1. Medens den danske Literatur i 17de Aarhundrede har yderst faa Forfattere at opvise^ hvis Værker ere blevne uforgjængelig Folkeeje, fandtes der derimod i dette forøvrigt saare unationale Tidsrum adskillige Videnskabsmænd, som med Kjærlighed syslede med det danske Sprog og med Folkets forskjellige Minder fra Fædrene, idet de efter Evne søgte at dæmme for den Strøm, som fra Sønden af væltede sig ind over Landet og truede med at tilintetgjøre dansk Sprog og Folkeejendommelighed. Blandt disse Forkjæmpere for det Danske indtager den Mand, jeg her vil henlede Opmærksomheden paa, en hæderlig Plads. Han nød sin Samtids Agtelse som en udmærket Skolemand, en dygtig Skribent og en indsigtsfuld dansk sproglærd, og hans Navn fortjener sikkert endnu at erindres af enhver, for hvem Fædrelandets Minder og dets bortgangne ædle Personligheder ere dyrebare, om vi end ikke tør henregne ham til de store Aander, der brød en ny Bane, eller hvis Virksomhed blev af afgjørende Betydning i Folkeudviklingen.

Hans Mikkelsen Ravn er født omtrent 1610 paa
Gaarden Fævejle ved Kolindsund i Sønderherred, Aarhus
Stift, et Sted, som allerede den bekjendte dansk-latinske

Digter og Historiker, Dr. Erasmus Lætus (Rasmus Glad), der var født paa den nærliggende Gaard Ingvorstrup, priserfor dets skjønne Beliggenhed¹), og om hvilket Ravn selv har sunget:

Deylige Fæveil aldrig kand nogen nocksom dig lofve,
Kolingsund løber dig nær, Marcken er frydelig grøn;

Luften er sunder, herlig dig pryde grønneste Skofve,
Fødested, aldrig jeg dig glemmer saa deylig oc kjøn.

Gaarden Fævejle ejedes, paa den Tid Ravn fødtes her, af Frants Rantzov, der ellers skrev sig til Rantzov i Holsten, og var Lensmand paa Silkeborg (siden paa Tranekjær), og faldt, i Kampen paa Skjellinge Mark i Halland d. 21 Februar 1612. Efter dennes Død arvede hans Datter Helvig Gaarden, som hun ved sit Giftermaal 1616 bragte sin Mand Palle Rosenkrands til Krenkerup⁵). Hans Ravns Fader, Mikkel Hansen, boede, sandsynlig som Forvalter eller i en lignende Stilling, paa Gaarden. Han levede med sin Hustru endnu 1646. Foruden Sønnen Hans havde Mikkel Hansen endnu to andre Sønner,- hvoraf den ene, som hed Jens, døde 1662. 1 det nærliggende Feldballe levede hans Broder, Hr. Gregers Hansen, som Præst (-j- 1630), en from og gudfrygtig Mand, hvis Minde Brodersønnen Hans Ravn har søgt at bevare i en Sonet³).

---

1) Er. Lætus, Colloquia Moralia, Basil. 1573, p. 247: Nullus in orbe locus Kollngica littora gratis Vincit aquis: übi Castalides vel figerc cultas Posse domus scires, vel non sprevisse putares. Hic succincta latus placido Fævelia tractu Jnguorsdorppensis spectat nova culmina villæ (elc). N. M. Petersen tager fejl (Bidrag til den danske Lit. Hist. 111, 541) ved at antage, at Fævejle ligger ved Kolding Fjord.

2) Efter Meddelelse af afd. Prof. M. N. C. Kali-Rasmussen.

3) Indført i Ravns Rhythmologia Danica.

Om Hans Ravn selv er at berette, at han blev sat i Slagelse Skole. Vi vide ikke, af hvad Grund hans Forældre sendte ham til denne fjernere Skole istedenfor til en af de nærmere; men det blev i alle Tilfælde neppe uden Betydning for hans Udvikling. Slagelse Skole var nemlig berømt for den Iver, hvormed man der lagde Vind paa Musikken, og de Slagelse Sangere eller Degne vare vidt bekjendte, saa at der endog 1631 blev sendt Bud efter dem, at de skulde møde i Vordingborg for at synge over Enkedronning Sofies Lig, da det blev ført fra Nykjøbing Slot til Gravkapellet i Roskilde¹). Endnu højere steg deres Ry, da Hans Ravn senere selv blev Slagelse Skoles Rektor. Elan har givet os et venligt Billede af Byen og dens Borgeres Gavmildhed mod de fattige Skolepeblinge i følgende Sonet²):

Slagels' er en lystig By, oc en æld-gammel Stad, JNæresom med Auling, fructbar ofvermaade, Elafver Køør og Øxen, Faar oc Svjn til baade, Jorder vjd' oc Marcke, hvoraf mangen blifver glad.

Udaf samme Marcke samle de sig megen Mad, Lefve saa i glæde, holde smuct til raade. leke Patriarcker sligt Forraad forsmaade. Brød oc Suul med Dricke hafvis rundelig i Fad.

---

1) 1 et Udtog, som Wadskjær i sin Tid har gjort af »Vordingborg Skolebog« (Kallske Saml. 119 Fol.), lindes følgende Bemærkning under Aaret 1631 af Skolens daværende Rektor, M.Søren Povlsen Gotlænder: »Der Dronningens Lig blev ført her igjennem Byen, da maatte Slagelse Degne her hid at synge for hende, og da de ikke kunde faae Losement her i Byen uden nogle faa, for den store Forsamlings Skyld, lod jeg kjøbe Mad og 01 til dennem og lod det opføre i Skolen.«

2) Anført som Exempel i Ravns :Rh\thmologia Danica. Hermed kunde sammenlignes Erik Eriksen Pontoppidans Digt om Slagelse, som har endel Liglied med Ravns Vers (Afskrift med Provst Zwergius's Haand i Thottske Saml. 1390. 4).

Husenere bygte tarfvelig med Sømme,
Derfor monne mange hid til os indrømme,
Borgern' ere fjne; Folcket ofvermaade fromt,
Venligt, milt oc gafnligt, gierne giør til goode;
Gifve Gud at intet dennem gaar til moede,
Men Gud lade deris Madskab aldrig blifve tomt.

I det Aar, Hans Ravn var i Skolens Mesterlektie, var M. Jakob Pedersen Spjelderup Rektor; ved sit hele rosværdige Forhold vandt Ravn i høj Grad dennes Yndest, som han ogsaa i senere Aar kom til at nyde godt af. I Juni 1631 blev han Student; han indskreves i Universitetsmatriklen under det Navn, hvormed han senere gjerne nævnedes i den lærde Verden, Johannes Michaelius Corvinus. TilPrivatpræceptor fik han Professor JVJ. Hans Hansen Resen, og det kan vistnok anses som et godt Vidnesbyrd om hans Flid og Fremgang i de akademiske Aar, at Resen faa Aar efter nævnede ham som sin »Ven og kjære Discipel«¹). Efter et treaarigt Ophold ved Universitetet fik han u. 3 Maj 1634 sin theologiske Attestats, og og kort efter (d. 20 Maj s. A.) erhvervede han Baccalaurgrade n²).

---

2) Anført som Exempel i Ravns :Rh\thmologia Danica. Hermed kunde sammenlignes Erik Eriksen Pontoppidans Digt om Slagelse, som har endel Liglied med Ravns Vers (Afskrift med Provst Zwergius's Haand i Thottske Saml. 1390. 4).

1) Ravns Stambog, GI. kgl. Saml. 3G49. 4.

2) Universitetets Matrikel. Ved den theologiske Examen erholdt Ravn følgende Vidnesbyrd: Johannes Corvinus ita ad scientiam sacrarum literarum V. et N. Testamenti, pariter ae Articulorum Fidei profecit, ut iusto iure de eo æstimatum sit, haud ineptum eum esse, qui loeo e superiore concionetur. Qvod niunus, si instis precibus Deuin vo- caverit, accuratamqve diligentiam porro adhibuerit, rjvin bene exsecuturus sit, nulli dubitamus. Hauniæ 3 Maij 1634. Testamur Nicolaus Petræus m. m. J. Erasmi. Mppa. Thomas Bangius. mpp.

Imidlertid var Ravns tidligere Lærer, M. Jakob Spjelderup,bteven Rektor paa Herlufsholm , og da nu en Hørerpladsblev ledig ved Skolen her, var det udentvivl efterRektorens Ønske og ifølge hans Anbefaling, at Ravn, et Halvaarstid efterat han havde taget Attestats, blev kaldettil Hører ved »den fri adelige Skole« Herlufsholm. Han kom herved ind i en Virksomhed, som han snart omfattedemed en ualmindelig Kjærlighed, og hvori han har vundet sig et Navn som en af sin Tids fortrinligste Skolemænd.Herlufsholms Skole stod paa, denne Tid i sin skjønneste Blomstring. Begavede unge Mennesker ikke blot af Adelstanden men ogsaa af de burgerlige Stænder søgte herhen. Og netop i de Aar, Ravn var ansat her, sendte Skolen en Række Disciple til Universitetet, hvoraf mange siden vandt Berømmelse for Lærdom og Dygtighed¹). Opholdet og Virksomheden paa dette Sted maatle saaledes blive glædelig og opvækkende for Ravn. Dertil kom endnu andre Omstændigheder. Som sin nærmeste Foresatte havde han i Begyndelsen sin gamle Lærer og Velynder M. Jakob Spjelderup, og da denne 1635 blev Præst i Hyllested, blev M. Johan Didriksen Bartsker (død som Biskop i Viborg) Skolens Rektor, en Mand der ogsaa vidste at skjønne paa Hans Ravns ypperlige Egenskaber. Det samme var Tilfældetmed Stiftelsens Forstander, M<- Christen Clemendsen, og dens Præst, den bekjendte Skribent M. Povl Jensen Kolding, der faa Aar tidligere havde været Forstander og

---

2) Universitetets Matrikel. Ved den theologiske Examen erholdt Ravn følgende Vidnesbyrd: Johannes Corvinus ita ad scientiam sacrarum literarum V. et N. Testamenti, pariter ae Articulorum Fidei profecit, ut iusto iure de eo æstimatum sit, haud ineptum eum esse, qui loeo e superiore concionetur. Qvod niunus, si instis precibus Deuin vo- caverit, accuratamqve diligentiam porro adhibuerit, rjvin bene exsecuturus sit, nulli dubitamus. Hauniæ 3 Maij 1634. Testamur Nicolaus Petræus m. m. J. Erasmi. Mppa. Thomas Bangius. mpp.

1) Melchior, Hist. Efterretn. om Herlufsholm. S. 105—11. 154.

ved sin udmærkede Bestyrelse mere end nogen anden
havde bidraget lil at hæve Skolen. Det var altsaa ikke
uden Grund, at Havn senere sang:

Ah ædle Herlufsholm, du frydefulde Sted, Af mig oc med et Rhjm skalt du betenckis med, Saa mangen deylig stund i dig jeg glædis ved, Jeg lefvede med lyst, dig gifve Gud lang Fred.

Der Mester Jacob dig regerede med fljd,
Da vaarst du udi flor, oc leedst saa vel den tjd:
Der Mester Johan oc vaar Skolemester bljd,
Vaar alting udi fryd, da vaarst du svar vel ljd.

Thi under disse Mænd huert Aar til Kiøbenhafn Discipler drog i flock, grundlærde med got safn¹), Oc du for Skoler her da barst et prjsligt Nafn, Da tient' oc sammesteds for Hører dig Hans Rafn.

Blandt de Mænd, Ravn under sit Ophold paa Herlufsholmkom i Forbindelse med, maa ogsaa nævnes Digteren M. Anders Arrebo, der paa den Tid var Præst i Vordingborg.Denne havde indlagt sig et berømt Navn som religiøsDigter ved sin Bearbejdelse af Davids Psalter, og var nu beskjæftiget med en poetisk Skildring af Skabelsen og de skabte Ting. Hans Ravn opsøgte ham og stiftede snart Venskab med ham; den fælles Kjærlighed til den danske Digtekunst knyttede dem sammen, og det kan ikke betvivles, at Arrebo har haft en stor Indflydelse paa Retningenaf Ravns senere literære Virksomhed. Vel døde han allerede 1637, men Ravn bevarede Kjærligheden til

---

1) o: Rygte.

hans Minde med en rørende Troskab, og lod siden ikke nogen Lejlighed gaa forbi til at minde om, hvor store Arrebos Fortjenester af den danske Digtekunst vare¹). — Det var imidlertid ikke alene Arrebo, som kunde give Hans Ravn Kjærlighed til dansk Sprog og Literatur, ogsaa den ovenfor nævnte M. Povl Jensen Kolding var en fortjent dansk Skribent, og hørte afgjort til den danske Skole, hvis Spor vi møde paa saa mange Punkter i den Tids Literatur,og hvis ivrige, jeg kan næsten sige begeistrede, Tilhænger Hans Ravn blev²). Med en for den Tid usædvanligIver fordybede han sig i den ældre danske Literatur.Alle danske, især poetiske, Skrifter, han kunde overkomme,vare ham Kilder, hvoraf han efter bedste Evne søgte at øse Kundskab om Modersmaalet og dets Udvikling.Han vandt herved ikke alene en dengang ualmindeligIndsigt i Literaturens Historie, men tillige en Kjærlighedlil det danske Sprog og en Agtelse for det, der neppe er bleven uden Indflydelse paa de mange unge, som han i sin lange Skolevirksomhed kom til at staa i Forhold til.

2. Den første Frugt af Ravns Syslen med ModersmaaletsStudium var en Afhandling om det danske Sprog (Lingvæ Danicæ exercitalio Johannis Michaelii Corvini.Herloviæ), som rigtignok aldrig er bleven trykt og, saavidt jeg ved, heller aldrig er omtalt af vore Literærhistorikere,men som ikke desto mindre fortjener Opmærksomhedsom et efter Tidens Lejlighed og Indsigt i Sprogvidenskabenikke ganske forkasteligt Forsøg af en ung Forfatterpaa at eftervise de vigtigste Perioder i det .danske

---

1) Se forøvrigt mit Skrift, Arrebos Levnet S. 211. 219. 225—6.

2) Barfod antager, dog vistnok uden tilstrækkelig Grund, at Hans Ravn var en Slægtning af Povl Jensen Kolding (Fortæll. af Fædrel. Hist. 2den Udg. S. 484).

Sprogs Udviklingshistorie, og især paa Grund af den levende
Kjærlighed til Modersmaalet, som udtaler sig derigjennem.

Ravn begynder efter den Tids Skik fra Begyndelsen, eller med den babyloniske Sprogforvirring, og søger, idet han gaar ud fra denne som Kilden til Sprogenes Forskjellighed, at bestemme, hvilkel Sprog Menneskene tidligere havde talf, hvormange Hovedsprog der opstod ved Sprogforvirringen, og til hvilket af disse det danske Sprog maatte regnes. JNaar han da efter en udførlig, men ikke meget bevisende, Undersøgelse af disse Spørgsmaal endelig kommer til sit egentlige Emne, søger han først at vise, at det danske Sprog kun ved en Dialektforskjellighed er skilt fra det norske og svenske, men at de ingenlunde i strængere Forstand kunne kaldes særskilte Sprog, ligesom han ogsaa gjør opmærksom paa det nære Slægtskab, hvori Tydsk, Hollandsk og Engelsk staa til det nordiske Sprog. Hvad det danske Sprog angaar, deler han dets Historie i tre Afsnit: det gamle, Middelalderens og det nyere Sprog. Det gamle søger han især i Runeindskrifterne, og Worms da nylig (1636) udkomne Danica Literatura antiquissima samt Arngrim Jonsens Crymogæa vare Hovedkilderne til hans Kundskab dertil. Dette Sprog, siger han, er »Danis modernis obsoleta, Norvagis propemodum proscripta, in Islandia nostro ævo exulat«. — Overgangen til Middelalderens Sprog, antager han, betegnes i ydre Henseende ved Indførelsen af de latinske Skrifttegn, medens Runerne gik af Brug, hvilket han betragter som et sørgeligt Tegn paa, at man alt dengang begyndte at vrage det hjemlige for det fremmede; og denne de Danskes daarlige Forkjærlighed for det fremmede indskrænkede sig ikke alene til Skrifttegnene, men udstrakte sig snart ogsaa til Sproget selv, hvorfor han sukkende udbryder:

Gallica lingva, Gallica vestis
Erit Dania tua pestis.

Som Tegn paa Overgangen fra Oldtidens til Middelalderens Sprog, anfører han ogsaa den større Bredhed i Udtrykket, som lidt efter lidt blev almindelig, medens det gamle Sprog udmærkede sig ved en fyndig Korthed; endvidere Tillæget af Bogstavet h til visse Medlyd, f. Ex. och, Ihen, brydher, helligh o. s. v. Som egent for Middelalderens Sprog, sammenlignet med den nyere Tids, anføres Brugen af th, hvor Ravns Samtid brugte d\ han viser ved Exempler af Hans Mikkelsens Oversættelse af det Ny Test. 1524, at en saadan Brug af ih endnu dengang var almindelig. Som et andet Skjelnemærke mellem Middelalderens Sprog og det nyere anfører Forf., at hans Samtid skrev: hand, end, mand o. s. v., medens disse Ord i ældre Tid skreves: han, en, man. Endvidere omtaler han Brugen af flere Ord, som paa hans Tid vare aflagte, f. Ex. børje for begynde, Værild for Verden, gen for imod (deraf Genbo, bemærker han). Da han imidlertid manglede Skriftprøver fra den tidligere Middelalder (han havde kun et Haandskritt af Jydske Lov), og hans Bekjendtskab med Oldsproget kun var ringe, ere hans Undersøgelser langtfra udtømmende, og de Resultater, han komm er til, beller ikke altid rigtige han indrømmer selv, at meget endnu stod mindre klart for ham, og han beklager, at han ikke havde kunnet benytte Hovedstadens Bibliotheker og Arkiver, hvorfor han udbeder sig Oplysning af dem, der vare bedre inde i Sagen.

