ogsaa giorde, i sær Enkemændene; thi det forste en Mand af Stand og gode Indkomster mistede sin Kone blev Gammer Froken Råbe og Froken Numsen faldbudne men stedse forgieves, indtil Bielcke omsiderbeqvemmede sig i Gunst af den sidste, og mueligt at han ikke havde giort det, dersom Tidernes Forandring: ikke havde været saa mærkelige.

Anno (17)56 var det sidste Aar, hvori Dannemark folte sand Glæde, og troede sig lykkelig; den farlige Krigs Lue der brod ud i Tydskland, syntes at kunde have Folger for Dannemark med, dersom den (det) ikke sadte sig i Stand til at forsvare sine Borgeres Sikkerhed ved Magten. (17)57 blev der ikke allene 24^ Skibe udrustede, men den heele Armee trokken sammen og lagt paa de Holsteenske Grændser. De gevorbne Regimenter i Norge maatte stode til den, og de nationale, saavel fra Norge som Provindserne maatte besætte Fæstningerne. Plogen maatte derved saa godt, som ligge stille, i stæden for at sælge maatte vi kiobe Korn vahre, og alting steg til en umaadelig Priis. som man den Tid sagde, men som dog var langt under den Nærværende, Disse store Bekostninger som Flodens og Armeens Underholdning krævede, oversteg Landets Indtægter; og da Kongen ikke var at formaae til at lægge Skat paa, saa maatte der laanes, gives aarlige Renter, og Salarium til Underhandlerne. Disse bleve riige af de derved bekomne Pro center, og Landet fordybet i Gield, fordi det maatte laane friske Capitaler til at betale Renterne med af dem, der vare halv bortsmeltede inden de kom i Gassen.

Keiserindens af Ruslands sygelige Tilstand, den Forbittrelse,som
Thronfolgeren ved alle Leyligheder yttrede
mod Dannemark giorde det oy^ensynligt, at han ikke saa

snart besteg Tronen forend han vilde soge at faae det af Holsteen tilbage igien med Renter, og alle Politiske Kandestoberei heele Europa regnede allerede Krigens Begyndelseog Dannemarks Undergang ud. De umaadelige Summer der bleve laante til den forste Udrustning spildte Crediten ganske, ingen troede, at denne Gield blev giort af en alt for vidt dreven Omhed hos Kongen for at tage noget fra Undersaatterne, da det blev anvendt til deres egen Sikkerhed,men for en Nodvendighed, og at de ikke vare i Stand til at give noget. Denne indbildte Armod giorde i sær Hamborgerne trodsige, de vilde ingen Banco Sæddeler tage imod, og naar det skeedte, da med 10 p. c. Rabat. Dette Tab var for stort for Armeen den maatte altsaa betales i reene Contanter, en stor Deel af dem kom i Hamborgernesog Lybeckernes Hænder, og fra dem gik de i Preussernes, der paa den Tid gav 30X5 p. c. for danske 24 Skillinger, og for 15, 10 og 8 Skillinger 50 p. c. og det forste disse Mynter vare komne i dem (deres Hænder) bleve de omsmeltede til lette Penge, og vare folgeligen for evigen tabte. Myndten gik vel Dag og JNat, men et Rygte, at disse nye Penge vare af slettere Gehalt, og vilde blive en tredie Deel nedsadte, naar der blev Fred, giorde enhver bange for dem, og bragte enhver, som havde ældere Contanter til at giemme dem, og man ansaae det for en meere sikker Yindning, at lade en anseelig Capital ligge frugteslos end at skille sig ved sin saa kaldte gode Myndt.

Misfornoyelsen og Frygten tog altsaa ikke allene Dag for Dag til, men den yttrede sig og offendtlig ved alle givne Leyligheder, og io synligere den blev, io mindre var Kongen at bevæge til at benytte sig af det tienligste .Middel, som var, at lade Undersaatterne give hver sin Deel til at bestride de overordendtligste Udgifter med, endog de Taabeligsteiblandt

ligsteiblandtDem indsaae selv Nodvendigheden deraf, men i Steden for at tilskrive det en Skaansel og Medynk over dem, blev det lagt Ministerrie og deres Creaturer til Last, som de, der ved at giore stor Gield og bringe alting i Forvirring, kunde giore desbedre Underslæb.

I Aaret (17)00 havde nogle velsindede Patrioter giort Aftale om at giore det Forslag, at enhver der eyede tie Tusende Rigsdaler skulde give den tiende Deel af al sin Formue til Statens Beste og Gavn, at de fandtes villige dertil endog under Eeds Aflæggelse, og ansaae det for deres Pligt, i onde Tiider at bode med noget af det, de havde gode Tiider og en faderlig Regiering at takke, men dette stod de Store paa ingen Maade an, de fandt Paalæg nodvendig, men de ringere skulde fole den stærkest, paa samme Grund, som parade Hesten troer Eselen skabt til at trælle. For (17)57 havde vi næsten ingen andre end Specie Ducater, der vare bleven slagne nogle i Krigens Tid af Friderich den 4££, som siden efter bleve nedsadte til lOVcj Mark, men disse vare meget sieldne, at see. Ved en offendtlig Placat blev befalet at levere dem til Myndten imod den gangbare Priis, men da deres Tal blev meget mindre end man havde ventet, saa greb Kongen til sit Medaille Cabinet. Mynt Mesteren maatte undersoge alle de gamle Stempler, og hvor de vare brugbare, bleve Myndterne smeltede.

I forstningen da de nye Ducater blev udgivne saae man næsten ingen anden Mynt, enhver troede, at det vilde gaae med dem som med de forrige og skildte sig ved dem, som han fik dem, men da Joderne kort derefterbod4 og 6 Skilling til Opgield paa dem, saaes ingen - meere af dem, indtil de i Aaret (17)61 blev sat til Tretten Mark, da man med en lige Begierlighed sogte at blive dem los. I Slutningen af samme Aar, og i

Begyndelsen af det næste, gik det Rygte, at Regieringen havde bemægtiget sig alle Banquens Contanter, og at denomganskekort Tiid maatte giore Opbud. De mindste Sædler man havde den Tiid vare paa 10 Æ^ og det var ikke alleene en Umuelighed at faae nogen til at vexle dem,_. men Frygten var saa stor, at man i tusende Tal, strommedetilBanquen, og da enhver vilde være den forste blev Trængselen saa stor, at der een Dag blev qvalt 3 Menneskeriden, og uagtet at de selv vare hinanden til Hinder i deres Onskes Opfyldelse, truede de ikke desto mindre Betiendterne, at de ikke skulde komme levende fra Stedet dersom de ikke fik Penge. ¦ Åt alt dette svækkede KierlighedentilKongen var en naturlig Folge dog gik de ikke. videre i deres Klagemaal, end at beskylde ham for, at han lod sig forleede af de slette og onde Mennesker han havde om sig, der skiulede Undersaatternes Nod for hans Oyne. Han merkede selv, at deres Kierlighed var formindsket; thi vel stimlede Folket til endnu naar han lod sig see, men i steden for den glade Frimodighed og Tilliid hvormed enhver pleyede at see op til ham, sad Misfornoyelsen i en hvers Ansigt, og dets Fryde Skrig og udoste Velsignelse havde forvandlet sig til stumme Suk. Han folede det i det indersteafhans Hierte, og hans Græmelse derover hialp ikke allene til at svække hans Helbred, men hans Kræfters Åftagelse tiente tillige til at giore det Onde værre paa en anden Maade. Indtil (17)58 og (17)59 havde man vel talt om Virkningen Viinen ofte giorde hos ham, men ingen uden de, som vare ideiigen om ham, havde seet ham i denne Tilstand, men nu blev alle Vidne til den, han kom ikke allene paa Apartement, som den Tiid begyndte Klokken fem, endskiondt han aldrig kom forend imod 7, i en Forfatning,athans Been havde Moye med at bære ham, men

jeg har meere end en Gang seet ham til Hest med den storste Angst for at han skulde falde af den, og i Vognen, at hans Arm ikke var mægtig at bringe hans Hat paa hans Hoved igien uden Moltkes Hielp. Den meenige Mand, som saae det, sagde overlydt: Er det Under at det gaaer, som det gior; Naar han er i den Tilstand, kan de io giore med ham, hvad de vil, og derpaa strommede Forbandelser over dem og deres Afkom, som fandt deres Regning ved at forleede ham til sligt.

Den 16'1| October 1760 var Jubilæum, for fåouveraineteten, men om han enten frygtede for, at Undersaatternes formindskede Kierlighed skulde sees alt for tydelig ved denne Leylighed, eller at Lævningen af den skulde bringe <Jern til at gribe sig an over Formue, saa blev han paa Frefdensborg), og den almindelige Misfornoyelse, som dette foraarsagede, er übeskrivelig.

Der findes Leyligheder, hvor Undersaatterne anseer Skaansel for Foragt, og som en Modbydelighed til at tage imod frievillige Beviis paa Glæde og Kierlighed, den der trykker sig ved at miste en Daler efter Befaining, tager med Fornoyelse hundrede i Haanden, naar han troer at han dermed kan lægge Hiertets Folelse for Dagen, og denne Begivenhed var een af dem. Middelstanden og Borgerne ansaae denne Hoytidelighed, som et Æreminde paa deres ISidkierhed og Troeskab; de smagte i Aanden en Triumpf over at see Adelen tvungen til at yttre Glæde over det, dens Hovmod og Undertrykkelses Aand skar Tænder ved, og denne Triumpf blev dem ikke allene betagen, men endog for Kongens Oye at bevidne, al deres Forfædres Iver og ISMdkierhed for Kongen og hans Huus brændte med samme Fyrighed i deres Hierter. Ja; sagde man, der seer vi tydeligen at vi ingen Konge har meere, at Adelen dreyer

og leeder ham, som den vil, at Overbeviisningen om at De træder os under Fodder ikke er den nok, men at den ikke engang kan taale at erindres om, at der var en Tid i Dannemark, da man kastede dens Aag af og stækkede dens Yinger.

Virkningen heraf blev den, at de tree til Hoytideligheden udnævnte Dage, meere lignede en Sorge Fest end et lubileum. Den, der ikke vedste bedre, og sammenlignede de to Hoytideligheder, som i en Tiid af Elleve Aar fulgte paa hinanden¹) kunde umueligen forestille sig, at det var det samme Folk og den samme Konge, men havde storste Foye til at troe, at en Usurpateur havde udryddet den elskede Konge Slægt og bemægtiget sig Thronen, og at Folket ved sin udmerkede Koldsindighed bevidnede sin Sorg over de Tabte og sin Misfornoyelse med den Nærværende. Da Hoffet kom fra Landet, bievaanede Kongen de til lubileumet indrettede Skuespill, og offendtlige Taler, og alle Gangene i en Tilstand, der overgik alles Forvendtning, og viiste dem deres tilbedede Friderieh i sin sande og egendtlige Skikkelse, og Glæden syntes at komme til Live igien.

Men Glæden varede ikke længe, den 18£ f November var Kongen paa Jægersborg til den sædvanlige ugendtlige lagt, og enten han havde faaet for megen Froekost, eller taget for meget til sig ved Taffelet, saa vare Benene for svage til at bære Kroppen da han reyste sig, desuagtet kunde hverken Bonner, Forestillinger eller Overtalelser bevægeham til at siaae fra sit fattede Forsæt at ride ud. Han kom ogsaa lykkelig paa Hæsten, reed sin sædvanlige Tid, men om enten Luften og Bevægelsen havde forværret

---

1) Se Side '227.

hans Tilstand, eller man ikke var hurtig nok til at give ham den fornodne Understøttelse, saa rorte det forste Been neppe Jorden forend det var midt over. Forskrækkelsen var overmaade stor, men enten han var foleslos eller saa aldeeles betaget Sandserne at han ikke vedste af noget, saa giorde han et forsog til at træde paa det sondrede Been hvorved han bragte Splinterne ind i Kiodet, og Smerten deraf tvang ham til at udstode et Skrig, og bragte ham i een stærk Besvimelse. Moltke var aldrig med ved slige Leyligheder, men da han saae dem komme bærendes med Kongen, og troede det Onde endnu værre end det var, fik han til Trods for al sin synende Phlegma stærke Convulsioner.Man skar Slovlen af Benet, sogte at bringe ham til Live, og Frygten for Umueligheden heri bragte dem alle til at glemme, at de manglede alt det, der behovedes til at forbinde Beenet, saa at endskiont Ulykken var skeedt for Fem, kom her forst et ridende Bud til Byen hen imod Tie for at hente Medici og Wolert. Saa snart det var Dag skyndte Dronningen sig til lægersborg, og man maae sige det til hendes Roes, og uagtet Kongen sielden taalede hende nogen halv Tiime af 24^ om sig, Rummet var saa knabt, at hun næsten ingen Betiendtere kunde have hos sig, og hendes Værelser af slig en Beskaffenhed at de ved indfalden Slud og Regn sadte hende blot for alle Luftens Übehageligheder, saa vilde hun dog ikke engang hore tale om at forlade Kongen forend han kunde komme med.

Da Wolert tog den forste Forbindning af, var Benet i den onskeligste Tilstand, og han gav Haab om at Kongen efter nogle Ugers Forlob kunde forlade Leyet, men efter en Uges eller lidt meeres Forlob, forværredes det Oyensynlig. Alle de Undersogelser han anstillede vare forgieves til at opdage Aarsagen, han var næsten i sit Hierte overbeviist

om, at Kongen nod hidsige og forbudne Ting, og til Syne iagttog den strængeste Diet. lmidlertiid blev det Dag for Dag værre, og han begyndte at frygte for den kolde Brand. Han havde Julius Kos¹) mistænkt, han havde adskillige Gange yttret sin Mistanke desangaaende for ham og viist ham de græsselige Folger dette Forhold kunde og maatte have, men han havde med de dyreste Eeder og Forsikkringer sogt at giore sig saa reen som en Engel. Han aabenbaredeMolthesin Mistanke, og da de to engang i 48 Tiimer bestandig havde lost hinanden af fandt han en kiendelig Forandring ved Skaden. Imod Enden af den anden Nat, da lulius just var inde lod han som han slumredeogblev vaer, at Kongen og lulius giorde Tegn til hinanden, og sluttede sig til af dem, at lulius havde det forlangte hos sig. Nu var hans Slummer forbie, men han rorte sig ikke saa snart forend Kongen begyndte at bede ham, at lian skulde gaae hen og lægge sig nogle Tiimer, men ihvor meget han end forsikkrede, at han ikke behovededet,saa blev Kongen dog ved, og befalede ham det tiisidst i en Tone, der forkyndte, at han vilde være adlydet. Wolert gik, men for at blive fuldkommen vis i sin Sag, tovede han et par Minuter, vendte derpaa om igien, som om han havde glemt at see efter noget ved Bandagen og Beenets Leve, som var nodvendigt forend han kunde blive borte, og magede det ved denne Leylighed saa, at han kom Kongens Ansigt saa nær, at hans Aande bekræftede ham alt hvad han havde troet. Med denne Opdagelse gik han lige hen til Molthe, bad ham enten at tale alvorlig med Kongen over denne Sag, eller og at holde lulius fra ham paa hvad Maade det end var. Det sidste

---

1) Julius Koss, Kammerlaquai-

udgav han for en blot Umuelighed, og det forste syntes han ikke at have synderlig Lyst til, men lod sig tillige temmelig tydelig merke med, at han troede det vilde have bedre Virkning om Wolert sagde Kongen sin Opdagelse og Folgerne af dette Foretagende reent ud. Naar deres Excellence befaler det, svarede han, saa skal det skte; jeg har endnu aldrig frygtet for at efterkomme en redelig Mands Pligt, mit Ilierte og mine Hensigter, har giort mig roelig i Henseende til Folgerne.

Da Wolert kom ind til Kongen igien nærmede han sig ham med en kiendelig mork og alvorlig Miine, saa at Kongen spurgte ham, om der var modt ham noget übehageligt?Det er altiid meget nærgaaende for en redelig Mand, Deres Mayestet, enten at bebyrde sin egen Samvittighedeller og anklage andre for det sorteste og utilgiveligsteForræderie. Kongen spurgte hvori det bestod, og mod hvem det udovedes? Imod Deres iMayestets egen hoye og hellige Person, svarede han, og folgeligen imod heele Riget med, og det af dem, som Deres Mayestet synes at sætte meest Liid og Fortroelighed til. Derpaa sagde han ham, hvad Saarets Beskaffenhed havde lært ham, hvorledes han var kommen efter at det var lulius der ved at forskaffe ham stærke Drikke, gav ham Gift, og giorde heele Rigets Bon og aid muelig Fliid og Moye derved til Intet. Da han var til Ende dermed, spurgte Kongen ham i en meget alvorlig Tone, om han vidste, hvem han talede med? Ja; jeg veed, svarede han, at De er min Konge, og Herre over mit Liv og Gods, men ikke over min Ære og Samvittighed. Jeg veed tillige at den Dag kommer da vi begge skal mode for en fælleds Overherre, og der skal deres Mayestet ikke kræve det Liv af mig, som De har værdiget at betroe i mine Hænder. Det er altsaa som en

troe Undersaat, og som elsker sin Konge saa hoyt, at han med Glæde gav sit Liv hen naar det kunde bode Skaden, den skiendige Foyelighed gior, at jeg siger Dem at Deres Mayestets Liv er i den yderste Fare, og at den kolde Brand, dersom deres Mayestet ikke vil holde de Dem foreskrevneRegler paa det noyeste inden faa Dage noder os til at sætte Beenet af, uden at Livet derved frelses, saa fremt De ikke gior hvad jeg paa mine Knæe besvær Dem om. Vil Deres Mayestet frelses, saa er det endnu Tiid, og vil De ikke saa siig det, og tillad mig at skynde mig bort af Riget; thi jeg har ikke forlient at doe, som en Misdæder, og Almuen steener mig, dersom Deres Mayestet kommer noget til under min Haand. ved et Tilfælde, der i sig selv har saa lidet at betyde. Skulde da mit Tab virkeligsmerte Mine Undersaatter, skulde jeg ikke være bleven dem om ikke forhadt, saa dog ligegyldig, sagde han med et dybt Suk, og en kiendelig Sinds Bevægelse, hvorpaa han spurgte Wolert, om han da vilde staae ham inde for Livet, naar han giorde hvad han forlangede. Med den Hoyestes Biestand, svarede han, siden der, naar det skeer ikke engang er Skygge af Fare. — Og hvor længe skal det vare? — Fem til Sex Uger, Deres Mayestet. — Der har De min Haand derpaa at det skat skee, men seer jeg ingen kiendelig Virkning deraf, saa Gud hielpe Dem.

Han holdt og sit givne Lofte helligen, og efter fem Uger fra den Dag af kom han saa vidt at han kunde forladeSengen. Men nu var der en anden Nod, det var ganske umueligt at faae ham til at betiene sig af en Krykke, en stærk Stok var alt det, han vilde betiene sig af, og omtrent en tie til tolv Dage efter, da han en Dag var allene, tabte han, efter hans Sigende Stokken, og faldt ved at vilde tage den op saa uhældig, at Beenet gik fra hinandenigien;

andenigien;hans Smerter var denne Gang ulige storre, men da han nu havde Erfarenheden for sig, saa underkastedehan sig villig, og beqvemmede sig iligemaade til at bruge Krykken, saa han, da han i May Maaned tog til Fredensborg havde faaet saa megen Fastighed i Beenet, at en Stok var ham Stotte nok.

Det jeg her har sagt Dem har jeg forst faaet at hore af Wolert efter hans Dod, og han forsikkrede mig, at han havde alle muelige Grunde til at troe, at Ligegyldighed for Livet, havde havt lige saa megen Deel i hans Forhold, som hans Begierlighed efter det, der giorde ham Skade, og at alle hans Forestillinger vilde havt liden eller ingen Kraft, dersom han ikke af en blot Hændelse og uden nogen Hensigt havde talt om Almuens Fortvivlelse ved hans Tab. Men den blotte Forestilling om, at Folket endnu elskede ham, havde giort ham Livet behageligt igien og bragt ham til at underkaste sig alleting.

Mig forekommer det i det mindste meget troeligt, siden jeg af Erfarenheden veed, hvilken forandret Udseende alting faaer i vore dyne ved den Tanke, at vort Liv er een eneste til Glæde. En anden i Deres Sted vilde maaskee ansee denne Tanke for en latterlig Forfængelighed hos en gammel Pige men da jeg troer at De er overbeviist om, at jeg ikke smiggrer mig med et falskt Haab, saa maae De ogsaa vide, at mit Livs Lyksalighed bestaaer i at vise mig Deres bestandige Dorothea.

Den 12 Martii (17)8å.

Da jeg har funden alle de Papiirer, som horer til den Sag vi talede om i Dag, og mine dyne har havt mange Tiimers Hvile, saa vil jeg begynde Historien og viise Dem naar Tiiden kommer hen til Papiirene for at skaane

tnig for at skrive det nu, som jeg for Nitten Aar siden
skrev.

Den UH Martii (17)65 da Klokken var næsten Tie fandt Madame Rose, endskiont hun meget (vel) vidste hvor hendes Daatter var, for got at sende den halve Bye omkringfor at sporge om ingen havde taget hendes Daatter hiem med sig fra Gomedie Huuset da hun var i den yderste Beængstelse over hendes lange og usædvanlige Udeblivelse. Iblandt andre nod jeg ogsaa den foromtalte Ære, og besvarede den meget kort, at da jeg aldrig havde taget (hende) med mig, saa burde Madamen ogsaa tiltroe mig saa megen Hoflighed, at jeg havde sendt hende Bud. Noget forhen var min Fader gaaet fra mig for at lægge sig, men da han ikke kunde sove endnu, saa gik jeg op og fortalte Ham, at efter al Formodning var Jomfruen enleveret.Jeg havde neppe udtalt forend han sagde: Jeg tor sætte mit Liv i Pandt paa, at det er Laurvig¹). Og jeg, det som er endnu meere, min Ære, at det ikke er ham. Min Fader, som var meget heftig, spurgte mig, om jeg da fandt saa megen Fornoyelse i at trætte ham imod, at jeg, som stedse havde tiltroet og mistænkt Laurvig⁹ _'} for alle muelige Laster, nu fandt for godt at forsvare ham. Det er langt fra, svarede jeg, ikke fordi jeg io nok troer ham i Stand dertil, men fordi det var alt for dumt af saa igiennemdreven en Forforer, at gid're sligt et Optog. Hvem der har taget hende maae] være eenig med hende, og

---

1) Christian Conrad Greve af Danneskjold Laurvig, f. 1723 f 1783, var ua Vice Admiral og havde 17G2 arvet Grevskabet efter sin ældre Broder Fred. Ludv. Danneskjold Laurvig, Generallieutn. og Overstaldmester (f. 1717 f 1762).

2) Overskou, D. Sk. 11. p. 250. 1 1760 om Efteraaret oprettedes det forste Privattheater. Ideen kom fra Grev Danneskjold Laurvig. D. Biehl forestod hele Udforeisen. — Hun har der havt god Leilighed til at lære Greven at kjende.

naar Laurvig var det, saa kunde han io spare den Moye; det maae altsaa sikkert være een, der vil ægte hende og af Frygt for sine Venners Forbud bær sig saaledes ad, og ventelig enten Iloyer eller Treeld. Da mig syntes at mine Grunde vare meget overtydende, og min Fader desuagtet blev ved sin iMeening, saa gik jeg ned i mine egne Værelser. Neppe var jeg kommen ned forend Confevents Ilaad Sch(utz)'ⁱ) som den Tiid var Cancelie Ilaad, kom ind til mig, og spurgte, om jeg vedste, at Jomfrue Rose var borte? Jeg sagde ham, hvoraf jeg vedste det, og han fortalte mig, at da han var kommen igiennem Lille Kongens Gade for at gaae hiem, var Roses Pige kommen gaaende, og da han havde bedet hende hilse hiemme havde hun sagt ham, at Madamen var færdig at gaae fra sin Forstand, fordi Jomfruenikke var kommen hiem, og hvor hun kom, havde ingen seet hende. Han var derpaa gaaet op, men da Moderen stillede sig ganske afsindig an, skreg af fald Hals og rev Haaret af sit Uoved, saa var han gaaet til mig saavelfor at fortælle mig det, som for at hore mine Tanker derom. Jeg sagde ham dem, og han var ganske eenig med mig, men ingen af os kunde begribe hvorledes det gik til, at Faderen slet ingen Bevægelse giorde om hun enten ikke havde sendt Bud til ham, eller om han var saa ganske roelig derved.

Medens vi sogte, at udfinde en Aarsag dertil kom
Jomfrue Bb'ttyers2) Fætter ind, og skulde hilse mig fra hende
og bede om jeg ikke vilde sende min Tiener til Marehalls*)

---

1) Conf. R. Chr. L. Schiitz Deputeret i det tydske Cancellie havde tient sig op fra 17.36 og var 178 4 Conf. R. Cancellie Haads Titelen havde han kort efter 17G5; i Statskalenderen for dette Aar anfores han som Cancelli-Sekretær.

2) Vistnok den bekjendte Skuespillerinde.

3) Byens forste Traktør.

hvor Rose var efter en Indbydelse af Greve Laurvig for at see om han ikke kunde faae Rose i Tale; thi alle de hun havde sendt var han bleven næglet for. Da jeg horte det, begyndte jeg at sadle om, jeg lovede at sende Bud, men da jeg ikke vilde giore det uden min Faders Vidende, saa gik Sch(utz) og jeg op til ham. Tieneren gik, og kom tilbage med det Svar, at man nægtede ham, endskiont han havde hort hans Rost paa Gaden, og af det han sagde til Sælskabetsvntes han at være meget misfornoyet med det. Da min Fader horte, at man paa Gaden kunde hore hvad der blev talt, maatte han ud af Sengen og i Klæderne. Schfiitz) og han fulgtes ad; af de Talemaader Rose udstodte, og som ingen ærekiere Mænd havde taalet, naar ikke Samvittighedenhavde bebreydet dem at de havde blandet sig i en nedrig og übillig Handling, mærkede de meget godt, at Rose vidste hvad der var gaaet for sig, og at man holdt ham der med Magt, thi de saae, at han blev trokke(n) med Vold fra Vinduet da han umagede sig for at aabne det og raabe om Hielp og saaledes holdt de det med ham til Klokken var over To.

Den Tolvte spiiste han hos mig, Sch(iitz) var saa artig og kom med for at hielpe mig at dissepere den ulykkelige Mand, hvis Kummer og Væmodighed var saa stor at ingen uden Medynk kunde kaste Oyct paa ham. Da han slet ingen Sovn havde faaet, saa var han alt for meget ude af sig selv til at foretage noget den Dag, men den trettende gik han til Horn for at begiere hans Biestand baade sum Politic Mester og Dzrectmr¹):

Sch(utz) havde forlangt af ham, at han skulde berette mig
alt hvad Horn (svarede), og ingen Slutning tage i hvad man

---

1) F. Horn, Meddirectør ved det kongelige Theater, se Side 284.

raadede ham uden at have overlagt det med mig. Han kom altsaa ikke saa snart fra Horn forend han berettede mig, at Horn havde sagt ham, at Laurvtg havde været hos ham om Aftenen forhen, og tilstaaet ham, at hun var i hans Hænder, og han maatte raade Uose at giore det io mindre io bedre bekiendt, saa vel for hans egen Æres, som FordeelsSkyld, og da dog Ulykken var skeedt, saa syntes han og, at han giorde best deri. Sagde han Dette, spurgte jeg, som Politiemester eller Raadgiver? Det samme Sporgsmaalgiorde jeg, svarede han mig, men han sagde, at han talede blot med mig, som Ven, og var, som Politiemester endnu meere u[d]vidende om hvor hun var end jeg. Efter denne Forklaring spurgte han den bedrovede Fader, hvad han vilde have, og hvad Erstatning han krævede? Han forsikkrede ham at hans heele Paastand var at have sin Daatter igien, som baade Guds og Naturens Lov berettigede ham til; Erstatning kunde der ikke gives ham, siden hans Ære hverken som Fader eller Borger var tilfals, og hans Forhold skulde i det mindste friekiende ham i den FornuftigeVerdens Oyne for at have været Medviider i denne skammelige Handel. Hvorpaa Horn havde raat (raadet) ham, at skrive Greven et meget hofligt Brev til og i det begiere sin Daatter tilbage, og anfore ham sine Aarsager derfor, dog uden Trudsler eller Bitterhed. Da han havde fortalt mig dette, bad han mig om Tilladelse at skrive Brevet hos mig, siden hans Sind var i alt for heftigt et Opror naar han var hiemme.

Med megen Fornoyelse, kiere Rose, svarede jeg, men er det Dem eene og alleene om at giore at faae hende i Deres Værge igien, saa beder jeg Dem betænk Dem to Gange forend De skriver dette Brev. Hvorfor det, spurgte han? Hvad Beviis har De paa, at Greven er Deres Daatters

Bortforer, Horn har selv sagt, at han kun sagde Dem det som Ven, og under flire Oyne, hans Ney, er altsaa in lura kraftigere end Deres Ja. Det eneste De har at holde Dem ved er, at det Brev, som De fik uden Navn, er forseglet med det FaTkenskiolske Vaaben, men kan han¹) overtale sig til at være Mellemhandler, saa kan (han) endnu for give sig ud for Hoved Manden, det er mindre Skam for FalkensJciold at have forliebet sig i en smuk Pige, end i at være Ruffer for Greve Laurvig, og finder denne for got at lægge Sag an imod Dem for ærrorige Beskyldninger, som Deres Brev gior ham berettiget til, siden De kræver Tyvekoster i det af ham, som De ikke kan beviise, at han har, saa kan han let tvinge Dem for at han skal lade den falde, til at indgaae alt hvad han forlanger. (—)(^—) Jeg indseer, at De har ret, men hvad skal en ulykkelig Mand giore, hvis Sind er for nedslaget og bekymret til at kunde tænke, og som De han soger Hielp hos lægger Falstrikker for, Taarene trillede herved saa stridig ned af hans Kinder, at mine vare paa Veyen til at giore Selskab. — Fat sig, kiere Rose, Himlen staaer stedse en Retfærdig Sag bie, De kan ogsaa gierne folge Horns Raad og skrive Greven til, det kan endog have sin gode Nytte, naar De i Brevet allene udbeder sig hans Biestand til at faae Capitain Falhenshiold til at tilstaae af hvem han havde bekommet det Dem overleveredeogmed det FalkensTciolshe Vaaben forseglede

---

1) 3 Brødre, Martin, Henrik og Christopher Dyssel bleve adlede 1716 med Navnet Falkenskjold. Henrik blev myrdet (tidlig). Christopher Falkenskjold døde 1770 som Capitain, men synes 1765 at have været for gammel til at kunne menes her (han var alt gift 1735). Martin Falkenskjold var død som Oberst 1746. Af hans Sønner synes Fortællingen bedst at passe paa Wilhelm F., der døde ugift som Major paa Tranquebar, da han var den ældste; thi broderen Arnold F., f. 1741 f 1819 og Otto Seneca F., f. 1742 11820, begge som Oberster, kunne 1765 næppe have været Capitainer.

firev, og det »den engang at yttre saa meget som MistankeimodGreven. Han fandt dette Raad saa godt, han takkede mig saa inderlig for det, og bad mig saa væmodigenatopsætte sligt et Brev for ham, at jeg ikke kunde nægte ham det, men skrev det Papiir, (der) er betegnetmedJVo. 1, som han skrev ud og sendte Greven.

Den 14^ gik han til Friis Moltke, som var Ober Directeur¹) men al den Trost han fik hos ham bestod deri, at han skulde faae hende til Skuepladsen igien, om han forlangede det. Om Aftenen blev der bragt et Brev fra hans Daatter i hans Huns, men det var saadan et intetbetydende Hvishvas om hendes store Lyksalighed og hendes Længsel efter at kaste sig for hendes Faders Fodder at jeg ikke gad taget Afskrift af det.

Da han ingen Svar fik fra Greven, bad han mig, at concipere ham en Klage over Falkensldold til Krigs Directorio,men jeg undslog mig derfor, siden min Fader havde tilbuden ham det, han bad ham derpaa derom, som og giorde det, men Sch(iitz) fandt det saa heftigt og forbittret,at han giorde mig det til en Pligt at skrive et andet, og da min Fader selv troede, at det vilde giore bedre Virkning, saa blev det derved og er bielagt under JVo. 2. JVo. 3 er en Afskrift af det Brev, som Falkensldold flyede ham, men de store og grove Feyl der er i det saae jeg gierne ikke maatte gaae paa Afskriverens Hegning siden de findes een og hver i Originalen, og (blev) en Aarsag meere til Reventklaus'²) Forbittrelse imod ham, der sagde,

---

1) Overdirectører: Volrath Aug. v. d. Liihe, Overpræsident; Chr. Fr. Moltke, Hofmarchal. Meddirectører: Justitsraad H. C. Hersleb, Politimester F. Horn, Justitsr. Abr. Falck.

1) D. M. Reventloti, Kronprindsens Oberhofmester, Geheimeraad, lste" Deputeret i Finantscoilegiet, Medlem af Conseilet, hvori da sad J. H. E. Bernstorf, A. G. Moltke og O. Thott.

at han giorde sin Fodsel dobbelt Skam, forst ved sit Forholdog dernæst ved sit Brev, der naar man holdt det imod det, som Rose fremforte i Sagen, saa burde man troe, at den sidste havde havt Grevens Opdragelse, og denne var voxen op blandt Gade Pogene.

Den 15£? kom Greve Ahlefeldt¹) til min Fader og bad ham for alt det helligt var at foreslaae Rose, at dersom han vilde lade Sagen fare, saa skulde han strax faae 6 tusende Rdr. udbetalte, hvilket Huns han forlangede i Byen og 500 il aarligen for sig og sin Daatter, og borgerlig Caution for Loftets Opfyldelse til Punct og Prikke. Min Fader lovede at sige Rose det, som han ogsaa giorde, men fik til Svar: jeg forlanger intet uden min Daatter, jegtænker saa lidet enten paa Hævn eller Erstatning, at om jeg finder hende naar jeg kommer hiem, saa skal jeg hverken giore et Skridt eller aabne min Mund for at beklage mig, men hende vil og skal jeg have om der er Retfærdighed i Landet. Han kunde fordobble og tredobble sine Tilbud, og jeg skulde overtyde ham, at min Siel foragter den Velstand, der skai kiobes og nydes med Vanære.

Da han efter mit Raad gav Bernsdorf en Gienpart af sin Ansogning til Krigs Directorio og Dansk Gancelie (ligeledesen Gienpart,) saa maatte altsaa alleting saavel som de bielagde Copier af Brevene skrives dobbelt, og da han maatte spille den 1 btl og den 1 Itå var en Sondag, saa kunde han ikke

---

1) Muligen Greve af Langeland og Rixinge Fred. AlilefeldL, General, R. af D., f. 1702 f 1773; ved sin Moder Ulrica Eleonore Danneskjold Laurvig var han Sødskendcbarn til C. C. Danneskj. Laurvig, efter hvis Død (1783) hans Son Christian Åhlefeldt arvede Laurvigen. Dog er det vel snarere hans yngste Helbroder Conrad Wilhelm Gr. af Åhlefeldt, født 1708 f 1791 som R. af E. Han var da General, R. af D. og Guvernør (Commandant) i Kjøbenhavn.

forend den 181^P levere sin Klage ind. Paa Krigs Directorio var ingen forend Dagen efter. Thott^x) var syg, saa han maatte levere ham det i hans Huus, og Sch(iitz) tog imod Bernstorfs-) medens han var i Conseillet. Da han kom derfra flyede ScJi(utz) ham det med det Tillæg, at det venteligen indeholdt en meget übehagelig Sag, som han sluttede sig til af det, at en hoyst bedrovet og forurettet Fader havde overleveret det. Da Bernstorf havde giennemlæst det blev han saa forbittret, som ingen kande mindes at have seet ham; Hielmstieme⁸) blev strax hentet til ham, og de kunde hore ham uden for at skiende over Poli(ti)e Mester og Politiet, at slige Uordener kunde gaae for sig uden, at de kunde komme efter det. Dette giorde dem alle overmaade nysgierrige,men ingen kunde begribe hvad det var, og Sch(iltz) stillede sig ligesaa uvidende an.

I al den Tiid blev der ikke talt om andet end denne bortforsel i heele Byen; enhver beklagede Faderen, fordomteModeren, ynkede den solgte Pige, og vare opirrede mod Forforeren, som de kaldte Familliernes Freds Forstyrrer. Hvad enten nu hans Folk, som maatte hore Bebreydelser paa Deres Herres Yeyne hvor de kom, bleve kiede deraf eller og det skeedte efter hans Hefalning, og for at stoppe Folk Munden, saa lode de sig ibrstaae med, at om deres ilerre end og havde taget Jomfrue Rose bort, saa var det skeedt med deres Vidende, som nok kunde forsvare det, og hun overleveret i slige Hænder, der kunde beskierme hende. At disse Ilænder enten skulde være Kongens, eller Cron Prindsens, som nogle Uger efter skulde Con-

---

1) O. Thott, Oversekretær (Præsident) i danske Cancellie.

2) J. H. K. Bernstorf, Oversekretær i tydske Cancellie.

3) Etatsraad H. Hielmstjenie, Assessor i Hojeste Ret og Sekretær i danske Cancellie.

Jirmeres, var upaatvivleligt, og folgeligen .maatte de, det var overlagt med enten være M(oltke) eller R(eventlou), som forbittrede dem endnu meere mod Lauring, og de bleve enige om, at vise Verden, saa fremt der blev klaget, at de ingen Deel havde deri.

Den iStl paa hvilken jeg har sagt Dem min Beste, al Rose gav Thott og Bernstorf sin Klage, spiiste Laurvig tillige med Conseilet ved Kongens Taffel. Det varede ikke længe forend, der blev talt om den bortsnappede Pige, og Kongen spurgte Laurvig om han slet ikke kunde gi\e nogen Oplysning derom, eller i det mindste en slags Formodningom hvem det kunde være. JLaurvig svarede meget fræk, og som han fandt sig fornærmet over Sporgsmaalet, at det var en Sag, der saa lidet bekymrede ham, at han alt længe havde glemt detn, dersom ikke alle iaiede derom. Da saae vi dog gierne, svarede Kongen med et vredt Aasyn, at de betragtede det, som noget, der ligger os Magt paa at vide, og jeg er vis paa, at De kan give Oplysningderom, naar De ret vil besinde sig. Da Laurvig derpaa med samme Tone og JVWtie forsikkrede paa sin Ære, ai han ikke var i Stand dertil; saae Kongen til ham med et Ansigt, der viiste den storste Forbittrelse, begyndte at bevæge Læberne, men i Steden for at sige noget rev han med begge Hænderne saaledes i sin Serviet, at Kammer Junker Ahlefelt, der havde Opvartningen, og samme Aften fortalte mig det, nær havde tabt Glasset han skulde række ham af lutter Forskrækkelse. Dette gav en liden Pause, hvorpaa Bernstorf tog Ordet og sagde: at det maatte give Fremmede et meget siet Begreb om vores Politie, at en saa hoyligen fornærmet Fader ikke kunde faae Understøttelse af det til at faae sit Barn igien. Vil han have hende, sagde Kongen, saa lad ham kun sige det, og min ganske

Magt og Myndighed skal understøtte ham i denne billige Begiering. Kongen sagde siden efter til Mo(ltke) at hans forste Bevægelse da Laurvig nægtede det anden Gang, havde været at befale ham strax at gaae fra hans Ansigt, men at han havde besindet sig for at see, om Laurvig ikke efter Taffelet vilde begiere Audience, og tilstaae sin Brode, og havde han giort det, og flyet hende til Faderen, saa havde hans hcele Straf bleven den, at han skulde betalehende en Summa, hvoraf Renterne kunde forskaffe hende en anstændig Underholdning, og Sagen i ovrigt væ(r)et dod og Magteslos.

Da jeg, som jeg sagde Dem, ikke vilde have at noget Menneske maatte vide, at jeg havde skrevet for Rose, saa blev ogsaa de bielagte Concepter i mit Giemme, og jeg blev ikke lidet forundret, da Rose noget efter Fiire kom ganske aandeslos og bad mig om Conceplerne og Tilladelsen at skrive dem ud hos mig. Mokkes Kammer Tiener Lund havde i samme Oyeblik bragt ham den Befalning fra Greven, at være Morgenen derpaa halv Syv i hans Forgemak med et ligelydende Docum.ent, som det Grev Thott havde faaet. Ved den Leylighed havde Lund fortalt ham, at da Conseilletvar efter Sædvane kommen ind til Grevinden, havde Bernstorf spurgt Moltke i den Tanke, at han havde faaet en Ansogning, saavel, som han, hvad han syntes om denne Behandling, og om han havde talt med Kongen derom. Men da lian havde hort at Moltke ikke vidste noget derom uden af Rygtet, saa havde Bernstorf forlangt Audience hos Kongen. Det forste Bernstorf var gaaet ind til Kongen, havde hans Herre befalet ham at lade hente en Vogn, sætte sig i den og slrax bringe Rose op til ham, men da Kongen havde ringet forend Vognen var kommen, saa havde han, siden han ikke vedste naar han kom fra Kongen

igien forandret Befalningen til det, som han havde sagt ham. Rose sadte sig strax til at skrive og var endnu ikke ganske til Ende dermed, forend Lund sogte ham op paa nye, med den Befalning, at bringe en ganske kort Ansogning med til Kongen, som da han af de Papiirer, Bemstorf havde ladet ligge paa Canceliet og hentet, havde funden Sagen af den Beskaffenhed, at han uden videre Forestilling maatte •ove Retfærdighed.

At Rose kom temmelig fornoyet tillage til mig kan De let slutte, og at jeg ikke var uvillig til at lægge den sidste Haand paa Værket ved at opsætte Ansogningen til Kongen, er ligesaa naturlig, men jeg maatte ikke været Fruentimmer, dersom jeg ikke havde betinget, at han saa snart han kom fra Moltke skulde berette mig alt, hvad han havde sagt. Jeg raadde ham tillige, at dersom Greven gav ham Anledning dertil, saa skulde han ikke fortie det Tilbud, Grev Ahlefeid havde giort ham, men uden den, skulde han ikke nævne det, at det ikke skulde synes, som om han ansaae det for en særdeles Fortieneste, at han ikke havde solgt sin Daatter til Skiendsel.

Han holdt ogsaa sit Lofte, og gik lige fra Greven til mig, og berettede mig folgende: Da han var kommen ind til Greven havde hans Ansigt været meget alvorligt, og hans forste Tiltale var: Det glor mig ondt Hr: Rose, at jeg skal tale forste Gang med Dem ien Begivenhed, der er Dem saa smertelig, men endnu meere, at De ikke har havt den Tilliid at vende sig str,ax til mig i en Sag, hvori Uretfærdigheden selv ikke kunde nægte Dem Biestand. De maae dog nodvendig have hort, at hans Mayestets Omhue og Kierlighed for hans Undersaatters Vel har beskikket mig til at tage imod alle Ansogninger, som enten ikke horer til noget vist Departement, eller og Tingen er af den Natur,

at den udkræver en hastigere Forestilling, end Sagernes- Orden i Collegieme tilstæder, og da deres var af den Beskaffenhed,hvorforer de da ikke kommen til mig? Han svarede: at det aldrig havde været ham bekiendt i det Lys, som hans Excellence fremsadte det, at han meget vel vidste, at mange Ulykkelige havde funden Hielp og Biestandihans Excellences Menneske Kierlighed, og han ogsaa maaskee havde vovet at soge Tilflugt hos den, dersomikkeeen Ting havde afskrækket ham derfra. — Venteligendetudspredte Bygte, at Bortforeren kun var et Redskab i mægtigere Hænder? — Paa ingen Maade, Deres Excellence, jeg var i mit Hierte alt for overtydet om Ophavsmandentilmin Ulykke, at dette kunde giore Indtryk hos mig, men da den forste jeg sogte Hielp hos i min Ulykke var Deres Herr Son, som min Ober Directeur og det i Haabet om, at om han ikke selv kunde hielpe mig hans Medynk over min nagende Kummer da skulde bevægehamtil at forskaffe mig hans Hr: Faders Beskyttelse, og han lod mig gaae uden al anden Trost. end den, at min Daatter ikke skulde miste sit Leve Brod ved Theatret, saa vedste jeg ingen til at tale min Sag hos Deres Excellenceogblev derved afskrækket til (fra) at komme af mig selv, af Frygt for at blive besværlig. — lim! var det alt, hvad min Son sagde? — Det forsikkrer jog Deres Excellence paa det helligste. Derpaa blev hans Ansigt mildere, og han spurgte ham, om han aldrig havde mærket noget, der kunde give ham Mistanke, og hvem han meente, der havde været Medvidere og Underhandlere i Sagen. Da Rose havde besvaret ham det forste med TNey; og det sidste med: at til hans Græmmelses Forogelse var han næsten overtydet om, at Moderen havde overgivet sit Barn i ForforerensHænder,og

forerensHænder,ogat Violon Jacobsen¹) formodendtlig havde været med i Spillet, saa spurgte Greven: om der da Medens hun havde været borte, siet ikke var giort noget Skridt til at formilde ham uden det anforte Brev fra hans Daatter? Saa fortalte Rose de Tilbud, som ham var giort ved Greve Ahlefeld, og hvad han havde svaret. De har handlet, som De burde, sagde Moltke, og dette VidnesbyrdafDeres Hierte bor tillige blive Dem Borgen for, at den beste Konge vil lade Dem vederfares Ret. Derpaa kom Rose frem med sin Ansogning, som den anden tog imod med de Ord: Jeg skal overlevere den til hans Mayestet,endskiontdet i visse IVlaade er unødvendig, da alle behorige Ordrer allerede ere underskrevne. Han er for om en Fader for sit Folk, at han ikke skulde fole en Faders ganske Smerte ved saa betydelig en Leylighed. Han har befalet mig at sige Dem i hans Navn, at De maa soge at sætte Deres Sind i Roelighed, at Sagen ikke meere er Deres, men hans, og at alt hvad De har at iagttage er dette, at De stedse siger hvor De gaaer hen, paa det man strax kan finde Dem, og i fald man skulde foretage noget videre til at formilde dem, da ufortovet at lade mig det vide.

Da han havde fortalt mig dette, og udladt sig med den Trost han havde funden i den Deeltagelse, hvormed Moltke havde formanet ham til Roelighed, var det Tiid, at han skulde paa Krigs Directorio med sin Klage. iMedens han var der, kom Grev Ahlefeldt til mig, og med mange smiggrendeComplimenterbadmig for Himmel og Jords Skyld,

---

1) Overskou D. Skueplads har ikke nogen Violon Jacobsen (men Oboe), fra en senere Tid har jeg funden Hofviolon Jacobsen boende i Landemærket 101.

at staae ham bie i at rædde Greve Laurvig fra Ulykken der svævede over hans Hoved. Jeg svarede ham derpaa, at saa megen Glæde det end var mig, at biedrage noget til en andens Vel eller Frelse, saa lidet kunde jeg udrette her; thi for det forste vare mine Kræfter meget jntet betydendeogdernæstvar Sagen af en slig Beskaffenhed, at Velanstændighed, Religion, og det jeg skyldede mig selv og min Ære forbod mig at foretage det mindste til FordeelforGreven.Han indvendte derimod, at den almindeligeHoyagtelse,somjeg havde erhværvet mig hos alle, og som jeg nod af enhver i en fordobblet Grad, der var saa lykkelig at kiende mig ved Omgang, maatte nodvendig være endnu stærkere hos de Theatralsle Personer, der selv tilstode, at de skyldede mig uendelig meget og i Folge derfor maatte jeg ogsaa kunde formaae meere hos Rose, end noget andet Menneske. Uden at lade ham tale ud faldt jeg ham i Ordet og sagde: Og saa skulde jeg for at stadfæste den Agt, som De smiggrer mig med at man bærer for mig, benytte mig af en Faders maaskee for vidt drevne Erkiendtlighed til at formaae ham til at overgive sin Daatter til Skiendsel og et syndigt og fordærveligt Levnet? Dette bittre Sporgsmaal giorde ham lidet forvirret,menhanfattede sig og svarede, at jeg tog hans Ord i en vrang Meening fordi jeg ikke havde hort ham ud til Ende, at det han onskede jeg vilde anvende min IndflydelseoverRosei var, at formilde hans Hierte imod hans Daatter, at Frygten for hans Behandling var det eneste, der holdt Laurvig fra at levere ham hans Daatter, og at han heller vovede det yderste, end gav hende i hans Vold, uden han lovede, at alt det forbiegangne skulde._være forglemt og forladt. Den sande Dyd, lagde han til, er aliene streng imod sig selv, den behover ikke andres Feyl

til et Skiul, den formilder derfor heller end den opirrer, den finder meere Fornoyelse i at undskylde end anklage, og De kan umuelig svare til den Caracteer, som alle deres Venner og især Bornemann*) har tillagt dem, dersom de ikke i deres Hierte ynkes over den arme Pige, og paatagerdematblive hendes Talsmand hos en opbragt Fader. — De har ret Herr Greve, at jeg ynkes over en ulykkelig forblindet Pige, der af sin egen Moder er styrtet ned i en Afgrund, som hun ikke kan hielpes, men maae rives op af. Min Medynk over hende er saa stor, at jeg vilde udstaae en smertelig Sygdom om hendes Daarlighed derved kunde blive ugiori, men da denne Medynk er. avlet af Pligt og ikke af Skrobelighed, saa forbinder den mig tillige, at biedrage alt mit til, at hun kan komme til at indsee og rette sin Vildfarelse. Endskiondt hendes Fader elsker hende for hoyt til at hun behover nogen Talsmand hos ham, saa er ijeg) dog villig til at blive det i Ordets egendtlige Bemærkelse. Men forstaaer De derunder, at jeg skal overtale ham til at beholde sin Daatter i sit Huus, og give hende under sin Moders Varetægt paa nye, saa er jeg saa lidet at bevæge dertil, at jeg meget meere tilstaaer Dem, at dersom han gior det, saa har han sat sine Been for sidste Gang i min Stue, siden jeg da foragfer ham, som een, der offendtlig har forskudt ligesaa prægtige, som uanstændige Tilbud, for at give sig Anseelse af en rekierhedhansHierteikke men enten lonlig tog imod mindre, eller var for taabelig til at indsee, at Omgangen ham uadspurgt blev fortsat. De kan ikke nægte Herr Greve, at mine Grunde og Slutninger ere rigtige, og da de dervedtilligeindseerhvor umueligt det er for mig at blande

---

1) Generalauditør.

mig i denne Sag, saa maaß De ved nogen anden Leylighed forskaffe mig den Lykke at viise Dem Prover paa min Floyagtelse. Saa gior det da, sagde han, ved at overtale Rose at komme til mig i Eftermiddag, jeg har forgieves ladet ham bede, jeg har sogt ham, og han har ladet sig nægte, men maaskee afslaaer han Dem det ikke, dersom De vil anmode ham derom. — At han gior det, tor jeg ikke love, men jeg vil soge at overtale ham dertil, det forsikkrer jeg Dem ved min Ære. Jeg kunde og saa meget desto tryggere giore det, da det ikke meere stod i Roses Magt at lade sig overtale.

I den Tid Greve Ahlefeldt var hos mig, havde Rose været med sin Klage paa Krigs Directorio^q), og nydt en ganske udmærket Modtagelse. Hauch var kommen ham i Mode ved Doren, taget ham ved Haanden, og bevidnet hvor ukiert det var ham at see ham i saa smertelig en Begivenhed, med det Tillæg, at enhver retskaffen Fader var pligtig at giore hans Sag til sin. St. Germain, som ikke kiendte ham, spurgte hvem det var, og da det blev sagt ham, gik han til ham, og bad ham paa sit brækkede Tydsk at være roelig, de havde forefunden en Kongelig Ordre, hans Sag angaaende, som allerede var i Expeditions Contoiret.

Da han efter mit Forlangende gik til Greve Ahlefeldt, takkede han ham for hans Komme, men sagde tillige at den ikke meere kunde gavne ham, siden Greve Laurvig var arresteret ved en kongelig Ordre og Falkenskiold blev sogt i heele Byen for at bringes til Hovedvagten, og at to Capitainer vare i hans Qvarteer for at forsegle alle hans

---

1) St. Germain var Præses i Krigs Directoriet, og Generalmajor A. Hauch var et af dets Medlemmer.

Papiirer. Men endskiont Ordren var kommen for to til Regimentet, og de to Capitainer i den Tiid havde sadt i hans Qvarteer og ventet paa ham, saa kunde dog ingen finde ham. Hen imod Syv kom han paa Apartement, men i det han kom ind, blev Molthe ham vaer, og sendte den vagthavende Officier imod ham i Kongens Navn at befale ham at forfoye sig hiem. Rose var endnu hos Greve Alilefeldt,da han ved Politie Adjudenten blev kaldet til Politiemesteren,der skulde forkynde ham sin bekomne Ordre, som bestod deri, at han strax skulde forfoye sig til Greve Laurvtg, i Hans Mayestets Navn forlange Jomfrue Rose udleveret, og saa fremt han adlydede da strax at melde det. Men dersom han derimod nægtede at have hende, saa maatte han med sine Folk besætte alle Ud- og Indgangesaaledes, at ingen kunde komme ud elier ind uden at de saae dem, og maatte han bruge saa meget storre Forsigtighed, som hans Embedes Forliis stod derpaa, om hun,, uden at han vidste det og hvor hun blev bragt hen, kom ud af Huuset. Naar disse Anstalter var foyet skulde han imod tie begive sig til Greven igien og sporge om han vilde efterkomme Hans Mayestets Befalning, vægrede han sig derfor, skulde dette Sporgsmaal igientages ham Klokken Biiom Morgenen derpaa, og Horn indberette hans tagne Beslutning.

I hvor alvorlig Sagen end blev tagen, var Laurvig dog dumdristig nok at paastaae, at han ikke havde hende; hvorpaa heele Huuset blev omringet af Politie Betienterne. Imellem Nie og Tie fik Faderen et ,Brev fra sin Daatter, som man uagtet den offecterede enfoldige eller uskyldige Stiil let kunde see var opsat af en lurist, og i Forhoret tilstod hun, at det var conciperet af Anchersen') og var

---

1) J. J. Anchersen, blev Assessor i Højeste Ret 1770, var forhen Højeste Rets Advocat.

reenskrevet af hende. Da Morgenen kom, var Laurvig endnu lige saa trodsig eller afsindig som han havde været Aftenen forhen, og saa nodig, som Horn end vilde, maatte han dog melde Moltke det. Han bad ham bie, medens han gik ind og berettede Kongen det, og indhentedeBefalning om hvad der videre skulde foretages. Noget efter kom han til Horn igien, og sagde, at han imellem Et og To skulde for sidste Gang igientage sit Sporgsmaal til Greven, og saa fremt han da blev ved sin Ulydighed, maatte han strax indmelde det skriftlig, og ikke vige fra Greven for end han fik nærmere Ordre om hvad der skulde foretages. Henimod Klokken Tie fik Greven et Brev i Kongens Navn, hvori han forkyndte ham, at det var hans alvorlige Villie at Jomfrue Rose skulde udleveres, at han af særdeles Mildhed og Naade endnu vilde forunde ham Tiid til at overveye sit eget Beste til Klokken To, men dersom han vedblev i sin Ilaardnakkenhed, saa maatte han belave sig paa en Behandling, som aldrig var hort eller seet, under den Oldenborgske Stammes Regiering, og hans meere end velfortjente Straf skulde blive et rædsomt Exempel paa hvad Enevolds Magten var, naar Trodsighed og Ulydighed tvang den ommeste Lands Fader til at giore Brug af den.

Dette Brev virkede saa meget, at Greven da Horn kom overleverede hende i hans Ilænder. Jeg saae hende da han kiorte hiem med hende, og strax efter var Rose bleven kaldet op paa Slottet. Da han kom ind til Moltke sagde denne ham i Kongens Navn, at hans Daatter var i Horns Huus, og at han havde faaet Befalning med ham at udvælge et Sted hvor hun kunde være i Sikkerhed til Sagens Ende, og saaledes at ingen af alle vedkommende kunde faae hende i Tale undtagen hendes Fader. Han

skulde tillige minde ham om, at da Kongen ved sin Myndighed havde revet hende ud af hendes Forførers Ilænder, saa paalagdes det nu ogsaa ham, at tage de Mesurer, der vare tienligst at bringe hende til at indsee, at hun havde feylet, og rive hende af de Snarer hvori hun var bleven hildet, da hans Mayestet altsaa burde og vilde være den revsende Fader til Forbedring, saa maatte Rose viise sig (som) den trostende, der vilde forlade og forglemme, og ikke i den forste Bevægelse af en krænket Ære og Kierlighed foretage noget, der kunde efterlade sig en smerteligere Erindring, end den ham vederfarne Fornærmelse, hvori han havde intet havt at behreyde sig selv.

