Forord.

Åt udvikle Betydningen af slige Dagbøger for Fædrelandets Historie finder jeg saameget mindre fornødent, som Alt, hvad der i saa Henseende kunde være at sige, allerede er sagt af Vedel-Simonsen i hans Forerindring til Udgaven af Eske Brocks Dagbøger. Eiheller skal jeg opholde mig ved at skrive Ove Juels Levnet; Dagbogen vil fuldføre dette Hverv paa en tilfredsstillende Maade. Kun forbeholder jeg mig et Par Slutningsbemærkninger. Her finder jeg det kun fornødent at forudskikke nogle Oplysninger om denne Dagbog, jeg herved forelægger Tidsskriftets Læsere.

Det er ikke første Gang, denne Dagbog træder frem for Lyset. I Magazin til den danske Adels Historie (I, 127 ff.) findes der et Udtog af den; og der bemærkes, at en Afskrift af Originalen skal forvares i det kongelige Geheimearchiv. Om en saadan endnu findes der, er mig übekjendt; men i JRavnholt Bibliothek findes der en særdeles smuk og ziirlig Afskrift; og det er efter den, jeg her meddeler Dagbogen, uden Udeladelser eller Forandringer, undtagen i Hovedordenes store Forbogstaver og Skilletegnene. Jeg har ikke indladt mig paa at tilføie yderligere Oplysninger til Texten, sfrvorved Dagbogen let vilde komme til at overskride de Grændser, der kunne indrømmes den i Tidsskriftet.

Min Fodsel wdskrefiuen

aff min Salig Faders Dibell in folio,
som Konning Frederich dend 2den haffuer
ladet wdgaae, och er i tuende Parter; vdj
samme Bibel haffuer dend Salig Mand
indskreffuet alle sine Bornsz Fodsel med
mere; huilchen nu findis udj mit Bibliotheck.

Anno 1615 dend 23 Octobris, om Morgenen tilig, imellomb 2 och 3, Sancht Soffrens Dag, bleff jeg fod paa min. Fædernegaard Wil le s trup udj Jylland; och bleff der effter christnet biemme paa Gaarden, och til dend hellige Daab fremborren aff min kiere Mormoder, welb: Frue Dorethe Munck, Sal: Werner Parszbergsz til Siodall; och kaldet Offue effter min Sal: Faderbroder Offue Juel till Meyelgaard, saa och effter gamble Her Offue Lunge til Odden.

Der jeg waar trey Aar gammel, komb ieg til welbemelte min kiere Mormoder, och forbleff hosz hende paa Siodall, endtil ieg waar sex Aar gammel; da mine kiere Forældre mig igien derfra hiembfordrede, tillige med mine andre Brodre att gaae udj Skole, och holdis til Bogen; da Privati Præceptores altid gaffue mig dend Herommelsze_r at ieg haffde et gott Nemme, och ingen aff mine andre Brodre udj Flittighed eecferede, saa wiit de wnge Aar wille tillade.

Der ieg waar paa elleffte Aar gammel, bleff ieg med
tuende mine eldre Brodre forskichet til Soroe, der med
min Broder Wincentz Juel at gaae udj Skole; thj min

Broder Werner Juel, da wed 16 Aar gammel, komb paa Academiet; och komb ieg da strax med de Øffuerste udj dend anden Classe eller Leigse, huor ieg iche bleff lenge, forend ieg bleff promoveret op i dend tredie Leigse; allene fortrod det mig meget, at woris Privatus Præceptor, som heed Anders Erickszon, och bleff siden Præst udj Stillinge, waar saa meget haard imod osz, att hand aldrig wille læsze med osz det, som tracteredis udj Skolen, ia end iche wille lade osz dend allerringeste Tid, til saadant at offuerlæsze, forend wj komme udj Skolen igien; huilchet iche lidet forhindrede woris Studerings Lob.

Eet Aarsz Tid effter wj ware komne til Soroe, kaliede Gud min gode Salig Fader Iffuer Juel til Willestrup etc:_y Danmarckis Rigis Raad och Befalningszmand paa Boffling, udj Kongelff i Norge; huor hand til Skibsz waar ankommen fra Jylland med storste Fare, der hand wille haffue worren til Siæland, med flere aff Adelen och Andre, som flyede for dend keyserlige armée, da indgangen udj Jylland; min kiere Moder, som hosz hannem waar, och osz Alle, til storste Sorg och Bedroffuelsze.

Der ieg med mine Brodre haffde worren paa Soroe, paa tou Aarsz Tid; bleff min elste der werende Broder, Werner Juel, hefftig siug aff en sterck Plevritide; huor imod Stedetz Medicus Doctor Burserus brugte ideligen med storste Flid alle tienlige medicamenter; men Siugdommen med et stercht Flod tog io lenger io mere til, endtil effter wed trey Wggers wdstanden Suaghed, hand meget christeligen och welbered, wed sin fulde Fornufft, sodeligen och sachteligen hensoff udj Herren, wed 1 Slet om Efftermiddagen.

Hans Begraffuelsze bekostede meget hæderligen, udj
mange adelig Perszoners Nerwerelsze, Hoffmestern paa

Soroe, Hr: Just Llogh, och hans Frue, welb: Frue Anna
Lunge; effterszom woris Moder enda waar udj Norge.

Det neste Aar der effter bleff min anden Broder Wincentz Juel, som ondn freqventereåe Skolen, endog hand waar a(T een hoy Wext, meget hastig siug aff een hitzig Feber, med megen sterch Hoffuetpine; da Doctor Burserus strax bleff hentet til hannem, der imod Siugen brugte alle tienlige Middel, och gaff god Fortrostning. Jeg sogte enda Seng med hannem, endtil hand paa dend tredie Dag begynte meget sterch at tale offuer sig; da lagde ieg mig i en anden Seng, som stod tett op til hans Hoffuet i samme Cammer.

Jeg skreff strax min gode Moder til, som da effter Freden med Keyseren waar sluttet, waar ankommen til Kiobenhaffuen fra Norge, och lod hende wide min Broders store Suaghed. Thj woris Præceptor privatus, Anders Erickszon, waar da paa sin egen Haand reyst offuer till Skaane, saa ieg der offuer sielff, wed mine wnge Aar motte allene alting forrestaae och forrette; helst eflterdj min Broder ingen kiente uden mig allene.

Dend siette Dag, effter Sygdommen begyntis, ophorte noget dend stercke delirium, saa hand kiente Folck och talede smuck. Da lod ieg slrax Præsten* hente, hannem att berette; der offuer Doctern bleff meget wrcd, och wille det endeligen forhindre. Jeg wille ingenlunde lade mig afftrenge, endog Doctern forsickrede, at band om anden Dagen skulle staae op. Jeg suarede, saa meget disz bedre; dette hellige Jesu Christi Legomb och Blod skader hannem slet intet, men tiener hannem til Salighed, huorledis det endoch bliffuer med Siugdommen. Der Præsten komb, bleff hannem effter gjorte Bekiendelsze och en sand christeligForberedelsze, meddeelt dett hellige Sacrament, da

hand lydeligen sielff medsang baade for och effter; och skede dette imod Afften. Der effter tyngedis hand noget och wille soffue; men strax wed denne Slummen fait hand igien udj forrige fantaste, och kiente ingen uden mig. Derpaa lod ieg strax Doctern igien hente; och der hand komb, spurte ieg, huad hannem nu siuntisz, om wj iche haffde giort en god Gierning wed hannem. Hand sagde: ia wist; men kunde sig iche nochszom her offuer forundre.

Wj waagede saa alle dend Natt. Anden Dagen, da Suagheden flux tiltog, sagde Doctern forst, at det waar en sterch Sprinckel, och at ieg skulle ware mig, at ieg iche komb min Broder for nehr; huilchet mig siuntis nu at werre noget sildig tilsagt.

Natten der effter waagede ieg til Midnatt, da ieg lagde mig paa Sengen, tet op til min Broders, effterszom ieg waar gandske wduaaget, och fordj heel matt och trætt; och bad de tilstede werende, de strax wille tale tii mig, om noget paakomb; thi der siuntis liden Haab att werre til Liffuet.

Der det nu waar bleffuen Dag, och ieg ingen fornam udj Cammeret, stod ieg op; thj ieg ichun laae paa Sengen i mine Kleder; och fant min Broders Ansicht tildecket med et reent Klæde, huilchet ieg tog aff, och saae da min Salig Broder legge dod udj Sengen; huor offuer ieg bleff meget bestyrt, som wel er at tencke, och waar wred, at de iche haffde talet til mig,, som de iche nente, der ieg waar kommen i Rolighed. Siden gich ieg ned i Lufften, och tog Loszement uden Closteret i Krowet; gich dog nogle Gange op til Liiget.

Tou Dagis Tid der effter ankomb min kiere Moder,
och lod alting berede til en hæderlig Begraffuelsze.

Effter Begraffuelszen waar wel offuerstanden, och alting

betalt, saa och Anstalt giort til begge Liigenis Offuerforelszetil Jylland, til deris Fædernegraff wed Willestrup; tog min kiere Moder mig med sig fra Soroe, effter mange fornemme Mend deris Raad, som formeente det Stedtz Lufft mig iche skulle werre tienlig, effterszom ieg der baffde mist begge mine Brodre.

Der ieg nu waar 15 Aar gammel, reyste jeg anno 1630 fra Soroe med welbemelte min kiere Moder offucr til Jylland til Willestrup, effterat Fred med Keyseren Aaret tilforn waar sluttet.

Jeg bleff saa mesten Deel hiemme paa Willestrup, endtil dend 3 Junij, 1633, da ieg min wdenlandsz Reysze begynte, huis Beskriffuelsze nest her effter folger. Mediertid studerede ieg flittig med min yngste Broders, Tonne Julsz, Præceptore, Petro Stubbæo.

I. N. I.

Beskriffuelse paa
min Reysze

fra den 3 Junij, 1633, och endtill dend 9 Octobris, 1639,
ieg komb hiemb igien; med Dagenisz och Milenisz
Optegnelsze i Bredden, saa och huisz ieg haffuer
fundet, paa samme min Reysze wærdigt
att see och wide.

I. N. 1

Anno 1633

den

3 Junij.

3. Drog ieg i Herrensz Naffuen, med min Hoffmester,
Matthia Adolpho Zoéga (en Danske), fra Willestrup
till Wiborgh. 6.

4. Fra Wiborg igennom Engiszwang och Snee (Landszbyer)
thill Ny Præstegaard. 9.

5. Derfra till Kollding. 7.

6. Fra Colldiug och till Haderszloff. 4.
Samme Dag fra Haderszloff till Emmerwad (et Kroer). 2.

7. Fra Emmerwad till Flenszborgh. 5.
Samme Dagh derfra igien och till Skullderup (et Kroer). 3.

8. Fra Skullderup offuer Midsund och igeunom Eckellfyrd
till KiUl. 5.

16. Fra Kiill igien (huor wi bleffue saa lenge for nogle
Holstener, som paszede paa osz och wille plyndre
osz) till Rramstrup. 6.

11. Fra Bramstrup till Hamburgh, G. huor wi saae en Halffierding Wegz der fra vdj et Husz en Kielde, som waar opsprungen aff sig selff, huisz Wand tiente till alle Slagsz Siugdomme.

Julius.

1. Fra Hamburg h igien till Bardorpff (en liden Kiobsted). 2.
2. Fra Bardorpff till Lynebnrgh. 5.

3. Fra Lyneburgh, offuer Lyneburger Hede, och igennem
Garleffuen (en Kiobsted), och den

5. till Magdeburgh, som er fra Lynebnrgh 22.

6. Fra Magdeburgh (huisz ynckelig Odeleggelsze waar
elendig att see) till Serbst (en Stad, hnor Serbster 5.
011 bryggisz).
Samme Dag fra Serbst och till Koszwig (en Kiob- 4.
sted).

7. Fra Koszwig och till Wittenbergh. 2.
Wi frequentevede till Wittenbergh, fra den 7 Jtdij,
1633, och till den 15 Martij, 1636. Imetlertid droge
wi hen och besaae Leiptzich, som er en heell skion
Stad och legger fra Wittenb: 8.
huor wi bleffne femb eller sex Dage ; wi logerede in
der Borgstrasze bey der Fraw Frobergerin. En anden
Gang droge wi till Leiptzich igien med Frqfessore
Buernero, vdj Meszen eller Marcketz Tid, och bleffue
der 7 eller 8 Dage; wi logerede in der Reiche Strasze,
hosz en Paasement Mager; siden droge wi derfra till
Wittenbergh igien, igennom Dyben (en liden Stad),
och er halff Weyen imellom Wittenbergh och Leiptzich.
En anden Tid fullist wi med en dandske Gesanter,
Gaspar von Buchwolt, som Uertzug Wlldrich Sal: hansz
Lig skulle indfore, fra Wittenbergh igennom groszen
Han (Stad) till Dræszen, 14.
huor Churfyrsten och Churfyrstinnen ware; och bleffue
wi der vdj trei Ygger och besaae imetlertid paa Slottet;
Slottet i sig selff, som er heell skiont och haftuer
dobbelt Borgegaar; Stallen, som er huall runden om,
och vdaff Pillerne springer Wand; wi saae den ochsaa
offuen paa, huor ere atskillige Maskeradcklæder,

inuentionev och andet niere smuckt att see: Kunstkammeret,
som er heell skiont och wiitlofftig; Ridehuszet,
Skydhuszet, Toyhuszet, som er icke wiit fra
Slottet, er och heell skiont; Lysthuszet, som er strax
der hosz, er heell smuck bygget, inden vdj gandske
med Marmell omdragen; Iægerhuszet, som er vdj
gammell Dræszen, huor wi saae mange store Biorne
och skionne Hunde. Dræszen affdeelisz i gammel
Dræszen och ny Dræszen; den ny Bye er heell fast
och wellbygget. Saa reyste wi derfra igien till Wandsz
paa Elbeu, forbj Meiszen, som er fra Dræszen 3.
och igennom Torgaw, huor wi bleffue om Natten, och
legger fra Wittenbergh 5*
till Wittenbergh igien.
Profeszorernisz Naffne, som vdj min Tid ware till
Wittenbergh:
Professores Facultatis Theolog.
D: Jacobus Martini. D: Rober Superintend: D: Lyserus.
D: Hylseman. D: Weller, Professor Extraordinarius.
Professores Facultatis luridicæ.
D: Strauck. D: Reisnerus, sub qvo inscriptus. D:
Grossius. D: Taubmannus.
Profess. Facultatis Medicce.
D: Sennertus. D: Nilmmand, Anatomicus. D: Peltzhoffuer.

Professores Facult. PhilosopMcæ.
Mag. Smidt. M: Buchnerus. M: Franckenberger.
Licent: Scharpff. M: Trost. M; Sperling. M: Nott
nagell.
Adjuncti.
Doet: Weller. M: Cassel. Mi Osterraann. M: Lehman.
M: Olearius.
Diaconi.
M: Fleischhawer. M: Lehman. M: Pfrimell. M: Smidt.

Wi boede, saa lenge wi ware til] Wittenbergh, vdj
Buchneri Hnusz; ginge och hosz hannem till Disk och
holte Collegia Philoloyica vnder hannem •, thi band der
vdj excellerer och er Lumen Germamce.
Wittenbergh er smuek fast, haffuer trey Porte: Slotzthor,
Elsterthor, som er den fasteste, och Elbsthor.
Haffuer tuende smucke Kircker: Statzkircken och
Slotzkircken, huor Doctor Grad alltid bliffuer holden,
ocb ny Rectores creeret. Foruden disze tuende Kircker
er der och Klosterkircken, som er en liden Capell,
huor vdj bliffuer prædiget alle tredie Jule, Paaske
och Pintze Dag.
De fornemmeste Gader till Wittenberg ere: Judengasze
(i huilcken wi boede), Mittellgasze, Colleyijg'dsze,
Schloszgasze, Juiistengasze, Burgeineistergasze, Coszwichergasze

Der ere fire Collegia:
Collegium Theologicum, IJhilosoj>hicutn et Medlcum in der
Collegijgasze ; Colleg: Juridicum in der Juristengasze.

Anno 1636.

Martio.

15. Reyste wi fra Wittenbergh till Peltzsich (Stad) forbi 4.
Rabenstein.

16. Fra Peltzich till Brandenburgh. 4. Besaae der Kircheu och der vdj et Salvator, effter Wor Herrisz Lengde; Raadehuszet; S: Marienbergh, som er strax vden for Byen.

18. Fra Brandenburgh, paa Hagelu, Riuiere, forbj Plage,
som er et Slott, horer Thumherren till, och er et

19. Tolldsted. Siden forbj Milo (en Edellsitz), som och
er et Toldsted, till Ratenaw (Kiobsted), er ochszaa 6.
et Toldsted.

20. Till Hagellbergh (Kiobsted), och Toldsted. 6.

21. Fra Hagellbergh fovbj den werbiske Skantze och 1.
Werben, sorn er en Stad; och der sammestedtz komme
wi aff Hageln vdj Ellben.

22. Forbj Wittebarge (en Flecke), och Toldsted, som er
fra Werben 4.
Ocbszaa forbj Kommelosz (en Landszbye och Toldsted)
till Snachenburg (en Flecke och Toldsted), som
er fra Witteb: 4.

*23. Fra Snachenburgh, forbj Lentz (en Kiobsted och
Toldsted). 1.

24. Forbi Demnitz (en Kiobsted och Toldsted). 2.
Slottet sammestedtz er fast. Samme Dag forbj Hiszacher
eller Hiszcher (en liden Kiobsted och Toldsted), 3.
huor Fyrsten aff Lyneburgh, Hertzuch Augustus, haffuer
sin Residents.

"2b. Forbj Blecke (en liden Kiobsted och Toldsted); er fra Hidsker 4. Samme Dag forbj Beutzenburgh (en Kiobsted och 2. Toldsted) till Lawenburgh (ochzsaa en Kiobsted och 1. Toldsted).

26. Fra Lawenburgh, forbj Altenburgh (en Landszbye), 1.
och Geisthach (ochszaa en Landszbye), huor osz bleff 2.
paapaszet aff Soldater, som dog intet giorde o&z,
fordj wi haffde Convoy. Samme Dag komme och
forbj Tollenspicher (et Wertzhuusz) och till Hamburgh. 1. i.

29. Fra Hamburgh till Cothen (en Landszbye). 5.

30. Derfra till Lybeck. 5.

31. Fra Lybeck till Arenspoche (en Landszbye). 2.
Der hosz er et Slott, huor Hertzug Ernst aff Synderborgh
holder Husz.

Aprilis.

1. Fra Arenspoche, forbj Plon (en Kjobsted); der hosz
er et skiont Slott, horer samme Hertzuch till; till

Predske (en Kiobsted); huor wi besaae Jomfrue 3^.
Closteret, vdj huilcket ere 42 Jomfruer. Samme Dag
fra Predske till Kiell. 2.

2. Satte wi osz i en Bod och roede hen vd att besee
Christianpriisz, och samme Dag tilbage igien; er
frem och tilbage 2.
Samme Dag reyste wi fra Kiell till Eckellfoer 3.
(Kiobsted).

3. Fra Eckellford offuer et Ferrested till Schleszwich, 2.
huor wi besaae Slottet derhosz, Gottemp, som er
heell skiont och lystigt; och Jomfrue Closteret.

4. Fra Schleszwich till Ilnszom, huor wi besaae Slottet 4.
der hosz, som er heell skiont, och Kircken. Samme
Dag derfra till Neustatt eller Friederichstadt, som dett 2.
och kaldisz.

5. Fra Friederichstadt till Etzehoff, huor wi besaae Jom- 7.
frue Closteret.

6. Derfra igennom Krumpen till Hamburgh. 8.

22. Fra Hamburgh (huor wi biede saa lenge effter woris Factor) till Stade, 5 Miill (de 4 till Wandsz og den 5 till Fodsz). Samme Dag derfra till Foren (en Landszbye). Slottet der vdj er fast, huor Biscopen aff Bræmen holder Hoff, 3 Miill. Fra Foren om Natten till en Landszbye, 4 Miill: gior tillsamrnen 12.

23. Derfra till Bræmen (en stor Stad, er fast). 8.
Samme Dag derfra igien, paa Wæszern, till Elszfleute 3.
(en Landszbye), huor wi strax finge Wogne. Derfra
igien till en anden Landszbye. 2.

24. Derfra till Aben (Landszbye); derhosz et fast Slott. 4. Samme Dag derfra till Detern (en liden Flecke), 1. huor Ostfriis/.land begynder. Derfra till Embden (en 3. stor och fast Stad).

25. Fra Embden till Wandz offuer Embsen, till Delffziill 2.
(en liden Stad och Featning), huor Groninger Land

begynder. Samme Dag derfra till Groningen (en 3.
skion stor Stad och heell smuck Festning), huor er
et gott Universitet. Strax derfra igien offuer Punterbriiche,huor
Drenter Land begynder, till Beelen 5.
(en Landszbye).

-26. Derfra till Zwartzschleusz (en Skantze). 4.
Samme Dag derfra till Wandsz vdj Zuyder Seeh till
Amsterdamb. 14.
Vdj Amsterdamb besaae wi effterfolgende:
Forst ware wi paa Dulen, som er en Schiszplatz,
huor wi saae allehonde schonne Gemelde och Stuer.
Siden ware wi paa Dollhoff (som det kalldisz), huor
wi saae allehonde schionne Wandkunste och Voxbilder.

Wi ware ochszaa paa Ministen Brollup, huor de och
haffuer atskillige smucke Wandkonste och Musich;
er en heell hoy Bygning.
Wi besaae ochszaa det Ostindiansche Huusz; och der
som de haffuer derisz Wrter och Spetzerier; er i
det samme Huusz.
Wi waare och i Dullhuszet, huor de galne haffuer
derisz Ophold.
Alte Menner Hausz, huor gamle vdleffuede Mend ere.
Gasthuyszet eller Hoszpitalet for Quindfolck, Mandfolck
och for Soldater.
Spindehuszet. Tuchthuszet. Weesenhuszet.
De fornemmeste Bygninger udj Ambsterdamb ere vdj
den Nystad och paa Graffterne, som ere trey: Printzengrafft,
Keysergrafft och Herrengrafft, huilcke ere
heell lystige att spatzere paa.
For Ambsterdamb seesz en stoer Menge aff Skibbe,
store och smaa, ligeszom det waar en Skouff.
Wi herbergerede in dem Suert in der Kalber
Strasze.

Majus.

5. Fra Ambsterdamb til I Leiden, offuer Harlemmer och 7. Leiden Mehr; wi herbergcrede im Witteu Schwan, Och besaae Bibliothecket, Anatomiet, huor ere allehonde Rariteter att see ; kortum publicum och Borgen, som er en smuck Antiqvitat.

6. Derfra till Den Hagh (en skion lystig Bye, som dog 3. icke holdisz for att werre Kiobsted, fordj den haffuer ingen Previlegicr), huor wi besaae Printzensz den store Haffue; och den liden, som er wed Slottet, vdj huilcken wi sane en heell skion Fonteine och smucke Gemåcher. Wi herbergerede i den huide Schwan.

7. Derfra igennom Delpfft (en stoer Stad); huor vdj 1.
den store Kircke Graff Mauritz och Graff Wilhelm
haffuer et smuckt Begraffuelsze. Kaadhuszet sammestedtz
er och en kion Bygning. Strax derfra igien
till Roterdam (en skion stor Handelstad). Paa Torffuet 2.
seesz Erasmi Ruterodarni statua vdj Kobber.
NB. Mesten igennom gandske Holland kand mand
komme fort till Bodsz paa smaa giorde Canalcr; och
dragisz Bodene aff Heste, som gaar huer Time och
sommestedtz huer anden Time ; vden huor store Wande
ere, en Gang om Dagen och en om Natten.

8. Fra Roterdam, igennom Gb'ye (en stor Kiobsted) och
Waterport (en liden Stad), till Vtrecht, som haffuer 8.
et stort Torn vden Spisz, kaldisz Dumen; samme-,
stedtz er och et Universitet; er en kion stoer och
lystig Bye. JJerfra om Natten igien med Natskeuten
till Ambsterdam. 7.

12. Fra Ambsterdamb till Leyden igien till Wandsz. 7.
13. Derfra till Bodsz, igennem Delpff till Eoterdam. 4.

11. Derfra till Dortrecht (en skion stor Stad). 3.
Samme Afften derfra till Wandsz, seiglede Natten
igennom; och kunde paa den wenstre Iland see

Tornet aff Bræda; och forbj den Gousz (en temmeligstor
Kiobsted), och komme till den Feehr (en 16.
Kiobsted i Seehland).

15. Samme Dagh derfra till Landsz, en lystig Wey, till Middellburgh; er en skib'n stor Stad och fast. Strax 1. der fra igien till Fliszingen, som ochszaa er en tern- 1. melig Stad och Festningh.

19. Fra Fliszingen igennem Middelburgh . till den Feehr. 2.
Samme Dagh ginge wi hen vd och besaae Arneinunde, 1.
som er en liden Stad och mesten ode, er och noget fast.
Anden Dagen ginge wi hen vd att besee Middelburgh. 1.

22. Fra den Feehr igien till Fliszingen. 2.
Samme Dagh derfra till Skibsz, och komme den

24. om Afftenen for Lunden vdj Engelland, offuer Westerseeh,som
er vngefehr hollendiske Mile 46.
Wi komme forbj Gravensent (en Stad); der hosz ere
tuende Castellcv tuert offuer for hin anden; legger
for den Flod, som lober op igennom Lunden, kaldisz
Temmitz, som er fra Lunden 7 hollendiske Mile.
Wi herbergerede vdj Printzen aff Wranien.
Vdj Lunden besaae wi denne Gang och andre Gange,
ieg haffuer werret der, effterfolgende:
Abbediet eller Westmonster Kircke, som er en heell
skib'n gammel och stor Kircke; huor vdj wi saae
mange drefflig skionne Monumenter och Begraffuelszer,
Kongersz och Dronningersz; Buclcengangsz, som er
heell skiont, och andrisz. Huor wi ochszaa saae et
meget stort Suerd, huilcket Kong Esivardus Stitcs
haffde fort imod Frantzosen. Saae ochszaa den Steen,
paa huilcken Sanct Jacob sigisz att haffue soffuett,
der band drombte; den er indfattet vdj en stor
gammellTræstoll, vdj huilcken Kongerne bliffuer kronet.
Wi saae ochszaa sammestedtz nogle Konger vdj derisz
fuldkommen Statur och Klæder vdaff Wox; saa och.

Dronning Margareta, Kong Jacob og Dronning Anna.
Strax der hosz er Parlementhuszet, en gammel stor
Bygning, huor holdisz Parlement, huilcket skeer heell
sielden, men med stor Pract och Pomp. Derhosz
er en smuck stor Platz, kallisz Westmynsterplalz.
Weithall, som er Kongensz Husz, kaldisz saa aff en
stor wellbyggct Sall, der er, huor holdisz Balleter ; och
seesz der mange heell skionne Malinger aff Rubensz
och andrisz. Der ere ochszaa nogle heell smucke Galerieroch
med heell rare Malninger zierede. Der hosz
er stor Dyrehaffue.
Buckingangsz Huusz, huor ere heell skionne Gemaeher
att see och en smuck Haffue.
Arundelsz Huusz, huor er et skiont Kunstkammer att
see, med mange skionne Rariteter vdj.
Sommerhuusz, huor Dronningen er vdj om Sommeren.
Der vdj laa worisz Konge, der hånd waar till Lunden
att besoge Kong Jacob och sin Sysler.
Och andre Palatzer mere.
Wi saae och et Kunstkammer hosz en Wrtegaardsz
Mand, och der vdj ochszaa mange; smucke Rariteter.
Borsene, den ny och gamle Borsz, paa huilcke selgisz
atskillige skionne Ware.
Comædierne, som holdisz trey Stedtz och ere Kongensz,
Dronningensz och Printzensz.
Bullbitten, huor store Mund«! strider med Tyre och Biorne.
Kochbitten, huor Kocke biddisz med huer andre.
Saae ochsaa, huor Glaszene giorisz.
Wi be>aae ochszaa S: Poffuellsz Kircke, som er en skion
och heell stor Kircke, og well den storste i Engelland.
Loyehuszet, huor vdj ware 7 Loffuer och nogle Leoparder.
Lunden er en heell stor Bye, legger vdj Lengden;
holdisz for att werre 6 eller 7 engelske Mile lang.
Den haffuer ickun en Broff ofFuer Temszen.

26. Fra Lunden med Posten, om Afftenen sildig, till
Brummell (en Landszbye); er engelske Mile 8.
NB: Paa en tydsk Miill gaar fem engelske.

27. Derfra till Schepstett (en Landszbye); er engelske Mile 10; derfra till Flimoill (en Landszbye); engl: Mile 22. Samme Dagh derfra igien till Rye (en liden Kiobsted); tilsammen den Dag engelske Mile 50.

-30. Fra Rye till Wandsz til Dieupen vdj Franckerigh (en
Stad); er fransoske Mile 23.
NB: Paa en fransosk Miill gaar trey engelske.

31. Fra Dieupen, till Hest, till Royan (som er en heell
stor och skion Stad); frans: Mile 12.
Logerede vdj Compaszen.

Junius.

1. Fra Royan, till Hest, till Mannisz (en Stad); er frans.
Mile 14.

2. Derfra till Pountouaise (en Stad). 7.
Samme Dagh derfra till Paris. 7.
Paris er en heell skion och meget stor wellbygget
Bye; legger mesten vdj Runden; huor er en mectig
stor Menge aff Folck, saa den derfor neppelig haffuer
Lige vdj Europa. Den Flod Scene lobber der igennem
och gior trey Insuler vdj Byen.
Der er meget att see: som:
Mange skionne Kircker, blant huilcke VEglise de Nostre
Dame er den fornemmeste och den storsie, Jeszuiternisz
Kircke er heell well bygget. Saauellszom andre
mere.
Collegia, blant huilcke dett fornemmeste er Collegium
Sorbonicum, som er hcel! prectig bygget. Collegium
lesviticum er och heell well byggett.
Palatia, blant huilcke de fornemmeste ere: Louver,
som er en heell stor, wiitlofftigh och skion Bygning;

haffuor en heell lang Galerie. Der hosz er en smuck
stor Haffue, kaldisz les Estuilleries. Dette samme er
Kongensz Huusz.
Louxembourg, som er en heell skion och prectig Bygning;la
Reyne Mere haffuer dett ladet bygge, och er
paa italiensk Maneer. Dersammestedtz seesz mange
skionne Gemlicher och skionne Galerier met drefflige
Gemålde vdj. Dronningensz eget Gemach er heell
rigt; dog der boer ingen; haffuer et skiont indlagt
Gold aff Træ. Brandjernene aff Solff, och tyck Solff
Trallewerck omkring Sengestedet. Der ere tu skionne
Cahinettev, et aff Chrystal de rnontagne, med Guld beschlagen;etandet
aff Ebenholt, och met Guld beschlagen;ochpaa
huer Hiorne staar en temmelig
stor Lowe aff Guld. Der hosz er och en heell skib'n
stor Haffue. Der hosz boer Madame Combalet, som
haffuer et smuckt Smyckekammer, synderlig aff skionne
Drickegeskirr, aff Chrystal de rnontagne.
Der ere ellersz mange andre skionne Palatzer, som
well ere wserde att see; som Cardinal de Richelieu,
hansz Husz; Printz de Condé, hansz, och andre flere.
Skionne Brower offuer Seehnen: le pont neuf, som er
skion bygget, men med ingen Husze paa. Der mit
paa staar Henricus qvartus till Hest, vdj Kobber
heell well giort. Le pont de Nostre Dame och le
pont de Sainct Michel, som ere heell well bygde med
Husze paa begge Sider; och andre.
Le Fulais, som och er en skion stor Bygring, huor
holdisz Parlement, och er det fornemmeste i Franckerigh;derselgisz
och allehonde Ware.
La place Royale och la place Dauphine ere tuende
heell smucke Platzer och heell well byggede omkring.
Arsenalet er och well wert att see. Derhosz er
Palle-malUen, som er temmelig lang och lystigh.

La Bastille, som er wed Porten, er heell fast och er
et heell sterckt Fengsell.
En Miill Wegsz vden for er Boys de Vincenne, som
er et skiont stort och lystigt Huusz, men och et heell
sterckt Fengsell.
Derfra legger Charenton en liden Miill ocl) fra Paris
tu smaa Miill (en Landszbye), huor Caluinistevne haffuer
derisz Kircke.
Der er ellersz meget andett, som well er wært att
see, men skulle bliffue altforlangt att opskriffue.
Wi logerede forste Gang, wj komme till Paris, å la
Croix de fer, dans la rue Martine, som er et offentlichHerbergh.

Wi saae ellersz ochszaa mange skionne Balletter, som
Kongen, Monsieur och Cardinalen holte. Saauellszom
och mange smucke ComædieTj som altid trey Gange
om Wggen holdisz till Paris och paa tuende Steder.

Anno 1637,

den

10 Junij.

10. Droge wj lien att besee Sainct Clous (en Landszbye),
som er fra Paris 2.
huor wj besaae Archivesque de Paris, hansz Huusz
och hansz Haffue der hosz; udj huilcken ere 50
Fontainer'i der iblant tuende heell skionne Grotter.
Der ere och i Gangene mange skionne Statuer. Vdj
Huszet ere heell smucke Gemacher. Samme Dag der
fra igien till Paris.

14. Droge wj forbi Mont Marter, huor er et Nunne
Kloster, till Sainct Dionys (Kiobsted), huor er [en 3.
skion Kircke; der vdj besaae wi Skatten, som er
heell skion och well wært att see. Saae ochszaa der

Kongernisz och Dronningernisz Begraffuelszer. Samme
Dagh tilbage igien.

Septembris.

9. Reyste wi hen vd till Sainct Gerrnain (Stad, huor Kongen 4.
gierne er); der besane wi alle Grotterne og Fontenerne,
som ere heell skionne och kunstrige; och atskillige Slagsz
Dyer; besaae oehszaa Slottet. Samme Dagh derfra
tilbage igien, igennem Ryel (Kiobsted); huor wi besaae 2.
Cardinal llichelieu, hansz Husz och HafFue och Grotter
der vdj. Anden Dagen derfra till Paris igien.
En liden Toursz eller Eeiszisz Opskriffuelsze,
wi giorde fra Paris endtill Roschell
vdj samme Monett.

11. Fra Pam-, till Hest, som wi osz selff kiobte, att giore
Reyszen paa, till Lina (en stoer Landszbye). 7.

12. Derfra till Estempel (en Kiobsted). 7.
Samme Dagh derfra till Angerwill (en Bourgh). 6.

13. Derfra till Artene (en bourg). 8.
Samme Dagh derfra till Orleans. 6.
Er en skion och heell stor Stad, huor er Universitet
; huor wi besaae Kirckerne, nemlich: Saincte
C'roix, som er en skion stor Kircke, och S: Pierre.
Wi saae ochszaa Maillen. Wi logerede h Vescus de
France, huor er gott Losament.

15. Derfra till S: Lorend des Eaux (en bourg). 8.

16. Derfra till Blois (Stad, och er der Academie), S.
huor wi besaae Monsieur, som er Kongensz Broder,
hansz Slott och Haffue der hosz.

17. Derfra till Emboise (en Kiobsted); 10.
logerede a la Corne. Dersammestedtz haffuer Monsieur
et Slott. Samme Dagh derfra till Tours (som er en 6.
skion stor och wellbygget Bye), huor wi besaae le
mail, som er heell lang och haffuer 900 Schrit i

Lengden och 10 i Breden. Wi logerede å Vimage
de Saincte Marthe.

18. Derfra till Lancher (en liden Kiobsted); derhosz et 7.
Slott, er Kongensz. Samme Dagh derfra till et Husz,
kaldisz les trois Volets, la poste. 3.

19. Derfra till Sommeur (en kion liden Stad och Academie); 7.
logerede h la Corne de Cerf.

21. Derfra till en Landszbye, 6 Miill. Samme Dagh
derfra till Angiers (en stor Stad), 4 Miill; tilsammen 10.
Der er ochszaa et Academie. Wi logerede au Lours,
huor er heell dyrt.

24. Derfra till Ingrande (en bourg). store 6.

25. Derfra till Mos (en Landszbye), la poste, huor wi ware 8.
heel ilde accommoderet.
Samme Dagh derfra till Nantes (en stor Stad); lo- 3.
gerede au Pelican, gott Losament, tuert offuer for
TEglise des Carmes\ huor er et skiont Begraffuelsze aff
Allebaster, som er en Duc aff Britagne, hansz. Besaae
ochszaa Veglise de S. Pierre, som er en skion
hoy Kircke. Wi besaae ochszaa Slottet, som er skion
stort och fast, huor holdisz Guarnison; saae ochszaa
Arsenalet sammestedtz. La fosse eller le port (Haffnen),
som er heell god, och en srnuek Forstad der sammestedtz,
som er heell langh.

27. Fra Nantes til Montagu (en bourg). 7.
Samme Dagh derfra till Sainct Fulgean (en bourg), store 3.

28. Derfra till Tire (en bourg, huor er got Folck). store 6.
Samme Dagh derfra till Langon (en bourg). 3.

29. Derfra offuer et lidet Wand, kaldisz la riuiere des
basteaux, 4 Miill fra Roschel, wed Maran (en bourg),
till Roschett (Stad), huor haffuer werret en skion 7.
Festning , men vdj den sidste Beleyringh er bleffuen
rurøeret. Der er en skion port och Haffuen; men
vden for er Indseglen noget faarlig aff den Dige,

der bleff giort i Beleiringen. Wi logerede nux trois
marchans, got Losam:

30. Fra Roschell till Courson (en temmelig stor bourg). 5.

Octobris.

1. Derfra offuer en liden Riuiere (och komme en halff
Miill vdj Lengden paa den) till Nior {une ville), huor 8.
er et smuckt hoyt Taarn paa Kirckeu; logerede h
la grulle, got Losament. Samme Dag derfra till S:
Merzan (en liden Kiobsted). 5.

2. Derfra till Lusignac (en bourg). 7.
Samme Dagh derfra till Poictiers (en heell stor Stad), 5.
huor wi besaae S: Hilar: Kirche, huorvdj er en heell
gammel! Liigsteen, som lucter meget ilde, naar den
bliffuer frotteret eller stroggen paa med en anden
Steen. S: Pierre, som er den fornemmeste och
storste Kircke. Wi logerede aux troix pillers, huor
er got Losament.

4. Derfra till Sainct Genes (en bourg). 6.
Derfra till Richelieu, huor byggisz en heell smuck 3.
Bye. Besaae der sammestedtz Cardinal Richelieu,
hansz Slott, som hånd selff haffuer ladet bygge; ocb
er en drefflig skion och nett Bygning, legger heell
lystigh. Inden till omkring vdj Muren ere omsatte
skionne gamle Statuer af Marmell. Saae der mange
skionne Gemåcher, Stuer og Salle, huor staaer Cardinalens
Syntbolum paa Skorsteenen, nemlich:
Armandus Rischelius.
Hercules admirandus.
Armand de Richelieu.
Hardie main d'lTercule.
Iblant samme Stuer och Salle er Kongensz och
Dronningensz de fornemmeste; huor wi saae atskillige
schionne Tapitzerier aff Silcke och heell skionne

Gemålde. Saae ochszaa vdj en Stue mange smucke Monumenter och Statuer, som der forwarisz, alle aff Allebaster och skion orientalsk Martnell. Saae ochszaa der sammestedtz Bladdett till en Skiffue eller Bord, aff allehonde dyrebor Steene skion indlagt; och skatterisz paa en Million. Wi logerede au puy doré.

5. Fra Richelieu till Lougdun, huor wi saae nogle for- 3. manisz aff dem, som holdisz for att werre besatte aff den vnde Aand, vdj S: Croix och S: Ursele Kircker; och giorde allehonde werckelige Optoger. Den Tid sagtist der att werre i Byen aff disze besatte 60, och alle Quindfolck, men mesten Deell Nunner. Wi logerede å la grande Cour, gott Losam:

6. Derfra till Grandfon (en Hærregaard), 2 Miill fra
Sommeur, huor wi besogte Mademoiselle de Cannes, en
fornemme Frue; strax derfra igien till Sommeur. 7.

8. Fra Sommeur till la Grenoullere (et stort Huusz), huor 8.
henger vd till Tegen trois volets. Samme Dagh derfra
till Bourgeuil (en liden Stad), huor wi besaae 2.
Slottet, som horer Monsr~ de Chartres till; huor wi
saae smucke Stuer och Gemåcher och nogle smucke
Haffuer der hosz. Strax derfra tilbage igien till la
Grenoullere.

9. Derfra igennom Lancher (en liden Kiobsted) till Tours,
huor wi besaae *S: Gazin, som er en smuck stor
Kircke.

10. Fra Tours till Emboise. 7.
Samme Dagh derfra till Blois. 10.

.11. Derfra till Sainct Lorent des eaux\ logerede å Vescu, 8.
got Losament.
Samme Dagh derfra igennem Clery (en Burgh), huor
wi saae Kircken, som er heell smuck och hoy, till
Orleans. 8.

12. Fra Orleans till Artene (en bourg); logerede h Vescu,
huor er dyrt. 6.

13. Derfra igennom Toury (en bourg) till Angerville. Samme 8.
Dagh derfra igennem Estempel (en stor Bye) till
Estercy (en bourg). 8.

14. Derfra igennem Chartres (en Stad) till Lina (en stor 5.
bourg); logerede å Vimage. Samme Dagh derfra till
Paris. 1.

Fortegnelse paa min Reysze, iegh giorde vd till Italien allene (thi min Hoffmester bleff tilbage for Siugdomb), fra Paris, igennem Suitzerland, och tilbage igien igennem Provence till Paris.

Anno 1638.

11 Maij.

11. Fra Paris till Milly (Stad) med Messagierern, som 12.
kaltist Champagne.

12. Derfra till Pont a Gasson (en liden Landszbye). 8.
Samme Dagh derfra till Montargis (en Stad), horer 4.
Monsieur Frere du Roy till, sarnpt Slottet der hosz.
Der forbj lobber la riviere de Loing.

13. Derfra till Briare (en bourg), huor Loire riviere gaar 10.
forbj. Samme Dag derfra till Cosnes (une ville). 8.

14. Derfra till la Charité (une ville). 7.
Samme Dag derfra till Nevers (en temmelig stor Stad)/ 5.

15. Fra Nevers till Sainct Pierre de Montier (en liden 5.
Stad). Samme Dagh derfra till Moulin\ er Kongensz 7.
(en kion liden Stad).
Dersammestedtz lobber la riviere d'Aillé forbj.

16. Derfra till Varenne {une villotte). store 6.
Strax derfra till la Pucaudiere (en bourg). store 8.

17. Derfra igennem Roanne (en skion stor bourg)', horer
Duc de Rohan till; till Sainct Severin (en liden hour g). 7.
Samme Dagh derfra offuer Mont Tarrara, et heell hoyt
Biergh, till Tarrara (en bourg), som legger vnder 3.
samme Bierg.

18. Derfra till Lyon (en heell skion och stoer Handell 7. Stad), huor lober igennem la Saune och le Rhone, rivieres. Wi logerede au Lyon oVor, ala rue de la Lanterne.

21. Fra Lyon (wi accorderede med Chassemarien endtill Genf och gaffue paa Perszonen 7 Escus; ellersz giffuer mand ordinairement ickun 6) mod Afften till Mouloir (en bourg). 3.

22. Derfra offuer les Montagues de Serdon till Serdon (en
Landszbye), huor er vnd Wey. store 7.
Samme Dagh derfra till Nantoy (en bourg). 3.

23. Derfra till Colonge (en bourg)] store 5.
huor wi saae en Miill derfra, huorledisz Rhonen (Flod)
med en stor Bruszen bliffuer borte och lober vnder
Biergene. Paa samme Sted holdisz en Corps de guarde
for Sauoyen. En halff Miil derfra komme wi igennem
en liden fort. Samme Dagh derfra till Geneve (en 4.
stor Stad), huor wi besaae Raadhuszet, som haffuer
en skion Trappe, saa mand kand ride der op; tuende
Øme, som Republicken altid holder och aff Arriltz
Tid holt haffuer; Trutefanget, som er noget vde i
Søen; Gymnasiummet. Wi logerede et l'escu de Geneve,
som er en halff kronet Flactorn och en Nogell.

26. Fra Geneve till Rolle (en kion liden Landszbye). smaa 6.

27. Derfra igennem Morge (en liden Kiobsted) till Losanne 4. (en Stad och Universitet, vnder Bernter Gebiet), huor wi besaae Nostre Dame, som er en smuck stor Kircke. Samme Dag fra Losanne till Mouldon (en bourg). 4.

28. Derfra till Morat (en liden Kiobsted), huor le lac eller 7.

Soe de Mor at er strax hosz. Ilart der hosz saae wi
Stedet, huor den Slachtning er standen mellom Sritzerne
och de Burgundier. Der sammestedtz er et
lidet Husz, huor derisz Beene opholdisz, som bleffue
dode, med et Opskrifft vden paa. Samme Dag derfra
till Pont de Cornminge (en Landszbye), huor Sane 2.
riuiere lobber forbj.

"29. Derfra till Berne, som er en srnuck stor och well- 3.
bygget Bye, huor Larre, riuiere, lober forbj.
Wi besaae der sammestedtz S: Vincentz Kircke, som
er smuck och stor; och der sammestedtz en heelf stor
och skion Klocke, som weyer 230 Centner. Saae
ochszaa Biornene, som der altid holdisz paa en smuck
offentlich Platz; saae ochszaa Toyhuszet, som erskiont
och temmeligt stort; Gymnasiuminet. Wi logerede å
la Couronne, som er et skiont stort Losarnent.

30. Fra Berne igennom Saleturen (som er en smuck Stad,
er catholisk) till Wigelszbach (en bourg). 8.

31. Derfra till Hellstey (en Landszbye). Stunder 6.
Samme Dagh derfia till Baszel. Stunder 4.
NB. Milene der vdj Landet ere store; derfor regner
de altid wed Timer eller Stunder; thi en Miill gior
2 Timer eller mere och soinmestedtz 3.
Baszell er en skion lystig och stoer Bye och stattlich
Universitet: huor wi besaae Miinsterkircken, som er
en smuck stoer Bygning med tuende Taarne. Saae
och D: Platten Kunstkammer, huor seesz atskillige
liariteter. Tøyhuszet hart der hosz paa S: Peitersz
Platz. NB. er att mercke, att alle Kloeker vdj
Basell altid gaar en Time forend andre Kloeker
vden for Byen eller andenstedtz; och dett aff Allderdz
her; Aarszagen wiid mand icke till wisze. Rehinstrdmmen
skiller store och liden Baszel ad. Wi

logerede forst vdj Storcken, siden hosz Madame Heimij,
huor wi och ware vdj Kost, paa Miinsterplatzen.

Junius.

17. Fra Baszell till Lisle (en liden Stad, horer vnder
Baszell), 1 Miil eller smaa Timer 3.

18. Derfra till Olte (en bourg); derfra igennem Sauvinge (en Stad, horer Bernt till) till Sursées (en Stad, horer Lucerne till), legger wed en Soe, kaldisz Sursehe. Tilsammen fra Olte 9.

19. Derfra igennem Sempack (en bourg), huor Suitzerne
haffuer slagen Hertzuch Leopoldum aff Østerrige, till
Lucerne (en heell smuck Stad). 4.
Wi droge ind vdj den huide Hest, huor wi antroffe
de suitzerske Gesanter, med huilcke wi siden reiste
endtill Lawisz. Samme Dagh fra Lucerne igien med
Gesanterne till Skibsz offuer Lucerner Soe till Fliele
(en Landszbye), huor Soen endisz. 8 Tim.
Strax derfra igien till Wrich eller Antorff, som den
och kaldisz, (en smuck stor Flecke).

20. Derfra till Waszen (en Landszbye). 5.
Samme Dagh derfra offuer desz Teuffelsz Brtiche (som
saaledisz kalldisz formedelst den store Bruszen, Wandet
giffuer fra sig, som lober imellom Biergene) till
Hospitall (en Landszbye); ellersz kaldisz Dalen der- 3.
hosz Ursele.

21. Derfra offuer Gottern eller le mont de S: Gottard, som
er et meget stort och heell hoyt Biergh; der offuen
paa er et lidet Capell, hvor vdj kastisz de Dode,
som findisz paa Bierget, som ere dode aff Kuld eller
omkommen iblant Sneen. Den Tid waare der 4 Dode.
Till Eurole (en Landszbye). 4.
Samme Dagh derfra till Zollhausz (Landszbye). 2.

22. Derfra till Rlosterle (en liden Landszbye). 4.

Derfra till Bellintzona eller Bellitz (en liden Stad), 4. huor wi saae vdj S: Peitersz Kircke nogle smucke Gemelde. Derhosz legger trey Slotte, som horer Wry, Sueitz och Wnderwallen till.

23. Derfra offuer et Biergh till Beronica (Landszbye). 3.
Derfra till Lugano eller Lawisz (en stor Flecke), huor 3,
wi skiltist fra de suitzerske Gesanter.

28. Fra Lugan igien, offuer Luganer Soe, till Kodelack; 3.
derfra forbj Korne (en stor Stad rned Mure omkring,
paa Milaner Grund). Noget forend man kommer der
till, endisz Suitzernisz Gebiett. Till Sainct Martin 3.
(en Landszbye).
Samme Dagh derfra till Priui (Landszbye). 6.
Jeg reyste daa med en Cammerat, iegh fick till
Baszell, wed Naffuen Monsr- Fedsk, Borgemestersz
Son sammestedtz, och waar Licentiatus luris. Wi
reyste sammen igennem gandske Italien endtill Genoua,
huor wi skiltist ad.

29. Derfra offuer Ada, Riuiere, som er Skilszmisz mellom
Milaner och Venetianer Gebiett, till Pergamo (en smuck 4.
Stad, legger heell høyt och er drefflich sterck och
fast5 haffuer och skib'nne store Forsteeder). Wi besaae
der S: Marienkirche och der vdj Bartholomæi
Collioni Begraffuellsze, som er heell skiont. Saae och
vdj Augustiner Kircke Calepini Begraffuellsze, som er
slett och rett vnder en Stoell. Wi logerede i det
venetianske Waaben.

Julius.

1. Fra Pergamo till Palasolle (en lystig Flecke), huor
Oyo, Flod, lober igennem; herbergerede i Klocken.
Welske eller italiænske Mile 15.
NB. Italienske och engelske Mile ere hart ad lige
store, saa der gaar well 4 paa en tydsk Miill.

Samme Dagh derfra till Brescia (en temmelig stor 15. Stad) 5 er fast och haffuer smucke Gader. Besaae der Raadhuszet, som er en heell skion Bygning; saae och il Bruletto, huor il Potesta och il Capitaneo grande boer. Dersainmestedtz holldisz justice vdj Criminal Sachen; er et heell skiont pattatium, fornemmeligen inden vdj rnet skionne Stuer och Gemåcher zieret. Wi logerede der alla Turre.

3. Fra Brescia till Disenzano (en Flecke), legger wed
Lago di Guarda\ logerede i de tu Kroner. 20.
Samme Dagh derfra och digt forbj wed- Pischiera,
som er en drefflich schion och smuck Festning; legger
wed Enden aff Lago di Garda. Strax derhosz
lode osz sette offuer en riuiere, som kommer aff
samme Soe, och komme saa den Dag till Verona, 22.
som er en heell skion stor, lystig och fast Stad.
Etsk, Flod, lober der igennem. Wi besaae der Amjphitheatrummet,
som er endnu mesten gandske, fornemmeligen
inden till; er en drefflich stor Bygningh,
och seesz ingenstedtz Trapperne i noget amphitheatro i
Italien vden der. Wi besaae och Conto lacobi lusti,
' hansz Haffue, som er heell kion och lystig, och huor
mand skiont kand see den gandske Bye offuer. Saae
der och mange skionne Palatzer, som Administratoren,
hansz, huor Comædierne agerisz; och andre mere.

€. Fra Verona till Liturna (et Wertszhuusz). 17.
Derfra till Vicenza (en smuck Bye, men er intet 13.
fast), huor seesz mange smucke Palatzer, fornemmeligen
Raadhuszet, som er en heell skion Bygning.
Wi besaae ochszaa Tkeatrummet, huor Comædierne
agerisz, som er drefflich skiont. Wi logerede vdj
Paafulen

7. Fra Vicenza till Padoua (en heell stor och fast Bye); 18.
logerede alla stella.

8. Fra Padoua vdj Carosz till Lizafuzina, huor seez paa 20.
Weyen mange skionne ocli lystige Palatzer. Derfra
samme Dagh till Vcnetia till Wandsz; logerede aIV 5.
aqvila nera, huor er tydsk Folck. Siden toge wi
worisz Loszarnent ni Scudo di Francia, hos en Frantzoser;
lefFde vdj Cammera locante.
Venedig er en drefflich skion och heell stor Stad,
vnderlig mit i Wandett situerett. Der besaae wi:
Arsenalet eller Tb'yhuszet, som er drefflich skiont och
heell wiitlofftigt; der afF kand vdrystisz nogle 100000
Mand. Wi saae ochszaa der mange skionne Galleatzer
och Galleyer, fortiemmeligen il Bucentoro, som er inden
och vden heell skion forgylt; paa huilcken Hertzugen
med Senatorevn farer vd paa Haffuett, naar hånd sig
dett indwider; som skeer paa Wor Herrisz Himmelfarsz
Dagh med stor Solennitet och Ceremonie.
Wi saae och Hertzugenez oeh Herrernisz Rustkammer,
som er vdj Palazzo di S: Marco, huor seesz allehonde
gamle Gewehr.
Skatten vdj S: Marco, som foruarisz inden 3 Jern
Dorre och er heell skion och meget riig, well wært
att see; huor seesz mange skionne Helligdomme, vdj
Guld indfattet och med Ædelstene besett. Der seesz
ochszaa 12 Bryststycker och 12 Kroner der till, aff
pur Guld och med heell skionne store runde Pærler
besatte och andre Ædelstene. Med meget andet,
meget kosteligt, der seesz.
Rosirti Kunstkammer, som er dal Conseiglio de Dieci,
huilcket er heell skiont, fornemmeligen aff skionne
och mangfoldige Medagle eller gammell Myntt afF Guld
och Solffoch anden Metal; saa ochszaa aff Conchis eller
Musce\er af Haffuett; aff skionne Statuer aff Marmell;
och mange skionne och rare Steene; nogle Menniskc
Iloffueder och Styeker Oxe Kioil, som er bleffnen

till Steen, och Fisk diszligeste. Oeh andet mere,
der er att see.
Wi ware och paa Tornet paa S: Marci Platz, som er
temmeligt hoyt och er saaledisz bygget, att mand
kand ride hen op endtill Klocken, huor er skreffuen
vdj Steen: Homo et Deus.
Platzen derhosz, som kaldisz la Piazza di S: Marco,
er en heell skibn wellbygget Platz och well den
skionniste, der kand findisz; den haffuer mod Wandet
tuende meget store och tycke Piller, mellom huilcke
Miszdedere bliffuer rettet.
S: Marci Kircke, paa samme Platz, er en meget skib'n
och heell gammell Kircke. Murene inden till ere
gandske med Marmell bedecket och offuen till vnder
Huellingen med statlich Mosaisker Arbeyd zieret.
Gollet er lagt vdj synderlige Historier och vnderlige
Figurer aff allehonde Steen. For Alteret er Gollet
aff Marmell ligeszom Boller eller Wand; huilcket
betyder en Hesteswbm; och vden for Kircken offuer
Kirckedorren staar nogle Heste aff Kobber, huilckebetyder
en Hestestall; effterszom de Venetianex motte
loffue och tilsige Keyszer Barbarossce, fbrend hånd
wille giore Fred med dennem , paa dett hånd
kunde holde sin Eed fri, hånd haffde giort; huor om
Historien widere formeilder.
Vdj Venedig ere heell mange drefflige Palatzer,
som:
II Palazzo di S. Marco, som er en heell skib'n och
drefflig Pallatz, huor Dogen, som hånd kaldisz, eller
Hertzugen boer. Der ere mange skibnne malede
Gemacher ; forncmmeligen huor Consiliumgrande holdisZj
er en skibn malettSall; der ballotterisz ochszaa inde.
Grimani Pallatz er och en heell skion Bygning; med
mange andre flere.

