Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 6 (1997) 2

Itzehoe: Geschichte einer Stadt in Schleswig-Holstein, hrsg. Jürgen Ibs, I-II, Itzehoe 1988-1991, 112 + 456 pp.

Thomas Riis

Side 565

Til byens 750-års jubilæum i 1988 forelå bind I, der behandler tiden indtil 1814, medens bind II udkom tre år senere. Selvom bindene er meget forskellige i omfang, forekommer delingen ved statsbankerotten og tabet af Norge på en måde mere logisk end det traditionelle politiske skel ved 1864/67. Det bliver således tydeligt, at moderniseringen af infrastrukturen (jernbaner, landeveje) allerede var blevet påbegyndt i den danske tid.

Dispositionen er overvejende kronologisk, idet dog enkelte indskudte kapitler tager sig af specielle emner. Det gælder Ortwin Pelcs fremstilling af byens cisterciensernonnekloster fra grundlæggelsen i midten af det 13. århundrede til dets eksistens i dag som adeligt frøkenkloster (143-61), Sabine Jebens-Ibs' bidrag om Alsen-Cement fabrikken (II 194-238) eller afsnittene om forfatteren og kunstneren Wenzel Hablik (II 239-268, 287-300). Man kan altid diskutere, om sådanne specialartikler bedre placeres for sig i et særligt bind, eller de som her skal danne »pusterum« i den kronologiske fremstilling.

Ideen med at behandle en række forfattere samt en maler (W. Hablik) som udtryk for kulturlivet i byen er glimrende; man får derigennem et indtryk af spændingen mellem Itzehoes provinsielle karakter og kunstnernes evne til trods alt at gøre sig gældende i en større sammenhæng.

Bestræbelserne på at få bind I rettidigt færdigt til byjubilæet har desværre ladet et par fejl passere, som ellers ville være blevet fjernet: Frederik I var ikke konge i 1506 (176), og der var kun ét britisk angreb på København i 1807. Nelson deltog ikke, idet han var faldet ved Trafalgar i 1805 (men havde været næstkommanderendei 1801), og selv om Wellesley, den senere hertug af Wellington, vandt træfningen ved Køge 29.8.1807, havde han ikke overkommandoen (I 83). Der omtales oprettelsen af Kommerzkollegien i byerne 1838 og deres ophævelse

Side 566

1773 (sic, I 96), og endelig er den ældste sparekasse i Hertugdømmerne formentligden
i Kiel, der blev grundlagt i 1796 (II 35).

Itzehoes socialstruktur var i det 19. århundrede særpræget, idet de tre største erhvervsgrupper i 1835 var håndværk, tyende og fattige (II 14). Interessante er de ret tidlige tegn på eksistensen af en arbejderbevægelse, selv om de II 62f. og II 106 nævnte eksempler på svendeforeninger ikke übetinget kan tages som udtryk for en begyndende arbejderbevægelse (den ældste svendeorganisation i Danmark, Odense skomagersvende, er dokumenteret allerede i begyndelsen af det 15. århundrede). Derimod optræder brugsforeninger fra ca. 1860, og en strejke fandt i 1865 sted på sukkerfabrikken i Itzehoe.

Hertugdømmernes økonomi ved overgangen til preussisk styre betragtes som tilbagestående i forhold til Preussen (II 114f.), hvilket kan være rimeligt nok; men er det ikke lige så vigtigt at konstatere, at inden for Helstaten udgjorde Slesvig-Holsten en af de mest udviklede regioner? Flere steder gives der oplysninger om lønninger (II 145f. og 223f.); men da de ikke sammenlignes med priser, får læseren ikke svar på grundlæggende spørgsmål som f.eks., om en arbejders løn tillod ham at stifte familie? For interesserede kan der henvises til H. Schliiters artikel i Jahrbuch der Heimatgemeinschaft Eckernforde XLI, 1983, pp. 225-242, der beregner et husholdningsbudget for en arbejderfamilie 1880-1900.

I den nyeste samtidshistorie har Dagmar Vorbeck med rette behandlet antiatomkraftkampagnerne udførligt (II 364-366 og 369-371) såvel som de radikale indgreb i bykernens struktur (II 373-391). Derimod bliver andre emner yderst kortfattet omtalt som f.eks. sporten (11355), hvor åbning af sportsanlæg omtales, men ikke de der opnåede resultater, eller hvilke sociale lag, der støttede de enkelte sportsgrene.

En række af de her nævnte er de samme problemer, som er fælles for alle byhistorier; de skal dog ikke skjule, at Itzehoe (og vi andre) med det foreliggende værk har fået en udmærket håndbog til rådighed, der gennem sine udførlige noter og bibliografier indbyder til videre undersøgelser.