Sammenligningen meliem Middelalderens og det nyere Sprog fører Ravn til det Resultat, at Lovenes Fynd (verborumponderosadignitas) var bleven ombyttet med en kjedsommeligVidtløftighed.Exemplerne, han anfører for at støtte denne Mening, ere imidlertid ikke meget oplysende.

Som Bevis paa den ældre Tids indholdsrige og concise Sprog anfører han ogsaa Peder Laales Ordsprog, i Anledningafhvilke han tillige søger at oplyse Saxes BenyttelseogOmskrivning af de gamle danske Ordsprog. Han antager forresten, at en stor Del Ordsprog ere dannede i Middelalderen og ikke i Oldtiden (non sub Runis, sed sub literatura Romana). Som Bevis herpaa henviser han til saadanne Ordsprog, der kun lade sig forklare af Forholdene under Kristendommen, f. Ex. »Det er godt at være Præst om Paaskcn, Barn om Fasten, Bonde om Julen og Føl om Høsten.« Andre Ordsprog ere fra en endnu senere Tid, f. Ex. »han kom i Grevens Tid« (Grevefejden). »Han drikker med Holger«, skal være opstaaet for ikke ret mange Aar siden. Ja hver Dag dannes ny Ordsprog; oprindelig er det enkelte Personers Mundheld, siden gaa de over i Folkemunde. I den Omstændighed, at det danske Sprog har saa mange Ordsprog, ser Ravn et Bevis paa Sprogets Adel; det stilles derved lige med det hebraiske, ja med Frelserens egen Tale, hvori mange Ordsprog forekomme. Og at den hyppige Brug af Ordsprog ikke er noget nyt her i Norden, det ser man af Saxes Fortælling om Erik den vellalendes Besøg hos Frode Fredegod. Ja hele den danske Historie viser, at Folket stedse har sat høj Pris paa, at man kunde fatte sin Tale i fyndige Kjærnesprog. De Danske behøvede i Henseende til deres Sprogs Forraadpaakjærnefulde Udtryk end ikke at vige for Grækerne, — »sint illi (Græci) rotundi, sint facundi; habeant quojactentjucunde,at pares Dani, at rotundiorem vocum structuram,quamnobis Musa, vix illis elargita est« — hvilket Forf. oplyser ved Sammenligning mellem endel græske og endel danske Ordsprog. Det have i alle Tilfælde mange danske Ordsprog forud for de græske, at de forbinde RimetsVelklangmed

metsVelklangmedderes andre gode Egenskaber, som
f. Ex.:

Regnelø oc Fruerrnø
tør ingen lide paa.

At vore Ordsprog, om nogen vilde tage sig paa at samle dem, vilde blive ligesaa mange om ikke flere end Grækernes, anser Ravn for utvivlsomt. Thi ikke nok med, at der er en stor Mængde almindelig gjængse: hvert Landskab, hver Egn, hver By, ja hvert Hus har sine Ordsprog, saa at samle dem alle vilde være at skrive »Chiliada post Erasmum«.

Efter denne Excurs om Ordsprogene, ved Læsningen af hvilken man føler, at Ravn i Behandlingen af dette Emne befinder sig som Fisken i Vandet, vender han atter tilbage til Sammenligningen mellem det ældre og det nyere Sprog. Det er det ældre Sprogs Simpelhed, han søger at hævde, og det i Ord, der ofte hæve sig til Veltalenhed. »Simpelt«, siger han, »kalder jeg det, ikke med Hensyn til de sammensatte Ord (o: Sprogets Evne til ved Ords Sammenføjning at danne ny Begreber), thi i den Henseende er det ikke fattigere end det græske eller latinske; men simpelt kalder jeg det med dyb Ærefrygt, fordi det, sammenlignet med Nutidens Sprog, staar klædt i hellig Enfold (sancte simplex existit). Simpelt maa det kaldes, fordi det ikke er hyllet i nogen fremmed Dragt, fordi det ikke er forvansket ved fremmede Ord eller saa forandret, at det skulde behøve at istemme Klagen:

Barbarus hie ego sum, quia non intelligor ulli.«

»Denne Simpelhed kan med Rette tillægges dette Sprog, og ved den blev det, lysende i sin ædle Højhed, store Bedrifters Moder. Ja lykkelige, tifold lykkelige, de Danske, dengang enhver talte sit eget Sprog, dengang alle

talte det gamle danske, mandige Tungemaal. Lykkelig den Tid, da man skrev Fædrenesproget uden at vrage de gamle Skrifttegn. Da kunde vi stille os Side om Side med Hebræere, Grækere og Latinere, hvad Besiddelsen af egne Skrifttegn angik, og i Tapperhed og Mod stod vi ikke tilbage for dem. Det var dengang, da vort Sprog kunde agtes lige med hvad man kalder Hovedsprogene, dengang man talte, sang, bad, alt i sit eget Modersmaal, medens man smukt føjede sine egne Skrifttegn. Men fra den Tid Forandringen skete, da begyndte med Heltesprogetog Helteskriften Fædrenes Manddom, Ærlighed og Sædelighedat bortvige. Hvis man overvejede dette nøjere, da vilde man ikke handle saa letsindig og i afsindig Skjødesløshedi den Grad forsømme det hjemlige Sprog, som mange nyere gjøre. Jeg ved ikke, hvorledes det er gaaet til, men efterhaanden er det blevet en indgroet Skik hos os at foragte \ort eget og at ophøje det fremmede, som om vi vare mætte af Fædrelandets Sødme og imod vor Natur vilde paatvinge os selv det udenlandske. Vi have tydsket saa længe, at vi ere blevne halve Tydskere, og nu er man ej nøjet dermed, men vil endnu ovenikjøbet flikke dette Blandingssprog med franske Gloser. Forsent ville vi komme til at klage over, at med de fremmede Ord er fremmed Sæd og Tankegang trængt ind iblandt os, saa vi ikke engang kjendes ved vore ædle, simple Forfædre — men hvad hjælper det saa at kaste Brønden til, naar Barneter

I Følelsen af at have talt stærke og varme Ord, som maaske kunde misforstaas, føjer Ravn til: »Dog maa ingen lægge den Mening i mine Ord, at jeg skulde foragte alle andre Sprog, eller at det skulde være min Agt at kalde UngdommentilVaaben imod dem. Ingenlunde, sligt er ikke engang i

Drømme faldet mig ind, jeg som har anvendt en god Del af min Ungdomstid paa al tilegne mig andre Folkeslags Sprog. Jeg ved meget godt, at uden dem vilde vi være ligesaa nær, som en Ko, der skulde tælle Stjernerne. Men min Mening er, at hver skulde sætte Pris paa sit eget Sprog og finde Behag i det fremfor i noget andet, og gjøre sig Umage for at bevare det rent for al fremmed Indblanding, saa at hver dansk Mand fremfor alt arbejdede paa at uddanne det danske Sprog uforvansket af noget andet, at Tydskeren drog Omsorg for det tydske Sprog, og Franskmanden for det franske, og saaledes enhver for sit Sprog. Men nu kommer man nied den Indvending: ja saaledes burde det være, hvis et Sprog havde et saa stort Forraad af Ord, at man dermed kunde udtrykke alt, hvad man vilde nævne, saa vilde det være overflødigt at tage Ord af fremmede Sprog til Hjælp. Ja jeg indrømmer megetgjerne,at det gaar med Talen som med Klæderne. Thi ligesom ingen er saa tilfreds med sit eget Folks Klædedragt,athan skulde antage, at der var noget uskjønt i at iføre sig en fremmed Klædedragt, ja vel endog paa en unaturlig Maade at danne sig en Klædning efter forskjelligeFolkeslagsModer, saa man, naar man betragter ham lidt nøjere, maa udbryde: ja Ansigtet synes at tyde paa en Dansker, men den høje Hat forraader en Hollænder, det tilspidsede Skjæg en Franskmand, den bugede Vest en Spanier, de sludrende og vide Buxer atter en Franskmand, og de spidse Sko en Russer: saaledes gaar det efter min Mening ogsaa med Sproget. Hvormange er der, som have nok i deres Modermaal! Hvis Ønsker havde nogen Magt, da vilde jeg ønske, at alle vilde sammensværge sig med mig i al Venskabelighed om igjen at jage hine slet sammenhængendeOrd,som ere slupne ind med vore Handelsmænd,udaf

mænd,udafSproget. Jeg sigter her kun til de overflødigeogunyttige Ord, thi saadanne, der kun ere Benævnelserpaafremmede og indførte Gjenstande, dem ser jeg ingen Fare ved, og dem udtaler jeg selv, da jeg vel ved, at man ikke kan omgaas med Tingene uden at have et Navn paa dem. Men alle de andre, der ikke for saa farliglangTid siden have faaet Borgerret i Sproget, og frem for alt saadanne splinterny som »Monsor, recommender, avu, habeligras, grammersys«, driv dem ud, spark dem ud, jag dem ud værre end en Hund eller en Snog, haan dem, spot dem, raab dem ud og sky dem mere end den onde Syge«. — Af de Exempler, Ravn her anfører, ligesom af Ytringerihans andre Skrifter, ser man, at det især var de franske Ord, han frygtede for, medens de tydske ikke forekom ham at være slet saa farlige.

I Slutningen af Afhandlingen giver Ravn en Udsigt over de Kilder, man havde, naar man vilde gjøre sig bekjendtmeddetældre danske Sprog, idet han dog beklager, at han for Øjeblikket kun havde Adgang til de færreste af dem. Først nævner han kortelig de prosaiske Skrifter, som i Jydske, Sjælandske og Skaanske Lov, Byretterne, Rigens Ret, Søretten, Kirkelovene, Vederlagsretten og MiddelalderensdanskeBrevskaberaf forskjellig Art. I Omtalenafdepoetiske Kilder til Sprogets Historie er han vidtløftigere. Han gaar, som man dengang gjerne gjorde, ud fra Hjarne Skjalds Mindekvad over Kong Frode, der, om det end ikke umiddelbart gav Bidrag til Sagens Oplysning,damankun havde det i Saxes latinske Omskrivning, dog var af Vigtighed, da det gav en Forestilling om SkjaldenesSangiOldtiden. For ogsaa at give sine Læsere en Anskuelse af denne, meddelte Ravn M. Klavs Lyschanders heldige Oversættelse af Verset over Kong Frode, og tog

deraf videre Anledning til at udvikle, hvilken Betydning Skjaldene havde i Oldtiden, og hvorledes Skjaldekvadene afgave et godt Vidnesbyrd om det aandelige Stade, Folket indtog paa en Tid, da man almindelig ansaa det for nedsunketimørkUvidenhed og Raahed. Han viser, at Nordenharhaftsaa mange Skjalde i Oldtiden, at Grækerne og Latinerne vanskelig skulle kunne opvise et lignende Antal Digtere. Med Hensyn lil de Talangivelser, han her meddeler, støtter han sig forøvrigt, ligesom i sine fleste andre Bemærkninger om de gamle Skjalde, til Worms Undersøgelser.Endeligbesvarerhan den Indvending, der almindelig hørtes mod Digtekunstens Betydning, at den ikke var Staten til nogen Nytte. Han paaviser først, at da ingen blev Digter for Nyttens Skyld, men fordi en indre uimodstaaelig Drift førte ham ind paa Digterbanen og gav ham Kraft til at overvinde alle de Vanskeligheder, som Tilvejebringelsen af den rette Form altid maatte lægge i Vejen for ham, var det ogsaa urigtigt at veje Digterens Betydning paa den umiddelbare Nyttes Vægtskaal. Men forøvrigt anser han det for utvivlsomt, at Skjaldesangens Nytte ogsaa lader sig paavise, om det derpaa kommer an. »Thi for det første hæver og opflammer den Sjælen hos Tilhøreren; den kan hærde den blødagtige (Ingels OpvækkelsevedStærkoddersKvad), den glæder Sindet, den støtterErindringen,dentugter de slette, den forherliger de mandige, den løfter Sjælen op fra det jordiske og forener den med Guddommen, og endelig skaffer den sine Udøvere et udødeligt Navn. Aldrig vilde Bjarne have opnaaet en saa uforgjængelig Hæde", hvis han ikke havde haft Digtergaven.Stærkoddervildeikke have opnaaet den Berømmelse,hanharhos Efterverdenen, hvis han alene havde omgaaedes med Vaaben, men været ukyndig i Skjaldekunsten.Hvemvildenu

sten.Hvemvildenuhave mindedes Regner Lodbrog, hvis han ikke i Ormegraven med mandig Røst havde istemmet det Kvad om sine Bedrifter, der endnu lyder som en Mindesang til os om hans daadfulde Liv. Hvem kan tavs forbigaa dig Brage, dig Ulf, dig Sprageleg, dig Thoraren Loftunga, dig Thordur Kolbeinssøn! I alle og mange flere, prydede med kongelige Æresgaver, I skulle være viede til Efterslægtens Ihukommelse!« »For dog at komme til Ende med denne Lovtale over Skjaldekvadene, saa vil jeg minde om, hvad Tacitus fortæller om de gamle Germaner, at deres Sange tjente dem baade til at styrke Hukommelsen og som en Slags Aarbøger; det samme gjælder ogsaa vore Forfædre.Førsthvaddet angaar, at Sangene styrke Hukommelsen,daerdet jo en bekjendt Sag, at vi langt lettere beholde det, som vi have tilegnet os i den bundne Stil end i den übundne, det ene Vers hjælper ligesom det andet paa Glid. Herved blev vore Forfædre istand til at kunne opregne mangfoldige hedengangne Kongers og Kjæmpers Bedrifter. Jeg kan ikke tro, at det er gaaet anderledes til, at Svend Estridsen har kunnet bevare saa mange KongersNavneogærefulde Bedrifter i sin Hukommelse, uden ved Hjælp af disse Vers, og herved blev han jo istand til at meddele Adam af Bremen saadanne Oplysninger, at meget, Saxe ikke har kjendt eller har forbigaaet, og som ellers vilde have været overgivet til evig Glemsel, derved er bevaret indtil vore Dage. Saxe tilstaar jo ogsaa, at han ved Affattelsen af sin Historie har haft udmærket Hjælp af de gamle Sange. Selv de Sange, som vi pleje at kalde Kjæmpeviser, mener jeg, vi maa betragte som et Historiens Skatkammer. Thi hvorvel de indeholde meget, som blot er Forfatterens Hjernespind, følger der dog ikke sjeldent noget med, der ikke ganske savner Historiens Lys.

Fremfor alt vil jeg nævne den Vise: Hertugen red fra
Kolding By1)«.

Kaste vi et Blik tilbage paa det Skrift, hvoraf her er meddelt et Uddrag-), da kan det ikke nægtes, at det røber en Forfatter baade med Aand og Liv. Hvad de sproglige Bemærkninger angaar, kan vor Tid jo i de fleste Tilfælde give meget fuldstændigere og nøjagtigere Oplysninger; men hvor Forfatteren taler om Ringeagten for Modersmaalet og Forsømmelsen deraf, der lyde hans Ord, som om de vare talte igaar og ikke for over 200 Aar siden. Afhandlingen er, underligt nok, skreven paa Latin, men saaledes gik det jo med saa mange af de Skrifter, vi have fra denne Tid handlende om den nordiske Oldtid, det danske Sprog o. desl., og som virkelig aande en varm Kjærlighed til det Danske: de ere skrevne i et Sprog, Folket ikke forstod. Man var saa fastbunden i det tilvante, at det vanskelig faldt nogen ind, at et Skrift, der i nogen Maade havde et videnskabeligtPræg, kunde forfattes i andet Sprog end i VidenskabensUniversalsprog. Det latinske Sprog skrev man med Lethed og Frihed, Tankernes Udtryk havde, om jeg saa maa sige, et civiliseret Præg i dette Sprog, medens det Danske var knudret og haardt, ja tit latterlig barnagtigt. Det var lige langt fra Sagastilens ædle Simpelhed og vor Tids uddannedeog bøjelige Sprog. Men hvorledes skulde det kunne være anderledes? Latin lærte man at skrive fra den Tid, man kunde sætte Pen til Papir; om at skrive Modersmaaleter der bogstavelig aldrig Tale i noget af den Tids Skoleregulativer. Derfor kan der mødes saadanne

---

1) Det bekjendte »Danske Kongetal« (se Sv. Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser. 111, 1—5;.1^—5;.

2) Haandskriftet i GI. kgl. Saml. Nr. 764. Fol. er benyttet.

Særsyn, som at to saa grunddanske Mænd som Hans MikkelsenRavn og Peder Syv vexlede Breve paa Latin. Man havde endnu ikke noget ret Begreb om, hvorledes man skulde gribe Sagen an med at beskytte og hædre det Modersmaal,som man dog kunde sige saa smukke Ting om. Man betragtede det paa en Maade som en lærd Kuriositet, som man stillede frem for nysgjerrige Beskueres — sønderligUdlændinges — Blikke, men ikke som den første Betingelse for Folkets aandelige Tilværelse, ikke som det rette Organ for Meddelelse om alle aandelige Ting. Det var først Holberg, som lærte os dette. Men Ravns Skrift viser dog, at den bevidste Kjærlighed til Modersmaalet var ifærd med at vaagne, og det var allerede et betydeligt Fremskridt.

3. Vi vende atter tilbage til Hans Ravns personligeForhold. Efterat han i 5—65^—6 Aar havde været Hørerpaa Herlufsholm, hvor han havde vundet baade sine foresattes og sine Lærlinges Yndest¹), tænkte han paa at gjøre en Udenlandsrejse. Paa den Tid drog de danske Studenter, der til videre Uddannelse vilde besøge fremmede Højskoler, gjerne til Tydskland, hvorfra Rejserne ofte udstraktestil Frankrig, Svejts og Italien. Under Trediveaarskrigensøgte mange til Holland, navnlig til Universitetet i Franeker, da Forholdene i Tydskland paa den Tid kun vare lidet indbydende, og mange Universiteter næsten laa øde paa Grund af Krigsurolighederne. Ravn tænkte imidlertid paa at drage til England, der sjeldnere besøgtes af Danske.

