Historisk-statistisk Beskrivelse af Øen Thurø.

Oen Tiiorø eller Thurø er et lidet Land i denj Øegruppe, som opfylder Havet mellem Fyens sydlige Kyst og Øerne Langeland og Ærøe. Den ligger Taasing saa nær, at den kan betragtes som dens nordøstlige Hjørne; men den er løsrevet derfra ved den sydlige Arm af Svendhorg Sund, som Belternes stærke Strøm har givet en betydelig Dybde, medens den mellem Troense og Færgestedet kun er 3 a 400 Alen bred. Dette Sund kaldes nu stundom TJrurøsundr).

1) Ved dette lille Arbeide, hvis Tilblivelse skyldes tilfældige Forhold, har jeg foruden de trykte og utrykte Kilder, som ere citerede, havt saamegen velvillig Bistand af Øens ogsaa af historisk-gcographiske Arheider bekjendte, nu afdøde Sognepræst, Lic. Silfverberg i Svendborg og af Øens Kirkesanger Hr. Michelsen, at jeg kun opfylder en simpel Pligt, ved at nævne dem som deelagtige i den Fortjeneste, som dette Forsøg paa at forbinde det historiske og geographisk-statistiske Stof maatte have. Den, som kun i korte Besøg kan gjøre sig bekjendt med et Sted, kan vel see det Vigtigste, men ikke høre det Meget, der lever i Tradition og i Sædvane, Jeg har derfor oftere støttet mig til disse Medarbejderes Bistand, end at jeg uden altfor megen Vidtløftighed kunde hvergang bemærke

2) Baggesen Danske Stat S. 260—61, og A. Bulls Kort over Fyens Stift 1856.

Side 332

Øens nordlige Kyst følger i længere Frastand Fyens Fastlandogdanner med dette en østlig Forlængelse af Svendborgsnnd,somkaldes Skaarup- eller Shaarupøer Sund¹). Landgrændsen former sig lier i en lang indadgaaende Bwining fra Nordodden, som det meest fremspringende Punkt ved det vestlige Hjørne, til Thurø Klint, som bøies omkring det østlige Hjørne. Vandet i dette Sund er kun lavt og kan ved stærk Ebbe endog drage sig sammen til en liden smal Rende, ligesom ogsaa en stor Steen, der ligger næsten -midt i Sundet, lidet vestligere end Thurøe Kirke, ved almindelig Vandstand spiller i Vandets Overflade.DetteSund har en Bredde af 1000 til 1200 Alen. Øens tvende andre Sider vende mod det aabne IJav mellem« Langeland og Taasing og samle sig i en lav fremskudt Sandrevle, Thurø Bev. Efter det yderste Omrids er Thurøes Form nærved en Fiirkant; men paa den vestlige Side skjærer en Viig dybt ind i Landet, kaldet Thurøbund, og giver Øen Lighed med en Flestesko, hvis ene .Hage dog er noget kortere end den anden, idet den længere, den nordlige Halvdeel af Øen „ har en Længde i Øst og Vest af omtrent 6300 Alen, den sydlige derimod, hvis yderste Spidse kaldes grønne Odde, kun af 5000 Alen; Øens Bredde i Syd og Nord er omtrent 4000 Alen-). Forbindelsenmellemdisse tvende Landtunger dannes imidlertidafen saa lav Landstrækning, at stundom Vandene fra begge Sider kunne gaae sammen i en smal Rende, og man kunde derfor ogsaa betragte Thurøe som tvende lange Øer, der mod Øst havde forenet sig med hinanden.

1) Ilolks Provindsiallexicon S. 524 og Pont. Danske Atlas 111, GO?. Dette Navn mangler paa Bulls Kort.

2) Læseren henvises til det medfolgende Kort.

Side 333

Begge Landtunger danne anseelige Høilande, begge staae i naturligt Sammenhæng med forskjellige Naboelande, den nordlige med Fyen ved det lave Sund, den sydlige med Taasinge ved den sydvestlige Pynt, hvor lavvandede Grunde fra Taasinge strække sig langt over fmod Thurø¹). Det kunde derfor vel tænkes, at Svendborg Sunds Strøm kunde til forskjellige Tider have havt forskjelligt Udløb, eller at en tredie Green af det engang har udmundet mellem begge Thurøes Høilande. Men før den historiske Tid maae de i ethvert Tilfælde have udgjort Eet, thi ingen af dem har noget særegent Navn; kun den vestlige Deel af den sydlige Halvø bærer det særlige Navn Gråsten, og man veed, idetmindste nu, ikke, at dette Navn nogensinde skulde have gjældt om den hele Halvø.

Hele Øen har et Fladeindhold af 15t6 Tønder Land²) og maa betragtes som et høit Øland, hvis sydlige Deel er skovrig, og naar vi tænke paa Øen i Fordumsdage, maae vi antage det samme om den nordlige, som heller ikke mi er blottet for Skov og skal have havt stærke Spor af ældre Skovvæxt. Det er just Skovene, der have givet Anledning til Øens første Omtale i Historien, naar vi see bort fra de Sagn, hvori dens Navn forekommer.

I den nordiske Sagnkreds nævnes Thorø hos Saxo i Kong Helges Historie, og Navnets Oprindelse forbindes med det, der fortælles om ham. Yrsas Moder skulde have været en Jomfrue Thore, som Kongen paa sine vilde Tog traf og voldtog paa Thore; da han anden Gang kom der

1) Baggesens a. Skr. S, 244.

2) Meddelelse af Pastor Siljverberg. Naar der i Bergsøes Statistik (1 D. S. 53) angives 1313 og deraf 190 Td. Fredskov, maa det ansees for urigtigt, istedetfor 1313 Tønder Land Ager og Eng og 190 Tønder Land Skov.

Side 334

paa Sørøverie,, skulde den krænkede -Moder have taget den rædsomme Hævn at tilføre ham hans egen Datter, som ved ham blev Moder til Rolf¹). Efter et andet Sagn skal Thore have boet paa Lolland, men tillige med sin Fader Rolf Karl være begravet paa Thorø og have givet denne Øe sit Navn -). Men det paalideligere Sagn tillægger Rolfs Moder et andet Navn og en anden Hjemstavn¦¦*),og det er vistnok rimeligst, at netop Øens Navn indeholder Grunden til den Forbindelse, hvori Sagnet har bragt den med den ellers übekjendte Thore⁴). Om den alligevel har Navn efter en Jomfrue eller Frue Thore, eller efter en ttonde Thore eller Thure, eller efter Guden Thor, eller slet ikke efter nogen Person, lader sig ikke sige, og hvor smukt og naturligt det end kunde være, at den større Øe, som Beboerne af Smaaøerne kalde Thosingland eller Landet, var kaldet Thorsland eller Thors Eng og den lille ved Siden af den Thors Øe efter den mægtige Tordengud, saa er det dog en aldeles løs Formodning, efterdi Thorsengs Navn i den ældste Tid ikke engang indeholdt Stavelsen Thor, men den kaldtes Tjoslund eller Tiosland 5). Vor Øe bærer sit Navn uforandret fra den ældste Tid, undtagen forsaavidt som Thorø i et Par af de ældste Documenter befindes at afvexle med Thorøp og i sildigere Tiders Sprog

1) Saxo ed. Muller I, SS—89. Vedels Oversættelse S. XXX. Gjentaget af Lyseander i Suhms Saml. 1 D. 2 H. S. 68.

2) Kong Eriks Kron. (N. D. Magaz. V. 166), som iøvrigt cjor Thore til Heltes Datter, og Annal. Esrom. o. 11. Script. Rer. Dan. 1, 225.

3) Petersen Danm. Hist. i Hedenold 1 D. S. 192 og 23G

4) T. E. Miiller Sagabibliotliek 2 D. S. 502.

5) Lunds Beskrivelse over Thorseng. S. 11—111, efter Knytlinge Saga. Hertil kan føies, at den i Kong Valdemars Jordebog kaldes thosland (S. li. I). VII, 523, 524, 531).

Side 335

oftest skrives Thurøe eller 2Wø, som det ogsaa nu almindeligudtales*). En anden mindre Øe ved Fyen, nær ved Assens, af samme Navn har beholdt Navnets ældre Form og kaldes stedse Thorø 3).

Et Sagn fra Middelalderen berører ogsaa Thurøe, og Øen har tilegnet sig det ved at paavise et synligt Minde. Paa et Sted ved den indskaarne Viigs inderste Kyst, kaldet Bunds Slette eller Bundsletten, lidet nordlig for Bugten, laae en stor Steen, som bar Navn af Balders Steen eller Balderstenen] under den skulde ligge begravet den Kjæmpe, om hvem der synges i Kjæmpevisen:

Balder, Rune og hans Viv

De begyndte en stor Kiv

Paa Thurøe,

Der slog Balder Rune o. s. v

Sagnet fortælles der, heelt anderledes end andetsteds, at det var to Riddere, der beilede til samme Brud og derover geraaueue i Kamp med hinanden: Rune flygtede paa en Baad, ukjendt med Farvandene, ind i Vigen for at undkomme; Balder indhentede ham, da han var indsluttet i Vigen, og knuste ham med den store flade Steen; hans ti Fingre saaes i Stenen³). Balderstenen laae imidlertid paa opreiste Underliggere og ansaaes derfor for et hedensk

1) Pont. D. Atl. skriver b'aade Thore og Thurø (111, 599, GO2, 515). Baggesen den danske Stat ligeledes (S. 214 og 261 fl.). Lund a. Skr. skriver Thorø. Begtrup (Svendb. Besk.) Thurøe.

2) I Skriftsproget findes dog ogsaa den kaldet Thurøe, Holh Provindsiallexicon S. 504.

3) Pont. D. Atl. 111, GO3 efter Hehader. Encolpodium p. 264. Ilofm. Fund. VI, 41. Den sjællandske Typus for dette Sagn gjør Rune til Balders Husfrue og underlægger det en ganske anden Idee. Antiqv. Annaler 1812. Iste Bd. S. 280-81.

Side 336

Offersted I). Den forefandtes paa sit Sted indtil de seneste Tider, omgivet af nogle Træer; men nn er ethvert Spor baade af den og af Træerne forsvundet under Ploven^ Ved Stenenes Rydning fandtes ingen Spor af Begravelse. El andet Oldtidsminde var en IJøi, sydost for Thurøby, i hvilken en Kjæmpe Merlingh skulde være begraven²); men ikke engang Navnet mindes længere, hvorimod de ældste Beboere erindre en Uøi omtrent i samme Retning fra. Byen, kaldet HJdelhøi, paa hvilken en Deel store Stene laae og som var bevoxet med Bøgetræer: ogsaa den er nu forsvundet under Ploven. Længere boldt sig en Steensætningsydvest for Byen, som kaldtes Steenpikkeren; da den for 12 Aar siden blev ryddet for at anvende Stenene til Bygningsarbeide, forefandtes et Gravkammer, som indeholdtBenene af tvende Liig og nogle Steenknive; det ene af Ligene syntes at have tilhørt en Kjæmpe, et Laarbeen maalte omtrent en Alen. Paa flad Mark kom for 2 Aar siden ved Pløining en steensat Grav tilsyne i Nærheden af det Sted, bvor Balderstenen laae; ogsaa i den fandtes tft Liig og Steenknive; og dersom Øen besidder flere Oldtidslevninger,skjule de sig endnu i Jorden 3).

1) Præsten lieiersens Indberetning til L. de Thura 17.^r).5, ide samledelndberetninger om Kirker og Herregaarde i Stiftet (Manuskript paa Kongens liililiothek).

2) De fyenske Præsters Indberetning 1023 i Suhma Saml. 1 I). 1 H. S. 70.

3) Om der knytter sig noget Sagn til Steens Kilde paa den sydlige Øe os Bispens Kilde nær Stranden nord for Kirken, er mig übekjendt; hvad den sidste angaaer, giver Øens Historie i Middelalderen vel Leilighed nok til at forklare dette Navns Opkomst; men det turde være af hed ny og tilfældig Oprindelse, nemlig hidrøre fra, at den forrige Eier af Gaarden, hvortil den horer, kaldtes Morten Bisp.

Side 337

Paa Overgangen til den historiske Tid kan ogsaa Thurø have været et Sted, hvor Sørøvernes blodige tlaandværk ble'v drevet ligesom fra Askø og andre Øer¹); den dybe Yiig afgav et fortrinligt Leie for Sørøvere, baade naar de laae paa Luur og naar de vilde dele deres Bytte. Imidlertid er der hverken Spor af Søhanerne i deres Død i de Gravhøie, som ellers pleie i Mængde at opfylde høie Kyststrækninger, eller Spor af deres Liv i de Levninger af Røverborge, som vises paa saamange andre Øer. Sagnene tie derom, og Historien taler kun om Thurøboernes Søfart i Fredens Tjeneste og i Forhold til den nærliggende Kjøbstads

Den første Gang Thurøs Navn forekommer i en historisk Sammenhæng, er i Kong Valdemar den Andens Jordebog, der som bekjendt fremstiller Kronens Indkomster og Eiendomme over hele Landet og er forfattet omtrent 1231. Blandt de Almindinger og Øer, som tilhørte Kronen, nævnes her hlandt de andre Øer omkring Fyen Thorø major o: det større Thorø (i Modsætning til det ligeledes der opførte andet Land af dette Navn ved Assens), og af de tilføiede Ord kan det sees, at Skov og Jagt dengang var Øens Adkomst til at nævnes blandt Krongodserne: »Hjort, Ilaa og Daa« — staaer vedtegnet enten som AfgiftenafØen eller som det Vildt, der kunde jages der³); thi Øerne vare dengang ligesom Kongernes naturlige Dyrehaver;paamange af dem var der et Huus for Jagtselskabe t³); men Jordebogen nævner dog intet paa Thurøe.

1) Lyscanders Fortale i Suhvis Saml. 1 D. 1 H. S. G8

2) Script. lier. Dan. VII, 632 Thorø major. hio. ra. da. (Ved det andet Thorø staaer kun Daa.).

3) Saaledes paa Lyø »det høie Huus*, som endnu er en Deel af Præstegaarden, men som dog maa være yngre end Valdemars Tid, da det ikke nævnes i Jordebogen, hvilket derimod er Tilfældet ved mange af de andre Øer, navnlig JDreiø.

Side 338

En Foged eller Jagtbetjent har formodentlig boet paa Øen. Men en saadan Domaine kunde foruden Vildt ogsaa afgive anden Tjeneste; en kongelig Skov saa nær ved en Kjøbstadvarligesom af Naturen anviist til Kjøbstadens Fornødenheder.KongChristopher den Første skjæukede i et Kongebrev af 1253 Svendborg Borgere Vindfæller af Thurø Skov til Gavntræ og Brændsel; Hertug Valdemar tilføjede 1280, Græsgange og Skovtræer, og Kong Erik Menved stadfæstede 1305 Benaadningen med Brændsel al Skoven¹). Paa samme Maade brugte Kongerne det nærliggende Ørkel Slots Skove²); men begge disse Kilder tilstoppedes i Tidens Løb for Svendborgerne. I det fjortende vVarhundrede deelte Thurø Skjæbne med det øvrige Fyen at blive pantsat til Holstenerne, og da Valdemar Atterdag indløste det Meste 1348, forblev Sunds og Salling Herred under Ørkel Slot endnu en Tid i deres Hænder'"*); det er rimeligt, at denne langvarige Besiddelse har bidraget til at knytte de Handelsforbindelser med tydske Havne, som senere omtalesbaadefor Svendborgs og Ømegnens Vedkommende. Kong Valdemar indfriede omsider Pantet; men de tvende større Domainer, mellem hvilke Thurø laae, Ørkel og Kjærstrup, beholdt Kronen ikke længe⁴). Ørkel Slot kom

1) Samtlige, latinske, Kongebreve findes i Actslyklcer til Oplysn. om Danm. indre Forhold udg. af Fyens Stifts literaire Selskab 1 D. S. 86-87; det furste ogsaa i Begtrups Beskr. over Svendborg S. 16 og 210 og Diplomat. Arnæmayn. I, 192, og tilligemed det andet og tredie i Udtog hos Suhm X, 233 og 804 og XI, 490.

2) Begirup a. Sk. S. 17.

3) Hvitfeld S. 49G-96.

4) Kjærstrup blev dog ikke umiddelbart indløst fra Panthaverne, men 1387 afkjøbt //. Ahlefeldt (Ældste Archivreg. udg. af Becker 1 D S. 38).

Side 339

under Odense Bispestol, uvist naar og hvorledes¹), og Kj ærs trup Slot med noget Gods i Taasing skjænkede DronningMargrethe1395 til samme for at afløse Præsternes Forpligtelse til at yde Biskoppen subsidium³). Med en af disse Eiendomme kunde'det være rimeligt, at Thurø var fulgt, og der siges ogsaa, at den var indbefattet i Dronning Margrethes Gave³). Dette er imidlertid ikke Tilfældet; thi Thurø sees at have været Gjenstand for særlig Overdragelsesomet kongeligt Lehn; et Document af 1421 viser, at Biskop Nafne da havde Landet til Lehn af Kong Erik af Pommern, som et Naadeslehn 4); naar dette Lehnsforholderbegyndt, vides ikke; men det er let forklarligt, at Biskopperne, som havde Ørkel og Taasing, maatte ønske det mellemliggende Thurø tillige, og naar de først havde faaet Forlehningen, vidste de vel at bevare den; Thurø kom saaledes under Krumstaven og forblev i Biskoppernes Værge til Reformationen.

Herved tabte Svendborg By rimeligviis de Rettigheder, den forhen havde havt paa Øen⁵), og da tillige det geistlige Herskab ikke agtede paa Kjøbstadens Fordeel, traadte Øboerne snart i et Forhold til denne, som kaldte RegjeringentilMellemkomst. I Aaret 1444 fik Svendborg By Kong

1) Vedel-Simonsen Borgruiner 1 H. S. 87.

2) Saaledes JHvitfeld S. 599. Men Documentet af HOS (D. Mag. 111, 181) viser, at dette Gods paa Taasing var tildeels et Pant for Laan og kunde indløses med 9000 Mk. (See ogsaa ældste Archivreg. udg. af Becker 1 Bd. S. 33).

3) Begtrup a. Sk. S. 17 og 207, men hvorfra denne Beretning hidrører, angives ikke.

4) Ældste Archivregist. a. St. S. 31. Desværre existerer ikke mere end Registrantens Notice af dette Document (ifølge velvillig Meddelelse af Prof. Becker).

5) Dette siger ogsaa Begtrup a. Skr. S. 17.

Side 340

Christopher af Bayerns Beskyttelsesbrev mod det Kjøbmandskab,derdreves til deres Skade i ulovlige og utilbørligeHavneder i Omegnen saavel-som af geistlige Personer, der nedsatte sig i Byen og handlede uden at ville bære Byens Tynge¹); af de- følgende Kongebreve af Kong Christian den Første 1470 og Kong Hans 1480-) seer man, at det var Øerne Thorø, Stryn, Strynkalff, Dreiø, Taasing og tiere omkringliggende tilligemed Ørkel By, der saaledes gjorde Indgreb i Kjøbstadens Privilegium, og Thurø nævnes i Spidsen for dem alle. Det hedder, at de havde deres egne Havne og egne Skibe, paa hvilke de førte saavel deres egne som indkjøbte Producter til Tydskland,tildeelsendog til Trods for Toldlovene, og atter hjembragte Vare, med hvilke de gjorde Landkjøb og Forprang.AlleKongerne forbød dem Saadant under Straf af Varenes og selv Skibenes Confiscation; men endnu 1518 behøvede Christian den Anden at gjentage disse Forbud; for at standse den Skade, Udliggere og Herremænd uagtet fire Kongers Breve tilføiede Byen, forbød han al Kjøbmandskabi2 Miles Omkreds omkring den. Paa en Tid, da Gejstlighedens Overhoved drev Handel i det Store fremfor Nogen, var det vistnok vanskeligt at skaffe dette Bud Efterlevelse i de geistlige Lehn. Biskop Jens Andersenfandtudentvivl baade Græsgange og gode Udskibningsstederforsine Stude paa Thurøe, og Kongen maatte lade det beroe ved det æggende Ord, da han fordrede Beviis for Biskoppens Adkomst til Landskaber, der forhen havde ligget til Kronen.³). Borgerne saae paa deres Medbeilere

1) Actstykkcr af F. St. J. S. ID. S. 8!j-

2) Sammesteds, og desuden Font. D. AU. 111, 537. Beijtrup a. Skr. S. 17-1 S 'hvor dog det sidste brev henfures til 1481;.

3) llvitfeld S. 1180.

Side 341

med en Misundelse, der gav sig Luft i Grevefeidens vilde Optrin: de afbrændte Ørkel Slot og By 1534; men Øernes Beliggenhed har dog rimeligviis befriet dem fra disse Storme, -da Oprøret tog den lige Vei til Biskoppens Residents.

Ved Reformationens Indførelse faldt nu Thurø tilligemed det øvrige Stiftsgods tilbage til Kronen. Christian den Tredie kunde ikke ynde det oprørske Svendborg; han tilbagegav det ikke de Fordele af Thurø, som de gamle Konger engang havde tilstaaet; alene paa Ørkel Slots Gebet tilstod han Byen nogle Begunstigelser.¹) Men Frederik den Anden tog atter Kjøbstaden kraftigen i. Beskyttelse ved et Brev til den kongelige Lehnsmand for Nyborg, Taasing og Tranekjær Lehn, Frands Brockenhuus, af Aaret 1560, hvori det paalægges ham at have Indseende med de »Pebersvende« paa Taasing og andre Øer ved Svendborg, som idelig fornærmede Borgerne med deres Forprang .²) Byen hævede sig fra denne Tid af;³) Thurøboerne maalte nu blive Agerdyrkere eller dele sig mellem dette Erhverv og Søfart og Fiskeri; men til de sidste Tider ere Klagerne over Kjøbmandskab ikke ganske forstummede, dog gjælde de mere Taasing end de mindre Øer; men det varede endnu længe, inden Agerdyrkningen ret hævede sig paa Thurø.

Øen hørte til Nyborg Lehn, i hvilket Eskild Giøe, Axel Wiffert, Lauritz Brockenhuus 1580, Jacob Rosenhrantz 1605 og Jacob Ulfeldt 1611-30 fulgte efter den ovennævnte Lehnsmand .⁴) Om Bønderne behandledes som Fæstere eller som jordegne Bønder, vide vi ikke; det Første synes

1) Begtrup a. Sk. S. 19 og Pont. D. Atl. 111, 539.

2) Pont. D. Åtl. 111, 539.

3) Begtrup a. Sk. S. 13 og Jac. Mads. Visitatsbog udg. af Crone S. 201.

4) Efter gamle Kirkeregnskaber. Jf. Pont. D. Atl. HI, GO7.

Side 342

rimeligst; Hoverie synes de imidlertid ikke at have præsterettil nogen Hovedgaard; det maatte i alt Fald da have været til Kjærstrup og ikke længere end til Aaret 1570, da denne Gaard gik ud af Kongens Lehn. Salget af denne Gaard foranlediger det Spørgsmaal, om Thurø muligen solgtes i det samme.

Kjærstrup blev i Aaret 1570 afhændet af Kongen til Erik Ottesen Hosenkrantz og Frue Helvig Hardenberg til Arreskov, i hvis Familie denne Gaard blev, indtil Frue Ellen Marsviin omtrent 1618 kjøbte den af Sønnesønnen Erik Jacobsen Bosenkrantz.¹) At Thurø nu skulde være fulgt med i disse Handler, kunde vistnok synes rimeligt, ikke alene fordi ogsaa den i det 17de Aarh. befindes i Frue Ellen Marsviins Besiddelse, men ogsaa fordi det fortælles,atJacob Hosenkrantz i det 16de Aarh. skal have udvidet Bregninge Kirke med en Udbygning for deri at skalle Plads for Thurøboerne⁹). Men alligevel forholder det sig ikke saaledes; thi ligesom vi nedenfor skulle see, at Øen kom ad en anden Vei i Frue Ellens Besiddelse, saaledes maa denne Fortælling beroe paa en eller anden Forvexling af Tider og Personer; thi Thurøboerne vedbleveatsøge St. Nicolai Kirke i Svendborg, saalænge Rosenkrantzerne eiede Kjærstrup. Tvertimod er det vist,. at Thurø endnu længe efter 1570 var Krongods; thi da Bønderne 1593 indgik en Tiendeaceord med Nicolai Kirke, blev den gjort afhængig af, at »Lehnsmanden vilde bevilge dem at beholde Tienden« in natura¹"⁵), saa at de da endnu stode under en Lehnsmand, som kunde tage Tienden mod

1) Lund, Thorscngs Beskrivelse S. 17, og Pont. D. AU. 111, 544.

2) Lund s. St. ii. 31.

3) .Nicolai Kirkes gamle Regnskabsbog i Bispe-Arch.

