Klassisk arkæologiske studier 2, red. af Helle Damgaard Andersen, Anne Cordsen, Helle W. Horsnæs & Karen Slej. Museum Tusculanums Forlag 1995. 316 s., ill. kr. 259.

Den daværende bestyrelse for Klassisk arkæologisk Forening udsendte i 1986 en samling artikler, der skulle afspejle medlemmernes mangeartede aktiviteter for en bredere dansk offentlighed. Den fik en vis gennemslagskraft, og nu knap 10 år efter foreligger Klassisk arkæologiske studier 2 med samme formål og koncept, men med nye redaktører: Helle Damgaard Andersen, Anne Cordsen, Helle W. Horsnæs 8c Karen Slej.

Bogen indledes med en nyttig, men desværre ikke komplet oversigt over dansk feltarbejde i Middelhavsområdet 1984-1994.¹ De fleste af de omtalte projekter har hjemsted i den østlige del af Middelhavet, mens de fleste af bogens 15 artikler omhandler Italien eller Romerrigets vestlige provinser. Pladsen tillader desværre ikke efn omtale af alle bidrag, men det kan indledningsvis konstateres, at både græsk og romersk arkæologi er repræsenteret i en række artikler baseret på upublicerede specialer. Det gælder f.eks. Birgit Tang: »Byggeri i Rom under Diokletian« om det ideologiske program bag det imponerende byggeri i Rom i perioden 284-305 e.Kr. Bogens mest kontroversielle bidrag er antagelig skrevet af Jonas Eiring, som i en imponerende tour-de-force forsøger at dekonstruere grundlaget for den absolutte kronologi i græsk arkæologi før Parthenon. Artiklen er inspireret af to angelsaksiske arkæologer, David Francis fra Texas og Michael Vickers fra Oxford, og må - med en historikers øjne - virke tankevækkende.

Emnerne for de øvrige bidrag spænder fra amazoner i attisk vasemaleri over etruskisk arkitektur til romerske kolonigrundlæggelser i Spanien. Spændende som en kriminalroman er John Lunds publikation af en romersk kvindestatue, der kom til København fra Tunesien i 1821, men hvis proveniens er en anden end oplysningerne i Antiksamlingens protokol. Tre andre artikler bidrager til udforskningen af dansk arkæologis historie i forrige århundrede gennem udførlige citater fra dagbøger, som henholdsvis Nationalmuseets grundlægger Christian Jurgensen Thomsen, Kronprins Christian Frederik og arkæologen/filologen P.O. Brøndsted førte under deres rejser til Italien og Athen. Tilsidst vil jeg fremhæve Søren Dietz' redegørelse for resultaterne af det dansk-tunesiske Segermes-projekt, der fokuserer på forholdet mellem land og by i antikken. Det er lærerigt at sammenholde dette bidrag med Peter Ørsteds artikel i HT 93 (1993) om samme projekt. Man får da et godt indtryk af, hvor forskelligt arkæologer og historikere forholder sig til den samme problemstilling.

En samlet vurdering af Klassisk arkæologiske studier 2 kan give anledning til flere betragtninger. Først og fremmest lider bogen af alle festskrifters svaghed: afhandlingerneskvalitet er meget svingende og i sagens natur meget forskelligartede,eftersom der ikke er lagt en tematisk linje. Desuden burde udgiverne nok have afvist et par bidrag, hvor der for størstedelens vedkommende er tale om

---

1 Man savner omtale af Kefallénia-projektet i Grækenland (under ledelse af K. Randsborg) samt dansk deltagelse i udgravninger på Krim (L. Hannestad m.fl.); se Acta Hyperborea 3-6 (1991-1995) for tilsvarende rapporter over dansk feltarbejde.

genbrug. Men de fire redaktører bør alligevel roses for deres initiativ til udgivelse
af denne vifte af artikler, der i det store og hele giver et godt indtryk af den
nuværende danske antikforsknings mangesidighed.