Il Realto er en skion welbygget Brow. Der holdisz
for att werre 800 Brower i Venedig, alle aff Steen,
men ickun smaa offuer Canalerne.
Wi fore och vd paa Wandet vdj en gondola eller Bod
(som ere synderlig giorde med Jern Tacker eller Tænder
paa begge Ender) och besaae Lio (en Port for Haffuett);
derfra till Moran (en Stad strax vden for Venedigh),
huor de skionne venetianske Glasze giorisz vdj en
stor Mengde; huilcke wi och saae gib're. Wi ware
och paa de andre omleggende Insuler.

Augustus.

15. Fra Venetia till Padoua, vdj Barqve. 25,
Padoua, saauellszom Bergamo, Brescia, Verona, Vicenza,
och huad der legger imellom, er alt Veneti&nevne,
derisz.
Till Padoua traade wi strax an vdj Catnmera locante,
al pozzo depinto, hosz Signr. Matthio Molinari, Medicorum
Pedell, som wiszer och att trinskere. Wi besaae
vdj Padoua:
Raadhuszett, som er en heell skion gammell och stor
Bygning.
Antenoris Begraffuellsze, som holdisz for att haffue
bygget Byen.
Palatzer, som: II Potestå, hansz; II Capitaneo grande.
hansz; Zabarellæ, Mantuæ och andresz.
Wi besaae och S: Antonij Kircke och Kloster, som
er en skion gammell Bygning; dersammestedtz er
hansz Capell och Graff, som er drefflich zieret omkring
med heell skionne Stycker och Historier aff
Marmell.
Wi ware ochszaa vdj S: lustini Kircke, som er heell
skion byggett och hoy; der er ochszaa en smuck
Haffue der hosz. Dett er en aff de rigeste Klostere

vdj Italien; thi det haffuer, som mand siger, aarligen
till Indkomst 100000 Kroner.

Septembris.

15. Fra Padoua igien till Venetia, vdj barqve; logerede 25.
igien aW aqvila nera.

18. Fra Veuedigh om Natten vdj barqve, med Procaccio eller Buddet fra Florentz, forbj Mallemoc (en Port for Haffuett) ocb forbj Chiogge (en Stad); siden vdj Apice, Riuiere, som kommer fra Verona, huor mand

19. spender Heste for barqven, till Loreo (en Landszbye). 40. Strax derfra och nogle Mile derfra vdj Puo, Riuiere ; siden vdj en anden barqve, huor Venetianernisz Gebiet skillisz fra derisz aff Ferrara, till en Landszbye, huor wi aade till Afften. Derfra Natten offuer, och

20. komme om Morgenen till Francolino (en Landszbye),
huor wi toge en Carosz till Ferrara, som er derfra
5 Miill. Tilsammen fra Loreo 40.
Ferrara , horer Paffuen till, er en skion stor Bye,
men icke meget folckrigh; haffuer skib'nne brede och
heell lange Gader. Wi besaae der Casiellet eller
Slottet, huor Paffuensz Legatus boer, som er heell
skiont och haffuer sunucke Graffuer omkring. Byen
i sigh selff er och fast, haffuer ochszaa heell brede
Graffuer omkring; legger icke langt fra Puo Riuiere.
Wi logerede der aIV Angelo, som er et skiont stort
Wertzhusz; horer Hertzugen aff Modena till.

21. Fra Ferrara till S. Pietro in Casale (Landszbye). 15.
Derfra till Bologna (som er en drefflig skion och 15.
stor Stad; horer Paffuen till); haffuer blant andre
Taarne et, som er heell hoyt och smalt, foruden
Spitz. Wi besaae der Aldronandi Kunstkammer och
Bibliothecam, huor seesz allehonde Raritetev, och er
vdj dett samme Pallatz, huor Paffuensz Legatus boer.

Der seesz ellersz ochszaa mange andre skionne Palatzer, med smucke Ilaffuer wed. Der cremestenemesten skionne huall Gange, som ere hoye och brede, paa begge Sider aff Gaderne, saa mand altid kand gaa tort och reent. Wi logerede al Pelegrino.

23. Fra Bologna till Imola, alla Posta (en liden Stad). 20.
Samme Dagh derfra till Faenza (en Stad), hnor 10.
giorisz skionne Majorica. Logerede alla Stella cVoro.

24. Derfra till Ravenna (en Stad); er mere wært at be- 20. see for sin Antiqvitet end for skib'n Bygning Skyld. Der sammestedtz haffuer de Gottheisz Konninger hafft derisz Residentz; der seesz och endnu Theodorici, Gotthorum Regis, hansz Pallatz; och der vden till i Muren hansz Graff vdj en heell stor Porphyr Steen. Weyen till Rauenna er heell vnd, dyb och moratzig, fornemmeligen naar det regner; saa att min Hest fait med mig, ret wed en Graffue, dog vden Skade, att dett waar saa dybt, Hestene neppelig kunde gaa fort. Der haffuer tilforn werret mange Antiqviteter att see, men ere nu bortforde. Wi logerede alla Coronna.

25. Fra Ravenna igennem Cervia (en bourg, huor Salt giorisz) till Cesena (en oben bourg, huor och Salt 20. giorisz). Samme Dagh derfra till Rimini (en temmelig 15. kion liden Stad); der vdj er et gammelt Castell.

26. Fra Rimini till Catholica (en Landszbye). 15.
Derfra^ till Pesaro (en kicki lystig liden Bye) , 10.
och er fast runden omkring. Samme Dagh derfra
igien till Fano (som och er en smuck lystig liden 5.
Bye); er och fast omkring, men haffuer icke synderlige
Graffuer. Fano er beromt for skion Fruentommer,
som der seesz. Wi logerede i Flactornen.

27. Derfra till Sinigaglia (en liden Stad och Festung). 15.
Derszom mand will besee Byen, maa mand giffue sin

Gewehr fra sigh i Porten hosz Wacten. Wi logerede
al Angelo, vden for Byen, som er et heell skiont
Wertzhuusz; horer Grosz Hertzugen till aff Plorentz.
Samme Dagh derfra till Ancona (en stor Handell 20.
Stad); legger paa Siden aff et Biergh, haffuer nogle
Festninger, som dett commenderer och defenderer;
haffuer ochszaa en heell skion och sicher porto for
Haffuet, huor sees en smuck arcus aff Marniell.
Wi besaae ochszaa la loggia dei Mercanti, huor Kiobmendene
kommer tilsammen, som er en heell skion
Bygningh. Wi logerede alla Campana.
NB. Fra Rauenna till Ancona reyser mand stedtze
wed Soen, som er mare Adriaticum; er en slett och
eben Wey; fra Ancona siden endtill Roma er Weyen
heell biergt.

28. Fra Ancona till Loretto-^ legger lystigh paa et hoyt 15. Biergh; er ikke vden en temmelig lang Gade, mesten fuld med pater wosferßnane. Huor wi besaae vdj Kircken, op mod Enden, la Santa casa de Madonna, som de Catholiske eller Papistiske siger att werre Jomfrue Mariæ Kammer, vdj huilcket Engeln haffuer hende bebuddett; och aff Englerne att werre offuer Haffuett did henfort. Dersammestedtz er altid en stor Menge aff Pillegrime och andre, som kommer der att giore derisz devotion. Inden till seer Kamincrett heell gammell ud; och seesz der Mariæ Billed heell gammell, som de siger Englerne att skulle haffue malet. Vden till haffuer de drefflig skiont zieret dett omkring med Historier vdj Marmell. Dorene derfor, saauellszom och Kirchedorren, som er heell hoy och bred, ere aff Klochenspiesz, heell skiont vdj Historier forarbeidede. Der seesz ochszaa en heell skion och riig Skatt. Wi gerede al Orso d'oro. Samme Dagh fra Loreto igennem Recanati (Stad)

till Macerata (en lang, men smal Stad paa et hoyt 13.
Biergh); logerede alla Campana.
NB. Fra Loreto ere Milene storre end tilforn.

29. Derfra igennem Tolentlno (en liden Stad) till Valcimara 18.
(et eniste Wertzhuusz). Derfra till Serravalle (en 12.
Landszbye).

30. Derfra offuer en heell vnd bergter Wey, huor ingen
Wogen kand komme; er ickun en Stieg; den rette
Wey, huor Caroszene gaav, er widere omkring; till
Epasso (en slem liden Landszbye). 16.
Samme Dagh derfra till Spoletto, god Wey (en Stad, 8.
legger under et Biergh).
NB. Fra Spoletto till Terni, vden for Terni, er en
smuck lystig Lund eller liden Skow aff idell Oliuar
och sommestedtz Figen; strax uden for Byen ere
ocb Granater.

Octobris.

1. Fra Spoleto igennem Terni (Stad) till Narni (Stad); 18.
legger paa Siden aff et Biergh. Derfra till Borgetto 12.
(en liden bourg).
Strax forend wi komme der till, komme wi offuer en
kion Brow, som gaar offuer Tibern, kaldisz Fonte
felice. Trey Mile forend mand kommer till samme
Brow, seesz ruclera paa Marcken aff et amphitheatro
och aff en stor gammell Stad, som der tilforn haffuer
standett.

2. Derfra till Castel nuovo (et Wertshusz). 15.
Samme Dagh derfra till Roma, god Wey; logerede 15.
all Orso. Siden traade wi strax, den 3, an vdj
Cammera locante, alla croce bianca eller croce di Malta.
NB. Fra Terni till Roma er icke Weyen saa
meget biergt. Xaar mand kommer ind vdj Rom,
forsægler mand vdj Porten ensz Wadsæck, eller huad

mand med sigh forer; siden maa mand lade dett
fore hen vdj Duanen, att lade besee och visitere.
Med Bogger haffuer de skarp Indseende.

13. Reyste wi fra Roma forbj Marina (en kion Burgh
eller Castel; er Paffueusz egen) till Belletri (en tern- 20.
melig stor Stad paa et Biergh).

14. Derfra forbj Sermoneta (en bourg) till et Wertszhuusz, 16.
hart der hosz, allaposta. Derfra forbj et Taarn, huor
holdisz guarda och giffuesz Told, till Piperno (en tem- 13.
melig stor bourg); logerede vdj et Wertzhusz vdenfor Byen.

15. Derfra igennem Tarricina (Stad). 13.
Derfra till Fondi (en bourg vnder Neapolis). 10.
Halff Weyen imellom Tarricina och Fondi komme wi
forbj et Taarn, derhosz Waaben, som skiller dett
romanske och napolitanske Gebiett fra hin anden.
Samme Dagh derfra igennem Itri (en stor bourg) till
Mola (en lystig Burgh), legger wed Soen. Weyen 12.
er temmelig vnd; thi den er gandske lagt med glatte
och bræde Steene. Tuert offuer Soen seer mand
Ga'étta (en stor och heell fast Stad); legger noget
vde i Soen.

16. Derfra till Cascano (en bourg). 18. Der mellom komme wi offuer en heell hoy Træbrow, som waar nyligen giort, offuer GariUano, Riuiere. Derfra till Capua (Stad, er noget fast, men icke meget stor); log: alla posta. 16.

17. Derfra igennem Auersa (Stad) till Napoli (en dreff'lich 18.
skion och stoer Stad), haffuer heell stercke Mure omkring.
Wi logerede air aqvila nera , huor mand
giffuer en Kron om Dagen.
Wi saae der en Bal! eller Dantz och Comædie
paa Spansk och Italiensic ageret, som bleff holden
for il Vice Ré, som er Duca di Mcdina, della casa
dei Guzmanni, och hansz Gemalinde, som er aff

Caraffa Stamme. Dersammestedtz waar och Graff
Wolldemaar.
Wi rode ochszaa ud och besaae il Monte Vesuvio
olier monte di Zoma, som den och kaldisz, som er et
heell hoyt Biergh, inden vdj gandske vdholet, ligeszom
et amphitheatrumt, neden vdj och udj Mitten er
det ligeszom en rund Bagoffuen; der vdj ere tuende
store Holler, aff lmilcke dett roger stedtze. Kunden
omkring Bierget er altingest gandske forbrent. Er
frem och tilbage vngefiihr 12.
Wi besaae ellersz vdj Napoli:
II Castello nuovo, vdj Byen, som haffuer Bollwercke
vd till alle de fornemmeste Gader vdj Byen; er heell
stor och drefflich fast. Hart der hosz er il Molo
eller port for Haffuett.
Il Castello delV Uouo, legger wed Siden afF Soen.
Il Castello Santelmo, legger paa et hoyt Bierg, er
och heell fast och commenderer den gandske Bye.
Wi besaae och Vice Hé, bansz Pallatz, som er en
heell skion Bygning, fornemnieligen vden till. Wi
saac ochszaa hansz Stall dersammestedtz, huor seesz
mange skionne Heste.
Il palazzo dei Romani er och well wært att see; der
ere mange skionne Gemelde vdj. Och mange flere
skionne Palatzer. Neapolis er heell well bygget och
haffuer skionne bræde Gader.

21. Rede wi vd till l'ozzuolo (en liden Stad), fra Napol. 8. att besee alle de Rariteter, som der omkring findisz, saauellszom och paa Weyen der hen. Som forst vdt'n for Forstaden aff Napoli komme wi igennem la grotta de Napoli, som er en italiensk Miill lang; er heell hov och bred. Mand mener, att Lucullus eller och de Græcker haffuer ladet den giore. Uett er en stor Wey, som er giort igennem montes Pausip>pinos.

Der offuen paa, offuer Indgangen, er Virgilij Graff.
Paa halff Weyen till Pozzuolo saae wi la grotta del
cune, som er en liden Grube vdj et Biergh; huilcken
er saa foigifftig, att naar mand lader sette en Hund
der ind, bliffuer dend strax ligeszom dod och kand
ingen Aande faa; huilcket wi forsogte. Men der den
bleff strax tagen vd och borren till Lago d'Agnano
(en Soe), som er bart der hosz, och kast der vdj,
bleff den lystigh och fridsk igien. Men derszom mand
lader Hunden bliffue noget forlenge der inde, daa
doer den gandske.
Derhosz er La fumarola d'Agnano, som er et warmt
Bad. Vden for J'ozzuolo saae wi La Solfatara, som
er et stort och holt Biergh; kaldisz saaledisz, fordj
den er gandske fuld aff Suogell och stedtze roger
med en stor Bruszen aff nogle Huller, till huilcke
mand kand ride tætt till. Jorden der vnder er
gandske holld. Samme Bierg kalldisz och Forum
Vulcanum.
Vdj Pozzuolo saae wi rudera aff et amphitheatro och aff
Ciceronis academia. Fra Pozzuolo lode wi osz sette
offuer Soen vdj en Veluca till Campos Elicæos, som 3.
de kaldisz; er en heell fæd Jord; offuer huilcke wi
ginge till at besee
la Piscina mirabile, huor fersk Wand haffuer werrel
opholdet; er en drefflig stor Bygning vdj Jorden, aff
Lucullo bygget, som mand siger. Der offuen paa
haffuer och hansz Pallatz standett.
Mare mortuum seesz strax der hosz.
Le Cento camerelle saae wi och lidet derfra, vnder
Jorden, huor vdj Nero haffuer hafft sine Schiaui (Træll,
Liffegen), som den gemeen Mand siger. Der offuen
paa skall haffue standett et Pallatz.

Il promontorio di Miseno, huor Miseno Stad haffuer
standett, scesz och derhosz paa Siden.
Siden ginge wi mod Jlaija, som haffuer werret en
Stad, huor nu paa Bierget er et Castel. Paa Weyen
saae wi mange gamle rudera, som aff
11 Tempio de Hercule, hnor Nero lod sin Moder
drnckne och ombringe.
La Villa Bauli.
Le peschiere di ¦ Hortensio, noget vde i Haffuett.
La sepoltura d'Agrippina, som waar Neronis Moder, och
hendisz Pallatz saae wi noget derfra. Begraffuellszet
er vnder Jorden och der offuer Palatzet.
La Grotta Dragonara seesz icke mere; der samme:
stedtz er et Huusz henbygget; er imellom la piscina
mirabile och le cenlo camerelle.
Siden lode wi osz sette offuer Soen och paa den
anden Side aff Baija, f'orbj il porto di Baia: il Tempio
di Diana et di Venere, La Villa di Mario et di Cornelio
Tacito, paa et lidet Biergh, som mand osz forsagde,
och andre rudera mere. Siden ginge wi offuer
Marcken att besee
II Sudatorio di Tritola, som er noget hoyt i Weerett;
er en lang Gang och gandske morck. Naar mand
gaar rett op hen ind, er dett saa warmt, att mand
strax ingen Aande kand faa och maatte quæli?z,
derszom den, som wiszer en omkring, icke sagde, att
mand skulle bucke sigh ned imod Jorden; thi daa er
dett heell kylt; och io lenger mand gaar hen ind vdj
Gangen, io storre lleede mand forneanner.
Le Bagni de Cicerone, som er et warmt Bad , er
strax der neden for.
La grotta de Sibylla, som den gemeen Mand den
kalder, waare wi udj, noget derfra; er 350 Schritt
lang vndcr Jorden. Tilforn sigisz samme Gang att

haffue gaaet endtill Cuma, som er 3 Miill. Der vdj
er och Sibyllæ Bad. Hart der hosz er
Lago Auerno; der tuert offuer seesz il Tempio d'Apollo,
som er endnu temmelig gandske.
Lago Lucrino er noget derfra imod Stranden och er
nu heell liden formedelst la Montagna nuoua, som er
hart der we.d och er bleffuen giort paa en Nattisz
Tid aff den Aske og Steen, som la Solfatara haffuer
vdkast, der den brente, och saaledisz opfylt en stor
Deell aff lago Lucrino, endog den legger icke saa
meget nær wed la Solfatara.
Siden tilbage igien till Pozzuolo och komme igennem 3.
Il porto di Giulio cive Cesare.
Wed Pozzuolo komme wi forbj
II Molo, som er heell hoy och stoer och gaar langt
vd vdj Soen. Den gemeen Mand, saauelszom och
nogle andre lærdere, holder dett for att haffue werret
en Broff, som (Jaligula skulle haffue ladet giore fra
Pozzuola offuer Haffuett endtill Baia, som er 3
Miill. Andre mener dett att haffue werret lulij Cæs: port
eller Haffuen. Nogle arcus seesz der aff, som endnu ere
heele; och siunisz som dett skall haffue werret en Broff.
f
Samme Dag fra Pozzuolo igien till Napoli. 8.
Icke wiit fra la Solfatara komme wi forbj il Monastero
di S. Genuaro, huor hånd och er bleffuen
halszhnggen; er ickun en liden Kircke.
NB. Vden for Porten maa mand giffue Gabellierern
Drickepeng paa tuende Steder, derszorn mand icke
will offuerßOgt werre; saa ochszaa naar mand kommer
ind vdj Byen, nemlich Neapolis; dog er det icke saa
strengt, naar mand kommer ind vdj Byen,

22. Keyste wi fra Napoli till Capua. 18.

23. Derfra till Cascano (en bourg). 16.
Samme Dagh derfra till Mola. 18.

24. Derfra igennem Fondi (huor och maa guiffuesz Drickepenge,
derszoin mand icke will besogis) till Tarricina. 22.

25. Derfra igennem l'iperno till Casa nuoua (Wertzhusz); 17.
derfra till Belletri. 24.

26. Derfra till Frescati (liden Stad); er to Mill aft'Weyen. 10.
Huor wi besaae derhosz Bell vedere, som er en skion
Pallatz, horer Cardinal Burghesi till. Dersainmestedtz
saae wi mange skionne Fontainer, heell kunstrige
Wandkunste och Grotter; der bliffuer mand tetnineligen
blott. Strax derhosz vdj en skion Stue saae
wi U monte Parnasso, som er kunstrig giort, huor de
nouem Musæ leger paa allehonde Instrumentel. Der
vdj er ochszaa et Orrewerck, som leger aff sig selff
och driffuisz aff Wandett Mitt vdj samme Stue er och
en synderlig Windkunst, huor met mand den ganske
Stue kand erfriske och kyll gib're i den største Heede.
Derhosz er en skion Haffue.
Il Monte Dragone saae wi ochszaa, som er derfra 1.
er en skion och lystig Palatz, horer samme Cardinal
Burghesi och till. Derhosz er en heell smuck llaff'ue,
runden omkring med skionne Statuer aff Marmell.
Der ere och smucke Wandkunsfe. Vdj Palatzen
saae wi mange skionne Stuer och Salle, med drefflige
Quaderstycke zierede, som ere malede aff de
fornemmeste Malere, som Michael Angelo Buonarotta,
Guido Rtni och andre; der seesz och mange Statuer.
Derfra igien till Frescati. . 1.
Samme Dagh derfra till Roma. 12.
Wi logerede igien alla croce di Malta.

31. Alle Hellgensz Afften, som indfalt den 31, saa wi
Paffuen selff holde Vesper vdj sin Capell paa Monte
Cauallo.

Novembris.

7. Giorde Keyserensz Ambassadeur, som waar Fyrsten aff

Eckenbergh, sin Cavalcata eller Intrade vdj Rom med stor Pract och Magnificentz. Foran ginge 60 Mulleseler med skionne Deckene, med Guld och Solff sterck broderet, och alt Toyett aff Solff. Alle Mulleselene och 3 Biheste ware med Solff beslagen; och den Hest, Gesanten selff red, med pur Guld, och Stenger och Stiboyle aff dott samme. Alle hansz Påsker och Tienere, som ware heell mange, waare kledde vdj Skarlaggen, med Floyell vnderforet och med Solff Knippeling bremmet.

13. Saae wi Paffuen flotte med stor Solennitett fra Monte
Cavallo op vdj Vaticano, wed Sanct Pedersz Kircke.

16. Giorde Keyszerens Ambassadeur sin anden Caualcata\ den waar prectigere end den forste, men foruden Mulleselene; huilcken hånd giorde ochszaa till Hest, der hånd bleff opfordret till Audientz hosz Paffuen. Alle hansz Tienere och Folck waare klæde vdj sort Floyel, bordyret heell sterck och brett med Guld; Kapperne waare vnderforet med Gyldenstyck och Troyerne aff dett samme. Hannem effterfulde en Carosz, gandske med Solff beslagen, cestimeret, foruden Hestene der till och Hestctoyt, paa 40 tuszende Kroner; med andre skionne Caroszer mere. Wi saae hannem samme Tid haffue publice Audientz for Paffuen och Cardinalene; och der de ginge vd, bar hånd Paffuensz Swantz, aff hansz Kiortell, effter hannem. Skien saae wi hannem holde Taffel vdj samme Stue med Paffuen, huer seerdelisz for sig; huor bleff holden, men Maaltid warede, en heell skion Musick. Hånd saauellszom hansz Herremend (blant huilcke ieg mig holte, paa dett ieg alltingest dis&bedre kunde faa att see) och gandske Suitte bleffue samme Gang heell kostlich tracterede.

21. Hollte S: Luigi (fransoske Kircke) et skiont Fyrwerck

formedelst Dronningensz aff Franckerige Forlb'szning med en vug Printz eller Dauphin. Samme Dag skeede och en Cours eller Lob aff barbariske Heste forbj den fiansoske Ambassudeursz Pallatz.

22. Skeede en Cours aff Barqver eller Bode paa Tibern.
Samme Afften bleffue och holte nogle smucke Fyrwerck

23. Holtist igien en Cours aff barbariske Heste; och samme
Afften holte den fransoske Gesanter et heell skiont
Fyrwerck paa Tybern, giort som et Orlogt Skib. Och
trey Dage effter hinanden sprunge ideligen vd aff
hansz Pallatz tu Fonteener med Wiin.
Samme Gesanter holte och en heell dref'rlich skiorm
Comædie, som warede well i otte Timer.

24. Holte Cardinal Antonio et heell skiont Fyrwerck, ochszaa
for samme Fest Skyld.

25. Holte Cardinal Francesco en heell skion Comoedie om
Bonifacio. Keyszerensz Ambasciadore till Ære ; huilcken
hånd och samme Dagh med alle sine Herremend
heell kostlich tractarede.
Der bh'ff ellersz holte mange andre Fyrwercke, den
vnge Dauphin till Ære.
Den spandske Gesanter haffde och Keyszerensz Gesanter
till Gæst och holde, hannem till Ære, en
spansk Comædie, och haffde en romanske Dame med
tuende hendisz Dottere, som musicerede och siunge
tilforn for hannein ; dennem bleff foræret 1500
Kroner; thi derisz Ilost och Sang neppelig haffde Lige;
synderlig den enisz. wed Naffn la Dorothea.
Wi besaae ellersz vdj Kom
effterfolgende:
Paffuensz Pallatz in Vaticano, wel S: Pedersz Kircke,
som er en heell skion, stuer och wiitlofftig Bygning;
huor wi besaae forst:

Bibliothecam Vaticanam, och der vdj heell mange och
rare Bogger, som Manuscriptum Chrysostomi, Acta
Apostolorum græce, skreffuen paa Pergament heell
skiont med gyldene Bogstauer; och ere bleffuen Innocentio
Octauo forærede aff Dronningen aff Cypern;
Manuscriptum Terentij, wed 8 hundrede Aar gammell;
Virgilij manusc: dersammestedtz, wed 5 hundrede Aar
gammell: begge tu med store Bogstawer och med
Figurer; Missale antiqvum Bomanum, in folio, med
dreffiige skionne Miniturer vdi; Euangelia och Bb'nner
in octauo, som ochszaa ere med heell skionne malede
Figurer vdj. Dersammestedtz ere och mange andre
Antiqviteter, som en iapponisk Sang och andre iapponiske
Bogstauer; noget, som waar skrefFuet paa Barck
aff Træ, och andet mere. Henrici Octaui, Angliæ
Regis, adversus Lutherum de septem Sacramentis manuscriptum,
paa Pergament; samme Kongisz Kierlighedz
Breffue ad Annam Bolenam. Vdj en anden Lade
saae wi Terentij och Virgilij heell gamle manuscripta \
item Petrarchæ, Boccaccij och Sannazarij manuscripta,
med derisz egne Hender; Opera Dantes manu scripta,
a Boccaccio ad Petrarcham missa, ere heell well
skreffne; saa ochszaa Michael Angeli Bonarottæ, hansz
Wersze. Der hosz er det heydelbergiske Bibliotheck,
som den Tid enda icke waar vdj Order. Dersammestedtz
wiszisz Pfaltzgraffuensz Stambogh, Lutheri Bibell,
in folio och in 4'°.
Der effter ginge wi vdj
Sacrastiet, huor wi saae runt om vdj et Kammer
store Lader eller Skabbe; den forste fuld med skionne
wirckede Hynder aff Silcke och Guld: de andre alle
fulde med ligesadanne skionne wirckede Meszehageler.
Och mit vdj Stuen, vdj en stor Kiste, ere ochszaa
mange andre Meszehageler, och alle met Perler

gamlske offuersatte. Offnen vdj samme Kiste forwarisz et Marienbillet, met Barnet Jesu paa Armene, drefflich well giort aff Silcke och Guld, saa dett icke kand bedre eller kunstrigere malisz, och er heell hoyt skatteret. Derfra ginge wi vdj en anden Stue, huor osz bleff wiszet tn store Beggere , met Deckell paa, aff pnur Guld, skiont ginrde och met Ædelstene zierede. Den cne deraff hafFuer Groszhertzugen did foræret. Tu mindre, men sacrerte Kalcke, ochszaa aff Guld; deri ene der aff bliffuer brugt, naar Paffuen communicerer; derhosz er et Ror aff Guld, igennem huilcken hand zuer Winen aff Kalcken. En stor Guldring, met fire store runde Ferier <>ch en stor Sophir mit vdj ; och andre Stene. Et stort Diemantz Smycke, som Paffuen berer for paa sit Bryst. Den Swamp, der aff Wor Elerre haffuer drucken paa Kaarszet (som de beretter), er skiont indfattet vdj Guld. En Eske aff Christall de Montague, vdj huilcken det consacrereåe Brod bliffuer opholden och indsettisz vdj et lidet Cabinet, ochszaa aff Christall de Montagne Et Korsz aff Christall de montagne, indfattet vdj Guld; der vdj er en 'Torn aff Christi Tornekron (som de den foreholder), paa huilcken endnu kand seesz Blod. S: l'rescia Martyrinde, hendisz Serck, som er noget blodig; derhosz seesz ochszaa hendisz Hoffuett och andre Helligdomme. Paa den anden Side eve Paffuernisz Huer, ligeszom Biscopszhuer, huilcke ere heell kostlige, met skionne Perler och andre Ædelsten-e zierede. J)erhosz bliffuer wiszet en Missale deW Euangelij, vdj en stor Folio; dervdj seesz saa skionne och kunstrige Miniturer, att intet kand skionnere malisz eller seesz. Malern haffuer heett Gtdlio Glouio; hannem till Recompens derfaare ere forærede 15000 Kroner, som mand siger. Derhosz

ere PafFuernisz Toffle, afF Gyldenstyck och Attlask.
Derfra ginge wi vdj PafFuensz Capell, huor ere skionne
Gemelde, malede afF Michael Angelo Buonarotta; fornemmeligen
hansz Extremum judicium. Siden besaae
wi alle Gemackerne och Gallerier, som ere vdj den
gandske Pallatz, och allestedtz seett heell skionne
Malninger, och vdj PafFuensz SofFuekammere smucke
Tapitzerie, men noget gamle. Suitzernisz Sall er och
smuck perspectimsk malett. Wii saae der ochszaa
en lystig Galerie, huor alle de fornemmeste Steeder
och Landskaffter vdj Italien ere affmalede. Siden
besaae wi HafFuen, som kalldisz Belvedere; er smuck
och lystig. Mand gaar nogle Trapper neder, daa
seer mand en smuck Grotte eller Wandkunst; mit vdj
Wandett staar et Skib afF Kobber, som allewegne
giffuer Wand fra sig i Wærett. Naar mand will gaa
der vd igien, bliffuer mand noget blott. Der seesz
ellersz vdi HafFuen nogle skionne Statuer, som Cleopatra
moribunda; legger ligeszom paa en Seng; erhoyt
actet; Laocoonte, med de tuende Sb'nner, omgifFne
med tuende Dragger, er en afF de skionniste och
kunstrigeste Statuer vdj Rom. La statua d'Apolline
Pidio, di 'Commodo Imperadore; Venus, som legger
med Cupidine; en anden Venus, som kommer ud afF
Badett; la statua d^Antinoo. Der ere ogszaa andre
Statuer, som Nilus, en Flod, och Tybem. OfFuen
paa Muren ere 12 Maschere afF Marmell, afF huilcke
HafFuen ochszaa haffuer sitt NafFuen. Wi besaae ochszaa
Rustkammerett sammestedtz, som er hart wed
Bibliothecam Vaticanam; er heell smuck och well orarøeret,
och er gandske nytt; thi denne Paffue haffner
dett altsammen ladet giore; der afF kand 35 tuszende
Mand udrystisz.
Monte Cauallo, huor PafFuen holder Huusz om Som-

nieren, er et heell skiont Pallatz, huor ere heell mange
skionne Gemåcher och en liden Capell, skiont her
vmb malet aff Guido Rheni lioloyn: Den store Capell
er och smuck forgylt vnder Huellingen. Derhosz er
en skion stor llaffue med nogle Statuer udj. Vden
for Pallatzet staar tuende skionne Statuer; vnder den
ene Hest staaer ekreffuet: opus Phidice; och vnder
den anden: opus Praxitdlis.
Il giardino d' Aldobrandino. som er en heell skion stoer
Uaftue. strax wed Monte Cauallo. Der vdj ere mange
Statuer och nogle Idoler; dersammestedtz er och et
smuckt Pallatz, huor ere heell smucke Gemacher med
skionne Statuer, forneinmeligen en Hermaphrodit; Venus.
som er lioyt actet; den seesz, naar mand gaar op
ad Trappen • statua louis transfigurati, som och er
hoyt actet; och andre tiere. Der seesz och drefflige
Gemiilde, som: Arca Noe, malet aff Dasciano; de tu
Discipler, som ginge till Emaus, malet aff Parma
Vechio] om de wskyldige Born, aff Mazellino\ ejusdem
mare rubrum; Christi Omskierelsze, malet aff Titiano;
et Quindebilled, aff Carlo Venetiano; lupiter transfigur
atus , aff Michael Angelo; Uamorosa di JRaphael
Urbino, aff hannem selff giort; samme, hansz musica,
ere fire Stycker; Jomfrue Maria med det lidet Barn,
opera Æuna Donna, Giouanna Veronnese; Marthinus
Lutkerus, malet aff Perugino; Magdalena med skiorme
Haar, Autore Giorgione; och mange andre flere skionne
och rare Quaderstycke.
Il giardino di Farnese, som er in Campo Vaccino, er
en heell skion, smuck och lystig Haft'ue, well den
skionneste vdj Kom; haff«er smucke Wandkunste och
Lysthusze och nogle Statuer.
Il palazzo di Farnese er et heellt skiont och stort
Pallatz, huor ere mange ocli rare Statuer. Vdj et

lidet Huusz vden for Pallatzet seesz den meget berymbte
statua, som kaldisz il Tauro di Farnese] er
vdaff en Steen. Vdj Hoffet eller paa Platzen ere
och skionne Statuer, fornemmeligen Herculis stat:, som
er meget berymbt. Ydj Pallatzet seesz Alexander
Farnesins, som er giort aff en Pille, der haffuer
standit vdj templo Paris \ et Idolum, som er bleffuen
fundet vdj Pantheon; de 12 Keyserer aff Marmell;
Hercules, huor hånd ombringer Slangen, aff Kobber,
och der hosz hansz Gierninger; Philosophi græci aff
Marmell; en Mercurius aff Metall; Poppea, TJxor
Neronis, aff Marmell; och mange andre skionne Statuer.
Tuende aff de 12 Taffler, aff Metall. En heell skion
stoer Skiffue, aff atskillig Slagsz Steen indlagt; en
anden liden Skiffue, ochszaa heell skion indlagt, vdj
Blomster, skatteret paa 30000 Kroner. Der seesz
och mange skionne Quaderstycke eller Gemelde, aff
Cordona, Hannibal Coraccio, Francesco Saluiati, Andrea
del Sardo, Raphael Urbin, Titiano och andre malede.
En galleria, skiont malet aff Hannibal Corraccio. Derhosz
ere nogle smaa Winterstuer, aff samme ochszaa
heell well malede.
La Cancellaria er och et skiont Pallatz; der offuen
paa haffuer Card: Francesco Barberino, Nepote del
Papa, sine Werelser. Der seesz ellersz skionne Gemacher
met smucke Gemellde vdj och heell drefflige
Tapiszerier och nogle Statuer. Il Palazzo dei Barbarini
wed Monte Cauallo, huor Card. Antonio, Nepote
del Papa, holder Huusz, er et drefflig skiont Pallatz,
men waar icke den Tid gandske ferdig inden vdj.
Der saminestedtz haffuer Card, Francesco Barbar: et
heell skiont Bibliothecle, huor ere mange manuscripta.
11 giardino dei Medici eller del gran Duca di Toscana
er en heell skion och lystig Haffue, paa monte

Trinita leggend, met mange skionne Statuer vdj; fornemmeligen
Neobis historia, met 14 Sonner, alle
naturlich store aft* Marmell, er beell hoyt actet. Vdj
Indgangen er en smuck Fontane med en Mercurio
aff Metall; der seesz ochszaa en Ohelisco med gyptiaske
som er hoyt actet, formedelst den er
gammel!. Der hosz er en Gallerie, udj huilcken ere
24 gamle Statuer, som ere hoyt actede; och offuer
en huer er et HofFuett. Der er och sammestedtz et
heell skiont oeh wellzieret Pallatz, fornemmeligen inden
till, paa den Side mod Haffuen, huor vdj ere heell
mange skionne Statuer och Gemellde och smncke
Stuer.
Villa Borghesia eller giardino di Borgliese, som er
vden for la porta Pinciana, er en heell skion, lystig
och meget stor Haffue, huor ere mange Statuer, Fiskeparcke
och Fuglehusze. Derhosz er et heell skiont
Pallatz, gandske met Statuer fra Fondamentet endtill
Taget zieret. Der vdj ere skionne Gemellde och
Quaderstycke, som Paffuensz asswmption, en Torneer,
den tyrkiske Keyszers Auffzug, altsammen malet aff
Tcinpesta. En gallcria, aff L'alfranco skiont malet;
och mange andre skionne Stycker, aff de fornemmeste
Mestere malede, som Titiano, Pasqvlno och andre.
Der seesz ochszaa heell mange skionne Statuer, som
et nagent Billed med en Piill vdj den retie Hånd;
er well giort; en Diana, som haffuer Hoffuedett,
Ilenderne och Fodderne aff Kobber, men Liffuet aff
orientalisk Allebaster; en Cupido, som bolder Hoffuedet
tilbage; er well giort; Seneca vdj Baddett, giort aff
Pietra Parangonc, heell skiont; huor mand naturligen
kand see alle Aderne; haffuer et Baand om Liffuet
aff orientalisk Marmell. Et. Venus Billet, som legger
paa en Matrasz vdj en Kiste, saa naturlig, att mand

mener dett at werre en Seng. De 12 Keyszerer
och mange andre skionne och rare Statuer. Et Cabinett
aff optisken Sachen; der vdj præsenterisz forst
et Pallatz, siden en Haffue, dernest Klenodier och
for det fierde et Bibliotheck; er skiont giort. Der
seesz ochs/aa nogle skionne Colomner aff Porphyr,
pietra parangone eller Proffuesteen, och aff Marmell.
Och andet mere, som well er wært att see.
Palazzo dej Borghesi, som er vdj Byen, er et drefflig
skiont og heell stort Pallatz, huor och ere skionne
Statuer och smucke Gemellde. Der er ochszaa en
kion Haffne met smucke Wandkunste vdj.
Palazzo dej Matthei er och et skiont Pallatz, huor
och seesz mange skionne Statuer och smucke Gemellde.

Giardino dej Matthei er en heell skion Haffue med
mange Statuer vdj; derhosz er et smuckt Pallatz.
Palazzo dej March: lustiniani, huor vdj ere wtallige
mange Statuer aff Marmell och alle heell skionne.
Vdj en Gallerie ere hen wed 300, huilcke mand kand
alle haffue skiont stucken vdj Kobber. Der ere och
heell mange drefflige och rare Quaderstycke aff de
allerfornemmeste Malere.
Wi besaae och mange andre Pallatzer, huilcke alle
at wille opskriffue skulle bliffue altforlangt; dog de
fornemmeste ere, huilcke ieg haffuer optegnett.
Wi besaae ochszaa de 7 Kircker, som ere de fornemmeste,

1, La Santa Croce de Hierusalem.
2, Dei Santi Fabiano e Sebastiano, som er vden Porten,
in via Åppia.
3, San Giouanni in Laterano.
4, San Lorenzo fuor della porta Esqvilina.
5, Santa Maria Maggiore.

6, San Paolo, nclla via Ostiensc.
7, S: Pietro in Vaticano, huilcken formedelst sin skionne
Bygning och mangfoldige Helligdomme actisz att
werre et miraculum mwndi.
Wi saae och vdj Rom mange skionne Antiqviteter,
som:
Cohimnam Trajani och Antoninj, ere tuende skionne
och dreffiige Columner, paa huilcke ere kunstrige vdgraffne
derisz Legender och mandelige Gierninger.
Inden vdj ere Trapper, saa mand kand gaa op eudtill
det offuerste. Och mange flere skionne Columner.
Wi saae der och mange skionne Piramides eller Guglier,
blant huilcke de fornemmeste ere: den, som
staar paa Platzen for S: Pedersz Kircke, huor och
er en skion Fontane; och den, som staar for S:
Maria del Popolo, huilcken er fuld med ægyptiaske
Bogstaffuer och Figurer; en anden, som staar for
S: Giouanni in Laterano, som ochszaa er med gyptiaske
paa; och neden till wed Foden er en
Fonteine. La Guglia dé Medici, som seesz vdj derisz
Haffue paa monte Trinita och hattuer ochszaa gyptiaske
Noch en anden, som staar for
Maria Maggiore\ och andre flere.
Pantheon, alle Affgudersz Tempell, som nu kalldisz
Maria Hotunda, fordj den er rund, och er en Kircke,
er den skionneste och fuldkommeste Antiqvitet vdj
Rom; haffuer ingen Winduer, men ickun et 11011,
som gaar mit igennem Huellingen, fra offuen ned.
Paa Campo Vaccino, som tillforn haffuer werret kaliet
Forum Romanum, saae wi mange skionne Antiqviteter,
som: tuende skionne arens trivmphaleu, och den tredie
noget vden for Platzen \ alle tre aff Marmell och
mesten gandske; och ere Settimij Seueri, Titi och
Comtantiid Magni, derisz. Ruderet och tre store Piller

aff Tempio di Gioue Statore. Rudera aff Templo Pacis,
saa och aff Ciceronis Huusz.
Lagum Curtij, offuer huilcken ere opreiste mod hin
anden tu eller tre store Stene. Och andet mere.
Templum Antoninj et Faustinæ, kaldisz nu S. Lorenzo
in Miranda. Offuen offuer Indgangen staar skreffuett:
Divo ANTONJNO, D. FAVSTJNÆ. Nu er der en
Kircke.
Vden for Platzen eller Campet Vaccino saae wi Amphitheatrum
Titi, som nu kalldisz gemeenligen Coliseum;
er en heell stor Bygning och vden till endnu mesten
gandske; den er inden vdj bygget vdj en Oual och
vden till rund.
Wi saae och et andett lidet Amphitheatrum wed la
Santa Croce in Gierusalem, vdj Stadtztnuren.
Il Palazzo Maggiore eller palazzo grande, vdaff huisz
store Bygning seesz endnu heell store och wiittlofftige
rudera.
Therme Antoniane eller Terme di Caracalla, huisz
Vestigior och Ruin seesz ochszaa heell store.
Templum lani eller tempio di Giano er aff Marmell
och er firekantet; haffuer en Port paa huer Side.
Der hosz seesz en liden Arcus, paa huilcken ere
Øxen vdgraffuede och Præster med de Instrumenter,
som de brugte, att opoffre dem till derisz Affguder
med.
Sepulchrum Metelli, som er en heell stor Bygning och
gandske aff Marmell; kalldisz ellersz Capo di Boue\
och ded formedelst nogle Oxehoder, som ere vdgraffne
offuen omkring, och Hedningene pleyede att
offre for de Dode, derisz Siæle. Strax der hosz
seesz
Circus Caracalli, som er en heell stor Platz och er
lang; der mit vdj legger en Guglia eller Pyramis,

som er sondeifalden vdj trey Stycker ocb er vdgraffuen
vdj ægyptiaske Bogstauer.
lemplum Veneris och Cupidinia, som er wed la S:
Croce di Hitrusalem. Och andre hedningske Templer
flere.
Tlicnne Diocletiane, som haffuer werret heell wiittloit'tige;
vdj en Deell aff lmilcke er nu en Kircke.
Dersammestedtz seesz nogle heell store Piller.
Mausolæum Augusti, vdalr' huilcket endnu seesz paa
denne Dag en stor Deell: och er en liden Haft'ue
der mit vdj.
Castello S. Angelo, som tilforn haft'uer werret kaliet
Moles Adriani och haffuer werret samme Keyszer,
hansz Begraffuellsze; nu er dett et heell fast Castell
och Festning, vdj huilcket Paffuen haffuer en Longang
fra hansz Pallatz in Vuticano. Der vdj fornarisz
trey Millioner Guld, som Papa Sixtus V lod
der hensette.
Strax derhosz er en smuck Brow oft'uer Tybevn,
kaldisz
Fonte Elio. Icke langt derfra seesz ruderet aff en
Fonte Triumphale.
Sepulchrum Cestij seesz vdj Stadtzmuren wed porta di
S: Paolo; er endnu heell och gandske aff Marmell;
er giort som en pyramis.
Der hosz er Mons Testaccins, som vngefahr er hundred
och treszensztyffue Fodder hoy och sigisz att werre
giort aff de Romaner vdaff idell Leerpotter och Kar,
vdj huilcke Skatten fra atskillige Lande skulle denueni
werre fremborren, och siden effter Hånden kast dem
der hen paa et Sted, effterdj det waar forbuddett,
att de ey der met skulle opfylle Tybcrn. Andre mene
deu at werre giort aff Idolis, JJrnis och andre Slagsz
Statuer och Kar; huilcket och siunisz troligere.

Theatrum Marcelli, huor nu er il palazzo dei Sauelli;
dog kand seesz noget der aff; den er bleffuen giort
aff Augusto.
Il Carapidoglio, som legger hoyt paa monte Capilolino •
er en heell skion Bygning och haffuer en prechtig
Anseent. Der holdisz Justitz och Rettergang; der
boer ochszaa Conseruatores, som de kalldisz. Op til]
samme Capitolium gaar en heell skion bred Trappe;
der offuen paa, paa huer Side, staar en Hest och en
Sclaue, som holder den, med en trofeo di Mario. Mit
paa Platzen staar en stor Hest, paa huilcken sidder
Marcus Aurelius Imperator; er vdaff Kobber. Der
seesz ochszaa paa Platzen Marforij statua och nogle
andre, som gior en Fonteiue. Item en anden Fonteine,
som den Flod Tigren och Tybern.
Et Hoffuet aff en Colosso. Der seesz mange skionne
Werelszer och der vdj heell smucke Gemålde och
Statuer. En statua aff Kobber er hoyt actet, huor
en sidder och pilcker en Splind aff sin Fod. Neden
vnder vdj en . liden Platz seesz mange Statuer, som
la statua grande del Magno Constantino Imperadore,
di una Pallade, di una Minerua, la testa di bronzo di
Commodo Imperatore, et una rnano di bronzo, il Cauallo
et il Leone; och mange Statuer flere och Stycker aff
basso relieuo, som seesz paa samme Platz, paa Trappen,
naar mand gaar op till Gemåcherne, saa well som
ochszaa vdj Gemacherne, baade aff Kobber och Marmell,
alle heell skionne och rare och well wært att
besee.
Der hosz er en liden Kircke, kaldisz Ara Coeli,
huilcken holdisz for att werre heell gammell. Der
sammestedtz seesz paa det store Alter et Marien
Billet, som sigisz S: Lucas att haffue malett. Samme

Kircke legger heell hoytt. Herfra kand man strax
komme paa Campo Vaccino.
Iblant andre Kircker och Cappeller holldisz
La Scala Scmta for en aff de helligste; som er en
Cappell, strax wed S: Giouanni in Laterano. Op till
samme Cappell gaar 28 Trappetrin, som boldisz for
att werre hellige; och der aff haffuer ochszaa Cappellet
sit Naffn, Der sigisz, samme Trapper att
haffue werret vdj Pilati Palatz til Hientsalern, och Wor
Herre lesus Christus tuende Gange att haffue gaaet
op och neder ad dennem, der hånd bleff skicket fra
Herode igien till Pilatum ; och paa dennematt haffue
ladet falde grædendisz Taare och Blodzdraaber, huor
vdaff endnu paa dem seesz Tegen, som de mener,
och icke kand affslidisz. De gaar gierne op ad
samme Trapper paa Knæerne och formener der wed
att fortiene store Indidgenszer och en stor Deell aff
derisz Syndersz Forladelsze. Dersammestedtz ere
ochszaa nogle Dorre aff Marmell, igiennem huilcke
Christus ochszaa sigisz samme Tid alt haffue gangett.
Dette er dett fornemmeste, som vdj Rom er att besee;
endog der well findisz mange andre Antiqviteter
och Bariteter, saa och smucke Palatzer och Haffuer,
som ieg, for att fly Wiitlofftighed, icke haffuer optegnet;
saanellszom ochszaa mange och wtallige och
aff dennem hoyt actede Helligdomme; om huilcke
ieg heller intet haffuer annoteret; thi saadant aff
osz och dem, som bedre ere informerade, gaudske
ringe actisz.

Decembris.

27. Fra Rom till Baccano (hosteria et posta). 15,

28. Derfra till Caprarola (en smuck bourg), horer Hert- 16
zugen aff Parma, som er en Farnese, till; er tu Miill

aff den rette Wey. Dersammestedtz besaae wi et
heel skiont och Regium pallatium, som Papa JPaulus
tertius Farn: haffuer ladet bygge. Der vdj ere skionne
malede Salle och Stuer: Vdj den forste Sall er den
gandske Werden well malet, och vnder Huellingen
Himmelensz Lob. Der ere mange andre smucke
Gemåcher och drefflich smucke Haffuer, med heell
mange skionne Grotter och Fonteiner udj. Strax
rede wi derfra igien till Witerbo (en kion Stad). 10.
Samme Dag derfra till Montefiascone {en stor Burgh), 10.
huor aff den gode Mufckateller Win, som der holdisz
for att Avoxe, haffuer drucket sig till Dode en Biscop,
huisz Graffskrifft er hannem aff hansz Famulo saaledisz
bleffuen giort: Est, est, est; Mc Dominus meus
mortuus est, och endnu kand leszisz. Huor samme
Biscop haffuer reyst, da haffuer hånd altid willet
ladet giffue sine Heste Foer, saa och loszere Natten
offuer, huor den beste Win waar att bekomme; och
derfaare haffuer skicket sin famulum for i Weyen, att
opsporge den beste Win; och huor den waar god,
skulle hånd skriffue paa Dorren, som Biscopcn skulle
forbj: Est, att hånd der kunde drage ind; och huor
Winen waar heell god, skulle hånd skriffue: Est, Est;
men huor den waar allerbest: Est, Est, Est, trey
Gange; huilcket hånd her haffuer fundet for sig och
der udoffuer drucket sig till Dode.

29. Derfra igennem Bolzena (en Burg), legger wed en
stor Soe, som kaldisz Lago di Bolzena, till Aqva Pendente
(en Stad, er Paffuensz). l(j.
Samme Dag derfra till Radicofoni (en Burg), horer 12.
Groszhertzugen aff Florentz till. Wi loszerede vdj
et Wertzhuusz vden for, huor er got Losament, alla
posta. Derhosz er en Festning, som legger heell
meget hoyt paa et Bierg och er aff Naturen fast.

30. Derfra till Tornieri (en liden Landszbye). 16.
Samme Dag derfra till Siena, en skion stor Stad, 16.
heell lang och small, men icke meget folekrig; huor
de fremmede Nationer sig giern opholder, baade for der
er et Academie, saa och fornemmeligen for Sprogget
Skyld; thi der talisz heell godt och purt Italiensch.
Alle Gaderne ere lagde med Mursteen. Wi besaae
der Thumen eller Marienkircke, som er en heell skion
Kircke aff Marmell; fornemmeligen er Gollet der vdj
heell kunstrig indlagt vdj bibliske Historier. Byen
haffuer oehszaa en smuck Festniug. Wi loszerede
alla Coronna eller posta.

Anno 1639.

2 Janvarij.

2. Fra Siena forbj JPoggioponzi (en Burgh), der hosz en
Festning, till Barbarini (en Burg). 16
Strax der hosz er denne Paffue, Urbanus Octavus,
som ellersz haffuer TilnafFn Barbarinus, fod.

3. Derfra till Fivrenza eller Florentz, som er en heell 16
skion lystig, stoer och folckrig Stad, huor wi besaae
effterfolgende:
La Galeria del grand Duca; och der vdj saae wi
forst en Galerie eller lang Sall, 350 Sehritt lang, met
skib'nne Statuer vdj och fornemme och lærde Mend,
derisz Contrafeyer. Der hosz ere nogle skionne Gemiicher,ochvdjet
Kammer er en Skiffue, drefflich
indlagt aff atskillig dyrebore Steene, skatteret, som
de siger, for 50000 Kroner. Och derhosz er et
drefrlich skiont Cabinct, giort till Auszburgli, skatteret
for ligeszaa meget. Wi besaae och strax der hosz
Kunstkannnerett, som skatterisz for mere end tu
Million Guld; er gandske fuld aff Antiqviteter och rare
Malninger; der vdj ere tuende store Skabbe, som

icke en huer wiszes, och ere fulde aff meget skionne
Geskirr och Drickeckar aff Chrystal de Montagne och
nogle aff Agate; och andre skionne Rariteter mere.
Siden ginge wi vdj en anden Stue strax der hosz,
ochszaa fuld med Antiquitetev, ligeszom den forste
Stue waar. Der vdj ere ogszaa tuende store Skabbe,
vdj huilcke seesz allehonde Toy, drefflich skiont oeh
kunsti-ig arbeydet aff Elphenbeen. Vdj samme Kammer
er et skiont Cabinett, vdj huilcket forwarisz Medaglie
eller atskillige Slagz gammell Mynt, for en Million
Guld. Siden besaae wi
Rustkammerett, som och er heell skiont, huor mange
Kongersz, Forstersz och fornemme Capiteiuersz KyratzerochGewehropholdisz
och foruarisz. Wi besaaeochszaa

Destilleriet eller la fonderia, huor mange dyreborre
Essentiex vddi'agisz och forarbeydisz; huor och Groszhertzugenselffvndertidenarbeyder;
och koster
aarligeu att holde wed Lige mere end 60 tuszende
Kroner.
Vdj denne samme Gallerie, arbeydisz och de skionne
indlagde Steene, som bliffuer indlagt aff atskillige
Slagz dyrebor Stene, saa kunstrig, som dett motte
werre malett.
Il Palazzo Vecchio, som er strax derhosz, huor Duc
de Guise den Tid holte Husz. Och der vdj saae
wi foret Groszhertzugensz Caroszer, huor iblant andre
seesz tuende, meget store och drefflich skionne. Siden
saae wi dersammestedtz Hertzugensz Skatt, som er
heell skion, vdj 12 store Skabbe. De 11 ere gandske
fulde med Solff och noget Guld och Edellstene; den
tolffte er gandske fuld med Guld; der iblant seesz
Henricus Qvartus, som waar Konge i Franckerigh ,till
Hest, aff pur Guld; er temmelig stort och heell

tungt. En heell stoer Diemantz Smycke och en Kiæde
ochszaa med Diemanter. Wi saae der och en skion maledeSallochandre
smucke malede Stuer och Gemiicher.
For samme Palatz er en smuck Platz, kaldisz la
piazza del Duca, huor er en heell skion Fonteine,
med mange Statuer aff Metall och Marmell omkring.
Paa samme Platz staaer en skion stor statua, som
er Cosmus till Hest, aff Metall; ligeszaadan en staar
och for Uannunciata Kircke; saa ochszaa en skion
statua aff Marmell: er raptus Sabiuarum. En MercuriusaffMetall;
och andre.
Il Cappello dei Grand Ditchi, huor endnu dagligen
met 'stor Omkostning arbeydisz och er begynt aff
Cosmo, denne Groszhertzugs Fader; och er et Werck,
huisz Lige neppeligen kand findisz. Capellet er
inden till runt omkring aff Marmell, met allehaande
dyreborre Steen heell skion indlagt, saa som Jaspisz,
Cornioll, Corrall' lapis lazari och andre. FornemmeligenerAltaretheell
skiont indlagt, huilcket den Tid
icke waar ferdig; men wi saae det paa Galeriet,
huor de paa sådanne Stene arbeyder. Der vdj skall
Hertzugernisz Begraffuellsze werre, som ellerz erre
vdj en Kircke strax der hosz, kaldisz S: Lorenzo.
Bibliothecket er strax wed samme Kircke, huilcket wi
och besaae; er heell skiont och gandske fuld aff
manuscriptis, som regnisz till 3400, alle fornemme och
heell rare, och mange med heell skionne Miniaturer vdj.
La Vigna Imperiale, som legger lystig vden for Porten;
huor wi saae heell mange skionne Stuer met wsigelige
mange och drefflige skionne Quaderstycke eller Malninger,skionneSengeoch
indlagde Skiffuer och nogle
smucke smaa Cabinetter.
Groszhertzugensz Stall, huor er hen wed 160 skionne
Heste.