Side 343

at svare Kirken dens Ret. Som et Krongods blev Thurø formedelst sine Skove ogsaa dengang benyttet til at tjene forskjellige offentlige Øiemed. I Aaret 1584 tillagde Kong Frederik den Anden Præsten paa Strynø fri Ildebrændsel og Olden til 10 eller 12 Sviin paa Thurø Skov¹); Biskop Niels Jespersen anholdt om en lignende Understøttelse til Præstekaldet paa Dreiø, nemlig om 40 Læs Ved paa Thurø-); om dette Andragende blev bevilget, vides ikke; men i ethvert Tilfælde bestode begge Benaadninger ikke længe; thi uagtet Christian den Fjerde 1604 stadfæstede sin Faders Gave til Strynø Sognekald, gik den i Tidens Løb tabt, uden at det vides, hvorledes det skete.³) Uden Tvivl har Sognepræsten til St. Nicolai Kirke i Svendborg havt en lignende Hjclp af Øen, da der er Spor af saadan Benaadning senere. Men efter et Aarhundrede gik den hele Øe atter ud af Regjeringens Besiddelse ved et af de mange Mageskifter, som berøvede Kronen saa meget af dens bedste Jordegods. Da Frue Ellen Marsviin havde kjøbt Kjærstrup, var det naturligt, at hun kunde ønske at forene Thurø dermed, og hendes Indflydelse ved Hoffet satte hende let istand til at see sit Ønske opfyldt. I et Mageskiftebrev af Bde Aug. 1625, udstedt i Kongens Fraværelseafden regjerende Prinds Christian, blev Handelen

1) Dette erfares af en Indberetning om Strynøe, som Præsten Thor Møller indsendte 1768 og som er indheftet i Kongens Bibliotheks Afskrivt af Præsternes Indberetninger om Kirker og Herregaarde til L. de Thura 1755 (Kallskc Saml. Nr. 377), hvilken ved Herr Conf. Werlauffs Godhed velvillig har været mig udlaant.

2) Indberetning om Sognekaldene af 1G67 i Bispe-Archivet (Sunds Herreds Jordebog).

3) Thor Møllers ovennævnte Indberetning. Den Kongetiende, som Christian den Fjerde ved samme Leilighed tillagde Sognekaldet, beholdt det for stedse; Rettigheden af Thurø er formodentlig gaacL tabt ved Øens Afhændelse.

Side 344

sluttet¹): Hun udlagde Kronen 8 Gaarde og en Halvgaard, Strøegods over hele Nyborg Lehns sydlige Deel, hvis Hartkorn efter Landgildeberegning skulde være næsten lige med Thurøes. Af dette Document erfares Adskilligt om Øens daværende Tilstand, saaledes som den var bleven under Lehnsmanden i Nyborg. Der var 11 Gaarde, som svarede i Alt 2 Td. Smør, 4 Mk. i Græspenge, 7 Mk. 5 Sk. 1 Alb. Koelpenge, 9 Sk. 1 Alb. Aalpenge; endvidere to »Hauffmænd«, som svarede tilsammen 1 TcLßyg; fremdelesChristenAlsing, som brugte »Noget af alle Mænds Jord« og gav 2 Mk., som dog var indregnet i Bøndernes Landgilde; og tilsidst 8 Huusmænd, som erlagde 22 Sk. hver i Landgilde; Skovene ansloges til 2200 Sviins Olden.

De to »Hauffmænd« tildrage sig først vor Opmærksomhed: man kunde fristes til at troe, at der skulde læses HalvmændiBetragtning af deres ringe Skyldsætning²) eller at der skulde læses »Haffnmænd«, Mænd, som boede paa en gammel Styrishavnsgaard, hvoraf ogsaa den lave Afgift kunde forklares, selv om Gaarden var ligesaa stor som de andre 11³); men i Mageskiftebrevet læses paa det Tydeligstehavffmendjog det Samme er Tilfældet i Ellen Marsviins Gjenbrev af samme Datum baade i den officielle Afskrift og i Originalen.⁴) Vi maae vel altsaa antage, at

1) Det findes i Geheimc-Areh. i fyenske Register for 1625 fol. 371, hvor Prof. T. Becker har truffet og meddeelt mig Underretning derom. Det er aftrykt nedenfor som Bilag 1.

2) Halvdelen af hver af de andre Gaardes Landgilde; dersom altsaa en Halvgaard var beboet af tvende Fæstere, vilde denne Landgilde staaei Forhold til den, som Fæsterne af de andre Gaarde udredede.

3) En saadan Haffngaard omtales paa et andet Sted i Fyen, i Actsiykker udg. af Fyens Stifts lit. Selskab 1 Saml. S. 194 (hvor der Lin. 0 f. n. istedetfor Hofuegaard skal læses Haffngaard, ifølge en Meddelelse til mig af Prof. Faludan-Muller).

4) Meddelelse fra Gehcimearchivet, hvor denne findes i Magesk. 890.

Side 345

der menes Hovmænd, Hofmænd, hvilket atter kunde hentydeententil
Hoverie eller til Bolig paa en Hovgaard.
Det Første, at det var to Mænd, som gjorde Hoverie,
synes lidet sandsynligt, eftersom der ingen Herregaard
var paa Øen, og kunde det endog vel være muligt, at
tvende Mænd havde særlige Forpligtelser mod Herskabet,
f. Ex. til Transport, Befordring eller deslige og derfor sad
for en ringere Landgilde, saa er ]det aldeles ikke stemmendemedden
Tids Talebrug at benævne slige Tjenere
Hovmænd. Dette Ord har meget mere Betydning af
Herremænd eller Mænd, som besidde en Hovgaard, en
kongelig Gaard, men da der ikke kan være Tale om saadanneisædvanlig
Forstand paa Øen, maatte man tænke
paa Mænd, som boede paa en Gaard, der kunde benævnes
Hovgaarden elier Hofgaarden, og Tanken føres
naturligt hen paa en Kongsgaard, som der kunde være
paa denne, som paa andre Øer, for Jagtens Skyld; Hovmændenebleveda
de to, der boede paa denne og vare
pligtige at modtage Herskabets Jægere, * Kongens eller
Lehnsmandens, og mulig til at præstere anden Tjeneste
med Transport og desl., naar Jagten holdtes. Denne
Forestilling understøttes ved det Factum, at Ellen Marsviinsidenkunde
oprette en Ladegaard uden at formindskeBøndergaardenesAntal,
og at Navnet Hovgaard
vedblev at følge den2); men vistnok maatte de to Mænd
da naturligere være kaldede Hovgaardsmænd end Hovmænd.
Skulde man behøve at søge en anden Forklaring, kunde
Ordet vel ogsaa læses som Haugemænd eller Havemænd,

1) Vidensk. Selskabs Ordbog 11, 648 og Molbechs Dansk Glossariura over forældede danske Ord S. 350 under Hofgaard.

2) I et Skjøde af 1G74, som nedenfor skal omtales, kaldes Ladegaarden

Side 346

og forstaaes om Mænd, som havde indhegnede Marker, Vænger til Græsning, i Fæste eller i Brug, saaledes som vi endnu tale om Lammehaven, Kohaven o. desl.¹), og det blev da tvende Mænd, der havde omtrent en halv Gaards Jord udenfor Fælledsskabet, maaskee alene til Græsgang, Indhegninger, der kunde være indtagne fra Skoven eller forbeholdt Herskabet til eget Brug.²) Resultatetbliveromtrent det Samme, at der foruden de 11 Gaarde og de 8 Huusmænd vare to Mænd paa en Grund, der stod i et særligt Forhold til Herskabet.

Mageskiftebrevet nævner dernæst Christen Alsing, som havde »Noget af alle Mænds Jord«. Dette er formodentlig saaledes at forstaae, at der var en Alminding, som tilhørte de 11 Gaarde og hvoraf en Part var overdraget ham i Brug eller Fj^te; thi de 2 Mk., han svarede, blev fradraget i Bøndernes Landgilde. Man kan lettest forestille sig, at han har været en Skovfoged eller anden Betjent ude paa Byens Overdrev, hvem Lehnsmanden eller det tidligere Herskab har skaffet Jord paa denne Maade. De 8 HuusmændsLandgilde er forholdsmæssigen betydeligt: 22 Sk. Landgildepenge svarer næsten til 5 Skpr. \ Fdkr. Korn³), medens Gaardenes Afgift, beregnet til Hartkorn, udgjør omtrent 27 Tdr., altsaa 2 Tdr. 2 Skpr. for liver.⁴) Hele Indtægten af Øen kunde saaledes anslaaes til 33 Td. 1 Skp. Hartkorn, men derhos havde den de betydelige Skove, som efter Hartkornsberegningen kunde sættes til en Indtægtaf

1) Molbech a. St. under Tla/je (S 320) og Have (S. 327).

2) Denne Forklaring er iri\c*t Fortrin ien Meddelelse til mig fra Geheimearchivct; men har neppe nogen Analogic at slotte sig til i Landbosproget.

3) Arndt Berndtsens D. R. frugtbare Herlighed 2 15og, S. 171.

4) Smstd. S. 173 og 171.

Side 347

tægtafover 70 Tdr.¹); men da de sandsynligviis ikke havde indbragt Kongen synderligt, er det muligt, at de ikke ere regnede for fuld Værdi ved Magelæget. Landgildenaf de 84 Gaarde, som Ellen Marsviin gav i Bytte, udgjør, naar samtlige Landgildespecies anslaaes til Hartkorn,lidt over 83 Tdr., og da Vederlaget var erkjendt for næsten 7 Tdr. mindre end Øens Hartkorn, er Øens Værdie dengang anslaaet til omtrent 90 Tdr. Hartkorn, hvilket omtrent svarer til en Pengeværdie af 4500 Rd.²).

Om Kronen ved Handelen tabte mere end de 6| Tdr. Hartkorn, som i Mageskiftebrevet selv skjænkes Fru Ellen, kan vel ikke nu oplyses; men da Øens Hartkorn blev staaende eller voxte ved Matriklen, som vi nedenfor skulle see, medens man neppe kan antage, at de 8| Gaarde skulle være blevne befundne istand til at bære over 10 Tdr. Hartkorn hver, da Matriklen blev indført, er det meget rimeligt, at Fru Ellen har faaet godt samlet Gods for høit belastet Strøgods ved dette Mageskifte; men det bør da heller ikke overseees, at Øens Værdie var voxet betydeligt under hendes driftige Hænder.

Øens Agerbrug stod dengang paa et lavt Trin og var meget indskrænket. Den Præst, som blev Sognepræst for Øen faa Aar efter denne Handel, siger i en Indberetning af 1667, at Øens Saaland var »ringe og vogt« (slet), og

1) Smstd. S. 70, hvor det vel siges, at 24 Sviins Olden i Fyen og Jylland regnedes for en Tønde Hartkorn; men da der i andre Provindser regnedes 32 og endog 48 Sviins Olden paa en Tønde Hartkorn, har jeg regnet her efter den mellemste Ansættelse.

2) Smstd. 3 B. S. 288 siges nemlig, at jydsk og fyensk Gods i Reglen solgtes for 55 å 65 Rd. for Tønde Hartk.; men da Berntsens Angivelser gjaldt for Aarene 1640-56, tør man vel nedsætte denne Taxt for Aaret 1625 til 50 Rdl.

3) Sunds Herreds Jordebog af 1667, i Bispearchivet, aftrykt som bilag II nedenfor.

Side 348

denne Dom stadfæstes ved hvad vi vide om dens Tiende. I Aaret 1593 ansaaes det for en tilstrækkelig Fæsteafgift for Øens halve Korntiende, som Kirken i Svendborg oppebar,naarBønderne pantoge sig at svare Værdien af omtr. 9 Tdr. Korn aarligen *), og havde end Præsten for sin Part, som ogsaa var den halve Tiende, i det 17de Aarhundrede mere Vederlag,nemlig7 Pund Korn, som er 19 Tønder, saa var dog Tienden i det Hele, selv naar Kirkens Part kunde regnes lige med Præstens, Alt i Alt kun 38 Tdr., hvilket tyder paa en Høst af 4 til 300 Tønder, og vilde man derfra gjøre en Slutning til Arealet, maatte man vel antage Sædelandet for kun at have udgjort 150 a 200 Td. Land²),, og her bliver Intet at lægge til for Græsmarken, da denneikketogesfra Sædejorden. Men ved Siden af det indskrænkedeSædelandhave Thurøboerne mulig dengang havt desto mere Græsgang i Overdrev og Skovdrag og paa. det store Alminding, som danner Øens sydøstlige Hjørne Men Skove vare Øens egentlige, dengang lidet paaagtede_r Rigdom; 2200 Sviins Oldenskov svarer omtrent til 1100 Tønder Land, og da Øen kun udgjør omtrent 1500 Tønder,kundeden dengang betragtes som een stor Skov, i hvis nordlige Side en liden Landsby havde boret sig ind og aabnet sig den fornødne Plads til et tarveligt Agerbrug.Meni Ellen Marsviins Tid blev Grunden lagt til Agerbrugets Overvægt over Skovene, dog efter det 17de

1) ISicolai Kirkes gamle Regnskabsbog i Bispearchivet.

2) Et end lavere Areal udkommer, naar man \ilde anvende det af A- Berntsen (2 B. S. 53_—57) opgivne Forhold mellem Arealetfog. Landgilden, beregnet i Hartkorn , da dette giver 3 Tønder Sædeland til Rug- og Bygsæd for Tønde Hartkorn og 6 Tender Sædeland Havreudsæd for Tønde Hartkorn. Øens 33 Tønder Landgilde Hartkorn vilde da svare til 132 Tdr. Sædeland.

Side 349

Aarhundredes Maade, ikke ved Bondestandens Ophjelpning.

Fru Ellen Marsviin til Ellensborg var dengang Enke og havde været gift først med Ludvig Munk til Nørlund og Kokkedal i Jylland, senere med Knud Rud til Sandholt (fl611), og havde deels ved disse Ægteskaber, deels ved Arv og deels ved Kjøb, samlet en stor Mængde Godser: i Fyen eiede hun Lundegaard, Veilegaard og Ulfeldtsholm_r som hun kaldte Ellensborg (nu Holkenhavn); i Jylland eiede hun foruden L. Munks nysnævnte Gaarde Boller og Rosenvold; i Sjælland eiede hun Halvparten af Valløe Gods¹); nu føiede hun Kjærstrup og Thurø dertil. Desudenhavdehun kongelige Forlehninger, saasom Dalum Kloster i Fyen.²) Hun sad i en stor Bedrivt, især med Staldøxne, og paatog sig store Leverancer til Kongens Tropper³), ligesom hun i det Hele stod i mangfoldig ForbindelsemedKongen, der 1615 havde ægtet hendes DatterChristineMunk og ofte besøgte hende baade paa Ellensborgogpaa Kjærstrup.⁴) Hendes Virksomhed har paa alle Steder efterladt sig Spor af mangfoldig Art, især i Bygningsarbeider, saavel til Guds Ære som til Beboelse for Herskabet og til Avlsbrugets Nytte.⁵) Paa Thurø foretoghunsig strax at bygge en Ladegaard, som blev kaldet

1) Pont. D. Atl. 111, 560, 570 og V, 83, 359 og VI, 819 og 430. Schlegel, Chrst. d. 4. v. Schlange, 3 D. S. 34. Molbech hist.Tidssk, 3 Bd. S. 431.

2) Hist. Tidsskr. a. St. 354. Forlehningsbrevet af 1 April IG2O findes i Geheimearchivet (Fyenske Register Kr. 3).

3) Schlegel a. St., som iøvrigt henviser til Wielands gelehrte Zeitungen 1730 Nr. 32-34.

4) Smstd. og Nyerup Characteristik af Chrst. 4. S. 162.

5) Saaledes staaer endnu den prægtige Lade af Egetømmer, som hun byggede paa Lundegaard; om Kirker og Capelier s. nedenfor.

Side 350

Marsvinskolm¹). Udentvivl blev den dannet af de to UovmændsGaard,men dens Tilliggende var saa stort, at, medens disse kun havde svaret 1 Td. Hyg, blev LadegaardenvedMatriklen ansat til 32 Tomler Hartkorn, hvilket forudsætter henved 300 Tdr. Land. Imidlertid blev ingen af de gamle Bøndergaarde nedlagt, saaledes som da hendesandenGaard Lundegaard opstod ved en heel LandsbyesNedlæggelse;thi de 11 Bøndergaarde vedbleve gjennemheledet 17de Aarhundrede. Ladegaardens Jorder maae derfor antages tilvejebragte ved Hydning af Skov og Opdrivning af Overdrev, og fra denne Tid hidrører formodentligSkovenesAfdrivning eller dog betydelige Indskrænkningpaaden nordlige Halvøe. Ladegaarden laae omtrent midt paa denne Landstræknings nordlige Side, Øst for Byen, hvor endnu Pladsen bærer dette Navn. Saa gavnligt hele dette Foretagende maatte være for Øens Herskab, saa maatte det dog paa den anden Side bidrage til at hindre Bøndergaardenes Forøgelse, ligesom det neppe heller kunde være til Glæde for de daværende Bønder at have faaet en Hovgaard med store Marker paa Øen. Sagnet sætter just ikke heller Fru Ellens Navn i den glædeligste Forbindelse med deres Agerbrug; det Tjørnekrat,somindtil de seneste Tider fandtes i Mængde paa Bøndernes Marker, skulde hidrøre fra hendes Tid: hun spilte engang med Kongen om Thurø og tabte; da udbad hun sig at beholde den, indtil hun havde høstet blot een

1) Font. D. AU. 111, :>\r> og VI, 721. Paa et andet Sted (111, GO3) og i Hoffmanns Fund. IVI, 41) kaldes den Marsviinsvold, og endog i SkjodiT, hvorved Øen solgtes, afvexle disse Benævnelser i det lSde Aarh. I Præstens Indberetning 170.j kaldes den Marsvinsvold, men i Taxationsforretningen 1723 Marsvinsholm, hvilket vel maa ansees for det Rette.

Side 351

Udsæd, og nu besaaede hun hele Øen med Tjørn og beholdtden.Skulde der være noget Sandt i dette Sagn, maatte man vel snarest antage, at Hoveriet havde hindret Bønderne i at dyrke deres Jorder tilbørligt. Nu er ial Fald dette Minde om Fru Ellen forsvundet, medens hendesLadegaardsMarker ere nogle af de bedste paa Øen. Tiendefri blev Ladegaarden ikke; vi skulle nedenfor see, hvorledes hun undgik Kirketiende, og hvorledes hun affandtsigmed Præsten. Ladegaardens Anlæggelse gjorde Øen til en saa fordeelagtig Eiendom, at man vel kan forklaresig,at Fru Ellen kunde forbeholde sig den, da hun afhændede det nærliggende Gods paa Taasing, hvortil hun havde kjøbt den. I Aarcne Ifi27_—29 overlod hun nemlig Kjærstrup og det taasingske Gods til sin Datter eller til Kongen, som deraf vilde oprette et Herresæde for Sønnen Valdemar Christian; han samlede endeel Strøegods paa Øen og opførte Valdemarslot istedetfor det gamle Kjærstrup,somblev nedbrudt.¹) IVlaaskee blev den lille Øe Kidholm ved denne Leilighed adskilt fra Thurø, hvortil den af Naturen øiensynligen hører. Thurø selv beholdt Fru Ellen, og hun satte sig det skjønneste Minde der, medens hun eiede den alene, i den nye Kirke, som hun opførte paa Øen.

Thurøes kirkelige Forhold ligge i et fuldkomment Mørke indtil det 16de Aarhundredes Slutning. Et særligt Sogn har den lille Øe vistnok aldrig udgjort: i den catholskeTidkundedens Fornødenhed let tilfredsstilles ved en reisende Broder fra Kjøbstaden, og i den protestantiske

1) Lund Thorseng S. 18. Capelianen til St. Nicolai Kirke i Svendborg maatte afstaae 2 Gaarde paa Taasing, som han fik magelagt mod spredte og maadelige Boelsteder i Fyen (Sunds Herreds Jordebog

Side 352

Tid kunde den ikke føde sin egen Præst. Med andre Øer ved Fyens Kyster forholdt det sig saaledes, at de oftest havde et Capel, men ellers søgte den nærmeste Kjøbstads Kirke; saaledes søgte Dreiø Svendborg, Avernakøe og Lyøe Faahorg, Strynøe lludkjwbing, og Baagøe hører endnu til Assens. Thurø havde ogsaa fra gammel Tid et Capel, som laae nær Øens nordvestlige Hjørne, altsaa saa nær Svendborg som muligt; det havde en Kirkegaard omkring sig, og man viser endnu det Huus, som staaer paa CapelletsPladsoghvis Have er den gamle Kirkegaard. Dette Capel var formodentlig blevet betjent af en af SvendborgsKirkersellerKlostres Geistlige. Ved Reformationen maatte slige Capelier enten gaae ind eller forvandles til Sognekirker: det Sidste skete paa Dreiø og andre Øer; men Thurø blev indbefattet i det ene af Svendborgs Sogne_r St. Nicolai Sogn, formodentlig fordi disse Øeboere forhen havde holdt sig til denne de Søfarendes Helgens Kirke. Øens Kirketiende dannede en fast Indtægtspost i St. NicolaiKirkesRegnskaber,som haves fra Aaret 1574^x); dens Korntiende stilles ved Siden af Korntienden af Byens Jorder;iAaret1593 blev den med Borgemesters og KirkeværgersRaadogVillie paa Lelmsmandens Approbation fæstet til alle Thurø Mænd for en aarlig Afgift af 9 Daler (dengang 36 Mk.), og desuden blev da Kirkeværgerne samtykt Midsommertienden af Thurø for deres Løn og Linage.⁹) Paa lige Maade oppebar Sognepræsten ved St.

1) Opbevares i Bispe-Archivet

2) Tidligere 1.J87 havde Tienden indbragt ti Daler; thi da blev Capelianen ved St. Nicolai Kirke bevilget som en Hjelp »de ti Daler for Thurø Tiende« — enten nu disse ti Daler dengang indbel'attede Midsommerstienden tillige, eller de ti Daler havde været Dalere paa 3 Mk., der 1593 gik over til de da gjeldende Dalere paa 4 Mk.

Side 353

Nicolai Kirke et Vederlag for Korntienden af 7 Pund Korn efter en Contract, som ikke er nærmere bekjendt, men som dog neppe har indeholdt Noget om Gudstjeneste paa Øen selv, da den omtales som gjældende for den Tid, Øboerne »søgte hans Kirke«, ikke da han forrettede TjenestepaaØen .¹) Saaledes var Thurø ligefrem en Deel af Nicolai Sogn i Svendborg, og at dette har været dens kirkelige Stilling siden Reformationen, stadfæstes ogsaa derved, at der aldrig har været Tale om nogen KongetiendepaaØen;thi den kongelige Lehnsmand og senere Herskaber havde vistnok ikke undladt at kræve den, dersomdenhavdeexistere t²); men Øen hørte til et Kjøbsted- Sogn, hvis hele Tiende efter Loven kun deles mellem Kirke og Præst.^R) Øgsaa erklærede Stiftsøvrigheden i Aaret 1640, at Øen fra Arilds Tid havde søgt Svendborg Kirke⁴), hvilket utvivlsomt udelukker ethvert andet SogneforholdefterReformationensTid. Med denne SogneforbindelsekundeBrugenaf Capeiiet paa øen selv vel forenes,dadetnavnlig maatte behøves til Begravelse, men neppe er det blevet benyttet til Gudstjeneste; i alt Fald er denne Brug blevet sjeldnere og sjeldnere; Biskop Jacob Madsen, som har gjort Optegnelser om alle Stiftets Kirker,nævnerdetikke. I det syttende Aarhundrede var det øde og forfaldent; dog fandtes der endnu dengang et

1) See derom nedenfor S. 357 Not. 2 og det i Bilag IV meddeelte Actstykke.

2) Navnlig er Mageskiftet 1625 med Fru Ellen et afgjørende Beviis, da det ikke indbefatter eller nævner Kongens Anpart Tiende; Matriklen kjender den ei heller. Overalt er kun Tale om Præstens og Kirkens Tiende.

3) Riber Artikler, Art. 9 og D. L. 2—23—10.

4) Nedenfor S. 357 Note 3 og Bilag IV.

Side 354

Alter af Kunstværd i Capellet og mulig andre Levninger
fra Fordumstid.

En Forandring i disse Forhold indtraadte, da Fru Ellen Marsvii'n kom i Besiddelse af Øen. Hun var en Dame af den gamle danske Adel, som ved mange Leilighedervistesinfromme Nidkjærhed for Guds Ære og hans Huus. Uun og hendes første Mand havde bygget et skjønt Capel paa deres Gaard Nørlund i Jylland') og muligogsaaetpaa Lundegaaril²); som Enke byggede hun det anseelige Capel paa Holkenhavn, som blev indviet 1637^s); hun bekostede en Udgave af Davids Psalmer 1632⁴), skal have skjænket en Altertavle til Nicolai Kirke i Svendbor g⁵) o. m. Hvad hun gjorde for Thurø, er ligeledes Vidnesbyrd om en ædel Omsorg for sine Undergivnes religiøseTarv,skjøntdet ikke kan miskjendes, at ogsaa Hensyn til Gods og Ilerskabsforhold kan have indvirket til Et og Andet deraf. Hun havde begyndt med en indgribendeForandring,idethun, som det synes, egenmægtigen forlagde Menigheden til Bregninge Kirke, som var Kjærstrups Sognekirke og hørte til hendes taasingske Gods. Naar dette skete, vides vel ikke; men der siges 1640, at Bøndernehavdeda»paa nogle Aars Tid« søgt Bregninge Kirke, og det maa vel være skeet, inden Fru Ellen afstodKjærstrup,altsaamellem 1625 og 1627. I Bregninge Kirke var rigelig Plads for denne Menighed i den nye

1) Font. D. Atl. V, 82.