---

1) Blandt Ravns Disciple var maaske ogsaa Jørgen Ejlersen, der senere ble* Rektor ved Kjøbenhavns Skole og Professor ved Universitetet; i alle Tilfælde gik han i Herlufsholm Skole, medens Ravn var Hører sammesteds. De sluttede et broderligt Venskab, som fovtsattes lise til Ravns Død.

I Foraaret 1640 tog han Afsked fra Herlufsholm. Inden han drog bort, indrettede han sig efter den Tids Skik en Rejsebog (Stambog), hvori hans Venner og foresatte indskrevderes Anbefalinger og gode Ønsker for ham. I Midtenaf April rejste han til Kjøbenhavn, hvor endel af UniversitetetsProfessorer ligeledes forsynede hans Rejsebog med Anbefalinger¹). Ogsaa enkelte af Ravns tidligere Disciple,som den siden berømte Oluf Rosenkrands, og andreVelyndere gav ham et Mindeord med paa Vejen. Saaledesskrev Herlovianeren ISiels Trolle til Trolholm (død 1669 som Statholder i Norge), hvis Venskab Ravn ogsaa senere kom tii al nyde godt af:

Aut illam, aut super illam.
Helder will Jeg mitt liff ombere,
tlelder will Jeg all werden vndvere,
End lide skade paa heder og æhre.

Jeg har anført dette Vers her, tildels fordi det er det eneste af Stambogsbladene, der er paa Dansk, og det var mig paafaldende, at Niels Trolle i den Henseende dannede en Undtagelse, da der fortælles om ham, at han under et femaarigt Ophold i Udlandet i sin Ungdom næsten fuldstændig havde glemt sit Modersmaal. Men rigtignok havde han senere været i Huset hos Biskop Jesper Brochmand²).

---

1) I Stambogen findes saaledes Blade fra M. Povl Jensen Kolding (Præst paa Herlufsholm) og dennes Søn Peder Povlsen Vinding, fra Haqvinus Erasmius Ystadiensis (tidligere Ravns Medlærer paa Herlufsholm, nu Præst i Lille Nestved), M. Jakoh Pedersen Spjelderup, M. Christen Clemendsen (Forstander for Herlufsholm), M. Joh. Didrichscn Bardscher (Rektor smst.), Hr. Niels Andersen (Præst ved S. Peders Kirke i Nestved), Biskop Di: Jesper Brochmand, Professor Thom. Bang, Prof. Hans Hansen Resen, Niels Jørgensen (Regius Cerevisiæ Scriba) o. a.

2) 01. Rosenkrantz, Statua triumphalis Dn. Nicolai Trolle. 1669, Fol. D.

Bag i den omtalte Rejsebog finde vi med Ravns egen Haand indskrevet adskillige Sentenser, hvis Sum i Grunden er: naar alt er frist', er Hjemmet bedst. De kunne enten betragtes som alvorlige Betragtninger, Ravn anstillede, da han stod paa Springet til at forlade Fædrelandet, eller ogsaa som Trøstegrunde, han foreholdt sig selv, da der, som vi strax skulle se, ikke blev noget af Rejsen. De give i alle Tilfælde et ganske godt Indblik i Mandens Karakter¹).

Skjønt alt saaledes var forberedt til Rejsen, blev Planendogi det sidste Øjeblik opgiven. Aarsagen var denne: Sjælands Biskop, Dr. Jesper Brochmand, som var en saare nidkjær og dygtig Tilsynsmand ved Skolerne, havde under Visitatser paa Herlufsholm, hvor han selv omhyggelig undersøgteDisciplenesFlid og Fremgang, lagt Mærke til Hans Ravn og fattet stor Interesse for ham. Da nu RektoratetiSlagelse blev ledigt, just som Ravn stod færdig til Rejsen, tilbød han ham dette Embede²). Tilbudet var

---

1) Fuigende Sentenser i Rejsebogen synes at have Hensyn til den paatænkte Rejse: Nusquam est, qui übique est. In peregrinatione vitam agentibus hoc evenit, ut muita hospitia habeant, nullas amicitias. Non convalescit plauta, quæ sæpe transfertur. Cælum non animum mutant, qui trans mare currunt. Distrahit animum librorum multitudo, itaque enim legere non possis, quantum habueris, sat est habere, quantum legas. Non venit vulnus ad cicatricem, in quo crebra medicamenta tentantur. Endnu et Par andre Sentenser har Ravn optegnet sammesteds, men de synes at skrive sig fra et senere Afsnit af hans Liv, da større Sorger trykkede, uden dog at kunne berøve ham hans Sindsrolighed og Tilfredshed med de smaa Kaar, hvorunder det blev hans Lod at virke de fleste Aar af hans Liv; jeg vil med det samme anføre dem her, de indeholde Summen af denne hæderlige Mands Livsfilosofi: Honesta res est læta paupertas. Aon qui parum håbet, sed qui plus cupit, pauper est. Curæ leves loquuntur, ingentes stupent. (Rejsebogen findes i det kgl. Bibliothek, GI. Kgl. Saml. Nr. 3649. B*°).

2) Dedikationen til Brochmand foran i Ravns Logistica Harmonica.

hædrende; det var kun ni Aar, siden Ravn havde været Discipel i den samme Skole, og den hørte til de større og anseeligere Skoler, hvor der foruden Rektoren var tre Hørere, — og Enden paa Sagen blev, at han opgav Rejsenogblev Rektor i Slagelse. Forinden maatte han dog erhverve sig et nyt Vidnedsbyrd fra Universitetet, idet han underkastede sig en Prøve i de Fag, der nærmest laa indenforSkolensOmraade, saasom Latin, Græsk, Hebraisk, Arithmetik, Astronomi og Geografi, altsaa en Art Skoleembedsexamen.Prøvenfaldt heldigt ud, og det Vidnedsbyrd, han erholdt d. 21 Maj 1640, var i høj Grad ærefuldt for ham¹). Et Aarstid efter (i Juui i_{G4 1)} tog han Magistergrade

---

1) Da dette Vidnesbyrd er af Vigtighed til Oplysning om de Fordringer, som paa den Tid stilledes til Rektorerne ved de større Skoler, saa hidsættes det efter Originalen i Gehejmearkivet: Quamquam Johannes Corvinus jam pridem Gollegio nostro tales in Artibus et lingvis progressus probårit, qui rariorum i'ngeniorum censoribus de optima nota commendari debeant; cum tamen, Deo vocante, Magistratu jubente, denuo nobis eum in finem sese stiterit, ut etiamnum in eosdem iuquireremus; non potuimus non insignia eorundem incrementa agnoscere, summoque applausu excipere. Præterquam enim quod exactam admodum lingvarum Latinæ , Græcæ, Hebrææ peritiam sit adsecutus, feliciter quoque et Arithmetices, Astronomiæ, Geographiæ etc, et aliarum Artium, disciplinarum studia coluit, quin et pleraque insigniter excoluit, in singulis versatissimus. Proinde quo pluribus nominibus nobis fuit probatissimus, eo majore vicissim ardore et contentione Virum hunc clarissimum et eruditissimum, cum alijs Bonarum Mentium et cultiorum Fautoribus, tum veio inprimis Rev. et Ampl. Viro Dn. Casparo Brochmanno S. S. Theol. D. celebratissimo, Professori ejusdem Regio, et Episcopo Selandiæ et adjacentium insularum spectatissimo, Collegæ et Fautori nostro honoratissimo, de nota interiore commendatum venimus: quippe qui certi simus,, omnes bonos xai åna&ils Æstimatores lileratissimum hunc summæ Laureæ Philosophicæ Candidatum uno hoc eodemque elogio nobiscum honestaturos: Dignissimum esse Dn. Corvinum, cujus, præ alijs plusculis, sit habenda ratio. Hane autem nobis sententium extorsére ipsa Fides et Vcritas. Ex Consistorio XXI Maij Anni J. Chr. CIO 13 CXL. Testamur Johannes Christophorus Christianus Thomas Bang Græcarum Literarum P. P. et Fac. Longomontanus M. m. Phil. p. t. Decanus, manu teste. m. pjia.

graden1), der gjerne forlangtes af dem, hvem Bestyrelsen
af en saadan større Skole betroedes.

I de tolv Aar, Hans Ravn var -Skolemester« i Slagelse,erhvervede han sig en almindelig Anerkjendelse som en Mand, der med udmærket Dygtighed og Flid forestod sit Embede; de Forslag, han fremkom med til SkolevæsenetsForbedring, og som i det følgende nærmere skulle omtales, vise, at han stod langt over sin Samtid i naturligog sund Betragtning af, hvad der var Hovedsagen i en god Skoleundervisning. 1 Januar 1641 skrev hans nærmesteforesatte, Provst Anders Jensen Aalborg, der var Præst ved St. Peders Kirke i Slagelse, til Biskop Brochmand:»Vor Skolemester, Hr. Hans Ravn, gjør sig elsket og afholdt af alle velsindede saavel ved sin alvorlige Gudsfrygtsom ved sin Udholdenhed, Nidkjærhed og Flid i sit Embede²)«. Mange Aar efter Ravns Død og endnu flere efterat han var ophørt at være Skolemand, omtaler Dr. Jens Bircherod ham som »en af sin ugemene Strænghed sær navnkundig Skolekarl« 3). Og der er ogsaa andre Omstændigheder,der vidne om, at Ravn har været en Mand, der med Strænghed har avet slette Subjekter, som enhver Skole i de Tider gjerne plejede at have rigeligt Forraad paa⁴), ligesom det heller ikke kan betvivles, at han med Bestemthedhar

---

1) Da dette Vidnesbyrd er af Vigtighed til Oplysning om de Fordringer, som paa den Tid stilledes til Rektorerne ved de større Skoler, saa hidsættes det efter Originalen i Gehejmearkivet: Quamquam Johannes Corvinus jam pridem Gollegio nostro tales in Artibus et lingvis progressus probårit, qui rariorum i'ngeniorum censoribus de optima nota commendari debeant; cum tamen, Deo vocante, Magistratu jubente, denuo nobis eum in finem sese stiterit, ut etiamnum in eosdem iuquireremus; non potuimus non insignia eorundem incrementa agnoscere, summoque applausu excipere. Præterquam enim quod exactam admodum lingvarum Latinæ , Græcæ, Hebrææ peritiam sit adsecutus, feliciter quoque et Arithmetices, Astronomiæ, Geographiæ etc, et aliarum Artium, disciplinarum studia coluit, quin et pleraque insigniter excoluit, in singulis versatissimus. Proinde quo pluribus nominibus nobis fuit probatissimus, eo majore vicissim ardore et contentione Virum hunc clarissimum et eruditissimum, cum alijs Bonarum Mentium et cultiorum Fautoribus, tum veio inprimis Rev. et Ampl. Viro Dn. Casparo Brochmanno S. S. Theol. D. celebratissimo, Professori ejusdem Regio, et Episcopo Selandiæ et adjacentium insularum spectatissimo, Collegæ et Fautori nostro honoratissimo, de nota interiore commendatum venimus: quippe qui certi simus,, omnes bonos xai åna&ils Æstimatores lileratissimum hunc summæ Laureæ Philosophicæ Candidatum uno hoc eodemque elogio nobiscum honestaturos: Dignissimum esse Dn. Corvinum, cujus, præ alijs plusculis, sit habenda ratio. Hane autem nobis sententium extorsére ipsa Fides et Vcritas. Ex Consistorio XXI Maij Anni J. Chr. CIO 13 CXL. Testamur Johannes Christophorus Christianus Thomas Bang Græcarum Literarum P. P. et Fac. Longomontanus M. m. Phil. p. t. Decanus, manu teste. m. pjia.

1) Universitetets Matrikel.

2) Utrykt Drev i GI. kgl. Saml. Nr. 3038. 4.

3) J. Bircherods Dagboger ved Molbech. S. 89. Bircherod havde selv i sin Ungdom nydt Ravns Undervisning i Herlufsholm 1635 og flg. Aar.

4) Se det karakteristiske Testimonium af Ravn, Tillæg, Nr. 1.

stemthedharholdt enhver Discipel til med Flid at benytte den kostbare Skolegangstid; men alligevel vilde man vist tage meget fejl, om man antog ham for at have været en pryglelysten Orbilius. Dertil havde han Ungdommen for kjær. De fleste af de Vers, der ere indstrøede i hans Skrifter, navnlig i hans Rhythmologi, have paa en eller andenMaade de unge for Øje; mange af Versene have ligefremtil Hensigt at more, andre at opmuntre til Flid og Udholdenhed; idethele indgyde de en Følelse af, at Ravn i sin Skolevirksomhed søgte at gjøre Studeringernes trange Vej saa let og saa glædelig for sine Disciple som muligt, uden at siaa af i det, hun ausaa for at henhøre til en grundig Skoledannelse. — Som Vidnedsbyrd om den Agtelse,Ravn nød som Skolemand, kan anføres et Rrev til ham (dat. 19 Marts 1647) fra den bekjendte Gunde Rosenkrands, hvori denne lærde og hæderlige Adelsmand anmoder ham om at optage et ungt Menneske, han ønskede at tage sig af, i Skolen. Alvor, Sædelighed og Gudsfrygt var det, Rosenkrands ventede at finde i Ravns Skole, thi fra mange Sider havde han hørt den Flid og Omhu rose, hvormed han tog sig af sine Disciple. Brevet er hædrende baade for den Mand, der har skrevet det, og for den, det er skrevet til¹).

Det maatte være en god Støtte for Ravn, naar han havde Hørere, der kunde gaa ind paa hans Betragtningsmaadeogarbejde i samme Aand som han. Vi se derfor, at han, naar en Hørerplads blev ledig (hvilket meget hyppigskete,da disse Bestillinger vare yderst slet aflagte), anvendte al mulig Flid for at faa de dygtigste Folk, der lod sig opdrive, til at udfylde de ledige Pladser. I denne

---

1) Se Tillæg, Nr. 11.

Bestræbelse understøttedes han trolig af Biskop Brochmand, og vi have flere Breve vexlede mellem dem i denne Anlednin g¹). Det var vel ikke altid, deres Bestræbelser lykkedes,menaf og til havde Ravn dog Mænd om sig, der delte hans Kjærlighed til det danske Sprog, til iMusikken og Versekunsten, og som tillige vare dygtige Lærere. Som saadanne kan nævnes Jens Terkelsen (164G), der skrev et begejstret Digt til Ravn i Anledning af hans »danske Tonekunst«,ogisær Jakob Clausen, der var Hører fra 1640 til 1642. Denne havde været Ravns Discipel paa Herlufsholm,og delte ganske sin Lærers Tankegang; derfor fik denne ham ansat som Hører i Slagelse, kort efter at han selv havde faaet Bestyrelsen af Skolen, og han havde ikke Skam af sit Valg; thi da Biskop Brochmand i Sept. 1641 besøgte Skolen, fandt han særdeles Behag i Jakob Clausens Undervisning, saa han sagde til Ravn, der stod hos: »Hic potest habere idoneos discipulos», og idet han vendte sig om til Jakob Clausen, tog han Afsked fra ham med de Ord: »Vale Dn. Jacobe, et noli cimis cito deserere hane tuam stationem; ego enim faciam, ut non poeniteat te diuturnae mansionis« (»Farvel Hr. Jakob, og forlad ikke for snart denne Plads; jeg skal sørge for, at I ikke skal fortryde, om I bliver her i længere Tid« — paa denne Tid taltes der indenfor Skolens Vægge kun Latin). Senere blev denne Mand Præst paa Laaland; hans forøvrigt ikke betydelige

---

1) Se Tillæg, Nr. 3. 7. 8. 16. 17. I Danske Selsk. Saml. i Geh.-Ark. findes et Brev (dat. 16 Novb. 1643) fra Johannes Jacobæus. der hidtil havde været Hører ved Slagelse Skole, til Ravn. Han havde opgivet sin Plads ved Skolen og var rejst ind til Khhvn for at prædike til Dimis; men han kunde ikke blive stedet dertil, inden han fremlagde Vidnedsbyrd fra Skolens Rektor, hvorfor han udbeder sic et saadant.

Forfattervirksomhed viste endnu længe efter, hvor stor
Indflydelse Ravn havde haft paa ham1).

4. Skjønt Arbejdet i Skolen maatte optage Ravns meste Tid, vedblev han dog flittig at beskjæftige sig med sine egne Studier. Efterhaanden samlede han sig en god Bogsamling, og hvad han ikke selv kunde overkomme at kjøbe, fik han tillaans hos sin Ven, den lærde Professor Stephan Hansen Stephanius i Sorø — saaledes havde han 1645 et Haandskrift af Snorres Edda tillaans fra denne, hvoraf vi kunne skjønne, at han har fortsat sit Studium af det nordiske Sprog²). Han vexlede Breve med forskjellige lærde Mænd om literære Sager; navnlig stod han i stadig Brevvexling med Stephanius i Sorø og især med Professor Thomas Bang i Kjøbenhavn, denned en levende Deltagelsefulgte hans fremskridende Studier og nærede stor Agtelse for hans videnskabelige Indsigt og Dygtighed³). Undertiden forhandlede Ravn ogsaa historiske Emner i sine Breve. Saaledes diskutterede han 1643 med M. JakobBing (siden Rektor i Landskronc) det vanskelige Spørgsmaal om Udvandringerne fra Norden i Oldtiden, idet han søgte at hævde fire Udvandringer: 1. Cimbrernes, 2. Gothernes, 3. Longobardernes og 4. Normannernes. Tilligesøgte han at bestemme, hvad Grundene til disse Udvandringerhavde

---

1) Af Jak. Clausen har man bl. a. en Præstekrønike for Ærindlev og Olstrup Sogne (trykt i Kirkehist. Saml. 11, 156—204), hvoraf det ovenstaaende er taget, den udmærker sig ved et efter den Tids Lejlighed fortrinligt Sprog og en ypperlig Retskrivning. En Del indstrøede Vers ere dannede efter de Regler, Ravn har meddelt i sin Rhythmologia Danica.

2) O. Wormii Epistol. I, 269.

