Blandt de saakaldte Sjællandske Indlæg, der tidligere opbevaredes i det Danske Cancellis Archiv. men nu ere indlemmede i Geheime - Archivet, har et Stykke henligget upaaagtet, som dog maa ansees for at være af stor Interesse, nemlig Ludvig Holbergs egenhændig skrevne Ansøgning om Ansættelse ved Universitetet. Den er uden Datum, men maa uden Tvivl være skreven ved Begyndelsen af Aaret 1714 og er altsaa nogle Maaneder ældre end det første af hans i Athene (lste Bind) trykte Breve til Gram, hvilket hidtil var det Ældste, man kjendte, skrevet med hans egen Haand. Til dette Bidrag til Holbergs Levnet har jeg føjet hvad jeg ellers har kunnet finde til nærmere Oplysning om hans Forhold, Forbindelser, Rejser m. m. i Tidsrummet fra 1702 til 1714. Jeg har tillige benyttet Lejligheden til at meddele Oplysninger om de Personer, med hvem han i disse tolv Aar har staaet i nærmere Berøring, idet jeg har ment, at det dog maatte have nogen Interesse at kjende ogsaa dem noget nøjere, i hvis Huse Holberg i dette Tidsrum har opholdt sig, eller som han har kaldt sine Venner eller sine Disciple.

Da jeg naturligvis har søgt at faae Tidsangivelserne saa
nøjagtige som mulig, maa jeg her omtale et Forsøg, der nylig
er gjort i denne Retning. Adjunct C. W. Smith, der saa
levende interesserer sig for Holberg og hans Skrifter, har i
en Anmeldelse i Fædrelandet f. 1857, der siden er optaget
i Ur. /. Levins samme Aar udkomne Udgave af L. Holhergsoversatte
Autobiographi, paastaaet, at sidstnævnte
ydede „en næsten fuldkommen nøjagtig Chronologi", saa
at man ved dens Angivelser skulde kunne „udbringe den
hele Tidsregning næslen indtil Datum". Det forholder
sig imidlertid ikke ganske saaledes, og det er heller ikke
lykkedes nysnævnte Forfatter at godtgjøre det. Holberg
angiver nemlig ikke i sin Autobiographi, hvor længe hans
første Rejse varede, og derved er Hr. Smith bleven ledet
til at antage, at han allerede i Aaret 1704 er ankommen
fra Holland til Christianssand, istedetfor at han først kom
dertil i Efteraaret 1705. Heraf følger atter, at den af ham
opstillede Chronologi bliver urigtig for flere paafølgende
Holbergs Ophold i England varede saaledes ikke, som
Hr. Smith antager, fra 1705 til 1707, men fra 1706 til
1708. Han rejste ikke til Dresden i Efteraaret 1707, men
i Efteraaret 1708, og kom altsaa heller ikke hjem til
Kjøbenhavn i Begyndelsen af 1708, men i Begyndelsen af
1709 (i den bekjendte strenge Vinter). Til Geheimeraad
Gedde kom han ikke 1708, men 1709. Naar det i Oversættelsenhedder,
at Holberg „efter et Aars Forløb'1 (fra
den Tid, da han var bleven Hofmester for Geddes Sønner^
blev Alumnus paaßorcks Collegium, saa beroer dette paa en
urigtig Gjengivelse af Originalens Ord (se nedenfor S. 117):
han blev det allerede i Sommeren 1709. — Holbergs Autobiographier
forøvrigt ikke det eneste Sted, hvor han selv har
meddelt chronologiske Data til sit Levnet. Hans i Thura's

Idea hist. litt. Dan. (p. 182—83) indførte Vita er, som man af Fortalen (p. 8—9)8^—9) seer, meddelt Tinira af ham selv, og her siger han, at han tilbragte et helt Aar i Holland og hele to Aar i Oxford, at han 1708 vendte tilbage fra Englandog rejste til Saehsen, og at han efter denne Rejse 1709 blev Alimmns paa Uorcks Collegium. Disse Angivelsergjentages efter Thura i Hofmans Samlinger af Fundationer(1, S. 240) og i Worms Lexikon. I dette sidste Værk erc i det hele Holbergs Personalier anførte med saa megen Nøjagtighed, at hvad lir. Smith i Slutningen af sin Anmeldelse yttrer bl. a. om vore Litteratur-Lexikonner i det mindste ikke passer paa det. Forøvrigt henviser jeg til de enkelte, andetstedsfra hentede nærmere Tidsangivelser,der findes i hvad jeg nedenfor har samlet¹).

Stormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre

leg nedkaster mig her udi allerdybeste underdanighed for Eders Majests fødder med denne min allerunderdanigstebøn, at Eders Kongl Majestet af Naade vil forunde mig den vaccante Profession her ved Academiet, eller at blive Adjunctus Professor Philosophiae. De faa motiver, ieg kand have at bevæge Eders Kongl Majestet til en naadig bønhøring er at ieg for 10 aar siden haver souteneret mit sidste examen, og der ved bekomet Laudabilem,og siden reist 3 gange udenlands, først med en Moscovitisk Edelmand; siden paa min egen haand opholdet mig halvtredie aar udi Engeland alleene ved mine Studia,

---

1) Et Facsimile af Holbergs nedenfor aftrykte Ansøgning incdfolger.

saasom de ulykkelige ildebrander udi Bergen have totaliter skildt mig ved mine midler, og den tredie gang reist her fra med Etatsßaad Windings Søn. Siden min ankomst til Fædernelandet haver ieg publicered først en Introduction til den Europæiske historie paa Dansk (2) den første tome af det Skrift intitulered Underrettning om de fornemste Europæiske Stater, hvor af endnu restere 4 parter ufuldfærdigde(3) en Continuation paa den sidste Danske historie og derforuden, som ieg har attacheret mig besynderlig til lurisprudentiam, haver ieg fuldfærdiget et Corpus Turis Naturae et Gentium, confereret med vore Danske Love, Recesser og forordninger, og haver udi sinde, saa lenge Gud sparer mig liv og hilsen, at fare fort udi dette mit entreprise nemlig at forbedre det Danske sprog. Gud opvækkeEders Majests hierte til naade imod mig; thi min condition er nu saa slett at alle de som kiende den kand ikke andet end condolere mig, saasom de Academiske beneficia, ieg til dato haver nydet nu ere expirerede. leg forventer een allernaadigst bønhøring, og bliver til min yderste aandedrægt

Min Allernaadigste Arve Konges

og Herres

Allerunderdanigste tro tiener
og arve UndersaaU

Ludvig Holberg

Paa et løst Blad er Kongens Resolution saaledes afskrevet: »Vi bevilliger allernaadigst, at Ludvig Holberg maa være Adjunctus Professor Philosophiae«. Nederst staaer: »26. Jan. 1714".

Uolberg dimitteredes, som bekjendt, i Aaret 1702 fra Bergens Skole af Mag. Søren Lintrup; d. 20de Juli blev ban immatrikuleret ved' Kjøbenbavns Universite t¹). Strax efter drog ban bjem til Norge, bvor ban af Provsten paa Voss blev an tagen til Lærer for bans Børn. Denne Provst, hvis Navn ban ikke nævner, var Hr. Christen Nielsen Wetnwich, Sognepræst til Vosse Præstegjæld-). Provsten bavde betinget sig, at Holberg skulde prædike, naar ban selv ved Svagbed eller andre Forretninger var forhindret. Dette beretter Holberg ogsaa, at ban gjorde: imidlertid kan det herved bemærkes, at Provst Weinwichs Søn og Eftermand, Hr. Niels Weinwieh, Capelian paa Stedet, anførte i sin efter Faderens Død (død d. 17de Nov. 1708i indgivne Ansøgning om Sognekaldet, al han havde »paa 7de Aar (altsaa senest fra Aaret 1702) moxen alene i hans Faders Svaghed og Alderdom betjent Menigheden -i alle Kirkesognene"³). Holberg opholdt sig et helt Aar paa V'oss. Derefter rejste han fra Bergen ned til Kjøbenhavu for at tage sin theologiske Examen. Efter først at have

---

1) Universitets-Matrikelen. —• Han staaer som don sidste blandt .\obilos. Til Privat-Pra>ceptor valgte han V. Vinding.

2) Han iinldrcs i Milzow'^l8l ₈ Presbyterolotiia Norvejiico Vos - Hardaiiiiiiana, p. :i7, blandt ('npellaner paa Voss saaledcs: »Dn. Clirislieiims Nicolni Bergensis, An. 1661". Hasji Ilosen sfaaor et latinsk .Knoers af ham (i I!isko|i llandulfi'a Aarol cflcr_— IGSO — udgivne Ligpru'dikßn over Insjor Olnfstlatt.fr W'orni, liisknji Jens Sclicldciiips Knkc, Wcimviehs Hustrus Mormoder, finrlps nirsaa ot latinsk ou dansk Vers af ham), — 1). IGde Oct. Ui7l lik han Hrev paa a¹ sncct'drre SogiiepræstPn, Mai.'. Gert Milzmv (Norske Registre). Denne døde forst IGBS. — Wcinwlch deponerede 1(»57 IVa Herdens Skole (Vniv.-Matr.).

3) Extracter af tiwppUkker. Dee. 170.H. — Han fremlagde en Att« >l fra Stiftamtmanden og lijskoppen, at han »i nogle Aar har næstPn liavt alle labores i hans Faders Svaghed" A'C

underkastet sig Examen philosophicum d. tOde Marts 1704^J) indstillede han sig — formodentlig d. 16de April²) — til Attestatsen, som han erholdt med Karakteren Laud. DerpaavendtehanattertilbagetilNorgeog fik snart en Condition hos Mag. Niels Smed, Lector theologiæ og designeretBiskopiBergen,somLærerfordennes Mag. Smed, beretter Holberg, havde i sine unge Aar gjennemrejstdeflesteafEuropasLande;vedat læse i hans Dagbøger følte han sig greben af Lyst til at see sig om i Verden. Da denne Mand saaledes har en vis Betydning i Holbergs Levnet, kunne nogle Efterretninger om ham vel her fortjene en Plads. Mag. Niels Smed var eneste Søn af Peder Hansen Smidt, Raadmand i Bergen (født i Kiel d. 17de Jan. 1617, død d. 20de April 1678)³), og MargretheNielsdatter.HanerfødtiBergend. 14de Juli 1655⁴) og deponerede 1672 fra privat Undervisning (immatrikuleretd.18deJuli )⁵). Senere studerede han i Leipzig

---

1) J. Møllers Mnemosyne, 2, S. 309—10.

2) »Exacta hyeme" siger han i sit Levnet. Af Distinctions - Protocollen sees, at en hel Del Personer d. 16de April 1704 vare oppe til thcologisk Attestats (Barfods Danmarks Gejstlighed, 2, Gol. 111 — 12)..

3) Over ham haves Mag. Ambrosius Harclenbechs Ligprædiken. Et Uddrag af Personalierne findes i Samlinger til det Norslce Folks Sprog og Historie, 3, S. 279 (han blev ikke Ilaadmand 1652, som der her staaer, men 1654).

4) Hattings Præstehistorie, 2den Udg., S. 82 — formodentlig efter Smeds Rejse-Journal. 1655 angives nemlig udtrykkelig efter denne som hans Fødselsaar i Frimann's Bergenske Skribenter, 1, S. 1(i, istedetfor 1653, som findes i Fontoppidans Annaler (og endnu senere i Hattings Præstehistorie, Iste Udg.).