Dyrene, som ere Lower, Biorne, Wlffue, Tigerdyer
och nogle Ørne.
Il Palazzo de Fithi, huor Hertzugen holder Huusz, er
et skiont stort Palatz. Wi saae ogszaa Haffuen der
hosz, som er skion, stoer och lystig ; huor erre heell
mange Statuer att see, Urnæ antiqvæ och smucke
Wandkunste. Wi besaae och dersammestedtz HertzugenszSpecialiaellerApotheck,
som er heell skion.
Cardinalensz Palatz, huor ere heell mange smucke
GemåcKer; och der vdj seesz drefflich skionne Tapitzerier,saaochheell
mange skionne Gemalde och
uogle Statuer.
La Specialia di S: Marco, huor vdj ere skionne Essentier,ervdjet
Closter, som haffuer ingen anden
Indkombst, end huad de kand selge aff samme specialia.

Il Domo, som ellersz kaldisz S: Maria di fiore, er en
heell skion Kircke, vden till gandske incrosteret och
offuerdragen med Marmell, huer anden Steen huid
och huer anden sort. Der hosz er et skiont Taara,
ligeszaadant giort aff Marmell. Derhosz er ochszaa
en anden liden Kircke, S: Giovanni kaldet, som och
er ligeszaadan bygget aff Marmell. Der vden for
staaer tuende store Piller aff Porphyr, som sigisz att
werre komne fra Jerusalem. Wi saae ellersz der
andre smucke Kircker flere.
Florentz haffuer 4 smucke Brower aff Steen offuer
Arno riviere.
Wi loszerede alla Campana.

11. Droge wi fra Florentz igien, vdj Carosz, till Pistoia 20
(en kion och temmelig stor Bye); er och noget fast.
Wi loszerede all Lione d'oro.

12. Fra Pistoia till Luca, som er en kion lystig Stad och 20
en heell skion Festning; er icke rett meget folckrig.

Derisz Gebiet begyndisz 9 Miile vden for Byen och strecker sig vdj Runden, 30 Mile. Wi besaae der il Palazzo della Republica, huor och derisz Fyrste med 9 Senatorer boer; er et smuckt Pallatz. Wi saae och derisz Toihusz, som er der sammestedtz; huor vdaff kand vdrostisz 20000 Mand. Wi loszerede alia Coronna,gott

14. Fra Luca till Pisa, offuer et Hierg, kaldisz Monte di 10.
S: Giulian.
Pisa er en skion och stoer Byc, huor Arno riviere
lobber igennem; och der offuer crre trey Brower.
Wi besaae dersammestedtz II Domo eller L'Anmmciata,
som er en heell skion Kircke och er gandske aff
Marmell; haffuer heell skionne Dorre afFMetall. Der
hosz er et stort runt Cappell, ochszaa gandske aff
Marmell. Dersammestedtz er och et drefflich skiont
Taarn, gandske aff Marmell inden och vden; er heell
kunstrig bj^ggct, saa det er krumt och heller heell
meget vd ad offuen till. Op till samme Taarn ere
258 Træppetiin. Wi saae och paa samme Platz il
Campo santo, huor vdj er Jord, som de Pisaner haffuer
forde fra Jerusalem; og Legemerne, som der vdj
begraffuisz, fortærisz vdj 24 Timer. Der runt omkringere
heell skionne och bræde Omgange, gandske
aff Marmell. Wi besaae och der Collegium Juridicum
och Medicum, huor vdj tilforn Bartholus lurisconsultus
haffuer boet. Wi besaae ochszaa dersammestedtz
hortum Medicorum, som er kion och lystig; saa ochszaaKunstkammeret
der hosz, huor ere allehonde
mineralia att see och werckelige Gewechsze och
andet mere. La Fonderia, som er der sammestedtz,huor
mange skionne och dyreborre Essentier
extraher'isz. Wi saae och der till Pisa Groszhertzugen,
saauellszom och hansz Brb'dre, saa och hansz Gemalinde

och hansz Soster, sorn komme alle fra Jacten. Wi
loszerede alle tre donzelle.

16. Fra Pisa till Livorna, vdj Carosz, som er en kion, 15. lystig liden Stad och en drefflich skion Festning; haffuer och foruden Byensz Festning och Wolle trey andre stercke Festninger, met den ny, som den Tid bleff arbeydet paa. Der er och en heell skion Port eller Haffuen, huor Hertzugensz Galeyer legger. Der hosz er en smuck statua afF Marmeli, Cosmi, hansz; och der vnder ere anbundne fire Schiaui aff Metall, store och heell well giorde. Wi loszerede al Porno di Pino eller alla Columba.

19. Fra Livorna, vdj en Veluca eller stoer Boed, till Via 30.
Regia (en liden Landszbye och Port); horer dem afF
Luca till; haffuer et Castell.

20. Derfra till Lerici (en smuck Burg och Port); horer 30.
dem aff Genoua till. Strax derfra igien med samme
Bod, forbj Porto Venere (som och er en kion Burg
och Port); och er fra Lerici 5.
Legger tuert offuer for hin anden och haffuer mange
Casteller; och komme samme Dag endtill Sestri (en
liden Stad och Port), som er fra Porto Venere 30.

21. Derfra till Genoua, som er en drefflich skion, heell 30. stoer och meget folckrig Handell-Stad; haffuer drefflichskionne och heell hoye Palatzer; blant huilcke Duca Dorea, hansz Pallatz er well dett fornemmeste, som er gandske aff Marmell, heell skion bygget. Gaderne ere heell enge och noget morcke formedelst de hoye Husze, som forhindrer Lyszenet. Folckene ere heell hofferdige; mand maa icke well berre Korre, Degen eller Gewehr. med mindre mand haffuer Forloff der till; huor paa en daa bliffuer giffuet en Zedell. Haffuen der er skion stoer. Naar mand kommer till Byen, bliffuer mand flittig besogt, om mand icke

forer noget forbuddet med sig, eller som mand icke haffuer angiffuen at tolle for; huorfaare strax man giffuisz Drickepenge; huilcket ieg med stoer Fortred motte forsoge. Omkring Byen ere temmelig stercke Mure och er wed Haffnen lieell fast. Wi loszerede alia Torre.

25. Fra Genoua, till Wandz med en stoer fransoske harqve,
forbj Savona (en Stad; er genouesisk och er 30
Miill derfra), forbj ochszaa il Porto Mauritij, som er
noget fast, og Vintimiglia (en Burg, huor endisz
Genouenszermsz Gebiet; och er fra Morgues 15 Miill),
saa oeh forbj Morgues eller Monaco; horer Printzerne
aff Morgues, som och ere Marqvls de Campagne, till;
er en sterck forteresse och legger noget vdj Soen,
paa en Steenklippe; huor holdisz spanisk guarnison;
och er fra Ville franche 10 Miill. Der imellom
komme wi och forbi en forteresse, kaldisz la forteresse
de Sainct Suspice, till Ville franche (en liden Flecke),
som er fra Genoua, ital. Miile 130
huor er en skion stoer Port eller Haffuen och den
eniste, som Hertzugen aff Savoyen haffuer; den kaldisz
och Portus Uercidis och Porto d Olivette. Wi

28. komme fo'rst till Ville franche den 28; thi wi nogle Gange motte tilbage igien for Corsierer eller Soroffuer, som osz forfulde. Sammestedtz er en sterck Festning. Wi ginge och hen off'uer et Bierg att besee Nissa, som er icke yden en liden Miill derfra; er en liden Stad, men f olekrig och inercantile; horer Hertzugen aff Savoyen till, saauellszom och det gandske Graffschaffthumb; haffuer temmelig stercke Mure och en drefflich sterck Festning; legger lystig och haffuer heell fructbarLand. Jmellom Ville Franche och Nissa legger hoyt paa et Bierg en Festning, kalldisz Montab cm, som commenderev till en och till den anden Side.

Till Ville franche maa alle barqver anlegge, som
kommer och gaar; saa och till Morgues; men ickun
allene de, som kommer fra Ponent.

30. Fra Ville franche, med samme barqve, forbj Nissa
och Antibo (som er den forste Stad, huor Kongensz
aff Franckerig Gebiet begynder; er heell liden; derhosz
er en Festning), er 15 Miill fra Ville franche \
till Uisle de Sainct Margrite, huor wi anckrede ved
Festningen; er tilsammen fra Ville franche 25.
Samme Insull haffuer foruden Festningen, som er heell
sterck, och nogle andre Casteller. Tuert offuer er
och en forteresse, som kalldisz la Croisette eller le fort
Vitry. Lidet derfra legger Canes eller Caneuas (en
liden Stad). Uisle de S: Margrite haffuer 3 Miill
omkring. Hart der hosz er Vlsle de Sainct Honoré,
som icke er saa stoer; den haffuer och et skiont
Castell. Samme Insuler legger saa wiit fra hin anden,
saa mand kand fare der imellem med Skibbe och
Galeyer.

31. Derfra med den samme barqve, forbi il golfo de
Fryges {Fryges er en liden Bye), kaldisz och golfo de
S: Tropes (som och er en liden Bye, och derhosz er
en Festning). Wi komme ochszaa forbj nogle Insuler,
kaldisz Les Isles de Hieres, som haffuer heell
mange Festninger, till Bergantzon, som er fra Visle
de Sainct Margrite ital: 60.
Bergantzon er en heell sterch Festning, legger paa
en Klippe och haffuer Soen runden omkring; sammestedtz
er och en god Haffuen.

Februarius.

1. Derfra med den samme Skude forbj de andre Isles
de Hieres, huor omkring seesz och mange Festninger;
saa och forbj Toulon (en temmelig stoer Stad och

skion Port) till Cleutat (en lystig liden Bye och smuck
Port); haffuer nogle smucke smaa Kircker. 40.

3. Derfra med en anden liden och gammell Weedskude,
vdj en temmelig Storm och icke vden Fare, till
Marseille. 20.
Marscille er en temmelig stoer och folckrig Stad, huor
wi besaae TEglise de Sainct Victor, som er paa den
anden Side aft' Haffnen; sigisz att werre 1500 Aar
gammell; huor wi saae mange lieliquier och, som de
kalder, Helligdomme vdj tuende Skabbe; saa ochszaa
vnder Jorden vnder samme Kircke, huor och er en
Kircke; huor wi saae det Kaarsz gandsche, paa huilcket
S: Andreas er bleffuen korszfest. Det er gandsche
indfattet vdj Staall. Wi saae och devsammestedtz
dett Capell, vdj huilcket Maria Magdalena haffuer
giort sin forste Pæniteniz och Omuendelsze, som der
for wist berettisz • saa och mange Hellgenisz Begraffuellszer
och andet mere. Wi besaae och la
Maggiore, huor vdj och wiszesz mange Reliqvier, och
er ochszaa en heell gammell Kircke. Derhosz paa
Muren vd till Soen seesz nogle heell skionne och
store Stycker och Canoner. Ellorsz haffuer Byen
runden omkring temmelig stercke Mure. Den haffuer
och en heell smuck Port eller Haffnen, huor Kongensz
Galeyer legger, som den Tid waare der 22, med
dem, som bleffue tagne fra de Spanier for Genoua,
som worre fire. Wi loszerede cl la Mule.

5. Fra Marseille, vdj Carosz, till Aix. frans: 5.
{NB. En fransosk Miill gior trey italienske).
Aix er icke saa stoer som Marseille, icke heller saa
meget folekrig, men langt smuckere og bedre bygget.
Saa ochszaa er der Parlementet vdj Provence. Wi
loszerede å la Selle d'or, som ikke er rett gott Losament.

10. Fra Aix till Moulin du Vernegue (et Wertzhuusz). 4.
Strax derfra till Orguon (en Landszbye). 3.

11. Derfra till Avignion. 5.
2 Mile derfra komme wi offuer en riviere, kaldisz la
Durance, som er Skillszmisze imellem la Conté och la
Provence. Paa den anden Side er le Rhone, som
skiller la Conté fra Languedoc.
Avignon er en stoer Stad, men icke rett suar meget
folckrig; haffuer heell smucke och faste Mure runt
omkring Byen. Der erre ochszaa temmelig kionne
Kireker. Vdj S: Marceau Kircke saae wi et hell
skiont Begraffuelsze afF Marmell, som waar en Biscopisz.
Aux Cordeliers, som er en stoer Kircke, saae
wi en Buddick aff Bly, som Kong Francois haffde
fundet vdj Laura. (Petrarchæ Hustrue), hendisz Graff,
som der legger begraffuet ; och udj samme Boddick
saae wi en Sonnet, som Petrarcha haffde giort offuer
hendisz Dod, skreffuet paa Pergament; saa ochszaa
en Medaglie aff Bly vdj samme Boddick. Derhosz
wiszisz ochszaa en Sonnet, som samme Konge Francois
haffuer giort, Lauræ till Ære. Aux Celestins eller
vdj S: Pierre de Luxembourg saae wi samme S: Pierre
de Luxembourg, hansz Begraffuelsze och der offuer hansz
Cappell, som er heell skion. Vdj Nostre Dame de Dons,
som er den fornemmeste Kircke, seesz och mange Begraffuelszer,
Paffuersz och Andrisz; (thi Paffuerne
haffuer der tilforn resideret, och horer endnu Paffuen
till). Wi besaae och le petit Palais och le grand
Palais. Le Rhone, riviere, lb'bber dickt forbj Byen;
der offuer gaar en heell lang Brow till la Ville neufue.
Wi besaae och Jcdernisz Synagoge,, som bærer alle
der gule Hatte. Wi loszerede h la ville de Marseille.

12. Fra Avignon till Oranges (en liden Stad och et Fyr- 4.
stenthumb). Wi loszerede der aux trois Oranges,

huor tuert oflPuer for seesz et Theatrum, som Caijus Marius haffuer ladet bygge; vdaff huilcket den fordersteDeell er endnu gandske; och er en heell stoer Bygning; men Runden dend er gandske ruineret. Wi besaae ochszaa Slottet eller Q/stellet der hart hosz, som er en drefflich skion och heell sterck Festning och fast woffueruindelig. Dend legger heell hoyt paa en Steenklippe och haffuer dog en heell skion och meget dyb Brynd. NB: Der er ochszaa vdj Byen en Skuemagger, som haffuer allehonde skionne Medagliereller gamle Mynt att selge. Vden for Byen seesz en gammell arcus triwnphalis. Till huisz Ihukommelszeden haffuer werret opreist, kand mand icke till wisze wide.

13. Fra Oranges till Pierlotte (en Burgh). 5.
Samme Dag derfra till Montaliraar (en liden Stad); 3.
loszerede au Griffon dor.

14. Derfra till la Sause (et eniste, men gott Wertzhuusz). 3.
Derfra till Valence (en Stad); er icke rett stoer, 4.
vngefehr saa som Aix vdj Provence; legger wed Rhonen
riviere. Wi loszerede a la ville de Paris. Werten
der sammeste.dtz haffuer nogle Been aff en Kiempe,
som der vdj Biergene ere fundne; huisz portraict
eller Af malning seesz dans le Couvcnt des lacobins
och er 10 Træd lang. Hoffuedet der aff er vdj
Kongensz Cabinett till Sainct Germain.

15. Fra Valence, offuer la riviere de Lisere (som kommer aff SavoT/an och lobber forbj Grenoble), forbj Tournon, som legger paa den anden Side aff Rho»en; vdj les Vivares (vdj huilcken Province Folcket holdi^z for att werre heell vnnd); er en liden Flecke. Dersammestedtzer et Collegium. Saa och komme wi forbj et lidet Slott, kalldisz le Chasteau de Pllute (den gemeenMand siger, Pilatus der att werre fod), till

Sainct Valleir , som er fra Valence socher
en Burgh.
Samme Dagh derfra till Rossillion (en Landszbye). 4.

16. Derfra till Vienne, en stoer Stad, legger mesten vdj 3.
Lengden och wed Rhonen; huor wi besaae den store
Kircke, som er heell skibn. Wi besaae och les Martines,
huor de mange wienniske Klinger eller Kaaver
gidrisz; er smuckt att see.
Samme Dag fra Vienne till Lyon, huor wi loszerede 5.
a VEscus de France, a la rue de la lanterne; er et
skiont Loszament.

18. Fra Lyon, vdj den ordinaire Kudsk (och gaffue paa
Personen endtill Paris 18 Gylden), till La Graile (en 3.
liden Stad).

19. Derfra till Tarrara (en Burg). 3.
Derfra offuer Mont Tarrara till Sainct Sinphorin (en 3.
Burgh).

20. Derfra till Roanne, en skion och heell stoer Burg. 3.
Wi loszerede au chapeau rouge.
Derfra till la Pacaudiere (en Burg). 4.

21. Derfra till la Police (en Burgh). 4.
Samme Dag derfra till la Varenne (en liden Stad). 4.

22. Derfra till Moulin (Stad). 6.

23. Fra Moulin till Ville nefue (en Landszbye). 3.
Derfra till Sainct Pierre de Montier (en liden Stad). 4.

24. Derfra till Neuers (en temmelig stoer Stad). 5.
Samme Dag fra Neuers igennem Pougue (en Landszbye),
derhosz seesz nogle warme Badde, till la Gharité 5.
(en liden Stad).

25. Fra la Charite till Pouly (en Burgh). 3.
Derfra till Cosnes (en liden Stad). 4.

26. Derfra till Boni (en Burgh). 5.
Strax derfra igien till Briare, som och er en Burgh. 3.

27. Derfra till Nojean (en Landszbye). 6.

Derfra igien till J\Lontargis (Stad). 4.

28. Fra Montargis till Pont a Gas-son (en Landszbye). 4.
Samme Dag derfra till Vertaut (en Landszbye); der- 3.
hosz er et smuckt Slott, horer Monsr. de Vertaut,
Conseiller, till.

Martius.

1. Fra Verteaut till Milly (en Burgh). 5.
Derfra till Eusonnc (en Landszbye). 5.

2. Derfra till Paris. 7.
Ot'h fuldente saa lyckeligen min Reysze till Italien.

Maijus.

20. Rede wi ud att besee Fontaine Bleau, som er fra
Paris 12.
Er et heell skiont Slott och er meget wiitlofftig;
legger lystig vdj Skowen. Dersammestedtz seesz heell
mange smuckc Genuicher och Galeriev, saa och kionne
och heell store Haffuer och Parqver. Der seesz och
atskillige Slagsz Fule.

21. Derfra tilbage igien till Paris. 12.

Beskriffuellsze paa min Ileysze
fra Påvis och hiemb till Dannemark,
igennem Engelland
och Holland,
i dett samme Aar.

Junius.

18. Fra Paris, till Hest, till Pontouaise (en Stad, huor 7.
holdisz cjuarnison).

19. Derfra till Sainct Cler (en Landszbye). 8.
Samme Dag derfra till Fleuri. 7.

20. Derfra till Roan (en heell stoer Bye), huor wi besaae 5.
le Palais eller Parlementet, som er en kion Bygning.

Wi besaae och VEglise de noslre Dame, som er en heell skion och stoer Kircke; haffuer och smucke Taarne; och saae der vdj delt store Taarn den store Klocke, som weyer hen wed 40000 Pund. Wi saae ochszaa les ornemens de cede mesme JEglise, som ere heell smucke och well wærde att see. Wi besaae och TEglise de Sainct Oyen, som er och en heell kion och stoer Kircke och heell lysz inden vdj. Der ere ellersz andre smucke Kircker flere. Wi loszeredeau qyadrant de mer.

28. Reyste wi fra Roan med en stoer hamburgisk Boyert,

30. paa riviere de Saine, och komme den 30 till Caudebec
(en Stad), som er fra Roan 18,
Wi loszerede aux troix Marchans.

Julius.

2. Fra Caudebec till Killbeuf (en Flecke); loszerede au 5.
JPrince Mauritz.

3. Derfra till S: Jacob, huor wi anckrede (et eniste 3.
lidet Huusz).

4. Derfra forbj Haure de Grace, en liden Stad och en heell sterck Festning; horer Cardinal de Richelieu till, Tuert offuer, paa den wenstre Hånd, komme wi och forbj Honfleur (en Stad). Samme Afften komme wi

5. vdj Soen, wed Haure de Grace, och komme den 5 forbj Douern, en Stad vdj Engelland, som haffuer et fast Castell; och samme Afften vdj Dyntz, som er en heell stor Port eller Haffuen, huor wi anckrede 5 och er 1 Miill fra Douern. Er tilsammen fra Haure de Grace vngefåhr tydske Mile 25.

6. Fra Dyntz; och vngefåhr 8 eller 10 Mile derfra
komme wi paa Temmitz, Riuiere, till Grafuensant (en
liden Stad); som er hen wed tydske Mile 18.

7. Derfra forbj Grunwitz (en Stad, huor Kongen haffuer

et Slott, till Lunden, huor wi saae la Reyne Mere 20
hollde Taffell, saa och de vnge Printzer; dog vdj engi
et andett Pallatz. Wi besaae och igien altingest, MIUI
som der er att besee; huor om ieg tilforn haffuer
skreffuett. Wi loszerede in De Printz van Wranien,
in De Frensker Stritt.

15. Fra Lunden igien, paa Temszen Riuiere, till Gravensant. 20.
Samme Dag rede \vi derfra med Posten till Radschister
(en Stad), huor wi osz lode sette paa Midwee,
Riuiere, att besee Kongensz aff Engelland dett store
Skib, som laa fra Radschister 3.
Huilcket for sin Stoerhed och skionne Bygning well
er wært att besee; thi dett neppeligen skall haffue
Lige. Dett forer hundrede heell store Metall Stycker
och haffuer trey Rad offuer hin anden; vdj Lengden
haffuer dett vngefehr 70 Schritt och vdj Breden 16.
Dett haffuer trey hoye Galerier eller Salle offuer hin
anden, och hosz huert et skiont Kammer, foruden
Offuer- och Vnderdeelen. Altingest inden och vden
er hecll skiont forgylt. Till at regere samme Skib
behoffuisz 700 Mand; dett sticker 22 Fod dybt vnder
Wandett och er hen wed 60 Fod hoyt offuer Wandett.
Paa Galeonen staar en Konge till Hest, gandsche forgylt,
som menisz att skall werre Kong Edgarns, och
rider offuer 7 andre Konger, som legger vnder hansz
Hest. Der hosz staar skreffuett: Ab Edgaro qvatuor
maria vindico. Bag till wed Roffret staar skreffuett
offuen paa:

Valdis

Incurnbite

Remis.

och neden vnder:

Qvi mare, qvi fluctus,
Ventos nuvcsqve gubernat,

Sospitet hane arcam,
Carole Magne, tuam.

Siden droge wi samme Wey tillbage igien till Grauensant.

19. (effter deu nye Still). Fra Gravensant, med en liden

20. engelsk Skude, och komme den 20 till Roterodam,
som er vngefåhr tydsche Mile 40.
Trey Mile derfra komme wi forbj den Brill (en liden
Stad, er noget fast). Derhosz komme wi vdj Måsen,
som er en skion stor Riuiere. Wi loszerede till
Roterdamb å la Croix blanche, huor er fransosch Folck.

21. Fra Roterodam med Schoyten till Delpk 2.
Samme Dag fra Delph igien t\\\ Leiden; loszerede vdj 3.
den forgylte Fliesz, op de Pitersz Kirchgrafft.

23. Fra Leyden, till Landsz igennem Harlem (en skion
stoer Stad), till Amsterdam; loszerede vdj Printzen aff 7.
Dannemarck, in de Warmerstratt.

25. Derfra igien tiil Landsz till Leiden, huor wi bleffue
Augusti Monet offuer. 7.

Septembris.

1. Droge wi fra Leiden igennem Harlem till Ambsterdam. 7.

4. (effter dend gamle Stieli). Fra Ambsterdam, med den

5. ordinarie Nattschoyte, och komme den 5 om Morgen
till Harlinge (en Stad, er noget fast). 14.
Samme Dag derfra igien till Franeclcer (en Stad, 1.
huor er et Universitet); oeh besaae der Collegiummet
och Bibliothecket der sammestedtz, som er icke rett
stort; saa ochszaa Anatomiet.
Samme Afften derfra till Lovern (en temmelig stoer 2
och skion Stad och er heell fast), huor wi besaae store>
Hertzugensz Hoffstad; och vdj Kircken saae wi Hertzuoh
Mauritij Begraffuellsze, saauellszom och hansz
Gemalindisz; ere aff Marmell och heell smucke.

6. Fra Louern till Groningen, en skion stoer Stad och 7.
en heell sterck och kion Festning. Wi loszeredevdj

redevdjDulowen, et skiont och gott Loszament.

7. Fra Groningen till Delphsiell (en liden Stad och Fest- 3.
ning).
Samme Dag derfra till Wandsz till Embden (en skiiin 2.
stoer Stad).

8. Fra Embden till Detern (en Landszbye). 3.
NB. Huer Miill er till 3 Timer.

9. Derfra igennem Apen (en Landszbye; derhosz er en 1.
forttresse, horer Greffuen aff Oldenburgh till) till
Bliicliliuscn (en Landszbye); och er fra Apen 6.
Samme Afften lode wi osz sette offuer Weszeru,
Riuiere, til Recken (en Landszbye).

10. Derfra igennem Bremerforde till Stade, en Stad, er 10.
noget fast.

11. Fra Stade, paa Elben, till Glyckstad, en kion liden 3. Bye och en heell kion og sterck Festning. Huor wi bleffue, effter Hansz May¹.¹ (som den Tid waar der) naadigst Befaling, endtill den 15. Wi loszerede vdj Kongen aff Dannemarck.

15. Fra Glyckstad, igennem Krympen (en Stad och
Festning), till Etzehoio (en kion lystig Stad). 2.

16. Derfra till Hoffester (Landszbye); loszerede hosz Fog- 3.
den, huor er dandske Folck; gott Losament. Samme
Dag derfra till Regensburgh (Stad, er noget fast); 3.
loszerede till Christopher Beridersz; vdj huisz lluusz
sal: Ottho Bosenkrantz bleff stucken ihiell ; ere gott
Folck.

17. Fra Rcgenszburgh till Dannewerck (et Wertszbnusz, 3.
horer Fyrsten aff Hollsteen till). Dersammestedtz
seesz heell store Wolle, som strecker sig wiit hen och
ere. giorte i gamle Dnge aff de Dandske. Samme
Dag derfra till Flensburgh, en heell lang och smuck 4.
Stad.

18. Fra Flenszborrig till Tollsted, et Wertzhuusz, men 34.

icke synderligt. Der haffuer Hern aff Hollsteen en
liden Told aff Øxen. Derfra till Hadersleben (Stad). 3|.
Samme Dag fra Haderszleben till Colding (en Stad). 4.

19. Fra Collding till Weill (en liden Stad). 4.
Samme Dag derfra till TiersbecJc, en Herregaard, 1.
horer Hendrich Bille till; huisz Son, Mogensz Bille,
waar min Cammeratt paa Hiembreyszen fra Paris;
oeh fultist sammen till Tierszbech.

20. Derfra till Horsens (en liden Stad). 3.
Samme Dag derfra til Aarsz (en temmelig stoer Stad). 4
Wi droge strax paa Gaarden, som er der strax hosz, " '*
att loszere; thi min Swoger, Erick Grubbe, haffde
dett i Forlehning. Huor ieg ochszaa fant min gode
Moder och Systere for mig.

Octohris.

6. Drog ieg med min gode Moder fra Hauerballegaard
(effter min Systersz gode Forloszning) till Randersz 4.
(liden Stad).

7. Fra Randersz till Mariager« Closter, som waar min 3.
Swoger, Iffuer Krabbisz, Forlehning.

9. Derfra offuer Fiuren och till Willestrup. Och saaledisz fuldente ieg min Reysze vde affLandett, som warede paa syffuende Aar, lyckeligen och well. Gud Allermectigste werre derforre, saauellszom for all anden Gode, euindeligen æret och priszet!

Anno 1639, dend 29 Octobris, sagde ieg Hansz MayV Tieniste udj Gaarden, for en Hoffjuncker, med fire Heste; och lod ieg der om wnderdanigst anholde, wed Rigensz Marsk, Her Jorgen Wrne, som mig paa for? Dag, sielff indforde udi Hans MayV Gemach, huor ieg och strax

wnderdanigst gaff min Ilaand; om Morgenen tilig. ImedlerTid ieg udi samme min Hoffiieniste haffuer werret, er ieg luende Gange bleffuen forskichet till G otter up. Forste Gang bleff mig naadigst befalet, sampt lou andre afl' Hoffjunckerne, Bertram Rantzow, och Koszaw, en Pommerer,did at folge Graff Woldemor, som bleff der paa en trey Dagisz Tid. Kort Tid der effter, fich ieg atter Befalningigien, saa och Steen Bille Holgerszon, och Nielsz Wind, att folge Greffinden aff Naszaw, (som waar Kongensz Sysler Daater) och Frochenerne, nemlich Frochen Christina,och Frochen Hedeuigh, til Gotterup til Barszel, huor de bleffue trey eller fire Dage.

Anno 1640, fich ieg llansz May^I.' naadigsl Befalning, med flere Ilerremend, at folge Gesanterne, som waare Ilerr Corfidtz Wlfeld Statholder, och Gregers Krabbe, som ochsaa waar en aff Rigens Raad, till Engelland: och ginge dend 9 Augusti til Seigels for Helsingor, med tuende aff Hans MayV Skibe, Lindormen och Lammet. Dend 15 sogte wi ind vdj Fleckeroen for Moedwind Skyld, och bleffue der stille liggendisz paa fierde Dag. Gesanterne sielff waare paa Lindorrnen, och nogle aff Herremendene; men ieg med tou andre aff Hoffjunckerne, nemlich Christian Friisz och Jacob Lindenou, waare paa Lammet: med huilcketder wi skulle lobe ind ad Gattet vdj Haffnen, effter Admiralen, komme wi noget for hoyt vnder Winden, saa wi der offuer stottc trey Gange effter huer andre, paa de blinde Skær, for fulde Seyel; och der wi komme for dend fierde Klippe, som stoed noget offuer Wandet, hialp Wor Herre at wi finge Ancker i Bonden, och fant paa det Sted en goed Grund, irnoed allisz Forhobning, saa ded holte fast, ellersz baffde Skibet iche kundet bliffue bierget. Denne Fare fulte strax. en anden; thi der wi siden begaffueosz

gaffueoszaff Fleckeroen igien, ud i Soen, och haffde seiglet tou eller trey Dage, saa wi icke ware langt fra Engelland; komme wi vdj en Stilling fra worisz Admiral, huilchet Skib waar bedre beseiglet, end worisz: och der paa begyntist strax en meget stoer Storm, som warede udi trey gindske Dage och Natter. Diszimedler Tid laa Admiralen for Ancker, men wi rnotte holde Soen, och med stoer Fare loffuere imellom Flandern och Engelland, baade for Grunde, saa och fornemmeligen fordj Styrmendene wiste iche huor de ware; och huor nær wi lobeynder Landet, waar det dog saa morcht och molmt, att wi det ey kunde faa udj Sicte: endtill om Morgenen tilig, paa dend fierde Dag effter Stormen begyntist, satte wi paa en 12 Faffuen Wand, endtill det bleff lyst; daa gaff Gud et smuckt klart Weyer, och der wi osz omsaae, laa wi for Dobern, och ware well 30 Mile hoyre, end wi skulle; endog Styremendene giorde derisz Gietzing, att wi skulle haffue werret vnder lar mut, och endnu hafft langt till Temsen. Siden der wi saae huor wi waare, seiglede wi ind udj Dyntz, och lode osz strax sette till Landz; huor wi leyede Heste, och rede till Dobern, och derfra igien, igiennem Rotchester, till Gravisain: did komme wi dend 28 Augusti, och funde Gesanterne der for osz; som dend 31, effter wi waare komne, begaffue sig der fra igien till Lon den.

1640.

Septeinbris.

15. Reyste Gesanterne till lorch till Kongen och komme dend 2 Octobris till Londen igien; och haffde siden tuende Gange audientz hoesz Dronningen, som daa waar udj Londen. Dend 13 droge de till Vinsor till

Kongensz Born, effter de tilforn haffde werret hoesz La Reyne Mere; och ware wj alle med dem. Dend 19 reyste Gesanterne bort igien fra Louden till Gravisain, huor begge worisz Skibbe laae; huilcke att lade lobbe lige hiemb ad Sundet till med Godtzet och en Deell aft' Folcket siuntist Gesanterne raadsombst, effterdj det laekede flux imoed Wintern. BlefF derfor fraetet et hollandsk Skib, som skulle fore Herremendene til Fliszingen; derfra skulle de siden reysze igiennem Holland endtill Embden, huor de skulle bie Gesanterne, som sielff allene wille tage derisz Wey igiennem Brabaut och Flandern och ingen haffue med sig uden mig allene. Och effterdj ieg ey tilforn haffuer kundet komme udj Flandern formedelst Wsickerhed, som mig forhindrede, haffuer ieg samme Reysze willet optegne, med Milenisz och alt desz Antegnelsze, som fornemmeligen kunde actisz wærdig att besee.

Octobris.

20. Reyste ieg med Gesanterne igien fra Gravisain till llotchester, huor wj besaae Kongens Floede och det store Skib (om huilcket ieg wiitloffteligen haffuer skreffuet udj min forrige Reysze igiennem Engelland), saa ochszaa Holmen, huor Skibene byggisz.' 7,

21. Derfra til Canterberg', huor wj besaae Kirken, som er 26.
heell skion och meget stoer.

22. Derfra til Dobern. 14.
24. Derfra till Dynts, till Wandz. 5.

25. Seiglede wj fra Dyntz till Dynnelcerdien. (holland: Mile) 14. Vden for Byen legger nogle forteresser och et Bollwerck eller Blochlmusz inden vdj, ud till Soen ; ellersz giordisz Byen dend Tid fast runden omkring. Wj logerede in de Statt van Antwerpen.

26. Fra Dynnekerchen igien till Newport (en Stad med
Mure og Graffuer omkring och Wolle inden for Murene,
paa gamle Maneer). 5.

27. Derfra till Ostende, en liden Stad, men heell sterch 3.
Festning.
Samme Dag fra Ostende igien, vdj en Barcke paa en
liden Canal, till Bryclce, en skion och heell stor Stad 4.
och sterck Festning. Wj logerede dersammestedtz
a la porte rouge, et skiont stoert Loszament wed
Torffuet, som och er en smuck stoer Platz.

28. Fra Brycke paa en Canal till Gent\ er en heell skion Bye och dend storste vdj alle Provinserne; er befestiget omkring och haffuer der foruden et heel skiont Castel. Wj besaae der Raadhuuszet, som er en smuck Bygning, och S. Barons Kirche, som er dend storste udj Byen och haffuer mange smucke Capelier, med M arm el zierede. Wj gerede a la pomme oVor.

29. Fra Gent till Holst, en liden Stad. 5.

30. Derfra till Bryxel. 5. Bryxel er en heell skion stoer Stad med Mure omkring. Wj besaae der Prindsens Huusz, som er et skiont stoert Pallatz. Raadhuszet, som er en heel prectig och stoer Bygning, liggendisz paa en smuck Platz. Jeszuiternisz Kirche, som er heel skion. S. Trigoul, huilcken er en smuck Kirche, och dend storste udj Byen. Wj logerede åla Ville de Paris, et got stoert Loszament.

Novembris.

1. Fra Bryxel igien till Anticerpen; de 5 Mile paa en 10. Canal; och skiffte femb Gange barqve; de andre 5 Mile udj en anden barqve, paa en stoer riviere, kaldiszSkelden. Antwerpen er en skion och drefflig welbygget Stad; er dog iche saa stoer som Bryxel;

dend haffuer mange skionne och heel brede Gader; er runden om befestiget med heel smucke Wolle. Wj besaae dersammestedtz Castellet, som er drefflich fast och er bygget paa dend Maneer som det till Gent, Thurin och Parma; thi en Mester haffuer giort dem alle fire. Wor Fruisz Kirche, som er skion stoer och med Marmel och Skillerj well zieret. JeszuiterniszKirche, som wel er wærd at see; thi dend for sin Smuckhed Skyld haffuer fast ingen Lige. Dend er klæd gandske runden omkring med huid Marmel, och alle Pillerne ere ochszaa aff huid Marmel och aff et Stycke. Der ere tu Omgange, dend ene offuer dend anden, som staaer paa Marmelpiller. Der ere och meget skionne Altere at see och heel dreffliche Gemålde, synderlig aff Rubens. Wj besaae och Borszen,som er en kion Platz, och Raadhuszet, som er en skion Bygning. Ellersz er der mange smucke Palatzeratt see. Skelden riviere Jobber der forbj och siden vdj Soen. Wj logerede i dend forgylte Øren, som er et skiont stoert Loszament och ligger i en heel smuck bred Gade.

3. Droge wj fra Antwerpen igien, til Landz, til Bergen
op Son (en kion liden Stad och skion Festning; en
aff de beste, de Hollender haffuer). 6

4. Derfra til Dortrecht, en welbygget Stad. Wj logerede 12
i Paafulen.

5. Derfra till Roterdam. 3 Strax derfra igien til Delpht. 2 Samme Dag fra Delpht til Leyden, huor wj logerede 3 et Vescus de France.

6. Fra Leyden til Landsz till Harlem. 5
Samme Dag droge wj derfra igien till Amhsterdam, 2
huor wj logerede i Sueret, i Kalberstratt.
7. Fra Ambsterdamb til Wandsz til Memlich (Stad). 9

8. Derfra forbj Stauern till Workom (Stad). 3.
Samme Dag derfra udj en liden Bod imellom Landene
till Bolder (en Stad). 1.

9. Derfra ochszaa til Wandsz imellom Landene till Loioern, 3.
en kion Stad och smuck Festning.

10. Fra Lowern udj en Bod; och bleffue om Natten paa
Weyen i et Herberg; och komme dend 11 til

11. Gvonningen. 7.

12. Samme Dag derfra igien; och komme dend 12 till Delphziel. 3. Strax derfra igien till Embden, huor Herremendene 2. waare, som laae og biede effter Gesanterne.

13. Fra Embden i en Boed til Ripen (en Landszbye). 1.
Strax derfra til Landsz til Aurich, en liden Stad;
derhosz er et Slott, horer Greffuen aff Embden til. 1.
Samme Dag derfra igien til Friburg, et Slott; er 3.
fast och horer ochszaa Greffuen aff Embden till.

14. Derfra til Neivburg (en Landszbye); derhoesz er et 1.
Slott, som horer Greffuen aff Oldenborrig till och er
temmelig fast.
Strax derfra til Obenhuusz (en Bundgaard). 4.

15. Derfra til Oldenburg (en Stad), huor Greffuen aff 1.
Oldenburgh haffde Gesanterne och osz alle till Giest.

16. Derfra paa Hunt riviere till Elszflitt (Landszbye). 4.

17. Derfra oft'uer Weszern, en halff Miil bred der, til en
Landszbye. 4

18. Derfra till Stade. 3|-.

19. Derfra till Glyckstad, huor Hansz MayV samme Tid 3.
waar; huorfor wj och der skiltist fra Gesanterne.

Anno 16 41 , (lend 19 Martij, vdj Colding, blefF mig Hansz May'.¹ naadigsle Willie, aft" Cantzelern Herr Chresten Thomeszon forrehoU; att ieg skulle drage op paa Slottet der sammestedtz, till de hoybaarne Fyrster, Hertzog Frantz Philip a(T Glychsborg, och Hertzog Hansz Bugiszlaff a(T Norburg, (som Hansz May';' dend Tid halfde taget till sig) att ligge udj Kammeret hosz dennem, och med dem och derisz Folck att haffue Indseende: huilcket ochszaa strax skeede dend 21 udj samme iMaanet.

Dend 1 Maij der effter, udi det samme Aar, der ieg waar kornmen till Kiobenhaffuen med hoystbe¹? Derisz Fyrstel: N:, blefT mig derisz Opsiun fuldkommen betroet och anbefalet; huor paa min Bestaldning mig daa ochszaa bleff giort.

Siden komb ieg med Derisz Fyrstel: Naade till Frederichsborg, der nogen Tid att forbliffue; huor och Hendis JMay¹:¹ Dronningen aff Suerrigh, Kong Oustavi Encke, och Frockenerne, nemlich Frocken Christiana, och Frocken Hedeuigh, waare, medensz \vi osz der opholte.

Anno 1642, dend 13 Janvarij, reyste ieg med Derisz Fyrstel: N. effter Hansz May. naadigst Anordning, fra Frederichsborg, till det Kongelig adelige Academie Soroe; huor ankomme dend 15 udi nestforskr'? Maanet: och bleffue strax indloszerede paa Closteret, udj de samme Gemacher, som Hans Kongl: May¹.¹ sielff tilforn haffuer hafl't, der hand udj sin Vngdomb der tilforn haffuer studeret.

Paa Soroe forbleffue Deris F. F. N. N. paa fembte Aarsz Tid, |: foruden att de nogle Gange imedler Tid, om lulen och udj- Herredagene, waare till Frederichsborg, och udi Kiobenhaffuen, eliter Hans May¹/ egen Defalning :| huor

de imedler Tid. flitteligen dreffue deres studia, och alle
exercitia.

Anno 1646, dend 8 Junij, reiste Deris F. F. N. N. gandske fra Soroe igien ; och fulte Hans May^ till Flenszborg, till det forstelig Barszell, som waar Hansz F. N. Hertzog Frederich, Ertzbiscop aff Brehmen, hans forste Sonsz; huilcket bleff holdet dersammestedtz, dend 14 nest effterfolg-ende, da samme hoybaarne Printz bleff kaldet Printz Christian.

Siden bleff mig aff Hans Kongl: May*.⁴ naadigst befalet, att reysze med forskr¹] de vnge Herrer till Gotterup, till det fyrstelig Barsell, som der bleff holdet, dend 21 udi nest forskr¹? Maanet, (huor Deris F. F. N. N. Printzen och Princeszinnen, saa och Ertzbiscopen aff Brehmen, och hans Gemahlin, samme Tid waare, med flere fyrstlige Perszoner).

Der forskr? fyrstlig Barszel war offuerstanden, forte ieg de vnge Herrer huer hiemb til sine fyrstlige Forældre, [: effter hoystbem'f Hans Kongl. MayV naadigste Befalning : Hans F. N. Hertzog Frantz Philip till Glychsborg, och Hans F. N. Hertzog Hans Bugiszlaff till Nohrburgh; siden reiste ieg sielff hiemb till Iylland. Endtill Hans May⁴.' komb fra Norge igien, och Landdagen till Renszborgh bleff begynt udi Septembn; daa ieg mig igien indstillede, och effter Kongl: Befalning opwartede Hans May¹;⁴ sielff, och der Landdagen waar endet, fulte med till Kiobenhaffuen, huor mand strax begynte med mig att tractere, om att fore Hans F. N. Hertzog Frantz Philip ud aff Landet. For huilchen Reisze endog ieg mig hoyligen lod vndskylle, motte det dog intet gieide; men bleff imod lulen forloffuet at reysze offuer til lylland, med naadigst Befalning, mig wed Fastelaffuens Tider, udi nest effterfolgende Aar, igien

att indstille, daa allingest samme Reisze angaaendes, fuldkommeligenatt

Anno 1647, dend 22 Martij, komb ieg till Kiobenhaffuen igien; daa mand paa ny med mig begynte att handle om forskr? Reysze, med Hansz F. N. Hertzog Frantz Philip, saawelszom och med Hans F. N. Herr Broder, Hertzog Christian, begge Hansz F. N. Hertzog Philips Sonner afF Glychsborg; (thi Hans iMay';' holte iche lenger Hans F. N. Hertzog Hansz Bugiszlaff, effter ieg hannem hafl'de fort till sine forstlige Forældre igien). Och endog ieg intet heller begehrte, end for samme Reysze att forskaanis; saa kunde dog ingen Middel, som ieg der till brugte, ey heller nogen Vndskyldning hielpe: men motte inig effter Hans May. alworlige Willie, som mig dend 7 Aprilis bleff forreholden, vnderdanigst bequemme, och mig samme Reysze till Nederlandene och Franckerig paa et Aarsz Tid paatage, |:thi aff Hans Kongl. May¹:¹ bleff mig naadigst giort Forsickring, Reyszen iche lenger att skulle ware :j.

Dend 14 Aprilis, der nest effter, bleff mig der paa Hoffmesters Bestaldning giort, och tillige med min Instruction, aff Cantzlern, Ilerr Christian Tommeszon, offuerleffuerett.

Dend 12> Maij, der effter, reiste ieg fra Kiobenhaffuen
offuer till Jylland; och komb dend 18 udi samme Maanet
till Willestrup.

Dend 26 May, reiste ieg fra Willestrup, ud till Holsteen,
och komb dend 29, udj nestfor™: Maanet, till
Gluchsborg.

Beskriffuelse paa Reysen, ieg
haffuer giort ud aff Landet, med Deris F. F.
N. N. Hertzog Frantz Philip och Hertzog
Christian, begge Hansz F. N. Hertzogh
Philips Sonner aff Gliichsborg; med
Milenisz och Dagenisz Optegnelsze udj
Bredden; och huisz ieg paa samme Reysze
haffuer actet remarqvable.

Anno 1647.

Junius.

3. Fra Glychsborg till Flensborg. 1.
Strax derfra igien, effter Maaltid waar holden, till
Dannenwerch, et Wertzhuusz. 4.
Samme Dag derfra till Renslurg (Stad). 3.

4. Fra Renszburg till Hoffestet (en Landszbye). 3.
Derfra till Itzehoe (Stad). Wi besaae der Jomfrue 3.
Closteret, som er temmelig well bygget. Diszligest
Heilbrunnen, som er en Fierding Wegsz fra Byen;
som forgangen Aar opquællede (endog dend nogle
Gange tilforn, men lenge siden, ocbszaa er opsprungen).
Aff dette Kildewand haffuer atskillige Siuge, nest
Gud, faaet deris Helbred igien.

5. Fra Itzehoe igien om Morgenen tilig; och besaae
ongefehr en halff Mill derfra, paa dend hoyre Hånd,
rett wed Weyen, paa en liden Hoy, et stenerne monumentum,
giort som en Pyramis, huilchet Henrietis
Rantzovius haffuer ladet oprette, de trey beromte
Konger aff Danmarck till Ære, udj huisz Tieniste
hånd haffuer werret, nemlich Friderico 7, Christiano 111
och Friderico 11, Avo, Patri, Filio, anno 1578. Till
Elmeszhorn (en Marckflecke). 3.
Strax derfra igien till Hamborg. 4.
Effterdj wi der ankomme Pintzeafften, forbleffue wi

der de tou forste hellige Dage offucr och logerede hosz Hr. Albrecht Schultz, Rathsherr og Hans F. N. Hcrtzog Philips aff Glyehsborg, hans Factor. Besaae der de fornemmeste Kircher oeh nogle Haffuer; kiorde ochszaa runden omkring paa Wollene och besaae Festningen, huilchen formedelst sin Hoyde och Tyckelsze neppelig hafFuer Lige. Deris F. F. N. N. bleffue ochszaa forærede aff Borgemester och Raad med en Amme reinsk Wiin.

8. Reiste wi fra Hamborg igien; och tingede ieg med
et Hamborger Bud, som skulle fore osz till Oldenborgh,
fordj Weyen der imellomb waar temmelig
wsicker; igiennem Altenaw (en liden oben Kiobsted,
vnder Kongens aff Danmarck Jurisdiction; ligger ichim
en Muscketsknd fra Hamborg) till Blancknasz (eu
Landszbye), som er fra Hamborg I^.
Der lode wi osz sette off'uer Elben till Krantz (et }2.
Bonde Huusz). Werten der sammestedtz forskaffede
osz strax Wogen derfra till Boszel (en Kirchebye) ; 1.
liuor fra wi haffde en lystig W#>y til TTornbi.trg (en 2:
Kireliebye, horer vnder Biscoffthumb Brehmen); dersammestedtz
aade wi till Middag; och reiste strax
derfra igien till Fehrden (en liden Stad, som er 4.
mesten Deel affbrent). Paa Slottet, som er temmelig
fast, waar suenskc Besatzung. Wi waare till Sindsz
der att forbliffue om Natten; men, effterdj Konigsmarck
haffde indtaget Vechte och skickte nogle Stycker
tilbage igien med en sterck Convoy, som anden Dagen
skulle ankomme til Fehrden; til med fordj att de
for osz gaaende ordinarie Hamborger Budde waare
tuende Gange effter huer andre vdplondrede; forandrede
wi worisz Mening och gaffue osz samme
Afften paa Keyszen igien; och komme om Matten
forbj dend Bye. som dend svenske Convoy med

Stycherne baffde Nattlæger, til] et Bundehuusz, som
laae udj Skouffuen och waar fra Fehrden 4.

9. Effterat wi haffde huilet en Pahr Timers Tid, reiste
wi fra for" Bondehuusz igien, om Morgenen tilig, till
Recken (en Landszbye, wed Wesern liggende). Der 3.
lode wi osz sætte offuer Wesern udj en Boed, till
Elzflitt (en Landszbye vnder Graffskafft Oldenburg). }>.
Samme Dag derfra igien med Wogne till Oldenburg, 2.
Graffuens Residentz Stad, som er temmelig stoer och
fast.
Deris F. F. N. N. bleffue der aff Graffuen well
empfangede och den forste Afften udj Haffuen, siden
paa Slottet, huor dennem bleffue heel skionne Gemåcher
giffuen, meget well tractereåe.

10. Anden Dagen bleffue wi der offuer och besaae Wollene omkring Slottet, som och Toyhuszet dersammestedtz, som er well forsiunet med Stycher, Harnisker och alle Slags Gewehr. Sonderligen bleffue osz der. wiste tou heel store och skionne Metall Stycher, paa huilcke sees dend gandske oldenborgiske Stamlinie. De ere Greffuen forærede aff Kongen aff Danmarck. Osz bleff der och wist det Suerdt, mel huilchet Duc d'Alba haffuer laadet saa mange rætte; saa och en lang Rapier, met huilchen Graff Otto haffuer ombracht en Lowe; och andet mere. Offuer Taffel wiste mand osz et stoert forgylt Horn aff Solff, heel kunstrig giort; som en Jomfrue, der komb ud af et Sandbierg, en Mill eller halffanden fra Oldenburgh, haffuer præsentér^ Graff Otto med en Drick udj, der hånd komb forbi fra Jagten och waar meget torstig. Men Greffnen. effterat hånd haffde anammet Hornet och slaget Drycken bag offuer sin Skulder ud (thi hånd tuifflede paa samme Drick), gaff hånd Hesten Sporren och undrente med samme Horn; som nu detz

till Ihukommelsze saa well forwarisz. Wi saae och
paa dend nederste Platz indianiske Suin, iche ret
hoye, men meget fæde, och gandske sorte.

11. Togo wi Affsked fra Greffuen; och ful te hånd sielff
udj sin Carosz Deris F. F. N. N. langt uden for
Byen. Reiste wi saa dend Dag till Apen (Landsz- 4.
bye), huor wi samme Afften udj Kroret ochszaa
bleffue tracterede paa Greffnens Omkostning. Der
sammestedtz er Paszen til Ostfriszland, och der hosz
et fast Slott, huor paa legger et heelt Compagnie aff
Greffuen afF Oldenborg, hans Folck.

12. Derfra til Holzgdst, en liden Skantze, horer ochszaa -|.
Greffuen aff Oldenborg til.
Strax der wed komme wi offuer en Grifft, huor Oldenborg
Land endis, och Ostfriszland begynder; komme
siden forbj Detringer Schantze (er temmelig fast och
ligger alt udj Ostfriiszland); der udj waar heszisk
Besatzung. 3.
Till Detringen (en liden Flecke). -*-.
Strax derfra forbj Stichhauscn, et fast Slott, haffuer
hesziske Besatzung, men horer Graffen aff Ostfriiszland
till, som residerer till Aurich, 3 Mile derfra;
igiennem Borgenhausen (en Landszbye) och Oldersen
(en smuek Flecke, horer Herrerne aff Embden till);
haffuer et Slott, och Jobber her forbj dend Flod
Enibs. Och komme saa till Embden, som er fra Detringen

Embden er Hoffuedstaden udj Ostfriiszland; huilchen,
endog dend horer Greffuen till, saa haffuer dog
Staterne aff Holland deris Guarnison der udi, 6 Curnpagnier
sterck. Der udj legger et temmelig smuckt
Slott, huor Greffuen logerer, naar hånd der kommer.
Byen er stoer, haffuer smucke Platze, brede Gader
och stenerne Husze, som alle ere fast lige hoye

byggede. Dend Flod Embs Jobber der igiennem, som er heel dyb, saa de udj Byen med store Skibbe kanel anlende. Wi besaae der Raadhuszet, som aff huggen Steen er heel wel bygget, med Omgange runden omkring. Der hosz saae wi Rustkammeret, huor osz bleff wiist en Molle aff Staall, huilchen tou Karle, som de foregaffue, kand driffue och maale der paa udj 24 Timer 12 Lester Korn.