3) En lille Epistel fra Bang til Ravn angaaende den danske Komedie »Kortvending« er trykt i Nyerups og Rahbeks Bidrag til den danske Digtekunsts Hist. 11, 109. Flere findes meddelte som Tillæg til denne Afhandling.

vandringerhavdeværet, samt ad hvilke Veje de forskjelligeFolk havde forladt Danmark. Kunne hans Undersøgelserpaa dette Gebet end ikke have videre Betydning for vor Tid , saa have de dog Interesse som Vidnedsbyrd om den Kjærlighed, hvormed han syslede med' Nordens Minder af enhver Art¹).

Det første trykte Skrift, vi have fra Ravns Haand, er en lille Skolebog, kaldet »Brevia et facilia præcepta componendipro incipientibus SI ag lo si an is«, trykt i Sorø 1644⁹). Hele Skriftet er kun paa 26 Sider. Bogens første Afsnit, der har samme Overskrift som Hovedtitelen, udgjør en kortfattet danskGrammatik paa Dansk, oplyst ved sammenlignende Exempler af den latinske Grammatik eller med latinsk Oversættelse af de danske Exempler. Men Forfatteren giver ved Siden af ogsaa Regler for Latinen, saa Skriftet paa en Maade kan siges at være en dansk og latinsk Grammatik paa en Gang. I den sidste Del ere Reglerne paa Latin, Øvelsesexemplerne paa Dansk. Da det hele imidlertid er saa kortfattet og baade omfatter Form- og Ordføjningslære, er det ufuldstændigt, hvad entendet skal gjælde som dansk eller latinsk Grammatik. Til Øvelsesexempler er gjerne valgt saadanne, som kunde more Disciplene og derved være lettere for dem at huske. Jeg nævner dette som et Vidnedsbyrd om Ravns rigtige pædagogiske Takt. Det sidste Afsnit af Skriftet indeholder

---

1) Brevene, hvoraf Ravns udgjør et helt Skrift fuldt af historisk Lærdom, ere trykte i Westphalens Monum. inedita I, 1483_—1516. En Afskrift, der findes i GI. kgl. Saml. Is'r. 2418. 4, er imidlertid at foretrække for Aftrykket.

2) Ravns Navn findes ikke trykt paa Titelbladet, men i det eneste Exemplar, der nu kjendes af Bogen (paa Univ. Bibi.), er der skrevet: »Autor Mag. Johannes Corvinus, Rector Scholæ Slaglosianæ«. Indholdet efterlader desuden ingen Tvivl i denne Henseende.

dels Regler for den latinske Prosodi, dels Bemærkninger om Versearterne og Anvisning til, hvorledes man skulde lære Børn at gjøre Vers. Man skulde først begynde med adoniske Vers, saasom:

Vilt du Barn lille
Gaa vel i Skole,
Oc dig den mille
JEsu befale:
Da skall din Fader
Elske dig saare:
Skall oc din Moder
Bære dig faare
Mad oc god Dricke:
Giffue dig Penge,
Saa du skall icke
For noget trenge.

Si tibi cura
Docta Scholarum
Limina obire,
Numen amare:
Diliget almus
Te pater ipse.
Et tua mater
Suppeditabit
Fercula, plenos
Et dabit haustus,
Atque crumenam
Ære gravabit.

Naar Børnene en Tid flittig havde øvet sig i at gjøre saadanne Vers, skulde Læreren vise dem, at sammenføjede adoniske Vers danne et Hexameter, og paa denne Maade gradevis lede dem fremad.

Skjønt der i og for sig ikke kan tillægges dette lille Skrift stor Betydning, fortjener det dog nogen Opmærksomhed,fordi det er det første Forsøg paa en dansk Grammatik, vi kjende, og fordi det viser, at idetmindste i Ravns Skole glemte man dog ikke ganske Hensynet til Modersmaalet paa en Tid, da ellers alt gik op i Latinen. Forøvrigt kunde muligvis dette lille Skrift være Grundlaget til den danske »Grammatica, begyndt af M. Hans Rafn, fuldkommeliger skreven paa Latin af Stephan Sprodsbierg«,

som Peder Syv siger, at han har set, og som var omtalt
for ham af M. Erik Pontoppidan1).

Det var ikke alene Sprogvidenskaben, men de fri Videnskaberoverhovedet i hele deres Omfang, M. Hans Ravn yndede og dyrkede, og hvori han søgte at indføre sine Disciple, saavidt det kunde ske inden Skolens snævrere Begrændsning. Af Dr. Johan Laurenberg i Sorø laante han mathematiske Instrumenter og af M. Stephan - Stephanius Skrifter over Musikkens Theori-). Thi af alle de fri Kunster var der dog ingen, som laa Ravn nærmere paa Sinde end Tonekunsten. Den første Anledning til at beskjæftige sig med denne havde han faaet, daM. Jakob Spjelderup paa Herlufsholm havde overdraget ham at undervise Disciplene i Sang. Utilfredsmed den døde Mekanisme, hvormed Kantorerne ved Skolerne almindelig drev dette Fag, hvis Betydning for Ungdommens Uddannelse han erkjendte, og i Bevidsthed om, at hans egne Kundskaber ikke strakte sig vidt, begyndtehan med Flid at studere alle de musikalske Skrifter, han kunde overkomme, paa samme Tid som han ogsaa praktisk øvede sig i at sætte Theorierne i Værk. Sagen blev endnu lagt ham nærmere, da han selv blev Skolemester i Slagelse; det var ham en Æressag, at det hæderlige Tilnavnfor Skolens Disciple, »Slagelse Sangere«, ikke skulde tabe sig, og jo mere han beskjæftigede sig med Tonekunsten,desto uundværligere forekom den ham at være som Led i Ungdommens Dannelse. Til Vejledning for andre og som Opmuntring til at drive denne- vigtige Sag udarbeidedehan (paa Latin) sin Danske Tonekunst (HeptachordumDanicum),

---

1) P. Syv, Kogle Betenkninger over det Cimbriske Sprog. 16G3. S. 30.

2) Brev til Bavn fra Laurenberg, dat. ISde Dec. IG4G, og fra Stephanius, dat. 31te Jan. 1647 (Tillæg, Nr. <J. 10).

tachordumDanicum),der udkom i Aaret 1646¹). Det er det første Skrift, der er udkommet i Danmark angaaendeTonekunstens Theori og Praxis, og, saavidt vides, savner det endnu sin Efterfølger, idetmindste i den Udførlighed,hvormed Ravn har behandlet Sagen.

Som Motto og tillige paa en Maade som Forsvar for sit usædvanlige Foretagende anfører Ravn Bestemmelsen af Kirkeordinansen om Øvelser i Skolerne: «Fra tolff indtilit slår, skulle Børnene ickon siunge, at de mue lære alleniste ey aff en Vane at siunge, men aff retKonst, icke heller under enfoldige Noder alleniste, men ocsaa Discant«. Hertil føjer hun el Sted af Jesp. Brochrnands theologiske System, hvor den gudelige Samsang i Kirkerne anbefales, medens Syngningen af letfærdige Sange, saavel privat som offentlig, misbilliges ligesaavel som Brugen i Kirkerne af verdslige Sange, om de end ere af alvorligt Indhold. — Skriftet er tilegnet Kongens Kansler, Hr. Christen ThomesenSehested til Stovgaard, Universitetets Conservator og Videnskabernes erklærede Beskytter. I Tilegnelsen gjør Forf. opmærksom paa det Særsyn, at medens alle andre Videnskaber blomstrede hos os²), var Tonekunsten alene Stifbarn, og det i den Grad, at man skulde tro, at de lærde vilde nægte den Plads i de fri Videnskabers Kreds; idetmindstevar

---

1) Skriftets udførlige Titel er: Heptachordum Danicum seu JVova Solsisatio, in qua Musicæ practicæ usus, tam qui ad canendum, quam qui ad componendum cantum, sive Choralem seu Planum, sive mensuralem seu Contrapunctum pertinet, dilucide, plane, et aperte ostcnditur. Cui accessit Logistica Harmonica Musicæ Theoricæ vera et firma præstruens fundamenta. Philomusicis omnibus ae divinæ laudis amatoribus multo utilissimum, nec non leetu et scitu oppido necessarium, studio Johannis Michaelii Corvini. Hafniæ. Anno M. DC. XLVI. (41 Ark i 4to).

2) I denne Dom over det t7de Aarhundredes Videnskabelighed i Danmark vil man neppe nu være saa ganske enig med Ravn.

mindstevarder ingen af dem, der værdigede den nogen Opmærksomhed, hvorfor der var saa meget desto større Anledning for Ravn til at tage sig af den forladte Sangmø, da han havde faaet Øje for, hvor betydelig en Plads hun indtog i Musernes Kreds. Dette udvikler han nøjere i Fortalentil Læseren, der indeholder en ret interessant Fremstillingaf »Tonekunstens Oprindelse, Fremskridt og stadige Brug saavel hos fremmede som her hjemme i Danmark«, af hvilken idetmindste et kort Udtog her vil være paa sin Plads.

Forfatteren begynder med Bibelens Fortælling om Jubal,der »blev Stamfader til alle, som spille paa Cithar og Hyrdefløjte«, og gaar derfra over til Tonekunsten hos Oldtidensforskjellige Folkeslag. Blandt disse dvæler han naturligvis med størst Kjærlighed ved de gamle Danske. Disse brugte, saalangt vi kunne gaa tilbage, Sange ved deres Gilder og Sammenkomster. Levninger af denne Skik mener Ravn at finde i Musikken ved Bøndergilderne og de omvandrende Spillemænd paa Landet. Tacitus fortæller i sin Bog om Germanernes Skikke, at Kvadene ved Gilderne paa en Maade vare Folkets Aarbøger, og herpaa giver Saxe et utvivlsomt Bevis, da han har tilvejebragt en stor Del af sit historiske Materiale ved allestedsfra at sammensanke Kvad om Forfædrenes Bedrifter, der vare forplantede ved Skjaldenes Sang. Sangene handlede nemlig mest om Rigernesog Kongernes Krige, om Kjæmpernes Holmgange, om tapre Mænds berømmelige Gjerninger, om berømte Personers Ægteskab, Elskov, Sorg og Skjæbne, om forskjelligeForvandlinger af den ydre Skikkelse, om Ulykker, om Misgjerninger og om Misdæderes Straf og Død. Af disse Sange have vi endnu, mange Levninger tilbage, som hin meget yndede om Signe og Elagbur. Af saadanne har den

berømte og af vor Historie fortjente Mand M. Anders Vedel samlet og udgivet en hel Bog. Og de have endnu, naar de synges med en stærk Mandsrøst eller med en klar og klangfuld Kvinderøst, en forunderlig Evne til at henrive Sindet, saa at de let, som med en Tryllemagt, bøje det, hvorhen det skal være, Vi have mange Exempler af vor Historie paa Tonernes vidunderlige Magt, og om nogen alligevel vilde sige, at vi dog ikke have nogen Orpheus eller Linus eller Amphion, saa hør et Bevis paa de nordiskeToners

Den ene begynte en Vise at nv&.fle..
Saa faurt offver alle Qvinde:
Striden strøm den stiltes der ved,
Som føre vaar vaan at rinde.

Striden Strøm den stiltis der ved,
Som førre vaar vaan at rinde:
De liden smaa Fiske i Floden svam,
De legte med deris finde.

Alle de Fiske i Floden vaare,
De legte med deris Hale:
Alle smaa Fugle i Skoffuen vaare
Begynte at qvidre i dvale.

Vil nogen indvende, at dette jo kun er et Æventyr: saa sætte vi det ene Æventyr mod det andet; hvis Grækernesfortjener Tiltro, da gjør vores det med. At det dog ikke alt er løjet, hvad der fra gamle Dage fortælles om Tonernes Magt, men at endnu en Gnist ulmer af den gamle Ild, det maa vi tilstaa, siden der endnu er dem af vore Landsmænd, der kunne synge Kjæmpeviserne med en

saa sindsbevægende Røst, at Tilhøreren saaledes henrives
af den Stemning, der er udbredt over Sangen, at der maatte
en Ødipus til for at forklare den forunderlige Virkning«.

»Dette nu nærmest om Sangen; vi vende os nu til de gamle Danskes Strængeleg, hvilken der ikke tillægges en ringere Virkning. Det var ved denne Kunst, at Folkvar Spillemand vandt sit Navn. Svend Vonved (som andre kalde Urmand eller Normand) har jo, ifølge hans Vise, ogsaa været en ypperlig Harpespiller. Selv Konger skulle jo have øvet denne Kunst, som Saxe fortæller om Kong Hother, der ved sit Spil kunde vække alle Sjælens Følelser, og afvexlende fylde Tilhørernes Sind med Glæde eller Sorg, med Kjærlighed eller Had, alt som han lystede. Han forstodaltsaaligesaa godt ja langt bedre sin Kunst, end den forunderlige Spillemand, som Saxe ogsaa melder om, der satte Erik Ejegod i et saadant Raseri med sit Harpespil,athan rev sig løs fra dem, der holdt ham, og greb et Sværd, hvormed han dræbte fire af sine Mænd. Denne Harpespiller har megen Lighed med MacedonerenAlexandersFløjlespiller Antigenides, der først kunde opildne Kongen saaledes ved sit Spil, at han sprang op fra Bordet, greb sine Vaaben og var lige ved at lægge Haand paa de omstaaende; men som atter ved blidere Fløjtetoner kunde bringe Kongen til at sætte sig ned ved Bordet igjen. Forskjellen var kun, at denne atter kunde formilde Alexanders Sind, medens vor Harpespiller ikke kunde bringe Erik til Fornuft, efterat han engang havde sat ham i llaseri. Jeg skulde næsten tro, at denne Spillemandharspillet paa den Maade, som vore Landsmænd, især Skaaningerne, kalde »at stemme en Elver dantz«, hvorvedderkom saadant et Raseri over Folk, at hverken Spillemandenkundeholde op med at spille eller de andre med

at dandse, inden man enten slog Fedelen istykker paa Spillemandens Hoved eller skar Strengene over med en Kniv. Man fortæller ogsaa, at Spillemanden undertiden ikke selv kunde stemme Strængene til denne Trolddomsdands,menat han dertil behøvede en andens Hjælp, og at han, da han vidste, at det vilde koste ham hans Instrument,ikkevilde begynde at spille, uden man forud betalte ham dets Værdi. Men naar Betalingen var erlagt, saa fortællerman,at Spillemanden sneg sig bort i Tusmørket og lagde sit Instrument under en Bro med en Skilling ved Siden af, der ligesom skulde være Betaling til den, der stemte Strængene; derpaa gik han hjem, og om Natten bleve Strængene stemte, jeg ved ikke om af Elverpiger eller Trolde; men naar han saa ved Daggry hentede sit Instrument, saa maatte alle de, der hørte ham spille, dandse, enten de vilde eller ikke, og de kunde ikke holde op dermed,førde faldt til Jorden som døde af Træthed og Udmatlelse.Paadenne Maade maa vistnok den Harpe have været stemt, der drev Kong Erik til et saadant Raseri, at han med Nød og neppe kunde komme til sig selv igjen. Det er altsaa aabenbart, at vore Forfædre, endnu inden de tog ved Kristendommen, ikke alene have kunnet synge ypperlig,menogsaa have haft Strængelege af forskjellig Art. De havde nemlig Instrumenter med to, tre, fire og flere Strænge, der forskjellig stemte ikke gave nogen ensformig Lyd, men en sød og tiltalende Samklang. Endnu bruge Bønderne nemlig et aflangt Instrument, som kaldes Langleg,ikke uligt en Monochord. Da det er af simpel Form og Indretning, maa man antage, at det meget længe har været i Brug, ja vel endogsaa skriver sig fra HedenskabetsDage.Jeg skal ikke her tale videre om forskjelligeandregamle Instrumenter, som Skerre (sistrum) og

Hackebret (barbitum), der nu ere gaaede af Brug paa de fleste Steder; om disse indeholdes nemlig tilstrækkelig Oplysning i Anmærkningerne til Saxes Historie af min højtæredeVelynderM. Stephan Stephanius, en Mand, der trods nogen er bevandret i hele vor Oldtid. Derimod skal her nævnes et Almue-Instrument, som endnu ikke er gaaet af Brug, det kaldes en Lire eller en Nøglefeile. Hertil kommer forskjellige Slags Fløjter, som Børnene lave af udmarvetHyldeller af Pilebark, ligesom den Slags Skalmejer, som Hyrdedrengene bruge. Hvorlænge Sækkepiben og den Slags Violiner, som vi kalde Gige, har været i Brug hertillands,skaljeg ikke med Vished kunne sige«.

Efterat Forf. saaledes har givet en Udsigt over TonekunstensBetydning i Oldtiden og Hedenskabet, gaar han over til den kristelige Musik. Han begynder med en almindeligIndledning, der gaar tilbage til Kirkens første Tider, og behandler derpaa Musikkens Udvikling i Middelalderenog den nyere Tid i de forskjellige Lande. Først omtaler han Italien, hvor han især dvæler ved Guido af Arezzos Opfindelse af vort Nodesystem', og nævner med Tak den Hjælp, han havde haft af et Værk af FranciscusSalinas, som hans fortrolige Ven M. Jørgen Ejlersen, Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, havde skaffet ham til— laans fra Rigsraad Jochum Gersdorfs Bibliothek. Ved Behandlingenaf den franske Musiks Historie havde han især haft Hjælp af et Skrift af Fr. Marinus Mersennus Minimus(1644), som M. Hans Husvig, Slotspræst paa Frederiksborg,samme Aar havde medbragt som en Sjeldenhed og Nyhed fra Frankrig, hvor han som Student havde opholdtsig en Tid. Under Tydskland omtales bl. a. den herlige Prose af Hermannus Contractus, Salve Regina,som Hans Tavsen havde omskrevet til en evangelisk

Psalme: Salve Jesu Christe Gud Faders Søn. Sluttelig ender Ravn med «sine Landsmænd, Danskerne, for hvis Skyld hele denne Undersøgelse var anslillet, at ikke brave Mænds Fortjenester af Tonekunsten skulde dækkes med Glemsel, og forat hans Landsmænd kunde have en historisk Udsigt over den kristelige Musik, der var forplantet til dem og lidt efter lidt havde udviklet sig iblandt dem, efterat den, baaren af Religionen, var kommen til dem især ved Guido af Arezzo, som naaede lige op til Hamborg paa den Rejse, han foretog for at udbrede Kundskab om Musikken¹)«.