2) Efter Sagnet skal der have været et Capel paa Gaarden.

3) Font. D. Atl. 111, 5,39. Block, fyenske Geistl. Hist. 1 D. S. 94.

4) Findes i Karen Brahes Bibi. En Oversættelse af Hans Michehens Taler af F.Jensen Boeskllde 1G33 er dediceret til hende.

5) I). Atl. 111, .035; den skulde være kommen fra Dalum, som hun havde i Forlehning, men den hele Beretning turde \ære en ForvexliiiK, hvorom nedenfor.

Side 355

Kirke, som Jacob Rosenkrantz skal have tilbygget og som nu kunde blive kaldt Thurøboernes Kirke.¹) Med MenighedenlodFruEllen følge Halvparten af det stipulerede Vederlag for Præstens Korntiende (og formodentlig alt Offer), men den anden Halvpart lod hun endnu fremdeles erlægge til Sognepræsten ved St. Nicolai Kirke.²) Med denne Forandring troede hun formodentlig at have gjort Capellet paa Øen ganske overflødigt: hun tog Alteret fra det til sit nye prægtige Capel paa Ellensborg.³) Men Bøndernevareutilfredsemed den nye Sognekirke, de skulde færdes baade til Lands og til Vands for at naae den; deres Præst boede endnu længere inde paa Taasinge (i Landet, hvormed Bregninge dengang var annecteret), de foretrak at blive ved Svendborg, naar de ikke kunde faae Gudstjeneste paa deres egen Øe. Om disse Klager naaede Fru Ellens Øre, om Præsten i Svendborg gjorde Reclamationer,ellerhunalene tilskyndedes af Hensynet til sine Undergivnes religiøse Tarv, vide vi ikke; men efterat hun havde afhændet Kjærstrup, og da Capellet paa Ellensborg

1) Dersom virkelig Jacob Rosenkrantz har bygget denne Tilbygning (som det siges Lund Thorseng S. 31), skulde man troe, at han havde havt en lignende Tanke om at udvide Sognet; men i det lGde Aarh. (som det berettes) har han ncppe bygget den, da den ikke var til 1595, eftersom Jac. Madsen Intet bemærker om Bregningc Kirke, uden at den var grøn indeni (Visitatsbog ved Crone S. 230). Snarest skulde man troe, at Fru Ellen først har tilføiet denne Sidefløi, eller at Jacob Rosenkrantz i al Fald har bygget den i en anden Hensigt, til et Gravcapel for Kjærstrup. De senere Eiere opførte et andet Fløi til denne bestemmelse.

2) Efter den daværende Præsts Antegnelse i Sunds Herreds Jordebog i Bispe-Arch. EU. 11.

3) Hofm. Fund. V, 419. Alteret i Holkenhavn Capel er et gammelt Træalter, der har Spor af at have været indrettet til Reliqvier; men nu har det ingen Kunstværd mere. Altertavlen kan ikke være meent med det, hun tog fra Capellet.

Side 356

var blevet færdigt, besluttede hun at fornye Capellet paa Thurø og skaffe Øeboerne nogle Gange Gudstjeneste aarligpaaØenselv. Sagnet fortæller, at hun engang drømte, at hun brændte i Helvede (maaskee fordi hun havde taget Alteret bort af Capellet?), og for at faae Ro i sin Sjæl, besluttede hun at bygge en Kirke paa Øen. Den skulde staae, hvor det gamle Capel var; Materialierne vare samlede;menetHøivande tog dem bort, og Stormen førte dem omkring øens nordvestlige Hjørne ben paa den nordligeSideligeforBjørnemose, hvor de dreve i Land ved Foden af en Høi; hun saae deri et Tegn fra Gud og satte en ny Kirke paa Iløien, ovenover det Landingssted, som nu kaldes Præstelandingen, ved Byens vestlige Ende. Stedet er vel valgt, med en deilig Udsigt mod Fastlandet og beqvemt for Samfærdselen med Svendborg baade directe tilsøes og over Bjørnemose, naar Vinteren hindrer den directe Seilads. Man tør mulig derfor i det forandrede Valg af Sted see en Virkning af den forandrede Plan'; thi Fru Ellen synes først at have tænkt paa at vinde den attraaedeTjenesteafPræsten paa Taaseng¹), men da han undslog sig, skulde Øen atter have sin Præst i Svendborg.Arbeidetblevpaabegyndt i Aaret 1639, og medens det udførtes, forhandlede hun med Regjeringen; men Planenudvidedesigunder Forhandlingerne fra Gjenopførelsen af et Capel for enkelte Maanedsprædikener til Oprettelsen af en Sognekirke med temmelig fuldstændig Gudstjeneste. Hun havde nemlig først 1639 anholdt om Kongens Tilladelse til at lade holde 5 a 6 Gange Gudstjeneste i det fornyede Capel, fordi Almuen ofte om Vinteren formedelst lis og L'veir ikke kunde komme til deres Sognekirke (Bregninge?).

1) Lund a. St S. 31.

Side 357

Under 13de Nov. 1639 forlangte Kongen Stiftsøvrighedens Betænkning *), og denne erklærede nu Svendborg St. NicolaiKirkeforØboernes gamle og rette Sognekirke, hvilkendeogsaaselv helst ønskede at søge, naar de ikke fik Gudstjeneste paa Øen; tillige fremsendte StiftsøvrighedendenneSognepræstsTilbud om at holde endnu oftere Tjeneste paa Thurø, end der var forlangt, og dog at være tilfreds med hvad han havde havt af Øen den Tid, de søgte hans Kirke; han paatog sig at holde Tjeneste hver anden Søndag om Sommeren og hver fjerde om Vinteren samt ellers at komme, saa ofte han maatte tilsiges, for at døbe, begrave eller besøge Syge⁹). Idet Stiftsøvrigheden indstillede dette Tilbud til Antagelse, tilføiede den, at Thurøboerne for de øvrige Hellig- og Bededage kunde henvises til at søge Nicolai Kirke, der altsaa skulde vedbliveatværederes egentlige Sognekirke, medens den nye Kirke blev som en Filialkirke i Sognet.³)

Fru Ellen maa være bieven bekjendt meu denne SagensVendin g⁴) og tog deraf Anledning til at indgaae med et nyt Andragende, hvori hun optog Tanken om en fuld— stændigere Kirketjeneste paa Øen; hun begjærte nemlig Tilladelse til at lade holde Gudstjeneste efter Svendborg Præsts Tilbud og til at lade de Døde begrave paa den til Capellet funderede Kirkegaard; men tillige begjærte hun nu, at den Tiende, som Thurøboerne hidtil havde

1) Kongebrevet findes i Original i Bispearchivet og meddeles under Bilag 111.

2) Laurids Nielsen Hellevad.i egenhændige Erklæring af 13 Jan. 1C 10 i Bispearchivet.

3) Stiftsøvrighedens Betænkning af 14 Januar 1640 i Original i Geheimearchivet, Concept i Bispearchivet.

4) Biskoppen Hans Michelsen havde været hendes Datters Lærer og havde sin Hustru fra hendes Huus. Block i. Geistl. 1 Ud. S. 99.

Side 358

erlagt til Nicolai Kirke, maatte gives og ydes til den ny opbyg te Kirke »til Viin og Brod og til at holde den ved Magt med«¹)^— altsaa at Kirken, som for endeel nu skulde yde en Sognekirkes Tjeneste, maatte Caae en Sognekirkes fulde Ret.

Det var ogsaa dette, Kongen omsider under 12 Marts 1610 bevilgede. lian gjorde Thuro til et selvstændigt Landsogn, Annex til Sognekaldet ved St. Nicolai Kirke, men dog kun et Sogn med halv Gudstjeneste eller mindre; thi han udelod Stiftsøvrighedens Forbehold, at Øeboerne skulde søge Nicolai Kirke de Dage, de ikke selv havde Tjeneste, og han maatte vistnok udelade det, naar han unddrog denne Kirke Øens Tiende. Thurn blev derved aldeles lost fra Nicolai Kirke, undtagen forsaavidt den havde fælleds Praj st med den; dens gamle Tiende af Øen befalede Kongen nu Bønderne at yde til den nye Kirke, til hvis Gavn og Bedste Fru Ellen skulde Jade den oppebære .²) Den nye Sognekirke kom saaledes til at staae under Herskabets Patrona^), dog uden Kaldsret, fordi den var forbundet med et Kjøbstedkald, og der dannede sig det sjeldne Forhold, at en Landsbykirke kom i Besiddelse af den halve Tiende efter Kjøbstedkirkers Ilet (nemlig Kirketiende og halv Kongetiende).⁴) Herskabet kunde nu, som almindeligt uden Regnskab, oppebære denne Tiende, mod at forsyne og vedligeholde Kirken, og det kunde derforogsaa

1) Saaledes angives Andragendets Indhold L Kongens Resolution af 12 Marts IG4O, Bilag IV.

2) Kongebrevet haves i Original i Bispe-Arehivel. Bilag IV.

3) Den anførte Talemaade om Kirketienden er den almindelige ved. Pationatsretteu i det 17de Aarhundredes forste Deel, og det nævnte Kongebrev a ufo res ogsaa i Cancellieregistranten som et Patronatseller Forlehningsbrev: »Ellen Marsuin fich Breff paa Thuro Kirke«.

4) Oveni". S. 303.

Side 359

forogsaalade den gaae ind under Landgilden og andre
Ilerskabsrettigheder, hvilket i Tidens Løb blev Tilfældet
paa denne Øe, som paa flere Steder.

Kort efter Kongebrevet af 12te Marts var Kirken færdig;denstoreogsmukkeKlokke,sombærer »Ære være Gud i det Høie!« lød første Gang ud over Øen, da Biskop Hans Michelsen i Aaret 1640 kom for at indvie den nye Helligdom¹). Den blev kaldet HelligtrefoldighedsKirke,etNavn,deriøvrigtersaagodtsom i Menigheden.-) Bygningens oprindelige Skikkelse lader sig ret vel udlinde, skjønt en stor Reparation i Aaret 1697 og mulig Forandringer i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede ikke ganske tillade at føre den nuværende Kirkebygning tilbage til Ellen Marsviin. Den var efter Menighedens Størrelse og det hele Forhold meget anseelig og vidner om Fru Ellens Evne og gode Villie, om hun end tildeels benyttede, hvad der kunde tages fra andre Steder. Den nye Kirke var vel uden Taarn, men havde udentvivl, ligesom nu, et Klokkespiir paa den vestlige Ende^i-?); det er temmelig høit, Klokken hænger frit mellem dets fire Søiler, som bære et spidst Tag og et Fløi. Klokkenhar,forudendennævnteIndskrift,EllenMarsviins

1) Maaskee tretiie Søndag efter Paaske, da Kalken har denne Dags Datum.

2) Det erfares af en Taxationsforretning over Øen af 1723.

3) Dette var allerede tilstede 1723 og var gammelt ved Midten af det 18de Aarhundrede, da Oberstlieutenant Sehested lod opsætte et nyt (Taxationsforretningen 1723 og Indberetningen 1755). Traditionen paa Øen tager saaledes feil, naar den tillægger en af Eierne i Slutningen af det 18de Aarh at have givet Kirken sit Spiir, og da der ikke er Spor af, at Klokken har havt nogen anden Plads, er det rimeligt, at det hidrører fra den oprindelige Bygning, skjønt det ikke kan nægtes, at det kunde være tilføiet ved Reparationen 1697.

Side 360

Navn og Aarstallet 1639 samt Bogstaverne L. I. S.¹) KirkebygningenerenregelmæssigRectangeludenAfsatsfor Choret, med et Vaabenhuus paa den sydlige Side i en saadan Afstand fra den vestlige Ende, at man kunde antagedetformuligt,atdetvarpaatænkt engang at forhøic denne til et Taarn. Murene ere af raae Kampesteen, kun J^ til 1^ Alen tykke; nu række disse Steen kun 3 til 5 Alen op fra Grunden, den øvrige Muur er brændte Steen og er ziret med en smak udUmget Gesims under Taget; men det er rimeligt, at denne Deel af Muren er senere Tiders Værk. Begge Kirkens Gavle ere uden Zirater; i den østlige ere anbragte to meget smale lange Vinduer, af hvilke et tredie lindes paa Nordsiden; i den vestlige Gavl er et lavt bredt Yindue, som udentvivl har svaret til de to oprindelige paa Sydsiden, hvor nu to store Vinduer i nyere Stiil ere anbragte. Paa Vaabenhusets Gavl staaer i Jernankere F. E. M. (Fru Ellen Marsviin) og Aarstallet 1639; samme Navne fremvise Laasene paa begge Dorene (til Vaabenhuset og ind til Kirken), og den store KirkenøglesmegetkunstigeKamdannerdesammeBogstaver. Indvendig er Kirken uden Hvelving og havde ligetil 1852 kun Fjæleloft; den danner en viid, rummelig Sal, hvis øverste Ende udgjør Choret, idet Stolene ophøre; Døbefonten,AlterogPrædikestolsamttvendeStolefor og Degn belinde sig i Choret. Prædikestolen er nu anbragtvedSidenafAlteretoverDegnestoleni sydøstlige Hjørne; men det er rimeligt, at den tidligere har havt Plads længere nede i Kirken; den oprindelige Prædikestol findes ikke mere; maaskee ere nogle faa Ornamenterafdentilbagepaadennuværende,der

4) Indberetning 1750 af Sognepræsten Jleiersen til L. de Tkura. (I Manuskr. paa det st. Hgl. Bibliothek.)

Side 361

namenterafdentilbagepaadennuværende,derer et meget ringe Snitværk af en Landsbyhaandværker og dannerenpaafaldendeModsætningtilKirkensøvrigeBilledskjærerarbeide.SomForstykkerogEndestykkerideto øverste Stole og i Præstestolen eller Skriftestolen forefindes14skjønneBilledskjærerarbeider;deforestillede 12 Apostler, idet Paulus og Andreas forekomme to Gange (Paulus. maaskee endog tre Gange); men just derfor kan man ikke antage, at de ere forfærdigede til denne Kirke, ligesom de da ogsaa tildeels ere anbragte paa Steder, der ikke pleie at prydes, nemlig inderst i Stolene istedetfor Paneel. Hvorfra de ere komne, er übekjendt; man kunde gjætte paa Dalum Kirke (hvorfra Andet blev hidført) eller paa det gamle Cape! eller paa Ilolkenhavns Capel, ved hvis Bygning de kunde være blevne tilovers, og Arbeidets Beskaffenhed taler meest for det Sidste, da de synes at tilhøre det 17de Aarhundredes bedste Kunst. Paa Chorets nordlige Side hænger et meget stort, ligeledes skjønt udskaaretCrucifix,ihvisfireArmedefire Symboler ere anbragte; ogsaa dette Kunstværk har øiensynlighavtenandenBestemmelsefør.Underdette staaer Daaben, nu en meget simpel Træfod med et Messingbækken,derfremstillerBebudelsenogdesædvanlig ulæselige Omskrifter; men paa Randen forefindes Navnene 11. R. K. med de Bosenkrantzers Vaaben og K. G. S. med de Gyldenstjerners^x); ligeledes bære to Messingstager Navnene O. C. R. med de Bosenkrantzers og G. P. med de Podebuskers Vaaben. Man maa deraf formode, at disse Gjenstande have tilhørt andre Kirker paa de Godser, hvor Fru Ellen succederede Familier af Navnet Rosenkrantz,

1) Dette siges i Indberetningen 17.55.

Side 362

livilket var Tilfældet baade paa Boller og paa Kja:rstni[). En guul blommet Damaskes Messehagel, som endnu forei'andtes172 3¹), turde ligeledes Viere kommet andetstedsfra. iVlen af hende selv skja^nkedes Kalk og Disk, der bærer hendes l\avn og Aarstallet 1639 med en dansk Indskrivt.-) Det Samme gja'lder udentvivl en Fattigblok med en meget kunstig Laas. Fra hendes Haand kom ogsaa Kirkens største Prydelse, den berømte Altertavle, der i vore Dage har tildraget sig en lleersidig Interesse. Den historiske Beretning om denne Altertavles tidligere Bestemmelse og Plads er vel ikke ganske eeristemmig, men det Paalkleligsteerudentvivl,atFruEllenhar(lyttet den fra Dalum Kloster Kirke til Thuro, da hun havde dette Kloster i Forlehnin g³); men om den har hørt til denne Kirkes lløialter eller til et Gapel eller til et Sidealter eller paa anden Maade tilhørt Kirken, maa lades uafgjort. Saalidet rimeligtdetkundesynes,athunskuldehave borttaget Tavlen fra Højalteret, saa er det dog Tilfældet, at Dalum Kirke ingen anden har at opvise fra den catbolske Tid, uagtet det er bekjendt, at den engang før havde havt en saadan med en ganske lignende Fremstilling⁴); ogsaa blev paa

1) Taxationsforretningen 1723.

2) Kilen Marsviin givet til Thurø Kirke Dominica jubilate 1(140.

3) I Præstens Indberetning 17.").", siges, at hun lod den komme fra Kllensborg; ligesaa Werlavff Kong Hans og Dronning (Uirislines .Monument S. 2i). Blrclierod siger i sin Manuskriptsainling (her paa Skolens Uibliotbek og i det store Kgl. Hil)], (il. Mskr. S. 2:):>\), at den kom fra Dalum Kirke, og i Thurm Samlinger (Tliott.sk« Mskrps. Nr. lili)) gjentages det Samme. Naar Vontoppidan (D. AU. 111, o3;j og Marm. Dan. I, 2:sij beretter, at Fru Kilen skja'iikede Nicolai Kirke i Svendborg en Altertavle fra Dalum Klosters Kirke, som aabenbar er den samme, er det kun en Misforstaael.se, der bestyrker liirrlierods Ord, da Tburo Kirke \ar en Filialkirke af .Nicolai Kirke.

4) Jac. Madsens Visitatsbou uda. af Crone S. 35: «en Skarns Tafflc med Jomfru Mariæ Hillede«. Skulde den billedstormende Biskop have ladet den nedtage og hensætte, til Ellen Marsviin fandt Anvendelse for den?

Side 363

samme Tid Dalum Kirkes Capel solgt af Kongen til et Begravelsescapel, hvorved ligeledes en Altertavle,⁸ hvis Plads endnu sees i Muren, kunde være blevet overflødig¹); endelighavdeKlostrethavtenLandsbykirke(Hjallese),som var bleven nedlagt, og havde en anden (Sanderum) med 3 Altertavler, af hvilke de to forlængst efter Biskoppens Befalingskuldeborttages-),ogdenenedengangsiges være ført til Dalum Kirke.³) Saaledes var der megen LeilighedforenLehnsfruepaaDalumtilat skaffe sig en Altertavle derfra; den, som Fru Ellen valgte, forer unægtelignærmesttilattænkesigdenfra Klosterkirken selv, og den har rimeligviis været anbragt i et Gapel over et Alter for Smertens Moder (mater dolorosa).⁴) Den har været Gj ens tand for flere Beskrivelser, som dog først ere nedskrevne 100 Aar efter dens Opstilling i Thurø Kirke, paa en Tid, da den allerede var meget angrebet af Ælde og Fugtigheds); saameget forklarligere er det, at den Forestilling,somdisseBeskrivelsergiveafdensIndhold, været lidet paalidelige og tildeels misledende, medens dog allerede af dem fremgaaer, at den i sine Velmagtsdage har været meget anseelig og riigt udstyret. Den bestod

1) Hojmanns Fundatss. V, 225.

2) Jac. Madsens Visitatsbog S. 3i.

3) Suhms Samlinger 1 Bd. 1 H. S. 90

4) Saaledes dømmer Gonferentsraad Thomsen i den som Bilag X nedenfor aftrykte Meddelelse.

5) Den udførligste Beskrivelse er den, som Præsten lieiersen 1755 gav i sin Indberetning til L. de Thura, og stemmer nine overeens med den, som efter Thuras Samlinger meddeles i Werlauffs Kong Hatis's og Dronn. Christines Monument i St. Knuds Kirke S. 3i. Den ældre kortere Beskrivelse i JBircherods Samlinger indskrænker sig til Fløiene alene.

Side 364

af et Fodstykke og en Midtertavle med tvende Floie til at hikke over denne; Tavlen var udstyret med udskaarne Figurer, tildeels med Indskrifter og stærkt forgyldte; Fløiene fremstillede tvende knælende Figurer med hosstaaende Helgene, malede paa Kridtgrund, en konge og en Dronning,somalmindeligantogesforatværeKong lians og Dronning Christine; naar disse Floie lukkedes, saaes tvende Helgene. Hovedindholdet af den religiøse Fremstilling var Jomfru Marias Forherligelse: den Ileliig-Aands Udgydelse over hende, hendes Himmelfart og Kroning til HimmeldronningfremstilledespaaTredellen,iMidtertavlenstod hun som den grædende Moder ved Sønnens Lidelse.¹) Saaledes traadte den catholske llelgendyrkelse og MariædyrkelsesaastærktfremidenneAltertavle,at det vel kunde have været den, som den strenge Biskop 1589 i Dalum Kirke havde kaldt en Skarns Tavle;-) men i det syttende Aarhundrede tog man det ikke saa nøie, især til en Landshykirke, og dette Kunstværk har udentvivl havt et glimrende Udseende, da det var udført med riig ForgyldningogstærkeFarver.ForAltertavlensVærdsom et Kunstværk fra det 15de Aarhundrede har man dengang neppe havtic, og end mindre anede man dens BetydningforHistorien;manansaaerimeligviisdeknælende Personer for Kong Hans og Dronning Christine, som de ausaaes for i 200 Aar derefter. Den pra'gtige Altertavle

1) Vi henvise til den udførlige Beskrivelse, som skyldes Conferentsnuul Thomsens velvillige Meddelelse i Bilag X, hvorved hun, som er den Eneste, der endnu kunde give en sikker Beskrivelse af det nu .saagodtsoru forsvundne Kunstværk, har opfsldt det Ønske, der forlængst var rettet til ham (Molbech, Nord. Tidskr. IS2B, 2 Bd.. S. Gil,.

2) Soc ovenf- S. 3G2, Not.i.

Side 365

paa den afsides Øe blev imidlertid oftere omtalt blandt de Lærde som en Antiqvitet af Værdie¹), og den blev endog af en Kunstner benyttet som Original til Portraiter af de derpaa afbildede kongelige Personer; det er nemlig i den senere Tid opdaget, at den oldenborgske Maler WolfgangHeirnbach,derlevedeherunderFrederikden og Christian den Femte, efter denne Altertavles Fløi har malet de Portraiter, som nu findes i den kongelige MalerisamlingogSlægttilSlægtgikforPortraiter af Kong Hans og Dronning Christine²) , ligesom ogsaa Miniaturmaleren Thornborg copierede Dronningens Portrait efter den.³) Men da omsider den historiske Critik var blevet opmærksom paa Upaalideligheden af disse foregivne Portraiter af Kong Hans og Dronning Christine, som kun lidet stemmede med de Afbildninger i Steen og Træe, som haves af disse kongelige Personer, blev Ellen Marsviins Altertavle et vigtigt Led i Rækken af de Beviser, der hævede Formodningen om en Forvexling af den første og den anden oldenborgske Konges Portraiter til Vished. Uagtet Alt, hvad dens skrøbelige Material havde lidt i de næsten 200 Aar, den havde henstaaether,oguagtetdenansaaessomet allerede forgaaet Oldtidsminde, var der dog endnu i Aaret 1828, da den unge Secretair i den kongelige Commission for Oldsager, nuværende Conferentsraad Thomsen, paa en antiqvarisk Ileise besøgte Thurø, nok bevaret af de gamle Billeder til, at hans skarpe og kunstforstandige Øie strax opdagede

1) I 17de Åarh. Bircherods Samlinger, i 18de Aarh. lndberetn. 1755 og Thuras Samling. Pont. D. AU. HI, 535 og VI, 722 og marm. Dan. I, 234; og i det 19de Aarh. Werlauff Kong Hans og Dr. Christines Monument a. St.

2) Spenglers Catalog Nr. 81)3 og SO i (S. 549).

3) See Bilag X.

Side 366

Originalerne for de foregivne Portraiter af Kong- lians og Dronning Christine, og begge Yaabnene vare vel nok bevaredetilatgodtgjore,atdisseikkefremstillede men Kong Christian den Forste og Dronning Dorothea.'') Fra den Tid af er Hækken af de oldenborgske Kongers Portraiter sikkret ; et samtidigt Uillede af Stamfaderen havde ladet sig see, saa at sige, i sin sidste Time; fai Aar efter var det ude af Stand til at vidne om sin Konge og sin Mester.-) Hvorledes Thurø Kirke da ii_k en anden Altertavle, skulle vi see paa sit Sted, samt hvor LevningerneafEllenMarsviinsGavenubefindesig. \i vendt; tilbaire til Øens Historie.

