|
Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 2 (1860 - 1863) 1P. J. Phønixberg, Kiøbenhavnsk Bogtrykker og Leilighedspoet i Begyndelsen af det attende Aarhundrede.Et Tidsbillede Ved E. C. Werlauff Det er nærmest giennem den danske Literaturs Fader at dette Navn har naaet vor Tid. Havde Phønixberg ikke, som Eftertrykker af Holbergs Lystspil, paaført ham Ærgrelse og materielt Tab, samt som stedse færdig Leilighedspoet ogStyverfænger vakt hans æsthetiske og moralske Harme, som han ved flere Leiligheder gav Luft, vilde han i vor Tid neppe have været kiendt af Andre end dem, som beskæftige sig med vor Literaturhistories Specialiteter. Men under Studiet af Holberg og hans Tidsalder kan man stundom ikke undgaae at stige ned i vor Literaturs lavere Regioner, og her møder os da en Mand, hvis Personlighed og hele Virksomhed indeholder et og andet Træk til Charakteristiken af hiin Tids literære Forhold, som ikke ganske bør oversee s1). 1) I Worms Lexicon er han forbigaaet; hans Årtikel hos Nyerup er ufuldstændig. Side 2
Povel Johannes Phønixberg er født omtrent 1679, uden Tvivl i Jylland, hvor der endnu existerer en Gaard med dette Navn1). Hans Stilling, før han kom til Kjøbenhavn, kjendes ikke nøiere; men at han tidligere maa have staaet i Krigstjenesten, og havt en Kro paa Landet, kan sluttes af Holbergs satiriske Dedication9). Før han nedsatte sig som Bogtrykker maa Versemageri have udgjort hans, som Fleres, egentlige Næringsvei3), men neppe har Nogen efterladt sig flere Leilighedsvers, under sit eget Navn, end Phønixberg; det skulde da være Claus Dang (Dorus) i det 17de Aarhundrede og i det 18de Wadskiær og H. V. Kaalund. Da den store nordiske Krig faldt ind i Aarenel7O9—20, afgave Tidsbegivenhederne især velkomne Æmner baade for hans og flere Anonymers Rimerier, der saaledes ikke savnede en national eller patriotisk Tendens. Slagene ved Helsingborg og Gadebusch fremkaldte ingen Klagesang, men af de for Danmark ærefulde Krigsforetagender undlod Phønixberg ikke paa sin Viis at besynge de fleste. Hans første Product af denne Art som kiendes, udkom under følgende Titel: 1. »Mennisken agter, Gud skifter, hvilcket kand sees af denne Vise om Svenskens mislingendeForrehafvende, da hand dend 4. October 1710 udgik fra Carls-Krone med sin Flode, i de Tancker, at den Danske Flode formedelst Storm og 1) En Præstegaard Phønixberg i Starup Sogn, Brusk-Herred, Veile-Amt, nævnes paa Tabellen til Begtrups Jyllands Agerdyrkning I. S 232; formodentlig den samme som Avlsgaarden Fønixborg i Øster Starup Sogn i Traps stat. topogr. Beskrivelse. Spec. Deel 11. S. 922; jvfr. Statscalenderen. 2) Hvor han omtales som »en Borger her i Byen, en Øltapper paa Landet, og har sin Afsked som Bysseskytter«. 3) Om den Tids Viseliteratur i Almindelighed, s. Forf. Antegnelser til Holbergs 18 første Lystspil S. 143. 491. 502; liahbek om Holb. som Lystspildigter 111. S. 118. jfr. Just Justesens Fortale til P. Paars. Side 3
Uveyr, saavelsom ved andre Tilfælde var forsvæcket, agtede derfore at ofverfalde Resten, og saaledes at legge dem øde, hvilcket Anslag Fienden ey gelingede, som man af Visen videre kand fornemme. Siunges som: Dydædle Siæl, Priisværdig Gudinde etc.1). Componeret af en Pligtskyldig Pen. Tryckt samme Aar.«3). I samme Størrelse
og Format — 4 Blade i Octav — 2. »En frydefuld Triumph-Sang om de Danskes lyckelige Seyervinding ofver Stade som efter en heftig Attaqve, Bombardering, Skyden og Stormen, gaf sig med Land og Folk i H. Kongl. Maysts. af Dannemarcks allernaadigste Villie, anno 1712.« Mel. See Fortuna vil Du ey etc.3). Af P. J. Phønixberg. Kjøbenhavn, Tryckt hos Pet. Paulsen Nørvig.4). 3. »Rygens Landgang« (som skeede d. 23de Juli 1713) forestilles udi en Afskeds Samtale imellem Rygen og Sverrig, som besvares paa begge Sider. I danske Riim sangviis forfattet under den Melodie: Sylvia hvi vil Du ey etc.5). Af en Putzeerlig Pen. Prentet Aar 1713.« 1) Lieut. S. Grundtvig har fundet denne Melodie anført paa Flyveblade fra 1709 og 1719. 2) Titelen af de to første Viser er her meddeelt bogstavret, som en Prøve af den Phønixbergske Orthographic Om I. Hvitfeldts bekiendte Heltedaad hedder det her: »i hans Bagstavn en Ild udaf Vaade, formedelst Stormen af Fængkrudt blev tændt« Ide følgende Leilighedsvers af dette Slags kunde maaskee et og andet hidtil ukiendt historisk Træk være opbevaret. Hverken denne eller nogen af de følgende Viser er forsynet med Censors Paategning. 3) Grundtvig har fundet denne Melodie (Sig Fortuna vil Du ei) paa et Flyveblad af 1713. 4) Nyerup, Kbhvnske Bogtrykkeriers Historie i Seidelins Læsendes Aarbog 1800 S. 61 omtaler denne Bogtrykker blot fra A. 1718 — 21. 5) En Vise trykt anonym som Flyveblad. En Udgave med Titel: »Philanders og Sylviæ KierligeSamtale; Sangviis forfatted. Prentet A. 1672«, og en Udg. trykt hos »Svares Enke« findes i Prof. Stephens's Samling. Paa et Flyveblad trykt i Flensborg 1 Beg. af 18de Aarh., tilhørende Lieut. S. Grundtvig, opgives den som Melodie til Kingos »Rind nu op i Jesu Navn«. Den forekommer ogsaa som Melodie til andre Viser paa Flyveblade af 1680, 1703 og 1709. Side 4
i. »Dobbelt Bekiendelse, Forestilles udi en Samtale imellem en Dansk og en Fyrstel. Soldat angaaende de Breve som blev funden i Tonningen. Sangv. forfattet under den Mel. Frisk op naar Diævlen giør sig vred etc.1). Af en Putzeerlig Pen. Prentet Aar 1714.« 5. »Kongens Sejervinding og Dannemænds Glæde, Forestilles i en Triumph-Sang over den lykkelige Sejervinding, som den tappre danske Søe-Helt Hr. Schoutbynacht von Gabel erholte over den svenske Schoutbynacht Hr. Gr. Wachtmæster paa saa kaldede Colberger Heyde d. 25—26 (d. 24—25de) Apr. 1715, hvor den svenske Ksqvadre blev ruineret, imellem Ekkelforde og Fridrichsort, saa at ikke en Baad eller Bud fra dette Nederlag undkom. Sangvis forf. under den Mel. Fryd dig o mit Hierte, thi Din etc.9). Trykt hos Pet. Nørwig i Vimmelskaftet«3). 6. »Danske iMatrosers og Soldaters Tids-Fordriv fra den 8. Augusti til den 15. og 16. November 1715. Hvorudi forestilles Sø-Slaget imellem den Kongel. Danske og Svenske Orlogs - Flode, Passagen giennem det ny Dyb og Landgangen paa Rygen. Sangv. forf. under den Mel.: See Fortuna vil Du ey etc. af P. J. Phønixberg. Trykt Aar 1715.