Tilstaae mig, min Beste og værdige Ven, at dette eene Træk afbilder vor tilbedede Fredericks magelose Hierte. Hvilken Omhue, hvilken Forglemmelse af sin Hoyhed for at aabne en ringe og übemærket Undersaats Hierte for Vellysten af faderlige Folelser, kalde sig selv den revsende Fader, for at han skal viise sig den omme og ved Fader Navnet tillige give ham Forvissning om, at hun ikke skal blive revset i Vrede. Havde Moitke endog ingen anden Fortieneste, saa maae hans Fiende selv tilstaae ham, at han var en troe Fortolker af sin Herres varme Menneskekierlighed, at hans Hoyhed og Værdighed aldrig var ham i Veyen til at udtrykke den, endog imod den allerringeste, at han med den utrætteligste Taalmodighed anhorte de uriimeligste Begieringer og Klagemaal, og sogte aldrig nogen anden Ære deri, end at det var Kongens Villie, at den ringeste Undersaats Suk skulde bringes til ham.

Med hvilken Folelse af Taknemmelighed Rose gav ham Lofte derpaa, som han udtrykkelig forlangte, kan de let forestille sig, hvorpaa han sagde, at han, for at give ham Leylighed til at sætte det i Verk, ikke vilde opholde ham

længere, men at han maatte komme Dagen efter igien. Forend han lod ham gaae, bad han ham endnu engang at have for Oye, Naar lian saae sin Daatter, at den trædskeste og meest udlærte Forforer havde lag-t Garn for hende, og at hun var ble ven indviklet i det af den, som Guds og Naturens Lov forbandt hende til at fæste en uindskrænket Tilliid og Fortroelighed til.

Noget efter at Greven havde viist Lydighed, skrev han Kongen til, og bad paa det ydmygste om Naade og ikke om Ret, og anforte til sin Undskyldning, at Frygten for Faderens Behandling med Daatteren havde bragt ham uden for sig selv og næsten giort Tiarn afsindig, og hans Aarsag dertil var velgrundet, da hun var hoy frugtsommelig, og folgeligen en haard Medfart let kunde koste baade Moder og Barnet Livet.

Den 2041 var hun kommen til Horns, og da han ingen Steder vidste hvor hun med Anstændighed kunde være saa beholdt han hende i sit Huus, og hun deelede Seng med hans ældste Daatter. Den 21 if bekom han en Ordre at forhore alle de i denne Sag indviklede Personer af hvad Stand og Vilkor de end vare, og under hvad Forum de end horte, og indsende alle de anstillede Forhorer til Canceliet, for at foretages i Cancelie Collegiet, hvor efter hans Mayestet med Tiltrædelse af Geheime Comeillet vilde umiddelbar domme i den.

Den 22£| begyndte altsaa Forhoret over Jomfrue Rose, hendes Fader forestillede en Art af Actor i det, og fik Qvæstionerne af Moltlce med den Tilladelse atfoyedetil, som han fandt for godt. Det forste Sporgsmaal der blev giort hende var om hun var frugtsommelig? Hun svarede derpaa med en virkelig eller paatagen Uskyldighed, at Greven havde sagt det. — Hvor langt hun da var kommen i den Tilstand?

Men da hun hverken vidste eller forstod sig derpaa, saa blev det næste Sporgsmaal, hvad Tid da der var begyndt saa fortroelig en Omgang imellem hende og Greven, at den kunde drage Frugtsommelighed efter sig? og derpaa bekræftede hun paa det hoytideligste, at s,aa reen og übesmittet,som hun var kommen paa Jorden, saa reen havde hun den 1 VJL forladt Theatret, og at hun folgelig ikke heller kunde være frugtsommelig uden fra den Tiid af. Dette Udsigende blev sendt til Grevens Erklæring, og han bekræftededet.

Saa god, saa villig, som den elskede Friderich var at tilgive den storste Forbrydelse imod ham selv, saa snart man tilstod sin Feyl og tog Tilflugt til hans Naade, saa opbragt og forbittret blev han, naar han kom efter, at nogen havde vovet at forebringe ham Usandheder. Denne Feyl straffede han paa det haardeste og strængeste, hverken Afbigt eller Tilstaaelse kunde formilde ham, og dette var den eneste Leylighed, hvorved man kunde faae Anledning til at troe, at hans Faders Uforsonlighed var kommen til Sonnen. Det vil altsaa heller ikke falde Dem forunderligt, at hans Vrede mod Greven voxede, da hans egen Tilstaaelse tydeligen lagde for Dagen, at han havde dristet sig til at undskylde sin viiste Ulydighed med en aabenbare Usandhed.

Hensigten med at forsegle Falkenshiolds Papiirer, var allene at faae det Document, som han havde viist Rose og sagt at dets Indhold skulde tilfredsstille ham, naar han vilde være fornuftig, men det fandtes ikke, og Falkenskiold sagde, at han endnu samme Nat havde flyet Greven det igien. Man forlangte vel, at han skulde giore Rede for dets Indhold, men han blev ved, at det var ham übekiendt. Lige saa forgieves var ogsaa al den Moye man gav sig for

at opdage den Deel, som Moderen havde havt i denne Handel, thi endskiont man ikke maae tale andet end vel om dode, saa troer jeg dog, at Horn havde megen Deel i den Overeenstemmelse imellem Jomfrue Roses og Grevens Forklaring angaaende Bekiendtskabets Begyndelse og Fremgang.Hoglandt,Steffensen, Marchals Folk, vor Tiener og endeel andre bleve afhorede, den Forstes Uskyldighed saaes tydeligen, han havde lige saa lidet vidst hvad der skulde gaae for sig, som Rose vedste det, og da han mærkede det, sogte han af blot Medynk over en Faders Fortvivlelse at troste ham saa got som han kunde i en Ulykke, som ikke meere stod til at forekomme. Steffensen sogte vel at brænde sig lige saa hvid, men det lykkedes ikke; Marchals Folk sagde, at de havde været nodsaget til at nægte, at Rose var der, siden de ikke vedste hvem der var paa CapitainFalkenshioldsVærelser, og kun kunde svare for deres egne Giester. Alle Forhorerne kom altsaa ind Ugen for Palme Sondag¹) og Onsdagen efter Paasken (10 Apr.)²) kom Dommen ud, den lydede saaledes: Greven skulde for den Forargelse han ved sit skammelige Forhold havde givet, betale tie tusende Rigsdaler til gudeligt Brug; til Jomfrue Rose, hvis Leve Brod han havde forspildt 200 Rdlr. aarligen saa længe hun var ugift, men naar hun giftede sig med sin Faders Samtykke, skulde han engang for alle betale hende 3000 £*£• til Medgift. Og til en lignende Erstatningforden Græmmelse hun havde foraarsaget Rose₇ der i den heele Sag havde viist sig en ærekier og retskaffensFader,skulde han betale ham 300 TJk aarligen saa længe han levede, og efter denne Doms lovlige Forkyndelse ufortovet forfoye sig til sit Grevskab, og ikke understaae

---

1) Palme Søndag .31 Marts.

2) Første Paaske Dag 7 Apr.

sig at forlade det uden særdeles Kongelig Tilladelse, Men
i den korte Tiid han blev her, skulde den ham forkyndte
Arrest vedvare.

For at give Jomfrue Rose Tid til at indsee og overveye hendes begangne Uforsigtighed i at laane Oret til en gift Mands Overtalelser, skulde hun opholde sig i to Aar paa Landet i en geistlig Mands Huus, der hver Fierding Aar skulde indsende en eedelig Attest om hendes Forhold, og naar de vare saaledes, at man havde foye til at troe at Ungdom og Übetænksomhed og ikke en letsindig Tænkemaade havde været Aarsag til hendes Feyltrin, saa skulde det efter de benævnte to Aars Forlob allene staae i hendes Faders Magt at bestemme hendes Opholds Sted etter hans eget Gotbefindende.

Capitain n alken shiold skuide for den Mistanke han havde paadraget sig om at være Medvider og Mellemhandler i et saa nedrigt og skammeligt Foretagende paa 9 Maaneder degraderes til Musgueten og det ovrige af hans Gage falde til Krigs Hospitals Cassen. Comandeur Hoglandt have en offendtlig Advarsel om at bruge meere Forsigtighed i at vælge sine Sælskaber og Comandeur Capitain Steffensen for sit Forhold og brugte Talemaader en alvorlig Irettesættelse for det samtlige Collegio, og i Adjudanternes Paahor.

Denne Dom blev fuldbyrdet til Punct og Prikke undtagenFalkenskiolds Degradering. St. Germain giorde en Forestilling, at denne Straf ved den nyere Indretning med Kongelig Aprobation var afskaffet, og derimod tilkiendt Arrest paa den nærmeste Fæstning, og Underholdning efter Forseelsens Beskaffenhed, hvorpaa han blev sat i Citadellet paa de 9 Maaneder med Musqueteers Traktement. Steffensen fik sin Irettesættelse af Admiral Hoppe, og det ikke alleene

tydelig og forstaaelig, men endog af en Længde, der næsten
tog en halv Tiime bort.

Jomfrue Rose kom i Huuset hos en Præst paa Wall'de,
alle de Nips, som hun havde bekommet af Greven bleve
solgte, og Pengene leverede i Ober Formynderiet.

Greven vilde gierne forhalet sin Afreyse og skrev derfor til Canceliet, at da ingen vis Tiid var bestemt til hans Afreyse, om han da ikke kunde oppebie sin Daatters Baronesse Billows Nedkomst, der vedste sig ingen Tiime, for at skaane hende for Skilsmissens Bitterhed i en Tilstand, hvor stærke Sinds Bevægelser kunde have saa farlige Folger. Men Canceliet svarede ham tort og kort, at det umueligt kunde troe at en Mand, der stod i saa vigtig en Post, som han, var uvidende om, at det Udtryk: ufortovet bemærkede tree Gange 24 Tiimer efter hvis Forlob han maatte begive sig paa Reysen, som han da ogsaa giorde.

Da Rose takkede Gonseillet havde han den besynderlige Naade, at Rewentlow underholdt ham meere end en heel halv Tiime, om det skulde være et besynderligt Agtelses Tegn, eller om det var Nysgierrighed for at udlokke om han virkelig kunde have skrevet det, der kom ind i hans Sag det veed jeg ikke, men det veed jeg, at Laurvigs franske Brev uden Navn, var noget saa uselt baade i Tanker og sammenfoyelser intetsigende Toy, at man neppe kunde drage Menneskelig Begreb ud af det, og folgelig en meget ringe Fortieneste at glimre ved Siden af det.

Hvad der i særdeleshed biedrog til at giore disse Ansogningervirksomme og beromte var at alle de i hvis Hænder de korn, fandt noget ganske andet i dem end de ventede sig, det aabnedes med Forestillingen om Raab over tilfoyet Spot og Vanære og Skrig om Hævn og Straf, og

(de) bleve ikke andet vaer, end en Faders inderligste Bedrov«lseover et kiert Barns Forforelse, og en af væmodige Taare ledsaget Bon om Hielp og Biestand til at opfylde den storste og helligste Pligt, den at rive sit Kiod og Blod af Lasternes Afgrund. Det uventede heri overraskede enhver, Naturens Stemme raabte oveiiydt i en hvers Barm, og den Bevægelse, som den opvakte, blev holdt for Virkningen af det de havde læst, og Slutningen den, at det var ypperligt skreven. Endog den gamle Bernstorf da Rose takkede ham for den Naade og Iver hvormed han havde antaget sig ham, svarede: De har jntet at takke for, De maae have været vis paa det, som er skeedt, Deres Paastand var saa billig, og grundede sig paa saa ældgammel en Ret, at Barbarer ikke havde kundet nægte dem den, end sige en Konge, der soger sin Ære og Lyksalighed i at være den ommeste Fader for sit Folk.

Det sikkreste Beviis paa, at ingen vedste hvad der ved disse Ansogningers igiennemlæsning rorte ham saa stærkt, var det, at ingen faldt paa, at de vare skrevne af et Fruentimmer, i hvor stærk de end bare et Kions Stempel, hvis stærkeste Vaaben er Bonner og Taare, og som ved Sagtmodighed udretter meere end Kiempe Styrke formaaer.

Imidlertiid sat Udfaldet af denne Sag enhver i Forundring: Afstanden imellem Greve Laurvig og Acleur Rose var saa umaadelig stor, at ingen ventede sig, at en Fornærmelse af den Forste imod den Sidste engang kunde komme i Betragtning,end sige afstraffes, og det ikke allene den almindelige[lob, der blændes af Ho'yhed og Fodsel, men endog fornuftige og retsindige Mænd vare af den Meening. Bornemann kom til mig i een af de Dage, da Rose skrev sine Ansogninger hos mig. Da vi to vare gaaet ind iet andet Værelse, sagde han til mig: Jeg beklager den ulykkelige

Mand, jeg kan foreslille mig hvad det er han skriver, og han maae giore det for at redde sin egen Ære, men det bliver vel og heele Nytten deraf. Hvad Satisfaction kan han vente at faae af en Greve Laurvig; thi hvor forbittret man end er paa ham, hvor gierne man end onskede at lade ham fole det, saa gielder det dog ikke saa snart om en Forurettelse, der er tilfoyet en Ringere, forend de Store stikke Hovedet sammen, og anseer det, som en Vanære for dem, at slig en Forbrydelse blev paatalt. Han venter ingen Satisfaction, min Ven, svarede jog, han beder hverken om Hævn eller Straf, men Indflyder med Bon og Taare om Biestand til at rive sin Daatter los fra Lasterne og hæmme Forhærdelsen i dem. Knebet er artigt nok, svarede han, ved at tie om Hævn og Erstattelse, dysser han maaskee Stoltheden i Sovn, saa at Forbrydelsen bliver straffet naar de allene troer af hævne den Vanære hans Slægtninge og Jevnlige har af hans Forhold. Og som han sagde gik det og.

Den eneste virkelige Fortieneste, som jeg kunde tilegnemigi denne Sag, var, at jeg holdt Hose fra at skrive et Brev af det Indhold, som Horn foreslog ham, siden der var store Formodninger om, at man havde giort det Brug deraf, som jeg befrygtede. Etats Raad Bager¹} og Anchersen vare meget gode Venner, den sidste var overmaade forlegenforat faae at vide hvem der havde conciperet det Brev, som De har med JVo. 1. og bad Bager meget indstændigderom.Denne, som kom meget ofte i vor Huus, troede at faae nogen Underretning derom hos mig, og engangvivare allene, spurgte han mig derom. Jeg sagde, at saa vidt jeg vedsle, saa havde Rose skreven alting selv. Det er umueligt, sagde han, at en Mand i den forste Heede og Forbittrelse kunde skrive med den Moderation, og en

---

1) Sekretær i Danske CanceJli.

saa bidende Phlegma, at Anchersen var bragt ud af sit heele Anlæg. Da jeg mærkede, at Bagers Hensigt var at udfritte mig, saa besluttede jeg at vende hans egne Vaaben imod ham, og ved en paatagen Uvidenhed, at faae udlokket af ham hvad han vedste. Med den troeskyldigste Mine spurgte Jeg ham, hvad det var for et Drev, og naar det var skreven? Han syntes meget forundret over at jeg ikke vedste det, men jeg svarede ham: at han let kunde forestillesig,at naar Rose var kommen til mig, jeg da meere havde sogt at adsprede og opmuntre hans Sind ved at bringe fremmede Ting paa Bane, end at lede ham ind i en Materie, som han tænkte alt for meget paa. Da skal jeg, sagde han, sige dem, hvad Anchersen har sagt mig, og beviis mig saa den Tieneste ved Leylighed at sporge Rose derom, saa siger han dem det vist. Jeg lovede det, og han blev saaledes ved; Da Rose slet ikke vilde hore eller lade sig bevæge af de Herrers Grunde, som aabenbarede ham Hensigten af Giestebudet, saa grundede Laurvig og Horn deres storste Haab paa, at Rose i den forste Heede enten skulde forlobe sig personligen imod Greven hvorpaa han nok sulde faae Vidner, eller og skrive ham noget til, som de kunde holde sig ved. Dette sidste troede Greven at være skeedt, da han om Onsdagen, som Bortforsien var skeedt om Mandagen, fik et Brev, der vel syntes hofligt, men hvori han blev skieldt for et nedrigt og skiendigt Gemyt, som hoyligen forbittrede ham. Han sendte strax Bud efter Anchersen, og da denne kom fortaltehanham hvilket formasteligt og ærerorigt Brev han havde faaet. lo meere ærerorigt io bedre, sagde Anchersen, desto tryggere er vi paa at faae Karlen til at dandse efter vor Pibe; five mig altsaa kun Brevet. Men da han havde læst det, sagde han: Gid Fanden fare i den, der har skrevet

det, for Ph(l)egma den har havt. De maae putte SkieldsordeneiLommen, og takke for dem oven i Kiobet, Dette vilde Greven paa ingen Maade i Hovedet, forend Anchersen viiste ham, at det var saaledes sat paa Skruer, at han ikke kunde tilegne sig Skieids Ordene, uden at hekiende sig for Rans Manden, og gior de det, saa maatte Dommeren finde den forste Forbrydelse storre end den sidste, og i Aarsagen finde en tilstrækkelig Undskyldning for Virkningen. Nogle Dage efter kom Bager igien for at spo'rge, om Rose havde sagt mig det, og jeg svarede, at da jeg havde spurgt ham derom, havde han dyrt og helligen bekræftet, at den der havde skrevet det eene, havde skrevet det andet med. Det samme siger Luxdorpf, sagde Bager, og der seer man hvor ulige Sinds Bevægelserne virke. Rose, som ellers er meget hæftig, gior en nagende Kummer sagtmodig og vaersom.

De fleeste holdte for, at Laurvig havde blot paa Pungens Vegne maattet betale denne Lyst for dyre, siden meget faa vidste, at det, som han maatte bode sin Forseelse med just udgiorde det, som Ahlefeldt paa hans Vegne vilde kiobt Daatterens Skiendsel af Faderen med.

Har jeg været for vidtloftig, min Beste, saa er det skeedt i den beste Meening, og fordi intet Menneske veed denne Sags heele Sammenhæng saa no'ye som jeg; thi hvad Faderen veed derom, veed jeg fuldkommen saa noye som han, men hvad andre, lige indtil Baronesse B(iilo)w har sagt mig des angaaende veed han ikke, da jeg stedse, har skyet at tale med ham om en Sag, der trods dets uventede Udfald, stedse maae være ham en smertelig og übehagelig Erindring.

Da mit Papiir tillader det maae jeg meddeele Dem en
Anecdote, som endskiont den ikke egendtlig horer til denne
Sag, dog staaer i en slags Forbindelse med den. I den

Tiid da Christian den 7£j sværmede om Aftenen omkring paa Gaden i sin Lobers Selskab, kom Lysten over ham at see Jomfrue Rose, som han bildte sig ind maatte være en stor Deylighed, siden hendes Tilbeder havde vovet saa meget for hendes Besiddelse. Loberen, som vidste hvor Rose boede, forte ham derhen, bankede paa, og sagde der var nogen, som endelig skulde tale med Jomfruen. Da Pigen sagde det, gik Moderen ind og lukkede op, men da de to fremmede vare komne ind, gav den Fornemste sig til at besee hende, og da han blev vaer, at det ikke var hende, som han havde forlangt at tale med, saa sagde han: Hvad vil hun, der har io ingen spurgt om hende, gaae sinVey. og send mig strax sin Daatter hid, jeg behover ingen Rufferske. Hun som var en indtændt arrig Aand, begyndte, endskiont hun kiendte haga, at sætte Næverne i Siden, og vilde til at holde ham en Gammel Strands Præken, da Loberen tog hende til en Side og sagde: at det var Kongen, og hun maatte adlyde. Hun giorde saa, Jomfruen kom ind, han besaae hende fra Top til Taae, og spurgte derpaa om hun var den Jomfrue Rose, som Laurvig var bieven forviist for? Da hun bejaede det rystede han Hovedet, og spurgte: hvem der spillede paa Olaveerf — Jeg — Spill, hun giorde saa, og da hun spiller overmaade vel, saa horte han noget paa hende, hvorpaa han sagde: Ja, det er dog noget, og lob ud af Doren. Paa Trappen sagde han til sin Selskabs Broder: Fy, fy! jeg har ynket Laurvig, men nu seer jeg, at han var en Nar, der vovede saa meget for slet jntet. Saaledes som jeg har fortalt dem dette Optog, har jeg faaet det af Faderen, og anden Borgen kan jeg ikke stille Dem for dets Troværdighed.

Lev vel, min velsignede lohan, og bliv saa uforanderlig
som jeg, saa lever og doer jeg din lykkelige

Dorothea.

Bilag. No. 1.

Naadige Herre!

Jeg vender mig til Dem for at faae Oplysning i eu for mig meget betydelig Sag; siden det var efter naadige Herres Begiæring, at jeg i Mandags Aftes indfandt mig i et Sælskab hvor mig af Capitain Falkenskiold blev leveret et Brev, som det nedrigste og infameate Gemyt maae have skrevet, og hvori mig blev berettet, at et Creatur, som jeg har elsket med den omineste Kiærlighed, ikke meere var i min Vold. Saa uværdig, som hun end er, til at bære mit Navn, saa forlanger jeg dog at have hende tilbage, og siden Hr. Falkenskiold ikke alleue begiærede Svar paa det lumpne Brev men endog foregav at have et andet aabent Papiir, som gav ham Magt til at forklare mig Tingen noyere, naar jeg vilde erklære mig efter Sælskabets Meening, og han derpaa, da jeg forkastede det med den Foragt, som det fortiente, forst spærrede Dorene i for mig, for at forhindre, at jeg ikke skulde komme ud at soge den undvigte eller bortstiaalne Ulyksalige, og siden stod op i Vrede, gik ind (i) et andet Værelse, og bad de andre Herrer at tale mig til rette, saa maae han, nemlig Capitainen nodvendig vide hvor hun opholder sig. Jeg haaber altsaa, at De, naadige Herre, ved ham vil skaffe mig hende tilbage igien, paa det min Opforsel mod hende ikke allene kand retfærdiggib're mig for heele Verden i ikke at have været Medvidere i saa skammelig en Gierning, men hun blive til en Advarsel for andre ligesindede Born, hvorved andre Fædre kand befries for den smertelige Kummer, som jeg nu maae doye. Jeg haaber saa meget meere, at naadige Herre, vil være mig behielpelig heri , som jeg helligen forsikrer at aid Verdens Rigdom ikke kand erstatte mig min Forliis, eller holde mig fra dette mit aller alvorligste Forsæt at have hende herfrem hvor hun end stikker. Jeg udbeder mig Deres naadige Svar skriftlig til i Morgen og forbliver med storste Uuderdaiiighed.

JVa 2. En udi den dybeste Elendighed og Bedrovelse nedstyrtet Fader, seer sig nodtvungen for det Hoylovlige General-Kr\gs-Directorii retfærdige Jndsigt at frembære denne sin væmodigste og med uendelige tusende Taare ledsagede Klagemaal over den hannem af en herudi Staden sig opholdende Capitain Falkenskiold (udviste) uartige og meget uanstændige Begegnelse, som bestaaer i folgende:

Mandagen den 111^ hujus bliver jeg om Aftenen paa det Kongelig Danske Theatro af hans HSygrevelige Excellence Hrr Greve af Laurvigen inviteret med hannem at soupere til Marechal(s) og siden jeg i den sidste Comedie intet havde at bestille, og S. T. Greven sagde ey at ville opholde sig paa Skuepladsen for at see samme sidste Comedie eller Balletterne, befalede Hand mig, saa snart som mueligt at indfinde mig, hvilket jeg og underdanigst adlydede. Jeg kom altsaa i et Sælskab, som bestod af de tvende Herrer Curamandeur Capitainer Hogland og Steffensen samt ovenmeldte Hr Capitain Falkenshiold. Lidet der efter indfandt Sig S. T. Greve af Laurvigen, som strax erklærede, at det giorde ham ondt Han ey kunde blive der, siden Han var bleven andsagt til Hans Mayestets Kongens Tafel. hvorpaa Greven et Qvarteérs Tiid efter tog bort. Soupeengik da til den sædvanlige Tid for sig. Langt ud paa Aftenen indfandt sig en Dornestiqtie hos Capitain Fallcenskiold ved Bordet med en Compliment fra Greven, som undskyldte sig ey at kunde have den Ære at see Selskabet , som Hand ved sin Bortgang havde lovet, siden en viss Minister paa Slottet, da Han var staaet op fra Kongens Tafel, havde overtalt Ham til at blive hos sig: lidet derpaa gaaer CapitainFallcenskiold ud af Doren • og strax kommer ind [ind] igien med nogle Papiirer i Haanden, og siiger til mig: her er et Brev til Dem. Hvorpaa han flyer mig et Brev forseglet med det Falkenskioldske Vaaben, og Udskrift til Hrr Rosse, bad mig brække og læse samme. Da jeg nu blev vaer at Brevet var uden Underskrift og i det franske Sprog, samt ved at giennem læse den forste halve Siide erfarede at der var en

meget skammelig Gierning udovet imod mig ved det at min Datter fra mig var bortrobet, blev jeg uden for mig selv, kastede Brevet fra mig i storste Vrede og spurgte hvem der havde skrevet dette infame Brev, hvorpaa han, Capitainen svarede:Læs kun Brevet igieimem med Koldsindighed, jeg skal have endeligt Svar derpaa, og naar De svarer som De bor og jeg formoder, da skal dette Papiir, pegende paa et aabent Document, som laae ved den venstre Siide af hans Tallerken, forklare Dem fra hvem Brevet er, samt tillige fornoye Dem. Hvorpaa jeg blev meget forbittret, sprang op fra Bordet, tog min Hat og Kaarde og vilde gaae hiem for tilfulde at forsikresom min Ulykke, men blev med Magt holdt tilbage med dette Tillæg: Det nytter Dem ey; thi hun er allerede ikke meere i Deres Vold, og jeg slap ikke heller los forend det ganske Sælskab omtrent Klokken to op brod. Ja jeg har tilligesiden erfaret, at da min Datter blev savnet hiemme, og man erfoer hos nogle af de Theatralske Personer, at jeg var hos Marecfhjal, er jeg meere end 10 Gange bleven sogt der, men idelig fornægtet at have enten været der, eller at være der uagtet samme Personer paa Gaden har hort mange af de Talemaader, man haver nodt mig til at udstode ved denne voldsomme og formastelige Omgang. Anden Dagen derpaa, som (var) Onsdagen den 13 hvjus, haver jeg tilskrevet S. T. Greve af Laurvigen et Brev, men ey endnu været saa lykkelig at vorde bleven et Svar værdiget, samme Brev folger her hos in Gopia sub littera b, saa vel som det fb'rste af Hr Capitain Falkenskiold mig leverede under littera a.

I denne mig saa uforsvarlig paabragte Ulykke har jeg intet andet Middel tilovers end i dybeste Underdanighed at indflye til det Hoy lovlige Krigs Directorium, at Hoyst samme efter den Dem allernaadigst tillagde Myndighed vilde tilholde Capitain Falkenskiold at giore Rede og Regnskab for denne hans Omgang, samt fra hvem det omtalte Brev og det aabne Document er hannem leveret, paa det jeg derved kand faae min Daatter tilbage, hvilket min Ære forbinder mig til for at

vise heele Verden, at jeg ingen Deel har i slig en skammelig Gierning. Jeg tvivler ingenlunde paa, at naar det HoylovligeDirecto r_'mm forestiller Hans Kongelige Mayestet denne uanstændige Omgang, at allerhoyst samme jo, der er den aller ommeste Fader imod alle sine Undersaatter, lader en forurettet og hoyligen krænket Fader vederfares Ret.

I Forvendtning af en naadig Bonhorelse henlever jeg i
dybeste Underdanighed.

Ko. 3. Monsieur, vous étes un homme d'esprit d'honneur
et de sentiment.

Votre fillié unique (qui merite et possede avec raison le Coeur le plus tendre du plus noble et mellieur Pere de toutes les peres) ma tremblandes charger de vous dire, qu'elle a quitté le Theatre avec bien du plaisir, et que la Severité de son Pere tout contraire å son inclination lui a fait faire ce pas; qu'elie est actuellernent entre des Mains qu'elle aime, que son amant n'est pas du nombre des amants qui n'aimes que legerement, mais que c'est sur L'estime la plus sincere et veritable que son amour est fixe.

Moy Mons:, qui est l'heureux possedeur de ce noble coeur, j'ai l'honneur de vous dire, qu'apres avoir gagneé et atire les sentiments vertueuse de Mad|^L^e votre digne fille, j'ai trouver, que je ne puis vivre sans elle, et pour la tranquillites de mon arne, je devors l'atirer å moy, je me trouve heureux d'avoir dans ma possession une si vertueuse fillie, qui tient toutes les bonnes qualités rassembler du sang paternelle. je ne vous chagrinerai plus sur ce Sujet, mais sans la grande Dose que Madmsje votre fillié possede de Christianisme, vertue, sentiments et force d'esprits, Vous auriés due. (et permette moj de vous dire) merite par votre negligence de perdre ce tresor il'y a long terns, et peut étre entre des mains qui n'auroit point misse le pries de la valeur que je lui connois.

De Vous detuiller ma personne, jesvis un homme a mon
aise (ce son le moindre de vos soussie) jesvis honet homme,
qui pense comme je dois penser. Vos Sentiments me reconnoissepour

noissepourcela, et me reconnoitrons de plus en plus, et de jour en Jour; je ne suis et ne serai jamais dans le cas de pouvoir marier Mad^lJl votre fillie, mais en revenge jesvis å elle seul tout le terns de ina vie, je n'ai demandé, je ne demande,et je (ne) demanderai de ma vie å blesses ny a diminué sa vertue, mais je contenterai de I'admirer toutes les Minuites de ma Carriére.

le mc flatte Mons: de pouvoir parvenir a faire le plaisir a votre fillie et a ma Divinité, de lui procurer le plaisir de pouvoir embrasser son cher pere en peu de terns, ah! quelle et moy seront aux choix de notre coeur de pouvoir continuellement vous voir, vous temoigner, que nous nc vivons ensemble , que pour rendre toute les genres humains jaloux de notre doux sort.

Cela n'arrivera que qu'en vos peines ce diminueron et la felicité de mon Amour augmentera; menager votre santé, n'en faites point de brue, cela est bon a rien, defender a votre femme-d'en faire. Par la fermité que vous aves,

Soyés persuader, que jesens,e_sens, que l'histoire doit vous étre sensible, mais croyes moy, qu'avec prudence et fermité, en suivant mes Conseillies vous aprendres en peu de terns de me connaitre, vous verrez de choses, que vous ne croyés point, et malgré tout votre prejuger, vous serés contentes. Croyez que je ne suis point le derobbeur de votre fillie, mais le Gardien de la vertueuse personne.

Jugés si je ne dois vous aimer, puisque mon attachement
fait une vraie Copie de vous méme.

Je ne puis me nominer, mais avec un attachement la
plus parfaite et distinguer a votre families jesvis et serai de
plus en plus tout a vous.

Den 17 i* Mar: (17)84.

Udsigterne til en nær forestaaende blodig Krig bleve
alt stærkere og stærkere, og med den Tiderne alt værre
og værre: alle klagede, alle vare JMisfornoyede, og man

gik saa vidt, at man i Hoyeste Rets Gangen og paa adskilligeandre Steder paa Slottet, sloge dumme Vers op, hvori man med Trudsler formanede Kongen til at regiere selv, og ikke overlade Herredommet til M(oltke), som ingen holdt sig pligtig at adlyde. Jeg har eyet nogle af dem, og i fald jeg ikke har brændt dem, skal de være Deres *).

To Personer fandt i de og efterfélgende Aar en særdelesLyst i at forfolge Kongen overalt med Angivelser over deres Foresadte, den eene var (en) Justits Raad og Commisariats Skriver ved Navn Holm, og da han uagtet Kongens igientagne Befalning om at blive fra ham, ikke vilde være roelig. saa fik han en Amtsforvalter Post; han undslog sig for at tage imod den under paaskud, at han ikke kunde skaffe den behorige Caution, men fik til Svar, at en Mand, der af Iver og Nidkierhed for Kongens Beste controllerede andres Forhold maatte ufeylbar blive saa paaseendeog noyagtig en Regnskabs Forer at Caution var unodvendig, og af Overbeviisning derom, vilde Kongen blive hans Cautionist. Men hvad enten hans Iver var stærkere naar det gialt om at være Angiver, end at iagttage sine Pligter, eller om en forsætlig Skiodesloshed for derved at hævne sig over sin Cautionist giorde Mangelen i hans Casse Aar til Aar storre, er vanskeligt at bestemme, men Kammeret besværede sig i hoyeste Grad over den og vilde have ham straffet. Saa længe Kongen levede, skeedte det ikke, men han var neppe dod, forend Reventklau lod ham actionere, som den der havde forvansket Kongelige anbetroede Penge. Han blev domt til Fæstnings Arbeyde for sin begangne Utroeskab, men om Reventklau enten selv folede, at denne Haardhed gik for vidt, eller nogen anden forestillede Christian

---

1) Nr. 33? i Manuskriptsamlingcn.

den lU, at en Mand, som hans Fader var bleven Borgen for, og derved tydeligen viist, at han vilde mindre fordre Regnskab af ham, end skille sig ved ham uden at straffe ham, ikke burde behandles med den yderste Strænghed, saa blev Dommen, da den kom til Underskrift formildet, saa at han mistede sit Embede og i steden for den til— kiendte Straf fik han nogle hundrede Rigsdalers aarlige Pension.

Den Ånden var en Commandeur Capitain ved Navn Holst¹), han forfulgte Kongen paa Veyene og overalt, med de ærerorigste Beskyldninger imod Ministerne og det heele Admiralitets Collegto, hans Formastelse gik saa vidt, at han meere end en Gang greb Kongens Hest i TOmmet, naar han vilde vende sig fra ham, hvor ofte Kongen sagde ham, at Angivelser vare ham forhadte, siden Undersogelser af den Beskaffenhed tvang ham til at straffe enten de Anklagedeeller Angiveren, og at han ingen Behag fandt deri, var han et tydeligt Beviis paa, siden han saa ofte kunde handle imod hans udtrykkelige Befalning, saa hialp det ikke, han gik endog saa vidt, da Kongen var syg, at han med Magt vilde trænge ind til ham, og Mokke maatte lade ham holde tilbage med Vagten, hvorpaa han efter Bosenkrandses²) Befalning blev sat i Forvaring paa Citadellet.Begge disse Herrer vare bekiendte for sorte Siele, men især Holst, jeg har aldrig hort, saa Ondskabsfuld en Tunge, som hans, og i den heele Bye, var ikke et Menneske,der io bar Afskye for ham, Grev Laurvig undtagen, der selv var en eedsvoren Fiende af Bosenkrands i sit

---

1) Jacob Nicolai Holst.

2) FrederikChristian Rosenkrantz, Kammerherre, LlevOverkrigssecretair for Søetaten den 12<e Februar 1763.

Hierte, deels fordi han troede sig sig nærmere berettiget til den Post, Rosenkrands havde faaet, og deels fordi denne ikke havde udnævnt ham til Esquadren i alle de Aar, Floden blev udrustet. Da han altsaa (17)69 blev Admiralitets Chef udvirkede han ikke allene Holstes Losladelse men forskaffedeham endog en stor Pension.

Med Begyndelsen af (17)62 blev Krigs Tilberedelserne forogede og Kongen gav Befalning om at sætte alting i Stand til at han selv kunde giore Campagnen med, alle Forestillinger om, hvor vigtigt og dyrebart hans Liv var for Landet hialp lidet eller jntet, han svarede idelig, at da hans Liv ikke havde kunde giort hans Folk lykkeligt, saa vilde han ved at opoffre det for deres Sikkerhed, give det et Beviis paa sin Kierlighed. Han gik ogsaa til Holstein, og medens han der ventede paa sin Felt Equipage, som det gik overmaade langsomt med, skeedte den store Forandring i Rusland, hvorved Krigs Aspecteme for Dannemark bleve ganske forandrede;- thi i steden for at forsvare det vi havde med Blod, begyndte man at negotiere om et Bytte, der skulde ophæve aiie Stridigheder for evig.

I Foraaret (17)63 kom Armeen fra Holstein, de nationalegik igien til Plogen, og de gevorbne i deres Garnison, og da de ringere Classer af Borgerne egendtlig leve af Soldaten, saa troede nu enhver at faae gode og lykkelige Tiider igien, men i det Sted steg Misfornoyelsen til en hoyere Grad end den nogensinde havde været. Greve St. Germain fandt, at vi havde for meget svært og for lidet let Cavallerie, han sagde: at da det ikke egendtlig kunde bruges uden i Holstein, som det Sted Soe Magten ikke kunde forsvare, saa blev det svære Cavallerie, übrugbart der formedelst dets Moradsige og sumpige Grund, og

folgeligen til liden eller ingen Nytte; i en vis Forstand kunde lian have Ret, og saa snart det var afgiort, at vi aldrig vilde gaae offensive men allene defensive til Værks, og stedse oppebie Fiendens Ankomst paa vor egen Grund, men naar det ikke var, kunde man indvende meget derimod,og beviise det af Historien. Garden til Hest, til Fods og Grenadier Gorpset, vare i hans Tanker iligemaade al for stor en Garde imod Armeen, men trykkede endog feldt Regimenterne dobbelt ved deres Rang, de maatte altsaa reendt afskaffes og heele Militair Indretningen sættes paa en anden Fod. I de forste Aaringer vilde det vel trykke Landet og Kongens Casse, men efter en Deel Aars Forlob vilde i paakommende Tilfælde Nytten deraf blive kiendelig.

Fra det Freden blev sluttet i Friderich den 4^L^S Tiid indtil Aaret (17)63 var Compagniernes Friefolk Capitainens Leve Brod; Gagen belob sig ikke hoyere end til 220 ML og 100 M± recrut Penge, saa han af Compagniets Friefolk¹) baade maatte hværve, capitulere, betale Geværene i Stand holdte og Mundering, Læder Toy og Geværer, naar nogen lob bort med samme, og det over blevne var hans, uden Regnskab for hvad det indbragte. Denne Indretning mishagedeSt. Germain. Capitainerne bleve ansadte for 500 Ml Gage og 100 Ml Qvarteer Penge, derimod skulde Hværving,Capitulation, Desertion, kort alle bestridende Omkostningerskee for Kongelig Regning, og det overblevne af Friefolkenes Traktement, Brod og Qvarteer Penge legges

---

1) Ved Frifolk forstodes den Deel af det hvervede Mandskab, der permitteredes fra Garnisonstjenesten og kun indkaldtes til Manøvrer og ved enkelte extraordinaire Lejligheder. Hvad der herved sparedes i Sold og »Tractement" etc, tilfaldt for en Deel Compagnicheferne.

i Regiments Cassen, og af dem alle Omkostningerne engangi sin Tid bestrides, naar Armeen engang skulde rykke i Feldten igien. Krigs Canceiiei, som havde en Ober Secretaire,nogle virkelige Secretairer og Copiister bestyrede alle Forestillingerne angaaende Forfremmelser eller Pensioner,og et Commisariat Armeens Nodvendigheder, og saae efter at Mandskabet virkelig var der, som stod i Rollerne, og at det fik hvad Kongen gav dem. Disse bleve sammensmeltede til det Boye Krigs Directorio under Presidium af Greve St. Germain, og i Forhold af hans Gage bleve de ovrige Herrers efter Deres Stand og Værdighed bestemte. Efter den gamle Indretning, kostede MiUtair Etaten Kongen det eene Aar, som det andet. Epidemiske Sygdomme, Desertion? og alle slige Vanhæld vare Capitainernesog ikke Kongens, og i Foige deraf Regnskabet hastig giort og endnu hastigere efterseet, med meget faa Betientere, men da ved den nye Indretning hver en Karl, der enten blev syg eller arreteret, og en Friemand der i en Uge eller endnu kortere Tiid manglede Arbeyde og tog Traktement giorde en Forskiel i Gassens Indtægt og Udgift,saa blev Regnskaberne af en Uendelig storre Vidtloftighedog Vanskelighed og umuelig at bestride uden med tredobbelt saa mange Betientere og Contoirer, hvoraf enhveri dem bleve vel lonnede for at giore Kongen den store Nytte at finde i en Qvartals Beregning Urigtighed for en 96x£2£? Deel Skilling.

At denne Indretning io kunde have sin store og væsendtiigeNytte, er meget mueligt, men at den paa den Tiid maatte opvække en almindelig Misfornoyelse er ustridig; thi Landet var forgieldet og maatte betale store Renter, og Statens Udgifter forogedes derved saaledes, at der maatte gidres et nyt Laan og betales nye Renter, for at kunde

sanke Penge i Regiments Casserne, der laae dode og frugteslose. Den gemeene Mand vandt heller ikke derved, Egennyttens Baand \ar oplost imellem ham og hans Foresadte,og den Capitain, som af Frygt tor at tabe en Karl og betale en anden dyrt fra Hværvingen, havde forhen i Sygdom og andre Tilfælde grebet ham paa det kraftigste under Armene, var dov ved hans Klagemaal og lukkede for Pungen, siden det Tab var harn vist, og under intet Paaskud kunde blive ham gotgiort. Dertil kom endnu det, at Regiments Cheffene kappedes med hinanden om at faae den storste Casse, og den sikkerste Maade dertil var at trække fra Folkene hvad dem tilkom eller i det mindste forhale det over sin behorige Tiid, og paa den Maade har den afdode General Major lohansen forholdt Regimentet 2 Hatte og en heel Over og under Mundering; thi da han forhalede Udleveringen af det forliente AH og 6 Maaneder hver Gang, saa fik de den femte Mundering da de skulde havt den 6E . Ingen leed meere en den stræbsomme og i sin Professionarbeydende Soldat; han havde forhen kunde faaet 10 til 12 Ml Forskud af sin Capitain til at indkiobe sig det FornOdne,som Capitainen aldrig nægtede en bestandig Friemand,deels for derved at give ham Lyst til at blive i Tienesten, og deels for, at naar han var i Gield, behovede han ikke at trække ham ind til Tienesten naar han snart havde udtient. Men da ingen Gield, som belober sig over 3 ££z gotgiores en Compagnie Chef nu, og det gaaer paa hans egen Bekostning om han capitulerer med en Karl, som har meere end to Aar at tiene i, saa ere alle slige Forskud blevne urnuelige at erholde, og mangen en Soldats Born ere i Mangel af den blevne Tiggere og Dagdrivere, som han ellers havde opfodt til at giore noget.

Ue foranforte Regimenter, som skulde afskaffes giorde

ikke allene mange Mennesker brodlose og kostede Landet Pensioner og Vart Penge, men det gav endog Aarsag til Skrig og Klagemaal paa en anden Maade. St. Germain vilde ikke tiltræde Bestyrelses Roeret, forend alleting var indrettet efter hans Plan, og i Folge deraf blev det overdraget den gamle Ahlefeldt*), som Ober Krigs Secretaire at udfore den; han havde været Premier Major i Garden til Fods, hans gamle Kierlighed tillod ham derfor ikke at lade nogen af hans Yndlinger i den og Grenadier Corpset |:og som imellem os sagt, just ikke vare de værdigste:| blive sat paa Vart Penge, men for at skaffe dem Plads, bleve Folk, som havde ticnt vel og med Ære, sadt paa Pension, og nogle af dem, som ikke ventede sig mindre end det, tabte endog en Deel af deres Velfærd derved. For at giore Dem dette forstaaeligt, maae de vide, at naar en slig Compagnie Chef rnaatte levere sit Compagnie af, blev hver et vacant M betalt med 50 Ml og hver en Karl, som ikke havde fuldt Aar at tiene, med 15^ og da alle Felt requisiter,som Telte, Kiedler, Flasker &. c. vare i Deres Forvaring,saa maatte ogsaa alt beskadiget betales. Naar nu en Capitain vidste, at denne Overlevering stod ham for, saa belavede han sig derpaa, han lod alt det reparere, som Tiiden havde lagt sin Haand paa, med liden eller ingen Bekostning; han maatte været en stor Tyran om ikke de af hans Folk, som kun havde et par Maaneder og derunder at tiene ikke mod en Erkiendtlighed havde forlænget Tiden paa et Aar, og de ovrige paa et halvt, men da ingen var sig Afskeed formodende, og Afleveringen maatte skee strax, saa fandtes der dem, som ved denne Overrumpling maatte betale meere end tusende R=

Den Dag Garden til Hest blev reduceret var en virkelig

---

1) Conrad Wilhelm Greve af Ahlefeidt, til Langeland og Rixingen, R. afD.

Sorge Dag; det var alt sammen eller dog den storste Deel Danske Folk, mange af dem havde tient sig graae, og deres nedstrommende Taare deels over deres forestaaende Skiebne, og deels over Skilsmissen fra deres Hest, rorte enhver til den heftigste Medynk. De hærlige og skionne Heste saa vel Gardens,som de ovrige Cavalerie Regimenter(s) bleve solgte for skam Kiob, og Sverrig, saa vel som en Deel Tydske Fyrster forbedrede deres Cavalerie med Danske Heste, som hidindtil havde været overmaade dyre, for en meget ringe Priis.

Det Kongen hidindtil ikke havde været at overtale til blev nu en Folge af Nodvendigheden, han maatte tage Skat, og den Skaansel, den Lemfældighed, som han vilde bruge, giorde enten Uvidenhed eller Ondskab til en svar Byrde. 8^ skilling om Maaneden synes ved forste Oyekast saa übetydelig en Summa, at man maatte troe, at den ikke engang kunde trykke en Bettler, og sikkert kunde ogsaa en Bettler i Hoved Staden med uliige storre Beqvemlighed betale den end Agerdyrkeren paa mange Steder, der neppe heele Aaret faaer saa mange reede Penge imellem Hænderne, som han skal betale i Skat for sig og sin Famillie, og da Ukyndighed om Tingenes indere Forfatning giorde, at hans Uformuenhed blev anseet for en Modtvillighed, saa blev han grumt medhandlet Redskaberne hvormed han skulde erhværve sig og sine Brod blev ham frataget, og uden Nytte oven i Kiobet, siden ingen var i Stand til at kiobe det, der var frataget den Ulykkelige.

Disse hoyst beklagelige Folger indsaae vel ikke den knurrende Mængde, men desuagtet var den baade mistrostigog forbittret. Havde man taget Skat af os, sagde den, den Tiid de store usædvanlige Udgifter, som man raaber nu paa, maatte giores, saa havde enhver med Glæde givet sin sidste Skierv; thi saa havde man seet en Ende

<derpaa, men man kommer bagefter med det paa det de Store kan desto længere udsue os*og fortære vor Sveed og Blod. Forholdet imellem enhvers Indkomster og Skatten syntes dem tillige saa ilde iagttaget, at Byrden blev dem dobbelt besværlig, g sikkert havde Daglonneren med Glæde givet den siette '>ags Lon om Ugen i Skat, saa snart han havde seet at Ministeren maatte give den siette Deel af sin Gage.

Alle disse imod Kongens Hierte og Folelse saa stridigeOperationer, som han blev tvungen at skride til, giorde harn Livet hoyst übehageligt og saa at sige kied af sig selv. Hans Sind var nedslaget og bekymret, hans Helbredsvækkedes dagligcn, Forhærdelsen i Leveren havde paafort ham Vattersoet, og Torsten som denne Sygdom stedse forer med sig, giorde det Onde værre. Meere end to Aar for hans Dod var det ingen Hemmelighed meere, at hans Dod jikke var langt borte, hvorfor ogsaa alle vare ilde tilfreds med, at Cron Prindsens Confirmation blev saa længe udsat, men da den var forbie voxede Hadet og Forbittrelsenimod Ministerne endnu meere fordi han ikke kom i Conseillet. Over alt hortes bittre Klagemaal derover, Naar, sagde man, Kræfternes Svækkelse hos Kongen forbyderham at bære Begierings Byrden, saa falder det Cron Prindsen til, han er Ung, det er sandt, men da Nodvendighedenudkræver det, saa io for han begynder, io for faaer han udlært, hans og vort Vel er et, han kan derfor hverken trykke eller forurette os uden af en Feyltagelse, og det kan Kierlighed og Pligt let overbære, siden vi kan være -visse paa, at om det skeer, saa vil han, naar Erfarenhed viiser ham det, paa alle Maader soge at forlindre og erstatteos det. Men just derfor holder man ham fra at liore og see Tingenes Beskaffenhed, siden han derved trænger desmeere til dem, naar han bestiger Thronen, og

maae lade sig leede og fore af dem, som de finder deres*
Regning best ved.

Man skulde neppe kunde troe, at De samme Mennesker,, som for nogle Aar siden havde givet det kiereste de havde_r ja, indtil deres eget Liv for deres Konges, nu neppe sendte et Suk til Himlen for det, ingen uden de, som kiendte den umenneskelige Haardhed og Tvang, hvormed Reventklau havde behandlet og endnu behandlede Cron Prindsen, gruede for, at hans forste Frieheds Tiime skulde være ganske Toylelos ved Enevolds Magten; allerhelst da de, som han, viiste meest Fortroelighed til vare Personer, hvis Sæder og Tænkemaade, man ikke kunde spaae sig meget godt i\L

1 denne Forfatning blev alleting indtil det i sine Folger for Dannemark saa hoyst beklagelige Dodsfald tildrog sig_r men forend jeg rorer ved det, som endnu vil væde Papiiret med mine Taare, vil jeg meddeele Dem nogle Anecdoter, som om de just ikke tegner Regenten, saa dog; Mennesket, og et Hierte, der var dannet til Tusendes Lyksalighed, naar ikke baade Tiiderne og nedrige Menneskers- Ondskab, havde besmittet det med Vellysters farlige og fortærende Gift.

Da han ved Regieringens Tiltrædelse ingen Forandringer giorde uden i nogle af Hoff Betieningerne, saa forblev den. gamle Greve Holstein^x) Kirke Patron til alle duelige TheologersGræmmelse; thi uagtet han var forbundet til at hore dem en Dag om Ugen, saa vare de ham efter 6 til 7 AarsmoysommeligeOpvartninger endnu lige saa fremmede som den forste Dag, og deres Ansogninger, de gave ham_T.

---

1) Johan Ludvig Holstein Greve af Lethraborg, fød 1(594 f 1763; H. af Elepli. ogsaa Patron for Universitetet.

kunde de finde uaabnede paa det Sted Greven havde lagt dem, naar de kom igien, i fald en Tiener ikke havde taget dem bort. Et meget dueligt, flittigt og skikkeligt Menneske havde i mange Aar anholdt forgieves om et Præste Kald, og befandt sig i en næsten fortvivlet Tilstand og den yderste Armod. En Ven, som han havde, men som ikke var i Stand til at understotte ham, umagede sig for ved sine Bekiendtere paa Cancelliet at skaffe ham Underretning om det forste et Kald blev ledigt. Da han nu en Dag bragte ham Tidende om et, der just svarede til hans Onsker, bleve de eenige om, at han ikke meere skulde vende sig til Holstein^ men sælle en Ansogning op til Kongen der skulde afmale ham hans Tilstand, saa vel som Grevens Behandling og denne skulde han overlevere Moltke. Det værste herved var, at Kongen laae paa Fredensborg, og det var en overmaade stor Heede, og ingen anden Muelighedfor ham at komme der end til Fods, og da hans Pung tvang ham til at holde en overmaade stræng Diet, saa var kans Kræfter kun i en maadelig Stand til denne lange Vandring; men i det Haab, at finde en medlidende Bonde paa Veyen der tog ham et Stykke med sig begav han sig trostig paa Reysen. Dette Haab feylede, og da Frygten tillige, at nogen anden maatte komme ham i Forveyen, drev ham til at jile over sine Kræfter, saa blev han nodt til at sætte sig under et Træe omtrænt en Fierding vey fra Fredensborg, og der bragte Heede og Afmagt ham i en dyb Sovn.

Kongen fandt ofle en Fornoyelse i at ride ud om Eftermiddagen, uden at tage nogen anden med sig end hans Liv Karl Neppe ; det traf sig just paa samme Dag, og Hændelsen eller Skiebnen forte ham hen paa det Sted,

hvor den udmattede Vandrende laae. Dot forste Kongen saae ham, sluttede han sig strax til hans Ærinde hvorpaa han reed nærmere, og ved at betragte ham noyere blev han vaer at der stak et Stykke Papiir op af Lommen, som han, af den Omhue, hvormed det var indviklet, troede var en Ansogning. Han kaldte paa Neppe, sagde: at han skulde give ham et Beviis paa om han havde Gaver til at være en Lomme Tyv ved at bemestre sig det Papiir, som han viiste ham, uden at den Sovende vaagnede derved. Neppe udforte sin Comission lykkelig og vel, gav Kongen det, og dets Giennemlæsning drog Taarene ned over hans Kinder. lian beklagede sig derpaa, at han ikke havde noget hos sig til at skrive med, og til hans store FornoyelsekomNeppe frem med et af de smaae Blekhorne,somman kan bære hos sig, hvori Pennen stak i Futteralet. Kongen tog den, steg af Hesten og Neppe maatte sætte alle fiire mod Jorden, og paa hans Ryg skrev Kongen paa Ansogningen: Bevilget. Friderich Bex. Derpaa svobte han den selv ind igien, og Neppe maatte lægge den hvor han havde taget den. Derpaa stege de til Hest, og toge Veyen lige tilbage til Fredensborg.Underveysforbod han Neppe paa det strængesteatsige noget Menneske hvad de havde giort, og smagte al den Vellyst, som igiennemflod hans Siel saa ofte han kunde sige til sig selv: i Dag har Du glædet en Bedrovet. Han havde brugt den Forsigtighed at skrive Navnet op, der stod under Ansogningen, og det forste han kom paa Fredensborg ringede han efter Moltke. Han deelede strax sin Glæde over hvad han havde foretaget sig med ham, viiste ham Navnet, og befalede ham, at naar det Menneske kom til ham, da paa ingen Maade, at lade sig bevæge at tage imod Ansogningen, men sige: at Kongen

for en halv Tiime siden havde givet Kaldet bort. Omtrent en Tiime[s] efter kom han til Moltke og blev meget nedslagetdahan horte, at Kaldet alt var givet bort, men endnu meere, da Moltke slet ikke vilde tage imod Ansogningen, som han paa det indstændigste bad om, paa det Kongen af den kunde faae hans bedrovelige Forfatning at see. Da nu alle Bonner og Forestillinger vare forgieves saa maatte han lade sig noye med den Forsikkring, at han vilde beretteKongenalt hvad han havde sagt, og Loftet om, at han ved en anden Leylighed vilde giore alt hvad der stod i hans Magt. Da Greve Holstein kom ind med Forestillingen,sagdeKongen Lam, al han havde givet Kaldet bort og til hvem, med en alvorlig lrættesættelse og Befaloing for Fremtiiden at give ham Part af alle indkomne Ansogninger.