13. Anden Dagen reiste wi herfra igien til Skibs paa
Embsen, som icke witt fra Byen Ib'bber udj Stranden,
och komme lyckeligen med en temmelig Storm och
derfor (thi Winden waar mesten Deel goed) med en
heel sterck Fart till Delpziel (en liden Stad och 2.
Festning), huor Groninger Land begynder.
Derfra till Wogens till Groningen, Hoffuet Staden udj 3.
samme Provintz; er en skion stoer, lystig och wellbygget
Stad och statlig Festning, med heel smucke
Wolle omgiffuen; paa huilche Brustwerene ere med
Buxbaum runden omkring besatte paa Ibssébredden.
Dersammestedtz er et beromt Academie. Der er och
et smuckt hoyt Torn att see. Wi logerede udj
Tulasten paa Torffuet, huor er en fransosk Wert.
Samme Dag reiste wi derfra igien och brugte dend

14. gandske Natt,' igiennem Drenten, som siunis att werre
et wfructbar Land; saa wi om Morgenen komme i
god Tid till Schwartzschlusz (en héel liden Stad, er 9.
noget fast, ligger wed Siidersee). Der gaffue wi osz
till Skibs offuer samme Soe; och effterdj wi haffde
en sterck durchstaaendis Wind, komme wi, Gud skee
Loff! lyckeligen offuer paa en 7 Timers Tid, till
Arabsterdam Som well formedelst dend store Trafic 14.
och Handel, Mengde aff Skibbe, Nettighed och Reenlighed
udj Huszene och paa Gaderne maa holdis for
dend fornemmeste Stad; icke alenist udj Holland,

men udj gandske Europa. De fornemmeste och lystige Gader, huor och de smuckeste Husze seesz, ere: Zwingeln, Printzengrafft, Keysergrafft och Herrengraft't. Vdj Ambsterdamb besaae wi alt, huisz som meriterede att seesz; huilcket ieg tilforn ndj min forrige Kcisze niesten Deel haffuer antegnet: saaszom Borszen, Tucht- eller Raspelhuszet, huor læszis denne Offuerskrifft: Virtutis cst domare, qvæ cuncli pavent; Spindhuszet, huor udj sættis de wtucktige och wforskamrnede Qtiindfolck; er en skion Bygning; Wæsenhuszet; Gasthuszet; Dulen eller Skydplatzen; Herrenhausz, huor fremmede Gesanter tracteris ; Printzenhoff; Armenhausz; Dullhausz; Ostindiansk Hausz, huor udj foruaris de ostindianske Ware; Westindiansk Hausz, huor sees de Ware fra Westindien ; Ministen Brolofft; Dulhoff, huor udj seesz tou smucke Fontaincv; och der hosz vdj et Kammer seesz Kong Gustavi aff Suerig, Graff Wilhelms aff Naszaw, Duc $ Alba og andre, deris Contrafeyer, Lebensz Grosze wdj Wox heel well pousserede. Med andet mere. wi sBn.fi nrlj Ambsterdamb.

22. Fra Ambsterdamb, paa Canalen udj en Skoyte, till
Rarlem, en skion stoer och welbygget Stad; legger 3.
heel lystig. Der sammestedtz besaae wi Kircken, som
holdisz for en aff de skionneste och storste udj Holland.
Diszligest Raadhuszet, som er opbygget aff
huggen Steen. Och effterdj samme Dag Kirchmesz
eller Marcket sammestedtz bleff holden, haffde de
iblant andre Dyer ochszaa en stoer Elephant, huilchen
wi saa giore mange Slagsz Konster.
Samme Dag reiszede wi derfra igien till Wogens till
Leiden, en heel lystig Wey. Er en aff de skionneste 5.
og fornemmeste Steder i gandske Holland och er
temmelig fast; er och et heel beromrnet Universitet,

formedelst fornemme lærde Mend sig der gemeenligen opholder. Wi besaae der Hortum publicum, Bihliothecam, Collegia, Anatomik amme ret och dend gamble Burg. Wi logerede udj dend forgylte cronede Lowe, paa dend brede Gade.

24. Derfra till Delfft, paa Canalen. Er och en smuck 3.
stoer Stad; huor wi besaae Guilielmi Nassovij, Printz
von Vranien, hans Begraffuelsze, som er et heel
skiont monumentum. Samme Kirche, som det udj
seesz, haffuer et skiont hoyt Taarn. Paa dend ene
aff de forreste Piller, samme forskr" monumentj, stod
skreffuen: Te Vindice tuta libertas, och paa dend
anden: Sævis tranqvillus in undiu.
Strax fra Delfft igien til Wogens til Hundslardich, et 2.
skiont Slott, horer Printzen aff Wranien till; er well
wærdig at besee formedelst Bygningen i sig sielff;
saa och for de skionne Gemåcher; dend meget
smucke Galerie och dend lystig Haffue, som med atskillige
Statuer er zieret.
Derfra till Reseivick, som och horer Printzen till; er l|.
och iligemaader et heel skiont Huusz, ligeszom det
forrige; allene er denne Skilszmisze, att Hundslardich
er bygget firrekantet aff Miusteen, men Resewick
udj Lengden aff Huggensteen.
Strax igien derfra till dend Haag, dend skionneste -^.
Landszbye, som kand findis; thi dend haffuer iche
de Privilegier, som de andre Byer haffuer, endog
dend er fast bedre bygget end de andre. Dersammestedtz
besaae wi Graff Moridtz aff Naszaw, hansz
Huusz, som nyligen er bygget; huor udj seesz heel
skiorme Gemaeher^ med drefflige Tapetzerier och
Skilderj zierede. Vdj et Cammer waare Stolene,
Seng, Bord och Cabinet aff Briszilien Holtz, och udj
et andet Cammer aff Elphenbeen. Printzensz Huusz

och der wed dend liden Lysthaffue, huor udj wi saae en heel skion Grotte. Item dend stnorc Haffue, som er langt borte udj Byen. Palemaillen, som er heel lang och legger wed en lystig liden Skow, huor mand gemeenligen spatzerer. Her saae wi ochszaa wbekiente Dronningen aff Behmen med tuende hendis Frockener holde Taffel. Wi saae ochszaa Printzen aff Wranien holde Taffel med en Hob Officerer; diszligest la Princesse Royale, som udj et andet Gemach allene waar til 1 Taffels.

27. Fra dend Haag igien, paa Canalen, igiennem Delfft
til Roterdarn, en stoer welbygget Handelstad. Der er
ellersz iche meget att see, uden paa Torffuet seesz
Erasmi Roterodami statua aff Kobber, med denne
Inscription:
ERASMUS NÅTUS
ROTERODAMJ
OCTOB. XXVIII
ANNO M. IVC- LXVII.
OBIIT BASJLEÆ
XII JULJJ. ANNO
M. D. XXXVJ.
Samme Dag fra Roterdamb til Skibs paa Mosen till
Dortrecht, en stoer welbygget Stad; haffuer brede 3.
Gader och hoye Husze; haffuer faste Mure omkring.
Dend kaldisz die Magd von Hollandt, effterdj dend,
saa lenge Kriegen haffuer waret, iche er bleffuen
indtagen. Wi logerede udj Paafulen.

28. Derfra till Skibsz, och komme om Afftenen till Fehrde, IH
dend forste Stad udj Sehland, som iche haffuer dend
Zierlighed, de andre Byer udj Holland haffuer.

29. Derfra till Mitlelburg, Hoffuetstaden i Solland; haffuer 1
et skiont welbygget Raadhuusz. Strax derfra igien,

med dend samme Vogen, til Vliesingen, en temmelig 1.
stoer Stad och Festning.

lulius.

2. Begaffue wi osz om Natten derfra til Calais, huor wi 30.

3. komme lyckeligen om anden Dagen till Middag. Calais, en Stad udj Franckerig; dend Provintz, som dend ligger udj, kaldisz le pays de Conqvuj; er en trefflig Haffuen och heel sterck Festning; Cardinal Richelieu hafFuer ladet giore skionne och heel zierlige Werche der omkring. Derhosz er och en heel fast Citadelle, som commanderer Byen. Der ere brede Gader udj Calais; men dend er dog melancholisk och iche ret wel bygget. Wi loszerede å la Serene, got Loszament.

5. Derfra igien med Messagem och komme en Fierding
Wegsz derfra forbj en heel sterck Skantze, till
Boulogne, en Stad; ligger udj Lengden udj en Dall 7
wed Stranden. Det Land kaldisz le Boulognes.

6. Derfra till Montreuil, en Stad udj Picardien, som be- 6.
gyndis wed en Broff, strax uden for Porten. Byen
er heel gammel och ligger paa et hoyt Bierg; saa
dend derfor er temmelig fast.
Samme Dag derfra igien till Bernes, en Landszbye. 6.

7. Derfra till Abbeville, en stoer Stad, bygget udj en 5. Daall imellomb Backer; er berombt formedelst Kiobmandskab, och synderlig for Pistoler och fusils, der giorisz udj stoer Mengde och for goed Kiob. Dersammestedtz hosz en Kiobmand, wed Naffuen Mons. Dillet, saae wi et smuckt lidet Kunstkammer och der udj atskillige Medagler aff Guld, Solff och Kobber; saa ochszaa Julij Cæsaris Sadel, med forgylt Solff beslagen och heel well arbeidet (hvilchet wi troede,

Ejermanden till AVillie). Kirchen dersammestedtz, som
er heel stoer, er well wærdig att besee.
Derfra till Boas, en Landszbye. 9.

8. Till Beauvais, en Stad, legger udj en Daall , med 9.
Wiinbierge omgiffuen:- haft'uer Mur og Graffuer runden
omkring.
Samme Dag till Beanmont, en Stad; Halffdeelen bygget 8.
paa et Bierg ocb Halffdeelen udj en Daal. Derwed
flyder en riviere; legger udj dend Provintz Franckeriig.

9. Derfra till Paris, Hoffuetstaden udj gandske Francke- 10. riig; gerede der a la Ville de Venise au Fauxbourg S: Germain; och bleffue der till dcnd 29 ; reiste saa derfra igien med Messagern endtill Orleans.

29. Fra Paris igiennem Lina, en ringe liden Stad, till 7.
Chatre, en liden Stad. 1.
Samme Dag derfra til Estempel, Kiobsted. 6.

30. Derfra till Touri, en liden Stad. 10.
Samme Dag till Orleans, en skion stor och temmelig 10.
fast Stad, huor er et beromt Universitet^ som flittig
aff Tydske besb'gis; thi de haffuer der store Privilegier.
Wi besaae der VEglise de la Saincte Croix, som er
en heel skion och meget stoer Bygning, endog dend
aff Hugonottaxne anno 1521 er meget forstyrret och
rrø'neret, saa der paa endnu aarligen med stoer Omkostning
reparerisz. Wi besaae ochszaa Johannæ Darc,
pucelle d'Orleans, hendis monumentum, som hender till
Ihukommelsze aff Kobber er oprettet paa Broen offuer
Loiren; fordj hun aff synderlig Gudz Skickelsze, tempore
Caroli VII, befriede Byen fra Engelendernisz
Beleiring. Detz till Affmindelsze holdes der endnu
aarligen, dend 8 Maij, en stoer Fest, huor det gandske
Borgerskab folger udj Procession endtill for" monu¦mentum;
der holdis en Messe.

31. Fra Orkans, paa Loiren udj en Boed, till Litliou, 5.
en Landszbye.

Augustus.

1. Derfra till Blois, en Stad, huor er ochszaa Academie. 8,
Dersauimestedtz holdis det fransoske Sprog for att
werre lieel reent. Dei'sammestedtz gidrisz ochszaa
de beste Seyerwercker udj stoer Mengde. Byen er
iche ret stoer, haffuer nogle Backer och enge Gader.
Wi besaae der Slottet, som horer DuccVOrleans till;
er well en sinuck Bygning paa en Backe, men iche
nehr fuldferdiget. Osz bleff der wist det Kammer,
udj huilchet Duc de Guise bleff ombracbt aff en
Trabant, effter Kong Henrici tertij Befalning; saa
och det Taarn, udj huilchet hansz Broder Cardinalen
sad fangen. Her hosz er en smuck stoer
Haffue.
Samme Dag seiglede wi fra Blots igien till Emboise, 10.
en liden, men lystig Stad; ligger udj le Tourainois.
Besaae der sammestedtz Slottet, som ligger heel hoyt
och er meget fast; dog paa dend gamble Manering;
haffuer tou Taarn, op ad huilcke mand kand kiore
fra det Nederste och ind udj Slotzplatzen; men dend
ene er heel forfalden. Vnder Jorden ere atskillige
brede Gange, saa de kand hiernmeligen giore Vdfald
til Hest og Fodsz, paa nogle Mile Wegsz, som de
berettede. Dersaminestedtz udj en Capel wiste mand
osz et Pahr Hiortetacker aff en wtroelig Storelsze,
paa 24 Ender, fembten Fodder lang och der hosz
meget tyck. Side- och Rygbenene der til seesz der
och sammestedtz, men paa et andet Sted, udj en
Gang. Der berettedis, att samme Hiort skal werre
fanget wed Sedan for en 200 Aar siden, och at dend
skal haffue hafft en Ring omkring Halszen, der udj

indgroet, med Julij Cæsar is Xaffuen paa; men det er ichun Beretning. Osz bleflf ochszaa wist dend Gang, huor udj Carolus dend Ottende bleff rort, och det Cammer der hosz, udj huilchet hand strax der effter bleff dod funden i onekelig Maader.

2. Fra Emboiae till Tours, Hoffuetstaden udj le Tourai- 6. nots, som och legger wed Loiren; er en skion stoer och heel lystig Handelstad, . huor trajicquexh meget med Silcke och Silckeware. Wi saae paa dend gandske Wey fra Emboise hid ejidtill Husze paa begge Sider aft' Loiren, indlmggede udj Steenklipperne, offueu paa huilcke ware Wiinbierge offuer alt. Wi logerede aux trois Emjoereurs, et gott Loszement. Huszeue ere her mesteu Deel med Skiffersteen ud till Gaderne bekledde och ere teckede med de samme. Iblant Kircherne er S: Gassian dend fornemmeste, huor er et kunstig Seyerwerch att see. Wi besaae ochszaa .MaiY/ebahnen, som er dend skionneste i gandske Franckeriig; er 900 Skrit lang och 10 bred; haffuer trey Radde Træer paa huer Side.

3. Toge wi her Heste och rede hen att besce les Caves 3
gouttieres wed en Landszbye, kaldisz Sabonire; er et
Bierg, inden udj udholet; thi mand haffuer der udgraffuet
Steen at bygge med; huor de Drober, som
drypper neder igiennem Klippen udj Hulen, som er
stoer och ligeszom en huald Kielder, bliffuer algemach
til Steen, ligeszom det frosz och bleff till Isz; huor
aff wi toge Proffuer med osz.
Strax rede wi herfra igien til Loiren, en halff Miil,
mesten Deel vuder Waldnodtræer, huor wi sente
Hestene tilbage igien och satte osz i Boden, som
osz der toffuede; seiglede saa till Trois Vedets, et 5
Kroer wed Rivieien.
Samme Dag derfra igien til Choule, en liden bourg. 5

4. Derfra till Saumeur, en liden Stad med smucke Mure 4. omkring, men haffuer temmelig store Forsteder; ligger wed Loiren, udj dend Provintz Anjou. Der wed legger en Citadelle paa et hoyt Bierg. Hogonotteme haffuer her Exercitium Religionis frj. Wi leyede her Heste till Richelieu.

5. Fra Seaumeur till Chinon, en Stad, huor iche er meget 6.
att see.
Derfra till Champini sur fese, en liden Stad; huor 3.
haffuer standet et skiønt Slott, huilchet Cardinal Richelieu
haffuer ladet nedbryde och ladet Stenene der
aff fore till Richelieu. Strax der wed saae wi la Chapelle
Saincte de St. Louys, huor udj ligger begraffuen
fiorten Printzer aff det Huusz Bourbon. Henrico
Bourbonio waar sammestedtz et synderligt monumentum
aff huid Alabaster oprettet. Winduerne udj for1?
Cappell ere drefflig zierede med heel skion paabrent
Malning; huor udj seesz St. Luys, hansz gandske
Leffnet.
Samme Dag derfra igien til Richelieu, en drefflig 1.
smuck och nett liden Stad, Korszwiisz bygget, och
alle Huszene paa en Manering. Der hosz er et heel
skiont och welbygget Slott med Mure og Graffuer
omkring; huilchet med Byen Cardinal Richelieu haffuer
ladet bygge paa perspecliuisk Maneer, saa mand kand
see fra Slottet igiennem alle Portene langsz ned ad
Byen och udenfor, naar Byensz Port er oben. Her
haffde Cardinalen stifftet et Academie\ men effter
hansz Dod haffuer sig de, som der till ware bestillede,
igien derfra retiveret. Vdj Byen seesz en
smuck Kircke . paa huilcben tou Taarne, som Pyramides,
ere satte ; aff huilche huer staar paa fire forgylte
Knapper. Slottet er firekantet, teckt med
Skiffuersteen , ligeszom Byen. Vden for er en stoer

lang Platz , ochszaa welbygget; huor seesz heel skioune och lange Stalle. Wi saae paa Slottet mange skionne Gemiicher och Galerier med Mannelpiller, Statuer, Skilderier; de smaa Skodder eller Rigel for Dorrene och Winduerne aff pur Solff, med Cardinalensz Naffuen paa; ocli med andet mere drefflig zierede; huilchet alt att optegne wille bliffue for langt. Osz bleff ochszaa wist det Skiffueblad , som holdisz for iche hoyt noch att kunde skatterisz, formedelst en stoer Agatt, der sidder mit udj, tyffue Tommelfingers Bredde lang och fiorten bred; ellersz er dend Runden omkring indlagt aff atskillige Slagsz Stene. Runden omkring Slottet, uden for Graffuerne, ere heel smucke Haffuer med mange smucke Statuer och Fontainer udj. Der uden omkring er igien en anden Graffue, och siden uden for en liden Skou; der udj ere lystige Spatzergenge.

6. Effter wi alting haffde beseet, rede wi fra Richelieu
igien till Lougdun, en Stad, huor tilforn haffuer werret 4.
mange aff dend onde Aand besatte, der ieg forste
Gang waar udj Franckeriig; som ieg och udj samme
min Ileyszis Antegnelsze haffuer omskreffuet.
Samme Dag derfra igien till Seaumeur, huor wi komme 7.
om Afftenen sildig.

8. Fra Seaumeur, til Bodsz paa Loiren, til Dugniere, en 8.
Landszbye, huor wi motte bliffue om Natten, effterdj
det graade sterch, och Winden waar imod, og om

9. anden Dagen tage Posten till Angers, som er Hoffuet- 2. staden udj Anjou, huilcken Provintz er heel fructbar, synderlig med Wien. Wi logerede forst a l'Oours; siden gafi'ue wi osz dend 11 dito udj Pension hosz Madame Loinseau, sur le port Ligne; huor wi waare ret wel accommuderede. Angers er en stoer Stad; der igienuem lobber la, riviere de Maine, som sig tou

Mile derfra udgyder udj Loiren. Dend deler Byen udj tou Dele; och der offuer er en lang Broe, som haffuer Husze paa begge Sider. Huszene ere her alle tackte med Skiffuersteen, och dend storste Deel aff Murene omkring Byeu ere opbygte aff samme Slagsz Steen; thi de graffuis udj stoer Mengde strax uden for. Vdj Byen er et fast Slott paa en hoy Klippe, som legger wed rivieren; haffuer dybe Graffuer omkring, som ere indhuggede udj Klippen. Wi besaae her VEglise de St. Maurice, som er dend fornemmeste och haffuer tou hoye Taarne (udj huilche wi ochszaa waare), och mit imellomb begge et andet Taarn, men foruden Spitz, som staar paa en hoy Huelning och derfor holdisz for en Raritet. Mand seer udj Kirchen Kong Renati aff Sicilien Begraffuelsze och derhosz hansz Contrafey, med en Krone paa_och udj kongelig habit, som hand sielff skal haffue malet. Der hosz wiszis ochszaa mange Reliqviev, som St. Maurice, hansz Suerd; item en aff 6 Krucher aff Cana; er rod affFarffue och seer en Jaspisz iche wlig; och andet mere. Wi besaae och VEglise de St. Cerge eller St. Cyr ; legger uden for Byen wed råberen; huor seesz tou smucke Altarer, skorren heel kunstlig udj Træ; dend ene repræsenterer Christj Opstandelsze, dend anden Marice Begraffuelsze och Opstandelsze. Wi roede och neder paa rivieren att besee les Beaumettes, som er en stoer 1/s1_/s Miel fra Angers; er et Kloster, wel wært att besee; huor Munckene forte osz allewegne omkring och lode osz see derisz Kirche, Bibliotheck, Haffuer och derisz Kammere. Kirchen med Closteret er mesten Deel indhuggen med stoer Arbejd udj en Klippe. Der hosz wiszis och en Model aff Christj Graff till Jerusalem, aff lige Hoyelsze, Lengde och Bredde.

Vdj Angiers wdstod ieg en stoer Siugdomb aff Blod
sott.

Septembris.

3. Rede wj hen att besee la Flesche, en smuck liden
Stad ; er fra Angers 10.
Huor wj besaae Jeszuiternisz Collegium, som er en
heel prectig Bygning; haffuer tuende skionne welbyggede
Platze och tnende andre uden for, som iche
ere saa wel byggede. Kirchen dersammestedtz er
heel smuck; huor oppe offuer Alteret paa dend ene
Side henger Henrici 4'j Hierte, udj Guld indfattet,
och paa dend anden Side Dronningen, hansz Gemahlsz,
Maria Medices, paa lige Manering indfattet.
Osz bleff der ochszaa wist Bibliothecket, som er paa
en smuck Sall; deszligest derisz Koenen och Bagersz,
som ere well wærde att seesz, for atskillige rares
Inventioner, der ere. Synderligenere udj Stegerszet
skionne Poster och Wandkunste; saa ochszaa Mollen
strax der hosz, huor Wandet dragisz op aff en dyb
Brynd, som staar mit paa samme Plat?. ? temmeligt
langt derfra, wed en Pompe, som drifFuis afF dend
samme Molle och forisz hen udj Collegiummet. (Denne
Platz er dend uderste). Der hosz ere smucke Haffuer
och heel lystige Spatzergange.
Wj besaae ochszaa udj Byen Marqvis de la Varenne,
dend Tid Gouverneur sammestedtz, hansz Huusz, som
er wel bygget; der hosz er en heel smuck lystig
liden Haffue.

4. Anden Dagen reyste wj fra la Flesche igien till
Durendal, en Flecke, horer Mareschal Schaumherg till; 3.
huor wj besaae hansz lluusz sarnmestedtz, som ligger
heel hoyt; er iche ret smuck inden udj; men der
hosz ere skionne och heel lystige Haffuer, huor fra
formedelst Hoyden er en smuck prospect.

Strax derfra till Vergiers, som horer Duc de Gueminé 3.
till; er et heel smuckt welbygget Slott; huor Hertzugen
sielff forte osz allewegne omkring och wiste
osz alt, huisz der waar att see; fulte osz ochszaa
neder (endog wj waare wbekiente), effter at
hånd haffde giffuet osz collation; och wiste osz le
Couvent des Augustins de la Croix, som legger et Pahr
Musquet Skud derfra och horer dog till samme Huusz;
huor wj saae Kirchensz Ornementer, som ere heel
skionne och rige. Siden, der wj satnmestedtz haffde
taget Affskeden fra Hertzogen, rede strax samme
Dag derfra igien till Angers. 4..
Derisz F. F. N. N. dreffue her derisz Exercitia paa
en trey Maanedersz Tid. Imedler Tid rede wj och
ud att besee Pont de Cé, en liden Stad; der udj 1.
ligger et gammel Slott. Der er intet att observere
uden nogle gamble forfalden och lange Broer, som
berettisz lulius Cæsar forst at skal haffue ladet opbygge
offuer Loiren.
Derfra rede wj til Brisac, som er fra Pont Cé 3.
Et smuckt Slott, huor Duc de Brisac residerer; som
ochszaa sielff talte med osz, effterat hånd haffde ladet
osz wisze alle Gemacherne, som waare heel skionne.
Och effterdj wj ey torde komme til Douay, som er
derfra 4 Mile, huor seesz rudera aff et arnphitheatro,
formedelst Blodsoet dend Tid der sterck grasserede,
rede wj samme Dag tilbage igien till Angers. 4.

Novembris.

Wdj denne Maanet reigste wj fra Angers igien och giorde en liden Tour igienuem Britagnien och Normandien, endtill Paris; huisz Beskriffuelsze her effterfolger. (Dend store Tour kunde wj iche giore, fordj

Pesten paa de Tider waar heel sterck till Bordeaux
och Toulouse).

14. Reigste wj fra Angers till Wandsz paa Maine riviere
(som tou Mile derfra lobber udj Loiren) till Ingrande, 6
en stocr bourg\ huor seesz en stoer Steen oprettet,
som skiller begge Provintzeme, Anjou och Britagnen,
fra huer andre; saa att dend ene halffue Deel aff
Byen ligger udj Anjou och anden halffue udj Britagnen.

15. Derfra till Nantes, med dend samme Boed. En smuck 11 Stad, hafi'uer store Fauxbourgev. Wj logerede au Pelican, tuert offuer for TEglise des Carmes; udj huilchen Kirche wj saae en Duc aff Britagnen, hans Begraffuelsze aff Marmel. Besaae ochszaa St: Pierre, som er en skion hoy Kirche; saa ochszaa Slottet, som er heel fast och welbygget, med schionne tycke Mure omkring giffuen. Item la fosse, en schion lang welbygget Forstad, wed rivieren; huor seesz en stoer Deel fremmede Skibbe; thi Hollenderne driffuer her en stoer Handel.

17. Fra Nantes med Messageren til Heines, och komme
samme Dag til Nojse, en liden Stad. 8.

18. Derfra til Heines, Hoffuetstaden i Britagnen; huor er 12. Parlementet aff samme Prrø'nte; er en stoer Bye, men iche ret meget reenlig. Besaae der dend store Kloche, som slaaer huer Time; dend henger allerhoyeste oppe udj et lidet Taarn; saa der fattisz heel lidet, att Klochen er io saa wiid som Taarnet; saa det meste er der at forundre, huorledisz samme Kloche udj saadant et Taarn haffuer kundet opforis och hengis. Vdj dend er med Willie indhugget en stoer Splitte, till att formindske dend store Klang; huilchen iche siunisz Taarnet at skulle kunde harTue taalt; endog de der til giffuer andre wtrolige Aarszager. Wj

besaae ochszaa der Kircherne; blant builcke Sainet Pierre er dend fornemmeste; saa ochszaa Raadhuszet, som iche er synderligt. Item huor Parlementet holdisz, som er gammel och iche wærdig at besee. Men dertil byggis en ny Palais strax der wed, som bliffuer en heel skion stoer Bygning; huor udj ochszaa skal selgisz atskillige Ware.

20. Fra Reines, med en anden Messager, till St: Malo,
och komme forst paa Hedde, en Flecke. 5.
Samme Dag derfra till St: Pierre, en stoer bourg. 4.

21. Derfra till Chasteau neuff, en bourg; der wed et lidet 2.
Slott.
Samme Dag derfra til Sainct Malo, en heel liden, 3.
men fast Stad; haffuer skionne hbye Husze, dog
mesten Deel Træwerck. Byen er med heel stercke
Mure omgiffuen; huor paa legger skionne Stycker;
er gandske ornflott afF Stranden, uden for dend ene
Port, huor er ligeszom en bred Dige, ad huilcken
mand altid kand komme ind och ud aff Byen til
Landsz, enten det er Ebbe eller Flod (thi naar Ebbe
er, kand mand dog ride alleuegne tort offuer ind
udj Byen, och Skibbene legger torre). For" Port,
som kaldisz la porte St: Thomas, bewaagis aff Borgerskabet;
der for uden bliffuer der uden for huer Afften
24 store Hunde losgiffuen, at ingen uden Liffsfare
effter 7 Slet om Afftenen der kand ankomme. Foruden
denne Port er der ichun en, som kaldisz la
grande Porte; huilchen, saawel och dend anden Port,
ere begge well forwarede med Rundeler og Batterier.
Her menis atskillige fornemme Kiobmend at werre,
som hiemmeligen trafiquerer paa Spanien. Wj logerede
a la rue de fosse, a Timage St. Julien.

23. Reigste wj fra St. Malo igien med Leyeheste till
Pontorson, en liden Stad, huor en riviere lobber 8,

imellomb Forstadden och Byen; der offuer er en Brou, som skiller Norrnandien fra Britagnen , saa att Forstadden legger i Britagnen och Byen udj Normandien.

24. Derfra udj Normandien till Mont St. Michel, som for- 2.
medelst sin Hoyde siunisz for ald Mact woffuerwindelig;
ligger udj Stranden 1 Miil fra Landet, paa
en meget hoy Steenklippe, huor ingen huercken til
Hest eller Fodsz kand ankomme, uden naar Ebbe
er, och Wandet er udlobbet. Paa be™ Festning besaae
wj en schib'n heel lang och hoy Kirche, gandske
aff huggen Steen opbygget offuen paa Spitzen aff
Klippen; som allene wel vvaar werdt att see. Wj
bleffue forte op alleroffuerst udj Taarnet, som er
meget hoyt; huor mand kand see de Insuler, som
legger under Engelland, 30 fransoske Mill Wegsz
derfra. Paa samme Festning er gemeenligen 50 Mand
udj guarnison. Neden omkring Bierget, op ad imod
Slottet, ere Husze bygde och Gader, ligeszom en
liden Bye; huor de, som boer, ere skatfrj. Ingen
bliffuer inlatt udj Festningen, forend hånd haffuer
giffuet sit Gewehr fra sig. Offuen paa Slottet maa
mand leffuere sine Kniffue fra sig, endtil mand Festningen
och alt andet haffuer beseet; huilchet altsammen
iche nochszom kand beskriffuisz; men till
detz bedre Vnderretning findis der paa Stedet smaa
trogte Bogger, som handler om Kirchens forste fundation
och Helligdomme och andet, som wært er att
wide och see.
Samme Dag fra Mont S. Michel igien til Avranche, 3.
en liden Stad; Zo^erede udj Forstaden aux troix Rois;
thi udj Byen waar ingen Loszement. Her vvaar intet
synderligt att observere; mens formedelst Mangel paa
Heste motte osz nogle Dage her opholde.

29. Derfra til Ville Dieu, en stoer bourg. 4.
30. Till la maison blanche, en liden bourg. 10.

Decembris.

1. Derfra till Caen, en sehion stoer Stad; er wel bygget 6. og haffuer heel brede Gader, med skionne Mure omkring; legger och heel lystig; der forbj lobber en riviere, som kommer fra Stranden; och endog dend er heel smal, saa gaar der dog mange store Skibbe op. Her driffuis alle Exercitier och er et Academie. Wj besaae her Kircherne, blant huilche Si Pierre, som haffuer et heel hoyt Taarn, er dend fornemmeste. Vdj fauxbourg de VAbbaye saae wj en meget skion Kirche, som er heel hoy och lang; haffuer tuende boye och zierlige Taarne och er offuer Alteret Korszuis bygget, heel nett, kaldisz la grande Abbaye des kommes. Vdj Fauxbourg Sl.S¹. Chiel saae wj ochszaa en smuck stoer Kirche, kaldisz VAbbaye des Dames, och strax derhosz Closteret, huor Abbessen er en Fyrstinde. Wj logerede vdj Byen h la grande rut, å Vimage S'. Martin, udj et stuort Wertzhuusz.

4. Fra Caen till Honfleur, en liden Stad; ligger wed dend 12. riviere, som lobber aff Stranden till Rouan; haffuer en liden, men sicker Haffuen inden udj Byen, som er noget fast. Her motte wj bliffue en Dag offuer, fordj Winden waar alt for sterck til at lade offuer Wandet osz offuersætte; som er temmeligt farlig paa det Sted, naar det graaer noget hart.

6. Derfra lode osz med en stoer Boed offuersætte till
Hauer de Grace, en smuck Bye; er heel fast; huor 3.
seesz en stoer Mengde aff Skibbe; thi de hollandske
Skibbe forsambler sig her och giorer Admiralsk.ah.
Derhosz er et meget fast Castel, wel en aff de fasteste
Platze udj Franckerig; haffuer fire Bollwercke med

dobbelt Graffuer omkring och en heel Hob skionne Buttenwercke ; commanderor Byen, och ud til! Stranden. Der udj ligger altid i guarnison 200 Mand og 500 ndj Byen. Inden udj samme Castel ere smucke Steenhusze, alle lige hove och heel ordentlige anlagde, som Gouverneuren, Officererne och Soldaterne beboer. Cardinal Æchelieu, som denne Festning haffuer ladet bygge, haff'de och sine Gemåcher der. Huer Rundeel haffuer sine Magazin och proviant Husze, huor udj findisz altid munition och proviant til 3 Aarsz Tid. Der berettisz och att werre, som osz och en Deel bleff wist, Gewehr til 17000 Mand. Paa Wollene, som ere saa hoye, at mand uden til icke kand see aff Huszene uden det offuerste af Skorstenene, seesz schionne Stycker, paa huilche dend storste Part findisz Cardinal Æchelieu, hansz Naffuen. Vdj Byen er ochszaa en smuck Kirche och heel skionne Porte, som samme Cardinal och haffuer ladet bygge. Her betingede wj osz Heste till Rouan.

7. Fra Haver de Grace till Lidebonne, en bourg. 8
Samme Dag derfra till Codbeclc. en liden Stad. 3,

8. Derfra til Rouan, Hoffuetstaden udj Normandien; er 7 en skion och heel stoer Stad, huor driffuis stoer Kiobmanskab. La riviere de Same, som kommer fra Paris, lobber der an. Dersammestedtz seesz skionne Kircher, iblant huilche Nostre Dame er dend fornemmeste, som er en meget schion, heel stoer och hoy Kirche; haffuer tou drefflige welbyggede och meget hoye Taarne og paa dend anden Ende aff Kirchen et saare hoyt Spier, giort ligeszom en Pyramis, men med Affsetninger endtill det offuerste. Det forste Taarn kaldisz la Tour S: Romain och er en heel gammel Bygning; dend anden la Tour du beurre, er at sige Smortaarn, som berettisz saaledisz

at kaldisz, fordj at de til Rouan i forrige Tider aff dend pabstlich Legat, Cardinal Georgio d'Amboise, haffde erlanget dend Frihed, att de Fasten offuer motte æde Smor; och aff dend Told, der paa er bleffuen lagt, haffuer de samlet en stoer Summa Penge, huor med for¹! Taarn er bleffuen opbygget. Vdj samme Taarn henger dend store Klocke, som boldis for dend storste i gandske Franckerig; huilchen wj ochszaa besaae. Den hafFuer 16 Allen udj Runden och derhosz meget tyck aff Metall; bliffuer iche ringet uden till Hoytider. Vdj Kirchen besaae wi ellersz alle Kirchens Ornamenter; huor seesz heel skiorme Meszhageler, med Perler och Ædelstene besatte, och andre Rariteter mere; saa ocb en skion stoer Onyx, med et Hoffnet paaskorren. Wj besaae der ochszaa le Palais, huor Parlementet holdis; er en skion stoer Bygning, aff Ludovico XII a°. 1499 bekostet. Wj logerede au quadran de mer.

10. Fra Roan igien med Afessageren til Mannis, en liden Stad. 14.

11. Derfra till Pontouaise, en Stad, huor Provintzerne Nor- 7.
mandlen och la France fra huer andre deelisz; saa
att Byen ligger udj Normandien och Forstadden, huor
wj waare fodrede, dans la France. Her maa mand
fremwisze sin Pasz, forend mand igiennem ladisz.
Hidendtil udj gandske Normandien haffde wj ingen
Windbierge seet; mens herwed begyntist nogen Winwåchsz

S mme Dag derfra igiennem en liden Stad, kaldisz
Argenton, huor mand sig tuende Gange lader sætte
offuer Saine riviere og 1 Miil derfra tredie Gang, til
Paris, som er fra Pontouaise 7.
Huor wj udj worisz forrige Loszement, nemlich au
fauxbourg Si Germain, h la Ville de Venise, igien indloszerede.

Derisz F. F. N. N. begynte her strax alle Exercitierne,
huilche de dreffue paa trey Maanedersz Tid. Siden
besaae wj atskillige Husze uden for Paris; och forst

1648

25 Martij kiorte wj ud att besee Sainct Germain; huor 4, wj besaae det gammel Slott; och saae der Dronningen aff Engelland, saa ochszaa Printz de Gales, Kongensz aff Engelland elste Son, och Printz Robert, Kongensz aff Behmen elste Son. Wj besaae ochszaa strax derhosz det ny Slot; huor ere nogle smucke Galerier och GemUcher. Der wiszis det Kammer, som Ludovicus 13 dode udj, och det, som denne ietzige Konge er fod udj. Derhosz saae wj ochszaa de tuende fornemmeste Container eller Grotter; thi alle de andre, som waare der offuen offuer, ere gandske ruinerede och indfallen. Samme Dag derfra igien til Paris. 4.

8 Aprilis droge wj ud at besee Madrid, som ochszaa er Kongensz Huusz; ligger wed Bois de Bologne, er heel forfalden. Strax derfra igien au Cours de la Reyne; er frem och tilbage smaa 2.

10. Rede wj hen till Fontaine bleau och besaae paa Weyen
la maison de VAbbé de la Riviere, som wel er wært 57*-.
at see; er et smuckt lystigt Sted wed la riviere de
Saine. Bygningen er iche meget hoy; der udi seesz
nogle smucke Gemacher. Der wed ere heel lystige
Haffuer, en nedenfor dend anden, endtil neder imod
rivieren; der udj ere heel mange smucke Wandspringeoch

Derfra igien till Fontaine bleau, en liden Stad; legger B^.
wed Skouen, men er omgiffuen med nogle wlystige
Steenklipper, saa Egnen sammestedtz er iche meget
fructbar. Wj besaae der Slottet, som er en smuck
Bygniag och heel wiitlofftig; haffuer femb Platze.

Der udj saae wj atskillige skionne Gemåcher och smucke Galerier. Vdj Dronningens Cabinet seesz nogle skionne gamble malede Stycker aff Titiano, Raphael Urbino och Parmigiano. Der seesz och tuende Cappeller, blant huilche det ny, som Henricus 4'?^s haffuer ladet bygge, er heell skiont och storre end det andet. Derhosz ere mange skionne och heel store Haffuer med atskillige Fontainer udj och Statuer.Paa dette Sted er meget att see; huilchet alt, huo som will wide, kand der om læsze Golnisium och andre, som Itineraria haffuer skreffuet.

11. Fra Fontaine bleau igien til Melun, en smuck liden 4
och heel gammel Stad med temmelig stercke Mure smda
omkring och andre gamble Wercke. La riviere de
Saine lobber der igiennem och gior en temmelig stoer
Insul mit udj Byen, som ochszaa haffuer Mure omkring.Strax
derfra igien till Eusonne, en Flecke; 4.
huor wj besaae Monsieur Iselin, grand Maistre de la
Chambre des deniers, hansz Huusz, kaldisz Chante
Merle; huor seesz et smuckt Wandfald med en heel
Hob Fontainer och derhosz en kion Haffue. Huszet
derhosz waar nogle Stedtz reffnet och haffde iche et
heelt Windue, ey heller Byen Eusonne, formedelst
trey Krud Moller hosz huer andre, der waar kommen
Ild udj aff en aff Stamperne, och brente gandske
aff, tou Musquet Skud derfra; aff huisz Brynde 3000
Pund Krud, som laae strax der wed udj Tonder,
bleffue antende och giorde denne Effect. Ongefehr
10 Skrit derfra laa udj et Steenhuusz 50000 Pund
Krud, huilche Wor Herre synderligen beuarede, at
de iche ochsaa bleffue antende. Thi Taget aff
Huszet, som de laa udj, fait gandske neder af dend
store Knal, och Winden, som waar heel sterck, bar
derhen. Dette skeede Dagen tilforn, der wj rede

der igiennem til Fontaine bleau ; saa wj borte Knallen en Miil Wegsz derfra, ligeszom aff enCartaun; huorforwj udj saadan Confusion iche torde bliffue udj Eusonne; thi huer Mand gich ud aff Byen aff Fryct, att Magaziwit skulle antendis.

12. Fra Eusonne igiennem Corbeil, en gammel Stad med
Mure omkring och nogle gamble Wercke, 1 liden
Fierding Wegsz derfra, til Charenton, en bourg\ huor 6.
wj besaae Calvinistermsz Kirche och udenfor Gassionsz,

Strax derfra igien til Bois de Vincenne, huor Duc de 1
Beaufort dend Tid sad fangen. Besaae der Dyrhaffuen;
thi paa Slottet kand mand iche komme ind,
med mindre mand haffuer god Kundschab. Derfra
igien til Far is. 1.

20. Kiorte wj ud att besee Sainct Clou; besaae der Ertz- 2.
biscopen aff Faris, hansz Huusz och Ilaffue derhosz,
som er heel lystig och haffuer en skion Frospect;
huor mand Faris smuck kand see. Der ere mange
Fontainer och skionne Wandkunste. Vdj Hnszftt, wisy.i«
det Kammer, som Henricus II bleff ombracht udj.
Samme Dag derfra til Rud, en bourg; huor wj be- 1.
saae Duc de Ilichelieu, hansz lluusz, som er en smuck
Bygning, och Haffuen derhosz, som er heel stoer.
Der udj er en smuck Grotte och en Dragge, som
well kand waadgiore de omkring staaendis. Der udj
saae wi ochszaa en heel skion Cachade, som haffuer
24 Wandspringe , en neden for en anden; item en
anden Cachade, som er lige ud och iche paa Siden
aff en Backe, som dend forrige; haffuer 50 Bassins
eller Beckener aff Kobber och under huer Becken 2
Cochiller eller Muskelskaaler, ochszaa aff Kobber, under
huer andre. Vdj denne Haffue er ochszaa et hell
skib'nt och stort Ferspectif, som skatterisz meget hoyt.

Siden derfra igien till Paris. 2.
Wj besaa ochszaa Pichpus, et Munckekloster, strax
uden for porte S: Anthoine; huor er en smuck Haffue
at see, med torre Grotter Runden omkring; och en
en anden smuck Grotte med Wandspringe udj.
Wj besaae ochszaa de fornemmete Palatzev udj Paris:
som Louvern; huor er en meget lang Galerie att see,
650 aff mine Tred lang; saa och en smuck Sall
med nogle gamble Statuer udj. Wj besaae der udj
ochszaa Typographiet, Mynten och der, som Tapitzeriernegioris;och
andet mere.
Palais Cardinal, huor Kongen och Dronningen dend
Tid boede. Thi Cardinalßichelieu haffde foræret Kongen
samme Huusz, som er en heel skion Bygning. Der
udj seesz smuche Gemåcher och en heel lystig Galerie
med mange skionne gamble Statuer udj. Der hosz
er och en smuck Haffue.
Louxembourg, som nu horer Duc d'Orleans till; er
heel skion bygget paa Italiensk; der udj ere smucke
Gemåcher och en kion Galerie, huor Rubens haffuer
heel skion malet la vie de la Reyne Mere. Derhosz
er en skion stoer Haffue.
Le Palais du Cardinal Mazarin, som och er en smuck
Bygning; haffuer trey Platze, Der wed haffuer Cardinalenenskion
Stall till 100 Heste, som well er
wært att see. Der offuen offuer er Bibliothecket,
som well er et aff de storste och fornemmeste udj
gandske Europa; er en heel skion lang och hoy Sall,
saa der er 20 Hyller offuer huer andre. Vdj Palatzetseeszmange
skionne Gemåcher och Galeriev;
blant andre er la galerie aux Statues heel skion, fuld
aff gamble Statuer, som ere kommen fra Rom. Der
offuen offuer er la galerie aux peintures, som och er
heel smuck. Huellingen er drefilig malet aff en Romaner,kaldiszRomanelli,

maner,kaldiszRomanelli,som Cardinalen haffde ladet
komme fra Rom for at male samme Galerie.
Wj besaae ellersz mange andre Palatzer och andet,
som udj Paris er wærdig att see; huilchet alt att
optegne wille bliffue for langt.
Wj saae ochszaa en heel skion ballet, som bleff dantzet
for Kongen och Dronningen; udj huilchen en Deel
aff de fransoske Fyrster sielff dantzede. Derforuden
saae wj och atskillige smucke Comoediev.
Siden begaff ieg mig med Derisz F. F. N. N. paa
Hiembreigszen effter min Instructionsz Indhold och derforudenerlangtekongelig
ordre. (Endog well meentisz,attHansz
kongl: MayI.' Sig naadigst skulle haffue
ladet befalde Derisz F. F. N- N. endnu lenger ude
aff Landet att holde; derszom hånd iche wed dend
timmelig Dod paa de samme Tider haffde bleffuen
bortkaldet). Och reigste ieg med Derisz F. F. N. N.
igiennem Flandern och Brabant, paa det de ochszaa
samme Lande kunde besee. Wille ochszaa gierne
haffue fort dennem igiennem Engelland: men formedelstdestore
Troubler, den Tid sammestedtz waar,
befantisz det udaff Hansz kongl: May1.1 iche raadeligt.

Anno 1648.

Wdj Maijo.

5. Reigste wj fra Paris till Sainct Dionys, en liden Stad, 3
med en l-inge Graff och Muur orngiffuen; men er
ellersz rewomeret formedelst dend skionne Kircke,
huor udj seesz Kongernisz Begraffuelszer och en
trefflig Skatt aff Guld och Edelstene, de kongelige
Croner och aff atskiellige Reliqvier, Samme Dag
derfra till Luserge, en liden bourg eller Flecke, som 5
endnu ligger udj dend Frovintz Franckerig.

6. Derfra till Si Luc, en bourg, som legger wed la riviere 3

d'Oyse; offuer huilchen Flod wj inotte lade osz
sette; huor wed en Brou dend provintz Franckerig
endisz, och Picardien begynder. Samme Dag derfra
till Clairmont, en liden Stad, liggendis paa et Bierg 4.
och med en Muur omgiffuen; haffuer wed dend ene
Side en forfalden Wold; saa det siunisz, at det tilforn
skal haffue werret en Festning. Nu er der intet
att besee. Och er udj Forstaden, huor wj holte
Middagsz Maaltid å la Couronne, mere Folck end udj
dend rette Bye. Derfra till Burtail, en Landszbye, 7.
huor wj pernocterede hla Couronne; vdj huilchet Kroehuusz
Kongen, naar han reigser till Amiens, pleier
att logere.

7. Derfra till Amiens, Hoffuetstaden udj Picardien, som 7. legger udj en lystig Egen, wed dend Flod Some; haffuer smucke store och brede Gader; men Huszene cremesten Deel aff Træ. Wj besaae der Domkircken, som er en drefflig Bygning baade uden till och inden udj. Och fordj dend er saa klar och liusz udj, holdis deud for att offuergaa Nostre Dame till Paris, effter huisz facon dend och er bygget uden till. Der udj er et skiont Chor med dobbelt Piller, huor udj legger nogle Biscope begraffne. Omkring det samme, saauelszom paa begge Sider aff Kircken, seesz mange skionne welludstafferede Capelier. Wed dend ene Side aff Byen, imod Abbeville till, legger Citadellet paa et Bierg, som er heel fast och gior tillige Byen ochszaa nogenledisz fast.

8. Fra Amiens igien till Peicqvini, en bourg; huor wed 3.
offuen paa Bierget legger et smuckt Slott, som med
Flecken tilhorer . au Vidame d'Amiens. Strax derfra
igien till
Abbeville, en smuck stoer och fast Bye; om huilchen 7.
ieg noget tilforn udj denne samme Keigszis Beskriff-

uelsze haffuer skreffuet. Dend legger wed dend
Flod Some. Samme Dag derfra igien till Montreuil, 10.
en fast Stad, liggendis paa et Bierg.

9. Derfra till Boulogne. 7.
Samme Dag derfra till Calais; huor om och tilforn 7.
er skreffuet, som ieg iche her will repetere.

10. Fra Calais till Gråvelingen, en drefflich skon och 4.
sterch Festning udj Flandern, iche langt fra Haffuet;
baffuer dobbelt Wolle och treydobbelt Graffuer. Paa
Halfi'weyen imellom Calais och Gråvelingen seesz paa
dend hoyre Hånd en liden Grofft, som afFskiller
Gråntzerne imellomb Franckerig och Flandern. Her
omkring seesz endnu ndj stoer Mengde de approchev,
som Frantzoserne udj Beleiringen for en thi Aar
siden giort haffuer. Samme Dag derfra forbi Mardeich,
en fornemme forteresse, dog liden, som Frant- 3.
zoserne med 4000 Mansz Vcrlust Spaniern haffuer
affwunden; och komme om Afftenen till
Ihunkierchen, en liden, men heel fast Stad, leggendis 1.
wed Stranden; haffuer mange treffligo Ryttenwerehc,
och forferdigis endnu dagligen flere; saa der udkræffuis
en heel stor Besettning. Och laa dend Tid
der inde hen wed 4000 Mand. Dette Sted haffuer
en heel skion och sicker Haffuen, huor de storste
Orlog Skibbe sicker kand indlobbe udj Byen, naar
Flod er. Herr losias Rantzoto, Mareschal de France,
waar dend Tid Gouverneur sammestedtz, som osz well
empfangede och tractei-ede, der hånd samme Natt
med en Deel aff Armeen gich for Yvern och dend
berennede; som och siden, der dend heele Armee
tilkomb, blcff wunden.

12. Derfra till Vorne, paa Canalen, en smuck liden Stad 4.
och temmelig fast, effterszorn dend med en sterck
Muur och Graffuer, saa och nogle Buttenwerche, er

well foruaret. Der inde laa sterck frantzosich guarnison,
effterdj det er en Frontivrplatz. Wj Zo^erede
paa Torffuet, au Noble.

13. Derfra igien paa Canaten till Nieuport, en temmelig 2. fast Stad med skiønne Wolle omkring, besatt iued spansk E'olck; legger en halfF Miill fra Stranden wed en Flod, som lobber der udj. Denne Platz befestigisz Dag fra Dag, fordi Prantzosen udj Flandern kommer io lenger, io nermer. Her commenderede dend Tid Don Antonio Piemontelli, som osz bewiiste heel megen och stoer courtoisie. Wj Zø^erede udj Papagoyen paa Torffuet. Derfra till Wogensz till

14. Ostende, som well er dend fornemste Festning, Kongen 3. aff Spanien endnu haffuer udj Flandern. Byen er liden, haffuer en trefflich Haffuen, som gaar fast Runden omkring Byen. Wolden er omgiffuen med dobbelte Graffuer och Contrescarper, foruden Buttenwerche och halff Maane, som legger for huer Bollwerck ; saa att dend nu holdisz fast for woffuerwindelig. Alting der omkring kand och settisz udj Wand, om fornoden giorisz. Der er icke uden en Port for. Marqvis Spinola haffuer derfor legget udj trey Aar och trey Maaneder, forend hånd dend Hollenderne kunde affwinde. Derfra toge wj en barqve og seiglede om Morgenen tilig till

15. Place Candal ob denSasz; er en liden Pasz; huor wj 1.
motte tage en anden barqve, med huilchen wj seiglede
paa Canalen till
Bryge, en skion, stoer och welbygget Stad, udj Flan- 6.
dern; legger paa en eben Platz; haffuer en sterck
Wold omkring, med tillhorige Bolluerche och dobbelte
Graffuer. Gaderne ere smuck rene; som meget
kommer aff de mange Canaler, der flyder langsz
igiennem Byen. Wj besaae der Jeszwiternisz Kircke,

som er gandske ny och haffuer uden till en skion
portail och inden udj et smuckt Alter aff huid Alabaster;
for builcket stunde tou store Meszing Lysestager,
som wj iche saadanne tilforn haffuer seet.
Gulffuet waar aff sorte oeh huide Marmolstene. Ellersz
besaae wj ogszaa dend store Thumbkirche, SI Donatiani,
saawellszom ochszaa Nostre Dame; huor udj
for Alteret ligger Philipptis Pukher, Hertzog aff Burgundien,
Caroli Qvintl Fader, med sin Gemahlinde,
affbildet udj Meszing. Omkring Choret udj samme
Kirche er tou Rad Piller. Mange Capeller der udj
ere aff Alabaster, saawellszom ochszaa Choretz Piller.
Wj besaae och ydermere et Munckecloster och der
wed en meget smuck Haffue, huor udj heel rahr
Frucht och Blomster waar att finde. Wj Zo^erede å
la porte rouge wed Torffuet, huor ieg och tilforn haffde
legget. Samme Afften roede wj endnu paa en liden
Bod hen att besee Dame, som ichun er en liden 1,
bourg} men rett en real Festning. for fas, Aar siden
forsi aniagt aff Comte de la Fontaine; huilchen formedelst
sin Zierlighed well er wært att besee; haffuer
en sterck Wolld med siuff store Bollwercke, Fossebreå,
dobbelt Graffuer och Contrescarper, och kand derforuden
settisz udj Wand Runden omkring. Derfra saa
strax tilbage igien till Bryge.

16. Fra Bryge till Steinbruch, en liden Skantze. i.
Strax derfra igien till Gent, Hoffuetstaden udj Flan- 7-i-.
dern, en heel stoer och welbygget Stad , legger paa
en eben Platz; haffuer brede rene Gader och smucke
Husze. Raadhuszet er well wært att besee och
Caroli V'.1 Statua. Byen er befestiget omkring och
haffuer et skiont Castel, som paa dend samme Manering
som det till Antwerpen, och aff dend samme
Mester skall werre anlagt. Vden for Byen giffuer

det skionne, lystige Spatzergenge. Wj logerede å la pomme d'or, et heel gott Wertzhuusz 5 huor och tilforn mit Loszement baffuer werret (der ieg waar d«r med Gesanterne). Igiennem Byen flyder Canaler, paa huilche mand kand komme til Stranden.

17. Fra Gent till Wogensz till Holst, en liden Bye, med 4.
Wold och Graffuer befestiget, som dog temmelig waar
ruineret. Strax derfra igien till
Briiszel, Hoffuetstaden udj Brabant, huor altid Gu- 4.
bernator offuer de spanske Nederlande haffuer sin
residents och holder Hoff. Byen, som er temmelig
stoer, ligger heel lystig, meesten Deel udj en Dal;
er noget fast; der uden for er drefflig schionne och
lystige Spatzergange. Wj besaae der la Garenne,
som legger udj Byen, ner wed dat Hofft, som dette
Palais kaldisz; huor udj det fornemste Fruentimmer
om Afftenen pleier att spatzere. Thi samme Platz
er zieret med mange skionne och kunstrige Fontainer,
saawelszom och med en meget trefflig Echo. Siden
besaa wj ochszaa Raadhuszet, som er bygget aff
huggen Steen , med et hoyt durchsichtig Taarn
wed; aff hnilchet mand smuckt kand offuersee dend
gandske Bye. Der seesz mange smucke Gemåcker
med heel kunstrige malede Stycker udj; och, som
mest er notable, nogle springende Fontainer, uden
Ophor; saa att mand sig der offuer maa forundre
formedelst dend store Hoyhed. Som och alleuegne
udj Byen, synderlig paa de store Platze, skionne
Fontainer er att see. Wj besaae och dat Hofft, som
er et skiont stort , welbygget Palais udaff huggen
Steen, weiizieret baade inden och uden. Synderlig
waar der udj det ene galerie well wært att see tou
Borde eller Skiff'uer aff Guld och Edelstene, som

bleflne skutteredc for en wtrolig Priisz. Wj logerede
in den Vier Eimern, et heel gott Wertzhuusz.