Paa den Tid, da denne Kirke blev bygget, var LauritzNielsenHellevadSognepræsttil St. Nicolai Kirke i Svendborg (fra 1G27 til 1G77), og blev følgelig nu ogsaa Sognepræst for Øen. Forsaavidt som denne tidligere havde hørt tit Nicolai Kirke, foregik der nu kun den Forandring i hans Embedsforhold, at Thurø nu blev hans personlige Annex, imedens den tidligere havde hørt til hans og den residerende Capelians fælleds Embedskreds og vel endog i Heglen kan have været ineest betjent af Capellanen i Henseende til Tjeneste paa Øen selv. Det er rimeligt, at Capelianen kunde vedblive at betragte Øen som sin Embedskredstilligeogatgjøre Fordring paa Indtægt af samme; derpaa tyder en udtrykkelig Bestemmelse, som

1) Nainnere Oplysninger findes i Molbeciis Nordisk Tidsskrift for Historie, '2 lid. lid. 4 H. S. C>:i(.)-il , ok .Nordisk Tidsskrift for OldkyndiKherl 1 lid. S. \'.)1-'.)'.), ok især i (lonferentsraad Thomsens e.Ken Meddelelse, som nedenfor under Blla/j X er al'trykt. '-' Naar, hvor ok al' hvem denne Altertavle er forfu'nliKCt, lader sir* ikke siye; man tor snarest formode., at den hid ro rer fra en tyd.sk Mester ok, al' Kongen eller Dronningen er skjumket til Dalum Kloster.

Side 367

Fru Ellen fandt sig foranlediget til at optage i en senere Overeenskomst med Sognepræsten af Aaret 1615, hvori det hedder, at Capelianen i Svendborg skulde aldeles Intet have at bestille med nogen Tjeneste i Øens Kirke, undtagennaarhangjordedet i Sognepræstens Forfald, dog Bønderne uden al Besvær.¹) Den nye Ordning af Forholdenevarhellerikkeuden andre Ulemper. Det var imegteligenstorFordeelfor Øboerne, at de nu havde faaet deres egen Kirke, istedetfor at søge den som hidtil i lang Afstand; men den fuldstændige Løsrivelse fra den gamle Sognekirke, som de efter Stiftsøvrighedens Forslag tillige skulde have vedblevet at "søge, medførte en meget indskrænketAdgangtilathøre Guds Ord; de 3 Søndage af i havde de ingen Kirke at søge om Vinteren, og hverken Sommer eller Vinter havde de nogen Bededagstjeneste, hvorpaa man navnlig dengang lagde megen Vægt. Fru Ellen erkjendte mulig selv det Mangelfulde deri. Desuden kunde der ogsaa være Anledning til nærmere Bestemmelser i Henseende til Præstens Rettigheder af Øen. Man havde vel paataget sig den nye Tjeneste for den gamle Indtægt af Øen; men om det stipulerede Vederlag for Korntienden,de7PundKorn, dermed skulde ansees for vedtaget, kunde mulig betvivles; han vilde nøies med sin lovlige Tiende, men naar Avlsbruget tog et nyt Opsving, kunde han forvente Vederlagets Forhøielse eller Tiende in natura af de ny opdyrkede Marker, navnlig af Ladegaarden. DesudenvarhansRettil andre species af Tiende og Ydelse uforandret-), og da Ellen Marsviin var kommen i BesiddelseafKirkensAnpartTiende,

1) See Bilag V. Maaskec havde han vedblevet efter en tidligere Skik at holde iJededagstjeneste paa Øen , efterdi de just omhandlcs i samme Brev.

2) Kirketienden indbefattede Midsommerstiende isce ovenf. S. 352), og Præsterne i Fyen havde endog udelukkende Adkomst til Tiende af Fol, Hier, Boghvede o. in. Bloch, f. (ii'istl. 1 I). S. :/)-(;(>, jf. li.se. :} Oct. 1G83).

Side 368

delseafKirkensAnpartTiende,kunde hun mulig selv ønske at blive eneste Tiendetager paa Oen ved at afkjobe Præsten hans øvrige Tiende. De aandelige og de timelige Interesser kunde varetages paa eengang ved en ny Overeenskomst,ogiAaret1645 oprettede Fru Ellen en saadanmellemsigogliendes Arvinger paa den ene Side og Sognepræsten og hans Efterkommere paa den anden.¹) Præsten skulde paatage sig at holde en Maanedsbededagstjenesteihverafde G Vintermaaneder, hvorved Øen fik ligesaa ofte Gudstjeneste om Vinteren som om Sommeren; derimod tilsagde hun ham, foruden de 7 Pund Korn efter den gamle Contract, endnu 1 Pund Korn af Ladegaarden, og 11 lldlr. til hver Mortensdag samt 3 lldlr. aarlig Høitidsofler,menkunpaaVilkaar, at Præsten da ikke maatte »befatte sig med nogen Korn- eller Qvægtiende, som der paa Landet falde kunde, af hvad Navn nævnes kan«. Skjønt Fru Ellen saaledes kjøbte Sognepræstens Ret til Qvægtiende og kun lidet forhøiede Vederlaget for hans Korntiende, betragtede hun denne Contract som en Gunstbeviisning;»jegtiiskikkerEderherhos skriftlig« , siger hun i det Brev, hvormed hun ledsagede Contraeten, »hvad jeg Eder aarlig af Øen vil bevilge, iligernaade og det, jeg af mit Eget vil udgive, paa det Honderne ei skal besværesigvidereatudgive nogen Tiende til Præsten videre end den sædvanlige (og) Oder om de tre fornemste Fester; og gjør ellers altid hvis (hvad) I kan have deraf«.-) PræstenmodtogdenmægtigeGodsbesid'derindes

1) Sec Ijihu,' V.

2) Dette Brev, dateret Klk'iisborL' \i'>'i'>, er tnkt i Beytrups Svcudh. Beskrivelse 8. 12;).

Side 369

stenmodtogdenmægtigeGodsbesid'derindesBestemmelse; men mærkeligt er det, at der, saavidt vides, aldeles ikke blev erhvervet nogen høiere Approbation paa denne Overeenskomst,ogdaFruEllens Arvinger snart ophørte at besidde Godset, kunde mulig dens Gyldighed have været ophævet forlængst, ligesom da ikke beller Præsten kunde binde sine Efterfølgere. Havde det været i Godseierens Interesse at ophæve Contracten, var den mulig ei heller bleven staaende; men det var det ingenlunde, da en Korntiendeaf1PundKorn var en ringe llefusion for Tiende af en Ladegaard paa 32 Td. Hartkorn. De M Rigsdaler var mulig et rigeligt Vederlag for Qvægtienden, maaskee saa høit beregnet, fordi Ellen Marsviin netop drev OvægavlpaaØen.Tilsammentagetmed Olieret udgjorde den hele faste Indtægt af Øen saaledes 10 Td. Hug og 12 Td. Byg¹) og 14 lid. i Penge, som efter Kornprisen 1645 i Fyen svarede til 9 Td. Byg-). Var dette allerede dengang temmelig lidet for halvanden Tiendepart, blev det end mindre i Tidernes Løb, da det blev staaende uforandret, medens Priserne omskiftede, og de 14 Ild. sank ned til 2 a 3 Tønder Byg. Men den samme Contract har endog truet med at paaføre Præsten et større Tab, idet han engang blev beskattet som Den, der var beneficeret med alle tre Tiendeparter af Øen; thi denne Misforstaaelse af Contracten, hvis Betydning endnu stod klart for Præsterne

1) Et Pund Rug er 20 Skjepper, et Pund Hyg 24 efter fyen sk Maul, hvorefter der gik 8 Skjepper paa 1 Tønde. [Arent Bernlsen, Danm. og Norges frugtb. Herlighed iD. S 402). Saaledes udrededes ogsaa denne Tiende ligetil dette Aarhundrede, da det blev Skik at erlægge den med 11 Td. af hver Kornsort.

2) Dette sees af et Kirkeregnskab for Rønninge Kirke i Bispe-Archivet, hvori en Slags Capitelstaxt. for hvert Aar findes anført, udentvivl den, som gjaldt for Odense Provsties Kirker.

Side 370

i det 17de Aarhundrede'), dannede sig i det 18de, da Herskabets Tiende ikke længere blev indkrævet som særlig Afgift, formodentlig paa Grund af dens Convertering til Landgilde, saaledes som det paa mange Steder (især paa Smaaoer) er skeet, at Herskabet har indbefattet sin TiendepartunderLandgilden.¦)Denne Misforstaaelse opstod sandsynligen hos Godsbesidderen, der ikke havde Adgang til de ældre Jordeboger for Oen, men udbredte sig saa vidt, at Præsterne selv geraadede i samme Vildfarelse³), indtil de seneste Tiders Tryk foranledigede de Opklaringer, som have bragt Sagens Sammenhæng for Lyset, hvorom Mere nedenfor.

Tilligemed kirken stiftede Fru Ellen ogsaa et Degnekald
paa Oen, hvorom vi nedenfor skulle li and le i Forbindelse
med Skolevæsenet.

Om og hvorledes Ellen Marsviin iovrigt, efterat være bleven Herre over Bøndernes Tiende, forandrede FæsternesVilkaar, er ikke nærmere bekjendt. Landgilden lod hun uforandret, thi 20 Aar efter hendes Tid svarede de omtrent det Samme, som da hun erhvervede Oen. For Tienden dannede der sig en Sædvane, hvorefter Bønderne svarede Korntienden til Herskabet i Skjeppen, og den kan hidrøre fra hendes Tid⁴); Qvæglienden har hun rimeligviis

1) Indberetning af lians Hellevad i Sunds Herreds Jordebog, sec Bilag VI.

2) V. Ex. paa Ly«, hvor ingen særlig Tiende .svaredes Kirkcciercn før 1820, da han fjorde Fordring paa den hos Fæsterne og fik den af dem, i hvis Fæstebreve ikke udtrykkelig Fæste-Afgiften var beiiajvnet som Landgilde og Tiende.

3) Saaledes indberettede Præsten Ifamus dette til Amtstuen 1803, og Beg trup (i Svendborgs Beskrivelse S. 12(>i siger det om sit eget Embede.

4) Den omtales 1007, see Bilag VIII.

Side 371

opkrævet in natura, og Herskabet oppebar den endnu 1690.¹) Ilovedfordelen af Bøndergaardene tør have været Hoveriet og Ægt og Årbeide til Skovrydning og Hugst. Men Godsets Værdie forøgedes især ved Ladegaarden, der snart var ligesaa meget værd som samtlige Fæstegaarde, medens Skovene ligeledes tiltoge i Værdie ved Tidernes almindelige Forandring.

Ellen Marsviin døde 1649 paa Ellensborg og blev begravet i Nørre Brøby Kirke. Hendes eneste Arving, Christine Munlc, Kongens forstødte Hustru, maa have faaet Thurø tilligemed de øvrige Godser, og da hun ogsaa 1650 arvede sin Søn Valdemar Christian, kom Thurø atter under eet Herskab med Taasing. Ved hendes Død 1658 deeltes hendes Godser mellem mange Arvinger, Døttre og Svigersønner; det er ikke bekjendt, med hvilket Gods Thurø fulgte. Nogle af Godserne bleve snart adsplittede og stykkeviis satte i Pant: dette var Tilfældet med Taasing;andreblcvc inddragne i den Ulfeldtske Families Ulykker og kom som forbrudt Gods under Kronen. Denne Skjæbne synes at have været Thurøes; thi 1663 eiede Kongen denne Øe igjen. Kronens korte Besiddelse har efterladt sig et Spor, som minder om den ældre Tids BenyttelseafØen, da den var Krongods; under 4 Oct. 1663 udgik et Kongebrev, hvorved der tillagdes Sognepræsten til St. Nicolai Kirke i Svendborg Ildebrændsel fra Thurø og Olden til 12 Sviin²) — maaskee en Stadfæstelse af Herskabernes tidligere frie Gave — men Præstens Rettighedblevdesuagtet ikke tilstrækkelig sikkret i den følgende

1) See Bilag VI.

2) Begtrup a.. Skr. S. 120.

Side 372

Tid.¹) Kongen beholdt ikke længe den inddragne Øe; den var blandt det Krongods, som Regjeringen i Noden? Øieblikgjordei Penge; den solgtes med Forbehold af en Ileluitionsret, som aldrig blev benyttet. Den første Kjøber var Ammunitions- og Proviantf'orvalter Ponl Comelisen i Nyborg, der betalte 50 Ild. pr. Tønde Hartkorn. Hartkornetharrimeligviis været regnet til samme Bo lob som ved det følgende Salg, 83 Tønder, og han har da betalt 4150 Ild. Efter ham eiede Greve Conrad Reventlau, AmtmandiHaderslev, Øen i nogle Aar og solgte den 1674 til Greve Ulrich Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Greve til Laurvigen og Hertzhorn.-) I dette Skjøde bliver Hovgaarden (llaufgaard), som den her kaldes, tilligemedalleSkovene anslaaet til 40 Td. Mk., uagtet de sidste kun taxeredes til 500 Sviin (250 Tdr. Land), og det øvrige Gods anslaaes til .43 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 2 Alb., hvilket efter den Tids Talebrug vil sige, at al Slags Fordeel og Indtægt af Eiendommen udregnet til Korn kunde anslaaes til 37 Td. Hug og 46 Td. Byg. De 11 Gaarde, som lierkaldesBoel,svarede endnu kun 22_T ⁿ(; Td. Smør; af Huse vare der 20, som svarede deels Penge deels Byg af Haver og Smaalodder. En af Gaardmændene og En af HunsmændenekaldesSkibsbygger, En af de sidste var Skovfoged.Skjødetomtaler al Herlighed, Stedsmaal, Ægt og Arbeide o. s. v., men nævner ikke Tienden eller Kirken eller Eierens Forpligtelse med Hensyn til denne, og dog er det i denne Besidders Tid , at de tydeligste Spor af

1) See nedenfor S. .'SSS.

2) Skjodet af If) Dor. Uu'i, thinidtfst .^r> Dec. 107."), or tillige Kilden for vor Kundskab om de foregående Sale. Det er rniir meddeelt i Afskrift af Lie. Silfcerberg <m er aftrykt som IMlau XI.

Side 373

Herskabets Tiende forekomme, ligesom han ikke heller
unddrog sig en Rirkeeiers Pligter.

Grev Gyldenløves Besiddelsestid, som omfatter næsten 30 Aar, synes i flere Henseende at have havt megen Indflydelsepaa Øens Vilkaar. Herskabet var stedse fraværendeog eiede ingen Godser i Nærheden; det synes ikke engang, at nogen Forvalter eller Foged var paa Øen; thi en Degn, som tillige havde en af Gaardene fra tidligere Tid i Fæste, forestod den store Kirkereparation, og GrevensFuldmægtig paa Skjoldnæsholm i Sjælland udfærdigededet eneste Retsdocument, der kjendes om Øens Godsforhold.¹) Denne Tilstand forudsætter en Forandring med Hovgaarden; Ellen Marsviins Gaard var eller blev forsaavidt nedlagt, som den deeltes mellem fire Bønder, der dreve den, dog endnu som en samlet Eiendom-); derved maa Hoveriet være bortfaldet, og det næste Skjøde omtaler ei heller Ægt og Arbeide, men kun Jagtretten. Ved Hoveriets Ophør er det rimeligt, at Greven har forandret Fæstevilkaarene for Byens Gaardrnænd, og Skyldsætningen,som foretoges i hans Tid, kunde ogsaa indeholdeen naturlig Opfordring til at forhøie Afgifterne; thi de gamle 11 Gaarde bleve ved Matriklen 1690 satte for høiere Hartkorn, end de vare taxerede for i den første Matrikel1664, som udarbeidedes efter Godseiernes Jordebøger. Medens Fæstegodset i Sidstnævnte kun var regnet for de ovennævnte 43 Td., bleve nu, efter den paa Jordernes Boniteringbegrundede Matrikel, Byens Jorder ansatte til 58 Tønder, hvorimod Ladegaarden forsaavidt fik Nedsættelse, som den nu blev regnet for 32 Td. Hartkorn og 12£ Td-

1) Begge Dele omhandles nedenfor.

2) Saaledes var det før IG9O, see Degnens Indberetning Bilag TIL

Side 374

Skovskyld, istedetfor 40 Td. Man seer deraf, at Bønderne havde drevet deres Jorder godt; de brugte deres Agerland som Alsædsjord o: de holdt det stadigt under Ploug og søgte Græsningen paa .Marker eller Pletter, som aldrig dyrkedes, en Driftsinaade, som endnu forefandtes blandt dem i det 18de Aarhundrede¹), men ellers meest kun forekomi Vendsyssel-). Ogsaa Ladegaarden blev drevet paa samme Maade, thi Matrikelcommissairerne havde ved Siden af Kornmarkerne sat en stor Græsmark (Græsbeuen kaldet) til 22 Høveders Græsning for særskilt Hartkorn af 2 Td. 6 Skp.s Beløb, hvilket ligeledes vidner om en ualmindelig yppig Græsning, da ellers kun 1 Td. Hartkorn pleiede at lægges paa 16 Høveders Græsning.³) Kun Skovenes Værdie var forringet paa Matrikelens Tid, thi de 12| Td., for hvilke de bleve skyldsatte, svarede kun til 294 Sviin, medens de endnu ved Grevens Tiltrædelse havde været regnede for 500.

Men hvilke Forandringer Greven foretog med FæsternesVilkaar, vides ikke; paa en Tid, da ellers saa mange Godser leed saare meget og mange Gaarde laae øde, var det et glædeligt Beviis paa Velstand og Fremskridt paa Thurø, at Gaardenes Antal ei alene blev uforringet, men endog kunde forøges ved Deling. Greven forefundt allerede en Begyndelse til Deling, idet der 1674 hensadde 2 Fæstere paa 6af Gaardene; han gjorde Delingen fuldstændig for de fems Vedkommende, idet han deelte Hartkornet lige imellem de to Mænd, og enhver fik sin egen Gaard, saaledesat Byen talte 6 Heelgaarde og 10 Halvgaarde, da

1) Pont. Danske Atl. 111, 603.

2) Arendt Berntsen 1 B. S. 161 og 2 B. S. 35.

3) Bergsøe Statistik 3 Ud. S. 558.

Side 375

han 1702 solgte Øen.¹) Denne Deling, der synes foregaaetmellem 1690 og 1697, kan have foranlediget baade den Tiendeforening, som omtales af 1697, og det Arbeide. der foretoges med Kirken i Grevens Tid.

Fra Aaret 1697 haves en saakaldet Tiendeforening, hvori Grevens Fuldmægtig steder og fæster til samtlige Thurø Byemænd (formodentlig deres Tiende) og tillader dem at hjemkjøre deres Avl frit (uden Tælling), saalænge de svarede Tiende i Skjæppen til Præsten og Herskabet, som sædvanligt er.²) Da Vederlaget ikke nævnes (kun det til Præsten er andetstedsfra bekjendt), synes dette Actstykkekun at være en Udvidelse af en ældre, paa Sædvanegrundet Ydelsesmaade, hvortil Bymændenes Antals Forøgelse kan have givet Anledning; Ladegaardsmændene ere ikke indbefattede deri, saa at de maae have svaret Ladegaardens Andeel til Præsten paa anden Maade eller den har været udredet af Jordebogen eller fordeelt paa Byen, medens den naturliget kunde være uden Tiende til Herskabet.³) Men man seer deraf, at Herskabet dengang oppebar Tiende i Skjæppen, ligesom ogsaa Præsten i Svendborg 1690 bemærker, at Herskabet oppebar Qvægtiendepaa Øen⁴); og Greven selv anerkjendte sig som Tiendetager, idet han uimodsagt lod Matrikelcommissairerneopføre Kirketienden for 6 Td. matriculeret Tiendehartkor n⁵) — en Ansættelse, som efter den Tids Forhold

1) Skjødet, som nedenfor skal omtales.

2) Meddeelt af Lie. Silfverbery, trykt som Bilag VIII.

3) Heraf kan det forklares, at en Godsforvalter i senere Tid ansaae Ladegaardsjorderne for frie for Tiendepligt.

4) Indberetning af 1690 i Bilag VI

5) Matriklen og Skattebøgerne og Jordebøgerne have alle denne Ansættelse.

Side 376

og Beregningsmaade leder til at sætte dens Værdie i Handelog Vandel, efter Fradrag af den paa samme hvilende Forpligtelse mod Kirken, for lige med en Bondegaards af 3 Td. Hartkorn.¹)

Greven var vel ikke egentlig Kirkepatron, da han ingen Kaldsret kunde udøve lil et Kjøbstedkalds Annex; men som Kirkens Forsvar og Eier af Kirkens Tiende foretoghan i Aaret 1697 en stor Reparation af Ellen MarsviinsKirke, hvorved udentvivl Pladsen i Kirken, der ved Gaardenes Forøgelse nu kunde være blevet for liden , blev udvidet ved Anbringelse af et Pulpitur i den vestlige Ende mellem de Træpiller, som bære Klokkespiret. Dette Pulpiturhører nemlig øiensynligen ikke til Kirkens oprindeligeBygning, da Opgangen til samme er anbragt paa den besynderlige Maade, at Kirkemuren fra Vaabenhuset er gjennembrudt i en saa skraae Retning, at derved Yinkelen mellem Vaabenhusets Vestside og Kirkemuren er borttaget og en skraae Forbindelsesmuur opført istedetfor den skarpe Vinkel. Da det derhos er ældre end 1755 og ingen anden stor Reparation omtales før dette Aar, henføres det naturligsttil Gyldenløves. Hvad Andet han mulig foretog med Kirken, dens Mure og Vinduer, lader sig nu ikke bestemt udskille²); men om det hele Foretagende vidner en Indskrivt,som har staaet overkalket paa den nordre Kirkevæg,men 1852 kom tilsyne og lød, eller en meddeelt Afskrift, saaledes: »Aar 1697 haver den høiædle Herre

1) KirkPtiemle-Harfkorn regnedes halvt mod Bcmdegods-Hartkorn, «>^ hver Tomle af dette ansloges ved IG.JO til 50 Hd., men efter Forordningen 31 Jan. 1 (ir* 1 kun til 40. Efter dette Maai vurderede* Halviiaardc paa Thuro 2! Td. Hartk.i i Aaret 1723 til 101 Hd. og Kirketienden til 120 Hd. (see nedenfor).

2) See ovenfor S. 300.

Side 377

Hans Excellence Statholder og General i Norge Ulrich Frederik Gyldenløve, Greve til Laurvigen udi Norge og Herre til Thurø, ladet denne Kirke reparere paa sin egen Bekostning; Gud være derfor hans Løn evindelig! og derve d¹) sin Tjener Morten Christensen Viborg, som den Tid havde været Degn her til Kirken i42 Aar«. Ogsaa den Sølv-Oblatæske, som bærer Aarstallet 1678, maa antages at hidrøre fra Greven.

Om Bøndernes Velstand under dette Herskab er der
ikke Grund til at tvivle2); men desto betænkeligere bleve
deres Vilkaar under det følgende.

Gyldenløve solgte Øen 1702 til sin Svigersøn Carl v. AMefeldt, Greve til Langeland og Rixingen, yngre Søn af den første Lehnsbesidder af Grevskabet Langeland, men som selv i Aaret 1708 kom i Besiddelse af Lehnet.³) Kjøbesummennævnes ikke i Skjødet; men da Øen nu solgtes efter Matriklens Skyldsætning, og den legale Vurdering af Hartkorn dengang var 40 Rd. pr. Tønde⁴), kan den have beløbet sig til 4å 5000 Rd. Den nye Eier synes stedse at have trængt til Penge, og det var allerede et betydeligt Laan, som han strax optog paa Øen, idet han pantsatte den 1703 for 4000 Rd. Croner⁵); men naar han ikke destomindre efter 18 Aar kunde reise et yderligere Laan

1) Her mangler øiensynlig nogle Ord, saasom: »betjent sig af«; tin man seer af Bilag Vil, at denne Mand ellers førte en for den Tid særdeles god Stiil. At Navnet er læst urigtigt, see nedenfor.

2) Vel omtaler Skjødet, hvorved Øen solgtes 1702, Restancer og Laanekorn; men da det udstedtes i Udlandet, kan man betragte disse Ord som almindelige Formler, der ikke havde nogen særlig Betydning.

3) Skjødet er udstedt i Hamborg den 11 Dec. 1702.

4) Forordn. 31 Jan. 1691.

5) Obligation til Conferentsraad Bartholin (i Indførselsacten 1723).

Side 378

af 5125 Rd. Croner paa samme Pant¹), maatte der være foregaaet Forandringer, som væsentlig havde forøget idetmindsteØens tilsyneladende Værdie. Nogle saadanne kunne ogsaa paavises, tildeels ved lljelp af den Indførselsact,som det sidstnævnte Laan foranledigede ved Grevens Død 1722⁵). Gaardenes Deling blev fortsat i den nye Eiers Tid, idet endnu to af de gamle Gaarde bleve opløste til fire, saa at Byen nu fik 4 store eller Heelgaarde og 14 mindre eller Halvgaarde. Dernæst blev Ladegaarden fuldslændigereopløst: een Fjerdedeel af den beholdt vel Ridefogden,Thomas Dinesen, der iøvrigt boede i Byen og desuden havde lidet af Byens Jord; men de tre andre Fjerdedele bleve udstykkede til 6 Bøndergaarde paa 3 Td. 7 Sk. 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn hver. Med disse Forandringerforbandtes formodentlig den, at Landgilden nu blev ansat i Penge. De store Gaarde svarede 16 Rd., de mindre 8 Rd. og de 6 Ladegaardsmænd hver 14 Rd. Ligeledes svarede 16 Huse en Afgift stundom af 5 til 8 Rd. og endeel übestemt Hoveri (formodentlig til Skovhugstog Roening). Kun Ridefogden svarede Intet, og Greven gav ham endog Brev paa hans Gaard for sig og Arvinger afgiftsfri. Denne Forandring med Landgilde kan forklare, at et Gods, som derefter skulde svare henved 400 Rd. aarlig, kunde blive anse et for at repræsentere en Capital af 8 a 9000 Rd., især af Den, som ikke nærmere kjendte Landgildens Forhold til Eiendommen. Men for Øen selv var Tilstanden lidet glædelig under disse Forandringer.