At Veyen hiem var den bekymrede Vandrings Mand endnu tungere og besværligere end den havde været ud var en Naturlig Folge af det, at han var berovet Haabets trostende og styrkende Selskab. Han kom ikke saa snart hiem, forend hans Ven indfandt sig hos ham for at sporge om Udfaldet, men det han berettede ham svarede saa lidet til hans Forvendtning, at han ikke meere vedste, at finde Grunde til at troste ham med. Venteligen har Kongen troet, at han enten for i Forbittrelse at sonderrive Ansogningeneller for at igientage sine Klagemaal for sig selv, skulde aabne den, og blive sat i en lige saa stor som glædelig Forundring ved at finde Bevilgningen og Kongens Navn; Men det skeedte ikke, han kastede den fra sig, og saae ikke engang til den. Hans Ven, som var nysgierrig efter at vide, om det virkelig var bortgivet og til hvem, glemte ikke at erkyndige sig derom, han horte ogsaa, at Kongen selv havde givet det bort, men hvem der

havde faaet det enten vilde eller kunde de ikke sige ham, men bestilte ham igien til den Tiid Kalds Brevet skulde udstædes. Han kom, horte og saae til sin store Forundring sin Vens Navn. Halv glad og halv fortrydelig over, at han havde krænket ham med en falsk Beretning skyndte han sig hen til ham og bebreydede ham sin liden Fortroelighed. Han paastod, at han havde været baade sanddrue og oprigtig,og den anden, at han havde læst hans Navn i Kalds Brevet. Er det saa svarede han ganske opbragt, saa maae der være en anden af samme Navn, og til et Beviis paa at det ikke er mig, saa er min Ansogning her, som man ikke engang vilde tage imod. Men i det han bredte den ud for sin Vens Oyne blev lian Kongens Navn og Bevilgningvaer, hvorved han blev sat i den storste Glæde Forundring og Henrykkelse, uden at kunde begribe hvorledesdet var gaaet til. Han fortalte Hændelsen til alle Bekiendtere, disse igien til andre, og da Neppe altsaa holdt det unodvendigt, at tie længere, saa forklarede han Sammenhænget,og af ham har jeg hort, hvad jeg her har anfort.

I Sommeren (17)64 blev den Gaard, som nu horer Winter til paa Kongens Nye Torv, opbygget af Smedden Nitsky. Da alle, som i Friderich den 3E? Regierings Tid havde fort en smuk Bygning op hver der stod hæslige og forfaldne Hytter, havde paa nogle Aar faaet en Capital til Laans uden renter af Kongens Casse, saa gav han en Ansogning ind om det samme, men da hverken den eene eller den anden Casse var i Stand dertil, saa blev det ham afslaaet. Kongen, hvis Hierte blodte naar han var tvungen til at lade en Undersaat gaae trosteslos fra sig, sogte at finde et Middel til at holde ham nogenledes Skadeslos, og da han troede at have fundet det, befalede han en af sine Laquaier, som han meente at kunde forlade sig paa, at

soge Nitsky op, bestemme ham et Sted i Fredensborg
Hauge, hvor han skulde gaae hen og ikke forlade det
forend der havde været een hos ham og talt med ham,
men hverken Buddet eller han maatte sige noget derom
til nogen i hvem det end var. Befalningen blev efterlevet,
Nitsky blev fort til det benævnte Sted, og da han havde
ventet der omtrent en Tiime, kom Kongen til ham, tog
ham ved Baanden og sagde: Min Ven, det smerter mig
vist meere end dig, at din Ansogning ikke kan bevilges
dig, og at Nodvendigheden paalegger mig det, skal jeg
overbeviise dig om. At faae de forlangte Penge til Laans,
vel just ikke falde dig meget vanskeligt, og Renterne,
som du sparede ved at faae dem af mig, vil jeg erstatte
dig; hold din Hat frem. Smedden giorde det, og Kongen
tomede henimod 40021 Ducater af sin Lomme i Hatten.
Da han var til Ende dermed sagde han: Det er alt hvad
jeg kan miste denne Gang, men indfind dig i Dag 6 Uger
her igien, saa skal jeg have samlet noget til Dig. Men
siig aldrig til noget Menneske enten at du har talt med
mig eller faaet noget af mig; hvorpaa han atter tog ham
i Haanden, trykkede den og forlod ham. Smedden passede
Tiiden rigtig, men dog ikke rigtigere end Kongen; han
indfandt sig hos ham, spurgte ham om han havde faaet
Penge, hvorledes det gik med Bygningen, gav ham hvad
han efter hans Sigende havde kundet spare, og bestemte
ham en Tiid til at komme igien. Baade Kongen og Smedden
vedligeholdt en übrydelig Taushed om deres Sammenkomster
indtil Kongen var dod, saa fortalte Nitsky det overalt, og
tilstod, at han i de to Sommere havde paa den Maade af
Kongens egen Haand faaet over 6000£| ££i.

Til et ydermere Beviis paa hans Afskye og Forbittrelse
mod dem, der understode sig at forebringe ham Usandheder,maaefol'gende

heder,maaefol'gendetiene. Han bar megen Godhed for Geheime Raad AMefeldt¹), der var Chef i Hente Kammeret, Om han havde vunden hans Yndest ved en hos en Finands Minister ganske besynderlig Egenskab, men som sympathiseredemedKongens Hierte, og som bestod deri, at han paa det kraftigste understøttede dem, der havde et retmæssigtKravpaa en ved Dods Fald indgangen Pension,, som hans Formænd havde draget i Gassen, eller om Kongen havde andre Grunde derfor, veed jeg ikke, men han satte megen Liid til ham. Uagtet Kongens Levemaade syntes at giore det utroeligt, saa havde han dog en stærk Hukommelse,ogerindrede sig naar Leyligheden kom, hvad han havde lovet mange Aar tilforn. (17)64 doer en gammel Controlleur paa Toldboden, og AMefeldt foreslaaer hans Fuldmægtig, som tillige var den Afdodes Svigerson til Embedet. AMefeldt nævner det ikke saa snart, forend Kongen erindrer sig at han for endeel Aar siden havde lovet en Mand, som i nogle og Tyve Aar havde været Fuldmægtig i Contoiret, at ingen uden, han skulde faae Brodet efter den Gamle. Han siger AMefeldt det, befaler ham at erkyndige sig om det var ham, eller hvor han var bleven af, og om han var i Live og havde fuaet et andet Brod, da at erkyndige sig hos ham, om han heller vilde have det nu vacante, som der var lovet ham, saa kunde den nuværende Fuldmægtig faae det, som den forrige havde.. Hvad enten nu Ahlefeldt havde givet sin Favorit Waage et bestemt Lofte paa, at den Foreslagne skulde faae Brodet_r og vilde ikke bryde det, eller om han brugte Waage²) til at erkyndige sig om den gamle Fuldmægtig, som hedde Sktonning og var Veyer Mester, og fik en falsk Beretning

---

1) Hans v. Ahlefeldt, R. af D.

2) Justitsraad Engelbrect Waager?

af ham, det kan jeg ikke sige, men han berettede Kongen, at Den af ham foreslagne var den omspurgte Fuldmægtig, og Frost, som ikke i to Aar havde været i Gonloiret fik, Brodet og har det endnu.

Nogen Tid derefter spiiste en af Rentekammerets Depuderete ved Taffelet, og da der blev talt om hvor ulige Lykken deelede sine Gaver, anforte han, som et Beviis derpaa, at een, som havde været 26x| Aar Fuldmægtig i Controlleur Contotret paa Toldboden havde maattet være glad ved at faae en Betiening paa 400^ Ril, og hans Eftermand, som kun havde været det i to Aar, havde faaet Controlleur Embedet, der bragte aarlig 12 til !3 hundrede ind. Kongen studsede ved dette Beviis, Navnene Bkib'nning og Frost, men især det sidste, erindrede han sig meget vel, og spurgte: om han ikke tog feyl, og om det ikke var Frost, der havde tient i 26 Aar? Men fik Bekræftelse paa, at hans Navn var SMb'nning. Han kom ikke saa snart fra Taffelet forend han gav Befalning at undersoge Sammenhænget i denne Sag, og da det blev beviislig giort, at Frost ikke var den, som Kongen havde lovet og tiltænkt Brodet, saa bekom Ahlefeldt endnu samme Dag sin Afskeed. Alle rimelige Forbonner vare forgieves, Kongen blev ved, at det var uforsvarligt mod Land og Rige, at lade en Mand, der saa aabenbare havde misbrugt og skuffet hans Tilliid, forestaae saa vigtig en Post, og alle Undskyldninger, at andre havde benyttet sig af hans gode Hierte til at bedrage ham selv forst, hialp ikke det ringeste. Dog syntes det, som om han vilde sætte sig i Sikkerhed for, at hans Eftermand ikke skulde blive fort bag Lyset ved et for folende Hierte, siden Reventklau¹) blev udnævnt dertil.

---

1) Detlev Reventlou, Kronprindsens Ober Hofmester, blev )9/n 1764 første Deputeret i Rentekammeret, Toldkammeret o. s. v.

Da han i Efter Aaret (17)65 skulde forlade Fredensborg var hans Helbred saa slet, at han selv var overbeviist om, at han kom der aldrig meere. Hans udmærkede store Kierlighed til dette Sted giorde ham det overmaade tungt og besværligt at forlade det; han var tree gange paa Veyen til Vognen og vendte hver Gang om igien for endnu engangat betragte sine Favorit Steder med en kiendelig Væmodighed,og da baade Sielens Folelser og Legemets Bevægelsederved vare alt for stærke og heftige for hans svage Tilstand, saa maatte han bæres meere dod end levende i Vognen. I samme Tilstand blev han bragt op paa Slottet og efter den Tiid var han kun meget faa Dage oven Senge. I de sidste Fiorten Dage forskaffede Tapningenham vel nogen Lættelse men dog ikke anderledes, end at man hvert Oyeblik var sig Doden ventende. Tre eller fiire Dage forend han dode forlangte han at tale med Cron Prindsen, og da han kom maatte alle gaae ud. Hvad han har talt med ham i de par Tiimer han var hos ham veed venteligen ingen; i det mindste har aldrig nogen talt derom; man sluttede sig til, at han havde anbefalet Moltke og hans Famillie til ham; thi da Moltlce fulgte Cron Prindsen bort, tog denne, som ikke kunde tale for Graad, Moltkes Haand og trykkede den. Da Etatsraad Beverdil og jeg vare meget gode Venner, saa gav han mig daglig en mundtlig og en skriftlig Beretning om Kongens Tilstand. Da han altsaa sagde mig, at Cron Prindsen havde været hos Kongen, spurgte jeg ham, hvorledes den unge Herre havde været til Mode, da han var kommen fra ham? og han svarede mig: Plan var sikkert overmaade rort, men deter hoyligen at beklage, at Fader og Son ere alt for fremmede for hinanden til at kunde haabe, at denne Sammenkomst skulde

giore saa stærkt et Indtryk hos Prindsen, som det vist
havde giort, naar det ikke havde været.

I de sidste 6 til 7 Dage laae Kongen næsten i en bestandig Slummer, men saa snart han vaagnede af den brod han stedse ud i Bejamringer, der undertiiden vare uforstaaelige, men ofte hortes disse Ord: O mit skionne, .skionne Gavalerie! mine troe, men ulykkelige Folk! Han nævnede ogsaa Lovise ofte og engang raabte han ganske hoyt: O Lovise! min elskede Lovise! vil Du vel ogsaa kiendes ved mig! eller vende dig fra mig med Foragt! Et par Tiimer forend han dode, sagde han med et dybt Suk: Gud! jeg forlader Verden i min beste Alder, og har dog levet alt for længe, siden jeg har overlevet mine Undersaatters Kierlighed, og draget deres Sukke og Taare over mig, skiont mod mit Hiertes Drift og Viliie.

Dronning Luliane Marie tilbragte den meeste Tiid af de 14 sidste Nætter ved hans Seng, hun syntes endog at finde en Lindring i sin Smerte ved at giore ham den Biestand,som den ringeste Vaage Kone er pligtig til, naar det var skeedt, takkede han hende, med den Forsikkring, at hendes Omhue var ham til stor Husvalelse, men tillige meget smertelig. Men da hun den trettende om Natten laae paa sine Knæe for hans Seng og sang en Psalme med ham bad han hende, da den var ude, paa det væmodigsteom Forladelse for alt hvad han havde giort hende imod, og tilstod for alle dem, der vare inde, at han ikke havde ladet hende vederfares Ret. Om hun var hos ham da han dode, eller om Medici havde faaet hende da de saae Enden var nær, af Frygt for stærke Convulsioner til at gaae fra ham, erindrer jeg ikke meere ret, men imellem 3 og 4 leed Dannemark et übodeligt Tab, saa fremt vor

nu elskede Friderich ikke opretter det. Farvel, paa nogle
Oyeblik min elskede Ven.

Jeg var nodt til at holde op, min Beste for at komme til at græde ud, men forend jeg gaaer videre vil jeg sige Dem, at det som jeg har sagt Dem om Kongens Forhold og Tale i hans Sygdom, har Wolert, som var bestandig hos ham fortalt mig med vaade Oyne. Da han blev opskaaren kom man efter det, som jeg har sagt Dem forhen, at Forhærdelsen i hans Lever var foraarsaget af et Fald paa lagten. Heele Hæftet eller rettere sagt Grebet af Hirschfængeren var kiendelig, det Sted var en eneste haard Steen, og alt det Ovrige af Leveren smaae Gruus, og alle de ovrige Deele lige indtil Hovedet og Hiernen med, fulde af Vandet, der havde endt hans Liv. Da Wolert sagde mig det, raabte jeg med den Nidkierhed, som en sand Kierlighed indskyder, men saa har io hans Levemaade ikke forkortet hans Dage! Jo vist har den det, svarede han mig; thi endskiont ingen med Sandhed kan sige, at den har været hans Dods forste og egendtlige Aarsag, saa har den dog giort et ulægeligt Onde værre. Havde han, det forste han mærkede, at hans Kræfter ikke meere tillod ham at giore hvad han havde giort, fort et ordentligt og strængt Levnet, havde han sikkert kunde levet en 6 til Bå£ Aar længere for sit Folk, skiont ikke for sig selv, siden han da havde folt sit Onde meere, end han ved at betage sig Folelsen nu har giort, undtagen i det sidste halve Aar, da han har lidt noget übeskriveligt.

At gode, værdige og veltænkende Mænd ofte biedrage til et Lands Ulykke imod deres Villie, var de Tiider et Exempel paa. I de forste Vintre fandt Friderich den 5= en Fornoyelse i naar han havde en Ledig Formiddag, enten at gaae ind i hoyeste Ret eller igiennern Longangen i Canceliet,men

celiet,menpaa hvilket af Stederne han kom, blev alle sadte i den yderste Forvirring. I Forstningen lod han som han ikke merkede det, og troede, at naar del skeedte oftere vilde Vedkommende blive vant dertil, men da han en Dag kom i hoyeste Ret just da Sagen blev tagen op til Doms, kom lustitiarius Schouboe, en gammel agtbar og velfortientMand ved hans uventede Nærverelse saa aldeeles uden for sig selv, at han hverken vidste hvor han skulde begyndeeller ende; og bar sig, uagtet han havde beklædt den Post i mange Aar, saa kiendelig bagvendt og forkeert ad med at samle Vota, at Kongen merkede, at han aldrig korn til Ende dermed saa længe han var der, hvorfor Kongen reyste sig, gik bort deels af Vrede, deels af Medynk,og kom der aldrig meere,

h Ganceliet var hans Modtagelse lidet bedre, de lob fra et Contoir i et andet og raabte: Kongen er her, og denne Tidende havde den Virkning, at ingen vedste hvad han skulde slippe eller tage fat paa, og kunde endnu mindre gidre Kongen Reede for hvad han spurgte ham om. Det paa den Tiid saa kaldte Cancelie Collegio bestod af GeheimeConseillel og blev holdt hver Loverdag og Onsdag; den forste Secretaire i begge Canceh'erne refererede efter de af Sagerne giorde Extractor, hvad der om Mandagen og Fredagenskulde foretages i Conseillet, og bleve der eenige under sig om Maaden det skulde forestilles Kongen paa; og kunde de ikke blive eenige, saa var enhver imidlertiid betænkt paa de beste Grunde til at forsvare sin Meening med. Dette Collegio fik Kongen Lyst til at bievaane, men for ikke at komme for sildig, kom han forend nogen af de andre. Luxdorpf, som skulde referere forst, var der allene, og var nær falden omkuld da han saae Kongen komme ind. Han var ikke allene en grundig lærd Mand,

men tillige et meget vittigt og muntert Hoved, og af den Aarsag er det ogsaa dobbelt übegribeligt, at Kongens Komme kunde giore saadan en Virkning hos ham; men han svaredesaa ængstlig og adspredt paa det Kongen spurgte ham om, at han for at betage ham sin Angst, gik strax bort igien.

Man kan med megen Grund formode at dersom denne Lyst hos Kongen var bleven bestyrket ved en yttret Glæde over at forrette sin(e) Pligter for Kongens egne Oyne, saa havde den voxet og tiltaget. Han smagte alt for stor en Vellyst i at være elsket, at han, naar han mærkede at hans Komme ved slige Leyligheder opvakte Fornoyelse ikke skulde anvendt sine ledige Oyeblikke paa den Maade. De Kundskaber han derved indhentede, havde givet ham Attraae og Begierlighed efter at lægge selv Haanden paa Værket, og foruden alle de ovrige og store Fordeele som Undersaatterne hoster af at Landets Forfatning er Regenten bekiendt, vilde det betaget ham mange orkeslose Oyeblikke, som bleve anvendte til hans egen Fordærvelse og Landets store Skade.

Saa sand en Christen, saa magelos en Statsmand, saa om en Menneske Ven, som den gamle Bernsdorf end var, saa kan dog ingen uden aabenbare Partiiskhed nægte, at han med det redeligste Hierte og de beste Hensigter var en overmaade skadelig Minister for Dannemark. Den almindeligsteAarsag dertil soges deri, at Dannemark var for liden til hans Anslags Iværksættelse, belee mig derfor ikke min beste Ven, om jeg yttrer den Tanke, at om Dannemarkend havde haft Frankrigs Storrelse, saa havde han dog ikke giort det lykkeligt. Jeg veed meget vel, at denne Materie overgaaer mine Kundskaber og Indsigter, men jeg veed ogsaa at jeg kun udlader mine Meeninger for en Ven, som er berettiget til at læse i min Siel, og veed, at ikke

Selvklogskab eller Lyst til at kramme Viisdom ud, men
Hiertet forer Pennen, naar jeg skriver ham til.

Efter mine Tanker havde tiernsdorf levet ait for længei Frankrig til ikke at være bleven befængt med dets falske Statskunst, der fra Colberts Tiider af har voldt Frankrigs- Ulykke, og som bestaaer deri, at giore Manufacturer til Kilden for Landets Rigdomme. At Colberts Navn indskyder enhver Ærbodighed, som betræder hans Bane, er naturligt, og i Folge deraf avles den forudfattede Meening: at hans indlagte Ære kun kan opnaaes ved at vandre i hans Fodspor. Bernstorf vilde være Dannemarks Colbert, og oversaae Uligheden i begges Tilder, og Frankrigs og Dannemarks Forfatning, og det, som er endnu det utilgiveligste, Folgerne Colberts Indretninger havde draget efter sig, og at ingen efter ham kan have den Undskyldning til at besmykke sin Fejltagelse med, som han. De fleeste Riger i Europa havde paa den Tiid ingen Manufacturer, hans Naboers Uvirksomhed eller rettere sagt Dovenskab, kunde give ham Uaab om, at faae Materialerne han behovede hos dem, saa godt, som for jntet og sælge dem samme forarbeydet igien i dyre Domme, og ikke det allene, men Frankrig endog saa at sige blive et Vahre Magasin for heele Europa. Maaskee havde Frankrig ogsaa hostet meere Nytte deraf, dersom Colbert ikke havde begaaet en utilgivelig Feyl, den at samle dem alle i Paris i Steden for at fordeele dem heele Landet over. Venteligen har Egenkierligheden forleedt ham dertil, han har ikke kundet nægte sig selv den Fornoyelse, at see sine Indretningers daglig tiltagende Fremgang, og derfor vilde haft dem ideligen for Oye.

Jeg veed meget vel at dette er Dem bedre bekiendt
end mig, men jeg har dog holdt nodvendig at anfdre detr

for derved at sætte det, som mit svage Oye troer at have bemærket i Bemsdorfs Forhold i et desto klarere Lys. Uden at overveye, at vi maae hente de fornodne Materialerlængere borte end Frankrig, og folgeligen betale dem meget dyrere, at Frankrigs Manufacturer alt næsten i et heelt Seculum havde været i fuld Drift, og at Tyskland havde beriiget sig med de flittige og noysomme Arbeydere, som en falsk Religions Iver forjagede af deres Fodeland, kom han ikke saa snart tilbage fra Frankrig forend han arbeydede paa at udfore Colberts Anlæg i Dannemark. Havde han indskrænket "sit Anslag til at udviide og understotteved Kongens runde Haand de, han forefandt, saa kunde det havt sin gode Nytte, men der skulde anlægges nye, og det blev ikke saa snart bekiendt forend den eene Landstryger efter den anden indfandt sig, og fik hver Forskudaf Kongen til at begynde med, og det ingen smaae Summer, men 40, 50, ja indtil 80,000 JLL^r. Uagtet disse store Forskud kom dog Fabriquen som oftest ikke ret i Stand, forend Fabriqueuren gik sin Vey, og Pengene vare bortkastede. Hans forudfattede Meening for alt det der var fransk gik saa vidt, at intet var godt, som ikke blev forarbeydet af Franske Hænder, hvorfor der ogsaa blev forskrevenen Iransk Hattemager, som fik 30,000 SiUf Forskud og eiter tree Aars Forlob gik bort med hvad han havde. Den Maroccanshe Expedition, der kostede Landet saa utroelig en Summa Penge, var iligemaade et Foster af Kierlighedcn til Manufaclurene 7 Ulden derfra skulde giore vort Klæde til det ypperligste Europa havde at fremviise, men forend vi fik den, var den tredobbelt dyrere end det fiineste Guld.

Foruden disse store Summers Tab, der forarmede os
i de beste og lykkeligste Tiider, havde det endnu en anden,
og jeg tor siige endnu ulykkeligere Folge for Landet, den,

at blive Udspringet til den Pragt og Overduadighed, som nu fortærer vore sidste Kræfter. Bemstorf fulgte endog Colberts Plan deri: at alle Indretninger bleve anlagde i Hovedstaden, hvorved Folke,Mængden i den blev fordobblet, og Kiobstæderne og Landsbyerne ode, den voxende Luxus forbandt dem, der var vant til at gaae, til at age. Livre Vognene vare for smudsige til at betroe nye og kostbare Klæder til dem, man maatte derfor have Equipage, Folk som kiorte i den, kunde ikke selv aabne Dorene, et par Tienere blev altsaa en Nodvendighed, et ufriseret Hoved i en forgyldt Vogn passede meget ilde, man maatte have en Haarskicrer, hvorved de privilegerede Dagdriveres Antal voxede til saa stærkt, at Bonden manglede Hænder til sit Arbeyde, og alle strommede til Hovedstaden. Jo meere Folke Mængden voxede i den, io dyrere blev Levnets Midlerne,Huuslye, Brænde og alle Fornodenheder; den Handlendeog Arbeyderen, sadte Prisen paa sin Vahre og sit Arbeyde i Forhold derefter, som giorde det Embedsmanden urnueligt at leve af sine Indkomster, saa at Gagen fra Conseils Ministeren af til den ringeste Betient maatte anseeligforoges, og kunde folgeligen ikke hellere meere bestridesaf Statens Indtægter.

Ligesaa vel, som Paris udgior Frankrig, saa er Kiobenhavnbleven Dannemark, den Bevægelse, der er i den, og som overgaaer Landets Kræfter, sætter alle de andre Steder i en dorsk Uvirksomhed og Mattighed, en ulykkelig og hoyst beklagelig Folge af en stor Ministers velmeente men ikke vel overveyede Indretninger, og som ingen efter ham har tænkt paa at hæmme, men meget snarere foroget og bestyrket. Ondskaben selv kan ikke nægte, at io Friderich den o= og Bemstorfs Hensigter og hoyeste Attraae var at fremme Landets og Folkets Lyksalighed,

men der var ("or megen overeenstemimelse imellem deres Hierler til at den eene kunde veylede den Anden, begges varme Menneske Kierlighed gnendsede til Sværmerie og hindrede dem fra at anstille en kold og noiagtig Indersogelse,om Midlerne, de betiente sig af, ogsaa kunde frembringe den forhaabede Virkning. Vor elskværdige Friderich skulde bavl en Ministre, hvis kolde Overlæg kunde svækket hans sværmende lleede, og standset hans iNaade og llielpe reede uddeelende llaand, ved Iletfærdighedensbydende Stemme; og ved at viise ham, at en ilde anvendt Naade er en Skrobelighed og ingen Dyd; og Bemstorfhavt en Konge, der behovede at spores i steden for at holdes tilbage. Dette havde maaskee giort ham uvilligeretil at aabne Oret for Project Magere og Landlobere, i det Sted, at den (ilæde hvormed Kongen greb etter alt det, som syntes at være Landet gavnligt, forogede lians Iver. I ovrigt havde lian ogsaa redelige og omme llierters almindelige Lhæld, at være omringet af nedrig tænkende og egennyttige llierter, der misbrugte lians Fortroelighed og drev Kiobmandskab med hans Magt.

I det mindste blev Etats llaaderne WasserscMeben og lessen som begge vare i Oeconomie Collegiet beskyldte for, at de toge deres visse og ikke liden Part af alle de Forskudder Bemstorf bevægede Kongen til at bevilge Landstrygere og Project Magere. Et par af dem, som ikke var forsigtig nok til at sa'tte sig i Sikkerhed i Tiide, og bleve tilholdte at giore Ilegnskab for deres bekomne Forskud, giorde det paa en Maade, hvorefter den tredie Deel af det Bevilgede ikke var kommen i deres Ilænder. Om Bemstorf ikke lik det at vide eller om han troede, at Skammen af lians Vndlingers slette Forhold, niaatte falde tilbage paa ham. og derfor tyssede det, (veed jeg ikke) men Sandheden af dette Udsigende blev aldrig under- Sl'igt.

Hvor lykkelig havde Dannemark ikke været, om denne virkelig store og fortiente Mand, havde, hans Negotiationer undtagen hvori lian var magelos, Indskrænket sin Omhue i henseende til Landets indere Forfatning, til det eneste Fag, hvori hans Fortjenester ere saa store og glimrende at de har giort ham meere end vairdig til det Mindes Merke, (\ev bor forevige hans ?savn hos de sildigste Slægter. Havde han anvendt alle de store Summer, der bleve forodtepaa Projecter, til Landva:senets Forbedring og Agerdyrkerens\el o li¹ BeqvemmelL'hed, saa kunde man med

Foye sige, at han havde formaaet Kongen til at kaste Brod i Vandet, der var kbmmen dobbelt tungt tilbage, uagtet Savnet af det trykkede paa den Tiid. Ved at lægge Rigdommei Jordens Skiod, havde han forskaftet det urnaadeligeRenter, og aabnet den eeneste og rette Kilde til Landets varige Hæld, og en Lyksalighed, som alle muelige Cornpagnierog Actier ikke kan veye op imod.

Uagtet Bemstorf virkelig tilfoyede Landet megen og übodelig Skade, saa var lian dog ey halv saa forhadt hos det .Almindelige, som Moltke, og den eneste Grund jeg veed at anfore derfor er den, at Bernstorf sadte sin Formue til og MoltJce blev riig, og at de folgeligen troede, at hans Rigdom havde sit Udspring af Landets Armod, hvori de dog giorde ham stor Uret. Thi endskiont det baade er naturligt og troeligt, at den gavmilde Friderich ikke var karrig mod en Ven, som besad hans heeie liierte, saa kunde dog een Mands Rigdomme ikke forarme et heelt Land, og dernæst havde han ikke heller alt af sin Herre, men en slor Deel af sine iVJedborgeres Daariigheu.

En gammel Herremand i Uolsteen forelskede sig i hans sidste Dage saa hoyligen i C ammer Herre Noglen og Titelen at han ikke kunde doe roelig uden den. Maaskee var det ogsaa en gammel og indgroet Tilboyeiighed, som han ikke havde kunde faaet tilfredsstillet, siden Christian den 6LL holdt den i saadan en Agt, at det i hans Tiid var letfere at faae det hvide Baand en Noglen, dersom ikke en lang Række af fortiente Forfædre giorde Berettiget til den. Hvilket af Deelene det nu var, saa skrev denne Mand Moltke til et par Aar efter at Kongen var kommen til Regieringen,aabenbarede ham sin heftige Kierlighed, udbad sig hans Biestand. og lovede ham til et Beviis paa sin Erkiendtlighed. at giore ham til Arving af nogle og Halvfemsenstyve tusende Rigsdaler, naar han kom i Besiddelse af sin attraaede Skat. Moltke sagde Kongen det, han foyede den Gamle, som to Aar efter nod den Ære, at Noglen blev baaren for hans Liig, og Moltke fik Arveparten. For et hvidt Baand bekom han af en Anden et Gods paa hen imod halv anden Tomle Guld. og Cnnimer Herre von Stb'ckens¹) Geheime Raads Tiitel giorde ham til Arving af 120,000 Mi. Fra alle fremmede Hoffer bekom han store Foræringer, og da dette er en Tribut, som regierende Herrer synes al være bleven eenige om at erlægge til hinandens Yndlinger,

---

1) Christian v. Stocken li! Gammelgaard, R. af D., f. 1694 | 1762.

saa er del meget ligegyldigt for Landet, hvad Navn den har, som faaer det. Naar man nu regner disse Summer sammen og saa lægger til at Moltke var en stor Huusholder,der neppe fortærede sin Gage Aarligen, men idelig lagde Renterne til Capitalen, saa indseer man let [at], at den i en 18 til 19 Aar maatte faae en stor Tilvæxt.

Jeg haaber min elskede Billow [atj i hvor ufuldkommen dette Art af Udkast til Friderich den femtes Historie end er, at De dog ikke med Foye kan anklage mig for Mangel paa en god Historie Skrivers ypperligste Egenskab: Lpartiiskhed, og denne troer jeg endog tvinger enhver, der betragter hans Dyder og Feyl til at gidre den Slutning, at De fors te vare hans egne, og de sidste hans Opdragelses hans Tiiders, og slette Menneskers, som fandt deres Hegning ved at dysse ham i Dvale ved Vellysternes farlige og tillokkende Gift. Med Vidende og Villie har jeg ikke forbiegaaet noget, som var værd at lægge Mærke til, men er snarere bange, at jeg har været for vidtloftig; finder De det saa, min Heste, saa vær forvisset om at det allene er skeedt fordi jeg finder min storste og eeneste Glæde i at kunde sige til mig selv, dette gior du for din Billow, og da det kun er lidet og übetydeligt hvad jeg kan udrette for Dem, hvad Under da, om den Vellyst mit Arbeyde har været mig, har bragt mig til at giore det saa vidtioftigt som mueligt. Det viiser i det mindste Villien, om Ævnen fattes, og hiin er saa ganske aldeeles Deres, at De ikke stærkere kan foroge de Forbindtligheder, jeg allerede skylder Dem, end (ved) at benytte sig af den hvordan og hvori De lyster; thi jeg er med det varmeste Venskab min elskede Billows

uforanderlige B(iehl).

IV. Om Christian den Syvende.

Den 29^ Marts (17)84.

Med saa megen Fornoyelse, som jeg stedse tager Pennen i Haanden, for at skrive min elskede Billow til, saa hæmmer Materien den dog meget; Jeg vilde, at Sandhed og Oprigtighed tiistædede mig at sige det modsadte af det som jeg har at meddeele Dem, og som for den storste Deel maae være Dem saa godt som mig bekiendt, men hvor übehageligt det end er mig, at see forud, at jeg ikke kan opvække andre end Menneske Vennen krænkende Folelser hos Dem ; saa vil Jeg dog gjore det, siden De har forlangt det. Der ere visse Taare, som man smager Vellyst i at ud(g)yde, men for disse ere De meget trygge, for de, som en Modsadt Bevægelse frembringer, bliver jeg Dem derimod ikke Borgen: Imidlertid maae De ikke vente, at faae meget Nyt at vide, deels fordi jeg allerede den Gang begyndte at trække mig lidt efter lidt af de Connectioner Jeg var kommen i Jeg veed ey selv hvordan, men, som vare af saa viid en Omkreds, at jeg havde lidet eller ingen Ti id for mig selv tilovers, og deels fordi meget af det jeg fik at vide var af en Beskaffenhed, at jeg umagede mig for at glemme det.

Hvad enten Undersaatternes Hierter havde saa reent udtommet deres Kierlighed paa Faderen, at der var intet tilbage for Sonnen, eller om der var en slags Forevarsel om det Tilkommende i dem, det veed jeg ikke, men vist

er det, at der yttredes en Art af Koldsindighed imod ham, som nok ingen eller i det mindste meget faa, vare i Stand at giore Ileede for, hvor den kom fra. Det eneste man horte om ham, var hans hurtige og bidende Svar, og saa megen Behag, som nogle end fandt i dem, saa var Biefaldetlangtfra ikke almindeligt, og Jeg var iblandt dem, som de ikke henrykkede. En Dag ved Bordet fortalte Greve L(aurvig)¹) hvor herlig han Dagen forhen havde fornoyet sig over Cron Prindsen, som han havde spiist hos, og da de efter Taffelet var gaaet ud at spadsere i Sonder Marken, var Cron Prindsen sprungen op paa en Tue, sagt han var Hr. Qvist²) og holdt en Præken for Dem. Han anforte noget af den, som sikkert var lige saa vittigt som bidende, men da min Latter ingen Biefald forkyndte, saa vendte han sig til mig og spurgte: Hvorfor jeg var saa alvorlig, og jeg svarede ham ganske kort: Latter Hr. Greve er en uvilkaarlig Bevægelse, og folgelig ikke let at giore Reede for, det kommeranpaa Foleisen, og Indtrykket det, man horer, gior. Efter adskillige Ordvexlinger forlangede han at vide Indtrykketdet,han havde sagt, havde giort hos mig, eller man havde Foye til at troe, at jeg var Misundelig over, at der vare fieere end jeg sorn havde Forstand. Forstand, Herr Greve og Vid, svarede jeg ere to meget forskiellige Ting, og uden at undersoge, om en Oher Hofmester burde lade en ungPrinds i sin Nærværelse drive Spot med Guds Tienesten,forendhan var vis paa, at (han) havde Indsigter nok til at skille Religionen fra dens Forkynderes Uvidenhed, saa er, efter mine Tanker, en spillende Vid meget farlig

---

1) Om denne jævnfor S. 279. iVote 1.

2) Fr. Qvist Hofprædikant, Directeur for Waisenhuset og Medlem af Generalkirkeinspectoratet. f 1778.

for een, der er fod til Thronen, ingen tor vove at angribe ham med sine egne Vaaben, han vil altsaa stedse komme som Seyer Herre af Striiden, hans Forfængelighed tillader ham ikke at deele Æren med sin Fodsel, men tilskrive sig den allene, og dette vil bringe ham ti!, at lægge saa aldeeles Vind paa Vittighed, at det bliver en stor Lykke i fald den ikke lober bort med Skionsomheden. At denne Spaaedom traf ind, ere vi desværre overtydede om.

Rfeventloujs^l) umenneskelige Haardhed havde foruden den græsselige Angst, som den jagede Cron Prindsen, i Blodet endnu en anden sjkadelig Feyl i Folge med sig, den foraarsagede hans Sladderagtighed, der har voldt, at de faa Venner han har haft, aldrig har tordet gaae aabenhiertettilVærks imod ham, eller vaere ham ad, siden enhver frygtede for, at han sagde hvert et Ord igien. Denne for ham selv og andre saa skadelige Vane, beskyldes en KammerTiener ved Navn Kirchoff for at have bragt ham i, ved at tage meere og mindre Deel i hans den Dag hafte Fortræd, alt eftersom Prindsen vedste at giore ham Regnskabfor hvert et Ord, der blev talt. Da han som man siger kom til Mandfolkene²), var den gamle Geheime Raad Berkentin^s) hans Ober Hovmester, Reventklau Hovmester, Geheime Raad Schac RathMau og Ober Hovmester Moltke*) Kammer Junkere, Holck forst og siden Sperling Kammer Pager. Men S(chack) R(athlou) blev kun nogle Aar hos ham, fordi, som man troede, Moltke skulde være desto nærmere til at blive hans Marschall, som ogsaa skeedte. Denne

---

1) Om denne jævnfør S. 284 Note 2 og S. 329 Note.

2) Marts 1755.

3) Christ. Aug. Greve v. Berkentin R. af E. f 1758.

4) Anthon Henrik Moltke, Overhofmester hos Juliane Marie.

havde han en naturlig Modbydelighed for, Hoick, som blev Kammer Junker ved Schach Rathlous Afgang, var ham ligegyldig,saa at Sperling'¹) og Kircliqff deelede hans Yndest og Tilliid imellem sig, og til Uhæld vare de begge lige uværdigetil

Erfarenheden synes vel at have viist, at hans Hierte ikke kunde fole Venskab, og han folgelig ingen sand Ven fortiente, men Sporgsmaalet er, at om han var kommen i værdige Hænder, om han havde haft et Menneske om sig, der ved en sand Hengivenhed og Omhue for hans Vel havde fortient hans Agt, og den var bleven Grunden til hans Kierlighed, om det da ikke havde fæstet hans Hierte, og lært ham at kiende en Vens Værd, et Klenodie for alle, men sikkert det kostbareste Gud kan skienke den, der ved at være fod til at herske, finder Egennyttens Slaver over alt, der knæle for hans Magt, men elsker ham ikke, i det mindste har Kongen ikke troffen paa andre af alle dem, som Ungdom og Letsindighed forbandt ham med.

Uden at han kiendte det mindste til Rigets og SagernesForfatning, uden at han {Christian d. 7 i?) en eneste Gang havde kundet folge sin Villie og Velbehag i det allerringeste,iagdes hoysalig Kongen paa sin Dods Seng, og enhver Fornuftig skielvede for den Svingel, der vilde folge med den store Forandring fra et skielvende: maae jeg til det uomstodelige og mægtige: Jeg vil. I de fiorten Dage da Hoy salig Kongens Dod var vis og Tiimen allene uvis, var Conseillet næsten bestandig samlet paa Slottet, og beraadsloge, men uden at Cron Prindsen saae nogen af dem, men Reverdil maatte i den Tiid næsten stedse

---

1) Om J. li. Sperling se Ayt hist. Tidssk. IV. S. .547. n. 51.

holde ham med Sælskab efter Reventlous Befalning. Da han sagde mig det, spurgte jeg ham, hvorledes Cron Prindsenvar til Mode, og om han ikke ængstedes over hans Faders Dod? Han kiender saa lidet til ham, svarede han mig, at Naturens Rost let kan doves af det smigrende en uindskrænket Villie har for den uerfarne Ungdom, han foler meget godt, hvorvidt den strækker sig, men (tænker) ikke paa Besværlighederne den har i Folge med sig; thi Reventlou sadte ham i Gaar Aftes temmelig haardt tilrette, og i det han gik ud vendte Cron Prindsen sig med de Ord til mig: Han gior vel i at benytte sig af Tilden, om en Tiime sagde han mig det maaskee ikke ustraffet, hvorved Vandet kom i hans Ovne, men efter mine Tanker var det meere Forbittrelsensend Smertens Taare.

Den forste Handling hvori han altsaa fulgte sin egen Drift var den: at da Bernstorf paa Slots Altanen forkyndte hans Faders Dod, og hans Bestigelse paa Thronen lob han ud til ham, og viiste sig for Almuen, der tog imod ham med et skingrende Hurra! der syntes at behage ham ligesaa meget, som det ved en sildigere Leylighed ængstede og forskrækkede ham. Om ingen ved denne Leylighed forestillede ham, at det var mod Velanstændigheden at tage imod et Fryde Skrig, eller om man i smaae Ting vilde give ham Toylen, for at holde ham desto kortere i de store, er vanskeligt at bestemme; men det skeedte og blev af alvorlige Folk kaldet: en Bårne Streg.

Om Reventlou ikke kunde lide St. Germain fordi han var ligesaa myndig, som han, eller om han troede, at det vilde glæde Indbyggerne, som han var meget forhadt hos, at han kom bort, saa havde han i sin sædvanlige HovmesterTone sagt ham, at han skulde give St. Germain

sin Afskeed naar han condolerede ham, men Kongen giorde det ikke, og da Reventlou siden efter spurte ham, hvorfor han ikke havde giort det? svarede han: At han havde undseetsig ved at sige del, til en graae hærdet Mand.

I steden for at enhver havde Foye at troe, at Dronning Sophie Magdalene maatte sonderrives af den bitterste Smerte ved Kongens, som hendes eneste Barns Dod, saa syntes det meget meere at give hende Lyst til Livet og Verden igien, ved det hun oynede en Muelighed til at faae Haanden i liegierings Tommen igien, som hun nu i næsten Tyve Aar havde været udelukket fra. Hun var gaaet ganske anderledes til Værks med hendes Sonne Son, end med hendes egen, i samme Grad som hun var stræng og haard imod denne, havde hun været eftergiven imod hiin, naar han var hos hende, kunde han i den strængeste Forstand giore og lade hvad han vilde, alle hans Indfald og Griller maatte opfyldes, hans Vink var hende en hellig Lov, store Kostbarheder bleve givne ham til Priis naar han fandt Behag i at odelægge dem, og Reventlou beklagede sig ofte over, at Cron Prindsen blev af at være en halv Dag hos hende saa baldstyrig, at der behovedes mange til at faae ham i Skik igien. Da nu den unge Konge maatte forlade Slottet paa nogle Dage for at faae Gemakkerne overtrokken, tilbod hun sig at folge med ham og Prinds Frederick til Friderichsberg, og da hun til Trods for Bernstorfs Stats Klogskab havde saa vel vidst at binde hans Oyne i Blaar, at han troede Kongen var i en beskiermende Engels Varetægtnaarhan var i hendes, saa antog han dette Tilbud med Glæde og anpriiste det, som et Beviis paa en sand Moderlig Omhed i slig en Alder og paa saa übehagelig en Tiid af Aaret at underkaste sig den Übeqvemmelighed. De andre af Conseillet fandt ikke for godt at indvende noget

derimod, som maaskee ikke heller havde frugtet noget; thi Moltkes Forfatning var for slibrig at vove paa at opirre hende nieere imod sig end hun var, og man meente at Beventlou der kiendte Dronningen noyere men i sit Hierte var misundelig over Moltke, endskiont det var hans Svoger, og vedste hvor hoyt hun hadede ham, med Fornoyelse gav hende Leylighed til at sværte ham hos Kongen. Saa faa Dage, som De end vare paa Friderichsberg, saa blev dog Bemstorfs Oyne nogenledes opladte, da hun sagde ham: at siden Kongen ingen Conseil havde bievaanet endnu, og var ganske ukyndig i Tingene, saa holdt han det for godt, at hun som hans Faer Moder, da hans egen ikke var i Live skulde for det forste tage Sæde i det, og om han ikke ogsaa meente, at det lod sig giore? Bernstorf studsede,ogsvarede i sin Stats Mands Tone: at der var ingen Tvivl om, at io hendes Forstand og Erfarenhed kunde forskaffedenunge Herre den ypperligste Veyledning, men hvad Sædet i Conseillet angik, da kunde man befrygte, at Kongen derved maatte sætte sig for dybt ned i sine UndersaattersOvne,da Konge Loven kun anviiste hans egen Moder Sted i det i hans Minder Aarighed, og da den var længe forbie, saa giorde han sig selv derved paa en vis Maade umyndig. Hun syntes tilfreds med disse anforte Grunde, men da hun ikke selv kunde komme der, saa vilde hun i det mindste besætte Pladsen hun havde tiltænkt sig selv, med een af hendes Creaturer, som var den gamle Greve af DannesMold%), der blev kaldt ind igien og sadt i Conseillettilalle deres Forundring, der kiendte Greven for den meest selvraadigsle, hidsigste og hævngierrigste Mand,

---

1) Frederik Danneskjold Samsø, bekjendt paa Grund af sine Fortjenester af Marinen, f. '/h 1703 f lBh 1770.

der kunde drage Aande. Han havde ikke været længe deri forend der forefaldt en Scene imellem ham og den gamle Greve Bernstorf i en af Conseils Samlingerne, som skal have diverteret Kongen uendelig. Bernstorf havde noget at foreslaae i Henseende til Oeconomie og Commercie Collegium, og da Danneskiold var den, som i Christian den 6!^ Tiid havde faaet det oprettet, saa giorde Bernstorf ham en Compliment derover og kaldte det hans Barn. Den gamle Danneskiold kom derved i fuld Fyr og Flamme, svarede, at om det var hans Barn, saa var det et saa vanslægtet og fordærvet Barn, at han ikke meere kunde eller vilde kiendes ved det, at det i steden for at svare til Hensigten det var oprettet til og see paa Kongens og Landets Beste, var hleven til en priveligeret Hover Huule, som bestial Kongen og plyndrede Undersaatterne. Med io storre Kulde og finesse Bernstorf besvarede hans Invectiver io heftigere blev den anden, og i steden for, at Kongen skulde paalagt dem Taushed, saa sogte han ved sine Miiner og Lader at gyde Olie i Ilden, og som han siden efter sagde til den han fortalte det, ventede han hvert Oyeblik paa, at see den forste Scene af Le Cid spilles, og een af dem give den Anden et OreGgen, men i det Sted vendte Danneskiold sig grædende sig til ham og begierede Ret af ham. Hvorpaahansvarede: Jeg troer sikkert, at det er af en velmeentIverog Nidkierhed hvad de her har sagt, men De er for opbragt til at have ganske Ret.

Dagen efter at Hoysalig Kongen var begravet, kom der een til mig og sagde, at alle de store Illuminationer skulde tændes samme Aften igien, fordi Kongen vilde kidre ud og see Dem, jeg paastod at det var en Urimelighed; thi han havde io seet dem ved at folge sin Faders Liig, og kunde umuelig vilde giore Byens Sorge Fakler til et Fryde

Blus for sig; at det var en anden Sag ifald det var Illuminationertil hans Formæling; thi saa var hans Attraae efter at see Beviisene paa hans Undersaatters Glæde, som han paa Dagen selv ikke kunde see, et Tegn til det Bifald hvormed han tog imod dem, men ved denne Leylighed var der slet intet, der kunde bevæge ham dertil, uden Fornoyelsenhan fandt deri, og denne Overbeviisning min elskede Biilov var saa stærk hos mig, at jeg havde Moye med at troe mine egne Oyne, da de saae ham i sin dybe Sorg og sort overtrokken Vogn, at kiore Byen igiennem, og holde stille for med koldt Blod og torre Oyne at betragteSindbillederne og læse Inscriptionerne.

Med Foraarets Komme syntes Dronning Sophie Magdaleneat være bleven ung med det igien, hun deelede ikke aiiene aiie det unge Hærskabs Forlystelser med dem, men hun sogte endog at vinde Kongens Hierte alt meere og meere ved at bestyrke ham i den vrange Grundsætning: at hans Villie burde være hans eneste Lov, og foregik alle andre deri med et godt Exempel. Hun. blev endog beskyldt for, at hun umagede sig for atsyiise ham et par smukke Piger, men da de ikke sadte ham i nogen synderlig Bevægelse, saa vilde hun fortiene sig en Kuppel Pelts¹) paa en anden Maade. Fra det de tree unge Prindser af Messen var kommenher, havde Prinds Carl*) været den, som Kongen havde baaren meest Yndest for af de tree; Dronningen mærkede ikke saa snart, at denoe Yndest voxede hos Kongen,og at Prinds Carl ikke betragtede Prindsesse Lovise med ganske ligegyldige Oyne forend det faldt hende ind at giore sig dem begge forbundne ved at arbeyde paa dette

---

1) Skreven Palts eller Pelts; vistnok Plads?

2) See om ham Nyt hist. Tidskr. IV. S. 562—71.

Giftermaal¹), som hun og saa lykkelig bragte til Ende, at Kongen ikke foreslog Conseilet dette Partie, som noget det skulde give sin Betænkning over, men som noget, der var afgiort og besluttet, og alle muelige Forestillinger derimod hialp ikke. For Sandheden i denne Beretning, kan jeg ingen anden Borgen give dem end Conferents Raad Nielsen-),der sagde, at R(everdil) havde sagt ham det, da han havde yltret sin Forundring derover, og tillige, at Dronningenhavde funden meest Vanskelighed i, at faae Prindsessenovertalt, siden hendes Stolthed havde funden sig hoyligen fornærmet ved at ægte sin Broders Undersaal, da begge³) hendes Sostre havde faaet regierende Herrer. For at give dette Partie meere Skin af Rimelighed, og hæmme det Sporgsmaal: Hvem skal fode de Born, der avles i dette Egteskab? som heele Landet giorde, blev der udspredtet Rygte, at Prinds Wilhelm var ved Faldet med en Hest betaget Haabet om at skaffe Hessen Arvinger, og af den Aarsag fandt Stænderne Prinds Carls Giftermaal nodogda Prindsesse Caroline havde været paa tredie Aar gift vendig, uden at være frugtsommelig, saa syntes det at bekræfte Rygtet.

Imidlertid havde Dannemark været hoyst lyksalig, dersom Dronning Sophie Mag dalenes Indflydelse ingen storre Ulykke havde voldt det, men da de storste og forunderligste Virkninger,somoftest frembringes ved en ganske übetydelig

---

1) Biilov hemærker, at dette er urigtigt, se Dronning Sophie Magdalenes Brev i Tillæget.

2) G. Nielsen, Bibliothekar, havde været Kongens Lærer tillige med Reverdil.

3) Sophie Magdalene f. 3/₇ 46 f 21/b 1813 * 4/n G6 med Gustav 3die af Sverrig. Vilhelmine Caroline 10/₇ 19 f 14_/i 1820 * '/« 64 med Vilhelm I. Churfyrste af Hessen Cassel.

Aarsag, saa blev ogsaa Udkaarelsen af den forventede DronningsHofstat,som blev overdraget hende, Grundvolden til mange og hoyst beklagelige Tildragelser. Dronningen havde i sin heele Regierings Tiid ikke haft meere end en dansk Hofdame,somvar en Daatter af Geheime Raad og Ober HovmesterBerhentin.Hvad enten der var en hemmelig OvereenstemmelseimellemDronningens og hendes Tænkemaade, eller hun fandt den uindskrænkede Magt hvormed hun (Sophie Magdalene) beherskede Kongen, saa tillokkende, at hun ikke kunde imodstaae Fristelsen, saa dannede hun sig fuldkommenefterdette store Monster, og bragte sine indsuede Lærdomme i Udovelse, da hun blev gift med Plesses næstældsteSø n¹). Men enten folede han sine Lænkers Tyngde stærkere end Kongen, eller hun holdt det ikke Umagen værdt at forsode ham sit Slaverie; og giorde ham hendes tyranniske Aag saa utaaleligt, at Græmmelsen over det endte hans Liv ien meget kort Tiid. Denne Frue Pless blev valgt til den unge Dronnings Ober Hovmesterinde, havde hendes Hierte været halvt saa godt, som hendes ovrige Gaver, saa havde Valget været ypperligt, men det fordærvede det. Vil man opregne alle hendes Dyder og Fortienester, saa kan man ikke nævne een, uden at være no'dsaget at foye et men til, som De veed, er overalt. Hun havde af Naturen en god Forstand, og dyrket den ved megen Læsning, men hun vedste det og giorde sig ikke allene til deraf, men fordrede det som en Rettighed at hendes Meninger skuldes antages, som Oracler. }:Her var endog et dobbelt nien:\. Hun var kydsk og troede sig at være Reenheden selv, men Overbevisningen om denne eene

---

1) Christian Siegfrid v. Plessen, Deputeret for Finantserne f 2O/₄ 1755; Søn af Geheimeraad Chr. Ludv. v. Pless.

Dyd, hvoraf dog ingen kunde hoste Nytte uden hun selv, holdt hende skadeslos for Savnet af Menneskekierlighed, Fromhed og Overbærelse, og avlede Bagtalelse, Foragt og de umildeste Domme og værste Fortolkninger over deres Forhold hos hende, som i deres Omgang var meere frie og mindre stræng og tilbageholden end hun. Hun besad den Kunst at indtage og giore sig elsket i en hoy Grad, naar hun holdt det Umagen værdt, under Skin af en oprigtigDeeltagelsei en andens Vel, kunde hun giore sine Meeninger til Rættesnoeren for en anden, men hendes Egenkierlighed kunde ikke tillade at fremme nogen Andens Vel, uden for saa vidt hun derved bekom en uindskrænket Magt over den, som hun foregav at elske.

Om hun virkelig har fattet Kierlighed for Dronningen eller hun allene har sogt at bemestre sig hendes Hierte for at leede og fore hende som hun lystede, det veed kun han, der seer vore lonligste Tanker, men saa meget er vist, at vor elskværdige og beklagelige Dronning, ikke naaede Byen, forend hun ingen anden Villie havde end hendes Oberhovmesterindes. Efter al Formodning gik hendes Anlæg derhen, at forskaffe Dronning Caroline Mathilde den samme Magt over Christian den 7'^, som Sophie Magdalene havde havt over Christian den 6i£, og ved at beherske Dronningen, sig selv Herredommet over dem begge. Havde hendes hoye Tanker om sine egne Indsigter endda tilladt hende i Forveyen at undersoge Kongens Caractheer og indrette sin Plan efter den, saa maaskee den havde lykkedes hendefs], men paa den Maade, som hun begyndte det, handlede hun just, som om hun havde været underkiobt til at befordre Konge Huusets Ulykke, og Landets Fordærv.

Heele Aaret 1766 indtil November Maaned, var ingen,

som yttrede nogen synderlig Misfornoyelse, og havde de ingen Aarsag til Lovtaler, saa havde de heller ingen til Dadel; thi hvad Prindsessens Formæling angik, saa havde det for ommeldte Rygte sat en Sminke derpaa og i ovrigt var Kongens Forlystelser, saa fornuftige og anstændige, at enhver næsten forundrede sig over at han ikke giorde storre Misbrug af sin med et erholdte Friehed. Vel havde Danneskiold faaet den Indretning hoysalig Kongen havde giort med Soe Etaten stodt omkuld og bemægtiget sig Enevolds Magten (i Soetaten) men da kun nogle faa privatePersoner enten roesede og dadlede det, efter den Fordeel og Skade, som de toge derved, saa blev det ogsaa kun omtalt, som ligegyldige Ting.

Forvendtningen af en Engelsk Princesse, syntes at vaagne Nationens Kierlighed for Lovtse. Den nye Dronning var hendes Broder Daatter, Lovises Blod randt i hendes Aarer, det maatte altsaa være ligesaadan en Engel, som hun, og enhver bereede sig paa at tage paa samme Maade imod hende, da et Forbud om at giore mindste Bekostning ved denne Leylighed hæmmede deres Glæde og foraarsagede en almindelig og bærskende Misfornoyelse. Der seer vi, hedde det, hvorledes de Store behærsker Kongen, og binder hans Oyne i Blaar, det er dem der skal skaanes for at lade den Fattige faae en Skilling tilbage, af det de har suet af Deres Sveed og Blod, og i Steden for at deres umættelige Graadighed, havde maattet give noget af deres tilbage til os, og vi fortient os noget til Skat og Vinter Fode, saa bilder De Kongen ind, at han ved at tage Fortienesten fra os, skaaner os for Udgifter.

Jo nærmere hun kom io meere tog Forbittrelsen til
ved at see af Aviserne hvorledes alle andre Stæder i Riget

tog imod hende, og Hovedstadens Indbyggere skulde være de eneste det var formeent at yttre deres Glæde over hendes Komme. Det ufordeelagtige Begreb hun derved maatte fatte om dem, krænkede dem aller meest, og det blev sagt overalt, at Hensigten var at giore dem forhadt hos hende.

Uagtet Hoffet den Tiid havde mange og store Skionhedersaa syntes de dog ikke at giore noget synderligt Indtryk hos ham, i-hvori-hvor vel at de kappedes indbyrdes derom, han glemte undertiiden sin kongelige Værdighed for at viise sig, som Cavalier, men det var alt, og den, der i Aften glædede sig over hans Opmærksomhed, synles Dagen derpaa at være ganske forglemt. I denne Sinds Forfatning modte han sin unge Brud i RoesMlde, men hvad enten hun overgik hans Forvendtning, eller hun giorde et stærkere Indtryk hos ham end nogen anden havde giort, saa fandt han saa megen Behag i hendes Omgang, at han udbad sig hendes Sælskab i hans Vogn, og bad sin Broder, der var fuldt med ham, at sætte sig i Dronningens Sted hos Madame Pless. Hendes Ansigt viiste tydeligen hendes Misfornoyelse over denne Forandring, de Begler hun havde givet Dronningen besiode deri, at hun ved sin Hoyhed og den Afstand hun maatte soge at holde Kongen i, skulde tvinge Kongen til at spille en sukkende Elskers Rolle, der paa sine Knæe bevidnede sin Glæde og Taknemmelighed for den mindste Gunstbevisning og som af Frygt for at tabe den, ingen anden Villie maatte have end hendes. Som en fod Prinsesse, en regierende Dronning og den, der skulde bringe Stammen Arvinger, var hun saa hoy og hellig en Person, at Kongen selv ikke maatte nærme sig hende uden Ærbodighed, og i sær maatte hun (ikke) tillade ham den Friehed, at tage sig selv Gunstbevisninger hos

hende; thi derved blev Dronningen til en Maitraisse, til Maalet for opbragte Sindslidelser, i steden for at hun burde være det for hans Tilbedelse og Hoyagtelse. Da hun alt havde Dronningens Hierte ganske i sin Vold, og hendes Ungdom og Uerfarenhed ikke tillod hende at indsee hvor skadelige disse Reglers Efterlevelse kunde blive hende, dersom Kongen var af et egensindigt og selvraadigt Sindelag,saa lovede hun vel at folge dem, men bevilgede dog Kongen, uden mindste Indvendning og til Trods for HovmesterindensVinken, sin Begiering og syntes ligesaa fornoyetover at kiore med ham, som han over at have hende hos sig.