21. Fra Bryszel ti 11 Lmcern, en heel stoer Stad, lidet 4.
fast; buor iche meget er att besee uden Raadhuszet,
som er en temmelig stoer Bygning aff huggen och
durchgebrocben Steen. Vdj Byen ere mange Ilaffuer,
som dend gior stoer. Ellersz ere Huszene och Gaderne
reenlige och zierlige, paa brabantisk Art. Wj
Zo^erede au Cerf. Samme Dag derfra till
Måcheln, icke en stoer, men en heel zierlig Stad; 4,
huorfor dend och er berombt for de andre Byer; er
temmelig fast; haffuer en Muur och Graffue och derforuden
halffue Maaner Runden omkring. Wj logerede
udj Suanen paa dend store Platz, iche langt fra
Raadhuszet. Wed denne Platz er en Kirche, huisz
Taarn er formedelst deszen Tyckelse och Iloyde
wært att besee; er foruden Spitz och flat off'uen paa
med Jern Stacketwerch omkring.

22. Derfra igien; och 1 Miil derfra offuer et Wand, kaldis
Lide; der wed en liden Sknnrltze, de Spanier ti!
horig; huor wj Pasz motte fremuisze; till Anhverpen, 4.
dend skionneste och berymteste Stad udj Brabant;
legger udj en lystig Ebene wed dend Flod Schelde;
er heel fast, med hoye och tycke Wolle Runden omkring
och skionne brede Graffter. Paa Woldene
Runden omkring staaer femb eller sex Radde hoye
Træer; der wnder mand spatzerer som i en Skouff.
Der seesz heel skionne brede och wellbyggede Gader;
der iblant die Meerstrate holdis for dend fornemmeste;
huor wj Zo</erede å Vaigle oVor (som och tilforn haffuer
werret mit Loszement). Her seesz skionne Husze
med Ilaffuer och Fontainer, som gemene Folch tilhorer,
foruden mange skionne Palatier; der iblant
Raadhuszet, en trefflig Bygning. Findis och her de

beromste Malere, Bogtrockere och Kobberstickere. VEglise de nostre Dame er Hoffuetkirchen; haffuer et heel hoyt Taarn gandsche aff Quadersteen til det offuerste och alleuegne durchsichtig, ligeszom det til Straszburg. luden til er Kirchen Runden omkring zieret rried trefflige Skilderier; haffuer -43 Altere och paa begge Sider Cappeller aff Marmeli, saa store som smaa Kircker; haffuer trey Radde Pillarer paa huer Side. Choret oeh Alteret ere heel kunstlich giorte aff Marmel; omkring Choret seesz biszcoplige Statuer aff huid Marmel. Wj besaae ochszaa Carmelitermsz Kirche; der udj er ochszaa et heel treffligt Capel aff Alabaster; der udj ere kunstlig wdbuggen sonderlige Historier och nogle Steders Abbilding. Paa Altaret, som er i lige Maader aff dend skionneste Alabaster, stod et Mariebillet med tuende store Lyszestager, stereh forgyldet och aff klar Solff; huilchet Capelle en privat Perszon haffuer ladet bekoste. Dernest besaae wj Jestvitermsz Kivcke, deszlige ey lettelig findis. Wden till seesz dendtz heel magniftqve Portail; inden till ere Weggene, Pillerne, Altere och Gulffuet aff dend skonneste Marmell. Der seesz ochszaa mangfoldige rare Skilderier aff Rubens, som cestimeris paa tou Tonder Guld; er bygt anno 1622. Derhos er et stort Collegium och berointe Bibliotheca, Siden besaae wj Castellet, som holdis for at werre woffuerwindelig; legger strax ved Schelden riviere och inden for Stadtzwoldeue. Man haffuer trey Porte at igiennempaszere, forend mand kommer til dend inderste Platz. Paa Woldene staaer och nogle Radde Træer, ligeszom paa Stadtz Woldene. Der ere femb Bollwercke med Cassematter, som uden til fra Grunden op ere murede och hule inden til; der uden om en dyb Grafft med Contrascarper och

nogle halffue Monder; och der effter igien en anden
Grafft vid med rivieren Schelde.

25. Fra Antwerpen med Wogeu til Bergen op Zoon, en 7. drefflich sterch Festning, som legger i Brabant, dog wnder Hern Staternisz Gewalt. Gvarnisonen waar 28 Compagnier sterch; huor offuer commendevXe Herr von Beberwerth, Printz Mouritzis wechte Son. \Vj logerede udj den dreyen Hufeisen.

26. Seiglede wj derfra paa Canalen til Dortrecht; logerede 12.
i Hiorten, strax wed Porten, fordj wj sildig ankomme.

27. Derfra til Wogens til Roterdam. 3.
Samme Dag derfra til Wogens til dend Haag; lo- 3.
gerede udj Toelasten.

28. Fra dend Hagh til Wogens til Leyden. 3.
Strax derfra igien til Ytrecht, som er Hoffuetstaden 7.
udj Stifft Ytrecht; er noget fast och en smuch stoer,
welbygget, lystig Stad; huor er et berommet Universitet.
Wj besaae der Thumen och dendtz Kirche,
med Collegierne och Bibliothecket; huor osz bleff
wiszet tuende Enhorner, hoyt æstimerte. Wj logerede
udj Toelasten, et got Wertzhuusz.

29. Derfra med Scheiiten till Ambsterdam. Der toffuede 7.
wj effter Fredens publication mellomb Spanien och
Holland, som skede den 5 Junij med stoer Solennitet.

Junius.

6. Fra Arnbsterdamb med Afften Scheiiten til Mehlingen, 9.
en liden Statchen wed Stranden.

7. Derfra til Workomb, en liden Stad. 4.
Strax derfra pau en Canal til liollnewarth, en liden 1
Stad, temmelig fast, med Wold och Grafft omkring; sloerholder
sig for at werre en kejserlig frj Rigszstad
och siger sig at holue Keyseren 3 Ryttere och 2

Foedknechte. Om det er sandferdigt, kand troe,
huo dei' will.
Samme Dag derfra til Wogens til Lowarten, Hoffuet- 4.
staden udj West Frieszland och Grefuernis residentz;
er heel fast och wel bygget; der udj legger hollandisk

8. Derfra til Groningen. 7.
Samme Afften derfra igien; och komme om Natten
til Sudbroch, en Landszbye. 3.

9. Derfra til die Oude Schantze; der udj laae 2 Com- 3.
pagnier hollendisch Besatzung. Strax widere til die
Neywe Schantze; huor och laae 2 Compagnier Hollender. 1.
Derfra til dend Flod Embs; huor wj osz lode offuer- 2.
sette en Fierdingszweg bret; och komme saa til Middag
til Leiher, en aaben Flecke wed for" Embsz riviere. j.
Derfra igien til Stiickhausen, et fast Slott (der om I^.
optegnet udj Henreyszen). Her motte wj fremuisze
til de Hesziske woris Pasz. Derfra til Apen, en 1.
Flecke udj Greffskab Oldenborg. Derfra igien strax
til Oldenborgh. 4.

10. Fra Oldenborg til Hundszbviich, en liden Landszbye. 2.
Der komme wj offuer et Wand, som lobber udj Wesern;
och reyste saa fort til Brehmen, en frj stoer, 3.
welbygget och well fortificeret Hanseestad; huor igiennem
flyder Weser Strommen. Der seesz Rolandi
Statua wed Raadhuszet. Samme Dag fra Brehmen
igien til JFehrde, en liden Stad; derhosz et fast Slott. 7.

11. Fra Fehrde til Hornburg, en Flecke; horer til Stifftet. 3.

12. Derfra till Krantz, et Fehrgehuusz. 2.
Strax derfra igien offuer Elben till Blanchnåsz, en \.
Landszbye.
Effter Maaltid derfra till Hamborg. 2.

14. Fra Hamborg til Elmeszhorn. 4.
Samme Dag til Glychstadt; logerede udj Cronen'. 2.

15. Fra Glyclcstadt til Itzehoe, igiennem Krempe. 2.
Strax derfra til Hohemcehstedt. 3.
Samme Dag til Renszburg. 3.

16. J)erfra til Dannacercic. 3.
Samme Dag til Flensburg; logerede hosz Diedrich 4.
Klocher.

17. Fra Flenszburg til Gravcnstein; huor Hansz Fyrstel: 3.
Naade afF Gliichszborg, Hertzog Philip, med sin Fyrsti:
Gemahlinde sig da opholte. Och fordj der, effter
tilforn allerwnderdanigst empfangne ordre aff Hansz
Kongl: May", Christiano Qvarto, hoyloffligst Ihukornmelsze,
ofFuerleffuerte til deris Hoyfyrstlige Forældre
begge Deris Fyrsti: Sonner, Deris F: N: Hertzog
Frantz Philip och F: N: Hertzog Christian, udj god
Wellstand 5 som mig afF hoystbem'.6 Hansz Kongl:
Mayl.' som deris HofFmester allernaadigst til dend Tid
hafFde werret fortroede.
Fuldente saaledis meget lyckeligen och well dend
mig allernaadigst anbefalede Wdenlandsz Reysze med
Deris F. F. N. N. Dend Allerhoyeste werre derfor
euindeligen æret och priszet!

Effter nogle Dagis Forlob, och wnderdanigst tagen AfTskeed, reigste ieg igien fra Gravenstein; och tog min Wey lige ind ad Jylland, til min kiere Moder paa Willestrup, och saa til min Gaard Lundbech; begaif mig saa strax derfra igien offuer tilKiobenhaffuen, formedelst Kongens Hylding da tilstundede.

28 Junius (1648) ankomb ieg til Kibbenhaffuen; och
leffuerte der fra mig paa det Kongl: Skalkammer 600 Rixdlr:
och nogle, som waare de offuerbleffne Penge, fra dend

Deputat, mig naadigst waar forordnet til Deris F. F. N. N.
Reysze; nemlich udi alt GOOORixdlr:; och giorde saa richtig
Regenskab for Resten, och der paa erlangede Quitering.

Dend 4 lulij der nest effter udi Kiobenhaffuen, talte ieg sielff udi Herrens Naffuen, erlig och welbiurdig Mand Frederick Wme til Breigentwed, Kongl: May¹!⁸ Befalningszmand offuer Trundhiembsz Lehne, till om sin kiere Datter, Jomfrue Kierstine Wme; huor om ieg Aaret tilforn, udj Wiborg Snapszting, wed min kiere Moder haffde ladet tale; sielff och min Begiering der effter udi Kiobenhaffuen, for Jomfruens gode Moder, welb: Frue Karren Arenfeld, och hende sielf tilkiende giffuen; men effterszom hendis kiere Fader paa de Tider waar udj Norge, kunde ieg iche sielff, formedelst dend mig naadigst anbefalede Wdenlandszreysze med de wnge holsteenske Fyrster, komme hannem i Tale; men hannem derfor med min Skriffuelsze besogte. Och bleff loffuet, Jomfruen til min Hiembkomst wforloffuet at skulle forbliffue. (Hun haffde tilforn werret forloffuet, der hun waar 12 Aar gammel, med sal: Christian Bielcke, som udi Duel bleff aff Cammer Juncker Bertram Rantzou ihielstuchen; och siden med Christian Sparre; men hannem blev hansz Gaffuer for sine sehr Aarszager Skyld igien tilskichet).

Dend 6 Julij, 1648, bleff Hansz hoy fyrsti: Durchlauchtighed, Hertzog Frederick, tilforn Ertz Biscop aff Brehmen, aff alle Stenderne hyldet udi Kiobenhaffuen til Danmarckis och Norgis Konning.

Den 15 Julij, der nest effter udi samme Aar, bleff welbem^{1 *} Jomfrue Kierstine Wme mig paa Breigentwed aff sine kiere Forældre, udj dend Hellig Treifoldigheds Naffuen, loffuet och giffuen til min Allerkiereste. Dend allerhoyeste gode Gud, som mig efter sin faderlige Willie

med hende hafTuer forsiunet och forsorget, til min til— kommendis Hierte allerkiereste Hustrue, hand och naadeligenforsiune och forsorge osz begge, woris gandske LifTues Tid, med eendrechtig Kierlighed och aid legomlig och aandelig Gode; saa wj for saadan faderlige Welsignelsze altid kunde ha flue Aarszag hansz guddommelig allerhelligste Naffuen euindeligen loffue, prisze och ære!

Dend 19 Julij, reyste ieg igien fra Bregentwed til
Kiobenhaffaen.

Dend 7 Augustj nest effter, gaff ieg min Fader Frederich
Wrne Geleid til Helsingor, der hand reyste op til
Norge med Hansz Kongl: May';'.

Dend 9, seiglede Hansz May'/ op til Norge , til dend
der anstillede Hylding.

16 waar ieg udj Nested til sal: Frue Anne Brahis,
Oluf Daaesz Frues, Begraffuelsze; och reyste samme Dag
derfra igien til Breigentwed.

25 fra Breigentwed igien til Kiobenhaffuen.

Dend 5 Septemb: reyste ieg fra Kiobenhaffuen med min
Moder Frue Karren Arenfeld, och minJomfrue til Breigentwed.

10 reyste ieg med bem'f min Moder til Beckeskouff,
at besoge min Jomfrues Far Moder.

11 derfra tilbage igien til Breigentwed.

22 reigste ieg fra Breigentwed offuer til Jylland.

Dend o Novemb: reigste ieg fra Willestrup offuer till
Sielland igien.

10 komb ieg til Breigentwed; och giorde saa en Reysze
til Kiobenhaffuen.

Anno 1649

Janvarius.

2. reigste ieg fra Breigentwed til Katterup, til min Broder
Axel Juel.

5. reigste wj samptlige derfra igien til Jylland.
6. komme wj til Haffuerballegaard.
9. till Wiborg.

14. ware wj lill Otthe Paauiskis Brollup sammestedtz, med
min Morbroder Hr: Oluff Parszbergsz Daater, Jomfrue
Anne Cathrine Parsberg.

21. ware til Preben Gyldenstierns Brollup med Hertwig
Dillesz Datter, I: [lilleborg Bille,

28. ware til Clausz Porszis Brollup med Jomfrue Anne
Arenfeld Nielsz Datter.

Februarius.

5. udj Wiborg holtis min kiere Syster Frue Dorethe lulsz
andet Brollup med min Schuoger Erick Hogh.

9. reyste ieg til Lundbeck.

17. waar ieg til sal. Clausz Sehstedtz Begraffuelsze i Wiborg.

20. drog ieg derfra igien med min egen gode Moder, til
Willestrup.

23. reigste ieg fra Willestrup offuer til Sielland.
27. komb jeg til Breigentwed.

Martins.

9. drog ieg fra Breigentwedt til Kiobenhaffuen.

Aprilts.

25. reigste ieg fra Breigentwed offuer til Jylland.
28. komb ieg til Willestrup.

Maijus.

1. drog ieg til Lundbech.

5. till Willestrup igien fra Lundbech.

6. gich ieg der i Gudsz Naffuen til Gudszbord.

9. reigste ieg fra Willestrup med min gode Moder, offuer
til Sielland.

20. begyntis Herredagene. Samme Dag waar Uansz Friszis Brollup udj Kiobenhaffuen , med Jomfrue Heling Marsuin til Clauszliolm.

27. waar sammestedtz Kield Kragsz Brollup med Jomfrue
Sophie Krabbe, lir: IfTuer Krabbis Daater.

lunius.

3. BlefF der och holden paa en Dag Erick Roszenkrantzis
och Frantz Ilantzousz Brollupper, med tuende sal.
Her Palle Koszenkrantzis Dottre.

10. holtisz der Ebbe Gyldenstierns Brollup, med min Morbroder
Her Oluff Parszbergsz Daater Jomfrue Ellen
Parszberg.

13. bled' udj lesu NafTuen mit Brollup holdet i Kiobenhaffuen, udj almindelig Herredage, paa en Onszdag, udj begge Deris May'.^eM Kongens og Dronningens, saa och Deris F. F. N. N. Ilertzog Frantz Philip aff Glychszborg (huisz Iloffmester ieg saa lenge haffde werret, och da waar li! Hoffue) och ha&sz Sosters, Fruickeu Avgustæ, Nerwerelsze; derhosz en mangfoldig hoyanseenlig adelig Forsambiing; med erlig och welbiardige Jomfrue Kierstine Wrne, (huisz kiere Fader woris Brollups Hoytiid bekostede). Och skeede Brudewielszen med Prædicken udj Sancht Nicolaj Kircke, wed Biszpen Doet. leszper Brockmand. Worisz Echteskab dend gode Gud naadeligen af det Hoye wille welsigne och lyeksalig giore!

17. der nest effter, holtisz ochszaa udj Kiobenhaffuen min
Broder Tonne Julsz Brollup, med Jomfrue Anne Cathrine

24. stod Hr: Christian Friszes Brollup udj Odenszee, med
Jomfrue Øllegaard Gyldenstiern ; der ieg dog iche waar.

26. drog ieg fra Kiobenhaffuen med min Kieriste till
Breigentwed.
Siden reigste ieg med min Kieriste och hendis Soster,
: hendis Fader da reigste til Norge igien :| igennem
Fyen och til Jylland, til min Gaard Lundbech, huor
\vj paa nogle Aarz Tid holte Huusz.

Anno 1650.

Dend 3 Februarij waar ieg Fadder paa Stiernholm til
Lauredtz Wlfeldsz Daater Eleonora.

Dend 7 ejusdem komb ieg hiemb igien til Lundbech.

Dend 17 Februarij komb min Moder Frue Karren
Arenfeld til osz til Lundbech.

Dend 16 Martij, komb min Moder Ingeborg til osz
fra Willestrup.

Dend 17 Martij, 1650, Dominica Oculi, wed 10 Slett om Afftenen, m + $ i >£, bleff min Hierte allerkiereste Hustrue nadeligen forlost, och afi dend gode Gud med en Datter mildeligen welsignet. Hansz allerhelligste Naffuen werre derfor euindeligen æret och priszet!

Dend 24 nest etfter i samme Maanet, bleff denne woris wnge Daater och forste Barn, wed dend hellige Daab, sin Frelszere Christo indlemmet her hiemme paa Lundbeck, aff hæderlig och wellærde Mand, Her Peder Jorgenszon Stub, Sogne Præsten och Herretz-Prouste; och frembborren aff sin kiere Farmoder, udj sin kiere Mormodersz Hoszwerelsze: bleff kaldet efter sin Fadersz Moder och Farfaders Moder, Ingeborg Kirstine luel.

Dend 28 der nest effter, drog min Moder Ingeborg
fra osz igien til Willestrup.

Dend 8 Aprilis, reyste min Moder Frue Karren Arenfeld,
och Syster Jomfrue Anne Wrne fra osz och offuer til Sielland.

Dend 14 luniy, droge wj til Willestrup.

Den 17 nest effter, komme wj hiemb igien.

Dend 20 ejusdem, lod ieg begynde at bygge paa det
grundmuret tluusz paa Lundbech.

Dend 29 lulij droge wj igien til Willestrup.

Dend 2 Augustj komme wj biemb igien.

Dend 21 Septembris reyste wj til Wiborg Morszmis.

Dend 6 Octobris komme wj hiemb igien fra Wiborg.

Anno 1651.

Dend 15 lanvarij, reigste wj op til Wiborg Snapszting

Den 5 February komme wj hjemb igien fra Wiborg
til Lundbech.

Dend 22 ejusdem waar ieg i Wiborg til sal: Frue Ingeborg
Krabbes, Palle Roszenkrantzis Fruesz, Begraffuelsze.

Dend 24 nest effter, waar ieg sammestedtz til sal:
Hendrich Sandbergsz Begraffuelsze.

Dend 25 Febr: komb ieg hiemb igien.

Dend 23 Maij, komb min Moder Ingeborg til osz, fra
Willestrup, at legge min Kieriste udj Barselseng.

Dend 8 Jumj) 1651, en Sondag, som waar den 2 Trinitatis, wed halffgaaen thi om Formiddagen, udj 23 Krabbens Tegen, (Loffuerdagen tilforn waar 3£ \ ?, som och nu well maa haffue regeret) effter min allerkiereste Hustrues gode och meget lyckelige Forloszning , welsignede osz dend naadefuld Gud med woris andet Barn och forste Son. Hansz allerhelligste Naffuen werre derfor euindeligen loffuet och æret!

Dend 11 Junij nest eliter, bleff samme woris wnge Son christnet her hiemme paa Lundbech, aff woris Sogne Præst Her Peder Jorgenszon Stub; fremborret aff sin kiere Farmoder, och kaldet Christian, effter sal: Christian Bielcke.

Fire Dage der effter, reigsle min gode Moder fra osz
igien til Willestrup.

Anno 1652.

19 lanvarij droge wj op til Wiborg Snapszting.

30 ejusdem komme wj hiernb igien fra Wiborg.

Dend 13 Martij, begaffue wj osz paa Reyszen offuer
til Sielland.

Dend 27 Junij paa tilbage Reyszen, ware wj til Hr.
Nielsz Krabbis Brollup udj Odenszee; och reyste siden
derfra lige biemb igien.

Dend 2 Novembris, 1652, en Tiiszdag, der Klochen waar halffgaaen otte om Afftenen, wdj Wederens Tegen, effter min allerkiereste Hustrues naadige og milde Forloszning, føddis paa Lundbech woris tredie Barn oeh anden Sonn. Dend gode Gudsz allerhelligste Naffuen skee derfor euindeligen Prisz och Ære!

Dend 7 der nest effter, bleff samme woris wnge Sonn christnet her hiemme aff Sogne Præsten HerPederJorgenszon Stub, Proust udj Huornumherredt, frembborret aff sin kiere Mormoder, udj sin kiere Farmoders Nerwerelsze, och"kaldet Iffuer^ effter sin salig Farfader.

Dend 28 Decembris, som waar flerde Juledag, om Morgenen udj Dagningen, ind fait et wsædwaanligt Weyerlaug, med stoer Torden, Liunild, Hagel och Storm; som giorde mangestedtz stoer Skade.

Anno 1653.

Dend 21 lanvarij, bortkallede Gud fra denne Werden igien, nestfori woris wnge Sonn Iffuer luel, om Afftenen der Klochen waar otte; effter hand iche der udj haffde leffuet, uden elleffue Wgger och trey Dage. Gud lade osz finde hannem igien, udj dend euige himmelske Glæde!

Dend 9 February nest effter, blefT for¹? woris wnge salig Son hæderligen begraffuet udj Biszloff Kircke, sonr er Sognekircken till Lundbech; och siden bortfort til Astrup Kircke wed Willestrup, och der udj mine Forældris Begraffuelsze

Dend 14 lunij reigste wj til Willestrup paa et Pahr
Dagis Tid.

Dend 12 Julij, giorde ieg en hastig Reigsze offuer
til Sielland.

Dend 22 Septemb: reigste wj op lil Wiborg, och ware
til effterskreffne Brolupper.

25 stod Jensz*) Kaaszis Brollup, med Hr: Mogens
Sehstedtz Datter.

Octobris.

2. stod Christian Wrnisz Brollup, med F. Jda Daa.

9. waar Knud Skinckelsz Brollup, med J. Kiersten Ellen
Galde.

16. waar Albrecht Friszis Brollup.
19- Komms W' hiemb igien fra. Wiborg
22. droge wj till Willeslrup,
26. komme wj hiemb igien.

Dend 30 Decembris, reyste wj fra Lundbech offuer
til Sielland.

Anno 1654.

Februarius.

9. drog ieg fra Breigentwed offuer til Jylland, och lod
min Kiereste hosz hendis Moder, i Mening strax at
komme offuer lil hende igien.

13. waar ieg paa Glauszholm.
16. komb ieg lil Willestrup.

---

*) Niels.

18. komb ieg hiemb til Lundbech.

20. komb min allerkieriste Kone der til mig, imod ald
min Forhaabning, fra Sielland.

Aprilis.

7. waar ieg i Wiborg til sal: Hr: Ebbe Wlfeldsz Begraffuelsze,
och drog strax hiemb igien.

14. droge wj til Willestrup.
17. komme wj hiemb igien.

20. waar ieg udj Wendsyszel i en Befalning
22. komb ieg hiemb igien.

Dend 19 Junij, 1654, fich ieg Befalning wfortoffuet att komme til Hansz May.* udj Colding; huilchet ieg och strax wnderdanigst effterkomb; huor da Hansz May I* naadigst aff mig lod begiere, ieg mig wille paatage att werre Resident udj Suerig, i Peder Julsz Sted. For huilchen besuærlig Bestilning, ieg i de wanskelige Tider, saa och for atskillig anden Aarszag Skyld, well haffde hafft god Fdye till, mig allerwnderdanigst derfor, ligeszom andre, att lade wndskylde; men dog haffuer ieg iche for nogen privat Commoditet, eller egen Nytte Skyld, willet wndslaa mig for dend Tieniste, jeg min Herre, och mit Fæderneland, waar skyldig. Och haffuer fordj wnderdanigst loffuet, samme Bestilning paa trey Aarsz Tid att antage.

Dend Xklulij nest effter udj Haderszleff, fich ieg min
Bestalding, effterat for Hansz Kongl: MayV ieg tilforn samme
Dagh wnderdanigst Eeden haffde afflagt.

Siden, effter allerwnderdaoigst tagen Åffskeed, reigste
ieg hiemb igien, mig til Reigsen til Suerig at ferdig
giore.

Dend 30 Augusti der effter, empfangede ieg wnderdanigstKongl:
May'1.8 naadigste Befalning, att ieg mig
strax paa Reigszen til Suerig skulle begiffue. Men effterszomieg

szomiegsiden fich anden Ordre, bleff Reigsen differeret
endtil dend 13 February, 1655.

Septembris.

14. droge wi till Norlund
15. Derfra til Willestrup.

19. tilbage igien til Lundbeck.

Anno 1655

Dend 13 February, drog ieg fra Lundbeck, och gaff
mig saa i Gudsz Naffuen, med Hustrue och Born paa
Reigszen til Suerig.

Dend 2 Martvj komme wj til Breigentwed; huor ieg effter Ordre empfangen udj Odensze forbleff paa trey Wggers Tid, uden det ieg imedlertid waar udj Kiobenhaffuen.

Dend 24 Marhj, effter empfangen Ordre, reigste wj fra Breigentwed, och toge woris Wey offuer Sundet, igiennem Skaane, de hallandiske Fæstninger, och saa lige till Stockholm, igiennem Nohrkioping och NykiSping.

Dend 20 Aprilis der nest effler, komme wj, Gud werre loffuet, lyckeligen och well til Stockholm,', logerede paa Syder Malmen, udj samme Gaard hosz Peder Juel, som da waar ord: Gesanter. Stockholm er en stoer welbygget Stad, huor seesz nogle skionne welbygte Palatier, tegte med Kobber; Byen waar da icke meget fast, uden aff Naturen wed Wand och Bierge. Slottet, som er gammelt, clog aff hoy och fast Bygning, legger udi Gammel Byen, huor Gaderne ere heel enge, och mange Husze endog grundmuret, dog tagt med Neuer och Torff.

Dend 5 lunij udj samme Aar 1655, om Morgenen
der Klocken waar tou, (TTt % 7f O) welsignede osz dend
barmhiertig Gud, effter min allerkieriste Hustrues meget

gode och onskelige Forloszning, med woris flerde Barn och anden Datter. Hansz allerhelligste Naffuen, werre derfor,och for aid anden faderlig Gode, euindeligen æret och priszet!

Dend 12 lunij nest effter, bleff samme woris wnge Datter, sin Frelszere Chrtsto, wed dend hellige Daab indliffuet, aff hæderlig och hoylærde Mand, Mester Samuel, Sogen Præst paa Nordre Malm i Stockholm, och det hiemme i Uuszet, udj Gesanten Peder Julsz Neruerelsze, saa och hansz Brodersz Jensz Julsz, Maximiliani Roszenkrantzisz, och andrisz; och bleff kaldet effter sin Modersz Mormoder sal:.Frue Anne Marsuin, och sin kiere Mormoder, Anne Cathrine luel. \: Wj lode ingen Faddere bede, effterszom ieg waar wbekient, och haffde enda iche hafft Audience hosz Kongen :| Wed warende Maaltid komb dend fransoske Gesanter ochszaa der till.

Dend 2 lulij der effter, om Afftenen der Klocken waar thi, bleff Peder Juel och ieg tillige ophent tjl Hoffue med Ceremonie, hand til at tage sin Affskeed, och haffue dend sidste, och ieg min forste Audience, hosz Kongen och Dronningen. Och bleff ieg strax der effter heel well anseet baade hosz Kongen och Raadet, huilchen Yndist ieg och stedtze der effter beholte.

Dend 3 ejusdem, som waar anden Dagen, reigste Kongen heel tilig fra Stockholm, ud paa det Tog imod Pohlen, och fulle ieg Hansz MayV ned til Dalerne, huor Floden laae, som er 4 Mile til Landsz fra Stockholm, (men 12 Mile til Wandsz); der Kongen en Wggis Tid maatte fortoffue effter Winden; imedler giorde ieg en Reysze tilbage til Stockholm, att depeschere mine Breffue med Posten, och komb saa til Kongen igien udj Dalerne.

Dend 7 ejusdem, reyste Peder Juel med alle sine
Folch, fra Stockholm til Danmarck.

Dend 30 Augustj udj samme Aar 1655, fich ieg Ordre fra min allernaadigste Herre och Konge, att begiffue mig wed forste Leilighed til Wandsz til Stettn i Pommern, och siden derfra ud til Kongen aff Suerig.

Dend 7 Septembris der nest efTter, reigste ieg med Hustrue och Born, fra Stockholm, (lod allene min Secreterer tilbage for at holde Correspondentzen fra Suerig wed lige) och tog Landeweyen paa Marckerod, effterszom ingen Leilighed waar til Wandsz at fremkomme.

Dend 20 udj for¹? Maanet, ankomme wj lyckeligen och well til Kiobenhaffuen; huor ieg en Tid lang forbleff, effter naadigsle Befalning och Tidernis Forandring. Och der det sig med min Reysze saa lenge forhalede, lod ieg wnderdanigst anholde om Forloff, at reigsze offuer til Jylland til mit Godtz, paa nogen kort Tid; som och allernaadigst bleff mig beuilget.

Dend 26 Novembris, komb ieg, Gud skee Loff, well
hiemb til Lundbech igien, med aid min Svile; effter wj
haffde werret paa trey Dagis Tid paa Willestrup.

Anno 1656.

Den 6 lanvarij, empfangede ieg wnderdanigst Kongelig Defalning, att ieg iorst skulle reysze paa Hamborg, och saa til Sletm; och siden derfra til Kongen aff Suerig, som da waar udi Pohlen.

Dend 5 February, begaff ieg mig, i Jesu Naffuen, fra Wiborg paa Reyszen til Hamborg, effterat min Kiereste formedelst min hastig Ueysze, mig iche lenger kunde folge.

Febr.

12. Ankomb ieg till Hamborg.

13. Fick ieg sammestedtz Breff fra Her Cantzler Hr. Christian Thommeszon, att ieg til Hamborg skulle fortoffue effter widere Ordre och Instruction. Medier Tid bleff ieg angreben aff en hidtzig Feber, (huor aff ieg tou Aar effter huer andre, forst paa Lundbech, och siden i Stockholm, waar heel ilde til Pasz); men dend bleff i Tide, wed Gudsz Naade och Docterens Hielp forrekommen; saa ieg effter otte Dagis Forlob, bleff igien fuldkommen reslituerei.

Martius.

5. Bekomb ieg fra Danmarck widere Ordre och Instruction.
7. Reigste ieg fra Hamborg.

8. Ankomb ieg till Lybeck och reyste anden Dagen derfra

10. Ankomb ieg til Wismar, en sterch Festning och en
kion Stad.

11. Komb ieg till Rostock, en temmelig stoer Stad, mest grundmuret paa gammel Maneer; haffuer gode Wolde omkring sig. Universitetet soges iche nu saa meget som i forrige Tider; der emu heel ringe Næring.

12. Derfra til Demin, en liden Stad, noget fast.
13. Till Anclam, och en liden Stad, ochszaa noget fast.

14. Till Wckermynde, och samme Dag til Miisterbourg
eller Mutzelburg, en Krug.

15. Till Stetin, en stoer welbygget Handelstad; er heel fast.

19. Reigste ieg igien fra Stetin, udj Selskab med Oberst Lieutenant de Groott, Eugonis Grotvj Sonn, huisz Broder, en Oberst, bleff samme Aar, strax uden for Franckfurt, aff sin egen Tiener ihielskutt bag til; huilchen Tiener strax igien aff denne bleff skudt. Och

waar anlagt, at begge Tienerne skulle ihielskyde huer sin Herre. Strax uden for Stetin komme wj fra woris Convoy och komme dog allene lyckeligen igiennem Grosz-Pohlen, iche uden storste LiiFiusfare. Komme samme Dag till Stargard.

20. Fra Stargard till Retz.

21. Komme wj ind udj Grosz Pohlen.

22. Till Crone, kaldis deudtsch Crone, en temmelig stoer
Stad, dog ilde bygget. Strax derfra igien til Schneidemiile,
eller Pila paa Pohlsk.

23.) Till Peiruschj och Wistzoclce, Steder som Landszbyer;
24 ) saa och till NacJcel, som er paa lige Maneer.

25. Till Bramburg, en temmelig kion liden Stad, mesten
Deel grundmuret.

26. Till Thorn udj Prytzen, en smuck welbygget och
temmelig stoer Stad; er heel fast och legger wed
Weichselen.

Aprilis.

1. Fra Thorn til Colmszee, en heel ringe liden Stad 3. med gandske forfaldne Mure omkring, huor de alle taler Polsk. Besaae der Jeszuiternis Kirche, som er en smuck, stoer och gammel Bygning.

2. Derfra til Crudentz, en temmelig skion liden Stad 5.
med dobbelt Mure omkring; haffuer et gammelt
Slott, sem legger heel hoyt.

3. Derfra til Marienwerder, en heel liden Stad med 5.
en Muur omkring; horer Churforsten aff Brandenborg

4. Derfra igien, och 3 Mile derfra forbj Stum, en
heel liden Stad med en Muur omkring och en
fersk Soe, igiennem nogen Uede til Marienburg, 5.
en liden Stad med dobbelt Mure omkring och

dybe Graffuer; haffuer ichun wed 2J 3 Gaarde och ohngefehr 4CO Borgere, men temmelig store Forsteder. Dend store och fornemmeste Gade er wel bygget, med hoye, brede Gange wnder alle Huszene, saa mand der wnder altid kand gaae tor. Besaae der Slottet, som wel er saa wiit begrebet som Staden, og er paa gammel Maneer heel fast, deszlige iche snart er at finde; haffuer trey dobbelte, heel hoye Mure och lige saa mange meget dybe, dog torre Graffuer. Paa Enden atf Slotz Kirchen sees et meget stoert ilfanenbilledt, huor aff Kirchen och Byen saaledis kaldis. Der strax hosz lobber dend Flod Naugat, som kommer aff Weichselen.

5. Fra Marienburg til Elbingen, och strax der wed 4
offuer et lidet Fergested. Elbingen er en heel
sterch och real Festning och en nett welbygget
Stad. Imellom Speickerne och Byen lobber dend
Flod Elbing och lobber udj det Fridske Haff tou Mile
derfra.
Effterszom Canceler Ochszenstiern sig da opholte
til Elbingen (som och nogen Tid effter der dode^
med det hele Cancelj och erwartede Kongens aff
Suerig Ankombst med Arméen fra Crakow och
de Steder, effter fra Hans May1.1 haffte mange
onde, dog wsandferdige Flyffuetiender; forbleff
ieg ochszaa der, da ieg Hansz May1/ tillige med
dend fransoske Gesanter empfangede.

Maij'us.

2. Drog ieg fra Elbingen til Marienburg, huor begge
Deris May'?1", Kongen och Dronningen, sig da.
opholte.

3. Haffde ieg Audientz hosz Kongen och Dronningen.
Julius.

21. Drog ieg igien til Elbingen^ effterszom Tractaterne
med de hollendiske Gesanter der bleff
forretagne; och Kongen reyste til Arméen.

Septembris.

6. Drog ieg fra Ettingen, formedelst Pesten der
sterch grasserede, til Brandshoff, en liden Gaard,
1 Fieringwegsz derfra.

11. Derfra igien til Frawenburg, hu or ald HolTstaten 4. da waar; er en heel ringe Fiecke med en gammel Muur omkring; derhosz er et Thum, huor Kongen gerede. Thumkirchen er en heel smuck och stoerKircke; haffuer 16 wellmalede Altere for de 16 Thumherrer sammestedtz.

12. Haffde ieg Audientz hosz Kongen.
October.

25. Drog ieg til B/aunsberg, en temmelig kion liden 1 Stad med gode Mure och Graffuer omkring, formedelst Pest udj mit Logement, deraff min Cammertiener och dode.

30. Erholte ieg wnderdanigst min allernaadigste Kongis
och Herris Forloff, at motte reysze hiemb til
Danmarck.

31. Reed ieg til Frawenburg och tog min Affskeed hosz Kongen aff Suerig, som dog holte hart ieg kunde slippe, effter ieg samme Tid haffde worren til Taffel til Frokost; thi Kongen reyste strax til Arméen. leg loffuede wel at wille komme igien; men formedelst Krigen skede det iche.

Novembris.

3. Heyste ieg fra Braunsberg paa en Canal, huor en

Hest trecket Skoiten, lil Passari; strax derfra i.
igien paa det fridske Elaff till Pillaw; er en smuck 4.
Festning aff fire Bollwercke; der hosz en liden
aaben Flecke, huor fremmede logerer och iche
ere ret wel accommoderede; hører Churforsten aff
Brandenborg til. Ind- och Wdlobbet er temmelig
grundt, saa store och ladde Skibbe uden at losze
iche kand gaae der ind.

4. Gaff ieg mig ind paa et holl: Skib imod Afftenen,
och komb denned, Gud werre loffuet, lyckeligen
til Kiobenhaffuen dend 6 Novembris.

Vdj Kiobenhaffuen fant ieg min Kiereste och Bornene, Gud werre æret, udj god Tilstand; der wj nogle Wgger forbleffue, effterat ieg allerwnderdanigst haffde giort Rapport om min Negotiation hosz Kongen aff Suerig udj Prytzen.

Siden reyste wj tilsammen offuer til Jylland.

Anno 1657.

Dend 11 February', begaff ieg mig paa Reyszen fra Lundbeck offuer til Kiobenhaffuen med min Kiereste; dog forst paa Weyen at mode til det berammede Mode udj Odenszee i Fyen. Sammesledtz bleff Krigen imod Suerig sluttet, da ieg allerwnderdanigst demonstrerede Hansz Kongl: May¹;⁴ Frid: 3'!° dend suenske Armées Tilstand udj Prytzen, som paa de Tider waar heel ringe och slett; iche diszinindreforsickrede ieg derhosz, at saa snart Kongen aff Suerig om Rupturen med osz waar forsickret, besatte hand testningerne udj Prytzen, Thorn, Marienburg ochÉlbingen, och gick med Resten strax lige ad Holsteen til, och sogte woris Armée, forladendis sig paa sine gamble Officerer och Knechte, endog hand neppelig kunde bliffue offuer ,6000 sterch, til Hest och Fodsz; huorfore mit Raad waar,

mand strax skulle soge Pommern, och der giore sig fast,, forend hand der kunde ankomme; dermed wj Fienden kunde betage iche allene dend Fordeel aff Landimilitien sammestedtz, men och aff Hamborg och Lybeck. Men andris Tancker ware paa Bremen, til woris store Wlycke.

Effter wj nogle Wgger haffde worren i Kiobenhaffuen,
reyste wj offuer til Jylland igien.

Dend 25 Maij, begaffue wj osz igien paa Reyszen
offuer til Sielland, och komme dend 1 lunij til Kiobenhaffuen.

Dend 3 lunij, gick Herolden med Trompeter til Swerig,
Krigen at forkynde.

Dend 3 lulij, droge wj fra Breigentwed til Winding, som ieg aff Gunde Roszenkrantz paa et Aarstid, for 1000 Rixdlr: haffde forpachtet. Sammestedtz wdstod ieg en stoer Siugdomb aff en maligne Feber, da Doet. Krug paa Soroe mig lyckeligen ewerede, endog hand haffde slelt Forhaabning. Der ieg begynte noget at komme mig igien, reyste wj for Pestens Skyld til Breigentwed.

Dend 21 Septembris udj samme Aar 1657, et Qvarteer effter 6 om Morgenen, der Solen opgick, bleff min Uierte allerkieriste Hustrue naadeligen forlost paa Breigentwedt, och med en Datter mildeligen welsignet; Guds allerhelligste Naffuen werre derfor euindeligen æret och prisetl

Dend 25 Septemb: nest effter, bleff samme woris wnge och tredie Datter och fembte Barn christnet udj Capellet paa Breigentwed, fremborret aff sin Mormoder, och kaldet Merreite Marie effter sin Moders sal: Farmoder, Frue Merrette Grubbe, och sin sal: Farster Frue Marie Juel_y Erick Grubbis til Tiæle. Gud lade hende leffue, och dennemeffterslegte, til sit allerhelligste INaffuens Ære! Samme

woris wnge Datter er fod wnder 23 Krabbens Tegen, och
é$ Martis Planet, saa och D qvadrat: aspect.

Dend 24 Novembris, reyste ieg och min Kieriste fra ilkeigentwed offuer til Lolland, hendis gode Fader och Moder paa Halsted Closter, som hand da naadigst waar medforleent, att besoge.

Dend 1 Deeembns komme wj igien til Breigentwed
fra Halsted Closter.

Dend 14 ejusdem, waare wj hosz Byrge Roszen-
Jkrantz paa Ottestrup, samme Gaard at besee.

Dend 16 ejusdem ware wj paa Sogaard.

Dend 18 ejusd: droge wj fra Sogaard igien til Kiobenhaffuen.

Dend 22 ejusdem, sluttede ieg fuldkommen Kiob med Byrge Roszenkrantz om Ottestrup Gaard og Godtz, som tilsammen kostede 9500 Rixdlr., vdj Mening dend at beboe wed warende Krig, och naar Gud gaff dend onskelig.Fred, at mand sickerligen kunde werre udj Jylland, dend da igien at selge och affhende, effterszom Kiobet der paa da waar lidelig, saa som Sællandsk Godtz paa de Tider waar udi temmelig Priisz.

Dend 24 ejusdem reyste wj igien fra Kiobenhaffuen til
Ureigentwed.

Dend 27 ejusdem reyste wj atter igien ud til Kiobentiaffuen, til sal: Hoff Marskalen Pentzls Begraffuelsze; och anden Dagen tilbage igien; dog begaffue wj osz kort der <effter til Kiobenhaffuen igien.

Anno 1658.

Dend 14 Februanj, effterat formedelst dend wsædwaanligemeget
haarde Winter, Kongen aff Swerig med
Æin hele Armée waar kommen ofi'uer liszen fra Jylland

til Fyen, och derfra ofTuer det store Belt til Lolland ocb Falster, och siden til Sielland, huor woris Gesanter motte hannem udi Wordingborg; men formedelst de haarde postulatamotle begiffue sig tilbage igion til Kiobenhaffuen; och Tindingerne nu waare ankommen, at den svenske Konge med sin Armée stod ichun tou Mile her fra Kiobenhaffuen,iche langt fra Kioge Krow; da om Afftenen wed ni slet, bleff ieg ved en Drawant tilsagt, at ieg slrax skulle komme til Hansz May¹/ paa Slottet, huor ieg mig och strax allerwnderdanigst indstillede; da ieg haffde dend Naade, at ieg bleff adspurt om min Mening och wnderdanigste Betenckende,wed disze meget farlige och wformodentlige Tiders Conjunctures; huilchen gich der ud paa, at migsiuntisallerwnderdanigst, at een bequem Perszon fich endeligenslrax samme Nalt att wdsendis med Creditif til Konger* aff Suerig, der kunde berede Weyen for Gesanter til at. tractere, bringe dend suenske Armée i saa Maader til at staae stille, och saaledis der wed att winde nogen Tid^ baade til att iisze om Floden och andenstedtz, saa och at giore Anstalt til fornoden Wærn, baade paa Woldene och udj Staden, med mere ieg da haffde allerwnderdanigst at erindre; huilchet altsammen udj storste Naade bleff optagen:och komb der paa een och anden udj Forslag; men det behagede Hansz Kongl: May*;' allernaadigst mig her til att employere, effterszom jeg waar wel kient wed det suenske Hoff; det ieg mig och gierne effter wnderdanigstPlicht paatog, aid Fare for Fienden, Wintern och Natten wachtet; och bleff strax min Creditif forferdiget.

Samme Natt wed Midnatztid, begaff ieg mig ud aff Staden Kongen aff Suerig at opsoge, sine salvo conductu eller nogen forregaaende Tilkiendegiffuelsze om min Ankombst,allene med en kongelig Trompeter, (som waar

bange noch) och en aff Kongens Ganer med tou Heste for. Lycken waar saa god, at effterat jeg mange Gange wskad haffde weltet i dend meget dybe Snee, huor ingen Wey waar att finde, komb ieg endelig paa dend suenske forlohrneSkiltwacht, iche langt fra Kioge Krow, uden nogen Musze Parlhj at mode; samme forlohrne Skiltwacht, bestaaendei tuende Ryttere, arresterede mig strax med Pistolenpaa Brystet; endllig reed dend ene til neste Quarteer och hente derfra en Ritmester, som warede lenge noch^ samme Ritmester forte mig widere; och bleff ieg saaledis fort fra et Quarteer til et andet, endtil ieg om Morgenen for Dag

Dend 15 Februanj, komb til HofFuetquarteret, huor Kongen waar; der bleff ieg effter lang Toffuen indfort ud} Felt Marskalch Wrangels Quarteer, som da laae udj Kongens Quarteer; men ieg fant ingen Platz for mig, formedelst alt Gulffuet i Stuen waar bedeckt med soffuendis Mennisker,ligeszom dode Kroppe, saa ieg fordj motte holde Huusz i Brogerszet iblant Rustwogne Kudskene, endtil det bleff fuldkommen Dag; da ieg mig strax wed Hoff Marskalchenlod anmelde, och begierte Audientz, som mig och bleff loffuet, saa snart Kongen waar iklæd. Men som det warcde noget lenge, brugte ieg dend sædwanlig Frihed, ligeszom ieg enda haffde worren Resident, och gick opudjKongens Quarteer i Forgemachet, huor mig motte en Deel mine gamble Bekienle, Feldt Marskalch Greff Wrangel_t Rigens Marskalch Greff Ochsenstiern, och andre, som alle toge well imod mig; och der ieg bleff lir: Corfitz Wllfeld wahr i et Cammer der nest wed, trodde ieg ind til hannem,och med faa Ord bad hannem nu i Gierningen at wilie lade see, det hand haffde endnu erligt dansk Blod om Hiertet til sin egen och rette Kongis Tieniste, etci

Och effter kort Repliqve absenterede ieg mig strax igien fra hannem. Lidet der effter sente Kongen mig Bud, ieg iche wille lade mig Tiden bliffue lang; saa snart hand kunde lade sig ombinde sin Halsztugh, skulle ieg strax komme til Audientz.

Strax der effter bleff ieg indledsaget til Kongen, och haffde offentlig Audientz, udj hansz Raads och Greff Wllfeldsz Nerwerelsze; der effter offuerleffuerte ieg mit Creditif etc: Kongen suarede mig sielff meget wel, och gaff sig der effter udj en wiitlofftig Discours med mig; blant andet spurte hand, huor det befalt mig, wj der skulle findis; ieg suarede: for Hans May".⁸ egen Perszon heel well, men at Sviten waar noget for stoer. Entlig gaff hand mig et Recreditif med et Handbreff til Hansz May^ min Herre, och der med tog ieg min Affskeed; effterat ieg haffde bragt til Weye, at Arméen skulle udj nogle Dage staae stille, och woris Gesanter stråx at komme ud, med de Suenske at tractere; som och uden Ophold skede.

Dend 16 February, bleff ieg igien allernaadigst om Natten afferdiget med Creditiv til Kongen aff Suerig, som da haffde sit Hoffuetquarteer udj Torszlund; och haffde tillige kongelig Ordre til woris Gesanter udj Tostrup, som ware Rigens Drost Her Jochumb Gierstorff, och Rigens Raad Hr: Chresten Skeel til Walloe, at de med mig fortroligen skulle correspondere, och mig communicere deris Instruction, saa och huor wiit Fredtz Tractaterne ware avancerede, |: thi de storste Poster ware alt affhandlede:| effterszom Hansz Kongl: May¹.¹ allernaadigst haffde mig befalet, Tractaterne det snareste och beste mueligt, tillige med dennem at befordre; derfor ieg forst begaff mig til woris Gesanter, som i alle Maader wnder-danigsteffterleffuede dend for¹? Kongl: Ordre. Och som

<le derhosz gaffue tilkiende, at der det meste alt waar affhandlet,fremkomb dend franske Ambassadeur som Mediator, ¦och foregaff at de suenske Gesanter, som waare Her Corfitz Wlfeld og Hr: Steno Bielcke, der logerede udj samme Gaard, som woris Gesantere udj waare, prætenderedeendeligen udj rede Penge 200000 Rixdlr: som er ton Tdr: Guld; och at der woris talede om 100000 Rixdlr: formeente hand de Suenske ingenlunde skulle wille der imod tage. Jeg derfore gaff tilkiende, at ieg noget særdetøshosz Kongen aff Suerig haffde at negotiere, huorfore ieg bad woris Gesanter, intet der paa wille offerere, forend ieg komb tilbage igien fra Kongen, saa wille ieg, som aff mig sielfF, der om sondere Kongens endelige Mening; del de sig lode welbefalde.

Dend 17 February om Morgenen tilig, effterat ieg tiaffde confereret med woris Gesantere, begaff ieg mig strax hen til Kongen aff Suerig; och effter erlangte Audientz ¦och god Suar paa det ieg haffde at proponere, begynte ieg at tale med Hansz May⁴;¹ om Freden; och wed denne Occasion om de begierte tou Tonder Guld, brugendis alle de Motiver, ieg kunde optencke til denne haarde PrætensionsAffstaaelsze ; endelig effter en lang Debatt pro et contra, sagde Kongen disse Ord: ieg weed iche huorledis det er, ieg kand iche sige Offue Juel ney, och saa beuilgedeat paa samme tou Tonder Guld ey mere skulle prætendens; men begierte saa der imod Tractaterms, hastige* Endskab. Jeg loffuede min Flid at giore, det endnu denne Afften woris Concept der om, til de suenske Gesanter skulle worde offuerleffueret. Der ieg nu her paa wille tage Affskeed, sagde Kongen til mig: haffuer hand affsnacketmig tou Tonder Guld, kand hand sagt en Gang faa Mad med mig derfor; ieg tackede wnderdanigst, och

erindrede om Tiden der wed at forsomme, som waar kostbahr;dog haffde Hans May¹;⁴ naadigst at befale, ieg wille gierne i Morgen igien opwarte Hans May. om saa meget da kunde erholdis som denne Gang; der wed hand fich en god Latter; och sente hand strax sin fornemste SecretererEhrenstein til sine Gesanter, at de ey widere skulle prætendere paa de tou Tonder Guld, som ieg siden formercktede ey ware wel til Freds med.

Effter fuldente Middagsz Maallid, huor noget bleff drucket, tog ieg min Afskeed och forfoyede mig til woris- Gesanter igien, paa woris Concept til Freden med Flid at arbeide.

Een Times Tid effter min Ankombst, komb Oberskiencken van der Wisk, som blant andre waar Gesanterne medgiffuen til Opwartning, och berettede at de suenske Gesanter lodde forspende deris sex huide Heste, udj Meningat bryde Tractaterne; der de nu sadde i Wognen och« skulle woris Dor forbj, gich ieg ud til dennem, begierendis at wide Aarszagen til deris Affreysze; de suarede mig_r fordj hosz osz sogtis allene Ophold och ingen Endelighed; derfor wille de effterleffue deris Ordre. Jeg replicerede? at ieg nu komb fra deris Konge, som sin Begierlighed til Fred lod see, ved tou Tonder Guldsz Affstaaelsze; wille de nu sielff bryde Tractaterne, foruden aid Aarszag, stod det denneni frit for, men wille komme paa deris egen Forsuar hos deris Herre; wj wille haabis, at Gud skulle det lade skee for woris lieste; men wille de haffue Patientz, da skulle woris Concept dem bliffue tilstillet, inden de lagde sig til at soffue denne Afften; det de bolte for wmueligt.

Endelig stigede de ud aff Wognen, och ieg forte dem
iud til woris Gesanter; siden effter en liden Sambtale
ginge de igien udj deris egne Wærelszer; da ieg bad

dennem deris Concept forferdige; effter woris skulle de
ey toffue.

Derpaa opsatte wi woris Concept, saa det, samme Afften, som ieg haffde lofFuet, wed nj slett, bleff de suenske Gesanter tilstillet. Wed Midnatsztid der effter bleff igien ochszaa det suenske Concept offuerleffueret til Hendrich Muller, som Gesanterne opwartede, da Hr: Chresten Skeel och ieg haffde lagt osz tilsammen i woris Klæder paa noget Straa, og Rigens Drost laae udj en Seng, thi hand war plaget aff Podagel.

Anden Dagen dend 18 February for Dag, toge wj det suenske Concept for osz, och imod woris confererede_y da Essentialia ware wel de samme, men Maaden och Stilen waar heel different, och udj de Suenskis Concept saa haard, at woris Gesanter tuifflede fast om en god Wdslag. Jeg erbod mig der paa at wille conferere med de suenske Gesanter om alle Poster, och der effter aff begge Concepter giore eet, som ieg wille forhaabe, de paa alle Sider skulle werre wel til Fredsz med; huilchet woris Gesanter sig lode wel befalde.