« 5) En Vise trykt anonym som Flyveblad. En Udgave med Titel: »Philanders og Sylviæ KierligeSamtale; Sangviis forfatted. Prentet A. 1672«, og en Udg. trykt hos »Svares Enke« findes i Prof. Stephens's Samling. Paa et Flyveblad trykt i Flensborg 1 Beg. af 18de Aarh., tilhørende Lieut. S. Grundtvig, opgives den som Melodie til Kingos »Rind nu op i Jesu Navn«. Den forekommer ogsaa som Melodie til andre Viser paa Flyveblade af 1680, 1703 og 1709. 1) Af Bording: Poetiske Skrifter I. S. 277; Nyerups udv. danske Viser. 11. S. 68; Itahbeks og Nyerups danske Digtekunst 111. S. 130. Den er trykt flere Gange særskilt. 2) Denne Sang kiendes ikke nærmere. 3) Til ham maa altsaa sigtes naar Jean de France siges at »boe i Vimmelskaftet næst ved Bogtrykkerens« (Ældste Udg. 111. 2.). Side 5
7. »Sandfærdig Beretning om Stralsund, som til de Danske blev overgivet den 23. Decembr. 1715. med videre som Visen formælder. Sangv. fort', under den Mel. See Fortuna vil Du ey etc. Af P. J. Phønixberg. Trykt A. 1716.« 8. »De Svenskes Far-Vel fra den Tyske Bond, hvorudi forestillis Vismars Erobring som med Accort gaf sig til de Danske, den 19. April 1716. Sangv. forf. under den Mel.: Dydædle Siæl prisværdig etc. Af P. J. Phønixberg. Prentet i samme Aar.« Om samtidige
Krigsbegivenheder i Norge leverede 1. »De Svenskes Velkomst i Norge. Hvoraf kand sees hvad imellem begge Parter til den 2. May er forefalden: Continuationen skal herefter følge. Sangv. i Pennen forf. af P.J. Phønixberg. Under den Mel. Frisk op naar Diævlen giør sig vred etc. Tryckt Aar 1716.«1). 2. Den svenske Armees Retirade fra Norge, som sidst afvigte Juli 1716 med største Forliis maatte forlade samme Konge-Rige. Under den Melodie, Rind nu op i Jesu Navn etc.3). Componeret og Trykt af P. J. Phønixberg^). 3. »De Svenskes anden Velkomst i Norge. Forfattet udi en Samtale imellem en norsk og svensk Sold. som tale med hinanden om Attaqven for Friderikshald og de Svenskes uformodentlige og hastige Retirade fra Norge. 1) Under Fjendtlighederne mod Sverrig 1788 optryktes denne Vise paa Ny »hos L. N. Svares Efterleverske« uden Aarstal. 2) Kingos Syngechor, Iste Part; Iste Morgensang. 3) Da der ikke findes Spor til Phønixbergs Bogtrykkerie før 1720, maa dette formodentlig være tillagt af Uagtsomhed. Side 6
Sangv. forf.
under den Mel.: Far Verden Far vel1). Sammenskrevenaf
Men ogsaa samtidige Krigsbegivenheder, der ikke egentlig vedkom de to forenede Higer, saavel her i Norden som i det sydlige Europa, frembød Stof for alle Hovedstadens Riimsmede. Under den svensk-russiske Krig haves af Phønixheig: 1. En Samtale imellem en skaansk og svensk Bonde om Sverriges Tilstand, hvoraf og sees den store Victorie som Moskovitterne under General Fyrsten Gallicin erholdt i Findland over den Svenske Armee under General Arenfelts (Armfeldts) Commando, som stod posteret ved Pil— rnotia og Lapola, hvor de Svenske totaliter bleve slagne den 2. Martii 1714. Sangv. forf. under den Mel.: Broder hvi est Du saa mut etc.?). Af P. J. Ph. Trykt Aar 1714.« 2. »En Samtale imellem en Findlands Bonde og en Moscovittisk Rytter, hvorudi Bonden beklager sine Lande- Plager, og Rytteren berømmer sig af sin Victorie, i det han haver erobret den længe bloqverede Fæstning Cajanienborg, som haver givet sig til Moscovitten sidst afvigte Marti 1716. i Pennen forfattet af P. J. Ph. Synges som: Maa jeg ikke kurre og klage etc.3). Trykt Aar 1716.« 1) Af Kingos mindelige Syngechor, 2den Part; ogsaa i Brandts og Helwegs danske Psalmedigtning I. S. 424; Forfatteren har mueligen været Jacob Worm s. 11. S. 421. Er ofte særskilt trykt. 2) En Afskrift af denne Sang (Samtale imellem en Ugudelig og en Gudelig), findes i Vibeke li ilcls Visebog (Thottske Mss. Nr. 778. Fol. fol. 2G.J. b.; uden Tvivl ogsaa trykt som Flyveblad. Samme Melodic angives til en gudelig Sant' af L. Sommer (I(><Sttj i Brandts og Helwegs Psalmedigtning S. 501. Grundtvig bar fundet den paa ældre Flyveblade af 1663, 1668 og 1673. Paa den Tid digtedes ofte gudeligeSange efter verdsligt1 Melodier; Br. og Ilelv:. 11. S.XLVII. 3) Denne Sang kiendes ikke nærmere. Side 7
Endelig fremkaldte
Prinds Eugens glimrende Felttog 1. »De Christnes Sejer-Sang over den fast uovervindelige Fæstning Temeswar. Sangvis fremsat af P. J. Ph. Under den Mel. See Fortuna vil du ey etc. Trykt Aar 1716:« 2. »De Christnes glædelig Seyer-Sang over den Tyrkeske Armees store Nederlag, da den ved Printz Eugenium den 16. Augusti 1717 totaliter er slagen ved Belgrad. Sangviis forf. af P. J. Ph. Under den Mel. Broder hvi est Du saa mut etc.« 3. »De Tyrkers Kjeremaal, hvorudi forestilles 1. Deres Herkomst og Oprindelse. 2. Deres Bedrifter og Ugudelighed. 3. Deres gamle Seyervindinger. 4. Deres Fald og Straf. Og for det sidste 5. Belgrads Erobring, som med Accordt, tillige med andre Stæder, gav sig til de Christne den 19. Augusti 1717. Sangv. forf. under den Mel.: Lyksalig Dag som nu saa blid oprinder etc.1). Af P.J.Ph. Tryckt Aar 1717.« Af Viser, der ikke vare af historisk Indhold, kiendes kun een af Phønixberg: »Rasmus Jæns Bryllup«, 1711 (og siden oftere) »sammenskrevet af en Pudserlig Pen«, af hvis 46 Stropher Nyerup (Udvalgte danske Viser 11. S. 127—38) har meddeelt 28, der ikke lade beklage Savnet af de udeladte. Hidtil vare de
Phønixbergske Producter udkomne fra
forskielligeKiøbenhavnske 1) Af Kingos Syngechor Iste Part, 3die Morgensang. 2) Nyerup, Kbhvn. Bogtrykk. Historie i Seidelins Læsendes Aarbog 1800 S. 67; han trykte dog meer end Viser og Smaapieeer, som her siges. Side 8