Dronningen var ung og fyrig, hun havde voldsomme Sindslidelser og et Hierte der var dannet til at elske med Heftighed; havde hun været istand til at elske lunkent, saa var Frue Pless aldrig bleven hende saa vigtig, som hun var, og hendes vedvarende Kierlighed for hende foreenet med Begierligheden, at kunde hævne sig over dem, der havde berovet hende denne kiere Person, havde ikke lagt Grundvolden til en anden Kierlighed, der maaskee kostede hende Livet, men Dannemark sikkert utallige Sukke og Taare. Denne Furie af en Hovmesterinde forbittrede ikke allene ved sin udstroede Gift hendes heele Liv; men giorde endog heele Landet ulykkeligt; thi naar hendes Folelser for Kongen ikke var bleven standsede og forvandlede til Bitterhed og Foragt, saa er det troeligt, at hun havde elsket ham med al den Varme, som hun kunde elske, og maaskee meddeeit hans den Tiid fra Laster übesmittede Siel noget af sin Heede, og derved giort ham, sig selv og heele Landet lykkeligt.

Ingen uden den, der kunde tænke sig ind i Frue
Plessens Siel, kan begribe hvorfor hun ikke sogte at forskaffeDronningen

skaffeDronningendet Herredomme over Kongen, som hun vilde see hende i Besiddelse af ved hendes udviiste Kierlighedog Hengivenhed til ham, med mindre hun har frygtet for at dersom de kom til at elske hinanden oprigtig, saa vilde Dronningen være meere i Kongens Vold end i hendes. Det synes og virkelig, som om hun af den omtalte Prove paa Dronningens Villighed til at foye Kongen i hans forste Begiering har frygtet derfor, og derfor sogt at opvække den hos unge Mennesker saa hæftige For[e]fængelighed, ved at viise hende, at hun ikke blev begegnet med denÆrbodighed,som en regierende Dronning tilkom.

Den forste Anledning hertil tog hun af det, at Prinsesse Lovise, som kiorte med hende til Indtoget ikke satte sig baglænds men ved Siden af hende. Dagen derpaa da de skulde kidre til Comedien i Pomp, og Kongen og Dronningen vare stegne i Vognen, sat hun sig baglænds og lod Kongen allene sidde ret, til alle deres Forundring, der saae dem kiore fra og til Slottet. Jeg talede engang med Nielsen¹) derom, og spurgte ham hvad det skulde sige, han svarede mig, at saa vidt som han kunde forstaae paa Oberhovmesterinden , saa havde Dronningen, og ventelig efter hendes Indskydelse, giort det for at give Kongen at forstaae, at hans Soster havde Dagen forhen taget en Plads, som hende ikke tilkom, men at Kongen ikke havde villet forstaae det, men stilt sig an, som om han troede, at hun enten giorde det af Spog eller Velbehag.

De vil venteligen sige min Ven, at dette er Bornerier
og intetbetydende Ting, men Folgerne af dem bleve des

---

1) Om denne jævnfør S. 240 Note og S. 350; han var paa denne Tid Cabinetssekretær os Casserer hos Caroline Mathilde.

værre altfor alvorlige, og aad om sig til det blev et Saar,
hvis Svie foles endnu.

Kongen havde den Grille, at han ikke gad gaaet ind til Dronningen forend hendes Kammer Piger vare borte, og fandt tillige megen Behag i at gaae Klokken Elleve til Sengs. Han sendte derfor gemeenligen imod den Tiid ind til Dronningen og lod sporge: om hun havde retireret sig? Dette giorde Frue Pless ham til en stor Forbrydelse og Formastelse, hun afbildede hende det som en Grovhed, ikke den gemeeneste Mand giorde sig skyldig i, og for at vænne ham af med slige Art af Defalninger, saa maatte hun engang svare ham, at det ikke faldt hende beleyligt endnu. Næste Aften da dette Sporgsmaal skeedte, blev Svaret, at hendes Mayestet spillede Schack, og retirerede sig ikke forend Partiet var ude: Kongen biede derpaa indtil Klokken var slagen Tolv, da han, ventelig i den Tanke, at Dronningen alt havde lagt sig, kom ind og fandt hende at spille endnu med Frue Pless. Med en fortydelig og misfornoyet "YJiine gav han sig ti! at gaae op og ned af Gulvet uden at sige et eneste Ord, men da Partiet efter at Klokken var slagen Et forst blev endt, og Dronningen, derpaa ikke allene sagde, at hun vilde have et endnu for at faae revanche, men han saae endog, at Frue Pless med en triumpferende Miine. smilede hende Biefald til, saa gik han ud, og slog Doren med Heftighed i efter sig, og kom for forste Gang ikke i fiorten Dagen til Dronningen.

Nogen Tiid der efter kom han en Morgen ind til hende da hun blev paaklædt; hun havde faaet et Torklæde om Halsen, men det var ikke heftet fast endnu; Kongen skiod det tilbage med sit Ansigt, og trykkede sine Læber paa Stedet hvor det havde lagt, men da derpaa Frue Pless vendte sig om med en Miine, som om hendes Tugtighed

var hoyligen fornærmet, ved saa forargeligt et Syn, saa giorde Dronningen sig vred, bebreydede ham et uanstændigtForhold , og viiste ham hvor forkrollet Torklædet var. Han tog del derpaa, rev det i lu imellem Hænderne, kastede Stykkerne paa Gulvet, traadde dem med Fodderne, gik yderst forbittret bort, og blev atter nogle Dage borte.

Disse to Misforstaaelser imellem dem, har Nielsen nogle Aar derefter fortalt mig, med det Tillæg at Kongen havde hoyligen beklaget sig over Dronningens Koldsindighed, anfort ham disse to Beviiser derpaa, og anfort Frue Pless som Aarsagen og Oprindelsen til al JVlisforstaaelse imellem dem. Nielsen var derpaa gaaet til hende, (havde) giort hende de fornuftigste Forestillinger han vedste om Folgerne deslige smaae Stridigheder kunde drage efter sig, og indstændig bedet hende, heller at anvende sin Magt over Dronningen til at faae hende til at læmpe sig efter Kongen, hvor ved hun meget snarere vandt ham, end ved Bebreydelser og Trodsighed, men hun havde paastaaet, at Kongens Forhold var utaalelig, og af en Beskaffenhed, som der kun kunde giores Brug af hos slette Fruentimmere og i liderlige Iluuse.

Til al Ulykke feylede det paa ingen af Siderne paa Budbærere; Kongen vidste hvert et Ord, hver en Anmerkningoverham, som Dronningen blev sagt af Frue Pless, og denne var lige saa noye underrettet om alt hvad Kongen foretog sig, og forsomte ikke at berette Dronningen det, med al den Galde og Bitterhed, der kunde give det det aller værste Udseende. Dette forogede Kongens Forbittrelse imod hende og for at hævne sig over det Fortrin, som Dronningen syntes at give hende for ham, giorde han ikke allene al hendes Foretagende latterlig, og Gvede al sin bidende Vid paa hende (Dronningen) og Oberhovmesterinden,menhan

inden,menhanfordobblede endog sin Opmærksomhed imod de Damer, som Frue Pless trak meest los paa. Dronningenfandtsig hoyligen fornærmet ved at sættes saa offendtlig til bages, og begegnede i Folge deraf dem, som vare Maalet for hendes Jalousie med en Foragt, der opirrededem.Tienstfærdige Aander bragte dem troeligen og maaskee med Tillæg, alt det til, som Dronningen og Frue Pless sagde, og nu blev Hoffet, saaledes opfyldt med Cabaler,Bagtalelseog Sammensyede¹), at den eene ikke tænkte paa andet end at forfolge og styrte den Anden, og alle dem, som de troede deres Modstandere kunde have BiesluiidogCnderstotteise af. I denne ypperlige Kunst, at saae Uenigheds Sæd, spillede især den unge Frue Gram²), nu Grevinde Stolberg en udmærket Rolle, hun vidste at forebringe Dronningen noget som enhver af de Damer, Dronningen var Jaloux over, skulde have sagt om hende, og hver af dem berettede hun noget igien, som hun foregav,athave hort af Dronningen, og som maaskee ogsaa var giorligt, men var det skeedt, da var det i Anledning af det, som hun havde forebragt hende, men det tav hun med. Hun spillede sit Kort saa vel, at hun i lang Tiid var alles Fortroelige, indtil det omsider ikke blev meere ved forblommede bittre Talemaader, men der forlangtes Forklaring paa Dem, og blev henviist til det, man havde sagt til Madame Gram, men bekom Anviisning tilbage paa samme Person, og enhver saae sig tvungen til at nævne hende, som Angiver og Mellembærer, hvorpaa hende og Manden blev forbuden Hoffet paa nogle Uger endskiont

---

1) sye Folk sammen o: sætte Splid mellem dem.

2) Frid. Lovise Reventlou * 1 i2h 17G1 med Kmhr. Chr. Fred. Gram (f. 1737 f 27/io 1768). *2 15/₆ 1777 med Grev Chr. Stolberg, Kmhr., Amtmand i Tremsbuttel.

lian hverken havde Deel deri, eller bekymrede sig om sin
Kone og hendes Forhold.

Havde nu disse Fruentimmer Tracasserier ikke gaaet videre end til deres indbyrdes Had, saa havde de ikke fortient at bemærkes, men uagtet Sammenhænget var bleven oplyst, klævede der dog noget af det Forebragte hos enhver, som bragte dem til at stræbe efter at giore sig et Partie, der kunde være mægtig til at holde det modsadte Stangen, og da Naturen havde været for gunstig imod dem til at (de) kunde mangle Tilbedere, saa anloge disse deres Herskerindes Meeninger, giorde hendes Sag til deres og kappedes om at styrte og forjage hinanden uden nogen anden Aarsag end dette Fruentimmer Had.

Dette var den fornemste Kilde til de mange Veyr Lys, som slukkedes ligesom de tændtes, den der i den eene Tiime blev holdt saa viglig og formaaende hos Kongen, at han kunde udrette alleting fik ofte inden Aften et Brev om at forfoye sig inden 24^Tiimer af Byen, uden at vide hvorfor, eller nogen anden given Aarsag, end: car cette est notre bon Plaisir. Den gamle Moltke var dog den, som man med rneest Anstændighed skildte sig ved; thi Sonnen¹) bekom ikke allene hans Oberhof Marschals Plads men han blev endog kaldt ind igien til Salvingen, og beholdt den ovrige Deel af hans Charger. Danneskiold fik derimod et tilsendt Drev med sin Afskeed, og Befalning ufortovet at forfoye sig bort, og ikke understaae sig at komme ved Hoffet. Sperling gav Kongen selv Drevet, der indeholdt Befalningen, at han skulde blive i Holsteen, som en vigtig Befalning, der skulde overleveres A-) og det med sin

---

1) C. F. Moltke cfr. S. 284.

2) Ifølge Nyt historisk Tidsskrift IV S. 547 var det til Slesvig, han blev sendt, og A betyder da maaskee Ahlefeldt. Johan Heinrich von Ahlefeldt R. afD., Kammerherre, var dengang Amtmand i Gottorp Amt.

sædvanlige Mildhed. Da Sperling tog imod det, sagde han: hvorfor vil deres Mayestet skiule Indholdet for mig, jeg veed meget got, at det indeholder min Skiebne og forjager mig fra Dem, und mig derfor den Trost at hore det af Dem selv med den Forsikkring, at det ikke er Deres MayestetsHierte, men Omstændighederne der afsiger min Dom. Kongen omfavnede ham derpaa forsikkrede ham, at dette Brevs Indhold i ingen Maade angik ham, og at han saa snart han havde overleveret det og faaet Svar skulde komme tilbage igien. Ikke desto mindre havde Sperling giettet ganske ret, Brevet indeholdt intet andet, end at A skulde forkynde ham at blive der, samt hvad han fik til Underholdning,og var underskreven af Kongen selv.

Det er umueligt at opregne Dem alle de Ophoielser og Nedstyrteiser, som dagligen foregik, dens Befordring, som man om Formiddagen talede om som noget Nyt var af sin Post inden Aften, og man blev tilsidst saa vandt dertil, at mange fik Betieninger og mistede dem igien, uden at nogen bekymrede sig 4erom teller lagde Mærke dertil. Denne store Ustadighed, denne idelige Omgioren af hvad han havde giort, betog Undersaatterne al Agt Tilliid og Kierlighed til ham, hvortil hans idelige Higen efter LysttourerBaller, Skuespill, Masgiierader og alle muelige Afvexlingeraf Forlystelser ikke biedrog lidet; thi de viiste tydelig, at han ikke bekymrede sig det ringeste om Hans Pligter som Konge, men maatte om ikke af Mangel paa Lyst og Kræfter, saa dog af Mangel paa Tiid overdrage andre Regieringen. Etßeviispaa, at han enten ikke havde Moed nok til at beskytte dem han syntes at elske, eller ikke elskede dem hoyt nok til at fole Deres Forliis, var Bortsendelsen af hans kiere Kirchof, som ikke allene blev ved sin gamle Vane at udfritte ham om alleting, men endog

talede derom i hans Horns og Folkes Paahor og gav sig Anseelse af, at Kongen ikke foretog sig noget uden hans Samtykke. Disse fortalte det videre, og Slutningen blev, at Herr Etats Raad KtrcJwf maatte forfoye sig til Fyen.

Hvad Kongen tabte hos Undersaatterne det vandt Dronningen, enhver beklagede hendes Skiebne, og vare enige om, at hun fortiente en Gemal, der lod hendes Fortienester vederfares meere Ret; thi Kongen kunde alt for lidet tie til at Misforstaaelsen imellem dem skulde været en Hemmelighed for nogen, men da Aarsagen og Oprindelsen til den kun var meget faa bekiendt, saa lagde det almindelige heele Skylden paa Kongen, og da det en Dag af en Hændelse traf sig, at Dronningen kiorte en Snees Skridt forud for Kongen ved Holmens Canal, just i det Matroserne kom af Arbeyde, saa havde de den Dumdristighed at raabe ind til ham i deres Sprog og Stiil, at han ikke var Dronningen værd.

Den Dag han besteg Thronen giorde han Beverdil til sin Lecteur og denne beliente sig af den Yndest, Kongen syntes at have for ham til at opmuntre og tilskynde ham at giore sig Sagerne bekiendte og arbeyde selv, som vilde være en dobbelt Vindning, siden Forlystelser kun vare en Vederqvægelse efter fuldendt Arbeyde, og deels fordi endog den habileste Ministers Fliid og TVidkierhed biev fordobblet naar Hans Berre kunde sætte den vedborlige Priis paa hans Fliid og Nidkierhed. En Dag da han igientog dette, svaredeKongen ham: Raadet er ypperligt, og jeg indseer alle dets store og ypperlige Fordeele, men viis mig en Maade til at sætte det i Værk med de Mennesker jeg har at giore med, der ligesom synes at have giort Forbund med hinanden om, at jeg ikke maae see Tingene i et andet Lys end de finder for godt at viise mig dem. Naar

jeg undertiiden gior Indvendninger, naar jeg siiger men kunde det ikke skee med meere Beqvemmelighed paa den eller den Maade; saa kan jeg aldrig faae Grunde eller Aarsager hvorfor det ikke kan være saa, men at det ikke maae være merker jeg tydelig. Siiger jeg til Bernstorf om man giorde det eller det, saa bukker han, trækker paa Skulderen med et: Naar Deres Mayestet udtrykkelig befaler det, men — og dette men forklares ikke, men er og bliver et urandsageligt Chaos for mig. Molthe derimod svarer aldrig andet, end at min Villie bor efterleves. Reventlou lader mig aldrig tale ud, forend han i den sande SkolemesterTone skriger: Det kan ikke være Deres Mayestet, det maae ikke være. Danneshiold græder, og om jeg gav ham Tonder Guld i Dag, saa havde han dog i Morgen nye Fornærmelser og Forurettelser, der skal erstattes ham, og T(h)ott er ikke andet end en levende Autor classicus, Siig mig altsaa en Muelighed til at indhente Oplysning og Kundskabhos disse Herrer.

Nogen Tiid efter blev Reverdil Cabinets Secretaire, men efter som han sagde mig, saa bestod hans heele Korretning i at imodtage Ansogningerne , igiennemlæse dem, saavel som de Kongen selv tog imod, lægge dem paa Kongens Bord, om Aftenen sige ham i Korthed Indholdet og fra hvem de vare, og give sin Meening tilkiende derover, saa fremt Kongen spurgte derom, men sagde han intet videre end: Det er godt; da at sende dem til vedkommende Collegier. Jeg spurgte ham engang i Spog, om U«_n nftr. UmiAn T nx,KrrUnA til ot ijorrrrQ cm Viie/lrtm Fnf IiULJ UHU UUIUI/ UU j IlglJ^l-l 111 ux iCvqq" bill I iio (-10 [li iUI Dagen, og han svarede mig i samme Tone, at det hændte sig sielden, siden det gemeenligen var saa sildig, at Kongen var sovnig.

Med disse I og Afsætninger og ved at giore om i

Dag hvad der var giort i Gaar forlob Vinteren. I May Maaned skulde Salvingen gaae for sig, og strax derefter vilde Kongen gaae til Holsteen. Det var naturligt at den unge Dronning onskede at giore Reysen med, de tvende Enke Dronningers Sælskab havde ikke megen Tillokkelse for hende, og hun vedste heller ikke andet end at det var ganske afgiort. Men Kongen, som ikke kunde taale at see Oberhovmesterinden besluttede at krænke baade Dronningenoghende ved at lade dem blive hiemme, under Forevendning,atskaane Dronningens Helbred, der var frugtsommelig.DenneHævn betroede han til Holck, som paa den Tiid begyndte at komme i Gunst, med det Tillæg, at saa kunde de faae Tiid nok at spille SchacJc. Frue Pless og Holck vare de meest afsagde Fiender, som kunde være til; hans Tunge giorde sig idelig lystig paa hendes Bekostning,ogda han mærkede, at Kongen fandt Behag deri, saa skaanede han ikke engang Dronningen, der viiste tydelig hvor forbittret hun var paa ham. Det var Holck altsaa urimeligt at tie med det, Kongen havde betroed ham, det var altfor sod en Triumpf for ham, at hans afsagde Fiender igiennem hans Mund skulde faae at vide, hvad der var besluttet over dem, at han kunde imodstaae Fristelsen, men fortalte det til een, som han vedste vist sagde det strax igien. Dette bragte Dronningen ganske uden for sig selv, hun giorde Kongen de bitterste Bebreydelser, og sagde ham, hvor hoyligen han beskiernmede sig selv ved hans Forhold i at fornoye sig med en kaadmundet Dreng over at tilfoye en Prinsesse Forhaanelser, som han skyldede Ærbodighed. Kongen vilde i Forstningen nægte det, men da hun derpaa forlangede en uomstodelig Bekræftelse paa, at hun skulde giore Reysen med , og Holck straffet for sin formastelige Usandhed, saa blev det forste hende ganske

nægtet, og det sidste ikke videre bevilget, end at Holch
ikke heller kom med.

At alle disse tilstodte Übehageligheder maatte ganske udrydde hendes Agt og Kierlighed for Kongen var en naturlig Folge, allerhelst da hendes Oyne vare alt for stærk forblindede af Frue Pless til at indsee, at hendes givne Raad var det forsteUdspring til alt det übehagelige i hendes Forfatning; men ligesom hendes Fortrydelse mod Kongen voxede, saa tog hendes Kjerlighed for Oberhovmesterinden til. Dennes Ondskab forogede i Kongens Fraværelse hendes Misfornoyelse saa stærk, at Kongen ved sin Tilbagekomst ikke blev imodtaget med Hoflighed end sige en kierlig Længsel. De haanlige Afviisninger han bekom ved hver en Gunst Beviisning han enten begierede eller vilde tage sig, fornærmede hans Forfængelighed paa det hoyeste, og Ungdom, Letsindighed, slette Raadgivere, og en krænket Kierlighed; thi mange Ting synes at beviise, at han virkelig elskede hende, forleedte ham til slige Foretagender, som Efterslægten vil have Moye med at troe, og det i den daarlige Tanke, at han ikke kunde hævne sig stærkere over det Fortrin Dronningen gav Frue Pless for ham, end ved at giore de meest foragtelige Creaturer til hendes Medbeylerinder; og besogte til den Ende de meest berygtede Huuse, næsten hver Aften og en stor Deel af Natten.

Ved denne Omsværmen var Holck, Osbom*), Dryherg²) og General A(djutant) Juul (Juel)*) hans fornemste Ledsagere; naar nu de slette og hidsige Drikke Vahre, de fik paa disse smukke steder, steg dem i Hovedet, saa sloge

---

1) Lieutenant og Jagtjunker, Englænder af Fødsel.

2) Kammerjunker C. A. V. v. Driberg, Lieutenant i Artilleriet.

3) Chr. Frid. Juel, var 17G7 Cornet i Gården med Premierlieutenantstitel, blev siden Generaladjutant og i Aaret 1773 Kammerherre.

de snart Lygterne i tu, snart giorde de saadan Stoy og Allarm, at Vægterne talede dem til, og da de ingen Irettesættelservilde taale, saa kom det ofte til smaae Skiermydsler,hvori Osborn og Dryberg stode som brave Karle og holdt ud hos deres Herre, men Ilolek og Juel lode ham i Stikken, saa at han engang da han ikke meere kunde holde Vægten af de nedfaldende Morgenstierner ud, blev nod til at rive Frakken op, viise sin Stierne og nævne sig. Da Vægterne afstattede Politiemesteren denne Rapport,blev han temmelig forlegen med hvad Forholds Hegler han skulde give dem, men i det Haab, at denne folende og usædvanlige Begegnelse skulde hæmme denne Lyst for Fremtiiden, saa skieldte han Vægterne ud for nogle gamle Narre, der havde enten havt Sovn eller Brændeviin i Oynene, og ladet sig narre af en forvoven ung Dreng, der havde misbrugt Kongens Navn.

Men denne af Vægterne bekomne Velkomst giorde den Virkning, at det som for var skeedt af Overmoed skeedte nu af Had og Attraae til at hævne sig, saa man paa en vis Maade kan sige, at der fortes aabenbare Krig imellem Kongen og hans Folge og Vægterne. Naar der ingen Masqueradevar,saa gik der næsten ingen Nat forbi, uden der blev leveret et Feldtslag og endskiondt der vankede Stod paa begge Sider, og een Vægter mistede Næsen, og en anden blev lemlæstet og utienstdygtig, saa beholdt dog Vægterne almindelig Valpladsen, og de andre maatte tage Flugten. Heele Byen talede ikke om andet end disse Natte Batailler, men jeg var stedse i den visse Troe, at Rygtet enten overdrev det, eller og at andre misbrugte een af Kongen begangen Ungdoms Overjilelse til at besmykke deres Galskaber med, indtil mine Oyne og Oren overbeviistemigderom. Min salig Fader og jeg vare en Aften

til Ptlos¹), og da Klokken var noget over Elleve kom Portnerenganskehæsblæsende og begierede at tale med min Fader. Mit Partie var endt, men han spillede endnu, han befalede derfor mig at hore hvad han vilde: Denne berettede,at Kongen havde taget sin Retirade for Vægterne ind i Slots Porten, havde kastet sig der ganske mat og aandeslos paa Vægterens Bænk og begiert et Glas Vand. Har han faaet det? —Ja Moer henter et til ham. Har han begiert at I skulde kalde min Fader? — Ney, men jeg troede, at Herren maatte blive vred, om jeg ikke sagde ham, at Kongen var der. — Snik Snak, med Kongen,sagdeJeg, og gik ind og sagde min Fader hvem der var i Porten. Han gik ud til Portneren, beskyldte ham for at være fuld, og truede ham med at miste Brodet Dagen efter, dersom han lod sig forstaae med for den der var (der) at han holdt ham for Kongen. Pilos Sove Kammer var saa tæt ved Porten at ingen kunde komme ud eller ind af den, uden at man kunde see dem i Vinduerne, og da der ingen Lys var derinde, saa kunde man ved Hielp af Logterne see alle uden at blive seet, og folgeiig kan De let slutte Dem til, at Frue Pilo og jeg gik derind. Vi saae en stor Klump Vægtere, der bandede over, at den næsviise Krabat var undloben, men da de ikke torde vove at blive saa længe fra deres Post, saa gik strax derpaa hver sin Vey; Neppe vare de komne os vel af Syne forendGeneralAdjutant Juel kom krybende frem, saae sig om overalt, ligsom han sogte efter nogen, men hvad, kunde man ikke vide. Imidlertiid blev Porten ganske lidet aabnet, og een raabte ud igiennem den: Skildtvagt! er Vægterne der endnu? Men Svaret: Ney! Deres Mayestet! var for

---

1) Pilo, Professor og Maler, boede paa Charlottenborg.

mig saa stor en Beskiemmelse af Konge Værdigheden, at jeg ikke kunde hore meere eller bie længere. Frue Pilo, som blev efter mig, sagde, at Juel var strax kommen til ham og sogt at faae ham til at gaae hiern, siden der dog for den Nat ikke var noget meere at udrette, fordi de passedenufor ndye paa; og Kongen været af samme Meening, men yttret en Frygt for, at Vægterne havde lagt saa noye Mærke til dem, at de kiendte dem i hvor stille de end gik.

Disse Natte Historier blev ogsaa Anledning til, at Kongens Godhed for Reverdil bekom et farligt, og man kan sige dådeligt Stod. Hver Nat, naar han kom hiem ringede han strax efter Reverdil, og enten han vilde eller ey, saa maatte han hore en udforlig Beretning om alle deres udovede drabelige Bedrifter. Han giorde Kongen idelige Forestillinger om alt det Onde, der kunde flyde af baade for ham selv og Landet, men naar han havde udtommetal sin Veltalenhed, saa blev den beste Trost han bekom den: at den Lyst vilde snart forgaae. En Nat havde disse mandige Helte giort Bytte af en Morgenstierne, som de tog fra en sovende Vægter, men da deres Glæde derovervar uden Maade, saa begik de den Uforsigtighed at \aagne Vægteren ved deres Fryde Skrig forend de vare i Sikkerhed med Byttet. 1 det Vægteren vognede savnede han sin Morgenstierne og stodte i det samme Oyeblik i sin Pibe. Denne Lyd forsamlede strax saa stort et Antal af den fiendtlige Armee, at Heltene sikkert havde mistet Byttet dersom ikke et par af dem havde haft det Moed, at holde den indtrængende Skare op, medens de andre bragte det i Sikkerhed. Iblandt disse var Kongen, og han havde ikke saa snart faaet dette Seyers Tegn opstillet i sit Gemak, forend Reverdil skulde see det, og dermed var det endnu ikke nok, han maatte og skulde hore hver en Omstændighedderved.

stændighedderved.Han bad paa det væmodigste at forskaanesderfor, men det hialp ikke han skulde hore og vide alt hvad der var foregaaet. Maaskee ærgrede det ham, at hans Bonner ikke giorde meere Virkning og maaskeevilde han giore et Forsog paa, om det kunde lykkes bedre at bruge hans egne Vaaben imod ham. Da altsaa Beretningen var til Ende, sagde han med et ironisk Smiil un beau chemin ala gloire! men som disse Ord vare af hans Mund, stod den ganske Konge for ham, og sagde med den værdigste Tone: Orondez moi, Monsieur, si vous vouléz, rnais ne me raillez pas, et sortéz. Han vilde undskyldesig, men uden at lade ham komme til Orde, igientoghan: Sortéz et vite; og ringede over i 841 Dage ikke efter ham. Han tog vel meget mild imod ham, men Reverdilsyntes dog at mærke nogen Forandring, og enten benyttede andre sig af denne Lunkenhed til at faae ham bort, eller og Kongen faldt selv paa at skille sig ved ham, men den \l't eller 18U November 1767 fik han Ordre at reyse, og stod det til ham, enten at vælge sig lOOOifßdr. aarlig Pension eller 10000£5 Rdr. engang for alle, hvoraf han udvalgte det sidste.

Lev vel min elskede Ven for denne Gang, De skal snart faae meere, naar slige almindelig bekiendte Ting holdes Deres Opmærksomhed værdig fordi de kommer fra Deres elskende rv *u~„

Dorothea.

Den 3 Apr. 1784.

Havde disse Natte Sværmerier ingen andre Folger draget efter sig, saa vare de med Tiiden blevne glemte, og henregnedetil Ungdommens Overjilelser og Übesindighed, men til en übodelig Skade for Kongen selv saa vel som Rigerne fattede han meere end Godhed for een af disse foragteligeCreaturer,

ligeCreaturer,som man bragte ham i Bekiendtskab med,
og for at anfore alt, hvad der kan siges til hans Forsvar i
denne Post, maae jeg giore Dem noiere bekjendt med hende.

Hun var en naturlig Daatter af Prinds Georg af Beioern en ældre Broder af den nu værende Gouvemeur. Da hun blev fod var han Chef for det Siellandske Regiment, som nu er Cron Prindsens, og da Moderen havde opfostret Barnet, i hvilken Tiid han underholdt hende rigelig, giftede han hende med en Karl af sit Compagnie, der var Stovelet Skrædder, og gav dem ugendtlig en Rigsdaler Tillæg af sin Lomme. Barnet tog han fra Moderen, og det kom i Ohrist Lieutenantens af Regimentet Engenhavens Huus en Broder til Generalinde Numsen-), hvor Faderen betalte aarlig SS^l _~ hundrede Rigsdaler for hendes Underholdning og Opdragelse , og i Folge af denne rigelige Pension blev hun holdt lige med deres egen Daatter, om hun ikke nod Fortrinet. Da Faderen ved Friderich den Femtes Regierings Tiltrædelse i Aaret 1747i£ forlod Tienesten, mistede Moderen sin Pension, men han blev ved at betale for Barnet, saa længe han levede; men da han dode meget hastig, og ingen Foranstaltning havde giort til hendes videre Forsorgelse, saa ophorede Betalningen med hans Dod og i hendes tiende Aar. Prinds Georg havde beviist Engenhavens meget Godt, men uden at lade enten den Erkiendtlighed de skyldede Deres Velgiorer, eller Medynk over et Ulykkeligt Pige Barn, der i 8^ paa Niende Aar havde været et Middel til at fyldestgiore deres Begierlighed efter at leve vel komme i mindste Betragtning hos Dem, saa ophorede ikke saa snart Pensionen forend de jagede hende af Huuset og sendte hende hiem til Moderen.

---

1) Om denne se S. 181 Note 5. 2) Se S. 256 Note 1.

Forestill Dem nu den græsselige Forandring fra at have levet i Yppighed og Overdaadighed, vandt til den fornemme Levemaade, lært Fransk, dandse, Synge og Spille, men ingen Grundsætninger af Religion og Dyd, og blive stodt ned til en Musqueteers Vilkor og Forfatning, blive mishandlet af ham, som een der uden lovlig Rettighed formindskede hans Mund Portion, og dom saa selv, hvad Folgen maatle blive. For gammel til at kunde glemme Behageligheden af det Liv hun havde fort og for ung til at overveye, at det kun kunde erholdes for Fremtiiden paa Ærens og Samvittighedens Bekostning, blev de Penge, Faderen havde kostet paa hende, et Middel til hendes Fordærvelse.

Det belevne og utvungne, der klævede ved hende af den forste Opdragelse giorde hendes Omgang tillokkende, hun var tillige meget vel skabt, havde en nydelig Stemme, og en munter Geist. Stivfaderen brugte hende til at bære de bestilte Stoveletter hiem, ved hvilken Leylighed hun bekom Navnet af Stovelet Cathrine; et par Aar efter blev hun Figurantinde ved Theatret, hvor den Engelske Minister Baron Godrick fandt Behag i hende, tog hende fra Skuepladsenog underholdt hende, saa længe han blev her; men efter hans Afreyse kom hun i offendtlige Huuse, hvor hun var et Maal for hendes Medsostres Forfolgelse indtil hun kom saa vidt at boe for sig selv. I denne Forfatning giorde hun den ovenmeldte store Erobfing, som hun tildeels havde det at takke, at hendes Forhold lignede meere en fornemme Dames, der havde givet Ærbarhed og UndseelseAfskeed, end en Person af hendes Haandteering. Hun var det som Franskmanden kalder amusante i hoyeste Grad og moerede Kongen saa vel, at hans Hierte bandt sig fastere til hende end Vellysten allene havde været i

Stand til. Den fornemste Brug hun giorde af denne Tilboyelighed,var at hævne sig over dem af hendes foresadte, der havde deelt den erhværvede Gevinst paa en al for egennyttigMaade, og de af hendes Medsostre, der havde hadet hende for de Fordeele(s) Skyld, som hun havde forud for dem. Hun forte Kongen paa alle disse Steder, forklædt, som Mandsperson, og i Sælskab med et par andre, og fik Sikkerhedens Beskiermer til at ove Vold i disse Elendiges Huuse, saa vel ved at sonderbryde Porcelain, Speyle, Glas og Meubler, som ved at behandle deres Personer paa en barbarisk Maade, og naar Hævnen var fuldfort da at give sig tilkiende, for at hun kunde være vis paa, at Haanden der revsede Dem ikke kunde blive dem forborgen. Hvormegetdette svækkede Undersaatternes Agt for Deres Herre, begriber De lettelig, saa vel som og at der ikke kunde blive Spor tilbage af den, hos meenige Mand, som alt for ofte og næsten dagligen saae ham komme fra hende i en Tilstand, der giorde hans Trin vaklende og uvisse, og tvungen til at staae undertiiden paa Veyen for at give de nydte Drikke Vahre fra sig, og det ikke om Aftenen, men om Formiddagen og ved Middags Tiider, naar det stærkesteTillob af Mennesker vare paa Gaden.

Nu mangler jeg Udtryk, min Beste, til at giore Dem Hoved Ulykken af denne Forbindelse fattelig, uden at fornærmeVelanstændigheden,men jeg har lovet at sige Dem alt, og vil til d%n Ende soge at giore mig dristig ved den Forestilling, at det er en falsk Tugtighed at rodmes over at sige det, som saa værdig en Mand, som Hielmstierne har sagt mig, uden at troe, det behovede Undskyldning¹).

---

1) H. Hielmstierne f. 1715 f 1780, blev 1732 Sekretær i Danske Can cellie, 1744 Assessor i Høieste Ret, og 177G Justitiarius.

Kongen syntes at have faaet det stærkeste Skiold imod Vellysten i sit Temperament, der ikke allene befriede ham for den haarde Striid imellem Pligt og Begierlighed, men endog nægtede ham at fyldestgiore dem, ifald de opvaktes, men just dette blev Kilden til hans nærværende beklageligeForfatning.Naar det faldt ham ind, at blive hos sin Skionne, efter at Deres Natte Caravaner vare endte, saa bad hun ham, med Latter at gaae hiem, og lægge sig roelig til at sove, og bie et par Aar endnu, inden han dristede sig til at blive en fyrig og munter Piges Senge Kammerat, og ofte tvang hun ham halv i Spog og halv i Alvor til at giore det. Disse Spotcegloser krænkede hans Forfængelighed, og han beklagede sig derover for Ilolck, og denne lovede ham at rydde alle Vanskeligheder af Veyen, og bode eller rettere sagt giore Void paa Naturen ved Medicamenter,somhan vidste og skulde forskaffe ham. Han efterkom sit Lofte, Kongen fik dem og var inderlig vel tilfreds med deres Virkning; men(?) tænkte minst paa, at han derved fordærvede sit Nerve System i Grund og Bund. Saa sladderagtig, som han end iovrigt var, saa tavs bragte hans Forfængelighed ham til at være i denne Post, saa at Mediet, og især Struensee, da han omtrent et halvt Aar derefter kom til ham, ikke noksom kunde forundre sig over den Uorden og store Svækkelse, i saa ung en Herres Nærver og Kræfter, uden at falde paa den egendtlige Aarsag dertil. Forst efter at de havde været en Tiid lang paa Reysen, og Kongen havde faaet en rendezvous af en Dame, kom han til Struensee og forlangede en recept af ham, men den beste og kraftigste han i saa fald vidste. Strne.nsee% studsede,spurgteom Hans Mayestæt vilde sætte hans Forstand eller Troeskab paa Prove, ved en Begiering, som naar han opfyldte den, havde han fortient, at hans Hoved blev lagt

for hans Fodder. Kongen loe ham ud, bad ham spare disse Ophævelser, \ilde ikke han, saa skaffede nok Hoick ham den, som han havde giort for. Dette aabnede StruenseesOyneangaaende Kongens Svaghed, han tog Bladet reent fra Munden, sagde ham, at intet uden Hoicks UvidenhedomVirkningen af den Gift han havde biebragt ham, kunde og burde frelse ham fra den grueligste Straf; thi saa fremt han vidste hvad han havde foretaget, saa fortientehanat doe den skiendigste Dod. Jeg har nævnet Dem Manden, af hvis Mund jeg har denne Beretning, og hans bekiendte Sanddruehed maae være Borgen for den, jeg ikke.

Foruden denne ulykkelige Virkning giorde Hol{c)ks Medicamenterendnu een, som var at forbinde Kongen langt stærkere med sin Mylady, en Titel, som man havde givet hende, da hun kom til den Engelske Minister; thi Rygtet gav det ud for en Vished, at der var kommen Ordre til Canceliet om et greveligt Patent til hende, hvori hun skulde kaldes BevernsJdold, at denne Ordre havde giort Conseillet opmærksomt, at De havde giort Kongen Forestilling derover, og saa got som tvunget ham til at underskrive Ordren til hendes Bortsendelse, og at det har kostet ham meget at giore det kan De see af Brandts Brev¹), hvori han gior sig en Fortieneste af den Iver hvormed han sogte Ilol(c)k op, for at faae ham til at gaae til Kongen, og troste ham i sin store Smerte over en elsket Persons Tab. Da hendes Huus, som var paa Vandkunsten var heele Byen bekiendt, saa var hendes Bortsendelse ogsaa strax bekiendt over alt. Men for Raritæten(s) skyld maae jeg dog fortælle Dem hvorledes,og af hvem Jeg fik det at hore. De veed at man i de underste Værelser af min lille Vaaning ved Charlottenborgvar

---

1) Om dette Brev se Nyt hist. Tidskr. IV, S. 609.

borgvarmeget nær ved Gaden, og kunde hore alt hvad man sagde paa den. Morgenen efter at hun var kommet bort¹) og Vagt Paraden samledes, siger een Soldat, der sadte sit Gevær mod Vindues Skoddet til en Anden, som stod ved det: God Morgen Broder, veed Du Nyt? Ney, svarede den Anden, men duer det noget? — De gamle Knaster L—L_— har i Gaar givet Kongen en B_— fuld igien, han har maattet taale, at hans Stovelet Cathrine fik Foden for R—R_— af dem, og hvor meget han end græd og bad for sig, saa er hun alt over alle Bierge. — Ikke andet, her er io II^— nok han kan faae, og da han har ladet dem passere Mynstringeu, saa kan han io ikke tage feyl. Da jeg kun er et Echo, saa vil jeg ingen Undskyldning giore Dem for et Sprog, der ikke er mit.

Alt dette forebragte Frue Pless Dronningen, Titelen af Seraillet, som hun havde givet Hoffets Skionheder, forogede Forbittrelsen og Cahalerne, og det syntes, at Betienterne hos begge Kongelige Personer maae have været betalte for at staae paa Luur og bringe for alt hvad de horte; thi som et Ord blev talt hos den ene, saa vidste den anden det. En Dag skulde der giores en tour i Kane og tages Froekost paa Charlottenlund; et Oyeblik forend man gik til Taffels, fortalte Madame Pless det til Dronningen, med det Udtryk, hvilken af Sultanerne mon der faaer Torklædet i Morgen, som vil sige, hvilken af Damerne der skulde kiore med Kongen.

Desuagtet vidste Kongen det alt, og efter at have foreslaaetDronningendet, vendte han sig til Frue Pless med et spodsk Smil og sagde : Kanekiorslen i sig selv vil blive mig en mindre Fornoyelse end den, jeg spaaer mig af en

---

1) Om hendes senere Skjæbne se Nyt hist. Tidsskr.lV, S. 610 Anm. 102.

Tete a Tete med Dem, som jeg har udseet til at kiore med mig. Ved en anden Lejlighed spurgte han hende: hvor gammel hun vel holdt sig for at være? Da hun sagde ham det, rystede han paa Hovedet med de Ord: Det havde jeg ikke troet, at de selv vidste, adskillige Ting havde givet mig stærk Formodning om, at De var hoppet over alle de Aaringer, som er forloben siden de var Hof Dame, og i Folge deraf havde glemt, at jeg var Christian den 7£^ og bildt Dem ind, at jeg var Christian den 6iL Den Dag da hun efter sin egen Udtolkning bekom Torklædet, benyttede han sig af den ham forundte Tete a Tete til at kaste hende i den storste Snee Dynge, og for at være vis paa, at hun ret skulde fole det, var han saa mal adroit ved at hielpe baade sig og hende op, at hun til Slutningen paa det indstændigstemaattebede ham om at lade hende hielpe sig selv, som han da og, efter at han havde væltet hende saa længe om, at hun rystede baade af Kulde og Arrighed, tillodhende,saa vel som og at lade en Karet hente til at kiore hiem i. Mange slige forefaldende Scener viiste tydelig,atKongen bar Nag til hende, hun fandt det altsaa raadelig at forstærke sit Partie, og bragte altsaa en Paarorendeafhende i Forslag til Oberhofmesterinde for den ventede Arving, som og strax blev antaget og var en Frue Perhentin fra Holsteen. Men denne havde næppe været Fiorten Dage ved Hoffet, forend hun slog sig til Hol(c)ks Partie, og robede det alle Frue Pless s Anslag og Intriguer, saa vel som den Friehed hendes Tunge tog sig, saa vel i Dronningens Nærværelse, som uden for den. Med ConseilletsSamtykkeblev altsaa den Beslutning taget, at det forste Dronningens Forlosning var lykkelig forbie, og hun kommen saa vidt, at hendes Sinds-Bevægelse over at skillesfrasin kiere llovmesterinde ingen skadelige Folger

kunde have for hendes Helbred da ikke allene at forviise
Frue Pless fra Hoffet, men endog saa langt, at hun aldrig
meere kunde komme for Kongens Oyne.

Den 28£ f Jamtari 1768 bragte Dronningen en Prinds til Verden, hvis Fodsel vel ikke foraarsagede tiende Deelen af den Glæde, som hans Faders, men derimod er bleven Folket Aar for Aar vigtigere, saa man kan sige, at Kierlighedentil ham er voxet med ham, og gid den til hans egen og Landets Lyksalighed maae dagligen tiltage. Det forste Dronningen var fuldkommen vel igien skulde Dommenover Madame Pless fuldbyrdes, men da Kongen hverken vilde forkynde Dronningen den, eller afslaae hende de Ronner, som han vidste hun vilde giore for hende, saa fandt han for godt at være fraværende paa den Tiid, og overdrog den gamle Bernslorf at see hans Befalning sat i Værk medens han var paa Fridericlishorg til at sætte ud af Stutteriet. Han forsynede ham til den Ende med en Befalning til Frue Pless og et egenhændigt Brev til Dronningen, hvori han bad hende, ikke at opirres imod ham for den Smerte han voldte hende, ved at berove hende en Person, som hun elskede, men undskylde Virkningen med Aarsagen, der ikke var nogen anden end hans inderlige Kierlighed til hende. Han havde ved meere end en Leylighed erfaret den uindskrænkede Magt Frue Pless havde over hende, og at hun anvendte den til baade hendes og hans übodelige Skade, ved at holde Deres Hierter fra den sode og noye Foreening, der allene kunde giore dem begge lykkelige, og stroede Uenighed imellem dem. Han var altsaa for at forebygge Folgerne af saa uforsvarligt et Foretagende tvungentil at eloignere Frue Pless og giorde det tillige i det sode Haab, at det skulde foreene dem langt noyere og stærkereend de vare det ved Baandet der var knyttet imellem

dem, og som hun allene havde været Aarsag i, at fælleds
Kierlighed og Fortroelighed ikke dagligen havde draget
haardere sammen.

Men alt dette giorde ikke mindste Indtryk hos Dronningen, hun saae ikke saa snart, hvad det forkyndte hende, forend hun ikke vilde læse et Ord videre, paastod, at ingen uden med hendes Villie kunde eller skulde berove hende den eneste Person, der bar en oprigtig Kierlighed og Hengivenhed for hende, og at samme Oyeblik Frue Pless skulde forlade Slottet, saa vilde hun forlade det med og folge med hende i hvad Kandt af Verden hun tog sit Opholds Sted. Al Bernstorfs Veltalenhed var spildt, alle de Forestillinger han giorde hende, om hvor vigtig det var for hendes egen Lyksalighed, at hun mistede en Persons Nærværelse, som Kongen tiltroede saa stor en Forbrydelse, hvad enten det forholdt sig saa heller ey, hialp ikke det ringeste; hun forbod ham med Heftighed og i Vrede at foretage det ringeste i denne Sag forend Kongen var tilstæde, og da han svarede hende, at han maatte og skulde iværksætte den ham givne Befalning, siden Pligt og Ære krævede det af ham, saa tilsvoer hun ham et evigt Had, og at hun ikke skulde lade af at forfolge ham og alle de, der havde Deel deri for , hun havde taget sig en tilstrækkelig Hævn over dem.

Men Trudslerne vare endnu mindre kraftige end hendes Bonner og Taare, de sidste havde draget hans ned af hans mandige Kinder, men de forste rorte ham ikke, saa at da den bestemte Tiid kom maatte Frue Pless beqvemme sig til at reyse, og det eneste hvori hun havde handlet efter Pligt og Samvittighed i den Tiid hun havde været hos Dronningen var at skaane hende for Afskeeden, ved at fastsætte Reysen til imellem Tie og Elleve om Formiddagen,og

dagen,ogtiltræde den ved Portens Aabning, saa at hun
da Dronningen vaagnede og kaldte paa hende alt var længe
fra Slottet.

Dronningens Bedrovelse over hendes Forliis var saa umaadelig, at endog de, som hadede Frue Pless fældede Taare over hendes Afreyse ved at see paa Dronningen, og hendes bittre Kummer forvandlede sig til de haardeste Klagemaal, og Bebreydelser det forste hun saae Kongen; saa at hun næste(n) viiste Åfskye for ham. Om han havde formodet sig det, eller om Bernstorf havde opsat Brevet til Dronningen for ham, saa at de deri anforte Aarsager ikke vare tagne i hans Hierte, det er meget uvist at bestemme, siden en vis Jomfrue Eolmstedt, som siden blev den navnkundige Madame Bohm giorde Reysen med til Friderichsborg i Mandsklæder under Navn af den lille Hof Jode, som vel just ikke var den beste Forberedelse til den Foreening han talede om i Brevet. Hans nærforestaaende Udenlands Reyse kunde ikke heller give Dronningen et kraftigt Beviis paa hans Oprigtighed i den Post, og man sagde ogsaa, at hun ved at sige ham Farvel havde forekastet ham det, som den yderste Grumhed, da han vilde forlade hende, og dog berove hende den eneste Person der elskede hende.

Undersaatterne giorde denne Reyse heller ingen god Virkning hos; de fandt det ikke faderligt handlet imod dem, at tage store og besværlige Skatter af dem, og forode store Penge paa en Reyse, som ingen kunde see mindste Nytte af. In^sn Privat Person kunde fore mpp.rp. sHIIp n? fprhart. Liv end Dronningen i Kongens Fraværelse, Hun saae næsten ingen Anden end de to Enke Dronninger, og hendes Prinds var al hendes Glæde. Man saae hende næsten aldrig uden ham, og saa tit hun i den Tiid lod sig male blev han

malet med, enten paa hendes Skiod eller Arm, men desuagtetblev heele Byen opfyldt med det Rygte, at Dronningenvar frugtsommelig ved La Tour, een af de franske Actenrer.

Dette Rygte havde meget for og meget imod sig, han kom ofte til Fridericltsborg hvor Dronningen var, men Forstaaelsen imellem ham og Kammer Froken Eyben var saa almindelig bekiendt, at hendes store Kierlighed til ham blev anfort som Aarsagen, at den afdode Fritz M(oltke), der brændte i lys Lue for Froken Eyben¹), maatte sukke forgieves. Man saae La Tour aldrig paa de Steder hvor Dronningen var, men bestandig gaae ind og ud hos Froken Eyben. De som paastode, at Dronningen var Hoved Personen i denne Intrigue, foregave, at Sammenkomsterne vare paa Frokenens Kammer, og at hun af Foyelighed laante sit Navn dertil, for at skiule Dronningens. Jeg har meere end en Gang giort den Indvendning derimod, at de, som kunde troe det, kiendte ikke det mindste til det menneskelige Ilierte og i sær Fruentimmernes; thi med den ringeste Kundskab om det, vilde de see hvor umueligt det var, at et Fruentimmer, der havde forelsket sig i den Grad, som Froken Eybens Forhold udviiste at hun var, kunde godvillig giore Afstaaelse til noget andet Fruentimmer, hvem det endog var, end sige være Haandlanger og Skalke Skiulet i denne Forstaaelse, og saa fremt hun var det, og ikke havde været andet i denne Begivenhed, saa taalede Dronningen lige saa lidet, at La Tour var heele Tiimer og længere allene med Frokenen, som dog ingen kunde nægte, siden man ofte saae Dronningen paa adskillige Steder i den Tiid, at La Tour var hos Frokenen.

---

1) Se .Nyt hist. Tidsk. IV. 610.

Saa lidet som man med Grund kunde hæve denne Indvendning, saa lidet vidste jeg at indvende imod det, som mange forskiellige Personer bekræftede at have seet og som bestode i pretiosa af meere end 10 til 12 tusende Rdr. Værd, som han ved alle Leyligheder fremviiste, og giorde sig til af, som Foræringer han havde faaet fra en hoy Haand. Jeg talede derom engang med en temmelig betydelig Mand, som nu er dod, og han svarede mig: Jeg beklager den arme Dronning af mit Hjerte; thi Gud give mig Salighed saa vist, som hun er uskyldig i det, der tillægges hende: men hun maae have Fiender og mægtige Fiender, der skaaner intet for at volde hendes Undergang; thi at La Tour faaer disse Foræringer, er en Sandhed, hans Forfængelighed smigres alt for meget ved den Tanke, at De komme fra hende, at han ikke skulde troe det og paa en forblommet Maade soge at bilde andre det samme ind, men just det, at de sendes ham, som fra en hoy Haand der skiuler sig, gior mig det ganske troeligt, at De ikke kommer meere fra Dronningen end fra dem, men fra nogen hvis Hensigt det er, at giore Dronningen mistænkt for dem, og det som bestyrker mig i denne Troe, er at jeg med Vished veed, at der gaaer ingen Post Dag forbie, uden at Kongen io faaer Breve, der anklager Dronningen for et uanstændigt Forhold, og beskriver hendes Fortroelighed med La Tour med de sorteste Farver.

De seer min elskede Billow at jeg endog til Trods for Vaersomhedens Love holder mit Lofte om at sige Dem all hvad jeg vidste, min Hengivenhed til Dem bringer mig til at glemme, at Forsigtigheden forbyder at betroe Papiiret hvad man ikke bor sige, men haaber jeg for meget af deres Venskab ved at troe, at det vil bruge den Varsomhed,som min Hengivenhed til Dem ikke tillader mig at

iagttage mod ham, der eyer mit ganske Hierte. Da dette er alt, hvad jeg med Vished kan sige om dette udspredte Rygte og Anledningen til det, saa maae De see om Deres egen Forstand kan hitte ud af dette Labyrinth ved saa svag en leede Traad.

ilygtet sagde iligemaade, at der fandtes Dem, som ved hver en given Leylighed forebragte Dronningen alle Kongensamouretter og underholdt hende heele Tiimer tillige med Beskrivelsen over hans Opvartning for de Franske og Engelske Skionheder, deels som noget man var underrettet om, og deels, som om man af den Kundskab man havde om hans Smag og Tilboyeligheder giettede sig hans Forhold til. At dette ikke tiente til at foroge hendes Agt og Tilboyelighedfor ham var meget naturligt, hun var for ung og havde for liden Erfarenhed til at fatte Mistanke til dem, der fandt Fornoyelse i at forebringe slige Beretninger, som vel kunde skade men aldrig gavne, siden det ikke stod i den Advaredes Magt, at forekomme det. Maaskee havde den unge Dronnings naturlige gode Forstand bragt hende til at overveye, at det umueligt kunde være af Deeltagelse i hendes Vel, at man foruroeligede og krænkede baade hendes Hierte og Forfængelighed, dersom ikke hendes kiere Frue Pless havde brugt samme Forhold, og om hendes Hengivenhed holdt hun sig saa forvisset, at hendes hoyeste Attraae var, at have Frue Pless hos sig igien, og dette haabede hun at faae udvirket ved sin Moder, naar Kongen kom til Engelland. Hun umagede sig ogsaa for at holde det sin Daatter derom givne Lofte, og i det Haab, at Kongenmindre offendtlig end under fiire Oyne vilde give hende Afslag, saa sagde hun over Taffelet, da Kongen spiiste forste Gang hos hende, til ham: At hun havde noget at udbede sig hos ham, hvis Bevilgning vilde foraarsage hende

en overmaade stor Glæde. Det forstaaer sig, at Kongen svarede: at hun ikke havde at bede, men at befale, og at han vilde holde sig det for en Ære og en Lykke, om der var noget i hans Magt, hvorved han kunde forbinde hende. Derpaa udbad hun sig da, at Hans Mayestet vilde lade den Unaade fare, som han havde kastet paa Frue Pless, og tillade hendes Daatter Dronningen at tage hende til sig igien. Kongen horte ikke saa snart Frue Pless Navn forendhan skiftede Farve, men uden at lade sig mærke, og uden at belænke sig, svarede han: Det har aldrig været hendes Mayestet formcent, hun har fuldkommen Raadighed deri saa vel som alt andet: Men jeg har allene sagt hende hvad der forbandt mig til at giore en hoy og hellig Eed paa at hun aldrig maatte være paa det Sted, hvor jeg var. Den er det ikke i min Magt at bryde; Foredrager altsaa hendes Mayestet Fru Pless Sælskab for mit, saa er alt hvad jeg kan giore, at finde mig deri, saa übehageligt og nærgaaende end dette Fortrin maae være mig. Det Afslag- Dronningen siden efter da hun var kommen herfra, fik af sin Broder paa den samme Begiering, giver megen Formodningom, at han har forklaret Oprindelsen til hans Forbittrelse imod Frue Pless noyere, og at man af den er bleven overbeviist om, at hun var den forste og fornemste Aarsag tit Dronningens Fortrædeligheder.