Samme Morgen, effter ieg haffde holdet en lang Gonferentzmed de suenske Gesanter, lode wj for osz komme dend danske och suenske Secreterer, som skulle huer paa sit Sprog strax skriffue et Concept, ligeszom ieg dennem ex tempore wille tilsige, aff begge Concepter, haffuendis det ene i dend ene, och det andet i dend anden Haand, och det udj begge woris Gesanters Offuerwerelsze; och naar noget wichtigt och tuiffuelachtigt forrekomb, cony^reredeieg forst med de suenske Gesanter der offuer, for at bringe dennem i en Mening med woris. Der saaledisdette Concept waar ferdig giort aff de tuende andre, tilspurte ieg woris Gesanter,. om de paa Hansz Kongl;

MayV^s Wegne, waare saaledis i alle Maader der med til Fredsz; der til de gaflue deris fuldkommen Sambtycke, men tuifflede om de Suenske der med skulle werre fornoyede.Dend suenske Secreterer, som iche saa hastig kunde imitere vocem dictantis, begierede en liden Tid det at reenskrifYue paa suensk, som och strax skede. Der effter confererede ieg igien med de suenske Gesanlere der offuer, som waare i alle Maader til Fredsz med det opsatteInstrument, huilchet och strax derpaa bleff aff alle Gesanterne wnderskreffuet sammestedtz udj Tostrup, for? Dag dend 18 February, lidet offuer Middag. Derpaa begaff ieg mig strax fra Gesanterne igien til Kiobenhaffuen, om alting at giore allerwnderdanigste Relation. Det er wærdt at observere,det de suenske Gesanter udj dend Hast iche observerede, at wj indforte Trundhiembs Ampt i Steden for Thrundhiembs Stifft, der wnder Norlandene ware med begrebne, huor med Kongen aff Suerig waar heel ilde til— fredsz, och sig der med imod mig lod forstaae, der ieg strax effter, tredie Gang hos hannem haffde Audientz for noget sehrt at forrette, huor paa ieg och fich god Suar; men det waar alt wnderskreffuet, och fordj motte der wed forbliffue. Siden bleff samme sluttede Tractat, fuldkommen udj Roskilde paa nogle Wggers Tid wdarbeidet wed Gesanterne.

Der effter fortrod Hansz Kongl: May';⁴ meget der paa, at woris Gesanter haffde wdloffuet til Kongen aff Suerig, iche allene 2000 til Hest, som wel kunde bringis til Weye, men end ochszaa 2000 til Fodtz, som ingenlunde kunde mistis uden storste Skade och Fare; wille derfor allernaadigstieg mig igien til Kongen aff Suerig skulle forfoye, om iche noget Temperament kunde findis, angaaende disze 2000 Mand til Foilsz. Jeg wnderdanigst der imod forregaff,at

gaff,atWnderskriffuelszen wille holdis och effterkommis, til med Kongen affSuerig waar mest forlegen for Fodfolck, och andet mere ieg der hosz wnderd: forrebrachte, derforeieg iche kunde werre forsichret om nogen god Succes her udiaden. Men derszom ieg endeligen skulle forsoge det der paa, wille mit Creditif oprettis om noget andet, at ieg her om kunde handle paa min egen Haand; thi da waar det iche saa disreputerUg at faa en Refils; ieg skulle dog noch giore mit Beste; men derszom intet kunde erholdis,mig da ingen Wnaade motte tilwendis.

Der paa begaff ieg mig saa til Kioge, huor Kongen aff Suerig da waar, och komb strax til Audientz, fich och god Suar paa det, ieg effter mit Creditif haffde att proponere, som iche waar aff synderlig Importanlz. Der effter begynte ieg, som aff mig sielff, at tale om dend Wmuelighed, disze 2000 Mand til Fodsz, wed disze Tiders Tilstand att til Weye bringe; Kongen der imod wiitlaffteligen demonstrerede, huor hoyligeu de ware hannem fornodne. Endeligen med stoer Moye erholte ieg, at endog det waar beuilget och wnderskreffuet, skulle dog disse 2000 Mand til Fodsz iche bliffue fordret. Der med effter holte Taffel och empfangen Recreditif, begaff ieg mig tilbage igien til Kiobenhaffuen, at giore allerwnderdanigste Relation, som udj storste Naade bleff optagen.

Kort der effter bleff ieg atter skichet til Kongen aff Suerig, som da waar udj Ringsted, noget sehrt hosz hannem att forrette, som waar dend fembte Gang wed warende Tractater; och forrettede mit Ærende baade da och altid tilforn saaledis, att wed min Tilbagekombst Deris May tf allernaadigst mig tackede, och om aid kongelig Gunst och Naade blideligen forsickrede.

Dend 2 Martij, bleff Hr: Hendrich Bielcke, Rigens

Vice Admiral, och ieg allernaadigst befalede, att reysze
til Roskild til Kongen aff Suerig, huor hand da waar,
Hansz MayV att opwarte och geleide till Frederichszborg.

Dend 3 ejusdem en Onszdag, motlis begge Kongerne paa Marcken noget fra Frederichsborg, och haffde woris Konge tuende Begimenter til Hest hosz sig, och med Kongen aff Suerig fulte allene et Regiment til Hest. Der wj komme saa nehr, at dend suenske Konge bleff woris Konge wahr, stigede hand ud aff sin Caros, och wj, som sadde hos hannem, fulte effter; denned ginge begge Kongerne mod huer andre, och omfauffnede hin anden; siden satte Kongen aff Suerig sig udj woris Kongis Caros, och fore saa tilsammen til Frederichsborg. Mediertid lode sig da mangfoldige Trompeter och Hehrpaucker lystig hore.

Effterat Kongen aff Suerig haffde werret en Dag offuer paa Frederichsborg, och werret heel fortrolig med Hans May. woris Konge, wed nogle particulieres Conferentzer, som warede offuer en Time huer Gang, och alting waar gaaen meget Iyckelig, herlig och well aff, skiltis Deris May¹ _?' fra huer andre

Dend 5 ejusdem, och bleff Kongen aff Suerig aff woris Konge ledsaget en Fjerding Wegsz fra Frederichsborg; siden effter tagen Affskeed, fulte Rigens Vice Admiral, Ur: Hendrich Dielcke, och ieg, med Kongen aff Suerig till Helsingor; och effter Hans MayV haffde sammestedtz holdet Afftensmaaltid til Jonas Tolders, huor hand bleff defrayerel, begaff Hans MayV sig samme Afften offuer Wandet til Helsingborg, da alle Slyckerne paa Croneborg bleffue fyrede. Och effter Hansz May*¹ med mange Complimenteroch storste Erbiudelsze, haffde fra osz wed Stranden taget Affskeed, reyste wj tilbage igien til Kiobenfiaffuen.Huer

fiaffuen.Hueraff osz bleff regaleret med en smuck stoer
Diemantz Ring, med een Taffuelsteen udj.

Dend 13 Martij der nest effter, forleehnte Hansz Kongl: May'.¹, min allernaadigste Konning och Elerre, mig allernaadigst, for min lange och trou Tieniste, med Mariagger Closters Lehn, til nestfolgende Philippi lacobi Dag att antræde.

Dend 12 Aprilis, kallede Gud fra denne Jammerdall, til sit euige Rigis Herlighed och Glæde, min Kierestis nu salig Fader, Welb: Frederich Wrne til Breigentwed och Kragerup, udj Kiobenhaffuen i sin egen Gaard paa Kiobtfiiaggergaden, der Klochen waar 12 om Natten. Gud glæde hans Siell euindeligen udj sit Rige!

Dend 15 ejusdem, effter allerwnderdanigst empfangen Kongelig Ordre och Greditif, begaff ieg mig paa Reyszen fra Riobenhaffuen til Gotenborg, huor Kongen aff Suerig da waar, och ko mb dend Afften ichon til Kroffuet.

Dend 16 til Helsingborg, och motte slæbe Baaden
langt offuer liszcn; kunde dend Dag iche komme widere,
fordj huercken Heste elier Wogne ware at bekomme.

Dend 17 derfra til Bodtz til Halmstad, 9 Mile.

Dend 18 derfra igien med en Boed, (thi der ey heller
kunde faaes enten Heste eller Wogne) til Falckenburg, 4 Mile.
fiunde dend Dag iche komme widere for Modwind.

Dend 19 fra Falckenburg med Wogne, som wi finge paa Landszbyerne, til Warbierg, 3 Mile; huor huerchenHeste, Wogne eller Bodde waare at bekomme, men motte haffue Bud en halff Miil ud paa Landet, effter tou smaa Fiskerboddc,huor med wj samme Afften begaffue osz paa Weyen til Gottenborg. Men som det graaede noget med Modwind,och Landet derfor saa och for dend morcke Natt och Klipperne iche wel kunde sogis, motte wj legge an

wed en Bundegaard, om Midnatztid, 2 store Mile fra Warbierg,huor
intet waar at bekomme; och ware wj iche
uden Fare.

Dend 20 derfra igien udj Dagningen, med en sterck. Modwind, til en anden Bondegaard, 3 heel store Mile, huor intet waar at faae. Dend, som mig der skulle berre i Land, fait omkring med mig, formedelst Quægsand, paa een Allen Wand.

Dend 21 derfra igien udj Dagningen, meden heel stcrcb Storm och iViodwind, saa mand neppelig kunde rou, men motte tage een Soe ind effter dend anden, till €rottenborg_t med stoer Moye och Arbeid. Och samme Dag lod ieg mig strax hosz Kongen anmelde.

Dend 22 ejusdem, bleff ieg opfort om Formiddagen
till Audientz hosz Kongen; och om Eftermiddagen hosz
Dronningen.

Dend 23 nest effter, holte ieg Conferentz med trey
der forordnede suenske Commissarier, och det nogle Dage
continuerede.

Dend 30 ejusdem, haffde ieg effter Begiering privat Audientz hosz Kongen; men der ieg mig lidet omsaae, i det ieg talede, bleff ieg Rigens Raad och Feldtzeugmester Greff Steenboch wahr, som kuckede frem bag Tapezeriet, der med ieg mig dog aldelis intet lod mercke. Til denneprivat Audience gaff mig Aarszag noget sehrt_r som Kongen waar bleffuen, endog falskeligen, forrebracht, Hansz May'.¹ saadant at betage, som och her wed skeede.

Dend 2 Maij, waar ieg med flere til et stort Giestebud
hosz Rigens Marskalen Greff Ochsenstiern.

Dend 3 ejusd: begierte ieg Affskeedsz Audience

Dend 4 ejusdem bleff ieg opfort til Audientz hosz
Kongen och Dronningen, och der med tog min Affskeed

hosz begge Deris May¹?'. Effterat ieg Afftenen tilforn waar bleffuen regaleret med Kongens Contrafey udj et smuckt stort Diemantz Smycke, hengendis ndj en skion stoer Guldkiede.Samme Contrafey waar mig tilforn, paa Weyen tit Heisingor naadigst loffuet mig at skulle sendis, fordj ieg i nogle Aar haffde worren Resident wed det Kongl: suenske Hoff, saawel udj Suerig, som udj Prytzen wed warende polske Krig; huilchet skede der ieg wnderd: tackede for dend naadigst offererte Ring.

Dend 5 ejusdem bcgaff ieg mig fra Gottenborg igien til Wandsz med en temmelig stoer Bood, lige til Heisingor, och haffde en god dog heel sterch Wind, saa wj wnder Kullen nehr haffde kuldseiglet.

Dend 6, ankomb ieg om Formiddagen til Heisingor,
och reyste samme Dag derfra til Kiobenhaffuen.

Komb saa tilig noch til min kiereste sal: Faders Begraffuelsze,
som udj nogle Dage offuer dend ordtnarieTiå
opholtis for min Skyld.

Giorde saa hosz Hans Kongl: Maji⁴ min allernaadigste Herre, allerwnderdanigste Relation om aid min Forretning; och derhosz forsickrede, at dend suenske Feldt Marskalch Wrangel haffde faaet Ordre, at derszom hand iche alt haffde quiteret Sielland, med det suenske Folck her laae udj Landet, da skulle hand fremdelis her bliffue der med staaendis, endtil widere Ordre; men diszbedre, som hand alt der med waar gangen offuer til Fyen, kunde hand iche derfra gaae her offuer tilbage igien, alt iche der wed skulle giffues Aarszag til Misztancke.

Dend 27 lunij, begynte mand atter med mig at tractere, om Gesantzwiisz att gaae til Kongen aff Suerig, som da waar udj Holsteen til Gottorp, och tillige til Hern aff Holsteen og Gottorff.

Der effter bleffue mine Creditiver til dennem begge forferdigede, och alting til denne Ileysze med mig klar giort. Och bleff mig til Opwartning medgiffuen tuende Hansz Kongl: May⁴¹.⁹ HofTjunckere, nemlich Christian Lindenow, der skulle haffue min Kierestis Syster, och Baron Mouredtz von Podebusk.

Dend 30 Junij, begaff ieg mig i Gudsz Naffuen, med
dennem och anden Svite, paa Reyszen imod AfTten til Roskild.

Anden Dagen, som waar dend 1 lulij, til Kraggerup,
huor ieg lod min Kiereste.

Dend 2 lulij fra Kraggprup til Corszoer, ocb strax
derfra igien offuer Wandet til Nyborg.

Dend 3 fra Nyborg til Foborg, och slrax igien derfra
offuer til Alsen med en Skude, och komme

Dend 4 til en Molle der paa Landet; strax derfra
igien til Synderborg, och samme Dag til Glychszborg, och
saa endnu dend Dag til Flenszborg.

Dend 5 lulij, fra Flenszborg til Gottorff', da ieg mig
strax wed een aff mine Herremend lod anmelde.

Dend 6 ejusdem, blev ieg ophent paa Slottet at logere,
och da slrax haffde Audienlz hosz Hertzugen och Hertzuginden,
Kongen och Dronningen, strax effter huer andre.

Med den gottorffiske Canceler Killeman haffde ieg et Pahr Conferentzer paa Hertzugens Wegne; men Kongen aff Suerig gaff mig altid sielff Suar paa det, ieg haffde hannem at proponere, med idelige store och gode Loffter, om Hansz May'!⁸ min allernaadigste Kongis och Herris Landers och Provinders Evacuation; som dog intet paafulte,uden Rupturen kort der effter, som mand alt da gick schwanger med. Der om ieg och fattede storste Soupcon, særdelis af en Discours, Kongen forte offuer Taffel, da Jiand mentionerede om Hollendernis Wdrystning til Soesz,

sigendis derhosz, at hand dennem skulle mode; til dendEnde haffde hand alt giftuet Ordre til sin Flode, at samble sig udj Kihler Haffuen; det ieg wel observerte, och replicerte kort derpaa: Huorledis Eders May*.* udj Kihler Haffuen? inden dend Tid skal io baade dend och aHe min allernaadigste Kongis och Herris Lande, huor endnu er suensk Folck, effter Tractaterne werre aldelis evacuerede. Da fornam Kongen for meget at haffue talt, och wille gierne rou i Land igien, sigendis noget stammendis, |:som hand gierne pleiede, naar sligt forrefalt :| hand meente iche saa lige Kihler Haffuen, men Wismar, eller huor Winden sig wille foye. Spurte mig derhosz, huad ieg meente om de Hollendersstore Armatur til Soesz ; ieg suarede, at effter min Mening skede det allene for at facilitere deris Tractatmed Hansz May^ om deris Negotier, wed Kaarden udj Haanden, som de gierne pleier. Men ieg forglemte iche det, som forst bleff talt, der om at giore allerwnderdanigst Erindring wed min Eliembkomst.

Dend 8 lulij reyste Kongen aff Suerig, med Dronningen och hele Svitte fra Gottorff til Oldeslo; och effter Affskeeds Audientz hosz begge Deris May'f gaff ieg dennem Geleid noget ud paa Weyen, tillige med Hertzugen; med hannem ieg och fultis tilbage igien.

Dend 9 ejusdem, tog ieg Affskeed hosz Hertzogen,
Hertzoginden, de wnge Herrer och Krockenerne; drog saa
der effter ned i Loszamentet paa nogle Timers Tid.

Dend 10, drog ieg fra Gottorff paa Hiembweyen til
Flenszborg, skreff derfra med Posten til min allernaadigste
Konge, och reyste saa strax samme Dag igien till Toldsted-

Dend 11, derfra igien till Middelfart.

Dend 12 fra Middelfart til Nyborg.

Dend 13 fra Nyborg offuer Wandet til Ringstedt.

Dend 14 derfra och til Kiobenhaffuen, da ieg iche
fant Hansz MayI.' der, men waar paa Hirskliolm.

Dend 15 ejusdem, drog ieg med Rigens Hoffmester Her Jochumb Giersztorff til Hirskholm; der ieg giorde allerwnderdanigst Rapport om aid min Forretning, och forgiette iche derhosz, huis ieg haffde observeret; raadde och derhos io for io heller at slutte med de suenske Gesanter om dend ostindische Trætte, i huad det och skulle koste, paa det wj i saa Maader kunde faa Kenderne fri_r och Kongen aft" Suerig obligeris effter Loffte Hansz May')* Lande gandske at quitere; siden naar det waar skeet_y kunde man effter Tidernis Conjunctures giore huisz tienligst erachtedis. Hansz May!* lod sig udj Naade alt saadant meget wel befalde, och effter Taffel waar holden, da Hansz May':^* waar ret lystig och drack osz temmelig til, befalede Hansz May^l:^* Rigensz Hoffmester sig strax at forfoye til Kiobenhaffuen och tage mig med sig, och on* mueligt endnu inden Afften holde Conferentz med de suenske Gesanter, och slutte med dennem paa dend Alaade, som ieg haffde sagt.

Wj komme samme Afften til Kiobenhaffuen, men ingen Conferentz, huerchen da eller anden Dagen bleff holden med de suenske Gesanter; huad siden skede, weed ieg iche, thi ieg ey waar derhosz.

Otte Dage der effter, tog ieg mig dend Dristighed Hansz Kongl: May'.¹ allerwnderdanigst at erindre igien om Tractaternis Slutning med de herwerende suenske Gesanter;thi ellers waar storlken at befrychte, det Kongen nff Suerig skulle tage en fremmet och for osz farlig Resolution',det dend suenske Amhassadeur Hr: Steno Bielcke sig offentlig lod med forlyde, att hans Herre ey andet kunde giore, end soge sin Sickerhed, effterszom Ordene

gich, de Keyserlige, Pohlnske ocb Brandenburgiske ware odj Anzug, huilchet ieg derhosz erindrede. Och onskede leg fordj mand strax med de Suenske wille slutte, at de svenske Troupper kunde komme til att marchere ud aff woris Lande, och sig siden engagere med dend fremmet Macht, der sagtis at skulle komme; der effter kunde wj tage woris messures, som tienligst och gaffuenligst kunde <erachtis, naar wj ware Mestere aff woris egne Lande. Derpaa lod Hansz May^ strax til sig ophente Rigens Hoff•tnester,och befalede hannem uden lenger Ophold at slutte Tractaterne me i de suenske Gesanter, och der paa at gidre en Ende.

Men som woris Deputerede klagede ochszaa hart offuer <le Suenskis Tergiversation, och beretlede at de haffde til— i)6det dennem carte blanche, huad de derpaa med Billiglied wille skriffue och begiere, wille de indgaae, huilchet <log intet kunde fruchte; hleff saa dend Gang enda intet Æff Tractaterne.

Nogle Dage der effter, der ieg fornam det til ingen !Eaåe kunde komme med Tractaterne, begierte ieg allerwnderdanigstForloff at motte reyse offuer til Jylland, til mit Ampt Mariaggerskloster, Hansz MayM* Wndersaatter der boende, til Forsuar och Gode, effterszom ieg waar nogenlediskient iblant de suenske Officerer; det mig och allernaadigstbleff beuilget. Och derpaa tog ieg allerwnder<lanigstAffskeed, bedendis derhosz wnderdanigst, at Hansz Kongl: May¹;⁴ sig naadigst wille erindre, om huisz ieg til- JTorn haffde angiffuet at haffue hort aff Kongen aff Suerig .liaasz Muud offuer Taffel til Gottorff; saa at naar det iiortis fra Hansz \Iay^u:" Ministres der ude, at Kongen aff iSuerig sambiede sin Flode udj Kihler Haffuen, da motte fiansz May';⁴ werre forsickret, at hand der med gich losz.

paa Sielland, saa sant ieg wille achtis for at werre en trow
Tiener aft" Hansz May*/ etc: Derpaa laffuede ieg mig til
Reyszen.

Dend 27 Jultj, reyste ieg med min Kiereste, saa och
hendis Moder och Syster, fra Kiobenhaffuen til Ottestrup-

Dend 28, derfra igien til Kraggerup.

Dend 30 luhj, drog mm Moder Frue Karren Arenfeld, och Syster Jomfrue Anne Wrne, fra osz igien Lill: Kiobenhaffuen. Men ieg och min Kieriste achtede en otte Dagsz Tid at bliffue paa Kraggerup, alting der igien effter Krigen at sette udj Laffue, til woris Wlycke; thi

Dend 7 Augusij, en Loffuerdag, som ieg achtede at wille haffue reyst derfra Mandagen nest effter, komb en meget hastig och wformodentlig Tiding, at dend suenske Armée med dend hele suenske Flode skulle samme Dag: werre ankommen for Corszoer, at de och satte flux i Land_r baade aff Rytteri och Fodfolck, och at dend sueuske Konge med Feldt Marsckalch Wrangel ware sielff derhosz tilstede.

Jeg afferdigede strax min Fougedt Suenning, at indbringe det snareste mueligt wisze Kundskab her om, effterszom hand tilforn haffde worren Soldat. Men disz werre Tindingerne ware alt for wisze, och iigeszom det waar sagt; och lagde hand delte der til, att Greff Tott waar alt gaaen forbj med 3000 Heste lige ad Kiobenhaffuen; och at de Suenske optoge offuer alt baade Sogne Ryttere och alle de Heste, de kunde offuerkomme.

Effler saadan Beskaffenhed, da ieg saae Weyen tit Kiobenhaffuen mig at werre formeent, uden ieg wille falde Fienden udj Henderne; motte ieg wgierne resolvere mig til, med Kone och Born at bliffue, som ieg waar. Och fordj slrax at wdsende min Fougedt om Salveguarde. Mediertidgiorde ieg god Anstalt imod l'lynderparlhier, och

opffirte mine Heste, saa och Sogne Hesten, som waar udj
Kraggerup Bye, ind paa Borgegaarden; lod opdrage Windbrouen,och
holde god Wacht aff Spiret.

Anden Dag dend 8, komme tuende suenske Ryttere
til Kraggerup Bye, Sogne Hesten at affhente; men forgieffuis,
thi dend waar alt paa Gaarden.

Dend 9 Augustj fich ieg effter Anmodning, baade
Salveguarde och Salveguarde Breff fra dend suenske RigS£
Admiral och Feldt Marsckalch Wrangel.

Nogle Dage der effter kornb her til Kraggerup et Muusze Parthi, som ieg det holt for, aff femb Ryttere, der fremwiiste en liden Ordre eller Zeddel, som iche aff nogen waar wnderskreffuen, at de strax skulle fangen med sig fore Fougden paa Kraggerup, ud til Leyren for Kiobenhaffuen.Jeg lod deris Heste komme udj Stalden, och dem op paa Gaarden i Borgestuen, huor ieg dem wel lod tractere, berettendis derhosz, at der waar tuende Fougder, min och Soster Jomfrue Anne Wrnis, men ingen aff dennem hede saaledis, som deris Zeddel omformelte, effter huilchet Naffnen ieg ingen Fougedt wiste at fly dennem. Men de puckede meget; endtlig der de bleffue beskienckede, bemechtigede ieg mig deris Gewehr, de haffde hosz sig leggende, och lod dem sige, at ieg dem wed min Salveguarde och Folck, wille lade fore ud til Leyren, for at wide dend rette Sandhed her om, och at det iche skulle bliffue der wed, om de fremiorte en sielffgiortOrdre. Wdj Begyndelszen truede de meget, omsider accorderede de, at motte de faa deris Gewehr igien, wille de ride hen och sig bedre her om informere. Jeg quantzwiiszlod tegne deris Naffne, wiiszde dem, huad Gewehr och Folck ieg haffde at tage imod saadanne Marode-Brodre med, och waar saa der med tilfreds; lod dem saa ledsagewed

sagewedmine Folck ud igiennem Kragerup Bye och mit Birck. Der med rede de bort och komme aldrig mere igien; ieg och waar wel tilfreds, at if g bleff aff med dennem.

Dend 21 Augusfj om Afftenen sildig, komme til Kragerup 13 Polacker, der iblant en Deel Officerer. Jeg gich sielff ned lil dennem i Ladegaarden, huor de wiiste mig richtig Ordre , at Kraggerupgaard och alt Godtz waar deris General Major Koretschy, som haffde paataget sig for Kongen aff Suerig at wærbe et Regiment Polacker, assigneret; och at hand haffde wed 60 Officerer hosz sig, som alle aff Gaarden motte wnderholdis. Jeg lod dem komme op paa Gaarden paa dend store Sall, och der tractereåe dem det beste ieg kunde, och slugte mediertid Lyszet i mine egne Werelszer. De wille endelig alle logere paa Gaarden aff Frycht for Snaphaner; men endelig fich ieg dem ned i Byen med deris Heste, samme Afften, effter giorte Forsickring for Snaphaner. Men een aff dennem, som skulle werre Salveguarde her paa Gaarden, hand bleff her med sin Hest; och dend forrige Salveguarde komb anden Dagen, effter empfangen Betalning, bort igien. De andre bleffue nogle Dage udj Byen, der ieg motte wnderholde dem med 011 och Mad fra Gaarden.

Siden motte ieg wggeligen sende fra Kraggerup til Helsingor wed 14 Mile, elleffue Wogne med 011 och atskillig Proviant, til General Major Koretschy, huor band laae udj Quarteer, effter hans Opskrifft; som altid aff hans Polacker bleff hen convoyeret, men iche tilbage igien; saa der offuer gernecnligen bleff med alle borte, een, tou, ia wndertiden trey Wogne, baade med Heste och Karl.

Foruden aid denne wgelig Proviant, begiertis huer

"Wgge til Contribution 80 Rixdlr: i rede Penge og 3000 Rixdlr:
til Brandtskalt aff Gaard och Godtz.

Och endog ieg heel wel wdj Prydtzen wed det suenske Hoff waar bleffuen kient med denne samme General Major Koretschy, som mig der offuer tilskreff meget hofflige Breffue; saa waar hand iche disz mindre wed aid denne Hofflighed meget haard att handle med.

Det bleff mig ochszaa paa anden och tredie Haand tilkiende giffuet, at ieg mig sielff for denne haarde Medfart haffde at tacke, fordj ieg mig iche wille indstille til Opwartning hosz Kongen aff Suerig, som Hr: Hannibal Sehstedt giorde, særdelis der hand reyste mig paa en iVliil Wegs nehr forbj wed Slagelsze. Huisz ieg det haffde giort, (som ieg ingenlunde wille, imod dend wnderd: Plicht, ieg waar min egen Herre och Konge skyldig) da haffde ieg iche allene faaet alt mit eget Godtz, men och mine neste Wenners, fri for aid Contribution, Durchzug och anden Besuæring.

Jeg skreff saa til Hr: Hannibal Sehestedt, hand wille paa mine Wegne tale och handle med Gen. Major Koretschy, at hand wille werre noget lidelig, saa ieg och Godtzet iche gandske skulle ruineris. Men der wed waar intet at wdrette, uden suarendis med Complementer; saa ieg wel merckie, at ieg endeligen sielff, endog heel wgierne, motte resolvere mig til, at giore en Reysze ud til Leyren, med Gen. Maj. Koretschy sielff at handle, som da skulle werre der hosz Kongen, om det iche skulle bliffue io lenger io werre; thi ieg saae well, mand mig dertil wille forcere.

Dend 9 Septembris, reed ieg ud til Leyren, med
luende mine Tienere, och passerede offuer alt for ea
Officerer.

Dend 10 ejusdem komb ieg til Jibstrup, huor Koreischy skulle werre hosz Kongen; men de waare begge paa Croneborg, som da waar ofl'uergangen. Strax wed Porten motte Dronningen mig, som wille kiore ud at spadtzere; hosz Hendes May*.¹ sad udj Carossen Kigens Marskalen Greff Ochenstiern, som mig strax kiente. Derpaa lod Dronningen sporge, holdendis mediertid stille, om det iche waar mig, och begierte iég wille komme til hende. Jeg motte her frem, saa skidden aff Dynd som ieg waar, att kysze Hendis May⁴!⁸ Haand; da Dronningen begierte, ieg wille fortoftue der, til hun om en halff Time komb tilbage igien; det ieg och fick at giore. Kort der effter komb Hendis May. tilbage igien, och beuiiste mig aid Naade, talendis lenge med mig. Och flyde Rigens Marskalch mig samme Afften Quarteer udj en Landszbye een heel liden Fierdingwegsz derfra, huor en stoer Deel aff Hoffet logerede, och waar hans eget Quarteer.

Dend 11 ejusdem komb Kongen aff Suerig, och med hannem Gen, Major Koretschy til Jibstrup. Der Hansz May'.¹ fornam, at ieg waar der, motte ieg strax samme Afften til Taffel. Jeg tackede wnderdanigst Hansz May':^l for aid forhen beuiiste kongelige Naade, och recommenderedemig fremdeles det beste ieg kunde; giffuendis derhoszwnderd: Aarszagen tilkiende til min Ankombst, som waar Oen. Major Koretschy Haardhed imod mig, hannem min Gaard waar assigneret. Kongen suarede, at ieg mig sie Ul* derfor haffde at tacke; haffde ieg willet giort hannen* dend Ære, och kommet til hannem, helst effterdj ieg waar bekient, skulle alt mit Godtz bleffuen frit. Der til ieg replicerede, at ieg udj dend Tilstand ieg nu waar udj, iche torde wnderstaae mig, som Hansz May¹';⁸ Fange, uden kongeligOrdre mig til wnderdanigst Opwartning att indstille.

Entlig loffuede Hans May¹;¹ at wille naadigst lade befale Oen. Major Koretschy, imod mig at bruge Discretion; och naar Quartererne bleffue igien omwexlede, skulle ieg noch bliffue tenckt paa til nogen Forskaansel. Jeg tackede wnderdanigst, och dermed ophorte dend Discours.

Effter Taffel waar holden, och Kongen stod och talte med Hr: Hannibal Sehstedt, da ieg mig holte noget til en Side; kaliede Kongen sielff paa mig, och spurte, huorfor ieg stod saa langt borte; bad mig komme til dennem. Da begierede Kongen, ieg wille sige hannem noget, hand wille spørge mig ad. Jeg suarede i Wnderdanighed: gierne, om det waar det, ieg wiste. Da spurte hand mig, der ieg Gesantzwiisz waar skichet til hannem til Gottorff, och der offuer Taffel infalt Discours om Hollendernis Armatur til Soes, om ieg iche da observerte nogle Ord, som wforuarendisfait aff hans Mund, om sin Flode udj Kihler Haffuen at wille lade forsamble. Jeg wille iche gierne til directe at suare der paa; men der ieg der til bleff forceret,suarede ieg lige ud, at ieg motte haffue worren en meget enfoldig Ministre aff min Konge och Herre, derszom ieg iche saadanne importantes Ord skulle haffue tagen udj Acht, der om paa sine Steder at giore wnderdanigste och tilborlige Relation; ieg och strax., der Ordene waare talte, suarede Hansz May¹:¹ derpaa. Kongen sagde, hand tenckte det noch, thi hand iche fant alting hér udj Sielland saaledisbeskaffet, som hand haffde formodet, och at dend storste Force fantis udi Kiobenhaffuen, och iche paa Landet. Det giorde hannem ont noch, at de Ord paa dend Tid fait hannem aff Munden, som hand gierne wiiie da anderledis haffue fortolcket. Jeg replicerede, at Hansz May*.' min allernaadigste Konge och Herre, iche wille giffue saadant fuldkommen ~Trou; men forlod sig langt mere paa dend

Assurance och Forsickring, ieg giorde Hansz MayV effter Eders May¹.'⁸ Befalning, om aid fortrolig och naboelig Wenskab.Der effter infalt Discours om Prammen wed Kiobenhaffuen,som idelig skod med Stycker, da Kongen sagde, han wist skulle komme dend til at tie inden i Morgen Middag; thi paa Wartou bleff giort et Batterie, dend der aff at beskyde; til dend Ende waar hentet fra Croneborg 8 eller 12 aff de storste Metall Stycker. Jeg retirerede mig samme Afflen til mit Quarteer igien.

Dend 12 Septembris, wed 9 slet om Morgenen, begynteman sterch at skyde paa Prammen aff Wartow; thi formedelst en Taage kunde der iche begyndis for. Fra dend, saa och fra et Skib der strax wed, och fra det neste Bollwerck aff Wolden, bleff igien dickt suaredt og sterch fyret. Det warede lenge, forend Prammen bleff treffet; och sad Kongen lenge udj et Hull paa en Hoy, och saae till, och en stoer Deel Cavalliers slode omkring hannem. Der effter kiorte Hans May¹:' derfra lengere ned imod Stranden, i Mening det der bedre at kunde see. Men der det lackede hen imod Afften, och Prammen alt bleff wed att puste fra sig, bleff Kongen kiæd der aff och kiorte til Jibstrup igien. Hr: Hannibal Sehstedt tog mig i sin Caros med sex huide Heste for, til sig, och saa kiorte wj langsz med Strandsiden, det nermeste Prammen det kunde tiene, paa et lidet Canon Skud nehr. Endelig wente wi om, som wel waar hoy Tid; och ieg reed siden til mit Quarteer igien. Denne Skyden warede i trey gandske Dage; och waar det min store Lyst huer Morgen tilig at ride ud, och see til Prammen, huorledis dend huer Morten gaff dansk Loszen, och fordrede de Suenske ud igien. Effter de trey Dagis Forlob, lod Kongen aff Suerig fore Styckerne aff

Wartow igien, och Prammen bleff leggendis, endog flux
forskut, och ey widere bleff beskydet.

Imedlertid tractereåa ieg med Oen. Major Koretschy, och brugte Hr: Hannibal Sehstedt til Meglere; da omsider alting imellomb osz bleff sluttet, at hand wggeligen skulle haffue til HelsingOr, saa lenge hand der waar, otthe Wogne med Proviant, som fremb och tilbage skulle convoyeris] saa och til Brandskat aff Gaarden och Godtzet, hannem strax inden 14 Dage at betale 2000 Rixdlr: som och skeede, (der til min Kieristis Halszkiede och en Deel hendis Ringe motte springe) och derforuden 40 Rixdir: huer Maanedt. Der med tog ieg Affskeed fra Kongen, som gaff mig Forloff, at ieg mig motte forsuare, om nogen wille giore mig nogen Gewalt.

Dend 17 Septembris, komb ieg lyckeligen hiernb igien
til Kraggerup fra Leyren.

Anno 1659.

Dend 1 Martij, der min gode Moder Frue Ingeborg Parszberg sig iche wel troede lenger att werre sicker paa Siogaard, hosz min Broder welb: Tonne Juel, begynte ieg effter Haanden at lade hendis Godtz wed trey Reyszer, affhente derfra til Kraggerup.

Dend 8 ejusdem, reyste ieg sielff til Hest, til Siogaard,
for? min gode Moder der fra och til Kraggerup,
med hendis beste Godtz at fore och geleide.

Dend 9, som waar om anden Dagen, komme wj tilsammen
forbj en heel Hob suenske Officerer, som ieg en
Deel talte med, lyckeligen hiemb til Kragerup.

Dend 20 Aprilis, waar ieg udj Slagelsze til sal: Eiler
Beriders Begraffuelsze. Samme Dag drog Kongen aff
Suerig der igiennem til sin Flode, som laae wnder Langeland;och

land;ochkomb ieg samme AfTten hiemb igien. Jeg blefF nogle Gange foraarszaget, at sende min Fougedt Suenning til Leyren och til Helsingor, særdelis for at forskaffe mine Proviant Wogne tilbage igien.

Endlig bleflVie Quartererne omvvexlede, och Gen. Major Koretschy bleff afftacket, tog derpaa sin Affskeed och reyste bort; der effter ieg lenge haffde borren stoer Forlengsel, effterszom ieg da fich nogen Frihed, effter Kongens Loffte.

Men tou Maaneder der effter, bleff ieg truet med ny Assignation til Regimenterne, som waar at giore det reent aft' med mig och Kraggerup Godtz; da ieg motte forære General Quarteermester et stoert Giiszbecken med Giiszkande paa 300 Rixdlr:; som dend Gang hialp.

Der min Broder Axel Juel det iche ienger paa Katterupkunde udholde, men motte sig hiemmeligen derfra begiffue med sin Kieriste, til Siogaard, |: hans Datter JomfrueBarbera Juel toge wj til osz :| da tilforn om Natter Tide, lod hand alt sit Godtz och hele Bibliotheck hiemmeligenkomme til mig til Kraggerup. Huilchet der det spurtis aff Oberst Taube, som waar Offuerst offuer Kongens aff Suerig Dravantere; fortrod hand hart derpaa, effterszom Katterupgaard waar hannem assigneret\ och lod mig fordj wide wed tuende Drawantere, at effterdj min Broder haffde forlat sin Gaard, wille hand holde sig til alt hans Godtz, huor det fantist; ieg wille fordj sette alt huis mit waar til Side, naar hand med 60 Drawantere komb til mig, min Broders Godtz at affhente. Jeg suarede hannem igien, som ieg ellers waar wel kient med hannem, at naar hand fremwiistemig sin Kongis Ordre, fich ieg att werre tilfredsz med huad dend indholte ; men waar dend iche derhosz, motte hand werre forsickret, ieg giorde Modstand, saa

lenge ieg kunde; thi huis ieg haffde hosz mig aIT min Broders, som waar allene nogle faa Bogger, waar mig aff hannem pantsatt, for forstragte Penge til sine Contributioner.Saaledis bleff det dér wed, och min Broder, effter Freden, fich alt sit Godtz wskad igien.

Anno 1660.

Dend 11 Martij, reyste ieg til Hest ud til Leyren, effter hoyeste Nod mig der til trengte, igien at handle med General Quarteermesler ] thi mand da endeligen wille assignere Kraggerup Gaard och Godtz til Regimenterne', faaregiffuendis, at det ingenlunde lenger kunde gaaes forbj.

Dend 16 ejusdem komb ieg hiemb igien fra Leyren, och fich alting med storste Moye well forrettet, endog det kostede mig 500 Rixdlr: som ieg strax effter Freden udj Kiobenhaffuen skulle betale; huilchet och bleff effterkommet.

Jeg giorde en stor Deel i saa Maader, ochszaa for en stoer Deel fremmet Godtz, ieg haffde inde paa Gaarden. Thi foruden min kiere Moders, och min Broders Godtz, haffde ieg och en stoer Deel aff Soffren Jenszon paa Tærszloszegaard hansz Formue, saawelszom andre deris; huilchet altsammen haffde geraden udj storste Fare, derszom Gaarden haffde kommen wnder Regimenterne.

For? Soffren Jenszon paa Tærszloszegaard, waar assignerettil Fyrsten aff' Anhalt, som waar Oberster for et Hegiment til Hest; och bleff hand meget hart medtagen, saa ieg nogle Gange motte reyste med hannem til Slagelsze3 Korszor och andenstedtz, til for? Fyrste och hans hoyeste Officerer; saa ieg Och hannem nogenledis hiulpen, att hand enda bleff wed JVkcbt. Paa Soroe haffde hand en Deel sit Godtz, huilchet der altsammen bleff bortroffuet;

men aff det, hand haffde hos mig, saawelszom andre, bleff
iche borte for en Knappenaal; men effter Freden fich er>huersit
wskad igien.

Dend 2 May, om Afflenen, komme en Deel mine Bonder a(T Soubierg och Todderup, och beklagede, huorledistrey Ryttere aff det anhaltiske Begiment, waare kommen der igionnem och hafTde forst meget ilde wdskieldet deris Salveguarde, (som waar min Salveguardis Dreng, en Suenske) och siden reede de ned ad Skouffen, alt deris Quæg, som der gich, at wille samble och med Macht bortdriffue; huorfore samme Salveguarde Jung sambiede i en Hast alle Bonderne, med Spyde, Forcke, och huad Gewehr de kunde faae; gich saa sielff for an och tog en gammel rustet Bosze i Flaanden fra een aff Bonderne. Der de komme til Skouffuen, motte dem de trey Byttere och dreff Bondernis Quaeg for dennem. Slrax rente dend ene Rytter for ud imod denne Salveguarde, skieldede hannem hefftig och wille wide, huad dend Jung och Lap der wille. Dend anden suarede, de skulle ride deris Wey, och lade Quæget fare. Denned tog Rytteren til sin Bantelier, och lagde dend til Oyet; Salveguarde Jungen sprang bag et Træ, och med sin rustedt Bosze skod Rytteren fra Hesten. Der de andre tuende Ryttere saae deris Cammerat falde dod. til Jorden, som waar en aff de beste Parthigiengere i det hele Regiment, som siden spurtis, ginge de durch och foiiode Quæget. Nu wille Bonderne wide, om de skulle slæbe dend Dode hen i en Moratz, eller iche. Jeg suarede:ney ingenlunde; «le skulle strax giore et Gierde om hannem for Suin, och wel foruare, efl'ter loulig Widne, huad hand haffde hosz sig, Penge, Gewehr, Kappe och andet, som de wille suare til; thi det bleff iche der wed, Och wille ieg sielff i Morgen tilig reysze dend Wey,

och besee dend Dode; saa kunde de der widere tale
med mig.

Och som da waar besluttet, at der skulle tracteris om Fred, och Huszene der til ware opreyste, begierte ieg aff min allernaadigste Konge wnderdanigst, saa och aff de Suenske, at ieg med min Kiereste paa nogle Dagis Tid motte komme ind udj Kiobenhaffuen, (hendis Moder och Syster ware der inde) huilchet och bleff beuilget, endog paa begges General Auditeurer motte temmelig spendevis.

Dend 3 Maij heel tilig reyste wj i Gudsz Naffuen fra Kraggerup til Kiobenhaffuen, och strax om Morgenen besaae dend Ihielskutte, som waar en Tydsk, och en heel for och sterck Karl. Der ieg komb til Tærszloszegaard, talte ieg der med dend anhaltiske Regiment Secreterer, och klagede meget offuer disse trey Rytteres foroffuede store Gewalt, och at ieg nu reyste lige til Kongen aff Suerig, saadant at angiffue. Hand wille fordj holde de tuende Ryttere udj god Foruaring, som hand sielff wille suare til. Denne wille och igien giore sig noget wnyttig; men ieg giorde mig heel wred, saa hand iche kunde fortkomme. Der wj komme til Leyren, waar Kongen iche tilstede, iche heller Fyrsten aff Sultzbach, som commendereåe i Kongens Sted; men allene General Lieutenant och Rigsz Raad Greff Tott. Hannem fortællede ieg aid Sagen, som och suarede, at dend Dode waar skeet Ret; det waar Skade, de iche alle trey bleffue paa Steden.

Dend 4 Maij, komme wj lyckeligen ind udj Kiobenhaffuen, och funde alting effter dend Lejlighed udj god Tiistand. Och haffde ieg dend Naade, endnu samme Afften, med Hans kongl: May⁴;⁴ allerwnderdanigst att tale udj Haffuen, eller paa Roszenborg.

Dend 6 Maij, fich ieg udj Kiobenhaffuen Skriffuelsze

fra min Fougedt paa Kraggerup, huorledis Officererne wed det anhaltisk Regiment, (thi Obersten, som waar Fyrsten, waar aft" woris bleffuen fangen, och Obr. Lieutenanten waar reyst till Tydskland) haffde med Macht bortfort den forhen ommelte Salveguarde Jung, och wilde slrax holde Standt Rett offuer hannem, och slage Hoftiiedet aff hannem. Byerne Solbierg och Todderup truede de at wille sette Ild paa, och at de mig paa Liffuet haardeligen wndsagde, huor ieg kunde antreffis.

Effter saadan Beskaffenhed, motte ieg haste fra Kiobenhaffuen tilbage igien, berettende forst wnderdanigst Hansz kongl: May*.¹ aid denne Sag. Och lod ieg det udj min Kieristis egen frj Willie, om hun formedelst sin Sickerhed, saa och hendis Systers Wpaszlighed, der wille forbliffue; men hun wille ingenlunde werre fra mig, och bliffue allene tilbage.

Dend 10 Maji, reyste wj igien fra KiObenhaffuen, och fdrst til dend suenske Lever, da ieg imod Middag talede med Fyrsten alf Sultzbach, som waar Generalissimus udj sin Kongisz Frawerelsze; huor ieg fortælede hannem aid dend hele Handel, om dend ihielskutte Svenske. Jeg motte bliffue hosz hannem til Maaltid, huor temmelig bleffdrucket. Iland gafl' mig saa en streng Ordre med til Majoren aff det anhalliske Regiment, at hand iche allene strax skulle lade dend anholdne Salveguarde, som haffde ihielskut dend suenske Hytter aff fori Regiment, som dog waar en Tydsk, paa frj Fod; men end och sielff hastig komme ud til Leyren, och tage de tuende Ryttere med sig, som waare med, der dend tredie bleff ihielskut, wel foruaret, som hand sielff wille suare, effterszom offuer dennem strax skulle holdis Krigszrett. Derforuden gaff bem¹? Fyrste aff Sultzbach mig «n Ordre med til sin egen Obr. Lieutenant, der haffde sit

Quarteer udj Slagelsze, at naar ieg det begierle, skulle hand ideligen secundere mig med saa mange Ryttere, som ieg wille haffue. Der ieg nu waar well experferet, tog ieg om Efftermiddagenmin Affskeed, och begaffue osz saa strax widere paa Hiembreyszen. Paa de Tider waar alting udj gode terminismed Freden, saa mand forhaabte dend snart skulle bliffue sluttet.

Dend 11 Maij, komme wj lyckeligen hiemb igien til Kraggerup, och funde der for osz mine Sostere Frue Liisbeth Friisz, och Frue Anne Cathrine Friisz, som der ware komne at besoge min kiere Moder.

Dend 12 ejusdem, reyste for¹! mine kiere Systere, Frue Liiszbeth och Frue Anne Cathrine Friisz, fra osz igien och til Siogaard; och toge Jomfrue Barbera Juel fra osz med sig der hen.

Der ieg nu skulle sende dend empfangne Ordre til Obr. Lieutenanten aff det anhaltiske Regiment, som iche waar at duælle med; thi det gielte dend arresterede och med Macht bortforte Salveguarde Jungls Liiff; torde ingen der med reysze til hannem, effterszom hand waar en ond och haard Mand, end iche min egen Salveguarde, endog hand iehe waar wnder hannem. Endtlig laae der en Salveguarde udj min Kirckebye Orszloff, aff det samme anhaltiske Regiment:, dend befalede ieg slrax at fremfore samme Ordre til sin Major, och hannem dend i egen Haand at leffuere, thi der paa laae hannem sielff stoer Macht; huilchet hand och giorde, menendis der wed at fortiene stoer Tack, men waar nehr kommen tilig noch.

Derpaa komb Salveguarde Jungen strax paa frj Fod, och Majoren forfoyede sig efl'ter Ordre ud til Leyren med ée tuende anholdene Ryttere, som der strax bleffue tagne adj Arrest.

Och som ieg letteligen kunde tencke, denne Sag willeforaarszage stoer Klagemaa! aff Rytterne, med anden Wiederwertighed, lod ieg ud&n Ophold Sagen komme til Forhor_r och Widniszbyrd der udinden fore till Kragerup Bircketing, och lod Regimentz Secreteren med flere dertil giffue loulig Kald och Warsel; men de ankomme iche forend om Efftermiddagen, da alting waar offuerstanden. Iche disz mindre, dennem til Fornoyelsze, lod ieg dog Winderne igien for dennem fremkomme, och aff Tingbogen oplæsze,. huisz de wundet haffde; der paa de i deris Præsentz giorde deris hoyeste Æd, som for dennem bleff oplæst, alt saaledis i alle Maader waar tilgangen; huor med de sig nogenledis gafJfue tilfredsz.

Kort der efFter skreff Generalissimus Fyrsten aff Sultzbach mig til, at ieg wille sende hannem alt huisz i dend Sag passeret waar, effterszom det hele Regiment sig hoyt besuærede, och Sagen fordj for Krigszretten fich at examiner'is; det ieg och giorde.

Vdj disze Dage bleff Freden fuldkommen sluttet, derfore
ieg med disz storre Dristighed udj denne Sag kunde
lade tale.

Nogle Dage effter dette saaledis waar passeret, tilsente Fyrsten aff Sullzbach mig en Ordre, at alle Soubierg och Todderup Byemend, med saa mange aff deris Tienistefolch, som hosz ware, der dette Drab skede, skulle strax udj egen Perszon, foruden nogen Wndskylding indstille sig udj Leyren, och der forbliffue endtil Sagens endelig Wddrag, effterszom imod dennem ware indkombne storste Klagter aff det hele anhaltiske Regiment. Jeg suarede der paa, att wi haffde nu Fred igien udj Landene; ieg kunde ingenlundetilstede, at tuende hele Byers Indwohnere skulle imod Lowen dragis fra deris rette Wærneting, huor Sagen

alt waar giort anhengig. Wille nogen der ydermere soge dem, for denne eller anden Sag, skulle dennem wederfaris, huis Loug och Rett medforte. Til med om de endeligen skulle komme der ud, fick Hansz fiirstl: Durchleuchtighed tilforn at guarantere mig, for aid dend Skade, Bonderne der offuer kunde lide, særdelis wed deris Sædisz Farsommelsze,och om der bleff satt Ild paa deris Byer, effter forrige Truszel, wed deris Frawerelsze; med mere.

Endtlig effter lang Dispute, komb det dog iche widere
-med denne Sag, baade formedelst Freden, saa och derfor

Dend 3 Junij bekomb ieg fra Kiobenhaffuen min allernaadigste Kongis och Herres Ordre och Befalning, at werre een aff de 4 Commissarier her udj Sielland, wed dend suenske Armées Forpflegning. Och bleff mig tillige me.dskichet 4 danske Ryttere, kiecke Karle, som mig skulle folge; huilche och, som ieg siden fornam, caputereås mangen Suenske. Jeg tog mig dend Bestrid for aff Løwherredt, Sæbygaardsz, Kallingborg och Draxholms, saawelszom Holbechs

Dend 4 ejusdem, reyste ieg til Ringsted, och strax
derfra til Roskilde; huor wj samptlige Commissarier wedtaledis.

Dend 6 Junij, kailede Gud min Kierislis sal. Soster
Jomfrue Anne Wrne, wed 4 slet om Morgenen udj Kiobenhaffuen.
Gud giffue hender dend euige Glæde!

Dend 7 ejusdem reyste ieg fra Roskilde til Ottestrup.

Dend 8 derfra igien til Kraggerup.

Dend 9 ejusd: reyste ieg fra Kraggerup med mine Ryttere til Kallingborg, och paa Weyen med stoer Fare och Moye flyede nogle Bonder 60 Faaer och 3 Heste igien, som nogle suenske Ryttere komme driffuendis med.

Thj udj Kallingborg fait de Suenske ud aff et Huusz, och med Macht toge dette Quæg igien fra mine Ryttere, der ieg paa Torffuet dette klagede for det Regimentz Officerer, der laae udj Byen, som sielff ware interesserede udj dette Rbffuerj; men de motte her ud igien med det altsammen, saa frembt det hele Regiment iche wed Transporten til Suerig wille paa denne Side Sundet werre arresteret.

Dend 11 komb ieg tilbage igien til Kraggerup.

Dend 15 ejusdem, reyste ieg ud igien udj min Bestrict, fornemmelig til Holbech och Kallingborg, huor der laae suenske Regimenter, och holte der skarp Munstring, saa ieg flyede Bonderne mange deris Heste igien, der Regimenterne skulle marchere. Udj Kallingborg finge de paa en Tid 32 Heste igien, som Rytterne motte staa aff, och gaae til Fodsz.

Paa Reyszen fra Kallingborg til Kraggerup, bleff iegboden til Giæst aff dend forhen omtalte Major for det anbaltiske Regiment, udj sit Quarteer paa Landet, huor hand och tillige haffde alle sine fornemmeste Wnder Officerer. Jeg troede hannem iche ret well, komb dog alligewel, och haffde mine fire Ryttere hosz mig; da der bleff holden et heelt stoert Giæstebud, och komb ieg ret well til Rette med dennem, saa alting gich meget well aff.

Dend 21 ejusdem, komb ieg hiemb igien til Kraggerup;
och motte saa strax til Corszo'r, at befordre Trans
porten der.

Effterat de Suenske nu ware alle borte, reyste wi paa
nogen Tid til Kiobenhaffuen, der ieg giorde wnderdanigste
Relation om Tilstanden paa Landet.

Dend 23 Augusfj, komme wj hiemb igien til Kraggerup
fra Kiobenhaffuen.

Min gode Moder Frue Ingeborg Parszberg hastedemegethiemb

megethiembtil Jylland, der det nu waar bleffuen sickert;
och fulte wj hende endtil Kallingborg, haffuendis alt sit
Godtz med sig.

Dend 3 Septembris, reyste wj til Kiobenhaffuen fra
Kraggerup.

Dend 4 ejusdem ankomme wj til Kiobenhaffuen.

Dend 8 Septembris, ware alle Stenderne forsamblede
udj Kiobenhaffuen.

Dend 24 Septembris, affkiobte ieg min Moder Frue Karren Arenfeld, hendis fierde Part udj Kraggerup Gaard och Godtz, j: hendis Part udj Kiulerup Bye wndtagen :| for 8000 Rixdlr: in specie. Noch aid hendis Part effter min sal: Fader Frederich Wrne, och sal: Soster Jomfrue Anne Wrne, udj Gaarden i Kiobenhaffuen paa Kiobmaggergaden_r for 3000 Rixdlr: in specie; med de Wilkaar, hun skulle beholde dend gronne dynnekede Stue, och de tou Kammerer der nest wed, frit hendis Liffuis Tid.

Dend 17 Octobris, bleff Handfestningen udj alle Stendernis Nerwerelsze, til Hansz kongl: May¹.⁴ wnderdanigst offuerleffueret, effter dend tilforn aff alle til Annulation och Casser'mg waar paaskreffuen. Och, ho'yestbem'.⁶ Hansz iYIayV saaledis sin forrige kongelig Æd remitteret och losz giffuen; der imod Hansz kongl: May. forsickrede Stenderne om deris Privilegier, och deszen Forbedring, saawelszom aid kongelig Gunst och Nåde, forst wed Her Nielsz Trolle, och derpaa sjelff wed sin egen kongelig Tale.

Dend 18 Octobris, som waar anden Dagen nest effter_r bleff Hansz kongl: Mayl' offentlig aff alle tilstede werrende Stender, med stoer Ceremoriie och Solennitet hyldet och sohren til Danmarckis Arffue Konge och Herre, saawel for dend mandlige som for Quinde Linien. Och waar ieg iblant dennem, som bare Himlingen offuer Hansz kongl. May*.⁴.

Afftenen der effter, bleffue alle Stenderne paa Slottet
heel well tracterede.

Dend 10 Novembris, sente ieg med Posten til det mig allernaadigst medforlehnte Ampt Mariaggers Closter, eet Kongebreff anlangende dend naadigst paabudne Hoffuetskatt; och derhosz trey aabne kongelige Mandater om samme Iloffuetskatt, til Adelen, Borgemes.tere och Raad udj Kiobstederne, saa och menige Almue udj for¹! Mariagger Closters Lebn; saawelszom och der hosz en ny trocke Forordning om Officererne Forpflegning.