Som Bevis paa, at Musikken har været yndet hertillands, anser han den Omstændighed, al selv Konger gav sig af med den, hvilket han finder udtrykt i den Spottesang over Kong Valdemar Atterdag, som Gotlænderne brugte ved deres Julelege, hvori det hed:

Bettre kand du leicke paa Lut,
Waldemar med varum luff:
End som du kand komme hier udt,
Med varum Luff oc Møydum.

Forøvrigt er det mest Kirkemusikken, han dvæler ved, og han omtaler forskjellige Efterretninger, som Krøniker fra Middelalderen indeholde om danske Bisper, der have fremmetKirkesangen,ansatKantorer ved Domkirkerne og skjænketdemBreviariereller Messebøger. Derpaa gaar han over til Reformationstiden, idet han først giver en Udsigt over Psalmesangens mærkelige Fremskridt i Tydskland paa denne Tid. Han omtaler den Kjærlighed, de danske KongervisteforMusikken ved at oprette et Kapel ved Hoffet,

---

1) Denne Efterretning har Ravn fra Alb. Crantz's Metropolis, Lib. 4, Cap. 18.

hvilket han først daterer fra K. Frederik I.s Tid¹). Derpaa nævner han de adelige Psalmedigtere, Knud Gyldenstjerne til Tim, »som har skjænket den danske Kirke en meget lang Sang, i hvilken hele Lidelsens Historie er behandlet i skjønrie og følelsesfulde Vers«, Ejler Hardenberg til Mattrup,ErikKrabbetil Bustrop, Herluf Trolle til Herlufsholm, »Guds Ven, Blomsten blandt den danske Adel, Gudsfrygts glimrende Ædelsten«, Holger Rosenkrands til Rosenholm og Christen Thomesen til Stovgaard. Af Adelskvinder omtalesFruElsebeKrabbe til Urup og Mette Rosenkrands, Hr. Christen Thomesens afdøde Hustru. Derpaa opregnes tyve uadelige Psalmedigtere, af hvem Psalmer ere optagne i M. Hans Thomesens Psalmebog, der udkom 1569. ForrestiRækkenstaar Klavs Mortensen, Prædikant i Malmø, der i Forbindelse med Hans Spandemager udarbejdede den første danske Psalmebog. Af Forfattere, der have levet efter M. Hans Thomesens Tid, omtales M. AndersArrebo,»Mesterskjaldenblandt de danske Digtere«, Dr. Hans Povlsen Resen, »det danske Sprogs Fryd», og JVI. Lavrids Pedersen, Præst i Nykjøbing paa Falster, der nylig havde omskrevet Højsangen paa danske Vers — »ikke at tale om andre grundlærde Mænd, som have gjort sig udødelig fortjente ved dels i Kirkerne dels i Skolerne at dyrke, oplyse og udbrede den helligere og højere Musik«. «Her til maa endnu føjes de berømte Syngemestere af det kongelige Kapel, Arnold de Fine, Gregorius Trehov, MelchiorBorggrevinck,MogensPedersen, Jakob Ørn og andre. Imidlertid har jeg dog ikke fundet nogen dansk Mand, som har dyrket Musikken saa grundig, at han har skrevet noget

---

1) I denne Antagelse tager Ravn forøvrigt fejl, da allerede K. Christiern II havde et Sangerkor, se Handl. ror. Skandin. Hist. XXXII, 57 f. 64, Suhms Nye Saml. 11. 2, S. 191.

udtømmende om Kunsten og Fremgangsmaaden, uden alene M. Hans Kraft, Rektor ved Kjøbenhavns Skole, og M. Hans Staffensen (Stephanius) fra Laaland, der først var Professor i Kjøbenhavn, siden Forstander paa Sorø og efter AkademietsOprettelseKanniki Ribe og i Roskilde. Kraft dyrkedesaaveldenpraktiske som den theoretiske Musik og har udgivet en Bog om Musikken, foruden at han har efterladt et Haandskrift om samme Emne. Stephanius har ikke udgivet noget om Musikken, men har efterladt flere haandskrevne Samlinger. Saa ofte jeg gjennemlæser disse, opfyldes mit Sind med Ærefrygt og Beundring for denne musikelskende og flittige Mand. Alle disse Ilaandskrifter har jeg nemlig haft tillaans fra Sønnen, den berømte kongeligeHistoriografM.Stephan Stephanius, som ved den sjeldne Velvilje, hvormed han har mødt mine Ønsker, har gjort det til Taknemmelighedspligt for mig at bidrage mit til, at hans afdøde Faders store Fortjenester af Musikken hos os kunne komme til at vise sig i det rette Lys. Jeg tilstaar nemlig rent ud, at jeg har haft stor Hjælp af hans Forarbejder, og havde han ikke haft visse gammeldags Anskuelser, vilde jeg endnu mere have kunnet slutte mig til ham. Det samme gjælder ogsaa Kraft, der fulgte Glareanus,ogsomstod i et meget nøje Forhold til Stephanius,medhvemhan stedse forhandlede tvivlsomme musikalskeSpørgsmaal,somman ser af deres efterladte Breve. Ikke desto mindre sætter jeg dog stor Pris paa dem begge og ærer deres Minde med dyb Ærbødighed. Endnu er der en tredie Forfatter, men om ham ved jeg ikke stort mere end Navnet; det er Herman Jørgensen, der til Brug for Studenterne i Kjøbenhavn udgav Euclids Begyndelsesgrunde af Musikken 1596. Mulig kan han have været Rektor ved

Kjøbenhavns Skole¹), da det er dennes Pligt at holde ForelæsningeroverMusikkenfor Studenterne, hvorfor han ogsaaiUniversitetetsFundats kaldes Lector eller Professor Mucices«.

Dette er Hovedtrækkene af den indledende Udsigt over Tonekunstens Historie, som Ravn har forudskikket sit »Heptachordum Danicum«; han ender den med nogle Oplysninger om de Grunde, der havde bevæget ham til at tage det Værk for, idet han tillige angiver, hvorfor han havde givet Skriftet dette Navn: «Heptachordum» havde han nemlig kaldt det efter de syv gamle »voces musicales«, Navnet »Danicum» havde han brugt, fordi Værket var skrevet i Danmark og skulde tjene til det danske Navns Forherligelse og til den danske Ungdoms Nytte. Hvad Værket selv angaar, maa Bedømmelsen deraf, og den nøjere Redegjørelse for Indholdet overlades til de særlig musikkyndige; her skal kun fremdrages nogle faa Enkeltheder, der kunne antages at have mere almindelig Interesse.

Forfatteren begynder med en Definition, der strax synes at antyde den snævrere Begrændsning, inden hvilken han agtede at behandle Emnet, idet han siger: Musica est ars bene canendi; og det er ogsaa nærmest om Sangen, at hele Værket handler. Ved Siden af en udførligFremstilling af Syngekunstens Theori, indeholder Skriftet lejlighedsvis praktiske Regler saavel for Læreren som for Lærlingen. Disse vise Ravns eget Greb paa Sagen;undertiden meddeles saadanne Regler paa Dansk, f. Ex. »En Musicus skal vere dristig, oc haffue en god Røst. Discantister skulle altid venne sig til at gaa op, siunge klingert oc høyt, ingen Octav tage under, at de

---

2) Denne Formodning er dog ikke rigtig.

icke aff en Discant skulle giøre sig en Tenor«. S. 92 ff. viser Forf., hvorledes man skal bære sig ad, naar man vil optegne og harmonisere en Melodi, som hidtil kun har gaaet i Folkemunde, og omtaler, at han oftere selv har optegnet saadanne Folkemelodier; som Prøver meddeler han Tonen til «Ravnen han flyver om Aftenen, om Dagen han ikke maa«, og »Jeg takker dig ret hjærtelig, Fader naadig og milde«. Sin Interesse for det Danske viser Ravn ved (S. 180 ff.) at give danske Forklaringer af de gængse italienske Benævnelser paa forskjellige Slags Sange, Musikstykkerog Dandse og andre musikalske Kunstord. Som Prøve paa hans Forklaringer kunne følgende tjene: nConcerti,1. All slags geistlig Elarmonij, 2. Naar mange Chor saa got som med hin anden slaa sammen oc skerrayssere. Muteta, En skøn gravitetiske, fuldstemmende oc præetig Sang, med synderlige og kunstelige Fugis beprydet. Adagio,langsom, imag. Basso, vnderste Stemme. Præsto, gesvindt, fast. Piano, fijn, stille« osv. — Ravn slutter sit Heptachordum med en indtrængende Opfordring til Sangerne— her nærmest Skoledisciplene — om at drive deres hellige Kunst rettelig, med Alvor og Gudsfrygt, idet han tillige skildrer dem som Personer, der fordetmeste udgjorde et uvidende, drikfældigt og uforskammet Folkefærd, der i deres Udøvelse af Musikken vanærede Kunsten ved at udhvineDiskanten, skraale Tenoren, gjø Kontrapunkten, brøle Alten og udbrumme Bassen. Til gavnlig Paamindelse for dem aftrykte han derfor den kjøbenhavnske Rektor M. Oluf Tøstesens (Theophili) Regler (fra 1573) for Skolesangernetilligemed nogle skarpe Ytringer af Dr. Jesp. Brochmandom den forargelige Misbrug af Musikken, hvorved den Kunst, der ligesom var givet for at forherlige det hellige,kun altfor ofte brugtes til at forhaane det.

Bag efter Heptachordum følger som et særskilt Skrift, tilegnet Ravns Velynder Biskop Brochmand, »Logistica Harmonica«, en Afhandling om Tonernes matheinatisko Forhold indbyrdes. Efter Tidens Skik ledsagedes Bogen ud i Verden af en Række latinske Digte af Forfatterens Venner, M. Stephan Stephanius i Sorø, M. Jakob Pedersen Spjelderup i Hyllested, M. Peder Villadsen, Sognepræst i Slagelse, M. Jakob Bing, Rektor i Landskrone, Ur. Mads Prom, Sognepræst i Sørbymagie og Kirkerup¹), og Jens Terkelsen, Hører i Slagelse. I dem alle prises Ravns Foretagende og Musikkens Betydning, og Poeterne glæde sig over, at Danmark nu faar et Værk, der kan skaffe Syngekunsten Indgang hos de mange af deres Landsmænd, for hvem den før har været en übekjendt Sag. Stephanius slaar paa, at Forfatterens Navn ikke mere burde være Ravn men Nattergal, og Mads Prom siger, at nu først var Navnet »Slagelse Sangere« kommet til sin rette Betydning. — Den samme Tak høstede Ravn, da han efter Værkets Trykning omsendte Exemplarer deraf til sine Venner²). Stephanius lovede snari ai besøge ham og tale nøjere derom, »imidlertid«, tilføjer han spøgende, »gjør Anstalter til et Gilde, fej Spindelvævene ned, og gjem i en Krog en lille Dunk med god Mjød, at du kan have noget at traktere mig med; thi Vin tillade mine Stensmerter mig ikke at drikke. Sørg ogsaa for, at vi faa en smuk Musik at høre, i den behageligste Toneart, ligemeget om i den lydiske eller doriske³)«-

---

1) Et Brev fra denne til Ravn (dat. Sørbymagie festo Viridium 1646) findes i Danske Selsk Saml. i Geh.-Ark.

2) Endnu har man flere Exemplarer (jeg har set tre) af Ravns Heptachordum med hans Tilskrifter i til forskjellige Personer.

3) Se Tillæg, Nr. 10.

5. Saasnart M. Hans Havn var færdig med sit Værk om Tonekunsten, tog han fat paa et andet, hvortil han vistnok alt i længere Tid havde forberedt sig, og som i flere Henseender dannede et Supplement til det tidligere. Det var om Verselæren (Rhythmologia), et Emne, der siden Martin Opitz's Skrift »Von der deutschen Poeterey« (1624) havde tildraget sig almindelig Opmærksomhed hos alle literære Folk i Tydskland, hvorfra atter Interessen derforforplantedes til vort Fædreland. Allerede i September 1647 var Ravns Arbejde [saavidt fremmet, at han kunde sende Haandskriftet til Professor Thomas Bang, formodentligfor at det kunde blive underkastet den sædvanlige Professorcensur,inden det udgaves i Trykken. Bang svarede fuld af Glæde over Værket: «Deter. utroligt, højtærede Magister Ravn, hvormeget Eders danske Verselære har fornøjet mig og i hvor behagelig en Stemning den har sat mig. Isandhed ligesom den er et Værk, som ingen før har forsøgt, saaledes er den fuld af Kunst, Flid og Fortjeneste,ja, jeg maa lægge til, af en forunderlig Kraft; thi jeg var syg, da jeg tog Værket ihænde, og jeg var næsten rask, da jeg lagde det fra mig. Jeg led af en stærk Tandpine,da Skriftet blev mig bragt; men jeg ved ikke, ved hvilken rhythmologisk Kraft Ondet blev betvunget, saa at det maatte vende Ryg i nogle Timer. Saa sød, saa kraftig er Ravnens Røst; i den er der intet ravneagtigt, intet skrigende, alt er nattergalagtigt«. Dette var det første Indtryk,som Ravns Verselære gjorde paa Th. Bang; senere synes Ravn at have anmodet ham om en Bedømmelse af Bogen, som gik mere ind paa Enkelthederne. Den 1 Januar 1648 skrev Bang nemlig et Brev til Ravn, hvori han, efterat have takket ham for et Sørgevers, han havde skrevet ved hans Søns Død, siger: «I forlanger Brev fra mig angaaendeRhythmologien.

gaaendeRhythmologien.O gid jeg blot kunde! Men min Søns Sygdom og Død har hidtil forhindret mig, og nu er jeg beskjæftiget med at skrive et Sørgedigt over ham, der skal trykkes som Tillæg til Svanings Tale eller offentlige Parentation. Hertil kommer Universitetets Regnskaber, denne tunge Sisyphus-Sten, som næsten tager Livet af mig. Hvis I altsaa blot vil give mig Tid — mig, som ikke er min egen Herre —, skal I faa baade det ene og det andet ved første Lejlighed. Der er kun lidt, som jeg kunde have at bemærke, selv om Tidens Knaphed og Budets Hast ikke nødte mig til at fatte mig i Korthed. Der findes nogle Exempler, som vel more Eders Venner meget, men som dog maaske kunne støde Mænd af Alvor, Anseelse og Værdighed,især da Bogen ikke er skreven af en Lægmand, men af en offentlig ansat Lærer for Ungdommen i Dyd og gode Sæder. Men herom mere ved første Lejlighed«.

Vi kunne ikke saa lige angive, hvad det var for Steder i Ravns Rhythmologi, Th. Bang sigtede til ved denne Bemærkning; maaske ere de udstregede i den trykte Udgave. Da Ravn imidlertid holdt meget af saadanne Exempler, som kunde belære og more paa samme Tid, har han dog neppe strøget ret meget, af hvad man i denne Retning udpegede for ham. Vi finde derfor endnu saadanne Vers som:

Huor Katten er kranck, oc Ilanden er mager,
Der lider ey Dreng, ey Pigen ret vel.
Huor Sultan er Hosbund, giffves der Kager,
Saa tynde som Løf, oc mindre end Skæl.

eller:

Den klogeste blant de Bønder i Skaane
Vaar Mickel, der Præstens Hane mon laane.

Men ved Siden af disse og andre lignende Skjemtevers, f. Ex. den ret karakteristiske Bondevise «Leuce tag Barnet, jeg dantzer ret nu» *), findes der ogsaa Øvelsesexempler af en alvorligere Karakter, blandt andet følgende Psalme, der vistnok maa anses for det bedste af Ravns Digte, og som synes at have givet Kingo Motivet til hans bekjendte Psalrne, «Far Verden farvel«:

Far vel all Verden nu, jeg dig forlade vil,
Jeg hafver lenge nock nu seet dit Daare-spil,
Hvormed du hafver krencket
Min Siæl. mil Hiert' oc Hu.
Oc mig dit Onde skencket.
Far vel all Verden nu.

Jeg vil nu vandre hen til mit forlengde Hiem,
Hvor heden min attraa mig drifver frem oc frem,
O JEsu mig annamme,
Forskiud mig Synder ey,
Lad mig ey gaa med skamme
Fra dig den lede Vey.

Far vel all Verden nu, jeg dig forlade vil,
Jeg hafver lenge nock nu seet dit Daare-spil,
Hvormed du hafver krencket
Min Siæl, mit Hiert' oc Hu,
Oc mig dit Onde skencket,
Far vel all Verden nu.

---

1) Denne Vise er paa Grund af det ejendommelige Versemaal (daktylisk Ringeldigt kalder Ravn det) optagen i Thortsens Metrik 11, 211_—14. Øllerup, som omtales i denne Vise, ligger i Nærheden af Herlufsholm.

Endskjønt Havns Verselære, som det synes, altsaa var færdig fra Forfatterens Haand 1647, udkom den dog først paa Prent 1649, og endda ikke den hele, men kun en Del af den. Formodentlig har Hensynet til Skriftets Omfang og Trykningsomkostningerne, som under de daværende Forhold neppe kunde ventes dækkede ved Salget, bevæget Forfatteren til at gjøre et Udtog *). Men heldigvis har han valgt at udgive den Del af sit Værk — om end noget forkortet — som maatte have størst selvstændig Betydning, nemlig Afsnittene om den nyere Tids Versekunst, medens han har forbigaaet dem, der angik Oldtidens og Middelalderens Verselære.