1) Obligation til Generalmajor Eantzau af 1721 (Smsd.).

2) Denne Act forefindes paa Bjørnemose, hvorfra den velvillig har væiet mig Jaant.

Side 379

Vi vide ikke nærmere, naar eller hvorledes disse Landgildetaxter bleve indførte, mulig 1712, da man fra dette Aar havde en ny Jordebog- — den ældste, der kunde findes 1722; den var underskrevet af Grevskabets Overinspecteur,der fra 1708 forvaltede Øen med Grevskabet.¹) Formodentlig er det ved denne Leilighed, at Herskabets Tiende er gaaet ind under Landgilden, thi siden spores den ikke mere. Men selv med den halve Tiende indbefattet, vare de nye Afgifter for den Tid meget betydelige; 16 Rd., som erlagdes af Gaarde paa 5 Td. Hartkorn, svarede just i Aaret 1712 til 16 Td. Byg eller 12^ Td. Rug; større Afgift var 14 Rd. af Ladegaardsgaardene paa 3^ Td. Hartkorn,og end tungere kunde Udredelsen af 8 Rd. falde paa Ilalvgaardcne af 2| Td. Hartkorn; de samme Gaarde vurderedes kort efter (1723) kun til respective 201 og 159 oglOlßd., saa at Afgiften svarede til 8 pC. I Sammenligning med Tiderne et halvt Aarhundrede før svarede de 11 Gaarde, som 1674 og 1625 kun erlagde omtrent 27 Td. Korn-), nu 176 Td. Byg eller 134 Td. Rug! En saadan Forhøjelse maatte være saa meget betænkeligere, som Agerdyrkningen endnu stod meget tilbage. Man kan ligesom gjøre et Indbliki dens Ståndpunct paa Thurø, naar man af den specielleTaxationsforretning af 1723 seer, at hver Gaard paa 5 Td. Hartkorn havde 8 Heste og kun 10 a 14 Køer, og de paa 2^ Td. 4å 6 Heste og kun 5 a 7 Køer; man skulde troe, at de endnu holdt sig beredte til Hoveriet paa

1) Ridefogden fremlagde ogsaa ved Indførselsforretningen »en kort Fortegnelse paa Timrøes Hartkorn, ligesom enhver Beboer haver fæstet og saaledes som det nu er forandret og indrettet« — disse Ord henvise udentvivl til den foretagne Omdannelse af Fæstevilkaarene.

2) See ovenfor S. 372 og 346.

Side 380

Ladegaarden. Ikke destomindre fandtes paa enkelte Halvgaardetvende Fæstere, som dreve dem i Fælledsskab. Imidlertid synes dog Bønderne ret vel at have svaret deres Afgifter, saalænge Greven levede; maaskee var han et eftergivende Herskab imod dem, som han synes at have været en liberal Herre mod sine Tjenere; kun enkelte stode til Hestance med den halve Afgift, da Godset i Aaret 1723 blev beskrevet. Men som Gjenstand for Salg og Kjøb svarede Øen ingenlunde til den Værdie, som den var pantsatfor, saa meget mindre som Skovene ogsaa i Grev Ahlefeldts Tid bleve saa stærkt medtagne, at de kun bleve vurderede til 260 Rd. Grevens Død i Aaret 1722 førte en ny Skjæbne over den pantsatte Øe.

Thurø havde i TWernes Løb, som vi have seet, været Gjenstand for Forlehning, Mageskifte, Inddragelse, Salg: nu skulde den ogsaa blive det for Indførsel og Auction. Af de tvende Panthavere satte anden Prioritetshaver sig strax i Bevægelse ved Grevens Død; mod den forehavende Skovhugst erhvervede han Herredsfogdens Forbud af 29de Octbr. 1722 og dernæst en Høiesteretsdom af 13 Decbr. s. A., paa hvilken han støttede sin Paastand ved lovliglndførselenten at sættes i Besiddelse af Øen eller lade den sælge ved offentlig Auction. Hans Udsigler vare ikke de bedste: Panthavernes Fordringer vare ved Renters Udeblivelsestegne til 9837 Rd. droner; en Taxationsfcrretning, som foretoges af Herredsfogden fra den 12 til 20 Januar 1723, viste, at hele Øens Værdie kun beløb sig til 4846 Rd. Cour. eller 4326 Rd. droner, uagtet Panthaverens Fuldmægtig meente, at der var taxeret høit. Dertil kom endnu Regningen for den foretagne Forretning, som alleredeudgjorde 454 Rd. Ved Retten blev da Generalmajor Bantzau sat i Besiddelse af Øen under Forbehold af første

Side 381

Prioritetshavers Ret, hvis Krav allerede oversteg TaxationensBeløb. Han vilde ikke beholde den, men forlangte den stillet til Auction, hvilket skete i Odense den 12 Mai 1723, og nu blev den kjøbt af Etatsraad Scheel til Bjørnemoseog dermed forenet med det ligeoverfor paa Fyens Kyst beliggende Gods.¹) Om Kjøbesummen og andre Vilkaarhar ingen Oplysning været at erholde, navnlig da ikke heller, om Kirken og Kirketienden gik saa übemærket og stiltiende med i Kjøbet, som de stilles i Indførselsforretningen.

Ved denne Forretning blev Kirken behandlet som en Deel af Godset: den blev synet og fandtes vel vedligeholdt;Grevenhavde prydet den med et Fløiels Alterklæde, som bærer hans Navn og andre Decorationer; alt dens Inventarium blev registreret, som om det hørte til Pantet; dog vurderede de den ikke anderledes, end at de opførte den matriculerede Kirketiende 6 Td. Hartkorn for 20 Rd. pr. Td. med 120 Rd., uden nærmere at angive, hvilket Udbytte den gav og hvorledes den blev oppebaaret. Dette er det sidste Spor af denne Tiende, og dersom ikke Grevenhavdeindbefattet den i Landgilden, skete det under de nye Eiere; de kunde saa meget lettere ansee den indbefattet derunder, som Landgilden var saa høi og ingen ældre Jordebøger vare at erholde til Oplysning om Noget end en fra 1712 og en fra 1722.²) Kun Præstens Tiende forekommer efter denne Tid, og det befindes, at de 14 Rd., som Ellen Marsviin havde tillagt ham i Penge for QvægtiendeogOffer, istedetfor at udredes af Jordebogen, nu bleve eller vare fordeelte paa Bønderne og indkrævedes

1) Alt af Indførselsforretningen, som haves paa Bjørnemose.

2) Dette bemærker nemlig Indførselsforretningen 1723.

Side 382

til Præsten af Godsforvalteren, medens Bymændene umiddelbarudrededeKorntiendens hele Beløb, de 12 Td. Byg og 10 Td. Rug og saaledes ikke blot de 7 Pund Korn for Fæstegodset, men ogsaa det ene Pund for Ladegaarden. Ladegaardsmændene toge ikke Deel i disse Byrder og ansaaes derfor af Godsforvalteren for tiendefrie, omendskjønt Matriklenikkeanerkjender noget tiendefrit Jord paa Øen; dette kunde tyde paa, at denne Ordning var indført, inden Ladegaarden blev udstykket og for at bolde den factisk fri for Tiende, naar baade llefusionen (1 Pund Byg) og Pengeafgiften fordeeltes paa Fæstegodset. Om der skete nogen Forandring eller nærmere Bestemmelse i Aaret 1734, da Præstekaldets Adkomstbreve sees at have været fremlagteforHerredsthinget, vides nu ikke; men nogle Forandringerantydeen Godsforvalters Antegnelse i en Jordebogaf1802, ligesom den viser den almindelige Vildfarelse, som herskede i Henseende til Præstens Tiende, at man ansaae den for den hele, tredobbelte, Tiende af Øen; det hedder der: »Præsten hæver ene Tienden, baade Kongens og Kirkens, og Kirkeeieren nyder ei videre end 16 lid. af hele Øen, som igjen betales til Præsten, endog med 1 Ild. 2 Mk. Tillæg af Herskabet, og det tiendeydende Hartkorn efter Afgang for Ladegaarden og Fogedgaarden, der er fri, (er) 58 Td. 2 Sk., hvoraf Præsten nyder aarlig 10 Td. Hug og 12 Td. Byg.«¹) Hvorledes de 14 Ild. her ere blevne til 16 og endog 17 Ud. 2 Mk., kan ikke oplyses; maaskee vare de 2 Ild. fra først af et Tillæg for Opkrævningen,somved en Accord om Brød og Viin kunde være tillagt Præsten og forøget med 8 Mk., eller den hele Forøgelsefra14 Kd. til 17 Ild. 2 Mk. hidrører fra MyntfodensForandringfra

1) Af en Jordebog for Bjørnemose af 1802 i Nyborg Amtstue.

Side 383

fodensForandringfraSpeciesdaler til Courantdaler. *) I senere Tid er denne Ydelse atter reduceret til 14 Rd., og baade de og Kornbeløbet udredes efter Øens Overgang til Selveiendom af alt Hartkornet. Efter den foran (S. 368) givne Fremstilling er det Hele kun Vederlag for Præstekaldets Korn- og Qvægtiende og en Gave af Fru Ellen Marsviin; men Godsforvalteren i 1802, som saae, at Godseieren var Kirkeeier og bar Matrikelskatten af en Kirketiende, som ellers ikke existerede, kunde let falde paa at ansee Præstenforat nyde al Tiende af Øen, naar han ikke vidste, at Herskabet havde oppebaaret Tiende i 1697 ligesaavel som Præsten.²) Besynderligt er det, at han kunde angive Jorder (nemlig alle den gamle Ladegaards alene) som tiendefrie; men han meente formodentlig kun det Factum, at de ikke svarede Noget til Præsten: thi privilegerede ere ingen Jorder paa Øen, hverken ved den gamle eller den nye Matrikel.

løvrigt vides Intet om Øen i de første Aar, den var forbundet med Bjørnemose. Den tabte den tidligere Selvstændighed,idet den gik ind under Godsets almindelige Jordebog og stundom Gaarde bortfæstedes til Karle, som vare fødte andetsteds paa Godset. Landgilden forblev uforandret;men desuagtet kom i Tidens Løb nyt Hoverie til. Ogsaa Gaardenes Antal vedblev at voxe; om Ridefogdens Fordring paa afgiftsfri Fæste af den store Gaard blev respecteret,er meget tvivlsomt; allerede llantzaus Fuldmægtigprotesterede derimod 1723; imidlertid har dog

1) Efter Forordn. 2 Jan. 1776 og 29 Febr. 1788 vilde 14 Rd. Species blive 17 Rd. 20 Sk. eller 17 Rd. 48 Sk. — Paa denne Forklaring har en Ven gjort mig opmærksom; den underligger kun den Vanskelighed, at i saa Tilfælde maatte Beløbet være vedblevet at være det samme i Rigsbank og Rigsmønt.

2) See ovenfor S. 375.

Side 384

nok Gaarden beholdt sin Størrelse, thi endnu 1755 angives der kun at være 6 Bønder paa Ladegaarden¹), og »Fogedgaarden«,som den kaldtes, vedblev at bestaae indtil 1811.²) Derimod havde Øen ved Aaret 1760 et Antal af 22 Gaarde i Byen³), hvoraf kan sluttes, at de sidste 4 af de oprindelige11 Gaarde ogsaa ere blevne deelte. Man blev da paa Thurø vant til en ny Talebrug, thi hvad der før havde været kaldt en Halvgaard, blev nu betragtet som Heelgaard, og den ene Gaard, som var større, kaldtes Dobbeltgaarden.

Efter Etatsraad Scheel, som døde 1729, og flere Eiere af samme Familie⁴), fik Oberstlieutenant Erich Christian Sehested Bjørnemose og Thurø ved Ægteskab med Fru Ida Skeels Datter. Ligesom han opbygte Bjørnemose Hovedgaard, saaledes har han ogsaa gjort sig fortjent af Thurøes Kirke ved at pryde den 1742 med et nyt Spiir, da det gamle var forfaldent.⁵) Men allerede 1757 solgte han baade Gaarden og Øen til Grev Christian Ahlefeldt, Lehnsgreve til Langeland, og Thurø vendte saaledes tilbage til en tidligere Forbindelse, men dennegang kun som Appertinents til et større Jordegods udenfor Lehnsgrevskabet, hvorfor det ved Grevens Død fulgte med dette som Enkens Livgeding.

Omtrent til denne Overgang svarer den første BeskrivelseafØen,
som forefindes i en Landsbeskrtvelge af
Danmark. Det hedder blandt Andet i den: »Familierne

1) Præstens Indberetn. til L. de Thura. Naav det derfor hedder i Pont. D. AU. 111, GO3, at Ladegaarden beboes af S Bønder, maa det enten være urigtigt eller denne Dobbeltgaard er regnet for 2.

2) Meddeelt af Pastor Silfrerherg.

3) Danske AU. a. St.

4) Smstd. 111, S. 545. En af disse forsynede Kirken med en Fattigtavle, der har en Sølvklokke og Aarstallet 1739.

5) Præstens Indberetn. til Thura 1755.

Side 385

regnes for 250 Personer. Jorden holdes idelig under Ploven.PaaHavefrugter lægge de sig meget og sælge gemeenligmangeÆbler og Pærer. Dernæst have de nogen Næring af Skovhugst, Fiskerie og Skibsfart.« *) Ti Aar senere angives udentvivl rigtigere Indbyggernes Antal til 329, og det bemærkes, at de fleste Unge vare inroullerede under Søetaten, samt at de ofte droge 10 å12 Miil ud paa Fiskerie.²) Paa samme Tid skulle Skovene af de sidste Eiere være blevne meget forbedrede; de fleste Gaarde havde tilliggende Gjerdselskov og derhos Skovpart i den store Fredskov paa den sydlige Halvø. Denne hele Halvø dannede een sammenhængende Skov, og ikke Lidet var tilbagepaaden nordlige Halvøes vestlige Ende.^s) Om AgerbrugetsFremskridtkan man derimod ikke have megen Forventning,efteratHoveriet var gjenindført; alle Fæstebreve af Lehnsgreven lyde paa det sædvanlige Landgilde foruden at forrette »Hovning og Roer til Grevens Tjeneste som Medtjenerne der paa Landet« • i nogle er ogsaa Landgildenforhøietfra 8 Rd. til 8 Rd= 4 Mk.⁴) »Roer« var en ny Form af Hoverie, som Forbindelsen med Langeland havde medført, nemlig at befordre Herskabet over til og fra Langeland; den var dog ikke betydeligere, end at de for 20 Rd. aarlig kunde faae den overtaget af en enkelt Mand. Det andet Hoverie var deels til Bjørnemose (til Haven, til Skibsbroen og Arbeide i Gaarden), deels Ægter og Arbeide paa Øen selv, navnlig til Skovhugst. I Aaret 1772 Blev ifølge de kongelige Lovbud Hoveriet fastsat ved

1) Pont. D. Atl. 111, 603.

2) Smstd. VI, 702.

3) Saaledes paa Videnskabernes Selskabs Landkort 1776.

4) Flere Fæstebreve af Bjørnemoses Jordebog, meddeelte af hic.SUfverberg.

Side 386

en Forening, som bestemte ikke mindre end 52 Dages Tjeneste for hver Gaard foruden Roerpligten; dette præsteredes i 20 Aar, da Enkegrevinden ved en ny Forening 1792 vel nedsatte Dagene til 49 og eftergav Roerpligten, men substituerede den Pligt at føre alt det Favnebrænde og Bygningstømmer, som hun maatte lade sætte og tilberede paa Øen, over til Bjørnemose, Bønderne selv gjorde kun Indsigelse mod een Dag til Baandfletning paa Bjørnemose i Høstens Tid; men ved Amtmandens Omsorg opnaaede de ikke alene dette, men ogsaa nogen Lettelse i Hoveriet paa Herregaarden .¹) Roerpligten havde tabt sin Interesse, da BjørnemoseogThurø ved Lehnsgrevens Død var skilt fra Langeland og blevet Enkegrevindens Eiendom.

Greve C. Ahlefeldt har sat sit Navn og Aarstallet 1785 paa Kirkens vestlige Gavl, hvilket efter Grevskabets Sædvane ikke egentlig er Beviis for særlig Forbedringsarbeide; men den mundtlige Tradition tillægger ham Forbedringer og Forskjønnelser af Kirken. Naar den deriblandt nævner Spiret, feiler den, som vi ovenfor have seet; mulig har han indsat de store nye Vinduer paa Sydsiden og givet Sidemurene den udtungede Gesims; dersom han lagde nyt Loft over Kirken, lod han det hverken hvælve eller gipse.

Efter at Enkegrevinden i nogle Aar havde besiddet Bjørnemose, tilfaldt det tilligemed Thurø hendes yngre Søn Ferdinand Aldefeldt og blev af denne solgt 1805 til Eierenaf Fraugdegaard og Hollufgaard Albert Chr. v. Heinen. Ved Aarhundredets Udgang var Øens Tilstand væsentligen som 30 Aar tidligere; Indbyggernes Antal var i Aaretlßo1²) vel

1) Sees af en Extract i et Fæstebrev af 1794, meddeelt af Lic. Silfverberg, trykt som Bilag IX.

2) Bergaøe, Statistik 1 Isd. S. 375.

Side 387

foroget med 34 pC. siden 1770, men de 442 Beboeres Velstand var neppe stor, idetmindste ikke ved Agerbrug. Markerne dreves endnu i Fælledsskab, og intet Skridt var gjort til deres Udskiftning.

Denne Foranstaltning blev først paabegyndt af den nye "Eier efter 1805, men da han allerede 1810 solgte Eiendommen til Justitsraad P. /. Neergaard til Gunderslevholm, blev det denne, som efter en forandret Plan fuldbragte Udskiftningen og med det Samme gjengav Øen den Selvstændighed, som den i 200 Aar havde været berøvet. Han solgte nemlig hele Øen til Fæsterne for 150,000 Rd., som dengang svarede til 20,000 Td. Byg, men, forsaavidt som det blev indestaaende i Gaardene, ved den paafulgte Pengeforandring betydelig blev reduceret. Fra dette Tidspunct daterer sig Øens egentlige Opkomst; Gaardmænd og Huusmænd bleve Selveiere, Kjøbesummen fordeeltes efter Hartkornet, og enhver fik Skjøde paa sin Eiendom.¹)

Ved dette Salsr fulgte Kirken natnrlisviis med Hartkornet,men kun som en Byrde, idet det ogsaa da blev overseet, at Kirken havde sin Tiende. Den omtales ikke i Skjøderne; kun forpligtes Bønderne til at vedligeholde Kirken som Kirkeeiere ; man var dengang fra alle Sider enig i den Vildfarelse, at Præsten var beneficeret med al Tiende af Øen. Man glemte endog den matriculerede Ansættelseaf Kirketienden, efter hvilken Bjørnemoses Eiere forlængst havde betalt Matrikelskatten af den ; denne Skat vedblev at hvile paa Bjøraemose, medens den gik igjennem flere Eieres Besiddelse, som Intet havde at gjøre

1) Da disse Skjøder bleve udstedte af Neergaard, seer jeg ikke, hvorledes Sælgeren af Øen af Begtrup (Svendb. S. 121) kan siges at have været Capitain Lund.

Side 388

med Thurø, indtil der omsider 1818 blev gjort Indsigelse, og Skattebyrden blev da paalagt Bønderne som Kirkeeiere. De udredede den til 1846, da en Revisionsbemærkning i Skatteregnskaberne foranledigede, at den blev overført paa Præsten som Den, der formeentlig oppebar Kirketienden; men tilsidst er det nu lykkedes at opklare Forholdet i denne Sag, saa at det er erkjendt, at Kirketienden aldrig har været skilt fra Kirken, men at den som en halv Tiende, efter Kjøbstedsognes Regel indbefattende baade Kirketiende og den halve Kongetiende, maa antages stiltiende at-_være kjøbt i Eiendommene , paa hvilke den forhen ogsaa hvilede, medens Afgiften var indbefattet i Landgilden. Ved den nuværende Fastsættelse af al uaceorderet Tiendes Værdi, er man omsider ogsaa stødt paa dette eiendommeligeTilfælde, men en definitiv Kjendelse er endnu ikke faldet.

Ogsaa Præstens Ret blev utilstrækkelig iagttaget ved dette Salg. Ikke alene blev hans 22 Tønder Korn af Øen ikke omtalt, skjønt idctmindste £ deraf var Herskabets Gave, og ikke heller de 17 Rd. 2 Mk., som for største Delen vare Refusion for Qvægtiende og for en anden Deel Herskabets Gave eller Betaling; man ansaae formodentlig begge Poster for Præstetiende, eftersom det i den sidste Tid alt var udredet ved Ligning paa Bønderne. Skjøderne forpligte kun Bønderne i almindelige Udtryk til at udrede, hvad Præst, Degn og Skolelærer efter Anordninger og gammel Vedtægt lovlig tilkom, og det skete derved, at Præstens gamle Ret til Brænde og Olden efter Kongebrevetaf 1G63 gik tabt; thi dette var en Rettighed, som Herskabet umiddelbart havde udredet. Efterat Øen var kommen til Private, havde nemlig Præsten i det 17de Aarhundredenu og da faaet et Træ, naar det begjærtes, og

Side 389

stedse fri Olden til et Tal Sviin¹); senere havde Herskaberneudviist ham 10 a 12 Favne Brænde, som Bønderne tilførte ham. Men da nu Øen blev solgt, forbeholdtes ikke denne Ret, og da den ei heller var nævnet i den daværendePræsts Kaldsbrev, blev den efter Proces frakjendt Embedet ved Høiesteretsdom af 30 Nov. 1816. 2)

Med Selveiendoms Erhvervelse var Jordernes Udskiftningforbundet saavelsom en Omfordeling af Hartkornet. Der blev 28 Gaarde af omtrent lige Størrelse, dog saaledesat Dobbeltgaarden fik tvende Gaardes Tilliggende, men da dens ene Halvdeel snart blev udstykket til Huuslodder,vare der egentlig kun 27 Gaarde, hvis Hartkorn i Almindelighed er lidet over eller under 3 Tønder. Af disse ere atter 1852 og 1854 tvende udstykkede, saaat Gaardenes Antal nu er 25, Udflytning fitlgte Udskiftningen;kun 7 af Gaardene ligge endnu i Byen, 13 ere udflyttedefra den og 5 fra Ladegaarden, saa at hele Øen nu frembyder Synet af et dyrket Agerland, der kun hist og her har ladet Skovene beholde en større eller mindre Plads; selv paa den sydlige Halvø ere 4 Gaarde og 28 Huse. En ypperlig Vei gaaer hele Øen rundt fra Færgestedetpaa den nordlige Halvøes Vestkyst gjennem Byen til Gråsten. En af de udflyttede Gaarde paa Øens nordøstligeHjørne har fra Aaret 1819 tillige været Møllegaard; en høitliggende Veirmølle, som da blev opført, befriede omsider Thurøboerne for at seile med deres Korn over til den ligeoverfor liggende Skovmølle, hvilken de indtil da havde søgt. Af Husene fik 40 Hartkorn ved Udskiftningen, og flere ere tilkomne ved Udstykninger, ligesom ogsaa mange jordløse ere opførte; i Alt tæller Øen nu 125 Huse.

1) Sunds Herreds Jordebog IG9O (Bil. VI/. Et Tal er 12 Sviin.

2) Begtrup a. Skr. S. 121.

Side 390

Jorderne dyrkes med Omhu, Skovpletter og Tjørnekrat sees ikke mere, og kun et enkelt Skovtræ hist og her i det levende Hegn, som adskiller Markerne, staaer som et Minde om fordums Skov. Imidlertid gjøre Markerne ikke det samme Indtryk som en frugtbar Egn i det sydlige Fy en; Vegetationen, navnlig Græsvegetationen, er svagere, og da tillige Landet væsentligt bestaaer af tvende Høilande,der skraane mod Syd og ikke afbrydes af noget Vandlob, have de mere Udseende af en veldyrket jydsk Egn. Der saaes ei heller Andet end Hug, Byg og Havre og lidet Boghvede og Ærter; de nyeste Fremskridt i Agerbrugetere endnu ei optagne der. Imidlertid har dog den nye Matrikel allerede 1814—15 fundet Jorderne saa gode, at den forøgede Hartkornet til 109 Td. 7 Sk. 1 Fdk. ] Alb., uagtet der af Øens Areal 151G T^. Land fragaaer 41 Td.. Land til Veie og Almindinger, 56 til Overdrev og 177 til Fredskov.¹)

Med Hartkornet fulgte Skovene, i hvilke samtlige Gaarde og de oprindelige 40 Huse bleve lodtagende; de havde under Bjørnemose saa meget forbedret sig igjen, at den nye Matrikel fandt dem svarende til deres Hartkorn, skjønt deres Areal end yderligere var blevet indskrænket. Paa den sydlige Halvø havde der i Aaret 1723 ligget een sammenhængende Skov, som ved et Gjerde var deelt i Østerskoven og den Skov, som da kaldtes Gråsten; den sidste var i Særdeleshed stærkt forhugget; begge laae som Fælledsskov til Græsning.²) Men ved Rydning og Opdyrkningerder

1) Opgivelse af Pastor Silfoerberg.