5) JJniverdtets-Matrikelen. — Pontoppidan angiver, at han deponerede »ums Jahr 1670". hvilket af Worm og Hatting er gjort til selve Aaret 1671*.

og Wittenberg og rejste i Italien, Frankrig og andetsteds¹). Pontoppidans Beretning, at han besøgte den bellige Grav, gjendrives derimod af Hatting, som havde gjort sig bekjendtmedhansoriginaleHejse - Journal. Medens han endnu var udenlands, blev han d. 9de Dec. 1678 efter Ulrik Frederik Gyldenloves og Biskoppens, Dr. Niels Randulffs,ErklæringbeskikkettilsomVice - Lector theol. i Bergen »samme Bestilling at forrette«, naar Lectoren, Mag. Hans Daberg, formedelst Svaghed eller andet lovligt Forfaldvarforhindret-).EftersinHjemkomstblevhan 17de Juni 1(580 af Dr. Oluf Borck creeret til Magister. 1 Slutningen af samme Aar anholdt han om at maatte læse og om Gang og Sæde med Lector theol.³), hvilket sidste d. 4de Marts 1681 blev bevilget*). Ved Mag. Dabergs

---

1) .Ifølge Meddelelse af Magister Styffe anføres i Leipzig* Universitets Matrikel, Vinter-Semestret 167>>^—1677: »Smed, Bcrga-iVorvegus". Bagi Hans Ehm's (død som Justitsrd. og Landsti, i Sjælland) i Wittenberg d. 16de Juni 1677 holdte Disputats over Matthæi 16de (lap. iTiie V. lindes et latinsk Vers af »C Smed, Aorwago - 13eigensis", og et andet af »INicola(u)s Smed, Bergensis". — Mattings Præstehistorie, 2den Udg., S. 83. — Ifølge Camstrups Trifoliuni metricum (Funeralia, p. 7) hørte han Quenstedt (i Wittenberg) og Schertzer (i Leipzig). At han gjennemrejste Italien,, siges sammesteds (Miscellanea, p. 21). Ligeledes nævnes hans »præclara itinera" (Misc., p. 15).

2) Norske Registre. — I Indledningen til Brevet hedder det, at Lector theol. i liergen, Mag. Hans Daberg, formedelst Svaghed »ej sit Embede saa fuldkommen, som det sig burde, altid skal kunne opvarte". — I et Andragende fra Dr. Niels RandulfT af Aaret 170!) siges, at Mas. Aiels Smed havde »i hans studerende Aar, mens han endnu rejste udenlands«, faaet Brev paa at succedere Mag. Hans Daberg (Gratial-Prot., som begynder Aug. 1709, S. Hi). — Pontoppidans og Hattings Tidsangivelse, er altsaa ikke nøjagtig.

3) Canc.-Collrgii Prot. iy_/i 2 1680; Canc.-Prot. s. I).

4) Han mna »nyde Sæde 0.2 Gans i alle Samkvem ligesom Lector th''Olot;ia'" (Kor.il;-: Registre).

Død d. 2den April 1684 blev han virkelig Lector, hvorefter det d. 29de i samme Maaned efter »gjorte Ansøgning og Begjæring« bevilgedes, at han herefter maatte »nyde Rang med Professoribus Consistorialibos ndi vores Kongl. Residentsstad,Kjøbenhavn «¹). Derimod opnaaede han ikke sit Ønske, da han i Efteraaret 1700 supplicerede om »at være Vice-Biskop og at succedere Dr. Randulff, naar han døer«²). I den store bergenske Ildebrand d. 19de Maj 1702 opbrændte, som han selv skriver, hans »Hus, Gaard og Midler«³); desuden mistede han baade sit Bibliothek

---

1) Norske Registre. — D. 18de Nov. s. A. fik Dr. Niels Randulff kgi. Befaling at indsætte ham i det med Lectoratet forenede Fanø Kald som Sognepræst (Norske Tegneiser). — Henimod Slutningen af samme Aar supplicerede lian om, at der ved et Sted, Bukken, to Mil fra Bergen, som var ham arvelig tilfaldet efter hans Forældre, maatte forundes ham »Frihed at lade for de Rejsende et forsvarligt Herberge holde, eftersom det for de Rejsende er hel belejligt og med stor Bekostning af hans Forældre dertil indrettet" (Canc- Collegii Prot.; Indholdet af hans Supplik findes ligeledes i Canc- Frot.J. D. 20de Jan. 1685 fik han Bevilling at lade dette Gjæstgiveri og Værtshus med en dygtig Person forsyne (Norske Reg.); d. 3dieJuli 1700 fik han Frederik d. 4des Confirmation herpaa (Fred. d. ides norske Confirmationer). —• Fra den Tid, han var Lector theol., haves et Epigram til ham i R.Burennæi (Conrector, senere Rector i Bergen) IG9D udgivne Epigrammata (p 37). Til samme Tidsrum hører den Beretning om hans udholdende Omhu for et fattigt, døvstumt Menneske, som findes i Hattings Præstehistorie, 2den Udg., S. 180 fg. Fra dette Tidsrum haves endvidere flere Breve til ham fra Torfæus (fra Aarene 1689—1G91) i dennes Brev-Copibøger paa Univ.-Bibliotheket (jfr. /. Erichsens Th. Torfesens Levnetsbeskr., S. 144 og 149).

2) Supplikker f. 1700, October, Nr. 181.

3) Canc.-Prot. 16/$ 1702. —I Aaret 1704 androg han, »at han i sidste Ildebrand tog den største Skade, saasom hans Hus var i Frontispicen, hvor Ilden udkom, og salverede ej mere end hans Hustru, som nylig var kommen i Barselseng, og 12 umyndige Børn«. — Hans Hus »er paa et Hjørne paa et af de bedste Steder i Byen som ej kan staae übebygt" (Supplikker f. 1704, Juli — September, Nr. 646).

og sit Raritet-Cabinet. Tidlig paa Foraaret 1703 finde vi ham derefter i Kjøbenhavn, hvor han i længere Tid har opholdt sig. Indholdet af en af ham der indgiven Supplik anføres saalcdes: »Mag. Niels Smed, Lector i Bergen, som fremfor alle Andre beklager sig at have lidt allerstørsteSkadeogUlykkevedsenesteBrandi Bergen, gjør Forslag, at, som Hans Majestæt mundtlig haver forsikkret ham, at han skulde blive hjulpen, han da paa 3 Aars Tid allernaadigst måa nyde Indkomsten af Hans Majestæts Anpart Fisketiende i Bergen« —. I Margen er skrevet: »Hans Kongl. Majestæt vil allernaadigst i Henseende af hans lange, tro Tjeneste forunde hannem Exspectants paa Bispestolen,naarsammeBestillinglovligledigvorder «¹). ]\u tik han altsaa — d. 17de Marts 1703 — Brev (»af sær kongelig TSaade«) at succedere Dr. Niels Randulff som Biskop²). Kt Andragende fra ham om at maatte boe paa

---

1) Fixtr. aj iSu-ppl., refererede i Conseilet I<Ja 1701!. — 1 Canc- Prut. ii⁷ ₃ og s_a 170 S) er Indholdet af hans Supplik anført næsten ganske ligelydende med Ovenstaaende.

2) Nor.ske Registre. — I SuppUJcker f. 1703, Jan. — Marts, !S'r. (Hi;, lindes Følgende: »Dr. Randulff. — Saasom Mag. Niels Smed har bekommet Exspectants paa lians Bispedømme, endog han selv upaaklagelig kan gjore og har gjort sit Embede, saa supplieerer han om 11. K. M. lieskjærmelse, at Mag. Smed ikke i nogen Maadc maa befatte sig med hans Embede, under hvad Prætcxt det kunde være, saalænge ban lever og del selv lovligen forretter, og, at han til den Ende ikke maatte indvies til det bispelige Embede men lian at holde sig inden sine Lectorats Grændser og hannem tilbørlig Lydighed herefter som tilforn at bevise, hvorover han bcgjærer H. K. M. Beskjærmelsebrev". Herpaa er resolveret: »Forbliver ved Mag. Smeds Exspectantsbrev" [i hvilket der intet findes om, at han skulde have med Bispeembcdet at gjore). Jfr. Ccmc- Trot. 5*3 og '-"/z 170:j. — I Supplikker f. 1703, April —Juni, Nr. 2')2. er Fwlgende indfort: "Dr. Handulff. — Repeterer hans forrige Supplik, at den Exspectants, som Mag. Smed er given paa hans liispecmbede, ikke maa komme ham til nogen Prirjudits, imens han le\er og selv kan forrette sit Embede, men Mag. Smed at befales at holde sig inden sine Lectorats Grændser uden at befatte sig i nogen Muade med Bispeemliedet eller sig imod ham at opsætte" <kc. Herved er tegnet: »Er allerede expederet efter hans forrige Begjæring". Jfr. Canc-Prot. 9_/~> og 10 5 s. A. — Dr. Randulff opholdt sig ogsaa paa den Tid i Kjøbenhavn. Allered« d. ide Aug. 170:' havde han faaet Brev om Forlov at rejse derned »dine anliggende Ærender der at, forrette" (Norahe Tegneher). \ et Uddrag af en Supplik fra ham siges, at han »har tilsat mange Midler paa denne lange, kostbare Rejse paa 9 Maaneders Tid" (Suppl, for 170;J, April — Juni, Nr. 470).

Landet ved sit Kald, indtil Skolen blev opbygt, da han ikke kunde faae noget Hus tilleje i Bergen, blev bevilget¹), hvorimod Atgjørelsen blev udsat med Hensyn til hans Supplik om at nyde Mariæ virginis Præbende, som l)r. Woldenberg havde havt²). Endelig anholdt han i Slutningenal"sammeAarom,atdetmaatte tillades ham at lade indrette et Lotten i Bergen; han forpligtede sig til, naar det lik Fremgang, 1) istedetfor det afbrændte Stranges Fattighus at opbygge et andet, 2) »som paa det Sted ikke er noget publikt Biblioihek, saa lover han enten i Gapitulet ved Domkirken eller paa et andet Sted at lade med Tiden indrette et smukt Bibliothek og til en Begyndelse at give 200 Stykker Bøger dertil af alleslags Faciliteter«. Dette hans Andragende bevilgedes^a). Den 12te Juni 1711

---

2) Nor.ske Registre. — I SuppUJcker f. 1703, Jan. — Marts, !S'r. (Hi;, lindes Følgende: »Dr. Randulff. — Saasom Mag. Niels Smed har bekommet Exspectants paa lians Bispedømme, endog han selv upaaklagelig kan gjore og har gjort sit Embede, saa supplieerer han om 11. K. M. lieskjærmelse, at Mag. Smed ikke i nogen Maadc maa befatte sig med hans Embede, under hvad Prætcxt det kunde være, saalænge ban lever og del selv lovligen forretter, og, at han til den Ende ikke maatte indvies til det bispelige Embede men lian at holde sig inden sine Lectorats Grændser og hannem tilbørlig Lydighed herefter som tilforn at bevise, hvorover han bcgjærer H. K. M. Beskjærmelsebrev". Herpaa er resolveret: »Forbliver ved Mag. Smeds Exspectantsbrev" [i hvilket der intet findes om, at han skulde have med Bispeembcdet at gjore). Jfr. Ccmc- Trot. 5*3 og '-"/z 170:j. — I Supplikker f. 1703, April —Juni, Nr. 2')2. er Fwlgende indfort: "Dr. Handulff. — Repeterer hans forrige Supplik, at den Exspectants, som Mag. Smed er given paa hans liispecmbede, ikke maa komme ham til nogen Prirjudits, imens han le\er og selv kan forrette sit Embede, men Mag. Smed at befales at holde sig inden sine Lectorats Grændser uden at befatte sig i nogen Muade med Bispeemliedet eller sig imod ham at opsætte" <kc. Herved er tegnet: »Er allerede expederet efter hans forrige Begjæring". Jfr. Canc-Prot. 9_/~> og 10 5 s. A. — Dr. Randulff opholdt sig ogsaa paa den Tid i Kjøbenhavn. Allered« d. ide Aug. 170:' havde han faaet Brev om Forlov at rejse derned »dine anliggende Ærender der at, forrette" (Norahe Tegneher). \ et Uddrag af en Supplik fra ham siges, at han »har tilsat mange Midler paa denne lange, kostbare Rejse paa 9 Maaneders Tid" (Suppl, for 170;J, April — Juni, Nr. 470).