Skriftet er tilegnet tre adelige Ynglinger, Christian, Frederik og Hans Rotkirch, Sønner af Hr. Venzel Rotkirch til Krogsgaard, Lensmand paa Antvorskov, og det ledsagedesaf et Epigram til Forfatteren fra dennes gamle Ven M. Jakob Pedersen Spjelderup. I Tilegnelsen udtaler Ravn sig omtrent paa samme Maade som i sin Afhandling om det danske Sprog. Han beklager bittert, at det ædle danske Tungemaal var saa foragtet af Landels egne Børn, at mangfoldige Mennesker ikke kunde skrive to Linier uden at synde imod Sprogets simpleste Regler. Uvidenhedenviste sig især, naar Folk gav sig til at skrive Vers, da den danske Prosodi for de fleste var noget ganske fremmed og übekjendt, og de dertil paa en latterlig Maade forkvaklede Sproget ved Anvendelsen af fremmede Ord, saa intet kunde være mere tilsudlet og unaturligt end visse Folks Dansk. Til at modarbejde denne Sprognød mente

---

1) Skriftets Titel er: Ex Rhythmologia Danica mse. Epitome Lrevissima, sic selecta et digesta per Johan nem Michaelium Gorvinum. (Heracletus: Introite nani hic Dii sunt;. Soræ, Typis Henrici Crusii, Acad. Typogr. Anno M. DC. XLIX. (lo¹ 2 Ark i Kvart).

Ravn, at et dansk ('frugtbringende Selskab", dannet i Lighedmed det berømte tydske Selskab af dette Navn, vilde være af stor Betydning; et saadant Selskab vilde ikke alene være et Værn imod de fremmede Gloser, men det vilde sætte danske Mænd istand til at overgive Modersmaalet rent, ægte, ufordærvet, smukt og prydet til Efterslægten. Ravn opmuntrede derhos de unge Adelsmænd, som han tilegnede sin Bog, til selv at stille sig i Spidsen for et saadant Foretagende, naar de kom til moden Alder, forudsatda at ingen anden alt havde bragt Planen til Udførels e¹). Det maa her erindres, at det tydske «fruchtbringendeGesellschafi» væsen tlig be sto daf Fyrster og Adelsmænd, det faldt derfor ikke Ravn ind, at han selv eller nogen af hans jævnlige kunde stille sig i Spidsen for et saadant Foretagende, hvis det skulde føre til noget. Om han havde Ret i denne Mening, bliver et andet Spørgsmaal;havde hans Evne svaret til hans Vilje, kunde han maaske ikke have udrettet saa lidt, ja formodentlig mere end et Selskab af Adelsmænd, udrustet efter det tydske Selskabs Mønster med Ordener og al den anden unyttige Stads, som dette saa rigelig var forsynet med 9).

Som vi ovenfor bemærkede, handler det af Ravn udgivneSkrift
om den nyere Verselære (Rhythmologia nova);
og de Vers, der henføres herunder, deler Forf. i de lyriske

---

1) Opfordringen til Rotkircherne om at værne om det danske Sprog falder forsaavidt noget besønderlig, som de vare af tydsk Æt. Faderen Venzel Rotkirch var nemlig en indvandret Tydsker (forøvrigt en Dannemand, som han ha-yde vist efter Slaget ved Lutter am Barenberg, da han havde frelst Christian IV fra Død eller Fangenskab; jfr. Erik Pontoppidans Ligtale over ham). Men Ravn havde især Øjet fæstet paa den truende Indtrængen af franske Ord.

2) Se Barthold, Die fruchtbringende Gesellschaft.

og de heroiske. Alt oplyses ved Exempler, som dels ere af Ravns egne Fabrik, dels ere benlede fra forskjellige danske Forfattere, som Peder Jensen Roskilde, M. Thomas Villumsen, M. Anders Arrebo, Herman Veigeres Reinike Foss, Lavrits Pedersen Thuras Bearbejdelse af Højsangen (denne har især forsynet Ravn med mange Exempler), JakobMadsens Oversættelse af Lyndsays Bog om de fire Monarkier, Søren Terkelsens Astrææ Sjungechor, ikke at tale om Vedels Udgave af Kjæmpeviseme og Hans Thomesens Psalmebog. 1 et Tillæg til Skriftet behandler Ravn Kjæmpeviserneog flere andre ældre danske Digte, samt Hr. MikkelsRimværker, i hvilke intet regelmæssigt Fodmaal lod sig eftervise, og han søger at oplyse, ved hvilke andre Midler den poetiske Virkning da her frembragtes. Blandt disse fremhæver han især Omkvædet, der vel undertiden nærmest kun var af musikalsk Betydning, men ofte dog ogsaa var af stor Vigtighed i poetisk Henseende som Hvilepunktog Overgang ved den slaaende Kraft, hvorimod det samlede hele Digtets Indhold i en kort Sum.

Ravn ender sit Skrift om Verseiæren med den Opmuntring

Kiøb dig dette Skrifft, du som vilt rhime med ære,
Dit velpyntede Rhjm skal Danske da kiærere være,

og det maa vistnok indrømmes, at Værket for sin Tid ret vel svarede til sin Hensigt, og at det virkelig kunde tjene danske Forfattere til Vejledning ved Uddannelsen af den digteriske Form, der endnu som oftest stod paa et saa lavt Trin, al den digteriske Tanke kun alt for ofte satte Livet til i Kampen mod denne haardnakkede Modstander. Skriftets Hovedmangel ligger ikke saa megel i de Regler for Versebygningen, Ravn meddeler, skjønt ogsaa i denne

Henseende kan vor Tid have adskilligt baade at føje til og at tage fra, som deri, at den danske Literatur ikke frembødgode Exempler, han kunde fremstille som Mønstere til Efterlignelse; i mange Tilfælde var han henvist til sine egne ikke sønderlig rige poetiske Evner. Endelig savne vi det tilstrækkelige Hensyn til de forskjellige Digtarters og Verseformers indre Karakter; det gaar vel ikke saavidt, at Ravn slet ikke skulde have Øje, eller rettere Øre, herfor,undertiden gjør han opmærksom derpaa; men i det hele taget er dog denne vigtige Side af Metrikken kun lidet paaagtet af ham.

Ti! Bedømmelsen af Ravns Værk hører ogsaa Undersøgelsenaf de Kilder, han har benyttet ved dets Udarbejdelse;thi det fremgaar af hans egne Elenvisninger, at han har haft Hjælp af flere baade fremmede og hjemlige Skrifter over Verselæren. Blandt de fremmede indtager Martin Opitz's og Philip Cæsius's den vigtigste Plads, og de have vistnok idethele ydet Ravn god Vejledning, om det end undertiden kunde have været bedre for ham, hvis han ikke havde fulgt disse Forfatteres Theorier. Den danske Verselære eller «Rimekunst» var tidligere behandletaf M. Niels Halveg, Rektor i Roskilde, men dennes ikke meget betydende Arbejde, der ikke var trykt, fik Ravn først tillaans af Prof. Thomas Bang, da han alt var færdig med sit Skrift¹); bedre Hjælp havde han derimod af et andet, ogsaa utrykt, Arbejde af Peder Jensen Roskilde (f 1641 som Præst i Vesterhæsinge i Fyn), kaldet: «Prosodia danicæ lingvæ, Det danske Sprogs Rimekunst, befattet i latinske Spørgsmaal og Regie, med hosfølgende danske Exempler« (1627). Af de Uddrag, Nyerup har givet af

---

1) Bangs Brev til Ravn af 29 Jan. 1649 (Till. 15).

dette Skrift¹), ser man, at Ravn i flere Stykker slutter sig temmelig nøje dertil, medens han paa den anden Side ved en større Udførlighed og mere systematisk Fremstilling har oplyst Emnet i flere Retninger og paa en mere anskuelig Maade end hans Forgjænger. Da Peder Jensens Skrift desuden blot var til i Haandskrift, og altsaa kun kunde kjendes af meget faa, tilkommer Æren for først blandt danske Forfattere at have henledet den almindelige Opmærksomhedpaa Verseiærens Betydning aabenbart Ravn. I alle Tilfælde tilkommer der hans Skrift en større Anerkjendelse end den, der er ydet det af vor fortjente N. M. Petersen, hvis Literaturhistorie kun indeholder den lidet træffende Beskrivelse af det, at det «især gaar ud paa at ordne Versemaalet i Psalmerne»; en nærmere Undersøgelse, som vi dog af forskjellige Grunde ikke her kunne indlade os paa, vil utvivlsomt vise, at Skriftet indeholder baade andet og mere •).

0. Vi have længe opholdt os ved M. Hans Ravns literære Virksomhed; vi vende os nu atter til hans Gjerning i Skolen. At den ofte kunde være trættende og lidet lønnende, med hvor stor Flid og Kjærlighed han end omfattede den, høre vi ham sukke over i følgende Vers³):

Ah hvad blant alle Ting kand saa besværligt være?
Blant alskens verdsens jd er intet nær saa tungt,
Som at oplære vel et daarligt Miert' oc ungt.
Den møve, de udstaa', i Skoler skulle lære,

---

1) Nyerup og Rahbek, Bidr. til den danske Digtekunsts Hist. 11. Fort. S. V-XXIV.

2) I Nyerups og Rahbeks anf. Skr. 11, Fort. S. XXIV—XXXII. findes nogle Uddrag af Ravns Rhythmologi.

3) Indført i Rhythmol. Danica.

Kand aldrig nogen ret forstaae, som icke været
Før hafver i sligt kald, der nogle Aar fortæret.

Vanskeligheden ved at skaffe dygtige Mænd til de slet lønnede Hørerpladser ved Skolen gav ham ogsaa Bryderier nok. Alt dette Besvær skjærpede hans Blik for Manglerne ved den Tids Skolevæsen, og han udtalte disse paa en ligesaa fyndig som frimodig Maade i et Forslag til en forbedret Indretning af Skolerne, som han 1649 indgav til Biskop Brochmand, formodentlig i den Hensigt, at det skulde meddeles til den kongelige Kansler, hos hvem den øverste Styrelse af Skolevæsenet paa Tid hvilede. For at kunne bedømme Ravns Planer til Skolens Reform maa \i kaste et Blik paa Skolevæsenets Tilstand i hans Tid.

Reformationen havde, idetmindste hertillands, ikke givet Skolevæsenet noget mærkeligt Opsving; thi det gode, som dels den humanistiske Retning dels den lutherske Oplysning førte med sig, kom ikke ret til at udfolde sig, dels fordi man endnu var hildet i den gamle Mekanisme, dels fordi Reformatorerne, der havde hævdet Modersmaalets Ret i Kirken, manglede Blik for dets Betydning i Skolen, og endelig fordi Skolens Lærere vare saa slet aflagte (og i den Henseende forværredes Tilstanden snarere ved Reformationenendden forbedredes), at det ofte kun var maadelige Subjekter, Bisperne kunde skaffe til Tjeneste i Skolen. Først i K. Christian IV.s Tid begyndte man alvorligattage fat paa Forbedring af Skolevæsenet. GjentagneGangepaalagdes det Bisperne at fjerne slette og uduelige Lærere. Det befatedes, at Rektorerne ved Stiftsskolerneoget Par andre større Skoler skulde bevise deres Dygtighed ved at tage Magistergraden; Rektorerne ved de mindre Skoler skulde idetmindste være Baccalaurer.

Der gjordes mange Anstrængelser for at skaffe bedre Skolebøger tilveje, og det bestemtes, at der skulde holdes tvende aarlige Skoleexaminer. Et nyt og forbedret Skoleregulativgaves,og ny Fag (f. Ex. Historie) optoges, og endelig oprettedes der Gymnasier med udvidet UndervisningiLund, Roskilde, Odense og Christiania¹). Ikke destomindre vedblev dog Skolevæsenet at lide af store Mangler. Endnu maatte de ældre Disciple gjøre Tjeneste som Degne (Løbedegne) i de i to Miles Omkreds liggende Sogne. Den daglige Korsang i Kirkerne og Lærernes og Disciplenes Opvartning ved Begravelser og Bryllupper (med Sang paa Gaden) tog megen Tid bort fra Undervisningen. Man søgte at bøde derpaa ved at forbyde, at Skolerne maatte opgives i Hundedagene 9), men Hensigtsmæssigheden af denne Bestemmelse synes meget tvivlsom. Mangelen paa Enhed i Skolen, hvor hver Lærer havde sin «Lectie», saa at der altsaa igrunden var lige saa mange Skoler som Lærere, vanskeliggjorde Rektorens Tilsyn og en ordnet, sammenhængende Undervisning. De fleste Disciples yderligeFattigdom,Tidernes Raahed og den ofte barbariske Skoletugt, som temmelig vilkaarlig øvedes, gav hele SkolelivetetTrældomspræg, og maatte hindre og kue al sand aandelig Udvikling, især da en saadan var gjort i høj Grad vanskelig ved den enevældige Plads, der var anvist de gamle Sprog, og da navnlig Latinen, blandt Skolefagene, saa at det undertiden havde Udseende af, at det var SkolensHovedopgaveat bringe Disciplene til at glemme deres

---

1) Om disse Reformforsøg findes udferligere Efterretninger navnlig i Rietz's fortræffelige Værk: Skånska Skohåsendets Hist. S. 84 ff. Sml. Ny kirkehist. Saml. I, 129-32.

2) Kongebrev til Danmarks og Norges Bisper af 15 Febr. 1621 (Sjæl. Tegn. XXI, 552).

Modersmaal, for at det fremmede, døde Sprog kunde træde i dettes Sted. Endelig var det store Antal Skoler — enhverKjøbsted,selv de mindste, havde i Regelen sin egen Latinskole — til Skade for Skolevæsenet i det hele, thi den nærmeste Følge var, at det blev vanskeligt, ja ofte umuligt, at skaffe dygtige Lærere til det store Antal sædvanligyderstslet lønnede Lærerposter.

Under disse Forhold var det, at M. Hans Ravn 1649 skrev sin Afhandling: De sc hol is bene constituendis admonitio. Da dette Skrift bærer Præg af at være forfattet af en Mand, der i sund Betragtning af, hvad Skolens Opgave er, stod højt over sin Samtid, niaa vi her meddele et Udtog i Oversættelse af denne mærkelige Afhandling, der falder i tre Afsnit*):

1. Om Skolebøgerne.

«Hvad Bøgerne angaar, da ere de noksom bekjendte, og det er i sig selv ikke Umagen værd at opholde sig længe ved dem. De ere nemlig døde Redskaber (mortui quippe sunt libri), som af sig selv hverken fremhjælpe eller anspore Ungdommen, medmindre der lægges Haand paa Værket af flittige og forstandige Lærere, der forstaa den Kunst at faa noget godt for Ungdommen ud af Bøger, som ikke ere gode. Uagtet det altsaa mere kommer an paa de levende end paa de døde Læremestere, vil jeg dog ogsaa melde noget om disse«.

---

1) En Afskrift af den latinske Original findes i Univ.-Bibl., Addit. Nr. 325. 4. Nyerup har meddelt en i det hele meget heldig Oversættelse (eller rettere et dansk Udtog) i sin Hist. om de latinske Skoler, S. 114_—22. Denne er her benyttet ved Siden af Originalen.

Jersins Grammatik skulde man aldrig have udjaget af Skolerne, men beholdt den uforandret. Den er let, tydelig og kortfattet, og Dansken, som hist og her er indstrøet, gjør den desto fatteligere for Begyndere. Ogsaa Ordføjningslæren er heldig og passelig for Ungdommen. Denne Grammatik skulde man altsaa have beholdt, thi den, som nu bruges, er sammenstykket af SVlelanchthons og Jersins, den har derved mistet den sidstes Lethed og er blevet mere knudret end Melanchthons 1).

Det er til stor Hinder for Undervisningens Fremme, at Disciplene ikke have ens eller overensstemmende Sproglærer i de forskjellige Klasser. Nu læse de i første Klasse nogle Begyndelsesgrunde, som kaldes Donat, i anden et Udtog af Jersin, i tredie ogsaa noget andet forskjelligt fra det i de to foregaaende. Naar Børnene altsaa opflyttes fra en Klasse til en anden, maa de hver Gang begynde med en ny Methode. Man burde have Lærebøger, som \are uddragne af hinanden, den anden af den første , den tredie ogsaa af den anden osv., saa at Udtrykkene, Regierne og Fremgangsmaaden altid blev ens.

Det synes at ville være til Videnskabernes Tarv og ikke unyttigt for Lærerne, om der blev udarbejdet en (latinsk) Grammatik paa Dansk; i alle Tilfælde vilde det være til stor Hjælp for Lærlingene. Lærerne vilde ogsaa ved Benyttelsen af det mere bekjendte Sprog og ved Samstilling af begge være istand til paa en klarere Maade og med mindre Tidsspilde at vejlede Ungdommen. Tydskerne have ogsaa for længe siden begyndt at anvende Modersmaalet paa denne Maade, og baade Lærere og Lærlinge befinde sig vel derved.

---

1) Denne Sammenarbejdede var forøvrigt af Prof. Th. Bang

Jeg giver enhver Videnskabsmand at betænke, om ikke al den megen Udenadslæren, som Disciplene i de øverste Klasser besværes med, er skadejig. At »Artium præcepta» læres udenad, det er efter min Mening saare godt og en meget rimelig Fordring. Men at lære hele Forfattere eller hele Bøger .af Forfatterne udenad, det erklærer jeg for unyttigt og umuligt. Unyttigt, fordi det glemmes saa snart det er lært, og tjener kun til at bebyrde Hukommelsen paa Dømmekraftens Bekostning. Det skulde hjælpe paa Stilen; men min Erfaring er det, at de, som bedst kunne opramse det udenadlærte, i Almindelighed allermindst forstaa at gjøre Anvendelse deraf. Umuligt er det ogsaa for mange, om ikke for alie Disciple. Og det skal nu en stakkels Lærer undgjælde for, som det gik mig for nogle Aar siden, og det offentlig i Overværelse af adskillige Præster fra Landet, og dog har jeg hverken nogensinde kunnet, ej heller kan jeg endnu indgive mine Disciple Hukommelse eller Gaver til at lære udenad. Jeg har haft Disciple, som nu ere anseelige Mænd, der ikke engang have kunnet lære at oprarnse Katekismus udenad. Men derfor burde de dog ikke have været forviste fra Skolen, ligesaa lidt som Læreren derfor burde høre ilde. Istedenfor denne Pinebænk for Lærlingene foreslaar jeg, at man af Forfatterne samler «Flores, Sententiæ, Phrases«, og saadanne Udvalg kunde Ungdommen øves i at lære udenad. (Efter endnu at have gjennemgaaet de øvrige Fag og Skolebøger, gaar Forf. over til det andet Punkt).