Om enten hendes Moder ved den Leylighed har raadet hende at bruge et andet Forhold imod Kongen, eller om Frue Plesses Fraværelse virkede det allene, kan vel ingen sige, men Dronningen begyndte ait meere og mc ere al yttre sin inderlige Længsel efter Kongens Tilbagekomst. Jeg for min Part har stedse anseet det, for en meere Physiskend Moralsk Virkning; hun elskede Cron Prindsen alt for inderlig til at hans Fader kunde være hende ligegyldig,

og da en Moders Folelser ere de stærkeste i heele Naturen,saa holder jeg det og for en Umuelighed at et uskyldigtog ufordærvet Fiierte kan med Ligegyldighed betragte een saa noyc forbunden Person med det kiereste og dyrebaresteman eyer. Men hvilket der var Aarsagen eller ey, saa syntes Dronningen da Kongen var paa Hiemreysen, ligesom at tælle Miilene han kom hende nærmere, og den Dag han skulde naae Roeskilde kiorte hun med Dagbrækningenderhen, for at tage imod ham der. De afskyelige Beretninger, man havde givet ham om hende, forskaffede hende en kold og næsten foragtelig Modtagelse, men om hun ikke mærkede det, eller ikke vilde mærke det, saa viiste hun saa sand og usminket en Glæde, og hendes heele Adfærd var saa forekommende kierlig, at den spillede Mester over Kongens Misfornoyelse, og de forlode Roeskildei det beste Luune og til Anseelse meget glade over at være bleven samlede, og vel fornoyede med hinanden.

Nu træder der en Person frem paa Skuepladsen, der har draget heele Europas Opmærksomhed til sig, saa vel ved den betydelige Rolle han i et Par Aar spillede, som ved sit tragiske Endeligt. At han havde mange gode og store Egenskaber kan endog hans Fiender ikke nægte ham, han havde Indsigter i mange og forskiellige Videnskaber, han var virksom, arbeydsom, oversaae det heele med et Oyekast, og kunde bleven een af de nyttigste Mænd for Dannemark, dersom han havde gaaet lidt mindre overjilendetil Værks og ikke manglet alle Dyders stærkeste og fasteste Grundvold: Religion. Den var ham, ved at være bleven sadt i et falskt og for Fornuften anstodeligt Lys, ganske og aldeeles betaget, hans Temperament var tillige overmaade vellystig, og da han ikke kunde elske en Gud, som man truede ham med, der vilde lade ham evig

brænde fordi han bar hvide Stromper og Manchetter, saa ansaae han det heele Sylterne, som en Opfindelse for at underkue Menneskene og giore dem til Slaver, og i steden for at anvende de ham forlenede Ævner til at skille det sande fra det falske, holdt han sig ved Meeninger, der smigrede hans Tilboyeligheder, blev en fuldkommen Materialist,og opoffrede Haabet og Trosten af et tilkommende Liv for fridt og übehindret at kunde fyldestgiore alle sine Lyster og Begierligheder i dette.

Han var kommen til Kongen i Altona, havde giort heele Ileysen med ham, og paa den vunden Kongens Agt og Forlroelighed i en meget hoy Grad, ja, man kan endog sige, at han er den eneste, som Kongen ikke er bleven lunken imod, af alle de, som (han) har \iist Tilboyelighedfor, og folgeligen bor man slutte deraf, at Grunden til den ikke har været saa letsindig, som de andre. Det er at formode at Struensee har nærmet sig Hoffet i det Haab at spille en betydelig Rolle der, og i Folge deraf giort sig Umage for at opdage alle de lonlige Drivfiedre, der sadte dette store Hiul i Bevægelse. Det var just ikke heller meget vanskeligt; thi Conseillet havde efter deres Tanker bemægtiget sig Regierings Tommen paa en Maade, der giorde det umueligt at rive det af deres Hænder, og vare altsaa ganske übekymrende om hvilket af de cahalerende Partier, der spillede Mester. Disse vare det Hol(c)kiske, men som var alt for letsindig og flygtigtil at bryde sig om andet end sine Forlystelser, Ober Hof Marchaiinde Molike¹) ug Frue Gauéls^q)j der arbcydede af yderste Kræfter paa at styrte de Andre, men stræbede

---

1) Jævnfør om hende S. 391 Note 1.

2) Birgitte Sophie Roscnkrantz f. 10₂ 174G * IJ/n GI med Gehcimeraad C. Gabe]; f 14_.s 1769.

alle tree med foreenet Magt at hindre Dronningen i at
komme i Agt og Anseelse hos Kongen, siden de alle havde
fornærmet hende og frygtede hun vilde hævne sig.

Endskiont Struensee i Forstningen holdt sig noye indskrænket i sin egen Cirkel, saa oversaae han dog heele Kortet i en Hast, og iivad enten han haabede den Folge deraf, som det til Rigernes store Uhæld fik, eller om han troede at sætte sig i Gunst hos Nationen ved at slaae sig til Dronningens Partie, hvis Skiebne alle beklagede, saa anvendte han al sin Magt over Kongen til at giore ham opmærksom paa Dronningens Fortienester og at drage hans Ilierte til hende, endog forend han nogensinde nod den Naade at tale med hende. Det lykkedes ham og, Kongen viiste en langt storre Opmærksomhed for hende end han pleyede, han laalede ikke meere, at man tilsidesatte den Ærbodighed man skyldede hende, og hun kunde fridt give sin Behag eller Mishag tilkiende. Himlen give, at Kongens Forfængelighed havde bragt ham til at giore sig selv en Fortjeneste af hendes forandrede Forfatning, og for evig dulgt for hende hvem hun skyldede denne Forbindtlighed. Men ligesom Fortroeligheden tog til imellem dem, saa beromte han Struensees Forstand, Indsigter og Fortienester for hende, forlangte at hun skulde giore sig bekiendt med ham og give ham particulaire Audience.

Om en Mennesket beskikket Skyts Geist ved en lonligAfskye, som det ikke selv kan giore Reede for, soger at advare det for hvad der kan og vil blive det (til) Fordærvelse,eller om den alviise Skaber har lagt noget i Naturen, der ligesom holder os tilbage fra det, deriFremtiidenbliver os et Udspring til Hiertesorg og Fortrydelse kan vel ingen bestemme, men at det meget ofte skeer beviiser utallige Exempler, hvis Antal sikkert var endnu storre om de stedse bleve bemærkede. I det mindste

folede Dronningen en for hende selv übegribelig Rædsel og Gysen for at opfylde denne Begiering af Kongen, hun afslog ham det længe, men da han omsider forlangede det paa en Maade, at Klogskaben ikke tillod hende længere at være derimod, saa bestemte hun en Eftermiddag til at tale med ham. Da den fastsatte Tiid kom, var hun i en heftig og .uroelig Beængstelse og sagde til sine Kammerfolk;Jeg veed ikke hvad den Boder skal giore hos mig, det er mig yderst modbydelig at tage imod ham, men Kongen vil endelig have det, og saa faaer jeg vel at foye ham. Efter at hun havde talet forste Gang med ham, var Afskyen ogsaa borte, og nogen Tiid derefter sagde hun: Man kan dog have nogle forunderlige Griller; jeg giorde mig en Forestilling om Struensee, som et utaaleligt Menneske,og han besidder utallige Fortienester, og hans Omganger overmaade Indtagende.

De to Fodsels Dage Dronningen havde været her i Landet havde Kongen været fraværende, den var altsaa ikke endnu bleven celebreret, men heele Hoytideligheden ved den havde bestaaet i at spiise paa Hirschholm, med de to Enke Dronninger. Struensee overtalede altsaa Kongen tii at giore den tredie deslo prægtigere; Festiviteterne varede i tree Dage, hvoriblandt et Carousel, Masquerade og Fyrværkeriei Fnderichsberg Hauge vare de betydeligste¹). At dette ikke kunde være en ung Person paa 181?? Aar ligegyldigtvar meget naturligt, allerhelst da denne kildrende Opmærksomhed fulgte paa en lige saa kiendelig Tilsidesættelseaf -ilt hvad man skyldede hende, og da Kongen selv begik den Uforsigtighed at tilkiendegive hende, hvem hun skyldede Tak derfor, og hun merkede, at hun igiennem Struensee kunde faae alle sine Onskér opfyldte, hvad Under

---

1) Caroline Mathildes Fødselsdag var d. 22de Juli.

da, at hun ikke allene betragtede ham med Fornoyelse og
Erkiendllighed, men endog sogte at foroge hans Magt og
Myndighed, for derved at befæste sin egen.

Hun havde stærke og voldsomme Sinds Lidelser, et fyrrigt og vellystigt Temperament; var i en Alder, hvori Iliertet som oftest trænger til at elske og fæste sig ved noget, den fremspirende Omhed for hendes Herre blev ved slette Raadgivere, og hans eget Forhold qvalt i Fodselen; i alle ædle og übundne Hierter er der kun et Skridt fra Taknemmelighed til Kierlighed, om den ikke allerede er det, undtagen med den Forskiel, at begges Tænkemaade og Grundsætninger sætter Slagbom for de Begierligheder, der fornedrer Kierlighed til en dyrisk Elskov. Havde Struensee været et Menneske, som Religion og Pligter havde sat de behorige Skranker, saa havde han ved at skye Leyligheden , sat baade hende og sig i Sikkerhed for at fristes over Formue, men da han i det Sted, ikke allene holdt det tilladeligt, men endog som noget, han skyldede sig selv at fyldestgiore alle Sandsernes Attraae, saa maatte der en overnaturlig Magt til at drage hende fra den Afgrunds Bredde, hun saa übekymret dandsede paa, i Menneskelig Magt stod det ikke.

Vil De nu, beste Ven , overveye alle disse samrnenstodende Aarsager til at befordre denne elskværdige Princesses Fald og Undergang, saa vil De sikkert finde hende meere ynk- end lastværdig, og Deres Ovne vil ikke kunde nægte hendes Vanhælde den Told, som mine her yder det, allerhelst ved det sode, det glade Haab, at hendes Navn og Minde vil endnu blive velsignet i Dannemark, som den, der har bragt os den storste Velsignelse i vor elskede Frederie?).

Intet kan være et storre og kraftigere Beviis paa den

skammelige Forurettelse der var tilfoyet hende ved det udspredteRygte angaaende la Tour, end den Uskyldighed og Aabenhiertighed hvormed hun lagde den Behag hun fandt i Struensees Person og Omgang for Dagen, havde han ikke været hendes forste Kierlighed, havde hun ikke troet, at det hun folede for ham var Venskab og Erkiendtlighed,saa havde hun sikkert iagttaget et ganske andet Forhold. Det strider mod al Erfarenhed af det MenneskeligeHierte, af, den der kunde bruge saa megen Konst og Snedighed til at skiule sin forste Tilboyelighed, der stedse er den stærkeste, skulde med saadan en Uforsigtighed overlade sig til den Anden, allerhelst da hun ikke meere kunde være uvidende om sit Hiertes Tilstand og hvad hun folede. Det Rygte, at den sig hos Kongen yttrede Vildskab,der bragte ham til at kaste Speyle, kostbare Porcelainer&c. ved sin Mohrs Hielp over Slots Altanen ned paa Pladsen, og som var en Folge af hans, ved Hol(c)ks Tienslfærdighed,toraarsagede Nerve Svækkelse, var en Virkning af Dronningens og Struensees Kierligheds Forstaaelse, viiste iNnnm^oMn ni h_nn li'irdn PionrioT" riur C<iv>f)f riuru« V. arrnincr og Fordee! ved, at giore hende foragtelig og strafværdig i hver Mands Oyne; thi deil)¹) havde alt gaaet saa længe omkring, at det var paa veye at'4iore op igien forend deres noye Fortroeliglied, efter begges siden efter aflagde Bekiendelse, tog sin Begyndelse.

Imidlertid syntes Dronningens Forhold at tilkiendegive, at hun havde forfadt Hol(c)k alt hvad han havde giort hende imod, men dog ikke saa ganske forglemt Hævnen hun havde lovet at tage over Dem, der havde fordrevet Frue Pless fra hende. Den forste der folede den var hendes

---

1) o: Rygtet.

og Cron Prindsens Oberhovmesterinde, Frue Berckentin, der ganske uventet blev viist tilbage til Holsteen, og for at være des vissere paa at naae sit iMaal, blev Hoicks Soster{Madame de la Liihe)¹) udnævnt til at beklæde hendesSted endskiont hun ikke elskede hende. Kort for Kongens Udenlands lleyse var Holde bleven gift med en Pige paa 80,000 Rdl. og som viiste sig saa hoflig at doe meget kort efter²), og hans derved erholdte Friehed sadte ham i Stand til at begiere den yngste Comtesse Laurvig*) et Barn, der nyelig havde fyldt sit tolvte Aar, og som ogsaablev ham bevilget. Det forste hun var bleven presenteret,som hans Brud viide Dronningen bestandig have Glutten om sig, hun fik Hangen over alle Hofdamerne; Kongen og Dronningen vare i September 1769 personlig tilstæde ved Brylluppet i hendes Faders Gaard, og hver Sondag Eftermiddag til Concert og Collation i Hol(c)ks Værelser.Han havde den Tilladelse, at byde hvem af sine Bekiendtere dertil, som han lystede og ved åen Leylighed saae og talede Dronningen med adskillige Fruentimmer, hvis Rnng ikke var stor nok til at skaffe dem Adgang til iieude; hun tykkedes vel om dem, lod dem til Trods for Etiquetten sige an til Taffels og lille Bal, og havde dem undertiden hos sig under Titel af Conversations Damer.

Dette hos en Engelsk Princesse meget uskyldige Foretagende,gav hendes Fiender nye Vaaben i Hænderne; thi til al Ulykke var ingen af disse Fruer og Frokener bekiendt for en stræng Dyd. Dersom De, min Ven, kiender noget

---

1) Gift med V. A. v. d. Luhe, Geheimeconferentsraad, Overkammerjunker, R. af E., Overpræsident i Kjobenhavn.

2) Christiane de Stockfleth f t8 Aar gammel.

3) Juliane Marie Danneskiold-Laurvis, Datter af Grev C. C. Danneskjold

til den Misundelse og Forbittrelse som et Fruentimmers erholdte Fordeele opvækker hos den ovrige Deel af Kionnet,der holder sig om ikke meere, saa dog i det mindste ligesaa berettiget til den, saa kan De let forestille sig, hvilken Storm Klokke Lyd dette Fruentimmer Sqvalder foraarsagede;men for dog at holde sig saa meget som mueligtskadeslos for denne Tilbagesættelse, saa sogte de at giore sig en Ære af den, og foregave, at Losagtighed var det eneste og sikkersle Middel til at giore sig bemerket og yndet af Dronningen, og de undsaae dem ikke ved at udraabe og anklage hende offendtlig, som gode Sæders Foruær(v)erinde, hvori man dog giorde hende hoyligen Uret; thi de vare det for hendes Tiid, og til et Beviis derpaa, vil jeg giore Dem lidet bekiendt med den Tiids Chronique Scandaleuse, endskiont jeg kan slutte mig til, at De umueligkan være uvidende om den.

Ober Hof Marchalinde M(oltke)¹) havde den Spanske Minister Liano og hendes nuværende Mand Kammer JunkerPlessen,som Amants declare] Baronesse Bfiilow)-) forst Conference R(aad) Fabrtcius³), siden efter Warnstedt*),

---

1) Ober Hofmarchalinde Moltke. Ida Hedevig v. Buchwald f. 2/io 1744, *I. Christian Frederik Moltke, Oberhofmarschal ( f. 13/₇ 1736 f 25/4 1771). '2. Christ. Fred. v.Plessen f. 19/₇ 1746, tredie Søn af Mogens Skeel Plessen til Fusinge; han blev Kammerherre 29/i 1774.

2) Baronesse Bulow er Anna Sophie Danneskiold Laurvig f. 1745 * 1762 Kmh. Baron og Staldmester Fr. L. E. Bulow, jævnfør S. 173.

3) Anthon Fabricius (f. 1708 f 1787) var 1760 Deputeret i tydske Cancellie, og kaldes som saadan 1771 Conferentsraad; han blev adlet 1783. Paa samme Tid levede Conferentsraad Conrad Alexander Fabritius f. 1731 | 1805, der 1778 blev adlet med Navnet de Tengnagel. Det synes mig rimeligst at tænke paa den første.

4) Fred. Carl v. W'arnstedt blev Kammerpage hos Christian den 7<te 1768, Reisestaldmestcr, Kammerherre 8/₇ 1770, gik af n/₂ 1771; R. af D. '/s 1752; Jægermester i 2<>et Slesvigske Distrikt.

og da Frue Malleville¹) berovede hende ham, kom Schilde n²) i lians Sted. Hos den deylige Grevinde Hoist*) var Brandt, hos den gamle Grevinde ScJnmmelmann⁴) var Falkenslriol d^b)\ Ocneralindc Galders^1')1 _') var ikke ganske nb'ye bestemt lorend Struensees Brodér kom; Frue Fabricius havde iorst den Preussiske Baron Borch') og siden den yngere ScMm.melmann^s), Froken von Eyben^iJ) la Tour, den afdode Frue Hornemann von Krog(h)en, og endskjondt hun just ikke horer iblandt II o flets Damer, saa syntes mig dog, at de Tienester, som hun i disse Intriguer beviiste endeel af dem, giorde hende berettiget til et Sted iblandt dem. Der var vel en IJoben, som kunde anfores endnu, men da disse vare de, som Ober Hovmesterinde Pies s ved DronningensAnkomstlod meest springe over Tungen, saa synesmigDeres Antall stort nok til at beviise, at Dronningenvarintet

---

4) Fred. Carl v. W'arnstedt blev Kammerpage hos Christian den 7<te 1768, Reisestaldmestcr, Kammerherre 8/₇ 1770, gik af n/₂ 1771; R. af D. '/s 1752; Jægermester i 2<>et Slesvigske Distrikt.

1) Formodentlig en Capitainsfrue.

2) Hans Henr. v. Schilden var Kammerjunker 1771 , Kammerherre 29/i 1774. Fra Deputeret i General Toldkammeret blev han Jægermester i det holstenske Distrikt, som han var 1785 med Geheimeraads Titel. Han blev R. af D. '/s 1782.

3) Den under Struensees Ministerium som Overpræsident i Kjøbenhavn bekjendte Ulrich Adolph v. Holstein, f. 1731 f Vn 17S0 (jævnfor IS'. hist. Tidsskr. IV. 663), var gift med sin Søsterdatter, en Frøken v. Buchwald.

4) Den bekjendte Grev 11. G. Schimmelmanns (Gemalinde. Han var dengang endnu kun Baron, blev Greve 1779.

5) Om Otto Seneca v. Falkenskiold, f. 15U 1738 i Slagelse ji Lausanne 3O/₉ 1820, s. IS'. hist. Tidsk. IV. S. oOi—505.

6) Hun var en født Ahlefeld og gift med Generallieutenant P. K. Gåhler.

7) Om Baron Borch s. N. hist. Tidsk. IV. S. 577.

8) Her menes formodentlig Baron Fred. Trangott Schimmelmann; Kmh. 11,'i 1776; Gesandt ved den IS'edersachsiske Kreds; |L Kjobenhavn 9/io 1778.

9) Om Frøken v. Kyben s. i\. hist. Tidsk. IV. S. 605 og 613.

genvarintetmindre end den, der fordærvede Sæderne, men at Struensees formastelige Anslag meget snarere bekomdenkraftigste Understøttelse af det farlige og forargeligeExempel,som den unge Dronning i disses Forhold havde dagligen for Ove.

I Foraaret 1770 gik Hoffet til Holstein, hvor Grev Rantzau Aschberg fandt Leylighed at bemægtige sig Struensees,som alt blev mægtigere og mægtigere, ganske Hierte og Fortroelighed og de voldsomste af Struensees Foretagenderskeedte ved hans Indflydelse. Til een, som efter Struensees l)0d foreholdt Grev Rantzau hvorledes hans Stolthed havde kundet tilladt ham, at indgaae saa noye et Venskab, og det som meere var, ydmyge sig for et Menneske,som Fodselen havde sat saa langt under ham, sagde han: Jeg har aldrig været hans Ven, og stedse i rnit Hierte beleet hans store Taabelighed i at troe det. Den Rolle jeg spillede var mig overdraget; Jeg var i den yderste Betryk for Penge, de bleve mig ikke allene tilbudne, naar jeg vilde soge at vinde hans Forlroeiighed, men endog en grændselos Belonning, dersom jeg ved mine Forestillinger kunde formaae ham til at giore to Ting, paa hvilke et stort Anslags Iværksættelse beroede, og som var at faae ham til at give Conseillet Afskeed og tildeels forviise det endog, og at afsætte Kiobenhavns Magistrat og angribe Byens Privilegier; thi forend det, og især Conseillets Forviisning var gaaet for sig kunde man ikke foretage sig noget. Jeg hadede selv disse gamle Perryquer, jeg havde i Friderich den s'.fl Tiid faaet al for mange Irettesættelser af dem til ikke at finde en Fornoyelse i at kiole mit Moed paa dem, og for at hævne mig og befordre min Lykke kunde det ikke sige saa meget at smiggre en opblæst Medicus. Hvorvidt der kan fæstes Liid til denne Beretning heller ey,

drister jeg mig ikke til at bestemme; den Mands Sandruehed,som det blev sagt til, gior mig vis paa, at han har hort det af Grevens Mund, men denne var bekiendt for saa stor en Uefterretlighed, at man med Billighed kan drage det i Tvivl.

Man sagde, at Kongens sande Hoyagtelse for den gamle Bernstorf¹) havde giort det meget vanskeligt for Struensee at bevirke Conseillets Afskeed og Forviisning, og at [man] for at bringe det dertil havde man været nodt til at opvække Erindringen hos ham om Revenflous umenneskeligeBehandling; og da den havde bragt Blodet i Kaag hos ham, havde man ved at forestille ham hvor billigt og retfærdigt det var at lade ham fole sin Herres Vrede ved at berove ham sit vigtige og misbrugte Embede, men at dette ikke kunde skee uden de andre kom bort med, som ellers ikke allene understøttede ham, men som endog tildeelshavde giort sig skyldig i hans Misgierning, ved at have seet igiennem Fingre med den, og ikke hæmmet den; og paa denne Maade havde man naaet sit Maal. Baron 8.-) har sagt mig, at Kongen i den Tiid næsten aldrig talede om andet ved Taffelet end Reventlous Behandling, iblandt andet havde han eengang sagt, der er nok aldrig nogen bleven elsket paa saa besynderlig en Maade, som jeg; thi da jeg blev saa stor, at min Hovmester ikke meere torde sætte mig offendtlig til rette, og jeg enten sagde eller giorde noget som mishagede ham, saa nærmede han sig mig med de Ord: O min Prinds! hvor hoyligen elsker jeg

---

1) BernstorfT fik Afsked 13 Sept. 1770. 24 Sept. udstedtes Ordre til Conseillet om at udarbeide en Plan for dets Indretning. Betænkningen 6/io 1770 findes i den Biilowske Samling Pakke (jl. Nr. 70. Conseillets Opløsning fandt Sted d. 27 Dec. 1770.

2) Staldmester F. L. E. Biilow.

Dem ikke! og lad som han omfavnede mig, hvorved han kneb mig saaledes i Armene og Siderne at jeg folede hans Kierlighed paa det allersmerteligste, Men nu, nu skal jeg knibe dig igien, Din Tyran! hvorved han slog Hænderne sammen med en kiendelig Glæde.

Conseillet havde neppe været en Maaned afsat forend man mærkede en Giering hos Almuen, der ikke var frembragtuden ved en den ganske uvedkommende Medvirkning;thi den som altiid glædede sig over de saa kaldte stores Fald, og brod sig lidet eller intet om det var Peder eller Povel der sad ved Roeret, begyndte nu at drage sig Fdlger og Slutninger af disse brave Mænds Forjagelse, som den allene kunde være et Echo af, saa ilde Fabelen endog var sammensat. Det hedde , at De vare jagede bort fordi De havde paatalt, at man mishandlede Kongen, at han blev sadt hver Dag i koldt Vand hvor man holdt ham saa længe til han slet ikke meere vedste noget af sig selv at sige, puttede ham derpaa i en gloeheed Seng, og naar han kom af den, saa var han ganske gal af noget som der var kommen i Vandet til ham. Dertil kom nu, at Struensee var Tydsk, det gamle Had blev opvakt; at han var en fodt Undersaat, saavel som De, blev anseet som en Umuelighed naar han ikke kunde Dansk, og om det havde været mueligt, at han kunde befriet dem fra alle Skatter og Tyngder, saa havde det ikke udslættet Indtrykket, som Befalningen at alle Ansogningerog Forestillinger skulde være Tydske (giorde); og at der blev pustet hemmelig til denne Ild var kiendelig nok af det, at fornuftige og Indsigtsfulde Mænd paastode, at Foragt for Sproget var en aabenbare Foragt imod Nationen.Alle anforte Grunde og Beviiser paa, at en til— staaet Ukyndighed ikke kunde hentydes til Foragt, at denne Befalning ikke kunde udlydes anderledes, end at Struensee

for at kunde desbetlre lære at kiende Sagens Sammenhængvilde have dem indberettede i et Sprog han var mægtig, og være vis paa at de[nj ikke ved Oversættelsen blev fordrevet, Det hialp ikke, Svaret bestod i, at vi skulde fole det tydske Aag vi havde faaet paa Nakken igien; thi ellers kunde Doctoren lært Dansk forend han gav sig af med Danske Sager.

Forend Hoffet kom fra Ilolsteen¹), var Ilolch fra Kongen,og Frue von der Lillie dispenseret fra sin Opvartning som Ober Hovmesterinde, uden at have faaet Afskeed. Brandt var i Hoicks Sted kommen til Kongen under Titel af maitre des Plaisirs; til Trods for Kongens imod ham udviiste Had og Modbydelighed. Ved Vinterens Begyndelse skeedte den Indretning at Prinds Friderich bekom en Loge for sig selv, og Struensee og Brandt fik Plads i den kongelige.Prindsen var den elskede Friderichs Son, han bar hans Navn, ved den Fornærmelse man troede, der var til— foiet Sonnen, blussede Luen for Faderen op igien under Asken, dog havde den ventelig ikke grebet videre om sig, dersom Stmensees og Brandts Forhold havde viist at de vare der til Opvartning, og i den Afstand, som rbodighedenkrævede; i det Sted toge de sig de formasteligsteog utilladeligsle Frieheder. Kongens Loge var den Tiid paa den danske Skueplads lige for Theatret og saa lav, at man af den kunde tale ud til Parterret, og jeg har med mine egne Oyne seet Brandt stode Kongen til Side for at stille sig frem og tale med nogen, der stod nedenfor,og der var sikkert ikke et Menneske tilstøde, der io med Glæde var bleven hans Boddel, dersom det var bleven fordret. Forend jeg ender dette Blad maa jeg tilfoie en

---

1) Juli 1770.

Anmerkning over den Belonning Pligternes Udovelse forer med sig: De Danskes Kierlighed til deres Konge er bekiendt,og De kan neppe forestille sig, hvilke Altere Cron Prindsen har opreyst sig i Undersaatternes Hierter ved hans udviiste kierlige Ærbodighed for sin Fader. Ikke een, men mange har beskrevet mig det med Henrykkelse, et Klap ved slige Leyligheder af Kongen, som man troede var foleslos, paa Prindsens Kind, har draget Taarene i deres Oyne, som-fortalte mig det, hvorimod andres¹) modsatteForhold, har opvakt Had og Afskye. Farvel min elskedeBillow, lad mig vide om De ikke endnu er kied af at læse hvad De allerede veed, men Nyt er der ikke lovet Dem af Deres uforanderlige

Biehl.

Den 10H April 1784.

For at folge Tingenes Orden i en nogenlunde uafbrudt Kinde har jeg talt om det, som i Aaret 1770 tildrog sig i Holstein, uden at have anfort en Deel af det, som skeedte fOrend Hoffet forlod Byen, hvoraf Dronning Sophie MagdalenesDod-) var det vigtigste. Den forste Aarsag og Oprindelse til hendes Sygdom kan tiene til et nyt Beviis paa, at endog Jordens Vældige ikke ere befriede fra GiengieldelsensRet og at Forbrydelsen har Straffen i Folge

---

1) Muligen hun sigter til Juliane Marie; iet Brev til Biilow 6/io 1783 fortæller hun, at de fremmede Ministre 1779 bleve indignerede over at inviteres til Comedie den 17 Jan.; det viste, at det var Juliane Marie ikke en Sorgens men en Glædes Dag. Ogsaa andres Mangel paa Ærbødighed mod Kongen paataler D. Biehl, f. Ex. Mostings iet Brev )S₆ 1787.

2) 27 Mai 1770.

med sig; thi hun, som i sine llegierings Dage havde udmærketsig ved Foragt imod Nationen; maatte fole sine Leve Dage afbrudte ved en mod hende udviist Foragt; og hendes Forfængelighed, som havde lagt den forste Grund til Rigets Ulykke, fordi alle de Steder hun skulde beboe, ikke allene maatte opfores nye fra Grunden af, men endog glimre af den meest overdrevne Pragt, kunde, saa fremt Sielen har Folelse af hvad der foretages med Stovet, ingen stærkere Ydmygelse prove, end i Indretningen af hendes Jordefærd.

Om Frygten over det, at Dronningens Kammer JomfruerJ)havde sagt hende, at den Forstaaelse der var imellem hende og Struensee ikke var Enkedronningerne übekiendt, bragte hende (Caroline Mathilde) til at faae Kongen til at giore sig lystig over dem for at forebygge al Fortroelighed paa begge Siderne eller og det var en medfodt Behag i at holde sig op over alle, som han ful(g)te, saa opirrede dog hans Forhold Sophie Magdalene meget ofte paa det allerempfindtligste.Hunhavde allerede nogle Gange under Forevendning af en Upasselighed undslaaet sig for at komme de sædvanlige Dage til Kongens Taffel, men da hun den sidste Dag hun var oven Senge, blev indbuden til en Concert, hvor hun troede at være meere sikker for Kongens Goglerier, og det tillige kun var nogle faa Dage for hendes Afreyse til Hirschkolm, saa besluttede hun at komme. Noget meere end et Qvarteer efter den benævnte Tiid begav hun sig til det bestemte Gemak, men blev ikke lidet forundret og fornærmet over, at ikke allene ingen af de Kongelige Personer befandt sig der, men endog ikke et Menneske til at tage imod hende og melde hendes Komme.

---

1) Madam Bruun og Mademoiselle Horn.

Da det var een af de paa den Tiid kaldede privat Concerter,hvoringen uden det Kongelige Huus og de opvartende Cavalierer og Damer kom saa var der ingen i Gemakket, de Musicerende undtagen, der vare i Orchestret, uden CapellMesterSarti, der havde faaet Rang med Obrist Lieutnanterogspadserede op og ned i Salen i Hoff Uniformen. Hun gik hen og sadte sig paa den Stoel hun vidste rnaatte være sadt til hende, og sad der uagtet hendes Forbittrelse temmelig roelig omtrent i et halv Qvarteers Tiid. Sarti, som ansaae det for en Feyl imod Levemaaden, at lade Dronningen mangle Conversation, nærmede sig derpaa til hende, kastede sig paa en af de Stoele der stod ved Siden af hende og begyndte Discoursen paa en meget frie og utvungen Maade. Dette oversteg Dronningens Taalmodighed,Blodet,som allerede var i Kaag, kom derved i saa stærk en Bevægelse, at hun fik Feber Gysen, reyste sig, og befalede at sige Dronning Caroline Mathilde, at om hun fandt for godt, at beskiemme sig og den Kongelige Værdighed ved at familiarisere sig med Personer, der ikke engang burde torde vove at nærme sig hende, uden at være kaldet, saa burde dog ikke den, der vedste og iagttoghvadhun skyldede sin Ære, sættes blot for slige PersonersUforskammethed.Da hun kom i sine egne Værelserigien,tog det Onde til, saa hun maatte gaae til Sengs, og forlod den ikke heller meere; thi den tiende eller EllevteDagderefter dode hun. Den forste Besogelse Dronningengiordehende var i Ridedragt, med Stovler og Spoere og Ride Pidsken under Armen og hendes Ærgernis derover gav Sygdommen nye Kræfter og Fode. Hun aflagdeadskilligeBesogelser hos hende i samme Pynt, men fik aldrig den gamle Dronning at see meere i nogen af dem; thi saa snart hun kom vendte hun sig til Væggen,

og befalede Jomfrue Schumannin¹) (af hvis Mund jeg har det) at sige: hun sov. Endskiondt det var over et Aar efter Dronningens Dod, at jeg horte det af hende, saa er det mig dog ikke nuieligt at beskrive Dem den smertefulde Folelse hun udtrykkede sig med, især over den mod hendesDronningsAske udviiste Foragt, som hun ansaae det for, at Dronning Caroline Mathilde den forste Dag hun laae offendtlig paa Parade Sengen, med alle hendes dybt sorgende Betienter omkring sig, var gaaet tillige med heele Hoben omkring Liiget i sin Ride Dragt og Struensee under Armen.

Den storste Sorg hendes Dod foraarsagede var den, at lleysen til Holstein derved maatte blive for længe udsat,og til at forebygge det, blev der befalet at alle BegravelsesAnstalterne ikke maatte tage meere end tree Uger bort, og hvad der i den Tiid ikke kunde blive færdig maatte undværes, som ogsaa skeedte. Da Tiiden var alt for knap til at faae meere Nyt færdig end Kisten, saa blev det heele Castrum doloris sammenlappet af det, der til Nod var brugeligt af Christian den G^i, Lovises og Friderichden s!i",^v som giorde den besynderligste Samling ud i det heele. Thi Sindbillederne vare hoyst upasselige og de Dyder der sorgede ved hendes Gemals og Sons Grav blev en bitter Satire ved hendes, og syntes at være bleven lemlæstede i en stærk Forfolgelse, siden der var tilsadte Gren, Næse, [lænder eller Been paa dem alle. Begravelsen gik til den bestemte Tiid for sig, og medens hun blev sat ind i Roeskilde Capell viisede Brambilla en Voltigeur og Equilibrist sine Kunster for Kongen og Dronningen paa Friderichsberg. Dagen efter bievaanede de offendllig en

---

1) Statskalenderen har Schumann.

Engelsk Comedie paa det Danske Theatre, og da Rygtet ikke havde skaanet hende¹) paa den Tiid, da hendes Forholdkunde tiene dem, der vare meget ældere til et Monster,saa forsomtes ikke Leyligheden til at sværte og giore hende foragtelig i alles Oyne, da hun selv sadte det, som Velanstændigheden kræver hos den allerringeste, saa reent til Side.

Nu begyndte Struensee at sætte alting paa en Anden Fod, og havde han gaaet lidet meere vaersom til Værks, og ingen anden Brode giort sig skyldig i, saa maaskee han af Efterslægten var bleven sadt paa Listen blandt Dannemarks Veigiorer. Paa den best iiiureliede og med de hærligste Driv Fiædre forsynede machine, forslides Hiuienemed Tiiden, og trænger til at eftersees og renses fra det Stov. som Efterhaanden har sat sig fast i dem, og hindrer deres Virksomhed, Saaledes var det og gaaet til med de fJeeste af vore Indretninger i hvor ypperlige og viise de end vare valgte og bestemte af Friderich den 3£^e. Borgerne havde viist saa megen Troeskab og Nidkierhed for ham og hans lluus, saavel i Beleyringen som ved EnevoldsMagtens Overgivelse i hans Ilænder, at hans Retfærdighed(ikke) kunde lade Dem blive übelonnede, og naar De vil igiennemlobe den Tifds Punct i Holbergs DannemarksStat, saa vil De blive vaer at Posterne i alle Gollegierog Retter var deelet imellem Adelige og Borgerlige; men da dette kun strakte sig til Dem, som havde lagt sig efter Videnskaberne, og hvoraf der dannedes det, som vi nu forstaaer ved Middel Standen, saa hlev den Næring drivende Deel af Borgerne aflagt med de bekiendte store Privelegier; og for at opmuntre dem til Fliid og Duelighed

---

1) Caroline Mathilde

skulde Kiobenhavns Magistrat, paa een Jurist nær, og de 32 Mænd stedse tages af Borgerne, fordi de, som de der best vare kiendte med deres indere Forfatning, ogsaa best kunde raade Bod paa de Uordener, der kunde indlobe. Til Magistratens Lun og Byens Udgifter blev dem anviist Godser, hvis Udgifter og Indtægter Byens Kæmner skulde fore Regnskab over, som af de 32 Mænd skulde eftersees og revideres.

Det vilde meget overgaae baade mine Kræfter og disse Blades Grændser at give Dem en fuldstændig Beretning om, for hvor vidt at et Tidsrum af meere end 1001? Aar havde ved Sædernes Forskiellighed giort disse Indretninger übrugbareog hvad Misbrug, der havde indsneget sig, men nogle faa maae jeg loseligen berore. I Hoyeste Ret vare kun nogle faa Assessores som nod Lon, de ovrige maatte arbeydei Haabet om at faae den, og i den saa kaldte Hof Ret var Secretairen den eneste der havde noget. Disse Indretninger havde Deres store INytte og Fordeele paa en Tiid at Statens Indkomst ved store Krige og Uroeligheder var saa liden, at den ikke kunde lonne fleere, og SædernesEnfoldighed og Levnets Midlernes ringe Priis giorde, at man med Lidet kunde have sit rigelige Udkomme, men ligesom Nodvendighederne voxede med Forfængeligheden, saa blev det, som forhen havde været en Spore til Flittighedfor at giore sig værdig til at naae Lonnen, en Fristelsetil at sælge Retten og Samvittigheden uden at De næsten selv vidste det; og dermed gik det saaledes til. De rigeste Hoyeste Rets Advocater, holdt saa at sige aaben Taffel for Assessorene, den Rang og Fortrin, denne Post gav, havde giort den til Maalet for endeel unge MenneskersÆrgierrighed, og da deres storre og mindre Antall ikke kostede Staten noget, saa var det een af de Gunstbeviisninger,som

beviisninger,somman naar man havde faaet beste Garactheerved sin Examen, ved Vens Ven lettest kunde erholde, uden at overveye, at io storre de ulonnedes Antall var io mindre Haab var der til at faae Lon, og jeg har kiendt en Deel, der sikkert havde staaet Fare for at svælte ihiel, naar de ikke havde havt Advocaternes Bord. Hvor let og gidrligt er det ikke, at Erkiendtlighed bringer et Menneske til at antage sin Velgiorers Meening, og det ikke allene som hans, men endog i Kraft af den Fynd og Veltalenhed hvormed ban i en Tree til flire Tiimer ved et veldækket Bord sætter sin Ret i det kraftigste Lys, og ved dette Kneb erhværveue Lovsun¹) sig sin storstc Rigdorn; thi io mindre Haab der var til at vinde Sagen, io dyrere maatte hans Clienter betale ham, og af hvad Beskaffenhed den end var, var han aitiid forud vis paa 6 eller 7 Stemmer.

Hof Retten som en Mellem Instands blev kun holdt hver Maaneds Dag, og da Assessorene intet nod derfor, og altsaa kunde have andre Forretninger, saa vare de ikke li eller absolute forbundne til at mode; men under et vist Antal kunde der ingen Dom afsiges, og hvad Langsomhed det gav Retten i sin Fortgang kan jeg ikke bedre beviise Dem, end ved at skaffe dem det uimodsigeligste Vidne paa, at en reen og aabenbare Gieids Sag, paa hvis Kiendelse Bevendtklou drev ikke i Nie fulde Maaneder kunde faae Dom, siden Vedkommende vedste at mage det saa, at der hver Gang blev saa mange Assessorer ude, at der ikke kunde dommes.

Levnets Midlernes ringe Priis, og de Godsers slette.
Forfatning efter Krigen, som var Byens Magistrat anviiste,

---

1) Andr. Lovson f. 1704, blev Høiesteretsadvokat 1728, Høiesteretsassessor 1758, men døde samme Aar.

giordc at hvad den nod af dem var meere en Gratification og Tillæg til det hvad de(n) ved borgerlig Handel og Vandelhavde end et virkeligt Leve Brod, men ligesom de fors te stege og de sidsle bleve forbedrede blev Magistraturensaa feedt et Stykke at manges Næse begyndte at kloe efter den, saa at i steden for der kun skulde være een iblandt dem, som ikke var Borger, saa fandt man neppe een der som var det; en Ammes Mand, en Kongelig PersonsInformator, en yndet Kammertiener eller Laqiuri] og Svigersonner af disse Herrer deelede norgemester og RaadmandsIndkomsterne imellem sig, og da de hverken kiendle til Ilaandværker eller Laugenes indretninger og Privelegier, saa laae Magistraten og Borgerne næsten altiid i Uaare paa hinanden.

Forend jeg gaaer videre, maae min Ven tillade mig at giore ham opmærksom paa den Viisdom hvormed Friderichden 3^ smigrede Borgernes Egenkierlighed ved at give dem Rettigheder og Frieheder liig Adelens-, og dog salte Forfængeligheden Grændser til at kunde giore Misbrugaf den; thi den, som forlader sin borgerlige llaandteeringog Næring, har tabt sin Ret til den, siden don udtrykkeliger bunden til den Clausel, at han, som Borger i Kiobenhavn skal fore Dug og Disk der. Synes Dem ikke, at det var at onske at vore nyebagte Herremænds Privelegierog adelige Frieheder ogsaa ophorede saa snart han ikke havde Dug og Disk paa sin Gaard, siden det vilde forbyde dem, at udsue deres Bonder ved en Forvalter medens de fortærede de Ulykkeliges Blod og Sveed i Pragt og Overdaad i Hovedstaden. I Norge gielder den Lov endnu i sin fulde Kraft, og taaler saa lidet Undtagelse, at Presidenten i Christiania, som dagligen maae være der, er nodsaget til om han ikke vil miste sine lians Gaard tilhorendeRettigheder,

horendeRettigheder,at kiore fem til sex Mille hver Dag
for at fore Dug og Disk paa Gaarden.

Om Struensee kiendte de af Friderich den 3£L^e giorde Anordninger om at alle saavel de betydelige som de mindre Betjeninger i alle Collegier skulde deeles imellem Adelen og Middelstanden, og ved Undersogelsen blev vaer at Adelen ansaae de forste som sin Arv og Eyendom, eller han talede efter sin Overbeviisning og Grundsætning, saa raabte han ved alle forekommende Leyligheder paa: at den storste Hærlighed og Lykke for Undersaatterne i en monarkisk Regiering var den, at Kongen havde frie Hænder til at udvæiige uei uueligste og Nyttigste Menneske til vigtige Posters Beklædelse, og at Fodsel allene burde komme i Betragtning, naar alle ovrige Fortienester vare liige. Hvor stor Indflydelse paa Statens Lyksalighed en stræng lagttagelse af denne Grundsætning vilde have behover jeg ikke at sige Dem; thi om endog Regieringens Viisdom stedse var Borgen for et godt Valg; saa var det allerede af den allerstorste Nytte for Landet og Slægterne, at unge Mennesker vare forbundne til at anvende Fliid og Moye til at erhværve sig vigtige Kundskaber og Indsigter, i steden for ved Lediggang og Orkesloshed at overgive sig til Toyle lose Sindslidelser til en übodelig Skade saavel for Sæderne som Helbreden, og som volder at man seer hensvindende og svævende Skygger i den Alder der efter Naturens Lov, maatte viise dem i Manddommens fulde Kræfter.

At de fieeste, om ikke alle, af Struensees Indretninger vare ypperlige og nyttige, kan vel ingen storre Beviis anforesfor, end *at de ere blevne fulgte og vedligeholdte af dem, som Egennytte og Fordeele forbandt til at give al

hans Foretagende den afskyeligste Udseende; men han skulde givet sig længere Tiid med at sætte dem i Værk, overveyet at Kongens Forhold var af en Beskaffenhed, der ikke engang tillod en Skygge af Tvivl om, hvis Haand der styrede Værket, sogt, paa en eller anden Maade, al viise sig Nationens Fortroelighed værdig, og forend han skreed til Executionen, ved en foregaaende anstillet Undersogelse, at giore de Grunde bekiendte han handlede efter. Men alt dette forsomte han, paa Deres Tilskyndelse, som han sadte Tilliid til, og som vare underkiobte til at forleede ham under Venskabs Skin. tlavde han, i steden for at boyeste Ret paa engang og ganske uventende fik sin Afskeed, som sadte alle i Forundring og Forskrækkelse, betient sig af Feriernes Tiid til at giore offendtlig bekiendt, at hans Mayestet af Faderlig Omhue og til desstorre Sikkerhed for Rettens strænge lldovelse havde besluttet, at enhver af dem, i hvis Hænder deres Medborgeres Ære og Velfærdblev betroed skulde for Fremtiiden nyde saa anstændigen Underholdning, der kunde sætte dem uden for al Fristelse og Mistanke af at kunde sælge Retten, og at dette Mellemrum skulde anvendes til at udsoge de beste og værdigste Mænd dertil, saa havde det opvakt Glæde og Haab, og hans Fiender ikke faaet Leylighed til at afbilde ham, som een, der vilde forjage Ret og Retfærdighed af Landet, hvilket Indtryk hans folgende Indretning ikke kunde udslætte, i hvor priiselig den end var.

Den samme forseelse skeedte ved Magistratens Afsættelse;havde det skeedt mindre voldsomt og under Forevendning,at da det af hans Mayestets Forfædre var bestemttil en Belonning for duelige Borgere, saa var det hans Mayestets alvorlige Villie at Magistraten skulde vælgesaf

gesafdem, og for ikke at drage dem ud af en Kreds, hvor De hidindtil havde været Staten saa nyttige, skulde den Tiid som deres tillagde Forretning berovede dem erstattesved en bestemt aarlig Gage og det ovrige af Indkomsternegaae i Stadens Casse til at bestride overordendtligeUdgifter med, saa havde Borgerne opreyst ham Altere, men nu blev han giort mistænkt for at han ikke allene vilde rive det ovrige til sig, men end og kun havde begyndt paa Magistraten for destryggere at giore Indgreb i Borgernes Privilegier, og han (blev) derved et Maal for alles Had og Forbandelse.

Intet er nodvendigere eller skadeiigere at forsSnirne for den, der sidder ved Roeret og ved indsnegne Misbrugs Hæmmelse maae angribe Menneskenes Egennytte og Fordeel, end at giore det paa en Maade , der er mægtig at kildre Forfængeligheden, og ved dens mægtige Indflydelse paa det Menneskelige Hierte at dove Egennyttens Skrig og Raab. En Compliment til de afsadte at Hans Mayestet var sindet at giore en Staten gavnligere Brug af deres erhvervede Pund og Indsigter, havde ikke allene betaget den pludselige Afsættelse al sin Bitterhed men endog ved at give Haab og Vished om et andet Leve Brod forebygget Fortvivlelsen og Rædselen for Armod og Mangel paa sine gamle Dage, der opirrede alles Hierter. Konsten at drage Fordeele af Menneskenes Sindslidelser er det, der gior det saa hoyst nodvendig for dem, de skal bestyres af, at kiende Hiertet og alle dets Drivfiedre, for at leede Mængden ved dem, hvorhen man vil have den; thi den der mangler denne store Kundskab, lader sig forleede i steden for at leede, og fordærver i steden for at bedre; naar han giver Sindslidelserne, han skulde bruge til en Spore, saa aldeles Toylen, at de rive hans beste Hensigter bort med sig.

Ventelig havde enten Andre eller Struensee selv giort sig et vrangt Begreb om Nationen, det havde al Anseelse af at han troede, at Frygten udrettede meere hos den end Kierlighed, og at det sikkerste Middel var at behandle den, som Slaver, hvori han tog kiendelig Feyl, som en bedrovet Erfarenhed siden efter overtydede ham om. Dette maae billig forekomme enhver saa meget meere forunderligt, som det Valg han giorde af adskillige Personer, syntes at viise at han kunde skielne imellem Menneskerne, og det ikke manglede ham paa Menneske Kundskab, hvorpaa jeg vil anfore Dem et par Exempler. Horn var den Tiid Politiemesterog Bornemann Raadmand; at Horn med alle sine Indsigter og Fortienester og tildeels i Kraft af disse var en meget maadelig Politiemester, kunde hans beste Venner ikke nægte, og det saa meget mindre, som alle muelige Physiske Hindringer vare ham i Veyen til at blive det. Den Mand der skal forestaae den vigtige Post som han bor, maae ikke allene have sine fulde Sinds og LegemsKræfter for at kunde være overalt baade aarle og sildig, men tillige en slags Afsmag for det man kalder Selskabelige Forlystelser, at han ikke behover at giore Vold paa sine Tilboyeligheder for at opfylde sine. Pligter. Horn havde ikke allene ved at være Uoyeste Ilets Advocat i mange Aar saaledes vandt sig til at have Eftermiddagen for sig og tilbringe den og Aftenen i Selskab, at denne Vane var bleven ham til en Natur, men (var) endog saa stærk og ofte plaget af Podagra, at hans Fodder lidet eller jntet kunde komme til rette med Broesteenene, som voldte, at han sielden eller aldrig kunde see med egne Oyne men maatte lade sig noye med Betienternes Beretning. Dertil kom endnu det at hans Hoved ved de mange Aars Ovelse var saa opfyldt af Pandecter og Advocat Kneb, at han meere

lagde Dem end Politie Anordningerne til Grundvolden i sine Domme. Han folede selv at han forrettede sit Embede med en slags Ulyst, men store Indkomster og mange Born hindrede ham fra at skille sig ved det, siden han intet andet vidste at faae, som han kunde være tient med. Den Tiid Hof og Stats Retten blev udnævnt, bekom han Justitiarii Posten i den, hvortil ingen i heele Landet var værdigere og bedre skikket end han, og Struensee havde den Fortieneste at forvandle en meget maadelig Politiemestertil een af de nyttigste og bedste Æmbeds Mænd for Kongen og Landet og det til Mandens store Glæde, der helligen har forsikkret mig, at han forrettede dette Embeds Pligter med saadan en Fornoyelse at han ansaae de 7 til Btl Hundrede Rigsdaler, som han aarligen havde tabt i sine Indkomster for en Vindning¹).

I Horns Sted som Politiemester kom Bornemann, der just ikke var meget glad derved, men forestod Embedet paa en Maade, der gior ham til et Monster for alle tilkommendePolitiemester e²). De maae ikke troe at det er Venskab der taler igiennem min Mund, han fortiente og heele Byen giver ham eenstemmigen det Lov, at der aldrig(har) været meere Orden i Byen, og de giorde Anordningernoyere bleven paaseete og holdte end i hans Tiid; han var alt Sommer Morgener for Fem ved Portene og paa Torvene, Maal og Vægt blev paa det noyesle efterseet af ham selv; al Forprang forhindret, alle befundne Urigtighederstraffede

---

1) Frederik Horn f. 1708, Høiesteretsadvokat 1740, biev 1761 Poiitimester, 1771 Justitiarius i Hof- og Stadsretten. f 1781.

2) Wilh. Bornemann f. 1731, var Raadmand og Generalauditør 1766, Politimester 1771, Assessor i Højesteret 1772. f 1801. Han var en god Ven af D. Biehl og havde bevæget hende til at forsøge at skrive originale Comedier. Jævnfør hendes Brev til Bulow 27/₃ 1784 og hendes Selvbiographie i Birchs Billedgallerie for Fruentimmer.

hederstraffedeog det uden Persons Anseelse, og uden at bekymre sig om, hvem Forbryderen var. En Morgen tiilig fandt han en Vogn med 10 til 12 Fierdinger Smor, hvoraf ingen vare justerede eller holdt deres behorige Vægt, og folgeligen paa Stedet confisquerede(s); Men i det han befaledeBetie n_terne at kiore Smorret til Bornehuuset tog Kudskenham til en Side, og sagde ham, at Smorret var Etats Raad (Th.) JRothes i Rentekammeret, som dog ikke hialp det ringeste.

Struensees Satz¹) at ansee Caracteerer som en Kilde til Uordener i en Stat var Hige saa fornuftig som rigtig, og den Standhaftighed hvormed han holdt over den derom givne Forordning var hoyst priisværdig, siden den allene kunde tilveyebringe det Forhold imellem de forskiellige Stænder i Staten, der er Udspringet til dets sande Lyksalighed. Af to, som vovede at give Ansogning ind desangaaende og den eene tilbod sig at give 4,ooo<y= Rdr. til Hospitalet og den anden 6,000£5 til de nye Veyes Anlæg, fik den forste sin Ansogning tilbage indsvobt i Forordningen, som forbod at soge den, og den anden bekom til Svar: at et Land var bedre holden med slette Veye end med gode, naar Indbyggernes Daarlighed skulde bringe Dem i god Stand.

Men uagtet, at hans giorde Forandringer og Indretninger,syntes at spaae megen Nytte for Fremtiiden, saa tog dog Nationens Had imod ham meere og meere til, og de Latterligste og uriimeligste Hensigter bleve tillagde ham og Dronningen. Havde det endda været den blinde Almue, saa vedste enhver, at io meere uriimelig en Ting er io snarere fæster Hoben Tilliid til den, men at Indsigtsfuldeog

---

1) Biilow interesserede sig meget for Hangvæsenet. Cfr. Manuskriptsaml. 82. A. 1—6.

fuldeogfornuftige Mænd kunde vente, at man med Magt vilde tvinge Kongen til at frasige sig Regieringen, som skulde skee paa Slots Altanen; og derpaa Dronningen udraabesog hyldes, hvorved Voldene skulde være stærk besadte med Canoner til at beskyde Byen, dersom Borgernevægrede sig derved (var dog urimeligt). Det eneste Skin af Muelighed saadan et Foretagende kunde gives var at Dronningen forte Regieringen, som Cron Prindsens Formynderindtil hans myndige Aar, men naar deres Anslag gik ud derpaa, saa kunde io Dronningen og Struensee ikke tragte ham efter Livet, som man beskyldte dem for at giore ved at bade ham Morgen og Aften i koldt Vand, lade ham være i et koldt Værelse og ikke give ham andet end grov Fode. For at hindre det Modsigende der laae i, at en Moder, der viiste saa megen Kierlighed og Omhue for sit Barn, at hun aldrig forsomte at være selv tilstæde naar han blev badet, og selv klæde ham i og af, (skulde kunne tragte ham efter Livet), saa udlagde man det, som et Beviis paa hendes umenneskelige Haardhed imod ham, at hun giorde det selv, som en anden havde udfort med meere Lemfældighed og Medynk over den imod Prindsenovede Grumhed. Hendes Frugtsommelighed tiente Dem, der fandt deres Regning ved at sætte Gemytterne i den hæftigste Giering, paa det kraftigste til at naae Deres Maal; thi ingen af Himlen aabenbaret Sandhed kunde være saa uomstodelig, som den Meening var, at dersom Dronningenkom ned med en Prinds, saa havde Cron Prindsen ingen to Dage at leve i.

Misfornoyelsen og Forbittrelsen over alle disse udspredteRygter aad saaledes om sig i Elierterne, at i steden for den Hengivenhed og Lydagtighed for Kongens Villie, der stedse havde udmærket de Danske, var deres Forhold

trodsigt og overmodigt, og syntes meere at ligne frække Oproreres end troe Undersaatters; ved det mindste der ikke stod dem an, sloge de sig hundrede viis sammen, forfoyede sig hen hvor Kongen var, og med Skrig, Bulder og Trudslerforlangte de det, der ikke stod dem an forandret. Dette forbandt Stmensee til at sætte sig i nogenledes Sikkerhedfor Overfald, og under Forevending af at Kongen undertiiden vilde fornoye sig med at bievaane Exercitien af et lille Campement blev nogle hundrede Mand af forskielligeCavallerie Regimenter forsamlede under Navn af det flyvende Corps, som camperede ved Hirschholm, og blev coynmanderet af den ældste Numsen¹). Denne usædvanlige, men i vedkommendes Tanker, hoyst nodvendige Forsigtighed,bestyrkede Almuen i den Troe, at man havde ondt i sinde imod dem, og i steden for, at Konge Huuset og Indbyggerne havde forhen lignet Forældre og Born, saa syntes de nu at være to Naboer, der frygtede for hinanden,og holdte noye Oye med hvad enhver paa sin Side foretog sig.

Hvorledes imidlertiid Kongens Forfatning var er vanskeligt at sige; de mange Kostbarheder han odelagde, Vinduerne som han slog ud, som de bleve sadte ind, og man derfor lod blive i den Stand han havde sadt dem, og de Optoger han havde i Haugen paa Hirschholm med sin Mohr og en anden Dreng, syntes at stadfæste hvad Rygtet sagde, men andre Ting derimod fornægtede det ganske, og bestyrkede den Tanke, at det snarere kunde kaldes Drenge Kaadhed og Vildskab, end Hiernens Forvildelse; hvorpaa jeg vil anfore Dem et Beviis.

---

1) Frederik Numsen, dengang Oberst i Cavalleriet, siden Generallieutenant. f 1802.