1) Suppl. for 1703, April — Juni, Nr. ll'J: »Saasom han ingen Hus kan faae tilleje i Bergen, der ej heller er uden meget faa Diseipler, siden Skolen er bleven ufbrandt, soni iTheologia kan informeres, saa supplicerer han om Dcvilgning at boe paa Landet ved sit Kald og det at opvarte, indtil Skolen oa Kirken (sic) igjen saa Aidt kan vorde opbygt, at den igjen af Diseipler kan frequenteres". Jfr. Canc.-Prot. lS i o« X9k 1703.

2) Suppl. f. 170_0, April — Juni, Nr. :!il; Canc.-Prot. 15_r, og „ 170:5. — I Juni s. A. anholdt Di". RandtiKl om det samme Prø'bende {Canc.- Prot.; Suppl. f. 170:], April — Juni, .Nr. 64!);.

3) Extr. af Suppl., ref. i Geh.-Cons. n i<i 1703. — Indholdet ligeledes anført i Canc.-Proi. 13/i» 170:; og i Suppl. f. 1703, Oct. — Dee.. Nr. 5(57. — Endnu i Sommeren 1704 nævner Mag. .Mols Smed i sine* Andragender Bibliotheket (orig. Supplik fra ham af 12te Juli 1701 i Pakker, ajl. fru Juittitsmin., Nr. i<S; Suppl. f. 1704, Juli — Scjit., N'r. G5l; Extr. af Suppl.; Cavc.-Prot.J.

blev han efter Dr. Niels Randulffs Død beskikket til Biskop over Bergens Stift¹). Om de Gjenvordigheder, der mødte ham i denne Stilling, og som skulle have havt hans SygdomogDødtilFølge,maahenvisestil Hattings Præstehistorie,beggeUdgaverne.DaBiskopTVielsSmednævnes i //. Egedes Omstændelig og udførlig Relation ang. den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse (S. 10), kan det benrørkes, at han med en d. 25de Oct. 1712 dateret Skrivelse tilstillede Geheimeraaderne i Conscilct en ham fra Egede tilsendt Supplik, der var ledsaget af et udførligt »Project« af Samme til Grønlændernes Omvendelse(beggeStykkerdat.21deDec.1711 )²). Han døde allerede 1716. Dagen angives ikke; men d. 28de Februar i nysnævnte Aar fandt hans Ligbegjængelse Sted i Bergens Domkirke-¹). Han var gift med Magdalene Fleischer, Datter af den kjøbenhavnske Apotheker, Assessor Gregorius Fleischer.Hunoverlevedeham.PontoppidanogHatting berette begge, at han med hende avlede 20 Børn; efter hans ældste Søns, Jens Smeds, Udsagn var det derimod kun 19⁴). Han ejede Gaarden Ask paa Askoen ved Berge

---

3) Extr. af Suppl., ref. i Geh.-Cons. n i<i 1703. — Indholdet ligeledes anført i Canc.-Proi. 13/i» 170:; og i Suppl. f. 1703, Oct. — Dee.. Nr. 5(57. — Endnu i Sommeren 1704 nævner Mag. .Mols Smed i sine* Andragender Bibliotheket (orig. Supplik fra ham af 12te Juli 1701 i Pakker, ajl. fru Juittitsmin., Nr. i<S; Suppl. f. 1704, Juli — Scjit., N'r. G5l; Extr. af Suppl.; Cavc.-Prot.J.

1) Norake liegistre.

2) Pakker, ajl. fra JustUsmhi., Nr. 48.

3) Carnstrupts Trifolium metricum, Funcralia, p. ¦>. — Biskop Niels Smeds Fader og Farbroder (formodentlig Raadmand Henning Hansen Smidt) liavde 1075 kjobt et Begravelscssted i Bergens Domkirke (Suppl. f. 1711, Iste Halvaar, Nr. 057).

4) Grat.-Prot. 172-i. —1 Juni 1091 havde han allerede o Børn (Sager, ajl. fra JuatlUm., Skab 14, Nr. 34G). I Aaret 1700 havde han 12 (Suppl. f. 1700. Oct., Nr. 181). I Foraaret 1703 (altsaa et Aar, fur Holberg kom til hani) vare der blandt hans Børn 6 Sønner (Suppl. f. 1703, April_—Juni, Nr. 341). I Juli 1701 havde lian 12 Børn (Pakker, ajl. fra Justitsmin., Nr. 48).

gen¹). Man har kun eet Skrift fra hans Haand nemlig hans Ligtale over Kong Christian d. ste og Lykønskningstale til Kong Frederik d. 4de, kaldet »Danmarks og Norges Lande-Sols Formørkelse« &c. &c. og trykt i Kjøbenhavn 1702 i Folio²).

Efter nogle Maaneders Ophold i Mag. Niels Smeds Hus³) tiltraadte Holberg altsaa — uden Tvivl i Efteraaret 1704 — sin første Udenlandsrejse, som gik til Holland. At en moskovitisk Adelsmand fulgte med ham, er en Omstændighed,som alene kjendes af Holbergs her meddelte Ansøgning om at blive Professor⁴). I Holland opholdt han sig med en kortere Afbrydelse et helt Aar⁵). Han er vel

---

4) Grat.-Prot. 172-i. —1 Juni 1091 havde han allerede o Børn (Sager, ajl. fra JuatlUm., Skab 14, Nr. 34G). I Aaret 1700 havde han 12 (Suppl. f. 1700. Oct., Nr. 181). I Foraaret 1703 (altsaa et Aar, fur Holberg kom til hani) vare der blandt hans Børn 6 Sønner (Suppl. f. 1703, April_—Juni, Nr. 341). I Juli 1701 havde lian 12 Børn (Pakker, ajl. fra Justitsmin., Nr. 48).

1) Kraft's Beskr. over Kongeriget Norge, 4, S. G29.

2) Den er holdt i Fanø Kirke (S. 42) d. 13de December (S. 1) 1699, som var den anordnede Dag. Foran findes Biskop Randulfl's Censur, dat. 7de Sept. 1701, og Biskop Bornemanns Approbation til Trykken, dat. 18de Nov. s. A. Dens Udgivelse bebudes i Nova Literaria mar. Balth. f. 1701, p. 339 (November).

3) 1 den Tid besøgte Kong Frederik d. 4de Bergen, hvor ban opholdt sig fra 12te til 18de Juli 170i.

4) Forholdet mellem Danmark og Rusland var dengang meget venskabeligt. Den daværende russiske Ambassadeur, Andrei Ismailow (14de Febr. 1701 — 16de Decbr. 1707), fik inden sin Afrejse Dannebrog-Ordenen d. Sde Juni 170S. Hans Søn, Nicolai Ismailow, studerede fra 1702 til 1707 ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn (Akademiets Album, Mscr. i det st. kgl. Bibi.: »Nicolai Ismailow de Moscovia. lin 8. lahre meines Alters und 7 Monathen. Anno 1702 (1. 16.Decembris. [og med en anden Haand:] discessitd. l.Aprilis Anno 1707«. Jfr. Tlmra's Idea hist. litt. Dan., p. 114). Han holdt her en Tale paa Frederik d. 4des Fødselsdag d. Ilte October 1706 [Nova Literaria mar. Balth. f. 1707, p. 142—43). Johan Henrik Syling (senere Commerceraad) var hans Hofmester (Suppl. f. 1708, Iste Halvdel, Nr. 708); i nysnævnte Album er denne indskreven d. 27de Juni 1703.

5) Tlmra's Idea hist. litt. Dan., p. 182. Se ovenfor S. 95—9G.

altsaa i Efteraaret 1705 kommen tilbage til Norge, hvor han denne Gang valgte Christianssand til sit Opholdssted¹). Den med ham beslægtede Præst, som han her boede hos, og som han lærte Begyndelsesgrundene af Engelsk, var hans Næstsøskendebarn, lir. Otto Ludvigsen Stoud, residerendeCapelian til vor Frelsers Kirke eller Domkirken (død som Magister og Sognepræst til Hvideso Præstegjæld i Øvre-Teliemarken).

I Foraarct 1706 rejste han i Selskab med sin Ven, Christian Brix, til England. 1 den i F. SneedorffssamledeSkrifter(1,S. 521 fg.) meddelte FortegnelseoverDanskeogNorske, som have ladet deres Navne indskrive i det Bodleyanske Bibliotheks Protocol, staaer Brix sidst under Aaret 1705, derefter Holberg under 1706 13de August og saa nok en Nordmand, Peder Holm, under samme Aar 18de April. Heri er der mere end een Fejl. Brix skal flyttes ned til Holberg: 13de August ved Holbergs Navn skal være 18de April og 18de April ved Holms Navn skal være 16de August'¹). Da Holberg i et helt Aar, først i Christianssand og derefter i England, har staaet i nær Berøring med Christian Brix., kan deune vel her fortjene en nærmere Omtale; han har, saavidt man kan skjønne, været Holbergs Venskab værdig. Christian Brix var en Søn af Laurits (Lars) Brix, Præsident og øverste Borgernester i Throndhjem (født en Mil Nord for Ribe d. 2den Februar 163-i, død d. Iste Januar 169(J)^r>),

---

1) Han omtaler Hiskoppeu i Ghristianssand som nylig død. BUkoji Ludvig Stoud dode d. 22de Aug. 1705.

2) '»ijagtig Oplysning herom skjlder jeg I'rovst, J)r. Jieclcer, som har meddelt mig, at der i Bibliotlickets Album staaer: Ludovicus Holbergius >'orvegu.s die IS. Apr. 1700« og »Petrus Holm Norvegus IG. August I TOO«.

3) Hans l'ersonalier lindes i dut o\er ham udstedtu L'niversitets- Proarani.

og Anne Gregersdatter, Datter af Mag. Gregers Mikkelsen, Præst til Herlufsholm, og Stifdatter af Dr. Christopher Schletter, Biskop over Throndhjems Stift (hun blev gift med Brix d. 6te December 1681). Hans Moder nævnes i HolbergsAutobiographi.Holbergberetternemlig, at han til sin Rejsefælle til England havde valgt Christian Brix, som, ihvorvel han ikke var meget rigere end ham selv, dog havde en Moder i Throndhjem, der var vel ved Skillingen, og senere omtaler han, hvorledes hans Ledsager i Oxford tik en Rejsen vedkommende Befaling af sin Moder. To Aar efter skriver Wibe i sin indberetning om Throndhjerøs Indvaanere,atPræsidentBrix'sEnke kan »bestaae sig af efterladteMidler «¹). Endnu i Aaret 1718 anholder hun om ConfirmationpaaenTransaction,hvori hun giver sin yngste Søn, Frederik Brix, sin paaboende Ga/ird i Hen (Forstaden til Throndhjem) »til et Vederlag for hvis som hans andre Søskende har faaet af hende over deres fædrene Arv«²). Hun er død i et af Aarene 1718_—1720*). Christian Brix er ifølge Distinctions-Protocollen⁴) født i Throndhjem 1687. lian deponerede fra Throndhjems Skole 1701 (immatr. d. 22de Juli)⁵). Attestats tog han d. 17de Marts 1704 med KarakterenH.cont.Visee af Holbergs Levnet, at Brix i Efteraaret1705opholdtsigi

---

1) B. Mot's Tidsskrift for den norske Personalhistorie, 8. .">:}<).

2) Canc.-Prot. u/gu/g 1718; jlr.jIr. Suppl. f. 1718, Iste Hatvaar, JN'r. 402.

