Brev ur askan. De i slottsbranden 1697 eller på annat sätt förlorade miscellaneabreven enligt aldre arkivförteckningar, Johan Peringskiölds anteckningar m.m. utgivna av Hans Gillingstam (Skrifter utgivna av Svenska Riksarkivet 17) 1996,165 s.

De fleste middelalderlige pergamentsbreve i det svenske rigsarkiv er i dag ordnet i en kronologisk række, som blev skabt omkring 1840. Indtil da havde de været ordnede i rækker, der blev skabt i det 17. århundrede. De største af disse rækker var kirke- og klosterbreve (omfattende mere end 7000 breve), samt den mere end 4000 breve store samling af miscellanea (dvs. breve af blandet indhold); i hovedsagen breve udstedt til verdslige modtagere. Disse breve var kommet i kronens besiddelse dels ved Gustav Vasas konfiskationer af de gejstlige arkiver, hvori en del af brevene var endt, dels ved Karl IXs konfiskationer af adelsarkiver under de dynastiske stridigheder o. 1600. Disse miscellanea blev tidligt ordnet i 81 bundter (knippor) med op til 60 breve i hver. Mange af disse originaler er siden gået tabt, men er overleveret i afskrift i store håndskrevne diplomatarier foranstaltetaf Vitterhetsakademien og i dag deponeret i det svenske rigsarkiv. Af afskrifterne fremgår det imidlertid, at visse bundter manglede allerede inden Stockholms slots brand i 1697, hvor der yderligere skete store tab. Omkring midten af vort århundrede blev det imidlertid klart, at det var muligt at danne sig et indtryk af indholdet af mange af de tabte originaler gennem regester i arkivregistraturer og genealogiske samlinger m.m. Foregangsmand i dette arbejdevar

devardr. phil. Ina Friedlaender, og arbejdet er siden fortsat af Hans Gillingstam, der har dediceret sin bog til Friedlaender. Selvom der har været givet adgang for forskerne, kan selv en nok så fri adgang dog ikke erstatte en egentlig udgave, og Hans Gillingstam fremlægger her resultaterne af sit tålmodige arbejde. Udgivelsenrummer en redegørelse om miscellanea og en oversigt over breve fra denne samling, som ikke er bevaret i original, men som er kendt på anden måde. Oversigten angiver også trykkested, og det fremgår herved tydeligt, at langt hovedparten udgives for første gang i nærværende værk. Dernæst følger udgavenaf de godt 300 breve, der nu kun er kendt i afskrifter og regester. Værket sluttes med person- og stedregister. Udgiveren har bestræbt sig på at medtage alle betydende regester og excerpter, i lighed med den af Diplomatarium Danicum brugte fremgangsmåde (se f.eks. Dipl. Dan. 4. rk. IV, nr. 606). Der findes en del af interesse for danske forhold, herunder både et supplement til et i DiplomatariumDanicum tidligere udgivet brev (Dipl. Dan. 2. rk. VII, nr. 483), og breve der naturligt ville høre hjemme i et supplementsbind hertil.