udgik, Tid efter anden, Bryllups- og Sørgevers, samt andre Leilighedsviser. Et Par Saadanne, som have historisk eller biographisk Interesse, kunne her nævnes. Præsten til den tydske Kirke i Fridericia, Provst Henrich Pontoppidan lod her i A. 1721 trykke i Folio: »Allerunderdanigst Fadderbrevtil Dronning Anna »Sophia fra Michaelis Kirke i Fridericia«.Saavel Fortalen, der er underskreven »IL Maj. tro Forbederske, der venter at kaldes IMichaelis Kirke«, hvori Forfatteren beder Dronningen være »Gudmoder« for Kirken, der hidtil ikke havde Navn, som de tilføiede Anmærkningerindeholde ei uvigtige Oplysninger om Forholdet imellem denne oprindelig tydske Kirke og den danske eller TrinitatisKirke, samt om Byens dansk-tydske Nationalitet1). Til samme Dronnings Fødselsdag d. 16de April 1723 udkom fra Phønixbergs Presse »Allerunderdanigst Lykønskning« (2 81. 4to) af Jacob Gidngve, dengang 81 Aar gammel, som havde tient hos Prindsesse Ulrika Eleonora og Christian V. og i sin Tid været Visiteur, Byfoged og Controlleur i Kragerøe2). Af egentlige Bøger
var, uden Tvivl, den første der J. Brinchs
Liigprædiken over Fr. Berthe Scheel til 1 de følgende Aar udkom herfra: Masii Beretning om den Forskiel som der er imellem den sande evangeliske og de Reformertes Lærdom, oversat af /. M. Jung han s 1724, Bvo • L. Linds Fortegnelse over Karen Brahes Bibliothek, 1725, 4to; P. Esbachs vel indrettede og proberede Heste-Cuur 1) Jvt'r. Danske Atlas V. 8. 01!)— WiUes Fridericia S. 20—22. 93—94, 2) Til Uronninqens sidste Fødselsdag før bogtrykkeriets Brand tryktes lier et tjdsk Lykmiskmngsvers. Side 9
eller Lægebog,
1727, Bvo.i). Fra samme Aar haves følgendegudelige
»Dend storpralende, opblæste og for høye Altar af lutter gode Gierninger nesten Bugrevne de stolte Pharisæer, fremstillende sig ligesom paa et Theatro, med ald sin Kram og Bagage som dend der for saadan sin Bigdom, udi dend ganske Verden iblant andre iMennisker ei liavde lige, mens bliver dog smugt udjaged af dend som holder med den langt borstaaende (sic!) Tolderis Ord Gud være mig Synder naadigl Fornøied sig med Kaars pærsende Frucht i Sange forfattet, forhen ved Trycken til Liuset kommen ja trøster sig med Jesu Angist Død og Graf Jngeborre Anders Datter Grytten. Kjøbenhafn, Trykt Aar 1727 og findes tilkiøbs hos P. Joh. Phænixberg paa Ulfelds-Plads i Leipsiger Messe.« 2 Ark. Bvo.2). Uden Aarstal
tryktes her følgende Samling af gudelige »Tvende smukke udvalde aandelige Sange bestaaende 1. i en Morgen-Sang. 2. Een Aften-Sang. 3. En Sang over »de fem Catechismi Parter; 1 smukke og nette danske Riim forfattede af /. K. Skandrup. De tvende første Sange 1) Ifølge Extraordinaire lielationer (8VO.) 1727, Nr. 2fi: »trykt med nye og smukke Skrifter.« Af Forf. Personalia indeholder Fortalen, som Tillæg til Worm og Nyerup: at han havde tient ved Friderichsborgs Stutterie; at Arveprindsen (Kronprinds Christian) havde meddeelt ham sin »Reisepas«; at han med Greve Laurvig havde giennemvandret adskillige Steder, bl. a. Brabant, for at perfectionere sig i »Hesteartzenie«, og at han efter Hicmkomsten var bleven Fanesmed ved den Kongelige Livgarde til Hest. 2) Denne norske Digterinde savnes hos Nyerup, men omtales i Schonaus danske Lærde Fruentimmer I. S. 686—DO, hvor Forf. ikke har vidst, at dette Digt har været trykt. Side 10
synges som Chrysellis Du min Verdens Guld etc.1). Dend Tredie synges som: Ach levende Gud jeg hekiender for Dig etc.-). Kiøbenhafn, Trykt hos P. J. Phænixberg og findes hos hannem tilkiøbs.« 12 81. Bvo. Disse aandelige
Sange bleve optagne i /. K. Schandrups Ligeledes uden
Aarstal, men imellem 1726 og 1728 »Kort Underviisning hvorledis Comoedier med Nytte og Skiønsomhed kand sees. Forfattet til en Bereedelse for de danske Skue-Spil, som nu igien oprettis og i Anledning af dend Maade efter hvilken de forrige har været indrettede. Kiøbenhafn , Trykt hos P. J. Phønixherg paa Ulfeldsplads og findes hos hannem tilkiøbs.« 8 Blade Bvo.4). Af de Lystspil
der opførtes paa Skuepladsen i lille 1) Denne Kingoske Sang er optaget i Xyerups uriv. danske Viser. 11. S. 38. 2) Brandts og Ilehoegs danske P.salmedigtning I. S. 173; af H. C. Sthens Haandbog 1;"><)2. 3) Den fuldstændige Titel angives i Jialibehs og Nyerups danske Digtek. Hist. IV. S. •>2. Udgaven anmeldes i Fork. Mercurius Nov. Dec. 1727; hvoraf ogsaa sees, at Forfatteren var dod i dette Aar. 4) Det eneste nu kiendtc Exemplar findes i det store Kongelige ISibliothck. Deter optrykt i Dansk Minerva Mai 1818; jvfr. Nyt historislc Tidsskrift VI. S. 3(57—(j8; Antegnelser til Holbergs 18 første Lystspil S. 342. Forfatteren, uden Tvivl 1. Ji. Paidli, har ikkun tairet Hensyn til de oversatte franske Lystspil, nemlig: Gnieren, Fusentasten, Fruentimniernes Skole, Tartufl'e og Amphitryon. lilandt de uavnliue Virkninger af de danske Gomedier omtaler han, ligesom Holberg selv, at Pengene blive i Landet, at Sproget ved dem kan forbedres, adskillige Laster helees, og Almuen tillige fornoies. Side 11
tasten«(Moliéresl'Elaurdi); 1724
Paullis »Julestuen« og Der kan altsaa have været Anledning for Holberg selv til at lade den første Deel, om ikke de to første Dele af sine Lystspil trykkes i samme Officin1); men, uden Paaskiønnelse af den Fordeel han herved havde havt, ja endog imod en indgaaet Forpligtelse, eftertrykte Phønixberg de to første Dele-). Anmeldelsen af tredie Tome af »de saa kaldte Hans Michelsens Comedier«, i de Wielandtshe Nye Tidender 1725, Nr. 13, S. 195 indeholdt i denne Anledning følgende Anke: »Af de øvrige tvende Tomer er ligeledes nyelig seet en nye forfalsket Edition in duodecimo. Ved hvilken Eftertryk en vis Person af en utilbørlig Begierlighed efter Fordeel og Baade er animeret i Utide at fornærme Author, som foruden sin store Møve ey har havt faae Udgifter ved samme tvende Tomers Forlag, hvorhos Eftertrykkeren ey har kunnet undgaae, foruden sin aabenbare Skarnvurrenhed ved sin slette vitieuse og confuse Tryk at røbe sin Vanvittighed.« Med dette slet styliserede Inserat kunde Holberg naturligviisikkelade sig nøie. Han lod derfor med Comediernes3dieDeel følge en spottende Dedication til Phønixberg»oghans kiære Hustrue«, hvori han oplyste sit og hans 1) Titlerne af Original-Udgaverne ere nøiagtigt giengivne i Llebenberys Udgave VIH. S. 289—291. Nr. 1. 2. 3. 4, 5. Det maa ansees uvist om PI), har trykt Nr. 1. 3 4. eller blot Nr. 3. Efter Yttringen i Dedicationen skulde han blot have trykt Iste Deel. Af Christiania lllustr. Nyhedsblad 18.J8,Nr. 42, erfares, at Iste Deel udkom i Sommeren 1723 og 2den Deel i Foraaret 1724. Om de ældste Udgaver af Holb. Comedier s. Minerva, Oct. 1728. S. 68. 69. 2) Eftertrykkenes Titler ere ligeledes gjengivne sammesteds, S. 292. Side 12