3) Canc.-Prot. -"/i 1721; Suppl. i\ 1721, Iste Halvaar, .\r. 32; Nurtkc Registre, Nr. 2i, fol. 220 b—221 a.

4) Barfods Danmarks Gejstlighed, 2, Gol. 111.

5) Vniv.-Matr. — Hans Alder angives her til 16 Aar, hvilkel dos neppe nok vilde kunne vaire rigtigt, da en Søster til ham blev født d. 13de Sept. 1684 (Erlandåem Biogr. Efterretninger om den nordenfjeldske Gejstlighed, S. 1-J4 .

aaret1705opholdtsigiChristianssand, hvor Holberg snart efter sin Ankomst indgik Venskab med ham. I Foraaret1706fulgtesdesammen til England. Holberg fortælleromderesTrængsleri Oxford. For at hjælpe paa deres Fattigdom maatte Brix informere i Musik og Holberg i Grammatik; men, siger Holberg, »hverken var han nogen Orpheus eller jeg nogen Varro.« Endelig maatte de forladeOxfordogpaaderes Fødder vandre til London. Her tik Brix Penge. De rejste da igjen til Oxford; men omtrentenMaanedefterTilbagekomsten fik Brix sin Moders Brev om at vende tilbage til London for der at være under Tilsyn af Præsten ved den danske Kirke, Mag. Jørgen Lrsin. Saaledes maatte Vennerne skilles ad (i Efteraaret 1706). I Sommeren 1709 var Brix i Danmark og søgte Vedø iPræstegjæld i Throndhjems Stift¹). Thomas von Westen fik imidlertid dette Kald d. 6te Sept. 1709, hvorimod Brix synes strax at være indtraadt i bins Stilling som Amanuensis ved det kongelige Bibliothek'-'). Den 17de

---

1) Extr. af Suppl.

2) Thomas von Westen er vel senest ved Begyndelsen af Aaret 170(> iog ikke 1707, som Havimond har i sin nordiske Missionshistorie, S. (10) hleu'ii antaget til Amanuensis ved det kongelige Bibliothek, eftersom det i December I TOS hedder om ham: »som i 3 Aar har tjent ved Hans Kongelige Majestæts Bibliothek under Justitsmad Wolfens Direction« (Extr. af SuppL). Han blev heller ikke Præst til Vedø Præstegjæld 1710, men, som vi have seet, allerede 1709. I Geh.-Archivet [Fynske og.Smaal. Indlæg f. 1709 u. Hr. Han* Jensen Nimb) findes hans egenhændige Ansøgning om Kødby Kald. dat. Ilte Maj 170!). Han skriver lier: »Mine midler, ja mines, ero tilsatte, mine Kræflter icke lidet udtnmmede, mine aar lil en stor part borte, mine skrifi'ter, som les adskillige til Guds og Kongens ære har under hænder, maa hvile« —. 1 Kxtracten af hans Snpplik om Vedø Kald siges, at han »fremlægger Mag. lirinks (Provst ved Holmens Kirke' Attest, at han er en af de lærdeste. dygtigste og skikkcligste Studiosis, han kjender, saa at hans Lærdom er ugemen i mange Sprog og Videnskaber« — »saavelsom og Mag. Lodberg (Sognepræst til Nicolai Kirke), hans Attest, hvorudi iblandt andet berettes, at Supplikanten er et Exempel i Lærdom og Ærbarhed for hans Landsmænd«; endvidere anføres, at han melder i sin Supplik, »at det er de Højlærde bekjendt, at han har under Hænder et den cnristne Kirke meget nødvendigt Skrift, hvis Fortgang forhindres for Mangel af Siibsistance«.

Febr. 1713 prædikede han forDimis og erholdt Karakteren Laud. Da han det følgende Aar var blandt Ansøgerne om Surendals Præstegjæld i Throndhjems Stift, anførtes om ham, at han »i 4 Aar* har været brugt som Amanuensis ved det kongelige Bibliothek af Bibliothecario, Justitsraad Wolfen« , samt at han fremlagde Mag. Brinks Attest, at han var udrustet »med god og berømmelig Lærdom og med fornødne og opbyggelige Gaver paa Prædikestolen«, og at »Lærdommen og Gaverne bos ham beprydes med et skikkeligt Livs Forhold«¹). I Foraaret 1718 søgte han Bjørnørs Præstegjæld, ligeledes i Throndhjems Stift. IndholdetafhansAnsøgninger saaledes gjengivet: »Christian Brix, som ej alene i 17 Aars Tid har trolig anvendt Flid og Møje paa hans Studia theologica, men endog i 9 Aar været brugt som Amanuensis paa Deres Majestæts Bibliothek, som Bibliothecarius, Justitsraad Wolfen, bedst kan vidne, og, som hans Formand, Hr. Thomas von Westen, vederforesdenhøjekongeligeNaade, at han først blev beskikket til at være Sognepræst for Vedøen, siden til Lector theologiæ i Throndhjem, saa giver han sig den Forsikkring, at han maa blive antegnet i allernaadigst Erindring«. Justitsraad Wolfens Attest udsiger, at »han i 8 å 9 Aars Tid, da han er bleven brugt som Amanuensis ved det kongelige Bibliothek, har med al Troskab og Flittighed forrettet det,

---

2) Thomas von Westen er vel senest ved Begyndelsen af Aaret 170(> iog ikke 1707, som Havimond har i sin nordiske Missionshistorie, S. (10) hleu'ii antaget til Amanuensis ved det kongelige Bibliothek, eftersom det i December I TOS hedder om ham: »som i 3 Aar har tjent ved Hans Kongelige Majestæts Bibliothek under Justitsmad Wolfens Direction« (Extr. af SuppL). Han blev heller ikke Præst til Vedø Præstegjæld 1710, men, som vi have seet, allerede 1709. I Geh.-Archivet [Fynske og.Smaal. Indlæg f. 1709 u. Hr. Han* Jensen Nimb) findes hans egenhændige Ansøgning om Kødby Kald. dat. Ilte Maj 170!). Han skriver lier: »Mine midler, ja mines, ero tilsatte, mine Kræflter icke lidet udtnmmede, mine aar lil en stor part borte, mine skrifi'ter, som les adskillige til Guds og Kongens ære har under hænder, maa hvile« —. 1 Kxtracten af hans Snpplik om Vedø Kald siges, at han »fremlægger Mag. lirinks (Provst ved Holmens Kirke' Attest, at han er en af de lærdeste. dygtigste og skikkcligste Studiosis, han kjender, saa at hans Lærdom er ugemen i mange Sprog og Videnskaber« — »saavelsom og Mag. Lodberg (Sognepræst til Nicolai Kirke), hans Attest, hvorudi iblandt andet berettes, at Supplikanten er et Exempel i Lærdom og Ærbarhed for hans Landsmænd«; endvidere anføres, at han melder i sin Supplik, »at det er de Højlærde bekjendt, at han har under Hænder et den cnristne Kirke meget nødvendigt Skrift, hvis Fortgang forhindres for Mangel af Siibsistance«.

1) Gratinl-Prot.

som han er bleven anbefalet at forrette, til Deres Majestæts Tjeneste«¹). Endelig blev ban d. Ilte November 1720-) residerende (kapellan til Meldalens Præstegjæld i ThrondhjemsStift,DalernesProvsti.Da lian 1725 ansøgte om Sognekaldet, gav IVeit/er som Stiftamtmand over ThrondhjemsStifthamdetSkudsmaal, at ban var »en ærlig, gudfrygtig og for Guds Menighed en opbyggelig Mand, men derhos fattig«"). Brix vedblev at være Capelian til sin Død. »I de sidste Leveaar forrettede ban næsten intet af Embedets Forretninger og døde 1748 paa sinEjendomsgaard,Kvammen/iMeldalen «⁴). Han var ikke den eneste i de Tider, som efter en lovende, paa Studeringer og Rejser anvendt Ungdom endte sine Dage i en forholdsvis temmelig beskeden Livsstilling.

Fire Maaneder, efterat Brix og Holberg havde ladet deres Navne indskrive i det Bodleyanske Bibliotheks Protocol, lod, som vi have sect, ligeledes deres Landsmand, Peder Holm, d. Hide August 1706 sit Navn indskrive i samme⁵). Da Holberg omtaler ham i sit Levnet, hvor han fortæller om sit Besøg i Gjendøbernes Kirke i London, og da han kalder ham sin Ven, skal der her ogsaa meddeles noget om ham. Hans Fader var Ur. Jens Pedersen Holm, der, da Sønnen blev fmlt, var Capelian paa Idde ved Frederikshald,men1679blev

---

1) Gratial-Prot. — Han liar (fra 1717 afj havt en Collega ved Bibliothekcl i lians Christian Lansen Mahler, som \'2-> blev Sognepræst til Allinge og SI. Ols Menigheder pan Bornholm \Gratial-Prolt.; Sjwll. Indlæg i. 172:; Lit. I).

2) Jirlandsens Biopr. Kfterretn. om den nordenfj. Gejstlighed, 8. I<> i.

3) Gratial-Prot.

4) Erlandsen anf. Sted, hvor iler oasaa findes Kflerretning om han? Giftermaal og Børn.

5) Ifølge Provst, Dr. Beckera Meddelelse er der i et Exemplar afOriu'.- Udgaven af Danmarks og Norges Kirkeritual i det Bodleyanske Biblio- Jhek skrevet: »Biltl. Bodlcj. d. d. P. Holm Xorvee Octob. ?1. 1707

hald,men1679blevSognepræst til Skidsmo i Agershus Stift og døde 1699. Han selv er saavel efter en af BiskoppenoverAgershusStift, Dr. Hans Munch, udstedt Attest¹) som efter Distinctions-Protocollen født d. Ilte Februar 1677. Han deponerede privat fra Christiania 1696 (immatr. d. 17de Juli)²), tog Attestats d. 9de Januar 1699 (H. cont.) og prædikede den følgende Bde Februar for Dimis (Laud.). Ifølge hans d. 9de Marts 1711 daterede Ansøgning om Højby Kald havde han i disse tre Aar stadig opholdt sig ved Universitetet; derefter havde han været syv Aar hjemme i Norge (formodentlig i Christiania), men var imidlertid rejst »nogle gange her ned at søge brød«. Han anfører fremdeles i sin Ansøgning, at han har studeret i fire Aar ved fremmede Universiteter, at han i Aaret 1710 har i 4rt^v Maaneder prædiket for den danske Garnison i Altona, og at han samme Aar paa tredie Paaskedag (d. 22de April), »strnx som ieg kom udenlands fra«, har prædiket paa Slottet for Kongen. Med hans Ansøgning fulgte en d. 9de Februar 1711 dateret egenhændig Attest af Professor Jakob Lodberg, daværende Sognepræst til Frue Kirke. Denne skriver, at Holm er ham meget vel bekjendt »baade den stund jeg havde Embede i Christiania") saa og nu paa Eet Aars tid udi Kiøbenhavn. Hand haver smuckt studered og er af Gud begavet med Eet færdig Nemme og gode Gaver til Prædichestolen, haver levet skickelig, ædruelig og søgt altid got selskab, som hand kunde forfremmes af, all den tid jeg haver kent ham« —. »Men det, som jeg i ham estimerer over alt andet, er hans ¦ siæls rædeliffhed

---

1) Dat. .jtc April 170-i. Findo.« ved hans Aliening om Huj by Kald i Sjæll. Indlæg.

2) Univ.- Mai r.

