Acta Pacis Westphalicae. Herausgegeben von der Nordrhein-Westfälischen Akademie der Wissenschaften in Verbindung mit der Vereinigung zur Erforschung der Neueren Geschichte e. V. durch Konrad Repgen. Serie II, Abt. A: Die kaiserlichen Korrespondenten. Bd. 5:1646-1647. Bearbeitetvon Antje Oschmann. Munster, Verlag Aschendorff 1993, LXXV + 825 s.; og Serie II, Abt. C: Die Schwedischen Korrespondenten. Bd. 4, 1-2: 1647-1648. Bearbeitet von Wilhelm Kohl unter Mitarbeit von Paul Nachtsheim. Munster, Verlag Aschendorff 1994.LV +1186 s.

Den westfalske fred er indiskutabelt en af de store milepæle i Europas historie.
Ikke kun fordi den var afslutningen på den første virkelig internationale fredskonferencei
vor historie og derved kom til at danne mønster for flere senere

fredsslutninger, men især fordi det internationale magtbalancesystem, som blev konferencens resultat, viste sig så holdbart, at det forblev selve fundamentet for de sikkerhedspolitiske strukturer i absolutismens Europa, lige indtil revolutionsogNapoleonskrigene satte en ny dagsorden. Det var en politisk-diplomatisk bedrift af høj karat at skabe et stabilt internationalt system ud af Trediveårskrigenskaos, og det var præcis, hvad der skete under forhandlingerne 164348 i Munster og Osnabruck. Derfor er det også velbegrundet, at man i Tyskland allerede nu er gået i gang med at markere 350-året for fredskonferencen i form af en række konferencer og symposier, og mere vil utvivlsomt følge, når vi nærmer os kulminationen i 1998.

Nok fandt konferencen sted på tysk grund; men i kraft af sin sammensætning, sine virkninger og perspektiver var den i høj grad international. Denne erkendelse drog »Die Vereinigung zur Erforschung der Neueren Geschichte« konsekvensen af, da man i 1957 besluttede at sætte sig i spidsen for tilvejebringelsen af en samlet udgave af alle betydende akter fra fredskonferencen uanset national oprindelse. Første bind i dette mammutprojekt udkom i 1962 - det var en samling forhandlerinstrukser fra kejserlig, fransk og svensk side og siden da er der, inklusive de to her foreliggende, udkommet i alt 19 bind af de omkring 45, som påregnes at indgå i den færdige udgave.

Ifølge editionsplanen er udgaven opdelt i tre serier. Serie I omfatter regeringsinstrukser til forhandlerne; serie II dækker den omfangsrige korrespondance mellem forhandlingsdelegationerne og deres regeringer samt løbende indberetninger og forholdsordrer i vekslende situationer. Denne serie er igen opdelt i undergrupper A-F, som hver dækker en af de forhandlende magters korrespondance. Undergruppe A er således den kejserlige, B den franske og C den svenske korrespondance. Serie 111 er en slags restgruppe, som dækker alle de akter, der ikke direkte kan henføres til en af de andre serier, eksempelvis forhandlingsprotokoller, forhandlingsakter og dagbøger. I serie I er der hidtil udkommet et af tre planlagte bind; i serie II er den svenske korrespondance færdigudgivet med det her foreliggende fjerde bind; den kejserlige og den franske korrespondance på hver otte bind nærmer sig ligeledes afslutningen. Derimod ligger det tungere med den romerske, venetianske, spanske og nederlandske korrespondance (undergrupper D-F), hvoraf intet endnu er udgivet. I serie 111 foreligger nu otte af 19 planlagte bind. Der er således næppe udsigt til, at projektet vil være nået længere end halvvejs, når det i 1997 holder 40 års fødselsdag - og da slet ikke, at det vil kunne markere jubelåret 1998 ved at melde sig færdig.

Det forstår man glimrende, når man ser, med hvilken grundighed der gås til værks. Grundprincippet er, at alle betydende aktstykker gengives i fuld ordlyd på originalsprogene og forsynes med fuldstændige arkivsignaturer samt henvisning til evt. tidligere trykkested. Mindre væsendige akter gengives i regestform i det tilhørende videnskabelige apparat, eller de registreres blot med arkivsignatur og henvisning til evt. trykkested. Udgaven tilsigter med andre ord en totalregistrering af samtlige relevante aktstykker og en gengivelse in extenso af de væsentligste. I færdig form bliver udgaven derfor intet mindre end en fuldstændig arkivregistratur over alle akter med relevans for fredskonferencen. På nogle punkter er den udvidet til en regest og på de væsentligste til en fuldstændig udgave. Det færdige værk bliver givetvis et formidabelt hjælpemiddel for enhver, som beskæftiger sig med denne periodes historie.

De to her foreliggende bind følger editionsteknisk samme principper som de

foregående og er i øvrigt indrettet på ganske samme måde. Da disse tidligere har været beskrevet i talrige anmeldelser (se f. eks. HT, bd. 80,1980, s. 587ff.), er der ingen grund til nærmere at beskrive dem her. Det må være tilstrækkeligt blot at fastslå, at begge bind holder samme høje standard som de øvrige - de nærmest strutter af grundighed, omhu og akribi. Der kan dog være grund til særligt at henlede opmærksomheden på de meget omfattende og kompetente fortolkendeindledninger, som i sig selv udgør væsentlige bidrag til den westfalske freds historie, samt på de udførlige fortegnelser over kildeudgaver og litteratur, som er gode og nyttige. Et opslag her sparer megen ambulerende litteratursøgning.

Der er al mulig grund til at udtrykke uforbeholden anerkendelse til den kreds af tyske historikere, som har haft mod til at iværksætte - og indtil nu på så forbilledlig vis har virkeliggjort dette kæmpeprojekt, som i sin udførelse nok er tysk, men i sine perspektiver ægte europæisk.