gicnsidige Forhold1). Mari seer heraf, at Phonixberg ogsaa maa have trykt nogle af Holbergs tidligere Skrifter: »har havt den Godhed at giøre anseelige Tilskud til de Skrifter han har trykket for Betaling og gode Ord for mig«2). Men da han »desforuden nyeligen har eftertrykket tvende Tomer af mine Conrødier« — tiltoier Holberg — »befinder jeg mig ved denne hans Assistance og Tienstferdighed ikke synderlig vel, helst saasom jeg har til 800 Exemplarier af bemeldte 2 Tomer paa Halsen, hvoraf jeg fast ingen har kundet selge mere, siden hans Eftertrykning er skeet, saa jeg derudover, hvor liden Erfaring jeg har udi Arithmetica,dogstrax. har kundet udregne mig en Banqveroute paa 3 til 400 Slettedaler.« Vel havde Phønixberg selv, »saavel ved Eeder, som ved skrevne Reverser, forbundet sig ikke at eftertrykke hans Skrifter;« Vel havde IN ogle raadet Holberg til at anlægge Sag imod ham, »efterdi han har hans skrevne Revers udi Hænder, hvorudi han forbinder sig at erlegge 30 Rixdlr. hvor der kand findes 1) »Dedication af Hans Mikkelsens Comedier sammenskrevne for den Danske Skue-Plads. Tredie Tome. Trykt Aar 172^.« Den udkom i samme Format som Tredic Tome paa to »paginerede Blade (»aparte trykt«; Hoffmanns Fundatser 1. S. 2:5.")) og er efter det eneste forhaandenværeiide Kxemplar optrykt i Boy es Udg. al' Hol- Lergs (Jomedier 18-43 og 1852 og i Liebenbergs Udgave VIII. S. 275 — 77. H\or sielden denne Dedicalion allerede IVa Begyndelsen maa tiave \.'eret, kan sluttes al', at Wadskiær i Nye Tidender om lærde Sayer 1740, ZSr. 17. omtaler den i Manuscript; jvl'r. liahbek om Holberg som Lvstspildigter 11. S. I'JG. Allerførst er den optaget i Jløiberys Holbergiana S. 233 —41 ; seenere haves den ogsaa i Holbergs udvalgte Skrifter VI. og i liuhbeks og Boyes L'duave 2) Ved ieldre llolbergske Skrifter som Pli. skulde have trykt, kun man kun ta.'iike sig de sa:rskilt udkomne Unger af Peder Paarn eller de ældste L'dgavcr af hele Digtet "trykt i dette Aar«' ; niaaskee ogsaa Hkitmtediytene (1722/. Side 13
noget Exemplar af den første Tome at være saalt af ham«1). Men, deels havde Holberg en naturlig Afsky for Processer, deels frygtede han, at Phønixberg, som »var vel dreven i Formaliteterne in jure«, ifølge sine forskiellige ovenfor antydede Livsstillinger skulde »excipere mod al Verdens Fora, og trække ham fra Byetinget til Politie-Retten, fra Politien til Consistorium, Birketinget eller Krigs-Retten«. Han ønsker derfor, »at disse eftertrykte Skrifter maa leve og blive liggende übeskaarne i hans Boglade, indtil de mætte af Livet maa Vulcano vorde opofret«3). Slutteligen beder han, at ifald Ph. skulde finde for godt at eftertrykke oftere hans Skrifter, at han da »har selv et Øye med Correcturen;thide tvende Tomer ere vel accurate nok, men der er dog mesten en Vildelse i hver Linie.« Allerede i det næste Aar kunde Holberg i en anden Anledning let være kommen i en ny Strid med Phønixberg. Da han nemlig 1726 havde udgivet sin Metamorphosis*) udkom en rimet Kritik af Digtet4), der vel manglede baade 1) Uden Tvivl at forstaae: for egen Regning. 2) Dette Ønske kan, skiøndt paa anden Maade end Holberg havde ahnet, være gaaet i Opfyldelse 1728. 3) Den anmeldtes udførlig i de Wielandtske Nye Tidender 1726. Nr. 47. 21. November. 4) Den blev trykt i Folio i Form af et Brev, paa samme Maade sammenlagt, med Udskrift: »;i Mons. Hans Michelsen etc. i Callundborg«, og underskrevet: "MichelSansen Brændevinsbrænder og Øltapper i Callundborg«. Den er optrykt i Østs »Misceller« 1807, Nr. 20, i Bahbeks Dansk Minerva 1818. 1. S. 357 flg. og i Østs »Archiv for Psychologi, Historie etc.« 2det Bd. S. 20 flg. I Fortalen til Høibergs Holbergiana (K. 5.) omtales saavel dette Brev, som et Giensvar eller en Apologie for Holberg, der udkom under Titel: »Briller (i Træsnit) at see igiennem naar mand vil læse Michel Hansens Brev, verteret av tydsk paa dansk for dem der ikke har Jæst Metamorphosis«. Man kan ikke forstaae, hvorledes Nogen «fter den nævnte Fortales Yttring, kan have antaget at »disse saakaldte Briller vare komne fra Holbergs egen Fabrique«; de havde ikke større Værd end M. Hansens Brev. Saavel af Holbergs Metamorphosis som af Michel Hansens Brev leveredes en Anmeldelse i den sædvanlige Stiil i Phønixbergs »Forkerte Mercurius«, Februar 1727. Maask.ee den i Catalogen over C. Deichmans Bibliothek i Christiania S. 358 nævnte haandskrevne »Critique over Holfo. Metain. med Anmærkninger neden under«, der her tillægges »Mag. Treskov« er dette M. Hansens Brev. Mag. TresJcow maa have været Johan T. som nævnes i Worms Lexicon, jvfr. Stamtavlen i Fortalen til Giessings Jubellærere 1; han blev Magister 17 22. Side 14
Braad og Salt og var selv under al Kritik, men som dog Holberg, der havde Forkiærlighed for dette Digt og i det Hele var, som Forfatter, temmelig ømfindtlig, synes at have taget sig nærmere end det fortiente. I sin Autobiographie (Udg. 1851, S. 146—47) charakteriserer han den som »et urimeligt og gemeent Vers fuldt udaf grove Invectiver«. Der vare derfor — tilføier han — »Mange, som vilde overtale mig til, at jeg ikke skulde lade det gaae uhævnet bort, men, jo meere uforskammet Autor var i sit Vers, jo mindre holdt jeg ham værd at besvare. Jblandt de Ting. som han besværede sig over, var dette det fornemmeste, at Folk blive lade og uduelige til deres Embede, naar de læse, at de have deres Oprindelse af Dyr og Træer, ret ligesom det var at befrygte, at en Horkarl, hvilken jeg har sagt, at være kommen af en Gøg, skulde derved være bleven doven og efterladen til at bedrive Utugt, en Barbererdervedmindre sladderagtig, og en Scholasticus mere sagtmodig. Det var saa langt fra, at jeg af denne hans Grovhed kunde sætte mig i Harnisk, at jeg ikke engang vilde tiltale Bogtrykkeren, som dog oftere har givet mig Anledning dertil, endskiøndt Øvrigheden selv (ipsi Prætores urbis) viiste mig Middeler, og mange tilskyndede mig alvorligtilat hævne mig, paa det at denne Mands Dumdristighedikkeskulde faae alt for stor Fremgang, men jeg 4) Den blev trykt i Folio i Form af et Brev, paa samme Maade sammenlagt, med Udskrift: »;i Mons. Hans Michelsen etc. i Callundborg«, og underskrevet: "MichelSansen Brændevinsbrænder og Øltapper i Callundborg«. Den er optrykt i Østs »Misceller« 1807, Nr. 20, i Bahbeks Dansk Minerva 1818. 