3) Jakob Lodbcru var Stiftsprovst i Christiania fra 1701 —'.TOT

og fromhed, Een lyst til at fuldkomme og forbedre sig«_—. »Hand haver paa nogle Aars tid reist udenlands og vaaret i Engelland, Frankerige og Holland og, omendskiønt med ringe middel til at reise med, lært dog adskilligt got, med sin omgengelse forbundet sig mange honnete Folckes hierter og giort sig adskillige sprogge vel bekant«¹). Den 13de Marts 1711 blev han beskikket til Sognepræst for Højby Menighed i Ods Herred i Sjælland. Aaret efter, d. 4de Maj, blev han creeret til Magister. Hans Præstegaard blev d. 10de April 1718 »rent i Grund med Middel og Formue lagt i Aske«-). Han var tre Gange gift. Først ægtede han d. 2den Februar 1712 Anne Cathrine Riber, Datter af Hr. Hans Christensen lliber og Enke efter Hr. Johan Christopher Schiønthier, begge Sognepræster til Højby. Efter hendes Død i Efteraaret 1713 (begr. d. 4de [9de?j Oct. i Højby Kirkes Sakristi) blev han d. 28de Januar 1716 i Kjøbenhavn af Mag. Brink til Nicolai Kirke viet til Margrethe Jensdatter Hoe, maaskee en Datter af den i Worms og Nyervps Lexikonner anførte Mag. Jens Nielsen Hoe, SognepræsttilHoeog Oxby; Bryllupshøjtiden holdtes paa Materialgaarden.HanstredieHustru var Else Dahl, Datter af Hr. Jakob Christensen Dall (saaledes skriver han selv sit Tilnavn), Sognepræst til Faarevejle. Mag. Peder Holm døde i Kjøbenhavn d. 28de Februar 1724, altsaa kun 47 Aar gammel, og blev d. 13de Marts begraven i Højby Kirke*).

---

1) Da han i Februar 1711 søgte Thoreby Kald paa Laaland. anførtes om Jiam, at lian havde »frequenteret de danske, franske, engelske, hollandske og tydske Akademier«, og at han fra Professor Lodberg havde »et meget berømmeligt Skudsrnaal< (Oratial-Frot.).

2) Extr. af Suppl. -_— I Suppl. siges, at lians Præstegaard »afbrændte med alt det, han ejede, d. 10. Apr. om Natten«. Ji'r. Cunc.-Frot.

3) Alle disse nærmere Tidsangivelser ni. in. saavelsom min Kundskab om det andet Giftcrmaal og de nærmere Omstændigheder ved dette skvl- der jeg velvillig Meddelelse af Hr. Pastor Mathiesen, Sognepræst til Højby Menighed.

Han efterlod fire Børn; hans Enke var frugtsommelig med det femte. Paa sit yderste havde han underskrevet en Supplik om, at hun maatte »conserveres i Kaldet«¹). Dette opnaaede hun dog ikke; derimod blev hun gift med Hr. Svend Schive, Sognepræst til Nabokaldet, Vig og Asmindrup²).

Efter at have opholdt sig noget over to Aar i Englan d³) kom Holberg 1708 (i den første Del af Sommeren) til Kjøbenhavn. Det var under dette Ophold i Hovedstaden, at han hjemme i sin Bolig holdt et Collegium for Studenter over udenlandske Sager⁴). I samme Aars Efteraar tiltraadte han sin tredie Udenlandsrejse, idet han nemlig ledsagede Etatsraad Povel Vindings Søn, Andreas Vinding, til Dresden⁵). Efter her

---

3) Alle disse nærmere Tidsangivelser ni. in. saavelsom min Kundskab om det andet Giftcrmaal og de nærmere Omstændigheder ved dette skvl- der jeg velvillig Meddelelse af Hr. Pastor Mathiesen, Sognepræst til Højby Menighed.

1) Qratial-Prot. 10/s 1724.

2) Se om ham Worms Lexikon, 3, S. 683.

3) Ifølge Thura's Idea hist. litt. Dan., p. 183, tilbragte han »totum biennium« i Oxford, og hermed stemmer hvad han angiver i sin Autobiographi {Opuscula, I, p. 33). I sin Ansøgning om at blive Professor sætter han sit Ophold i England til »halvtredie Aar«.

4) Som et Sidestykke hertil kan anføres, at den af sine pædagogiske Skrifter bekjendte Mag. Hans Whitte ved samme Tid bekjendtgjør, at han vil i sin Bolig i næste Maaned »begynde at holde et Collegium for unge Liebhabere, saavel de Studerende som Andre, paa hvilket han fra Klokken 11 til 12Formiddag vil lære Geographiam og deriblandt ved Lejlighed Endel kortelig af Historia politica mod en billig Betaling maanedlig« [Kjøbenhavns Postrytter. Sept. 1708).

5) Det for Andreas Vinding (»cum comite itineris«) udstedte latinske Pas er dateret d. lode October 1708 (Sjæll. aabne Breve). — Vinding var født i November 1691 (døbt d. 25de Nov. ifølge Frue Kirkes Døbebog) og blev d. 15de April 1707 immatrikuleret ved Universitetet (Univ.-Matr.). Han ejede senere Herregaarden Bistrup i Jylland, som han solgte, og døde som karakteriseret Oberst af Infanteriet i Aarhus d. Iste Juni 1766 (Adr.-Cont. Efterr. f. 1766, Nr. 127).

at have taget Afsked med denne rejste han til Leipzig, hvor han traf Georg Christian Fleischer¹), hvis »mira festivitas« tiltrak ham saaledes, at han for hans Skyld forlængede"sitOpholdder. Da Holberg 1725 rejste til Aachen, var Fleischer, hvem han ved denne Lejlighed kalder »virum mihi amicissimum« , den eneste i Hamburg og Altona, som han besøgte. Nogle Efterretninger om denne Mand kunne derfor maaskee her være paa deres Plads⁹). Han var født i Kjebenhavn d. Ilte August 1684. Hans Fader, Tobias Fleischer, blev Aaret efter Bergraad paa Kongsberg, men forlod dette Sted 1689, rejste til Kjøbenhavn og døde der d. 20de August 1690³). Selv kom han i Sorø Skole, uden Tvivl engang i Aaret 1694 4).

---

1) Naar Holberg i sin Autobiographi regner ham blandt sine Landsmænd, saa er dette da, som man af det Følgende vil see, ikke ganske nøjagtigt.

2) Hans vigtigste Levnetsomstændigheder tilligemed hvad hansom Præst har udgivet i Trykken findes allerede i Boltenes Kirchen-Nachrichten von der Stadt Altona, 1, S. 67 fg. Jfr. Schmid's Versuch einer hist. Beschreibung der Stadt Altona, S. 187. — Worm betegner ham blot som Alumnus Collegii Medicei og veed ellers intet om ham. Nyerup, som urigtig kalder ham Jørgen Christian F., skriver: »Er muligen den G. C. Fleischer, der omtales i Boltenes Kirchen-Nachr.« &c. Han forekommer i Thurd's Conspectus Danorum, qui de linguæ Romanæ et Græcæ scriptoribus meruerunt, p. 19; jfr. Index 11.

3) Se om ham Vidensk. Selskabs Skr., 11, S. 227 fg., og Briinnichs Kongslterg Sølvbergværk, S. 209 fg. C. Deichman giver paa førstanførte Sted (S. 230) en ikke videre fordelagtig Karakteristik af ham. — At han er dod IG9O (ikke 1692, som Briinnich angiver S. 224), sees af en d. Iste Dec. d. A. dateret Supplik fra hans Enke, Ursula (Besolutions-Prot, afl. fra Indenrigsminist.); jfr. Saml. Danske Kongers Hist. i Geh.-Arch., Nr. 237, u. ir_'p 1708.

4) Hans Moder supplicerede i Slutningen af 1693 herom, og hendes Andragende anbefaledes af Cancelli-Collegiet (^{Canc.-Colleyii} Prot.J, hvorefter Biskoppen d. 2Gde Dec. s. A. fik Brev, at Kongen har efter hendes Ansøgning bevilget, at Sønnen maa indtages i Sorø Skole, naar Plads for ham ledig vorder (Sjæll. Tegn.).

Han deponerede i Aaret 1700 (immatr. d. 16de Juli)¹). Den 16de Maj 1703 blev han creeret til Baccalaureus. Den foregaaende 17de Marts var han bleven valgt til Alumnus paa Borcks Collegium⁹), hvor han i dette og de fire følgende Aar holdt fem Disputatser⁵), af hvilke den de pelliceo veterum Danorum vestitu (1707) vel er den mest bekjendte; han havde en theologisk Plads og laa paaCollegiet til d. Ilte Marts 1708⁴). Desuden gjorde han i to Aar Tjeneste ved det kongelige Bibliothek, hvilket sees af hans nedenfor nævnte Ansøgning om Sorø Kald, hvori han anførte, at han tidligere havde suppliceret om tvende Embeder »i den Forhaabning, at han efter Hans Kongelige Majestæts Bibliothecarii Tilsagn skulde blive employeret, saasom han i 2de Aar uden at nyde nogen Løn har opvartet i Hans Kongelige Majestæts Bibliothek«. I hans d. 14de Sept. 1708 udstedte latinske Reisepas⁵) siges ogsaa om ham: »qui aliquo temporis spatio in Bibliotheca nostra regia probataNobis præstitit officia»⁶). Den 30te Juli 1708 tog han Attestats med Karakteren H. cont.; men den følgende6teSept.underkastedehan sig paanyExamen og erholdt Laudabilis. Først d. 6te Aug. 1710 prædikede han forDimis (Laud.). Af Datummet for hans nysnævnte Rejsepas sees,

---

4) Hans Moder supplicerede i Slutningen af 1693 herom, og hendes Andragende anbefaledes af Cancelli-Collegiet (^{Canc.-Colleyii} Prot.J, hvorefter Biskoppen d. 2Gde Dec. s. A. fik Brev, at Kongen har efter hendes Ansøgning bevilget, at Sønnen maa indtages i Sorø Skole, naar Plads for ham ledig vorder (Sjæll. Tegn.).

1) Univ.-Matr. — Der er ikke angivet, hvorfra han er dimitteret; men det har uden al Tvivl været fra Sorø.

2) Acta Consistorii.

3) Se Worms og Nyerups Lexikonner.

4) Ifølge en af Cand. theol. /. L. Jensen efter Collegiets Regnskabsbog udarbejdet Fortegnelse over Alumnerne.

5) Sjæll. aabne Breve.

6) I sin d. 21de Juni 1706 holdte Disputats: Impostor Græcus, nævner Fleischer (pag. 13 not. u) to islandske Manuscripter »in Bibliotk. Beg.«

at han er rejst til Tydskland kort før Holberg og Vinding. I Begyndelsen af det følgende Aar ansøgte han om FeldtprovstsBestillingvedAuxiliairtroppernei Braband. I Extracten af hans Supplik anføres blandt andet, at han har »øvet sig udi Prædikener i dansk og tydsk Sprog«. — »Doctor Masius attesterer skriftlig, at denne Supplikant er en af de bedste Candidatis ministerii, som har aflagt paa Universitetet adskillige Specimina publica og Examen theologicummedstorBerømmelsesustineret, ellers i Liv og Levnet forholdt sig christelig, skikkelig og redelig, saa det var at ønske, at Hans Kongl. Majestæt vilde allernaadigstreflecterepaaetsaa dygtigt Subjectum«. I Margen er skrevet med Kongens egen Haand: »Vj ville Allernaadigst,atGeorgChristianFleischer confereris denne Feldt Provstes bestilling«¹). Alligevel fik han ikke dette Embede. Da han Aaret efter ansøgte om Lectoratet i Chrislianssand og det dertil lagte Tveds Præstekald efter Mag. Leigh, forestillede han, at han »for et Aar siden supplicerede fra Leipzig om det da vacante Feldtprovsti udi Braband, men ej har kunnet erholde nogen allernaadigste Resolution derpaa«. Han anførte derhos blandt mere, at han havde »frequenteret fremmede Akademier i Tydskland og Holland« 9). Samme Aar, 1710, søgte han Sorø Kald, som var ledigt efter Mag. Niels Foss, og beraabte sig da blandt andet paa, at han havde »besøgt fremmede Akademier i Tydskland, Holland og Frankrig«³). Endelig blev han i nysnævnte Aars EfteraarbeskikkettilFeldtpræs t⁴). Den 10de August 1716 fik

---

1) Extr. af Suppl. 2/32_/3 1709. — Hvad der af Kongens Resolution er trykt med Cursiv er i denne skrevet med latinske Bogstaver.