Samme Dag dend 10 Novembris, betalte ieg dend paabudne Hoffuelskatt til Ilansz Oldeland, (som waar forordnet dend udj Kiobenhaffuen aff de kongelige Ministres og Betiente, och deris Tienistfolck at anamme) for mig sielff 4 Rixdlr:, for min Kone 4 Rixdlr:, for tou Drenge och en halffvoxen Dreng, huer en slet Dir:, for min Konis Pige, och en Quindekock, huer ij si: M^.:, giorde tilsammen — 11 Rixdlr: 2 si: Ms.:

Dend 15 Novembris skede Arffue Hyldingen aff de til
Kiobenhaffuen forskreffne Stender, som tilforn ey ware tilstede,
dog iche offentlig, men paa Slottet.

Dend 18 Novembris, fick ieg, tillige med Ercke
Biszpen, kongelig Defalning om Jndquarteringen her udj
Sjelland.

Anno 1661

Dend 8 Martij, effter wnderdanigst empfangen allernaadigst Befalning, affseiglede ieg tillige med Her Iffuer Krabbe och Her Hendrick Lindenow, fra Kiobenhaffuen offuer till Malmoe, udj en wiitlofftig Commission, Wndersaaterne, som haffde Godtz udj Skaane, angaaende, med de dertil suenske Deputerede, tillige med General Gouverneuren Greff Steenbock.

Dend 25 Martij, komme wj tilbage igien til Kiobenfaaffuen
fra Malmoe.

Den 10 Maij, reyste wj fra Kiobenhaffuen til Ottestrup.

Dend 12 ejusdem, derfra igien til Kraggerup

Dend 13 fra Kraggerup til Kallingborg; och anden
Dagen offuer Wandet til Aarsz.

Dend 17 Maij komme wj til Wiborg.

Dend 19 ejusdem stod Stygge Hogsz Brollup i Wiborg
med min Syster Datter, Jomfrue Anne Marie Grubbe.

Dend 23 Maij, stod Mogens Kruszis Brollup med
min Syster Datter, Jomfrue Heluig Krabbe, ochszaa i Wifcorg.

Dend 24 Maij, reyste wj fra Wiborg igien til Ma
daggers Closter.

Dend 26 ejusdem, derfra til Eigens, och anden Dagen
tilbage igien til Mariaggers Closter.

Dend 29 Maij, fra Mariaggers Gloster til Willestrup.

Dend 31 Maij, droge wj igien fra Willestrup till
Lundbeck.

Dend 6 Junij, effterat wj (lend 3 ejusdem, som waar anden Pintzedag, haffde forligt osz med Wor Herre, reyste wj fra Lundbeck igien, och forst til Willestrup; siden til Mariaggers Closter, och saa offuer for Aarsz och til Sielland.

Dend 21 Junij, ankomme wj til Kiobenhaffuen.

Dend 6 Julij, bleff min Datter Jomfrue Ingeborg Kierstine Juel udj tierrens-Naffuen tilsagt Marqur Gioe, offuerste Cammerherre hosz Hendis May'/ Dronningen; huor tH Gud naadeligen giffue Lycke och Welsignelsze!

Dend 8 Julij, waar sal: Systers Frue Anne Rohmelsz
Begraffuelsze.

Dend 10 Julij, waare alle min Son Marcus Gib'e&
Schlecht och Wenner hosz osz til Maaltid; som nogle Dage
der effter haffde osz til Giest igien.

Dend 16 Julij, waar ieg udj Commission imellomb
Key Lycke och hans Soster.

Dend 14 Augustj, waar ieg Fadd,er her udj Kiobenhaffuen
til Holger Windsz liden Datter, Jorafrue Merretthe
Wind, och gaff ieg til Faddergaffue 10 Ducater.

Dend 2 Septembris, bleff Key Lycke til Rantzouholm etc: och da werende Amptraand offuer Aalborg lluus, for begaaet Crimea læsæ Mojestatis, offentlig for dend boveste Rett dombt fra adelig Ære, Liiff och Godtz; saa att naar hand kunde betrædis, (effterszom hand waar wnduigt offuer til Skaané til de Svenske) hannem viventi forst dend hoyre Haand skulle affhuggis, och der effter Iloffuedet, huilchet siden paa en Pæll skulle opseltis, och Haanden der wnder ofjlgens.

Dend 4 ejusdem nest effler, bleff for? Keyes Waaben paa Slottet, i det gronne Gemach, for en siddendis Rett, wed Boddeln paa Jorden nedkast, trey Gange der paa spyttet, och trey Gange der paa trædet; Styckerne der effter, thi det waar malet paa Træ, aff Winduet wdkast.

Dend 5, som waar anden Dagen, bleff Keyes Billede, lige effter hans Lignelsze, aff Rackerne paa det blaa Tom ifort och klædet; der effter paa en Sluff'e wdslæbet, och offentlig paa Slodtzplatzen forst dend hoyre Elaand affhugget, der effler Uoffuedet; huilchet siden paa Gammeltorff bleff paa en Pæll opreyst, och der saaes udj trey Dage.

Dend 12 Septembris, giorde ieg allerwnderdanigst min
Æd for Cancelj Raad, och Assessor udj samme Collegio.
Och bleff ieg samme Tid Befalningszmand paa Aalborghuusz,och

huusz,ochwnderliggende Lehne udj Wendsyszel, och tilligemed
at werre Amptmand offuer Mariaggers Closter
och Dronningborg Ampter.

Dend 25 Septembris, reyste wj fra Kiobenhaffuen til
Ottestrup.

Dend 27 ejusdem, fra Ottestrup til Kraggerup.

Dend 1 Octobris, reyste wj fra Kraggerup til Kallingborg.

Dend 3 ejusdem, derfra offuer Wandet, och komme

Dend 5 til Aarsz.

Dend 6 til Randers.

Dend 7 til Mariagger.
Dend 8 til Willestrup.

Dend 10 fra Willestrup igien til Lundbeck

•Dend 11 Octobris, drog ieg ud til Aalborg, alting paa
Slottet at ordinere, och Lehnet at antage.

Dend 13 ejusdem, waar ieg til Chresten van Gienckelsz
Datters Brollup, i Aalborg, som fich Chrestopher de
Hemmer.

Dend 15 Octobris, komb ieg hiemb igien til Lundbeck
fra Aalborg.

Dend 20 Octobris, ginge wj udj Jeszu Naffuen til
Gudszbord.

Dend 22 Octobris, flottede wj med alle til Aalborghuus;
Gud giffue der til Lycke och Welsignelsze!

Dend 25 Octobris 1661, paa Aalborghuus om Morgenen wed 7 slet, bleff min Hierte Allerkieriste Hustrue naadeligen forlost, och med hendis tredie Son och siette Barn, fod wnder ep Wederens Tegen, mildeligen welsignet. Dend gode Gud werre derfor, saawelszom for alt andet Gode, euindeligen æret och priszet!

Anden Dagen der effter, komb min gode Moder til
osz fra Willestrup.

Dend 30 Octobris, bleff woris wnge Son christnet paa Aalborghuus, och kaldet Frederick effter sin salig Morfader Frederich Wrne; och bleff til dend hellige Daab fremborren aff sin Farmoder, Frue Ingeborg Parszberg til Willestrup.

Anden Dagen der effter, reyste min gode Moder fra
osz igien til Willestrup.

Anno 1662.

Dend 5 Maij waar ieg udj Wiborg, effter Hansz kongl:
May"8 allernaadigste Detaining, att handle om Kiobstedernis
Taxering udj Jylland.

Dend 8 ejusdem, reyste ieg derfra igien til Lundbeck,
och anden Dagen til Aalborghuusz.

Dend 10 der effter, giorde ieg en Reysze offuer til
Wendsyszel, och anden Dagen tilbage igien til Slottet.

Dend 15 Maij, waar ieg paa Willestrup en Sag at
forligge, och reyste dend 17, som waar Pintzeafften, til
Slottet igien.

Dend 25 Maij, waar ieg igien udj Wiborg, om Kiobstedernis
Taxering, och effter deszen Forretning tilbage
igien til Aalborghuusz.

Dend 1 lunij} reyste ieg med min Kieriste fra Aalborghuus
til Lundbeck, udj Forsett at reysze til Sielland.

Dend 4 ejusdem, en Bededag, ginge wj der til (Jurlszbord.

Dend o reyste wj fra Lundbeck til Willestrup.

Dend 7 fra Willestrup til Mariagger.

Dend 8 derfra igien till Aarhuusz.

Dend 9 offuer Wandet til Kallin^borg.

Dend 10 fra Kallingborg til Kraggerup.

Dend 13 reyste wj fra Kraggerup til Breigentwed.

Dend 16 fra Breigentwed lil Kiobenhaffuen, huor w]
en Tid lang forbleffue, formedelst atskillige Forretninger.

Dend 29 Julij bleff mig allernaadigst befalet, at reysze til Rodbye udj Lolland, med Rigens Marskalch Korbitz, der at empfange Churforstinden afF Sachszen. och Hendis Durchleuchtighed som Marskalch att opwarte. Da Holger Wind, som gich fra Kiobenhaffuen med Skibbene til Rodbye, skulle werre Marskalch hos Chur-Printzen.

Dend 30 dito, reyste ieg med Rigens Marskalch Korbitz
fra Kiobenhaffuen til Gaffuens Ferregaard.

Dend 31 derfra til Nyhioling, och samme Dag der
fra igien til Rodbye, der at erwarte Churforstindens och
Ghur-Printzens Ankombst.

Dend 4 Augusfj, ankomme Hendis Durchleuchtighed
Churfyrstinden aff Sachszen och Chur-Printzen til Rodbye.

Dend 5 ejusdem, ankomme Deris Durchleuchtigheder til Nykiobing, och bleffue aff Deris Mayesteler Kongen och Dronningen empfanget wed Wandet sammestedtz, och saa opforte paa Slotlet.

Dend 11 dito, holtis aff Herskabet en Suane Jagt.

Dend 12 der nest effter, toge Churfyrstinden och Chur-Printzen Affskeed hosz Deris May'f Kongen och Dronningen, (effterat woris elste Princesse Anna SopJiia waar Chur-Printzen bleffuen tilsagt). Och fulte ieg med Deris Durchleuchtigheder til Rodbye.

Dend 15, ginge Derisz Durchleuchtigheder derfra til
Skibsz med tuende aff flansz May'.1* Fregatter; och komb
ieg samme Dag til Nykiobing igien.

Dend 16 drog ieg igien fra Nykiobing, och komb

Dend 17 til Breigentwed.

Dend 20 drog ieg derfra igien til Oltestrup.

Dend 21 derfra til Kraggerup.

Dend 23 Augustj, drog ieg fra Kraggerup igien til
Kiobenhaffuen.

Dend 26 der nest effter, reyste ieg med min Kieriste
igien fra Kiobenhaffuen til Kraggerup.

Dend 1 Septembris, droge \vj fra Kraggerup til Kallingborg.

Dend 2, offuer Wandet til Thun, formedelst Modwind
och Storm.

Dend 4 fra Thun til Aarsz.

Dend 5 fra Aarsz til Mariaggers Closter.

Dend 6, derfra igien til Willestrup.

Dend 8, fra Willestrup til Lundbech.

Dend 10 fra Lundbech til Aalborghuusz.

Dend 17 Decembris, waar ieg Fadder paa Wang udj
Wendsyszel.

Anno 1663

Dend 17 lanvarij, droge wj til Willestrup.

Dend 19 derfra igien til Wiborg til Snapszting.

Dend 1 Februarij, stod i Wiborg min Broderdatters
Jomfrue Barbera Juels Brollup med Nielsz Juel Axelszon.

Dend 5 ejusdem reyste wj fra Wiborg igien til Mari
aggers Closter.

Dend 6 til Willestrup.

Dend 9 til Lundbeck, och saa derfra til Aalborghuusz.
Dend 27 dito droge wj fra Aalborghuus til Lundbech.

Dend 3 Martij komme wj igien till Aallborghuusz.

Dend 12 Martij bleff ieg noget ilde tilpasz udj min
hoyre Fod offuen paa dend, saa der ieg elfter kongl: Befalninghaffde
med Borgemestere och Raad paa Kaadhuszet

at forrette, kunde ieg med stoer Nod komme til Slottet igien, da ieg paa trey Dagis Tid motte holde wed Sengen. Och waar det det allerforste Angreb, ieg aff Podagel haffuer fornummet, udj mit 48 Aar.

Dend 19 dito, droge wj til Lundbeck.

Dend 23, waar ieg paa Albeck hosz Commiss. an|angendis

Dend 27 dito, fick ieg kongelig allernaadigste Befalning, alt werre welb. Jomfrue Marren Sehfeldsz Wærge, effterdj ingen aff hendis Wenner der til ware wederhæfftige. Hun waar en meget gammel Jomfrue, och gandske wanwiltig; arffuede effter hendis Broder sal: Wiffert Sehfeld tuende gode Herregaarde, Reffsnisz och Weffersholm ; men der hosz waar offuer 26000 Uhdlr: Gield.

Dend 29 droge wj igien til Aalborghuus.

Dend 7 Aprik's, waar ieg paa Weffersholm, Boet der wed de'forordnede Commissarier at lade aabne, och Wærgetnaalet at antage. Da ieg effter kongl: Detaining bleff tiispurt, om ieg paa Jomfruens Wegne wille bliffue wed Arff och Gield; der til ieg suarede ja, Jomfruen til beste och nodtorfftig Ophold, i huor onde Tiderne end ware; som och siden gich well aff, da Jomfruen leffuede wed 16 Aar, effter dend Tid ieg Wærgemaalet antog.

Dend 8 ejusdem, gaff ieg sammestedtz Borgemester llansz Nielszon i Marriagger min Obligation paa 400 RJxdlr: in specie, til forstkommende Snapszting at betale, (som och bieff effterkommet) och waar for Øxne och andet, hannem bleff wdlagt til Detaining.

Der aiting sammestedtz waar offuerstanden, reyste ieg
igien til Aalborghuusz.

Dend 26 Maij, reigste wj i Gudsz Naffuen fra Aali)orghuus
til Lundbeck, paa Weyen til Sielland.

Dend 28 nest efl'ter, ginge wj udj Jesu Nuffuen til
Gudsz Bord.

Dend 30 reyste wj fra Lundbeck til Willestrup.

Dend 2 lunij, derfra igien til Randersz.

Dend 3 derfra til Aarhuusz.

Dend 5 offuer Wandet, och komme om Morgenen

Dend 6 til Kallingborg, samme Dag derfra till Kraggerup.

Dend 10 fra Kraggerup til Breigentwed.

Dend 12 fra Breigentwed til Kiobenhaffuen.

Dend 10 lulij, bleff min Domb angaaende Broust och Suenstrup Kald udj Wendsyszel aff LJansz May^I.' och dend hoyeste Rett wed Macht kient, och Biszpens udj Aalborg Doctor Anders Anderszen hans særdelis Domb bag paa min, wnderkient, och fick der foruden en god Filtz. Jeg gich sielff i Rette, och haffde haarde Modstandere, 16 Mendsz Widne, tagen effter Dommen, mig imod, bleffue fældet, och siden til Landszting dombt fra deris Fingre, och deris Bodtzlod til Kongen forfalden. Men ieg wnderd. intercedes'ede sielff for dennem, saa ieg derpaa fich kongl: Befalning med dennem Straffen effter yderste Formue at affsone; saa de tilsammen gaffue til Kongen ohngefehr 200 Rixdlr:

Dend 10 August}\ begaffue wj osz igien fra Kiobenhaffuen
paa Hiembreyszen til Jylland, offuer for Kallingborg,
och komme

Dend 17 ejusdem til Willestrup.

Dend 19 derfra til Lundbeck.

Dend 21 drog ieg ud til Aalborg, och samme Dag
tilbage igien til Lundbeck.

Dend 23 drog ieg fra Lundbeck til Pallstrup, effter
kongl: Befalning, det effter Ur: CorQtz Wlfeld, forrige Rigens
Hoffmester, at wdlegge; och laae forste Natt paa Siodall.

Dend 24 fra Siodall til Wiborg, och strax derfra igien?
til Pallstrup; huor ieg bleff wed 10 Dagis Tid; och der
alting waar forrettet, drog ieg til Aalborghuus igien.

Anno 1664.

Dend 13 February, reyste wj fra Aalborghuusz til; Willestrup, paa Weyen til Randersz, til min sal: Systersz Frue Dorethe Juelsz, Erick Hogsz til Biornszholm, (som forst haffde Iffuer Krabbe til Kongestedlund) hendis Begraffuelsze.

Dend 15 ejusdem fra Willestrup til Randersz.

Dend 16 dito indhente wj Ligget til Hest.

Dend 17 dito, stod bsm1? min kiere Systers Begraffuelsze
udj Randersz.

Dend 18 Februarij reyste wj fra Randers igien tit
Skouszgaard, samme Dag derpaa til Willestrup.

Dend 20 dito, derfra til Lundbeck, och derfra igien

Dend 23 dito til Aalborghuusz.

Dend 21 Martij reyste wj til Willestrup.

Dend 23 dito, waar ieg paa Skouszgaard och Mariaggers
Closter, formedelst Wdskriffmngen, och droge saa
tilbage igien til Aalborghuusz.

Dend 8 Maij, reyste ieg fra Aalborg til Mariagger.

Dend 9, 10 och 11 dito, wdlagde ieg sammestedtz tillige med Jorgen Sehfeld til Wiszborggaard, effter kongelig allernaadigste Befalning, aid Mariaggers Clostersz hele Ampt, til sal: Albrecht Baltzer Bernt i Hamborg hansz samptlige Arffuinger.

Dend 12 Maij, begaffue wj osz igien fra Mariaggers
Closter och til Nykiobing i Morsz.

Dend 13, 14 och 15 dito, wdlagde for? Jorgen Sehfeld
och ieg, i lige Maader effter kongelig Befalning, aid DueholmGloster

holmGlostermed det hele Ampt, til Pawel Klingenberg,
Admiralitetz Raad och General Postmester. Der effter forfoyedeieg
mig slrax tilbage igien til Aalborghuusz.

Dend 2 lunij, reyste wj fra Aalborghuusz paa Weyen
til Kiobenhaffuen, offuer for Aarsz.

Dend 17 ejusdem komme wj til Kiobenhaffuen.

Dend 9 Angustj reyste wj igien fra Kiobenhaffuen, och
komme

Dend 10 dito til Kraggerup.

• Dend 17 dito, derfra igien til Kallingborg, ginge anden
Dagen til Skibsz.

Dend 27 Augustj, komme wj til Aalborghuusz igien,
effter wj paa Weyen haffde worren paa Willestrup, och
nogle Dage paa Lundbeck.

Dend 2 Septembris, droge wj til Lundbeck, och der

Dend 4 ejusdem, ginge i Herrens Naffuen til Gudszbord.

Dend 7 dito, komme wj igien tilbage til Aalborghuusz.

Dend 19 Octobris droge wj fra Slottet til Willestrup

Dend 21 dito giorde ieg allene en hastig Reysze der
fra offuer til Kiobenhaffuen, huor ieg ankomb

Dend 28 ejusdem.

Dend 9 Novembris, reysle ieg ira Kiobenhaffuen igien
i\{ Kraggerup.

Dend 14 dito derfra igien til Kallingborg, och komb

Dend 17 dito til Willestrup, och anden Dagen til
Lundbeck, huor ieg fant min Kiereste for mig.

Dend 21 dito, begaffue wj osz samptlige derfra til
Aalborghuusz.

Dend 10 Decembris, lod ieg effter kongelig Beiulaing
Aalborg Toldkiste aabne.

Anno 1665.

Dend 4 lanvarij, reyste wj fra Slottet til Willestrup,
effterszom min kiere Moder waar noget suag.

Dend 7 dito, derfra tilbage igien til Aalborghuusz.

Dend 21 lanvarij, reyste wj til Wiborg till Snapszting.

Dend 8 Februarij, fra Wiborg igien til Lundbeck.

Dend 13 dito derfra til Aalborghuusz.

Dend 29 Martij, giorde ieg udj Aalborg sal: Jomfrue Marie Wilhelmina \on Meurs, affgangen Johannis Meursii Daater, hendis Begraffuelsze, aff hendis effterlatte Loszore, som tilsammen bleff registeret och worderet for 170 Rixdlr:; der aff Kongen tilfalt det offrige, nemlich 100 Rixdlr: som Hans May*.¹ siden naadigst gaff Jomfrue Margrethe Krabbe, och ieg hende imod Quitering leffuerte.

Dene 30 Maij reyste wj fra Aalborghuusz til Lundbeck,
paa Weyen offuer til Sielland.

Dend 2 lunij, fra Lundbeck til Willestrup.

Dend 5 dito derfra igien, och komme

Dend 7 dito til Kraggerup, huor wj bleffue, formedelst
min Fougedt Suenning da nyligen wed Doden waar affgangen,

Dend 12 dito, da wj komme til Ottestnup.

Dend 13 dito, ankomme wj til Kiobenhaffuen.

Dend 29 lulij reyste wj fra Kiobenhaffuen igien , tilbage
lil Jylland, offuer for Kallingborg, och bleffue paa
Kraggerup trey Wggers Tid.

Dend 31 Avgustj komme wj til Willestrup.

Dend 2 Septembris, derfra til Lundbeck, och anden.
Dagen til Aalborghuusz.

Dend 24 ejusdem, droge wj igien til Willestrup.

Dend 26 dito derfra til Wraa wed Siodall.

Dend 21 dito ware wj til min sal: Morbroder Werner
Parszbergs Begraffuelsze paa Siodall.

Dend 29 dito, komme wj til Willestrup igien, octa leffuerte ieg min gode Moder, huisz Quæg hende effter for¹? hendis sal: Broder tilfalt, eliter dertil mig giffuen Fuldmacht.

Dend 12 Octobris reyste ieg fra Lundbeck til Wiborg, paa Weyen til Riibe, der med flere Commissarier att domme imellomb welfornemme Mand Thomes Jenszon och Borgemestere och Raad udj Riibe, saafrembt de iche udj Mindelighed kunde ibrenis; for samme Gommission waar ieg Formand.

Dend 13 ejusdem fra Wiborg til Sne, 8 Mile.

Dend 14 fra Snee igiennem Ranbolle, och offuer Ranbolle
Hede, som er 3 Mile lang, der effter igiennem
Becke och til N. der strux hosz, T Mile.

Dend 15 derfra offu er Follingbrou, 2 Mile, och strax
derfra igien til Riibe, 4 Miile.

Dend 16 ejusdem,, bleff dend aff Hansz MayV allernaadigst
anbefalede Commission forretagen.

Dend 28 dito, reyste ieg igien fra Riibe, effterat Commissionen waar gandske til Ende bracht, til begge Parters Fornoyelsze. Och motte ieg formedelst meget stoer Wand-16b, en Pram lade mig sette offuer derfra.

Dend 30 dito komb ieg til Wiborg, da mine egne Heste paa Weyen bleffue lobske, och brode min Postwogen; sonder, dog Gud skee Loff ieg dend Tid waar stiget aff Wognen. Samme Dag skulle ieg haffue worren til Skiffle paa Siodall, paa min gode Moders Wegne, men det bleff opsatt.

Dend 1 Novembris, drog ieg fra Wiborg til Willestrup,huor
ieg fant min gode Moder wed Sengen och

iieei suag. Der ieg hende sagde, at Skifftet paa Siodall
waar opsatt endtil in lanvario der nest effter, suarede
hun, at hun dend Tid iche opbiede, som ey heller skeede.

Dend 3 ejusdem, drog ieg fra Willestrup igien til
"Lundbeck, huor min Kiereste mediertid waar.

Dend 13 dito, drog ieg med min Kieriste igien til
Willestrup, at besoge min gode Moder i hendis Suaghed.

Dend 16 ejusdem, derfra igien til Norlund.

Dend 17'til Lundbeck.

Dend 19 ginge wj der i Gudsz Naffuen til Herrens Bord.

Dend 29 dito, droge wj fra Lundbeck til Aalborghuus.

Dend 17 Decembris, effterat osz waar bleffuen tilkiende
giffuen om min gode Moders Suagheds Tiltagelsze, reyste
wj hastig til Willestrup.

Dend 20 dito, lod min gode Moder sig udj sin Suaghed, paa Sielens Wegne styrcke med Jesu helligste Legomb och Blod, (effter min Begiering och Tilskyndelsze, der hun det willet opsette endtil Nytaars Dag, da hun pleyede med sine Folck at gaae til Gudsz Bord) och til -dend Ende stod hun saa lenge op och kledde sig i alle sine Kleder, motte dog der effter gaae til Sengsz igien.

Der ieg siden fornam, at Suagheden io mere och mere tiltog, sente ieg strax Bud til mine Brbdre, min gode Moder waffuidendis: thi hun gierne da wille haffue Bolighed, och werre uden Besogelsze.

Dend 23 dito, ankomb tit Willestrup min kiere Broder
Tonne Juel, med sin Frue, min kiere Syster.

Dend 25 dito, ankomb der min kiere Broder Axel Juel, med sin Frue, min kiere Syster, och fant enda min gode Moder wed sin fulde Forstand, da hun sig ingenstedtz klagede, som ey heller tilforn, uden hun intet kunde fortære.

Dend 26 Decembris om Natten Klocken halffgaaen tolff, kailede Gud Allermechtigst udj alles woris Nerwerelsze._r wed et meget sachtmodigt och saligt Endeligt, fra denne Werdens Moysommelighed till sit euige Hige s wforgiengelige Herlighed, min Hierte allerkieriste gode Moder, hoyedle och welbaarne Frue, Frue Ingeborg Parszberg til Willestrup, Quistrup och Torrupgaard. Gud samble ost igien i dend euige Glæde !

Anno 1666.

Dend 17 lanvartj, reyste \vj samptlige aff fra Willestrup
med min gode salige Moders Liig, til Huornumb.

Dend 18 dito til Wiborg, huor det salige Liig med
stor Ceremonie lil Hest bleff udj Byen ledsaget.

Dend 19 dito, stod min gode sal: Moders Begraffuelsze
udj Wiborg, wed en meget folckriig Forsambling
aff Adelen.

Dend 20 der nest effter, reyste ieg allene med det
salige Liig fra Wiborg igien til Huornumb.

Dend 21, fra Huornumb der med igien til Astrup Kircke; och der i Jesu Naffuen lod nedsette min gode sal: Moders Legomb, udj hendis egen Begraffuelsze, nest hosz min sal. Faders.

Dend 22 dito, reyste ieg fra Willestrup igien til
Huornum.

Dend 23, derfra igien, effter ieg haffde klar giort for
aid Bekostning der, och til Wiborg.

Dend 5 February, reyste wj fra Wiborg igien til Willestrup, der i Gudsz Naffuen at holde Skiffte. Och indstillede sig der strax effterhaanden alle Arffuingerne, med deris Fruer. Commissarierne ware Cbresten Skeeli Jorgenszon til Gammel Estrup etc: och Jorgen Sehfeld til

Wiszborggaard, (udj hans Sted komb siden Kield Kragh). Skifftet lod sig i Begyndelszen heel wiederwertig ansee, fich dog endelig en god Ende; saa ieg beholt Willestrup,med ohngefehr 500 Tdr: Hartkorn, min Broder Axel Juel flck Quistrup, och min Broder Tonne Juel fick Torrupgaard, effler min gode salige Moders egen oprettede Contract, aff hende och osz alle trey Brodre wnderskreffuen och forseiglet; huilchen wel lenge aff nogle sterch bleff disputeret, men det motte dog. endeligen bliffue der wed. Sosternis begge Lodder toge deris Bom udj Stroegodtz.

Dend 1 Martij, befant sig min Schuoger Erick H6gsz Frue, Soster Frue Rigitze Parszberg, heel ilde, thi hun dog iche waar wel tilpasz der en Dagsz Tid. tilforn, hun til Willestrup ankomb fra Wiborg.

Dend 6 ejusdem reyste min Kone med Bornene fra
Willestrup til Aalborghuus, fordi mand fornam det waar
en sterck Sprinckel, Soster Frue IVigitze Parszberg laae aff.

Dend 7 dito, effter alle de Fremmede waare hastig bortreyste, och Schuoger Erick Hogh sielff med, och ieg Wærelszerne, nemlich de nederste, haffde tilluckt, drog ieg effter til Aalborghuusz.

Dend « dito, dode for? min Schuoger Erick Hogsz Frue paa Willestrup offuen paa Synderstuen, tou Timer for Dag, aff en hefftig Sprinckel, effter hun nogle Dage tilforn waar bleffuen berett. Hendis Liig, effter det waar bleffuen kled och lagt udj Kiisten, lod min Schuoger Erick Hog siden affhente.

Dend 28 ejusdem, reyste ieg fra Aalborghuus till Wiborg,
der om woris Skiffte endeligen att slutte. Och
effter det waar forrettet, reyste ieg tilbage igien til Slottet.

Dend 22 Aprilis, reiste ieg fra Slottet til Wiborg.

Dend 24 dito, stod sammesledtz sal: Jorgen Sehfeldsz
Begraffuelsze.

Dend 25 dito, komb ieg hiemb til Slottet igien.

Dend 19 Maij, droge wj fra Slottet til Lundbeck.

Dend 21 dito, komme wj udj Jesu Naffuen til Wille.strup

Dend 29 dito, derfra igien til Aalborghuusz.

Dend 20 lunij reyste wj fra Slottet til Lundbeck.

Dend 24 dito ginge wj der i Herrens Naffuen til
Guds Bord.

Dend 25 dito, fra Lundbeck til Willestrup, huor ieg da lod alting reparere, och giøre et nytWindue udj Fruerstuen wed Smyckecammeret, som bleff gjennembrot igiennem

Dend 31 lulij, reyste wj fra Willestrup offuer til
Sielland, dend Wey ad Aarhuusz.

Dend 6 Augustj komme wj til Breigentwed.

Dend 9 dito ankomme wj til Kiobenhaffuen

Dend 18 ejusdem, reyste ieg effter Hansz kongl. May.'³ allernaadigste Befalning fra Kiobenhaffuen til Colding, tillige med Hugo Lytzow, Chur-Printzen affSachszen der at empfange, och her ind at ledsage med min egen Caros til sex Heste.

Dend 23 dito, ankomme wj til Colding

Dend 29 dito, reyste wj hen at besee Fredericia, och
strax tilbage igien.

Dend 5 Septembris ankomb Hansz Durchleuchtighed Chur-l'rintzen til Colding, och bleff aff osz empfanget uden for Byen, huor mig bleff suaredt aff Geheimter-Rath Friherre Carl von Frisen.

Dend 7 dito begaffue wj osz fra Colding til Middelfart.

Dend 8 derfra til Odenszee.

Dend 10 fra Odenszee til Ellenszborg.

Dend 11 fra Ellenszborg til Corszor, och samme Dag
till Slagelsze.

Dend 12 ejusdem fra Slagelsze til Roskildt.

Dend 13 dilo fra Roskildt til Kiobenhaffuen, huor paa Slottet Elansz Durchleuchtighed, effter Styckernis Loszning paa Woldene, der wj komme udj Staden, bleff aff Deris May¹?' meget wenligen empfanget..

Samme Afften fick ieg Hansz Kongl: May¹;¹⁸ allernaadigste Befalning, Hansz Chur-Printzliche Durchleuehtighed, saa lenge hand her skulle forbliffue, wnderdanigst at opwarte och entretenere.

Dend 9 Octobris, holtis paa Kiobenhaffuens Slott det
Chur-Printzlig Bilagger, med dend elste Princesse Anne
Sophie.

Dend 20 Novembris, reyste Chur-Printzen fra Kiobenhaffuen,
och gaffue Deris May'f hannem Geleidt til Nykiobing
i Falster.

Dend 22 dito, effter ieg tilforn haffde taget Affskeed fra Elansz Durchl: Chur-Printzen, och af hannem waar bleffaen regaleret med hans Portraict udj Guldhuus med Diemanter besat, hengendis i en Guldkiede, reyste wj fra Kiobenhaffuen til Kraggerup.

Dend 28 dito, sente wj Folckene och Bagage til Kai
lingborg, der at gaae offuer Wandet.

Dend 29 reyste wj sielff fra Kraggerup til Corszoer,
huor wj formedelst stoer Storm och Modwind laae borlosz
udj tou Dage.

Dend 5 Decembris komme wj til Aggerszboll, huor wj
besogte min Kierestis Moster Frue Ellen Arenfeldt, och
laae om Natten tilforn i Wedell.

Den 7 dilo derfra igien til Engiszwang, 7 Mile.

Dend 8 till Wiborg; och komme lvckeligen
Dend 9 dito till Willestrup.

Anno 1667.

Dend 15 Februarij, droge wj fra Willestrup til Lundbeck.

Dend 17 dito, ginge wj der i Jesu Naffuen til Gudsz
Bord.

Dend 18, fra Lundbeck til Aalborghuusz.

Dend 26 ejusdem, reyste wj fra Slottet igien til Willestrup.

Dend 7 Martij drog ieg til Skouszgaard, ocb anden
Dagen tilbage igien.

Dend 11 dito, droge wj igien til Aalborghuusz

Dend 25 dito, rejste wj fra Aalborghuus til Lundbeck.

Dend 27 dito, fra Lundbeck igien til Willestrup.

Dend 8 Maij giorde wj paa Willestrup Jensz Mortenszon
och Karren Jenszdatter, som begge tiente min gode sal:
Moder, deris BrOllup.

Dend 13 ejusdem, begaffue wj osz i Gudsz Naffuen fra
Willestrup paa Reyszen til Sielland, offuer for Kallingborg,
och komme

Dend 18 ejusdem til Kraggerup,

Dend 21 dito til Breigentwed, och

Dend 27 dito til Kiobenhaffuen.

Dend 2 lunij, reyste ieg med min Caros, effter kongelig allernaadigste Befalning, paa Weyen til Nykiobing i Falster, Hans kongelige Hoyhed der, med flere Cavaliers, wed hans Princessis Empfangelsze, wnderdanigst at opwarte; och komb dend forste Dag til Tryggeweld.

Dend 3 dito til Wordingborg.

Dend 5 dito til Nykiobing. Samme Dag ankomme
der Hendis May*.* Dronningen och Hansz kongl: Hoyhed.

Dend 6 dito ankomb ochszaa Hansz MayV til Nykiobing.

Dend 9 ejusdem bleff ieg allene allernaadigst anbefalet, at reysze til Rodbye, Princesse Charlotte med hendis Frue Moder Landt-Gråffinden aff Heszen, tuende hendis Her Brodre, och een Princesse aff Intzbruch*), att empfange, och til Nykiobing at geleide, saa och wnderwegsz att tractere.

Dend 11 ejusdem ankomme lyckeligen til Rodbye Hendis kongl: Hoyhed med sin Frue Moder Landt-Gråffinden aff Heszen Cassel, och tuende Hr: Brodre Printz Willhelm och Printz Carl, sampt en Princesse aff Zweybriich, och Landt-Gråffuen aff Homburg; dennem ieg wed Wandet i Hans May'.^is Naffuen empfangede, och effter afflagde Complementer til Rodbye udj de dertil bestillte Carosser ledsagede; och til Nykiobing strax om deris Ankombst adviserede. Dend Dag bleffue de offuer i Rodbye, endog de der tilig ankomme.

Dend 12 dito, ankomme alle disze hoyforstelige Perszoner til Nykiobing, och paa Weyen empfanget aff Hansz kongl: Hoyhed, med en anseenlig Svite. De bleffue offuer Wandet forte, med herlige dertil wdstafferede Galeyer, och paa begge Sider ginge andre Qaleyer med Musicanter och Trompeter, som sig ideligen lode hore. Wed dend dertil oprettet Skibbrouff, med rot Klæde bestroet, bleffue de aff begge Deris May'f empfangne, och saa paa Slottet opforte.

Dend 15 dito holtis Morten Skienckelsz Brollup med
Jomfrue Carisien paa Nykiobings Slott.

Dend 18 ejusdem fulte ieg effter naadigste Befalning Landt-Gråffinden ail Cassel, med de tuende Princer, hendis Sonner, Princessen aff Zweybruch, och een Landtgreff aff Homburg, til Rodbye; buor de bleffue om Natten, ocb ieg som Marskalch dem tractereåe, og begge Deris kongelige Hoyheder tillige, som gaffue dem Geleid derhen, och endtil

Den 19 dito, fulte ieg dem til Drexmiinde, huor de ginge til Skibsz; och der effter samme Dag tilbage igien med Deris kongelig Hoyheder til Nykiobing; huor ieg fick Befalning at folge Hansz kongl: Hoyhed til Kiobenhaffuen, tillige med Frantz Rantzou och Otthe Skeeli til Walloe, med woris Carosser; och wed dend rette store Empfangelsze sammestedtz wnderd: at opwarte.

Dend 19, for¹! Dag, reyste Hansz May'.¹ derfra igien till Kiobenhaffuen. (NB: Mig bleff aff Landt-Gråffinden foræret et huit Solff dreffuet Wandbecken, med en Gieszkande der til, giort udj en Suane.)

Dend 20 dito, reyste Hendis May. Dronningen effter
om Natten til Kiobenhaffuen.

Dend 22 der nest effter, reyste ieg med begge Deris
kongelige Hoyheder fra Nykiobing til Wordingborg.

Dend 23 derfra til Præstoe.

Dend 24 derfra til Kioge, och

Dend 25 til Kiobenhaffuen, huor dend store Reception
med stoer Geremonie skeede.

Dend 5 lulij waar ieg effter allernaadigste Befalning
med Deris May(fr paa Dronninggaard.

Dend 31 ejusdem, bleff sal: Frue Chrestentze Lycke,
Oberster Arenszdorffs, begraffuet i Kiobenhaffuen.

Dend 4 Augustj, reyste wj fra Kiobenhaffuen til Ottestrup.

Dend 6 dito, reyste ieg til Roeskild til Begraffuelsze.

Dend 7 dito, stod der Frue Dorethe Wrnesz, sal: Hr:
Offue Gieddis, Begraffuelsze; och reyste ieg samme Dag
derfra igien til Ottestrup.

Dend 8 dito droge wj fra Ottestrup til Kraggerup; och
siden derfra igien offuer for Kallingborg til Jylland, och
ankomme

Dend 16 dito till Willestrup.

Dend 24 dito droge wj fra Willestrup til Lundbeck.

Dend 28 dito derfra igien til Aalborghuusz.

Dend 2 Septembris droge wj fra Slottet igien til Lundbeck,
och siden til Willestrup.

Dend 17 Novémbris, ginge wj udj Herrens Naffuen til
Gudsz Bord paa Lundbeck.

Dend 18 dito, droge wj til Aalborghuusz, och

Dend 26 dito til Lundbeck og Willestrup igien.

Anno 1668.

Dend 7 lanvarij, empfangede ieg allerwnderdanigst
kongelig Befalning, mig strax. att forfoye olfuer til Kiobenhaffuen.

Dend 8 dito droge wj fra Willestrup til Aalborghuus.

Dend 10 derfra igien til Lundbeck, och anden Dagen

Dend 11 fra Lundbeck igien til Willestrup, udj et heel
ont Weyer.

Dend 14 ejusdem, reyste ieg allene fra Willestrup til
Tiæle, paa Weyen til Sielland.

Dend 15 derfra igien til Snee, tog dog mine egne
Wogne iche lenger med end til Engiszwang.

Dend 16 fra Snee til Middelfart.

Dend 17 fra Middelfahr til Nyborg.

Dend 18 fra Nyborg, offuer Wandet med en stoer

Boed til Corszoer, for det waar blickstille, och komb samme
Afften til Kraggerup.

Dend 19 dito, fra Kraggerup til Kiobenhaffuen; da
ieg min Ankombst strax samme Dag lod wnderd. notificere.

Dend 20 Februarij wed 5 Slet om Afftenen dode Lente,
tydsk Canceler.

Dend 21 dito, wed 6 om Morgenen dode Major Dewitz
hansz Frue, min Kieristis Syskendebarn, aff Suindsott.

Dend 13 Marty, bleff Dewitz hansz Frue hensatt om
Afftenen.

Dend 18 ejusdem waar Hansz May*/8 Fodselsdag.

Dend 25 dito, waar Hendis dronnigl: May*!5 Fødselsdag.

Dend 9 Apr His, reyste ieg fra Kiobenhaffuen igien offuer til Jylland, effterszom ieg strax skulle komme tilbage igien med min Caros, 'Herren aff Elolsteen med sin Gemahl Princessen udj Corszor att empfange; och komb for¹! Dag til Dreigentwed.

Dend 14 dito, komb ieg til Aarhuusz med en Storm.

Dend 15 dito, ankomb ieg til Willestrup.

Dend 29 lunij, begaffue wj osz igien i Gudsz Naffuen
paa Reyszen, fra Willestrup offuer til Sielland, for Aarsz,
och ankomme

Dend 8 lidij til Kiobenhaffuen.

Dend 15 ejusdem, effter kongelig Ordre, reyste ieg til Corszor med min egen Caros och sex Ueste; der tillige med Hugo Lytzow, Åmptmand paa Anderskow, att empfange Deris hoyfyrstelige och princesYig Durchleuchtigheder, dend regierendis Herre aff Hollsteen , med sin Gemahl

Dend 17 dernest effter, ankomme Deris Durchleuchtighederlyckeligen
til Corszor; och effter Empfangelsze,

och holden Maaltid, .forte wj dennem samme Dag til
Slagelsze.

Dend 18 dito, ankomme Deris Durchkuchtigheder fra Slagelsze til Kiobenhaffuen; bleffue om Afftenen tracterede paa Princessemis Gaard, och der aff Deris May'?' empfangede.

Dend 28 ejusdem, traclerede Hansz May4:É det gandske
Herskab heel magnificq paa Frederichsdall, udj en heel
kostelig och herlig dertill paa Dacken oprettet Løwsall.

Dend 3 Augustj, tractereåe Hendis May';¹ Dronningen det gandske Herskab heel magnificq paa Dronninggaard, om Afftenen, udj en heel smuck dertil oprettede Lowsall, som warede til Dag.

Dend 4 dito, reyste de samptlige derfra til Frederichszborg.

Dend § dito, reyste alt Herskabet derfra til Croneborg;
och samme Afften tilbage igien til Frederichszborg.

Dend 8 dito, reyste dend gandske Hoffstadt til Giszelfeldt,
aff Hansz kongelige Hoyhed derhen inviterede.

Dend 9 ejusdem, opbrod det gandske Herskab igien fra Giszelfeld, och reyste til Wordingborg, och endnu samme Dag ankomme til Nykiobing Slott. Saa wiit gaffue Deris kongl: May⁴f^r Deris Durchleuchtigheder Geleidt; hosz dennem ieg stedtze Opwartningen continuerede.

Dend 24 dito, tog Hans Durchleuchtighed Herren aff
Holsteen, med sin Gemahl Princessen, Affskeed fra Deris
iVlay4^ och reyste samme Dag til Rodbye.

Dend 25 dito, effterszom wj formedelst Storm iche kunde komme om Borde til Skibet, dend flyendis Hiort, drog Elertzogen med Princessen til Nykiobing til Hendis MayV Dronningen ; thi Kongen waar alt bortreyst til Kiobenhaffuen.

Dend 26 dito, komme Deris Durchleuchtigheder tilbage
igien til Hodbye.

Dend 27 ejusdem, ginge wj til Skibsz, wed femb Slet
om Afftenen, med en god Wind, och salte om Natten
wnder Femern.

Dend 28 dito, effterat Ilertzogen och Princessen, lyckeligen med Folck och Godtz, ware salte udj Land paa Femern, tog ieg min wnderd: Affskeed; och med dend hele Opwartning gich strax med samme Skib, dend flyendis Iliort, tilbage igien til llodbye, och widere samme Dag lil Nykiobing.

Dend 29 dito, derfra igien til Kiobenhaffuen, effterszom
Herskabet alt waar derhen forreyst.

Dend 3 Octobris, sluttede ieg i Gudsz Naffuen fuldkommen Kiob, effter Skiodetz Formelding, med min Kierestes Moder, welb. Frue Karren Arenfeldt, om Breigentwed Hoffue'gaard och tilleggende Godtz, tilsammen ohngefehr 500 Tdr: Hartkorn. Gud giffue derlil Lycke och Welsignelsze! Samme Kiob giorde ieg allene fornemmeligen for at hielpe bem'.¹⁵ min kiere Moder fra hendis Creditorer, som ellers wille haffue trædet derlill. Een rum Tid tilforn affkiobte ieg hende ochszaa hendis flerde Part udj Kragerup Gaard och Godlz, saauelszom Gaarden i Kiobenhaffuen paa Kiobmaggergaden.

Dend 4 dito bleff Doctor Wandalinus indwiet til
Biszcop udj Sielland.

Dend 6 dito, reyste ieg fra Kiobenhaffuen lil Breigen
twed; och

Dend 9 dito, derfra igien til Kiobenhaffuen.

Dend 27 ejusdem, bleff min Sonn Chrislian Juel Uoffjuncker.

Dend 5 Novembris, lod Hansz kongl: -MayI.' wed Hr:

Stattholder Gabel mig allernaadigst giffue sit Contrafey, anialeret paa Guld, och 300 Rixdlr: til et Contrafey Eluus dertil; om saadan hoykongelige Naade ieg dog iche wnderd. haffde ladet anholde.

Dend 17 ejusdem, reyste wj fra Kiobenhaffuen til
Breigentwed og Kraggerup, huor wj en Tid lang forbleffue.

Dend 21 Decembris, reyste wj igien fra Kraggerup til
Breigentwed.

Dend 22 dito, derfra igien til Kiobenhaffuen.

Anno 1669.

Dend 3 February, afflagde ieg allerunderdanigst min Æd for Geheime Raad, Assessor udj Collegio Status och dend hoyeste Rett; och tillige for Vice Statholder udj Norge. Gud forlehne mig dertil Naade, Lycke och Welsignelsze!

Fra dend Tid mia Bestalning, dat. dend 9 Junij nest
effter, angick, och bleff mig aarligen allern. tillagt 3COO
Rixdlr:

Wj ware 7, som paa en Tid afflagde wnderd. woris
Æd for Geheime Raad, och Assessores udj Collegio Status
och dend hoyeste Rett. Nemlich

1. Otthe Paauisk, som beholte tillige sin forrige Gen:
Krigsz Commissarij Beslilning.

2. Jeg Offue Juel, som och beholte Cancelj Raadsz Beslilning;
och bleff tillige Vice Statholder i Norge.

3. Holger "Wind, som och tillige bleff Vice Skalmester
4. Nielsz Banner.
5. Erick Kragh.
6. Corfidtz Trolle.

7. Enwold Parszberg. Samme Tid bleff och Cammerherre
Sckult Ober Secreterer och Cancelj Raad.

Dend 22 February traade Mons? loachim Berntz wircklig
udj sin Tieniste, for at werre Hoffmester hosz min Son
Christian Juel.

Dend 20 Februarij nest tilforn, reyste min Sonn Cammerherre Marcus Gide, som waar forloffuet med min elste Datter Jo mi rue Ingeborg Kierstine Juel, her fra Kiobenhaffuen til Holland, effter kongelig Ordre, der som Eavoyé extraordinair att residere.

Dend 7 Marlij} bieff Johan Friderich Marsckalch
Geheime Raad, och tillige Vice Canceler udj Norge.

Dend 11 Martij, reyste min Sonn Christian Juel her fra Kiobenhaffuen, med offuenm⁴;⁶ sin Hoffmester och en Tiener, wd aff Landet, och forst til Holland. Gud giffue lyckelig Reysze och glædelig igien Tilsammenkombst!

Dend 18 ejusdem, som waar Hansz May11.3 Geburtzdag,
ware wj til Giest hos Hr: Statholder Oabel.

Dend 5 Maij, kailede Gud allermechtigst min kiere elste Datter, sal: Jomfrue Ingeborg Kierstine Juel, som waar forloffuet med Marcus Gide, da werende Envoyé extraordinair udj Holland, her udj Kiobenhaffuen Klocken halffgaaen trey om Efftermiddagen, fra denne moysommelig Werden, til dend euige Glæde, wed et meget mildt och sachtmodigt Endeligt. Ilendis Siugdomb siuntis at werre aff et stercht Skorbugs Flod, som sig imod Enden til en Suindsoet forandrede; och kunde huerchen Doctores eller dend wiitberomte Burrj, som tiit och offte bleffue hente til hende , hendis Siugdomb ret forstaae , mindre hielpe hende.

Dend 25 Maij nest efter, bleff for1? min salige Datter
hæderligen med stoer Gomitat nedersat udj Sancht Nicolaj
Kircke.

Siden lod ieg det salig Liig til Wandsz offuerfore til

Mariagger; och bleff saa nedersatt udj mine Forældris Begraffuelszei
Astrup Kircke wed Willestrup.

Dend 8 lulij, haffde wi Hr: Statholder Oabel och hans hele Huus til Giest; da min Datter Anne Cathrine Juel fick sit Armbond, och min Son Friderich von Gabel sin Ring. Gud naadeligen forlehne dennem tilsammen megen Lycke och Welsignelsze!

Dend 11 lulij, waare wj igien til Giest udj Hr: Statholder
Gabels Huusz.

Dend 18 Augustj, effter ieg wnderdanigst haffde taget Affskeed hosz Deris May¹?¹, reyste wj i Gudsz Naffaen fra Kiobenhaffuen paa Weyen til Norge, och dend Dag til Breigentwed; ladendis min Datter Anne Cathrine Juel udj Statholder Gabels och hans Frues Huusz, effter megen och instendig Begiering.

Dend 20 dito, fra Breigentwed til Kraggerup.

Dend 22 dito, reyste min kiere Son Cammerherre
Friderich von Gabel der fra osz igien til Kiobenhaffuen,
som saa wiit haffde giffuet osz Geleidt.

Dend 25 dito, reyste wj fra Kraggerup til Kallingborg.

Dend 26 dito, offuer Wandet, och om Natten komme
wj til Aarhuus.

Dend 27 dito fra Aarhuus til Rugaard.

Dend 28 dito, fra Rugaard til Clauszholm, och samme
Dag derfra igien til Randersz.

Dend 29 dito, fra Randersz til Willestrup

Dend 1 Septembris ware wj til Daniel Kalow, Borgemester
i Aalborg, hans Brollup i Mariagger med Borgemester
Hans Nielszons Daater.

Dend 5 dito, ginge wj udj Jesu Naffuen til Gudsz
Bord paa Willestrup.

Dend 6 dito, fick ieg Bud, at Ohrlog Skibbet Wildmanden,som

manden,somwj skulle gaae offuer med til Norge, waar
ankommen udj Åalborgfiord.

Dend 7 dito, reyste wj fra Willestrup til Aalborg.

Dend 8 dito, komb Skibbet ind for Browen.

Dend 9 dito waar ieg paa Skibbet, aid Lejligheden
der udj at besee. Och som samme Skib forst der skulle
provianteris, dertil nogle Dage behoffuendis, reyste wj

Dend 12 dito fra Aalborg til Lundbeck.

Dend 14 dito fra Lundbeck til Willestrup.

Dend 15 dito, reyste ieg til Mariagger udj en Commission,
och samme Afften hiemb igien.

Dend 17 dito, waar Ur: Klingenberg hosz mig paa
Willestrup.

Dend 23 ejusdem, reyste wj udj Gudsz Naffuen fra
Willeslrup, paa Weyen lil Norge, och forst til Lundbeck.

Dend 27 dito fra Lundbeck til Aalborg; huor ieg gaff
strax Ordre, at Skibbet skulle gaae derfra til Fladstrand,
huor wj osz wille lade embarqvere.

Dend 29 ejusdem, begaffue wj osz fra Aalborg til
Sæbye.

Dend 30 dito, derfra igien til Fladstrand, huor wj
bleffue om Natten, saauelszom Dagen der effter, formedelst
Winden waar iche ret god.

Dend 2 Octobris, om Morgen tilig wed 3 Slet, ginge
wj i Jesu Naffuen til Seigels, med en god Wind.

Den 4 ejusdem , ankomme wj lyckeligen, Ciud derfor werre æret! til Christiania i Norge; och logerede hosz welfornemme Mand Jorgen Philipszon, iche langt fra Slottet Aggerszhuus, huor wj bleffue ret wel tractereåe och accom»rWerede; waar et smucht grundmuret Iluusz.

Dend 10 dito, ware wj til Giest hosz Commiss: Johan
Gorman, som heel magnificq osz tracterede.

Dend 13 dito, ware wj til Giest paa Slottet, hosz
43ommendanten Oberster Hansz Jacob Schortt.

Samme for1? Dag begynte wj osz sielff at spiise; til
dend Tid tracterede osz for? Jorgen PhilipszSn och hansz
Hustrue meget well.

Dend 24 ejusdem, ware wj til Giest hosz Laugmanden
Doctor Peder Hegefeld.

Dend 31 dito, ware wj til Giest hosz General Major
iGorgas.

Anno 1671

Vdj February Maanedt, ankomb til Aggershuus min
kiere Datter Jomfrue Anne Cathrine Juel, fra Kiobenhaffuen,
min Ordre\ da nogle Wgger tilforn hendis Kiereste,
min kiere Sonn Friderich von Gabel, der alt waar ankommen.

Dend 25 Aprilis, udj Christiania paa dend store Sall udj Nicolas Pouelszens Gaard, stod for¹? min kiere Datters, och min kiere Sonsz Cammerjuncker*) Frederich von Gabel deris Brollup, i tou Dage; udj mnnge fornemme Folckis Nerwerelse. Gud forlehne dennem tilsammen megen Lycke, Naade och Welsignelsze!

Dend 5 lunij reyste min Rieriste med min Datter Anne Cathrine Juel och hendis Kiereste, min Son Cammerherre Gabel, sampt min Datter Merrethe Marie Juel, her fra Christiania ned til Danmarck. Gud naadeligen ledsage -dem! Och gafl ieg dem Geleid endtil Drobac.k.

Dend 7 ejusdem, stod Salwingen til Frederichszborg.

Dend 2 lulij, fich ieg Breffue fra min Kieriste, at de
alle ware lyckeligen ankommen til Riobenhaffuen. Gud
werre loffuet!

---

*) Camrnerherre.

Dend 2 Augustj, reyste ieg effter allernaadigste Tilladelsze
fra Christiania till Kiobenhaffuen, til Wandsz
inden Skersz, med en god Skude fra Kioge.

Dend 16 ejusdem, ankomb ieg lyckeligen til Kiobenhaffuen; motte mig udj Haffnene lenge opholde, formedelst Storm och Modwind, gick til Landsz udj Sundet, huor wj laae en Natt offuer for Ancker udj en meget stoer Storm, da samme Natt Spitzen paa Hellig Geistes Kircke Spiir affblæste. Mand haffde berettet for Hans May^ saa och udj Byen, at ieg wnderwegsz waar med Skibberommet bleffuen.