2) hidførselsforretningen 1723, og ligeledes sees det Samme paa Videnskabernes Selskabs Kort, som er det ældste nøiagtige Kort over Øen og er afcopieret paa det her medfølgende. Paa de ældre Kort er Thurø aldeles fortegnet og viser en langstrakt Figur fra Nord til Syd med Antydning af Skov over hele Landet.

Side 391

dyrkningerdernu blevet Plads for 3 Gaarde imellem begge Skove, hvilket Landstrøg kaldes det mellemste Gråsten,medensden vestlige Deel, som nu kaldes den gamle Fredskov, er blevet en fortrinlig Skov. Den indtager 75 Td. Land, spænder over hele Halvøens Midte som et Belte og lader mod Vest Plads aaben for en Gaard og en Række af Huse paa den Landstrækning, der nu almindelig kaldes Gråsten, men nøjagtigere det yderste Gråsten. Østerskoven er ligeledesnuen kraftfuld Skov af 90 Td. Land; den opfylder Øens sydøstlige Hjørne, dog saaledes at udenfor den liggermodSyd det store lave Overdrev, som kaldes Thurø Rev. Nord for denne Skov paa Øens Østside er en mindre Skov, Smørmosen; nærved den laae forhen to andre, LadegaardsmarkenogKierstensraarhe n_} som nu indbefattes under det samme Navn. Endnu forefindes tre Skovpletter paa Øens nordlige Side, en ved Kirken, Huleskov, og en anden paa det nordvestlige Hjørne af Landet, Sudema, og den tredie øst for Byen; Tornehave, hvilke ikke omtales i Synsforretningen 1723.¹) Samtlige disse Skove ere Fredskoveogholdes af samtlige Eiere i ypperlig Stand, idet den strængeste Orden iagttages i Henseende til Udviisning og Fred.²) Bestanden er Eeg og især Bøg; af ældre Lindeplantningerekun enkelte Buske tilbage, og Gran er først plantet i den sidste Tid i Huleskov. Saaledes har Thurø beholdt betydelige Levninger af dens gamle Beklædning, medens saa mange andre Øer af lignende Størrelse have

1) Det hele Areal af Fredskov angives til 190 Td. i Bergsøes Statistik 1 D. S. 53.

2) Hver Gaard havde °S hvert af de gamle Huse ¥fo Skovpart. Af de nyere Huse have nogle faaet Deel i Gaardens Skovpart med Hartkornet, andre ikke.

Side 392

aflagt den saa fuldkomment, at kun hist og her Navnet
Skov vidner om dens tidligere Tilværelse.

Ligesom Skovene, saaledes er ogsaa det store Overdrev, som kaldes Thuro Bev, en Fælledseieudom for Hartkornsbrugerne. Denne ude Landstrækning ligger syd for øslerskoven og danner en lang Laudstrækning i Øst og Vest mellem Skoven og liavet. Den er saa lav, at den overskylles at' Havet ved Højvande, og er derfor gjennemskaaret af Ilender, ad hvilke Vandet søger tilbage til Havet; mellem dem er en tarvelig Vegetation udbredt fra Skoven indtil den daglige Vaudgræiidse; under Vandet strækker sig Sandbanken langt ud, saa at Afgrændsningen, som er sat mellem dette Overdrevs tvende Afdelinger, maa føres 20 til 30 Alen ud i Havet, for at hindre Kreaturerne i at omgaae den. Alligevel danner denne fuldkommen flade Strand et skarpt Hjørne, Øens sydlige Spidse; lige med Havfladen kan man gaae el langt Stykke ud paa en Had Sandrevle, der bliver smalere og smalere, indtil den tilsidst overskylles af Havet; den er øjensynlig kun en Virkning af modsatte Strømninger, som paa dette Hjørne støde sammen og derved opskyde det løse Sand i en Revle, som strækker sig langt ud under Havets Overflade. Det øde og tomme Skue paa dette Sted danner en interessant Modsætning til den frodige Skov, som begrændser det mod Landet og hvorigjennem Veien fører til det.

Revets flade Bredder fremvise meget faa Steen, og det er overhoved en Egenhed ved Thurø, at den i usædvanligGrad fattes Steen saavel paa Strandbredden som inde i Landet. Faa Steengjerder sees nu paa Øen, og til Grundsteen have de enkelte store Steen, som forhen forefandtesi Steengjerder og paa .Marken, forlængst maatlet tjene uden engang at tilfredsstille Fornødenhederne. Kun

Side 393

een stor Steen ved Øens Østkyst, Bodensteen kaldet, er endnu urørt, og enkelte opskyllede Steen forefindes under de høie Strandbredder fornemmelig paa Øens nordøstlige Hjørne, som bærer Navn af Thurø Klint eller Ø-Gavlen.

Ligeledes mangler Øen aldeles rindende Vand og har i det Hele Vanskeligheder i Henseende til Vandforsyning. Medens dens Overflade danner to langstrakte Høilande, som begge have Fald mod Syd, maa det antages, at de vandførende Jordlag have deres Heldning mod Nord, thi paa begge Høilandes nordlige Side og ganske nær ved Havfladen fremkomme mange naturlige Kilder; men da Gaarde og Huse for største Delen ligge paa Høiderne, er det forbundet med megen Besvær at hente Vandet fra disse Steder til den daglige Forbrug. Mange Forsag paa at grave Brønde i Byen ere mislykkede, idet man stødte paa tørre Sandlag, gjennem hvilke man ei kunde komme. I Almindelighed maa derfor Vandet kjøres eller bæres fra Kilderne. Langs Nordkysten forefindes Overbykilde^ Byens Kilder, Bispens Kilde, Ladegaardskilde o. fl., paa den sydlige Halvø findes ud imod Thurøbund Steenskilden ved det mellemste Gråsten og Peterskilden ved det yderste Gråsten; de have alle godt Vand, Bispekilden og Steenskilden det bedste. Som Følge af disse Forhold har Øen ei heller meget Eng-Land; kun indenfor Bugten, Thurøbund, strækker sig et Lavland imod Øst og afgiver et lidet Engdrag af ulige Brede.

Det hele Agerbrug concentrerer sig i Kornproduction; Smør og Ost udføres ikke; Kornet sælges i Svendborg. Havedyrkningen er nu ikke af Betydenhed; Clima og Jordbundstaae i Henseende til denne meget tilbage for det ligeoverfor liggende Fastland, som netop maaskee skylder Thurø, der staaer med sine Bakker som et Bolværk mod

Side 394

Storme og Søevind, en stor Deel af sine overordentlige Fordele i denne Henseende. Nogen Humle avles paa Øen. Men Jorden er ikke heller længere den Kilde, hvoraf Thurøboerne alene hente deres Velstand. Kun 42 af Øens Familier søge deres Erhverv af Landbrug, og Adskillige tage derhos Deel i Foretagender af anden Art, som Skibsrhederi,Fiskerie o. s. v.

Den Udstykning, som følger med Selveiendom, og den lette Adgang til at reise Boliger har i høi Grad givet Øen Tilvæxt i Befolkning og Erhverv. I de første 20 Aar efter Kjøbet gik Tilvæxten endnu langsomt frem; i Aaret 1820 regnedes endnu kun 500 Mennesker¹), 1834 endnu kun 650-); men 6 Aar efter talte Øen 719^s), og med hver 5 Aar steg Befolkningen (761, 800), saa at den ved Folketællingeni Aaret 1855 udgjorde 901 Sjæle⁴) — et Antal, der i Forhold til Arealet (1500 Td. Land) giver over 6000 paa Qvadratmilen, og naar Thurø allerede med 719 Indbyggerevar det femte Landsogn i Danmark, naar de stilledesefter Befolkningen, maa den nu indtage en end høiere Plads i Rækken, og det uagtet de betydelige Strækninger,der optages af Skov og Overdrev. Selv dette Folketaler alligevel saa langt fra at tyde paa Overbefolkning, at Øens Fattigvæsen ikke desto mindre er meget übetydeligt,idet Fattigforsørgelsen aldrig i den senere Tid har tilflydt liere end 6 og senest endog kun 3 Fattiglemmer.Det er Haandværker, Fiskerie og Søfart, der give denne Befolkning iNæring. len stor Mængde Huse, som især samle sig paa tre Steder, boer denne Befolkning; i

1) Jensen, Provindsiallexicoii S. 487.

2) Bergsøe, Statistik I, 17;"}.

3) Snistd. oii Baggeneri, Danske Stat S. 260.

4) -153 af MauelkJMii og 448 af Qvindekjøn.

Side 395

den gamle Bye, hvor Gaardene tildeels ere udflyttede, og paa den vestlige Ende af begge Halvøer findes de fleste; Byen har derved antaget Skikkelse af en temmelig spredt Landsbye, der i tvende divergerende Grene strækker sig fra Vest til Øst og gaaer i Eet med Ladegaardens forrige Grund; paa den nordlige Halvøes Vestkyst, hvor forhen det gamle Capel havde ligget, findes en lang Række af Huse, der bøier ind med Kysten i Bugten, hvor Øens ypperlige Havn danner sig. Paa Gråsten, vest for Skoven, paa en Kyststrækning af 600 Alens Bredde, ligger den største Samling af Huse , ligeoverfor Frederiksstad paa Taasing og den Ankerplads, som kaldes Eegliaven. Paa dette Sted og i Landsbyen udmærke enkelte af disse Huse sig ved nyere og solidere Bygning, medens ellers Gaarde og Huse paa Thurø endnu ere i den gamle Bondestiil, Gaardene i Almindelighed tætslnttede og af Størrelse som Halvgaarde eller Boelsteder i Fyen.

Foruden de Huusrnænd, der have -Jord eller fortjene Brødet ved Landarbeide og Dagleierarbeide, drives i disse Huse de almindelige Haandværk; men de fleste drives kun af een iMand, idet Øboerne med Lethed kunne søge til Kjøbstaden og til Taasing; der er saaledes kun een Bødker,een Smed, een Murer, een Snedker, een Træskomager,een Væver, een Skrædder, af Skomagere dog tre; Haandværkerne gaae i Arv fra Fader til Søn. Men derimod har Øen ikke mindre end 15 Tømmermænd og 4 Skibsbyggere, som deels arbeide paa Øen, deels i Svendborgog Troense.¹) Der bygges ikke faa Skibe paa Thurø, det største har været paa 1400 Tønder. Der er især to

1) Disse og lignende Angivelser om det Nuværende gjælde egentlig Aaret 1856, da denne Beskrivelse blev forfattet.

Side 396

Steder, hvor Skibsbyggeriet drives: ved Foden af Kirkebakken,Præstelænningen, og paa Øens vestlige Ende ligeforTroens e¹); enkelte Skibe bygges ogsaa paa Gråsten og ved Bispens Kilde østlig for Kirken. Mange af dem forblive ved Øen, som for Tiden eier 47 større og mindre Seilskibe, ligesom enhver Gaardmand i Almindelighed har sin Jolle til Brug ved Communicationen med Svendborg; andre Skibe bygges for fremmede Rhedere. Til denne Bedrivt yde imidlertid Øens Skove intet Material, da dens Ege ei have fornøden Størrelse.

Yi have derved allerede berørt et andet Erhverv, som Øboerne søge, fra Søen. Ikke mindre end 54 Familier leve af den. Den Mængde af Baade og smaa Landingssteder, som man seer ved Kysterne paa den vestlige og nordlige Side, viser hen til en udbredt Færdsel paa Søen. Fiskerie drives temmelig meget, dog er der kun 11 Familier, som leve af det alene; disse Fiskere bringe deres Fangst (Torsk_r Rødspætter, Sild, Makrel og Aal) deels til Svendborg, deels til Kjøbenhavn, hvor deres Fiskerqvaser samles med dem fra Fiskerleiet Skaarupøer. Denne Handel skal give et Udbytte af 300 til 400 Rd. aarlig. Mange Flere færdes i Fragtfart. Øens 47 Skibe eies af Skibsrhedere, Skippere og Huusmænd, stundom have og Gaardmænd Anpart i Skibe; de fare baade indenrigs og paa Norge (Drammen og Bergen) og England, og den hele Sommer er i Reglen den store og skjønne Havn tom, som dannes af Thurøbundmellem den nordlige Halvøes søndre Side, Kidholmen og Gråsten; man seer Skibenes Plads, betegnet med en Mængde Pæle ude i Bugten langs Kysten og enkelte Anlægspladse,af hvilke den største er Gambetbro paa den

1) De benævnes efter Skibsbymnesterne Caspersen og Bom.

Side 397

nordlige Side. Men om Vinteren fyldes Havnen, naar Sømændenegjenhilse deres Hjem. Handel drives ikke, undtagenforsaavidt som indskrænket Udsalg er tilstaaet Kromandeni Øens eneste Kro. Den eneste kongelige Embedsmandpaa Øen er en Toldcontrolleur.

Af disse Livsbeskjæftigelser lader det sig forklare, at denne Øes Beboere have bevaret saa faa Sagn og saa lidet Eiendommeligt i Sæder, Skikke og Sprog, som Tilfældet er med Thurø. Der kan saagodtsom intet Saadant paavises, og de Sagn, som leve nu i Traditionen, dreie sig meest om Ellen Marsviins Dage. Derimod er det en naturlig Følge af Øens Forhold og Historie, at den danner en tætsluttet Commune, i hvilken Gaardmændene udgjøre det aristokratiske Element. Disse have en Kiste i Bevaring, Øens Archiv, som indeslutter Øens vigtigste Documenter og kun maa aabnes i Fleres Overværelse. De opbevare et Generalkort over Øen, der træder istedetfor de enkelte iVlærids nrt. Under den eco/^TTnniirro Medvirkning af Præst og Herredsfoged bestyrer Sogneforstanderskabet Communens Anliggender og ligner, hvad der skal udredes, saasom til Præst og Kirke, til Skole- og Fattigvæsen. At Fattigvæsenet er übetydeligt, er ovenfor bemærket; der lignes dertil omtrent 250 Rd., og Kirkeblokken saavelsom Tavlen afgiver aarlig 6 a 9 Rd. Hospital eller Fattighuus haves ikke; men et lluus, som tilhører Communen og kunde anvendes dertil, er overladt Enken efter en afdød Kirkesanger.

Øens Skolevæsens Historie i ældre Tid er meget dunkel.UagtetEllenMarsviin lettelig vilde kunne have ladet Degnetjenesten i sin nye Kirke besørge af en Discipel fra Svendborg Skole, grundede hun dog strax et Degneembede paa Øen tilligemed Kirken. Den første Degns Navn er

Side 398

übekjendt, men fra 1655 var Morten Clemmensen Viborg Degn paa Øen. Det sees nemlig af den ovenfor omtalte Indskrivt i Kirken, at han i Aaret 1697, da Kirken blev repareret, havde været der i 42 Aar.^x) En stor og skjøn Liigsteen, som nu ligger i Kirkens Gulv, skal tidligere have ligget over hans Grav paa Kirkegaarden; saavidt den kan læses, angiver den hans Navn Morten Clemmensen, født i Viborg, og hans Hustrues Navn Ane Jørgens datter og hendes Dødsaar 1700. En anden lignende Steen ligger ved Siden af denne og skal ligeledes være en Degns Liigsteen,formodentlighansFormands, den første Degns, men den er nu ganske ulæselig. Begge disse Mindestene vække den Forestilling, at Degnen i det syttende AarhundredeharværetØens første Mand, ligesom det sees, at Omsorg for Kirken har været ham betroet af Gyldenløve. Embedet var imidlertid ikke stort; Ellen Marsviin tillagde det 7 Dal. 1 Mk. af Herskabet, og Degnen oppebar desuden1Mk.af hver Gaard og 4 Sk. af hvert Huus til Fastelavn og 2 Sk. og 1 Sk. i Paaskerente, samt Degneofferetog8Læs Ved af Skoven. Et lidet gammelt Uuus var Degneboligen 1690. Men den daværende Degn Morten Clemmensen Viborg havde fæstet en Gaard af Herskabet og havde deraf sit Ophold.'²) Af dette Sidste maa hans Velstand og Anseelse udledes, og mulig havde den første Degn lignende Erhverv. I det 18de Aarhundrede var DegnenkunHuusfæster,og

1) Side 377. Vol indeholder denne Indskrift efter Afskriften Navnet Christensen, men ligesom den Liigsteen, som findes i Kirken og maa tilhore samme Mand, viser Navnet Clemmensen, saaledes ha:ves enhver Tvivl ved den Opgivelse af Embedsindtægten, som forefindes i Sunds Herreds Jordebog af IG'JO og er egenhændig undertegnet af ham. Bilag Vil.

2) Indberetn. i Jordebogen 1690, s. Bilag VIL

Side 399

nenkunHuusfæster,ogden gamle Degnebolig blev betragtetsomBestanddeelaf Godset; ved Taxationen 1723 angav en Huusmand, at hans Huus var »det rette gamle Degnebolig«, hvoraf han gav 8 Rd. aarlig i Huusleie; det blev desuagtet med Have taxeret til 24 Rd. som de andre Huse. Derimod befandt Sædedegnen Henrick Jensen sig dengang i et Fæstehuus, anslaaet ibr Hartkorn 3 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., hvoraf han aarlig skulde svare 8 Ild. Ogsaa dette Huus blev taxeret for 40 Rd. Men tillige erfares af denne Forretning, at Degnen nu var tillagt nogen Jord, som var taget fra et Huus i Byen, 4 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, og at han besad denne Jordlod uden Skatter og Afgifter ifølge Grev Åhlefeldts Benaadningsbrev af 22 Oct. 1720, medens Fæsterne af hiint Huus skulde udrede Skatterneafsamme.Greven havde tillagt ham dette, »for at han desbedre kunde subsistere i sit Embede«¹). Om nogen af disse Degne har holdt Skole anderledes end ved at catechisert; Suguels ungdom efter Loven, er uvist, og det er lidet sandsynligt for Gaardfæsterens Vedkommende, hvorimod hiin Forbedring af Embedet 1720 mulig var knyttet til denne Forpligtelse, skjønt ingen Skole omtales paa Øen; men da det i Christian den Sjettes Tid blev paalagt alle Degne at holde Skole, fik Øen formodentlig først sin Sogneskole. Efter Henrich Jensen nævnes som Degn her Fischer, der blev forflyttet til Tved, Lars Mar- Tcusen og efter ham Hofmann (1780— 1801), der i BiskoppensVisitatsbognævnessom »en Skolemester, som forrettedeDegnetjenesten«,ogvar kaldet af Greven. Han mødte med Sognets Ungdom ved Biskoppens Visitatser i Svendborg St. Nicolai Kirke 1786, 1792, 1795 og 1801,

1) Alt af Taxationen 1723.

Side 400

samt i Thuro Kirke 1789 og 1798. Børnenes Antal var 54 i Aaret 1786, men kun 46 i 1792; atter 50 i Aaret 1795 og kun 45 i 1801. Biskoppen var stedse vel tilfreds med Skolen. Efter Ilofmann blev Niels Madsen Degn og levede til 1836.

I hans Tid faldt baade Udskiftningen og DegneembedetsForandring. IX r blev udlagt anordningsmæssig Jord til Skolen, og efterat dette var skeet, befandtes Embedet endnu berettiget til en Lod af 20 Skjepper Land, som var blevet anseet for at være indbefattet i Fæsternes Kjøb, formodentlig den Jord, som 1720 var blevet tillagt Degnen af Grev AJdefeldt.¹) Derved erholdt Embedet omtrent 9 Td. Land (med 9 Skp. Hartkorn), beliggende i tvende Lodder.Ved approberet Skoleplan af 16 Nov. 1811 blev derhosDegnekaldets Overgang til Kirkesanger- og Skolelærerembedebestemt; dets Indtægter ere reglementerede og Vilkaarene i det Hele gode.-) Bygningerne ligge ganske nær ved Kirken i Byen. En rummelig Skolestue blev strax opfort af Bønderne, og i vVaret 1843 er bygget en smuk Bolig for Læreren, ligesom Sognebeboerne overhovedet stedse have viist priselig Omsorg for deres Skole og dens Lærere. Den nuværende Kirkesanger er Rasmus Michelsen. Men det voxende Børneantal har længe gjort nye Fordringer; der ere nu 141 skolesøgende Børn; Skolen maatte enten udvides eller opløses i tvende, hvoraf den ene kunde læggespaa

1) Hamlerne havde først solgt den til Degnen, men senere tilbagegave de Kjøbesummen og erkjendte, at den tilhørte Embedet. iMeddeelt af Pastor S.i. Ligeledes er der mulig et Spor af saadan ældre Degnejord i det Factnm, at den nye Matrikel har tilført Øens gamle Hartkorn :J Skp. 2 Alb. privilegeret Landskats-Hartkorn, hvortil dog miren bestemt Jord er paaviist.

2) See det NaM'inere i Haussens og Jørgensens Beskrivelse over Skolelærerembedenie i Fyeus Stift, 2 Hefte S. 59.

Side 401

gespaaden sydlige Halvøe. Valget mellem disse tvende Alternativer har været vanskeligt; tilsidst er det første foretrukket uagtet den lange Skolevei og den anskelige Overfart fra Gråsten, som derved beredes en stor Deel af Børnene; 1856 er den nye Skolebygning blevet færdig og an Andenlærer beskikket til Skolen.

Kirken modtoge Selveierne i Aaret 1811 i temmelig slet Tilstand, trængende til en Hovedreparation paa Muur og Tømmerværk og angrebet af Fugtighed.*) Hartkornsbrugerne,hvemdens Vedligeholdelse alene paalaae, satte den imidlertid strax i god Stand og have 1852 ladet gipse dens Hade Bræddeloft; Kirkegaarden holdes særdeles smukt, og Kirkesynet har aldrig havt Grund til at beklage Skiftet af Eier. Af Private vides Kirken i den senere Tid ikke at have modtaget anden Gave end et Skib, som 1839 blev skjænket af et Par Brudefolk; to andre ældre pryde ligeledesdensLoft. Derimod er den gamle Altertavle der ikke mere; dens Ælde og forfaldne Tilstand maatte tilskyndetildens Ombytning med en anden, ikke mindre end dens historiske og antiqvariske Interesse til dens Opbevaring paa et heldigere Sted. En beqvem Leilighedtilat faae en anden tilbød sig just paa samme Tid, som Opdagelsen af dens Værd skete, idet KlosterkirkeniSvendborg, som stod übenyttet og forfalden, i Aaret 1828 skulde sælges og nedbrydes. Det kan ikke oplyses, hvorledes det, som da skete med Altertavlen ira denne Kirke, blev besluttet; mulig har Stiftets Gouverneurforanledigetdet, da det ogsaa var lidet sømmeligt at gjøre Klosterkirkens Altertavle i Penge tilligemed Kirkebygningen;vivide kun, at Kirkeværgen for denne Kirke,

1) Synsforretningen af 1811, hvori det siges, at Kirken eies af Beboerne.

Side 402

Kjøbmand P. Jørgensen, 1828 lod Altertavlen nedtage paa Kirkens Bekostning, og da der ved Regnskabets Revision blev spurgt om, hvor den var blevet af (thi paa Inventariet havde den aldrig været opført), svarede Kirkevangen kun, at den var bleven anbragt i Thurø Kirke. Stiftsøvrigheden deciderede, at det kunde blive ved det Passerede indtil videre, og det er blevet derved indtil nu: Svendborg Skolevæsenfikingen Indtægt af den.¹) Kirkeværgen, som var født paa Thurø, har mulig ladet denne Altertavle male eller restaurere til dens nye Bestemmelse; thi han betragtespaaThurø som Giver af den²), og i ethvert Tilfældeharhan den Fortjeneste at have bidraget til sin Fædreneøes Kirkes Forskjønnelse med et Kunstværk fra en anden Klosterkirke, hvilket ikke heller er uden Værd. Denne Altertavle bestaaer af et Midterpartie og to Fløie, som engang have været til at lukke over samme. Alle Tavlerne ere opfyldte med særdeles høit udskaarne Figurer:iMidten Korsfæstelsen, Røverne i mindre Maalestok, og over den Ene svæver en Engel (Djævelen over den anden tindes ikke), i Forgrunden mange Figurer, der udtrykkeforskjelligeFølelser. I Fløiene findes 4 AfbildningerafLidelseshistorien: ecce liomo, Vandringen til Golgatha,Begravelsenog Opstandelsen. Alle disse Figurer vare malede med Farver og Jesu Skjærf forgyldt, indtil det

1) Det Samme var Tilfældet med andre Ting, som man henflyttede i Frue Kirke, for Auctionen, ved hvilken Kirken blev solgt for 300 Rd. til Fordeel for Svendborg Skolevæsen.