1. S. 357 flg. og i Østs »Archiv for Psychologi, Historie etc.« 2det Bd. S. 20 flg. I Fortalen til Høibergs Holbergiana (K. 5.) omtales saavel dette Brev, som et Giensvar eller en Apologie for Holberg, der udkom under Titel: »Briller (i Træsnit) at see igiennem naar mand vil læse Michel Hansens Brev, verteret av tydsk paa dansk for dem der ikke har Jæst Metamorphosis«. Man kan ikke forstaae, hvorledes Nogen «fter den nævnte Fortales Yttring, kan have antaget at »disse saakaldte Briller vare komne fra Holbergs egen Fabrique«; de havde ikke større Værd end M. Hansens Brev. Saavel af Holbergs Metamorphosis som af Michel Hansens Brev leveredes en Anmeldelse i den sædvanlige Stiil i Phønixbergs »Forkerte Mercurius«, Februar 1727. Maask.ee den i Catalogen over C. Deichmans Bibliothek i Christiania S. 358 nævnte haandskrevne »Critique over Holfo. Metain. med Anmærkninger neden under«, der her tillægges »Mag. Treskov« er dette M. Hansens Brev. Mag. TresJcow maa have været Johan T. som nævnes i Worms Lexicon, jvfr. Stamtavlen i Fortalen til Giessings Jubellærere 1; han blev Magister 17 22. Side 15
har saadan en Afskye for Trætte, at jeg heller vil lide altingendføre Proces.« Der er ingen Tvivl om, at denne Bogtrykker maa have været Phønixberg, skiøndt det ikke er angivet paa selve Piecen. Af Holbergs Yttring i Dedicationen, at Phønixberg »har ladet see sin Dygtighed udi at componere selv adskillige smukke Vers og lærde Viiser, som daglig siunges af smukke gamle Matroner udi de smaa Gader med stor Andagt«, kunde man slutte, at han endnu som Bogtrykker har fortsat sin gamle Næringsvei.1) Imidlertid synes han dog, under sin nye Virksomhed, kun sieldent at have havt Tid eller Trang til at bestige sin Pegasus. Mangel af krigersk Stof efter Fredsslutningen kan vel have bidraget noget dertil; men der forefaldt dog altid ved Hoffet og i Staden et og andet Nyt, som kunde have aflokket ham en Vise. Nu derimod kiendes fra dette Tidsrum kun et Par Leilighedsvers fra hans Haand; eet i Folio ved Ivar Rosenkrantzes og Charl. Amalia Scheels Bryllupsfest d. 19de Februar 1721, og, i Anledning af den talentfulde og rgjærrige P. Juels sørgelige Catastrophe: »En nye Vise om den drømmende Printz, selv indbildte Chirognosta og underlige Grillenfænger eller Projectmager Povel Juel. Hans forræderske Intention imod Grønland, lisland, Faerøe og Norge. Forfatted i en Samtale imellem Povel Juel og hans Phantasie. Siunges som: Det sidste 1) I Digtet »Den jydske Fcide«, der maa være omtrent fra samme Tid som Metamorphosis, lader Holberg i »Pedanterias« Følge: "Troppen sluttes af Poeten Phønixberg«. Han forekommer endnu i et Bryllupsvers af 18de Febr. 1729 altsaa faa Maaneder før hans Død: -Poeten selv Hr. Phønixberg jeg havde villet dæmpe, han skulde blevet som en Dværg mod Og den store Kæmpe«; Tychonius, Vers og Indfald S. 283. Side 16
jeg fra Dores
hørde1). Componeret, sammenskrevet og Derimod udkom i den følgende Tid fra den Phønixbergske Presse adskillige Skrifter i Prosa, i hvilke han selv uden Tvivl har havt mere Deel end blot som Forlægger. Det første af Saadanne der kiendes er: Tobaksdiscurser, eller tolv lystige Historier om adskillige artige Hændelser og kortvillige Bedrifter. Samrnenskreven ved en Pudserlig Pens Befordring. Kiøbenhavn 1722. Bogen er oplagt 1733, 1744, 1786 og vel oftere, da den i sin Tid hørte til Almuens Yndlingslæsning12). Det vidløftigste Phønixbergske Product af denne Art og et af de første, om ikke det allerførste danske periodiske Skrift var den Forkerte Mercurius, hvis Titel paa Iste Nummer lyder saaledes: Dend
forkeerie Mercurius som medfører allehaande 1) Af Bording: poet. Skr. 1. S. 272; »Det sidste mand fra Doris hørte.« 2) Nyerup, Aim. dansk-norsk Moerskabslæsning S. 2G3. Dog er det ikke sandsynligt, at Ideen til Jeppe paa Bierget skulde være laant af en af disse Historier; Cfr. Histor. Antegnelser til Holbergs 18 første Lystpil S. 69. 3) Dette Tidsskrift var næsten übekiendt, før det blev omtalt og beskrevet i Østs Materialier til et dansk, biographisk Lexicon, 1837. Nr. 113. Det nu maaskee eneste Exemplar deraf kiøbtes paa Østs Auction af Cancellieraad E. Borch, efter hvem det kom til det store Kongelige Dibliothek. Omtrent til samme Tid maa kunne henføres Maanedskriftet, Den for danshede Patriot, 17 Nr. i 4t(> uden Trykkested og Aar; men paa et Par Steder forekomme Aarstallene 1724 og 1726. Indholdet bestaaer af moralske Betragtninger, Fortællinger m. m. Maaskee er det en Oversættelse af Der lunnburgische Patriot, der udkom fra 1723. Side 17
linder denne Titel udkom maanedlig et Nummer paa et halvt Ark i Bvo indtil Nr. 9 eller for September 1728; hermed ophørte det, da Kjøbenhavns Ildebrand i næste Maaned fortærede Officinet. Hvert Nummer fremviser, som Allusion til Titelen, en Mercurius staaende paa Hovedet. Approbationen (uden Navn) findes kun paa de 4 første Nummere; hvad enten de følgende ere stiltiende approberedeeller vedkommende Decanus har fundet det under sin Værdighed at forsyne et Arbeide af denne Natur med sin Paategning1). Imidlertid bemærkes dog i andet Nummer, at Skriftet udkom »med den høie Øvrigheds Tilladelse«. Om de Forandringer, der Tid efter anden foregik med Distributionen af disse Blade, deres Priis m. m. forekomme hist og her Noticer, som ikke ere uden en vis Interesse med Hensyn til den Tids Blad-Trafik. Saaledes hedder det, med Bladets egen Orthographi, i Februar-Nummeret 1726: »Med Høye Øvrigheds Tilladelse udgaaer den forkeerteMercuriushver Maaned, som forsickrer ei at gravere nogen, men skrivis til den Ende, som en liden Plaisier for dem, som vil have noget at critesere over. Er der nogen, som haver Lyst at lade sig tegne aarlig for dem, 1) Ogsaa andre Sager tryktes af Phønixberg uden Censur; Beenbergs poetiske Skrifter 11. S. 142. Man skulde næsten troe, at han i denne Henseende har nydt en vis Begunstigelse. I et Bryllupsvers af 1734 (efter hans Død) hedder det: »Hvad gielder, om mit Vers af Phønixberg var skreven , det uden stor Disput var approberet bleven«. Overhoved synes temmelig megen Vilkaarlighed og Übestemthed at have fundet Sted ved den Tids hele Censurvæsen. I Anledning af Politimesterens Klage over en af en Student forfattet Vise, hedder det i Acta Consist. 