2) Gratial-Prot.

3) Gratial-Prot.

4) Den 19de Sept. 1710 fik Biskop Bornemann Befaling at ordinere

staaer uendelig høit over Ludewigs; men dog giver heller ikke den et virkeligt Værk; thi den er sammensat af tre Bestanddele: den korte Recension, den store Recension og Ludewigs Udgave, dog uden at sammenblande disse til en forvansket Text, saa at de tre Bestanddele uden Møie lade sig udsondre. Fra den lille arnemagnæanske Codex er først Indledningen, de 6 første Linier, optagen*); dernæst den første Deel af Slutningen, fra S. 599, Lin. 36 til S. 600, Lin. 10. Resten afslutningen er fra LudewigsUdgavegaaetoveri Langebeks. Men Hovedpartiet hos Langebek, fra S. 556, Lin. 7, til S. 599, Lin. 35, er ligefrem et Aftryk af det i Skiby fundne Haandskrift, saa at det giver dette heelt, og Intet uden dét. **)

Spørger man nu: hvad er det da for et Værk, der betegnes med Navnet den skihyske Krøm'Jce? maa Svaret blive: som trykt have vi den i det Stykke af Langebeks Chronicon Skibyense restitutum , der gaaer fra S. 556,

---

*) S. K. ]). 2. 656, det første Stykke. Da dette Stykke saaledes ikke virkelig hører til den Krønike, Langebek har udgivet, taber det den Betydning for Kritiken over denne, som det ellers vilde have.

**) Laiigebeks Aftryk er ikke overalt saa feilfrit, som man skulde ventet det af denne Udgiver. Til Prøve hidsættes her nogle af dets Feil: S. R. I). 2. p. 569, Lin. 36: vocatus; i Haandskriftet rigtigt: vocatos. — p. 57.j, Lin. 3: onera; i Haandskr.: niera. — p. [)8 i, Lin. 26: qve primorum concionatorum vel impudentia irrepserant; i Haandskr.: que primorum concionatorum vel imprudentia vel impudentia irrepserant. — s. S. Lin. 1 i', n.: intermisse; i Hdskr.: interemisse. — p. 590, Lin. 2: aliq\i: i Hdskr.: alioqui. — p. .")!)8, Lin. 22: proditionem: i Haandskr. kjendeligt nok del Rette: proditione. — s. vS. Lin. 2:>: invitacionem; i Hdskr.: imitationem. Langeheks Brug af Skilletegnene er paa flere Steder vildledende.

endeel Efterretninger, tildeels med luthersk Farve, om Aarene 1536_—55, der ikke findes i noget af de arnemagnæanskeHaandskrifter. Man har formodet, at Ludewigs Afskrifthidrører fra Soraneren den yngre Stephanius, fordi man mener, at det er denne Mands Navn, der forekommeri en af Ludewig eller hans Hjemmelsmand indskudtBemærkning.*) Maaskee forholder det sig virkelig saaledes; men afgjort er det ikke. Og om det var, bliver det lige uvist, baade hvorledes det er gaaet til, at et af Stephanius's Haandskrifter et Par Menneskealdere efter hans Død dukker op i en hallensisk Retslærds trykte Samling, og tillige, om Stephanius, der døde den 22de April 1050, allsaa samme Aar som Skiby Kirke lod sin skjulte Skat komme for Dagens Lys, har kjendt denne. Hidrører LudewigsText virkelig fra Stephanius, saa maa denne have besiddeten Afskrift af Krønikens kort.e Bearbeidelse, med nogle Slutningstillæg, og til denne have føiet i Hast ud af den skibyske Codex. grebne Enkelthede]¹, eller Uddrag af et andet Ilaandskrift af Krønikens større Recension. Afskrifteraf denne kunne, som alt bemærket, have va?ret til før 1650; men af den Ludewigske Text er det ikke muligt, at danne sig en nogenlunde klar Forestilling om Forholdet. Ludewigs Udgave giver saaledes hverken Krønikens kortere eller længere Bearbejdelse, men et Flikværk af begge med nogle Slutningstillæg, hentede fra ingen af dem.

Den anden Udgave af Krøniken er Langebeks, i
Scriptores Rer. Daniearum, 2den Tome S. 551—602. Den

---

*) Linlt'wii;, HHiqv. man. IX. p. r>J: »Ilic ¦Joachim Ronnowj ponti»licatum suimi sex auiooruiii milibus coniineicahatur, cum olini ;i »sunimo poiitificc mille aureis rcdiini jiotitisset a prfiphaiiu rcyc »etc.« (Jtelitjiia, quod forte paulo durius esse id serq/ta, oin'w.rat »V. S (»lej istephaniiuij. "Ita noii sublata fnit tyrannis« o. s. v. sex af ham foreslaaede Personer — deriblandt Fleischer — til Feldtpræster ved Auxiliairtropperne i engelsk og hollandsk Tjeneste (SjceU. Tegneiser, Nr. 57, fol. 662 b — 663 a; jfr. fol. 625 b — 626 a).

han (hidtilværende Feldtpræst ved Oberst v. d. SchulenburgsDragonregiment) Kaldsbrev som Pastor ved Rellingen Menighed i Herskabet Pinneberg og d. Ilte Januar 1718 Bestalling som Provst i Herskabet Pinneberg og Hovedpastorved den evangelisk-lutherske Kirke i Altona. Han giftede sig først d. 26de Juli 1724. I Aaret 1737 erholdt han efter Ansøgning sin Entledigelse, hvorefter han levede i Altona til sin Død d. 26de Sept. 1746. Hans Portrait hænger paa to Steder i Hovedkirken i Altona. I de venlige og muntre Ansigtstræk gjenkjender man den »Festivitas«, som Holberg tillægger ham.

Efter Hjemkomsten (i Begyndelsen af Aaret 1709) blev Holberg Hofmester for Geheime- og Admiralitetsraad, AdmiralogRidderFrederikGeddestil Hindema tre Sønner, Hans, Christian og Carl Vilhelm Gedde¹), i hvilken Stilling han efter sit eget Udsagn forblev et Aar²). I sin DanmarksogNorgesBeskrivelse(S.466) fremhæver Holberg denne Herres Tapperhed i Slaget i Kjøge Bugt, ligesom han ogsaa nævner ham i sin Dissertatio de Historicis Danicis

---

*) Linlt'wii;, HHiqv. man. IX. p. r>J: »Ilic ¦Joachim Ronnowj ponti»licatum suimi sex auiooruiii milibus coniineicahatur, cum olini ;i »sunimo poiitificc mille aureis rcdiini jiotitisset a prfiphaiiu rcyc »etc.« (Jtelitjiia, quod forte paulo durius esse id serq/ta, oin'w.rat »V. S (»lej istephaniiuij. "Ita noii sublata fnit tyrannis« o. s. v. sex af ham foreslaaede Personer — deriblandt Fleischer — til Feldtpræster ved Auxiliairtropperne i engelsk og hollandsk Tjeneste (SjceU. Tegneiser, Nr. 57, fol. 662 b — 663 a; jfr. fol. 625 b — 626 a).

1) En af hans Formænd var Mag. Jakob Basch, som 1700 blev Hofmester for Admiral Geddes Sønner (Worms Lexikon, 2, S. 231; jfr. Gratial - Prot., som begynder 1706 i Marts). Han blev 1706 Rector i Christiania. Biskoppen (Dr. Hans Munch) ønskede, at han vilde »stræbe efter Successionen, hvortil hans Capacité og Conduite er noksom erfaret« (sidstanf. Sted; jfr. Canc.-Prot.J.

2) Da Holberg allerede i Sommeren 1709 blev Alumnus paa Borcks Collegium (se S. 122), maa Stedet i Opuscula, I, p. 47, oversættes saaledes: »Efter et Aars Forløb, da jeg (imidlertid) var bleven optaget blandt Alumnerne paa Borcks Collegium« <fcc. Scheibe har forstaaet det rigtig (Overs, af Peder Paars, Udg.1764, XL),

(fol G. 2 a)¹). Geheimeraad Gedde blev tilsidst 1713 Stift-r amtmand over Fyn og Langeland og døde d. 13de April 1717, 76 Aar gammel. Kort før sin Død fik han et meget slet Skudsmaal i en anonym Supplik, »dateret Odense den 23de December (1716)«, i hvilken forestilledes »Israels bedrøvelige og vemodige Klage over nogle Belials Børn og over den gruelige Vederstyggelighed i Odense« &c. I denne forekommer nemlig Følgende: »Præsterne bespottesogmedTunge,Haandog Pen ihjelslaaes; thi StiftsamtmandenskjælderdemforNarre,som selv naragtig allerværst anstiller sig, betager dem deres tillagte Rettighed, truer dem med Landflygtighed, er værre imod dem end Kammerjunker Pentz i Jylland⁹) og agter sin Hund mere end sin Præst. Hans Gudsbespottelse, Arrighed, Drukken«skab,Fraadseri,Skjælden,Banden,Knurren,Biden, Haardhed betees paa hans gamle Vane, som imod d« haarde Baadsmænd, som han mener ere endnu under hans Haand; han søger usømmelige Compagnier med ulige UndermændforenlumpenDrikVin Skyld, opholder Prædiken om Søndagen til Klokken 10, gamle og frugtsommelige Kvinder til Hindring i at komme til Alters; han aftrækker übilligen Haandværksfolk, endog for Kongens Arbejde, saavelsomhansTjenere,deresfortjenteLøn«.

---

1) Holberg irettesætter her A. Hajer, fordi han i sin Dannemårckische Geschichte i Fortællingen om Krigen under Christian d. ste (S. 520, u. Aaret 1677) gjør Gedde til Admiral. Han var ogsaa virkelig dengang kun Capitain. Derimod tager Holberg selv fejl, naar han sammesteds betegner Gedde som en »imberbis juvenis« paa den Tid; thi denne blev allerede født 1641.

2) Adam Ernst Pentz til Noragergaard. Om hvorledes han i Januar 1706 mishandlede Hr. Peder Jessen, Sognepræst til Tisted og Binderup, se Farstrups og Axelsons Dagbog, S. 177. Pentz blev for denne Sag af Højesteret d. 21de Juli 1708 dømt til at betale Præsten 800 Rdlr. og til vor Frelsers Kirke 500 Rdlr.

foretoges d. 27de Jan. 1717 i Conseilet. Dette fandt endel
Punkter i den, »hvilke, om de sig saaledes virkelig forholder,nødvendigburderemederes«.Tilat
inquirere herom,
saavidt det gejstlige Væsen angik, og referere den sande
Beskaffenhed foreslog det Summus Theologus, Dr. Bartho-
Jin, som kunde tage to Provster til sig, saasom den i
Roskilde og en af de nærmeste i Jylland. Dette blev allernaadigstapprobere
t1). Dr. Hans Bartholin fik dog først
Commissorium d. 22de April 17J72), altsaa kort efterat
Geheimeraad Gedde var død3). Hvis der, som man vel
maa antage, er et og andet Sandt i den anonyme Suppliks
Karakteristik af Manden, kan vel noget deraf skrives paa
hans Sømandsstands Regning. I en d. 24de Febr. 1712
dateret Skrivelse fra ham til en Geheimeraad i Conseilet
Sehested)4) synes han tilmed at vise sig fra en
ret hæderlig Side. Han angiver i denne Skrivelse sine
Grunde, hvorfor han ikke med de andre Deputerede i Sø-
Etatens General-Commissariat har underskrevet en ErklæringangaaendeenafFlaadensLæge,
Bing5), indgiven
Memorial: at han nemlig aldrig har hørt til noget Ondt
om Bing, langt mindre at denne er af det Humeur, at han
formedelst indbildt Visdom ikke kan komme overens med

---

1) Extr. af Suppl

2) Sjæll. Tegneiser.