Her var kommen en nye Preussisk Minister, men da der gik nogle Uger bort forend han fik Audience og overleveredesit Creditiv; saa vidste han forend han blev ansagtdertil, alt hvad der blev sagt og troet om Kongen. I Folge deraf var han halv begierlig, og halv frygtsom for at see og tale med ham, og da han skulde kiore til Hirschholm,sagde han til en af sine Venner: at han aldrig forhenhavde været saa nysgierrig og begierlig efter nogen Ting, som han var efter at see og hore, hvorledes Kongen vilde stille sig an, og hvad han vilde sige til ham. Da Audiencen var forbie, og han kom ud hvor den ovrige Cour var, seer han den, han havde sagt det foregaaende lil at staae i et Vindue, hvorpaa han gaaer hen til ham og siiger:Jeg har i Dag faaet et meget slet Begreb om den Danske Nation, man har beromt den for Kierlighed til sin Konge, men jeg maae give den det Vidnesbyrd, at det, den siger om sin Herre og Konge, bevidner mange og afskyeligeLaster, og at kun det bitterste og sorteste Had kan avle en saa skammelig Bagtalelse. Den Maade han har laget imod mig paa, den Samtale han har fort med mig, havde hos saa ung en Herre sadt mig i Forundring og Henrykkelse, om man havde bereed mig paa, at tale med et Vidunder af Forstand og Indsigter, dom altsaa hvad jeg maatte fole ved at blive saa mange og ypperlige Egenskabervaer hos en Prinds, der udraabes for afsindig og udygtig til at regiere af dem, der burde takke Himlen for ham, som en Velsignelse. Men, svarede den Anden, naar nu de, som beskrive ham ilde, ingen Leylighed har tii at see ham i den Skikkelse, som han han har viist sig for Dem; hvor kan de da troe, at han er eller kan være anderledes,end saaledes, som man til Skam for den KongeligeVærdighed seer ham dagligen. — Det er umueligt, at

han kan sees uden at indskyde Agt og Ærbodighed, den Mayestetiske Værdighed staaer saa stærk præget i hans mindste Bevægelse, at han umuelig kan skille sig ved den i hvad han end foretager sig, og om tusende og fleere Vidner bekræftede hvad Rygtet siger, saa kunde dog intet uden mine egne Oyne overbeviise mig derom. — Men maaskee kiendte De ham ikke igien ved den Leylighed? — Kiende ham! Jo, han er alt for deylig til at kunde tage feyl af ham. — Nu saa behag at see her ned under Vinduet.Han giorde saa, og saae Kongen at være Hest for den sorte Dreng, som spornerede ham med Hælene, og med en Pidsk fik ham til at giore Caprioler] hvorpaa Ministerengik fra Vinduet uden at sige et Ord.

Det besynderligste herved er det, at næsten alle fremmedeMinistre har været indtaget af ham, og talt om ham med Fornoyelse og Henrykkelse. De, som nu ere her kiender jeg ikke, men de fleeste af dem, som vare her til Enden af 1777 har jeg meere end en gang hort bevidne, at hvad Kongen sagde i Fem Minuter, indeholdt meere Fornuft og Indsigt, end det Prinds Friderich kunde frembringei hundrede Aar. Den franske Minister, som meldte ham Ludvig den 15^ Dod¹) har med Taarene i Oynene sagt mig, at Kongens Tiltale havde ved den Leylighed giort ham stum, at han havde grædt i steden for at tale, saa bevæget var han bleven over den Folelse og Mandige Veltalenhed hvormed han havde udtrykket sig over det Forliis han havde lidt ved hans Dod, den Taknemmelighed han skyldede hans Aske over De sande Venskabs Beviiser han havde givet ham, og den Underviisning han havde faaet af hans Omgang. Jeg kunde ikke svare ham et til

---

1) Ludvig d. lode f 10/₅ 1774.

tusende, blev Baron B(losset)¹) ved, men jeg sætter Dem min Ære i Pandt paa, at Academiet i Paris ikke har holdt min Herre en værdigere Lovtale end Kongen af Dannemarkgiorde.

Sommeren 1771 blev Reverdil kaldt tilbage, og ved hans Ankomst ophorte Kongens Gemeenskab med de benævnte Drenge, saa man maae slutte sig til, at hans Afskye for Brandt, som han imod sin Villie maatte have om sig, har bragt ham til at moere sig med dem. Forst i September forlod Princesse Charlotte Amalie Friderichsborg og nogle Dage efter hendes Ankomst var der Dame Cour"> i det een af dem²) gaaer op af Trappen finder hun el Brev, som var brækket, og bliver af Udskriften vaer, at Froken Numsen⁵), som var kommen fra Wallb'e til Enke Dronningens Fodselsdag, maatte have tabt det; hun putter det til sig, og da hun kommer hiem driver en blot Fruentimmer Nysgierrighed hende til at læse det, men forestill Dem hendes Forundring og Forskrækkelse da hun finder at det indeholder en fuldstændig Beretning fra hendes Broder om hvor vidt det var kommen med et Anslag imod Dronningen, Struensee og de der vare paa deres Side, og Forholds Regler om hvad hun havde at iagttage indtil den 28£ l da det skulde sættes i Værk.

Da jeg har havt det i mine Hænder, saa kan De forladeDem
til, at hvad jeg siiger forholder sig saa, men
nogle af Personernes Navne er maaskee gaaet mig af Minde.

---

1) Marquis de Biosset var paa denne Tid fransk Gesandt i Kjøbenhavn.

2) Baronesse Biilow, om hvem se S. 391 not. 2.

3) En Frøken Numsen nævnes i Statskalenderen f. 1771 og J1772 som Ridder af Ordenen de l'union parfaite og som Hofmesterinde. Jævnfør om hende S. 256 not. 2 og S. 257; om hendes Broder se S. 412.

Holmens Tommerfolk havde været ude ved Hoffet¹) og besværet sig over at de maatte arbeyde om Son og Helligdagene;og man havde sogt at stille dem tilfreds med at Nodvendigheden udkrævede det, og at Hans Mayestet skulde naar Arbeydet var forbi, viise Dem sin Behag over Deres Flittighed. I Folge deraf skulde den saa kaldte faste Stok Mikkels Aften med Kone og Born giore sig lystig i Sonder Marken, hvor dem skulde gives en stegt fyldt Oxe, 01 og Brændeviin, og Hoffet selv være til stæde for at tage Deel i Deres Forlystelse.

Anlægget var altsaa, at naar Hoffet var kommen der skulde een træde frem og i heele Folkets Navn begiere Hævn af Kongen over Struensee og fleere, Prinds Friderich skulde være tilstæde og understotte Begieringen, og dersomKongen ikke foyede dem saa skulde der bruges Magt, Dronningen sendes til Cronborg, Struensee, Brandt og de andre Medskyldige fores til Castellet eller om de sadte sig til Modværge massacreres paa Stedet, som dog ventelig ikke kunde skee, siden Overmagten var ganske paa de Sammensvoernes Side Han, som den der commander ede det flyvende Corps stod inde for hver Mand af dem, Haxthausen-)ligeledes for Livvagten, hans Broder, som var i Soe Commissariattetⁿ) for Tommerfolkene og de Officierer der vare med dem, som Winterfeldt^x) havde paataget sig

---

1) 10 Sept.

2) Clemens August Baron af Haxthausen, Kammerherre og Oberstlieutenant, Premier Major ved Livgarden.

3) Gregers Christian Greve af Haxthausen, R. af D. og Geheimeraad, første Deputeret i Admiralitets og General Commissariats Collegiet.

4) Jørgen Balthasar Winterfeldt, f. 1732 j 1814, var da Capitain i Søetaten, blev ISO4 Admiral og 1811 Ridder af Elephanten.

at soge ud. Grev Rantzau¹), Ober Præsident Braem*), Beringskiold*) og en Deel andre, havde hver for sig dragetnogle til Partiet, hun paa sin Side maatte ogsaa blive ved at hverve, og naar det gik imod Enden da giore den noyeste Aftale med hinanden om Udforeisens Maaden, og hvem der skulde fore Ordet; thi dersom ingen anden vilde saa var han bereed dertil, men paa det det ingen Opsyn skulde foraarsage, om man saae saa mange og altiid de samme Mennesker gaae ud og ind paa et Sted, saa maatte nogle holde Raad hos hende, nogle hos Braem og hos Haxthausen, dog med den Forsigtighed at skifte Sammelpiads.

Da hun, som havde funden det havde sin Mand ved Hoffet, saa var det naturligt, at hun frygtede for at han maatte komme til at liide med dem han fulgtes med, og at hun baade burde og onskede at vaere ham ad. Efter nogen Overveyelse blev besluttet, at hun skulde sende en Ven hun kunde forlade sig paa til sin Mand med et Brev, hvori det fundne blev lagt med Beretning om hvorledes hun var kommen til del. Delte skeedte, Vennen bragte ham det i en fremmed Dragt, og opholdt sig indtil Manden havde flyet Struensee det efter Taffelet, da han kom til ham og bad ham sige sin Kone: at hun skulde være roelig, da der intet var at befrygte.

Denne Plan indjog Dronningen saadan en Skræk, at
hun vilde flygte med Struensee siden alle hans Bonner og
Forestillinger vare forgieves til at bevæge hende til at samtykkeat

---

1) Greve af Rantzau Ascheberg.

2) Gothardt Albrecht Braem, Ridder af Dannebrog og Conferentsraad, Deputeret i Generalitets og Commissariats Collegiet, blev efter Struensees Fald Over Præsident i Kjøbenhavn.

3) Om Beringschiold se Side 426.

tykkeathan ved at forlade Landet sadte sig i Sikkerhed; og da han indsaae Urimeligheden i at komme bort med hende, saa blev han og sogte at forebygge Folgen af Forbundetved at adspredde de Sammenrottede, og ikke komme for den Gang i Fælden. Den Uroelighed hvormed jeg saae Tommerfolkene gaae ud og den Længsel hvormed jeg ventedeat see den ansagde Gour at komme tilbage var overmaadestor, indtil man bragte mig den Efterretning, at en Upasselighed havde hindret Hoffet fra at komme. Den Angst, som hun, der havde fundet Brevet, var kiort ud med, forlod hende og overfaldt endeel andre ved Loberens Budskab, især havde den været saa kiendelig hos Grev B(antzau) at han maatte gaae til Skienkebordet og begiere noget at Drikke, Bra(e)m var ogsaa bleven meget uroelig og gaaet hen og sagt noget til den ældste Haxthausen, som heller ikke kunde skiule sin Forvirring, og af alle de bekiendte Sammensvoerne holdt ingen bedre Miine end Winterfddt] den Kammerherre Nogle han Aaret derpaa fik forundrede mange, men mig ikke, det forlorne Papiir har forsynet mig med en Nogel til mange Gunstbevisninger. Lev vel min elskede Biiloio.

Den 16H April HB4.

Med en endnu storre Utaalmodighed, end den, min bedste Ven, hvormed jeg ventede paa Udfaldet af denne Tildragelse, længtes jeg efter at see hvad Folgerne af Opdagelsenvilde blive, jeg gruede for at Struensee ved Blods Udgydelse vilde soge at indjage Skræk, og sætte sig i Sikkerhedfor Fremtiiden, men i det Sted afecterede han den storste Uvidenhed om alle Ting, sogte at adsprede Magten de Sammensvoerne forlod sig paa, og formilde Hoved MændenesHad

denesHadved beviiste Velgierninger; thi omtrent en FiortenDage efter fik det flyvende Corps Befalning at gaae hver til sine Regimenter igien, Numsen til Belonning for at have commanderet det bekom et Regiment længe forend det tilkom ham, og Eichstedt blev med sit Regiment kaldt ind fra Nestved. Da han nu vedste hvor liden Tryghed Garder Vagten gav ham, saa fandt han det nodvendigt at forvisse sig de ovrige Regiment Cheffer, og til hans og fleeres Ulykke faldt hans storste Yndest og Tilliid paa FalkensMold¹). Denne var virkelig for dum og uvidende til at give ham tienlige Raad, men for at skiule sin svage Side, betiente han sig af sin Qbrisi Lieutenant Hesselberg og denne betiente sig af Leyligheden til at skaffe sin MoerbroderGeneral Major Q-ude Commandants Pladsen i Kiobenhavn,som var hoyst, uskikket til, og dobbelt udueligi den Hensigt han blev udvalgt og som var, at have en Mand i den Post, paa hvis Troeskab og Nidkierhed man i paakommende Tilfælde kunde slaae Liid til. Han var ikke allene falsk og meget let at underkiobe, men manglede tillige det Overlæg og sadte Moed, der allene er mægtig at indskyde den gemeene Mand Ærbodighed, og hans lilsindighedog slette Hierte havde giort ham forhadt hos alle sine Underhavende, han stedse havde behandlet med Grumhed og Grovhed.

Frygten for at overgive sig i Livvagtens Hænder ved at komme paa Slottet bragte Dronningen og Struensee til den Slutning at blive paa Friderichsberg efter at Hoffet havde forladtHirschliolm-) og indtil Garden var sadt ud af al Magt til at skade dem. Anno 1763 havde den daværendeGardeuden

---

1) O. S. Falkenskiold (jævnfør S. 392 n. 5) var Oberst for det kon gelige danske Livregiment.

2) 30 Nov.

rendeGardeudenmindste Modsigelse funden sig i at blive nedsadt til et Feldt Regiment, og da det just var det, som Falkenskiold commander ede saa afmalede han Struensee det som en Sag, der ikke kunde have mindste Vanskelighed, at sætte et af de 6 Compagnier til hver af de Regimenter; der laae i Byens Guamison, havde man ikke tvivlet om disse Folks Troeskab, saa havde det været et meget uforsigtigtSkridtat opvække Misfornoyelse ved et unyttigt Foretagende, men nu var det i ingen Maade at undskylde, at man, da man vidste hvad de forte i Deres Skiold, ikke allene begyndte paa noget, hvorved Oprors Uden. der ulmedeiblandtdem fik Luft til at bryde ud i lys Lue, men endog betog de ovrige Undersaatter Frygten for at handle mod deres Pligt, ved at viise dem, at man var svag nok til at give efter, naar man fandt en uventet Modstand. Det er næsten ikke mueligt at troe, at enten de, der gav Struensee dette Raad, eller han som antog det, har giort sig selv dette Sporgsmaal: Men dersom Garden ikke godvilligadlyder,hvorledes skal der da forholdes med den, skal den tvinges med Magten, Undersaatterne til Skræk og Advarsel, eller skal vi give efter for Dem? og dog er det ved store Forandringer en hoyst fornoden Forsigtighed at være betænkt i Forveyen paa alt hvad der kan mode og flyde deraf, for ikke ved en pludselig Overrumpling at blive sadt ud af al Virksomhed. Beviiset paa at dette ikke var skeedt her saaes tydelig af Udfaldet; thi havde man foretaget sig at bruge Magt, saa maatte, man have foyet Anstalter til at have den ved Haanden paa forste Vink, og vilde man derimod givet efter, saa burde man ved et Tilbudhaveforekommet Kravet, og ved Forkyndelsen af den kongelige Villie ingen Livvagt meere at have for Fremtiiden,sadtdet i enhvers frie Villie enten at faae sin Afskeed,

eller med det ham engang bevilgede og lovede Traktements
Beholdelse at gaae ind i et Feldt Regiment.

At dette ikke skeedte var saa meget meere uklogt, som heele Hensigten af dette Foretagende allene var at blive af med Folk, som enten ved falske Forestillinger eller Penges Magt havde ladet sig forleede fra deres Troeskab, og [at] i Folge deraf Oyemedet blev meest fremmet ved io fleere der tog deres Afskeed. I det Sted, sadte ikke allene den uventede Modstand Hoffet i den yderste Angst og Forskrækkelse, men gav endog ved deres udviiste Feighed og Eftergivelse den Esprit de Revolte, der herskede og var uustroeu iblandt Almuen nye Kræfter og Styrke.

At beskrive Dem, der selv som Lieutnant var tilstæde derved, denne saa kaldte Juule Aftens Feyde¹), er meget unodvendig, Jeg vil derfor allene berore et Syn, som jeg aldrig glemmer, og som De maaskee ikke har seet Magen til. I det Hoved Vagten troppede af, kom det Compagnie, som skulde været under det Prinds Friderich eller FalsterskeRegiment, med Stoy og Hujen tilbage fra Amalienborg,og o(p)plantede Bajoneter, om de enten sagde noget fornærmeligt til Hoved Vagten, eller om Capitainens varme Nidkierhed blev sadt i Raag ved deres mod al Subordinationstridende Forhold, det veed jeg ikke, men idet de

---

1) Da Juleaftens Fejden er forbigaaet af D. Biehl, fordi Bulow selv havde været i Gården og maatte kiende den, vil jeg om den henvise til Reverdilpag. 305 — 316. Ved Høsts Beretning: Struenseepag. 479 fg. har Bi'ilow i sit Exemplar tilføjet Benægtelser paa flere Steder: 479 Lin. 6. Ved Vagtparaden paa Kongens Nytorv samledes: Ney. 479 Lin. 20. De Fleste af Garderne droge med Fanen ad Slottet: Ney. 479 Lin. 4 f. n. og lukkede Slotsporten for Alle: Ney. 480 Lin. 2. Kampen var blodig: Ney. 481 Lin. 8. uden dens egne Officerer. I Margen 3. 480 Lin. 18. henved Middag: om Aftenen. 481 sidste Linie, reven af Hesten og kastet til Jorden: Ney.

kom imod ham commanderede han sine Grenaderer at fælde Bajonetten og skille Hoben ad ; Livvagten giorde vel samme Manoeuvre, men hvor lidet det var deres Alvor at vove Troyen og sætte Magt mod Magt, saaes tydelig deraf, at meere end det dobbelt stærkere Antal end Hoved Vagtens Grenadeerer var, lod sig af dem drive ind i Hovedvagten, saa at den afgaaende Gapitain bragte Kammer Herre Unda l¹) mange fleere Arrestantere end han havde Mandskab til at bevogte dem med, saa han maatte begiere Forstærkningaf

Denne²) og hans Fætter Obrist Lieutnant Hesselberg gave sig meget paa Slottet at bestille og gydede ved deres taabelige Forhold og Tale Olie i Ilden. Utallige Mennesker lob paa Slottet for at see Udfaldet paa denne Sag, saa at Gangene lignede en Bors. Noget ud paa Eftermiddagen moder Hesselberg Kammer Junker Kadorf, som den Tiid var Second Lieutenant i det Falsterske Regiment i underste Mezenin, og sporger ham: hvad han har der at giore? Hvem har jeg at giore Regnskab derfor, sporger han? — Det skal jeg lære Dem, forfoy Dem paa Oyeblikket til Deres Qvarteer. — Musquetairens Tappenstræg er ikke slagen endnu, og Officierens endnu mindre. Jeg venter paa Brummer for at faae mig en Billet til fransk Comedie, og naar den er ude, skal jeg uden Befalning vide at gaae hiem i rette Tiide. — Gaae hiem, og det strax, siger jeg, eller jeg lader Dem arrestere. — Det kan De giore, om De behager, men ellers gaaer jeg ikke. Hesselberg fuldfortesin Trudsel og gav derpaa Dagen efter en Kiage ind

---

1) Andreas Undal var paa denne Tid vistnok Capitain, han blev 1781 Kammerherre, var Oberstlieutenant og Commandant paa Bornholm 1780. Et Brev af ham haves i den Biilowske Samling Pakke 67. U.

2) Commandanten, Generalmajor Gude.

over Kadorf, som den der paa det hoyeste havde forlobet
sig imod Subordinationen.

Alt dette er noget, som De ikke allene ventelig selv veed, men endog 1000£| Mennesker kan give Underretning om, men dersom det efterfølgende er rigtig, som der er mange og store Formodninger om, saa er det kun kommen til meget faa Menneskers Vidende, og en fremmed Minister har fortalt mig det, som et Beviis paa, at Hensigten med den 11^ Januar paa ingen Maade havde været at rædde Konge HuusetsÆre ved at hæmme Dronningens Fortroelighed med Btruensee, men at faae sit Had styret paa hende og vedkommende, at bemægtige sig Regierings Tomme, og giore alt hvad de, uden at begaae Mord, kunde for at bringe Cronen paa en anden Linie, siden det havde staaet i deres Magt at faae de to forste Hensigter opfyldte uden at have nodig at gribe til saa voldsomme Midler.

I den umaadelige Angst og Forskrækkelse, som LivvagtensOpsætsighedog Forhold opvakte hos Dronningen, lod hun den Engelske Minister (Keith)¹) kalde til sig for at soge Raad og Biestand hos ham. Han, som længe havde mærket den Giering, der var i alle Gemytterne, og at man ved falske udspredte Rygter sogte at opirre Almuen alt meere og meere, blev ikke saa snart kaldet, forend han besluttede at tage Bladet reendt fra Munden. Dronningenhavdealtsaa ikke saa snart forestillet ham, den Angst hun var i, og bedet ham at raade og hielpe hende, forend han svarede: Her er kun et Rednings Middel og dersom Deres Mayestet ikke vil beqvemme sig til det, saa faaer Deres Fiender den storste, og for Deres Mayestet meest beskiemmende Triumpf over Dem, og det bestaaer

---

1) Om R. Keith se Nyt h. Tidssk. IV. S. 693 ff.

i at eloignere Struensee saa snart som muelig fra Dem, og det saa stille og tavs, at han allerede er i Sikkerhed forend nogen mærker, at han er undgaaet deres Hævn og Blodbegierlighed.Derpaaforestillede han hende hvor vidt man allerede havde bragt Almuen, fortalte hende alle de skammeligeogformastelige Udtryk, som man brugte naar man talede om hende og ham, viiste hende hvor umueligt det var, at han kunde undgaae en rasende og forbittrel Almues Hænder og at hans Undergang nodvendig maatte drage hendes efter sig; Men alt dette hialp ikke, hun erklærede at hun hellere vilde doe med ham end leve uden ham. Han forsogte derpaa at faae hendes Samtykke til sit Anslag ved den Forestilling, at det ingenlunde var hans Tanker ved at soge at overtale Hendes Mayestet til at give efter for Nodvendigheden, at hun derfor skulde skille sig ved Struensee for stedse, men allene at unddrage ham fra sine Fienders Efterstræbelser, indtil hans Uskyldighed i de mod ham giorde Beskyldninger var lagt for Dagen, og dette lod sig saa meget lættere og snarere (giore), som hans Fraværelse giorde det Dem, som efterstræbede Dronningen, i hvor mægtige de end vare, umueligt at indvikle Hendes Mayestet i hans Brode, hvorved hun ikke allene fik frie Hænder til at bestride sine Modstandere med, men kunde endog des kraftigere arbeyde paa hans Tilbagekomst. Men i hvor tydelig og overbeviisende han end lagde sine Grunde for Dagen, saa elskede Dronningen dog Struensee alt for hoyt, at den blotte Tanke om at skilles fra ham ikke skulde have været hende rædsommere end alt det Onde der kunde mode hende, saa at hun svarede, at hun ikke var mægtig at taale Forestillingen om, at han til en Belonning for alt det han havde giort og vovet for hende, sknlde forlade sit Fædreneland og blive Landflygtig og elendig. Deres Mayestet,svaredeMinisteren,

stet,svaredeMinisteren,har vovet uliige meere for ham end han for Dem, siden De har opoffret ham baade det Riges Ære, De er Moder og Dronning for, saavel som dets, De er en fod Princesse af. Han skal heller ikke have Aarsag til at beklage sig over Uerkiendtlighed eller Elendighed naar han faaer en Tonde Guld med sig til det Sted han vælger sig at leve paa. Det er sandt, svarede hun, men det er umueligt for mig, at give ham det halve deraf end sige det heele. Kan Vanskeligheden hæves dermed,sagdehan, saa skal jeg bringe Dem en Anviisning paa hvilken Kiobmand og paa hvad Sted han forlanger. Kongen, min Herre, elsker Deres Mayestets Vel og Ære, hvormed hans egen er saa noye forbunden, alt for hoyt til ikke at kiobe den, om det var med tie dobbelt saa meget,Lovmig altsaa kun, at han endnu i denne Nat vil begive sig paa Reysen, og saa skal Deres Mayestet inden en Tiime have Anviisningen paa den bemeldte Summa og om De endog forlanger den storre i Deres Elænder. Dronningenlovedeham endelig langt om længe, at hun vilde see til at faae Leylighed til at foreslaae Greven det paa en god Maade, og da lade ham vide hvad Slutning han tog.

Ministeren mærkede meget godt, at det langt fra ikke var hendes Hiertes Meening, og gik derfor Dagen derpaa til Grev Rantzau, sagde ham, at han vidste, hvad han og fleere arbeydede paa, og at han var villig til at foreene sine Kræfter med Deres, naar De vilde giore det paa en Maade hvorved begge Konge Huusers Ære blev skaanet, og som var, enten at overtale Struensee til selv at gaae bor«,, imod en stor Summa Penges Annammelse, som han vilde skaffe, eller og bruge Magten til at sende ham uformerket bort, uden at nogen vedste hvor han blev af, og overlade ham at stille Dronningen tilfreds, og forebygge alle Folgernederaf.

gernederaf.Rantzau lovede ham tilforladeligt Svar om nogle Dage, og da de vare forlobne forkastede han det sidste Forslag ganske som noget, der var alt for voveligt i Henseende til den Forbittrelse det vilde opvække hos Dronningen og den gruelige Hævn hun vilde lade falde paa alle Dem, som hun allene formodede at kunde have havt Deel deri; men derimod vilde han anvende sin ydersteFliid til at formaae Struensee til at tage derimod. Da Struensees Proces var begyndt forlangte Ministeren undersogtom sligt et Forslag var giort ham og hvorfor han ikke havde taget derimod, men han paastod at det var den forste Gang han horte tale derom. Om dette Sporgsmaal er bleven protocolleret veed jeg ikke, men at det er giort ham er vist; thi han har sagt til de af Ofjtcierene, som han kunde Hide blandt Dem, der havde Vagt hos ham, at dersom sligt et Tilbud var skeedt ham, saa havde han med Glæde taget derimod, siden det, der meest holdt ham fra at tage Flugten efter, at han var kommen i Erfaring om, hvad der var oplagt imod ham, var allene det, at han ikke paa en retmæssig Maade kunde tage saa meget med sig, som han kunde leve saa beqvem af, som han var bleven vandt til.

Ventelig foraarsagede den Kundskab man havde faaet
om den Engelske Ministers Anslag, at man af alle Kræfter
drev paa at faae sit sadt i Værk. Bieringskioldi) havde

---

1) Om Beringschiold, (saaledes skriver han selv) findes Oplysninger i den Biilowske Samling Pakke 78 A 1—10.1_—10. Han er født omtrent 1720 i Horsens, og hed egentlig Bering, var en Tid i østrigsk Krigsstjeneste, hvor han blev adlet under Navnet Beringschiold, blev siden Generalkrigskommissair her hjemme. Dommen om ham og Skildringen af ham hos Reverdil p. 319f1g., Høst: Struensee p. 494 flg., Authentische Aufkl. p. 161 er ikke til hans Fordel. Dog er der vist fra 5/₆ 1781 begaaet megen Uretfærdighed i alt Fald Vilkaarlighed imod ham.

forst holdt med Struensee, derpaa havde han solgt sig til det andet Partie, og da derpaa den 28 September lob frugteslosaf,gikhan over til Struensee og tilbod sig at aabenbarehamdeandres Foretagende, men om enten Struensee ikke sat Priis nok derpaa, eller de andre overbod ham, saa gik han til Dem igien og arbeydede af Livs Kræfter paa at faae een eller to Regiments Chef med i Forbund uden hvis Biestand man ikke kunde foretage sig noget; men al hans Moye var forgieves, ingen₁) vilde befatte sig dermed uden Eichstedt, som Struensee forlod sig meest paa, men dog paa de Vilkaar, at et Infanterie Regiment understøttede hans Dragoner. Men det som Bieringshioids Veltalenhed ikke formaaede maatte Struensees af FalkenslrioldindblæstePaastaaelighedudrette;thi han havde forestillethamKadorfsForhold imod Hesselberg_t saa formasteligogfarlig,samt hvor nodvendigt det var, og i sær for ham, at vaage over Subordinationens strængeste lagttagelse, at han vilde have Kadorf casseret for Fronten. Banner, ved hvis Regiment han stod, holdt meget af ham, og gav sig den storste Moye for at forskaffe ham Forladelse, men uden at det frugtede noget. Den loål gik han til ham igien, og giorde ham meget alvorlige Forestillinger om hvor mange Gemytter denne übillige Handling vilde forbittreimodham,og ikke bekom andet Svar derpaa, end om det og skulde koste hans Hoved saa skulde Kadorfs Dom underskrives den 17iL|, saa tog Banner bort, sogte Bieringskiold op, og sluttede Traktaterne med ham, og da de begge jilede med Udfdrselen, saa blev Natten mellem den 16ål og 17H, hvori Regimentet havde Slotsvagten fastsatdertil.VedParolen den 164? lod han de Officierer

---

1) ID. Biehls Brev til Bulow H/io 1783 siges det, at Regimentscheferne Johansen og Sames vilde ikke.

som vare Vagt frie sige ved Adjudanten, at De maatte blive hiemme til S^l±; thi om han ingen besynderlige Forhindringerfik,saavar han sindet at have Dem hos sig om Aftenen.Imellem60g7lod han den eene efter den andenhentetilsig ved Adjudanten og hver for sig blev sagt, at han maatte putte Skierf og Uingelkrave i Lommen, siden Obristen vilde have ham med sig til at visitere Slots Vagten. Disse Herrer bleve ikke lidet forundrede over at see sig til sidst alle forsamlede og en lige Nysgierrighed i enhvers Oye efter at faae at vide hvad alt dette sigtede til i sær da De efter en foye Tids Forlob mærkede, at de vare indesluttede; thi da en af dem vilde i et nodvendigt Erinde gaae ud, fandt han Doren i Laas, og da han begierede den oplukket, blev han viist hen i et Værelse, der var forsynet med mange Beqvemmeligheder men ingen anden Udgang end den, han var kommen ind af. Ved Soupeen gav det dem ogsaa Anledning til Eftertanke, at han tvert imod sin Sædvane, meere holdt dem fra at drikke end opmuntrede Dem dertil, og da Klokken var noget over Tolv tog Banner sit Uhr op, saae paa det og sagde, Nu er det Tiid, hvorpaa de alle reyste sig, og vilde sige Banner Farvel.Viskillesikke endnu, mine Herrer, sagde han, men folges ad; lod Tieneren bringe sig Skierf og Ringelkrave, som han tog paa og Surtouten over, og da Tieneren var gaaet ud, holdt han en kort Tale til Dem, om den Troeskabdeskyldedederes Konge, og den Nidkierhed han ventede at finde hos dem om de fik Leylighed at viise Prover derpaa, og da der er mange Formodninger om, at den viiser sig i Nat saa folg med mig. Derpaa toge de alle Veyen til Slots Vagten, hvor de saa at sige bleve halve Arrestantere, og efter at han havde foyet sine Anstalter,atingenkunde komme bort til at bringe Underretningtilnogen,om

retningtilnogen,omde end vilde, og der tillige laae den Urimelighed deri, at ingen af Dem vidste hvem det gialdt_y saa forlod Banner dem og gik op i Dronning Juliane MariesGemakhvorhan fandt hende, Prinds Fridericli, Ouldberg,BieringskioldogJessen, der havde været salig KongensKammertiener,ogikke allene vidste Veyen til alle Lontrapper og Dore, men havde endog fra den Tiid en Hoved Nogel til dem. Noget efter Fem om Morgenen kom Eiclistedt til dem, berettede Hendes Mayestet at alleting var nu roelig og stille og hans Regiement saaledes fordeeletPatrouilleviisi Nærheden af Slottet, at De i et Oyeblik kunde stode sammen. I Guds Navn da, sagde hun, krævede de fornodne Papiirer af Guldberg, som kom frem med sin Muffe, hvori de Cabinets Ordrer som Kongenskuldeunderskrivevare indsyede. Banner og Eichstedtgikhenog besadte alle de Gange og Dore, som Jessen anviiste dem med Vagt, og een eller to Ofjicierer, og da det var skeedt, gik de tilbage, og toge med Dronningen.PrindsFriderich.Quldberg og Bieringskiold Yeyen til Kongens Sovegemak, hvorved Jessen gik med Lys foran¹) og lukkede op. Farvel min inderlig elskede Biilow for denne Gang.

Den 11 dS April 1784.

Ved Dårens uventede Aabning vaagnede Kongen, og kaldte i storste Angst og Forskrækkelse paa Schack²), da han saae 6 til 7 Mennesker komme ind til sig, og Schack som horte Kongen kalde, men ikke saae nogen, sprang

---

1) Beringschiold siger, at Guidberg bar to Lys. Pakke 78. A. n. Bog 10.

2) Kammerpage.

hurtig af Sengen og kom Dronningen i Mode i den allerdybeste Negligé. Da han saae hende, vilde han lobe ud af Gemakket,menhun, hvis Blyefærdighed blev mindre sadt i Bevægelse over et halvt nogent Menneskes Nærværelse, end hun frygtede for den Hinder hans Anskrig over hendesKommekunde giore i hendes Anslags lykkelige Udforelse,omhan kom ud af Gemakket, lod ham holde tilbage,ogbefalede ham at være roelig. Efter Banners Beretnin g¹), af hvis Mund jeg har det, skal Kongen med sammenfoldede Hænder have reyst sig op i Sengen og bedet for sit Liv. Banner svarede ham derpaa, at enhver var villig at udgyde sin sidste Blods Draabe for det, han maatte derfor allene være roelig, og laane sin Agtsomhed til det som Hendes Mayestet havde at foredrage ham. Hvorpaa Dronningen forestillede ham den Vanære, StruenseesFortroelighedmed Dronningen paaforte det Kongelige Huus, Undersaatternes Raab og Skrig over Struensees Tyrannieogudovede Voldsomheder o. s. v. indtil hun endte sin Tale med, at han for at hævne sin Ære og til Landets og Folkets Frelse maatte underskrive disse Papiirer, hvorpaahunlagde alle de udstædede Ordrer paa hans Seng. Bleg som et Liig og skielvende som et Æspelov, spurgte han atter: Hvad man vilde have af ham; De maatte gierne tage baade Riget og Cronen, naar han kun maatte beholde Livet. Ynkværdige Herre! dit Liv kunde du være sikker nok for, det var Dem alt for nodvendigt til at faae Deres Had styret, og under dit Navn allene kunde de faae RegieringsTommeti Hænderne, som de forlangte dem lagde i Bolt og Lænker for, der forte det uden at giore dem

---

1) D. Biehl talte med Banner Dagen efter Catastrophen d. 17 Jan. (se Brev u/iou/io 1783 til Bulow), og kjendte ham godt, da han ofte besøgte hende før den Tid.

deelagtige deri. De forklarede ham derpaa ladholdet, af de Papiirer, som de forlangte underskrevne, noyere, men da han horte at Dronningen og Struensee i Kraft af dem skulde arreteres, saa giorde han en Bevægelse med begge Hænder, som han vilde stode noget han bar Afskye for fra sig. Derpaa forandrede Dronningen Tonen, og sagde: at naar han ikke vilde agte paa sin og det Kongelige Huuses Beskiemmelse, saa var hun og hendes Son nodsaget til at hæm(m)e den imod hans Villie, og da de deri allene opfyldte alle troe Undersaatters Bon, saa vilde ogsaa heele Riget staae dem bie i at udfore saa roesværdigt et Foretagende, men i saa fald havde han sig selv at takke for Folgerne; venteligen at han af Frygt for, at hun under Folgerne meente hans Dod, saa underskrev han alt hvad de lagde ham fore; og da man havde overleveret Eichstedt og Bannerdebetydeligste til at sætte i Værk, og Ouldberg havde taget de andre til sig, gik han og Prindsen bort med, men Dronningen blev hos ham; viisede ham alle de hærlige Folger, dette Foretagende vilde have, indtil hun horte at Struensee og Brandt vare borte, saa lod hun hans Kammertienerekalde,besorgede The til ham og at han blev aareladt; thi for Dronningen frygtede hun ikke, siden Jessendetforste han var kommen i Gemakkerne bavde besorgetSlaaddenefor de Dore hvor Dronningen fra sine Værelser kunde komme ind til Kongen.

Da man var gaaet ud af Dronning Juliane Maries Gemakker, havde man ladet Rantzau kalde, men han var i saadan gruelig Angst for Udfaldet, at det ingen Muelighed var, at faae ham til at forlade Palaiet¹) forend man foreviiste ham Kongens Haand for Arresten²).

---

1) Prindsens Palais.

2) At Rautzau, som endnu den 16^de Jan. var übestemt og efter Re- verdil S. 333 og Høst: Struensee S. 505 flg. vilde forraade det Hele til den ældre Struensee, giorde sig syg og vægrede sig ved at komme, før Beringschiold fik ham dertil, synes at maatte antages som vist. Men ogsaa Beringschiold harvaklet, i det mindste efter sit eget Udsagn, skjøndt han ved Udførelsen var saa virksom, at Juliane Marie erklærede, at det heldige Udfald især skyldtes ham. Da han er et Øjenvidne, vil jeg af hans Brev til Prinds Carl af Hessen ordret anføre hvad herhen hører. 1 Pakke 78. A. 10 pag. 6 hedder det: »Morgenen Kl. o den betydelige 17rie Januarii 1772 kom, hvor alting til fornodne ordres allene feylede Kongens UnderskrifTt, og til den Ende samledes Grev Rantzau, General Eichsieui, v. Beringschiold og Koner (Banner) efter Aftale i Prinds Friderichs Forgemak, hvor Dronning Nitokris (Juliane Marie) indfandt sig med Prinds Friderich, hvorefter disse 2de Hoye (Personer) tillige med Grev Rantzau, Eichstedt og v. Beringschiold forfoyede sig til Kongens Sovegemak, og Nabonnedus (Guldberg) gik den ganske Vey foran med 2 Lys |:en uventelig Forandring i en kort Tiid fra Lysedrager til Factotum i 2 Konge Riger og 2 Fyrstendommer:|. Kollcr var allerede beskieftiget med at arrestere Græverne Struensee og Brandt, v. Bergen Livmedicus, og fleere. Dronningen (Juliane Marie) nærmede sig Kongens Seng, Han altererede Sig, Hun giorde Forestilling til det foranstaltede og de udfærdigede Ordres Underskrift, men var ey lykelig, Græv Rantzau maatte da fremtræde, og tilsidst Eichstedt; thi v. Beringschiold holdt sig tilbage. Kongen blev da tilsidst paa sædvanlig Maade overtalt at opstaae og underskrive alle forelagde Ordres. Nu saae v. Beringschiold forst disse Ordres, men ey deres Indhold; thi fra den 13<ie var han ude lukt af alle geheime Forsamlinger; Eichstedt blev da strax beordret (som nu beskikket Commandant i Kjobenhavn) at lade arrestere Generallieutenant Gåhler og Frue til Castellet, Struensees Broder, Justitsraaden, ligesaa, Kobler arrest(erede) Self Struensee, Brandt, og v. Berger, alle til Castellet, Kammerherre og Obriste Falkenskiold til nye Holm, og forrige Commandant Generallieutenant Gude og en Deel fleere, Huusarrest. Til at bringe Dronning Caroline Mathilde Kongens Ordre og lade hende arrestere, var Grev Rantzau og den saa kaldte puddrede Ræf, Grev Osten, udseete. De gik og vare med en stærk Vagt forseede, som endelig blev i Forgemaket, efter at alle Udgange vare besadte. Dronningen opstoed derover, og sogte Udgang, som var formeent; ja ey engang tilladt, at være Ene me- dens hun tog nogle af Sine underste Klæder paa Sig; Rantzau opforte sig nedrig; hun fandt Sig stormodig i sin Skiebne mod Magten, og blev af Grev Rantzau og Osten |:den puddrede Ræf efter Hof Sproget bekiendt:j, fort til sin Vogn, som holdt udi Porten ved Kirken«. —

Da Banner vaagnec/e Struensee kunde han i lang Tiid
ikke besinde sig, og Banner havde alt to Gange læst ham

---

2) At Rautzau, som endnu den 16^de Jan. var übestemt og efter Re- verdil S. 333 og Høst: Struensee S. 505 flg. vilde forraade det Hele til den ældre Struensee, giorde sig syg og vægrede sig ved at komme, før Beringschiold fik ham dertil, synes at maatte antages som vist. Men ogsaa Beringschiold harvaklet, i det mindste efter sit eget Udsagn, skjøndt han ved Udførelsen var saa virksom, at Juliane Marie erklærede, at det heldige Udfald især skyldtes ham. Da han er et Øjenvidne, vil jeg af hans Brev til Prinds Carl af Hessen ordret anføre hvad herhen hører. 1 Pakke 78. A. 10 pag. 6 hedder det: »Morgenen Kl. o den betydelige 17rie Januarii 1772 kom, hvor alting til fornodne ordres allene feylede Kongens UnderskrifTt, og til den Ende samledes Grev Rantzau, General Eichsieui, v. Beringschiold og Koner (Banner) efter Aftale i Prinds Friderichs Forgemak, hvor Dronning Nitokris (Juliane Marie) indfandt sig med Prinds Friderich, hvorefter disse 2de Hoye (Personer) tillige med Grev Rantzau, Eichstedt og v. Beringschiold forfoyede sig til Kongens Sovegemak, og Nabonnedus (Guldberg) gik den ganske Vey foran med 2 Lys |:en uventelig Forandring i en kort Tiid fra Lysedrager til Factotum i 2 Konge Riger og 2 Fyrstendommer:|. Kollcr var allerede beskieftiget med at arrestere Græverne Struensee og Brandt, v. Bergen Livmedicus, og fleere. Dronningen (Juliane Marie) nærmede sig Kongens Seng, Han altererede Sig, Hun giorde Forestilling til det foranstaltede og de udfærdigede Ordres Underskrift, men var ey lykelig, Græv Rantzau maatte da fremtræde, og tilsidst Eichstedt; thi v. Beringschiold holdt sig tilbage. Kongen blev da tilsidst paa sædvanlig Maade overtalt at opstaae og underskrive alle forelagde Ordres. Nu saae v. Beringschiold forst disse Ordres, men ey deres Indhold; thi fra den 13<ie var han ude lukt af alle geheime Forsamlinger; Eichstedt blev da strax beordret (som nu beskikket Commandant i Kjobenhavn) at lade arrestere Generallieutenant Gåhler og Frue til Castellet, Struensees Broder, Justitsraaden, ligesaa, Kobler arrest(erede) Self Struensee, Brandt, og v. Berger, alle til Castellet, Kammerherre og Obriste Falkenskiold til nye Holm, og forrige Commandant Generallieutenant Gude og en Deel fleere, Huusarrest. Til at bringe Dronning Caroline Mathilde Kongens Ordre og lade hende arrestere, var Grev Rantzau og den saa kaldte puddrede Ræf, Grev Osten, udseete. De gik og vare med en stærk Vagt forseede, som endelig blev i Forgemaket, efter at alle Udgange vare besadte. Dronningen opstoed derover, og sogte Udgang, som var formeent; ja ey engang tilladt, at være Ene me- dens hun tog nogle af Sine underste Klæder paa Sig; Rantzau opforte sig nedrig; hun fandt Sig stormodig i sin Skiebne mod Magten, og blev af Grev Rantzau og Osten |:den puddrede Ræf efter Hof Sproget bekiendt:j, fort til sin Vogn, som holdt udi Porten ved Kirken«. —

den Kongelige Ordre for, og viist ham hans egenhændige Underskrift, da han endnu spurgte ham hvad han vilde? (Her synes noget at mangle). Men uagtet at de vare flire drabelige Helte om at arretere et sovende Menneske (Brandt) saa vare de dog ikke uden Frygt; thi da Brandt bukkede sig ned for at tage sine Tofler frem, giorde et par af de bevæbnedeMænd, saa ræd og feyg en Bevægelse at Brandt af Medlidenhed over dem, helligen forsikkrede dem, at der ingen Pistoler var under Sengen, og at han allene sogte sine Tofler for at betiene sig af dem, men ingenlunde for ai beskadige de gode Herrer med dem.

Da alt det, der foregik paa denne og i Dannemarks Historie uforglemmelige Dag, er alle og enhver saa bekiendt, at det umueligt kan være noget Nyt for Dem, saa vil jeg i steden for at fylde Papiiret med Arrestanternes Navne, vove at falde Dem kiedsommelig med nogle Betænkninger, som Struensees Forhold i hans Ulykke har givet mig Anledning

Siig mig, min elskede Ven, om De ikke er eenig med mig deri, at han er det storste og uimodsigeligste Beviis paa, at intet uden Religionens Kraft kan indskyde den Ægte og virkelige Tapperhed, og at kun en sand Christen kan ansee Doden med Foragt og uden Rædsel; thi dersom noget andet kunde være mægtig dertil hvor meget var der da ikke, som opfordrede Struensee til at byde den Trods, og ved at kaste sig frievillig i dens Arme at unddrage sig af sine Fienders Vold. Han var en erklæret og i sin Indbildningfuldkommen

---

2) At Rautzau, som endnu den 16^de Jan. var übestemt og efter Re- verdil S. 333 og Høst: Struensee S. 505 flg. vilde forraade det Hele til den ældre Struensee, giorde sig syg og vægrede sig ved at komme, før Beringschiold fik ham dertil, synes at maatte antages som vist. Men ogsaa Beringschiold harvaklet, i det mindste efter sit eget Udsagn, skjøndt han ved Udførelsen var saa virksom, at Juliane Marie erklærede, at det heldige Udfald især skyldtes ham. Da han er et Øjenvidne, vil jeg af hans Brev til Prinds Carl af Hessen ordret anføre hvad herhen hører. 1 Pakke 78. A. 10 pag. 6 hedder det: »Morgenen Kl. o den betydelige 17rie Januarii 1772 kom, hvor alting til fornodne ordres allene feylede Kongens UnderskrifTt, og til den Ende samledes Grev Rantzau, General Eichsieui, v. Beringschiold og Koner (Banner) efter Aftale i Prinds Friderichs Forgemak, hvor Dronning Nitokris (Juliane Marie) indfandt sig med Prinds Friderich, hvorefter disse 2de Hoye (Personer) tillige med Grev Rantzau, Eichstedt og v. Beringschiold forfoyede sig til Kongens Sovegemak, og Nabonnedus (Guldberg) gik den ganske Vey foran med 2 Lys |:en uventelig Forandring i en kort Tiid fra Lysedrager til Factotum i 2 Konge Riger og 2 Fyrstendommer:|. Kollcr var allerede beskieftiget med at arrestere Græverne Struensee og Brandt, v. Bergen Livmedicus, og fleere. Dronningen (Juliane Marie) nærmede sig Kongens Seng, Han altererede Sig, Hun giorde Forestilling til det foranstaltede og de udfærdigede Ordres Underskrift, men var ey lykelig, Græv Rantzau maatte da fremtræde, og tilsidst Eichstedt; thi v. Beringschiold holdt sig tilbage. Kongen blev da tilsidst paa sædvanlig Maade overtalt at opstaae og underskrive alle forelagde Ordres. Nu saae v. Beringschiold forst disse Ordres, men ey deres Indhold; thi fra den 13<ie var han ude lukt af alle geheime Forsamlinger; Eichstedt blev da strax beordret (som nu beskikket Commandant i Kjobenhavn) at lade arrestere Generallieutenant Gåhler og Frue til Castellet, Struensees Broder, Justitsraaden, ligesaa, Kobler arrest(erede) Self Struensee, Brandt, og v. Berger, alle til Castellet, Kammerherre og Obriste Falkenskiold til nye Holm, og forrige Commandant Generallieutenant Gude og en Deel fleere, Huusarrest. Til at bringe Dronning Caroline Mathilde Kongens Ordre og lade hende arrestere, var Grev Rantzau og den saa kaldte puddrede Ræf, Grev Osten, udseete. De gik og vare med en stærk Vagt forseede, som endelig blev i Forgemaket, efter at alle Udgange vare besadte. Dronningen opstoed derover, og sogte Udgang, som var formeent; ja ey engang tilladt, at være Ene me- dens hun tog nogle af Sine underste Klæder paa Sig; Rantzau opforte sig nedrig; hun fandt Sig stormodig i sin Skiebne mod Magten, og blev af Grev Rantzau og Osten |:den puddrede Ræf efter Hof Sproget bekiendt:j, fort til sin Vogn, som holdt udi Porten ved Kirken«. —

bildningfuldkommenovertydet Materialist, han troede intet Liv efter dette, og folgelig kunde Frygten for hans Tilstandi det, ikke holde ham fra at forlade Verden, saa snart den ikke havde andet end Bitterhed og Piinsler tilbagefor ham. Han havde for megen Forstand til ikke at indsee, det forste den opdagede Sammenrottelses Plan kom for hans 6ye, at dersom han nogensinde kom i Deres Hænder saa maatte ikke allene hans Blod kiole deres Had, men at de endog ved at behandle ham haardt og forskaffe ham en skiendig om ikke pinefuld Dod vilde nyde HævnensSodhed med langsomme Træk. Dernæst kunde han af Planen til at fore Dronningen til Cronborg meget tydeligmærke, at det var sigtet paa, at indvikle hende i hans Fordærvelse, og om han end ikke elskede hende, om det tusende Gange ikke var Kierlighed, men allene en toylelos Begierlighed, der havde forleedt ham til det han giorde, saa burde den blotte Erkiendtlighed, som han skyldede hende for den hæftige Kierlighed hun bar til ham, og alt det hun havde opoffret for ham, været stærk nok til at avle det alvorlige Forsæt, at sætte baade hende og sig i Sikkerhedfor at blive hendes Ulykke paa meere end en Maade. Foruden disse to mægtige Grunde, var der endnu een, som ikke har liden Tillokkelse for den menneskelige Forfængelighed,den at giore, ved sin Klogskab, sine Fienders Anslag til Intet, og dette havde han ikke allene giort, naar han havde maget det saa, at naar han havde været lidet meere end 12 Tiimer i hans Fienders Vold, de da ikke meere havde havt ham, men en livlos Krop at ove deres Grumhed paa, men han kunde endog været vis paa, at hans Dod, ved at sætte Dronningen i Sikkerhed, vilde bleven tilstrækkelig hævnet, og de mod ham afskudte Piile bleven sendt tilbage til dem de vare komne fra.

I Sandhed, min Ven, io oftere jeg har tænkt mig ind i Struensees Forfatning, det er at sige uden Religion, eller rettere sagt uden Overbeviisning om den christelige ReligionsSandheder og store Haab, saa havde jeg, da den 281? Septembers Sammenrottelse var bleven mig bekiendt_r og jeg af Dronningens Taare og Fortvivlelse havde ladet mig bevæge til at staae fra mit Forsæt om at sætte mig i Sikkerhed, men at trodse Faren for hendes Skyld, saa havde jeg, siger jeg, som Medicus, i samme Oyeblik forsynetmig med et par Piller til at bære bestandig hos mig, og det forste jeg var bleven forkyndt Arrest, og seet KongensHaand for den, som sagde mig det paafoigende, saa havde jeg uden viidere Betænkning svælget Dem, for ved deres Kraft at paalægge min Tunge Tavshed, og giore mig dov og foleslos ved deres Trudsler ogPiinsler; og dersom han enten havde havt Moed nok, eller været feyg nok hvad man vil kalde det, til at vove dette Skridt, hvilken Skræk og Angst var da ikke overfaldet disse den 17 Januarii drabelige Helte, og hvor frugleslos havde ikke alle de kunstige Rænker og Sammenspindelser bleven, der havde kostet saa megen Moye, og saa mange Penge at faae sammensat.At han gik til Bekiendelse har mange hadet og dadlet ham for, men dette var en Umuelighed for ham at undgaae, uden paa den ommeldte Maade; thi det forste Livet var ham saa kiert, at han hellere vilde underkaste sig Foragt og haard Medfart, end skille sig ved det, saa maatte ogsaa de sammenstødende Omstændigheder nodvendigsvække hans Standhaflighed i Ulykken, der manglede den stærkeste Stotte: en god Saravittighed og Hiertets Overbeviisning.Mode som en Misdæder i Bolt og Lænker for Personer, hvis Vel og Væe han for faa Dage (siden) havde havt i sin Vold, forsvare sig imod uriimelige og nedrige

Beskyldninger; hore Trudsler og foragtelig Tiltale, være de ovrige Tiimer overladt til sine egne qvælende Betragtninger,hvorledes var det da andet mueligt, end at hans af saa mange forskiellige Bevægelser oprorte Siel maatte synke, da det kom til den Post, hvori haus Samvittighed eene og alene anklagede ham, og som han sikkert allerede meere end tusende Gange maatte have tænkt paa med bitterFortrydelse, og sagt til sig selv: O at du ikke havde giort det, hvad Skade kunde man da giore dig!

Jeg veed meget vel, min Beste, at strænge Orthodoxer vilde have meget at udsætte paa denne her yttrede Meeningog Onske, og finde det en Christen uværdig, men naar jeg holder for, at Struensee burde af meere end en Aarsag forkortet selv sine Dage, saa betragter jeg ham ikke, som en Christen; thi havde han været det, saa havde han aldrig kommet i den Forfatning, der giorde saa formasteligtet Foretagende, som Selv Mord, ikke allene Undskyldeligt,men endog i visse Maader Nyttigt og Nodvendigt;ikke heller troer jeg, at træde Christen Kierligheden for nær ved et lignende Onske, at han maatte have foretagetnoget, der havde giort hans paafulgte Omvendelse umulig, men allene at det viiser, at jeg betragter Guds Barmhjertighed fra en anden Kandt end de fleeste, og kun fæster liden Troe til en tvungen Omvendelse, siden LevnetsForbedrelse, og efter Skriftens Ord, at lade af fra det Onde, er den sande og virkelige Anger. Et Menneske, der er forladt og afskyet af alle, og som Verden har intet uden Bitterhed og Galde for, er saa at sige tvungen til at gribe efter Religionen, som det eneste der kan forskaffe ham Trost og Husvalelse og formilde hans Siele Angst, men kun da, naar han blev sadt i Friehed og Velstand jgien, kunde man sige, at han var kommen til Kundskab

og Overbeviisning, saafremt han med de samme Ævner til at overtræde en sand Christens Pligter, alvorlig stræbede efter at opfylde dem paa det strængeste. At et Menneske i det strængeste Fængsel, beladt med Lænker og en nærforestaaendeDod for Oye, viiser Afskye for Vellyster og sandselige Begierligheder, gior i mine Tanker i ingen Maade vissere paa hans Omvendelse, end en Afsindigs Hænders Bindelse lover, at han ingen beskadiger om Baandenelosnes, i hvor stille og roelig han end er i denne Tilstand; men da De ventelig længe er kied af disse Betragtninger,saa vil jeg gaae til den mærkværdige Dag igien.