22. Marts 1721 : »Hvad ellers de unyttige Viser angaaer, som Tid efter anden til Trykken blive befordrede, da var det vel at ønske at de ikke bleve trykte, men ifald de endelig skal trykkes, faaer de censureres af Decanus efter Loven«. Mærkeligt, M se^T Holbergs Satirer, P. Paars og Comedier udkom uden Approbation eller Censur. Side 18
koster de toe Mark Danske aarlig, saa skal mit Bud bære Eder dem til i Eders Iluus eller Logement. Men hvo som lader dem hente hos mig ved deris eget Bud, kan de have dem ringere. Dette tiener til Efterretning, at Efterdags ingen Drenge skal løbe om med dem paa Gaden, at incomoderehonnetteFolckes Øren med sligt1). Disse Aviser er at bekomme hos Phønixberg i Broeleggerstrædet paa Skrædernis Laugshuus.« Ved næstfølgende Marts tilføjes: »saasom de aaiiige Liebhabere til den forkeerte Merkurius daglig tilvoxer skal jeg imellemstunder fornøye Liebhaberne med andre smaa Sager som skal følge Aviserne i Kiøbet aarlig for 2 Mark danske. Disse Aviser kan altid bekommes complet naar forlanges.« I Mai-Nummeret læses: »Dette er den sidste Gang at Smaae-Drengene tillades at gaae om og sælge disse Aviser2). Hvo ellers er Liebhabere deraf, henter dem hos mig paa Bogtrykkeriet i Brolæggerstrædet,ogefter Mikkelsdag naar Flyttetiden er forbi, kan de bekommes paa Hiørnet af Løvestrædet og GraabrødretorviLeipsiger Messe, hvor Bogtrykkeriet er at finde. De som aarlig holder dem, skal de, som begyndt er, bæres i Huset til.« Endelig slutter Juli-Nummeret saaledes: »Saasom den forkeerte Mercurius, nu ved Drengene er bekiendtgiort,tienertil Efterretning for dem, som deraf kunde være Liebhabere, om de fremdeles vil continuere, 1) Om denne Falbyden af Viser ved omløbende Drenge s. Antegnelser til Holbergs 18 første Lystspil. S. 41. 144. 14(3. 2) Benævnelsen Aviser er maaskee foranlediget ved det faa Aar tilforn i Kiøbenhavn indrettede Adressecontoir, hvortil en nye Plan udstedtes netop i Begyndelsen af A. 172(3, ligesom ogsua herira udgik trykte ugentlige Avertissementer eller saakaldte Placater, der stundom tillige opsloges paa Gadehjørnerne ; Antegnelser ni. m. S. 41. jvf. P. Westens Adressecontoircts _\atur, Oprindelse m. m. S. 10. Side 19
kan de ikke mere bekommes af-de omløberde Drenge, hvo som dertil Lyst haver, kan faae ContinuatkA erne baade af Avisen, saa og de dermed følgende smaa kager, hos P. J. Phønixberg, nu til Flyttetiden i BrolæggWstrædet, men efter Mikkelsdag kan de bekommes paa Graibrødretorv,paaHiørnet af Løvstrædet hvor Leipziger MeVse udhænger,paaUiørnesalen. Hvo som haver Lyst at ikie sig tegne for dem, da skal de efter vedtagne MaadeV blive baaren i deres Huus og Logement og kan altid bekonimes complet fra Nura. 1. til Enden, for 2 Mark om Aaret, Vom er lettere Kiøb end at kiøbe dem af Smaadrengene, n\ ar man regner Smaasagerne1) i Kiøbet med, thi hvad m\i giver Omløberne 2 f& for, kan haves hos mig for 1 /3. ah efter Advenant.« I December 1727 anmoder han dem, »som resterer med Betaling for 2 Aars Aviser, at indfinde sig med Betalingen«, »thi ellers om de saa behagede vilde han skikke dem en Regning trykket paa den eene Side af Aviserne«. Da dette Tidsskrift holdt sig næsten i tre Aar, kan man slutte at det ikke kan have manglet Afsætning. Holberg tilskriverdette, for en Deel, Bladets Titel (Epistler 11. Nr. 126): »Titler paa Bøger have samme Virkning, som Tiære paa Hiul; hine kommer et Skrift, dette en Vogn til at løbe. — Mange af den berømmelige Phønixbergs beste Skrifter havde maaskee endnu været liggende og fortærede af Møll, hvis Titlernes Rarhed ikke havde befordret deres Debit. Den forheerte Avis , som ellers er et fortræffeligt Skrift, havde maaskee ikke havt anden Lykke, hvis den havde havt anden Titel. Men vi savne nu omstunder den gode Mand; thi man kan sige, at Konsten med ham reent uddøde.«Imidlertid kan det vel tænkes, at disse Blade, 1) Ved disse smaa Sager forstodes maaskee Viser. Side 20
baade ved Indhold og Form kan have tiltalt den Folkeklasse, for hvilken Ugelspil og Robertiis von Agerkaal, Finkeridderenog de ovenanførte »Tobaksdiscourser« udgiorde yndet Morskabslæsning1). At det Hele var en Blanding af Løgn og Sandhed, tilstaaes i Slutningsverset efter Første Aargang: »Dut vel .sum L«gn er skreven Uden Tvivl have Flere leveret Bidrag til dette Styverfængerarbeideend Udgiveren Phønixberg, som maaskee selv kun har havt liden Deel deri'1). Her fortælles indenlandskeNyheder af den laveste Art, men ofte under en forblommet, tildeels uforstaaelig Indklædning; alt udspækket med scurrile og plumpe, skiøndt stundom ei uvittige Indfald.Til Tonen i det Hele kan man slutte sig af de digtedeSteder, hvorfra Meddelelserne dateres; f. Ex. Natolien, Fetaiicn, Sladdcrhuscn, Flynderup, Fylderup, Sqvaluerup, Tossestrup, Vislebye, Ølbye og fl.; skiøndt her ogsaa forekommevirkelige Lokaliteter, f. Ex. Amager, Valbye, Kallundborg,Borreveileskov, Stevnsherred, 13ogøe, Vendsyssel og Malmøe. Af Provindsefterretningar forekommer bl. A. (Sept. 1727) en parodierende Omskrivning af den i de Wielandtske Nye Tidender 1727 Nr. 47 meddeelte Beretning om en i Nærheden af Assens i en Gravhøi funden »Kiemperad«.I 1) Det første Nummer (Januar 1726) recommanderer Bladet »til Alle og Enhver, som elsker Tidsfordriv, især til alle Viin- og Vand- Tappere , Brændeviins- og Øl-Skienkcre, som formodes skal blive til deres Giesters Eornøielse.« 2) I August 1728 klages over at Nogle holdt Mercurius, »hvori ikke er et sandt Ord for Sandhed«, og »applicerede dens opdigtede Passager paa visse Personer som dog aldrig ere meente«. 3) I Holbergs moralske Tanker S. (55 siges, at det »blev forfattet af nogle Bogtrykkersvende" ; En og Anden vilde endog tilhugge Holberg selv Deel deri. Side 21