2) Det hedder sig snart, at han kjøbte den, snart at han fik den som et Krkjendtlighedsbeviis for lang Tjeneste som Kirkeværge, og saa skjajnkede den til Thurø; men da Beviset saavel for Kjøb som for Gave mangler, sjnes det rimeligst, at han efter stiltiende eller mundtlig Overeenskonist har gjort, hvad der var det meest passende oi: onskeliiiste fra liere Sider.

Side 403

Hele 1853 er blevet malet eensfarvet hvidt. Om denne Altertavle ikke har engang været større, lader sig nu ikke afgjøre; ei heller dens Alder kan bestemmes, Arbeidet og Fremstillingernes evangeliske Reenhed tale for det 16de eller 17de Aarhundrede ; men dens Plads i Klosterkirken taler for en høiere Alder. Den har den største Lighed med Altertavlen i den lige overfor liggende Skaarup Kirke, kun at Scenerne af Lidelseshistorien ere andre: een og samme Mesters Haand er umiskjendelig i dem begge. I Thurø Kirke udfylder den sin Plads særdeles smukt og harmonerer godt med det øvrige Træskærerarbeide i Kirken.Daden var opsat, var nu Ellen Marsviins Altertavle tilovers; den blev indsendt til det kongelige Museum i Kjøbenhavn: men de gamle Malerier lode sig ikke alle restaurere, og efterat den har gjort sin Tjeneste baade i Kirken og i Historien, er kun Lidet tilbage af den i det oldnordiske Museum.¹)

Thurøes Prcestehistorie er den samme som Nicolai Kirkes og navnlig som Sognekaldets siden 1639, med Undtagelse af de Aar, da Fru Ellen havde henlagt Øen til Bregninge paa Taasing.-) I dette Aarhundrede have SognepræsterneværetFrederikBamus, som døde 1808, Joachim Begtrup, som blev forflyttet til Paarup 1819 og døde 1823"); Joh. Chr. Ambr. Krebs, som blev forflyttet til Idestrup 1831 og døde 1848⁴); Pet. Did. Ibsen, som blev forflyttet til

1) See Bilag X.

2) Begge disse Kalds Historie er givet andetsteds, Begtrups Svendborgs Beskrivelse S. 119-25 og Lunds Beskrivelse over Øen Thorseng S. 31 fgg.

3) ErslewB Forfatterlexicon.

4) Barfod, Danmarks Geistl. 1. D. S. 49 og 2. D. S. 149.

Side 404

Lyngby 1833 og døde 1855¹); Carl L. Steen, som blev forflyttet til Iludkjøbing 1846²), og den nu afdøde SognepræstLie.theol.A. F. Silfverberg*). Disse Mænd forenede alle Embedet for Thurø med det fulde Sognekalds GjerningiKjøbstaden,efterat det residerende Capellani ved St. Nicolai Kirke 1805 var blevet nedlagt, og naar allerede de første Præster, som havde paataget sig at holde GudstjenestepaaThurø,kunde finde Grund til at beklage sig over den JMøie og de vanskelige Reiser, der ere forbundne med dette Annex⁴), saa maatte dette Tryk end mere blive følt, efterat hele Kjøbstedkaldets Embedsgjerning var paalagtdensammeMand. Det ringe Bidrag til denne EmbedsmandsLønning,somAnnexet giver, uagtet ThurøboernemedalYelvillie pleie at paaskjønne deres Præst⁵), kunde for Kjøbstaden være en Grund til at ønske et Forholdhævet,somlader den bære en saa ulige Part. Men fremfor Alt opfordrer Hensynet til Øen selv til en Forandring;allerededet,at en Menighed, som tæller over 900 Sjæle, kun skal have Gudstjeneste hver anden Søndag, er

1) J'Jrslew a. Skr. 1. I!. S. 743.

2) Bar/od Damn. Geistl. 1. D. S. 78.

3) Ersleio a. Skr. 3. U. S. 173.

4) 1 Præsterne Laurids Nielsen Helle vads og Hans llcllevads Optegnelser i Sunds Herreds Jordebog see Bilag II og VI.

5) Den faste Løn er endnu de gamle 22 Tønder Korn , som betales (efter 11 Td. Hug og 11 Td. Uygj ved Mortensdag efter Bøndernes Tilbud med et Vederlag i Penge, som Præsten aldrig har havt Anledning til at ønske forlioiet, samt de 14 lUL, og fremdeles en Paaskerente, som i det 17de Aarliundrede erlagdes Langfredag med 4 Sk. af hver Mand ilndberetn. lGyOi, men nu betales med 8 Sk. af hver Gaaril og 4 Sk. af hvert Huus, samt 4 Sk. pr. Td. Hartkorn for Ost og Melk. {Begtrup a. Skr. S. 120/. Foruden det ovenfor (Side 371- omtalte Urændedeputat og Olden til 12 Sviin 'S. 38!ji er saaledes ogsaa de 3 P»d. 2 Mk., som erhmdes over de 14 Ud. iS. 382i, aaaet tabte.

Side 405

saa abnormt, at det neppe finder Sted i noget andet Sogn i Danmark, og at det ofte kan være umuligt, altid besværligt,atfaaePræsten hentet, maa være et ikke mindre Savn for en Menighed, som har Guds Ord kjært. For Præsten maa det være en smertelig Følelse at være saameget hindret i at leve sammen med sin Menighed og fuldbyrde en ¦Sjælesorgers vigtige.Kald ved Omsorg for den Enkelte. Der har derfor ogsaa forlængst været gjort forberedende Skridt til en Forandring. I Aaret 1816 foreslog Biskoppen at see Øen forsynet med en egen Præst: Gouverneuren indhentede gjennem Amtet Sognemændenes Erklæring, om de vilde paatage sig Udredelsen af den ordentlige Tiende ; men de erklærede sig uvillige dertil og yttrede % at de ønskede at forbindes med Tvede Sogn, dersom de ikke kunde blive ved Svendborg. Biskoppen erkjendte, at han havde'lovet sig formeget af den gode Aand, han troede at have bemærket ved sit Besøg paa Øen 1812. Han indskrænkedesigdatil at foreslaae Ansættelsen af en ordineretGatechetpaaØen, og Cancelliet bifaldt, at denne Plan skulde tages i Overveielse ved indtrædende Vacance i Sognekaldet. Da denne indtraf 1819, kunde imidlertid endnu Intet skee paa Grund af de Hindringer, som den daværende Degns Ret og den indskrænkede Degnebolig lagde i Veieri, men det blev indført i den da beskikkede Præsts Kaldsbrev, at han skulde afstaae sin Kornindtægt af Thurø heel eller for en Deel, naar en ny Ordning kunde skee. Ved Vacancen 1831 gjentog sig aldeles det Samme ; den gamle Degn levede endnu; men ogsaa efter at han var død 1836, er Sagen blevet derved, og i de sidste Kaldsbreveerendogden ovennævnte Clausul udeladt, saaat Forandringen er udsat til Vacance i Kaldet. Men i de 40 Aar er Folkemængden tiltaget, Velstanden ikke mindre,

Side 406

Oplysningen er forhaabentlig gaaet frem_r og den kirkelige Sands, som stedse har viist sig blandt disse Øbeboere, er ikke blevet svagere. Der vil nu ikke blive Tale om at udrede alle tre Tiender, som Præsten ikke bar, og naar Hartkornsbrugerne have Kirketienden og den halve KongetiendeforKirkensVedligeholdelse alene, staaer det vel til at haabe , at de ville opgive den Fordeel, som Ellen- Marsvins Contract forskaffede, saa at de vilde udrede- Præstens Anpart Tiende med et Vederlag, so-m staaer i. samme Forhold til Nutidens Production som 22 Tønder Korn til Productionen dengang. Derved vilde den vigtigste Støtte for et særligt Præslekalds Oprettelse være givet, og det turde vel haabes, at Staten ikke vilde unddrage sin JJjelp til at tilvejebringe det Øvrige, for at engang de besværligeReiserefterPræsten kunde ophøre og KirkeklokkenhverHelligdagkunde kalde til Guds Huus, at Ungdommenkundeforberedespaa Landet selv, og Enhver, som, maatte være syg paa Legeme eller Sjæl , kunde finde Religionens Trøst med Lethed og til enhver Tid i MenighedensegenMidte.

Med disse Tanker og Forhaabninger forlod ForfatterenafdenneHistorie Øen, men ogsaa med Indtrykket af en. skjøn Natur; thi et Besøg paa Thurø vil hos Enhver, der elsker Naturen, efterlade mangt et behageligt Minde. Ikke alene danner Øen et umisteligt Partie i enhver af de skjønne Udsigter ved og omkring Svendborg: fraßregninge Kirke viser sig dens hele ejendommelige Form, fra Troense fremtræder den som den modstaaende Bred af en bugtet Flod med megen Afvexling af Huse, Mark og Skovpartier; fra Fyens Fastland danner den en yndig Baggrund for et venligt Landskab med sin høie Strandbred , der oftere antager Udseende af en Klint, med sin Kirke, hvis Spiir

Side 407

viser sig mellem tætte Træer, med sin høie malerisk beliggendeVeirmølleog mange Skovpartier, der snart stige ned til Vandet, snart krandse Bakkernes Rand. Men ogsaa paa Øen selv frembyde sig henrivende Udsigter: fra Kirkebakkenliggermod Nord et udstrakt Landskab for Beskueren:dets Forgrund er det dybt liggende Vand , til Venstre viser sig Svendborg med sine Kirker, Skibe og Møller og den høie Skov paa Ørkel Slotsbanker; til Høire derfra drager sig en uafbrudt Skovstrækning til Landskabets Midte, hvor Skoven aabner sig for Bjørnemose Hovedgaard og lader Øiet gjøre et Indblik dybere ind i det frugtbare Land; til Høire følge atter Skove, som hæve sig bølgeformigtogomgive Juliegaard og Magaard, hvor Vandet drager sig ind i en Bugt, hvis østlige Bred for Øiet slutter sig sammen med Øens egen høie Kyst. Paa Skrænten af Bakken hæve Træpartier deres Top, og ved dens Fod drive Skibstømrere deres Haandværk. — Gaaer man fra Kirken lige mod Syd, kommer man gjennem Byen over til Bugten, og her aabner sig en heel anden ligesaa skjøn Udsigt. Paa den steile Strandbred, som Øen ogsaa her har ud imod denne Side, har man enkelte smaa Fiskerhuse og Skibshuse under sine Fødder og den hele kredsformige Havbugt for sig. Her ligge ofte mange Skibe af forskjellig Størrelse; ved begge Sider ere Landinger og Pæle langt op i Bugten, i Indløbet ligger Ktdholmen, en liden, men høi Landplet i det store Bassin; Indløbene paa begge Sider dækkes af det fjernere Taasing; nordlig sees Troen se med sine tætliggende Fiskerhuse, Landsteder, Skibe og Baade, sydlig Frederiksstad og Valdemars Slot og dets store Skove, øverst i Landskabet Bregninge Kirke. Den sydlige Deel af Thurø slutter sig sammen med Taasing og hæver sig jevnt op fra Sundet til en anseelig Høide, som overgaaer

Side 408

selv den nordlige Halvøes Bakker og danner en Klint ud imod Bugten; fra Midten daler atter Landet mod Øst og bedækkes da af den store Skov paa Øens sydøstlige Hjørne, der for Øiet synes at hæve sig i en jevn Stigning, medens Lavlandet omslutter Bugtens inderste Kreds. — Paa et tredie Punkt, ved Møllen, bar man fra Thurø Klint en \idere Udsigt deels over Fyen, deels over Havet til LangelandogHalskov; paa den hele Østkyst, hvor høie, ofte skovklædte Strandbredder afbrydes af Fordybninger og tabe sig mod Syd, har man den samme Udsigt; Langelands Klint, dets Kirker og Møller, Tranekjær Slot og tilsidst lludkjøbing Kirke træde frem her. Paa den sydligste Spidse staaer man ved den flade øde Strand paa Revet med Skoven bag ved sig, som lukker for det beboede Land, med vide Havflader til begge Sider og lludkjøbing og Vernmenæs Ødde i den fjerne Horizont: i den stille SommeraftenhøresKirkeklokkens Toner over den hele 0 og selv ovre paa Fyens Fastland, og føre Tanken fra den skjønne Natur til dens Øphav.

Bilag.

I. Mageskifte Emellom Kong. Maytz. och F. Ellene Marssuin till Ellenssborg.

C. 5. g. a. w. at eptersom oss Elschl. Frue Ellene Marssuin till Ellenssborg affgaugne Knud Ruds epterleffuerschc nu for magelaug och Euig Eigendomb till hoybe^te. K. M. woris Elschl. Kiere her fader och hans Kong. Maytz. epterkoinmereKoningervdjdaumark och Cronnen Wnderdanigst

Side 409

haffuer wdlagt epterseh^ne hindis gaarde och gotz Vdj fy en udi Nyborg leen ligendis, som er først wdj Gudmeherritt i Ringe sogen I Søende thuende gaarde den første Peder Laiiritzen i boer schylder aarligen iij pund biug j orte are j fiering Smor j Lamb ij gies ij schiper are iiij hons j foroxe och er schouff till samme gaard till xiiij Suins olden, den anden Find Rassmussenpaaboerschylder aarligen ij pund biug j orte are j Otting Smor xij /3 eritzpenge j lamb ij giess iiij bons, Noch wdj Sundzherit i Lunde Sogen, I hoye en gaard Rassmus Pederssen paaboer schylder aarlig j pund biug j fiering Smor xij /? eritzpenge j foenod j lamb j gaass j schippe are ij hons j orte Are j schipe gryen och er till samme gaard schouff till xxx Suinsolden, Noch vdj Sallingherritt vdj Hunstrup Sogen I Monderup thuende gaarde den forste Peder Ibssen paaboerschylderAarligenj pund biug j (o: V) pund Are j fiering Smor xij fi erritz penge, den Anden Rassmuss Pedersenpaaboerschylder Aarligen j pund biug j $. erritzpenge j $. giesterj j foenod och er der till schouff till iij Suinsolden Noch halffue parten aff den gaard Ibid. Morten Matzen paa boer schylder Aarligen i pund biug i foenod vi $ eritzpenge Noch vdj hastrup sogen och bye en gaard Matz Jorgenssenpaaboer,schylder Aarligen ij pund vj schiper biug xxj /> j alb. for en fiering Smor iij %. for en boell gallt, Noch vdj hiegensogen och bye en gaard hans Nielssen paa boer, schylder Aarligen j pund Rug j pund biug j orte are j fiering Smor j boellgalt j lamb ij giess iiij honss Noch en gaard jbidem Jorgen hanssen paa boer schylder Aarligen | pund Rug j pund biug j fiering ssmor xij ja Erritzpenge j foenod j lamb ij gies iij schiper Are iiij honss xxix schiper Are j schippe gryen Med aid for^ne gaarde och gotzis Rente och Rete thilligelsse,AldielisIntedVndertaget i nogen maade eptersom det breff hun oss paa hoybe^te hans K. M. Wegne der paa wnderdanigstgiffuedhaffuerydermere formelder och wduisser, da haffuer wij derimod till fylleste wederlaug Naadigst igien wdlagt till forsch^ne f. Ellene Marssuin och hindis Arffuinger en hoyb^te

Side 410

K. M. woris Elschl. Kiere her faders och Cronnens oe Nemblich Thoroe I fyen wnder Nyborg leen liggendis huorpaa ere Eleffue gaarde, den forste Mortten Jorgenssen den Anden Karen Rassmussis den Threide hendrich Ibssen den fierde Niels Jossepssen den fernbte Niels Pedersseu den Sette Rassmuss Jorgenssen den Siffuende Jens Pederssen den Ottende Peder Lauritzen, den Niende Rassmuss Nielssen den Tbiende Mickell Lauritzen den ElelFte Rassmus Jessperssen paa boer, aff huilcke Eleffue gaarde forsch^ne Mend giffuer Aarligen till Landgielde ij thonder Smor iiij $. gresspenge vij %. v j3j alb. Koelpenge x iiij /3 j alb. Aalepenge, Noch hauffrnend Anders Pederssen och Matz Pederssen giffuer aarligen till Landgielde j tone biug, Noch Christen Alssing som haftuer noget aff Allemends Jord och vdgiffuer till Landgielde med bonderne som er indberegnit i deris Landgield penge ij ty>. Noch ere paa samme oe Otte hussemend Nemblich Rassmus Pederssen, Jbrgen hanssen, Niels Lauritzen , Lauritz Christopherssen , Erich Lauritzen , Niels Anderssen, Rassmus Anderssen och hans Jorgensen, och giffuer en huer dennem Aarligen till Landgielde x xij /3 och er schouff paa for^ne Thoroe till ij mijc Suinsolden Och belobber forsch^lie hans K. M. och Cronnens oe paa Landgield och eyendomb vij- thr. hart Korn hoyre end for^ae frue Ellens Marssuinsgotzsomhun till hans K. M. och Cronnen igien vdleggerhuilckevijtonder Korn vij paa hoybe^le Woris Elschel. Kiere her faders Naadigste behaug hinder Naadigst haffuer epterlatt, huilcken for^ne K. M. och Cronnens oe med Aid dess Rente og rete tilligelsze som er Agger Eng schouff mark fischewand fægang thorffuegrofft Liungsslet wot och thiurt inden markeschield och vden aldiellis inted wndertaget I nogen maade wed Naffn det helst Neffnis kand som der nu lilligerochaffArilds tid tilliget haffuer och borr dertil at lige med Rete for"^e f. Ellene Marszuin och hindis Arffuinger urne och schulle haffue niude bruge och beholle for euindelig EigendombochKiendisvij oss paa hoybe^te K. M. och Cronens Wegne ingen ydermere loed deell Ret eller Rettighed at haffue

Side 411

till eller vdj for^ne Øe eller nogen dess thilliggendis eigendomb herlighed Rente eller Rete Thilligelse epter denne dag vdj nogen maade. Thj bepligter wij oss Paa hoybe^le K. M. och lians K. M. epterkommere Roninger vdj danmark och Cronen derris Weigne At frj himble och fuldkommeligen thillstaa for^ne f. Ellene Marsain och hindis Arffuinger for^ne Øe och diss tilligendiseigendombherlighedoch Rente eptersom forschreffuit staaer for huer mands tilltalle som derpaa kand Thalle med -Rete i nogen maade. Och dersom saa scheede at forsch^ne Øe eller nogen diss eigendomb herlighed eller Rente bleff for^ne f. Ellene Marssuin eller hindis Arffuinger affwunden i nogen domb eller Retergang for wor wanhiemels brost schyld, da bepligter wij oss paa hoybe^te K. M. och hans K. M. epterkommereRoningervdjdanmark och Cronen derris Veigne at vederlege for^ne f. Elene Marssuin eller hindis Arffuinger saa got gotz igien baade paa eigendomb herlighed och Rente och saa well beleigligt Inden Sex Samfelde Vgger dernest epter och holde det for^ne f. Ellene Marssuin och hindis Arffuinger schadisloss vdj alle maader. Giffuitt etc. Antuor. 8 Augusty

II. Sognepræst L. N. Hellewads Opgivende i Sunds Herreds Jordebog 1667.

Huad Turø sig belanger, huorpaa findis Ellffue Gaarde, Ringe och wogt .Saaland, da er der aff giffuet til -presten i -St. Nicolai Siuff pund Rorn, efftersom St. Nicolai Waar deris Sognekirche. Mens der Welb. Fru Frue Ellen Marsuin till Ellensborg haffde tilforhandlet sig Samme Turøland, haffuer hun lagt Decirnanterae til Bregninge Sogn paa Taasing med slig -Condition, att presten samrr.e Stedtz shulle leffueres aarligen 3V2 Pund Rug og Biug och ligesaa meget lod hun selff lefuere til forskrevne St. Nicolai prest aarligen. Mens der hun bekom Tilladelse til at lade reparere Ett Capel paa Torø och motte

Side 412

derudi faa nogle tienester som udi andre Sognekirkir, huilcke bcsuerlige tienester for mig och mine effterkommer, [jeg] mig haffuer paataget, och for samme tienester ehr mig och mine efterkommereaarlig tillagt foruden de Biuff' pund Ett pund, er saa Otte pund tilsammen, huorpaa er oprettet en Contragt imellem Velbiurdige Fru Ellen Marsuins och mig, som aff os begge or Vuderschreffuen och findis her udj Prestegaarden.

III. Kongens Brev til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen 1639.

Christian den fierde etc. Wor Synderlig gunst tilforn. Efftersom oss Elskel. Fru Ellen Marsvin, til Ellensborg Underdanigst foregiffuer, huorlediss hun paa Torøe shall hafFue ladet reparere et gammelt Capel, som i lang tid der haffuer standet øde, wdi huilchet hun gierne wille tilladess att motte lade fem eller sex gange om Aaret giøre fuldkommen Kierchetienniste som i andre Kircher och det formedelst Almuen tidt om Vinteren tereney skall kand komme for liss till deriss rette Sognekierche, Da bede wi eder och naadigst wille, attj dets Jeylighed ehrfahrer och eder med det- forderligst mulig ehrklerer om Kierchetiennisten der skee kand vden nogen Særdeless betenchende , entten att Presterne eller Almuffuen iche formeget denned shulle besuerhess och samme ederss ehrklering i woress Canselie indskiche. Dermed sher wor Wilie. Befalendess eder Gud. Shreff'uet paa vortt Slot Kiøbenhaffn d. 13 Novembris Anno 1639. Under vort zignet.

Christian R.

Udskrift: Oss elshel. och Welbiurdig her Mogens Kaass thill Støffringgaard, Rider, Vor mand, Ilaad, Embissmand paa wort Slot Nyeborg, Och hederlig och høylerde Docter hanss Michelsen, Supperintendent offuer F}en Stifft.

Side 413

IV. Kongebrev af 12te Marts 1640.

(I Geheimearchivet: Fru Ellen Marsvin ficli Breff paa Thorø Kirche.)

Vij Christian den Fjerde med Guds Naade, Dannemarckis, Norgis, Vendis og Gothis Honning, Hertug vdj Sleswig, Holsteen,Stormarn ocfa Dytmarshen, Greffue vdj Olldenborg og Dellmenhorst, gjøre alle witterligt, adt efftersom Os elskel. Frue Ellin Marsuin till Ellensborg, affgangne Knud Kudtz efterlevershe,vnderdanigst foregiffuer, huorledis hun paa Thorøe shal haffue ladet opbygge en liden Kirche, efterdi den Capell, som derpaa tillforn werit haffuer, er gandshe forfalden och øde, tillmed, att formedelst di derpaa boende tit om Winteren ey well kand komme till Suenborg Kirche formedelst lis og Vueder (Uvæir), vnderdanigst begierendis, att vdi bemeldte Kirche maa shee Tieniste effter Sogneprestens aff Suenborg till St. Nicolaj Kirche, hans tillbiudelsse, sampt vdj Kirchegaarden,som dertill funderit ehr, maa begraffuis de Døde, och adt huis tiende , som dj (paa bemt. Thorøe boende) giffue, till forshreffne Suenborg Kirche, maa bewillgis at giffuis och'ydis till bemeldte Thorøe nye opbygte Kirche '"11 Viin och Brød och holde den ved magdt med —

Side 414

huis hand thillforn hafft hafFuer, den tiid de søgte bans Kirche, som deris sædvanlige Offer och Tiende, och saadant adt kunde komme till Guds Ære och Almuen till Salighed —¦ Daa effter slig Lcylighed ehr Vij naadigst tilfredtz, att forskrefne Thorøe Mend maa och shall hereffter søge bemeldte Nye opbygdte Kirche sammestedts saasom deris rette Sognekirche,dog att Sognepresten till foranførte St. Nicolai Kirche •effter sin egen tillbiudelsse shall lade sig nøye med huis hand tillforn haffuer hafft, den tiid di søgte hans Kirche, och lade deris Børn der døbis och begraffue deris Døde i dertil anrettit Kirchegaard, sampt till bemeldte Kirche adt yde och giffue <leris Aarlige tiende hereffter, som di tillforn till forskrefne •Suenborg Kirche ydt och giffuet haffuer — Biudindes och beffalendis fornævnte Thorøe Mend , att I hereffter retter Eders Leylighed samme Nye Kirche paa Thorøe att søge huer anden Søndag om Sommeren och huer fjerde om Vinteren, och ellers der adt lade døbe eders Børn och begraffueeders Døde, med anden Gudstiennistis Brug, som det sig bør, sampt adt yde eders Aarlige Kirchetiende till •dend, huilken bem^te Frue Ellen Marsuin shall lade opberge Kirchen till Gauffn och beste. Thi forbiude Vij Vore Fougder, Embedtsmend och alle Andre, att I forn^te Thorøe Mend, som forskreffuet staaer, ingen forhindring eller forfang giørcr vdi nogen Maader, Vnder wor Hyllest och Naade.

Giffuit paa wort Slodt Nyeborg d 12 Martii An. 1640.

Vnder Wort Zignett.

(L. S)

Christian R.