De umaadelige Summer den har kostet, og hvad den endnu koster Landet, vil det fole Svien af, naar ingen meere er til af dem, som oplevede den; og at Egenfordeel, personligt Had, Ærgierrighed og Misundelse men langt fra ikke Nidkierhed for Statens Vel og Beste var Drivfiedrene hos disse Herrer, saaes tydeligen af den utrættelige Iver hvormed den eene af disse Hævnens Redskaber forfulgte og efterstræbede hinanden, og enhver paa sin Side, saa vel offendtlig som hemmelig beskyldte de andre for nedrige Hensigter og skammelig Egennytte. Hvad Ouldberg bekomblevdeandre übekiendt, Rantzau havde faaet meget forud; Bieringskiold regnede man paa en 24x| til 30i£ tusindeRigsdaler,ogfor ikke at regnes i Classe med ham, bragte Banners Stolthed ham til at frabede sig den Foræring,somDronningJuliane Marie tilbod ham, da han efter hans svare Forretnings Fuldendelse havde Audience hos hende; Men endskiondt hans Stolthed spillede Mester over hans Attraae til at fyldestgiore hans bekiendte Odselhed,saakundeden dog ikke undertvinge hans Misundelse,daEichstedtbona fide, sagde ham og Rantzau med

store Lovtaler over Dronningens Gavmildhed, at hun havde givet ham 16⁴iSTusende Rdr.; thi den bragte ham til med foragtelige Udtryk om Fe ile und gewinnsiich tige Seelen,atfortælledet overalt, men underhaanden holdt han sig skadeslos, i det mindste baadede Regiments Cassen ikke derved, som endnu er i stor Gield. Foruden disse store og Statens Formue langt overstigende Foræringer, kostede denne Forandring meere end dobbelt saa meget i Aarlige Pensioner, som deels disse Elerrer nod, da Riget imellem dem blev ueens , og deels blev given til de mindreHaandtlangere,deelstil dem, som ved. disses Befordringblevforetrokken,for at tie til den dem tilfoyede Fornærmelse.Foratanfore noget |:thi alt blev alt for vidtloftig:]tilBeviisherpaa, er der endnu mange af de OfficiererafFalster,som den Dag bleve brugte, der foruden den, heele Militair Etaten saa skadelige og trykkende Naades Beviisning, athverClasse steg et heeltTrin hoyere, saa at Capitainen blev Major, Premier Lieutenanten Capitain,ogSecondeLieutenanten Premier Lieutenant, endnu nyder hver nogle hundrede Rdr. Pension aarlig, og som De skal faae en Fortegnelse over ifald De er nysgierrig. Paa Maaden at tilfredsstille de Misfornoyede, kan Baron Gyldencrones Afskeds Bevilgning med sin fulde Gage være et Exempel; siden den heele Grund hvorpaa han stottede denne for et ungt Menneske saa dumdristige Begiering, var den Fornærmelse ham var tilfoyet ved at foretrække ham Major Becken¹). Da jeg ikke veed om dennes FortienestererDemfuldkommen bekiendt, saa vil jeg opregne de, som jeg veed. Dan var een af Dem, som arreterede Dronningen, og ved den Leylighed udmærkede han sig \ed

---

1) Chr. Fr. v. Bech, Lieutenant i det Falsterske Regiment, blev 17/i 1772 Capitain i Armeen, 3/i₂ 1772 Capitain i Livvagten til Fods.

sin formastelige Uforskammethed saaledes, at Dronningen i Forbittrelse over hans dumme Grovhed tog ham i Haartottenog.ruskedeham, hans ædle Siel viiste sig iligemaadeidenGlæde den smagte ved at kunde krænke Ulykkelige og giore et haardt Fængsel endnu haardere. Saa ofte han fik Vagten hos Struensee talede han ikke et eneste Ord til den Ulykkelige i de 24i£ Tiimer han var hos ham, men da han vidste, at jntet af hans Behandlings Maade gik ham nærmere, end den Grumhed hvormed man nægtede ham, der laae smeddet i en lVa Alen lang Kiede til Væggen, en Bog at læse i, for at marttre ham bestandigmedsineegne Forestillinger, saa kom Becken ikke saa snart ind til ham, forend han tog en Bog op af Lommenogsadtesig til at læse. At see en Ånden i Besiddelsenafdet,man attraaer, er smerteligt, men dobbelt naar det viises os paa en forhaanende og krænkende Maade, forestil dem altsaa hvad Struensee maatte udstaae medens han havde ham en Dag og Nat hos sig, allerhelst han entenafenutiidig Nidkierhed eller Ondskab aldrig lod der komme et Blund i den Elendiges Oyne; thi aldrig saa snart lukkede de sig forend Becken gav sig til at banke paa Væggen for at faae Beviis paa deres Aarvaagenhed, som stode uden for, ved det, at de hver især bankede igien, hvorpaa Hvile og Roelighed tog Flugten fra den Fangne. Dersom een af de faa, der uden at overtræde deres Pligter viiste Menneskelige Folelser, og forundte en Ulykkelig Roe uden at forstyrre den ved en hoyst unyttig- ForsigUgntiUj Oy soiTi i steGen iG" at iccsc, acsprcddc hans morke Forestillinger ved at tale med ham; loste Becken af, saa var Dorens store lern Skodde ikke saasnart slagen for, forend Struensee med en glad Vedmodighed rakte den Ankomne Haanden og sagde: Hvor glæder det mig at see

Dem, det har været tunge 24^lTiimer. Becken roeste sig og offendtlig deraf, at der var ingen Struensee saa nodig vilde have hos sig, som ham, og om dette gav den gamle Hoben¹), der selv deelede Posterne af, Anledning til at skikke BecJcen nogle Gange til de andre Arrestanter, eller om det skeedte af en blot Hændelse, det veed jeg ikke, men saa meget er vist, at Executions Dagen var saa nær, da BecJcen giorde sin sidste Vagt, at han ingen kunde faae meere, men da han i de sidste Fiorten Dage ikke havde været hos Struensee, saa fandt han for got, at lægge sin Iver eller Torst efter hans Dlod for Dagen, ved at give den, der skulde folge ham til Retterstedet to Ducater til Opladelse for denne tillokkende Forretning, men Tiiden viiste, at han ikke var saa dum, som man troede; thi CompagnietiGarden,som han bekom, var et ustridigt Beviis paa, at hans Forhold ikke allene var bleven bemærket, men at man endog havde giort ham en Forlieneste af hans yttredeOndskab.

Den Skiendsel Matrosernes selvraadige og utilladelige Forhold, den 17£ fom Aftenen kastede paa det, med saa ypperlige Love forsynede Dannemark r kan Tiidens Haand neppe udslætte; siden alleting tydeligen viiste at den ikke reyste sig af en uregierlig Almues Rasede men at den blev spoeret og ophidset til det den giorde²). Havde det

---

1) General Hoben Commandant i Castellet.

2) Høst: Struensee p. 524 formoder, at Ophavsmanden var Beringskiold; og at denne er blevet antaget for at have staaet i Forbindelse med Matroserne, kan sees af en Yttring i et Brev fra ham til Kronprindsen Pakke 78. A. 8. C. 2. ben 24 Jan. fik han en Cabinets Ordre, at han skulde forlade Kjøbenhavn — og, siger han, da begyndte Forfølgelserne mod mig; paa Grund, som den efter Hoff Sproget kaldte puddrede Hæf tilmeldte mig, at jeg søgte, at vilde føre Dronning Caroline Mathilde til Kjøbenhavn og dertil allerede hafde bestilt 200 Matroser at begynde et nyt Oprør«.

været Had og Forbittrelse mod dem, der havde været Struensees Redskaber, og de i den forste Heede havde dræbt dem, eller behandlet Dem ilde, og ikke ladet blive Steen paa Steen af deres Huuse; saa havde det baaren Oprors sande Stempel, som af Begierlighed til Hævn hverkenskyerStraf eller Folgerne, men de begyndte deres Ran og Odelæggelse med saa udmærket en Rædsel, at en alvorlig Tiltale havde jaget dem i deres Huuse. Gabels Gaard¹) paa Ostergade giordes Begyndelsen paa, to eller tree Matroser sprang op paa nogle Viin-Fade, der stode uden for, og pikkede hver sin Rude ind, sprang derpaa ned igien, SKiulte Geni i nogle luclder Hulse, og lurede nogen Tud for at see, hvad der blev af. Da de ikke merkede, at nogensogteat giore dem Hinder deri, kom de frem igien, og begyndte at kaste Steene ind, men dog med Frygt, og ved at see sig om paa alle Kandter. Inden en foye Tiid var forbie forogede deres forbiegaaende Kammerater deres Antal, og da Frieheden, man gav dem til at giore hvad de vilde, bestyrkede deres Forvovenhed saa sprang de igiennemdesonderslagne Vinduer i Huuset og i Kielderen, og da der i den var et anstændigt Forraad af Drikke Vahre, saa sloge de ikke allene Fadene op for at drikke efter Behag,mensendte endog ud og lod heele Nye Boeder indbydetildette Gilde. Da Dunsterne af Viinen kom dem i Hovedet, saa sloge de i tu for Fode, saavel Viin Fadene

---

2) Høst: Struensee p. 524 formoder, at Ophavsmanden var Beringskiold; og at denne er blevet antaget for at have staaet i Forbindelse med Matroserne, kan sees af en Yttring i et Brev fra ham til Kronprindsen Pakke 78. A. 8. C. 2. ben 24 Jan. fik han en Cabinets Ordre, at han skulde forlade Kjøbenhavn — og, siger han, da begyndte Forfølgelserne mod mig; paa Grund, som den efter Hoff Sproget kaldte puddrede Hæf tilmeldte mig, at jeg søgte, at vilde føre Dronning Caroline Mathilde til Kjøbenhavn og dertil allerede hafde bestilt 200 Matroser at begynde et nyt Oprør«.

1) Gabel var en indvandret Mecklenburger, som var yndet af Struensee og af ham havde faaet Tilladelse til at holde Beværtning i Rosenborg Have. Hans Gaard laae paa Østergade; den havde tidligere tilhørt Grev Schulin, og Rygtet fortalte, at den nu skulde indrettes til et Bordel.

som ait hvad der fandtes i Iluuset, men midt i denne Ødelæggelse faldt det dem ind, at det var vissere Fordeel for dem at sælge hvad de bemægtigede sig, end at sonderbrydedet,men da der nu næsten ikke var meere tilbagehosGabel, saa begave de sig, som de sagde, til de mindre fornemme Huffere; og under dette Paaskud rovede og plyndrede de nu overalt, uden at man foyede mindste Anstalt til at hæmme denne udovede Voldsomhed, forend imod To om Natten da [nogle] G. A. {General Adjudanten) med en Esqorte af Dragoner blev udsendte for at bringe Matroserne til at være roelige. Men enten var det ikke Alvor, eller man begyndte det meget galt; thi for strax at give en Prove paa den milde og naadige Ilegiering, man havde at vente sig, saa i Steden for at vaage over den almindeligeSikkerhedved at hæve Retfærdighedens Sværd og lade nogle af de meest forvovne gribe, saa takkede GeneralA(djudanten)dem i Kongens Navn for deres udviiste Nidkierhed, men da de Prover de havde givet ham paa den, vare meere end nok til at bevidne ham deres Troeskab,saabefalede lian dem nu at gaae hiem og holde sig roelig i deres Uuuse. Men at takke fulde Matroser for Prover paa Nidkierhed og Troeskab, der kildrede baade deres Overmoed og Fordeel, var det samme, som at bede dem blive ved, som de ogsaa til Trods for alle Bonner giorde.

At Matroserne vare ophidsede og tilskyndede til dette skammelige Foretagende, var saa oyensynligt at ingen fornuftigkunde tvivle derom, og da nogle af Ophavsmændene i Fortroelighed lilstode deres Ofjicierer, at Grev B(anlzau)s Folk havde opmuntret dem dertil, saa holdt man ham for Stifteren og Aarsagen dertil, men som jeg aldrig har kundetovertale

detovertalemig til at troe, siden alting syntes at bekræfte mig, at om Opmuntringen endog er kommen fra ham, saa har han allene været en Andens Organ, og Dem, som denne Mishandling gik ud over, robede saa megen bitter Ondskab og Had i Udkastet, at det nodvendigt maatte være avlet i en Fruentimmer Hierne. Var Odeleggelsen og Voldsomheden udovet imod Personer af den Stand og Vilkor, at de enten ved at hindre Greve R(anfzau)s Forehavende i et eller andet, eller og ved Misundelse (havde avlet) Had imod sig hos ham, saa kunde det været rimeligt, at hans slette Hierte kunde fanden Fornoyelse i saa nedrig en Hævn, men hvor med kunde de beskicmmcdo og ulykkelige Creaturer, som man mishandlede have paadraget sig hans Vrede? Hans Sæder vare langt fra ikke saa strenge, og han fandt selv for megen Behag i deres Selskab, at han af egen Drift, skulde overgive dem i saa grove TugtemesteresHænder; jeg horte altsaa ikke saa snart nogen af det triumpferende Parties Anhængere sige: At Sædernes Fordærvelse maatte være stegen til en umaadelig Hoyde, forend Matroserne kunde bringes til at blive deres Hævnere,og at Hovedets Fald og Stod stedse havde Indflydelse paa de andre Lemmer, havde man den Nat kunde seet paa de liderlige Creaturers Deængstelse, da deres Slotte og Beskytterinde var bero'vet dem, forend jeg i denne skammelige Satire, ikke allene troede at finde hvad man havde sogt ved at stifte slige Uordener, men endog fra hvem det havde sit Udspring.

Det var mig saa übegribeligt, at see en heel Bye illumineretpaa en Dag, der endog om Folgerne bleve aldrig saa gode, dog gav Menneske Venner meere Anledning til Graad end til Glæde, siden en elskværdig Princesses Beskiemmelseog

skiemmelseogSkavotters Opreysning var den nærmeste og visseste Udsigt, at jeg giorde mig al optænkelig Moye for at faae udforsket hvem der havde giort Begyndelsen, men ingen vedste at sige noget tilforladeligt derom, men Dronning Juliane Maries Vadsker Huus havde adskillige seet Lys i forend hos nogen af de andre der omkring. Hvor troe jeg er mine Grundsætninger, og hvor lidet nogenkan bevæge mig til at handle imod min Overbeviisningraaae det være Dem et Beviis paa, at jeg ved mine Forestillinger og Overtalelser fik min Fader bragt fra at sætte Lys i Vinduerne, og til Trods for al den Fare, som man sogte at indjage mig Skræk med, havde jeg Moed og Standhaftighed nok til at være den eneste paa Kongens nye Torv, som ikke viiste mindste Glædes Tegn, fordi jeg ingen Glæde folede.

Naar man undtager dem, som fundt deres Regning ved Forandringen, saa varede Glæden hos den ovrige fornuftige Deel ikke længere end til det blev offendtlig bekiendt, at Kongens Haand og Underskrift uden Stats Raadets var ugyldig. De, som havde hadet Siruensee for det Indgreb man troede han havde giort i den Kongelige Myndighed ved den Befalning : at Collegierne skulde holde sig de af ham i Kongens Navn udstædede Ordrer efterrettelig kunde hverken dolge for dem selv eller nægte at dette Indgreb var uliige stærkere, og da det qvalte Ilaabet om at regieres af deres ved Fodselen og Landets Love retmæssige Enevolds Herre, saa avlede det tillige Onsket, at det maatte være bleven, som det var, naar dog Regierings Tdmmet skulde fores af uvedkommende Ilænder.

I Forstningen havde det Rygte gaaet omkring, at det
heele Foretagende var sat i Værk ved een med Kongen i

Forveyen overlagt Plan¹), men den 19=^ sagde man alleredeoverlydt, at Enke Dronningen havde med Trudsler og Magt tvungen ham til at underskrive de udstædede Befalninger,og Frygten for Fruentimmer Regimentet avlede ikke allene den varmeste Medynk i manges Hierter over den beklagelige Dronnings Skiebne, men man begyndte nu at eftertænke de udspredte Rygters Uriimelighed, de mange skiendige Bagtalelser Caroline Mathilde havde været et Maal for længe forend hendes Forhold fortiente det, og indsaae derved det, man hidindtil havde lukket Oynene i for, nemlig,at man fra Begyndelsen af havde efterstræbt og lagt Snarer for den unge Dronning, for ved hendes Undergang og Fordærvelse at komme til det foronskede Maal.

En værdig Mand²), som De selv har Agt for, kom den 20i? Januari til mig, og spurgte, hvad lille Putte sagde lil alt det, der var gaaet for sig, siden vi saaes sidst? Alt hvad jeg kan svare dertil, sagde jeg, er det gamle Ordsprog:Langtfra

---

1) I den Biilowske Samling Pakke 87. IX. b. pag. 31 findes Breve fra Kongen, betegnede paa følgende Maade: Letlre tres remarquable du Roi C. 7 a la Reine Julie Marie. Madame ma Mere! Vous saves que jesvis enturé d'hommes mechant, et je vois que la Reine est du parti. Je Vous authorise d'employer toute mon authorité, pour m'en délivrer. Votre afrectionne fils Christian. Christiansbourg le 10 Janv. 1772. au Prince héreditaire. Monsieur mon frére! L'état ou je me trouve ne Vous est pas connu. J'en ai écrit åla Reine notre Mere. Agisses de concert avec Elle, et parlés en mon nom å mes sujets. Christian. Christiansbourg le 10 Janv. 1772. Bulow har tilføiet den Bemærkning: Naar bleve disse 2 sidste Breve skrevne? Før eller efter d. 17 Jan. 1772? Rimeligst efter! — og Author var udentvivl — Guldberg.

2) Jeg formoder Conferentsraad Schiitz i tydske Cancellie.

sprog:LangtfraJupiter langt fra hans Torden, har faaet en nye Bekræftelse; i Ovrigt er jeg meget roelig derved, jeg er uden al personlig Interesse baade i Henseende til de Nedgaaende og Opstigende Himmel Lys, og venter paa, at de vil blive oplivende Soele eller truende Cometer, uden at frygte det sidste eller glæde mig i Haabet over det forste; thi et feylslagel Haab er efter min Satz et virkeligt Onde, og derfor maae der være meget faste og stærke Grunde til at bygge det paa, forend jeg lader det faae Sled hos mig. — Deri gior hun meget viiselig, thi det bedrager som oftest, og det menneskelige Hierte er saa villigt til at troe, hvad detonsker, at man anseer de uvissesteTingsom afgiorde, saa snart vi tage Deel i dem. I det mindste er det gaaet mig saa ved denne Leylighed; De veed, hvor stor min Hengivenhed for den gamle Bernstorfstedstehar været, og at den grunder sig baade paa Overbeviisning og en skyldig Erkiendtlighed; jeg borte derfor ikke saa snart det betydelige Nyt den 17!^ om Morgenen,forendmin forste Tanke var den,: nu bliver denne værdige Mand vist kaldt tilbage. I mine Tanker var dette en saa afgiort og uomgiengelig Norivendighed, at jeg, da jeg havde den Naade at blive om Middagen kaldt ind til Audience hos Dronningen, ikke kunde holde mig fra at lade mig merke med min Forvendtning, men fandt mig ikke lidet bedraget, da hun med en halv alvorlig og halv foragtelig Miine svarede mig, at det var meget unodvendigt,atdet var best at lade dem, hvis Bestyrelse der med saa megen Foye var klaget over, blive uden for Tingene, at de fleeste af det gamle Conseil havde været meget skadeligeMændfor Kiget, og da hendes Sons og Landets Fordeele ikke kunde adskilles, saa vilde ogsaa Undersaatternemeden dobbelt Tilliid kunde overgive Omhuen for

deres Vel i hans Hænder, som den, der var fod til at beskiermeogforsvare dem. At dette Svar, blev han ved, paalagde mig Tavshed, begriber De meget let, men det indjog mig tillige den Frygt, at særskildte Fordeele og ikke Landets og Statens Vel, havde været Drive Fiedren til det, der var skeedt, og gid jeg maae blive en falsk Spaamand, men jeg er bange for, at det, een Post undtagen, ikke vil blive et Haar bedre end det har været.

Naar man nu holder denne Tales Bemærkelse til megetaf det foregaaende, og de dermed forbundne Omstændighederbaade for og efter, saa kan man drage mange utilladelige Hensigter derudaf. Itantzaus aabenbare Klagemaalog udstodte Trudsler over, at man ikke holdt hvad man havde lovet ham, synes at bekræfte, at det har været ham paalagt, at skaffe Conseillet bort, og har det sin Rigtighed,saa sees tillige Hensigten og Oyemeedet ganske tydelig. Struensee skulde foiieedes til at giore sig forhadt ved et Foretagende, som de ikke torde vove selv, og som dog var hoyst nodvendig til at spille Dronningen og PrindsenHerredommet i Hænderne. Den gamle Bernstorf kunde feyle og feylede, siden lian var et Menneske, men hans Redelighed og brændende Nidkierhed for Kongens og LandetsÆre var for vel bekiendt til at lade et Glimt af Haab tilbage at faae ham til at samtykke noget der kunde være fornærmeligt for nogen af Deelene ; hans Standhaftighed i at holde Kongens Farmoder ude fra Regieringens Bestyrelsevar endnu i alt for frisk Minde, til at give mindste Formodning om, at han i den Post skulde viise sig meere eftergiven mod Kongens Stiv moder, og det gamle Conseil havde for længe været vantfe] til at bestyre Tingene i KongensNavn til at finde nogen Forandring nodvendig, og i Folge deraf bleve de, i hvis Hænder Magten i de sidste

tolv Åar har været for stedse udelukket fra den. Kunde man derimod bruge Struensee som Aben Katten til at brænde Poterne ved at tage Castam'erne af Ilden, saa havde man vundet Spill; siden det kun vilde koste liden Moye at drage en dum Pobel paa sin Side, og ved falske udspredteRygter at jage den i Harnisk.

En oprigtig besvaret fælleds Kierlighed imellem Kongenog Dronningen, og den derved avlede Agt og Fortroelighedvar det eneste og kraftigste Middel til at standse denne vidt udseende Plan, og at vedkommende har indseet det, og fra Begyndelsen af arbcydet derimod, synes alle Omstændigheder at bekræfte. Valget af Frue Pless til Oberhovmesterinde lagde den forste Grundsteen til Bygningenaf Dronningens Ulykke; den Behandling hun nod, og som var Virkningen af den hende mod Kongen indpræntedeKoldsindighed og Foragt, giorde det til den storsteUmuelighed for hende nogensinde at elske ham, og naar hun ikke kunde det, saa gav hendes Ungdom og fyrigeTemperament den storste Vished om, at hun blev nodt til at elske nogen Anden, og desuagtet kunde man ikke oppebie det, men udspredte lige saa skammelige som usandfærdige Bagtalelser om hende, maaskee i det Haab, at naar Sindslidelserne engang kom i Striid med Dyd og Pligterne, at hendes i Verdens Oyne allerede tabte Ære skulde meere skynde hende til Overgivelse end til Modstandved den Forestilling: Verden kan dog ikke tænke eller tale værre om dig, end den allerede gior; Dernæst viiser de af hendes Betiendtere mod hende aflagde Vidnesbyrd,at deres Forhold meere har lignet underkiobte Spioners, der vovede alt for ved et foronsket Budskabs Overbringelse, at erhværve sig Het til den udlovede Belonning,end Betienteres, der enten elskede deres Herskab,

eller frygtede for at paadrage sig Dronningens Unaade ved
deres Formastelse.

Tilstaae mig, min beste Ven, at De hverken vilde eller burde taale en Opforsel af Folk, der stode i deres Brod, som lignede den, Dronningens Kammer Piger¹) Kammer Laquai²) Cron Prindsens Vaagekone³) og Herr Cammer Raad Pleckenberg giorde sig skyldig i mod Dronningen, og hvis Udsigelse blev anseete for gyldig til at fælde hende. Deres Formastelse var saa slor⁴), at de havde fortient at straffes paa det haardeste for d^en, og havde jeg været i Uldals Sted⁵) og var bleven lost af Eed og Pligt, saa havde jeg forkastet disse Vidner som partiiske, og af deres Foretagende viist at jntet uden et lonligt Had til Dronningen eller andre herskende Sindslidelser kunde bragt dem saa aldeles til at glemme den Ærbodighed, de i saamange Henseender skyldede hende og som endog den Allerringeste er berettiget til af sine Huusfolk; og for Sandhedens og min egen Æres Skyld giort Paastand paa deres Afstraffelse.

I Sandhed, min Ven, at rotte sig Sex til Syv Fersone

---

1) Jomfru Brun, i Aaret 1770 gift med Cancellieraad Slotsforvalter Bleckenberg, og Jomfru Horn til 20 Marts 1771, gift med Raadmand

2) Hansen.

3) Madam Ane Sophie Petersen.

4) De under 1 og 2 anførte tillige med Bleckenberg trykkede Vox paa Nøglekammen og i Nøglehullet til Løngangsdøren og strøede Pudder i Løngangen o. s. v. Manuskripts. Pakke 87. V. /S.

5) Høiesteretsadvokat Uldall mødte som Dronningens Sagfører for den Commission, der efter Hofrevolutionen 1772 blev nedsat til at undersøge hendes Sag. Ved denne Leilighed bleve baade Commissionens Medlemmer og Sagførerne løste fra deres Ed til Kongen. Uldall var ogsaa Struensees Defensor.

ner¹) sammen, for at faae Vished om noget, som det var en grov Forbrydelse allene at fatte Mistanke om, vitser saa tydelig, at det var en Cahale, som ikke engang kan undskyldesmed Menneskelige Skrobeligheder; havde en blot Nysgierrighed, dreven dem til det de giorde, saa havde den eene vel vogtet sig for at betroe den anden sit Forehavende,af Frygt for, at den maatte robe Dronningen det, og hun afstraffe slig en Forvovenhed efter Fortieneste, og havde hendes Kammer Piger ikke været i hoyeste Grad uværdige til den Naade hun viiste imod dem, saa maatte og burde de have elsket hende saa hoyt og oprigtig, at i hvor bitterlig de end begræd hendes Vildfarelse i Deres Hierte, maatte det dog have været dem smerteligere end Doden, at andre skulde mærke den, end sige, at de selv skulde kalde Folk sammen for at have Vidner nok til at bekræfte deres giorde Opdagelser med. Havde de ikke tient fleere end Dronning Caroline Mathilde, saa gior min Kundskab om det Menneskelige Hierte mig fuldkommen vis paa, at de ikke allene havde handlet ganske anderledes end de giorde, men endog taget dem vel vare ved en offendtligBekiendtgiorelse af deres nedrige Opforscl at sætte et evigt Skiendsels Mærke paa deres Tænkemaade i alle Retsindiges Oyne; thi Brugen de giorde af deres Opdagelse,viiste tydelig i hvad Hensigt den var skeedt, og saa mange giort deelagtig i den.

Himlen er mit Vidne, min beste Ven, at ingen kan tage meere Deel i andres Vanheld, end jeg, men jeg nægterdogikke, at jeg elsker Retfærdigheden alt for hoyt til ikke at glæde mig over at have oplevet Hævnens Dag²).

---

1) Foruden de omtalte Jomfru Ane Brun, der succederede sin Søster, Jomfru Arensbach og Gcinakspige Ane Petersen.

2) Dette er skrevet 17 April 1784, altsaa efter det Guldbergske Ministeriums

Imidlertiid maae De ikke troe, at jeg under denne Titel forstaaer offendtlige Beskiemmelser eller opreyste Skavotter,dervilde forvandle min Afskye til Medynk og drage Taare Floder af mine Oyne. De veed, at jeg har bedet¹) vor Trost og vor Haab, vor elskede Frederik at beskierme ved sit Sværd men aldrig bruge det i Vrede, saa vel som at ove den strængeste Retfærdighed, og dette gior han, naar han berover dem Nydelsen af det, som man har forskaffetsigved Rænker og Underfundighed. Tildeels er det skeedt, Himlen være lovet, det Scepters Forelse, der sadte Caroline Mathilde blot for saa mange Snarer og Efterstræbelser, er nu i hendes S6ns Hænder efter Guds og Naturens Lov, og ved at rive det fra de uretmæssige Besiddere har han tillige tilkiendt dem den haardeste Straf; thi io længere Herredommet har været deres, io stærkere foles Tabet, og er Samvittigheden i ovrigt ikke reen, hvor gruelig maae da ikke dens Paamindelser være, nu da Frugtenafudovede Forurettelser ikke meere kan dove dens Raab, men de seer, at de har begaaet Uret for at gribe efter en Taage, der uformærket blev borte imellem deres Hænder. Men dette troer jeg dog, at baade Retfærdighed og Omhue for Statens Vel udkræver, at undersoge Adkomstentilde mange Pensioner, og om de understotter Nodtorftighed eller Overdaad, saa vel som og, om det er private Tjenester og deres Beskaffenhed, hvorved de ere komne i Besiddelse af den; thi at virkelige Tienester ikke ere alletiider blevne belonnede, var Scheibe i det Falsterske Regiment et Beviis paa. Han var som den ældste Lieutenantpaaet af Kongens Skibe til Algier, da hans KammeratersdrabeligeGierninger forskaffede den heele Classe,

---

1) I et Digt til Cronprindsen ved hans Confirmation.

saa mægtigt et Spring at Scheibe ved sin Hiemkomst i sine Elleve Eftermænd fandt elleve Formænd til en Belønning for hans i Kongens Tieneste udstandne Besværligheder. Kierlighed og Troeskab mod Kongen var just ikke heller det, som giorde værdig til Belonning; thi naar saa var, burde en gammel Grenadier af det Falsterske Regiment staaet i Spidsen af alle de, der bleve belonnede og befordrededen11 tå Januarn, men han bekom jintet, og maaskeeVelanstændighedenallene forbod at afstraffe ham. Da Banner om Morgenen gik ned at hente det Mandskab, der skulde besætte alle Dore og Udgange, og gav dem deres Forholds Ordre, traadde en gammel graae hærdet Kriger frem for ham, sadte sit Gevær ved Foden, saae ham op i Oynene, og sagde med en anstændig Friemoedighed: Herr Oberste, jeg bor adlyde Deres Befalninger, men jeg har aflagt Kongen Troeskabs Eed, De maae derfor forst sige mig, om det er for ham eller mod ham, at de kræverminTieneste; thi er det mod ham, saa strækker jeg mif Gevær, og De kan igiennemboere mig om De lyster, men jeg rorer mig ikke af Stedet. I hvor usandt det end var, saa bekræftede dog Banner paa det helligste at det var for Kongen og hans Vel, at man arbeydede; hvorpaa den Gamle tog sit Gevær igien med de Ord: Ja; saa gaaer jeg villig, om det end var i Doden.

Jeg veed aldrig, min Beste, at have grædt bitterligere, end ved at see Kongen bleg som et Liig, og den heftigste Siele Angst i sit Ansigt at slæbes af B'JL hvide Heste omkringi den prægtige Floyels Vogn, der ikke var brugt uden til hans Formæling, og omringet af en skrigende og huiende Pobel, der ikke vedste hvad den raabte Hurra for, og al for blind til at blive vaer, at ved hver et Glædes Skrig den udstodte, tog Kongens Skielven og Bæven til. De

mange og forskiellige Bevægelser og Forestillinger det opvaktehos mig, tvang mig til at gaae fra Vinduet, paa det min Medynk over en Herre, som man foregav at have lost af det haardeste Trældom og Tyrannie, ikke skulde hentydestil Medynk over de Fangne.

Et Rygte, som en Uges Tiid derefter udbredte sig, syntes imidlertid at bekræfte, at han ikke troede det, som man havde bildt Almuen ind, og maaskee Vedkommende smigrede sig selv med. Kongen blev i Begyndelsen forundt meere Friehed, og ikke saa noye bevogtet, som siden efter; og det blev fortalt, som en upaatvivlelig Sandhed overalt, at han en Morgen var gaaet ned i Stalden og befalt at spende ham en Vogn for med 6 Heste og Befalningen blev efterlevet. Ved en blot Hændelse kom een af Budskabs Bærerne i Stalden og forsomte ikke heller strax at berette hvad han havde h6rt; dette giorde baade opmærksom og nysgierrig efter at vide hvad Kongen havde fore; og een af hans Vogtere fik Befalning at skaffe Underretning derom. Han erkyndigede sig derpaa hos Kongen hvor han vilde hen, som ganske aabenhiertet svarede: ned til Cronborg til Dronningen. Men at det blev forhindret forstod sig ikke allene selv, men det gav endog Anledning til at passe noyere paa ham end man havde giort. Var dette Forsæt bleven tie Minutter sildigere bekiendt, saa havde Kongen været borte, og hvad Folgerne af hans Sammenkomst med Dronningen var bleven, er vanskelig at bestemme, men med det glade Flaab vi nu har for Oye, har vi Aarsag til at troe, at Forsynet endog deri har vaaget over et Lands Beste, hvis Uskionsomhed, det kun en Tiid lang vilde revse.

Af det jeg har sagt Dem om Beckens Forhold mod
Struensee i hans Fængsel, kan De see, hvor haardt og biltertmangiorde

tertmangiordeham det, men desuagtet beklagede han sig aldrig derover; det eneste, der krænkede ham, var, at man ikke vilde fæste Troe til hans dyre og saa ofte igientagneForsikkringom hans Uskyldighed i den Summas ForogelseafKongens Foræring, som der lagdes ham til Last¹); fordi det sadte Bedrageriets Stempel paa hans Minde. Meget faa Dage for hans Do'd, yttrede han sin Kummer derover for Offideren der havde Vagt hos ham, og sagde: Jeg begriher akleeles ikke af hvad Aarsag man ikke vil troe mit Udsigende i denne Post, da Tingen taler for sig selv; hvad kunde bevæge mig til at giore mig skyldig i et Bedragerie, da Kongens Fortroelighed til mig var saa uindskrænket, at han underskrev alt hvad jeg lagde ham for uden engang at erkyndige sig om, hvad det var; og dersom jeg var skyldig deri, af hvad Aarsag skulde jeg da med saadan en Haardnakkenhed paastaae det modsadte? Var det det værste man kunde anklage mig for, saa kunde det have et Skin af, at jeg ved min Benægtelse, vilde forskaffemigNaade, men da jeg oprigtig har bekiendt storre Forbrydelser, og af slig en Beskaffenhed, at jeg selv indseerhvorumueligt

---

1) Talen er om en Anvisning: Dronningen 10,000 Rd. Struensee GO,OOO — Brandt 60,000 — Falkenskjold 2,000 — 132,000 Rd. som Generalfiskal Vivet i sit Indlæg vil have skal have lydt oprindelig: Dronningen 10,000 Rd. Struensee 6,000 — Brandt 6,000 — 22,000 Rd. Sammenlign Høst: Struensee 111. 78 og Reverdil p. 412, 413 og 414, hvor han frikiender Struensee for falsum og antager, at Rettelserne ere foretagne før Underskriften.

seerhvorumueligtdet er at de kan tilgives mig, eller jeg have andet end Doden at vente, hvad skulde da være mægtig nok at bevæge mig til at bekræfte en Usandhed i mine sidste Oyeblikke, da jeg dog ikke kunde dolge det for hans Oye, som jeg snart skal mode for.

Dommen var fældet¹), men som Banner sagde mig, var man temmelig uroelig over at faae den Underskreven og stadfæstet. Loverdag den 25^ skulde det gaae for sig. Dronningen vilde selv være tilstæde derved, og Banner var det iligemaade befalet, men om der var fleere af de Sammensvornetillod hans Forfængelighed ham ikke at sige. Imellem 8^ og Nie kom han paa Operaen, og ingen Helt. der har vundet det storste Feltslag kan med meere Glæde i sit Ansigt og en Triumpf forkyndende Miine viise sig (for) Folket han har ræddet, end Banner traadde ind i en Loge ved Siden af den jeg var i. Ventelig trængte han til at skaffe sin Glæde Luft; thi han havde neppe seet sig om forend han lagde sig hen til mig, og sagde: Nu er det klart, paa Tirsdag holder de to store Grever aaben Taffel for Ravne og Krager; thi i dette Oyebiik har Kongen underskrevenDommen; og det kostede mindre Umage end vi ventede. Uden at formilde nogen af dem, spurgte Jeg? Uden Formildelse i nogen Maade; thi i Betragtning af Familliensogte Dronningen at udvirke det for Brandt, men da hun talede til Kongen derom, spurgte han: Har ikke Loven fældet Dommen? Og da hun derpaa svarede: io, men at det stod i hans Magt at formilde Lovens Strænghedog beviise Naade; saa sagde han med megen Iver: kan jeg det, saa vil jeg beviise den mod Struensee, og

---

1) 25 Apr.

ikke mod Brandt] thi den forste har aldrig giort mig
noget imod.

I Anledning af disse sidste Ord, maae jeg fortælle Dem en übetydelig Anecdote om Kongens Meening i denne Post, da han var tretten Aar omtrent. Der blev talt om en gift Mands heftige Tilboyelighed for det smukke Kion, og Prindsen viiste megen Mishag og Afskye for hans Forhold. Reventlou, som var i sit gode Luune den Dag, gav sig til at spoge meu ham, og sagde, at Prindsen ikke syntes at hade det, eller dog i det mindste at fordrage de smukkeste og behagelige i det, ved alle Leyligheder. Ja; det er en anden Sag, sagde Prindsen, jeg har io ingen Kone. — Men naar De ogsaa faaer den, saa er det derfor ikke sagt, at De synes best om hende, og ikke til Trods for hvad De skyldede baade hende og sig, foredrog en anden. — Ney; det vil jeg aldrig gio're; thi saa burde jeg io ikke fortryde paa, om hun paa sin Side holdt meere af en anden; og jeg anseer hende for at være saa berettiget til at nyde den samme Friehed, som jeg tog mig, at jeg aldrig kunde finde mig fornærmet derved.

Reverdil fortalte mig det engang, og vi spogede megetover Cron Prindsens strænge Begreber om GiengieldelsensHet, men af det han sagde til Dronningen, at Struensee aldrig havde giort ham noget imod, synes det, at han er bleven sin Grundsætning troe. Enten maae den for Brandt indlagde Forbon ikke have været meget vel meent, eller og Hadet imod Struensee været saa uslukkelig,at man ikke har kundet taale at tænke paa, at han skulde giores deelagtig i den Barmhjertighed man vilde viise; siden efter Banners Sigende, Kongen ikke saa snart havde ladet de Ord falde, fo rend Dronningen uden at tænke meere paa Brandt forestillede Kongen, at Folket og Landet,som

det,somStruensee saa hoyligen havde fornærmet og beskiemmetkrøvede
Hævn, og derpaa bleve begge Dommene
stadfæstede1).

Beskiemmende Straffer giore kun Indtryk hos Almuen og hvor Forbrydelsens Natur er over dens Virknings Creds taber de deres Hensigt, som er at afskrække andre ved Exemplet. Men da de, der kunde fristes til at begaae Struensees og Brandts Forbrydelse ikke anseer Kroppens ærlige Begravelse for saa vigtig, at Steylen kunde holde dem derfra, naar Religion og Pligt vare for afmægtige dertil, saa betragtede den fornuftige Deel af Byen de dode Legemers Mishandling som en Virkning af den yderste Hævngierrighed, allerhelst da mange og vigtige Aarsager syntes at forbinde Regieringen til at udslette Erindringen om meget af det Forefaldne hos den meenige Mand, end sige give den Anledning til at fode den ved disse Kroppes Beskuelse og jgientagelsen af de derved udstodte bon mots og Pobel Vittighed.

Saa lemfældig Dods Maaden end fra en vis Kandt syntes at være, saa grum og umenneskelig var den dog for Struensee. Alle de til Eavaillak^<l) udfundne Piinsler vare i mine Tanker et blot intet imod det Struensees Siel maatte lide ved at holde under Echafauttet og hore alt det der foregik med hans Ven, og som han idelig og stedse bebreydede sig at have draget i Ulykken. MenneskeligeFolelser allene burde have bevæget Vedkommende til at skaane en Medskabning i sine sidste og vigtige Oyeblikfra Fortvivlelsen, som saa græsselige Folelser kunde

---

1) ttrandts og Struensees Henrettelse fandt Sted d. 28 April.

2) Ravaillac, den franske Kong Henrik den Fjerdes Morder, blev henrettet 27 Mai 1610 under gruelige Pinsler.

drage efter sig, og enten ladet ham blive i sit Fængsel saa længe at alting var forbie med Brandt forend han kom eller og ladet ham træde af i et af de Huuse der i Nærværelsensaa længe, om man troede, at der behovedes meere Folk til at fore ham ud, end man kunde tilveyebringe.Men det var ikke end nu nok med disse gruelige Folelser over en Vens Lidelser, men maatte endog foroge Dem ved Forhaanelser, i det mindste ansaae den utallige Hob af Mennesker, der bievaanede Executionen det an derfor,at General Eichstedt nogle Oyeblik forend Struensee skulde betræde Hetterstædet reed ham forbie og hilsede ham, og det paa den Hest, som Struensee havde holdt meest af, og betient sig oftest af til sine Spadsere Toure med Dronningen.

Endog Doden formaaede ikke at udslukke Hadet, i det mindste blev Dronningen beskyldt, at hun medens Hoffet laae paa Friderichsberg, stod hver Morgen for Vinduet og besaae Steylene. Denne Beretnings Rigtighed staaer jeg i ingen Maade inde for, men saa meget er vist, at da SteylenStruensee laae paa, enten var bleven af Mennesker eller Vinden reven ned, kom der samme Dag endnu en Befalningfra Hoffet at reyse den op igien og grave den saa dybt i Jorden, at den kunde modstaae Vinden, og at den ikke var udstædet af Kongen, kan jeg ingen tydeligere Beviisgive Dem paa, end at han omtrent en 8E Dage efter ringede meget hastig paa Cabinets Secretaire Schumacher^x), og befalede ham at udståede en Ordre til Commandanten i Citadellet, om at sætte Struensee paa frie Fod og ladehamreyse

---

1) Andreas Schumacher f. 1726, blev 1757 Cancellisekretær og Gesandtskabssekretær i Rusland, 1767 Geheimecabinetssekretær oy Deputeret i det danske Cancellie, 1773 Amtmand i Segeberg, f 1790.

hamreyseaf Landet hvorhen han vilde; Schumacher svaredeham, at det var for sildig, siden han var rettet. Hvad, sagde han, har de alt rettet ham! og sukkede. Lev vel min velsignede Johan, og elsk stedse Deres

Dorothea.

Den 28 April 1784.

Dersom det er sandt, hvad to Officierer af det Regiment,der laae i Helsingoer, medens Dronningen var paa Cronborg, har fortalt mig, saa er det et Beviis paa een af Naturens forunderligste Virkninger. Det var paa det strengesteforbuden at lade Dronningen vide Executions Dagen af Frygt for at den maatte giore for stærkt et Indtryk hos hende. Keit(h)¹) tilbragte den heele Formiddag hos hende, men hun havde havt en saa græsselig beængstet og uroeligNat, at hun havde været meere end tie Gange af Sengen,og io nærmere Dagen kom io værre blev det, saa at Keit(h) fandt hende meere dod end levende, og i stærk afvexlendeBesvimelser, der nærmede sig Convultioner. Det forste hun saae ham, raabte hun til ham: hvad man havde for med Struensee? og io stærkere han forsikkrede; at der ikke var modt ham noget, eller at ham skeedte noget ondt i hans Fængsel, io meere paastod hun, at han leed, og leed uendelig meget. Han bad hende paa det indstændigste,at forjage alle slige Tanker, og i steden for at være bekymret for et Menneske, hvis formastelse havde paafort hende og hendes Huus Vanære, da at laane sin Agtsomhedtil

---

1) Den engelske Minister Keith fik, efter at Skilsmisse Dommen var fældet den 6 April, Tilladelse til at besøge Dronning Caroline Mathilde.

hedtildet han havde at berette hende fra sin Herre. Hun gik ogsaa op og ned af Gulvet med ham, og i hvor megenMoye han end gav sig for at fæste hendes Opmærksomhed,var det ham ikke mueligt, forend Executions Tidenvar forbie, da hun brast i en heftig Graad og sagde: Gud! hvilken Angst faldt der ikke med et fra mit Ilierte!

Da hun forlod Cronborg (30'JL Mai) var der neppe et tort Oye; længe efter var det Folk; der havde bort Kuglerne suse om deres uren, umueiigt at tænke eller tale om hendes Afskeed med Prindsesse Lovise Augusta uden Taare. Meere end tie Gange flyede hun hende fra sig, og naar hun var kommen tre Skridt fra hende vendte hun om igien, rev Barnet med Heftighed til sig, trykkede det op til sit Bryst, og jamrede og græd overlydt. Endelig overvandt hun sig saa meget at da hun ikke kunde forlade sin elskede Daatter, saa vinkede hun at de skulde skynde sig bort med hende, og da hun var kommen hende af Syne, torrede hun sine Oyne og begav sig med stor Standhaftighed ned til Broen; ved den laae den Kongelige Danske Chalouppe til at fore hende og Betienterne om Bord hvor de Danske forst skulde forlade hende; men da hun kom paa Broen lod hun sine Oyne lobe rimten om, og da hun blev den Engelske Capitain (Bride) vaer, der skulde fore hende bort, sagde hun: giv mig Deres Haand, Siri hvorpaa hun rakte ham sin, steg i hans Chalouppe, og overlod den Kongelige til sin Hofstat¹).

Alle de, som den 174? og efterfolgende Dage bleve
arreterede fik deres Straf eller Friekiendelse af Commissionen,Baron

---

1) Om hendes Afreise haves i den Biilowske Saml. Pakke 87. VIII. d. et temmelig udforligt Drev af General Kriss Comniissair Chr. v. Tuxen dateret Helsingør lste og 2dei> Juni 1772. Caroline Mathilde landede ved Stade å Juni og døde i Celle 10 Mai 1775.

sionen,BaronBillow'¹) og Grev Holstein-) undtagen, som umiddelbare bleve forviiste af Regieringen uden at deres Brode blev dem bekiendtgiort[e]. Billow aflagde i en Tiid af nogle Dage det noyagtigste og redeligste Regnskab, og hans Fiender selv kunde ikke nægte ham at tage den Roes med sig, at Stalden aldrig havde været i en bedre og ordendtligereStand og med mindre Omkostninger og Udgifter end i hans Tiid. Uagtet han var paapasselig, og ikke saae igiennem Fingre med nogen, elskede hans Folk ham dog inderlig, et vist Beviis paa, at Folk med storre Lyst og Iver opfylder deres Pligter, naar de staaer under en Mand, der kræver det ved sit eget Tilsyn og skionner derpaa, end under een, der skiuler sin phlegmatiske Dovenskab under Navn af Godhed, og behandler den dygtige og udygtigepaa ,lige Maade.

Anno 1773 gik det Rygte, at man var falden paa at vilde have Kongen trepaneret, og til den Ende kaldt den gamle Wolert herind fra Slesvig. Om det var saa eller ey; skal ieg ikke kunde sige med nogen Vished; thi da det var noget, som jeg troede han ikke burde sige saa forbod Beskedenheden mig at sporge ham derom. Men da jeg engang yttrede en Attraae for ham efter at vide, om man var sindet at beholde ham her og om han blev længe, saa svarede han: Jeg reyser om 8^ Dage; da man holdt det nddvendigt at kalde mig, saa var det min Pligt at komme; men deri hvor man troede at bruge mig, kan jeg med en god Samvittighed ikke foretage mig noget.

Som et Beviis paa, at man ved Statsraadets Stadfæstelse
til at giore Kongens Haand og Villie gyldig, allene forstod
Prinds Friderichs, vil jeg anfore to meget bekiendte Anecdoter,der

---

1) Jævnfør S. 391 N. 2.

2) Jævnfør S. 31)2 N. 3.

doter,derere lige saa forskiellige i Deres Folger, som de i sig selv synes at komme overeens. Capellmester Sarti, som meere ved allehaande smaae mechaniske Kunster og Experimenter moerede Kongen, end ved sin Musique, var bleven ham meget umistelig; men da lian af Frygt for sine Creditorer maatte soge Skyts hos den Kayserlige Minister, saa turde han ikke vove at forlade hans fluus for at tage paa Slottet forend han var forsynet med et Muratorium¹). Kongen havde allerede tree til Fiire gange befalet at hente ham, og han vegret sig for at adlyde uden man gav ham Sikkerhed, da Bielche, som var Oberhof Marehal-), gior KongenForestilling derom, og i Folge af den underskriver (Kongen) et saa kaldet Jern Brev for Sarti, og med det i Lommen forfoyer han sig til Slottet. Det forste dette blev bekient underkiender Prinds Friderich og Stats Raadet det udstædede Sikkerheds Brev som ugyldigt, siden det ikke af dem var bekræftet, og alle Bielckes Undskyldninger og Forestillinger om, at Tiidens Korthed havde forbuden ham at bie indtil det var bleven forestillet i Stats Raadet igiennem CanceLiet hialp ikke det ringeste , Sarti maatte flye det tilbage, og indtil et nyt Document blev udstædet derfra, maatte toe Kongelige Laquaier gaae een ved hver sin Side af Vognen, naar han kiorte til eller fra Slottet for i paakommende Tilfælde at beskytte ham.

Nogle Aar derefter forelsker den bekiendte Geheime Raad Crone (Krohne) sig i en Froken Gramboe, der hverkenvar ung eller smuk, men havde nogle tusende Rigsdalerog var nær beslægtet med den gamle Von der Liihe*).

---

1) Moratorium, Jernbrev, Beskyttclsesbrev for en Skyldner, der i en vis Tid bliver fri for at betale sine Creditorer.

2) Christopher Frid. v. Bielcke, der var bleven Hofmarschal 1771, blev i Begyndelsen af Juli 1772 afløst af Chr. v. Holstein, og blev 23,^y7y ₇ 72 Amtmand i Tønder.

3) Se om ham 5.390 N. 1. Om Geheimeraad Krohne se S. 4(34 Note.

Hvad enten det nu var af virkelig Omhue for Pigens Vel, eller af Attraae til at beholde hendes Midler i Famillien, saa var endeel af hendes Paarorende, meget misfornoyede med Partiet og sogte, under Forevendning, at hun ikke var rigtig i Hovedet, at faae Giftermaalet forbuden. Oberhofmesterinden(v. d. Liihe) paatog sig det, udvirkede en Cabinets Ordre desangaaende, der blev sendt Politiemesterenmed Befalning at forkynde Geheime Raad Crone (Krohne) Hans Mayestets Villie. Fædder^]) lod Crone kalde, forelæste ham Cabinets Ordren hvis Indhold var, at hans Mayestet ganske og aldeeles ophævede den Forlovelse, der havde været imeiiem Geheirne Raad Crone og Fro'ken Gramboe, da Famillie Aarsager giorde deres Ægteskab ganske umuelig. Crone, som det hverken feylede paa Forstandeller Dristighed, svarede ganske kort, at Famillie Aarsagerne vel ikke kunde være andre end Attraaen efter at faae hendes Midler naar hun dode; og den korteste Vey dertil havde været den, at forbyde hende Raadigheden over den baade i Liv og Dod; thi naar saa hendes übetydelige Capital havde været Oyemedet hos ham i denne Begivenhed,havde han selv gaaet tilbage, og var det en paa Agt grundet Kierlighed, der forbandt dem med hinanden, saa var det en Misbrug af den Kongelige Myndighed, at paalæggeto frie Personer Tvang i en Handling, deres frie Villie burde bestemme. Da denne Ordre tillige feylede sin Gyldighed, ved ikke at være stadfæstet-) af Stats Raadet, saa fandt han sig ikke pligtig at adlyde, men havde Foye til at ansee den, for en paa ulovlig Maade tilsnegen Befalning.

---

1) Etatsraad Chr. Fædder blev Politimester 2l!i 72. Se om ham Overskou danske Skueplads 11. 207 og flere Steder.

2) Hvilket krævedes ved Forordning af 13 Febr. 1772 i det A*« Punkt.

Jern Brevet, som efter den fornemste Hof Chefs Forestillingblev underskreven for at skaffe Kongen en Tidfordriv,han begierede, fandt man for godt at cassere, men da Crone an forte Ordrens Ugyldighed uden Stats Haadets Underskrift i en frie Handlings Hæmmelse , fandt man for godt at afstraffe hans Formastelse, ved at indslutte ham i Fængsel, uden at nogen kunde fortolke det modsatte heri anderledes, end at Kongens men ikke Prinds Friderichs Beiaininger behovede Stadfæstelse. Maaskee lob der ogsaa nogen Hævn for hans W eis sag ung [en] *) ind med, saa

---

1) Weissagung von der gewiss zu erwarteiulen Erfullung des alten Sprichworts: Tandem bona caussa triumphat. (s. 1.). 1773 (o: Om at Caroline Mathilde snart vil komme tilbage til Danmark) er af kroline. Orn ham indeholdes Oplysninger i den Biilowske Saml. Pakke G7. K. i flere Breve, hvoraf kan mærkes: 18/s 1770 kom han til Bernstorfl¹ anbefalet af Heinrich IX af Beuss, fik Løfte om Ansættelse, og blev presentéret ved Hove, men gik glip af Ansættelsen, da Bernstorff samme Aar gik af. Han drog tilbage til Tydskland, opholdt sig hos Slægtninge i Pfalz, men søgte til Hamborg i Aaret 1773. 8/_i 1773 fik Caroline Mathilde tilfældig Øie paa ham i Celle og han traadte i Forbindelse med hende. En Frugt heraf var Skriftet Weifsagung, u. s. w. Han paastaaer at have værft hos Caroline Mathilde Natten før hendes Død mellem 9oglo Mai 1775. Paa samme Tid var Beringschiold kaldet til Caroline Mathilde, der havde sine Venner i Danmark, var noie underrettet om alt hvad der foregik, og i Slutningen af 1774 havde ladet Beringschiold opfordre til at komme til Hamborg, hvor han skulde faa nærmere Underretning. Da han i Foraarct 1770 kom til Neumunster erfarede han hendes Død, hvorpaa Sagen transpirerede, men havde hun levet 1 Aar til siger Beringschiold, da havde Spaadommen om hendes Komme til Kjøbenhavn i "Tandem bona causa triumphat« upaatvivielig gaaet i Opfyldelse. Eventyreren Krohne gav sig nu til at aibeide for det regjerende Parti, skrev »Dannemarks bestandige Unabhangigkeit« og »Poema in legem indigenatus«, begge i Aaret 1777. Samme Aar kom han til Kjøbenhavn, forlovede sig med Frøken Grarnbow (en Generals Datter), og da han ikke vilde lystre Cabinetsordren, blev han endelig den S October arresteret og sat i Citadellet, hvorfra han først slap ud, da han den 'J Juli 1779 underskrev en Forpligtelse til at forholde sig rolig og ikke forlade Riget eller det Sted, han fik anviist til Ophold (Ribe Stift). I Aa- ret 1783 vovede han sig til Kjøbenhavn. Guldberg tilskrev ham, lovede at ignorere hans Nærværelse, og tilsagde ham kongelig Hjælp, naar han strax begav sig til Jylland. 1784 kom han igjen, og blev anholdt 15 Mai. Schack Rathlou gav Ordre til hans Transport til Jylland, og truede ham med Tabet af hans Pension (400 Rdr.). Han søgte Tilladelse til at forlade Landet; og skal være død 1787 i Berlin.

at man fandt en Glæde i at overtyde ham ved sit Fængsel
om, at hans Spaadoms Geist ikke var ægte.

Far vel, min værdige Ven og vær overtydet om at jeg
allene lever for at ære, elske og tækkes min fortræffelige
Johan.

Den 19 Ovtober 1784.

Min Ven troer, at jeg ikke ved en vis Begivenhed har været saa odsel med mine Betragtninger som sædvanlig, og onsker, at jeg skulde indhente hvad jeg har forsomt, hans Villic er mig en Lov, men jeg er bange, at det allene bliver en Gientagelse af hvad jeg allerede har sagt ham i den Materie.

Med al mit Hiertes Oprigtighed, er maaskee mine Betragtningerover en hoyst beklagelig Herres Forfatning ikke uden al Partiiskhed; thi Kierligheden de Danske bær til deres Konge Slægt gior det næsten umueligt: Baandet, der binder Herren og Folket til hinanden er af den Beskaffenhed,at han ikke kan være lykkelig, naar det er elendigt; og derfor soger det, i Foleisen af sine svare Byrder, at udfinde andre Aarsager til hvad det liider, end de, der kan tilregnes ham, som liider med det, og dette vil maaskee ogsaa hændes mig; men kan Partiiskhed forlede mig til at finde Skylden meere hos andre end ham, saa skal dog

---

1) Weissagung von der gewiss zu erwarteiulen Erfullung des alten Sprichworts: Tandem bona caussa triumphat. (s. 1.). 1773 (o: Om at Caroline Mathilde snart vil komme tilbage til Danmark) er af kroline. Orn ham indeholdes Oplysninger i den Biilowske Saml. Pakke G7. K. i flere Breve, hvoraf kan mærkes: 18/s 1770 kom han til Bernstorfl¹ anbefalet af Heinrich IX af Beuss, fik Løfte om Ansættelse, og blev presentéret ved Hove, men gik glip af Ansættelsen, da Bernstorff samme Aar gik af. Han drog tilbage til Tydskland, opholdt sig hos Slægtninge i Pfalz, men søgte til Hamborg i Aaret 1773. 8/_i 1773 fik Caroline Mathilde tilfældig Øie paa ham i Celle og han traadte i Forbindelse med hende. En Frugt heraf var Skriftet Weifsagung, u. s. w. Han paastaaer at have værft hos Caroline Mathilde Natten før hendes Død mellem 9oglo Mai 1775. Paa samme Tid var Beringschiold kaldet til Caroline Mathilde, der havde sine Venner i Danmark, var noie underrettet om alt hvad der foregik, og i Slutningen af 1774 havde ladet Beringschiold opfordre til at komme til Hamborg, hvor han skulde faa nærmere Underretning. Da han i Foraarct 1770 kom til Neumunster erfarede han hendes Død, hvorpaa Sagen transpirerede, men havde hun levet 1 Aar til siger Beringschiold, da havde Spaadommen om hendes Komme til Kjøbenhavn i "Tandem bona causa triumphat« upaatvivielig gaaet i Opfyldelse. Eventyreren Krohne gav sig nu til at aibeide for det regjerende Parti, skrev »Dannemarks bestandige Unabhangigkeit« og »Poema in legem indigenatus«, begge i Aaret 1777. Samme Aar kom han til Kjøbenhavn, forlovede sig med Frøken Grarnbow (en Generals Datter), og da han ikke vilde lystre Cabinetsordren, blev han endelig den S October arresteret og sat i Citadellet, hvorfra han først slap ud, da han den 'J Juli 1779 underskrev en Forpligtelse til at forholde sig rolig og ikke forlade Riget eller det Sted, han fik anviist til Ophold (Ribe Stift). I Aa- ret 1783 vovede han sig til Kjøbenhavn. Guldberg tilskrev ham, lovede at ignorere hans Nærværelse, og tilsagde ham kongelig Hjælp, naar han strax begav sig til Jylland. 1784 kom han igjen, og blev anholdt 15 Mai. Schack Rathlou gav Ordre til hans Transport til Jylland, og truede ham med Tabet af hans Pension (400 Rdr.). Han søgte Tilladelse til at forlade Landet; og skal være død 1787 i Berlin.

ikke Frygten for at handle mod Ærbodigheden holde mig fra at sige Sandheden med Friemodighed , hvi skulde jeg grue for at udlade mig for en troefast Ven med det, som om tOOi^eAar vil blive sagt offendtlig, naar de smaae sammenstodendeTilfælde, der ofte gior det, der synes hoyst lastværdigt, allene hoyst beklageligt, maaskee ere forglemte.