rad«.IJanuar s. A. anmeldes en -(hemmelig Auction« paa en Herregaard over en afdød Præsts »efterladte Kald og Datter«, hvorved altsaa sigtes til den gamle Vedtægt, at Præsteenker og Præstedøttre, saavidt mueligt, »conserveredes«ved Enkelte Træk af Livet og Stemningerne i Hovedstaden forekomme her ogsaa. Saaledes: at der, saavel af Jøder som af Christne dreves Agiotage med danske Kroner og den under Fred IV. slagne slette Smaamynt (Mai— Juli 1726, Januar 1727, Juni 1728); at Lommetyve havde en fast Station ved Høibro, hvor en stærk Passage fandt Sted og hvor »endeel Gader tage deres Begyndelse, hvor de kan have Retirade naar Fornødenhed udkræver det« (Januar 1726, Juni, August 1727)1); ligeledes om Aftenen ved Posthuset, naar mange Mennesker vare samlede (Februar 1727); at især Engellænderne vare udsatte derfor (Juni 1727)2); at Tiggerprofessionen blev dreven systematisk, til Trods for »Stodderfogderne« (Februar 1726); at der i Dyrehavstiden vrimlede ved Kilden af liderlige Fruentimmer fra Kjøbenhavn (Juni 1727, Juni 1728). Politiet maa altsaa dengang, baade i og udenfor Hovedstaden, have staaet paa en maadelig Fod. I Juli 1726 blev der begyndt paa at opføre den murede Galge paa Pesthuusfælleden, »hvorved der ikke blev sparet paa Veiret i de blæsende Instrumenter«. Det var nemlig dengang Skik, at naar et Skafot eller en Galge skulde opføres, Haandværkerne gik til Arbeidet i 1) Lige indtil Ildebranden 1795 vare der i Høibrostræde og store Færgestræde liere Bygninger, hvorigiennem der var fri Gang fra den ene til den anden af disse Gader. 2) Nemlig Mandskabet af den i A. 1726, i Anledning af den Hannoverske Alliance, til Østersøen ankomne engelske Flaade, som netop i denne Maaned laae paa Kjøbenhavns Rhed. Side 22
Procession med Musik , anførte af Byfogden som selv maatte giøre det første Hug1). Om den i Holbergs Maskerade(11. 4.) nævnte Bordehertinde »Anne Hattemagers« og hendes udstaaede Straf gives Beretning i Januar og April- Nummerne 1726-); ligeledes om en anden unævnt Rufferske,som den 3die December s. A. ogsaa blev kagstrøgen paa Nytorv. Her stod tillige en Gabestok (Marts 1728). Over Forbudet mod at Matroser og Soldater maatte bolde Vertshuus klages i Juli JNum. 1728. Hist og her findes Hentydninger til Holbergs Lystspil; saaledes i April 1726: et »naturligt Vimmelskaft langs hen ad Ryggen paa en Hest« (Jacob v. Tyboe 11. 2: »Herrens Rumpe er Amagertorv, Faldet i Byggen Vimmelskqftet«). Hvad der efter Henriks Yttring i Maskeraden (11. 3.) »bestilles i Gyldenlund« , antydes i Mai 1726. Den politiske Stokfisk og Bremenfeldt nævnes i April 1727; »Nok for en Styver Brændeviin, Jacob Skomager« [Jeppe p. B. !I. 6) i August 1727. Beretningen om en Strid mellem Skomager- og Rebslagerdrengene (Juni 1728) bestyrker, at Skomagerne 1) Den murede Galge omtales i Holbergs Abracadabra 111. 4. Allerede 1022 existerede en Saadan uden for Vesterport, som blev flyttet I(j4ij. Man seer heraf ogsaa, at Talemaaden »at see Køgehøns« betyder at blive hængt; jvfr. Nyerup almind. Moerskabslæsning S. 233. 2) Antegnelser til Holberg* 18 Lystspil S. "246. Holberg tog nemlig ikke i Betænkning i sine Lystspil at omtale slige Personligheder under deres gængse benævnelser. »Graa Maren« som i Fork. Mercurius nævnes i Forbindelse med »Anne Hattemagers« forekommer saaledes i Æ. Ude. af Barselstuen V. 7. tilligemed »Mad. Duus« (ogsaa i Lykkelige Skibbrud 111. l.i; den Sidste er i et Vers fra 1698 opført blandt nogle og 30 Bordelvertinder og Skøger. Denne Næringsvej synes overhoved paa den Tid her at have været mere udbredt, end man efter Kjøbenhavns Folkemængde skulde antage; Antegnelser m. m. S. 166. Side 23
paa den Tid især
holdt sig til Klosterstræde {Uden Hoved Samtidig med
denforkeerteMercurius udkom paa samme »Det nye indrettede Thee og Caffe-Huus, opfyldt med lystige Choser, artige Indfald, Sindbilleder, Oordsprog, Historier og atskillige merckverdige Hendelser, hvoraf dend første kaldes Num. 1. De Bedragne Bedragere. De Lysthavende til Lystig Tidsfordriv opsat af en Plaisierlig-Pen. Trykt i det Aar da mand efter Nyt begierlig var.« 2 Ark Bvo. Indholdet er en
Fortælling i Boccaccisk Maneer, maaskee »Continuation af det nye indrettede Thee og Coffee- Huus, Num. 11. kaldes Lacrymæ Crocodilinæ, deter Hiertebreckende Taare over dend mægtigste, Prægtigste, Yndigste, Myndigste, Hærligste, Værdigste og Allerhelligste Fader Innocentium, fordum Dominis {sic!) Mundi, Vicarius profundi, Pave i Rom, Guds Tieneres Tienere, Sørgeligen kort før Jubel-Aaret affalden Anno 1699. Andengang oplagt, men nu hosfølger den forkeerte Mercurius. Forfattet af en ltaliæner, funden i Capitolio og fordansket af Bertel Kierstin«. 1 Ark Bvo. ud. A. og Trykkested. Denne Satire eller
Pasqvil begynder saaledes: Paa Timen Posten
kom paa Pegaso den Raske, Titelen indeholder en Anachronisme, da Pave Innocenz (XII.) oplevede det kirkelige Jubilæum 1699 og først døde den 27de September 1700. Bertel Kier&tin maa være et fingeret Navn x). 1) Af begge Nummere haves et Exemplar i Universitetsblbliotheket I den Hielmstiernske Samling (11. S. 727 Nr. 79) haves Nummer 2 tredie Gang oplagt. Kiøbcnhavn 1720, trykt hos P. J. Phønixberg. I den fork. Mere. Sept. 17:'(; averteres det nye, Caj/e-lluus .Ni1. 7 rier i October s. A. Nr. S, Dec. s. A. IS'r. 10; i Januar 1727 det Hele For 1720. Men disse Nummere liavos nu ikke; jvfr. Petersen* Bidrag til den danske Lit. lli.st. IV. S. i7(). Side 24
Endelig sluttede