V. Contract mellem Ellen Marsviin og Præsten til St. Nicolai Kirke og Thurøe.

Effterat Erlig oc Velbiurdig Frue Ellen Marsuin til Ellensborrig,haffuer
til Guds Ære ladft opbygge en Kirche paa

Side 415

Thurø, da er giort saadan forening med hæderlig och Vellærdt
Mand Hr. Lauridz Nielsen Heldewad, sognepræst til St. Nicolai
Kirke udj Suenborig. Att hand for sin tieniste och Vmage
skal haffue aff Velbiurdig forne Ellen Marsuin aarligen foruden
de siuff pund Korn effter dend første Contract først Et pund
Korn aff Ladegaarden paa Thurø, dernest En Rixdaller huer
Offerdag paa de trei høye Fester, Noch Ellefue Eixdaller udj
penge. Kornid nemlig 8 pund Korn shall ydiss hannem aarligen
i Suenborig til St. Mortenssdag , halffparten i Roug och halffparteni
Byg, och de 11 Rixdaller til samme tid. hand shal
och nyde smaa Offerne med quinder, børn och bruder.
Derimod shal hand werre forplichtet att giøre tienneste i samme
Kircke huer Anden Søndag om Sommeren och huer fjerde
Søndag om Vinteren, och desforuden Sex Maanitzbededagspredickenerom
Vinteren som om Sommeren, och shal hand
herimed verre fornøyed och intet befatte sig med nogen Korntiendeeller
Qvægtiende, som derpaa Landet kand falde, vid
huad Naffn det neffnis kand. Capellanen i Suenborig shal
*
aldelisz intet haffue at bestille med nogen tienniste i forne
Kircke, wden naar hand gjør nogen aff forbte Kircketiennister
i Sogneprestens forfald doch Bønderne vden aid Besværing.
Att dette saaledes wryggeligen holdis shal som forschreffuit
staar, aff Velbte Frue Ellen Marsuin och hindis Arffvinger och
forne Hr. Lauridz Heldewad och hanss effterkommer, Da haffuer
de begge med egne bender Wndershreffuit. datum Odense d.
12 April An. 1645.

Ellen Marsuin.

Lauritz Nielsen Heldewad.

VI. Sognepræst Hans Lauritzen Hellewads Indberetning i Sunds Herreds Jordebog 1690.

Til St. Nicolai Sogn er annexerit en liden Øe ved nafn
Turøe, hvorpaa findis 11 Heelgaarde og en Ladegaard; af

Side 416

samme Øe er gifvet til Sogne-Præsten til St. Nicolai Kirche af Arrilds Tid 7 Pund Tiendekorn, det halfve i Rug og det halfvc i Byg. Paa samme Øe haffver SI. Velbyrdig Frue Frue Ellen Marsvin til Ellenshovre ladet en Kirche opbygge anno 1639 og annexorit dend til St. Nicolai Sogn, og fordi Sogne-Præsten til forbemeldte Sogn skulle reise der neder og forrette Gudstiennesten der , haffver velbemeldte Velbyrdig Frue lagt endnu itt pund til de 7 forrige Pnnd korn , som skal givis af Ladegaardén. Dernæst hafver dend Saalige Frue lagt til vis Løn til bemelte Sogne-Præst for sin store umage 11 rixdaller udi penge og en rixdaller hver offersdag paa de 3 høie Feste, som Patroner til Øen self udgifver. — Paa Turøe nyder Sogne-Præsten til St. Nicolai Kirche ingen Qvægtiende,være sig i hvad nafn det være kand, mens samme tiende er beregnet i de 11 ofvenomrørte rixdaller, hvorfore Herskabet self oppeberger samme Tiende af Bønderne paa Øen . . . Paa Turøe nyder han til Paaske-Rénte 4 /3 danske af hver Mand og betalis paa Langfredag. .. Paa Turøe nyder hfn fri Olden til et Tal Sviin, naar Olden er, og et Træ, naar det er begjærindis.

VII. Degnens Indberetning i samme Jordebog.

Effter min Allernaadigste arffue herris og Kongis befaling angiffuer ieg vnderskreffne indkomsten, som haffuer liget till Turøe Degnekald, siden Kierchen der paa bleff funderit aff veil. Frue Fru Elline Marsuin, som effter følger:

paa samme Øe er Elffue gaarder og en Ladegaard, som er dielt i fire gaarder, er till sammen femten, samt nogle huse. Nyder Degnen aff huer heelgaard aarlig en march Danshe og aff huer hus fire shieling huer fastelaun. Desforuden nyder

Side 417

Degnen aff hershabet aarlig siuff Slet Daller 1 /3 danshe, som dertil var giffuen den Tid den velb. Frue Fru Eline Marsuin lod Kierchen der paa Landet fundere og opbøge. Huad sig offer er angaaende efftersom det er iche vden en liden menighed huer offersdag sommetider 2 og sommetider 8 /? till. Huad sig Lig er angaaende nyder Degnen for huer som predickis offuer en march, som icke tit shier. Huad Barnedaab er augaaende nyder Degnen aff quinden, som ber det, 2 fi. Aff quinden, som gaar i Kierche effter sit barn, 4 ft. Desforuden er giffuen till Degnen aff velb. Sal. frue otte Læs shoufflagt ved aff udgaaende skouff. Ellers befindis iche videre indkomster vden huad enhuer gaardmand till paashe Rente- 2 /J og huer husmand 1 /3, derforuden et lidet gammelt hus huortill er huerchen Ager eller Eng, mens ieg haffuer sted og fest en gaard aff Hershabet, huor aff ieg giffuer shat og vdgiffter lige ved andre Bønder og deraff haffuer min Nering og ophold. Dette saa at være i sandhed, testeris vnder min haand.

Morten Clemendsen

Viborig egen haandt.

VIII. Tiendeforening af A. 1697.

Paa Hans Høye Excellentz Hrr. Statholder Uldrich FriderichGyldenlevs Vegne, Naadige og gode Behag, Kjendes jeg Underskrefne, at Hafue Sted og feest til Samptlige Turøe Byes Gaardmend, Som Jeg og herved Steder og fester og tillader, at Huer Mand Som hafuer Aufl. og Gifuer Korntiende, Som leveres i Skjeppen til Præsten og Herskabet, Maa efter Dags og Saa lenge en huer Rigtig yder og leverer Sin Tiende,

Side 418

Som Sædvanligt er, Sit Koren Age og Indføre, Naar hannem
Got Synes, og Ellers at forbolde sig efter Loven.

Datum Schjoldenesholm, dend 12 Juni A. 1697.

Henrichsen.

Læst for Retten under Sunds Gudme Herritz Ting
Torsdagen d. 11 Sept. 1704.

IX. Extract af Bjørnemose Godses Hoveriforening med Thurø Bønder, som af Amtets Øvrighed S. T. Hr. Kammerherre Schumacher er autoriseret d. 30 Marts 1792 saaledes (tilføiet et Fæstebrev):

Herforuden fører Beboerne hvad Favne Brænde og Bygningstømmer Frue Grevinden maatte lade sætte og tilberede paa Thurøe over Øen til Bjørnemose, hvorimod dem godtgjøres ikke alene 3de af de Dage, de efter forrige Hoverie- Forening af 1772 vare pligtige at forrette, men endog de 20 Rbdlr., de forhen har betalt til den Mand paa Øen, der for dem har forrettet Roeningen til Langeland.

Hoye.

Thurøe cl. 27de Fehr. 1792.

Side 419

Foranstaaende Forening indgaaes af os undertegnede, men da vi formene, at den 3die Post vil falde os for besværlig i vor egen Høst, saa vil vi derimod, naar Fru Grevinden dérfore vil forskaane os, forrette hvad andet Haand-Arbeyde, som maatte forefalde, dersom det Alleene ikke Overstiger de i denne For Eening bestemte 49 Dage.

Thurøe, ut supra.

Underskrifter af Byens 19 Gaardmænd
og af 5 Ladegaards-Mænd.

Denne For Eening Ratificeres paa Hendes Naade Fru
Grevinde af Ahlefeldt Laurvigs Vegne efter Ordre af

Hoye, Fuldmægtig.

(L. S.)

Hoverie Aarets Begyndelse og Ende regnes fra Iste April 1792 til samme Dato paafølgende Aar. Saaledes efter Aftale med Bønderne vedstaaer

Hoye.

Ved min Overværelse i Svendborg d. 30. Marts 1792 er denne Forening bleven oplæst for samtlige Thurøe Øes Beboere, og blev da derudi gjort den Forandring, at Fru Grevinden tilstaaer Bøndernes Forlangende i Henseende til 3die Post, og i Henseende til Iste Post vil hendes Naade derudi. lette Arbeydet for Bønderne derhen, at dette af de opførte-3G ikkun i 12 Dage skeer med fuldkomne og forsvarlige Arbeidsføre Karle; øvrige 24 Dage maa derimod Arbeydet forrettes af Hovbud, naar disse dog ikke ere under 14 Aar.. Med saadan Forandring blev denne Forening saaledes indgaaet,. hvorfor jeg herved forsyner den med min Paategning.

Schumacher.

Side 420

X. Meddelelse af Conferentsraad Thomsen om Altertavlen paa Thurø.

Idet jeg ikke nærer nogen Tvivl om, at Thurø Altertavle stammer fra Dalum Kloster, tvocr jeg dog at maatte gjøre opmærksom paa, at det Hele, som det nedenfor angivne Maal vil vise, ingenlunde har været noget stort Alter, og at det, uagtet Klosteret var indviet til Jomfru Maria, sandsynligviis ikke har været det egentlige Høiaiter, men derimod kun udgjort et mindre Sidealter, hvoraf der, som bekjendt, fandtes flere eller færre i hver Kirke.

Det Alter, hvormed vi her beskjæftige os, har da efter min Mening været et mindre Alter, helliget Smertens Mod&r (mater ' dolorum). Det bestaaer af 2 Dele, nemlig: I. Fodstykket eller predella. Dette er 21 Tommer høit og 66 Tommer langt, saaledes at det i sin Længde har samme Udstrækning, som Alterskabet tilligemed de samme vedhængende, udslagne Døre. Denne Deel af Alteret fandtes saa vel bevaret, at den, efter at være undergaaet en Restauration, lod sig opsætte i Museet for de nordiske Oldsager, hvor den nu findes. Fodstykket indeholder trende Forestillinger, nemlig: 1, til Venstre: den Hellig Aands Udgydelse over Maria og de 12 Apostle; 2, i Midten: den hellige Jomfrue, der himmelkrones af Gud Fader og Søn, medens den Hellig Aand i en Dues Skikkelse svæver over dem; og 3, tilHøire: Den hellige Jomfrues Himmelfart ; Maria opstiger til Himlen omgivet af en Engleglorie og bliver der modtaget af Gud Fader.

Den anden Deel, hvoraf Alteret bestaaer, er: 11. selve Alterskabet. Dette, der er 45 Tommer bredt og 50 Tommer høit, indeholder 3 Afdelinger bestaaende af udskaarne Figurer : I Midten fremstilles den grædende Maria, der holder Christi fra Korset nedtagne døde Legeme i sine Arme. Til Høire af hende knæler, i en særskilt Afdeling, en grædende Engel, holdende Korset i den ene Haand og Naglerne i den anden.

Side 421

Englen er iført en Diacons prægtige Chordragt, bestaaende af en kostbar Gyldenstykkes Kaabe, hvis Kant dannes af et Silkebroderi, der forestiller forskjellige Helgener, der træde frem af Nicher.' Kaaben sammenholdes paa Brystet af et brillant Spænde, hvori Maleren har anbragt det fuldstændige danske Rigsvaaben og i Midten det oldenborgske Hjerteskjold. Paa den modsatte Side knæler ligeledes en grædende Engel, iført en lignende Dragt. Denne Engel holder i den ene Haand Colonnen, hvortil Christus blev bundet under Hudfletteisen, i den anden Haand hviler Svøben. Paa denne Figur findes ligeledes det fuldstændige danske Rigsvaaben anbragt i Brystspændet,medens Hjerteskjoldet derimod her er det qvadrerede brandenburg-hohenzollerske Skjold. — Over Sidestykkerne ere anbragte prægtige gjennembrudte Karnapper, og imellem HovedogSidefigurerne staae tvende Propheter under forgyldte Baldachiner;disse Figurer have i Haanden Sedler, hvorpaa tidligerehar staaet en Inscription, der nu er gaaet aldeles tabt. Paa Foden af Skabet findes med Minuscul:

ifjjgr i krs • marmt > frø ' tror i imrttiE i V\ i fifer

hvilket altsaa ligefrem er:

Jesus Christus Marien Sone vor-barme Di unser.

Paa den indvendige Side af Alterdørene sees til Høire, vendt imod Hovedforestillingen, en temmelig aldrende Konge, som knæler med blottet Hoved. Foran ham var forneden anbragt det fuldstændige danske kronede Rigsvaaben, medens der fra hans Mund udgik en Seddel, hvorpaa der dog nu ikke kan sees mere, end Ordet: in Ci. Bag Kongen staaer en ham anbefalende Helgen, der af Indskriften i Glorien omkring hans Hoved kan sees at være Sanctus Bartholomæus. Denne sidste Figur har havt sit sædvanlige Symbol, en Kniv, i Haanden, hvilken dog nu er aldeles tilintetgjort. •— Paa den modsvarende Dør var malet en knælende aldrende Dronning. Hun fremstillesbedende,

Side 422

stillesbedende,med Hovedet omviklet af hvide Liin, der løbe fra den bøire Tinding ned ad Ansigtet, — hvis nedre Deel derved ganske bliver bedækket, — og siden findes ophæftede ved den venstre Tinding saaledes, at en Ende af Baandet her findes nedhængende. Foran hende er ligeledes malet det fuldstændigedanske Rigsvaaben, men Hjerteskjoldet er her det brandenborgske Vaaben med Hohenzollernes og Borggrevskabet Nyrnbergs Vaaben, saa at der ikke kan være mindste Tvivl oni, at den her fremstillede Figur er Dronning Dorothea. — Af hendes Mund udgaaer ligeledes en Seddel, hvorpaa staaer: n main bti mniltnto mci. Evangelisten Johannes staaer bagvedhende som anbefal en de Helgen. I den ene Haand har han holdt Kalken, medens den anden Haand var udstrakt til Velsiguelsen. I Glorien om hans Hoved sees endnu: J> alletns 3oljanitEs.

Naar Alteret blev tillukket, saaes malet i architectoniske Nicher paa den Dør, hvor Kongen findes afbildet, den pileskudte St. Sebastian. Paa den anden Dør fandtes en staaende pantserklædt Helgen. Denne holdt en Fane i den ene Haand, og traadte en Drage under Fødder. Man maa antage, at denne Helgen enten er den hellige Michael eller Georg; eller, hvilket maaskee har større Sandsynlighed for sig, den hellige Mauritius, som pleier at afbildes paa denne Maade.

Hvad der især gjør dette Alter saa mærkeligt, og derfor saa meget mere beklageligt, at det, der allerede af Ælde var meget skrøbeligt, paa Grund af en skjødesløs Indpakning ved Transporten til Kjøbenhavn blev saa beskadiget, at man nu kun har Ruiner tilbage, er, at der paa det fandies authentiske samtidige Fortraiter af Donatorerne, den danske Konge og Dronning, der vare saa vel udførte, at der ikke kan opstaae Tvivl om hvem de skulle forestille og om den fuldkomne Lighed. Paa en antiqvarisk Udflugt til Fyen gjorde jeg den lagttagelse, at Dronningen, som Vaabenet viste, nødvendig

Side 423

maatte være Dorothea, Chr. I.'s Gemalinde. Da hun var fremstilletaldrende, kunde man ledes til at antage Kongen for hendes Søn Kong Hans, men ved en nærmere Overveielse har jeg fundet bekræftet, at Kongen, der ogsaa fremstilles aldrende, mager og i Profil, nødvendig maa være hendes anden Gemal Chr. I; thi ved hendes Død var Sønnen. Kong Hans, der fødtes 1455, kun 40 Aar gammel, og maatte altsaa, hvis han var bleven afbildet samtidig med Moderen, nødvendig være fremstillet som ung og kraftig i Modsætning til hende. Dertil kommer, at man paa Skohloster og Gripsholm har Portraiter af Chr. I , malede paa Guldgrund, der ganske samstemme med omqvæstionerede Portrait, og ved en Inscription antydes at være denne Konge; ligesom og de authentiske Portraiter af Kong Hans, der findes paa hans Ligsteen i Odense og paa de Stene, der tidligere stode ved Opgangen til en Sal paa Kjøbenhavns Slot, men nu findes opstillede ved Opgangen til det store kgl. Bibliothek, alle vise Kong Hans fyldig og ganske saaledes, som man allerede fra Kong Fr. ll.'s Tid og siden efter bestandig feilagtig har fremstillet Chr. L, hvorimod man igjen har forvexlet denne med Kong Hans. Hvor utroelig end denne Forvexling maatte synes, har den dog fundet Sted indtil den nyeste Tid. Imidlertid ere dog de paa Alteret forhenværendePortraiter ikke aldeles tabte, idet jeg har iagttaget,at af den Portraitsuite af de ældre Konger, der tidligere fandtes i Kunstkammeret, men nu opbevares paa FrederiksborgSlot. og som bleve malede i Fr. lll.'s Tid af den oldenborgskeMaler Wolfgang Heimbach, grunde Portraiterne af den formeentlige Kong Hans og Dronningen sig paa ovenbeskrevneAltertavles Portraiter. Endelig findes endnu, beroende hos mig, en anden Copie af Dronning Dorotheas Portrait, udarbeidet efter Alterets af den duelige Miniaturmaler Thornbory.

C. J. Thomsen.

Side 424

XI. Skjøde paa Thuro af 1674.

Jeg Conrad, Greve og Herre til Rewentloic, Ridder, kongelig Majest. Landiaad og Amtmand over Haderslevhuus Amt, gjør hermed for Alle vitterligt, at jeg for nøiagtig og redelig Betalinghaver solgt, skjødet og afhændet, saa og med dette mit aabne Brevs Kraft aldeles sælger, skjoder og af hænder fra mig og mine Arvinger til den Høibaarne Herre Hr. Ulrich Frederick Gilldenlmve Kongl. Majest. til Danmaik og Norge etc. høitbetroedeGeheime - og Etats-Raad, Statholder og General udi Norges Rige, Ober-Kammerherre og Gouverneur over AggershuusStift, Herre til det Grevskab Laurwigen og Hertzhorn, Ridder, og dessen Arvinger den Øe Thurøe udenfor Svendborg 1 Fyen, hvorpaa er beliggende Marsviinsvold , som med alle Skovene der paa Landet er eragtet for Førgetyve Tønder Hartkorn, saa og de derpaa befindende Elleve Boele, hvoraf gives til aarlig Landgilde Toe Tønder Halvanden Otting Smør. Mændene, som derpaa boer, ere disse: Niels Jiirgensen og Morten Jiirgensen, Erik Pedersen, Morten Clemendsen, Matz Rasmussen og Christen Matzen, Morten Nielsen og Michel Hansen, Jiirgen Rasmussen og Niels Andersen, Lauritz Skibbyggerog Jiirgen Nielsen, Lauritz Pedersen, Rasmus Rasmussen,Jens Michelsen og Morten Espesen og Morten Mosegd. Afbyggere og Huse: Jens Hansen af en Hang 5V2 Skp. Byg, 2V» -|f- af 5 skp. Land , Hans Nielsen og Christen Graver. 21/'i2¹/'i Skp. Byg , Een Mark af 2 Skp. Land , Rasmus Hansen Bierit af et Stykke Jord en halv Mark, Henrik Christensen 2 %¦ . . 1 % af 2 skp. Land, Peder Jensen tolv Skilling af IV2 skp. Land. Lauritz Lauritsen af en Hauge 6 Skp. Byg 12 Skilling af 11/'.'I¹/'.' skp. Land, Rasmus Pedersen 22 /?> Skattepenge,Hans Mortensen 11 f.l —afen Hauge — 2x/22^x/ 2 % 4/o af sV'_> Skp. Land — 22 /o Skattepenge. Søren Skovfoged af Lauritz Christoffersens Huns 22 fi Skuttepenge, Morten Coruelsen 11 /o, af en Hauge 22 /> Skattepenge, Rasmus Ander-seu 22 f> Skattepenge. Christen Skibbygger Vi Rd.

Side 425

U $ 2 Alb.: 12/3 af l^o Skp. Land. Jurgen Hansen 22 /?> Skatttepcnge, Mads Skrædcr og Peder Nielsen 20 $ Skattepenge, Jens Dinsen af en Hauge 11/8. IV2 %¦ af 2 Skp. Land 22 /3 Skattepenge, Hans Rasmussen af 2 Skp. Land 1 \L Penge, Christen Lauritzen af 2 Skp. Land 1 ]L, Jurgen Hansen 22 /?, Søren Skovfoged lVs.^. Skoven paa for. Thnrøe er taxeret 500 Sviins Olden og er ut supra regnet under Marsviinsvold. Hvilken fornævnte Øe med paaliggende Haufgaard, Gaarde og Huse, er tilsammen beregnet, anslagen og udlagt for Firesindstyve og tre Tønder fem Skjepper tre Fjerdinger og to Album Hartkorn, som ligesom nu afhændes med al des Herlighed, Landgilde, Giesteri, Stedmaal, Sagefald, Ægt, Arbeid, visse og uvisse Indkomst, Rente og rette Tilligelse,være sig af Æenemærkejord, Ager, Eng, Skov, Mark, Fiskevang, Fægang, Vaadt og Tørt, inden Markeskjel og uden, aldeles Intet undtagen i nogen Maade , som der nu tilligger, Høibemeldte Herre Hr. Ulrich Frederich Giildenløwe og sine Arvinger skal og maa have, nyde, bruge og beholde med lige Ret og Frihed, som jeg mig det tilforhandlet og nydt og havt haver til evindelig Arv og Eiendom, som skal begynde og angaae fra dette mit Brevs dato. Og kjendes jeg mig og mine Arvinger at frihjemle og fuldkommen at tilstaae atter velermeldte hans høie Excellents og sine Arvinger forskrevne 0 med al des Tillæg og Rettighed som for er meldt for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale med Rette i nogen Maade.

Dog hans Kongl. Majest. og Kgl. Arv Successorer udi Regjeiingen Souverainitet, Kgl. Regalier og Høiheder af for^ne Gods pro qvota uforkrænket, item samme Gods at komme Hans Kgl. Majst. og Kgl. Arv Successores igjen til Løsen efter et Aars Opsigelse for den Summa, som det er afhændet for, nemlig hver Tønde Hartkorn halvtredsindstyve Rigsdaler tilligemedbillig Erstatning for des nødvendige og billige Melioration,saasom det Kongelige Skjøde, Paul Cornelisen AmunitionogProviantforvalter udi Nyborg derpaa er meddeelt, udi sig selv medfører og indeholder, des til Bekræftelse haver jeg

Side 426

trykt mit Grevelige Indsigel hernede for og med egen Haand
underskrevet.

Datum Kjølicnhavn 19 Decbr. Anno tusind sex hundrede fire og
halvfjerdsindstyve.

Conrad, Greve til Reventlov.

(L. S.)

Allerydmygeligst læst og protocolleret ind. Sunds Herreds
Ting for Retten Fredagen d. 6 Aug. 1675.

Læst inden Fyens Landsting Onsdagen d. 15 Dec. 1675 og
protocolleret.

Testeres

Udi Morten Clausen Rainer

Landstinghørers absentz og lougsforfald

Jørgen Andersen.

Register.

Agerbrug 347. 374. 379. 385. 390.
393.

Ahlefeldt 377. 384. 386.

Altertavlen 3fi2. 403.

Bjørneinose 381. 385-86.

Bregninge 342. 355.

Bøndergaardene 344. 374. 378.
384. 389.

Christian I. Portrait 365.

Degnekald 370. 397.

Ellen Marsviin 342-371.

Fattigvæsen 394. 397.

Fogedgaarden 378. 384. 389.

Gambets ell. Gammelbytsbro 396.

Grønne Odde 332.

Haandværker s. Næring.

Hartkorn 346-47. 372-73. 375.

Hellevad, L. N. 347. 357. 366.

Hoverie 342. 378. 333. 385-86.

Kidholm 351. 406.

Kirken 35G. 359. 37G. 381. 384.
38G. 401.

Kirketiende 348. 352. 358. 37;!.
375. 379. 381. 357.

Kjærstrup 338. 339. 342. 351.

Lehnsmænd i Nyborg 341.

Marsvinsholm 350.

Nordenodde 332.

Nu'riiii; 3Sj. 393 flig.

Oldtidsminder :>3o fgg.

Præstekalilet 3(5G. 371. 381. 3SS.
il) i.

Pnrster 347. 370. 403.

Pra'sti'tieiule 348. 353. 3G7. 3G9-70.
352.

Qvivgticnde 368. 370-71.

Roscnkrants 342. 355.

Skibsværfter 396.

Skolevæsen 397. 400.

Skove 333. 335. 343-44. 371. 37 i.
380. 385. 390 fgg.

Skovfoged 372.

Steenskildc 336. 3'.K>.

Svendborg Nicolai Kirke 342.352

Thore :>:>:>.

Thoroe 331.

Thuroes Navn 33-1-35.

Thurøklint 332. 393.

Tiende s. Kirke- og Præste-Tiendc

Valdemars Jordebog 33i. 337.

Ørkelslot 338-39.

Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 1 (1858 - 1859) 1