3) Jfr. om denne Sag Blochs Fynske Gejstligheds Hist., 1, S. 192—93 og S. 677 fg.

4) Geh.-Archivet. Danske Kongers Hist, under Nr. 258 b.

5) Jens Bing, som samme Aar blev Dr. med. — I et til Kongen indgivet Andragende af 23de Juni 1712 siger Bing, at hån havde for længe siden efter General-Commissariatets »Begegning« imod sig været foraarsaget at gjere Ansøgning om sin Dimission fra Flaaden (Geh.-Arch. Anf. Sted).

Nogen, som Slutningen af Etatsraaderne Adelaers og Seckmans(detoandreDeputerede)Erklæring formelder, menathantværtimodhørertalealt Godt om ham af dem, som kjende ham, saa og af Medici, som forstaae det, og at den anden Interims-Doctor ved Kvæsthuset, Botticher¹),. »schall were en haes, som ingen praxeen-) haffuer, mens en schiden mund, der taler ilde om folck, szom hand icke kand bere wand till; dertillmed schall hand haffue en inbildendensormaffhøyhed,szaaatt ingen Mennischier kand komme till rette med hannem, och frøgter jeg forre, kommerdettforlyszetrett,huad mig offte er sagt om hannem,kandhandfaaeschamnock. Dett hand bruger mehre kostbahre medicamenter till patienterne end szom bing,. kand fornemmes paa apoteckerne, naaer dereffter inqvireres, och att bing icke er gradueret, giøer icke till Sagen nogett, naaer hand ickuns haffuer praxeen; thi, om bing tager doctor graden i Morgen, saa bliffuer hand derforre icke ett haar lærdere eller wieszere«. — — — »och shines mig, att dett war bedere att hielp en dansch mand till rette, naaer hand haffuer Experience, en som en tydsch wurmbrandt, der ingen haffuer, som jeg och haffuer schrifftliggiffuetminegodeHerrermeåCollegij att forstaae, ligeszom jeg dette nu schriffuer, saa och att jeg will icke were med att giere nogen tort uden Aarsage. dette haffuer jeg icke willett effterlade att berette Eders Excell.« &c. — Holbergs Elever vare efter hans eget Udsagn lærvillige, men meget stridbare, saa at de endogsaa i hans Nærværelse»fløjiHaarenepaahinanden«.

---

1) Den af , sit Skrift om Pesten bekjendte Dr. Johan Gottlieb von Botticher. Geheimeraad Geddes herefter anforte Udladelser om. denne Mand stemme ret vel med hvad man ellers veed om ham.

2) Hvad der i den originale Skrivelse staaer med latinske Bogstaver er her trykt med Cursiv.

værelse»fløjiHaarenepaahinanden«.Den ældste, Hans Gedde, om hvem han nærede store Forhaabninger, beretter han, blev dræbt i Braband af en norsk Capitain, som han havde udfordret; i Fru Anne Trolles Brev til Rostgaard (dat. 6te April 1717)¹) saavelsora i Oversættelsen af HolbergsLevnetaf1745siges,at han blev stukken ihjel i Duellen, og det er vel altsaa urigtigt, naar Præsten Samsing(død1751)isithaandskrevne Theatrum Nobilitatis Dan. (Geh.-Archivet) angiver, at han blev skudt²). Om den mellemste, Christian Gedde, siger han, at han druknede ved at sætte over en Aa eller Sø; ifølge Fru Anne Trolles Beretning skete det ved Hindema (Samsing: i Aaen ved Hindema)³). Den yngste, -Carl Vilhelm Gedde, fik ved

---

1) Se Vedel Simonsens Samlinger til Elvedgaards Historie, 2, S. 76.

2) Hans Gedde er vel født i den første Halvdel af 1694 og uden Tvivl paa Hindema i Fyn, da han ikke findes i Holmens Kirkes Døbebog. Skjellerup Kirkes (Sognekirken til Hindema) Bøger fra den Tid existere ikke længer.

3) Af den ret vakkre Indskrift paa hans Ligsten i Skjellerup Kirke hidsættes Følgende: »Igiennem Dødsens Vande vandrede dend Siæl til Gud, som fordum vandrede med Gud, da dend boede udi dend med Legometz og Sindetz Gaver, med Gudsfryct og Dyder ziirede unge Herre, nu salige Juncker Christian Gedde — — —. Denne nu si. unge Herris Indgang i Verden skeede udi Kiøbenhafn dend 17. lulii Anno 1695; men, saasom Døden hvercken skaaner Ungdom, Herrens Fryct og Dyder, men snarere, saasom Gud ved Døden lengis efter dend Siel, der i Livet altid lengtis efter sin Gud, hafver hastet med hannem, som hafde en sørgelig Udgang af Verden her udi Fyen d. 31. lulii Anno 1712; det Jordens var, blef Grafven gifvet d. 9. Aug. A« 1712. Hvo engang for Sine sidste Hvile søger, frygte sig ei at forurolige dends Been, som ilifve Ingen nogen Uroe gjorde; men lær her ved at døe, men du lefver, paa det du maa lefve, naar du døer« — — —. Stenen er forøvrigt blot prydet med hans fædrene og mødrene Vaabener, Geddes og Løvenhielms. — Den Bøn, at man vilde lade hans Ben hvile i Ro, er saa lidet bleven paaagtet, at man tværtimod uden nogen tænkelig Grund har udtaget hans Kiste af den underjordiske Begravelse og nedgravet den paa Kirkegaarden.

Giftermaal Baroniet Vintersborg paa Laaland og var derhos karakteriseret Oberst af Gavalleriet. I hans Gravskrift hedder det: »Hans Ungdom tjente til en grundig Indsigt i de lærde Videnskaber«*).

Holberg er naturligvis som Hofmester for GeheimeraadGeddesSønner kommen til at boe i dennes Gaard, der laa i Kannikestrædet ved Siden af Borcks Collegium, Østen op til samme. Dette varede dog ikke det hele Aar, i hvilket han var i denne Stilling; thi hen i Sommeren 1709 flyttede han ind paa Collegiet. Den Iste Juni d. A. blev han nemlig i Consistorium valgt til Alumnus paa dette²), og den følgende Ilte August drog han derind; han havde en theologisk Plads og laa paa Collegiet til d. Ilte Febr. 1714³). Af sine Samtidige der nævner Holberg blot Mag. Niels Aagaard (død som Rector i Kjøge), som efter hans Sigende var den eneste af Alumnerne foruden ham selv, der ret gav sig af med det gamle Latium. Aagaard var Alumnus og Inspector fra October 1710 til Maj 1714⁴). Foruden af sine tre paa Collegiet holdte Disputatser om

---

1) Han hviler i Familiebegravelsen i Halsted Kirke paa Laaland. Ifølge Indskriften paa den Plade, der har siddet paa hans Kiste, og som jeg i Sommeren 1856 fandt sammenbøjet og henkastet i en Krog, blev han født i Kjøbenhavn d. 31te Maj 1698 og døde paa Sæbyholm d. 6te Marts 1757 (paa Hofmans Stamtavle og i Lex'ikon o. adel. Familier staaer urigtig 1747). — Han nævnes med Ros i Bhodes Samlinger til Laalands og Falsters Historie (1, S. 224).

2) Acta Consistorii. — Etatsraad Povel Vinding var da Ephorus for Collegiet; efter hans Død d. 27de Marts 1712 blev Etatsraad Caspar Bartholin det.

3) Disse sidste, hidtil übekjendte Notitser skyldes Cand. theol. /. L. Jensens ovenfor anførte Fortegnelse over Collegiets Alumner.

4) Aagaards Formand som Inspector var Mag. Hans Hansen, der var det, da Holberg flyttede ind paa Collegiet. Han døde som Provst og Sognepræst til Skjelby og Gundersløv 1758 (Worms Lexikon, 3, S. 937; Christian Hansens Liv og Levnet [1791], S. 9 fg.).

Thy (Thya illustranda) er han bekjendt som Rostgaards Medhjælper ved dennes Ordbogsarbejde; Rostgaard kalder ham »den ypperlige, lærde og flittige Mand« og nævner hans utrættelige Flid »med at indføre de bedste danske Talemaader og med godt Latin samme at forklare«¹). Blandt andre Alumner, der have ligget paa Collegiet tilligemedHolberg,kunne som de mærkeligste nævnes den ovenfor omtalte Jens Bing, senere bekjendt som Læge, der dog allerede forlod Collegiet i November 1709, den af Litteraturen ikke ufortjente Joachim Wielandt, der flyttede derind samme Dag som Holberg og forblev der til Dec. 1711, Christian JRamus, senere Biskop i Fyn, som havde en chemisk Plads (Dec. 1709 — Oct. 1711), MathematikerenJoachimFrederik Rarnus (Juni 1711 — Nov. 1713), Forfatteren af Skjelskørs Beskrivelse, Peter Friis (fra Dec. j712), og endelig den gamle Jubellærer, Jakob Muus (fra Maj 1713) -}. Christian Falster skulde efter Gonsistorii BeslutningiMødet d. 17de Sept. 1712 have havt den anden Plads, som derefter blev ledig; men allerede den følgende Iste October kaldtes han af Biskop Ocksen til Conrector i Ribe. En af sine Samtidige paa Collegiet, Peder Jakob Hvid (eller Petrus Albinus), har Holberg uden Tvivl tænkt paa, da han paa sin 1719 udgivne Dissertatio juridica de nuptiis Propinquorumsatte:»sub præsidio Clariss. Mag. Petri Albini«, ligesom han kort iforvejen havde brugt Povel Rytters Navn til sin Diss. de Historicis Danicis. Denne Hvid var efter i henved et Aar at have været Alumnus paa Borcks Collegium i Foraaret 1713 bleven kaldet til Sognepræst til

---

1) Nye Danske Magazin, 5, S. 2f>9; jfr. S. 270.

2) Til disse Notitser er ligeledes Cand. Jensens Fortegnelse overCollegiets Alumner benyttet.

Horne og Asdal i Aalborg Stift; men allerede Aaret efter dømtes han af Højesteret fra Kald og Ære for at have forkleinet en Piges Ære, som han var forlovet med, men ikke vilde ægte¹). 1727 fik han Æren igj_en samt Bevilling som Højesterets-Procurator, men kunde senere ikke erholde Confirmation af Christian d. 6te og maatte lade sig nøje med 1734 at faae Bevilling som Procurator ved Over- og Underretterne, Højesteret og Kjøbenhavn undtagne. Der berettes, at han døde i Armod i Kjøbenhavn²).

Medens Holberg laa som Alumnus paa Borcks Collegium,indfaldt,som bekjendt, i Aaret 1711 den store kjøbenhavnske Pest. Af Acta Conststorn sees, at i det mindste alle de, der endnu d. 9de December 1711 vare Alumner, have under hin enten forladt Byen eller boet i denne udenfor Collegiet³). Man kunde derfor formode, at Holberg, der ikke var bunden til Kjøbenhavn, har været i de førstes Tal, og virkelig er det højst sandsynligt, at han i Pestens værste Tid har opholdt sig i Borrehuset ved Grønsunds Færgested paa Falster. I sin 89de Epistel skriverhannemlig

---

1) Holberg vidnede d. 27de Januar 1714 tilligemed de fleste andre Alumner paa Collegiet i den samme Sag for Consistorium (Consistorli

2) Blochs Fynske Gejstligheds Hist., 1, S. 831—32. — Han var ikke, som der her angives, født 1688, men d. 13de Aug. 1689 (Chr. Brandts Udtog af Odenses Kirkebøger i Geneal.-Herald. Selskabs Saml.).