Mennesket, min Ven, er, naar Forstandens Kræfter og Hiertets Tilboyeligheder begynder at udvikle sig, i visse muuuer ui ansee som en Fiante, der skyder Spiirer, kommer denne ikke i en færdig Gærtners Hænder, der forstaaer at bereede Jorden, at sætte den saaledes, at den faaer den behorige Varme, Soel og Skygge, saa faaer den hverken saa fuldkommen en Væxt, eller bringer saa mange og gode Frugter, som i dens Ilænder, der ved at studere dens Natur, hielper og understotter den i alle dens Udviklinger og Fremgang. De forskiellige Organers forskiellige Sammenfoyelser hos Mennesket og de af dem flyden(d)e forskiellige Indtryk paa FOletraaddene frembringe Menneskets forskiellige Sindslidelser, som Skaberen har givet dem til saa store og \iise Hensigters Opfyldelse. Ved at folge Barnet i alle sine Handlinger, ere disse Indtryk let opdagede, det kiender endnu ikke Forstillelses Kunsten, det adlyder Naturens Bud ved at give Sindslidelserne Toylen, og forend man af dem kan læse klart og tydeligt i Barnets Hierte bor en duelig Hovmester aldrig begynde at danne det, paa det han ikke skal sætte Planten, der behover Varme i Kulden; eller overose med Vand hvor Soel og Tyrke (Torke) var nodvendig, men denne vigtige Regel blev ganske gaaet forbie med den beklagelige Herre.

En Mand af store Indsigter og Kundskaber, Ærligheds
og Ærens strængeste Tilbeder, og som paa et andet Sted

havde kunde blevet Landets Velgiorer¹), blev et Tugtens Riis for det ved at blive Hovmester hos Cron Fn'ndsen, og tiltroe sig selv Kræfter nok til een lige saa besværlig, som vigtig og ærefuld Post. Det forste en Dyd drives over sine Grændser lader den af at være en Dyd; Foleisen og Overbeviisningen om , at Æren var for mægtig i hans Siel til at han kunde giore sig skyldig i en nedrig Handling, udartede hos ham til Hovmod, hans Afskye for Hyklerie til Trodsighed, og hans strænge Grundsætninger til Grumhedog Tyrannie, saa at han ved sit Forhold giorde sine Dyder forhadte i steden for at giore dem elskværdige.

Jeg vil endog tilstaae ham, at Prindsens Hierte ikke var boyeligt og Menneskekierligt af Naturen, men desto skadeligere blev en haard Behandling; desto stærkere trængte det til at blodgiores ved Kierlighed, og naar han havde bragt det dertil, da ved denne milde Folelse lære ham at kiende hvor sodt det er at fortiene Kierlighed, og at Pisternes noyagtige Opfyldelse er det eneste Middel til at blive virkelig elsket. Men at indprente Prindsens Hierte Folelse af Medynk og Overbærelse, eiier, i det mindste at aabne hans Barm for dem, var tvert imod Hovmesterens Plan, han havde anseet det for en qvindagtig Skrobelighed. at betiene sig af Mildhed og Overtalelser, alting skuide udrettes ved Magt og overdreven Haardhed; han sogte ikke at være elsket men frygtet, uden at overveye, at Frygt qvæler Sielens hærligste Ævner, og at den, som er Mild og God, naar han er tryg, kan af Angst for sin Sikkerhed drives til de storste Grumheder.

Havde han allene ved sine voldsomme Midler sogt at
underkue de Tilboyeligheder hos Prindsen, som han troede
kunde blive ham og Landet skadelige, saa havde der dog

---

1) Reventlou.

været noget at anfore til hans Undskyldning, men han kiendte hverken hans gode eller onde Side, han holdt ham fra det Oyeblik at han kom til ham¹), under saa grusom en Tvang, at han aldrig kunde yttre sine Tilboyeligheder, og til Trods for alle de Forestillinger, som jeg med Vished veed, at der bleve giorde ham om at forunde Prindseu Friehed til at lægge sin farligste og svageste Side for Dagen,paa det man kunde vende alle Kræfterne mod den, ug luut; ub uskadelige Tiiboyeiigheder raaderum, saa var han dog ikke til at overtale dertil, Han paastod, at naar Prindsen slet ingen Villie blev forundt, saa havde man ingen at bestride, men kunde indprente ham de Meeninger og Begreber, man fandt at være de bedste.

Alle de, der nærmede sig Prindsen, vare tvungne til at fulge hans Plan, ingen Hengivenhed, ingen forekommendeVenlighed maatte viises imod ham; og den eneste, der ikke fulgte denne Regel, var den gamle Moltlce naar han, men som var overmaade sielden, kom til Prindsen sogte han paa alle muelige Maader at være ham til Behag, og som giorde, at uagtet Moltke og Jtieventlou vare Svogre, afmalede han ham dog med de afskyeligste Farver under Navn af Favorit. Efter hans Sigende giorde Intet en Regentforagteligere end at binde sit Hierte til en Undersaat, Gud havde sadt ham over alle andre fordi han ikke maatte hæfte sig ved nogen anden; alle de Ulykker, der ramte et Land, drog Favoriten over det, og ved hver Middags og Aften Taffel, naar der ingen var, som kunde holde Lyset,gik Samtalen stedse ud paa de Lande, der vare bragte i Elendighed ved en Favorit, og hvilke uværdige Mennesker,-dersom oftest havde været det. Historien forsynede

---

1) 31/3 1755.

ham lil alletiider og i alle Lande med Exempler derpaa, og en Dag, da han talede om en Konge af Spanien, der havde giort en Gastrat til sin Premier Minister¹), vendte han sig til Cron Prindsen med de Ord: og naar De, min naadige Herre, engang besliger Thronen bliver ventelig Laurent Deres, siden det er hans Lærdomme og Undervisninger,som De finder meest Behag i og viiser meest Attraae efter. Denne offendtlige Ydmygelse bragte alt Blodeti den unge Herres Ansigt, og med et meget betydeligtOyekast og Tone svarede han ham: Jeg beder Gud i Naade bevare mig fra at komme paa Thronen forend jeg baade har forglemt Laurent*) og hans Lærdomme. Der ligger saa megen Fornuft og tillige saa stærk en Irættesættelseover Hovmesterens ufornuftige Bebreydelse, i dette Svar, at det i mine Tanker burde bragt Blodet i hans Ansigtaf

Havde han sadt den Afskye, han vilde indprænte Prindsenfor Favoriter, de behorige Grændser, havde han viist ham, at det ikke var Kierligheden og Fortroeligheden, som Regenten bar for en værdig Mand, der var lastværdig, at da Venskab var Livets storste Lyksalighed, saa var Regentensom Menneske ogsaa berettiget til at nyde den, skiont med lidet Haab om at finde en sand Ven; men at denne ædle Folelse vanslægtede til en lastværdig Skrobelighed,naar Regenten enten ophoyede ham over sin Fortieneste,eller lod sig saaledes behærske af ham, at han overdrog ham Omhuen for de Pligters Opfyldelse, som Gud vilde kræve Regnskab af ham for, at ikke Regierings Sorgerne,men Livets Sorger vare de, han kunde hente Trost

---

1) Her tænkes vistnok paa Philip V. og Farinelli.

2) Formodentlig Pierre Laurent, Inspecteur des Danses de la Cour.

og Husvalelse imod ved en provet Vens Bryst, saa havde han udfort et priiseligt og hans Kald værdigt Foretagende, men efter det Begreb, som man gav ham, saa hadede han Navnet, men ikke Virkningen, og denne Afskye var saa stærk hos ham, at den hævngierrige Prinds af Hessen betientesig af den, til at faae Beverdil¹), der ikke vilde rette sig efter hans selvraadige Villie, ud af Landet ved to eller tree Gange i en Ironisk Tone at nævne ham for Kongen, »GiYi uhu s Favorit.

Den gruesomme Tvang, man holdt ham i, de umenneskelige Rsevselser han ved den mindste Forseelse blev underkastet jndjog ham ikke allene en græsselig og uovervindelig Angst, men tillukkede tillige hans Hierte for Medlidenhedens Stemme, baade mod Mennesker og Dyr, en vis og uundgaaelig Folge af en grum Medfart; thi hvorledes skulde den, der aldrig fandt Medynk, kunde fole Medynk, og hvad andet end det græsselige Tyrannie, der udoves mod de sorte Slaver, gior dem saa umenneskelige og grumme i deres Hævn? Og da Menneske er Menneske, oaa uiiver rnuusen diaven i sin Tænkemaade, naar han nyder Slavens Medfart og Behandling.

Til denne udovede Grumhed foyede sig endnu en andenUlykke og som var den, at der fra hans forste UngdomsTiid aldrig var meere end eet Menneske om ham, som havde, ved at vinde hans Kierlighed, forend det blev ham umuelig at elske, kunde givet ham faste og rigtige

---

1) 21 Nov. 1767. Reverdil p. 105 følg. antager Holck for den der styrtede' ham; men St. Germains næsten samtidige Afsked, og Prinds Carl af Hessens derved befordrede Indflydelse paa Krigsvæsenets Bestyrelse gjorde det sandsynligt i de Tider, at han havde været virksom ved Reverdils Afskedigelse. D. Biehl er, som tidligere er omtalt, i det Hele ugunstig stemt mod Carl af Hessen.

Begreber; og ved Fornuft og Lempe undertvungen den trodsige Egensindighed, som der sagdes, at være ham medfodt;og dette var hans .ældste Kammer Junker; Geheime Raad Schack Rathlou¹), men han blev ikke længe nok'hos ham, hvad enten han saa selv onskede det fordi han ikke kunde udrette hvad han vilde, eller Reventlou ikke vilde have en Mand af saa sande Fortienester saa nær om Prindsen,eller og der skulde banes Vei for (A.J Moltke til MarchalsPoste n²), og alle ovrige havde hverken Forstand eller Villie til at være nyttige uden for dem selv.

Trangen til at skaffe sit Hierte Luft nodte altsaa Prindsen til at tage sin Tilflugt til ham. derved sin uophørlige Fritten gav ham Anledning til at beklage sig, men denne som var hans Kammer-Tiener⁸), havde ikke allene ingen Opdragelse havt, men var endog iblandt Skoeborstens Dyrkere een af de gemeeneste i sin Tænkemaade, og vante derfor Prindsen ved denne Fortroelighed til en Sladderagtighed, der har giort, at de, som har meent det best og redeligst med ham, aldrig har vovet at bringe en Sandhed for hans Ore, der skulde bevares.

Havde Reventlou endda sogt at bringe Prindsen til at elske Gud, saa havde den beklagelige Herre dog havt en sikker Tilflugt og et fast Skiold, men hvad entenhan selv meere frygtede end elskede Gud, eller han troede at retfærdiggiore sit Forhold ved at tale om Gud, som et Væsen, hvis Hævn og Straf ved den mindste Forseelsevar uundgaaelig, saa tiente det Begreb, han fik, allene til at indjage den unge Herre samme Rædsel for

---

1) Joachim Otto Schack Rathlou, født 1728, Gesandt i Sverrig 1760, bekjendt som Statsminister fra 1772—1788, R. af E. 1773.

2) Jævnfør S. 343.

3) Her tænkes paa Kirchhof, jævnfør S. 343.

det hoyeste Væsen, som han havde for sin barske Hovmester.

Det har stedse været umueligt for mig, min Ven, at giore mig et Begreb om de Menneskers Folelser, der forestille sig Verdens Herre med et stedse oploftet Sværd over sine Skabninger til at lade dem fole Vægten af hans Vrede, i steden for i ham at kiende Kierlighedens Fader, der ikke befaler Mennesket andet end at elske, der ikke vil have andel euu Kieriigheu for alle sine utallige Velgi'erninger og som i sit aabenbarede Ord har givet det storste og ufatteligsle Beviis paa sin Kierlighed og Barmhiertighed, der aldrig bor skilles fra hans Retfærdighed, fordi det Offer som hans Barmhiertighed giorde af hans eenbaarne Son, forbinder hans Retfærdighed til at forlade dem, som elske og troe paa Christum. Men kan vi ikke nægte dem vor Medynk, der ved dette vrange-Begreb berove sig den eneste sande Tro'st i Livets Gienvordigheder, hvor mange Taare kræver da ikke det unge Menneskes Forfatning, som dette Rædselsfulde Begreb indpræntes ved Ord og Exempel, og som naar Ungdom og Overtalelser har forledt ham, og Hiertet og Samvittigheden anklager ham, ingen meere Redning veed, men er et ideligt Rov for den grummeste Siele Angst?

Desværre for den ynkværdige Herre og os blev dette Frugten af, at Eeventlou var dagligen Lovens og dens ForbandelsersForkynder, uden nogensinde at lade Evangeli sode Trost komme af hans Mund- Han ansaae Frygten for et saa kraftigt Middel til at opfylde Pligterne, at han meere end engang, maaskee i en god Hensigt, lod sig forstaae med, at naar en Konge ikke giorde, hvad han burde, saa losede han derved ikke allene Undersaatterne af deres Troeskabs Eed, men efter hans Tanker, burde endog den,

der havde Moed nok til at lægge Haand paa ham> raeere
ansees for sit Fædrenelands Velgiorer end en Forbryder,
siden han allene var Rædskabet i en hævnende Guds Oaand.

Underkuet og opfyldt med den græsseligste Rædsel besteg han Thronen; Reventlou havde saa længe bleven ved at udove sin Myndighed, at der ikke var mindste Rum imellem den haarde Tvang ikke at torde yttre et Onske og den yderste Grad af Selvraadighed; thi da Reventlou ansaae sig selv for umistelig i Conseillet, og i visse Maader maaskee ogsaa var det, saa var der i de JNie Maaneder, som hans Fader levede efter hans Confirmation ikke foregaaet den mindste Forandring i hans Forfatning;- thi der kan intet storre Beviis gives paa, at 'Reventlou ikke havde formildet sin Tone, end at den endog var lige bydende og barsk efter at jian havde svoret ham Lydighed, som sin Konge. Men'Prindsen mærkede ikke saa snart at Tugtemesteren ikke meere torde bruge Haanden, men allene Munden, forend han gav efter for unge Menneskers Forestillinger, om ikke meere at bryde sig om hvad han sagde, men viise, at han var Enevolds Herre, der kunde giore og lade hvad han vilde.

Forestill dem nu min Yen en ung Herrre, der er fremmet for alt det der angaaer Rigets Vel og Forfatning; næsten fremme[de](t) for dem med, der skal hielpe ham at besorge det; siden det aldrig havde været ham tilladt at tale andet med dem, end h\'åd Reventlou lagde ham i Munden; de to Dage om Ugen overfuset af Reventlou naar han spurgte, om det dog ikke kunde skee paa en anden Maade, og de ovrige Dage al hore Forestillinger og give Resolutionl\\ Collegierne om Ting han ikke vidste det mindste af. Paa den anden Side overhængt af de unge Mennesker, ban begyndte at spoge og brydes med, om den Betiening

til den,, og den til den, og som vidste at fatte ham ved hans svage Side: Forfængeligheden, ved at indpuste ham, at han gierne kunde gaae allene, og trængte ikke til de gamle Suurpotters Ledebaand, og naar han fyldestgiorde dem, da at blive overfuset og igiennemheglet af Reventlou.

Hvad var naturligere, end at han havde inderlig sukket efter Befrielsen fra det grumme Aag, der havde trykket ham, men nu syntes Forretningernes Bestyrelse at true ham med et, der ikke var ham mindre i Veyen til at nyde hans saa hoyt attraaede Friehed. Havde hans Siels Ævner ikke været underkuet, havde en grum Medfart ikke berovet ham det kiekke Moed, der bestrider alle Vanskeligheder for at bane sig Veyen til Æren, saa maaskee han havde opoffret alleting for den; men i den Forfatning han var, og uden Opmuntring af alle dem der vare om ham, Reverdil undtagen, og uden den behorige Understottelse af dem, der ved at give ham alle muelige Oplysninger, burde giort ham Arbeydet let og behageligt, var det umueligt andet, end at han maatte kiedes derved. Reverdil, som vidste, at det ikke feylede ham paa Fornuft, og at han havde megen Vid, indsaae liNige, at ingen af de, som han forbandt sig med, kunde skaffe hans Siel Fode, og sætte de underkuede Ævner i Drift og Virksomhed. Han sogte altsaa at drage ham fra Drenge leeg ved at sætte ham i Hovedet at efterabe Kongen af Preussen ved Aftens Maaltider, som Fortienester og ikke Værdighed giorde berettiget til, og hvor han ved at lægge den kongelige Hoyhed fra sig, kunde nyde Livets storste Behagelighed i en munter og underviisende Samtale og en behagelig Omgang.

Dette Forslag blev biefaldet, men nogle af de, som
deres Lærdom havde giort navnkundige, vare saa lidet behageligei
Omgang, og saa stive og ceremonielle i Henseende

til Kongen, at Oyemeedet feylede, og det blev ligesaa hastigglemt, som besluttet. Imidlertiid vare dog disse Aftens Maaltiider Anledningen til den Gunst som Brandt paa nogenTiid stod i hos Kongen. Reverdils Venskab for ham giorde at han blev ansagt; han havde god Forstand, havde læst meget og var tillige overmaade opvakt og moersom, uden at hans Munterhed var af det larmende og stoyende Slags eller gik uden for Velanstændigheds Grændser; han talede meget vel, og allermeest naar han havde Leylighed til at udlade sig over Venskabs Fordeele og Sodheder, som han syntes at fole ved at tale om dem lige indtil Henrykkelse. I Fuige heraf udmærkede han sig stærk i dette Sælskab, og havde Aarsag til at smiggre.sig med et stort Fortrin i Kongens Yndest; allerhelst da det lod, som om Kongen var eenig med ham i Henseende til hans VenskabsBysthne og udtrykkede sig med megen Veltalenhed over Cronens Byrde og Venskabs Husvalelse, hvorved Beverdilog Brandt fik begge Navn af hans Venner.

Et feigt og frygtsomt Hierte, min Ven, er ikke i Stand til at elske, det kan vel baade udtrykke og fole en slags Behag, men det er ikke sand Kierlighed. Den er Siælens ædelste Folelse, den udfordrer en ædel og reen Grund om den skal voxe til-Bestandighed uden hvilken den allene er en blot Flyve Lyst, og bestandig kan den aldrig være, som feyler Moed og Kiækhed til at vove alleting og trodse alletingfor dens Skyld, som man elsker. Ved grum Medfart var Sæden til oprigtig Kierlighed ganske qvalt i Kongens Hierte; Rædsel og Forfængelighed vare hans eneste Drivfiædreog strede med hinanden om Fortrinet; af den sidste kunde en fornuftig Hovmester have draget store Fordeele, den kunde blevet en Spoere til store Tings Udforelse,men i stæden for at give den en rigtig Vendning

havde Reventlou nedtrykt og underkuet den med. Ganske at udrydde den havde han vel ikke formaaet, men Angsten var dog saa aldeeles Elerre over den, at alt det Gode den skulde frem bringe blev qvalt ved Rædselens Ukrud.

Han manglede Moed og Standhaftighed til at elske oprigtig og med Varme, og gav derfor skielvende efter det forste man sagde ham: at det maatte saa være, og at det vilde blive ham til Skade og Fortræd, dersom det ikke skeeuie. Han havde hort og læst, at Regentere ingen Venner havde, den store Sandhed var heller ikke bleven skiult for ham, at de ingen fortiente, siden de sadte meere Priis paa en Hyklers Smigger og en Forforers Lokke Gift end en troefast Vens velmeente og alvorlige Forestillinger og at i Folge deraf Historien faa eller ingea Exempler havde at fremviise paa Konger der havde været Ven. Forfængeligheden at foroge disses Tal, drev ham altsaa til at kalde den sin Ven, han folede en slags Godhed for, men naar Oyeblikket kom, at han skulde viise sig Ven, saa manglede han enten Moedet dertil; eller og den samme Forfængelighed berovede Navnet, som havde givet det, for at undgaae Mistanken at have en Favorit, hvilket var forestillet og indpræntet ham, som en Regents storste Skiendsel.

Forestillingen om, at Reverdil blev anseet derfor, foreenetmed hans egen Folelse om , at han foragtede ham, siden han, som jeg har sagt Dem, vovede at raillere ham¹), udslættede med et al hans saa kaldte Venskab, og \ed den Leylighed troede Brandt at trykke Stemplet paa sin Tænkemaade og giore sig meere agtbar i Kongens Oyne ved at blive ved at viise sig sin faldne Vens Ven; og fulgte altsaa Reverdil paa hiin Side Roeskilde i det græsseligsteVey

---

1) See Side 369.

ligsteVeyog Veyr. Men han tog sig ikke i Agt for at io meere han viiste sig Ven i sit Forhold io meere beskiemmedehan derved Kongen, som ogsaa folede det og lod ham mærke sin Mishag derover; thi da Brandt med en sings Triumpf over sin udviiste Heroismus vilde bringe Kongen Reverdils Tak for al beviiste Naade, spurgte Kongenham med bitter Latter: Er nu deres Roman med Msr. Reverdil endt eller gaaer Deres Sentiments endnu længere? og delte lagde den forste Grundvold til Kongens Modbydelighedfor

Naturen maatte have begavet ham med meget mindre Ild end den har, dersom han ikke skulde folt Tyngden af Reventlous græsselige Aag, som han havde baaret i Tolv Aar og i den Tiid sukket inderlig efter sin Forlosning og at komme i Friehed. Men da en Konge deels ikke kan siges at eye Frieheden, og deels den Menneskelige IndbildningsKraft stedse forestiller et ventet Gode langt hærligereend vi finde det ved Nydelsen, saa var det ogsaa umueligt, at hans Frieheds Erholdelse forskaffede ham det; han ventede sig, allerhelst da Rædsel og Frygt vare blevne ham saa væsendtlige at han aldrig kunde blive dem qvit, de fulgte ham som hans Skygge og stroede Galde over alle de Fornoyelser han haabede at nyde, Hvad var nu naturlige(re) i hans Forfatning end at troe, at han endnu ikke havde nydt Friehedens Sodhed i sin ganske Omkreds. Dette aabenbarer han for vilde og uregierlige Drenge, der maaskee mindre af Ondskab end Kaadhed, giver ham Anslagpaa de nedrigste og skammeligste Udskeyelser. Misfornoyetmed sin indere Forfatning, opirret ved en, med lige saa megen List som vidt udseende Hensigter, opvakt Misforstaaelse, og tilskyndet og forfort af dem, der vare om ham, udkrævedes der meere Standhaftighed, og storre

Siele Kræfter end hans Opdragelse havde lævnet hos ham, for. at holde sig fra at giore den uværdige Brug af sin Friehed, som alle har været Vidne til. Det brusende og vilde i disse Handlinger fortumlede ham, Svækkelse i Tænke Kraften antog han for Folelse af Friehedens Gode, og fortsatteden indtil den udtommede Natur forbod det aldeeles.

Frygten for Guds Straf havde i Begyndelsen af dette vilde Levnet holdt ham fra at forsomme sine Andagts Ovelser, men mud Dcci Hiertet nar haft i dem er let at slutte; svækkede Nærver forer stedse en vis Ængstelighed med sig, der forogede den, der var bleven ham /naturlig, Samvittigheden , denne aarvaagne Irettesætter mindte ham om hvor hiiyligen han havde forgaaet sig imod Gud, sig selv og alle andre; m.en hans underkuede og frygtsomme Siel kunde ikke see Forbarmeren i Herren, men Hævneren og den strænge Dommer, hos hvilken der ligesaa lidet var Forladelse at vente, som hos Reventlou. Kan den, der hader sin Broder, som han seer, ikke elske Gud, som han ikke seer, saa ligger det og i Naturen, at giore sig et Begreb om Gud elter det vi foler og erfarer af andres Forhold mod os; og Han som aldrig havde funden Barmhiertighed, han, som ved en grusom Medfart var bleven selv haard og umedlidende, hvorledes kunde han vente andet end Vrede og Straf af et retfærdigt Væsen, som han modtvillig havde forlornet?

Havde han i denne ynkværdige Tilstand funden en medynksomTroster, der havde veyledt ham til Guds Barmhiertighedved at viise ham Guds übegribelige Kierlighed til Mennesket, og hvor villig han er til at forlade naar han seer Bedring; saa kan man med Foye troe, at hans Haab og faste Tilliid til Gud havde formindsket den Angst, der var bleven ham naturlig og giort den hærligste Virkning;

men i det Sted fik til hans og vor Ulykke Grev Smettau *) Adgang til ham, der giorde det skiændigste Brug af sin Forstand ved at forestille ham Gud, som et Væsen, der var alt for uendelig stor til at agte paa Menneskets Handlingereller fortornes over dem; at Mennesket ikke var andet end det ædelste Dyr, der havde en storre Virknings Kreds men ikke meere Ret til Udådeligheden, end Ormen, det knusede under sine Fodder, at det var noget, som alle store Siele længe havde været eenige om, og betiente sig allene af Religionen til en Tomme paa Almuen.

Sæt Dem nu, min Ven, for etOyeblik i den beklagelige Herres Forfatning, et Rov for den græsseligstc Angst, begierlig efter uindskrænket Friehed, der for ham var det hoyeste Gode, og forfængelig nok at attraae, at nævnes iblandt de store Siele, og siig saa, om ikke Deres ved Legemet svækkede Siel, ikke med Begierlighed havde grebet efter et Middel, der lovede saa kildrende Fordeele? Den, der er i Havs Nod, griber io efter et Halmstraae til at holde sig ved, hvad Under da, at han sogte at bilde sig selv noget ind, hvor ved han kunde være roelig baade for det forbie gangne og tilkommende; han hverken vidste eller troede, at Naturen selv strider imod denne Overtydelse, at den bæver ved Tanken om at blive til Intet, og at om det end var mueligt at naae en fuldkommen Tryghed derom, saa kunde den dog ikke give Trost, og ikke Tryghed, men-Trost var det eneste, der kunde læge hans saarede

---

1) Den omtalte Smettau formoder jeg, er Herman Woldemar Greve af Schmettau, der 1764—67 var commanderende General i Norge, hvis »Blatter aus Liebe der Warheit« 1772 bleye undertrykkede som ugudelige.

En bedroved Erfaring har ogsaa lært ham, at et Begreb,der saa aldeeles tillukker Sielen for alt Elaab og Trost, kan vel et Oyeblik drage en Hinde over SamvittighedensSaar, men at det bryder strax op igien med fordobbletSvie og Smerte. Hans Nærvers Svækkelse lærte ham, at man ikke ustraffet gior Vold paa Naturen, og Legemetog Sielen staaer i alt for noye en Forbindelse at det forste ikke skulde have en mægtig Indflydelse paa den sidste, og folgeligen en dobbelt, hvor den er saa undertrykketsom hans. Vel kan jeg ikke nægte, at han har givet Kiendetegn paa Grumhed og et haardt Hierte, men har de været ham naturlige, eller ere de Virkningen af den ham paatvungne Folelse? Jeg troer at have Grund for at ansee dem for det sidste; thi er det en fordærvet Natureller Foleisen af sin Afmagt der gior Barnet grumt i en vis Grad? Sikkert overtydningen om dets Afmagt(;) den liden Modstand, det kan giore andres Villie bringer det til at lade de, som ikke kan giore det Modstand fole heele Vægten af sin Overmagt. Skulde ikke de af Kongen udovedeGrumhed(er) [ikke] have samme Kilde, og være avlede af en heftig Forbittrelse i hans Siel over at fole, at han kun var Skyggen af det, han bar Navn af, og feylede Moed og Kræfter til at afkaste Aaget? og er det saa, da maa ogsaa hans Grumhed overgaae Barnets i samme Forhold, som Kundskaben om hans Kræfter overstiger Barnets. Kiendetegneue hos ham paa et haardt Hierte, har altsaa mindre forundret mig, end at han ikke har udovet storre Gruesomheder; tusende Exempler af Historien, kan bevidne min Salz : at Frygt gior Tyranner; Skaansel og SagtmodighedMenneske Venner. Fridericli den Femte var ikke partiisk, men allene retfærdig, naar han sagde: at han skyldede Rosenlcrantz alt det gode, der fandtes hos ham.

Hans Moder behandlede ham med Haardhed og Grumhed; hans Hovmester med Kierlighed og Sagtmodighed, og de forskiellige Indtryk denne forskiellige Behandling giorde hos ham lærte ham Maaden at blive elsket og tilbedet. Naar man vil giore den frommeste Hund bidsk, saa binder man ham; deter mindre hans Frieheds Forliis, der opirrerham, end Frygten, som hans Tilstand indjager ham; han foler, at han er meere i andres Vold end i sin egen, og da han ikke ved Flugten kan sætte sig i Sikkerhed orri nogen vil giore ham Ondt, saa soger han, ved at viise Tænder og snærre, at giore sig frygtet og holde Folk fra sig.

Folg med et ynksomt Oyekast den beklagelige Herre i alle hans Handlinger fra Begyndelsen af og indtil nu, og de vil heele Veyen igiennem finde Virkningen af JReventlousumenneskelige Behandling og Savnet af en deeltagende Vens Omhue, der ved sin Hengivenhed og Omhed kunde svækket dens farlige Indtryk. Hans vilde Udskeyelser avledesaf hans umaadelige Begierlighed efter at nyde FriehedensSodhed og slette Menneskers Tilskyndelse; den Letsindighed, hvormed han overgav alle de, han syntes at elske, var Mangel paa Kiekhed og det svage Herredomme Kierlighed har over en underkuet Siel; hans Mangel paa Medlidenhed reyste sig af det, at han ikke kiendte det mindste til den, hvorved Sindet var bleven forhærdet; hans Rædsel for Menneskene kom af den indere Overbeviisning om, at han hverken var det han burde være, eller det skeedte som burde skee, og gruede altsaa for at enhver der nærmede sig ham, maatte sætte Reventlous Trudsel i Værk, og blive Fædrenelandets Velgiorer paa hans Bekostning;hans Villighed til at forkaste Religionen var en ganske naturlig Folge af det, at man ikke havde vant ham

til at ose Trost af den, men at skiælve for Straffen, den
truede Overtræderen med.

Foreslill dem engang hvad han dagligen maae fole og lide ved at forestille sig Folgerne af hans Forurettelse imod en elskværdig Dronning; hverken hans Siels eller Legems Kræfter ere stærke nok til at vælte den Deel fra sig, som andres Ondskab har deri og giort ham til Redskab for. Overvey hvad han har lidt fra sit femte til sit Syttende Åa.r; del Ouue hans uværdige Yndlinger drog over ham paa adskillige Maader inden han blev tree og Tyve, og saa hvad han har lidt og hvorledes han er bleven behandlet i de sidste Tolv Aar, og saa vil deres Siel bæve af Afskye og smelte af Medynk. Er det at undre over, at han som er bleven forraadt, forladt og Mishandlet af alle de, han har elsket saa hoyt, som han havde Kræfter til at elske; som aldrig har hort et trostende Ord, som aldrig har funden nogen Deeltagelse eller Husvalelse i sine Lidelser, er det, siger jeg at undre over, om hans Hierte er tillukket for alle milde Folelser, at han, som man har tvunget til at ffemuiefl] sit Folks ulykke i stæden for dets Vel, anseer sig for at være hadet af det, frygter for Menneskene, og troer, at Guds Hævn hviler over ham?

Har noget Menneske havt Foye til at fatte den rædsommeTanke, at Gud var ham vred og kunde ikke forlade ham, saa har han det, naar han saae tilbage paa sin heele LeveTiid, forst en Martyr for en haardnakket Tyrans Egensindighed;dernæst, og i Folge af den, en Kasteboldt for letsindige og ugudelige Menneskers Sindslidelser og Forforelse,og tilsidst et lidende Redskab i Herskesygens Hænder, bestandig en Slave, der befaledes i Steden for at befale, og som hans dybt indpræntede Angst giorde uskikketved en Mandig og kiek Beslutning at afkaste Aaget,

siden Trudsler og o.vet Vold, ved den mindste Modsigelse,
strax bragte ham bævende til at adlyde.

Naar jeg med saa sand en Glæde, at den drager Taarene i mine Oyne, siiger, hvad maae da ikke Cron Prindsens Hierte fole ved at vide: at med den 14£ l April tog hans Faders lykkeligste Dage sin Begyndelse. Maatte Overbeviisningen om den Bonhorelse, han har funden hos Gud, da han ved sin Sons Fod sel onskede at have naaet den Tiid, da han til sin Lettelse kunde overdrage ham Regierings Byrden, bringe ham til Eftertanke om, at Gud ikke vredes bestandig; men den Forandring, der er foregaaet i haus Forfatning, oplive Haabet hos ham om Guds Naade, at ligesom hans Angst for Menneskene formindskedes, hans Troe og Tilliid til Guds Barmhiertighed maatte voxe, hans Siele Angst forsvinde og hans Hierte aabnes for Kierlighedens og Naturens milde Indlryk.

Jeg har det store Haab, min Ven, at det skeer, og min stærkeste Grund dertil er den, at endskiondt vore bedste Handlinger ikke kan fortiene noget af Gud, saa vil hans Barmhiertighed dog belonne Prindsens ærbodige Kierlighed for hans Fader ved at lægge sin Velsignelse til det, han gior for ham, paa det Prindsen maae nyde Sodheden af den fulde Overbeviisning om at være Redskabet i Forsynets Hænder, til at udbrede Hæld og Glæde over den sidste Deel af hans Faders Liv, og som, i Fald at dette store Oyemeed naaes, maaskee endog bliver den længste.

Hielp var ham ogsaa hoyst nodvendig; thi naar jeg undtager at jeg anseer JReventlous Medfart imod ham, som Kilden og Grunden til alle ham tilstodte Ulykker, saa nægterjeg ikke at den i Tolv Aar af hans Navn og Myndighedtilsnegne og fordærvelige Misbrug io endnu var tusendeGange utaale(li)gere; thi vel er det haart for den

udviklede og daglig voxende Forstand at holdes i Uvirksomhed,og ferie Villien aldeeles underkuet; men der gav dog kun Ungdom og Uerfarenhed efter for en aldrende Mands Indsigter og Velbehag; da derimod i det sidste Tilfældeden yngere Broder betog den ældere sin Ret; og forestillede i Londom saa vel som offendtlig hans Formynderog Tugtemester, saa den udvortes Velanstændighed ikke engang blev iagttaget. I steden for, som man foregav at gane haul iii Haande og Iætte ham Byrden, brugte man ham til Haandskriver, tvang ham til at give det dummeste Hvis Hvas og de fordærveligste Anlæg Kraft og Myndighed ved Stemplet af hans Haand, og nodte ham til at have Personer om sig, som han bar Afskye for. Det er næsten übegribeligt at denne Omgangs Maade ikke udvirkede det, som man sogte at bilde Verden ind; og det var saa utroeligt,at Mennesker, som vidste at der var en Gud og Dommer,kunde handle saaledes som de giorde, at deres Sikkerhedudkrævede at opvække Mistanke om hans Forstand til at svække Indtrykket af hans Klagemaal, dersom Fortvivlelsendrev ham til at raabe om Hielp og Biestand imod hans — Jeg troer man med Foye kan kalde dem Bodler.

Her seer de, min Ven, hvorledes jeg betragter og stedse har betragtet den mishandlede Herre: En levende Forstand og stærk Indbildnings Kraft, der spoeret af en hoylig krænket Forfængelighed arbeydede for at komme i Veyret, men blev idelig trykket ned igien ved indgroet Angst og Skræk, og som forleedt til Toyleloshed ved en falsk Forestilling om Nydelsen af den saa hoylig attraaede Friehed, forogede den Rædsel, der ved Vanen var bleven ham naturlig, ved indvortes Bebreydelser og Hiertets Overbeviisningom at han hverken handlede , som han burde, eller var det, han skulde være. Hans, ved dette Vidnesbyrdsaarede

byrdsaaredeForfængelighed, indskiod ham Ulyst til det eneste Middel hvorved den kunde blive tilfredsstillet, nemlig:at arbeyde og stræbe saa længe til han fortiente Hoyagtelseog Kierlighed. Men hertil behovede han Opmuntringog Understøttelse, fordi hans Siel, ved udovet Tyrannieimod ham, var bleven berovet den mandige Kiekhed og Ufortrodenhed, som der udkræves til at arbeyde sig frem paa en besværlig Bane uden at kiedes, men blive ved indtil man kommer til Maalet og naaer Seyers Krandsen.

Den lfå Januari 1785.

Jeg har det Haab, at det vil gaae bedre, sagde mia bedste Ven, Himlen opfylde hans Haab og mine Bonner, og lad ham endog her nyde al den Frugt af hans Omhue, som hans ædle Hierte kan onske! Om det er Attraaen at kunde biedrage noget hertil ved at meddeele ham nogle Efterretninger, som jeg længe har giort mig en lorilig Bebreydelse af at han ikke har faaet længe siden, eller Haab om at faae Forladelse for en Taushed som jeg troede at skylde Eeden, jeg havde giort en Ven, at det skulde doe med mig, det veed jeg ikke, men Tanken, at jeg maaskee kunde have forsynet Dem med Vaaben til at forebygge et Onde, der maaskee vil blive meget vanskeligere at udrydde, har i lang Tiid ængstet mig, og jeg kan ikke undskylde mig med andet, end at jeg aldrig kunde forestille mig, at det kunde giore anden Nytte end at stille en blot Nysgierrighed hos Dem, og foresatte mig altsaa at skrive det op og lægge det iblandt de Papiirer, der skulde gives Dem efter min Dod¹).

---

1) let Brev af lod(= Mai 1784 skriver hun blandt andet: Hvor vigtig deter mig at være kiendt af Dem kan jeg ikke give Dem et bedre Beviis paa end at jeg har testamenteret Dem alle mine efterladte Papiirer; der indeholde en vidtløftig Correspondance med en Deel af de værdigste Mænd i Byen. Jeg havde giemt den, paa det Verden efter min Død kunde af den blive overbeviist om, at den havde giort mig Uret, men da min Biilow er mig meere end heele- Verden, saa har jeg sagt og siiger min Broder det ved alle Leyligheder, at om jeg skulde døe hastig, saa skulde han strax samle alle mine Papiirer og Breve sammen og sende dem til min Ven, skulde jeg derimod selv merke dens Komme, saa skal det være min sidste Jordiske Forretning; og da disse indeholder de vigtigste Begivenheder, af hvad der er mødt mig i næsten 3G,Aar, saa kan mit Forhold af Dem ogsaa Lest forklares, og blive et uomstødeligt LSeviis at jeg har levet meere for andre end mig selv, og at ingen Efterstræbelse eller Uerkiendtlighed har giort mig lunken i det, jeg troede at skylde andre. — Af denne hendes Correspondance har Manuskriptsamliiigen desværre kun saare lidet, 137. A. 2: Ste Breve fra Luxdorph og 3: et Biev fra Guldberg og lire Ira C. T. Hahling.

Da jeg horte, at en Herre, som jeg maaskee kiendte noyere end nogen anden skulde nærme sig vort Haab og Trost (Kronprindsen) faldt det mig vel ind at sige Dem, hvad jeg vedste, men da De syntes ganske roelig derved, og jeg tillige troede at Atten til Nitten Aar maatte have giort en stor Forandring hos ham, og at han snarere ved en Mentors end en Goglers Anseelse vilde viise sig for en ung Herres Ovne, som han vilde blinde, saa tav jeg endnu, tildeels maaskee af en falsk Skamfuldhed over at have dulgt det saa længe for ham, som jeg elsker og ærer over alle Dodelige.

Men skulde det Spdrgsmaal giores Dem igien: Hvad har Prinds G (art) giort? Saa kan De dristig svare ham (Kronprindsen): at han har lagt Grunden til hans Faders Fordærvelse og hans Moders Ulykke, at han har et slet Hierte og fordærvede Sæder, at han besidder den farlige Gave, at brænde sig vefl sin Tunge hviid som en Lysens

---

1) let Brev af lod(= Mai 1784 skriver hun blandt andet: Hvor vigtig deter mig at være kiendt af Dem kan jeg ikke give Dem et bedre Beviis paa end at jeg har testamenteret Dem alle mine efterladte Papiirer; der indeholde en vidtløftig Correspondance med en Deel af de værdigste Mænd i Byen. Jeg havde giemt den, paa det Verden efter min Død kunde af den blive overbeviist om, at den havde giort mig Uret, men da min Biilow er mig meere end heele- Verden, saa har jeg sagt og siiger min Broder det ved alle Leyligheder, at om jeg skulde døe hastig, saa skulde han strax samle alle mine Papiirer og Breve sammen og sende dem til min Ven, skulde jeg derimod selv merke dens Komme, saa skal det være min sidste Jordiske Forretning; og da disse indeholder de vigtigste Begivenheder, af hvad der er mødt mig i næsten 3G,Aar, saa kan mit Forhold af Dem ogsaa Lest forklares, og blive et uomstødeligt LSeviis at jeg har levet meere for andre end mig selv, og at ingen Efterstræbelse eller Uerkiendtlighed har giort mig lunken i det, jeg troede at skylde andre. — Af denne hendes Correspondance har Manuskriptsamliiigen desværre kun saare lidet, 137. A. 2: Ste Breve fra Luxdorph og 3: et Biev fra Guldberg og lire Ira C. T. Hahling.

Engel, naar hans Handlinger ere sorte som Afgrundens, at han kan smigre, heromme, ja endog slutte det noyeste Forbund med dem, han i Sielen hader, saa snart de ere nodvendige til hans Hensigter og maae.tiene til at fremme dem, men saa snart de ere opnaaede saa forfolger og styrter han dem, om det er mueligt, og til Beviis herpaa kan De anfore dette:

I de tree til fiiire forste Maaneder efter at Kongen var kommen paaThronen vedligeholdt han den ordendtlige Levemaade, som han havde været vant til, var strax efter tie i sit Cabinet, hvor Nielsen*) maatte holde hans Andagt med ham, og naar det om Morgenen var forrettet med, klædte han sig, og tog derpaa imod Ministeren, hvis ForestillingsDag det var; lod sig give en noye Underretning om alleting, og syntes at vise en slags Attraae til selv at kunde indsee, hvad der burde være og ikke være. Dette var maaskee bleven ved, dersom Prinds Carl ikke havde funden Middel til et par Gange at snige sig ind hos Kongenefter Aften Taffelet, men efter at det var skeedt, fandt han saa stor Behang i hans Goglerier at det blev en Sædvane,Pager og deres Drenge blev trokken med i denne Leeg, og man kunde hore dem lee og stoye langt ud paa Gangene til Klokken Tolv og Eet. Derpaa blev Aften Bonnenafskaffet, under Forevendning, ikke at holde Nielsen fra sin Roelighed fik han Befalning ikke at bie længere paa Kongen end til Elleve; og til den Tiid kom han aldrig meer. Da han ingen ret Natte Roe nod, saa Sov han længere om Morgenen end sædvanlig, og da dette Galskab var ham langt behageligere end Forestillingerne, saa begyndtehan at viise Ministerne til næste Forestillings Dag,

---

1) Se om ham S. 350 Note 2 og S. 356 Note.

eller og naar han tog imod dem, saa skyndte han sig at
faae underskreven, uden at bryde sig om hvad det var, og
endnu mindre at soge at faae Oplysning og Kundskab.

Da Prinds Carl var nogle Aar ældere end Kongen og Koeller Banner var hans Mentor, saa var han ikke allene bekiendt med Vellysterne, men endog med Midlerne, til at sætte Sandserne i Giering, især de Skrifter, som gior den Menneskelige Forstand saa megen Vanære; disse nævnede Prindsen ham og lalede om dem med Henrykkelse. Da Aften Bonnen med Nielsen var bleven afskaffet, skulde Reverdil, som havde hest for Kongen en Tiimes Tiid om Eftermiddagen og om Morgenen naar han blev friseret, læse for ham naar han havde lagt sig. Men hvor stor blev ikke hans Forundring, da Kongen en Aften nævnte ham een af de allerskammeligste og farligste Boger, og befalede ham at skaffe ham den Dagen efter. Reverdil svarede ham, at han ikke vedste at faae den, og om han endog havde den, saa var den betegnet med saa dan et Skiendsels Mærke, at han vilde ansee sig selv for det nedrigste og sletteste Menneske, dersom han kunde gidre hans Mayestet bekiendt med de Afskyeligheder den indeholdt, og som var den farligste Gift og Smitte for et reent og uskyldigt Hierte. Kongen loe ham ud, sagde han skulde nok faae den uden ham, og endskiondt han lovede Reverdil paa hans Forestillinger og Bonner, at lade den Nysgierrighed fare, saa viiste han ham den dog nogle Dage efter og sagde ham, at han havde faaet den af Prinds Carl, og da den ikke havde besmittet eller forgiftet ham, saa havde han ikke (h)eller været bange for Virkningen. Reverdil svarede ham, at der var megen Gift, som virkede langsom og bad ham indstændig at lade sig noie med det Kors og.

Da han nu til Trods for Conseillets Forestillinger og Bonner skulde være Kongens Svoger¹), betroede Reverdil mig under det helligste Tavsheds Lofte alt det anforte, saa vel som at han biebragte (Kongen) de meest despotiske Grundsætninger, at han var Herre over sine Undersaatters Liv, Ære, Kone, Born og Alt, og kunde bruge, nyde, giore og lade med dem, alt hvad han vilde, og med Taarene ned af hans Kinder forsikkrede han, at han vilde blive Landets Ulykke og Tugtens Iliis ved at fordærve Kongens Hierte og Sæder i Bund og Grund. De er det eeneste Menneske, som jeg i denne Post har aabnet mit Hierte for, man er misundelig over mig, som en fremmet for den Kierlighed Kongen bær for mig, den vil ved disse Omstændigheder ikke vare længe, og saa vil alle muelige Beskyldninger hvile paa mig, men ræd De saa min Ære, da De kan giore det med Overbeviisning.

Noget efter at Dronningen var kommen ind, havde han godt Haab, at Kongens Attachement for hende vilde bevare ham fra Udskeyelser(;) hans Lyst til et ordendtlig Liv var kommen igien, Samqvemmene i hans Værelser etter Taffelet bleve afskaffede og i Folge deraf Prinds Carl mindre om ham. Men dette varede ikke længe. Prinds Carl havde for 'megen Forstand til ikke at opdage de Grundsætninger Ober Hofmesterinden biebragte Dronningen og at irritere Kongen dobbelt. Han fik ham altsaa til at besoge alle Baller der bleve holdte i Byen, i hans og Koellers Folge. De kom gemeenligen imellem 11 og 12 og toge bort imod 4lå og undertiiden sildigere; hvorved

---

1) Reverdil siger selv pag. 54, at han fik Kongen til at underrette Conseilet om det paatænkte Giftermaal. Bernstorff fraraadede det ien Betænkning 5/s 17G6, som findes i den Biilowske Samling Pakke 82. G. 3.

Prindsen immer giorde sig lystig paa Dronningens Bekostningog de gode Stunder hun havde til at spille Schack med Madame Pless. Og hans Gemal betiente han sig ved en falsk Confidence af til et Redskab at faae alt det sagt til Dronningen, som kunde krænke og opirre hende.

Om alle Kongens Historier har jeg bort tale uden den jeg nu vil fortælle Dem; men jeg er saa fuldkommen overtydet om dens Sandhed, at De maae erkyndige sig hos Vedkommende derom, saa skal han ikke kunde nægte det. Paa en af disse Baller fik Kongen Capitain Kragenslaolds Kone at see, som var en Froken Eigtved og beromt for sin Deylighed. Han blev dodelig forliebt og aabenbarede sig for Prindsen af B'(essen), som ingen Vanskelighed fandt deri, skyndte ham til at giore hende sine Propositioner, og naar hun ikke godvillig samtykkede, saa var han Herre og kunde befale. Men hverken Bonner eller Befalninger hialp noget, hun aabenbarede sin Mand det, og formaaede ham til for at forskaffe hende Roe, at tage sin Afskeed og gaae til Falster hvor han var fodt og leve der med hende af det Lidet de havde af dem selv.

At han ikke lod sig bede to Gange begriber De lettelig,men da Kragenshiolds Ansogning om Afskeed kom op til Forestilling, blev Kongen saa forvirret, at han hverkenvidste ud eller ind, men befalede at Forestillingen skulde blive liggende, og da Generalen var borte, blev Prinds Carl kaldet og spurgt om hvad man skulde giore? Det forstaaer sig selv atAfskeeden skulde nægtes ham, og enten giores ham saa store Tilbud, at han fandt sig godvilligi Tingen, eller og han kunde faae Afskeeden, men forbydes ham at tage sin Kone med sig. Efter nogen Overveyelse faldt Beslutningen, at der skulde bydes ham hvilket Regiment han vilde have i Kiobenhavns Guarnison,

men tillige gives ham at forstaae, at hans Kamillie lige saa lidet, som han maatte forlade Byen. Der var nu ikke mindste Tvivl om, at dette vigtige Tilbud io maatte blive imodtaget, og det kom allene an paa hvem der skulde giore det, hvortil da Prindsen ingen beqvemmere vidste end Reverdil, som Kongen ogsaa strax samtykkede, men overdrog Prindsen at sige ham det.

Det forste Prindsen havde forkyndet ham Kongens Villie, mærkede Reverdil strax at Prindsen havde foreslaaet ham til Mellemhandler i den Sag for at giore ham forhadt hos Kongen naar det ikke lykkedes; og yttrede saa vel sin Mishag over Commissionen selv, som og, at den venteligblev frugteslos. Hvorfor det, svarede Prindsen, synes De, at det ikke er Betaling nok for noget som maaskee mange andre nyder uden at det bringer ham det mindste ind? Belonningen er for stor, svarede han, for een, der kan sælge sin Ære, men tillige i mine Tanker slet valgt; thi Forestillingen om at have Folk under sin Befalning, som næsten allene tiener for Æren, bor allene være mægtignok tii at holde ham fra et Skridt, der giof ham uværdigtil at befale over dem; og for tillige at viise Dem, at det ikke er min Skyld, at det ikke lykkes, saa vil jeg, giore mine Forslag til hans Svigerrfloder og ikke ham selv, maaskee kan De snarere blende hende, og gior De det, saa kan hun kraftigst overtale sin Daatter og Svigerson.Dette blev ham tilladt, foruden Regimentet var der endnu en vis aarlig Summa Penge og det Palais, som Fyrstinde Anne Sophia havde havt. Alt dette forestillede Reverdil Oberstinde Eichtved paa beste Maade, hun takkedefor den hoye Kongelige Naade, men beklagede tillige hoylig, at hendes Svigerson neppe kunde drage Fordeele af den, siden hendes Daatters Liv og Helbred krævede

Landluften, og han elskede hende for hoyt til enten at
forlade hende, eller at forkorte hendes Dage ved at tvinge
hende til at blive her.

Dette Svar bragte han Kongen, og uagtet alle Prindsens Tilskyndelser om at bruge sin Myndighed, saa tillod hans Frygt for Conseillet det ikke. Ved Koeller Banners Hielp bragte han ham vel i Kiendskab med nogle andre, der havde været mindre vanskelige, men dem fandt Kongen ingen Behag i. Uagtet Prinds Carl havde været den, der forst havde fordærvet Kongens Sæder, saa var han dog for listig til ikke at drage saadan et Dække over sine Handlinger, at de i sig selv kunde have Anseelse af uskyldige Forlystelser i hvad Folgerne end bleve; thi naar de havde giort Virkningen han sogte, saa trak han sig tilbage, og som Pilatus toede sine Hænder i Uskyldighed. Det forste derfor Kongens Natte Expeditioner satte ham i den Yderlighed, at han maatte give sig tilkiende vilde Prindsen ikke meere være med; hvorover Kongen fandt sig fornærmet, og de som gierne vilde have Ilerredommet over Kongen allene pustede saa vel til at han mauUe reyse tii Hoistein forend Kongen gik Udenlands. Han har med alt det Onde han har giort, vidst at spille sit Kort saaledes, at han til Trods for hans Hiertes Vidnesbyrd kan sige: Hvad kan man beskylde mig for? siden Vidnerne der skulde beskiemme ham ikke meere ere at faae. Kongen mangler Forstand og Folelse til at anklage ham; den ulykkelige Dronning er ikke meere til; Beverdil borte, den gamle Bemstorph, der anvendte al sin Magt for at faae ham fra Kongen er dod, [og har han end aabenbaret den nu levende noget deraf, saa forbyder hans Fordeele ham fra at aabenbare det, saa længe de ere eenige] *).

---

1) [ ] har Bulow sat som Tegn paa sin Misbilligelse

Religionen, som var Aarsagen til hans Komme her, trykker ham ikke, endskiont han stedse har taget det udvortes meget vel i Agt mod hans Gemalinde, har hans Forhold dog voldt hende megen Græmmelse. Foruden mange andre er der endnu to Froken Piger i ScJilesvig, som enhver veed ere hans Maitraisser, som stedse har havt alting i Overflodighed naar endog hans Gemalinde og Bom har manglet; men dette og meget meere ere saa almindelig bekiendte Ting, at det ikke er nodig at anfore dem. Aarsagen hvorfor han og Prindsessen maatte reyse herfra (17)73 over Hals og Hoved blev sagt at være et Anlæg mod Dronningens Person, hvori Kammer Froken Råbe. von Krohgen og fleere vare i, og som blev forraadt af Contesse Knuth, som har Lovenskiold-), til Ouldberg. j:Den Sag med Bieringskiold kan han med sit Mundlæder ogsaa let giore sig reen for, men Beviiserne ere brændte:|; men hans heele Forhold viiser Herskesyge, Intriguer og Cabaler.

Meget nyt min beste Ven, vil De ikke finde heri, men maaskee kan de derved dog komme efter meere; og lad det i det mindste viise Dem, at mit Venskab tii Dem er af den Beskaffenhed, at Jeg troer Dem berettiget til at vide alt hvad andre under Eed og Lofte har betroet mig; siden min Siel og Villie er ganske Deres.

---

1) [ ] det indklamrede var overstreget af Biilow og saa vidt mulig giort »læseligt, men at jeg har læst det rigtig troer jeg især paa Grund af et Sted i Beringschiolds Brev til hans Kone, hvor det hedder: den lste Marts 1782 kom Commissionen, som bekiendt, da erfarede jeg først hvad der var foregivet imod mig, det var en Conspiration tillige med Prints Carl-Hessel og fleere — jeg blev tilbuden Kongens Naade etc. om jeg vilde vidne mod Prindsen; jeg sagde Sandheden, og dermed var de ei tiente.

2) M. H. Baron Løvenskjold, Kammerherre, Amtmand. R.afD., f. 1751 t 1807 * Frederikke Juliane Marie, Comtesse Knuth,