2. Om Lærerne.

Hvad her er sagt eller hvad der kan siges om Bøger
og Forfattere, betyder intet, med mindre hertil endnu
kommer flittige og dygtige Kunstnere. Thi Bøgerne og

Kompendierne kunne af sig selv intet udrette, det er LærernesDygtighed det kommer an paa. Men dygtige, raske og frivillige Læremestere maa vi her længe vente paa. Og skal der være Udsigt til, at vi kunne faa dem, saa udfordresder to Ting, Belønning og Agtelse.

Belønning vedligeholder Munterheden. Tag den bort, saa blive Folk vrangvillige og ligegyldige. De, som længe have gaaet og slidt i Skolerne, have lige god Tak derfor. De forfremmes ikke til højere Embeder, som i forrige Tider, da de bleve Lektorer, Professorer osv. En Skolemand, som er udtjent, kan nuomstunder neppe faa et Præstekald paa Landet. Ofte, eller rettere altid, maa han, efter i mange Aar at have slidt i Skolens Tjeneste, overlade de gode Kald til en raa Student, der nylig er sluppen fra Skoleriset. Det er altsaa hen i Vejret, naar mange tale meget om Bøger, om Forfattere osv., som om man paa den Maade kunde læge Skolens Brøst. De glemme, hvad Sygdommens Aarsag er; lad dem hæve den, saa skal der snart vise sig en Fremgang i Tingene. Lønnede man bedre, vilde Lærerne ogsaa vise større Lyst og Iver i deres Gjerning. Men nu er det saaledes, at om en Mand ogsaa havde Lyst til at blive ved at være Rektor hele sin Tid, kan han det dog ikke, fordi Lønnen er saa usel, at det er umuligt for ham at leve anstændigt med Familie deraf.

Det andet, der fremkalder Skolemandens Flid, er udvortesAgtelse. Han har et fortrædeligt, uafbrudt og surt Trællearbejde, men derfor er han jo dog ikke en Træl, som mange agte ham for. «I)et er Æren, Kunsten og Kunstnerneleve af», siger Ordsproget. Men Lærernes Myndighedog Iver maa tabe sig, naar de skulle staa tilbage for hvilkensomhelst Landsbypræst. Bisperne selv give ved deres Opførsel Anledning dertil. Og hvad kan mere nedslaaSindet

slaaSindetog kvæle al Iver, end allevegne at ringeagtes og behandles som Pedeller. Man burde agte og ære flittigeSkolemænd, og hvad de kunde have fejlet burde med Sagtmodighed og Klogskab foreholdes dem af Bisperne selv under fire Øjne og ikke offentlig. Og ikke burde det tillades ufornuftige og i Skolesager ganske ukyndige Provster og Præster at overfuse dem og behandle dem paa den uværdigste Maade. Saadanne Folk have ofte ved deres indbildske Optræden og Dumhed tilintetgjort al Iver og Lyst hos Rektorerne, og isandhed været en Pest for Skolerne, især for de mindre.

Hvad Hørerne angaar, da faar man dem fra Universitetet, saasnart de have taget Attestats; men i Sprogene og Humaniora er de kun lidet øvede. Og naar de først er ansatte, studere de ikke videre, de leve alene i Forventningen om snart at faa Præstekald. De ville ikke forud gjennemgaa og selv lære, hvad de skulle undervise i paa Skolen, og Tilrettevisninger og Paamindelser skjøtte de ikke om. Der er meget faa, hvem det virkelig er en Hjærtesag, hvorledes de bedst skulle undervise Ungdommen. De fleste skulde man antage snarere lagde an paa at ødelægge end paa at gavne Skolen. Men i Henseende til Belønningen have de Lærere, der ere tro i deres Kald, intet Fortrin for de forsømmelige eller andre Personer. Det sker meget hyppig, at ganske unge ulærde Studenter foretrækkes til Præstekald for flittige og af Skolerne velfortjente

Da Øvrigheden saaledes intet Hensyn tager til Lærerne, er Følgen ganske naturlig den, at det staar meget slet til med Skolevæsenet her i Landet. Embeder og Belønninger uddeles her ikke i geometrisk men i arithmetisk Proportion,saa

tion,saadet gaar efter det danske Ordsprog: En So finder
her saa snart et Agern som en Galt.

3. Om Disciplene.

De Disciple, vi faa i Skolerne, ere gjerne daarlige Hoveder, som hverken føle Lyst eller Attraa til de boglige Kunster, derfor bider heller ingen Undervisning paa dem. Saadanne maa jo altid blive Stympere, hvem de saa end faa til Lærere. Derfor er der saa mange dorske, klodsede og dumme Mennesker, som have hørt gode Lærere, men uden nogensomhelst Frugt, ikke at tale om, at en god Del af dem er lastefulde Personer, hengivne til Drik og Spil og lignende. Var derfor end alle Danmarks Lærere samlede paa en Plet, saa kunde de dog ikke raade Bod paa dette Onde, thi Dumrianer er der ikke noget at stille op med.

Dog skal det indrømmes, at det staar sig bedre med Skolerne nu end i ældre Tid, og at der navnlig her i Sjælandviser sig glædelige Tegn til nogen Fremgang. Men hvorfra skulle vi, om vi ogsaa slide os ihjel, tage Palladier, Hemmingsener, Jakob Madsener, Pratenser, Resener, Brochmander og lignende. Det er ingen Sag at bygge Hus, naar man har godt Tømmer at bygge af. Saare faa ere de gode Hoveder, og naar de ere blevne oplærte i en af de mindre Skoler, sker det endda ofte, at de ødelæggeseller forsømmes enten i de større Skoler *) eller ved Universitetet. De ødelægges ved Udsvævelser, slet Selskab,Svir

---

1) 1 Skolerne i Smaabyerne, hvor der foruden Skolemesteren ofte kun var en eneste Hører, førtes Undervisningen kun til et vist Punkt, den maatte da afsluttes i de større Skoler, der havde flere Klasser og Lærere.

skab,Svirog Drik. De forsømmes, idet de ikke anspores til at gaa videre paa Videnskabernes Bane. Deraf kommer det, at naar vi skulle skaffe Underlærere til Skolerne, træffe vi kun saare faa, der ere i Besiddelse af grundige Kundskaber. Det er ikke vanskeligt at finde Roden til dette Onde; men det er bedre her at tie og lade enhver selv tænke over Sagen.

Endnu maa jeg omtale en Omstændighed, der er til stor Skade for Disciplene, og det er, at de umodne og alt for tidlig forlade Skolerne. Alle hige de efter at komme til Universitetet, for at hedde Studenter; men om de kunne noget eller ikke, bryde de sig kun Iklt om. Dette Tingdommens ufornuftige Hastværk burde der sættes en Bom for, at de ikke imod Lærernes Vilje skulle unddrage sig Skoleriset, før de ere modne.

Dette var, hvad jeg for Tiden havde at erindre; det
grunder sig paa egen Erfaring«. •

»Unægtelig«, siger Nyerup, »fortjener denne Afhandlinget højt Sted blandt sin Tids Skoleforsiag, og den indeholder Vink og Sandheder, som det ikke er længe siden vi kom ud over. Forresten er den skreven i saa djervt et Sandsigersprog, at den efter den Tids Tænkemaade ikke kunde være bleven trykt uden at have paadraget sin ForfatterUlejlighed«. Det var imidlertid langt fra, at den værdigeBiskop Jesper Brochmand tog Ravn hans Skrivemaade ilde op, om han end foretrak en mindre skarp Form at fremsætte sine Tanker i. Den 22 Marts 1649 skrev han nemlig bl. a. til Ravn: «Eders Mening om SkoleungdommensUndervisning behager mig. Dette ene misbilliger jeg, at I hist og her har æret vel bidsk og bitter. Det er

den store Kunst at kunne sige skarpe Ting med milde Ord.
Men herom mere, naar vi tales mundtlig ved«1).

At Biskoppens Yndest for Ravn virkelig ikke formindskedes ved dette dristige Skrift, fremgaar ikke alene af deres senere Brevvexling, men ogsaa af en Ytring i et Brev af 20 Maj 1650 fra Thorn. Bang til Ravn, hvori han bl. a. skriver: «Biskoppen elsker og roser Eder højligen». Dette vilde han vel neppe have gjort, om han havde følt sig krænket ved Forslaget. Et andet Spørgsmaal er det, hvilken Frugt da Ravns Forslag har baaret. Og det er ganske vist vanskeligt at besvare; at Brochmand imidlertid i de Skoler, der laa under hans Tilsyn, har bestræbt sig for at afhjælpe de paapegede Mangler, kan neppe betvivles, naar man kjender den store Omhu, hvormed denne dygtige Biskop omfattede Ungdommens Undervisning.

Det vilde være interessant, om vi kjendte lidt nøjere til de personlige Forhold, hvorunder Ravn levede i Slagelse,men det er ikke meget, hvad der i denne Henseende kan oplyses. I Sognepræsten ved S. Mikkels Kirke i Slagelse,TvJ. Peder Viliadsen, der senere vandt sig et berømt Navn ved sin Deltagelse i Rigsdagen 1660, havde Ravn udentvivl en god Ven og Aandsfrænde²). Viliadsen var nemlig en Mand, der med Forkjærlighed gav sig af med den danske Historie, hvorvel han, uagtet sin «sjeldne Lærdom«,ingen trykte Skrifter har efterladt sig. Han havde i sin Tid været Amanuensis ved Jørgen Seefelds udmærkedeBibliothek i Ringsted 3), og havde nu selv en god Bogsamling;ved

---

1) Tillæg, Nr. 16. Dette Brevs Datum, som Nyerup ikke har kjendt, viser altsaa ogsaa, paa hvilken Tid Ravns Forslag om en Skolereform er indgivet.

2) Se Tillæg Nr. 3.

3) Jo. Meursii Opera, editio Florent. XI, 593.

samling;vedHjælp af hans efterladte Samlinger udgav hans Søn, Niels Slange, sin »Christian den Fjerde^ Historie« *). At Byens anden Sognepræst (ved S. Peders Kirke), Provst Anders Jensen Aalborg, varmt paaskjønnede Ravns fortræffelige Egenskaber, er alt tidligere berørt.

I Aaret 1649 blev den siden berømte M. Erik Eriksen Pontoppidan Slotspræst paa det tæt ved Slagelse liggende Antvorskov. Naar denne Mand, ved Siden af sine mange latinske Poesier, en Del Aar efter fremtraadte med den første danske Sproglære, der nogensinde er skrevet, naar vi undtage Ravns tidligere omtalte Smaaforsøg, saa ligger den Formodning meget nær, at Forbindelsen mellem ham og Ravn, der saa at sige var uundgaaelig, da Antvorskov jo laa lige udenfor Slagelse, har været af stor Betydning, og at det navnlig var den, der førte Pontoppidan fra den latinske over i den danske Lejr⁹). — Med Professor ThomasBang fortsatte Ravn en meget venskabelig Forbindelse. Bang forsømte ikke nogen Lejlighed til at omtale sin Ven, Skolemesteren i Slagelse, og hans grundige Indsigt i alt, hvad der hørte til dansk Sprog og Literatur, hvilket vei undertiden kunde give Anledning til Begjæringer til Ravn, som det kunde være vanskeligt nok for ham at opfylde. Saaledes skriver Bang 1649: »Jeg har en Venskabstjeneste

---

1) Se Histor. Aarbøger. 111, 160—61. — Jeg har set flere Bøger og (historiske) Haandskrif'ter mærkede med Ped. Villadsens Navn (»Petrus Wilhadus« skrev han sig gjerne). Blandt Ravns Breve i Rostgaardske Saml. 158. 4 findes et, forøvrigt übetydeligt, fra M. Ped. Villadsen. I Haandskrift har man en ret interessant Viborg Skolehistorie af ham.

2) Et dansk Brev fra en vis Basilius Chemnitz ti] Erik Pontoppidan (dat. Prag d. 24 Febr. 1651) slutter: »Helse paa mine wegne alle goede wenner, besynderlig Hr. M. Corvinuni". (Orig. i Kongl. Bibi.) Denne B. Chemnitz er, saavidt vides, ellers ikke bekjendt.

at bede Eder om. Skulde I i Eders Samlinger blandt andreSkatte ik.ke have JVI. Peder Hegelunds [utrykte] danske Komedie om Salomon, skreven i Anledning af Christian den Fjerdes Kroning? Har I den, vil jeg bede Eder om paa kort Tid at laane den til en fornem Mand, der staar iet nært Forhold til vor Konge. Da jeg engang berømmedeEder for ham, maatte jeg nemlig love at anmode Eder om denne Tjeneste. Han ønsker denne Komedie til Kongen, som finder Fornøjelse i den Slags Skrifter. Hvis I ikke selv ejer den, saa se til, om I ikke kunde fiske den op, hvis den lader sig opstøve i en Krog af en eller anden Bogsamling, saa den kunde komme disse højere Yndere tilhænde«¹). Ogsaa andre Bøger anmodede Bang undertidenRavn om at laane sig, skjønt det maatte synes at være den omvendte Verden, at Universitetsbibliothekaren laante Bøger af Rektoren i Slagelse. Imidlertid viser det, at Ravn har haft en god Bogsamling, hvor vel den danske Afdeling var bedst forsynet, uden at dog derfor andre Retningervare

7. Efterat M. Hans Ravn i tolv Aar med Hæder havde forestaaet Slagelse Skole, blev han d. 28de Marts 1652 af sin tidligere omtalte Velynder, Rigsraad Niels Trolle til Trolholm, kaldet til Sognepræst i Ørslev og Bjerre ved Skjelskør og indsat Søndagen Jubilate, d. 9 Maj s. A,²). Da hans gamle Ven og Beskytter, Biskop Brochmand, døde d. 19 April s. A., efter længere Tids Svaghed, er Ravn neppe bleven ordineret af denne, men formodentlig af

---

1) Se Tillæg, Nr. 15.

2) Ifølge Meddelelse af Pastor Møllmark i Ørslev. Da Kirke- og Præstearkivet i Ørslev brændte 1821, lader der sig forøvrigt ikke derfra hente videre Oplysninger.

Stiftsprovsten. Forresten vide vi kun lidet om hans Liv i Ørslev. Vi finde ham her som gift med Karen ndersdatter,med han havde flere Børn, uden at det forrestener bekjendt, om han maaske alt havde været gift, medens han var Rektor¹). Isaafald talte han maaske af egen Erfaring, naar han i sit Skoleforslag klagede over, at Rektorerne vare saa slet lønnede, at de vanskelig kunde leve anstændig med Familie.

Blandt de Mænd, Ravn i Ørslev kom i Forbindelse med, har man med Grund nævnet Præsten i det nærliggende Boslunde, den «for sin Lystighed vide kjendte« Elr. Iver Hansen. Denne var jævnaldrende med Ravn, og det har maaske ikke været uden Indflydelse fra dennes Side, naar Hr. Iver gjorde en Samling af danske Ordsprog, der var en af de Kilder, hvoraf Peder Syv øste, uden dog at udtømme den saaledes, at man ikke i vore Dage med Frugt har kunnet ty til den igjen₂). Forresten er Hr. Iver mest bekjendt af den snilde Maade, hvorpaa han bevægede Svenskerne, der under Krigen 1658 og flg. Aar havde røvet hans Sølvtøj, til at give det tilbage igjen, og han har, som det synes, i den Henseende haft bedre Lykke med sig end M. Hans Ravn, om hvem vi vide, at han ogsaa maatte lide meget af de übudne Gjæsters Paatrængenhed, men uden at Historien melder om, at han igjen kom i Besiddelse af sine røvede Ejendele³).

---

1) Se Treschow, Danske Jubel-Lærere. S. 188. Th. Bangs Brev af 20 Maj 1650 iTill. 18) gjør det forøvrigt sandsynligt, at Ravn havde Bryllup i dette Aar.

2) Se Barfods Fortæll. af Danmarks Hist. 2 Udg. S. 484. Molbechs Danske Ordsprog, Fort. S. 46. Kirkehist. Samlinger I, 53.5 tf. Paa sidstnævnte Sted er det klart bevist, at Mallings Fortælling i »Store og gode Handlinger« om Hr. Jokum i Boslunde og Svenskerne gjælder denne Hr. Iver.

3) Se Tillæg, Nr. 22.

Med Herregaardsfolkene i Omegnen synes Ravn at have staaet i et godt Forhold. Paa Trolholm havde han jo gamle Venner og paa Basnæs fik han ny. Vi have et venligt Brev til ham fra Fru Marie Ulfeld paa Basnæs. Hun var en Søster til den hekjendte Rigshovmester Korfits Ulfeld og Enke efter Axel Arnfeld, og er især bekjendt af nogle kronologiske Optegnelser om hendes egen og hendes Mands Slægt, som Langebek har udgivet¹).