Phønixberg sin journalistiske Virksomhed »Dend lystige Faina af dend narriske Verden, hvis ugentlige Medfærsel bestaaer af adskillige lystige Passager. Dend anden Fabel kaldes Ægteskabs- Raritetz-Kiste eller dend lystige Elendighed i Tilstanden af de lappede Buxer. Num. 2. Til Sindets behagelig Fornøyelse af Tysk i Dansk oversat. Continuation heraf følger hver Uge med een nye Fabel. Findes tilkiøbs hos P. J. Phønixberg. Trykt Aar 1728.« 4 Blade. 4to.*). Paa sidste Side hedder det: »hvo som er Liebhaber af dend lystige Famas Continuationer, ville behage selv at lade dem afhente hos Phønixberg, som efter Flyttetiden skal boe paa Skrædernes Laugshuus. Herefter følger Contin. Nr. 111. kaldes den lystige Elendighed i Standen af de lappede Buxer, anden Forestilling.« Disse Blade indeholde Advarsel mod Ægteskaber indgaaede ene med Hensyn til Qvindens Skiønhed og Formue. Overhoved ere disse tre sidstnævnte Skrifter saa iorskiellige hvad Indhold og Fremstilling angaaer, at man vel, ifølge Holbergs ovenanførte Yttring, kan antage, at ikkun Titlerne skyldes Phønixberg selv. Men Artikler af denne Beskaffenhed kunde hverken skaffe Udgiveren nogen literær Agtelse eller hans Officin bedre Søgning. Dette indtog stedse en underordnet Rang ved Siden af det Kongelige (Laverenzenske), Wielandtske 1) Af begge Nummere haves et Exemplar i Universitetsblbliotheket I den Hielmstiernske Samling (11. S. 727 Nr. 79) haves Nummer 2 tredie Gang oplagt. Kiøbcnhavn 1720, trykt hos P. J. Phønixberg. I den fork. Mere. Sept. 17:'(; averteres det nye, Caj/e-lluus .Ni1. 7 rier i October s. A. Nr. S, Dec. s. A. IS'r. 10; i Januar 1727 det Hele For 1720. Men disse Nummere liavos nu ikke; jvfr. Petersen* Bidrag til den danske Lit. lli.st. IV. S. i7(). 1) Haves i den Melmxtiermke Samling, 1. S. 2'.)'J .Nr. 2A. Side 25
og andre her i Kiøbenhavn. Fra hans Presse udgik som vi have seet, næsten intet Værk af større Omfang eller Betydenhed; den synes endog at have været underkastet visse vilkaarlige Indskrænkninger; saaledes var det ham forbudet »at trykke Gatalogos eller deslige« {Fork. Mere. 1727). Da han desuden havde begyndt sin Virksomhed med Gield, kunde han aldrig komme ud af oeconomisk Forlegenhed, og deraf kan man igien forklare hans hyppige Omflytninger mellem 4 forskiellige Steder i de 8 Aar, hans Trykkeri bestod1). Endelig søgte han, kort før dets Undergang,at udvirke en Begunstigelse, der kunde holde det i Live. I Aaret 1728 anholdt han nemlig »om at han allene her i Staden maa trykke Vers, som giøres til Bryllupper,Liigbegængelser eller i andre Occasioner, eftersom de andre Bogtrykkere med særdeles Privilegier ere forsynedeog han ellers ikke seer, hvormed han skal fornøie sine Creditorer og i Særdeleshed Cancellieraad Smith-), som har forstrakt ham 800 Rdl. til at indrette sit Bogtrykkeri.«(Af Supplik-Protocollen for d. A. i Geh. Archivet). At Conseilet den
4de August resolverede: »Kan ikke 1) Hans Trykkeri synes allerførst at have været paa Hiørnet af store Fiolstræde, hvor det fandtes 1722; 1723 og 1724 var det i Klosterstræde; herfra flyttedes det i April sidstn. A til Skrædernes Laugshuus i Brolæggerstræde ihvor ogsaa tydske Skuespil opførtes). Her forblev det indtil Mikkelsdag 17?6, da det findes paa Hiørnet af Graabrødretorv og Løvstræde, »hvor Leipziger Messe udhænger". I October 1728 var det Phønixbergs Agt atter at søge tilbage til Skrædernes Laugshuus; men enten der eller paa Graabrødretorv rammedes han af Ildebranden. 2) Uden Tvivl Troels Smith, (18de Februar 1729) Justitsraad, Generalfiscal og Høiesterets Aclvocat, død 31te Juli 1730; G-iesaings Jubel - lærere 11. 2. Tab. til S. 366. Side 26
kiøbenhavnske i
Ildebranden i October 1728, og reiste sig Kun tre Fierdingaar overlevede Phønixberg sit Tab. 1 Slutningen af dette Tidsrum indtraf i Kiøbenhavn en usædvanlig Begivenhed, som giorde megen Opsigt. Det kom nemlig for Dagen, at en Procurator Jens Pedersen Gedeløcke, der døde i Paasken 1729, uden formelig at have apostaseret til Jødedommen, dog i den Grad havde iagttaget de jødiske Ceremoniallove og Skikke, levet paa jødisk Viis, og afholdt sig fra den christelige Gudstieneste og Sacramenternes Brug, at han med Grund kunde mistænkes for at have været en hemmelig Jøde. Efter indhentede Oplysninger kom, under 23de Mai 1729, en kongelig Befaling, at hans Liig, der hemmelig var begravet paa Garnisonskirkegaarden udenfor Østerport, af Jøderne skulde optages og jordes paa deres egen Kirkegaard; hvilken strænge Bestemmelse dog, paa deres indstændige Bøn under 27de Juni forandredes saaledes, at de skulde lade Liget optage og begrave udenfor deres Kirkegaard2). Denne Begivenhed
blev Æmne for følgende Leilighedspiece, »Geedelykkes
Ankomst fra Kiøbenhavn, i de Dødes 1) De øvrige vare: det Kongelige, Missionscollegiets, Wiclandts, Bockenhoilers og Hopft'ners. 2) Nærmere Oplysninger om denne Crypto-Mosait findes i Danth Kirketidende VI. Nr. 296; Helwegs danske Kirkehistorie efter Reformationen I. S. 575; Kirkehistoriske Samlinger i. S. 117 flg. 1 Phønixbergs Piece siges Gedeløcke at have været »af Profession en Skriverkarl, der forstod sin Pen, og derved avancerede saa vidt at han blev ordineret til et Stykke af en Curator og een Biløber af Procurering«. \ Chr. Falstert Amoenitates philologicæ 11. p. 25 flg., omtales han derimod endog som Hmesterets Advocat (Advocatus supremi tribunalis) og hans Navn angives Ægidius Lykke. Side 27
Kiættere som taler med ham om hans Liv og Levnet, saa og om hans Troes Bekiendelse, kommer omsider til JødernesSkiærs-Ild, hvor hand agter at forblive. Sammenskrevenaf en Putzeerlig Pen. Trykt i Amsterdam paa Jødernes egen Bekostning i det Aar 1729.« Et Ark Bvo. Indholdet er i Forfatterens bekiendte Maneer, smagløst og scurrilt. Piecen maa være udkommet i Juni Maaned, før Ligets Forflyttelse fra Jødernes Kirkegaard; det var i Phønixbergs sidste Levedage. Den Bde August 1729 blev han, i en Alder af 50 Aar, efter 40 Ugers Brystsyge, fra Possementmageren.s i Christenbernikovsstræde, begraven paa Helliggeistes Kirkegaard. Hans Hustru døde 84 Aar gammel af Alderdom, og blev d. 16de April 1754 begravet sammesteds fra »Sellebodernea (Paul Fechtels Hospital eller Hamborger Siæleboder i Myntergaden)'). Hun maa altsaa være født omtrent 1670 og have været 9 Aar ældre end Ægtemanden. Naar Holberg i sin Dedication til denne 1725 kaldte hende »hans smukke Kiereste«, maa det følgeligen have været ironisk. 1) Efter Kirkebogen velvilligen meddeelt af Capitain Lengnick. |