3) Acta Cons. u. 9de Dec. 1711: »Velbr. Hr. Etats-Raad Povel Vinding forspurgte sig, om ikke Alumni Collegii Medicei, som i disse vanskelige og bedrøvelige Tider enten haver været paa Landet eller udaf Collegio paa andre Steder, maatte nyde deres Stipendium uden nogen Afkortning, og, som Faa ikkun ere tilstede, og ingen Exercitia ere holdte i disse Tider, om ikkeEphorus kunde forrette Distributionen uden at incommodere Magnificum Rectorem og Nobilissimos Dnn. Professores, hvilket Consistorium villig altsammen bifaldt«.

verhannemligselv: »Et andet Exempel af vor Tids Historie er udi en højadelig Dame, hvilken havde en uovervindeligAfskyfor hendes første Ægtefælle, skjøndt han blandt alle Undersaattere var den fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget, og varede dette, indtil paafulgteSkilsmisse,da efter et nyt Ægteskab, som ogsaa havde et ulykkeligt Udfald, hun omsider tredie Gang begav sig udi Ægteskab med en gemen Matros, med hvilken, endskjøndt han dagligen handlede ilde med hende, hun sagde sig at leve langt mere fornøjet end udi det første Ægteskab. Og haver jeg saadant hørt af hendes egen Mund, da jeg var i hendes Hus, som var ved et Færgested udi Falster, paa samme Tid, da hendes Mand var arresteretformedelsten Misgjerning«. Den adelige Dame, der havde en saa omvexlende Skjæbne, var, som bekjendt, Marie Grubbe, først gift med Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, dernæst med Palle Dyre og endelig med Søren Sørensen Møller, som boede i det .ovenfor nævnte Borrehusogved Højesteretsdom af 4de August 1712 dømtes til tre Aars Arbejde i Jern paa Holmen for et paa en Dragør - Skipper af Vaade begaaet Drab. Hun selv døde i Borrehuset i Juni 1718 *). Det af Søren Sørensen Møller forøvede Drab, for hvilket han, da Holberg opholdt sig paaFalster,sadarresteret, skete ifølge ovennævnte Højesteretsdom d. 19de Maj 1711. Holberg kan altsaa allerede i Aaret 1711 have opholdt sig paa nysnævnte 0. Formodentlig er han i Slutningen af Juli eller omtrent ved den Tid med en Skipper sejlet lige dertil, og sidst i November eller først i Decembererhan

---

1) Se om hende Hofmans Efterretn. om danske Adelsmænd, 3, S. 255—56, og Dansk Museum, Juli — Dec. 1782, S. 257 fg. — Hendes eventyrlige Liv har givet Blicher Stof til hans Novelle: En Landshvdegns

bererhanuden Tvivl kommen tilbage¹), I sin Danmarks og Norges Beskrivelse (S. 34) omtaler Holberg Falster som »Danmarks Frugthave«. »Det hele Land«, skriver han fremdeles, »vrimler af Hjorte, Hinde og Raadyr, hvilke ere saa tamme, at man kan gaae dem ganske nær« &c.

1711 udgav Holberg, som bekjendt, sit første Skrift, sin Introduction til de fornemste Europæiske Rigers Historier.Atdeter udkommet ide første Maaneder af Aaret, kan man vel slutte af Tidsangivelsen »for Bar siden«, som findes baade i Dedicationen og i Fortalen foran i hans 1713 trykte Anhang; i et i Sjadl. Tegneiser indført Kongebrev af 29de Maj 1711 (se næste Side) omtales det som »nyligen« udgivet. 1713 (i Slutningen af Aaret) fulgte Ludvig Holbergs Anhang til hans Historiske Introduction dec.³). I sin Ansøgning om at blive Professor nævner Holberg endnu som det tredie af ham publicerede Skrift »en Continuation paa den sidste Danske Historie«. Det første Spor til dette Arbejde findes i følgende Uddrag af en af ham i Foraaret 1711 indgiven Supplik: »Ludovic Holberg andrager, at foruden den Europæiske Historie, han har ladet trykke paa Dansk, har han og fuldfærdiget et andet Værk som et Appendix til bemeldte Historic, kaldet Introduction til de 3de højlovligste sidste danske Kongers Historie, hvilket Værk kan tjene til at igjendrive adskillige fremmede Skribentere, som har grundet deres Relationer om Danmark paa den svenske Historie; thi beder han allerunderdanigst, at de maae beskikkes, som

---

1) Professor i Medicinen G. F. F. v. Franckenau opholdt sig ogsaa under Pesten paa Falster (Hist. Tidsskrift, 3, S. 526j. Han var første Gang efter samme i (konsistorium d. 2den December.

2) Begge disse Skrifter omhandles udførlig af Philipsen i »Den Holbergske Litteraturs Historie og Bibliographi«. Jfr. Conferentsraad Werlauffs Holbergiana i Nyt hist. Tidsskrift, 6te Bind.

kan revidere samme Værk til Trykken«. Herved er skrevet: »Conseilet indstiller allerunderdanigst, om Justitsraad RostgaardellerReitzer hertil maa beskikkes«, og derunder med Kongens egen Haand: »Vj ville Allernaadigst, at lustits¹) Raad Rostgaard her til ordoneres«²). Denne fik derefter følgende d. 29de Maj 1711 daterede Kongebrev: »Saasom Ludvig Holberg for Os allerunderdanigst haver ladet andrage,athan foruden den Europæiske Historie, som han nyligen til Trykken har befordret, endnu et Appendix til bemeldte Europæiske Historie skal have fuldfærdiget, med Begjæring, at det til Trykken maatte blive revideret, saa er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at Du Dig samme Skrift foretager og det med Flid igjennemseer og censurerer,somtilbørligt og forsvarligt eragtes«³). Den »Continuation«&c.,som Holberg havde »publiceret« (d. v. s. overrakt Kong Frederik d. 4de), inden han indgav sin Ansøgning om at blive Professor, udgjorde forøvrigt kun den første Del af hans Værk eller Christian d. 4 des og Frederik d. 3dies Historie. I sin Autobiographi beretter han nemlig, at han dedicerede Kongen et Manuscript i Folio, som indeholdt disse tvende Kongers Bedrifter, og at derved Vejen aabnedes ham til Professoratet⁴). Han havde kaldt sit Værk Introduction til det forrige Seculi Danske

---

1) Hvad der i den kongelige Resolution er skrevet med latinske Bogstaver er her trykt med Cursiv.

2) Extr. af Suppl., som -°/5 1711 »bleve i Conseilet udsatte til at refereres«. — I Suppl. f. 1711, Iste Halvaar, Nr. 458, er dette anført saaledes: »Ludvig Holberg. — Supplicerer, atH. K. M. vilde beskikke Nogen til at revidere og censurere et hans Skrift, kaldet Introduction til de 3 sidste Danske Kongers, C. 4'«, Fr. 3^tu og C. quinti, Historie«. I Margen: »Cons. d. 20. Maji. Ref. K. Indstilles, om Reitzer eller Rostgaard dette maa anbefales«.

3) Sjæll. Tegneiser.

4) Jfr. om denne første Del af Værket JPhilipsens Skrift, S. 3 Noten.

Historic*). Det skulde udgjøre tvende Tomer; men den anden, som indeholdt Christian d. stes Bedrifter, havde han endnu ikke 1727, da han skrev sin Autobiographi, lagt sidste Haand paa. 1729 omtaler han derimod i sin Danmarks og Norges Beskrivelse (S. 214) »2 Manuscripter in Folio om de 2de (3de) sidste Konger« som allerede færdige i nogle Aar, og efter hans egne Ord har han i dette Skrift optaget »det fornemste deraf«. Den til Kongen overrakte første Tome opbevaredes i det kongelige IJaandbibliothekindtildettes Brand 1794²). Endelig nævner Holberg i sin Ansøgning som fuldført et Corpus Juris NaturaeetGentium. Dette Skrift udkom 1715 under Titelen: Ludvig Holbergs Moralske Kjazme eller Introduction til Naturens og Folkerettens Kundskab*). — Om Holbergs i Aarene 1710^—1713 paa Borcks Collegium holdte fire DeclamationerseThura's Idea hist. litt. Dan., p. 183, og Høybergs Kjøbenhavnske Samlinger, 1, S. 493.

Holbergs Ansøgning om Ansættelse ved Universitetet gaaer ud paa enten at faae den vacante Profession eller at blive Adjunctus Professor Philosophiae. Den vacante Profession var den græske, som Professor Niels Foss var iradød i October 1712. Mag. Hans Gram, Conrector ved Frue Skole, havde efter Biskop Worms Tilskyndelse strax meldt sig som Ansøger⁴); men først efter mere end

---

1) »Introductionem ad Historiam Danicam prioris aeculi« (Autobiographien).

2) Wcmdall: De paa Jægerspris ved Mindestene hædrede Mænds Levnetsbeskrivelser, 2, S. 136.

3) Se om denne første Udgave af Holbergs Natur- og Folkeret Conferentsraad Werlauffs ovenanførte Holbergiana.

4) Grat.-Prot. October 1712: »Hans Gram, Conrector i Kjøbenhavns Skole, anholder allerunderdanigst om Professione Græcæ Linguae efter den afdøde Professor Niels Foss og beraaber sig paa Biskop Worms Tilskyndelse herom allerunderdanigst at supplicerc«.

et Aars Forløb blev der tænkt paa Besættelsen, idet der da paalagdes nysnævnte Biskop at gjøre Forestilling derom. Den derefter af Biskoppen indgivne egenhændige Forestillinglyder saaledes¹):

StoriMægtigste, AllerNaadigste

Arve-Konge og Herre.

Som Edersz Kongl. Majst. AllerNaadigst haver anbefalet mig at forestille een beqvem og dygtig Person til at være lingvæ Græoæ Professor her ved dette Kongl. Universitet, hvilken Profession lenge over et aar haver været vacant, saa maae jeg i dybeste underdanighed forsickre Edersz Kongl. Majsti, at ingen til det Embede at betræde kand være dygtigere end Mag. Hans Gram, nu værende Conßector her i Kiøbenhafnsz scliole, om hvisz lærdom ei alleene jeg, men end og det heele Universitet kand bære vidne, saa at sligt Embede icke kand forsynisz med een lærdere og beqvemmere Mand, hvilket jeg i dybeste underdanighed henstiller til Edersz Kongl. Majsts. AllerNaadigste Velbehag, Forblivende

StorMægtigste , AllerNaadigste
Arve-Konge og Herre

Edersz Kongl. Majsts.

Allerunderdanigste, troe-pligtskyldigste
tienere og
Uafladelig Forbedere

Kiøbenhafn

2. January 111 A.

C. W. Worm.

---

1) Den findes i Sjællandske Indlæg. — Hvad der i den er skrevet med latinske Bogstaver er her trykt med Cursiv.

Paa et løst Blad er Kongens Resolution saaledes afskrevet: »Saasom det vel er fornødent, at Professoratet i det Græce igjen bliver besat, saa approberer Vi allernaadigst Biskoppens Forslag«. Nederst staaer: »26. Jan. 1714«.

Den 29de Januar 1714 blev derpaa Gram beskikket
til Linguæ Græcæ Professor1) og Holberg til Adjunctus
Professor Philosophiae9).

---

1) Jfr. Tlmrots Idea hist. litt. Dan., p. 189.

2) Grams og Holbergs Bestallinger af ovennævnte Datum findes i Sjæll. aabne Breve.