Ingen af de Venner, Ravn vandt i de senere Åar af sit Liv, har dog vistnok været ham kjærere end den unge Peder Syv, der 1658 blev Rektor i Næstved. Han havde tidligere været Hører ved Kjøbenhavns Skole under Ravns broderlige Ven, den udmærkede Skolemand M. Jørgen Ejlersen,gjennemhvem maaske deres Bekjendtskab fra først af er stiftet. Syv var udentvivl den af det 17de AarhundredesMænd,hos hvem Kjærligheden til det Danske og Indsigt deri allerkraftigst aabenbarede sig; det kunde derforikkevære andet, end at han med Ærbødighed maatte se op til en Mand som Ravn, der baade havde erhvervet sig et agtet Navn som Forfaller i dansk Retning, og som upaatvivlelig besad grundigere Indsigt i Literaturen end nogen dalevende. Og saaledes viser ogsaa Forholdet sig i de to Breve fra Syv til Ravn, der endnu ere os bevarede.Detførste af dem, som er udateret, indeholder Svar paa en Indbydelse fra Ravn til at staa Fadder ved hans lille Søns Daab. Syv kunde, som han højlig beklager,ikkekomme, da der netop paa samme Tid skulde være et stort Bryllup i Næstved. Ved dette skulde han nemlig lede Musikken i Kirken, ligesom han Aftenen iforvejenefterden

---

1) Danske Magazin 111, 362—65. Blandt Brevene til Ravn i Rostgaard• ske Saml. 158. 4 findes et Brev fra.denne Dame.

vejenefterdenTids Skik tilligemed Hørerne og Disciplene skulde gaa omkring i Gaderne og- musicere foran BorgernesDøre.Det andet Brev (dat. 18 Avgust 1662) er mærkeligere.Heriskriver Syv: »Jeg sender Eder to Bøger af forskjelligt Indhold: den ene handler om, hvorledes man kan tjene Penge, den anden om, hvorledes Modersmaaletkanberiges. Den sidste, der er haandskreven, sender jeg efter Anmodning af Forfatteren, der, ligesaavel som jeg, er Eders Ven, med Begjæring om, at I vil bedømmeden.Jeg skal nøjere forklare Eder hans Mening. Han, ligesom jeg selv, anser Eder for at besidde saa grundigenIndsigt i disse Ting at ingen kan s^tes for Eders Ligemand og neppe nogen for Eders Eftermand. Han underkaster sig fuldkommen Eders Dom. Hvis I anser Bogen for værdig til at se Lyset, vil den komme ud; hvis ikke, dømmes den til et evigt Mørke. 1 Forfatterens Navn (thi hans Undseelse gjør, at kan ikke ønsker at være kjendt, forat I desto friere kan dømme) beder jeg derfor, at I vil gjennemlæse hele Bogen, og lade alt, hvad der fortjener det, føle Kritikkens Ris, uden at fortie noget og uden at lægge Fingrene imellem. Hvorledes skulde han nemlig i et saa nyt og saa vanskeligt Emne altid have truffet det rette ? Afskriveren synes ikke altid at have været konsekvent,ikkesjælden har han nemlig i Retskrivningen fulgt Skik og Brug og ikke Forfatterens Grundsætninger. Et Anhang er tilføjet, som indeholder en Del Vers af forskjeliigtIndhold;heriblandt er adskillige ungdommelige Forsøg, hvoraf udentvivl ikke faa ville blive udskudte, naar Forfatteren lægger sidste Haand paa Arbejdet. Men han ønskede gjerne, at I ogsaa skulde lade dem nyde godt af Eders Kritik, da I bedre end han selv vil kunne skjønne, hvad der duer og hvad der ikke duer. Især venter han,

at I, der er saa vel hjemme og besidder en saa grundig Indsigt i den Slags Ting, hjælper lidt paa Versemaalet, hvor det halter. Vi nære begge det Haab, at I saa snart som muligt vil svare og meddele Eders Dom, saa kunne vi med det første besøge Eder og mundtlig forhandle Sagennærmere."

Dette Brev viser, hvor stor Agtelse Peder Syv havde for Ravns Indsigt i det danske Sprog og Verselæren, og det bliver dobbelt interessant derved, at der neppe kan være Tvivl om , at Syv selv var Forfatteren til det omtalte Skrift, og det var hans »Betænkninger over det Cimbriske Sprog«, hvorom han paa denne Maade søgte at skaffe sig en uforbeholden Dom af en kyndig Mand. Hvorledes denne er bleven, kunne vi neppe tvivle om, saameget mere som Skriftet allerede udkom Aaret efter. Af de mange danske Bøger, Syv heri omtaler (S. 37), siger han, at han har faaet en Del tillaans af velb. Jomfru Anne Gøjes Bibliothek, »hvilket haver en stor Mangfoldighed af Danske Bøger, Nogle haver og dend højlærde Mand M. Hans Ravn, for sin Kiærlighed mod mig og disse Studeringer, godvilligen til dend Brug overladt.«

Peder Syv slutter sit ovenomtalte Brev med en hjærteligTak til Ravn, fordi han til Brug for Disciplene i Næstved Skole havde sendt ham 10 Exemplarer af sit »Heptachordum«; «hvormeget de«, siger Syv, »have opmuntretmine Disciple til med forøget Flid at lægge sig efter Tonekunsten, især Instrumentalmusikken, kan jeg vanskeligsige Eder; jeg bringer Eder herved deres varme Tak«¹). — Vi se heraf, at Ravn endnu, efterat han selv havde trukketsig tilbage fra Skolevirksomhed, vedblev at interessere

---

1) Se Tillæg, Nr. 19 og 21

sig for Ungdommens musikalske Dannelse, og gjerne vilde
skaffe- Midler til dennes Fremme, hvor han vidste, der var
en Skolemester, som vilde gaa frem i hans Aand.

Med Forfattervirksomheden synes Ravn at have standset, fra den Tid han blev Præst. Idetmindste udgav han ikke noget i Trykken, uden at man derfor behøver at antage, at han aldeles opgav sine gamle literære Sysler. Det eneste Livstegn fra ham i denne Henseende, vi have truffet paa, er de Vers, hvormed han ledsagede Arrebos Hexaemeron, da det endelig efter en lang Hvile 1661 kom for Lyset. Ravn satte jo, som før er berørt, overordentlig stor Pris paa dette Digterværk, og han havde gjort sit til, at det ikke skulde hensynke i Forglemmelse. Nu da det endelig udkom, ytrede han en levende Glæde, og ledsagede det blandt andre Vers ogsaa med en rimet Udsigt over den danske poetiske Literatur, der, om den end ikke i poetisk Henseende har nogen Betydning, dog i andre Henseender ikke er uden Mærkelighed, som det første Forsøg i sin Art, og derfor fortjener en Plads her. Forfatterens Randbemærkninger ere satte under Texten.

At dict' oc rhime vel, det er en Kunst paa lofve,
Naar det er artigt giort, saa hver mand kand det hofve,
At det er Kunst, mand seer der af, at mangen Mand,
Som gierne vilde det, dog ick' udføre kand.
Paa Tysk det haer stor fynd, naar Rhimen1 hyrtigt giøris.
Thi alting kand ret vel paa Tyskemaal udføris :
Dog er det Danske Sprock ey übeqvcmt til sligt,
Naar det en Mester faaer, som det kand bruge dict.
Det sees oc kiendis klart af ny oc gamle Skrifter,
Som sætte for en dag baad' ond' oc gode Drifter.

Her Micke! skref med Lof Fru Mari Psalterbog,
Paa gammel Viis oc Stiil, en skøn Poet oc klog1).
Af hannem grebbet tog den Talende Lyscander,
Som skref om Grønland saa, at ryctet vide stander2).
Læs Rimekrønicken, som Mester Christen skref,
Der finder du, hvad hver en Danske Konge dref3).
Der finder du forvist en kreng oc zierlig Tunge,
Som kand stafferlig viis hin gamle Dansk' udrunge.
Foruden Lyst oc Gafn du det ey iæse kand,
Oc undre maat, at sligt er giort af Danske Mand.
Den Bog om Mo nar c hier, som Jacob Matzsen hafver
Af Skotsk paa dansk udsat, med grundig' Ord oc gafver,
Udvjser oc, hvad Kraft der boer i Danske Maal,
Naar Dicteren med fljd vel pryder eget skraal4).
Se disse, kund' ey de alt Prjs oc Lof hiembære,
Da skal dig Ræfvens Bog det alt liflystig lære,
Som Elermand Weygere, der boed' i Kiøbenhafn,
Udgiorde mesterlig til alle Stænders Gafn5).
I Rhjm var Hege lund veltalend' oc nafnkundig6),
Oc Pavekrøn icken den tine Bog oc fyndig

---

1) Rosarium Mariæ, cujus Author Rhythmicus est Dn. Michael, Pastor Ecclesiæ Otthoniensis S. Albano sacræ.

2) M. Claudius Lyscander, Historicus et Danicus Poeta.

3) Rhimekrønicken skref M. Christen Pederssen, ut putatur, bene meritusj de historia patria. (At denne i ældre Tid almindelig gjængse Antagelse om Rimkrønikens Forfatter er urigtig, er nu en vitterlig Sag).

4) Bog om de 4. Monarchier David Lynsays med andre tractater fordansket af Jacob Mathsen, Kiøbenhafn. Anno 1591.

5) Reinicke Fosz 1554.

6) M. Petrus Hægelundius Episcopus Ripensis scripsit de Calumnia, Comædias et alia.

Kand undervise dig, at Mester Anders Weyl'
1 Moders Tal' oc Maal slet intet monne ieyl'1).
I Danske Psalmebog, som er i hver mands Hænder
Indholdes skønne Rjm, udgiord' af alle Stænder2),
Men lystigst' iblandt dem, der jeg opregne kand,
Er meest Hieronymus den gild' oc moersom Mand3).
Hånd Aristophanes den Dansk' at kaldis burde,
Det kand forfare den, hans Skrifter høyt mon vurde.
Sæt Magnum Bancke hos paa denne Rhjmebenck4),
Tag Jødekrønicken til tacke for en Skenck5).
See disse rhimede fast alle paa en maade,
Dog alt paa tiammeivjs saa iarfveiig frerntraade,
Men dog med saadan fynd, med slig en drablig dict,
At intet udaf vort kand være deris ligt.
Blant dem var dog forskel, de ældst' er' alt de beste,
Des mand sig undre maa, at Kunsten af de fleste
Blef efter haanden saa forsmaad oc fast forglemt,
At hvad der rhjmedes, var mod det gamle slemt.
Imedens Rhjm her saa ret ild' oc plumpe lagdis.
Da saae mand uden Lands, at de fast bedre magdis,
Saa kom her for en Dag en Mester vjs oc klog,
Hånd langt en anden Kunst at rhjme strax fremdrog,
Han skref, som før er sagt, den JomfruPsalter zierlig,
Men Davids Psalterbog6) tog denn' i Haand begiærlig,

---

1) M. Andreas Wellæjus, Historicus et Poeta Danicus.

2) Psalterium Danicum, Coliectore et. Auctore M. Johanne Thomæo, in quo plures Danici Poetæ, Petrus Palladius aliique quam plurimi.

3) M. Hieronymns Justus Ecclesiastes Viburgensis lepidus Poeta et festivus.

4) Magnus Bancke,Ecclesiastes Bornholmensis.

5) M. Jacob Jacobsen Lector i Odensee skref Jødekrønicke.

6) M. Anders Arrhebo author Psalterii Rhythmici et Hexaemeri.

Udsatte dem paa Rhjm med slig høytrafvend' art,
Som udaf Danske Mand før aldrig vaar forfart.
Med dyb Forstand oc Grund band det i verk saa førde,
At aldrig slige Rhjm før nogen Danske hørde.
Hånd klemte Rhjm oc Ord med visse Tal oc Maal,
Saa Rhjm de raad' ey selfv', et hvert ord fait i taal.
Om Rhjmekonsten først blant os i vore Lande
Halveggius skref lidt1), men siden gaf for sande
Mer Peder Præst af Fyn en bedre smag der paa,
Saa mand den Rbjmekunst kand rettere forstaa.
Den Uøyesang, som haer vist Salomon til Mester,
Sang meget artig ud Een af Nykiøbings Præster-).
Saa kom her ocsaa frem, dog paa Lobwassers viis,
En ny ukiend Poet, som vild' indlcgge Prjs,
Oc paa den Psalterbog giord' oc sit Mesterstycke3),
Men dog mod Arrebo med tynd oc liden Lycke.
Som Dagen er mod Nat at regn', er' alle de4)
Mod Arrebo, naar mand vil det ved Lins besee.
Blandt slig' er G uilands far5) oc iler' i vore Dage,
Som kunde leggis til, om det skuld' ey mishage.
Dog mue vi alle vist for Mester Arbo kiend',
Ham gifvis uden tvil den roos af Frynt oc Fiend'.
Ja Kunsten om vi end lidt vittigre forstande,
Saa er hånd ligevel høysvingende for sande,

---

1) Esbernus Nicolai Halveggius, Rector olim Roeschildensis et Præceptor Dn. Petri Jani Pastoris Fionensis, qui scripsit Prosodiam Danicam. (Se nedenfor S. 576, Not. 1).

2) M. Lauritz Pedersen Sognepræst udi Nykiøbing i Falster.

3) Udentvivl er det M. Thomas Villumsen, her menes. Hans Psalter udkom IG4I (jfr. Ny kirkehist. Saml. 1, 540).

4) Slige D. Johannes Resenius aliique.

5) M. Søfren Gullandsfar Sognepræst i Slangerup.

Saa vi hans Maal ey naar, ham icke hæffe nær,
Hånd derfor sandelig for alle prisen bær.
Men lad saa vær', at hånd i Lyricis vel mage
Kand faae, som med ham tør i Vognen jefnsids age:
Blant andre gifvis for den Tørkeisen, som var
Poet, hans Vjsebog der om klar vidne bar1):
Men hvad er det imod Hexameron at regne?
Thi Vjser oc sligt smaat mand finder allevegne.
Men Anders Sunesen skref paa Latine Vers
Oc en Hexameron, ja baade næt oc tærs2),
Hånd var en Danske Mand, men dog paa slig Latine
Skref hånd Hexameron, saa Valsk' af sligt fast grine.
Iland skref berømmelig til sine Landsmends roos,
Dog ere de nu faa, som dette Skrift er hoos.
Nu haer paa Danske Ilhjm en anden Ånders siungen
Det skønn' Hexameron, i Pennen oc i Tungen
En præetig færdig Mand, som du skalt gifve mact,
Der alting hafver vist med faure Rhjm betaet.
Jeg derfor fryder mig, at jeg den Dag maa lefve,
Det Skrift at see, som jeg forlangen mon fortøfve.
Kom du begiærlig Bog, med Læsning qveg mig før,
Kør jeg her vandrer fra, gaaer inden Pardjs Dør,
Hvor jeg det seer i flor, hvad Moses haer omskrefvet,
Hvor jeg det faaer, hvad Gud mig haer med Skrift bebrefvet.
Der efter Sexdags Verk jeg fln.der Arre bo,
Der ville vi Gud høyt prjs' i evig Roo.
O Jesu al min Trøst, mig føer hen til din Hvile,
Til Helgens Samfund føer mig Jesu, kom oc jle,
Saa jeg kand sødelig der efter al Uroo
Hos Fader oc din Aand evindeligen booe.

---

1) Søfren Tørkeisen, Voigtlenders Fortolcker.

2) Andreas Sunonis Archiepiscopus Lundensis, Author Hexameri.

Tack hafv' i fromme Søn, mand eder maa ej glemme, Det I edr's Faders Skrift til trøcken vilde fremme, Saa det ey skuld' af Møl oc Orm fortæris bort, Oc delligt ædelt Skrift forgaa' af Tiden kort.

Det Ønske, Mester Hans Mikkelsen Ravn fromt udtaler mod Slutningen af dette Rim, gik snart i Opfyldelse; thi den 10de Avgust 1663 døde han, endnu i sin kraftige Manddomsalder¹). — Der kan være forskjellige Meninger om de Evner, han besad til at virkeliggjøre de Planer, han gjennem hele sit Liv nærede, om atter at bringe Modersmaalet i Agt og Ære, men ikke om hans redelige og faste Vilje. I alle de Forhold, hvori vi kjende ham, viser han sig som en hæderlig Personlighed, hvem ikke faa af Samtidens bedste Mænd elskede som en kjær Ven. Endelig — og det er ikke hans mindste Ros — var han en Ungdomslærer af den Slags, som Danmark altid maa ønske sig mange af, men som det kun alt for ofte haardt har maattet savne.

Vi vide ikke, hvad der er blevet af Havns børn; hans Enke, Karen Andersdatter, ægtede efter den Tids Skik Eftermanden,den hæderlige Hr. Niels Holgersen Olivarius, gjennem hvem (eller rettere gjennem hvis Søn og Efterfølger,Hr. Holger Olivarius) en Del af Hans Ravns skriftligeEfterladenskaber ere komne til os²) ; men hun levede

---

1) Bircherods Dagbøger udg. ved Molbech. S. 89.

2) Om Niels Holgersen Olivarius se Treschows Jubell. S. 185—89, Gjessings Jubell. 111, 301—09. Hans Søn Holger Olivarius rejste udenlands som Præceptor for den unge Frederik Rostgaard, og i Rostgaards Mnskr-Saml. paa Univ.- Bibi. findes de Breve til Ravn, der have været en væsentlig Kilde for det foregaaende, tilligemed en Del andre Papirer, der ogsaa skrive sig fra Olivarius. Ved denne er ligeledes Ravns »Præcepta componendi« bleven opbevaret (se Langebeks Antegnelse i Univ.-Bibi.s Exemplarj.

kun med ham i to Aar, da hun saa fulgte sin første Husbond i Graven. Vi kjende kun det ene Træk af hende, at hun satte saa stor Pris paa sin afdøde Mands danske Bøger, at hun stod i den Formening, at de kunde lignes ved det berømte Seefeldske Bibliothek i Ringsted, som KorfitsUlfeld 1658 ødelagde¹). Dette viser aabenbart, hvor meget M. Hans Kavn selv maa have elsket sin danske Bogskat, siden hans Hustru nærede en saa høj Forestilling om dens Værd.

---

2) Om Niels Holgersen Olivarius se Treschows Jubell. S. 185—89, Gjessings Jubell. 111, 301—09. Hans Søn Holger Olivarius rejste udenlands som Præceptor for den unge Frederik Rostgaard, og i Rostgaards Mnskr-Saml. paa Univ.- Bibi. findes de Breve til Ravn, der have været en væsentlig Kilde for det foregaaende, tilligemed en Del andre Papirer, der ogsaa skrive sig fra Olivarius. Ved denne er ligeledes Ravns »Præcepta componendi« bleven opbevaret (se Langebeks Antegnelse i Univ.-Bibi.s Exemplarj.

1) Se det karakteristiske Brev fra M. Foss til Hr. Niels Holgersen, Tillæg, Nr. 22.