Dend 24 ejusdem, dode her i Kiobenhaffuen Vice
Canceler Hr: Greff Chrestopher Parszberg.

Dend 30 dito, kornb min Son, Christian Juel, med sin Hoffmester Monsieur Berentz, lyckeligen ind aff fremmede Lande, och her hid til Kiobenhaffuen. Gud werre derfor æret!

Dend 29 Septembris, waar ieg Fadder til Hoff-Marskalch
Speckhan hansz forste Sonn, tillige med aid Herskabet och
mange flere.

Dend 8 Octobris paa Roszenborg, uden nogen forregaaende Widenskab, allene lilsagt der att mode, bleff ieg med flere allernaadigst giort til Ridder aff Dannebrog, wed Trompeters och Herpauckers Klang; och ware wj de forste aff dend Ordre.

Samme Dag waar ieg frawerendis, wed en anden i
mit Sted, Fadder til General Major Qorgas hans yngste
Son, paa Toyen wed Christiania i Norge.

Dend 3 Octobris, reyste ieg effter allernaadigste Befalningmed Kongens Wogen til Roskilde, der at empfange dend wnge Landt-Greffue aff Ileszen Printz Carl, som formedelstsmaa Kopper bleff til Haderszleff effterlatt aff Landt-

Gråffinden, Elendis MayI.' Dronningens Frue Moder; som
och samme Afften der ankomb.

Dend 4 dito, reyste ieg med Hansz Durchleuchtighed
fra Roskild til Frederichszborg, der til widere Ordre at
forbliffue, formedelst de saa nyligen haffte Smaakopper.

Dend 7 dito, effter kongelig Ordre begaff ieg mig igien med hoybemelte Printz fra Frederichsborg til Kiobenhaffuen; och anden Dagen bleffue paa Roszenborg Ridderne giorte.

Dend 11 Octobris, bleff Hendis May¹.⁴ Dronningen Klochen 2 om Natten naadeligen forlost, och med en Arffue-Printz mildeligen welsignet. Derfor dend gode Gud werre euindeligen æret! Som samme Dag bleff christnet, och kaldet Printz Frederick.

Dend 7 Novembris reyste Landt-Gråffinden fra Kiobenhaffuen

Dend 8 dito kiorte Hans May1:1 i Ring, med Trompeter
och Heerpaucker for Sig, wed heel god Slittenbahn.

Dend 17 Novembris, reyste ieg med min Kiereste fra
Kiobenhaffuen til Breigentwed.

Dend 19 dito, ginge wj der udj Herrens Naffuen til
Gudsz Bord.

Dend 21 Novembris, reyste ieg allene fra Breigentwed offuer til Jylland, udj Mening hastig at komme tilbage igien, for at reysze paa Foret op til Norge igien; och komb dend 22 til Kraggerup, laae om Natten til Præstens i Terszlosze.

Dend 23 Novembris, komb ieg til Rallingborg.

Dend- 25 dito, waar ieg paa Wandet, och motte tilbage
igien, formedelst Storm och Modwind.

Dend 2& dito, begaff ieg mig igien til Seigels, och motte
atter tilbage igien, och satte wnder Assens, Natten offuer.

Dend 27 dito, komb ieg lyckeligen offuer til Aarsz,
wed Middagsztide.

Dend 28 dito fra Aarhuusz til Hollumgaard.

Dend 29 dito derfra til Skouszgaard, och saa til Willestrup.

Dend 5 Decembris, reyste ieg fra Willestrup til Lundbeck.

Dend 8 dito, fra Lundbeck igien til Willestrup

Dend 12 dito, begaff ieg mig igien fra Willestrup, paa
Weyen til Sielland, och komb dend Dag til Randers; anden
Dagen til Aarhuus.

Dend 16 dito til Hod, 5 Fierdingwegsz fra Horszens.

Dend 17 dito, derfra til Horszens, strax derfra igien
til Aggerszboll, och samme Dag derfra til Weyell; log:
hos Borgemester Hansz Suane.

Dend 18 dito, fra Wedel offuer Middelfarsund til
Gripszwad.

Dend 19 derfra igiennem Odenszee til Nyborg.

Dend 20 derfra igien offuer Wandet til Corszoer.

Dend 21 dito komb ieg til Kraggerup.

Dend 23 dito, ankomb ieg lyckeligen til Breigentwedt,
och fant der min Kieriste for mig; huor wj forbleffue de
hellige Dage offuer.

Dend 29 dito, reyste ieg allene til Kiobenhaffuen; thi min Kieriste kunde iche da folge med, formedelst min Son Cammerherre von Oabel med min Datter Anne Cathrine Jtiel ware kommen til osz, och enda ware der; thi ieg hastede for min Reysze til Norge at fortsette.

Anno 1672.

Dend 2 lanvarij, komb min Kieriste til Kiobenhaffuen
fra Breigentwed, da hun fant sig noget incommoderel aff

et Skorbugszflod; siuntis dog intet der imod at wille bruge,
effterdj hun iche fant sig der aff meget besuerret.

Dend 15 lanvarij, der ieg komb fra Slottet, fant ieg min Kiereste heel forandret udj Ansichtet for mine Øyen, der offuer ieg hoyt befrochtede nogen paafolgende Siugdomb, endog hun sielff enda intet dertil kunde fornemme; raade hende fordj ilide at wille bruge Dochteren, som och strax skede. Lod fordj til hende fordre effter hendis Begiering den wiitberomte Mand Doctor a Mb'nnecJcen, kongl: May¹/⁸ Liiiff Medicum, som wol fornam Siugdommen enda at holde sig forborgen i Kroppen; raadde fordj hun wille gaae til Sengsz, och indtage at suede paa, foruden andet hand hende wille ordonnere. Men io mere hun brugte, io mere gaff Siugdommen sig tilkiende, och betog hende aid Appetit och Soffuen; dog sagde hun iche at befinde sonderlig Ont, uden Mattighed. Docteren haffde heel god Forhaabning, det snart skulle bliffue got, effterszom Suagheden iche waar uden aff et sterck Skorbugsflod.

Dend 23 lanv: bleff min Son Christian luel allernaadigst
tilforordnet at werre Hansz kongl: May1?8 Cammer-
Juncker.

Dend 24 dito, ware wj effter allernaadigste Befalning
alle forkledde paa Roszenborg, och bleffue der tractereåe.

Dend 13 February) bleff min Kiereste anpreben med «n sterch Hoste och Brostsiuge, som mig meget ilde behagede;særdelis fordj hun aldrig waar tilforn med Haaste synderlig besuerret, och Kræffterne hos hende ware meget afftagne; huor imod Docteren brugte alle de gode Raad, Mnd kunde optencke. Der effter sente ieg Bud til min kiere Datter och min Son Frederich von Gabel, och lod dennem wide deris Moders Suaghed. Endog hun altid sielff sagde, at hun nidelis intet Ont fornam, uden at de

Haaste plagede hende noget, som hun forhaabte hende
snart skulle forlade, effterszom hun iche pleiede lenge
tillige der med at werre plaget.

Dend 16 February, om Morgenen fant ieg min Kiereste heel suag och affmechtig, saa hun iche mere haffde Styrene til at opharcke dend Materie, som Haasten foraarszagede; deroffuer sente ieg hastig Bud til Docteren, och til de her werende Fruer aff woris nermeste Slegt, som sig och strax hos osz indstillede. Der eliter bad ieg min Kiereste, hun i denne hendis Suaghed wille forligge sig med Wor Herre, etc: Dertil hun suarede, at endog hun fant slet intet Ont_T wille hun dog i Jesu Naffuen gierne effterkomme min Begiering;ieg kunde maa skee finde hende suagere, end hun sielff kunde formercke. Der effter sente ieg min Caros effter Magister Michael, Sogne-Præst til S. Nicolaj Kircke. Der hand komb, rachte hun hannem Hånden, och talede lenge med hannem. Der Klocken waar femb om Afftenen, effter en meget christelig Forberedelsze, bleff hun wed hendis fulde Fornufft, udj mange Fruers Nerwærelsze,meddelet Jesu Christi Legomb och Blod; och der ieg bad hende om Forladelsze, om ieg nogen Tid kunde haffue giort hende noget imod, suarede hun: aldrig_T aldrig ret aldrig haffuer I giort mig imod. Der Klocken waar 7 der effter, bad hun ieg wille folge Fruerne til Bordsz udj Sallen, som och skede. Der effter sagde hun til Pigerne: de mener, at ieg er saa meget siug, som ieg: dog icke er; det skal de wel see i Morgen, om Gud will, da ieg will staae op och klede mig i alle mine Klæder. Men det behagede dend gode Gud anderledis; thi band effter sin wrandsagelige Willie, samme Afften wed thi Slet, bortkallede fra mig min Hierte allerkieriste dydefuld Kone, wed et meget sachtmodigt Endeligt, som udj en Soffuen,

alle hoszwerende Fruer til sforste Forundring, foruden en eniste Suck al drage, eller ringeste Dodsztegen fra sig at giffue, forend mand formerckte, at Legemet alt waar dodt. Hendis Siell glædis udj Gudsz Rige, der wj findis, naar det er dend Allerhoyestis guddommelige Willie. Gud mig imedlertid troste, och wed sin gode Aandsz Krafft naadeligenstyrche och opholde! Hendis Siugdomb warede paa fierde Wgge, och waar et sterck Sk6rbugsflod.

Dend 8 Marlij, bleff min allerkieriste salig Kones Liig, wed en meget stoer adelig Forsambling, paa det hæderligst och beste, leedsaget om Afftenen, j: for sine sehr Aarszager Skyld :| til S. Nicolaj Kircke, och der endtil widere hensat. Och waar det min storste Fortræd, ieg det salige Liig iche sielff kunde folge, formedelst ieg Dagen tilforn meget hefftig aff Podagra i begge Fodder waar bleffuen angrebet, saa ieg ingenlunde kunde komme fra Sengen.

Dend 21 Marttj, bleff Skifftet med mine Born, effter
deris gode salige Moder, gandske fuldendet; da ieg iche
med dennem wille monne.

Samme Dag bortreyste min Sonn Christian luel til Holland, sig udj Krigen at forsoge. Gud giffue hannem der til Lycke och Welsignelsze, och sende hannem glad tilbage igien!

Dend 27 Martij, reyste ieg til Arenfeldszborg och
Breigentwedt.

Dend 29 dito, derfra igien til Bawlszoe.

Dend 30 dito derfra til Kragerup, derhen accompagnieret
aff min kiere Son Frederich von Gabel.

Dend 2 Aprilis reyste ieg med for? min kiere Son
igien fra Kraggerup til Bawelszoe; och strax allene derfra
igien til Arenfeldszborg, alias Perstrup "kaldet.

Dend 4 dito, derfrn igien til Kiobenhnffuen.

Dend 9 dito, tog ieg allerwnderdanigst Affskeed fra
begge Deris konsl: May'?' Kongen och Dronningen.

Dend 10 dito reyste Deris May1?1 fra Kiobenhaffuen
till Hollsteen.

Den 16 Aprilis, ledsagede ieg min gode salige Konis Liig fra 8. Nicolaj Kircke, til Stranden, huor det bleff indsatt udj en Mariagger Skude, at offuerforis wed min Cammertiener til min Sogne Kirche wed Willestrup udj Jylland; huor det salige Liig, effter en hastig och meget lyckelig OfTuerkombst, bleff haederligen indsatt udj woris egen Begraffuelsze, hos mine Forfædre.

Dend 5 Maij, om Afftenen gick ieg i Gudsz Naffuen om Borde, wed Toldboden, paa et Hans MayV^s Skib, dend forgylte Fisk kaldet, denned at gaae lige til Christiania i Norge.

Dend 6 dito, giorde wj Seigel, endog med Modwind.

Dend 9 dito seiglede wj med god Wind 20 Mile.

Dend 12 dito om Morgenen, komb ieg med Skibbet
lyckeligen an til Christiania; och begaff ieg mig strax op
paa Slotlet Aggerszhuus.

Dend 20 Maij, effter allerwnderdanigst empfangne allernaadigste Befalning, med de Marselier at giore Affregning, och der effter at wdlegge dem aff deris i Pant haffuende Godtz, til Eigendomb, saa meget dem med Rette kunde tilkomme; reyste ieg til Wandsz med min egen Jagt, udj Folge med de andre Committerte, nemlich Nicolaus Powelszon, Assessor Lund, Assessor Knud Frantzen, och Præsident Stockflet, til Sand, och derfra til Sone.

Dend 21 dito fra Sone igien, med et heel hart Weyer
til Maass, 1 Miil; huor Commission en begyntis.

Dend 23 dito, waare wj paa Wernde Kloster; och

samme Dag ware til Giest hos Oen. Krigsz Commiss: Erick
Banner paa Hussebye, der strax hosz.

Vdj Maass ere offuer 30 Sauger paa en sterch Foss.

Dend 27 dilo, reyste ieg til Frederichstad — 3 Mile
fra Maas.

Dend 28 dito, derfra til Frederichszhail, 3 Mile.

Dend 29 dito, besaae ieg Fæstningen sammestedtz,
Friderichsteen, som legger paa en hoy Klippe.

Dend 30 dito, tilbage igien til Frederichstad, en kion
Festning.

Dend 31 dito, reed ieg hen at besee Sarpen, IV^ Mile derfra; spisede til Middag hosz Laugmanden Chresten Jenszon paa Borregaard, huor gammel Byen haffuer standen; och seesz der endnu rudera aff tuende Kircher. Samme Dag til Frederichstad igien.

Dend 1 lunij, fra Frederichstad igien til Wandsz til
Kloppen, IV2 Mile; paa Weyen holte Maaltid hos Oberst
Otthe Skade. Derfra igien samme Dag til Maasz.

Den 2 dito, ware wj til Giest hosz Obr: Lieutenant
Wind.

Dend 3 dito, ware til Giest hos Oen: Krigsz Commissarium
Erick Banner paa Hussebye', och strax tilbage
igien.

Dend 4 dito, reyste wj samptlige fra Maasz til Strommen
4 Mile, er en Engde, huor gaaer en heel sterch
Strom; der inden for begynder Drammens Fior.

Dend 5 dito, fra Strommen paa Drammens Fior til Braggenis —2 Mile. Een halff Miil fra Strommen slotte min Jagt paa en spitz Steen, och fich et stort Huull som en Hatt, huor offuer dend sanck paa IV2 Allen Wand; waar dog et stort Dyb imellomb det Sted och Landet. Jeg och Commiss. Nicolas Powelszen komme udj en medfolgende

liden Hoed, och roede der med 1 Fierding Wegsz til nesle Huusz, huor waar en Brow; derhen ieg siden lod slæbe Jagten, och fich dend strax lappet, saa wj komme enda samme Dag til Braggenis, huor ieg til Gaffuens lod lagten reparere. Jeg gerede der hos Laugmanden Laursz Chrestenszon,och blefl" heel wel accommodevel. Der forbleilue wj formedelst Commissionen til dend 17 lunij.

Dend 17 lunij, reyste wj fra Braggenis med Wogne til /SemÆgaard, de Marsilier tilhorende, 2 Mile, en heel lystig, slet och god Wey. Een halff Fierding Wegsz derfra komme wj offuer Hochsund, huor ieg saae protfue femb Jern Stycher, der aff de trey sprunge.

Dend 25 lunij, besaae wj Saugerne och Hammerne paa Westfoszen; aade til Middag sammestedtz hosz Assistentz Raad Meckelburg udj Bellisborg, et hans Huns. Samme Dag besaae Fossesliolm der strax hosz, och saa strax tilbage igien til Semb, 1 liden Fierding Wegsz.

Dend 26 dito, ware wj paa Sldellebredt och FisJcumhoffuetgaarder,
saa ochszaa paa Eger; och strax tilbage
igien til Semb, een halff Miill.

Dend 3 lulij reyste wj fra Semb til Wogens til det Haszelshe Jernwerch IVa Miill; huor wj saae proffue 3 Jernstycher aff 12 Pd. och 1 aff 8 Pd:, som alle sprunge. Samme Dag derfra til Hest, |: huor strax der uden for Eger District endis, og Modum begyndis :| til Strand, huor Fougden Troels Knop boer, — 1 liden Miil. Strax der hosz komme wj forbj Buskerud Sanger och Mastrender, kaldis ellers Amund Kong Sauger, som Gen: Toldforwalter Daniel Knop haffuer kostet 17000 Rixdlr:

Dend 6 lulij, fra Strand igien offuer Sundet wed
Huskerud, til Hagen Præstegaard, huor Hr: Hermand boer,
I Miil; strax derfra igien til Wigersund 1 Fierdingwegs.

Der ginge wj til Bodsz til Ringerige — 2 Mile; $ Fierdingwegsderfra
til Hest op til Chresten Chrestenszons
Fougetgaard Frb'szou.

Dend 7 dito, derfra igien udj et heel ont Weyerlig,
til Præsten Hr: Otthe paa Norderhouff — j Miil.

Dend 8 dito, derfra igien til Hest til Mousund paa Hadeland, 1 Miil; derfra til Bodsz — ll^ Miil; siden til Hest til Præsten Hr: Anders Hammer paa Gran, x_n Miil; huor ere tuende Kircker; och ware der wel accommodeveX.

Dend 9 dito fra Gran til Hest, offuer Kb'llweyen, en
meget ond Wey, til Skriffuergaarden paa Touten — o Mile.

Dend 10 dito, derfra til Hest til Fougden Bendix
Jorgenszon, 1 stoer Miil; spiisede paa Weyen til Middag
udj Hougs Præstegaard hosz Hr: Knud.

Dend 11 dito, fra Fougden Bendix Jorgenszon igien til Wandsz, paa dend store och naffuenkundig Soe Moszen till Stoer Hammer paa Hædemarcken, — IVa Mile. EJuor wj fuldente Commissionen Syndenfieldtz; och effter deszen Forretning, reyste ieg allene tilbage igien til Aggerszhuus, och de andre Commiss: begaffue sig til Thrundhiemb, denne Commission Nordenfieldsz och at forrette, tillige ined Canceler Hr: Off ae Bielcke.

Stoer Hammer haffuer i forrige Tider werret en stoer och fornemme Stad, och Sedes JEpiscopalis, der aff endnu sees rudera. Mediertid wj der ware, reyste ieg omkring paa Hædemarcken, och besaae alt det, som wert waar at see; særdelis dend skionne Kircke Ringszagger Kircke, huor er en heel skion Altertaffle, 2 Mile Wegsz offuer Moszen fra Stoer Hammer; der ieg och igien waar paa tilbage Reyszen, huor ieg da tog Affskeed fra de andre Commissarier, der de deris Reysze fortsatte JNordenfields.

Dend 13 Junij1 finge wj Tidinger til Stoer HammerY
at Frederichstad waar afifbrendt.

Dend 30 luhj, komb ieg lyckeligen hiemb igien til
Aggerszhuus.

Deud 8 Beptembris, gick ieg i Gudsz Naffuen til Gudsz
Uord paa Aggerszhuus hos Slotz Præsten Her Laursz.

Anno 1673.

Dend 20 February, dode General Major Gorgas, paa
sin Besidentz Tb'yen wed Christiania, aft" Steen.

Dend 21 Martij om Afftenen, bleff sal: Gen: Major
Gorgas haederligen bisatt her udj Christianice Kircke.

Uend 22 dito, reyste Vice Amptmand offuer Trundhiemb
Jochumb Frederich Wind, med sin Kiereste, her
fra Christiania til Trundhiemb.

Dend 24 Martij reyste Ur: Vice Canceler Marshalch,
eflter Ober lloffretten waar fuldendet, her fra Aggershuus
til Bergen.

Dend 2 Aprilis bleff sal: lohan Gorman hæderlig en
begraffuet udj Aggersz Kircke; huis salige Liig ieg med
flere fulte.

Dend 28 Matj, seiglede Capit: Plougman bort fra Stiommen til Kiobenhaflueu, med lians May^u:^s Skib Kiobenhaffuen kaldet; haffde med sig aff mine Penge 2000 Rixdlr: in specie; som paa sine Steder richtig blefl'ue leffuerte.

Dend 1 lunij, waar ieg i Jesu Nafluen til Guds Bord.

Dend 9 lunij, bortkallede Gud min sal: Konis Moder
welb. salige Frue Karren Arenfeld, paa hendis Gaard Areni'eldsborg
i Sielland. Hendis Siæll Gud glæde !

Dend 11 dito, ankomb Hans ho'ye Excellence Her StatholderGyldenlb'ice;
bleff alf mig empfanget til Hest, och
med Carosser, wnder Egeberg; tog hos mig tiltacke paa

Slottet, endtil hand sin egen Huusholdning kunde faae
indrettet.

Dend 15 lunij reyste Hans hoye Excellence med en Qaley her fra Aggerszhuus til Frederichstad, Balden, och saa wester paa. Jeg giorde Geleidt en halff Miil Wegsz, och seiglede saa tilbage igien.

Dend 9 lulij bleff Obertold Inspecleuren Syndenfieldtz
Albrecht Bchumacker udj Duell ihielstucken aff Johan
Friderich Brockenhuus.

Dend 23 ejusdem, bleff min sal: Konis Moder om Åfftenen begraffuet; och hendis sal: Liig udj hendis Sogne Kircke, nemlich Frerszloff Kircke, fdrst indtil widere nedersatt.

Dend 29 lulij} ankomb lians hoye Excellence lyckeligen
igien til Aggershuuss; effter hand haffde beseet dend
hele 31ilitie, Synden och Nordenfieldtz.

Dend 5 Augustj, waare wj begge til Lamberti Krigs-
Fiscals Brollup, som holtis udj Byen Christiania.

Samme for¹] Dag skeede en stoer Wlycke, i det wed Klocken 3 om Efftermiddagen optentis hastig en meget stoer Ildebrand strax wed, dog uden for Slottet; da alle Commendantens Huusze og Wohninger gandske affbrente, tillige med Proviant Huuszet derhosz. Wed mangfoldige Soldaters flittige och store Arbeide, hialp Gud nadeligen, at Ilden ey komb widere, och at Slottet och Staden bleffue beuarede. Hans hoye Excellence bleff mest paa Slottet, der at huffue Forsorg; och ieg bleff stedtze neder wed Ilden, der at giore noduendig Anstalt; der wed Material Buszet med stor Moye och Fare bleff reddet, saawelszom Træ Batterierne och Styckerne. De affbrente Husze, som ware fire, ware alle aff Træ, tou Lofft hoye, uden Commendantens Wohnhuus waar trey Lofft hoyt.

Anno 1674.

Dend 8 February vvaar Hans hoye Excellence Or: Statholder Qyldenlowe, General Lieutenant Baron von Rusenstein, General Krigsz Commissarius Lodwig Rosenkrantz, General Majoren_} Obr: Reck, Obr: Lieutenant llrockenhuus, Obr: Lieutenant Bylow, Laugmand Jorgen Philipszon, JSecreterer Tb'nsberg, Præsident Stockflet, och alle Assessorerne wed Ober Hoffretten, hos mig til Giæst.

Dend 23 dito, komb Hans hoye Excellence fra Halden,
fich Mad hos mig om Affteuen.

Dend 25 dito, reyste Hans hoye Excellence herfra
igien til Winger, fich tilforn Mad hos mig.

Dend 29 Martij, om Morgenen halffgaaen femb, kallede
Gud fra denne Werden Canceler 11 r: Ojfue Bielcke,
paa Kongszgaarden i Trundhiemb.

Dend 30 Martij, ankomb her til Aggerszhuus min
Sonn Christian Juel.

Dend 18 Aprilis empfangede ieg allerwnderdanigst kongl: allernaadigste Befalning, att ieg mig det snareste mueligt skulle forfoye til Kiobenhaffuen; huilchet Hansz hoye Excell: Gyldenl'owe iche we! befult, baade fordj wj skulle skilles ad, saa och wille hand sielff gierne worren til Danmarck igien, som nu for min Bortreysze icho kunde skee.

Dend 4 Maij, reiste ieg i Guds ISaffuen fra Aggershuus och Christiania, temmelig suag all' Podagra, til Wandsz, hen til en Kalchskude, 2 Mile derfra leggende; huor med, som med dend allerforsts Leilighed, der waar at faae, ieg begaff mig paa Heyszen til Kiobenhafluen; da min Sonn Christian luel medfulte. Och giorde Hans hoye Excellence mig dend store Ære, och gaff mig Geleide endlil samme Skude, huor wj toge Afl'skeed.

Dend 19 Maij komme wj forst, formedelst langwarig
Modwind, paa eD halff Miil nehr Lappen, och der motte
kaste Ancker. Samme Dag

Dend 19 Maij lod ieg mig och min Son sette udj
Land wed Kongens Molle, j Mill fra Helszingor.

Dend 20 dito, droge wj derfra med 3 Wogenmands
Wogne til Kiobenhaffuen. Samme Afften ankomb der
ochszaa woris Skude.

Jeg motte udj Kiobenhaffuen logere udj Ordinarien, tuert offuer for min egen Gaard, som ieg haffde borlleyet til tir: Corfitz Trolle, och hannem ey waar bleffuen opsagt i rette Tid. Jeg lod mig h part traciere, och motte giffue om Wggen 21 Rixdlr:

Det waar da udj alle Folckis Munde, at Hans May¹!⁸ Her Broder Printz Jorgen skulle ud til Pohlen, och ieg skulle folgis med hannem som Ambassadeur extraordinaire, tillige' med Geheime Raad lir: Enwold Parszberg. Men saadan Reysze bleff forhindret wed dend jetzige Kongis udj Pohlen Wahl til Konge sammestedtz.

Dend 20 lunij, komme Deris May4?1" lyckeligen hiemb
igien til Kiobenhaffuen fra Leyren wed Colding.

Dend 29 dito, begyntis dend hoyeste Rett, udj Hans
kongl: MayV* Nerwerelsze.

Dend 10 lulij, Klocken 6 om Morgenen, dode Caneeler Her Peter Bedtz. Da hand tilforn, der hand bleff siug, lod aff mig begiere, ieg hans vices wille sustinere, med Dommene at concipere och affsige; som ieg och effter- Komb, endtil Geheime Raad Hr: Otthe Paawisk, som tilforn waar General Krigsz Commissarius, bleff Justitiarius.

Dend 27 Octobris, ankomb her min Tiener Jens
Davidson fra Norge, med en Deel mit Godtz.

Anno 1675.

Dend 8 lanvarij, haffde dend saenske extraordinair
Ambassadeur Greff Niels Brake sin forste Audience; bleff
solenniter och med stoer magnificence ophent.

Uend 15 lanvarij haffde dend suenske Ambassadeur dend forste Conference med de liannem allernaadigst tilforordnede Commissarier, fire aIT de Geheirne Uaad; nemlich Greff iVlogens Friisz, mig Offve luel, Vice Skatmester Hr: Holger Wind, och Baron Ur: lens luel.

Dend 29 dito, liolte wj 3.^ Timers Conference med
dend suenske Ambassadeur, da ieg waar Formand, formedelst
Greff Friisz waar siug.

Uend 6 February, nolle wj igien Conference med
dend suenske Ambassadeur, da wj alle lire tillige ware
tilstede.

Dend 27 February, ware wj atter igien udj Conference
med dend suenske Ambassadeur.

Uend 12 Martij, nolle wj samptlige igien Conference
med dend suenske Ambassadeur; och offuerleffuerle hannem
et Concept lil en Tractat.

Uend 20 dito, hollis igien Conference med dend
suenske Gesanter, Greff Niels Brake.

Om Natten Klocken 12, imellomb den 25 och 26 Martij, bleff' Uendis May'/ Uronningen naadeligen och well lorlost, dedtz Gud werre loffuet! och med en sterck och fohr wng Printz mildeligen welsignet; som Uagen der nest effter om Efliermiddagen bleff' christnet och kaldet Printz Christian. Der Uendis May¹/ waar forlost, hortis Heerpauckerne och Trompeterne, och bled" fyret aff alle Styckerne paa Woldene, Castellet och Floden, trey Gauge; saa och ringlis med alle Ulockerne.

Dend 31 Martij, co/i/ererede wj i<.'ien med dend

svenske Gosanter, du hand begierte et Ultimatum, som
hand det kaliede.

Dend 19 Aprilis, holte wj atter igien Conference med
dend suenske Ambassadeur.

Den 27 Aprilis flottede ieg g andske af Ordinarien, udj min egen Gaard der tuert offuer for. Vdj Ordinarien haffuer ieg mediertid fortaeret for — 900 flixdlr:, som Wehrten l/r Glæde alle ere betalte.

Dend 22 Mai), holte wj dend sidsle Conference med
dend suenske Ambassadeur Greff Niels Brake.

Dend 14 lunij begynlis dend hoyeste Rett, i Kongens
Præsentz.

Dend 8 lulij dode Greffue Hr: Mogens Friisz, om
Afftenen wed 5 Slet.

Dend 12 dito, bleff sal: Greff Friisz udj sin Kiiste
nedlagt.

Dend 9 Augusfj enlis dend hoyeste Bett.

Samme for1! Dag begynte wj dend osz allernaadigst anbefalede
Commission med Skifftet effter sal: Canceler Her
Peter Reedtz^ huor ieg waar Formand.

Dend 20 Augustj, reyste ieg fra Kiobenhaffuen til
Breigentwed, for at begiffue mig widere offuer til Jylland,
effter allernaadigst mig giffuen Forloff.

Dend 22 dito, gick ieg i Gudsz Naffuen til Gudsz
Bord paa Breigentwed.

Dend 24 dito reyste ieg igien fra Breigentwed til
Kragerup, och siden widere offuer for Kallingborg, och
Jcomb

Dend 2 Septembris til Wiliestrup.

Dend 7 dito, drog ieg fra Willestrup til Torrupgaard.

Dend 10 dito, waar ieg i Wiborg, och strax tilbage
igien.

Dend 13 ejusdem, reyste ieg med min Broder Tonne .Kiel fra Torrupgaard til Biornszholm, dcr at besoge Syster Liiszbeth Friisz; huor wj bleffue formedelst ond Weyerlig: til dend 16 Septembris.

Dend 16 Septembris komme wj tilbage igien, tillige
med Syster Lii.szbeth Friisz, til Torrupgaard.

Dend 17 dito, holte wj der dend forste Bededag.

Dend 22 dito, kiobte ieg aff Syster Liiszbeth Friisz min sal: Broders halffue Bibliotheck, som hende waar til— falden, sampt alle hans Bariteter och gamble Penge, som ieg tilsammen inden sex Wgger der effter betalte.

Bend 23 dito, drog ieg fra Torrupgaard til Willestrup.

Dend 24 holte der dend anden Bededag.

Dend 1 Octobris waar dend tredie och sidste Bededag.

Dend 5 dito, waar ieg paa Wefferszholm.

Dend 20 dito, komb Syster Liiszbeth Friisz til mig paa
Willestrup.

Dend 22 dito, komb ochszaa min Broder Thonne Juel
och Syster Anne Cathrine Friisz til mig.

Dend 27 ditoy reyste Syster Liiszbeth Friisz bort igien.

Dend 28 dito, reyste och min Broder Thonne Juet
och Syster Anne Cathrine Friisz bort igien.

Dend '23 Novembris reyste ieg til Norlund.

Dend 24 dito, derfra igien til Lundbeck.

Dend 30 dito, fra Lundbeck igien til Willestrup.

Anno 1676.

Dend cS lanvarij, komb ieg hiemb til Willestrup fra
Torrupgaard, huor ieg waar paa 8 Dagis Tid.

Dend 19 dito waar ieg paa Wiszborggaard, och samme
Dag hiemb igien.

Dend 23 Martij, empfangede ieg her paa Willestrup

Hans kongl. May41.8 allernaadigste Befalning, att ieg strax
skulle begiffue mig paa Reyszen offuer til Kiobenhaffuen.

Dend 27 dito, reyste ieg hastig til Lundbeck, och
anden Dagen tilbage igien.

Dend 30 dito, komme min Broder Thonne Juel och
hans Kieriste Syster Anne Cathrine Friisz til mig til Willestrup;
saa och Syster Ellen Parszberg.

Dend 1 Aprilis, reyste de alle fra mig igien, formedelst
at ieg laae paa min Reysze offuer til Sielland.

Dend 2 dito, begaff ieg mig i Jesu Naffuen paa
Reyszen fra WiHestrup offuer til Kiobenhaffuen, och gick
offuer for Aarhuus.

Dend 8 dito ankomb ieg lyckeligen til Kiobenhaffuen

Dend 12 Aprilis, bleff mig aff Hans kongl: May*«⁴ sielff Vice Gancelers Charge allernaadigst offereret. Gud forlehne mig dertil Naade, Lycke och Welsignelsze! Och waar da ingen Canceler, effterat Griffenfeld waar falden.

Dend 16 dito, affiagde ieg i Jesu Naffuen min allerwnderdanigste Æd, for Vice Cancelers Bestilning, som dog, effter allernaadigste Beuilning, angick fra dend 12 Martij, da Griffenfeld hans Fald skeede.

Strax der effter flch ieg med flere Hans kongl: May'?³ allernaadigste Befalning, att domme udj dend Sag imod forrige Rigsz Canceler Greff Griffenfeld, och det foruden widere Appellation til hoyre Rett. Vdj samme wanskelige Commission waar ieg Præses.

Dend 24 Maij, effter wj nogle Gange haffde worren forsamblede, udj denne criminelle Sag, fich Peter Schumacher,tilforn kaldet Griffenfeld, sin Domb, effter alles woris ensstemmige Vota, (wndtagen Hr: Chresten Skeell,. hand varierede noget fra osz andre otte) da hand bleff degraderet fra alle Æretiteler, och dombt fra Ære, Liiff

och Godtz, och hans Waaben ;it brydis aff Boddelen, formedelsthannem offuerbeuiiste Grimen perjurij, concussionis et læsæ Majestntis in summo gradu; huilchet skeede udj Casfellet, huor hand sad. Der Execution en noget der effter skulle skee, ochszaa udj Castellet, bleff hand wdfort paa Platzen, bundet for Oynene, och i det hand nu siddendis neder, erwartede efTter en christelig Forberedelsze Tilhuggelszeaff Mestermanden, bleff hannem Liffuet allernaadigst skiencket, dog at werre udj et euigt Fengsel.

Dend 31 Maij begyntis dend hoyeste Relt, udj Hans
May1!- Nerwerelsze.

Dend 24 lunij, gick Hans kongl: May. udj Jesu
Naffuen til Skibsz, med dend hele Armée, att wente paa
Winden.

Dend 29 dito_y bleff woris hele Armée satt i Land paa Skaane, wed Baa imellomb Helsingborg og Landszcrone, saa lyckelig at mand cyder wed saae eller fornam een eniste wred Mand. Gud giffue fremdelis Lycke och Welsignelsze!

Dend 5 lulij, reyste Syster Anne Cathrine Friisz herfra
igien til Jylland.

Dend 3 Augustj, gick Landtzcrone Slott offuer til Hans
kongl: May!1 woris allernaadigste Konge och Herre.

Dend 1 Septembris, waar ieg til Brollup paa Slottet.

Dend 18 dito, ankomb min Son Frederich Juel til
Kiobenhaffuen.

Dend 19 dito, komb min Son Christian luel her hid

Dend 4 Decemlris, stod Slaget i Skaanp.

Anno 1677.

Dend 11 Aprilis, gick ieg udj Jesu welsignede Naffuen
til Gudsz Bord, her udj S. Nicolaj Kircke, hosz Mag: Michael,

effterszom Tiden och Weyerliget mig ey beuilgede, dette
hellige Werch hiemme paa min Gaard Breigentwed, effter
Sædwahne at forrette.

Dend 28 Augustj, bleff Hendis May1/ Dronningen
lyckeligen om Efftermiddagen forlost, och med en Princesse
naadeligen welsignet; derfor Gud werre æret!

Dend 29 dito, bleff samme Princesse chrestnet, wed
femb Slet om Efftermiddagen, och kaldet Sophia Hedewig.

Anno 1678.

Dend 20 February, gick ieg i Jesu Naffuen til Gudsz
Bord udj S. Nicolaj Kircke.

Dend 24 lulij, reyste min Sonn Obr: Christian luel, effter allernaadigst giffuen Forloft", herfra Kiobenhaffuen ud til Holland, til sin Kiereste, och til hendis Fader General Lieutenant Baron von Rusenstein, effter hendis sal: Moder forhen waar dod her udj Kiobenhaffuen, och hendis Liig udfort til Holland.

Dend 19 Augustj ankomb her til Kiobenhaffuen minkiere
Syster Frue Anne Cathrine Friisz, och logerede her
i mit Huus, haffde Jomfrue Eisze Beck med sig.

Dend 25 Augustj stod min Son Oberster Christian luels Brollup til Sawert wed Gr'6nningen_} nu kaldet Rusenborg, med Baron Rusensteins Datter. Dennem Gud naadeligen wille welsigne med et langwarigt, glædeligt, och i alle Maader lycksaligt Ecbieskab!

Dend 6 Octobris, afferdigede ieg min Handskriffuer Jens Anderszon offuer til Jylland, at giore Richtighed for sal: Jomfrue Marren Sehfelds Wærgemaal, ieg paa 16 Aars Tid, effter kongl: naadigste Befalning, haffde forrestaaet,effterszom hun da, wed 100 Aar gammel, wed Doden waar affgangen, och hendis Fuldmechtig aff mig dertil betrodi

trodilige Maader kort effter waar dod, fra 16 Aars Kegenskaber,hand for fire aft' mig wnderd: begierte och allernaadigstbeuilgede Comnrissarier hafl'de at gjore; som tillige skulle giore Wdleg til Creditoreme for aid Gielden, forend Arfl'uingerne effter hende kunde træde til nogen Arif. Alting gick dog wel all", effter lang Ophold, saa ieg aff Commissarierne for aid min Administration fuldkommen effter min Noye bleff quiteret. Och som mig bleff wdlagt for Wærgepenge noget aff dend sal: Jomfrues Godtz, resolveredeieg mig endeligen til wed for'.¹ min Handskriffuer, at lade handle med de Creditorer, som haffde Wefferszholmmed det neste Godtz til Wnderpant, och dem nu aff Commissarierne waar til Eigendomb bleffuen wdlagt; dertil de sielff f'orst gaffue mig Anleding. Tilforhandlede mig saaledis Wefferszholm med det neste Guodtz, formedelst ieg sielff forst wed Wdleg fieh en Deel der udj; saa och for det waar saa nelir och meget beleiligt wed Willestrup. Gud lade det werre skeet mig och mine Born til Glæde och Gode!

Dend 2 Novembris, reyste min kiere Syster Frue Anne
Cathrine Friisz her fra igien.

Dend 11 dito, reyste -Uansz MayV herfra til Wismer.
Gud giffue dertil Lycke!

Anno 1679.

Dend 7 Martij, bleff ieg temmelig sterch angreben aff
Podagra.

Dend 24 dito, bleff ieg meget ilde tilpasz, for Brystet och i Koggen, saa ieg huerchen kunde taale at legge neder, eller sidde op, och med Nod kunde faa min Aande; som warede fra om Afftenen, til anden Dagen, Doctor Borrichius komb til mig, och brugte atskillige Medicamenter;

der effter det bleff noget bedre. Men 8 Dage der effter komb det lige saaledis igien, huorfore ieg ideligen motte bruge Clysterer, 2 eller 3 om Dagen, som wel hialp. Men effter nogle Dagis Forlob komb Siugdommen nogle Gange igien; mediertid fornam ieg iche meget til Podagelen, saa dend podagelske och Skorbugs Materie, med hefftige Winde, sambiede sig tilhobe for Brystet, och tuert igiennem til Roggen, med Sting och Wæ; saa der tuiffledis ieg skulle kommet derfra, formedelst ieg nogle Gange med Nod forstaaeligenkunde tale. Endtlig resolverede Doctor Borrichius og Doctor Thomas Bartholinus. at ieg skulle lade mig sette tvende Fonteneller, een paa dend wenstre Arm, och dend anden paa det hoyre Been, som och skeede

Dend 28 Aprilis wed Mester Philip, uden Empfindelse;
motte saaledis aff och til holde wed Sengen paa 8 Wggers
Tid, forend ieg kunde komme ud igien.

Dend 28 Maij, ankomb her til mig min kiere Datter
Friherinden aff Rusenstein, och fogerede her i Huszet, da
hendis salig Fader wed Doden waar adgangen.

Dend 27 Septembru; bekomb ieg dend hoyeste Rettis Doinb beskreffuen paa Pe'rgament, til Confirmation paa Commissariemis Forretning och giorte Wdleg til Creditorerne, udj sal: Jomfrue Marren Sehfeldsz Godsz, saa och paa dend mig giffuen Quitering; deszligest til Paakiendeisze udj nogle aff mig indsteffnede Poster, som Domb udj gick til min Fornoyelsze; saauelszom och til Confirmation paa mit giorte Kiob med atskillige, om Wifferszholms Gaard og Godtz, som enten allerede waar giort, eller her effter kunde gioris.

Dend 30 Septembris, der dend hoyeste Rett waar endet,
begaff ieg mig, effter allernaadigst Tilladelsze, paa Reyszen

fra Kiobenhaffuen olYuer til Jylland; och reyste dend Dag
til Kioge.

Dend 1 Octobris, fra Kioge til Breigentwed.

Dend 2 dito, derfra igien til Kraggerup.

Dend 3 dito, fra Kraggerup til Kallingborg.

Dend 4 dito offuer Wandet til Aarhuusz paa 7 Timers

Dend 5 dito, til Randersz.

Dend 6 dito, til Willestrup, och haffde mediertid, Gud werre lofmet! et meget got \\ eyerlig, och heel gode Weye, som om Sommeren; Helbreden, efter dend Leilighed, waar och temmelig; dog continuereåe Ommelszen i Fodderne atT Podagra.

Dend 12 dito, gick ieg i Jesu JNaffuert til Gudsz Bord
tillige med min Datter Jomfrue Merrethe Marie Juel, och
min Son Frederich Juel.

Dend 12 Novembris, waar ieg i Stoer Arden til
Herredtzfougdens Soffren Blockis Systers Brollup.

Dend 17 dito, ankomb her til Willestrup min Broderdatter
Frue Barbera Juel.

Dend 18 dito, komb min 'kiere Broder Thonne Juel
med Wldrick Sehfeld her hid til Willestrup; och strax der
effter min Syster Son Iffuer Hog.

Dend 21 dito, waar ieg med min Broder paa Weffersholm.

Siden der de alle ware borte, giorde ieg en hastig
Reysze til Lundbech och Pandumb.

Dend 30 dito, begad" ieg mig igien paa Reyszen offuer
til Sielland; och dend Dag til Skouszgaard.

Dend 4 Decembris, ankomb ieg til Kallingborg

Dend 6 dito, derfra til Kraggerup.

Dend 7 dito, fra Kraggerup til Roskild; och anden

Dagen til Kiobenhaffuen; da Helbreden effter Alderen och dend podagrisk Affed waar temmelig god; endog for Hansz May¹.¹ waar bleffuen berettet, at ieg i Jylland waar gandske sengeleggendis, och wel aldrig mere kunde komme til Kiobenhaffuen; da ieg dog iche der haffde et Hoffuetwerck,men ideligen reyste.

Dend 11 Decembris, bleff ieg wed en kongl. Missive, formedelst Alderdomb, (da ieg waar udj mit femb och tredszenstyffuende Aar) saa och medfolgende Suaghed, (særdelis aff Podagra) allernaadigst forloffuet fra Vice Cancelers Bestilning. For saadan Naade ieg der effter, udj de fornemmeste Ministres Nerwerelsze, Hans kongl: May" allerwnderdanigst tackedé, recommenderenåis mig ydermere udj storste Wnderdanighed til Hans k. M^l.^ls Naade.

Der effter sogte ieg wed en allerwnderdanigste Supplication, i lige Maader allernaadigst at motte worde forloffuet fra Christiansands Stifftampt udj Norge, effterszom det wille falde mig enda langt beswærliger, end Vice Gancelers Embede, formedelst de meget mdysommelige Reyszer, der falder til Hest offuer de bove Klipper; och at Hans May';' i dend Sted allernaadigst motte behage, at aflegge mig med det forste Stifftampt, udj Jylland kunde ledig bliffue. Huilchet och udj Naade bleff optagen, saa ieg wed en kongelige Missive allernaadigst bleff forloffuet fra for". Christiansands Stifftampt; och der hosz naadigst bleff forsickret om det forste Stifftampt, i Jylland kunde ledig bliffue.

Jeg bleff saa strax allernaadigst befalet, at werre een aff de Committevle wed dend ny Lougsz Revision, tillige med Vice Canceler Her Holger Wind, Geheirne Raad Her Jens Juel, Geheime Raad Otthe Skeeli, Geheime Raad och Hans kongl: Hoyheds Hoffmester Wibe, Estatz Raad Jorgen Reedtz, lustitz Raad och Præsident Reesner, lustitz och

Cancel) Raad Winding, General Procureur Scatcenius, och Assessor Poicel Nielszon; sampt udj dend Bog om deistlighedenskulle \vj tage til osz, naar dend forhandledis, Riszpen D. Ilansz Bagge, Hofl' Prædickanten D: Hansz Leth, och D. Noldium, offuerste Theologum. Huilchet Arbeidpaa Slottet dagligen bleff forretaget, och warede wed et Aarsz Tid.

Tilforn waar ieg och med, effter allernaadigste Befaling, udj andre Commissioner, som at domme udj dend Sag imod General Major Sandberg, (dog ieg voterede iche, effter allernaadigste Beuilning, formedelst hansz Frue er min Systerdatter). Deszligest i dend Sag imod General Arensdorff\ huor Dommen ey bleff affsagt, men allene effter allernaadigste Befalning, Hansz kongl: May¹/ allerunderdanigst tilstillet. Der effter ochszaa i dend Sag imod Geheime Raad Hr: Otlhe Paauisk, som waar en Gieldsag paa 17000 Rixdlr: Capital, hand til Frederichsborg Skole waar skyldig. Udj samme Sag waar Rigens Admiral Her Hendrich Bielcke Formand; dog ieg suarede siden for dend hoyeste Rett til woris Domb, derhen Hr: Otthe Paawisk dend lod indkalde. Med andre Commissioner flere, mig allernaadigst bleffue anbefalede.

Anno 1680.

Dend 24 lunij, bleff ieg igien, ligeszorn forleden Aar, flux ilde tilpasz for Brystet och i Roggen, da ieg motte lade mig aabne en Aare, (effterdj Clysterer iche det Onde kunde borttage), som och nest Gudsz IJielp da hialp mig.

Dend 16 Augwtfj, ankomb her til Kiobenhaffuen min
Broders Kieriste, Syster Frue Anne Cathrine Friisz, och
logerede hun her i mit Huusz.

Dend 23 dito, begyntis dend hoyeste Rett, udj Hansz

Mayu:s Præsentz; der udj ieg eontinuerUg sad, och waar
dog udj dend ny Loug, med de andre Committereåe, om
Eftermiddagen, nogle wisze Dage adj Wggen.

Den 1 Octobris, reyste min kiere Syster Frue Anne
Cathrine Friisz herfra igien til Jylland, dog forst til
Lolland.

Dend 29 Decembris, droge wj ud til Breigentwedt, och
laae om Natten udj Kioge til Borg1? Schdllers.

Anno 1681

Dend 1 lanvarij, gick ieg i Jesu Naffuen til Gudsz
Bord paa Breigentwed, tillige med mine Born Jomfrue
Merrethe Marie och Frederich Juel.

Dend 5 dito, komb Syster Frue Helle Wrne til Breigentwed,
med hendis tuende Dottre.

Dend 6 dito, kom der ochszaa Syster Frue Merrethe
Wrne, sal: Obr: Schillers.

Dend 7 reyste de alle bort igien. Samme Dag drog
ieg och derfra igien til Kioge.

Dend 8 dito, komb ieg igien til Kiobenhaffuen

Dend 18 Aprilis, reyste begge Deris kongl: Mayl?r
herfra ud til Oldenborg, paa 6 Wggers Tid.

Dend 29 lunij, reyste Hans k: May1.1 igien herfra til
Holsteen.

Samme Afften reyste och min Son Baron luel herfra.

Dend 16 lulij, reyste ieg allene herfra til Kraggerup,
och laae dend forste Natt udj Roskilde.

Dend 20 dito, waar ieg Fadder udj Orszloff li! Birckefougdens
Andersz Anderszons wnge Sonn.

Dend 22 dito, reyste ieg igien fra Kraggerup til M6rup,huor
wj spisede til Middag; derhen mig fulte min

Son Frederich Oabel och min Datler, hansz Kieriste; och
komb leg samme Dag til Breigentvvedt.

Dend 24 dito, derfra igien til Kiobenhaffuen.

Dend 17 Seplembris, ankorab min Son Baron Inel, med sin Friherinde, min kiere Datter, och hendis Jomfrue Elsze Krusze; de spisede her udj Uuszet, men logerede nogle Husze herfra til Haszmus Cornelisens.

Dend 18 Octobn's udj for? Aar 1681, bekomb ieg LJans kongl: MayV^s, min allernaadigste Kongis och Herris, allernaadigste Bestalning, tillige at werre Stifft Befalningszmand ofl'uer Aarhuus Stifft, saa och Amptmand offuer Aarhuusgaard, Calloe och Stiernholms Ampter, udj aff gangne Erick Iloszenkranlzis Sted.

Saavidt Dagbogen. Hertil skal jeg endnu kun tilføie, at Ove Juel afgik ved Døden d. 29 Mai 1686 Klokken 9J/99^J/9 om Formiddagen og ligger begraven hos sine Forfædre i Astrup Kirke ved Villestrup i Jylland. Hans Gravskrift findes i Marm. Dan. 11, 223 sa. At han har været en efter de Tiders Viis vellærd og dannet Herre, fremgaaer af det Foregaaende; især i Myntvidenskaben og Kundskab om de romerske Oldsager skal han have havt stor Indsigt og efterladt sig et haandskrevet Værk desangaaende (Hofmans Danske Adelsmænd 11, 76).

Gjennemlæsningen af denne hans Dagbog efterlader vistnok hos enhver uhildet og fordomsfri Læser det Indtryk,at han har været en loyal og patriotisk Mand, der trolig tjente sin Konge og sit Land og ikke krympede sig ved at bære de Byrder og bringe de Offre, som de bevægedeog trængselsfulde Tider, hvori han levede, paalagdeog krævede af alle Statens Borgere. At han ikke

har været überørt af sin Stands Fordomme, er vistnok naturligt; det laa paa den Tid, saa at sige, i Luften, han indaandede; men, naar man har villet fremstille ham som et Pragtexemplar af Adelshovmod, fordi han paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1660 lod falde de store Ord, at Kongen selv ei hunde paalægge Adelen Noget, da forekommer det mig dog, at man er gaaet ham noget for nær. Jeg skal visseligikke paatage mig at forsvare denne hans, mildest talt, ukloge og übetænksomme Yttring; kun vil jeg bemærke,at den idetmindste havde fuldstændigt Medhold i Kongens Haandfæstning (§6 og 9; Holbergs Danmarks Historie, ny Udg., 111, 21 f.); og den Dag, da disse store Ciu iumc'._up har,;, var der er^nu ei Tale om at kassere Haandfæstningen. Slige stærke Udtryk kunne paavises i alle bevægede Tider, naar Aanderne tørne heftigt sammen; og denne Rigsdag var ret egentlig en Kamp paa Liv og Død imellem Rigets Stænder. Forat slig en Yttring ska kunne kaste Skygge paa en Mands Charakteer og komme ham til Skade paa hans gode Navn og Rygte, maa den finde Støtte og Bestyrkelse i andre ligeartede Kjendsgjerningeri hans Liv; men saadanne kunne ingenlunde paavises hos Ove Juel; hiin Yttring er aldeles enestaaende. Samme Rigsdags Historie meddeler forresten andre Yttringer af ham, der vise, at han i Kampens Hede ikke savnede Rolighed og Besindighed (Rohmanns Souverainitetens IndførelseS. 66 f.). Man har ogsaa villet skrive hans Underkastelseunder den nye Tingenes Orden paa hans Klogskabs Regning; men denne Formodning er aldeles überettiget; thi hans Troskab imod Konge og Fødeland havde tilstrækkeligtbestaaet sin Prøve i de foregaaende Trængselsaar,og den svigtede ham eiheller under den nye Statsforfatning.Hverken hans Dagbog eller nogen anden bekjendtKjendsgjerning afgiver det allerringeste Beviis for, at han i saa Henseende ikke har handlet æriigt og loyalt.

Endnu vil jeg omtale et Par Minder om Ove Juel, der
findes i min Nærhed. Hans Sønnesøn og Navne, GenerallieutenantOve
Juel, fik Stamhuset Ravnholt og Nislefgaard

efter sin Kones, Comtesse Sophie Hedevig Friis's, Moster, Fru Charlotte Amalia Gersdorff (gift med Obersecretair, siden Stiftamtmand i Fyen, Christian Sehestedt), som 1752 oprettede dette Stamhuus, hvis nuværende Besidder, KammerherreOve Sehestedt-Juul, er en Sønnesøns-Sønnesøn af Generallieutenanten. Paa hans Fædrenegaard, Bavnholt, findes der tvende Brystbilleder af Ove Juel til Villestrup. Det ene hænger i Dagligstuen og er malet af Abr. Wuchter; det viser os en temmelig korpulent Herre med el fyldigt Ansigt og slærkt markerede Træk, venlige brune Øine, lidet Over- og Fipskæg, stor mørk Paryk, hvid broderet Halsklud, sort Kjole, heglet i Halsen, med blanke Knapper, sort figureret Vest med Gyldenstykkes Indlæg; derover Dannebrogsordenen. Det andet Billede, som er indsat i Spisestuens Væg, ligner ganske det forrige, men er malet af en kjendeligt simplere Haand. Nedenunder dette er ogsaa indsat hans Frues, Kirstine Urnes, Brystbillede: hun er en svær Dame, har et fyldigt, livligt Ansigt med store blaa Øine, lyst opstrøget og krøllet Haar med sorte Perlesmykker,ligedanne i Ørene og paa Brystet, hvidt Perlehalsbaand,sort Kjole med brede hvide Kniplinger om Hals og Hænder. — Endelig opbevares sammesteds et hvidt Porcellainskruus med de sædvanlise blaae chinesiske Figurer. Det har et Sølvlaag (hvis Vægt er angiven til 6 Lod 3 Qvt.), paa hvis Yderside ere indgravne de Juelers og Urners Vaabner og ovenover den Indskrift: //. Ove luel. S. F. Kierstine Vrne; nedenunder staaer Aarstatiet 1679. Indeni Laaget staaer der skrevet: Af Hendes Naade Hoy welbr. Frue General Lieut nan t Inde luel fil liaunh. og Nislegaard given d. 27 Mai 1770 til 11. C. Fogh (hendes Forvalter eller Birkedommer). Dette Kruus, hvortil der hørte en lang Sølv-Røres-kee, som jeg har seet i itubrukkenTilstand, blev kjøbt paa en Auction af en Borger i Odense, der forærede mig det; og jeg har nu atter skaffet det Plads der, hvor det oprindeligt har hjemme.