Lennart Bergfeldt: Experiences of Civilian Resistance: The Case of Denmark 1940-1945. Uppsala, eget forlag 1993, 451 s., disputats.

Den foreliggende afhandling er en teoretisk analyse af den civile modstand, som den manifesterede sig i besættelsestidens Danmark. Begrebet »civil modstand« signalerer her en politologisk tilgang, der især har været dyrket af freds- og konfliktforskningen i dens bestræbelse på at afdække et alternativ til den militære kamp (i form af krig eller væbnet modstand). Retningen er kendetegnet ved et overordentlig vidtfavnende modstandsbegreb, der i den foreliggende bog uden besvær inkorporerer så forskellige fænomener som illegal presse, strejker, demonstrationer og - samarbejdspolitik.

Indenfor denne ramme gennemfører Bergfeldt en stringent analyse af civilmodstandens strukturelle set-up, dens former (behaviour), resultater (effects) og virkning (effectiveness). Forinden læseren når så vidt, skal han imidlertid gennem et halvt hundrede sider »Theory« og en litteraturbaseret, halvanden hundrede sider lang »History«, der intet nyt tilføjer. Kernestykket »Analysis« afhandles på godt hundrede sider, hvorefter det sætter ind med et uvejr af konklusioner - afsluttende med intet mindre end »policy conclusions and recommendations.« Meget af alt dette forekommer at hvile på sand, men i al sin nomotetiske vidtløftighed formår Bergfeldt dog at omformulere en stribe problemer i relation til besættelsessituationen, og med den sunde skepsis, han udviser overfor sin egen metode, er det slet ikke unyttigt.

En strengt skematisk organisering af stoffet med utallige gentagelser gør ikke just bogen til nogen litterær oplevelse. Dens styrke ligger i teorioversigten og i de omfattende litteraturhenvisninger, der giver en udmærket indføring i forskningsfeltet.